DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · AUGUST NR. 5 · 2019
Kammerater og Kampfly SIDE 14
11 – 13
17 – 19
Garderne på Amalienborg
Kongeskibet Dannebrog
+
Interview med B. S. Christiansen Dræn-anekdoter Tips & tricks og meget mere
KOLOFON
> LEDER
Så blev det endelig tid! Velkommen! Velkommen til værnepligten, og velkommen til SOLDATEN. Du tager nu hul på en hverdag, der i begyndelsen kan virke fuldstændigt forskruet, men som hurtigt kommer til at give mere og mening for dig. Foran dig ligger uforglemmelige stunder, fantastiske venskaber og præstationer, du aldrig troede, du kunne opnå. Der kommer selvfølgelig også til at være tidspunkter, hvor alting virker surt, og du mest af alt har lyst at pege fingre ad alt omkring dig. Her skal SOLDATEN nok være der for dig. Vi vil aldrig befale dig noget som helst. I stedet vil vi forsøge at give dig et velfortjent pusterum med gode fif, røverhistorier og spændende reportager fra Forsvarets verden – til lands, til vands
Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion Holmens Kanal 9, 1060 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Christoffer Lindstrøm Jørgensen Emil Klinke Jensen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s
og i luften. Vi glæder os til at komme ud og møde jer alle, uanset jeres humør. En varm velkomst fra Emil Klinke Jensen og Christoffer Lindstrøm Jørgensen Journalister på SOLDATEN
Oplag: 2.750 Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts rådets holdninger.
Kontakt Christoffer Lindstrøm Jørgensen VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32 66 55 58 Gennemført HBU på hold FEB 19 v. Gardehusarregimentet i Rønne
Striben
2 SOLDATEN NR. 5 • 2019
Emil Klinke Jensen VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54 Gennemført FBU på hold FEB 19 v. Operations Support Wing i Karup
Bag om de gæve gardere
side 11-13
02 Leder 04 Kort & Godt
05 Hvad kan jeg blive?
06 Tips og tricks
08 Brevkassen
09 Side najne
10 Værnepligtig poesi
11 Gardere fortæller om deres tid i Vagtkompagniet
14 Piloteleven HAL og hans mentale træner B. S.
16 Konkurrence med Nordic Race
17 Ombord på Kongeskibet Dannebrog
Flyveskolen: No man left behind
20 Sergentcitater
22 Åben Hede 2019
24 Fortidens tjanser
side 14-15
i værnepligten
Kongeskibets værnepligtige får set landet fra en anden vinkel
26 Festivalspligtig
28 Værnepligtige fuck-ups
30 Værnepligtsrådet
side 17-19
Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores Instagram og Facebook! INSTAGRAM: soldatendk FACEBOOK: soldatendk
SOLDATEN Nr. 5 • 2019 3
Kort & Godt
NO 2019 AN
Den 1. august begyndte det første hold på Cyberakademiet, der er en del af Center for Cybersikkerhed. Det er et led i Forsvarets oprustning inden for cyberforsvar. På tre måneder skal eleverne forbedre deres kundskaber inden for detektering og håndtering af digitale angreb mod kritisk dansk infrastruktur. Eleverne kan efter uddannelse indgå i Cybersituationscenteret, der blev oprettet i 2018 for at opdage cybertrusler. Udover Cyberakademiet forsøger Forsvaret sig også med at oprette en 12-måneders værnepligtig cyberuddannelse, der skal modtage 30 værnepligtige årligt i 3 år.
Kilde: Forsvaret
Kilder: dr.dk og fe-ddis.dk/CFCS
Kilde: OIR Hold
DE FØRSTE ELEVER PÅ FORSVARETS CYBERAKADEMI ER BEGYNDT
DANSKE SOLDATER PÅ AL ASAD AIRBASE HAR TRÆNET MERE END 18.000 IRAKISKE SOLDATER Som en del af NATO-operationen Inherent Resolve, der har som mission at bekæmpe ISIL i Irak og Syrien, har danske tropper fokuseret på at træne irakiske soldater og politifolk som grænsevagter. Træningen har blandt andet omfattet skydestillinger, skydning, mineuddannelse samt lektioner i vedligeholdelse af tildelt materiel. Danmark har været involveret i Operation Inherent Resolve siden 2014, og Hold 9 har stået for uddannelsen af 1.203 soldater ud af de mere end 18.000. Hold 10 stod færdiguddannet i Oksbøl d. 27. juni, og skal snart stå for uddannelsen på Al Asad Airbase Kilde: Forsvaret.dk
Efter folketingsvalget, har Statsminister Mette Frederiksen valgt sin forsvarsminister – Tine Bramsen (S). Hun erstatter tidligere minister Claus Hjort Frederiksen (V). Det nye forsvarsforlig fra 2018-2023 sikrede Forsvaret et bevillingsløft på 4,8 mia. kroner frem til 2023. Tine Bramsen står derfor med en opgave, der går ud på at gøre det nye forsvarsforlig til virkelighed. Kilde: jp.dk
4 SOLDATEN NR. 5 • 2019
ilde: Lars Bøgh Vinter
DANMARK HAR FÅET EN NY FORSVARSMINISTER
FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til:
SPROGOFFICER - Russisk, Arabisk og Dari
SLÆDEPATRULJEN SIRIUS
STATIONSSPECIALIST
Ansøgningsfrist:
Book plads inden: 28 AUG 2019
Book plads inden: 28 AUG 2019
Uddannelsesstart: AUG 2020
Uddannelsesstart: 18 NOV 2019
Uddannelsesstart: 06 JAN 2020
FLYMEKANIKER - Elevplads
LØJTNANT - Alle tre værn
ELEKTRONIKFAGTEKNIKER - Elevplads
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist:
15 NOV 2019
19 SEP 2019
Uddannelsesstart: 02 DEC 2019
01 NOV 2019
Uddannelsesstart: AUG 2020
Ansøgningsfrist:
21 SEP 2019
Uddannelsesstart: Løbende
Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK eller følg ”Forsvarets uddannelser” på
SOLDATEN NR. 5 • 2019 5
Fifkassen
Føler du dig uduelig? Det er klart, for der er ingen, der har fortalt dig hvordan fanden man skal få styr på sit liv som menig! Bare rolig. I fifkassen findes der råd, som forrige rekrutter har været behjælpelige med at dele ud af. Slip for unødvendigt spild af blod, sved og tårer med disse tips til en god start på værnepligten:
- Vær opmærksom på dine kammerater: Kontrol er kærlighed! Drop høfligheden, og fortæl det til din kammerat, hvis han har gang i noget dumt eller ikke har styr på sig selv – det er bedre at høre det fra sidemanden end fra befalingsmanden
- Sov godt og længe: En træt soldat er en død soldat. Sov eller hvil, hver eneste gang du får chancen – du ved ikke, hvornår den kommer igen! Du kan sidde længe oppe på Tinder i weekenderne.
- Aftal jeres roller: Det hjælper ikke, at halvdelen af stuen rengør listerne, hvis der ikke er nogen, der vasker gulvet! Find ud af, hvem der tager hvilken tjans om morgenen, det vil komme dig og resten af stuen til gavn ved fremtidige stue eftersyn
6 SOLDATEN NR. 5 • 2019
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
- Ensret stuens skabe: Sergenter har øje for detaljer, og hvis der er noget, der får deres alarmklokker til at ringe, er det et rodet skab. Sæt jer sammen i nogle minutter, og find ud af, hvad der skal ligge hvor, samt hvordan det skal vende.
