Page 1

DE VÆRNEPLIGTIGES MAGASIN · OKTOBER NR. 7 · 2017

STOR FOTOREPORTAGE

Vi følger de værnepligtige på Bornholm på BME-tur

+

HVERDAGEN PÅ GSU + TEST DIG SELV: ER DU EGNET TIL FORSVARET + EN SNAK MED TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIGE + VÆRNEPLIGTSMINISTERIET + MEGET MERE!


KOLOFON

> LEDER

Udgiver: Forsvarets Kommunikationssektion Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg Redaktion: Flemming Høyer Alma Marie Risby Nielsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls a/s Oplag: 2.750

På SOLDATENs redaktion er vi så heldige, at vi deler kontor og hverdag med rådsmedlemmerne i Værnepligtsrådet, som er det øverste led i talsmandsordningen for værnepligtige i Forsvaret. I løbet af min tid som journalist på SOLDATEN har vi styrket samarbejdet med Værnepligtsrådet, så vi sammen sætter en agenda og skaber en platform for at diskutere og forbedre de værnepligtiges vilkår igennem dialog med Forsvarets myndigheder og igennem tjenestebesøg hos jer, de værnepligtige. Noget af det, som Værnepligtsrådet har taget fat på over sommeren og i efteråret, er den måde, man hverver folk fra værnepligten til en karriere i Forsvaret. Det er samtidig blevet et tema i dette blad, hvor vi både sætter fokus på nogle af de muligheder, man har for at søge videre i Forsvaret, og tager et kig på den værnsfælles rekrutteringsindsats – eller manglen på samme. Det er ikke altid, at vores blad bliver brugt til det, som det er tiltænkt. Nogle gange

bliver det brugt som skabelon til at folde skjorter. Men én af de ting, som jeg har bidt mærke i, når vi på bladet modtager feedback fra tjenestestederne, er, at mange af jer bruger bladet, når I har glemt, hvilken dato der er ansøgningsfrist for den uddannelse, I vil ind på, eller når vi skriver noget om den enhed, som I har interesse for. I sommer mødte jeg endda en skibslæge, som fortalte, at han engang havde læst i SOLDATEN om læger i Forsvaret, og at han derigennem blev inspireret til at søge ind. Jeg synes, det er enormt positivt, at bladet kan være en hjælp for dem, som ønsker sig en karriere i Forsvaret, og det vil jeg gerne fastholde. Vi justerer løbende på indholdet i bladet, så det bliver så relevant for jer som muligt. Derfor vil jeg opfordre dig til at sende os en e-mail, hvis du har forslag, idéer og ønsker til indhold i SOLDATEN. Mvh. Flemming Høyer Journalist på SOLDATEN

Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødven­digvis Kommunikationssektionens eller Værnepligts­ rådets holdninger.

Striben

2 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Kontakt Flemming Høyer VPL-SOLDAT01@MIL.DK TLF: 32 66 55 58 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold AUG 2016 v. Trænregimentet i Aalborg

Alma Marie Risby VPL-SOLDAT02@MIL.DK TLF: 32 66 55 54 Gennemført Hærens Basisuddannelse på hold FEB 2017 v. Trænregimentet i Aalborg


På øvelse med GSU side 14-16

02 Leder

04 Kort og Godt 06 BME tur på Bornholm 09 Side Najne: Fennec-helikopteren

10 Find fem fejl

11 SERGENTCITATER 12 Løjtnantsuddannelsen 14 På øvelse med sergenteleverne

VÆRNE­ PLIGTS

17 Værnepligtsministeriet: Værnsfælles hvervning

20 TEST DIG SELV:

MINISTERIET Værnepligtsministeriet kigger på værnsfælles hvervning 

Er du egnet til tjeneste i Forsvaret?

23 Interview med tre

side 17-19

tidligere værnepligtige

26 KIG I ARKIVET: Et tilbageblik på rekrutteringen

28 Interview med flyvernes landstalsmand

30 Værnepligtsrådet

BME tur på Bornholm

32 BLIV JOURNALIST!

Side 6-8

Følg med i hverdagen hos journalisterne på SOLDATEN på vores instagram og snapchat! INSTAGRAM: soldatendk SNAPCHAT: soldatendk

SOLDATEN Nr. 7 • 2017 3


FLEMMING HØYER

Kort & Godt

NO 2016 AN

DER ER LAGT OP TIL EN UDVIDELSE AF VÆRNEPLIGTEN

FLYVERNE HJÆLPER POLITIET Som et led i indsatsen mod bandekonflikten på Nørrebro har politiet brugt materiel fra både Forsvaret og Hjemmeværnet. Fra Hjemmeværnet har et Defender-propelfly været udlånt, og fra Forsvaret har man lånt en Fennec-helikopter (se Side Najne) samt et Challenger-fly.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har udtalt i et interview til TV2, at han gerne vil have flere værnepligtige til Forsvaret. Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti, vil have udvidet værnepligten til mindst 8 måneders tjeneste, og Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, vil have 10.000 værnepligtige til Forsvaret i stedet for de nuværende 4.200. Efter forsvarsministerens udtalelse har Anders Samuelsen, udenrigsminister og leder af Liberal Alliance, været ud at sige, at det ikke er regeringens officielle holdning, at man skal have flere værnepligtige, og at Claus Hjort Frederiksen har ”tænkt højt”. Udmeldingerne kommer i optakten til, at partierne i forsvarsforliget de næste måneder skal forhandle et ny forsvarsforlig på plads. Kilde: TV2

Fra luften kan politiet følge med i de områder, som har særlig interesse for deres efterforskning – f.eks. kan man holde øje med, om personer forsøger at bortkaste genstande, imens politiet nærmer sig, og man kan følge specifikke biler og menneskers bevægelse i gadebilledet. Kilde: Berlingske

FARVEL TIL NEUHAUSEN Forsvaret skal have nye pistoler til at erstatte den gamle pistol SIG SAUER P210 (M/49, populært kaldet ”Neuhausen”). Der er lagt op til, at man skal finde en værnsfælles pistol, så hele Forsvaret altså kommer til at bruge den samme våbentype. Det er blevet besluttet, at pistolen skal være af typen ”Striker Fired”, som betyder, at det er selve aftrækket som spænder slagstiften indvendigt i pistolen. Den nye pistol skal være uden udvendig sikring og med samme aftræksvægt på alle aftræk.

4 SOLDATEN NR. 5 • 2017

På den måde kræves der altså ikke en handling for at afsikre sin pistol. ”Når man har trukket sit våben, er det, fordi man er i en situation, hvor man enten skal true eller skyde. Og

skal man skyde, er den bedste og hurtigste afsikring at flytte pegefingeren til aftrækkeren,” udtaler major Tom Elvius-Brisson, chef for Kapacitetscenter Våben i Forsvarets Materiel -og Indkøbsstyrelse til Krigeren.dk. De producenter, som er blevet udvalgt til udbudsrunden, er Sig Sauer, Glock, Caník, Smith & Wesson og Beretta, og man forventer at indføre de nye pistoler i 2019. Kilde: Krigeren.dk


FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES UDDANNELSESINSTITUTION OG ARBEJDSPLADS Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu søge uddannelserne til: PILOT

Ansøgningsfrist:

15 NOV 2017

Elektronikfagtekniker

Automatiktekniker

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

05 NOV 2017

05 NOV 2017

Uddannelsesstart: 01 AUG 2018

Uddannelsesstart: 22 JAN 2018

Uddannelsesstart: 22 JAN 2018

LØJTNANTSUDDANNELSEN

SPROGOFFICER/TOLK

IDENTIFICATION OPERATOR

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist:

02 NOV 2017

Uddannelsesstart: 30 JUL 2018

01 DEC 2017

Uddannelsesstart: 01 AUG 2018

09 OKT 2017

Uddannelsesstart: 01 DEC 2017

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på FORSVARET.DK/ KARRIERE eller følg ”Forsvarets uddannelser” på

SOLDATEN NR. 7 • 2017 5


Seks menige som mener, at de er modige, skal nu stille sig frem til en prøvelse de endnu ikke kender – et frivilligt spring fra klippekanten ned i Opalsøen. Alle de menige ender med at tage denne udfordring op

Undervejs på ruten finder de dog befalingsmænd og lastbiler på havnen i Vang, hvor der er mulighed for kort genopladning, inden de sidste grupper ankommer

Ventetid er ikke lig pausetid

De menige går nu ud i terrænet, med informationen om en gåtur på små 23 km.

