Havnekulturkontoret - evaluering og vidensopsamling

HAVNEKULTURKONTORET Midlertidighed som greb i kulturel byudvikling Evaluering & vidensopsamling

For Kultur Ø og By & Havn, maj 2019

INDHOLD

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION ........................................................................................................ 4 RESUMÉ ..................................................................................................................... 6 DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET ................................................................... 8 DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS ............................................................................... 14 DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER ...................................................................... 19 DEL 4: RESULTATER................................................................................................. 28 DEL 5: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER .................................................................... 35 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ............................................................................ 38 EVALUERINGENS METODER ................................................................................... 40

INTRODUKTION Havnekulturkontoret er et midlertidigt kulturtilbud i den nye bydel Nordhavn. Det åbnede kort efter de første byggekraner kom til området og har eksisteret i en treårig periode (2016-2019), mens bydelen er blevet til og mennesker er flyttet ind.

Historien om Havnekulturkontoret er startet som et samarbejde mellem private og kommunale aktører, der siden har udviklet sig til et bredt samarbejde mellem beboere, kommunale, civile og private aktører.

By & Havn har stillet lokaler til rådighed, Kultur Ø har bemandet huset med én, til tider to, medarbejdere, der har igangsat aktiviteter og aktiveret beboere, og endelig har Kulturhavn 365 (et udviklingsprojekt med det formål at udvikle havnen i København) spillet en rolle som samarbejdsaktør i opstarten. Den tilgang, der er benyttet i projektet og som beskrives i denne rapport, kaldes Nordhavn-modellen.

Projektet var planlagt til at vare et halvt år, men er blevet forlænget flere gange på baggrund af stor succes med aktiviteter og tilbud – og fordi forsinkede byggeplaner gjorde det muligt at blive i lokalerne. Samlet set har Havnekulturkontoret i perioden afholdt, faciliteret eller co-organiseret i alt 689 aktiviteter med 19.284 deltagere.

Havnekulturkontoret lukker med udgangen af juni 2019, hvor håbet er, at aktiviteter og fællesskaber videreføres af borgerne selv.

4

HAVNEKULTURKONTORET INTRODUKTION

NORDHAVN-MODELLEN En model for arbejdet med kulturudvikling i et nyt byområde, hvor midlertidighed, fysiske rammer og tilstedeværelse samt et bredt aktørsamarbejde på tværs af private og kommunale aktører er tre vigtige gennemgående greb. I modellen stiller en privat aktør (her By & Havn) lokaler tilrådighed og kommunen sørger for bemanding og aktivitetsudvikling. Se side 20.

Denne rapport er en evaluering og vidensopsamling omkring Havnekulturkontorets arbejde – udarbejdet af SocialRespons for Kultur Ø og By & Havn. Formålet med rapporten er at lave en kortlægning og formidling af de skabte aktiviteter og resultater samt at tydeliggøre de metoder og virkemidler, der har været brugt undervejs. Rapporten henvender sig primært til aktører, der arbejder med samskabelse og kulturog byudvikling – ønsket er, at den skal inspirere arbejdet med lignende projekter andre steder.

Datagrundlaget for rapporten er en række kvalitative interview med beboere, medarbejdere og samarbejdsaktører, en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af huset, samt projektets egen vidensindsamling og registreringer

i forhold til aktiviteter og deltagere. Rapporten fokuserer på Havnekulturkontorets aktiviteter og arbejde fra januar 2017 til december 2018. Se mere om metoder på side 40.

KORT OM PROJEKTET Projektperiode August 2016 – Juni 2019 Baggrund Når en ny bydel vokser op er der ofte ingen eksisterende kultur- og fritidsaktiviteter, fællesskab og traditioner, der kan være med til at binde mennesker sammen. Det er baggrunden for etableringen af Havnekulturkontoret, som et midlertidigt kulturtilbud i Nordhavn.

Overordnet formål At kickstarte udviklingen af kulturtilbud, aktiviteter og fællesskab ved brug af midlertidige rum i byen. Metoden har været eksplorativ, hvor virkemidler har udviklet og tilpasset sig undervejs.

Målgruppe Områdets beboere og aktører, der arbejder med eller har en interesse i at igangsætte aktiviteter i bydelen – og sekundært alle borgere i København, der også kan gøre brug af tilbuddene.

Finansieret af Kultur Ø, under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, By & Havn og Kulturhavn 365.

HAVNEKULTURKONTORET INTRODUKTION

5

RESUMÉ Havnekulturkontoret er et midlertidigt kulturtilbud i Nordhavn. Det blev etableret i 2016 i et samarbejde mellem By & Havn, Kultur Ø og Kulturhavn 365 (et udviklingsprojekt med det formål at udvikle havnen i København). Havnekulturkontoret har i perioden januar 2017 til december 2018 været rammen om en række aktiviteter, arrangementer og events. Samlet set har 19.284 deltaget i 689 aktiviteter (se side 14), som Havnekulturkontoret har afholdt, faciliteret eller co-organiseret med beboere eller andre samarbejdspartnere i området.

Det har fx omfattet kulturarrangementer, kreative værksteder, bevægelsesaktiviteter for børn og unge og fejring af højtider. Havnekulturkontoret har i perioden fungeret som et forsamlingshus og et samlingspunkt i området og har også være udlejet til privat brug.

Den tilgang, der er benyttet i projektet og som beskrives i denne rapport, kaldes Nordhavn-modellen. Nordhavn-modellen bygger på idéen om at sikre kulturudvikling i nyt byområde. Nordhavn-modellen som begreb har projektgruppen skabt for at tydeliggøre deres tilgang i netop Nordhavn, hvor de gennem tre år har arbejdet med at skabe og udvikle kultur- og fritidsliv i området. I denne rapport defineres Nordhavn-modellen som en tilgang til kulturudvikling i et nyt byområde karakteriseret ved: ❱ Kulturtilbud oprettes midlertidigt fra de første beboere flytter til området. ❱ De fysiske ressourcer, i form af et fysisk hus og medarbejdere, muliggøres af et organisatorisk samarbejde på tværs af kommunale og private aktører i området. ❱ De fysiske ressourcer bidrager herefter til et udviklende samarbejde med beboere og civile aktører, hvorigennem kulturudvikling skabes og områdets kulturelle fortællinger kan opbygges De særlige virkemidler i Nordhavn-modellen er en blanding af de fysiske ressourcer – det fysiske hus – og medarbejdernes tidlige tilstedeværelse, samskabelse om en stor portefølje af aktiviteter, netværk og dialog og endelig en afprøvende tilgang.

Se model 4 på side 20.

6

HAVNEKULTURKONTORET INTRODUKTION

Havnekulturkontoret har gennem Nordhavn-modellen skabt et fundament for mange aktiviteter og arrangementer drevet af både beboerne selv og af medarbejdere i huset og dermed nye kulturelle møder i og fortællinger om området. Der er overordnet skabt en styrket social og kulturel sammenhængskraft i området gennem særligt fire resultater ”fællesskab & naboskab”, ”engagerede beboere”, ”lokale kulturog fritidstilbud” og ”styrket lokalt netværk”.

Havnekulturkontoret og arbejdet med Nordhavn-modellen er blevet udviklet undervejs.

Arbejdet med modellen har givet anledning til læring og erfaring, der kan bruges til fremtidigt arbejde med lignende projekter. Opmærksomhedspunkterne omfatter 1) Det midlertidige kan være forbundet med usikkerhed i forhold til at de

fysiske rammer kun er der i en begrænset periode.

Det kræver en stærk fortælling om fremtiden og om det midlertidige som noget, der skal motivere til handling og initiativ, fordi beboere og brugere selv skal være med til at sikre bæredygtighed og videreførelse af den lokale kulturudvikling. 2) Afslutningen af det midlertidige kan efterlade et ønske og et fortsat behov for et forsamlingssted.

