SOLDATEN | 3. Udgave | 2013

April nr. 3 • 2013

s e o m e l l i W r e HDMS Pet Søværnets

nyeste isenkram

RESCUE 1 soldaten Nr. 3 • 2013

Anmeldelse: Hærens uniformer

>> se SIDE 16

Kolofon

> Leder

Leder

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Simon Caspersen Maja Hirani Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 5.500 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

I er nu i jeres 3. måned som rekrutter, og der er ikke længere plads til de dårlige undskyldninger, såsom “det vidste jeg ikke” og “det var ikk’ med vilje” – sætninger, I sikkert ellers har benyttet jer flittigt af. I er halvvejs, og der bliver nu forventet mere af jer. I skal selv tage initiativ, vise ansvar og ikke mindst udføre jeres arbejde korrekt. Dette er hammervigtigt, for selv om I er blevet dødtrætte af morgenrengøring, vedling af våben og kampen med at få fjernet den sidste sløring fra øjnene, så I kan gå på kuffen uden mascara, skal I huske, at der er flere feltture i sigte. Det er slet ikke ovre endnu, så der er ingen grund til at slappe af. Der er ikke mindst jeres kontroløvelse, som vil komme til at have en meget stor indflydelse på den karakter, I i sidste ende får.

To måneder kan gå uhyggeligt hurtigt, og inden I ser jer om, er I igen spredt udover kongeriget. Sørg for at få mest muligt ud af tiden med jeres nye kammerater og ikke mindste de oplevelser, som I på godt og ondt har fået og stadig vil komme til at få.

Dette blad er redaktionens tredje af slagsen. Vi arbejder hårdt for at holde en høj standard, så vi kan bidrage med viden, underholdning og et godt blad til jer.

Om I så tager det med i toget som jeres mest værdifulde eje, eller om I lige bruger det til at udfylde de nervepirrende minutter, hvor I venter på stueeftersyn, håber vi, at bladet har fundet sin plads i jeres værnepligt. Vi kan i dette nummer tilbyde både de klassiske og altid

Basserne

2 soldaten Nr. 3 • 2013

underholdende sergentcitater, en bunke “Du ved, du er menig, når...”-jokes, en hæsblæsende artikel om livet til søs på en fregat, uniformsanmeldelser, en solid quiz og alt muligt andet lækkert.

Til jer, der stadig går og overvejer at blive i forsvaret, enten som konstabel, sergent, officer eller måske som skribent på SOLDATEN, vil vi opfordre til at holde gejsten oppe og gøre jeres bedste og huske at få dem, der måske er mindre begejstrede, med igennem!

Det er nu, at du erklærer, at du skal på toilettet. Lås døren, bladr videre, og snup en velfortjent pause fra al larmen.

Redaktionen Maja og Simon

Fregatten – 6.600 tons stål

10-15

4 Lister 6 Sergentcitater 9 SoldatNyt 8 ”Det er fandme for dårligt!”

8-9 N år værne­

pligtige klager

10 Livet på et krigsskib 16 Uniformsanmeldelser 18 Fede facts om forsvar 20 Missionskort 22 Quiz 24 Du ved, du er menig, når...

26 Ruten til HRU og sergentskole

16-17 U niforms­ anmeldelser

28 SoldatNyt 30 Historisk mission 31 Jobannonce

20-23 M issionskort og VerdensQuiz

soldaten Nr. 3 • 2013 3

> Lister

Lister Ting, du kan udtale dig fagligt om efter værnepligten: Der er statusopgradering for alle pengene, når du træder ud i den civile verden igen, og det skal du udnytte!

De danske skove Ahh, ja! Her har du virkelig hygget dig. Efter værnepligten mener vi, at du med god samvittighed kan ytre et par sætninger om landets fugtige træklynger. Dine civile, naturinteresserede gymnasievenner vil lytte opmærksomt, når du fortæller dem, at de danske skove i virkeligheden er fyldt med grævlinger og bævere. Eller at skovene er faldefærdige, jorden er fuld af olie eller andre kløgtige ting, du har observeret gennem de ridsede fragmentationsbriller.

Krig Som værnepligtig er du nederst i hierarkiet, og du bruger mindre end et halvt år i systemet. Det er ikke så frygtelig lang tid, og dine foresatte betragter retmæssigt din viden om militæret som begrænset og uden betydning. Men det er noget andet, når du kommer ud i det civile igen! Der er du pludselig en vaskeægte ekspert inden for området – i dine venner og families øjne. Der ved du alt om både fortid, nutid og fremtid, når det gælder krigszoner og store slag. Du kan snildt udtale dig om fænomenet krig på et akademisk plan.

Træning og kost Kortene på bordet: Det er meget muligt, at du har snøvlet dig igennem værnepligten med middagslure i auditoriet, chokolademüslibars, et komplet fravær af kalorieforbrændende fritidsbeskæftigelser, og at du er et par kilo tungere, end da du startede...

Men, men, men! Virkeligheden er en anden i din uvidende, civile omgangskreds. Her er du en atlet af olympiske standarder, og de vil med garanti lytte til dine velovervejede råd om træningsformer og tilhørende dejlig, sund og varieret kost.

God moral og holdning Forbered dig på, at du kan blive bidt af en gal B.S. Christiansen efter din værnepligt. Når først de indledende anekdoter om feltture og kolde vagter er delt med civilisterne, kan det hurtigt eskalere. Pludselig hører du dig selv ytre sætninger i stil med ”man kan, hvad man vil” og ”man skal bare ignorere smerten”. Det er sprængfarligt stof for den trygge, lune civile verden, der sultent vil slubre heltemod, psykisk styrke og overlevelsesteknikker til sig. Vær derfor varsom med dette emne, og føler du, at du er nået derud, hvor du ikke kan bunde, så skift hurtigt samtalen over til danske skove.

4 soldaten NR. 3 • 2013

Maja Hirani

Ting, du vil sætte pris på efter værnepligten: Der er visse genstande, som man savner voldsomt under dele af værnepligten. De kommer retur efter værnepligten og vil for altid være tættere dit hjerte.

Lamper og sollys Situationer under HBU’en, hvor lidt strøm ville være hjælpsomt? En hel del. For eksempel når du vælter søvnigt rundt i bælgmørket for at finde frem til nærsikringsposten, hvor du skal ligge vagt. Eller når hele din tætpakkede rygsæk tømmes ud på skovbunden og forsvinder i nattens mørke. Forholdet til lyskontakter og lygter bliver aldrig det samme igen! Der er noget helt specielt ved at kunne tænde lys, hvor og hvornår man lyster.

Stole Stole med fire ben, stole af træ, stole af plastik – det er lige meget. Det er en overdreven luksus at smide sig i en stol, der ikke minder mistænkeligt meget om en muggen, ujævn og sjaskvåd træstamme. En tør, ren stol er pludselig en genstand, der kan vække stor glæde. Hvis du midt i en feltøvelse har fået øje på en stol, vil du opleve, hvordan hele verden nærmest vendes på hovedet. Eksistensen af stole var nærmest glemt: Tyve mand vil flokkes om stolen som fluer om en lort.

Det er et utroligt syn.

Teknologi Almindeligt tilgængelig teknologi var topfedt, inden du blev værnepligtig, men bare vent, til du er ude af systemet igen.

Så vil teknologi have en helt anden, nærmest ujordisk betydning. Teknologi er forbløffende praktisk, selvom du har lært at leve uden. Det er da smart at kunne hitte ud af et kompas og vide, at mos peger mod nord, men den indbyggede GPS på din smartphone er trods alt mere anvendelig i de fleste situationer.

