Unge Medborgere - Redskaber til demokratisk engagement

Redskaber til demokratisk engagement Evaluering af Unge Medborgere – fra kanten til kernen af lokalsamfundet på Nørrebro og Nordvest

For Medborgerne │November 2021

Information om publikationen

Udarbejdet i 2021 af SocialRespons for Medborgerne

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Fotos fra Medborgerne og Unge Medborgeres kampagnevideo for flere idrætsfaciliteter, som vi kan anbefale at se på youtu.be/KkEgIIRWzoI

2

Indholdsfortegnelse Introduktion, baggrund og ‘om projektet’ ↳ Hovedkonklusioner

4 5

Tre forløb

12

Virkemidler

17

Resultater

22

Læringstemaer

27

3

Introduktion Denne rapport sammenfatter evalueringen af projekt

Evalueringen og denne rapport er baseret på et

Unge Medborgere, der blev gennemført af Foreningen

begrænset datagrundlag og en anden type data, end det

Medborgerne fra marts 2018 til november 2021.

oprindelige evalueringsdesign lagde op til. Dette skyldes,

Projektet er støttet af Tuborgfondet.

at projektets aktiviteter ikke blev gennemført som

Rapporten er udarbejdet af SocialRespons og præsenterer resultater og læring fra projektet.

Unge Medborgere har arbejdet for at uddanne og opøve unge til demokratisk medborgerskab i deres lokalmiljø på Nørrebro og i Nordvest-kvarteret i København. I

planlagt, og at projekt-aktiviteterne i højere grad blev afprøvning af forskellige metoder til involvering og i mindre grad forløb, hvor unge deltog over længere tid.

Det har begrænset muligheden for at gennemføre en større dataindsamling, og der er således tale om en mindre evaluering.

projektet, der tager udgangspunkt i metoden community organizing, har de unge deltaget i forløb hvor de - fra idé til kampagne - har arbejdet med en lokal sag, der lå dem på sinde. Undervejs har de været støttet af projektlederen, der i rollen som communtiy organizer har faciliteret øvelser og møder og etableret kontakt til samarbejdspartnere og politikere.

Da det er et metodisk innovativt socialt projekt, har det skabt erfaringer, der kan være værdifulde for andre.

Dette afspejler sig i denne rapport, hvor vi har valgt at fokusere på de erfaringer og læringer, der kan have bred interesse. Rapporten henvender sig derfor ikke alene til interessenter i Unge Medborgere, men til personer og organisationer, der vil arbejde med community organizing eller medborgerskab og demokratisk

Læsevejledning På de følgende sider beskrives projektets baggrund, metode og overordnede forløb. Dette efterfølges af fortællinger om tre forløb i projektet, der hver især illustrerer egenskaber ved metoden. I afsnittet om virkemidler (s.13) uddyber vi de særlige træk i projektet, der har været afgørende for dets resultater. Virkningen for målgruppen fremlægges i afsnittet om resultater (s.

17). Endelig diskuterer vi i afsnittet om læringstemaer (s. 23) de opmærksomhedspunkter, som projektet har givet anledning til samt de spørgsmål, som den anvendte metode har rejst.

dannelse blandt unge mere generelt.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

4

Hovedkonklusioner Projektets aktiviteter er ikke gennemført i det omfang og

brug af en række redskaber og ressourcer, der drev

den form som det var planlagt. Dette skyldes særligt, at

sagen fremad, og som de unge lærte af. Et stærkt

de unge har været mindre involverede i forløbene og

virkemiddel var i den forbindelse, at de unge fik

ikke har deltaget i læringsforløbene som forventet.

mulighed for at mødes med politikere og (i ét forløb) at

Projektet har derfor fået en mere metodetestende

afholde et stormøde - oplevelser som var

karakter. To forløb og sager har opnået succes og den

udslagsgivende for de unges læring.

ønskede målsætning for de unge. Men projektet har generelt ikke til fulde opnået de ønskede resultater og har ikke fået involveret så mange unge som ønsket i

Endelig har projektet bidraget med læring om metoden community organizing blandt unge i en dansk kontekst.

længerevarende forløb.

Projektet har vist, at det er udfordrende at skabe

For de omkring 22 unge, der har været involveret

community organizer-metoden. De unge har engageret

længerevarende i et af de tre afholdte forløb, har deres

sig og skabt alliancer, men har gjort det med udgangs-

deltagelse været udbytterig. De unge har fået erfaring

punkt i en på forhånd defineret sag. Sagen har været

med at udvikle og gennemføre en sag og har fået

samlende, og de unge har i processen lært, at alliancer

praktiske redskaber, som de kan trække på i andre

er en styrke i kampen for deres sag. De har i kraft af

sammenhænge. Dertil har de fået en indsigt i det

alliancen både vundet deres sager og fået redskaber, der

politiske system og i de processer, der styrer udviklingen

har styrket deres viden, om hvordan de kan handle og

i deres lokalområde. Ved at møde politikere og få

dermed også deres demokratiske selvtillid.

anledning til at tale deres sag har de unge også følt sig hørt og delagtiggjort i demokratiske beslutningsprocesser. På den måde har de oplevet at blive anerkendt. Samtidig er der opstået nye bekendtskaber på tværs af unge, ungegrupper og foreninger, som har potentiale for at blive mobiliseret i fremtidige initiativer.

alliancer på tværs af fællesskaber og at uddanne bredt i

Ambitionen om at skabe alliancer på tværs af grupper og foreninger har været svær at gennemføre af flere grunde, heriblandt fordi projektet er sket i et lokalt landskab, der er præget af mange foreninger og en foreningstankegang, hvor det ikke er udbredt at tænke på tværs.

