Familiecamps til sårbare familier

FAMILIECAMPS Evaluering af Røde Kors tilbud om familiecamps til sårbare familier MIDTVEJSEVALUERING 2021

Støttet af:

For Røde Kors | september 2021

INDHOLD 1.

INTRODUKTION OG BAGGRUND

4

2.

FRIVILLIGE PÅ FAMILIECAMP

10

3.

FORÆLDRE PÅ FAMILIECAMP

21

4.

KORTSIGTET OG LANGSIGTET UDBYTTE

29

5.

VIRKNINGER BLANDT CAMPENS UNGE

40

6.

VIRKEMIDLER

48

7.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

53

8.

INFRIELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

57

2

RESUMÉ Rapporten formidler resultater fra midtvejsevalueringen

Centrale virkemidler i værdiskabelsen af campen er

af projekt Familiecamps, der bliver gennemført af Røde

ligeværdighed og fællesskab, læring og redskaber samt

Kors med støtte fra VELUX FONDEN. Evalueringen

campen som en social øvebane, hvorigennem familierne

baserer sig på kvalitative og kvantitative data , som er

får lov til at teste deres comfortzone, prøve nye ting og

indsamlet blandt projektledelse, frivillige, forældre samt

skabe alternative fortællinger om familien.

børn/unge i perioden 2020-2021. Kvalitative data er indhentet gennem interview og observationer, mens kvantitative data er indhentet gennem spørgeskemaer ved afslutningen af camps samt for forældres vedkommende et opfølgende skema en måned efter campen.

Forældrene har stort udbytte af campens læringsaktiviteter, hvor de opnår ny viden og konkrete redskaber til at styrke kommunikation og sammenhold i familien. Opfølgningen efter camps viser, at forældrene genbesøger undervisningsmaterialet og aktivt søger at implementere den nye læring i hverdagen. Fx fortæller

Trods udskydelsen af en enkelt camp pga. COVID-19,

de oftere deres børn, hvad de betyder for dem, og de

ligger resultaterne for første halvdel af projektperioden

oplever at være blevet bedre i stand til at tale med deres

sig tæt op ad de succeskriterier, som er opstillet for

børn på nye måder. Samlet set peger evalueringen mod

projektet. Alt i alt peger midtvejsevalueringen i retning

en række virkninger, der også vil gavne familierne på

af et stærkt koncept med fortsat plads til udvikling og

længere sigt, idet forældrene via campdeltagelsen

forbedring.

oplever at have fået styrket deres forældrekompetence,

Evalueringen viser, at der blandt frivillige er stor tilfredshed med deltagelsen på familiecamps. Gennem særligt planlægningsweekenden oplever de at blive godt

øget deres handlekraft og udvidet deres netværk, ligesom de har fået øget deres viden om Røde Kors tilbudsvifte til familier.

klædt på til campen, ligesom de fleste også ad denne vej

Blandt de unge ses der ligeledes en stor tilfredshed med

oplever at opnå indflydelse på campens organisering og

campen. Her står læring på campen dog mindre

aktiviteter. Hertil oplever de frivillige en sammenhæng i

centralt, mens det er den gode ferieoplevelse, de sjove

Røde Kors familierettede indsats, og frivillige, som også

aktiviteter, de frivillige samt tiden med familien og de

er tilknyttet andre tilbud til familierne, ser en synergi

andre unge, der fylder. Evalueringen viser, at de unge på

mellem familiecampen og de øvrige tilbud, der gavner

campen kommer hjem med nye venner, sociale

indsatsen for familierne.

succesoplevelser og ting, de kan fortælle om i skolen.

Trods forskelle i familiernes ressourcer ses også blandt

Opmærksomhedspunkter til inspiration for projektets

forældrene en meget stor tilfredshed med campen.

videre arbejde er angivet sidst i rapporten.

3

INTRODUKTION OG BAGGRUND

4

INTRODUKTION Familiecamps er et højskolelignende ophold for børnefamilier, der oplever manglende overskud, livskriser, økonomiske vanskeligheder eller social

LÆSEVEJLEDNING Rapporten er bygget op som følger:

isolation. På familiecampen får børn og voksne

Indledningsvis gives en kort introduktion til

mulighed for at få en god oplevelse sammen med andre

familiecamps, samt et oprids af evalueringens indhold

børnefamilier, og sideløbende hermed opnår de

og metoder.

inspiration til en sjov fritid samt redskaber til at løse konflikter i familien og til at kommunikere bedre sammen.

Herefter kommer tre dele, der gennemgår specifikke resultater for henholdsvis frivillige, forældre samt børn og unge, der har deltaget på familiecamps. Fokus i disse

Denne rapport er udarbejdet af SocialRespons for Røde

afsnit er på de respektive gruppers oplevelser med at

Kors i 2021. Rapporten omhandler projekt Familiecamps

deltage i camps samt på udbytte og virkninger som følge

(2019-2022) og er blevet udarbejdet som en del af

af deltagelsen.

evalueringen af projektet. Der er tale om en midtvejsevaluering, da projektet aktuelt er halvvejs gennem projektperioden.

Røde Kors har afviklet familiecamps siden 2014, og derfor er konceptet ikke helt nyt. I det aktuelle projekt arbejder Røde Kors med at videreudvikle konceptets indhold og metoder, ligesom der arbejdes målrettet

I sidste del af rapporten gennemgås centrale virkemidler med betydning for værdiskabelsen af familiecamps, og opmærksomhedspunkter gives til det fremadrettede arbejde.

Afslutningsvis findes en visuel oversigt over status for projektets indfrielse af succeskriterier.

med at styrke udvalgte virkningsmål for de deltagende børnefamilier. Herudover er der et særligt fokus på at styrke familiernes oplevelse af en helhedsorienteret støtte ved i højere grad end tidligere at skabe sammenhæng mellem familiecamps og Røde Kors’ øvrige familierettede aktiviteter.

Formålet med midtvejsevalueringen er at opsamle og formidle projektets viden, læring og resultater for herigennem at skabe input til den del af projektet, som endnu ikke er realiseret.

5

HVAD ER FAMILIECAMPS? Familiecamps er et af mange tilbud i Røde Kors’ tilbudsvifte til familier. Deltagere til familiecamps rekrutteres som oftest via lokalafdelingerne blandt de børnefamilier, der har modtaget julehjælp og/eller som deltager i de øvrige familierettede aktiviteter.

En familiecamp varer fire dage. Indholdet på campen veksler mellem familieaktiviteter og aktiviteter, hvor deltagerne inddeles i grupper efter alder og laver aktiviteter hver for sig. I campens tætpakkede program indgår naturligvis også fritid, hvor familierne kan slappe af og hygge sig med hinanden og de øvrige familier.

Aktiviteterne på campen er inddelt i obligatoriske og valgfrie aktiviteter. Eksempler på obligatoriske aktiviteter er undervisning, workshops og forældreforum, mens eksempler på valgfrie aktiviteter er morgenmotion, kreativt værksted og rundbold. For hver af campens dage er der lagt et fast program, så både frivillige og

LÆRINGSAKTIVITETER PÅ FAMILIECAMP # UNDERVISNING – KOMMUNIKATION OG KONFLIKT Undervisning v/ familieterapeut: kommunikation og konflikthåndtering i familien samt børns selvværd.

deltagere nemt kan få overblik over dagens indhold.

# WORKSHOP 1 - HA’ DET GODT I SKOLEN

Læringsaktiviteter på campen er obligatoriske. Alle

Fokus på det gode skoleliv. Børn og forældre kan tale

forældre skal deltage i forældreundervisning, som

om - og få idéer til - gode dage i skolen.

varetages af en familieterapeut og fordeler sig på to

# WORKSHOP 2 - EN GOD HVERDAG I BØRNEHØJDE

dage. Herudover skal forældre deltage i en workshop, som de har valgt sig ind på hjemmefra med afsæt i

Fokus på den gode hverdag. Der arbejdes med idéer og

deres aktuelle problemstillinger.

fif til små ændringer, der kan lette de daglige rutiner.

Udover den gode ferieoplevelse er det et mål for

# WORKSHOP 3 - JOB- OG UDDANNELSE

familiecampen, at alle familier kommer hjem med ny

Fokus på uddannelse og job. Der afklares ønsker og

inspiration til hverdagen og brugbare redskaber til

behov ift. uddannelse eller arbejdsmarked, og forældre

forældreskabet.

introduceres til Røde Kors tilbud om frivillige mentorer.

6

FORANDRINGSTEORI FOR FAMILIECAMPS RESSOURCER Frivilliggruppe Økonomiske ressourcer Ledelse af projektet via konsulentressourcer fra landskontoret Ledelse og support af frivillige

AKTIVITETER

RESULTATER

Tre familiecamps per projekt år 2019-2022

Indblik og kendskab til muligheder for helhedsorienteret støtte i Røde Kors familieindsats

På familiecampen er der undervisning og aktiviteter med fokus på: •

Uddannelse og fritid

•

Understøttelse af børns læring og samspillet mellem skole og hjem

Faciliteter til at afholde camps

ORGANISATORISKE FORUDSÆTNINGER

Kompetenceudvikling af frivillige Synergi med frivillige og konsulenter i Røde Kors familierettede aktiviteter

•

Selvværd

•

Kommunikation og konfliktløsning i familien

•

Sociale netværk og fællesskaber i uformelle læringsrum (fællesspisning, naturaktiviteter, værksteder mm.)

Aktiv deltagelse i campens tilbud og afvikling af disse Positive fællesskabsoplevelser for hele familien Viden om og træning i kommunikation og konfliktløsning i familien Viden om uddannelse, fritidsjob og frivilligt arbejde Viden om støtte til børns læringsmiljø i hjemmet (og samspillet mellem skole og hjem)

VIRKNINGER – KORT SIGT

VIRKNINGER – LANGT SIGT

Oplevelsen af en helhedsorienteret støtte via Røde Kors

Børn og forældre oplever øget livskvalitet og større overskud i hverdagen

Forældre har fået øget handlekraft til at håndtere de daglige udfordringer Børn og forældre kan anvende nye mestringsstrategier til bedre kommunikation og konfliktløsning Forældre har øget kendskab til hvordan de understøtter deres børns læring Forældre og unge har fået øget kendskab til muligheder indenfor uddannelse, frivilligt arbejde og adgang til arbejdsmarkedet

Øget handlekraft og social mobilitet Øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked Børn og forældre oplever øget faglig og social trivsel Forældre oplever øget evne til at støtte børnene i skole- og fritidsliv

7

OM EVALUERINGEN EVALUERINGENS INDHOLD OG FORMÅL

EVALUERINGENS METODER

Evalueringen følger projekt Familiecamps igennem hele

I evalueringen benyttes et mixed methods design, hvor

projektperioden fra 2019-2022, men blev først iværksat

flere metoder til at indhente viden omkring projektet

efter afviklingen af første camp.

bringes i spil. Det omfatter både en kortlægning i

Evalueringen tager form af en virkningsevaluering og er af formativ karakter, hvormed der er fokus på at skabe

bredden via spørgeskemaer og en kortlægning i dybden via observationer og interviews.

og formidle viden, der kan bidrage til projektets læring og udvikling undervejs. For at understøtte dette afholdes der flere analyseworkshops undervejs, hvor projektteam og evaluator kan udveksle og diskutere

§

Observationer foretages på familiecamps

§

Interviews foretages på camps eller i umiddelbar forlængelse heraf

projektets viden og resultater. § Formålet med evalueringen er, at:

§ Undersøge og dokumentere virkninger af familiecamps for forældre og børn

§ Understøtte udviklingen af familiecamps metoder gennem et løbende tilbagespil af viden fra evalueringen

§ Etablere viden om den helhedsorienterede dimension, hvilket dækker over samspillet med de

Spørgeskemaer udfyldes ved campens afslutning og et opfølgende spørgeskema til forældre udsendes en måned efter campen.

