Evaluering af Qnet+

QNET+ Evaluering af netværk for kvinder og børn, der har været udsat for vold SLUTEVALUERING 2023

1.

BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD

5

2.

EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER

9

3.

RESULTATER OG OUTPUTS

13

4.

KVINDER OG BØRN I QNET

18

5.

NETVÆRKSAKTIVITETER – DELTAGELSE OG UDBYTTE

23

6.

EN-TIL-EN STØTTE – DELTAGELSE OG UDBYTTE

28

7.

VIRKEMIDLER OG VIRKNINGER FOR QNETS KVINDER OG BØRN

36

8.

FRIVILLIGE I QNET

50

9.

ORGANISERING OG VIDENDELING

59

10. SAMARBEJDER OG SAMSPIL MED ANDRE INDSATSER

64

11. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

69

12. OVERSIGT: OPFYLDELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

72

2

INTRODUKTION Qnet er Røde Kors’ tilbud om efterværn for kvinder og

LÆSEVEJLEDNING

børn, der har været udsat for vold, og som i tiden efter fx et ophold på krisecenter har brug for social eller praktisk støtte samt fællesskab med kvinder og børn i samme situation.

Rapporten er bygget op som følger: Indledningsvis gives en kort introduktion til projektets baggrund, formål og indhold, samt et oprids af

I 2019 var der 20 Qnet rundt om i Danmark. Med projekt

evalueringens indhold og metoder. Herefter fremgår

Qnet+ har Røde Kors i partnerskab med Østifterne haft

en oversigt over projektets resultater og outputs.

ønske om at skalere indsatsen i Qnet, samt at sikre en høj kvalitet i indsatsen gennem kompetenceudvikling af Qnets frivillige. Herudover har det været et ønske at etablere viden om virkninger af indsatsen som et led i arbejdet med at skabe dialog om partnervold, nedbryde tabuer og engagere civilsamfundet i støtte og hjælp til

I de næste afsnit gennemgås specifikke resultater vedrørende deltagere og frivillige i Qnet. Herunder udbytte, virkninger og virkemidler i indsatsen.

I den sidste del af rapporten gennemgås organisering og videndeling i Qnet, efterfulgt af et afsnit omkring

voldsudsatte.

Qnets samarbejder.

Denne rapport er udarbejdet af SocialRespons som en

Afslutningsvis præsenteres opmærksomhedspunkter

del af projektets evaluering. Der er tale om en slutevaluering ved endt projektperiode. Formålet med

for indsatsen og findes en visuel oversigt over status for projektets indfrielse af succeskriterier.

evalueringen er at opsamle og formidle projektets viden, læring og resultater.

3

OPSUMMERING AF HOVEDPOINTER Evalueringen af Qnet+ er baseret på kvantitative og

§

kvalitative dataindsamlet blandt deltagere, frivillige, samarbejdspartnere og projektmedarbejdere i perioden 2019- 2022. Kvantitative data stammer fra løbende spørgeskemaundersøgelser blandt deltagere og frivillige. Kvalitative data er indhentet gennem interviews og ved observation og deltagelse i udvalgte af Qnets aktiviteter.

Trods udfordringer for Qnet+ under COVID-19, står det klart, at projektet har nået vigtige milepæle og samtidig

adgang til gode oplevelser sammen med deres børn §

bane vejen for en skalering og et udviklings- og kvalitetsløft af indsatsen, som ikke kunne være opnået uden indsatsen i projektet.

På deltagersiden viser evalueringen, at Qnet gør en stor forskel for kvinder og børn. Kvinderne oplever, at de i Qnet bliver mødt med medmenneskelighed og opnår vigtig støtte på et kritisk tidspunkt i deres liv, hvor de føler sig meget alene. Hertil oplever de, at hjælp og støtte i Qnet supplerer den hjælp, de modtager andre steder fra. Langt størstedelen af deltagerne oplever

94 pct. oplever, at netværksaktiviteterne skaber et pusterum fra hverdagen.

Kvinder, der gør brug af en-til-en støtte, vurderer relationen til den frivillige meget positivt, samt at de kan få hjælp og støtte til de ting, de har brug for. Her gælder det bl.a. at: §

96 pct. af kvinderne oplever, at de er kommet godt ud af det med den frivillige

formået at tænke innovativt. Projekt Qnet+ har i stort omfang gavnet Røde Kors’ arbejde med Qnet ved bl.a. at

94 pct. oplever gennem netværksaktiviteter at få

§

88 pct. vurderer, at den hjælp og støtte, de har modtaget fra en-til-en støtten, har passet godt til deres behov.

Centrale virkninger for kvinderne af deltagelsen i Qnet er øget trivsel, fornyet handlekraft og styrket netværk. Som følge af deltagelsen føler kvinderne sig desuden som mere værdifulde personer, og alt i alt vurderer 94 pct. af kvinderne, at deltagelsen i Qnet har gjort dem bedre i stand til at ændre deres livssituation i en positiv retning.

således positive virkninger af at være en del af Qnet.

Resultaterne for virkninger af deltagelsen i Qnet er

Kvinder og børn, der deltager i netværksaktiviteter

Qnet befinder sig i en voldsom livskrise, samtidig med at

oplever, at det i høj grad har værdi at møde andre i samme situation. Herudover gælder det, at:

§ 89 pct. oplever, at de gennem netværksaktiviteter bliver en del af et fællesskab

meget positive og skal ses i lyset af, at kvinder og børn i indsatsen i Qnet afgrænser sig til nogle til nogle timer ugentligt.

Evalueringen peger også på et positivt udbytte for børnene. Udbyttet kan både forstås direkte, som fx at

4

børnene har gode oplevelser og opnår gode relationer til frivillige og andre deltagere i Qnet, og indirekte, som fx ved at kvinderne støttes til barnets opstart i fritidsaktiviteter og ved at den støtte, som kvinderne modtager, er med til at frigøre et overskud, der kommer børnene til gode.

På frivilligsiden viser evalueringen, at de frivillige finder stor glæde ved at være en del af indsatsen, hvor de motiveres af at skabe positive forandringer og yde støtte til deltagerne i en svær tid. I lighed med deltagerne oplever frivillige gode match i en-til-en støtten (92 pct.). De ser, at kvinderne har et stort udbytte af deres deltagelse, som dog overgås af kvindernes egen vurdering af deres reelle udbytte.

De fleste frivillige føler sig godt klædt på til opgaven, men efterspørger samtidig mere udveksling af viden og erfaringer – både lokalt og på tværs af Qnet. De frivillige peger også på kompetenceudvikling og opkvalificering som vigtige motivationsfaktorer, og oplever gennemgående et stort udbud af aktiviteter til fremme heraf. Hvor deltagelsen i kompetenceudvikling og opkvalificering var udfordret af COVID-19 i første del af projektperioden, er den ved projektets afslutning igen på et tilfredsstillende niveau.

I Qnet+ er der opnået, videreudviklet og formaliseret samarbejder med vigtige henvisningspartnere fra krisecenter og kommune. Ligeledes er der mange steder arbejdet med at opdyrke ad hoc baserede samarbejder med væsentlige aktører, der har kontakt til målgruppen af voldsudsatte kvinder og børn.

5

BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD

6

OM PROJEKTET VISIONEN FOR QNET Qnet er en indsats under Røde Kors, der har til formål at sikre hjælp og støtte til voldsudsatte kvinder og børn efter endt krisecenterophold, så de fastholder et liv uden vold – uanset hvor i landet de bor.

Visionen er at øge livskvalitet, skabe handlekraft og sikre et liv uden vold for voldsudsatte kvinder og børn, der har været på krisecenter.

Ensomhed, usikkerhed, presset økonomi og hverdagsliv, svækket selvværd og bristede drømme, børnenes savn til en far m.m. kan føre til, at kvinderne går tilbage til den voldsudøvende part. Omkring en fjerdedel af de kvinder, der kommer på et krisecenter er gengangere¹.

FORMÅL Det første af Røde Kors’ Qnet startede i 2001, og ved Qnet+ projektets start i 2019 var der 20 Qnet i Danmark.

BAGGRUND

Formålet med projekt Qnet+ har været:

Hvert år udsættes omkring 118.000 kvinder for fysisk

§

At skalere indsatsen gennem opstart af 15 nye Qnet

og/eller psykisk partnervold, og mere end 4000 kvinder

og styrke indsatsen i de eksisterende Qnet, så alle,

og børn søger på krisecenter. Ved ankomsten til

der har brug for støtte efter krisecenterophold, får

krisecenter udviser både kvinder og børn symptomer på

tilbudt hjælp i Qnet

mistrivsel og stor psykisk belastning. Under opholdet sker ofte en stabilisering - og for nogles vedkommende

§

kompetenceudvikling af frivillige i Qnet

en forbedring - i forhold til udvikling og trivsel. Men når kvinder og børn igen skal forlade krisecenteret, står de endnu en gang i en kaotisk situation med stor risiko for mistrivsel og uden den støtte, de fik på krisecenteret.

At sikre en høj kvalitet i indsatsen gennem

§

At dokumentere og synliggøre virkningen af indsatsen i Qnet for at skabe viden og dialog om partnervold, nedbryde tabuet og skabe engagement i civilsamfundets støtte og hjælp til voldsudsatte.

MÅLGRUPPE Kvinder og børn, der forlader et krisecenter, er blandt de

PROJEKTPERIODE OG FINANSIERING

mest sårbare grupper af udsatte i Danmark. Når de

Qnet+ er gennemført i et samarbejde mellem Røde Kors

forlader krisecenteret, står de i en svær overgangsfase til egen bolig, ofte med et spinkelt eller intet netværk og stor psykisk belastning som resultat af volden.

og Østifterne, der har finansieret projektet. Projektet er blevet afviklet i perioden 2019 – 2022.

¹ Ifølge Socialstyrelsens Årsstatistik 2018 havde 29 pct. af kvinderne på landets krisecentre haft to eller flere ophold på krisecenter i deres voksenliv.

7

HOVEDAKTIVITETER I QNET I Qnet, som er et gratis, frivilligbaseret efterværnstilbud for voldsudsatte kvinder og deres børn, tilbydes både en-til-en støtte og netværksaktiviteter. Kvinder, der bor udenfor rækkevidde af et fysisk Qnet, kan tilbydes en Q-ven over

• Til netværksaktiviteterne mødes kvinder, børn og frivillige i det lokale Qnet og spiser sammen, tager på udflugter eller laver andre ting i fællesskab.

• Til arrangementerne er der rig mulighed for hygge, snak og samvær med andre, der har været igennem det samme.

• Nogle Qnet afholder netværksaktiviteter på krisecenteret, mens andre inviterer tidligere - og evt. nuværende beboere på krisecenteret til at deltage i aktiviteter, som afholdes ude i byen. Modellen afhænger bl.a. af krisecenterets ønsker.

• Enkelte Qnet tilbyder Qcafé – en netværksaktivitet kun for voksne. Qcafé har en bredere defineret målgruppe af sårbare kvinder, og her er det er derfor ikke alle, der har været udsat for vold.

• Netværksaktiviteterne finder typisk sted en gang månedligt.

EN-TIL-EN STØTTE

NETVÆRKSAKTIVITETER

telefonen.

• I en-til-en støtten har kvinden og hendes eventuelle børn en fast frivillig tilknyttet.

Sammen kan kvinden og den frivillige hjælpes ad med praktiske opgaver, gå til møder hos kommunen eller bare snakke om stort og småt.

• Møderne mellem kvinden og en-til-en støtten finder sted mellem 2-4 gange om måneden. Mødebehovet er oftest størst i den første tid efter krisecenteropholdet, og hvis mødebehovet overstiger 4 gange om måneden, skal der linkes til yderligere hjælp udenfor Qnet.

• Tilbuddet om en-til-en støtte starter først op, når kvinden og hendes eventuelle børn er fraflyttet krisecenteret.

• Kvinden og den frivillige en-til-en støtte er oftest knyttet sammen i en periode på 11½ år. Kvindens behov for at have en-tilen støtte tilknyttet vurderes løbende.

• Kvinden kan være tilknyttet netværksaktiviteter så længe, hun ønsker.

8

EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER

9

OM EVALUERINGEN EVALUERINGENS INDHOLD OG FORMÅL

EVALUERINGENS METODER

Evalueringen blev iværksat ved projektets start og har

I evalueringen er blevet benyttet et mixed methods

løbende haft fokus på at skabe og formidle viden, der

design, hvor flere metoder til at indhente viden omkring

har kunnet bidrage til projektets læring og udvikling

projektet har været bragt i spil. Det omfatter både en

undervejs.

kortlægning i bredden via spørgeskemaer og en

Der er ikke tidligere blevet foretaget en systematisk og

kortlægning i dybden via observationer og interviews.

ekstern evaluering af Qnet, hvorfor evalueringens helt

Ved at indhente og anskue data med forskellige greb og

overordnede formål har været:

metoder er sikret volumen i indsamlet data, en høj grad af validitet samt det bedst mulige grundlag for læring og

§

At undersøge og dokumentere virkninger for voldsudsatte kvinder og børn, der deltager i Qnet

Herudover har formålet med evalueringen været, at:

§

Monitorere indsatsen i forhold til de opstillede succeskriterier

§

Bidrage til justering og videreudvikling af indsatsen

§

Bidrage til at skabe synlighed og debat om konsekvenserne af partnervold og civilsamfundets

viden med henblik på videreudvikling og udbredelse af Qnet.

METODEOVERSIGT Dybdegående interviews med projektmedarbejdere, kvinder, frivillige, samarbejdspartnere, m.fl.

Gentagne spørgeskemaundersøgelser blandt kvinder og frivillige.

mulighed for at støtte og hjælpe.

Slutteligt har evalueringen haft en række

Observationer ved udvalgte netværksaktiviteter.

interesseområder, som bl.a. at belyse, hvad der karakteriserer de voldsudsatte kvinder, der tager imod indsatsen, samt at dokumentere hvad den frivilligbaserede tilgang i Qnet kan bidrage med i arbejdet med voldsramte kvinder og børn.

Inddragelse af projektets egne materialer og produkter, som fx registreringer, logbøger, manualer, foldere, mv.

10

EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG OG UDFORDRINGER DATAGRUNDLAG

DET KVANTITATIVE DATAGRUNDLAG

Nedenfor redegøres for, hvilke data der ligger til grund

I den kvantitative dataindsamling er 32 Qnet

for slutevalueringen:

repræsenteret med frivillige, mens blot 22 Qnet er

KVALITATIVE DATA Evalueringens kvalitative datagrundlag udgøres af i alt 6 observationer ved udvalgte netværksaktiviteter og 68 dybdegående interviews:

repræsenteret med deltagere. Tallene afspejler udfordringer i dataindsamlingen generelt, hvor det har været vanskeligt at opnå samtykke og indhente besvarelser fra kvinderne.

Centrale udfordringer for indhentning af data blandt Qnets deltagere har været, at:

§

6 interviews med projektmedarbejdere

§

22 interviews med frivillige i Qnet

kendetegnet ved manglende overskud og ofte også

§

33 interviews med deltagere i Qnet

tilbageholdenhed overfor udlevering af kontaktinfo.

§

7 interviews med samarbejdspartnere fra bl.a. krisecentre og kommune

✲ Der er tale om en særlig sårbar målgruppe

✲ En relativt stor andel af kvinderne har anden etnisk baggrund end dansk og oplever sprogbarrierer, som gør det vanskeligt at besvare spørgeskemaer og

KVANTITATIVE DATA

deltage i interviews. ✲ Frivillige fungerer som gatekeepers for kontakten til

Evalueringens kvantitative datagrundlag i form af

deltagerne, hvorfor ønsker om at beskytte

spørgeskemabesvarelser udgøres af:

deltagerne og tvivl om GDPR-sikkerhed også kan udgøre barrierer for etableringen af kontakt.

§

220 besvarelser fra frivillige

§

80 besvarelser fra deltagere i Qnet

Målt op imod indhentede samtykker til deltagelse i evalueringen giver dette følgende svarprocenter: §

Frivillige: 78,8 pct.

§

Deltagere i Qnet: 66,6 pct.

