SOLDATEN | 2. Udgave | 2013

> Forsvarskommandoen

marts nr. 2 • 2013

S·I·D·E 16

Karriereforløb: En obersts vej til toppen af forsvaret

W A R N I N G Civile arbejdsgivere om værnepligten På Tøjhusmuseet … og meget mere

Tema:

Det bedste fra de tre værn 1 soldaten Nr. 2 • 2013

RESCUE

Kolofon

> Leder

Leder

Udgiver: Forsvarets Kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 3266 5558 Ansvarshavende redaktør: Vickie Lind Redaktion: Simon Caspersen Maja Hirani Korrektur: Klavs Vedel Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Oplag: 5.500 Copyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Din første måned i forsvaret er nu overstået, og du kan så småt begynde at trække vejret igen. Du er blevet råbt ad, vækket på brutal vis, fået at vide, at du skulle sætte farten betydeligt op. Du er kort sagt blevet smidt fra den ene dybe afkrog af ubehag til den anden. Men vi er alligevel overbeviste om, at du har lært på vejen. Du har sandsynligvis tilpasset dig både jargonen og tempoet. Du har prøvet at falde i søvn i en dybfrossen skov, du har lært den første portion af forkortelser at kende, og du er begyndt at gætte sergenternes alder og fornavne.

Det går fremad, i takt med at dagene bliver lysere.

Her på redaktionen har vi også haft travlt. Vi har besøgt jer alle sammen i jeres anden uge, hvor vi i beskedne to minutter stod for underholdningen. Ja, der er selvfølgelig gode chancer for, at vores venner fra Værnepligtsrådet fik jer dysset i søvn med deres gennemarbejdede powerpoint-fremlæggelse, inden vi trådte ind på scenen, men vi håber alligevel, at I fik fat i det væsentligste: SOLDATEN er det sjoveste blad for den værnepligtige læser, og vi følger jer igennem hele forløbet. Hvis I ønsker at overtage vores luksuriøse kontorer efter os, skal I sende os en ansøgning. Hvordan det foregår, kan du læse mere om på bladets sidste side.

Basserne

2 soldaten Nr. 2 • 2013

Vi håber, at I nød vores forrige blad. Det var undertegnedes første udgivelse, og det var næsten en lige så stor fornøjelse at fabrikere som det, du sidder med i hånden lige nu. Vi har bl.a. besøgt Helikopter Wing i Karup, kørt kampvogn, sludret med en oberst, kigget på medaljer og hevet fat i civile arbejdsgivere – og der er vanen tro sørget for rigeligt med spas og sjov.

Redaktionen.

Maja og Simon

Sandhedens time: Civile arbejdsgivere om værnepligten

6-8

4 Sergentcitater 6 Civile arbejdsgivere om værnepligten

9 SoldatNyt 10-15 O plev de tre værn

10 Eksklusivt:

De tre værn

16 Karriereforløb:

Oberst Harkjær

20 Tøjhusmuseet: Ny udstilling 22 Værnepligtsrådet taler ud 16-19 I nterview: Oberst Harkjærs utrolige karriere

24 Du ved, du er menig, når...

26 Uddannelse 27 Historisk mission 28 Fede facts om førstehjælp 30 Pynt uniformen med medaljer

31 Jobannonce

22-23 V ærnepligtsrådet om din fremtid

soldaten Nr. 2 • 2013 3

> Sergentcitater

opperne, hvor“Hvis det for hårdt at være i kamptr e spejder? Og for melder du dig så ikke til at vær hårdt, så er hvis det så også viser sig at være for der jo altid søværnet”

t, at du har “Hvis det er rigtig g, så forklar barberet dig i da sigt ligner et mig, hvorfor dit an er fast til en pindsvin, som sidd elefants røv”

få luk“Du må hellere den der ket din lomme, in r e er nogen, der brug den som toilet”

, som jeg “Mit bedste råd til jer gokker er: gør rgenten siger, siger, for jeg gør præcis, hvad overse tager fejl” og han har altid ret, også når han

vende “Man skal sgu aldrig så ryggen til et moment, fucker de dig op”

4 soldaten Nr. 2• 2013

å jeg lige snakke Rekrut: “Hr. sergent, m med dig?” med mig, hvis du vil SG: “Nej, du må TALE på Valby Bakke snakke, kan du pisse ud er” med Peter Homo Somm

Simon Caspersen

dag, 2.deling. I minder “Hold kæft, I er sløve i gammel og uduelig”. om sergent Xxx’s bil – dette og blander sig: Sergent Xxx overhører n ikke altid er samar“Det kan godt være, de indste er jeg mand nok bejdsvillig, men i det m gang” til selv at skubbe den i

e må gå uden baret “Det er ikke, fordi I ikk at det IKKE kan lade udenfor. Problemet er, ose og dør lige på sig gøre. I får tuberkul stedet, hvis I prøver”

in gruppe En sergent gav s ade på en en smule chokol følgende feltøvelse med udtalelse: . Far passer “Ja, der kan I se gokker” godt på sine små gratis “Der er to ting, der er og som soldat: ammunition ler” ekstra rengøringsartik

å og kysse “Du kan sgu da ikke st uget dens hesten. Du har lige m står du egen afføring ud, og nu sygt!” og kysser den, det er

tid til “Nej, vi har IKKE at bage kage nu”

soldaten Nr. 2 • 2013 5

Sandhedens time: Civile arbejdsgivere om værnepligten Du har formentlig fået spørgsmålet om, hvorfor du har valgt at være værnepligtig, og måske er du også en af de mange, der (i mangel af bedre forklaring) har svaret, at det under alle omstændigheder ser godt ud på cv’et.

Det er nemlig en udbredt teori, at en fortid som værnepligtig booster cv’et voldsomt – og i en sådan grad, at øvrigt fritidsarbejde nærmest er overflødigt at nævne i en jobansøgning. Der er også en stor portion værnepligtige,

der begrunder deres valg af værnepligten med, at de kan bruge det som et ”springbræt til politiet”. Men hvordan forholder tingene sig egentlig? Er værnepligten overhovedet bedre end fire måneders lagerarbejde på den lokale tank – er der noget om snakken?

Det har SOLDATEN sat sig for at undersøge. Vi har kontaktet en række forskellige civile arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner for at få deres ærlige mening om værnepligtsargu-

POLITIET – Claus Oxfeldt fra Politiforbundet Claus Oxfeldt fra Politiforbundet gør det klart, at politiet lægger vægt på det, at det bestemt ikke er negativt, og at det helt reelt kan have sine fordele hos politiet, hvis man har været værnepligtig: ”Soldaterpapirer bliver kigget igennem, men det er ikke altafgørende. Det er allerbedst, hvis det er koblet sammen med erfaringer fra erhvervslivet. Men det har afgjort en betydning. Vi oplever meget tit, at folk bruger det som argument, og der er også fordele ved militær baggrund i politiet – for eksempel i forbindelse med våbenbetjening, kommando i skarpe situationer og det, at man er vant til uniformering. Har man været militærnægter, er det omvendt noget, vi vil bore i, for hvordan kan det nu hænge sammen med en ansøgning til politiet? Vi siger dog normalt, at der søges et bredt udsnit af den danske befolkning, men det at have gode soldaterpapirer kan være meget positivt,” siger Claus Oxfeldt.

6 soldaten NR. 2 • 2013

mentet i en ansøgning. Læs med nedenfor, og bliv klogere på, hvordan og hvornår du kan argumentere for, at værnepligten har gjort dig rustet til jobbet.

Hvilken betydning har det, at en ansøger til jeres virksomhed har en værnepligtig baggrund?

Maja Hirani

SILVAN – HR-chef Morten Elbro HR-chef Morten Elbro for byggemarkedet Silvan fortæller, at det kommer an på, hvornår værnepligten er gennemført. Hvis det er 20 til 30 år siden, giver det ikke så meget værdi, men er det inden for de sidste 5-10 år, er det en fordel. Han uddyber, hvorfor en aftjent værnepligt kan være gavnlig for en ansøger til virksomheden: ”Den enkelte har prøvet at være en del af et team, indordne sig under nogle regler og retningslinjer, lært at tage hensyn til andre mennesker ud fra styrker og svagheder, lært nogle færdigheder omkring disciplin såsom at møde til tiden, være parat og klar, når det kræves et cetera. Alle skriver det på deres cv i dag under ‘uddannelse’, og derved kan man se, hvilke form for soldat de har været, eventuelt befalingsmand. Vi ser ingen negative ting i, at man har aftjent sin værnepligt.”

