Qnet+ Midtvejsevaluering 2020

QNET + Evaluering af netværk for kvinder og børn, der har været udsat for vold MIDTVEJSEVALUERING 2020

Gennemført for Røde Kors

1.

BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD

5

2.

EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER

8

3.

RESULTATER OG OUTPUTS

12

4.

ORGANISERING OG VIDENDELING

15

5.

FRIVILLIGE I QNET

22

6.

DELTAGERE I QNET

29

7.

NETVÆRKSAKTIVITETER – DELTAGELSE OG UDBYTTE

34

8.

EN-TIL-EN STØTTE – DELTAGELSE OG UDBYTTE

41

9.

VIRKEMIDLER

49

10. UDBYTTE OG VIRKNINGER

54

11. OVERSIGT – OPFYLDELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

62

12. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

65

13. BILAG

68

2

INTRODUKTION Qnet er Røde Kors tilbud om efterværn for kvinder og børn, der har været udsat for vold, og som i tiden efter fx et ophold på krisecenter har brug for social eller

LÆSEVEJLEDNING Rapporten er bygget op som følger:

praktisk støtte samt fællesskab med kvinder og børn i

Indledningsvis gives en kort introduktion til projektets

samme situation.

baggrund, formål og indhold, samt et oprids af

I 2017 var der 20 Qnet rundt om i Danmark. Med projekt

evalueringens indhold og metoder.

Qnet+ ønsker Røde Kors i partnerskab med Østifterne at

Herefter fremgår en oversigt over projektets resultater

skalere indsatsen i Qnet, samt at sikre høj kvalitet i

og outputs, efterfulgt af et afsnit om organisering og

indsatsen gennem kompetenceudvikling af Qnets

videndeling i projektet.

frivillige. Herudover ønskes det at etablere viden om virkninger af indsatsen som et led i arbejdet med at skabe dialog om partnervold, nedbryde tabuer og engagere civilsamfundet i støtte og hjælp til

voldsudsatte.

Denne rapport er udarbejdet af SocialRespons som en del af evalueringen af projektet. Der er tale om en midtvejsevaluering, idet projektet på nuværende tidspunkt er halvvejs gennem projektperioden. Formålet med midtvejsevalueringen er at opsamle og formidle projektets viden, læring og resultater og herigennem at skabe input til den del af projektet, der endnu ikke er

realiseret.

I de næste afsnit gennemgås specifikke resultater vedrørende hhv. frivillige og deltagere i Qnet, hvorefter deltagernes udbytte af Qnets tilbud om netværksaktiviteter og en-til-en støtte behandles.

I den sidste del af rapporten gennemgås virkemidler med betydning for Qnets værdiskabelse, efterfulgt af et afsnit om virkning og udbytte blandt kvinder og børn som følge af deltagelsen i Qnet.

Afslutningsvis findes en visuel oversigt over status for projektets indfrielse af succeskriterier, hvorefter opmærksomhedspunkter til det fremadrettede arbejde med projektet skitseres.

3

OPSUMMERING AF HOVEDPOINTER Midtvejsevalueringen af Qnet+ baserer sig på

Samhørighed, tillid og tid identificeres som centrale

kvantitative og kvalitative data, som er indsamlet blandt

virkemidler i indsatsen. Virkemidlerne kobles til aspektet

deltagere, frivillige, samarbejdspartnere og

omkring frivillighed, som er medbetydende for

projektmedarbejdere i perioden 2019- 2020. Kvantitative

deltagernes oplevelse af, at de gennem Qnet kan opnå

data stammer fra løbende spørgeskemaundersøgelser

en støtte og hjælp, som supplerer den hjælp, de

blandt deltagere og frivillige, der besvares ved hhv.

modtager andre steder fra (fx på krisecenteret og i

opstart og efter et års deltagelse eller ved ophør af

kommunen).

deltagelse i Qnet. Kvalitative data er indhentet gennem interviews samt ved observation og deltagelse i udvalgte af Qnets aktiviteter.

Trods væsentlige udfordringer for Qnet, som følge af

Størstedelen af Qnets deltagere oplever positive virkninger og mærkbart udbytte af deltagelsen: ▪

at føle sig som en mere værdifuld person

COVID-19, viser midtvejsevalueringen, at projektet har nået vigtige milepæle for perioden og formået at tænke

innovativt til gavn for Qnets fremadrettede arbejde.

▪

motiveres af at skabe positive forandringer og yde støtte og hjælp til deltagerne i en svær tid. De fleste frivillige føler sig godt klædt på til opgaven, men efterspørger samtidig mere erfaringsudveksling og videndeling – både lokalt og på tværs af Qnet.

De frivillige udpeger også opkvalificering som en vigtig motivationsfaktor, og oplever gennemgående et stort udbud af opkvalificeringsaktiviteter. Deltagelsen i aktiviteterne har dog været en udfordring i første projektperiode, hvilket fx skyldes corona-begrænsninger og hyppigheden, hvormed aktiviteterne udbydes.

69 pct. vurderer, at deltagelsen i Qnet har hjulpet

dem til større indflydelse på beslutninger vedrørende deres – og evt. børns – liv

På frivilligsiden viser evalueringen, at de frivillige finder glæde ved at være en del af indsatsen i Qnet, hvor de

72 pct. oplever, at deltagelsen i Qnet har fået dem til

▪

69 pct. vurderer, at deltagelsen i Qnet har givet dem adgang til et netværk af personer, der kan kontaktes eller spørges til råds ved behov

Alt i alt vurderer 81 pct., at Qnet har haft en positiv betydning for, hvordan de har det i dag.

Slutteligt viser midtvejsevalueringen, at også deltagernes børn har udbytte af deltagelsen i Qnet. Et udbytte som både kan forstås direkte, som fx at børnene har gode oplevelser i Qnet, og indirekte, som fx at den støtte og hjælp, deres mor modtager, frigør et overskud, der kommer dem selv til gode.

På deltagersiden viser evalueringen, at Qnet har en stor betydning og gør en konkret forskel for deltagerne.

4

BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD

5

OM PROJEKTET VISIONEN FOR QNET Qnet er en indsats under Røde Kors, der har til formål at sikre hjælp og støtte til voldsudsatte kvinder og børn efter endt krisecenterophold, så de fastholder et liv uden vold – uanset hvor i landet de bor.

Visionen er at øge livskvalitet, skabe handlekraft og sikre et liv uden vold for voldsudsatte kvinder og børn, der har været på krisecenter.

Ensomhed, usikkerhed, presset økonomi og hverdagsliv, svækket selvværd og bristede drømme, børnenes savn til en far m.m. kan føre til, at kvinderne går tilbage til den voldsudøvende part. Knap en tredjedel af de kvinder, der kommer på et krisecenter er gengangere¹.

FORMÅL Det første Røde Kors’ Qnet startede i 2001, og ved projektets start i 2017 var der 20 Qnet i Danmark.

BAGGRUND

Formålet med projekt Qnet+ er:

Hvert år udsættes omkring 38.000 kvinder for fysisk vold

▪

At skalere indsatsen i Qnet gennem opstart af 15 nye

fra deres partner, og mere end 4000 kvinder og børn

Qnet og styrke indsatsen i de eksisterende Qnet, så

søger på krisecenter. Ved ankomsten til krisecenter

alle, der har brug for støtte efter krisecenterophold,

udviser både kvinder og børn ofte symptomer på

får tilbudt hjælp i Qnet

mistrivsel og stor psykisk belastning. Under opholdet sker ofte en stabilisering - og for nogles vedkommende

▪

kompetenceudvikling af frivillige i Qnet

en forbedring - i forhold til udvikling og trivsel. Men når kvinderne og børnene igen skal forlade krisecenteret,

At sikre høj kvalitet i indsatsen gennem

▪

At dokumentere og synliggøre virkningen af

står de atter i en kaotisk situation med stor risiko for

indsatsen i Qnet for at skabe viden og dialog om

mistrivsel og uden den støtte, de fik på krisecenteret.

partnervold, nedbryde tabuet og skabe engagement i civilsamfundets støtte og hjælp til voldsudsatte.

MÅLGRUPPE Kvinder og børn, der forlader et krisecenter, er en af de

PROJEKTPERIODE OG FINANSIERING

mest sårbare grupper af udsatte i Danmark. Når de

Qnet+ er et samarbejde mellem Røde Kors og

forlader krisecenteret, står de i en sårbar overgangsfase til egen bolig, ofte med et spinkelt eller intet netværk og stor psykisk belastning som resultat af volden.

Østifterne, der har finansieret projektet. Projektet afvikles i perioden 2019 – 2022.

¹ Ifølge Socialstyrelsens Årsstatistik 2018 havde 29 pct. af kvinderne på landets krisecentre haft to eller flere ophold på krisecenter i deres voksenliv.

6

HOVEDAKTIVITETER I QNET I Qnet, som er et gratis, frivilligbaseret efterværnstilbud for voldsudsatte kvinder og deres børn, tilbydes både en-til-en

• Til netværksaktiviteterne mødes kvinder, børn og frivillige i det lokale Qnet og spiser sammen, tager på udflugter eller laver andre ting i fællesskab.

• Til arrangementerne er der rig mulighed for hygge, snak og samvær med andre, der har været igennem det samme.

• Nogle Qnet afholder netværksaktiviteter på krisecenteret, mens andre inviterer tidligere - og evt. nuværende beboere på krisecenteret til at deltage i aktiviteter, som afholdes ude i byen. Modellen afhænger bl.a. af krisecenterets ønsker.

• Enkelte Qnet tilbyder Qcafé – en netværksaktivitet kun for voksne. Qcafé har en bredere defineret målgruppe af sårbare kvinder, og her er det er derfor ikke alle, der har været udsat for vold.

EN-TIL-EN STØTTE

NETVÆRKSAKTIVITETER

støtte og netværksaktiviteter.

• I en-til-en støtten har kvinden og hendes børn, hvis hun har børn, en fast frivillig tilknyttet. Sammen kan kvinden og den frivillige hjælpes ad med praktiske opgaver, gå til møder hos kommunen eller bare snakke om stort og småt.

• Møderne mellem kvinden og en-til-en støtten finder sted efter behov, hvilket typisk er 2-4 gange om måneden.

Mødebehovet er oftest størst i den første tid efter krisecenteropholdet.

• Tilbuddet om en-til-en støtte starter først op, når kvinden og hendes eventuelle børn er fraflyttet krisecenteret.

• Kvinden og den frivillige en-til-en støtte er oftest knyttet sammen i en periode på 11½ år. Kvindens behov for at have en-tilen støtte tilknyttet vurderes løbende.

• Netværksaktiviteterne finder typisk sted en gang månedligt.

• Kvinder kan være tilknyttet netværksaktiviteter så længe, hun ønsker.

7

EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER

8

OM EVALUERINGEN EVALUERINGENS INDHOLD OG FORMÅL

EVALUERINGENS METODER

Evalueringen er blevet iværksat fra projektets start og

I evalueringen benyttes et mixed methods design, hvor

har løbende fokus på at skabe og formidle viden, der

flere metoder til at indhente viden omkring projektet

kan bidrage til projektets læring og udvikling undervejs.

bringes i spil. Det omfatter både en kortlægning i

Der er ikke tidligere blevet foretaget en systematisk og ekstern evaluering af Qnet, hvorfor det helt overordnede formål med evalueringen er:

bredden via spørgeskemaer og en kortlægning i dybden

via observationer og interviews.

Ved at indhente og anskue data med forskellige greb og metoder sikres volumen i indsamlet data, en høj grad af

▪

At undersøge og dokumentere virkninger for voldsudsatte kvinder og børn, der deltager i Qnet

Herudover er det formålet med evalueringen, at:

▪

Monitorere indsatsen i forhold til de opstillede succeskriterier

▪

Bidrage til justering og den videre udvikling af

validitet samt det bedst mulige grundlag for læring og viden med henblik på den videre udvikling og udbredelse af Qnet.

METODEOVERSIGT Dybdegående interviews med projektmedarbejdere, kvinder, frivillige, samarbejdspartnere, m.fl.

indsatsen ▪

Bidrage til at skabe synlighed og debat om konsekvenserne af partnervold og civilsamfundets

Gentagne spørgeskemaundersøgelser blandt kvinder og frivillige.

mulighed for at støtte og hjælpe Slutteligt har evalueringen en række interesseområder,

Observationer ved udvalgte netværksaktiviteter.

som ønskes afdækket. Det drejer sig bl.a. om at belyse, hvad der karakteriserer de voldsudsatte kvinder, der tager imod indsatsen samt at dokumentere, hvad den frivilligbaserede tilgang i Qnet kan bidrage med i arbejdet med voldsramte kvinder og børn.

Inddragelse af projektets egne materialer og produkter, som fx registreringer, logbøger, manualer, foldere, mv.

9

EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG OG UDFORDRINGER DATAGRUNDLAG

ENDNU SPINKELT DATAGRUNDLAG

Nedenfor redegøres for, hvilke data der ligger til grund

Ved tidspunktet for midtvejsevalueringen er

for midtvejsevalueringen:

datagrundlaget endnu spinkelt, og af samme grund er

KVALITATIVE DATA Midtvejsevalueringens kvalitative datagrundlag udgøres af 3 observationer ved netværksaktiviteter og 31 dybdegående interviews: ▪

2 interviews med projektmedarbejdere

▪

13 interviews med frivillige i Qnet

▪

13 interviews med deltagere i Qnet

▪

3 interviews med samarbejdspartnere fra krisecentre og kommune

det for tidligt at vurdere på deltagernes progression. En væsentlig årsag hertil er, at Qnet eksisterede forud for

projektet. Således havde nogle deltagere været længe i Qnet allerede ved projektets opstart, mens der løbende er kommet nye deltagere til. Før- og eftermålinger er dermed foretaget forskudt, hvilket påvirker tyngden af data i de respektive målinger.

Det spinkle datagrundlag ses også ved de respektive Qnets repræsentation i dataindsamlingen. Her er i alt 18 Qnet repræsenteret med frivillige, mens blot 12 Qnet er repræsenteret med deltagere. Der arbejdes løbende med den mangelfulde repræsentation, særligt af deltagere, ved at minde Qnet om vigtigheden af – og ved

KVANTITATIVE DATA Midtvejsevalueringens kvantitative datagrundlag i form af spørgeskemabesvarelser udgøres af: ▪

127 besvarelser fra frivillige

▪

53 besvarelser fra deltagere i Qnet

at kigge på alternative veje til – indhentning af samtykke.

Centrale udfordringer for indhentning af samtykke er: ▪

Der er tale om en særlig svær målgruppe kendetegnet ved manglende overskud og ofte også

tilbageholdenhed overfor udlevering af kontakinfo.

▪

En relativt stor andel af kvinderne har anden etnisk baggrund end dansk og oplever sprogbarrierer, som

Målt op imod indhentede samtykker til deltagelse i

gør det vanskeligt at besvare spørgeskemaer og

evalueringen giver dette følgende svarprocenter:

deltage i interviews.

▪

Frivillige: 82,4 pct.

▪

Deltagere i Qnet: 61,6 pct.

▪

Frivillige fungerer som gatekeepers for kontakten til deltagerne, hvorfor eventuelle ønsker om at beskytte deltagerne og tvivl om GDPR-sikkerhed kan udgøre

barrierer for etableringen af kontakt.

10

COVID-19 SOM BENSPÆND I FØRSTE DEL AF PROJEKTET Projektperioden frem til midtvejsevalueringen har været

De nævnte forhold har påvirket og fordret nytænkning i

præget af COVID-19 pandemien, som har raseret verden

projektet. I perioden med de mest omfattende

over i det meste af år 2020.

restriktioner blev støtten til kvinder og børn fx omlagt til

Pandemiens tilstedeværelse har udgjort et betydeligt benspænd for indsatsen i projekt Qnet+, der tager afsæt i det fysiske møde mellem mennesker, hvilket er vigtigt at have in mente ved læsning af midtvejsevalueringens resultater.

I Qnet-regi har COVID-19 både lagt pres på deltagende kvinder og børn, frivillige og samarbejdspartnere.

