Unge i landsbyklynger

UNGE I LANDSBYKLYNGER Evaluering af DGIs projekt Unge i landsbyklynger

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for DGI.

Støttet af

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område.

SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Fotos: DGI

2

INDHOLD

Introduktion s. 3 - 7 •

Hvorfor Unge i landsbyklynger?

•

Evalueringens hovedpointer

•

Samlede centrale anbefalinger

• Værdiskabelse for landsbyklynger • Værdiskabelse for DGI som organisation Barrierer s. 25 – 28

• Barrierer i arbejdet med at engagere unge lokalt

Overblik over projektet s. 8 – 12

•

Kort om Unge i landsbyklynger

•

DGIs organisering af projektet

•

Deltagende foreninger og klynger

•

Øvrige ungeklynger

Centrale virkemidler s. 29 - 37

•

Læring og løbende tilpasning af konceptet

•

Centrale virkemidler

•

Organisationsmodning (forening eller klynge)

•

Forberedelse og kortlægning

• Når unge engagerer sig – Lauras fortælling

•

Opstart med unge-fokus

• Resultater ved unge-deltagelse

•

Arbejde med identitet & kernefortælling

• Målsætninger for projektperioden

•

Integration i lokalområdet

• Resultater på tre niveauer

•

Forankrende tiltag

Resultater & værdiskabelse s. 13 - 24

• Det personlige plan • Det sociale plan • På lokalt plan

Bilag s. 38 - 40

•

Ændret fokus undervejs

•

Evalueringens metode og datagrundlag

3

HVORFOR UNGE I LANDSBYKLYNGER?

Ungdomslivet i Danmarks landkommuner er udfordret af ringe ressourcer, dårlig transport, manglende fritidstilbud og få mulige ungdomsfællesskaber. Tidligere undersøgelser viser en tendens til, at voksne i yderområder betragter unge som nogle, der “ikke gider at engagere sig” eller som “alligevel er på vej et andet sted hen” (Ministeriet for by, bolig & landdistrikter 2013). Modsat forklarer unge, at de ikke oplever at blive involveret nok i deres lokalområde.

Siden 2015 har DGI i samarbejde med Realdania og Lokale og Anlægsfonden arbejdet med at etablere Landsbyklynger i hele Danmark.

Landsbyklynger har til formål at skabe samarbejde på tværs af landsbyer og styrke livet på landet. Efter de første år med landsbyklyngerne blev det tydeligt, at de unge var særligt underrepræsenteret i landsbyklyngernes arbejde og aktiviteter. Samtidig oplever de unge, der bor i landsbyområderne – en geografisk betinget ulighed. Fx har flere unge i landkommunerne svag tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet (Sørensen, Olsen og Pless, 2014).

På baggrund af den viden søgte DGI midler fra VELUX FONDEN til Unge I Landsbyklynger med det formål at udvikle nye metoder for ungeinddragelse i landsbyområderne, og bidrage til udvikling af konstruktive unge-fællesskaber.

INTRODUKTION

4

DGI ønskede hermed, at den enkelte unge ville udvikle sig på forskellige parametre, såsom øget handlekraft, kompetencer og muligheder, bevidsthed om egne ressourcer og en øget tilknytning til området og tilfredshed med ungdomslivet. Ved at styrke unges handlekraft, håbede man at kunne skabe varige ændringer for både de unge og lokalområdet.

Under projektet fra efterår 2018 til vinter 2021 er der blevet arbejdet med fem klynger; Friskvind, Hærvejsklyngen, Midt i Norddjurs, Landsbyfællesskabet Østdjurs og Landet mellem byerne i Næstved. I foråret 2021 skiftede projektet fokus fra at arbejde målrettet med landsbyklynger til at arbejde mere bredt med lokale foreninger, hvilket åbnede op for nogle andre måder at samarbejde på, som viste sig at give god mening for både unge og foreninger.

Denne evaluering er udarbejdet af SocialRespons for DGI. Formålet med evalueringen er, at undersøge de unges læring og udvikling samt tilhørsforhold til fællesskaber og lokalområdet generelt.

Derudover har der været fokus på konceptets metoder, og hvordan projektet kan skaleres og forankres.

Hvad er en landsbyklynge?

En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål for at skabe grundlag for det gode liv på landet.

Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles sted-sidentitet og socialt fællesskab, samt at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder.

5

EVALUERINGENS HOVEDPOINTER

Med projekt Unge i landsbyklynger er det blevet tydeligt, at der er et stort behov for at arbejde med unge-engagement i landkommuner. Det er blevet klart både gennem de barrierer, der har vist sig i arbejdet og gennem de resultater det har haft for de unge, der har deltaget.

Unge-engagementet har vist sig ønsket af mange voksne aktører rundt om i foreninger og organisationer, men det er svært for de fleste både at i gangsætte og fastholde de unges engagement. Flere barrierer har vist sig undervejs.

Evaluering af projektets erfaringer har dog tydeliggjort en række virkemidler, der kan fremme unges engagement både i landsbyklynger og i foreninger.

Den mest centrale læring fra projektet ligger i mødet mellem de unges motivation og den traditionelle frivillighedskultur. Her ses både de største barrierer og de største potentialer for unge-engagement. Det vigtigste virkemiddel i dette møde har vist sig at være en tydeliggørelse af reciprociteten – hvorfor vil vi, som forening have unge med; hvad får vi ud af det og hvad får de unge ud af det? En ordentlig forventningsafstemning kan skabe klarhed: 1. Hos de voksne aktører om hvorfor de gør det og dermed også deres fleksibilitet – hvor langt vil

INTRODUKTION

vi gå? Og 2. Hos de unge, hvorfor er vi i det og hvad får vi ud af vores engagement?

Der har også været kritiske stemmer blandt samarbejdsaktører: hvorfor skal vi lave om på noget for at få unge med? Hvis de unge skal have en demokratisk dannelse er det centralt at forstå den traditionelle måde at engagere sig på.

Denne holdning er måske legitim, men kan også besværliggøre det gode samarbejde, hvis den ikke tages forinden.

Resultaterne har dog været tydelige for dem, der har kastet sig ind i det for alvor. De voksne aktører peger på fremtidssikring af lokalområderne, på nye arbejdsformer og nye aktiviteter. De unge peger på nye kompetencer og en oplevelse af at være en del af et fællesskab.

Evalueringen viser dermed, at det kræver en del at engagere unge, der ikke er foreningsvante.

Voksne skal fx blive bedre til at lade de unge styre selv og give plads til andre måder at være engageret på. Der skal være tid til at få de unge med og plads til, at de kan være drevet af handling og ikke af snak. Samtidig skal formålet være tydeligt for både unge og voksne, og dermed kan begge parter bedst muligt byde ind med det, de er bedst til i samarbejdet.

Fuldstændig ligesom andre gode partnerskaber.