Det kræver opmærksomhed undervejs ift. at sikre tydelighed om hvordan aktiviteter og fællesskaber kan videreføres når projektet slutter.

3) Borgerdrevne aktiviteter kan være begrænset af de engagerede beboeres interessefelter. Erfaringen er, at de borgerdrevne aktiviteter med fordel kan suppleres med aktiviteter, der planlægges af en medarbejder – evt. i samspil med relevante aktører.

Det kan sikre bredden i tilbuddene.

LÆSEVEJLEDNING Rapporten er bygget op i fem dele.

Del 1 beskriver Havnekulturkontoret og den samlede indsats.

Del 2 beskriver aktiviteter og udbredelse.

Del 3 beskriver Nordhavn-modellen og de virkemidler, der har været benyttet i projektet.

Del 4 er en kortlægning af de resultater, projektet har bidraget til i området.

Del 5 beskriver opmærksomhedspunkter i forhold til modellen.

I rapporten indgår også mindre case-eksempler fra Havnekulturkontoret med henblik på at synliggøre indhold i projektet og de mennesker, beboere og idéer, der har drevet aktiviteterne frem.

HAVNEKULTURKONTORET INTRODUKTION

7

DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET Havnekulturkontoret er et midlertidigt kulturtilbud i Nordhavn. Det blev etableret i 2016 i et samarbejde mellem By & Havn, Kultur Ø og Kulturhavn 365.

Model 1 på side 10 giver overblik over de aktører, der står bag projektet.

Havnekulturkontoret har været et midlertidigt kulturtilbud i Nordhavn. I første omgang omfattede det, at en kulturmedarbejder var udlånt fra et kulturhus på Østerbro og udstationeret i området i et halvt år. Tilbuddet blev betegnet som en succes – og da forsinkede byggeplaner samtidig gjorde det muligt at blive i lokalerne, blev det forlænget flere gange og er endt med at eksistere i sammenlagt næsten tre år. Huset har i perioden i gennemsnit været bemandet med to kulturmedarbejdere.

En medarbejder har været gennemgående i hele perioden. Havnekulturkontoret er blevet administrativt understøttet på kommunikations- og økonomiområdet af selve Kultur Ø (medarbejdere placeret på Østerbro).

I opstartsperioden var der mange aktører i huset, der fungerede som et fælles kontor for kulturmedarbejdere fra Kultur Ø, Kulturhavn 365’s

8

HAVNEKULTURKONTORET DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET

sekretariat, Kulturhavn Festivallen og en konsulent fra DGI, der stod for – i samarbejde med By & Havn – at opstarte idrætsforeningen Nordhavn IF. Derved blev der etableret en platform for netværksopbygning, sparring og dialog på tværs af aktører og initiativer i området. Huset har desuden rummet en (uformel) mulighed for, at lokale beboere har kunnet have kontorplads i huset i en periode.

Havnekulturkontoret har haft forskellige faciliteter til rådighed. Selve Havnekulturkontoret består af et kombineret storrumskontor og mødelokale (130 m2), samt et lokale hvor der er opsat en scene og med tilstødende cafe (130 m2). I 2017 rådede Havnekulturkontoret også over en nedlagt posthal (1033 m2) med plads til flere tusinde mennesker.

I 2018 omfattede faciliteterne desuden et tomt kontorlokale (Århusgade 140) som i en periode blev brugt til aktiviteter. Endelig har medarbejdere hjulpet beboere med at lave byhave på et tomt byggefelt på Helsinkigade. Faciliteterne er løbende stillet til rådighed via samarbejdet med By & Havn.

Se model 2 på side 12 for tidslinje over faciliteter og aktører i huset.

ET HUS DER BLIVER INDRETTET UNDERVEJS Da Havnekulturkontoret startede op, var der få møbler eller udstyr i lokalerne, og der var ikke afsat midler til det. Indretning af huset er derfor sket løbende i takt med, at ting er blevet doneret, eller at huset har kunne overtage udstyr eller møbler fra andre kulturhuse i byen. Det har givet huset et præg af nybyggerstemning, hvor løsningerne findes undervejs.

OPSTARTEN AF HAVNEKULTURKONTORET – EN IDÉ BLIVER TIL Havnekulturkontoret startede som en fælles idé mellem ledere i Københavns Kultur og Fritidsforvaltning og projektlederen på Kulturhavn 365.

Kulturhavn 365 flyttede ind i huset i 2016 sammen med en udlånt kulturmedarbejder fra Kultur Ø. Kulturmedarbejderen skulle være i huset i 6 måneder og i samarbejde med Kulturhavn 365 kickstarte kulturaktiviteter i området. Kulturhavn 365 bidrog til samarbejdet med en pose penge, som borgerne kunne søge til borgerdrevne aktiviteter, der skulle udvikle

kultur i havnen. Kulturmedarbejderen fra Kultur Ø faciliterede, igangsatte og co-organiserede aktiviteter i samarbejde med beboerne. Et borgermøde med deltagelse af en stor andel af områdets første beboere resulterede i en række beboerdrevne aktiviteter i området, der året efter voksede til endnu flere. Kulturhavn 365 blev afsluttet i 2016, men medarbejderen fra Kultur Ø blev i huset – og projektet fortsatte som et etableret samarbejdsforum mellem By & Havn og Kultur Ø.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET

9

MODEL 1: AKTØRERNE BAG HAVNEKULTURKONTORET Modellen viser de aktører, der står bag initiativet og som har bidraget med ressourcer enten i form af lokaler, medarbejdere, midler og/eller sparring.

KULTUR Ø

BY & HAVN

Kultur & Fritidsforvaltning Kbh kommune

Udvikler store og centrale byområder i Kbh

KULTURHAVN 365

Grundejerforening Århusgadekvarteret

Afsluttet projekt, der udviklede kulturliv omkring havneområder i Kbh

HAVNEKULTURKONTORET

DGI konsulent

Samarbejde i opstart

Nordhavn P/S Udlejning af ejendomme og lokaler

Samarbejde

Nordhavn IF startet op af By & Havn /DGI

Beboere, foreninger & fællesskaber i Århusgadekvarteret, Nordhavn

”

Målet var at se, hvad behovet var – og samtidig hvis du vil være med i en ny bydel, så skal du være med fra start – også på kulturindholdet. Det kan du ikke bare lave efterfølgende.

Leder for kommunikation & samskabelse, Kultur Ø

10

HAVNEKULTURKONTORET DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET

SAMARBEJDSMODELLEN Havnekulturkontoret er muliggjort af et organisatorisk samarbejde mellem kommunale og private aktører, der på forskellig vis har stillet ressourcer til rådighed. By & Havn har stillet lokaler til rådighed, herunder har Selskabet Nordhavn P/S (ejet af By & Havn), der står for at udvikle detailhandlen i Nordhavn og dermed er ansvarlig for udlejning af butiks- og kontorlokaler i området, også været en aktør i samarbejdet ved at muliggøre, at fx tomme butikslokaler er blevet stillet til rådighed til aktiviteter. Kultur Ø har aktiveret lokaler og faciliteter ved at stille medarbejdere til rådighed og betale for driftsudgifter. Projektet er håndteret indenfor eksisterende budgetramme i Kultur Ø. Derudover har Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2018 bevilliget midler til aktiviteter i området, herunder en særlig pulje som borgerne kunne søge til borgerdrevne initiativer. Kulturhavn 365 har indgået i samarbejdet i opstartsperioden og har bidraget med midler, som beboerne kunne søge i 2017 til beboerdrevne initiativer.