METODEOVERSIGT Dybdegående interviews med projektmedarbejdere, campledelse, frivillige, forældre, unge, m.fl.

METODEOVERSIGT Spørgeskemaundersøgelser blandt forældre, unge og frivillige.

øvrige familierettede indsatser og familiernes oplevelser af sammenhæng og helhedsorientering

§ Monitorere indsatsen i forhold til de opstillede succeskriterier

Observationer på udvalgte familiecamps.

Inddragelse af projektets egne materialer og produkter, som fx registreringer, logbøger, programmer, information til forældre, diplomer, mv.

8

DATAGRUNDLAG FOR MIDTVEJSEVALUERINGEN Ved tidspunktet for midtvejsevalueringen er fem ud af ni planlagte familiecamps blevet afviklet. En enkelt camp blev aflyst grundet COVID-19 nedlukningen, men den

KVALITATIVE DATA

erstattes i projektets sidste del af en babycamp, som er

§

3 observationer på camps

en ny variation af konceptet, som ønskes afprøvet. Til

§

24 interviews

trods for aflysningen forventes projektet dermed at nå sin målsætning for antal afholdte camps.

§ § § § §

På de fem familiecamps, som hidtil er gennemført, har følgende deltaget:

Projektleder – 1 interview Campledelse – 4 interviews Frivillige – 5 interviews Forældre – 8 interviews Børn/unge - 6 interviews

KVANTITATIVE DATA

87 FORÆLDRE

§

129 BØRN

86 pct. af forældrene har besvaret spørgeskemaet ved afslutningen af campen

§

81 pct. af forældrene har besvaret det opfølgende spørgeskema udsendt en måned efter camp

§

49 FRIVILLIGE

88 pct. af de frivillige har besvaret spørgeskemaet ved afslutningen af campen

§

74 pct. af de unge i alderen 12-16 år har besvaret spørgeskemaet ved afslutningen af campen.

Deltagerantallet på flere af de afholdte camps har været lavere end forventet, hvilket skyldes restriktioner for forsamlinger og afstandskrav i COVID-19-perioden.

9

FRIVILLIGE PÅ FAMILIECAMP

10

”

Vi har fokuseret på at have unge frivillige med på campen, fordi vi synes, det er vigtigt, at de unge har nogle frivillige, som de kan spejle sig i og som kan være rollemodeller for dem. Vi havde fire frivillige med på denne her camp, der var 22 år. Det er lidt nemmere for de unge at identificere sig med dem og at synes, at det, de gør, er noget, de også godt selv kunne tænke sig, og noget der er opnåeligt, fordi de har nogle unge, de kan spørge om noget. Der er ikke så store barrierer, som hvis du fx skal tale med et meget voksent menneske i 40’erne, når du er 14 år. Det har givet rigtig god stemning på campen i ungegruppen, at det har været de unge frivillige, der også har haft ungegruppen. Der er kommet gode venskaber og fortrolighed på campen blandt dem, så derfor spurgte jeg et par af de unge gengangere, om de kunne tænke sig at gå med ind og lave en workshop for de unge, der var lidt sjovere og lidt mere aktiv.

- projektleder

11

KARAKTERISTIK AF FRIVILLIGE PÅ FAMILIECAMPS HVEM ER DE FRIVILLIGE?

ET MENINGSFULDT KONCEPT

I alt 49 frivillige har deltaget i afviklingen af camps. Tallet

En motivationsfaktor, der også fremstår som

inkluderer et større antal gengangere, hvilket vidner om

betydningsfuld blandt frivillige, er selve konceptet for

stabilitet i frivilliggruppen og frivillige, der finder glæde

familiecampen.

og mening i at deltage.

I interviewene tillægger flere frivillige det netop

Familiecamps adskiller sig fra samtlige af Røde Kors’

betydning for deres motivation for at deltage, at

øvrige aktiviteter ved – som et resultat af en målrettet

familiecampen lægger sig op ad højskoletanken og

rekruttering – at kunne tiltrække en større andel af unge

indeholder et læringsaspekt. De frivillige finder det

frivillige. Eksempelvis var halvdelen af de frivillige på

således prisværdigt og meningsfuldt, at konceptet

sommercampen 2021 mellem 18 og 30 år. Herudover

bygger på en præmis, der handler om, at deltagende

kendetegnes de frivillige på familiecamps ved, at der i

familier har ressourcer og er i stand til at forandre ting i

gruppen findes en del, som har en pædagogisk eller

deres tilværelse, fremfor at deltagerne inviteres på ferie,

socialfaglig baggrund, ligesom en del af de frivillige har

fordi ‘det er synd dem’.

tilknytning til Røde Kors øvrige familierettede aktiviteter. ”Konceptet det brænder jeg helt klart for” – frivillig FRIVILLIGES MOTIVATION FOR DELTAGELSE Af interviews med de frivillige fremgår det, at en central

De frivilliges motivation handler dermed også om, at de

motivation for at være frivillig på familiecamps ligger i

gerne vil være med til at understøtte et koncept, hvor

ønsket om at kunne bruge sin tid meningsfuldt samt at

familierne – udover en god oplevelse – eksponeres for

kunne gøre en forskel for familier, der befinder sig i en

nye måder at være sammen på og klædes på med viden

udsat eller sårbar position. Flere lægger særlig vægt på

og redskaber, som kan give dem nye perspektiver på

ønsket om at kunne give familiernes børn og unge en

tilværelsen og sætte dem bedre i stand til at skabe

god oplevelse, så disse har noget at fortælle om i skolen,

forandringer i deres situation.

når ferien er slut.

”Det her med, at man tager hånd om forældrene og giver dem nogle værktøjer til at håndtere konflikter og nogle oplevelser, som ikke handler om, at de er klientgjort, det synes jeg er fedt” - frivillig

12

FRIVILLIGES TILFREDSHED MED CAMP En meget stor andel på 91 pct. af de frivillige har oplevet

Hvor tilfreds eller utilfreds har du alt i alt været med at være frivillig på denne familiecamp? Pct. (N = 43)

tilfredshed med at være frivillig på familiecamps, hvilket også afspejles i, at 90 pct. af de frivillige svarer, at de godt kunne tænke sig at være frivillige på campen igen

Meget tilfreds

en anden gang. Dette gælder også for de unge, hvilket

35

Tilfreds

er positivt, da projektet har arbejdet målrettet for at rekruttere unge til frivilliggruppen.

Hverken/e ller

2

Utilfreds

2

Meget utilfreds

FAKTORER MED BETYDNING FOR TILFREDSHED

56

5

De frivilliges tilfredshed med campen hænger tæt

20

40

60

sammen med oplevet tryghed i rollen som frivillig. Den største tilfredshed ses således blandt frivillige, som har følt sig tilstrækkeligt klædt på til campen og har oplevet deres rolle på campen som klar og tydelig. Deltagelse i

Blandt de få frivillige, som ikke har været tilfredse, har manglende højdetagen for et lavere erfaringsniveau blandt nytilkomne været udslagsgivende, hvorfor der

planlægningsweekenden spiller en væsentlig rolle

peges på vigtigheden af at prioritere en velfungerende

herfor, men erfaring spiller også ind, idet den største tilfredshed kan spores blandt frivillige, der tidligere har været afsted på camp.

buddy-ordning (denne pointe uddybes yderligere under ‘opmærksomhedspunkter’).

Af andre forhold, der kan påvirke tilfredsheden negativt,

Kulturen blandt frivillige spiller også en væsentlig rolle

nævnes fx uklar rollefordeling blandt frivillige, for få

for de frivilliges tilfredshed med campen. Da der er

frivillige på campen samt for mange ‘gæster’ på campen

mange gengangere i frivilliggruppen, er det derfor afgørende med en kultur, hvor nye frivillige – og frivillige der træder til på et afbud – oplever, at der er åbenhed

i form af konsulenter, observatører, journalister, evaluator, mv.

for spørgsmål blandt campledelsen og de mere erfarne frivillige.

”Siden jeg kom tilbage fra camp, har jeg selvfølgelig været ude til alle, jeg kender og sige: “Prøv at høre, det her er en megafed oplevelse!’, men jeg havde ikke selv hørt om det, før jeg så det på frivillig.dk” - frivillig

13

FORBEREDELSE AF FRIVILLIGE TIL FAMILIECAMP Hele 93 pct. af de frivillige oplever, at de har været

planlægningsweekenderne. Dette gælder særligt for nye

tilstrækkeligt klædt på til at være frivillige på campen.

deltagere, som behøver grundig indføring i konceptet.

Det flotte resultat hænger til dels sammen med de

I alt 88 pct. af de frivillige har deltaget i en

frivilliges høje deltagelse i MIP-kurset, men i endnu

planlægningsweekend forud for afviklingen af en camp.

større grad hænger det sammen med de frivilliges høje

På planlægningsweekenden gives altid en introduktion

deltagelse i de planlægningsweekender, der ligger forud

til familiecamps og hvad frivillige bør vide, før de

for afviklingen af hver camp.

deltager i campen. Efterfølgende planlægger de frivillige campens indhold og roller samt ansvar fordeles.

OPKVALIFICERING AF FRIVILLIGE I alt 93 pct. af de frivillige har deltaget i et MIP-kursus

”Altså vi bliver også rystet sammen som en gruppe på planlægningsweekenden” - campleder

(Medmenneskelighed i Praksis). Kurset kan tages online

Af interview med frivillige fremgår det, at deltagelsen i

eller fysisk, og giver de frivillige adgang til viden omkring

planlægningsweekenden skaber ejerskab til camp og

Røde Kors og psykosocialt arbejde. På MIP-kurset

aktiviteter, samt at weekenden anses som

oplever de frivillige at opnå grundlæggende viden om

betydningsfuld med henblik på at ryste frivilliggruppen

psykosociale metoder og Røde Kors som organisation,

sammen forud for camp.

men nogle oplever, at det kan være vanskeligt at oversætte viden fra kurset til den konkrete praksis på campen. Således svarer de fleste (69 pct.), at de kun i nogen grad har kunnet bruge redskaberne fra MIP-

Synes du, at du var tilstrækkeligt klædt på til at være frivillig på campen? (N = 43) 2

kurset i arbejdet med familierne på campen.

5 DELTAGELSE I PLANLÆGNINGSWEEKEND Da planlægningsweekenderne specifikt omhandler familiecamps samt planlægning af indhold og fordeling af ansvar og roller på campen, kommer det til at blive

93

disse weekender, der definerer de frivilliges oplevelser af at føle sig godt klædt på til camp. Af samme grund peger flere på, at det bør være obligatorisk at deltage i

Ja

Nej

Ved ikke

15

”

Jeg synes, det var sjovest at være med til at arrangere aktiviteterne.

