SOLDATEN | 6. Udgave | 2016

JULI · NR. 6 · 2016

SOLDATEN stikker til søs VOXPOP

– vi tester civilister TEMA:

SIRIUSPATRULJEN

+

Fif fra Fifkassen + Danish Air Show + MEGET MERE!

KOLOFON

> LEDER

Halløj, soldat!

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Ida Wolff Ravneberg Mette Høj Lauridsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven­ digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 SOLDATEN NR. 6 • 2016

August betyder slut på sommerferien og start for nye værnepligtige landet over.

Mens vi andre har holdt sommerferie, er der dog stadig nogen værnepligtige, der har været på arbejde – nemlig rekrutterne i Den Kongelige Livgarde, Hesteskadronen og de menige ombord på Kongeskibet Dannebrog. Tak for det!

På samme måde vil vi også gerne sige velkommen til alle jer nye. Og velkommen til jeres regiment – jeres nye hjem de næste 4 måneder. Måske føles de rungende gange endnu ikke som hjem, maden på CAF smager ikke ligesom

mors, og du er muligvis stadig lidt øm efter de fremtrædende fjedre i sengen.

Men bare vent til du runder dag nummer tre på felt I, og du endelig kan se en ende på marchen, og kasernen for enden; tørvejr, tilberedt mad og en seng!

Halleluja for dit andet hjem.

Glæd jer, nu begynder værnepligten!

Bedste hilsner, Mette Høj Lauridsen og Ida Ravneberg Journalister på SOLDATEN

Hvad siger de civile?

side 14-16 02: Leder 04: En introduktion 05: Kort & Godt 06-08: SOLDATEN bliver sømand 09: Side Najne 10: Fif fra Fifkassen 11: Undskyldningsformular

12-13

History Facts: De slesvigske krige

12-13: History Facts: De slesvigske krige

14-16: VoxPop: Hvad siger de civile?

17-18: Besøg på et

Soldaterhjem

19: Brevkassen 20-23: En profil i Forsvaret 24-26: Danish Air Show 27: Slædepatruljen Sirius 28: Undskyldningsdigte 29: Hørt på messen 20-23

En profil i Forsvaret Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat!

Instagram: soldatendk Snapchat: soldatendk

30-31: Nyt fra Værnepligtsrådet 32: Specialstyrkerne

– måske noget for dig?

SOLDATEN Nr. 6 • 2016 3

Introduktion Mette Høj Lauridsen Hej rekrutter!

Jeg tør æde min baret på, at første dag var hård! Det syntes jeg også. Hold op, hvor var der mange nye ting – nye kammerater (hvad hed de nu?), nye chefer (hvilken grad var det nu?), nye stumper (hvor lagde jeg nu min nøgle??). GODT, at det allerede gik lettere i anden uge – ellers var jeg nok gået på infirmeriet med stress.

nesker; kort sagt var værnepligten fire helt uforglemmelige måneder.

Jeg var ret sikker på, at jeg skulle starte på universitet til september, men da min tid hos JDR lakkede mod enden, havde jeg alligevel ikke fået nok af Forsvaret. Nu sidder jeg her

på SOLDATEN – geværet er skiftet ud med et kamera, og min notesblok er fyldt med citater og artikelnotater.

Jeg glæder mig til endnu en omgang værnepligt – selvom det må blive fra en lidt anden side, er jeg glad for at kunne følge med på ny.

tionsgangen til at dække dem – sådan da. For nogle af os var fire måneders værnepligt efterfulgt af yderligere syv

på SOLDATEN simpelthen ikke nok, så her sidder jeg altså igen, denne gang i selskab med Mette!

Selv er jeg en vaskeægte ’blåbaret’ fra Telegrafregimentet i Haderslev, hvor jeg startede i august 2015. Siden juletid har jeg derefter siddet på Holmen i København og skrevet røverhistorier til bladet.

Der kommer et tidspunkt, hvor man er lidt i tvivl om, om værnepligten nu var det rigtige valg – men hold ud! Jeg var ikke ALTID sikker på, at jeg skulle klare de 4 måneder hos Jydske Dragonregiment (JDR) i Holstebro, men jeg var ret sikker. Og se mig nu; jeg klarede det! Og ikke nok med, at min fysik til slut var bedre end nogensinde før – jeg lærte en masse om mig selv, om andre mennesker og om samfundet. Oven i hatten fik jeg lov at tilbringe tiden sammen med nogle fantastiske men-

Ida Ravneberg Velkommen til SOLDATEN! Nye værnepligtige betyder nye nyheder og nye journalister her på redak-

Så når I pludselig sidder og mangler fiffige fif, et sergentcitat at grine ad, (halv)gode råd fra Brevkassen, lidt viden om Forsvaret eller bare noget at fordrive tiden med efter morgenrengøringen – så husk på jeres gode venner på SOLDATEN, og læs med en gang!

Knæk og bræk - og en hilsen fra Ida

4 SOLDATEN NR. 6 • 2016

IDA RAVNEBERG

KO RT GO & DT

Kort & Godt

Første Seahawk-helikopter I juni modtog Forsvaret officielt den første af i alt ni indkøbte Seahawk-helikoptere. De nye helikoptere er i familie med de amerikanske Black Hawk og er med deres 20 meter i længe og fem meter i højde bestemt ikke nogle små fugle.

Modellen heder MH-60R Seahawk og erstatter de noget mindre Lynx-helikoptere, som man hidtil har brugt i Søværnet. Det er altså på Søværnets skibe, at de vil blive indsat.

De første tre helikoptere er nu modtaget, og de resterende seks skal leveres i perioden frem til sommeren 2018.

rtage Irak l il at ove i t t r la r k a l k nu old 4 er Hold 4 solve H

ent Re e med n øvels n Inher e . io t k t a a ld r Ir o e i Op amp ion e afh anske C ke miss i Høvelt d s n e n a d e d r d a n i de ne officelsen h t sprog dringer r e dsende t u fo n d e il t u h d p O n med et og an in samme avde m å miljø e p h r e s n k e u a k ls fo i bl.a. øve ille ir Irak. Til til at sp e øve sig i n t n c ie u o m v k a e t H lde akad e, så ho orsvars epligtig n rer fra F r ets afæ v . n e før hold ikatio dansk n e k u d o a m fl r a n m p e eds g ko ldt afsk isning o er afho underv d v le b k . juni ase i Ira Den 24 ad Air B s A l A il rejse t

Militær femkamp i Skive I juni afholdt Ingeniørregimentet i Skive åbne nordiske mesterskaber i militær femkamp. De nordiske lande samt Tyskland, Holland, Østrig og Litauen deltog i forskellige konkurrencegrene.

I de individuelle mesterskaber vandt danske Jonas Kaagaard Bro og Nanna Lihn begge guld og Sara Hjalager desuden sølv. Både det danske herre- og damehold vandt guld i holdkonkurrencen.

Afholdelsen af det nordiske mesterskab leder op til sæsonens største mål for femkæmperne, nemlig verdensmesterskaberne, der afholdes i Wiener Neustad i Østrig fra den 7. august.

SOLDATEN NR. 6 • 2016 5

SOLDATEN

bliver sømand At opsummere tre ugers sejladseventyr på et par sider er ikke helt nemt.

Det er ikke desto mindre, hvad SOLDATENs udsendte har forsøgt sig på, efter at have fulgt med inspektionsskibet Thetis rundt i Nordatlanten i april og maj.

Allerede på min første dag i Søværnet stod det klart, at det her var noget andet end Hæren. Skolebefalingsmanden, oversergent Bagger, sluttede sin gennemgang af dagens relativt korte program af med en kommentar om morgendagen: ”Ja, og i morgen der mødes vi bare her kl. 9, så taler vi lige nogle ting igennem, og så er der ellers brunch kl. 11. Jeg regner med, at I får fri omkring kl. 14, så kan I jo også nå at se lidt af Thorshavn.”

Uvidende om rigtigheden af udsagnet begyndte jeg at grine. Som den eneste. For rigtigt nok, næste morgen var der både pandekager, bacon og basser i cafeteriet.

Historien siger på en gang både rigtig meget og ganske lidt om livet ombord på Søværnets skibe. Sammenligner jeg med min egen værnepligtstid, er der ganske vist stor forskel på, hvordan man gør det i Hæren og i Søværnet – men præmisserne er også forskellige.

I modsætning til de værnepligtige i Flyvevåbnet og Hæren kan de blå soldater prale af at have været udstationerede. De gør aktiv tjeneste og indgår i skibenes besætning på lige fod med de andre.

