Evalueringsrapport - Klar til uddannelse

EVALUERINGSRAPPORT

KLAR TIL UDDANNELSE

1

INDHOLD INDLEDNING............................................................................................................. 3 OM EVALUERINGEN................................................................................................. 4 INDSATSENS TO SPOR............................................................................................. 5 EVALUERINGENS HOVEDPOINTER......................................................................... 6 VÆRDISKABELSE I STUDIEVENNER......................................................................... 7 VIRKEMIDLER I STUDIEVENNER.............................................................................. 13 VÆRDISKABELSE I SPRINGBRÆTTET...................................................................... 18 VIRKEMIDLER I SPRINGBRÆTTET........................................................................... 24 VÆRDISKABELSE FOR DE FRIVILLIGE..................................................................... 29 PROJEKTETS MÅLOPFØLGNING............................................................................. 31 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER................................................................................ 37 FORANKRINGSPOTENTIALER KOMMUNALT ........................................................ 40

2

INDLEDNING Denne rapport samler op på en virknings- og forankringsfokuseret evaluering af Red Barnet Ungdoms indsats Klar til Uddannelse.

Evalueringen er gennemført af SocialRespons, der har fulgt indsatsen i den første halvdel af projektperioden, fra januar 2024 til september 2025.

Klar til Uddannelse er en uddannelsesrettet og frivilligdrevet indsats målrettet unge i 8., 9. og 10. klasse, som er i risiko for ikke at komme godt videre efter grundskolen.

Klar til Uddannelse forankres i lokale samarbejder med skoler og kommuner. Målet er at styrke de unge fagligt, personligt og/eller socialt, og dermed forbedre deres forudsætninger for at bestå afgangsprøverne og komme godt videre efter grundskolen.

Indsatsen er i perioden 2023-2027 støttet af Egmont Fonden.

Indsatsen består af to spor: Én-til-én-forløbet Studievenner, hvor en frivillig ung rollemodel hjælper en ung med faglige udfordringer og sparring i forhold til uddannelsesvalg.

Det gruppebaserede forløb Springbrættet, der løber over ca. et halvt år, hvor unge mødes i et forpligtende fællesskab med fokus på styrker, livsmestring, selvledelse, fremtidsplaner og eksamenstræning.

Målgruppen er unge, der mangler motivation, fællesskab eller klarhed om deres fremtidige uddannelsesvej. Projektet arbejder med en ung-medyngre tilgang, hvor unge frivillige agerer rollemodeller for de unge.

3

OM EVALUERINGEN Evalueringen består af to dele: 1) En virkningsevaluering og læringsopsamling med fokus på værdiskabelsen for de deltagende unge, hvilke virkemidler, der er med til at skabe disse resultater, samt de læringer og opmærksomheder indsatsen har bibragt.

2) En forankringsfokuseret evaluering, som består af en behovs- og vidensafdækning blandt udvalgte kommuner med fokus på, hvad der skal være til stede for at sikre kommunal forankring af en indsats som Klar til Uddannelse.

Evalueringen er primært baseret på et kvalitativt datagrundlag med i alt 43 (enkelt- og gruppe-) interviews på tværs af indsatsens centrale aktører.

Dertil indgår projektets egne kvantitative data i form af registreringer og målopfølgning i analysen. Der må dog her tages forbehold for, at målopfølgningen baserer sig på et spinkelt datagrundlag. De kvantitative data er derfor brugt til at understøtte og kvalificere de indsigter, der fremkommer i den kvalitative analyse, men kan ikke i sig selv sige noget om indsatsens effekt.

DATAGRUNDLAG Interviews fordelt på: 12 unge fra Studievenner 3 frivillige på Studievenner 3 unge på fra Springbrættet DATAGRUNDLAG 4 frivillige på Springbrættet (1 enkeltinterview og 1 gruppeinterview) 3 kontaktlærere 4 forældre og 1 søster 1 interview med projektgruppen 8 kommuner 5 skoleledere 1 observation på Springbrættetforløb

1 læringsmøde samt 1 analyseworkshop med projektgruppen

Materiale og data fra Klar til Uddannelse (registreringer og målopfølgning)

4

INDSATSENS TO SPOR Klar til Uddannelse er målrettet unge i 8., 9. og 10. klasse i udsatte positioner, som er i risiko for ikke at komme godt videre efter grundskolen. Indsatsens formål er at styrke de unge fagligt og socialt samt øge deres trivsel og motivation for skolen - og dermed styrke deres forudsætninger for at bestå afgangseksamen og komme godt videre efter grundskolen. Indsatsen bygger på en ung-med-yngre tilgang og består af to forskellige spor: Studievenner og Springbrættet.

STUDIEVENNER

SPRINGBRÆTTET

Studievenner er et én-til-én tilbud for unge, der oplever faglige udfordringer i skolen, og som vurderes at have gavn af en én-til-én relation. For at komme i et studievenforløb henvises den unge af sin lærer, hvorefter den unge matches med en frivillig i alderen 18-30 år. Forløbet varer typisk et halvt år, hvor studievennerne mødes én gang om ugen i den unges hjem for at skabe et trygt og velkendt læringsrum for den unge.

Springbrættet er et gruppebaseret forløb, og henvender sig til unge, der er i risiko for ikke at komme godt videre efter udskolingen. Forløbet varer typisk 4-6 måneder, hvor gruppen mødes én gang om ugen i ca. 2,5 time pr. gang.

Forløbet består af 10-15 unge, der udvælges af skole eller samarbejdspartner, og faciliteres af unge frivillige, som alle er i alderen 18-30 år.

I Studievenner er der særligt fokus på faglig støtte, hjælp til uddannelsesvalg (f.eks. ved besøg på uddannelser og arbejdspladser), og på at opbygge en god og tryg relation ung og frivillig imellem. Studievennen fungerer derfor både som faglig mentor og som ven og sparringspartner i forhold til øvrige - fx sociale eller personlige udfordringer, den unge måtte have.

I Springbrættet er der fokus på livsmestring og at finde sine styrker, samt på eksamensforberedelse og mulighederne efter grundskolen. Gennem aktiviteter og refleksionsøvelser arbejdes der med personlige egenskaber, sociale kompetencer, målsætninger og “life skills”.

Springbrættets primære formål er at give de unge bedre forudsætninger for at gennemføre folkeskolens afgangsprøver, ved at styrke de unges modstandskraft og tro på dem selv.

Om indsatsen

5

EVALUERINGENS HOVEDPOINTER VÆRDISKABELSE OG VIRKEMIDLER Klar til Uddannelse har med de to aktivitetsspor Studievenner og Springbrættet udviklet en indsats, der skaber stor værdi for unge i 8., 9. og 10. klasse, som har brug for en ekstra støtte fagligt, personligt og/eller socialt.

Tilbuddene er netop - på hver deres måde - med til skabe øget motivation og handlekraft hos de unge i forhold til skole og fremtid.

Som resultat af Studievenners målrettede 1-1 støtte, hvor der er tid og ro til at lære, får de unge styrket deres faglighed, opbygget en faglig selvtillid, og øget deres trivsel - socialt såvel som fagligt.

Springbrættets gruppebaserede og alternative læringsrum bidrager dels til, at de unge bliver en del af et positivt og styrket fællesskab dels at de unge får styrket deres sociale kompetencer og tro på egne evner.

Fælles for de to tilbud er desuden, at ung-medyngre tilgangen er virksom i forhold til at skabe trygge og engagerende rammer, der er fremmende for de unges motivation og trivsel.

Således viser evalueringen, at Klar til Uddannelse er med til at forbedre de unges forudsætninger for at gennemføre og komme godt videre efter grundskolen.

Evalueringen viser samtidigt, at også de frivillige oplever et positivt udbytte fagligt, personligt og/eller socialt som resultat af deres virke i indsatsen - i form af bl.a. nye kompetencer, selvudvikling og meningsfulde relationer.

CENTRALE LÆRINGER Foruden indsatsens værdiskabelse for de deltagende unge og frivillige, har den første halvdel af projektperioden bidraget med vigtige læringer vedrørende etablering af samarbejder, tiltrækning og tilknytning af unge samt kommunal forankring.

Det har vist sig en krævende opgave at etablere samarbejder. Man arbejder således videre med udvikling af dette ben med bl.a. fokus på at brede samarbejdet ud til at inkludere nye aktører (såsom ungdomsskoler, boligforeninger og fritidstilbud). På Springbrættet er der desuden fortsat udviklingspotentiale, hvad angår tiltrækning og tilknytning af unge. Her arbejdes der bl.a. videre med at skærpe kommunikationen til de unge.