6

SAMLEDE CENTRALE ANBEFALINGER

• Fortsæt fokus på og arbejdet med at

• Byg eventuelt videre på eksisterende unge-

engagere unge, da det giver stærke resultater

fællesskaber i opstart af ungegruppen – er

for både foreninger, lokalområde og de unge

der fx nogle særligt aktive unge medlemmer?

• Foreningen og de voksne aktører skal tidligt

• Giv plads til og understøt at de unge kan

blive skarpe på, hvorfor de ønsker projektet -

arbejde med gruppens identitet og

og hvad de tilbyder de unge

kernefortælling, før aktiviteter med flere unge

• Fysisk tilstedeværelse af fx en DGI-konsulent i

og samarbejde med lokale aktører

lokalområdet (før dialog startes med unge)

• Hav hele tiden de fælles interesser for øje, så

fremmer inddragelse og ejerskab hos lokale

samarbejdet bliver gensidigt givende og

samarbejdspartnere

ligeværdigt

• Tydelig kommunikation af formålet til de unge

• Tag gerne ungegruppe med på besøg hos

i invitationen og i opstarten – hvorfor er vi

andre ungegrupper tidligt i processen – så de

sammen?

kan finde inspiration og ideer

• Det kan hjælpe med en kortlægning af, hvem og hvor de unge er i lokalområdet

• Tag eventuelt udgangspunkt i konkrete

• Tænk i forankring af af unge-gruppen og fastholdelse af de unge ved at have en kontaktperson til de unge

anledninger, (gerne ud fra unges inputs) til at

• Skab eventuelt rammerne for et større socialt

rekruttere (andre) unge – fx noget de unge

(og erfarings-udvekslende) unge-fællesskab

gerne vil have lavet om eller have mere af

på tværs af unge-grupper i forskellige

• Lav aktivitetsbaseret opstart fra unge til andre

lokalområder/foreninger

unge

INTRODUKTION

7

OVERBLIK OVER PROJEKTET

8

KORT OM UNGE I LANDSBYKLYNGER PROJEKTPERIODE Efterår 2018 - Sommer 2022 Projektet blev forlænget med et år på grund af corona.

FINANSIERING VELUX FONDEN BAGGRUND Unge-miljøerne i Danmarks yderområder er udfordrede. Mange unge flytter til byerne på grund af uddannelse, job og et andet ungeliv. Undersøgelser viser desuden, at unge i landdistrikter ikke er lige så tilfredse med ungelivet, som unge i resten af landet. De unge, der bliver boende, befinder sig på baggrund af deres bopæl i en geografisk betinget ulighed. På baggrund heraf og en efterspørgsel fra flere landsbyklynger om at få flere unge til at deltage og engagere sig lokalt, valgte DGI at søge VELUX FONDEN om midler til Unge I Landsbyklynger. De ønskede med projektet at udvikle et koncept, der kan få unge til at engagere sig i deres lokalområde og opbygge konstruktive unge-fællesskaber i landsbyområderne.

MÅLGRUPPE(R) Den oprindelige målgruppe var 16-25 årige, der bor i landsbyområder. Målgruppen blev dog reguleret undervejs til at imødekomme en bredere målgruppe, så både yngre og ældre unge fik mulighed for at deltage. Målgruppen har derfor haft en spændvidde fra 13-30 årige.

FORMÅL Unge i Landsbyklynger skal skabe lokaludvikling, der imødekommer unges ønsker og behov, samt bidrage til konstruktive fællesskaber for udsatte unge i landsbyerne.

INTRODUKTION

9

DGIS ORGANISERING AF PROJEKTET

10

DELTAGENDE FORENINGER OG KLYNGER

ØVRIGE UNGEGRUPPER MED TILKNYTNING TIL PROJEKTET

12

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

13

NÅR UNGE ENGAGERER SIG – LAURAS FORTÆLLING Laura var 21 år, da hun første gang hørte om Unge i Landsbyklynger. På det tidspunkt hang hun en del ud med sine venner på den lokale tank.

De havde et fællesskab omkring deres biler og høj musik. Ikke alle var glade for de unges fællesskab, flere syntes, de svinede og larmede.

Da en DGI-konsulent tog kontakt til en af Lauras venner og fortalte om Unge i landsbyklynger, så Laura en mulighed for at ændre byens negative fortælling om den ungegruppe, som hun var en del af. Laura og en gruppe af hendes venner mødtes derefter med to fra DGI, som hjalp dem med at etablere deres egen ungeklynge. Her ville de opdyrke unge-fællesskabet på tværs af landsbyer i området.

Der var hurtigt foreninger og andre voksne aktører, der blev nysgerrige og gerne vil have de unge med i forskellige processer. I det første stykke tid samarbejdede Laura og de andre unge også med en lokal forening. Laura oplevede dog ikke samarbejdet så givende, da det ofte blev lange og ensformige møder på de ”voksnes” præmisser, hvilket gjorde hende frustreret. Hun og de andre unge faldt derfor fra og prioriterede deres egen ungegruppe. Her holdt de korte møder og fokuserede på sjove aktiviteter.

Desværre begrænsede Corona mulighederne for at mødes flere sammen, hvilket udfordrede ungegruppen i at komme ordentligt i gang med aktiviteter for andre unge. De nåede derfor kun

at afholde få aktiviteter, inden de stoppede deres samarbejde.

Når Laura ser tilbage, har hun alligevel lært en del af at være i Unge i landsbyklynger. ”Det har givet mig kompetencer i forhold til mødekultur. Jeg har lært at kunne sige min egen mening og sætte rammer. Jeg er personligt vokset rigtigt meget af, at kunne skære igennem og sige at ’nu bliver vi lige nødt til at stoppe det her og komme tilbage på sporet’. Desuden har jeg også lært at facilitere møder, tage kontakt til andre mennesker og fået et større kendskab til mit nærmiljø” – Laura Lauras råd til foreninger, der skal engagere unge er blandt andet, at undlade mange og lange møder, hvis de unge skal finde lysten til at deltage.

Hun synes, at unge motiveres af tempo, variation og hurtig handling, og det er vigtigt at gribe motivationen, når den er der. Fx blev klyngen tildelt penge til et ungdomshus, men fordi processen tog for lang tid, var Laura et andet sted i hendes liv, da først arbejdet kom i gang.

Drømmen om et ungdomshus blev derfor aldrig til noget.

I dag arbejder Laura som pædagog på en ungdomsskole – og er derfor tæt sammen med unge hver dag. Her bruger hun mange af de indsigter hun har med sig fra i Unge i landsbyklynger.

14

RESULTATER VED UNGE-DELTAGELSE

Lauras fortælling viser, hvordan der kan være barrierer og mange overvejelser i arbejdet med at skabe plads og reel indflydelse for de unge, der engagerer sig. Det viser også, at der skal arbejdes en del med kalibrering af arbejdsformer og organisering, da den livsfase de unge typisk er i, fordrer andre rytmer og rutiner end den livsfase de frivillige voksne typisk er i.