KØBENHAVNS UNIVERSITET – studiechef Claus Nielsen Studiechef Claus Nielsen fra KU fortæller, at en baggrund som værnepligtig ved en kvote 2-ansøgning vægtes på linje med øvrigt erhvervsarbejde. Claus Nielsen pointerer dog, at det ved alt erhvervsarbejde og værnepligtstjeneste er væsentligt, at den enkelte ansøger har fået kompetencer med sig og kan argumentere for det.

Det er de specifikke kompetencer, som arbejdet har givet, der kan gøre udslaget i en motiveret ansøgning. KU oplever, at værnepligtige, der har båret talsmandsfunktionen, bruger det som argument i en motiveret ansøgning. Det kan i en konkret vurdering være noget, KU ser positivt på – at en ansøger har arbejdet målrettet og fået gode erfaringer. Claus Nielsen understreger, at hvad der er vigtigt naturligvis vurderes forskelligt, alt efter hvilken uddannelse man søger ind på. Det betyder, at du som tidligere værnepligtig skal tænke over, præcis hvad du egentlig tager med fra din militære tid – hvilke kompetencer du får, og hvordan netop disse kompetencer gør dig til en uovertruffen universitetsstuderende.

KØBENHAVNS LUFTHAVN KASTRUP – HR-afdelingen Lufthavnens HR-afdeling tillægger ikke værnepligten nogen speciel betydning. Her bliver den vurderet på lige fod med alle andre livserfaringer, som folk kan have gjort sig.

Der bliver dog pointeret, at det er noget andet, hvis man har gået officersvejen og har fået en lederuddannelse. Det fortæller pressechef Søren Hedegaard Nielsen.

soldaten NR. 2 • 2013 7

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL – CBS’ kommunikationsafdeling CBS ser positivt på ansøgere, der har aftjent deres værnepligt. Hvis en ansøger søger en bacheloruddannelse gennem kvote 1 inden for to år efter afsluttet adgangsgivende eksamen, kan vedkommende opnå en kvikbonus og dermed forbedre sit eksamensgennemsnit. For ansøgere, der har aftjent deres værnepligt, gælder, at de kan få kvikbonus, hvis de søger tre år efter endt adgangsgivende eksamen, hvis det ene år vel at mærke har været i militæret.

Hvis en ansøger søger gennem kvote 2, står vedkommende bedre i udvælgelsen, hvis man efter endt adgangsgivende eksamen har haft erhvervsarbejde, været i udlandet, på højskole eller lignende. I den sammenhæng ses en værnepligtig periode som noget positivt og relevant.

DANSK SUPERMARKED – kommunikationsmedarbejder Victor Petri Hos detailkoncernen Dansk Supermarked kan det sagtens have en betydning, når en ansøger har værnepligtig baggrund. Når Dansk Supermarked rekrutterer nye medarbejdere, kigger de både på faglige og personlige kompetencer. Ved førstnævnte har værnepligten ikke nogen relevans, men ved ansøgerens personlige egenskaber kan en værnepligtig baggrund medvirke til, at ansøgeren kan besidde kvaliteter som overskud i pressede situationer, evnen til at fungere i et team samt leveringsdygtighed.

Kommunikationsmedarbejder Victor Petri understreger dog samtidig, at der også kan være bagsider ved en værnepligtig baggrund: Ansøgeren skal nemlig gøre det klart, at han/hun er i stand til tænke selvstændigt, turde tænke ud af boksen og stadig være innovativ på trods af den tidligere status som menig. HR-konsulent fra Netto (en del af koncernen), René Martens, udtrykker også bekymring: ”Det kan være en udfordring, når en befalingsmand fra det militære system skal bære lederrollen i det civile system. Problemet kan netop være den autoritære ledelsesmodel. Den skal ikke forsvinde helt, men den må gerne gemmes lidt væk.” Kære værnepligtige, husk på dette, når du er helt presset over den ondeste af dine sergenter: Det er ganske anderledes på den anden side af hegnet, så fremtiden er stadig lys!

Dampskibsselskabet NORDEN A/S – HR-direktør Vibeke Schneidermann Norden A/S er højt placeret på listen over virksomheder, der bare elsker værnepligtige. Det gør de faktisk så meget, så de laver snedige annoncer og kampagner til dig på Facebook, hvis du har anført Den Kongelige Livgarde under ‘arbejde’. Som tidligere garder er du allerede godt på vej til en karriere hos selskabet. ”Vi mener, at værnepligten kan være med til at modne unge mennesker, give dem disciplin og gøre dem selvstændige. Samtidig siger aftjent værnepligt også noget om personen – at man har foretaget et aktivt valg, taget stilling og gennemført noget frem for at vælge den lette løsning,” siger HR-direktør Vibeke Schneidermann.

8 soldaten NR. 2 • 2013

> SOLDATER NYT

SoldatNyt ny, moderne medalje

Teknologien dominerer flere og flere aspekter af det moderne samfund, og det betyder blandt andet, at et stigende antal soldater aktivt deltager i krig på en utraditionel måde: Bag skærme, tusinde af kilometer fra krigszonerne. USA har derfor indført en ny medalje, der kan tildeles de soldater, som sgennemfører fx droneangreb og cyberkrig førelse.

Medaljen medvirker til og symboliserer en modernisering af det amerikanske militær. Før i tiden har soldater kun modtaget medaljer, hvis de har været udsendt og på den måde været fysisk i fare, men sådan vil det fremover ikke være.

såret 7.448 mennesker det seneste år, og det betyder, at der i snit springer 18 bomber på ugentlig basis.

Danmark øger støtte til Libyen

Libyen kæmper for oprejsning og udvik ling efter Gaddafis død i oktober 2011. Af den grund øger Danmark nu støtten til det nordafrikanske land. Det blev udmeldt, efg ter udenrigsminister Villy Søvndal delto i et møde med blandt andre Libyens og

Frankrigs udenrigsministre. »Danmark vil bidrage med to ting. Det ene er, at vi vil prøve at få styr på de libyske våbendepoter, herunder landminer, hvor Danmark har en stærk kapacitet. Og det andet er at deltage med større kapacitet for at Libyens kystbevogtning. Alt sammen for iøge sikkerheden i landet,« siger udenrigsm . reau dsbu nisteren til Berlingske Nyhe

Stigende uroligheder i Irak

Flere eksperter mener, at Irak er i overhængende fare for, at en ny borgerkrig skal bryde ud. Hovedstaden Bagdad er præget er vold, uroligheder, frygt og bombeangreb. i Der er stadig lang vej til situationen lighe volde på 2005-2006, når man kigger te dræb den og dødsraterne, men antallet af civile i 2012 er det højeste siden 2009. En t rapport fra organisationen Iraq Body Coun på livet ede afslører, at 4.505 civile mist

grund af vold sidste år.

Det, der rammer befolkningen hårdest, er bomber i form af selvmordsbomber og bilbomber. 946 bomber har dræbt 2.778 og

600 kilo-bombe er afværget i Mali Det var det franske militær, der den 13. februar formentlig reddede den maliske befolkning for en voldsom eksplosion. Bom Den Gao. byen af ben blev fundet i centrum nvar konstrueret af fire metalrør forbu det med ledninger og indeholdt 600 kilo sprængstof. et Det forlyder, at der samtidig med fund flere et fund af den store bombe også blev mindre bomber i samme område. Ydermere uddyber en korrespondent fra nyhedsbu tæt et fund blev e reauet AFP, at bombern r ved et hotel, hvor udenlandske journaliste bor.

soldaten NR. 2 • 2013 9

> 1 forsvar, 3 værn

1 forsvar, 3 værn Fregatten – HDMS Peter Willemoes Da jeg kom ind på flådestation Korsør og henvendte mig i vagten og spurgte, om de vidste, hvor “Peter Willemoes” lå fortøjet, blev der smilt en smule fra vagtens side. Han svarede, at jeg kunne gå ud af døren her og så tage et kig lige ud. Som sagt, så gjort. Ude bag nogle kontorbygninger og lagerhaller kunne jeg se noget væsentligt højere gråt og sort stål, som stak op. Pludselig gik det op for mig, at hvad jeg ved min ankomst havde troet var en skorsten i industristørrelse, såmænd bare var skorstenen på det skib, som skulle være min arbejdsplads de næste tre dage.

Med en smule ærefrygt og en god portion spænding begav jeg mig mod Alcatel-kajen, hvor søværnets nyeste store erhvervelse lå. Da jeg kom rundt om hjørnet ved den sidste bygning, knejsede fregatten Peter Willemoes foran mig. Størrelsen og dens mastodontiske fremtoning er det første, der rammer en. Man bliver voldsomt imponeret over, at denne maskine kan flyde og også udkæmpe en krig,.

