Issuu

NØGLEFUNDSRAPPORT Evaluering af sygeplejeindsats i Morgencafé for Hjemløses Sundhedsrum

BAGGRUND Mange mennesker i hjemløshed eller andre socialt udsatte positioner lever med sammensatte udfordringer, hvor psykisk mistrivsel, somatiske helbredsproblemer og vanskelige sociale livsvilkår er tæt forbundne. Når udfordringerne griber ind i hinanden, kalder det på en helhedsorienteret indsats. Hos Morgencafé for Hjemløse er der derfor etableret en sygeplejefaglig indsats, som møder brugerne i deres hverdag og tilbyder støtte i relation til både sundhedsmæssige og sociale problemstillinger.

Formålet med sygeplejerskefunktionen er at styrke den sundhedsfaglige indsats over for brugere med psykiske lidelser og samtidig understøtte, at brugerne får adgang til relevant støtte, behandling og opfølgning på en måde, der tager højde for deres livssituation og forudsætninger. OM EVALUERINGEN Denne nøglefundsrapport sigter mod at blive klogere på, hvilken værdi sygeplejerskens indsats skaber for Sundhedsrummets brugere, Morgencaféen og det etablerede sundhedssystem.

OM MORGENCAFÉ FOR HJEMLØSE Morgencaféen arbejder for at nedbringe hjemløshed og forbedre livsvilkårene for mennesker i socialt udsatte positioner. I 2019 etablerede Morgencaféen et Sundhedsrum, hvor brugerne kan få sundhedsfaglig hjælp og støtte i en tryg og lettilgængelig ramme. I takt med at Sundhedsrummet har udviklet sig, har Morgencaféen oplevet et stigende antal brugere med psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. Denne udvikling har skabt behov for yderligere sundhedsfaglige kompetencer med særligt fokus på psykiatri. Med fondsstøtte har Morgencaféen derfor ansat en sygeplejerske 32 timer om ugen for at styrke den samlede sundhedsfaglige indsats i Sundhedsrummet. Sundhedsrummet er desuden bemandet af en ekstern læge én gang om ugen samt en fodterapeut, der er til stede fire dage om ugen.

Rapporten baseres på både brugeres, sygeplejerskes og samarbejdspartneres blik på, hvad der skaber værdi og hvilke virksomme greb og mekanismer, der gør værdiskabelsen mulig. Datagrundlaget består af: Fire brugerinterviews foretaget af SocialRespons Fem on-spot interviews med brugere foretaget af Morgencaféen To interviews med eksterne samarbejdspartnere foretaget af SocialRespons Sygeplejerskens logbog Projektets egen data, herunder aktivitetsregistreringer og to statusrapporter. Evalueringen skal skabe et grundlag for dialog om fast forankring af en psykiatrisk kompetence i Morgencaféens Sundhedsrum.

SYGEPLEJEFAGLIGHED FORANKRET I MORGENCAFEEN I dette afsnit beskriver vi Sundhedsrummets ramme, bredden i sygeplejerskens opgaver og de forskellige roller, hun varetager i mødet med brugerne og i samarbejdet med andre fagpersoner. SUNDHEDSRUMMETS RAMME Sygeplejersken har sin faste base i Morgencaféens Sundhedsrum, som er placeret centralt i huset. På vej gennem Morgencaféen passerer brugerne tøjdonationen og krearummet, før de når området omkring trappen til kantinen. Her ligger Sundhedsrummet med sygeplejerskens kontor. Placeringen betyder, at sygeplejersken er en synlig del af hverdagen i Morgencaféen. Døren står som regel åben, og kontakten opstår ofte uformelt, når brugere passerer forbi på vej til andre aktiviteter. Sundhedsrummet er dermed integreret i et miljø, som brugerne allerede kender og opsøger frivilligt. SYGEPLEJEFAGLIGHED Fra Sundhedsrummet bringer sygeplejersken erfaringer fra både hospitalsvæsenet, primærsektoren og psykiatrien. Den brede sundhedsfaglige baggrund gør det muligt at håndtere en mangfoldighed af problemstillinger og tilpasse indsatsen til den enkelte brugers behov og livssituation. Sygeplejerskens arbejde spænder fra konkrete sundhedsfaglige behandlinger og omsorgssamtaler

