SAGROs sikkerhedsmagasin

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

Bønder, få nu ryddet op Kim Jørgensen investerer i sikkerhed – det betaler sig Side 10

Tag dig i agt for det unormale Ulykker indtræffer tit, når der sker noget uventet Side 14

Det er et mirakel, at jeg overlevede Anders Kristensen blev snittet og filetteret i en foderblander Side 12

INDHOLD

Det er et mirakel, at jeg overlevede Slynget rundt i foderblander med 30 omgange i minuttet

En ko er en risiko På Sommerbjerg får de otte elever lært best practice

3 4 5 6 8 10 12 14 15 16 18 19

12

16

Hver eneste ulykke – er én for mange Luk ikke øjnene for faren Stop op – Tænk – Arbejd Fire farlige faktorer Vi vil ikke have ulykker her Bønder, få nu ryddet op Det er et mirakel, at jeg overlevede Tag dig i agt for det unormale Gunnars inspirationsliste En ko er en risiko Skræmmekampagner virker ikke Ups, det her kunne være gået galt

PAS PÅ DIG SELV Sikkerhedsmagasin Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Man bliver så tom indeni Landbruget er Danmarks farligste erhverv – lad os få det ændret!

Jeg har flere gange det sidste år siddet efter en telefonsamtale, kigget ud i luften og følt mig helt tom indeni.

Det er sket, når nogen har ringet til mig og fortalt om alvorlige arbejdsulykker blandt SAGROs kunder.

Nogle af de, der har været ude for alvorlige ulykker, har jeg kendt personligt, som gode, energiske, engagerede og initiativrige mennesker, som helt ufatteligt er revet bort fra deres familier og omgangskreds.

Det berører os alle, når vi hører det.

Landbruget er det erhverv i Danmark, hvor der forholdsmæssigt sker flest alvorlige ulykker – faktisk mere end 10 om ugen. Der dør i gennemsnit 6 personer om året på grund af arbejdsulykker.

Der er mange gode forklaringer på, at vi rammes hårdt.

Det er vanskeligt at indrette en arbejdsplads med maskiner med enorme kræfter lige så sikkert, som en industri-arbejdsplads. Arbejdet foregår ofte med naturen eller dyr som uforudsigelige faktorer.

Tiden er naturligvis også en faktor i et erhverv, der skal være effektivt, så her bliver arbejdet hurtigt - og nogle gange så hurtigt, at sikkerheden ikke kan følge med.

Men ingen bør betale den høje pris at blive dræbt eller lemlæstet på arbejdet.

I magasinet her kan du blandt andet læse om Kim Jørgensen, der har indført en række mindre tiltag og praktiske løsninger på sin bedrift. Han har taget det ansvar, som egentligt påhviler alle landmænd og deres ansatte. Det er i hverdagen, ulykkerne sker – og det er hver dag, du skal give dig selv lidt mere tid til omtanke.

Mit håb er, at det kan lykkes at få landbruget til at gøre sikkerhed til en del af hverdagen, og ikke noget, man kommer i tanker om, når der skal udarbejdes en APV, eller Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Oplag: 4.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Jakob Mikolajewicz, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

Torben Jensen Adm. direktør SAGRO

Hver eneste ulykke – er én for mange!

I det område, hvor SAGROs kunder primært driver landbrug, er der over de seneste 6 år sket 10 dødsulykker.

Vi lader eksemplerne tale for sig selv.

2013 • To dør i brønd, Give 2014 • Fundet død i gylle, Herning 2015 • Omkommet i mælketank, Varde 2016 • Får kørt hoved over af traktor, Vejen 2017 • Fundet livløs under bigballer, Klovborg • Fundet livløs på minilæsser, Vejen • Fundet livløs blandt køer, Vejen 2018 • Klemt af kartoffeloptager, Grindsted • Får betonelement fra gylletank ned over sig, Hovborg 2019 • Væltet med minilæsser, Glejbjerg

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

3

Luk ikke øjnene for faren

"Næsten hver uge ser vi forhold på bedrifterne, der kan koste menneskeliv.

Med få ændringer og nye vaner kan det undgåes."

SAGRO giver gode råd om arbejdssikkerhed Ikke tale Ikke se Ikke høre...

Det kan være fristende at lukke øjne og ører for det ”besvær”, som det kan give at skulle ændre rutiner eller udbedre de ting på bedriften, som måske er risikofyldte, men som ”jo er gået godt i mange år”.

Derfor kan det være godt at få andre øjne til at se på de ting, som man måske selv er blevet blind for.

Tre af SAGROs rådgivere er uddannede i at foretage den såkaldte APV – (Arbejdspladsvurdering).

Den er lovpligtig for alle landbrug med ansatte, og skal gennemføres hvert tredje år, eller hvis der er sket væsentlige produktionsændringer.

SAGROs arbejdsmiljørådgivere tilbyder at udføre undersøgelsen og gennemgår de ele-

menter på bedriften, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Det er netop vigtigt, at der er fokus på sikkerheden mellem selve APV-besøgene.

For det er i hverdagen, de farlige situationer kan opstå, og når de er top of mind, er de ansatte eller ejeren ofte mere motiveret for at gøre noget.

I mange tilfælde vil rådgiverne i kraft af deres erfaring kunne komme med gode råd og anvisninger på ideer til praktiske løsninger.

Opgaven med APV kan umiddelbart virke overvældende og bureaukratisk. Men sådan behøver det ikke at være. APV kan laves på mange niveauer, og der er ingen faste krav til omfang og dybde.

Det vigtigste er, at du kommer i gang med arbejdet. Hellere en simpel APV, som bliver fulgt godt op, end en kæmpe analyse, der samler støv på hylderne.

Marius Christensen Tlf. 2557 9870

4

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

Om APV APV kortlægger arbejdsmiljøet, beskriver udfordringer og lægge en plan for opfølgning på dem.

En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den skal revideres mindst hvert tredje år, eller hvis der er væsentlige ændringer i produktionen.

Der er to mål med at lave en APV: • At følge og overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så der bliver grebet ind i tide.

• At lægge en plan for, hvordan ejer og medarbejdere skal løse de problemer, som APV’en afdækker.

Den udarbejdede APV skal være tilgængelig, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Erik Kjeldsen

Nina Laudal Jensen

Tlf. 2031 2324

Tlf. 2024 9997

Stop op Tænk Arbejd SEGES sætter fokus på at gøre landbruget til et mere sikkert sted at arbejde

Stop - tænk - arbejd.

Sådan lyder rammerne for SEGES Arbejdsmiljøs nyeste kampagne, som skal være med til at forebygge ulykker i landbruget.

- Vi vil have nedbragt de kedelige ulykkesstatistikker, vi har set gennem længere tid.

Og STOP OP-kampagnen, som vi kalder den, er en måde at sætte fokus på, hvad man som landmand helt konkret kan arbejde med, siger arbejdsmiljøchef hos SEGES, Helle Birk Domino.

