Det gode liv starter hos de mindste - tidlig indsats for familier i Ballerup Kommune

DET GODE LIV STARTER HOS DE MINDSTE Evaluering af COS-P forældrekurser samt 1½ og 3 års besøg i sundhedsplejen i Ballerup Kommune

SocialRespons for Ballerup Kommune oktober 2021

INDHOLD

Introduktion

3

Indledning Projektets fokus og målgruppe Evalueringens data og metoder Projektet i tal

7

COS-P forældrekursus

9

Rækkevidden af COS-P Værdiskabelse

Virkemidler 1½ års og 3 års besøg

24

Rækkevidden af besøg Værdiskabelse Virkemidler Konklusioner

39

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter

41

2

INTRODUKTION

3

INDLEDNING Sundhedsplejen i Ballerup Kommune har under

Det ene besøg tilbydes, når barnet er 1½ år og det

finanslovens pulje ”Sundhedsplejebesøg de 1000 første

andet besøg, når barnet er 3 år. Derudover tilbydes et

dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud”

Circle Of Security (COS-P) gruppeforløb til forældre efter

modtaget midler til projektet: ”Det gode liv starter hos

behov.

de mindste”.

Evalueringen har et særligt fokus på at tydeliggøre

Initiativet er en del af 1000-dages programmet: En bedre

virkemidler og udbytte for familier, som har deltaget i

start på livet.

COS-P forløbene og som har modtaget 1½ år eller 3 års

Det samlede projekt i Ballerup Kommune har fokus på udvikling og afprøvning af metoder, der kan styrke det eksisterende formaliserede og systematiserede tværprofessionelle arbejde målrettet kommunens

besøg. Der vil ligeledes blive inddraget perspektiver på det tværfaglige samarbejde, som sundhedsplejen har haft med daginstitutioner i forhold til (herefter ift.) at styrke indsatsen for udsatte familier.

sårbare og udsatte familier i kommunens 5 distrikter.

Samlet set vil evalueringen synliggøre viden om

Det overordnede mål for projektet er, at alle børn får

resultater og virkning for familierne, der indgår i

lige muligheder for udvikling og læring.

projektet, bidrage med viden om, hvad de anser som

Projektet løber fra august 2019 - september 2021.

Niras foretager en evaluering for Sundhedsstyrelsen på

særligt virksomt ved de udvidede tilbud samt pege på anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til en eventuel fast forankring af den udvidede indsats.

tværs af alle 21 kommuner, som gennemfører projekter under opdraget.

Denne evalueringen har et lokalt fokus på at opsamle erfaringerne fra projektperioden i Ballerup Kommune.

Som led i udviklingen og afprøvningen af nye tiltag til tidlig opsporing arbejdes der i sundhedsplejen i Ballerup Kommune med en udvidelse af sundhedsplejens tilbud til sårbare familier. Helt konkret dækker det over, at udvalgte familier – i tillæg til de

besøg familier normalt tilbydes – modtager tilbud om yderligere to sundhedspleje-besøg efter barnets første år.

Introduktion

4

PROJEKTETS FOKUS OG MÅLGRUPPE Serviceudvidelsen, som projektet har afstedkommet i sundhedsplejen i Ballerup Kommune, er centreret omkring at tilbyde sårbare familier indsatser og støtte tidligt og gennem en længere periode end den

nuværende service i sundhedsplejen muliggør.

Hjemmebesøg efter barnets første leveår (1½ og 3 års alderen) samt deltagelse i COS-P forældrekurser er de helt centrale midler til at imødekomme børn og familier i udsatte positioner. Desuden skal samarbejdet med daginstitutioner medvirke til at styrke tidligere opsporing og iværksættelse af tidligere indsatser for sårbare familier.

Formålet med projektet er, at børn og familier, der er belastet af psykosociale faktorer får bedre forudsætninger for at trives og får bedre vilkår for en sund opvækst. Modsat i dag, hvor sundhedsplejens ydelsesprofil ikke tilgodeser støtte, opsporing med mulighed for igangsættelse af indsatser efter første leveår, er det hensigten, at projektet sikrer at børn og

forældre i udsatte positioner fastholdes i en sund udvikling i de vigtigste år af barnets liv.

Målgruppe - familier i udsatte positioner Projektets indsatser henvender sig til familier i udsatte positioner. Herunder de familier, som allerede af jordemoder er kategoriseret som niveau 3 i graviditeten

grundet psykiske og/eller socialt belastende faktorer.

Dette indbefatter familier, hvor der er en bekymring fra enten en fagprofessionel eller fra familien ift. barnets trivsel, sundhed og udvikling med særligt fokus på problematikker ift. det relationelle samspil mellem forældre og barn. Herunder problematikker ift. forståelse af barnets behov og regulering af barnets

følelser.

Vurdering af bekymringsgraden i den enkelte familie foretages af enten sundhedsplejerske, sagsbehandler, daginstitution eller anden fagperson, som familien er i kontakt med (kan fx også være egen læge eller jordemoder). Rekruttering af familier hviler således særligt på fagprofessionelles forudgående kendskab og relation til en pågældende familie.

COS-P kurserne foregår på dansk, hvilket betyder at forældre med begrænsede danskkundskaber ikke kan rekrutteres til disse under projektet.

Introduktion

5

EVALUERINGENS DATA OG METODER Evalueringen tager form som en virkningsevaluering, der sætter fokus på indsatsernes resultater og virkninger, samt de virkemidler, der bruges i skabelsen af disse.

Det centrale er at etablere viden om COS-P forløbene og

de ekstra hjemmebesøg (1½ og 3 års besøg), herunder familiernes oplevelse af værdiskabelse ved indsatserne, samt hvilke virkemidler der er centrale for at sikre resultater for familierne.

Data og metoder

Interview Interview med 27 personer ●

2 gruppeinterview med 12 forældre om COS-P

●

6 interview med 7 forældre om besøg og indsatser

Evalueringen vil desuden berøre hvilke sammenhæng, der ses mellem projektets indsatser i sundhedsplejen og

●

og indsatser (7 sundhedsplejersker og 1 fra

andre indsatser for familierne. Herunder vil der særligt

PPR)

være fokus på perspektiver om samarbejdet med dagtilbud.

Evalueringen benytter hovedsageligt kvalitative metoder, herunder både individuelle interview og gruppeinterview. I analysen medtages desuden projektets egne data, registreringer og materialer ifm.

8 interview med fagprofessionelle om projekt

Projektets data og registreringer ●

Sundhedsplejens registreringer

●

Referater fra møder, fx med daginstitutioner

●

Materialer som anvendes til COS-P og besøg

COS-P forløb og sundhedsplejerske-besøg mv.

Introduktion

6

PROJEKTET I TAL

7

OPGØRELSE AF NØGLETAL FOR PROJEKTPERIODEN

1,5 år

Tilbudt besøg

235

Modtaget besøg

157

Henvist til yderligere indsats i sundhedspl.

29

Henvist til yderligere indsats andre steder

6

3 år

Tilbudt besøg

117

Modtaget besøg

68

Henvist til yderligere indsats i sundhedspl.

13

Samarbej de med dagtilbud COS-P

Henvist til yderligere indsats andre steder

9

Tilbudt forløb

108

Sagt 'ja' til forløb

69

Gennemført forløb

33

*DT1 møder

206

**DT2 møder

36

***DT3 møder

10 0

50

100

150

200

250

Fig 1: Samlet overblik over antal besøg, COS-P forløb og andre indsatser under projektet (01.10.2019 - 31.08.2021).

Uddybende forklaringer for de opgjorte tal fremgår i hhv. afsnittet omhandlende COS-P og besøgene. *DT1:Antal besøg i/møder med dagtilbud om generel sundhedsfaglig rådgivning til det pædagogiske personale i forhold til alle børns sundhed **DT2:Antal besøg i/møder med dagtilbud med konkrete børn eller familier, som også har taget imod tilbud om 1,5 års, 3 års besøg eller COS-P ***DT3:Antal besøg i/møder med dagtilbud med andre konkrete børn eller familier (om emner der er relevante for projektet)

Mål

Resultat

165 familier tilbydes enten 1,5 års eller 3 års besøg

352 familier er blevet tilbudt et besøg

130 familier tager imod enten 1,5 års eller 3 års besøg

225 familier har modtaget et besøg

Projektet i tal

8

COS P FORÆLDREKURSUS

9

OM COS-P FORÆLDREKURSUS COS-P betyder Circle of Security oversat til Tryghedscirklen på dansk.

Formålet med COS-P forældrekurserne er at styrke forældrene i deres samspil med deres barn. Herunder

Til kurset anvendes desuden film og visualiseringer af begreberne såvel som hverdagssituationer i en børnefamilie til at skabe refleksion og dialog blandt forældrene.

tilknytning, følelsesmæssig trivsel, mentalisering og

Forældre kan deltage i par eller uden partner. Der

regulering af barnets følelser.

deltager op til 8 forældre på et kursus, hvor undervisningen varetages af to undervisere

Familier rekrutteres primært via sundhedsplejens besøg

(sundhedsplejerske, psykolog, specialpædagog).

og pba. en faglig vurdering af familien ift. samspil med barnet. Forældre med tidlige tegn på regulerings-, mentaliserings- eller tilknytningsmæssige vanskeligheder tilbydes COS-P, allerede fra 6 måneders alderen.

Forældrene får udleveret en pjece med fakta om holdstart, sted og indhold for at fremme motivation og tilmelding, hvis det vurderes, at forældre har behov for et COS-P kursus.