Restriktioner, som fx forsamlingsforbud og påbud om at være sammen på afstand, har således i første halvdel af projektet medført aflyste netværksaktiviteter, besøgsstop på krisecentre, udskydning af kompetenceudviklingsaktiviteter for frivillige m.m.

telefoniske møder og onlinemøder. Samarbejdsmøder blev afholdt over Skype, og projektleder samt

fagkonsulenter gjorde alt, hvad de kunne, for at sikre tæt dialog med Qnets aktivitetsledere med henblik på at opretholde trivsel og kapacitet i frivilliggrupperne.

I sommeren 2020, da samfundet åbnede delvist op for en stund, kunne det konstateres, at en del Qnet havde oplevet frafald af frivillige og/eller deltagere som følge af nedlukningen. Behovet for ekstra konsulentstøtte til de respektive Qnet har således været vedvarende, og det

skønnes, at ca. en femtedel af alle Qnet i perioden med COVID-19 har haft et øget behov for støtte, mens knap halvdelen har haft markant mere behov for støtte end under normale forhold.

Ovenstående forhold har præget både projekt og evaluering på forskellig vis, og vil med stor sandsynlighed fortsat gøre det i den kommende periode, hvor restriktionerne opretholdes – og på nogle

områder strammes yderligere – grundet høje smittetal.

11

RESULTATER OG OUTPUTS

12

RESULTATER OG OUTPUTS MIDTVEJS I PROJEKTET Nedenfor gives et kort overblik over resultater og outputs i Qnet+ opgjort ved midtvejsevalueringen.

SKALERING AF QNET

▪

5 nye Qnet i 2019

▪

5 nye Qnet/Qnet i opstart i 2020

OPKVALIFICERING AF FRIVILLIGE ▪

Nyudvikling af Qnet grundkursus til frivillige

▪

Nyudvikling af aktivitetsleder-træf

▪

Tilbud til frivillige om deltagelse i kompetenceudvikling initieret af Røde Kors’ andre familierettede indsatser, som fx videns

KOMMUNIKATION ▪

samarbejdspartnere

saloner med faglige oplæg og spørgetid ▪ METODER OG REDSKABER ▪

Nyudvikling af Håndbog til støtte af kvinder og

børn i Qnet ▪

Nyudvikling af Matchguide og sikkerhedsvurdering for Qnet

Kommunikation med Qnets lokale Fortalervirksomhed ud fra tematikkerne:

I.

Lovgivning om psykisk vold

II.

Uddannelse og opkvalificering af frontpersonale

III.

Styrket og ensartet efterværn til voldsudsatte (under opstart ved midtvejsevalueringen).

13

Q-VEN PÅ AFSTAND I redegørelsen for skalering af Qnet i 2020 indgår Q-ven på afstand. Dette er ikke et lokalt forankret Qnet som de øvrige, men er derimod et forbilledligt eksempel på innovation i Qnet, som er udsprunget af COVID-19 krisen. På tidspunktet for midtvejsevalueringen er

konceptet fortsat under udvikling, samarbejdsaftaler er under indgåelse og arbejdet med at rekruttere kvinder

EN SIKKER APP AT SNAKKE OVER

og frivillige er blevet skudt i gang. Q-ven på afstand er

Til Q-ven på afstand er der blevet udviklet en app med

dermed endnu ikke genstand for evaluering, men vil

navnet Sikker Snak, der gør det muligt for Qnets

indgå i evalueringen af den resterende projektperiode.

deltagere og frivillige at tale sammen over telefonen med livevideo. Appen er brugervenlig og kan dermed

ET KONCEPT MED FLERE FORMÅL OG MÅLGRUPPER

betjenes af flertallet af Qnets frivillige, der er 60+ år og

Når det alligevel er valgt at beskrive konceptet her,

fuldstændig sikker i forhold til hacking og fungerer ved,

skyldes det, at konceptet imødeser flere udfordringer på én gang. Dels muliggør Q-ven på afstand, at der kan ydes hjælp og støtte til Qnet deltagere under COVID-19 på trods af restriktioner om at mødes fysisk. Samtidig baner Q-ven på afstand imidlertid også vejen for, at Qnet fremadrettet vil kunne nå ud til målgrupper, der indtil nu har været svære at nå. Q-ven på afstand vil

typisk ikke har stor IT-erfaring. Derudover er app’en at den kun skal downloades på den frivilliges telefon - og ikke på kvindens. Det betyder, at kvinderne tør tale med Qnet uden frygt for, at en voldelig partner vil opdage det. I praksis logger kvinden på med et link, som den frivillige sender.

altså fortsat bevare sin relevans efter pandemien.

BANER VEJ FOR NYE SAMARBEJDER

Målgrupperne som vurderes mulige at nå gennem det

Pt. pågår en spændende dialog med Dansk Handicap

nye koncept er:

▪

Voldsramte kvinder der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan mødes fysisk med frivillige

▪

Forbund (DHF) om rekruttering af frivillige blandt organisationens medlemmer. Mange medlemmer er kørestolsbrugere og har derfor svært ved at bidrage til socialt arbejde. Med Q-ven på afstand er det muligt for medlemmerne at udføre socialt arbejde ’hjemmefra’, og

Voldsramte kvinder som fraflytter krisecenteret til en

herved ses innovation omkring konceptet også i form af

kommune, hvor Qnet ikke er etableret.

nytænkende samarbejder.

14

ORGANISERING OG VIDENDELING

15

PROJEKTORGANISERING Projektleder, fagkonsulenter, aktivitetsledere og

STYREGRUPPE

frivillige udtrykker samlet set stor tilfredshed med

Styregruppen består af Røde Kors og Østifterne og går

måden, hvorpå Qnet er organiseret.

på tværs af projekterne Qnet+ og Mor+Mig. Dens

Det vurderes, at samspillet mellem de forskellige niveauer i projektorganiseringen fungerer rigtig godt,

opgave er at sikre fremdrift, kvalitet, resultater og indhold i forhold til projektmål og ressourcer.

ligesom alle i noget eller vidt omfang oplever, at

LOKAL AFDELINGSBESTYRELSE

rådgivning og sparring er tilgængelig fra et højere

Alle Qnet er forankret i Røde Kors’ lokale afdelinger.

niveau, når tvivlsspørgsmål opstår. ”Hvis der er noget som helst, så ringer jeg bare til fagkonsulenten. Jeg har oplevet en fantastisk støtte

Her udpeger afdelingsbestyrelsen aktivitetsledere og sætter rammerne for afdelingens arbejde, herunder praksis for frivilligpleje, budget og administration.

fra hende og fra hovedkontoret i al almindelighed”

PROJEKTTEAM

(aktivitetsleder)

Projektteamet består af en projektleder og flere fagkonsulenter. Teamet har ansvar for faglig udvikling,

Frivillige - herunder også aktivitetsledere - peger alle på, at muligheden for at søge rådgivning og sparring hos fagkonsulenter og aktivitetsledere har stor

implementering og kvalitetssikring af projektet.

FRIVILLIGE AKTIVITETSLEDERE

betydning for oplevelsen af tryghed i deres respektive

Aktivitetsledere er tovholdere på løbende planlægning

roller. Især opleves det som trygt, at det altid er

og koordinering i de lokale Qnet. Aktivitetslederne har

tydeligt, hvem man skal henvende sig til, ligesom at

ansvaret for at klæde de frivillige på til opgaven og

sparring kan forventes indenfor en rimelig

informere frivillige om kurser og temadage. I rollen

tidshorisont.

som aktivitetsleder ligger det også at sikre både den

De interviewede frivillige – hvoraf flere er nye i Qnet – udtrykker stor glæde ved muligheden for at kunne sparre omkring deres rolle med både det højere niveau og andre frivillige. Her peges der på fordelen ved faste og formelle strukturer, der understøtter muligheden for sparring. Det gælder fx

frivilligmøderne, som for nogle frivillige er helt centrale for oplevelsen af ikke at stå alene med den opgave, det er at hjælpe og støtte Qnets deltagere.

indledende og løbende forventningsafstemning med frivillige samt at følge op på match mellem frivillige og

deltagere. Derudover skal aktivitetsledere informere bestyrelsen om projektets udvikling og være i dialog med denne om tiltag, muligheder og udfordringer.

AKTIVITETSFRIVILLIGE Projektets aktivitetsfrivillige varetager netværksaktiviteter og en-til-en støtte i Qnet.

16

LOKAL ORGANISERING De lokale Qnet rundt om i Danmark nyder alle en

”Det vigtigste for mig er den her medbestemmelse. At

relativt stor autonomi, hvilket betyder, at der store

hovedkontoret ikke kommer for meget ind over, så det

frihedsgrader i forhold til, hvordan de respektive Qnet

føles som et rigtigt arbejde” (frivillig)

vælger at organisere og tilrettelægge arbejdet med at hjælpe og støtte voldsudsatte kvinder og børn.

I praksis betyder dette, at de forskellige Qnet adskiller sig fra hinanden i forhold til fx:

Fraværet af en fast skabelon for Qnet kræver en

opmærksomhed rettet mod, at de lokale Qnet udvikler sig i forskellige tempi og retninger, hvorfor de kan have varierende behov for understøttelse. Dette fordrer, at fagkonsulenterne har stort overblik og fingeren på

▪

Antal aktivitetsledere

pulsen i forhold til, hvad der rører sig i de lokale Qnet.

▪

Aktivitetsledernes rolle

Interviewene viser samtidig, at den relativt store

▪

Qnet tilbud

autonomi i Qnet er med til at skabe et øget behov for

▪

Sammensætning af deltagere og frivillige

udtryk som en nysgerrighed efter at vide, hvordan andre

▪

Deltagelsesgrader blandt frivillige

▪

Frivilliges muligheder for at påvirke indhold i Qnet

▪

Frivilliges involvering i planlægning

▪

Medinddragelse af deltagere

▪

Samarbejder med Røde Kors lokale bestyrelser

▪

Samarbejder med lokale samarbejdspartnere

Af interviews med aktivitetsledere og frivillige fremgår det, at de i høj grad værdsætter de lokale Qnets autonomi og muligheden for, at de som frivillige kan være med til at præge på Qnet. Således kan disse

videndeling og erfaringsudveksling. Det kommer både til frivillige og andre Qnet griber opgaven an, og behovet for at dele viden og erfaringer gælder således både internt i de lokale Qnet og på tværs af landets Qnet.

I forlængelse af ovenstående fremhæves fx aktivitetsledertræf, frivilligmøder, temadage og kurser som værdifulde fora til deling af erfaringer og viden, der kan spille ind i både den personlige udvikling i rollen

som frivillig og udviklingen af de enkelte Qnet. ”[Det fungerede særlig godt med…] variationen, mange gode snakke og sparring, dejligt med udveksling på problematikker, som andre kan genkende” (deltager i aktivitetsledertræf)

forhold tilskrives betydning for oplevelsen af ejerskab og fastholdelse blandt frivillige.

,

17

LOKAL VIDENDELING Udover at aktivitetslederen udgør et centralt bindeled

det at vide, eller har brug for et skub og have en

mellem de frivillige i frivilliggruppen, og dermed spiller

frivillig med første gang” (frivillig)

en vigtig rolle ved at videreformidle erfaringer mellem frivillige, så udgør frivilligmøder og supervision de væsentligste kilder til lokal videndeling.

FRIVILLIGMØDER

Et andet problematisk forhold ved at nogle frivillige undlader at deltage i frivilligmøderne er, at risikoen dermed øges for at vigtige informationer går tabt. Hvis

ikke de frivillige er velinformerede om, hvad der sker i deres Qnet, kan de ganske enkelt ikke videreformidle

I de lokale Qnet afholdes jævnligt frivilligmøder, typisk

denne viden til deltagerne. Når vigtige informationer går

på månedsbasis, og som nævnt er disse møder værdsat

tabt, begrænses kvinders og børns muligheder for

af mange. Evalueringen viser dog samtidig, at der er

deltagelse i Qnets aktiviteter, hvilket i sidste ende kan

varierende deltagelse i frivilligmøderne, hvilket bør være

have betydning for deres fastholdelse.

et opmærksomhedspunkt af flere årsager.

”Nu ved jeg ikke lige, hvad det er for nogle aktiviteter.

Dels kan varierende deltagelse være problematisk, fordi

Det var så også en af grundene til, at jeg måske skulle

frivilligmøderne synes at have afgørende betydning for

tage med til det frivilligmøde, for det kunne jeg måske

fastholdelsen af frivillige. Det skyldes, at møderne både

godt tænke mig at vide lidt mere om. Hvad er det for

bidrager til den lokale videndeling og til de frivilliges

aktiviteter? Er der måske noget, hun kunne tænke sig

oplevelse af at indgå i et fællesskab, hvor de er sammen

at bruge? Der må jeg indrømme, der er jeg ikke lige

om at løfte en vigtig opgave.

opdateret på, hvad der sker, og det er hun heller ikke”

I forhold til fællesskabsfølelsen oplever blot 52 pct. af de

(frivillig)

frivillige i høj eller meget høj grad, at der er et fællesskab

Et sidste forhold, som gør manglende deltagelse i

blandt frivillige i deres lokale Qnet. Her skal bemærkes,

frivilligmøderne problematisk er, at den viden, de

at fællesskabsfølelsen er mest udfordret i Qnet, hvor en-

frivillige opnår på møderne, kan være af afgørende

til-en støtte og netværksaktiviteter foregår meget opdelt.

betydning for deres forståelse af, hvad frivilligrollen i

”Det er rigtig vigtigt, at man kommer til frivilligmøderne (…) Dem der ikke kommer, aner jeg ikke noget om. Det er også de samme kvinder, der kommer til arrangementerne, og de frivillige, jeg ikke kender, de får ikke sagt det, tror jeg. Og det er jo synd, at de kvinder så ikke kommer med, fordi de ikke får

Qnet indebærer, og hvordan de frivillige føler sig klædt på til opgaven. På frivilligmøderne vendes stort som småt, og udover at modtage sparring i forhold til egne erfaringer, kan det ruste de frivillige betydeligt til eventuelle fremtidige situationer at høre om, hvordan de andre har grebet forskellige situationer an.

18

SUPERVISION De lokale Qnet tilbydes supervision op til tre gange årligt. Fokus for supervisionen er på rollen som frivillig og håndteringen af de opgaver og udfordringer, de

Figur 1. Oplever du, at du har tilstrækkelig adgang til supervision og sparring?

frivillige står overfor i Qnet. Formålet er er at skabe et refleksionsrum for de frivillige og herigennem at bidrage til, at de frivillige kan støtte deltagerne bedst muligt, passe godt på hinanden og sikre trivsel i frivilliggruppen.

I meget høj grad

24%

I høj grad

50%

Da der er tale om gruppesupervision, hvor de frivillige sammen drøfter og modtager sparring på relevante

I nogen grad

24%

dilemmaer eller tvivlsspørgsmål, udgør supervisionen – ligesom frivilligmøderne – et vigtigt forum for den lokale videndeling.

I interviewene fremhæver de frivillige den sparring og

I mindre grad

1%

Slet ikke

2%

erfaringsudveksling, der finder sted under supervisionen, som værende vigtig og givtig og som

0%

20%

40%

60%

noget, de er meget glade for. Dertil vurderer 85 pct. af aktivitetslederne i de Qnet, der har valgt at gøre brug af supervision i 2020, at denne har været meget brugbar.

I 2020 er det imidlertid kun lidt under halvdelen af alle

Qnet, der har gjort brug af supervision. Dette bør være et opmærksomhedspunkt grundet det tilsyneladende store udbytte blandt modtagerne i form af bl.a. videndeling og tryghed i rollen som frivillig.

19

VIDENDELING PÅ TVÆRS Flere af de interviewede frivillige efterspørger mere erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af de lokale Qnet rundt om i Danmark.

På nuværende tidspunkt oplever blot 20 pct. af de frivillige, at de i høj eller ligefrem meget høj grad har tilstrækkelig adgang til viden om, hvordan man gør i andre Qnet. 40 pct. oplever, at dette er tilfældet i nogen grad, og en lige så stor andel vurderer, at dette kun i mindre grad eller slet ikke er tilfældet.