STOP OP-Bob Med kampagnen lancerer SEGES en lille hjælper, som skal guide landmændene til en mere sikker arbejdsdag. Det gør han ved gennem eksempler at tackle konkrete udfordringer med gode råd og vejledning i,

hvordan landmanden eller medarbejderen kan gribe en mere sikker arbejdsdag an.

- Vi kalder ham STOP OP-Bob. Det er selvfølgelig sagt med et smil på læben men også med alvor. For hans budskab er klart. Det er en rigtig god idé at stoppe op og tænke sig godt om, inden man skal i gang med en svær opgave. Og så er det STOP OP-Bobs mission at give helt konkrete anbefalinger, som man kan følge, før man går i gang med opgaven, siger Helle Birk Domino.

Og den her kampagne skal rent faktisk gøre en forskel, fordi vejledningerne, som STOP OP-Bob kommer med, følger landmændenes årshjul tæt.

- Det nytter ikke noget, at vi snakker om høstopgaver i februar måned eksempelvis.

Det skal være aktuelt og ramme landman-

den, når han skal bruge det. Derudover har vi også LandboUngdom ind over, for vi har særligt fokus på de unge. 40 % af alle ulykker sker blandt de unge, så derfor skal ungdomsorganisationen hjælpe os med at få budskabet ud, siger Helle Birk Domino.

Kampagnen kører især på Facebooksiden Agrisafety, som drives af SEGES arbejdsmiljø, som afdelingen vil booste, så den når ud til flest mulige landmænd.

SEGES tilbyder desuden vejledning om arbejdssikkerhed og -miljø.

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

5

Fire farlige faktorer

Her sker arbejdsulykkerne oftest

Arbejde med maskiner

Arbejde i højden

Gode råd for at undgå ulykker: • Sæt dig ind i hvordan du sikkert betjener maskinen.

• Sørg for vedligeholdelse af maskinerne.

• Fejl må ikke rettes, før motoren er standset. Sikkerhedsforanstaltninger må ikke sættes ud af kraft.

• Spørg, hvis du som ansat er i tvivl om, hvordan en maskine skal betjenes.

• Sig til og sig fra hvis en maskine er defekt.

• Brug det udleverede sikkerhedsudstyr.

Gode råd for at undgå ulykker: • Brug personløfter, ministillads eller platform - eller stiger med brede trin.

• Lad professionelle udføre tagreparationer.

• Brug et løfteredskab til af- og pålæsning af køretøjer – begræns færdsel på ladet.

• Aftal hvordan arbejde i højden kan udføres sikkert.

• Som ansat bør du sige fra, hvis arbejdet i højden ikke kan udføres sikkert.

• Vælg alternativer til stiger, hvis du skal bruge begge hænder til arbejdet i højden.

• Tjek om såler eller trin er fedtede – før du kravler op ad stiger og lejdere.

Hvert år sker der alvorlige ulykker med maskiner ved tilkobling af redskaber og brug af håndbetjente maskiner. Fra 2011-16 skete her 15 dødsulykker.

6

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

En stor del af de alvorlige ulykker i landbruget sker på grund af fald fra højder: stiger, vogne, tag eller lofter. Fra 2011-16 skete her 5 dødsulykker.

Det gælder aldrig liv eller død at blive færdig med arbejdet ... men for nogle ender det desværre sådan Landbruget er et af de farligste erhverv at arbejde i. Hvert år kommer omkring 550 til skade med arbejdet i landbruget - heraf halvdelen alvorligt. Siden 2013 har 37 mistet livet i landbruget.

Store maskiner, højder, dyr med mange kræfter, glatte gulve. Der er mange faktorer, der kan udløse ulykker – men omtanke og opmærksomhed kan forhindre mange af dem.

Arbejde med husdyr

Snubleulykker

Gode råd for at undgå ulykker: • Sørg for at kende dyrenes naturlige reaktioner.

• Indret drivgange sikkert.

• Planlæg arbejdet.

• Anvend sikkerhedsfodtøj.

• Aftal hvordan dyrene håndteres.

• Driv dyrene tålmodigt uden at påføre dem smerte.

• Driv ikke på dyr, der er urolige eller udviser tegn på aggressivitet.

Gode råd for at undgå ulykker: • Anvend skridsikre gulve og vedligehold trin.

• Anvend skridsikkert fodtøj.

• Tal om, hvordan snubleulykker undgås.

• Ryd op - hold gulve og trapper rene og fri for genstande.

Dyrene er medvirkende årsag til 25-40 % af ulykkerne på husdyrbrug.

Over halvdelen af ulykkerne med dyr sker for de 16-29-årige.

25 % af de alvorlige ulykker ved planteavl og 17 % af ulykkerne ved svineavl sker, når landmænd og medhjælpere falder, glider eller snubler – enten på grund af glatte gulve, uorden eller over smådyr.

Fire grunde til ulykker

- Jeg tænkte mig ikke om - Jeg så det ikke - Jeg vidste det ikke - Jeg spurgte ikke

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

7

Vi vil ikke ha’ ulykker her ”Her passer vi på hinanden”. Det er kulturen på svineproduktionen Midtgård ved Varde, hvor Hans Juul Jessen og hans 18 medarbejdere tager godt vare på hinanden, mens de klarer pasningen af de 2.700 årssøer, som er basis for produktionen af 30 kilos grise.

Midtgård er eksemplet på, at det med en målrettet arbejdsmiljøindsats kan lykkes at skabe en arbejdsplads, hvor alle ansatte er oplært i at tage sikkerhed meget alvorligt.

Tøsedreng I sin ungdom oplevede Hans Juul Jessen arbejdspladser, hvor der blev taget mange chancer, og hvor man var en tøsedreng, hvis man brugte sikkerhedsudstyr. Da han selv blev arbejdsgiver var han opsat på at sætte en ny standard.

Det blev bemærket – og påskønnet – så meget af hans ansatte, at de tilbage i 2009 indstillede Hans Juul Jessen til Landbrugets Arbejdsmiljøpris.

- Vi kom gennem nåleøjet, mindes Hans glad. Og den dag på Agromek, hvor han og hustruen Anne-Lise fik prisen overrakt, blev den delt med alle de ansatte, for dem inviterede Hans selvfølgelig med til overrækkelsen.

8

- Sådan en dag glemmer man aldrig, siger han.

Tror på konsekvens På Midtgård er det rutine, at arbejdssikkerhed bliver tænkt ind i dagens opgaver.

- Lige siden vi gik fra to til fem medarbejdere har vi udvidet vores ugentlige møder for at tage arbejdsmiljø og sikkerhed med. Jeg vil ikke have, at det kun er noget, vi mødes om, når der er problemer.

Derudover er der fire årlige møder, der kun handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Her bliver de aftalte procedurer og arbejdsgange gennemgået og justeret, hvis der er brug for det.

