Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier

Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier Analyse af kort- og langsigtede effekter af feriehjælp Udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS for Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

2012

1

kapitel 1 Resumé

Effekter af feriehjælp til udsatte børnefamilier Rapporten er udarbejdet i 2011/2012.

Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS med støtte fra Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. © Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Sara Lea Rosenmeier Tlf.: 33 15 36 26 Mail: slr@rso.dk

kapitel 1 Resumé

Indhold kapitel 1 Resumé

4 4

Organisering af feriehjælpen i Danmark

4

Den individuelle og den organiserede ferieform

4

Effekter af feriehjælpen

5

Kortsigtede effekter Langsigtede effekter

5 5

Forskellige behov og effekter

6

Førtidspensionister Sygemeldte

7 7

kapitel 2 Indledning

8 8

Om rapporten

8

kapitel 3 Baggrund

9 9

Kort om feriestøtten i Danmark

9

Hvorfor er ferien en kritisk periode?

10

Feriehjælp i andre lande

10

kapitel 4 Afdækning af feltet

12 12

De største donorer og formidlere af feriehjælp i Danmark

12

Forskellig udmøntning af feriehjælpen

14

Forskelle i hvem støtten gives til

14

Organisering af ferien

14

Aktuelle målgrupper for feriehjælpen

15

Potentielle målgrupper for feriehjælpen

16

Børn og unge Enlige forsørgere Familier med anden etnisk baggrund end dansk Længerevarende fattige

17 17 17 18

En afgrænsning og et groft skøn af målgruppen

18

Forholdet mellem den potentielle og den faktiske målgruppe

19

Hvordan tilgodeses målgrupperne?

19

Anbefalinger til hvordan man sikrer, at feriehjælpen når ud til ’de rette’

20

kapitel 5 De professionelles rolle

21 21

De professionelles rolle

21

De professionelles karakteristik af målgruppen

21

2

3

kapitel 1 Resumé

Processen omkring indstilling og screening af potentielle modtagere

22

Kategorier af ferieformer

23

Organiseret ferie Individuel ferie

23 23

Vejledning og rådgivning omkring ferien

24

Valg af ferieform og destination

25

Medbestemmelse og frit ferievalg

25

De professionelles forventninger til effekt

26

Opfølgende aktiviteter

26

Anbefalinger på baggrund af de professionelles fortællinger

28

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

29 29

Undersøgelsens fremgangsmåde

29

Hvad kendetegner undersøgelsens feriehjælpsmodtagere?

29

Baggrund for at søge om feriehjælp

30

Feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger til ferien

30

Hvilke forhold er bestemmende for ønsker, forventninger og behov?

31

Effekter

32

Generel tilfredshed og ferieoplevelsens match på forventninger til ferien Familiernes rapporterede udbytte umiddelbart efter hjemkomst Feriens kortsigtede effekter Feriens langsigtede effekter

32 32 33 34

Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne

36

Gruppe 1: Førtidspensionister Gruppe 2 – I arbejde eller studerende Gruppe 3 - Sygemeldte

38 38 39

På tværs af arketyperne

40

Ferietyper set i relation arketyper – særlige forhold som bør tilgodeses?

41

Anbefalinger på baggrund af viden om effekter

43

Diskussion: Hvad er effekt og er effekt et mål i sig selv?

44

kapitel 7 Konklusion og anbefalinger

46 46

kapitel 8 Arketyper - cases

47 47

Førtidspension – Laila og hendes datter

48

Sygemeldt – Simone og hendes to sønner

49

Studerende – Ann og hendes fire døtre

50

Referencer

51

kapitel 1 Resumé

kapitel 1

Resumé I denne rapport præsenteres resultaterne af: • • •

En generel afdækning af feriehjælpens organisering i Danmark En interviewundersøgelse blandt professionelle indstillere til feriehjælp En undersøgelse af effekten af feriehjælp hos de familier, der har været på ferie med støtte fra Egmont Fonden i sommeren 2011, gennemført via interviews og spørgeskemaer umiddelbart inden, lige efter og et halvt år efter ferien

Rapporten er udarbejdet på opdrag af Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og har til formål at afdække kort- og langsigtede effekter af feriehjælp.

Organisering af feriehjælpen i Danmark Der findes hverken et overordnet program for indsatsen omkring feriehjælp i Danmark eller et samlet overblik over aktørerne indenfor feltet. Således er der heller ingen koordinerende instans, ligesom der kun i meget lille omfang eksisterer etablerede samarbejder eller formelle fora til erfarings- og videndeling vedrørende feriehjælpen.

•

Det anbefales derfor, at der iværksættes fora til deling af viden og erfaringer på området, idet det forudses, at netværksdannelse mellem feltets aktører både vil kunne bidrage til opbygning af viden på området, medvirke til nedbringelse af administrationsomkostninger i forbindelse med feriehjælp, og endvidere kunne være med til at sikre, at den potentielle målgruppe for feriehjælp favnes så bredt som muligt.

Det primære kriterium for tildeling af feriehjælp er, hvad både fonde og udbydere betegner som personer, der lever i økonomisk fattigdom. Den potentielle målgruppe af feriehjælpsmodtagere fordeler sig på: enlige forsørgere med børn, familier med børn samt børn og unge for sig. Som feriehjælpen udmøntes i dag, er det primært gruppen af enlige forsørgere, der tilgodeses med feriehjælpen, mens der kun i mindre grad er fokus på de øvrige tre målgrupper.

•

Det anbefales derfor, at der også sættes på fokus på andre målgrupper end enlige forsørgere. Det gælder eksempelvis familier med anden etnisk baggrund end dansk, der er overrepræsenteret i gruppen af længerevarende fattige, men også børn og unge hvis forældre ikke har mentalt overskud til at tage på ferie.

Den individuelle og den organiserede ferieform Overordnet set kan der indenfor feriehjælpen skelnes mellem to ferieformer: den individuelle og den organiserede ferie. De fleste donorer og formidlere af feriehjælp giver feriehjælpen som støtte til den organiserede ferieform, men som noget unikt tilbyder Egmont Fonden støtte til ferier af mere individuel karakter. De professionelle fremhæver

4

5

kapitel 1 Resumé

den individuelle ferieform som en unik mulighed for mange af feriehjælpsmodtagerne, idet det frie ferievalg lægger op til en demokratisk proces i familierne, hvor både børns og voksnes meninger tæller, og muligheden for medbestemmelse giver familierne en følelse af værdighed.

•

Det anbefales anbefale s derfor at fastholde og prioritere den individuelle ferieform, som skaber mulighed for medbestemmelse og frit ferievalg blandt feriehjælpsmodtagerne.

De professionelle, der indstiller til feriehjælp hos Egmont, ser opgaven som et privilegium, men indstillingsprocessen opleves dog ofte som meget ressourcekrævende.

•

Det anbefales derfor, at der tilvejebringes redskaber til indstillerne, som kan lette ansøgnings- og bevillingsprocessen. Her tænkes på værktøjer, som kan hjælpe indstillerne uden at indskrænke deres råderum, fx tjeklister, modeller for samtaleforløb, oversigter over feriesteder osv.

Også afdækningen af feriehjælpsmodtagernes økonomiske situation opleves som meget ressourcekrævende af indstillerne. Egmont Fondens nuværende økonomiske kriterium for tildeling af feriehjælp opleves som ufleksibelt, da det fx ikke tager højde for antallet af børn i familierne eller om familierne har særligt høje udgifter forbundet med medicin.

•

Det anbefales således også, at det nuværende kriterium lempes eller gentænkes, så det bliver mere fleksibelt. Både for at lette indstillingsprocessen, men også med henblik på at kunne inkludere kandidater til feriehjælp, som befinder sig i en meget vanskelig økonomisk situation, men hvis indtægter overstiger det fastsatte loft.

Effekter af feriehjælpen Kortsigtede effekter Overordnet set viser analysen et højt match mellem forventninger og ferie for både børn og voksne. Umiddelbart efter hjemkomsten fra ferien oplever de fleste et umiddelbart udbytte af ferien, der handler om at familien har fået tilbragt tid sammen, at børnene har haft en god oplevelse samt at familien har fået et pusterum. Kigger man på de kortsigtede virkninger eller effekter af ferien, oplever størstedelen af feriehjælpsmodtagerne endvidere, at de har fået mod på at tage på ferie sammen med deres børn igen en anden gang, at børnene virker gladere end før ferien samt at ferien har givet dem tro på, at de kan klare flere ting. Endvidere rapporterer godt halvdelen af feriehjælpsmodtagerne umiddelbart efter hjemkomsten, at ferien har givet dem lyst til at ændre ting i deres liv.

Langsigtede effekter Kigger man på feriens langsigtede effekter ses det, at en meget stor del af undersøgelsens børn og voksne stadig taler om ferieoplevelserne et halvt år efter ferien. Umiddelbart går de kortsigtede effekter igen i det langsigtede perspektiv, men bemærkelsesværdigt er det, at der er tre områder, hvor effekterne af ferien ser ud til at øges i det længere perspektiv.

Således er der et halvt år efter hjemkomsten sket en øgning af andelen, der svarer, at ferien

kapitel 1 Resumé

har knyttet familien tættere sammen, givet dem mod på at lære nye mennesker at kende samt givet dem troen på, at de er i stand til at klare flere ting. Blandt de langsigtede effekter er det endvidere iøjnefaldende, at godt halvdelen af feriehjælpsmodtagerne et halvt år efter ferien svarer, at ferien har været direkte årsag til nogle ændringer i deres hverdag. Ændringerne rapporteres fx som, at familiemedlemmerne er blevet bedre til at tale sammen, at familiens voksne har fået bedre blik for børnenes behov, at familiens voksne finder energi til at genoptage uddannelse eller arbejde, osv. Resultaterne er overraskende positive, og en overordnet konklusion omkring feriehjælpen er, at den ikke bare skaber stor glæde, men også har dokumenterede både kortsigtede og langsigtede effekter for feriehjælpsmodtagerne.

Forskellige behov og effekter Ved hjælp af analysen udkrystalliseres tre arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne, der adskiller sig i deres ønsker, forventninger og behov og ikke mindst i forhold til deres udbytte af ferien. Arketyperne skal forstås som konstruktioner, der primært tjener formålet at øge kendskabet til og forståelsen for målgruppen. Arketyperne er: • • •

Førtidspensionister Arbejdende/studerende Sygemeldte

Arketyperne viser, hvordan feriehjælpsmodtagerne på baggrund af forskellige karakteristika adskiller sig i deres ønsker, forventninger, behov samt oplevede effekt af ferien og endvidere, hvordan det er muligt at tale om forskellige niveauer af effekter i relation til de tre arketyper. Således viser analysen: • • •

At effekten af ferien primært er kortsigtet for arketyperne ’førtidspension’ og ’arbejdende/studerende’ At det er i gruppen af ’sygemeldte’, at flest rapporterer om langsigtede effekter af feriehjælpen, som fx at ferien har medført konkrete ændringer i familiens hverdag.

At den største virkning af ferien ses hos gruppen af sygemeldte, og meget tyder derfor på, at det også er i denne gruppe, at man finder det største forandringspotentiale. Med den fornødne støtte i processen kan ferien for denne gruppe således blive springbrættet til en reel kursændring.

Som det ser ud i dag benytter hovedparten af Egmont Fondens feriehjælpsmodtagere den individuelle ferieform, hvor familien tager af sted sammen alene på ferie. Meget tyder på, at netop denne ferieform imødekommer et dokumenteret behov for at skelne mellem forskellige profiler af feriehjælpsmodtagerne, og graden af medbestemmelse forbundet med den individuelle ferieform skaber grobund for et højt forventningsmatch mellem forventninger til ferien og den reelle ferieoplevelse. Man kan imidlertid ikke på baggrund af analysen give anvisninger til, at bestemte arketyper skal benytte bestemte ferieformer.

Alligevel er der nogle forhold omkring de tre arketyper, som er værd at medtænke i overvejelserne omkring match mellem arketyper og ferieformer.

6

7

kapitel 1 Resumé

Førtidspensionister ’Førtidspensionister’ skiller sig ud ved et massivt støttebehov og ved nemt at lade sig stresse af ferien.

•

Det kan derfor overvejes, om netop denne gruppe ville have større glæde af at blive guidet i retning af mere organiserede ferier, hvor der i vid udstrækning er taget hånd om det praktiske og indholdsmæssige omkring ferien, og hvor støttende personale ofte følger med.

•

Desuden kan det overvejes om støtten til denne gruppe fremfor at følge familierne, bør gives til projekter, organisationer eller institutioner, der i forvejen arbejder med målgruppen. Såfremt støtten gives på denne måde, anbefales anbefale s det, at samarbejdspartnere udvælges strategisk, samt at der stilles høje krav til samarbejdet, sådan at partnerne eksempelvis forpligter sig til at stille højt kvalificeret personale til rådighed i forbindelse med ferierne og at udarbejde egne strategier for, hvordan feriestøtten kan indgå i en helhedsorienteret plan for målgruppen.

Sygemeldte ’Sygemeldte’ har ligeledes et støttebehov, som bør tilgodeses. Langt hen ad vejen kan dette ske gennem grundig rådgivning og vejledning i feriens indledende fase. Analysen peger dog også i retning af, at en hel uges ferie kan være en stor mundfuld for denne gruppe, da det er her man finder flest, der afbryder ferien før tid. Rapporten anbefaler derfor, at det med fordel kan overvejes at tilvejebringe andre feriemuligheder for denne gruppe. Det kunne fx være tilbud om dagsudflugter, weekendture eller noget helt tredje.

Et sidste forhold som bør overvejes i forbindelse med arketyper og valg af ferieform er, at særligt gruppen af ’førtidspensionister’ og ’sygemeldte’ efterlyser flere aktiviteter for børn og unge på ferierne, hvilket blandt andet kan tolkes som et manglende overskud blandt de voksne i forhold til at imødekomme deres børns ønsker til aktivitetsniveauet på ferien.

Som en konsekvens heraf anbefaler rapporten, at der kigges nærmere på, om børn og unge i større omfang end i dag bør tænkes som en selvstændig målgruppe at rette ferietilbud mod, således at deres ferieoplevelser ikke på samme måde som i dag afhænger af de ressourcer, som er til stede blandt forældrene.

Rapporten har vist, at der med fordel kan skelnes mellem forskellige grupper med forskellige behov og effekter af at komme på ferie.

•

Det anbefales således, at aktørerne på feriehjælpsområdet tør udmelde og diskutere ambitioner for feriehjælpen, prioriteringer mellem målgrupper og forventninger generelt, da dette vil forbedre mulighederne for at undersøge effekter og skabe evidens for arbejdet på feriehjælpsområdet i et fremadrettet perspektiv.

kapitel 2 Indledning

kapitel 2

Indledning Rapporten omhandler feriehjælp i Danmark generelt, og de kort- og langsigtede effekter af feriehjælp for feriehjælpsmodtagere støttet af Egmont Fonden.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af henholdsvis en mere overordnet afdækning af feriehjælpsområdet i Danmark, interviews med professionelle indstillere til feriehjælp og interviews samt spørgeskemaundersøgelser blandt Egmont Fondens feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.

Om rapporten Rapporten beskriver indledningsvis baggrunden for undersøgelsen samt behovet for at oparbejde viden på feriehjælpsområdet.

Herudover er rapporten delt i to. Den første del afdækker feriehjælpsområdet i Danmark og forholder sig til potentielle målgrupper for feriehjælpen, samt i hvilket omfang disse tilgodeses i dag. Den anden del omhandler resultaterne af en undersøgelse gennemført blandt Egmont Fondens professionelle indstillere og feriehjælpsmodtagere. Her afdækkes processer omkring indstilling til feriehjælp samt feriehjælpsmodtagernes ønsker, forventninger og behov i forbindelse med ferien og ikke mindst de oplevede effekter af ferien i både et kort- og langsigtet perspektiv.

Afslutningsvis diskuterer rapporten undersøgelsens fund og samler op på de anbefalinger, som rapporten giver undervejs. Her er der ikke alene tale om anbefalinger til Egmont Fondens fremadrettede arbejde i forbindelse med feriehjælpen, men anbefalinger, der også kan have relevans for de øvrige aktører på feriehjælpsområdet i Danmark.