Det har været afgørende for de unges engagement og udbytte, at de er blevet undersøttet af en community organizer (fra Unge Medborgere), der dermed stod uden for de unges egen organisation eller fællesskab, og hvis engagement i deres sag ikke var bundet op på bagvedliggende interesser. Samtidigt gjorde organizeren

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

5

Evalueringen er baseret på følgende empiri: ❱ Kvalitative interview med deltagere, projektleder og samarbejdspartner. Vi har foretaget i alt 13 semistrukturerede kvalitative interviews. ❱ Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i første forløb - 19 besvarelser fordelt over før- og efterskema (12 før-skemaer og 7 efter-skemaer). ❱ Observation af deltageres møde med politikere på rådhuset i tredje forløb. ❱ Opsamling af logbøger, statusrapporter og notater fra projektleder samt løbende statussamtaler. ❱ Materiale fra projektet, herunder om metoden

Stillbillede fra en ungeproduceret kampagnevideo for flere idrætsfaciliteter.

“community organizing”. ❱ Projektets registreringer af afholdte forløb og aktiviteter.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

6

Projektets baggrund Projektets afsæt

Community organizing som metode

Foreningen Medborgerne har siden 2015 arbejdet for at

Projektet bygger på tilgangen “community organizing”,

skabe stærke lokale fællesskaber på Nørrebro og i

der har sit historiske udgangspunkt i USA. Med

Nordvest, der danner rammen for demokratisk

community organising søges det at skabe forandring ved

engagement på tværs af sproglig og kulturel

at organisere lokale borgere og grupper i forpligtende

mangfoldighed. Til dette formål har foreningen blandt

langsigtede fællesskaber, der kan løse fælles problemer

andet opbygget en “borgeralliance”, der samler 13 lokale

og opnå politisk indflydelse. I Community Organizing er

organisationer om at skabe forandringer i lokalområdet,

det både målet og midlet, at borgere står sammen

heriblandt trossamfund, uddannelsesinstitutioner,

omkring fælles sager.

boligforeninger, foreninger og fagforeninger.

Dette gøres blandt andet ved, at personer uddannet i

Projektet “Unge Medborgere” lægger sig i forlængelse af

metoden - community organizere - igangsætter og

Medborgernes eksisterende arbejde med en ambition

faciliterer udviklingen af fællesskaber og kampagner.

om at opbygge lokale ungefællesskaber og engagere

Tilgangen forudsætter derudover, at der skabes en

unge i kampagner for lokale mærkesager. Initiativet har

“alliance” af grupper med fælles interesser.

med dette haft som ambition at skabe større demokratisk deltagelse blandt unge på Nørrebro og i Nordvest og imødegå risikoen for marginalisering og magtesløshed blandt unge, der står uden for indflydelse.

Projektet har arbejdet med den tese, at de unges interesser ligger i en blind vinkel på Nørrebro, fordi de etablerede demokratiske platforme i området primært varetager små børn og voksnes interesser.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

Som led i metoden er de unge blevet oplært i redskaber til mobilisering om en sag, såsom at identificere problemstillinger, udvikle gangbare løsninger og i at lægge strategier for at få løsningerne realiseret. De har kortlagt lokalområdets aktører og lavet magtanalyser for at identificere relevante beslutningstagere og forsøgt at få disse til forhandlingsbordet gennem bl.a. debatindlæg og møder (se centrale metodiske greb på side 11).

7

Forløbet med Unge Medborgere Unge Medborgere har i forløbet oplevet en række

De omkring 22 unge, der har deltaget aktivt i et af de tre

udfordringer, der har resulteret i tilpasninger og

forløb, er en sammensat gruppe. Flere er i uddannelse

ændringer, der har afveget fra det oprindelige

eller i arbejde og er på forhånd engagerede i foreninger.

projektdesign. Projektet er således ikke gennemført som

Mange deltager således aktivt i samfundet og er ikke

planlagt. Dette skyldes en række vanskeligheder som

truet af marginalisering, men der er også unge, der i

yderligere er blevet forstærket af coronaepidemien.

mindre grad deltager i den demokratiske arena, og især

De unge har ikke været så involverede i forløbene som planlagt og har i mindre grad end forventet deltaget i læringsforløb. Samtidigt nødvendiggjorde de unges

ikke i formelle lokalpolitiske aktiviteter. Mange har også en oplevelse af, at deres gruppe ikke bliver hørt i samfundet.

deltagelsesform et større fokus på konkrete sager, som

De unge har derudover en særlig deltagelsesform: De

de unge kunne se sig i, og en tilsvarende nedtoning af

har mange aktiviteter i hverdagen, og er i en periode i

den organisatoriske proces og uddannelse i redskaber

deres liv, hvor der er mange tilbud og muligheder. De

samt de unges rolle i rekruttering af andre unge.

unge i projektet bandt sig således ikke uden videre til

Derudover har det vist sig vanskeligt at samle

projektet men deltog på deres egne præmisser, altså når

eksisterende foreninger i større, varige fællesskaber,

det gav mening for dem. De var samtidigt meget

bl.a. fordi de unges engagement primært er knyttet op

målorienterede, hvilket var en barriere for deres

på en bestemt og afgrænset sag.

deltagelse i de mest abstrakte læringsaktiviteter i

Projektets udvikling skal dog ses i lyset af, at Unge Medborgere har været et metodetestende og innovativt

projektet og skabte svigtende engagement, når de ikke oplevede at rykke nærmere at få succes med deres sag.

socialt projekt hvis værdi blandt andet ligger i den viden, det har tilvejebragt både specifikt om metoden community organizing og mere generelt om at arbejde med medborgerskab blandt unge.

