Evaluering af Alle Børn i Forening. SocialRespons, 2026 by SocialRespons

ALLE BØRN I FORENING Evalueringsrapport af

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Resultater, læring og virkemidler fra DGI’s eksperimenterende indsats Alle Børn i Forening, som gennem brobygningsmetoder og fællesskabsklynger for familier i økonomisk udsathed har til formål at skabe nye og flere veje ind i foreningsfællesskaber. Evalueringsrapporten er udarbejdet af SocialRespons for DGI. SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, evaluering, projektudvikling og rådgivning inden for det sociale område. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. Alle Børn i Forening er støttet af Egmont Fonden. Publiceret 2026.

INDHOLD

INTRODUKTION

EVALUERING OG DATAGRUNDLAG

OPSAMLING & HOVEDKONKLUSIONER

6-14

RESULTATER & VIRKNINGER I PROJEKTET

15-24

VIRKEMIDLER

25-41

BARRIERER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DELTAGELSE

42-51

HVAD HAR VI LÆRT? MODELLER & TILGANGE

52-60

INTRODUKTION Evalueringsrapporten præsenterer virkninger, læringer og anbefalinger fra DGI’s pilotprojekt Alle Børn i Forening. Evalueringen bygger på data indsamlet fra april 2024 til december 2025 og fokuserer på at belyse projektets virkninger og virkemidler samt barrierer for deltagelse og den øvrige læring, der er opstået undervejs. Rapporten giver et blik ind i, hvordan projektet har formået at skabe nye adgange, tilgange og tilknytning ind i foreninger for børn i foreningsuvante familier, og hvordan disse erfaringer kan inspirere til fremtidige indsatser. OM INDSATSEN På trods af at være et af verdens rigeste lande har Danmark flere økonomisk udsatte børn end landene omkring os. Dette betyder også, at flere oplever omfattende materielle og sociale afsavn i Danmark (Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 2025). Med Alle Børn i Forening har DGI sat sig for at udvikle innovative metoder, der kan åbne dørene til foreningslivet for børn i alderen 4–8 år, der vokser op i familier i økonomisk fattigdom. Projektet tager afsæt i et arbejde med brobygningsmetoder og fællesskabsklynger i områder med en relativ høj koncentration af økonomisk udsatte familier. Målet er at udvikle på adgange og tilknytning til foreningsfællesskaber i fritiden, hvor børn får positive oplevelser med idræt, kreativitet og sociale relationer, og dermed styrker deres tilhørsforhold, selvværd og trivsel.

Undersøgelser viser, at deltagelse i foreningslivet har en række positive effekter for børn, herunder bedre fysisk og mental sundhed, styrkede sociale kompetencer og øget følelse af fællesskab (f.eks. Helsefonden (2024), Børnerådet (2014) mfl.). Samtidig ses det, at økonomisk trængte familier ofte må vælge børnenes fritidsaktiviteter fra (Egmont Indsigt, Egmont, 2024). Alle Børn i Forening søger at imødegå disse barrierer gennem målrettede indsatser, der gør foreningslivet mere tilgængeligt, synligt og inkluderende. Projektet er støttet af Egmont Fonden og er blevet afprøvet i Aarhus Kommune, Holstebro Kommune og Ringkjøbing-Skjern Kommune. Det er et tæt samarbejde mellem DGI og kommunerne, hvor målet har været at få flere børn involveret i foreningslivet – ikke kun som en midlertidig aktivitet, men som en varig del af deres hverdag. Rapporten dykker ned tre centrale aspekter: Hvordan lykkes projektet med at skabe bro for familier i økonomisk udsathed til foreningsfællesskaber? Herunder både resultater og virkemidler. Hvilke barrierer og potentialer er der for at skabe lige adgang til foreningslivet? Hvilke læringspointer er centrale fra projektet til det videre arbejde med at få alle børn i forening? 4

OM EVALUERINGEN + DATAGRUNDLAG SocialRespons har evalueret projektet, og har undersøgt, hvordan projektet formår at skabe bro for familier i økonomisk udsathed til foreningsfællesskaber. Evalueringen har ligeledes fokuseret på at afdække barrierer og potentialer for at skabe lige adgang til foreningslivet, samt om de deltagende børn oplever glæde og trivsel i de aktiviteter, de deltager i. Derudover har et fokus været at undersøge potentialerne for at forankre projektets tilgange og metoder. Evalueringen tager afsæt i en antropologisk og eksplorativ tilgang, og bygger på en bred vifte af metoder, herunder interviews med børn, forældre, foreninger, kommuner, klyngevejledere, trænere, skoler/SFO’er og projektmedarbejdere, samt on-spot interviews med børn. Der er desuden foretaget deltagerobservationer af aktiviteter og forløb. En central del af evalueringen har været et udviklende element, hvor der har været tæt sparring med projektlederen, opstarts- og analyseworkshops med projektgruppen samt en midtvejsevaluering. Gennem løbende læringsloops har indsigter og læringer været integreret og implementeret undervejs i projektets forløb, hvilket har muliggjort en kontinuerlig tilpasning og udvikling af indsatsen.

DATAGRUNDLAG Dybdegående interviews med 42 personer 12 samarbejdspartnere 8 foreningsrepræsentanter 7 projektmedarbejdere 15 forældre Herunder en workshop med 8 mødre 20 on-spot interviews med børn Uformelle interviews I forbindelse med aktiviteter Deltagerobservationer Basketforløb Kreaforløb Foreningsdag inkl. introduktion til børn på hold i Jump4Fun, svømning, e-sport, spejder, badminton og gymnastik Familiearrangement Street panna fodbold: Duk op hold Observationer fra klyngerne Karatehold Panna Fodbold Street basket Logbøger og optællinger 70 siders logbog om forløb i projektet samt refleksioner fra klyngeledere i fire områder gennem 18 måneder Tre metodebeskrivelser fra projektledere To analyseworkshops Validering og dialog om læringer

OPSAMLING & HOVEDKONKLUSIONER

OMRÅDEBESKRIVELSER FOR KLYNGER

DGI VESTJYLLAND Projektet er afprøvet i to landsbyer i Vestjylland i Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommune. Byerne er udvalgt af kommunen (Sundhedsplejen og tandplejen) ud fra en sundhedsfaglig vurdering samt en formodning om at idrætsdeltagelsen er lavere i disse områder. De er begge placeret i Sociogeografisk område 4 (analyser fra DEFACTUM). Dette gøres gennem samarbejder med daginstitutioner, skoler og SFO i lokalområderne samt andet fagpersonale, der bl.a. kan uddele fritidspas for økonomisk støtte. Landsbyerne har som udviklingsfokus at styrke inddragelse og aktivering af frivillige for bæredygtig lokal forankring. LANDSBYER De to landsbyer har hhv. 2-4.000 indbyggere og er omkranset af marker, søer og andre mindre landsbyer. Mange kender hinanden i landsbyen, og der er opbakning til foreningslivet. Det påpeges at være vigtigt, da der er langt til andre alternativer, og det skaber et stærkt lokalt tilhørsforhold og samhørighed.

DGI ØSTJYLLAND I Østjylland er projektet afprøvet i to boligområder i Aarhus Kommune med høj arbejdsløshed, kort uddannelsesniveau og høj procentdel familier med en lav indkomst. Derudover er der lav benyttelse af fritidspas, selvom mange af familierne er i målgruppen. I begge områder er der etableret samarbejde med skole-, SFO, fagpersoner og boligsociale medarbejdere, og anvender ligeledes 1:1 vejledning med klyngevejleder som et centralt led i at brobygge børn og familier til foreningslivet. BOLIGSOCIALE OMRÅDER De to boligområder huser hhv. 2002 og 1150 indbyggere, og består af sammenlagt 1443 boliger. Områderne har nærliggende skoler, daginstitutioner og større foreninger som naboer. For det ene af boligområderne er foreningerne udfordret på både fællesfaciliteter og pladsmangel, og har mange initiativer, som ikke er lykkes. Projektet arbejder på at være lokalt forankret, at kende familierne og bidrage til området generelt.

KLYNGEN SOM METODE - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Klyngemetoden er en samarbejdsmodel, hvor lokale foreninger, kommunale fagpersoner og DGI i fire udvalgte lokalområder i Danmark, støtter hinanden i arbejdet med at

Klyngemodellen kort fortalt

identificere, engagere og støtte børn, der ellers står udenfor, ind i et inkluderende og fællesskabende foreningsliv.

SAMMEN FOR EN SAG

Klyngemetoden er skabt for etablere et samarbejde mellem aktører, som tidligere har

PLATFORM, DER FREMMER

oplevet at mangle forbindelse til hinanden:

SAMARBEJDE OG INKLUSION

foreninger mangler adgang til familierne, familier møder barrierer, der forhindrer deltagelse i det lokale foreningsliv, og kommunale indsatser kræver stærkere lokale forbindelser. Gennem oprettelsen af en

SAMLER AKTØRER PÅ TVÆRS OG ADRESSERER MULIGHEDER

Klyngevejleder i hver klynge, skal klyngen

OG UDFORDRINGER, SOM

fremme den fælles koordinering, videndeling

ENKELTAKTØRER IKKE KAN

og konkret samarbejde om løsninger, hvilket

LØSE ALENE

styrker både frivilliges motivation og den samlede lokale handlekraft. Arbejdet tager udgangspunkt i børnenes hverdagsliv på

TVÆRFAGLIGE

tværs af arenaer og tilpasses lokale forhold

REPRÆSENTANTER

ud fra en fælles metoderamme.

OPSUMMERING AF HOVEDPOINTER På de følgende sider opsummeres evalueringens centrale fund fra projektet Alle Børn i Forening. Her præsenteres de vigtigste indsigter om, hvordan projektet har formået at skabe bro mellem familier i økonomisk udsathed og foreningsfællesskaber, hvilke barrierer og potentialer der er identificeret, og hvordan læringerne kan videreføres og skaleres i fremtidige indsatser. Opsummeringen giver et hurtigt overblik over, hvad der har virket, hvilke udfordringer der er blevet mødt, og hvordan projektets metoder kan inspirere til fortsat arbejde med inklusion i foreningslivet. Evalueringen af projektet Alle Børn i Forening viser, at DGIs eksperimenterende indsats med brobygningsmetoder og fællesskabsklynger har skabt nye og flere veje ind i foreningsfællesskaber for børn i alderen 4-8 år, særligt i familier med økonomisk udsathed. Gennem et tæt samarbejde mellem lokale foreninger, kommuner, skoler, SFO’er og boligsociale aktører er der udviklet metoder, der både sænker barrierer for deltagelse og styrker inklusionen i foreningslivet. Projektet har resulteret i konkrete resultater, læringer om virkemidler og læring til videre arbejde hos deltagere og interessenter, herunder både i DGI-regi og i de deltagende kommuner.

RESULTATER OG VIRKNINGER Alle Børn i Forening har vist, at det er muligt at skabe nye og inkluderende veje ind i foreningslivet for børn i familier med økonomisk udsathed. Gennem et tæt samarbejde mellem lokale foreninger, kommuner, skoler, SFO’er og boligsociale aktører er der udviklet metoder, der både sænker barrierer for deltagelse og styrker inklusionen i foreningsfællesskaber. Projektet har resulteret i, at flere børn og familier har fået kendskab til foreningslivet, og at der er opstået nye forbindelser og styrket samarbejde mellem lokale aktører. Dette har medført, at flere børn er blevet en fast del af foreningshold, og at foreningerne er blevet mere opmærksomme på inklusion. 1. Oprettelse af nye hold og aktiviteter Projektet har medvirket til, at 281 børn i målgruppen er blevet en del af klyngernes fællesskaber, og +1.700 børn har deltaget i brobyggende aktiviteter. Der er oprettet 97 nye tiltag, aktiviteter og samarbejder. 2. Øget foreningskendskab for børn og familier Synlighed handler ikke kun om information, men om at gøre foreningslivet konkret og tilgængeligt for familierne. Klyngevejlederne har skabt konkrete overblik, kommunikeret gennem familiernes kanaler og bragt aktiviteter tæt på familiernes hverdagsarenaer.

3. Nye forbindelser og styrket samarbejde Projektet har skabt nye forbindelser mellem boligsociale indsatser, SFO’er, skoler, dagtilbud, idrætsforeninger og kommunale medarbejdere. Kommunerne har fungeret som døråbnere, hvilket har styrket kontinuiteten og samarbejdet. 4. Øget bevidsthed om inklusion i foreningerne Foreningerne har fået større fokus på, hvordan de kan skabe inkluderende rammer for børn og familier. Gennem opkvalificering af trænere og inspirationsmøder er inklusion blevet en naturlig del af foreningernes arbejde. 5. Børn er blevet en fast del af et foreningshold Projektet har integreret flere børn i foreningslivet gennem brobyggende aktiviteter, der har gjort overgangen til fællesskabet lettere og i følge interviewede forældre har resulteret i mere energi i hverdagen, hvilket skaber positive ringe i vandet for hele familien. 6. Forankring gennem ansættelse af klyngevejleder Klyngevejlederrollen er blevet forankret som en fast del af det kommunale arbejde i Aarhus Kommune, og i de andre kommuner arbejder de videre med at forankre de tiltag, som klyngevejlederne har igangsat på forskellige måder lokalt. Klyngevejlederrollen har skabt kontinuitet og sammenhæng i indsatsen og har været afgørende for at følge familierne hele vejen. 10

BARRIERER FOR DELTAGELSE Evalueringen peger på en række barrierer, der kan forhindre familiers deltagelse i foreningslivet. Disse barrierer er strukturelle og kræver målrettede indsatser: 1. Begrænset foreningskendskab Mange familier mangler kendskab til, hvordan foreninger fungerer i praksis, herunder uskrevne spilleregler og forventninger. 2. Logistik og transport Praktiske udfordringer som afstand og transport kan være afgørende barrierer, særligt for familier med begrænsede økonomiske ressourcer og manglende netværk i foreningslivet. 3. Økonomisk knaphed Kontingent, udstyr og stævner er dyrt for familier med lav indkomst. Mange familier oplever at falde i en gråzone mellem støtte og selvbetaling. 4. Vej til støtte er for svær og skamfuld Systemet for tilskudsordninger opleves ofte som uoverskueligt og skamfuldt, hvilket kan afholde familier fra at søge støtte. 5. Mangel på frivillige og faciliteter Mange foreninger mangler frivillige og egnede faciliteter, hvilket begrænser deres evne til at rumme flere børn både fysisk og socialt. 6. Fra at møde op til reel foreningsdeltagelse Overgangen fra åben aktivitet til fast medlemskab kan være svær. Manglende støtte i overgangen øger risikoen for, at børn falder fra, selvom interessen er der. Foreninger mangler ofte ressourcer eller kompetencer til at guide familier videre.