- Stil til tiden: Tid er penge! Dog kun i det civile. I Forsvaret er tid lig armstrækkere. Vær punktlig – hvis ikke for din skyld, så for dine kammeraters. Prøv at skaffe et digitalur på kuffen, hvis du ikke har et. Det er en værdifuld investering, som hele din deling vil sætte pris på.
- Lær din udrustning at kende:
- Værn om dine stumper: Alle delinger har en suger! Det er uundgåeligt, at en af jer på mystisk vis mister ting fra tørrestuen eller et åbent skab. Lås dem fast! Pludselig har en anden i delingen ved et mirakel fundet sine knæbeskyttere igen – imens kan du stå og hulke over den tab-skade, du nu skal skrive.
- Kæl for din baret: Det er ikke for sjov, at du går og hører din gruppefører kritisere din baret. En slatten baret signalerer en slatten soldat! Få den barberet, vasket og strakt ud, så bliver du også selv gladere for den i længden.
Du har fået udleveret en milliard stumper, og du har ingen anelse om, hvad halvdelen af dem er til. Brug noget tid her i begyndelsen på at justere rygsækken, få styr på basis og på at finde ud af, hvordan din kampuniform skal pakkes. Så slipper du for bøvl, når det virkelig gælder.
- Snacks: Vær beredt! Sulten kan melde sig på de værste tidspunkter, og det kan vare mange timer, før den hellige port til CAF åbner sig. Sørg for altid at have noget at snacke på, bare det er noget, din mor ikke ville ryste på hovedet af.
Vidste du, at du uden at vide det har trænet op til værnepligten henover sommeren? Læs om det på side 26!
SOLDATEN NR. 5 • 2019 7
Brevkassen
Træt af forskelsbehandling Kære Soldaten Jeg skriver til jer, fordi der er noget ved min værnepligt, der frustrerer mig, og nu må jeg simpelthen få et ordentligt svar fra jer. Jeg mener selv, at jeg er den bedste i min deling. Jeg giver den altid max og holder ikke tilbage for nogen opgave. Så HVORFOR får kvinderne i min deling mindst lige så meget ros som mig, når selv de bedste ad dem kun kan præstere 60%, af det jeg kan? Det er simpelthen ikke rimeligt, når nu jeg altid er langt foran dem, mens de fælles kæmper for at indhente mig. Kan I give mig en ordentlig forklaring? Mvh. En ambitiøs menig Kære menig Mandschauvinist Vi kan godt forstå, at det er svært at vende sig om og hjælpe sine kammerater, når nu du har så travlt med at klappe dig selv på skulderen! Hvis du har brug for opmærksomhed fra kvinderne i din deling, skulle du tage at prøve en venligere indgangsvinkel. En rigtig kommende supersoldat dyrker sammenholdet og fællesskabet ved at sørge for, at alle kommer igennem en opgave. Det er dét, dine befalingsmænd i virkeligheden gerne vil se, så hvis du vil fedte dig til en A1’er, så sørg for at løfte i samlet flok – både mænd og kvinder! Stram op, og få hovedet ud af røven. En løftet pegefinger fra SOLDATEN
8 SOLDATEN NR. 5 • 2019
Brevkassen i SOLDATEN er altid anonym og aldrig lagt i svøb. Har du et problem eller et spørgsmål, så send det til redaktionen på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK eller vores sociale medier, hvis du tør…
EMIL KLINKE JENSEN
DANGER ZONE
Side
-pigen
Lockheed Martins F-35A Lightning ll Joint Strike Fighter Fjenden ryster i bukserne. Ikke af skræk, men af den gigantiske mængde energi, som de nye F-35A-jagerfly udsender, når de flyver forbi med op til 1,6 gange lydens hastighed. Måske også lidt af skræk. Fra 2021 og frem skal 27 af disse toptunede teknologiske vidundere leveres til Flyvevåbenet – derfor begynder man allerede nu på at uddanne de piloter, som skal betjene dem. De erstatter de klassiske F-16-fly, som blev introduceret på dansk grund i 1980. Med stealthkapacitet samt opdaterede sensorer som bare fanden vil Flyvevåbenet kunne yde støtte fra luften på niveau med selv de største nationer. Remember, boys, no points for second place!
Fakta: Tophastighed:..................................... 1.960 km/t (Mach 1,6) Indkøbspris:.........................................Ca. 606 millioner kr. Længde:...................................................................... 15,6 meter Vingefang:.....................................................................11 meter Kampradius (hvor langt væk fra basen, flyet kan kæmpe og vende sikkert hjem):...... 1.239 km Rækkevidde (Hvor langt væk fra basen, flyet kan flyve og vende sikkert hjem):............ 2.778 km
Har du en drøm om at flyve i en F-35A? Se side 14!
SOLDATEN NR. 5 • 2019 9
ANONYM MENIG
VÆRNEPLIGTIGE DIGTE
Når man er lidt for hurtig på aftrækkeren… Hvem siger at soldater ikke også kan have kreative sind? Mange af jer vil nok opleve at få digtskrivning befalet som straf - oftest hvis man jokker gevaldigt i spinaten. SOLDATEN mener, at jeres hårde kreative arbejde bør hyldes som de mesterværker, de er, og bringer her et eksempel fra forrige hold:
Jeg beklager min fadæse, og som tegn på dette, vil jeg nu mit bodsdigt læse: Jeg ved det egentlig godt, men det er for sent nu. Jeg skulle have tænkt mig om, men patronen er skudt af nu. Jeg kan stadig høre braget, når jeg ligger vågen om natten. Det gik op for mig, da jeg så oversergentens blik og jeg tænkte: så for katten! Mit hjerte slog dobbeltslag, det her var sgu en alvorlig sag. Jeg var hurtig til at skyde skylden på menig Dahl, glemte alt om kammerat skab og tænk-tast-tal. Men skylden var min, det var jo min karabin. Jeg har for trudt det hver dag, men man kan ikke spo le tiden tilbage. Jeg føler anger, så lan gt min samvittighed rækker, tag mit ord, jeg vil aldrig igen glemme at flytte finger en fra min aftrækker.
10 SOLDATEN NR. 5 • 2019
EMIL KLINKE JENSEN
I OPERATIV TJENESTE HOS VAGTKOMPAGNIET
Bagom Københavns royale vogtere De er skarpe, autoritære og mystiske – men hvad ligger der under gardernes standhaftige blik? Vi går bag kulisserne hos Danmarks verdenskendte regiment: Den Kongelige Livgarde. ”Til min første tiltrædende vagt på Fredensborg var der en som klaskede hovedet ned i betonen” Dette fortæller garder BangNielsen, da vi møder ham og to af hans kollegaer efter et vagtskifte på Amalienborg Slotsplads. Den stærke sol og sommervarme tester de unge gardere, og det mærkes også da vi træder ind på Livgardens Kaserne under høj sol i hjertet af København. Vi er spolet tilbage i tiden - en time inden Bang-Nielsens vagthold aftrædes, og præcis som årets andre 364 dage, står det tiltrædende vagthold klar til vagtskifte foran kasernen. Garderne står pænt på geled, og venter tålmodigt på at den inspektionshavende, en oversergent, ankommer og kontrollerer deres udrustning. Det føles som at træde ind i en sauna for dem, når de skal pakke sig ind i hver sin uldfrakke der vejer 5 kilo alene og en kæmpe bjørneskindshue. Man kan se et par svedperler som suser ned ad næseryggen på en af garderne, men det stopper ham ikke i at stå standhaftigt og vente helt stille.