Trods udfordringer er projektet lykkedes med at skabe resultater for de deltagende unge, der har oplevet deres deltagelse som givtigt. Resultaterne er således skabt på en anden måde end forudsagt i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er disse resultater og deres forudsætninger, som vi stiller skarpt på i denne rapport.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

8

Aktiviteter og deltagere Aktiviteterne i projektperioden 2018-2021 har været: Tre længerevarende forløb, hvor unge på tværs af ungefællesskaber har deltaget i forløb og derigennem været engagerede i forskellige konkrete sager (se

Der har i løbet af projektperioden været afholdt 38 aktiviteter som workshops, møder med unge og lyttekampagner, med en samlet deltagelse på 300-400 personer.

beskrivelse af de tre forløb på side 12-16).

Derudover har aktiviteter omfattet en lang række

Omkring 150 forskellige mennesker har

opsøgende møder og workshops, hvor

deltaget i mindst ét møde eller

projektlederen/community organizeren har arbejdet på

workshopaktivitet.

at involvere ungefællesskaber og unge til at indgå i alliancer og deltage i forløb.

Boksen giver overblik over det samlede antal aktiviteter og deltagere i projektet.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

Omkring 22 unge har engageret sig længerevarende i et af de tre forløb.

9

Unge udvikler ideer til sager under lyttekampagnen.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

10

Metodiske greb I faciliteringen af de unges forløb gjorde projektlederen brug af en række øvelser og værktøjer hvoraf hovedparten tager udgangspunkt i community organizing-metoden. Særligt tre metoder har været brugt og bidraget til de enkelte forløb, hvor de har været brugt i tilpasset form, når det gav mening i forløbet.

Fremtidsværksted Deltagerne gennemgår sammen tre faser, hvor de diskuterer en sag med fokus på hhv. kritik, utopi og realisering for at komme frem til en klarere beskrivelse af sagen samt gangbare løsninger. Det bruges til at identificere en konkret sag på en spændende måde.

Alliance-spektrum Øvelsen går ud på at identificere de forskellige parter i sagen - altså både “allierede” og modstandere. Den giver indsigt i hvem, det kan give mening at samarbejde med, og hvem, man allerede har i sit netværk, der kan hjælpe sagen på vej.

Magtanalyse I magtanalysen kortlægges de lokale magthavere, lige fra politikere til foreningsrepræsentanter og borgergrupper.

Magtanalysen giver forståelse af, hvordan kampen for sagen skal navigere i det politiske felt.

Kampagneplan Kampagneplanen programsætter en række aktiviteter

Plancher fra øvelserne.

under hensyntagen til deres indbyrdes sammenhæng og ydre omstændigheder som fx valg. Deltagerne øver sig i at tænke strategisk og langsigtet.

Introduktion, baggrund og ‘om projektet’

11

Tre forløb

Forløb 1 - Kampen for idrætsfaciliteter Sag: Flere idrætsfaciliteter på Nørrebro Aktive deltagere: Ca. 13 Samarbejdsparter: Nørrebro FF, RessourceCenter Ydre Nørrebro (RCYN), Street Society, Imam Ali-Moskeen.

Resultater: Midler afsat til 11-mands fodboldbane i

Det er en fed følelse, man får, når man finder ud af, at det arbejde, man faktisk har lagt i det, har båret frugt -

Ung

Efter et succesfuldt stormøde hvor de unge fik opbakning fra politikere, blev de inviteret til en række møder på rådhuset hvor sagen kørte videre. I denne tid

Lersøparken

var der dog også unge der følte sig mindre direkte

Forløbet:

politikere og fordi resultatet ikke var håndgribeligt

Projektets første forløb illustrerer, hvordan Unge

investeret i sagen, fordi der gik tid med at vente på endnu.

Medborgere tappede ind i en eksisterende sag og

I efteråret 2021 blev det klart at kampen havde været en

løftede den op på et politisk niveau. På baggrund af 1:1

en succes, da der i budgetforhandlingerne blev afsat 11

samtaler med lokale unge og ungemedarbejdere

millioner til at bygge en 11-mands fodboldbane i

etablerede community organizeren et samarbejde med

Lersøparken - præcis som de unge fællesskaber ønskede

unge fra fodboldklubben Nørrebro FF, der længe har

det og arbejdede for.

savnet fodboldbaner i deres område, og som derfor var motiverede for at kæmpe for sagen.

Undervejs i arbejdet var de unge meget målorienterede

Ved at tage udgangspunkt i en eksisterende sag havde

oplevede havde direkte relation til deres sag.

kampagnen fra starten en række meget engagerede og

Tilsvarende var de i mindre grad interessede i øvelser i

motiverede unge, der også hurtigt tog ejerskab over

generelle værktøjer og metoder, hvis det ikke kunne

processen, men hvor unge fra andre ungefællesskaber

kobles intuitivt til sagen. Metoden blev også udfordret

også blev engageret, fx fra Imam Ali-moskeen. De unge

af at medlemmer fra foreningen Nørrebro FF udgjorde

tog selv ansvar for at få produceret en kampagnevideo. I

hovedparten af kernegruppen, som derfor allerede følte

samarbejde med projektlederen arbejdede de fra

sig som en del af et stærkt fællesskab og ikke så en

september 2018 frem til april 2019 med at udvikle og

nødvendighed i at engagere flere i sagen. Det

skabe opbakning til deres sag, hvilket resulterede i et

udfordrede udgangspunktet om at bygge sagen op om

stormøde i Nørrebrohallen i februar 2019 med

et bredt fællesskab på tværs af foreninger og grupper,

deltagelse af flere politikere, hvor de unge på baggrund

og førte til, at det primære rekrutteringsarbejde blev

af meget forberedelse præsenterede deres sag.

placeret hos projektlederen.

Tre forløb

og engagerede sig hovedsageligt i de aktiviteter, som de

13

Unge sammen med community organizeren (n.tv.) efter et veloverstået stormøde for fodboldsagen.

