Mig og Min Mor

MIG OG MIN MOR

EVALUERING AF INDSATS MED BEVÆGELSE OG LEG PÅ KRISECENTRE

INDHOLD 1. OVERBLIK OVER MIG OG MIN MOR

5

2. KORT OM EVALUERINGEN

12

3. FORBEREDELLSE AF DGI-UNDERVISERE

15

4. UDBYTTE FOR KRISECENTERETS PERSONALE

18

5. VIRKNINGER FOR KVINDER OG BØRN

26

6. IMPLEMENTERING OG CENTRALE VIRKEMIDLER

35

7. BARRIERER FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING

43

8. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

49

2

HVORFOR LEG OG BEVÆGELSE PÅ KRISECENTRE? Hvert år tager de danske krisecentre imod ca.

Målet med certificeringen er at skabe en faglig

2600 kvinder og 2200 børn¹, der har været

og kulturel forudsætning for, at krisecentrenes

udsat for vold og oplever følgevirkninger af

personale tør, evner og er motiveret for at

volden, som fx at de har svært ved at

skabe leg og bevægelse i hverdagen på

kommunikere og danne bånd, mærke grænser

krisecentret, da alsidig leg og bevægelse kan

og komme i kontakt med deres egne kroppe.

bidrage til at styrke børn og kvinders relation,

I projekt Mig og Min Mor samarbejder LOKK og

DGI om en indsats, der har til formål at dæmme

trivsel, motorik, sundhed, sprog, læring og kreativitet.

op for voldens følgevirkninger og øge

Forventningen til indsatsen er bl.a., at den på

beboernes fysiske og mentale sundhed, ved at

kort sigt vil kunne hjælpe kvinder og børn til at

bringe leg og bevægelse ind i hverdagen på

genskabe kontakten til sig selv og hinanden

krisecentrene.

samt give dem positive oplevelser og en følelse

Hverdagen på krisecentrene er fuld af udfordringer, som vanskeliggør inkorporering

af leg og bevægelse i dagligdagen. Det står i kontrast til viden om de mange gavnlige effekter, bevægelse kan have for kvinderne og børnene, og derfor har personalet behov for

idéer til konkrete legeformer og metoder, som

af samhørighed på krisecenteret. På langt sigt

forventes indsatsen at kunne styrke relationen mellem mor og barn, bidrage til udviklingen af børnenes emotionelle, motoriske og sociale kompetencer samt skabe bevægelsesglæde hos

mødre og børn, som de kan bringe med sig efter endt ophold på krisecenter.

kan gøre inddragelsen af leg og bevægelse

Mig og Min Mor bygger videre på de positive

overskuelig og let tilgængelig.

erfaringer fra et pilotprojekt i Kvindehuset i

I projektet certificeres krisecentre i en konkret

metode til at styrke båndet mellem mor og barn og hjælpe kvinder og børn med at komme i kontakt med kroppen gennem leg og læring.

¹ Danmarks Statistik: Flere kvinder bor på krisecenter. 2022 – Nr. 361.

Lyngby (2020) og indgår som et led i LOKKs strategiske målsætning om at forbedre dagligdagen på landets kvindekrisecentre for personale og beboere. LOKK og DGI har opnået støtte til projektet via Novo Nordisk Fonden.

3

EVALUERINGENS HOVEDPOINTER I rapporten præsenteres resultater af projekt

Både kvinder og personale ser betydningsfulde

Mig og Min Mor (2022-2023). Projektet er

virkninger af bevægelses- og legeaktiviteter for

gennemført i et samarbejde mellem LOKK –

krisecentrenes kvinder og børn, og der ses her

Landsorganisation af Kvindekrisecentre og DGI

en god overensstemmelse med de forventede

Storkøbenhavn med støtte fra Novo Nordisk

virkninger i forandringsteorien:

Fonden.

Projektet har haft til formål at øge den mentale og fysiske sundhed blandt kvinder og børn på krisecentre gennem bevægelse og leg.

I alt 17 krisecentre har opnået DGI-certificering.

▪ Øget glæde og motivation ▪ Udvikling af kompetencer

▪ Styrket mor-barn relation

I projektet har DGIs undervisere stået overfor

▪ Fællesskab og samhørighed på krisecenteret

en helt ny målgruppe, men evalueringen viser,

▪ Tillid til personalet

at de har følt sig godt klædt på til opgaven og oplevet god mulighed for sparring undervejs.

Blandt krisecentre ses en stor lyst og vilje til at

Krisecentrenes personale anser indsatsen med

fortsætte arbejdet med bevægelse og leg. Nogle

bevægelse og leg som meningsfuld, og er gået

er kun ved at gå ombord i arbejdet. Andre har

til opgaven med stor åbenhed og nysgerrighed.

allerede fundet gode rutiner herfor. Centrale

De har været glade for certificeringens fokus på

virkemidler i arbejdet er god forberedelse, lav

mental sundhed, ligesom de har været tilfredse

kompleksitet og personale, der tør gå forrest.

med undervisningens indhold og form.

Dertil kræver det fleksibilitet og tålmodighed, da

Personalet har set frem til dagene med

målgruppen af kvinder er svær at mobilisere.

undervisning, og vurderer at de herigennem

Trods de mange positive virkninger af

har fået ny viden og redskaber samt gejst og

indsatsen, er et opmærksomhedspunkt for

inspiration til at arbejde med bevægelse og leg.

evalueringen, at der er potentiale for yderligere

Dertil vurderer de, at indsatsen har bidraget til

understøttelse af indsatsens langsigtede

øget fællesskab for personalet samt styrket

virkninger.

personalets relation til kvinder og børn.

4

OVERBLIK OVER MIG OG MIN MOR

FEM HURTIGE OM PROJEKTET

PROJEKTPERIODE 2022-2023

FORMÅL Projektet har til formål at løfte den mentale såvel som fysiske sundhed for kvinder og børn på krisecentre gennem bevægelse og leg

MÅLGRUPPE Personale samt kvinder og børn på krisecentre

SAMARBEJDE Projektet er et tværsektorielt samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og LOKK – Landsorganisation

af kvindekrisecentre

FINANSIERING Novo Nordisk Fonden

6

PROJEKTETS INDHOLD KOMPETENCELØFT HOS DGI-UNDERVISERE

CERTIFICERINGENS FAGLIGE MODULER

Indledningsvis gennemføres et kompetenceløft

I forløbet indgår tre faglige moduler af tre

af de DGI-undervisere, som skal varetage

timers varighed. Her undervises personalet i

certificerings-forløbene. Det sker på en

metoden og klædes på til at inddrage leg og

kursusdag, hvor underviserne indføres i

bevægelse i krisecenterets praksis.

udvalgte legeformer og metoder, klædes på til at formidle viden til krisecentrene og opnår

indsigt i, hvordan målgruppen af kvinder og børn på krisecentrene kan være anderledes fra de målgrupper, de er vant til at arbejde med.

FORMØDE MED KRISECENTERET

Modul 1 omhandler mental sundhed og ABCmetoden. Her etableres en grundlæggende viden om, hvordan bevægelse og leg kan være med til at styrke det mentale helbred og

sammenholdet blandt krisecenterets beboere.

Modul 2 fokuserer på, hvordan bevægelse og leg kan skabe bl.a. glæde, anerkendelse og

Krisecentrene har forskellige behov og kan

nærhed. Her undervises personalet i at bringe

være meget forskellige hvad angår fx kapacitet,

mødrene på banen, skabe et trygt og sundt rum

specialisering, beboersammensætning, fysiske

og at være gode rollemodeller. Det klargøres,

rammer og fagligheder blandt personalet.

hvordan lege kan bygges op, så de enten har

Forud for igangsættelsen af et certificeringsforløb afholdes derfor formøder mellem DGI og

sansemotorisk-, social-, emotionel-, kognitiveller fysisk udvikling for øje.

krisecentrene, hvor formålet er at få indsigt i

Modul 3 omhandler kropslig dannelse og

det enkelte krisecenters forudsætninger og

skærper forankringen af de nye tiltag. Der

udfordringer i forbindelse med inddragelse af

lægges vægt på oplevelser, sansninger,

leg og bevægelse i hverdagen. Dette for bedst

erfaringer og læring gennem kroppen, og

muligt at kunne tilpasse forløbet til det enkelte

krisecentrene udarbejder en plan for, hvordan

krisecenters hverdag og praksis samt at

de kan arbejde videre med bevægelse og leg

afstemme forventninger til forløbet.

efter endt forløb.