En ambition for evalueringen var at gennemføre en progressionsmåling blandt deltagerne, men hertil har det ikke været muligt at opnå et stærkt nok datagrundlag. En væsentlig årsag er, at Qnet eksisterede forud for projektet, hvorfor nogle deltagere havde været længe i Qnet allerede ved projektets opstart, mens der løbende er kommet nye deltagere til. Før- og eftermålinger er dermed foretaget forskudt, hvilket har påvirket tyngden af data i de respektive målinger.

11

UDFORDRINGER I PROJEKTPERIODEN En væsentlig udfordring i projektperioden har været

Trods genåbning og tilbagevenden til normale tilstande

COVID-19 pandemien, som raserede verden over i stort

har støttebehovet været vedvarende. Det skyldes ikke

set hele år 2020 og et godt stykke ind i 2021.

mindst, at det i kølvandet af COVID-19 kunne

Pandemiens tilstedeværelse udgjorde et betydeligt

konstateres, at en del Qnet havde oplevet frafald af

benspænd for indsatsen i projekt Qnet+, der er baseret

frivillige og/eller deltagere som følge af nedlukningen2.

på det fysiske møde mellem mennesker.

Ovenstående forhold har været med til at præge både

I Qnet-regi lagde COVID-19 pres på både deltagende

projekt og evaluering på forskellig vis, men har samtidig

kvinder og børn, frivillige og samarbejdspartnere, da

afstedkommet innovation og bragt projektet nye steder

restriktioner, som fx forsamlingsforbud og påbud om at

hen. Eksempelvis er et nyt Qnet med navnet Q-ven over

være sammen på afstand, medførte aflyste netværks-

telefonen blevet etableret for at kunne imødese

aktiviteter, besøgsstop på krisecentre, udskydning af

situationer, hvor det ikke er muligt at mødes fysisk. En

kompetenceudviklingsaktiviteter for frivillige m.m.

positiv sideeffekt heraf har været, at det nu også er

De nævnte forhold påvirkede og fordrede nytænkning i projektet. I perioden med de mest omfattende

muligt at tilbyde støtte til målgrupper, som det tidligere har været svært at nå (se også side 15).

restriktioner blev støtten til kvinder og børn fx omlagt til telefoniske møder og onlinemøder, ligesom aktiviteter blev afviklet udendørs. Samarbejdsmøder blev afholdt online, og projektleder samt fagkonsulenter gjorde alt, hvad de kunne, for at sikre tæt dialog med Qnets aktivitetsledere med henblik på at opretholde trivsel og kapacitet i frivilliggrupperne.

Ligeledes sås et behov for ekstra konsulentstøtte til de respektive Qnet, og det skønnes, at ca. en femtedel af alle Qnet i perioden med COVID-19 har havde et øget behov for støtte, mens knap halvdelen havde markant mere behov for støtte end under normale forhold.

Ifølge Frivillighedsundersøgelsen 2020 var det en generel tendens, at COVID-19 påvirkede frivilligheden. Undersøgelsen viser bl.a., at knap en tredjedel af alle frivillige i Danmark under COVID-19 udførte henholdsvis mindre eller meget mindre frivilligt arbejde i perioden (VIVE 2020).

2

12

RESULTATER OG OUTPUTS

13

RESULTATET AF SKALERING AF INDSATSEN I QNET+

Kortet er en oversigt over Qnet og viser både Qnet, der eksisterede forud for indsatsen i projekt Qnet+, nyoprettede Qnet 14 og Qnet, der er lukket ned i projektperioden. På nuværende tidspunkt findes 34 aktive Qnet.

PROJEKTETS RESULTATER OG OUTPUTS SKALERING AF QNET

KOMMUNIKATION OG FORTALERVIRKSOMHED

I alt 14 nye Qnet er etableret under projektet. I dag findes

§

Opdateret folder til deltagere og frivillige

således 34 Qnet i Danmark.

§

Kommunikation med lokale samarbejdspartnere

§

5 nye Qnet i 2019

§

Indlæg og omtale i landsdækkende og lokale medier

§

4 nye Qnet i 2020

§

Udvikling af animationsvideo om Qnet

§

1 nyt Qnet i 2021

§

4 nye Qnet i 2022

§

Initiering af undersøgelsen Barrierer og hjælpebehov

OPKVALIFICERING AF FRIVILLIGE OG KONSULENTER §

Udvikling af Qnet grundkursus til frivillige

§

Udvikling af før-match kursus til frivillige

§

Udvikling af aktivitetsledertræf

§

Tilbud til frivillige om deltagelse i kompetenceudvikling

for at forlade en voldelig relation (Als Research 2022) §

oplæg med konkrete anbefalinger til politisk handling §

§

To fagkonsulenter er blevet uddannet i

§

§

Udvikling af Håndbog til støtte af kvinder og børn i Qnet

§

Udvikling af Matchguide og sikkerhedsvurdering for Qnet

§

Udvikling af værktøjer til fokus og målsætning for en-tilen støtte

§

Udvikling af rekrutteringsmateriale

Digital indsats i i anledning af 16 days of activism, der er en verdensomspændende kampagne mod vold mod kvinder

§

Tre lokale rundbordsmøder med fokus på at styrke det lokale samarbejde og indsatsen for

risikovurderingsværktøjerne SARA:SV, SAM og PATRIARK METODER OG REDSKABER

Notater til – og dialogmøder med – politiske ordførere

initieret af Røde Kors’ andre familierettede indsatser, som fx vidensaloner

Konferencen Vejen væk fra volden og et skriftligt

voldsudsatte.

Igennem hele projektperioden er fortalervirksomhed blevet praktiseret ud fra de tre tematikker: I.

Lovgivning om psykisk vold

II.

Uddannelse og opkvalificering af frontpersonale

III.

Styrket og ensartet efterværn til voldsudsatte.

15

Q-VEN OVER TELEFONEN I opgørelsen og på kortet over skalering af Qnet indgår Q-ven over telefonen. Q-ven over telefonen er ikke et lokalt forankret Qnet som de øvrige, men derimod et forbilledligt eksempel på den innovation i Qnet, som udsprang af COVID-19 krisen.

ET KONCEPT MED FLERE FORMÅL OG MÅLGRUPPER Q-ven over telefonen er et tilbud, der primært gives til udvalgte kvinder, der vurderes at have behov for netop denne indsats. Konceptet blev oprindeligt udviklet med henblik på at imødese restriktionerne om at mødes fysisk under COVID-19. I løbet af projektet har det dog stået klart, at konceptet imødekommer flere udfordringer. Dels muliggør Q-ven over telefonen, at der kan ydes hjælp og støtte til Qnet deltagere, som af forskellige årsager ikke kan mødes fysisk. Samtidig baner Q-ven over telefonen også vejen for, at Qnet kan nå ud til målgrupper, der tidligere har været svære at nå. Q-ven over telefonen har således fortsat relevans efter pandemien.

Målgrupperne, som vurderes mulige at nå gennem det nye koncept, er: §

Voldsramte kvinder der af helbreds- eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan mødes fysisk

§

Voldsramte kvinder som fraflytter krisecenteret til en kommune, hvor Qnet ikke er etableret

§

Voldsramte kvinder hvor sikkerhedssituationen kræver yderligere afklaring før kvinden kan overgå til en-til-en støtte.

EN SIKKER PLATFORM AT SNAKKE OVER Til Q-ven over telefonen er der blevet udviklet en online platform med navnet www.sikkersnak.dk, der gør det muligt for Qnets deltagere og frivillige at tale sammen over telefonen med livevideo. Platformen er brugervenlig og kan dermed betjenes af flertallet af Qnets frivillige, der er 60+ år og typisk ikke har stor ITerfaring. Derudover er platformen fuldstændig sikker i forhold til hacking og fungerer ved, at den kun skal downloades på den frivilliges telefon - og ikke på kvindens. Tanken bag platformen er, at den kan bruges ved behov og i de tilfælde, hvor kvinden ikke føler sig tryg til at snakke over en almindelig telefonforbindelse.

BANER VEJ FOR NYE SAMARBEJDER I pilotfasen for Q-ven over telefonen blev der afprøvet et spændende samarbejde med Dansk Handicap Forbund (DHF) om rekruttering af frivillige blandt organisationens medlemmer. Mange medlemmer er kørestolsbrugere og har derfor svært ved at bidrage til socialt arbejde. Med Q-ven over telefonen er det muligt for medlemmerne at udføre socialt arbejde ’hjemmefra’, og herved ses innovation omkring konceptet også i form af nytænkende samarbejder.

16

EN SAMLET FAMILIEINDSATS I RØDE KORS

FAMILIEINDSATS BILLEDE

Figuren ovenfor viser den samlede familieindsats i Røde Kors, som Qnet er en del af.

17

KVINDER OG BØRN I QNET

DELTAGERKARAKTERISTIK OG KENDSKAB Overordnet set er deltagerne i Qnet en meget blandet gruppe, hvoraf nogle er relativt stærke på ressourcer, mens andre er hårdere ramt og kæmper med bl.a.

Figur 1. Hvad er din beskæftigelse i øjeblikket? Pct.

psykiske følgevirkninger af volden. Kun en mindre andel

I arbejde

på 8 pct. bor fortsat på krisecenter, når de starter i Qnet, mens de fleste er rykket videre til egen bolig.

Fælles for deltagerne er, at de står i en brydningstid, og oftest mangler et socialt netværk og socialt liv pga. blandt andet brudte forhold, flytning til en ny by og manglende overskud. Deltagere med anden etnisk baggrund end dansk er ofte særlig hårdt ramte pga. manglende netværk, ringe viden om system og rettigheder, sproglige barrierer mv.

13

Uden arbejde

18

Under uddannelse

20

Førtidspensionist

10

Pensionist/efterlønner

3

På orlov (fx barsel)

3

Halvdelen af deltagerne er under 40 år, mens den

Sygemeldt

18

Andet

18

anden halvdel er ældre. Blot 13 pct. er i arbejde, mens 20 pct. er under uddannelse og en relativt stor andel står permanent eller aktuelt udenfor arbejdsmarkedet,

0

da de er arbejdssøgende (13 pct.), sygemeldte (18 pct.)

5

10

15

20

25

eller førtidspensionerede (10 pct.). Knap hver femte angiver deres beskæftigelse som ‘andet’, hvilket dækker over fx fleksjob og ressourceforløb. I alt 2 ud af 3 deltagere (66 pct.) angiver, at de også har benyttet andre af Røde Kors tilbud om hjælp og støtte (fx julehjælp, familiecamp, mv.), mens de har været i Qnet.

Kun en mindre andel af deltagerne (17 pct.) har selv fundet frem til Qnet, mens de øvrige har fået kendskab til Qnet via fx deres sagsbehandler (17 pct.) eller det krisecenter, de har haft ophold på (37 pct.). Mange deltagere har desuden hørt om Qnet gennem venner og bekendte, Facebook eller andre hjælpeorganisationer

Figur 2. Hvordan hørte du om Qnet? Pct. Fandt selv

17

Krisecenter

37

Sagsbehandler

17

Andet

29 0

10

20

30

40

som fx Mødrehjælpen og Center for Voldsramte.

19

FORVENTNINGER TIL HJÆLP OG STØTTE I QNET Grundet fx tvivl om eget hjælpebehov, ringe overskud og manglende kendskab til hjælpemuligheder, kan det være svært for deltagerne selv at række ud efter hjælp.

Qnet spiller derfor en vigtig rolle i at opsøge kvinderne, ligesom Qnets lokale samarbejder med krisecentrene er afgørende for at oplyse og skabe tryghed om tilbuddet.

FORVENTNINGER TIL HJÆLP OG STØTTE Ved opstarten i Qnet giver mere end halvdelen af kvinderne udtryk for, at de i meget høj eller høj grad håber: §

kan få nogle gode oplevelser (73 pct.)

For mange deltagere gælder det, at de ikke har specifikke forventninger til hjælpen og støtten i Qnet

§

forud for opstart. Når de tager imod tilbuddet, handler det i særlig grad om, at de står overfor en stor opgave med at skulle etablere sig på ny, og ofte står alene med

§

udfordringer som følge af den vold, de har oplevet.

For en del af kvinderne gælder det, at de fra krisecenter

At de gennem Qnet får mulighed for at styrke deres netværk (61 pct.)

§

At de kan få gode råd og idéer til at komme tættere på det liv, de ønsker sig (58 pct.)

bruddet med den voldelige partner. Tilmed står deltagerne alene med deres børn, hvoraf nogle har

At de gennem Qnet kan opnå øget viden om systemet og deres rettigheder (68 pct.)

denne, da de fx er flyttet til en ny by, mangler forståelse fra deres nære omgivelser og/eller har mistet netværk i

At de selv - og evt. deres barn/børn – igennem Qnet

§

At de kan opnå et pusterum fra hverdagen (54 pct.).

Se endvidere figur 3 på næste side.

og kommune har fået – og i nogle tilfælde fortsat modtager – hjælp af forskellig karakter, som fx hjælp til økonomi, bolig og sundhedsvæsen. Af samme grund efterlyser kvinderne noget andet fra Qnet, der bl.a. handler om, at de her kan modtage støtte og sparring fra en, der ikke har nogen form for professionel interesse i at tilbyde hjælpen, men bare er ‘et menneske’.

Især kvinder med indledende skepsis beskriver derfor det første møde med Qnet som afgørende for deres

”Det har en kæmpe værdi med den støtte, man kan få fra de frivillige i Qnet. Et almindeligt menneske er jo ligesom dig selv. Måske har de frivillige ikke selv været igennem det, du har, eller måske har de, men de har forståelse for det. Menneske til menneske, det kan virkelig et eller andet” (deltager)

beslutning om at benytte tilbuddet, da de her fornemmer at blive mødt med medmenneskelighed, ligeværdighed og forståelse for deres situation.

20

FORVENTNINGER TIL QNET Figur 3. Hvad håber du på at få ud af at være en del af Qnet? Pct. Gode oplevelser for mig selv (og mit barn)

73

Viden om systemet og mine rettigheder

68

Mulighed for at styrke mit netværk

12

61

Gode råd og idéer til, hvordan jeg kommer tættere på det liv, jeg ønsker mig

20

58

Et pusterum fra hverdagen

28

54

Hjælp og støtte til personlige og følelsesmæssige udfordringer Hjælp og støtte ved kontakt med kommune og myndigheder 39

Viden om nærområdet og mulighederne her

38

Hjælp og støtte til praktiske udfordringer i hverdagen

38

Hjælp og støtte til forældreskab

25 0%

I nogen grad

2

17

2 3 5

20

13

3

30

29

8

24

28

20

25 23

17

12

28

50

2

13

29

50

Mulighed for at møde andre i samme situation

I meget høj/høj grad

24

28 40

7 15 10 12

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I mindre grad/slet ikke

Ikke relevant

”Jeg savnede opbakning og et netværk. Jeg havde rigtig meget brug for at have nogen til at tage med til netværksmøder og til kommunen. Jeg havde brug for, at der var en, der kunne stå mig i ryggen og hjælpe mig i svære tider. En man kan læsse sine ting af på, når man er fyldt til randen. Da jeg valgte at tage på krisecenter, så slap jeg hele min omgangskreds, fordi alle mine venner kendte min eks. Jeg startede fuldstændig på en frisk” (deltager) 21

FORSKELLIGE BEHOV BLANDT DELTAGERNE EN-TIL-EN OG/ELLER NETVÆRKSAKTIVITETER Deltagerne i Qnet har forskelligartede behov, ligesom deres behov kan ændre sig i den tid, de er en del af Qnet.

Således har nogle deltagere allerede en familie og et netværk, der støtter dem, og efterspørger primært en neutral sparringspartner til hverdagens udfordringer.

Andre står alene efter bruddet med den voldelige partner og skal til at genetablere et netværk og/eller har brug for trygheden i at mødes med andre, som har været i en situation lig deres egen.

Qnets hovedaktiviteter imødekommer kvindernes forskellige behov, og hvor nogle kvinder udelukkende vælger at benytte sig af det ene tilbud, benytter andre sig af begge. Det fremhæves som positivt af kvinderne, at de ikke er tvunget til at vælge ‘en samlet pakke’.