Man kunne godt tro at man nemt bliver forvirret, når man er om bord på sådan en fregat, men faktisk er det ikke en umulig opgave at finde rundt.

Forklaringen skal findes i, at dette skib er bygget til at arbejde i krig og andre ekstreme situationer. Derfor er alt gennemtænkt helt ned til de

10 soldaten NR. 2 • 2013

mindste detaljer, hvilket medfører, at plantegningen er symmetrisk opbygget. Det vil sig, at i de fleste tilfælde vil den gang, man bevæger sig igennem i den ene side af skibet, kunne findes tilsvarende i den anden side af skibet.

I stævnen har Peter Willemoes monteret to styks 76-mm Super Rapidokanoner, som kan affyre 120 skud i minuttet. Udover at kanonerne gør dette til et fremragende maritimt våben mod andre både så som piraterfartøjer, kan kanonen også fungere som luftværnsvåben og ”missilskjold”.

På både styrbord og bagbord side er der en RIB-speedbåd – hurtiggående speedbåde, der kan bruges til alskens opgaver. De kan fragte gæster til og fra land/andre skibe, de kan bruges til at hjælpe nødstedte, og de kan også anvendes til offensive operationer.

Eksempelvis bruges RIB’erne af de danske frøer, når de er med søværnets fregatter i Adenbugten for at jage pirater.

At sejle Når man for første gang skal ud at sejle med noget af denne størrelse, har man kun en ringe ide om, hvordan det kommer til at foregå.

Det, der slog mig først, var den ro, der er over både besætning og skib.

Den ro, som man fornemmer hos alle lige fra chefen til mekanikerne, er en meget professionel ro – en ro, som må bunde i en tillid til kollegernes og egne evner. Dette er meget beundringsværdigt; folk løser deres opgaver meget overlegent og rutineret, hvilket giver denne behagelige stemning.

Den anden ro, man oplever, er den sagte brummen fra de fire kæmpe motorer, som skibet får sin fremdrift af. Det er en lyd, som giver svage, men dog mærkbare vibrationer i skroget – vibrationer, der bidrager til den atmosfære, der er om bord på et skib af denne størrelse.

Modsat i de to RIB-både bliver man kastet knap så meget rundt om bord på Peter Willemoes. Skibets deplacement på 6.600 ton plus mange hundrede ton i ekstra materiale lader skibet skære sig igennem havet mere eller mindre uforstyrret – en virkelig mastodont.

P.S Der vil komme mere om SOLDATENs tre dage til søs i næste måneds blad – hæng på!

Simon Caspersen

soldaten NR. 2 • 2013 11

> 1 forsvar, 3 værn

1 forsvar, 3 værn 2. Kampvognseskadron – Virtute Vincitur / Modet Sejrer Det første, der møder en, når man træder ind på dragonkasernen i Holstebro, er en kampvogn, lemfældigt smidt på græsset. Den ser noget ældre ud end den, som vi her på redaktionen havde læst os til skulle være den aktuelle i forsvaret, men det viser sig, at det ikke er tilfældigt, at den står der på græsplænen. For når man begiver sig længere ind i dragonterritoriet, støder man på flere kampvogne af ældre dato, og her slår det en, at man er på besøg hos den eneste aktive panserbataljon i forsvaret, og at disse stålmonstre vidner om en lang og stolt historie, som bliver skrevet på ny hele tiden.

Senest i Afghanistan, hvor 1. Panserbataljons Leopard 2A5-kampvogne har været til stede siden ISAF Hold 4.

“Det er et show of force over for Taleban. De ved udmærket godt, hvad den (kampvognen, red.) er i stand til,” fortæller oversergent Mads Rodholm, der var udsendt som kommandør på Hold 11. Som kommandør er det oversergent Rodholm, der har det endelige ansvar for de beslutninger, der bliver taget blandt den fire mand

12 soldaten NR. 2 • 2013

store besætning, men som han selv fortæller, er det ikke det kendte befalingsmand-til-menig-forhold, som du kender det fra din værnepligt, der er dominerende. “Alle i kampvognen er professionelle og meget dygtige til deres job. Derfor bliver der lyttet til hinanden indbyrdes, inden der bliver taget en beslutning,” fortæller oversergent Rodholm.

For at få lov til at køre kampvogn skal man nemlig gerne have en del operationel erfaring og i hvert fald en enkelt udsendelse med i rygsækken, da det at være en del af en kampvognsbesætning kræver et skyhøjt niveau af professionalisme og vilje.

En Leopard 2A5-kampvogn er en gennemarbejdet krigsmaskine. Et konkret eksempel på dette er den indbyggede gyrostabilisator i kanonen, som gør det muligt for skytten at være træfsikker på flere kilometers afstand, selv om vognen er i bevægelse.

Kanontårnet kan dreje 360 grader på ni sekunder, og en god skytte kan ved hjælp af den indbyggede laser sågar skyde fjendtlige helikoptere ned.

At køre Når man står på jorden ved siden af kampvognen, og den starter sin 1.500 hk-motor, lyder der et brøl, som vidner om, at denne maskine er en af slagmarkens giganter.

Når man derefter oplever, hvordan Leoparden gasser op og brager af sted ud i mudderpøle, som er dybere, end en GD er høj, og opfører sig, som var det en lille vandpyt, kan man ikke undgå at blive overvældet og imponeret og måske en lille smule taknemmelig for, at man er på samme side som dette 60 tons tunge velsmurte og dominerende monster.

Den måde, Leoparden bevæger sig igennem det jyske øvelsesterræn på, er en fornøjelse, og selvom man bliver rusket en smule, når man krydser kuperet terræn, gør motorens konstante brølen og den evigt præcise kanon, at man føler sig både utroligt usårlig og afslappet.

Simon Caspersen

soldaten NR. 2 • 2013 13

> 1 forsvar, 3 værn

1 forsvar, 3 værn Eskadrille 722 Nihil Intentatum – intet uforsøgt Hos eskadrille 722 i Jylland, nærmere bestemt deres SAR-team ( Search And Rescue ), lever drengedrømmene i bedste velgående. Det indtryk, man får, når man først møder medlemmerne bag de mange tal og forkortelser, er overvældende.

Tom Madsen er flyveroverkonstabel, men bag rangen er der en anden titel.

Tom er redder – manden, der lader sig hejse ud af helikopteren og ned til de nødstedte.

Det kan dreje sig om et ildebefindende, en brækket arm eller noget meget værre. Men det ikke altid, der overhovedet er et skib at blive sat af på. SARholdet reagerer på nødsituationer på havet og på land, hvor der er brug for deres hjælp. Og uanset om der er blikstille hav eller ti meter høje bølger i bælgmørke, begiver de sig ud, 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Men inden Tom bliver hejst ud af helikopteren, skal alle seks besætningsmedlemmer sige ‘god’ for missionen. Om bord på helikopteren har alle seks medlemmer lige meget at skulle havde sagt, alle har en slags

14 soldaten NR. 2 • 2013

veto. Hvis der er et besætningsmedlem, som ikke mener, at det vil være forsvarligt at sætte Tom af, bliver han ikke hejst ud.

Så vil helikopteren i stedet blive ved de nødstedte og assistere, så godt de kan fra luften, indtil andet bliver muligt. Dette er et godt eksempel på, hvor alvorligt dette job er. Et endnu mere kontant og kuldegysningsfremkaldende bevis på seriøsiteten hos det danske SAR-beredskab finder man i hangaren, hvor besætninger hænger effekter op fra deres mange missioner. Det kan være en redningsvest, et par vaders, badedyr og sågar en skraldespand. Disse ellers livløse effekter bliver bragt skræmmende meget til live, da besætningen skriver datoen, samt hvem der var indblandet i den pågældende mission, på genstandene. Dette fungerer som en daglig påmindelse om, at dette job handler om menneskeliv.

At flyve med Det første indtryk, man får af EH101‘eren, når man begiver sig ind i maven på den, er rummeligheden.

Det er som at træde ind i en bus. Man kan stå oprejst og bevæge sig frit rundt mellem ‘halen’ og cockpittet.

Når det så kommer til det, som det hele drejer sig om, nemlig at flyve, starter det med en voldsom rysten, som var helikopteren ved at falde sammen omkring dig. Selvom vi var blevet forsikret om, at “det var helt normalt”, så kunne man alligevel ikke undgå at tænke en skeptisk tanke eller to, men i det sekund, hjulene slap jorden, var det med et, som om den kom i sit rette element og gled igennem skyerne med kursen mod det sønderjyske. Lige så elegant som en fugl brummede helikopteren sig sikkert henover kongeriget og gav os den ene smukke udsigt efter den anden.

