Udarbejdet af SocialRespons for Projekt Udenfor. Publiceret 2026.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN.
Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.
SocialRespons er en analysevirksomhed, som laver undersøgelser, evaluering, projektudvikling og rådgivning inden for det sociale område.
Om indsatsen
Om evalueringen og datagrundlag
Evalueringens hovedkonklusioner
Hvad er queerkompetent tilgang til socialt arbejde?
Målgruppe og strukturelle udfordringer
Målgruppe-cases
Del 1 - 1:1 støtteforløb
Del 2 - EKKO
Del 3 - Undervisning og opkvalificering
OM INDSATSEN
Målgrupper
Indsatsens primære målgruppe er LGBT+personer i hjemløshed. Den sekundære målgruppe er fagpersoner inden for socialområdet og studerende på velfærdsuddannelserne, der møder målgruppen i deres professionelle arbejde.
Tre spor
Indsatsen er delt op i tre aktivitets- og udviklingsspor:
OM EVALUERINGEN & DATAGRUNDLAG
Denne evaluering beskriver indsatsens virkemidler og virkning for målgrupperne.
Evalueringen har fulgt indsatsen fra første fase og har løbende bidraget med indsigter til projektgruppen for at kvalificere metodeudviklingen.
Evalueringsprocessen har særligt haft fokus på, hvilke resultater henholdsvis de individuelle støtteforløb og tilbuddet EKKO har for LGBT+-personer i hjemløshed, samt hvilke greb og tilgange, der viser sig særligt virksomme i dette arbejde. Som led heri har evalueringen undersøgt betydningen af LGBT+-kompetencer i mødet med målgruppen og i samarbejdet med fagprofessionelle i eksisterende hjemløsetilbud.
Endvidere har evalueringen haft fokus på vidensbehovet blandt studerende og fagpersoner samt betydningen af den queerkompetente undervisning set fra deres perspektiv. Slutteligt har evalueringen undersøgt indsatsens potentialer for videre udvikling, herunder hvordan erfaringer og læringer fra indsatsen kan bidrage til et mere queerkompetent felt.
Evalueringen er baseret på et mixed methodsdesign bestående af kvalitative interviews og observationer samt kvantitative surveydata. Desuden indgår indsatsens egne data i form af interne evalueringer og logbøger. Indsatsen er løbende blevet analyseret og kvalificeret via analyseworkshops med Projekt Udenfor.
INTERVIEWS
5 medarbejdere fra Projekt Udenfor
8 samarbejdspartnere
8 fagpersoner efter undervisning
10 LGBT+-personer i hjemløshed
1 fokusgruppe med brugere af EKKO
2 fokusgrupper med projektmedarbejdere
OBSERVATION
1 aften i EKKO
1 workshop med fagpersoner
4 undervisningsgange med fagpersoner eller studerende
3 sessioner af læringsforløb med et tværfagligt hold studerende fra professionshøjskole
SURVEYS OG LOGBOG
85 surveybesvarelser efter undervisning fra hhv. 74 studerende og
11 fagpersoner
157 korte, evaluerende surveybesvarelser foretaget af Projekt Udenfor efter undervisning
12 logbøger udfyldt af projektmedarbejdere
WORKSHOPS
1 opstartsworkshop med Projekt Udenfor
3 analyseworkshops med Projekt Udenfor
1
Evalueringen viser, at indsatsen samlet set har bidraget til at styrke kvaliteten af støtten til LGBT+-personer i hjemløshed og samtidig har genereret vigtig viden og erfaringer med udvikling af mere queerkompetente tilgange i socialt arbejde.
For det første peger evalueringen på, at en queerkompetent tilgang har væsentlig betydning for målgruppens mulighed for at opleve tryghed, tillid og adgang til relevant støtte. Når fagpersoner har viden om køn, seksualitet og normers betydning, mindskes risikoen for eksklusion og misforståelser i mødet med systemet.
2
For det andet viser evalueringen, at der eksisterer et betydeligt vidensgab blandt fagpersoner på hjemløseområdet. Undervisningsindsatsen har haft en tydelig positiv effekt i form af øget viden, mindre berøringsangst og et mere kritisk blik på egen praksis.
4
Endelig viser evalueringen, at udviklingen af et mere queerkompetent felt kræver en flerstrenget indsats. Det indebærer både fortsat opkvalificering af fagpersoner, bevidstgørelse og synlighed, styrket samarbejde på tværs af aktører, skærmede rum og tilbud samt et øget fokus på strukturelle barrierer og rettigheder.
Samlet set peger evalueringen på, at indsatsen har formået at skabe håndgribelige forandringer for LGBT+-personer i hjemløshed og for fagpersoner på området, og at der fortsat er et stort behov og efterspørgsel efter yderligere indsatser og systemisk forandring for at sikre varige forbedringer for målgruppen.
3
For det tredje peger evalueringen på, at specialiserede og skærmede tilbud kan spille en afgørende rolle for dele af målgruppen. Tilbuddene kan ikke stå alene; der er behov for en differentieret indsats, hvor både opsøgende arbejde, individuelle støtteforløb og fællesskabsbaserede tilbud tænkes sammen.
Hvad vil det sige at have en queerkompetent tilgang til socialt arbejde?
Begrebet ‘queerkompetent’ er centralt i indsatsen, både i arbejdet med brugerne, i det udviklede undervisningsmateriale og i den generelle opkvalificering af fagpersoner og studerende i berøring med indsatsen. Men hvad indebærer det at arbejde queerkompetent i socialt arbejde?
At have en queerkompetent tilgang handler om at være bevidst om, hvordan køn,
seksualitet og normer kan påvirke menneskers livsvilkår og mødet med sociale indsatser - og om aktivt at arbejde for, at disse normer ikke skaber barrierer for trivsel, tillid og lige adgang til støtte. Opgaven er således at tilrettelægge det socialfagligt arbejde på en måde, så personer med normbrydende identiteter ikke ekskluderes.
Tilgangen er beskrevet af Projekt Udenfor selv i nedenstående uddrag fra det udviklede undervisningsmateriale til fagpersoner.
“En queerkompetent tilgang til socialt arbejde tager udgangspunkt i den grundlæggende forståelse, at udsathed ikke findes i individet alene, men opstår i personens møde med det omgivende samfund.”
“Den queerkompetente tilgang forudsætter kendskab til centrale begreber, som hvad det vil sige at være transperson eller at opleve ‘normstød’, så vi kan skabe rum, hvor mennesker ikke skal forklare eller forsvare deres identitet.”
“En queerkompetent tilgang til socialt arbejde er ikke en helt ny faglighed eller metode, men derimod en overbygning.
Med tilgangen kvalificerer vi vores eksisterende viden og værktøjskasse med forståelser og metoder, der tager højde for krydsfeltet mellem det at være LGBT+person og leve i hjemløshed.
Tilgangen skal give LGBT+-personer bedre adgang til vores socialfaglige støtte”.
Kilde: Projekt Udenfor: LGBT+ Hjemløshed - Læringsmateriale til socialarbejdere. ‘Introduktion’. Link til materiale
Dobbelt udsathed
Indsatsen henvender sig til LGBT+-personer, der lever i hjemløshed – en gruppe, som ofte befinder sig i en særlig form for dobbelt udsathed. Mennesker i hjemløshed er generelt i øget risiko for chikane, vold og social udstødelse. For LGBT+-personer forstærkes denne udsathed af normbrud i forhold til køn og seksualitet, som kan medføre diskrimination, afvisning og vold –både i nære relationer og i mødet med systemet. Disse mekanismer kan både bidrage til, at hjemløshed opstår, og gøre det vanskeligere at finde veje ud af den.
Samtidig peger erfaringerne på, at mange i målgruppen oplever en form for dobbelt eksklusion:
Vi kan se, hvordan denne gruppe føler sig dobbelt-ekskluderet. Fra andre tilbud på hjemløseområdet. Men også fra queerfællesskaber.
Medarbejder
Denne dobbelte marginalisering understreger behovet for indsatser, der både adresserer hjemløshed og minoritetsstress relateret til køn og seksualitet.
Begrænset viden og utilstrækkelige tilbud Der findes begrænset viden om LGBT+personer i hjemløshed i en dansk kontekst, og der mangler i høj grad tilbud med queerfaglig kompetence. Det betyder, at mange har vanskeligt ved at finde støtte, som opleves som relevant og tryg.
Utilstrækkelig viden og opmærksomhed hos fagprofessionelle kan føre til, at målgruppens behov overses eller misforstås. For nogle opleves det direkte som en barriere i mødet med systemet:
Det er min opfattelse, at LGBT+-personer bliver set som noget besværligt. Samarbejdspartner
Samtidig kan strukturelle forhold i eksisterende tilbud såsom kønsopdelte afdelinger, uklare retningslinjer og begrænset fleksibilitet skabe yderligere barrierer for adgang og deltagelse.