Tre forløb

14

Forløb 2 - Fælles fodslag på tværs af minoriteter Sag: Ikke fastlagt Aktive deltagere: Gruppe ikke etableret Samarbejdspartnere: LGBT+ Ungdom, We Act, Sikh Ungdom, Lygten Skole, Ungdomsbureauet, Sex & Samfund og Sammen mod Racisme

Forløbet viser vanskeligheden ved at etablere et fællesskab før en sag er fundet, fordi de unge oplever det som afgørende at starte med konkret handling. De unge efterspørger således, at der i tilsvarende forløb bliver taget en hurtigere beslutning om en fælles sag og ledergruppens sammensætning, eller at der skabes en ledergruppe med mulighed for mere fleksibelt

Resultater: Ingen

engagement. Forløbet peger også på den udfordring, der

Forløbet:

og mærkesager, og at det potentiale, der er for

Forløbet tog udgangspunkt i først at opbygge et stærkt

er i at sammensætte grupper med forskellige interesser samarbejde på tværs, kan være vanskeligt at forløse.

fællesskab mellem organisationer og foreninger i lokalområdet for derefter at identificere og mobilisere om en fælles sag. Forløbet startede op med en række møder med repræsentanter fra LGBT+ Ungdom, We Act, Sikh Ungdom, Lygten Skole, Ungdomsbureauet, Sex & Samfund og Sammen mod Racisme, hvor deltagerne gennem forskellige øvelser identificerede problemstillinger og potentielle løsninger.

Flere deltagere oplevede det som en oplagt mulighed for at skabe et samarbejde på tværs af små foreninger, der repræsenterer minoriteter, for sammen at stå stærkere.

Dog kom projektet for nogle unge i anden række, efter både uddannelse og arbejdet i deres egen forening, hvilket svækkede deres indsats, og gjorde det svært for dem at forpligte sig til at deltage i en koordinerende gruppe. Det lykkedes derfor aldrig at få nedsat en ledergruppe og identificere en fælles sag, og efter en række møder opløstes gruppen.

Tre forløb

15

Forløb 3 - Klubfaciliteter til unge kvinder Sag: Klubfaciliteter til unge kvinder over 18 Aktive deltagere: Ca. 9 Samarbejdspartnere: Ågårdens ungefællesskab /Kapelvej, Street Society, Lundtoftegade, Unge i Centrum.

Resultater: Midler afsat til “pigeklub” på indre Nørrebro

var også en god oplevelse at møde de andre pigefællesskaber og opleve, at de havde fælles udfordringer og ønsker.

Man skulle have tålmodighed, og flere gange er tålmodigheden også faldet fra. Vi tænkte, at det kommer sikkert ikke til at ske alligevel - tålmodighed er en af de vigtigste ting.

-

under foreningen Hjerterum.

Forløbet: I forløbet samledes en gruppe ungefællesskaber fra Nørrebro og Nordvest om deres fælles ønske om at få pigeklubber i området. Fra november 2020 til juni 2021 arbejdede de unge kvinder i alderen 14-25 på at udvikle og skabe opmærksomhed om deres sag. Sagen lå de unge kvinder meget på sinde - de delte erfaringen med at mangle et sted at være, og havde derfor ofte hængt ud på gaden, i vaskerier, eller hvor der ellers var plads til dem. De var samtidigt indignerede over at unge kriminalitetstruede mænd havde en klub, mens de selv ikke havde et sted at være.

Pigerne oplevede i processen, at de var i stand til klart og tydeligt at formidle deres sag, hvilket skabte selvtillid i gruppen. I juni 2021 mødtes pigerne med medlem af borgerrepræsentationen Laura Rosenvinge på rådhuset.

Her fik de mulighed for at fremlægge deres sag og ønsker til en fremtidig pigeklub. De oplevede, at de på mødet blev lyttet til og taget seriøst, hvilket skabte motivation og en oplevelse af at have indflydelse. Det

Ung

Undervejs havde de unge dog nogle gange svært ved at se forløbet føre til reelle forandringer, blandt andet fordi den politiske process omkring det var uigennemskuelig og langtrukken. Flere oplevede også, at den sidste fase af forløbet, hvor projektet skulle føres til dørs, blev båret af projektlederen, og at de selv stod mere på sidelinjen.

Til gengæld var det årsag til stor glæde i en af grupperne, da det blev klart, at der i budgetforhandlingerne var afsat penge til en ny pigeklub på indre Nørrebro, således at den ene af de deltagende pigegrupper fik deres mål opfyldt.

Nogle af pigerne fortæller at de er vokset personligt og efterfølgende er begyndt at opfatte sig selv som rollemodeller for andre unge kvinder i kvarteret. De fortæller også, at de har fået bedre forståelse for hvordan man mobiliserer omkring en sag. For nogle af pigerne gav processen også anledning til en ny indsigt i det politiske system, og gav dem mod på at stille spørgsmål til en verden, de ikke tidligere havde været i berøring med.

Det er sygt, det skete – vi har kæmpet hele vores ungdom på at få vores eget sted. Det er aldrig sket før.

Tre forløb

-

Ung

16

Virkemidler

Virkemidler I projektet i sin helhed fremstår nogle elementer, som

know-how og ressourcer i arbejdet med lokale

har været særligt betydningsfulde for dets resultater.

forandringer, som de unge lærer af at bruge i direkte

Det står blandt andet klart, at der i community

relation til deres egen sag. Endelig fremstår det som et

organizer-rollen er nogle egenskaber, som har været

vigtigt virkemiddel, at de unge i processen kommer i

virksomme for at skabe ungeengagement og læring.

kontakt med det formelle politiske system, for eksempel

Dels oplever de unge, at organizeren står helt på deres

ved at have dialog med politikere og øve sig i at

side, og at der ikke er en uønsket bagvedliggende

fremlægge deres sag i en politisk ramme.

agenda med projektet. Dels har community organizeren

Virkemidler

18

Uafhængig community organizer

Ressourcefuld facilitering

De unge oplevede, at projektlederen, der i forløbene

Et andet virkemiddel, der fremstår som afgørende for

havde rollen som community organizer, mødte dem på

projektets resultater, er de ressourcer, som

en ærlig og oprigtig måde, der skabte en gensidig tillid,

projektlederen tog med ind i projektet i kraft af netværk

som var central for de unges engagement.

og know-how om at skabe opmærksomhed om sager.