Med hensyn til kommunal forankring peger evalueringen på tre centrale fokusområder, der med fordel kan arbejdes videre med i anden halvdel af projektperioden: 1. Tilpasning til den specifikke kommunes kontekst og behov, 2.

Strategisk og vidensbaseret kommunikation af indsatsen, 3. En tydelig og bæredygtig rammesætning af indsatsen.

6

VÆRDISKABELSE I STUDIEVENNER

7

VIRKNINGER VED STUDIEVENNER Modellen nedenfor illustrerer fire centrale resultater for de deltagende unge i Studievenner. På de følgende sider udfoldes disse.

STYRKET FAGLIGHED MOTIVATION OG HANDLEKRAFT

FAGLIG SELVTILLID STYRKET TRIVSEL

8

STYRKET FAGLIGHED Evalueringen peger på styrket faglighed som et gennemgående resultat af de unges modtagelse af én-til-én støtte i Studievenner.

Også flere forældre beskriver, at der er sket en udvikling i den unges karakterer, som et resultat af én-til-én støtten.

Både de adspurgte forældre, unge og frivillige peger på en positiv udvikling i den unges faglighed, som et resultat af én-til-én støtten.

Altså, de [den unge og studievennen] fik jo rettet op på 3,5 års matematik. Så det er jo bare en kæmpe forskel.

(Forælder)

I starten var der nogle ting, jeg slet ikke forstod, slet ikke. Men da Camilla1 forklarede det, så kunne jeg bedre forstå det. Så når jeg kom i skolen, og vi skulle lave noget af det samme, så kunne jeg i hvert fald godt lave det.

Måske havde jeg problemer med at kunne forklare det eller skrive det, men jeg forstod det godt, i forhold til at jeg slet ikke kunne forstå det før. (Ung)

Udover at de unge oplever forbedrede resultater i skolen, italesætter en forælder også vigtigheden af den støtte og læring, der ligger i at styrke den unges studietekniske færdigheder. Det vil sige den læring, der ligger i at vide, hvordan man griber en opgave an, hvori der ligger en masse usynlige koder, og som er en færdighed forælderen oplever ofte overses i skolen.

Som citatet illustrerer, peger flere af de adspurgte unge på, at de, som resultat af at have en studieven, nu er bedre i stand til at følge med i skolens undervisning. Således styrker de unge ikke blot deres faglighed gennem timerne med Studievennen, men oplever bedre forudsætninger for at forstå det, der bliver undervist i ovre i skolen og dermed få mere ud af skolens undervisning.

Denne faglige udvikling kommer, for flere unge, helt konkret til udtryk ved en forbedring af deres karakterer. Som en ung fortæller:

Jeg tror, Stines [Studievennens] systematik er smittet af på Marie. Stine fik så travlt selv omkring eksamen, og jeg blev super bekymret og tænkte, “fuck, hvad sker der?”.

Men det gjorde jo så faktisk, at Marie skulle til at bruge det, hun havde lært sammen med Stine. Og det har altså været… jeg er virkelig stolt. (Forælder) Ifølge forælderen har det været afgørende for hendes barn, at studievennen har kunnet sætte ind netop dér, og dermed forbedre den unges forudsætninger for at tilegne sig ny læring - også på egen hånd.

Jeg kan godt se [en forbedring], fx min matematik. Det lå måske på omkring 02 før, og så kom jeg jo op på et 10-tal. (Ung) 1

Alle navne er pseudonymer.

9

FAGLIG SELVTILLID For flere unge bidrager Studievenner til en øget faglig selvtillid.

Flere lærere og unge angiver i Red Barnet Ungdoms målopfølgning (se side 29-35) en større grad af faglig selvtillid efter deltagelsen i Studievenner. Dette stemmer godt overens med den kvalitative analyses resultater.

Her ser vi netop, hvordan de faglige succesoplevelser, de unge får gennem Studievenner, er med til at give dem øget gåpåmod og selvtillid.

Der var den gang, hvor hun fik sådan en ahaoplevelse, der hoppede hun op og begyndte at danse. Og jeg sad bare og tænkte “hold da op”. Man kan se, at det virkelig fylder for hende, at hun godt kan. (Frivillig) Også forældrene til de unge fortæller, at Studievenner har været betydningsfuld for deres børns selvtillid og motivation for at gå i skole. Som en mor fortæller:

For flere unge har den øgede faglige selvtillid samtidigt en positiv indvirkning på deres deltagelse i skolen.

Min selvtillid er gået mere op. Nu tør jeg sige mere i undervisningen. Det plejede jeg ikke at kunne. (Ung) Som den unge fortæller, betyder det at få større tro på sig selv, at hun i højere grad tør deltage aktivt i timerne.

Deltagelse i Studievenner styrker unges faglige selvtillid, hvilket både lærere, forældre og de unge selv bekræfter. Gennem faglige succesoplevelser ændres selvbilledet fra negativt til positivt, hvilket øger motivationen og lysten til at lære. Den øgede selvtillid fører også til mere aktiv deltagelse i undervisningen, hvor de unge i højere grad tør byde ind i timerne.

Det vokser man selvfølgelig også af, hele den der oplevelse af, at det nok slet ikke var mig, der var dum.

Jeg er faktisk slet ikke dum. Jeg kan godt. Det er jo en kæmpe udvikling. (Forælder) Den positive faglige udvikling kan således være med til at vende et negativt selvbillede som “én, der ikke duer til skolen” til et positivt selvbillede, som “én der godt kan”.

10

STYRKET TRIVSEL Evalueringen peger på, at det at have en studieven på flere måder kan være med til at styrke den unges trivsel.

En ung beskriver fx, hvordan hendes studieven ikke kun har været en støtte rent fagligt, men også i forhold til andre aspekter af ungdomslivet.

For de unge som har store udfordringer i skolen, kan den ekstra faglige støtte, som studievennen kan give, spille en afgørende rolle for deres generelle trivsel.

Jeg kunne tale med Frederikke, og hun kunne give mig råd om, hvordan jeg kan håndtere det [sociale i skolen] [...]. Hun får mig til at føle, at det er fint, og at alle går igennem det. Det er meget vigtigt for mig. (Ung)

Hun var meget ked af det på et tidspunkt, over at det gik så dårligt [i skolen] - at hun ikke kunne deltage, fordi hun ikke havde sprog til det. Det var en kæmpe udfordring for hende. Så det har betydet rigtig, rigtig meget for hende. Den hjælp, hun får nu, har gjort en kæmpe forskel [...] - hun vil gerne deltage mere i timen og glæder sig til at komme i skole igen næste dag.

(Ungs storesøster) Som citatet viser, har studievennens hjælp gjort en stor forskel for den pågældende unges skoletrivsel og -glæde.

Evalueringen viser samtidigt, at, ikke blot den faglige, men også den sociale og personlige støtte kan have en positiv betydning for den unges trivsel.

Dels angiver alle unge i målopfølgningen, at Studievenner-forløbet har styrket dem socialt og et flertal af de unge, at det har styrket dem personligt.

Dels fremhæver flere unge, frivillige og forældre den sociale og personlige relation mellem den unge og studievennen som værdifuld.

En mor beskriver endvidere hvordan hendes datter, i kraft af relationen til sin studieven, er vokset socialt.

Jeg synes virkelig, at hun åbnede meget op efter det.

Det gik hende sådan lidt nemmere, også med at skulle ud og snakke med andre og sådan noget. Det blev pludselig knap så farligt for corona-barnet. Så det har hun i hvert fald været glad for. (Forælder) Indsatsen Studievenner har en positiv betydning for unges trivsel både fagligt, socialt og personligt. For unge med skoleudfordringer kan den faglige støtte fra en studieven være afgørende for deres skoleglæde og deltagelse. Derudover kan den sociale og personlige relation mellem den unge og studievennen bidrage til øget tryghed, selvtillid og social åbenhed. Unge og forældre fremhæver, hvordan studievennen, udover faglig støtte, også støtter de unge i håndteringen af sociale aspekter i skolelivet, hvilket styrker den unges samlede trivsel.

11

MOTIVATION OG HANDLEKRAFT Studievenner har for flere unge en positiv effekt på deres motivation samt handlekraft i forhold til skole og fremtid. Øget motivation og handlekraft hænger tæt sammen med de tre øvrige resultater - styrket faglighed, faglig selvtillid og styrket trivsel.

For det første virker styrket faglighed og øget faglig selvtillid i sig selv som en motiverende faktor for at yde en indsats i skolen. Undervisningen bliver sjovere når man forstår, hvad den går ud på, og måske endda kender svaret på lærerens spørgsmål, hvilket igen giver en større lyst til at engagere sig aktivt.