Der er måske lidt en frygt på herbergerne for at have et ansvar for en person. De afviser folk. Ikke fordi, at de ikke kan lide sådan nogle som dem, men fordi de ikke kan overskue at tage ansvar. De er sådan: “Vi ved ikke engang, du ved: Skal du på mande- eller kvindeafdelingen? Og hvordan kommer de andre beboere til at være?” Og det er i hvert fald noget, vi hører: at folk bliver afvist bare med sådan en begrundelse om at: “vi tror ikke, vi har et tilbud, der passer til dig.”
Samarbejdspartner
Konsekvensen er, at nogle helt undgår at opsøge hjælp eller forlader tilbud før tid af frygt for diskrimination eller utryghed. Den –ofte erfaringsbaserede – forventning om at blive mødt med manglende forståelse påvirker dermed adgangen til støtte og kan forstærke marginaliseringen.
Der er derfor et udtalt behov for steder, hvor LGBT+-personer i hjemløshed kan søge hjælp i trygge rammer, og hvor der er forståelse for deres livssituation, identitet og rettigheder.
Samtidig er målgruppen ikke ensartet, men rummer en bred palette af identiteter, erfaringer og behov. Der er en betydelig spredning i både alder, køn, etnicitet, seksualitet og situation – fra den ældre homoseksuelle mand i gadehjemløshed, der ikke taler dansk, til den unge nonbinære person uden fast base, der sover på sofaer hos bekendte, og fra personer med mangeårig kontakt til hjemløseområdet til personer, der befinder sig i mere skjulte og midlertidige hjemløshedssituationer.
Denne diversitet betyder, at målgruppen ikke kan forstås eller mødes som én samlet gruppe med ens behov. Nogle lever åbent med deres identitet, mens andre skjuler den af hensyn til egen sikkerhed. Nogle har stærke tilknytninger til queerfællesskaber, mens andre oplever afstand til eller eksklusion fra disse.
Nogle har primært behov for et trygt opholdssted og beskyttelse mod overgreb, mens andre har behov for længerevarende, helhedsorienteret støtte relateret til fx psykisk trivsel, stofbrug, rådgivning om navigering i systemet og retshjælp.
For flere er anerkendelse af deres identitet og adgang til inkluderende tilbud og fællesskaber en afgørende forudsætning for overhovedet at kunne tage imod hjælp.
På de næste sider præsenteres fire brugercases fra projektet for at illustrere eksempler på målgruppens forskellige livssituationer og de barrierer, LGBT+personer i hjemløshed kan møde. De fire brugercases bygger på reelle brugerfortællinger fra projektet, men identificérbare karakteristika er anonymiseret.
CASE 1
21-årig transkvinde. Flytter til København for 1,5 år siden for at starte på en frisk. Hun er transitioneret tidligt og har været i hormonbehandling siden hun var 15, hvor hun blev smidt ud hjemmefra af sine forældre. Da hun kom til København fik hun hurtigt job og sted at bo, men begge dele faldt fra hinanden, og nu bor hun på et herberg i byen.
På herberget bliver hun set som ressourcestærk, da hun ikke ligesom mange af de andre beboere har et stofmisbrug og tidligere har haft et arbejde. Derfor vurderer personalet, at hun ikke har noget åbenlyst behov for støtte. Men egentlig savner hun hjælpbåde til dagligdagen, navigation i systemet og sundhedsvæsenet.
På herberget oplever hun samtidig episoder med transfobi fra andre beboere, og føler sig ikke tryg i fællesområderne. Hun isolerer sig derfor og bliver på sit værelse for at undgå kontakt med de andre beboere.
CASE 2
27-årig homoseksuel mand. Flytter til København med et håb om etablere sig efter en længere periode som hjemløs. Da han ankommer til byen, kender han ingen og ved ikke, hvilke tilbud der findes. Han forsøger at klare sig selv. Om dagen samler han pant, om natten sover han udenfor. Hans sovepose er dårlig, hans madras tynd og han bliver ofte syg.
Hverdagen handler mest om at overleve: at finde mad, holde sig varm og komme igennem dagen. Samtidig føler han sig mere og mere isoleret.
På hjemløse-herbergerne i byen oplever han, at der er meget konflikt og slåskampe, og han føler sig ikke tryg der. Mange mennesker omkring ham kæmper med egne problemermisbrug, psykisk sygdom eller andre svære livsomstændigheder - og stemningen kan være hård. Det føles derfor helt udelukket at vise sårbarhed eller tale åbent om sin LGBT+ identitet.
CASE 3
30-årig transkvinde med minoritetsbaggrund og en svær opvækst med flere anbringelser.
Hun lever i hjemløshed og hendes liv er præget af store belastninger: paranoid skizofreni, massiv kropsdysfori og et stofbrug, hun bruger til at selvmedicinere. Hun har flere psykiatriske indlæggelser bag sig.
Hun har brugt forskellige hjemløsetilbud i byen, men er stoppet efter oplevelser med at blive kigget på, råbt ad og chikaneret. Som brun transkvinde i hjemløshed oplever hun at være genkendelig i gadebilledet, og det trigger hendes psykiske mistrivsel, at folk lægger mærke til hende og taler åbenlyst om hende.
Samtidig føler hun sig sjældent taget alvorligt i mødet med læger og psykiatere. Hun oplever, at de ikke forstår hendes virkelighed, og at hendes diagnoser bliver brugt imod hende.
CASE 4
52-årig mand fra østeuropa, der kom til Danmark for 10 år siden.
Han lever i gadehjemløshed, og om vinteren benytter han natherbergerne i byen.
Han har et normbrydende kønsudtryk og oplever, at der bliver set skævt til ham. På herberger og i andre hjemløsetilbud i byen er han ofte udsat for chikane og negativ opmærksomhed, særligt fra andre brugere.
Chikanen gør det udfordrende at opnå den hjælp, han har brug for. De sociale støttetilbud, hvor man som hjemløs kan få mad, varme, bad, sovelplads og rådgivning kan være farlige for ham at opsøge.
Han oplever derudover, at det generelt er svært at blive accepteret, som han er, og han savner sociale fællesskaber, hvor han ikke skal være ængstelig for at komme.
Indsatsen har været drevet af to queerkompetente projektmedarbejdere. De har opsøgt målgruppen gennem samarbejdspartnere såsom herberger, væresteder og øvrige hjemløsetilbud, samt via netværk, Projekt Udenfors øvrige gadeplansarbejde og alternative opsøgende tilgange, herunder sociale medier. EKKO har desuden fungeret som indgang for nogle brugere til individuelle støtteforløb.
Indsatsens medarbejdere har i projektperioden haft støtteforløb med 35 brugere i kortere eller længere perioder. Forløbene har som oftest været komplekse og mangefacetterede.
Nedenstående er nedslag i noget af det, der har fyldt i dette indsatsspor:
Støtte brugeren i at navigere i sundhedssystemet, herunder i dialogen med Center for Kønsidentitet.
Samarbejde med andre aktører omkring brugeren såsom bostedspersonale eller sagsbehandler for at sikre den rette hjælp og støtte.
Relationsopbygning og rådgivning med særlig opmærksomhed på queerspecifikke udfordringer, brugeren oplever.
Støtte brugeren til at finde bolig, opbevaring af ejendele, og afhjælpe øvrige problemer relateret til hjemløshed.
Skadesreducerende indsatser gennem det relationelle arbejde samt anskaffelse af kønsbekræftende materialer og ydelser.
Samtidig har der været et stærkt fokus på vidensindsamling pba. forløbene. Dette har født ind i det sideløbende arbejde med udviklingen af EKKO, undervisningsmateriale til fagpersoner og ultimativt til et mere queerkompetent felt.
Projektmedarbejderne har desuden vidensdelt og vendt dilemmaer løbende med kollegaer i gadeplansteamet i Projekt Udenfor. Dette har ledt til en øget opmærksomhed på målgruppen blandt hele organisationen.
OPLEVEDE
Evalueringen viser, at de individuelle støtteforløb skaber positive forandringer for brugerne. Modellen ovenfor illustrerer de fire mest fremtrædende virkninger, som målgruppen oplever i kraft af deres relation til projektmedarbejderne. Det er virkninger, som kommer til udtryk på forskellige måder hos de enkelte, men er et tydeligt mønster på tværs af empirien.
På de følgende sider udfoldes virkningerne med empiriske eksempler.
DEL 1 - 1:1 FORLØB MED BRUGERE
HÅB OG LIVSMOD
Mange brugere befinder sig et svært sted i livet, når de første gang møder Projekt Udenfor. De kan eksempelvis være præget af depression, angst, usikre eller nedbrydende relationer eller en fastlås livssituation, hvor de føler sig alene og uden retning. For nogle indebærer situationen også en oplevelse af primært at blive opfattet som “hjemløs”, frem for som et helt menneske med egne behov og ressourcer.