- Vi snakker altid om de nærved-ulykker, vi er ude for. For når det næsten gik galt, så skal vi have styr på, hvad der skal til for, at der ikke bliver en næste gang, forklarer Hans Juul Jessen.

Det sker, at en ny, ung medarbejder synes, at nu er det nok med al den snak om fare og risiko, men Hans Juul Jessen accepterer ikke, at man tager let på sikkerhed.

Det fremgår også klart af personalehåndbogen, hvor man kan læse, at overtrædelse af sikkerhedsprocedurer eller undladelse af

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

brug af sikkerhedsudstyr øjeblikkeligt udløser en advarsel. Gentagelse af brud på sikkerheden fører til en opsigelse, og Hans Juul Jessen er parat til at sætte handling bag ordene.

- Jeg har personligt givet tre advarsler, og jeg ved faktisk ikke, hvor tit en af mine driftsledere tager det skridt. Jeg ved bare, at vi endnu ikke har været ude for at fyre nogen. jeg tror, det er fordi de fleste ansatte har taget sikkerhedskulturen til sig, og fordi vi i personalehåndbogen giver så klar besked, forklarer han.

Som eksempler på, hvad der har udløst en advarsel, så var det, at en medarbejder lagde en stor beholder af den meget koncentrerede og ætsende sæbe, der bruges i produktionen, på hjørnet af noget inventar, i stedet for at benytte den holder, der er beregnet til det.

- Var beholderen lækket eller blevet skubbet ned ved et uheld, så kunne dyr og mennesker have fået slemme ætsninger på huden. En anden gang var det en medarbejder, der sjuskede med håndteringen af myresyre, fortæller Hans.

Ingen er perfekt!

Hans Juul Jessen fik i vinter en bøde på 60.000 kr., fordi en medarbejder faldt ned af en stige og skadede albuen.

Selvom sikkerhedsarbejdet i mange år har kørt på skinner på Midtgård, og bedriften har været forskånet for arbejdsulykker, så viste det sig i vinter, at det er svært at gardere sig fuldstændigt.

En ung medarbejder var sat til at feje støv og spindelvæv ned i en lade. Han var instrueret i opgaven, men Hans Juul opdagede på et tidspunkt, at medarbejderen stillede stigen i en farlig vinkel.

- Så tog jeg fat i ham og gennemgik den beskrivelse, der hænger ved stigen, og hvor det er tegnet og fortalt, hvordan vinkler og grader for stiger skal være.

Til trods for det styrtede den pågældende medarbejder senere samme dag ned fra stigen, ramte en fodervogn i faldet og hamrede albuen ned i betongulvet. Ingen ser uheldet, men manden har tilsyneladende været på vej ud på stigen fra en repos i godt 2 meters højde.

- Det viser bare, at ”nobody is perfect”, og vi har fået os en lærestreg. Ulykken har haft store personlige og økonomiske konsekvenser. Albuen bliver formentlig aldrig, som den var før, og jeg er blevet politianmeldt og har betalt en stor bøde, fortæller Hans Juul Jessen.

En arbejdsulykke som denne udløser som minimum 20.000 kr. i bøde. Dertil kom yderligere 10.000 kr. på grund af skadens karakter, og det hele blev derefter doblet op, fordi arbejdspladsen har over 10 ansatte. Bøden blev altså på i alt 60.000 kr.

Hans Juul Jessen blev fældet på, at han ikke kendte til et krav om, at der altid skal være to mand om at betjene en stige, med mindre stigen er bundet for neden, så den ikke kan skride.

- Arbejdstilsynet anerkendte, at manden var blevet instrueret, og at alt grejmæssigt var i orden ved stigen, men jeg må ærligt sige, at jeg ikke kendte reglen om, at der skal stå en mand ved jorden, når en mand arbejder på en stige, siger han.

En lærestreg - Oplevelsen ramte mig hårdt, fordi jeg ved, at vi har fokus på sikkerhed. Det er virkelig ikke noget, vi har sløset med, og så føler man lidt, at det ikke er retfærdigt at blive knaldet så hårdt. Men det siger mig bare, at det er vigtigt, at vi ikke slækker det mindste.

Oplevelsen har også påvirket de øvrige medarbejdere, fortæller Hans Juul Jessen.

Sikkerhedsarbejdet på Midtgård ✓ Sikkerhed er tænkt ind i dagens opgaver. ✓ Kvartalsvise møder for alle ansatte om arbejdsmiljø og sikkerhed. ✓ Gennemgang af alle nærved-ulykker for at lære af dem og forebygge. ✓ Instruktion af alle medarbejdere i arbejdsgange, der indebærer risici. ✓ Alle nyansatte får gennemgået bedriftens APV og bliver instrueret i sikkerhedsprocedurer i de daglige arbejdsgange. ✓ Sikkerhedsovertrædelser medfører en advarsel. Ved gentagelse ophører samarbejdet – man bliver fyret. Det er beskrevet i personalehåndbogen. ✓ Sikkerhedsudstyr skal bruges – også det helt simple som briller og handsker. ✓ Der er skabt en ”Vi passer på hinanden”- kultur.

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

9

Bønder, få nu ryddet op Kim Jørgensen investerer i sikkerhed – og det kan betale sig

Når der skal flyttes halmballer, sker det med spyd monteret på en læsser. En elev valgte ved flere lejligheder at bruge gafler, som de kendes fra gaffeltrucks, selv om han var instrueret i at bruge ”spyddene”. Det sluttede dog den dag, en mini-bigballe faldt ned over læsseren, og næsten ramte eleven.

En fjernbetjening kan hæve og sænke nogle låger, så køerne kan skilles i mindre grupper. Det er både arbejdsmiljø og sikkerhed, der vinder.

10

Remco Nijzink er fodermester og sætter en ære i, at der er rent og pænt ved malkerobotterne. Den slags robotter plejer at være inde i lukkede rum, men på Damgaard vil man gerne have plads omkring, hvilket gør det lettere at komme til.

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

En fæstebolt skal være sikret med en sikringssplit. Her har man anvendt en ringsplit, som er fastgjort til bolten med en kæde – praktisk, for så er splitten lige ved hånden, når den skal bruges.

Kim Jørgensen, Glejbjerg har gennem mange år haft fokus på sikkerhed på ejendommen, som han overtog fra sin far i 2007. Hans fokus er ikke blevet mindre af, at han i januar 2019 mistede kammeraten og kollegaen Svend Nygaard ved en arbejdsulykke. Svend omkom under en minilæsser, der var væltede i et dybt hjulspor. Det er en af den slags arbejdsopgaver, som mange landmænd udfører hver dag, men her spillede en række uheldige faktorer sammen.

Tiden er en sikkerhedsfaktor Svend var energisk og effektiv og spildte ikke tiden.

- Han var én af dem, der ikke kørte hurtigt.