Efter sådan en tur kan man sagtens forstå, hvorfor besætning kalder det forsvarets bedste arbejdsplads.

Simon Caspersen

soldaten NR. 2 • 2013 15

> Karriereforløb:

Portrætbillede af obersten i M69uniform, som han dagligt går med.

1977: Værnepligtig og herefter sergent ved de tidligere Bornholms Værn og Gardehusarregimentet i Næstved.

1977

1979

1979: Officers­ uddannelsen.

16 soldaten NR. 2 • 2013

1984: Næstkommanderende som premierløjtnant i den lette kampvognseskadron på Bornholm.

1984

1986

1987 - 89/90: Chef for kampvognseskadronen på Bornholm.

198789/90

1986: Udsendt til Cypern i seks måneder som NK i et kompagni med rangen kaptajn.

1989/ 90-94

1995-97: Hos Forsvarsministeriet, hvor han fortsatte arbejdet med forsvarsplanlægning.

1995 -97

1997

1989/90-94: Bruger halvandet år 1997: Ud på operations-og føringsuddan- nant og b nelse for at opnå rangen major. Den Kon Herefter ca. tre år hos Forsvarskommandoen, hvor han bl.a. forhandlede med NATO om, hvordan forsvaret skulle se ud.

Maja Hirani

Oberst Harkjærs militære rejse Mange drømmer om en lang karriere i militæret. Som værnepligtig kan fremtidsudsigterne være svære at forholde sig til, når man ikke ved, hvordan rejsen mod de øverste positioner kan se ud. Derfor har SOLDATEN fundet et pragteksemplar, der kan inspirere dig.

Han hedder Lasse Harkjær. Han er oberst, kammerherre og har et glansfuldt cv bag sig. Det indeholder blandt andet titler som regimentschef for Livgarden og chef for H.M. Dronningens Adjudantstab

”Det var dødspændende. Vi kørte ud og fandt en ruin, der var tag over, og så lå vi der og sov den første nat.”

Friluftsliv og fædreland ”Helt fra da jeg var ung, var jeg et friluftsmenneske. Jeg var spejder, og jeg syntes, det var sjovere at være ude i skoven end at læse bøger. Mine forældre havde to venner, der var officerer, og dem havde jeg snakket rigtig meget med.”

Lasse Harkjær blev færdig i gymnasiet i juni måned og startede i august som soldat. Ingen fjumreår og ingen tvivl. Motivet for Lasse Harkjærs indtræden i den militære verden var ikke blot den friske luft og skovens eventyr. ”Vores opvækst var præget af … det lyder måske lidt sjovt, når man siger det i dag … men den var præget af fædrelandskærlighed. Det at gøre noget for sit land. Det er en del af det at være officer for mig.”

Den nye leder Kaster man et blik på oberst Harkjærs militære CV, vil man finde mange tit-

1998: Næstkommanderende for Den Kongelige Livgarde.

1998

dnævnt oberstløjtbataljonschef hos ngelige Livgarde.

1999 -03

ler, hvor ordet chef indgår. Som officer er lederpositionen helt essentiel for karrieren. Allerede da Lasse Har­kjær var helt grøn og splinterny premierløjtnant i 20’erne, blev han chef for en hel flok, der var ældre end ham.

Som nyuddannet havde han mere at sige end de chef- og seniorsergenter, der havde arbejdet på stedet i mange, mange år.

2002: Udsendt til Afghanistan som den første chef for den danske ISAF-styrke.

2002

1999-03: Tilbage til Forsvarskommandoen, nu som chef for udviklingssektionen i ca. fire år.

”Det var en spændende ledelsesmæssig – og lidt skræmmende – udfordring at få som ung officer.”

Grunden til, at Harkjær fik denne titel så hurtigt, var, at han greb chan­cen og aktivt søgte jobbet. Det har altid været sådan, at man bliver ind­stillet automatisk, lidt efter lidt, til en ny, højere stilling i forsvaret, men det lod den nyuddannede officer sig ikke påvirke af. Han mente – og mener stadig – at man skal søge lykken selv: ”Det, jeg gjorde, var meget atypisk. Det var der sgu ikke nogen, der havde gjort før. Jeg skrev til ham, der var chef for regimentet, at jeg altid havde interesseret mig meget for kampvogne – så når de skulle fordele pladserne, ville jeg gerne være ved kampvognene.

Der var ikke andre, der havde skrevet, så jeg kom ned til dem.”

Der kommer en ny HR-strategi i forsvaret, der erstatter den gamle. Den

2005: Er udstationeret i Letland, Riga, i et år, hvor han – som brigadechef – uddannede baltiske enheder, så soldaterne kunne 2013 - : Chef for efterkomme NATOs militære H.M. Dronningens krav med bl.a. stabsprocedurer. adjudantstab.

2004

2004: Udnævnt til oberst.

2005

2005 -13

2013

2005-13: Regimentschef for Livgarden.

soldaten NR. 2 • 2013 17

> Karriereforløb:

nye strategi ligner den, som Lasse Harkjær begyndte at praktisere for 25-30 år siden. Som han siger: ”Nu kan ingen sidde og være sure mere, man skal selv sørge for sine jobs.”

Nøjagtig som i det civile erhvervsliv.

”Du har ikke noget at gøre i IBM!” Selvom han fra start var afklaret med begrundelserne for sit valg, kom tvivlen alligevel snigende en enkelt gang.

Da han var kaptajn, var der et års tid, hvor han ikke følte, at karrieren gik, som han ville det. Lasse Harkjær var sur på systemet og ville ud i det civile.

Han søgte aktivt og fik en stilling som mellemleder hos IBM. ”Det var spændende, og jeg skulle bare lige ind og have den sidste samtale med den direktør, der havde ansvaret. Jeg kommer ind til ham, siger ‘goddag’, og så siger han til mig: ‘nå, så forlader du en synkende skude’.”

Det var en IBM-direktør og en kommende arbejdsgivers skeptiske holdninger til forsvaret, der gjorde, at den daværende kaptajn blev fast besluttet på at blive i systemet.

Direktøren mente, at forsvaret var ved at falde fra hinanden, og Lasse Harkjær blev fornærmet over bemærkningen. Om det var loyalitet, fædrelandskærlighed eller en saglig overbevisning om, at forsvaret ikke var ved at falde nogen steder hen, er ikke til at sige, men Lasse Harkjær nægtede at trække på skuldrene over direktørens kommen-

tar. Han forsvarede forsvaret over for direktøren i en sådan grad, at direktøren afviste ham som ansat i IBM. ”Han kiggede på mig og sagde: ‘Bliv i forsvaret, du har ikke noget at gøre i IBM!’. Jeg gik enormt slukøret ud ad døren. Jeg var jo blevet ansat, for fanden, og det var jo det, jeg gerne ville.”

Det er en oplevelse, som Lasse Harkjær tænker tilbage på med et smil.

Han ved i dag, at direktøren havde ret. Lasse Harkjærs tid i forsvaret var langt fra forbi, men han var ung, havde travlt og ville have sin vilje. ”Det kan man ikke altid i et stort system som forsvaret. Det har jeg lært, og jeg kan smile af mig selv,” siger Lasse Harkjær og fortsætter: ”Jeg er glad for, at jeg havde den oplevelse og var igennem den proces. Der er ikke noget værre end de officerer, der er blevet 45 år og siger ‘jeg skulle også bare have søgt ud...’. Til dem kan jeg bare sige: Det skulle I have gjort.’”

Det er del af den 54-årige obersts livsfilosofi, og det har gennemsyret hans

svarskommandoen, blev han pludselig sendt af sted mod et ukendt territorium. Han skulle være chef for den første danske ISAF-styrke, der dengang bestod af cirka 50 soldater, der var udsendt i fire måneder.

Det var specielt på alle punkter, og det var fire måneder, der står som et af højdepunkterne i Lasse Harkjærs karriere. ”Det var meget mærkeligt at stå i Afghanistan sammen med de første danske soldater og tænke ‘hvad fanden laver jeg i Afghanistan, jeg har aldrig hørt om Afghanistan før!’ Jeg havde aldrig vidst, hvor det lå, før jeg pludselig skulle sendes af sted.

Jeg havde hørt om en organisation, der hed al-Qaeda, men da jeg så det, vidste jeg jo ikke engang, hvordan det skulle udtales. Det havde jeg set en måned før,” fortæller Lasse Harkjær om den opgave, han blev pålagt tilbage i starten af sidste årti. ”Vi vidste ikke, hvad der var. Vi havde feltsenge og mad med til 14 dage. Vi anede ikke, om der var mad eller drikke. Vi havde seks liter vand hver med vores udrustning.