Supermarkeder Tænk engang over, hvor fortryllende konceptet egentlig er!

Der er en behagelig temperatur, der er lys, og der er fyldt med nyttige køleskabe, der indeholder alt fra appelsinjuice til mælkesnitter. Tænk, hvor fuldstændig vanvittigt fedt det ville være, hvis din sergent på en feltøvelse pludselig annoncerede, at I kunne smutte i Aldi og genvinde kræfterne. Alene tanken får hjertet til at banke hurtigere, og det er en fornemmelse af ekstravagance, som du skal tage med dig ud i det civile.

soldaten NR. 3 • 2013 5

> Sergentcitater

og læg om skydestillinger En sergent holder et op de rekrut: ”Luk røven og siger til en småsnakken an noget kække rekrut sv hør efter”, hvorefter de ten er, hr. sergent”. Sergen rer: ”Jeg hører skam eft ?’. så men hvad sagde jeg spørger så: ”Nå okay, ja hr. et med skydestillinger, Rekrutten svarer: ”Nog hø sagde luk røven og r sergent’. ”FORKERT! Jeg efter”.

, hvis der “I kan altid opsøge mig det forbeer problemer, dog med tlatrinet, hold, at hvis jeg er på fel ed ryggen bedes I henvende jer m mén af, til, så I ikke får varige er”. hvor meget mand, jeg

den ene­ r e e g n a g e l “Nog nde første­ ste livredde ker, mundir v r e d p, l æ j h etoden med -m g in d n u -m til . doktor M/95”

video om noget “Jeg skulle egentlig have vist jer en en, der gider kedeligt noget, men det er der jo ing eo med nogle, at se, så i stedet viser jeg jer en vid der slås”.

, “Stop så med at klynke det regner med vand det er jo ikke 50 kilo tunge blyklumper”

6 soldaten Nr. 2• 2013

ørger en menig, Under CBRN-træning sp dånde tåregas. hvordan det føles at in føles lidt ligesom at Sergenten svarer: ”Det ed en bambuspind blive slået over næsen m fyldt med lava”.

Simon Caspersen

på SKYPER kan en Under en natskydning agte at ramme de gruppe rekrutter ikke m til sidst får en OS nok sidste mål i terrænet, og lvede da, 4. gruppe, så og råber: ”Jamen for he mere kedeligt end et pløk dem dog - det er jo at se jer skyde”. afsnit af Hammerslag

der “Hvis jeg hører en til, det er spørger om, hvorvidt ilet­ muligt at komme på to me alle tet, så kan I saftsuse se”. sammen få en stomipo

tisk også “Jeg har fak værneplig­ t e r æ v g n a g en bruar år tig på Hold Fe s i Romer­ 14 før Kristu ærer”. rigets legion gniet til en En sergent i vagtkompa al deltage i deling gardere, som sk I bliver interen tv-udsendelse: ‘Hvis at nævne, at viewet, så husker I lige og er umådeligt sergent XXX er single ret”. veltrænet og godt udsty

ondt “Jeg ved godt, du har , så i foden, men du har to den du kan sagtens miste ”. ene. Løb videre, rekrut

I “Ej, der synes jeg lige, ikke skal klappe hesten, I jo ille kommet herind for at sp ” World Of Warhammer

soldaten Nr. 2 • 2013 7

”Det er fandeme for dårligt! ” Når værnepligtige klager Både historie og logik siger, at folk nederst i fødekæden ofte har mest at brokke sig over. Lige nu er du absolut nederst i hierarkiet. Så selvom forsvaret hjertens gerne vil udstråle ”moderne arbejdsplads”, og de værnepligtige i 2013 generelt har det ganske fint, er der nok alligevel nogle ting, man som de mindst vigtige medlemmer af firmaet kan klage længe over!

Her på redaktionen har vi fornøjelsen af at have kontor lige op og ned ad Værnepligtsrådet, der varetager de klager, som landets talsmænd viderebringer fra de værnepligtige. Vi hører derfor lidt af hvert, og her kan du læse, hvad de værnepligtige egentlig har gået og haft det skidt med:

Placeringen af askebægere Der er placeret askebægere tæt op ad indgangen til kantinen, og det er der en del af de værnepligtige, der absolut ikke bliver behaget af. Rygerne opholder sig naturligvis ved askebægeret, og røgen generer de forbipasserende, der skal til eller fra CAF.

Ingen stikprøver Ulovlige rusmidler er naturligvis ikke tilladte i værnepligten og tidligere landstalsmænd mente, at forsvaret burde forbeholde sig retten til at udføre stikprøvekontrol blandt de værnepligtige. De foreslår samtidig, at en positiv urinprøve skal øjeblikkelig medføre/betyde hjemsendelse.

Normal praksis er, at brug af ulovlige rusmidler medfører et disciplinarmiddel.

Øvelseslister Den dybt pædagogiske øvelsesliste har ligeledes været anledning til

8 soldaten NR. 3 • 2013

utilfredshed. Det forlyder nemlig, at nogle delinger ikke får øvelseslisten udleveret i god nok tid, og at de derfor savner orientering om forløbet.

Ingen hjælp fra fysioterapeuter Det er ingen hemmelighed, at den dybt usamarbejdsvillige rygsæk kan skabe irritation – ja, ligefrem vrede.

Nogle værnepligtige har derfor klaget over uddannelsen i bæring af rygsæk.

De ønsker en fysioterapeut til at vise, hvordan man bedst muligt får rygsækken på.

Sikkerhedsstøvlen er et spild Der er uhyre meget forvirring og snak om den famøse sikkerhedsstøvle, som værnepligtige får udleveret. ”Hvornår skal man bruge dem, unødvendigt, komplet spild af penge...” har nogle værnepligtige ærgret sig. De fleste kommer kun til at bruge sikkerhedsstøvlen ganske få gange under brand/ miljø/redning-lektionerne. Landstals-

Maja Hirani

mænd har opfattet det som et urimeligt frås og har foreslået en form for ”fælleskasse” af støvler, som kan benyttes hold efter hold.

Splittet fra kammeraterne Værnepligtige har klaget over opdelingen af HBU til HRU i tredje måned af værnepligten. Delinger bliver splittet op, og de menige, der har fået HRU-kontrakt, overgår til en ny deling. Nogle værnepligtige har ment, at det skaber dårlig stemning og moral. Det fremgår endda, at nogle har overvejet at udeblive fra tjeneste den sidste tid på grund af det!

Brillerne dugger Har du prøvet at løbe rundt og svede så meget, at du nærmest kunne se dampen stige til vejrs? Så har du også prøvet at forbande fragmentationsbrillen (der hele tiden glider ned ad din næseryg) som ind i helvede. Og du er ikke den første.

Værnepligtige har mange gange brokket sig over kvaliteten af brillen. Den dugger, den falder ned, og den ridses hurtigt – det er bare ikke i orden!

Håbløse tørrestuer Landstalsmænd har berettet, at der er dårlig plads i tørrestuerne til alle mands grej, og at der ikke er ordentlig ventilation. 50 styk drivvåde beklædningsdele tørrer bare ikke over én nat på et lillebitte fugtigt pulterkammer. Det medfører simpelthen, at uniform og udrustning flere steder bliver tørret på belægningsstuerne i smug.

