Servicerejsen

SERVICEREJSEN En fortælling om at være ung i det sociale system

Udarbejdet af SocialRespons, februar 2016

Indhold En eksplorativ undersøgelse

Side 3

Introduktion

Side 4

Om Jacob og hans sag

Side 5

Visualisering over Jacobs sag p.t.

Side 6

UDFORDRINGER Når den unge skal høres og tage ansvar

Side 8

Når hverdagen skal give mening

Side 9

Når der skal kommunikeres på tværs

Side 10

FORANDRINGSPOTENTIALER En håndholdt tilgang

Side 12

Aktivering af netværk og målsætninger

Side 13

Udviklingspotentialer her og nu

Side14

2

En eksplorativ undersøgelse BAGGRUND

METODEN

Denne rapport er resultatet af en kortvarig eksplorativ undersøgelse af en enkelt ung mands sag, som den fremstår p.t. Sagen er et eksempel på, hvordan det sociale system ser ud for en ung, der for nylig er overgået fra barn til voksen. Med deCe øjebliksbillede af sagen og det sociale system som udgangspunkt undersøger vi de udfordringer og forandringspotentialer i den unge mands forløb, som kan være svære at få øje på, når hverdagen går sin gang.

Rapporten har et interview med den unge mand Jacob som centrum for undersøgelsen. Derudover har vi interviewet repræsentanter fra de fleste af de instanser, der p.t. er i berøring med Jacob og hans sag samt Jacobs mor, som også er meget involveret. I alt har vi talt med 9 personer, der udover Jacob og hans mor, omfaCer repræsentanter fra hans nuværende bosted, børneenheden, voksenenheden, beskæftigelses-­‐‑centeret og behandlingsskolerne. Udgangspunktet for samtlige interview har været en nysgerrighed på opfaCelsen af sagen og på eventuelle udfordringer og forbedringer.

3

Introduktion ”Til første møde med Jacob, var der to fra bostedet, chefen for praktikstedet, en tillidsmand, en administrativ ansat, mig og to mere. Jacob fik så store øjne og lignede en der havde lyst til at flygte, ” – Repræsentant fra jobcentret Denne undersøgelse er foretaget af SocialRespons for en akutinstitution, der er en del af projektet ”Tæt på familien”, som blev søsat i 2015 af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet med ”Tæt på familien” er at øge den sociale mobilitet hos udsaCe unge ved bl.a. at afprøve nye metoder og samarbejdsformer i afgrænsede projekter. Denne rapport er et forsøg på at gøre netop det.

Med den dybdegående undersøgelse af en enkelt brugers sag afprøver rapporten et brugerperspektiv på det sociale system i håb om at skabe nye indsigter om den service, systemet yder, og pege på potentialer for forandring af handlinger og samarbejdsformerne mellem de involverede parter. Derfor kalder vi rapporten for ’Servicerejsen’. Den er snapshots af de forskellige stop en bruger har på sin rejse gennem det sociale systems serviceenheder.

Rapporten tager udgangspunkt i Jacob, en ung mand med en kompleks socialsag i København. Jacobs personlige historie og sag involverer mange instanser, også flere end dem, der er omfaCet af denne undersøgelse, og sagen er umiddelbart mere kompleks end en gennemsnitlig sag i voksenenheden ville være.

Det skyldes, at Jacob er blevet anbragt på en institution, der hører under børneenheden kort tid før sin 18 års fødselsdag. Det er dog ikke en usædvanlig sag, og der findes andre sager med samme grad af kompleksitet, men af andre årsager.

Samlet set er det vores håb, at rapporten kan være et øjebliksbillede på, hvordan det sociale system på et givent tidspunkt opleves af en konkret bruger og de parter, der er involveret i hans sag og kan inspirere til nye måder at navigere på i et komplekst socialt system.