til koordinering med sundhedsvæsen, sociale tilbud og øvrige samarbejdspartnere. Funktionen rummer således både behandlende, relationelle, støttende og koordinerende opgaver. Figuren nedenfor giver et indblik i opgavernes omfang og sammensætning. I perioden marts til juni 2026 er der registreret i alt 708 opgaver, som estimeres fordelt på ca. 50 unikke brugere per måned. Tværfaglig koordinering udgør den største opgavekategori (25%), mens behandlingskonsultationer (21%) og omsorgssamtaler (19%) ligeledes fylder væsentligt i sygeplejerskens arbejde. FIGUR: FORDELING AF ARBEJDSOPGAVER*

Afhentning på apotek 2% Behandlingskonsultation 21%

Medicinudlevering 13%

Omsorgssamtale 19%

Kronikerkontrol 10%

Følgeskab 8% Korrespondance / tværfaglig koordinering 25%

* Den samme bruger kan være registreret under flere opgavetyper på samme dag. Registreringerne udgør desuden minimumstal, da ikke alle aktiviteter nødvendigvis er blevet registreret.

SYGEPLEJERSKENS ROLLER Bredden i sygeplejerskens opgaver betyder, at sygeplejersken varetager flere forskellige roller i mødet med brugerne og i samarbejdet med interne og eksterne aktører. Sundhedsfaglig behandler. Sygeplejersken varetager en række konkrete sundhedsfaglige opgaver, herunder sårbehandling, medicinhåndtering, kronikerkontroller, prøvetagning samt vurdering af infektioner og andre helbredsmæssige problemstillinger. Observatør og faglig vurderingsperson. Sygeplejersken observerer og vurderer løbende brugernes fysiske og psykiske tilstand. Den daglige tilstedeværelse i Morgencaféen giver mulighed for at identificere ændringer i brugernes trivsel og helbred, herunder hos brugere, som ikke nødvendigvis selv opsøger eller efterspørger hjælp. Relationsskaber. Sygeplejersken opbygger relationer gennem møder og omsorgssamtaler med brugerne i deres hverdag. Kontakten kan spænde fra korte og uformelle samtaler til længere samtaler om sygdom, trivsel og bekymringer. Relationerne danner ofte grundlag for den videre sundhedsfaglige indsats.

Følgesvend og brobygger. Sygeplejersken støtter brugerne i kontakten med sundhedsvæsenet og kan følge dem til undersøgelser og behandling. Brobygningen kan blandt andet bestå i at etablere kontakt til relevante tilbud, forberede brugeren på møder og behandling, koordinere med fagpersoner og understøtte kommunikationen mellem bruger og sundhedsvæsen. Tværfaglig samarbejdspartner. Sygeplejersken indgår i et tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører. Internt samarbejdes der blandt andet med den tilknyttede læge, fodterapeuten og Morgencaféens øvrige medarbejdere. Eksternt omfatter samarbejdet blandt andet: Hospitaler, herunder Psykiatrisk Center, Bispebjerg Hospital SundhedsTeamet, Københavns Kommune Psykiatrisk Gadeplansteam, Region H F-ACT-team (fleksibel psykiatrisk behandling i nærmiljøet) Diabetesforeningen (screening for type 2diabetes) BrugerForeningen (test for Hepatitis C, lungefunktionsundersøgelse og rådgivning ift. stofbrug) TB-bussen (screening for tuberkulose) Flexklinikken Hjemløseenheden / Opsøgende indsatser i Københavns Kommunes Socialforvaltning Sociale viceværter og øvrige samarbejdspartnere i lokalområdet. 4

NØGLEFUND FRA EVALUERINGEN Evalueringen viser, at sygeplejerskefunktionen skaber værdi ved at bringe sundhedsfaglig støtte tættere på mennesker, som ofte har vanskeligt ved at opsøge, navigere i eller fastholde kontakten til sundhedsog velfærdssystemet. Gennem relationer, kontinuitet og vedholdende opfølgning fungerer sygeplejersken som et bindeled mellem brugernes hverdag og de eksisterende tilbud i sundhedsog socialsystemet. Dermed får flere brugere adgang til hjælp, behandling og støtte, som de ellers risikerer ikke at modtage eller fastholde. Samtidig styrker indsatsen Morgencaféens mulighed for at arbejde helhedsorienteret omkring brugerne og bidrager til et mere sammenhængende sikkerhedsnet for mennesker i socialt udsatte positioner.