Livet om bord følger sin helt egen, faste rytme. Fordi man sejler døgnet rundt, har man ikke rigtig fritid. Den typiske arbejdsdag løber dog fra kl. 8 til omkring kl. 16 for de fleste. Derudover har kabyssen meget arbejde på skæve tider af døgnet, hvorfor de heller ikke går vagt på skibet, som de andre gør. Disse vagter roterer også.

Groft sagt er besætningen og deres funktioner delt op i fire arbejdsområder:

Kabyssen står for maden ombord. Ba-

Skibet

geren står op, inden fanden har fået sko på, for at bage frisk morgenbrød, kokke og assistenter risikerer liv og lemmer under den daglige knivkastning i høj søgang, og tålmodige messegaster varter op om befalingsmændene og efterkommer deres eventuelle divanykker. Med andre ord: vigtige folk at holde sig gode venner med, hvis du vil have noget (godt) at spise!

Thetis er en lidt ældre dame, søsat i Svendborg i 1989. Den grå farve er dog ikke noget alderstegn, men tværtimod medfødt, ligesom for søsterskibene Triton, Vædderen og Hvidbjørnen.

Maskinen er selvfølgelig det, der får skibet til at sejle. De kan som regel findes enten i maskinrummene, hvor de står og banker på jernrør for at

Men allerførst – en introduktion! Lad os starte med hovedpersonen selv:

6 SOLDATEN NR. 6 • 2016

Hun er omkring 112 meter lang og er med sit deplacement på 3.500 tons ikke ligefrem en sylfide. Men det forhindrer hende ikke i at komme frem i verden! Hun kan sejle op til 22 knob i timen, og det er ikke dårligt for en gammel dame i koldt vand. Koldt vand, skriver jeg, for hun har ligesom kastet sin kærlighed på Nordatlanten.

Udover hendes sejlegenskaber kan hun også tage 57 mænd ad gangen, selvom det selvfølgelig slider. Dette er ganske vist ikke nogen kontaktannonce, men hun kan findes på nummeret F357, hvis nogen ellers skulle være interesserede.

IDA RAVNEBERG

Broen er skibets hoved. Eller øjne, i det mindste. Herfra kan de høje herrer skue ud i horisonten og ned på et utal af skærme og sige mange ord og tal, som nogle noterer sig. Høje herrer på andre skibe siger også en masse ting, som man heldigvis kan høre over radioen. De noteres også. I midten af det hele står Jerntronen, hvor rorgængeren sidder og styrer skibet trygt gennem vande, isbjerge og andet drivgods, mens en vagthavende officer sidder ved siden af og spiser snolder. Men rorgængeren er nu kun til låns – disse skiftende magtmændunder-cover hører nemlig til på

Dækket Den del af skibet, som du, kære læser, sikkert forbinder med rigtige sømænd. Her er der masser af skumsprøjt og blæst og mågelort, der kommer flyvende sidelæns. Dæksgaster sætter en stor ære i at håne de andre dele af skibet (undtagen kabyssen, for ved guder, de spiser meget!) for ikke at lave noget. Og bevares, de har da også et par gummibåde, en lille helikopter, alle udendørsarealer og en god sjat tovværk i den tunge ende – men når først dagens dont er gjort, kan du finde disse rødkindede søfolk på helikopterdækket, hvor de ligger og slikker sol og griner ad de andre!

Værnepligtige sat til arbejde Alle de skibe, der patruljerer farvandene omkring Færøerne og Grønland, er under styring af Arktisk Kommando i Nuuk. Herfra bestemmes formålet med turene. I mange afsides områder langs kysten er der ingen anden myndighed, og skibene kan derfor agere både flydende hospital og poli-

ti. De laver fiskeriinspektioner for at sikre, at reglerne bliver overholdt, de patruljerer, laver Search and Rescue, laver opmålinger til søkort og løser mange andre opgaver.

De største skibe, der sejler i området, er Thetis og søsterskibet Triton.

De har hver især omkring 50 mand i besætningen, hvoraf ca. 12 er værnepligtige, der sejler med i 6 uger.

Kælenavne Uno, Gøngehøvdingen, Cookie, Dok, Mr. Bean, Søstjernen, Velfærdsgasten, Matrosen, Tøms, Gokke, Dagvagten, Kagemonsteret, de onde tvillinger… Hvorfor kalde folk ved deres rigtige navn, hvis man kan give dem et andet? Kombineret med Søværnets tilsyneladende foragt over for navneskilte kan det være svært for en outsider at huske. Her gælder det om at prioritere!

(Kabysfolket, altid kabysfolket).

SOLDATEN NR. 6• 2016 7

▼

se aktive ud, eller i kontrolrummet, hvor de sluger grumme mængder sort kaffe. Maskinfolk ses sjældent på dækket eller ude i sollyset i det hele taget, og man kan derfor godt komme til at glemme dem – men lad være med det! Det er også dem, der ordner stoppede toiletrør og sørger for, at skibet stadigvæk sejler, mens du sover, så man vil nødigt være dem foruden.

De værnepligtige starter med at rotere rundt mellem divisionerne, så de når at være alle steder på skibet.

Herefter bliver de fordelt efter ønske, og så indgår de ellers som resten af besætningen i arbejdet, hvis de ikke har undervisning.

Sejlruten Nå ja, tænker du måske, Nordatlanten, hvad mener du helt præcis med det? Nu skal du høre.

kaldet Julianehåb, som efter sigende skal være en af verdens mest farverige byer.

Efter et par dage med klargøring i Thorshavn forlod vi havnen mandag den 26. april. Herfra skulle vi patruljere lidt rundt i farvandet omkring Færøerne.

Vi forlod Qaqortoq/Julianehåb igen onsdag den 4. maj. Sejladsen mod den nedlagte marinestation Grønnedal forløb på blikstille vand gennem Mågekanalen. Når chefen har lovet godt vejr, så får man det!

Næste havn blev Reykjavik, hvor vi løb i havn om torsdagen. For mindre søstærke sjæle som undertegnede og en del andre værnepligtige var denne del af turen mildest talt… gyngende.

Fredag aften stævnede vi atter ud.

Denne gang skulle vi over Danmarksstrædet for at komme til Grønland.

Danmarksstrædet. Et sted, SOLDATENS udsendte forbandt med søsyge.

Endnu engang. Heldigvis var vejrguderne mildere stemt, og overfarten blev både smuk og rolig.

Mandag den 2. maj rundede vi Kap Farvel og løb an i Qaqortoq, også

8 SOLDATEN NR. 6 • 2016

Traditioner Når man befinder sig på sin arbejdsplads 24/7 i ugevis, kan man få brug for lidt afveksling… Det kan svinge fra de sympatiske påfund som fælles fødselsdagssang til morgenmønstringen og særlige kageønsker over de mere drilske med kreative pranks og lukafkrig til de rigtig gamle traditioner som fx Polardåben for dem, der første gang krydser Polarcirklen. Dens indhold blev desværre ikke SOLDATEN bekendt – vi er slet ikke clearet til det niveau af traditionsfyldt hemmelighedskræmmeri.

Fredag sejlede vi atter nordpå, mod Nuuk. I modsætning til den tidligere del af turen havde vi snevejr i hovedstaden, ikke noget med ligge på helikopterdækket og nyde solen og udsigten.

Søndag den 8. maj forlod vi atter havn om aftenen, med udsigt til dårligt vejr igen. Søbene svigtede lidt igen.

Denne gang skulle vi sydpå igen, mod den lille by Narsarsuaq, som ligger kun 10 km fra indlandsisen.

Hjemturen fra sådan et sted er ikke helt enkel. Efter flere forsøg kunne flyet endelig lande og lette igen med et halvt døgns forsinkelse, og et stop på Island senere landede vi til sidst i Danmark den 13. maj.

TAK FOR TUREN TIL THETIS’ BESÆTNING

METTE HØJ LAURIDSEN

Side Livgardesabel M/1854 Som sædvanligt er side najne-pigen et våben.

Selvom livgardesablens funktionsduelighed ikke længere bliver regelmæssigt testet ligesom størstedelen af Forsvarets andre våben, har den dog stadig en plads på side ni i SOLDATEN. Bag dette våben ligger en historie, som gør våbenet til noget ganske særligt, og det er det ældste våben, der stadig bruges i Hæren.