8

9

kapitel 3 Baggrund

kapitel 3

Baggrund Kort om feriestøtten i Danmark Feriehjælpen i Danmark kan betegnes som en bred vifte af initiativer rettet mod udsatte familier, børn og unge, der under initiativerne tilbydes ferie, som er helt eller delvist finansieret af landets feriehjælpsudbydere. I Danmark ydes feriehjælpen til udsatte familier både i regi af det offentlige og gennem private organisationer og fonde. For nogle organisationer og fonde gælder det, at de både kan fejre 100 års jubilæum og at feriehjælpen har været et indsatsområde gennem hele deres virke, mens feriehjælpen for andre er blevet et indsatsområde som en reaktion på en stigende efterspørgsel:

”Vi er ret nye på det her område. Vi læste i avisen i 2006, at nu var der så mange, der ikke havde råd til at komme på ferie, at det kneb for organisationerne at følge med. Så besluttede vi, at det ville vi kaste os ud i. Vi startede småt med 24 familier i 2007, og de sidste to år har vi så tidoblet vores projekt, sådan at det har været 240 familier, der har været af sted” (Samvirkende Menighedsplejer) Gennem det sidste tiår er der både sket en stigning i antallet af feriehjælpsudbydere og i omfanget af den støtte, der på landsplan gives til feriehjælpsformål. De mange aktører på feriehjælpsområdet opererer forskelligt, og der er således relativt store variationer organisationer og fonde imellem, både hvad angår kriterier for tildeling af feriehjælp, feriernes indhold, feriernes aktivitetsniveau, bemanding, effekter, osv. Der er imidlertid bred enighed blandt aktørerne om, at målgruppen for feriehjælp er mennesker, der lever ikke bare i økonomisk men også social og kulturel fattigdom.

Den stigende efterspørgsel på feriehjælp mærkes af størstedelen af feriehjælpsudbyderne i Danmark, og omfanget af feriehjælp begrænses derfor ikke kun af midler men også af kapaciteten i de organisationer, der administrerer feriehjælpen og tilrettelægger ferierne.

Stigningen i efterspørgslen på feriehjælp kan dog ikke alene tolkes som at målgruppen er vokset, idet meget tyder på, at også en række andre faktorer som fx ændrede forbrugsmønstre og et øget kendskab til feriehjælp er med til at påvirke efterspørgslen.

Til trods for at hovedparten af feriehjælpsudbyderne hvert år øger kapaciteten og sender flere familier af sted, er der i Danmark forsvindende lidt viden om, hvad feriehjælpsmodtagerne får ud af at komme på ferie og ligeledes, om forskellige kategorier af feriehjælpsmodtagere har specifikke behov, der bør tages hensyn til. Der foreligger dog en række mindre, lokalt forankrede studier af feriehjælp i Danmark1, der primært tager form af evalueringer af konkrete ferier eller sommerferieaktiviteter, og som derfor kun i

1

Se fx Sommerferiepuljen – erfaringsopsamling (SUS 2008) og Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn (Forskningsafdelingen Blå Kors 2009)

kapitel 3 Baggrund

ringe grad beskæftiger sig med de mulige kortsigtede og/eller langsigtede effekter af at modtage feriehjælp.

Med denne rapport, udarbejdet på opdrag af Egmont Fonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ønsker parterne at bidrage til vidensopbygning på feriehjælpsområdet til gavn for alle feltets aktører. Rapporten tager primært afsæt i et systematisk studie gennemført blandt feriehjælpsmodtagere, som var på ferie med støtte fra Egmont Fonden sommeren 2011. Den viden som ønskes oparbejdet er ikke bare, om feriehjælpen virker, men også hvordan den virker, og ligeledes at undersøge om der kan identificeres bestemte behov blandt forskellige grupper af feriehjælpsmodtagere. Dette med henblik på i fremtiden at blive bedre til at sikre, at feriehjælpen når ud til ’de rette’ samt til at tilrettelægge feriehjælpen, så der sikres størst muligt udbytte for modtagerne.

Hvorfor er ferien en kritisk periode?

Særligt sommerferien er en kritisk periode for familierne i målgruppen for feriehjælp, da deres vanskelige økonomiske situation bevirker, at de år efter år må give afkald på ferie udenfor hjemmet. Samtidig tvinger ferielukning hos skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter familiernes børn ud af deres vante miljø, hvorfor sommerferien kan opleves som en meget lang periode, hvor børnene mangler attraktive alternativer til det, de plejer at lave. Da familierne ofte kæmper med en række problemer i tillæg til deres vanskelige økonomiske situation, har de sjældent ressourcer til at tilvejebringe sådanne alternativer. Ferien bliver derfor en kritisk periode, idet den er med til at tydeliggøre familiernes – og særligt børnenes – udsatte position. For eksempel har børnene ikke på samme måde som deres jævnaldrende noget at fortælle om, når skolen starter op efter ferien:

”Blandt dem vi sender af sted, der hører jeg, at det er for børnenes skyld, sådan at de også har noget at fortælle, når de kommer tilbage til skolen. Det er ikke altid et mor-behov, men fordi børnene går i en skole, hvor alle de andre er på ferie – eller det føler børnene i hvert fald” (Mødrehjælpen).

Feriehjælp kan således antages at have flere vigtige funktioner. For det første kan ferien give familierne et afbræk fra en ellers problemfyldt hverdag, ligesom det at få en god ferieoplevelse kan have en normaliserende effekt på de familier, som er af sted; Forældrene får mulighed for at give deres børn en særlig oplevelse at tænke tilbage på, og børnene kan møde op efter ferien og fortælle om en ferieoplevelse ligesom deres kammerater.

Feriehjælp i andre lande Der er store kulturelle forskelle i opfattelsen af ’ferie’. I nogle lande har man slet ikke det privilegium at kunne afgrænse bestemte perioder af året som ferie. I andre lande opfattes ferie som en luksus, og i andre lande igen ses ferie som en menneskelig ret og som et modsvar på et specifikt menneskeligt behov. I de lande, der læner sig op af sidstnævnte forståelse, ses ofte, at lavindkomstgrupper modtager hjælp til at komme på ferie. Denne form for ferie betegnes i internationale termer ’social tourism’ og rummer ofte en moralsk

10

11

kapitel 3 Baggrund

dimension, der ligger i, at hjælpen forventes at bringe noget positivt med sig, eller med andre ord at ferien har nogle effekter, der rækker ud over ferien. ’Social tourism’ dækker over en række forskellige initiativer, som enten er finansieret gennem det offentlige eller gennem private fonde. Initiativerne dækker blandt andet over dagsudflugter, weekendophold og ferier af flere dages varighed. I en række europæiske lande som fx Frankrig, Spanien og Belgien er en stor del af initiativerne vedrørende støtte til ferie offentligt finansierede og rettet mod lavindkomstgrupper i samfundet. Støtten til ferie bygger her på tanken om ferie som en menneskeret. I andre lande, som fx England og USA, er ’social tourism’ mindre udbredt, kun sjældent offentligt finansieret og ikke koblet op på tanken om rettigheder2.

Danmark placerer sig et sted i midten. Her definerer vi ikke ferie som en menneskeret, og vi har ikke store offentlige programmer for feriehjælp på samme måde som fx i Frankrig og Spanien3. Omvendt er feriehjælpen heller ikke alene koblet op på velgørenhed, som det fx i vid udstrækning er tilfældet i England. I Danmark, hvor ’social tourism’ går under betegnelsen feriehjælp, er feriehjælpen både af offentlig og privat karakter, og der er med tiden kommet øget fokus på betydningen af ferie og på de potentielle effekter af at yde feriehjælp til særligt udsatte grupper i samfundet.

Der findes ikke noget overordnet program for indsatsen omkring feriehjælp i Danmark, ligesom der ikke findes noget samlet overblik over alle aktører indenfor feltet. Således er der heller ingen koordinerende instans i forhold til de mange aktører, ligesom der kun i lille omfang eksisterer etablerede samarbejder vedrørende feriehjælpen mellem donorer af feriehjælp og/eller feriehjælpsudbydere.

2 3

Tourism as a form of social intervention: The Holiday Participation Centre in Flanders (Minnaert & Schapmans 2009) IMSERSO (Spanien) og The French Agence Nationale pour les Chèques-Vacances (Frankrig)

kapitel 4 Afdækning af feltet

kapitel 4

Afdækning af feltet De største donorer og formidlere af feriehjælp i Danmark Overordnet kan man dele de store aktører på feriehjælpsområdet op i to typer: Dem der deler penge ud, og dem der formidler og organiserer ferien. De største donorer af feriehjælp i Danmark er en kombination af offentlige midler og fondsmidler, mens de store formidlere af feriehjælp primært er private humanitære organisationer.

En afdækning af området viser, at den suverænt største aktør blandt donorer af feriehjælp i Danmark er Arbejdsmarkedets Feriefond – en selvejende, offentlig fond, der forvalter lønmodtageres uhævede feriepenge. Fondes midler er øremærket til ferieformål og distribueres hovedsageligt som støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for fattige familier og deres børn4. I 2010 donerede fonden godt 35 mio. kroner til ferieformål. En anden relativt stor aktør indenfor feltet er Social- og Integrationsministeriet, der med sin sommerferiepulje årligt støtter ferieformål med omkring 2,5 mio. kroner5.

Ved siden af de offentlige initiativer findes en række private fonde, der ligeledes donerer støtte til ferieformål. De fonde, som donerer flest midler, er Egmont Fonden, der via sit enkeltstøtteprogram uddeler godt 2 mio. kroner årligt, og Bikubenfonden der uddeler en mindre del af deres midler til ferieformål svarende til omkring 1 mio. kroner årligt.

Herudover findes en række mindre privatejede fonde, der også donerer penge til ferieformål, men det er sjældent oplyst, hvor meget de deler ud. Når de fire aktører ovenfor er nævnt, er det således dels fordi, der findes tilgængelig viden om, hvor meget de uddeler, men endnu vigtigere fordi afdækningen viser, at hovedparten af formidlerne af feriehjælp i Danmark modtager støtte fra en eller flere af disse aktører.

Uddelingen af midler fra donorerne sker oftest via organisationer, der formidler eller organiserer ferien for en særlig målgruppe. Der er rigtig mange formidlere af feriehjælp i Danmark, både i stor og lille målestok. Afgrænses feltet til dem, der modtager flest penge og formidler flest ferier, tegner følgende billede sig:

4 Årsrapport 2010 (Arbejdsmarkedets Feriefond) 5

I perioden 2009-2012 støttes 16 projekter med i alt 10 mio. kroner.

12

13

kapitel 4 Afdækning af feltet

Figur 1: Oversigt over formidlere af feriehjælp

Feriehjælpsformidlere Feriehjælpsformidlere

Målgruppe

Mødrehjælpen

•

Foreningen Familieferie

•

Størrelse

Enlige mødre

I 2011 var omkring 167 familier af sted på

Socialt udsatte

ferie I 2011 var omkring 400 familier med i alt

børnefamilier i de boligområder, som indgår i

1500 børn og voksne af sted på ferie

foreningen Socialt udsatte

I 2011 var omkring 240 familier af sted på

børnefamilier

ferie

•

Socialt udsatte børnefamilier

I 2011 afholdtes 15 ferielejre, ca. 400 familier var af sted på ferie

•

Socialt udsatte børnefamilier

Organisationen udbyder ferie via sine mange lokalafdelinger, men har ikke selv et samlet

•

Enlige forsørgere med børn

overblik over hvor mange de sender af sted på ferie årligt

•

Udsatte børn i alderen 713 år

I 2011 afholdtes der 19 ferielejre for i alt 1200 børn og unge, som var af sted på ferie

•

Udsatte unge i alderen 1417 år

• •

Enlige forsørgere med børn Socialt udsatte familier

I 2011 var omkring 2700 personer af sted på ferie

•

Socialt udsatte familier

I 2011 afholdtes 23 sommerlejre med i alt 800 deltagere

• •

Sårbare børnefamilier Enlige forsørgere med børn

I 2011 afholdtes 16 ferielejre – over 300 børn og forældre deltog i ferieaktiviteter

Kofoeds skole

• •

Børn og unge Enlige forsørgere med børn

I 2011 var omkring 70 familier af sted på

Husmoderferie

•

Enlige forsørgere med børn

feriekoloni I 2011 var omkring 84 familier fordelt på 226

Frelsens hær

•

Enlige forsørgere med børn

personer af sted I 2011 var omkring 700 børn og voksne af

•

Socialt udsatte børnefamilier

Folkekirkens Feriehjælp (Samvirkende Menighedsplejer) Dansk Røde Kors Kirkens Korshær

Ungdommens Røde Kors

Dansk Folkehjælp Børneferieselskabet Red Barnet

•

sted på ferielejr

Udover ovenstående findes desuden en lang række af organisationer, der formidler ferie til mere specifikke målgrupper. Som eksempler herpå kan nævnes Blå Kors og IOGT Danmark, der retter sig specifikt mod alkoholafhængige, Pindstrup Centret der arrangerer ferier rettet mod familier med handicappede børn og Care4You, der i 2011 har opstartet feriecamps for isolerede enlige somaliske mødre. Endvidere er der en del boligselskaber i den almene sektor, der fundraiser midler til sommerferielejre og sommerferieaktiviteter for deres beboere, fx KAB-bolig og Lejerbo, ligesom det ses, at ferietilbud indgår i boligsociale helhedsplaner for specifikke kvarterer, fx Sundholmskvarteret.

kapitel 4 Afdækning af feltet

Forskellig udmøntning af feriehjælpen Uddeling af midlerne til feriehjælp sker primært via formidlerne af ferie. For de største formidlere gælder det, at de modtager midler fra flere forskellige donorer, og målretter deres hjælp til grupper, som de enten selv definerer eller til specifikke målgrupper, hvis de har modtaget midler fra en fond, hvis midler er øremærket en bestemt målgruppe. Egmont Fonden giver som noget særligt støtten direkte til den enkelte feriehjælpsmodtager, som indstilles til feriehjælpen gennem Egmont Fondens samarbejdspartnere.

Forskelle i hvem støtten gives til For såvel donorer og formidlere af feriehjælp gælder det, at det overordnede kriterium for tildelingen af støtte er, at modtageren befinder sig i en økonomisk vanskelig situation.

Nogle donorer har derudover også andre specifikke kriterier for tildeling af støtte. Fx uddeler Egmont Fonden kun støtte til enlige forsørgere, og endvidere har fonden fastsat et loft over den månedlige disponible indkomst på 3900 kroner for at en ansøger kan komme i betragtning til feriehjælp. De enkelte formidlere af feriehjælpen har altså ofte også kriterier ud over de økonomiske, som fx etnicitet eller civilstatus, og som man kan se af figuren ovenfor, er det primært enlige forsørgere, der modtager feriehjælp, om end der også i mindre omfang gives støtte til ’intakte’ familier med børn eller til børn og unges ferieophold alene.

Organisering af ferien De fleste formidlere af feriehjælp formidler ikke bare hjælpen, men står også for at organisere ferierne og/eller for at indgå fordelagtige aftaler med feriestederne vedrørende eksempelvis leje af ferielejligheder eller forplejning på stedet. Som regel benytter formidlerne sig af bestemte typer af ferier og feriesteder, og afdækningen af området viser, at det i dag primært er organiseret feriehjælp, der tilbydes til målgruppen. Med organiseret feriehjælp menes der, at en gruppe personer i målgruppen tilbydes at komme på ferie sammen - ofte ifølge med personale, der både kan være frivilligt eller lønnet.

De største aktørers viden om hinanden De største donorer af feriehjælp i Danmark er bekendte med hinandens eksistens og virke, men samarbejder ikke omkring feriehjælpen. Det skyldes dels, at der er tale om en kombination af offentlige og private midler, og endvidere at de hver især forholder sig til specifikke fundatser, vedtægter og formålsbestemmelser, som er bestemmende for eksempelvis udmøntningen af midler og definitionen af målgruppen.

