Socialt Frikort Vesterbro - evalueringsrapport

August 2023

Kære læser Inden vi inviterer jer ind i denne evaluering, udarbejdet af SocialRespons, vil vi give jer et sæt spillekort med vores metode i Socialt Frikort Vesterbro.

Spillekortene er udviklet i et samarbejde mellem frijobbere og projektmedarbejdere, og vi har valgt designet med spillekort, da det for os både afspejler det nære samspil som vi har haft igennem projektet og fordi det afspejler hvor spændende og positivt det er at arbejde med det sociale frikort for både medarbejdere og frijobbere.

Socialt Frikort Vesterbro Metoden udgøres samlet set af fem virkemidler, som er afgørende for den praksis vi har og som frijobberne oplever er betydningsfulde.

På hvert kort illustreres et virkemiddel med et ikon sammen med en frijobber. Gennem rapporten vil du få meget mere at vide om virkemidlerne og deres samspil.

Når vi her viser jer metoden som et spil kort, er det fordi metodens styrke er, at de fem virkemidler spiller sammen, men at de bør lægges forskelligt alt efter frijobbernes behov. Et virkemiddel kan være helt afgørende for én frijobber, mens det er mindre betydningsfuldt for en anden frijobber. Ligesom de metodiske virkemidler ikke skal lægges i en bestemt rækkefølge, men bør lægges sådan at de tilpasses og genbruges, så de imødekommer frijobberens livspræmisser. Det er nemlig vores erfaring, at hver

2

frijobbers brug af metoden er en kabale. Vi håber derfor, at vores spillekort kan være en inspiration til alle jer der skal lægge kabalen, så den passer allerbedst til jeres område.

Som supplement til spilkortene har vi udviklet to film, som beskriver metoden i Socialt Frikort Vesterbro.  Socialt Frikort metoden – Se filmen her  Støtte til at komme godt på arbejde – Se filmen her Alle film om Socialt Frikort Vesterbro – Se dem her Vi håber, I kan hente inspiration fra vores spillekort, film og fra evalueringen til at arbejde med det sociale frikort på en måde, der giver mening og er mulig for jer.

Med venlig hilsen Frijobberne og projektmedarbejderne fra Vesterbro

3

INDHOLD INTRODUKTION.............................................................5 Hvad er Socialt Frikort Vesterbro?.................................5 De tre brugerorganisationer .........................................7 Fakta om det sociale frikort ...........................................8 Hvad er et frijob i Socialt Frikort Vesterbro?..............10 SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER..............14 Evalueringens hovedpointer .......................................14 SFV i tal – målopfyldelse...............................................16 Fire anbefalinger............................................................17 SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN.................20 Skaber vejen til frijob ...................................................20 Virkemidler og praktiske greb for en god frijob-indsats.....................................................22

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE...............................................46 Hvor og hvordan arbejder frijobbere?........................46 Fire fortællinger om frijobbere i frijob........................47 Fem eksempler på frijob...............................................51 BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER...............................63 Fire forankringsspor......................................................64 VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER.......................................71 OM EVALUERINGENS FORMÅL OG DATA..................75

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE .................................................................36 Arbejdsidentitet som skaber trivsel i hverdagen.......36 Fire centrale værdipunkter for frijobbere..................38

4

INTRODUKTION HVAD ER SOCIALT FRIKORT VESTERBRO? Socialt Frikort Vesterbro (SFV) er støttet af VELUX FONDEN og igangsat af tre brugerorganisationer på Vesterbro: Reden København, Brugernes Akademi og Mændenes Hjem. Siden 2019 har SFV sammen med lokale virksomheder arbejdet med at udvikle frijobs til de mest udsatte mennesker på indre Vesterbro.

Rapporten er udarbejdet i maj 2023. Socialt Frikort Vesterbro er støttet af VELUX FONDEN. Mændenes Hjem har i 2023 modtaget en ny bevilling fra VELUX FONDEN til at igangsætte, Socialt Frikort København, et samarbejde med Københavns Kommune til at udbrede det sociale frikort til hele København.

Formål Socialt Frikort Vesterbro har til formål at bidrage til, at hjemløse og socialt udsatte mennesker får mulighed for at erkende og anvende deres kompetencer til at realisere et værdigt arbejdsliv på egne præmisser og bidrage til et mangfoldigt arbejdsfællesskab.

Gennem frijob er det hensigten at fremme frijobberes trivsel og livskvalitet i dagligdagen.

Hvem er frijobberne i SFV? I SFV er frijobberne mennesker i socialt udsatte positioner. Det er mennesker, der er i en livssituation, der kan være præget af misbrug, hjemløshed, kriminalitet, sexarbejde eller psykisk lidelse. Ofte en kombination af flere af de nævnte aspekter. Disse forhold betyder, at frijobbere i SFV ofte har en hverdag, der er kaotisk med manglende struktur og positive fællesskaber at indgå i.

Organisering i et partnerskab SFV er et partnerskab mellem tre brugerorganisationer, der i deres daglige arbejde har kontakt med (potentielle) frijobbere, fordi frijobberne kommer i organisationerne i deres dagligdag, uagtet om de aktuelt er i et frijob.

Partnerskabet har afsæt i tre bærende principper (se næste side), som er indgangen til indsatsen for målgruppen. Det har skabt et stærkt fundament for samarbejdet og brede muligheder for at skabe frijobs for de mest udsatte borgere på Indre Vesterbro.

Under projektperioden er der ansat en projektleder på fuld tid i Mændenes Hjem, der driver udviklingen af

INTRODUKTION

5

initiativer, samarbejder med virksomheder og på tværs af parter, samt med frijobbere. Et centralt element i SFV er et tæt samarbejde mellem de tre brugerorganisationer, der hver har en projektmedarbejder ansat, der har fungeret som tovholdere for det sociale frikort i hver deres organisation. Tovholderne har varetaget den løbende kontakt og dialog med frijobbere, samarbejder med eksterne virksomheder samt involvering internt i organisationen og deltaget i samarbejdet på tværs af de tre brugerorganisationer.

Tovholderne har dog haft plads til at gribe rollen som

tovholdere forskelligt an tilpasset den organisation, som de er en del af. I Brugernes Akademi, der er en lille organisation, har projektmedarbejderen stået for det meste af arbejdet med frikortet selv ift. såvel inhouse som eksterne frijobs. Hvor projektmedarbejderen hos Mændenes Hjem har stået for administrationen af mange afdelingers frijobs i en stor organisation. Og projektmedarbejderen i Reden har løbende arbejdet med at skabe og støtte frijobbere i eksterne frijobs, da Reden hurtigt fik implementeret frijobs internt og deres målgruppe har brug for mere følgeskab end frijobbere i Brugernes Akademi.

TRE BÆRENDE PRINCIPPER • Frijob som socialindsats til at skabe værdighed og trivsel i hverdagen • Frijob er en ny start – positive forventninger til mennesker i udsatte positioner, om at de kan arbejde • Frijob er frit – et tilbud hvor frijobberen selv vælger sit arbejde uden sanktion ved udeblivelse

INTRODUKTION

6

DE TRE BRUGERORGANISATIONER Mændenes Hjem tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mænd og kvinder som er hjemløse, stofbrugere eller på anden måde udsatte. Tilbuddene er placeret på Vesterbro og i noget af projektperioden også i Valby. Mændenes Hjem har inhouse frijobs i alle afdelinger og har kontrakter med Københavns Ejendomme og Kødbyen om renholdsopgaver på gadeplan.

Reden København giver kvinder, der opholder sig på indre Vesterbro, en pause fra miljøet på den åbne stofscene. Udover at være et åndehul bygger Reden bro mellem kvinderne og livet uden for miljøet på indre Vesterbro. Reden har både inhouse frijobs, frijobs til lokale events og frijobs i virksomheder.

Brugernes Akademi er en forening, der arbejder for at skabe bedre vilkår og et bedre liv for stofbrugere i hele Danmark. Foreningen har i projektperioden iværksat Brugernes Pakkeri, der er en socialøkonomisk virksomhed, hvor frijobbere pakker injektionsudstyr og rygekits til fx apoteker og rusmiddelcentre i hele Danmark. I Brugernes Akademi er det vigtigt at kunne tilbyde struktur i arbejdsfællesskabet og samtidig fleksibilitet, som mennesker, der lever udsat, har brug for.

INTRODUKTION

7

FAKTA OM DET SOCIALE FRIKORT

Formålet med det sociale frikort er at give mennesker i sårbare og udsatte positioner mulighed for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber og opleve øget værdi og trivsel i hverdagen gennem frijobs.

Visiteringskriterier til det socialt frikort er: • Borgere der har en særlig social problemstilling (fx hjemløshed, misbrug eller en psykisk lidelse) • Borgere der hverken har været under ordinær uddannelse eller haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023) inden for de seneste 12 måneder • Borgere der har opholdt sig i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik Det sociale frikort kan anvendes i forbindelse med ordinært og ustøttet arbejde, uden at indtægten fradrages i offentlige ydelser, herunder fx kontanthjælp og boligsikring.

DET SOCIALE FRIKORT KAN BRUGES TIL FX: Serviceopgaver Pakke- og lagerarbejde Mindre håndværksarbejde Rengøring og oprydning Kørsel Kantinearbejde Kundebetjening

X DU MÅ IKKE BRUGE DET SOCIALE FRIKORT: Til at arbejde som selvstændig

Kilde: socialtfrikort.dk

I 2018 vedtog Folketinget lov om forsøg med et socialt frikort i perioden 2019-2020, som kan anvendes af alle landets kommuner. Forsøgsloven er efterfølgende forlænget ad to omgange senest i 2022 (2023-2024) med opfordring om at permanentgøre loven. I starten af 2023 er et forslag om yderligere forlængelse i hele 2024 i politisk høring.

I forbindelse med støttet arbejde som fx fleksjob og løntilskudsjob I forbindelse med freelancearbejde Hvis virksomheden, du vil arbejde for, ikke har et CVR-nummer

En borger der visiteres til frikortet kunne i projektperioden tjene op til 20.000 kr. I 2023 er et forslag om at hæve indtjeningen pr. frijobber til 40.000 kr. skattefrit pr. kalenderår i politisk høring.

INTRODUKTION

8

Socialstyrelsen har i 2022 udarbejdet en evaluering (Socialstyrelsen 2022) på tværs af kommuner, der har anvendt det sociale frikort. Her viser opgørelsen, at kun 1/3 af de visiterede har haft et frijob. En udfordring kan være, at kommunerne ikke er forpligtede til at finde frijob til de borgere, der visiteres til det sociale frikort. Desuden er ansøgningsprocessen digital, hvilken kan betyde, at målgruppen bliver frakoblet tidligt i processen,

da målgruppens udsathed også indbefatter digital udsathed, hvor det at skulle handle og orientere sig gennem digitale platforme udgør en barriere for at skabe vejen til frijob. Skabelsen af frijobs afhænger derfor af den enkelte borgers mulighed for at finde eget frijob, hvilket kan være vanskeligt for mennesker i socialt udsatte positioner, der er langt væk fra arbejdsmarkedet.

TABEL 1 Personer visiteret til socialt frikort i perioden 1. januar 2019 til 26. januar 2022 2019

2020

2021

2022

Det sociale frikort er anvendt

29 pct.

32 pct.

36 pct.

36 pct.

Samlet 36 pct.

Det sociale frikort er ikke anvendt

71 pct

68 pct.

64 pct.

64 pct.

64 pct.

Antal visiterede i året

1.364

1.322

2.239

156

5.081

Antal visiterede i alt

1.364

2.686

4.925

5.081

5.081

Anm.: Tabellen viser alle personer, der blev visiteret til et socialt frikort i perioden fra 1/1-2019 til 26/1-2022. Tabellen er baseret på visiterede personer fra 84 kommuner i 2019, 85 kommuner i 2020, 83 kommuner i 2021 og 43 kommuner i 2022. Andelen af borgere, der har anvendt det sociale frikort, er opgjort på baggrund af akkumulerede tal fra socialtfrikort.dk.

Kilde: Socialstyrelsen 2022 (Evaluering af det sociale frikort 2022). Socialstyrelsens beregninger på baggrund af data fra socialtfrikort.dk

INTRODUKTION

9

HVAD ER ET FRIJOB I SOCIALT FRIKORT VESTERBRO? Et frijob er ordinært arbejde. Frijob er altså ikke støttet arbejde, men frijobbere støttes gennem SFV til at kunne tage et ordinært arbejde.

Frijob er i SFV en del af en social indsats, hvor frijobbet benyttes som et greb til bedre trivsel og giver værdi for frijobberen i dagligdagen. Det tages meget bogstaveligt, at jobbet er frit. I SFV

er det afgørende, at frijob er et tilbud til borgere og i udgangspunktet ikke indgår som en del af en beskæftigelsesindsats. Der er derfor ikke et mål om, at frijobberen på sigt skal i mere ordinært arbejde, da dette i mange tilfælde ikke vil være realistisk givet frijobberens livssituation.