”

Kulturhavn 365 har indgået i samarbejdet i opstartsperioden som medinitiativtager. De har bidraget med sparring fra deres medarbejdere, kontormøbler og med midler, som beboerne kunne søge i 2017 til beboerdrevne initiativer.

Samarbejdet har efter Kulturhavn 365s afslutning bestået i et samarbejdsforum mellem By & Havn og Kultur Ø, hvor medarbejdere og ledere fra Kultur Ø og repræsentanter fra By & Havn har mødtes løbende og diskuteret centrale spørgsmål i forhold til udvikling og videreførelse af initiativet.

Det har både været i forhold til at sikre lokaler til aktiviteter men også i forhold til sparring og til sammen at sikre finansiering af især udførelsen af større aktiviteter ude i byrummet. Tilbud og initiativer er herefter blevet skabt og videreudviklet af medarbejdere, civile aktører og beboere i området, hvilket derfor kan defineres som det udviklende samarbejde i Havnekulturkontoret.

Vi som By & Havn har kunnet stille nogle lokaler og arealer til rådighed, som nogle andre så har kunnet aktivere. Vi har fokuseret på det, der har været vores styrker: at kunne udvikle og udleje og sælge, og Kultur Ø’s styrker er jo at kunne skabe noget kulturliv for et byområde, være med til at aktivere et byområde rent kulturelt.

Projektleder, By & Havn

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

11

MODEL 2: FACILITETER OG AKTØRER I HUSET

FACILITETER

Modellen viser de faciliteter, Havnekulturkontoret har haft til rådighed i perioden (ud over selve byrummet) og de aktører, der har været i huset undervejs og dermed bidraget i forhold til netværk og synergi.

HAVNEKULTURKONTORET Etårig låneaftale

Tidsbegrænset låneaftale

Forlængelse til 30.06.19

Tomt byggefelt i Helsinkigade til byhaver

Tomt kontorlokale til aktiviteter (Århusgade 140) Posthal til store arrangementer

AKTØRER I HUSET

Januar 2017

1. Borgermøde

om ideer til udvikling af området

Beboere og foreninger Kultur Ø Kulturhavn 365 Kulturhavn Festival DGI konsulent

12

HAVNEKULTURKONTORET DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET

Januar 2018

Januar 2019

2. Borgermøde

til borgerdrevne projekter

OVERBLIK OVER STEDER OG FACILITETER Kortet viser Århusgadekvarteret i Nordhavn og de steder, hvor der har været afholdt aktiviteter og events.

Tomt byggefelt Helsinkigade (Byhave)

Kontorlokale Århusgade 140 (aktiviteter og events)

Konditaget (events)

Udendørs events

Havnekulturkontoret Posthal (store events)

HAVNEKULTURKONTORET DEL 1: OM HAVNEKULTURKONTORET

13

DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS Havnekulturkontoret har i perioden januar 2017 til december 2018 været rammen om en række aktiviteter, arrangementer og events. Samlet set har 19.284 deltaget i 689 aktiviteter1 , som Havnekulturkontoret har afholdt, faciliteret eller co-organiseret med beboere eller andre samarbejdspartnere i området.

Model 3, side 17 viser deltagernes fordeling inden for en række overordnede temaer. Aktiviteter har fundet sted i Havnekulturkontorets lokaler, i den tidligere posthal, i et tomt kontorlokale i nærheden, på en tom byggegrund eller udenfor i kvarteret.

I tabel 1 fremgår et samlet overblik over deltagerog aktivitetsantal.

I faciliteringen af husets aktiviteter har der været et stærkt fokus på beboerdrevne aktiviteter. Cirka en femtedel (145 aktiviteter) af alle aktiviteter er sket direkte på initiativ af og i et tæt samarbejde med lokale beboere (samskabelse) og har haft et samlet deltagerantal på 7.516. Mange af de øvrige aktiviteter har været tilbud lavet ud fra beboernes ønsker og feedback.

EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDSPARTNERE

EKSEMPLER PÅ FÆLLESSKABER

❱ DUI Leg og virke

❱ Nordhavnskoret

❱ Kulturhavn Festivallen

❱ Fotofællesskab

❱ Move by the Grove (dans)

❱ Madklubben

❱ Zouk Heaven (dans)

❱ Beboergruppe bag Byhaven

❱ Tegn til baby ❱ Yogainstruktør mf.

1 Tallene er fra Havnekulturkontorets opgørelser over aktiviteter og deltagerantal.

14

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

Havnekulturkontoret har i perioden fungeret som et forsamlingshus og et samlingspunkt i området.

Det omfatter også udlejning til private. I årerne 2017 og 2018 har der været indgået 91 kontrakter om udlejning. Private arrangementer står for en stor andel af de aktiviteter, der har været holdt på stedet, men der tegner sig et billede af, at det alligevel har været de kulturelle og fællesskabende aktiviteter, der har været mest fremtrædende i fortællingen om huset.

Få brugere tilkendegiver, at deres brug af huset har omfattet et samarbejde med medarbejder om gennemførelse af en idé, hvilket tegner et billede af, at det er en mindre gruppe af beboere, der tegner sig for gennemførelsen af de beboerdrevne initiativer i området. Havnekulturkontoret er dog samtidig lykkes med at formidle, at de arbejder borgerdrevet, da langt størstedelen af beboerne, der har besvaret spørgeskemaet, oplever, at medarbejderne arbejder med at hjælpe områdets beboere med at udføre egne idéer.

Rollerdisco Deltagere kunne med rulleskøjter på fødderne slå sig løs til farvet lys og discomusik. Om eftermiddagen var der forskellige workshops og aktiviteter til børn, mens dansegulvet ud på aftenen blev indtaget af et lidt ældre publikum. Der blev afholdt rollerdisco fire gange i Havnekulturkontoret i løbet af 2017 samt i forbindelse med Kulturhavn Festivallen.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

15

AKTIVITETER I HAVNEKULTURKONTORET Kreative værksteder børn & voksne: fx fotoklub, keramikworkshop, malerworkshop, animationsworkshop, kreaworkshop, barselscafé, dramaskole, kor.

Kulturarrangementer børn & voksne: fx koncerter, artshows, højtlæsning, foto- og kunst udstillinger, foredrag, indiske festivaller, debat, pop up-bibliotek, vinsmagning.

Møder i foreninger: bestyrelsesmøder, generalforsamlinger mv. i lokale foreninger eller fællesskaber, herunder idrætsforeninger under Nordhavn IF. Møder i Havnekulturkontoret: møder afholdt af medarbejdere.

Fællesskabende aktiviteter: fx madklub, fredagsbar mv.

16

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

Private arrangementer: udlejning af huset til private fødselsdage, konfirmationsfester mv.

Højtider, fejringer: Skt. Hans aften, julearrangement, Halloween.

Kulturhavn Festivallen: arrangementer hvor Havnekulturkontoret har deltaget i planlægning og udførelse.

Rollerdisco: arrangement i posthallen, der tiltrak flere tusinde mennesker.

Bevægelse børn & unge: fx bevægelsesaktiviteter arrangeret af DUI Leg og virke og danseaktiviteter.