COS-P forældrekurserne strækker sig over 8 kursusgange fordelt på 8 uger. Ved hver kursusgang arbejdes der med et tema, og der er i alt otte temaer i det formaliserede COS-P materiale.

Materialets omdrejningspunkt er Tryghedscirklen og under kurset introduceres løbende flere begreber og tematikker for forældrene.

COS-P forældrekursus

10

RÆKKEVIDDE VED COS-P Under projektperioden er der i alt 33 forældre, der har

63,9 % af familierne, der tilbydes COS-P, siger 'ja' til at

gennemført et COS-P forløb. Dog er der langt flere: 69

deltage i et forløb. Ud af de familier, der tilbydes COS-P,

forældre, der ønsker at deltage i forældrekurset.

er der kun 16,7 % som allerede er pålagt socialfaglige

Dermed er der et markant større behov for COS-P

foranstaltninger. Projektet har dermed bidraget til at

kurserne, end det har været muligt at imødekomme

opspore behov i familierne og på denne baggrund

under projektet. Grundet begrænsede ressourcer til

kunnet tilbyde indsatser for langt flere familier end det

kursusafholdelse og corona har der ikke kunnet

ville være muligt før projektet.

afholdes COS-P kurser for alle de forældre, som havde behov og ønske for det.

90

82

80 70 60 44

50 40 30

20

22 12

10

10

3

16

21

0

0

2019 (1. okt - 31. dec) Tilbudt forløb

2020 (1. jan - 31. dec) Sagt 'ja' til at deltage

2021 (1. jan - 31. aug) Gennemført forløb

Fig. 2: Antal familier, der hhv. er blevet tilbudt, har sagt 'ja' og har gennemført COS-P forløb

COS-P forældrekursus

11

VÆRDISKABELSE COS-P

12

VÆRDISKABELSE

Evalueringen viser, at både forældre og undervisere

På de følgende sider uddybes den værdiskabelse, som

vurderer COS-P forløbet meget positivt.

forældrene peger på COS-P forløbene har bidraget med.

Forældrene oplever, at det er en fordel, at de er en

Værdiskabelsen kan sammenfattes i fire pointer, som er

blandet gruppe på kurserne med forskellige aldre, køn,

illustreret i nedenstående model.

baggrunde og børn på forskellige udviklingstrin.

Kurset indeholder temaer, der passer til flere aldre, hvormed forældre kan udvælge og anvende de elementer eller redskaber fra kurset, der giver mest mening for dem.

Generelt set giver kurset en god introduktion til, hvordan man skaber gode og trygge relationer til sit barn og giver samtidig konkrete og brugbare værktøjer til relationsarbejdet med sit barn/sine børn.

REFLEKSION OG ERKENDELSE STYRKER FORÆLDRESKABET

BEDRE KONFLIKTLØSNING MED BARNET I DAGLIGDAGEN

KURSUS FOR BEGGE FORÆLDRE STYRKER UDVIKLINGEN PÅ SIGT

GODT FUNDAMENT FOR AT STYRKE FORÆLDRESKABET OVER LÆNGERE TID

Forældrene vurderer, at forældrekurset har bidraget til at styrke deres forældrerolle og en tryggere tilknytning til deres barn.

Underviserne angiver i lighed med forældrene, at forældrekurset skaber værdi for forældrene gennem et koncept med konkrete redskaber og brugbare eksempler.

"Det er et kæmpe stykke forebyggende arbejde, tænker jeg, i forhold til at være i trygge relationer og opdrage sine børn og være omsorgsfuld og empatisk, det er nogle rigtig gode værktøjer til at få sat nogle refleksioner i gang og dermed også noget motivation til at forandre” Underviser ”COS-P er ekstremt brugbart og konkret” Underviser

Værdiskabelse COS-P

13

REFLEKSION OG ERKENDELSE STYRKER FORÆLDRESKABET COS-P skaber rammer for, at forældrene reflekterer

Gennem kurset gives der en platform for, at forældrene

over deres forældrerolle. De får erkendelser og

kan udfolde og få vendt deres blik på konkrete

selvindsigt, hvilket styrker forældreskab og

situationer, som de oplever med deres børn i

relationen til deres barn.

dagligdagen. Herigennem bliver forældrene mere bevidste om såvel egne som barnets følelser, hvilket

”Jeg skal faktisk bare blive med mit barn i følelsen. Det

giver forældrene bedre mulighed for kunne agere på

synes jeg har givet rigtig meget. Jeg kan mærke, at jeg er

barnets handlinger og undgå at mistolke barnets

blevet en bedre mor. Jeg er blevet en roligere mor, og jeg

signaler.

forstår mit barn”. Mor ”På daglig basis er det helt klart at få en forståelse for, Forældrene fremhæver, hvordan COS-P har givet dem

hvordan jeg aflæser børnenes signaler og vigtigheden af at

mulighed for og tid til at reflektere over, hvordan de ser

rumme dem”. Mor

og opdrager deres børn. For flere af forældrene gælder det både refleksioner om deres egne erfaringer med

Således er refleksionerne med til at give forældrene en

deres børn, men også hvordan de selv er blevet

forståelse for og selvindsigt i, hvordan de møder deres

opdraget af deres forældre.

barn i forskellige situationer. Disse erkendelser hjælper dem til at inddrage barnets perspektiv og derigennem

Ved at reflektere over deres eget liv som både barn og

prøve at forstå barnets følelser, hvilket er med til at

nu forældre, opnår forældrene en særlig forståelse for,

styrke en tryg tilknytning til barnet og et godt

hvordan de skal se og læse deres barn/børn. En mor

forældreskab.

fortæller bl.a., hvordan hun har lært at sætte sig i øjenhøjde med hendes barn, og derigennem få en

"Så har jeg prøvet at finde noget tålmodighed frem, fordi

forståelse af, hvad barnet føler. En far fortæller

den store gerne vil mange ting selv, men det skal man også

ligeledes, at det vigtigste, kurset har givet ham, er at han

give ham tid til, og det kan nogle gange være svært, hvis jeg

tænker over, hvad han selv gør i forskellige situationer

synes det hele skal være sådan, og det skal køre. Og det

med sit barn frem for at blive irriteret over barnets

med at være nærværende har også været en ting, der har

adfærd. Disse refleksioner er med til at give forældrene

virket meget voldsomt på mig. Jeg er fin nok til at tale med

en selvindsigt i deres måde at tilgå deres børn på.

mine børn, men hvis jeg bare taler til dem, og egentlig ikke

rigtig er der, så kommer jeg ikke så langt med det, som jeg ”Jeg er blevet mere opmærksom på, når han ligesom søger

gerne vil. Det har det her kursus også hjulpet på, at man

ud eller søger ind mod en, hvad er det egentlig han er i

skal huske at sætte sig ned i deres højde og sige, hvad føler

gang med på tryghedscirklen”. Far

du lige nu, og hvad føler jeg”. Mor

Værdiskabelse COS-P

14

BEDRE KONFLIKTLØSNING MED BARNET I DAGLIGDAGEN Forældrene er bedre i stand til at konfliktløse

Således har kurset hjulpet forældrene med at tale om og

situationer med deres børn, idet konceptet udstyrer

reflektere over vanskelige hverdagssituationer, og flere

forældrene med brugbare redskaber til at adskille

forældre oplever, at de kan overføre det, de lærer, på

barnets følelser fra forældrenes.

kurset til dagligdagen, når konflikterne rammer.

Forældrene med børn i 2-3 års alderen fremhæver, at

"Løse og forstå følelser, det synes jeg, at jeg har fået ud af

kurset har givet betydningsfulde og brugbare redskaber

det. Altså jeg er blevet bedre til at løse. Hvis han nu er rigtig

til at hjælpe dem selv og deres barn gennem en konflikt

vred, har jeg måske førhen ikke været ligeglad, men måske

i dagligdagen. For eksempel oplever en mor, at COS-P

tænkt: nu lader vi ham lige være, hvor nu er jeg mere

har betydet, at hun i højere grad kan hjælpe hendes

begyndt at dykke ned i ham, og spørge indtil, hvad er der i

ældste søn igennem en konflikt.

vejen, medmindre man selvfølgelig ved det”. Mor

”Og så især det der med at kigge på mig selv under konflikterne, hvordan jeg reagerer. Og kigge på mig selv udefra, kigge på mig selv gennem barnets øjne, det har været rigtig vigtigt for mig, og har givet mig enormt meget arbejde”. Mor På kurset lærer forældrene blandt andet, at se på sig selv gennem barnets øjne. Dette redskab giver

forældrene en forståelse for betydningen af forældrenes egen reaktion i den givne konflikt. Med denne viden lærer forældrene at være opmærksomme på deres egne reaktionsmønstre og dermed i højere grad hjælpe barnet med at regulere dets følelser.

En far fortæller, at han før COS-P kurset tit lod barnet få lidt ro i konfliktfyldte situationer, hvor han nu i stedet

dykker ned i de konkrete følelser, barnet har. Herved har han lært vigtigheden af at blive i situationen og at hjælpe barnet med at organisere dets følelser.