Sygeplejersken skaber sammenhæng omkring brugerne og reducerer risikoen for, at de falder mellem systemernes indsatser. Sundhedshjælpen er rykket tættere på brugernes hverdag, hvilket gør hjælp og behandling mere tilgængelig. Tillid og relationer gør det muligt at skabe trivsel og progression hos brugere, som ellers kan være svære at nå. Tidlig opsporing og sundhedsfaglig opfølgning forebygger, at problemer udvikler sig og forværres. Indsatsen bidrager til mere lighed i sundhed for mennesker i hjemløshed og andre socialt udsatte positioner. 5

“Det giver i hvert fald meget ro at vide, at man hele tiden kan få en snak, hvis der er et problem, man er stødt ind i. For eksempel nu her, hvor jeg har fået konstateret kræft; det fylder meget i mit hoved, hvor det hjælper mig at have en, jeg kan vende det med.” -Bruger

“Det giver noget tryghed, at sygeplejersken er her og tilbyder sin hjælp. Rigtig mange af os har svært ved at gå til læger og sådan noget. Og der er det lidt lettere med sådan en, der arbejder på gulvet. Og en, som kender lidt til sådan nogen som os. For vi er jo nogle skæve eksistenser.” -Bruger

“Mennesker, som har været i det sociale system i årevis, som ingen har kunne nå, og pludselig så er der skabt progression [hos nogle brugere]. Det er helt enestående, at sygeplejersken har kunne lave en progression med de mennesker og få lavet en relation, som kan være bærende for behandling.” -SundhedsTeamet

“[Når sygeplejersken følger mig til aftaler i sundhedsvæsenet], så kan jeg lade være at spekulere så meget over tingene og bare tage en dag ad gangen. Det giver noget ro.” -Bruger

"Jeg har været i kontanthjælpssystemet i mange år [...]. Mange gange har jeg følt mig som et nummer. Nogle gange føler man nærmest, at man bare er endnu en sag i skuffen, allerede inden man er kommet ind ad døren. Derfor gør det en stor forskel, når man møder nogen, der taler til én i øjenhøjde, ligesom sygeplejersken. Så føler man sig imødekommet og mødt som et menneske. Hun tilpasser sig det tempo, man selv er i, og så bliver det hele lidt lettere." -Bruger

VÆRDISKABELSE FOR BRUGERNE Evalueringen peger på seks gennemgående former for værdi for brugerne. Sygeplejerskefunktionen bidrager både til brugernes oplevelse af at blive mødt som mennesker, til større tryghed og ro i hverdagen og til konkrete bevægelser i deres livssituation.

Man kan jo godt mærke på folk, om de vil en, eller om de ikke vil. Når man er hos sygeplejersken, så kan du mærke, at hun gerne vil hjælpe. Og hun er super dygtig.

Sygeplejersken ser og fornemmer brugerne, som de er. Brugerne oplever at blive lyttet til, husket og mødt i øjenhøjde. Sygeplejersken forholder sig ikke kun til sygdom eller udsathed, men også til brugernes personlighed, livshistorie og aktuelle situation. Hun kan samtidig fornemme, hvornår en bruger har behov for hjælp, også når behovet ikke bliver formuleret direkte.

Sygeplejersken skaber glæde og lethed i hverdagen. Kontakten til brugerne handler ikke altid om sygdom, men også om smil, humor, almindelige samtaler og uformelt samvær. Det bidrager til, at mødet med sygeplejersken også forbindes med glæde, nærvær og en god relation.

Sygeplejersken skaber tryghed. Brugerne har en fast sundhedsfaglig person, som de kender, og som de kan henvende sig til med både fysiske, psykiske og praktiske bekymringer. Trygheden ligger både i den konkrete hjælp og i visheden om, at der er nogen, som kender deres situation og følger med i, hvordan de har det. Sygeplejersken giver ro i en uoverskuelig situation. Når sygdom og behandling fylder, kan sygeplejersken være med til at bære noget af det overblik og den bekymring, som ellers ligger hos brugeren selv. Flere brugere beskriver, at det giver ro at kunne vende bekymringer med sygeplejersken og vide, at hun hjælper med at holde styr på aftaler og information. Det gør det lettere for brugerne at forholde sig til én ting ad gangen.