Et frijob er en afgrænset veldefineret (ofte praktisk) opgave, der kan løses på 1-5 timer, i gennemsnit 2 timer.

INTRODUKTION

10

OPGAVER

FINANSIERING

Frijob-typer i SFV: SFV har arbejdet med at udvikle og skabe forskellige typer frijob, som imødekommer frijobbernes jobmuligheder. Centralt herfor er at have øje for, at frijobberne har meget forskellige funktionsniveauer fysisk, psykisk og socialt og at den enkeltes ressourcer kan variere fra dag til dag.

Inhouse i brugerorganisation

Produktion/salg i brugerorganisation

I virksomhed

Til event eller pop up-tiltag i virksomhed

Kontrakt med kommune

Brugerorganisations drift.

Små forretningsideer der giver indkomst, der finansierer jobs.

Virksomheds drift.

Adskiller sig fra almindelige jobs i virksomhedens drift. Der laves en kontrakt for en særskilt, ny indsats, som virksomheden udvider med.

Kommunal drift.

Ad hoc opgaver fra dag til dag.

Pakke injektionsudstyr, rygekits eller bagepulver.

Forefaldende og praktiske opgaver

Lagerarbejde/Pakke

Rengøring

Renhold

Renhold af Kødbyens udearealer.

Forefaldende og praktiske opgaver.

Produktion og salg.

Salg af varer

Opsætning/Nedtagning

Cykelklargøring

Salg/Service

Sætte varer på plads

Dele flyers ud

Pakkeriet hos Brugernes Akademi

People Like Us

People Like Us lager

BRØD

Ritas Lopper

Bagepulver

Medvind

Enghave Plads 9

Juletræssalg

Ukirken

KFUK Gadefest

Lave julepynt

Matthæus Kirken

Vesterbro Lokaludvalg

SFV T-shirts og muleposer

Kaffe Karma

Salg og praktik til vidensevents.

Klargøring og oprydning ved Redens jubilæumsgadefest.

Khioskh

Rengøring i H17

JOB-EKSEMPLER

Renhold ved Reden Køkkenopgaver i Reden Praktiske opgaver i Brugernes Akademi.

Café Dugnad Gadens Stemmer

Renholdskontrakt med Københavns Ejendomme/ Kødbyen.

Høkeren Lokale andelsforeninger

LÆRING

Antidote Stort behov hos de mest udsatte frijobbere.

Begrænset hvor mange inhouse frijob, der kan skabes.

Mangler opgaver, der kan løses fleksibelt /ad hoc.

Stor social værdi for frijobbere.

Kræver engagement i brugerorganisationer.

Kan starte som enkelte ad hoc opgaver og udvikle sig til mere stabile frijob.

Tidskrævende at etablere samarbejder og skabe jobs i virksomheder samt løbende at fastholde virksomhedskontakten.

Et hold af frijobbere er på arbejde sammen, hvor medarbejder fra SFV er med og støtter frijobbere i opgaveløsningen. Stort socialt udbytte for frijobbere.

Løses af brugere fra alle brugerorganisationer.

Flere frijobbere arbejder sammen og medarbejder fra SFV deltager og støtter i opgaveløsningen.

Behov for flere dag til dag jobs og stabile frijob i virksomheder.

INTRODUKTION

11

INTRODUKTION

12

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

13

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER EVALUERINGENS HOVEDPOINTER skulle socialrådgiverne gå ind ” Iogvirkeligheder foreslå det. For det er jo ikke aktivering.

ALE VIRKEM IDL ENTR ER MC E F

Det er det ikke. Det er friheden til at vælge selv. Det er noget andet det her, fordi hvis du er dårlig, så kan du melde fra til et frijob. Det kan du ikke til aktivering, så koster det. Du bliver trukket. Og så er det ikke frit.

Frijobber Socialt Frikort Vesterbro (SFV) har udviklet en metode, der skaber vejen til frijob for mennesker i udsatte positioner. Metoden indbefatter fem virkemidler som illustreres i modellen til højre på siden. De er udviklet i tæt samspil med målgruppen og imødekommer deres behov. En kerneværdi ved SFV-metoden er, at det sociale frikort gør det muligt at tilbyde målgruppen en ny start med et positivt indhold, hvor frijob er midlet i en social- og trivselsfremmende indsats.

HURTIG ANSØGNINGSPROCES OG I FØRSTE JOB

FASTHOLDELSE I FRIJOBFÆLLESSKABET OG UDVIKLING

VEJEN TIL FRIJOB

LØBENDE STØTTE UNDER FRIJOB

TILBUD OM FLERE TYPER FRIJOBS

TOVHOLDER OG EJERSKAB I BRUGERORGANISATIONER

Indsatsen tager afsæt i trygge relationer, som frijobbere er i kontakt med i dagligdagen og frijobberne støttes i hele processen fra visitering til

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

14

fastholdelse i frijob-fællesskabet. Frijob er valgfrit med mulighed for at veksle mellem jobtyper.

SFV har skabt gode resultater både for frijobbere og organisatorisk Frijobbere opnår bedre trivsel i hverdagen, hvor frijob giver værdighed og en ny identitet. Frijobbere bliver en del af et arbejdsfællesskab, der kan tilpasses den enkeltes livssituation. Frijob giver mulighed for at kunne bidrage i et job og en motivation for at se frem og en vilje til at ville mere i livet bliver vakt i frijobberen. Partnerskabet på tværs af Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi har haft stor indflydelse på målopfyldelsen og resultaterne for frijobbere. Der har været en kontinuitet og fleksibilitet i samarbejdet, hvor der løbende er blevet udviklet og testet forskellige måder at skabe frijobs og med blik for at skabe bæredygtige løsninger. Samarbejdet har resulteret i, at det sociale frikort er blevet forankret i brugertilbuddenes daglige praksis, hvor der tages ejerskab for at skabe frijob for brugerne. Der er også etableret gode samarbejdsrelationer med både kommunale aktører og virksomheder og der er gode argumenter for at udbygge indsatsen både lokalt og bredere til andre områder.

Lokalt på Vesterbro vil fysiske lokaler lidt væk fra brugertilbuddene, til at iværksætte flere frijob med

produktionsopgaver, kunne udvide frijob-paletten og skabe bedre betingelser for frijob i trygge rammer lidt væk fra stofscenen.

Kommunale aktører udtrykker, at der er potentialer ved at udbrede metoden til hele København og udviser stor interesse for at konsolidere et samarbejde med SFV om dette. Under udarbejdelsen af denne evaluering, blev mulighederne for et samarbejde mellem Mændenes Hjem og Københavns Kommune afsøgt. Efterfølgende har VELUX FONDEN bevilliget midler til at de sammen kan udvikle Socialt Frikort København.

Der er etableret samarbejde med flere virksomheder om frijob primært på Vesterbro og projektet har medvirket til at opstarte en ny virksomhed (Medvind), hvor frijobbere kan arbejde. Desuden er SFV i gang med at udvide med nye typer virksomhedssamarbejder og er de seneste måneder begyndt at få sponsorater til frijobskabelse og fastholdelse.

Virksomhedssamarbejder er nødvendige for at udvide frijob-paletten og vil kræve en fortsat høj prioritering hos kernemedarbejdere for at etablere meningsfulde samarbejder med virksomheder, der er indstillede på at tage et socialt ansvar. Udvidelsen af virksomhedssamarbejder vil betyde, at flere frijobbere kan tage frijob også med en udvidelse af målgruppen,

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

15

fx borgere med tilknytning til socialpsykiatrien.

Det vil også kunne imødekomme de frijobbere, der efterspørger at kunne tage frijob i andre bydele og dem, der kan arbejde stabilt. For nogle har det stor betydning, at loftet på frikortet er i politisk forhandling om at hæves fra kr. 20.000 til kr. 40.000 pr. år, da den trivsel som frijob giver dermed kan fastholdes og nedture bedre kan undgås.

SFV I TAL – MÅLOPFYLDELSE SFV har opfyldt alle målsætninger og har skabt gode resultater for frijobbere. De positive resultater viser, at mennesker i udsatte positioner gerne vil og kan tage et frijob, når de støttes i vejen til et frijob.

I perioden maj 2021 – februar 2023 er der gennem SFV skabt mere end 8000 flere frijobs end der var målsat for projektperioden. Langt de fleste frijob er, som forventet, skabt inhouse og gennem produktion eller salg tilknyttet brugerorganisationerne (Mændenes hjem, Reden og Brugernes Akademi).

Hele 80 pct. af visiterede frijobbere har gjort brug af frikortet. Dette viser, at praksis i SFV virker og er afgørende for at mennesker i udsatte positioner gør aktivt brug af frikortet. Sammenlignet med Socialstyrelsens evalueringen (2022) på tværs af kommuner, hvor der kun var 36 pct., der anvendte

frikortet, har SFV haft yderst stor succes med, at visiterede frijobbere er kommet i frijob.

Som forventet, er der grundet målgruppens ustabile livssituationer, stor variation i hvor ofte frijobbere tager frijob. Fælles er, at frijobbere gennem SFV er aktive og veksler mellem job alt efter deres aktuelle livssituation. Frijob fremmer trivsel og livskvalitet i hverdagen for de fleste frijobbere (85 pct.). Og mere end halvdelen får bedre sundhed og passer bedre på dem selv i dagligdagen (50-70 pct.)

SUCCESKRITERIE

MÅL

REALISERET

Frijob via Socialt Frikort Vesterbro

3100

11355

Frijob inhouse i brugerorganisation

1575

5558

Frijob i virksomhed

370

942

Frijob i produktion/salg

1155

4802

(forretningsmodeller) Visiterede frijobbere

185

221

Har gjort brug af frikortet

176

Opbrugt frikortet

18

Trivsel og livskvalitet Positive møder med lokalområdet Passer bedre på sig selv

85 pct.

81 pct.

50-70 pct.

Note: Tal er opgjort for perioden maj 2021 - februar 2023 Et frijob er en arbejdsopgave på 1-5 timer (i gennemsnit 2 timer) SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

16

FIRE ANBEFALINGER 1. FASTHOLDE SFV-METODEN OG TILPAS TIL EGEN ORGANISATION Vejen til at skabe frijob foregår på borgere i udsatte positioners præmisser og imødekommer målgruppens behov i hele processen fra visitering til frijob-fastholdelse. For at fastholde metoden og i praksis arbejde med de fem virkemidler (se s. 22) er det påkrævet, at der i praksis afsættes medarbejderressourcer dedikeret til det sociale frikort. Særligt er det vigtigt at fastholde 1) at ansatte med ben ind i brugerorganisationer, som har stabil kontakt til frijobbere i hverdagen, kan yde en løbende indsats og 2) at en (eller flere) medarbejder(e) for socialt frikort har jobskabelse som kerneopgave og løbende udvikler indsatsen i samspil med frijobbere, brugertilbud og virksomheder.

I SFV har der været særlige betingelser for at skabe samspil og ejerskab på tværs af tre brugertilbud med en praksis, hvor alle fem virkemidler kommer i spil. Andre organisationer vil sandsynligvis ikke have samme mulighed, men anbefales at hente inspiration fra den udviklede metode og tilpasse elementer herfra til egen organisation. Virkemidlerne kan placeres hos forskellige aktører og et samarbejde på tværs

af disse kan løfte indsatsen. Fx kan et brugertilbud støtte i ansøgningsprocessen og i at frijobbere møder op til et frijob og et lokalt jobcenter kan have rollen med at skabe og tilbyde forskellige jobtyper. Det bedste udbytte for frijobbere opnås dog ved, at der er et samspil mellem virkemidlerne og derfor er det væsentligt, at der også er aktører, der påtager sig et ansvar for at skabe og fastholde samarbejdet mellem aktører, som har en rolle i arbejdet med det sociale frikort.

2. UDBREDE SFV-METODEN TIL ANDRE LOKALOMRÅDER / BYER OG BREDERE MÅLGRUPPE Metoden har potentialer for at nå bredere ud geografisk end på Vesterbro og for en bredere målgruppe, herunder psykisk sårbare. Dette bakkes op ad kommunale aktører, som ønsker, at indgå i en udbredelse af indsatsen til hele København og udbygge samarbejdet omkring frijob med SFV. Samtidig har der i projektperioden været flere ikke besatte frijobs i eksterne virksomheder, som frijobberne fravælger, fordi de ikke har mod på dem. Her vil en udvidelse af målgruppen kunne støtte op om, at flere jobtyper i virksomheder kan udføres af frijobbere.