De største formidlere af feriehjælpen i Danmark modtager som nævnt ofte deres midler fra flere forskellige donorer, hvorfor de må formodes at have et godt kendskab til donorerne på feltet. Formidlerne af feriehjælpen er naturligvis også vidende om hinandens eksistens, men synes ikke at have den store viden om hinandens konkrete arbejde (fx kriterier for tildeling af støtte, brug af feriesteder, metoder til at holde administrative omkostninger nede, osv.). Kun ganske få af de formidlende organisationer samarbejder direkte, og der eksisterer ikke noget formelt forum for vidensdeling mellem de forskellige aktører.

14

15

kapitel 4 Afdækning af feltet

Eftersom de forskellige aktører på feriehjælpsområdet samstemmigt kan berette om en stigende efterspørgsel på feriehjælp, kan fraværet af samarbejde og videndeling mellem aktørerne på området udgøre en barriere for målsætningen om at tilbyde ferie til så mange som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten af ferierne. Videndeling og/eller samarbejde mellem aktørerne kunne eksempelvis være relevant i forbindelse med indhentning af tilbud fra feriesteder, indgåelse af aftaler om benyttelse af feriesteder, deling af erfaringer vedrørende feriestederne, osv. Rapporten anbefaler på baggrund af disse betragtninger, at man på feriehjælpsområdet med fordel kan: •

Iværksætte fora til deling af erfaringer og viden på feriehjælpsområdet Udover at kunne medvirke til at opbygge generel viden på området, forudses det, at netværksdannelse mellem aktører på feriehjælpsområdet vil kunne bidrage til eksempelvis at nedbringe administrationsomkostninger (fx i forbindelse med indhentning af tilbud på og indgåelse af aftaler med feriesteder, fælles indkøb, revision osv.) og til at sikre, at feltet af donorer og formidlere af feriehjælp favner den potentielle målgruppe så bredt som muligt.

Aktuelle målgrupper for feriehjælpen Der eksisterer ikke nogle fælles objektive kriterier blandt donorer og formidlere af feriehjælp for, hvordan målgruppen for feriehjælp afgrænses eller defineres. Alle er imidlertid enige om, at målgruppen kan karakteriseres som fattig, og hermed refereres primært til manglen på økonomiske ressourcer.

Når de forskellige aktører skal sætte ord på, hvad der definerer deres respektive målgrupper, er det dog tydeligt, at fattigdomsbegrebet typisk tænkes bredt således at både social og kulturel fattigdom medtænkes i begrebet. Det varierer imidlertid hvilke specifikke kriterier, der sættes op for at sikre, at de der tildeles støtte kan karakteriseres som fattige. Hos nogle er kriteriet eksempelvis, at modtageren er på kontanthjælp, hos andre er det nedsat kontanthjælp eller starthjælp, mens der hos andre igen er sat et loft over husstandens månedlige disponible indkomst.

Udover det økonomiske kriterium har de forskellige organisationer desuden ofte foruddefineret en særlig gruppe at rette deres initiativer imod (se figur 1). De målgrupper, som flest initiativer retter sig mod, er sammenfattet i figur 2:

kapitel 4 Afdækning af feltet

Figur 2. Målgrupper for feriehjælp

Familier med børn

Enlige forsørgere med børn

Unge fra udsatte familier

Børn fra udsatte familier

Langt størstedelen af initiativerne omkring feriehjælp retter sig dog i dag mod enlige forsørgere med børn, mens færre initiativer retter sig mod ’intakte’ udsatte familier med børn, og kun ganske få retter sig direkte mod børn og unge fra udsatte familier.

Sidstnævnte hænger sandsynligvis sammen med, at ferietilbud rettet mod udsatte børn og unge stiller væsentligt anderledes krav til personale og frivillige på ferierne, hvilket mange organisationer i dag ikke er gearet til, og ligeledes at andre aktører – særligt landets kommuner – tilbyder feriemuligheder for børn mod meget lav brugerbetaling eller mulighed for friplads for børn fra økonomisk trængte familier.

Potentielle målgrupper for feriehjælpen Som nævnt overstiger efterspørgslen på feriehjælp i dag organisationernes kapacitet.

Organisationerne er således tvunget til at sortere i det vi her kalder ’den potentielle målgruppe for feriehjælp’, som udgøres af forskellige grupper, der i princippet lever op til det fattigdomskriterium, som mange af organisationerne stiller til grund for tildelingen af feriehjælp. Som vist er en stor del af feriehjælpen i dag rettet mod enlige forsørgere (se figur 1), men i de følgende afsnit vil vi forsøge at kaste lys over den samlede potentielle målgruppe for feriehjælpen i Danmark og komme med grove skøn på, hvor store de forskellige grupperinger indenfor den potentielle mål gruppe er, samt vurdere i hvilket omfang de tilgodeses i dag.

I Danmark har vi ikke nogen officiel anerkendt – relativ eller absolut - fattigdomsgrænse, men tager man udgangspunkt i Finansministeriets nyeste tal vedrørende fattigdom i Danmark, der baserer sig på OECDs fattigdomsdefinition67, understøttes de tendenser som 6 7

Her er fattigdom personer, der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten.

I Danmark ligger fattigdomsgrænsen på 50 pct. af medianindkomsten ret tæt på kontanthjælpssatsen for en enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år og også forholdsvis tæt på det rådighedsbeløb, som myndighederne anser for en rimelig minimumsstandard, når de inddriver gæld til det offentlige (Det Økonomiske Råd, 2007).

16

17

kapitel 4 Afdækning af feltet

blev præsenteret i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds omdiskuterede rapport Fordeling og levevilkår 2010, der viste, at godt 300.000 danskere lever i fattigdom. Fraregnes studerende på SU, ender tallet på godt 200.000.

Børn og unge Da ovenstående tal også indbefatter personer uden børn, vil det give et mere retvisende billede af den potentielle målgruppe at kigge på, hvor mange børn og unge der i dag karakteriseres som fattige. Rapporterne Fordeling og levevilkår 20108 og Børnefattigdom i Danmark 2002-20069, der estimerer andelen af fattige børn og unge på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, kommer begge frem til, at der er omkring 60.000 fattige børn og unge i Danmark i alderen 0-18 år10. Det svarer til knap 5 pct. af de danske børn. Stærkest repræsenteret i denne gruppe er yngre børn, børn af enlige forsørgere, børn af forældre uden uddannelse, børn af forældre uden for arbejdsmarkedet samt børn af indvandrere og efterkommere. Endvidere viser opgørelser, at børnefattigdommen stiger kraftigere i såkaldte ghettoområder end andre steder.

Enlige forsørgere Særligt enlige forsørgere er udsat for fattigdom, og et væsentligt kendetegn ved gruppen er, at langt størstedelen er kvinder. Der findes i Danmark omkring 120.000 enlige mødre, men det er selvfølgelig langt fra alle enlige mødre, der oplever økonomisk fattigdom. Ikke desto mindre er der en klar sammenhæng mellem at blive enlig mor i en ung alder og risikoen for ikke at opnå beskæftigelse og i stedet leve af kontanthjælp eller førtidspension11. Dette forhold kan være med til at forklare den relative store forekomst af fattigdom i denne gruppe. Omkring en tredjedel af alle fattige børn bor hos en enlig forsørger, mens det gælder for omkring en sjettedel af ikke-fattige børn12.

Familier med anden etnisk baggrund end dansk Billedet for børn med anden etnisk baggrund end dansk ser noget anderledes ud, hvad angår familietype. Hvor størstedelen af de fattige børn med etnisk dansk baggrund vokser op hos en enlig forælder, vokser størstedelen af fattige børn med anden etnisk baggrund end dansk op i ’intakte’ familier, dvs. familier hvor far og mor stadig er et par (ca. 60 pct.).

Det skyldes blandt andet, at man i nogle kulturer fordømmer skilsmisse13. At en forholdsmæssig større andel af familier med anden etnisk baggrund end dansk end familier med etnisk dansk baggrund befinder sig i en vanskelig økonomisk situation skyldes blandt andet, at mange familier med anden etnisk baggrund har en uddannelsessvag baggrund, står uden for arbejdsmarkedet og modtager forskellige former for overførselsindkomster. Fx lever størstedelen af de børn med anden etnisk baggrund end dansk, der karakteriseres som fattige, i familier der modtager starthjælp14.

8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010 9 SFI, 2009 10

I rapporterne defineres aldersgruppen 0-18 år som børn, mens vi her har valgt at karakterisere dem som børn og unge, mens personer over 18 år karakteriseres som voksne.

11 De sårbare og udsatte enlige mødre (Mødrehjælpen 2008) 12 SFI, 2009.

13 Minoritets-skilsmisser (Farwha Nielsen, 2009) 14

SFI, 2009.

kapitel 4 Afdækning af feltet

Længerevarende fattige Afgrænses diskussionen om den potentielle målgruppe for feriehjælp til alene at omhandle personer, der gennem længere tid har hængt fast i en økonomisk vanskelig situation, drejer dette sig, ifølge Finansministeriet, om godt 40.000 personer i alderen 30-64 år15.

Særligt udsatte for længerevarende fattigdom er blandt andet førtidspensionister, langtidsarbejdsløse, personer med psykiatriske diagnoser samt indvandrere og efterkommere. At sidstnævnte er stærkt overrepræsenteret i denne gruppe skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er lavere og endvidere at manglende sprogkundskaber og kvalifikationer i forhold til det danske arbejdsmarked gør det svært at finde beskæftigelse og dermed forbedre den økonomiske situation. De seneste tal på området viser, at hvor 0,6 pct. af alle danskere er længerevarende fattige, gælder dette for 5,4 pct. af alle indvandrere i Danmark, der kommer fra mindre udviklede lande16.

En afgrænsning og et groft skøn af målgruppen Der findes forskellige metoder til opgørelse af målgruppen af fattige, som alle tager højde for forskellige forhold, og som derfor frembringer forskellige estimater på målgruppens størrelse. Et rimeligt udgangspunkt for at give et estimat på den potentielle målgruppe for feriehjælp vil være at fokusere på de personer, som har de ringeste muligheder for at ændre på deres egen situation, herunder børn og unge og gruppen af længerevarende fattige. Fokuseres der således alene på de børn og unge, der vokser op i familier, hvor indkomsten er under 50 pct. af medianindkomsten, samt på personer der teknisk set betegnes som længerevarende fattige, vil et groft skøn på den potentielle målgruppe for feriehjælp være på omkring 100.000 personer. Dette er naturligvis kun et groft skøn, og der kan uden tvivl lægges andre snit ned over befolkningen, som ville frembringe andre skøn på målgruppens størrelse.

Det skal imidlertid også bemærkes, at økonomisk fattigdom ikke nødvendigvis kan sidestilles med økonomisk armod, og endvidere at de tekniske opgørelser af fattigdom, baseret på indkomst i forhold til medianindkomst, hverken tager højde for folks eventuelle formue eller pengestrømme mellem fx familiemedlemmer. Et estimat på målgruppen siger derfor ikke med sikkerhed noget om behovet for en økonomisk håndsrækning. Hertil kommer, at børns afsavn ikke altid handler om økonomi men også om personligt og mentalt overskud hos forældrene. Derfor finder vi både børn, der ikke føler afsavn i økonomisk vanskeligt stillede familier, ligesom vi finder børn i velstillede familier, der føler store afsavn. Når dette er sagt, viser undersøgelser en bemærkelsesværdig stigning i andelen af længerevarende fattige gennem de seneste år, hvilket tilsammen med en enstemmig beretning om stigende efterspørgsel på feriehjælp17 fra feltets aktører, giver et tydeligt fingerpeg om, at der kan identificeres et behov for feriehjælp, som nok også er væsentligt større end organisationerne i dag har kapacitet til at imødekomme18.

15 Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom (Schytz Juul 2011) 16 Fordeling og levevilkår 2010 (AE 2010) 17 Og også andre former for hjælp, fx julehjælp.

18

Fx kunne Frelsens Hær berette om en venteliste på knap 3000 personer til feriehjælp alene i år.

18

19

kapitel 4 Afdækning af feltet

Forholdet mellem den potentielle og den faktiske målgruppe I ovenstående gennemgang af, hvad der objektivt set karakteriserer målgruppen af fattige, hvilket også er den betegnelse donorer og formidlende organisationer bruger til at definere målgruppen, står det klart, at nogle grupper befinder sig i en særlig risiko for at havne i en økonomisk position, der kan lede til et behov for feriehjælp. Eksempelvis fremhæves børn og unge af enlige forsørgere, familier med anden etnisk baggrund end dansk, og personer i længerevarende fattigdom, der karakteriseres ved en overrepræsentation af førtidspensionister, langtidsarbejdsløse, personer med psykiatriske diagnoser samt indvandrere og efterkommere. Den gode nyhed er, at det overordnet set også er disse grupper, der er i fokus for feriehjælpen, som billedet tegner sig i dag.

Hvordan tilgodeses målgrupperne?

Man kan dog med rette stille spørgsmålene, om nogle målgrupper for feriehjælp tilgodeses uforholdsmæssigt meget eller lidt, eller om der kan identificeres specifikke målgrupper, der overses i den måde feriehjælpen distribueres på i dag. Det vil nok være en tilsnigelse at påstå, at nogle grupper tilgodeses for meget, mens der omvendt kan argumenteres for, at mange organisationers store fokus på enlige forsørgere kan være med til at fjerne opmærksomheden fra nogle af de øvrige potentielle målgrupper for feriehjælp. Grupper som afdækningen viser, kunne være relevante at rette blikket mod er især: •

Familier med anden etnisk baggrund end dansk Blandt nogle fonde og formidlende organisationer er der i dag et enlig forsørger krav, som kan bevirke at intakte familier med anden etnisk baggrund end dansk overses eller ligefrem ekskluderes som en vigtig del af målgruppen for feriehjælp.

Nærværende undersøgelse viser endvidere, at personer i målgruppen med etnisk minoritetsbaggrund har ringe viden om mulighederne for feriehjælp samt manglende kendskab til ferieformer og feriemål i Danmark, hvorfor en særlig indsats rettet mod denne gruppe kunne være værd at overveje.

•

Øget fokus på børn Kun ganske få af de eksisterende tilbud om feriehjælp retter sig mod børn alene, hvilket betyder, at børnenes muligheder for ferieoplevelser i høj grad er bundet op på forældrenes overskud til at tage på ferie – et overskud som ikke altid er til stede. I dag er det primært landets kommuner, der arrangerer ferier kun for børn, fx i form af sommerkolonier, men disse tilbud er ikke målrettet børn fra udsatte familier som eksempelvis kan have specifikke behov eller diagnoser. Hvis fondene og de formidlende organisationer skal yde mere støtte direkte til udsatte børn, er det således vigtigt at have for øje, at denne type ferier stiller anderledes krav til ferierne, eksempelvis hvad angår bemanding på ferien.

•

Øget fokus på de ældste unge Ligesom for børn eksisterer der i dag en række tilbud om sommerferieaktiviteter til unge i kommunalt regi, mens det kun er få af tilbuddene om feriehjælp (primært arrangeret af Ungdommens Røde Kors og Red Barnet), der retter sig direkte mod unge. Unge indgår naturligvis i de tilbud, der retter sig mod familier

kapitel 4 Afdækning af feltet

og enlige forsørgere, men grundet blandt andet den store aldersspredning blandt familiernes børn og arten af de ferietilbud, der eksisterer i dag, ender de unge ofte ud med at blive en overset gruppe. I tråd hermed svarer en del af familierne med store børn i undersøgelsen, at der manglede aktiviteter for unge på ferien, hvilket kan pege i retning af, at der med fordel kunne rettes flere initiativer mod unge.

Anbefalinger til hvordan man sikrer, at feriehjælpen når ud til ’de rette’ På baggrund af ovenstående kapitel gives der hermed følgende anbefalinger, som donorer og formidlere af feriehjælp kan overveje i forbindelse med det fremadrettede arbejde omkring feriehjælpen i Danmark. Anbefalingerne, der primært omhandler strukturelle forhold omkring feriehjælp, vurderes blandt andet at kunne være med til at sikre en eventuel målsætning om, at feriehjælpen skal nå så bredt ud til grupperne af potentielle feriehjælpsmodtagere som muligt.