”Jeg aner ikke noget om nogle andre Qnet. En gang imellem kunne det måske være meget interessant at høre, hvad de gør andre steder, og hvad fungerer for dem. Det ved jeg ikke… måske lave sådan et årligt møde for frivillige i Qnet over hele Danmark og udveksle erfaringer” (frivillig)

Når de frivillige efterspørger videndeling på tværs, handler det typisk om, at de fx ønsker inspiration til drift og aktiviteter i deres lokale Qnet, ligesom de ad denne vej får mulighed for at høre om andres erfaringer med lokale samarbejdspartnere.

Det påpeges også, at øget kendskab til hinandens arbejde på tværs af Qnet kan gavne deltagerne. Dette kan fx være i tilfælde, hvor en Qnet-deltager står overfor at skulle flytte til en anden by eller landsdel.

Videndeling på tværs finder i dag oftest sted i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter, som

Figur 2. Oplever du, at du har tilstrækkelig adgang til viden om, hvordan man gør i andre Qnet?

I meget høj grad I høj grad

I mindre grad

muligt nyt tiltag foreslås et årsmøde for alle frivillige,

Slet ikke

at understøtte udveksling af viden på tværs, som fx

18%

I nogen grad

bringer frivillige fra forskellige Qnet sammen. Som et men man kunne også forestille sig andre muligheder for

2%

40% 26% 13%

0%

20%

40%

60%

nyhedsbreve eller lignende.

20

SAMARBEJDER OG SAMSPIL MED ANDRE INDSATSER I Qnet+ ses en stor og løbende indsats for etablering af

overskuelige i og med de primært handler om at gøre

samarbejder og samtænkning af Qnet med relevante

beboere opmærksomme på Qnets tilbud og aktiviteter.

projekter og indsatser.

De fortæller, at alle beboere på krisecenteret orienteres

På de interne linjer i Røde Kors ses fx samtænkning af Qnet med organisationens øvrige familierettede indsatser (fx Familienetværk og Familiecamps) og samspil med relevante projekter, som fx Fra Bolig til Hjem, Mor+Mig, mv. På de eksterne linjer ses fx den løbende indsats for etablering af samarbejder med krisecentre og kommuner.

om Qnets tilbud, men at det ikke er alle kvinder, der har behov eller overskud til at deltage. Desuden peges der

på, at netværksaktiviteter med aktuelle beboere kan være svære at gennemføre i praksis, da beboere løbende udskiftes og befinder sig i stor krise, hvilket gør dagsformen uforudsigelig. Når det lykkes at gennemføre aktiviteterne, oplever krisecenterlederne, at dette er med til at lette stemningen på centeret, ligesom det kan

Alle typer af samarbejde, men særligt de eksterne

observeres, at der skabes samhørighed i forælder-barn

samarbejder, har været udfordret under COVID-19,

relationen, når mor og barn skal noget sammen.

hvorfor det er valgt, at midtvejsevalueringen kun i mindre grad beskæftiger sig hermed. I det følgende fremhæves dog kort nogle pointer vedrørende samarbejdet med særligt krisecentre, som er fremkommet i den foreløbige evaluering.

Blandt de interviewede samarbejdspartnere, der også omfatter en koordinerende sagsbehandler, ses forskellige holdninger til, om opgaven med henvisning til Qnet bør ligge hos krisecentre eller kommune. Fra et evalueringsperspektiv vurderes det, at Qnet bør

Af interviews med krisecenterledere fremgår det, at

introduceres til kvinder i målgruppen tidligst muligt, så

samarbejdet med Qnet opleves som særdeles

der ikke er tale om enten/eller. Som det også allerede

meningsfuldt. Særligt en-til-en støtten fremhæves som

arbejdes for i nogle Qnet, så vil trepartssamarbejder

positivt med begrundelsen, at denne støtte følger

mellem Qnet, krisecenter og kommune være optimalt.

kvinden gennem længere tid og bidrager med

Dette for at sikre, at henvisning til Qnet ikke falder

kontinuitet, tryghed og stabilitet i den svære

mellem to stole, og at fx også kvinder, der tilflytter en ny

overgangsperiode, fra kvinden har forladt krisecenteret

kommune efter krisecenterophold, er sikret information

til hun har fået etableret sig på ny. På denne måde

om Qnets tilbud. Da det ikke er alle kommuner, der har

bidrager Qnet med ‘noget andet’ end det kommunen og

en koordinerende sagsbehandler, ligger der her en

krisecentrene selv kan tilbyde.

opgave i at undersøge, hvor i kommunerne samarbejdet

Krisecenterlederne vurderer, at de opgaver, der påhviler

om Qnet bedst kan forankres.

krisecenteret, som følge af samarbejdet med Qnet, er

21

FRIVILLIGE I QNET

22

KARAKTERISTIK AF FRIVILLIGE OG KENDSKAB TIL QNET De frivillige i Qnet er en blandet gruppe, hvoraf nogle har været frivillige i andre af Røde Kors familierettede indsatser forud for Qnet.

Blandt de frivillige i Qnet ses en stor aldersspredning med flest i alderen 60+ år (33 pct.). I tråd hermed er hovedparten af de frivillige aktuelt i arbejde (40 pct.) eller har afsluttet deres arbejdsliv (28 pct.). Blandt interviewpersonerne ses et mønster i forhold til, at mange af de frivillige besidder en socialfaglig baggrund eller har andre typer af erfaringer med socialt arbejde fra fx frivilligt arbejde.

Hovedparten af de frivillige har fået kendskab til Qnet via deres netværk, SoMe eller ‘andet’. Kategorien ‘andet’

Figur 3. Hvad er din beskæftigelse?

I arbejde

40%

Pensionist/efterlønner

28%

Under uddannelse

10%

Uden arbejde

10%

Førtidspensionist

8%

Andet:

3%

Sygemeldt

1%

På orlov (fx barsel)

0%

dækker i særlig grad over frivillige, der målrettet har

0% 10% 20% 30% 40% 50%

opsøgt Røde Kors og frivillige, der har reageret på Qnets rekrutteringsopslag forskellige steder. En relativt stor andel har også fundet frem til Qnet via frivilligjob.dk. ”Jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde tid og ressourcer til at lave noget frivilligt arbejde, og så kiggede jeg på Røde Kors, og synes at det så

spændende ud, og så var jeg til introdag, og det blev det ikke mindre spændende af” (frivillig) Trods løbende udskiftning i frivilliggruppen – hvilket er et vilkår for alt frivilligt arbejde – har Qnet en stor gruppe af stabile frivillige. Ved midtvejsevalueringen er billedet, at godt halvdelen har været frivillige i Qnet i mere end 10 måneder (52 pct.).

Figur 4. Hvordan hørte du om Qnet?

Andet

20%

Via sociale medier

19%

Via mit netværk

19%

Via frivilligjob.dk

16%

Via omtale i pressen

10%

Via øvrigt frivilligarbejde i RK

10%

Via informationsmateriale

4%

Via studie/arbejde

1% 0%

10%

20%

30% 23

MOTIVATION BLANDT FRIVILLIGE Blandt de frivillige ses, at en tværgående motivation for at være frivillig i Qnet er ønsket om at skabe en positiv forandring i deltagernes liv (79 pct.) samt at hjælpe og støtte deltagerne i en svær tid (77 pct.). Således er der for langt de fleste frivillige tale om en motivation, der er

altruistisk begrundet, mens kun en mindre gruppe af de frivillige har mere egoistiske motiver, som fx at optjene point til at komme ind på ønsket studie (1 pct.).

Figur 5. Hvad er din motivation for at være frivillig i Qnet?

Skabe en positiv forandring i deltagernes liv

79%

Hjælpe og støtte deltagerne i en svær tid

77%

Analysen af evalueringens samlede data gør det muligt at identificere forskellige frivilligtyper eller personaer, som kan være væsentlige at kende til som led i arbejdet med rekruttering og fastholdelse. Som nogle få eksempler herpå kan nævnes:

▪

Bedstemoderen – den frivillige er typisk ældre og motiveres særligt af netværksaktiviteter med børn i centrum samt opbygning af relationer til børn i en-tilen støtten. Ser frivillighed som en mulighed for at bidrage med omsorg og livserfaring.

▪

Den en-til-en frivillige – den frivillige er typisk yngre og i arbejde, og varetager udelukkende en-til-en støtte, da ønsket om at være frivillig skal gå op med den tid, der er til rådighed. Ser frivillighed som en mulighed for at bruge sin tid meningsfuldt.

▪

Dirigenten – den frivillige er typisk midt i livet og motiveres af at være en del af Røde Kors samt at udvikle, koordinere og organisere indsatsen i Qnet.

Ser frivillighed som en mulighed for at udforske faglige

Bringe mine egne erfaringer i spil

47%

Blive del af fællesskabet blandt frivillige

33%

Være med til at udvikle indsatsen i Qnet

32%

Blive en del af Røde Kors som organisation

31%

Dygtiggøre mig inden for uddannelses- eller arbejdsområde

11%

Andet

2%

Optjene point til at komme ind på ønsket studie

1%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

interesser og eget udviklingsdrive.

24

TYDELIGHED OM MÅL, RAMMER OG FORVENTNINGER De frivilliges oplevelser af tydelighed omkring mål,

Figur 6. Er følgende tydeligt for dig...?

rammer og forventninger er alle forhold, der på forskellig vis spiller ind på trygheden i rollen som frivillig, og som derfor har betydning for fastholdelse.

▪

83 pct. oplever, at der er klare mål for Qnet

▪

79 pct. oplever klarhed om, hvad frivilligrollen indebærer

▪

75 pct. oplever, at der er klare forventninger til

Overordnet mål med Qnet

43

Hvad min rolle indebærer

29

Hvad der forventes af mig

26

16 1

40

50

49

17 4

21 3

dem som frivillige 0%

Langt de fleste frivillige oplever, at der er klarhed

I meget høj grad I nogen grad Slet ikke

omkring målene for Qnet, mens den største usikkerhed ses i forhold til, hvad der forventes af de

20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I mindre grad

frivillige. Det skal dog i forbindelse med både mål, rammer og forventninger bemærkes, at kun ganske få af de frivillige afgiver svarene ‘i mindre grad’ og ‘slet ikke’.

Samtidig kan det bemærkes, at usikkerhed omkring

Af dataindsamlingen kan bl.a. ses følgende eksempler

på usikkerheder blandt frivillige, der vil kunne skabes yderligere klarhed om: ▪

Hvad er gode/rigtige aktiviteter for målgruppen?

har været frivillige kortest tid, mens usikkerheden

▪

Hvad er det overordnede mål med aktiviteterne?

aftager, jo længere den frivillige har været i Qnet (se

▪

Hvad kan og må jeg bidrage med som frivillig?

i Qnet i over 1 år, at det er tydeligt, hvad deres rolle

▪

Forventes jeg at involvere mig i planlægningen?

indebærer, mens dette gælder for 74 pct. af de

▪

Hvor meget kan jeg trække på aktivitetslederen?

▪

Hvor komplekse problemer forventes jeg at kunne

mål, rammer og forventninger er størst blandt de, der

bilag 1). Fx svarer 96 pct. af de frivillige, som har været

frivillige, som har været i Qnet i mindre end 6 mdr.

Således ses et udviklingspotentiale i forhold til at

håndtere?

skabe endnu mere tydelighed i Qnet.

25

DELTAGELSE I KOMPETENCEUDVIKLING OG OPKVALIFICERING Ved midtvejsevalueringen angiver 64 pct. af de frivillige, at de føler sig godt klædt på til at varetage rollen som frivillig i Qnet. Forventeligt er der her store forskelle mellem ‘gamle’ og ‘nye’ frivillige, hvor andelen af ‘gamle’ frivillige, der føler sig godt klædt på, er 82 pct., mens den

blandt ‘nye’ frivillige er 58 pct. I tråd hermed ses store forskelle i deltagelsen i opkvalificerings-aktiviteter alt efter, hvor længe de frivillige har været en del af Qnet.

Af interviewene fremgår det, at mange frivillige tillægger opkvalificering betydning som en motivationsfaktor i frivilligarbejdet og vurderer opkvalificeringen som central for oplevelsen af at kunne varetage frivilligrollen bedst muligt og ‘ikke stå stille’. Der efterspørges

GRUNDKURSUS I QNET Som led i projektets metodeudvikling er der blevet udviklet et grundkursus i Qnet, der skal imødekomme frivilliges behov for et kursus, der alene sætter fokus på Qnet og klæder de frivillige på til, hvordan de bedst kan

støtte Qnets kvinder og børn.

På trods af COVID-19 er der ved midtvejsevalueringen allerede gennemført fire grundkurser med i alt 80 frivillige deltagere. Kurset er blevet evalueret positivt og størstedelen af de frivillige deltagere i kurset angiver, at de som følge af kurset føler sig bedre i stand til at støtte og vejlede kvinder og børn i Qnet.

kontinuerlig opkvalificering – og særligt efterspørges faglige oplæg samt temadage med fagligt/tematisk

Figur 7. Oplever du alt i alt, at du på nuværende tidspunkt er godt klædt på til at varetage din rolle som frivillig i Qnet?

indhold, som fx vold, samværsproblematikker mv.

De frivillige oplever gennemgående et stort udbud af opkvalificeringsaktiviteter, og interne evalueringer viser, at aktiviteterne vurderes positivt, hvad angår fx formidling, relevans, brugbarhed, inspiration og opnåelse samt anvendelighed af nye redskaber. Hertil

skal dog også bemærkes, at hyppigere tilbud om

70

40

der kan gå lang tid, hvis de er forhindret deltagelse i den

30

førstkommende opkvalificeringsaktivitet.

20

Frivilliges reelle deltagelse i opkvalificeringsaktiviteter er

10

ikke medtaget i midtvejsevalueringen, idet der på dette

0

giver et retvisende billede af deltagelsen. Desuden har

COVID-19 været en åbenlys udfordring for de frivilliges

4746

50

opkvalificering efterspørges, da de frivillige oplever, at

tidspunkt er tale om foreløbige optællinger, som ikke

58

60 33

36 24

18 1 2

Slet ikke

17

12

2 4

I mindre grad Alle

I nogen I høj grad I meget grad høj grad

Op til 6 mdr.

1 år +

deltagelse i netop denne periode.

26

FRIVILLIGES VIDEN OM VOLD OG RELATEREDE SPØRGSMÅL Selvom mange frivillige kommer med en socialfaglig baggrund og en stor interesse for området, er der

Figur 8. Har du på nuværende tidspunkt tilstrækkelig viden om...?

fortsat plads til viden.

▪ 76 pct. har tilstrækkelig viden om, hvad det vil sige, at have været udsat for vold

Hvad det vil sige at have været udsat for vold?

26

40

28

52

Følgevirkninger af at have været udsat for vold?

26

37

32

42

36

32

▪ 63 pct. har tilstrækkelig viden om følgevirkninger af at have været udsat for vold

▪ 59 pct. har tilstrækkelig viden om håndtering af kommunikation om svære emner og følelser

▪ 52 pct. har tilstrækkelig viden om, hvordan de bedst kan støtte op om deltagernes målsætninger.

Også på dette område ses forskelle mellem ‘gamle’ og ‘nye’ frivillige. Jo længere tid de frivillige har været tilknyttet Qnet, desto mere tilstrækkeligt vurderer de deres vidensniveau på de angivne områder (se bilag 2).

Hvordan du kan håndtere kommunikation om svære emner og følelser med Qnets deltagere?

Hvordan du bedst kan støtte op om ønsker og målsætninger blandt deltagerne i Qnet?

Det bør bemærkes, at de frivillige føler sig sikrere i den

21

10

38

42

37

83

0% 20% 40% 60% 80% 100%

teoretiske viden end i den praksisrelaterede viden.

Analysen viser, at de frivillige i særlig grad efterspørger

I meget høj grad

I høj grad

mere viden om håndtering af kommunikation om svære

I mindre grad

Slet ikke

I nogen grad

emner og følelser, samt om hvordan de bedst kan støtte op om deltagernes ønsker og målsætninger.

Meget tyder dog på, at det nyudviklede ‘Grundkursus i Qnet’ vil være med til at imødekomme nogle af

ovennævnte vidensbehov fremover. I evalueringen af kurserne angiver langt størstedelen af de frivillige fx, at deres deltagelse har betydet, at de nu føler sig bedre i stand til at støtte kvinder og børn i Qnet.