Værdiskabelse COS-P

15

GODT FUNDAMENT FOR AT STYRKE FORÆLDRESKABET OVER LÆNGERE TID Det er trygt for forældrene at deltage i gruppen,

Der er fx en far, der reflekterer over sin egen opvækst

hvilket skaber et godt fundament for at styrke

og gerne vil tale med sin egen mor om det.

forældreskabet også efter kurset “Jeg har tænkt mig at snakke med min mor omkring nogle På kurset skabes der et fortroligt rum mellem

af de her ting, fordi det skal hun ikke gøre overfor mit barn.

forældrene og undervisere, som er facilitatorer gennem

Så jeg tænker, det er jo også en stor ting på en eller anden

forløbet. Dette gør forældrene trygge, og de oplever, at

måde”. Far

der er gensidig tillid mellem såvel forældre som mellem forældre og undervisere.

En mor har oplevet, at COS-P ikke er tilstrækkeligt, men det har betydet, at hun er mere motiveret for, at

Flere forældre er i starten lidt betænkelige ved at skulle

begynde på andre indsatser, som kan give hende en

deltage i forældrekurset og bekymrede for, om de vil

længerevarende støtte.

blive udstillet som dårlige forældre. Men de fortæller, at de, allerede til første kursusgang, oplevede, at de kunne

Der er med kurset skabt et godt fundament for at styrke

sænke paraderne og befandt sig godt i gruppen. En mor

forældrenes samspil med deres børn. Forældrene

fortæller fx, hvordan hun gennem kurset har oplevet en

udviser stor lyst til og motivation for at fortsætte den

indre ro, som hun ikke havde før kurset.

gode udvikling, som de har påbegyndt gennem COS-P kurset. Dog er flere forældre også spændte på, om de

“Så har jeg selv fundet noget indre ro, som jeg nok ikke

selv vil kunne fastholde de ting, de har lært gennem

havde så meget før, hvor jeg var lidt mere flyvsk, fordi jeg

kurset. De giver udtryk for at have brug for, at der i et

skulle være der for dem begge to hele tiden. Men jeg har

vist omfang kan følges op med gruppen og underviserne

fundet af, at hvis jeg slapper lidt mere af og prøver at finde

som en understøttelse af en velblivende anvendelse af

den der ro frem, så går tingene også lidt nemmere” Mor

kursets indhold.

Kursusforløbet sætter tanker i gang hos forældrene, der giver dem lyst til og motivation for at bryde egne handlemønstre og også for at skabe dialog og nye handlinger i deres dagligdag.

Værdiskabelse COS-P

16

KURSUS FOR BEGGE FORÆLDRE STYRKER UDVIKLINGEN PÅ SIGT Når begge forældre har deltaget på COS-P kurset

Forældrene oplever at kursets indhold og begreber er

kan de bedre samarbejde. De har lettere ved at

lette at forstå, og også er gode at anvende i

opnå forståelse for hinanden og agere i samme

kommunikationen forældrene imellem. Derfor er det en

retning i deres samspil med barnet

værdi for par, der begge har deltaget, at de kan kommunikere mere enkelt, når de fx skal forklare og

”I forhold til at stå fælles front i opdragelse og forstå

signalere, hvordan de har det. Det kan fx bruges, så den

børnene, synes jeg, det var utrolig vigtigt, vi begge to kom

ene forælder ved, at man har nået en grænse og har

afsted” Mor

brug for, at den anden skal overtage i en konflikt med barnet.

På kurset bliver forældrene introduceret til et helt nyt begrebsapparat, som giver de forældre, der deltager et

Omvendt giver forældre, hvor det kun er den en

nyt sprog at kommunikere med. Både ift. situationer

forælder, der har deltaget udtryk for, at det er

med deres barn og med andre voksne.

vanskeligt, at inddrage den anden forælder i anvendelsen af de begreber og redskaber, som

Flere forældre påpeger vigtigheden af, at begge forældre

anvendes på kurset.

har mulighed for at tage et kursus enten sammen eller hver for sig, for derved at opbygge et fælles sprog, som

”Fordi at det er jo klart, at min eksmand han fatter hat af

de også kan bruges derhjemme efter kurset.

det, når jeg sidder og siger “Hajmusik”. Mor

”At det jo ikke bare er et redskab til én selv og sådan noget.

Dog er der også forældre, for hvem det har haft

Der er jo et sprog og en måde at tænke på, og det er svært

betydning, at de kunne deltage på et kursusforløb uden

bare at komme hjem og sige: “Dut dut dut nu skal du forstå

partneren. Det kan tale for, at forældre både kan

det her”. Så det var derfor, vi fik at vide, at vi begge to

deltage på samme eller på hvert sit kursusforløb.

skulle være med. At vi skulle prioritere det. Altså selvfølgelig kunne der være gange, hvor der var et eller andet, der

”Det er rart at man er her uden sin partner. Det giver mit

opstod, men at det var vigtigt”. Mor

eget rum til at tale om det der er svært”. Mor

Når begge forældre deltager på kurset skaber det også

en større ligeværdighed mellem forældre i deres opdragelse og relation til deres barn.

Værdiskabelse COS-P

17

VIRKEMIDLER COS-P

18

VIRKEMIDLER VED COS P I dette afsnit uddybes de virkemidler, som både

Modellen påpeger således vigtige metoder og tilgange i

forældre og undervisere fremhæver som centrale for

et forældreforløb, som har til hensigt at styrke

værdiskabelse ved COS-P forældrekurserne.

forældrenes relation og samspil med deres børn.

Virkemidlerne kan sammenfattes til fire

Det er væsentligt at alle fire elementer er tilstede i

sammenhængende elementer, som illustreres i

denne praksis, for at skabe rum og mulighed for at

modellen nedenfor.

forældrene får det tilsigtede udbytte ved forløbet.

GOD NOK FORÆLDER 30% AF TIDEN ER GODT NOK

FORPLIGTENDE FORLØB MED ENKELT MATERIALE

VIRKEMIDLER COS-P

ET FORTROLIGT OG PERSONLIGT RUM I EN GRUPPE

SUPERVISION AF UNDERVISERE

Virkemidler COS-P

19

GOD NOK FORÆLDER 30% AF TIDEN ER GODT NOK COS-P hjælper forældrene til at nedbryde billedet om den perfekte forældre, hvilket giver en lettende følelse og gør, at forældrene sænker paraderne og kan hvile mere i deres forældrerolle.

“Det der står ret klart er, at der er jo ikke nogen, der er perfekte forældre, og vi behøver sådan set kun at være gode nok 30% af tiden, og ikke for at sige, at man så skal slappe af, men det har da gjort lidt, at man måske ikke har så dårlig samvittighed, når der sker nogle af de episoder” Far

En mor fortæller, at perspektivet har fået hende til at slippe forventningen om, at alt skal køre perfekt.

Ligeledes oplever en far, at dette perspektiv er med til at sænke paraderne i forældregruppen, hvilket resulterer i, at forældrene tør åbne op og dele deres historier med

hinanden.

Således har det stor betydning for forældrenes tryghed i gruppen på kurset med såvel andre forældre som undervisere, at det er legitimt, at man som forælder begår fejl og ikke altid kan agere ud fra barnets behov.

Derved kan de bedre hvile i, at de faktisk er gode nok.

En af grundtankerne bag COS-P konceptet er, at

Hvilket gør dem mere modtagelige for at reflektere over

perfekte forældre ikke eksisterer, da alle begår fejl. I

deres egen adfærd som forældre.

stedet arbejdes der med et fokus på, at forældrene skal være gode nok og at det er tilstrækkeligt at være en god nok forælder 30 % af tiden, hvis man samtidig opfylder barnets behov. Dette perspektiv præsenteres for forældrene ved første kursusgang, samtidig med, at underviserne påminder forældrene om det samme kontinuerligt gennem hele forløbet. Det giver forældrene en følelse af, at de reelt er gode nok forældre, og at de godt kan mestre denne rolle.

“Du skal ikke komme og være perfekt og det hele bare skal spille, det er slet ikke nødvendigt” – mor

Virkemidler COS-P

Forældre fortæller, at dette blik på forældrerollen har betydet, at de er bedre i stand til, at vende tilbage til situationer, hvor de har ageret uhensigtsmæssigt i en konflikt med deres barn. ”Du kan reparere det. Og du skal reparere det. Jeg har fået en forståelse for, at det er okay at lave fejl, men du kan og skal reparere det, og det er bare SÅ vigtigt. Det er faktisk nok en af de bedste ting, jeg har lært, ikke? Det er fejl, det er okay, du fejler. Du vil fejle. Du kan ikke altid være der 100 procent, men du kan reparere” Mor

20

ET FORTROLIGT OG PERSONLIGT RUM I EN GRUPPE

Et fortroligt og personligt rum er afgørende for, at

man også, at det perfekte forældrebillede er blevet pillet

forældrene tør dele erfaringer, udfordringer og i

lidt fra hinanden, og få sagt sådan fungerer det ude i

nogle tilfælde meget personlige fortællinger fra

virkeligheden”. Far

eget liv.

Teorien i COS-P bliver gennem personlige fortællinger

Forældrene oplever, at der er blevet skabt et åbent

eksemplificeret og konkretiseret for forældrene,

forum, hvor der har været tid og mulighed for at dele

samtidig med at forældrene får øjne op for, at også

udfordringer og erfaringer med børneopdragelse med

underviserne står over for problemstillinger vedrørende

hinanden.

børneopdragelse og relationsarbejde.