Kommunale og lokale aktører vurderer, at en

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

17

håndholdt indsats, som har været i centrum i SFV, vil styrke anvendelsen af frikortet. Herigennem kan borgere støttes i en hurtig ansøgningsproces, meningsfuldt job-match og få støtte under frijob.

Dette kan potentielt betyde, at flere visiterede reelt anvender det sociale frikort.

3. UDVIKLE SAMARBEJDET MED KOMMUNALE INDSATSER FOR AT STYRKE OVERGANGE MELLEM SOCIALT FRIKORT OG ANDET ARBEJDE For mange frijobbere er det helt afgørende at frijobbet ikke er en del af en beskæftigelsesindsats, men er en del af en social – og trivselsfremmende indsats. Dette perspektiv er vigtigt at fastholde, men der er også frijobbere, der ønsker at komme i forskellige former for almindeligt arbejde. Dette har ikke været muligt for SFV at imødekomme gennem projektet og er et udviklingspunkt i et videre samarbejde med kommunale indsatser. Herunder er et opmærksomhedspunkt, at der i overgangen mellem frijob og andet lønnet arbejde er et sikkerhedsnet, som giver frijobberen mulighed for at vende tilbage til frijob, hvis frijobberen oplever, at en almindelig ansættelse alligevel ikke er mulig for frijobberen. For mennesker i udsatte livssituationer er et frijob i sig selv en stor udfordring at nå til at kunne varetage.

Hvis frijobbere føler sig pressede til at tage en anden type arbejde end frijob, kan det virke negativt på

deres ofte skrøbelige selvtillid og det kan være for risikofyldt for frijobberen at forsøge sig med en anden type beskæftigelse, fx flexjob, hvis retten til frijob bortfalder.

4. PRIORITERE RESSOURCER TIL AT STYRKE VIRKSOMHEDSSAMARBEJDER Der er et langt større behov for frijob end det har været muligt for SFV at imødekomme i projektperioden. Projektmedarbejderne oplever hver dag 2-3 gange større efterspørgsel på frijob, end de har til rådighed. Særligt frijob, der indbefatter forefaldende praktiske opgaver, som kan løses fra dag til dag, er et stort behov hos målgruppen repræsenteret på Vesterbro. Og det vil være en fordel at kunne skabe flere af denne jobtype i eksterne virksomheder også bredere i København, da nogle frijobbere efterspørger at kunne arbejde i hele København. Dialog med virksomheder og pleje af virksomhedssamarbejder kræver dog en stor indsats og det er nødvendigt fortsat at prioritere øremærkede ressourcer til SF-medarbejder(e), der har viden om socialt frikort og kompetencer til at løfte denne opgave for målgruppen. Ved en udvidelse af SFV-metoden til flere bydele vil det være påkrævet, at der følger medarbejderressourcer med til kunne skabe virksomhedssamarbejder i flere lokalområder.

SAMLEDE RESULTATER OG ANBEFALINGER

18

SOCIALT FRIKORT VESTERBROMETODEN

19

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN SKABER VEJEN TIL FRIJOB Gennem projektbevillingen har SFV udviklet en ny praksis og metode, der skaber vejen til frijob for mennesker i udsatte positioner på Vesterbro.

Kernen i SFV-indsatsen er at skabe frijobs og matche frijobbere og virksomheder/opgaver på frijobbernes præmisser. En væsentlig del af projektet er at skabe en indsats, hvor frijobberne fastholder sig selv og let kan vende tilbage til, når de har haft perioder væk fra projektet. Omdrejningspunktet for indsatsen i

SFV har været projektlederens kerneopgave med et selvstændigt fokus på frijob og det lokale ejerskab fra projektmedarbejdere i de tre brugertilbud (tovholder). Dette har skabt en tryg indgang og base for frijobbere, og har muliggjort frijob på frijobbernes præmisser. Herunder fokus på at fastholde frijobbere i frijob-fællesskaber og løbende støtte til at kunne veksle mellem forskellige typer frijob ud fra den enkeltes aktuelle livssituation.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

20

bliver nødt til at sætte det (frijobs) ud ” Man der, hvor brugerne kender nogen. Også fordi det er jo mega grænseoverskridende for dem og det er noget de aldrig havde troet, de kom i nærheden af. Så derfor er det vigtigt, at der er nogen de kender, der siger: ”jeg tror godt du kan, jeg tror på dig”. Det kan godt være, du ikke selv tror, men det tror jeg faktisk godt, at du kan. Du kan prøve det og så kan det godt være, at du ikke kan lide det, men så har vi så meget andet. Så har vi så mange andre jobs.

Det er jo også en fed ting at sige, at man kan kigge på et katalog af mange forskellige jobs.

Så det her med, at der er nogen, der taler med dem om det. Og nogle (frijobbere) skal jo også varmes op til bare at turde søge om socialt frikort, fordi nogle synes jo også, at det er fallit, hvis man søger det og så får man ikke brugt det. For det ser vi jo også, der er nogen, der gør.

Projektmedarbejder

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

21

VIRKEMIDLER OG PRAKTISKE GREB FOR EN GOD FRIJOB-INDSATS I SFV er der skabt en tryg indgang til det sociale frikort for frijobbere. Centralt for metoden i SFV er et samspil mellem fem virkemidler som illustreres i figuren på næste side. Det har været afgørende i den praksis, som har bidraget til at skabe, matche og fastholde frijobbere i frijob.

En hovedpointe ved metoden er, at indsatsen kræver et tæt samspil mellem ansatte i brugertilbud og SFkernemedarbejderen, der har fokus på jobskabelse og vedligeholdelse af samarbejder. Gennem dette samspil muliggøres en håndholdt indsats, hvor frijob etableres, gennemføres og fastholdes på brugernes præmisser.

Som illustrationen på næste side viser, så fungerer virkemidlerne i samspil med hinanden og udgør samlet set vigtige områder, som (ideelt set) skal være til stede i praksis, for at frijobs giver et positivt udbytte for mennesker i udsatte positioner. I tilknytning til virkemidlerne arbejdes der i SFV med forskellige praktiske greb i processen fra visitation til aflønning af frijob og i fastholdelsen af frijobbere i frijob-fællesskabet. De udgør vigtige fokuspunkter i praksis, som synliggøres løbende i tilknytning til virkemidlerne.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

22

FEM CE NT RA LE

ER DL I M KE R I V HURTIG ANSØGNINGSPROCES OG I FØRSTE JOB • Opsøgende visitation • Håndholdt ansøgningsproces • Første job hurtigt • Direkte aflønning

FASTHOLDELSE I FRIJOBFÆLLESSKABET OG UDVIKLING • Positive forventninger

VEJEN TIL FRIJOB Fremmer trivsel i dagligdagen

• Ingen sanktioner • Altid en del af arbejdsfællesskabet • Peerstøtte mellem frijobbere

Ny identitet – værdighed og bidrage på arbejdsmarkedet

LØBENDE STØTTE UNDER FRIJOB • Opmuntring og vedholdenhed • Skubbe og støtte • Følgeskab til job • SFV matcher virksomhed og frijobber

TILBUD OM FLERE TYPER FRIJOBS • Frihed til at vælge • Veksle mellem jobtyper • Udvikling i jobtilknytning • Jobskabelse som kerneopgave for projektleder

TOVHOLDER OG EJERSKAB I BRUGERORGANISATIONER • Relation og tryghed i dagligdagen ud over frijobs • Hånden i ryggen • Tilbyder viden til arbejdsgiver

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

23

HURTIG ANSØGNINGSPROCES OG I FØRSTE JOB ❱ Opsøgende visitation ❱ Håndholdt ansøgningsproces ❱ Første job hurtigt ❱ Direkte aflønning For målgruppen i SFV ligger det ofte ikke lige for at orientere sig mod arbejdsmarkedet og ansøge om det sociale frikort. Frijobberne er derfor, til at begynde med, ofte ikke selv opsøgende ift. at ansøge til det sociale frikort. I praksis har der derfor været arbejdet med en håndholdt visitering og ansøgningsproces for at imødekomme potentielle frijobbere i øjenhøjde.

I rekrutteringen og visitering af frijobbere har det derfor været vigtigt, at projektgruppen, som kender målgruppen, har rakt ud til potentielle frijobbere på rette tid og sted og er gået i direkte dialog om det sociale frikort enten gennem brugertilbuddet eller opsøgende på gadeplan. I ansøgningsprocessen er det væsentligt, at det er tovholdere eller andre ansatte i brugerorganisationerne, der har guidet hele ansøgningsprocessen og ført pennen også så frijobberen ikke selv skulle kigge efter svaret i e-boks. Medarbejdernes ejerskab for en hurtig proces

er afgørende, hvor første frijob helst skal kunne iværksættes kort efter visiteringen til frikortet (helst inden for 1 uge). Herved tages hensyn til at frijobbers livssituation hurtigt kan skifte og ændre sig, og muligheden for at kunne varetage et frijob er større end hvis, der er lang tid mellem visitation og første job.

I aflønningen for et frijob har det været vigtigt for frijobberne, at få løn samme dag, som arbejdet er udført. Det har været normal praksis i SFV, at frijobbere kunne få penge i hånden umiddelbart efter udført arbejde. Dette har været muligt ved inhouse opgaver, men har for nogle virksomheder været en udfordring, hvor normal praksis er at aflønne til konto og ikke kontant. For at imødekomme frijobbernes behov er det dog væsentligt, at aflønningen kan finde sted kort tid efter udført arbejde.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

24

FOKUSPUNKTER I PRAKSIS • Opsøg og opmuntre brugere til at ansøge om det sociale frikort • Hurtig ansøgningsproces face to face, hvor medarbejder i brugertilbud fører pennen • Ansøgning og allerførste frijob går hånd i hånd • Aflønning kontant og helst samme dag (evt. uge) som udført arbejde • Ingen sanktioner, hvis frijobber ikke kan udføre jobbet

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

25

TILBUD OM FLERE TYPER FRIJOBS ❱ Frihed til at vælge ❱ Veksle mellem jobtyper ❱ Udvikling i jobtilknytning ❱ Jobskabelse som kerneopgave for projektleder I SFV er det en stor styrke, at der er udviklet forskellige typer frijobs: Inhouse, i virksomheder, til events og i salg/produktion. Dette er en tidskrævende opgave og en ny praksis, som har været en selvstændig kerneopgave i SFV.

I SFV er der et særligt fokus på at skabe frijobs, der er let tilgængelige for mennesker, der lever et udsat liv (fx hjemløshed, stofmisbrug, kriminalitet, sexarbejde).

Det betyder, at frijobbernes aktive anvendelse af frikortet kan variere meget.

I starten havde projektmedarbejderne rollen som tovholder på at skabe inhouse frijob i brugerorganisationerne. Men under projektperioden har deres fokus rettet sig mod at forankre projektet i deres organisationer og også skabe eksterne frijobs.

I hele perioden har tovholdere og projektlederen haft et tæt samarbejde. Men særligt projektlederen har haft fokus på frijobskabelse og udvikling af relevante jobkoncepter, hvilket har krævet en vedholdende indsats med opsøgning af virksomheder og kommunale aktører samt løbende kontakt og samarbejde på tværs af brugertilbud, frijobbere og arbejdsgivere for at afsøge og udvikle frijobs.

For at skabe vejen til frijobs for denne målgruppe er det nødvendigt at kunne tilbyde forskellige typer frijobs, da frijobberne som samlet gruppe har meget forskellige funktionsniveauer, kompetencer og ressourcer ift. et frijob. Samtidig giver det frijobbere mulighed for at vælge og veksle mellem forskellige jobs alt efter deres aktuelle livssituation. Det giver også den mulighed, at frijobbere kan afprøve forskellige jobs og udvikle sig i deres jobtilknytning.

Det kan eksempelvis være, at frijobbere starter med de første frijob inhouse fra dag til dag og senere kan tage mere stabile frijobs i en virksomhed. Eller frijobbere som matches som peers, hvor en frijobber oplærer og støtter en anden frijobber i et frijob.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

26

Yderligere har det gennem projektperioden vist sig, at der blot på Vesterbro er et langt større behov for de let tilgængelige frijobs (inhouse og i tilknytning til brugertilbuddene), end der har været til rådighed for frijobbere. I brugerorganisationerne opleves dagligt, at tovholderne må sige nej til flere frijobbere end de kan imødekomme om et frijob. Samtidig har det været svært at besætte frijobs i virksomheder, som kræver flere ressourcer og tid, end målgruppen har mulighed for at løfte.