Eksempler fra dataindsamlingen på spørgsmål, der kan opleves som udfordrende af de frivillige, er bl.a.:

▪ Hvad må/kan jeg sige?

▪ Hvordan viser jeg sympati uden at tage imod opfordringen om at løse problemet?

▪ Hvordan sætter jeg grænser?

27

VIDEN OM ØVRIGE OMRÅDER MED RELEVANS FOR STØTTE Evalueringen har også kigget ind i de frivilliges oplevelse af, hvorvidt de besidder tilstrækkelig med konkret viden om fx Røde Kors øvrige tilbud om hjælp og støtte, støttemuligheder hos andre hjælpeorganisationer, kommunale støttemuligheder,

lokalsamfundets institutioner mv., da dette taler ind i de frivilliges oplevelser af – og muligheder for – at kunne tilbyde deltagerne en sammenhængende og

Figur 9. Har du på nuværende tidspunkt tilstrækkelig viden om følgende områder til at kunne hjælpe og støtte deltagere i Qnet bedst muligt?

Røde Kors’ øvrige tilbud om hjælp og støtte

36

Muligheder for ting at lave i lokalområdet

34

48

16

helhedsorienteret hjælp og støtte.

Af figuren fremgår det, at en del frivillige oplever at mangle konkret viden på de udvalgte områder.

Mønsteret er det samme for ‘gamle’ og ‘nye’ frivillige, om end andelen af ‘gamle’ frivillige, der oplever at

besidde konkret viden, er større. I læsningen af figuren bør det bemærkes, at den relativt begrænsede viden om fx daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og uddannelsessteder skal ses i lyset af, at det typisk vil være kommunen, der hjælper deltagerne til rette

Muligheder for hjælp og støtte til kvinder og børn i kommunalt/offentligt regi

35

24

Muligheder for hjælp og støtte hos andre hjælpeorganisationer

17

Daginstitutioner og skoler i lokalområdet

19

31

48

44

29

39

på disse områder. Således er behovet, for at de frivillige har viden på disse områder, mindre.

28

53

37

50

Af fritekst fremgår, at de frivillige særligt oplever at

mangle viden om relevant lovgivning, afgrænsning af Qnets indsats fra hjælpen fra krisecenter og det offentlige, muligheder for samarbejder mellem civil og

Arbejdspladser og uddannelsessteder indenfor rækkevidde

offentlig sektor, henvisningssteder, m.m. Hertil kan

0% 20% 40% 60% 80% 100%

bemærkes, at alt dette ikke er viden, de frivillige forventes at have, mens det er meget vigtigt, at de ved, hvor de kan henvende sig, for at opnå de

14

I høj/meget høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

forskellige typer viden og få svar på deres spørgsmål.

28

DELTAGERE I QNET

29

DELTAGERKARAKTERISTIK OG KENDSKAB Kigger man overordnet set på deltagerne i Qnet, er der

Figur 10. Beskæftigelse

tale om en meget blandet gruppe, hvoraf nogle er relativt stærke på ressourcer, mens andre er hårdere ramt og kæmper med bl.a. psykiske følgevirkninger af volden. Kun få af Qnets deltagere bor fortsat på

krisecenter.

Fælles for deltagerne er, at de står i en brydningstid, og oftest mangler et socialt netværk og socialt liv pga. blandt andet brudte forhold, flytning til en ny by og manglende overskud. Deltagere med anden etnisk baggrund end dansk synes særlig hårdt ramte pga. manglende netværk, ringe viden om system og rettigheder, sproglige barrierer mv.

Under uddannelse

24%

Uden arbejde

24%

Andet

18%

Sygemeldt

18%

I arbejde

12%

Orlov (fx barsel)

6%

Pensionist/efterlønner

0%

Førtidspensionist

0%

Omkring halvdelen af deltagerne er under 40 år, mens

0% 5% 10% 15% 20% 25%

den anden halvdel er ældre. Blot 12 pct. er i arbejde, mens omkring en fjerdedel er under uddannelse eller uden arbejde, og en relativt stor andel på 18 pct. er sygemeldt. Kategorien ‘andet’ dækker over fx fleksjob og ressourceforløb. I alt 3 ud af 4 deltagere (78 pct.) angiver, at de også benytter andre af Røde Kors tilbud om hjælp og støtte (fx julehjælp, familiecamp, mv.).

Kun en mindre andel af deltagerne (17 pct.) har selv fundet frem til Qnet, mens de øvrige er blevet gjort opmærksomme på Qnet via fx deres sagsbehandler (17 pct.) eller det krisecenter, de har haft ophold på (28 pct.). Kategorien ‘andet’ dækker over, at deltagerne har hørt om Qnet gennem venner og bekendte, Facebook

Figur 11. Hvordan hørte du om Qnet?

Min sagsbehandler

17%

Krisecenteret Fandt selv Andet

28% 17% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

eller andre hjælpeorganisationer som fx Mødrehjælpen og Center for Voldsramte.

30

DELTAGELSE I QNET MED OG UDEN BØRN Det er ikke alle deltagere i Qnet, der har børn, og deltagere med børn har forskellige ønsker til, hvordan støtten i Qnet skal se ud i forhold til børnene.

NETVÆRKSAKTIVITETER

EN-TIL-EN STØTTEN I det omfang deleordninger tillader det, deltager kvinder med børn som regel i netværksaktiviteter sammen med børnene. Lidt anderledes ser det ud i forbindelse med en-til-en støtten, hvor deltagerne har forskellige syn på,

For deltagere uden børn er det overordnede billede, at

hvorvidt den frivillige primært skal udgøre en støtte for

de trives med deltagelsen af de andre kvinders børn ved

kvinden eller både for kvinden og hendes børn.

netværksaktiviteterne.

I matching processen efterspørger nogle deltagere med

”Det er fint for mig, at de andre har børn med. Jeg har

børn direkte at blive matchet med en frivillig, der selv

altid elsket børn” (deltager)

har børn i samme alder. Dels for at sikre, at den frivillige

Der findes imidlertid også deltagere, der lægger vægt på, at nogle netværkstilbud er reserveret til voksne, som

det fx er tilfældet i de Qnet, der tilbyder Qcafé.

For deltagere med børn er det meget betydningsfuldt, at Qnet retter sig mod både kvinder og børn. Rent praktisk gør det det nemmere for dem at deltage, og derudover ser de en stor værdi for børnene i deltagelsen.

har erfaring med børn og kan guide i beslutninger og valg vedrørende barnet. Dels for at skabe mulighed for, at børnene kan lege og blive venner. I disse tilfælde er børnene mere direkte inkluderet i en-til-en støtten.

Der findes også deltagere med børn, der primært ønsker selv at gøre brug af en-til-en støtten og derfor sørger for at arrangere møder med den frivillige, når børnene ikke er hjemme. Dette skyldes særligt ønsket

”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det har hjulpet mig

om at kunne tale åbent og frit med den frivillige om

og mine børn. Jeg sætter meget stor pris på det”

både fortid og aktuelle problematikker i deres liv, uden

(deltager)

risiko for at børnene lytter med.

Deltagere med børn finder det imidlertid også vigtigt at

”Jeg vil heller ikke tale, når børnene er i nærheden. De

have adgang til et voksenrum, hvor de kan puste ud og

behøver ikke at vide alt” (deltager)

tale frit. Derfor fremhæver de, sideløbende de mange gode oplevelser de får sammen med deres børn gennem deltagelsen i Qnet, den store betydning af, når frivillige hygger sig med børnene.

Ovenstående er eksempler i hver deres ende af et spektrum. Som oftest vil der dog være tale om en kombination og vekslen herimellem, således at den frivillige af og til agerer ‘familieven’ og af og til agerer

”Der sker både noget for de voksne og for børnene, og

‘fortrolig veninde’. Deltagernes ønsker til inklusion af

på den måde får vi kvinder også et lille pusterum. Qnet

børnene varierer desuden med børnenes alder.

holder børnene beskæftigede” (deltager) 31

FORVENTNINGER OG BETYDNINGEN AF FØRSTE MØDE Grundet fx tvivl om eget hjælpebehov, ringe overskud

”Det første møde er meget vigtigt. Det er kontakten

og manglende kendskab til Qnet, kan det være svært for

mellem dig og Qnet, når du starter og er afgørende for

deltagerne at række ud efter hjælp. Blot 1 ud af 4

beslutningen. Det var en rigtig god snak, og jeg fik mod

deltagere har selv opsøgt Qnet, mens 3 ud af 4 angiver,

på at starte. Nogen gange er du steder, hvor du føler,

at de er blevet kontaktet af en frivillig efter at være

at folk er søde, fordi de skal være søde, men andre

blevet henvist. Dermed spiller Qnet en vigtig rolle i at

gange kan du mærke på folk, at det kommer indefra.

opsøge kvinderne og skabe tryghed i forhold til at tage

Det var det, der gjorde det interessant for mig. Jeg følte

imod tilbuddet.

ikke, at de så ned på mig, og de talte ikke om mine

Et forhold, der har betydning for kvindernes overvejelser om at tage imod tilbuddet, er deres varierende behov for støtte og forskellige holdninger til, om de har lyst til at dele deres personlige historier samt at høre andres.

Hvor nogle har behov for at lukke ned for de ting, de

har oplevet i fortiden og fokusere på at etablere et nyt

problemer som om, at jeg var en andenrangs person” (deltager) I figur 12 (se s. 33) ses deltagerforventninger til Qnet ved opstart. Heraf fremgår, at punkter med størst tilslutning ift. hvad deltagere håber at opnå hjælp til er:

liv, har andre behov for at tale om deres oplevelser og

▪ At de selv - og evt. deres barn/børn – kan få gode

spejle sig i andres historier. Dermed er det også vigtigt

oplevelser og opnå et pusterum fra hverdagen

at klargøre for potentielle deltagere i den indledende samtale, at man kan være en del af Qnet på den måde, man selv ønsker, og at der ikke er krav om, at deltagerne deler deres historie med hverken en-til-en støtten eller andre deltagere.

I det hele taget er den indledende samtale og det første

▪ At de kan få mere viden om systemet og deres rettigheder, samt at de herigennem kan få hjælp og støtte til kontakten med kommune og myndigheder

▪ At de kan få gode råd og idéer til at komme tættere på det liv, som de ønsker sig.

møde afgørende for kvindernes beslutning om at

Ved opstart i Qnet rangerer ovenstående højere end fx

deltage. Flere interviewede deltagere peger på, at de

forventningen om, at Qnet vil kunne bidrage med støtte

mødte op med en vis skepsis, der bl.a. relaterer til den

til personlige og følelsesmæssige udfordringer. Nederst

manglende forståelse for deres situation, de ofte

på listen over forventninger rangerer hjælp og støtte til

oplever at blive mødt med, men at den måde de blev

forældreskab. Her skal det understreges, at der netop er

mødt på i Qnet var med til at mane skepsis i jorden.

tale om forventninger, da en større andel af deltagerne

Dette tilskriver deltagerne i særlig grad, at de i Qnet blev

peger på hjælp og støtte til forældreskab som et reelt og

mødt med både forståelse og ligeværdighed.

meget positivt udbytte af deltagelsen (se s. 45 + 46).

32

FORVENTNINGER TIL QNET Figur 12. Hvad håber du på at få ud af at være en del af Qnet?

Gode oplevelser for mig selv (og mit barn)

72

Viden om systemet og mine rettigheder

72

Gode råd og idéer til at komme tættere på det liv, jeg ønsker

17

67

Et pusterum fra hverdagen

61

Hjælp og støtte ved kontakt med kommune og myndigheder

61

Hjælp og støtte til personlige og følelsesmæssige udfordringer

56

Mulighed for at styrke mit netværk

56

Hjælp og støtte til praktiske udfordringer i hverdagen

50

Mulighed for at møde andre i samme situation

50

Viden om nærområdet og mulighederne her

28 0%

I nogen grad

11

22

12

22

12

17

22

28

11

17

33

6 17

22

28

6

17

28

44

Hjælp og støtte til forældreskab

I meget høj/høj grad

28

11

33 12 28

17 11

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I mindre grad/slet ikke

Ikke relevant

”Mit ønske var at mødes og ses med andre kvinder, der har været udsat for vold. Det er en stor tryghed, at mødes med disse kvinder, da man bliver mødt med stor forståelse uden at skulle forsvare og forklare for meget omkring sin situation. Mange af os føler os meget ensomme, da vi ikke kan dele vores frustrationer, bekymringer, sorg med andre pga. den manglende viden og forståelse for vold i det offentlige rum. Det komplicerer vores forsøg på at udvide vores netværk og finde støtte” (deltager) 33

NETVÆRKSAKTIVITETER – DELTAGELSE OG UDBYTTE

34

DELTAGELSE OG INDHOLD I NETVÆRKSAKTIVITETER En relativt stor andel af deltagerne i Qnet benytter

DELTAGELSE I NETVÆRKSAKTIVITETER

tilbuddet om netværksaktiviteter (75 pct.), hvilket falder godt i tråd med, at mange deltagere har begrænset eller intet netværk, dårlig økonomi samt høje forventninger

▪

netværksaktiviteter – heraf har 3 ud af 4 deltaget

til, at Qnet vil kunne bidrage med gode oplevelser for

sammen med den kvinde, de er en-til-en støtte for

dem selv samt evt. barn/børn.

Af interviewene fremgår det, at netværksaktiviteter typisk finder sted en gang om måneden, og at der er

71 pct. af de frivillige i Qnet har deltaget i

▪

75 pct. af deltagerne har benyttet tilbuddet om at deltage i netværksaktiviteter.

stor variation i netværksaktiviteternes indhold. Som eksempler på netværksaktiviteter nævnes fx fællesspisning, biografture, bål i det fri, højtidsrelaterede aktiviteter, wellnessarrangementer, ture til legepladser, weekendudflugter, mm.

Deltagerne fremhæver det som meget positivt, at netværksaktiviteterne er bundet op på et indhold, der handler om mere end blot at snakke. Som det fremgår af nedenstående citat, opleves det, at aktiviteterne bringer deltagere sammen på en naturlig måde. Glæden ved netværksaktiviteter med indhold kan også forstås i lyset af tidligere pointe om, at nogle deltagere er forbeholdne overfor at skulle tale om sig selv og de ting,

de har været udsat for. Af samme grund tolkes det også som positivt, at 4 ud af 5 deltagere oplever, at de i nogen, høj eller meget høj grad har mulighed for at

Hvad angår indholdet i netværksaktiviteterne, kan der rettes opmærksomhed mod, at enkelte kvinder påpeger, at der i deres Qnet har været aktiviteter, der ikke inkluderede børn, hvilket de har været ærgerlige over, da det har forhindret deres deltagelse i aktiviteter, de gerne ville have taget del i. Hertil skal dog nævnes, at de fleste Qnet tilrettelægger aktiviteter, der inkluderer børn, eller samarbejder fx med Spilopperne fra Ungdommens Røde Kors, hvis der er brug for at gøre det muligt for kvinderne at deltage i voksenrettede aktiviteter.

Slutteligt kan det nævnes, at nogle kvinder vurderer det som positivt, at der i deres Qnet har været aktiviteter med læring (det skønnes, at der her er tale om

påvirke netværksaktiviteternes indhold.

forældreworkshops gennemført i regi af Mor + Mig). Det

”I Qnet gør de det spændende for kvinderne at komme.

dette perspektiv er udtryk for en bredere interesse,

Det er ikke bare: ‘Kom og spis’. Vi laver ting sammen, og der er ikke noget, der bringer folk tæt sammen, som at lave noget sammen” (deltager)

gør det relevant for indsatsen i Qnet at undersøge, om således at der kan eller bør tænkes flere læringsrettede aktiviteter ind i tilbuddet. Evalueringen vil være undersøgende herpå i projektets sidste halvdel.

35

TRE STEMNINGSBILLEDER FRA NETVÆRKSAKTIVITETER Som led i evalueringen gennemføres deltagende observation ved udvalgte netværksaktiviteter. Observationerne har til formål at etablere viden om fx organisering, indhold og stemning ved aktiviteterne, og fungerer samtidig som en indgang til interviews med deltagerne, som ofte er mere tilbøjelige til at lade sig interviewe, når de har mødt evaluator.