7

LEGEBESØG

opnår en DGI-certificering. Certificeringen gives

Mellem de faglige moduler er der indlagt to

til krisecenteret som helhed og til de enkelte

legebesøg af 1,5 timers varighed, hvor både

personaler, som har deltaget i alle forløbets

personale, børn og mødre deltager aktivt.

moduler.

Legebesøgene fungerer som praktisk inspiration til, hvordan krisecentrene selv kan strukturere og facilitere legesessioner. Her demonstrerer DGI-underviserne metoderne i praksis og hjælper mødre og børn i gang med lege, som de efterfølgende kan benytte i hverdagen. På legebesøgene tages både indendørs og udendørs faciliteter i brug, og der er fokus på at introducere lege af forskellig sværhedsgrad, så alle kan være med.

Første legebesøg retter sig mod de store børn og deres mødre, mens andet legebesøg retter sig mod de yngste børn og deres mødre. Enlige kvinder kan også deltage, da alle krisecenterets

beboere vurderes at kunne profitere af at blive aktiveret igennem bevægelse og leg.

RECERTIFICERING Et halvt år efter certificeringen tilbydes

krisecentrene en recertificering. Herefter foretages recertificering med et års mellemrum, hvilket skal sikre den fortsatte forankring, udvikling og implementering af aktiviteter. Hvor

den første recertificering af krisecentrene hører under projektet, skal yderligere recertificering finansieres af krisecenteret selv.

Projektets oprindelige tanke var, at krisecentrene skulle recertificeres hver for sig, og at denne skulle indeholde et teoretisk eller praksisorienteret oplæg samt et genbesøg af den udarbejdede plan for krisecenterets arbejde med bevægelse og leg. På baggrund af ønsker og behov hos krisecentrene blev en

CERTIFICERING Det samlede certificeringsforløb varetages af DGI, og krisecentre, der har deltaget i både faglige moduler og legebesøg (5 moduler i alt),

fælles recertificering imidlertid besluttet, som

indeholdt et fagligt oplæg, praksisorienterede workshops med fokus på praksis og god plads til erfaringsudveksling mellem krisecentrene.

8

MODEL OVER DGI-CERTIFICERINGENS OPBYGNING

FORMØDE

MODUL 1

MODUL 2

MODUL 3

ABC for mental sundhed

Leg, motorik og sanser

Kropslig dannelse og forankring

LEGEBESØG

LEGEBESØG

For de store børn og deres mødre

For de yngste børn og deres mødre

RECERTIFICERING

9

DELTAGENDE KRISECENTRE OG PERSONALE DELTAGENDE KRISECENTRE

DELTAGENDE PERSONALE

En målsætning for projektet har været at opnå

Forskellene mellem krisecentrene har

DGI-certificering af i alt 20 krisecentre indenfor

betydning for deres forudsætninger for at

det geografiske område, som dækkes af DGI

deltage. På nogle krisecentre har det været

Storkøbenhavn.

muligt at engagere hele personalegruppen

Da måltallet på det nærmeste udgør det totale rekrutteringsgrundlag af krisecentre i området, viste målsætningen sig lidt for ambitiøs. Derfor blev rekrutteringsgrundlaget udvidet til også at omfatte krisecentre i området dækket af DGI Nordsjælland.

Det er i projektperioden lykkedes at opnå certificering af i alt 17 krisecentre, hvilket er lidt under målet. Krisecentrenes geografiske

placering fremgår af kortet på næste side.

Trods det fælles formål om at hjælpe voldsramte kvinder og børn til et liv uden vold, er der store forskelle mellem de deltagende krisecentre. Det gælder alt fra kapacitet til specialisering, beboersammensætning, fysiske rammer og fagligheder blandt personalet.

Fælles for de deltagende krisecentre er dog også, at de alle har været nysgerrige på, hvad bevægelse og leg kan tilføre arbejdet med kvinder og børn under deres ophold på stedet.

samt frivillige og praktikanter tilknyttet krisecenteret i perioden, mens andre har valgt, at det fx kun skulle være det børnefaglige og pædagogiske personale. Atter andre valgte, at

hele personalegruppen deltog i de faglige moduler, mens det kun var det børnefaglige og pædagogiske personale, der deltog i legebesøgene. Det står klart, at både faglige og

ressourcemæssige overvejelser har spillet ind på krisecentrenes valg omkring deltagelse.

Krisecentrenes forskellige forudsætninger og valg i forbindelse med deltagelsen har medført

nogle ændringer i projektet. Blandt andet blev det besluttet at give mulighed for, at personale fra flere krisecentre kunne modtage undervisning sammen, da dette gjorde det

attraktivt og mere tilgængeligt for nogle af de mindre krisecentre at deltage. Ligeledes blev det valgt at gennemføre en fælles recertificering af krisecentrene, da dette skabte mulighed for et stærkere fagligt indhold samt netværk, sparring og videndeling centrene imellem.

10

KORT OVER DELTAGENDE KRISECENTRE

Placeringen af lokationer i havet skyldes, at nogle krisecentre har hemmelig adresse.

11

KORT OM EVALUERINGEN

EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER EVALUERINGENS INDHOLD OG FORMÅL

EVALUERINGENS METODER

Evalueringen har fulgt projekt Mig og Min Mor

Evalueringen er baseret på forskellige typer af

igennem hele projektperioden fra 2022-2023.

kvalitative metoder, og dataindsamlingen er

Evalueringen er en proces-og

foretaget blandt projektets centrale aktører.

virkningsevaluering og har været af formativ karakter, hvormed fokus bl.a. har været på at

Interview med projektledelse

skabe og formidle viden, der kunne bidrage til

(2), DGI-undervisere (2),

projektets løbende læring og udvikling.

personale (10) samt kvinder på krisecentre (1). Hertil on-spot

Formål med evalueringen er, at:

▪

▪

▪

interviews med kvinder og

personale på observationer.

Undersøge at undersøge og dokumentere

Observationer ved fagmoduler

betydninger og virkninger af indsatsen for

og legebesøg samt fælles

krisecentrenes mødre, børn og personale.

recertificering (7 i alt).

Identificere muligheder og barrierer for implementering og forankring af indsatser

Logbøger udfyldt halvårligt af

med bevægelse og leg på krisecentrene.

projektledelsen og

Understøtte udviklingen af indsatsen i Mig og Min Mor gennem et løbende

aktivitetslogbøger udfyldt af krisecentrene.

tilbagespil af viden fra evalueringen.

▪

Monitorere indsatsen i forhold til de opstillede succeskriterier.

Registreringer af bl.a. deltagende krisecentre, certificeringer, recertificeringer

og uddannet personale.

13

FORBEREDELSE AF DGI-UNDERVISERE

KOMPETENCELØFT OG OPFØLGNING PÅ DGI-UNDERVISERE KENDT OPGAVE – NY MÅLGRUPPE DGI har varetaget certificeringsforløb på krisecentrene. Størstedelen af underviserne er

erfarne undervisere, der er en del af Team Børns Bevægelsesglæde og Læring i DGI Storkøbenhavn, mens enkelte undervisere hører til andre landsdelsforeninger.

For at sikre et fælles afsæt og et kompetenceløft af de undervisere, som skulle afvikle certificeringsforløbene på krisecentrene, blev der ved projektstart afholdt kickoff i form af en

Krisecentrenes personale er den primære målgruppe for undervisernes indsats, hvorfor

der blandt underviserne ses varierende holdninger til vigtigheden af at have et indgående kendskab til den sekundære målgruppe af kvinder og børn på krisecenter. ”Vi skal jo ud og have personalegrupperne på centrene til at bruge vores viden i deres viden.

Det er jo dem ude på centrene, der er

eksperter i det, kvinderne og børnene står i, det er ikke os” (projektleder DGI)

kursusdag. Her præsenterede DGI projektet,

Dog peger underviserne på, at viden om fx

indholdet på de tre faglige moduler samt

voldens følgevirkninger fordrer en særlig

materialet til brug for undervisningen. Hertil

ordentlighed og respektfuldhed i både

introducerede LOKK målgruppen af kvinder og

tilrettelæggelsen af undervisningen og

børn på krisecentre.

tilstedeværelsen på krisecentrene, ligesom

De fleste undervisere var allerede fortrolige med undervisningsmaterialet ABC for mental

denne viden bruges aktivt ind i valg om, hvilke

bevægelsesaktiviteter og lege der introduceres.

sundhed og havde nået at gøre sig gode erfaringer hermed, mens krisecentrene var en ny målgruppe for alle. Derfor vurderer underviserne det positivt, at kursusdagen var

med til at koble metoden og den nye målgruppe, da der herved blev etableret fælles forståelse og afsæt for undervisningen på krisecentrene.