•

Øge blikket mod andre potentielle målgrupper end enlige forsørgere Det store fokus på enlige forsørgere virker ekskluderende i forhold til nogle af de grupperinger, der identificeres som en væsentlig del af den potentielle målgruppe - fx familier med anden etnisk baggrund end dansk. At øge opmærksomheden på andre grupper end enlige vil samtidig kunne være med til at åbne op for muligheden for at give støtte eksempelvis direkte til børn og unge fra familier, hvor forældrene grundet sygdom eller andre forhold ikke har overskud til at tage på ferie, eller til børn og unge i familier hvor det vurderes, at der er en uhensigtsmæssig relation mellem børn og forældre, som gør, at familiemedlemmerne vil have godt af nogle oplevelser hver for sig.

•

Støtte kan gives som projektstøtte eller til institutioner/organisationer institutioner/organisationer Ønsker man at skabe feriemuligheder for eksempelvis børn og unge uafhængigt af deres forældre, vil en anbefaling være at øremærke dele af støtten eksempelvis til projekter eller institutioner/organisationer, der arbejder direkte med målgruppen. Ved at give dele af feriehjælpen gennem projekter eller til institutioner/organisationer med stor viden om målgruppen, vil man samtidig kunne lægge op til, at feriehjælpen ydes som et supplement til eksisterende initiativer og således ikke står alene, men derimod indgår i en mere langsigtet og bæredygtig plan med formålet at støtte op omkring målgruppen.

20

21

kapitel 5 De professionelles rolle

kapitel 5

De professionelles rolle Med udgangspunkt i interviews foretaget blandt de socialrådgivere, som hvert år indstiller kandidater til feriehjælp gennem Egmont Fonden, gennemgås i det følgende de professionelles rolle og deres centrale pointer omkring målgruppen samt indstillingsprocessen til feriehjælp.

De professionelles rolle Vurderinger af ansøgninger og beslutninger vedrørende tildeling af feriehjælp er som oftest tilrettelagt sådan, at de formidlende organisationer har professionelle tilknyttet til at varetage denne del af processen. De professionelle, som typisk har en socialrådgiver baggrund, spiller således en central rolle, idet de ofte udgør bindeleddet mellem feriehjælpen og modtagere af feriehjælpen.

Egmont Fonden adskiller sig fra de øvrige donorer af feriehjælp ved at give støtten direkte til modtagerne. Modtagerne ansøger imidlertid ikke direkte til fonden, men indstilles gennem en række samarbejdspartnere placeret henholdsvis i kommuner, boligområder, krisecentre og i nogle tilfælde også i formidlende organisationer som fx Mødrehjælpen eller Foreningen til støtte af mødre og børn. Følgende afsnit baserer sig på interviews med Egmont Fondens professionelle samarbejdspartnere.

De professionelles karakteristik af målgruppen Når de professionelle skal indstille en person til feriehjælp, tager de først og fremmest udgangspunkt i den potentielle modtagers økonomi, hvor Egmont Fondens grænse for at komme i betragtning er fastlagt ved en månedlig disponibel indkomst på 3900 kroner. De professionelle fremhæver endvidere, at kandidaterne til feriehjælp, udover at være vanskeligt stillet økonomisk, ofte er kendetegnede ved en række sociale konsekvenser af den vanskelige økonomiske situation, som eksempelvis eksklusion og marginalisering:

”Altså økonomisk fattigdom det gør jo, at man kan komme til at leve ret lukket og isoleret og blive ensom. Det gælder også børnene, hvis de ikke har det tøj, som de andre i klassen går med, eller den computer, som der er masser af dem, der heller ikke har, eller nogle oplevelser, jamen så kommer man jo ud i udkanten (…) Det er ikke spor sjovt for børn at opleve og føle, at de er anderledes end de andre. Det er faktisk temmelig traumatisk og præger dem resten af livet. Så altså fattigdom på alle leder og kanter.” (Foreningen til støtte for mødre og børn) Udover den dårlige økonomi og de sociale følger heraf, fremhæver de professionelle også følgende som eksempler på kendetegn ved målgruppen: • •

Livskrise som følge af fx sygdom eller en skilsmisse Vold i familien

kapitel 5 De professionelles rolle

• • • • •

• •

Dødsfald i familien Manglende netværk, isolation Fysisk eller psykisk sygdom Familier der er udsat for traumer Lang tid siden sidste ferie eller ingen andre muligheder for ferie Familier som har brug for et pusterum midt i en kaotisk hverdag Osv.

De professionelle, som sidder på hvert deres område, har ikke noget samlet overblik over størrelsen af den potentielle målgruppe for feriehjælp eller hvorvidt målgruppen har ændret sig gennem årene. De nævner imidlertid, at målgruppen efter deres opfattelse er blevet ’tungere’, og at flere synes at hænge fast i problemer af længerevarende karakter. De nævner også, at målgruppen generelt set oplever flere barrierer i forbindelse med at opnå hjælp, hvilket kan hænge sammen med et øget fokus på besparelser i kommunalt regi.

Processen omkring indstilling og screening af potentielle modtagere Processen i forbindelse med indstilling til feriehjælp foregår overordnet set på to måder.

Enten bringer en potentiel feriehjælpsmodtager selv ønsket om ferie op, eller også bliver det foreslået overfor den potentielle modtager, at vedkommende søger om ferie.

”Det kan være familier, hvor jeg har haft dem til rådgivning, hvor det er mig, der gør opmærksom på, at der findes en mulighed. Det kan også være familier, der selv henvender sig, fordi de har hørt om tilbuddet og måske kender nogle andre, der har været af sted” (Beboerhuset i Horsens) Når de professionelle vurderer, om de skal indstille en familie til ferie, vægtes det meget højt, at ferien skal være en succesfuld oplevelse for den enkelte familie. Af samme grund nævner de professionelle en række forhold, som de medtænker i vurderingen af, om en familie skal indstilles til feriehjælp: • • • • • • • •

Har familien nogensinde været på ferie før?

Hvilke typer af problemer kendetegner familien udover presset økonomi?

Hvordan er familiens danskkundskaber?

Er familien vant til at være sammen, eller er børnene anbragt uden for hjemmet?

Er familien selv i stand til at arrangere og planlægge ferien?

Kan familien magte at holde ferie alene uden en støtteperson?

Er forælderen et uhensigtsmæssigt sted i et eventuelt behandlingsforløb?

Osv.

Det betyder overordnet set, at der lægges stor vægt på, at familierne har mentalt overskud til at holde en uges ferie, og at der forud for indstillingen finder en screeningsproces sted, hvor de professionelle både gennem deres forhåndskendskab til de potentielle modtagere samt samtaler med disse, foretager en vurdering af, hvem der kan have glæde af en ferie samt hvilken salgs ferie den enkelte familie kan have glæde af.

22

23

kapitel 5 De professionelles rolle

Nogle professionelle nævner, at de modtager flere ansøgninger end de kan nå at håndtere, og at de dermed ikke altid har de fornødne tidsmæssige ressourcer til at gennemgå de indkomne ansøgninger i god nok tid til at indstille til feriehjælp. Således er det ikke altid muligt at skabe et fuldt overblik over alle ansøgerne forud for indstillingen til feriehjælpen, hvilket bevirker, at processen omkring indstilling i nogle tilfælde kommer til at bero på nogle umiddelbare skøn fremfor at hver ansøgers situation vurderes op imod hinanden.

Kategorier af ferieformer Helt overordnet set skelnes der indenfor feriehjælpen mellem to ferieformer: den individuelle og den organiserede ferie. De fleste donorer og formidlere af feriehjælp i Danmark giver feriehjælpen som støtte til den organiserede ferieform, men som noget unikt tilbyder Egmont Fonden også støtte til ferier af mere individuel karakter. Ifølge de professionelle kan de to ferieformer noget forskelligt, og for hver enkelt familie vurderes det, hvilken ferieform der egner sig bedst til familien.

”De er jo forskellige alle sammen, så hvad der er godt for den ene familie er ikke godt for den anden.

Det vigtigste er, at vi følger det, den enkelte magter” (Mødrehjælpen) Organiseret ferie Den organiserede ferie er typisk kendetegnet ved, at feriehjælpsmodtagerne kommer på ferie sammen med andre modtagere af feriehjælp til et nærmere bestemt sted. I forbindelse med denne ferieform tager feriehjælpsmodtagerne ikke selv del i planlægningen af det praktiske i forbindelse med ferien (fx transport og booking) og heller ikke det indholdsmæssige, da størstedelen af feriens aktiviteter er programsat på forhånd.

Der er ofte tilbud om et højt aktivitetsniveau, og feriehjælpsmodtagerne kan så vælge aktiviteter til og fra efter behov. Forplejning indgår typisk i den samlede pris for ferien, hvorfor familierne primært skal tænke på udgifter til lommepenge, og der følger som regel støttende personale med på ferien i form af professionelle eller frivillige.

Netop det støttende personale fremhæves som en stor fordel ved denne ferieform, ligesom det fremhæves, at det at komme af sted mange familier sammen skaber gode muligheder for etablering af netværk blandt feriens deltagere. Omvendt pointeres det, at der kan ligge en fare i, at deltagerne på denne type ferie ligner hinanden for meget, idet der nemt kan opstå konflikter mellem deltagerne, der ofte er kendetegnet ved et lille overskud og et stort behov for støtte.

Individuel ferie Den individuelle ferieform er kendetegnet ved, at feriehjælpsmodtagerne tager på ferie alene som familie, og at de indenfor rammerne af feriehjælpen selv er med til at vælge feriested og planlægge både det praktiske og det indholdsmæssige omkring ferien. Denne ferieform stiller således større krav til overskuddet hos familien, som selv er med til at bestemme og planlægge forhold omkring ferien, som fx hvor ferien skal gå hen, hvad det koster og hvordan aktivitetsniveauet på ferien skal være. På den individuelle ferie indgår forplejning typisk ikke i prisen, ligesom der ikke følger støttende personale med. Støtten til feriehjælpsmodtagere, der vælger en individuel ferieform, gives således primært inden

kapitel 5 De professionelles rolle

ferien i form af vejledning og rådgivning fra indstillerne, der hjælper familierne til at overveje alle aspekter omkring ferien.

Indstillerne fremhæver, at fordelen ved den individuelle ferieform er, at den rummer en meget høj grad af fleksibilitet. Eksempelvis kan feriehjælpsmodtagerne placere ferien når de vil, ligesom de kan bestemme om ferien skal gå til et nyt og ukendt feriested eller finde sted i trygge omgivelser. Omvendt kræver denne ferieform grundig rådgivning og vejledning fra indstillerne, både i forbindelse med det praktiske men også i forbindelse med at afstemme familiernes forventninger til ferien, da nogle familier har urealistiske forestillinger herom, eller har glemt at overveje, at en uge i sommerhus kan være en intens oplevelse for en familie, der måske ikke bor sammen til hverdag.

Vejledning og rådgivning omkring ferien De professionelle ser det som deres fremmeste opgave at rådgive og vejlede, så feriehjælpsmodtagere og ferie matches bedst muligt. Et eksempel på en vurdering foretaget en af professionel er eksempelvis, at de familier som har det ’allerdårligst’, kan have svært ved selv at stå for planlægningen af det praktiske og indholdsmæssige i forbindelse med afholdelse af en ferie og derfor bør rådes til at benytte sig af en organiseret ferieform:

”De bliver nok nødt til at komme på ferie, hvor det hele er mere organiseret, for det er en stor mundfuld bare at finde ud af, hvordan man kommer derhen” (Foreningen til støtte af mødre og børn) Den vejledning og rådgivning, de professionelle yder, kan have mange former, og tager udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og viden om at holde ferie, idet både overskuddet til at planlægge en ferie samt kendskabet til, hvilke feriemuligheder der eksisterer, varierer fra familie til familie. Vejledningen kan fx dække områder som: • • • • • • • • •

Hjælp til udformning af ansøgning om feriehjælp Informationssøgning Valg af destination Valg af ferieform Transport til og fra samt på feriestedet Indkøbsmuligheder på feriestedet Hvad der skal pakkes til ferien Økonomi på ferien Osv.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at den organiserede og den individuelle ferie udgør polerne indenfor det spektrum af ferietilbud feriehjælpsmodtagerne står overfor, og derfor må karakteriseres som arketyper indenfor ferieformer. Vælger feriehjælpsmodtagerne en individuel ferieform, er det således muligt både at vælge ferier med en lav eller høj grad af organisering og med få eller mange tilbud om aktiviteter. Indstillerne pointerer, at der er store variationer i både hvad feriehjælpsmodtagerne kan overkomme, og hvad de ønsker sig af en ferie. Derfor er der behov for tilbud om begge ferieformer, idet nogle familier

24

25

kapitel 5 De professionelles rolle

aldrig ville komme af sted på ferie, hvis ikke de kunne vælge en organiseret ferieform, hvor alt er tilrettelagt og støttende personale følger med, mens andre ville takke nej til ferie, hvis de ikke kunne komme af sted på ferie alene.

”Der er grupper der adskiller sig ved, at de ikke kan overskue en masse mennesker på én gang – de passer godt til Egmont Fonden. Derfor er det netop en positiv faktor ved Egmont Fonden, at man kan vælge ferien selv. Der er masser, der ikke kan overskue fællesferier med masser af socialt samvær” (Foreningen til støtte af mødre og børn)

Valg af ferieform og destination Egmont Fondens støtte lægger op til at feriehjælpsmodtagerne selv kan vælge ferieform og feriested. Grundet de forskellige omstændigheder ved de to ferieformer, og endvidere at omfanget af rådgivning og vejledning varierer meget afhængigt af ferieform, er det imidlertid forskelligt, i hvilken grad de professionelle lægger op til frit valg. Således synes forskellige praksisser at gøre sig gældende indenfor de forskellige institutioner eller organisationer, indstillerne repræsenterer. Nogle lægger således op til bestemte ferieformer eller feriesteder, mens andre lægger op til absolut frit valg.

Blandt de institutioner/organisationer, der vægter det frie valg, foregår det typisk sådan, at indstillerne går i dialog med ansøgerne i forhold til, hvad der er realistisk i forhold til en ferie for netop deres familie. Her er det som regel modtageren selv, der foreslår destinationen, hvilket indstilleren derefter er med til at bygge videre på. Blandt andre institutioner/organisationer ser man, at indstillerne ønsker at præge valget af destination ud fra en forståelse af fx hvad der erfaringsmæssigt giver den bedste oplevelse, eller hvad der er bedst for børnene. Eksempelvis vægter nogle, at indstillingen til feriehjælp sker til steder som Lalandia og Jesperhus ud fra en forestilling om, at denne type ferie gør særlig stort indtryk på børn, og dermed giver børnene noget at fortælle om efter ferien:

”Mange af de andre børn er måske vant til at komme i sommerhus, så det er jo ikke ”noget”. Så er det altså lidt bedre, at de kan fortælle om den der oplevelse i Jesperhus, så det vægter vi” (Foreningen til støtte af mødre og børn) En helt tredje måde at præsentere ferien på, er som det begrænsede valg. Eksempelvis indstiller Egmontgården alene til Husmoderferie, som arrangerer ferieophold i Lalandia og Vigsø Feriecenter. Et særligt argument for at indstille til netop denne type ferie er, at den ikke stiller for store krav til det mentale overskud i familierne, samt at alle udgifter er betalt, således at familierne kun skal bekymre sig om lommepenge.

Medbestemmelse og frit ferievalg Grundholdningen blandt indstillerne er, at det er afgørende for ferieoplevelsen, at familierne får mulighed for at komme det sted hen, som de ønsker og som passer til deres behov. Indstillerne understreger, at det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse er af stor betydning for feriehjælpsmodtagerne, idet de i højere grad oplever, at de selv er med til at give børnene en god ferieoplevelse, hvis de kan være med til at bestemme

kapitel 5 De professionelles rolle

feriestedet og planlægge det indholdsmæssige omkring ferien. Til spørgsmålet omkring vigtigheden af medbestemmelse og det frie valg svarer en indstiller endvidere:

”Det er vigtigt, at den enkelte selv beslutter, hvor familien skal hen. Det giver en vigtig følelse af selvstændighed og medindflydelse. Mange af de enlige forsørgere har nemlig en meget lille selvtillid og mener ikke selv, at de er værd at sende på ferie...” (Mødrehjælpen) Dog eksisterer der blandt indstillerne samtidig en forbeholdenhed overfor det frie valg, da ikke alle feriehjælpsmodtagere er realistiske i deres valg af destination, fordi de ikke har erfaringer med ferie og dermed ikke er i stand til at overveje alle aspekter omkring ferien.