VELVÆREDAG I HOVEDSTADEN

JULEFEST PÅ FYN

Det er en sommer. Frivillige, frisører, massører og

Der er lavet tag-selv-bord med æbleskiver. Bordene

damer, der kan ordne bryn og negle, har linet op til at

er pyntet med gran, og der står skåle med småkager

tage imod kvinderne. Alle har denne lørdag valgt at

og klementiner. Gaver til børnene ligger klar under

arbejde frivilligt for at støtte op om Qnets kvinder. Det

det lille juletræ bagerst i lokalet. Her ligger også

samme har Spilopperne fra URK, som er klar til børn

brugt tøj, som kvinderne kan tage, hvis de mangler

med kreative aktiviteter og leg i det tilstødende lokale.

noget. Her er stille. Der har været afbud. Kommer

Det er første gang kvinder og børn mødes efter forårets COVID19-nedlukning. Gensynsglæden er stor. Kvinderne samler sig i små grupper og snakker, mens de venter på,

der nogen? I løbet af en time er der godt fyldt.

Kvinder og frivillige hygger og snakker. Børnene leger med hinanden og viser stolte deres nye gaver frem.

at det bliver deres tur. Det er en uvant at blive forkælet, og det føles særligt at vide, at børnene hygger sig imens.

”Sådan en luksusdag… for mit vedkommende er det ikke noget jeg ellers har mulighed for. Jeg bliver ikke klippet, eller får massage. Det er meget luksus for mig, at nogen gør sådan et stykke arbejde. Jeg føler, at jeg får en anerkendelse som kvinde, og jeg får en anerkendelse for at jeg er mor, og ind i mellem har brug for at have min egen tid” (deltager)

SALSA I JYLLAND

En frivillig har taget en ghettoblaster og latinamerikansk musik med, for i dag skal der danses salsa. Først er der fællesspisning og hygge. Herefter bliver der tændt for musikken på tagterrassen. Det er simple trin, men det kræver stort mod at træde med ind i cirklen og bevæge sin krop til musikkens rytmer. De frivillige går i front. Det er akavet, og grinemusklerne bliver også trænet. Flere

Udenfor står maden klar, og alle spiser sammen. Da det

og flere kvinder kommer til. Nu kommer børnene også

er tid til at sige farvel, får kvinderne udleveret en

og danser med. De gør sig umage med at kopiere den

goodiebag med skønhedsprodukter. Så kan den særlige

frivillige. De smiler og griner. Mor plejer ikke at danse.

følelse fra i dag forhåbentlig vare lidt længere.

36

UDBYTTE AF DELTAGELSE I NETVÆRKSAKTIVITETER Hele 82 pct. af deltagerne i netværksaktiviteter giver

aktiviteterne i Qnet. Mange deltagere oplever en

udtryk for, at de deltager hver gang eller næsten hver

særdeles presset økonomi som følge af fx skilsmisse,

gang, der er et arrangement. Heraf tolkes, at netværks-

flytning og mistet arbejde, hvilket gør det svært at få

aktiviteterne er betydningsfulde for deltagerne, hvilket

hverdagen til at løbe rundt og fx forhindrer dem i at

understøttes af interviews, hvor deltagere fortæller, at

have oplevelser med deres børn, hvor der skal betales

både de selv og deres evt. barn/børn ser meget frem til

entré eller lignende. Nogle peger direkte på, at Qnet er

arrangementerne.

en af de eneste muligheder, de har for at få gode oplevelser sammen med deres børn.

”Når vi deltager i aktiviteter med Qnet, så glæder min søn sig til at lege med de andre børn. Og når han hører

”Jeg har ikke familie i Danmark. Jeg kender mange,

hvem der kommer, så glæder han sig, fordi han er

men det er ikke som Røde Kors, der er ligesom familie.

enebarn. Han er ensom og har brug for nogle

Jeg flyttede i en dyr lejlighed efter krisecenter, og har

legekammerater (…) Når vi skal afsted, så prøver jeg at

derfor ikke råd til fx selv at tage mine børn med i Zoo

gøre noget ud af mig selv og ikke være ligeglad med

eller andre steder. Der hjælper Røde Kors vores familie

mig selv, og jeg kan se på min søn, at hvis jeg har kjole

med at få nogle gode oplevelser sammen” (deltager)

på eller mascara på, så roser han mig og bliver glad. Så det betyder også noget for ham. Han kan se, at vi

Deltagernes udbytte af netværksaktiviteterne i Qnet er

kommer ud og ikke er derhjemme altid” (deltager)

særdeles positiv. Figur 13 på næste side viser, at en meget høj andel deltagere tilslutter sig udsagn, som fx at

Nogle deltagere fortæller, at de særligt deltager i netværksaktiviteterne for deres børns skyld, da også

børnene påvirkes af familiens begrænsede netværk.

Dette gælder i udtalt grad for deltagere med etnisk

aktiviteterne bidrager med gode oplevelser (89 pct.), skaber et pusterum fra hverdagen (89 pct.), giver oplevelsen af at indgå i et fællesskab (86 pct.) og har værdi ift. at møde andre i samme situation (85 pct.).

minoritetsbaggrund, hvoraf mange giver udtryk for, at

Bemærkelsesværdigt er det, at deltagernes udbytte

netværket i Qnet udgør praktisk talt hele deres netværk i

overstiger de frivilliges vurderinger heraf (se bilag 3). Fx

Danmark. Af samme grund efterspørger deltagere med

vurderer 68 pct. af de frivillige, at deltagerne får

etnisk minoritetsbaggrund ofte flere netværksaktiviteter.

oplevelsen af at være en del af et fællesskab, mens dette

Sammen med det sociale aspekt peger deltagerne på

reelt opleves som et udbytte af 86 pct. af deltagerne.

den store betydning af de oplevelser, de får gennem

37

UDBYTTE AF NETVÆRKSAKTIVITETER Figur 13. Hvor enig eller uenig er du i følgende omkring Qnets netværksaktiviteter?

Aktiviteterne har givet mig (og mit barn) gode oplevelser sammen med andre

89

7 4

Aktiviteterne har givet mig (og mit barn) et pusterum fra hverdagen

89

7 4

Aktiviteterne har været kendetegnet ved god stemning

89

7 4

Aktiviteterne har givet mig følelsen af at være en del af et fællesskab

86

15

Det har været værdifuldt for mig at mødes med andre i samme situation som mig

85

11 4

Aktiviteterne har gjort det muligt for mig at dele tanker om stort og småt med andre kvinder

81

15

4

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig/enig

Hverken enig eller uenig

Uenig/meget uenig

Ikke relevant

38

UDBYTTE I FORM AF STYRKET NETVÆRK UDENFOR QNET-REGI Som allerede berørt, har deltagere i Qnet varierende

Nogle interviewede giver udtryk for, at det netop har

behov for at dele deres tanker og følelser med andre

været et ønske for dem at styrke deres netværk, og

samt at høre andres historier. Selvom langt de fleste

nogle giver ligefrem udtryk for, at de frivillige – med

deltagere vurderer stemningen i netværket som positiv

deres kendskab til de forskellige deltagere – måske ville

(89 pct.), så rummer netværket også deltagere, der er

kunne spille en mere aktiv rolle i at matche deltagere

meget stemningsfølsomme, og er så fyldt op af egne

med hinanden, så nye venskaber kunne opstå.

problematikker, at de nemt lader sig påvirke af andres.

For frivillige betyder ovenstående, at det kan være vigtigt

”Første gang jeg sad med en kvinde, som fortalte mig

løbende at få spurgt ind til deltagernes ønsker og behov

sin historie, kunne jeg ikke stoppe med at græde. Jeg

i forhold til at styrke deres netværk uden for Qnet.

græd mere end hende. Jeg kunne slet ikke stoppe” (deltager) Som følge heraf kan det forstås, at selvom deltagerne værdsætter det sociale samvær, Qnets aktiviteter muliggør, så er det ikke alle deltagere, der har et ønske

Figur 14. Mødes du og/eller dit barn med andre kvinder og/eller børn fra Qnet uden for netværket?

om, at det netværk, de har adgang til via Qnet, skal række ud over de rammer, Qnet tilvejebringer. Figur 14 til højre skal tolkes med dette in mente, og når 66 pct. af deltagerne svarer, at de - og deres evt. børn - sjældent eller aldrig mødes med andre kvinder og børn i Qnet, så kan det altså være udtryk for et bevidst og aktivt valg.

For omkring 1 ud af 3 bliver netværksaktiviteterne dog med tiden også til et personligt netværk. 34 pct. af deltagerne svarer, at de af og til, ofte eller meget ofte ses med andre deltagere og evt. deres børn uden for Qnet-regi.

Aldrig

58%

Sjældent

8%

Af og til

17%

Ofte

11%

Meget ofte

6%

0%

20%

40%

60%

80%

”Jeg mødes en gang imellem med 3-4 af kvinderne her fra Qnet, så jeg har også fået nogle venskaber ud af at komme her” (deltager)

39

FAKTORER MED BETYDNING FOR DELTAGELSE Som tidligere nævnt er en forudsætning for kvindernes

Barrierer for deltagelse i netværksaktiviteter kan dog

deltagelse i netværksaktiviteter, at de frivillige opsøger

have mange årsager. Af spørgeskemaundersøgelsen

og videreformidler viden om afholdte aktiviteter. Via

fremgår det fx, at manglende deltagelse kan være

interviews med deltagerne er der imidlertid også

forbundet med årsager som sammenfald med andre

etableret viden om andre faktorer, der på forskellig vis

aktiviteter, logistiske udfordringer, manglende overskud

har betydning for kvindernes deltagelse, og som dermed

på dagen m.m. I interviews med deltagere fremkommer

spiller ind på, om deltagerne opnår det fulde udbytte af

imidlertid også andre barrierer for deltagelsen, som kort

tilbud om aktiviteter i Qnet.

berøres her.

Først og fremmest bør det nævnes, at en del af

En deltager peger på deleordninger omkring barnet som

deltagerne oplever psykiske følgevirkninger af volden,

en hindring for deltagelse. Hun fortæller, at hun især ser

som fx angst og PTSD². Forhold som disse kan have stor

netværksaktiviteterne som hendes mulighed for at give

betydning for, hvor nemt eller svært kvinderne finder

sit barn nogle gode oplevelser, og at hun derfor primært

det at deltage, hvordan de har det med at indgå i en

deltager for barnets skyld. Siden der er kommet en ny

større forsamling, hvordan de tolker stemningen, mv. I

aktivitetsleder i hendes Qnet, er tidspunktet for

denne sammenhæng spiller de frivillige en væsentlig

aktiviteterne blevet ændret til at ligge i lige netop de

rolle for kvindernes tryghed ved at deltage, og for nogle

uger, hvor hun ikke har sit barn, hvilket hun er ked af.

kvinder er det ligefrem afgørende, at de kan deltage i aktiviteterne sammen med den frivillige, der udgør deres en-til-en støtte. For andre er det tilstrækkeligt, at deres en-til-en støtte er med de første par gange, så de opnår tryghed ved de andre frivillige og deltagere, hvorefter de har mod på at deltage alene.

En anden deltager fortæller, at fordi hun kæmper med sit fysiske og psykiske helbred, så prioriterer hun kun deltagelse i netværksaktiviteterne, når hun har sit barn hos sig. Når barnet derimod er hos sin far, deltager hun ikke, men prioriterer i stedet at få ladet op og ordnet

nogle af de praktiske ting, hun plejer at tilsidesætte for at kunne være en god og nærværende mor for sit barn.

”Jeg prøver at være meget social, men jeg har svært ved at klare, når der er mange mennesker og kan få angstanfald. Det at min frivillige er med, giver mig MEGET ro. Hun er god til at have overblik over dem, hun kalder for ”hendes damer”. Hun er god til at have øjenkontakt hele tiden og spørge ind til os” (deltager)

I begge ovenstående tilfælde spiller deleordninger ind på deltagelsen i netværksaktiviteter, hvorfor det kan overvejes i planlægningen af aktiviteterne, om der på nogen måde kan tages højde for dette. Det kunne fx være ved, at aktiviteterne placeres skiftevis i lige/ulige uger eller lignende.

² Ifølge Socialstyrelsens Årsstatistik i 2016 havde 44 pct. af kvinderne, der flytter fra et krisecenter symptomer på PTSD. 40

EN-TIL-EN STØTTE – DELTAGELSE OG UDBYTTE

41

DELTAGELSE OG INDHOLD I EN-TIL-EN STØTTEN I tilbuddet om en-til-en støtte matches deltagere og frivillige ud fra forskellige faktorer, som parterne har tillagt betydning forud for matchet. Det kan fx være

EN-TIL-EN MATCH ML. FRIVILLIGE OG DELTAGERE ▪

der har været frivillige 12 mdr. er tallet 60 pct.

faktorer som alder, børn, interesser, mv.

Nogle deltagere i Qnet har alene ønske om at deltage i

48 pct. af de frivillige er aktuelt i match – for frivillige,

▪

Omkring halvdelen af de frivillige, der ikke aktuelt er i match, har tidligere været matchet med en eller flere

netværksaktiviteter. Langt de fleste deltagere tager dog

deltagere

også imod tilbuddet om at blive matchet med en frivillig en-til-en støtte, som de kan trække på i hverdagen, hvis

▪

En del frivillige er nye og afventer match

de har brug for hjælp og støtte eller har brug for en at

▪

72 pct. af deltagerne angiver at have været i match

snakke med.

ved eftermålingen.

Hyppigheden og karakteren af kontakten i en-til-en støtten kan have meget forskellig karakter. For de fleste

Udover den forventningsafstemning, der finder sted i

er der tale om en kombination af fysiske møder og

forbindelse med matching processen, er det den

telefonisk kontakt, og som regel er kontakten hyppigst i

frivillige og deltageren selv, der løbende skal afstemme

tiden umiddelbart efter deltagernes ophold på

forventninger til relationen. Dette er af stor betydning

krisecenter, mens hyppigheden aftager med tiden.

for trygheden i relationen samt for, at parterne trives

Denne udvikling betegnes som sund og naturlig, idet

heri. Fx skal en deltager ikke føle sig skyldig over at have

den er udtryk for, at deltagerens kontaktbehov falder i

en dag, hvor der alligevel ikke er overskud til at ses, og

takt med, at hun finder sig til rette. I starten kan der

en frivillig skal ikke tage en afvisning personligt, uanset

således være tale om kontakt flere gange ugentligt,

om hun har meget mere overskud at give af, end

mens der senere kan være tale om kontakt på

deltageren er i stand til at tage imod.

månedsbasis eller et par gange om måneden.

Evalueringen viser, at en-til-en støtten kan tage sig

Indholdet i en-til-en støtten kan variere meget, hvilket

meget forskelligt ud, ligesom det er forskelligt, hvordan

også kan betyde, at det kan være svært at forberede de

relationen udvikler sig i løbet af det 1-1½ år, støtten

frivillige 100 pct. på, hvad de kan forvente. Overordnet

typisk varer. Således forbliver nogle relationer af relativ

set rummer en-til-en støtten alt fra hyggelige samtaler

formel karakter, mens andre udvikler sig til at blive

og cafébesøg til bisidning ved højkonfliktsager i

meget tætte og familiære.

Familieretten om forældremyndighed og samvær. Og mange andre ting derimellem.

”Min frivillige er ikke kun god til at hjælpe. Hun er også ligesom en ven eller veninde” (deltager)

42

DELTAGERNES ØNSKER OG BEHOV Når en-til-en støtten kan tage sig meget forskelligt ud,

derimod søger at opnå forståelse for deltagernes behov

skyldes det blandt, at deltagerne har forskellige

og møde disse bedst muligt.

karakteristika og bærer forskellige historier med sig.