Der var ingenting. Det var dødspændende. Vi kørte ud og fandt en ruin, der var tag over, og så lå vi der og sov den første nat.”

Lidt senere fik soldaterne oprettet en lejr, deres telte kom, og de fik indrettet sig. Forholdene var mere primitive, end man ville se dem i dag.”Der var ikke vand. Jo, der var koldt vand.

Der var 10 graders frost om natten, så om morgenen stod vi og hakkede is.

Det lyder fuldstændig grotesk.”

”Der er ikke noget værre end de officerer, der er blevet 45 år og siger ‘jeg skulle også bare have søgt ud...’. Til dem kan jeg bare sige: Det skulle I have gjort.” tjeneste: Man skal gøre, hvad man vil, og det man har lyst til, er man god til.

”Hvad laver jeg i Afghanistan?”

Mens Lasse Harkjær var oberstløjtnant og til daglig arbejdede i For-

”Hold kæft, det nyttede, det dér!”

Dette er kammerherrenøglen, som kun meget få får udleveret af dronningen. I gammel tid betød nøglen, at personen altid havde direkte adgang til dronningen.

18 soldaten NR. 2 • 2013

De scenarier, som den dengang 44-årige oberstløjtnant ud af det blå stod i spidsen for ved sin anden udsendelse, var noget særligt. Det er oplevelser, der mere end noget andet har bekræftet militærmandens tro på hans virke.

I 2002 var han med til at genopbygge 14 skoler i Kabul som chef for hele ISAF-styrkes civile militære samarbejde. Klasselokalerne endte med at bestå af fire vægge, en tavle for enden

og nogle gulvtæpper på gulvet. Lasse Harkjær husker børnenes reaktion mere end noget andet: ”At se deres øjne, at se deres vilje til at lære. At se dem snakke med skolelærerinderne fra klokken otte om morgenen til klokken ni om aftenen. Det var helt vildt,” fortæller han ivrigt.

Børnene fik en blok papir hver, og Lasse Harkjær genkalder, hvordan de skrev med bittesmå bogstaver i øverste hjørne for at spare på hvert ark. ”Hold kæft, her har vi gjort en forskel! Det bekræftede mig i, at det var det rigtige at gøre... Dengang var der 1 million, der gik i skole, og nu er der 6 millioner, og 40 procent af dem er piger. Det er noget af det, jeg kan tænke tilbage på og tænke: hold kæft, det nyttede, det dér.”

Han kom hjem, blev regimentschef for Livgarden og besøgte jævnligt Afghanistan. Han har gennem det sidste årti oplevet krigen fra alle vinkler. I dag har han et billede på sit kontor, der viser ham med en flok afghanske børn. De har givet ham en blomsterkrans, de har lavet. Der var ingen blomster, så kransen er af papir.

Begravede gardere I de år, hvor krigen i Afghanistan raser mest, er det altså Lasse Harkjær, der er øverste chef for et af de danske regimenter, der udsender flest kampsoldater. Han er i dag rekordholderen i nyere tid for at begrave flest danske soldater. ”Det har givet en masse sammenhold med de mennesker, man arbejder sammen med. At man kommer helt ud til kanten - og også lidt ud over kanten med nogle af tingene. Følelsesmæssigt er det også nogle fantastiske oplevelser, man får. At sidde med familier, der lige har mistet deres søn, mand eller far. Det er selvfølgelig rædselsfuldt.”

Regimentschefen var med hele vejen.

Han kørte ud og ringede på døren til familier og fortalte, at det var sket.

Han stod samtidig for, at de dræbte kom hjem, at kisterne blev modtaget og selve begravelsen. ”Det er benhårdt... Men det har givet én noget på en måde. Det er svært at

forklare, ” siger han og fumler over ordene, inden han afslutter: ”Det har lært en at sætte pris på livet.”

Stolte traditioner skal give mening Den stilling, som Lasse Harkjær har haft i længst tid, er posten som øverste chef for Den Kongelige Livgarde.

Han fik ærestitlen kammerherre, som alle regimentschefer hos Livgarden får, og bestred stillingen i lidt over syv år, hvilket er unormalt lang tid.

”Jeg havde aldrig vidst, hvor det lå, før jeg pludselig skulle sendes af sted. Jeg havde hørt om en organisation, der hed al-Qaeda, men da jeg så det, vidste jeg jo ikke engang, hvordan det skulle udtales.”

Regimentet består af mange tudsegamle traditioner – nogle mere logiske end andre – der bærer på en rig historie, som man ikke bare ændrer.

Men som regimentschef var Lasse Harkjær villig til at ændre visse traditioner, hvis de absolut ingen mening gav. ”I den tid, hvor jeg var chef, var der en masse ting, hvor jeg sagde ‘hvorfor det her, de værnepligtige skal have ordentlige forhold. Det her er åndssvagt’. Det har vi altid gjort – jamen lav det om, det giver ingen mening i dag,” fortæller han. En af de ting, han fik ændret, var traditionen om, at vagter skulle hvile sig i pauser med knappet uniform.

der ved det ovale træbord på en fin, gammel stol og betragter kontorets inventar. På væggene hænger portrætter af kongehuset, og de mønstrede porcelænskopper på bordet er af typen, man helst ikke vil tabe på gulvet.

Som adjudantchef er han den tætteste person mellem dronningen og forsvaret, og hans stab følger dronningen overalt.

Selvom jeg ikke er synderligt royal og aldrig nogensinde har følt mig særligt knyttet til kongehuset i min beskedne levealder, kan jeg mærke det helt specielle ved dette job, når jeg sidder på chefens kontor og taler med ham om det. Hvordan oplever han det selv? ”Jeg kan i hvert fald mærke det (det specielle, red.) på alle andre, når man taler om det,” siger obersten med et smil, men snart står det ret klart, at hvis nogen ville finde stillingen speciel, så er det netop ham.

Bag militærmanden og chef­ skik­kel­sen gemmer der sig nemlig en stor royalist, der altid har haft billeder hængende af kongefamiliens medlemmer. ”Jeg er royalist ud over alle kanter.

Det har jeg altid været.”

Der er vist ikke mere at sige, end at oberst kammerherre Lasse Harkjær fornemt runder sin lange karriere af med en vaskeægte drømmestilling.

Royalist ud over alle grænser I starten af 2013 var det endnu engang tid til et stillingsskifte, som så ofte før.

Forskellen er, at det denne gang formentlig bliver det sidste. Lasse Harkjær tiltrådte den 1. februar posten som chef for Hendes Majestæt Dronningens adjudantstab. Oberstens nye kontor er smukt placeret ved Christiansborg i Prins Jørgens Gård. Jeg sid-

Oberst Harkjær var regimentschef for Den Kongelige Livgarde i over 7 år. Det er den stilling, han har haft i længst tid.

soldaten NR. 2 • 2013 19

> Tøjhusmuseet

500 år i krig SOLDATEN var til åbningsreception på Tøjshusmuseet, hvor både gardehusarerne og Livgarden var mødt op med æreskommandoer. Blandt gæsterne fandt man også vores alle sammens chef, general Peter Bertram, forsvarsminister Nick Hækkerup og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Tøjhusmuseets nyeste udstilling byder på en kronologisk gennemgang af vores nations krigshistorie de sidste 500 år. Fra krigene mod Sverige over kampene mod briterne og helt op til vor tid med indsatsen i både Kosovo og Afghanistan. Man vil også have mulighed for at støde på krige, man måske aldrig har hørt om, f. eks krigen mod Algier i 1769, hvor de danske handelsruter blev truet af pirater.

Udstillingen giver den besøgende mulighed for at begive sig igennem en tidslinje af montrer, som er bygget op af stål og glas, med det formål at give udstillingen samme udtryk som noget militært.

Montrerne er fyldt med betagende og meget autentiske militære klenodier. Man vil blandt andet støde på General Olaf Ryes blodige handske, som han havde på, da han faldt i kamp ved slaget om Fredericia. Man kan også se en sønderskudt hjelm fra en

20 soldaten NR. 2 • 2013

falden menig, som blev ramt blandt andet i hovedet, da tyskerne krydsede den danske grænse under 2. verdenskrig. Mange af disse genstande emmer af historie og dramatik, og man kan ikke lade være med at benytte de opstillede touch-skærme til at dykke endnu dybere ned i de mange stykker danmarkshistorie, som museet har fået samlet sammen fra hele verdenen.