4

Om Jacob og hans sag ”Jeg har været ret ligeglad med dem alle sammen, det er som om de ikke har villet mig noget godt nogen steder. Møder skal bare overstås, de irriterer mig bare. Jeg kan max være der en time” - Jacob Jacob er for nylig fyldt 19 år. Han er indskrevet i en akutinstitution for unge under 18, hvor han nu har været i halvandet år. Han er indskrevet i det, der kaldes teknisk efterværn. Han er derfor både under voksenenheden i kraft af sin alder og under børneenheden i kraft af det tekniske efterværn.

Akutinstitutionen fungerer som et midlertidig tilbud, og planen er at han skal videre derfra, når der er plads på det bosted, han er visiteret til af voksenenheden. Ventetiden hertil er cirka et år.

Jacob har tre diagnoser, ADHD, ToureCe og hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse og har tidligere været tilknyCet handicapcentret, som vurderede, at han ikke længere var deres målgruppe. Herefter overgik han til børneenheden, der i samarbejde med moren fik Jacob indskrevet på akutinstitutionen grundet en stofudløst psykose kort før han fyldte 18 år. Jacob har indtil for nylig været i praktik som gartner og som murer og har tidligere gennemført malerskolens grundforløb. Hans mål er på sigt at få sin egen bolig og at tjene sine egne penge gerne som eksempelvis låsesmed.

5

Visualisering over Jacobs sag p.t.

Nuværende bosted

Praktikplads

EGU vejledning

Forældre

Beskæftigelsescenter Jacob Voksenenhed

Psykiater Visitationsafdeling Nyt bosted

Børneenhed 6

Udfordringer 7

Når den unge skal høres og tage ansvar ”De har alle forskellige holdninger til hvad jeg har brug for. Jeg synes jo noget helt tredje og det tæller ikke så meget det jeg selv synes.” - Jacob Alle interviewpersoner finder det væsentligt at Jacob føler sig hørt og inddraget i de afgørende beslutninger i hans liv, og alle er enige om, at det er vigtigt, at Jacob kan påtage sig et større ansvar for sin egen situation.

Jacob er desuden overgået til voksenenheden og forventes i højere grad at tage ansvaret for sin egen sag.

Derfor inddrages nærmeste netværk, som fx hans mor, ikke i samme grad som tidligere.

Kompleksiteten spænder ben Jacob fortæller selv, at han ikke kan overskue at være ordentligt tilstede i møder og lignende og samtidig, at han ikke føler sig hørt i tilstrækkelig grad i de afgørende beslutninger såsom, hvor han skal bo. Alle andre parter giver udtryk for at de forsøger at inddrage Jacob og enkelte mener endda, at han inddrages for meget, men muligvis i det forkerte. Det er tydeligt, at situationens kompleksitet spænder ben for en konstruktiv inddragelse af Jacob. Hans egen tilstedeværelse bliver overfladisk, fordi det opleves uoverskueligt for ham at være der, og når han inddrages, bliver det ofte i beslutninger han ikke selv oplever som afgørende.

Det tætte netværk inddrages ikke

De interviewpersoner, der er tæCest på Jacob fortæller, at hans umiddelbare behov -­‐‑ der ofte er præget af impulsivitet og misbrug – kan stå i vejen for at skabe bæredygtige løsninger på den lange bane. De oplever, at behovet for at inddrage og høre Jacob tilsidesæCer dem som værdifulde sparringspartnere i spørgsmål om Jacobs udvikling. Fx beder moren systemet om hjælp til at løse Jacobs misbrugsproblem, men afvises, da Jacob har sagt, at han ikke er misbruger. På den måde kan intentionen om at sæCe Jacob i centrum udgøre en forhindring for, at der træffes de bedste beslutninger.

8

Når hverdagen skal give mening ”Når vi siger, at vi gerne vil hjælpe ham, hvorfor kan vi så ikke hjælpe med de mest basale ting som at give ham et sted at bo – det tror jeg er svært at forstå. Han møder et ufleksibelt system.” – Repræsentant fra børneenheden.

Det er et gennemgående ønske for alle parter, at Jacob føler sig motiveret og kan se mening i sin hverdag, men arbejdet med at motivere og sæCe mål for Jacob bremses af, at der ikke er stabilitet og forudsigelighed omkring basale betingelser i hans tilværelse.