MED OG/ELLER UDEN BØRN I lighed med ovenstående ses forskelle i kvindernes behov for deltagelse med eller uden børn. Hvor børn for nogle kvinder udgør en væsentlig årsag til deres deltagelse, foretrækker andre at mødes med frivillige uden børn, da dette skaber rum for at tale om svære ting, som det ikke er hensigtsmæssigt, at børnene skal overhøre.

Kvinderne fremhæver betydningen af, at Qnet både tilbyder aktiviteter, der retter sig mod voksne og børn, og at der altid er frivillige, som kan tage hånd om børnene, hvis de har brug for en voksensnak.

22

NETVÆRKSAKTIVITETER – DELTAGELSE OG UDBYTTE

23

DELTAGELSE OG INDHOLD I NETVÆRKSAKTIVITETER En stor andel af deltagerne i Qnet benytter tilbuddet om netværksaktiviteter (81 pct.), hvilket falder godt i tråd med, at mange deltagere har begrænset eller intet

DELTAGELSE I NETVÆRKSAKTIVITETER §

i netværksaktiviteter

netværk, dårlig økonomi samt høje forventninger til, at Qnet vil kunne bidrage med gode oplevelser for dem

§

sammen med den kvinde, de er en-til-en støtte for

benytter netværksaktiviteterne ses det, at særligt manglende overskud hos dem selv eller børnene og sammenfald med andre aktiviteter spiller ind.

81 pct. af de frivillige i Qnet har deltaget i netværksaktiviteter – heraf har 4 ud af 5 deltaget

selv samt evt. barn/børn. Blandt kvinder, der ikke årsager som tilfredshed med eksisterende netværk,

81 pct. af deltagerne har benyttet tilbuddet om at deltage

§

74 pct. af de deltagere, der deltager i netværksaktiviteter, kommer hver gang eller næsten hver gang.

Af interviewene fremgår det, at netværksaktiviteter typisk finder sted mellem 1-2 gange om måneden, og at

det at deltage, hvordan de har det med at indgå i en større

der er stor variation i netværksaktiviteternes indhold.

forsamling, hvordan de tolker stemningen, mv. I denne

Som eksempler på netværksaktiviteter nævnes fx

sammenhæng spiller de frivillige en væsentlig rolle for

fællesspisning, biografture, bål i det fri, højtidsrelaterede

kvindernes tryghed ved at deltage, og for nogle kvinder er

aktiviteter, wellnessarrangementer, ture til legepladser,

det ligefrem afgørende, at de kan deltage i aktiviteterne

weekendudflugter, mm.

sammen med den frivillige, der udgør deres en-til-en støtte.

Det er en forudsætning for kvindernes deltagelse i netværksaktiviteter, at de frivillige opsøger og videreformidler viden om afholdte aktiviteter. Af interviewene fremgår imidlertid også andre faktorer, der

For andre er det tilstrækkeligt, at deres en-til-en støtte er med de første par gange, så de opnår tryghed ved de andre frivillige og deltagere, hvorefter de har mod på at deltage alene.

har betydning for kvindernes deltagelse og dermed spiller ind på, om deltagerne opnår det fulde udbytte af tilbud om aktiviteter i Qnet.

Først og fremmest bør det nævnes, at en del af deltagerne oplever psykiske følgevirkninger af volden, som fx angst og PTSD3. Forhold som disse kan have stor betydning for, hvor nemt eller svært kvinderne finder

3

”Jeg prøver at være meget social, men jeg har svært ved at klare, når der er mange mennesker og kan få angstanfald.

Det at min frivillige er med, giver mig MEGET ro. Hun er god til at have overblik over dem, hun kalder for ”hendes damer”. Hun er god til at have øjenkontakt hele tiden og spørge ind til os” (deltager

Ifølge Socialstyrelsens Årsstatistik i 2016 havde 44 pct. af kvinderne, der flytter fra et krisecenter symptomer på PTSD.

24

Deltagerne fremhæver det som positivt, når

om forældreskab eller økonomi, ind i netværks-

netværksaktiviteterne er bundet op på et indhold, der

aktiviteterne. Her er det glædeligt, at indsatsen i

handler om mere end blot at snakke. For nogle kan det

projekt Mor+Mig, som har kørt sideløbende med

opleves som grænseoverskridende at skulle tale om sig

projekt Qnet+, fremadrettet integreres i Qnet, da

selv og de svære oplevelser, der bringer dem sammen.

denne indsats blandt andet bygger på

Her flytter aktiviteterne naturligt fokus og er med til at

forældreworkshops for kvinderne med fokus på det

lette stemningen, mens der stadig er rum for dybe

gode hverdagsliv.

snakke for de deltagere, der har brug for at dele deres oplevelser. Af samme grund tolkes det som positivt, at 70 pct. af deltagere oplever, at de i nogen, høj eller meget høj grad har mulighed for at påvirke netværksaktiviteternes indhold.

I tråd med ovenstående vurderer flere deltagere det

”Jeg er meget glad for at mødes med de andre, men det kunne være fedt, hvis der var lidt mere, man kunne bruge til noget. Det kunne måske være hjælp til boligsøgning, eller at man fik noget at vide om økonomi, hvis man pludselig står alene med sin

som positivt, at der i deres Qnet har været aktiviteter

økonomi efter at have været vant til at dele den

med læring, ligesom der er deltagere, der foreslår at

med nogen. Eller noget i forhold til børneopdragelse

tænke flere læringsrettede aktiviteter, som fx foredrag

eller sådan. Så nogle mere sådan redskaber, eller læring, eller et eller andet, man kan bruge til noget” (deltager)

25

UDBYTTE AF DELTAGELSE I NETVÆRKSAKTIVITETER Langt størstedelen af deltagerne i netværksaktiviteter

Sammen med det sociale aspekt peger deltagerne på

angiver, at de deltager hver gang eller næsten hver

den store betydning af de oplevelser, de får gennem

gang, der er et arrangement (74 pct.). Heraf kan det

aktiviteterne i Qnet. Mange deltagere oplever en

tolkes, at netværksaktiviteterne er betydningsfulde for

særdeles presset økonomi, som følge af fx skilsmisse,

deltagerne, hvilket bekræftes i interviews, hvor

flytning og mistet arbejde, hvilket gør det svært at få

deltagerne fortæller, at arrangementerne i Qnet er

hverdagen til at løbe rundt og forhindrer dem i at have

noget som både de selv og børnene ser meget frem til.

oplevelser med deres børn, der koster noget.

For nogle af deltagerne gælder det, at netværks-

”Det var bare så stort for os at få billetter til biografen,

aktiviteterne i en større eller længere periode udgør hele

og min datter hun strålede simpelthen. Der var bare

deres sociale liv. For nogle skyldes dette alene et

ikke nogen, der kunne skyde gennem os den dag, og vi

manglende netværk, men for andre skyldes det også, at

snakker stadigvæk om det” (deltager)

de er skamfulde over ikke at have fået etableret sig ordentligt i deres nye hjem4, at de mangler overskuddet til at påtage sig rollen som vært, eller at de kun i begrænset omfang orker at være sociale, hvorfor det føles vigtigt at kunne trække sig og gå hjem, hvis de selv eller børnene har nået deres grænse.

Qnet kan være med til at give familien oplevelser sammen, som normalt ligger udenfor deres økonomiske råderum, men nogle deltagere peger også på, at Qnet både hjælper dem til at få øje på gratis eller næsten gratis aktiviteter, som de selv kan lave sammen med deres børn. Dette, sammen med børnenes glæde over

”For mig er det meget forskelligt, om jeg har kræfter til

at lave noget sammen, får dem til at huske på

at være social. Vi elsker at komme og kommer altid,

vigtigheden af at prioritere aktiviteter med børnene, selv

når vi kan, men nogle dage skal der bare ikke så meget

om deres livssituation giver dem mange andre ting at

til, før at jeg kan mærke, at nu bliver jeg altså nødt til

tænke på.

at trække mig” (deltager)

Deltagernes udbytte af netværksaktiviteterne i Qnet er

Nogle deltagere fortæller, at de især deltager i

meget stort. Figur 4 på næste side viser, at en meget

netværksaktiviteterne for deres børns skyld, da også

stor andel af deltagere tilslutter sig udsagn, som fx at

børnene påvirkes af familiens begrænsede netværk. Det

aktiviteterne bidrager med gode oplevelser (94 pct.) og

gælder særligt for deltagere med anden etnisk baggrund

skaber et pusterum fra hverdagen (94 pct.). Ligeledes

end dansk, hvoraf flere giver udtryk for, at netværket i

ses det, at deltagelsen i netværksaktiviteterne giver

Qnet udgør praktisk talt hele deres netværk i Danmark.

kvinderne en oplevelse af at indgå i et fællesskab (89

Af samme grund efterspørger deltagere med etnisk

pct.) og har værdi i forhold til at møde andre i samme

minoritetsbaggrund ofte flere netværksaktiviteter.

situation (83 pct.).

Netop søges imødekommet gennem Røde Kors indsats Fra bolig til hjem, der er en del af den samlede indsats og ambitionen om en mere helhedsorienteret støtte til voldsudsatte. Fra bolig til hjem er lige nu et tilbud fire steder i landet, men udbredes de kommende år.

4

26

UDBYTTE AF NETVÆRKSAKTIVITETER Figur 4. Hvor enig eller uenig er du i følgende omkring Qnets netværksaktiviteter? Pct.

Aktiviteterne har givet mig (og mit barn) gode oplevelser sammen med andre

94

6

Aktiviteterne har givet mig (og mit barn) et pusterum fra hverdagen

94

52

Aktiviteterne har givet mig følelsen af at være en del af et fællesskab

89

11

Aktiviteterne har været kendetegnet ved god stemning

88

9

Det har været værdifuldt for mig at mødes med andre i samme situation som mig

83

Aktiviteterne har gjort det muligt for mig at de le tanker om stort og småt med andre kvinder

76

0% Meget enig/enig

3

14

15

3

9

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hverken/e ller

Uenig/meget uenig

27

EN-TIL-EN STØTTE – DELTAGELSE OG UDBYTTE

28

DELTAGELSE OG INDHOLD I EN-TIL-EN STØTTEN I tilbuddet om en-til-en støtte matches deltagere og frivillige ud fra forskellige faktorer, som parterne har tillagt betydning forud for matchet. Det kan fx være

DELTAGELSE I EN-TIL-EN STØTTEN §

støtte for en kvinde – og knap hver tiende har støttet

faktorer som alder, børn, interesser, mv.

Nogle deltagere i Qnet efterspørger udelukkende det sociale og deltager derfor kun i netværksaktiviteter, men

flere end fire kvinder §

§

hverdagen, hvis de har brug for hjælp og støtte eller har brug for en at snakke med.

Hyppigheden og karakteren af kontakten i en-til-en

92 pct. af de frivillige vurderer, at der i en-til-en relationen har været tale om et godt match

de fleste tager også imod tilbuddet om at blive matchet med en frivillig en-til-en støtte, som de kan trække på i

71 pct. af de frivillige er eller har været en-til-en

61 pct. af kvinderne angiver at have gjort brug af entil-en støtten ved eftermålingen

§

96 pct. af kvinderne mener, at de er kommet godt ud af det med den frivillige, de har været matchet med.

støtten kan have meget forskellig karakter. For de fleste er der tale om en kombination af fysiske møder og telefonisk kontakt, og som regel er kontakten hyppigst i

Udover den forventningsafstemning, der finder sted i

tiden umiddelbart efter kvindernes ophold på

forbindelse med matching processen, er det den

krisecenter, mens hyppigheden aftager med tiden.

frivillige og deltageren selv, der løbende skal afstemme

Denne udvikling betegnes som naturlig, da den er et

forventninger til relationen. Dette er af stor betydning

udtryk for, at kvindens kontaktbehov falder i takt med,

for trygheden i relationen, samt for at parterne trives

at hun finder sig til rette. I starten kan der således være

heri. Fx skal en deltager ikke føle sig skyldig over at have

tale om kontakt flere gange ugentligt, mens der senere

en dag, hvor der alligevel ikke er overskud til at ses, og

kan være tale om kontakt på månedsbasis eller et par

en frivillig skal ikke tage en afvisning personligt, uanset

gange om måneden.

om hun har mere overskud at give af, end deltageren er

Indholdet i en-til-en støtten kan variere meget afhængigt

i stand til at tage imod.

af kvindernes behov, hvilket samtidig betyder, at det kan

Evalueringen viser, at en-til-en støtten kan tage sig

være svært at forberede de frivillige 100 pct. på, hvad de

meget forskelligt ud, ligesom det også er forskelligt,

kan forvente. Overordnet set rummer en-til-en støtten

hvordan relationen udvikler sig i løbet af det 1-1½ år,

alt fra gode samtaler og brobygning til lokalsamfundet til bisidning ved højkonfliktsager i Familieretten om forældremyndighed og samvær. Og mange andre ting

støtten typisk varer. Således forbliver nogle relationer af relativ formel karakter, mens andre udvikler sig til at blive tætte, familiære og varige venskaber.

derimellem.

29

DELTAGERNES ØNSKER OG BEHOV Når en-til-en støtten tager sig forskelligt ud, skyldes det

De frivillige giver alle udtryk for ikke at have nogen

både forskelle blandt de frivillige, og at kvinderne har

personlig agenda for en-til-en støtten, men at de i stedet

forskellige karakteristika og bærer forskellige historier

gør sig umage for at forstå kvindernes behov og møde

med sig. Behov og ønsker i forbindelse med en-til-en

disse bedst muligt.

støtten kan derfor variere afhængigt af, om der fx er tale om en kvinde med børn, en kvinde som skal etablere sig i en ny by, en kvinde med anden etnisk baggrund, en kvinde midt i en verserende retssag, osv. Herudover kan der være forskelle på kvindernes fysiske og mentale helbred.

Som oftest ses det, at deltagerne har behov for en kombination af hjælp og støtte på både det praktiske og emotionelle niveau. Nogle kan være meget selvkørende, hvad angår de praktiske forhold i deres liv, mens andre har brug for støtte til denne dimension også. Af og til ses desuden, at deltagere kan have nemmere ved at identificere et behov for - og dermed efterspørge - den praktiske hjælp, men at dette hen ad vejen kan udvikle sig til, at en-til-en støtten kommer til at udgøre en betydningsfuld emotionel støtte for deltageren.

På denne måde kan den praktiske hjælp og støtte i visse tilfælde komme til at fungere som en indgang og en katalysator for, at deltagere tager imod andre former for hjælp og støtte end den praktiske. I tråd hermed ses det, at deltagere, der til en start kun vælger at tage imod tilbuddet om en-til-en støtte, med tiden kan hjælpes til også at gøre brug af netværksaktiviteterne, der dækker nogle andre behov. Af disse årsager spiller den frivillige en-til-en støtte en meget betydelig rolle.

”De får den hjælp, de selv har behov for” (frivillig) Evalueringen viser, at de frivillige udtrykker god føling med behovet hos de deltagere, de er blevet matchet med, og gør sig meget umage med at tilbyde hjælp og støtte, der opleves som relevant og meningsfuld for deltagerne. Selvom støttebehovet hos kvinden kan være anderledes end forventet, synes det i høj grad at lykkes, da langt de fleste deltagerne finder stor værdi i den støtte, de modtager, ligesom forskellige forhold omkring en-til-en støtten vurderes meget positivt (se næste side). ”Det kan være det praktiske, lægen eller breve fra kommunen. Det kan være retten, også selvom vi ikke kan være med, så at vi sidder ude foran gør dem mere trygge. Eller at komme ud og få noget frisk luft, for ellers kommer de ikke ud, fordi de frygter eksmanden.

Og så kan det også bare være hygge, en at snakke med, fordi de er meget alene” (frivillig) Alle deltagere er forskellige, mens der i evalueringen tegner sig et billede af deltagere med anden etnisk baggrund end dansk, som en gruppe med nogle særlige behov. Det skyldes bl.a. sproglige udfordringer og manglende viden om det danske system, hvorfor støttebehovet her i højere grad kan omhandle opgaver som fx oversættelse af breve, bisidning til møder, støtte til kvinden i dialogen med barnets skole, følgeskab til lægen og lign.