Det er særligt i disse situationer, at indstillerne bidrager med deres viden og forsøger, i samspil med modtageren, at træffe et realistisk valg. Slutteligt nævnes det, at det frie valg for nogle familier kan virke overvældende og uoverskueligt, hvorfor det betragtes som værende mere egnet til nogle familier end andre.

De professionelles forventninger til effekt Blandt indstillerne til feriehjælp ses det, at det de primært forventer sig, når de indstiller familier til ferie, er, at de kan være med til at give familierne – særligt børnene – en god oplevelse. Imidlertid viser interviewene også, at de professionelle ofte har forventninger til effekten af ferie udover den gode oplevelse, som blandt andet dækker over: • • • • • • •

Normalisering – familien får en ferieoplevelse på fod med alle andre Bedre selvværd – familien får en oplevelse af, at der er noget de selv kan klare Gode minder – familien får en god oplevelse at snakke om og tænke tilbage på Pusterum – familien får et afbræk fra hverdagens problemer Udvidet netværk – familien lærer andre familier at kende Styrkede relationer – familiens børn og voksne ser hinanden på en ny måde Ny energi – ferien gør familien i stand til at se lysere på tingene

På baggrund af tilbagemeldinger fra feriehjælpsmodtagerne er der bred enighed blandt indstillerne om, at disse forventninger også i vidt omfang er realistiske.

Opfølgende aktiviteter Da Egmont Fondens støtte til ferie tildeles på baggrund af indstillinger fra samarbejdspartnere spredt rundt i landet, er der stærkt begrænsede muligheder for at gennemføre opfølgende aktiviteter med feriehjælpsmodtagerne. Hvorvidt feriehjælpsmodtagerne gives tilbud om opfølgende aktiviteter afhænger således af, om ferien er blevet formidlet gennem en organisation, der vægter opfølgning. Eksempler på opfølgende aktiviteter kan fx være billedaftener, fællesspisning eller netværksweekender, hvor feriehjælpsmodtagerne får lejlighed til at gense hinanden og mindes ferien. For feriehjælpsmodtagere støttet af Egmont Fonden, er det hovedsageligt dem, der har været på ferie gennem Husmoderferie, som tilbydes opfølgende aktiviteter.

”Vi fokuserer meget på at skabe netværk på opholdet, og på at få etableret en eller anden form for netværk efter opholdet, så vi samler vores deltagere på en forlænget weekend, hvor vi samler op på,

26

27

kapitel 5 De professionelles rolle

hvordan det så er gået med det her netværk. Netværk for denne her gruppe handler fx om at have nogle at sms’e med, eller nogle at tale med i telefonen, eller måske om at få lov til at mødes, hvis man bor i hovedstaden, hvor S-togene kører gratis om søndagen” (Husmoderferie) De indstillere, som kommer fra boligområder, forklarer at man også i boligområderne vægter opfølgende aktiviteter, da de erfaringsmæssigt bidrager til at vedligeholde og styrke de netværk, som er blevet etableret på ferien. Boligområdernes opfølgende aktiviteter knytter dog ikke an til beboere, som har modtaget støtte fra Egmont Fonden, men derimod til beboere, som har deltaget i fællesferier med støtte fra anden side.

”Efter ferien mødes vi alle sammen og ser billeder og spiser mad sammen. Det er også meget typisk, at dem som er med på ferien, begynder at deltage i beboerrådgivningens andre aktiviteter. De har lært hinanden at kende” (Beboerrådgiver i Avedøre Stationsby)

Indstillingen af feriehjælpsmodtagere er ressourcekrævende De professionelle giver hovedsageligt ros til feriehjælpen, og flere fremhæver, at det opleves som et privilegium at være med til at indstille til feriehjælp. De fremhæver dog også, at indstillingen til feriehjælp ofte er meget ressourcekrævende især i forbindelse med: • •

Afdækning af potentielle kandidaters økonomiske situation Individuel rådgivning og vejledning til de enkelte feriehjælpsmodtagere

Afdækningen af den økonomiske situation blandt kandidaterne til feriehjælp anses for meget ressourcekrævende. Endvidere opfattes det nuværende økonomiske kriterium hos Egmont Fonden som meget stringent, da det ikke tager højde for eksempelvis antallet af børn i familien eller om familierne har særlige udgifter forbundet med medicin, allergivenlig kost eller andet. Af samme grund nævner flere indstillere, at det ville kunne lette processen omkring feriehjælp, hvis det økonomiske kriterium var mere fleksibelt.

”For at gøre det nemmere for os kunne man sige, at det ikke skulle være så konkret på 3900 kroner, men at det var vigtigt, at det var en familie som havde mistet fodfæstet, og som havde rigtig meget brug for at komme af sted” (Mødrehjælpen) Det frie ferievalg og muligheden for individuel ferie fremhæves på den ene side som en unik mulighed, der bidrager til følelsen af værdighed blandt feriehjælpsmodtagerne. På den anden side er det en meget ressourcekrævende proces, idet indstillerne bruger meget tid på at vejlede og rådgive feriehjælpsmodtagerne og forberede dem på, hvad der venter dem på ferien. Indstillerne føler, at de med deres faglighed og forhåndskendskab til kandidaterne er godt klædt på til opgaven, men indikerer, at det ville lette indstillingsprocessen, hvis der forelå nogle retningslinjer, de kunne læne sig op ad, eller nogle redskaber, som de kunne benytte i indstillingsprocessen.

kapitel 5 De professionelles rolle

Anbefalinger på baggrund af de professionelles fortællinger På baggrund af interviewene med professionelle gives en række anbefalinger, som kan overvejes i forbindelse med det fremadrettede arbejde omkring feriehjælpen.

•

Gentænkning Gentænkning af eksisterende økonomisk kriterium for tildeling af feriehjælp Det eksisterende loft for indstilling til feriehjælp vurderes som værende stramt og ufleksibelt, idet det ikke tager højde for eksempelvis antal børn eller særlige omstændigheder i familierne, som fx høje udgifter til medicin. Dermed risikeres det, at feriehjælpsmodtagere udelukkes fra feriehjælpen til trods for at de befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Endvidere betyder det eksisterende loft, at processen med at indhente oplysninger om de potentielle feriehjælpsmodtageres økonomi bliver meget ressourcekrævende. Det kan derfor med fordel overvejes, om det eksisterende kriterium bør gentænkes, således at det i højere grad tilgodeser forskellige forhold hos de enkelte familier og endvidere så indstillingsprocessen lettes.

•

Bevare Bevare muligheden for medbestemmelse og frit ferievalg Indstillerne fremhæver det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse omkring ferien som værende afgørende for feriehjælpsmodtagernes følelse af værdighed og oplevelse af selve ferien. Da det frie ferievalg lægger op til en demokratisk proces i familierne, hvor også børnenes meninger og ønsker tæller, anbefales det, at det frie ferievalg og muligheden for medbestemmelse omkring ferien fortsat vægtes højt.

•

Tilvejebringelse af redskaber der kan lette indstillingsprocessen Indstillernes faglige kompetencer og forhåndskendskab til kandidaterne til feriehjælp spiller en afgørende rolle i forbindelse med indstillingsprocessen. Da vejledning og rådgivning omkring ferie tager udgangspunkt i familiernes individuelle behov, er det vigtigt at bevare fleksibiliteten i processen, men da denne samtidig opleves som meget tidskrævende, anbefales det at udvikle retningslinjer og værktøjer, som kan lette processen. Her tænkes på værktøjer som kan være en hjælp til indstillerne uden at indskrænke deres råderum som fx tjeklister, modeller for samtaleforløb, oversigter over feriesteder osv.

28

29

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

kapitel 6

Effekten af feriehjælp Analysen af effekten af feriehjælp tager udgangspunkt i den kvalitative og kvantitative undersøgelse gennemført blandt samtlige af Egmont Fondens godt 200 feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.

Undersøgelsens fremgangsmåde Undersøgelsen af feriehjælpens kort- og langsigtede effekter har benyttet to forskellige metoder: interviews og spørgeskema.

Både interviews og spørgeskemaundersøgelse er gennemført i tre runder: umiddelbart før ferien, umiddelbart efter ferien og et halvt år efter ferien. Formålet hermed har været at kunne følge de enkelte feriehjælpsmodtagere over tid og dermed blive i stand til at vurdere om bestemte forhold viste sig afgørende for feriehjælpsmodtagernes oplevelse af, hvad de havde fået ud af ferien. Hvor indhold i interview og spørgeskema i første runde dataindsamling hovedsageligt gik på feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger til ferien, omhandlede dataindsamlingen i runde to selve ferieoplevelsen og det umiddelbare udbytte af ferien, mens tredje runde primært fokuserede på oplevelsen af ferien et halvt år efter hjemkomst og dermed de langsigtede effekter af feriehjælpen.

Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede samtlige 216 feriehjælpsmodtagere og opnåede en gennemsnitlig svarprocent på 63. Der blev gennemført i alt 49 interviews fordelt på 27 respondenter.

Hvad kendetegner undersøgelsens feriehjælpsmodtagere?

Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er hovedparten af Egmont Fondens feriehjælpsmodtagere kendetegnet ved at være kvinder. Aldersmæssigt fordeler feriehjælpsmodtagerne sig bredt i alderen 19-58 år, og langt de fleste har 1-3 børn med på ferien. Alderen på børnene der er med på ferie spænder ligeledes bredt fra 0-22 år, mens gennemsnitsalderen på feriehjælpsmodtagernes børn er 8 år. En femtedel af feriehjælpsmodtagerne har anden etnisk baggrund end dansk, mens hovedparten har etnisk dansk baggrund.

Gruppen af feriehjælpsmodtagere består både af personer, der tidligere har prøvet at være på ferie og personer, som aldrig har prøvet at være på ferie med deres børn. Sidstnævnte gælder for godt en tredjedel af feriehjælpsmodtagerne, og for de der tidligere har været på ferie, gælder det for stort set alle, at de også i forbindelse med den tidligere ferie modtog økonomisk støtte til ferien gennem Egmont Fonden eller andre feriehjælpsudbydere.

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

Baggrund for at søge om feriehjælp Størstedelen af feriehjælpsmodtagerne modtager offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension eller lignende, mens blot 8 pct. er i arbejde. De hyppigst forekommende problemer, der kendetegner målgruppen udover dårlig økonomi er: • • • • • • • • •

Fysisk sygdom hos børn og/eller voksne i familien Psykisk sygdom og/eller sårbarhed hos børn og/eller voksne i familien Fysisk/psykisk vold i familien Isolation, manglende netværk, ensomhed Anbringelse af børn Stof- eller alkoholmisbrug blandt børn og/eller forældre Kriminalitet og fængsling Dødsfald, livstruende sygdom og sorg Vanskelige familieforhold og skilsmisse

En egentlig kategorisering af de enkelte familier i forhold til ovenstående problemer vanskeliggøres af, at størstedelen af familierne har multiple problemer, hvilket vil sige, at der i familierne ofte er et overlap mellem flere af ovenstående problemkategorier. Det er således ikke usædvanligt, at en enkelt familie både er kendetegnet ved fx ’manglende bolig, vold og mor fysisk sygdom’ eller ’far misbrug, fængsel, forælders psykiske sygdom og børns psykiske sårbarhed’, og at det dermed ofte er mange forskellige faktorer, der spiller sammen, når en familie mister fodfæstet.

Feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger til ferien Kigger man mere overordnet på, hvilke ønsker feriehjælpsmodtagerne har til ferien, eller hvad de ønsker at få ud af ferien, så er de tre mest fremtrædende årsager til ønsket om ferie: Muligheden for at kunne give sine børn en god oplevelse, muligheden for at familien kan lægge sine problemer bag sig i et par dage og muligheden for at tilbringe tid sammen som familie.

Figur 3: Oversigt over årsager til ønsket om at komme på ferie (alle har udpeget 3 årsager med størst betydning for ønsket om at komme på ferie).

Give børn god oplevelse

87%

Glemme problemer

60%

Tilbringe tid sammen

49%

Nye oplevelser

34%

Bryde rutine

26%

Slappe af

25%

Lang tid siden sidste ferie

22%

Få et pusterum

22%

Møde nye mennesker

11% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

30

31

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

At netop disse årsager fremhæves som de væsentligste i forbindelse med ønsket om ferie falder godt i tråd med den måde familierne i øvrigt kan karakteriseres på. Familiernes dårlige økonomi og øvrige problemer skaber et stort behov for at kunne distancere sig til hverdagens problemer og ikke mindst for at kunne tilbyde børnene en god oplevelse, da børnene ofte lider afsavn sammenlignet med deres kammerater. Hertil kommer, at familierne ofte er splittede (fx skilsmisse og i nogle tilfælde anbragte børn), hvilket baner vejen for ønsket om at genoprette fokus på familien og tilbringe tid sammen som familie.

”Der er masser af ting man kan lave fælles med andre, men det er slet ikke det, der er vores interesse.

Vores interesse er bare, at vi tre er sammen og har nogle fede stunder…” (kvinde, 41 år) Langt hen ad vejen kan man altså sige, at feriehjælpsmodtagerne ligner hinanden, hvad angår deres ønsker til ferien. Vendes blikket mod familiernes forventninger til ferien, kan der imidlertid identificeres en række punkter, hvor familiernes forventninger adskiller sig.

Det drejer sig især om: • • • •

Forventninger til aktivitetsniveauet på ferien Forventninger til tilbud om aktiviteter på ferien Forventninger til ferietype og graden af organisering på ferien Forventninger til hvad familien skal have ud af at komme på ferie

Endvidere adskiller feriehjælpsmodtagerne sig i forhold til deres behov for støtte både i planlægningsfasen op til ferien og ligeledes i forhold til, hvorvidt de ønsker støtte på selve ferien.

Hvilke forhold er bestemmende for ønsker, forventninger og behov?

Analysen viser, at klassiske baggrundsvariable som eksempelvis køn, etnicitet, alder m.v. kun er af mindre betydning for feriehjælpsmodtagernes ønsker, forventninger og behov i forbindelse med ferien. Derimod kan der identificeres nogle få – men afgørende – faktorer, som adskiller familierne, og samtidig er bestemmende for familiernes forventninger til ferien. Det drejer sig om: • Helbred blandt børn og voksne Det har afgørende betydning for feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger, om familiemedlemmerne er ramt af helbredsproblemer, samt hvorvidt eventuelle helbredsproblemer knytter an til familiens voksne eller børn. Endvidere har det betydning om helbredsproblemerne omhandler fysisk eller psykisk sygdom.

• Problemkompleks og varighed En anden væsentlig faktor med betydning for familiernes ønsker og forventninger til ferien er karakteren af de problemer familien har, hvorvidt der er tale om isolerede problemer eller et større sammenfald mellem mange problemer, og endvidere om problemerne er af midlertidig eller af mere permanent karakter.

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

• Tilknytning til arbejdsmarked Slutteligt adskiller feriehjælpsmodtagernes ønsker og forventninger til ferien sig afhængigt af deres tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller mangel på samme.

Opsamlende kan man sige, at feriehjælpsmodtagerne overordnet set har de samme ønsker til at komme på ferie, og at de kun i ringe grad adskiller sig på klassiske baggrundsvariable, når det gælder ønskerne til ferien. Imidlertid kan der identificeres forskelle i familiernes forventninger til fx aktivitetsniveauet på ferien samt ferietypen og graden af organisering på ferien, ligesom der kan identificeres forskelle i familiernes behov for støtte både i planlægningsfasen og på selve ferien. De faktorer som adskiller familierne og virker bestemmende for deres ønsker, forventninger og behov er i særlig grad helbredstilstanden blandt familiens børn og voksne, familiernes problemkompleks og varighed, samt familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Effekter I det følgende bliver der set nærmere på udbytte og effekt af feriehjælpen. Indledningsvis beskrives henholdsvis kortsigtede og langsigtede effekter af at komme på ferie på et mere overordnet niveau. Hernæst udkrystalliseres tre arketyper på baggrund af analysen, som adskiller sig fra hinanden i deres ønsker, forventninger og behov, og endvidere med henblik på eventuelle effekter af ferien.

