Page 1

September nr. 8 • 2013

Såret i krig – mød Mattias

Historien om de sænkede skibe Soldater i Waffen SS Få mere mad i felten Sådan får du job på SOLDATEN 1 soldaten Nr. 8 • 2013


Kolofon

> Leder

Leder

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: soldatenmail@gmail.com telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Mikael Langkilde Fangel Michelle Berg Nielsen Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Oplag: 4.750 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Striber

2 soldaten Nr. 8 • 2013

Kære alle værnpligtige. Nu har I efterhånden fået en god forståelse for, hvordan det danske forsvar hænger sammen. De fleste af jer har været udsat for pres, både fysisk og psykisk, og I er her stadig. De af jer, der har søgt videre, venter spændt på svar. Konkurrencen om pladserne i HRU og GSU er hård denne gang, det er jo ikke mange pladser, der er i år, så vi krydser også fingre for jer her på redaktionen. Vi har været ude at tale med nogle af jer på kasernerne, og det lyder, som om der overordnet er enighed om, at tiden i værnepligten ikke er spildt, heller ikke selvom man ikke vil eller kan komme videre. Det er nemlig et sammenhold som ingen andre steder, I her har fået lov at opleve. Heldigvis har I stadig et par måneder endnu, og dem skal I huske at nyde. Vi skrev det til jer i starten, og I har måske nu fundet ud af, at det ikke var helt løgn. Tiden flyver af sted, når man har det godt! Men lad os ikke tage sorgerne på forskud. I har stadig lidt tid tilbage, og her vil vi igen gerne opfordre jer til at bruge os. Skriv til os, hvis I skal ud og opleve noget spændende eller noget hårdt, som I gerne vil have foreviget i SOLDATEN, og som andre værnepligtige også vil finde interessant at læse om. I har måske lagt mærke til, at vi prøver at variere historierne, så alle værn bliver omtalt, men det er stadig svært for os at vide præcis, hvad der rører sig på de enkelte kaserner. Hvis I føler jer overset på en kaserne eller i et værn, er det ikke, fordi vi ikke vil ud og opleve jeres hverdag, men fordi

vi ikke ved nok om det, og der må I give os en hjælpende hånd. Vi er jeres magasin, de værnepligtiges, og derfor har I mulighed for at hjælpe os til at forme det til et blad, som I har lyst til at læse. Indtil da håber vi, at I finder de historier, vi har været ude at samle ind til jer, lige så interessante, som vi selv gør. I må have en god oktober måned. Vi glæder os til at komme ud og høre mere om jeres meget forskellige hverdag. God læselyst, soldater. Med venlig hilsen Michelle Berg og Mikael Fangel


De nye PMV’er

5

4 Job på SOLDATEN fra december

5 De nye PMV’er

6-7 Sergentcitater

8 Operation Safari

9 Danske soldater i Waffen SS

10-11 Duel på redaktionen – Hvem pudser hvis støvler?

18-19 G  ør feltturen

til et fest måltid

12 Hold humøret højt

13-17 Mød Mattias – en krigsveteran 18-19 Gør feltturen til et fest måltid

20 De nye og gamle felt­ rationer

21 Rådsmedlem igennem tyrensrøvhul

22-23 Update 24-25 Fun facts om firmagear

2 6-27 Hørt på messen 2 8-29 Værnepligtsrådet

30 Undskyldning

31 Boganmeldelse

21 R  ådsmedlem igennem tyrensrøvhul

soldaten Nr. 8 • 2013 3


Journalist på SOLDATEN fra december? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen? Har du lyst til at opleve en anden side af forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger to nye journalister blandt jer værnepligtige, der skal aftrædes til civil. Vi tilbyder, at du kan blive i forsvaret i syv måneder mere i en stilling som redaktør, hvor du kan prøve kræfter med en kort journalistisk karriere.

SOLDATEN kan tilbyde: • En ny indgangsvinkel til forsvaret, der er unik i forhold til andre steder i systemet • Samme aftaleforhold som i værnepligten • Et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København • Arbejde, som foregår både i civil og militær beklædning • Eget kontor • Balkan-uniform, flere støvler og endnu flere T-shirts

Vi forventer, at du… • Har gode skrivekundskaber • Forstår at opsnuse ”den gode historie” • Har en åben personlighed og gåpåmod • Er ansvarsfuld, også uden opsyn • Kan finde ud af at tage billeder Lyder det fristende? Så smid en ansøgning af sted til os, hvor du fortæller lidt om dig selv og om, hvad du har lavet ud over værnepligten. Vi ser meget gerne, at du medsender en side, hvor du beskriver en dag i felten, en adventuredag, eller hvad du nu finder interessant – skriv frit fra leveren. Du må meget gerne supplere med et billede af dig selv samt nogle andre fotos, der viser dine fotografiske evner. Send en mail med din ansøgning til soldatenmail@gmail.com ASAP. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 32 66 55 54 / 32 66 55 58 – vi svarer på alle henvendelser!

4 soldaten NR. 8 • 2013


Mikael Fangel

Forsvarets nye PMV’er Forsvaret er på udkig efter nye pansrede mandskabsvogne, som primært skal erstatte den gamle M113, der har været anvendt siden 1968. Man begyndte allerede at forberede udbuddet af de nye PMV’er i år 2010, hvor hæren udformede sine operative krav. I udvælgelsen af de nye pansrede mandskabsvogne ser man på, at de har et højt beskyttelsesniveau, at de er rummelige, at der er et stort udviklingspotentiale, og at de kan leveres i seks forskellige udgaver. De seks udgaver, den skal leveres i, er: infanteri, kommandostation, ingeniør, ambulance, mekaniker og morter. I begyndelsen af 2011 udformede FMT en omfattende markedsundersøgelse og gav firmaerne mulighed for at beskrive deres køretøjer. Tidligere i år meddelte FMT, at man er kommet frem til de nedenstående fem kandidater.

Specifikationer Fart: 74 km/t Vægt: 26,5 tons Besætning: 3 + 8 passagerer Aktionsradius: 660 km Bredde: 3 meter Højde 2,4 meter APC G5 fra Flensburger Fahrzeugbau Gesellshaft mbH

Specifikationer Fart: 62 km/t Vægt: 33 tons Besætning: 3 + 7 passagerer Aktionsradius: 550 km Bredde: 3 meter Højde: 2,4 meter ASCOD fra General Dynamics European Land Systems – Santa Bárbara Sistemas S.A.

Specifikationer Fart: 100 km/t Vægt: 28,4 tons Besætning: 2 + 8 passagerer Aktionsradius: 700 km Bredde: 3 meter Højde: 2,3 meter VBCI fra Nexter Systems

Specifikationer

Specifikationer

Fart: 70 km/t Vægt: 35 tons Besætning: 3 + 8 passagerer Aktionsradius: 1000 km Bredde: 3,1 meter Højde: 2,1 meter CV 90 Armadillo fra BAE Systems Hägglunds AB

Fart: 105 km/t Vægt: 33 tons Besætning: 3 + 9 passagerer Aktionsradius: 1000 km Bredde: 3 meter Højde: 2,5 meter Piranha V fra General Dynamics European Land Systems – Mowag GmbH

soldaten NR. 8 • 2013 5


> Sergentcitater

så rykker jeg Hvis jeg ser det igen, er jer ned i hovedet af jer og skid , I kan smage halsen, så det eneste lort! resten af jeres liv, er

er jeg Hvis det sker igen, så riv gennem kraftedeme skelettet ud røvhullet på jer.

rmand? Står du Står du og griner, stuefo top har fundet et og griner over, at jeg ne t? Stueformand, pikhår på jeres toiletbræ tvivl ikke på, at det ligner ond vilje, og e! OS’en får det her at vid

gang du vil sige SG i søværnet: Næste sørg lige for at noget sjovt menig, så ved hvornår jeg hejse flaget, så jeg skal grine.

morges, Tror du, jeg stod op i i røven KNEPPEDE en guldfisk r da og tænkte, at vi ændre n, HVA!?, bare 353 års traditio lille Andersen?!