VIRKEMIDLER For at styrke børn og familiers adgang til foreningslivet har projektet anvendt en række centrale virkemidler. Disse virkemidler har været afgørende for at sænke barrierer, skabe tryghed og understøtte deltagelse i foreningsfællesskaber. 1. Håndholdt hjælp og vejledning Klyngevejlederen har ydet 1:1-vejledning og vedvarende støtte til familierne. Denne støtte har omfattet alt fra hjælp til tilmelding til opfølgning på, om holdet fungerer. 2. Øget synlighed omkring foreningslivets aktiviteter Synlighed er skabt gennem konkrete overblik, kommunikation via familiernes kanaler, opsøgende indsatser og synlighed gennem aktiviteter og fysiske greb. 3. Lavtærskelsaktiviteter på familiernes hjemmebane Lavtærskelsaktiviteter som drop-in-aktiviteter og aktiviteter i skoler og SFO’er har nedbrudt logistiske og sociale barrierer. 4. Opkvalificering af trænere Opkvalificering af trænere har styrket foreningernes inklusionskapacitet. Fokus har været på at imødekomme foreningernes behov og skabe fleksible formater. 5. Opfølgning som centralt virkemiddel Opfølgning har sikret, at familierne ikke står alene. Den proaktive og vedholdende støtte har skabt kontinuitet og tryghed. 11

HVAD HAR VI LÆRT? Alle Børn i Forening har ikke fulgt en lineær model, men en cirkulær og iterativ tilgang. Projektet har arbejdet med kerneelementer, der har udviklet sig i takt med lokale behov og muligheder. En central læring er, at det har været virkningsfuldt at bevæge sig frem og tilbage mellem at afdække lokale behov, eksperimentere, styrke kompetencer og forankre relationer. En central del af projektet har været at arbejde med børnesynet i foreningslivet. Projektet understreger, at inklusion handler om at forstå børns perspektiv og se adfærd som signaler tilbage om de rammer, barnet befinder sig i. I stedet for at betragte barnet som problemet, kan vi spørge: Hvad prøver barnet at fortælle os? Perspektivskiftet åbner for nye måder at tilpasse aktiviteter og fællesskaber, så de bliver rummelige og inkluderende for alle børn. Projektets erfaringer er afslutningsvist sammfattet i fire centrale principper. Disse anbefaler evalueringen at udbrede med sigte på at skabe adgang, deltagelse og trivsel for flere i foreningslivet. De fire principper er: 1. Behovsafdækning og relationsskabelse før planlægning 2. Eksperimenterende tilgang før koncepter 3. Fællesskab før individ 4. Trivsel før præstation Principperne kan fungere som pejlemærker for fremtidige indsatser og som et værdimæssigt og metodisk fundament for videre arbejde. 12

HVAD KAN GØRE DET NEMMERE FOR BØRN OG FORÆLDRE AT BLIVE EN DEL AF ET FORENINGSFÆLLESSKAB? ANBEFALINGER FRA FORÆLDRE:

Det skal være nemmere at søge og få økonomisk støtte Udover kontingent er udstyr og stævner dyre. Nichesportsgrene som ridning eller boksning er ofte for dyrt til at vores børn kan gå til det, selv hvis vi får et fritidspas.

Samme træningstøj og sko for alle børn på et hold At børnene får træningsudstyr som en pakke, når de starter er en stor praktisk og økonomisk hjælp for os forældre. Det mindsker følelsen af forskel, ulighed og skaber stolthed og tilhørsforhold blandt børnene på holdet.

Skab rum for at kunne styrke relationer og netværk blandt familier Når børn og vi forældre kender hinanden kan vi bedre støtte hinanden i at få praktiske ender til at mødes og støtte op om foreningen.

Sænk barren for deltagelse Gør det nemt at deltage, forstå spillereglerne, herunder også foreningens spilleregler og skjulte kulturer og værdier. Vis tydeligt, at alle ikke behøver at være på et elitehold.

Tilbyd en bred palette af foreningsaktiviteter Fra ‘Duk op aktiviteter, hvor man ikke behøver tilmelding, til udflugter og aktiviteter for hele familien eller flere søskende

HVAD KAN GØRE DET NEMMERE FOR BØRN AT VÆRE AKTIVE DELTAGERE FORENINGSFÆLLESSKAB? ERFARINGER FRA PROJEKTET :

Tydelig rammesætning Det er vigtigt med en tydelig rammesætning: at der er en plan, som alle kender og hele tiden siges højt, så alle altid ved, hvad de skal og hvad der forventes af dem.

God guidance Sikre at børn bliver hørt og får hjælp til det, som kan være udfordrende samt at aktiviteterne bliver tilpasset så flest muligt kan deltage i foreningslivet.

Tydeligt formål At der er enighed om, at alle skal have det sjovt og opleve glæde ved at bevæge sig.

Principper der er vigtige for, at det bliver overførbart til den enkelte forening: At børnene oplever, at de kan mestre aktiviteterne. At det er sjovt. At der er en øvekultur: At sikre deltagelse ved at have aktiviteter, som alle kan øve sig i snarere end at skulle være den bedste til det. At der er god stemning og god energi ind i aktiviteterne.

RESULTATER & VIRKNINGER I PROJEKTET

RESULTATER & VIRKNINGER Dette afsnit præsenterer de væsentligste resultater af indsatsen. Evalueringen viser, at projekt Alle Børn i Forening har medført, at der er opstået nye forbindelser og et styrket samarbejde mellem lokale aktører omkring et aktivt foreningsliv, som har medvirket til at øge børn og familiers kendskab til foreningslivet i lokalområdet. Dette har medført initiativer til og oprettelse af nye hold og aktiviteter for børnene i områderne. Med hjælp fra klyngevejlederne, lokale aktører i områderne og foreninger, har projektindsatsen ligeledes ført til en øget bevidsthed om inklusion i foreningerne, og har samlet betydet, at flere børn er blevet en del af et fast foreningshold. Endelig er et resultat af projektet forankring gennem foreningsudvikler og nye tilgange i begge landsdele. Tilsammen har projekt Alle Børn i Forening haft positiv effekt for børnenes og familiernes deltagelsesmuligheder i foreningerne, og medvirket til en helhedsorienteret indsats mellem familier, lokalområde, foreningernes organisering og lokale partnerskaber.

Øget foreningskendskab for børn og familier

Oprettelse af nye hold og aktiviteter

Øget bevidsthed om inklusion i foreningerne

Nye forbindelser og styrket samarbejde

Forankring: foreningsudvikler og nye tilgange

Børn er blevet en fast del af et foreningshold 16

OPRETTELSE AF NYE HOLD, AKTIVITETER & UDVALG Gennem projektperioden har Alle Børn i Forening bidraget til oprettelsen og gennemførelsen af en række nye hold, aktiviteter og organisatoriske greb i både DGI Øst og DGI Vest. Indsatserne er udviklet med afsæt i lokale behov og har haft til formål at udvide udbuddet af aktiviteter, sænke barrierer for deltagelse og skabe flere indgange til foreningslivet for børn og familier. NYE HOLD OG SAMARBEJDSFORMER I DGI ØST I DGI Øst er der oprettet flere nye hold og aktivitetsforløb, ofte i tæt samarbejde mellem foreninger, skoler, SFO’er og boligsociale aktører. Eksempler herpå er håndboldforløb på skoler, SFO-basketforløb med høj deltagelse samt opstart af nye hold inden for blandt andet svømning, basket og håndbold for de yngste børn (3–6 år). “Der er fuld gang i aktiviteterne i området. Håndboldforløb er i gang, der var 58 tilmeldte til SFO-basket i torsdags. Pædagogerne spurgte børnene i stedet for de voksne - og så steg tilmeldingen fra 30 til 58. Heldigvis var instruktørerne med på et samarbejde med SFOpædagoger, så vi kunne rumme alle på holdet. Vi arbejder på at kunne runde forløbet af med forældrekaffe for at få involveret forældrene”. - Logbog Særligt samarbejdet med SFO’er har vist sig virkningsfuldt, da børnene her får mulighed for

at afprøve aktiviteterne i trygge rammer og uden krav om forudgående tilmelding. Dette har både øget deltagelsen og givet foreningerne et bedre grundlag for at etablere faste hold efterfølgende. Derudover er der etableret nye organisatoriske strukturer, herunder et håndboldungdomsudvalg med fokus på skolesamarbejde og synlighed i lokalområdet samt et forældreråd i et boligområde med henblik på øget forældreinddragelse. “De har taget arbejdshandskerne på. De har et ønske om et stærkt skolesamarbejde og vil gerne være mere synlige i lokalsamfundet. Det blev aftalt at starte et SFO/skole samarbejde op med fokus på målgruppen.” - Logbog På tværs af områderne er der også oprettet kreative hold og kreaklubber i samarbejde med boligsociale aktører samt iværksat nye baskethold og håndboldforløb i tæt samspil med skoler og SFO’er. NYE AKTIVITETER OG UDVIDELSER I DGI VEST I DGI Vest har indsatsen blandt andet resulteret i oprettelsen af nye lokale tilbud, der imødekommer både geografiske og logistiske udfordringer. Herunder er initiativer som Cirkus på Kanten, der samler børn på tværs af alder og

interesser i et lokalt fællesskab, samt nye hold i den lokale skytteforening i Ulfborg. Den øgede tilslutning har her medført behov for nye løsninger i forhold til kapacitet og faciliteter. Klyngevejlederen har desuden understøttet opstarten af nye aktiviteter ved at hjælpe foreninger med det formelle arbejde omkring foreningsdannelse og holdoprettelse. AFPRØVNING SOM VEJ TIL FASTE TILBUD Et gennemgående greb i oprettelsen af nye hold har været at lade børn afprøve aktiviteter gennem midlertidige forløb – særligt i SFO- og skolekontekst – før der oprettes faste foreningstilbud. Denne tilgang har givet børnene kendskab til både aktiviteten og de fysiske rammer, hvilket har reduceret barrierer for deltagelse og skabt et bedre match mellem målgruppe og tilbud. “Jeg tror på, at ved at åbne op for flere forskellige tilbud til aldersgruppen (..) og synliggøre de lidt mere specialiserede idrætsgrene som skydning og ATV, at børnene prøver mere end bare gymnastik og fodbold, og måske finder det de lige netop kan se sig selv i flere år, og måske hele deres barndom og ungdom” - Logbog Samlet set viser resultaterne, at projektet har bidraget til at udvide og differentiere foreningsudbuddet lokalt samt til at skabe nye organisatoriske og samarbejdsmæssige rammer, der har muliggjort flere børns deltagelse i foreningslivet.

AKTIVITETSOVERBLIK Indtil nu har projektet hjulpet 281 børn i målgruppen, ind i klyngernes fællesskaber, og har afholdt 92 (eksklusiv ‘en til en vejledning’) brobyggende aktiviteter i form af events og forløb. Samlet har 1.732 unikke børn deltaget på de brobyggende aktiviteter.

AKTIVITETER FOR BØRN I MÅLGRUPPEN

ETABLEREDE & UDVIKLENDE SAMARBEJDER

+220

Tiltag, aktiviteter AKTIVITETER FOR FORENINGER & samarbejder

EN-TIL-EN VEJLEDNING

ØGET FORENINGSKENDSKAB FOR BØRN OG FAMILIER Arbejdet med at brobygge børn og familier til foreningslivet har bidraget til en markant større synlighed omkring lokale aktiviteter og fællesskaber i projektets udvalgte lokalmiljøer. For flere familier betyder det, at de i dag har et bredere og mere konkret kendskab til foreningslivet og de muligheder, der findes lokalt. MERE SYNLIGHED OMKRING FORENINGSLIVET Projektet har været med til at øge opmærksomheden på de lokale foreningers tilbud i lokalområderne, og gjort foreningslivet mere tilgængeligt og nærværende for børn og familier. Gennem at arbejde med at øge synligheden omkring tilbuddene, opleves der nu langt mere tilgængelig information. Dette spænder fra foldere med forenings- og aktivitetsoverblik, videoer, opslag og målrettet kommunikation på sociale medier til åbne foreningsdage, hvor familier har kunne prøve aktiviteter. Den store og flerstrengede indsats har skabt mere liv og aktivitet i idrætshallerne. “Jeg har en fornemmelse af, at man kan mærke, at der er sket noget. Der er kommet mange flere opslag med, hvad man kan gå til af sport i forhold til før. Så bare det der med, at der kommer nogen op i den hal, og synes, det er et fedt sted at være. Det føler jeg, har ændret sig.