Jeg tror måske det handler om, at man som menneske generelt har en tendens til at lægge lidt mere i det, når man selv har været med til at finde på, hvad der skal ske. Ikke for at lyde selvisk, men det tror jeg måske, at de fleste mennesker ville synes. Jeg havde ikke forventet, at det nødvendigvis gav mig noget at have været med til at arrangere nogle aktiviteter. Men når man kunne fornemme, at børnene syntes, det var sjovt, så gav det mig endnu mere end at være en hjælper eller en facilitator. Det der med, at jeg kunne se, at noget, jeg havde været med til at finde på, det var noget af det, de gik og snakkede om, når det blev aften…

- frivillig

16

FRIVILLIGES INDFLYDELSE PÅ ORGANISERING OG AKTIVITETER Langt størstedelen af de frivillige (65 pct.) oplever at

I forlængelse af dette peges der på vigtigheden af

have passende indflydelse på campens organisering og

løbende udskiftninger i frivilliggruppen, da sådanne

aktiviteter, mens 24 pct. delvist oplever dette.

udskiftninger kan være med til at udfordre ‘plejer’ og

Der ses en klar sammenhæng mellem de frivilliges deltagelse i planlægningsweekenden og deres oplevelse af indflydelse. Frivillige, der savner indflydelse, er

herigennem at understøtte udvikling og fornyelse i tilrettelæggelsen af familiecamps (denne pointe uddybes yderligere under ‘opmærksomhedspunkter’).

således primært dem, der ikke har deltaget i planlægningsweekenden, hvor campens program og

”Jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi forsøger at forny

aktiviteter udvikles og fastlægges.

os, fordi det giver et andet mindset: Du er nødt til at

Når størstedelen af de frivillige en passende indflydelse på aktiviteter og organisering af campen, så handler det altså om, at de med planlægningsweekenden oplever at blive inviteret ind i et konkret rum, hvor de kan opnå

udfordre dig selv. Både som frivillig og også som campleder. Og der synes jeg bare, det er super vigtigt, at vi løbende får tilført nogle nye kræfter, så vi ikke bliver ved med at trække på de gamle hele tiden”

medbestemmelse og gøre deres indflydelse gældende.

- campleder

Herudover fremhæver flere frivillige, at de generelt oplever at blive mødt med en stor imødekommenhed og åbenhed for nye inputs. Begge dele har en positiv betydning for de frivilliges glæde ved at deltage i planlægningen og afviklingen af familiecamps.

Synes du, at du havde passende indflydelse på aktiviteter og organisering af campen? Pct. (N = 34)

9 3

BARRIERER FOR OPLEVET INDFLYDELSE 24

Udover planlægningsweekendens betydning for de frivilliges oplevelse af indflydelse, fremgår det af

65

interviews, at frivillige, der savner indflydelse, ofte er nye frivillige, som kan have en oplevelse af, at for mange ting omkring campen er forudbestemte, samt at nye idéer kan have svært ved at få plads grundet et stort antal gengangere blandt de frivillige.

Ja

Delvist

Nej

Ved ikke

17

SAMARBEJDER PÅ LEDELSES- OG FRIVILLIGNIVEAU SAMARBEJDE PÅ LEDELSESNIVEAU

SAMARBEJDE PÅ FRIVILLIGNIVEAU

Til hver familiecamp er knyttet et camplederteam, der

82 pct. af de ‘almindelige’ frivillige har i høj grad oplevet

arbejder tæt sammen med projektledelsen om afvikling

et godt samarbejde med campledelsen, mens det

af campen. På ledelsesniveau opleves der generelt gode

interne samarbejde i frivilliggruppen vurderes lidt mere

samarbejder – både hvad angår det interne samarbejde

blandet. Her har 49 pct. i høj grad oplevet, at

i campledelsen og samarbejdet mellem campledelsen

samarbejdet har fungeret godt, mens 40 pct. har oplevet

og projektledelsen fra landskontoret.

dette i nogen grad. Vurderingen er altså overvejende

Oplevelsen af et godt samarbejde mellem projektledelse

positiv, mens der er plads til forbedring.

og campledelse begrundes i særlig grad med et højt

Af positive ting omkring de frivilliges interne samarbejde

niveau af information samt med en klar og tydelig

peges der på, at der i frivilliggruppen er blevet

rollefordeling mellem parterne.

oparbejdet gode rutiner, samt at der i gruppen er plads

”Jeg synes, at samarbejdet med projektlederen er godt,

til forskelligheder i personligheder og præferencer.

og vi er gode til at kommunikere og løse

Planlægningsweekenden har stor betydning for de

udfordringerne” – campleder

frivilliges oplevelse af at blive rystet sammen som

Oplevelsen af et godt samarbejde internt i campledelsen henvises til, at camplederne supplerer hinanden godt grundet forskelle i personligheder og kompetencer.

Camplederne peger desuden på, hvordan tid til at snakke sammen på campen er vigtigt for oplevelsen af samarbejdet, og at samarbejdet derfor glider bedst, når der er tilstrækkeligt med frivillige på campen.

Campledelsen fremhæver supervision som et vigtigt redskab til at understøtte det gode samarbejde. Blandt andet opleves supervisionen som gavnlig i forhold til at få finpudset campledernes respektive roller og ligeledes til at kompensere for manglende ledelsesredskaber ved at skabe et rum for drøftelser af håndteringen af problematiske situationer.

gruppe. Pointen understreges ved, at frivillige, der har deltaget i en planlægningsweekend, vurderer samarbejdet mere positivt end andre. Grundet COVID19 har nogle planlægningsweekender ikke kunnet blive afholdt under normale forhold, ligesom sociale og kompetenceudviklende aktiviteter har været på stand by i perioden. Disse forhold tilsammen kan derfor have været med til at påvirke de frivilliges oplevelse af samarbejdet på campen i en negativ retning.

Også de frivilliges daglige evalueringsmøder under campen fremhæves som afgørende for det gode samarbejde. Her er et fora til at vende erfaringer, stille spørgsmål og rense luften, hvis den trænger. Derfor er det vigtigt, at møderne fortsat gives prioritet og holder en god struktur, så vigtige drøftelser kan finde sted.

18

FAKTORER MED BETYDNING FOR FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE BEGRÆNSNINGER VISER VEJ

BETYDNINGSFULDE ELEMENTER FOR FRIVILLIGE

COVID-19 har givet nogle åbenlyse benspænd i første

Overordnet set peger de frivillige på nedenstående

halvdel af projektet, og har blandt andet påvirket

elementer som betydningsfulde for deres oplevelse med

deltagerantallet, antallet af frivillige på camps og

at være frivillige. Elementerne står ikke alene, og vil

rammerne for planlægningen.

derfor nemt kunne tænkes sammen for en enklere indfrielse.

Som følge heraf har COVID-19 sat sit præg på de frivilliges oplevelser med deltagelsen og samarbejdet på

§

Fællesskabende aktiviteter

§

Kompetenceudviklende aktiviteter

tillægger betydning for deres frivilligrolle på campen.

§

Mulighed for opfølgning og erfaringsudveksling

Denne viden kan bruges konstruktivt ind i overvejelser

§

Frivilligpleje

familiecamps, hvormed det er blevet tydeligt for de frivillige, hvad de har savnet under COVID-19 og

om fx fastholdelse af frivillige fremadrettet.

I tråd hermed fremhæver de frivillige kurserne i førstehjælp og teambuilding forud for camp 5 som tiltag, de har været virkelig glade for.

”Jeg kan høre på de frivillige, at vi mangler at blive samlet alle sammen, når vi har kørt nogle camps. Fx holde en dag, hvor vi mødes og spiser noget mad. Kommer hinanden ved. Fordi så har nogle været med på en camp, og nogle har måske været med i alle camps. Så vi lige får erfaringsudvekslet. Det danner også et fællesskab og noget socialt sammen. Så vi ikke kun skal gøre noget for andre, men også gør noget for os selv. Denne der frivilligpleje, den er super vigtig” - campleder

19

FRIVILLIGES OPLEVELSER AF SAMMENHÆNG MELLEM TILBUD Langt størstedelen af de frivillige på familiecamps

støtte familierne. Det kan fx være ved at anerkende, når

oplever, at de har noget eller stort kendskab til Røde

de kan se, at familierne gør brug af redskaber fra

Kors samlede tilbudsvifte til familier (93 pct.). Ligeledes

campen eller ved at referere tilbage til specifikke

vurderer størstedelen af de frivillige i nogen eller høj

situationer på campen, hvor familien udviste nogle

grad en sammenhæng, hvor de øvrige tilbud i Røde Kors

ressourcer, som overraskede de frivillige positivt.

familierettede indsats er med til at supplere arbejdet på familiecamps på en god måde (86 pct.).

Af andre eksempler på den oplevede sammenhæng mellem tilbuddene kan nævnes, at de frivillige ser, at de

De frivilliges oplevelse af sammenhæng i den

via familiecamps opnår indsigt i øvelser og redskaber,

familierettede indsats hænger bl.a. sammen med, at de

som kan videreføres i deres øvrige arbejde med

fleste frivillige rekrutteres til campen via andre af

familierne. Gennem interaktionen med andre frivillige

organisationens familieaktiviteter. Fx er en del af de

får de desuden øget deres kendskab til Røde Kors andre

frivillige tilknyttet Røde Kors’ familienetværk. Af analysen

familietilbud, hvilket opleves at bidrage til, at de bedre

ses det desuden, at særligt frivillige med pædagogisk

kan oplyse familierne om deres muligheder for at opnå

eller socialfaglig baggrund, og frivillige, som har deltaget

en helhedsorienteret støtte gennem Røde Kors.

i MIP-kurset, ser en sammenhæng mellem tilbuddene til

”Jeg har haft nogle af mine familier med på campen, hvor jeg pludselig tænkte: ’Hold kæft, den mor hun har bare nogle ressourcer, jeg ikke havde set’. Jeg så hende pludselig være fuldstændig ansvarlig, og det er hun egentlig ikke i vores regi” - frivillig

familier.

I og med at en del af de frivillige repræsenterer andre tilbud, har de mulighed for konkret at opleve, hvordan tilbuddene kan supplere hinanden. Flere frivillige, der repræsenterer familienetværk, fortæller fx, hvordan de forud for en familiecamp har mulighed for at prikke til familier, som ville have gavn af at komme på campen samt at forberede familierne og skabe tryghed omkring deres deltagelse. Derudover fortæller de, hvordan de på selve campen opnår et bedre kendskab til familierne og får mulighed for at se familierne i nye situationer, ligesom de får et indblik i den læring, familierne præsenteres for på campen. Begge typer af viden kan de frivillige bruge i det efterfølgende arbejde med at

Oplever du, at de øvrige tilbud i Røde Kors familierettede indsats supplerer arbejdet på familiecamps? Pct. (N = 43) I høj grad

44

I nogen grad

42

I mindre grad

7

Ved ikke

7 10

20

30

40

50

20

FORÆLDRE PÅ FAMILIECAMP

21

”

Altså jeg vil sige, at en af de ting, jeg faktisk har været en lille smule overrasket over, det er nok det her fællesskab, der opstår på sådan en camp. Det er ikke, fordi jeg ikke havde forestillet mig, at deltagerne de er engagerede, og at de er der, fordi de godt vil lære andre at kende, men jeg ved ikke… Jeg havde måske tænkt, at man skulle presse det lidt mere. At man som frivillig skulle stå lidt mere for at få folk til at deltage og få folk til at gide være med. Min erfaring er, at den første dag kan det da godt være, man er nødt til lige at tilpasse aktiviteterne, så alle har lyst til at være med, men jeg har været meget overrasket over det fællesskab, man også kan se, der bliver blandt deltagerne i løbet af de få dage, de er der…

- frivillig

22

KARAKTERISTIK AF FORÆLDRE PÅ CAMPEN HVEM ER FORÆLDRENE?

FORÆLDRENES MOTIVATION FOR DELTAGELSE

Målgruppen af forældre på familiecamps befinder sig

Af interviews med forældrene fremgår det, at den

overordnet i en socialt udsat position, hvor de af

primære motivation for at tage imod tilbuddet om

forskellige årsager oplever sig marginaliseret og/eller

familiecamp er at få nogle gode oplevelser sammen som

lider afsavn inden for et eller flere velfærdsdomæner.

familie samt at komme ud af hjemmet og møde nye

Fremtrædende problemstillinger blandt familierne på

mennesker.

camps er dårlig økonomi, begrænset/intet netværk samt fysisk og/eller psykisk sårbarhed/sygdom i familien.