6 soldaten Nr. 5• 2013


vær. MG går sjovt med sit ge vær, som en SG: Du holder på dit ge nonne holder på en pik.

ud på nder for sent u k se 0 1 er m MG kom et kan genten siger: D lang er rs ve O . en g gan ke er 10 sekunder ik godt være, at ig med er og hygger d g g li u d r e å n , tid an tager samm m s vi h en m , kæresten tændt er ind over et ld o h g o ik p e tid! stiv sekunder lang 0 1 er så s, ly stearin

en Der findes kun ok n fl vinder og så e . ere rangerede tab

uden MG prøvede at snige sig ring la rk om sløring, med en fo det. SG: om ikke at kunne tåle dig Så må du hellere finde æs. noget tape og noget gr

indøvels it c r e s k e r SG unde ude af kurs: ig n e m n e il t , se r kraftedeme e u d , d r a a g v Sko er går i takt. den éneste d

soldaten Nr. 5 • 2013 7


Mikael Fangel

Operation Safari Operation Safari fandt sted under 2. Verdenskrig og blev gennemført at tyskerne - i Danmark. Det skete tidligt om morgen den 29. august 1943. Operationen havde til formål at tage kontrol med det danske forsvar i forbindelse med august-oprøret og samarbejdspolitikkens ophør. nye både, så de havde lagt en plan for, hvad man gjorde, når de stod færdige. Det var blevet besluttet, at når bådene var færdige, skulle de søge neutralt svensk territorium, og hvis dette ikke var muligt, skulle de sænkes, så de ikke blev overladt til tyskerne.

Optakten til begivenhederne skal findes i februar 1941, hvor tyskerne havde befalet det danske forsvar at udlevere 12 danske torpedobåde. Danskerne valgte at give efter for kravet, og tyskerne endte med kun at tage de seks nye torpedobåde af Glenten-klassen. Alle bådene var overgivet til tyskerne den efterfølgende måned, dog ubevæbnede. Tyskerne valgte at vise deres taknemlighed ved at forsyne Orlogsværftet på Holmen i København med materialer til bygning af seks nye torpedobåde. Af frygt for at disse også ville bliver overtaget af de tyske styrker, gik konstruktionen af de nye både langsomt. Fremstillingen af de nye fartøjer gik da også helt i stå den 29. august 1943.

Kilder: Wikipedia Milhist.dk

8 soldaten NR. 8 • 2013

Søofficererne havde deres bange anelser om, at tyskerne ville overtage de

Kl. 0400 den 29. august startede 9.000 tyske soldater angrebet på alle større dansk militærinstallationer. Tyskerne havde placeret kanoner langs Langelinie, hvilket gjorde det umuligt for de danske skibe på Holmen at undslippe. Det var også på Holmen, at den væsentligste indsats for at forhindre, at militært materiel kom på tyskernes hænder, fandt sted. De skibe, som befandt sig til søs, blev sejlet til neutralt svensk territorium, og de resterende skibe blev enten sænket eller ødelagt, så tyskerne ikke kunne anvende dem. Alt dette som følge af dårlig planlægning fra tyskernes side og dansk held. Af søværnets 52 fartøjer befandt to sig på Grønland, 32 blev sænket af egen besætning, fire nåede svensk territorium, og 14 blev erobret i uskadt tilstand af tyskerne. Af de 32 sænkede skibe blev hovedparten igen hævet af tyskerne, og af disse kom 15 i aktiv tjeneste i den tyske flåde.


Mikael Fangel

Danske soldater i Waffen SS Tyskland havde under 2. Verdenskrig brug for masser af soldater, så de igangsatte hvervekampagner, som sagde ”imod kommunisme”, hvilket førte til, at flere hundrede tusinde meldte sig til Waffen SS. I Danmark meldte 12.000 sig frivilligt, hvoraf ca. 6.000 blev hvervet til tjeneste i Frikorps Danmark og divisionerne ’Nordland’ og ’Wiking’. Blandt de folk, som meldte sig, var der et tysksindet mindretal, som følte det som deres pligt at melde sig, når Tyskland var i krig. Hovedparten af de frivillige meldte sig dog, fordi de troede på den nazistiske ideologi. Den 1. oktober 1940 oprettede tyskerne et hvervekontor i København, som sendte frivillige til uddannelse i Østrig, før de kunne indgå i SS-division ’Wiking’. De danske frivillige blev sendt af sted sammen med de norske. Den 21. juni 1941 indledte tyskerne et angreb på Sovjetunionen, mod kommunisme. Det bragte igen fokus på kommunisme og fik tyskerne til at oprette et dansk korps, som skulle kæmpe under det danske flag. Dette førte så til oprettelsen af det danske frikorps den 25. juni 1941. Der gik kun et par uger, før det nye korps havde hvervet de første 500 mand, og de efterfølgende uger nåede korpset omkring 1.000 mand. Disse folk blev sendt til Tyskland og senere Polen for uddannelse, inden de indgik i frikorpset.

Oprettelsen af korpset blev støttet af den danske regering og militærledelse. Var man officer i den danske hær, og ønskede at indgå i frikorpset, fik man lov til at træde ud af den danske hær og indgå. Det var også muligt at vende tilbage, efter at man var trådt ud af den danske hær, hvis det var det, man ønskede. Dette var alt sammen en del af dansk samarbejdspolitik. Den danske befolkning var dog ikke begejstrede for folk, som havde meldt sig til frikorpset. De anså dem ikke som helte, men som landsforrædere. Da frikorpsets personel var hjemme på orlov, efter at de havde været på deres første opgave i maj 1942, blev flere af korpsets medlemmer overfaldet og gennemtævet. Dette var en katastrofe, hvad angik hvervningen til korpset. Selvom regeringen havde givet lov til, at danskere kunne melde sig til Waffen SS, blev disse frivillige alligevel straffet efter krigen. Det skete, fordi man vedtog en lov med tilbagevirkende kraft, som gjorde det ulovligt at have deltaget i tysk krigstjeneste. Dette passede befolkningen fint, da folk, som havde gjort tysk krigstjeneste, blev anset for at være landsforrædere. De frivillige mente, at dette var forkert, i og med at regeringen havde givet tilladelse til, at man kunne melde sig. De dømte fik typisk cirka to års fængsel.