Jeg har lært division. [...] Og jeg deltager lidt mere i timerne.[...] Jeg vil sige, at jeg går lidt mere op i skolen, end jeg gjorde før. (Ung) For det andet kan en styrket trivsel og skoleglæde i sig selv have en positiv effekt på de unges motivation og handlekraft. Hvis ikke man trives, har man næppe den store motivation og overskud til fx at deltage aktivt i timerne eller forholde sig til, hvad man kan og vil i fremtiden.

En mor fortæller, hvordan hendes datter har gennemgået en stor personlig udvikling i løbet af Studievenner-forløbet, og hvordan det har været med til at ændre hendes indstilling til både skole og fremtid.

Hele hendes mindset til skole og videreuddannelse har bare ændret sig til, at skulle noget mere den vej (Forælder) Den øgede motivation og handlekraft hænger samtidig tæt sammen med, at den frivillige agerer rollemodel og “vejviser”, hvilket er med til at skubbe til den unges personlige udvikling.

Hun talte hele tiden med mig om, hvad det var, jeg gad i fremtiden, om jeg gad på gymnasiet og sådan noget. [...] Og så var det, vi kom frem til, at måske jeg skulle tage en 10., hvis jeg gad at arbejde lidt mere med mine karakterer igen. (Ung) De unge står et sted i livet, hvor de skal tage stilling til store spørgsmål såsom hvad de kan og vil i fremtiden.

Her er studievennen lige så meget en personlig som faglig støtte, der kan være med til at give de unge fornyet tro på fremtiden. Som en mor fortæller: Jeg tror virkelig, hun har været meget sådan en håbsgiver. Også for mig. Altså jeg tror virkelig, det har betydet meget for Wilma, men det har betydet lige så meget for mig. Det har det altså. Ja jeg bliver lidt rørt lige nu. (Forælder) De frivillige fungerer som rollemodeller, der hjælper de unge med at overveje fremtidige uddannelsesmuligheder og skaber håb og tro på fremtiden for både unge og deres forældre.

12

VIRKEMIDLER I STUDIEVENNER

13

VIRKEMIDLER I STUDIEVENNER Modellen nedenfor illustrerer tre centrale virkemidler i Studievenner, der samlet set er fremmende for at etablere en tryg ramme for den unge at lære i, og dermed gunstige betingelser for en positiv personlig og faglig udvikling. På de følgende tre sider udfoldes disse.

TID OG RO TIL AT LÆRE

VEN, IKKE LÆRER

AFSÆT I DEN UNGES BEHOV OG ØNSKER

14

TID OG RO TIL AT LÆRE I Studievenner er der tid og ro til at lære. Det skaber gode forudsætninger for at kunne tage læringen ind.

Mange af de unge peger på, at rammerne for undervisningen i skolen gør det svært at tage læringen ind.

Fx når tempoet går for hurtigt, som en ung beskriver: Ofte bliver jeg meget forvirret, hvis jeg måske har brug for en pause eller sådan noget. Det kan jeg selvfølgelig herhjemme. Men i skolen, der går det måske lidt for hurtigt for mig. Så det er anderledes. (Ung) Eller som en anden ung forklarer det, er der simpelthen ikke tid og ressourcer nok til at give ham den hjælp, som han har brug for - og får af sin studieven - ovre i skolen.

I skolen er det lidt svært at sige, hvis en lærer skal undervise sådan 24 elever, at jeg skal have hjælp til det her lige nu. Jeg skal have hjælp til det her i en time. Det kan en lærer jo ikke gøre med 20 elever. Det kan man få hjælp til af Katrine. (Ung) Flere af de unge beskriver samtidigt, hvordan der er meget på spil socialt, hvis man stiller spørgsmål i plenum i klassen, hvor man kan føle sig udstillet, som “den der ikke forstår det”, hvorimod én-til-én støtten derhjemme giver mulighed for at stille de “dumme spørgsmål”. Som en mor forklarer det:

Det gør en kæmpe forskel, at det er én-til-én, så man kan få lov til at stille de dumme spørgsmål. Og at man kan få den der koncentrerede gennemgang af pensum, uden at man skal sidde i en klasse og tænke, “jeg fattede det ikke. De andre kigger, hvis jeg rækker hånden op og ser min uvidenhed”. Så for de elever, der har det sådan, gør det jo en kæmpe forskel. (Forælder) For flere af de unge gælder desuden, at de også i hjemmet mangler gunstige rammer for at kunne fordybe sig. Fx i de tilfælde, hvor forældrene ikke har de faglige eller ressourcemæssige forudsætninger for at kunne give den ekstra faglige støtte eller fokus, som deres barn har behov for.

Hun kommer fra et hjem, hvor der er småbørn også og en alene-mor. Jeg tænker, det måske bare er meget rart at have en, som kun fokuserer på hende i den her time. Nogle gange har jeg også været der i to timer, fordi vi lige har været godt i gang med et eller andet. Hvor der kun er fokus på hende og hendes lektier og hvad hun har brug for at komme ud med. (Frivillig) At støtten foregår én-til-én i den trygge og mere rolige ramme af hjemmet, bidrager således til, at de unge får den tid og ro de har brug for, for at kunne fordybe sig og dermed forbedre sig fagligt.

15

AFSÆT I DEN UNGES BEHOV OG ØNSKER Et centralt virkemiddel ved Studievenner er, at støtten tager afsæt i den enkelte unges behov og forudsætninger. Én-til-én støtten skaber gode betingelser for, at den unge kan blive mødt i de behov, denne har.

Der er ikke en lærer til 20 elever. Der er en lærer til kun mig. Så jeg får meget opmærksomhed. Det er fedt, fordi så får jeg det, jeg har brug for. (Ung)

Den unges behov har i flere tilfælde ligeledes vist sig at handle om andet og mere end det faglige.

Bare det at snakke om alle de andre ting, der er omkring at gå i gymnasiet og gå i skole. Det er mit indtryk, at det faktisk er det, jeg hjælper hende mest med, og det føles også mest meningsfuldt for mig.

(Frivillig)

Tilbuddets rammer åbner således op for en mere målrettet indsats end klasselokalet tillader - med en støtte som er skræddersyet til den enkeltes unges behov. Den unge peger selv på, hvad han eller hun ønsker hjælp til, og den faglige støtte foregår i det tempo, der giver mening for den unge.

Disse rammer hænger tæt sammen med den frivilliges tilgang. Flere både forældre og unge peger netop på, at den frivillige er god til at have tålmodighed med den unge og gå pædagogisk til værks. Fx ved at forklare den samme ting flere gange, og på forskellige måder.

Når jeg er sammen med Lisa, så forklarer hun det på en anden måde, så jeg forstår det. Hvis jeg ikke forstår det, så finder hun et billede eller en video, eller hun bruger sig selv. Det er det, der er forskellen. [...] Hun sætter kun fokus på mig, og det er det, jeg synes er anderledes [end undervisningen i skolen]. (Ung)

16

VEN, IKKE LÆRER Studievennen beskrives som mere end blot en lærer, hvor den personlige relation er med til at etablere en tryghed og et engagement, der er fremmende for den unges motivation og trivsel.

Ung-med-yngre-tilgangen er medvirkende til, at den unge kan spejle sig i deres studieven, fordi den forholdsvist lille aldersforskel skaber en naturlig mulighed for gensidig genkendelse og relation.

Jeg synes, det er bedre, at hun er ung, fordi jeg føler, hun forstår mig mere. Hun har jo selv været i skole, så hun ved det godt. (Ung) Flere unge lægger desuden vægt på, at den frivillige har en anden måde at lære fra sig på end en lærer.

Hun siger ikke, hvad jeg skal gøre, men giver mig råd og ideer til, hvordan jeg kan gøre det bedre. Hun er god til at tænke over sine ord, når hun snakker.

Det er ikke sådan, når du er i skole med din lærer.

Fordi en lærer er lidt en anden. Katrine vil ikke være sådan, at “du skal gøre det og det, og du skal sende det og det”. (Ung) Studievennens mere ydmyge og ikke-autoritative tilgang til undervisningen er således med til at skabe tillid hos den unge.

nemmere for den unge at åbne sig op over for den frivillige, og søge støtte til ikke blot det faglige, men også andre ting.

Den tid, jeg har kendt hende, kan jeg mærke, at hun begynder at fortælle mig flere ting [...] Jeg tror også, det er det dér med at få nogle andre spørgsmål end fra sine forældre. De spørger måske meget om, hvordan ting er i skolen, eller om de laver deres ting. Jeg spørger jo også, “hvad med de her venner, og hvorfor det her?” Der er ligesom et andet fokus. (Frivillig) På denne måde agerer den frivillige lige såvel ven og vejviser til ungdomslivet som faglig mentor.