På forskellige måder beskriver brugerne, at relationen til medarbejderne i Projekt Udenfor giver dem glæde og lettelse i hverdagen.
Relationerne bidrager til at skabe en oplevelse af at blive set, støttet og taget alvorligt, hvilket kan styrke både håb og motivation for forandring.
En bruger beskriver, hvad forløbet med Projekt Udenfors medarbejdere har betydet for hende:
De har ligesom bare hjulpet mig [...] Jeg havde været død, hvis det ikke var for dem. Det er jeg sikker på. Det har ligesom været, som om de var den forælder, som jeg nok burde have haft.
Bruger
KONKRETE LIVSFORBEDRINGER
Brugerne oplever, at indsatsen bidrager til konkrete og mærkbare forbedringer i deres hverdag og trivsel. Det skyldes både relationen til medarbejderne, den praktiske støtte samt indsatsens brobyggende funktion til det etablerede system. Brobygningen gør det muligt for brugerne at få adgang til hjælp, som ellers kan opleves som uoverskueligt eller grænseoverskridende at opsøge.
Jeg tror ikke, jeg havde været dér, hvor jeg er nu, hvis ikke jeg havde fået hjælp fra [Projekt Udenfor]. Det tror jeg ikke. [Medarbejderen] har jo spillet en stor rolle i mit liv det sidste år med at komme på plads og være stabil i hverdagslivet. Alt fra arbejde, til sted at bo, til hjælp med angst og depression.
Bruger
De konkrete livsforbedringer kan spænde bredt. For nogle handler det om grundlæggende forhold som bolig, økonomi og beskæftigelse. For andre handler det om mere queerspecifikke behov. Det kan være støtte til at få adgang til behandlinger eller rådgivning, såsom laserbehandling, kontakt til Center for Kønsidentitet (CKI), hjælp i forbindelse med hormonbehandling eller anden kønsbekræftende støtte. Samlet set bidrager indsatserne til øget trivsel og større handlekraft i hverdagen.
PERSONLIG UDVIKLING
Både brugere og samarbejdspartnere fortæller, at indsatsen har bidraget til personlige udviklingsprocesser hos den enkelte bruger. Det fremhæves særligt, at der sker en udvikling i brugernes syn på omverdenen og andre mennesker. Det kan både betyde, at de i højere grad tør bevæge sig ud i verden og indgå i nye sammenhænge, men også at de forholder sig mere åbent og positivt til andre mennesker.
Flere brugere beskriver, at de har fået mod til at prøve nye ting af. For nogle handler det om at deltage i nye aktiviteter eller opsøge andre tilbud, mens det for andre kan handle om at forholde sig på en ny måde til deres krop og kønsidentitet. En samarbejdspartner reflekterer over en bruger på et herberg, som over en periode har haft regelmæssig kontakt med medarbejdere fra Projekt Udenfor:
Det virker som om, at det har tændt noget. Der er sådan en helt anden åbenhed for også at tage ud og prøve andre tilbud. Blandt andet noget kropsterapi. Så det er som om, at verden og synet er blevet lidt bedre […] Det er meget positivt og meget overraskende også, at der så hurtigt er en ændring fra at være introvert og indelukket og heller ikke ville tage offentlig transport. Så der er sket en markant ændring i vores optik. Samarbejdspartner
SYSTEMKOMPETENCER
Flere brugere og samarbejdspartnere beskriver, at brugerne oparbejder stærkere kompetencer til at navigere i forskellige dele af det offentlige system. Det gælder eksempelvis i mødet med beskæftigelses- og sundhedssystemet samt i kontakten til sociale tilbud og offentlige myndigheder.
Støtten kan bestå i at forberede brugere på møder, forklare processer eller øve konkrete situationer, så de i højere grad føler sig klædt på til at varetage egne interesser og behov.
En samarbejdspartner fortæller, hvordan en brugers forståelse af processen omkring kønsbekræftende kirurgi og egne muligheder for at handle på sine ønsker og behov styrkes gennem Projekt Udenfors støtte:
[Projekt Udenfor] har haft relativt mange ressourcer til én person ad gangen. Så jeg har kunnet sige til [medarbejder], at hvis det skal gå godt til klientens næste samtale, så skal de blive bedre til at snakke om dét og dét, og du kan øve de her 10 spørgsmål med dem, som de skal være gode til at svare på.
Samarbejdspartner
Andre brugere fortæller om, at de med medarbejdernes hjælp oplever at blive bedre til at skrive en ansøgning om boligindstilling, forstå processer i deres sagsbehandling, mv.
CENTRALE VIRKEMIDLER
Dette afsnit præsenterer seks virkemidler, som evalueringen identificerer som særligt centrale for de oplevede virkninger hos brugerne. Det første virkemiddel, den queerkompetente tilgang, adskiller sig fra de øvrige ved at fungere som et slags metavirkemiddel. Det udgør en grundlæggende forståelsesramme, som ligger til grund for og gennemstrømmer de øvrige virkemidler. Virkemidlet uddybes på næste side, hvorefter de fem andre virkemidler præsenteres.
QUEERKOMPETENT TILGANG
Den queerkompetente tilgang kan forstås som et metavirkemiddel, der fungerer som en underliggende faglig tilgang i arbejdet og danner grundlag for at opbygge tillidsfulde relationer mellem medarbejdere og brugere.
Den queerkompetente tilgang hviler på en dybdegående forståelse af og åbenhed over for de intersektionaliteter, der knytter sig til brugergruppen og de erfarede normstød og den minoritetsstress, der former brugernes liv og historier.
Flere brugere beskriver, at denne queerkompetente opmærksomhed betyder, at de oplever at blive forstået på en måde, som adskiller sig fra deres erfaringer med mange andre tilbud.
De fortæller blandt andet, at medarbejderne hurtigere forstår deres situation og de problemstillinger, de står i, uden at brugerne først skal bruge tid og energi på at forklare eller legitimere deres identitet og erfaringer.
Sådan fra det første sekund, jeg mødte [medarbejderen], var jeg sådan ’WOW’ jeg tror aldrig, at jeg er blevet hørt og forstået på det her niveau. Så meget, meget vildt, altså en bekræftende oplevelse for mig.”
Bruger
Jeg blev forstået… der var nogen, der kunne hjælpe mig med at tale min sag, uden at jeg skulle give dem en hel lektion på alle mulige ting for ligesom at få dem til at forstå, hvad der skulle beskrives omkring min situation. (...) Den der forståelse, der kommer fra et projekt, der ikke kun handler om hjemløshed helt generelt, men at det er specificeret queer-personer og den intersektionalitet, der er i det at være hjemløs eller have en ustabil situation og være queer: De udfordringer, man kan møde, hvis man er det ene eller det andet, men også de udfordringer, man kan møde, hvis man er begge. Og hvis man også er marginaliseret på andre måder, end de måder. Jeg føler, at der var en god forståelse for, at det ikke bare er, at man er hjemløs og så punktum.”
Bruger
ANERKENDENDE & TILLIDSFULDT MØDE
På tværs af interviews har brugerne en stærk oplevelse af, at de bliver mødt med respekt og anerkendelse af medarbejdere i Projekt Udenfor. Der er et tydeligt mønster i, at de interviewede oplever at blive lyttet til og i høj grad føler sig bekræftet i deres problemstillinger, som de oplever dem. Anerkendelsen kommer blandt andet til udtryk som aktiv kønsbekræftelse, hvilket er afgørende for at skabe tillidsfulde relationer mellem brugere og medarbejdere.
HELHEDSORIENTERET TILGANG
Det fremhæves på tværs af interview med brugere, at der er en oplevelse af at blive mødt som et helt menneske, dvs. som andet og mere end et menneske, der er hjemløs.
Dét at kunne tale med medarbejderne om alle de ting, der sker i livet og ikke kun om praktiske foranstaltninger, står frem som noget særligt, som mange ikke har oplevet i andre tilbud. At føle sig set som et individ, bidrager til at skabe tillidsfulde og opbyggende relationer.
TID & TILGÆNGELIGHED
Brugerne oplever, at de kan række ud og blive mødt i både akutte og mindre akutte situationer. Der er ikke tale om, at medarbejderne er tilgængelige døgnet rundt, men brugerne oplever, at medarbejderne altid er villige til at hjælpe dem med kort frist, hvad end problemet er. Det giver brugerne en følelse af at blive grebet og støttet.
Tilgængeligheden handler derfor ikke kun om, at medarbejderne skaber tid, men også om kvaliteten af den tid og opmærksomhed, der gives.