6 SOLDATEN NR. 7 • 2017


ALMA MARIE RISBY

Når vi skiller fårene fra BUKKENE SOLDATEN har fulgt de værnepligtige på BME-turen, for at se op- og nedturene ved et af de mestpressede døgn mange af dem har oplevet.

Den korte pause på 10 minutter bliver brugt flittigt på genopladning, inden næste ukendte opgave

Med ordene ”Hvis I kan sidde op i lastbilen på 1,5 minut, kører vi jer en del af ruten” bliver der sat i spurt mod lastbilerne, som tager dem med til en ukendt destination

Da lastbilen stopper får de menige bind for øjnene og høreværn på. De er tæt på sanseløse, mens enerverende musik brager ud af en højtaler for at forvirre

SOLDATEN NR. 7 • 2017 7


Efter en forvirrende gåtur med bind for øjnene og små forhindringer, bliver de ført op ad trappen til en tre meters vippe i Hasle Havn. Her skal de blot tage et ukendt skridt, som tager dem tre meter ned i det kolde vand.

De menige bliver kørt til Almegård, hvor de med et håndtryk fra kaptajn Bull, har afsluttet turen.

8 SOLDATEN NR. 7 • 2017


FLEMMING HØYER

Eskil J. Nielsen, Flyvevåbnets Fototjeneste

Side

-pigen

Let observationshelikopter AS-550 Fennec Fennec er en let helikopter med en enkelt motor. Den er særligt egnet til persontransport, observationsflyvning samt eftersøgninger af personer med et påmonteret infrarødt kamera. Helikopteren kan også udstyres med et såkaldt ’fast-rope’, så den kan bruges til at indsætte specialstyrker fra eksempelvis Jægerkorpset, Frømandskorpset eller politiets aktionsstyrke AKS. Udstyret med panserværnsmissiler kan helikopteren også indsættes imod kampvogne. Helikoptere af typen Fennec har været udsendt til både Irak og Afghanistan og har begge steder fungeret som koalitionsstyrkernes øjne i luften.

Helikopterne er på konstant beredskab, klar til at assistere politiet, som blandt andet i 2017 har brugt Fennec-helikoptere i indsatsen imod bandeuroligheder på Nørrebro.

Fakta: Type:..........................................Let transporthelikopter Besætning:................................................................2 mand Passagerer:................................................................ op til 4 Tophastighed:....................................................... 287 km/t Marchhastighed:................................................. 186 km/t Længde:......................................................................10,93 m Højde:............................................................................3,34 m Rotordiameter:........................................................10,69 m Aktionsradius:......................................................... 250 km Kilde: Forsvaret.dk

SOLDATEN NR. 7 • 2017 9


ALMA MARIE RISBY

FIND 5 FEJL

Et vellykket gruppebillede af dette holds landstalsmænd og værnepligtsrådet.

10 SOLDATEN NR. 7 • 2017


> SERGENT

værnepligten. Bykamp er ligesom acceptabelt antal Én ud af tre er et dødsfald.

c it ate r

FLEMMING HØYER

værnsvåben er som At lære at bruge panser r ALDRIG lov til at forspil uden sex. Du få skyde!

SÅ VÅD, JEG HAR ALDRIG VÆRET EN AT JEG IKKE BLEV TØR IG

DER SKYTTEHULLET ER BARE ALLEREDE. DET ER FYLDT MED JORD!

Regn er bare flydende

solskin

, AT HVIS DU SYNES SÅ GØR DET ER NEMT, RT! DU DET FORKE

der ikke lige Luk de lommer, så egern ned i pludselig falder et dem!

ligger SAND i bunden Til stueeftersyn: ”Der stændigt sindssyge? af jeres skabe! Er I fuld Så er det på med Sand kan være giftigt! og få det udbedret!” regntøj og CBRN-maske

Send Sendososjeres jeresbedste bedstesergentcitater sergentcitaterpåpåvores voresFacebook-side. Facebook-side. SåSåkan kandet detvære, være,atatdit ditcitat citathavner havneri næste i næsteblad! blad! SOLDATEN Nr. 7 • 2017 11


JOSEPHINE BUDDE

Den nye løjtnantsuddannelse Vil du føre på officers­niveau? Har du et studenter­ bevis? Så skal du læse med her! I foråret 2017 blev der oprettet en ny uddannelse i Forsvaret, løjtnantsuddannelsen. En mulighed for dig, som har færdiggjort en gymnasial uddannelse, for at blive delingsfører efter blot et års uddannelse. En uddannelse, der vil give dig indsigt i moderne ledelsesteori, som du hele tiden afprøver i praksis. En uddannelse, hvor du vil blive trænet i at gå forrest – også i svære situationer. “Til løjtnantsuddannelsen søger vi en bestemt profil, som tør at stille sig op, tage teten og vise vejen frem,” siger kaptajn Peter Svane, kursusleder for løjtnantsuddannelsen.

Uddannelsen Uddannelsen til løjtnant er et sammenhængende forløb og består af 3 moduler, samt en praktikperiode. Modul 1 er på 7 måneder og gennemføres på Hærens Sergentskole i Varde. De første 3 måneder er en grundlæggende militæruddannelse, efterfulgt af 3 måneders grundlæggende sergentuddannelse, med afsluttende udnævnelse til sergent. Herefter følger 4 ugers praktik som sergent ved Hærens Basisuddannelse. Modul 2 er på 4 måneder og gennemføres på løjtnantsskolen i Oksbøllejren, med afsluttende udnævnelse til sekondløjtnant. Modul 3 er på 13 måneder og gennemføres ved en af hærens regimenter, med afsluttende udnævnelse til løjtnant.

Muligheder

Uddannelsen på løjtnantsskolen er bredt favnende, forklarer kaptajn Svane: “Vi uddanner eleverne i pædagogik og uddannelseslære, således de kan virke som instruktør og faglærer. Vi uddanner i ledelse og føreruddannelse inden for føringsvirksomhed, befalingsteknik og indsættelse af en afsiddet infanterideling med tyngde på defensive taktiske aktiviteter, som afsøgning, bevogtning og kamp fra stilling. Derudover får eleverne en skydelederuddannelse, således de må stå som skydeleder på faste sydebaneanlæg. De får en grundlæggende sprængningsuddannelse, således de må udføre ildmarkering og forsagersprængning, samt en CBRN-uddannelse, så de kan virke som CBRN-faglærer og sikkerhedsleder på CS-gasspraydåsen og Cøvelsesgranat. Og så er faget militær fysisk træning (MFT) naturligvis også noget der vægtes højt. Eleverne får en MFT 1 uddannelse, samt mulighed for at erhverve en række mærker og duelighedstegn.”