Syninger i underbukser Der er tit og ofte klaget over det udleverede undertøj. Både sports-bh og underbuks står får skud, når de værnepligtige koger. Syningerne i de udleverede trusser til kvinder giver store gener, og man har derfor ønsket undertøj uden syninger. Hvordan dette helt nøjagtigt skulle produceres, er ikke helt til at sige. Derudover vil man samtidig have, at materialet er mere åndbart, så svamp undgås.

Idrætstøjet På landstalsmandsmøder har også det splinternye idrætstøj givet anledning til debat. Der menes, at idrætstøjet er af for dårlig kvalitet i forhold til brug. Det bliver let ødelagt på forhindringsbanen, lyder det. Det er flere steder ikke muligt at bytte idrætstøjet, hvis det går i stykker, og det skaber frustration. Der er ligeledes klaget over for lang behandlingstid ved størrelsesbytning.

soldaten NR. 3 • 2013 9

> Fregatten

FREGATTEN – 6.600 ton stål Tekst og Foto: Simon Caspersen

10 soldaten NR. 3 • 2013

soldaten NR. 3 • 2013 11

> Fregatten

Med en længde på 138 meter og et deplacement på 6.600 tons samt et arsenal stærkt nok til at dominere luften, havet og landjorden er HDMS Peter Willemoes en af forsvarets mest interessante arbejdspladser, og SOLDATENs udsendte tilbragte tre dage til søs om bord på denne gigant med besætningen fra Peter Willemoes.

Tre dage, som bød på flere

unikke oplevelser og et utal af nye sanseindtryk, blandt andet hurtiggående oppustelige både (RHIB), helikoptertankninger i luften og en masse meget professionelle besætningsmedlemmer.

De tre dage på havet skulle begynde en tirsdag morgen på flådestation Korsør, hvor de to fregatter Peter Willemoes og Niels Juel ligger til kaj. Den tredje fregat Iver Huitfeldt befinder sig i skrivende stund i Adenbugten og støtter NATO’s antipiratmission.

Da jeg ankom til Korsør og blev henvist til Alcatel-kajen af militærpolitiet i hovedvagten, havde jeg ikke nogen ide om, hvad jeg skulle forvente af sådan et moderne krigsskib, men allerede da jeg drejede om hjørnet til kajen og så op, blev jeg mødt af et mastodontisk syn. Foran mig tårnede Peter Willemoes sig op over samtlige

bygninger på flådestationen, og et mylder af lastbiler og personel vrimlede rundt ved landgangsbroen for at gøre skibet klar til de næste tre dage.

Da jeg kom om bord, blev jeg vist ind i officerernes messe, hvor der var en sikkerhedsbriefing i stil med det, man ville opleve på et civilt fly, med gennemgang af redningsvest og nødudgange. Derefter hilste jeg på næstkommanderende om bord, orlogskaptajn Peter Krogh. Jeg aftalte med ham at mødes efter frokost og lave en plan for de kommende tre dage. I mellemtiden brugte jeg tiden på at finde rundt på skibet og aflægge min taske på mit lukaf (stue, red.). Efter lidt tid, hvor jeg fik gået lidt rundt på skibet og spist noget mad, mødtes jeg med skibschefen, næstkommanderende samt en konstabel på et af de øverste dæk.

Efter en hurtig introduktion og en efterfølgende snak om de kommende dage, fik jeg en mere grundig rundtur på skibet end den, jeg selv havde stået for før frokost. Jeg blev taget med rundt på hele skibet fra top til bund, og jeg fik både mulighed for at se de mange våbensystemer om bord, de forskellige opholdsområder, helikopterdækket og de enorme motorer.

Støj, varme og teknik Da vi ankom til teknikdivisionen, som blandt andet står for motorerne, blev jeg taget med ned i et af de to store maskinrum, som hver især rummer to brølende 8.000-hestekræftersmotorer. For at opholde sig i maskinrummet er det et krav at bære høreværn,

Teknikdivisionens ‘hovedkvarter’ - her kan mekanikkerne holde styr på alle skibets systemer.

12 soldaten NR. 3 • 2013

Simon Caspersen

men alligevel formår de to maskiner at larme så øredøvende, at man ikke tør forstille sig, hvordan det må lyde uden høreværn på. Lyden er dog langt fra det eneste, som rammer en, når man bevæger sig ind til de to brølende stålmonstre. Man bliver også ramt af en væg af varme, som trådte man ud af flyveren i Sahara, hvilket endnu engang bare understreger, hvor meget kraft disse maskiner er nødt til at generere, så Peter Willemoes kan fungere.

Netop det at skibet fungerer starter nemlig i teknikdivisionen. De står for, at alt det tekniske fungerer, at generatorerne leverer strøm til skibet, at vandet løber rundt i rørene, som det skal, at der er olie på de pumper, der skal bruge olie. Da jeg sad i teknikdivisionens kontrolrum, hvor de kan monitorere alle skibets funktioners ydeevne, gik der en alarm. I midten af kontrolpanelet er der en stor skærm, som viser de alarmer, der går.

Den blinkede med en rød markering og viste os, at der var en ventil på et vandrør, som ikke fungerede efter hensigten. Den viste endda, præcis hvor på skibet fejlen var sket, og før der var gået fem minutter, havde en mekaniker været ude med det rette værktøj, og vi kunne se på skærmen, at fejlen nu var udbedret. Utroligt effektivt!

Eftersom det er den tekniske division, som har ansvaret for alt dette, bliver der hver time gået en runderingsrunde, hvor en tekniker går alle skibets maskinrum, generatorrum og andre tekniske områder igennem. Jeg

I porten til helikopterdækket står to konstabler og gør klar til at modtage en EH-101.

gik med maskinkonstabel Morten G. Kofoed på sådan en runde.

Våben og overvågning Længere oppe på skibet finder man O-rummet eller operationsrummet, som det hedder. Her kan man finde operationsdivisionen, hvor skibets radarbillede bliver skabt. Peter Willemoes har et utal af forskellige radarer, men to af dem springer virkelig i øjnene på en: den ene hedder Smart-L og den anden APAR. Smart-L er den ‘klassiske’, der drejer rundt, som man kender det fra film.

Smart-L’en står for luftrummet og har en effektiv rækkevidde på 400 km.

Det vil sige, at hvis man placerede en fregat mellem Jylland og Sjælland og en anden mellem Sjælland og Bornholm, ville man kunne monitorere hele det danske luftrum plus lidt til.

Længere fremme på skibet finder man den moderne APAR-radar. APARradaren er en multifunktionsradar forstået på den måde, at den leverer flere forskellige ‘billeder’ af både luftrum, havoverfladen og målforfølgelse af helt op til 150 mål i en radius på 32 km.

APAR–radaren bevæger sig ikke, men er derimod udstyret således, at den konstant sender sine bølger af sted i alle retninger.

En håndfuld overlevelsesdragter ligger klar i hangaren.

operationsdivisionen at fungere som skibets ‘hjerne’. De skaber et komplet billede af, hvad der sker omkring skibet, og gør det derved muligt for chefen at tage beslutninger på broen.

Det gør det desuden også muligt at anvende den enorme ildkraft, som Peter Willemoes er udstyret med.