Livgardesablen har sin oprindelse i 1800-tallet. Den blev støbt i Frankrig og tilhørte de franske soldater indtil slaget ved Waterloo i 1815. Da Frankrig tabte slaget, tog de preussiske tropper sablerne som krigsbytte. De preussiske soldater var således udrustet med sabelen indtil den første slesvigske krig, treårs-krigen i 1848-1850, hvor de tabte til danskerne.

Nu var det de danske soldaters tur til at tage krigsbytte – og det blev sablerne af stål og messing. I 1854 blev sabelen indført hos ”Livgarden til fods”, heraf navnet M/1854. I 1869 fik den sin officielle betegnelse ”livgardesabel”.

-pigen Sablerne er den dag i dag stadig i brug hos Den Kongelige Livgarde. Rygtet siger, at sablerne blev gemt væk under tyskernes besættelse af Danmark i 1940, og at man på den måde sikrede, at livgardesablen forblev i dansk varetægt.

De originale sabler fra Frankrig skal man nok lede længe efter – mere tilgængelige er de efterligninger, der går under navnet ”fransk briquet-sabel”, som populært bruges som champagneåbnere og sælges for omkring 2.000 kr.

Fakta Materiale:...................Messing(fæste)og stål(klinge) Længde:..............................................................73 cm Støbt i år:.............................................................1854 Pris:..............................................................fra 12.000

Kilder: http://arms-gallery.dk/kat88-Sv%C3%A6rd-Knive/side67Dansk-Livgardesabel.html http://www.pansermuseet.com/index.php/udstilling/vaben/ blankvaben?showall=&start=1

SOLDATEN NR. 6 • 2016 9

FIF fra FIF KASSEN Credit til SG Nielsen hold FEB16, JDR, 1ESK, 2DEL

Elastik omring munden af dunkdrikke. Du kan komme til at Anskaf dig et digitalur! Måske

opleve, at der løber vand ud i

tror du, at du godt kan klare

dit basis selvom din dunk-drikke

fire måneder uden, men tro om

er lukket, fordi den ikke holder

igen. Køb et vandtæt ur, så det

tæt. Hvis det er tilfældet, så vikl

holder til vandpassagerne, og

en elastik omkring bunden af

glem alt om centraleuropæisk

mundingen – den hjælper med

tid – nu er det kun viserne på

at holde dunken tæt.

Stryg alle dine skjorter, men nøjes med at bruge den ene. Så er der kun én, der skal vaskes og ergo kun én, der skal stryges hver gang. Det gør livet lidt lettere. Hvis du kan få tilladelse til det, så hæng den ene skjorte på bøjle i skabet – så undgår du at den bliver krøllet, og du slipper

dine befalingsmænds ure, der

for at lægge den pænt sammen

tæller, så synkronisér dit eget

hver gang.

med deres.

Brug løbetights under kampbukserne.

Indrøm din fejl før din befalings-

Hvis du ikke har et par så anskaf

mand finder ud af det. De finder

dig et! På varme dage i felten er de

ALTID ud af det – så indrøm bare,

uundværlige, hvis du ønsker at undgå

at du glemte dit ene magasin der-

gnavesår på baller og lår.

hjemme, i stedet for at vente på at blive afsløret. Det plejer at hjælpe lidt på de sure miner.

Alle stuer har en suger. Hold styr på hvor du lægger dine ting, ellers er der en, der nakker det. Selvom du lige er kommet hjem fra felttur og du knap nok selv vil røre ved dine ildelugtende strømper, så er de alligevel væk morgenen efter, og ”ingen” på stuen har set dem, hmm…

10 SOLDATEN NR. 6 • 2016

FORMULAR: UB13 / B

Undskyldning Til (rang)

(efternavn)

Fra Menig Jeg kan forstå, at da jeg

(handling som kræver undskyldning)

Kunne det opfattes som: forstyrrende dovent selvisk stødende Dette var aldrig min hensigt.

Jeg håber, at du kan forstå, at jeg bare prøvede at

,

selvom det kunne se ud som om, jeg

.

I fremtiden lover jeg, at jeg vil

.

(noget, som vil gøre forurettede glad)

Jeg føler mig: flov

skyldig

dum

ligeglad

Jeg vil gerne benytte mig af følgende dårlige undskyldning(er):

Det er en gammel vane.

Jeg er født doven.

Jeg troede, at det ville være sjovt.

Jeg var ikke klar over, at det ville gå dig på.

Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det.

Jeg var: sulten

ensom

et dræn

stiv

Jeg håber, at du: vil tilgive mig

ikke hævner dig

vil holde MP’erne ude af det

Vær venlig at acceptere min

undskyldning! (flot tillægsord)

Med venlig hilsen din hengivne Menig

SOLDATEN NR. 6• 2016 11

> HISTORY

f a cts

DE SLESVIGSKE KRIGE Vi har efterhånden alle enten hørt om eller set serien 1864, der kørte på DR1 fra oktober til december i 2014. Og har du læst om livgardesablen på side 9, er du da i hvert fald bekendt med navnet på den første slesvigske krig, treårskrigen. Men hvilken betydning har de to krige egentlig haft for Damark?

FØRSTE SLESVIGSKE KRIG (1848-1850) –TREÅRS-KRIGEN Danskerne led i 1800-tallet af en stærk nationalistisk følelse, som i 1848 blev udfordret, da hertugdømmerne Slesvig og Holsten dannede provisorisk regering, hvor de tidligere havde hørt under den danske. Da slesvigholstenerne ydermere den 24. marts indtog byen Rendsburg, der dengang fungerede som dansk fæstning på den dansk-tyske

12 SOLDATEN NR. 6 • 2016

grænse, måtte danskerne kæmpe.

Krigsminister oberst Anton Frederik Tscherning fik etableret en hær på 11.000 mand til at rykke ind i Bov den 9. april og drive den lille slesvigholstenske hær ud. Herefter gik det frem og tilbage for den danske hær.

Da Det Tyske Forbund, en forening af 38 stater, trådte ind i krigen som støtte til Slesvig-Holsten, måtte danskerne lide nederlag den 24. april ved Slesvig. Danmark fik dog medgang med sejre den 28. maj ved Nybøl og den 5. juni ved Dybbøl - men politisk var det svært at finde støtte til kravet på Slesvig, og man blev derfor den 26. august enig om en midlertidig våbenhvile. Den varede i syv måneder, indtil man i april 1849 genoptog krigen.

I mellemtiden havde oberst Anton

METTE HØJ LAURIDSEN

Frederik Tscherning indført almindelig værnepligt og kunne således stille med en hær, der talte 41.000 mand. Det var dog ikke mange mænd imod den hær på 66.000 mand, Slesvig-Holsten kunne stille med hjælp fra Det Tyske Forbund. Men Danmark fik politisk stor hjælp fra Rusland og Østrig – i første omgang i kraft af, at Rusland pressede Preussen til at indgå fred den 2. juli 1850. Herefter stod SlesvigHolsten alene og led nederlag den 25. juli ved Isted, den 12. september ved Mysunde og den 4. oktober ved Friedrichstadt. Herefter pressede Østrig og Rusland Slesvig-Holsten til at opløse den provisoriske regering og opløse hæren, og ved årsskiftet i 1850/1851 var treårs-krigen slut.

ANDEN SLESVIGSKE KRIG (1864) Danmark forpligtede sig efter treårskrigen til at genoprette helstaten Danmark i sin fulde udstrækning – det vil altså sige, at hverken Sles-

vig eller Holsten skulle indlemmes i det danske kongerige. Denne forpligtelse forbrød Danmark sig mod med Novemberforfatningen den 13. november i 1863, da denne forfatning indlemmede Slesvig i en fælles forfatning med Danmark, mens Holsten-Lauenborg stort set blev udskilt fra monarkiet. Preussen krævede forfatningen ophævet, men trods pres fra mange venligtsindede stater nægtede konseilspræsidenten (fra 1855-1918 Danmarks statsminister) Carl Christian Hall. Så da Danmark den 8. januar 1864 blev truet med en besættelse af Slesvig fra Preussen, medmindre forfatningen blev ophævet inden for 48 timer, endte det med krig. Danmarks uvillighed passede den daværende tyske ministerpræsident Otto Von Bismarck godt, da han ønskede at forene de tysktalende stater, og den 31. januar 1864 kunne han erklære Danmark krig og begynde besættelsen af Slesvig.