Generel tilfredshed og ferieoplevelsens match på forventninger til ferien Som figur 4 viser, er der overordnet set tale om et meget højt match mellem forventninger og ferie både for børn og voksne. Særligt er det værd at bemærke, at der stort set ikke er nogen feriehjælpsmodtagere, der oplever, at ferien kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har levet op til deres forventninger.

Figur 4. Feriens match på forventninger blandt børn og voksne.

Levede op til egne forventninger?

70

28

21

Høj grad Nogen grad

Levede op til børns forventninger?

75

23

2

Mindre grad Slet ikke

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

I og med at der er så stort match mellem forventninger og ferie, er det ikke muligt at identificere specifikke forhold blandt feriehjælpsmodtagerne med særlig betydning for forventningsmatchet.

Familiernes rapporterede udbytte umiddelbart efter hjemkomst Som vist tidligere (figur 3) var de tre primære årsager, feriehjælpsmodtagerne angav som baggrund for deres ønske om ferie at kunne give børnene en god oplevelse, at familien fik mulighed for at lægge sine problemer bag sig i et par dage, og at familien fik lov til at

90%

100%

32

33

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

tilbringe tid sammen. Når familierne umiddelbart efter ferien rapporterer deres udbytte på netop disse parametre, tegner følgende billede sig: Figur 5: Familiernes udbytte af ferien umiddelbart efter hjemkomst

Vi fik tilbragt tid sammen

85

Mit barn fik en god oplevelse

15

74

Vi fik et pusterum

24

70

Vi fik slappet af

57

Vi fik nye oplevelser

57

Vi fik lagt problemer bag os et par dage

56

Vi fik brudt med vores daglige rutiner

55 0%

20%

11

25 36

Uenig

2

37

Meget uenig

52

43 60%

Enig

61

41

40%

Meget enig

4

2

80%

100%

Iøjnefaldende er det, at stort set alle feriehjælpsmodtagere erklærer sig ’meget enige’ eller ’enige’ på stort set samtlige af de listede forhold. De punkter som flest erklærer sig ’meget enige’ i vedrørende udbytte er: • • •

At ferien gav familien mulighed for at tilbringe tid sammen At ferien gav familiens børn en god oplevelse At ferien gav familien et pusterum

Samlet set underbygger dette mere detaljerede billede af feriehjælpsmodtagernes oplevede udbytte af ferien det høje forventningsmatch, som vistes i figur 4. Når man sammenligner de to figurer, er det også værd at lægge mærke til, at til trods for at relativt få før ferien markerede eksempelvis at slappe af, at få nye oplevelser eller at bryde daglige rutiner som værende blandt de vigtigste ønsker til ferien, så er der alligevel en stor andel, der oplever, at dette har været et udbytte af ferien efter hjemkomsten.

Feriens kortsigtede effekter Effekt adskiller sig fra udbytte ved at referere til en konkret virkning af ferien. Dette afsnit omhandler således feriehjælpsmodtagernes oplevelse af den virkning eller forandring ferien har medført for familien umiddelbart efter hjemkomsten.

Figur 6. Feriens kortsigtede effekt

Mod på ferie en anden gang

94

Børn gladere efter ferien

33

84

Tro på at jeg kan klare flere ting

5

68

Familien er knyttet tættere sammen

16

61

Lyst til at ændre ting i mit liv 44

Lærte nye sider af mit barn at kende

43

Lærte nye sider af mig selv at kende 10%

20%

Ved ikke

33 46 45

50%

Nej

25

23

30% 40%

Ja

22

23

40 0%

16

17

52

Mod på at lære nye mennesker at kende

12

60%

12 16

70%

80% 90% 100%

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

Som figuren viser, er der gennemgående stor tilslutning til de listede kortsigtede effekter af ferien. De tre mest fremtrædende effekter er: • • •

At ferien har givet stort set alle feriehjælpsmodtagere mod på at tage på ferie med deres børn igen en anden gang (96 pct.)

At en meget stor andel mener, at deres børn har virket gladere efter ferien end før ferien (84 pct.)

At godt to tredjedele oplever, at det at være af sted på ferie har givet dem en tro på, at de kan klare flere ting (68 pct.)

Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at godt halvdelen af feriehjælpsmodtagerne rapporterer umiddelbart efter hjemkomsten, at ferien har givet dem lyst til at ændre ting i deres liv.

Idet både donorer, formidlere og indstillere på feriehjælpsområdet fremhæver etablering af netværk som en mulig effekt af feriehjælpen, er feriehjælpsmodtagerne også blevet spurgt til, hvorvidt de eller deres børn har etableret kontakter med andre voksne eller børn på ferien.

Figur 7. Feriens kortsigtede effekt vedrørende netværksskabelse.

Voksne lærte andre voksne at kende

11

Børn lærte andre børn at kende på ferien

22 21

0%

66 39

20%

40%

Ja, en enkelt Ja, flere

40 60%

80%

Nej 100%

Meget tyder på, at det at etablere relationer til personer uden for familien ikke er en lige så fremtrædende effekt som det at opbygge familiens interne relationer – i hvert fald ikke når det gælder undersøgelsens voksne. Et anderledes billede tegner sig for undersøgelsens børn, idet i alt 60 pct. af børnene lærer et eller flere andre børn at kende på ferien. Det er imidlertid afgørende at bemærke i denne sammenhæng, at blot 11 pct. af undersøgelsens voksne i den indledende spørgeskemaundersøgelse svarede, at et direkte formål med ferien var at møde nye mennesker.

Feriens langsigtede effekter

”Vi snakker stadigvæk meget om ferien. Vi har billeder, som vi kigger på en gang imellem, og min datter snakker stadigvæk om ’hvad vi skal til næste år’, så det har betydet meget for hende. Hun har også sin Legolands-medalje hængende ved sin seng…”

34

35

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

Figur 8. Forældre og børn, der fortsat taler om ferieoplevelsen

I høj grad Taler du og dit barn stadig om de oplevelser ferien gav jer?

57

29

I nogen grad

14 1

I mindre grad 0%

20%

40%

60%

80%

Slet ikke

100%

Vender man blikket mod feriens effekt et halvt år efter hjemkomst, kan man se, at en meget stor andel af feriehjælpsmodtagerne stadig i ’høj’ eller ’nogen’ grad taler med deres børn om ferien og de oplevelser, ferien bragte med sig.

Kigger man på, hvordan det er gået med de kontakter, som er blevet etableret på ferien, er det omkring en fjerdedel af både familiernes voksne (24 pct.) og børn (26 pct.), som har bevaret kontakten med dem, de lærte at kende på ferien. Det synes måske ikke umiddelbart af mange, men taget i betragtning, at kun få havde forventninger om at etablere kontakter på ferien, og endvidere at feriehjælpsmodtagerne i udgangspunktet er kendetegnet ved et meget lille netværk, så er effekten hvad angår netværksopbygning måske i virkeligheden større end forventet.

Familierne er også blevet spurgt til, hvorvidt de effekter af ferien, som blev rapporteret umiddelbart efterferiens hjemkomst, endnu gør sig gældende et halvt år efter hjemkomsten. Som figuren nedenfor viser, er det de samme effekter af ferien, der opnår størst tilslutning efter et halvt år, som umiddelbart efter hjemkomsten.

• • •

Familierne har stadig mod på at tage på ferie sammen igen en anden gang (98 pct.)

Børnene virker stadigvæk gladere som følge af ferien (82 pct.)

Feriehjælpsmodtagerne har bevaret den tro ferien gav dem på, at de er i stand til at klare flere ting (77 pct.)

Figur 9. Feriens langsigtede effekt

Mod på ferie en anden gang

98

Børn gladere efter ferien

12

82

Tro på at jeg kan klare flere ting

4

77

Familien er knyttet tættere sammen

14

9

67

14

14

19

Mod på at lære nye mennesker at kende

57

17

26

Lyst til at ændre ting i mit liv

54

21

25

Direkte årsag til ændringer i familiens hverdag

53

26

0%

20%

40%

60%

Nej Ved ikke

22 80%

Ja

100%

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

Sammenligner man med figur 6, der viste feriens kortsigtede effekter, er det bemærkelsesværdigt, at der er tre områder, hvor det faktisk ser ud til, at effekterne af ferien øges i det længere perspektiv, hvor feriehjælpsmodtagerne har haft tid til at reflektere over – samt mærke virkningerne af – ferien, fx: • • •

61 pct. svarede umiddelbar efter ferien, at ferien havde knyttet familien tættere sammen, mens 67 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.

44 pct. svarede umiddelbart efter ferien, at ferien havde givet dem mod på at lære andre mennesker at kende, mens 57 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.

68 pct. svarede umiddelbart efter ferien, at ferien havde givet dem troen på, at de var i stand til at klare flere ting, mens 77 pct. svarer dette et halvt år efter ferien.

I figuren ovenfor (figur 9) er desuden medtaget spørgsmålet, om feriehjælpsmodtagerne et halvt år efter hjemkomsten fra ferien er af den opfattelse, at feriehjælpen har været årsag til nogle direkte ændringer i familiernes hverdag. Godt halvdelen mener, at det er tilfældet (53 pct.). Skeler vi til de kvalitative data, kan vi se, at sådanne ændringer i hverdagen også dækker over effekter, som ikke indfanges af spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig fx om: • • • • • • •

At familiens medlemmer er blevet bedre til at tale sammen og har færre konflikter At familiens medlemmer efter ferien prioriterer at bruge mere tid sammen i hverdagen At familiens voksne via ferien har fået et bedre blik for børnenes behov At familiens voksne finder energi til at genoptage uddannelse eller arbejde At familierne opdager nye aktiviteter at være sammen om At hverdagen i højere grad struktureres omkring faste spisetider og sengetider Osv.

Resultaterne er overraskende positive, og en overordnet konklusion omkring feriehjælpen må være, at den ikke bare skaber stor glæde men også har dokumenterede både kortsigtede og langsigtede effekter for feriehjælpsmodtagerne. Feriehjælpen er altså ikke blot til glæde, men for mange også til gavn.

Kombinationen af at gruppen af feriehjælpsmodtagere er relativt homogen og at så stor en andel rapporterer positivt på de effektmål, der her er stillet op for feriehjælpen, gør det svært at differentiere mellem feriehjælpsmodtagerne, hvad angår effekt. Ikke desto mindre giver data nogle kraftige indikatorer af, hvordan vi kan se effekterne af feriehjælpen i forhold til forskellige profiler af feriehjælpsmodtagere. Vi er således nu i stand til at konstruere arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne, der kan give os et overblik over, hvordan feriehjælpsmodtagerne adskiller sig ikke bare i forbindelse med ønsker, behov og forventninger til ferien, men også i forhold til effekt af ferien.

Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne Med udgangspunkt i analysen udkrystalliseres tre profiler blandt feriehjælpsmodtagerne, der her benævnes arketyper. Det er vigtigt at holde sig for øje, at arketyperne repræsenterer idealtypiske profiler, og at virkelighedens feriehjælpsmodtagere derfor ikke

36

37

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

altid matcher én arketype 100%. Arketyperne skal med andre ord forstås som konstruktioner, der dels tjener formålet at øge forståelsen for målgruppen, dels kan anvendes af indstillere som en hjælp til at vurdere ønsker, forventninger og behov blandt de familier, der indstilles til feriehjælp.

Figur 10: Arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne Gruppe 1 - førtidspensionister Effekt: kortsigtet Pusterum Problemer bag sig Bryde rutiner Børn god oplevelse Oplever at kunne klare mere

Gruppe 2 – Arbejde/studie Effekt: kortsigtet Nye oplevelser Pusterum Tilbringe tid sammen Børn god oplevelse Ser nye sider af barn Oplever at kunne klare mere

Gr. 1 Førtidspension Om familien:

Gr. 2 Arbejde/studie Om familien:

-permanent problem - massivt problemkompleks - massivt støttebehov

- midlertidigt/akut problem - mindre problemkompleks - mindre støttebehov

- fysisk/psykisk sygdom voksne

- fysisk/psykisk sygdom børn

Gr. 3 Sygemeldt Om familien: - midlertidigt/akut problem -moderat problemkompleks - moderat støttebehov - primært psykisk sygdom voksne

Gruppe 3 - sygemeldte Effekt: kortsigtet Bryde rutiner Ser nye sider af barn Får lyst til at ændre ting i hverdagen

Effekt: langsigtet Mod på at lære nye mennesker at kende Tro på at kunne klare flere ting Forældre og børn holder kontakt med nye bekendtskaber Ferien forårsaget konkrete ændringer i hverdag

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

Gruppe 1: Førtidspensionister Denne gruppe udgør en femtedel (20 pct.) af de personer, som har deltaget i undersøgelsen. I gruppen er der en høj forekomst af både fysisk og psykisk sygdom af mere permanent karakter blandt familierne voksne, hvilket også forklarer, at de aldrig har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet eller er blevet tilkendt en varig ydelse.

Helbredsproblemerne blandt voksne er det mest dominerende problem i gruppen, men analysen viser, at gruppen herudover kæmper med andre problemer som fx psykisk sårbarhed blandt børn, gæld, isolation, osv. For en stor del af gruppen er der tale om et større sammenfald mellem mange forskellige problemer, hvorfor den beskrives som havende et stort problemkompleks.

Gruppen er endvidere kendetegnet ved et lille mentalt overskud og vælger typisk en individuel ferieform, hvor de ikke behøver at forholde sig til andre end familien, samt det at kunne give børnene en god oplevelse udover det sædvanlige. En problemfyldt hverdag uden udsigt til forandring gør, at familierne ønsker sig et pusterum, at bryde med familiens daglige rutiner og at lægge familiens problemer bag sig i et par dage. Familiernes manglende overskud og initiativ gør samtidig, at de ønsker sig et lavt aktivitetsniveau på ferien, samt at de aktiviteter familien deltager i har en karakter, hvor de kan være sig selv og ikke behøver at involvere sig med nye og ukendte mennesker.

Det er i denne gruppe, at man finder den største andel, der finder ferien stressende, ligesom gruppen samlet set udrykker ønske om mere hjælp og vejledning i feriens indledende fase, der omhandler alt lige fra hjælp til at booke feriested til at lægge budget for ferien. Det er samtidig i denne gruppe, at flest ville have ønsket, at en støtteperson deltog på ferien. Alt i alt er gruppen således kendetegnet ved et massivt støttebehov både op til og under ferien.

Kigger man på effekten af ferien for gruppen af førtidspensionister, er denne primært kortsigtet. Familierne kommer hjem med en oplevelse af at have haft en kærkommen timeout fra en triviel og problemfyldt hverdag. Herudover mener mange, at ferien har knyttet familiemedlemmerne tættere sammen, og på den korte bane oplever familiens voksne også, at ferien har rustet dem til at kunne klare mere. Selvom der er i gruppen er et godt match mellem forventninger og udbytte af ferien, er det i denne gruppe flest angiver, at børnene manglede legekammerater på ferien, eller at de savnede aktiviteter for familiens børn og unge. Af samme grund svarer mange, at de ville vælge et andet feriested en anden gang, selvom de har masser af mod på at komme på ferie igen.

Gruppe 2 – I arbejde eller studerende Gruppen udgør godt en fjerdedel (27 pct.) af de personer, der har deltaget i undersøgelsen.

I denne gruppe er helbredsproblemerne typisk knyttet an til familiernes børn og dækker både over psykisk og fysisk sygdom, mens de problemer der karakteriserer gruppens voksne ofte er af mere midlertidig eller akut karakter. Det kan fx være at nogle grundet studier er plaget af dårlig økonomi for en periode, eller at nogle for en tid er slået ud af kurs på grund af pludseligt dødsfald blandt deres nære. Overordnet set kan man sige om

38

39

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

gruppen, at den er kendetegnet ved et mindre problemkompleks, idet der for størstedelen ikke er tale om et sammenfald af mange problemer.