SOLDATEN NR. 5 • 2019 11
oversergenten Alt spiller max re gardere, hilser de kampkla marchere der er klar til at . rg bo mod Amalien
Det gyldne øjeblik, hvor garderne bliver taget im od af en kødrand af menneske r på Amalienborg Slotsplad s. Oversergenten ankommer, og der bliver kontrolleret ned til mindste detalje, om garderne har gejlet (pudset) deres ting til perfektion. Han holder en liste i hånden. Det berygtede hakkebræt, hvor hver garder får tildelt god puds, klar til vagt eller dårlig puds. Her kan man som garder enten gøre et rigtig godt eller rigtig dårligt indtryk, alt efter hvor dedikeret man har været med sine stumper. Får man ”dårligt puds” for mange gange, kan man blive indberettet. Derimod kan den flittige garder som får ”god puds” ofte, se frem til belønningsfri. Under ventetiden bliver de andre gardere, der venter på kontrol, beordret ind i skyggen og får tilbudt koldt vand. Det er utrolig vigtigt, at man undgår at nedkæmpe sig selv inden vagt, specielt på denne årstid. Det lærer man hurtigt som en del af et vagtkompagni. Til vores store forbavselse var det nemlig ikke uhørt, at der var en ny garder som drættede om en gang i mellem. Selve besvimelsen virker dog ikke til at genere nogen af de værnepligtige – deres prioriteter ligger et andet sted. Således havde en uheldig garder der havde klasket hovedet i betonen, kommenteret som det første da han vågnede: ”Hvad skete der med mine støvler!?” Hans gejl var ikke længere til Livgardens standarder. Han er okay i dag, og det er hans stumper naturligvis også.
En højtråbende blå minibus Garderne kan ånde lettet op. Hele vagtholdet er kommet igennem inspektionen, og stiller nu klar til vagtskifte. En sergent i fuld blå uniform ankommer, klar til at føre dem gennem Københavns indre by. Ordrerne bliver råbt så
12 SOLDATEN NR. 5 • 2019
højt, at de giver ekko i byens gader. ”Vagt, march!”, bliver der befalet, og i perfekt takt marcherer de præcis klokken 11.32 ud af porten til Livgardens Kaserne. En ældre dame holder sig for ørerne, da sergenten brøler ”Giv agt, se til HØJRE”. Selvom Københavns Politi hjælper med at styre trafikken, må de en gang imellem stoppe for rødt eller en vildfaren turistbus. Ankomsten til Amalienborg Slotsplads sker som planlagt, og der står som sædvanlig hundredvis af nysgerrige turister klar til at overvære vagtskiftet. Om man kan forstå sergentens ordrer eller ej, er det stadig imponerende at se den præcision, som garderne udfører dem med. Det tiltrædende vagthold marcherer på de dertil indrettede ”motorveje”, der er markeret med farvede brosten. Via disse, når de fra skilderhus til skilderhus, og de aftrædende vagter bliver afløst. De næste 24 timer har det tiltrædende vagthold som opgave at bevogte Amalienborg, uanset
En garders morgen rutine 05:30 Godmorgen 06:00 Morgenmad 06:30 Rengøring 07:00 Afhentning af våben 07:30 Stueeftersyn 08:00 Indøvelse af dagens vagt 09:00 Sidste forberedelse til vagt 11:00 Inspektionshavende kontrollerer gardernes udrustning 11:32 Afgang til Amalienborg Slotsplads 12:00 Ankomst til Amalienborg Slotsplads
Venstre mod højre: garder Rasmussen, garder Lindby og garder Bang-Nielsen
for koldt Forsynerne sørger varme de vand til de gløden lov til et få gardere, som har . at tage bjørnen af Bjørnen bliver rettet en sidste gang, imens oversergenten slavisk gennemgår hakkebrættet.
ld fedter Det aftrædende ho højre ret, sig på plads i en på kaptajimens de venter de dem af. nen som skal træ
EMIL KLINKE JENSEN
Garderne bevogter Fast: Amalienborg Kastellet Livgardens Kaserne (Rosenborg) Ved særlige lejligheder: Christiansborg Fredensborg Gråsten Slot Marselisborg Slot
Klargøringsliste til vagt ved Amalienborg • Skarpe pressefolder på buksebenene • Strøgede ærmer på jakken • Dampet bjørneskindshue • Rent brystskjold og bandoler • Gejlet vagttaske • Gejlede vagtstøvler • Gejlet sabelskede • Messing på sabelskede skal være pudset • Sabel og bajonet skal være fri for rust
hvad der sker.
Startede fra bunden igen ”Det føltes lidt som rekrut chock nr. 2”. Sådan beskriver garder Bang-Nielsen sin første måned i de blå klæder. Vi sidder med tre gardere fra det aftrædende vagthold: Rasmussen, Lindby og Bang-Nielsen. Efter et bad og en bid at spise er deres hjerne gået i en lidt mere afslappet tankegang, til forskel fra deres garder-mindset. ”Det virker lidt skræmmende i starten, og lidt overvældende at skulle stå vagt med en man ikke kender,” fortæller garder Lindby. Man bliver nemlig rystet sammen i nye stuer sammen med nye mennesker, når man træder ind på Livgardens Kaserne på Gothersgade. Selvom garderne kommer fra fire måneders grøn værnepligt, var det en kæmpe omvæltning, at begynde som operativ garder i hjertet af København. Måneden forud for de første vagter på Amalienborg, stod på undervisning i operative opgaver og vagtforhold, samt 4 timers puds (vedligeholdelse) og ek-
sercits hver dag. Perioden er passende kendt som vagt- og eksercitsperioden. Når måneden er gået og de nypudsede støvler begynder at træde ind på slotspladsen, holdes der ø-dage på fridage, hvor undervisningen fra måneden før fortsætter. Det er først når vagtholdsføreren godkender de nye gardere til ”drift”, at den lange og hårde periode slutter, og dermed først der, at garderne har deres velfortjente fridage.
Hudløst ærligt er byturene det bedste De tre gardere er enige om at det sociale er det fedeste ved at være garder. Alt fra at møde nye mennesker i de forskellige vagthold til de vilde byture i Københavns gader styrker fællesskabet. ”Vi bruger bare så meget tid sammen,” forklarer garder Rasmussen, ”der er mange der har langt hjem, så i stedet for bliver de bare på kasernen når de har fri”. Det giver god stemning i Vagtkompagniet, men det er også en nødvendighed. At give hinanden et lille smil på læben kan gøre meget i længden. ”Når man bliver afløst efter at have stået vagt i to timer klokken 2 om natten, uden at have set en levende sjæl, er det meget hyggeligt at der kommer én ud, som har det endnu mere nederen end en selv, og så lige snakke i en 2 minutters tid, om ingenting og alting,” fortæller garder Lindby. Når der sker en overdragelse af en vagt, bliver det engang i mellem også lige nævnt, at der ligger lydløse Karen Volf honningkager i tasken. Selvfølgelig uden at fortrække en mine. Man har jo kun det sjov man selv laver.