MIDLER TIL DAGLIGDAGS BEHOV
Projektet har haft midler til at kunne købe ting eller serviceydelser. Det giver brugerne en oplevelse af normalitet og bidrager til konkrete livsforbedringer, at Projekt Udenfor kan tilbyde at dække udgifter til almene behov såvel som mere queer-specifikke behov.
Midlerne gør det muligt at kompensere for systemiske mangler, idet Projekt Udenfor kan handle fleksibelt dér, hvor andre aktører oftest er bundet af snævrere rammer.
BROBYGNING TIL SYSTEMET
Projektmedarbejderne har ageret talerør og oversætter for brugerne i mødet med myndigheder og andre tilbud, hvilket i sidste ende giver brugeren bedre adgang til hjælp og støtte i det etablerede system. Det skaber samtidig en større forståelse for brugerens behov, udfordringer og ønsker. Og det gør det lettere for samarbejdspartnere at berøre emner relateret til LGBT+-aspekter ved brugerens situation, hvilket mange ellers oplever at have svært ved.
EKKO KORT FORTALT
Som en del af indsatsen har Projekt Udenfor udviklet, etableret og drevet EKKO - et skærmet lavtærskeltilbud målrettet LGBT+personer i hjemløshed eller meget prekære boligsituationer.
I udviklingsfasen blev der indhentet erfaringer fra eksisterende væresteder og tilbud gennem vidensudveksling med relevante aktører.
Samtidig blev projektmedarbejdernes erfaringer fra individuelle 1:1-forløb med målgruppen inddraget og brugt som afsæt for at udvikle og rammesætte konceptet for EKKO.
EKKO eksisterede som tilbud fra november 2024 og et år frem. Det havde åbent én hverdagsaften om ugen fra kl. 17–21. EKKO blev drevet hos en samarbejdspartner i lokaler, der fungerer som værested i dagstimerne og har køkken, badefaciliteter, fællesområde og tilstødende mødelokale med mulighed for at afholde 1:1-samtaler.
På en typisk aften har der været 2 til 6 deltagere tilstede i EKKO, og flere brugere er kommet regelmæssigt.
Indsatsens to medarbejdere har været det faste personale og haft det overordnede ansvar for driften af tilbuddet - enkelte gange afløst af kolleger fra Projekt Udenfor.
Brugerne er primært blevet introduceret til EKKO gennem deres kontakt til Projekt Udenfor eller via samarbejdspartnere.
Rammer og retningslinjer for EKKO er løbende blevet justeret. Beskrivelse heraf kan læses i Projekt Udenfors erfaringsopsamling fra projektet (se Projekt Udenfors hjemmeside). Der har særligt været fokus på at tydeliggøre forventninger til adfærd og sprogbrug i det fælles rum for at understøtte en atmosfære af ro, respekt og tryghed. Konkret har EKKO dannet ramme om:
Fælles aktiviteter som spil, puslespil, kreative aktiviteter, fællesspisning og filmaftener
Aktiviteterne er løbende blevet udviklet i dialog mellem brugere og medarbejdere.
Mulighed for socialfaglig støtte og rådgivning
EKKO har samtidig fungeret som mødested for medarbejdernes individuelle
1:1-forløb med brugerne i et tilstødende rum, dog med et gennemgående fokus på det sociale fællesskab.
Samvær med andre i lignende livssituationer
EKKO har givet mulighed for at være en del af et fællesskab med andre LGBT+-personer i hjemløshed eller meget prekære boligsituationer.
DEL 2 - EKKO
Da Projekt Udenfor første gang møder May, er det gennem en kontaktperson på et herberg, hvor May for første gang har åbnet op og fortalt, at hun er transkvinde og ønsker hjælp til kønsbekræftende behandling.
På herberget bruger May et maskulint navn og pronomen og aflæses som mand. Hun er i markant psykisk mistrivsel og lever i social isolation. Hendes kontaktperson ringer for at få vejledning fra Projekt Udenfor til, hvordan de bedst kan støtte hende. Det er ekstremt sårbart for May at fortælle om sin transhed, men hun oplever at have det så dårligt, at hun ikke kan se sig selv leve videre. Derfor beslutter hun at fortælle det og bede om hjælp, da hun ikke har mere at miste.
En projektmedarbejder fra Projekt Udenfor tager ud og møder May på herberget og fortæller om EKKO. May tager afsted ugen efter, og for første gang i mange år oplever hun tryghed i en social setting.
EKKO bliver et sted, hvor hun kan bryde med en næsten total social isolation efter mange år. De små, intime rammer og medarbejdernes facilitering af rummet gør det til et overskueligt sted, hvor hun langsomt kan træne sine sociale evner igen. Hun behøver ikke forklare sin identitet, og hun tager for første gang sit feminine navn og pronomen i brug.
Hun bliver bekræftet i sin kønsidentitet af både medarbejdere og andre brugere, og hun får støtte til kønsbekræftende ting såsom make-up og laserbehandling. Derudover får hun via 1:1-støtte hjælp til psykolog og juridisk rådgivning.
Det har været meget hjælpsomt (...). Det er jo nogle muligheder, man ellers ikke ville have.
Hun peger på, at mange mennesker ender i hjemløshed netop fordi de mangler et socialt støttesystem, når livet vælter. Som transperson kan det være endnu sværere, når man samtidig skal frygte udstødelsesmekanismer og navigere i komplekse systemer, der ikke er bygget til folk som hende. For May bliver EKKO et slags erstatningsnetværk - et sted hvor støtten kan findes, når den ikke kommer andre steder fra.
Folk i min situation har nok brug for mere støtte end bare sådan lige hurtigt. Ja nok sådan vedvarende støtte og mere personlig kontakt.
Da EKKO lukker ved projektets afslutning, vender hendes sociale isolation tilbage. En projektmedarbejder forsøger at hjælpe hende med at opsøge andre tilbud, men det er svært at finde egnede støttetilbud for mennesker i intersektionen mellem hjemløshed og queerness.
“De [medarbejderne] har jo bare en forudforståelse for emnet, som de fleste andre ikke har. Det gør, at jeg ikke er nødt til at forklare mig, og at der ikke er de der misforståelser fra starten af”
OPLEVEDE VIRKNINGER VED EKKO
Evalueringen viser, at EKKO skaber positive forandringer for brugerne.
Modellen ovenfor illustrerer de fire mest fremtrædende virkninger, som målgruppen oplever i kraft af deres tilknytning til EKKO-fællesskabet. Det er virkninger, som kommer til udtryk på forskellige måder hos de enkelte, men er et tydeligt mønster på tværs af empirien.
På de følgende sider udfoldes virkningerne med empiriske eksempler.
FÆLLESSKAB OG SOLIDARITET
EKKO fungerer som et rum for fællesskab og gensidig støtte blandt LGBT+-personer, der befinder sig i sammenlignelige livssituationer.
Brugerne beskriver, at det socialt trygge miljø giver mulighed for at etablere relationer, som kan være svære at skabe i andre dele af samfundet eller i eksisterende tilbud. Det skærmede møde med andre LGBT+-personer i hjemløshed og med queerkompetente medarbejdere skaber en oplevelse af forståelse og mindsker følelsen af isolation:
Det er et sted, hvor man ikke rigtig kan undgå at folk connecter, og jeg tror, at en stor grund til at folk bliver ved med at komme, er, at de føler en særlig forbindelse til gruppen eller community-delen.
Bruger
Det er lidt mindre ensomt at være i
København nu.
Bruger
Aktiviteter som spilaftener, film, madlavning og samtaler bidrager aktivt til at styrke det sociale bånd mellem brugerne og giver en følelse af tilhørsforhold til fællesskabet.
Det føles bare virkelig som et fællesskab, og det hjalp mig med at få øjnene op for, at der stadig findes gode mennesker.
Bruger
DEL 2 - EKKO
SPEJLING
I EKKO oplever brugerne at kunne spejle sig og finde rollemodeller i mennesker, der ligner dem selv eller har livserfaringer, der minder om deres egne. For transpersoner, der er tidligt i deres transition eller usikre på deres kønsidentitet kan mødet med andre, der har mere erfaring, fungere bekræftende og opbyggende. Ligeledes kan seksuelle minoriteter spejle sig i hinanden og opleve en åbenhed og accept, de ikke oplever mange andre steder.
Også medarbejderne peger på, at brugerne aktivt støtter og anerkender hinanden. Denne form for spejling kan skabe en følelse af fællesskab, identifikation og håb, hvor brugerne ikke alene ser andre, de kan identificere sig med, men også får konkrete billeder på mulige fremtider.
Én bruger er begyndt at bruge kønsbekræftende pronominer og navn for første gang, ved at komme i EKKO. Der er opstået et helt særligt bånd mellem hende og en anden transkvinde, der virkelig passer på hende og bekræfter hende i rummet.
Medarbejder
Spejlingen bidrager til, at brugerne føler sig set og forstået i deres identitet, og giver dermed også et rum for udfoldelse af denne identitet.