Senere i projektet påbegyndte en gruppe unge et samarbejde med to foreninger, hvor der var et tydeligt fælles afsæt og hvor rammer og betingelser var tydeliggjort. Her var samarbejde utrolig vellykket og udmøntede sig bl.a. i en succesfuld aktivitet, der tiltrak mange unge fra området.

med de aktiviteter, de selv igangsatte, men også oplevelsen af, at unge blev mere centrale at involvere og indtænke i lokale aktiviteter.

Evalueringen viser ligeledes, at der er skabt et stærkere sammenhold blandt de unge i området og en oplevelse af et særligt sammenhold og fællesskab i ungegruppen. Samlet set beskriver en del af de unge, der har deltaget, at de oplever en øget handlekraft og glæde ved ungdomslivet, fordi de skaber noget nyt sammen med andre unge. Både resultater og barrierer peger dermed på et stærkt behov for at øge ungeengagementet i landsbyområderne.

"Jeg får lidt mere ud af hverdagene […] Det er givende. Og jeg møder nye mennesker og ser området på en anden måde” – Ung aktør Således ser vi, at det i flere lokalområder er lykkedes, på trods af barrierer, at opbygge et velfungerende unge-fællesskab. Her har de unge oplevet en række resultater, som kan inddeles i tre niveauer; personligt, socialt og lokalt.

Derudover viser et mini-survey samt rundspørge på Unge-camp, at en del unge oplevede en stigning i aktiviteter i deres område efter forløbet startede. Det har både noget at gøre

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

15

MÅLSÆTNINGER FOR PROJEKTPERIODEN OPRINDELIGE MÅLSÆTNINGER 80 unge er blevet engageret i det organisatoriske arbejde

REALISEREDE MÅL I PROJEKTPERIODEN 46 unge er blevet engageret i det organisatoriske arbejde

600 unge har deltaget i aktiviteter

341 unge har deltaget i aktiviteter

30 aktører er blevet involveret, som kan opbakke unge-fællesskaberne

120 aktører, som kan opbakke ungefællesskaberne, er blevet involveret

12 idrætsforeninger deltager i lærings- og udviklingsforløb med fokus på unge og trivsel

Der har derudover været 17 deltagere på ungecamp i 2020.. Fem unge skal deltage på DGIs landsstævne 2022 og der var 40 deltagere på to webinarer.

Det har ikke været nemt at få unge til at engagere sig i lokalområderne, hvilket viser sig særligt ved at antallet af unge, som engagerede sig i det organisatoriske arbejde, og unge deltagere i aktiviteter, er omkring halvdelen af, hvad projektet forestillede sig var muligt.

Omvendt er det dog for aktør-engagementet, som er fire gange mere end det forventede. Der har været stor interesse for at involvere unge lokalt, hvilket bakkes op af, at de unge, der har engageret sig, har oplevet stor opbakning fra voksne i lokalområdet.

Tallene dækker over de lokalområder (se landkort på side 11), der har været engageret i projektet, hvor mellem fire og otte unge har engageret sig på forskelige niveauer i unge-fællesskaber hvert sted.

Hertil har mellem 10-70 unge (samlet 341) taget del i de aktiviteter, der har været afviklet lokalt.

Projektet har også samarbejdet med tre andre unge-fællesskaber; Unge i Vesterhavsklyngen, GUL STUE og Unge i Rudme. Vesterhavsklyngen har fungeret som inspiration, og der har været gensidig sparring mellem disse tre ungegrupper og projektet.

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

16

RESULTATER PÅ TRE NIVEAUER Lauras fortælling viser os nogle af de udfordringer, hun som ung har oplevet gennem sin deltagelse i projektet.

Samtidig tydeliggør den både behovet for at skabe en bevidsthed og viden om unges måde at engagere sig på og de resultater, dette kan skabe i sidste ende, hvis det lykkes.

Unge, som har deltaget i et af unge-fællesskaberne i projektet, beskriver resultater på tre overordnede planer.

Det personlige plan, hvor de unge (og andre aktører) peger på, at de udvikler nye kompetencer og viden, samt at flere unge får en positivt ændret selvfortælling.

Det sociale plan, hvor unge opbygger nye fællesskaber og relationer med andre unge og voksne i lokalområdet.

Det lokale plan, hvor der peges på et nyt omdømme for unge samt et øget lokalt kendskab og medborgerskab for deltagende unge.

Lokalt

Socialt

Personligt Nyt selvbillede

Model 1 RESULTATER & VÆRDISKABELSE

17

DET PERSONLIGE PLAN Nye kompetencer dækker over kendskab til og erfaring med (uformel) ledelse, struktur, administration, regnskab, koordinering og organisering af workshops. En ung fortæller, at hun er blevet bevidst om vigtigheden af både at tage og give ansvar. Disse kompetencer er færdigheder, som de unge tænker, de kan bruge i fremtiden i forbindelse med et arbejde. En anden ung fortæller, at hun lærer af processen, fx når de skal i gang med at søge penge.

En del af de deltagende unge fortæller om en ændret selv-fortælling. Engagementet i ungefællesskabet betyder ny læring om dem selv, da de bringer deres evner og interesser i spil på nye måder.

Derudover oplever flere unge en øget tro på sig

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE

selv, fordi de kan udrette noget og påvirke deres lokalsamfund. Enkelte unge oplever, at de er blevet en inspiration for andre i lokalområdet, hvilket påvirker deres selvopfattelse positivt.

De unge er også blevet mere opmærksomme på, hvordan de opfattes af andre, og hvordan de kan være med til at rykke på de negative forestillinger om unge, som de synes, der kan florere lokalt.

Hvilket i sidste ende leder til et større ansvar og ejerskab overfor lokalområdet.

“Hvis vi nu har været sammen med andre unge, der ikke sidder i vores styregruppe, og de så måske har kastet lidt med skrald eller sådan noget, så sidder man der og tænker –”Åh, det er altså ikke så godt det der, fordi vi skulle jo helst udsende et positivt billede og ikke et negativt” – Ung aktør

18

DET SOCIALE PLAN Den åbne tilgang til at engagere unge, der har kendetegnet projektet, har skabt et givende fællesskab for unge i yderområder både på tværs af byer og af alder.

På socialt plan beskriver de unge, at de har oplevet et styrket fællesskab og sammenhold.

Det er særligt dét at skabe noget sammen med andre, der skaber denne oplevelse. Men også bare dét at mødes uden for skolen og på tværs af alder, skaber et anderledes fællesskab, end det de unge normalvis tager del i, i skolen eller i fritidsaktiviteter.

ting, man kan snakke om” – Ung aktør Derudover nævner en del af de unge også, at de har fået nye relationer til voksne i området, som medvirker til en oplevelse af socialt tilhørsforhold til lokalområdet.