Kilder: Wikipedia Milhist.dk

soldaten NR. 8 • 2013 9


Duel på redaktionen – Hvem pudser hvis støvler? Redaktionen var den 2. september på Søværnets Officersskole for at prøve et lidt anderledes våben end det, I kender fra værnepligten. Vi var ude at prøve forsvarets Neuhausen - en pistol, der oprindeligt stammer fra Schweiz, og som dens tilnavn M/49 antyder, er den købt til det danske forsvar i 1949. Mandag morgen mødtes vi med Søren Bülow, der allerede stod klar med våbnene. Han havde vist også glædet sig til at lege med os på SOS’ indendørs skydebane. Vi fik fyldt termokopperne med varm kaffe, og så gik turen ad en lang snoet gang ned i kælderen. Der var en 25 meter lang skydebane med plads til tre skytter. Det første vi skulle lære, da vi jo kun er uddannet på M/95 og M/96, var selvfølgelig at betjene våbenet. Vi skulle skille det ad og samle det igen, næsten til vi kunne gøre det med lukkede øjne. Det var nu nemt nok. Og efter en kort introduktion til Neuhausens kunnen og forskellen på geværerne og pistolen fik vi lov til at lade et magasin op med fem skud. Første skydning foregik stående, og for Mikaels vedkommende fungerede det fint, til trods for at man siger, at pistol er noget sværere at ramme med. Måske fordi de har en pistolskydebane i Trænregimentet, hvor han kommer fra. For mit vedkommende gik det ikke lige så heldigt. Jeg ramte en, og den sad uden for pointskiven. Flot, Michelle. Men Søren havde gode råd. Han forklarede mig, hvor meget nemmere det er at ramme, hvis minimum ét øje er åbent. Med denne nye brugbare information ladede vi igen op, denne gang med ti skud, og skød igen stående. Mikael fik bedre samling på sine skud, faktisk fik han hele 11 skud på sin plade (ud af 10, hm…), og jeg fik et par af dem ind på skiven (og på Mikaels skive). Det gik hurtigt fremad. Nu hvor jeg

10 soldaten NR. 8 • 2013

havde fanget sigtesystemet, var der jo noget at arbejde med. Søren havde igen et rigtig godt råd. Nogle skytter kommer til at krænge i pistolen, fordi de trykker på skæftet med lang-, ringog lillefingeren. I stedet for at holde der med alle tre fingre er der derfor nogle, som bruger langfingeren på aftrækkeren og stabiliserer pistolen med pegefingeren. Det gav jeg et forsøg, og hey, nu sad alle skuddene sgu på skiven. Undtagen det, der satte sig i væggen, selvfølgelig. Neuhausen har

”Men Søren havde gode råd. Han forklarede mig, hvor meget nemmere det er at ramme, hvis minimum ét øje er åbent.”

noget mere rekyl end de geværer, vi bruger i forsvaret, så det er altså noget med at stå stabilt, holde skuldrene nede, så ikke man spænder unødvendigt op og ryster, da den mindste rystelse i pistolens korte løb kan få den ’lille’ 9-mm-patron helt på afveje, og alligevel holde ordentligt fast på den. Det var på alle måder en helt anden oplevelse end at skyde 5,56-geværer. Nu var vi blevet lidt fortrolige med den pæne pistol, så nu skulle der selvfølgelig nye udfordringer til. Vi skulle prøve at bruge duelfunktionen på skydeskiverne. Når den sættes i gang, er der tre sekunder til at ramme skiven, inden den vender siden til, så går der seks-syv sekunder, til den vender tilbage hurtigt, og så igen tre sekunder til at ramme. Virkelig sjovt og virkelig svært at ramme, når man er under pres. Men for to mesterskytter som Mikael og jeg blev det selvfølge-

lig også hurtigt nemt, og Søren udfordrede os igen. Nu skulle vi pulsskyde, og vi blev sat til at løbe op ad trappen og kravle ned igen på alle fire, op ad trappen i løb og kravle nedad. Det gentog vi fem gange, og til sidst sluttede vi af med at hoppe. Da pulsen var godt oppe, var det tilbage til båsene og så af sted med nogle skud. Ingen af os ramte meget i denne runde. Så blev det tid til cowboyderskydning. Ja, som det ser ud i filmene. Med siden til, hånden arrogant placeret i hoften, modsatte arm strakt ud mod skydeskiven og så af sted med nogle flere 9-mm’ere. Dét var sjovt. Man følte sig helt som en helt i en gammel westernfilm, og utroligt nok sad flere af skuddene også i skiven. Med øjet åbent og langfingeren på aftrækkeren var det faktisk slet ikke så tosset med min skydning. Mikael havde placeret de fleste skud stabilt i pladen, så da vi nåede sidste runde, konkurrencen med os her fra SOLDATEN, sad nerverne uden på tøjet. Vi væddede endda to ugers støvlepudsning, så nu gjaldt det altså. Vi ladede fem op i hvert magasin, og på egne præmisser gik vi i gang. Stille og roligt, tænkte jeg, men så ramte jeg aftrækkeren, og det sagde bang, og så er det altså svært at vente. Man får en sådan lyst til at brage alle skuddene af sted på én gang, for det er virkelig fedt at skyde med pistol. Jeg fik godt nok behersket mig lidt og trak da også vejret mellem alle mine aftræk, men jeg glemte at sænke den en gang imellem, og det kunne ses på min skive, at mine arme havde rystet. Mikael fik 49 point, og jeg sluttede med 36. To uger med hans sure støvler, øv bøv. Godt, at jeg lige har købt nyt, smart støvlepudsegrej. Nu var der kun fire patroner tilbage, og vi aftalte, at den, der fik flest point, havde vundet æren som hele dagens skytte. BANG, BANG og så ned til skiven en sidste gang. Mikael havde en 9’er og en 7’er, og jeg havde to 8’ere, så vi besluttede at kalde den uafgjort, hvilket nok


Michelle Berg

var det bedste, der kunne ske. Mikael startede dagen flot ud og holdt den gode stil hele vejen igennem, og jeg selv startede ikke så godt ud, men blev i løbet af dagen mere og mere fortrolig med pistolen og endte faktisk med at ramme helt fint. Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi har stået på sådan en skydebane, og til de af jer, der har muligheden for det, kan det klart anbefales at tage ud og prøve. Søren var en rigtig god instruktør, og han hjalp os med at få en kanon førstegangsoplevelse med officerernes og MP’ernes standardvåben, Neuhausen.

Fakta: Specifikationer Pistol M/49 (Neuhausen)

Løbslængde: 120 mm

Våbentype: Pistol

Længde: 215 mm

Kaliber: 9 mm

Vægt: 0,98kg

Ammunition: 9 mm parabellum (9 x 19 mm)

Mundingshastighed: 350m/s

Magasin: 8 stk

Effektiv rækkevidde: 50 meter Indfaset i 1949 – stadig i brug

soldaten NR. 8 • 2013 11


Michelle Berg

Hold

humøret højt Vi ved selv fra vores tid som værnepligtige, at det ikke altid er lige sjovt at gå til soldat. På nogle af de lange feltture, lange marchture og andre lange våde, kolde og triste dage i felten kan det være svært at holde humøret højt. Vi prøver nu at komme med lidt forslag til, hvordan I kan holde humøret højt, når I er ude og har det hårdt.

1 2 3 4 5 12 soldaten NR. 8 • 2013

HUSK! At selvom du har det hårdt, så har din kammerat det sikkert værre. Du er ikke den eneste, der synes, at turene kan blive lange og trælse, og det hjælper ikke nogen, at du går og brokker dig højlydt. Tværtimod. Det er demotiverende for alle. Vær en kammerat, og hold det for dig selv.