ET VELEGNET MATERIALE

Underviserne har været begejstrede for undervisningsmaterialets udformning og indhold. Det har fungeret godt til formålet og har kun skullet justeres minimalt undervejs. I

stedet er der fx blevet videreudviklet på

16

plancher, plakater, dialogkort og øvrige understøttende materialer, som krisecentrene kan bruge i deres arbejde med bevægelse og leg efter opnået certificering.

TILFREDSE OG ENGAGEREDE UNDERVISERE

Underviserne har oplevet projektledelsen som værende tæt på og har følt sig godt klædt på til opgaven. Ligeledes har de oplevet sparring som

Undervisningsmaterialet har taget form af en

tilgængelig og været glade for tid til fundering

master PowerPoint, som de enkelte undervisere

og erfaringsudveksling med projektledelsen og

har kunnet tilpasse. Underviserne har været

de øvrige undervisere.

glade for friheden til at kunne gøre materialet til deres eget samt muligheden for at kunne justere

undervisningens indhold med højdetagen for den viden om krisecenteret og dets beboere, de har opnået på formødet.

Det har krævet tid for underviserne at forstå krisecentrenes virkelighed og organisering af arbejdet. Af samme grund anser de den viden, der opnås på formøderne som essentiel, da møderne giver en indsigt i praksis, som er afgørende for forståelsen af opgaveløsningen.

TÆT OPFØLGNING PÅ UNDERVISERE

Det fremgår af undervisernes fortællinger, at de

Da Mig og Min Mor er et udviklingsprojekt, har

er engagerede og har gjort sig umage for at

der været to undervisere, som har kunnet støtte

medtænke kontekst og målgruppe i deres

hinanden, til at afvikle de faglige moduler. Dertil

planlægning. Eksempelvis har de udvalgt

har DGIs projektleder igennem hele projektet

aktiviteter, der kan styrke fællesskabet på

været i tæt dialog med underviserne for at følge

krisecenteret, ligesom relationen mellem mor

op på deres erfaringer. Erfaringsopsamling er

og barn har været i højsædet.

desuden sket gennem DGIs faste mødestruktur, hvor underviserne mødes kvartalsvis, samt på et sparrings- og erfaringsudvekslingsmøde, som er blevet afholdt midtvejs i projektet.

”Legene kan være med til at hjælpe nye beboere ind i et fællesskab, og krisecentrene kan udnytte legenes aktiviteter til at

præsentere børnene for hinanden. Vi prøver at

”…Derfor er underviserne altid skarpe på, hvor

finde lege, der kan understøtte det, men lige

projektet bevæger sig hen, og hvilke erfaringer vi

så meget med fokus på mor og barn, da det er

gør os i projektledelsen” (projektleder DGI)

den relation, der skal bygges op igen”

(underviser DGI) 17

UDBYTTE FOR KRISECENTRENES PERSONALE

PERSONALETS MODTAGELSE OG DELTAGELSE REKRUTTERING AF KRISECENTRE LOKK været ansvarlig for rekrutteringen af langt de fleste krisecentre til at deltage i indsatsen,

mens enkelte selv har rettet henvendelse om deltagelse efter at have hørt om projektet.

Generelt har krisecentrenes deltagelse været baseret på en ledelsesbeslutning, som personalet i høj grad har bakket op om.

Afhængigt af bl.a. krisecentrenes ressourcer og interesser blandt personalet har det dog varieret, hvor mange personaler samt hvilke faggrupper fra de enkelte krisecentre, der har indgået i DGI-certificeringen.

FORSKELLE I ERFARINGER OG PRAKSIS Hvor nogle krisecentre allerede forud for

ville komme til at opleves som meningsfuldt at tænke bevægelse og leg mere målrettet ind i

indsatsen for beboerne. Af interview med personale fremgår det desuden, at bevægelse og leg kan virke uvant og grænseoverskridende for nogle, hvilket både kan hænge sammen

med deres faglighed og deraf den rolle, de varetager i indsatsen for krisecenterets kvinder og børn, men også hvilket forhold de personligt har til bevægelse og leg, når de ikke er på

arbejde. ”Det er jo grænseoverskridende at skulle indtage den her lidt mere legende rolle, fordi

det måske ikke typisk er sådan, man tænker arbejdet. Altså jeg tror klart, der er nogle, der synes, det er grænseoverskridende at skulle lege lige pludselig” (personale)

projektet har haft bevægelse og leg som en integreret del af deres praksis, fx i form af børne- og voksenyoga, gælder det for langt de fleste, at bevægelse og leg har haft et begrænset og mindre bevidst fokus forud for deltagelsen i projektet.

På krisecentre, hvor bevægelse og leg har haft en mindre fremtrædende rolle, var det til en start vanskeligt for nogle at forestille sig, at det

STOR ÅBENHED OG NYSGERRIGHED Trods forskelle i erfaringer og praksis, er

personalet gået ind i projekt Mig og Min Mor med en stor åbenhed og nysgerrighed overfor, hvad DGI-certificeringen ville kunne tilføre indsatsen for kvinder og børn med ophold på

krisecenter.

20

VURDERING AF DGI-CERTIFICERINGEN NOGLE DAGE MAN SER FREM TIL

BEGEJSTRING FOR FORM OG INDHOLD

Krisecentrenes personale vurderer

Personalet har oplevet DGI-underviserne som

certificeringsforløbet meget positivt og

dygtige og fagligt ambitiøse, og undervisningen

betegner dagene med både faglige moduler og

vurderes gennemført med et relevant indhold

legebesøg som ‘dage man ser frem til’.

og et passende fagligt niveau. Ligeledes har

De giver udtryk for, at det er givende at få udvidet og bygget oven på deres faglighed, ligesom de ser en stor værdi i, at personalet

personalet været glade for undervisningens form, idet den har vekslet mellem teoretisk viden, refleksion og bevægelse og leg i praksis.

oparbejder en fælles forståelse for betydningen

Overordnet vurderes varigheden af det

af i højere grad at integrere bevægelse og leg i

samlede forløb og de enkelte moduler som

krisecenterets praksis.

passende. Hvad angår de enkelte moduler er

”Der kan godt være sådan en generel holdning til, at ‘man leger jo bare med børn’. Men nu har vi sådan en helt konkret og lidt mere

specificeret viden omkring, hvorfor det er vigtigt, det vi gør. Det var meget relevant!” (personale) En anden årsag til den positive vurdering af forløbet er, at undervisningen har gjort det muligt for personalet at være sammen om noget nyt. Sideløbende med undervisningen har nogle oplevet forløbet som slags teambuilding, der har styrket det kollegiale fællesskab og herigennem stillet personalet stærkere i forhold til løsning af kerneopgaven.

personalet glade for ikke at skulle ‘rive en hel dag ud af kalenderen’, og at det derved har

været muligt for mange at samtænke modulerne med krisecentrenes eksisterende mødestrukturer.

Hvad angår selve forløbet, der typisk er blevet afviklet henover en tre til seks måneders periode, lægger personalet vægt på, at forløbet ikke må blive for komprimeret, da det er vigtigt

med tid til afprøvning undervejs. Samtidig lægger de vægt på, at forløbet ikke bliver for langstrakt, da det er betydningsfuldt for personalegruppens reelle muligheder for at

ændre i praksis, at ‘gryden holdes i kog’.

21

FOKUS PÅ FYSISK OG MENTAL SUNDHED Personalet anerkender både fysiske og mentale gevinster ved bevægelse og leg. Fysisk aktivitet kan være særdeles gavnlig for kvinder og børn på et krisecenter, da de har brug for at ‘komme ud af hovedet og ned i kroppen’. Et snævert fokus på fysisk sundhed kan dog pirke til samvittigheden og have lav prioritet i en krisesituation. Derfor fremhæves det som positivt, at undervisningen

har den mentale sundhed som indgangsvinkel. ”Det var virkelig godt, at der var fokus på mental sundhed, for det sidste man orker at tænke på i den situation, er sin krops sundhed, ikke?”