Vink, tramp, slå, skyd Eskalationstrinene er en essentiel del at være garder. At være selvsikker i
sine beslutninger, når folk er til gene, er nøglen til at fremstå autoritær ”Det med at man står med et våben, gør mere end hvad man lige tror” forklarer garder Lindby. For det meste er det bare turister, der lusker sig for tæt på garderne som skal vinkes væk. For at understrege denne handling, kan garderne gå op i en ret, hvor de giver et højlydt tramp fra sig. Og hvad angår trinene over tramp, fortæller garder Bang-Nielsen: ”Når vi er på øvelser, lærer vi hvordan vi skal reagere, når folk virkelig går over grænsen.” Garderne bliver blandt andet undervist i håndgemæng, med og uden våben. Dette er unikt for værnepligten som garder, men er ikke nødvendigvis grunden til at der er så mange værnepligtige fra hele landet som søger ind i Den Kongelige Livgarde. ”Alle i Danmark ved jo hvad man snakker om, når man siger Den Kongelige Livgarde” fortæller garder Rasmussen. Regimentet har eksisteret lige siden 1658, og adskillige gange har det været med til at beskytte København mod alt, lige fra besættelse af svenskerne, til hærværk begået af fulde mennesker. Når de fleste tænker på Livgarden, er det Vagtkompagniet, de tænker på. Men Den Kongelige Livgarde indeholder også I. Livgardebataljon, der består af professionelle soldater inden for panserinfanteri, II. Livgardebataljon, hvor de værnepligtige hører til, samt et musikkorps. ”Det er jo meget fint at have Hærens Basisuddannelse”, bemærker garder Lindby, ”men det, at man kan tilføje at have været sat ind i skarpe situationer, gør det meget anderledes”. Han har et smil på læben. Bag det gemmer sig en hvis stolthed som kun en garder vil kunne forstå.
SOLDATEN NR. 5 • 2019 13
DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG
Kammerater og kampfly Glem alt om egotrippere, instruktører med kreative bandeord og grov frasortering. Hvis Flyveskolen ser noget i dig som pilotelev, vil de gøre alt for at du også selv kan se det. fandt han dog ud af at piloter ikke var som han troede: ”Vi har fået et fuldstændigt andet billede lige fra den dag vi kom ind. Vi fik fortalt at vi aldrig klarer os alene – vi har brug for hinanden”. HAL er 21 år gammel og kommer fra Albertslund. Med smart frisure, et glimt i øjet og et bredt smil på læben smitter han af på de tilstedeværende, når han taler om sin uddannelse med stor entusiasme. Man kan fornemme at han virkelig har en kærlighed til det han laver til daglig. Piloteleverne bliver undervist i de propeldrevne T-17-fly, indtil de skal til USA og tildeles en flytype: transportfly, jagerfly eller helikopter
Ind med sammenhold, ud med ego De fleste føler, at der er en vis prestige i at være pilot. At være i stand til at have et kontor med verdens bedste udsigt er ikke noget alle kan prale af. Som næsten for at understrege dette, hænger der på Flyveskolens vægge på Flyvestation Karup portrætter af fortidens pilotelever som en form for hyldest. Man skulle tro at denne prestige lægger an til et vist ego hos de danske piloter og pilotelever, men tvært imod er samarbejde noget af det, som Flyveskolen ligger allerstørst vægt på. Det var piloteleven med pilotnavnet HAL ikke klar over, da han skulle igennem selektionen: ”Man havde den opfattelse før man kom ind at det ofte var egoister der blev valgt. Jeg havde ikke regnet med at komme ind, fordi det var ikke sådan jeg følte, jeg var”. Hurtigt
14 SOLDATEN NR. 5 • 2019
En gylden chance til Der er nok også endnu en grund til, at HAL er glad. Han har nemlig for nyligt bestået Final-check, den sidste kontrol af pilotelevernes flyvekunnen. Han mangler derfor kun et par eksamener, inden han se sig selv som værende færdig med EK – elementærkurset for piloter. I et andet univers kunne det dog have endt helt anderledes: ”Jeg dumpede mit første Solo-check,” siger HAL eftertænksomt, ”men de valgte at give mig en chance til, og den bestod jeg med god karakter”. På trods af, at han havde fløjet godt op til sit første Solocheck, sad den bare ikke i skabet, da det gjaldt. ”Det viser, at de virkelig har troen på en, selvom det ikke altid går så godt, når du skal præstere. De gør virkelig alt, hvad de kan for at sende dig videre, hvis bare du har det i dig”. For HAL er det utroligt motiverende, at Flyveskolens instruktører virkelig tror på ham. ”Det er ikke bare dig, der skal lære det, og sådan er det,” siger HAL, og refererer til hvad han kalder den ”hårde militære stil”.
Med B.S. Christiansen som mental træner Når man som HAL dumper et Solocheck, kan man godt føle sig lidt surt til ilde. Alle kender følelsen af at have gjort sig virkelig umage, og ende med et utilstrækkeligt resultat. Hvad gør man ved den slags? Flyveskolen har satset på en strategi, man oftere ser i professionel sport end i Forsvaret – en mental træner. Hans navn er B. S. Christiansen. ”Mange ting uden for pilotuddannelsen kan have stor betydning for, hvordan man klarer sig undervejs. Nogen har måske kæresteproblemer, og andre sover dårligt om natten. Det fjer-
HAL var ikke værnepligtig, før han søgte ind som pilot. Han fik dog alligevel oplevet det klassiske rekrut-chok
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
ner ens fokus, og kan påvirke hvordan piloteleverne handler, når de er ude og flyve”. Fortæller B.S. De 28 års erfaring som tidligere jægersoldat har givet B.S. en enorm mængde viden, om, hvordan man bedst behandler pressede og angstfyldte situationer. Han er hverken instruktør eller leder. Han er der blot for at hjælpe med at søge løsninger til elevernes problemer. B.S. understreger derfor: ”Jeg har ikke en rolle, jeg har en opgave.” den tidligere jægersoldat er meget målrettet, og har på et personligt plan stor interesse i, at eleverne har succes med det de laver.
Det handler ikke kun om at bestå ”Det næste skridt er USA, og derefter skal de være operative piloter. Det er vigtigt at kunne se det store billede, at deres mål i sidste ende er at løse opgaver for vores samfund og demokrati. Forudsætningen for at kunne løse disse opgaver, er at eleverne lærer at flyve.” Forklarer B.S. Det er blandt andet disse ting, som B.S. taler med eleverne om for at sætte deres uddannelse i perspektiv, og for at gøre dem mere afklarede og målrettede med hvad de laver. ”Det handler ikke bare om at bestå Flyveskolen, det handler om at blive robust og stærk, til at løse disse opgaver.” Om det er redningshelikopter, transportfly eller et jagerfly – er målet det samme.
”VI SKAL HUSKE, AT VI ALLE SAMMEN ER MENNESKER” B.S CHRISTIANSEN
Klar til den anden side I stedet for at smide en elev ud som klarer sig dårligt én enkelt dag til en prøve, så taler instruktørerne og B.S. altså med den pågældende. Oftest om hvad der går personen på. Sammen forsøger de at løse det og giver den et skud mere. Elever som HAL har det i sig, men som hos alle andre kan der være ting udefra, som skubber ham ud af balance. Han har gennem sit Finalcheck bevist for sig selv, sine instruktører og sine kammerater, at han kan flyve. Uden støtten fra B.S. og instruktørerne, var han måske aldrig nået så langt. Flyveskolen har sat sin lid til den rette mand, til HALs store glæde. Han ville nødig gå glip af ”et sted og et miljø hvor der er det fedeste sammenhold, fedeste kammeratskab, de fedeste instruktører, og generelt bare et fedt liv”. Siger HAL grinende, og tilføjer: ”Og det er bare uddannelsen, det her! Jeg glæder mig helt vildt til at komme over på den anden side”.