Forventningerne til den danske hær var større end præstationsevnen. Den danske hær på 40.000 mand var ikke stærk nok til at holde grænsen ved

Dannevirke, og den danske overgeneral, Christian de Meza, besluttede i samspil med kongen og konseilspræsident Ditlev Gothard Monrad at trække hæren væk fra Dannevirke og tilbage til Dybbøl. Det frelste hæren, men blev af den danske befolkning anset som forræderi. De Meza blev ofret som syndebuk, og regeringen afskedigede ham som overgeneral for hæren. Den 18. april blev Dybbøl stormet og erobret af preusserne. Danmark afviste Frankrigs forslag om en deling af Slesvig under den to måneders lange London-konference, som startede under våbenhvile den 25. april. Det resulterede i en ophævelse af våbenhvilen, og den 29. juni 1864 erobrede tyskerne Als og besatte Jylland. Tidligere udenrigsminister C.A. Bluhme dannede i juli en regering, som under fredsforhandlingerne måtte acceptere modpartens krav om at afstå de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Danmark tabte krigen og hermed 2/5 af sit landområde og sin befolkning.

Kilder: http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/ treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/ Danmark_1849-1945/de_slesvigske_krige http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/krigen1864-2-slesvigske-krig-og-freden-i-wien/

SOLDATEN NR. 6• 2016 13

VoxPop

Folkets stemme – hvad siger de civile?

Som de fleste at SOLDATENS læsere nok er bekendte med, er Forsvaret glade for forkortelser. Det sikrer både kort og effektiv kommunikation for de indviede og giver desuden sådan et fantastisk kodesprog, når man vil tale hemmeligt i nærheden af civilister.

Men hvor meget kender de egentlig til den grønne verden? SOLDATEN har været en tur på Strøget og talt med nogle mere eller mindre velvillige civilister, så vi nu kan udstille deres uvidenhed til glæde for jer.

P: PETER OG A: ANDERS Aldrig værnepligtige, aldrig fortrudt Hvad tænker I, hvis I hører, at nogen har været værnepligtig?

P: ”Fed oplevelse, og det er en del af, hvordan vores system har været sat op.”

Hvis I møder en pige i byen, som har været værnepligtig, hvad tænker I så?

A: ”Det er da sejt. Det er forkert at sige ikke-normalt, men det er da uden for, hvad man plejer at tænke om normale kønsroller.”

P: ”Jeg har også samme opfattelse, men jeg har også en fordom.”- Hvad er fordommen?P: ”Altså fordommen er sådan noget med, at det måske er sådan lidt en drengepige.”

Hvad synes I om uniformer?

P: ”De er da meget flotte” - Synes I, at de er pæne, eller bliver man lidt tilbageholden, hvis man ser en i uniform?

A:”Altså nu startede jeg jo med at spørge, hvad vi havde gjort galt, ikke? Haha – Ej, men når man tropper op, som I står nu, er det jo meget neutralt, men hvis man står med gevær, så tænker man alligevel: ”Hvad sker der her?”

P: ”Jeg vil faktisk sige, at med hensyn til uniformerne kan jeg stadigvæk godt blive lidt tilbageholdende over for folk i politiuniformer – de har en helt anden slags autoritet. Militæruniformer er mere en slags arbejdstøj.”

Hvad tror I, at følgende udsagn står for: a) Kuf P: ”Det er KUFFEN.”- Den kendte du godt!

P: ”Ja.” KØTJ P ”Noget med mad?”

A: ”Køkkentjans!”

Feltfisse og rekrutnosser P: ”Det må være noget med, at man ikke har været i bad i lang tid.”

Halløj P: ”Jamen det er det samme som javel, bare i Søværnet.”

14 SOLDATEN NR. 6 • 2016

METTE HØJ IDA RAVNEBERG

nes I om y s d a v H er? Og uniform jen? trø piger i

Kunne I ov blive væ erveje at rneplig tige?

Hvorn år ’halløj bruger man ’ i Søv ærnet ?

Er disse udsagn sande eller falske: Man må gerne drikke, mens man er i uniform P: ”Det tror jeg godt, man må.”

A: ”Ej, må man det?”

P: ”Hvis det er efter vagt.”

A: ”Det kommer vel an på, hvilken uniform man har på så.” P: ”Men altså, der er nok noget alkohol involveret i Forsvarets traditioner – hvis du går over på messen, og du er i uniform, så må du da godt drikke en bajer, må du ikke?”

A: ”Men man må ikke være beruset, sådan salonberuset.”

L: LOUISE, EM: EMILIE, ES: ESTHER Kunne I overveje at blive værnepligtige?

Es: ”Ja, jeg overvejer det selv.”

Em: ”Jeg har ikke rigtig overvejet det.”

Hvis I møder nogen, der har været

værnepligtige, hvad tænker I så?

Es: ”Jeg har respekt for det.”

L: ”Jeg har ikke rigtig tænkt over det.”

Es: ”Det kunne da godt ske, at man blev lidt mere blød i knæene, når man møder en fyr i uniform.”

a) Kuf Es: ”Kuffert?”

Hvad synes I om uniformer?

Es: ”Jamen det er et plus!”

Em: ”Ja, det synes jeg også.”

c) Feltfisse L: ”Tøserne i felten?”

Hvad tror I, at følgende udsagn står for: e) Vedle L: ”Det er et godt spørgsmål.”

Es: ”VedLE?” L: ”At pudse, måske?” f) Dræn Em: ”At være nederen?”

L: ”At være stærk, måske.” g) Caf Es og Em: ”Kaffe”

c) Rekrutnosser Em: ”Hmm, en der virkelig har styr på det der med at rekruttere.”

Er disse udsagn sande eller falske: Man må gerne drikke i uniform L: ”Altså alkohol?”

Es: ”Det har man da set billeder af, har man ikke?”

L: ”Ja, vi siger sandt.” c) Nutella er en del af feltrationen Es: ”Det kunne da være fedt, hvis det var det. Hvorfor ikke, vi siger sandt!”

Hvad synes I om piger i trøjen?

Es: ”Jeg synes, at det ser godt ud.”

SOLDATEN NR. 6• 2016 15

▼

Værnepligtige må ikke have sex på kasernen P: ”Det tror jeg faktisk ikke, at man må.”

A: ”Jeg synes den er svær, ikke? Der er vel ikke noget sexpoliti.”

P: ”Altså hvis du tager en helt almindelig arbejdsplads…”

A: ”Jamen er der sexpolitik på en arbejdsplads? Der hvor jeg arbejder, har vi mange regler, men den der har jeg ikke set.”

P: ”Ej, det kan godt være, at man ikke har det, men så er det en uskreven regel. Jeg tror stadigvæk ikke, at man må.”

A: ”Arh, nej - selvfølgelig må man ikke det.”

D: DANNY, F: FLORENTIN OG M: MIKKEL Har I været værnepligtige?

D og F: ”Ja.”M: ”Nej.” Hvis I møder nogen, der har været værnepligtig, hvad tænker I så?

M: ”Det er et helt klart plus. Jeg tror, at man får nogle gode fordele og lærer noget om sig selv.”

D: ”Man lærer sine grænser at kende og bliver udfordret.”

Hvad synes I om uniformer? Og piger i trøjen?

M: ”Piger i uniform? I klarer det da meget godt!”

F: ”Ja, det går. Lad os sige det sådan…”

Hvad tror I, at følgende udsagn står for:

16 SOLDATEN NR. 6 • 2016

e) Vedle M: ”Vedle… Det ved jeg sgu ikke… At pudse? Ordne? Være klar?”

Man må gerne drikke, mens man er i uniform Alle: ”Sandt.”

f) Dræn M: ”Det er jo det, der ligger i jorden. Dræn i en mark, ikke. Er jeg så et affaldsrør, hvis jeg er et dræn, det ved jeg ikke.”

e) Hver fredag morgen afholdes der alkoholtest på kasernerne M: ”Sandt! Hvad, er det ikke rigtigt? Danny, dit røvhul!”

c) Feltfisse og rekrutnosser M: ”Helt klart feltfisse!”

Der opstår latterbrøl, da Mikkel forstår, at det ikke var et enten-eller spørgsmål.

M: ”Ej, det var lusket! Hvad sagde du først? Rekrutnosser… Er det håndgranater eller hvad?”

Hvornår bruger man ’halløj’ i Søværnet?

M: ”Halløj – hej – det ved jeg ikke. Halløj?

HALLØJ! Er det ikke pissearrogant?

Er disse udsagn sande eller falske: d) Babywipes indgår som en fast del af den værnepligtiges udrustning Alle: ”Falsk.”