Han fløj lavt, siger Kim Jørgensen, der netop ser tiden som en sikkerhedsfaktor. Enten har vi 10 ting, vi skal nå på en time, eller også har vi endnu en opgave efter at have kørt på i 18 timer.

Han ser det derfor som vigtigt, at sikkerheden er bygget ind hverdagen – i stort og småt, så det bliver lige så naturligt at gøre det rigtige frem for at gøre det forkerte.

Rod er farligt Han ved godt, at det er svært. Derfor prøver han at bygge forberedelse ind i hverdagen, som for eksempel at fylde fodervognen op dagen før eller have plastik klar til foderstakken, så man ikke skal til at gøre alt i sidste øjeblik, når man er træt eller får travlt med noget andet.

Han forsøger at prioritere sikkerhed højere end effektivitet, og derfor er der på gården i 98 % af tilfældene to mand på, når der flyttes køer, så der er én til at komme til hjælp, hvis der sker noget. Det er ganske vist ikke nogen garanti mod uheld og ulykker, hvilket han oplevede for små to år siden, da en kvie gled og ramte hans daværende medhjælper på knæet og skadede det.

- Vi er nødt til at gå mellem dyrene ind imellem, og sådan er der bare nogle ting, som vi ikke kan gøre anderledes, siger han.

Halmen hos Kim Jørgensen stables, så de hælder ind mod væggen. Stablen i forgrunden er stablet af en elev, der skal gøre arbejdet om.

Kim Jørgensen gør kort proces med de dyr, der ikke er rolige. De ryger simpelthen ud af driften.

Kim Jørgensen er ikke sen til at give rod en stor del af skylden for mange uheld, og har en opfordring, der både gælder andre landmænd – og ham selv: - Bønder, få nu ryddet op.

Gode reparationer Kim Jørgensen har i en årrække haft værksted på gården, som også løste opgaver for andre. Han har stadig ansat en mekaniker i flexjob, hvilket betyder, at mange reparationer og forbedringer bliver lavet.

Det betyder, at låger og forskelligt inventar bliver holdt vedlige, repareret eller skiftet ud.

Dårlig vedligeholdelse kan ifølge Kim Jørgensen også være en risikofaktor, fordi

"Enten har vi 10 ting, vi skal nå på en time, eller også har vi endnu en opgave efter at have kørt på i 18 timer.” håndteringen kan blive vanskelig eller farlig, hvis eksempelvis låger går for stramt.

Kim Jørgensen har selv en bygningsfejl i ryggen, så han har øget fokus på at undgå mange eller tunge luft, hvilket han også sørger for at de ansatte slipper for.

- Jeg tror nok, at min virksomhedsrådgiver synes, jeg bruger mange penge på vedligehold, men vi har så også orden i det meste, siger han.

Der er ganske enkelt kørselsforbud, hvis der er noget i vejen med kraftoverføring. Netop kraftoverføringen er et af de punkter, der er

Den nødvendige kemi er placeret i store beholdere.

Det betyder, at der ikke skal håndteres kemi så tit.

på den ugentlige servicegennemgang. Her tjekkes det, at de to kæder, der holder afskærmningen på plads, nu også sidder som de skal.

Tak til Arbejdstilsynet Der er nok mange landmænd, der kvier sig, når de skal have besøg af Arbejdstilsynet.

Sådan har Kim Jørgensen det ikke.

- Det var et p….godt besøg, siger han. Vi havde en rigtig god dialog, hvor Arbejdstilsynet påpegede nogle ting, som vi skulle have gjort, men bare ikke havde haft tid til, erkender han.

Det var blandt andet noget med afdækning af gyllebeholder, og en dieseldrevet højtryksrenser, der stod i et rum uden aftræk.

Ud over de ting, som han fik 10 måneder til at få gjort noget ved, gav gennemgangen ham gode ideer til andre ting, som han selv indførte, selv om de ikke var påkrævet.

F.eks. en kontakt, så motoren går i stå, når man rejser sig fra sædet på minilæsseren.

Hver uge er der i øvrigt service-gennemgang af gårdens tekniske udstyr. Et af punkterne er de kæder, der holder skærmen omkring kraftoverføringen på plads. De koster omkring en halvtredser, og der ligger en kassefuld i det veludstyrede værksted, så alle kan skifte dem. Det er både billigere og sikrere at skifte kæden, så skærmen ikke går i stykker og bliver en sikkerhedsrisiko. Der er ganske enkelt kørselsforbud, hvis der er noget i vejen med kraftoverføringen.

FAKTA Damgaard i Glejberg har 3 fuldtidsansatte, 2 flexjobbere og 1 elev.

Her er 295 årskøer, og der dyrkes 250 hektar.

Et punkt på den ugentlige service-gennemgang er de kæder, der holder skærmen omkring kraftoverføringen på plads. Der er ganske enkelt kørselsforbud, hvis der er noget i vejen med kraftoverføringen.

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

11

”Jeg var fileteret fra halsen og ned ad ryggen.

Lægerne sagde bagefter, at der var skåret så dybt, så de kunne se helt ind til de forreste ribben.” Anders har en tilsvarende skade i den ene balle, men lykkeligvis slap han med snitsår på resten af kroppen.

Har man én gang i sit liv stået og set de roterende krumme knive i en fuldfoderblander arbejde, så gyser man, når Anders Kristensen fortæller om den dag, hvor motoren uventet gik i gang, mens han og en medarbejder stod i blanderen. Hvad der derefter skete, var et mareridt.

Anders blev grebet af den knivskarpe snegl og slynget rundt i vognen med en hastighed af 30 omgange i minuttet. Fra en halv centimeter fra halspulsåren og ned til midt mellem skulderbladene blev han skåret op bagpå, og på samme måde skar de 30 cm lange krumknive sig ind i den ene balle og ned i låret. Snitsår fik han overalt.

Hvor længe han roterede, ved ingen præcist. Formentlig varede det hele under et minut.

- Jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden, og jeg tænkte ”Det her, det ender galt”.

- Det værste var næsten, at et af børnene stod og så det hele. Han var 9 år dengang, og det var ham, der løb ind og råbte til Charlotte, at far er kommet galt afsted, husker Anders.

Når den 43-årige landmand fra Henne fortæller om den dag i efterårsferien i 2017, hvor han var så tæt på at dø, man næsten kan komme, så begynder han med aftenen før.

- Det var vores 18 års bryllupsdag, og da vi lå i sengen og snakkede, inden vi skulle sove, sagde vi til hinanden, at vi håbede på 18 gode år mere.

På trods af ulykken, der ramte 20 timer senere, så er der i dag ikke skygge af bitterhed eller vrede at spore hos Anders. Tværtimod vender han hele tiden tilbage til, hvor heldigt han er sluppet.

