SOLDATEN | 2. Udgave | 1973

Lige ret til socialhjælp - Et gammelt ordsprog siger: "Betænkning 593".

"Sig mig hvem dine venner er, Princippet i betænkningen er og jeg skal sige dig, hvordan lige adgang til støtte - uanset, du er". Måske kunne man i hvilken kommune, man kom­ dag omskrive ordsproget og si­ mer fra. ge: "Sig mig, hvilken kommu­ Denne betænkning rummer ne du stammer fra, og jeg skal flere punkter, der kan resulte­ sige dig, hvordan du har det". re i øget hjælp til de værne­ - Det er i det mindste kends­ pligtige. For eksempel: Der gerning, at der er stor forskel gives en særlig støtte til et på den hjælp det er muligt for barn, hvis far er soldat - hvis... de værnepligtige at opnå fra faderen selv skal forsørge bar­ deres hjemstavnskommuner, net. fortæller Jørn Brasholt der er Et barn vil også altid få et til­ medlem af de værne�ligtige skud svarende til "normalbi­ meniges økonomi- og social­ draget" - uanset moderens udvalg. - Denne forskelsbe­ økonomiske forhold. handling har for de værneplig­ Desuden skal man kunne få tige været et stort problem. hjælp til afbetaling på fast Derfor har man i sin tid ned­ ejendom - eller på en bil - når sat et arbejdsudvalg, der nu en sådan har været nødvendig har barslet med nogle forslag, for at man kunne nå til sin ar­ der populært betegnes som bejdsplads. Også et fjernsyn

kan man få tilskud til, idet man nu er nået dertil, at et fjernsyn ikke længere betrag­ tes som en luksus for værne­ pligtige.

Efter betænkningen vil der og­ så kunne ydes hjælp til boli­ gen, selv om man får en ny mens eller lige før man skal i trøjen. Det skal bare kunne påvises, at der er tale om en bedre bolig, end den hidtidige.

Også til leje af værelse, kan der ydes hjælp.

Men også efter hjemsendelsen skal der ifølge betænkningen være mulighed for at opnå økonomisk støtte.

Men samtidig med, at man så' ledes får klare retningslinjer og mulighed for hjælp på disse områder, vil man heller ikke længere i så høj grad tage hen-

syn til anden indtægt. Det gælder for eksempel de ferie­ penge, man har indtjent før indkaldelsen - og også de pen­ ge man eventuelt tjener under indkaldelsen, eller de penge ens kone tjener i samme tids­ rum.

Betænkningen er ikke til fr­ at give de værnepligtige stø fordele, end andre befolk­ ningsgrupper, fastslår Jørn Brasholt, men den er blevet skabt for at ikke nogle værne­ pligtige skal lide unødigt store byrder under indkaldelsen.

For at hjælpe disse kammera­ ter mest muligt har det også været talsmændenes ønske, at betænkningen skulle blive gennemført i praksis i det nye finansår.

Lang række emner op på landsmødet

1 1 l

j

2

Alle de her nævnte spørgsmål vil blive søgt løst på det kom­ mende landsmøde, og lykkes det ikke der - da på et af de kommende.

Men det er ikke - og det kan ikke siges tit nok - landstals­ mændenes meninger og syns­ punkter, der skal gennemfø­ res, siger A. J. Hillerup.

Landstalsmanden skal kun et.

Han skal fremføre sin valg­ gruppes synspunkter på mø­ kan løses på dette plan, fordi det, og stemme som valg­ problemet er landsdækkende. gruppen har pålagt ham. Der­ for er der udsendt skriftligt materiale om hvert eneste punkt, der tages op på lands­ mødet. Dette betyder, at hver enkelt værnepligtig gennem sin talsmand, eller ved at kik­ ke ind på talsmandsstuen kan sætte sig grundigt ind i proble­ merne, og dermed være i stand til på saglig basis at tage stilling til dem. Det er nemlig Anders Jørgen Hillerup ikke landstalsmændenes møde Intet vil landstalsmændene - det er de værnepligtiges. Det nødigere, end at overskygge er dit. det lokale samarbejde, og der­ ved risikere at skade det.