Hjælp hinanden. Det bliver sagt tit, men måske ikke nok. Hvis en kammerat har brug for hjælp, så giv ham eller hende den hjælp, vedkommende har brug for, inden det går ud over stemningen. Der er helt sikkert nogen i delingen, man på forhånd ved, får brug for hjælpen, og der er helt sikkert også nogen, der har overskuddet til at gribe ind. Gør det, inden I begynder at hakke og snerre ad hinanden. Det er nogle gange nemmere at forebygge end at fixe.

Syng. Det er svært at være i dårligt humør til lyden af delingens ’klovn’, der synger Disney-sange. Hvis ikke I kan nogen sange, så opdigt jeres egne. Det kræver også, at man fjerner sit fokus fra det hårde.

En hånd på skulderen. Man behøver ikke nødvendigvis trække folk med sig under en marchtur. Nogle gange kan en venskabelig hånd på skulderen gøre underværker for holdningen, og måske kan der frembringes lidt ekstra energi hos den trætte menige uden egentlig at gøre noget.

Fortæl vittigheder. Nogle gange kan det eneste, man kan gøre ved, at man ikke har det sjovt, være at joke med det. Der er helt sikkert en i delingen, der er lidt vaks på tungen, og som I kan sætte til at finde på vittigheder til turene. Husk så bare at kommandoforplante dem op gennem kolonnen.


Mikael Fangel

Mød Mattias – en krigsveteran

Danmark gør klar til, at kunne forlade Afghanistan i slutningen af 2014. Krigen har haft sine ofre. 43 danske soldater har mistet livet i kampen for at hjælpe Afghanistan og landets civilbefolkning, og endnu flere er blevet såret, både fysisk og psykisk. Vi har talt med en soldat, der på tragisk vis påkørte en pansermine i Helmand-provinsen og mistede det meste af sit venstre ben som følge.

soldaten NR. 8 • 2013 13


John Mattias ’goggles’ Ebert Nielsen er 33 år og bor lidt uden for Holstebro med sin hustru Trine. Mattias er overkonstabel af 1. grad og arbejder til daglig som forsyningshjælper i 1. pansereskadron i Jydske Dragonregiment i Holstebro. Men Mattias har ikke altid drømt om at arbejde i det grønne tøj. Da han var 18 år, flyttede han til Sydfrankrig for at uddanne sig til Dive Master. Dengang han gik i skole, kunne man tage en såkaldt fri ungdomsuddannelse. Det betød, at man efter skolen kunne vælge at tage ud og prøve at arbejde forskellige steder, både i Danmark og i udlandet, med tilskud fra staten. Det endte med, at Mattias blev hængende i Frankrig i fire år og nåede at blive Master Instructor, der er den næsthøjeste ’rang’ i dykkersystemet inden for PADI. Det var han egentlig

14 soldaten NR. 8 • 2013

rigtig glad for, men hans chef i Frankrig, der var gammel grøn baret i den hollandske hær, syntes, at det kunne være en god idé, at Mattias tog hjem og prøvede at gøre tjeneste i forsvaret for sin personlige udviklings skyld. Som 22-årig tog han så hjem til Danmark i 2002 og meldte sig frivilligt til militæret og blev sendt til Skive for at aftjene værnepligt. Da Mattias startede i forsvaret, var værnepligten på ni måneder. Også dengang var der grunduddannelse i de første tre måneder, og så blev man specialiseret inden for et område, altså funktionsuddannet. Mattias’ speciale blev kører/hjælper/skytte på en pansret maskinkanon. Efter de ni måneders uddannelse fungerede det på samme måde som i dag, at hvis der ikke var arbejdspladser nok, blev man hjemsendt, men da Mattias var færdig, søgte man konstabler i Oksbøl til at

køre kampvognene, og efter en optagelsesprøve blev han ansat på en K35korttidskontrakt. Senere blev han flyttet til Holstebro og blev omskolet fra kampvognsskytte til let opklaring, og det var let opklaring, han blev udsendt med som kører på en Eagle 1, den 2. februar 2007. Det sidste rigtige ørkenhold, som han selv kalder det.

Ulykken ”Det var den 15. maj 2007. Vi skulle ud og holde på High Ground og kigge ned i Green Zone for at se, om Taleban gad lege med os den dag”, fortæller Mattias. Han var lige kommet tilbage fra leave og skulle ud og køre en tredages opstartstur. Det var anden dag, og de var på vej ud til High Ground. Lige inden


Mikael Fangel

de nåede ud i position, kørte Mattias’ Eagle på en pansermine med venstre forhjul. ”Bunden på køretøjet åbnede sig som en sardindåse, og der er det meste af mit venstre ben sådan set væk, altså bløddelene. Der er stadig lidt knogler og sådan noget tilbage, men bløddelene er sådan set væk, højre fod er brækket, og noget af metallet fra skroget har foldet sig op omkring den. Instrumentbordet var også faldet ned over mig”, fortæller han. Mattias var kommet rigtig galt af sted under eksplosionen, og kun med lidt held i uheld overlevede han. Hans to kammerater, der også havde siddet i køretøjet, var nemlig sluppet næsten uden skrammer og var derfor i stand til hurtigt at komme Mattias til undsætning. De fik lagt et knebelpres på hans ben og gav ham morfinsprøjter for at dulme smerterne. Mattias fortæller, at det eneste, han husker fra ulykken, er, at han vågnede op, hængende halvvejs ude af døren til synet af en meget ødelagt Eagle 1. Kollegerne fra de andre køretøjer, der havde været med på patruljen, sweepede sig vej ud til dem, men da de gik i gang med at få Mattias ud, blev de beskudt med morter. Tilfældigvis havde de den dag en feltkirurg med ude. Han tog en hurtigt beslutning i den alvorlige situation, de nu stod i med en såret soldat og fare for at endnu flere kom til skade under beskydningen. Kirurgen gav dem ét forsøg til at få Mattias ud, og ellers ville de amputere begge ben på stedet. Mattias havde instrumentbrættet liggende over sine ben, så det så ikke godt ud for ham. Det viste sig dog, at instrumentbrættet var lige til at fjerne, og de fik hurtigt revet ham ud af køretøjet. Kirurgen havde givet Mattias en masse forskellige bedøvende præparater til at fjerne smerten. Da han

var ude af det meget ødelagte køretøj, løb de med ham tilbage mod sanitetsPiranhaen. De skulle da heller ikke have brugt længere tid, end de gjorde. Lige efter de var løbet fra Eaglen, sprang der en mortergranat lige ved den dør, hvor de havde hevet Mattias ud. ”Bare 10-15 sekunder mere, så var der nok røget et par mand mere”, fortæller han. Hans skader var voldsomme. Venstre ben var meget medtaget, og højre fod/ben havde også en del skader, så han skulle hurtigt ind til felthospitalet. Han blev fløjet til Camp Bastion, hvor han blev opereret, og der lå han et par dage, indtil hans tilstand var stabil. Det var i Bastion, at det for første gang gik op for Mattias, hvor stort omfanget af ulykken var. Det var MJ Charlotte Wetche, CH STESK/DANCON/RC(S), der fortalte Mattias, at hans venstre ben var væk. Om det var det smertestillende, de gav ham, adrenalinen, der stadig kogte i hans blod, eller om han bare er soldat helt ind i hjertet, vides ikke, men hans svar lød ikke, som om det kom fra en selvmedlidende såret soldat fyldt af selvmedlidenhed, tværtimod. Hans svar lød. ”Det er lige meget, Eaglen har automatgear, bare smid mig ud i den igen.” En frisk kommentar fra en ung, professionel soldat.