Forløb Grundlæggende militær og sergentuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde – 6 måneder è Sergent

Efter endt tjeneste som delingsfører har du mulighed for at søge om forlængelse, eller få en rådighedskontrakt ved regimentet, således man stadig har en tilknytning til Forsvaret hvis man vil gå civil, og således kan blive indkommanderet sideløbende med at man gennemførre en civil uddannelse eller er i civilt job. Du har også mulighed for at søge optagelse på officersuddannelsen i Hæren, hvis du har en bachelor- eller akademiuddannelse. Løjtnantsuddannelsen er i sig selv ikke adgangsgivende til en officersuddannelse, men da dine muligheder afhænger af relevant erhvervserfaring samt uddannelsesniveau, anbefales det at tage kontakt til nærmeste chef med henblik på at blive afklaret. Et behov for kompetenceudvikling og evt. en efteruddannelse kan opstå.

Er der krav til de kommende løjtnanter? ”Vi stiller krav til eleverne på løjtnantsskolen. De skal lære at tænke selvstændigt og være på forkant med situationen. Derfor bliver de nogle gange sat i situationer der afspejler virkeligheden. Det vil sige vi giver dem en opgave og nogle midler til rådighed for løsning af opgaven. Men når dagen oprinder, så har vi fjernet nogle af midlerne, så de bliver nød til at improvisere for at nå de fastsatte mål. Dette er blot for at lære dem ikke at stresse, men til stadig at tænke rationelt og kreativt.”

Hvor meget foregår på skolebænken, og hvor meget foregår i felten? ”Der er en god vekselvirkning. Der er naturligvis noget teori, der først skal på plads. Men når det er klaret, så øver vi det i praksis. Så jeg vil sige der er en god vekselvirkning under uddannelsen”.

Det første hold Praktikperiode som sergent ved Hærens basis­ uddannelse – 1 måned

12 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Løjtnantsuddannelsen på Løjtnantsskolen i Oksbøl – 4 måneder è Sekondløjtnant

Tjeneste som delingsfører for to indkaldelseshold værne­ pligtige – 13 måneder è Løjtnant

Den 23. juni 2017 blev det første hold sekondløjtnanter udnævnt på Løjtnantsskolen i Oksbøl, og de er nu i gang med deres første hold værnepligtige. Derudover er det næste hold i gang med Løjtnantsbasisuddannelsen på Hærens Sergentskole i Varde.


DRØMMER DU SELV OM AT BLIVE DELINGSFØRER?

…så har du lige nu mulighed for at søge den eftertragtede løjtnantsuddannelse. Med en løjtnantsuddannelse i Hæren, får du en lederuddannelse, der kombinerer teori med praktik og styrker dit CV – og så får du selvfølgelig løn under hele uddannelsen (21.600 kr./mdr.) Har du en gymnasial uddannelse, så kan du søge om optagelse på den toårige uddannelse, hvor du allerede efter et år opnår grad af officer. Du kan blandt andet se frem til; • Løn under uddannelse • Officersgrad på under et år • Praktisk ledelse som delingsfører for værnepligtige • Uddannet instruktør og underviser med indsigt i moderne ledelsesteori • Et styrket CV • Mulighed for rådighedskontrakt efter endt uddannelse som reserveofficer Ansøgningsfrist 2. november - se mere på www.forsvaret.dk/loejtnant


EN DAG PÅ

SERGENTSKOLE Nu hvor vi er kommet til oktober måned, betyder det ikke blot, at bladene begynder at falde af træerne, og fiberpelsen begynder at blive taget i brug. Det betyder også, at nogle af jer værnepligtige har søgt om en plads på Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse. I har sikkert været til foredrag i timevis omhandlende lige netop dette. Her på SOLDATEN har vi mødt sergenteleverne på øvelse for at se, hvordan en dag i livet foregår og for at snakke lidt om hverdagen som sergentelev. Vi har snakket med sergenteleverne Bækgaard, Carlé og Guldager.

Carlé

Bækgaard

14 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Guldager


ALMA MARIE RISBY Hvad fik dig til at søge ind på HGSU?

Var det så din gruppefører, som inspirerede dig til at søge?

Carlé: Da jeg var Bravo i min gruppe i værnepligten, syntes jeg, det var rigtig spændende, det her med at få mere ansvar. Så jeg fandt faktisk først rigtigt ud af, at jeg ville søge videre, efter jeg var startet i værnepligten, fordi jeg godt ville prøve nogle nye og flere grænser af, samtidig med at få mere ansvar.

Bækgaard: Det var i hvert fald ikke så meget livet på kasernen, som fik mig til at søge, det var rigtig hyggeligt at bo så mange mennesker, men målet om, hvad jeg kommer til at lave, når jeg er færdig, drev mig rigtig meget. Jeg fik også meget inspiration fra min gruppefører, sådan vil jeg også gerne være. Så ja, det var vel også nogle af mine ledere, som inspirerede mig til at søge videre.

Bækgaard: Jeg synes, det lød spændende, og så så jeg meget op til min egen gruppefører. Det med at føre en gruppe og have ansvar synes jeg også godt om.

Fandt du ud af, at du ville søge ind, da du var værnepligtig, eller vidste du det godt i forvejen? Guldager: Jeg vidste det godt inden. Jeg har en farfar, som har været jægersoldat, og både min far og onkel har været sergenter. Jeg har kun hørt gode ting om, hvad de har lavet, og hvor meget de har fået ud af det nu.

Hvordan forløber en almindelig dag sig på HGSU? Carlé: Det er meget forskelligt. Vi har meget i felten, for eksempel på førerdage, ligesom i værnepligten på skytdage, bare hvor det er mere i fokus, at vi skal lære at føre gruppen. Vi har også en masse instruktørvirke, hvor vi lærer at undervise HBU’ere, og så selvfølgelig

SOLDATEN NR. 7 • 2017 15


en masse MFT, både teori og praksis. Men der er så meget forskelligt. Guldager: Vi står op klokken 6, ordner lige håret, og så er det ellers bare at rengøre lister og gulv og det hele og af sted til morgenmad, og så starter dagen 7:30. Så kører dagen med skydebaner, instruktørvirke, felten, altså alt muligt cirka indtil klokken 17-18. Der er gang i den, men der er god variation. Jeg synes, at dagligdagen her er sjovere. Der er ikke på samme måde sergenter, der står og råber af en, det skal vi ligesom selv gøre. Det giver også en følelse af, at de stoler på, at man faktisk kan noget.

Er der stor forskel på at være i HBU’en og HGSU’en? Bækgaard: Helt sikkert ja! Vi laver næsten alting selv, der er ikke nær så mange til at holde styr på os og som

16 SOLDATEN NR. 7 • 2017

fortæller os, hvad vi skal gøre – det står vi selv for. Der er meget mere ansvar fra ens egen side. Det kan man for eksempel se på, at vi selv skal gå til timerne, der er ikke en befalingsmand, som fører os, og om morgenen er det os selv, som står for stueeftersyn. Jeg synes også, at det er et meget mere trygt læringsmiljø. Man kan mærke på ens overordnede, at det her er en skole og ikke så meget en form for opdragelse. Der er plads til, at man kan lave fejl, og så bliver det bare rettet på en mere pædagogisk måde nu. Guldager: Her på sergentskolen skal man virkelig have lyst til at lære, ellers falder man fra. I værnepligten kunne man godt sidde en dag og være lidt passiv – det kan man ikke her. Det gør bare også, at man altid er engageret og motiveret for at gøre det godt og for ikke at komme bagud.