Når man bevæger sig igennem denne tidsrejse af militærhistorie, som både tæller store sejre og bitre nederlag, kan man hele vejen følge en skjult rød tråd i form af den militære teknologiske udvikling, som vores krigsførende nation har gennemgået.

I siden af salen vil man se nogle andre montrer, som udstiller en masse spændende udenlandske militære gaver og samlinger. Her er der blandt andet en russisk husaruniform, to ægte samurairustninger og et utal af medaljer og historier. Blandt andet er der en spændende historie om en dansk soldat, som faldt i tjeneste for det amerikanske marinekorps i Korea.

Denne udstilling er helt bestemt et besøg værd, hvis man interesserer sig for det danske forsvar og kongerigets historie.

Simon Caspersen

soldaten NR. 2 • 2013 21

Fremtidens værnepligt Du har sandsynligvis hørt folk tale om det nye forsvarsforlig – om ændringer, besparelser, løsninger eller forværringer. Men betyder det noget for dig – vil du ikke længere have adgang til læge, eller vil du nyde godt af endnu flere højtråbende sergenter, når antallet af kampklare menige skæres ned? I Værnepligtsrådet vil vi ikke skjule, at vi ser flere steder, hvor der kan justeres grundigt. Det er blandt andet eksistensen af ældgamle regelsæt, der formaner, at kvinder ikke kan være talsmænd, der gør, at vi har nok at lave i disse dage.

Læs her hvordan.

Værnepligten overlevede det nye forsvarsforlig og er altså ikke suspenderet, som regeringen ellers havde lagt op til. Men værnepligtens fremtid er på nogle punkter stadig lidt uklar. Vi ved ikke præcist, hvad der kommer til at ske, og hvilke konsekvenser det kommer til at få for de fremtidige værnepligtige.

Antallet af værnepligtige er blevet beskåret en del i løbet af de senere år.

Hvor der i 2005 var 6.290 værnepligtige, var der i 2011 5.067 værnepligtige. Nu er vi i 2012 blevet beskåret til 4.200 – et tal, der vil blive fastholdt frem til 2020, hvor værnepligten er sikret til.

Ramaskrig eller tilfredshed?

En problematik, der har skabt mange åbne debatter, er infirmerierne. Som en del af spareplanen hvor der skal skæres 2,7 mia. kr., er det nemlig besluttet, at kasernerne ikke længere

22 soldaten NR. 2 • 2013

skal have deres eget infirmeri. Der var tyve infirmerier rundt om i landet, snart vil der kun være fem infirmericentre.

Dette giver anledning til en masse spørgsmål. Hvordan skal særligt de værnepligtige nu komme til lægen?

Hvad skal de værnepligtige gøre, når de får en skade? Vil man køre de værnepligtige måske 50 km eller længere for at komme til forsvarets egne læger, eller skal vi bruge privatpraktiserende læger? Vil denne løsning koste forsvaret endnu flere penge, eller er det faktisk en god måde at spare penge på? Dette er kun nogle af de problematikker, Værnepligtsrådet døjer med, for løsningen på problemet har endnu ikke set dagens lys.

Hvad vil det betyde for kvaliteten?

Kommer der en løsning, som alle kan leve med og måske endda have gavn af ? Det håber vi meget på. Før eller siden vil svarene på alle disse spørgs-

mål komme, og så må vi se, om det udløser ramaskrig eller tilfredshed.

Udover forsvarsforlig og tvivlsspørgsmål er der også spændende og positive nyheder, som omhandler de værnepligtige. Antallet af værnepligtige er skåret ned, og derfor er der kommet flere befalingsmænd på hver deling.

Flere befalingsmænd Udover den forhøjede kvalitet kan det også betyde, at de værnepligtige får en mere retfærdig forholdskarakter for deres indsats, da der er flere til at bemærke deres arbejde og bedømme dem. Desuden giver det befalingsmændene større ro, at de er flere om arbejdet, og sygdom, kurser m.m. ikke får så uheldige virkninger, som det skete med august-holdet, hvor nogle grupper fik en menig gruppefører pga. mangel på befalingsmænd.

SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

Tænkeboksen Nu er det jo de værnepligtige, det skal handle om.

Derfor er vi er gået i tænkeboks for at komme med forslag til, hvordan vi kan forbedre værnepligten:

de sager, som Værnepligtsrådet arbejder på lige nu, er fornyelse af Kundgørelse KFF B.4-38.

HBU ligestillet med civile uddannelser

Kan kvinder ikke være talsmænd?

Værnepligten bliver nødt til at følge med de civile Kundgørelse KFF B.4-38, bedre kendt som cirkulære uddannelser. Dette kan ske via ECTS-systemet. Ikke om samarbejdsregler i forsvaret, indgår blandt andet alle har kendskab til dette system, men på en stor del som en vigtigt del af talsmændenes uddannelse, der civile uddannelser og kurser hedder centraliseret talsmandsuddannelse (CENTA). optjener man ECTS-point (European Credit TransDer skal komme en fornyelse af cirkulæret, da det er fer System). Pointene er en talmæssig forældet og har mange fejl og mangler, hvilket ikke angivelse for den totale arbejdsbelastning, som stemmer overens med at give talsmændene en bruggennemførelsen af et givent kursus eller bar uddannelse. uddannelsesforløb er normeret til. Det er altså et Et eksempel fra den nuværende kundgørelse er for udtryk for den arbejdsindsats, den studerende eksempel, at kvinder ikke kan være talsmænd. Dette skal yde for at gennemføre den enkelte uddanneler bare en ud af utallige fejl, men den største og mest sesenhed. skræmmende problematik er, at regimenterne rundt Systemet er udviklet i EU og udtrykker en fælles omkring ikke engang ved, at dette er en fejl. En komeuropæisk standard. Værnepligten består af cirka pagnichef kontaktede Værnepligtsrådet i 2012 for at 700 timers uddannelse fordelt over fire måneder. få en afklaring på, om kvinder kunne blive talsmænd.

Det betyder, at hvis værnepligtige kunne få Det havde nemlig ikke været praksis hos dem. Her point til deres eventuelle fremtidige civile uddankommer vi til en anden problematik, nemlig hvad nelse, vil de ikke være bagud i forhold til deres der er teori, og hvad der praksis, for kvinder er ansat jævnaldrende, der enten ikke skulle eller ville tage på kontrakt, hvilket er grunden til, at de umiddelbart værnepligten. På den måde kan forsvarets ikke må stille op, fordi de kan opsige deres kontrakt uddannelser blive ligestillet med de civile uddani modsætning til mændene. nelser og være med i det moderne spil, hvor Kundgørelsen er fra 1967, sidst opdateret 2002. Tal point gør en forskel. lene taler for sig selv. Fornyelse af kundgørelsen har før været på tale, men er blevet afvist, da værnepligten ikke var sikret. Det er den nu til 2020. Derfor har Igennem vores samarbejde med den norske pendant til VærVærnepligtsrådet taget kontakt til ministeriet for at nepligtsrådet har vi udvekslet erfaringer på området. I Norge få en samtale med forsvarsminister Nick Hækkerup gives der studiepoint i en række fag, som de værnepligtige om emnet. Forandringens tid er over os, og vi må har, hvilket ligestiller de norske værnepligtige med civile udhandle derefter. dannelser.

God stemning Efter vores foredrag for de værnepligtige, HBU LEK 21, havde vi umiddelbart oplevelsen af en høj stemning rundt om på kasernerne. Selvom nogle kaserner var mere veloplagte til foredraget end andre, var det uden tvivl en vellykket tur. Vi har allerede nu fået en del opkald med forskellige spørgsmål fra jer. Det er dejligt og betyder, at vores pointer er kommet godt ud. God stemning på kontoret præger hverdagen, og med masser af visioner går dagene hurtigt med arbejde og forskellige møder rundt om i landet. En af

soldaten NR. 2 • 2013 23

Du ved, du er menig, når....

Du råber højt og truende ad folk, der ikke påtager hovedbeklædning i samme sekund (og gerne lidt før), de træder ud af en dør.

En for alle, alle for en-princippet vægtes højt, og du er sikker på, at dine kolleger kun betragter dine skrig som kærkommen hjælp.

Du blev snotforvirret og en smule bange, da du fandt ud af, at du kunne stemme på DF ved sidste folketingsvalg.

Du ved, at du forventes at forarges ved ordet ”tjekker” og gyser derfor lidt, hver gang det nævnes. Du har taget ”kontrollere” til dig og værdsætter ordets kvaliteter på linje med din familie og din bedste ven.

Du i alle tænkelige sammenhænge mener, at udtryk som ”det spiller”, ”har det”, ”afslut”, ”negativ” og ”god melding” virker helt naturlige og passende.