“Noget af det fedeste, det er det her åbne forum, som der

Yderligere fremhæver underviserne, at det giver noget

faktisk har været her”. Far

helt særligt, at undervisningen foregår i grupper og

Dette rum har været centralt for, at forældrene føler sig

trygge nok til at dele svære problemstillinger, som de nødvendigvis ikke ville dele med andre, da problematikker med børneopdragelsen kan være meget skamfuldt. Her udtrykker flere af forældrene, hvor lærerigt og befriende det har været at høre om andre forældre, der har lignende udfordringer, især da gruppen består af både fædre og mødre med forskellige

aldre og baggrunde.

Dertil fortæller flere forældre, at det har givet noget særligt til rummet, at underviserne ligeledes deler historier fra deres eget liv. Historierne kan både være fra deres eget private liv, men også fra deres professionelle virke, hvor de til dagligt ser mange hændelser, der er oplagte at bruge som eksempler til kurset. ”Når man så har sagt noget, hvor man sidder lidt og holder tilbage på ordene, fordi det er lidt flovt at skulle sige det her, men når man så har sagt det, så er det prompte en af

eksempelvis ikke som eneundervisning. De oplever, at det giver mulighed for, at forældrene kan spejle sig i hinanden. Forældrene i gruppen giver hinanden små råd og støtter hinanden, hvilket er med til at forældrene slapper af.

“Det har bare været et rum, hvor der har været rigtig god stemning, og vi har delt mange personlige ting”. Mor ”Vi har haft en virkelig god dynamik i denne her gruppe med hele tiden at komme med gode eksempler og råd til hinanden”. Far Således er det fortrolige og personlige rum i grupper altså med til at give mulighed for, at forældrene deler deres oplevelser. Og samtidig får indsigt i, at de ikke er de eneste forældre, der har udfordringer med deres børn. En god gruppedynamik gør, at de i højere grad kan spejle og løfte hinanden.

“Rummet er lavet med omsorg og forståelse. Det er ligesom at komme ind og få et verbalt kram at være herinde” Mor

de andre, der har udbrudt: sådan er det også! Så føler Virkemidler COS-P

21

FORPLIGTENDE FORLØB MED ENKELT MATERIALE COS-P kurset tilbyder et frivilligt forpligtende forløb,

Det handler både om de konkrete begreber og

der rammesættes af et enkelt materiale, hvilket er

anvendelsen af visuelle redskaber på kurset.

understøttende for forældrenes motivation og læring.

En mor fortæller for eksempel, hvordan de forskellige filmklip, som viser genkendelige hverdagssituationer

Det er frivilligt om forældrene ønsker at deltage i COS-P,

hjælper til at huske pointerne bedre.

men forud for kurset forpligter forældrene sig på at ville deltage i hele kursusforløbet. Det betyder, at forældrene

“Jeg tror, det betyder så meget, at det er visuelt, altså at det

skal have en vis motivation og engagement for at tilegne

er baseret så meget på videooptagelser. Det gør, i hvert

sig kursusstoffet og for egen udvikling.

fald for mig, at det sætter sig i hukommelsen på en anden

Denne frivillige forpligtelse kan bidrage til at styrke

måde”. Mor

engagementet under kurset, hvilket også forstærkes af at underviserne er meget engagerede under forløbet.

En far betoner at begreber og sprog, som gennemgås på

Det påpeger forældrene som et positivt element ved

kurset er meningsfulde og anvendelige og fremmer

kurset.

forståelsen af kursusindholdet.

Kursusmaterialet giver en god ramme for at skabe

”Jamen altså vi har jo til at starte med også skrevet fælles

læring og refleksion i gruppen med konkrete enkle

sprog, fordi hele det med terminologien og have nogle ord

elementer.

for det. Om det så er hajmusik, eller hvad det er, det giver bare menig, fordi du kan italesætte det på en helt anden

”Selve det med, at det er sat sammen med tryghedscirklen,

måde. Og du gør det kort og præcis også” Far

det bliver aldrig gammeldags, fordi det handler om relationer, det handler om at møde hinanden, og møde hinanden i relationen med omsorg og få opbygget et trygt rum. Om det gælder partnere eller barn eller veninde, så kan man bruge de her termer. Så det kan noget”.

Underviser

Forældrene oplever, at deres motivation og læring støttes, fordi kursusmaterialet er lettilgængeligt og har fokus på konkrete situationer for børnefamilier.

Virkemidler COS-P

22

SUPERVISION AF UNDERVISERE Supervision for underviserne bidrager til en øget

Under supervisionen er der især fokus på at drøfte

læring og refleksion, hvilket giver konkrete og

situationer, der har været udfordrende på kurset, og

brugbare redskaber til at styre og forbedre

hvordan det kan gøres anderledes næste gang.

undervisningen.

En sundhedsplejerske fortæller fx om udfordringen ved

Underviserne fremhæver, at supervisionen er et

at finde taletid nok til de enkelte forældre, da nogle

væsentlig og vigtig element i tilknytning til

forældre taler mere end andre. Supervisoren kunne her

forældrekurset. Det er med til at udvikle dem som

hjælpe med redskaber og råd om, hvordan man kunne

undervisere, samtidig med at undervisningen optimeres.

håndtere sådan en situation i praksis. Et andet brugbart

COS-P konceptet indebærer dels at underviserne efter hver kursusgang bruger tid på at reflektere over den pågældende kursusgang, hvilket dokumenteres i en

rapport (Fidelity journal).

Ligeledes får underviserteamet supervision af en ekstern supervisor i tilknytning til kursusforløbet. Pga.

råd undervisere fik gennem supervision, var vigtigheden af at bruge pauser, når forældrene taler om nogle lidt dybere og personlige emner.

Således er supervisionen med til at give underviserne nye perspektiver og hjælpe dem til at optimere undervisning yderligere.

corona har der været mindre supervision af undervisere

I forlængelse heraf oplever underviserne, at de styrkes

end først planlagt. Pga. regler om forsamling er

som undervisere, når de kan bruge redskaber fra

supervision tilrettelagt på ny, så hele underviserteamet i

supervisionen, fordi de derved har fået bearbejdet

2020 har fået gruppebaseret online supervision af

vanskeligheder inden kurset.

supervisor med særlig viden og erfaringer inden for COS-P. Underviserne betoner supervisionen, som afgørende sparring, fordi kurset indbefatter sårbare og personlige emner, der kan være vanskelige at håndtere. ”Selvom vi skulle køre et tredje hold, så ville jeg også ønske, der var noget supervision med, fordi man har brug for… supervisionen handlede om os og det, det gjorde ved os for at kunne være ordentligt tilstede med forældregruppen” Undervisere

”Man vokser af det, man bliver klogere og man udvikler sig” Underviser Således oplever underviserne et stort udbytte af supervisionerne, hvilket kommer dem til gavn som undervisere, men også for forældrene på kurset.

“Da vi skulle køre anden gang her, da sagde jeg til supervisoren, oh jeg synes det der kapitel fire er lidt svært.

Og så spørger hun jo ind, og hvad mener du med, at det er svært. Og der synes jeg, vi var gode til at bruge den supervision til næste kursusgang, fordi det hjalp altså” Underviser

Virkemidler COS-P

23

1½ ÅRS - OG 3 ÅRS BESØG

24

FORMÅL OG FOKUS VED BESØGENE Formålet med 1½ og 3 års besøgene under projektet er

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en materialepakke,

at opspore, give støtte og iværksætte indsatser for

som kan anvendes til besøgene. Materialet indbefatter

familier i sårbare positioner, hvor der er forskellige tegn

et døgnhjul og legetøj til brug under besøget samt

på mistrivsel, og et sundhedsplejefagligt behov.

forældrehæfter, som forældrene får udleveret og derfor

Der er under projektet særligt fokus på, at besøgene kan medvirke til at tilbyde familier, der er belastet af psykosociale faktorer, bedre forudsætninger for trivsel,

også kan anvende efter besøget. Der er i hæfterne eksempler ift. søvn, madsituationer, skærmbrug, motorik, leg mm.

herunder støtte op om familiedannelse,

Materialet fungerer som inspiration til at have en dialog

forældrekompetencer og tilknytning mellem barn og

med forældre om såvel det velfungerende i familien og

forældre.

de udfordringer, som familien oplever.

Familier rekrutteres primært via sundhedsplejen, men

Materialet indeholder fx små film og genkendelige

besøgene kan også iværksættes på baggrund af

episoder fra hverdagssituationer i en børnefamilie med

(herefter pba.) en henvendelse fra samarbejdspartnere,

hhv. et 1½ års og 3 årigt barn.

fx en daginstitution, hvor barnet bliver passet eller fra familiens egen læge.

Indholdet under besøget bestemmes ud fra den enkelte families behov, og det er derfor forskelligt i hvilket

Hjemmebesøgene aftales overvejende pr. telefon med

omfang, materialet anvendes og hvilke temaer, der er i

sundhedsplejersken. Planlægning af besøg er oftest

fokus under besøget hos en familie.

ukompliceret, så længe sundhedsplejersken er kendt af familien. 3 års besøg er derfor vanskeligere at planlægge, formentlig fordi intervallet siden sidste kontakt med sundhedsplejersken er større end ved 1½ års besøget.

Familier kan også rekrutteres ved overgangssamtalen med daginstitution. For familier, der passer deres barn hjemme, rekrutteres de via sundhedsplejen senest ved 1 års alderen.