30

DELTAGERNES VURDERING AF EN-TIL-EN STØTTEN Deltagerne vurderer en-til-en støtten særdeles positivt – både hvad angår praktiske forhold, indhold i støtten og kvaliteten af relationen.

Langt de fleste deltagere vurderer, at ventetiden forud for matchet med en frivillig, er passende (86 pct.), ligesom antallet af møder med den

Figur 5. Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Pct. Den f rivillige og jeg kom godt ud af det med hinanden

96

4

Den f rivillige var lyttende og havde forståelse for mine problemer

94

42

Den f rivillige var en god hjælp og støtte for mig i forløbet

90

64

Den hjælp og støtte jeg fik fra den frivillige passede godt til mine behov

88

66

Antallet af møder mellem mig og den frivillige var passende

86

68

Ventetiden før matchet med en frivillig var passende

84

12 4

frivillige også opleves som passende (86 pct.).

Halvdelen af deltagere angiver, at de ses med den frivillige ugentligt eller flere gange månedligt (51 pct.). Resten ses sjældnere, hvilket hænger sammen med, at mødebehovet mindskes over tid. Initiativ til kontakt går begge veje.

Hele 90 pct. af deltagerne vurderer, at den frivillige har udgjort en god hjælp og støtte for dem i forløbet, og næsten lige så stor en andel vurderer, at den hjælp og støtte, de har modtaget fra deres en-til-en støtte, har passet godt til deres behov (88 pct.).

Endelig vurderer hele 96 pct. af deltagerne, at de er kommet godt ud af det med den frivillige, og at den frivillige har været lyttende og udvist forståelse for deres problemer (94 pct.). Samme billede tegner sig blandt frivillige, hvor 92 pct. vurderer, at der har været tale om et godt match.

Resultaterne peger således både i retning af, at indsatsen i Qnet har fundet frem til en succesfuld metode til at foretage match, og at der i langt de

0%

fleste tilfælde er en god forventningsafstemning i selve matchet.

Meget enig/enig

20% 40% 60% 80% 100%

Hverken/e ller

Uenig/meget uenig

31

”Imens det stod allerværst på, og det hele var et kaos inde i hovedet konstant, der var det ugentlige opkald fra min Q-ven et hul, hvor jeg kunne få lov til at lukke ud. Det tog ligesom trykket af. Noget af den sparring, jeg har haft udefra, er heller ikke altid anvendelig, og derfor har det betydet meget for mig at få en frivillig, som har arbejdet med kriseramte kvinder og børn i mange år, og som har en helt anden tilgang. Fx i forhold til konflikter med min datter, og hvordan jeg kan håndtere det. Den måde, jeg er opdraget på, hjælper i hvert fald ikke. Jeg har mange gange haft nogle tanker om, hvordan man ikke behøvede at gøre, men når så familie og venner holder fast i de metoder, så er det svært at finde fodstøtte. Der er det rart at have en frivillig, der har mere det mindset, jeg selv har, til at kunne guide mig. Hun har været med til at guide mig til at holde fast i mine egne overbevisninger” (deltager) 32

KARAKTEREN AF HJÆLP OG STØTTE I EN-TIL-EN RELATIONEN Af figuren på næste side fremgår deltagernes

Forskellene mellem forventninger og udbytte er altså

vurderinger af, hvilken hjælp de har modtaget via deres

langt fra et dårligt resultat, og som tidligere vist kan

en-til-en støtte. Heraf ses det, at deltagerne især oplever

mere håndgribelige former for hjælp komme til at

at have modtaget støtte til:

fungere som indgang til andre typer af hjælp og som en

§

Personlige og følelsesmæssige udfordringer, hvor 74 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad har modtaget hjælp og støtte hertil. Tallet er 85 pct., hvis ‘i nogen grad’ medtages.

§

Gode råd og idéer til, hvordan de kommer tættere på det liv, de ønsker sig, hvor 67 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad har modtaget hjælp og støtte hertil. Tallet er 88 pct., hvis ‘i nogen grad’ medtages.

Ligesom i midtvejsevalueringen står det klart, at den støtte deltagerne oplever at modtage, adskiller sig fra de forventninger, de havde, da de gik ind i tilbuddet.

Således var der fx 50 pct. der indledningsvis forventede at modtage støtte til personlige og følelsesmæssige udfordringer, mens 74 pct. i høj eller meget høj grad oplever at have modtaget støtte hertil efter et år i Qnet.

Forskelle mellem forventninger og udbytte skyldes langt hen ad vejen, at mange af kvinderne på det tidspunkt, hvor de afslutter opholdet på krisecenteret, kan have svært ved at mærke eller danne sig overblik over deres behov, samt at det kan være en sårbar erkendelse at have brug for støtte til det følelsesmæssige og personlige. Samtidig er det uklart for kvinderne, hvilken

katalysator for fx emotionel støtte. Det er nemmere at bede om hjælp til det følelsesmæssige, når først tilliden er etableret. ”Det er så vigtigt for mig at vide, at hun altid er der, og at jeg kan række ud efter hende, hvis jeg føler, at jorden brænder under mig… Tit ringer jeg til hende, men nogle gange virker det også bare at spørge mig selv, hvad hun mon ville gøre i min situation” (deltager) Et interessant resultat handler om andelen af kvinder, der gennem Qnet har oplevet at modtage råd og vejledning om forældreskab. Hvor kun en mindre andel af deltagerne havde indledende forhåbninger om at opnå hjælp og støtte hertil, er det næsten halvdelen af kvinderne (47 pct.), der vurderer at have modtaget denne type hjælp. Af interviewene ses det, at kvinderne sætter stor pris på vejledningen om forældreskabet, der kan omhandle alt fra gode idéer til, hvad mor og barn kan lave sammen, til håndtering af konflikter og børn med udfordringer og/eller stærke reaktioner på den turbulens, der har været i familiens liv. ”Jeg så lidt på hende som den kloge bedstemor, man bare ikke selv har til rådighed. Hun er fuld af livsviden og kan se tingene på en anden måde” (deltager)

støtte og hjælp deltagelsen i Qnet kan dække over.

Særligt i længerevarende en-til-en relationer og

Tilsammen betyder disse forhold, at den støtte og hjælp,

relationer, hvor den frivillige er ældre end deltageren,

som kvinderne modtager i Qnet, kan ende med at se

ses det, at den frivillige kan indtage en rolle, hvor det er

meget anderledes ud end forventet.

muligt og naturligt at vejlede om forældreskabet.

33

MODTAGET HJÆLP OG STØTTE Figur 6. På hvilke områder har den frivillige hjulpet og støttet dig? Pct.

Hjælp til personlige/følelsesmæssige udfordringer

74

Gode råd og idéer til, hvordan jeg kommer tættere på det liv, jeg ønsker mig

11

67

Ved kontakt til kommune/myndigheder

15

21

50

14

12

36

Råd og vejledning om forældreskab

47

21

32

Hjælp til praktiske udfordringer i hverdagen

47

22

31

Viden om systemet og mine rettigheder

46

Som bisidder/følgeskab til møder med kommune/myndigheder

Viden om nærområdet og mulighederne her

38

35

10

11

18

44

51

47

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke 34

EN-TIL-EN STØTTEN – EN SÅRBAR RELATION I evalueringen står tydeligt frem, at en-til-en støtten er

både ses eksempler på frivillige, der føler sig drænet og

en sårbar relation, som kræver særlig opmærksomhed

får lyst til at trække sig, hvis deltageren har et meget

og løbende forventningsafstemning. Det skyldes bl.a., at

stort kontaktbehov, og deltagere der har svært ved at

Qnets deltagere er præget af tidligere oplevelser med

sige fra, når behovet for hjælpen ikke er der, da de er

tillidssvigt og brud på relationer. Hertil viser

bange for at skuffe den frivillige eller føler de står i

interviewene, at kvinderne kan være så taknemmelige

taknemmelighedsgæld over at være blevet tilbudt

over Qnets tilbud om støtte og hjælp, at de ikke føler sig

hjælpen.

berettiget til at sige fra, hvis relationen ikke føles rigtig.

BEHOV FOR TRYGHED I RELATIONEN FORVENTNINGSAFSTEMNING ER VIGTIG

Både deltagere og frivillige oplever for det meste gode

Som allerede berørt, kan deltagerne særligt i opstarten

match, og langt de fleste oplever en stor tryghed i

være usikre på, hvad hjælpen i Qnet indebærer.

relationen, som i over halvdelen af tilfældene også

”Egentlig vidste jeg ikke hvad man kunne ønske sig. Det var svært at finde ud af, hvad jeg kunne bede om. Om

udvikler sig til venskaber eller en mere varig kontakt mellem partnerne (54 pct.).

det ligesom var okay, eller om det var uden for

Netop med afsæt i den gode relation kan nogle

nummer. Det havde være rart, hvis det var tydeligere

deltagere komme til at bekymre sig om, hvad der

for mig, hvad jeg kunne forvente” (deltager)

kommer til at ske, når det akutte element i hjælpen

Det kan på den ene side komme til at betyde, at kvinderne afholder sig fra at bede om støtte til ting, som

forsvinder, eller der kommer nye kvinder til, som har mere behov for hjælpen end dem selv.

de vurderer er ‘for stort’ eller ‘for meget’ at bede om. På

I langt de fleste af de tilfælde, hvor relationen ikke glider

den anden side kan det betyde, at kvinderne kommer til

over i et venskab, sker en naturlig afvikling af en-til-en

at bede om hjælp til noget, som den frivillige vurderer

støtten i takt med at kvindens robusthed øges. Alligevel

ligger uden for rammen. Begge scenarier kan skabe

viser bekymringer om relationen hos nogle kvinder et

usikkerhed og puste til sårbarheden i relationen, hvorfor

muligt behov for løbende tjek-in på relationen, så det

de understreger vigtigheden af både den indledende

sikres, at kvinderne oplever tryghed i relationen og ikke

forventningsafstemning i matchsituationen samt den

bekymrer sig unødigt. Kvindernes bekymringer om

løbende forventningsafstemning mellem parterne.

ophør af støtten vil samtidig kunne imødekommes ved,

Den løbende forventningsafstemning bør også berøre hyppigheden af kontakten i en-til-en støtten, da der

at de frivillige holder blik for at styrke deltagernes personlige netværk undervejs, for på denne måde at mindske betydningen af egen tilstedeværelse.

35

VIRKEMIDLER OG VIRKNINGER FOR QNETS KVINDER OG BØRN

36

VIRKEMIDLER OG VIRKNINGER I QNET Ud fra deltagernes fortællinger er identificeret en række virksomme elementer, hvoraf mange peger tilbage på frivillighed, som et særligt vilkår for, at det netop er disse elementer, der træder frem. De virksomme elementer opleves af kvinderne som afgørende for den værdiskabelse og de virkninger, deltagelsen i Qnet medfører.

Tid

Håb

Netværk

Kontinuitet Tilgængelighed Autencitet Medmenneskelighed

Handlekraft

Samhørighed

Ligeværdighed Opmærksomhed Anerkendelse Spejling

Tryghed

Trivsel

TID, KONTINUITET OG TILGÆNGELIGHED

AUTENCITET, MEDMENNESKELIGHED OG LIGEVÆRDIGHED

Deltagerne i Qnet finder det betydningsfuldt, at de

Deltagerne oplever relationer i Qnet som præget af

frivillige har god tid, tilbyder kontakt over længere

autencitet, medmenneskelighed og ligeværdighed,

tid og kan træffes på forskellige tidspunkter.

hvilket spiller positivt ind på bl.a. deres selvværd.

Deltagerne i Qnet har fra andre sammenhænge

Deltagerne i Qnet oplever, at de frivillige kommer som

erfaringer med at få hjælp fra nogle, der presser på for

ægte og autentiske mennesker med erfaring og

hurtig progression og har afsat en bestemt mængde tid

livsindsigt, som oprigtigt gerne vil hjælpe dem godt

til at hjælpe dem i en afgrænset periode. Det gælder fx i

videre. Ligeledes oplever deltagerne i Qnet at blive mødt

mødet med kommunen, behandlingssystemet, m.v.

med en forståelse og anerkendelse, som er svær at

For deltagerne er Qnet en helt anden oplevelse og alene tanken om, at de frivillige har valgt at investere deres tid

opnå andre steder, da voldsudsattes oplevelser kan virke ubegribelige for andre.

i at hjælpe og støtte gør en stor forskel. Deltagerne

Relationer til de frivillige opleves af deltagerne som

peger på, at de i ‘systemet’ nemt kommer til at føle sig

ligeværdige. De frivillige repræsenterer ikke ‘systemet’,

som et nummer i rækken, der hurtigst muligt skal

og hjælpen gives dermed på et neutralt grundlag – helt

afsluttes eller ekspederes videre. Det står i kontrast til

uden bagtanke eller mulighed for sanktion. Samtidig

Qnets frivillige, som ikke giver udtryk for at have travlt,

oplever deltagerne Qnet som et fortroligt rum, som er

og som altid har et øjeblik til at vende presserende

kendetegnet ved fravær af social kontrol. Særligt ifm.

problemer.

en-til-en støtten oplever deltagerne, at de kan fortælle

At de frivillige er tilgængelige og fleksible med deres tid betyder, at Qnet gør det nemmere for deltagerne at

åbent om deres erfaringer uden at skulle frygte for rygtedannelse, og hvem der ellers vil få adgang til viden.

rykke på ting, mens der er lang tid mellem møderne på

Slutteligt oplever kvinderne det som betydningsfuldt for

kommunen, som er tilsvarende langsom til at handle.

udbyttet af deltagelsen, at de frivillige kan rumme dem.

Kontinuiteten i Qnet er fordrende for udviklingen af tillid i relationer, idet den gør det trygt for deltagerne at åbne sig op og tage hul på større emner og udfordringer.

Selvom de bruger de frivillige som en ventil til at få afløb for svære følelser, og måske vender tilbage til de samme ting igen og igen, så giver de frivillige ikke op på dem, men støtter dem i stedet i, at det er okay, at de har de følelser, de har.

38

OPMÆRKSOMHED OG ANERKENDELSE

SPEJLING

For deltagerne har det stor værdi, at de frivillige er

Deltagere oplever, at de gennem Qnet får mulighed

opmærksomme på vigtige ting, der sker i deres liv,

for social spejling, der gør det lettere at forstå sig

og anerkender dem for de skridt, de tager

selv og opnå nye perspektiver på deres situation.

undervejs.

Via deltagelsen i Qnet får deltagerne adgang til et socialt

I interviews fortæller deltagerne om betydningen af, at

netværk, hvor de møder både frivillige, kvinder og børn,

de i en svær periode af deres liv, hvor de ofte føler sig

der ligesom dem selv har oplevet vold i nære relationer.

meget ensomme, har en person, der følger dem på sidelinjen og følger op på de vigtige ting, der sker i deres liv. Fx er der kvinder, der fortæller om, hvordan den frivillige enten tilbyder sig som følgeskab til vigtige møder, eller sørger for at ringe og sms’e for at følge op, hvis de har været i retten, til eksamen eller lignende.

Denne opmærksomhed fra den frivillige betyder utrolig meget for kvinderne og får dem til at føle sig mindre alene i svære situationer og med vigtige beslutninger.

Både frivillige og kvinder fortæller også om, hvordan det faktum, at de frivillige følger kvinderne over længere tid, gør det muligt for de frivillige at lægge mærke til, hvordan kvindernes robusthed øges, og hvordan de udvikler sig i deres måde at håndtere forskellige udfordringer på. De frivillige opleves som gode til at italesætte de observerede forandringer og anerkende kvinderne for den udvikling de – og deres børn – gennemgår. Dette har stor betydning for kvinderne, hvoraf mange befinder sig i en situation, hvor de mangler livsvidner, og de frivilliges opmærksomhed og anerkendelse giver kvinderne motivation til at kæmpe videre for at skabe et godt liv for sig selv og deres børn.