Hvordan var det at gå fra HBU til sergentskolen? Carlé: Det var lidt af en omvæltning. Den første uge var lidt presset, men jeg synes, at jeg vænnede mig ret hurtigt til det. Jeg synes bare, at det var fedt at få mere ansvar i forhold til i værnepligten. Bækgaard: Det var rigtig hårdt i starten, fordi vi skulle gøre alting selv lige pludseligt. Der var ikke noget med bare at gøre, hvad der blev sagt. Nu er det rigtig fedt, fordi man kan se på alle, at der er en grund til, at de er her. Det var også lidt et chok at starte, mest af alt fordi alle her har været vant til at være dem, der ledede mere i forvejen i værnepligten. Alle havde lidt den der ’det er mig, der bestemmer’-tankegang, det skulle man lige lidt væk fra. Man skal også, når man starter, forvente at der er mange flere lektier end førhen, vi har noget at lave, når vi har fri i hvert fald.


VÆRNE­ PLIGTS

FLEMMING HØYER

MINISTERIET

Værnsfælles rekruttering Værnepligten er et rekrutteringsgrundlag for resten af Forsvaret. Men er den måde, som hvervningsdelen gennemføres på, forældet, uhensigtsmæssig og i værste fald begrænsende for den værnepligtiges valgmuligheder? Værnepligtsministeriet har taget et kig på rekrutteringen af værnepligtige. Begrænsede valgmuligheder Forsvaret er en koncern med arbejdspladser i det meste af det danske rige og er derfor en arbejdsgiver med mulighed for at tilbyde et job tæt på – eller langt væk fra – sit hjemsted, alt efter hvad man foretrækker. Men vidste du, at du med dit valg af tjenestested til Basisuddannelsen allerede kan have begrænset dine valgmuligheder, når det kommer til det næste skridt i din karriere i Forsvaret? Vælger man at søge en HRU- eller GSU-plads, havner man ofte på det samme tjenestested som under basisuddannelsen. Det skyldes, at enhederne har en tendens til at ”vælge egne folk først” blandt ansøgerne. ”Ud fra vores møder med bataljonscheferne under vores orienteringsrunde spurgte vi netop ind til dette emne, og langt de tjenestesteder tilkendegav, at de ofte hvervede meget til deres eget tjenestested, samt at de ofte vælger folk, som de kender, og dermed gerne vil tilbyde en HRU-plads – altså vælger de folk som har taget HBU’en samme sted som der, hvor de søger HRU,” fortæller Silje Madsen fra Værnepligtsrådet. Det vil altså sige, at tjenestestederne har mulighed for at vælge en ”B2”-ansøger fra deres eget tjenestested frem for en ”A1”-ansøger fra et andet tjenested. På den måde kan den værnepligtige, som har valgt at tage sin værnepligt i eksempelvis Jylland, få sværere ved at komme ind på en HRU på Sjælland.

Major Anders Christian Bech, chef for Marketingssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), forklarer: ”Det er den militære chef ved tjenestestedet, som afgør, hvem han optager på HRU. Der har FPS ikke noget at sige. Vi screener ansøgerne og sender en liste med de egnede ansøgere videre, og så vælger modtagende enhed i sidste ende dem, der optages på HRU. Set herfra ses der både fordele og ulemper i, at enhederne primært vælger de HBU’ere, som de kender. I sidste ende er det en kampenhed, vi taler om, og så er der en vis logik i, at man gerne vil gå i krig med dem, som man kender. Derimod giver det en ulempe i form af nogle begrænsninger i forhold til muligheden for at skifte imellem regimenter og værn for HBU’erne.” Dermed kan man være uheldigt stillet, hvis man efter værnepligten ønsker at skifte tjenestested, eller hvis der ikke udbydes HRU-pladser på det tjenestested, man valgte til sin basisuddannelse. Desværre er det ikke altid, de værnepligtige har været klar over dette, da de indgik aftale om værnepligt. På Forsvarets Dag bliver der nemlig ikke altid gjort opmærksom på det. ”Det er ikke en del af standardbriefingen på Forsvarets Dag. Men under individuel rådgivning kan man godt få det at vide. Fokus på Forsvarets Dag er på selve værnepligten, og rent principielt er det ikke en udfordring,” fortæller Henrik Lassen, elementleder i Værnepligtssektionen ved FPS. Principielt er der måske ikke nogen udfordring, men i praksis er der en problemstilling: ”Man har som udgangspunkt stadig de samme valgmulighe-

SOLDATEN Nr. 7 • 2017 17


VÆRNE­ PLIGTS MINISTERIET

der, men det ses ofte, at de værnepligtige bliver begrænset, hvis deres eget tjenestested ikke tilbyder nogen HRU-pladser, eller hvis de ønsker at søge til et andet regiment end det, de kommer fra. De bliver begrænset, fordi cheferne ofte har en tendens til at ansætte de folk, de kender, og altså dermed dem, som har taget HBU’en på deres eget tjenestested,” forklarer Silje fra Værnepligtsrådet. Det er imidlertid ikke kun imellem Hærens tjenestesteder, at det kan være svært at skifte. Det kan være endnu sværere at få en arbejdsplads i Hæren, hvis man har aftjent sin værnepligt i Søværnet. Langt de fleste værnepligtige findes i Hæren, og derfor har Søværnet en omskolingsordning, så ansøgere med en HBU-baggrund kan komme med ud at sejle. Men der findes ikke en lignende ordning i Hæren for ansøgere fra Søværnet.

Oplysning om karrieremuligheder Om de værnepligtige i det hele taget bliver tilstrækkeligt oplyst om karrieremulighederne i Forsvaret kan også diskuteres. I Hæren har man en fagplan, som definerer, at FPS kommer ud til tjenestestederne to gange og holder 90 minutters oplæg. Første gang i uge 4-6 og anden gang i løbet af de sidste uger i tjenesten. Værnepligtsrådet mener, at man kan skal forbedre den proces: ”Vi mener ikke, at det er den mest optimale måde at gøre det på. Vi foreslår, at man i stedet tager nogle unge mennesker, som enten er i gang med uddannelsen, eller som er forholdsvis nyuddannede, og sender dem ud til de værnepligtige for at fortælle om, hvad de laver i Forsvaret. En sømand skal ud at fortælle om Søværnets mange muligheder, en flyver om hvad Flyvevåbnet har at tilbyde, og en hærmand skal fortælle om Hærens

GIV DIN MENING TIL KENDE Hvis du sidder med en skarp holdning til emnet, så hører vi meget gerne fra dig. Send os et læserbrev på VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK – måske bliver det trykt i næste udgave af SOLDATEN.