Flere unge peger på et behov for steder og aktiviteter, som de kan mødes om i lokalområdet. Enkelte ungegrupper har formået at skabe disse muligheder for dem selv og andre unge, hvilket understøtter de sociale resultater yderligere.

“Jeg har mødt nye unge, som jeg slet ikke kendte i forvejen. Det er mega fedt, fordi der er så mange

RESULTATER OG RESULTATER & VÆRDISKABELSE VÆRDISKABELSE

19

PÅ LOKALT PLAN En del af de deltagende unge oplever et forbedret omdømme i deres lokalområde.

De oplever i højere grad at blive hørt og få medindflydelse i deres lokalsamfund.

”Mit syn på mit lokalområde har ændret sig ret meget, efter jeg er startet, da jeg fandt ud af, at der faktisk var masser af unge i området” – Ung aktør

“Vi har fået skabt noget positivt, og der er nogle, der ønsker os. Vi laver noget andet end det, vi plejer, og vi får også lige nogle kompetencer og får prøvet os selv lidt af” – Ung aktør

Mødet med nye unge, der bor i samme område, skaber nye oplevelser af at bo der. Det nye kendskab skaber øget ejerskab, da de oplever, at få et mere positivt blik på stedet.

De unge oplever at rykke ved omverdenens forudindtagede holdninger til dem, ved at afvikle aktiviteter, de selv har fået idé til og planlagt.

Samtidig oplever flere unge et øget lokalt kendskab og ejerskab til deres område. Fx ved de, hvad der sker i området, samt hvilke og hvor mange andre unge, som bor der.

De føler sig også mere velkomne og tilbøjelige til at engagere sig lokalt, når andre inkluderer dem i fx foreningsarbejdet. Det gør samtidig, at de unge oplever lettere at kunne stå ved, hvad de ønsker som ungegruppe, frem for blot at følge de voksnes beslutninger.

RESULTATER OG RESULTATER & VÆRDISKABELSE VÆRDISKABELSE

20

VÆRDISKABELSE FOR LANDSBYKLYNGER/FORENINGER De mange aktører har haft forskellige tilgange til arbejdet, men har alle haft interessen i at skabe et forbedret unge-fællesskab på tværs af lokalområdet, samt flere ungdomsaktiviteter.

Der er på tværs af områderne tre centrale resultater, som er værdiskabende. Dog slår de ikke lige så hårdt igennem alle steder, grundet et varieret engagement.

Der har været forskellige motivationsfaktorer for at gå ind i arbejdet fra starten af, men flere har udtrykt, at de ønskede, at flere unge vil blive i området.

Der ses gennem evalueringen, at der hos de lokale aktører er kommet en øget forståelse for og glæde ved de unges perspektiv. De forstår bedre de udfordringer, de unge står med og oplever samtidig, at de unges perspektiv på tingene er vigtige og kan bidrage med god energi til arbejdet.

”Unge kan styrke de små samfund. For det er jo et spørgsmål om bosætning. Det handler i sidste ende om, at vi skal have nogle til at bosætte sig ude i de der små bysamfund” – Voksen aktør Nogen af landsbyklyngernes og foreningernes voksne aktører har været meget involverede og andre mindre grad. Det er dog tydeligt, at jo mere engagement, der har været fra de voksne, desto flere resultater har både de voksne og de unge oplevet, at der blev skabt. ”Til det første infomøde mødte hele landsbyklyngen [styregruppen] op. […] de var altid oppe og sige, jamen vi skal vide, hvad de unge vil. Vi skal ikke bare gøre det, vi tror. De har virkelig taget den til sig fra dag 1 og deltager i alt, hvor de kan bakke op om det, og det er jo mega vigtigt" – DGI-konsulent

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

Samtidig har inddragelsen af unge i bidraget med nye perspektiver på arbejdet i klyngen/foreningen. Hvilket både har været svært og givende.

Endelig har alle samarbejdsaktører peget på, at de har opnået en del læring om ungeengagement. Fx hvordan de unge engagerer sig, og hvad der er vigtigt for at få dem med i udviklingen af lokalområdet.

21

FORSTÅELSE FOR OG GLÆDE VED DE UNGES PERSPEKTIV Gennem projektet har de voksne aktører fået større forståelse for de unge og for deres oplevelse af at være ung. ”Jeg synes faktisk, jeg har fået ny indsigt i de unges perspektiver, fordi de har fortalt lidt om, at de mange steder ikke føler sig velkomne, og de får skyld for alt muligt. Hver gang der sker noget i byen, årh så er det også de unge. Så det er jeg faktisk blevet bekendt med, og det vidste jeg faktisk ikke" – Voksen aktør De voksne aktører er blevet mere bekendte med, hvad der rører sig for de unge. De har fået bedre indsigt i unges vilkår og oplevelser, samt opnået en øget forståelse og opmærksomhed på de unges perspektiver.

Et andet væsentligt element for klyngernes og foreningernes arbejde er, at unge-inddragelsen i bidrager til en mere mangfoldig repræsentation, og de voksne oplever, at ungeperspektivet alene bidrager med ny energi til arbejdet. ”Ah, det giver lidt fis og ballade. Det giver lidt ny energi, og det giver lidt mere friskhed. Der sker sgu lidt mere, når de unge er med. Det er lidt sjovere" – Voksen aktør

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

NYE PERSPEKTIVER PÅ ARBEJDET Et resultat for klynger/foreninger er en kritisk stillingtagen og anledning til refleksion over traditionelle arbejdsformer og prioriteringer i styregrupper, bestyrelser og i landsbyområdets aktiviteter. ”De er faktisk rigtig gode til at stille spørgsmålstegn ved tingene, fordi vi andre, som har arbejdet med foreningsliv i hele vores liv nærmest, jamen ”vi plejer og vi gør og nu skal der laves referat, og dagsordener”. Hvor de er sådan lidt, ”hvorfor? Hvad skal vi bruge det til?” Nårh ja, så må man lige stoppe op og tænke efter, hvorfor er det egentlig vi gør det her?”

– Voksen aktør De steder, hvor inddragelsen af de unge i klyngens styregruppe eller de lokale foreninger lykkedes, har de unge bidraget med inspiration.

Voksen aktørerne oplever i høj grad, at de unge har andre måder at samarbejde og mødes på.

Derfor kan en succesfuld inddragelse af unge blive et opgør med det de i organisationen “plejer” at gøre.

Denne læring opleves givende for nogle og for andre udfordrende og svær at arbejde med.

22

LÆRING OM UNGE-ENGAGEMENTET De voksne har fået læring om unge, deres engagement og motivationsfaktorer. Voksen aktører fortæller fx, at de har lært, at kommunikationen ikke må være for skrift-tung, møder skal være kortere, aktivitetsbaseret rekruttering tiltrækker flere, samt at unge skal have en oplevelse af, at projektet er deres eget. ”De skal føle sig vigtige, at der er brug for dem, føle sig set. Føle at de kan være med til at gøre en forskel. Hvis de ting er i orden, så begynder man også at få et ejerforhold til tingene. De skal føle sig velkomne, og at der er brug for dem” – Voksen aktør Der er skabt relationer mellem unge og voksne i lokalområderne. Her er man blevet klar over, at klyngerne/foreningerne både har brug for unge og at unge kan drage fordel af at arbejde med voksne.