GAVN AF UNDERSTØTTENDE MATERIALE Personalet sætter stor pris på, at viden fra

certificeringsforløbet er direkte anvendelig, og det fungerer godt, at materialet fra undervisningen eftersendes og kan genbesøges. Hertil fremhæves det understøttende materiale, i form af fx

plakater, plancher og dialogkort, da det er med til at synliggøre det øgede fokus på bevægelse og leg og samtidig letter dialogen med kvinderne herom. ”De fine plakater viser forskellige ting, man kan lave som mor og barn, og det gør det nemmere at formidle til kvinderne”

22

VIRKNINGER FOR KRISECENTERETS PERSONALE

Ny viden og redskaber

Gejst og inspiration

Øget fællesskab blandt personalet

Styrket relation til kvinder og børn

Model over de fire vigtigste udbytter for krisecenterets personale.

23

NY VIDEN OG REDSKABER Gennem DGI-certificeringen har personalet opnået viden og redskaber til, hvordan de kan

arbejde mere med bevægelse og leg på krisecenteret. De oplever at have fået en fælles forståelse for betydningen af bevægelse og leg, og hvordan forskellige aktiviteter kan understøtte udviklingen af forskellige kompetencer. Hertil har de opnået et fælles sprog, der gør det nemmere at formulere overfor hinanden og beboerne, hvorfor bevægelse og leg er vigtigt. ”Vi har jo godt vidst, det var vigtigt, men vi har fået labels på, hvis man kan sige det. Vi kan formulere for vores kvinder og børn: Hvorfor gør vi det? Hvorfor skal vi være aktive? Hvorfor gør vi det sammen? Jeg synes, det bliver nemmere at få underbygget, når man kan sætte label på. Det styrker det” (personale)

Personalet oplever, at den nye viden og redskaberne, de er blevet introduceret for, gør det nemmere at initiere bevægelse og leg, og selvom mange fortsat eksperimenterer med at finde gode rutiner, så oplever de fleste, at der som følge af certificeringen er kommet mere bevægelse og leg ind i krisecenterets hverdag.

GEJST OG INSPIRATION

De certificerede personaler har fået gejst og føler sig inspirerede til fremadrettet at arbejde mere bevidst med bevægelse og leg. De har oplevet det som hjælpsomt, at de under legebesøgene er blevet klædt på til at udforske, hvordan de kan tænke krisecenterets inde- og udeområder ind i arbejdet med bevægelse og leg, og at de også her er blevet bekendte med aktiviteter, der kræver få

rekvisitter. At aktiviteterne er nemme at gå til, gør det nemmere at holde gejsten.

Flere personaler fremhæver også, at det har været inspirerende for dem at blive udfordret på, hvad der kan lade sig gøre på et krisecenter, og hvordan stemningen på et krisecenter skal være. Således har undervisningen været med til at rykke dem og gøre dem mindre berøringsangste i forhold til at

introducere nye typer af aktiviteter for krisecenterets kvinder og børn. ”Vi har endnu ikke helt formået at indtænke det i alle oplagte sammenhænge, men det er klart lettere nu at bryde ud af rammen og synge, danse, bevæge os, også som afbræk i de tunge samtaler” (personale)

24

ØGET FÆLLESSKAB BLANDT PERSONALET Nogle krisecentre fortæller, at certificeringen har været med til at øge fællesskabet blandt

personalet, idet den har skabt et rum, hvor der er plads til grin og bevægelse sammen, og hvor personalet efterfølgende kan relatere til fælles sjove oplevelser. Det er sjovt og hyggeligt at lave noget andet sammen som personale og det medfører en tættere og mere afslappet relation.

”Det bidrager til den mentale sundhed. Til arbejdsmiljøet. 100%. Vi har jo et ret alvorligt tungt arbejde, og vi har faktisk også brugt bevægelse og leg på nogle møder. Det er også godt for os at komme fra hovedet og ned i kroppen. Det er vigtigt, at vi ikke bliver belastet. Det gør noget rigtig godt for personalegruppen, når vi griner og leger sammen” (personale)

Personalet på et krisecenter fremhæver, at certificeringen har været med til at bringe noget energi ind i arbejdet og gjort dem opmærksomme på en stillesiddende mødekultur. Dertil har arbejdet med bevægelse og leg på krisecenteret været med til at skabe blik for nogle nye eller andre personaleressourcer end dem, de normalt har fokus på.

STYRKET RELATION TIL KVINDER OG BØRN

Der er stor enighed om, at indsatsen med bevægelse og leg bidrager til at styrke personalets relation til kvinder og børn, og at dette har afgørende betydning for løsningen af kerneopgaven. ”Det gør noget for relationen til kvinderne, når vi er med. Det bliver sådan et øjeblik, hvor vi er mere lige.

Så er vi måske ikke lige kontaktperson, men så er vi en, man har det sjovt med. Tit skal vi jo også stå med

de der lidt tunge ting, som man skal fortælle om eller sige, så det der med at relationen også lige får et pift af noget, der er lidt sjovt, eller at vi får et fælles tredje sammen, som ikke er vold og krise. Vores relation bliver mere ligeværdig, for vi går ind i denne her relation med fuldkommen samme forudsætninger, hvorimod når vi har samtaler med dem, så har vi en helt anden position, der ligner lidt

en magtposition, og det er der ikke, når man leger ‘fangeleg’ eller ‘rundbold’…” (personale) Udover ligeværdighed oplever personalet, at deres deltagelse i bevægelse og leg kan være med til at afføde nye typer af samtaler, både med hinanden og med kvinderne, om fx trivsel.

25

VIRKNINGER FOR KVINDER OG BØRN

VIRKNINGER AF INDSATSEN FOR KVINDER OG BØRN

TILLID TIL PERSONALET

GLÆDE OG MOTIVATION

FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED

UDVIKLING AF KOMPETENCER

STRYKET MOR-BARN RELATION

27

GLÆDE OG MOTIVATION Legebesøgene og de efterfølgende bevægelses-

Personalet observerer, at stemningen på

og legeaktiviteter skaber glæde og motivation

krisecenteret løftes på dagene med

hos kvinder og børn. Det er rart for mødre og

bevægelses- og legeaktiviteter. Både under

børn at være sammen og grine, og aktiviteterne

selve aktiviteterne, men også resten af dagen.

skaber modvægt til de mange bekymringer og alvorlige samtaler, der fylder i hverdagen.

Aktiviteterne opleves at revitalisere kvinder og

børn. Ofte ses det, at selv ved indledende ” …At se kvinder og børn smile, grine og

modvilje, så kommer lysten til at lege undervejs,

glemme alt andet er fantastisk. For to dage

og både kvinder og børn udviser initiativ i legen.

siden sad jeg sammen med et af børnene, der fortalte mig om vold, seksuelle overgreb og

”Ved legebesøget oplevede vi god stemning

politi, i dag ser jeg den pige løbe rundt og grine

mellem mor og barn. Masser af grin og initiativ

fordi, hun kort glemmer de voldsomme

fra mor og barn” (personale)

oplevelser” (personale) Det fornyede initiativ ses også at række ud over

Personalet oplever, at aktiviteterne bliver et

legen. Personalet oplever, at der gennem

frirum, hvor kvinder og børn får lov til at

aktiviteterne bliver skabt energi og motivation

glemme sig selv, får en mental pause fra deres

hos kvinderne til at gøre noget andet end de

bekymringer og får lov til at genfinde glæden

plejer, som fx at gå på legepladsen med barnet

ved at mærke hinanden og lave noget sammen.

eller tage cyklen, når de skal ned og handle.

De dage, vi havde de legebesøg, eller hvor vi havde leget, det er også de dage, kvinderne så bagefter kører en tur med deres børn. Eller så kører de ud og spiser og hygger sig. Det er som om, så er de sådan ekstra motiveret til at få gjort noget. At de så glemmer det dagen efter, det er så hvad det er, men de lever lige lidt videre på glæden… (personale) 28

UDVIKLING AF KOMPETENCER Personalet ser, at krisecenterets bevægelses- og

denne periode bl.a. afskåret fra at opretholde

legeaktiviteter på forskellig vis er med til at

deres fritidsaktiviteter, hvorfor de mangler et

udvikle og styrke forskellige kompetencer hos

modstykke til de stillesiddende skoledage.

særligt børnene.