Psykiske mén ”Der har da været en periode, hvor jeg har været lidt nede og ked af det, men fra jeg så, at det var sket, har jeg prøvet at tænke, at sket er sket, og det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved. Det handler om bare at komme videre i stedet for at ligge og have ondt af sig selv. Det får man det i hvert fald ikke bedre af”, fortæller Mattias. Han fortæller også, at hans familie var meget med inde over alt det praktiske med papirer og forsikringer osv., så han kunne fokusere på at komme gennem hospitalsforløbet, få bearbejdet hændelsen og overveje fremtiden. ”Overordnet set synes jeg selv, at jeg er kommet sådan rimelig godt igennem det. Jeg har prøvet at være sådan lidt, det prøver vi, det kan jeg godt, og det kunne jeg ikke, fint. Jeg prøver at se mine muligheder i stedet for begrænsningerne,” siger Mattias. Selvfølgelig er der ting, han er træt af, at han ikke længere kan. Han løb meget før ulykken og kan godt blive irriteret, når folk snakker om, at de ikke gider ud at løbe. De skal være glade for, at de overhovedet kan løbe, siger han.

Tilbage til livet Efter et par dage på felthospitalet i Bastion blev han fløjet til Ramstein, en militærbase i Tyskland, med en amerikansk C-17 Globemaster. Efter at have ligget et par dage i Ramstein, hvor hans nærmeste familie blev fløjet ned, kom der et dansk Hercules-fly ned for at hente ham. I Danmark blev han indlagt på Rigshospitalet, hvor han skulle i gang med en lang række operationer. Det var ikke så nemt, for han havde taget en multiresistent bakterie med hjem. Det betød, at han blev lagt i isolation, og på en uge havde han været i narkose tre gange, hvor lægerne havde været oppe og rense i såret på stumpen af hans ben. Da han tog af sted fra Afghanistan, var hans ben amputeret lige over knæet, men under alle operationerne i Danmark blev man nødt til at fjerne mere på grund af dødt væv og infektioner. Efter sidste operation havde Mattias kun ca. 24 centimeter lårbensknogle tilbage.

Omkring december 2007 blev Mattias udskrevet fra hospitalet. På det tidspunkt havde han boet trekvart år i hospitalssengen. Hans daværende kæreste, nu hustru, var imellem jobs og kunne heldigvis bruge meget af sin tid sammen med ham, så han

soldaten NR. 8 • 2013 15


Danmark. Han kom og bistod ved de første operationer, indtil de danske kirurger selv havde lært proceduren. Mattias har, siden han fik protesen, skiftet knæet på den til et noget mere avanceret system, et computerstyret knæ. Det nye knæ ændrer selv svinghastighed i forhold til, hvor hurtigt han går, og sætter modstand på, når han sætter sig ned. Før ulykken gik han op i at holde sig i god form. Det gjorde han også, da ikke skulle være der alene. Da han blev udskrevet, kunne de ikke bare lige flytte hjem i deres lejlighed igen. Den lå på 3. sal inde i Aarhus, og der kunne han ikke komme op, så forsvaret indlogerede dem på et hotel. Der boede de i nogle måneder, inden de lejede sig ind i en tjenestebolig lige ved siden af kasernen. Mattias var startet stille og roligt op med genoptræningen, men grundet omfanget af amputationen var det svært at lave en protese, der kunne sidde ordentligt. Til sidst valgte de en anden form for protese, nemlig en knogleintegreret protese. I stedet for et hylster, som slutter tæt med vakuum eller låses fast, har man været oppe at grave ud i hans knogle, så der kunne sættes et gevindstykke fast. Så er såret blevet lukket og har helet i et halvt år. Derefter er det blevet åbnet igen, og der er blevet sat en forlængelsesdel i (en såkaldt distance), der så stikker ud gennem huden. På distancen sætter man så protesen på og spænder den fast. ”Den er meget bedre end den anden form for protese”, fortæller Mattias. ”Den er nemmere at gå med, og du slipper for, at den sidder skævt som med hylsterprotesen, der gnaver, og som glider rundt, når man begynder at svede. Om morgenen skulle jeg bruge næsten 10 minutter på at få protesen på, før jeg kunne komme på arbejde. Med den nye her tager det 10 sekunder. Bare lige ned over, spænde med en umbraconøgle og så af sted.” Mattias er en af de tre første, der har prøvet denne form for protese i Danmark. Det er en svensk ortopædkirurg, der har opfundet den, og som lavede et forsøg med at bruge dem i

16 soldaten NR. 8 • 2013

han begyndte sin genoptræning, men da løb var udelukket som træning, måtte han finde andre alternativer. Han blev under et kursus, der hed ’Hjem fra krig – og hvad så?’, introduceret til håndcykling. Efter det kursus fik han anskaffet sig sin egen håndcykel og begyndte at træne med den. Det blev til en hobby, og han har kørt flere lange løb med den. Hvis man har læst bogen ’Efter Krigen’ af Christian Richardson, en anden dansk soldat, der blev hårdt såret i Afghanistan,


Mikael Fangel

har man måske læst, at han under et maraton i New York i 2011 blev overhalet inden målstregen af en anden håndcykel. Det var Mattias, der overhalede, til stor frustration for Christian. Med en tid på 2 timer, 4 minutter og 51 sekunder gennemførte Mattias løbet - en præstation, man godt kan være tilfreds med. Mattias fortryder på ingen måde sin beslutning om at blive soldat. Han er stolt af de ting, der er udrettet af sol-

dater i Afghanistan. Skoler har været mulige at opføre, bønder, der har fået lagt deres marker om til korn i stedet for opium, og andre ting, som medierne nogle gange har glemt at sætte fokus på. Han har generelt også været glad for forsvarets måde at håndtere hans sag på i tiden efter ulykken.

bruger han som mange andre unge mænd med at gå og rode på forskellige projekter i sit store værksted. Han er en glad og frisk mand, der tackler de udfordringer, hans liv har budt ham, med en misundelsesværdig god indstilling.

I dag lever han et stille og roligt liv på sin hyggelige bopæl med hustruen Trine og deres hund Niala. Han kører på arbejde hver dag, og fritiden

soldaten NR. 8 • 2013 17


Krydr din tilværelse i felten Er du stadig sulten efter at have spist din feltration, eller mangler du bare lige et skud vitaminer? Så frygt ej, for her på redaktionen har vi fundet nogle spændende supplementer til din felttur. Vi holder nemlig fast i det gamle ordsprog ’uden mad og drikke, duer helten ikke’. God jagt, soldater!

vede det forfædre la re vo m so , al kakao– kakao har drukket Agernkakao lig hygge, men kao. r ka for lidt hjem ecielt form fo Har du brug lave en helt sp du n ka , on ti en i din feltra akao. Nemlig agernk uge: Det skal du br ƒƒ Agern ndlet mælk ƒƒ UHT-beha ƒƒ Sukker ƒƒ Ske ƒƒ Kop, klam ƒƒ Kniv, folde ƒƒ Sten Tilberedning: Brug nu en renset og kogt sten til at male agernene til Se, om der er ormehuller eller andet i vejen med din agern. agernkakao. Rist dem i kop, klam, og tag skallen af dem. Tilsæt mælk og sukker til dine ristede agern, og kog det Hak dem så fint du kan med din kniv. op under omrøring. Hæld det over med kogende vand, hæld vandet fra, og lad Smager kakaoen besk eller harsk, har du ikke fjernet gardet dryppe af. Gentag processen tre gange. vesyren, og den kan ikke drikkes. Rist nu de hakkede ageren i bunden af kop, klam, til de er brune og knastørre.