B. S. har som mål at gøre eleverne til den bedste udgave af sig selv, mere openminded og robuste til livet som pilot i forsvaret.
Pilotuddannelsen er både for kvinder og mænd Har du fået blod på tanden? Hør om pilotuddannelsen og bliv pilot for en dag på karriere.forsvaret.dk/uddannelse/flyvevaabnet/ pilot, eller scan QR-koden: Køn, baggrund eller 12-taller betyder ikke noget – det vigtigste er lyst og vilje til at lære!
SOLDATEN NR. 5 • 2019 15
Vind
VIND billetter til Nordic Race på Refshaleøen til hele din stue! Du og din stue har nu en enestående chance for at vinde billetter til en fed oplevelse, der styrker kammeratskabet. Ja, det er HELE stuen, der kommer med. Nordic Race arrangerer hvert år et forhindringsløb, som enhver sergent ville savle over, og I skal selvfølgelig med - helt uden at løfte pengepungen!
Sådan deltager du: • - Like konkurrencen på vores Facebookside • - Følg /nordicrace og /soldatendk på Facebook • - Tag din bedste stuemakker Vi trækker en vinder den 25. august inden løbet afholdes den 7. september
16 SOLDATEN NR. 5 • 2019 Kilde: Jan Bertelsen
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
FLÅDENS SKIB NR. 1
Kongeskibet Dannebrog Et tjenestested i konstant bevægelse De værnepligtige på Kongeskibet Dannebrog bliver ofte overset, når man taler om soldater. Ombord er humøret dog højt – som alle andre steder i Forsvaret er skibet fyldt med kammeratskab, nye oplevelser og ikke mindst vedligeholdelse Livet fra havn til havn At gøre tjeneste til søs på Dannebrog anses som værende noget af det mest unikke, man kan opleve som værnepligtig. Ligesom så mange andre steder, er der et stærkt fællesskab og en masse byture, men det bliver bare gjort lidt anderledes. ”Det er noget faget kan nyt sted og så forsvinder vi.” Ordene kommer fra Skipper, som er chalupog dæksgast ombord. Hans primære opgave er at fragte de kongelige og deres gæster fra Dannebrog og til deres destination i en lille båd – en chalup. Skipper fortæller om de længere togter, hvor besætningen besøger andre lande. Når man endelig kommer i havn under et langt togt, er det en befriende følelse. Man glemmer alt om søsyge og svimmelhed og får lov til skiftevis at gå i land. Her slår nogle sig virkelig løs. ”Det er jo som at lukke køer på græs. En ny by, nye steder og vejret er jo bare
skideskønt,” bemærker Skipper. Der cirkulerer historier om værnepligtige, der bruger svimlende beløb, når de kommer til en ny havn. Hvad de bruger dem på, vil de helst ikke røbe – på det punkt er Dannebrogs besætning tilsyneladende fuldstændig lige som deres kollegaer på land.
Hvis man regner med at man skal gøre meget rent, så skal man gøre mere rent end det En dag i juli vugger Dannebrog let i Århus Havn. Skibet er kun på halv besætning og er derfor langt fra den myretue, det kan være til tider. Ikke desto mindre står en vagt standhaftigt ved landgangsbroen med en sabel og bevogter skibet. Dannebrog er et utroligt smukt skib og stikker derfor lidt ud i
havneomgivelserne, som er præget af byggeri og industri. Man kan ikke gøre andet end at give de værnepligtige om bord noget af æren for skibets smukke ydre. Blandt dæksgasterne, deriblandt Skipper, er pudsning af messing en hyppig opgave. ”Man gør en del mere rent, end man skulle tro. Hvis man regnede med at gøre meget rent, så skal man gøre mere rent end det”. Han har ikke et eneste øjeblik fortrudt at have meldt sig frivilligt som værnepligtig på Dannebrog. ”Man møder op 7. januar, hammernervøs i Frederikshavn ligesom alle andre soldater. Man får jo med det samme knyttet bånd”. Det er netop de bånd, som Skipper ser som
Halløj! Fem gaster på Dannebrogs dæk med Skipper helt til venstre
SOLDATEN NR. 5 • 2019 17
det bedste ved hans royale værnepligt. Stemningen ombord er da også noget af det vigtigste, da man bor så tæt sammen og går op og ned af hinanden hver dag. ”Hvis der opstår dårlig stemning her ombord, så forplanter det sig,” forklarer Skipper.
Det er fysisk umuligt at miste kongeligt sølvtøj Skipper havde allerede erfaring fra et skib, da kan kom til Frederikshavn. Hans kollega Katrine ankom derimod uden nogen som helst erfaring. Hun havde planer om værnepligten og valgte udelukkende kongeskibet fordi
”Vi var af sted i 10 minutter, så var det ikke sjovt længere. Det varede så 3 dage. Så er man lidt færdig med at være sømand” – Skipper, chalup- og dæksgast hendes storebror havde været der. ”Jeg er sølvkammergast,” siger hun om sin funktion, ”så jeg er nede i den kongelige afdeling”. Som sølvkammergast er der ikke altid lige meget action. Og dog. ”Der er kun kaos, når vi mister noget sølvtøj. For det skal vi bare
18 SOLDATEN NR. 5 • 2019
finde igen”. Som en sergent ville sige, er det fysisk umuligt at miste det kongelige sølvtøj. Det sker bare ikke – og det er heldigvis heller aldrig sket for Katrine. ”Det dukker altid op på et eller andet tidspunkt. Vi må bare ned og lede i skrald og hvor vi ellers kan finde det”.
De værnepligtiges søstyrke afprøves Det nuværende værnepligtshold har i løbet af seks måneder været Danmark rundt samt et smut forbi Finland, Sverige og Estland. ”Det er helt vildt fedt at se Danmark fra søsiden af,” siger Katrine og fortsætter: ”Det kan godt være, at man har været i Århus før, men man har aldrig sejlet derind”. For hende har det smukkeste syn været de svenske skærgårde ved Stockholm. Turene har dog ikke kun været behagelige. Østersøen tester en gang imellem besætningen. ”Vi havde gået og snakket om at vi ikke havde prøvet de der rigtig høje bølger endnu,” siger Skipper og tænker på togtet til Helsinki. ”Vi var af sted i 10 minutter, så var det ikke sjovt længere. Det varede så 3 dage. Så er man lidt færdig med at være sømand”. Dannebrog er kendt for at være et skib, der gynger utroligt meget, når det dårlige vejr først begynder – selv de mest søstærke må bukke under på sådan en tur.
Besætningen ombord bliver altså presset på en anden måde end de fleste andre værnepligtige, som oftest bliver pressede på lange feltture. De har dog oplevet en uges prestur som en del af deres uddannelse. Det bliver ikke rigtig anset af Skipper som værende en vigtig del af deres værnepligt, og han fortæller med et glimt i øjet: ”Vi kalder det jo for skovbørnehaven ovre i Frederikshavn”. Hvis man spørger Skipper, om
”Det kan godt være, at man har været i Århus før, men man har aldrig sejlet derind” – Katrine, sølvkammergast
han føler sig som en soldat, svarer han: ”Man kan jo ikke møde en soldat i toget og så udveksle soldaterhistorier helt på samme måde”. De værnepligtige på Dannebrog har nu ellers rigeligt af ting til fælles med landets øvrige værnepligtige: timevis af rengøring, tætte kammeratskaber og masser af eventyr. Selvom Skipper ikke føler sig som en helt normal soldat med den stilling han har, har han nu også et specielt tilhørsforhold inden for Forsvaret: ”Føler jeg mig som en del af Søværnet? – I høj grad, vi er jo flådens skib nr. 1!”