De unge opfattede projektlederen som en der ikke

De unge fremhæver, at selvom de, især i nogle af

havde en bestemt interesse bag sit engagement og

forløbene, har lagt et stort stykke arbejde selv, så var det

interesse for dem, men derimod fuldt ud stod på deres

afgørende med projektlederens facilitering og

side. Dette skal ses i konteksten af, at de unge møder

koordinering. Eksempelvis havde hun kontakterne til at

mange voksne, som de oplever som repræsentanter for

få møder med politikere og den erfaring, der skulle til for

myndigheder eller uddannelsessystemet. I de unges

at planlægge og gennemføre et stormøde i

øjne var projektlederen uafhængig og fri for

Nørrebrohallen. Ved at bruge ressourcer, viden og

bagvedliggende motivationer, hvorfor de opfattede

netværk viste projektlederen således de unge, hvordan

hende som loyal overfor dem.

man bærer sig ad.

Derfor blev der også skabt et særligt fortroligt forhold

På den måde blev projektlederen set som en driver, der

mellem de unge og projektlederen, hvor de unge følte,

skabte de rigtige rammer og klædte de unge på med de

at de kunne sige deres ærlige mening.

nødvendige værktøjer, for at de kunne komme frem

[Vi valgte at deltage] fordi vi stolede på hende. Vi mødte

med deres sag.

hende, og hun fortalte om sig selv. Vi er glade for at vi

Det var [projektlederen], der vidste, hvad der skulle

valgte at stole på hende.

gøres, skrives, siges. Hun lyttede. Jeg tror ikke, vi var -

Ung

Denne gensidige tillid og ærlighed, der blev mulig i kraft

nået specielt langt uden hende.

-

Ung

af projektlederes rolle, var med til at sikre en fælles forståelse, som blev fremhævet som afgørende for, at de unge valgte at engagere sig i projektet.

Virkemidler

19

Politisk repræsentation

Metoder tilpasset sagernes forløb De unge oplevede, at de redskaber, som projektlederen underviste som del af øvelser i metoden community organizing, fungerede godt, når de blev brugt som direkte svar på en problemstilling, de stod med. Når det virkede bedst, var der i projektet en værktøjskasse af øvelser og metoder, der kunne hives frem og hjælpe de unge videre i processen. Endelig oplevede flere unge, at

På tværs af de forskellige forløb går det igen, at det at præsentere sin sag for politikere, hvad enten det var til et møde på rådhuset eller et stormøde i Nørrebrohallen, var en stor oplevelse. Det har således været et af de centrale virkemidler, der har givet de unge deltagere en oplevelse af at blive hørt og af at have demokratisk indflydelse.

projektlederen tilpassede sig de unges flow og tog

For flere af de unge og særligt dem, der har begrænset

hensyn til deres arbejdsmåde.

erfaring med politiske deltagelse, gør det indtryk at blive inviteret ind på rådhuset og have mulighed for at snakke

Der findes en masse unge derude, som har en masse

med en politiker. Her oplever de at få et klarere billede

gode ideer, som de måske ikke ved, hvordan de skal få

af, hvem politikerne er, hvordan de arbejder, og hvordan

ført ud i livet, og der er det jo fedt at have sådan nogle

man kan få indflydelse, ligesom de føler at blive

som Janni og Medborgerne, der kan hjælpe dem videre.

respekteret og taget alvorligt.

-

Ung

Hun var the key. Man kunne se på Janni, hun ville det mere end os. Hun kæmpede vores sag.

Ung

Unge mødes med medlem af Borgerrepræsentationen Laura Rosenvinge.

Virkemidler

20

I mødet med politikere oplevede de unge at der blev skabt synlighed om deres gruppe og deres behov, og de bliver anerkendt for deres indsats. Det kan altså noget særligt at give de unge adgang til den politiske arena.

I er så ambitiøse, og I forstår, at det handler om fællesskab og lokalmiljø - at det handler om så meget mere end bare at spille fodbold.

-

Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde til de unge på stormødet om flere idrætsfaciliteter

Det at skulle fremlægge sin sag foran indflydelsesrige personer og måske et stort publikum, var også udfordrende for nogle af de unge, der gav anledning til

Unge fremlægger deres sag for teknik- og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen.

at overskride personlige grænser og vokse med opgaven.

En del af den politiske repræsentation er derudover at mødes med andre grupper og interessenter, og opleve, at der måske er andre, der deler den sag, man kæmper for - at andre har de samme problemer og ser de samme løsninger. For eksempel mødtes forskellige grupper af unge kvinder, der kæmper for pigeklubber, hinanden til et møde på rådhuset - hvilket kan skabe større fællesskaber og gensidig forståelse.

Janni har spillet en kæmpe stor rolle. Det er hende, der arrangeret alle tingene, førte tingene videre, så vi kunne få lov til at snakke med politikere på rådhuset.

Janni har haft en kæmpe rolle, og uden hende kunne vi ikke være kommet så langt overhovedet.

-

Virkemidler

Ung

21

Resultater

Resultater Vi redegør her for projektets resultater i form af udbytte

Unge udvikler ideer til lyttekamagne.

for målgruppen. Det skal dog understreges at da evalueringen er baseret på en begrænset mængde data (se side 4) er der i højere grad tale om indikationer end entydige virkninger. Vi fremlægger således de resultater der står tydeligst frem på nuværende tidspunkt.