MODEL 3: ARRANGEMENTER

Rollerdisco

3.030

Højtider og fejringer

2.811

3.330

HAVNEKULTURKONTORET

Private arrangementer

1.548

Kulturhavn Festival

1.000

Bevægelse Børn og unge

Møder i foreninger

Møder i HavneFællesskabende kulturkontoret aktiviteter 972 (fx. madklub)

934

Bevægelse Voksen

Kreative værksteder Børn og voksne

1.310

1.478

Kulturarrangementer Børn og voksne

1.848

Antal deltagere i forskellige arrangementer

969

TABEL 1: ARRANGEMENTER Antal deltagere i alt

Antal deltagere i posthallen (ud af det samlede deltagerantal)

Antal deltagere til aktiviteter udenfor i området (ud af det samlede deltagerantal)

42 Private arrangementer

1.548

859

0

119 Bevægelse voksne

1.310

391

0

94 Bevægelse børn & unge

2.811

105

1.000

171 Kreative værksteder børn & voksne

1.478

320

0

54 Kultur-arrangementer børn & voksne

1.848

1.120

150

79 Møder i Havnekulturkontoret

972

670

0

73 Møder i foreninger

988

130

0

42 Fællesskabende aktiviteter (fx madklub)

969

16

150

9 Højtider, fejringer

3.330

0

3.230

5 Rollerdisco

3.030

3.030

0

1 Kulturhavn Festival

1.000

0

1.000

TOTAL

19.284

6.641

5.530

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

17

UDBREDELSE & SYNLIGHED Aktiviteter afholdt ude i området og store arrangementer i den nedlagte posthal har bidraget til synlighed omkring Havnekulturkontoret, dets aktiviteter og muligheder. En del aktiviteter og arrangementer har været afholdt ude i bydelen (13 arrangementer med i alt 5.530 deltagere) – og i 2017, hvor posthallen var til rådighed, blev der også holdt arrangementer her med mange tusinde deltagere.

Havnekulturkontoret har sikret synlighed ved opsøgende netværksarbejde. Derudover har Havnekulturkontorets facebookside og Kultur Ø’s hjemmeside været digitale formidlingskanaler.

Havnekulturkontorets facebookside er gået fra at have 332 følgere til 1308 (målt i perioden januar 2017 til december 2019). Det vil sige, at omkring 1000 nye personer har liket siden i perioden.

Stigningen var størst i løbet af 2017, hvor der også var flest aktiviteter. Derudover har der i perioden sket formidling via aviser og andre trykte/online medier. Der findes i alt 79 artikler på Infomedia, der indeholder søgeordene ”Havnekulturkontoret” eller ”Århusgade 126”, fra perioden 2016-2018.

HVAD ER DET FOR ET OMRÅDE NORDHAVN-MODELLEN ER UDVIKLET I? I Indre Nordhavn (Århusgadekvarteret og Sundmolen) bor der 1776 mennesker fordelt på 764 husstande. I gennemsnit bor der 2,32 personer pr. husstand. Tallene er fra Januar 2018. Siden januar 2018 har der været befolkningstilvækst i området.

Den største aldersgruppe er beboere i alderen 30-39 år – de udgør 23 procent.

Der bor ikke så mange beboere over 60 år (7 procent). Børn under 9 år udgør 15 procent, og børn mellem 10 og 19 år ca. 10 procent.

Det tegner et billede af, at de børnefamilier, der er i området, oftest er familier med små/ mindre børn (0-9 år).

Der er ikke ungdomsboliger/kollegier, alment nyttigt boligbyggeri eller ældreboliger i området.

Den årlige gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Århusgadekvarteret var i 2017: 426.521 kr. pr. person for personer over 14 år.

HVEM ER DELTAGERE OG BRUGERE AF HAVNEKULTURKONTORET Der har været aktiviteter målrettet alle aldersgrupper (babyer, børn, unge, voksne og ældre).

Ser vi på Havnekulturkontorets facebookside, er der generelt flest kvinder i alderen 35-40 år, der liker siden. Respondenter i spørgeskemaet peger på voksne og børn som de primære brugergrupper i Havnekulturkontoret.

18

HAVNEKULTURKONTORET DEL 2: AKTIVITETER & EVENTS

DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER Havnekulturkontorets tilgang betegnes af initiativtagerne selv som Nordhavn-modellen.

Dette definerer vi i denne rapport som en tilgang til kulturudvikling i et nyt byområde, hvor et kulturtilbud oprettes midlertidigt, og hvor et organisatorisk aktørsamarbejde på tværs af kommunale og private aktører muliggør de fysiske ressourcer i form af rammer og medarbejdere, fra de første beboere flytter til området. De fysiske ressourcer bidrager herefter til et udviklende samarbejde med beboere og civile aktører,

hvorigennem kulturudvikling skabes og områdets kulturfortællinger kan opbygges.

Nordhavn-modellen omfatter fem virkemidler, som beskrives nærmere i det følgende. Modellen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet i evalueringen. Betegnelsen Nordhavn-modellen er brugt af projektet selv til at beskrive deres måde at arbejde på, og deres beskrivelse er videreudviklet og suppleret med virkemidler, der er trådt frem i analysen.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

19

MODEL 4: NORDHAVN-MODELLEN

Fysisk tilstedeværelse

En afprøvende tilgang

Kaffe på kanden

Ikke krav til typer af aktiviteter, bestemte målgrupper eller bestemt indretning

Åben dør – alle hverdage

Nybyggerånd, afgiver kontrol og plads til spontanitet

Medarbejdere med værtskabsrolle: understøtter beboernes idéer, afgiver kontrol og er facilitatorer

Prøver ting af og lærer af det der ikke virker

Åbent og inkluderende fællesskab

Risikovillighed hos medarbejdere og i forvaltningen

Tidlig tilstedeværelse flytter ind sammen med de første beboere i området

Et skævt hus Et sted at mødes (på tværs) Et sted at være (også private arrangementer) Et sted at gå hen (med idéer og virkelyst)

Aktivitetsudvikling & samskabelse

Beboere får, udvikler og udfører idéer Aktiviteter udvikles ud fra beboernes input og adfærd Aktiviteter inspirerer beboere til kulturliv og virkelyst Borgermøder er synligt udgangspunkt for aktiviteter og fokusområder

20

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

Netværk & dialog – fra start Stærkt, arbejdende og løsningsorienteret netværk mellem aktører bag indsatsen Dialog og brobygning til andre aktører i og udenfor området, herunder andre kulturtilbud i kommunen Samarbejdsaktører tilbydes kontorpladser i huset Netværk og brobygning mellem foreninger og fællesskaber, der bruger huset

ET SKÆVT HUS ❱ Et forsamlingshus – et sted, hvor beboerne kunne mødes og samles – både på tværs af beboere i kvarteret og til deres private arrangementer. ❱ Det skæve hus uden flotte faciliteter opfordrede til, at beboerne selv kom på banen med deres idéer og initiativ for at få ting til at ske.

Lokalerne i Havnekulturkontoret har især været brugt til kultur og fritidsaktiviteter og som mødested for foreninger. De mange forskelligartede aktiviteter har givet anledning til samtaler og møder på tværs af beboergrupper.

Huset har udfyldt behovet for et samlingssted – da eventuelle beboerlokaler i de nye ejerforeninger ofte er små og samtidig ikke indbyder til fællesskabende aktiviteter på tværs i kvarteret.

tilbud. Det lidt skæve hus – med plads til og behov for at både brugere og medarbejdere har måttet tænke kreativt i forhold til indretning og indhold – har sendt et signal om, at det var et hus med højt til loftet, og hvor beboernes idéer og initiativ var ønsket for at få ting til at ske. Skævheden og de åbne rammer fremstår som drivkraft – og dermed som central i metoden.

”

Der er et eller andet i, at det har været interimistisk, som har gjort, at man også har grebet det på en anden måde, end hvis nu man var kommet ned og sådan: “Åh nej, sikke et flot lokale ” Beboer

Muligheden for at kunne leje huset til privat brug har bidraget til, at folk har fået kendskab til huset.

Det har givet beboerne mulighed for fx at holde deres fester og fødselsdage lokalt og har samtidig betydet, at de har fået øje på husets muligheder.