Bruger
PERSONLIG UDVIKLING
EKKO fungerer som tryg ramme, hvor brugerne kan være sig selv og gradvist træne sociale færdigheder. For flere brugere, der i perioder har levet med betydelig social isolation, kan EKKO være et vigtigt skridt mod igen at indgå i sociale relationer:
Det har været lidt hårdt, men det er fordi, jeg har været fuldstændigt isoleret i 5 år. At være her er en rar måde at træne sine sociale evner.
Bruger
Samtidig kan den førnævnte spejling og den kønsbekræftende støtte understøtte personlig udvikling, styrke brugernes selvtillid og opbygge en større tillid til andre mennesker. En bruger beskriver eksempelvis, hvordan mødet med andre i EKKO har haft en større betydning for hendes syn på mennesker og samfund:
Projekt Udenfor og EKKO har været de to steder, hvor jeg har mødt mennesker, der er oprigtigt gode mennesker, og det genoprettede min tro på samfundet, og på at der stadig findes virkelig søde mennesker. Og det har selvfølgelig haft en kæmpe effekt på, hvordan jeg går til min dag, og hvordan jeg ser andre og kommunikerer med andre. Så ja, det har haft en kæmpe indflydelse på min hverdag.
Bruger
CENTRALE VIRKEMIDLER
Dette afsnit præsenterer fem virkemidler, som evalueringen identificerer som særligt centrale for brugernes oplevelse af EKKO.
TRYGGE OG TYDELIGE RAMMER
Et centralt element, som både brugere og medarbejdere fremhæver, er betydningen af de trygge og tydelige rammer i EKKO. Det bliver formidlet klart til nyankomne, at man forventes at respektere andres kønsidentitet og seksualitet, at man ikke må røre andre uden samtykke eller tage fotos og at det fælles sprog er dansk eller engelsk, så ingen skal være nervøse for, om de bliver omtalt nedsættende på andre sprog. At der på denne måde sættes klare grænser for adfærd og sprogbrug beskrives som afgørende for, at brugerne kan føle sig trygge i rummet. De tydelige rammer bidrager til at skabe en atmosfære, hvor deltagerne kan sænke skuldrene og i højere grad give plads til sårbarhed. Brugerne peger desuden på, at det skærmede aspekt af tilbuddet, kombineret med et relativt lille fremmøde betyder, at rummet opleves overskueligt og mindre uforudsigeligt end mange steder.
MEDEJERSKAB
Aktiviteterne i EKKO tilrettelægges i et samspil mellem brugerne og medarbejderne, hvilket giver brugerne et medejerskab både over stedets indhold og aktiviteter, men også stemning og rammer. Den inddragende tilgang styrker samtidig brugernes tilknytning til fællesskabet og øger motivationen for at deltage aktivt i aktiviteterne. Det opleves som unikt, at der i EKKO ikke er et allerede fastlagt program, som medarbejderne har bestemt på forhånd, men at aftenerne skabes af dem, der kommer, og at man kan ytre sine ønsker og idéer, og opleve at de tages alvorligt og realiseres.
De guidelines, der er her, er jo også en måde at få os til at føle os trygge på. De er ret ‘common sense’, egentlig. Ingen fobier, ingen racisme, ingen berøring, og især ikke uden samtykke, og ingen fordømmelse, og så er det jo en anonym gruppe her. Så, ja, man skal holde sig til de ting. Heller ingen fotos, videoer, samtaler som er triggering eller for meget og ødelægger den afslappende vibe. Vi prøver at bevare en meget chill, afslappende tone frem for, sådan, høj energi og stress.
Bruger
Det er sådan, du ved: Hvad vil alle gerne lave i dag? Og jeg har nævnt, at jeg godt kan lide at se film, og så tager de projektoren frem, og vi har filmaften, vi bestiller pizza, vi har været i biografen, og det er ligesom bare de små ting, du ved. De lytter rent faktisk og tager hensyn til, hvad brugerne gerne vil lave, i stedet for bare at diktere, hvad vi skal lave, og det synes jeg er virkelig forfriskende.
Bruger
ET FÆLLES TREDJE
Brugerne oplever, at det at kunne samles om et fælles tredje, gør det nemmere at finde sig til rette i fællesskabet. Nogle fremhæver, at det er dejligt at spise sammen, andre at se en film, lave perler eller lægge puslespil. At have noget konkret at være sammen om kan især hjælpe brugere, der finder det udfordrende at være i sociale sammenhænge, da fokuset flyttes væk fra dem selv eller samtale og over på et fælles projekt.
SOCIALFAGLIG HJÆLP
EKKO fungerer både som et sted at få socialfaglig rådgivning fra Projekt Udenfors medarbejdere og som en døråbner til andre relevante tilbud og netværk. Brugerne bliver introduceret til organisationer, hvor de fx kan finde juridisk bistand, sundhedstilbud og sociale aktiviteter. Medarbejderne hjælper med at skabe forbindelser til støttetilbud, som brugerne måske ikke kender eller tør benytte sig af alene. Brugerne kan også dele information og erfaringer med hinanden om, hvor man kan få hjælp. Derved reduceres risikoen for at "falde mellem to stole" i systemet.
RELATIONEL, QUEERKOMPETENT TILGANG
Brugerne oplever, at de bliver mødt med forståelse for deres identitet og de udfordringer, de står overfor. De slipper for at skulle "forklare sig" eller møde fordomme, som de ofte gør i andre sammenhænge. Medarbejderne og fællesskabet bekræfter deres identitet og værdighed og giver dem en følelse af at blive set og værdsat, som de er, hvilket modvirker den marginalisering, de ellers oplever i samfundet.
Den ene bruger er meget tilbageholdende socialt og svarer meget lavt og forsigtigt, når jeg spørger hende om noget. Hun lægger puslespil sammen med [medarbejder], og de fortæller mig, at de har været i gang med puslespillet henover et par gange. Hun undgår øjenkontakt og virker glad for at kunne fokusere på puslespillet.
Feltnote fra besøg i EKKO
Jeg kan komme her og snakke med nogle professionelle og samtidigt hænge ud med andre, der ligner mig. Og måske få min hjerne til at logge lidt af eller måske have en samtale med [medarbejder] og finde ud af livsbeslutninger, der er svære at finde ud af, når man er i en sårbar position. Og så gå hen og spille Uno bagefter og have det sjovt, du ved.
Bruger
Jeg tror, EKKO er det første sted, jeg rent faktisk fik et kram.
Bruger
Vi prøver at skabe et rum, hvor folk ikke behøver at forklare sig. Medarbejder
Erfaringerne fra EKKO peger på en række centrale opmærksomhedspunkter i arbejdet med et skærmet tilbud til en meget sammensat målgruppe.
VIGTIGT, DILEMMAFYLDT RELATIONSARBEJDE
For det første viser indsatsen, at den nære og relationelle tilgang skaber en stærk tilknytning mellem brugere og medarbejdere. For nogle brugere, der har meget få stabile relationer, får EKKO karakter af et erstatningsnetværk eller “familie”:
Vi oplevede allerede nu tredje gang, at der er en meget stærk tilknytning fra brugerne til EKKO og til os som gadeplansarbejdere. To brugere har uafhængigt af hinanden omtalt os som deres familie.
Logbogsuddrag
Dette understreger både værdien af indsatsen, men rejser samtidig et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til forventningsafstemning og håndtering af relationer – særligt i situationer, hvor ressourcer må fordeles mellem eksisterende og nye brugere, eller når tilbuddet ophører.
Vores indtryk er, at nogle brugere har fået så stor tilknytning til os og stedet, at de har oplevet et svigt, når vi har brugt energi på nye, der er kommet ind af døren og helt er stoppet med at komme.
Logbogsuddrag
ET SKÆRMET TILBUD - FOR HVEM?
Samtidig viser erfaringerne, at målgruppen spænder meget bredt, både ift. kønsidentitet, seksualitet og grad af social og psykisk sårbarhed. LGBT+-personer i hjemløshed er en meget divers gruppe. Det har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt et tilbud som EKKO med fordel kan afgrænses yderligere, fx til transpersoner eller homoseksuelle, for i endnu højere grad at kunne understøtte spejling og tryghed. Som en samarbejdspartner påpeger:
Man kan jo sagtens fx være transfob og være homoseksuel. Eller man kan være homofob og være transkønnet. Og selvfølgelig vil det være mindre sandsynligt, fordi man har en del ting til fælles. Men vi ser det ske. Også fordi man kan have behov for at differentiere sig.