Samlet set har det gennem projektet vist sig, at jobskabelse ikke kan løftes uden selvstændige (fuldtids) ressourcer møntet på denne opgave, hvilket er nødvendigt at fastholde, hvis frijob-indsatsen skal kunne fortsætte i SFV.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

27

TOVHOLDER OG EJERSKAB I BRUGERORGANISATIONER ❱ Relation og tryghed i dagligdagen ud over frijobs ❱ Hånden i ryggen ❱ Tilbyder viden til arbejdsgiver I SFV har projektmedarbejderne i de tre brugertilbud været tovholdere på indsatsen og de udgør hver især en afgørende ressource, der er engagerede og tager ejerskab for, at det sociale frikort kommer i spil for tilbuddets brugere. Potentielle frijobbere har her en tryg og stabil relation til personer, som de møder i deres dagligdag, også når de ikke er i frijob. Nogle af frijobberne har kendskab til tovholdere fra flere brugertilbud.

Tovholderne yder en central opgave, der er en forudsætning for, at frijob for målgruppen kan lade sig gøre. Dels fordi mennesker i udsatte positioner har behov for både opmuntring, tæt facilitering og støtte i alle faser tilknyttet frijobs og dels fordi arbejdet med at skabe relevante frijob kræver en indsats fra personer, der kender til målgruppen. Herunder at bidrage med viden om den enkelte frijobber for virksomheder og støtte dialogen mellem frijobber og virksomhed.

Tovholdernes indsats handler især om deres kontakt med brugere i dagligdagen, hvor de kan være i dialog med brugere fra visitering til aflønning samt i inddragelse af de øvrige ansatte i brugertilbuddet.

Derudover har der i SFV været et tæt samarbejde på tværs af tovholdere og med SFV-projektlederen samt ikke mindst løbende kontakt med arbejdsgivere efter behov. Det har stor værdi, at tovholdere kender frijobberne og kan bidrage med viden til virksomheder om frijobberes behov, muligheder, kompetencer og begrænsninger i et frijob.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

28

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

29

LØBENDE STØTTE UNDER FRIJOB ❱ Opmuntring og vedholdenhed ❱ Skubbe og støtte ❱ Følgeskab til job ❱ SFV matcher virksomhed og frijobber Frijobs er individuelt tilpasset ud fra den enkeltes aktuelle livssituation, hvor der er behov for, at personer som frijobberne er trygge ved, kan støtte, skubbe og opmuntre fra visitering til aflønning. Det er en vigtig pointe, at frijobbere har langt bedre mulighed for at varetage frijobbet, når de kun skal have fokus på at udføre det specifikke arbejde og en person støtter og faciliterer, at frijobberen møder op og kan varetage jobbet. Det kan være at minde frijobberen om frijobbet dagen før og på dagen. Det kan være at tage med til samtale med virksomhed eller følge frijobberen til jobbet. Der er også tilfælde, hvor frijobbere har stået for at følge andre frijobbere på job som en peer-funktion.

Det er også væsentligt, at virksomheder, hvor frijobbere arbejder har en kontaktperson, som SF-medarbejdere kan henvende sig til efter behov. I opstarten af et frijob er der brug for, at en

medarbejder fra SFV kan facilitere en forventningsafstemning mellem frijobber og virksomhed, der er ærlig og realistisk. Et godt frijob-match, der samstemmer virksomhedens behov, forventninger til frijobberen samt frijobberens kompetencer og ressourcer, understøtter at både virksomhed og frijobber får et godt udbytte med frijobbet. Herunder er det også vigtigt, at der i forventningsafstemningen afklares evt. vanskeligheder, som har relevans for varetagelsen af frijobbet og virksomhedens muligheder for at støtte frijobberen. Desuden er SF-medarbejderens rolle at have en løbende kontakt med virksomheder, som ’mægler’, der støtter virksomhed og frijobber i at tale om uenigheder og også emner, der kan virke ubetydelige, men som er vigtige løbende at afstemme (fx sygdom, pauser, løn).

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

30

FOKUSPUNKTER I PRAKSIS • Navn, ansigt og kontaktoplysninger på kontaktperson i virksomhed og i SFV for frijob • SF-medarbejder matcher, støtter og faciliterer frijobs individuelt efter behov

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

31

FASTHOLDELSE I FRIJOB-FÆLLESSKABET OG UDVIKLING ❱ Positive forventninger ❱ Ingen sanktioner ❱ Altid en del af arbejdsfællesskabet ❱ Peerstøtte mellem frijobbere I SFV bliver frijobbere en del af frijob-fællesskabet, når de er visiteret til det sociale frikort. Det er et vigtigt virkemiddel, som giver frijobberen en oplevelse af at være med i et arbejdsfællesskab, uagtet om de aktuelt er i frijob, eller om det er længe siden, de har haft et frijob. Som frijobber får målgruppen mulighed for at påtage sig en identitet, som arbejdende borger, hvilket også gør, at de kan tage et ejerskab og have indflydelse på områder af eget liv.

Et vigtigt aspekt ved fællesskabet er, at frijobbere herigennem mødes med positive forventninger. Det kommer til udtryk ved, at ansatte i brugertilbud i deres kontakt med frijobberne kontinuerligt bruger frijobs, som en del af dialogen med målgruppen, og herigennem støtter frijobberen i fastholdelsen af aktivt brug af frikortet.

Frijobbernes livssituation kan ændre sig fra dag til dag, hvilket betyder, at de enkelte frijobsforløb

kan være meget forskellige. Hvor nogle anvender frikortet meget sporadisk enkelte gange i løbet af et år, kan andre frijobbere indgå i en udviklingsproces, hvor de er stabil arbejdskraft i en virksomhed. Der er også frijobbere, der bliver motiveret til at indgå i en peer-relation med en anden frijobber, eller der er frijobbere, der ønsker at tage almindeligt lønnet arbejde. Alt efter den enkeltes aktuelle livssituation, ønsker og behov betyder frijob-fællesskabet, at frijobberne fastholder deres tilknytning til et arbejdsfællesskab, hvor der er mulighed for individuelle udviklingsbehov.

Inddragelse på frijobbernes præmisser er en vigtig del af DNA’et i SFV. Gennem fællesskabet er frijobbere med til at præge indsatsens udvikling.

Det sker fx ved, at frijobbere i opstarten af projektet blev inddraget i udviklingen af meningsfulde frijob.

Desuden er der fokus på at inddrage frijobbernes perspektiver løbende, bl.a. gennem netværksmøder

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

32

og den daglige kontakt projektmedarbejder har med frijobberne. Frijobbere ses derved som medspillere i arbejdsgruppen, der løbende bidrager til at kvalificere indsatsen.

Hvad har været vigtigt for dig i projektet? Pct. (n=34) At jeg kan arbejde lokalt på Vesterbro

42

33

15

9

Ved eksterne frijobs er det vigtigt, at der er en fast person fra Social Frikort Vesterbro, som jeg kan koordinere og lave aftaler med

44

31

25

Det er vigtigt, at alle medarbejdere i Mændenes hjem, Brugernes Akademi og Reden kan hjælpe med frijobs

58

26

16

At frijobbet er fleksibelt (fx at jeg kan sige til og fra på dagen)

56 0%

10%

Meget enig

20% Enig

29

30%

40%

50%

60%

Hverken enig eller uenig

70%

80%

Uenig

9

6

90%

100%

Meget uenig

For mange frijobbere er det vigtigt, at de kan udføre frijob i deres lokalmiljø, men der er også frijobbere, der ønsker at kunne arbejde andre steder end på Vesterbro.

Fælles for de fleste frijobbere er, at personer de er trygge ved og har en kontakt til i dagligdagen kan hjælpe med frijobs. Ligeledes er det vigtigt, at det er muligt at til- eller framelde sig frijob fra dag til dag, da frijobberes livssituation kan ændre sig fra dag til dag.

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

33

SOCIALT FRIKORT VESTERBRO-METODEN

34

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

35

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE ARBEJDSIDENTITET SOM SKABER TRIVSEL I HVERDAGEN Frijobbere får styrket deres trivsel og livskvalitet gennem frijob.

Som det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen oplever størstedelen, at frijobbet bidrager positivt til deres hverdag på flere parametre: både den mentale, fysiske og sociale trivsel. Dette ses illustreret i diagrammet på næste side. Særligt de sociale interaktioner, som frijobbet giver vægtes højt – både arbejdsfællesskabet med andre og mødet med andre fra lokalområdet. En lidt mindre andel oplever også, at frijobbet har betydning for, at frijobberne kan tage bedre vare på dem selv og kan agere mere positivt i hverdagen.

Gennem visitering til det sociale frikort bliver mennesker i socialt udsatte positioner en del af et nyt fællesskab – de oplever, at de har værdi og at de kan bidrage gennem et arbejde. Det betyder både, at frijobbere begynder se sig selv i et andet lys og at de bliver mødt af andre på en ny positiv måde.

Frijob-fællesskabet giver langt de fleste frijobbere en oplevelse af, at de er værdifulde (94 pct) og det giver dem en følelse af en ny identitet, hvor de for en stund oplever at være en del af det almindelige arbejdsliv. i frijobbet er jo en lille del. Det er det ”Pengene der med at være en del af noget. Det giver et plus på en anden konto. Det giver overskud i den anden ende. Og for alle frijobbere tror jeg, det betyder meget, at nogen ser én og nogen har brug for én.

Projektmedarbejder En central pointe er at både frijobbere, som kun bruger frikortet meget sporadisk og frijobbere, der er mere stabile, profiterer af at være en del af frijob-fællesskabet. Her har det stor betydning, at det, i de tre brugerorganisationer, er et løbende opmærksomhedspunkt at tilbyde mennesker mulighed for at blive visiteret til det sociale frikort. Samtidig er det altid en stående mulighed, for visiterede frijobbere, at tage et frijob selvom det er længe siden man har gjort brug af frikortet. Det er med til at

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

36

give frijobberne en ny identitet og blot det at tænke sig som en del af et arbejdsfællesskab giver positiv værdi i frijobbernes hverdag – også når de ikke gør

aktivt brug af frikortet. Frijob betyder, at frijobbere får mulighed for at snuse til et helt almindeligt hverdagsarbejde og en følelse af ansvar i eget liv.

Hvad har frijobbet betydet for dig? Pct. (n=34) Jeg er blevet en del af et arbejdsfælleskab, jeg er glad for

48

36

9

6

Jeg har positive møder med andre fra lokalområdet, når jeg arbejder på Vesterbro

48

33

15

3

Frijobs gør, at jeg føler mig værdifuld

50

Frijobs gør, at jeg har mulighed for at tage flere positive valg i min hverdag

Frijobs giver mig følelsen af, at jeg selv kan vælge hvor, hvornår og hvordan jeg vil tjene penge

41

32

Når jeg arbejder, passer jeg bedre på mig selv (fx bedre hygiejne, sover, spiser bedre).

42

27

Når jeg arbejder, får jeg overskud til at tage kontakt til sundhedsvæsen, kommune mv

Meget enig

Enig

20%

Hverken/eller (uændret)

40%

Uenig

15

60%

9

3 3

27 9

38

24

26

0%

12

38

50

33

9

29

56

Jeg har i mindre grad brug for at skaffe penge på andre måder

6

44

80%

3 100%

Meget uenig

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

37

FIRE CENTRALE VÆRDIPUNKTER FOR FRIJOBBERE Frijobberne opnår samlet set et udbytte, der kan opsummeres i fire værdipunkter. Nogle frijobbere opnår et udbytte på enkelte værdipunkter og andre på

Noget at stå op til

Fællesskab med frijobbere og medarbejderne

Positive rytmer Nyt indhold og holdepunkter i dagligdagen

Flere positive valg

flere. Her har det betydning, hvor aktiv frijobberen er med at anvende det sociale frikort.

Løfter arbejdsopgaver

Stabilitet og struktur i hverdagen

Bidrager til arbejdsfællesskab og lokalområdet

Ro og overskud i hverdagen

Egne positive penge

Et frirum på dagen Mindre kriminalitet Første skridt til at se frem

Bidrager positivt til lokalområdet Modtager positiv anerkendelse fra andre

En anden slags penge Penge til at gøre noget for sig selv og andre

Tager sig bedre af sig selv

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

38

1. Ro og overskud i hverdagen ❱ Flere positive valg ❱ Et frirum på dagen ❱ Mindre kriminalitet ❱ Første skridt til at se frem ❱ Tager sig bedre af sig selv Frijobbere i SFV lever ofte et stresset liv med psykiske belastninger, misbrug eller kriminalitet som en stor del af hverdagen. Alt afhængigt af hvor udsat den enkeltes livssituation er, oplever frijobberne i forskelligt omfang, at de ved at tage et frijob får mere ro på hverdagen. Det viser sig fx ved frijobbere, som oplever, at få mere ro på tanker, når de arbejder, hvor nogle benævner frijobbet som en terapitime. I spørgeskemaet angiver 75 pct., at frijobbet betyder, at de i mindre grad har brug for at skaffe penge på andre måder, hvilket kan indikere, at de bliver mere fri af kriminalitet eller uønsket sexarbejde. Flere fortæller til interview, at frijobbet derved giver en større frihed, ro og overskud i hverdagen. Frijobbet bliver for mange et frirum fra det stressede og kaotiske liv og en øjenåbner for, at de kan tage et arbejde. Mange af frijobberne har slet ikke selv troen på eller modet til at efterspørge et arbejde. Ved at blive tilbudt eller tage et første frijob er et første skridt taget til at se lidt frem, hvor frijobbere begynder at tænke på, at de

godt kan løfte en opgave og måske kan tage andre frijobs. har hele tiden holdt det åbent, at jeg skal ” Jeg komme ud af det [stofmisbruget]. Hvis jeg skal nå noget i det her liv, så er det nu. Derfor er jeg nødt til at være clean, jeg er nødt til at prøve på at blive clean igen. Jeg synes, at tilgangen til at blive clean er nemmere nu, fordi den kriminelle del er blevet fjernet. Det er ikke noget, der hele tiden hænger over hovedet på en. Politiet følger ikke efter en og aflytter og alt det lort. Og det gør det altså hundrede gange lettere at bare være her og trække vejret.