Havnekulturkontoret var ved opstart stort set ikke andet end et hus med vægge. Kulturhavn 365 bidrog med skriveborde, stole og computere, men derudover var der ikke andet inventar. Dermed var det langt fra at være et etableret kulturhus, der levede op til bestemte standarder for faciliteter og

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

21

FYSISK TILSTEDEVÆRELSE ❱ Medarbejderne flyttede ind samtidig med de første bygge-kraner – og deres tilstedeværelse fra første færd gjorde, at både fællesskab og aktiviteter kunne udvikle sig sammen med området – og dermed kom de til at afspejle ønsker og behov i området.

I Nordhavn har kulturliv ikke være noget, der er blevet skabt til sidst. Tværtimod har Havnekulturkontoret været en synlig aktør fra start.

Tilstedeværelsen har omfattet en åben dør alle hverdage, kaffe på kanden, imødekommenhed og en opsøgende tilgang til beboere og aktører.

Kulturmedarbejderne har indtaget en imødekommende værtskabsrolle, hvor de har inviteret ind og understøttet beboere og aktørers initiativer og idéer. De har været til stede og tilbudt sparring, men samtidig søgt at afgive kontrol og initiativ til dem med idéerne. Én kulturmedarbejder har været gennemgående i hele perioden. Hun har spillet en central rolle som en person, der kendte området, dets beboere og muligheder. Det har ligeledes være centralt, at der har været medarbejdere til stede alle hverdage - og optimalt havde der også være bemanding i weekenderne, hvor de fleste beboere er hjemme.

22

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

Åbenheden og et fokus på at huset skal kunne rumme forskellige typer aktiviteter, samt at alle idéer og mennesker er velkomne, har signaleret, at det var et åbent og inkluderende fællesskab. Huset har på den måde været en synlig indgang for alle, der har søgt at blive en del af områdets fællesskab.

Samtidig har det været et fysisk sted, hvor beboere kunne henvende sig, hvis de ikke vidste, hvem de ellers skulle kontakte med deres tanker om områdets udvikling.

” ”

Jeg ser det som et sted, hvor folk kan gå hen, og hvor de altid føler sig velkomne.

Beboer

Hvis du vælger at rykke dig ud, hvor menneskerne bor, eller hvor menneskerne kommer til at bo, så viser du et engagement. Du viser, at du gerne vil det område, og du viser, at du gerne vil de her mennesker [..] Altså hvad der ikke har været forbi både af antal, men også af typer mennesker, på Havnekulturkontoret…

Samarbejdspartner

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

23

AKTIVITETSUDVIKLING & SAMSKABELSE ❱ Beboerne kunne deltage i kultur- og fritidsaktiviteter og komme med egne idéer og med medarbejdernes hjælp få ting til at ske. Der var plads til vilde idéer – og fokus på at lære af de idéer, der ikke blev til noget.

Det er en grundtanke i Nordhavn-modellen, at beboernes idéer er i fokus – og at det er dem, der får, udvikler og udfører idéer. Det har været nemt for beboerne at henvende sig direkte til kulturmedarbejderne, der har haft en faciliterende rolle, blandt andet ved at aktivere beboere med særlige kompetencer, som har kunnet hjælpe med at drive projekter frem. Kulturmedarbejderne har støttet med viden, praktisk hjælp og opbakning i forhold til de beboerdrevne aktiviteter, men ansvaret og initiativet har været beboerens. Initiativer er blevet gennemført med støtte fra andre aktører, som fx Kulturhavn 365, By & Havn, Lokaludvalget mv.

Kulturmedarbejderne i Havnekulturkontoret har også selv igangsat aktiviteter og samarbejdet med andre aktører. Denne del har ikke været beboerdrevet, men har gjort at der var et godt niveau af aktiviteter og tilbud, der har inviteret beboere ind i huset – og dermed synliggjort aktiviteter og muligheder.

Borgermøder har været en central del af aktivitetsudviklingen, og her har det været

24

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

betydningsfuldt, at der har været en tydelig sammenhæng mellem de temaer og projekter, der blev bragt op og diskuteret af beboerne og de konkrete tiltag, der efterfølgende fandt sted og blev synlige i området. Der har generelt været et fokus på at fejre forskellige højtider, såsom jul og Skt. Hans, hvilket er aktiviteter, der kan gentages. Dette fremstår især vigtigt, da der er tale om et helt nyt kvarter uden traditioner.

Evalueringen har vist, at Havnekulturkontorets fokus på samskabelse er tydeligt formidlet. Selvom det er et mindretal af beboere, der tilkendegiver, at de aktivt har samarbejdet med medarbejderne om udvikling og udførelse af idé, så er de ikke i tvivl om, at samskabelse er noget, Havnekulturkontoret står for.

Det understøtter, at der er behov for en vekselvirkning mellem Havnekulturkontorets tilbud om aktiviteter og deres invitation til beboerdrevne aktiviteter.

”

Jeg troede i starten, at jeg skulle programlægge aktiviteter; få bibliotekarerne og idrætsmedarbejdere herind, tilbyde fredagsbarer osv. For at få folk til at komme.

Men erfaringen blev, at det var de initiativer, der kom fra bydelen selv, der voksede.

Kulturmedarbejder

NETVÆRK & DIALOG – FRA START ❱ Samarbejdspartnerne mødtes i et kommunalt-privat samarbejde og en fælles ambition om at udvikle fællesskab og kulturog fritidsliv i området. ❱ Medarbejderne havde fokus på at skabe, bevare og fremme dialog og samarbejde på tværs af alle aktører i området.

Initiativet bag Havnekulturkontoret findes hos By & Havn, Kultur Ø og Kulturhavn 365, der har udgjort et stærkt og løsningsorienteret organisatorisk samarbejde. De har været repræsenteret med personer, der har haft opbakning i deres bagland, og har kunnet få ting til at ske. Sammen har netværket også udvist en lyst til at gå nye veje i udvikling af kultur- og fritidsliv samt fællesskab i en ny bydel.

nogle af dem, der har brugt Havnekulturkontorets lokaler til foreningsmøder, og som her har haft mulighed for at tale sammen på kryds og tværs.

En afgørende faktor for projektets evne til at skabe netværk er netop, at så mange forskellige initiativer har benyttet de samme lokaler.

Endelig har Havnekulturkontoret arbejdet med at opbygge netværk og samarbejde med aktører udenfor området, heriblandt andre kulturinstitutioner under Københavns Kommune.

Eksempelvis har Østerbro Bibliotek udlånt en bibliotekar til en barselscafe, og der har været samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge om lån af udstyr.

”

I tillæg er samarbejdsaktører blevet tilbudt kontorpladser i huset for at trække så mange netværk og kompetencer som muligt tæt på de daglige aktiviteter.

En del af modellen har været at opbygge og pleje netværk og relationer til beboere og aktører i Nordhavn, der samler og laver aktiviteter for og med beboere. Der har særligt været et tæt samarbejde med idrætsforeninger, som også er

Det har været omdrejningspunkt og katalysator for områdets kulturelle og foreningsmæssige mange, mange tilbud – og skabt rum og mulighed for et spirende kulturelt og bymæssigt liv.

Spørgeskema (fritekst)

”

Jeg synes, at projektet viser os, hvad der reelt kan ske, når man samarbejder på tværs af decentrale enheder.

Samarbejdspartner

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

25

AFPRØVENDE TILGANG ❱ De fysiske rammer og projektets organisation og arbejdsform var en udforskning af en ny tilgang for kommunens arbejde med udvikling af kultur– og fritidsliv. Tilgangen formede beboernes forventninger til husets tilbud og skabte plads til spontanitet og idéer.

Kulturmedarbejderne har i deres arbejde været frie til at følge borgerne i de retninger, de ville.