Sidst men ikke mindst peges der på, hvordan Aktiviteterne bringer børnene ud i situationer,

aktiviteterne er med til at styrke barnets sociale

hvor de skal kunne rumme at samarbejde med

kompetencer. Under aktiviteterne lærer

nye mennesker, forstå både deres egne og

børnene at indgå i et samspil med

andres grænser og kunne håndtere fx at

krisecenterets øvrige børn og voksne, og de

komme sidst og at blive væk i en gemmeleg.

lærer fx at skulle håndtere, at alle er velkomne i

Situationer som alle kan være følelsesmæssigt

legen samt at retningslinjerne for legen skal

udfordrende, men som er med til at træne

følges.

barnets emotionelle kompetencer.

Da kvinder og børn befinder sig i en presset Personalet ser også, at aktiviteterne bidrager til

situation, og har forskellige følgevirkninger af

at styrke børnenes motoriske kompetencer. Når

volden, er det personalets oplevelse, at

børnene fx balancerer, løber, kaster, føler og

kvinderne af og til skal guides i at kunne se og

slår kolbøtter, får de brugt deres kroppe og

sætte grænser for barnet. Det er således en del

sanser på forskellige måder. Dette er afgørende

af læringen for barnet at kunne sige fra, og for

for børnene under opholdet på krisecenteret.

mødrene at kunne stoppe aktiviteterne inden

Som en mor forklarer, er mange af børnene i

barnet bliver overstimuleret eller ked af det.

Når vi leger, så lærer de også hinandens grænser at kende – hvem er det for eksempel, at de kan kaste hårdt efter, og hvem kan de ikke kaste hårdt efter? (personale) 29

STYRKET MOR-BARN RELATION Personalet har en klar oplevelse af, at

Bevægelses- og legeaktiviteterne, hvor mødre

bevægelses- og legeaktiviteterne har en gavnlig

og børn krammer og griner sammen, skaber

effekt på båndet mellem mødre og børn.

samhørighed, og er for nogle også med til at genskabe en fysisk nærhed.

”Børnene nyder tiden med deres mor og en tid, hvor det bare handler om at være barn og

”Vi har nogle kvinder lige nu, som faktisk er

have det sjovt” (personale)

enormt dårlige til at snakke om følelser med deres børn. Og det synes jeg også, sådan nogle

Det er åbenlyst for personalet, at børnene

aktiviteter giver mulighed for, uden at man

nyder at have tid sammen med deres mødre,

behøves at fortælle med ord, hvordan man har

hvor de kun skal fokusere på at have det sjovt

det. Det der med at tage mor i hånden, når

sammen. Hertil ser de, at mødre og børn

man løber rundt, eller kravle over hende,

genlærer at være sammen om hyggelige ting og

kravle under hende, altså sådan noget

genfinder hinanden i aktiviteterne.

berøring og sådan noget. Det tror jeg er enormt vigtigt, fordi det er ikke nødvendigvis

Gennem aktiviteterne får mødre og børn øje på

en givet ting for dem, som det ser ud lige nu”

hinanden på nye måder og de lærer hinanden

(personale)

at kende på ny. Personalet observerer, hvordan mødrene bliver mere opmærksomme på deres

Ligeledes vurderer personalet, at aktiviteterne

børns behov, som når de fx hjælper deres børn

kan være en alternativ måde for mødre at børn

til at opnå succesoplevelser i legen.

at forbinde sig følelsesmæssigt, når der er ting, der er svære at få talt om.

Det har helt sikkert betydning for vores relation. Jeg har en tilknytning til mine børn, men det skaber jo en samhørighed og nogle gode oplevelser sammen.

Også fordi det er svært at bo på krisecenter, så det er godt at få nogle gode oplevelser sammen (mor) 30

Der var faktisk en kvinde, der var med en gang, der havde to store drenge. Hun var meget over hendes drenge til det der DGI - på en sjov måde. Vi skulle lave nogle forskellige øvelser, hvor vi skulle gå trillebør og bryde. Det var helt uvant for drengene. Det var virkelig helt mærkeligt for dem, at hun kom så tæt på. Hun var bare sådan, at hun savnede det, at give

de der store drenge på, der var 14, sådan et kram. Hun fik meget af den der fysiske kontakt. Hun sugede det til sig. Og var sådan: ’Det skal vi gøre noget mere af’. De havde virkelig sjovt sammen. Det var fedt at se, at hun havde savnet det. Jeg tror ikke, hun havde set en anledning til på den måde at være kropslig med dem. De var kommet så langt fra hinanden, på grund af alt de havde levet i. Så lige pludselig var det måske ikke så naturligt, at bare gå hen og give et kram. Men det skulle vi så i det her leg. Så det kan også give andet, til måske at få åbnet noget igen…

(personale)

Når man dyrker noget mere i forhold til fællesskabet, så bliver det også nemmere at bevæge sig ud af sin bolig og gå på de fælles arealer, så det vil klart styrke noget hos dem. Når man render rundt der og leger tosset sammen med sit barn og sammen med nogle andre og griner og sådan. Jeg oplevede det faktisk lidt med bolig 2 og 3. De var meget sjove, og de tog også hinandens børn. Vi havde bl.a. en leg udenfor, det var noget fangeleg i rundkreds, men det der med, at man ikke kun tog sit eget barn, men også de andres, så det skaber jo også lidt relationer…

(personale)

31

FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED PÅ KRISECENTERET Indsatsen med bevægelses- og legeaktiviteter

Personalet har bemærket, at bevægelses- og

styrker fællesskabet og samhørigheden blandt

legeaktiviteterne medfører, at kvinder og børn

kvinder og børn på krisecenteret.

begynder at komme ud fra deres værelser og opholde sig mere på fællesarealer, hvor de fx

En mor fortæller, at hun ved ankomsten til

drikker kaffe sammen eller spiller brætspil.

krisecenteret manglede overskud til at tage initiativ til noget socialt med de øvrige beboere.

”Når kvinderne lærer hinanden bedre at kende

Dertil fortæller hun, at det kan være svært at

gennem aktiviteterne, så begynder også de at

etablere et fællesskab på krisecenteret, da

søge hinanden mere og bliver mere

beboerne er kriseramte og kan trigge hinanden.

opmærksomme på hinanden” (personale)

Hun oplever, at bevægelses- og legeaktiviteter

er med til at skabe et fælles tredje, som gør det

Personalet fortæller, at det fællesskab, der

nemmere for krisecenterets beboere at

opstår, rækker ud over aktiviteterne. De ser, at

etablere kontakt og lære hinanden at kende.

børnene i højere grad begynder at gå i dialog

Det har hun og hendes børn har nydt godt af.

med andre børn på centeret og at spontane lege opstår. Dertil ser de, at kvinderne opnår en

”Der bliver skabt noget særligt i at lege og

bedre relation til hinanden og bliver mere

bevæge sig. Det har jeg også observeret her.

opmærksomme på, hvordan de kan spille

Når vi har været i legegruppen, så finder

hinanden gode og hjælpe hinanden. Det kan fx

børnene bedre sammen på tværs lige

være ved at tilbyde at kigge efter hinandens

pludselig. Det styrker fællesskabet på en eller

børn, så en mor kan få et tiltrængt pusterum.

anden måde” (mor)

At være sammen om noget tredje er ret vigtigt. Fordi alle er kriseramte, og vi kan trigge hinanden. Altså, vi er jo på den måde lidt specielle, og vi bor så tæt sammen. Og børnene skal jo finde ud af det sammen, og når vi laver de her aktiviteter sammen, så bliver det nemmere at bo på et krisecenter.

Helt sikkert (mor) 32

TILLID TIL PERSONALET Bevægelses- og legeaktiviteter, hvor personalet

Også personalet oplever, at det er fordrende for

deltager sammen med kvinder og børn, er med

udviklingen af beboernes tillid, når beboere og

til at opbygge tillid til personalet.

personale har det sjovt sammen, og når

En mor beskriver, hvordan det har betydning for relationen til krisecenterets personale, at

personalet tør gå foran og stille sig selv i grænseoverskridende positioner.

personalet også laver ting med beboerne, hvor

”Mange lege kan være grænseoverskridende

fokus ligger på noget andet end den krise, de

for kvinderne og personale at deltage i, men

befinder sig i. Personalets involvering i

når personalet tør, vil kvinderne også gerne. I

bevægelses- og legeaktiviteter sender et vigtigt

det selskab er vi lige, og rollerne som

signal for beboerne om, at personalet gerne vil

personale og indskrevne kvinder forsvinder for

dem og deres børn, og også kan rumme dem i

en stund” (personale)

situationer, som rækker ud over kerneopgaven.