De unge, der har deltaget i længere tid i et af forløbene, har opnået flere udbytter. Særligt har de unge fået erfaring med at mobilsere sig omkring en sag, som de kan trække på i fremtiden. Det gælder både processen med at udvikle en sag samt hvordan, der skabes politisk opmærksomhed om den. De unge har samtidig fået indsigt i det politiske system og en bedre forståelse for de processer og prioriteringer, der foregår.

I nogen grad er der opstået nye bekendtskaber på tværs af unge og ungegrupper, som har potentiale til at blive trukket på i fremtiden. Set i sammenhæng med at de unge har udviklet en bedre forståelse for deres lokalområde, er de unge blevet bedre klædt på til at være aktive medborgere i deres område.

Endeligt har deltagelse i forløbene for nogle af de deltagende unge styrket deres selvtillid og givet dem et andet blik på sig selv, som nogle der kan og har succes med ting.

Resultaterne peger frem mod øget medborgerskab og

Unge udvikler ideer til sager under lyttekampagnen.

en større deltagelse i demokratiske processer på længere sigt, hvilket dog ikke er et resultat der ses endnu.

Resultater

23

Nye møder og fællesskaber

Det at have fået nye relationer og bekendtskaber er ikke

For nogle af de unge, der har været med, har projektet været anledning til nye relationer og netværk. Det er et resultat af det arbejde, der er gjort med at bringe forskellige grupper sammen om en sag. Fx fik de unge fra Nørrebro FF nye bekendtskaber, hvoraf nogle

alene et resultat, der kan ses på personniveau - det kan også forstås på et område-niveau, således at der er blevet skabt kendskab på tværs af foreninger og grupper, hvilket kan give anledning til samarbejde i fremtiden.

efterfølgende har meldt sig ind i klubben. For de unge,

Hvis jeg skal sige, at jeg har taget noget med fra

der kæmpede for pigeklubber, oplevede de at møde

projektet, så er en ting det her med, at man arbejder

andre pigegrupper med samme sag, hvilket skabte et

med meget forskellige mennesker og typer af

kendskab og gensidigt interessefællesskab på tværs af

mennesker som kommer fra forskellige kulturer,

grupper. Mere generelt er de unge medborgere blevet

miljøer og foreninger. Det har jo gjort, at man er blevet

bekendt med andre unge fra foreninger i deres område,

bedre, eller i hvert fald har en bedre forståelse for,

hvorved de har fået et større netværk, der har potentiale

hvordan man skal gribe sådan noget an.

for at blive aktiveret i fremtiden. De har også fået øje for

-

Ung

nye fællesskaber, som de selv kan blive del af.

Alle de kendskaber, man har fået og stiftet med en masse nye mennesker, det har været rigtigt fedt. Fx nogle af de andre foreninger, man har snakket med, [man har] udvidet sit netværk på den måde. Det har også været rigtigt fedt at få lært politikere at kende, nogle mere end andre selvfølgelig.

-

Ung

Mødet med andre organisationer og deres repræsentanter har også udfordret deltagerne på forskellige holdninger og verdenssyn, og måske skubbet til nogle fordomme. De har oplevet at skulle arbejde sammen med nogen, som de ikke nødvendigvis har været enige med, hvilket også har givet anledninger til udfordringer undervejs. For nogle deltagere har oplevelsen dog gjort dem mere åbne i samarbejdssituationer.

Resultater

24

Se sig selv i et nyt perspektiv

Erfaring med at mobilisere omkring en sag

Ved at have været igennem en process hvor de unge har

Igennem processen med de forskellige forløb har de

prøvet nye ting og måske taget en anden form for

unge fået praktisk erfaring med at udvikle og skabe

ansvar, end de er vant til, har flere af dem rykket sig

opmærksomhed om en sag, en erfaring som de kan

personligt, og nogle har fået en nyt perspektiv på sig selv

trække på i fremtiden.

og deres evner.

De unge har - i nogle forløb mere end andre - skulle

Fx har unge skulle lære at fremlægge deres argumenter

igennem en processen fra et tomt tegnebræt til et

og turde stole på, at det, de siger, er vigtigt - også foran

færdigudviklet og realistisk forslag der kunne mobilisere

politikere og andre lokale magthavere, hvilket har givet

bred opbakning, og til at præsentere det i en

selvtillid i en demokratisk kontekst. Nogle har også fået

sammenhængende form på fx et stormøde.

et nyt perspektiv på sig selv, som nogen, der handler og opnår ting, og er begyndt at opfatte sig selv som rollemodeller for de yngre generationer. Det er blevet

Man bliver aldrig hørt, hvis man er alene om det – jo flere jo bedre.

-

styrket i de sager, hvor de har opnået resultater, der på den måde beviser deres demokratiske værd.

De unge oplever, at de undervejs har lært om politiske

Det er også en kæmpe personlig udfordring at stå i en stor Nørrebrohal, hvor man skal snakke foran en masse mennesker og formulere sig. Det er en sindsyg god mulighed for en selv [.] Det der med at komme ud af sin comfort zone og snakke til en stor gruppe mennesker, det var en stor ting.

-

Ung

For andre har det at skulle stå på en scene og tale til et stormøde været en udfordring, der har skubbet til deres grænser. Det har givet dem en erfaring, de har kunnet tage med videre. Enkelte unge har også oplevet at erfaringen bidrager med nye perspektiver på deres egen fremtid ift. uddannelse og arbejdsliv.

Resultater

Ung

processer og prioriteringer - en logik som man skal kunne tale ind i for at få succes med sin sag. Arbejdet med at få sat deres sager på landkortet har også krævet strategisk tænkning.

På tværs af de forskellige forløb fremhæver de unge, at de har lært, hvor vigtigt det er at have et netværk, og hvor vigtigt det er at samles mange om en sag.