Det er sket ved, at de ikke har været underlagt krav om bestemte typer af aktiviteter eller særlige krav til målgrupper. Projektet har yderligere været kendetegnet ved risikovillighed hos medarbejdere og forvaltning, der har turdet prøve ting af. Det har af og til givet udfordringer undervejs men også skabt plads til spontane og åbne arbejdsprocesser.

Det er centralt i denne arbejdsmodel, at kulturmedarbejderne fungerer som bindeled til kommunen og andre formelle aktører, blandt andet ved at sørge for tilladelser, hjælpe med ansøgninger og ved at kunne viderestille til medarbejdere med bestemte ansvarsområder. Fra beboernes synspunkt har kulturmedarbejderen derfor fungeret som en simpel indgang til hele det kommunale område, hvilket har minimeret de arbejdsmæssige omkostninger ved at starte projekter og afholde arrangementer.

26

HAVNEKULTURKONTORET DEL 3: METODER OG VIRKEMIDLER

Samarbejdet mellem Havnekulturkontoret og beboerne i området er kendetegnet ved at være stærkt personbåret, og det har været gavnligt, at kulturmedarbejdere har været tilknyttet projektet længe ad gangen. Det, at mange beboere har været på fornavn med kulturmedarbejderne og har oplevet, at de engagerede sig personligt i arbejdet, har for mange givet et indtryk af, at samarbejdet kunne foregå uformelt og smidigt.

”

I biblioteket og idrætshaller, der har vi jo nogle funktioner og krav, vi skal opfylde […] her er det jo omvendt. Der er ikke noget fastlagt, så lokalerne står til rådighed for borgerne på en helt anden måde.

Leder for kommunikation & samskabelse, Kultur Ø

”

Jeg har ikke oplevet kulturhuse som så udadfarende, som Havekulturhuset har været. De [Havnekulturkontoret] har været meget fokuserede på at skabe netværk og events, og opbygge communities, altså som jeg har opfattet det. Og at få folk til på en eller anden måde at mødes og også få noget selvbæring ind i det.

Beboer

DEL 4: RESULTATER Havnekulturkontoret har i samarbejde med områdets beboere gennemført en lang række aktiviteter i løbet af 2017-2018. Samlet set tegner der sig et billede af, at både de konkrete aktiviteter og selve Havnekulturkontorets eksistens med medarbejdere, der er fysisk til stede i lokalområdet og som folk kender med ansigt og navn, har skabt en værdi for området.

Værdiskabelsen kan beskrives indenfor fire temaer: fællesskab & naboskab, engagerede beboere, lokale kultur- og fritidstilbud og styrket lokalt netværk – hvilket samlet set har bidraget

28

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

til, at der i området er en oplevet lokal social-og kulturel sammenhængskraft. Det betyder, at de mennesker, der bor i området og som har engageret sig i aktiviteter og fællesskaber, oplever at have fået et fællesskab på tværs – en landsby med et forsamlingshus, hvor de kan mødes, og hvor de kan gå hen, hvis de har lyst til at engagere sig i området, møde andre eller deltage i lokale kulturarrangementer. Denne sammenhængskraft fremstår som et vigtigt led i skabelsen af en bydel og herunder i at kunne tilbyde lokale kulturtilbud til både beboere og folk udefra. I det følgende uddybes værdiskabelsen inden for hvert tema.

MODEL 5: RESULTATER • Landsbyfølelsen // nogen at hilse på.

• Kendskab på tværs af beboergrupper.

• Traditioner (fx Skt. Hans og julearrangement).

• Udvidelse af og balance til digitale naboskaber/grupper.

FÆLLESSKAB & NABOSKAB LOKALE KULTUR- OG FRITIDSTILBUD

• Engagerede beboere, der laver aktiviteter og udvikler lokalområdet.

• Beboere føler ejerskab over området og påtager sig ansvar.

ENGAGEREDE BEBOERE STYRKET LOKALT NETVÆRK

• Lokale kultur- og fritidstilbud med arrangementer af god kvalitet.

• Netværk på tværs af beboere og aktører i området.

• Kultur- og fritidstilbud der gør området attraktivt – også for folk udefra.

• Netværk mellem aktører, der har haft interesse i at udvikle området.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

29

FÆLLESSKAB & NABOSKAB ❱ Havnekulturkontoret har bidraget til at skabe en landsbyfølelse, hvor huset har fungeret som samlingspunkt – et forsamlingshus.

For beboerne giver det et lokalt liv og tilhørsforhold i et område, der er nyt, og hvor der ikke kan bygges ovenpå traditioner og fællesskaber.

46 ud af de 51 beboere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, tilkendegiver, at Havnekulturkontoret har bidraget til at skabe mere fællesskab blandt beboerne i området. Det er sket gennem et fysisk mødested, hvor de kunne tage del i en aktivitet eller selv skabe en. Her har Havnekulturkontoret bidraget til, at der er blevet skabt traditioner. ❱ Havnekulturkontoret har også bidraget til udvidet naboskab hos beboerne.

Det tættere naboskab fra opgangene er for flere

blevet udvidet gennem Havnekulturkontoret ved, at det har bidraget med et fællesskab, som beboere kan engagere sig i, hvis de har ønsker om at være mere aktiv del af lokalområdet. ❱ Det udvidede naboskab bliver et supplement til det digitale naboskab, der eksisterer i området (facebookgruppe).

Flere påpeger, at der på Facebook kan være en hård tone med hårde udmeldinger. Oplevelsen er, at det bidrager til en bedre kommunikation i facebookgruppen, når man har ansigt på de naboer, man skriver til og med på Facebook. Det er samtidig også nemmere at gå hen og snakke med folk på et informationsmøde om områdets udvikling, hvis man har set dem i en anden sammenhæng – for eksempel til madklub eller en koncert.

ANETTE OG MADKLUBBEN – ET LOKALT FÆLLESSKAB Anette bor i Nordhavn. Både hun og hendes mand er aktive i en række fællesskaber og foreninger i kvarteret og er kommet meget i Havnekulturkontoret. De har også lejet lokalerne til private arrangementer – og har selv været inviteret til en nabos fødselsdag i lokalerne. Anette tog initiativ til at starte en madklub i kvarteret, og nu samles områdets beboere hver anden måned til en uformel og hyggelig madklub i Havnekulturkontorets

30

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

lokaler. Her kan man komme både med og uden børn, lære sine naboer at kende og tale om, hvad der sker i kvarteret. Madklubben drives af en mindre gruppe beboere og er selvkørende i det daglige, da beboerne medbringer deres egen mad til fælles buffet.

Havnekulturkontoret stiller lokaler til rådighed og har bidraget til et udendørsarrangement for at synliggøre madklubben for flere beboere.

ENGAGEREDE BEBOERE ❱ Havnekulturkontoret har aktiveret beboere, der har haft lyst til at engagere sig og skabe aktiviteter for sig selv og andre i området.

Modellen, hvor beboere aktivt inviteres ind, betyder, at de kommer på banen og kan bruge deres lyst til at lave aktiviteter – til gavn for hele området. ❱ Modellen har skabt en ansvarstagen over for aktivitetsudvikling i området blandt de involverede beboere.

Tilgangen, hvor aktiviteter og initiativ har været lagt ud til borgerne, har resulteret i, at de føler et ansvar for den videre udvikling af aktiviteter i området. Mange beboere tilkendegiver, at de

fremadrettet håber, de kan få et lignende sted – der minder om et forsamlingshus, og hvor de selv kan lave aktiviteter. De vil også meget gerne have en kulturmedarbejder tilknyttet, men deres feedback reflekterer, at der er skabt en bevidsthed om, at beboerne selv skal være med til at aktivere et eventuelt fremtidigt forsamlingshus. Denne ejerskabsfølelse kan indikere en vis bæredygtighed i forhold til de aktiviteter, traditioner og fællesskaber, der er påbegyndt. Der hersker dog stadig en bekymring for en for tidlig lukning af Havnekulturkontoret, særligt da der stadig flytter nye mennesker til bydelen, der ikke får samme mulighed for at blive koblet på det eksisterende.