Mere i løn.

Sommerferie.

Bedre uddannelse.

Mindre spildtid.

- Det er ønsker vi alle kender siger Anders Jørgen Hillerup, • 'r er medlem af de værne,.,.igtige talsmænds forret­ ningsudvalg - og det er vel og­ så ønsker, som vi alle finder helt naturlige.

- Derfor fremkommer de også med stadig større vægt på landstalsmandsmøderne.

Også på det kommende lands­ talsmandsmøde - der finder sted på Flyvestation Ålborg i dagene 13-15 februar - er disse ønsker blandt de højest priori­ terede.

Landstalsmandsmøderne, hvor talsmænd fra hele landet sam­ les holdes fire gange om året i maj, august, februar, samt november.

Som nævnt deltager talsmænd fra hele landet - 24 fra hæren, . fra henholdsvis flyvevåbe­ net og søværnet.

- Jeg mener, at man roligt kan hævde, at landsmøderne arbej­ der godt og sagligt, hvorfor det også lykkes at komme igennem med mødernes syns­ punkter hos de forskellige of­ ficielle instanser, der berøres, og opnå de ønskede resultater.

Udover de allerede nævnte punkter på dagsordenen - me­ re i løn, ferie, bedre uddannel­ se, og mindre spildtid - vil en lang række andre ting blive drøftet på mødet: Den nye straffe- og retspleje­ lov står stadig i centrum. Side­ løbende hermed ønskes en un-

aersøgelse af de meniges er­ statningsansvar ved skade eller tab af forsvarets materiel.

Endvidere kommer sessionen på programmet - som omtalt i det sidste nummer af SOLDA­ TEN. Som et spørgsmål, der i hvert fald har den ailerstørste inter­ esse for hærens menige gøres der nu endnu et forsøg på at få afskaffet hærens bløde be­ redskab. Vi håber, at det lyk­ kes denne gang - men ellers fortsætter vi stædigt til vi en dag får succes.

Rekrutterne kan stadig ikke sove hjemme - på dette områ­ de helmer vi heller ikke, før forhandlingerne er ført succes­ fuldt til ende.

Af andre større problemer, der søges løst, kan i flæng nævnes: Bedre lægeordning for de me­ nige med mulighed for at ligge hjemme under sygdom. Lige­ stilling af papirløse ægteska­ ber med de juridiske i forbin­ delse med orlov. Fritidsunder­ visning på Søværnets sejlende enheder og mange andre ting.

Men også de mindre - og må­ ske uvæsentlige - problemer tages op på langsmøderne. Her kan for det tilstundende landsmøde nævnes hyppigere lagenbytning og bedre slø­ ringsstifter, så man slipper for de gener, der følger med bru­ gen af de nuværende.

For at et problem kan tages op på landsmøderne, kræves der imidlertid, at det har væ­ ret søgt løst på lokalt plan uden resultat, eller at det ikke

Uniformsfri rekrutter Også rekrutter kan nu rejse uden uniform - også selv om de ikke har fået udleveret de­ res militære identitetskort.

Dermed skulle der være åbnet mulighed for, at ingen længere tvinges til at gå i uniform i sin fritid - med mindre han da selv ønsker det.

Det er DSB, der har åbnet mu­ lighed for, at denne sidste skranke for uniformsfriheden er faldet. Under forhandlinger

med forsvarsministeriet har statsbanerne givet tilsagn om, at frirejseberettiget personel (værnepligtige) ikke længere behøver at have uniform på under rejsen - selv om de end­ nu ikke har fået noget mili­ tært identitetskort.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange steder man vil opretholde kravet om, at re­ krutterne i den første tid for­ lader kasernerne i uniform.