-Bruger

Sygeplejersken gør sundhedshjælp mere opnåelig. Flere brugere får støtte til at komme frem til aftaler i sundhedsvæsenet, blive i situationen og forstå den information, de modtager. Dermed bliver eksisterende tilbud i sundhedsvæsenet mere anvendelige for brugere, som ellers kan have vanskeligt ved at bestille tider, møde op, håndtere ventetid eller forstå det sundhedsfaglige sprog. Sygeplejersken skaber progression. Evalueringen rummer eksempler på brugere, der med støtte fra sygeplejersken har taget imod behandling, gennemført undersøgelser eller bevæget sig i forhold til udfordringer, der gennem længere tid har stået i vejen for deres trivsel eller sundhed. Progressionen kan bestå af både små skridt og større forandringer og sker i nogle tilfælde efter tidligere afbrudte eller mislykkede forsøg på at få hjælp fra øvrige instanser i sundhedsvæsenet eller på socialområdet. 7

BRUGERREJSE: SYGEPLEJERSKEN ER MED HELE VEJEN Færre sår og en positiv oplevelse Sårene bliver mærkbart bedre. På vej hjem taler brugeren om, hvor godt det er at dufte.

Jeg vil sige, at sygeplejersken er uundværlig, fordi hun hjælper rigtig mange mennesker. Hun har været med mig på badeanstalten. Det er ikke bare sådan, at nu er du inde ad døren, og så går hun igen. Nej, hun er der. Hun er med hele vejen. Det betyder jo en stor tryghed. -Bruger

Vi tog afsted, vi tog en masse rygepauser på vejen, når hjertet slog for hurtigt. Hun klarede det, og hun nød det SÅ meget. Den dame, jeg fulgtes med hjem, strålede og snakkede hele vejen hjem om, hvor meget hun duftede. Sårene blev meget hurtigt bedre - som hun selv sagde, var det nærmest som om, at de blev vasket af, og der er langt færre [sår] end tidligere. Vi er på vej mod målet. -Sygeplejerske

Tillid gennem samtaler Sygeplejersken bruger tid på at samtale og forstå brugerens frygt og opbygge tillid mhp. at fremme bedre hygiejne ifm. sårheling. Mangeårige bensår Sårene bliver ikke bedre trods behandling, penicillin og kontakt til specialister. Samtidig var tanken om at gå i bad forbundet med stor utryghed og frygt for smerter.

Følgeskab hele vejen De tager afsted i brugerens tempo og holder pauser, når hjertet slår for hurtigt. Brugeren gennemfører sit første bad i mange år.

De første skridt bliver mulige Brugeren køber nyt tøj og undertøj. Sygeplejersken hjælper med at få det vasket.

Forberedelse skaber mod Over en længere periode planlægges badet, og der findes kendte produkter fra brugers barndom og løsninger, som skaber tryghed og mod til at gennemføre badet.

SYGEPLEJERSKENS BETYDNING FOR DEN SAMLEDE INDSATS Evalueringen peger på, at sygeplejerskefunktionen skaber værdi på flere niveauer. Ud over værdien for den enkelte bruger styrker funktionen Morgencaféens samlede handlekraft, giver samarbejdspartnere et bedre grundlag for at hjælpe og bidrager til et mere sammenhængende sikkerhedsnet omkring mennesker i socialt udsatte positioner.

SAMARBEJDSPARTNERNE FÅR ET STÆRKERE GRUNDLAG FOR AT HJÆLPE

MORGENCAFÉEN FÅR STØRRE SUNDHEDSFAGLIG HANDLEKRAFT

Sygeplejerskens kendskab til brugerne styrker koordineringen mellem aktører og gør det lettere at målrette den støtte og behandling, der tilbydes i sundhedsog velfærdssystemet. Funktionen bidrager dermed til, at eksisterende tilbud i højere grad kan bringes i spil for de mennesker, der har behov for dem.