18 SOLDATEN Nr. 7 • 2017

mange forskellige muligheder,” foreslår rådsmedlem Silje Madsen og tilføjer: ”Helt generelt er vi nødt til at have folk ude til de værnepligtige, som har hands-on-erfaring med det, de skal fortælle om. Det nytter ikke noget, at en hærmand fortæller om, hvordan det er at gøre tjeneste i Søværnet, for det ved han ikke specielt meget om. Vi skal have de folk ud, som ved, hvad det vil sige, og dem er der heldigvis rigtig mange af i Forsvaret. Kan man ovenikøbet medbringe lidt materiel eller andet, som de værnepligtige kan få lov at se og pille og rode og rage ved, så er det endnu bedre. Vi har i Værnepligtsrådet snakket meget om muligheden for at sammensætte rekrutteringsteams, som i løbet af en uge skal køre rundt til alle tjenestestederne og fortælle de værnepligtige om at have en karriere i Forsvaret. Vi ved, at det kan lade sig gøre, for vi kommer selv rundt til alle de værnepligtige tjenestesteder på en uges tid under vores orienteringsrunde.” SOLDATEN spurgte Værnepligtsrådet, hvordan man helt konkret arbejder for at skabe forbedringer på området. ”Vi løfter problemstillingen omkring hvervning og rekruttering over for alle de relevante


samarbejdspartnere, vi møder i Forsvaret. Vi tager blandt andet dette emne med til vores møde med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i september og har generelt stort fokus på at løfte problemstillingen. Det er også en af de ting, som vi i samarbejde med landstalsmændene løfter til vores landstalsmandsmøder,” svarede Silje Madsen. Tilbage i Marketingssektionen i FPS, som har ansvaret for at tiltrække ansøgere til Forsvarets uddannelser, er major Anders Christian Bech i forvejen med i en ny arbejdsgruppe, som skal forbedre indsatsen for værnsfælles hvervning: ”Det er min forståelse, at Hærens fagplan for hvervning skal revideres. I givet fald vil Forsvarets Netværksgruppe for intern rekruttering til Forsvarets uddannelser(FNIRFU) undersøge mulighederne for at udvikle en værnsfælles hverveplan. Men det ligger naturligvis stille, indtil Forsvarsforliget er på plads,” fortæller han.

kan ikke afløse den generelle orientering om uddannelses-, job- og karrieremuligheder i Forsvaret, men vil kunne være en supplerende aktivitet. Det vil være en rigtig god idé også at komme ud med nogle rollemodeller og personlige historier, eller at de værnepligtige kommer ud til rollemodellerne på tjenestestederne, men det afhænger selvfølgelig af det kommende forsvarsforlig og de muligheder, som det giver,” fortæller han. Hvad der kommer til at ske på området, finder vi først ud af, efter forsvarsforliget er faldet på plads, fortæller majoren. Men der er udsigt til forbedringer: ”Givet at vi også fremover har værnepligt, så vil det ud fra et snævert rekrutteringsperspektiv være positivt, hvis de værnepligtige får et endnu bedre indblik i Forsvaret som arbejdsplads – uden for de værnepligtsuddannende enheder. Vi ved nemlig, at Forsvaret vinder ved nærmere bekendtskab – så jo mere vi får mulighed for at vise, jo bedre,” fortæller han.

Majoren forholder sig forholdsvis positivt til Værnepligtsrådets forslag om at sammensætte rekrutteringsteams frem for at rekruttere med et PowerPoint-slide: ”Det ene udelukker ikke det andet. Det

Værnepligtsministeriet er SOLDATENs fineste propagandaapparat. I denne sektion tager vi fat på nogle af de emner, som ofte debatteres i Forsvaret. Værnepligts­ministeren tager imod henvendelser imod henvendelser, forslag til emner samt debatindlæg på VPL-KTPSOLDATEN@MIL.DK SOLDATEN Nr. 7 • 2017 19


TEST DIG SELV Du har overlevet de første par måneder af værnepligten, og måske går du og tænker over, om en karriere i Forsvaret er en god idé. Men hører du egentlig til her? – Vores state-of-the-art Menigtest tager et kig ind i de dybeste afkroge af din psyke og fastslår med videnskabelig nøjagtighed, om du er egnet til tjeneste i Forsvaret. Prøv selv!

Det er søndag eftermiddag, og du føler dig lidt sløj. Dit stakkels pus. Weekendens omgang med snaskede civile skodmennesker har resulteret i, at du er blevet smittet med deres dårlige holdning. Der er en halv time til, at du skal med toget i retning mod kasernen. Men tager du af sted?

1

A) Fremad, fremad! Der skal mere end lidt snue til at stoppe dig. B) Du bliver hjemme. For det første kan du risikere at smitte de andre på din stue, hvis du tager af sted, og for det andet lover vejrudsigten regn hele ugen. Du gider ikke rende rundt i regnvejret og blive endnu mere syg, end du er i forvejen. Du lægger dig til at sove derhjemme og ringer til kommandokontoret næste dag for at melde dig syg. C) Du har aldrig været syg før og ved ikke helt, hvad man gør i sådan en situation. Du føler egentlig godt, at du kan magte dit liv på trods af din stoppede næse, men du vil ikke risikere at gøre de andre syge, når nu I bor så tæt sammen. Du ringer til din talsmand og spørger, hvad hun synes du skal gøre.

20 SOLDATEN NR. 7 • 2017

D) Du pakker dine ørevarmere, din håndsprit og din kamillete med honning og tager af sted mod togstationen. Når du ankommer til stuen, holder du lidt god afstand til de andre og orienterer din stueformand om, at du vil lægge dig syg på stuen i morgen. SVAR:

Din peperonipizza er efterhånden blevet kold og klam, Paradise Hotel kører i fjernsynet, klokken er lidt over 3 om morgenen, og du er på vagttjeneste ved kaserneporten! Du kigger over på din makker og ser, at han er faldet i søvn i sin stol. Hvad gør du?

2

A) Du vækker med det samme den vagthavende befalingsmand og fortæller ham, at din kammerat ikke magter sit liv. Resten af vagten bruger du på at skrive en indberetning. B) Der har alligevel ikke været nogen biler i flere timer, så mon ikke din sovende modpart har fat i den lange ende? Du læner dig tilbage i stolen og tager en lur.

C) Du erkender med det samme situationens alvor. Du vækker den dovne menige og iværksætter en omgang air squats. Man falder nemlig ikke i søvn, når man laver MFT. D) Det er smart at snyde, men dumt at blive opdaget. Du lader din ven sove et par timer mere, før du vækker ham og overtaler ham til at holde vagt, imens du får lille pause. SVAR:

Det er sidste dag på feltøvelsen, og sergenten har endelig godkendt din tildækning af den nærsikringspost, som du har brugt de sidste to timer på at fylde jord i og gensløre. Du bliver dog grebet af panik, da du opdager, at du mangler ét af dine magasiner – og du er udmærket klar over, at der kun kan være ét sted, du har mistet det, nemlig i bunden af dit tildækkede hul. Hvad nu?

3

A) Imens resten af delingen samler skrald op, går du i gang med feltspaden – hvis du når at finde magasinet, kan det være, at din fejl aldrig bliver opdaget.


FLEMMING HØYER

B) Du er klar over, at du har fejlet, og du er klar til at tage konsekvensen. Du underretter med det samme din gruppefører om det mistede magasin. C) Et enkelt magasin er der ingen, der kommer til at savne. Du lader som ingenting og håber på det bedste D) Du sniger dig hen til gruppekammeratens ubevogtede basis og lister dine usle tyvefingre ned i hans magasintaske, hvorfra du låner et af hans magasiner. Du er træt efter en hård tur, og du orker ikke at pisse din sergent af mere end strengt nødvendigt. SVAR:

Blandingen af snasket kantinemad, feltrationer og alt for meget grøn energidrik har resulteret i, at du lige inden stuekontrollen har formået at stoppe fællestoilettet godt og grundigt til. Der er ingen, der ved, at du i den sidste halve time har gemt dig på lokummet, og nabostuen har ansvaret for rengøringen på fællestoilettet i denne uge. Der er ingen svupper i sigte. Hvad fanden gør man så?