”Det var for at få nogle venner og noget netværk og sådan noget også, ikke? Fordi når mig og min søn

Størstedelen af forældrene på camp er mellem 30-49 år,

alligevel altid er herhjemme, og selv han har heller

og hovedparten er mødre (80 pct.), mens 20 pct. er

ingen venner rigtigt, det har han ikke. Heller ikke i

fædre. Omkring halvdelen er enlige, mens den anden

skolen. Han har altid bare været op ad sin mor, ikke?

halvdel er samboende/gift, og omkring halvdelen har 1-

Han har ikke noget netværk heller, så det kunne han

2 børn, mens den anden halvdel har 3 eller flere børn.

også godt have brug for” - forælder

Forældrene fordeler sig primært mellem at være under

Mange forældre udtrykker, at både deres børn og dem

uddannelse, i arbejde eller jobsøgende, og kun en

selv er udfordrede på relationer, og at fysisk/psykisk

mindre andel på 15 pct. er trådt helt udenfor

helbred samt en ringe økonomi afholder dem fra at

arbejdsmarkedet grundet fx førtidspension.

komme ud af huset og opleve nye ting sammen.

Flere af forældrene lægger endvidere vægt på campens

Hvad er din primære beskæftigelse? Pct. (N = 75) Jobsøgende

læringsaspekt som en motivationsfaktor. De udtrykker ønske om personlig udvikling, og håber at de gennem deres deltagelse på campen vil kunne opnå nye

31

redskaber, som kan hjælpe dem i hverdagen.

25

I arbejde (fuld tid/deltid)

15

Pensionist/førtidspension

”Jeg var lidt skeptisk på grund af corona, men vi havde ikke mulighed for at tage på ferie selv, så jeg ville

13

Uddannelse

gerne gøre det for min søns skyld. Og så var det også,

3

I lære/praktik

at man kunne få nogle redskaber til at håndtere

13

Ved ikke/ønsker ikke svare

0

10

20

30

40

forskellige ting og sager i dagligdagen, ikk?” - forælder

23

FORÆLDRES TILFREDSHED MED CAMPEN Blandt forældrene ses en meget stor tilfredshed med campen, idet 88 pct. har været tilfredse med campen, mens stort set ingen har været utilfredse. Forældrenes store tilfredshed med campen kommer desuden til udtryk ved, at 95 pct. vil anbefale andre at tage på camp.

Forældrenes tilfredshed med campen hænger blandt andet sammen med, at de er taget på camp med en stor åbenhed og ikke har haft specifikke forventninger til campens indhold. De har først og fremmest følt sig privilegerede over at være blevet givet muligheden for at komme af sted og har glædet sig til at ‘der skulle ske noget andet’. Derfor er alle aktiviteterne på campen kommet som positive overraskelser på et tidspunkt, hvor familien ellers ville have været hjemme.

Hovedparten af familierne har følt sig godt forberedt til campen (76 pct.). Forældrene fortæller om, hvordan de har modtaget skriftlig information samt deltaget i forberedende snakke med repræsentanter for deres lokale Røde Kors afdeling. Dog ses der forskelle i, hvor grundigt familierne har oplevet informationen, ligesom nogle familier er kommet med på et afbud, således at de ikke har haft de samme muligheder som andre, for at nå at forberede sig på, hvad der skulle ske på campen.

Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med familiecampen? Pct. (N = 75) Meget tilfreds

73

Tilfreds

15

Hverken/e ller Utilfreds

11 1

Meget utilfreds 20

40

60

80

Der er store forskelle i de deltagende familiers ressourcer. Dette spiller ind på familiernes vurdering af campen, idet den i høj grad udfordrer familierne på deres hverdagslige strukturer og rutiner. ”Man skal kunne rumme, at der er så mange forskellige mennesker, og der sker meget. Der skete måske liiige en tand for meget. Du skal regne med, at vi lever i en hverdag herhjemme, hvor der ikke sker ret meget” – forælder Familierne oplever udfordringen forskelligt, så hvor nogle føler sig presset til grænsen, oplever andre campen som en intens - men kærkommen - forstyrrelse i den måde, de lever på i hverdagen.

”Altså jeg synes faktisk, at alle skulle tage at prøve det. Det er rart at høre og se ligesindede. Og vi skal jo leve på en sten og så samtidig prøve at få det til at fungere, ikke? Og så har man det jo også sådan, at man gerne vil give sine børn gode oplevelser” - forælder 24

25

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED AKTIVITETER Blandt forældrene ses en stor tilfredshed med campens aktiviteter. Det gælder for såvel de mere underholdende aktiviteter, som fx lagkageløb og kreativt værksted, som for de psykosociale aktiviteter som Livets Træ og

LIVETS TRÆ I den identitetsstyrkende øvelse, Livets Træ, arbejder familierne sammen om at lave en planche, hvor de sammen sætter ord på, hvor de stammer fra, hvad der

forældreforum.

betyder noget for dem, samt hvilke håb og drømme de har for fremtiden.

Hvad synes du om aktiviteterne...? Pct. (N = 57)

”Denne der ‘Livets træ’, den var knaldgod. Fordi der får du ligesom ned på papir, og du kan se… Vi skulle skrive,

Forældreforum

61

Live ts træ

37

37 44

hvem der betød noget i familien og sådan noget her. Og

2

der var min søn jo også meget med indover. Så det var faktisk en skidegod øvelse” - forælder

11 4 5

Det fremgår af interview og observationer, at øvelsen for 0%

20%

40%

60%

80%

100%

Meget godt

Godt

Hverken/eller

Dårligt

Meget dårligt

Ved ikke

nogle kan være ubehagelig, da den kan være med til at sætte spot på familiens svage netværk og/eller komplicerede familierelationer. For langt de fleste familier er der dog tale om en positiv oplevelse, som sætter tanker i gang i familien. Af opfølgningsskemaet til

Familieforum blev af forældrene oplevet som et trygt

campen fremgår det fx, at 61 pct. mener, at øvelsen har

forum, hvor de sammen med andre fik mulighed for at

medført, at de er blevet mere opmærksomme på, hvad

tale om familiens udfordringer, mens Livets Træ

de er gode til som familie, og at 49 pct. vurderer, at

oplevedes at åbne op for gode samtaler om, hvem og

øvelsen har bidraget til, at de som familie har fået sat

hvad der betyder noget for familien.

ord på deres drømme. Herudover svarer 23 pct., at de efterfølgende har hængt planchen op derhjemme.

”Den aften der var lavet lagkageløb, det var sindssygt sjovt, og ALLE havde det sjovt. Lige til at starte med, der tænkte man: ‘Det her det gider jeg ikke’ – og det tror jeg, der var mange, der gjorde, fordi man var så træt og udkørt – men det var SÅ sjovt!

- forælder 26

FAMILIERNES OPLEVELSER MED WORKSHOPS OG UNDERVISNING WORKSHOPS

UNDERVISNING VED FAMILIETERAPEUT

De tre workshops, som familierne vælger sig ind på

Undervisningen fremhæves af forældrene som noget af

hjemmefra med afsæt i deres aktuelle behov, vurderes

det bedste ved campen. Familieterapeuten opleves som

alle overordentlig positivt. Flere end 90 pct. vurderer de

en enestående og engageret formidler, og temaerne om

respektive workshops som meget gode eller gode.

kommunikation, konflikthåndtering og børns selvværd

Forældrene fortæller i interviewene, at de brænder for

vurderes at have meget stor relevans for familierne.

at få konkrete redskaber, som de kan bruge i hverdagen

”Jeg synes, det er en god undervisning, men det

med deres børn, og at de to workshops omkring

bundede også meget i, at Frants han var så engageret,

hverdagen i børnehøjde og børns skoleliv i høj grad

som han er. Altså hvis ikke han fanger dig, jamen så er

indfrier dette ønske.

der sgu ikke nogen, der kan fange dig” - forælder

Størstedelen af familierne (78 pct.) har efter

Undervisningen opleves både at bidrage med ny viden

hjemkomsten genbesøgt materialet fra workshops, og

og konkrete redskaber, og forældrene fortæller,

mange fortæller om, hvordan de efter hjemkomsten har

hvordan undervisningen har igangsat refleksioner over

implementeret øvelser og spil fra workshops i deres

forældreskabet og måden familien kommunikerer på.

rutiner mhp. at styrke kommunikationen i familien.

Også her har det været meget givtigt at få materiale

”Vi spiller utrolig meget det spil, vi fik udleveret. En

med hjem, som kan genbesøges. Den eneste kritik af

gang hver weekend for så får vi hørt, hvad der er sket i

undervisningen går på ønsket om, at der havde været

løbet af ugen i skolen” - forælder

langt mere af den samt mere spørgetid og tid til fælles refleksion (se også ‘opmærksomhedspunkter’).

Hvad synes du om workshoppen? Pct.

En god hverdag i børnehøjde (N = 39)

64

Ha' de t godt i skolen (N = 26)

62

Mentor - job og uddannelse (N = 15) 10% Godt

20%

5

35

40 0%

Meget godt

26

4

53 30%

Hverken/e ller

40%

50%

Dårligt

60%

70%

5

7 80%

90%

100%

Meget dårligt

”Jeg fik dæleme suget til mig som en svamp deroppe!”

- forælder

27

”

Jeg tænkte, at jeg gerne have nogle redskaber til at kunne styrke min søn og hans selvværd og sådan noget. Og det fik jeg. Vi fik fx sådan nogle forskellige spil, vi skulle sidde og spille. Du ved godt, når et barn kommer hjem, så spørger man: ‘Nå, men hvordan har

din skoledag været?’. Det er hver dag, han får det samme spørgsmål, ikke? Så til sidst, så bliver børn sådan: ‘Det har været en god dag’, og de kan nærmest ikke helt huske, hvad det er, de har lavet. Også fordi det bare er det samme spørgsmål, der kommer igen. Vi fik sådan lidt anderledes måder til at få trukket de der ting ud. Fx var der sådan et spil, hvor der er sådan en lille grøn mand og nogle små kort, hvor et af spørgsmålene hed, at han skulle spørge mig som voksen: ‘Jamen hvordan var en skoledag, da du gik i skole?’. Og så skulle man sidde og fortælle om det, og så kunne man sidde og spørge: ‘Hvad var det bedste, du lavede i frikvarteret?’ eller ‘Hvad synes du, det bedste var i den dansktime?’ eller et eller andet, ikke?

Altså sådan så man kom ind på nogle andre ting, i stedet for bare at godtage denne der: ‘Nå, men det var en fin dag’ - forælder

28

KORTSIGTET OG LANGSIGTET UDBYTTE

29

FORÆLDRES LÆRINGSUDBYTTE AF WORKSHOPS OG UNDERVISNING [I] Hvad har du fået ud af at være på familiecamp? Pct.