SOLDATEN NR. 5 • 2019 19
> SERGENT
c it ate r
BIVUAK, PASTA, RET! DET LIGNER JO KRAFTEDME JERUSALEMS ØDELÆGGELSE!
”Giver det mening?” *Værnepligtige nikker* ”Giver det rent faktisk mening, eller står I bare og nikker som en flok PEZ-dispensere?”
Sergent: ”Luk røven og hør efter!” MG: ”Jeg hører efter!” Sergent: ”Hvad sagde jeg så?” MG: ”Noget omkring den liggende skydestilling.” Sergent: ”Nej, jeg sagde luk røven og hør efter!”
jeres e l d n te beha s førs I skal e r e j som baret n skal e D … er yr kæled nd, indtil d va under mer flere n om ikke k g så skal de r, o boble s. nusse
20 SOLDATEN Nr. NR. 55 •• 2019 2019
I tænker måske, at det her er svært. Men nej, det er ikke svært. Nogle ting er svære. Som for eksempel at smøre leverpostej på en rugbrødsmad med en yo-yo. Men ikke det her.
EMIL KLINKE JENSEN
Når I laver eksercits, skal I ligne mennesker, der aldrig har oplevet lykke.
Sergenten skal under nærkampstræning udlevere en plastikkniv til et eksempel. Sergent: ”Nogen der er fra Brøndby?” MG: ”Nej hr. sergent, men jeg er fra Amager.” Sergent: ”Endnu bedre, din psykopat.”
Du skulle have været kartoffelavler med den mængde jord og lort i bunden af dit skab!
tagne n e g g eni Efter m r fucket ha gange t op. ig gevald ”Er dine t: Sergen søskende re foræld d?” va eller h
MG: ”HVAD ER DYREST, SKARPT ELLER LØST KRUDT?” SERGENT: ”DET ER LØST KRUDT, OG DU BLIVER LEVENDE MOMENT, NÆSTE GANG VI HAR SPARE-RUNDE.”
SEND JERES SERGENTCITATER IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER PÅ VORES SOCIALE MEDIER.
SOLDATEN Nr. 5 • 2019 21
Kilde: John Randeris
22 SOLDATEN NR. 5 • 2019
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
ARTILLERI!
Når Oksbøl spiller med musklerne En glohed sommersøndag den 23. juni, sørgede Danske Artilleriregiment i Oksbøl for at indfri drengedrømmen om tunge køretøjer og store brag - få et indblik i Åben Hede 2019 En særlig dag i ødemarken Øvelsesterrænet i Oksbøl er efter danske standarder utroligt stort. Det ligger midt den unikke vestjyske natur, og når man står i midten af det hele, kan man straks lugte lyngen, mærke vestenvinden og smage støv på tungen. I dag står der en kæmpe forsamling midt i denne jyske hede, men det er ikke naturen, de er kommet for at se. Danske Artilleriregiment har sammen med talrige samarbejdspartnere inviteret Hr. og Fru Danmark til en blandet udstilling og opvisning, der giver en ide om, hvad den danske hær er i stand til. Kampvogne – gamle såvel som nye - står på rad og række i hedens støv til fri leg, mens professionelle soldater fortæller om dem. De voksne besøgende holder sig høfligt tilbage, men der er intet, der kan stoppe de ivrige drenge og piger, som klatrer rundt i det ellers dødbringende maskineri og laver lyde som maskingevær. Presseofficer Henrik Kastrupsen forklarer et af formålene med Åben Hede: ”Vi skal som alle andre virksomheder trække nye ansatte til. Det gælder både konstabler og værnepligtige”. Det rigtige trækplaster er dog opvisningen, som begynder midt på dagen.
Så er det altså nu, man skal stoppe noget i ørerne” En hob af mennesker har samlet sig omkring en plads, hvor de udstillede kampvogne er kørt hen. De peger alle i samme retning. Der skal til at ske noget. Opvisningen foregår skarpt, og kampvognene skyder derfor med rigtig ammunition – man er ikke i tvivl om, at de ansatte nyder opvisningen lige så meget som publikum. Der er bare noget fedt ved at få lov til at skyde med skarpt. De forskellige kampvogne og morterer skyder nogle salver på mål, og hver eneste gang et skud går af, lyder der et gisp fra publikum. Det er svært at vænne sig til den måde, hele jorden og kroppen ryster på, når der bliver frigivet så meget energi. Over et højttaleranlæg bliver der varslet, at hvis man ikke allerede har beskyttet sine ører, skal man virkelig til at gøre det, og kort efter affyrer alle kampvogne og morterer på samme tid i en spektakulær finale. Har man lyst til at operere denne slags maskineri, har Henrik Kastrupsen et enkelt råd: ”Man skal bare holde sig tæt til Danske Artilleriregiment og tage sin HRU her efter værnepligten.” Og er man fan af værnepligten, er det bare om at komme af sted: ”Der er endda utroligt gode chancer lige nu, for vi skal mande op med 150 mand”. Han kan nok godt love, at man i Oksbøl får mulighed for at gøre mere end bare sige som et maskingevær.
Hvad siger gæsterne om værnepligten? Søren, 16 Hvad tror du, at værnepligten er? Jeg tror, at man enten kommer ind eller ej, alt efter nogle helbredsmæssige ting så får man vist nogle ting og set sine muligheder. Kunne du godt tænke dig at være værnepligtig? - Ja. Det er lidt den der barndomsdrøm. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at være pilot. Får du mere lyst til værnepligten ved at være her? - Helt klart. Det er det med at komme ud og se nogle køretøjer som kan sige nogle brag. Der er vi tilbage til barndomsdrømmen.
Maibritt, 41 Hvad kender du til værnepligten? Jeg har både en søn på 13 og en gemal, som er helt skudt i alt det her. De synes, det er så fascinerende. Jeg tror helt klart, at min søn gerne vil være værnepligtig. Hvad tror du, de finder så fascinerende ved Forsvaret? Det er vel alle de våben. Det er lidt ligesom at spille, jo.
SOLDATEN NR. 5 • 2019 23
GLEMMEBOGEN
Værnepligten i sort-hvid I dag er værnepligten så ensrettet, at der ikke er meget forskel på værnepligten i Varde eller Vordingborg. Man behøver dog ikke se mere end et halvt århundrede tilbage for at opdage de mange tjanser, som værnepligtige før blev sat til. Tag et kig i Forsvarets støvede arkiver. Sporingsfrie kommunikationssonder flyver under fjendens radar Imens verdens stormagter under den kolde krig kæmpede om, hvem der kunne slå hinanden ihjel på den mest højteknologiske måde, gik vi i Danmark en anden retning. Den danske hærs nødkommunikationsform kunne betjenes af værnepligtige og var næsten umulig at spore selv for verdens mest magtfulde nationer. Brevduetjenesten var så pålidelig, at den først
24 SOLDATEN NR. 5 • 2019
blev afskaffet i 1993. Ethvert barn af storbyen ved dog, at luftens rotter skiller sig af med en vis mængde mødding, uanset rang og stilling – derfor skulle der værnepligtige til. Tre værnepligtige havde som eneste opgave at passe brevduerne på Svanemøllens Kaserne. Udover at være deres viceværter skulle de heldige menige også sørge for, at duerne duede, hvis de skulle på en rigtig opgave. Dette foregik gennem regelmæssige øvelser. Duerne blev stoppet i transportkasser og kørt ud i det dan-
CHRISTOFFER L. JØRGENSEN
.