4

A) Benægt, benægt, benægt! Imens sergenternes raseri hagler ned over nabostuen, som ikke har taget rengøringen af deres allokerede fællesareal seriøst, glæder du dig ved tanken om, at du endnu engang er sluppet godt fra afstraffelse og offentlig ydmygelse. B) Slaget er tabt, da du vurderer, at du umuligt kan nå at få rådet bod på situationen inden morgenens eftersyn. Ved stuekontrollen melder du dig til en sergent og fortæller, at det er dig og ikke nabostuen, som skal stå til ansvar for det bombede lokum. C) Nu skal der handles! Selvom du kun har 10 minutter, skynder du dig ned til nabodelingens fællestoilet, hvor du ved, at der står en svupper. Du tager din CBRN-maske på og går i gang med arbejdet med risiko for at komme for sent til stuekontrollen. D) Du skammer dig ikke over din ugerning. Du er faktisk lidt stolt af din bedrift. Efter at have informeret nabostuen om, hvordan du har ødelagt deres dag, går du til stuekontrol med ren samvittighed. SVAR:

SOLDATEN NR. 7 • 2017 21


Spørgsmål Svar

1

2

3

4

A

3 point

3 point

3 point

1 point

B

1 point

1 point

4 point

4 point

C

2 point

4 point

2 point

3 point

D

4 point

2 point

1 point

2 point

4-7 point – Skodcivilisten Måske er Forsvaret ikke det rigtige sted for dig, og det er du sikkert allerede klar over. Med din holdning, eller mangel på samme, kan det blive rigtig svært at komme igennem din værnepligt. Giv dig selv et los i røven, før din sergent gør.

8-10 point – Kampdrænet Du skal ikke gøre dig forhåbninger om at blive årets soldat – i hvert fald ikke uden en god portion held. Du er lidt for god til at springe over, hvor gærdet er lavest. Pas på, at din dovenskab ikke kommer til at gå ud over de andre i delingen – det kan skabe dårlig stemning.

11-13 point – Mini-sergenten Med en blanding af fysisk overskud, faglig dygtighed og god holdning vil du klare dig rigtig godt i værnepligten. Du har måske ambitioner om at blive sergent, og hvis du yder dit bedste i løbet af værnepligten, skal du nok få succes. Men pas på ikke at være for hård ved de andre i din deling. Nogle gange er det ikke det værd at komme et ekstra skridt foran på bekostning af sine kammerater.

14-16 point – Supersoldaten Du kommer ud på den anden side af værnepligten med lommen fuld af guldmærker og et stort A1 stemplet i panden. Kompagnichefen får svært ved at vælge, om du skal være årets soldat eller årets kammerat, fordi du altid har haft energi og overskud til at hjælpe de andre i din deling, når der har været brug for det. Hurra og tillykke til dig.

22 SOLDATEN NR. 7 • 2017


3

ALMA MARIE RISBY

tidligere værnepligtige

 i har snakket med tre tidligere værnepligtige, V som ikke søgte videre i Forsvaret, for at høre, hvad de egentlig har fået ud af fire måneder i tjenesten.

Jeppe Henriksen, var værnepligtig ved TRR i Aalborg, hold februar ’17 Hvad føler du, at du har fået ud af at være værnepligtig? Jeg fik helt sikkert en lidt bedre kondi i værnepligten. Jeg har nærmest ikke været ude at løbe, siden jeg var 13 år, så fra slet ikke at løbe til at løbe et par gange om ugen har helt sikkert gjort noget godt for konditionen.

Fedt nok, er der nogle kompetencer, du har fået i værnepligten, som du føler, at du kan bruge i dit civile liv? Ja, helt sikkert, altså bare sådan noget som at rede sengen om morgenen og virkelig værdsætte et rent hjem. Det har jeg helt sikkert fået under huden, det der med rengøring, altså lige at gøre lidt ekstra for, at der bliver lidt shiny.

Er der flere vaner, du har taget med dig fra værnepligten? ”Det er helt sikkert blevet ren vane at stå tidligt op om morgenen og få noget ud af dagen. Det kom først for mig i værnepligten, og det forsøger jeg også at holde fast i.

SOLDATEN NR. 7 • 2017 23


Frederik Josef Værnepligtig på Bornholm, Almegård Kaserne, hold februar ’15 Hvad fik du ud af værnepligten? ”Jeg synes, jeg fik en bedre forståelse af, hvad jeg rent faktisk kan, og hvor meget jeg egentlig er i stand til, altså både fysisk og mentalt. Altså gennem de her vilde prøver på psyken og det fysiske synes jeg, at jeg lærte meget om mig selv som person. I de der situationer hvor man står og tuder på en feltøvelse som 19-årig – det er der, man kommer på prøve”

Kunne du godt lide at have det her pres? ”Haha… nej, egentlig ikke. Når jeg tænker tilbage på min værnepligt, så synes jeg ikke, at det var fedt, mens det var i gang, altså jeg ville bare gerne hjem. Men en måned efter at vi var blevet aftrådt til civil, så ville jeg bare gerne gøre det igen.”

Men du var frivillig, hvorfor valgte du at blive værnepligtig til at starte med? ”Min ide inden var, at jeg ville fortsætte i Forsvaret. Jeg tror, at hele ideen om en udsendelse var lidt dragende for mig. Nu har jeg bare fundet ud af, at det skal være med et kamera i hånden og ikke et gevær. Så var der selvfølgelig også alt det her med at udfordre mig selv, bare at få lov til at opleve, hvad man er i stand til. ”

Hvad gjorde, at du fik lyst til at gøre det hele igen? ”Alle de fede ting vi lavede. Det er jo så få steder, man får mulighed for at lave de aktiviteter, man gør i værnepligten. Jeg kunne jo godt tage ud i en skov med en rygsæk, men der er også noget charme i, at man gør det i en deling og man bare er et hold.”

24 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Er der nogle vaner, du har fået i værnepligten, som du har taget med dig? ”Før værnepligten kunne jeg sove dagen væk. Jeg synes virkelig bare, at det sidder i mig nu, at jeg skal op og have noget ud af dagen. Før værnepligten kunne jeg ikke sige, at jeg kun behøvede at stille en enkelt alarm om morgenen og så rent faktisk stå op, og det kan jeg nu, det er fandme fedt.”

Kompetencer, har du taget nogle af dem med fra værnepligten? ”Jeg er blevet meget bedre til at føre projekter til ende, også selvom det er hårdt eller fyldt med udfordringer. Jeg er generelt blevet mindre tilbøjelig til at give op.”

Hvad fik du ud af den militære disciplin? ”Jeg synes, at det var vildt overvældende at skulle give slip på min egen ide om, hvordan tingene skulle være, og hvordan jeg skulle opføre mig, så jeg startede med at blive ret skræmt over den disciplin, man skulle udvise. Jeg fandt også ud af, at ledelse fungerer med andre metoder. Altså denne her vilde autoritet, som ens befalingsmænd havde, hvor de var over en, og sådan var det bare, det tror jeg, at jeg havde sat mig lidt imod på forhånd, men jeg fandt ud af, at det faktisk sagtens kunne fungere, og jeg fik stor respekt for mine befalingsmænd. Jeg havde nok faktisk altid tænkt, at var man et meget autoritært menneske, så var man i bund og grund et svin… der blev jeg modbevist. ”


ALMA MARIE RISBY

Phillip Uhd Wendt Værnepligtig i trænregimentet i Aalborg, hold februar ’17 Er der nogle vaner, du har taget med dig fra værnepligten? ”Du skulle se, hvordan mit tøj ligger lige nu, snorlige og vinkelret, og jeg mener det faktisk! Jeg er blevet ret god til at holde orden i mine ting.”

Hvordan synes du om den militære disciplin? Fungerede det for dig?

at savne det. Fair nok hvis man ikke er den største haj i felten, så kan man skinne på dansegulvet i byen.”