Ideer til hvordan jeg kan tale med mit barn/børn på en ny måde (N = 74)

80

11

7 3

Ideer til at løse konflikter på en ny måde (N = 74)

74

17

5 3

Mere bevidst om hvad jeg kan som forælder (N = 74)

73

20

34

Nye ideer til hvordan je g kan støtte mit barn/børn i deres skoleliv (N = 74)

54

Nye ideer til hvordan je g kan støtte mit barn/børn i deres fritidsliv (N = 57)

46

Viden om forskellige mulighe der for uddannelse og beskæftigelse (N = 18)

39

0% I meget høj/høj grad

I nogen grad

20

17

17

6

15

11

11

21

56

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I mindre grad/slet ikke

Ved ikke/ikke rele vant

31

FORÆLDRES LÆRINGSUDBYTTE AF WORKSHOPS OG UNDERVISNING [II] Grafen på forrige side viser tydeligt, at forældrene – i tråd

Flere forældre fremhæver også, hvordan de, som følge

med forandringsteoriens virkningsmål (se side 7) – har et

af læring på campen, har fået nye redskaber til bedre at

stort læringsudbytte af campens læringsaktiviteter.

kunne hjælpe deres børn, anerkende deres børn og tale

Læringsudbyttet er særlig stort, hvad angår opnåelsen af

med deres børn om følelser.

idéer til nye måder at tale med sit barn (80 pct.),

”Oplægget om selvværd, selvtillid og krisehåndtering

opnåelsen af nye idéer til at løse konflikter (74 pct.) samt

var prikket over i'et i campen. Jeg er blevet mere

opnåelsen af en øget bevidsthed om egne

bevidst om forskellen på selvtillid og selvværd, og

forældrekompetencer (73 pct.).

hvordan jeg får det styrket hos mit barn. I en konflikt lærte vi, at vi enten påtager os rollen som dommer

Interviewene med forældre er fulde af eksempler på, hvordan de har opnået viden og redskaber, som de har brugt i hverdagen efter campen. Forældrene fortæller også, hvordan de efter campen har reflekteret meget over de ting, de har lært, og hvordan det har ligget dem på

eller rollen som den, der nysgerrigt spørger ind. Jeg elsker at have fået redskaber til at være lyttende og nysgerrig og spørge ind, så mit barn lærer at mærke sin mavefornemmelse, når hun skal svare” - forælder

sinde at lytte mere til deres børn og kommunikere med

For forældrene har det været givtigt at modtage

dem på mere hensigtsmæssige måder end før.

undervisning i et forum med ligesindede familier, hvis

”Jeg er blevet bevidst om, at jeg ikke skal overtrumfe min søn med ting, jeg kan, for jeg har jo haft næsten 40 år til at lære det i. Jeg er meget impulsiv, men

problematikker minder om deres egne. At høre andre familier fortælle om deres liv giver nye perspektiver til egen situation, hvilket opleves inspirerende.

selvfølgelig skal han også have tid til at lære det. Det var

Selv forældre, der ikke oplever viden som ny, vurderer,

rigtig, rigtig godt for mig altså” – forælder

at de har et udbytte af undervisningen. De fremhæver,

Nogle forældre fortæller også om, hvordan de på camp har opnået nye redskaber til at regulere deres egen impulsivitet, tålmodighed og temperament, hvilket har

at det er værdifuldt at få genopfrisket eksisterende viden samt at blive bekræftet i, at de allerede gør det godt.

medvirket til at skabe bedre plads til børnene i familien.

”Vi har faktisk taget de kort frem, vi fik i undervisningen, temmelig mange gange. Min søn han eeeelsker når vi tager dem frem, og jeg tror, det er det der med, hvad jeg synes om ham, og hvad han synes om mig. Sådan noget kan jo svært at sige bare ud af det blå” - forælder 32

”

Jeg tænkte “Guuud!”. Og jeg begyndte sådan at se verden lidt mere i nogle farver. Altså verden med nogle flere farver end bare sort-hvid altså. Og det synes jeg faktisk, det var lidt vildt. Men jeg synes så også, at det var meget intenst. Det var ligesom om, man nåede ikke rigtig at suge det helt ind-ind. Fordi så var der lige frokost, og så skulle man i gang med noget andet, ikke? Så var man jo smadret om aftenen med al den friske luft og ting og sager, man har været ude ved. Så det var faktisk først, når man kom hjem og begyndte lige at kigge igennem mapperne igen og prøvede at lave lidt, at det sådan faktisk rigtig sank ind, synes jeg. Altså hvis jeg fik tilbudt det igen, jamen så ville jeg HELT klart tage afsted igen…

- forælder

33

FORÆLDRENES ØVRIGE UDBYTTE AF DELTAGELSE I FAMILIECAMP Forældrenes øvrige udbytte af deltagelsen på camp matcher fint deres motivation for at deltage. De oplever,

Hvad mere har du fået ud af at være på familiecamp? Pct. (N = 57)

at de på campen har fået en god oplevelse sammen med deres familie (86 pct.), og at de på campen har været en del af et fællesskab (74 pct.), hvorigennem de har lært nye mennesker at kende (73 pct.). ”Man fik snakket ud om det, der går og stikker en, som er det, man har oplevet gennem hele sit liv. Jeg har altid haft lavt selvværd, og jeg har haft en hård opvækst og sådan noget. Jeg har fået mange nederlag gennem livet, ikke? Altså så er det rart at høre, at andre også har det sådan” – forælder Derudover har en stor del af familierne (68 pct.) oplevet familiecampen som et tiltrængt afbræk fra hverdagen,

Haft en god oplevelse sammen med min familie

86

11 22

Oplevet at være en del af et fællesskab

74

21 24

Lært nye mennesker at kende

73

23 31

Oplevet et tiltrængt afbræk fra hverdagen

68

Oplevet nye sider af mit barn/børn

26

60

23

5

13 5

hvilket for omkring halvdelen af familierne har betydet, at de er kommet hjem med fornyet overskud og energi (49 pct.). Når sidstnævnte ikke gælder for flere, handler det som beskrevet om, at familiecampen for mange var en intens oplevelse, som står i stor kontrast til den

Fået lyst til at ændre ting i mit liv

53

32

7 9

Fået fornyet overskud og energi

49

35

9 7

måde, deres hverdag normalt udspiller sig. ”Jeg må nok sige, at da jeg kom hjem, der gik flere dage, før jeg var mig selv igen. Man vil jo gerne være med til det hele, så jeg brugte mig selv lidt mere end jeg egentlig burde og skulle, men det er jo sådan set positivt nok” - forælder En del af familierne oplever også i nogen eller høj grad, at de på campen har fået lov til at opleve nye sider af sig selv, samt at de har fået en større tillid til, at de kan

Fået større tillid til at jeg kan klare mine udfordringer

44

Oplevet nye sider af mig selv

40

40

39

9 7

14 7

0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

Ved ikke

klare deres udfordringer.

34

FORÆLDRENES LANGSIGTEDE UDBYTTE AF FAMILIECAMPS

Styrket forældrekompetence

Udvidet netværk og øget sammenhæng

Øget handlekraft

35

STYRKET FORÆLDREKOMPETENCE Ved opfølgningen en måned efter camp vurderer 79 pct. af forældrene, at de er blevet mere bevidste om, hvad

Hvad har du fået ud af at være på familiecamp?

Pct. (N = 43)

de kan som forældre.

Oplevelsen af at fået styrket forældrekompetence har en række meget konkrete udtryk, som fx at 70 pct. oftere fortæller deres børn, hvad børnene betyder for dem, og at 67 pct. føler sig bedre i stand til at forstå deres børns måder at reagere på. Endvidere har mange opnået viden, som har gjort dem i stand til at tale med deres børn på nye måder (61 pct.). ”Undervisningen satte mange tanker i gang. Man skal lytte bedre til undertonerne i det, ens barn siger. Hvis min søn siger til mig, at han har ondt i hovedet, så er det jo ikke sikkert, at han har ondt i hovedet. Så kan det jo være fordi, at han måske savner, at jeg hører efter, hvad han siger. Børn de siger jo nogle ting, men det er måske ikke altid lige det, de siger, man skal høre. Underviseren forklarede, at man skal stille spørgsmålene lidt anderledes, og det har jeg tænkt meget over” – forælder Omkring halvdelen af forældrene oplever desuden, at de efter hjemkomsten fra campen i høj eller meget høj grad har været bedre i stand til at støtte børnene i deres fritids- og skoleliv samt til at løse konflikter i familien på nye måder. ”Det har gjort, at jeg er blevet bedre til at forstå, hvor godt jeg gør det, og at jeg også har mulighed for at få noget hjælp fra ligestillede. Hele familien blevet bedre

Været mere bevidst om, hvad jeg k an som forælder

79

16 22

Fortalt mit barn/mine børn oftere, hvad de betyder for mig

70

23 25

Været bedre i stand til at forstå mit barns/mine børns måder at reagere på

67

26

Talt med mine mit barn/mine børn på en ny måde

61

Været bedre til at støtte mit barn/børn i deres skoleliv

28

54

Været bedre til at støtte mit barn/børn i deres fritidsliv

49

Løst konflik ter i familien på en ny måde

47

Løst udfordri nger og problemer i hverdagen på en ny måde

42

35

33

44

44

52

75

57

5 14

72

9 5

0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

Ved ikke/ikke rele vant

til at lytte til hinanden og i fællesskab få talt om de svære ting” - forælder 36

ØGET HANDLEKRAFT Med de mange nye oplevelser, bekendtskaber, viden og redskaber i bagagen, er familiernes handlekraft blevet

Har familiecampen betydet noget for...? Pct. (N = 42)

styrket:

§ 90 pct. oplever i nogen til høj grad, at de som følge af campen har fået lyst til at ændre på ting i hverdagen

§ 85 pct. oplever i nogen til høj grad, at campen har haft betydning for deres tro på, at de kan ændre på ting i hverdagen

Din tro på at du kan ændre nogle ting i familiens hve rdag

59

26

5 10

Din lyst til at ændre på nogle ting i familiens hverdag

57

33

55

Som tidligere beskrevet har mange af forældre allerede handlet på nye måder ved at ændre deres adfærd omkring kommunikation og konflikthåndtering i familien. Herudover viser interviewene med forældre, at campen både har givet forældrene inspiration til nye aktiviteter sammen og modet til at kaste sig ud i dem. ”Jeg har jo været meget sådan berøringsangst, men jeg så fandt ud af: ‘Nå, men vi må simpelthen bare ud at gøre tingene’. Altså sådan noget som ud at klatre i træerne og rappelle og sådan noget. Så da vi kom hjem, jamen der røg vi da ned i DGI Huset og tog sådan en klatrevæg der. Og min familiebehandler var jo simpelthen så stolt over, at jeg havde været med og kunne sidde der og vise mit lille diplom til hende. Hun var også sådan, at de der spil, vi havde fået, dem blev hun faktisk så vild med, da jeg sad og viste dem, at hun bad mig om at kontakte dem igen og få et ekstra sæt,

0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj/høj grad

I nogen grad

I mindre grad/slet ikke

Ved ikke/ikke rele vant

som hun så kan bruge til sine familier, hun ellers har” - forælder 37

UDVIDET NETVÆRK OG ØGET SAMMENHÆNG UDVIDET NETVÆRK

ØGET SAMMENHÆNG

Opfølgningen en måned efter campen viser også, at en

Evalueringen har haft fokus på forældrenes oplevelse af

stor del af forældrene fra campen fortsat er i kontakt

familiecampens sammenhæng med Røde Kors øvrige

med hinanden:

familierettede tilbud, eller med andre ord om de oplever en sammenhæng og helhed i familieindsatsen.

§ 19 pct. har set en eller flere af de andre familier § 30 pct. har en aftale om at mødes § 40 pct. har ringet eller skrevet sammen § 63 pct. er blevet venner på sociale medier § 12 pct. overvejer at tage kontakt Af forældreinterviews fremgår det, at forældrene ikke alene holder kontakten, men at nogle også oplever, at de kan bruge hinanden til at sparre med, når de møder udfordringer i hverdagen.

Som nævnt rekrutteres de fleste familier gennem de øvrige tilbud, ligesom forældrene introduceres til alle elementerne i den familierettede indsats på campen.

Med deres nuværende kendskab til tilbuddene vurderer 84 pct. af forældrene, at Røde Kors har tilbud om hjælp og støtte på de områder, hvor deres familie har behov.

Forud for campen har flest familier gjort brug af tilbud om familienetværk og julehjælp, mens færrest kendte til tilbud om Qnet og mentorforløb for uddannelse og beskæftigelse. Som følge af informationen på campen har mange familier især fået lyst til at få mere viden om de støttemuligheder, som relaterer sig til deres svage

”Der var en af dem dernede, der havde en knægt med

økonomiske situation: julehjælp og en håndsrækning.

noget lignende samme udfordringer som mig, ikke?