Interessant er det også, at alle unge i målopfølgningen vurderer, at deltagelsen i Studievenner har styrket dem socialt. Sammenholdt med de kvalitative resultater tegner det et billede af, at den personlige relation til den frivillige for den unge opleves som særdeles værdifuld.

Studievenner skaber trygge, personlige relationer, der motiverer unge både fagligt og socialt. Den lille aldersforskel og en rådgivende tilgang gør det lettere for unge at åbne op og få støtte, hvilket styrker deres trivsel og udvikling.

Flere på tværs af unge, frivillige og forældre fortæller samtidigt, hvordan de oplever, at relationen rækker ud over det faglige og er mere personlig. Det gør det

17

VÆRDISKABELSE I SPRINGBRÆTTET

18

VIRKNINGER VED SPRINGBRÆTTET Modellen nedenfor illustrerer fire centrale resultater for de deltagende unge i Springbrættet.

På de følgende fire sider udfoldes disse.

POSITIVT OG STYRKET FÆLLESSKAB

SOCIALE KOMPETENCER

MOTIVATION OG HANDLEKRAFT

TRO PÅ EGNE EVNER

19

POSITIVT OG STYRKET FÆLLESSKAB Gennem deltagelse i Springbrættet bliver de unge en del af et positivt fællesskab. Samtidigt bidrager forløbet for flere af de unge til et styrket fællesskab de unge imellem - også udenfor Springbrættet.

De unge har forskellige forudsætninger for at deltage i Springbrættet - hvor flere i forvejen er en del af det sociale fællesskab i fx klassen, står andre udenfor.

For disse unge muliggør Springbrættet således, at de bliver en del af et positivt fællesskab. Som en lærer fortæller om en af de unge: I 7. og en stor del af 8. klasse havde hun problemer med det sociale i klassen, og sad faktisk i næsten et helt år alene i pauserne. Men hun er jo overraskende godt med i det sociale nu i løbet af så kort tid. Og hun er meget mere selvsikker nu, og fagligt er hun også meget mere med. Hun er bare et helt andet sted, end hun var for et halvt år siden - på alle punkter. (Kontaktlærer) For den pågældende unge har deltagelsen i Springbrættet bidraget til øget trivsel og en positiv udvikling – både socialt, personligt og fagligt For andre unge gælder det, at de i forvejen er en del af det sociale fællesskab i fx klassen eller når de er venner i forvejen. For disse unge kan Springbrættet være med til at styrke deres fællesskab yderligere.

En ung beskriver fx hvordan det at være fælles om nye samtaleemner og øvelser har styrket hendes bånd til sine veninder.

Jeg lærte noget nyt om dem. Jeg lærte om deres drømme og personlighed [...] Det har skabt et bedre venskab og et bedre bånd. (Ung) En anden ung forklarer, hvordan Springbrættet har gjort, at hun er kommet tættere på nogle af de andre piger i klassen, som hun ellers ikke havde så meget at gøre med.

De piger, som også kommer her, det er nogle piger, som går i min klasse, og dem er jeg ikke i vennegruppe med, så derfor er jeg også begyndt at snakke mere med dem og sådan noget. Det er nok noget af det bedste, og så også, at det er jo hyggeligt at være hernede sådan en mandag aften. (Ung) For flere af de unge bliver det sociale fællesskab således noget, de nyder gavn af, også udenfor Springbrættet. Dels i form af styrkede venskaber.

Dels - i de tilfælde, de går i klasse sammen - som noget, de bringer med ind i klassen, og som dermed skaber gode forudsætninger for et styrket fællesskab i klassen også.

20

SOCIALE KOMPETENCER Springbrættet fungerer på flere måder som en social øvebane, som er med til at øge de unges sociale kompetencer.

En frivillig fortæller fx om den sociale udvikling, han oplevede hos en af de unge undervejs i forløbet: Hun var så stille til at starte med, men blomstrede mega meget op her til sidst, altså er meget åben og kan godt nyde at komme og snakke. Og hun har også sagt til os, at grunden til hun er her, det er netop for at lære at blive mere åben og at kunne snakke bedre med andre.

(Frivillig) Deltagelsen i Springbrættet giver de unge adgang til et positivt og inddragende fællesskab, og dermed mulighed for at øve sig i at tage del i et socialt fællesskab.

Dette “sociale øverum” som Springbrættet udgør understøttes yderligere af, at “sociale kompetencer” indgår som en gennemgående tema i forløbet med henblik på at styrke disse kompetencer hos den enkelte unge gennem fx øvelser i kommunikation og relationsopbygning.

Det, de hjalp mig med, var at gøre mig mere åben og komfortabel med andre mennesker og snakke mere med følelse om tingene - så følte jeg bare, sådan, at jeg kunne åbne mig op til fremmede mennesker, som jeg ikke kendte så godt. (Ung) For den pågældende unge har Springbrættet således givet hende et rum til at øve sig i at dele sine personlige tanker og refleksioner og åbne sig op over for nye mennesker.

Deltagelsen i Springbrættet øger således den unges sociale kompetencer og muliggør, at den unge kan tilgå og indgå i endnu flere fællesskaber. For nogen gælder dette også udenfor Springbrættet. En ung fortæller: Jeg er blevet mere social [...] med flere af menneskerne på skolen og generelt bare mennesker, jeg møder. (Ung)

Dertil kommer, at forløbet er bygget op omkring fælles refleksions- og samtaleøvelser, som er med til at gøre de unge klogere på hinanden såvel som at træne dem i selv at åbne op over for andre.

21

TRO PÅ SIG SELV OG FREMTIDEN Deltagelsen i Springbrættet bidrager for flere unge til en øget tro på sig selv og fremtiden.

Jeg kunne godt lide at finde en ny styrke ved mig selv.

(Ung) Evalueringen peger på, at Springbrættets rammer samlet set kan være med til at fremme en øget tro på sig selv hos den enkelte unge.

Her spiller Springbrættets styrkebaserede fokus en central rolle. Gennem øvelser og refleksion, hvor de skal identificere egne styrker, får de unge netop blik for det, de er gode til.

Samtidigt kan Springbrættets fokus på samtale og refleksionsøvelser om fremtiden være med til at give de unge mulighed for at sætte ord på deres usikkerheder, og finde inspiration, støtte og viden i de frivillige og hinanden. En ung forklarer:

Her spiller også ung-med-yngre-metoden en rolle i forhold til at give de unge en mulighed for at spejle sig i andre unge, som har gjort sig erfaringer med det, der venter dem efter grundskolen.

Således peger evalueringen på, at Springbrættets fokus på styrker, fællesskab og fremtid for flere unge har en positiv effekt i form af øget selvsikkerhed og personlig udvikling.

Det her [Springbrættet] styrker dem på en helt anden måde og giver dem meget mere selvsikkerhed og meget mere styrke til at være i sig selv, tro på sig selv og udvikle sig selv [...]. Det er jo dem, der er i fokus.

(Kontaktlærer)

Altså, jeg har jo altid været lidt nervøs for at starte på gymnasiet, fordi det lyder jo også stort at sige ”Jeg går på gym”, [...] vi har jo også snakket om det hernede, så har det da også givet sådan lidt en ro, at det er faktisk ikke så slemt, det er jo bare lidt et højere trin inden for skolen. (Ung) For den unge har det således været med til at fjerne nogle af de usikkerheder, hun har haft i forhold til, hvorvidt hun var “god nok” til at starte på gymnasiet at kunne snakke med de frivillige og andre unge om det.

22

MOTIVATION OG HANDLEKRAFT Evalueringen peger på, at Springbrættet bidrager til, at de unge oplever øget motivation og handlekraft i forhold til skole og fremtid.

Den øgede motivation og handlekraft, som er et udbytte for flere unge, hænger tæt sammen med de øvrige resultater som en afledt effekt af den udvikling, de gennemgår i Springbrættet. En lærer fortæller: Når jeg står der og underviser [...], så virker det bare til, at de ved hvad de vil, og de går i gang med det samme. Det er ikke ligesom før, hvor det var sådan “kom nu i gang” og de snakker. Altså de tager skolen mere seriøst nu, og jeg tror bare, de har fået blik for deres egen udvikling, og det gør jo så, at de er mere motiverede til det faglige og til det hele faktisk - det sociale også. (Lærer) Den øgede motivation og handlekraft må man således formode hænger tæt sammen med dels det positive og styrkede fællesskab deltagerne imellem, dels en øget tro på egne evner.

Den øgede motivation for skolen må ligeledes ses i lyset af Springbrættets fokus på målorientering som tema.

Som en del af forløbet arbejder de unge således aktivt med at lede sig selv og at sætte mål for sig selv.