Frijobber går i dagbehandling nu. Fokus lige nu ” Jeg er at forholde mig clean. Det kan også blive rigtigt tungt at være i dagbehandling. Det med at føle sig værdsat [i frijobbet], giver mig også rigtig meget, fordi jeg kan også blive frustreret over, at det hele tiden skal køre på behandling og mere behandling.

Frijobber

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

39

2. Egne positive penge ❱ En anden slags penge ❱ Penge til at gøre noget for sig selv og andre En særlig værdi ved frijobbet er den betydning, som aflønning for arbejdet har. Modsat de penge, som frijobberne kan have begået kriminalitet eller uønsket sexarbejde for at få, så er der ikke skyld og skam forbundet med de penge frijobbere aflønnes for gennem et frijob. Frijobbet er positive penge, som giver frijobberne en stolthed og glæde, og en god følelse af at kunne bruge egne penge på det, som frijobberen har lyst til. Givet frijobbernes meget forskellige livssituation, så er der både frijobbere som køber stoffer for pengene men også flere eksempler på frijobbere, der køber blomster til sig selv eller frokost til en venlig nabo. Uagtet hvad frijobberne bruger pengene på, så er det en pointe, at de bruger pengene med en helt anden værdsættelse, fordi det er værdigt og ærligt tjente penge. Uden frijobbet ville de mennesker, som anvender SFV ikke være i nærheden af at tage et arbejde og værdien ved penge ville kun handle om ren overlevelse. I det fleste tilfælde ville det i mindre omfang være muligt for en frijobber at opleve den type livskvalitet, der knytter sig til at kunne gøre godt for sig selv eller andre.

er på kontanthjælp, så der er ikke så meget ” Jeg at lege med. Med frijob får jeg lige pludselig lommepenge, så de (penge) kommer mig kært. Jeg kan tillade mig at gå hen og købe mig en shawarma […] Ens tilværelse bliver forsødet lidt. Der er råd til at lave god, varm mad om aftenen.

Frijobber

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

40

3. Bidrager til arbejdsfællesskab og lokalområdet ❱ Fællesskab med frijobbere og medarbejdere ❱ Løfter arbejdsopgaver ❱ Bidrager positivt til lokalområdet ❱ Modtager positiv anerkendelse f ra andre Frijobberne betoner værdien ved at være en del af et arbejdsfællesskab højt. 84 pct. angiver, at de er en del af et arbejdsfællesskab, de er glade for. Det er særligt værdifuldt, at frijobberne oplever, at der er brug for deres arbejdsindsats og at der er brug for dem på arbejdsmarkedet. Det, at opleve, at kunne lykkes med noget, kan have positiv indflydelse på frijobbernes oplevelse af sig selv. Ved at være tilknyttet frijob-fællesskaber gennem en længere periode er der flere eksempler på, at frijobbere langsomt opbygger mere mod og lyst til enten at prøve forskellige frijob og finde det, der passer bedst til dem eller til at varetage mere stabile frijob.

Frijobs giver frijobberne en ny start i deres liv. En mulighed for at se sig selv og blive mødt af andre i et mere positivt lys. Der er flere sociale lag, som giver værdi for frijobberne. Frijobbere ser hinanden som kolleger og et hold, der sammen kan bidrage og løse opgaver. Denne oplevelse styrkes, når frijobbere er på job sammen, hvor medarbejdere fra

brugerorganisationerne også deltager fx til events som Redens fest eller lagerarbejde for People Like Us i Nordhavnen eller til juletræssalg. Også i relationen til projektmedarbejderne i SFV og andre medarbejdere i brugerorganisationerne betyder frijob–muligheden, at et nyt positivt tema kommer i spil, hvor brugerne bliver set som en ressource og har kompetencer, som kan hjælpe i dagligdagen, fx i Redens køkken eller rengøring i Mændenes Hjems stofindtagelsesrum H17. Dette styrkes, når frijobbere arbejder i en virksomhed og løser relevante opgaver, som letter medarbejdernes hverdag. Særligt givtigt er det, når frijobbere gennem deres job er i kontakt med andre medarbejdere, hvilket styrker den kollegiale oplevelse, fx gennem praktiske opgaver ugentligt hos en bager eller ugentlig rengøring i en kirke.

Frijobs hvor frijobbere er i kontakt med andre borgere fra lokalområdet har stor social værdi for frijobbere.

81 pct. oplever i høj grad eller meget høj grad, at de har positive møder med andre fra lokalområdet.

Her oplever frijobberne meget direkte den værdi, de skaber for kunder, fx gennem juletræssalg og mødet med familier, der er glade. Der er også et eksempel på en kvinde, som jævnligt fejer gaden uden for Reden, som oplever en positiv kontakt med naboer,

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

41

der roser hende for hendes arbejde. Det at borgere i lokalområdet ser frijobbere som personer, der fx kan gøre rent, viser en anerkendelse, som giver frijobberne

et løft og tilføjer værdighed og selvtillid til deres identitet.

Det har givet mig noget mere selvtillid. Jeg ville have set langt færre ”mennesker, hvis jeg ikke havde haft frijob. Jeg har lært nye mennesker at kende og lærer nye mennesker at kende. Det der med at skulle sælge noget (juletræer) til folk og være ansvarlig over for det.

Frijobber det er meget sjovt at sælge juletræer. Jeg elsker kontakten ” Jegmedsynes, mennesker og at sælge. Der går helt sport i den nogle gange.

Sidste år fik vi virkelig solgt. […] Og så kommer der positiv feedback fra kunderne. Det er dejligt. Det har jeg også fået fra Peter og Iben. De synes, jeg er god til at sælge. Det er meget rart, at få et skulderklap engang i mellem. Et gok i nødden det får man jo nok af.

Frijobber Jeg synes, at det er rart, at man kan tjene nogle penge. Jeg synes ”også det er hyggeligt og gå og lave noget. Jeg savner at arbejde. Jeg har altid arbejdet på enten hospital eller plejehjem. Jeg har altid haft kontakt med mennesker. Det har jeg savnet rigtig meget.

Frijobber

”

Vi vil gerne høre, hvad frijobberne synes er godt. Når vi holder netværksmøder eller løser opgaver sammen er det også socialt hygge, hvor vi spiser sammen. Vi taler også arbejde, og vi roser dem for noget de har gjort og de kan skælde os ud.

Projektmedarbejder RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

42

4. Stabilitet og struktur i hverdagen ❱ Noget at stå op til ❱ Positive rytmer ❱ Nyt indhold og holdepunkter i dagligdagen Gennem frijob får frijobbere mere stabilitet og struktur i hverdagen. Grundlæggende giver det en følelse af tryghed og stabilitet, at frijobbere aldrig kan blive meldt ud af det sociale frikort og at de ved, hvem de kan henvende sig til for at få et frijob. Visiterede frijobbere kan efter en pause fra frijob genoptage sit arbejdsliv samme dag, blot ved at henvende sig til en medarbejder fra SFV. For de frijobbere, som har planlagte jobs og ved, at de skal møde på en bestemt dag eller tidspunkt, giver frikortet stabilitet og noget positivt at stå op til.

Men også de frijobbere, som tager job fra dag til dag ved, at der kan være en mulighed for et job, hvis de møder op eller tager kontakt til SF-medarbejderen i fx Mændenes Hjem. Det betyder, at de frijobbere, der er mest udsatte kan komme til fx H17 med en anden motivation end stofbrug, nemlig med en efterspørgsel på et frijob. Muligheden for frijob kan altså give mere positive rytmer og holdepunkter i hverdagen.

I følge spørgeskemaundersøgelsen angiver en stor andel af frijobberne, at de tager flere positive valg i hverdagen (88 pct.) og støttes gennem frijobbet til at tage sig bedre af sig selv (79 pct.), fx

opretholde personlig hygiejne, sove bedre, spise bedre, øget trivsel i egen bolig og mindre brug for selvmedicinering. Yderligere er det halvdelen af frijobberne, der får mere overskud til at tage kontakt til hjælpeforanstaltninger, fx kommune eller sundhedsvæsen.

Støtten fra SFV til frijobbere er nøje tilpasset målgruppens livssituation og det skaber motivation, at frijobbere ikke sanktioneres, hvis de ikke møder op til et job og at de takkes og roses, når de arbejder. Det forstærker succesen, når det lykkes dem at komme på arbejde og giver dem lyst til at prøve igen. prøver så vidt muligt at holde en god standard ” Jeg – ryddelighed og soignering, men det kan godt halte lidt til tider. Det vil jeg godt indrømme. Men det er noget, som man får lyst til at gøre noget ved, ved hjælp af det her job, fordi man kan ikke stå her og ligne en der lige er stået op. Så det giver noget.

Frijobber viser sig, at os der er frijobbere, vi får meget ” Det mere energi. Du skulle se mit hjem nu. Det er fordi, man har noget at stå op til og noget at gå i seng med. Og det er meget vigtigt i hverdagen, at du ikke bliver så passiv, at du bare sidder og stener.

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

43

Frijobber

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE FOR FRIJOBBERE

44

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

45

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE HVOR OG HVORDAN ARBEJDER FRIJOBBERE? SFV giver frijobberne mulighed for at arbejde fleksibelt forskellige steder og i forskelligt omfang.

Frijobbere, som lever i en udsat livssituation, har ofte behov for at kunne veksle mellem frijobs, fordi deres ressourcer og overskud til at varetage et frijob kan skifte fra dag til dag. Når frijobbere gives mulighed for at kunne veksle mellem frijobtyper øges deres mulighed for at tage et frijob ud fra frijobbernes aktuelle præmisser.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at frijobberne anvender det sociale frikort meget forskelligt. En stor andel frijobbere veksler mellem de forskellige

Hvor ofte har du arbejdet som frijobber i løbet af de sidste tre måneder? Pct. (n=32)

Hvilke frijobs har du haft? Pct. (n=34) In-house frijobs i Reden, Mændenes Hjem eller Brugernes Akademi

88%

Ansat i udvikling og produktion af produkt (fx produktion a T-shirts, salg af juletræer, pakkeri)

Andet

31%

74%

16%

Hos virksomhed lokalt på Vesterbro

Hos virksomhed længere væk

jobtyper, andre har kun inhouse-frijob i et af brugertilbuddene, mens der også er frijobbere, der har mere stabile jobforløb i en virksomhed. Denne tendens, hvor frijobbere kan tilpasse anvendelsen af frikortet alt efter deres livssituation, gør sig også gældende, når vi ser på den samlede gruppe, der er visiteret til det sociale frikort. I SFV er der også forskel på, hvor ofte frijobberne tager et frijob. Omkring halvdelen har de seneste tre måneder arbejdet hver uge eller flere gange ugentligt. En vis andel (19 pct.) angiver at have taget et frijob månedligt og enkelte frijobbere har blot haft 1-2 frijobs eller ingen de seneste tre måneder.

19%

44%

9%

9%

9%

1-2 gange

Andet

Jeg har ikke arbejdet som frijobber

21%

18%

Oftere end en gang om ugen

Ca en gang om ugen

Ca. en gang pr. mnd.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

46

FIRE FORTÆLLINGER OM FRIJOBBERE I FRIJOB

ALLAN Allan har fået noget at stå op til gennem frijob i et brugertilbud Allan arbejder i H17 med 1 times-opgaver, med rengøring og pakning af bagepulver. Da projektmedarbejderen fortalte, at det var muligt at få frijob, kunne han til at begynde med slet ikke se, at det var noget for ham og han mente ikke, at han var i stand til at løfte et arbejde. Men efter noget tid og flere snakke med medarbejderen, blev han visiteret til det sociale frikort og tog samme uge det første rengøringsjob i H17.

For Allan er det vigtigt, at han kan tage job fra dag til dag. Derfor passer det godt at arbejde inhouse i

H17, hvor han kan tage job, når han er i stand til det.