Nogle af de frivillige har selv været voldsudsatte, mens andre ‘blot’ har valgt at være frivillige for at gøre en forskel for andre. Uanset de frivilliges baggrund, oplever mange af deltagerne de frivillige som rollemodeller.

Dette fx ved, at de er nået til et sted, hvor de kan bruge deres erfaringer til at hjælpe andre, eller ved at de har valgt at give noget af sig selv til nogen, der har brug for støtte. Begge dele opleves som inspirerende og er med til at give deltagerne håb for en lysere fremtid.

At møde andre kvinder og børn, som har oplevet noget, der minder om deres egen situation, kan også noget særligt. For nogle er bevidstheden, om at alle kommer med noget svært i bagagen, nok til at de føler sig spejlet.

Andre oplever at have stor gavn af at høre de andre kvinders historier, som de bl.a. bruger ind i vurderingen af, hvor de befinder sig i deres personlige proces. At høre andre kvinder fortælle om deres måder at takle forskellige situationer på giver desuden deltagerne nye perspektiver på deres egen situation, og herunder idéer til, hvad de kan gøre – eller skal undlade at gøre – for at komme tættere på det liv, de ønsker sig.

39

MODEL OVER QNET Dedikerede frivillige

Brobygning til relevante tilbud og indsatser

.

Lokal individuel støtte

.

Samarbejde med krisecentre

Individuel støtte på afstand

QNET

Samarbejde med kommuner

.

Helhedsorienteret

.

Netværksskabende aktiviteter

QNET SOM DEL AF EN HELHEDSORIENTERET INDSATS Et af succeskriterierne for Qnet+ har handlet om, at 75

Når deltagerne skal uddybe, hvilken hjælp de har

pct. af kvinderne skal opleve, at der er sammenhæng

modtaget fra Qnet, som har været vanskelig at opnå

mellem Røde Kors’ indsats og indsatser på krisecentre

andre steder, fremhæver de bl.a.:

og i kommuner, og at indsatserne supplerer hinanden.

Da ‘sammenhæng’ er en definition af abstrakt karakter, er succeskriteriet blevet operationaliseret til bl.a. at dække over: §

At kvinderne oplever, at indsatsen i Qnet supplerer

§

At blive mødt uden krav og forventninger

§

At modtage hjælp til at søge økonomisk støtte

§

At få mulighed for at have en bisidder med til møder og konsultationer

den hjælp, de har modtaget på krisecentre og i kommune

§

At få hjælp i forbindelse med flytning fra krisecenter

Qnets samarbejdspartnere giver udtryk for, at Qnet kan tilbyde ‘noget andet’ end krisecenter og kommune selv kan. Denne vurdering bekræftes af deltagerne, da 66 pct. vurderer, at de gennem Qnet i forskellig grad har opnået hjælp og støtte, som er vanskelig at opnå andre steder fra, hvor kommune og krisecentre er angivet som eksempler på ‘andre steder’.

”

Som noget af det mest centrale fremhæves imidlertid varigheden af støtten, den mindskede ensomhed, at blive hørt og forstået, samt at nogen, de ikke kender på forhånd, har valgt at dedikere en del af deres tid på at vise omsorg og sikre, at de kommer godt videre i livet.

At blive hørt og set. Bare det at få et knus, som er fremmed i ødelagte

kvinders liv. At blive taget seriøst og accepteret på lige fod. Man bliver

fremmedgjort i sin egen verden, og det, at der kommer en fremmed ind

og hører på én og tror på én, det er GULD. De er rumlige, lytter og er gode til at hjælpe mig på det mentale plan, og det er kommunen ikke. I Qnet

får jeg den støtte, jeg har brug for gennem snak og omsorg. Sådan noget kan kommunen eller andre slet ikke (deltager)

41

Kommunen havde meget travlt med at få mig videre i systemet. Det var meget betydningsfuldt, at der var en person fra Qnet, som ikke havde travlt med at få mig ud. På kommunen kan man se, at de har travlt. De kigger på uret og benet ryster, og så kan man ikke lade være med at stresse. Og næste gang vil man ikke rigtig tage hul på noget, for man tænker, at det er jo det samme mønster, hvor hun altid har travlt. I Qnet der tager de sig tid til, at jeg faktisk kan få talt ud, selvom de ikke altid kan gøre noget, men der er en anden person i røret, der bare lytter. Man kan virkelig mærke, at det er en frivillig i Qnet og ikke en, der er ansat af kommunen.

Mennesker, der går på arbejde, får penge, og de kan heldigvis tit godt lide deres arbejde, men som regel er de mere pressede og skal videre til en anden borger. Så bliver det ikke helhjertet, så bliver det halvhjertet. Men frivillige får jo ikke penge for det, så de har mere frie tøjler. Så selvom det måske er fem minutter mere, jeg havde brug for, så får jeg meget mere end de 5 minutter, for jeg føler jeg bliver hørt” (deltager)

42

VIRKNINGER AF DELTAGELSEN I QNET I det følgende gennemgås virkninger af Qnet, som evalueringen har identificeret. Både deltagere og frivillige peger på en markant værdiskabelse for kvinder og børn som følge af deltagelsen. De

Figur 7. Er du enig eller uenig i følgende omkring din deltagelse i Qnet? Pct.

fremhæver både her-og-nu virkninger samt virkninger, der kan antages at have betydning for kvinderne på længere sigt.

I grafen til højre ses, hvilke forandringer Qnet har været med til at skabe for deltagerne. Som de mest markante forandringer ses, at:

§

79 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har fået dem til at føle sig som en mere værdifuld person

§

74 pct. af deltagerne vurderer, at deltagelsen i Qnet har givet dem adgang til et netværk af personer, der kan kontaktes eller spørges til råds ved behov

§

70 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har hjulpet dem til indflydelse på beslutninger vedrørende

Oplevelse af, at jeg er en værdifuld person

79

20 1

Adgang til et netværk af personer, der kan kontaktes eller spørge til råds, hvis behov

74

18 8

Indflydelse på beslutninger, der vedrører eget (og mit barns) liv

70

28 2

Oplevelse af at det er nemmere at finde en løsning på de fleste problemer

53

34

13

Oplevelse af, at jeg kan klare opgaver i hverdagen

50

40

10

deres – og evt. børns – liv Resultaterne for virkninger af deltagelsen i Qnet er meget positive. I tolkningen af resultaterne bør der nemlig tages højde for, at kvinder og børn i Qnet befinder sig i en voldsom livskrise, samtidig med at indsatsen i Qnet afgrænser sig til nogle til nogle timer

Større overskud til at overkomme praktiske opgaver i hverdagen

ugentligt. Dertil kommer, at der for nogle kvinder

38

20

0% 20% 40% 60% 80% 100%

opstår nye kriser undervejs, som kan være med til at forværre oplevelsen af deres situation (fx afgørelser

42

Meget enig/enig

Hverken/eller

Uenig/meget uenig

om samvær med far og lignende).

43

QNET ØGER TRIVSLEN BLANDT DELTAGERNE Både frivillige og deltagere vurderer, at deltagelsen i Qnet gør en positiv forskel for kvinder og børns trivsel, og kvindernes vurdering af fremskridt i trivsel overgår de frivilliges. Særligt deltagere, der har benyttet tilbuddet om en-til-en støtte, tilskriver Qnet en positiv betydning for, hvordan de har det i dag sammenlignet med tidligere. ”Det bedste ved Qnet er den styrke, som jeg oplever, at samtalerne med min frivillige giver mig. Jeg kan se en vej frem i min trivsel, og føler at jeg på sigt kan opnå den tilværelse, jeg drømmer om på baggrund af hendes støtte og forståelse for den person, jeg er…” (deltager) Den øgede trivsel begrundes af deltagerne med, at de i Qnet har følt sig set, hørt, forstået og bakket op, hvilket har været afgørende i en svær tid. Samtidig har de i Qnet fået plads til at puste ud, ligesom de er blevet introduceret til gode oplevelser, hvoraf nogle har

Figur 8. Er du enig eller uenig i følgende omkring din deltagelse i Qnet? Pct. Har haft en positiv betydning for, hvordan jeg har det i dag sammenli gnet med tidligere

79

Har haft en positiv betydning for, hvordan mit barn/mine børn har det i dag sammenlignet med tidligere

63

16 5

34

3

0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig/enig

Hverken/e ller

Uenig/meget uenig

bidraget til at styrke båndet mellem mor og barn ved bl.a. at give noget rart at tale om og inspirere til fælles fremadrettede aktiviteter.

Hele 4 ud af 5 kvinder vurderer, at deltagelsen i Qnet har bidraget til deres trivsel ved at få dem til at føle sig som en værdifuld person. For nogle kommer den øgede trivsel også til udtryk som en oplevelse af at kunne klare flere opgaver og endvidere et større overskud til bl.a. at overkomme praktiske udfordringer i hverdagen.

”Jeg har haft en super god, energisk, positiv mentor at tale med. Jeg er alene 24/7 med min dreng, og det er hårdt i hverdagen. Men de dage, hvor jeg har skullet mødes med min mentor, det har været lyspunkter. At grine, smile og også tale om andet end min søns og min hverdag. De timer har været afgørende for mit overskud. Jeg vil kalde det en vitaminbombe” (deltager)

44

DELTAGELSEN I QNET GIVER FORNYET HANDLEKRAFT Hele 94 pct. af deltagerne oplever, at deltagelsen i Qnet

flere opgaver i hverdagen (50 pct.) og at de har

har gjort dem bedre i stand til at ændre deres

indflydelse på beslutninger, som vedrører deres eget og

livssituation i en positiv retning. Heraf mener 53 pct., at

børnenes liv (70 pct.).

dette er tilfældet i høj eller meget høj grad. ”Hvis Qnet ikke havde været der, så tror jeg, at jeg ville have været helt fortabt. De har hjulpet mig til at stå på mine egne ben og klare alle de ting, som jeg kan i dag” (deltager) Af interviewene fremgår det, at deltagernes øgede

Deltagernes øgede handlekraft til at ændre deres livssituation i en positiv retning kommer også til udtryk ved, at 84 pct. efter et år i Qnet lever et liv uden vold.

Her viser data, at for kvinder, der svarer, at de fortsat lever et liv med vold, handler det om, at fælles børn gør det vanskeligt at sige sig helt fri af kontakten med den voldelige ekspartner.

handlekraft blandt andet hænger sammen med, at de tør tage flere skridt – eller ligefrem at prøve nye ting af – når de har en frivillig at sparre med. For deltagerne har det stor værdi at blive anerkendt for – og bekræftet i rigtigheden af – de skridt, de tager, samtidig med at bekræftelsen gør dem bedre i stand til at stole på deres egen dømmekraft og evne til at træffe gode valg for dem

Figur 9. Vurderer du samlet set, at din deltagelse i Qnet har gjort dig bedre i stand til at ændre din livssituation i en positiv retning? Pct.

selv og deres børn.

Deltagerne fortæller også, at det er hjælpsomt for dem,

I meget høj/høj grad

53

at de frivillige ikke presser utålmodigt på for forandring, men støtter dem i at mærke efter, hvornår de er klar til at tage det næste skridt, mens de skubber kærligt på. ”Jeg har fundet ud af, at jeg kan klare alt, hvis det er i

I nogen grad

41

I mindre grad/slet ikke

6

mit eget tempo” (deltager) Deltagerne vurderer, at de gennem støtten i Qnet har

0

20

40

60

opnået en følelse af, at det er nemmere at finde en løsning på de fleste problemer (53 pct.), at de kan klare

45

QNET STYRKER DELTAGERNES NETVÆRK Kvinderne giver udtryk for, at deltagelsen i Qnet styrker

”For mig har det bedste ved Qnet helt klart været

deres netværk. Således udtrykker kvinderne både at

sammenholdet, og så det at altid have en frivillig i

opleve samhørighed med Qnets deltagere og frivillige,

baghånden, hvis der er brug for en seriøs snak”

ligesom 3 ud af 4 vurderer, at deltagelsen i Qnet har

(deltager)

givet dem adgang til et netværk, der kan kontaktes eller spørges til råds ved behov.

Hvor nogle har brug for at lægge fortiden bag sig og starte på en frisk, når de ophører i Qnet, finder andre

Nogle kvinder deltager primært i Qnet for den

stor glæde i at bevare kontakten. Således ses det blandt

individuelle støtte, men for andre kvinder er oplevelsen

ophørte deltagere, at nogle vedbliver at mødes eller

af samhørighed og muligheden for at opbygge et

holder kontakten ved at ringe og/eller skrive sammen.

netværk samt at danne venskaber en stor motivation for at deltage. Det betyder samtidig, at det er vigtigt, at de frivillige får spurgt ind til deltagernes behov og er opmærksomme på at understøtte relationer både i og udenfor Qnet, hvis behovet er der.

Figur 10. Mødes du og/eller dit barn med andre kvinder og/eller børn fra Qnet uden for netværket? Pct.

”Jeg fik en god veninde og har stadigvæk kontakt med hende. På den måde var det godt for mig, og det gav

15

mig noget, jeg kunne se frem til. Hver onsdag, så vidste jeg, at jeg skulle være sammen med dem, og så fik jeg brugt stemmen. Når man går helt alene i en helt anden

19

by, så er den eneste, man snakker med, det er, når man er ovre at købe ind” (deltager) Flere af de interviewede kvinder omtaler de frivillige

66

som veninder, og en tredjedel af deltagerne i Qnet begynder at mødes med andre deltagere og/eller at lave legeaftaler med de andre deltageres børn uden for Qnet-regi. Det gælder særligt for deltagere, som har deltaget i netværksaktiviteter igennem længere tid, og

Meget ofte/ofte

Af og til

Sjældent/aldrig

som derfor kender hinanden godt.

46

QNETS VIRKNINGER FOR BØRN Det er ikke kun kvinderne, men også deres børn, der

form af højtlæsning, kreative sysler, bagning eller

oplever virkninger af deltagelsen i Qnet. Kvinderne

lektiehjælp, mens barnets indirekte udbytte kan handle

vurderer umiddelbart børnenes trivsel som bedre end

om den hjælp og støtte, som gives til moren men også

deres egen ved opstarten i Qnet. Af interview med

kommer barnet til gode.

kvinder kan det imidlertid udledes, at der både er en direkte og indirekte påvirkning af de børn, der deltager, og at disse tilsammen spiller positivt ind på barnets trivsel. Som vist på s. 44, vurderer i alt 63 pct. af kvinderne, at deltagelsen i Qnet har haft en positiv betydning for, hvordan deres børn har det i dag sammenlignet med tidligere.