Altså de er jo stadig repræsenterede i klyngen, og det håber jeg, at de bliver ved med, så vi hele tiden har fingeren på pulsen. Hvis de gerne vil søge nogle penge, eller få et arrangement op at stå, måske have fat i mennesker. Alle sådan nogle ting kan vi være behjælpelige med. Jeg håber, at de bliver ved med det, og vil lade os være med" – Voksen aktør Der er for det meste et ønske om at møde de unge, hvor de er og forsøge at imødekomme en del af deres behov, før de kan engagere sig.

Samtidigt udtrykker en del af voksen aktørerne en opmærksomhed på, at de er ansvarlige for det videre arbejde med de unge, når DGI og ungekonsulenterne er ude af billedet.

I de succesfulde samarbejder, er der opstået en form for gensidig reciprocitet, hvor de unge på den ene side bidrager med vigtige indsigter og et frisk pust til foreningen/klyngen og lokalområdet generelt. På den anden side kan de unge anvende de voksnes kompetencer og adgang til ressourcer.

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

23

VÆRDISKABELSE FOR DGI SOM ORGANISATION I den periode DGI har arbejdet med Unge i Landsbyklynger, er der sket en stor udvikling i organisationens arbejdet med unges engagement. Her har læring fra projektet spillet ind. I 2020 blev der etableret et nyt landsdækkende fokusområde i DGI kaldet ’Unges Fællesskaber’, som arbejder med at fremme unges aktive fællesskaber og frivillige engagement på tværs af landet. Der er desuden nedsat en landsdækkende temagruppe, som specifikt arbejder med at fremme Unges frivillige engagement ved bl.a. at klæde foreningerne på til at understøtte ungemiljø og unges initiativ i foreningslivet.

Unge-engagement er fremadrettet et endnu mere klart strategisk fokus i organisationen. DGI har fokus på at sikre en ny generation af unge aktive og frivillige, og her kan læring fra Unge i Landsbyklynger spille direkte ind. Ifølge DGI selv har Unge i Landsbyklynger givet DGI viden, men også konkrete redskaber og inspiration, der kan bringes i spil i samarbejdet med foreninger, der ønsker at engagere flere unge og skabe konstruktive ungemiljøer for unge.

I projektets sidste fase er viden og redskaber blevet konkret prøvet af med foreningerne, hvilket har været en succes flere steder.

været begrebet foreningsmodning og hele forståelsen for, at det er vigtigt at arbejde med de voksne forud for arbejdet med de unge. Dette er nu en udbredt forståelse i DGI, som der arbejdes videre med.

Samtidig har Unge i Landsbyklynger bidraget med stor viden om, hvilke særlige barrierer og muligheder, der gør sig gældende i landets yderområder, når det kommer til involvering af unge. Dette er helt centralt i en organisation som DGI, der er tilstede i hele landet. Også dette perspektiv bringes ofte i spil i arbejdet med Unges Fællesskaber i DGI.

Indhold i DGIs nye temagruppe: Unges Frivillige engagement 1.

2.

3.

ImpulsPuljen (pulje unge kan søge, når de har gode ideer til at få flere unge i bevægelse) – startede i 2020 Årets Ungeinitiativ (hvert år på årsmødet kåres årets ungeinitiativ).

Startede i 2021 Metoder og Værktøjer til at fremme ungeengagement i foreninger – ”foreningsudvikling” (dette er udviklet direkte under Unge i Landsbyklynger)

En central læring fra Unge i Landsbyklynger har

RESULTATER & VÆRDISKABELSE

24

BARRIERER

25

”Jeg tror, den største barriere for, at det kan leve videre er, at de unge der nu befinder sig i ungegruppe, bliver udsat for for meget voksenstyring. Bliver hevet ind i generalforsamlinger og møder og altså det er der ikke noget dårligt i. Altså det er jo sådan, vores samfund er og det er også sådan, man lærer de demokratiske processer og alt sådan noget. Men vi skal bare virkelig passe på, at de får det i de rigtige doser. (…) Altså det tror jeg, bliver den største udfordring: Det er, at voksne sætter sig på hænderne engang i mellem, holder deres kæft og lader de unge selv”

– Voksen aktør

26

BARRIERER I ARBEJDET MED AT ENGAGERE UNGE LOKALT Arbejdet med at etablere unge-fællesskaber i landsbyområderne og skabe en stabil ungegruppe, der kunne nå bredere ud til andre unge i området, viste sig mere ressourcekrævende end forventet. Det understøtter dog kun behovet for unge-fælleskaber.

Alle steder har det været en stor udfordring at nå ud til de unge. Efter de unge er gået ud af folkeskolen, har der flere steder været et svagt netværk omkring de unge. Der har derfor ikke været lokale aktører, der har kunne hjælpe med et samlet overblik og indsigt i, hvor mange unge, hvilke unge og hvor de unge befinder sig lokalt.

Det har gjort det udfordrende at nå frem med budskabet om projektet til de unge i området.

Særligt de unge, der af forskellige årsager ikke kommer i foreninger, klubber og lignende, har været svære at nå frem til.

Derudover har der været en række andre barrierer for unge-deltagelsen, hvoraf de mest centrale beskrives her.

spontane aftaler, plads til eksamensperioder eller andre omskifteligheder i deres liv. Denne fleksible mødeform tager tid og passer ikke oplagt ind i en projekttidsplan.

Andre ting der fylder i denne livsfase Flere af de unge har naturligvis haft deres primære fokus rettet mod skole og/eller arbejde, og det sociale liv omkring skolen. Det begrænser de unges deltagelse i det lokale foreningsliv, fordi de allerede bruger en masse tid og energi andre steder.

Begrænset økonomi Flere af de unge har fortalt, at de ikke har så mange penge til rådighed, hvilket kan være en hindring for, at de kan og har lyst til at deltage i fx lokale arrangementer og foreninger.

Manglende viden om forventninger Særligt de unge, der ikke er forenings-vante, oplever en barriere i at engagere sig i det lokale foreningsliv, fordi de ikke ved, hvad de skal og hvad der forventes af dem.

Tid Flere af de unge har ikke været klar på den traditionelle mødeform – en gang om ugen, fast tidspunkt mv.

De unge peger på vigtigheden i plads til

BARRIERER

27

Forvrænget ungefortælling hos voksne Det har været en udfordring for de unge, at de flere steder har oplevet en særlig fortælling om unge. Fx at de larmer, fester og drikker alkohol, hvilket gør, at de har oplevet modstand i deres engagement. Fx peger de på, at det sværere for dem at leje eller låne et lokale end for andre målgrupper.