Ildkraft Når disse to topmoderne forsvarsmekanismer får strøm fra teknikdivisionen og starter, bliver det muligt for

I O-rummet sidder nemlig også våbendivisionen, og det ikke småting, de er herrer over. De tre fregatter i

soldaten NR. 3 • 2013 13

> Fregatten

søværnet er udstyret med alt, hvad hjertet kan begære. Forrest på skibet finder man de to Oto Melare Super Rapido 76-mm-kanoner, en af de mest populære skibskanoner i verden, og når man først bliver sat ind i Super Rapido’ens evner, kan man selv som udefrakommende godt anerkende dette våben som en god investering.

Kanonen har en skudkadence på 120 skud i minuttet, altså to 76-mm-granater, der har samme højde som en M/95, i sekundet. Denne enorme ildkraft gør, at Oto Melare-kanonen også har evnen til at fungere som missilskjold ved simpelthen at skyde indgående fjendtlige missiler i stykker, før de kan ramme fregatten.

Da disse to kanoner er monteret forrest på fregatten, er der også brug for noget ildkraft i agterstævnen. Derfor er der oven på hangaren blevet placeret en 35-mm Oerlikon Millennium – en nærforsvarskanon, som skyder med 200 skud i minuttet og kan nedkæmpe mål i en rækkevide på op til 5 kilometer. Men det, der måske er det mest imponerende ved kanonen, er, at hvert skud, som forlader løbet, bliver programmeret individuelt af en lille computer. Dette gør, at alle skud er fuldt opdaterede med den aktuelle vindstyrke, længde til målet, skibets hældning og fart, målets hastig og fart og luftens densitet, og skuddet ”ved” derfor, præcis hvornår det skal detonere for at få mest mulig effekt på målet. Skræmmende effektivt.

Maskinkonstabel Morten G. Kofoed inspicerer en af de kæmpe motorer om bord på fregatten.

Men personalet i våbendivisionen har meget mere i posen. Udover at skibet har en hel del TMG’er ( tungt maskingevær, 12,7 mm) er der også en såkaldt ‘missilpakke’, der blandt andet består af en enorm missilaffyrer, som kan lades op med alskens raketdrevet ødelæggelse.

Skibets multimissillauncher, som den hedder på engelsk, er mange meter høj og kan udstyres med forskellige missiler, blandt andet dem, som mange af de øvrige NATO-lande bruger. Det gør det muligt at genlade i det fleste NATO-havne, hvilket er en kæmpe fordel, hvis fregatten er indsat langt fra kongeriget.

I midten af skibet på dækket finder man de amerikanskproducerede Evol-

Om bord på en RHIB (hurtiggående speedbåd) på vej tilbage til fregatten.

14 soldaten NR. 3 • 2013

ved Sea Sparrow-missiler. Dette missil giver Peter Willemoes fuld kontrol over luftrummet omkring skibet. Sea Sparrow-missilet er i stand til at flyve supersonisk og har en indbygget computer, som gør det til en ubehagelig oplevelse for fjendtlige fly at få det efter sig. Missilet udregner nemlig flyets kurs, hvorefter det flyver forud og detonerer. På denne måde skaber det en sky af metalstumper, som river flyet i stykker, når det passerer igennem.

Helikopter, speedbåde og en Storebæltsbro Peter Willemoes har både kapacitet til at tage imod en helikopter og huse den i fregattens egen store hangar.

Men endnu mere imponerende er det, at helikoptere, der ikke skal eller kan lande, har mulighed for alligevel at drage nytte af dette gigantiske stålmonster. Fregatterne kan nemlig assistere med lufttankning. Det vil sige, at helikopteren holder sig i luften inden for nogle meter af helikopterdækket, hvorefter besætningen på helikopteren hejser en wire ned til besætningen om bord på Peter Willemoes. De hæfter en benzinslange fast til wiren, hvorpå helikopteren hejser den op, tilslutter den, og tankningen kan begynde. Dette er ikke en ufarlig manøvre for hverken skib eller helikopter, og det kræver en meget professionel håndtering. Helikopteren skal have et konstant øje på bådens bevægelser og havets måde at opføre sig på. Hvis ikke risikerer de, at deres rotorer kommer i karambolage

Simon Caspersen

med skibet, og i værste fald vil dette resultere i et styrt. For mændene på dækket er det en konstant kamp mod kraftige kastevinde fra naturens side kombineret med det enorme tryk, helikopteren leverer. Vindstødene kan blive så kraftige, at det bliver noget nært umuligt at stå fast på dækket, og de skal også sørge for at fange det tynde kabel og hægte den tunge brandslange fast og gentage hele processen, når tankningen er slut. Et job, der kræver en utrolig professionalisme.

Udover at have en helikopter i maven, er der også to RHIB-både om bord – en slags hurtigtgående speedbåd, der spiser sig igennem bølgerne, som var det en leg.

Jeg var så heldig at komme med på sådan tur.

Man skal være iført en overlevelsesdragt, som man har set det i film. En dragt, som hurtigt kan fremkalde en form for klaustrofobi, hvis man lider af det, men hvis ikke, er det faktisk en utrolig behagelig fornemmelse at få sådan en dragt på. Man kan med det samme fornemme, hvor effektivt den opfylder sin opgave, nemlig at holde dig varm og tør i det tilfælde, at du skulle ryge over bord.

Efter at man er kravlet ind i dragten og får lynet og låst de flere hundre-

de lynlåse og velcrolåse, kan man i bedste pingvin-stil vralte om bord i RHIB’en. Når alle er om bord, bliver man hejst ned fra skibet, da båden befinder sig oppe på dækket og derfor en god håndfuld meter over havoverfladen. Dette forgår i et enkelt tyndt stålkabel, som fik flere skeptiske blikke fra min side, men kablet holdt, og pludselig kunne man mærke bølgerne ramme siden af skibet, og til sidst kunne kablet frigøres og RHIB’en sejle væk fra skibet.

Jeg havde fået fortalt, at sådan en RHIB var hurtigtgående, og at man skulle holde godt fast, men det, der udfoldede sig, da motorerne fik frit spil, var en vildere oplevelse, end de fleste forlystelsesparker kan prale af at give folk. For hver bølge vi ramte, blev man kastet op fra båden og landede et andet sted. Vi sejlede rundt om fregatten, hvilket gav mulighed for at skyde nogle billeder fra alle sider, dog ved lidt lavere hastigheder, så man kunne sidde nogenlunde stille.

På de tre dage fik jeg en masse spændende oplevelser, som for mig var helt unikke, og man kan roligt sige, at besætningen om bord på søværnets skibe har en enestående arbejdsplads, der giver oplevelser og venner på en helt speciel måde. Da vi forlod flådestation Korsør, sejlede vi under

En af de to salutkanoner om bord på Peter Willemoes bliver affyret – kanonerne skyder med 40mm.

Storebæltsbroen lige midtpå - en bro, som jeg sidste uge lige var kørt over i bil, og nu befandt jeg mig under den.

En helt fantastisk oplevelse ligesom mange af de andre ting, som mine tre dage om bord på fregatten HDMS Peter Willemoes bød på.

Storebæltsbroen set fra under siden.

soldaten NR. 3 • 2013 15

> Anmeldelser

Anmelde Hærens uniformer Anmeldelser: Her på redaktionen har vi kritisk, men retfærdigt gået nogle af forsvarets uniformsystemer igennem. Vi har haft dem på, bevæget os i dem, siddet stille i dem og gransket hver eneste lille syning. Læs her, hvad vi fandt frem til, og husk, at man godt må være uenig, hvis man er altså er den trodsige type.