Behov og ønsker i forbindelse med en-til-en støtten kan

”De får den hjælp de selv har behov for” (frivillig)

derfor være meget forskellige afhængigt af, om der fx er

Evalueringen viser, at de frivillige udtrykker god føling

tale om en kvinde med børn, en kvinde som er flyttet til

med behovet hos de deltagere, de er blevet matchet

en helt ny by, en kvinde med anden etnisk baggrund, en

med, og gør sig meget umage med at tilbyde hjælp og

kvinde som er midt i en verserende retssag, osv. Og

støtte, der opleves som relevant og meningsfuld for

herudover kan der være store forskelle på kvindernes

deltagerne. Dette synes i høj grad at lykkes, da langt

fysiske og mentale helbred.

hovedparten af deltagerne finder stor værdi i den støtte,

Som oftest ses, at deltagerne har behov for en kombination af hjælp og støtte på både det emotionelle

de modtager, ligesom forskellige forhold omkring en-tilen støtten vurderes meget positivt (se næste side).

og praktiske plan. Nogle kan være mere selvkørende,

”Det kan være det praktiske, lægen eller breve fra

hvad angår de praktiske forhold i deres liv, mens andre

kommunen. Det kan være retten, også selvom vi ikke

har brug for en del støtte til denne dimension også.

kan være med, så at vi sidder ude foran gør dem mere

Som nævnt varierer det, hvordan deltagerne ser deres ønsker og behov i forhold til at tale om den vold, de har været udsat for, og hvilke konsekvenser de oplever af volden. Af og til ses derfor, at deltagere kan have

trygge. Eller at komme ud og få noget frisk luft, for ellers kommer de ikke ud, fordi de frygter eksmanden.

Og så kan det også bare være hygge, en at snakke med, fordi de er meget alene” (frivillig)

nemmere ved at identificere et behov for - og dermed

Som det fremgår af citatet, kan tilbuddet om en-til-en

efterspørge - den praktiske hjælp, men at dette hen ad

støtte dække over mange former for hjælp og ingen

vejen kan udvikle sig til, at en-til-en støtten kommer til at

deltagere er ens. I analysen tegner sig imidlertid et

udgøre en betydningsfuld emotionel støtte for

billede af deltagere med anden etnisk baggrund end

deltageren. På denne måde kan den praktiske hjælp og

dansk, som en gruppe med nogle særlige behov. For en

støtte i visse tilfælde komme til at fungere som en

del i denne gruppe medfører sproglige udfordringer og

katalysator for, at deltagere også tager imod andre

manglende viden om det danske system, at behovet for

former for hjælp og støtte end den praktiske.

hjælp har en særlig karakter. Her kan hjælpen således i

De frivillige giver enstemmigt udtryk for, at de ikke har nogen personlig agenda for en-til-en støtten, men at de

højere grad indebære opgaver som fx oversættelse af breve, bisidning til møder, følgeskab til lægen og lign.

43

DELTAGERNES VURDERING AF EN-TIL-EN STØTTEN Deltagerne vurderer en-til-en støtten særdeles positivt – både hvad angår praktiske forhold, indhold i støtten og kvaliteten af relationen.

Langt de fleste deltagere vurderer, at ventetiden, der gik forud for matchet med en frivillig, var

Figur 15. Er du enig eller uenig?

Den frivillige var lyttende og havde forståelse for mine problemer

96

4

Den frivillige og jeg kom godt ud af det med hinanden

96

4

passende (85 pct.). Antallet af møder med den frivillige opleves også som passende (85 pct.).

Hvad angår antallet af møder, er det overordnede billede, at 2 ud af 3 deltagere angiver, at de ses med den frivillige ugentligt eller flere gange månedligt. Resten ses sjældnere, hvilket hænger sammen med, at mødebehovet ændrer karakter over tid. Initiativet til kontakt går begge veje (56

pct.) eller kommer fra den frivillige (42 pct.).

Hele 92 pct. af deltagerne vurderer, at den frivillige har udgjort en god hjælp og støtte for dem i forløbet, og næsten lige så stor en andel

Den frivillige var en god hjælp og støtte for mig i forløbet

92

44

Hjælp og støtte fra den frivillige passede godt til mine behov

88

48

Ventetiden før match med frivillig var passende

85

12 4

Antallet af møder ml. mig og den frivillige var passende

85

vurderer, at den hjælp og støtte, de har modtaget fra deres en-til-en støtte, har passet godt til deres behov (88 pct.).

Endelig vurderer hele 96 pct. af deltagerne, at de er kommet godt ud af det med den frivillige, og at den frivillige har været lyttende og udvist forståelse for deres problemer. Samme billede tegner sig blandt frivillige, hvor 97 pct. vurderer at komme godt ud af det med den deltager, de er

0%

matchet med. Resultaterne peger således både i retning af, at projektet arbejder med en succes-

Meget enig/enig

4 12

20% 40% 60% 80% 100%

Hverken enig eller uenig

Uenig/meget uenig

fuld metode til at foretage match, og at der sker

en god forventningsafstemning i selve matchet.

44

KARAKTEREN AF HJÆLP OG STØTTE I EN-TIL-EN RELATIONEN Af figur 16 på næste side (s. 46) fremgår deltagernes

mere håndgribelige former for hjælp) kan komme til at

vurderinger af, hvilken hjælp de har modtaget via deres

fungere som en katalysator for fx emotionel støtte.

en-til-en støtte. Heraf ses, at deltagerne især oplever at have modtaget støtte til: ▪

▪

Ved sammenligningen af forventninger og modtaget hjælp i forhold til viden om system og rettigheder ses

Personlige og følelsesmæssige udfordringer - 69 pct.

omvendt et eksempel på et område, hvor andelen af

svarer, at de i høj eller meget høj grad har modtaget

deltagere, der i høj eller meget høj grad forventede at

hjælp og støtte hertil

modtage hjælp og støtte hertil, langt overstiger den

Gode råd og idéer til, hvordan de kommer tættere på det liv, de ønsker sig - 65 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad har modtaget hjælp og støtte hertil

andel, der reelt har modtaget hjælp på dette område. En forklaring herpå kan selvfølgelig være, at behovet for hjælp på dette område har været mindre end antaget.

På den anden side er det værd at huske på, at flere

I læsningen af figuren er det værd at skele til de

frivillige efterspørger viden på dette område. En

forventninger, deltagerne gav udtryk for at have ved

forklaring kan således også kan være, at de frivillige ikke

opstarten i Qnet (s. 33). Uoverensstemmelser mellem

har været i stand til at byde ind med lige så meget hjælp

forventninger og den modtagne hjælp og støtte kan

og støtte på dette område, som de gerne ville.

både være et udtryk for, at deltagerne på nogle områder har modtaget mere eller mindre støtte end forventet, men kan også være et udtryk for, at deltagernes ønsker og behov har ændret karakter undervejs i forløbet.

”Jeg kunne godt bruge noget viden omkring lovgivning og rettigheder i forhold til kommunen, statsforvaltningen osv.” (frivillig)

Sidstnævnte lader til at være en plausibel forklaring, da

Et sidste forhold, der bør fremhæves er, at andelen af

langt de fleste deltagere vurderer, at hjælpen har passet

deltagere, der har oplevet at modtage hjælp og støtte til

godt til deres behov.

forældreskab, langt overstiger andelen, der havde

For blot at fremhæve et par eksempler, så viser sammenligningen mellem deltagernes forventninger og den modtagne hjælp, at andelen af deltagere, der i høj eller meget høj grad har modtaget hjælp og støtte til personlige og følelsesmæssige udfordringer, langt

forventet dette. Fraregnes deltagere, der ikke har fundet denne type hjælp relevant (fx grundet ingen eller store børn), så angiver over halvdelen at have modtaget støtte på dette område. I tråd hermed fremhæver deltagere i interviews støtten til forældreskabet som noget positivt.

overstiger andelen af deltagere, der havde forventninger

”Hun har givet mig rigtig mange gode værktøjer, og det

om at modtage denne type hjælp. Et resultat som kan

sætter jeg virkelig pris på” (deltager)

læses i lyset af pointen om, at praktisk hjælp (eller andre

45

MODTAGET HJÆLP OG STØTTE Figur 16. På hvilke områder har den frivillige hjulpet og støttet dig?

Hjælp til personlige/følelsesmæssige udfordringer

69

Gode råd og idéer til, hvordan jeg kommer tættere på det liv, jeg ønsker mig

8

65

Ved kontakt til kommune/myndigheder

12

46

42

4

Viden om systemet og mine rettigheder

42

4

38

Som bisidder/følgeskab til møder med kommune/myndigheder

31

0% I meget høj/høj grad

I nogen grad

27

4

19

27

19

4

4

12

38

12

35

Viden om nærområdet og mulighederne her

12

35

Hjælp til praktiske udfordringer i hverdagen

Råd og vejledning om forældreskab

19

15

31

42

35

19

31

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I mindre grad/slet ikke

Ikke relevant

46

EN-TIL-EN STØTTEN – EN GRÅZONE RELATION I forbindelse med en-til-en støtten er det væsentligt at

kommer til at ske, når det akutte element i hjælpen

rette opmærksomhed mod, at der på nogle måder er

forsvinder, således at der er andre kvinder, der vil have

tale om en gråzonerelation, hvor begge parter fra tid til

mere brug for hjælpen end dem selv: Hvad kommer der

anden kan blive i tvivl om, hvad relationen skal, kan og

til at ske med den relation, der er opbygget, når den

må indeholde. På den ene side kan det være svært for

frivillige skal videre og hjælpe andre?

deltagerne at vide, hvad det er okay at bede om. ”Egentlig vidste jeg ikke hvad man kunne ønske sig. Det var svært at finde ud af, hvad jeg kunne bede om. Om det ligesom var okay, eller om det var uden for nummer. Det havde være rart, hvis det var tydeligere for mig, hvad jeg kunne forvente” (deltager)

Ovenstående peger mod vigtigheden af indledende og løbende forventningsafstemning omkring hjælpens indhold og varighed af forløbet. Desuden vil deltagernes bekymringer om ophør af en-til-en støtten evt. kunne imødekommes ved, at frivillige løbende holder blik for at styrke deltagerens personlige netværk for på denne måde at mindske betydningen af egen tilstedeværelse.

På den anden side kan det være svært for den frivillige

Når dette er sagt, så opstår mange nære relationer via

at sætte grænser, hvis det sker, at deltageren beder om

en-til-en støtten. Hele 60 pct. af de frivillige, der har

mere end den frivillige forventer og/eller magter.

afsluttet et forløb, har stadig kontakt med kvinden. De fleste ses privat og ved Qnets aktiviteter eller holder

”Hvordan siger jeg nej, når der ikke er andre til at

kontakten via opkald og beskeder.

hjælpe?” (frivillig) I en-til-en relationen mellem deltager og frivillig kan der også opstå usikkerhed om, hvad parterne er for

hinanden. For på den ene side kan der være tale om en meget venskabelig og måske ligefrem familiær relation, mens der på den anden side kan opstå situationer, hvor den frivillige observerer forhold, som fordrer, at der laves en underretning på deltageren.

I tillæg til ovenstående giver enkelte deltagere udtryk for, at de er meget glade for relationen til den frivillige, hvilket kan få dem til at bekymre sig om, hvad der

Figur 17. Oplever du, at din Qnet deltager har realistiske forventninger til, hvordan du kan hjælpe og støtte?

I meget høj grad

21%

I høj grad

42%

I nogen grad

30%

I mindre grad Slet ikke

7% 0% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

47

FEJLSLAGNE MATCH I EN-TIL-EN STØTTEN Til trods for at det er en sjældenhed, fremkommer der i

”Problemet er bare, at hun er ikke dyb nok til, at jeg

interviewene et par eksempler på fejlslagne match ifbm.

kan snakke med hende. Hver gang jeg prøver at

en-til-en støtten. I det følgende gennemgås de angivne

fortælle hende noget, så siger hun bare: ”Du skal bare

årsager til fejlslagne match kort til læring for Qnets

gøre sådan og sådan, og så løser det sig”. Hun kan slet

fremadrettede arbejde.

ikke forstå det, og til sidst synes jeg bare, at det er

Som årsager til match, der er gået skævt, peger deltagere og frivillige på:

udmattende og trættende at prøve og fortælle hende noget. Så prøver jeg at undgå kontakten med hende, for jeg orker ikke at forklare hende ting, hun ikke forstår. Hun er megasød, hvis man bare snakker

▪

Manglende tid og overskud hos den frivillige

overfladisk, men jeg kan bare ikke komme dybere med

▪

Kommunikationsvanskeligheder – af og til som følge

hende, og jeg har brug for en jeg kan tale dybt med”

▪

af kulturelle forskelle

(deltager)

Krav fra deltagere, der opleves så urimelige, at den

Tredje punkt fremhæves af frivillige og omhandler

frivillige trækker sig

situationer, hvor den frivillige kan opleve, at deltageren i matchet beder om markant mere, end den frivillige kan

Det første punkt fremhæves af enkelte deltagere, som

forventes at stille op til. Det kan medføre, at den frivillige

har oplevet, at de er blevet matchet med frivillige, der er

føler sig ‘kvalt’ i relationen og trækker sig.

gået til opgaven med gode intentioner, men undervejs

Hvor frivillige forventes at sige fra eller søge sparring fra

har måttet sande, at de ikke har haft den fornødne tid og fleksibilitet, som en-til-en relationen kræver.

højere niveau, er det et opmærksomhedspunkt, at deltagere er mindre tilbøjelige til at italesætte

Andet punkt fremhæves ligeledes af deltagere og

problemerne, selvom fejlslagne match kan være meget

handler om kommunikationsproblemer. I nogle tilfælde

drænende. Dette kan hænge sammen med oplevelsen

kan kommunikationsproblemer bunde i kulturelle

af at stå i taknemmelighedsgæld samt følelser af skyld

forskelle, da det kan være svært at tale italesætte

og skam over ikke at kunne få relationen til at fungere.

følelser og føre dybe samtaler på andre sprog end sit

Dermed understreges behovet for løbende opfølgning

modersmål. I andre tilfælde kan kommunikations-

på match – både blandt deltagere og frivillige – og

problemer bunde i, at deltagere og frivillige ikke formår

vigtigheden af, at opfølgning varetages af aktivitetsleder

at ‘ramme den samme frekvens’. Det ses fx i følgende

eller anden neutral person. Fx fagkonsulenten, hvis det

citat, hvor deltageren ønsker en større dybde i

pågældende Qnet ikke har en aktivitetsleder.

samtalerne, end den frivillige kan honorere.

48

VIRKEMIDLER

49

”

Jeg bliver lidt rørt nu, for det er en svær situation. Oprindeligt er jeg en

meget ressourcestærk kvinde og har været igennem nogle år med psykisk vold og pres. Sådan en stærk kvinde, som jeg ser mig selv som, går hen og bliver

nedbrudt, bliver nødt til at forlade alt. Tage til en helt anden by. Starte helt forfra. Når der kommer sådan en kvinde fra Røde Kors, hvor man går hen og bliver matchet, så betyder det ikke bare noget. Det betyder faktisk alt! Man er ensom, oftest. Man føler sig alene. Inden matchet, følte jeg, at jeg levede,

men at det var som om, jeg var død. For jeg kunne se, at alle mennesker bare fortsatte deres liv, selvom jeg ikke var en del af det. Så du kan se, hvordan folk agerer, når du ikke er tilstede, selvom du i virkeligheden lever. Du er ikke død, men du får en følelse af det. Så når der kommer sådan et menneske, der er parat og klar til at give ikke bare sin tid, men en del af hende til mig… Det

er jo en del af hendes liv, hun bruger med mig i sådan en følsom situation, så betyder det alt. Det er det der gør, at man… Det er det, jeg også siger til hende: ”Du får mig væk fra hele følelsen af at leve på et krisecenter og ud til den normale verden igen”. Når hun kommer med blomster, så går det op for mig: ”Hov, der er liv”. Hun kommer med liv faktisk! Og jeg bliver rørt nu, for hun har gjort rigtig meget for mig. (deltager)

50

IDENTIFICEREDE VIRKEMIDLER I QNET Ud fra deltagernes fortællinger identificeres tre overordnede virkemidler, som er afgørende for værdiskabelsen af Qnet: samhørighed, tid og tillid. Frivillighed skal forstås som et bagvedliggende forhold med en central betydning for, at netop disse virkemidler identificeres.

SAMHØRIGHED

VIRKEMIDLER I QNET

TIILID

TID

FRIVILLIGHED 51

UDDYBNING AF VIRKEMIDLER: SAMHØRIGHED OG TILLID SAMHØRIGHED

TILLID

Gennem Qnet mindskes deltagernes oplevelser af

Deltagerne oplever relationer i Qnet som præget af

ensomhed samt af at stå alene med de problemer,

ligeværdighed og rummelighed, hvilket bidrager til

som følger af volden og opholdet på krisecenter.

at skabe tillid og baner vejen for håb og optimisme.