Kilde: Fyns militærhistoriske museum
ske land, hvorefter de skulle forsøge at finde hjem igen. Faktisk ikke langt fra de øvelser, moderne danske soldater oplever. Kilder: SOLDATEN 5 - ’73 og milhist.dk
Hvis du tror, at din stue er lille… Luften er tung og fugtig. Der er få centimeter til køjen over dig. En aroma af kropslige væsker sidder fast i dine næsebor. Du skal på toilettet, men køen til toilettet har 17 medlemmer. Nej, det er ikke din indkvartering på kasernen, der bliver beskrevet, men hverdagen på en dansk ubåd. I hvert fald dengang, de blev anvendt. De værnepligtige hjalp til med maskineriet, elektronikken og i køkkenet. Det var ikke unormalt, at de værnepligtige ombord selv havde valgt tjansen, da det var en enestående chance at arbejde undervands, hvis bare man kunne
klare de trange forhold. Besætningen var faktisk så indeklemt, at omgangstonen mellem de værnepligtige, konstablerne, sergenterne og officererne var langt mere afslappet, da man boede op og ned ad hinanden, og dermed blev kammeratskab helt essentielt. Manglen på plads resulterede i, at man måtte være opfindsom - blandt andet ved at opbevare kartofler i torpedorørene.
i 1930. Maden bestod af konserves og skyr, hvis man var så heldig at finde et beboet område. Opmålingen begyndte i 1902 og blev heldigvis senere hen afløst af luftfoto. Dog ikke før en stakkels assistent druknede i en elv, da han forsøgte at krydse den til hest. Sikke en arbejdsskade! Kilde: Geografisk Tidsskrift, Bind 37
SOLDATEN 5 - ’91
Ekstrem vandpassage Oksbøl og Karup kan virke langt væk fra alt, hvad man har kært, men forestil dig at ride rundt i Islands ødemark i flere måneder for at opmåle landet, så man kunne tegne detaljerede kort over landskabet. Da Island dengang var dansk territorium, skulle der danske soldater til opgaven – heriblandt værnepligtige assistenter så sent som
SOLDATEN NR. 5 • 2019 25
FESTIVALSPLIGTIG
FESTIVALEN forsætter i værnepligten
I mellem druk og høj musik er der overraskende mange ting og fænomener fra festivaler der er ens med værnepligten. I kampens hede på felt-dagene kan man bruge mange guldkorn, som er blevet en tilegnet på de netop overstået festivaler. Denne guide giver dig de bedste tips til hvordan man bedst anvender sin hårdt optjent festivalsviden i værnepligten.
Teamwork makes the dream work Lige fra opsætning af en camp til at bære sin alt for fulde ven hjem fra koncert, så har vi brug for hinanden og fungerer bedst, når vi arbejder sammen. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og som I nok allerede har fundet ud af, kommer man ikke langt som værnepligtig, hvis man ikke hjælper hinanden. Det er imponerende, hvad en gruppe mennesker kan udrette ved at have et fælles mål og enighed om, hvorledes målet skal opnås. Så hjælp hinanden, få vennekontoen til at gå i plus, så kan det være, det bliver gengældt, når man allermest har brug for det. Der ikke noget bedre end gode stunder med gode venner.
26 SOLDATEN NR. 5 • 2019
Scoringsrutine og eksercits Under en scoring skal alt udføres til perfektion. Den faste rutine skal spille 100% og alt unødvendigt skal skæres fra. Det skal være kort og godt, og ligner det ikke guld, så ligner det lort. Brystet skal skydes frem, og man skal stråle af selvtillid. ”Scoring” kan i virkeligheden bare byttes ud med ”eksercits”, og så har man en vinderformular for begge ting. Bare husk, at skubbe dit lumske smil væk, når du kigger dine befalingsmænd i øjnene. Ellers får du bare lov til at mærke deres version af kærlighed.
EMIL KLINKE JENSEN
Husk at drikke vand I har nok hørt, at man kan forebygge tømmermænd ved at drikke en masse vand efter en hård dag/nat med ølbowling og fest. Det samme gør sig gældende i værnepligten. I laver lige pludselig ekstremt meget fysisk aktivitet (tit i godt vejr), og jeres kroppe har lige pludselig brug for langt mere vand. Gør det til en vane, at drikke et stort glas vand om morgenen, og tag jeres dunk-drikke med rundt til undervisning (også i klasselokalet). Det giver mentalt overskud at være klar og frisk i hovedet i stedet for at have hovedpine og være tung i hovedet. Dehydrering er soldatens værste fjende.
Toiletforhold og hygiejne Der findes intet klammere i hele verden end festivaltoiletter. De stinker af pis, lort og bræk, men alligevel bliver man nødt til at aflægge dem et besøg, efter man har indtaget groteske mængder af sprut og nachos. Det forekommer tit at folk rammer ved siden af (med alle tre ting), og oplevelsen er næsten traumatiserende. Hænderne bliver sølet ind i sprit, sæbe og skrubbet grundigt efterfølgende. Hygiejnen er lige så vigtig alle andre steder, og nu hvor I bor så mange sammen, er håndsprit et must, hvis man vil undgå en diarre-epidemi i sin bygning. Og når du engang så sidder og vægtoptimerer i grønne omgivelser på feltlatrinet, så husk, hvor heldig du er. Det kunne være meget værre.
Reglementeret påklædning Efter en hed koncert er T-shirten sølet ind i sved, og gåturen hjem føles lige pludselig meget kold og klam. Du lægger dig i din sovepose med en masse lag nyt tøj på. Du skal op om natten og tisse, men kan ikke tage mere tøj på, og må kampfryse hele vejen fra og til toiletterne. Om morgenen vågner du ved at solen bager på teltet, og din sovepose er blevet til en svømmepøl af sved. Det er praktisk talt også det, du kan forvente i værnepligten. Læs op på trelagsprincippet. Husk at skifte T-shirt, sokker og underbukser, når du kan. Og så tag så meget tøj af som muligt i soveposen, så du kan tage ekstra tøj på, når du skal op om natten uden at blive til en istap.
Høj moral og godt humør Det er uundgåeligt at blive vækket med høj musik og glade mennesker på festival, og hvorfor skulle det være anderledes i værnepligten? Tænd op for noget lækkert musik med gang i den, og skrub det gulv. Husk at tage det gode humør med i løbet af dagen, og vis dine kollegaer og befalingsmænd dit overskud og gåpåmod. Det løfter holdet når man deler ud af sit overskud, og alle er automatisk mere afslappede omkring dig, hvis du er i godt humør. En god huskeregel for at gøre det bedre, når det er hårdt og nederen, er at kigge en af sine venner i øjnene og grine af, hvor ynkelig man er sammen. Det giver sammenhold at stå i lort til halsen sammen og kunne grine af det. SOLDATEN NR. 5 • 2019 27
KONGERIGETS DRÆN
Dræn-anekdoter Indsendte historier fra anonyme værnepligtige, der ikke trak det lange strå.
Ikke andet end lort i hovedet En nat under CBRN-øvelse hvor der stadig blev anvendt CBRN-flyverdragter (bamsedragter), skyndte en presset menig Natteblind sig ind på delingens feltlatrin. Han skyndte sig en tand for meget, og fik sat posen lidt løst i latrinet. Bamsedragten blev lynet hastigt ned til knæene, men hvad han ikke opdagede var hætten i dragten, som rullede bagover og delvis skubbede posen væk. Der blev vægtoptimeret og det, som hører til. Da den uvidende menige iklædte sig sin bamsedragt igen, overså han den finurlige overraskelse i hætten og fik dermed slynget en frisk omgang gødning lige i baghovedet på sig selv, idet hætten blev anlagt. De næste mange timer på øvelsen blev lange og ubarmhjertige.