FLERE BØRN IND I FORENINGERNE – OGSÅ I NICHETILBUD Som følge af indsatsen er flere børn blevet præsenteret for foreningslivet gennem brobyggende aktiviteter som Åbent Husarrangementer, samarbejde med skole og SFO, pop-up-aktiviteter og mere målrettet kommunikation. Det øgede foreningskendskab har ikke blot givet flere børn mod på at prøve nye aktiviteter, men har også ført til flere medlemmer i foreningerne – herunder i mere specialiserede og nicheprægede sportsgrene. “Både skytteforeningen, karateklubben, spejderne og ATV klubben meddeler, at de har fået flere børnemedlemmer i år. De mener selv, at det har været nogle af de ekstra aktiviteter, de har afholdt. Men de er også sikre på, at det fordi, at vi har gjort tilbuddene mere synlige på facebook. Det gør, at skytteforeningen nu er fyldt op med børn og må udvide med en åbningsdag mere.” - Logbog At kende til foreningslivet er et afgørende første skridt mod at blive foreningsaktiv. Projektets samlede indsats – uddybet nærmere i afsnittet om Virkemidler – har derfor haft stor betydning for, at flere børn og familier nu kender de lokale tilbud og vejene ind i foreningsfællesskaberne. Samlet set er det et resultat af oplysningsarbejdet og de styrkede og tværgående lokale samarbejder.

– Træner og bestyrelsesmedlem 19

NYE FORBINDELSER OG STYRKET SAMARBEJDE

Projektet har været med til at skabe nye forbindelser og styrket samarbejder mellem en bred kreds af lokale aktører – herunder boligsociale indsatser, SFO’er, skoler, dagtilbud, idrætsforeninger og kommunale medarbejdere. KOMMUNEN SOM MEDSPILLER & DØRÅBNER Kommunerne har spillet en central rolle i samarbejdet og har både set behovet for indsatsen og værdien af det tværgående arbejde. Samtidig har kommunerne fungeret som døråbnere til relevante aktører og sikret fremdrift i samarbejdet. I takt med at indsatsen er blevet forankret, har kommunerne i højere grad taget ejerskab og videreført arbejdet i samspil med DGI. Det har styrket kontinuiteten og gjort samarbejderne mere bæredygtige på længere sigt. BROER MELLEM FORENINGSLIV, SFO’ER & DAGTILBUD En stor del af Alle Børn i Forening har været at etablere samarbejder med de lokale SFO’er og dagtilbud. Dette har krævet en stor opsøgende indsats og meget relationsarbejde at få skabt de samarbejder. Det har tilgengæld vist sig at give helt centrale resultater og været en vigtig løftestang i projektet for at bringe foreningslivet tættere på børnenes hverdag.

Gennem dialog og konkrete forløb har pædagoger og ledere fået større kendskab til de lokale foreningstilbud, undersøgt barrierer for enkelte børns deltagelse og set nye muligheder for at understøtte dem. Det har bl.a. skabt fælles forløb, brobyggende aktiviteter og inkluderet ordninger, hvor pædagoger har fulgt børn over i idrætshaller og deltaget sammen med dem. Det har lettet logistiske udfordringer for forældre og givet børnene trygge øvebaner at afprøve aktiviteter på. En SFO-leder beskriver det sådan: “Jeg er glad for det samarbejde, vi har med DGI. Det har hjulpet mig til at komme i gang med at se på, hvad der er i byen, som vi kan understøtte og få skabt så gode muligheder for børnene som muligt.” - SFO-leder Samarbejdet har samtidig styrket relationen til familierne og skabt aktiviteter med større inddragelse, hvilket har gjort overgangen til foreningslivet mere tryg for børn og forældre. ET MERE SAMMENHÆNGENDE LOKALT NETVÆRK Samlet set har projektet været med til at styrke sammenhængskraften i lokalområderne. Aktørerne rækker i højere grad ud til hinanden, deler viden og er nysgerrige på hinandens behov og samarbejdsmuligheder. Denne øgede koordinering og gensidige forståelse har skabt et mere sammenhængende lokalt netværk, hvor aktørerne arbejder mod et fælles mål: at gøre det muligt for alle børn at være i en forening. 20

ØGET BEVIDSTHED OM INKLUSION I FORENINGERNE

REFLEKSION OVER PRAKSIS OG INKLUDERENDE TILGANGE Projektet har bidraget til, at foreningerne i højere grad har sat fokus på, hvordan de kan skabe mere inkluderende rammer for børn og familier. En vigtig del af indsatsen har været foreningsaftener og inspirationsmøder, hvor der har været rum til at drøfte, hvordan aktiviteter kan tilrettelægges, så flere børn kan være med. Her har fokus blandt andet været på at skabe mere strukturerede forløb med tydelige rammer, som kan fungere som en blød indgang til foreningslivet. En SFO-leder beskriver betydningen af denne tilgang sådan: “Der har været mulighed for at lave et veltilrettelagt forløb til vores børn, der bliver større, end når vi bare tager over i en hal og spiller lidt. Der er en start og en afslutning, og vi kan linke videre til foreningssamarbejdet bagefter.” - SFO-leder STYRKET KOMMUNIKATION OG TYDELIGHED Projektet har også skabt større opmærksomhed på, hvordan foreningerne kommunikerer – både internt blandt trænere og udadtil til forældre og nye medlemmer. Flere foreninger har reflekteret over, hvordan deres budskaber kan blive tydeligere, så det står klart, hvem tilbuddene er for, og hvad man kan forvente. En fodboldtræner formulerer denne erkendelse således:

“Jeg har taget med mig, at sådan noget som kommunikation udadtil – både til trænere og forældre – der skal man være klar i spyttet om, hvordan man fortæller, at man er en breddeidrætsklub.” - Træner Denne refleksion har ført til justeringer i måden, foreningen præsenterer sig selv på og har været med til at signalere større åbenhed og rummelighed. FOKUS PÅ BØRN MED DIAGNOSER Endelig har projektet bidraget til et fokus på inklusion af børn med diagnoser og særlige behov. Gennem undervisning, workshops og opkvalificering af trænere er der påbegyndt et arbejde med, hvordan flere børn kan være en del af foreningslivet. I flere foreninger er der enten oprettet nye hold eller arbejdet med at tilpasse eksisterende tilbud. En træner i en skytteforening beskriver udviklingen sådan: “Det er blevet mere normalt, dem skal vi også have med, og det er så godt for de her børn.” - Træner Samlet set viser erfaringerne, at projektet tildels har bidraget til at rykke ved forståelsen af inklusion fra at være noget ekstra til at blive en mere naturlig del af foreningernes måde at tænke og arbejde på, som kan komme alle børn til gode.

BØRN ER BLEVET DEL AF ET FORENINGSFÆLLESSKAB Flere børn er blevet en del af foreningslivet gennem projektet. Det er sket via en række brobyggende aktiviteter, som har gjort overgangen til foreningsfællesskabet lettere. Enkeltaktiviteter har introduceret børn til nye idrætter og kreative fællesskaber, mens længere forløb i samarbejde med SFO’er og skoler har givet børnene mulighed for at prøve kræfter med f.eks. basket, fodbold eller kreaaktiviteter i trygge og velkendte rammer, hvor de har kunne følges med venner og pædagoger, de kendte i forvejen. NYE FÆLLESSKABER - SKABER POSITIVE RINGE I VANDET I interviews med forældre fortæller de alle om, hvilken betydning deltagelse i foreningslivet har haft for deres børn, og for dem som familie. ”Jeg tror, det er godt for dem, at de bliver lidt aktive. Når de er hjemme, så vil de bare sidde foran en mobil. (…) Jeg har fem børn. Jeg føler nogle gange, selvom de er hjemme, at det er helt tomt. Fordi alle de tager deres telefon og går op i sengen.” - Forælder til fem børn Det øgede kendskab, særligt gennem pop-up events mm., har betydet, at forældrene oplever, at deres børn kommer væk fra værelset, og ud og møder andre børn og får nye venner, nye perspektiver og lærer noget om både samfund, og om hvilke muligheder, der er for dem i livet.

“Det er godt at tilmelde sig, fordi når man tilmelder sig til noget, så er det en pligt, børnene har. Det her er noget, du skal gøre hver eneste gang. De andre på holdet venter på dig. Du skal komme til tiden. Det lærer dem om at være en del af et hold og en del af samfundet.” - Forælder til tre børn Forældrene oplever, at det at være aktiv i en forening bidrager til mere energi hos børnene i hverdagen, øger samværet i familien og lærer børnene om ansvar og forpligtelser, hvilket senere kan overføres til andre arenaer i livet. “Jeg har jo ingen forhåbning om, at de skal blive store håndboldspillere. Men det er sjovt for dem at bevæge sig, at være sammen med andre børn og få fyret noget energi af, som de ikke gør hjemme hos os. At de bliver aktiveret og ikke bare vil sidde med en skærm.” – Forælder til to børn på 6 og 7 år Blandt adspurgte børn på fire udvalgte aktiviteter svarer:

66% 89% at det er sjovt at være en del af en forening

oplever, at deres mening er vigtig for indholdet i 97% aktiviteten Størstedelen af oplever, at de børnene oplever hører til i bevægelsesforeningsfælles glæde skaberne

FORANKRING: FORENINGSUDVIKLER & NYE TILGANGE FORANKRING AF PROJEKTETS TILGANGE I begge områder i projektet er der blevet arbejdet intenst på, at indsatsen ikke blev en midlertidig aktivitet, men en fast del af det lokale. Det har vist sig at give resultater. Begge områder er gennem involvering og ejerskab, lykkedes med, at alle de interviewede aktører udtrykker, at de følt sig inddraget i projektet og bakker op om den fælles sag. De giver ligeledes udtryk for at have opnået ny viden, som de vil arbejde videre med fremover. 138 frivillige har deltaget i et kompetenceløft om inklusion af børn med sigte på, at de vil arbejde videre med projektets børnesyn og tilgange. Endelig er det som tidligere nævnt også lykkedes projektet at skabe bro mellem aktører, der nu samarbejder. I begge områder har perspektiverne fra projektet også påvirket kommunens arbejde. F.eks. arbejder Ringkjøbing-Skjern og Holstebro Kommune videre med læring, tilgange og metoder med inspiration fra projektet. Som en kommunal chef fortæller, vil de arbejde med at sprede tilgangen på et organisatorisk niveau: “Nu har jeg forstået, hvad det handler om. Så det er bare et spørgsmål om at holde fast og blive ved og sørge for, at det er noget af det, der vinder kampen om opmærksomheden blandt de her ufattelig mange ting, som skolelederne bliver bombarderede med [...] Så det fortsætter vi med, uanset hvem det betaler for det eller ej.” - Kommunerepræsentant

KLYNGEVEJLEDER SOM FORANKRINGSAGENT Et helt centralt resultat af projektet er den værdi, som klyngevejlederrollen har skabt som tovholder og bindeled. I Aarhus Kommune er klyngevejlederen nu blevet fast forankret som foreningsudvikler. "Når vi kommer til forankring, så vil jeg jo sige, at det er lykkedes, da vi faktisk ansatte hende selv efterfølgende." - Kommunerepræsentant Forankringen skyldes en kombination af politisk opbakning og konkrete, positive resultater. Kommunen har ikke blot ansat klyngevejlederen, men har også afsat midler i et fireårigt perspektiv til at udvide rollen med tre foreningsudviklere i boligområder. Det markerer et rolleskift, hvor kommunen er gået fra at være sparringspartner til at være ejer og driver af indsatsen. Projektet har dermed vist en bæredygtig måde at skabe foreningsudvikling på, og kommunen har valgt at videreføre og forankre arbejdet som en offentlig opgave. Rollen aflaster de frivillige og styrker den sociale inklusionsindsats, som kommunen anerkender, ikke alene bør ligge på frivillige kræfter. Ved at systematisere og institutionalisere rollen sikres en langsigtet og stabil indsats, der kan videreudvikles og tilpasses lokale behov. Således er projektets tilgang ikke længere et midlertidigt initiativ, men en integreret del af kommunens arbejde med at skabe lige adgang til foreningslivet. 23

VIRKEMIDLER - ADGANGE & TILKNYTNING TIL FORENINGSLIVET

INTRODUKTION - VIRKEMIDLER Dette afsnit præsenterer de centrale virkemidler, som evalueringen peger på som afgørende for at styrke børn og familiers adgang til foreningslivet. Virkemidler forstås her som de konkrete greb, tilgange og arbejdsformer, der muliggør indsatsens resultater og bidrager til at sænke barrierer, skabe tryghed og understøtte deltagelse i foreningsfællesskaber. LOKALE FORSKELLE ML. DGI ØST OG DGI VEST Evalueringen viser både fælles træk på tværs af klyngeområderne og tydelige kontekstforskelle. I DGI Vest præges indsatsen af større geografiske afstande, mindre lokalsamfund og relativt færre børn, som ikke er foreningsaktive, men som ofte er sværere at nå. Dette kalder på særlige virkemidler, herunder et tæt samarbejde med skoler og SFO’er for at mindske logistiske barrierer og øge foreningsdeltagelsen blandt familierne. I DGI Øst gør en anden lokal kontekst sig gældende, hvor indsatsen i højere grad bygger på samarbejde med store foreningshuse, boligsociale aktører og et mere systematisk opfølgende arbejde i boligområderne. KLYNGEVEJLEDERENS ROLLE PÅ TVÆRS AF LOKALE KONTEKSTER Fælles for begge kontekster er klyngevejlederens rolle som brobygger, oversætter

og opfølgende kontaktperson, der skaber kontinuitet og sammenhæng i indsatsen. På tværs af områderne medvirker klyngevejlederen til at forbinde forskellige indsatser og aktører i en samlet, holistisk indsats. LÆSEVEJLEDNING Afsnittet indledes med en model over veje ind i foreningslivet, samt de brobyggende aktører og instanser, som samarbejder om at introducere og inkludere børn i foreningsfællesskaber. Herefter følger en introduktion af klyngevejlederens rolle som en central aktør og gennemgående virkemiddel, som evalueringen peger på, muliggør brobygningen og fastholdelsen af børn i foreningslivet. Herefter udfoldes hvert virkemiddel i tematiske afsnit med tilhørende undertemaer i følgende rækkefølge: Håndholdt hjælp, Øget synlighed omkring foreningslivets aktiviteter, Lavtærskelaktiviteter på familiernes hjemmebane med tilhørende observationsfortælling fra en aktivitet, Opkvalificering af trænere samt Opfølgning. Hvis virkemidlerne udfolder sig forskelligt i DGI Øst og DGI Vest, tydeliggøres disse forskelle i teksten og/eller i overskriften.