Samarbejdspartner
Omvendt muliggør netop bredden et mangfoldigt fællesskab og gensidig støtte på tværs af erfaringer. Derudover er det i høj grad et ressourcespørgsmål:
Jeg synes, det ville give mening at lave [et tilbud] for seksualitet og et for kønsidentitet for eksempel. Hvis man havde ressourcerne og nok mennesker til at fylde det op. (...) Den primære grund til alligevel ligesom at sige: okay det er en ‘LGBT+personer i hjemløshed aften’, det er meget ressourcehensyn i virkeligheden. Altså fordi det også bare er ressourcetungt.
Samarbejdspartner
Erfaringen peger således på et grundlæggende spænd mellem specialisering og inklusion, som kræver løbende faglige overvejelser.
TRYGHED TIL FÅ VERSUS TILBUD TIL MANGE
Et tredje centralt opmærksomhedspunkt knytter sig til størrelsen og rammesætningen af tilbuddet. Evalueringen peger på, at EKKOs kvalitet i høj grad hænger sammen med det at være et lille, overskueligt og tydeligt rammesat fællesskab. Et begrænset antal deltagere ad gangen har været afgørende for at skabe ro, forudsigelighed og tryghed, særligt for brugere med erfaringer med utryghed i andre tilbud.
Bruger 1: Jeg synes, at det er bedst, når vi er max syv personer her.
Interviewer: Hvad er dit foretrukne antal deltagere?
Bruger 1: Det er, når det bare er os fire (to medarbejdere og to brugere). Det er mere intimt. (...) Indimellem er der meget gang i den med nye ansigter og mange samtaler og holdninger. Og, ja, for mig personligt kan jeg bare bedre lide det inden for min egen comfort zone.
Bruger 2: Også mig. Ja. Færre nye ansigter.
Styrken ved det intime rum indebærer en iboende begrænsning i, hvor mange tilbuddet kan rumme uden at gå på kompromis med de bærende kvaliteter. Igen er der her et ressourcehensyn
BEHOV FOR YDERLIGERE STØTTE
Endelig viser erfaringerne, at EKKO ikke kan stå alene som indsats for målgruppen. Nogle af de mest sårbare brugere har ikke haft overskud til at indgå i et socialt fællesskab, selv i en skærmet ramme, og har i højere grad haft behov for intensiv, opsøgende støtte.
De brugere, der står et særligt sårbart og kaotisk sted, har stadig i høj grad behov for det udgående arbejde. Personen i gadehjemløshed har direkte udtalt, at de ikke kommer til at bruge EKKO pt., da de føler sig fremmedgjort og utilstrækkelig, fordi de ikke kan ”hygge sig”. Det viser et behov for øvrige indsatser til at rumme denne særligt sårbare gruppe. Logbogsuddrag
Dette peger på vigtigheden af, at et tilbud som EKKO tænkes som en del af en bredere indsats, hvor forskellige tilgange supplerer hinanden.
Samlet set peger erfaringerne på, at det kræver en høj grad af faglig opmærksomhed at balancere mellem nærhed og professionalitet, mellem åbenhed og afgrænsning, samt mellem kvalitet og kapacitet i arbejdet med målgruppen.
Læs mere
Projekt Udenfor har udarbejdet en erfaringsopsamling, hvor du kan læse meget mere om de læringer, projektet har ført med sig og de faglige valg, der er truffet undervejs. Find erfaringsopsamlingen på Projekt Udenfors hjemmeside.
UNDERVISNING & OPKVALIFICERING
UNDERVISNING
Som en del af indsatsen har projektmedarbejderne afholdt oplæg og udviklet et undervisningsmateriale om queerkompetent socialt arbejde, målrettet både fagpersoner i berøring med hjemløshedsområdet og studerende på velfærdsuddannelserne.
Undervisningsmaterialet udspringer af erfaringer fra det tidligere omtalte pilotprojekt gennemført af Projekt Udenfor, hvor der blev identificeret et behov blandt fagpersoner for øget viden og forståelse af LGBT+-personer i hjemløshed. Særligt blev der peget på behovet for større indsigt i de specifikke udfordringer og behov, der kan knytte sig til denne målgruppes livssituation.
Materialet er udviklet på baggrund af både eksisterende viden på området, medarbejdernes forhåndsviden om queerkompetent socialt arbejde samt indsatsens egne praksiserfaringer. Disse erfaringer er opnået gennem arbejdet i de individuelle 1:1-forløb samt i EKKO. Medarbejderne har løbende indsamlet empiri fra deres arbejde med målgruppen, som er blevet omsat til praksisnære cases i undervisningsmaterialet.
Samlet set bygger undervisningsmaterialet således på en kombination af forskningsbaseret viden og erfaringsbaseret indsigt, hvilket understøtter en tæt kobling mellem teori og praksis.
Materialet er løbende blevet testet i undervisnings-/oplægssituationer i praksis og blevet tilrettet på baggrund af afprøvningerne og deltagernes feedback.
Oplæg er blevet afholdt hos eksempelvis professionsuddannelser, sociale organisationer, krisecentre og kommunale gadeplansarbejdere.
Find undervisningsmaterialet online
Undervisningsmaterialet kan findes på Projekt Udenfors hjemmeside her: Link
Materialet består af følgende seks moduler:
Introduktion
Centrale begreber
Transpersoner og kønsbekræftelse
Inkluderende rammer og tiltag
Pronominer
Samtaler om køn og seksualitet
KRITISK BLIK
PÅ EGEN PRAKSIS
ØGET OPMÆRKSOMHED
PÅ LGBT+-
PERSONER
ØGET VIDEN OM QUEERSPECIFIKKE DYNAMIKKER MINDRE
BERØRINGSANGST
Evalueringen peger på, at undervisningen samlet set har givet et stort udbytte til deltagerne. Figuren ovenfor illustrerer de fire mest centrale virkninger, som deltagerne oplever i forbindelse med indsatsens undervisningsspor. På de følgende sider uddybes disse virkninger med afsæt i empiriske eksempler og surveydata.
Overordnet viser evalueringen, at undervisningen har bidraget til en øget opmærksomhed på LGBT+-personer som relevant målgruppe at være opmærksom på i socialt arbejde.
Dette afspejles også i surveyresultaterne, som peger på, at undervisningen både har styrket deltagernes bevidsthed, handlekompetence og faglige sikkerhed i arbejdet med LGBT+relaterede problemstillinger.
Et udsnit af resultaterne kan ses her
KRITISK BLIK PÅ EGEN PRAKSIS
Flere deltagere beskriver, hvordan de efter oplægget begynder at tænke over faste praksisser i deres daglige arbejde, og hvordan disse kan opleves for LGBT+-personer. Det kan både være i forhold til, hvor man finder en egnet bolig til en bruger, hvordan ens tilbud bliver indrettet rent fysisk, og hvordan man sørger for, at der i ens tilbud bliver holdt en god tone, så der ikke er nogen, der bliver ekskluderet.
Fra Projekt Udenfor’s evaluerende surveyundersøgelse fremgår det, at undervisningen hos næsten samtlige adspurgte fagpersoner og studerende har sat gang i faglige refleksioner ift. deres arbejde eller studie.
MINDRE BERØRINGSANGST
Undervisningen har bidraget til at reducere deltagernes berøringsangst og usikkerhed i mødet med LGBT+-personer. Flere deltagere giver udtryk for, at berøring med målgruppen forud for undervisningen har været forbundet med en vis tilbageholdenhed, blandt andet fordi de har været usikre på begreber, sprogbrug og på, hvordan de bedst møder LGBT+ personer i praksis. Undervisningen synes her at have haft den virkning, at LGBT+-tematikker i højere grad opleves som tilgængelige og mindre vanskelige at gå ind i.
86% mener, at undervisningen har givet dem ny viden om queerkompetente tilgange til hjemløshed/socialt arbejde.
Jamen, det giver jo et spadestik dybere i, hvad det er for nogle problemstillinger, personen kan sidde med, udover at have været udsat for vold. Altså, der er jo nogle ting, der vil være de samme for alle, uanset hvad, når man har været udsat for vold. Men der kan jo så være nogle særlige ting, som jo så gør, at man måske lige skal være opmærksom.
Fagperson efter undervisning
Der var helt klart nogle ting, som jeg ikke havde vidst. Det her omkring normstød, synes jeg var en fin pointe. Og nogle af de der ting, som vi i vores hverdag måske ikke tænker så meget over.
Fagperson efter undervisning
Jeg synes, det var meget relevant også i den snak blandt kollegaer her, at hvis man ikke husker at bruge de rigtige pronominer, kan man hjælpe hinanden og undskylde, hvis man kommer til at sige forkert.
Fagperson efter undervisning
CENTRALE VIRKEMIDLER
Dette afsnit præsenterer fire virkemidler, som evalueringen identificerer som særligt centrale for deltagernes udbytte af undervisningen .