1½ års og 3 års besøg

25

BESØGENES RÆKKEVIDDE Besøgene bidrager til tidlig opsporing og indsatser i

Andelen af familier der henvises til yderligere

enten sundhedsplejen eller hos tværfaglige

indsatser i sundhedsplejen er nogenlunde den samme

samarbejdspartnere for familier i Ballerup Kommune.

ved 1,5 og 3 år. 18,5% af familierne henvises efter besøg

Der er 66,8 % af de familier som er blevet tilbudt besøg

ved 1,5 år, der har modtaget et besøg. Ved 3 års alderen tager 58,1 % af de familier, som blev tilbudt

ved 1,5 år og 19,1 % af de familier, som har modtaget

besøg ved 3 år, er blevet henvist til yderligere indsatser i sundhedsplejen (fx flere hjemmebesøg)

besøg imod et besøg. Andelen, der modtager besøg ud

Andelen af familier der henvises til yderligere

af dem, der er blevet tilbudt besøg, er lidt større i

indsatser udenfor sundhedsplejen er noget større

forbindelse med 1,5 års besøg end med 3 års besøg.

ved 3 år end ved 1,5 år. Her er der ved 1,5 års besøget

Der er få familier, der inden de blev tilbudt besøg allerede var pålagt socialfaglige foranstaltninger.

Ved 1,5 års besøg var det 2,1 % familier og ved 3 års besøg var det 0,9 % af familierne. Andelen af familier

3,8 % familier og ved 3 års besøget er der 13,2 %, der er blevet henvist til yderligere indsatser andre steder end sundhedsplejen (fx socialforvaltning, læge, PPR, fysioterapi).

der allerede er pålagt socialfaglige foranstaltninger er Fig. 4: Antal familier som har hhv. fået tilbudt og modtaget

mindre ved 3 års besøg end ved 1,5 års besøg.

besøg ved 3 år samt er viderehenvist på baggrund af besøg

120 97

100 80

60 50 40 30 20 10 0

102 73

66

60 40 20

36 18

18

2

0 0

11

4

54

50

38 25 13 5

0 0

2019 (1. okt. 31. dec)

6 4 2020 (1. jan 31. dec)

7 5 2021 (1. jan 31. aug)

0 2019 (1. okt 31. dec)

2020 (1. jan 31. dec)

2021 (1. jan 31. aug)

Fig. 3: Antal familier som har hhv. fået tilbudt og modtaget besøg ved 1,5 år samt er viderehenvist på baggrund af besøg

Tilbudt besøg Modtaget besøg Henvist til yderligere indsatser i sundhedspl.

Henvist til yderligere indsatser andre steder end sundhedspl.

1½ års og 3 års besøg

26

VÆRDISKABELSE BESØG

27

VÆRDISKABELSE VED 1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG På de næste sider uddybes familiernes udbytte af 1½ års

Besøgene har også betydning for igangsættelse af

og 3 års besøgene.

indsatser for familien enten i sundhedsplejen, hos

Evalueringen viser, at besøgene skaber værdi for familierne indenfor fem overordnede temaer, som

illustreres i modellen nedenfor.

tværfaglige samarbejdspartnere eller i et samarbejde med andre fagpersoner, fx daginstitutionen.

For familierne giver besøgene dem støtte og sparring ift.

Begge besøg har en funktion som støttende og vejledende for forældrene og deres forældreskab, hvor de får råd og sparring, som styrker forældrene i at håndtere vanskeligheder og bekymringer bedre efter besøget.

barnets trivsel og familielivet ind i en periode, hvor de ellers ikke ville få mulighed for en faglig vurdering af en fagperson, som kender hele familien og deres udvikling i forældreskabet i barnets første leveår.

Besøget er også værdifuldt for familier, der ikke oplever udfordringer og specifikke behov. Her har det værdi, at

sundhedsplejersken, som familien kender fra barslen, kan følge op på barnets trivsel og udvikling, hvilket styrker forældrenes selvtillid i forældreskabet.

Støtte og råd til selvhjælp

Tryghed og selvtillid i forældrerollen

”Besøget kan betyde tidlige opsporing og indsats, forebyggelse ift. at man først senere i skolealderen eller længere ser, at der er noget der ikke spiller her. Så vi kan komme på forkant også med at inkludere vores øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. Det kan være ift. sprog,

Støtte til familien i samarbejdet med daginstitutionen

Udvidet kontinuitet i støtten for familien

søvn, grænseregulering eller motoriske, hvor vi inddrager fys eller motorikkonsulenter. Det kan også være et barn, der ikke trives i daginstitutionen, hvor familien siger noget til mig, men ikke tør sige noget nede i institutionen. Så på den måde kan vi være bindeled, eller døråbner for nogle andre relevante faglige perspektiver for familien”.

Tryggere og hurtigere brobygning til andre indsatser

Værdiskabelse besøg

Sundhedsplejerske

28

TRYGHED OG SELVTILLID I FORÆLDREROLLEN Det giver ro og tryghed for forældrene, at få besøg

Der er eksempler på forældre, som oplever, de er blevet

af sundhedsplejersken, hvor der er rum til dialog

mere opmærksomme på og bedre til at lytte til barnets

om forskellige emner, som forældrene kan være i

behov og se barnets perspektiv i de konflikter, der kan

tvivl om.

opstå i familien.

Forældrene sætter pris på, at dialogen med

”Vi har fået mere ro på dagligdagen, og hvordan vi

sundhedsplejersken kan komme bredt omkring barnets

håndterer vores barn. Især når han går i det røde felt”

og familiens trivsel. Det er tryghedsskabende, når

Forælder om 3 års besøg

samtalen ikke kun har fokus på mistrivsel og bekymringer, men at der også er plads til at tale om og se barnets generelle trivsel, og det der fungerer godt i familien.

Besøget kan i sig selv give støtte for forældrene, hvor forældrene gennem samtalen med sundhedsplejersken får vendt konkrete bekymringer og får brugbare input til selv at kunne håndtere fx relationelle konflikter i

”Sundhedsplejersken, jeg har haft, har været støttende,

hverdagen. Det har betydet, at forældrene efter besøget

lyttende og også anerkendende, når jeg gør det godt”.

har følt sig bedre rustet til at håndtere konflikter med

Forælder om 1½ års besøg

barnet, mellem forældre, med bedsteforældre eller

Forældrene bliver støttet i deres forældreskab, når

andre fagpersoner.

sundhedsplejersken er anerkendende ift. de ting,

”Vi kom i dybden og det gav ro og input, så jeg oplevede at

familien gør godt og påpeger, hvordan barnet også er i

jeg selv kunne håndtere det”. Forælder om 3 års besøg

trivsel på trods af evt. bekymringer og udfordringer.

Når forældrenes tryghed og selvtillid i forældreskabet

Desuden styrker det forældrenes selvtillid i

støttes, kan de bedre agere ift. til at skabe en tryg

forældrerollen, når sundhedsplejersken udviser generel

tilknytning med barnet og ift. barnets trivsel. Besøget

opbakning til forældrene. Fx ift. at håndtere en konflikt

kan støtte dem i deres ansvar som forældre og støtter

med bedsteforældre, hvor forældre fik råd og støtte til

dem også i, at de kan række ud efter

at agere ud fra barnets behov og ikke

sundhedsplejersken, hvis der er behov efterfølgende.

bedsteforældrenes.

Familier er glade for at drøfte bekymringer, som de selv oplever, eller som sundhedsplejersken observerer under besøget. Det er med til at styrke forældrenes refleksion over deres forældreskab.

Værdiskabelse besøg

29

UDVIDET KONTINUITET I STØTTEN FOR FAMILIEN Besøgene udvider kontinuiteten mellem

eller 3 års alderen og kan drøfte barnets udvikling og

sundhedsplejen og familier ind i en periode, hvor

familiens situation.

barnet og familien er i gang med en hverdag, hvor der sker meget i barnets udvikling, og familien har

en travl hverdag

For nogle forældre afstedkommer besøget ikke nødvendigvis igangsættelse af andre indsatser. Men de

udtrykker, at de i højere grad ville række ud efter

”Barnet forandrer sig meget fra at være baby til at være

sundhedsplejen, hvis der opstod et behov efter besøget.

barn, så derfor synes jeg, det er rart at få besøg. Det er

Besøg ved 1½ og 3 års alderen er dermed med til at

nogle andre ting man snakker om. Også fordi man ræser jo

fastholde forældrenes opmærksomhed på, at

derudaf, og så er det meget godt engang imellem lige at

sundhedsplejen kan yde hjælp og støtte til dem ved

stoppe op og tænke over, om det egentlig er den rigtige vej,

større eller mindre behov – også når barnet er over 3 år.

vi vender”. Forælder om 3 års besøget

”Vi kan bare ringe til sundhedsplejen, hvis der er et behov.

Det har værdi for familier at bevare kontakten til en

Det er som en åben livline”. Forældrepar om 3 års

fagperson, som har fulgt barnet og familien indtil barnet

besøget

er 10-12 mdr. Når støtten hviler på en relation som forældrene har oparbejdet en tillid til, kan det især for familier i en sårbar situation være afgørende ift. at række ud eller tage imod hjælp og støtte.

Forældrenes bekymringer bliver afstemt og i besøget kan sundhedsplejersken vurdere, om det er nødvendigt med en indsats, eller om familien selv kan handle på det.