Ringe adgang til transport Det har været en udfordring at samle unge på tværs af landsbyer, grundet ringe transportmuligheder mellem stederne. Hvilket herved bliver en barriere for, at de unge overhovedet deltager i aktiviteter og arrangementer, som ikke ligger i deres egen landsby.

Voksenstyret tilgang Den meget voksenstyrede tilgang i foreningslivet, har mindsket de unges lyst og motivation for at deltage i beslutningsprocesser og dermed få en stemme i den endelige planlægning og lign.

været svære at få fat på. Det har klart været den direkte fysiske kontakt, der har virket bedst. Åben men ikke for åben tilgang Unge har peget på, at det har været godt med plads til at engagere sig i lige det, de havde lyst til. Samtidig har det været svært at invitere unge ind til åbne idé-genereringer. Der skal være et klart afsæt for invitationen, da det fx ikke er alle unge, der har været klar over deres idéer på forhånd og derfor kan været hæmmet i at dukke op til idé-generering. ”Der tror jeg sgu også, hvis jeg var blevet spurgt som 18 årig i forhold til det her Unge i landsbyklynger… Det er en diffus størrelse. Hvad er det lige, man skal og alt det der. Men “Vil du være med til at lave et ungehus?”, eller “Vil du være med til at tage en bustur rundt, hvor vi viser nogle af de fede steder, vi kan mødes? Det tror jeg sgu er bedre” – DGI-konsulent

Manglende kommunikationskanaler Medier, som mail og facebook har ikke været effektive til at rekruttere og kommunikere med unge. Det er omvendt disse kanaler, som de voksne aktører bruger, og det har derfor været en udfordring at finde gode kommunikationskanaler.

Voksne på afstand Det har været en hindring for de unges engagement, når deres samarbejdspartnere ikke har været fysisk til stede i lokalområdet eller har

BARRIERER

28

CENTRALE VIRKEMIDLER

29

LÆRING OG LØBENDE TILPASNING AF KONCEPTET

Projektet, der har haft til hensigt at skabe konstruktive unge-fællesskaber i landets yderområder er nu udviklet og testet i fem landsbyklynger og yderligere afprøvet i samarbejde med tre foreninger. Dette afsnit samler op på de greb og virkemidler, der har været vigtige for projektets fremdrift og som er centrale i en eventuel udbredelse af dette arbejde som koncept.

Evalueringen har undervejs peget på en del opmærksomhedspunkter, der er vigtige i arbejdet med at engagere unge. DGI har taget disse opmærksomhedspunkter med sig, når de er opstået og har løbende tilpasset konceptet til de unges behov så godt som muligt.

Forløbsmodel Med disse indsigter og tilpasninger er det endt med, at der kan tegnes en forløbsmodel op med en række centrale virkemidler i hver fase.

Evalueringen peger på, at jo mere målrettet, der kan arbejdes med disse virkemidler, jo større succes vil der være med at øge unge-engagementet i landsbyklynger og foreninger.

området og de samarbejdende organisationer – fx landsbyklynger og foreninger – skal være forberedte og modnet til at arbejde målrettet og engageret med unge-inddragelsen.

Er der ikke en grundlæggende motivation og forståelse for, at det at invitere unge ind også kan betyde, at der skal tænkes i nye retninger og stilles spørgsmålstegn ved ”plejer”, kan samarbejdet hurtigt blive udvandet.

En gennemgående læring er også at arbejdet med at skabe lokale unge-fællesskaber tager tid og ressourcer i opstarten: Det kan være svært at finde de unge, hvilket kræver kortlægning og forberedende dialog med diverse unge-aktører i området. Derfor er et vigtigt virkemiddel at give sig tid til denne forberedende fase.

De unge, der har startet unge-fællesskaber har haft et ønske om at starte op på egne præmisser. De har haft behov for at finde ud af sammen, hvorfor de er der og hvad de ønsker af samarbejdet med hinanden og andre. Derfor har det også vist sig vigtigt at give plads til en lang konsolideringsfase.

Det mest centrale læringspunkt er, at lokal-

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

30

CENTRALE VIRKEMIDLER

31

ORGANISATIONSMODNING (FORENING ELLER KLYNGE) For at fremme unge-engagementet har det vist sig vigtigt at forberede klyngen eller foreningen på arbejdet med unge. Det er her centralt at skabe klarhed om 1. hvorfor de unge inddrages og hvad de unge får ud af det 2. tydeliggøre de rammer, der kan handles indenfor, og 3. klargøre foreningen/klyngen på, at der skal være fleksibilitet i samarbejdet. Et særligt centralt element for de unges engagement har vist sig at være reciprocitet. De unge har ønsket en tydelig forståelse for, hvad de får ud af at engagere sig og vigtigere, hvori behovet for at engagere dem består. Omvendt har det faktisk vist sig svært for flere af de voksne samarbejdspartnere at tydeliggøre, hvorfor de unge er vigtige – hvad de bidrager særligt med. Det har betydet for de unge, at det kan være svært at bidrage, når det ikke er tydeligt, hvad de forventes at bidrage med – for at være ung er ikke i sig selv meritgivende – set fra et unge-perspektiv.

Reciprociteten betyder for de unge, at samarbejdet bliver mere ligeværdigt, fordi alle ved, hvorfor de er en del af samarbejdet. ”Vi vil helt vildt gerne samarbejde, det bliver bare nødt til at være ligeværdigt” – Ung aktør Respekt for andre former for engagement Derudover er det blevet tydeligt gennem projektet, at fastholdelse og inddragelse af unge kræver, at de voksne aktører forstår og respekterer de unges måder at engagere sig på.

Måder, som kan variere en del fra de mødeformer, mange organisationer kører efter. De

unge har peget på behov, som at komme hurtigere fra idé til handling, have møder med målet for øje og tydelige milepæle i arbejdet.

Derudover er der mødetidspunkter, der varierer meget fra ung til voksen og en generel oplevelse af for mange møder. ”Vi gider ikke at tage til møder hele tiden. Vi vil jo gerne ud at lave noget. (…) Hvis vi skal med til møder, så bliver det nødt til at være konkret. Hvis det virker meningsløst, så gider vi ikke være der meget mere end fem minutter" – Ung aktør Et besværligt engagement?

Enkelte af de involverede (voksne) aktører har på den anden side oplevet, at det kan være udfordrende at samarbejde med de unge, da de voksne overordnet opfatter unge som flygtige og uengagerede i området. Derfor kan det være svært at skulle imødekomme det, de oplever som særbehov for at få det til at fungere. ”Når jeg går ind i andre samarbejder, så ved jeg, hvad der virker (…) Hvis vi skal noget med fodbold, så kan vi inddrage ham og hende. Men det gør jeg ikke med ungegruppen, fordi lykkedes det for os at få dem til at blive her? Og hvor længe bliver de her?