Den time Allan arbejder giver ham et frirum. Det er nærmest meditativt for ham. Frijobbet giver Allan retning i dagligdagen og et positivt holdepunkt, der også bidrager til en anden dialog med medarbejderne i H17. De mødes om noget, der ikke handler om stoffer og det giver en anden indgang til relationen.

Allan vil gerne fortsætte med at tage job ad hoc og kunne godt tænke sig, at det også var muligt andre steder end i H17, så han kunne komme lidt væk fra stofscenen. Han har hørt, at Medvind tager frijobbere og tror det godt kunne være noget for ham.

Fortællingen er anonymiseret

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

47

FARID Farid får socialt indhold i hverdagen ved at arbejde forskellige steder i lokalområdet Farid har gennem de sidste to år arbejdet i mange forskellige frijobs. I starten tog han rengøringsopgaver i H17 på 30 min-1 time ad gangen, når han havde overskud og der var en jobmulighed. Senere har han on and off været en del af holdet, som løftede renholdsopgaver i Kødbyen sammen med andre frijobbere og da juletræssalget blev igangsat på Halmtorvet, tog han vagter og var på arbejde sammen med andre frijobbere og medarbejdere fra SFV.

For Farid er det en stor støtte at kunne tage frijobs, hvor SFV er arbejdsgiver, som giver ham opmuntring, skub og støtte i jobbet. Det er vigtigt for ham, at jobbet er i lokalområdet, hvor han færdes til dagligt, men også at jobbene gør, at han får en pause fra stofscenen og kommer i kontakt med mennesker fra lokalområdet. Særligt juletræssalget er blevet en stor motivation for ham, hvor det giver et særligt positivt boost at møde familier med glade børn og forældre, når de køber et juletræ.

Fortællingen er anonymiseret

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

48

INGE Inge har fået mere overskud og selvtillid i hverdagen gennem mere ansvar i sit frijob Inge startede med at tage rengøringsopgaver i Reden, hvor hun er kommet i mange år. Det blev hurtigt et fast frijob for Inge og Redens ansatte værdsatte hendes arbejde som en hjælp til at lette hverdagen for husets medarbejdere. Gennem Redens SFV-tovholder fik Inge rengøringsarbejde i en virksomhed på Vesterbro, hvor hun nu har arbejdet stabilt hver uge gennem et år. I øjeblikket er Inge ved at oplære en anden frijobber, som også gerne vil gøre rent i virksomheden.

For Inge har frijobbet gjort en stor forskel i hverdagen.

Det har givet energi og overskud, der gør at hun kan komme op om morgenen, passer sit hjem og får betalt sine regninger til tiden. Inge oplever, at hun har fået selvtillid af at kunne løfte opgaver, som andre har brug for. Det er et stort plus, at hun gennem jobbet er i kontakt med andre ansatte og ses som en af kollegerne. I jobbet får hun ros og anerkendelse fra ansatte både i Reden og i virksomheden. Det bekræfter hende i, at hun bidrager til, at deres hverdag bliver lettere.

Fortællingen er anonymiseret

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

49

MARTIN Martin får en god struktur i dagligdagen og er en del af et kollegialt fællesskab i sit faste frijob Martin startede med at have frijob i H17 og arbejder nu fast i pakkeriet i Brugernes Akademi. Her er han mere tilpas med at arbejde end i H17, hvor der var for meget uro.

Frijobbet giver Martin noget at stå op til og så kan han godt kan lide at komme det samme sted, hvor han har en kollegial kontakt med andre frijobbere og ansatte. I Brugernes Akademi motiveres han af at være en del af et fællesskab, hvor de gør noget godt for andre (sikre rene kanyler mv.)

Martin vil helst arbejde hver uge hele året, så han kan fastholde den gode struktur, som frijobbet giver ham i dagligdagen, men sidste år nåede han loftet på frikortet i oktober. Det gav ham et stort knæk, hvor han oplevede en psykisk nedtur. Det mener han, kunne være undgået, hvis det var muligt at tjene mere end de 20.000 kr., som det sociale frikort giver mulighed for.

Fortællingen er anonymiseret

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

50

FEM EKSEMPLER PÅ FRIJOB I det følgende beskrives fem eksempler på frijob, som Socialt Frikort Vesterbro har arbejdet med inden for de fem frijob-typer (se skemaet på side 11) Hver beskrivelse giver et konkret billede af jobbets opgaver samt praktiske virkemidler, succes og udfordringer ved frijobbet.

Som det vises i beskrivelserne, tages flere og forskellige virkemidler i brug, for at frijobbet bliver en succes for frijobbere inden for den specifikke frijob-type. Samlet set giver paletten med forskellige frijobs brede frijob-muligheder, der også viser, at der i Socialt Frikort Vesterbro er en fleksibilitet i det praktiske arbejde, hvor der søges efter at muliggøre brugen af det sociale frikort ud fra den enkelte frijobbers livsomstændigheder.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

51

HJEMLØSE JULETRÆER Socialt Frikort Vesterbro har opsat juletræssalg hver december måned. Juletræssalget blev sat op på Halmtorvet, midt mellem Fixerummet H17, Kødbyens lækre restauranter og nogle af Vesterbros dyreste boliger. Målet var at skabe frijobs uden for organisationernes egne afdelinger til de frijobbere der normalvis kun benyttede inhouse frijobs og derved skabe positive møder mellem frijobberne og lokalmiljøet. Juletræssalget var til at starte med yderst enkelt sat op med et festivalhegn, julelys, plakater med åbningstider og priser. Juletræssalget er en skalering af Hjemløse Juletræer iværksat af Sundholm og Hillerødgade Herberg, som har bidraget med god viden og støtte. Alligevel var der en hel del praktiske opgaver som projektmedarbejderne ikke havde kendskab til. Det skabte et miljø hvor frijobberne

ikke blev sat i arbejde, men et miljø hvor frijobberne tog ansvar for juletræssalget ved selv at påtage sig arbejdsopgaver såsom opsætning, dele flyers ud i kvarteret, save juletræernes stammer lige, sætte juletræsfødder på juletræerne, optælling, salg, service og dele julegodter ud til børn.

VIRKEMIDLER I FRIJOBBET Frijobs ved juletræssalget har være en del af de frijobs udviklet i kategorien, Produktion/salg i brugerorganisationer (se s. 9). For at juletræssalget kan tilbyde frijobs til alle frijobberne i projektet, så har projektet udviklet et digitalt bookingsystem, der både sikrer frijobs til de frijobbere, der ønsker mere struktur og til frijobbere, der efterspørger frijobs på dagen. Derfor er juletræssalget et godt eksempel

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

52

på virkemidlet: Tilbud om flere frijobs. Frijobberne har kunne booke frijobs via de projektmedarbejdere de har kontakt med via brugerorganisationerne og derved benyttet virkemidlet: Tovholder og ejerskab i brugerorganisationer. Igennem julemåneden fik frijobberne gode relationer til projektmedarbejderne fra de andre brugerorganisationer, hvilket styrkede deres tilknytning til projektet. Men ved at frijobberne arbejdede sammen med andre, sås det at virkemidlet: Fastholdelse i frijobfællesskabet og udvikling kom i spil, da frijobberne støttede hinanden og inspirerede hinanden til at påtage sig nye frijobs.

SUCCES Juletræssalget er en succes, fordi det har lykkedes med at skabe en bred vifte af frijobs for hele målgruppen. Frijobberne udtrykker, at de oplever at deres arbejde er værdifuldt og de er glade for at være

en del af et arbejdsfællesskab. Særligt så udtrykte, de frijobbere der benytter H17, at de var glade for, at de ved juletræssalget kunne sætte et positivt aftryk på lokalområdet. Samtidig har naboerne til juletræssalget udtrykt, hvor glade de var for at juletræssalget gav dem en nem og naturlig mulighed for at hilse på frijobbere, som de ellers kun kender fra deres gang til H17.

UDFORDRINGER Selvom SFV har et bookingsystem, der bestræber sig på at skabe frijobs til flest muligt, så er juletræssalget så populært, at der ikke er nok frijobs til at imødekomme den store efterspørgsel. Det er også en udfordring, at juletræssalget ikke kan generere et stort nok overskud, til at det kan dække projektmedarbejdernes lønninger og derfor ikke er økonomisk bæredygtigt uden støttemidler.

HJEMLØSE JULETRÆER FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

53

KIHOSKH Kihoskh er en kendt købmand på Vesterbro, og et tilløbsstykke for lokale, der gerne nyder kaffe og sandwich udendørs på deres lille plads med borde og bænke. Købmandens travle timer er i morgentimerne, hvor det kan være svært for personalet at nå både at gøre den lille plads klar til dagens kunder, mens kunderne står i kø for at købe morgenkaffe. Udfordringen er også, at man minimum kan have servicemedarbejdere i 4-timers vagter, hvilket ikke modsvarer opgavens omfang. Derfor er det en virkelig god løsning for Kihoskh at hyre frijobbere i 2 timer hver morgen til stå for at feje, tørre borde af, stille udesalg op og i det hele taget sørge for, at arealet bliver gjort klar til dagens gæster, mens medarbejderne kan fokusere på morgenens rush hour. Samtidig er det en arbejdsopgave, som medarbejderne godt kan nå, hvis en frijobber skulle udeblive en enkelt dag.

VIRKEMIDLER I FRIJOBBET Frijobs hos Kihoskh har været en del af de frijobs projektet har udviklet i virksomheder og en del af virkemidlet: Tilbud om flere frijobs. Ved frijobbets start har frijobberne haft en projektmedarbejder, som de har en god relation til med til jobsamtale og derfor gjort brug af virkemidlet: Tovholder og

ejerskab i brugerorganisationer. Inden samtalen har projektmedarbejderen oplyst virksomheden om det sociale frikort og tilbudt støtte til at registrering og administration af friløn. Til samtalen har projektmedarbejderen støttet frijobberen og virksomheden i, at finpudse de praktiske detaljer ved frijobbet, aftale et videre forløb og tilbyder løbende støtte til at gøre frijobbet godt for både frijobber og virksomhed, hvilket er virkemiddel: Løbende støtte under frijob.

SUCCES Frijob i Kihoskh er et godt eksempel på frijob, hvor frijobbere bidrager til – og er i en positiv kontakt med lokalområdet. Frijobs hos Kihoskh har været særligt gode, fordi frijobberne og virksomheden selv overtog ansvaret for frijobbet og frijobberne, og trods det beskedne timetal oplevede frijobberne, at de var en værdifuld del af et arbejdsfællesskab.

UDFORDRING Det har været en udfordring, at frijobberne var så glade for frijobs i Kihoskh, at de nåede beløbsgrænsen for det sociale frikort inden årets udgang. Det gjorde, at frijobberne ikke kunne fastholde deres arbejde og gjorde at virksomheden måtte finde en anden løsning.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

54

KIHOSKH

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

55

BAGEPULVER Pakning af poser med bagepulver er et godt eksempel på, at inhouse frijobs har taget udgangspunkt i de specifikke miljøer som brugerorganisationerne repræsenterer. På den åbne stofscene på Indre Vesterbro har der i mange år været en tradition for, at de stofbrugere, som ryger deres kokain, har benyttet sig af salmiakspiritus i processen med at omdanne kokain fra pulverform til det, der populært kaldes crack. Ikke alene er dette sundhedsskadeligt for deres lunger, men salmiakspiritus kan også i ekstremme situationer fungere som våben, hvis det kastes mod andre. Mændenes Hjem besluttede derfor i 2020 at iværksætte en indsats, hvor målet var at erstatte salmiakspiritussen med bagepulver, som ligeledes kan bruges i omdannelsen til crack og ikke udgør en sundhedsskadelig risiko. Salmiakspiritus blev bandlyst fra stofindtagelsesrummene og i stedet udleveres der i dag små poser med en afmålt mængde bagepulver.

I stedet for at pålægge et travlt personale opgaven med at pakke disse poser, varetages det i stedet af frijobbere, som dagligt producerer ca. 1000 enheder.

VIRKEMIDLER I FRIJOBBET Pakning af bagepulver er ofte et godt inhouse frijob, der hurtigt kan tilbydes som det første frijob og derfor et godt eksempel på virkemiddel:

Hurtig ansøgningsproces og i første job. Desuden kan disse frijobs udføres både i Mændenes Hjems tilbud, samt hjemmefra af de som har egen bolig og efterfølgende afleveres og få udbetalt friløn. Det betyder, at frijobberne kan pakke bagepulver både når de har perioder, hvor de opholder sig meget i Mændenes Hjems tilbud, men også når de kommer mindre på Indre Vesterbro, hvilket gør at disse frijobs er vigtige for virkemidlet: Tilbud om flere frijobs.