Bear Grylls k te ligesom ri d – mpe tilskud te e ål Fyrren rnåle få et kæ fy e gl no af hjælp bringe dine Du kan ved derfor ikke . Du behøver in am it -v A af C- og fremtiden. med på tur i vitaminpiller uge: Det skal du br enåle rr fy ke ƒƒ Fris ƒƒ Vand ƒƒ Kop, klam dsbrænder ƒƒ Enkeltman eller honning ƒƒ Evt. sukker

Tilberedning: Rens fyrrenålene, og skær dem evt. en gang over eller flere. Bring vandet i kog, og tilsæt fyrrenåle i forholdet 2:5.

18 soldaten NR. 8 • 2013

Lad det koge i ca. et kvarters tid og trække i ca. fem minutter. Fang de fleste fyrrenåle, og nyd nu teen, evt. med noget sukker eller honning.


Mikael Fangel

tokken er hammer ler selve rods el Delikat dun et dd ku ds ro gang

om arv fra for en hurtig Den hvide m en og har brug lt su til marer d in du g s skrælle di spiselig. Hvi at ed m s je tsmæssigt at kan du nø mere hensig kulhydrater, g do er et D le bakterier den rå. , at eventuel ven og spise på er kk si re for at væ koge marven s suppe. er fjernet. ven til en slag ar m er iv bl g Ved kognin uge: Det skal du br ammer del af en dunh te Den neders brænder Enkeltmands

Tilberedning: Rens roden for jord og andet skidt. Rist roden over enkeltmandsbrænderen, til de gamle rødder er sorte. Åben rodknolden, og spis nu den hvide kerne.

ises. Resten af etræet kan sp rk bi på rlig en rk af ba or ikke en sæ Det inderste e og har derf yr es rv ga er ld barken indeho . ag rar sm

Birkesuppe

uge: Det skal du br ebarken te del af birk rs de in ƒƒ Den ldeblade ƒƒ Brændenæ r ƒƒ Salt og pebe nd ƒƒ Va ƒƒ Kop, klam dsbrænder ƒƒ Enkeltman Tilberedning: Skær barken i strimler, og kom den ned i det kogende vand sammen med brændenældebladene.

Lad det koge i ca. 15 – 20 minutter, og smag til med salt og peber.

Classified tip:

r: Vilde hindbæ

i massevis r er at finde Disse små bæ ner og kan øvelsesterræ i de danske og skal man a planten. D spises lige fr ra gang, hvis g om en ekst nok tænke si dråber på t eller er gule der lugter sjov planten.

Orangemyren er skinnende sort og har en meget speciel lugt af appelsin, som bliver stærkere, hvis man nulrer den mellem fingrene. Denne myre kan på nul komma fem forvandle din felttur til det rene gourmetmåltid og sparer dig for en dyr tur på restaurant Noma.

soldaten NR. 8 • 2013 19


Mikael Fangel

Danske feltrationer før og nu:

Det kan godt være, at du ikke synes, at din feltration er meget værd. Det kan være, at du ønsker dig dåsemad frem for den frysetørrede, som findes i den nye. Vi har derfor lavet et udsnit af, hvad der har været i den gamle feltration, men også hvad den nye indeholder. Når man kigger på det, ser vi her på SOLDATEN en tydelig fremgang siden den gamle, og vi er i hvert fald ikke i tvivl om, hvilken en af de to, vi ville vælge.

20 soldaten NR. 8 • 2013


Mikael Fangel

Der er da masser af plads.

Skovens røvhuller Ole K. Nielsen, medlem af Værnepligtsrådet, har været ude i Holstebro øvelsesterræn og lede efter Tyrens Røvhul, Musens Røvhul og Myggens Røvhul. Det lykkedes ham at finde de første to, men han mangler stadig at finde det sidste. Han har ligesom redaktionen hørt rygter, om at de alle tre skulle findes.

Jeg ville ønske, jeg havde mine knæbeskyttere på ligesom derhjemme.

Det tredje hul må indtil videre stadig forblive et rygte, men skriv til os, hvis du ved, hvor det sidste hul ligger i terrænet. Vi vil så forsøge at få overtalt Ole K. Nielsen til et gennemløb af det sidste. Det er ikke længden, som adskiller hullerne, men deres diameter. Det er måske svært at se på billedet, men Musens Røvhul er lige en tand mindre end tyrens. Du kan sagtens have basis på, mens du er derinde, men du kan i hvert fald ikke lave samme høje kravl, som du kender fra tyrens. Du skal ned og lave lav kravl. Det hedder sig, at skal man gennem Myggens Røvhul, skal man have sit basis af for at kunne komme igennem. Det skulle være et meget smalt rør.

Det vigtigste er bare, at jeg ikke bliver alt for våd.

soldaten NR. 8 • 2013 21


Mikael Fangel

UPDATE

Soldaternyt

e NATO vil forhindrr be m selvmordsbo som kan få teste et apparat,

ved at I Norge er man ål. Enheden n de når deres m de in ud gå at til biler m jammer det onisk signal, so tr ek el et er nd udse e kan enheden sløb. På den måd ed kr e isk on tr elek er. Det forhinscootere og dron nd va r, le bi e slukk b i at fungere, elektriske kredslø ns be m bo så og drer af. så den ikke går Kilde: Forsvaret

e tetsfolk vil bliv Forsvarets sani medic-uddannet danner i højere grad personel-

af sted til Hold 16 er sendt Afghanistan ld 16 skal sørge for hjem-

n ud TO-landene Medic-uddannelse førstehjælp. NA de en dd re liv , man modlet til akut uddannelsen, så te et sr en at ed kommer er i gang m uanset hvor man g, lin nd ha be e soldaterne. tager samm et nemmere for jd be ar re gø al frem. Det sk Kilde: Forsvaret

22 soldaten NR. 8 • 2013

Ho Det danske ISAF te afghanl og samtidig støt ie er at m af g in tagn e i samarbejyrker. Det skal sk st ed rh ke sik e sk et betydeligt der også har skår e, rn ite br ed m de om de fleste af udsendte. Selv t lle ta an på d ne em, har Danne er trukket hj er pp ro pt m ka af istan. pvogne i Afghan mark stadig kam kommer til ne ne at kampvog s, te en rv fo t De al lukkes og rolle, når der sk ig gt vi en e ill sp at ne er ude på Når kampvogne r. se ba es kl vi af abes der ro i gspositioner, sk in gn vå er ov s re de n, som har nemlig ikke noge er r De t. de rå om ed dem. lyst til at slås m Kilde: Forsvaret


Læs om

ad ville du ner før og nu. Hv Danske feltratio Side 20  ? mle ler den ga

Side 13 eran Mød en krigsveet misteog e in m en panser rt Mattias der påkø følge. venstre ben som de det meste af sit

vælge, den nye el

besøg ed dronningen på

VordingM alen har været på em sg in pr og en 100-års-juDronning en af kasernens ng jri fe d ve e rn korterede borg Kase lle modtagelse, es ie fic of n de r te Ef nnem byen bilæum. Regentparret ge t te en m gi re ar Gardehus og hovedvagten.