Blodtab

Det er et mirakel, at jeg overlevede 12

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

Det er hans storebror Flemming og medhjælperen Peter, der giver den livreddende førstehjælp. Charlotte er ved siden af, og det er hende, der får overbevist alarmcentralen om, at de skal sende en helikopter.

Anders’ blodtab er voldsomt. Han får senere at vide, at han formentlig har mistet 3 liter blod. Det er ca. halvdelen af alt blod i hans krop. Selv mærker han, at det gør sindssygt ondt i venstre skulder, hvor kød og muskler er skåret op helt ind til ribbenene.

Alligevel besvimer han ikke.

Hvad siger I til hinanden?

- Vi siger, at vi elsker hinanden, og at jeg nok skal komme igennem det.

- Jeg husker klart en episode, hvor Falckredderen vil lægge drop på mig for at give mig blod, men han kan ikke. Så siger jeg vredt til ham, at nu skal han tage sig sammen! Så går han, og der kommer en ny og lægger droppet. Jeg ville gerne have givet den første en undskyldning, men det fik jeg desværre aldrig gjort.

Slynget rundt med 30 omgange i minuttet

”- Slå nu strømmen fra og tag nøglen ud – sådan har Anders ofte formanet sine ansatte.

Men i oktober 2017 glemte han selv at helgardere, da han gik ned i den stationære fuldfoderblander.”

Rent psykisk har Anders ikke haft problemer med at vende tilbage til hverdagen på bedriften.

Mit store held Anders’ positive og kristne livssyn har hjulpet ham meget efter ulykken. For der er så meget at være taknemmelig over.

For det første at være i live. Dernæst, at det var ham, og ikke medhjælperen, der blev kvæstet.

- Det ville ikke have været til at have på sin samvittighed resten af sine dage, hvis det var ham, det var gået ud over. Ansvaret var mit, og derfor var det også godt, at det var mig, der betalte regningen, siger han.

Og selvom hans skader er slemme – for det er de – så tænker han på sit held. Han kunne ligeså godt have fået begge ben skåret af.

- Det gik, som det gjorde, og jeg er ikke i tvivl om, at det er et under, jeg er her.

Anders brækkede tre rygtapper, punkterede en lunge og brækkede 5 ribben. Hans venstre skulder hænger og armen er svag.

En ny hverdag I vindueskarmen i køkkenet står æsker og pilleglas med medicin, som Anders er afhængig af for at

være nogenlunde smertedækket døgnet rundt. Hans arbejdsliv har ændret sig, men heldigvis er I/S Kristensen, som han driver sammen med sin bror, en stor bedrift med flere ansatte, og det har betydet, at Anders i højere grad er overgået til ledelsesopgaver.

Fysisk krævende arbejde kan han ikke udføre.

Far til fem Allerede dagen efter ulykken var der psykologhjælp til Charlotte, Flemming (Anders’ bror), de fem børn, der dengang var mellem 4 og 14 år, og medhjælperne.

Selv har Anders også både alene og sammen med familien haft samtaler ved psykologen, og umiddelbart føler han, at alle har fået bearbejdet ulykken godt.

Anders bliver ikke den mand og far, han var.

- Det snakker jeg med min kone om, og jeg lægger det også frem for Gud. Der er en mening med, at jeg skulle igennem det her, og det har styrket min tro. Men jeg arbejder på at acceptere, at der er meget, jeg aldrig kommer til at kunne mere.

Den 17. oktober 2017 er der problemer med den gamle fuldfoderblander. En ny er bestilt, men der er ventetid på leveringen. Om eftermiddagen brækker den ene snegl helt fri af motoren. Og selvfølgelig på et tidspunkt, hvor vognen er fyldt med 15 tons foder.

Det er sket før, og folkene på gården ved, hvad der er at gøre. De får tilkaldt en lastbil med en grab, som fjerner så meget af foderet, som det kan lade sig gøre. Tilbage er ca.

5 tons foder.

Fire mand – heriblandt Anders – går i gang med det bøvlede arbejde. Anders og en medhjælper hopper ned i blanderen og begynder med greb at skovle foder ud gennem lugerne. Ingen tænker på at tage strømmen fra, motoren er jo kaput, og der er ingen forbindelse til sneglen – måske er det forklaringen? Anders ved det ikke. Han ved kun, at de ellers altid har slået strømmen fra, når der var noget galt med fuldfoderblanderen.

Det er skæbnesvangert, at de ikke gør det denne dag. De har nemlig glemt, at når indholdet i vognen kommer ned på 700 kilo, så sætter en hjælpemotor automatisk i gang for at få det sidste foder ud. Og det går stærkt. Normalt roterer sneglene 7 omgange i minuttet. Hjælpemotoren, derimod, har en hastighed på 30 omgange i minuttet.

Nede i blanderen står Anders og en medhjælper. Medhjælperen står ved den defekte snegl, men Anders står på den snegl, der uden varsel forvandles til en dødsensfarlig, roterende flænsemaskine.

Medarbejderen styrter ud og trykker på nødstopknappen. Men da er Anders blevet kastet rundt og slynget ud gennem en af de åbne luger i foderblanderen. Han ender som en blodig kødklump i foderstakken på ladegulvet.

Ulykken sker klokken 17.30. Mindre end en time senere er han indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

13

Tag dig i agt for det unormale Rigtig mange ulykker i landbruget indtræffer, når der sker noget uventet.

Men tanken om en reserveplan kan bredes ud til rigtig mange arbejdssituationer. Øvelsen er at have tænkt igennem, hvad der kan være redningen, hvis uheldet er ude.

Lidt - men tit Arbejdsgivere og ansatte i landbruget mangler typisk hverken sikkerhedsudstyr, viden, værktøjer eller redskaber i forhold til at kunne udføre dagens opgaver sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Når der alligevel gang på gang sker endda meget alvorlige ulykker, så er det i næsten alle tilfælde i forbindelse med en unormal hændelse.

Det er en af de iagttagelser, Gunnar Schmidt har gjort i sit mangeårige arbejde som teknikrådgiver i dansk og norsk landbrug.

- De unormale eller uvarslede hændelser skal minde os om, at det selv i helt banale arbejdssituationer er godt at have en reserveplan. Har man ikke det, så er man tilbøjelig til i farten at gribe den første, den bedste løsning, og det resulterer desværre jævnligt i ulykker.

Hvad mener du med en reserveplan?

- Når en høj trappe ikke har gelænder, risikerer man at styrte ned, hvis man snubler eller falder på trappen. Gelænderet er din reserveplan. Nu kan du gribe fat i gelænderet, hvis du mister balancen, og så er der ikke så stor risiko for et styrt. Når du løser risikobetonede opgaver, så tænk altid på, hvad der er din reserveplan! Bruger du for eksempel ætsende væsker i stalden, så er brillerne din reserveplan, der skal hindre, at du ved et uheld får noget i øjnene, forklarer han.