I legen er alle lige, og personalet oplever dertil,

”Personalet får en interaktion med børnene,

at de via samværet i legen opnår adgang til

og ser hvordan de navigerer. De kan se,

vigtig viden om kvinder og børn, som fx

hvordan børnene er, og hvordan de har det. Og

hvordan mor og barn interagerer med

så skabes der jo også en relation mellem

hinanden, eller hvordan barnet reagerer på

personalet og børnene i den leg, som gør, at

forskellige situationer i legen. Sammen med

børnene måske kan have nemmere ved at

den øgede tillid kan denne viden bidrage til at

snakke under en samtale” (mor)

kvalificere efterfølgende tunge samtaler.

Det skaber også en tillid. Man har jo en bagage, når man har været udsat for psykisk vold. Så det her opbygger jo også en tillid og en troværdighed i, at de vil ens børn det bedste. Og så er der også noget i at se, at nogen kan lide ens børn. Det i sig selv er jo dejligt, når man er i krisen. At de favner børnene lige meget, hvad de har med sig. Og de er gode til at favne det på den måde. At rumme det (mor) 33

IMPLEMENTERING OG CENTRALE VIRKEMIDLER

IMPLEMENTERING AF BEVÆGELSE OG LEG FORSKELLE I IMPLEMENTERING

GUNSTIGE FORHOLD FOR IMPLEMENTERING

Ved projektafslutningen ses betydelige forskelle

Krisecentre, som har deltaget i certificeringen

i implementering af bevægelse og leg på de 17

med alle eller flere personaler, synes at have

deltagende krisecentre. Det skyldes primært, at

lettere ved at implementere bevægelse og leg i

krisecentrene har opstartet DGI-certificeringen

indsatsen for krisecenterets kvinder og børn.

på forskellige tidspunkter. Nogle centre har

Det skyldes, at der her er flere til at bære

derfor først opnået certificering for nylig, og har

kulturen og fastholde den nye praksis, og at

således haft begrænset tid til implementering.

personalegruppen her kan deles eller skiftes

Blandt stort set alle krisecentre ses stor lyst og vilje til fremadrettet at arbejde mere bevidst og målrettet med bevægelse og leg. Nogle krisecentre har sågar været meget ivrige for at

om opgaver i forbindelse med planlægningen

og gennemførelsen af aktiviteter. Dertil gør det fælles afsæt det nemmere fx at sparre og evaluere de afprøvede aktiviteter med kolleger.

påbegynde arbejdet og har med stort

Selvom implementering forekommer lettere på

engagement kastet sig fuldt ind i dette allerede

krisecentre, hvor flere personaler har deltaget i

under certificeringsforløbet.

certificering, er der på tværs af krisecentrene en

”Det går godt. Engagementet og viljen er der, og forhindringer tager vi i stiv arm” (personale) Andre har gode intentioner, men har manglet tid eller oplevet forskellige andre barrierer herfor (se næste kapitel). Kun et enkelt krisecenter ønsker ikke at arbejde for yderligere implementering af bevægelse og leg. Det skyldes bl.a. en holdning om, at kvinder og børn er bedre hjulpet ved støtte til deltagelse i aktiviteter uden for krisecenterets mure.

klar holdning om, at alle krisecentre kan arbejde med bevægelse og leg, så længe barren

for succesfuld implementering ikke sættes for højt. I projekt Mig og Min Mor lægges der op til en forståelse, hvor bevægelse og leg gør en forskel, selv når aktiviteterne er korte eller få,

eller hvis deltagelsen er begrænset. Det er denne forståelse, der går igen blandt personalet, og som spiller en positiv rolle for deres energi og motivation, når der fx er lavere opbakning til aktiviteter end håbet.

36

MOTIVATION AF KRISECENTRENES KVINDER OG BØRN EN VANSKELIG MÅLGRUPPE AT MOBILISERE

VIGTIGHEDEN AF EN GOD BALANCE

Både ved legebesøg og krisecentrenes egne

I forbindelse med implementering af bevægelse

bevægelsesaktiviteter har det stået klart, at

og leg på krisecenteret, har personalet lagt stor

beboere på krisecenter er en vanskelig

energi i at finde den gode balance. Fx har de

målgruppe at mobilisere. Personalets erfaring

skullet finde balancen mellem på den ene side at

er her, at børnene meget gerne vil deltage,

tilbyde en bevægelse og leg som en frivillig

mens mødrene ofte mangler overskuddet

aktivitet og på den anden side forsøge at fremme

hertil.

mødrenes deltagelse uden at give dem dårlig

”Det er ofte primært børnene, der deltager, og

samvittighed.

det er svært at få mødrene med. Børnene vil

Personalet har også arbejdet for at finde

det rigtig gerne” (personale)

balancen mellem på den ene side at igangsætte

Mødrenes manglende overskud forklares bl.a. ved symptomer på stress og depression, der kan forstås som følgevirkninger af den vold, de

har oplevet. Ofte har den voldelige relation også krævet så meget af mødrene, at bevægelse og leg med deres børn er kommet i anden række. ”Det er sjældent, vi ser mødre lege med deres børn. Går de på legepladsen, så står de og kigger på deres børn lege. De har i lang tid ikke haft overskud til at gøre det der ekstra, som det kræver at sætte noget i gang med børn. De

udfordrende og stimulerende aktiviteter, og på den anden side tilstræbe en lav kompleksitet, så aktiviteterne kan rumme børn i forskellige aldre

samt at mødre og børn kan være forskelligt påvirket af de traumer, de bærer med sig.

I denne forbindelse har personalet gjort sig gode erfaringer med at starte forsigtigt ud, at initiere aktiviteter med rum for forskellige deltagelsesniveauer, og at give mødrene plads til deltagelse i periferien, indtil de finder modet og

lysten til aktivt at deltage.

fleste af dem har jo enten en form for

”Mor sad og kiggede i mobil, men så legede vi

depression eller stress tilstand. Så de har

‘Sild i tønde’, og til sidst synes hun alligevel, at

simpelthen ikke overskud til at tænke, at nu

det så sjovt ud, at vi fik hende med. Vi fik også

skal jeg lige lege med mit barn” (personale)

en mor med til ‘Stopdans’ bagefter” (personale) 37

FORM OG FOKUS PÅ BEVÆGELSES- OG LEGEAKTIVITETER SKEMALAGTE OG SPONTANTE AKTIVITETER

KORTSIGTEDE VIRKNINGER I FOKUS

Krisecentrene oplever, at hvor nogle mødre er

Da opholdet på krisecenteret for mange

glade for forudsigelighed, rutiner og skemalagte

beboere er af relativt kort varighed, er

aktiviteter, kan andre let komme til at føle sig

personalet forsigtige med at have forventninger

pressede heraf. Derfor har krisecentrene

til indsatsens langsigtede virkninger.

tilstræbt en afveksling i formen, således at nogle aktiviteter har været faste, mens andre

har været mere spontane og uforpligtende.

Grundet den begrænsede eksponering af indsatsen for de enkelte beboere, har personalets fokus i høj grad været på at skabe

Krisecentrene vurderer, at særligt de faste og

forbedringer i dagligdagen, som fx at løfte

tilbagevendende aktiviteter kan være med til at

stemningen eller at genskabe nærheden

understøtte forankringen af bevægelse og leg,

mellem mor og barn. Her fortæller de, at

og her har de fx haft gode erfaringer med:

værktøjer som fx legeskabelonen har øget

▪ Afvikling af aktiviteter på faste ugedage og tidspunkter

▪ Kobling af aktiviteter til eksisterende strukturer, som fx aktiviteter i forlængelse af møder, hvor beboerne allerede er samlet

▪ Aktiviteter bundet op på højtider (fx påskejagt og halloweenbanko)

deres bevidsthed om, hvordan vekslen i

omgivelser og ændringer i aktiviteter kan bruges til at ‘skrue på’ stemninger og fremme forskellige udviklingsområder hos beboerne.