Jeg har lært at kæmpe rigtigt meget. Og jeg har lært at stå i samhold med andre piger, mere end før. At vi ikke bare er en eller to personer, men at vi er en lille gruppe af piger, der holder sammen om det her og bare kæmper for det. For vi har kæmpet for det.

-

Ung

25

Forståelse for eget lokalområde

Indsigt i det politiske system

Igennem forløbet har de unge mødt andre foreninger og

Endeligt har deltagerne gennem projektet fået en indsigt

personer der som beboere eller magthavere har et lod i

i det politiske system, særligt i forhold til

lokalområdet og dets udvikling. Det har givet en bredere

kommunalpolitik. Deltagere fra flere forløb har været til

forståelse af de mange overlappende og nogle gange

møde på rådhuset og har mødt politikere. Her har de

modstridende interesser, der er på spil i et område, og

fået indsigt i, hvordan beslutninger vedtages i

for andre behov og ønsker.

borgerrrepræsentationen og de forskellige udvalg. Det

Det er en glæde for os at de unge piger - dem der er 14, 15, 16, 17 år - i det mindste også får et sted at være henne. For vi ved godt hvor vigtigt, det er for piger også at have sådan et sted.

er viden som de unge ikke nødvendigvis har. I mødet med politikere har de også fået mulighed for åbent at stille spørgsmål om politik og magt.

Deltagerne har på den måde fået et indblik i en

-

Ung

De unge har således fået et bedre kendskab til deres lokalmiljø: de udfordringer der er, de magthavere, der styrer udviklingen, og de gatekeepere, man skal igennem for at få lydhørhed omkring en sag. Det at have en forståelse for områdets politiske opbygning og netværk er selvfølgeligt afgørende for at kunne navigere i dette felt i fremtiden.

demokratisk arena, som ikke før har været åben for dem. Når politikere og andre magthavere vælger at bruge tid på at mødes med de unge, føler de, at de bliver lyttet til og anerkendt for deres arbejde. Det giver en oplevelse af at der er kortere vej til borgmesterkontoret, og at det er muligt at blive hørt.

De får på den måde også øjnene op for mange positive ting ved samfundet - for eksempel mulighederne i demokratiet og den foreningskultur som unge kan have tendens til at tage for givet.

-

[De har fået] et bedre kendskab til politiske og demokratiske processer. Det er helt klart. De ved til næste gang, de skulle søge om noget, hvad der skal til, hvilke ting man skal sætte i gang, hvem man måske skal henvende sig til.

-

Resultater

Samarbejdspartner

26

Læringstemaer

Læringstemaer I Unge Medborgere er der blevet gjort erfaringer med brugen af metoder inden for community organizing.

Flere af metoderne og hele tankegangen har vist sig meget brugbare i arbejdet med at skabe demokratisk selvtillid blandt unge, men projektet har også mødt udfordringer ift. at engagere og uddanne det ønskede antal unge i metoderne. I det følgende præsenteres tre temaer, der har defineret projektet og som andre, der

yderligere besværliggjort under coronanedlukningerne.

I projektet lykkedes de forløb bedst, der tog udgangspunkt i en sag, som flere unge og ungefællesskaber kunne koble sig på, fx. forløbet omkring fodboldbaner og klubfaciliteter til piger. Her blev der skabt det største engagement og commitment blandt de unge, og samtidigt var det dem, der nåede

arbejder med metoderne, vil kunne bruge.

længst med deres sag. Det virker til, at man ved at starte

Alliancen eller sagen først?

engagement.

Unge Medborgere har været præget af en spænding

Erfaringerne fra projektet rejser således spørgsmål om

mellem på den ene side at efterleve principperne i

styrkerne ved på den ene side at lade sagen springe ud

community organizer metoden og på den anden side at

af en alliance, og på den anden, at lade alliancen opstå

tilpasse sig de unges deltagelsesform. Det har særligt

omkring sagen. Udfordringen ved at starte med sagen er

været tydeligt i forhold til etableringen af alliancer og

dog at netop de forløb, der startede med en stærk sag,

udvælgelsen af en sag. Lidt firkantet kan man sige, at

også havde sværest ved at samle en divers gruppe af

den traditionelle community organizing-metode tager

unge og foreninger, fordi sagerne oftest talte mest til en

udgangspunkt i stærke lokale alliancer - det handler i

bestemt gruppe. Som eksempel kan nævnes

første omgang om at skabe forbindelser mellem

fodboldsagen, hvor der i kernegruppen var få, der ikke

forskellige aktører, der skal opleve at de har fælles

tilhørte Nørrebro FF. Det skyldes dels at en gruppe eller

interesser og opbygge tillid til hinanden, for at skabe et

forening med en veldefineret mærkesag kan have svært

stærkt varigt samarbejde. Først herefter identificeres

ved at se formålet med at inkludere andre, ligesom

konkrete sager, som der arbejdes for. Denne fremgangs-

andre kan have svært ved at se, hvad de kan få at sige

måde ses i fortællingen fra forløb 2 (se side 15). I

om en sag, de oplever tilhører nogle andre.

projektet viste det sig dog vanskeligt at følge denne tilgang, fordi de unge havde begrænset interesse i at forpligte sig til et engagement, særligt når det ikke på forhånd stod klart, hvad det ville indebære. Det viste sig samtidig svært for mange foreninger at sætte ressourcer af til at deltage i et sådant fællesskab, hvilket blev

Læringstemaer

med en konkret sag kan kickstarte rekruttering og

Når en sag på den måde bliver centreret om en enkelt gruppe, udfordrer det således også projektets præmis om at opbygge netværk og relationer mellem borgere, og den værdi der ligger i at skabe brede demokratiske fællesskaber. Der er således ikke noget entydigt svar på, hvordan et succesfuldt forløb bedst sættes i gang.