14

Det fører frem til en anden af Gunnars ideer: - Arbejdsmiljøarbejde er ikke raketvidenskab – det er sund fornuft sat i system! Og du kan få en megastor effekt af ”lidt, men tit”. Min kongstanke er, at den arbejdsleder, der uddeler dagens opgaver, samtidig ridser de vigtigste, konkrete sikkerhedsforhold op og minder om det nødvendige sikkerhedsudstyr, der skal bruges. Folk skal sendes afsted med besked om, at sikkerhedsgrejet skal bruges. ”Ikke fordi jeg har købt det, men fordi det gavner jer”.

Når arbejdsmiljøarbejdet er sat i system, så kræves der efterhånden ingen lange forklaringer.

En holdningsændring I sit arbejde har Gunnar Schmidt som mål, skridt for skridt, at få landmænd til at ændre holdning til sikkerhed.

- Hvis der er 80 % chance for, at det går godt at tage en chance rent sikkerhedsmæssigt – så er der altså 20 % risiko for, at det går galt! Men jeg kommer ikke med pegefingre

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

og kritik. Jeg ved jo godt, at hverdagen skal fungere, og at en løsning kun er god, hvis den ikke er besværlig i daglig brug.

Gunnars strategi er derfor at lytte sig til, hvor langt landmanden kan rykkes. Det giver ikke altid 100 %’s løsninger.

- Men den mindste forbedring er jo et fremskridt i forhold til uændret nudrift, og det er sådan, jeg arbejder, siger han.

Plads til forbedring Landbruget er fortsat en af de farligste brancher at arbejde i, men Gunnar Schmidt er optimist.

- Der er en stigende bevidsthed om sikkerhed, og forbedringen kommer gradvis. Der er masser af opgaver, som ikke længere er nær så risikofyldte som tidligere. Her hjælper ny teknik og teknologi. Landbrugsskolerne gør også en god indsats, så når eleverne kommer ud på bedrifterne, har de lært noget om at passe på sig selv.

Med jysk underdrivelse konstaterer han nu alligevel, at for den, der vil indføre en fast målsætning om at undgå ulykker, er der stadig ”gode muligheder for forbedringer”.

- Start med at sige til dig selv og dine ansatte: ”Her på bedriften har vi ikke mere travlt, end at vi har tid til at gøre tingene rigtigt.

Det er for eksempel hurtigere at smutte under en løftet frontlæsser end at gå udenom.

Men vi har tid til at gå udenom! ”

Gunnars inspirationsliste - til dig, der vil gøre noget for arbejdssikkerheden

Stabling af halmballer

Ulykker med dyr

Nedstyrtende halmballer, der rammer nogen, undgår man ved under stablingen at sørge for, at alle baller læner sig lidt væk fra det område, hvor man færdes. Står ballerne derimod som en lodret væg, så må ingen mennesker færdes der, og alle maskiner, der bruges, skal have førerværn mod nedstyrtende genstande.

Håndtering af dyr er altid risikofyldt, fordi dyr kan reagere uvarslet og uforudsigeligt – især for den utrænede ansatte. Hvis flytning af dyr kan ske uden direkte kontakt mellem dyr og mennesker er det en stor fordel for begge parter.

Stalde med løsgående søer er en særlig sikkerhedsmæssig udfordring, for her bliver mennesket den lille ved en kollision. Det kræver stor opmærksomhed og erfaring fra menneskets side for at aflæse, hvornår man IKKE skal gå ind til dyrene. Nøgleordet her er, at man skal have en reserveplan i form af en flugtvej, så man komme væk, i en situation med dyr, der slås.

Færdsel Som person skal man kunne ses af andre i trafikken, når det er mørkt. Reflekser nederst på tøjet eller på gummistøvlerne er den bedste løsning.

Her vil lyset fra køretøjer fange reflekserne tidligere, end hvis den gående person kun har reflekser på en sikkerhedsvest.

Gunnar mener at kravene i færdselsloven om afmærkning og lygteføring af traktor og landbrugsredskaber er ”yderst forkølet” og et absolut minimum.

På køretøjer anbefaler Gunnar: • Sæt mere afmærkningslys bagpå køretøjet, gerne med mere lyseffekt i.

• Det vigtigste signal et landbrugskøretøj kan sende til andre trafikanter er, at bagvedkørende bliver gjort opmærksom på, at her kører et langsomtkørende køretøj. Der bør enten være rotorblink eller et gult blinklys i bagenden af køretøjet eller det redskab, man kører med.

Minilæssere En del minilæssere kører rundt uden førerværn mod nedstyrtende genstande. Maskinleverandørerne må gerne sælge dem, men brugerne må ikke anvende dem, hvor der er risiko for nedstyrtende genstande. Det er brugernes ansvar, at minilæsserne bruges rigtigt. Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det utilfredsstillende – det burde ganske enkelt ikke være tilladt at sælge sådanne læssere uden førerværn. Som eksempel kan oplyses at for mange år siden kom der krav om førerværn på traktorer, og det har reddet mange menneskeliv!

• Den bagudvendte lygteføring for neden på traktor og særligt på redskaber kan med fordel suppleres med lygter og blinklys i 2 meters højde. Altså 4 baglygter i stedet for kun 2, for ellers er det kun den forreste i en bilkø bag køretøjet, der opdager, at traktorvogntoget bremser eller blinker.

Anvend sikkerhedsudstyr, som briller og handsker. Husk også at bruge sikkerhedsbukser, hjelm og høreværn ved brug af kædesav.

Hvor der er støj og støv, forlænger brug af høreværn og støvmasker landmandens gode helbred.

Brug svovlbrintealarmer!!! Se bagsiden.

Gunnar fremhæver et dansk kvægbrug, hvor der er investeret i et rækværk, der med læssemaskinen kan løftes op på ensilagestakken og danne værn mod nedstyrtning. Det er nemt at bruge, når den øverste ensilage og plastik skal afrømmes. En effektiv hindring mod at ende som en klat på betongulvet seks meter nede!

Stiger er farlige! Ved brug af stiger skal man være virkelig skarp, for det vil altid være i kategorien ”risikoadfærd”. Desuden er der ikke fokus på, at der er krav om, at der skal være en ”fodmand”, der sikrer stigen, mens en anden arbejder på den - med mindre stigen er bundet, så den er sikret mod udskridning. Det er heller ikke udbredt viden, at stigen skal have et årligt sikkerhedseftersyn med inspektion af gummiklodser og tjek af trin og materiale, der skal forhindre væltning.

Er noget bøjet, knækket eller brækket, skal stigen kasseres.

Kraftoverføring Sikkerhedsudstyr

Faldulykker

PTO-aksler/kraftoverføringsaksler, der er i uorden eller i sjældne tilfælde uden afskærmning, fordi den er gået i stykker under brug, udgør en stor risiko. Omkring halvdelen af havarierne på PTO-akslernes beskyttelsesrør opstår på grund af en kombination af dårlig placering af det efterhængte redskab, kombineret med manglende opmærksomhed fra brugeren på at beskytte PTO-akslen mod fysisk påvirkning af traktorens liftarme, baghjul eller andet. I sådanne situationer kan leverandøren af den pågældende maskine være en betydende part i løsningen af holdbarhedsproblemerne med PTO-akslen.