Samme unge fortæller ydermere, hvordan de mål, hun har sat sig, har haft en indflydelse på hendes deltagelse i timerne: Jeg rækker mere hånden op i timen, selvom jeg ikke ved, om det er rigtigt eller ej. Det dér med bare at sige det, hvis det nu var rigtigt. Jeg vil sige, at jeg deltager mere i timerne. (Ung) En anden ung fortæller, at Springbrættet har bidraget til større afklaring om, hvad hun vil og skal efter grundskolen: Jeg er blevet meget klogere på, hvad jeg skal. Jeg er blevet klogere på, hvad jeg selv vil og hele konceptet [STX]. (Ung) Springbrættet-forløbet styrker således unges motivation, handlekraft og deltagelse i skolen.

Evalueringen viser, at de unge får større tro på sig selv og arbejder aktivt med at sætte personlige mål.

Det bidrager til, at de unge deltager mere i undervisningen og bliver mere afklarede omkring deres fremtid og ønsker.

Jeg satte mig som mål at få lidt højere karakterer. At tage mig mere sammen i skolen, lave mine lektier i alle fag og bare, sådan, gøre mig selv stolt. (Ung)

23

VIRKEMIDLER I SPRINGBRÆTTET

24

VIRKEMIDLER I SPRINGBRÆTTET Modellen nedenfor illustrerer de tre centrale virkemidler i Springbrættet-forløbet, der tilsammen er med til at skabe rammerne for et positivt fællesskab såvel som resultater for den enkelte unge. På de følgende tre sider udfoldes disse.

STYRKER FREM FOR PRÆSTATION

FRIVILLIGE MAN KAN SPEJLE SIG I

ALTERNATIVT LÆRINGSRUM

25

STYRKER FREM FOR PRÆSTATION Den styrkebaserede tilgang er et centralt virkemiddel i Springbrættet, hvor fokus flyttes fra præstation og over på de menneskelige styrker, de unge hver især besidder.

Den styrkebaserede tilgang har til formål at give de unge blik for egne, menneskelige styrker gennem individuelle og fælles refleksioner og øvelser. Fokus er således ikke på den enkeltes faglighed og præstationer, men på at identificere og fremhæve lyster, ønsker og menneskelige kvaliteter hos den enkelte unge. Som en frivillig på Springbrættet forklarer: Jeg tror, det var meget sundt for dem at få præsenteret de der 24 styrker [...] At det at have ‘lyst til at lære’ også er en styrke. [...] Jeg tror på en eller anden måde, at det var lidt en øjenåbner for dem, at det ikke kun behøver at være noget, der kan måles og vejes på den måde som faglige styrker og svagheder normalt ellers gør, men at det der med at nysgerrighed og at man sætter pris på noget, der er smukt, også er styrker. [...]

Du kan jo godt være stærk på mange af de der ting, men hvis du ikke er klar over, at det faktisk er en styrke og noget, du bør sætte pris på, så er det jo svært at gøre det. (Frivillig)

På denne måde giver Springbrættet de unge positive erfaringer med at lære nyt og er dermed fremmende for de unges selvtillid og motivation for at lære. Et resultat man må formode er særligt værdifuldt for netop projektets målgruppe, hvoraf flere har dårlige erfaringer med sig fra skolen.

Samtidig bidrager fokus på styrker til at skabe et positivt fællesskab mellem deltagerne som et værdifuldt resultat i sig selv.

Springbrættet arbejder altså med en styrkebaseret tilgang, der flytter fokus fra faglige præstationer til personlige styrker hos de unge. Gennem refleksion og øvelser bliver de unge bevidste om egne kvaliteter som nysgerrighed og lyst til at lære, hvilket styrker deres selvtillid og motivation. På den måde omsættes de unges personlige styrker til konkrete og positive læringserfaringer, som understøtter deres fortsatte udvikling.

At de unge bliver opmærksomme på de styrker, de besidder, er således med til at give dem blik for, at de er andet og mere end deres faglige præstationer.

26

ALTERNATIVT LÆRINGSRUM Springbrættet udgør på flere måder et alternativt læringsrum til skolens, hvilket er virksomt i forhold til at skabe motivation og lyst til at lære.

Det alternative læringsrum skabes bl.a. gennem forløbets indhold, rammer og metoder.

Dét, at forløbet er bygget op omkring ikke-faglige temaer såvel som aktive øvelser og fælles drøftelse og refleksion er med til at gøre undervisningen mindre “skole-agtig”. En frivillig fortæller: Og da vi så til slut sidder og laver eksamenstræning, så spørger de “skal vi ikke snart lave noget aktivt?” [...] Så det føler jeg viser ret meget, at de egentlig synes det har været ok fedt at lave nogle af de her lidt alternative øvelser, som ikke har været særligt skolebaserede.

(Frivillig) Som citatet illustrerer, er de aktive øvelser med til at at skabe motivation og engagement hos de unge.

Et andet aspekt, som er virksomt i forhold til at skabe engagement hos de unge er, at der i Springbrættet er mere frie og fleksible rammer end i skolen med plads til de unges medbestemmelse.

Jeg ved i hvert fald, at børnene har haft meget medbestemmelse omkring, hvad de skal arbejde med og hvad de gerne vil udvikle, men at der ikke er noget, de skal nå [...]. Det er en gamechanger for hele måden at udvikle sig på. [...] Når de selv får lov til at bestemme, så udvikler de sig meget mere. (Lærer)

I Springbrættet er der ikke ét facit eller “noget man skal nå", men i stedet fokus på de unges personlige udvikling. Begge forhold, som er med til at skabe motivation og engagement hos de unge.

Sidst, men ikke mindst, giver Springbrættet de unge et refleksionsrum, som de måske ellers ville mangle.

De er ikke vant til at sidde og få en lang snak hen over middagsmaden omkring deres afgangsprøver. Eller den næste skriftlige fremstilling, der skal afleveres. Der er rigtig mange af de ting, hvor vores elever klarer sig selv.

Og hvor de bruger hinanden, men hvor de ikke bruger familie og forældre. Så alt, der kan ligesom styrke dem i det [er positivt]. (Lærer) Fokusset på refleksion og sparring er således i sig selv vigtigt, som en måde at understøtte den enkelte unges personlige udvikling.

Springbrættet skaber således et alternativt læringsrum med fokus på personlig udvikling, medbestemmelse og refleksion frem for faste mål.

Gennem aktive øvelser og inddragende rammer oplever de unge øget motivation og engagement.

Forløbet giver desuden plads til vigtige samtaler, som for mange unge ikke er en del af deres hverdag.

27

FRIVILLIGE MAN KAN SPEJLE SIG I Et centralt virkemiddel i Springbrættet er ungmed-yngre-tilgangen. At de frivillige selv er unge, er med til at skabe et rummeligt og trygt fællesskab, hvor de unge kan spejle sig i og sparre med de frivillige.

Jeg kunne godt lide hvor søde og åbne de var, og de fik os ikke til at føle “det er sådan, I skal gøre det her”. I kan godt more jer imens. [...] De var rigtige tålmodige med os. (Ung) De frivillige er i øjenhøjde med de unge og giver plads til, at man har det sjovt imens. Dermed er de med til at skabe en sjov og tryg ramme at lære i.

Ung-med-yngre tilgangen understøtter samtidig de unges mulighed for rådgivning og sparring, idet de frivillige er tættere på de unges virkelighed end en voksen ville være det.

Jamen bare det, at det er nogle unge mennesker, som ikke har noget med skolen at gøre, som kommer udefra.

(Lærer) At de unge er frivillige, som ikke har noget med skolen at gøre, må samtidigt formodes at understøtte de unges oplevelse af tilbuddet som et positivt fællesskab, som er drevet af lyst frem for pligt. De frivillige er der af egen fri vilje og har fokus på at skabe et socialt og rummeligt fællesskab med plads til den enkelte.

Springbrættets ung-med-yngre tilgang skaber et motiverende og trygt fællesskab, hvor unge frivillige – med tilknytning til uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked – møder de unge i øjenhøjde og bidrager med nærvær, inspiration og engagement.

[De frivillige] er unge selv, som de unge, på nogle punkter, bedre kan spejle sig i, som har haft uddannelsessystemet tættere på. Jeg tænker, at det er det, der er det mest afgørende. (Lærer) Dels da det ikke er særlig længe siden de selv har stået i de unges sted, dels da de netop selv er i færd med at gøre sig erfaringer med det uddannelsessystem og/eller arbejdsmarked, som de unge skal til at træde ind i.

28

..

VÆRDISKABELSE FOR DE FRIVILLIGE

29

VÆRDISKABELSE FOR DE FRIVILLIGE Evalueringen peger på, at de frivillige på tværs af de to spor oplever, at det at være frivillige ikke blot skaber værdi for den unge, men også for dem selv.