Deltagerne kommer også med flere eksempler på, hvordan deres deltagelse i Qnet indirekte kommer deres børn til gode. Eksempelvis fortæller nogle, at de gennem Qnet har modtaget støtte til dialog med børnenes skole og hjælp til at starte deres børn op i fritidsaktiviteter samt at skaffe det rette udstyr. Mange fremhæver også, at deres deltagelse i Qnet har åbnet mulighed for at

Ved deltagelsen i netværksaktiviteter har børnene først

søge fx julehjælp og ‘En håndsrækning’, og at dette har

og fremmest et meget direkte udbytte. Aktiviteterne

betydet, at de har kunnet fejre højtider samt give gaver

bidrager til hyggelige, sjove og positive oplevelser for

til deres børn til jul og fødselsdag.

børnene, og er i nogle tilfælde afgørende for, at børnene kommer ud af huset og mødes med andre. Deltagerne fortæller, at deres børn efterspørger og ser frem til netværksaktiviteterne, da de glæder sig til at se de frivillige og til at lege med de andre børn. Ligeledes fortæller de, at det er betydningsfuldt for børnene at kunne møde andre børn med svære livsvilkår, da dette kan mindske deres følelse af at være anderledes. ”Børnene får nogle rigtig super oplevelser. Mine børn spørger ofte, hvornår skal vi af sted igen... De møder ligesindede børn, og vores familieliv er lige pludselig

Selvom alle ikke har behovet, så peger flere deltagere på, at deres børn har været indirekte hjulpet af Qnet ved, at de selv fx har fået gode råd til opdragelse, redskaber til at tackle konflikter og idéer til ting, de kan lave med deres barn. ”Jeg tænker også, at det har stor betydning for min søn, at jeg er blevet en del af Qnet. Der er tit, hvor jeg tænker på, hvad den frivillige har sagt: ‘Okay, du trækker lige vejret og går ud i køkkenet og damper af’” (deltager)

ikke anderledes” (deltager) I forbindelse med både netværksaktiviteter og en-til-en støtten er børnenes udbytte både af direkte og mere indirekte karakter. Det direkte udbytte kan fx handle om, at den frivillige også prioriterer tid med barnet, fx i 47

Det beskrives desuden, at netværksaktiviteterne hjælper

Af deltagernes fortællinger fremgår det, at det fortrinsvis

mor og barn til at prioritere at lave aktiviteter sammen i

er børn indtil teenagealderen, der har glæde af at

en periode, hvor kvindens overskud ikke er så stort, og

deltage i Qnets aktiviteter. Dette blandt andet fordi, at

at mor og barn gennem Qnet introduceres til aktiviteter

de i højere grad end de større børn er underlagt det

med et indhold og en økonomi, som også gør det muligt

manglende overskud, som kvinderne har i hverdagen.

for mor og barn fremadrettet at lave dem sammen. På denne måde er Qnet med til at styrke relationen mellem mor og barn og bringe dem tættere sammen. I denne forbindelse fortæller nogle kvinder også, at de fx i forbindelse med deltagelsen i netværksaktiviteterne, kan mærke på børnene, at de reagerer positivt på hele stemningen om at gøre sig klar og forventningen om at skulle lave noget sammen uden for hjemmets fire

”Folk er vildt søde (…) Vi kommer ind og folk sætter sig ned på hug og siger hej til mit barn, det synes jeg er vildt fint” (deltager) Kvinderne fortæller imidlertid også om større børn, som holder af at komme i Qnet. Det gælder bl.a. børn med forskellige udfordringer, men også større børn, hvis mødre er kommet i Qnet igennem flere år, hvorfor det

vægge.

opleves som trygt og familiært at deltage.

Endelig er børnene indirekte hjulpet af Qnet ved, at

”Min datter er ikke længere med hver gang, men når

mødrene får det bedre og modtager støtte til deres problemer, da dette er med til at bane vejen for et større overskud og fokus i moderskabet.

der sker noget særligt, vil hun stadig gerne med. Hun kender jo mange af de andre rigtig godt, fordi vi er nogle af dem, der har været med i flest år” (deltager)

”Hun har lært mig at strikke, og hun hjalp mig også med at lave min symaskine. Den bruger jeg meget. På et tidspunkt, da hun kom tog hun også kage med. Når vi strikker sammen, så snakker vi om alt muligt.

Jeg har også snakket med hende om, at jeg godt kunne tænke mig at blive babysitter, og det er mega irriterende, for jeg ved ikke, hvordan jeg skal blive det. Så sagde hun, at jeg kunne sætte en seddel oppe i Meny, så det vil jeg gerne prøve” (barn i Qnet)

48

”Når vi deltager i aktiviteter med Qnet, så glæder min søn sig til at lege med de andre børn. Og når han hører, hvem der kommer, så glæder han sig, fordi han er enebarn. Han er ensom og har brug for nogle legekammerater (…) Når vi skal afsted, så prøver jeg at gøre noget ud af mig selv og ikke være ligeglad med mig selv, og jeg kan se på min søn, at hvis jeg har kjole på eller mascara på, så roser han mig og bliver glad. Så det betyder også noget for ham.

Han kan se, at vi kommer ud og ikke er derhjemme altid” (deltager)

49

FRIVILLIGE I QNET

50

KARAKTERISTIK AF FRIVILLIGE OG KENDSKAB TIL QNET I kølvandet af COVID-19 har der, ligesom inden for alt andet frivilligt arbejde, været udskiftninger i frivilliggruppen. Således ses der sammenlignet med midtvejsevalueringen fx en større andel af frivillige på arbejdsmarkedet. Fortsat ses imidlertid også en stor stabilitet i frivilliggruppen, hvor 2 ud af 3 angiver at have været frivillige over en periode på to år eller derover.

De frivillige i Qnet er en blandet gruppe af kvinder, hvoraf en mindre andel har været frivillige i en eller flere af Røde Kors’ andre familierettede indsatser forud for Qnet.

Blandt de frivillige i Qnet ses en stor aldersspredning med flest i alderen 60+ år (30 pct.). I tråd hermed er

Figur 11. Hvad er din beskæftigelse? Pct. I arbejde Pensionist/efterlønner

22

Under uddannelse

10

Uden arbejde

9

Førtidspensionist

9

Andet

5

Sygemeldt

1

På orlov (fx barsel)

hovedparten af de frivillige aktuelt i arbejde (45 pct.)

0

eller har afsluttet deres arbejdsliv (22 pct.). Blandt interviewpersonerne ses et mønster ved, at mange

45

10

20

30

40

50

Figur 12. Hvordan hørte du om Qnet? Pct.

frivillige besidder en socialfaglig baggrund eller har andre typer af erfaringer med socialt arbejde fra fx frivilligt arbejde.

Hovedparten af de frivillige har fået kendskab til Qnet via SoMe, ‘andet’, frivilligjob.dk eller deres netværk.

‘Andet’ dækker bl.a. over frivillige, der målrettet har opsøgt Røde Kors, og frivillige der har reageret på Qnets rekrutteringsopslag forskellige steder. ”Jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde tid og ressourcer til at lave noget frivilligt arbejde, og så kiggede jeg på Røde Kors, og synes at det så spændende ud, og så var jeg til introdag, og det blev

23

Sociale medier

19

Andet

18

Frivill igjob.dk

17

Mit netværk

9

Øvrige frivi llige arbejde i RK

7

Omtale i pressen

5

Informationsmateriale

2

Via studie/arbejde

0

5

10

15

20

25

det ikke mindre spændende af” (frivillig) 51

MOTIVATION BLANDT FRIVILLIGE Blandt frivillige ses, at en fælles motivation for at være frivillig i Qnet er ønsket om at skabe en positiv

Figur 13. Hvad er din motivation for at være frivillig i Qnet? Pct.

forandring i deltagernes liv (76 pct.) og at hjælpe og støtte deltagerne i en svær tid (76 pct.). For langt de fleste frivillige er der altså tale om en motivation, der

Skabe en positiv forandring i deltagernes liv

76

Hjælpe og støtte deltagerne i en svær tid

76

er altruistisk begrundet, mens kun en mindre gruppe har mere personlige motiver, som fx at dygtiggøre sig inden for sit felt (11 pct.).

Siden midtvejsevalueringen bemærkes en mindre stigning i andelen af frivillige, der under motivation angiver ønske om at medvirke til at udvikle indsatsen i Qnet. Ønsket ses især blandt aktivitetsledere (53 pct.), men også blandt øvrige frivillige (33 pct.). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der ligger et

Bringe mine egne erfaringer i spil

48

Være med til at udvikle indsatsen i Qnet

36

potentiale i den samlede frivilliggruppe.

I analysen kan identificeres forskellige frivilligtyper, som kan være væsentlige at kende til som led i arbejdet med rekruttering og fastholdelse: §

Bedstemoderen – ældre frivillig, der motiveres af

Blive en del af fællesskabet blandt frivillige

33

Blive en del af Røde Kors som organisation

28

aktiviteter med børn i centrum og opbygning af relationer til børn i en-til-en støtten. Mulighed for at bidrage med omsorg og livserfaring. §

Dygtiggøre mig inden for mit felt

11

Den en-til-en frivillige – yngre arbejdende frivillig, der kun varetager en-til-en støtte, da frivillighed skal gå op med den tiden til rådighed.

Andet

2

Mulighed for at bruge tid meningsfuldt. §

Dirigenten – midt i livet og vil bidrage til at udvikle, koordinere og organisere indsatsen i Qnet. Mulighed for at udforske faglige interesser og eget udviklingsdrive.

Optjene point til ønsket studie

0 0

20

40

60

80 52

TYDELIGHED OM MÅL, RAMMER OG FORVENTNINGER De frivilliges oplevelser af tydelighed omkring mål,

Figur 13. Er følgende tydeligt for dig? Pct.

rammer og forventninger er alle forhold, der på forskellig vis spiller ind på trygheden i rollen som frivillig, og som derfor har betydning for fastholdelse.

§

86 pct. oplever, at der er klare mål for Qnet

§

82 pct. oplever klarhed om, hvad frivilligrollen

Overordnet mål med Qnet

86

14

Din rolle som frivillig

82

16 2

Forventninger til mig

78

20 2

indebærer §

78 pct. oplever, at der er klare forventninger til dem som frivillige

Langt de fleste frivillige oplever, at der er klarhed

0% 20% 40% 60% 80% 100%

omkring målene for Qnet, mens den største Meget høj/høj grad

usikkerhed ses i forhold til, hvad der forventes af de

Nogen grad

Mindre grad/slet ikke

frivillige. Det skal dog i forbindelse med både mål, rammer og forventninger bemærkes, at kun ganske få af de frivillige afgiver svarene ‘i mindre grad’ og ‘slet ikke’, ligesom der for alle tre områder er sket en lille positiv fremgang siden midtvejsevalueringen.

Af dataindsamlingen kan bl.a. ses følgende eksempler på usikkerheder blandt frivillige, der vil kunne skabes yderligere klarhed om: §

Hvad er gode/rigtige aktiviteter for målgruppen?

rammer og forventninger er størst blandt de, der har

§

Hvad er det overordnede mål med aktiviteterne?

været frivillige kortest tid, mens usikkerheden aftager,

§

Hvad kan og må jeg bidrage med som frivillig?

udviser samtidig stor forståelse for, at det er en

§

Forventes jeg at involvere mig i planlægningen?

vanskelig, hvis ikke umulig, opgave at skulle forudse,

§

Hvor meget kan jeg trække på aktivitetslederen?

§

Hvor komplekse problemer forventes jeg at kunne

Det kan også bemærkes, at usikkerhed omkring mål,

jo længere den frivillige har været i Qnet. De frivillige

hvilke problemstillinger, de frivillige vil komme til at møde, og dermed også at opstille helt klare rammer for, hvordan de skal at agere i alle situationer. Dette

håndtere?

understreger vigtigheden af mulighed for sparring undervejs.

53

DELTAGELSE I KOMPETENCEUDVIKLING OG OPKVALIFICERING Ved den første frivilligundersøgelse har 62 pct. af de

DELTAGELSE I KOMPETENCEUDVIKLING

frivillige angivet, at de føler sig godt klædt på til at

§

varetage rollen som frivillig i Qnet. Som forventet er der

90 pct. af de frivillige har deltaget i kompetenceudvikling og opkvalificering af

her store forskelle mellem ‘gamle’ og ‘nye’ frivillige, hvor

forskellig karakter – herunder også de nye

andelen af ‘gamle’ frivillige, der i meget høj eller høj grad

kurser i form af ‘før-match kursus’ og

føler sig godt klædt på, er 78 pct., mens den blandt ‘nye’

‘grundkursus for Qnet’.

frivillige er 55 pct. I tråd hermed ses forskelle i deltagelsen i opkvalificeringsaktiviteter alt efter, hvor længe de frivillige har været en del af Qnet.

Af interviewene fremgår det, at mange frivillige tillægger opkvalificering betydning som en motivationsfaktor i frivilligarbejdet og vurderer opkvalificeringen som

”Jeg må simpelthen sige, at jeg ikke i mit 40 år lange arbejdsliv som skolelærer er blevet tilbudt lige så mange kurser som i Røde Kors. Det er virkelig tjekket på den måde” (deltager)

central for oplevelsen af at kunne varetage frivilligrollen

Figur 14. Oplever du alt i alt, at du på nuværende tidspunkt er godt klædt på til at varetage din rolle som frivillig i Qnet? Pct.

bedst muligt og ‘ikke stå stille’. Der efterspørges kontinuerlig opkvalificering – og særligt efterspørges faglige oplæg samt temadage med fagligt/tematisk indhold, som fx vold, samværsproblematikker mv.

Afvikling af og deltagelse i opkvalificeringsaktiviteter har i perioden med COVID-19 været udfordret, men de frivillige oplever gennemgående et stort udbud af opkvalificeringsaktiviteter. Røde Kors’ interne evalueringer viser, at disse aktiviteter vurderes meget positivt, hvad angår fx formidling, relevans, brugbarhed, inspiration og opnåelse samt anvendelighed af nye redskaber. Her er hele 97 pct. tilfredse eller meget tilfredse med grundkursets indhold, og 97 pct. føler sig bedre rustet til opgaven som frivillig efter kurset.

Hertil skal dog også bemærkes, at de frivillige oplever, at der kan gå lang tid mellem kurserne, hvis de ikke kan deltage i det førstkommende kursus.

60

52 46

50

40

40 30 20 10

26

43 40

22

15 10 3 4

0 I meget I høj grad I nogen høj grad grad 12+ mdr.

7-12 mdr.

1

I mindre Slet ikke grad 0-6 mdr.

54

FRIVILLIGES VIDEN OM VOLD OG RELATEREDE SPØRGSMÅL Selvom mange frivillige kommer med en socialfaglig

og/eller som de frivillige ville være glade for at få

eller anden relevant baggrund og en stor interesse for

mere viden om, som fx:

området, er der fortsat plads til viden.

§ 64 pct. har i høj grad tilstrækkelig viden om, hvad det vil sige, at have været udsat for vold

§ 63 pct. har i høj grad tilstrækkelig viden om følgevirkninger af at have været udsat for vold

§ Assertiv kommunikation § Håndtering af børn i krise § PTSD § Forældreansvarsloven

§ 60 pct. har i høj grad tilstrækkelig viden om håndtering af kommunikation om svære emner og følelser

§ 54 pct. har i høj grad viden om, hvordan de bedst kan

Figur 15. Oplever du, at du på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig viden om? Pct.

støtte op om deltagernes målsætninger.

Det skal retfærdigvis bemærkes, at omkring en tredjedel af de frivillige besvarer spørgsmålene med ‘i nogen grad’. Ved at medtage ‘i nogen grad’ er procentsatserne ovenfor langt over 90 pct. Der er altså ikke er decideret mangel på viden, men blot plads til mere.

Også på dette område ses forskelle mellem ‘gamle’ og ‘nye’ frivillige. Jo længere tid de frivillige har været tilknyttet Qnet, desto mere tilstrækkeligt vurderer de deres vidensniveau på de angivne områder. Det ses, at de frivillige føler sig mere sikre i den teoretiske viden end i den praksisrelaterede viden, og at de frivillige i særlig grad efterspørger mere viden om håndtering af kommunikation om svære emner og følelser, samt om hvordan de bedst kan støtte op om deltagernes ønsker

Hvad det vil sige at have været udsat for vold

64

Følgevirkninger af at have været udsat for vold

63

Hvordan du kan håndtere kommunikation om svære emner og følelser Hvordan du bedst kan støtte op om ønsker og målsætninge

og målsætninger.

Af dataindsamlingen fremgår også en række eksempler på emner, de frivillige kan opleve som udfordrende

60

54

29

7

32

34

39

6

6

0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget høj/høj grad

Nogen grad

Mindre grad/slet ikke

55

VIDEN OM ØVRIGE OMRÅDER MED RELEVANS FOR STØTTE Evalueringen har også kigget på de frivilliges oplevelse af, om de besidder tilstrækkelig med viden om fx Røde Kors øvrige tilbud om hjælp og støtte, støttemuligheder hos andre hjælpeorganisationer,

Figur 16. Har/havde du tilstrækkelig viden om følgende områder til at kunne hjælpe og støtte deltagere i dit lokale Qnet bedst muligt? Pct.

kommunale støttemuligheder, lokalsamfundets institutioner mv., da dette kan have betydning for deres muligheder for at kunne tilbyde deltagerne en sammenhængende og helhedsorienteret støtte.