Se s v ar p å s pørg små le ne på s ide 28

METTE HØJ LAURIDSEN

KFUM soldaterhjem ved Jydske Dragonregiment Holstebro

KFUM

- hjem

M U F K Måske har du allerede stiftet bekendtskab med ”kuffen”, eller måske har du ikke haft tid – men det får du. Og NÅR du gør, så er kuffen (altså lige bortset fra træningscentret, selvfølgelig) the place to be!

Kuffen tilbyder hver aften aften-andagt, som er en kort oplæsning og fortælling, der er med til at skabe de rolige rammer, der er på hjemmet.

KFUM står nemlig for ”kristelig forening for unge mænd”, og af navnet fremgår det altså også, at organisationen er kristen. KFUM er selvfølgelig også for de kvindelige værnepligtige, og du behøver ikke at være kristen for at komme der:

”Organisationen bygger på et kristent værdigrundlag, og vi fortolker det som, at der skal være åbent for alle, uanset religion og værdigrundlag,” siger Bjarke Friis.

Desuden tilbyder kuffen som regel lagkagebanko og filmaften en gang om ugen – lagkagebanko er en konkurrence, hvor de forskellige delinger dyster mod hinanden, men det skal du nok lære mere om!

Kuffen er et fritidsområde. Når du bliver træt af at have uniformen på, fordi du altid skal sidde pænt, opføre dig pænt, huske at baretten skal af og på, så er det godt, at kuffen har åbent i næsten alle de timer, hvor du har fri.

ekretær for Bjarke Friis, informations- og landss KFUMs Soldatermission

”Det er et krydsfelt mellem det civile og militære – det er jo dét, man har tilfælles; at man kommer i uniform og er værnepligtig. Men kuffen er et sted, hvor man godt må være civil, og det er uden for den militære kommando.”

Udover det, som soldaterhjemmet fylder i mange værnepligtige og sol-

SOLDATEN NR. 6• 2016 17

▼

køber noget ”Det er et sted, hvor man kan n det kan at drikke og noget at spise, me ne være man også på kasernen. Vi vil ger der for solnoget mere – vi vil gerne være daterne”

KFUM soldaterhjem ved flyvestation Karup

i træt af maden Pssst.. bliver du i rb fo t d slå et smu caf, kan du alti ens ret”, som er kuf – der er ”dag dag! forskellig hver

daters hverdag, har organisationen også en række andre projekter. KFUM Soldatermissionen har oprettet fem soldaterhjem, hvor veteraner kan bo. ”Hvis de har brug for støtte i en periode, så vil vi gerne hjælpe dem i en periode på op til 12 måneder,” siger Bjarke Friis.

KFUM udsendt med Forsvaret I 1998 bliver det første soldaterhjem i en militærlejr i oprettet. Det sker i Bosnien i det tidligere Jugoslavien. Soldaterhjemmet i lejrene bliver et andet koncept, end det vi er vant til herhjemme. Der er ikke ”dagens ret”, for alle spiser i Cook House – men der er kaffe og kage, der er tid til at komme

Det er støtte i form af nærvær, samtaler, arrangementer eller så simpelt som en morgenvækning for at sørge for, at veteranerne ikke får vendt op og ned på nat og dag.

Nogle er hårdere ramt end andre og sidder med PTSD, mens andre bare har brug for et kærligt skub på vejen.

ned i gear, holde pause, at se fodbold, spille spil og få et afbræk. ”Det er egentlig meget et samlingspunkt i lejren – forudsat at det har den rigtige beliggenhed,” siger Bjarke Friis.

Siden 1998 har KFUM været med i lejre i Bosnien, Irak, Afghanistan og i en kort periode i Libanon. Nu arbejdes der på, at der fra 1. september skal oprettes soldaterhjem i Irak igen for hold 4 dernede.

M U KF

”Vi er jo hverken psykologer eller psykiatere eller noget som helst, men vi samarbejder rigtig godt og rigtig tæt med Forsvarets Veterancenter,” siger Bjarke Friis.

KFUM kalder det soldaterrekreation, og det findes i Hvorup, Holstebro, Fredericia, Høvelte og Varde.

18 SOLDATEN NR. 6 • 2016

Månedens brev: Kære Brevkasse

OBS! Soldaten tager intet ansvar for råd og vejledning givet på denne side, da Brevkassen fungerer uafhængigt af SOLDATENs redaktion.

Nyd derfor læsningen på eget ansvar!

Ja, jeg ved godt, at jeg nok ikke helt falder inden for målgruppen for SOLDATEN. Men jeg har virkelig brug for et godt råd.

Den seneste tid har mit liv bare føltes så… Meningsforladt.

For lidt tid siden blev jeg udnævnt til premierløjtnant, og det er selvfølgelig meget flot med stjerner på uniformen og så videre, ikke - og alligevel der mangler ligesom noget.

Jeg mangler en, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Eller hvad jeg skal tænke. Hvad jeg synes om ting. Hvordan min holdning er. Hvor længe jeg skal bruge på at spise. På at skide. Sove. Hvornår jeg skal skyde, og hvornår jeg bare skal holde min kæft og lægge mig på maven i en skov.

Om jeg skal gå lige ud. Eller dreje til venstre. Jeg mangler retning i mit liv.

I stedet bliver jeg nu hver morgen mødt af en flok slatne og uoplagte unge mennesker, forfærdeligt clingy, som ikke rører sig ud af pletten uden mig, eller uden jeg har fortalt dem, hvor de skal gå hen. Ikke engang spise selv kan de! Jeg skal fandme næsten også skide for dem!

Jeg savner bare tiden, hvor en stærk, kold og klam hånd havde et greb i mig og lagde en tryg ramme for mit liv.

Hvor skal jeg se hen efter vejledning?

Med venlig hilsen, Førsteløjtnanten

Kære Førsteløjtnant Tillykke med udnævnelsen. Ved læsningen af dit brev blev vi her på Brevkassens redaktion i tvivl om din egnethed på posten, men lad nu det ligge.

Du mangler retning og vejledning. Og kan ikke lide unge. Det er ganske naturligt og noget, der ofte sker for unge officerer – så fortvivl ej!

Du har måske en gang haft drømme om heroiske krigsslag og et far/søn-agtigt forhold til dine menige – men hør på os: GLEM DET. Her i Danmark er vi så heldige at have en instans, man altid kan henvende sig til i forsvarsmæssige sammenhænge, hvis man ikke rigtig ved, hvad man bør mene: Oberst Lars Møller. I ham vil du finde en stærk hånd til at lede dig. Måske ikke klam – og han har vist også noget med, at han faktisk godt kan lide værnepligtige – men glem nu det et øjeblik!

Held og lykke med at mande dig op til opgaven!

Bedste hilsner, Brevkasseredaktionen SOLDATEN NR. 6• 2016 19

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Frederik Oxlund

Kun 24 år gammel havde han opnået og gennemlevet sin største livsdrøm: at blive Siriusmand. SOLDATEN har været så heldig at låne et par timer af Frederik Oxlunds korte tid Danmark, før han for anden gang sætter kursen mod danskernes yderste fæstning i nord – Daneborg på Nordøstgrønland.

Slædepatruljen Sirius. En næsten sagnomspunden lille gruppe af mænd, der siden 1951 kun tolv mand ad gangen har håndhævet dansk suverænitet på Nordøstgrønland. Månedsvis er de af sted på slædetur, kun to mænd og deres hunde, langt fra civilisation og andre mennesker, i et af naturens absolut mest barske områder.

Det er bestemt ikke et job for hvem som helst. Men de, der kommer gennem nåleøjet, får nogle oplevelser, der kan være svære at matche andre steder. For ikke at sige umulige. Eller som Frederik Oxlund udtrykker det: – Folk spørger altid, om det ikke var svært at være af sted i to år. Men det er helt modsat – det sværeste var at komme hjem!

Frederik har en særlig ro over sig. Det kommer måske af sig selv, når man i en alder af blot 26 år har oplevet og opnået så meget, som han har. Kun 20 år gammel blev han til sin egen overraskelse optaget på Slædepatruljen SIRIUS forskole, hvor han i de næste otte måneder blev uddannet inden for alt fra syning på symaskiner over tandoperationer på slædehunde

20 SOLDATEN NR. 6 • 2016

til rendegraverkørekort. Kort sagt: Lær, hvordan du klarer alt selv, i alle situationer. Sådan er en Siriusmand.

Sejr og nederlag Da han havde søgt ind på forskolen, var det ellers ikke med forhåbninger om at blive optaget: – Jeg håbede blot på at få nogle fingerpeg om, hvordan jeg kunne forbedre mig, så jeg senere kunne blive optaget. Af samme grund havde jeg også søgt ind på Hærens Sergentskole samtidig. Da jeg så blev optaget begge steder, var valget ikke svært!