Flagdagen

le Danr er en dag som he Den 5. septembe nmark Da er en dag hvor mark fejre. Det dskab an m politibetjente, takker soldater, som i e, dr yrelsen og an fra beredskabsst t. r været udsend den seneste tid ha t sted i Kørangement fand Det officielle ar krans ved der blev anlagt benhavn, hvor ndte’ på se r Danmarks Ud ’Monumentet fo Holmens i e t en gudstjenest Kastellet, afhold på Chrin io gende en recept kirke og efterføl stiansborg. Kilde: Forsvaret

på idrætspladkørt til paraden ev bl t re re pa nt Rege marcheret. De s personel var op en rn se ka or hv sen, ditorium, til en kørt til det nye au e nd ge øl rf te ef blev serne 100 års hi Vordingborgs ka om se el gg læ frem storie. r en med dagen fo dag faldt samm de en ld lig gæ ep på rn n De m de væ . Det er en dag so le al r fo sig s, t hu ed t er åben ig også forb em til og samtid tige havde set fr grundigt på. Kilde: Forsvaret

soldaten NR. 8 • 2013 23


Søværnets uniform

Det første uniformsreglement for værnepligtige blev indført i 1870. I reglementet stod, at en værnepligtig skulle bære stortrøje, blå benklæder af vadmel, busseronne af ravndug, uldne skjorter med krave med hvide striber, hue med huebånd samt sort slips. Det antages, at de hvide striber må have været et modeindslag fra England. I 1879 blev der indført blå- og hvidstribede undertrøjer, som senere blev erstattet i begyndelsen i 1930’erne. De blev erstattet af den nuværende undertrøje med blå kant i halsen. I 1929 fik busseronnen sit nuværende smalle snit, og siden da har hovedtrækkene i uniformen været de samme. I dag er den blot lavet af nye og lettere materialer.

24 soldaten NR. 8 • 2013


Mikael Fangel

soldaten NR. 8 • 2013 25


> HØRT PÅ MESSEN

På første dag i felten får en deling at vide, at de ikke må samle ammunition eller k-slag op. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, at de samlede noget op og fik sprængt fingrene af, kunne de bare ligge sig i fosterstilling og græde. Ikke fordi de skulle regne med nogen hjælp fra deres oversergent, for han gad ikke bruge sin tid på at køre med tudende menige uden fingre.

Under en øvelse falder to værnepligtige i søvn på deres vagt, og da de kommer tilbage på garnisonen og har vedl’et, får de en ekstra opgave. De får at vide, at de skal lægge sig ud i busken og holde vagt hele natten, så de forhåbentlig kan lære, at man ikke sover på vagt. Til deres store held var det en regnvejrsdag.

Til en undervisningstime med CBRN, hvor sergenten ikke har fået hentet alt det, som skal bruges, kommer en menig til at spørge: ”Betyder det så, at du har fejlet? ”

En stue skal en morgen bevise over for deres delingsfører, at de ikke er for stive til at varetage tjeneste. Delingsføreren har den helt perfekte test til formålet og befaler først lukkede øjne efterfulgt af en befaling om at løfte det ene ben og så løfte hånden i vejret. De værnepligtige, som har været i byen, vakler godt nok på benene, men testen falder lidt til jorden, da selv muslimen, som ikke drikker, kan ikke holde balancen.

26 soldaten NR. 8 • 2013


På en felttur bliver en værnepligtig sat til at introducere et græsstrå, som han har skullet passe på de foregående to uger, til sine nye venner i felten.

En menig værnepligtig skyder genvej over græsset i håb om at komme hurtigere ind til kantinen. Det opdager en af sergenterne, som befaler ham til at gå på den eksakt samme måde, bare baglæns henover græsset. Han skylder efterfølgende også at undskylde over for græsset, inden han kunne komme i kantinen, så nogen genvej var det ikke.

En sergents kæreste har fødselsdag, og sergenten siger til delingen, at de skal finde ham en flot sten, som han kan give hende som den romantiker, han er. De værnepligtige har en masse sten med tilbage, men en skiller sig ud. Han har nemlig valgt den største og tungeste sten, han kunne finde. Sergenten kårer ham som vinder og siger tak. Efter aftrædelse står stenen pludselig alene på gangen med en seddel, hvor den beder om at bliver vasket og kaldt ved navn menig Sten. Menig Sten kommer nu de sidste to-tre måneder til at indgå i gruppen og skal med til undervisning, feltture og march m.m.

Øvelse i kommandoforplantningen starter ved forreste mand og hedder ”fjenden er bag træet”. Sergenten vil se om, det er lykkedes, og spørger så sidste mand, hvad der blev sagt. Han svarer glad: ”Der er en kvinde bag træet”. Sergenten er ikke i tvivl om, hvor i kolonnen den er gået galt.

soldaten NR. 8 • 2013 27


> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Vigtig nyt

fra Værnepligtsrådet Et veloverstået landstalsmandsmøde Den 11. september var det igen tid til at afholde landstalsmandsmøde. Det var det fjerde møde i år, men det første for august-holdet. Der var derfor mange nye ansigter rundt om bordet, da landstalsmændene var samlet klokken 16 på Skive kaserne, for at aflægge statusrapport fra tjenestestederne. Når talsmændene fremlægger deres statusrapport fra tjenestestedet, er det for at informere os i Værnepligtsrådet om følgende punkter: sikkerhed, omgangstone, sammenhold, materiel, frafald og mødehyppighed mellem talsmænd og ledelsen. Generelt var det positive tilbagemeldinger fra landstalsmændene, der knyttede sig til de førnævnte punkter, og det glæder os i Værnepligtsrådet. Jeres kreative landstalsmænd havde forberedt sig godt til mødet, og havde derfor opsnappet problemer og forbedringer, som de mente skulle tages op på landsplan og fremlægges for panelet. Panelet som problemerne fremlægges for, kommer på mødets 2. dag

28 soldaten NR. 8 • 2013

og består af Hæren Operative Kommando (HOK), Søværnets Operative Kommando (SOK), Flyvertaktisk Kommando (FTK), samt Forsvarets Personeltjeneste (FPT). Problemerne og forbedringerne som landstalsmændene havde forberedt til panelet var følgende:

Gratis internetforbindelse på alle kaserner Som værnepligtig kan man meget nemt komme til at leve i en boble, langt væk fra den virkelige verden, fordi man ikke har den samme adgang til aviser og fjernsyn som man plejer i det civile liv. Derfor er adgang til en god internetforbindelse, et must for at følge med i virkeligheden uden for hegnet og ikke mindst ordne personlige sager på Borgerservice, netbank og lign. og især med tanke på de skæve arbejdstider I har og den ringe mulighed for selv at møde op på kommunen, da mange af jer ikke er i nærheden af jeres hjemmeadresser. Det er ca. halvdelen af tjenestestederne, der ikke har en brugbar internetforbindelse. FPT´s svar på dette var, at der ifølge en ny HR-strategi skal være

internetadgang på alle tjenestesteder. Derfor vil der blive taget hånd om problemet, når vi i Værnepligtsrådet sender en liste over de tjenestesteder, der fortsat mangler internetadgang, til FPT. Så vi forventer at I snart på kasernerne i Slagelse, Høvelte, Holstebro og på Bornholm også kan komme på nettet helt nede på belægningsstuerne.