Da helbredsproblemerne i gruppen typisk knytter an til børnene, handler ferien for familierne i denne gruppe i særlig høj grad om at give børnene en god oplevelse, at tilbringe tid sammen som familie og at få et pusterum fra hverdagen. Når dette er sagt, ses der blandt familiernes voksne samtidig et stort overskud til både at initiere og planlægge det praktiske og indholdsmæssige omkring ferien, ligesom der ses forventninger om både et højt aktivitetsniveau og om at lære nye mennesker at kende. Således går en stor del af familierne i denne gruppe efter oplevelsesferier med en bred vifte af tilbud til både familiens børn og voksne.

Grundet det store mentale overskud i denne gruppe, har gruppen også kun i mindre omfang behov for støtte, og kun en mindre andel udtrykker behov for hjælp til andet end at vælge feriested. Ingen af feriehjælpsmodtagerne i denne gruppe udtrykker, at de ville have ønsket, at der var en støtteperson med på ferien.

Kigger man på effekten af ferien blandt gruppen af arbejdende eller studerende feriehjælpsmodtagere er effekten også her primært kortsigtet. Familierne oplever, at ferien giver dem et tiltrængt pusterum, har givet dem mulighed for at tilbringe tid sammen som familie og har knyttet familiens medlemmer tættere sammen. De oplever også, at ferien gør godt for børnene og mange oplever, at ferien har gjort det muligt for dem at lære nye sider af deres barn at kende. Herudover føler mange umiddelbart efter hjemkomsten, at de kan klare flere ting end de plejer. Samlet set kan man for denne gruppe tale om et godt match mellem forventningerne til ferien og selve ferieoplevelsen. Imidlertid svarer en del af gruppens voksne, at de savnede andre voksne at snakke med på ferien, hvilket muligvis kan forklares ved forekomsten af helbredsproblemer blandt gruppens børn, der gør det svært for de voksne at skabe rum for egne behov.

Gruppe 3 - Sygemeldte Gruppen af sygemeldte er med sine 54 pct. klart den største gruppe blandt dem, der har deltaget i undersøgelsen. I denne gruppe knytter helbredsproblemerne typisk an til familiens voksne og er primært af psykisk – men i noget omfang også af fysisk - karakter.

Gruppens problemer er oftest af midlertidig karakter, og en del af gruppens voksne er under udredning enten med henblik på diagnosticering eller under afklaring med henblik på fremtidige muligheder for at genoptage beskæftigelse. I denne gruppe finder man udover psykisk sårbare voksne også typisk misbrugere og familier midlertidigt bosat på krisecenter.

Gruppen ligner de to andre ved at familiernes forventninger til ferien hovedsageligt er at glemme familiens problemer for en stund, at give børnene en god oplevelse og få nye oplevelser sammen som familie. Derudover er gruppen af sygemeldte delt i to. På den ene side er familier, som ønsker at være sig selv på ferien, og på den anden side er familier, som er mere udadvendte i deres sigte med ferien, idet de både udtrykker ønske om at være sig selv men også om at have muligheden for at møde andre mennesker. Samlet set

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

efterlyser gruppen et moderat aktivitetsniveau, men med mulighed for at kunne støde til og fra aktiviteter i det omfang familien har lyst og behov.

Gruppen kendetegnes ved et moderat behov for støtte, som særligt kommer til udtryk i feriens indledende fase, og dermed primært handler om vejledning og hjælp i forbindelse med planlægning af ferien. Derimod udtrykker gruppen ikke nævneværdigt ønske om deltagelse af en støtteperson på ferien.

Gruppen af sygemeldte skiller sig ud fra de to andre grupper, idet forekomsten af langsigtede effekter er mest markant her. I det korte perspektiv oplever gruppen, at ferien giver dem mulighed for at bryde med familiens rutiner, at de på ferien lærer nye sider af deres barn at kende, og at de som følge af ferien får lyst til at ændre nogle ting i hverdagen.

Et halvt år efter ferien er det i denne gruppe, at flest har fået mod på at lære nye mennesker at kende, ligesom det er her, at flest børn og voksne har bevaret kontakterne, der blev etableret på ferien. Sidst men ikke mindst, er det også i gruppen af sygemeldte, at man et halvt år efter ferien finder den største andel, der oplever, at ferien har givet dem troen på, at de kan klare flere ting og som mener, at ferien har forårsaget konkrete ændringer i familiens hverdag.

Ligesom for de andre grupper kan man her tale om et godt match mellem forventninger og den reelle ferieoplevelse, men samtidig ser vi, at denne gruppe er mest tilbøjelig til at afbryde ferien før tid, hvilket kan pege i retning af, at en hel uges ferie for denne gruppe er svært overkommelig. Ligesom gruppen af førtidspensionister er gruppen af sygemeldte også tilbøjelige til at efterlyse flere aktiviteter for børn og unge på ferien, hvilket kan hænge sammen med, at forældrenes overskud kan være påvirket af helbredsproblemer.

På tværs af arketyperne Ovenstående præsentation af de tre arketyper blandt feriehjælpsmodtagerne samler analysens fund, som udkrystalliseres i tre profiler. Overordnet set er gruppen af feriehjælpsmodtagere relativt homogen idet hovedparten er kvinder, enlige forsørgere og alle er kendetegnet ved at befinde sig i en vanskelig økonomisk situation, som typisk er ledsaget af andre problemer som isolation, manglende netværk, osv.

Analysen viser, at de tre primære forhold som adskiller de tre arketyper fra hinanden og virker bestemmende for gruppernes ønsker, behov og forventninger til ferien er helbredet blandt familiens børn og voksne, familiernes problemkompleks og varighed samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt gruppen af førtidspensionister ses således ofte en høj forekomst af helbredsproblemer og et større sammenfald af problemer, som gør, at der er tale om en mere permanent tilstand, som kan være svær at rokke ved. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et mindre overskud, ønsker om et lavt aktivitetsniveau og om at være sig selv på ferien, samt et markant behov for støtte både op til og under ferien.

For gruppen af arbejdende og studerende feriehjælpsmodtagere knytter familiernes helbredsproblemer ofte an til børnene, og deres øvrige problemer typisk er af mere akut

40

41

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

eller midlertidig karakter, ligesom der kun i mindre omfang er sammenfald mellem mange problemer. Forældrene i denne gruppe har således et stort overskud sammenlignet med gruppen af førtidspensionister, hvilket kommer til udtryk ved et lille behov for støtte, ønsker om et højt aktivitetsniveau samt om at lære nye mennesker at kende på ferien. For den sidste arketype, de sygemeldte, knytter helbredsproblemerne primært an til familiernes voksne og er hovedsageligt af psykisk karakter. Også for denne gruppe er der ofte tale om midlertidige eller akutte problemer, og mange er under udredning eller i gang med afklaringsforløb. I denne gruppe finder vi både feriehjælpsmodtagere med lille og stort overskud, mens støttebehovet er moderat og særligt kommer til udtryk i feriens indledende fase. Man kan med rette tale om, at de sygemeldte befinder sig ’på vippen’ mellem de to øvrige arketyper, forstået sådan, at mens nogle vil formå at rykke videre til gruppen af studerende og arbejdende, vil andres problemer vil vise sig at være af mere vedvarende karakter. Det er sandsynligvis dette forhold, der skinner igennem, når man retter blikket mod effekten af ferien for de tre arketyper.

Det er afgørende at huske på, at ferien har effekt for alle tre arketyper, fx oplever hovedparten af de voksne, at ferien har givet dem mod på at holde ferie sammen med deres børn igen en anden gang, og at familiens børn virker gladere efter ferien. Effekter som både viser sig i det kort- og langsigtede perspektiv. Arketyperne adskiller imidlertid når man kigger på de øvrige effekter, samt på hvordan feriehjælpsmodtagerne beskriver disse effekter og agerer på de impulser, ferien giver. Som analysen viser, er effekten af ferien primært kortsigtet for arketyperne ’førtidspension’ og ’arbejdende/studerende’.

Blandt disse grupper er effekten hovedsageligt, at forældre og børn får et afbræk fra en problemfyldt hverdag og at ferien skaber stor glæde blandt familiens medlemmer.

Gruppen af ’sygemeldte’ ligner nogenlunde de to øvrige grupper hvad angår kortsigtede effekter, men adskiller sig samtidig herfra ved at være den gruppe, hvor flest rapporterer om langsigtede effekter, som fx at ferien har medført konkrete ændringer i familiens hverdag. For denne gruppe ikke alene glæder ferien – den gavner også. En mulig forklaring på, hvorfor netop denne gruppe skiller sig ud på effekt, er at det er her man finder det største forandringspotentiale. Både forstået som et ønske om forandring hos gruppen selv, men også set udefra. Med den fornødne støtte i processen kan ferien således blive springbrættet til en reel kursændring for denne gruppe.

Opsamlende kan det konkluderes, at det er muligt at identificere karakteristika blandt de tre arketyper, som har betydning for effekten af ferien, og endvidere der kan tales om forskellige niveauer af effekt i relation til de tre arketyper.

Ferietyper set i relation arketyper – særlige forhold som bør tilgodeses?

Som det ser ud i dag benytter hovedparten af Egmont Fondens feriehjælpsmodtagere den individuelle ferieform, hvor familien tager af sted alene på ferie. Imidlertid er der stor forskel på, hvor de individuelle ferier går hen, og om familierne reelt holder ferie alene (fx sommerhusferie) eller omgiver sig med mange andre mennesker (fx Legoland). Hertil kommer, at nogle af de familier, som vælger individuel ferie, allierer sig med eksempelvis et familiemedlem eller en ven, således at der er en støttende person med på ferien til trods for at deltagelsen af støttepersoner på ferien primært kendetegner den organiserede

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

ferieform. Det er derfor ikke muligt at trække grænsen helt skarpt mellem de to ferieformer. Meget tyder imidlertid på, at den individuelle ferieform imødekommer et dokumenteret behov for at kunne skelne mellem forskellige profiler af feriehjælpsmodtagerne, der som vist adskiller sig i deres ønsker og behov til ferien.

Der kan ikke på baggrund af analysen gives anvisninger til, at bestemte arketyper skal benytte bestemte ferieformer. Alligevel kan der nævnes nogle forhold omkring de tre arketyper, som er værd at medtænke i overvejelserne omkring match mellem arketyper og ferieformer, og som kort skal berøres her.

Det ene er, at arketypen ’førtidspensionister’ skiller sig ud ved nemt at lade sig stresse af for mange ubekendte, samt ved at have et stort støttebehov. Det kan derfor overvejes om feriehjælpsmodtagerne i denne gruppe ville have glæde af at blive guidet i retning af mere organiserede ferier, der som bekendt er karakteriseret ved, at der er taget hånd om det praktiske og indholdsmæssige omkring ferien samt ved at støttende personale ofte følger med. Da rapporten også peger på, at der kan være nogle faldgruber forbundet med den organiserede ferieform, kan det samtidig overvejes om støtten til denne type ferier bør gives direkte til projekter, organisationer eller institutioner, der i forvejen arbejder med målgruppen. Ved at give støtten på denne måde kan det dels sikres, at feriens aktiviteter er tilrettelagt ud fra et stort forhåndskendskab til målgruppen, og endvidere at der følger kvalificeret personale med på ferierne. Der bør således stilles store krav til de samarbejdspartnere, der udvælges til at formidle støtten, således at de eksempelvis forpligter sig til at udarbejde egne strategier for, hvordan feriestøtten kan indgå i en helhedsorienteret plan for målgruppen eller til at opkvalificere og uddanne de personer, der følger feriehjælpsmodtagerne på ferierne.

Det andet forhold er, at analysen viser, at arketypen ’sygemeldte’ også har et støttebehov, som bør tilgodeses. For manges vedkommende vil behovet kunne tilgodeses gennem grundig rådgivning og vejledning omkring ferien samt ved at hjælpe familierne til at forventningsafstemme, således at forventningerne til ferien er realistiske og familierne hjælpes til at overveje forhold om ferien, som de måske ikke selv har haft overblikket til at medtænke. Samtidig viser analysen, at det er i denne gruppe at flest afbryder ferien før tid, hvilket kan tyde på at en uges ferie, hvor man er sammen med sine børn i alle døgnets timer, kan være en stor mundfuld for denne gruppe, der midlertidigt er rystet ud af kurs.

Det bør derfor overvejes, om der eventuelt kan åbnes mulighed for andre ferietilbud end en hel uges ferie for denne gruppe. Det kunne fx være tilbud om dagsudflugter, weekendture eller noget helt tredje. Sådanne tilbud ville endvidere kunne bevirke, at nogle af de familier, der i dag screenes fra i indstillingsprocessen, ville kunne medtænkes i feriehjælpen fremadrettet.

Både gruppen af ’førtidspensionister’ og ’sygemeldte’ har i noget omfang savnet aktiviteter for børn og unge på ferierne, hvilket kan pege i retning af, at forekomsten af helbredsproblemer blandt voksne i de to arketyper blandt andet kommer til udtryk som et manglende overskud til at imødekomme børnenes ønsker til hvad og hvor meget, der skal ske på ferien. Det kan derfor overvejes, om børn og unge i større omfang end i dag bør

42

43

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

tænkes som en selvstændig målgruppe, som man kunne rette ferietilbud imod, således at børns og unges ferieoplevelser ikke i samme grad afhænger af de ressourcer, som er til stede blandt familiernes voksne. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan børn og unge selv italesætter deres behov i forbindelse med ferie, da dette perspektiv ikke er indgået i undersøgelsen.

Anbefalinger på baggrund af viden om effekter På baggrund af analysen af feriehjælpens effekter, udkrystalliseringen af arketyper samt overvejelserne omkring ferietyper i relation til arketyperne, anbefales det: • At den individuelle ferieform fortsat prioriteres Feriehjælp givet som støtte til individuelle ferier er et unikt initiativ, der i dag ikke tilbydes af andre end Egmont Fonden. Den individuelle ferieform egner sig kun i mindre grad til feriehjælpsmodtagere kendetegnet ved et meget stort støttebehov, men tilgodeser at bestemte grupper af feriehjælpsmodtagere har forskellige behov, der skal imødekommes på forskellig vis. Samtidig ses det bedste match blandt forventninger og ferie hos de familier, der selv har været med til at planlægge ferien, ligesom effekterne af ferien synes at være størst blandt de familier, som har valgt en individuel ferieform. Det anbefales således, at muligheden for individuel ferie fortsat prioriteres og vægtes som et tilbud til de familier, der kun har et mindre eller moderat behov for støtte.

• Stil høje krav til samarbejdspartnere Som vist er det ikke alle feriehjælpsmodtagere, der har ressourcerne til at benytte den individuelle ferieform. Dele af feriehjælpen bør derfor øremærkes til at støtte de feriehjælpsmodtagere, som har det største støttebehov, gennem mere organiserede ferier. Dette kan eksempelvis ske gennem strategisk udvælgelse af samarbejdspartnere i form af organisationer eller institutioner, som arbejder med de specifikke målgrupper, man gerne vil støtte. I denne sammenhæng kan man eventuelt vælge at lade støttekronerne gå til samarbejdsparterne fremfor familierne selv, hvilket dels kan være med til at sikre at kvalificeret personale følger feriehjælpsmodtagerne på ferien, og samtidig vil gøre det muligt at stille krav til samarbejdsparterne i forbindelse med støtten, som fx at samarbejdsparterne har udarbejdet egne strategier for, hvorledes feriestøtten kan indgå i en mere helhedsorienteret og bæredygtig plan for målgruppen.

• Overveje at udvide udvide paletten af feriemuligheder I og med at ikke alle kan overskue en hel uges ferie, vil man ved at udvide paletten af feriemuligheder til også at omfatte eksempelvis dagsudflugter eller weekendture kunne tage højde for de forskellige feriehjælpsmodtageres individuelle behov og ressourcer. Ved at give tilbud om ferie af mindre end en uges varighed ville man eksempelvis muliggøre ferie for nogle af de familier, der i dag screenes fra, fordi de ikke vurderes at magte en hel uges ferie. Sådanne ferietilbud ville også kunne

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

målrettes børn og unge, som ikke er vant til at være adskilt fra familien i længere tid ad gangen, men som ville have godt af nogle oplevelser uden for hjemmets fire vægge.

Diskussion: Hvad er effekt og er effekt et mål i sig selv?