Ventetiden demotiverer

Jacob er placeret i en midlertidig akutinstitution, hvor han venter på at få plads på et andet bosted, som han for længst er visiteret til. Ventepositionen påvirker Jacobs motivation, og den manifesterer sig på flere niveauer. Fx kan han ikke kan handle på en given situation uden at skulle afvente godkendelse eller svar fra personer længere ude i systemet, og disse personer eller instanser kender han ofte ikke.

I disse perioder oplever de nærmeste ressourcepersoner, at det kan være svært at samarbejde med og motivere Jacob, og det er svært for de personer, der skal samarbejde med ham at lave nye og fremadreCede mål, der giver mening for Jacob.

Alt i alt bliver kontaktpersonernes arbejde med at skabe mening i Jacobs hverdag gennem indgåelse af aftaler og fastsæCelse af mål udvandet af midlertidigheden omkring Jacobs situation og dermed den uvisse fremtid.

9

Når der skal kommunikeres på tværs ”Jeg synes det hele er et stort problem, de snakker ikke med hinanden og når de så gør så gør de det ikke ordentligt” – Jacob Alle interviewpersoner lægger vægt på, at det for Jacob må opleves svært med de mange instanser, der er involveret i hans sag. Eksempelvis har nogen af de personer, der har måCet tage beslutninger på Jacobs vegne kun mødt ham få gange, og enkelte tvivler på, om Jacob selv kender de forskellige funktioner, de har.

Manglende opfølgning

Flere involverede parter antyder, at det kan være udfordrende at få fat i hinanden, og at det er svært at skabe gode rammer for at tale sammen om, hvad der er det bedste for Jacob. Enkelte oplever en god dialog med Jacob, og han oplever, at de forstår ham, men det er ofte ikke de samme personer, der i sidste ende kan tage de beslutninger, som han oplever er vigtige p.t. Flere nævner i den forbindelse, at de ikke kan følge ordentligt op på Jacobs situation, da sagen forsvinder ud af deres hænder og over til en anden instans.

Manglende helhedsforståelse af Jacob De interviewpersoner, der er tæCest på Jacob, oplever, at centrale aktører i sagen ikke har blik for hele det menneske, Jacob er. Eksempelvis er han ikke blot en ung med ADHD, men også en fyr, der eksempelvis er i stand til at arrangere en stor fest. Udsagn fra aktørerne selv bekræfter det overfladiske bekendtskab. De oplever ikke at kende Jacob i dybden, da de enten ikke har mødt ham alene eller ikke har villet bede ham give en lang personlig fortælling. I den sammenhæng bliver det en udfordring at støCe ham i at tage de beslutninger, der kan rykke ham i den rigtige retning, da viden om hans ressourcer, potentialer og interesser går tabt. Der synes at være et fokus på de umiddelbart tilgængelige løsninger på grund af de mange udfordringer i kommunikationen mellem parterne samt Jacobs manglende motivation for at indgå dialog.

10

Forandringspotentialer 11

En håndholdt tilgang ”Hvis de talte bedre sammen kunne der måske komme en hel Jacob ud af det” – Jacobs mor

En koordineret indsats Et bedre tværgående samarbejde og en højere grad af brobygning mellem instanserne er det gennemgående budskab når de interviewede skal påpege udviklingsmuligheder i sagen. Samtlige interviewede påpeger at den største udfordring er, at det er svært at sikre samarbejdet og dermed en koordineret indsats. Der peges bl.a. på de gamle socialcentre, hvor det var nemmere at tale sammen på tværs af enhederne. Særligt den manglende mulighed for, at jobcenteret kan tale tæt sammen med sagsbehandleren, fremhæves som en udfordring. Det er som om den komplekse struktur af aktører og beslutninger, der præger Jacobs sag, kalder på, at de enkelte parter genstarter kommunikationen med hinanden, lægger rutinerne på hylden og åbner op for en nysgerrig og original tilgang til, hvordan Jacobs problemer kan løses.