24 soldaten Nr. 2 • 2013

Du kan pille dig i øret på et hvert givent tidspunkt og finde gammel sløring. Alt skal jo gå så hurtigt, og det er et uundgåeligt faktum, at antallet af vandhaner ikke stemmer overens med antallet af menige.

Du automatisk fryser til is, hver gang du tror, at du hører ordene ”giv agt”.

Du ved, at pomfritter ikke er noget man spiser, men derimod noget, man i et opgivende toneleje konstant retter på andre. Pomfritter er samtidig årsagen til, at du kigger febrilsk og paranoidt ned på dine skuldre hvert minut.

Maja Hirani

Du ved, at et uskyldigt ord som ”okay” (eller endnu værre ”yes”) virkelig kan få visse folks pis i kog. Du føler dig virkelig som en ægte rebel, når du i et irriteret øjeblik svarer din sergent på denne måde. Det er et af de største oprør mod systemet, du kan tillade dig at praktisere under din værnepligt.

Du altid kigger agentagtigt omkring og nøje overvejer både fordele og konsekvenser, når du vil passere en græsplæne.

Du anlægger refleksbind, når det bliver mørkt – med blandet frygt for at blive kørt ned, og blive råbt af.

Du forventes at betragte ordet ”dræn” som et modbydeligt skældsord. Du forventes samtidig at bruge ”dræn” om andre, så snart muligheden byder sig. Klassikere som ”fjols”, ”idiot” eller ”kvaj” rækker simpelthen ikke til dumhed i militære rækker.

Udtrykket”at gå gennem ild og vand” pludselig virker som en trussel, du bør tage dybt alvorligt.

Du ved, at det umuligt kan være oplæg til diskussion, at støv i en skraldepose rådner i løbet af få minutter. Støv, fnug eller et enkelt hår... Det hele truer dit helbred.

En 37-timers arbejds­uge er noget, man ”efterstræber”.

Du omtaler alt med hjul som et ‘køretøj’ og staver det ‘KØTJ’ uden at mene, at det virker analfabetisk.

soldaten Nr. 2 • 2013 25

> Uddannelse Forsvarskommandoen

Kan du gøre det bedre end dine foresatte?

Hærens Sergentskole Er du helt pjattet med værnepligten, og har du mod på at overtage lederrollen og forme din egen lille gruppe af unge soldater, der giver de øvrige grupper baghjul? Så er titlen som sergent måske det rette for dig. Det er en beslutning, du allerede nu skal overveje grundigt, da det kun er få, der bliver optaget på skolen. Forbered dig på, at der kan være hård konkurrence om pladserne, og gør det klart over for dine sergenter og din delingsfører, at du hjertens gerne vil til Sønderborg.

Du skal både fokusere på dine fysiske præstationer, men også i høj grad på, hvordan du samarbejder med dine kollegaer. Ét sted, hvor mange håbe­ fulde værnepligtige bliver sorteret fra, er ved psykologsamtalen. Sergent­ skolen kræver, at du er ved dine fulde fem, at du er moden, klar og stabil.

Det er du jo måske nok, men tænk over, hvordan du vil præsentere og

26 soldaten NR. 2 • 2013

bære dig selv, så du tydeligt udviser dette. Minimumsforholdskarakteren er B2 for optagelse, men du skal stile højere, hvis du vil øge dine chancer.

Hvis du kommer ind, vil du afgå fra din deling efter tre måneder og i stedet checke ind på Sønderborg Kaserne.

Ingen officeraspiranter i 2013...

Desværre! I forbindelse med implementeringen af det nye forlig og de igangværende sparerunder, er det blevet besluttet, at der ikke optages nye officeraspiranter på linjeofficeruddannelserne i 2013.

Hvis... ingen af delene føles som det rette for dig kan du jo altid blive jæger eller noget i den retning.

Her på redaktionen er vi i hvert fald fuldt ud opbakkende, men hvis du nu alligevel sidder inde med spørgsmål om en af de utallige uddannelser i forsvaret, som du gerne så, at vi skrev lidt om, så tøv ikke med at kontakte os.

Simon Caspersen

Historisk mission: Operation Chariot I 1942 beslutter den engelske premierminister Winston Churchill sig for, at det tyske slagskib Tirpitz ikke længere skal udgøre en trussel for de handelskonvojer, der kommer til England fra USA med livsvigtige ressourcer til både den engelske befolkning og ikke mindst den pulserende krigsmaskine.

Måden, Churchill vil sætte Tirpitz ud af spillet på, er stik mod alt forventning ikke at sænke selve skibet, men derimod gøre det umuligt for tyskerne at reparere det og derved gøre dem mere påpasselige i deres gøren og laden, når det kommer til slagskibet.

I Frankrig, nærmere bestemt i Saint-Nazaire, findes den eneste tørdok i Europa, som kan håndtere et skib på størrelse med Tirpitz. Det er den, der skal være målet for de engelske styrker. Planen er simpel: gør tørdokken ubrugelig.

I første omgang så englænderne gerne, at den franske modstandsbevægelse kunne klare opgaven, men det viste sig at være en alt for stor mundfuld for den uorganiserede modstandsbevægelse. Næste løsning ville være at bombe dokken fra luften, men dette kom slet ikke på tale, da englænderne frygtede for, at de civile tab ville være uacceptable. Derfor måtte englænderne landsatte soldater og sprænge tørdokken til pulver.

I flere uger trænede engelske specialstyrkesoldater ekstremt hårdt i England. I alt var der 600 sømænd og soldater tilknyttet de 19 skibe, som inkluderede skibet HMS Campbeltown, der skulle vædre tørdokkens porte og senere sprænges i luften.

Missionen skulle udføres i slutningen af marts måned, for der er tidevandet højest, og armadaen kunne derfor komme tættest på havnen. Tiden for missionen nær­mede, og en af dagene op til blev de 600 soldater informeret om, hvad det præcis var de skulle. Alle fik tilbuddet om at

melde fra, da dette var en mission, der ville komme til at koste mange liv. Ingen meldte fra.

27. marts bliver dagen, hvor tørdokken i Saint-Nazaire skal ødelægges og derved sætte Tirpitz ud af spillet. De 19 skibe begiver sig af sted med HMS Campbeltown i spidsen, forklædt som et tysk krigsskib. Da de nærmer sig havnen, er alt lys slukket, da tyskerne frygter et luftangreb. Dette giver englænderne en uventet fordel, og de kommer umådeligt tæt på havnen uset. Pludselig bliver en projektør tændt, lige på men den snedige tyske forklædning forvirrer tyskerne i nogle dyrebare sekunder. Kort efter er heldet dog brugt op, og et sandt helvede af eksplosioner og maskingeværild bryder løs.

Englænderne vædrer deres skib ind i portene til dokken, og de 200 soldater springer i land og begynder at sabotere yderligere mål, alt imens de bliver beskudt fra alle sider. Det lykkedes dem alligevel både at sprænge dokkens kran og pumpesystem. Men det har sin pris: englænderne har lidt store tab, og mange er slet ikke nået i land. Deres både er blevet sænket eller sprængt i havnen, og ud af 200 kommandosoldater, som skulle landsættes, er kun 70 kommet helskindet i land, og nu kan de ikke komme ud til deres både igen, da tyskerne har kapret dem. Soldaterne må ty til plan B – en 1.200 km lang flugt gennem det besatte Frankrig og Francos nazivenlige Spanien ned til Gibraltar og tilbage til England.

Mange bliver dræbt bare i forsøget på at forlade havnen, og de, der kommer ud af havnen, bliver løbende fanget i de følgende uger. Kun fem soldater slipper tilbage til England via Spanien og Gibraltar Og ialt overlever 228 britiske sol­ dater. Da de kommer hjem, bliver de mødt af den nyhed, at missionen var en kæmpe succes, og deres venner ikke var faldet forgæves.

Kilder: • Wikipedia • BBC History • Historie Bladet • Jamesgordian.com”

soldaten NR. 2 • 2013 27

> FØRSTEHJÆLP

FEDE FACTS OM FØRSTEHJÆLP

Ja, førstehjælp eller FØHJ, som det ganske givet foretrækkes at staves på de grønlige, slørede egne, du befinder dig på lige netop nu. Du bliver fuldstændig tilsølet i FØHJ-lektioner i starten af din værnepligt, og det er utvivlsomt et fag, der deler vandene: Nogle synes, det er hyggeligt, ja ligefrem spændende. De nyder at sidde indenfor i auditoriet, opretholde en menneskelig kropstemperatur, mens de helt døsige og fulde af komfort og velbehag kører den ene müslibar ned efter den anden. Men så er der den anden del af de værnepligtige, der hader faget inderligt, bider sig selv i tungen og dør en lille smule, hver gang det dukker op på øvelseslisten. Ikke desto mindre er det et fag, som du skal til prøve i: Den eneste egentlige eksamenslignende situation i værnepligten, hvor det bare er dig mod verden. Hvis du er dygtig, kan du skrabe en lille yndig metalmedalje ind, og det er en sejr for de fleste.