Sygeplejersken styrker Morgencaféens mulighed for at identificere og handle på sundhedsmæssige problemstillinger som en integreret del af indsatsen omkring brugerne. Sundhed bliver dermed ikke et særskilt anliggende, men noget der tænkes sammen med husets øvrige fagligheder. Observationer og bekymringer fra medarbejdere kan omsættes til sundhedsfaglige vurderinger og konkrete handlinger, hvilket gør det lettere at arbejde helhedsorienteret omkring den enkelte bruger. “Vi har en bruger, som har fået konstateret kræft, og vi samler os omkring ham. Vi sørger for at hjælpe ham med rette ernæring i samarbejde med kokken, fodterapeuten sørger for at sætte lidt ekstra tid af til at nusse om ham, vi er alle opmærksomme på at lytte og drage omsorg for ham, og jeg er tovholder på hans udredning og behandlingsforløb.” -Sygeplejerske

Flere samarbejdspartnere fremhæver, at sygeplejersken bidrager med viden om brugernes hverdag, udvikling og udfordringer, som kan være vanskelig at få adgang til gennem korte møder eller afgrænsede forløb.

”Det er ikke min ære, at der er en tillidsrelation. Det er den sygeplejerske, som der laver en basisrelation – tryghed og tillid – som jeg så kan stemple ind i. […] Jeg er en troværdig forlængelse af sygeplejersken.“ -SundhedsTeamet

ET MERE SAMMENHÆNGENDE SIKKERHEDSNET OMKRING MENNESKER I UDSATTE POSITIONER Evalueringen peger på, at sygeplejerskefunktionen skaber værdi ud over den enkelte bruger og Morgencaféen som organisation. Funktionen bidrager til at styrke samspillet mellem civilsamfundets indsatser og det etablerede sundhedsog velfærdssystem. For brugere, der ofte har vanskeligt ved at opsøge, navigere i eller fastholde kontakten til eksisterende tilbud, bliver sygeplejersken en vigtig indgang til hjælp, behandling og opfølgning. Dermed understøtter indsatsen, at eksisterende ressourcer og tilbud i højere grad kommer målgruppen til gavn. "Det gør bare edderkoppespindet mere finmasket, sådan at hullerne, man kan falde igennem, bliver mindre og mindre." -SundhedsTeamet Flere peger samtidig på, at den tidlige opsporing, opfølgning og støtte til behandling kan forebygge, at problemer udvikler sig og kræver mere omfattende indsatser senere i forløbet.

Morgencaféen er jo ikke en del af det kommunale system. […] Mange af dem, der kommer her, er nogle mennesker, der har levet nogle hårde liv. Det er det meste af deres liv. Så de bliver jo slidt, brugt og har en mistillid til systemet. Og det her [Sundhedsrummet] er ikke drevet af systemet, altså det kommunale system. Man kommer her frivilligt og af lyst, fordi man føler sig godt modtaget. Så det kan være indgangsvinklen til systemet. -Hjemløseenheden

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at man sparer så mange penge i sidste ende ved, at der er tilbudt sundhedsfagligt personale på steder som det her." – Hjemløseenheden 10

FORTÆLLING FRA BRUGER I KRÆFTFORLØB ET ANKER, DER HOLDER FAST I MIG Jeg havde haft smerter, når jeg sank, i et par måneder. Først troede jeg, at det bare var halsbetændelse. Jeg fik penicillin og drak masser af te med honning, men smerterne blev ved. Min egen læge havde nævnt, at jeg kunne opsøge en øre-næse-halslæge, men jeg havde ikke fået gjort noget ved det. Da jeg kom i Morgencaféen, nævnte lægen fra Københavns Kommunes SundhedsTeam også, at jeg burde få det undersøgt nærmere. Morgencaféens sygeplejerske fulgte op med det samme. Hun hjalp med at få booket en tid hos en øre-næse-halslæge og tog med mig til undersøgelsen. Det er det, der er godt ved sygeplejersken. Hun tager hånd om det, når man skal videre til en undersøgelse eller behandling. Hvis man selv skal holde styr på det hele, kan det være svært. Så er der et anker, som holder fast i én. Hos øre-næse-halslægen fik jeg at vide, at der var mistanke om kræft i halsen. Speciallægen ringede til Rigshospitalet med det samme, og kort efter skulle jeg videre til nye undersøgelser. Det blev begyndelsen på et forløb med mange aftaler, undersøgelser og ting at forholde sig til. Her var sygeplejersken med til at holde fast i aftalerne og følge mig gennem forløbet. Jeg tror ikke, at jeg havde holdt til det, hvis ikke jeg havde haft en med. Det var så komplekst, tog så lang tid og indebar så mange ting.