Qnets deltagere udtrykker på forskellig vis, hvordan

Deltagerne i Qnet oplever, at de frivillige kommer med

Qnet har givet dem en oplevelse af ikke længere at være

erfaring og livsindsigt og møder dem med en forståelse

alene, og af at de hverken mærkelige eller specielle,

og anerkendelse, som er svær at opnå andre steder. At

fordi de har været ramt af vold.

være voldsramt er tabubelagt, og den voldsramtes

For deltagerne har det stor betydning, at de i Qnet kan

oplevelser kan virke ubegribelige for andre.

mødes med andre voldsramte kvinder. De taler ikke

I Qnet oplever deltagere relationer til frivillige som

nødvendigvis om lige netop volden, men det er med til

ligeværdige. De frivillige repræsenterer ikke ‘systemet’,

at skabe følelser af tryghed og samhørighed blot at vide,

og hjælpen gives dermed på et neutralt grundlag – helt

at alle, der kommer, deler en fælles bagage. Denne

uden bagtanke eller mulighed for sanktion. Samtidig

fælleshed gør det muligt at spejle sig i de andre samt at

oplever deltagerne Qnet som et fortroligt rum, som er

tale frit uden at skulle retfærdiggøre eller føle sig dømt.

kendetegnet ved fravær af social kontrol. Særligt ifm.

Følelsen af samhørighed kommer også til udtryk i

en-til-en støtten oplever deltagerne, at de kan fortælle

forbindelse med en-til-en støtten. Mange deltagere har

åbent om deres erfaringer uden at skulle frygte for

forud for Qnet følt sig helt alene, og beskriver det som

rygtedannelse, og hvem der ellers vil få adgang til viden.

meget værdifuldt, at der nu er en frivillig, der udviser

Slutteligt hænger den tillid, deltagerne fremhæver som

interesse for dem og spørger opmærksomt ind til vigtige

betydningsfuld for udbyttet af deltagelsen, sammen

begivenheder i deres liv. Dette beskrives fx som at have

med den konkrete erfaring, at selvom de bruger den

fået adgang til oplevelser af, at der er ‘nogen der venter

frivillige som en ventil til at få afløb for svære følelser, og

på en’ eller af at have fået ‘et livsvidne’.

måske vender tilbage til de samme ting igen og igen, så

Deltagernes oplevelser af at have en frivillig, de ‘hører

giver den frivillige ikke op på dem. Heraf følger en tillid

sammen med’, betyder også, at hjælp og støtte føles tættere på, hvorfor mindre problemer hurtigt kan

til, at den frivillige kan rumme dem, og at det er okay, at de har de følelser, de har.

afmonteres fremfor at vokse sig store.

52

UDDYBNING AF VIRKEMIDLER: TID TID Relationer i Qnet føles oprigtige og autentiske, fordi der er tale om frivillige, som har valgt at investere deres personlige tid i andre mennesker.

Et gennemgående træk i deltagernes fortællinger om Qnet er tid og frivillighed. Det føles ganske enkelt mere ægte, når nogen frivilligt har valgt at bruge deres tid på at hjælpe en, end når ‘damen på kommunen’ hjælper som en del af sit arbejde. I citatet til højre udtrykkes dette af en deltager, som forskellen mellem at hjælpe med et ‘halvt’ eller et ‘helt’ hjerte.

Deltagerne peger på, at de i ‘systemet’ nemt kommer til at føle sig som et nummer i rækken, der hurtigst muligt skal afsluttes eller ekspederes videre. Dette står i kontrast til Qnets frivillige, som ikke giver udtryk for at have travlt, og som altid har et øjeblik til at vende presserende problemer. At de frivillige er fleksible med

”Kommunen havde meget travlt med at få mig videre i systemet. Det var meget betydningsfuldt, at der var en person fra Qnet, som ikke havde travlt med at få mig ud. På kommunen kan man se, at de har travlt. De kigger på uret og benet ryster, og så kan man ikke lade være med at stresse. Og næste gang vil man ikke rigtig tage hul på noget, for man tænker, at det er jo det samme mønster, hvor hun altid har travlt. I Qnet der tager de sig tid til, at jeg faktisk kan få talt ud, selvom

de ikke altid kan gøre noget, men der er en anden person i røret, der bare lytter. Man kan virkelig mærke, at det er en frivillig i Qnet og ikke en, der er ansat af kommunen. Mennesker, der går på arbejde, får penge,

deres tid betyder også, at Qnet gør det nemmere for

og de kan heldigvis tit godt lide deres arbejde, men

deltagerne at rykke på ting, hvor der er lang tid mellem

som regel er de mere pressede og skal videre til en

møderne på kommunen, som er tilsvarende langsom til

anden borger. Så bliver det ikke helhjertet, så bliver

at rykke på vigtige forhold.

Bevidstheden om at de frivillige har et liv ved siden af – og derfor ikke har uendelige mængder af tid at give af –

det halvhjertet. Men frivillige får jo ikke penge for det, så de har mere frie tøjler. Så selvom det måske er fem

får deltagerne til at føle sig prioriteret og værdsat. Og

minutter mere, jeg havde brug for, så får jeg meget

slutteligt fremhæves aspektet omkring tid som centralt

mere end de 5 minutter, for jeg føler jeg bliver hørt”

for opbygningen af den tillidsfulde relation. Her bidrager det positivt til relationen, at man ses med en vis

(deltager)

hyppighed og over en længere periode.

53

UDBYTTE OG VIRKNINGER

54

”

Når vi bliver klippet, så er det ikke bare at blive klippet.

Det er… Jeg kan huske sidst, da jeg var med. Der

gennemgik jeg en svær tid, hvor jeg fik medhold i byretten. Det var en helt ny start for mig. Og da jeg så blev klippet, der blev det bogstavelig talt en åbning for mig til en ny start, og jeg levede på denne her oplevelse i lang tid. Selvom det bare var en klipning. Så det er

meget mere, end hvad man måske tror, det er.

(deltager i Qnet-aktiviteten Velværedag)

55

UDBYTTE OG VIRKNINGER AF QNET I det følgende gennemgås udbytte og virkninger af Qnet, som evalueringen har identificeret. Både

Figur 18. Deltagelsen i Qnet har...

deltagere og frivillige peger i retning af en markant værdiskabelse for kvinder og børn som følge af

deltagelsen. De fremhæver både her-og-nu virkninger samt virkninger, der kan antages at have betydning for

Oplevelse af, at jeg er en værdifuld person

72

Indflydelse på beslutninger, der vedrører eget (og barns) liv

69

22 3 6

Adgang til et netværk af personer, som kan kontaktes eller spørges til råds, hvis behov

69

14 11 6

25

3

kvinderne på længere sigt.

Til højre ses en graf over, hvilke forandringer Qnet har været med til at skabe for deltagerne. Som de mest markante forandringer ses, at:

▪

72 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har fået dem til at føle sig som en mere værdifuld person

▪

69 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har hjulpet dem til indflydelse på beslutninger vedrørende deres – og evt. børns – liv

▪

69 pct. af deltagerne vurderer, at deltagelsen i Qnet har givet dem adgang til et netværk af personer, der kan kontaktes eller spørges til råds ved behov

Resultaterne omkring udbytte og virkninger af deltagelsen i Qnet er meget positive. I tolkningen af resultaterne bør der nemlig tages højde for, at kvinder

Oplevelse af, at det er nemmere at finde en løsning på de fleste problemer

Større overskud til at overkomme praktiske opgaver i hverdagen

47

36

42

33

83

25

6

og børn i Qnet befinder sig i en voldsom livskrise, samtidig med at indsatsen i Qnet afgrænser sig til nogle til nogle timer ugentligt. Dertil kommer, at der for nogle kvinder opstår nye kriser undervejs, som kan være med til at forværre oplevelsen af deres situation

0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig/enig

Hverken enig eller uenig

Uenig/meget uenig

Ikke relevant

(fx afgørelser om samvær med far og lignende).

56

På samme måde som set tidligere i rapporten, er

For de frivillige handler indsatsen i Qnet overordnet set

deltagernes vurderinger, hvad angår udbyttet af Qnet,

om at hjælpe deltagerne til at komme ud på den anden

også mere positive end de frivilliges. I bilag 4

side og stå på egne ben. Særligt de frivillige, der holder

sammenholdes frivilliges og deltageres vurdering af

kontakten, har glæden ved at se kvinderne og deres

udbytte. Her fremgår det fx, at kun 44 pct. af de frivillige

børn komme godt videre.

vurderer, at deltagelsen i Qnet har bidraget til deltagernes oplevelse af at føle sig som en værdifuld

”Det, jeg håber hun vil se mig som, set i bakspejlet, det

person, mens 72 pct. af deltagerne reelt har oplevet

er en krykke, som har været med hende i et stykke tid”

dette.

(frivillig)

”Hun er blevet så selvstændig (…) Hun har fået en uddannelse og et job, og hun har klaret det hele selv.

Der er sket en stor udvikling fra hun først kom” (frivillig) Deltagernes udbytte overgår altså de frivilliges vurdering heraf, men når det er sagt, så kan alle frivillige – der ikke er nye i match – observere positive forandringer hos

QNET BIDRAGER POSITIVT TIL TRIVSEL ▪

81 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har haft en positiv betydning for, hvordan de har det i dag

▪

63 pct. af deltagerne vurderer, at Qnet har haft en positiv betydning for, hvordan deres børn har det i dag sammenlignet med tidligere

deres deltagere på forskellige niveauer. Deltagerne påpeger, at det har stor værdi, når de frivillige løbende italesætter de positive forandringer, de observerer, da de kan være svære for kvinderne selv at få øje på i den

Hele 81 pct. af deltagerne tilskriver Qnet en positiv betydning for, hvordan de har det i dag sammenlignet

kaotiske overgangsperiode.

med tidligere, og 63 pct. vurderer, at Qnet har haft en

”Det bedste ved Qnet er den styrke, som jeg oplever, at

bemærkes, at kun meget få deltagere ikke tilskriver Qnet

samtalerne med min frivillige giver mig. Jeg kan se en vej frem i min trivsel, og føler at jeg på sigt kan opnå den tilværelse, jeg drømmer om, på baggrund af hendes støtte og forståelse for den person, jeg er” (deltager)

positiv betydning for deres børns trivsel. Hertil skal det

en positiv betydning for, hvordan de har det i dag, mens resten besvarer spørgsmålene neutralt. Deltagere, der har modtaget Qnets tilbud om en-til-en støtte, er dem, der vurderer, at Qnet har haft størst betydning for udviklingen i deres egen og børnenes trivsel.

57

ØGET HANDLEKRAFT Hele 97 pct. af deltagerne oplever, at deltagelsen i Qnet har gjort dem bedre i stand til at ændre deres livssituation i en positiv retning. Heraf mener 67 pct., at dette er tilfældet i høj eller meget høj grad.

”Hvis Qnet ikke havde været der, så tror jeg, at jeg ville have været helt fortabt. De har hjulpet mig til at stå på mine egne ben og klare alle de ting, som jeg kan i dag” (deltager) Af interviewene fremgår det, at deltagernes øgede handlekraft blandt andet hænger sammen med, at de tør tage flere skridt – eller ligefrem at prøve nye ting af – når de har en frivillig at sparre med. For deltagerne har det altså stor værdi at blive bekræftet i rigtigheden af de skridt, de tager, samtidig med at bekræftelsen gør dem bedre i stand til at stole på deres egen dømmekraft og

Figur 19. Vurderer du samlet set, at din deltagelse i Qnet har gjort dig bedre i stand til at ændre din livssituation i en positiv retning?

I meget høj grad

28%

I høj grad

39%

I nogen grad I mindre grad

31%

0%

Slet ikke

3% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

evne til at træffe gode valg. Deltagerne fortæller også, at det er hjælpsomt for dem, at de frivillige ikke presser utålmodigt på for forandring, men støtter dem i at mærke efter, hvornår de er klar til at tage det næste skridt, mens de skubber kærligt på. ”Jeg har fundet ud af, at jeg kan klare alt, hvis det er i mit eget tempo” (deltager)

Deltagernes øgede handlekraft til at ændre deres livssituation i en positiv retning kommer også til udtryk ved, at 9 ud af 10 efter et år i Qnet lever et liv uden vold.

I den fremadrettede evaluering undersøges det yderligere, hvad der kendetegner deltagere, der ikke formår at fastholde et liv uden vold i tiden efter krisecenter og med støtte fra Qnet.

58

QNETS VIRKNINGER FOR BØRN Det er ikke kun kvinderne, men også deres børn, der har

fritidsaktiviteter samt at skaffe det rette udstyr. Mange

et udbytte af deltagelsen i Qnet.

fremhæver også, at deres deltagelse i Qnet har åbnet

Ved deltagelsen i netværksaktiviteter har børnene et direkte udbytte. Netværksaktiviteterne bidrager til hyggelige, sjove og positive oplevelser for børnene, og er

mulighed for at søge fx julehjælp og ‘En håndsrækning’, og at dette har betydet, at de har kunnet fejre højtider samt give gaver til deres børn til jul og fødselsdag.

i nogle tilfælde afgørende for, at børnene kommer ud af

Selvom alle ikke har behovet, så peger flere deltagere

huset og mødes med andre. Deltagerne fortæller, at

på, at deres børn har været indirekte hjulpet af Qnet

deres børn efterspørger og ser frem til netværks-

ved, at de selv har fået gode råd til opdragelse,

aktiviteterne, da de glæder sig til at se de frivillige og

redskaber til at tackle konflikter og idéer til ting, de kan

lege med de andre børn. Ligeledes fortæller de, at det er

lave med deres barn.

betydningsfuldt for børnene at kunne møde andre børn med svære livsvilkår, da dette kan mindske deres følelse af at være anderledes.

”Jeg tænker også, at det har stor betydning for min søn, at jeg er blevet en del af Qnet. Der er tit, hvor jeg tænker på, hvad den frivillige har sagt: ”Okay, du

”Børnene får nogle rigtig super oplevelser. Mine børn

trækker lige vejret og går ud i køkkenet og damper af””

spørger ofte, hvornår skal vi af sted igen... De møder

(deltager)

ligesindede børn, og vores familieliv er lige pludselig ikke anderledes” (deltager)

Endelig er børnene indirekte hjulpet af Qnet ved, at mødrene får det bedre og modtager støtte til deres

I forbindelse med en-til-en støtten kan børnenes

problemer, da dette er med til at bane vejen for et

udbytte både være af direkte og indirekte karakter. Det

større overskud og fokus i moderskabet.

direkte udbytte kan fx handle om, at den frivillige også prioriterer tid med barnet, fx i form af højtlæsning eller lektiehjælp, mens barnets indirekte udbytte kan handle om den hjælp og støtte, som gives til moren men også kommer barnet til gode.

Deltagerne kommer også med flere eksempler på, hvordan deres deltagelse i Qnet indirekte kommer deres børn til gode. Eksempelvis peger nogle på, at de gennem Qnet har modtaget hjælp til at starte deres børn op i

Af deltagernes fortællinger fremgår, at det fortrinsvis er

de mindre børn, der har glæde af at deltage i Qnets aktiviteter. Dette står dog heldigvis ikke til hinder for det indirekte udbytte, som en stor del af børnene vurderes at have. ”Folk er vildt søde (…) Vi kommer ind og folk sætter sig ned på hug og siger hej til mit barn, det synes jeg er vildt fint” (deltager)

59

QNET SOM DEL AF EN HELHEDSORIENTERET INDSATS Et af succeskriterierne for Qnet+ handler om, at 75 pct.

Når deltagerne skal uddybe, hvilken hjælp de har

af kvinderne skal opleve, at der er sammenhæng

modtaget fra Qnet, som har været vanskelig at opnå

mellem Røde Kors’ indsats og indsatser på krisecentre

andre steder fremhæver de bl.a.:

og i kommuner, og at indsatserne supplerer hinanden.