På den måde er pakning af bagepulver et frijob, som mange frijobberne benytter til at fastholde sig i projektet, selvom deres dagligdag ændrer sig og benyttes derfor også som virkemiddel: Fastholdelse i frijobfællesskabet og udvikling.

SUCCES Pakning af poser med bagepulver er en stor succes, idet det dels har affødt at størstedelen af stofbrugerne benytter sig af bagepulver som et harmløst alternativ til salmiakspiritus, og samtidig har nedbragt skader og utryghed. Disse frijobs er en succes, fordi det er et inhouse frijob, som også kan varetages væk fra Indre Vesterbro. Samtidig har det vist sig, at virksomheder, der gerne vil engagere sig i projektet, men ikke selv kan tilbyde frijobs, kan engagere sig ved at sponsorere frilønnen.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

56

UDFORDRINGER Overordnet set er der så stor rift om denne opgave, at mange må afvises. Det har vist sig nødvendigt at sikre, at det aftalte antal poser er der, når frijobberen afleverer dem, da der af og til snydes med dette. Det

er desuden vigtigt, at de færdige poser opbevares et sikkert sted, da der ellers er risiko for, at de bliver stjålet og genafleveret under påskud af at være nogle de selv har produceret.

BAGEPULVER FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

57

RENHOLDSKONTRAKT Mændenes Hjem har indgået en række kontrakter med kommunale aktører; Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Ejendomme og Kødbyen. Disse kontrakter omfatter ansættelsen af en række sociale viceværter, som varetager renhold i nærområdet samt sociale opgaver, når beboere og erhvervsdrivende oplever gener knyttet til stofbrugerne. Det er alle ugens 7 dage muligt at opnå telefonisk kontakt til en social vicevært, som inden for få minutter kan være tilstede på et givent sted i nærområdet og bistå med at løse diverse problemstillinger. Fælles for disse kontrakter er, at der indgår et vist antal timer til at arbejde via det sociale frikort. Det betyder, at de sociale viceværter kan tilbyde frijobbere at gå på runder i området og bistå med renholdsopgaver mv.

VIRKEMIDLER I FRIJOBBET Frijobs via kontrakter er ofte et frijob, der ligesom inhouse frijobs kan tilbydes hurtigt og kan være det første frijob. Virkemidlet der benyttes er derfor: Hurtig ansøgningsproces og i første job. Det er både et godt frijob, fordi det ligesom juletræssalget giver frijobberne mulighed for at sætte et positivt aftryk på deres lokalmiljø, som virkemidlet: Tilbud om flere frijobs. Det er også et godt frijob, fordi det er så lettilgængeligt, at frijobberne kan varetage det, når de har perioder hvor frijobs i virksomheder ville være for krævende og derfor benytter disse frijobs til at fastholde sig projektet via virkemidlet: Fastholdelse i frijobfællesskabet og udvikling.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

58

SUCCES Det er en succes, at frijobberne sammen med de sociale viceværter i kollegaskab kan fungere som bindeled mellen naboer, erhvervsdrivende og Mændenes Hjem, via disse kontrakter. Deres daglige fokus på udearealerne omkring Mændenes Hjems tilbud har betydet, at der er betragteligt færre brugte kanyler i gadebilledet. Det har også vist sig positivt for både naboer og frijobbere at møde hinanden i en anden kontekst, hvor begge parter får mulighed for at få ansigt på hinanden uden, at det er forbundet med en konflikt.

UDFORDRINGER Som med mange af de lettilgængelige frijobs er der desværre flere frijobbere om buddet end der er friløn til. Denne type kontrakter kræver, at kommunen anerkender de sociale og humanistiske fordele, der er i at indgå i et samarbejde med civilsamfundet, hvor succeskriteriet er mere end effektivitet og også handler om at styrke trivsel for frijobbere. Når der opstår sparerunder sker det desværre, at kontrakter ikke forlænges ved udløb, da der stilles krav, som ikke kan imødekommes af de sociale viceværter.

RENHOLDSKONTRAKT FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

59

RITA BLÅ’S LOPPER Rita Blå’s er kendte loppemarkeder, der bliver afholdt i hele København. De har aftale om stadepladser med Københavns Kommune, lejer borde ud til sælgerne og sørger for markedsføring og inviterer madsælgere, så der tiltrækkes mange gæster. For at opretholde deres aftale om stadepladser med Københavns Kommune er det vigtigt, at de sørger for at byens områder efterlades rene og pæne. Det kan være en stor opgave at stå for renhold efter mange gæster og boder.

Derfor har Rita Blå hyret frijobberne fra Vesterbro til at stå for renhold efter hvert loppemarked. Den første søndag gennem sommerperioden har 3-4 frijobbere frijobs efter hver Rita Blå’s Lopper.

VIRKEMIDLER I FRIJOBBET Frijobs til Rita Blå’s er i kategorien Event og Popup, der blandt andet kan kendetegnes ved at være et arbejdsområde, som virksomheden kan give fra sig til frijobberne. I Socialt Frikort Vesterbro kræver det ofte, at en projektmedarbejder deltager i arbejdsopgaven for at sikre, at arbejdet bliver løst tilfredsstillende. Derfor er frijobs til Rita Blå’s Lopper afhængige af virkemidlet: Løbende støtte under frijob. Projektmedarbejdernes deltagelse gør også, at

både frijobbere, der er meget selvkørende og mindre selvkørende kan tage disse frijobs. Derfor er Rita Blå’s Lopper gode frijobs for at opretholde virkemidlet: Tilbud om flere frijobs, mens det samtidig også er frijobs, der styrker arbejdsfællesskabet frijobberne imellem og derved virkemidlet: Fastholdelse i frijobfællesskabet og udvikling.

SUCCES Det er en succes, at frijobberne sammen med projektmedarbejderen i kollegaskab danner et lille arbejdsfællesskab. Mange frijobbere udtrykker også at være glade for disse frijobs, fordi de både er en del af det byliv, som der er ved Rita Blå’s Lopper, mens de har en værdifuld og værdsat arbejdsopgave. Og så er det gode frijobs, fordi man, som frijobber, kan overkomme arbejdet uanset om man har en god eller dårlig dag.

UDFORDRINGER Udfordringen ved disse frijobs er, at de kræver at en projektmedarbejder deltager, og det er en udgift, der er svær at få dækket økonomisk.

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

60

RITA BLÅ’S LOPPER

FRIJOBBER PÅ ARBEJDE

61

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

62

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER I projektperioden har SFV haft fokus på at afprøve og udvikle frijob-koncepter, som imødekommer frijobbernes behov og som kunne være bæredygtige og fortsætte på den længere bane efter projektperioden.

Partnerskabet mellem Mændenes Hjem, Reden og Brugernes Akademi – og det tætte samarbejde, som projektmedarbejdere og projektleder har haft gennem hele perioden – har været helt afgørende for, at SFV har kunnet skabe langt flere frijobs end, der oprindelig var målsat for perioden. Her har det for det første haft stor betydning, at projektmedarbejdere har været tovholdere for frijob i hver deres organisation

og løbende har inddraget kolleger i at skabe frijobs inhouse og være i dialog med brugerne om frijob gennem deres daglige kontakt med frijobberne.

For det andet, har projektlederen haft som kerneopgave at skabe frijobs. Sammen med tovholderne i brugerorganisationerne har der i projektet været en eksplorativ og innovativ tilgang. Der er løbende blevet afprøvet forskellige typer frijobs både med baggrund i brugernes behov og jobmuligheder. Dette med en åbenhed for at afprøve nye veje og koncepter til frijobs under vejs – hele tiden med udgangspunkt i et fælles værdisæt, der arbejder ud fra de tre bærende principper (se s 6)

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

63

FIRE FORANKRINGSSPOR Der er gennem projektet arbejdet med flere koncepter, for at udvikle og understøtte arbejdet med frijobs. Dette har ført til fire forankringsspor, der betyder, at det sociale frikort og frijobs fortsætter i forskellige praksisser, hvor projektlederen og projektmedarbejdere i brugerorganisationerne fastholder deres arbejde med det sociale frikort.

1.

Det sociale frikort er implementeret i brugerorganisationernes daglige praksis

4.

Viden om Socialt Frikort Vesterbro er udbredt til det sociale felt

2.

Kontrakter og samarbejde med kommunale aktører er etableret

3.

Samarbejder med virksomheder der tager socialt ansvar er etableret

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

64

1. Det sociale frikort er implementeret i brugerorganisationernes daglige praksis Projektet har affødt en klar forankring organisatorisk i Reden, Mændenes Hjem og Brugernes Akademi.

I de tre brugerorganisationer er der på flere planer etableret en praksis, hvor frijobs er blevet en del af det daglige arbejde.

En massiv forankring er, at det sociale frikort og frikortsansøgningen er en integreret del af den socialfaglige værktøjskasse i alle tre tilbud – når et nyt menneske træder ind ad døren og møder en faglig indsats, indgår frikort nu som en mulighed, ligesom boligudredning, sundhed, misbrugsbehandling mv.

Alle medarbejdere i de tre organisationer kender til det sociale frikort og ved, hvordan de får enten ansøgt eller brobygget til en nøgleperson, der kan ansætte. En anden forankring er, at der i alle tre brugerorganisationer er etableret inhouse frijob, som brugere af tilbuddene fortsat kan varetage og frijob-temaet er i kraft af projektet blevet et naturligt opmærksomhedspunkt for organisationens ansatte i dagligdagen.

Desuden har SFV fået erfaringer med forskellige former for produktion og salg i samarbejde med brugerorganisationerne. Herunder juletræssalg, produktion af julepynt, pakning af bagepulver, pakkeriet i Brugernes Akademi, design og salg af muleposer og t-shirts samt salg til vidensevents.

Partnerskabet, mellem de tre organisationer, som projektet har etableret om det sociale frikort, har fra starten haft et klart fælles fokus og formål. Det har skabt et grundlæggende fælles fodslag, hvor der har været plads til uenigheder og forskelle tilpasset organisationerne, og hvor det tværgående samarbejde fokuseret på frijobs for målgruppen er en integreret del af praksis. Afgørende for at dette kan fastholdes er, at der i de tre organisationer er ledelsesopbakning og dedikerede ressourcer til nøglepersoner og projektleder for at rekruttere, skabe og udvikle frijobs.

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

65

2. Kontrakter og samarbejde med kommunale aktører er etableret I projektperioden er der etableret både formelle og mere uformelle samarbejder med aktører i Københavns Kommune. En vigtig forankring er, at SFV fortsætter kontrakten med Københavns Ejendomme om renhold i Kødbyen.

Yderligere har der løbende været dialog med aktører i BIF- og SOF-specialenheden, som at opbygge et samarbejde om det sociale frikort for udsatte og sårbare borgere. Her er der gennem projektet skabt et tæt samarbejde, der betyder, at sagsbehandlingen omkring det sociale frikort kan foregå langt hurtigere end hidtil.

På nuværende tidspunkt (maj 2023) arbejdes der desuden helt specifikt med at finde en ramme for og ressourcer til at kunne udbrede SFV-metoden til København. Herunder er en projektmodingsproces i gang med inddragelse af både lokale aktører, kommunale parter og virksomheder og der er stor interesse fra flere forvaltninger (BIF, SOF, TMF og KFF), boligsociale indsatser, botilbud, gadeplansarbejder m.fl. for at kunne arbejde mere med at skabe vejen til frijob for udsatte og sårbare borgere i forskellige arenaer i de to byområder.

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

66

3. Samarbejder med virksomheder der tager socialt ansvar er etableret I løbet af projektperioden er der forsøgt at skabe dialog og samarbejde med virksomheder lokalt på Vesterbro for at etablere frijobs. Frijob er blevet etableret i mindre virksomheder (i alt 24), hvoraf flere fortsætter efter projektet. Ved frijobs i virksomheder er det væsentligt, at virksomhederne, ud over at få løst en opgave, også er indstillede på, at frijob er en del af en sociale indsats. Det har krævet en stor indsats fra projektlederen at skabe samarbejde med virksomheder og en løbende indsats for at klæde virksomheder på til at være trygge og have lysten til at indgå i konkrete samarbejder om frijobs og for at fastholde samarbejdet. De fleste virksomheder, som har haft frijobbere ansat har en social profil (fx socialøkonomisk/RSV) og ser mennesker i udsatte positioner, som en naturlig del af deres medarbejdere.

Der er dog også eksempler på, at frijobbere arbejder i virksomheder, der er indstillede på at tage et socialt ansvar, som en del af en frijob-ansættelse.