På lofter og siloer (særligt på ældre anlæg) samt på gamle hølofter skal der tjekkes for svagheder ved ældre luger. Sørg for gelænder eller rækværk.

Mangler ved fortanke til gylle, hvor pumpesteder er helt eller delvist åbne. Åbne brønde til markvandingsboringer, hvor der er risiko for at falde i huller på 1 til 3 meters dybde.

Mangel på sikring af korngrave og elevatorgrave.

Ryd op! Så forebygger du mange faldulykker, der rent ud sagt er forårsaget af - rod!

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

15

En ko er en risiko

De unge skal føle ejerskab over sikkerheden De vejer 5-800 kilo. De er flugtdyr og tager et spring væk, hvis de synes, noget er farligt.

Og så er de lidt kluntede.

Køer i landbruget fylder godt i antallet af ulykker i landbruget. Det er ikke så tit ulykkerne er fatale, men man kan sagtens komme til skade, hvis køer sparker bagud, eller man kommer i klemme mellem 2 af slagsen.

Med op til 800 kilo på den ene side og en fast mur på den anden, får man også noget af et tryk, hvis man kommer i klemme.

16

- Hos kvægavler Mads Helms på Sommerbjerg syd for Ikast har man da også haft arbejdsulykker, erkender driftsleder Johan Schelde, der har ansvaret for de 13 ansatte i staldene.

Her er skaderne typisk opstået i malkestalden, hvor en medarbejder har fået en arm eller fingre i klemme mellem dyrene og rækværket.

- Vi har kun interesse i, at de ansatte ikke kommer galt afsted. Det kan jo være en

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

ulykke for den enkelte, og vi er jo også afhængige af den arbejdskraft vi har, siger Johan Schelde.

En del af det arbejde, som kræver stor erfaring og har indbygget større risici, tager indehaver Mads Helms sig selv af.

Skal ind på rygraden Sommerbjerg har ikke en stribe arbejdsregler, som lægges ned over de ansatte.

- Når vi forklarer en proces, er det vigtigt, at de ansatte tager ejerskab over det, så de tænker over det – og ikke bare følger en regel, siger han.

Det handler for ham og gårdens ejer i højere grad om, at gøre medarbejderne bevidste om de situationer, de står i, og hvordan det måske kunne blive farligt.

Sommerbjerg har 8 elever, så det er mange unge mennesker, der færdes i staldene.

Johan oplever, at de kommer med en god viden om sikkerhed fra skolerne, men at de på mange måder først skal lære det, når de kommer ud i den praktiske hverdag.

- Vi prøver at lære dem en ”best prac-

tice” – og det kan eksempelvis være altid at holde en meters afstand til køerne, når man driver med dem, siger Johan Schelde.

Det kræver noget erfaring at ”læse” køerne, og det er vigtigt altid at have et øje på køerne, især hvis de har kalve, for de kan reagere ud fra deres beskyttertrang.

Crosseren bruges, når dyrene skal hentes i marken. Den er blevet plomberet, så den kun kan køre 45 km/t mod normalt 80.

- Det betyder jo ikke, at den ikke kan vælte, men skaden er i det mindste mindre, siger Johan Schelde.

Sænk farten

Johan forsøger også at indskærpe over for de unge, at de skal passe på deres krop – og eksempelvis ikke løfte rundt på 40 kilo tunge kalve, men køre en transportkasse hen, som de kan gå ind i.

Her er også det nødvendige sikkerheds-

De ansatte i stalden har kun to større maskiner, de skal håndtere - en minilæsser og en crosser. Med minilæsseren handler det om at køre langsomt – især når der er noget på frontskovlen.

Pas på jer selv – og tænk selv

udstyr og værnemidler, som eksempelvis høreværn, når der gøres rent med højtryksrensere.

Nikolaj Pedersen, er en af eleverne på gården. Han tænker meget i sikkerhed – især når det handler om at håndtere dyrene, - Jeg ser meget på koen, og så følger jeg et råd som Johan og Mads giver: Tænk selv.

"Vi har kun interesse i at de ansatte ikke kommer galt afsted.”

Johan Schelde Driftsleder hos Mads Helms, Ikast

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

17

Skræmmekampagner virker ikke Landmænd føler sig talt ned til De svenske myndigheder brugte i årene 2009-2013 omkring 65 millioner kroner på en sikkerhedskampagne, der skulle reducere antallet af arbejdsulykker. Effekten udeblev da heller ikke. Antallet af ulykker faldt med 12 %fra 2004 til 2013, og det lykkedes et enkelt år helt at undgå dødsulykker.

I forbindelse med kampagnen blev der uddannet 150 rådgivere, som kom i kontakt med i alt 48.000 ansatte inden for land- og skovbrug.

Catharina Alwall Svennefelt, adjunkt på Kung. Skogs- och Lantbruksakademien, har netop færdiggjort en doktorafhandling om ulykker i landbruget, og har her også taget kampagnen under behandling.

Og selv om kampagnen umiddelbart var en succes, som skabte fokus på sikkerheden, er der her godt 5 år efter afslutningen forholdsvis lige så mange arbejdsulykker, som før kampagnen.

Skræmmekampagner fejler Catharina Alwall Svennefelt har ikke hele forklaringen på, hvorfor effekten af kampagnen klingede så hurtigt ud.

Men hun slår på, at mange kampagner har karakter af skræmmekampagner, om hvor galt det kan gå,

18

hvis man vælter med en traktor, og så med en anvisning af, at det vil gøre det mere sikkert, hvis man kører med sikkerhedssele.

Den manglende effekt er overgået mange andre skræmmekampagner mod eksempelvis rygning og for cykelhjelme, og det slår igennem i stort set alle kulturer og lande, forklarer Catharina Alwall Svennefelt.

Selvom der blev uddannet de 150 rådgivere, havde man dengang ifølge Catharina ikke fokus nok på, hvordan de kommunikerede med landmændene.

- Det var eksperter i arbejdsmiljø, teknik, eller selv landmænd, og de havde fokus på det praktiske og tekniske men ikke helheden, siger hun.

Vil selv - kan selv Mange landmænd arbejder fortsat alene, og er som selvejere vant til at tage beslutninger og bestemme selv.

Hendes interviews og undersøgelser har vist, at landmændene ikke er begejstrede for at blive belært.

- De kan føle, at der kommer nogen med forslag til løsninger, der slet ikke tager hensyn til hele bedriften – eller hele den situation, som den enkelte landmand står i, siger hun.

Det betyder, at de slet ikke tager råd og ideer til sig, hvis de føler de bliver påduttet dem.