VEJE IND I FORENINGSLIVET: FLERE INDGANGE OG ADGANGE Modellen illustrerer de forskellige brobyggende aktører, metoder og aktiviteter, som Alle Børn i Forening har arbejdet med og iværksat gennem projektperioden. Modellen viser de forskellige indgange og adgange, som forskellige børn og familier har mødt, og som alle fungerer som veje ind til at møde og blive en del af et foreningsfællesskab.

Institutioner og g n i e gn jd by rbe o Br ma sa

Indgange til foreningslivet

Åbent hus arrangementer

SFO/Skoleforløb

Familier

Foreninger Foreningsfællesskabet Foreningshold: faste/ fleksible

Lokalmiljø & boligsociale indsatser

Duk-op aktiviteter

1:1 Brobygning

Fagpersoner: Sundhedspleje mm.

KLYNGEVEJLEDEREN SOM CENTRAL AKTØR Følgende model beskriver nogle af de roller, som klyngevejlederen har haft under projektet og som har været virksomme ift. at skabe adgang for flere børn i foreninger. Vejleder Klyngevejlederen giver 1:1 vejledning med afsæt i den enkeltes situation. Det kan være den enkelte familie eller fagprofessionelle, der søger hjælp ift. at finde vej ind i foreningslivet eller den enkelte forening, som søger sparring ift. at skabe inkluderende miljøer for alle børn.

Brobygger Klyngevejlederen skaber forbindelse og bygger bro imellem lokalforeninger, institutioner, lokale aktører og familier. Som brobygger hjælper de med at øjne muligheder for samarbejder om en fælles sag: at alle børn skal have mulighed for at være en del af en forening.

Problemløser Klyngevejlederen hjælper med økonomisk støtte og kender foreningernes forskellige hold og regler for betaling, tilmelding og fripladser og hjælper med at løse diverse barrierer for at tage del i et fritidsfællesskab.

Facilitator i lokalområdet Klyngevejlederen skaber og virker som facilitator for lokale, uforpligtende aktiviteter med lav adgangstærskel, der bygger relationer og åbner vejen til fællesskaber.

Navigatør og oversætter Klyngevejlederen virker som navigatør ved at oversætte sociale normer, og navigere i de forskellige foreningers kulturer og administrative systemer.

CENTRALE VIRKEMIDLER I BROBYGNINGEN TIL FORENINGSLIVET Denne model viser de tilgange og greb, der i praksis har vist sig virksomme i arbejdet med at brobygge flere børn ind i foreningslivet og styrke deres deltagelsesmuligheder i foreningsfællesskaber. I både DGI Øst og DGI Vest fungerer klyngevejlederen som håndholdt støtte samt som brobygger og bindeled mellem kommune, lokalmiljø (foreninger, boligområder, skole og SFO) og familier. De følgende sider beskriver og udfolder virkemidlerne, som evalueringen peger på, er virksomme greb i arbejdet med at skabe tilknytning til deltagelse og fastholdelse i foreningslivet for alle børn.

Lavtærskelsaktiviteter på familiernes hjemmebane Synlighed omkring foreningslivets aktiviteter

Håndholdt vejledning

Opkvalificering af trænere

Opfølgning

HÅNDHOLDT HJÆLP & VEJLEDNING Den håndholdte hjælp er et centralt virkemiddel i indsatsen. Den tætte, personlige og vedvarende støtte fra klyngevejlederen muliggør, at familier får reel adgang til foreningslivet og får børnene godt i gang, hvilket er blevet særligt tydeligt i DGI Øst. 1:1 VEJLEDNING OG VEDVARENDE STØTTE Et afgørende virkemidler i indsatsen er muligheden for 1:1-vejledning og vedvarende støtte til den enkelte familie. Evalueringen viser, at mange familier har behov for mere end information, de har brug for en kontaktperson, der følger dem hele vejen fra første dialog til, at barnet er etableret i en forening. Klyngevejlederen støtter familierne i de mange små, men afgørende skridt, der kan stå i vejen for deltagelse: hvor man møder op, hvordan man tilmelder sig, og hvad der forventes. At hjælpen gives tæt på familiernes hverdag og ofte på deres hjemmebane, bidrager samtidig til en mere ligeværdig relation og reducerer oplevede barrierer. “Det betyder bare mega meget. Det gør det altså virkelig. Det betyder noget, at man har nogen, man kan gå til og spørge. Det der (klyngevejlederen) gør, det er det der med, at hun hjælper og finder ud af, hvornår der er træning. Sådan lige gør det lidt mere overskueligt for én. Det betyder mega meget. Specielt når man er ene forældre, vil jeg sige” Forælder

Her fungerer den håndholdte hjælp som et virkemiddel, der griber familier, som ellers ikke har oplevet at få støtte. Det gør deltagelsen mulig i praksis. NAVIGATION I FORENING OG SYSTEMER Et andet centralt virkemiddel er klyngevejlederens rolle som navigatør i foreningslivets kulturer, systemer og adgangsbarrierer. Mange familier møder udfordringer i forhold til digitale tilmeldingssystemer, økonomi, fritidspas og viden om foreningernes regler og praksis. Klyngevejlederen oversætter disse systemer, hjælper med ansøgninger og kender de lokale muligheder for fripladser, tilskud og fleksible løsninger. Det gør det muligt at skabe adgang til aktiviteter – også når pladser er få, eller når familiens hverdag ikke passer ind i standardtilbuddene. En klyngevejleder beskriver, hvordan denne rolle kan åbne døre: “Hun vil gerne have, at de gik til to ting. Det ene barn ville rigtig gerne gå til svømning, men det var svært for hende at få tid til at bringe barnet i de tidsrum, hvor der var ledige pladser på svømmehold. Så ringede jeg til en træner for et svømmehold, om der ikke var noget vi kunne gøre. Han sagde: ”bare kom, det finder vi ud af.” - Klyngevejleder Her bliver navigationen i hht. foreningslivets systemer et konkret virkemiddel, der skaber en plads til barnet med udgangspunkt i familiens ønsker. 30

TRYG RELATION OG STÆRK LOKAL FORANKRING Klyngevejlederens styrke hænger også tæt sammen med rollen som tryg kontaktperson med stærk lokal forankring. Evalueringen viser, at klyngevejlederen når familierne gennem flere indgange og samarbejder – f.eks. via sundhedsplejersker, skoler, SFO’er og boligsociale indsatser. I DGI Øst, hvor indsatsen er samlet i boligområder, understøtter den lokale tilstedeværelse en tæt og kontinuerlig kontakt. I DGI Vest, hvor de geografiske afstande er større, kræver indsatsen mere opsøgende arbejde, men her bliver lokalkendskab og relationelle netværk tilsvarende afgørende.

FAMILIEN I CENTRUM – VALGMULIGHEDER, FLEKSIBILITET OG EJERSKAB Evalueringen peger på, at et særligt virkningsfuldt greb i klyngevejlederens arbejde er konsekvent at tage udgangspunkt i familien og give beslutningskraften tilbage til dem. Klyngevejlederen præsenterer en bred vifte af muligheder og går i dialog med både barn og forældre, uden at diktere valg. Denne fleksible tilgang gør det muligt at justere undervejs, hvis en aktivitet ikke viser sig at være det rette match, og understøtter, at familien træffer informerede valg på egne præmisser. Det skaber ejerskab og øger sandsynligheden for, at foreningsdeltagelsen bliver bæredygtig. Som en forælder siger:

Den håndholdte hjælp ligger også i at kende de rette personer og sikre en tryg overgang til foreningen.

“Hun giver mig mange muligheder. Men jeg valgte svømning til min datter.” - Forælder

“Og der har vi kunnet lave den der helt håndhåndte indsats, fordi vejlederen ved lige præcis, hvem det er, der sidder med fritidspas derovre. Kan lige tage telefonen og ringe til dem med det samme. Kan også lige bede om hjælp til, at de tager imod dem, når de kommer derovre. (…) det er det, der er brug for.” - Boligsocial medarbejder Her bliver den lokale relation og koordinering et virkemiddel, der sikrer, at familiens første møde med foreningslivet bliver positivt.

Og en anden mor understreger: “Hun er god til at finde nogle aktiviteter. (…) Hun er meget hjælpsom og giver også mange muligheder. Det er os, der vælger mellem dem – hvilke der passer til os.” - Forælder Dermed bliver klyngevejlederens rolle ikke at vælge for familierne, men at vise veje og støtte dem i selv at vælge. Det gør foreningslivet mere tilgængeligt og overskueligt – og styrker familiens oplevelse af at være aktør i eget liv.

STØRRE SYNLIGHED OMKRING FORENINGSLIVETS AKTIVITETER Øget synlighed omkring foreningslivets aktiviteter er et centralt virkemiddel i indsatsen. Evalueringen viser, at når aktiviteter gøres konkrete, nærværende og lette at få overblik over, sænkes barriererne for deltagelse, og flere familier får øje på muligheder for deres børn. KONKRETE OG LETFORSTÅELIGE OVERBLIK En væsentlig del af klyngevejlederens arbejde består i at gøre foreningslivet synligt og tilgængeligt for familier gennem konkrete og letforståelige overblik. Evalueringen peger på, at netop denne konkretisering fungerer som et vigtigt virkemiddel i brobygningen til foreningslivet. Når information om aktiviteter samles ét sted og præsenteres på en overskuelig måde – f.eks. med tydelig angivelse af aktivitet, sted og ugedag – mindskes behovet for, at familierne selv skal researche, ringe rundt eller navigere i komplekse hjemmesider. Det gør beslutningsprocessen lettere og sænker tærsklen for deltagelse. "Der er positive tilbagemeldinger på, at det er konkret og nemt at se, hvad barnet kan gå til i Ulfborg. Jeg vil lave materialet endnu mere konkret med ugedag, når sæsonen nærmer sig." - Klyngevejleder Det konkrete overblik signalerer samtidig, at familierne er velkomne, og at der er nogen, der har gjort sig umage for at gøre adgangen let.

KOMMUNIKATION DER HVOR FAMILIERNE ER Et andet centralt virkemiddel er, at synligheden omkring foreningslivet tager udgangspunkt i de kommunikationskanaler, som familierne allerede bruger og har tillid til. Klyngevejlederne arbejder derfor bevidst med både digitale og fysiske formater, der matcher familiernes hverdag. Sociale medier – særligt Facebook – anvendes som lokale opslagstavler for aktiviteter, hvor forældre kan orientere sig, stille spørgsmål og følge med i nye tilbud. Samtidig viser evalueringen, at kommunikation via kendte platforme som f.eks. WhatsApp styrker sandsynligheden for, at informationen faktisk bliver læst og brugt. Denne målrettede kommunikationsform fungerer som et virkemiddel, fordi den reducerer afstanden mellem information og handling: Foreningslivet bliver ikke noget, man skal opsøge aktivt, men noget, der møder familierne i deres eksisterende informationsstrømme. LOKAL OG OPSØGENDE SYNLIGHED I HVERDAGSARENAER Synlighed er mest virksom, når den kobles tæt til familiernes hverdagsarenaer. Evalueringen viser, at opsøgende indsatser i lokalområdet er et vigtigt virkemiddel for at nå familier, som ikke nødvendigvis selv opsøger information om fritidstilbud. I DGI Øst har boligsociale medarbejdere blandt

andet arbejdet med dør-til-dør-metoder, som skaber direkte kontakt og mulighed for dialog i boligområderne. I DGI Vest har synligheden i højere grad været forankret på skoler, i SFO’er og gennem åbent-hus-arrangementer og lokale opslagsværker. Fælles for tilgangene er, at familierne mødes dér, hvor de allerede er, og hvor deltagelsen ikke kræver ekstra initiativ eller overskridelse af en tryghedszone. Det fungerer som et virkemiddel, der gør vejen fra kendskab til deltagelse kortere. SYNLIGHED GENNEM AKTIVITETER, FÆLLESSKAB OG FYSISKE GREB Ud over information og kommunikation skabes synlighed også gennem levende aktiviteter og fysiske greb, der appellerer til både børn og forældre. Når foreningsaktiviteter afholdes i lokalområdet, bliver de synlige, sanselige og lette at gå hen til – og fungerer dermed som et aktivt virkemiddel. En klyngevejleder beskriver, hvordan musik og aktivitet kan skabe opmærksomhed og nysgerrighed: "Vi satte noget musik på, og som hende i Boligsocial sagde, skru lige lidt op for musikken, så folk kan høre det. (...). Så var der nogen, der startede med at spille lidt. Så kan man jo se, at der er nogen, der ser, at der sker noget, og så kommer de nysgerrige ned." - Klyngevejleder

Derudover peger evalueringen på, at udlevering af fysiske materialer og merchandise fungerer som et supplerende virkemiddel. Når børn får noget med hjem, som kan vises frem og forbindes med noget positivt, skabes der grobund for samtaler i familien og opfølgning efter arrangementet. Et eksempel beskrives således: "Inden børnene og forældrene gik hjem, fik de en pose med hjem - i den var følgende: En drikkedunk, en nøglering, tatoveringer og klistermærker med DGI-maskotten DIGGI. Der var også et postkort som forældrene kunne udfylde og sende som billede til klyngeleder på SMS, hvis de ønsker at blive kontaktet ift. foreningsdeltagelse." - Klyngevejleder Den strategiske placering af udleveringen, f.eks. ved Sankt Hans-arrangementer eller aktivitetsdage, som familierne allerede deltager i styrker effekten. Her bygges videre på eksisterende, positive fællesskabsoplevelser, og næste skridt mod foreningsdeltagelse gøres mere overskueligt og nærliggende. Samlet set viser evalueringen, at synlighed ikke blot handler om information, men om at gøre foreningslivet konkret, genkendeligt og tilgængeligt for og med familierne i praksis.