Personalet håber, at indsatsen medfører, at kvinderne vil reflektere over de positive virkninger af bevægelse og leg, og søger så vidt muligt at italesætte de gavnlige virkninger

▪ Udvikling af nye koncepter, aktiviteter og

overfor beboerne. Dog påpeger flere, at de

traditioner, som fx en årlig sundhedsuge

meget gerne vil blive bedre hertil, da dette –

Dertil har de gjort sig gode erfaringer med spontant at igangsætte aktiviteter og at gribe de mange små øjeblikke, hvor beboere samles og

sammen et øget fokus på brobygning til foreninger – kan være med til at understøtte

indsatsens langsigtede virkninger.

bevægelse og leg kan initieres.

38

Lige umiddelbart efter projektet, netop fordi vi var så oppe at køre over det, så lavede vi en temauge med fokus på leg og bevægelse, fællesskab og sundere kostvaner. Kvinder og børn fik point for deltagelse i forskellige aktiviteter, såsom daglige gåture, brætspil, morgengymnastik m.m., og til morgenmad supplerede vi

med smoothie og skyr. Det var en giga succes!

- personale

Vi har afholdt forskellige aktiviteter i forbindelse med Halloween i haven. Bl.a. forhindringsbane i form af bånd, hvor børn og mødre skulle bevæge sig igennem ved at kravle, springe og hoppe over båndet. Vi lavede også en følekasse, hvor børn og mødre skulle mærke efter forskellige ting, og de skulle bevæge sig rundt i haven, hvor der skulle findes og tælles forskellige halloween ting. Og så har vi

lavet bevægelseslege til musik.

- personale

Vi har haft fokus på nervesystemet og lavet de fem tibetanere og solhilsen efter vores morgenmøde. Vi har også leget fangeleg med ærteposer på hovedet, hvor både mødre og børn var med.

- personale

FIRE CENTRALE VIRKEMIDLER Fire centrale virkemidler går igen i personalets

Endelig ser personalet motivation af kvinder og

og kvindernes fortællinger om, hvad der skal til

børn til deltagelse som en afgørende del af

for at lykkes godt med bevægelses- og

forberedelsen. Her benyttes en kombination af

legeaktiviteter på krisecenteret.

forskellige tilgange til at informere og påminde beboerne om de forestående aktiviteter, som fx

GOD FORBEREDELSE

orientering på fællesmøder og i ugebreve,

annoncering på opslagstavle, personligt rettede Først og fremmest peges der på god

invitationer med opfordring til deltagelse og

forberedelse. Det indbefatter, at der er en eller

mundtlige påmindelser.

flere personaler, som er ansvarlige tovholdere på aktiviteterne, og at der afsættes tid til dette

arbejde, som fx indbefatter at der er en plan og at der er styr på eventuelle rekvisitter.

I den gode forberedelse ligger det også, at der

er afsat personaleressourcer til at gennemføre aktiviteten. Personalets erfaring er, at mange børn har behov for hjælp til at være i aktiviteten, og at nogle børn har behov for at

blive guidet i aktiviteten sammen med deres mor. Derfor fungerer bedst, når flere personaler deltager.

”Alle aktiviteter er gode. Udfordringen kan være, at der skal være to fra personalet, som går med i aktiviteten. En der er tovholder, og en som støtter op om aktiviteten” (personale)

Model over fire centrale virkemidler.

40

KEEP IT SIMPLE!

FLEKSIBILITET OG TÅLMODIGHED

For at aktiviteterne skal lykkes, er det vigtigt, at

Personalet vurderer, at en succesfuld

barren ikke sættes for højt. Fx kan det blive

implementering af bevægelses- og

uoverskueligt for personalet, hvis aktiviteterne

legeaktiviteter afhænger af personalets

er for komplicerede eller kræver for mange

fleksibilitet og tålmodighed.

rekvisitter. Ligeledes kan det være vanskeligere at få kvinder og børn med om bord, når de ikke

Fleksibilitet omhandler i særlig grad personalets

kan træde direkte ind i aktiviteterne.

omstillingsparathed og evne til at tilpasse aktiviteter til den aktuelle beboergruppe. Fx skal

På tværs af interviews går en pointe igen om at

de planlagte aktiviteter kunne tilpasses

holde aktiviteterne simple. Heri ligger det bl.a.

beboernes kognitive og sociale kompetencer

at planlægge aktiviteter, der ikke lægger an på

samt alderen på de børn, der deltager.

mange deltagere, at aktiviteterne ikke er af for lang varighed eller kræver for mange rekvisitter,

”Alle lege kan jo krølles til at passe til den

samt at aktiviteterne er simple nok til, at de er

gruppe af kvinder og børn, der er tilstede”

nemme at huske og gentage for mor og barn i

(personale)

tiden efter krisecenteropholdet.

Tålmodighed handler om at kunne tackle, at der ”Hvis man kan lave nogle lege, som favner alle

enten kan være mange eller ganske få beboere,

børn og forældre og have en bevidsthed om, at

der vælger at deltage på dagen. Ligeledes

det behøves ikke at være det store

handler det om, at nogle mødre skal have tid til

forkromede, for det kan nogle gange være for

at forstå vigtigheden af at deltage sammen med

voldsomt for forældrene at deltage, og så kan

barnet og til at finde mod og lyst til at deltage.

det være, at de bakker ud. Det er jo noget af det, man har med sig også. Så jeg tror, at ‘keep

”De skal have tålmodighed omkring, at det nok

it simple’. Lad det være meget enkelt” (mor)

skal nok komme. Det kan jeg se” (mor)

41

ROLLEMODELLER Når personalet går foran og bærer stemningen, er det lettere at skabe succesfulde aktiviteter. ”Når vi først kommer i gang, er der god stemning. Det hviler meget på personalet i aktiviteten, da kvinderne ikke altid har stor

motivation og engagement. Det kræver, at personalet hele tiden viser vejen og er engageret i legen” (personale)

Personalets oplever, at deres eget engagement i aktiviteterne har stor betydning for kvindernes mod og lyst til selv at kaste sig ud i bevægelse

og leg. Derfor fremhæves det som vigtigt, at personalet ikke kun faciliterer aktiviteterne, men også involverer sig i disse. ”Så det der med, at det måske bliver lidt mere

okay. Når vi også kan gøre det, så kan de også gøre det” (personale)

42

BARRIERER FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING

FORHOLD MED BETYDNING FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING

Personaleressourcer

Viden om bevægelse og leg

Fysiske rammer

IMPLEMENTERING OG FORANKRING

Uforudsigelighed

Aktuel sammensætning af beboere

44

FORHOLD DER PÅVIRKER IMPLEMENTERING OG FORANKRING Personalets motivation til at fortsætte arbejdet med bevægelse og leg efter certificeringen tegner positivt for indsatsens forankring.

PERSONALERESSOURCER Krisecentrenes kapacitet har betydning for arbejdet med bevægelse og leg, da de større

Ved projektets afslutning er krisecentrene

krisecentre har ofte bedre muligheder for at

imidlertid endnu i gang med at afsøge, hvad det

prioritere opgaven med implementering og

kræver at fastholde indsatsen samt hvilke

forankring.

strukturer, der kan understøtte dette.

De store krisecentre har mere personale og ofte

”Vi skal have mere system i aktiviteterne. Vi vil

også flere fagligheder i spil. Derfor har de haft

gerne indføre en lille aktivitet hver morgen.

lettere ved at prioritere personalets deltagelse i

Det er vores mål at lykkes med det”

certificering, og det efterfølgende ansvar for

(personale)

bevægelse og leg kan mere naturligt placeres i fagspecifikke teams eller blandt personale, der

FORHOLD MED BETYDNING FOR IMPLEMENTERING OG FORANKRING Af personalets fortællinger kan identificeres en række forhold, som har betydning for den videre implementering og forankring af bevægelse og leg på krisecentrene. Disse sammenfattes i det følgende, og er desuden visualiseret i modellen på side 44. ”Vi har mange ideer og er i gang med

planlægningen. Samtidig er der mange snakke omkring, hvordan vi får implementeret legene i vores dagligdag (personale)

arbejder tæt på kvinder og børn i det daglige.