VIRKSOMME GREB OG MEKANISMER I dette afsnit ser vi nærmere på de virksomme greb og mekanismer, der bidrager til værdiskabelsen i indsatsen. Tid, tilgængelighed og vedholdenhed gør det muligt at arbejde med komplekse problemstillinger. Sygeplejersken har mulighed for at arbejde langsigtet med brugernes problemstillinger. Forandringer sker ofte gradvist og gennem mange små skridt, hvor der følges op over tid. Sundhedsfagligheden skaber en indgang til dialog om trivsel og livssituation. Sundhedsfaglige problemstillinger fungerer ofte som en indgang til at tale om bredere udfordringer i brugerens liv. Samtaler om smerter, sygdom eller behandling kan åbne for dialog om trivsel, psykisk sårbarhed, ensomhed eller andre sociale forhold. Kontinuitet giver kendskab til brugerens samlede situation. Den løbende kontakt giver sygeplejersken et indgående kendskab til brugernes hverdag, udfordringer og udvikling over tid. Det gør det lettere at opdage ændringer, følge op på tidligere problemstillinger og skabe sammenhæng i forløb på tværs af indsatser.

Hjælpen tager udgangspunkt i brugerens situation, tempo og parathed. Brugerne mødes uden fordømmelse og uden krav om bestemte forandringer. Støtten tilpasses den enkelte brugers situation og bygger på de problemstillinger og muligheder, som brugeren selv er klar til at arbejde med. Følgeskab, opfølgning og oversættelse gør det lettere at navigere i sundhedsvæsenet. Sygeplejersken understøtter brugerne i at forstå information, holde fast i aftaler og gennemføre undersøgelser og behandling. Funktionen bidrager samtidig til at reducere praktiske og administrative barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Tværfagligt samarbejde understøtter helhedsorienterede løsninger. Sygeplejersken samarbejder med både interne og eksterne aktører omkring brugerne. Dette gør det muligt at koordinere indsatser på tværs af sundhedsmæssige, sociale og praktiske problemstillinger og understøtte mere sammenhængende forløb.

”Vi har brug for hinanden. […] Vi er et hele – man kan ikke isolere sundhed til regionen. […] Det er netop derfor, at det også er sindssygt vigtigt, at der er en indsats, som det Morgencaféen tilbyder.” -SundhedsTeamet

”Det handler måske om at få formuleret et forløb for mig, som patienten måske ikke selv er i stand til at formulere. Der er jo mange, der ikke har et sprog for mistrivsel. Og der har sygeplejersken jo så kendskabet til, hvordan ser det her ud.” -SundhedsTeamet

Tværfagligt samarbejde

Følgeskab, opfølgning og oversættelse

Udgangspunkt i brugeren

"Brugeren er ikke bare socialt udsat eller syg. De har hver især en unik historie, er skøre og skønne." -Sygeplejerske

"Der er kæmpe forskel på, om man er en del af huset, eller om man kommer på besøg. (...) Det øger jo tilgængeligheden betydeligt. Det er ret afgørende." -SundhedsTeamet

Tid, tilgængelighed og vedholdenhed

Sundhedsfaglighed

"Et lille sår, der gør ondt, kan blive indgangsvinklen til at tage fat i, at livet gør ondt." -Hjemløseenheden

Kontinuitet

"Det, som jeg taler med patienten om, det bliver båret videre af den kontinuitet, som sygeplejersken sidder med." - Sundhedsteamet 13

BRUGERREJSE

Et fodsår bliver indgangen til hjælp Brugeren holder sig mest for sig selv, men fortæller en dag om smerter i foden. Sygeplejersken og fodterapeuten opdager et fodsår og sætter behandling i gang.