Opfølgningen en måned efter campen viser, at:

Altså så kan jeg lige fange ham hurtigt på Facebook og høre, hvordan fanden han fx lige vil gribe denne her situation an, og det er en rigtig god ting, synes jeg”

§

af Røde Kors familierettede tilbud

- forælder Udover at mange familier har fået udvidet deres

24 pct. af familierne har taget kontakt til et eller flere

§

29 pct. påtænker at kontakte et eller flere tilbud

netværk på selve campen, så oplever hele 83 pct., at campen har givet dem mere mod på at lære nye mennesker at kende. Således kan campen potentielt være en igangsætter for at udvide netværket yderligere.

Samlet set kan forældrene således via campen siges at have fået et øget blik for den sammenhængende indsats, som Røde Kors kan tilbyde familien.

38

”

Der var mange ting, jeg faktisk slet ikke vidste, at Røde Kors havde.

Der var sådan noget, der hed Qnet og alt muligt, som jeg overhovedet ikke vidste noget om. Det var sådan noget for voldsramte kvinder, men jeg har ikke nogen mænd i mit liv, så det var ikke lige sådan noget, jeg skulle bruge. Men jeg blev da sådan lidt: ‘Man ved da aldrig, om en af veninderne en dag havde brug for det’. Plus at jeg så har nogle andre venner, som jeg ved, der vil have godt af også at komme på sådan en familiecamp og også at have sådan en voksenven igennem Røde Kors, hvor jeg har givet dem numrene og sagt: ‘I kan ringe til dem og sige og prøve at spørge, om de måske har en til jer, eller om I kan komme på venteliste’. Og det ved jeg da, at der er tre af mine venner, der har gjort indtil videre. Altså for der er altid en eller anden, der lige skal prikke hul på bylden, før de andre også gør, ikke? Altså jeg ved ikke, om de synes, det er farligt, men jeg tror også, at mange folk ikke ved, at det er der…

- forælder

39

VIRKNINGER BLANDT CAMPENS UNGE

40

KARAKTERISTIK AF CAMPENS UNGE HVEM ER DE UNGE?

FORVENTNINGER TIL CAMPEN

127 børn har deltaget i de fem camps, som indtil videre

Trods de blandede følelser om at skulle afsted på camp,

er afviklet. Heraf har 34 været unge i alderen 12-16 år,

giver de fleste unge udtryk for at have glædet sig og for

mens resten har været yngre børn.

at have været spændte på både aktiviteterne og på at

De unge på campen har fordelt sig nogenlunde ligeligt

møde de andre unge på campen.

mellem begge køn med en lille overvægt af drenge.

”Jeg kan godt lide at møde nogle nye venner. Men det

Halvdelen af de unge har været 12-13 år, mens den

var også sådan helt: ‘Ej, får jeg overhovedet nogen

anden halvdel har været ældre.

venner?’. Men det fik jeg” - ung

Af interviews med forældrene og de unge selv fremgår

Der findes også unge, som allerede tidligere har været

det, at fremtrædende problematikker blandt de unge er

på camp en eller flere gange. Selvom disse unge også er

lavt selvværd, begrænset netværk og mobning samt

spændte, så kender de konceptet, hvilket skaber mere

forskellige diagnoser og psykisk sårbarhed. Grundet

rum for at glæde sig.

problematikker som disse, føler en del af de unge

”Vi har været på camp et par gange, så jeg vidste godt,

nervøsitet i tiden op til campen.

hvad det var. Jeg blev meget, meget glad, da jeg hørte,

”Jeg var sådan lidt nervøs for at skulle være sammen

vi skulle afsted igen, for jeg tænkte, at man godt kunne

med nogen, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg glædede mig,

komme til at sove sammen med vennerne igen. Og det

men jeg var også nervøs, for det var nye mennesker

fik vi så lov til igen, og det var meget sjovt” - ung

man skulle møde” - ung

”Min datter var ikke særlig glad, da vi skulle afsted, for hun har haft angst. Så det der med at møde nye mennesker og sådan noget, det var hun ikke glad for. Hun var meget sådan angst i det, men det gik faktisk rigtig godt, efter vi havde været der en dag eller to, så… Hun var faktisk helt oppe at køre” - forælder

41

UNGES TILFREDSHED MED CAMPEN Blandt de unge er der stor tilfredshed med campen. I alt

Har du fået oplevelser med hjem, som du kan fortælle dine venner om? Pct. (N = 24)

72 pct. svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens resten har besvaret spørgsmålet neutralt.

For de unge står læring på campen mindre centralt,

13

mens det er den gode ferieoplevelse, de sjove

8

aktiviteter, de frivillige samt tiden med familien og de andre unge, der fylder i interviewene. ”Jeg synes, at det er hyggeligt at opleve noget sammen

79

med familien i stedet for bare at være herhjemme” - ung Både unge og forældre fortæller, hvordan det har haft

Ja

stor betydning, at der på familiecampen skete noget,

Nej

Ved ikke

som adskiller sig fra det, familien laver i hverdagen, og at der var mulighed for at prøve nye ting og aktiviteter. ”Det var nok turen til Ærø, der var det bedste. Det var det der med at komme et andet sted hen. Et sted jeg ikke havde været før” - ung

I alt 79 pct. af de unge føler, at de kommer hjem fra familiecampen med oplevelser, som de kan fortælle deres venner om. ”Det har været fedt at være her. Alt har været fedt!”

Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med familiecampen? Pct. (N = 24) Meget tilfreds

I børn og unges fortællinger om familiecampen lægges der særlig stor vægt på de mange gode stunder, de unge

32

har haft med hinanden samt med de frivillige. Af deres

Tilfreds

fortællinger fremgår det således også, at de kommer

40

Hverken/e ller

-

ung

hjem fra campen med en oplevelse af at være blevet

28

venner med de frivillige på samme måde, som de har

Utilfreds

dannet venskaber med deres jævnaldrende.

Meget utilfreds

”Jeg har tegnet mig og Tobias, der spiller fodbold med 0

10

20

30

40

50

hinanden. Tobias er min ven og han arbejder her” - barn

42

FORÆLDRES VURDERING BØRN OG UNGES TILFREDSHED MED CAMP Hele 94 pct. af forældrene vurderer, at deres børn har

Hvor tilfreds eller utilfreds vurderer du, at dit barn/børn alt i alt er med campen? (N = 75)

været tilfredse med campen, og 80 pct. vurderer, at campens aktiviteter har passet godt til deres børns alder.

Meget tilfreds

65

Tilfreds

I lighed med de unge fremhæver forældrene sjove oplevelser og aktiviteter, ligesom de finder det betydningsfuldt, at børnene kan snakke med om, hvad de har oplevet i ferien, når de vender tilbage til skolen.

29

Hverken/e ller

3

Meget utilfreds

1

Ved ikke

1

”Der gik jo ikke 5 minutter, fra vi ankom og til, at han

20

var nede og spille bordfodbold med de andre børn… og

40

60

80

sådan fortsatte det faktisk resten af ferien” - forælder På campen har forældrene overvejende oplevet glade

I alt 78 pct. af forældrene vurderer, at familiecampen i

og positive børn, som har dannet venskaber og hygget

nogen eller høj grad har været med til at knytte dem

sig med jævnaldrende. Selv forældre, hvis børn har vanskeligt ved det sociale, oplevede på campen, at deres børn meget hurtigt fandt sammen med andre.

tættere sammen som familie. Det har betydning for både børn og forældre at få lov til at opleve hinanden i nye situationer og andre omgivelser, ligesom de

Nogle forældre fortæller om, at deres børn normalt kan

gennem aktiviteter og øvelser fik afprøvet nye måder at

være svære at lokke ud af værelset og væk fra skærmen.

være sammen og tale med hinanden på.

Disse forældre peger på, hvordan campens mange aktiviteter og udendørs oplevelser skabte et modspil til dette, hvilket på campen manifesterede sig som en større fysisk komfort og naturlig træthed ved sovetid.

”Man kommer tættere på hinanden, end man gør i hverdagen. I hverdagen er der tit de her små stresssituationer, der bare gør, at man ikke lige får tid til at sætte sig ned og tage denne der snak” - forælder

”Han har en syg mor, som tit og ofte siger: ‘Det kan jeg ikke’. Da vi var derovre, der var der hele tiden en, der sagde: ‘Du skal med!’. Der var jo de her løbeture og morgengymnastik, og min søn han stod klar hver morgen, og han synes det var SÅ fedt. Der var simpelthen bare nogen, der kunne give ham noget af det, jeg ville ønske, jeg selv kunne give ham, hvis jeg ikke var syg med min ryg” - forælder 44

UNGES VURDERING AF CAMPENS AKTIVITETER På de fem camps har der været utallige aktiviteter for unge, hvoraf nogle er gået igen fra camp til camp, mens

Mest populære aktiviteter blandt teenagere.

Pct.

andre er blevet skiftet ud. Figuren til højre viser de aktiviteter, som særligt mange børn har tilsluttet sig, som deres favoritter. ”Jeg synes, at det er rigtig godt, fordi vi får lov til at lave mange aktiviteter, og der var også sådan et lagkageløb. Det var både en aktivitet og samtidig samlede man ingredienser til kagen. Jeg synes, at det

Freesbee golf

80

Træklatring

64

Bordf odbold/pool

60

Ude stratego

60

er godt, at der både er aktiviteter for de unge og for familien” - ung Når børnene og de unge skal fortælle om deres oplevelser med aktiviteterne, fremhæver de ofte de

Rollespil

46

Rundbold

45

Laser Hero

44

Natløb

44

frivillige som betydningsfulde for den positive oplevelse.

Af interviews med forældre og unge fremgår det, at campens aktiviteter i særlig grad har spillet positivt ind på udvikling af sociale kompetencer, som fx evnen til at samarbejde og indgå i et fællesskab med andre, samt på børnenes og de unges personlige udvikling.

Forældrene fortæller eksempelvis, hvordan deres børn på campen har fået udvidet deres comfortzone, og at de efterfølgende har kunnet observere, at børnene har fået

Boldspil

40

Græskarudhulning

40

Bridgewalking

40

et større gå-på-mod, øget selvtillid samt større selvstændighed. ”Min søn har fundet sig en kammerat herhjemme, og hver dag når han kommer hjem med taxaen, så går han over til ham… Det må være noget med troen på sig selv eller et eller andet” - forælder

0%

20%

40%

60%

80% 100%

45

UNGES VURDERING OG LÆRINGSUDBYTTE AF WORKSHOPS For de ældste unge indgår læringsaktiviteter på campen i form af en workshop med fokus på bl.a. frivilligt

Hvad synes du om...? Pct.

arbejde, fritidsjob og uddannelse. Da der er tale om et metodeudviklende projekt, er forskellige typer af

Ungeliv (N = 5)

workshop-koncepter blevet afprøvet på de respektive

60

20

20

camps med henblik på at finde frem til det koncept, som kan inspirere og motivere de unge mest.

Drømmef abrikken (N = 9)

Ungeliv og Drømmefabrikken er de to workshops, som vurderes mest positivt, mens det entydigt har været de

22

22

22

22 11

workshops, der i form og indhold har mindet mest om skole, der vurderes mest negativt.

Det er tydeligt, at for de unge står ferie i stor kontrast til skole, hvorfor det også er vigtigt, at finde en form på

Uddannelsesvejledning (N = 6)

17

Live ts træ (N = 25)

12

50

33

læringsaktiviteter for unge, der adskiller sig markant herfra. På workshoppen Drømmefabrikken fik de unge fx mulighed for at høre personlige beretninger om

36

28

16 44

kringlede veje til drømmeuddannelsen, hvilket flere omtaler med stor begejstring.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

52 pct. af de unge svarer ved campens afslutning, at de har lært noget nyt på værksteder og workshops, som de

Meget godt

Godt

vil bruge i deres hverdag. Denne læring omhandler bl.a.