Hvad savner du ved at være værnepligtig? ”Jeg elsker faktisk at gå i uniform og lave eksercits, det der med når en hel

deling laver eksercits, der bare spiller, det er vildt fedt. Jeg kan også godt savne det med, at man ikke følte, at man havde noget valg, og det gav bare en frisk indstilling til tingene. I mit arbejdsliv nu kunne jeg godt tænke mig at se, at folk følte lidt mindre valgfrihed, så det hele bliver lidt mere effektivt og virker mere dedikeret. Folk i værnepligten følte på en anden måde et ansvar over for sine befalingsmænd, for at gøre det godt, det kunne man virkelig mærke. Det kan selvfølgelig også godt bare være en form for ærefrygt, men det virkede i hvert fald.”

”Jeg er nok ikke så god til, når folk råber ordrer til mig, altså jeg glemmer næsten at lytte, når det sker på den måde. Jeg synes, det var fedt at prøve, at alt skulle gøres på den mest effektive måde, sådan for eksempel at skifte til idrætstøj på to minutter. Det har virkelig vist mig, hvor effektivt ting kan gøres.”

Er der noget, du har lært om dig selv i værnepligten, som du allerede kan mærke nu? ”Jeg bliver i hvert fald hurtigere træt af folk, som tager sig for god tid med de mest simple opgaver. Jeg er blevet bedre til at få de sure opgaver gjort hurtigt og tage mig mere sammen til de lange, trælse opgaver.”

Hvis du skulle sige noget til en værnepligtig nu, hvad ville du så sige? ”Ja, helt sikkert, hvis I synes, at de første par uger eller måske den første måned var hård, så vil jeg godt være den første til at give jer ret – for det er hårdt. Men ligegyldigt hvor hårdt det måske bliver, så kommer man altså til

SOLDATEN NR. 7 • 2017 25


KIG ARKIVET SOLDATENs arkivsamlinger kaster lys på mangfoldigheden og behandlingen af minoriteter i værnepligten gennem tiderne.

REKRUTTERINGEN I 1974

Tre gode grunde

til at blive ansat i Forsvaret i 70’erne Som det fremgår af annoncen, som Forsvarets Oplysnings& Velfærdstjeneste fik bragt i SOLDATEN i 1974, var der dengang mange gode grunde til at ansøge om en arbejdsplads i det danske forsvar. Tingene har dog ændret sig lidt de seneste 40 år.

KUN 42 timer

Geografiske forhold

Det er vist kun for os timeneutrale værnepligtige, at en arbejdsuge på 42 timer og 45 minutter lyder som en god deal. Dengang var det åbenbart et godt fundament for et velbalanceret arbejds- og fritidsliv, hvor man i weekenden sagtens kunne finde tid til at bijobbe. Om stuerengøring og vedligeholdelse af udstyr er medregnet i de 42 timer, vides ikke.

I 1974 blev der taget store hensyn til den enkeltes ønske om tjenestested. I dag er der blevet færre kaserner at vælge imellem, og for SOLDATENS læsere vil valgmulighederne ofte være begrænsede, da det kan være svært at få en konstabeluddannelse på et andet tjenestested, end hvor man har aftjent sin værnepligt. Læs mere om den diskussion i Værnepligtsministeriet på side 20

Civil Efteruddannelse Noget af det, man engang brugte til at lokke folk i trøjen, var de såkaldte CUkontrakter. For hver tredje uge i Forsvaret optjente man dengang én uges uddannelse med løn. Havde man været i Forsvaret i 9 år, kunne man altså gå ud og tage en treårig bacheloruddannelse med løn. I dag gives der desværre ikke længere CU-kontrakter til nye ansatte i Forsvaret.

26 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Mange muligheder Om Forsvaret i dag går ind under kategorien ”moderne arbejdsplads”, skal jeg ikke gøre mig klog på, men der kan til gengæld ikke være tvivl om, at Forsvaret er en arbejdsplads med rigtig mange muligheder. Tilbuddet om en karriere med stor afveksling og udvikling er i dag lige så relevant, som det var i 1974.


FLEMMING HØYER

SOLDATEN NR. 7 • 2017 27


”Jeg kan høre at der er utrolig stor forskel på hvordan vi gør tingene i flyvevåbnet” Der kan nogle gange være undren over, hvordan det egentlig foregår, er værnepligtig i flyvevåbnet. Vi har snakket med landstalsmanden for Flyvevåbnet MG Havbro om, hvordan hverdagen som værnepligtig i flyvevåbnet er, og om der er forskel på værnepligten i Flyvevåbnet og Hæren.

28 SOLDATEN NR. 7 • 2017


ALMA MARIE RISBY

JEG TROR, AT MANGE ER NYSGERRIGE OG VIL VIDE MERE OM PROJEKTSTILLINGERNE, OG MANGE HAR OGSÅ EN DRØM OM AT BLIVE PILOTER.

heldig at få en mønt fra praktik for positiv bemærkelsesværdig præstation og noget med godt ambassadørvirke. Men jeg tror, at folk venter i lang tid, netop fordi det er en anderledes værnepligt. Måske også fordi Flyvevåbnet kan virke lidt eksklusivt med de omkring 70 pladser, så der er lidt mystik om, hvad det egentlig er. Og så er det selvfølgelig Flyvevåbnet, altså det er de store maskiner, man kan komme til at arbejde med.

Hvorfor valgte du AFTC (Air Force Training Center)? Det gjorde jeg, fordi det passede bedst geografisk, og så havde jeg hørt, at det var lidt anderledes i Flyvevåbnet end i Hæren. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve en lidt mere atypisk værnepligt, hvor man stadig får det samme resultat i sidste ende. Det var i hvert fald hovedgrundene til, at jeg valgte Flyvevåbnet.

Nu hvor du har kunnet sammenligne lidt med de andre landstalsmænd, kan du så høre eller mærke en forskel på, hvordan man laver værnepligt de andre steder? Jeg kan høre, at der er utrolig stor forskel på, hvordan vi gør tingene og fremgangsmåderne, men vi får det samme resultat ud af det. Jeg kan høre på blandt andet undervisningsmetoderne og teoriundervisningen, at der er forskel, men jeg kan godt se, hvis vi

fx laver eksercits, at vi kan de samme ting, men ja, undervisningen lader til at foregå på ret forskellige måder.

Når man så er i Flyvevåbnet, får man så lov at flyve i helikoptere eller få flyveundervisning eller lignende? Nej, Vi ser selvfølgelig en masse fly og helikoptere, når de flyver rundt hos os, vi har også været ude at se dem, men vi flyver ikke i dem. Så undervisningen er måske lidt anderledes, men i bund og grund er det den præcis samme værnepligt.

Nu er der jo nogle, som venter flere år før de kommer ind i Flyve­våbnet. Hvor lang tid ventede du på at komme ind i AFTC, fra du søgte? Jeg ventede tre uger og var lidt et særtilfælde, men ja, det er også meget normalt, at man venter i halvandet år, før man kommer ind. Jeg var så

Tror du, at folk, der søger AFTC, starter der, fordi de godt vil være piloter? Jeg tror, at mange er nysgerrige og vil vide mere om projektstillingerne, og mange har også en drøm om at blive piloter. Mange af dem, som er der, har en ambition om at komme til at arbejde inden for Flyvevåbnet. Der er også mange, som er der for lige at se, hvad det er, men mange derinde har et konkret mål med at have valgt Flyvevåbnet. Selv håber jeg på at blive lufthavnsbrandmand, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt min værnepligt i AFTC.

