1 minute read

Dine ansatte er forsikret – men er du?

Husk forsikringsdækning til dig selv og din medarbejdende ægtefælle

Mange landmænd tror, at de selv og en eventuel medarbejdende ægtefælle er dækket af de lovpligtige arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer. Det er bare ikke tilfældet, fordi forsikringerne som udgangspunkt kun dækker ansatte medarbejdere. Som selvstændig erhvervsdrivende, lønnet medarbejdende ægtefælle eller medarbejdende ægtefælle uden lønaftale, kan du dog frivilligt vælge at forsikre mod ulykker og/eller erhvervssygdomme. Ved at tegne forsikring eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), bliver du omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Du kan sikre dig mod følger af:

Ulykker, ved at tegne en forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsskadeforsikringer. Erhvervssygdomme, ved at betale bidrag til AES. Du kan også vælge at gøre begge dele. Prisen for ulykkesforsikring tegnet via et forsikringsselskab afhænger af omfanget at dækningen og forsikringsselskabet. Prisen for sikring mod erhvervssygdomme tegnet via AES er afhængig af branchen. For landbrug er satsen ca. 950 kr./år. Tilmelding til ordningen sker ved selvbetjening via virk.dk. Du han læse mere om forsikringen hos Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring på deres hjemmeside: aes.dk

Vil du vide mere?

Kontakt

Søren Hansen

Driftsøkonom Tlf. 96 29 67 56 sha@sagro.dk

Tilskud til at rydde tilgroede arealer

Frem til 14. december kan du søge om tilskud til rydning og hegning, hvis du har arealer i et særligt Natura 2000-område, en nationalpark eller på et overdrev. I forbindelse med rydningsprojekter kan du få tilskud til konsulenttimer, materiel og anlægsarbejde samt fjernelse af det ryddede materiale. Hvis arealerne hører under et særligt Natura 2000-areal, der er udpeget til rydning, gives der tilskud til at rydde arealerne for træer og buske. Til projekter, der omhandler hegning, kan du få tilskud til 1-4 trådet hegn, trådhegn, fangefolde, drikkekar og pumper samt spændingsgivere og rørbro. For at kunne opnå tilskuddet skal arealet opfylde ét af de nedenstående punkter: • 50 % af arealet er beliggende i et særligt udpeget Natura 2000-område • 10 % af arealet er overdrev med en HNV på 5 eller derover • 50 % af arealet er beliggende i en nationalpark og har en HNV på 5 eller derover Hvis du vil vide mere om ordningen, kan du kontakte naturrådgiver Nicolai Smed Kjær.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder

Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på:

This article is from: