NYTTEJOB

Nytter Ikke

Jeg undrer mig. De seneste 15 år er flere end 70.000 mennesker med indvandrerbaggrund kommet ind på arbejdsmarkedet – og andelen af især kvinder er vokset kraftigt de seneste år. Så når nu det faktisk går fremad med at få både mænd og kvinder med ikke-vestlig

Nye regler om barnets anmodningsret

Et barn eller en ung får ret til at ”anmode” kommunen om at blive anbragt uden for hjemmet (§ 48), og er barnet 10 år, kan det tillige anmode om at blive permanent anbragt uden for hjemmet (§ 68).

Derudover kan barnet under anbringelsen anmode om, at samvær alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller at få suspenderet samværet med forældre eller netværk i en periode på op til 8 uger (§ 103).

Bestemmelserne indebærer en pligt for kommunen til at vurdere anmodningen konkret, men ikke en ret for barnet til at der bliver truffet afgørelse. Vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at træffe afgørelse i sagen, vil der ikke være mulighed for at klage over dette.

Det forventes, at barnets lov vedtages inden sommerferien. Læs lovforslaget (L93) på ft.dk baggrund i arbejde, hvorfor så ikke gøre mere af det, der virker?

Når nu det faktisk går fremad med at få både mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde, hvorfor så ikke gøre mere af det, der virker?

Frem for stædigt at fastholde projekt ’Nyttejob’, som nemt kan ende med mere fattigdom, meningsløs aktivering og ikke mindst mere bureaukrati – når ansatte på jobcentrene skal administrere arbejdspligt for 27.000 flere borgere – så kunne regeringen vælge at udbygge integrationsindsatsen ud fra succesopskriften: Jobrettede indsatser kom- bineret med danskundervisning samt sociale indsatser og sundhedstilbud.

Politikerne giver ikke indtryk af, at det går fremad med integrationen – eller beskæftigelsen i det hele taget, for den sags skyld. Mette Frederiksen kalder forslaget om nyttejob ’et signal til hele Danmark’. Og måske ligger svaret her – at det er vigtigere for regeringen at sende signaler om at være ’tough on immigrants’ end at lykkes med integrationen.

Jeg har i hvert fald svært ved at se andre grunde, for vi har aldrig haft så mange i arbejde som nu i Danmark. Folk vil gerne arbejde. Jeg er helt med på, at vi kan og skal gøre mere. Fire ud af ti ikke-vestlige kvinder er fortsat ikke i arbejde. Der er kulturelle barrierer, men socialrådgivere og andre, der arbejder med målgruppen, ved, at målrettede indsatser og opkvalificering virker, hvis kvinderne kan se meningen med det.

Ligesom alle os andre har de brug for at vide, at det, de gør, giver mening. Det er det, vi skal gøre mere af. Jeg håber, politikerne vil lytte til os, der kender virkeligheden.

Har du et skarpt argument på max. 700 anslag inkl. mellemrum, så skriv til os på argument@socialraadgiverne.dk

Familier’

Lovgivning Sp Nder Ben For Hj Lp Til Udsatte Unge

Den sektoropdelte lovgivning er en hæmsko for at hjælpe udsatte unge. Den betyder eksempelvis, at der mangler økonomi i grænseområderne. Flere af de unge, som jeg har samarbejdet med, kan ikke få et tilbud i psykiatrien, fordi psykiateren ikke finder det muligt at udrede og behandle de psykiske lidelser, når den unge har et misbrug. Når den unge så har gennemgået en udredning, er der for sjældent et behandlingstilbud, som matcher den unges ønsker og behov.

Derudover mangler der noget i stil med ungdomsboliger eller opgangsfællesskaber – som ikke kræver, at den unge er under uddannelse – eller er så omfattende som midlertidige botilbud – hvor den unge har råd til at bo og får støtte til at komme igennem en svær periode.