NORDHAVNSKORET OG PEDER – EN LOKAL INITIATIVTAGER Peder bor i Nordhavn med sin mand. Kort tid efter de flyttede ind, kørte han forbi Havnekulturkontoret i sin rullestol, faldt i snak med kulturmedarbejderen Maria og har siden været deltager og initiativtager til en lang række arrangementer og aktiviteter.

Senest fik han idéen om at starte et kor, Nordhavnskoret, og nu er der samlet et kor, der mødes hver tirsdag og får undervisning af en korleder. Idéen fik han derhjemme

en søndag – skrev ud på Facebook, fik booket lokale i Havnekulturkontoret, der også hjalp med at sprede ordet. Peder har tidligere været meget engageret i politik – og da Havnekulturkontoret skulle lukke med udgangen af 2017, skrev han et brev til kulturog fritidsborgmesteren og gjorde indsigelser mod lukningen. Mange mener, at det havde en betydning for, at forlængelsen blev en realitet.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

31

LOKALE KULTUR- OG FRITIDSTILBUD ❱ Der er skabt lokale kultur- og fritidstilbud til områdets beboere og for folk udefra.

Der er i perioden afholdt 689 aktiviteter med i alt 19.284 deltagere. Der har været en bredde i tilbuddene, og nogle har tiltrukket op til flere tusinde mennesker – herunder folk fra andre bydele. Flere fremhæver, at der har været tale om kulturtilbud af høj kvalitet. Der har således været skabt kulturtilbud til borgerne – selvom der ikke var et etableret kulturhus. Det har i særlig grad været de beboerdrevne aktiviteter, der har tiltrukket deltagere og opmærksomhed.

❱ Der er skabt kulturtilbud, der afspejler området og dets beboere – hvilket kan være første skridt ift. at skabe en kulturscene, der er særlig for netop dette område i København.

Tilbud og aktiviteter afspejler ikke den fulde beboersammensætning i området, men pointen er, at det er kulturtilbud, der er opstået i området i modsætning til, at det for eksempel er skabt af aktører udefra. Det giver et grundlag for at udvikle kulturtilbud, der afspejler området – og som kan udvikle sig til en kulturscene med særlige kendetegn, der giver en merværdi til hele byen.

VANINA OG ACOUSTIC NIGHTS COPENHAGEN – ET LOKALT KULTURTILBUD Vanina er fra Argentina og flyttede for et år siden til Danmark med sin mand og to børn.

Nu bor de i Nordhavn. Vanina er musiker og havde en idé om at lave koncerter med flere kunstnere på en aften – ud fra et koncept hun tidligere havde afprøvet i Argentina. Hun vidste ikke, hvem hun kunne få hjælp fra til at udføre idéen, men gik en dag forbi Havnekulturkontoret og skyndte sig hjem og skrev til dem. Hun fik støtte fra kulturmedarbejderen til at føre sin idé ud i livet; midler, produktion af flyers og assistance

32

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

til ansøgning om støtte fra lokaludvalget på Østerbro. Koncertarrangementerne ”Acoustic Nights in Copenhagen” blev afholdt tre gange i Havnekulturkontorets lokaler, og der er yderligere to arrangementer undervejs.

Koncertrækken blev en succes; mange mødte op og det blev rost meget af deltagerne.

Arbejdet med projektet gjorde Vanina mere opmærksom på Havnekulturkontorets tilbud og muligheder, og hun oplever generelt, at huset er med til at opbygge et lokalt fællesskab.

STYRKET LOKALT NETVÆRK ❱ Tilgangen i Havnekulturkontoret har resulteret i netværk på tværs af beboere og aktører i området.

❱ Havnekulturkontoret har været et samlingssted for aktører, der har haft interesse i at udvikle området.

Det gælder netværk på tværs af idrætsforeninger, grundejerforeninger, fællesskaber (fotofællesskab, madklubfællesskab mv.). Der er tale om uformelle netværk, hvor folk lærer hinanden at kende på tværs, blandt andet fordi de er kommet i det samme hus og til samme aktiviteter – og nogle fordi de tilmed har samarbejdet om konkrete aktiviteter i området. Det er et netværk, som står ved projektets afslutning, og som der kan bygges videre på i fremtiden.

Det gælder både aktørerne bag projektet (Kultur Ø, By & Havn og Kulturhavn 365), men også i forhold til andre aktører som fx handelsstandsforening og konkrete butikker i området. Kulturmedarbejdernes opsøgende tilgang til alle, der er aktive i området, har resulteret i, at de har været del af og vidende om de forskellige tiltag, der foregik. Alle aktører kommer med et netværk. Og deres netværk begynder at overlappe, og det resulterer i, at alles netværk bliver større. Her har stærke og imødekommende medarbejdere som samlingspunkt spillet en vigtig rolle.

MARIA – NORDHAVNS EGEN KULTURMEDARBEJDER Maria er kulturmedarbejder i Havnekulturkontoret og har siden projektets start været et velkendt ansigt i kvarteret.

Her har hun stået for en udadvendt og opsøgende borgerinddragelse, og har været med til at realisere mange arrangementer og initiativer. Hun har arbejdet med hurtigt at gribe folks idéer og har med både opbakning og forventninger ansporet beboernes engagement. Maria har været til stede og stået til rådighed alle hverdage, med kaffe på kanden. Hun har blandt andet hjulpet beboere

med organisering, reklame, fondsansøgninger og formelle tilladelser – ”It really was a coorganisation” som en lokal initiativtager siger.

Flere brugere af Havnekulturkontoret har lagt mærke til hendes evne til at huske navne og få folk til at snakke sammen på kryds og tværs, og derved inddrage dem i et aktivt fællesskab i området. Maria er desuden selv musiker og har et netværk i det kunstneriske miljø, som hun har trukket på i forbindelse med arrangementer.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 4: RESULTATER

33

DEL 5: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Havnekulturkontoret og arbejdet med Nordhavn-modellen er blevet udviklet undervejs. I denne del præsenteres opmærksomhedspunkter,

der tydeliggør områder, hvor modellen er blevet udfordret, samt anbefalinger til fremadrettet arbejde med lignende projekter.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 5: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

35

MIDLERTIDIGHED SOM STOPKLODS ELLER DRIVKRAFT

HVAD GØR MAN, NÅR DET MIDLERTIDIGE BLIVER EN SUCCES?

Alle aktører og beboere har undervejs vidst, at det var et midlertidigt projekt og at lokalerne var midlertidigt stillet til rådighed. Det har for nogle beboere virket hæmmende på deres lyst til at igangsætte ting, at de vidste, at faciliteterne kun var til rådighed i en begrænset periode. Den midlertidige indsats er blevet forlænget flere gange, hvilket har været positivt, men også har medført usikkerhed i perioder – også hos medarbejderne – i forhold til om og hvor længe, de kunne fortsætte.

Midlertidige indsatser kan ofte være forbundet med en sådan usikkerhed – både ift. hvor længe det fortsætter og præcis, hvad der kommer efter det midlertidige. Det kan ses som et vikår, men det er her også væsentligt at være opmærksom på, at det midertidige kan virke hæmmende for udviklingen af aktiviteter og initiativer. Samtidig ses i dette tilfælde også et eksempel på, at netop usikkerheden om fremtiden har fået beboere på banen og kæmpet for Havnekulturkontorets fremtid.