I målopfølgningen angiver 31 ud af de i alt 322 adspurgte frivillige, at de selv har gennemgået en udvikling fagligt, personligt og/eller socialt.

Den faglige udvikling kommer gennem interviews til udtryk i form af tilegnelsen af nye kompetencer og viden. Frivillige på Springbrættet fortæller, at de dels får ny viden om fx temaet kommunikation, dels får øvelse i at facilitere. For de frivillige på Studievenner hænger den faglige udvikling tæt sammen med at få erfaring med at lære fra sig.

Det her med at prøve at stå og facilitere noget for nogle andre. Det synes jeg har været nice at få erfaring med efter 4 år på uni, hvor man bare sidder i et auditorium og ikke rigtig skal være proaktiv. Det er nice at kunne. (Springbrættet frivillig)

Den sociale udvikling handler om, at de frivillige selv gennem indsatsen får trænet deres sociale kompetencer gennem det pædagogiske arbejde, der ligger i at være frivillig på de to spor.

Jeg har fået blik for andre ting, som er nice at bruge i ens hverdag. Altså helt basale ting, som det der med, hvordan man sidder, når man snakker med nogen, at man aktiv er lyttende ved at holde øjenkontakt.

(Springbrættet frivillig) Dertil kommer, at flere frivillige peger på det givende i at indgå i en meningsfuld relation, hvor man oplever at man er med til at gøre en forskel for den unge.

Det er jo fedt at have en 1:1-relation med nogen. [...]

Det gør jo, at man kan få lov til at give noget til nogen.

Man har rent faktisk mulighed for at vise “Jeg vil gerne bruge den her tid med dig, og at vi kan lave de her ting”.

Det er meget tydeligt, at man faktisk gerne vil den anden noget godt. (Frivillig studieven)

I forhold til den personlige udvikling går det igen på tværs, at erfaringen med at være frivillig på Klar til Uddannelse bidrager til, at man bliver klogere på sig selv og hvad man er god til.

Efter at jeg har set hendes resultater, så giver det mig også super meget selv i forhold til at se “Jeg kan faktisk godt. Jeg kan godt lære fra mig.” Jeg får også små sejre.

(Frivillig studieven) En frivillig på Springbrættet angiver, at han/hun hverken har udviklet sig fagligt, personligt eller socialt. Dette skyldes formentlig, at det er et af de forløb, som er afbrudt før tid, hvorved den frivillige ikke har fået udbyttet af et helt forløb.

2

30

PROJEKTETS MÅLOPFØLGNING

31

OPFØLGNING PÅ PROJEKTETS SUCCESKRITERIER På de følgende sider redegøres for resultaterne af Red Barnet Ungdoms interne vidensindsamling3 i forhold til indsatsens målopfølgning vedrørende læringsaktiviteter samt unge og frivilliges udbytte. Tallene baserer sig på perioden 2023 til evalueringens afrapportering september 2025.

MÅLOPFØLGNINGEN PÅ STUDIEVENNER VISER, AT: Studievenner: 100% af de 21 adspurgte unge i Studievenner oplever styrkede faglige, personlige og/eller sociale kompetencer (Måltal: 70%) 100% af de 25 adspurgte forældre giver udtryk for, at Studievenner har styrket den unges udvikling – fagligt, personligt og/eller socialt (Måltal: 70%) 100% af de 26 adspurgte frivillige i Studievenner giver udtryk for en positiv relation til de unge og en positiv udvikling hos den unge – fagligt, personligt og/eller socialt (Måltal: 70%) der er sket en gennemsnitlig vækst i eftermålinger blandt unge på flg. 5 (ud af 6 målte) parametre: 1. trivsel i skolen, 2. lektier, 3. faglig selvtillid, 4. motivation for skolearbejdet og 5. afklaring om studie- eller jobvalg efter grundskolen. der er sket en gennemsnitlig vækst i eftermålinger blandt lærere på alle 5 målte parametre: 1. trivsel i skolen, 2. deltagelse i undervisning, 3. faglig selvtillid, 4. motivation for skolearbejdet og 5. valgparathed. der er etableret 59 Studievenner matches, hvoraf 35 (svarende til 59%) varer hele den aftalte matchperiode (Måltal: 80 etablerede matches4)

3 4

Se side 36 for en uddybning af metoden for Red Barnet Ungdoms interne dataindsamling.

Tallet i parentes viser måltallet for perioden 2023-2024.

32

Som ovenstående tal viser, lever Studievenner som indsats op til, og overgår endda, projektets opstillede succeskriterier vedr. unges udbytte - hvor alle adspurgte (hhv. unge, forældre og lærere) vurderer, at Studievenner som indsats har en positiv virkning fagligt, socialt og/eller personligt.

Dertil viser før- og eftermålingerne5, at der er sket en gennemsnitlig vækst på alle parametre, undtagen i de unges vurdering af deltagelse i undervisningen, hvor der er sket et fald på 4%. Det er ikke muligt at sige noget om, om nedgangen ville have været endnu højere, hvis den unge ikke havde deltaget i Studievenner.

Sammenholder man de individuelle før- og eftermålinger, fremgår det, at nogle lærere og unge enten angiver uændret niveau eller en nedgang på enkelte parametre. Fx er der flere unge og lærere, som angiver en lavere grad af deltagelse i undervisningen i eftermålingen end førmålingen, ligesom flere unge angiver en nedgang i forhold til trivsel i eftermålingen. Dette stemmer dog ikke overens med den kvalitative analyses resultater, hvor flere unge beskriver, at de nu deltager mere i timerne, ligesom evalueringen peger på, at der er en sammenhæng mellem deltagelsen i Studievenner og en øget trivsel hos den unge.

Denne diskrepans må ses i lyset af, at en række faktorer kan spille ind på den enkelte lærer og unges vurdering af deltagelse og trivsel. Fx må man formode, at der er mange forhold, som har betydning for den enkelte unges generelle trivsel, som Studievenner ikke nødvendigvis kan være hele løsningen på.

Den største gennemsnitlige vækst ses dels i lærernes vurdering af elevens faglige selvtillid (45%) og valgparathed (63%), dels de unges egen vurdering af grad af afklaring (19%). Dette stemmer godt overens med den kvalitative analyses resultater, der peger på faglig selvtillid og øget motivation som to centrale virkninger af Studievenner.

Før- og eftermålingerne består af spørgeskemaer udfyldt af hhv. lærere og deltagende unge ved påbegyndelse og afslutning af den unges Studieven-forløb. Her bliver unge og lærere bedt om at angive, hvor de unge på det aktuelle tidspunkt befinder sig på en skala fra 1-10, hvad angår trivsel, deltagelse mv.

5

33

MÅLOPFØLGNINGEN PÅ SPRINGBRÆTTET VISER, AT:

Springbrættet: 75% af de 19 adspurgte unge i Springbrættet oplever styrkede faglige, sociale og/eller personlige kompetencer (Måltal: 70%) der er etableret 6 Springbrættet-forløb (hvoraf 3 forløb er stoppet før tid6. Der er i skrivende stund indgået aftale om 5 kommende forløb i 2025) (Måltal: 107) der er etableret aftaler med yderligere 12 Springbrættet-forløb, som dog ikke har kørt8 56 unge har deltaget i Springbrættet-forløb

På Springbrættet opfyldes projektets succeskriterier på 70% næsten. Dette stemmer godt overens med de kvalitative data, som peger på et udbytte for de unge - særligt hvad angår personlig og social udvikling (se s. 18 og frem). Tallene skal desuden ses i lyset af, at de tre unge som svarer nej til at være blevet styrket personligt, fagligt og/eller socialt alle har deltaget i samme forløb, som blev afbrudt før tid, hvorfor de ikke har fået udbyttet af et helt forløb.

Under opmærksomhedspunkter side 38 og frem redegøres for, hvilke udfordringer projektet er stødt på undervejs ift. etablering af samarbejder og tiltrækning til indsatsen, som har haft indflydelse på projektets rækkevidde.