Det tager tid at arbejde bevidst med bevægelse

og leg. For de mindre krisecentre kan det derfor være vanskeligere at prioritere og placere opgaven. Her favner de enkelte medarbejdere ofte en bredere vifte af roller og opgaver, og det

sker ikke sjældent, at opgaver, som ikke er akutte eller kritiske, må skæres fra.

Uagtet deres størrelse, peger krisecentrene på, at udnævnelsen af en eller flere tovholdere kan være med til at understøtte implementering og forankring. En tovholder kan sikre, at indsatsen prioriteres og ikke falder mellem flere stole.

45

VIDEN OM BEVÆGELSE OG LEG

AKTUEL BEBOERSAMMENSÆTNING

Krisecentre, som kun har haft få personaler til

Krisecentrenes muligheder for at arbejde med

at deltage i certificeringen, har vanskeligere ved

bevægelse og leg, samt at oparbejde gode

at fastholde den opnåede viden om bevægelse

rutiner, der kan bidrage til at fastholde praksis,

og leg. De bliver dermed mere sårbare, hvad

kan se meget forskellige ud afhængigt af den

angår både implementering og forankring.

aktuelle beboersammensætning.

Blandt krisecentrene ses eksempler på, at

I projektet har der været eksempler på

personaleudskiftning og langtidssygemeldinger

krisecentre, der i perioder slet ikke har haft

har haft betydning for arbejdet med bevægelse

børn boende, og krisecentre der har været

og leg, da viden fra certificeringen har ligget hos

tomme om dagen, fordi mødrene er gået på

det personale, som nu er fraværende. Her kan

arbejde, og børnene har været i institution eller

det overvejes, om behovet for at klæde nye

skole. Dertil har et krisecenter haft en stærkt

medarbejdere hurtigt på til opgaven er dækket

traumatiseret børnegruppe.

ind ved muligheden for en årlig recertificering, eller om der er behov for at finde frem til en

model for, hvordan det ellers kan ske.

”Lige nu har vi tre børn, der er meget voldsomt traumatiserede børn på mellem 3-4 år. Man kan ikke være sammen med dem alene, og når

Nogle personaler fortæller, at de efter endt

man er sammen med dem, handler det om, at

certificering kan have vanskeligt ved at huske

de ikke går i konflikt og slår på hinanden, fordi

vigtig viden fra fagmoduler samt de mange lege,

de har det så svært” (personale)

de er blevet introduceret for i forløbet. De foreslår derfor, at det understøttende materiale kan udvides med fx små videoer, der

demonstrerer legene og/eller mulighed for at genbesøge de faglige moduler online.

I alle eksempler har det været en udfordring at gennemføre bevægelses- og legeaktiviteter, og det har fordret en stor kreativitet at tilpasse

aktiviteterne til de aktuelle beboere.

46

UFORUDSIGELIGHED I HVERDAGEN

FYSISKE RAMMER

Hverdagen på krisecentrene er uforudsigelig.

Krisecentrenes fysiske rammer har betydning

Der kan opstå akutte situationer, som gør at

for indsatsen med bevægelse og leg, og for

personale er nødt til at gå fra, hvilket er

hvordan personalet ser deres muligheder for at

nødvendigt at tage højde for i tilrettelæggelsen

igangsætte aktiviteter. Fx har nogle begrænset

af aktiviteten.

med indendørs plads, ikke alle har deres eget

Uforudsigelighed på krisecentrene kan også

relatere til kvindernes dagsform, idet der kan være forhold omkring deres sag, som pludselig bringer dem ud af kurs. ”Når man pludselig har fået en mail fra

Familieretshuset, så gider man sgu da ikke lege. Eller når man har bare en virkelig dårlig dag, for ens barn har sovet dårligt om natten.

Det er jo hverdag for os, og der er vi så nødt til

udeområde, og dertil er nogle påpasselige med benyttelse af både egne udearealer og nærliggende parker eller legepladser af hensyn til beboernes sikkerhed. ”Nogle har svært ved at bruge uderum og har

tidligere undgået det, da der skal passes på kvinderne. Det har været en udfordring, men de har været med på at prøve det, og flere har nikket til, at det kunne man godt” (underviser)

på en eller anden måde ikke at tage det

Krisecenterets fysiske rammer har også

personligt og lade det gå ud over vores energi

betydning ved, at det kan være uvant og

og engagement” (personale)

grænseoverskridende for personale og beboere

Den store uforudsigelighed kan gøre det svært at planlægge aktiviteter på forhånd, da mødrenes deltagelse afhænger af deres

at være vilde, grine og støje, da dette bryder med forståelsen af, at stedets kvinder og børn befinder sig i en alvorlig situation.

overskud den pågældende dag. Afmeldinger på

”Vi udfordrer dem også på de fysiske rammer:

dagen er et vilkår og fordrer, at personalet er

må man nogle gange løbe på gangen eller

omstillingsparate og bevarer troen på, at den

hoppe i sofaen?” (underviser)

næste aktivitet kan blive en større succes.

47

48

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

KOMMUNIKATION I REKRUTTERINGSFASEN Et krisecenter oplevede den indledende kommunikation om forventninger til deres deltagelse som uklar. Et andet forventede, at

voldsfaglighed og fokus på mor-barn relationen var tænkt mere ind i undervisningen. Et opmærksomhedspunkt er dermed øget klarhed fra LOKK i rekrutteringsfasens kommunikation,

så krisecentrene ved, hvad de siger ja til, og herunder forstår at der også påhviler dem selv et oversættelsesarbejde i at koble viden og aktiviteter til deres specifikke målgruppe.

LANGSIGTEDE VIRKNINGER Trods de positive og meget betydningsfulde her-og nu virkninger af indsatsen, ligger et uudnyttet potentiale i understøttelse af

indsatsens langsigtede virkninger. Dette fx ved at personalet i højere grad fokuserer på transfer af viden fra undervisningen til kvinderne, ved at øge fokus på brobygning til

foreninger samt ved at undersøge, om indsatsen vil kunne medtænkes i efterværn for kvinder og børn, da selve opholdet på krisecenteret er tidsmæssigt begrænset.

50

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

FORSKELLIGE REKRUTTERINGSSTRATEGIER Målsætningen om deltagelse af 20 krisecentre

blev ikke indfriet, hvilket primært skyldes et ambitiøst mål sammenholdt med et snævert rekrutteringsgrundlag. Til det fremadrettede arbejde kan der dog rettes opmærksomhed

mod, at en større kreativitet og afprøvning af forskellige rekrutteringsstrategier sandsynligvis ville kunne have lettet rekrutteringen. Fx kunne DGIs forslag om at bruge krisecenterlederen fra

pilotprojektet som ambassadør i rekrutteringen med fordel være blevet afprøvet.

TYDELIGT LEDELSESOPHÆNG

Et tydeligt ledelsesophæng hos begge projektets partnere – hvor ledelsen er med inde over projektet fra start til slut – ville have kunnet styrke projektet yderligere – både

indadtil og udadtil. På de indre linjer kan et tydeligt ledelsesophæng have betydning i forhold til at tildele og administrere ressourcer på en optimal måde. På de ydre linjer kan det

give mere pondus til indsatsen at vise omverden, at der er tale om en prioriteret opgave i de respektive organisationer.

51

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

FORANKRINGSFREMMENDE TILTAG

Implementering og forankring bliver sårbart, når få personaler deltager i certificeringen, idet få kulturbærere kan have svært ved selv at løfte indsatsen, og viden kan forsvinde med enkelte

medarbejderes ophør. Overvejelser om minimumsdeltagelse i certificeringen, samt om hvordan nytilkomne medarbejdere klædes på til indsatsen, kan øge indsatsens forankringsmuligheder. Ligeledes kan rettes fokus mod det understøttende materiales positive betydning for forankring.

SKALERING AF INDSATSEN Under projektet har flere krisecentre uden for rekrutteringsområdet udvist interesse for at deltage og indsatsens skaleringsmuligheder

vurderes derfor som gode. I forbindelse med en eventuel skalering, anbefales det imidlertid at kigge partnerskabet efter i sømmene.

Evalueringen finder her, at et stærkt

ledelsesophæng, klarere rammer for samarbejdet og en øget kombinering af kompetencer, ressourcer og viden vil kunne styrke partnerskabet i et fremadrettet perspektiv.

52

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet i 2023 af SocialRespons for LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre og DGI Storkøbenhavn

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning indenfor det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Mig og Min Mor er støttet af:

53