28

Unges deltagelsesform fordrer en

Behov for community organizere - men udfordrende

handlingsorienteret proces

at få uddannet de unge i metoderne

På den ene side er der i projektet en ambition om at

Community organizeren/projektlederen blev i forløbet

uddanne de unge i nogle demokratiske redskaber, der

klar over vigtigheden i at tilpasse undervisning i de

kan finde generel anvendelse udover den konkrete sag,

enkelte metoder, så denne fandt sted når/hvis det gav

de arbejder med. På den anden side var der hos de unge

konkret mening i forløbet. Det betød at de metoder, de

et stærkt behov for at undervisningen var af direkte

unge lærte, gav mening i og bidrog til forløb og

relevans for deres sag. Flere unge oplevede således, at

resultater. Erfaringerne fra projektet vidner samlet set

undervisningen kunne blive for abstrakt, så snart det

om, at der er behov for community organizere, der er

ikke var tydeligt, at aktiviteten bidrog til at drive sagen

uddannet i metoderne - og det fremstår derfor relevant

fremad. Det drejer sig om magtanalyse og andre mere

at være nysgerrig på, hvordan det er muligt at uddanne

reflekterende øvelser.

flere community organizere.

Det er en generelt tendens, vi ser på tværs af sociale

I projektet var der en ambition om at uddanne de unge i

projekter, at unge har en stærk preference for konkret

metoderne indenfor community organizing, således at

handling og et kompas, der leder dem væk fra abstrakte

de selv kunne blive i stand til at bruge metoderne til at

aktiviteter og møder fokuseret på proces.

engagere andre. Denne del viste sig imidlertid svær - idet

Det afspejlede sig også i en svær rolle for projektlederen, der både skulle facilitere og uddanne, men samtidigt træde tilpas meget i baggrunden, til at det blev de unge,

de unge, der blev involveret, som nævnt, havde meget fokus på selve sagen og ikke engagerede sig for at opnå generelle handle-redskaber til politisk indflydelse.

der styrede projektets retning og fremdrift. Nogle unge

Udfordringen i forhold til at uddanne de unge i metoden

ønskede, at projektlederen skulle have taget en mere

kan skyldes at de blev rekrutteret med to formål for øje:

aktiv styring og fx have bestemt dagsordenen til møder, i

at få mulighed for at arbejde for en sag og at uddanne

stedet for at overlade det til de unge.

sig i metoderne. En vej at gå kan være at man i et

Det kan være en svær udfordring for projekter, hvor processen er et vigtigt virkemiddel, og hvor de unges erfaring med at tage styring og ansvar kan være et vigtigere resultat, end at sagen bliver realiseret. I sidste

fremtidigt initiativ har endnu stærkere fokus på ambitionen om at sikre uddannelse af community-organizere og mindre fokus på deres mulighed for at arbejde med en aktuel sag.

ende er de unge nemlig til stede frivilligt.

Læringstemaer

29

Community organizing i en dansk foreningskontekst Unge Medborgere ønskede at bruge og udbrede community organizing metoden blandt unge på Nørrebro og Nordvest i København. Deres erfaringer tydeliggør, at der kan være noget i den danske kontekst, der skaber særlige barrierer for den samlede metode.

Metoden tager udgangspunkt i, at der er et behov for øget organisering, ikke mindst på tværs af sociale grupper, der formodes at være selvstændigt organiserede. Hvad enten dette er tilfældet på Nørrebro eller ej har de unge haft svært ved at se en selvstændig pointe i at organisere sig, og har i mindre grad vist interesse for at arbejde for organisering som en politisk sag. Det kan skyldes, at flere af de unge, der deltog i

En anden udfordring, der ligger i hovedsageligt at rekruttere gennem etablerede foreninger, er at det er nogle relativt ressourcestærke unge, der nås på den måde - unge som i mindre grad er i risiko for social marginalisering og politisk eksklusion.

En potentiel løsning kunne være i særlig grad at opsøge grupper eller fællesskaber, der ikke allerede er repræsenteret i en forening, og som derfor i højere grad har noget at vinde ved at deltage i et lokalt fællesskab og dermed heller ikke oplever at have en platform at tale ud fra. Præcis dette var også gældende for pigerne i forløb tre omkring klubaktiviteter for piger, der oplevede at deres deltagelse i forløbet gav dem en mulighed for at organisere sig omkring deres sag.

forløbene, var der som repræsentanter for etablerede

Et opmærksomhedspunkt er derudover, at de forskellige

foreninger og organisationer, der som de unge gav

forløb har det fællestræk, at deres arbejde for lokal

udtryk for havde mange selvstændige aktiviteter, og som

forankring går igennem det traditionelle lokalpolitiske

de oplevede som gode udgangspunkter for politisk

system. Det er forståeligt, fordi mange af de sager ,der

handling. Derfor kunne møder uden et klart formål virke

ligger de unge på sinde, umiddelbart har en karakter,

overflødige og var svære for dem at prioritere, selvom

der gør dem svære at løse på anden vis. Men som de

de gerne ville bidrage til lokalområdet. Unge oplevede

unge, der kæmpede for fodboldsagen fik at mærke, er

derfor ikke altid, at der var brug for mere organisering,

det desværre en lang og kompliceret proces at få politisk

selvom de heller ikke var imod det.

indflydelse igennem rådhuset. Den lange tidshorisont

Der er således den mulighed at den høje organiseringsgrad, der ligger i den danske foreningskultur og civilsamfund, kan være en barriere for at rekruttere deltagere.

kan gøre det uoverskueligt og udmattende for mange unge at kæmpe for en sag, da unge ofte tænker i dage og ikke måneder eller år. I den situation er det skrøbeligt, at alliancen kun er bygget op omkring en sag fordi den ikke fordrer møder og aktiviteter ud over ting, der vedrører den aktuelle sag.

Læringstemaer

30