DGI ØST: LAVTÆRSKELSAKTIVITETER PÅ FAMILIERNES HJEMMEBANE SOM VEJ TIL BROBYGNING Evalueringen peger på et yderligere centralt virkemiddel i indsatsen, nemlig samarbejdet mellem klyngevejledere og foreninger om at bringe aktiviteter helt tæt på familiernes hverdag. I DGI Øst har dette blandt andet taget form som uforpligtende drop-in aktiviteter i boligområderne, og øget involvering af forældre. Evalueringen viser, at denne tilgang skaber tryghed, relationer og et første skridt ind i foreningslivet. DROP-IN AKTIVITETER SOM LAVTÆRSKEL OG FØRSTE MØDE MED FORENINGSLIVET Drop-in aktiviteter fungerer som et centralt virkemiddel til at nedbryde både logistiske og sociale barrierer. Når aktiviteter kan tilgås uden tilmelding, kontingent eller faste krav, sænkes tærsklen for deltagelse markant. Fokus er på sjov, leg og fællesskab – ofte med en uformel ramme, hvor sodavand, bevægelse og samvær er i centrum. Denne form for ”duk-op-kultur” bliver samtidig et første skridt mod læringer og koder i foreningslivet, såsom at møde op til tiden og være en del af et fællesskab. Små succesoplevelser kan her skabe en sneboldeffekt til flere arenaer i livet. “Det her tilbud omkring at bare droppe ind til Street Bold, der er her om onsdagen - det er helt fantastisk, fordi det kunne måske gøre, at hvis man bliver tryg i det, så har man måske mere lyst til at melde sig ind i foreningen derovre.” - Klyngevejleder

Her fungerer drop-in aktiviteten som et virkemiddel, der skaber tryghed og motivation for det næste skridt ind i det organiserede foreningsliv. LOKALT EJERSKAB, FAMILIEDELTAGELSE OG FÆLLESSKAB SOM BROBYGNING Oprettelse af lokale hold og aktiviteter tæt på familierne, i nogle tilfælde drevet med aktiv inddragelse af forældrene, er vigtigt. Når forældre deltager aktivt, øges både trygheden og ejerskabet, og logistiske barrierer imødekommes. “Altså, børnene bliver også glade, når de kan se mig, jeg er med i det sociale, og vi har et kryds på tværs med alle forældrene, og snakker, har det godt sammen. Det skaber også en rigtig god relation. Og så gør det de her børn trygge faktisk.” - Forælder Samarbejdet med SFO’er og dagtilbud fremhæves også som et område med stort potentiale. Her ses SFO’en som en særlig vigtig arena. Koblinger mellem dagtilbuddenes arbejde med motorik og leg til foreningslivet – fx gennem temadage eller foreningsvandringer – vurderes at kunne styrke forældrenes motivation for at engagere sig i børnenes fritidsliv.

DGI VEST: LAVTÆRSKELSAKTIVITETER PÅ FAMILIERNES HJEMMEBANE SOM VEJ TIL BROBYGNING I DGI Vest fungerer lavtærskelsaktiviteter på familiernes hjemmebane som et centralt virkemiddel til brobygning ind i foreningslivet. Evalueringen viser, at når aktiviteter bringes tættere på børnene – både geografisk og i hverdagskontekster, de allerede kender – kan logistiske og sociale barrierer nedbrydes. AT BRINGE FORENINGSLIVET TÆTTERE PÅ – NEDBRYDNING AF LOGISTISKE BARRIERER I DGI Vest er der ofte lange afstande mellem byer og foreningstilbud, hvilket skaber væsentlige udfordringer for familiers deltagelse i foreningslivet. For at imødekomme disse barrierer har klyngevejlederen arbejdet målrettet med at etablere større samarbejde mellem foreningsliv, skoler og SFO, bl.a. ved at flytte aktiviteter ind i arenaer, hvor børnene allerede opholder sig – f.eks. i skolen eller SFO’en. Et konkret eksempel er, at DGI fire gange overtog idrætstimen i en 2. klasse. At lærere og pædagoger deltog i aktiviteterne, skabte tryghed for børnene og sikrede flere voksne hænder, samtidig med at forældrenes transportbehov blev elimineret. Klyngevejlederen har desuden arbejdet med at synliggøre og styrke allerede eksisterende aktiviteter i udkantsområder, så børn kan deltage i fritidsaktiviteter i deres eget lokalområde. Dermed mindskes den logistiske byrde, samtidig med at lokale fællesskaber styrkes.

TRYGGE RAMMER, SUCCESOPLEVELSER OG FÆLLESSKAB SOM BRO TIL FORENINGSLIVET Evalueringen viser, at lavtærskelsaktiviteter i trygge rammer kan skabe positive oplevelser og små succeser for børn, som ellers ikke har haft kontakt med foreningslivet. Når aktiviteterne foregår i velkendte miljøer som skole og SFO, øges børnenes mod på at deltage og deres oplevelse af mestring. Klyngevejlederen observerer, hvordan disse erfaringer kan danne grundlag for videre brobygning: “En pige (...) som ikke var foreningsaktiv har under forløbet oplevet små succeser og sejre. Det fortalte hendes mor til skole-hjemsamtale, hvorefter der til skole-hjem-samtalen blev snakket foreningsliv med pigens forældre. Herunder bl.a. Jump4fun tilbud og gymnastikforeningens tilbud.” - Klyngevejleder Aktivitetsdage og Åben Hus-arrangementer har ligeledes fungeret som et centralt virkemiddel. Her kombineres fællesskab, oplevelse og synlighed, hvilket gør foreningslivet konkret og tilgængeligt. Erfaringerne fra DGI Vest viser, at sådanne arrangementer både engagerer børn, familier og foreningsfrivillige: “Foreningsfrivillige gav også udtryk for, at det havde været en god dag, de havde set nye børn og selvom der ikke var for mange børn, så var de alligevel godt tilfreds og klar på en ny dag. 35

Hallen var også interesseret i dag, og har sammen med en ”sjov lørdagsgruppe” sagt ja til at forsøge igen med en ny dag med samme koncept. Vi havde til dagen fået lavet en foreningsfolder ”hvad kan du gå til i området” som repræsenterede alle foreninger – vi havde pakket den i en goodiebag-pose med en lille bold, en blyant, en muslibar. Og det gjorde, at alle børn fik folderen med hjem”. -Logbog Et andet eksempel understreger betydningen af uformelle, åbne rammer: “Der er ikke noget folk bedre kan lide end et åbent hus med gratis mad og gratis skydning. Så kommer folk sgu. Og det var en kæmpe stor succes. Det var en kæmpe succes. (…) Så der vil jeg sige, at de der penge fra Egmont-fonden, som var givet ud der, det var jo sindssygt godt.” -Træner Samlet set viser evalueringen, at lavtærskelsaktiviteter på familiernes hjemmebane fungerer som et stærkt virkemiddel på tværs af både DGI Vest og DGI Øst. Ved at kombinere geografisk nærhed, trygge rammer og succesoplevelser skabes der et solidt afsæt for, at børn og familier senere kan tage næste skridt ind i foreningslivet.

EKSEMPEL PÅ LAVTÆRSKEL-AKTIVITETER: “DUK OP” HOLD Duk op-kultur og skolegårdsstemning Et af de initiativer, som Alle Børn i Forening har hjulpet med at støtte og brobygge til, er VSK Street. Det er et åbent, gratis tilbud for børn og unge, hvor alle kan komme forbi og spille panna og freestyle fodbold uden at være tilmeldt. Det er et nyt initiativ, der tilbyder en lavtærskel-vej ind i fællesskabet for børn, som ikke nødvendigvis finder vej ind i et klassisk foreningshold. Her dukker børnene bare op onsdag kl. 17. Nogle sidder klar en halv time før, andre kommer dryssende undervejs, og enkelte stopper blot op for at kigge. Det hele spredes mund-til-mund: “Vi var her ligesom bare,” som et barn fortæller. Der er meget lidt voksenstyring, ingen øvelser og ingen fast holdstruktur. Alligevel opstår et format, som børnene hurtigt aflæser: hvem spiller hvornår, hvor længe man venter, og hvordan man kan udfordre træneren i panna-dueller. De erfarne fortæller de nye, hvordan det foregår, mens andre spørger nysgerrigt: “Hvornår er det min tur? Hvor længe skal jeg vente?”

Socialt fællesskab på børns præmisser Selvom der kan være meget ventetid, bliver børnene hængende. De hepper, er drillende, forhandler om regler og spejler sig i hinanden og i trænerne. For mange handler det lige så meget om at hænge ud og være en del af stemningen som om at spille. En pige sagde: “Her er altid noget at lave. Det er os der styrer det.” Selv for de børn, der ikke kender hinanden på forhånd, opstår der respekt og fællesskab gennem spillet: man bakker hinanden op, hujer, og finder hurtigt ind i de uskrevne regler. En anden pige forklarer, hvorfor VSK Street taler mere til hende end det, hun ellers har prøvet: “Jeg stoppede til fodbold, fordi det var kedeligt. Det her er sjovt. Der sker altid noget. Her er mine bedste venner også.” Formatet samler børn på tværs af alder (3.– 6. klasse), køn og skole. Nogle er gengangere, andre prøver for første gang. Op mod 30–40 børn samles i løbet af aftenen – uden at nogen går hjem, selvom det ligger midt i spisetid og lektietid.

“Mine drenge vil bare gerne spille mere fodbold… Og det her kan jo bare noget helt andet end et klassisk fodboldhold, der er mere styret. Her er der virkelig plads til sjov og ballade. Det er jo på mange måder rent skolegård, og så alligevel er det heller ikke helt, fordi her er der nogle trænere, der faciliterer det.” Sådan fortæller en far, der var blevet nysgerrig på at se, hvad det egentlig er hans sønner er til fra halv seks til halv otte om onsdagen. Han er meget begejstret og fortæller, at det er så fedt, der er de her tilbud. Faderen pegede især på, hvordan formatet også fungerede for hans yngste søn med ADHD, som nogle gange kæmper med grænser: “Her er der masser af sociale interaktioner, sjov og ballade, men det ender ikke i store konflikter. Jeg kan se, der er styr på det, så jeg er helt tryg ved, at mine drenge kommer igen.” “Jeg kan jo godt se, at hvis det her bare spreder sig fra mund til mund, og når min søn begynder at tage sine kammerater med, så kommer det her jo til at eksplodere. Så jeg sidder og kigger på lige nu, hvordan kan vi få styrket det her. Hvor kan vi få smækket nogle flere baner op?”

OPKVALIFICERING AF TRÆNERE Evalueringen viser, at opkvalificering af trænere og frivillige er et centralt virkemiddel i arbejdet med at styrke foreningernes evne til at inkludere flere børn. Effekten afhænger dog i høj grad af, hvordan kompetenceløftet tilrettelægges, og især om det tager udgangspunkt i foreningernes egne oplevede behov og vilkår. MOTIVATION NEDEFRA OG INDEFRA SOM FORUDSÆTNING FOR KOMPETENCELØFT Et gennemgående fund i evalueringen er, at kompetenceløft kun fungerer, når efterspørgslen kommer fra foreningerne selv. Foreninger er drevet af frivillige med begrænset tid og ressourcer, og de kan ikke løfte udviklingsopgaver, som de ikke selv oplever som relevante. Klyngevejlederens rolle er derfor ikke at pålægge foreningerne nye indsatser, men at understøtte de behov, de allerede har identificeret. “Det er ret tydeligt for samarbejdet med foreningerne, at efterspørgslen skal komme fra foreningerne selv. De har ikke kapacitet til at arbejde med noget, de ikke selv har behov for.” - Klyngevejleder Denne tilgang skaber ejerskab og sikrer, at kompetenceløftet ikke forbliver teoretisk, men omsættes til konkret praksis i foreningernes daglige arbejde.