“Der har været et forløb med en borger, der har fået tilbudt bolig. En borger, der har floreret i vores system i de sidste x antal år, og som vi ikke rigtig er lykkedes med at nå videre med. […] Borgeren har sat sin lid til sygeplejersken, og det har faktisk gjort, at sygeplejersken rakte ud til mig. […] Det var en åbning for, at vi kunne få en sagsbehandler ind over, som kunne lave en indstilling til den lejlighed, borgeren nu har fået. […] Det er klart sygeplejerskens fortjeneste.” -Hjemløseenheden

Bruger åbner sig Senere fortæller brugeren om smerter i øret. Sygeplejersken følger med til øre-, næse-, halslægen, hvor en ørebetændelse bliver opdaget og behandlet.

Bolig åbner en vej videre til behandling Brugeren udskrives til gaden, og den manglende adresse står i vejen for en mulig operation. Sygeplejersken samarbejder med Hjemløseenheden og sagsbehandleren. Brugeren får en lejlighed og kan komme videre til en samtale om operation.

Sygeplejersken reagerer På vej fra speciallægen bemærker sygeplejersken, at brugeren har svært ved at gå og holde balancen. Hun rådfører sig med Flexklinikken og følger brugeren til akutmodtagelsen. Udredningen viser en diskusprolaps og påvirkning af nerver.

Relationen følger med på hospitalet Under indlæggelsen besøger sygeplejersken brugeren og fortsætter behandlingen af fodsåret, fordi brugeren ikke accepterer, at hospitalets personale skifter forbindingen.

OPMÆRSOMHEDSPUNKTER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER Evalueringen peger på enkelte forhold, som kan være relevante i den videre udvikling og forankring af sygeplejerskefunktionen. RELATIONELLE KOMPETENCER ER EN CENTRAL DEL AF INDSATSEN Indsatsen kan i nogen grad opleves som personbåret, hvilket kan gøre den sårbar ved fx personaleudskiftninger eller anden fravær. Flere brugere og samarbejdspartnere fremhæver den respektive sygeplejerskes personlige tilgang, vedholdenhed og evne til at skabe tillid som afgørende for, at brugerne tager imod hjælp. Samtidig peger samarbejdspartnere på, at relationsarbejdet ikke alene bør forstås som et spørgsmål om personlige egenskaber. Tværtimod beskrives det som en faglig kompetence, der kræver tid, erfaring og en vedvarende indsats at opbygge. Evalueringen peger derfor på relevansen af fortsat at understøtte både de relationelle og sundhedsfaglige kompetencer, som indsatsen bygger på. FØLGESKAB ER EN VIGTIG, MEN RESSOURCEKRÆVENDE FUNKTION Aktivitetsregistreringerne i sygeplejerskens opgaver viser, at følgeskab registreres sjældnere end flere af sygeplejerskens øvrige opgaver. Registreringerne siger imidlertid ikke noget om det tidsforbrug, som de enkelte opgaver kræver.

Følgeskab til undersøgelser, behandling og andre aftaler kan være tidsmæssigt ressourcekrævende, da opgaven ofte indebærer transport, ventetid, deltagelse i konsultationer og efterfølgende opfølgning. Flere samarbejdspartnere understreger samtidig, at netop denne funktion vanskeligt kan erstattes af andre aktører, som også tilbyder ledsagelse til aftaler i sundhedsvæsenet. Denne vurdering knytter sig særligt til sygeplejerskens relationelle kompetencer og den kontinuitet, hun repræsenterer i brugernes forløb, og som har betydning for, at brugerne tager imod hjælp og fastholder kontakten til behandling. MULIGHED FOR BLODPRØVETAGNING I SUNDHEDSRUMMET Et konkret udviklingspotentiale knytter sig til muligheden for at tage blodprøver direkte i Sundhedsrummet. I dag kan der ikke foretages blodprøver som en del af indsatsen, hvilket betyder, at brugerne skal videre til andre tilbud for at få gennemført undersøgelser. Ifølge sygeplejersken kan adgang til blodprøvetagning i Sundhedsrummet gøre det lettere at gennemføre udredning og samtidig styrke den tidlige opsporing af sygdom blandt brugerne.

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Rapporten er udarbejdet af SocialRespons for Fonden Morgencaféen for Hjemløse. SocialRespons er en analysevirksomhed, som laver undersøgelser, evaluering, projektudvikling og rådgivning inden for det sociale område. Publiceret 2026.