I 1½ og 3 års alderen vil børnene ofte være startet i institution, hvor der er etableret nye relationer til personalet, men hvor det også kan tage tid at opbygge gensidig tillid i relationen mellem forældre og daginstitutionspersonalet. Og hvor overgangen fra

Den forlængede kontakt med sundhedsplejen giver forældrene en støtte, der kan give mere ro og overskud til at håndtere de udfordringer, der viser sig i hverdagen. ”Vi er langt mere rolige nu, også fordi vi ved, at vi kan tage kontakt, hvis der er brug for det. Vi har jo nummeret. Det

er rart at have sådan en backup. Vi ville ikke være bange for at række ud i hvertfald”. Forældrepar om 1½ års besøget Besøgene kan også afstedkomme flere besøg fra sundhedsplejen, hvor der igangsættes en individuel indsats, der kan støtte familien i håndteringen af vanskeligheder, fx ift. samspil med barnet.

vuggestue til børnehave igen kan afstedkomme, at

Uanset om besøget afføder flere besøg eller andre

familien skal opbygge nye relationer.

indsatser, så betyder den udvidet kontinuitet at

Familier oplever det som en positiv mulighed, når sundhedsplejen tilbyder at komme på besøg ved 1½ Værdiskabelse besøg

forældrene fastholdes i en sund trivsel og udvikling i familien over længere tid end det var muligt inden besøgene.

30

STØTTE OG RÅD TIL SELVHJÆLP

Til besøgene giver sundhedsplejersken sparring og

”Hun har været god til at komme med forslag. Ikke sådan

konkrete værktøjer og råd, som familien oplever, de

at vi skal gøre det her, men mere: kunne det her være en

kan bruge i deres dagligdag med barnet.

måde og gå til det her på anden vis? Lagt ideer på bordet.

Når barnet er startet i dagtilbud fx i vuggestue eller i

overgangen til børnehave sker der meget i barnets udvikling og i familien, hvor der kan være behov for støtte og rådgivning for forældrene.

Og så kan man tage det, man kan bruge. Og det kræver

også at man tænker, selvom det er svært, når man ikke har sovet. Så er man lige som tvunget mere til det, når der sidder en og ser én i øjnene. Det lyder meget basalt, men det var vigtigt”. Forælder om 3 års besøget

”Sundhedsplejersken kommer med inputs, som vi ikke selv var klar over” Forælder om 3 års besøget For nogle er det konkrete lavpraktiske råd ift. barnets brug af sut og sprogudviklingen eller barnets søvn. For andre kan de handle om trivsel ved start i børnehave eller mere generelt om opdragelse og samspil mellem forældre og barn. Der kan også være behov for sparring ift. konflikter med bedsteforældre eller konflikter med barnet. ”Hun har hjulpet os med at håndtere konflikter med vores barn og givet konkrete værktøjer til, hvad vi kunne gøre. Vi

kan jo ikke undgå konflikter, men hun har hjulpet. Fx at vi ikke lader vores barn være alene, når han går i sort, men at vi bliver hos ham. Fordi han kan ikke håndtere det selv, så det har hjulpet meget”. Forælderpar om 3 års besøget Sundhedsplejerskens input kan især være betydningsfulde for familier, der er presset og af forskellige årsager ikke selv har overskud til at finde løsninger på konflikter med barnet eller ift. barnets udviklingsfase.

Værdiskabelse besøg

31

TRYGGERE OG HURTIGERE BROBYGNING TIL ANDRE INDSATSER Familier oplever at besøget og dialog med

”Det, at sundhedsplejersken kom på besøg og bekræftede

sundhedsplejen giver en tryggere og hurtigere

mig i, at vores barn ikke var med sprogligt. Det gjorde da,

brobygning til andre indsatser.

at jeg tog lidt ekstra aktion på det og ringede med det

”Sundhedsplejersken kan så sige a eller b eller henvise os

videre, hvis det er det. Og vi ved, at hvis det ikke er inden for hendes faglighed, så vil hun altid pege os videre i den rigtige retning til andre fagpersoner. Det er virkelig rart”.

Forælder om 1½ års besøg Det viser sig fx ved rekrutteringen til COS-P forældrekurser, hvor forældre giver udtryk for, at de gennem deres dialog med sundhedsplejen tager imod

tilbuddet, fordi de har tillid til at sundhedsplejen vil det bedste for dem og deres barn.

samme til daginstitutionen og til talepædagogen. Det var

helt klart et ekstra kort på hånden, at det er sundhedsplejersken, der siger, at vi skal sætte en indsats i gang og ikke bare en bekymret mor”. Forælder om 3 års besøg Særligt ved 3 års besøg er der eksempler på, at familier ser sundhedsplejen som et tryghedsskabende bindeled i brobygningen til andre indsatser. Hvor besøget af sundhedsplejen adskiller sig fx en konsultation hos egen læge. Modsat en kort konsultation hos lægen, så kan sundhedsplejens besøg bedre fungere som sparring for

For andre familier, der gennem noget tid havde haft en

familien og kan give en faglig vurdering af familiens

bekymring ift. barnets udvikling affødte

bekymringer. I nogle tilfælde er sundhedsplejen en vigtig

sundhedsplejens besøg, at forældrene selv tog kontakt

støtte, som styrker forældrene i at handle på deres

til relevante fagpersoner, for at sætte en indsats i gang,

bekymringer, således at indsatser bliver iværksat.

der var vigtig for at fremme barnets udvikling.

Forældrene udtrykker, at sparringen med sundhedsplejersken gav dem opbakning og gjorde dem trygge i at tage næste skridt ift. at inddrage fx fysioterapeut eller daginstitution.

Hos én familie affødte forældrenes kontakt til daginstitutionen, pba. en sundhedsplejefagligvurdering, en kædereaktion med flere undersøgelser for barnet, som ikke var blevet opdaget/sat i gang tidligere på trods af at forældrene havde udvist bekymring hos lægen og i daginstitutionen.

Værdiskabelse besøg

32

STØTTE TIL FAMILIEN I SAMARBEJDET MED DAGINSTITUTIONEN I projektet har der været et særligt fokus på at styrke

orden, hvor jeg oplever, at jeg skal holde mere øje”.

samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud. Det

Forældrepar om 3 års besøg

gælder både i forhold til det konkrete barn med særlige behov og til det generelle samarbejde.

Forældre oplever, at sundhedsplejersken støtter familien i at fremføre deres perspektiv under en samtale

Sundhedsplejersker giver udtryk for, at - bl.a. deres

i en daginstitution med pædagog og socialrådgiver. Det

deltagelse på personalemøder i dagtilbud - har bidraget

kan fx være ved at kunne stille uddybende spørgsmål

til at sundhedsplejersker og pædagoger har fået et

eller bidrage med viden om familien, som nuancerer

større kendskab til hinandens fagligheder, og især

eller præciserer forståelsen af den pågældende

hvordan de kan bruge hinanden for at støtte familier. De

problematik. Her er det vigtigt, at forældrene inden et

oplever, at der er stor velvillighed fra daginstitutionerne

møde har givet samtykke til sundhedsplejen ift., hvad

ift. at styrke samarbejdet omkring familier. Ligeledes er

der bydes ind med til mødet.

der eksempler på, at det er værdifuldt for den enkelte familie, at der samarbejdes mellem daginstitutioner og sundhedsplejen pba. specifikke behov hos familien.

Sundhedsplejersken har for nogle forældre været en vigtig støtte til møder med daginstitutionen. Her har forældrenes gode relation til sundhedsplejersken betydet, at familier har haft gavn af

Sundhedsplejerskens bidrag kan betyde, at familien er mere trygge til mødet og at familien pba. mødet kan få den hjælp og støtte, som de har brug for.

For en familie betød det, at de efter mødet oplevede, at håndtering af barnet i vuggestuen blev bedre og forældre fik en bedre relation til daginstitutionen.

sundhedsplejerskens deltagelse i møder med

For en anden familie, som havde haft flere konflikter

daginstitutionen, for at støtte forældrene.

med en daginstitution, blev der efter mødet iværksat et

Der kan også være forældre, der kan have mistillid til fagpersoner, hvis de fx har oplevet uenigheder eller ikke at blive forstået ift. deres barn eller forældreskab. Eller hvor de endnu ikke har fået opbygget en tillidsfuld relation til de pågældende fagpersoner. ”I virkeligheden så er det jo sundhedsplejersken, jeg stoler på. Jeg stoler jo ikke 100 % på daginstitutionen. Det må jeg indrømme. Men der er bare sket nogle ting, som ikke er i

forløb for familien med deres sundhedsplejerske.

Forløbet havde stor betydning for familien, hvor de oplevede at få støtte til at håndtere vrede og konflikter både ift. barnet, mellem forældrene og ift. daginstitutionen. ”Sundhedsplejersken fik mødet tilbage på sporet, så vi kunne få den hjælp vi havde brug for. Det var vigtig, at hun var der. Også fordi vi har stor tiltro til sundhedsplejersken.

Det handler også om den historik vi har haft med hende.

Forælder om 3 års besøg.

Værdiskabelse besøg

33

VIRKEMIDLER BESØG

34

VIRKEMIDLER VED 1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG I dette afsnit ses nærmere på de virkemidler, som

Evalueringen har identificeret fire elementer, som udgør

kendetegner 1½ års og 3 års besøgene. Og som dermed

relevante metoder og tilgange til familien, for at skabe

udgør vigtige elementer for at besøgene er værdifulde

de tilsigtede resultater på baggrund af besøgene.

for forældrene og således bidrager til at støtte

forældrene, opspore sårbarhed og iværksætte indsatser, som familierne har behov for.

De fire virkemidler skitseres i modellen nedenfor og skal

ses som sammenhængende for værdiskabelsen ved såvel 1½ års som 3 års besøgene.