3

Lige ret til socialhjælp - Et gammelt ordsprog siger: "Betænkning 593".

"Sig mig hvem dine venner er, Princippet i betænkningen er og jeg skal sige dig, hvordan lige adgang til støtte - uanset, du er". Måske kunne man i hvilken kommune, man kom­ dag omskrive ordsproget og si­ mer fra. ge: "Sig mig, hvilken kommu­ Denne betænkning rummer ne du stammer fra, og jeg skal flere punkter, der kan resulte­ sige dig, hvordan du har det". re i øget hjælp til de værne­ - Det er i det mindste kends­ pligtige. For eksempel: Der gerning, at der er stor forskel gives en særlig støtte til et på den hjælp det er muligt for barn, hvis far er soldat - hvis... de værnepligtige at opnå fra faderen selv skal forsørge bar­ deres hjemstavnskommuner, net. fortæller Jørn Brasholt der er Et barn vil også altid få et til­ medlem af de værne�ligtige skud svarende til "normalbi­ meniges økonomi- og social­ draget" - uanset moderens udvalg. - Denne forskelsbe­ økonomiske forhold. handling har for de værneplig­ Desuden skal man kunne få tige været et stort problem. hjælp til afbetaling på fast Derfor har man i sin tid ned­ ejendom - eller på en bil - når sat et arbejdsudvalg, der nu en sådan har været nødvendig har barslet med nogle forslag, for at man kunne nå til sin ar­ der populært betegnes som bejdsplads. Også et fjernsyn

kan man få tilskud til, idet man nu er nået dertil, at et fjernsyn ikke længere betrag­ tes som en luksus for værne­ pligtige.

Efter betænkningen vil der og­ så kunne ydes hjælp til boli­ gen, selv om man får en ny mens eller lige før man skal i trøjen. Det skal bare kunne påvises, at der er tale om en bedre bolig, end den hidtidige.

Også til leje af værelse, kan der ydes hjælp.

Men også efter hjemsendelsen skal der ifølge betænkningen være mulighed for at opnå økonomisk støtte.

Men samtidig med, at man så' ledes får klare retningslinjer og mulighed for hjælp på disse områder, vil man heller ikke længere i så høj grad tage hen-

syn til anden indtægt. Det gælder for eksempel de ferie­ penge, man har indtjent før indkaldelsen - og også de pen­ ge man eventuelt tjener under indkaldelsen, eller de penge ens kone tjener i samme tids­ rum.

Betænkningen er ikke til fr­ at give de værnepligtige stø fordele, end andre befolk­ ningsgrupper, fastslår Jørn Brasholt, men den er blevet skabt for at ikke nogle værne­ pligtige skal lide unødigt store byrder under indkaldelsen.

For at hjælpe disse kammera­ ter mest muligt har det også været talsmændenes ønske, at betænkningen skulle blive gennemført i praksis i det nye finansår.

Lang række emner op på landsmødet

1 1 l

j

2

Alle de her nævnte spørgsmål vil blive søgt løst på det kom­ mende landsmøde, og lykkes det ikke der - da på et af de kommende.

Men det er ikke - og det kan ikke siges tit nok - landstals­ mændenes meninger og syns­ punkter, der skal gennemfø­ res, siger A. J. Hillerup.

Landstalsmanden skal kun et.

Han skal fremføre sin valg­ gruppes synspunkter på mø­ kan løses på dette plan, fordi det, og stemme som valg­ problemet er landsdækkende. gruppen har pålagt ham. Der­ for er der udsendt skriftligt materiale om hvert eneste punkt, der tages op på lands­ mødet. Dette betyder, at hver enkelt værnepligtig gennem sin talsmand, eller ved at kik­ ke ind på talsmandsstuen kan sætte sig grundigt ind i proble­ merne, og dermed være i stand til på saglig basis at tage stilling til dem. Det er nemlig Anders Jørgen Hillerup ikke landstalsmændenes møde Intet vil landstalsmændene - det er de værnepligtiges. Det nødigere, end at overskygge er dit. det lokale samarbejde, og der­ ved risikere at skade det.