KAMPUNIFORMEN Kampuniformen M/84 er den mest brugte i forsvaret. Uniformen er tung i forhold til det meste andet tøj. Stoffet er kraftigt og slidstærkt, og man kan derfor trygt vælte rundt mellem træer og spidse genstande. Bliver uniformen våd, sker der en kemisk reaktion, der gør, at den bliver endnu tungere og desuden kan være urimeligt lang tid om at tørre. Om vinteren er det vigtigt at være særdeles godt klædt på under jakken og bukserne, da de bestemt ikke er varme. Omvendt kan uniformen være ekstrem ukomfortabel en varm sommerdag, hvor man koger i uniformens utilregnelige stof. Udluftning og vindtæthed er ikke noget, uniformen kan prale af.

Behagelighed: 3/6 Udseende: 2/6 Snige-snige-faktor: 3/6 Funktionalitet: 2/6 Samlet: 2/6

REGNTØJET Det er afgørende for regntøjets funktionalitet, at man har den helt rigtige størrelse. Er regntøjet lidt for stort, vil bukserne falde ned og være umulige at bevæge sig i – og er regntøjet for småt, vil det tage en krig at få på. Samtidig er det vigtigt, at regntøjet er stort nok til, at man på kolde vintervagter kan have godt med tøj inden under, uden at det bliver ubehageligt. Det er en svær balancegang. Regntøjet svinger i kvalitet. Nogle oplever, at regntøjet ikke er vandtæt, mens andre har et nyt sæt, der fint gør arbejdet.

En af regntøjets største forcer er vindtætheden, der kan være helt afgørende i den danske blæst.

Behagelighed: 5/6 Udseende: 4/6 Snige-snige-faktor: 1/6 Funktionalitet: 5/6 Samlet: 4/6

16 soldaten NR. 3 • 2013

lser KEDELDRAGTEN

BALKAN

Der er en ret ærgerligt stemning over kedeldragten. Det hænger sammen med, at den primært anvendes i forbindelse med vedligeholdelse og andre uinteressante opgaver.

Samtidig er det en kamp at tage kedeldragten på. Det kan tage ekstremt lang tid, hvis man får vinklet foden forkert igennem buksebenet. Ligeledes er den et helvede at tage af. Men når først man har dragten på, er den ganske fornøjelig. Den er rar, hyggelig, og lommesystemet er sublimt!

Kedeldragten er ikke køn, men den er lidt af en genistreg.

Du har nok set dine sergenter i den topmoderne Balkan­ uniform, som teknisk set hedder uniform M/01. Andre vil måske kalde den ‘sommeruniform’, men uanset hvad man kalder den, er denne uniform både mere sommervenlig og mere moderne end de uniformer, man får udleveret i HBU’en med undtagelse af garderne i Livgarden, som er blandt de få heldige, der er blevet benådet denne uniform.

Uniformen er i forhold til mange af forsvarets andre uniformer IKKE lavet i bomuld og er derfor ikke våd i en uge efter en mislykket vandpassage.

Behagelighed: 6/6

Behaglighed: 6/6

Udseende: 2/6

Udseende: 4/6

Snige-snige-faktor: 5/6

Snige-snige-faktor: 5/6

Funktionalitet: 4/6

Funktionalitet: 6/6

Samlet: 5/6

Samlet: 5/6

M/69-UNIFORMEN

LIVGARDENS BLÅ GALLA

M/69 eller 69‘eren, som den bliver kaldt i daglig tale, er hærens pæne uniform. Det er denne uniform, som man ofte ser dem med de helt store stjerner på skuldrene spankulere rundt i, og til tider vil man da også se sine sergenter være iført denne grønne uniform med de karakteristiske guldknapper. Få værnepligtige får udleveret denne uniform, men det er der måske også en grund til. 69‘eren egner sig ikke til meget andet end og gå og stå i. De få, der har prøvet at svede i den, vil vide, hvilken forfærdelig oplevelse det er, og hvor meget man egentlig kan savne sin kampuniform.

Denne uniform er i modsætningen til Balkanuniformen ikke helt moderne. Tværtimod er denne uniform den ældste uniform, som stadig er i brug i det danske forsvar.

Uniformen stammer næsten helt tilbage fra Livgardens oprettelse i 1658. Denne uniform er lavet i bomuld og øger gerne sin vægt med nogle kilo i en gang regnvejr.

Den stammer fra en tid, hvor det at se prangende ud og være stolt af sit regiment var på sit højeste. Dette er en tradition, som stadig bliver vægtet højt i Livgarden.

Behaglighed: 2/6

Behaglighed: 3/6

Udseende: 5/6

Udseende: 6/6

Snige-snige-faktor: 2/6

Snige-snige-faktor: 1/6

Funktionalitet: 4/6

Funktionalitet: 2/6

Samlet: 3/6

Samlet: 3/6

soldaten NR. 3 • 2013 17

> Facts

>> Facts om forsvar Militær kat

Der er ansat én kat i det danske forsvar. Katten gør tjeneste i Karup, hvor dens arbejde består i at holde mus væk fra et rum med hundemad, der tilhører den militære hundeskole i Karup.

Livgardens sabler

i deres tid som De værnepligtige i Livgarden får seumsværdige gengarder udleveret vaskeægte mu el, er franske og stande. Deres sabler, for eksemp Den Kongelige Livstammer fra Napoleonskrigene. i 1854 fra tyskerne. garde tog dem som krigsbytte dem fra franskTyskerne havde tidligere hapset er de altså endt i mændene på samme vis, men nu veret, er en evigt København. Det sejeste, du får udle rusten spade.

Uniformsbukser

ved støvlekanten, Dine uniformsbukser poser fint nærmere over årsaog du har sikkert ikke tænkt praktiske årsager: gen. Men sagen er, at det er af e snørede bukser din har så Hvis der kommer gas, op under bukseæren for, at der ikke kommer gas benet.

Kampjakke og gas

pjakken? Det er Hvorfor har man en hætte på kam én der er tjeneikke blot for at markere, hvilken skyldes den tten Hæ ste, og hvilken én der er kamp. kaster du Der eb. procedure, der sker ved gasangr og spænt ede r hov hjelmen væk, tager hætten ove r beskytskæ og ren der den helt ind til ansigtet som telse.

18 soldaten NR. 3 • 2013

På geled i krig

r, kommer det af Når I står side om side på geledde bruges det med dag I . gammel skik i krigsførelse trol og som en kon for at stå helt ens som en form te verdenskrig førs til op del af disciplinen. Men helt e det i gamle emm forn blev det brugt i krig. Du kan og venter lder sku ved krigsfilm, når de står skulder moderne de før å alts på det rette øjeblik. Det var fjende, en ge læg ned kan våben, der på lang afstand krigsi d gele på stå at at det for alvor gav mening situationer.

nse Værnepligtige ved russisk græ sioner. mis rpe

i ska I Norge er værnepligtige indsat grænse til Rusrske dno nor den ved e Det er de opp patruljer for at forland. Her går de værnepligtige trollerer og overhindre angreb fra russerne. De kon . Norge har frygtet våger den 196 km lange grænse en verdenskrigs afsovjetisk besættelse siden and yndelse og har altså slutning og den kolde krigs beg n 1945. overvåget grænsen uafbrudt side

Maja Hirani

>> Honnør At hilse ved at løfte armen op til tindingen, som du kender det fra morgenvandringen ned mod CAF, var et gammelt tegn på, at man havde fredelige hensigter og derfor ikke ville trække våben. Det er i 16-1700-tallet, at meningen begyndte at skifte til, at man ved honnørgiven viste respekt for en overordnet.