Man skal også have forståelsen for, at landbruget som arbejdsplads er speciel derved, at der er meget flydende grænse mellem arbejde og fritid, ligesom familie og venner ofte hjælper til.

Arbejdsstyrken på en gård består også tit af børn i den ene ende af aldersspektret, og folk over 80 år i den anden.

- Det giver nogle helt andre udfordringer omkring sikkerhed, siger hun.

Det, der virker for landmændene, er, hvis de kan se et praktisk eller økonomisk udbytte af at gøre noget.

Hvis de bliver advaret om risici mod noget, som er gået godt i mange år,

PAS PÅ DIG SELV · MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET

"Landbruget som arbejdsplads er speciel, fordi der er en meget flydende grænse mellem arbejde og fritid." lytter de heller ikke, og det er svært for andre at komme med gode argumenter, der overtrumfer deres erfaring.

Nok at tage fat på Der er ellers nok at tage fat på, da landbruget har næsten 8 gange så mange dødsulykker pr. 100.000 ansatte, som andre erhverv har.

Kun omkring 8 % af ulykker generelt i landbruget bliver indberettet til myndighederne som arbejdsulykker.

For at rådgivning skal virke, skal landmændene have evnen, viljen og motivationen til at agere på den viden og de færdigheder, de får.

Pisk og forståelse Catharina Alwall Svennefelt mener, at der er to veje at gå for at opnå den effekt, man ønsker for at få færre ulykker.

Den ene er pisk.

Det hjælper ganske enkelt, når reglerne strammes. Når der ligger vedtagne regler, er landmændene også indstillet på at følge dem.

Den anden tilgang er, at folk, der rådgiver, skal sætte sig mere i landmændenes sted for at forstå deres hverdag.

- Landmændene skal have motivationen til at lære. Derfor skal de mødes med en lærende dialog og coaches mere til at finde løsninger, der giver mening for dem, forklarer Catharina Alwall Svennefelt.

Hun håber, at hendes studier og doktorafhandlingen kommer til at skabe debat i hjemlandet, ligesom den kan bruges i en række fælles internationale fora.

Ups, det her kunne være gået galt SAGROs ”sikkerhedsofficer”, Thomas Birkedal, tænker mere over sikkerhed – med én der venter derhjemme - Vi har jo nok alle sammen været dér, hvor vi tænkte: ”Ups, det her kunne have gået galt”, siger Thomas Birkedal, der siden sommeren 2018 har fungeret som skuespiller og ”pap-politimand” for SAGRO i forbindelse med vores sikkerhedsaktiviteter.

Thomas Birkedal har desuden gennem omkring ti år været i bestyrelsen af LandboUngdom Holstebro-Vinderup, ligesom han har siddet som næstformand i LandboUngdom i regionen. Det har givet et gigantisk netværk, og det er også her mange af skrækhistorierne med ulykker kommer frem.

Thomas Birkedal har ikke selv været ude for alvorlige uheld, men det har været tæt på.

- Det kan være, når man går bag ved en maskine, og man tror, at kollegaen har set én, eller når man har fået stablet bigballer knapt så smart, eller ikke liiiige fået sat båndstrammer om dem på en vogn, eller kravler op af en stige, der ikke er sikret, og måske endda har træsko på, siger Thomas Birkedal, der tager oplevelserne med sig og lagrer dem til næste gang, han er ude i noget lignende.

- Vi skal jo altid lige have gjort noget i en fart. Det er måske dét, vi skal lade være med, siger han.

For få eller for mange erfaringer Han tror, at man både kan have for lidt og for meget erfaring i forhold til ulykker.

- De unge har jo ikke prøvet så mange af de episoder, som vi andre har, hvor det kunne være gået galt, så de mangler erfaringen, og det jo netop noget, man selv skal opleve for at få. Jeg tror, det er vigtigt, at de garvede landmænd tager sig god tid til at instruere igen og igen, og de unge skal ikke være bange for at spørge – en gang til, siger han.

De unge vil typisk gerne vise, at de er dygtige og har forstået tingene første gang, men det er bedre, at de forstår tingene rigtigt.

Thomas Birkedal mener dog også, at mange af de ældre landmænd har for mange erfaringer, hvor de er sluppet heldigt afsted med ting, de ikke burde gøre – og det blive så deres erfaring, at det går jo godt nok alligevel.

Thomas Birkedal håber, at både de unge og

ældre vil tage ved lære, at de episoder, hvor det har været tæt på at gå galt, og så bruge erfaringen til at lave foranstaltninger, der kan forebygge tilsvarende situationer igen.

- For pokker, det kan jo være ting, man skal gøre de næste tyve år.

- Det er jo nok lidt tabubelagt at tale om sikkerhed, og det kan være lidt svært for de ansatte at komme med forslag til forbedringer, for mange landmænd er nogle stædige nogen, men det er altså vigtigt med vidensdeling, siger han.

Én der venter Thomas Birkedal skal giftes til foråret. Det har også betydet noget for hans egne tanker om sikkerhed, at der én, der venter derhjemme.

Hans kæreste Marie Dinesen, er butikschef i Matas, Nykøbing Mors, og en rigtig ”bypige”.

- Hun kender ikke noget til det med at arbejde med store maskiner, men hun er opmærksom på, at jeg får noget ordentligt at spise, så jeg kan være frisk og tage de rigtige beslutninger. Hun kan også høre på mig, hvis jeg er træt, når vi snakker i telefonen, og så kan jeg godt mærke hendes bekymring, og det påvirker mig da med den støtte og opbakning, siger han.

Thomas og Marie skal giftes til foråret.

MAGASIN OM ARBEJDSSIKKERHED I LANDBRUGET · PAS PÅ DIG SELV

19

Undgå svovlbrinte-ulykker Køb en måler: • Enkel at betjene • Sikker • Billig Svovlbrintemåleren kan både anvendes til kvæg og svin

Pris 1.595 kr. ekskl. moms og forsendelse.

Inkl. en rådgivningssamtale inden ibrugtagning

Kundeudtalelser: Vores erfaring med alarmen er, at vi har opdaget problemer med svovlbrinte i visse staldafsnit, hvilket har betydning for arbejdssikkerheden. Det er en lille investering i forhold til sikkerheden.

- Sven Agergaard ’’first mover’’ samt bestyrelsesformand i Herning-Ikast Landboforening

Rigtig godt initiativ - brug af detektor kan redde liv! Detektoren giver dig den alarm, som kan vise sig afgørende. Den giver dig muligheden for at arbejde mere sikkert - også ved håndtering af gylle.

- SEGES, AgriSafety

Køb den. Jeg har fået en, og man bliver noget overrasket over, hvor mange steder der er svovlbrinte.

Selv ved omrøring af gylletanke går den amok. Og den er fiks at have med.

- Jan Pedersen, landmand, kvæg, Skanderborg