Det var meget praksisnært, hvilket jeg sætter pris på, da vi ofte har meget teoretisk undervisning. Dejligt med flere personlige eksempler fra praksis. Det fungerede godt med casen, og det var givtigt, at der var rum for åben snak/debat, hvor vi selv kunne byde ind. Fagperson efter undervisning
HØJ FAGLIGHED OG SPECIALISERET VIDEN
Et andet forhold, der fremhæves, er undervisernes høje faglighed og specialiserede viden på området. Evalueringen viser, at det har stor betydning for undervisningens troværdighed og for deltagernes tillid til indholdet. Som en underviser siger:
De gør det på sådan en virkelig fagligt og underbygget måde og trækker jo på noget relevant viden.
Underviser
Undervisernes store faglighed og erfaring kommer ikke mindst til udtryk i de åbne dialoger undervejs i undervisningen; fx når underviserne går rundt til grupperne og understøtter dialog og når underviserne besvarer spørgsmål fra deltagerne. Her betyder deres specialviden, at de kan gribe de meget forskelligartede spørgsmål og komme med nuancerede svar, der er afstemt med deltagernes forhåndskendskab og vidensniveau.
IKKE-DØMMENDE TILGANG
Et centralt fokus i undervisningen har været at skabe et ikke-dømmende rum, hvor LGBT+tematikker og -begreber bliver mindre ’farlige’ og man ikke skal være nervøs for at sige noget forkert. En deltager beskriver det således:
Virkelig dygtige og kompetente medarbejdere, som forstod at rumme, selv de personer med mindst sprog og forståelse for emnet.
Fagperson i survey
I undervisningen bliver der lagt vægt, på at arbejdet med området handler om at møde mennesker med nysgerrighed, åbenhed og en undersøgende tilgang frem for at “gøre det rigtigt” fra start. Underviserne fremhæver, at man kommer langt med opmærksomhed, gode intentioner og øvelse. Derudover gør de en indsats for at sikre en respektfuld dialog undervejs, hvor alle spørgsmål og forbehold besvares med imødekommenhed og nuancerede overvejelser.
På denne måde bidrager det ikke-dømmende rum til sænkede skuldre, større mod og mindre berøringsangst.
Jeg mindes, at de talte om, at man måtte bruge sin intuition og spørge til hvilke pronominer og…. Hele den der åbenhed. Jeg tror i højere grad at det handler om, at man ikke skal synes, at det er enormt besværligt, men at det er noget, man bestræber sig på. Man må være åben i relation til, at folk kan være, som de er og har lyst til at være.
Fagperson efter undervisning
Erfaringerne fra undervisningen peger på en række centrale opmærksomhedspunkter i arbejdet med at styrke fagpersoners og studerendes queerkompetencer.
For det første viser evalueringen, at der eksisterer en betydelig usikkerhed blandt fagpersoner i mødet med og dialogen om LGBT+-personer. Denne usikkerhed handler både om konkret viden – eksempelvis brug af begreber og pronominer – og om en mere grundlæggende berøringsangst for at gøre noget forkert. Enkelte udtrykker en mere udtalt modstand mod at beskæftige sig med queerness som et særligt vidensfelt med henvisning til, at der er tale om identitetspolitik. Samtidig oplever nogle fagpersoner, at fokus på LGBT+-tematikker kan udfordre deres faglige selvforståelse eller opleves som vanskeligt at integrere i eksisterende praksis.
Undervisningen bidrager i den forbindelse til at reducere berøringsangst og styrke deltagernes tryghed og handlekompetence væsentligt. Evalueringen viser stort udbytte heraf. Men analysen indikerer også, at engangsundervisning formentlig ikke er tilstrækkelig til at skabe varige forandringer i praksis. Forankring af ny viden kræver løbende opfølgning, gentagelse og mulighed for at omsætte viden til handling i konkrete arbejdssituationer.
Et centralt opmærksomhedspunkt er derfor behovet for systematisk implementering. Dette kan blandt andet understøttes gennem: opfølgende undervisningsforløb adgang til løbende sparring og supervision tydelige og fleksible undervisningspakker, aktører kan vælge imellem ledelsesmæssig prioritering og opbakning
Erfaringerne fra undervisning og opkvalificering viser samtidig, at kompetenceudvikling ikke alene er et individuelt anliggende. For at skabe reel forandring er det afgørende, at viden forankres organisatorisk og bliver en del af et fælles fagligt fundament på tværs af kolleger.
I næste afsnit, Potentialer for et mere queerkompetent felt, peges der på, hvordan fagpersoner på området kan opnå yderligere kompetencer til at imødekomme LGBT+personer i hjemløshed.
POTENTIALER
FOR ET MERE
QUEERKOMPETENT FELT
POTENTIALER FOR ET MERE QUEERKOMPETENT FELT
Dette afsluttende afsnit peger på en række centrale potentialer i udviklingen af et mere queerkompetent felt på hjemløseområdet. Potentialerne tager afsæt i erfaringer fra projektet og retter sig både mod kompetenceudvikling, organisering og bredere strukturelle forandringer.
Figuren nedenfor illustrerer fem centrale potentialer, der uddybes på de følgende sider.
SKÆRMEDE RUM OG TILBUD
BEVIDSTGØRELSE
OG SYNLIGHED
TÆTTERE SAMARBEJDE ML. AKTØRER PÅ FELTET
OPKVALIFICERING
OG VEJLEDNING
SYSTEMISK
FORANDRING OG
RETTIGHEDSFOKUS
OPKVALIFICERING OG VEJLEDNING
Et centralt potentiale i udviklingen af et mere queerkompetent felt ligger i systematisk opkvalificering af både studerende og fagprofessionelle. Evalueringen viser tydeligt, at der på tværs af feltet – fra herberger og socialpsykiatri til sundhedsvæsen og civilsamfund – både er et behov for og en efterspørgsel efter øget viden om LGBT+-personer i hjemløshed og deres møde med systemet.
Opkvalificering kan med fordel tage afsæt i praksisnære aktiviteter som dem, der er foregået i projektet: undervisning, casebaserede workshops, oplæg og konkrete guides, der understøtter en mere nuanceret forståelse af de barrierer, målgruppen møder. Erfaringerne fra projektet peger samtidig på, at opkvalificering ikke bør stå alene som enkeltstående forløb. Der er behov for løbende vejledning og støtte i praksis, eksempelvis gennem supervision, netværk, opfølgning og faglig sparring. Et væsentligt aspekt af opkvalificeringen er at reducere berøringsangst og styrke fagpersoners selvtillid i mødet med LGBT+-borgere. Som en deltager i undervisningen formulerer det, kan grundlæggende viden om eksempelvis inkluderende sprogbrug have direkte betydning for både LGBT+-personens oplevelse og kvaliteten af den støtte, der gives:
Rigtigt sprog er ikke bare respekt. Det er forebyggende sundhedsarbejde (...) Det er meget relevant med den opkvalificering i sundhedsvæsnet. Det påvirker dem, vi arbejder med, meget.”
Studerende, der har gennemgået undervisningsforløb med Projekt Udenfor
Der peges i den forbindelse også på behovet for faciliterede og trygge rum, hvor fagpersoner kan reflektere over egen praksis sammen med kollegaer og opnå et fælles kompetenceløft:
Det vil hjælpe mig, at mine kolleger ved mere, da fælles tilgang altid er lettere, og at jeg ikke skal være den, der altid skal ‘belære’/lære fra mig.”
Fagperson i survey
Der er samtidig et væsentligt potentiale i at integrere queerkompetence i de relevante faguddannelser, særligt på social- og sundhedsområdet, hvor mange studerende i dag efterspørger viden, som kun i begrænset omfang er tilgængelig. Tidlig faglig opkvalificering via uddannelserne kan bidrage til, at nye fagpersoner møder praksis med et stærkere udgangspunkt, samt at de breder deres viden ud til store dele af feltet via de praktikker, de er ude i.
Endelig peger evalueringen på, at opkvalificering kræver ledelsesmæssig prioritering og opbakning for at øge sandsynligheden for, at ny viden forankres og omsættes i praksis.
BEVIDSTGØRELSE OG SYNLIGHED
Et centralt potentiale for et mere queerkompetent felt er en styrket bevidstgørelse om de oplevelser og strukturelle barrierer, som LGBT+-personer kan møde i hjemløshed. Det handler både om at øge den generelle viden om målgruppens vilkår og om at skærpe opmærksomheden på, hvordan fagpersoners egne forforståelser, normer og praksisser påvirker mødet med borgerne – og dermed deres adgang til støtte. Som en fagperson formulerer det:
Man kan ikke gøre noget ved ting, man ikke ved er et problem - derfor vigtigt med viden om emnet, så man er opmærksom på, at imødekomme denne gruppe af mennesker. Fagperson efter undervisning
Viden og bevidstgørelse er i den forstand en grundlæggende forudsætning for at kunne tilbyde relevant og inkluderende støtte. Evalueringen viser, at øget indsigt i målgruppens erfaringer –herunder diskrimination, minoritetsstress og normstød – kan ændre måden, fagpersoner møder målgruppen på, og gøre det lettere at tilpasse indsatsen til den enkeltes situation.