I dag er det høflighed, der bruges på tværs af alle grader i forsvaret.

Datidens sløring Du ved nok, at den sløring, som du ufrivilligt smører i hovedet i tide og utide, består af en rigtig god portion svinefedt. Men der var engang – i den forrige version af forsvarets sløring – hvor cremen bestod af så meget svinefedt, at man kunne spise sløringen direkte fra tuben. På den måde kunne man uden problemer spise sig mæt i felten, hvis det begyndte at knibe med rationerne.

Skægtradition Som værnepligtig må du ikke have den mindste skægstub, med mindre du har fået helt særlig tilladelse. Man kan undre sig over, hvorfor det er sådan, og nogle skyder på, at det er, fordi mange tidligere udsendte og folk, der har været lang tid i forsvaret, har skæg og at man derfor kan skelne mellem militære rookies og de mere efne herrer. Faktum er, at det er en gammel militær tradition, at officerer anlægger skæg – overskæg eller fuldskæg. Den militære mode forandrer sig også sommetider, og omkring første verdenskrig var det primært overskæg, officererne anlagde. Tyske snigskytter udpegede engelske officerer på deres overskæg og skød dem ud fra det kendetegn. De vidste nemlig, at de menige ikke måtte have overskæg.

Cykelsoldater Der var engang, hvor Danmark havde cykeldelinger og cykelkompagnier. Det lyder mærkeligt, og det er det egentlig også. I stedet for heste, kampvogne, GD'er, motorcykler eller hvad man ellers kunne tænke sig blev brugt i felten, forskød disse soldater altså på cykel.

soldaten NR. 3 • 2013 19

> missioner

OPERATION UNIFIED PROTECTOR Operation Unified Protector var NATO’s luftstøtteoperation til de libyske oprørere i kampen mod Muammar Gaddafis regeringsstyrker. Danmark bidrog med seks F-16-fly, der havde base i Sigonella i Italien.

Fra foråret 2011 til sommeren samme år smed de danske jagerfly 683 præcisionsbomber mod regeringsstyrkerne.

Tid: Marts 2011 - Juni 2011 Involveret: Flyvevåbnet Allierede: NATO samt Jordan, Qatar, Sverige og Forenede Arabiske Emirater.

Tabstal: NATO: 1 dræbt, 3 tilfangetagne samt 1 drone, der blev skudt ned / Fjendtlige styrker: 1.509 Kampvogne og 29 dræbte.

OPERATION OCEAN SHIELD / OOS Ocean Shield er en maritim NATO-opgave med deltagelse af en masse ikke-NATO-lande, der betragtes som allierede af NATO, blandt andet Singapore, Kina, Korea og Pakistan.

OOS er en pirateribekæmpelsesopgave i Adenbugten mellem Yemen og Somalia. Formålet med indsatsen er at skabe sikre handelsveje for civile fragtskibe. Siden missionens start er pirateriet faldet med 90% i Adenbugten.

Tid: 2009 - ???

Involveret: Søværnet Allierede: NATO samt et utal andre lande.

Tabstal: NATO: 0 / Fjendtlige: ukendt.

20 soldaten NR. 3 • 2013

Simon Caspersen

INTERNATIONAL SECURITY ASSISTENCE FORCE / ISAF Missionen i Afghanistan har haft dansk engagement siden 2002 og er stadig aktuel med Hold 15, som roterede derned for nyligt.

Den danske mission i Afghanistan har til hensigt at skabe stabilitet i den uroplagede Helmandprovins samt bidrage til og støtte opbyggelse af både ANA og ANP, som er Afghanistan National Army og Afghanistan National Police, så afghanerne inden længe selv kan stå for sikkerheden, og de danske styrker kan blive trukket ud.

Tid: 2002 - ???? ( der arbejdes mod en samlet tilbagetrækning i 2014 ) Involveret: Hæren, flyvevåbnet Allierede: NATO, ANA og ANP Tabstal: 3.258 NATO-soldater / 23.000 fjendtlige( anslået )

Kilder: • Wikipedia • icasualties.org • opendemocracy.net • nytimes.com

soldaten NR. 3 • 2013 21

> Quiz:

SOLDATENS VERDENSQUIZ Det er tid til at kåre delingens, gruppens og stuens kvikkeste menige soldat. Denne quiz når vidt omkring. Den tager dig med på en rejse tilbage i tiden, ud i verden og tester dig på et exceptionelt højt plan. For at score toppoint skal du være umanerligt kvik og være utroligt nørdet omkring al militær gøren og laden i både ind- og udland.

Kun ét svar er rigtigt, og når først du har fået fat i det rette svar, vil du føle dig oplyst som aldrig før.

Spørgsmål 1: Hvem er Kim Jong-un?

Spørgsmål 4: Hvilket folk bestod Den Røde Hær af?

1. Søn af Kim Sung-il, kinesisk diktator og en god kammerat 2. Søn af Kim Jong-il, øverstkommanderende i den nordkoreanske hær og lidt tyk 3. Søn af Kim Jong-il, sydkoreansk diktator og lidt klog 4. Søn af Mao, ny nordkoreansk diktator og god i skolen

1. Grønlandske sælfangere under den grønlandske revolution i 1700-tallet 2. Kinesiske rødgardister under Mao-styret 3. Bolsjevikker under den russiske borgerkrig fra 1917-1922, siden sovjetiske soldater 4. Danske modstandsfolk under besættelsen

Spørgsmål 2: Den tidligere danske PET-agent Morten Storms fortid var præget af...?

1. Boksetræning, cigaretsmugling, rockerklub og ekstremistisk religionsdyrkelse 2. Kristendom, litteraturvidenskab på KU og sunde familiære forhold 3. Elevrådsformandskab, politisk engagement og vegetarisme 4. Børnehjem, venner, fest og senere organiseret socialt bedrageri

Spørgsmål 3: Hvad fik den danske søofficer Olfert Fischer opkaldt efter sig?

1. Olfert-bjerget på Sydfyn 2. Olfert Fischer-nationaldragten på Grønland 3. Korvetten Olfert Fischer 4. Lille kyststrækning, Fischerkysten, ved Ishøj

22 soldaten NR. 3 • 2013

Spørgsmål 5: Hvad var Adolf Hitler?

1.

2.

3.

4.

Vegetar Tour de France-entusiast Marathonløber Storryger

Spørgsmål 6: Hvad er Den Kongelige Livgardes soldater primære opgave, når de er udsendt?

1. Sikkerhed, kommunikation og transport i forbindelse med royalt besøg 2. De er simpelthen en normal del af kampinfanteriet 3. Holder vagt fra røde udkigsposter med gyldne monogrammer 4. De beskæftiger sig kun med militært-civilt samarbejde

Maja Hirani

Spørgsmål 7: I et tidligere SOLDATEN-magasin kunne man læse om kendissen Michael Monetz. Hvilken forbindelse har han til forsvaret?

1. Tæt venskab med forsvarschefen, general Peter Bartram 2. Rekrut hos Livgarden, sergent ved militærpolitiet 3. Rekrut hos Telegrafregimentet, oversergent ved samme regiment 4. Kendt krigsmodstander

Spørgsmål 8: Fremmedlegionen i Frankrig havde ry for at tiltrække en særlig mennesketype i tidligere tid – hvilken?