Mindre ID-kort Flere af landstalsmændene undrede sig over størrelsen på det militære Id-kort. Talsmændene efterlyste et mindre Id-kort i Dankort størrelse, så det var til at opbevare i pungen, så det ikke skulle ligge løst i lommen. Det ville gøre det mere handy at have med sig, og måske ville det mindske antallet af ”tab-skader” på ID-kort. Panelet kunne sagtens nikke genkendende til den spøjse størrelse på kortet. FPT er nu sat på sagen for at undersøge, hvorfor kortet ser ud som det gør, og om det kan ændres, når nu det er en irritation for, ikke kun værnepligtige, men de fleste ansatte i Forsvaret.

Mulighed for Mastercard og Visaelectron som betalingsmiddel På nogle tjenestesteder er det muligt


at betale med de mest gængse betalingskort i kantinen og på Kuffen. Men på flere af tjenestestederne er det kun det almindelige Dankort og kolde kontanter, som kan anvendes når de velfortjente måltider skal købes. Dette gør, at nogle rekrutter må rende rundt med kontanter til en hel uge ad gangen, da der ikke forefindes hæveautomater på alle tjenestesteder. Dette har desværre betydet, at nogen er blevet langfingrede og ikke kan lade andres madpenge være. Det er selvfølgelig problematisk og til irritation for mange værnepligtige. Vi i Værnepligtsrådet er nu på sagen og gør hvad vi kan, for at alle kan få mulighed for at betale med Visaelectron eller Mastercard i tjenestestedernes kantiner og Kuffer.

Størrelser på hjelme og rygsække Mange værnepligtige har fået udleveret for store hjelme og rygsække. Depoterne rundt omkring på tjenestestederne, har undskyldt det med, at der ikke findes nok hjelme og rygsække i str. Small. Denne problematik blev fremlagt for panelet af landstalsmændene. Dette reagerede repræsentanten fra HOK hurtigt på ved at ringe rundt, og forhøre sig om

det manglende materiel. Reaktionen var klar, der fandtes massere af hjelme og rygsække i str. Small. Så hvis din hjelm eller rygsæk ikke passer dig, så skynd dig op på depotet og få det byttet. Hvis lige præcis jeres depot ikke ligger inde med den rigtige størrelse kan depotet rekvirere hjelme fra et andet depot.

de det til os på næste landstalsmandsmøde i Slagelse d. 8.-9. oktober. Det er ikke altid at de problematikker der fremlægges for panelet, bliver løst i din tid som værnepligtig, men det er alligevel vigtigt at problemerne bliver belyst så de næste værnepligtige får gavn af det.

Har du noget at tilføje? Ovenstående var et lille udsnit af, hvad der blev diskuteret på landstalsmandsmødet. Hvis du har klager eller noget du mener bør forbedres i værnepligten, så sig det videre til din landstalsmand, så han/hun kan mel-

FAKTA: Til landstalsmandsmøder samles alle landstalsmænd i to dage for at give en statusrapport til Værnepligtsrådet og fremlægge problemer på landsplan over for myndighederne: HOK, SOK, FTK og FPT. En landstalsmand er den valgte værnepligtige repræsentant for hvert enkelt tjenestested. Landstalsmanden er valgt blandt de valgte delingstalsmænd. Der afholdes seks møder årligt, og ved hver tredje møde er der valg til Værnepligtsrådet, hvor alle landstalsmænd og delingstalsmænd kan stille op.

soldaten NR. 8 • 2013 29


FORMULAR: UB13 / B

UNDSKYLDNING Til (Rang)

(Efternavn)

Fra Menig Jeg kan forstå, at da jeg

(Handling som kræver undskyldning)

Kunne det opfattes som: Forstyrrende Dovent Selvisk Stødende Andet, hvad Dette var aldrig min hensigt. Jeg håber, at du forstå, at jeg bare prøvede at Selvom det kunne, se ud som at jeg Vær venlig at acceptere min  (Flot tillægsord) I fremtiden lover jeg at

undskyldning.

(Noget som vil gøre forurettede glad)

Med venlig hilsen din hengivende mening Oprigtighed: Dybfølt O O O O O O O O O O Formel Dårlige undskyldninger: Det er en gammel vane Jeg er født doven Jeg troede det ville være sjovt Jeg var ikke klar over at det ville gå dig på Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det Jeg var Sulten Ensom Et dræn Stiv Jeg følger mig: Flov Skyldig

Dum

Ligeglad

Jeg håber at du vil: Tilgive mig Være tålmodig med mig Give mig en ny chance Lægge episoden bag dag Ikke hævner dig Holder MP’erne ude af det

30 soldaten NR. 8 • 2013


Michelle Berg

Boganmeldelse:

I forreste række Forfatter: Martin Walldén Jespersen

Bogen er en jagerpilots beretning om det danske flyvevåbens deltagelse i krigen i Libyen - hvordan Danske F16-piloter har formået at blive et af de største våben i kampen mod Gadaffis styrker, og hvordan dansk deltagelse spillede en rolle i sikringen af den libyske civilbefolkning. Bogen fortæller Martins oplevelse af krigen, hvor han var både pilot og missionsleder. Det er en spændende beretning om hverdagen som jagerpilot, om planlægningen af luftangreb, samarbejdet med andre nationer, Gkræfter, store bomber og om den forskel, de har gjort. Jeg tror, at de fleste unge mænd og kvinder for den sags skyld kan få lidt sug i maven over at læse om de oplevelser, piloterne fik på deres ture over Libyen fra indersiden af cockpittet. Martin fortæller om livet på deres base i Sigonella, om hvordan de derfra koordinerede luftpatruljer og luftangreb. Der er også detaljerede beretninger om udførslen af angrebene. Pilotens vinkel får man med, følelsen af, at have gjort så stor skade på jorden, fra så store højder. Der bliver berettet om de moralske kvaler, der kan

være i, at sende 2000 punds bomber efter noget, som man i højderne vurderer, er fjenden.

en helt anderledes hverdag, end den de fleste kender fra deres arbejdsdag i forsvaret.

I bogen får man et indblik i den utrolig professionelle hverdag, de har som piloter, og hvor meget de træner for altid at være det bedste de kan være. Man kan gennem alle kapitlerne mærke den drengerøvs glæde, der er ved at flyve de her voldsomme maskiner, men også den stolthed, de alle lægger i at gøre deres arbejde. Når alt det er sagt, bliver nogle af kapitlerne hurtigt lidt langtrukne, da mange af situationerne fra luften, ligner hinanden, når en der ikke er en del af den hverdag læser om det. Bogen er værd at læse, hvis man interesserer sig for fart og vind i håret - eller generelt, hvis man vil høre om

soldaten NR. 8 • 2013 31


SOLDATEN | 8. Udgave | 2013  

Hør Mattias skæbnesvangerende historie om hvordan han mistede sit en ben i krig og læs om hvordan du forbedre din tilværelse i felten.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you