Som figuren viser, er der en del frivillige, som oplever at mangle viden på de udvalgte områder, og mønsteret er igen her, at andelen af ‘gamle’ frivillige,

Røde Kors’ øvrige tilbud om hjælp og støtte

38

44

18

Muligheder for hjælp og støtte til kvinder og børn i kommunalt/offentligt regi

27

38

34

Muligheder for ting at lave i lokalområdet

25

40

35

Muligheder for hjælp og støtte hos andre hjælpeorganisationer

21

Daginstitutioner og skoler i lokalområdet

18

23

Arbejdspladser og uddannelsessteder indenfor rækkevidde

14

35

der oplever at besidde viden på de udvalgte områder er størst. Billedet af de frivilliges viden nuanceres imidlertid gennem interviewene, hvor det fremgår, at fordi kvinderne kan have meget forskellige behov for hjælp, så er en hyppig anvendt strategi at opsøge den konkrete viden efterhånden, som den efterspørges. ”Jeg har selvfølgelig opbygget en masse viden i den tid, jeg har været sammen med mine kvinder, men jeg synes også, at jeg har fundet ro i at sige: ‘Det ved jeg ikke, men det vil jeg meget gerne undersøge’, og så finder jeg frem til viden eller henviser kvinderne videre til nogen, der ved det” (frivillig) Ligeledes peger de frivillige på, at de som frivillige ikke kan forventes at have viden om alt, mens det er vigtigt, at de ved, hvor de kan henvende sig for at få viden og/eller ved, hvortil de kan henvise kvinderne.

Her er også en oplagt mulighed for, at den frivillige opsøger den nødvendige viden sammen med kvinden,

41

38

58

51

0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

da dette skaber handlekraft og hjælp til selvhjælp – også i forhold til fremtidige situationer.

56

SAMLET TILFREDSHED BLANDT FRIVILLIGE Størstedelen af de frivillige, som har været en del af indsatsen i Qnet, har været tilfredse eller meget tilfredse med deres frivilligrolle. Det gælder for 3 ud af 4, mens

Figur 17. Hvor tilfreds eller utilfreds er/var du med at være frivillig i Qnet? Pct.

kun meget få har været utilfredse eller besvarer spørgsmålet neutralt. De frivilliges overordnede tilfredshed med frivilligrollen bekræftes ved, at hele 92 pct. af de frivillige ville anbefale andre at blive frivillige i

3 22

Qnet. ”Jeg valgte jo ikke at gå ind i det her, fordi jeg selv skulle have noget ud af det, men det giver jo også mig

75

virkelig meget. Jeg holder meget af den tid, vi har med hinanden, men det giver også mig noget at se, hvordan hun langsomt begynder at blomstre igen, og når jeg engang imellem prøver at overtale mine veninder til at blive frivillige, så er det også det, jeg fortæller dem” (frivillig) I interviewene fremkommer eksempler på frivillige, der har fundet frivilligrollen vanskelig, og på situationer, der har været så komplekse, at det har været for stor en

Meget tilfreds/tilfreds

Hverken/e ller

Utilfreds/meget utilfreds

Figur 18. Vil du anbefale andre at blive frivillige i Qnet? Pct.

mundfuld for de frivillige. I langt de fleste tilfælde har de frivillige dog oplevet, at der er blevet taget professionelt

8

hånd om situationen, og at det derfor ikke har påvirket deres samlede tilfredshed eller lyst til at fortsætte med at være frivillige i Qnet.

I tråd med dette ses det blandt årsagerne hos frivillige, som er stoppet i Qnet, at det kun er en meget lille andel, 92

der er stoppet på grund af utilfredshed, mens de fleste svarer, at de trænger til en pause og måske vil vende tilbage til Qnet på et senere tidspunkt.

Ja

Nej 57

”Jeg bliver lidt rørt nu, for det er en svær situation.

Oprindeligt er jeg en meget ressourcestærk kvinde og har været igennem nogle år med psykisk vold og pres. Sådan en stærk kvinde, som jeg ser mig selv som, går hen og bliver nedbrudt, bliver nødt til at forlade alt. Tage til en helt anden by. Starte helt forfra. Når der kommer sådan en kvinde fra Røde Kors, hvor man går hen og bliver matchet, så betyder det ikke bare noget. Det betyder faktisk alt! Man er ensom, oftest. Man føler sig alene. Inden matchet, følte jeg, at jeg levede, men at det var som om, jeg var død. For jeg kunne se, at alle mennesker bare fortsatte deres liv, selvom jeg ikke var en del af det. Så du kan se, hvordan folk agerer, når du ikke er tilstede, selvom du i virkeligheden lever. Du er ikke død, men du får en følelse af det. Så når der kommer sådan et menneske, der er parat og klar til at give ikke bare sin tid, men en del af hende til mig… Det er jo en del af hendes liv, hun bruger med mig i sådan en følsom situation, så betyder det alt. Det er det der gør, at man… Det er det, jeg også siger til hende: ”Du får mig væk fra hele følelsen af at leve på et krisecenter og ud til den normale verden igen”.

Når hun kommer med blomster, så går det op for mig: ”Hov, der er liv”. Hun kommer med liv faktisk! Og jeg bliver rørt nu, for hun har gjort rigtig meget for mig” (deltager)

58

ORGANISERING OG VIDENDELING

59

ORGANISERING I projektet har der på alle niveauer været stor tilfredshed med den måde, hvorpå Qnet er organiseret, og det vurderes, at samspillet mellem de forskellige niveauer i projektorganiseringen har fungeret godt. Ligeledes har

STYREGRUPPE Styregruppen har bestået af Røde Kors og Østifterne og er gået på tværs af projekterne Qnet+ og Mor+Mig. Dens opgave har været at sikre fremdrift, kvalitet,

der været en fælles oplevelse af, at rådgivning og

resultater og indhold ift. til projektmål og ressourcer.

sparring altid er tilgængelig fra et højere niveau, når

LOKAL AFDELINGSBESTYRELSE

tvivlsspørgsmål er opstået. Fx vurderer 90 pct. af aktivitetslederne, at fagkonsulenten i høj eller meget høj grad er tilgængelig med sparring, når de har brug for det, og 77 pct. af de frivillige vurderer dette om aktivitetslederen. Tallet er 93 pct, hvis man medtager ‘i

Med undtagelse af Q-ven over telefonen er alle Qnet forankret i Røde Kors’ lokale afdelinger. Her udpeger afdelingsbestyrelsen aktivitetsledere og sætter rammer for afdelingens arbejde, herunder praksis for

nogen grad’.

frivilligpleje, budget og administration.

”Min oplevelse er, at jeg har haft et utrolig godt

PROJEKTTEAM

samarbejde med fagkonsulenten. Jeg føler altid, at jeg

Projektteamet har bestået af en projektleder og flere

kan kontakte hende og vi har haft et godt samarbejde hele vejen igennem” (aktivitetsleder) Frivillige - herunder også aktivitetsledere - peger alle på, at muligheden for at søge rådgivning og sparring hos fagkonsulenter og aktivitetsledere har stor betydning for oplevelsen af tryghed i deres respektive roller. Især opleves det som trygt, at det er tydeligt, hvem man skal henvende sig til, ligesom man altid kan forvente sparring indenfor en rimelig tidshorisont.

De interviewede frivillige – hvoraf flere er nye i Qnet – udtrykker stor glæde ved muligheden for at kunne sparre

fagkonsulenter. Teamet har haft ansvar for faglig udvikling, implementering og kvalitetssikring.

FRIVILLIGE AKTIVITETSLEDERE Aktivitetsledere er tovholdere på løbende planlægning og koordinering i de lokale Qnet. Aktivitetslederne har ansvaret for at klæde de frivillige på til opgaven og informere frivillige om kurser og temadage. I rollen som aktivitetsleder ligger det også at sikre både den indledende og løbende forventningsafstemning med frivillige samt at følge op på match mellem frivillige og deltagere. Derudover skal aktivitetsledere informere

omkring deres rolle med både fagkonsulenter på

bestyrelsen om projektets udvikling og være i dialog

landskontoret og andre frivillige. Her peges der på

med denne om tiltag, muligheder og udfordringer.

fordelen ved faste og formelle strukturer, der understøtter muligheden for sparring. Det gælder fx

AKTIVITETSFRIVILLIGE

frivilligmøder, som for nogle frivillige er meget centrale

Projektets aktivitetsfrivillige varetager

for deres oplevelse af ikke at stå alene med den opgave,

netværksaktiviteter og en-til-en støtte i Qnet.

det er at hjælpe og støtte Qnets deltagere.

60

LOKAL ORGANISERING De lokale Qnet rundt om i Danmark nyder alle en

”Det vigtigste for mig er den her medbestemmelse. At

relativt stor autonomi, hvilket betyder, at der store

hovedkontoret ikke kommer for meget ind over, så det

frihedsgrader i forhold til, hvordan de respektive Qnet

føles som et rigtigt arbejde” (frivillig)

vælger at organisere og tilrettelægge arbejdet med at hjælpe og støtte voldsudsatte kvinder og børn.

Fraværet af en fast skabelon for Qnet kræver en

I praksis betyder dette, at de forskellige Qnet adskiller

opmærksomhed rettet mod, at de lokale Qnet udvikler

sig fra hinanden i forhold til fx:

sig i forskellige tempi og retninger, hvorfor de kan have varierende behov for understøttelse. Dette fordrer, at

§

Antal aktivitetsledere

§

Qnet tilbud

§

Sammensætning af deltagere og frivillige

§

Deltagelsesgrader blandt frivillige

§

Frivilliges muligheder for at påvirke indhold i Qnet

§

Frivilliges involvering i planlægning

§

Medinddragelse af deltagere

§

Samarbejder med Røde Kors lokale bestyrelser

§

Samarbejder med lokale samarbejdspartnere

fagkonsulenterne har stort overblik og fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i de lokale Qnet.

Noget som i Qnet+ har været muligt i langt højere grad end ellers grundet de ekstra ressourcer, som har været tilført indsatsen.

Interviewene viser samtidig, at den relativt store autonomi er med til at skabe et øget behov for videndeling og udveksling af erfaringer. Det kommer både til udtryk som en nysgerrighed efter at vide, hvordan andre frivillige og Qnet griber opgaven an, og behovet for at dele viden og erfaringer gælder således både lokalt og på tværs af landets Qnet.

I forlængelse af ovenstående fremhæves fx

Af interviews med aktivitetsledere og frivillige fremgår det, at de i høj grad værdsætter de lokale Qnets autonomi og muligheden for, at de som frivillige kan være med til at præge på Qnet. Således kan disse

aktivitetsledertræf, frivilligmøder, temadage og kurser som værdifulde fora til deling af erfaringer og viden, der kan spille ind i både den personlige udvikling i rollen som frivillig og udviklingen af de enkelte Qnet.

forhold tilskrives betydning for oplevelsen af ejerskab og fastholdelse blandt frivillige.

, 61

LOKAL VIDENDELING Aktivitetslederen udgør et centralt bindeled mellem de

ende kan det gå ud over kvinder og børn, der kan

frivillige i frivilliggruppen og spiller dermed en vigtig rolle

begrænses i deres deltagelse, hvis de frivillige ikke er

ved at videreformidle erfaringer mellem frivillige. Hertil

velinformerede om, hvad der sker i deres Qnet.

udgør frivilligmøder og supervision væsentlige kilder til lokal videndeling.

FRIVILLIGMØDER På frivilligmøderne vendes stort som småt, og de

Manglende deltagelse i frivilligmøderne kan også være problematisk ved, at den viden, de frivillige opnår på møderne, kan have afgørende betydning for deres forståelse af, hvad frivilligrollen i Qnet indebærer, og hvordan de føler sig klædt på til opgaven.

frivillige modtager sparring samt hører om de andre frivilliges erfaringer, hvilket er med til at ruste dem til fremtidige situationer.

I de lokale Qnet afholdes jævnligt frivilligmøder, hvilket værdsættes af mange. Dog ses også varierende deltagelse i møderne, hvilket kan være problematisk, da de bidrager til den lokale videndeling og de frivilliges oplevelse af at indgå i et fællesskab, som sammen løfter en vigtig opgave.

Blot 43 pct. af de frivillige oplever i høj eller meget høj grad, at der er et fællesskab blandt frivillige i deres lokale Qnet. Her er sket en nedgang siden midtvejsevalueringen, og det kan bemærkes, at fællesskabsfølelsen er mest udfordret i de Qnet, hvor en-til-en støtte og netværksaktiviteter foregår meget opdelt.

SUPERVISION De lokale Qnet tilbydes supervision op til tre gange årligt. Her er fokus på rollen som frivillig og håndteringen af de opgaver og udfordringer, de frivillige står overfor i Qnet. Formålet er er at skabe et refleksionsrum for de frivillige og herved bidrage til, at de frivillige kan støtte deltagerne bedst muligt, passe godt på hinanden og sikre trivsel i frivilliggruppen.

Da der er tale om gruppesupervision, hvor de frivillige sammen drøfter – og modtager sparring på – relevante dilemmaer eller tvivlsspørgsmål, udgør supervisionen – ligesom frivilligmøderne – et vigtigt forum for lokal videndeling. I interviewene fremhæver de frivillige den sparring og erfaringsudveksling, der finder sted under supervisionen, som værende vigtig og givtig og som

”Det er rigtig vigtigt, at man kommer til

noget, de er meget glade for. Grundet stort udbytte af

frivilligmøderne (…) Dem der ikke kommer, aner jeg

supervision, i form af bl.a. videndeling og tryghed i

ikke noget om” (frivillig)

frivilligrollen, bør det være et opmærksomhedspunkt, at

Når frivillige undlader at deltage i frivilligmøderne øges

det langt fra er alle Qnet, der benytter supervision.

risikoen for at vigtige informationer går tabt, og i sidste 62

VIDENDELING PÅ TVÆRS Flere af de interviewede frivillige efterspørger mere erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af de lokale Qnet rundt om i Danmark.

På nuværende tidspunkt oplever blot 17 pct. af de frivillige, at de i høj eller ligefrem meget høj grad har tilstrækkelig adgang til viden om, hvordan man gør i andre Qnet. 44 pct. oplever, at dette er tilfældet i nogen grad, og en næsten lige så stor andel vurderer, at dette

”Jeg aner ikke noget om nogle andre Qnet. En gang imellem kunne det måske være meget interessant at høre, hvad de gør andre steder, og hvad fungerer for dem. Det ved jeg ikke… måske lave sådan et årligt møde for frivillige i Qnet over hele Danmark og udveksle erfaringer” (frivillig)

kun i mindre grad eller slet ikke er tilfældet.

Når de frivillige efterspørger videndeling på tværs, handler det typisk om, at de fx ønsker inspiration til drift og aktiviteter i deres lokale Qnet, ligesom de herigennem kan høre om andres erfaringer med lokale samarbejdspartnere. Det påpeges også, at øget

Figur 19. Oplever du, at du har tilstrækkelig adgang til viden om, hvordan man gør i andre Qnet? Pct.

kendskab til hinandens arbejde på tværs af Qnet kan være til gavn for deltagerne. Det kan fx være, når en

17

Qnet-deltager står overfor at skulle flytte til en anden by eller landsdel.

40

Videndeling på tværs finder i dag oftest sted i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter, som bringer frivillige fra forskellige Qnet sammen. For

44

aktivitetsledere afholdes desuden et årligt aktivitetsledertræf, som klæder aktivitetslederne på med vigtig viden og skaber tid og rum for at udveksle erfaringer og idéer med hinanden.

I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

Arbejdet med videndeling på tværs af Qnet kan uden tvivl styrkes, hvorfor det fortsat anbefales at være nysgerrig på, hvordan dette gøres bedst. I 2023 planlægges regionale sparringsfora som et tiltag til at styrke videndeling.

63

SAMARBEJDER OG SAMSPIL MED ANDRE INDSATSER

SAMARBEJDER OG SAMSPIL MED ANDRE INDSATSER SAMARBEJDSPARTNERE

FASTE OG AD HOC SAMARBEJDER

I Qnet+ er der sket en stor og løbende indsats for

§ 32 Qnet har indgået formelle skriftlige

etablering af samarbejder og samtænkning af Qnet med relevante projekter og indsatser.

Qnets primære samarbejdspartnere er krisecentre og kommuner, da begge har en god adgang til målgruppen, og ofte er i tæt dialog med kvinderne på det tidspunkt, hvor deres krisecenterophold slutter.