Hvert år optager man én mand mere, end man i sidste ende har brug for at sende af sted, i fald at en mand skulle falde fra på grund af skader eller lignende. Skæbnens lune ville, at der netop lige dét år ikke var nogen, der ikke gennemførte.

– De blev nødt til at sortere en fra.

Jeg var absolut den yngste på holdet – derfor blev jeg vraget. De vidste godt, at jeg ville søge igen, mens det for nogle af de andre var sidste udkald.

Alligevel gav det et alvorligt hak i tuden, fortæller Frederik.

▼

IDA RAVNEBERG

SOLDATEN NR. 6• 2016 21

En mand på Grønland I november 2011 blev han igen optaget og startede på Hærens Sergent­ skole i Sønderborg. En aften 10 måneder senere, allerede udnævnt og med kun få dage til opstart som værnepligtig sergent i Slagelse, ringede telefonen.

En patruljefører var blevet skadet – de manglede en mand på Grønland.

Akut. Telefonsamtalen fandt sted torsdag aften, og tirsdag forlod han Danmark for ikke at vende tilbage i de næste to år.

Fra sommeren 2012 til sommeren 2014 var han altså af sted. Og selvom det kan lyde som lang tid i selskab med kun 11 andre mænd og uden den hjemlige komfort, så gik det rigtigt, rigtigt stærkt: – Jeg hører mange sige, at hvis det ikke var så lang tid, så ville de søge, og tænk på alt det, man går glip af…

Jeg kan overhovedet ikke se, hvad jeg for alvor skulle være gået glip af. At gå en masse i byen? Alt det, der foregår herhjemme, er ligesom på en anden skala.

Blandt de bedste Det var ikke noget pludseligt indfald, der fik Frederik Oxlund til at søge mod Siriuspatruljen og de nordlige breddegrader. Efter en uges praktik i Forsvaret i 8. klasse sendte han brev

hjem til sine forældre med meddelelsen om, at han havde besluttet sig for at blive jægersoldat. Han havde læst om alle de bedste; jægerne, frøerne, Siriusfolkene – og han ville bare være blandt dem.

– JEG HØRER MANGE SIGE, AT HVIS DET IKKE VAR SÅ LANG TID, SÅ VILLE DE SØGE, OG TÆNK PÅ ALT DET, MAN GÅR GLIP AF… JEG KAN OVERHOVEDET IKKE SE, HVAD JEG FOR ALVOR SKULLE VÆRE GÅET GLIP AF. AT GÅ EN MASSE I BYEN? ALT DET, DER FOREGÅR HERHJEMME, ER LIGESOM PÅ EN ANDEN SKALA. – Jeg trænede målrettet efter at blive jæger. Men jo ældre jeg blev, des mere tog jeg på vandreture, lange ture, og begyndte at tænke: Hvad var det egentlig ved det at være jæger, der trak i mig?

Selvom det ikke ellers løber i familien, har Frederik et stærkt outdoor mindset. Det gik langsomt op for ham, at det egentlig appellerede mere til ham at kæmpe mod naturen og sig selv end mod en fjende.

– Det her med at være en lillebitte del af et kæmpestort puslespil og kæmpe mod naturen – de udfordringer og præmisser var egentlig mere mig. Det gik op for mig, at Sirius var the shit.

Hverdag på Daneborg Over sommeren og i efteråret, når de ikke er på slæderejse, bruger Siriusfolkene en masse tid på stationsarbejde. Det lyder måske som en bagatel, men det er en hel lille by, de få mand skal have til at fungere, samtidig med at de har et omfattende arbejde med at forberede årets rejser. En stor del af arbejdet består i at lave alt udstyret til deres slæder: – På sådan en mørk efterårsaften er det helt fantastisk at sidde derinde i varmen, med hylende hunde udenfor, mens man spiser slik og syr på grejet til den næste slæderejse. Alt det, man laver, skal være perfekt, for man ved, at man skal bruge det om få måneder.

Det er aftener, man aldrig glemmer.

Det er dog ikke hele tiden, de arbejder. Og når de ser deres snit til det, er de gode til at finde på: – Vi er rigtig gode til at lave fællesarrangementer, for eksempel at gå på jagt eller tage på lange sejlture. Brætspil er også et hit! Vi er jo en familie. Man bliver god til at gøre ting for hinanden – at lave en lagkage, huske en mærkedag, gøre noget specielt ud af det.

Der er også en del faste traditioner, som bliver fejret. Når man bor på 74. breddegrad, giver det anledning til stor fest, når solen for første gang kommer op om foråret, og når den går ned igen i efteråret. Desuden holder man fest for hundene, som overhovedet muliggør deres arbejde.

– Til festen døber man og skåler for de nye hunde, ligesom man ærer dem, der er gået bort. Alle hundene her har navne, og man er meget nært knyttet til dem, fortæller Frederik.

Siriusmand – og hvad så?

De to år på Grønland blev en fantastisk oplevelse for Frederik. Når jeg forsøger at spørge ind til, hvad der viste sig mest udfordrende, bliver selv de lange, isolerede vinterperioder og

22 SOLDATEN NR. 6 • 2016

ekstremt krævende slædeture fejet af med et ’Det var jo netop det, vi var der for’.

– At tage af sted er ingen udfordring.

At komme hjem derimod og skulle finde sig selv? Det er jeg stadig ikke færdig med, jeg har bare udskudt det, griner han.

– Da jeg kom hjem, var jeg 24 år og havde opnået mit største mål i livet.

Det er rimelig tidligt at toppe. Så sidder man der med Politikens Hvad kan du blive og læser den fra en ende af.

Der er bare rigtig, rigtig langt mellem arbejde, der for mig giver lige så meget mening som at patruljere Grønland på hundeslæde.

Frederik griner lidt, men tilføjer så i en mere alvorlig tone: – Man skal passe på, at man ikke kommer til at sidde og drømme sig til Grønland hver dag og sumpe livet væk.

I efteråret begyndte han at læse kemi som enkeltfag. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var noget for ham. De mange timers stillesiddende arbejde og et kraftigt savn efter det fællesskab, han havde oplevet hos Sirius, fik ham til at droppe studiet. I stedet tog han til Svalbard i nogle måneder, hvor han igen kunne få luft. Selv siger han det ganske rammende: – De tre måneder på kemistudiet var en større udfordring for mig end to år med Sirius.

Det var mens han var på denne klippefyldte ø i Barentshavet, at et telefonopkald endnu en gang ændrede hans liv. Han havde fået stilling som leder af først forskolen og derefter et år på Daneborg startende i medio juli.

– Normalt får man kun to år på Grønland én gang. Mange ville gerne have haft fire, seks eller otte år. Men det her var altså min chance for at komme af sted igen, fortæller han.

Første gang, sidste gang Frederik Oxlund husker tydeligt den dag efter deres første år på Daneborg, hvor han sammen med sit hold stod på kajen og vinkede farvel til ældstemændene.

– Der gik det virkelig op for os: Hold da kæft, mand. Det er os næste gang.

Det første år går bare sådan her, siger Frederik og knipser med fingrene.

– DET FØRSTE ÅR GØR MAN ALTING FOR FØRSTE GANG, DET NÆSTE GØR MAN ALTING FOR SIDSTE GANG. DET BLIVER MAN MEGET BEVIDST OM.

Et par ord og gode råd Frederik Oxlund

På et tidspunkt blev det da også deres tur til at komme hjem.

• Giv dig selv lov til at drømme stort!

– Når man kommer hjem efter to år, kan man kun tale om de der forbandede hunde. Så er det rigtig godt, at man kan tale med nogen, der forstår en.

• I min verden er den absolut vigtigste egenskab vilje.

Det er ikke alle, der bliver ved med at ses med deres gruppe, men mange bruger hinanden meget. Frederik fortæller, hvordan det kan være svært at forklare de ting, man har oplevet: – Man fortæller: ’Og så stod jeg der i 50 graders frost og snestorm, det hele var noget lort, og så løb en af hundene kraftedeme væk!’ I sådan en situation kan tilhøreren kun tænke på, hvor koldt det må have været. Det eneste, en anden Siriusmand ville have sagt, var: ’Hold kæft, hvor var det nederen med den hund!’

Det er svært for ham at fremhæve en enkelt oplevelse, som har været den største. Den gang han gik gennem isen med sin makker, står klart i hukommelsen. Eller da han med samme makker og det, han selv betegner som Grønlands bedste slædespand, med egen hjælp kom frem til Grønlands nordligste punkt og hejste Dannebrog. For en kort stund var de verdens mest nordlige mennesker.