Den midlertidige indsats har skabt fællesskaber, aktiviteter og et mødested. Når afslutningen på det midlertidige nærmer sig, kan beboerne være blevet bevidste om, at der er skabt noget, som de ikke ønsker at undvære. Mod afslutningen har medarbejderne i Havnekulturkontoret gjort en indsats for at sikre, at fællesskaber og initiativer kan fortsætte i andre sammenhænge og på andre lokaltioner, for eksempel ved at aktivere grundejerforeninger og henvise til andre faciliteter.

Alligevel tilkendegiver 17 ud af 51 af de adspurgte brugere af Havnekulturkontoret, at de ikke tror, at aktiviteter bliver videreført på anden vis, hvis Havnekulturkontoret lukker. Samlet set tegner der sig et billede af, at der er skabt nogle forbindelser og netværk blandt beboere i området, som vil leve videre efterfølgende, men også at lukningen efterlader et ønske og et fortsat behov for et forsamlingssted.

❱ Sørg for så hurtig afklaring som muligt om fremtiden og skab en tydelig fortælling om fremtiden og om det midlertidige som noget, der skal motivere til handling og initiativ, fordi beboere og brugere selv skal være med til at sikre bæredygtighed og videreførelse af den lokale kulturudvikling.

36

HAVNEKULTURKONTORET DEL 5: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

❱ Sørg for tydelighed om hvordan aktiviteter og fællesskaber kan videreføres når projektet slutter. Dette skal italesættes så tidligt som muligt i forløbet.

BORGERDREVET KULTURUDVIKLING – ER DER BEGRÆNSNING? Det har været de beboerdrevne aktiviteter, der har været nogle af de mest succesfulde initiativer.

Samtidig tegner der sig et billede af, at de beboerdrevne initiativer er drevet af en mindre gruppe særligt aktive beboere. Det kan betyde, at de initiativer, der skabes, primært afspejler netop disse beboeres interesser. Erfaringerne viser, at der har været beboerdrevne aktiviteter med forskellige målgrupper, men at der fx ikke har været så mange beboerdrevne initiativer rettet mod småbørnsfamilier, på trods af at de er velrepræsenterede i bydelen. Det styrker

argumentet for, at det er godt, at de beboerdrevne aktiviteter suppleres med aktiviteter, der planlægges af en medarbejder – evt. i samspil med relevante aktører. ❱ Borgerdrevne aktiviteter kan være begrænset af de engagerede beboeres interessefelter.

Derfor kan de med fordel suppleres med aktiviteter, der planlægges af en medarbejder – evt. i samspil med relevante aktører. Det kan sikre bredden i tilbuddene.

HAVNEKULTURKONTORET DEL 5: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

37

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Som led i dataindsamlingen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af Havnekulturkontoret. Vi har modtaget besvarelser fra 51 respondenter, der bor i Nordhavn. Resultaterne fra undersøgelsen indgår løbende i analysen og i rapporten som

38

HAVNEKULTURKONTORET SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

helhed. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for Nordhavns beboere som helhed, men giver et billede af, hvordan dem, der har haft en vis kontakt med huset, har anvendt det. Herunder fremgår de væsentligste pointer fra undersøgelsen.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT BRUGERE AF HAVNEKULTURKONTORET Af de brugere, der har besvaret undersøgelsen, er mere end halvdelen 41-60 år, og flertallet er kvinder. De fleste har en familie med et eller flere børn, og de fleste ejer deres egen bolig. ❱ Flertallet af brugerne har benyttet Havnekulturkontoret en gang om måneden eller sjældnere. Omkring hver femte benytter det ca. en gang om ugen. Mange nævner, at begrænset tid er den væsentligste årsag til, at de ikke har brugt det oftere.

❱ Brugerne oplever, at medarbejderne i Havnekulturkontoret i høj grad har hjulpet områdets beboere med at gennemføre egne idéer, at medarbejderne selv har gennemført idéer og tilbud, og at de har bidraget med netværk inden for kunst og kulturliv.

❱ Havnekulturkontorets brugere har især deltaget i møder og aktiviteter i lokale foreninger og i enkeltstående kulturarrangementer for voksne.

Tredje flest har lejet Havnekulturkontoret til privat brug. Færrest har deltaget i faste ugentlige aktiviteter eller aktiviteter, der bliver tilbudt for en periode.

❱ Et stort flertal af brugerne mener, at Havnekulturkontoret har bidraget til at skabe byliv og øget tilbuddene om kulturaktiviteter i den nye bydel. Mere end halvdelen mener i høj eller meget høj grad, at eksistensen af Havnekulturkontoret har gjort, at de laver aktiviteter i lokalområdet, og endelig peger mange brugere på, at arrangementer har bidraget til en følelse af fællesskab og til muligheden for at skabe et netværk.

❱ Brugerne opfatter kulturaktiviteter som den mest fremtrædende aktivitet. Selvom huset har været meget brugt til private arrangementer, er der meget få der mener, at det har været særligt fremtrædende. ❱ Omkring hver femte har samarbejdet med Havnekulturkontorets medarbejdere om at udvikle og realisere en idé i lokalområdet. ❱ Brugerne mener især, at Havnekulturkontorets tilbud henvender sig til børn og voksne, og i mindre grad til unge og ældre. Det afspejler nogenlunde beboersammensætningen i området.

❱ Brugerne giver generelt udtryk for tilfredshed og flere fremhæver den gennemgående kulturmedarbejder. I forhold til om noget er overset gives enkelte idéer til nye typer aktiviteter og enkelte giver udtryk for, at der kunne have været større synlighed omkring huset. ❱ En stor del af brugerne giver udtryk for usikkerhed ift. om aktiviteterne vil fortsætte hvis Havnekulturkontoret lukker. 17 ud af 51 tilkendegiver at de ikke tror, at aktiviteter bliver videreført på anden vis. 24 tror at de vil blive videreført i mindre grad.

HAVNEKULTURKONTORET SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

39

EVALUERINGENS METODER Rapporten er resultatet af en evaluering og vidensindsamling omkring Havnekulturkontorets virke i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Det overordnede formål har været at sikre en kortlægning og formidling af de skabte

aktiviteter og resultater og samtidig en videns- og erfaringsopsamling i forhold til hvilke metoder, der har været særligt virksomme, og som kan benyttes af andre, der arbejder inden for samme felt.

❱ Kvalitative interview med brugere, medarbejdere og centrale samarbejdspartnere: Der er i alt gennemført 11 interview (5 med beboere og 6 med medarbejdere og samarbejdsaktører).

Det har bidraget med en indsigt i brugernes oplevelser og brug af huset, samt af brugeres, medarbejderes og samarbejdsaktørers oplevelser af resultater og virkemidler. ❱ Spørgeskemaundersøgelse med brugere af kulturhuset: Spørgeskemaet har været indsamlet elektronisk og udsendt som link via Havnekulturhusets facebookside og via maillister til brugere af huset. Dvs. at den har været tilgængelig for alle beboere i området, men distributionsmåden har gjort, at vi primært har modtaget besvarelser fra beboere, der har benyttet kulturhuset. 51 beboere i Nordhavn har besvaret spørgeskemaet. ❱ Opsamling og analyse af Havnekulturkontorets egne registreringer, PR materialer, rapporter mv.: Det omfatter registreringer af antallet af aktiviteter og deltagere i perioden 2017-2018. ❱ Fælles analyseworkshop med medarbejdere og centrale samarbejdspartnere i Havnekulturkontoret: Blev afholdt som sidste led i dataindsamlingen. Deltagerne diskuterede den foreløbige analyse. Det bidrog til en nuancering af denne og sikrede yderligere dataindsamling.

40

HAVNEKULTURKONTORET EVALUERINGENS METODER

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Kultur Ø og By & Havn

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk Fotos: © Espen Bøgh Layout: Rikke Jensen