Kemikere og fysikere Royale fra hele verden Folk fra Hjemmeværnet Lejemordere og hårde kriminelle

Rigtige svar: 1:2, 2:1, 3:3, 4:3: 5:1, 6:2, 7:2, 8:4

1.

2.

3.

4.

soldaten NR. 3 • 2013 23

Du ved, du er menig, når....

Du får udleveret en papkasse og straks folder hænderne, vender blikket mod himlen og messer: ”Jordbærdgrød, jordbærgrød, jordbærgrød..”

Du ved, at det i virkeligheden er meningen, at reoler / hylder skal være tomme.

Ingen kulde er kraftig nok til, at man må iføre sig hue, gorba! Ja, du får måske at vide, at den skal pakkes i rygsækken, men det er bare en del af logikken.

Ordren ”Pis, ryg, skid, bræk jer” i dine øjne er en fantastisk ordre.

24 soldaten Nr. 3 • 2013

Du kan anlægge gasmaske på 15 sekunder og ryge på halvandet minut.

Du ser en plet på dine sko og tænker, at de er direkte sjofle.

Du på vej ned ad Strøget råber ”FREMADRETNINGER, SIDERETNINGER”, og hvis nogen svarer, råber du: ”KAN DU TALE, NÅR DU GÅR INDTRÅDT?!?”

Maja Hirani

Du udtaler de fleste ord helt forkert, som ”forSVAR”. Du har erfaret, at rigsdansk bare ikke er godt nok til forsvaret, der i stedet trives med en særlig dialekt, der ikke spores nogen steder hen.

Du ved, at det sundeste og naturligste sted at gemme skrald, når der er ryddet op, er klædeskabet.

Du i et i forvejen meget sårbart øjeblik er blevet bildt ind, at ”undskyld betyder, at man er uden skyld. Det hedder be­ klager.”

Du får udleveret en papkasse og går i gang med iværksætte et omfattende handelsmarked.

Du udser dig mindre begavede handelspartnere og produkter, du vil ofre. Vigtigst af alt er dine øjne og ører konstant opmærksomme på sætninger som ”jeg kan ikke så godt lide den her” eller ”er der nogle, der vil bytte til nødder?”.

Du efter en måned i grønt tøj bruger længere tid på at gætte sergenternes aldre, end du bruger på at sove.

soldaten Nr. 3 • 2013 25

HRU- og sergentskoleoptagelse

trin for trin Du påbegyndte værnepligten for cirka to måneder siden og fandt hurtigt ud af, at du ikke var helt i kulkælderen over det søde liv på en kaserne. Du gik mere elegant indtrådt end dine kammerater den første uge, du vender altid geværet rigtigt, du har altid fået rygsækken på tyve sekunder før din deling, og nu har du for længst besluttet dig: Du vil fortsætte i forsvaret!

Lyder det bekendt?

Der er mange ruter at tage inden for forsvarets grænser, men de mest oplagte er nu engang Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og sergentuddannelsen. Vejen til optagelse kan virke kringlet. Der er naturligvis mange spørgsmål at stille, og hvis du har svært ved at vride et konkret svar ud af dine foresatte, så kommer SOLDATEN dig her til undsætning.

Sergentuddannelse og MP-sergentuddannelse Ansøgningen

Sergentelevpladser

Optagelsesprøve

Ansøgningsfristen fastsættes lokalt hos de enkelte enheder, men fælles er, at Forsvarets Personeltjeneste senest skal have ansøgningerne - fra nuværende værnepligtige - den 3. april.

Der er lige nøjagtig 100 pladser på Hærens Sergentskole.

Optagelsesproceduren er lidt anderledes end ved HRU’en.

For at komme på sergentskole skal man igennem en optagelsesprøve. Optagelsesprøven er af op til to dages varighed. For MP-uddannelsen gennemføres de i perioden 8. - 11. april, og for den almindelig sergentuddannelse gennemføres prøverne i perioden 11. - 19. april.

Ansøgningen

HRU-pladserne

Afslag

Du har givet dig 100 % i løbeprøverne og er ved godt mod. Du sender en ansøgning, der indeholder de nødvendige oplysninger.

Du indsamler dokumenter som fx navneattest og domsudskrift.

Bemærk, at forsvaret ikke har en fælles ansøgningsfrist. Ansøgningsfristen kan variere og fastsættes lokalt af de enkelte enheder.

Nu bliver det spændende! Der er altid regimenter, hvor det er mere attraktivt at være HRU’er med hensyn til udsendelse og funktion. På grund af prioriteringen fra alle ansøgninger kan det kræve en god portion tryllekunster at få det til at gå op.

Faktum er, at der er 500 pladser i alt, og de er fordelt således: JDR har 123, GHR-Bornholm har 63, LG har 30, IGR har 84, DAR har 72, TRR har 57, TGR har 60 og DANILOG har 11.

Den 5. april 2013 vil du modtage et brev på din private postadresse, hvis du ikke kom ind. Det kan være afslag efter psykologsamtale eller direkte afslag ud fra forhåndskarakter.

Vær dog opmærksom på, at der senere godt kan komme afslag, hvis der er ikke er plads ved den enhed, som man ønsker at gøre tjeneste ved.

HRU

26 soldaten NR. 3 • 2013

Maja Hirani

Sergentelev

Afslag eller optagelse

Uddannelsen begynder

Der er rift om pladserne, men i modsætning til de forventningsfulde HRU-ansøgere skal du som ansøger til sergentskolen ikke vente så lang tid på svar. Du får svar på, om du er blevet optaget eller ej senest den 22. april.

Både MP-uddannelsen og den almindelige sergentuddannelse starter den 29. april, og her forlader du din deling og flytter til henholdsvis Sønderborg eller Aalborg.

Konstabel

”Du er egnet”

Optaget!

HRU begynder

Såfremt du er fundet egnet, vil du den 5. april 2013 modtage en sms med denne dødlækre besked.

Herfra vil din sag gå videre, og de høje herrer går nu i gang med at fordele pladserne mellem de egnede ansøgere.

Ved modtagelsen af sms’en den 5. april kan man godt indstille sig på at vente utålmodigt på en endelig afgørelse. Det kan gå helt indtil den 22. april, før man får svar på, om man er kommet ind.

Lad os antage, at du den 22. april får besked på, at du er kommet ind på HRU’en. Tillykke! Herefter går præcis en uge, og så starter du din nye uddannelse.

HRU starter den 1. maj. Den første måned er man stadig værnepligtig, men du forlader din deling og drager af sted til det nye tjenestested, hvis du er kommet ind på sådan et af slagsen. I perioden fra den 3. til den 7. juni vil du få udleveret din kontrakt, og så kan du endelig kalde dig konstabelelev.

soldaten NR. 3 • 2013 27

t y n t r Ko

Soldaternyt

selskab Dansk slag i figenti 2006 sammen med briterne

ba Da danskerne til la, endte det i et anske by Musa Qa gh af n t de eb gr an yrker har deltage g, som danske st sla e st ør st t de af n i Afghanistan. i under missione det engelske muet anerkendt af ev bl nu er tte De som har en liste Army Museum, l na tio Na um se storien. På listen e britiske slag i hi st ør st 20 de er ov le dage, nemlig de dagen over al fin de bå an m n ka også slaget om Waterloo og nu om t ge sla g, da DMusa Qala.

ghanistan Ny mission i Afud n af 2014, løber i slutninge

t Når ISAF’s manda sig ud af landet, styrker trækker le na io at rn te in og gynder en ny lt, at NATO påbe ie fic of nu t de er mission. ission i en ny træningsm om sig er ej dr t De missionen blev nonceringen af An . an ist an gh Af ussen.