Tror du, at det er nemmere at være værnepligtig i Flyvevåbnet? Nogle gange får vi lidt tidligere fri, den første måned havde vi ikke så mange lange dage, men i bund og grund tror jeg, at vi bliver presset lige så hårdt som alle andre. Det sker nok bare på nogle lidt andre måder og på andre tidspunkter.

SOLDATEN NR. 7 • 2017 29


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Landstalsmændende samlet ved landstalsmandsmødet på Bornholm i september.

Kære værnepligtige Du er nu 3 måneder inde i tjenesten, og er det ikke bare fantastisk? Du har sikkert allerede fundet ud af, at du som person er blevet opgraderet en del. Det er for eksempel muligt for dig at køre en ordentlig røvfuld lasagne ned på blot 10 minutter, du kan skifte fra fuld kampuniform til idrætstøj hurtigere end lynet, og det er muligt for dig at få en god nats søvn på en ellers meget ujævn skovbund #GOALS! Du har lært, at det farligste i livet er en åben bukselomme, og at en feltration er gourmet, når man ikke har fået noget at spise de sidste 8 timer… Du sover som et svin i weekenden, og det bedste, du ved, er når din sergent roser dig for din morgenrengøring – med andre ord, du har lært at værdsætte de små ting i livet - du er blevet en ægte Værner! And guess what? Det bliver det fedeste, du længe har oplevet!

30 SOLDATEN NR. 7 • 2017

Landstalsmandsmøde Vi i Værnepligtsrådet misunder jer faktisk så meget, at vi ikke kan lade være med at følge lidt med på sidelinjen. Derfor tager vi jævnligt på besøg på landets mange kaserner, så vi kan se at jord under neglene, sløring i ansigtet og skarp eksercits stadig findes i Forsvaret. Den 5-7. september samlede vi jeres landstalsmænd til landstalsmandsmødet på Bornholm for at drøfte værnepligten. Mødet var en stor succes, og vi fik en masse gode input fra landstalsmændene, som vi skal forsøge at fastholde eller forbedre. Noget af det, vi blandt andet vil have stort fokus på i fremtiden, er at forsøge at gøre det muligt for værnepligtige frivilligt at forlænge deres kontrakter med henblik på at løse specialiserede opgaver, som har relevans i forhold til de værnepligtiges kompetencer. Det kunne for eksempel være at forlænge

sin blå tjeneste i Søværnet eller at stå vagt ved grænsen. Derudover vil vi i rådet arbejde mod en forbedring af samarbejdet mellem de tre værn. Vi ønsker, at man bliver bedre til at sparre med hinanden samt udnytte hinandens styrker og svagheder, således at Forsvaret bliver en mere sammenhængende arbejdsplads. Noget af det, landstalsmændene efterspørger, er generel viden og information om de tre værn. Der mangler helt overordnet viden og information om mulighederne for at skifte værn eller tjenestested med henblik på videre uddannelse, og vi vil derfor ligeledes have stort fokus på dette. Vi håber, at I fortsat nyder tjenesten, og glæder os til at høre mere om jeres tjenestesteder til næste landstalsmandsmøde i oktober. Mvh. Værnepligtsrådet


Rådet i oktober Den 5-6. oktober afholdes Landstalsmandsmøde i Vordingborg. Her samler vi igen jeres kære landstalsmænd for at drøfte værnepligten og få en status fra jeres tjenestesteder. Den 25-27. oktober skal vi besøge det norske Vernepliktsråd, som vi er utrolig glade for at have et godt samarbejde med. Vi tager derfor gerne et smut forbi Norge og besøger dem for at udveksle viden og erfaringer og for at snakke om værnepligten generelt. Rekruttering er et af de emner, som vi i rådet vil have stort fokus på fremover. Det er et emne, som har plads til forbedringer, og vi vil især arbejde på den værnsfælles rekruttering, der har brug for et løft. Frivillig forlængelse af værnepligtiges kontrakt er endnu et emne, som vi i rådet arbejder med. Vi ønsker, at det bliver muligt for de værnepligtige frivilligt at kunne forlænge deres kontrakte med henblik på at kunne bruge tillærte kompetencer til at løse en specialiseret opgave.

Richard: tlf: 32 66 55 51 vpl-vr001@mil.dk

Vi vil rigtigt gerne have jeres mening. Hvad synes I om værnepligten? Hvad skal fastholdes, og hvor er der plads til forbedringer? I kan enten tale med jeres landstalsmand, som vil tage det med til et møde, eller sende os en mail.

Valg til

Værnepligtsrådet Brænder du for at hjælpe andre mennesker og for at gøre en forskel? Er du god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt? Så er du måske det nye rådsmedlem! Den 3. november er der valg til Værnepligtsrådet. Valget foregår i Aalborg til landstalsmandsmødet, og er du tillidsvalgt, har du mulighed for at stille op. I Værnepligtsrådet er du med til at opretholde og forbedre værnepligten ved at repræsentere de værnepligtiges synspunkter i forskellige samarbejdsudvalg i hele Forsvaret. Din arbejdsplads vil være på vores kontor på Flådestationen Nyholmen i København, hvor du vil få mulighed for at blive indkvarteret. Har du brug for flere oplysninger, så tøv endelig ikke med at kontakte os via vores vagttelefon 3266 5550 eller via vores Facebookside eller hjemmeside.

Silje: tlf: 32 66 55 52 vpl-vr002@mil.dk

HUSK!! For jer med glemsomme hoveder vil vi i rådet minde jer om følgende:

Løs problemerne på lavest mulige niveau! Har du spørgsmål, eller brænder du inde med nogle problemer, du ønsker løst? Så kontakt dit nærmeste led, og husk, at du altid kan gå til din talsmand i delingen!

Byt til nyt! Er dit udleverede materiel gået i stykker? Så anmod om tilladelse til at komme en tur på depotet, og få byttet dit ukampdygtige materiel til noget nyt.

Meld din skade! Har du været så uheldig at få pådraget dig en skade under din værnepligt? Så husk at melde den - hvis du føler det nødvendigt. Kontakt dit landstalsmand, eller henvend dig på kommandokontoret, så du kan få hjælp til at få oprettet en arbejdsskadeanmeldelse.

Lene: tlf: 32 66 55 53 vpl-vr003@mil.dk

Kontakt Vagttelefon 32 66 55 50 Email vpl-ktp-vaerne@mil.dk

Facebook: Værnepligtsrådet

Adresse: A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Hjemmeside: www.vaernepligtsraadet.dk

SOLDATEN NR. 7 • 2017 31


Bliv journalist på SOLDATEN! Har du talent for at skrive og fotografere? Så kan du måske blive en del af det næste hold journalister på de værnepligtiges magasin ’SOLDATEN’. Send os en ansøgning med dit bud på en artikel til bladet, en kort beskrivelse af dig selv og nogle af de bedste billeder, du har taget. Så kommer du i betragtning til en stilling som journalist med start den 1. december 2017.

Ansøgningen samt eventuelle spørgsmål om stillingen sendes til

VPL-KTP-SOLDATEN@MIL.DK inden 1. november 2017 Praktisk:

• Du bliver indkvarteret på Nyholm i København • Din værnepligt forlænges med 7 måneders ansættelse på værnepligtslignende vilkår • Du får en unik mulighed for at opleve Forsvaret fra en anderledes vinkel • Vi afholder jobsamtaler i starten af november måned

på K , e er N.D ook m s ATE ceb DK Læ D Fa EN L å T O S er p LDA l el O

#S

SOLDATEN nr. 7 2017  

I årets 7. blad har vi fulgt de værnepligtige på Bornholm, på deres BME-tur. Vi har fået en snak med et par af eleverne på HGSU, om hverdage...

Advertisement