Begge aktører spiller dermed en vigtig rolle for Qnet, da de er centrale i forbindelse med henvisning af kvinderne til Qnets tilbud. Herudover kan

samarbejdsaftaler med krisecentre

§ 19 Qnet indgår i faste samarbejder med andre aktører om henvisning af kvinder, herunder primært kommuner, hvor der i nogle tilfælde også er indgået formelle samarbejdsaftaler

§ Andre samarbejder dækker fx over NGO’er, boligsociale helhedsplaner, frivilligcenter, hospital, sundhedspleje, mm.

krisecentrene ved at åbne dørene for Qnet og/eller at deltage i Qnets aktiviteter være med til at skabe en blød overgang, hvor kvinderne opnår tillid og tryghed omkring Qnets tilbud om efterværn.

overgangsperiode, fra kvinden har forladt krisecenteret

Udover de primære og formelle samarbejdspartnere i

til hun har fået etableret sig på ny. På denne måde

krisecentre og kommune, arbejder Qnet også sammen med en række andre aktører både på fast basis og mere ad hoc. Det gælder blandt andet NGO’er som Mødrehjælpen, selvejende institutioner som Lev Uden Vold, kommunale tilbud som sundhedsplejen,

bidrager Qnet med ‘noget andet’ end det kommunen og krisecentrene selv kan tilbyde. I overensstemmelse med kvindernes egne fortællinger peger samarbejdspartnere på Qnet som et særligt og vigtigt tilbud ved at det fx ikke på samme måde som andre tilbud til kvinderne er

boligsociale helhedsplaner samt Røde Kors’ egne

afgrænset i tid eller har et terapeutisk sigte.

indsatser og projekter med kontakt til målgruppen.

”Der er ikke så mange andre tilbud, der har det samme

Af interviews med samarbejdspartnere fremgår det, at

som Qnet, hvor man selv kan være med til at definere

samarbejdet med Qnet opleves som særdeles meningsfuldt. Særligt en-til-en støtten fremhæves som positivt med begrundelsen, at denne støtte følger kvinden gennem længere tid og bidrager med kontinuitet, tryghed og stabilitet i den svære

sit behov. Tit er det sådan et forløb af fem samtaler, og ‘Så er vi færdige, nu skal du videre til noget andet’.

Når jeg sidder her og kigger her på min liste over tilbud inden for voldsområdet, så synes jeg egentlig, at Qnet er ret unikt i forhold til de her meget skemalagte forløb, hvor man har samtaler og skal igennem en specifik metodisk tilgang” (samarbejdspartner) 65

SAMARBEJDE MED KRISECENTRE OG KOMMUNER Nedenstående figur har til formål at illustrere, hvordan

at Qnet findes som et tilbud, de kan overveje at kigge

samarbejdet mellem Qnet og de primære

nærmere på, mens der andre steder ses en dedikeret

samarbejdspartnere på krisecentre og i kommuner kan

indsats for at bygge bro mellem tilbuddene. Det kan fx

se meget forskellige ud.

være ved, at en sagsbehandler fra kommunen deltager

Der er tale om et kontinuum for samarbejde, hvor der i den ene ende er en meget lav grad af samarbejde, mens der i den anden ende er et meget tæt og mere omfattende samarbejde. Nogle steder kan et samarbejde således overvejende bestå i, at et krisecenter eller en kommune oplyser kvinden om,

ved udvalgte Qnet aktiviteter. Det kan også være ved, at krisecenteret inviterer Qnet indenfor til at fortælle om tilbuddet, eller ved at krisecenter og Qnet gensidigt deltager i hinandens aktiviteter, så kvinderne herigennem kan få kendskab og opnå tryghed ved tilbuddet.

66

SAMARBEJDE MED KRISECENTRE OG KOMMUNER SAMARBEJDE MED KRISECENTRE Hele 32 ud af 34, svarende til 94 pct. af alle Qnet, har ved projektets afslutning indgået formelle skriftlige

centeret, ligesom det kan observeres, at der skabes samhørighed i forælder-barn relationen, når mor og barn skal noget sammen.

samarbejdsaftaler lokale krisecentre. Det ene af de

Som allerede indikeret, kan der være store forskelle på,

Qnet, som ikke har en skriftlig samarbejdsaftale, er Q-

hvordan og hvornår krisecentrene præsenterer

ven over telefonen, som er centralt forankret og ikke

tilbuddet om Qnet for kvinderne. Da der ved

knytter sig til en fast lokation.

afslutningen af krisecenteropholdet er tale om et meget

Da antallet af krisecentre i Danmark er blevet fordoblet siden projektets begyndelse, er målet omkring etablering af samarbejder med 80 pct. af alle krisecentre ikke indfriet. Der er til gengængæld blevet indgået indgået en række faste samarbejder med nyoprettede

sårbart og stressende tidspunkt i kvindens liv, ses den bedste overgang for kvinden i de tilfælde, hvor krisecentrene inviterer Qnet indenfor dørene, og hvor Qnet og krisecenter afvikler aktiviteter i samarbejde med hinanden.

krisecentre i de byer, hvor krisecentersamarbejder

I projekt Qnet+ har det været en læring, at der med

allerede eksisterede. Således har godt halvdelen af alle

fordel kan gå lidt tid, før et Qnet indgår dialog om

Qnet i dag faste samarbejder med flere end et

samarbejde med nyoprettede krisecentre. I kølvandet af

krisecenter.

COVID-19 har flere nyoprettede krisecentre nemlig

Blandt krisecentrene ses det, at krisecenterlederne vurderer, at de opgaver, der påhviler krisecenteret, som følge af samarbejdet med Qnet, er overskuelige, da de primært handler om at gøre beboere opmærksomme på Qnets tilbud og aktiviteter. De fortæller, at alle beboere på krisecenteret bliver orienteret om Qnets tilbud, men at det ikke er alle kvinder, der har behov eller overskud til at deltage.

Desuden peges der på, at netværksaktiviteter med aktuelle beboere kan være svære at gennemføre i praksis, da beboere løbende udskiftes og befinder sig i stor krise, hvilket gør dagsformen uforudsigelig. Når det lykkes at gennemføre aktiviteterne, opleves det imidlertid, at dette er med til at lette stemningen på

været profitdrevne, hvorfor nogle også siden har måttet lukke ned, da de har vist sig ulevedygtige. I et par tilfælde har projektet således investeret ressourcer i at etablere samarbejder, men hvor det har vist sig at være skønne spildte kræfter, da krisecentret ikke overlevede.

Selvom det synes både vigtigt og rigtigt, at Qnet byder sig til fra start, når et nyt krisecenter åbner, kan der altså være en fordel i at afvente situationen, før der lægges for mange ressourcer i at få et samarbejde op at køre. ”Vi har brændt nallerne nogle steder undervejs, da vi har indgået indgået samarbejde med profitdrevne krisecentre, som siden er lukket ned nærmere uden varsel. Så en læring er at vente lidt og se, om de overlever. En lidt dyr læring” (projektleder) 67

For at sikre at efterværnstilbuddet i Qnet ikke kun når

det kræve en stor indsats at få genetableret

ud til målgruppen i de lokalområder, hvor der er stærke

samarbejdet.

samarbejder med krisecentre og kommuner, er det i Qnet+ blevet testet at lave deltagerannoncer på sociale medier målrettet de lokale kvinder. Dette tiltag er virkningsfuldt, mens det også stiller større krav til Qnet ift. sikkerhedsscreening, når forbindelsen etableres uden om de primære samarbejdspartnere. Vurderingen er her, at Qnet lykkes med at imødekomme dette.

Blandt de interviewede samarbejdspartnere, der også omfatter en koordinerende sagsbehandler, ses forskellige holdninger til, om opgaven med henvisning til Qnet bør ligge hos krisecentre eller kommune.

Fra et evalueringsperspektiv vurderes det, at Qnet bør introduceres til kvinder i målgruppen tidligst muligt, så der ikke er tale om enten/eller. Et perspektiv som understøttes fra flere sider, hvilket bl.a. begrundes med,

SAMARBEJDE MED KOMMUNER I alt 19 Qnet indgår i faste samarbejder med andre aktører om henvisning af kvinder, herunder primært

at det er uvist, hvor længe kvinden skal have ophold på krisecenteret, samt at kvinderne har ekstra mange ting at tænke på ved udflytningstidspunktet.

kommuner, hvor der i nogle tilfælde også er indgået

Som det også allerede arbejdes for i nogle Qnet, så vil

formelle skriftlige samarbejdsaftaler. De øvrige Qnet

trepartssamarbejder mellem Qnet, krisecenter og

modtager også henvisninger herfra, mens der her er

kommune være optimalt. Dette for at sikre, at

tale om mere ad hoc baserede samarbejder.

henvisning til Qnet ikke falder mellem to stole, og at fx

Samarbejdet med kommunerne kan være forankret forskellige steder i kommunen, som fx Socialforvaltning og Jobcenter. Erfaringen er, at samarbejdet fungerer særlig godt i de kommuner, der har en koordinerende sagsbehandler koblet til kvinden.

Erfaringen er imidlertid også, at samarbejdet med

også kvinder, der tilflytter en ny kommune efter krisecenterophold, er sikret information om Qnets tilbud. Da det ikke er alle kommuner, der har en koordinerende sagsbehandler, ligger der her en opgave i at undersøge, hvor i kommunerne samarbejdet om Qnet bedst kan forankres.

kommuner er meget personbåret, og at en udskiftning af en koordinerende sagsbehandler eller anden tovholder i kommunalt regi kan få samarbejdet til at falde til jorden. Da sagsbehandlerne har mange opgaver, og derfor ikke har Qnet øverst på listen, kan

68

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

69

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER [I] FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE OG DELTAGERE Efter nedgangen i frivillige i kølvandet af COVID-19, bør der ikke kun fokuseres på rekruttering, men også på fastholdelse af dem, som allerede er en del af Qnet.

Væsentligt for fastholdelse er bl.a. deling af viden og erfaringer mellem frivillige, som også spiller ind på deltagernes adgang til aktiviteter. Ligeledes har forventningsafstemning vist sig at være helt centralt for kunne at skabe tryghed i relationer, afklare behov og skabe klare rammer for støtten. Endvidere ses det, at frivilliggruppen på det seneste har ændret karakter ved at flere yngre frivillige, som er i arbejde, kommer til.

Disse nye frivillige kan have andre behov og ønsker til frivilligrollen, som det er vigtigt at kende til.

OPMÆRKSOMHED PÅ AKTIVITETSLEDERE Et tema, som ikke er udfoldet i rapporten, er aktivitetslederrollen. Aktivitetslederne er meget engagerede og motiverede for at løse opgaven og udgør desuden en særlig gruppe af frivillige, som holder af at planlægge, koordinere og få tingene til at spille. Et opmærksomhedspunkt for aktivitetslederne er dog, at de oplever deres arbejdsbyrde som meget stor, da der er en del administration og logistik forbundet med opgaven. Derfor er det vigtigt at finde veje til at sikre, at aktivitetsledere ikke brænder ud, eller sikre at der er to til at deles om opgaven, som det er gjort nogle steder.

Desuden ses et behov for understøttelse ifm. eksterne samarbejder, da ikke alle føler sig lige rustet hertil.

70

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER [II] INDHOLD I NETVÆRKSAKTIVITETER Selvom der allerede er tænkt i fremadrettet integration mellem Qnet og indsatsen i Mor+Mig, der rummer lærende aktiviteter, synes det væsentligt at fremhæve som et opmærksomhedspunkt, at flere kvinder peger på en stor glæde ved at mødes om noget specifikt samt på en stor motivation for læring om emner, der ligger dem på sinde. Læring skal ikke afløse det uformelle samvær, som netværksaktiviteterne er bygget op omkring, men fungere som et supplement hertil. Interviewede deltagere efterspørger læring om fx økonomi og forældreskab, men det vil i denne forbindelse være relevant med en bredere undersøgelse af efterspurgte temaer blandt deltagerne.

FASTHOLDELSE AF SAMARBEJDER Samarbejder er følsomme overfor udskiftninger i personale på krisecentre og i kommuner, men også blandt aktivitetsledere. Fx er et krisecenter blevet usikker på at henvise til Qnet, da en periode uden aktivitetsleder har skabt tvivl om samarbejdet. Det er derfor vigtigt at rette fokus mod fastholdelse af samarbejder, som fx ved at andre overtager dialogen i perioder uden aktivitetsleder, eller ved hurtigt at etablere kontakt til en ny kommunal tovholder, når en gammel stopper. Der ses også eksempel på vigtigheden af at afstemme forventninger med samarbejdspartnere.

Fx har et Qnet oplevet et skævt samarbejde ved, at krisecenteret har ønsket deltagelse i Qnets aktiviteter, men ikke har henvist kvinder ved endt ophold.

71

OVERSIGT: OPFYLDELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

72

TABEL OVER SUCCESKRITERIER OG RESULTATER KRITERIUM

RESULTAT

15 nye Qnet i 2019-2022

17 nye Qnet opstartet – heraf er tre lukket igen

94 pct. lever efter et Qnetforløb et liv uden vold

84 pct. lever et liv uden vold - nogle føler sig fortsat fanget i den voldelige relation pga. nødvendig kommunikation med ekspartner om fælles barn

Alle Qnet har skriftlig samarbejdsaftale med KC

32 af 34 Qnet (94 pct.) har indgået formelle skriftlige samarbejdsaftaler med lokale krisecentre – et af de to Qnet som ikke har en fast samarbejdsaftale med et krisecenter er Q-ven over telefonen, som dækker hele landet og er centralt forankret

80 pct. af krisecentre henviser til Qnet

Ud af de 32 Qnet, som har faste samarbejder med krisecentre ses kun et enkelt krisecenter, der ikke ønsker samarbejde om henvisning – omvendt har omkring halvdelen af de 32 Qnet faste samarbejder med mere end et krisecenter.

I løbet af projektperioden er der i Danmark blevet oprettet omkring 40 nye krisecentre. Derfor er målet om henvisningssamarbejder med 80 pct. af krisecentrene ikke indfriet, mens der er samarbejde med et eller flere krisecentre i 32 af 34 Qnet (94 pct.).

95 pct. oplever at sparring med frivillige er givende

96 pct. oplever god relation 90 pct. følt sig godt støttet 88 pct. støtten matcher behov 94 pct. oplever lytten og forståelse

95 pct. oplever, at erfaringsudveksling med andre kvinder er givende

89 pct. del af fællesskab 94 pct. gode oplevelser sammen med andre 83 pct. værdifuldt at møde andre i samme situation

75 pct. oplever, at indsatser i Qnet, på krisecentre og i kommune supplerer hinanden

66 pct. oplever i nogen, høj eller meget høj grad at have opnået støtte, som de ikke har kunnet modtage de andre steder

75 pct. oplever, at indsatser er sammenhængende

66 pct. har også benyttet andre RK tilbud

73

TABEL OVER SUCCESKRITERIER OG RESULTATER

KRITERIUM

RESULTAT

80 pct. deltagere oplever bedre trivsel

79 pct. positiv betydning for trivsel

70 pct. oplever bedre trivsel hos børn

63 pct. positiv betydning for børns trivsel

75 pct. bedre i stand til at ændre livssituation

94 pct. bedre i stand til at ændre livssituation i positiv retning

75 pct. har relationer i Qnet at dele oplevelser og tanker med

76 pct. oplever at kunne dele tanker om stort og småt i Qnet

75 pct. har fået styrket netværk

74 pct. har i Qnet fået adgang til et netværk af personer, de kan spørge til råds

75 pct. frivillige har deltaget i MIP eller træningsforløb

90 pct. af de frivillige har deltaget i kompetenceudvikling og opkvalificering af forskellig karakter

80 pct. frivillige oplever kompetencer til at udføre opgave

62 pct. føler sig godt klædt godt på til frivilligrolle (97 pct. hvis medregnes frivillige, der svarer ‘i nogen grad’)

74

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Røde Kors

Qnet+ gennemføres i partnerskab med – og med støtte fra - Østifterne

Fotos: © Peter Sørensen

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

75