Før den lille hjemrejse på 2.000 km.

Der er da heller ingen tvivl at spore hos Frederik Oxlund, da jeg til sidst spørger ham, om han vil anbefale livet som Siriusmand til andre.

– Om jeg vil anbefale det? Fuldstændig. Og jeg vil sige – i dén grad.

• Duk forberedt op til prøven, så skal det nok gå! Træn mindst til niveau 5 – så ved du med dig selv, at selv på en dårlig dag, eller hvis du er lidt nervøs, der kan du stadig klare det til det påkrævede niveau 4.

• Vær en god kammerat. Og rummelig!

• Lad være med at springe over, hvor gærdet er lavest.

Du skal også kunne motivere dig selv, når det pludselig er mørkt i en periode på tre måneder. Vi er afhængige af hinanden!

• Man skal selvfølgelig tage uddannelsen og træningen seriøst, men man skal også have nogle sjove historier at tale om, når man kommer op på Grønland…

• Der er ikke én bestemt type, vi søger. Vi har tømrere, VVSmænd, sergenter, en der har siddet i kassen i Netto – alle kan byde ind med noget forskelligt, så tro på dig selv!

• Tag ikke fejl af, at der er forskel på at være ekstremt dygtig herhjemme, og så lige pludselig skulle præstere maksimalt i minus 30 grader – en måned i streg.

SOLDATEN NR. 6 • 2016 23

Danish Air Show En dag med Air Force Training Centre

Hvert andet år inviterer Flyvevåbnet til Danish Air Show, en betegnelse der dækker over Danmarks største ”single day” event, der i år talte mere end 150.000 besøgende! Arrangementet arrangeres og afholdes på skift mellem flyvestationerne i Karup, Aalborg og Skrydstrup – i år var det blevet sidstnævntes tur.

Klokken er 08:00, og portene åbnes til dette års udgave af Danish Air Show, en dag der udover fly og dertilhørende opvisninger også byder på en lang række lidt mere ”jordnære” stande. Blandt andet har hjemmeværnet, Flyvevåbnets Historiske Samling og politiet valgt at udnytte dagen til at formidle lidt af deres arbejde. En af standende tilhører Air Force Training Centre, portalen til Flyvevåbnet, som flere kulørte bannere foran teltet afslører, men hvilke muligheder ser en uddannelsesinstitution i sådan en dag? Vi fangede oberst Palle Mikkelsen, chef for Air Force Training Centre, til en snak om, hvorfor de på denne dag har valgt at deltage med så stort et antal personel fra alle skolens uddannelser, herunder basisuddannelsen.

24 SOLDATEN NR. 6 • 2016

ERIK CHRISTFORT

Interview:

Hvad var jeres mål for dagen?

Air Force Training Centres mål var at skabe interesse for vores uddannelser, give de mange gæster en god oplevelse og ikke mindst sørge for, at der er noget for alle aldre, ung som gammel, samt vise den store variation af specialer og uddannelser, der kan føre til et job i Flyvevåbnet.

Hvilke rekrutteringsmuligheder ser du på sådan en dag?

På sådan en dag med cirka 150.000 gæster er der rig mulighed for at skabe interesse for en uddannelse og karriere i Flyvevåbnet. Vi hverver ikke nødvendigvis de unge mennesker, vi taler med i dag, med det samme, men måske står de pludselig i en situation i deres liv, hvor en tid i Forsvaret

er vejen frem. Derudover fungerer alle de mennesker, vi giver en positiv oplevelse i dag, også som ambassadører. Vi vil gerne fortælle omverdenen, at vi er et godt sted at være!

Vi valgte i løbet af dagen kontinuerligt at lave updates på Facebook for at skabe interesse for vores udstillinger og shows, men også med den bagtanke at række ud til den brede skare samt skabe en forventning, der sendte folk forbi for at få en eventuel opfølgning. Og de, der ikke nåede forbi, fik muligheden for hurtig kontakt, hvis de måtte have spørgsmål. Det initiativ er der blevet taget rigtig godt imod, og der har været overvældende respons og ikke mindst delinger af vores opslag.

Var I tilfredse med dette års Danish Air Show?

Ja, det var vi. Et rigtig godt flying- og static display skabte en god ramme for hele dagen, og når det samtidig gik rigtig godt med afvikling af trafik til og fra Danish Air Show 2016, så er det svært at få armene ned. Som chef var det også fantastisk

at opleve mere end 30 medarbejdere give den gas hele dagen med smil på læben.

De udfoldede den store kreativitet, lavede konkurrencer, involverede gæsterne, lavede shows, leverede oplysning og uddannelsesvejledning, ja, selv en feltgudstjeneste – og alt sammen med højt humør og et smil på læben. Når vi så oplever, at de besøgende strømmer til, viser interesse og er med på lidt af hvert - så har vi haft en dag til stort Well Done! Vi glæder os allerede til Danish Air Show 2018 på Flyvestation Aalborg.

Og netop det med at få folk med på lidt at hvert må siges at være lykkedes. Specielt dagens tre hundeopvisninger trak mange mennesker, der beundrede Forsvarets tjenestehunde i aktion. Derefter fulgte lidt tid, hvor pladsens børn fik lov at komme lidt tættere på den hvalp, der også indgår i opvisningen, og interesserede havde mulighed for at spørge ind til karrieremuligheder, og ikke mindst hvad det kræver at starte på Air Force Training Centres hundetræningscenter på Flyvestation Karup.

SOLDATEN NR. 6• 2016 25

▼

Hvilke formål føler, at du AFTC tjener ved Danish Air Show?

Air Force Training Centres deltagelse i Danish Air Show 2016 tjener det formål at repræsentere Flyvevåbnets uddannelses- og jobmuligheder over for et bredt og mangfoldigt publikum på en slags ”Flyvevåbnets folkemøde”.

Har du fået mod på at lære mere om Flyvevåbnets uddannelsesmuligheder, kan der findes information på: http://forsvaret.dk/AFTC/ uddannelse/Pages/default.aspx Ellers er der blot tilbage at nyde de flotte billeder fra en festlig dag for store og små!

Fakta fra flymekanikerne

Udover de hardcore flyentusiaster var det langt fra alle de besøgende, der var i stand til at udpege alle flyene og fortælle om disse. Derfor havde Flyvevåbnets center for tekniske uddannelser fået den ide at stille en række flymekanikerelever til rådighed, som derefter havde god tid til at besvare spørgsmål om løst og fast, alt imens de fungerede som ambassadører for en uddannelse, der netop nu efterspørger kvalificerede elever med en bestået basisuddannelse fra et af de tre værn.

Værnepligt, feltrationer og sløring Med dyse kanoner, feltgrej og uniformer så langt øjet rækker, fik AFTCs repræsentanter fra basisuddannelsen nok at se til med at besvare spørgsmål om et værnepligtsforløb, og hvad dette fører med sig, idet mange børn og unge fik vækket en interesse for aftjening af deres værnepligt eller værneret for de interesserede kvinder. Udover de faglige spørgsmål var der også tid til rigelige mængder skæg og ballade, da børn i alle aldre fik lov til at blive introduceret til uniformer, sløring, feltrationer og ikke mindst et udvalg af Forsvarets våben, der virkelig tændte julelys i de fremmødtes øjne.

26 SOLDATEN NR. 6 • 2016

IDA RAVNEBERG

SLÆDEPATRULJEN

Om Sirius Siriuspatruljen startede i 1951 og har været aktiv lige siden. Dens hovedopgave er at håndhæve dansk suverænitet og vise tilstedeværelse i Nordøstgrønland. Derudover agerer patruljen politimyndighed på vegne af politimesteren i Nuuk, hjælper forskere med indsamling af data, observationer og aflæsninger af måleudstyr.

SIRIUS Om uddannelsen

Og så til millionspørgsmålet – hvorfor alt det besvær? Kunne det ikke gøres nemmere? Svaret er faktisk nej. Terrænet er alt for ufremkommeligt til, at man kan komme frem med snescooter. Og med fly går den heller ikke – det er bestemt i loven, at man skal være fysisk til stede.

• Uddannelsen varer i alt 8 måneder med start i november.

• På forskolen i Danmark er der fokus på stationsarbejdet, og man bliver derfor bl.a. uddannet i alt fra skydning og jagt, over symaskinebrug og madlavning, til svejsning og kæbekirurgi.