En anden løsning, som enkelte nævner, er at simplificere billedet for Jacob. En mulighed kunne være, at Jacob får én myndighedsguide – og evt. også én gennemgående handleplan. Guiden skulle have den primære kontakt til Jacob og hans netværk, herunder bostedet. Guiden ville være den koordinerende part i det tværgående myndighedssamarbejde og ville dermed også kunne sikre en højere grad af opfølgning og dermed mindre ventetid, samt at Jacobs ønsker og behov i højere grad end i dag blev hørt og handlet efter.

12

Aktivering af netværk og målsætninger ”Jacob åbner sig meget for mig og det ville man kunne bruge til meget, hvis man inddrog mig mere” – Jacobs mor

Konstruktiv inddragelse af Jacob og hans netværk Med eller uden en gennemgående myndighedsguide efterlader interviewmaterialet en forhåbning om, at de forskellige parter tager mere stilling til hvordan, hvornår og i hvad, Jacob skal høres og inddrages. Jacob skal inddrages, når han reelt har mulighed for at have indflydelse, og når aktørerne oplever, at han er mentalt tilstedeværende. Noget tyder på, at Jacobs mentale tilstedeværelse kan øges, hvis han får en klarere forståelse af, hvem der har hvilke roller, og hvad de hver især kan hjælpe ham med. Den manglende forståelse af rollerne kan derimod forvirre og gøre det svært for Jacob at bruge de personer, der er omkring ham som en ressource.

Endelig kan netværket med fordel tænkes ind. I og med Jacob hører under voksenenheden på grund af sit fyldte 18 år er der ikke en naturlig involvering af netværket, men moren stiller sig til rådighed i samme grad som før og viser interessere i at blive involveret. Det kræver en håndholdt tilgang at vurdere, hvorvidt netværket/familien er givtig at inddrage, men det manglende samarbejde udgør et potentielt stort ressourcetab og udfordrer både Jacob og hans mor.

Krav & mål i hverdagen Udover opmærksomheden på hvordan, hvornår og i hvad, Jacob skal inddrages og høres, viser interviewmaterialet, at det er væsentligt, at målene med anbringelsen af Jacob ikke forsvinder trods diverse udfordringer som ventetid, svær kommunikation og manglende ressourcer. Særligt bostedet påtager sig ansvaret for at have målet for øje i hverdagen, men nævner de ovenstående udfordringer som forhindringer. Her er det konstante blik for forpligtelse af Jacob i aftaler og mål afgørende. Det er for alle parter væsentligt at der ikke overkompenseres på grund af den svære situation, men at arbejdet med krav og mål fastholdes.

13

Udviklingspotentialer her og nu På baggrund af den samlede analyse og særligt de førnævnte forandringspotentialer er her beskrevet tre overordnede udviklingspotentialer samt konkrete anbefalinger til implementering.

Gensidig ansvarliggørelse og opfølgning

Fasthold Jacobs arbejde med mål på trods af ventetid og eventuel manglende motivation.

Sæt klare delmål op som tydelige pejlemærker og mulige succesoplevelser.

Skriv aftaler ned til gennemlæsning og følg herefter op via klar dialog og gensidig forpligtelse.

Klar kommunikation med alle instanser – bryd de gængse samarbejdsformer.

Skab tydelighed for de involverede parter i hvad behovet er her og nu på trods af de normale

samarbejdsrutiner. Flere parter er villige til at samarbejde på tværs for sagens bedste. Det kræver at én tager teten.

Overvej grundigt hvordan du skriver og taler og tænk i hvordan du gør det nemt og motiverende for andre parter at handle på din henvendelse.

Samarbejd om at sikre en konstruktiv inddragelse

Hjælp Jacob med forståelse af den ramme han indgår i. Kortlæg og forklar samtlige roller i sagen.

Støt Jacob i at sæCe ord på sine ressourcer og brug dem som løftestang til at tænke i bæredygtige løsninger.

14