Hverken/e ller

Dårligt

Meget dårligt

Husker ikke/ved ikke

at blive klogere på egne styrker samt hvordan man søger et ungejob.

”Drømmefabrikken var meget spændende, for man kunne sige meget om sig selv, og hvad man gerne ville have som uddannelse og arbejde. Jeg har fx altid interesseret mig meget for uddannelsen som mekaniker, og vi snakkede meget om det, og jeg lærte ret meget” - ung

46

UNGES ØVRIGE UDBYTTE AF CAMPEN 92 pct. af de unge svarer, at de på campen har haft gode oplevelser sammen med andre unge, og 75 pct. af de

Hvad har du fået ud af at være på familiecamp? Pct. (N = 24)

unge svarer, at de på campen har fået nye venner. ”Jeg har fået en ny ven, og i går sov jeg på hendes værelse. Hun bor i Kolding, og måske skal jeg lave en legeaftale med hende” – ung Set i lyset af, at en del af de unge har det svært i sociale sammenhænge og/eller bærer på erfaringer med mobning, er dette et meget vigtigt resultat, fordi det betyder, at de unge kan tage sociale succesoplevelser med sig hjem.

Har haft en god oplevelse sammen med andre unge

92

8

Har haft en god oplevelse sammen med min familie

79

17 4

Har fået nye venner

75

25

Har prøvet noget, som jeg ikke har prøvet før

75

8 17

”Hvis der er mange, mange folk og jeg er rundt om dem, så får jeg det lidt dårligt. Så bliver jeg genert. På familiecampen bliver jeg sådan mere åben i det, hvor jeg kan snakke med flere folk” - ung Med afsæt i ovenstående ønsker nogle unge ikke så overraskende mere fri tid for de unge til at være

Har været glad, mens jeg har være t på campen

67

33

sammen, ligesom flere af de unge fremhæver, at de er glade for muligheden for at sove sammen på campen. ”Den første dag snakkede vi bare sammen, men så anden dag, der lærte vi hinanden bedre at kende og aftalte at sove sammen både piger og drenge. Efter det så snakkede vi meget, meget mere” - ung

Har lært noget, som jeg kan bruge i min hverdag Har gjort noget, som jeg ikke troede, jeg turde

I lighed med forældrene oplever de unge, at de på familiecampen har været i godt humør og haft en god oplevelse sammen med deres familie (79 pct.).

Herudover oplever mange, at de på campen har prøvet

54

33

33

33

13

33

0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig/lidt enig

Hverken/e ller

Lidt uenig/meget uenig

nye ting (75 pct.) og opnået læring, som de kan bruge i deres hverdag (54 pct.).

47

VIRKEMIDLER

48

KONCEPTETS VIRKEMIDLER

FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRDIGHED

LÆRING OG REDSKABER

SOCIAL ØVEBANE

49

FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRDIGHED Forældrene tillægger det stor værdi, at de på campen

Det er gennemgående i forældrenes fortællinger, at

oplever at indgå i et ligeværdigt fællesskab med både

familierne kæmper med forskellige udfordringer, der på

frivillige og andre familier.

forskellig vis spiller negativt ind på deres muligheder for

Forældrene oplever, at de frivillige møder både små og store familiemedlemmer i øjenhøjde og med en

at foretage sig ting udenfor hjemmet og/eller opretholde et socialt netværk. Eksempler på dette er blandt andet økonomisk knaphed, fysisk sygdom blandt forældre

rummelighed, som giver dem oplevelsen af, at på campen er plads til alle og ingen er bedre end andre. Fx fortæller en mor, at hun grundet sin søns diagnose er

og/eller psykiske sårbarheder og diagnoser blandt forældre og børn.

vant til, at andre oplever ham som forstyrrende og

Som følge af ovenstående italesætter flere forældre

besværlig, mens de frivillige på campen gav udtryk for,

følelser af isolation og anderledeshed blandt familiens

at hendes søn var behagelig at være sammen med.

voksne og børn, da de oplever, at det kan være svært for

Morens fortælling taler godt ind i forældrenes mere

udenforstående at forstå familiens udfordringer og

grundlæggende opfattelse af, at de på campen bliver

implikationerne heraf. Netop derfor betyder det meget

mødt af fordomsfrie frivillige, som deltager af lyst og

for familierne at få mulighed for at møde andre familier,

interesse for de deltagende familier.

der der kæmper med problematikker, der minder om deres egne. De oplever, at det på campen er nemt at

I tråd med ovenstående udtrykker forældrene, at det

falde i snak med hinanden samt at opnå følelsen af at

har betydning for dem, at de frivillige ikke deltager i

indgå i et ligeværdigt fællesskab, hvilket skyldes en

campen som led i et lønnet arbejde. De frivilliges deltagelse af egen vilje og aktive valg om at bruge ferien på at give familierne en god oplevelse, får forældrene til at føle sig værdsatte, ligesom det giver dem en god følelse af, at de frivillige ‘ikke ser campen, som noget der bare skal overstås’.

fælles bevidsthed om ‘at alle kæmper med noget’ som gør det muligt at tale mere frit om de ting, der fylder i familien. At møde de andre familier giver således mulighed for spejling og mindsker følelser af at være anderledes og alene blandt både forældre og børn.

”Det er svært, hvis man står overfor en, der bor i Hellerup og har hus og fem børn og den vilde uddannelse og penge rundt omkring, ikke? Så det er ligesom lidt: ’Selvfølgelig er dit liv nemmere, fordi du kan gøre dit liv nemmere’. Vi andre vi skal jo leve på en sten og samtidig prøve at få det til at fungere. Vi har det jo også sådan, at vi gerne vil give vores børn oplevelser. Og der er det bare rart at høre og se ligesindede” - forælder

50

LÆRING OG REDSKABER For familierne har det stor betydning, at de på campen

Nogle forældre påpeger, at campens undervisning

tilbydes læring og opnår konkrete redskaber til

bidrager til det førnævnte virkemiddel: ligeværdighed og

hverdagen og forældreskabet. Flere forældre nævner

fællesskab. Det skyldes først og fremmest, at

endda muligheden for ny læring som en stor motivation

undervisningen er med til at skabe et fælles tredje, som

til at deltage i campen.

forældrene kan samles om, ligesom det faktum at undervisningen er obligatorisk bygger på en antagelse

Nogle forældre peger på på, at de oplever læringselementet på campen som en anerkendelse af dem, som værende nogle der ønsker at udvikle og forbedre sig, og samtidig som en tillidserklæring til, at det godt kan lade sig gøre. Dette står i stærk kontrast til nogle forældres oplevelser med at blive mødt med fordomme fra ‘omverden’ eller ‘systemet’ om, at de er

om, at alle har noget at lære. For det andet vedrører undervisningen det levede liv, og når familierne bringer sig selv i spil i undervisningen med eksempler på udfordringer i hverdagen og forældreskabet, så lærer de hurtigere hinanden at kende og får en oplevelse af at komme tæt på hinanden.

typerne, der enten har givet op, eller som ikke er i stand

Sidst men ikke mindst er læring og redskaber et centralt

til at rykke sig i nye retninger.

virkemiddel, fordi forældrene tillægger det stor værdi, at

Netop derfor føles det så godt for forældrene, at de på familiecampen bliver mødt som kompetente mennesker, og at der bliver investeret i dem, fremfor at de bliver mødt med mistillid eller skepsis omkring, at de ønsker positive forandringer for dem selv og deres familie i lige så høj grad som alle andre.

campen har potentialet til at blive mere end en god ferieoplevelse. Muligheden for at tage fra campen med ny viden og brugbare redskaber i bagagen, som familierne kan trække på fremadrettet, gør campen attraktiv og til noget andet og mere end en klassisk ferielejr.

” Nogle gange når man også bare går selv og ikke bliver udfordret, så har man altså også brug for at se andre måder, eller du ved godt nye metoder, man kunne gøre det på. Altså det er det, jeg godt kan lide.

Jeg elsker at blive inspireret på sådan nogle måder der. Altså fordi man tager jo det til sig, man kan bruge, og det, man ikke kan bruge, jamen så har man prøvet det. Det er sådan, jeg går ind til det” - forælder 51

SOCIAL ØVEBANE Forældrenes udsagn indikerer, at et centralt virkemiddel

Flere forældre fortæller endvidere om, hvordan deres

ved familiecampen også er, at den skaber nogle trygge

børn normalt er usikre og trives bedst med at have

rammer, som gør det muligt for familien at rykke ud af

forældrene indenfor rækkevidde. På campen opleves

deres comfortzone og udforske deres egne grænser. På

det, at de trygge og afgrænsede fysiske rammer

den måde kommer campen til at fungere som en social

sammen med de aldersopdelte aktiviteter gør det muligt

øvebane, som kan give familierne nye erfaringer og

og attraktivt for børnene at prøve kræfter med en ny

perspektiver på de udfordringer, de oplever i hverdagen

selvstændighed, hvor de erfarer, at de kan trives og

I interviewene med forældre kommer familiecampen som social øvebane til udtryk på mange forskellige måder.

Særligt fremtrædende er fx fortællingen om forekomsten af social angst blandt familiens medlemmer, hvilket til

lykkes med at få nye venner uden at søge forsikring hos forældrene. Erfaringer som disse kan have en positiv betydning for børnenes selvopfattelse, som kan gavne dem fremadrettet.

dagligt gør det vanskeligt at indgå i sammenhænge med

Slutteligt fungerer campens underholdende og

mange nye mennesker. Grundet campens relativt korte

læringsmæssige aktiviteter også som en social øvebane

varighed og tilstedeværelsen af støttende frivillige bliver

for familierne. Gennem disse får familierne mulighed for

det overskueligt for familierne at udfordre sig selv ved at

at øve sig på at samarbejde, tale med hinanden om nye

deltage, og interviewene viser, at dette for flere resulterer

emner på nye måder, og forældrene får mulighed for på

i succesoplevelser, som giver familierne en ny fortælling

stedet at afprøve nogle af de redskaber til

om sig selv, fx som nogle der godt kan trives og finde ud

konfliktløsning og kommunikation i familien, som de har

af at hygge sig sammen med nye mennesker. En anden

fået i undervisningen. På denne måde bidrager campens

fremtrædende fortælling er, at flere familier har skabt en

aktiviteter til, at familierne kan øve sig i at oversætte

hverdag med rigide strukturer og rutiner, som de er

læring til praksis allerede mens de er afsted og erfare,

bange for at udfordre. Interviewene viser, at flere af disse

hvilken virkning det har på familien. Herigennem skabes

familier glædes ved på campen at erfare, at deres verden

muligheden for, at familierne kan komme hjem med nye

ikke bryder sammen, når tingene ikke er, som de plejer.

fortællinger om sig og hinanden.

”Min søn han fes rundt sammen med de andre unger. Jeg vidste, at han hyggede sig, når han ikke hang op ad mig hele tiden. Normalt vil han gerne være meget tæt på og omkring mig, men pludselig løb han rundt og legede med alle de andre. Jeg er jo ikke vant til at opleve ham på den måde. Det er kun oppe i skolen, de er vant til det” - forælder 52

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

53

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER [I] PRIORITERING AF BUDDY ORDNING Som et led i projektet indgår idéen om en buddyordning, hvor erfarne og nye frivillige kobles sammen i makkerpar med henblik på at sikre ordentlig integration af nye i frivilliggruppen samt at mindske tvivl og

blandt de konsulenter, der afvikler oplægget ‘camp-klar frivillig’, da konsulenterne erfaringsmæssigt lægger vægt på forskellige ting, eller at der på weekenden indgår kompetenceudviklende aktiviteter af forskellig karakter, da dette også er noget, de frivillige efterspørger.

usikkerhed blandt nye frivillige på familiecamps. Af forskellige årsager har buddy-ordningen været nedprioriteret, hvilket nogle frivillige beklager, ligesom en frivillig nævner en camp, hvor man fik tildelt en buddy uanset erfaringsniveau, hvilket føltes kunstigt.