Det er mere usikkert for os" – Voksen aktør Oplever de unge at møde den negative fortælling og et ufleksibelt system har det vist sig at besværliggøre samarbejdet. Derfor er organisationsmodningen central.

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

32

FORBEREDELSE OG KORTLÆGNING

En central udfordring i projektet har været at finde de unge deltagere. Derfor blev kortlægnings-arbejdet centralt i opstarten hvert sted.

Her er det vigtigt, at der både er fokus på at få aktører med fra området, som kan udvikle et særligt ejerskab til ungesamarbejdet og på at finde ud af, hvilke kanaler de unge kan kontaktes i gennem. Er der fx lokale klubber, foreninger, sociale tilbud mv., der har et samarbejde med unge i lokalområdet?

Selvom der har været fokus på denne type opstart har det vist sig, at der skal sættes mere tid af, for at kunne nå ordentligt ud til alle aktører og dermed ud til de unge. ”Men vi har jo fundet ud af efterfølgende, at der er nogle af dem fra gruppen, der bor i nogle ungdomsboliger ved Fuglebjerg. Vi har siddet mange gange og lavet den der mapping, men der er aldrig nogen, der har sagt ungdomsboliger, og det kommer frem nu. Det er mærkeligt, at det ikke er blevet italesat" – DGI-konsulent

Rollefordeling og ejerskab I forberedelses- og kortlægningsfasen er det også vigtigt at få klargjort rollefordelinger og overlap mellem de deltagende aktører, da der ellers kan opstå tvivl og uenighed i samarbejdet.

En aktør fortæller, at det kan være svært at tage

ejerskab, når de ikke selv har været involveret: ”Det føltes i hvert fald sådan, at når nu det ikke var noget, der var født i vores ungegruppe, så havde vi sådan lidt svært ved at tage ejerskab over det, fordi vi prøver virkelig at afholde os fra at proppe det ned i hovedet på dem" – Voksen aktør De unge er samtidig så eftertragtede, at der også kan opstå en oplevelse af, at de forskellige aktører kan kæmpe om de unges opmærksomhed, derfor er synergien mellem aktørerne også vigtig at tydeliggøre. ”I løbet af perioden har det været sådan: går vi nu over og tager nogle af deres [ungdomsklubbens] unge? Hvor er det lige, at vi overlapper, og hvordan kan vi understøtte hinanden? – DGI-konsulent

Den tætte kontakt er vigtig og central Den fysiske tilstedeværelse af DGI-konsulenterne har også vist sig virksom i opstartsfasen. Det at konsulenterne var i området betød, at de kunne koble sig på de forskellige anledninger, der viste sig lokalt for at komme i kontakt med unge fx byfester og lignende.

Alt i alt har det vist sig, at den tætte kontakt mellem DGIs konsulenter og de forskellige lokale aktører er central for det brede ejerskab til samarbejdet med de unge og for rekrutteringen af unge.

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

33

OPSTART MED UNGE-FOKUS Projektet var oprindeligt bygget op om en åben invitation til de unge. Fokus var her at invitere unge ind til at være med til at udvikle deres eget lokalområde med henblik på det gode ungdomsliv.

Det fungerede til dels, men det tiltrak i høj grad unge, der i forvejen var engagerede på forskellig vis i lignende fællesskaber fx elevråd og lign. ”Første gang, der blev det for meget proces og gule post-its og sådan noget" – DGI-konsulent Senere forsøgte projektgruppen at lave mere aktivitetsbaserede opstartsprocesser og/eller finde ungegrupper, der er allerede eksisterede og styrke dem i at tage fat i andre unge. Det var et ressourcekrævende arbejde, men virkede bedre.

Den bedst fungerende rekrutteringsform viste sig dog at være at finde frem til konkrete anledninger, hvor der var behov for unges perspektiver/erfaringer (fx et nyt mødested eller andet de kunne være med til at påvirke i lokalområdet). ”Vi havde oplevet, hvis vi ikke inviterede ind til noget konkret til at starte med: ‘hvad så og hvad skal vi egentlig?’ Det fungerede bedst, når vi inviterede ind og sagde ”Jamen vi vil købe det her fælleshus, hvor I kan få et sted at være.’ Det var bare sådan ding dong, vi kan få et sted at være. Det vil vi gerne være med til at udvikle” – DGI-konsulent

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

34

ARBEJDE MED IDENTITET & KERNEFORTÆLLING I det de unges grupper er startet op har det været et behov for stort set alle de unge, at arbejde en del med gruppens fortælling og identitet. Det har derfor vist sig som et givende virkemiddel, at DGIs konsulenter har skabt tid og rum i processen samt hjulpet med at facilitere nogle gode snakke om dette.

En del af arbejdet med gruppens kernefortælling har også omhandlet forventningsafstemning og regelafklaring. De unge engagerer sig på forskellige niveauer og måder, og der har derfor været et behov for at afklare, hvordan de mødes og hvilke regler, der er, når de er sammen (fx må man tage mobiltelefon, tager man noter mv.).

”De efterlyste en kernefortælling på, hvad de kan fortælle: ‘hvad er det egentlig helt præcist, vi gerne vil, og hvad kan vi og hvad må vi?’ og den har de lavet sammen med os, og den er skrevet op.

Forhåbentlig har den givet dem ballast til de her fredagscafeer og gjort det nemmere at skrive lidt på facebook" – DGI-konsulent Som citatet her også beskriver, har det især været vigtigt for de unge at lande deres kernefortælling, inden de rakte ud efter andre unge eller begyndte at skabe events og arrangementer i lokalområdet.

Behovet for at styrke fortællingen om, hvorfor de deltager, er også understøttet af, at flere af de unge har oplevet et behov for at bryde med en negativ fortælling om unge. ”For os [unge] gælder det bare om at dyrke fællesskabet for unge. Få bygget noget op, sådan at der ikke kommer misforståelser om, hvor farlige vi unge er” – Ung aktør

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

35

INTEGRATION I LOKALOMRÅDET Efter det indledende arbejde med at forberede, kortlægge og definere, hvad vi er sammen om, har det vist sig nemmere at påbegynde samarbejdet både om at lave andre aktiviteter for unge og samarbejde mere bredt med de lokale aktører, såsom foreninger og landsbyklynge.

Her har det været centralt for de unge, at det samarbejde de træder ind i skal være ligeværdigt, og baseret på gensidige interesser.

Der er ikke noget, vi SKAL. I kan spørge, om vi har lyst til det. Det skal være et ligeværdigt samarbejde.