Udgangspunkt i familien behov

Gensidig tillid mellem familie og sundhedspleje

VIRKEMIDLER BESØG

Fagperson der kender familiens historik

Samtale i familiens trygge hverdagsrammer

Virkemidler besøg

35

UDGANGSPUNKT I FAMILIENS BEHOV Forældrene lægger vægt på, at et besøg tager

For nogle forældre har det været vigtigt, at begge

udgangspunkt i familiens aktuelle behov og evt.

forældre er tilstede til besøget. Fx ved problematikker,

bekymringer.

der indebærer samarbejdet mellem forældrene og hvor forældrene kan have forskellige perspektiver på en

Det betyder, at familien oplever, at indholdet er

problemstillingen, fx konflikt med bedsteforældre. For

relevant, og herved kan der tages fat i det, der på det

andre forældre har det ikke været nødvendigt eller det

pågældende tidspunkt er den vigtigste prioritet for

har været vigtigt, at besøget kunne afholdes med kun

familien/barnet. Herunder også tage hensyn til, hvad

den ene forælder af praktiske årsager, fx fordi den ene

familien er parat til og har brug for støtte til for at trives i

forældre var på job.

hverdagen.

Materialer og visualiseringer fra Sundhedsstyrelsen kan For forældrene er der mange emner, der kan give

være understøttende for at komme bredt omkring

anledning til frustration, tvivl eller bekymring i en familie

under besøget og til at dykke ned i bestemte temaer i

med barn i 1½ og 3 års alderen. Fx sprogudvikling, skift

samtalen med forældrene. Materialet kan under

til børnehave, manglende søvn, flere konflikter med

besøget give familien gode ideer og indspark til lege og

barnet, konflikter med bedsteforældre om

samvær med barnet.

børnepasning, tilbagevendende sygdom hos barnet, start på arbejde og sygt barn, søskendekonflikter,

Det er dog vigtigt at materialet ikke anvendes slavisk,

opdragelse og grænsesætning mm.

men som inspiration og afsæt for besøg og samtale. Det afgørende er, at besøget er ud fra familiens behov, hvor

Det kan således ofte være normale konflikter i en

andre emner kan være aktuelle, end det som materialet

børnefamilie, men som kan presse en familie, hvis der

rummer.

er mindre overskud. Her tilbyder besøgene ved 1½ og 3 års alderen en mulighed for at få vendt aktuelle

”Der er også det, og det hører jeg også fra mine kolleger, at

bekymringer.

nogle gange kommer vi ud og så er det noget helt andet, der fylder for familien, og så holder vi ikke fast i det der

”Man kan stille alle de dumme spørgsmål, så man ikke skal

døgnhjul. Fordi så har de nogle helt konkret spørgsmål, de

gå og bekymre sig” Forælder om 3 års besøg

gerne vil tale om, og så tager vi det. Det er jo familiens behov, der er styrende for vores besøg”.

”Jeg sov ikke om natten og havde svært ved at håndtere

Sundhedsplejerske

helt normale konflikter med den store” Forælder om 3 års besøg Virkemidler besøg

36

GENSIDIG TILLID MELLEM FAMILIE OG SUNDHEDSPLEJE Forældrene giver udtryk for, at gensidig tillid

”Man ræser der ud af, når barnet er i daginstitution, så det

mellem forældrene og sundhedsplejersken er

er godt sundhedsplejen ringer og tilbyder besøget”

afgørende for et godt besøg.

Forælder om 3 års besøget

Forældrene udtrykker, at de har stor tillid til

Det er også vigtigt for forældrene, at sundhedsplejen

sundhedsplejen. Det betyder, at forældrene oplever, at

udviser tillid til dem som forældre. Forældrene betoner,

de kan være åbne i samtalen og inddrage

at det har betydning, at sundhedsplejersken under

sundhedsplejersken i de bekymringer og behov som

besøget ikke kun har fokus på det, der ikke fungerer,

fylder i familien. Samtidig har familierne også tillid til, at

men også bekræfter forældrene, der hvor de gør det

det sundhedsplejersken foreslår har relevans for

godt i deres forældreskab, og giver en faglig vurdering af

familien.

barnet og bekræfter, der hvor barnet er i trivsel.

”Hun har gennem vores forløb været en god støtte for os,

så derfor har vi stor tillid til hende” Forælder om 3 års besøg Besøget giver familierne et personligt rum med en fagperson, som familien kan sparre med om aktuelle temaer (fx brug af sut, sprog, opdragelse, grænsesætning, søskende mv.) ”Hun er en god sparringspartner, som familien er fortrolig

med. Man kan lukke op på en anden måde” Forælder om1½ års besøg Forældre giver udtryk for, at det er godt at sundhedsplejen rækker ud og tilbyder besøget. De tror ikke, at de selv ville have bedt om at få et besøg ved 1½ eller 3 års alderen. Tilbuddet om et besøg er ikke mindst vigtige, for at nå ud til familier, der er pressede og kan have svært ved at overskue hverdagen. Og som også kan have svært ved at vurdere, hvad de har behov for, og hvor de kan få hjælp.

Virkemidler besøg

37

FAGPERSON SOM KENDER FAMILIENS HISTORIK Sundhedsplejersken kender til familiens historik, når de har haft kontakt gennem barslen og i nogle tilfælde allerede under graviditeten. Dette er med til, at familien finder det meningsfuldt at få besøg af

netop sundhedsplejersken.

Besøgene giver familierne mulighed for at tale med en fagperson, som både kender barnet og begge forældre og ikke mindst det forløb, som familien har været igennem ifm. graviditet og barsel.

Det giver tryghed og en helhed for familierne, at den samme sundhedsplejerske kommer på besøg, som har

fulgt dem under barslen. Ikke mindst ved 3 års alderen er det godt, at forældrene ikke skal starte forfra og

SAMTALE I FAMILIENS TRYGGE RAMMER Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet gør samtalen tryg og rolig for familien.

Forældrene oplever, at barnet i 1½ - og 3 års alderen er mere rolig og færdes naturligt, når sundhedsplejersken møder dem i vante omgivelser. Samtidig giver det også sundhedsplejersken mulighed for at observere både barnet i hverdagssituationer og samspillet mellem forældre og barn. ”Det er bare noget andet, når der er én der kigger én i øjnene og der er tid i trygge rammer” . Forælder om 3 års besøg

fortælle om deres historik til en ny fagperson. Men, at

Sundhedsplejersken kan under besøget tage fat i

de under besøget, har lettere ved at tale om vanskelige

temaer samtidig med, de udspiller sig, hvilket for

og sårbare emner med en sundhedsplejerske, som de

forældrene er en behagelig måde at tale om temaer på

allerede har en relation til.

(fx motorik, brug af sutter, sprogfærdigheder,

”Hun er jo tæt på. Hun har jo en historik med os og kender

spisesituationer).

os godt, så hun kunne godt gennemskue nogle ting”.

Besøg i hjemmet giver en uformel ramme, hvor der kan

Forælder om 3 års besøg

drikkes en kop kaffe eller hvor samtale og observation

”Man opbygger jo en relation til sin sundhedsplejerske og

foregår gennem leg med barnet, fx på barnets værelse.

åbner sig mere op og tager nogle andre spørgsmål, end

”Vi kørte i bus, da sundhedsplejersken var på besøg! Altså

hvis man ikke kender hinanden”. Forælder om 1½ års

sundhedsplejersken, mit barn og jeg legede busleg! Det, at

besøg

vi sidder og hygger samtidig med, at jeg kan se hun observerer vores barn. Det er sjovt at se og giver tryghed, når det foregår i rolige omgivelser hjemme hos os selv”.

Forælder om 3 årsbesøg Desuden kan sundhedsplejen ved besøg i hjemmet også selv opleve de udfordringer, som forældrene oplever, fx ift. barnets frustrationer over sprogvanskeligheder, Virkemidler besøg

madsituationer el. lign.

38

KONKLUSIONER

39

KONKLUSIONER Projektet med udvidelsen af sundhedsplejens ydelser

forløb faciliteret af sundhedsplejersker, psykologer eller

har betydet, at flere familier i forskellige sårbare

lign. fagligheder, hvor der bliver skabt et trygt og

positioner har modtaget en tidlig indsats. Gennem

fortroligt rum, der gør, at forældrene deler og spejler sig

projektets indsatser er de blevet støttet og styrket i

i hinandens erfaringer og oplevelser.

deres forældreskab og i at skabe en tryg tilknytning til deres barn/børn. Projektet har således betydet at familier i sårbare positioner har fået støtte og vejledning, der bidrager til at sikre barnets sundhed, udvikling og trivsel inden for barnets første 1000 dage.

COS-P forældrekurserne styrker forældrenes relation

og samspil med barnet og mellem forældre og andre relationer, fx bedsteforældre eller daginstitutionspersonale.

1½ og 3 års besøgene har en støttende funktion i sig selv, hvor familier bliver styrket i deres forældreskab

uden der nødvendigvis iværksættes yderligere indsatser.

Særligt virksomt er det, at besøgene fungerer som en udvidet kontinuitet med den sundhedsplejerske, som familien allerede kender og ofte har stor tillid til.

Desuden bidrager besøgene i nogle tilfælde til igangsættelse af en indsats hos eller i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, hvilket kan betyde at

Alle forældre, der har deltaget i undersøgelsen, oplever,

processen i indsatserne kan speedes op og at familierne

at de er blevet styrket på flere områder i deres

gives hjælp og støtte, som er tilpasset deres aktuelle

forældreskab og i deres tilknytning til deres barn.

behov og situation.