Da ‘sammenhæng’ er en definition af abstrakt karakter,

er succeskriteriet blevet operationaliseret til bl.a. at dække over: ▪

▪

Hjælp til at søge økonomisk støtte

▪

Muligheden for at have en bisidder med til møder og konsultationer

At kvinderne oplever, at indsatsen i Qnet supplerer den hjælp, de har modtaget på krisecentre og i

▪

Hjælp i forbindelse med flytning fra krisecenter

kommune Tidligere så vi, at Qnets samarbejdspartnere giver udtryk

Som noget af det mest centrale fremhæves imidlertid

for, at Qnet kan tilbyde ‘noget andet’ end krisecenter og

flere af de forhold, der blev berørt i afsnittet om

kommune selv kan. Denne vurdering bekræftes af

virkemidler, herunder varigheden af støtten, den

deltagerne selv, da 67 pct. vurderer, at de gennem Qnet

mindskede ensomhed, at blive hørt og forstået, samt at

i forskellig grad har opnået hjælp og støtte, som er

nogen, man ikke kendte på forhånd, har valgt at

vanskelig at opnå andre steder fra, hvor kommune og

dedikere en del af deres tid på at vise omsorg og sikre,

krisecentre er angivet som eksempler på ‘andre steder’.

at man kommer godt videre i livet.

”

At blive hørt og set. Bare det at få et knus, som er fremmed i ødelagte kvinders liv. At blive taget seriøst og accepteret på lige fod. Man bliver fremmedgjort i sin egen verden, og det, at der kommer en fremmed ind og hører på én og tror på én, det er GULD. De er rumlige, lytter og er gode til at hjælpe mig på det mentale plan, og det er kommunen ikke. I Qnet får jeg den støtte, jeg har brug for gennem snak og omsorg. Sådan noget kan kommunen eller andre slet ikke (deltager)

60

VIRKNING FOR FRIVILLIGE – EN POSITIV SIDEEFFEKT I Qnet+ er der ikke opstillet forventninger til de

fremgår af citaterne nedenfor, havde flere forventet,

frivilliges udbytte på det mere personlige plan. Dog

at de som frivillige primært skulle give noget til andre,

synes det værd at fremhæve, at flere – både

mens de ikke havde forventninger til at modtage

aktivitetsledere og frivillige – giver udtryk for at sætte

noget selv. At flere frivillige også oplever et udbytte på

stor pris på frivilligarbejdet i Qnet. Dels fordi de

det personlige plan kan således forstås som en positiv

oplever det som et spændende felt at arbejde i, dels

sideeffekt af frivilligarbejdet.

fordi de er blevet overraskede over, hvor stort et personligt udbytte de har af deres indsats. Som det

”Jeg var overrasket over, hvor meget der var i det for mig. Jeg havde ikke tænkt, at det var så meget en ‘give and take’. Jeg tænkte det nok mest, at det blev en ‘give’, og det er fantastisk at opleve, at det også er en ‘take’” (frivillig)

”Jeg får helt klart også noget igen. Jeg har fået et fantastisk match jo. Det giver faktisk også mig noget, det giver en masse glæde og udfordrer jo også mig som menneske” (frivillig)

61

OVERSIGT: OPFYLDELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

62

TABEL OVER SUCCESKRITERIER

KRITERIUM

RESULTAT

7 nye Qnet i 2019 + 2020

10 nye Qnet opstartet / i opstart

94 pct. lever efter et Qnet- forløb et liv uden vold

88 pct. ved efter-skema

80 pct. af krisecentre henviser til Qnet

Endnu ikke undersøgt

Alle Qnet har skriftlig samarbejdsaftale med KC

Endnu ikke undersøgt

95 pct. oplever at sparring med frivillige er givende

96 pct. oplever god relation 92 pct. følt sig godt støttet 89 pct. støtten matcher behov 96 pct. oplever lytten og forståelse

95 pct. oplever, at erfaringsudveksling med andre kvinder er givende

85 pct. del af fællesskab 89 pct. gode oplevelser sammen med andre 85 pct. værdifuldt at møde andre i samme situation 85 pct. oplever det som værdifuldt at mødes

75 pct. oplever, at indsatser i Qnet, på krisecentre og i kommune supplerer hinanden

67 pct. oplever i nogen, høj eller meget høj grad at have opnået støtte, som de ikke har kunnet modtage de andre steder

75 pct. oplever, at indsatser er sammenhængende

78 pct. har også benyttet andre RK tilbud

INDFRIELSE

63

TABEL OVER SUCCESKRITERIER

KRITERIUM

RESULTAT

80 pct. deltagere oplever bedre trivsel

81 pct. positiv betydning for trivsel

70 pct. oplever bedre trivsel hos børn

63 pct. positiv betydning for børns trivsel

75 pct. bedre i stand til at ændre livssituation

97 pct. bedre i stand til at ændre livssituation i positiv retning

75 pct. har relationer i Qnet at dele oplevelser og tanker med

82 pct. oplever at kunne dele tanker om stort og småt i Qnet

75 pct. har fået styrket netværk

69 pct. har i Qnet fået adgang til et netværk af personer, de kan spørge til råds

75 pct. frivillige har deltaget i MIP eller træningsforløb

Opgøres endeligt ved slutevalueringen

80 pct. frivillige oplever kompetencer til at udføre opgave

64 pct. føler sig godt klædt godt på til frivilligrolle (97 pct. hvis medregnes frivillige, der svarer ‘i nogen grad)

INDFRIELSE

64

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

65

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER TIL DET VIDERE ARBEJDE [I] Gennem midtvejsevalueringen er forskellige

Et forhold, der kun er flygtigt berørt i rapporten, er at

opmærksomhedspunkter til Qnets fremadrettede

det til tider kan være vanskeligt at gennemføre

arbejde blevet identificeret. Disse opsamles og

netværksaktiviteter på krisecentre grundet udskiftning

gennemgås kort i det følgende.

af beboere og omskiftelighed i dagsformen blandt beboerne, der befinder sig i stor krise. Her er det et

FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE Varierende deltagelse i frivilligmøderne kan være problematisk, da erfaringsudveksling og videndeling spiller en rolle for, om de frivillige føler sig som en del af et fællesskab, der er sammen om en vigtig opgave, samt om de frivillige føler sig godt klædt på til opgaven.

Samtidig kan de frivilliges deltagelse i møderne have betydning for deltagernes kendskab til – og dermed

deltagelse i – Qnets aktiviteter. Det anbefales således at lægge vægt på betydningen af de frivilliges deltagelse i disse møder, samt eventuelt at tænke i nye formater, der kan være med til at fremme erfaringsudveksling og videndeling – både lokalt og på tværs af Qnet.

Deltagelse i opkvalificering og kompetenceudvikling er en vigtig motivationsfaktor for de frivillige. Når der på nuværende tidspunkt synes at være udfordringer med

deltagelsen heri, skyldes det bl.a. kombinationen af COVID-19 situationen og naturlige udskiftninger i frivilliggruppen. Dog peger nogle frivillige på et ønske om hyppigere afvikling af opkvalificerende og kompetenceudviklende aktiviteter, da de oplever, at der kan gå meget lang tid før man kan deltage, hvis man er forhindret i deltagelse første gang.

opmærksomhedspunkt, at for mange aflysninger af planlagte aktiviteter på krisecentrene kan påvirke de frivilliges engagement og fastholdelse negativt. Dette kalder bl.a. på en forventningsafstemning med de frivillige, men også på overvejelser om tiltag, der fx kan medvirke til, at de frivillige kender til aflysninger med bedre varsel, eller fx at aktiviteter i højere grad centreres om begivenheder, som beboerne kunne formodes at finde det vigtigt at deltage i. For eksempel højtids- eller traditionsbestemte begivenheder.

FASTHOLDELSE AF DELTAGERE Frivilliges deltagelse i frivilligmøder og netværksaktiviteter har betydning for, om vigtige informationer vedrørende Qnets aktiviteter kommer videre til deltagerne, og om deltagerne føler tryghed ved at komme til netværksaktiviteter. Dette bør være et opmærksomhedspunkt, da frivillige på denne måde kan komme til at virke som gatekeepere for de enkelte deltageres muligheder for at møde andre deltagere og frivillige i Qnet. I sidste ende kan dette spille ind på fastholdelsen af den enkelte deltager. En anbefaling er derfor, at det klargøres overfor frivillige, at de – i hvert fald i opstarten – spiller en vigtig rolle som brobyggere og dermed kan påvirke, om deltagerne får fuldt udbytte

af de tilbud og muligheder, der ligger i Qnet.

66

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER TIL DET VIDERE ARBEJDE [II] OPFØLGNING PÅ MATCH Da relationen mellem deltagere og frivillige kan antage forskellige former i spektret formel til familiær, kan der opstå usikkerheder i relationen, hvilket gør at den kan karakteriseres som en gråzonerelation. Fx kan deltageren være i tvivl om, hvad hun kan bede om hjælp til, og den frivillige kan komme i situationer, hvor hun skal vurdere, om der skal laves en underretning på den deltager, hun har udviklet en tæt relation til. Dette peger i retning af et behov for, at aktivitetsledere med jævne mellemrum sikrer opfølgning på match – uanset varigheden af disse.

Et andet opmærksomhedspunkt, der kalder på løbende opfølgning på relationer i match, handler om de mulige vanskeligheder i kommunikationen mellem deltagere og frivillige. Evalueringen har vist eksempler på match, hvor det har været svært at ‘ramme den samme frekvens’ i forhold til samtalers dybde, eller hvor kulturelle forskelle er blevet oplevet som en barriere i kommunikationen. At taknemmeligheden over at modtage hjælp og støtte samtidig afholder deltagerne fra at italesætte

problematiske forhold omkring matchet, understreger vigtigheden af den løbende opfølgning.

INDHOLD I NETVÆRKSAKTIVITETER

målgruppen – er der fx et mål for aktiviteterne? Dels er der deltagerne, der giver udtryk for, at de er glade for, at netværksaktiviteter er koblet op på et indhold fremfor bare at være ‘en snakkeklub’. Hertil kommer, at nogle deltagere finder det positivt, at enkelte aktiviteter har

været bundet op på læring. Disse forhold tilsammen fører til en anbefaling om at undersøge, om dette er udtryk for en bredere interesse, således at der kan eller bør tænkes flere læringsrettede aktiviteter ind i Qnet.

SAMARBEJDSPARTNERE De få perspektiver, som foreløbigt er indhentet fra Qnets samarbejdspartnere, peger mod forskellige

opfattelser af, hvor det primære ansvar for at henvise voldsudsatte kvinder til Qnet skal placeres. Da forskellige omstændigheder knytter sig til kvindernes situation, vurderes det, at der ikke bør være tale om et enten/eller, men snarere et både/og, således at både krisecentre og kommuner føler et ansvar for at skabe kendskab til Qnet når relevant. Et punkt til opmærksomhed kan her være at arbejde mod en etablering af flere trepartssamarbejder mellem Qnet, krisecentre og kommune for herigennem sikre, at målgruppen ikke falder mellem to stole. Ligeledes peges der på et behov for at afsøge, hvor i kommunen samarbejdet kan forankres, hvis kommunen fx ikke har

Et opmærksomhedspunkt omhandler indholdet i

en koordinerende sagsbehandler. Slutteligt bør

netværksaktiviteter. Dels kan de frivillige opleve tvivl i

kommunen løbende gives information om Qnet mhp. at

forhold til, hvad der er ‘de rigtige’ aktiviteter for

imødekomme gennemstrømningen af sagsbehandlere.

67

BILAG

68

BILAG 1 – TYDELIGHED OM MÅL, RAMMER OG FORVENTNINGER I nedenstående figur er de frivilliges oplevelser af rammer, forventninger og mål med Qnet blevet krydset med, hvor længe de frivillige har været en del af Qnet. Det ses, at tydeligheden af rammer, mål og forventninger til Qnet opleves

som størst blandt de frivillige, der har været en del af Qnet i længst tid.

Hvad der forventes af mig

Hvad min rolle indebærer

Overordnet mål med Qnet

Er følgende tydeligt for dig?

Op til 6 mdr.

38

1 år +

40

21

46

Alle

48

43

Op til 6 mdr.

40

29

1 år +

24

10%

2 8

49 20%

I meget høj grad

30% I høj grad

40%

50%

I nogen grad

4

27 58

26 0%

17

44

32

Alle

2 22

50

27

1 år +

1

58

29

Op til 6 mdr.

16

45 38

Alle

6

21 60% I mindre grad

70%

80%

2 31

90%

100%

Slet ikke

69

BILAG 2 – FRIVILLIGES VIDEN OM VOLD OG RELATEREDE SPØRGSMÅL I nedenstående figur er de frivilliges vurdering af deres viden om vold og relaterede spørgsmål blevet krydset med, hvor længe de frivillige har været en del af Qnet. Det ses, at vidensniveauet opleves som størst blandt de frivillige, der har

været en del af Qnet i længst tid.

Hvordan du bedst Håndtering af støtter op om kommunikation om ønsker og svære emner og Følgevirkninger af at Hvad det vil sige at målsætninger følelser med have været udsat have været udsat blandt deltagerne? deltagerne? for vold? for vold?

Oplever du, at du på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig viden om?

Op til 6 mdr.

64

1 år +

24

12

72

Alle

26

66

Op til 6 mdr.

28

58

1 år + Alle

63

Op til 6 mdr.

62

1 år +

62

10 35 32

36 32 36

52 0%

10%

20%

I høj/meget høj grad

5 18

60

Alle

10 38

50

1 år +

6

28

59

Op til 6 mdr.

6

32 65

Alle

2

4

37 30%

40%

I nogen grad

50%

60%

70%

11 80%

90%

100%

I mindre grad/slet ikke

70

BILAG 3 – UDBYTTE AF NETVÆRKSAKTIVITETER Af nedenstående figur fremgår både frivilliges og deltageres vurdering af deltagernes udbytte af netværksaktiviteter.

Det ses, at deltagernes vurdering af udbyttet er mere positiv, end de frivilliges vurdering af samme.

Værdifuldt for mig at Dele tanker mødes med om stort og Følelsen af at Gode andre i småt med være en del oplevelser samme andre af et Pusterum fra sammen situation kvinder fællesskab hverdagen med andre

Sammenstilling af deltageres og frivilliges vurdering af deltagernes udbytte af netværksaktiviteter Deltager

89

Frivillig

7

78

19

Deltager

3

89

Frivillig

7

70

Deltager

1 15

68

Deltager

26 81

Frivillig

7 15

60

Deltager

4

29 86

Frivillig

4

30

4 10

85

11

4

Frivillig* 0% Meget enig/enig

10%

20%

30%

Hverken enig eller uenig

40%

50%

60%

Uenig/meget uenig

70%

80%

90%

100%

Ikke relevant

* Frivillige har ikke vurderet dette spørgsmål 71

BILAG 4 – UDBYTTE OG VIRKNINGER AF QNET Af nedenstående figur fremgår både frivilliges og deltageres vurdering af udbytte og virkninger blandt deltagere i Qnet.

Det ses, at deltagernes vurdering af deres udbytte, som følge af deltagelsen i Qnet, er mere positiv end de frivilliges.

Større Adgang til overskud til netværk af Indflydelse at Nemmere at personer, på overkomme finde en som kan beslutninger, Oplevelse af, praktiske løsning på de kontaktes der vedrører at jeg er en opgaver i fleste eller spørges eget (og værdifuld hverdagen problemer til råds barns) liv person

Deltageres og frivilliges vurderinger af forandringer hos deltagere som følge af deltagelsen i Qnet Frivillige

44

28

Deltagere

20

72

Frivillige

25

35

27

Deltagere

11 22

37

23

Deltagere

17

69

Frivillige

45

Frivillige

28

0%

10%

20%

Hverken enig eller uenig

33

30%

40%

50%

Uenig/meget uenig

6

8

18

36

70%

3

25 25

60%

6

21

42

28

Deltagere

11

7

47

3 24

14

27

Deltagere

3

27

69

Frivillige

Meget enig/enig

8

80%

6

90%

100%

Ikke relevant/for tidligt at vurdere

72

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for Røde Kors

Qnet+ gennemføres i partnerskab med – og med støtte fra - Østifterne

Fotos: © Peter Sørensen

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

73