Af den grund kigger SOLDATEN lidt udover Førstehjælpsbogen og serverer dig oplysninger, der kan gøre dig topmotiveret, vågen og vaks i FØHJ-lektionerne.

Røde Kors kårer hvert år Årets Førstehjælper. Præmien er 10.000 kroner.

Hver tredje dansker får brug for førstehjælp på et tidspunkt.

Cirka en halv million mennesker ender hvert år på skadestuen som følge af ulykker. Tallet kunne være betydeligt lavere, hvis folk kunne og turde praktisere førstehjælp.

Hver år kommer 20.000 mennesker til skade i trafikken, og 3.500 mennesker får hjertestop uden for Danmarks hospitaler.

28 soldaten NR. 2 • 2013

Hvert år tager cirka 50.000 danskere et førstehjælpskursus hos Røde Kors. Nogle vil derfor sige, at det er moderne, ”in” og virkelig oppe i tiden. Vær en del af førstehjælpsbevægelsen!

Ifølge Dansk Folkehjælp mener 81 procent af danskerne, at førstehjælp burde være lovpligtigt i forbindelse med uddannelse. Ganske få er dog klar over, at det rent faktisk er lovpligtigt, at de danske folkeskoler underviser i førstehjælp.

Det har været obligatorisk siden 2005, men en undersøgelse for Hjerteforeningen afslører, at hele 42 procent af folkeskolerne ikke engang selv kender til det såkaldte obligatoriske krav.

Maja Hirani

Tal fra Hjerteforeningen viser, at 12 procent af danskerne har været vidne til et hjertestop i offentligheden. Af disse hjertestop bliver der kun grebet ind fra forbipasserende og vidner i 4 ud af 10 tilfælde.

Antallet af danskere, der yder førstehjælp, hvis de er vidne til et hjertestop, er pinligt lavt, når man sammenligner statistikkerne med vores nordiske venner. I Sverige griber 55 procent ind ved hjertestop, og hos nordmændene er det hele 70 procent, der kommer den hjertestopsramte til undsætning.

I Norge og Sverige er førstehjælp en del af skoleskemaet på alle skoler, og chan-

cerne for at overleve ved fx hjertestop i offentligheden er betydeligt større. For hvis man har fået ydet livreddende førstehjælp, er der tre gange større chance for overlevelse.

Ved hjertestop begynder hjernen at dø efter 4-6 minutter. For hvert minut uden hjerte/lunge-massage falder chancen for at overleve med cirka 10 procent.

Ambulancehjælpen er cirka fire minutter længere om at nå frem i landområder end i byen. ”Bor jeg i Jylland?”, kunne du passende spørge dig selv.

Kilder: Dansk Folkehjælp, Røde Kors, Hjerteforeningen

soldaten Nr. 8 • 2012 29

> MEDAJLER

“Hvad fanden er det?”

Når I nu står der i delingen og hører på endnu en langtrukken monolog fra jeres officerer eller en syngende reprimande fra en befalingsmand, kan man godt tage sig selv i måske at komme til at lukke lidt af for ørene og ellers bare stå og observere verdens gang. Så kan det være, at dine øjne måske er faldet over et stykke skinnende metal eller farverigt bånd på de høje herres uniformer, og du har tænkt: “Hvad fanden er det, og hvad skal jeg gøre for at kunne blinge min uniform op sådan?”.

Derfor bringer SOLDATEN denne måned en guide til de mest udbredte medaljer, duelighedstegn og andet metal

Duelighedsmærke i førstehjælp Det mest normale duelighedstegn, som du vil støde på, og med stor chance også selv få muligheden for at erhverve, er en lille laurbærkrans med det klassiske røde kors i midten.

Der findes tre slags af dette mærke bronze, sølv og guld – som bliver givet ud fra en given pointscore til en førstehjælpsprøve. For at opnå guld skal man have 95 point ud af 100 mulige.

Feltskydemærket Feltskydemærket er et mærke, man kan opnå med flere forskellige våben i forsvaret, med eller uden optisk sigte, så hvis man er rigtig badass, snupper man det lige med den altid ærværdige M/95 uden OP, som de gør det hos Livgardens rekrutter.

Mærket opnås ved en pointskydning på en normal skydebane, og der er varierende krav til de forskellige våben.

Ikke alle værnepligtige får lov til at prøve kræfter med denne prøve. Hvis det dog er noget, jeres deling rigtig gerne vil prøve, så få jeres talsmand til at tale med KC.

Geværmærket Endnu et skydemærke. Dette mærke drejer sig dog om geværskydning alene og bliver opnået igennem tre discipliner: en hurtigskydning, en præcisionsskydning og en skydning på tid med de tre forskellige skydepositioner.

Dette mærke kan værnepligtige nemmere komme til at få fingrene i, da det kan klares på den skydeøvelse, der hedder “SKYPER”

30 soldaten NR. 2 • 2013

til uniformen, som du kan støde på i din gang på det laveste løntrin i forsvaret, samt hvilke muligheder du selv har for at få noget på uniformen.

Først skal det siges, at der er et hav af regulativer for, hvad man må bære, hvor man må bære det, hvordan det skal bæres, og ikke mindst hvordan man gør sig fortjent til det.

Så hvis du nu beslutter at gøre din uniform tungere end nødvendigt med et hav af medaljer, så husk lige at få kontrolleret dette først.

For at opnå et guldmærke med M/95 med optisk sigte skal man skyde 181 point til sammen.

Forsvarets Medalje for International Tjeneste Denne medalje giver lidt sig selv ud fra titlen. Det er den medalje, som alle danske soldater, der har været tjenestegørende i udlandet for det danske forsvar, får. Aktuelt vil man støde på flest versioner fra ISAF ( Afghanistan ) og KFOR ( Kosovo ), men der er også flere med en fra blandt andet Libanon og Adenbugten.

NATO-medaljen En medalje, du ofte vil se i selskab med den førnævnte, da NATO-medaljen bliver uddelt til alle, som har været udsendt med NATO i mere end 30 dage, hvilket igen ofte er i forbindelse med ISAF- og KFOR-missionerne.

Nijmegen En medalje, som også er set ofte i forsvaret. Medaljen er givet til dem, som har deltaget i den hollandske march “Nijmegen” i military style, hvilket vil sige, at man henover en periode på fire dage går 160 km med uniform og minimum 10 kg oppakning.

Blå faldskærmsvinge Den blå faldskærmsvinge vil du i et større omfang se hos officerer, da denne er givet til alle officerer, som er uddannet PL og har gennemgået et faldskærmskursus hos Jægerkorpset.

Simon Caspersen

Journalist på SOLDATEN fra juni?

Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen i stedet? Har du lyst til at opleve en anden side af forsvaret? Så har vi jobbet til dig!

SOLDATEN søger to nye journalister blandt jer værnepligtige, der skal aftrædes til civil igen. Vi tilbyder, at du kan blive i forsvaret i syv måneder mere i en civil stilling, hvor du kan prøve kræfter med en kort journalistisk karriere.

SOLDATEN kan tilbyde: en ny indgangsvinkel til forsvaret, der er unik i forhold til andre steder i systemet samme ansættelsesforhold som i værnepligten et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København arbejde som normalt foregår i civil beklædning eget kontor Balkan-uniform, flere støvler og endnu flere T-shirts

Vi

forventer, at du… har gode skrivekundskaber forstår at opsnuse ”den gode historie” har en åben personlighed og gåpåmod er ansvarsfuld, også uden opsyn

Lyder det fristende? Så smid en ansøgning af sted til os, hvor du fortæller lidt om dig selv og om, hvad du har lavet ud over værnepligten. Vi ser meget gerne, at du medsender en side, hvor du beskriver en dag i felten, en adventuredag, eller hvad du nu finder interessant – skriv frit fra leveren. Du må meget gerne supplere med et billede af dig selv samt nogle andre fotos, der viser dine fotografiske evner.

Send en mail med din ansøgning til soldatenmail@gmail.com ASAP. For spørgsmål: ring på telefonnummer: 32 66 55 54 / 32 66 55 58 – vi svarer på alle henvendelser!

soldaten NR. 2 • 2013 31

L I R P A I VI SES