Anders Fogh Rasm offentliggjort af en træningsom e ig en var blevet TO NA i e en nd La rede tilbage ved istan i 2014 alle an gh Af i n io iss m i Chicago.

Garpmøde sidste år ingsbataljon fra to ar et kl op tte le 1. fra I 31 dage holdt daglige angreb tet stand mod en im eg rr sa hu de raketter. både mortere og

28 soldaten NR. 3 • 2013

QUIZ

Læs om

ten på artikel om Fregat Den spændende .

EN . af SOLDAT side 10 i dette nr

SOLDATENS VERDENS side 22-23 Test din viden

kaffe Forsvarets BKI- er skaber problemautomaterne rundt omkring på

???

fra isen.

Tre mand reddmetfra land i Grønland, da

ar Der blev slået al vn til den var kommet i ha ke ik n tre mænd ektions skib Trito . Søværnets insp tid . le ng ta af ga ffe i k ka t gi er ret ningen Du har nok se gode for, at du eret, og eftersøg er m e ar al rn m ce ev sa bl an i r ch de et ganikopter, din kaserne, og af mærket BKI Tritons Lynx-hel er ev n t bl ffe t nd ka fa De en åd M ib .

Statssk polit vild med dem hager ikke alle. ed en grønland be m t e de jd og be og n, ar – ise e i rk st er ske billigt mæ tedte, som sad fa rejser sommetid frem til de nøds orning-Schmidt Th lle e. ke He nk ik er n sy ist at hu l in d vi m ist ve og her hvis båd var delv s Challenger-fly, likopteren med flyvevåbnet ddet om bord i he re e tr le al . fe ev af bl I-k De BK ts e re og det ighedern godt. drikke forsva Nescafé i stedet, t efter omstænd de om r dt ha be og r ha en i Statsminister rundt omkring e vakt forargelse re væ n ka har tilsyneladend ke det ik nogle mener, at forsvaret, hvor sværlighed. be n de al gøre sig e rigtigt, at man sk ndene. På den en ie, der har delt va et re gø ke ik Det er en histor r nok erikanske forsva side ville det am s præsident fore nd la s re af, at de en e rk vi da stort nummer ud kan gs kaffe, og det trak en særlig sla gsleder fra flyve lin de af en en som et ”D l: ai m smule småligt, m en vet i skulle have skre e, våbnet ifølge BT ppe på den måd ho al sk tigt, at vi er t De .” en kan ikke være rig er inist flyve med statsm blot fordi vi skal gssag. vist en vurderin

soldaten NR. 3 • 2013 29

> Historisk mission:

Historisk mission: Slaget om Eben-Emael Svæveflyets skrøbelige ydre rystede og larmede, som var det ved at falde fra hinanden, men sergent Niedermeier og hans mænd fra de tyske faldskærmstropper tog ikke notits af dette. De var alle fuldt fokuserede på den kommende mission. Eben-Emael skulle uskadeliggøres, hvis invasionen af Frankrig skulle blive en succes.

Eben-Emael var den største belgiske fæstning i anden verdenskrig og var placeret, så den kunne forhindre NaziTyskland i at komme ind i Belgien og videre til Paris.

Klokken var 04:15 fredag d.10 maj 1940, og inden for få sekunder ville de 1.000 belgiske soldater få en brat opvågning af de ni tyske elitegrupper, der ingen længe ville storme ud af hver sin svæveflyver og uskadeliggøre de mange kanonstillinger inden for fortets vægge. Oprindeligt var planen, at 11 svæveflyvere skulle lande i Eben-Emael, men to måtte vende om på grund af problemer. Et af de svævefly, som måtte vende om, havde chefen for angrebet, premierløjtnant Rudolf Witzig, om bord. Det var der dog intet at gøre ved, og missionen måtte fortsætte.

Piloten vendte sig om og råbte til Sergent Niedermeier.

Han kunne ikke høre, hvad piloten sagde, men de havde trænet denne del til hudløshed, og han vidste udmærket godt, hvad piloten havde sagt: “Hold fast, så det nu!”. Med et bankede flyet ned i den belgiske muld, og ud stormede

Niedermeiers gruppe bestående af otte mand. Med en sprængladning i hånden og sit gevær i den anden spurtede de igennem den sporadiske belgiske maskingeværsild og hen til den store kanon, som ville være en kæmpe fare for tyske kampvogne. På med sprængladning og væk. En øredøvende eksplosion flåede den armerede beton op, som var det smør, der havde stået i solen lidt for længe. Sergent Niedermeier var den første henne ved sprængningen, og han skrev senere i sin dagbog: “Ladningen havde sprængt et tilstrækkeligt stort hul til, at vi nemt kunne kravle igennem.

Inde i bunkeren lå døde, lemlæstede og paralyserede belgiske soldater spredt, og ved siden af dem lå den engang mægtige kanon, nu krøllet sammen som en æske tændstikker” .

Eben-Emael blev taget på under 10 minutter, en skræmmende magtdemonstration fra det tredje rige. Da klokken gik hen og blev 5 om morgenen, kunne sejrherrerne sende et telegram til Hitler og fortælle, at Eben-Emael var i tyske hænder, og ‘dørene’ til resten af Europa nu var åbne for den tyske hær. Ud af de 85 tyske elitesoldater faldt seks, og 19 blev såret. Udover de omkring 1.000 belgiske fanger, som blev taget, døde 40 belgiske soldater i angrebet.

Da styrken vendte hjem til Tyskland, blev alle officererne i angrebet hædret med jernkorset.

Kilder: • Bladet HISTORIE • Wikipedia • Militaryhistoryonline.com

30 soldaten NR. 3 • 2013

Simon Caspersen

Journalist på SOLDATEN fra juni?

Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen i stedet? Har du lyst til at opleve en anden side af forsvaret? Så har vi jobbet til dig!

SOLDATEN søger to nye journalister blandt jer værnepligtige, der skal aftrædes til civil igen. Vi tilbyder, at du kan blive i forsvaret i syv måneder mere i en stilling, hvor du kan prøve kræfter med en kort journalistisk karriere. At være journalist på dette blad er et sjovt, varieret job, der kræver, at du kan tænke selvstændig og engagerer dig i dit arbejde.

SOLDATEN kan tilbyde: en ny indgangsvinkel til forsvaret, der er unik i forhold til andre steder i systemet samme ansættelsesforhold som i værnepligten et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København arbejde som normalt foregår i civil beklædning eget kontor Balkan-uniform, flere støvler og endnu flere T-shirts

Vi

forventer, at du… har gode skrivekundskaber forstår at opsnuse ”den gode historie” har en åben personlighed og gåpåmod er ansvarsfuld, også uden opsyn sender en ansøgning!

Lyder det fristende? Så smid en ansøgning af sted til os, hvor du fortæller lidt om dig selv og om, hvad du har lavet ud over værnepligten. Vi ser meget gerne, at du medsender en side, hvor du beskriver en dag i felten, en adventuredag, eller hvad du nu finder interessant – skriv frit fra leveren. Du må meget gerne supplere med et billede af dig selv samt nogle andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send en mail med din ansøgning til soldatenmail@gmail.com ASAP. For spørgsmål: ring på telefonnummer: 32 66 55 54 / 32 66 55 58 – vi svarer på alle henvendelser!

soldaten NR. 3 • 2013 31