Afslutningsvis vil vi lægge op til en fremadrettet diskussion om, hvad effekt er, og hvorvidt effekt er et mål i sig selv? Gennem rapporten er der et par gange lagt op til en skelnen mellem, hvorvidt ferien glæder og/eller gavner. I denne skelnen er ’glæde’ koblet op på tanken om en ferieoplevelse, der har været god og haft en umiddelbar virkning fx i kraft af at familien har fået et pusterum og har følt sig normaliseret for en stund – her tænkes med andre ord først og fremmest på det umiddelbare udbytte og de kortsigtede effekter af ferien. Omvendt er ’gavne’ forbundet med tanken om ferien som forandringsbærer forstået sådan, at den udover at være en god oplevelse bringer nogle ting med sig for familien i et fremadrettet perspektiv. Det kan fx være at ferien har været med til at styrke relationen mellem børn og forælder ikke bare på selve ferien men også i tiden efter, eller at en feriehjælpsmodtager som følge af ferien genfinder kræfter til at påbegynde en uddannelse eller søge et job. Her tænkes således især på de langsigtede effekter af ferien.

I nærværende undersøgelse har vi set af feriehjælpen både glæder og gavner på forskellig vis, men spørgsmålet er, om nogle effekter bør tilstræbes mere end andre. Eller sagt på en anden måde: Skal ferien både glæde og gavne, eller er det nok at den glæder? I dag er både formål og ønsker til effekt kun meget løst – hvis overhovedet – beskrevet blandt aktørerne på området. Man finder således ingen officielle formålsbeskrivelser omkring feriestøtte, der også rummer klare forventninger til effekten af den støtte, der gives. På eksempelvis hjemmesiderne, der tilhører formidlerne af feriehjælp, kan i noget omfang læses om, hvad man må formode er forventninger til feriens effekter – fx at glemme problemer, få nye kræfter eller få en god oplevelse – men aldrig defineret direkte som effekt. Af samme grund mudres også billedet af, hvad intentionerne med feriehjælpen er: Er det fx at yde støtte til dem, som trænger, eller er det at indgyde handlekraft hos dem, der modtager hjælpen?

Slutteligt kan man stille spørgsmålet, hvis perspektiv man skal diskutere effekt ud fra: Er det donorernes perspektiv, indstillernes perspektiv eller feriehjælpsmodtagernes perspektiv? Spørgsmålet om hvis perspektiv man taler effekt ud fra aktualiseres eksempelvis, når man kigger på feriehjælpens potentiale for at skabe netværk for feriehjælpsmodtagerne. Feriehjælpsmodtagerne i nærværende undersøgelse beretter hovedsageligt om, at ferien har en virkning på de interne relationer i familien, mens den ikke i ligeså høj grad skaber brobyggende relationer. Ud fra donorers og indstilleres perspektiv kunne man således fristes til at mene, at effekten af ferien hvad angår netværksskabelse ikke er så stor. Men hvis feriehjælpsmodtagerne ikke selv tager på ferie med håbet om at skabe relationer til nye mennesker, giver det så mening at tale om manglende effekt på dette område?

Så længe aktørerne på området kun beskriver formål og forventninger til effekter af feriehjælpen løst, er det hverken muligt at give svar på, om effekterne af ferien står mål

44

45

kapitel 6 Effekten af feriehjælp

med hensigten med støtten, og ej heller om der kan iværksættes tiltag, som kan maksimere ønsker om effekt af feriehjælpen i Danmark. Undersøgelsen viser os imidlertid, at feriehjælpen både glæder og gavner set ud fra feriehjælpsmodtagernes perspektiv, og endvidere at aktørerne på området med fordel kan skelne og differentiere mellem forskellige typer af feriehjælpsmodtagere, der efter alt at dømme både adskiller sig fra hinanden i deres ønsker, forventninger, behov og ikke mindst deres udbytte af ferien.

En afsluttende anbefaling til det fremadrettede arbejde med feriehjælpen er således, at: • Aktører på feriehjælps feriehjælpsområdet eriehjælpsområdet skal turde fokusere og klargøre hensigter Analysen viser, at feriehjælpsmodtagere ikke bør betragtes som en samlet gruppe, og at der derfor med fordel kan differentieres mellem forskellige målgrupper med forskellige behov. Samtidig peger rapporten på, at der i dag ikke foreligger beskrevne hensigter med feriehjælpen, der også rummer forventninger til effekt. De manglende udmeldinger omkring ambitioner for feriehjælpen, prioriteringer mellem målgrupper og forventninger til effekt kan have forskellige ulemper. Eksempelvis besværliggøres indstillingsprocessen, og det bliver sværere at undersøge effekter og skabe evidens for arbejdet på feriehjælpsområdet. Det anbefales således, at de forskellige aktører på feriehjælpsområdet fremover bliver bedre til at klargøre formål og forventninger i forbindelse med feriehjælpen.

kapitel 7 Konklusion og anbefalinger

kapitel 7

Konklusion og anbefalinger Rapporten afdækker feriehjælpsområdet i Danmark generelt og sammenfatter resultater af en undersøgelse af kortsigtede og langsigtede effekter blandt Egmont Fondens feriehjælpsmodtagere sommeren 2011.

Sammenfattende konkluderer undersøgelsen, at der er dokumenterede både kortsigtede og langsigtede effekter af feriehjælpen, samt at der blandt feriehjælpsmodtagerne kan udkrystalliseres arketyper, der adskiller sig fra hinanden i deres ønsker, forventninger og behov og også hvad angår deres oplevede effekt af ferien. Rapporten viser også, at de forhold, som virker bestemmende for hvordan feriehjælpsmodtagerne adskiller sig fra hinanden, er helbredet blandt familiernes børn og voksne, familiernes problemkompleks og varighed samt tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Undervejs i rapporten gives anbefalinger til det fremadrettede arbejde med feriehjælpen, der tager højde for behovet for at kunne differentiere mellem forskellige grupperinger indenfor målgruppen af feriehjælp. Anbefalingerne kan sammenfattes i følgende punkter:

1. Iværksættelse af fora til deling af viden og erfaringer blandt aktører på feriehjælpsområdet 2. Sætte fokus også på andre målgrupper for feriehjælp end enlige forsørgere 3. Gentænkning af det økonomiske kriterium for tildeling af feriehjælp, så der i højere grad tages højde for individuelle forhold hos familierne 4. Tilvejebringelse af redskaber, der kan lette ansøgnings- og bevillingsprocessen uden at indskrænke indstillernes råderum 5. Prioritere den individuelle ferieform, der skaber mulighed for medbestemmelse og frit ferievalg 6. Overveje om viften af ferietilbud kan udvides, så det bliver nemmere at imødekomme individuelle behov eller inkludere nye målgrupper 7. Overveje at øremærke dele af støtten som projekt- eller organisationsstøtte til strategisk udvalgte samarbejdspartnere 8. Definere krav til de eventuelle strategisk udvalgte samarbejdspartnere – høje krav 9. Blive bedre til at udmelde ambitioner for feriehjælpen og prioriteringer mellem målgrupper, så mulighederne for at undersøge effekter og skabe evidens på feriehjælpsområdet forbedres i et fremadrettet perspektiv.

46

47

kapitel 8 Arketyper - cases

kapitel 8

Arketyper - cases

kapitel 8 Arketyper - cases

Førtidspension – Laila og hendes datter

Laila er 50 år. Hun har 3 voksne børn, som er flyttet hjemmefra, og en datter på 8 år, som hun bor alene med. Da Laila forlod sin første mand, ledte det til længere tids chikane. Hun fik brændt sit hus ned og blev truet på livet, hvilket har ført til en posttraumatisk belastningsreaktion. Laila er efter mange år udenfor arbejdsmarkedet blevet tilkendt førtidspension. Hun har brug for meget faste rammer at navigere i og får stress ved at skulle forholde sig til nye mennesker, der ikke kender hendes historie.

Det betyder enormt meget for Laila at kunne give sin datter en god oplevelse ude af vante omgivelser, da hverdagen er triviel og fokuseret omkring hjemmet. Det er meget vigtigt for hende at kunne gøre noget for datteren, da det normalt er faderen, der laver aktiviteter og tager hende med ud at rejse. Laila er for stresset til afslapningsferie, og i samråd med datteren er det besluttet, at de skal til Legoland og bo i hytte på campingpladsen nær ved. I Legoland sker der noget for datteren, og det er det, der er vigtigst. Laila har været i Legoland med sine store børn før hun blev syg, så stedet er velkendt og trygt. Lailas kusine og datter skal med på ferien, hvilket giver en stor støtte og tryghed for Laila, der ikke ville være taget af sted alene. Kusinen har bil og de skal køre sammen. Datteren glæder sig vildt, og fortæller alle om den kommende ferie.

Laila og datteren har en pragtfuld ferie sammen, og kommer hjem med mange gode minder. De brugte meget tid i Legoland, og om aftenen hyggede de sig i hytten. Det betød meget for Laila, at der var en anden voksen at snakke med om aftenen. Til Lailas overraskelse kunne man ikke lave mad i hytterne, og ferien blev derfor dyrere end forventet. Da vejret tilmed blev dårligt, tog de hjem 1½ dag før tid. Dette oplevedes ikke som et nederlag, da de havde nogle skønne dage mens de var der, og datteren havde allerede været på ferie med sin far, som hun har et godt forhold til.

Laila oplever, at ferien har styrket relationen mellem hende og hendes datter, og et halvt år efter ferien taler de stadig om de gode oplevelser, ferien gav dem. Ferien har givet Laila et spark til at ville noget mere med sin datter, og om kort tid flytter de fra hus til lejlighed for at få frigjort både tid og penge til at gøre ting sammen - en beslutning hun tilskriver ferien: "Jeg havde aldrig nogensinde fundet ud af det herhjemme. Det var ferien, der satte skub i mine tanker. Den har været årsag til en ændring i vores liv. Simpelthen."

48

49

kapitel 8 Arketyper - cases

Sygemeldt – Simone og hendes to sønner

SImone er 41 år, mor til to drenge, og lykkelig gift indtil for nogle år siden, hvor hendes mand blev invalideret og efterfølgende gik bort. Efterfølgende fik Simone en depression, mistede jobbet, og hendes ældste søn blev involveret i bandekriminalitet. Sønnen kom efterfølgende i unåde hos sin bande, hvorfor hele familien i dag lever under trusler og frygter for livet. Da manden var familiens primære forsørger, er Simone idag stærkt forgældet, og det er kontaktpersonen på gældsrådgivningen, der har gjort opmærksom på muligheden for feriehjælp.

Simone har selv ordnet det praktiske omkring ferien, men har fået hjælp til at finde et feriehus inden for budgettet. Hun har ikke lagt specifikke planer for, hvad der skal ske på ferien, men har nogle idéer til, hvad de skal lave, og hvad de skal se. Ferien skal gå til et feriehus på Bornholm, og handler primært om at være sammen som familie. Simone og sønnerne glæder sig meget og forventer, at ferien vil give familien noget at tænke tilbage på - og måske endda lidt ekstra energi. Derudover har Simone ingen forventninger, da de aldrig har været på ferie tidligere.

Simone og drengene nød meget at holde ferie sammen. Ferien passede godt til familiens behov, da de fik lov til at være sig selv uden at skulle kigge sig over skulderen. Ved feriehuset var der pool både ude og inde, de fik set en masse og var til jazzfestival og ølfest. Simones søn siger, at ferien er det bedste, der er sket. Budgettet skred, selvom Simone gjorde alt for at spare og købe fornuftigt ind. Det overraskede hende, hvor dyrt det er at holde ferie.

Ferien har også betydet meget efter hjemkomsten. Simone har fået mere energi og overskud til at kæmpe for tingene. Hun siger også: "Jeg føler, at mig og mine sønner er kommet tættere på hinanden igen. Det er super fantasitisk". Efter hjemkomsten har hun fået rykket for – og bevilliget – tandlægehjælp, og hendes søn er startet til fodbold, hvilket han har ønsket sig længe. Sønnen er gladere og Simone er også startet i et projekt med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Et halvt år efter ferien fortæller Simone: "Ferien betyder alt, alt. Før havde jeg faktisk givet op og gad ikke leve mere, men den er ihvertfald helt væk den der. Jeg lever og ånder hver dag og synes bare, at livet er pragtfuldt, og hvor er jeg glad for at være kommet tilbage til livet".

kapitel 8 Arketyper - cases

Studerende – Ann og hendes fire døtre

Ann er 33 år og læser til pædagog. Hun bor på landet med 4 døtre i alderen 0 til 16 år, og er i øjeblikket på barsel med den yngste. Ann har et meget lille netværk og er meget alene i hverdagen, da hendes familie bor langt væk. Da Anns døtre alle har forskellige fædre, som har varierende samvær med børnene, er det et stort puslespil at få alt til at gå op i en højere enhed, og da ældste datter har været på efterskole i to år, er det lang tid siden, der har været rigtig samling på familien.

For Ann handler ferien især om at kunne være sammen med alle sine børn på én gang, og at komme væk fra hverdagens praktiske gøremål. Hendes ønsker til ferien er, at familien bliver bragt tættere på hinanden og får lidt mere sammenhold. Ferien handler også om at kunne give børnene en god oplevelse, da Ann synes, at det ville være synd for pigerne, at de kom i skole efter ferien og var de eneste, der ikke havde oplevet noget.

Ann blev gjort opmærksom på feriehjælpen via en af pigernes far. Hun fik hjælp til at ansøge om støtte, men søgte selv informationer om feriesteder på internettet, og familien besluttede i fællesskab, at ferien skulle gå til en ferielejlighed i Lemvig Feriecenter. Egentlig ville de have været til Jesperhus, men da de skulle have baby med, var det vigtigt, at stedet var lidt komfortabelt. Ved valget af feriested blev der lagt stor vægt på, at var mange ting at deltage i, og at der var en masse at lave for børnene.

Familien glæder sig meget til ferien. Ann har egen bil og sørger selv for transport til feriestedet. Familien har en dejlig ferie. De var i badeland, hoppede på trampoliner og gik på legeplads, og tilmed lå det tæt ved Vesterhavet, hvor familien gik ture hver dag.

Ann fortæller: ”Vi lavede noget hver dag. Vi sad aldrig stille”. Ferien passede rigtig godt til familiens behov lige nu. Alt lå indenfor gå afstand. Den ældste datter hang ud med jævnaldrende, de mellemste piger gik selv i badeland og Ann kunne trække sig tilbage med baby efter behov. I år var ferien valgt ud fra hensyn til baby, men skal familien af sted en anden gang, skal det være sammen med mange andre familier, da Ann savnede det sociale aspekt meget på dette års ferie.

I modsætning til hverdagen, hvor familien går meget op og ned af hinanden, gav ferien luft til alle i familien og gav dem noget at snakke om. Ann kan imidlertid ikke pege på andre ting, som ferien har medført for familien. Et halvt år efter ferien siger hun: ”Jeg kunne helt sikkert overskue mere i starten, men det er ikke så tydeligt mere”.

50

51

Referencer

Referencer Arbejdernes Erhvervsråd (2010): Fordeling og levevilkår 2010 – Det opdelte Danmark.

Arbejdernes Erhvervsråd (2011): ”Tal fra finansministeriet viser stigende fattigdom”.

Arbejdsmarkedets Feriefond: Årsrapport 2010.

Blå Kors (2009): Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn. Forskningsafdelingen Blå Kors.

Det Økonomiske Råd (2007): ”Er der virkelig fattige i Danmark?”. Jyllandsposten.

10.01.2007.

Minnaert, L. & M. Schapmans (2009): “Tourism as a Form of Social Intervention: The Holiday Participation Centre in Flanders”. Journal of Social Intervention: Theory and Practice. Vol. 18, Issue 3.

Minnaert, L., L. Maitland & G. Miller (2009): “Social Tourism as a Potential Measure to Reduce Social Exclusion”. Annals of Tourism Research. Vol. 36, no. 2. Pp. 316-334.

Mødrehjælpen (2008): ”De sårbare og udsatte enlige mødre”.

Nielsen, Farwha (2009): Minoritetsskilsmisser.

SFI (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002 – 2006. SFI 9:10.

SUS (2008): Sommerferiepuljen – erfaringsopsamling. SUS.

Referencer

2012

52