INKLUSION SOM KONKRET OG EFTERSPURGT KOMPETENCEOMRÅDE Et centralt eksempel på behovsbaseret opkvalificering er kurser og temadage om inklusion af børn med særlige behov og diagnoser. Her har foreningerne selv peget på, at de oplever udfordringer med at rumme flere børn med forskellige forudsætninger, og at de mangler redskaber til at håndtere dette i praksis. En klyngevejleder beskriver baggrunden for en temadag således: “Jeg har inviteret alle foreninger til en temadag som omhandler ‘Alle Børn i Forening’. Der vil være fokus på børn med særlige behov på opfordring af foreningerne selv.” - Klyngevejleder Evalueringen viser, at netop denne rækkefølge, hvor erkendelsen af udfordringen kommer før tilbuddet om kompetenceløft, øger både deltagelse og udbytte. Trænere møder op med en klar motivation og en konkret forståelse af, hvordan den nye viden kan bruges i deres hverdag. TRÆNERNES HVERDAG OG HÅNDTERING AF KONKRETE SITUATIONER Kompetenceløftet tager ofte afsæt i trænere og frivilliges egne erfaringer med vanskelige situationer i træningen. Det handler eksempelvis om at håndtere børn, der ikke 39

følger instruktioner, eller som reagerer anderledes end flertallet. To frivillige trænere beskriver deres behov for fælles refleksion og redskaber således: “Vi har en del samtaler om det der med, når der er et barn, der ikke gør, som man siger, eller ikke opfører sig ordentligt, eller sådan noget. Hvordan man ligesom.. hvordan vi tager os af det” - Trænere Her bliver opkvalificeringen et rum for fælles læring og sparring, hvor trænere kan dele erfaringer og udvikle deres praksis i fællesskab. Evalueringen peger på, at dette styrker både trænernes tryghed i rollen og foreningernes samlede inklusionskapacitet. FLEKSIBLE FORMATER FOR UDDANNELSE Endelig peger evalueringen på, at formen for kompetenceløftet er afgørende. Frivillige har ofte ikke mulighed for at deltage i lange, standardiserede uddannelsesforløb, og derfor efterspørges mere fleksible løsninger. “Der er et ønske fra de frivillige om at lave flere mindre moduler snarere end en lang weekenduddannelse” - Klyngevejleder Ved at tilbyde korte, målrettede moduler, der kan passes ind i en travl hverdag, øges sandsynligheden for deltagelse markant. Fleksibiliteten understøtter ligeledes, at kompetenceløftet opleves som en hjælp frem for en belastning.

OPFØLGNING Evalueringen peger på opfølgning som et centralt virkemiddel i klyngevejlederens arbejde. Heri ligger der et vigtigt greb i, at være proaktiv og følge familierne hele vejen, så indgangen til og vedholdelsen i foreningslivet forbliver overskuelig, tryg og meningsfuld. VEDHOLDENDE STØTTE FRA START TIL SLUT Det har betydning at klyngevejlederen følger familierne tæt – både før, under og efter opstart i en foreningsaktivitet. Opfølgningsarbejdet spænder fra hjælp til selve tilmeldingen til løbende kontakt, hvor klyngevejlederen tjekker ind på, om holdet fungerer, og om der er opstået nye barrierer undervejs. Denne vedholdenhed er særligt tydelig i DGI Øst, hvor flere børn har deltaget i nye hold. Her har klyngevejlederen i flere tilfælde fungeret som en fast støttekontakt gennem hele forløbet. Opfølgningen sikrer, at familierne ikke står alene, hvis der opstår usikkerhed, praktiske udfordringer eller behov for justeringer efter opstart. “Hun har fulgt op på mig. Hun skriver til mig. Spørger om, hvordan det går, og om de fik startet op, og om de er glade for det.” - Forælder Citatet illustrerer, hvordan opfølgningen skaber en oplevelse af kontinuitet og engagement, hvor relationen ikke ophører, når barnet først er tilmeldt.

PROAKTIVITET SKABER TRYGHED OG HANDLERUM Evalueringen viser også, at opfølgning ikke kun handler om at reagere på henvendelser, men i høj grad om proaktivitet. Det virker tryghedsskabende, når klyngevejlederen tager initiativ, rækker ud og handler tidligt, hvis der er tegn på udfordringer. Denne tilgang bidrager til, at familierne oplever sig set og støttet – også før problemer vokser sig store. “Det handler om at være meget udadsøgende, opmærksom og handle på det.” Klyngevejleder Den proaktive opfølgning giver familierne et handlerum, hvor det er legitimt at justere, stille spørgsmål og eventuelt afprøve andre muligheder, hvis den første aktivitet ikke viser sig at være den rette. En far sætter ord på denne fleksibilitet: “Jeg ville ønske, at der var andre ligesom hende. Hun hjælper med at følge vores barn, så hun er det rette sted.” - Forælder Endelig peger evalueringen på, at netop den opsøgende kontakt kan være afgørende for familier, som ikke tidligere har oplevet støtte fra systemet. Samlet set viser evalueringen, at opfølgning – forstået som vedholdende, proaktiv og relationsbåret støtte – fungerer som et væsentligt virkemiddel, der gør foreningsdeltagelse mere overskuelig og tryg for familierne.

BARRIERER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR DELTAGELSE

INTRODUKTION TIL BARRIERER Igennem projektperioden og i evalueringen er der identificeret en række barrierer, der kan forhindre eller modvirke børn og familiers deltagelsesmuligheder, og som er strukturelle faktorer, som projektet og dets aktører, forsøger at imødekomme eller formindske. Nogle af de barrierer, som går på tværs, omhandler kommunikation og kendskab, viden om hvor man søger hjælp og hvordan den fås samt logistiske barrierer såsom økonomi, transport og frivilligkapacitet. I en by ses også en særlig barriere, der omhandler stigmatisering og skam ifm. at tage i mod hjælp, da fritidspasset er fysisk og skulle medbringes, og i andre byer ses barrierer såsom manglende faciliteter, meget bureaukrati, samt at flere familier her befinder sig i gråzonen ift. fritidspas, og derfor har flere hindringer til at få økonomisk hjælp. Evalueringen peger på centrale og tværgående barrierer, som er illustreret i nedenstående model, og som uddybes i følgende afsnit.

Logistik og transport: Aktivitet er på dårligt tidspunkt eller for langt væk

Begrænset foreningskendskab

Tilskud og fritidspas er svært (og skamfuldt) at søge

Økonomisk knaphed. Kontingent, udstyr, stævner er for dyrt

Fra at møde op til en aktivitet til reel foreningsdeltagelse

Mangel på trænere og kompetencer

BEGRÆNSET FORENINGSKENDSKAB En væsentlig barriere for børns og familiers deltagelse i foreningslivet handler om begrænset kendskab til, hvordan foreninger fungerer i praksis. For mange familier er foreningslivet forbundet med uskrevne spilleregler, et særligt sprog og en grundlæggende forståelse af, hvorfor deltagelse i fritidsaktiviteter forventes. Når dette ikke er tydeligt formidlet, kan foreningslivet opleves som fremmed og svært at træde ind i. USKREVNE SPILLEREGLER For familier uden tidligere erfaring med foreningslivet kan de uskrevne spilleregler udgøre en barriere. Det handler ikke kun om selve aktiviteten, men om alt det omkringliggende: hvornår man møder op, hvad barnet skal have med, hvordan forældrene forventes at bidrage, og hvordan fællesskabet fungerer. “I virkeligheden, så er det jo svært pludselig at melde sig til at hjælpe med noget, hvis man aldrig nogensinde har været med og set, hvordan tingene ser ud og ved hvad træneren hedder og sådan nogle ting.” - Forælder Når disse rammer ikke er tydelige, kan det gøre det vanskeligt for både børn at starte til en aktivitet og for forældre at engagere sig eller støtte op. Praktiske spørgsmål om transport, forplejning, stævner og forældreinvolvering kan hurtigt virke uoverskuelige, når man ikke ved, hvad man går ind til, særligt hvis man ikke har adgang til bil eller netværk, der kan hjælpe.

FREMMEDGØRENDE SPROG OG RETORIK En anden barriere knytter sig til sproget i foreningslivet. Flere familier oplever, at den måde trænere og foreninger kommunikerer på, kan være svær at forstå – ikke kun sprogligt, men også kulturelt. “Børnene synes faktisk, at det var svært at forstå, hvad deres håndboldtræner sagde. Og jeg tror det er fordi, at det er ikke kun ordforråd, men det er sådan hele den retorik man bruger i foreningslivet, som de ikke kender.” - Boligsocial medarbejder Der peges samtidig på, at foreningslivet ofte er præget af normer og forventninger, som kan være svære at afkode for familier, som ikke er foreningsvante eller har en anden kulturel baggrund: "Foreningslivet, som primært er udgjort af etnisk danske forældre og børn, som har en anden kulturel habitus, som måske har svært ved at se sine blinde vinkler." - Kommunerepræsentant Det understreger behovet for en mere åben og inkluderende tilgang, hvor information gives tydeligt, og hvor der er opmærksomhed på, at ikke alle kender foreningslivets sprog og koder på forhånd. VIDEN OM FORENINGSLIVETS BETYDNING En tredje barriere handler om manglende kommunikation til forældre om, hvorfor

og hvordan foreningslivet kan være givtigt for deres børn. Flere oplever, at forældrene ikke nødvendigvis deler den samme forståelse af værdien af fritidsaktiviteter, som foreningerne gør. Som det beskrives i en logbog: “Jeg tror, at forældrene skal have mere viden om, hvordan foreningslivet kan være godt for deres barn, og hvorfor det er godt, at de prøver forskellige ting og måske går til mere end en ting.” - Logbog Der peges også på behovet for at motivere og inddrage forældre mere aktivt - f.eks. ved at give børnene noget med hjem, som kan danne afsæt for samtaler i familien om foreningslivet. Når formålet med deltagelse ikke er tydeligt, kan det påvirke forældrenes motivation for at få deres børn til at starte samt deres engagement og muligheder for at fastholde en aktivitet over tid.

LOGISTIK OG TRANSPORT For mange familier udgør helt praktiske forhold som afstand, transport og tidspunkter en afgørende barriere for børns deltagelse i foreningslivet. Aktiviteter kan ligge på tidspunkter, hvor forældrene arbejder, eller kræve transport, som familien ikke har mulighed for at stille til rådighed. For familier med en travl hverdag kan selv kortere afstande blive svære at håndtere. SMÅBØRNSFAMILIER OG LOGISTIK Logistiske udfordringer rammer særligt småbørnsfamilier og familier med begrænsede ressourcer eller netværk. Uregelmæssige arbejdstider, flere børn og manglende fleksibilitet i hverdagen kan gøre det vanskeligt at få faste fritidsaktiviteter til at passe ind. “Det skal gå op med de små søskende. Altså jeg havde en mor, der sagde: ‘Det der kan jeg ikke, det der kan jeg heller ikke’. Og så måtte vi jo kigge hele paletten igennem, indtil vi fandt, det her kunne vi så få til at passe med logistikken. Når der er yngre søskende og job, man skal tage et hensyn til, så er det svært.” – Klyngevejleder Også transport til kampe og stævner kan være en udfordring, særligt når forældrene ikke har mulighed for selv at køre: “(...)Så er der faktisk nogle gange, hvor jeg er nødt til at melde ham fra, eller spørge

træneren, om han kender nogen, han kan køre med. Fordi jeg kan ikke altid være der. Jeg har også weekendarbejde hver fjerde uge.” – Forælder Her bliver adgangen til fleksibilitet og støtte i forældrekredsen afgørende for, om barnet kan deltage kontinuerligt. FOR LANGT VÆK Også i områder med store geografiske afstande, som i DGI Vest, kan selve placeringen af aktiviteterne være en barriere. Når børn skal transporteres fra én landsby til en anden, bliver deltagelse afhængig af offentlig transport eller forældrenes mulighed for at køre - og af, om familien har adgang til bil. “Jeg har ikke kørekort, og min mand har ikke bil. Så de skulle køre frem og tilbage en lang tur nogle gange. De (andre forældre) kom og hentede ham”. – Forælder Her får netværk og samkørsel stor betydning. Når andre forældre tilbyder at hjælpe med transport, kan barriererne mindskes. Omvendt bliver manglen på fælles løsninger hurtigt en hindring – særligt når kampe og aktiviteter ligger længere væk, og transportbehovet øges. Hertil peger evalueringen også på vigtigheden af lokale aktivitetsmuligheder.