Et nyere tiltag, som der har været fokus på i slutningen af projektperioden, er at etablere samarbejder med virksomheder om sponsorater til SFV. Her har enkelte større virksomheder, som ikke nødvendigvis er på Vesterbro, doneret penge til SFV. Virksomheder har engageret sig ved at

sponsorere inhouse frijobs til pakning af bagepulver – et arbejdsområde, som Mændenes Hjem pt. ikke selv har midler til at finansiere. Desuden har sponsorater betydet, at der kunne indkøbes lyskæder og andet, der kunne bruges i forbindelse med juletræssalget på Halmtorvet.

Det har været en udfordring og kræver en vedholdende indsats at finde og skabe frijobs i eksterne virksomheder. Det kræver et løbende opsøgende arbejde fra SFV, en klar forventningsafstemning mellem den enkelte virksomhed, vejledning i aflønning og registrering af friløn, samt ressourcer til at fastholde samarbejdet mellem virksomheden og SFV. Det nye tiltag med sponsorater fra virksomheder vurderes at have et potentiale, som en relevant retning, som flere virksomheder kan være åbne for at byde ind i. Også større virksomheder og virksomheder der ikke er lokale. Det giver en let tilgængelighed til at støtte SFV for virksomheder, som gerne vil bidrage med økonomi, men som umiddelbart ikke kan etablere frijobs. Herigennem kan viden om og kendskab til SFV udbredes og potentielt også gøre flere interesserede i at støtte eller samarbejde om frijob.

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

67

4. Viden om Socialt Frikort Vesterbro er udbredt til det sociale felt SFV har løbende arbejdet med at formidle viden om deres erfaringer ud til det sociale felt. Dette er bl.a. foregået gennem oplæg for – og dialog med brugerorganisationer og kommunale aktører med interesse for det sociale frikort. Desuden har videndelingen foregået gennem afholdelse af konferencer, formidling af film, viden gennem sociale medier, samt bidraget til en lang række artikler om det sociale frikort. Dette har desuden affødt politik

bevågenhed. Til flere af disse aktiviteter har frijobbere også deltaget og været på arbejde sammen med medarbejdere fra SFV. Det er en vigtig del af SFV, at frijobbere deltager og er en del af videndelingen om det sociale frikort, som giver ejerskab og fællesskabsfølelse. Videnssporet fastholdes og der er bl.a. tanker om at udvikle et kursus og temadage for aktører på det sociale felt. Yderligere er planlagt endnu en konference til juni 2023.

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

68

BÆREDYGTIGE KONCEPTER – FORANKRING OG SAMARBEJDER

69

VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

70

VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER Frijob i produktion lidt væk fra stofscenen kan udvide frijobpaletten På den ene side har mange frijobbere brug for at udføre frijob tæt på det lokalområde og direkte i de brugertilbud, hvor de færdes i dagligdagen. Det betyder, at frijobbet er trygt og tilgængeligt for målgruppen. På den anden side, er der frijobbere der fra start eller undervejs begynder at efterspørge frijobs lidt væk fra stofscenen og herved få mulighed for at komme væk fra miljøet, hvor stofbrug og relationer i tilknytning hertil er let tilgængeligt.

Det er fortsat vigtigt at kunne tilbyde inhouse frijobs når frijobbere har særlig udsatte perioder, men for at styrke udviklingsprocessen for de frijobbere, der har ressourcer og overskud til det, er et opmærksomhedspunkt at kunne tilbyde flere frijobs i en tryg ramme væk fra brugertilbuddene. Her kan der være et potentiale i at udvide frijob-paletten ved at have fysiske lokaler, hvor forskellige typer produktion kan foregå i samspil med projektmedarbejdere fra brugertilbuddene. Inden for brugertilbuddenes fysiske rammer er det nemlig vanskeligt at finde plads til nye produktioner (fx smykker, julepynt) eller at realisere andre ideer, der kan generere frijob.

Frijobs i virksomheder kræver klar forventningsafstemning For at etablere og fastholde frijob i eksterne virksomheder kræves en grundig dialog såvel forud som løbende mellem en kernemedarbejder for socialt frikort og virksomheden. SF-ansatte skal kunne bidrage med vigtig viden om målgruppen, hvor det også er væsentligt med en ærlighed, som afspejler de reelle muligheder i relation til frijob. Det er væsentligt, at SF-ansatte giver virksomheder grundig indsigt i målgruppen, frijob og hvad det kræver af virksomheden. En tydelig forventningsafstemning på flere områder vil styrke samarbejdet med virksomheder. Indledningsvis er det vigtigt at afstemme, om virksomheden har lyst til og kan se værdien ved at tage det sociale ansvar, som frijob for målgruppen indbefatter samt hvilke frijob, der er tilgængelige i virksomheden. Herved kan skabes et godt afsæt for samarbejder med virksomheder, der har interesse for at indgå i konkrete samarbejder.

I et match mellem en frijobber og virksomhed har SF-ansatte en vigtig rolle i at støtte dialogen og formidle frijobberens ressourcer og kompetencer, men også vanskeligheder og vigtige behov, som har betydning for at kunne udføre jobbet. Formålet er at klæde virksomheden godt på til at ansætte den VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

71

rette frijobber og skabe tryghed i ansættelsen for frijobberen. Yderligere vil kernemedarbejdere i SF løbende skulle støtte og guide dialog med og mellem frijobber og virksomhed i forskelligt omfang efter behov. Dette vedligeholder samarbejdet og gode frijob-forløb for såvel frijobbere som virksomheder.

Ofte vil virksomheder have et ønske om at ansætte frijobbere, der er stabile og hvor der er en kontinuitet i ansættelsesforholdet. For målgruppen i SFV kan det være svært at leve op til dette, da virksomheder skal være indstillede på at indgå i en udviklingsproces.

Dette kræver oplæring af frijobber og som kan betyde, at virksomheden over en periode har skiftende frijobbere, før der kan etableres det rette match med en frijobber. Det kræver også at målgruppen for projektet udvides, og også indbefatter mennesker i psykisk sårbare positioner, der sandsynligvis har flere ressourcer til at indgå i stabile ansættelsesforhold, da det kan give bedre muligheder for, at virksomheder kan ansætte stabile frijobbere. Dog vil der ofte være behov for fleksibilitet i ansættelsen (fx mulighed for at arbejdstid og dag kan veksle) for at imødekomme den enkelte frijobbers behov og præmisser for frijobbet.

VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

72

Peerstøtte kan være gensidigt givende, men kræver en prioriteret indsats Peerstøtte er i projektperioden blevet benyttet i forskellige sammenhænge, hvor der er planlagte og stabile frijob. Det kan være ved frijobs, der kræver følgeskab (fx til planlagte events) eller lettere oplæring, når mere stabile frijobs er skaleret, eller hvor flere frijobbere deler et frijob og skiftes til at tage opgaven hos en virksomhed (fx rengøring i kirke).

Peer-funktionen kan være gensidigt givende både for den frijobber, der støtter og de frijobbere, der får .støtte, ligesom det styrker arbejdsfællesskabet mellem frijobbere. Der er også nogle frijobbere, der efterspørger at varetage netop en støttende funktion som et frijob. Der kan være et potentiale ved at styrke peer-indsatsen. Velfungerende peerstøtter kan også betyde, at ansatte i brugertilbud og SF-medarbejdere i mindre grad skal varetage følgeskab og støtte til frijobbere. Dog kræver en god peerstøtte-indsats, at der er ressourcer og tid til at matche, støtte og opretholde denne indsats løbende.

Det økonomiske loft på det sociale frikort kan resultere i mistrivsel for frijobbere Mange frijobbere tager ikke flere frijobs end det sociale frikorts økonomiske loft på 20.000 kr. kan imødekomme. Men der er en mindre gruppe frijobbere, for hvem en forhøjelse af loftet vil have afgørende positiv indflydelse på deres trivsel i dagligdagen.

I projektperioden er der 10 pct. af frijobbere (18/176) der har opbrugt frikortet inden for et år. Disse frijobbere vil ofte gennem frikortet have udviklet mere stabile tilknytninger til frijob, fx gennem ugentlige eller flere frijobtyper. På den positive side, har frikortet bidraget til denne udvikling, som også har virket trivselsfremmende. På den negative side betyder det økonomiske loft på 20.000 kr., at en mindre gruppe frijobbere bremses i deres positive udvikling, fordi de ikke har mulighed for at fastholde frijob hele året. For nogle har det store konsekvenser og betyder, at de får en psykisk nedtur, når de mangler det indhold, som frijobbet i en periode har givet dem i dagligdagen.

En forhøjelse af det økonomiske loft til fx 40.000 kr. vil give de mere stabile frijobbere mulighed for at udføre frijobs hele året og dermed fastholde de trivselsfremmende virkninger for frijobbere.

VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

73

Overgang fra frijob til almindeligt lønarbejde skal være tryg for frijobberen Enkelte frijobbere har et ønske om eller udvikler sig gennem frijob til at ville tage et almindeligt arbejde.

For frijobbere, der er i udsatte livssituationer, er denne overgang mellem frijob og almindeligt arbejde dog ofte yderst sårbar og vil være vanskelig at overskride, hvis der ikke indtænkes en tryg overgangsfase. På den ene side er det en positiv udvikling, når en frijobber ønsker eller kan tage et almindeligt job, men det er også en ’risikabel’ beslutning for en frijobber at sige ja til et job, fordi muligheden for frijob herved bortfalder.

Og for målgruppen, der anvender det sociale frikort, er det en meget stor ukendt udfordring at tage job som almindelig lønarbejder. Som det er i dag (maj 2023) kan en frijobber, der tager et almindeligt lønarbejde først komme tilbage til frijob igen et år senere. Denne struktur er en barriere for, at frijobbere tager et almindeligt arbejde. Det kan derfor være en fordel, at der tænkes i en overgangsperiode mellem frijob og et almindeligt job, hvor frijobberen kan prøve jobbet uden at miste retten til frijob. Det vil være sandsynligt, at nogle frijobbere kan prøve kræfter med at varetage et almindeligt job, hvis denne struktur ændres.

VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

74

BILAG 1

OM EVALUERINGENS FORMÅL OG DATA FORMÅL

Hovedspørgsmål evalueringen vil besvare:

• at etablere viden om resultaterne for frijobbere og virkemidler ved indsatsen, der er centrale for at sikre disse resultater.

• Hvilke resultater skaber projektet for frijobberne? (fx øget trivsel, forbedret sundhedstilstand mv.).

Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering, der sætter fokus på projektets resultater og effekter, samt de virkemidler, der bruges for at skabe disse. Virkningsevalueringen er valgt, for at kunne belyse den kompleksitet, der forekommer, når der evalueres på et projekt som dette, hvor de frijobbere, der deltager, indgår i forskellige sammenhænge og samtidig bliver påvirket af flere forhold i deres liv. Den processuelle tilgang ved virkningsevalueringen er også velegnet til at generere viden om projektets forløb, dynamikker og metodevalg, og dermed bidrage med viden om, hvordan projektet løbende kan justeres, optimeres og udvikles med henblik på at opnå de bedst mulige resultater.

• Hvilke virkemidler, praktiske greb og/eller principper er bærende for arbejdet med Socialt Frikort Vesterbro?

• Hvilke barrierer opleves i udvikling og udrulning af indsatsen?

• Hvordan udvikles der i projektet økonomisk bæredygtige modeller og koncepter, der sikrer forankring

BILAG

75

EVALUERINGENS DATA OG METODER SPØRGESKEMAER 34 frijobbere har udfyldt spørgeskemaer om oplevede udbytte og virkemidler i praksis for at kunne varetage et frijob. Spørgeskemaerne er udfyldt sammen med en projektmedarbejder.

INTERVIEWS 19 kvalitative interviews er gennemført for at få dybdegående indsigt i erfaringer og oplevelser med at deltage i projektet. Interviewene fordeler sig mellem frijobbere, projektmedarbejdere, virksomheder og kommunale aktører, for at opnå viden fra alle relevante aktører med tilknytning til projektet.

DELTAGELSE PÅ KONFERENCE Evaluator har deltaget ved to konferencer afholdt med frijobbere og ledelses/praksisaktører med interesse for det sociale frikort. Fokus var at bidrage med oplæg om resultater og læringspunkter samt on spot samtaler med deltagere om frijob og det sociale frikort.

PROJEKTETS EGNE REGISTRERINGER Projektets egne registreringer af bl.a. frijobberes deltagelse, frijobtyper og samarbejder er inddraget for at synliggøre projektets kvantitative rækkevidde

ANALYSEWORKSHOP 1 analyseworkshop er afholdt med projektgruppen midtvejs i projektperioden, for at kvalificere indsatsens udvikling og evalueringens pointer.

BILAG

76

Information om publikationen Udarbejdet i 2023 af SocialRespons for Socialt Frikort Vesterbro

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Layout: Rikke Jensen Illustration: Spektakel Tryk og Grafik Fotos: Socialt Frikort Vesterbro Socialt Frikort Vesterbro er fra 2021-2023 støttet af:

77

78