Der er samtidig et betydeligt potentiale i at arbejde mere systematisk med at synliggøre både viden og eksisterende inkluderende praksisser. Det kan ske gennem kampagner, konferencer, faglige netværk og vidensdeling på tværs af sektorer, men også gennem lokal forankring i organisationer og tilbud. Øget synlighed kan bidrage til at nedbryde tabu, skabe fælles sprog og styrke legitimiteten af at arbejde målrettet med området.
Synlighed har også en konkret betydning i mødet med borgerne. Tydelige signaler om inklusion, fx i form af symboler, faciliteter, sprogbrug og pronominer samt anti-diskriminerende retningslinjer, kan være med til at skabe tryghed og tillid. Samtidig må synlighed naturligvis ikke stå alene. Hvis signaler om inklusion ikke følges op af reel viden og kompetence, risikerer det at skabe uindfriede forventninger hos brugerne.
Der er derfor behov for en tæt kobling mellem det, organisationer kommunikerer, og det, de faktisk kan tilbyde i praksis.
Endelig peger evalueringen på et behov for mere systematisk vidensopbygning om målgruppen. I dag er der begrænset data og dokumentation, hvilket kan gøre det vanskeligt for både praktikere, organisationer og beslutningstagere at målrette indsatser og prioritere ressourcer. Øget viden er således ikke kun et fagligt anliggende, men også et vigtigt grundlag for politisk handling og udvikling af feltet.
SKÆRMEDE RUM OG TILBUD
Et væsentligt potentiale i udviklingen af et mere queerkompetent felt er etableringen af skærmede rum og målrettede LGBT+-tilbud, såsom queer-aftener på herberger og væresteder eller drop-in-tilbud for specifikke grupper. Erfaringerne fra projektet viser, at tilbud som EKKO kan spille en afgørende rolle for mennesker, der ellers har svært ved at finde tryghed i eksisterende tilbud.
Skærmede rum forudsætter queerkompetent fagpersonale og en tydelig rammesætning, der understøtter inklusion, respekt og forudsigelighed. Når disse rammer er tilstede, kan tilbuddene skabe et frirum, hvor deltagerne ikke konstant skal navigere i misforståelser, normbrud eller mikroaggressioner. Samtidig opstår der i disse skærmede tilbud peer-to-peer fællesskaber, hvor LGBT+-personer kan spejle sig i hinanden og dele erfaringer. Her kan der således opstå en umiddelbar gensidig forståelse, som kan være svær at etablere i andre sammenhænge.
Som en samarbejdspartner beskriver, kan skærmede tilbud samtidig bidrage til en særlig form for tillid, som rækker ud over selve rummet:
De der separatistiske rum eller særtilbud kan virkelig skabe et rum, hvor man ikke hele tiden skal navigere en masse svipsere fra velmenende personer. Virkelig et rum, hvor folk kan mærke “okay wow, jeg kan faktisk have en tillid her, jeg kan faktisk være mig selv”, og man kan åbne sig på nogle helt nye måder. Altså, den tillid kommer man bare rigtig langt med, når man så skal videre i systemet. Samarbejdspartner
Samtidig peger evalueringen på, at skærmede tilbud ikke kan stå alene. Skærmede tilbud kan med fordel kobles med andre indsatser, såsom opsøgende arbejde, individuelle støtteforløb og brobygning til øvrige tilbud. Der er samtidig behov for fleksibilitet. Ikke alle brugere ønsker eller har behov for skærmede tilbud, eller de kan have svært ved at indgå i dem på grund af en meget udsat position. Indsatser for målgruppen bør derfor tage højde for forskellige præferencer og behov.
Et centralt potentiale ligger i at arbejde parallelt med at udvikle både målrettede tilbud og gøre eksisterende tilbud mere inkluderende.
TÆTTERE
SAMARBEJDE MELLEM AKTØRER PÅ FELTET
Der er et betydeligt potentiale i at styrke samarbejdet mellem aktører på tværs af feltet for at sikre en mere helhedsorienteret indsats for LGBT+-personer i hjemløshed.
Evalueringen peger på, at queerkompetente videnspersoner kan spille en vigtig rolle som brobyggere mellem aktører. De kan bidrage med specialiseret viden, skabe fælles forståelser og understøtte, at indsatser på tværs af organisationer og fagområder hænger bedre sammen.
Erfaringerne fra projektet viser også værdien af konkrete samarbejder. Eksempelvis har Projekt Udenfors samarbejde med et værested om lokaler til EKKO gjort det muligt at afholde aktiviteter i tidsrum, hvor faciliteter ellers stod tomme, og dermed udnytte eksisterende ressourcer bedre. Samtidig har der i projektet været et godt samarbejde med retshjælpstilbud, hvilket har styrket borgernes adgang til juridisk rådgivning. Denne type partnerskaber peger på et bredere potentiale for, at aktører i højere grad deler ressourcer og kompetencer til gavn for målgruppen.
Derudover har samarbejde omkring konkrete brugere vist sig værdifuldt. Som en bostedsmedarbejder beskriver:
Det her med at få en meget nøje beskrivelse [fra Projekt Udenfor], og en meget præcis forklaring af, hvad der egentlig er på spil (...), at der kommer noget faglighed, noget ordentlighed, noget hvor man sidder og tænker, “Jeg kan faktisk forestille mig, hvordan den her unge er.” På en positiv måde. Det gør bare rigtig meget for et team. Samarbejdspartner
Citatet peger på, hvordan øget viden kan styrke faglige vurderinger og samarbejde i praksis.
Evalueringen fremhæver også potentialet i samarbejde mellem specialiserede LGBT+-aktører og mere generelle tilbud. Her kan specialiseret viden bringes i spil bredere, samtidig med at den forankres i den daglige praksis.
Endelig er der et potentiale i at inddrage bredere – og ofte mere perifære – aktører, såsom medarbejdere i sundhedsvæsenet samt faggrupper som bibliotekarer, parkeringsvagter og boligsociale medarbejdere. Disse aktører møder ofte målgruppen, men har ikke nødvendigvis viden om deres situation eller adgang til opkvalificering.
SYSTEMISK FORANDRING OG RETTIGHEDSFOKUS
Evalueringen peger på, at udviklingen af et mere queerkompetent felt ikke alene kan ske gennem ændringer i praksis på individ- og organisationsniveau. Der er også behov for bredere systemiske forandringer og et styrket fokus på rettigheder på tværs af sektorer.
LGBT+-personer i hjemløshed kan møde betydelige barrierer i kontakten med sociale tilbud, sundhedsvæsen, psykiatri og boligmarked. Disse barrierer kan være både strukturelle og kulturelle og kan føre til ulige adgang til støtte og behandling.
Et centralt potentiale ligger derfor i at arbejde mere konsekvent med et rettighedsbaseret perspektiv. Det indebærer blandt andet at sikre adgang til juridisk støtte for borgere, der oplever diskrimination, samt at styrke viden om gældende rettigheder blandt fagpersoner. Som en samarbejdspartner beskriver, kan manglende viden og berøringsangst få konkrete konsekvenser:
I beskyttelsen mod diskrimination, så ligger der også, at lige meget, hvordan du udtrykker dit køn, så skal du kunne bo på et botilbud. Fordi at ellers så bliver effekten, at du har dårligere adgang til offentlige services end andre, på grund af din identitet. (...) Vi ser også ting som at psykiatrien stopper behandling, fordi man selv lovligt køber hormonbehandling i udlandet. Det er altså ulovligt [at stoppe behandlingen]. Men der er en manglende viden og berøringsangst, hvor det hele virker meget farligt og meget overvældende. Og man har bare ikke lyst til at være involveret som fagperson.”
Samarbejdspartner
Strukturelle og faglige barrierer kan således føre til reelle rettighedsbrud. Der er derfor et behov for både dokumentation og systematisk arbejde med at identificere og adressere diskriminerende praksisser. Dette gælder eksempelvis i forhold til adgang til herberger, behandling i psykiatrien og kønsbekræftende behandling.
Samtidig peger evalueringen på et potentiale i styrket advocacy og politisk påvirkning. Hvis behovene hos LGBT+-personer i hjemløshed i højere grad integreres i boligpolitik, socialpolitik, sundhedspolitik og psykiatri, kan det skabe mere bæredygtige løsninger på tværs af systemer.
Samlet set peger evalueringen på, at et mere queerkompetent felt forudsætter en sammenhængende indsats fra det konkrete møde mellem fagpersoner og LGBT+-personer i hjemløshed til de strukturelle rammer, der sætter betingelserne for arbejdet.