• Undervejs i uddannelsen ligger en måneds vintertræning ved Mestersvig syd for Daneborg. I denne måned bliver de presset til det yderste og udsat for worst-case-scenarios. Formålet er ikke at udskille eleverne, men at give dem grundtræning i at gebærde sig i Arktis.

• Kvinder kan søge optagelse i Siriuspatruljen på lige fod med mænd og flere har også gjort forsøget. Der er dog endnu ikke blevet optaget nogen.

Der er 12 mand på Daneborg ad gangen, 6 ’yngstemænd’ og 6 ’ældstemænd’. Hvis man et år ikke finder nok egnede kandidater, kontakter man tidligere Siriusfolk. Udover sådanne tilfælde kommer man ellers kun én gang af sted som Siriusmand.

J UN

I JULI

AU

JAN

FE

Start januar – juli: Den lange tur

N

B

MA

SEP OKT

R AP R

AJ

G

Forsvaret søger netop nu aspiranter til specialstyrkerne – det vil sige både frømænd, jægere og Sirius-folk. Du kan nu se annoncen på bagsiden af dette blad og læse lidt mere om livet som Siriusmand i interviewet med Frederik Oxlund på side 20!

Livet på Grønland

DEC V O

Du kan søge!

M

Juli – start november: Stationsarbejde

Start november – 22. december: Efterårsrejsen

22. december – start januar: Jul og nytår på Daneborg

SOLDATEN NR. 6• 2016 27

28 SOLDATEN NR. 6 • 2016 S v a r på VOXPOP 4.a) 4.b) 4.c

4.d) 4.e) 4.f)

Kuf Står for KFUM, et udtryk for soldaterhjemmet!

KØTJ står for køretøj (hvorfor ved vi ikke..)

Feltfisse bruges om den revne, der ofte kommer mellem benene i camouflagebukserne.

Rekrutnosser kan både bruges om de snore, der hænger ud fra jakken, og de snore der hænger ud under baretten.

I søværnet bruges ”halløj” på samme måde, som ”javel” i flyveværnet og hæren.

At vedle er en forkortelse for at ”vedligeholde”.

Et dræn er et udtryk brugt i forsvaret om en person, der tærer på sine kammerater ved at være en dårlig soldat.

4.g) Caf står for cafeteriet.

5.a) Det må man godt – så længe man ikke er synligt beruset.

5.b) Det anbefales måske at lade være, men der er faktisk ingen decideret regel, der vedrører emnet.

5.c) Fra 1996 til 2010 var der en slags chokoladesmørepålæg i feltrationen, dog ikke af mærket Nutella.

5.d) Desværre ikke! Måske burde de overveje det..

5.e) Heldigvis ikke!

Undskyld 2! Det var ikke sådan det sku gå Burde ha beholdt min maske på Bare rolig jeg kan stadig nå At få den tilbage på hovedet igen Da du har givet mig den igen Ved godt du hader mig nu men Vi’ stadig bedste gruppe min ven I starten gjorde det ikke noget, da jeg sagde det til 5 Men du syntes åbenbart, jeg havde været slem Du kom ind under vedling af våben Og jeg ku mærke, at det her havde været dråben Troede du seriøst den var tabt af mig Er sikker på en sergent pillede den op - på halvvejen Havde ingen intentioner om at glemme mit grej Men det er sket nu, og derfor siger jeg

(Melodi: Undskyld med L.O.C) Rap til Niller (sergent Nielsen) Gasmasken blev tabt under REBA under bykamp

Undskyldningsdigt METTE HØJ LAURIDSEN

> HØRT PÅ MESSEN

STE ”HVORFOR ER HESK’S HE I DE VERDENSKENDTE? - FORD ED ER DE ENESTE HESTE M RØVHULLER PÅ RYGGEN.” ig et strå. Den Sergent giver men ad han skal gøre menige spørger, hv med det. SG: og jorden, ae det pænt på t de e gg læ al sk ”Du sige farvel.”

De værnepligtige bliver instrueret i personlig hygiejne. ”Hvis I får fnat, så barberer I bare hele kroppen, finder ståluld og finsprit frem og gnubber det godt ind. Så er det ordnet!”

er, De værnepligtige står i geledd åbenbart på utilfredsstillende vis. SG: ”Luk så det hul, eller jeg stikker pikken i det.”

SG: ”NÅR I LAV ER SKAL I LIGNE M EKSERCITS EN ALDRIG HAR OP NESKER DER LEVET LYKKE”

”EN SØMAND FRYSER IKKE, HAN BLIVER BLÅ OG DØR.”

En menig har netop påført spraydeodorant inden stueeftersyn.

SG: ”Hvorfor fanden lugter der af Matas herinde?”

AFTEDEME, SOM SG: ”I MARCHERER KR KNEPPER.” GAMLE MENNESKER

SOLDATEN NR. 6• 2016 29

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Værnepligtsrådet - Vi er til for jer Overleveringsperioden fra det tidligere råd er godt afsluttet, og vi har derfor sendt de tidligere rådsmedlemmer William og Cecilie tilbage til det civile.

Selvom vores to rutinerede forgængere er trådt af til civilt, er det et erfarent råd, som har overtaget opgaverne med at rådgive, forhandle og varetage de værnepligtiges rettigheder og vilkår. Sebastian er med en firemåneders HBU og syv måneder i

rådet en erfaren herre, hvilket giver tryghed og sørger for kontinuitet.

Simon og Alexander er med henholdsvis seks og fire måneders værnepligtstjeneste - begge med erfaring som landstalsmænd - rutinerede tillidsvalgte.

Simon: Jeg er 22 år gammel og kommer fra Horsens. Jeg har aftjent min værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, hvor jeg fungerede som landstalsmand.

Sebastian: Jeg er 21 år gammel og kommer fra Aarhus. Jeg har aftjent min værnepligt ved Ingeniørregimentet i Skive, hvor jeg fungerede som landstalsmand. Jeg sidder nu i rådet for anden gang, efter jeg blev genvalgt i maj.

Alexander: Jeg er 22 år gammel og kommer fra Stevns. Jeg har aftjent min værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse, hvor jeg fungerede som talsmand for min deling samt landstalsmand.

Tlf: 32 66 55 52 Mail: vpl-vr002@mil.dk

Tlf: 32 66 55 51 Mail: vpl-vr001@mil.dk

Ny markering af tillidsvalgte Efter hårdt arbejde gennem et helt år kan vi endelig se resultatet af vores arbejde – de nye mærker til Værnepligtsrådet, SOLDATENs journalister og landstalsmændene er en realitet.

Dermed er vi nemmere at spotte ude på tjenestestederne, ligesom landstalsmændene nu er synliggjort. Vi glæder os til at se resultatet af dette og evt. udbygge ordningen

30 SOLDATEN NR. 6 • 2016

Tlf: 32 66 55 53 Mail: vpl-vr003@mil.dk

Opgaverne i Værnepligtsrådet Hvad laver vi så egentligt i Værnepligtsrådet? Vi har brainstormet til den store guldmedalje.

Driver en hjemmeside (værnepligtsrådet.dk), hvor der er meget nyttig information at hente

Samarbejder med det norske Værnepliktsråd for at vidensdele og hente inspiration

Påvirker de daglige rammer som indkvartering og cafeteriaforhold

Samarbejder med myndigheder og interesseorganisationer

Forhandler på vegne af jer (de værnepligtige)

Er repræsenteret i værnepligtsnævnet og disciplinærnævnet

Deltager i diverse møder i Flyver-, Marine- og Hærstaben

Forsøger at nedbringe antallet af hjemsendte værnepligtige via en lang række initiativer Rådgiver om alt fra rekruttering og job over alkohol og rusmidler til arbejds­ skader og erstatninger

Og meget mere, som vi uddyber på vores orienteringsrunde i uge 37 og for de værnepligtige tillidsvalgte på CENTA. I er altid velkomne til at kontakte os på vores vagttelefon, som altid er åben.

Arrangerer og gennemfører landstalsmandsmøder Er medarrangør af det centraliserede talsmandskursus (CENTA)

Kontakt Telefon: 32 66 55 50 Mail: vr@mil.dk Adresse: A.H. Vedelsplads 12, 1439 København K Facebook: Værnepligtsrådet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.nu SOLDATEN NR. 6• 2016 31

måske

HAR DU DET DER SKAL TIL VI SøgER LIgE nU ASpIRAnTER TIL

specialst yrkerne

Jægersoldat Frømand sirius patrulJeFører se mere på Forsvaret.dk/specialstyrker