FORNYELSE I FRIVILLIGGRUPPEN Nogle frivillige understreger vigtigheden af at sikre fornyelse i frivilliggruppen gennem en udvidelse af frivilliggruppen eller en løbende udskiftning af nogle

Da den oplevede tilfredshed med campen hænger tæt

frivillige. Værdien af gengangere og en nogenlunde

sammen med klarhed omkring roller og ansvar,

stabil frivilliggruppe anerkendes, men samtidig lægges

anbefales det, at der fremadrettet arbejdes for at

der vægt på, at løbende udskiftninger kan være med til

opprioritere buddy-ordningen og etablere en

at sikre fornyelse og udvikling samt til at hindre

meningsfuld ordning, som primært fokuserer på de

udviklingen af et alt for stærkt ‘plejer’. Ligeledes vil en

frivillige, som ikke tidligere har været med på camp. En

udvidelse af frivilliggruppen kunne modvirke udkørthed

velfungerende buddy-ordning er vigtig generelt set, men

blandt frivillige eller sårbarhed i konceptet, hvis nogle

særligt når nye frivillige har været forhindrede i at

frivillige falder fra eller ikke har mulighed for at deltage.

deltage i planlægningsweekenden, fx fordi de er trådt til i sidste øjeblik.

I forlængelse af pointen omkring fornyelse, peger både yngre og ældre frivillige på vigtigheden af at fastholde samt fortsat at optage unge i frivilliggruppen, da det

AFVEKSLING PÅ PLANLÆGNINGSWEEKEND

opleves, at unge frivillige kan noget andet/særligt.

I og med at der er mange gengangere i frivilliggruppen

”Det er uvurderligt at have unge frivillige med. Altså

efterspørges en vis grad af afveksling på planlægnings-

fuldstændig uvurderligt. Altså de var her jo sidst, hvor

weekenderne, der ligger forud for campen, således at de

de var oppe at klatre i træer, og de er ude at køre

opleves som givende og vigtige at prioritere selv for

mountainbike og alverdens ting. Altså der kan jeg jo

frivillige, som har været med mange gange. Afveksling

ikke være med. Det er jo nogle unge mennesker, der

på planlægningsweekender kan fx bestå i en rotation

skal det, ikke?” - frivillig

54

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER [II] OPMÆRKSOMHED PÅ TRIVSEL I FRIVILLIGGRUPPEN Med henvisning til COVID-19 effekter samt det faktum, at en del frivillige kun ‘i nogen grad’ har oplevet samarbejdet i frivilliggruppen som velfungerende, så anbefales det at kigge i retning af en række mindre tiltag, der antages at kunne spille positivt ind på de frivilliges oplevelser af samarbejde og trivsel.

Dels peges der på vigtigheden af, at campledelsen udviser ansvar for fællesskabet blandt frivillige på

familien. Når nogle frivillige alligevel efterspørger redskaber til at kunne afveksle mellem psykosociale aktiviteter, så er det med tanke på gengangere blandt familierne på camps. Selvom gengangere blandt familierne er undtagelsen snarere end reglen, kan det derfor overvejes, om der skal tilføjes en psykosocial aktivitet til puljen af aktiviteter, der vil kunne bringes i anvendelse på camps, hvor gengangere blandt familierne forekommer.

campen og herunder følsomhed overfor de frivilliges erfaringsniveau. Dels peges der på vigtigheden af at skelne mellem frivillige med forskellige funktioner, således at frivillige, der har meldt sig til campen som aktivitetsfrivillige ikke pludselig er fanget i køkkentjansen. Dels vil der med fordel kunne kigges nærmere på muligheden for at give de frivillige et eller flere afbræk i løbet af campen, da det kræver meget at stå til rådighed for så stort et antal familier. Sidst men ikke mindst peges der på vigtigheden af at prioritere

FERIE ER IKKE SKOLE Et opmærksomhedspunkt, som allerede er søgt implementeret i læringsaktiviteten for unge på familiecamps, er pointen om, at de unge ikke har været glade for de aktiviteter, der i form og indhold minder dem om skole. Derfor anbefales fortsat at tænke i nye veje, der kan inspirere og motivere de unge samt give dem et øget indblik i muligheder og egne styrker.

frivilligpleje i form af fx sociale eller kompetenceudviklende aktiviteter, der kan knytte frivilliggruppen tættere sammen og skabe nye inputs til frivilligarbejdet.

LØBENDE BLIK FOR PROGRAMTÆTHED Som beskrevet opleves programmet af både børn og voksne som meget tæt. Dette kan opleves meget intenst, men ikke nødvendigvis negativt. Alligevel

AFVEKSLING I PSYKOSOCIALE AKTIVITETER Livets Træ indgår som et fast element på camps og anses af både familierne og de frivillige for at være en god og lærerig psykosocial aktivitet, der inddrager hele

anbefales det løbende at holde et blik for programmets tæthed samt balancen mellem obligatoriske og valgfrie aktiviteter og fx at eksperimentere med, hvad der sker, hvis de unge gives en smule mere tid til at opdyrke deres nye relationer.

55

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER [III] ALLE VIL HA’ MERE FRANTS

Da det kan være vanskeligt at udvide undervisningen indenfor campens relativt korte varighed, anbefales det

Af samtlige interviews med forældre samt fritekst i spørgeskemaer fremgår det, at forældrene ville ønske, at der på campen var mere tid i forbindelse med undervisningen ved familieterapeuten Frants. Dette er overordentligt positivt, da undervisningen i forvejen er den mest omfattende læringsaktivitet for forældre og forældrene. Forældrene efterspørger både mere af selve refleksionstid i forbindelse hermed.

kan udvides eller forlænges gennem nye tiltag.

Eksempelvis kunne man forestille sig, at der blev udviklet et en række korte webinarer med Frants, som familierne efterfølgende kunne dykke ned i på egen hånd eller at der en måned efter campen var mulighed

således understreger betydningen af denne for undervisningen men også mere spørge- og

at kigge nærmere ind i, om den gode læringsoplevelse

for forældrene at deltage i en online spørgetime, hvor forældrene kunne få vendt nogle af de spørgsmål, som måske er dukket op, nu hvor de har haft god tid til at arbejde med redskaberne fra campen i praksis.

”Jeg synes, det er nogle gode og relevante ting, han kommer indover, Frants. Han er simpelthen guld værd. Og det er jo lige meget, altså hvad folk de kommer med af spørgsmål, ikke? Det kan godt ske, at han står ind i mellem og tænker: ‘Jamen hold nu kæft’, men der bliver svaret på det med kæmpestor respekt fra hans side af. Og det betyder sindssygt meget for folk, fordi mange af dem er jo skrøbelige i en eller anden form… Han er knalddygtig” - forælder

56

INDFRIELSE AF MÅL OG SUCCESKRITERIER

57

OPFYLDELSE AF MÅL SUCCESKRITERIER MIDTVEJS I PROJEKTET

MÅL

SUCCESKRITERIE

RESULTAT

Familiecamp som en del af en helhedsorienteret indsats

•

80 % af deltagerne oplever, at familiecamp og de øvrige familieaktiviteter i Røde Kors giver en helhedsorienteret støtte til familien.

•

84 pct. af familierne oplever, at RK har tilbud om hjælp og støtte til familien på de områder, hvor de har brug for det.

Øget handlekraft

•

60 % af unge oplever at have fået øget kendskab til handlingsmuligheder ift. uddannelse og beskæftigelse.

•

66 % af unge oplever at have fået viden om forskellige muligheder for uddannelse og job (få respondenter)

•

80 % af deltagerne oplever at få nye værktøjer til en bedre kommunikation i familien.

•

80 % af forældre har fået idéer til at tale med deres børn på en ny måde.

•

60 % af forældre oplever at få nye værktøjer til at støtte børn i skole – og fritidsliv.

•

Hhv. 54 % og 46 % af forældre har fået nye ideer til at støtte børn i skole og fritidsliv.

•

80 % af deltagerne oplever, at få nye værktøjer til at håndtere konflikter i familien

•

74 % af forældre har fået ideer til at løse konflikter på en ny måde

•

80 % af de frivillige føler sig efter endt undervisning forud for familiecamp klædt på til at støtte familierne.

•

93 % af de frivillige oplever at have følt sig tilstrækkeligt klædt på til afvikling af camp.

•

80 % af de frivillige oplever indsigt i, hvordan deres deltagelse på familiecamp bidrager til en helhedsorienteret støtte til familierne.

•

86 % oplever, at de øvrige tilbud i Røde Kors familierettede indsats supplerer arbejdet på camps.

80 % af de frivillige oplever, at de kan bruge psykosociale værktøjer til at støtte familierne og hinanden under familiecamp.

•

•

78 % oplever i nogen/høj grad, at de kan bruge redskaber fra MIP-kurset i arbejdet med familierne på camp.

80 % af frivillige udtrykker tilfredshed med at være frivillig på familiecamp.

•

•

91 % af frivillige er tilfredse med at være frivillige på familiecamp.

De frivillige er kompetente i forhold til at løfte målgruppens udfordringer

INDFRIELSE

Tallene under resultater er baseret på de to mest positive svarkategorier, fx meget enig/enig, meget høj/høj grad.

58

VURDERING AF FAMILIECAMPS OG SAMSPILLET MED VIRKNINGSMÅLENE FOR RØDE KORS SAMLEDE FAMILIEINDSATS VIRKNINGSMÅL FOR INDSATSER I FAMILIESEKTIONEN

Ved midtvejsevalueringen er den umiddelbare vurdering, at familiecamps er et stærkt koncept under udvikling, som løbende afprøver og finpudser på aktiviteter, der har til formål at styrke målgruppens livsmestring.

Som det fremgår af den samlede oversigt for familiecamps indfrielse af mål og succeskriterier på forrige side (s. 58), når konceptet allerede på

Det overordnede formål er at styrke udsatte børnefamiliers livsmestring og skabe bæredygtige forandringer i familiernes liv gennem bl.a.:

§

Styrkelse af familiernes personlige kompetencer

§

Styrkelse af familiernes selvværd og erfaringer med selv at kunne håndtere svære livssituationer

nuværende tidspunkt langt i sin målindfrielse, og evalueringen indikerer, at familiecamps – udover den gode oplevelse og det umiddelbare læringsudbytte – også har mere langsigtede virkninger for familierne i form af styrket forældrekompetence, øget handlekraft

§

fællesskaber §

§

indsatser i Røde Kors (se til højre), hvilket understøttes af frivilliges og forældres oplevelser af rød tråd og

Styrkelse af forældrenes evne til at understøtte børnenes skolegang

Virkningsmålene for familiecamps ses at spille tæt sammen med virkningsmål for de øvrige familierettede

Styrkelse af forældrenes kendskab, tryghed og tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse

samt oplevelser af øget sammenhæng og udvidet netværk.

Styrkelse af familiernes inklusion i lokale netværk og

§

Mulighed for sparring med frivillige og erfaringsudveksling andre i samme situation

sammenhæng i Røde Kors samlede indsats for familier.

”På familiecamps har vi læringsaktiviteter, hvor vi også inddrager de andre aktiviteter, som Røde Kors har i familiepaletten. På den måde kan de virkningsmål, de andre projekter har, også blive indfriet på campen” - projektleder

59