COS-P forløbet sætter positive udviklingsprocesser i

Samarbejde mellem sundhedspleje og

gang i familierne og forældrene er motiverede for at

daginstitutioner

fastholde udviklingen. Et vigtigt output er, at kurset bidrager til at øge forældrenes ansvarstagen ift. at tage imod eller række ud efter hjælp for fortsat at udvikle sig i forælderrollen. Forældrekurset sætter med andre ord skub i nye samspil i familierne, der styrker en tryg tilknytning og som på sigt kan fremme trivsel i familien og en sund udvikling for barnet.

Forældrekurserne vurderes i høj grad at være et nyttigt redskab til at styrke familier i at igangsætte en positiv udvikling omkring samspil med deres barn.

En del af det samlede projekt har været at styrke samarbejdet med daginstitutionerne.

Der er under projektperioden gode eksempler på, at et tættere samarbejde mellem parterne er værdifuldt for familier med specifikke behov. Særligt fremhæves det, at sundhedsplejens rolle som bindeled til fx daginstitutioner har bidraget til, at forældre har fået støtte til at fremføre deres perspektiv og efterfølgende fået den rette hjælp. En vigtigt pointe er, at indsatsen for familien bygger oven på en tillidsbåren relation, hvilket

Vigtige virkemidler, for at forældrekurserne har den

flere forældre oplever, at de netop har til

tilsigtede værdi, er, at de er gruppebaserede

sundhedsplejen. Det bidrager til at skabe større tryghed i brobygningen, når en fagperson, som kender familien godt og som er en støtte for familien, indgår i indsatsen.

40

Konklusioner

ANBEFALINGER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

41

COS-P FORÆLDREKURSER COS-P forældrekurserne kan anbefales for forældre, der er motiverede til at indgå i et gruppeforløb, der har fokus på at støtte og styrke deres samspil med deres

Bevar støtte til familier efter kurset for at fastholde forældrenes gode udvikling

barn og i familien mere generelt.

For forældrene sætter kurset vigtige processer i gang –

Et godt udbytte af kurset forudsætter, at forældrene har

de oplever at få opbygget fortrolige relationer – både til

lyst og overskud til at deltage aktivt i refleksioner med

andre forældre og til undervisere, hvor de støttes i deres

andre forældre. Her kan en udfordring være at inddrage

forældreskab. Flere forældre vil gerne bevare denne

forældre, der ikke taler dansk eller som har mindre

kontakt for at blive støttet i at fastholde de ‘redskaber’,

ressourcer ift. at reflektere over deres forældrerolle

som de har lært på kurset.

sammen med andre. Her kan der overvejes muligheder

Nogle forældre, med barn på under 1 år, giver udtryk

for tilpasninger af COS-P konceptet, fx for familier med tolkning.

De visuelle redskaber som anvendes på kurserne fungerer godt, som rammesættende for refleksioner i gruppen og kan med fordel tilpasses bedre til en dansk kontekst for at fremme genkendelighed og spejling for

for, at være bekymrede for, om de kan fastholde og huske det, de har lært, når barnet bliver større og konflikterne med barnet kan blive svære.

Såvel forældre som undervisere på kurserne giver udtryk for, at der med fordel kunne være opfølgning

forældrene.

med gruppen og underviserne, fx 3 og 6 måneder efter

Klarhed i introduktion til forældre kan styrke en

forældreskabet.

god opstart

Nogle forældre udviser også motivation for, at bevare

Det er dog også væsentligt, at der er konsistens og

kontakt til forældregruppen og skabe mulighed for at

entydig introduktion af forældrekurserne for potentielle

kunne udveksle erfaringer mere uformelt. Hvor fx

forældre. Forældre giver udtryk for, at de har fået

oprettelse af en facebook-gruppe eller lignende kan

forskellig information om kurset, hvor nogle har

understøtte en fortsættelse af forældregruppen efter

modtaget en folder og uddybende information, mens

den enkelte families behov og ønske. Dog er der bredt

andre oplever, at have fået begrænset information forud

blandt forældrene et behov for også at kunne få

for kurset. Dette har betydet, at nogle forældre har

sparring af underviserne efter kurset.

kurset, for at bibeholde et sparringsrum ift.

været i tvivl om, hvad kurset indbefattede, og hvorfor

lige netop de fik tilbudt kurset. Det er derfor også væsentligt, at forældrene i rekrutteringen gives præcis information om, argumentationen for at de kontaktes og tilbydes et COS-P forløb.

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter

42

Skab mulighed for at begge forældre kan deltage, for at styrke udbyttet – også på sigt Det er forskelligt om begge eller den ene forælder har deltaget i et COS-P kursus.

For nogle forældre, der har deltaget uden partner, har det haft værdi, fordi kurset har givet dem et personligt

Løbende supervision for undervisere Afholdelse af COS-P kurser har været en mere tidskrævende indsats for underviserne end forventet.

Underviserne på kurserne har stort engagement for kurserne, og de positive erfaringer og udbyttet for forældrene hviler i høj grad på undervisernes indsats

refleksionsrum. Desuden kan det for nogle forældre

både under og mellem kurserne.

være forbundet med vanskeligheder at skulle deltage på

Gennem projektet er de første erfaringer med COS-P

det samme kursusforløb. Det kan være svært at finde ressourcer og logistik ift. børnepasning, både økonomisk og ved manglende netværk i familien.

kurserne gjort. For at understøtte underviserne i deres arbejde fremhæver underviserne den løbende supervision, som et vigtigt element for at styrke deres

Dog peger evalueringen på, at det er fordel at begge

praksis.

forældre har mulighed for at deltage i et kursusforløb.

COS-P forældrekurserne er et nyt tilbud til familierne,

Hvor forældrepar evt. kan deltage på forskellige forældrekursusforløb.

Nogle forældre har oplevet, at det er vanskeligt, at videregive redskaber fra kurset og inddrage partneren / ekspartneren, når de ikke har deltaget på et kursus og dermed ikke har fået den samme viden og indsigt, som

som kræver løbende justeringer undervejs, og hvor der tages forskellige sårbare og personlige emner op. Det kan derfor anbefales, at der fortløbende i tilknytning til COS-P eller lignende gruppeforløb afsættes den nødvendige tid og ressourcer til løbende sparring og supervision af underviserne, som varetager forløbene.

den forældre, der har deltaget på kurset.

Den proces, som en forælder indgår i gennem kursusforløbet, er relevant for begge forældre. Begges deltagelse vil understøtte opbakningen til at anvende redskaberne i dagligdagen og vil styrke samspillet i hele familien og begge forældres samspil med barnet – også på sigt.

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter

43

1½ ÅRS OG 3 ÅRS BESØG SAMT SAMARBEJDE MED DAGTILBUD Det anbefales at tilbyde familier besøgene for at udvide

Fasthold samarbejdet med dagtilbud for at støtte

den kontinuitet, som familierne har med

forældre i forældreskabet

sundhedsplejen, og som herigennem kan være en nyttig indsats ift. at opspore sårbarhed og iværksætte indsatser, som familien har behov for.

Det kan være vanskeligt for sundhedsplejen at rekruttere familier til 3 års besøget, da det ofte vil være

længe siden, der har været kontakt mellem

Et opmærksomhedspunkt er, at det er vigtigt, at

sundhedsplejersken og familien. Derfor er samarbejdet

forældrene tilbydes besøgene og ikke selv skal række ud

med dagtilbud vigtigt at fastholde, hvor familierne vil

til sundhedsplejen, da familierne ofte har en travl

have deres daglige kontaktflade. Således kan

hverdag eller ikke har overskud til selv at tage kontakt.

daginstitutionspersonalet være brobygger ift. at fortælle

Til 1½ års besøget er familien ofte i gang med en hverdag med job og daginstitution, hvor det kan give ro

forældrene om muligheden for at inddrage sundhedsplejen ved behov.

og afklaring på bekymringer at få mulighed for et

Uanset om besøgene tilbydes forældre bredt eller til

sundhedsplejebesøg.

udvalgte familier er et opmærksomhedspunkt, at

Flere familier oplever ikke, at de har et specifikt behov for besøget, men samtalen med sundhedsplejersken giver brugbare input til justeringer i hverdagen, herunder opbakning og støtte til forældrerollen, som styrker forældrene i deres forældreskab. Og i andre tilfælde sættes indsatser i værk pba. besøget.

3 års besøget er særligt relevant at tilbyde til familier, hvor sundhedsplejen vurderer, at der er et specifikt behov for opfølgning hos familien. Eller hvor familien selv eller andre fagpersoner vurderer, at det vil være værdifuldt for familien at inddrage sundhedsplejen.

familier gives klar information om, hvorfor de tilbydes besøgene, og hvad formålet er. Fx om det er opfølgning pba. tidligere kendte sårbarheder i familien, eller om der er aktuelle specifikke bekymringer, som er baggrund for at tilbyde besøget.

Samarbejdet med dagtilbud kan også overvejes at

indbefatte et forebyggende gruppe-perspektiv. Nogle forældre har oplevet, at der var stor tilslutning til forældreworkshops i daginstitutionen. Hvor der peges på, at sundhedsplejen med fordel også kunne have en rolle med deres viden om familieliv og børns udvikling.

Det vil også bidrage til at fastholde kontinuiteten for alle familier og styrke samarbejdet til daginstitutioner.

Anbefalinger og opmærksomhedspunkter

44

Udarbejdet af SocialRespons for Ballerup Kommune

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.

www.socialrespons.dk

45