7 Tallet i parentes viser måltallet for perioden 2023-2024.

8 Se under opmærksomhedspunkter, side 38, for uddybning.

6

34

MÅLOPFØLGNINGEN PÅ DE FRIVILLIGE VISER, AT:

De frivillige: 98% (39 ud af 409) af de adspurgte frivillige på tværs af Studievenner og Springbrættet oplever at få et positivt udbytte personligt, fagligt eller socialt ved at være frivillig i Klar til Uddannelses tilbud (Måltal: 70%) der har været frivillige til 59 Studievenner matches10 der har været 42 frivillige Springbrættet-facilitatorer

Som tallene viser, ses der ligeledes en positiv virkning for de frivillige på tværs af Studievenner og Springbrættet. Som beskrevet i afsnittet “værdiskabelse for de frivillige” (side 30) peger evalueringen netop på, at indsatsen bidrager til en værdiskabelse hos de frivillige i form af: 1.at tilegne sig nye kompetencer og ny viden - fagligt og socialt 2.at blive klogere på sig selv og hvad man er god til 3.at være en del af noget meningsfuldt, hvor man gør en forskel

Den frivillige som har svaret nej til at være styrket personligt, fagligt og/eller socialt har deltaget i samme afbrudte forløb, som beskrevet ovenfor.

10 Grundet persondataloven er antal af unikke frivillige i Studievenner ukendt. Der kan således være flere frivillige, som har haft mere end et match.

9

35

METODE FOR PROJEKTETS INTERNE DATAINDSAMLING Nedenfor gives en beskrivelse af de metoder, som Red Barnet Ungdom har taget i brug i forbindelse med deres interne dataindsamling.

Før- og eftermålinger (lærer) Før- og eftermålinger indhentes fra skolens kontaktperson. Lærer bedes vurdere elevens status på fem parametre på en skala fra 1-10 inden opstart i Studievenner-forløbet og efter forløbet i Studievenner.

Målopfølgning Springbrættet Vurderingerne indhentes via anonyme spørgeskemaer, som de unge bedes udfylde i slutningen af et forløb.

Udbytte frivillige Springbrættet Vurderingerne indhentes via spørgeskemaer, som de frivillige bedes udfylde i slutningen af et forløb.

Før- og eftermålinger (ung) Før- og eftermålinger indhentes via spørgeskema, som udfyldes af den unge med støtte fra den frivillige. Den unge bedes bl.a. vurdere egen status på seks parametre på en skala fra 1-10 ved matches opstart og ved matchets afslutning.

Målopfølgning Studievenner Kontaktpersonen på sekretariatet laver telefonisk statusopfølgning med frivillig, forælder og ung, når matchet har varet 5,5 måneder. De spørges bl.a. ind til relationen mellem ung og frivillig samt unges udbytte af forløbet.

Udbytte frivillige Studievenner Kontaktpersonen på sekretariatet laver telefonisk statusopfølgning med frivillig, når matchet har varet 5,5 måneder. Den frivillige spørges bl.a. ind til eget udbytte af forløbet.

36

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

37

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I løbet af denne første halvdel af projektperioden har Klar til Uddannelse gjort sig en række erfaringer. I dette afsnit udpeges væsentlige opmærksomhedspunkter for det videre arbejde. De knytter sig særligt til tre områder: etablering af skolesamarbejder, tiltrækning og tilknytning af unge samt rekruttering af frivillige.

ETABLERING AF SAMARBEJDER En central udfordring i projektet har været at opnå de opstillede måltal relateret til antal matches og forløb.

Projektets kontaktflade til kommuner og skoler har været stor, men det er kun en mindre del af de etablerede kontakter, der har ført til konkrete forløb.

I december 2024 var der eksempelvis taget kontakt til 78 skoler og 8 kommuner, men kun 7 aftaler blev realiseret (svarende til ca. 8 % af de indledte dialoger).

En væsentlig læring er, at det indledende arbejde med forventningsafstemning og rolleafklaring er helt centralt. Dels efterspørger skolerne en tydelig fortælling om, hvad indsatsen kan give dem, og hvad deres rolle konkret indebærer. Dels er det afgørende, at der tidligt i processen udpeges en tovholder på skolen, som har ressourcer til og motivation for at sikre fremdrift i indsatsen11.

Manglende afklaring kan således være en barriere for, at aftaler omsættes til reelle forløb. For at styrke arbejdet med indgåelse af samarbejder er der ved projektafslutning udarbejdet et præsentations-

materiale, der kort formidler indsatsens indhold og resultater.

Tiltrækning og tilknytning af unge Det har vist sig vanskeligt at tilknytte og fastholde unge i Springbrættet-forløbene. Ud af 12 aftaler blev 5 aldrig realiseret, primært fordi skolerne ikke kunne rekruttere unge til indsatsen. Dette på trods af, at frivillige stod klar. Flere forhold gør målgruppen vanskelig at nå.

Flere af de unge fra målgruppen kæmper med skoletræthed eller skolevægring. Derfor risikerer et tilbud, der opleves som en forlængelse af skolen at virke uattraktivt. Som en projektmedarbejder fra Red Barnet Ungdom pointerede om kommunikationen tidligere i projektet: Vi formidler lidt på samme måde til en skoleleder, som vi gør til en på 15, og det dur ikke.

(Projektmedarbejder) Desuden har tidspunktet vist sig afgørende. Når forløb ikke lægges i direkte forlængelse af skoledagen, oplever skolerne, at de unge ikke dukker op: Det der med at gå hjem fra skole, og så komme igen, det har vores elever rigtig, rigtig svært ved.

De er ikke vokset op med at være vant til at have en fritidsaktivitet, man tager til efter skole. Så det er meget vores erfaring, at hvis de først forlader skolen og går hjem, så er det svært at få dem af sted igen til noget.

(Skoleleder)

For mere om, hvad der skal til for at tiltrække og engagere kommuner og skoler se afsnit om forankringspotentialer, side 38 og frem.

11

38

Indsatsen må samtidig konkurrere med mange andre ting i de unges liv såsom fritidsjob og -aktiviteter samt venner.

Set i det lys kunne man med fordel arbejde videre med at gøre tilbuddet så let tilgængeligt som muligt.

Fx ved at lægge aktiviteterne direkte i - eller i forlængelse af - undervisningen. De unge peger desuden selv på en række forhold, der kunne have betydning for deres motivation for at melde sig til Springbrættet12: at det skal være tydeligere for dem, hvad formålet med Springbrættet er og hvad aktiviteterne går ud på. at det skal være muligt at starte sammen med nogen, man kender. at eksamenstræning til slut virker afskrækkende og bryder med form og formål med resten af forløbet. Omvendt synes de unge, at fokusset på at blive uddannelsesparate er interessant.

Som svar på udfordringerne med at tiltrække unge er Red Barnet Ungdom desuden i færd med: 1. at udvikle af nyt kommunikationsmateriale målrettet de unge samt 2. et bredere opsøgende arbejde med samarbejdspartnere som ungdomsskoler, boligforeninger og fritidstilbud.

TILTRÆKNING AF FRIVILLIGE Projektet har gjort sig en række erfaringer med tiltrækning og tilknytning af frivillige.

Enkelte steder har der været udfordringer med at tiltrække nok frivillige studievenner, hvilket bl.a. kan skyldes, at der findes mange lignende

mentorindsatser, hvoraf nogle er lønnede jobs. Det understreger behovet for en klar profilering af det særlige ved indsatsen. Fx er det særlige ved Studievenner, at man ikke blot er faglig mentor, men også en ven, der kan vise vej i livet mere generelt.

Samtidig er der opnået gode erfaringer med frivilligtilknytning i løbet af projektet: i Studievenner er antallet af frivillige steget, og der er pt. frivillige på venteliste. Her arbejdes systematisk med opfølgning på matches, fx gennem telefonopkald efter de første møder og skriftligt materiale til de unge for at styrke motivationen og mindske risikoen for frafald.

VEJEN FREM Erfaringerne viser, at udfordringerne i projektet særligt handler om 1. at finde de rette indgange til skoler og kommuner, 2. at ramme de unge på en måde, der gør tilbuddet attraktivt i deres hverdag, og 3. at tydeliggøre over for frivillige, hvad der adskiller indsatsen fra andre mentorordninger.

Vejen frem handler derfor om at: styrke forventningsafstemning og rollebeskrivelser i dialogen med skoler gøre tilbuddet lettere tilgængeligt ved at placere det i skoletiden eller lige efter undervisning kommunikere i øjenhøjde, der taler direkte til de unge, og som betoner fællesskabet profilere det særlige ved frivilligrollen for at tiltrække og tilknytte frivillige.

I kraft af udfordringerne med at tiltrække og tilknytte unge, har Red Barnet Ungdom afholdt en fokusgruppe med udskolingsunge om Springbrættet som koncept.

12

39

FORANKRINGSPOTENTIALER KOMMUNALT

40

FORANKRINGSPOTENTIALER Et fokusområde i evalueringen har været at undersøge, hvordan Klar til Uddannelse kan opnå en stærkere kommunal forankring. Erfaringerne peger på, at forankring ikke er et enkeltstående skridt, men en proces, der kræver tydelige rammer, lokalt ejerskab og et samspil mellem evidens, politiske dagsordener og praktiske betingelser. Modellen herunder illustrerer de elementer, der er særligt vigtige for at skabe vedvarende forankring inddelt tematisk i farver: lyserød handler om samspillet med kommunen, rød om de rette betingelser og grå om at sikre et overbevisende grundlag. Disse udfoldes på de næste sider.