Mere i løn.

Sommerferie.

Bedre uddannelse.

Mindre spildtid.

- Det er ønsker vi alle kender siger Anders Jørgen Hillerup, • 'r er medlem af de værne,.,.igtige talsmænds forret­ ningsudvalg - og det er vel og­ så ønsker, som vi alle finder helt naturlige.

- Derfor fremkommer de også med stadig større vægt på landstalsmandsmøderne.

Også på det kommende lands­ talsmandsmøde - der finder sted på Flyvestation Ålborg i dagene 13-15 februar - er disse ønsker blandt de højest priori­ terede.

Landstalsmandsmøderne, hvor talsmænd fra hele landet sam­ les holdes fire gange om året i maj, august, februar, samt november.

Som nævnt deltager talsmænd fra hele landet - 24 fra hæren, . fra henholdsvis flyvevåbe­ net og søværnet.

- Jeg mener, at man roligt kan hævde, at landsmøderne arbej­ der godt og sagligt, hvorfor det også lykkes at komme igennem med mødernes syns­ punkter hos de forskellige of­ ficielle instanser, der berøres, og opnå de ønskede resultater.

Udover de allerede nævnte punkter på dagsordenen - me­ re i løn, ferie, bedre uddannel­ se, og mindre spildtid - vil en lang række andre ting blive drøftet på mødet: Den nye straffe- og retspleje­ lov står stadig i centrum. Side­ løbende hermed ønskes en un-

aersøgelse af de meniges er­ statningsansvar ved skade eller tab af forsvarets materiel.

Endvidere kommer sessionen på programmet - som omtalt i det sidste nummer af SOLDA­ TEN. Som et spørgsmål, der i hvert fald har den ailerstørste inter­ esse for hærens menige gøres der nu endnu et forsøg på at få afskaffet hærens bløde be­ redskab. Vi håber, at det lyk­ kes denne gang - men ellers fortsætter vi stædigt til vi en dag får succes.

Rekrutterne kan stadig ikke sove hjemme - på dette områ­ de helmer vi heller ikke, før forhandlingerne er ført succes­ fuldt til ende.

Af andre større problemer, der søges løst, kan i flæng nævnes: Bedre lægeordning for de me­ nige med mulighed for at ligge hjemme under sygdom. Lige­ stilling af papirløse ægteska­ ber med de juridiske i forbin­ delse med orlov. Fritidsunder­ visning på Søværnets sejlende enheder og mange andre ting.

Men også de mindre - og må­ ske uvæsentlige - problemer tages op på langsmøderne. Her kan for det tilstundende landsmøde nævnes hyppigere lagenbytning og bedre slø­ ringsstifter, så man slipper for de gener, der følger med bru­ gen af de nuværende.

For at et problem kan tages op på landsmøderne, kræves der imidlertid, at det har væ­ ret søgt løst på lokalt plan uden resultat, eller at det ikke

Uniformsfri rekrutter Også rekrutter kan nu rejse uden uniform - også selv om de ikke har fået udleveret de­ res militære identitetskort.

Dermed skulle der være åbnet mulighed for, at ingen længere tvinges til at gå i uniform i sin fritid - med mindre han da selv ønsker det.

Det er DSB, der har åbnet mu­ lighed for, at denne sidste skranke for uniformsfriheden er faldet. Under forhandlinger

med forsvarsministeriet har statsbanerne givet tilsagn om, at frirejseberettiget personel (værnepligtige) ikke længere behøver at have uniform på under rejsen - selv om de end­ nu ikke har fået noget mili­ tært identitetskort.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange steder man vil opretholde kravet om, at re­ krutterne i den første tid for­ lader kasernerne i uniform.

3