ØKONOMISK KNAPHED For nogle familier er økonomi en afgørende barriere for, at børn kan starte eller fastholdes i foreningslivet. Udgifter til kontingent, udstyr, turneringer og stævner kan hurtigt løbe op og rammer særligt familier med færre økonomiske ressourcer. Flere forældre oplever samtidig at befinde sig i en gråzone, hvor de ikke har råd til fritidsaktiviteter – men heller ikke opfylder kriterierne for økonomisk støtte. NÅR ØKONOMIEN SKAL RÆKKE TIL FLERE BØRN Økonomiske barrierer opleves særligt tydeligt hos enlige forsørgere og familier med flere børn. Her kan selv relativt moderate kontingenter blive en stor belastning, når de ganges op. En mor til fire børn beskriver det sådan: “Hvis du har fire børn, og du skal betale 1200 kr. for hvert barn, det kan være meget svært. Også når man skal til kamp, så skal man også betale. Og der er fodboldtilbehør, alt det der tøj og sko.” – Forælder Flere forældre peger også på, at nogle idrætsgrene er væsentligt dyrere end andre, hvilket begrænser børnenes muligheder for at vælge frit. Samtidig beskriver en mor til fem et stærkt ønske om, at hendes barn ikke skal føle sig anderledes end klassekammeraterne: “Jeg kæmper for, at hun skal være ligesom dem. Hun skal ikke mærke, at der er forskel. Så jeg prøver altid.” – Forælder

GRÅZONEN MELLEM STØTTE OG SELVBETALING Mange familier oplever at falde mellem to stole, når det gælder økonomisk støtte som fritidspas. Små forskelle i indkomst kan betyde afslag, selvom den reelle økonomi ikke rækker til flere børns fritidsaktiviteter. En enlig mor til to fortæller: “Min løn om året oversteg 224.000, så jeg kunne ikke få det. Så jeg var faktisk super glad for, at sundhedsplejersken havde nogle fritidspas at give ud af, fordi ellers havde jeg faktisk ikke råd til begge børn.” – Forælder Det skaber usikkerhed og kan føre til, at familier enten undlader at søge støtte eller helt fravælger foreningsdeltagelse. OPLEVELSE AF MISTILLID OG BUREAUKRATI Flere medarbejdere og logbogsnotater peger på, at familier kan opleve, at de kan blive mødt med en mistillid til deres økonomiske situation, når de søger støtte, hvilket i sig selv bliver en barriere. Samtidig er der en klar oplevelse af, at viljen til deltagelse er stor, men at økonomi og bureaukratiske processer spænder ben. Samlet set peger erfaringerne på, at barrierne omkring økonomisk knaphed ikke kun handler om manglende midler, men også om uigennemsigtige systemer og en følelse af ikke at passe ind i støtteordningerne. 47

VEJEN TIL STØTTE ER FOR SVÆR (OG SKAMFULD) Selvom der findes tilskudsordninger som fritidspas og støtte fra foreninger til kontingent, træningstøj og udstyr, opleves systemet ofte som uoverskueligt. UGENNEMSIGTIGHED I SYSTEMET En central udfordring er, at støttemulighederne varierer fra kommune til kommune, og at det kan være svært at gennemskue, hvilke ordninger, der findes, hvem der kan søge dem, og hvordan processen foregår. Både forældre og foreninger oplever usikkerhed om, hvad der er den rette vej at gå. For nogle familier bliver kommunen et sted, hvor man risikerer afslag, frem for et sted, hvor man får hjælp. Hvis man har flere børn, eller falder i en gråzone i forhold til kriterierne, kan processen blive særligt uklar. Det kræver ofte, at man kender sine rettigheder og muligheder i forvejen - noget, som langt fra alle gør. “Jeg er ansat til at håndtere kontingentstøtte, og det er bare mudret. Altså hvis en forening skriver til mig, så kan jeg jo svare, at du kan søge gennem kommunen, du kan søge Broen, du kan søge… Og så er der allerede kommet tre muligheder, hvad skal jeg og hvad er bedst at gøre?” – Projektmedarbejder SKAM Ud over det praktiske opleves der også en følelsesmæssig barriere forbundet med at søge i særligt mindre lokalsamfund beskrives skam,

stolthed og frygt for stigmatisering som centrale barrierer for, om familier gør brug af fritidspasset. “Det er en barriere, at forældrene skal aflevere deres fysiske fritidspas foran alle andre forældre til instruktøren. Foreningerne nævner, at de oplever, at forældre kan være flove, når de skal aflevere det til træneren. Der ligger en stigmatisering gennem processen, som jeg synes man skal arbejde på at nedbringe.“ – Logbog Når støtten opleves som noget, man skal “afsløre” offentligt, vælger nogle familier helt at lade være med at søge – også selvom behovet er der. SVÆRT AT FÅ RETTE HJÆLP PÅ RETTE TIDSPUNKT I idrætter med ventelister kan familier være nødt til selv at lægge ud for kontingent for at sikre barnet en plads, før støtten kan falde på plads. Det er ikke alle, der har mulighed for det. “Jeg har været nødt til at få moderen til at lægge ud og tilmelde hende med det samme for at få en plads på holdet. Bagefter lavede jeg en refusion til hende. Det er en gentagen udfordring i de idrætter, hvor der er venteliste, at de ikke når på holdet, hvis ikke de selv lægger ud.” – Projektmedarbejder 48

MANGEL PÅ FRIVILLIGE OG KOMPETENCER På tværs af områderne opleves stor velvilje og engagement i foreningerne, men også organisatoriske begrænsninger, herunder manglen på frivillige og egnede faciliteter. Særligt logistik omkring og rekruttering af frivillige udgør en central udfordring. Enkelte foreninger peger på, at problemet ikke er at tiltrække børn, men at have nok frivillige til at drive aktiviteterne. ”Vores problem er slet ikke at have børn nok. Vi har alt for mange. Vi har ikke instruktører nok. Hvis vi skal have flere til at gå til gymnastik, så skal vi jo have nogle flere til at have hold.” - Træner Rekruttering og fastholdelse af frivillige er ofte vanskelig, især når aktiviteter og kurser ligger i hverdagen, hvor mange har arbejde og andre forpligtelser. Samtidig bærer nogle foreninger præg af projekttræthed, hvor tidligere initiativer ikke er blevet forankret, og nye projekter derfor mødes med skepsis. Dette kommer tydeligt til udtryk i en logbog, hvor det beskrives, at ”Mødet bar præg af, at man i området har haft mange projekter, som ikke har fungeret og har efterladt mere arbejde og forvirring til medarbejderne, som har skullet løfte det.” - Logbog Der er således efterspørgsel på aktiviteter, som foreningerne ikke altid har mulighed for at imødekomme tildels pga. frivilligkapaciteten.

FORVENTNINGER & KRAV TIL FRIVILLIGE Efterspørgslen på frivillige trænere betyder også, at foreningerne oplever, at det kan være svært at stille store krav til de frivillige og deres kompetencer. Trænerne afsætter tid til at engagere sig frivilligt i en ellers travl hverdag. Her bliver det nemt en ekstra og krævende opgave, hvis der skal tænkes i at løfte et socialt ansvar oveni i de allerede eksisterende opgaver. Her kan de frivillige være bange for, at de ikke slår til. ”Hvad kan man egentlig forvente af en frivillig... udover at køre foreningen, for de medlemmer, der kommer og betaler og forstår det hele?” - Træner Manglen på frivillige og pædagogiske kompetencer bliver særligt tydelig, når det gælder om at inkludere børn med diagnoser, hvor der opleves et behov for ekstra voksne: ”Der er mange, der har diagnoser, og dem skal der også være plads til (...) Men det kræver jo også bare trænerkapacitet (…). Det er der, udfordringen virkelig ligger" - Træner Her er det særligt en udfordring, hvis der mangler en velkendt og gennemgående træner, som kender børnene, kan tage imod dem og har de nødvendige kompetencer til at skabe inkluderende rammer. 49

Forældre peger på, at én generel udfordring netop er, at der kan mangle et velkendt og gennemgående ansigt i foreningerne. For børn der ikke er foreningsvante, kan alene det at finde rundt på matriklerne være en udfordring. Så hvis der ikke er en klar kontaktperson, så kan det blive en barriere at sende børnene afsted alene. Her er SFO-forløbene, der er afprøvet i projektet, gode, fordi børnene gennem forløbene får kendskab til aktiviteten inden sæsonstart. Børnene følges af en pædagog, de lærer hallen at kende, kan afprøve aktiviteten og dermed bliver barriererne for deltagelse mindre. SÆRINDSATSER KRÆVER EKSTRA RESSOURCER Kommunerepræsentanter peger på, at succes med sociale indsatser, hvor foreningslivet er en part, netop kan kræve en ekstra støtte til de frivillige. Eksempelvis ved at stille en ressourceperson til rådighed, der kan løfte administrative og praktiske opgaver omkring inklusionsarbejdet væk fra de frivillige. ”Hvis man skal lykkes med at få nogle af de sociale indsatser, hvor foreningslivet er en part i det, så skal vi hjælpe de frivillige. Det kan man eksempelvis gøre ved at være en ressourceperson, man stiller i midten af det.” - Kommunal repræsentant

SIKRE INDGANG & ADGANG FOR ALLE I nogle af de områder DGI Øst dækker i projektet, er mangel på faciliteter en udfordring for at kunne imødekomme efterspørgslen på at være en del af en fritidsaktivitet. Det har den konsekvens, at forældre i disse områder skal være hurtige til at tilmelde deres børn, da det går efter først til mølle. Dette kan medføre en favorisering af ressourcestærke familier, der har overblik og kan reagere hurtigt. Samtidig kan manglen på lokaler begrænse opstarten af nye aktiviteter og sportsgrene. Derfor har klyngevejlederen afsøgt interessen for andre og nye aktiviteter i området. Klyngevejlederen har derpå lagt en stor indsats i at koordinere på tværs af foreningerne for at muliggøre at starte nye hold op. Dette har åbnet op for, at børn er startet på nye aktiviteter. En udfordring er dog fortsat at kunne sikre, at det er børn, der ellers ikke er aktive i en forening, der tilmeldes. Her samarbejder klyngevejlederen bl.a. med boligforeningerne om at informere familier, hvis børn ikke er aktive i en forening, om at nye hold starter og reserverer pladser til de børn, som har brug for et fritidspas. Alt i alt peger evalueringen på et behov for både rolle-/forventningsafklaring og strukturel støtte til foreninger og frivillige. Derudover er der også tale om et behov for forbedret tilgængelighed, både socialt og fysisk, for at sikre, at foreningslivet kan trives og imødekomme barrierer for børn og forældre. 50

FRA AT MØDE OP TIL REEL FORENINGSDELTAGELSE For flere børn og familier opstår der en barriere i overgangen fra at deltage i en åben aktivitet eller prøvetræning til at blive en fast del af en forening. Det første møde kan være positivt, men skridtet videre til medlemskab og regelmæssig deltagelse kan være svært. Det kan handle om økonomi, forventninger til udstyr, faste mødetider eller om at finde sin plads socialt på et hold. Uden en tydelig og håndholdt overgang risikerer børn at falde fra, selvom interessen er der. Særligt familier uden forudgående erfaring med foreningslivet kan have svært ved selv at navigere i næste skridt og forstå, hvad der forventes af dem. MANGLENDE RAMMER OG STØTTE I OVERGANGEN Flere foreninger peger på, at det kan være udfordrende at omsætte åbne aktiviteter til fast deltagelse, når der mangler kompetencer eller ressourcer hos trænerne. “Altså vores problem er faktisk, at det primært er sådan nogle forældre, ligesom mig, som ikke er gode til gymnastik, som ikke kan det. Så kan vi til en vis grad godt stille nogle redskaber op og sørge for, at børnene ikke kommer op og slås, men vi har faktisk kun en enkelt træner, som selv er gymnast.” – Træner

Samtidig giver trænere udtryk for usikkerhed i forhold til velkomst og inklusion, særligt når børn har forskellige behov eller forudsætninger. “Når du spørger ind til sådan noget som velkomst, så rammer du jo min dårlige samvittighed.” – Træner Når der mangler tydelige rammer for modtagelse, opfølgning og støtte i den første tid, kan børn og forældre få en oplevelse af ikke helt at høre til. Her spiller klyngevejlederen en vigtig rolle som bindeled og oversætter mellem familie og forening. Overgangen til reel foreningsdeltagelse kræver både ressourcer hos familierne og kompetencer hos trænerne – og uden støtte i denne fase risikerer børn at glide ud af fællesskabet, før det for alvor er begyndt. Derfor har det igennem projektperioden for Alle Børn i Forening været centralt at arbejde med brobygning til og fortsat deltagelse og tilknytning i foreningslivet, både med klyngevejlederens rolle, som beskrives yderligere i afsnittet “Virkemidler”, samt i nye samarbejder og fokuseret arbejde med øget trænerkvalificering, som præsenteres under “Resultater”.

HVAD HAR VI LÆRT? - MODELLER & TILGANGE

INTRODUKTION Hvar har vi lært? Modeller & tilgange I det følgende afsnit præsenteres en række konkrete redskaber og modeller, der bygger på projektets læringer, herunder både de organisatoriske og de projektnære. Redskaberne er udviklet og konceptualiseret af SocialRespons, og er anbefalinger til tilgange og modeller der kan udbredes på baggrund af projektet. Redskaberne kan bruges fremadrettet af DGI, kommuner, foreninger og andre lokale aktører til at organisere lignende projekter, samt til at styrke inklusionen og sikre, at flere børn får mulighed for at deltage, trives og udvikle sig i foreningslivet. LÆSEVEJLEDNING 1) Redskaber til et inkluderende foreningsliv Afsnittet indledes med en præsentation af redskaber til skabe et inkluderende foreningsliv med særligt fokus på arbejdet med børnesynet. Her introduceres modeller, der hjælper med at se bag om børns adfærd og deltagelse og rette blikket mod de rammer og betingelser, som børn indgår i. Formålet er at tydeliggøre det perspektivskifte, som projektet har arbejdet med: at gå fra at forstå barnet som udfordringen til at undersøge konteksten som forandringspunkt.