Kend din kommune Tydelige roller og rammer

Evidens og personfortællinger

To tilbud i én

Elementer som understøtter kommunal forankring

Tal ind i de politiske visioner

Klar målgruppe og formål

Flere indgange Selvkørende tilbud 41

Samspil i kommunen Forankring af Klar til Uddannelse kræver først og fremmest en forståelse af, hvordan kommunerne er organiseret, og hvordan man bedst får foden indenfor. Der er sjældent én vej ind, og det kan derfor være nødvendigt at tænke i flere indgange og fleksible samarbejdsformer. Nedenfor præsenteres tre centrale elementer i forhold til samspil med kommunerne.

Kend din kommune Forankring kræver først og fremmest et indgående kendskab til den enkelte kommunes organisering.

Hver kommune er forskellig, og vejen ind til samarbejde kan variere betydeligt. Som en aktør i en af kommunerne formulerer det: Nogle kommuner kan være svære at komme ind i, fordi hvem er det lige, man skal have fat på? Hvilken forvaltning er det lige, og er der en central afdeling eller et team, som tager sig af alt det her samarbejde med civilsamfundet, eller ligger det ude i de enkelte afdelinger? Altså det er jo en kompleks størrelse, og der er rigtig stor forskel på, hvordan man organiserer det.

Så der er ikke bare én enkelt vej at gå.

(Kommunal medarbejder) I forlængelse heraf peger aktørerne på vigtigheden i at være på forkant, når man skal sikre forankring.

Som en kommunal medarbejder fortæller: Jeg oplever tit, når vi bliver spurgt, om vi vil være med til det ene eller det andet, så er det altid på bagkant. Så man kan sige, hvis man skal have et forankringsfokus, så er man simpelthen nødt til at være ude i god tid.

(Kommunal medarbejder)

Flere indgange Da kommuner arbejder forskelligt, er det en god idé at tænke i flere indgange til kommunen for at sikre, at man når de rette beslutningstagere. Samtidig fremhæves fordelen i at have flere niveauer med. Det kan fx være hensigtsmæssigt at tilgå kommunen gennem både embedsværk og skoler, således at man sikrer at få foden indenfor på tværs af de centrale “gatekeepere”.

To tilbud i én Det kan være virksomt at tilbyde fleksible samarbejdsformer i forhold til at indgå aftale om Klar til Uddannelse. Det kan eksempelvis handle om at tilbyde pakken samlet eller i dele, så skoler kan vælge det, der passer bedst. Som en kommunal aktør forklarer det: Det ville være fint, hvis skolerne - altså enkelte skoler kunne få mulighed for at tage stilling til Klar til Uddannelse som en pakke. Og så er der jo nogen, der kan vælge enten det ene eller det andet, eller begge dele.

(Kommunal medarbejder) Samtidig fremhæves det hos flere aktører, at det er en fordel, hvis Klar til Uddannelse kan erstatte kommunens egne tilbud frem for at være et tillæg.

De rette betingelser Når først dialogen med kommunen er etableret, handler forankring i høj grad om at skabe klare rammer og sikre, at indsatsen kan fungere 42

bæredygtigt i praksis. Det kræver tydelighed om roller og ansvar, men også at Klar til Uddannelse kan stå som et selvkørende og stabilt tilbud, der ikke trækker for meget på kommunens ressoucer.

Det skal således præsenteres som noget, der er nemt og ikke ressourcetungt for kommunen at drive.

Tydelige roller og rammer En forudsætning er klarhed om roller og ansvar.

Kommunale aktører efterspørger tydelighed omkring, hvem der skal identificere de unge, der kan have gavn af indsatsen, og hvem der skal rekruttere dem:

Overbevisende grundlag

Det er super, super vigtigt, at tydeliggøre: hvem har den? Altså, hvem har ansvaret? Hvem er den, der skal sørge for, at de unge skal få det her tilbud? Det er meget lavpraktisk. Er det den enkelte lærer, eller er det skolelederen, der skal distribuere reklamen for det her gode tilbud? Og hvem har opgaven i at få peget på de elever, der kunne være potentielle elever i det her tilbud?

(Skoleleder) Selvkørende tilbud Et centralt opmærksomhedspunkt er at sikre, at tilbuddet kan fungere bæredygtigt og ikke bliver for afhængigt af skolens daglige rekrutteringsarbejde.

Som en leder påpeger: Det, der giver mening for os som kommune, det er, at der kører et tilbud derude [...]. Det tror jeg meget på. Det der med, at det er en selvstændig organisering, som er bæredygtig i sig selv, i den konstellation, man nu får lavet. Og når det bare ligger og kører parallelt med alle de andre indsatser, vi har, så skal vi nok løbende finde unge, som passer ind i det. Men det må ikke være afhængigt af, at vi finder de unge. (Kommunal medarbejder)

For at sikre en langsigtet forankring skal indsatsen opleves som både relevant og værdifuld. Det betyder, at formål og målgruppe skal være klart formidlet, at indsatsen skal tale ind i de politiske dagsordener, og at der skal være dokumentation for effekterne.

Samtidig spiller de kvalitative fortællinger fra de unge selv en afgørende rolle i at vise, hvordan og hvorfor Klar til Uddannelse gør en forskel.

Klar målgruppe og formål Mulighederne for forankring styrkes, når indsatsen er præcist defineret i forhold til målgruppe og formål.

Jeg tror, det handler om at være meget skarp. [...] Enten skal de satse på de virkelig udsatte unge. Altså dem, som er langt fra at få en eksamen i folkeskolen. Eller også skal de satse på en mindre tung, men meget bredere målgruppe. Så enten skal de komme med argumenter om, at vi kan få de meget udsatte unge videre, eller vi kan få rigtig mange videre af den der mellemgruppe, så I ikke behøver at bruge ressourcer på dem. (Kommunal medarbejder) En klar beskrivelse af formålet – og konkrete eksempler på, hvordan det kan kobles til eksisterende indsatser – er samtidigt afgørende for, at samarbejdspartnere kan se relevansen:

43

Man starter med, at ens ærinde er klart defineret.

Altså at det er velbeskrevet og måske endda med nogle eksempler på, hvad det eventuelt kunne kobles til.

(Kommunal medarbejder) Tal ind i de politiske visioner I dialogen med kommunerne er det en fordel at koble indsatsen til de politiske dagsordener, der er aktuelle lokalt. Flere kommunale aktører understreger vigtigheden af at oversætte indsatsens formål til de temaer, som politikerne prioriterer, såsom chancelighed eller stærke børnefællesskaber: Tænk på hvilket fokus de politiske udvalg har. Så er det jo det der med at få det ind. Så er der fx et tema lige nu omkring chancelighed, eller noget i den stil. Så er det faktisk noget, der kan passe ind i den overlægger, som politikerne ligesom ligger her. Det kunne også være stærke børnefællesskaber. Og her kan vi se, at der er en civilsamfundsaktør, som har noget på paletten i forhold til det, så det kunne måske være interessant at samarbejde med dem. Så det er jo noget med, at det også skal passe ind i nogle dagsordner, der kører politisk. (Kommunal medarbejder)

Projekterne taber bare oftest... med mindre man virkelig har evidens for, at det her, det kan bare noget.

(Skoleleder) Det er virkelig vigtigt med noget data. Altså alt det, der er sådan grunddata omkring, hvor succesfuldt tilbuddet er, hvem har I inde osv. Det er helt centralt.

(Kommunal medarbejder) Samtidig peger aktørerne på, at unges stemmer bør inddrages aktivt for at vise indsatsens værdi over for kommunen: Det der er vigtigt er, at indhente forskellige perspektiver i sådan en evaluering. Det er i hvert fald noget jeg kan se, der har været styrken i nogle af de andre evalueringer, det der med at få børnene og de unges perspektiver i spil. (Kommunal medarbejder) Gode kvalitative ungefortællinger, der udfolder den forskel Klar til Uddannelse gør, kan være overbevisende empiri i dialogen med kommunen.

Andre peger på, at der kan være kommunale målsætninger om unge i uddannelse/job, som indsatsen taler ind i og oplagt kan hægte sig på.

Evidens og personfortællinger Endelig er det afgørende at kombinere dokumenteret viden med fortællinger, der gør indsatsen nærværende. Som flere understreger, er evidens vigtigt i kommunalt regi:

44

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Red Barnet Ungdom

Støttet af Egmont Fonden

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

45