Vi gør noget for jer, I gør noget for os. (…) Det er ikke fordi, vi ikke vil samarbejde, men vi skal også lige have lov til at fokusere på vores eget fællesskab” – Ung aktør Det har vist sig, at de unge hurtigt bliver eftertragtede, men også bliver trætte af det, hvis der er ikke er en tydelig sag for øje.

samarbejde om, eller at samarbejdet mellem unge og voksne blev så ligeværdigt, at det bliver tydeligt at det er givende for begge parter at kende til hinanden og samarbejde. Her er det centralt, at det der motiverer de unge kan få plads. ”At lave noget, man synes, der er fedt. Altså nu har jeg lige lavet mit eget pallemøbel og altså, der har jeg virkelig rakt ud, jamen er der andre, der synes, det her er fedt? Jamen det er da de mennesker, vi skal række ud efter og så finde ud af, hvad er folks interesser?” – Ung aktør De unge peger også på, at det er det der skal lede aktiviteterne de unge i mellem, nemlig at søge efter de fælles interesser, der kan samle flere forskellige unge, der ikke umiddelbart ses normalt, men som har lyst til at lave de samme ting.

Det at etablere aktiviteter for andre unge, har været et ønske flere af unge-fællesskaberne har haft, men det har også vist sig mere krævende end de unge havde regnet med – at tiltrække flere unge. Det har krævet meget planlægning og oplevelsen har været, at tiden har været knap og at det også nemt kom til at hænge på enkelte af de unge.

Den centrale læring i denne fase har været at der enten skulle være en tydelig sag at CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

36

FORANKRENDE TILTAG Den sidste skridt i arbejdet med at skabe et engageret unge-fællesskab er forankringen af ungeengagementet. Dette er vigtig at have fokus på parallelt med de andre skridt og gerne helt fra starten. De unge peger nemlig på, at der kan være et løbende behov for at få inspiration af andre for at arbejdet ikke går dødt. DGI etablerede unge-campen, der gik på tværs af lokalområderne. Denne tanke om et større socialt og inspirerende fællesskab på tværs af lokalområder var givende for de unge.

lige tre-fire styks til og så gik det ellers hurtigt. Og det er sådan, at vi tror, det er lidt samme effekt, at folk skal lige se det an og så er det lige som om, at så kan vi godt få vennerne med og få det helt store samlet sammen" – Ung aktør

"Med unge-campen, der får vi jo lov til at møde andre unge. Altså det er jo ligesom at tage sådan en hyggetur, hvor man lærer andre mennesker at kende og samtidig så kan man lære af hinanden.

Det er jo vildt spændende (griner), synes jeg i hvert fald selv. (….) F.eks. dem, der har startet deres egen festival, hvordan lærer vi så af dem? Fordi det er mega fedt, at de kan få stablet sådan noget på benene SELV" – Ung aktør Det behøver ikke være et stort arbejde, men kan også bare være besøg hos andre, der gør noget lignende for at skabe gensidig inspiration: ”Vi var ude at snakke med en anden landsbygruppe.

De er næsten to år inde i projektet nu, så de er noget længere end os. Og de har også bare holdt ved med de der fredagscaféer, altså så skulle der

CENTRALE VIRKEMIDLER TIL AT SKABE UNGE-ENGAGEMENT I LANDSBYKLYNGER OG FORENINGER

37

BILAG – ÆNDRINGER UNDERVEJS OG EVALUERINGENS METODER

38

ÆNDRET FOKUS UNDERVEJS I opstarten var det udfordrende at rekruttere projektets målgruppe 16-25 år, da der flere steder manglede lokale aktører og netværk, som havde kontakt til denne gruppe. Det var også svært at tiltrække og komme i kontakt med unge, der af forskellige grunde befandt sig uden for fællesskaber. Midtvejsevalueringen pegede på, at der skulle bruges flere ressourcer på kortlægning og opbygning af samarbejde med unge-aktører inden DGI inviterede de unge. Samtidig blev det besluttet at udvide målgruppens aldersspænd.

Fra samarbejde med landsbyklynger til samarbejde med foreninger I den første fase var landsbyklyngerne de centrale samarbejdsaktører i projektet. Samtidig var der et ønske om at engagere det lokale foreningsliv i arbejdet med unge-involveringen, hvilket ikke altid var lige let. Denne udfordring belyste et behov for at arbejde yderligere med at engagere foreninger i arbejdet. Samtidig blev det svært at få landsbyklynger til at deltage i den sidste periode pga. corona.

I denne periode blev det derfor besluttet, at foreningerne blev de centrale samarbejdsaktører i stedet. Den metode, der blev udviklet til at skabe konstruktive unge-fællesskaber i landets yderområder i første periode, blev derfor testet på foreninger i anden fase. Dette for at fremme lokale foreningers potentiale til at skabe ungefællesskaber og forankre dem mere i de lokale kontekster.

Forankring i DGI som organisation I sidste halvdel af 2020 gennemgik DGI en organisationsforandring. I denne forandringsproces bidrog projektet med vigtig læring ind i DGI som organisation. Fx til at udvikle et fokuseret arbejde med unge-inddragelse. Dermed er det i højere grad lykkedes projektet at forankre viden, redskaber og værktøjer i DGI som medlemsorganisation, frem for i de enkelte landsbyklynger.

UNGE I LANDSBYKLYNGER

CORONA NEDLUKNING

UNGE-CAMP I EFTERÅR 2020

Projektstart i efterår 2018

Begrænset møde-mulighed

Samling af unge fra unge-fællesskaber

BILAG

NY PROJEKTFASE Styrket fokus på foreninger fra februar 2021

39

EVALUERINGENS METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringen baserer sig primært på kvalitative data, da der er fokus på at indfange erfaringer, indsigter og oplevelser fra de involverede aktører, herunder specielt de deltagende unge.

Evalueringen har haft et stærkt fokus på løbende sparring og dialog med projektgruppen.

Dermed har evalueringen også bidraget til løbende metodeudvikling.

Evalueringen er bygget op om fem komponenter: 1. Kvalitative interview med unge, tovholdere og samarbejdspartnere i foreninger og landsbyklynger samt kommunerepræsentanter.

2. Afvikling af opstartsworkshops med unge og samarbejdspartnere samt deltagelse i events og aktiviteter.

3. Logbøger, der er blevet udfyldt systematisk af alle lokale tovholdere.

4. Survey, der dog kun blev gennemført med en lille population af unge, grundet få deltagere.

5. Analyseworkshops, hvor tovholdere og projektgruppen kvalificerer de foreløbige analyser og dermed bidrager til ny dataindsamling.

Det indsamlede data kan ikke relateres til alle regionale kontekster, da der har været forskelle i deltagerantal, engagement og udvikling de forskellige steder.

BILAG

Kvalitative interviews

• 13 interview med samarbejdsaktører • 10 interview med DGI ansatte; lokale tovholdere og projektledere

• 8 individuelle interview med unge • 8 on-site interview med unge Survey undersøgelse

• Survey besvarelser fra 8 unge Deltagerobservation

• Rundvisningstur med unge i deres lokalområde

• Bustur med unge og lokale aktører • Deltagelse i Unge camp • To opstarts-workshops med unge og lokale samarbejdspartnere Logbøger

• Logbøger udfyldt hver måned af tovholdere fra de fem ungeklynger.

40

41