2) En cirkulær tilgang til arbejdet Herefter præsenteres projektets cirkulære og dynamiske tilgang, som har været en gennemgående arbejdsform i Alle Børn i Forening. I stedet for en lineær proces beskrives en iterativ og samskabende bevægelse mellem behovsafdækning, skabe forbindelser, styrke det spirende samt understøtte og forankre. Denne model illustrerer, hvordan inkluderende udviklingsarbejde forudsætter fleksibilitet, relationel opmærksomhed og løbende justering i samspil med lokale aktører. 3) Identifikation af fire centrale principper i projektet Afslutningsvis sammenfattes projektets erfaringer i fire centrale principper, som det anbefales at arbejde med for at skabe adgang, deltagelse og trivsel for flere i foreningslivet. De fire principper er: 1. Behovsafdækning og relationsskabelse før planlægning 2. Eksperimenterende tilgang før koncepter 3. Fællesskab før individ 4. Trivsel før præstation Principperne kan fungere som pejlemærker for fremtidige indsatser og som et værdimæssigt og metodisk fundament for videre arbejde.

1. REDSKABER TIL ET INKLUDERENDE FORENINGSLIV At inkludere alle børn i foreningslivet har i projektet i høj grad omhandlet at arbejde med børnesynet, en tilgang, som DGI ønsker at udbrede og forankre i fremtidens arbejde. Gennem projektet Alle Børn i Forening er der opstået ny viden og redskaber, der kan hjælpe DGI, foreninger, trænere og lokale aktører med at skabe inkluderende rammer, hvor alle børn føler sig velkomne og kan deltage på lige vilkår. Børnesynet har handlet om at vende perspektivet om, så der i højere grad tages udgangspunkt i børnenes perspektiv end i de voksnes og foreningens. Dette indebærer en forståelse for, at når der tages afsæt i børnenes perspektiv, kan børns adfærd fortælle noget om de rammer og den kontekst, de er en del af. Når børn reagerer på en måde, der afviger fra forventningerne, f.eks. ved at forstyrre, trække sig eller have svært ved at følge instruktioner, kan det være et signal om, at rammerne ikke passer til barnets behov. I stedet for at se barnet som problemet, tvinger det omvendte perspektiv os til at overveje: Hvad prøver barnet at fortælle os? Dette perspektivskifte åbner op for nye måder at forstå og støtte børn på, så de kan blive en del af et motiverende og inkluderende foreningsfællesskab.

Gennem projektperioden er det blevet tydeligt, at der er udfordringer med at skabe inkluderende rammer i de eksisterende aktiviteter. Foreningerne oplever, at der er blevet større afstand mellem de børn, der nemt kan indgå i et foreningsfællesskab, og dem, der står udenfor. Årsagerne som empirien peger på er forskellige: lange skoledage gør børnene trætte, nogle har svært ved at lytte til instruktioner eller fastholde koncentrationen, mens andre hurtigt bliver overstimulerede eller har diagnoser, der gør det sværere at indgå i almene tilbud, som de er i dag. For at imødegå disse udfordringer har projektet arbejdet med børnesynet og nye tilgange, der kan sikre, at alle børn oplever at kunne deltage. Konkrete tiltag har bl.a. været uddannelse af frivillige, et styrket fokus på de barrierer, som børnene kan møde samt etablering af forløb og aktiviteter med lavtærskelsindgange, som anerkender at børn kan have svært ved at indgå i meget trænerstyrede aktiviteter. Ved at ændre blikket fra at se barnet som problemet til at se konteksten og rammerne som udfordringen, åbner der sig nye muligheder for at tilpasse aktiviteter og fællesskaber, så de bliver rummelige og inkluderende for alle. I det følgende præsenteres modeller, som tydeliggør denne ændring i perspektiv. 54

BØRNEPERSPEKTIVET SOM UDGANGSPUNKT “Foreningssport gør det foreningssport gør i forvejen. De konkurrerer og dyrker dem, der er bedst. Der mangler pædagogiske kompetencer. Så er der nogen bliver smidt ud, som i forvejen har det svært. Det har vi oplevet før, at der var en dreng, der blev smidt ud, fordi træneren ikke kunne rumme ham. Så det var vigtigt denne her gang, at pædagogerne var med. Det vil vi vælge at prioritere fremover. Kvaliteten af instruktøren er MEGET vigtigt. Den er afgørende. Det kan være meget udfordret, hvis de er for upædagogiske. Hvis børn kan mærke der ikke er styr på det, så ryger de i totterne på hinanden!” - SFO- medarbejder Citatet her vidner om, at det blik, som man møder barnet med, er med til at forme, hvilke tilgange og løsninger der er mulige. Alt efter hvordan der spørges og hvad, der kigges efter, træder forskellige løsninger frem, som denne model illustrerer:

Hvad fortæller barnet os ved: Ikke at deltage Lave noget andet end de andre børn At larme, ”forstyrre” andre Ikke at møde op

Om rammerne?

Hvad er muligt at ændre?

Aktiviteterne

Alternative aktiviteter

Hvad der er muligt at

Andre deltagelsesformer

deltage i

Fleksibilitet, ro, pauser

Fællesskabet

Relationer i rummet

Lokalet, faciliteterne, tidspunkt på dagen

AT SE BAG OM BØRNS ADFÆRD & DELTAGELSE Analytisk ramme og tilgang i praksis

Det synlige: hvad ser vi og hvad gør vi? Hvordan kommer det til udtryk, når børn ikke kan tage del i aktiviteterne? Hvordan møder vi børn, der trækker sig, larmer eller “forstyrrer”?

Det mindre synlige: hvad forventer vi? Er der bestemte måder at være “en god deltager” på i vores forening? Hvad kan gøre det svært for børn at passe ind i de rammer, vi har sat? Er der forventninger til børn og forældre, som ikke bliver sagt højt?

Det helt usynlige: hvad er vores underliggende kultur og værdier? Er der noget, man faktisk skal vide eller kende til for at være en “god” deltager, som vi ikke altid formidler klart? Hvilke værdier ligger bag måden, vi møder og taler om børnene på? Hvad burde vi tydeliggøre for at gøre det nemmere for alle børn og forældre at blive aktive deltagere i vores forening?

Modellen er inspireret af Edgar Scheins organisationsmodel

EKSEMPLER PÅ BARRIERER FOR DELTAGELSE OVER OG UNDER OVERFLADEN

Jeg kender ikke nogen. De andre vælger ikke mig.

Hvad skal vi? Hvordan gør jeg? Jeg vidste ikke, at jeg skulle have sko og håndklæde med.

Mangel på info og guidance.

Nye eller usikre relationer til andre børn eller voksne.

Manglende kendskab til regler, uskrevne kodekser, praksis, kultur og væremåder.

er overflade v O

Mave der rumler. Børn der råber, ikke lytter, hviner, løber eller trækker sig og går ind i sig selv. Det kan jeg ikke finde ud af. Det er for svært. Det er jeg dårlig til.

overflad der e Un

Hvor møder jeg op? Hvad skal jeg have med?

Aktiviteter, rammer og en kultur, som ikke sikrer, at alle tør prøve og kan deltage. Aktiviteter som ikke er en tryg øvebane.

Træthed, sult, uvante omgivelser, høje lyde, mange mennesker, overstimulering.

2. EN CIRKULÆR TILGANG TIL ARBEJDET Alle Børn i Forening har ikke fulgt en lineær model, men har i stedet arbejdet cirkulært og iterativt med en række kerneelementer, der har interageret og udviklet sig i takt med de lokale behov og muligheder. En central læring fra projektet er, at inkluderende arbejde kræver en nysgerrig, åben og fleksibel tilgang, hvor man hele tiden bevæger sig frem og tilbage mellem at afdække behov, eksperimentere, styrke kompetencer og forankre relationer. Det er ikke en proces med faste faser, men en dynamisk samskabelse, hvor alle aktører: foreninger, kommuner, skoler, SFO’er, familier og klyngevejledere, hele tiden inddrages og lytter til hinanden.

BEHOVSANALYSE

SKABE FORBINDELSER

UNDERSTØTTELSE & FORANKRING

STYRKE DET SPIRENDE

BEHOVSANALYSE

SKABE FORBINDELSER

UNDERSTØTTELSE & FORANKRING

STYRKE DET SPIRENDE

KERNEELEMENTER I DEN CIRKULÆRE PROCES 1. Afdækning af lokale behov og ressourcer Projektet startede med at kortlægge og forstå de lokale aktører, ressourcer og behov. Her var nysgerrighed og åbenhed afgørende: Hvilke foreninger, institutioner og familier var til stede? Hvilke udfordringer og ønsker havde de? Denne afdækning blev dog ikke en engangsøvelse, men en løbende dialog, der hele tiden blev justeret i takt med, at nye indsigter og relationer opstod. Det handlede om at skabe forbindelser mellem aktører, der tidligere ikke havde samarbejdet, og om at lytte til de lokale stemmer for at forstå, hvad der virkelig kunne gøre en forskel. 2. Skabe forbindelser og afprøve: Hvad virker, og for hvem? I stedet for at udvikle en fast metode blev der eksperimenteret med forskellige tilgange for at finde ud af, hvad der fungerede bedst i de enkelte lokalmiljøer. Dette omfattede bl.a. at: Skabe synlighed omkring foreningslivet gennem åbne aktiviteter, kommunikation og lokale arrangementer. Introducere klyngetilgangen, hvor aktører samarbejdede om at forme fællesskaber med et fælles ansvar for inklusion. Afprøve "åben dør"-tilgange, hvor aktiviteter blev tilrettelagt, så alle kunne deltage uden forudgående tilmelding eller økonomiske barrierer. Dette element var præget af prøvehandlinger og justeringer og vendte kontinuerligt tilbage til afdækningen af behov for at sikre, at indsatsen forblev relevant og meningsfuld.

3. Styrkelse af det, der spirede Når der blev identificeret lovende initiativer eller tilgange, blev der sat ekstra fokus på at udvikle og forstærke disse. Det handlede om at: Undgå én fast metode, men i stedet arbejde med flere mulige veje ind i foreningslivet. Opbygge kompetencer hos både aktører og deltagere, så de kunne bidrage til og fastholde de positive udviklinger. Støtte de relationer og samarbejder, der viste sig at skabe mest værdi for børn og familier. Her var det vigtigt at følge op på, hvad der virkede, og at tilpasse indsatsen, så den hele tiden kunne imødekomme nye behov eller udfordringer. 4. Forankring af ejerskab og varige relationer Et centralt element i den cirkulære proces var at sikre, at indsatsen ikke bare blev en midlertidig aktivitet, men en varig del af det lokale miljø. Dette skete ved at: Styrke involvering og ejerskab hos alle aktører, så de følte sig som en del af projektet og dets resultater. Udbrede viden og metoder, så læringerne kunne videreføres og tilpasses andre kontekster. Fokusere på relationer frem for aktiviteter: Det var ikke nok at skabe enkeltstående arrangementer – det handlede om at bygge bro mellem aktører, så samarbejdet kunne fortsætte og udvikle sig også efter projektets afslutning. 59

3. IDENTIFIKATION AF CENTRALE PRINCIPPER I PROJEKTET 1. BEHOVSAFDÆKNING OG RELATIONSSKABELSE FØR PLANLÆGNING

2. EKSPERIMENTERENDE TILGANG FØR KONCEPTER

Inklusion starter med et udgangspunkt i de mennesker og det område, der skal inkluderes.

Ved at eksperimentere og teste aktiviteter, organisationsformer og initiativer af, sikrer vi, at vi tager afsæt i de mennesker, som det berører. Ved at have en eksperimenterende tilgang frem for at udvikle et koncept fra starten, som vi implementerer, kan vi hurtigt finde frem til hvad, der virker og hvem det virker for i indsatsen.

Det fungerer bedst, når vi danner relationer med og afdækker, hvad der rør sig i lokalmiljøet ift. foreninger og børnenes interesser, fremfor at komme ind med aktiviteter eller koncepter, som ikke har rod i lokalmiljøet.

Betydning for praksis: Skab en testkultur, hvor læring er i centrum frem for hurtige resultater.

Betydning for praksis: Undersøg hvad der sker og rør sig. Mød de mennesker der skal inkluderes. Vær åben for nye perspektiver, der ændrer retning.

Anvend varierede metoder og aktiviteter, der appellerer til forskellige borgere. Evaluér løbende på indsatserne og involver de berørte i evalueringen.

PRINCIPPER 3. FÆLLESSKAB FØR INDIVID

4. TRIVSEL FØR PRÆSTATION

Når vi snakker rummelighed og mennesker, der ikke er vant til at være i foreningslivet, skal vi se på, hvordan fællesskabet kan rumme alle mennesker frem for, hvordan vi kan lave enkelte indsatser, som tilpasses den enkelte. Vi skal se inklusion og inklusionsinitiativer som noget, der både gavner individet i en udsat position og fællesskabet. Der skal altså understøttes aktiviteter, der understøtter fællesskabet frem for at tænke i individer.

Mange forbinder sport og foreningslivet med præstationspres og konkurrence. Ved at skifte fokus fra at succeskriteriet er, at man skal være god til sporten til, at man skal trives, være med og have det sjovt, åbner det foreningslivet op for flere.

Betydning for praksis: Tilpas aktiviteten eller strukturen til at rumme flere.

Betydning for praksis: Sørg for, at det er nemt, præstationsfrit og sjovt at deltage i aktiviteter. Skru op for aktiviteter som har fokus på deltagelse, og skru ned for konkurrenceelementer og fejr, at børnene dukker op og er med.

Evalueringsrapport af