Hop og sig som en frø
HAR DU EN SJOV ELLER UHELDIG HISTORIE FRA DIN EGEN VÆRNEPLIGT? SEND DEN IND TIL: VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK ELLER VORES SOCIALE MEDIER OG FÅ DEN TRYKT I BLADET. *ALLE DER SENDER IND FORBLIVER ANONYME*
28 SOLDATEN NR. 5 • 2019
Efter en hård aften på messen havde menig Stangstiv besluttet sig for, at kravle hjem til sin trygge stue. På vejen ud af garderoben støder han ind i en person med uniform på, som ikke har lukket sin brystlomme. Den stakkels menig får ikke tænkt sig om, griber hastigt lynlåsen og udbryder: ”Hop og sig som en frø”. Det er først her, han opdager de to skinnende sølvstjerner på oberstløjtnantens bryst og de 4 andre officerer i rummet, som fuldstændigt har tabt kæbepartiet. Den menige giver slip på lynlåsen. Der er helt stille, indtil en af løjtnanterne trasker over til den stakkels menig og fatter hans arm. Han mærker nøje efter og hvisker så i hans øre: ”Så mange armbøjninger kan du ikke tage.”
EMIL KLINKE JENSEN
Man tager, hvad man kan få(r) En gruppe værnepligtige var efter deres afslutningsfest defileret videre på eventyr i kongeriget. Menig Dyrepasser fik idéen at bortføre et får fra en af de lokale marker. Fåret blev bragt hjem til stuen, og alle faldt tungt i søvn. Morgenen efter sov gruppen over sig, og en sergent braste pludseligt ind på stuen til det afsluttende stueeftersyn. Til sergentens store forbavselse var det eneste vågne individ et får som stod midt på stuen. Fåret ser på sergenten. Sergenten ser på fåret. De ser begge lige forskrækkede ud. Dette var alligevel et scenarie, sergentskolen ikke havde forberedt ham på. Som belønning for nattens gode gerning fik gruppen lov til at gå rundt til alle de lokale marker og bondegårde, for at spørge landmænd og koner om de manglede et får.
Uld i røven En kold aften i botanikken gik en deling patrulje. I patruljen gik menig Desperat, som desværre havde haft maveproblemer op til øvelsen. Ingen havde toiletpapir med, så man måtte holde sig indtil man kom hjem. Der skulle testes natkamp på en mark lige uden for et lille skovstykke, hvor en anden deling havde BSO. Seancen trak ud, og til sidst kunne menig ikke holde sig længere og stormede derfor ind i skovstykket, fandt et godt træ og fik udlignet trykket. Der var pludselig bevægelse i de omkringliggende buske, hvilket fik den ellers lettede menig til at gå i panik. Der var ikke tid til finde blade at tørre sig med, og beslutningen faldt så på reservesokkerne i kampuniformen. Efter den smertefulde beslutning blev sokkerne kastet til højre og venstre, og menig slap uset væk fra gerningsstedet. Dagen efter blev delingen der havde BSO i skovstykket vækket af en gal sergent der havde trådt i noget, som absolut ikke hørte hjemme i deres BSO.
SOLDATEN NR. 5 • 2019 29
> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET
Skader?
De skal da bare løbes væk... Forsvaret er en farlig arbejdsplads, ude som hjemme. Arbejdsmiljøet er dog forbedret markant i Forsvaret over de sidste mange år, og forholdene er i dag bedre end nogensinde før. Det betyder dog ikke, at der ikke sker skader, heller ikke for værnepligtige. Her er vores guide til, hvordan I passer på jer selv og hinanden - nu og i fremtiden.
Anmeld dine arbejdsskader Det er vigtigt, at du får anmeldt skaderne, når de opstår. Hvis en gammel skade giver problemer senere hen, kunne du muligvis have modtaget erstatning, hvis du havde meldt skaden. Du kan ikke anmelde en arbejdsskade,
flere år efter at den er opstået. Derfor er det vigtigt, at du melder alle skader, selvom de virker små og ubetydelige, i tilfælde af at de skulle udvikle sig senere i dit liv. Oplever du smerter eller fysiske problemer, der opstår i tjenesten, skal du altid sige det til dine befalingsmænd eller din delingsfører, så du kan få skrevet en arbejdsskadeanmeldelse. Du må aldrig tøve med at gøre opmærksom på en skade af frygt for, hvilken reaktion du vil modtage.
Åbenhed
vil knytte om jeres relation til jeres befalingsmænd. I må dog aldrig glemme, at selvom nogle befalingsmænd ikke skilter med det, så arbejder de ikke alene med jer, men også for jer. Hvis I får problemer, skal I melde klart ud og sætte jer igennem, hvis jeres befalingsmænd ikke tager jeres skader alvorligt. De skal ikke leve med skaderne resten af deres liv, det skal I. Det er både i din og dit tjenestesteds interesse, at du kommer ovenpå igen så hurtigt som muligt. Vi håber, at disse råd vil hjælpe jer til at få en skadesfri værnepligt.
Åbenhed er måske ikke det første ord, I
Din værnepligt er lige startet, og du skal til at foretage dig noget helt nyt i forhold til, hvad du har beskæftiget dig med før. Men bare rolig, du er ikke den eneste. Over 2.000 andre har valgt at gøre præcis det samme som dig på præcis det samme tidspunkt. Vi er tre rådsmedlemmer fra Værnepligtsrådet, som står lidt i samme situation som dig. Vi blev også rykket op med rode og jord for at blive flyttet over til København. Noget af et kulturskifte for os. Vi står til rådighed døgnet rundt på vagttelefonen, hvis der skulle opstå problemer i jeres tjeneste.
30 SOLDATEN NR. 5 • 2019
TRE VILDFARNE JYDER I KØBENHAVN
Kristian Rahbek Hedemann TLF: 32 66 55 51 VPL-VR001@MIL.DK Kristian er 20 år gammel og kommer fra Kolding. Han startede værnepligten ved Danske Artilleriregiment i februar 2019. Repræsentant for de værnepligtige i Søværnet
Alexander Andersen TLF: 32 66 55 52 VPL-VR001@MIL.DK Alexander er 21 år gammel og kommer fra Silkeborg. Han startede værnepligten ved HESK i august 2018. Repræsentant for de værnepligtige i Hæren
Krista Dahl Nielsen TLF: 32 66 55 53 VPL-VR001@MIL.DK Krista er 19 år gammel og kommer fra Randers. Hun startede værnepligten ved Trænregimentet i februar 2019. Repræsentant for de værnepligtige i Flyvevåbnet
Hvor jyske er vi? Har traktor- Bor på kørekort? landet?
Elsker stegt flæsk?
Bruger Nærig? ordet træls?
Har været til traktortræk?
Alexander
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Kristian
Kørekort?
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Krista
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvis synes I om vær nepligten? Hvad skal fast holdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.
Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk
Facebook: Værnepligtsrådet
Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K
Instagram: Vaernepligtsraadet Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk
VAERNEPLIGTSRAADET.DK
SOLDATEN NR. 5 • 2019 31
TO NYE
JOURNALISTER ER DUKKET OP PÃ… SOLDATEN