Grobund nr. 6, 2021

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

6 | 2021

Give-firma klar til at løse klimaudfordring Omdanner gylle og afgrøder til biokul Side 6

Ned i protein uden problemer Landmand sparer kvart million på årsplan Side 12

Minkerhvervets skæbneår Stadig lang udsigt til udbetaling af erstatning Side 14

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

Give-firma klar til at løse klimaudfordring Omdanner gylle og afgrøder til biokul

Minkerhvervets skæbneår

14

Stadig lang udsigt til udbetaling af erstatning

GROBUND Grobund nr. 6 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 2. februar 2022

info@sagro.dk www.sagro.dk

Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ned i protein uden problemer Landmand sparer kvart million på årsplan

Opfyld grønne krav – eller gå glip af støtte Ændring af adfærd i grøn retning belønnes

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Give-firma klar til at løse klimaudfordring 10 Få målt stalden op og gør dig klar til fremtiden 12 Ned i protein uden problemer 14 Minkavler havde fag at falde tilbage på 16 Lad bilagene drysse ind til revisor-assistenten 18 Opfyld grønne krav – eller gå glip af støtte 20 Ny rådgiver sætter skub i grøn omstilling 21 Dine ansatte er forsikret – men er du?

22 Her er prognosepriser for 2022 24 SR Eliteblanding 1.0 26 Set i bakspejlet 27 Kalender

12

18

Sikke et drama vi skulle igennem, før den historisk brede landbrugsaftale var en kendsgerning. Resultatet blev et kompromis – og det betyder, at der er dele, som vi i landbruget bestemt helst havde været foruden.

Men ét faktum overskygger det negative. Det er nemlig simpelthen så stor en lettelse, at vi har fået en aftale, der er sikret mod, at eventuelt skiftende politiske flertal vil ændre afgørende på vilkårene for vores erhverv de første mange år.

Vi har fået arbejdsro!

Undervejs har det været en kæmpe følelsesmæssig rutschebanetur. Jeg har svinget mellem frygt for, at en smal politisk aftale ville ende med at lægge det halve landbrug i graven – og håb om, at et bredt forlig kunne føre landbruget gennem en grøn omstilling, uden at alt for mange af os knækker halsen på det.

Regeringen lagde ud med, at en tredjedel af landbrugsjorden skulle ud af drift og halvdelen af husdyrproduktionen ophøre. Især det sidste ville ændre fuldstændigt på landbruget i Vestjylland.

I løbet af foråret stod det klart, at parterne i forhandlingerne stod vildt langt fra hinanden. Og da forhandlingerne fortsatte efter sommer, byggede det efterhånden op til en stirrekonkurrence.

Blå blok krævede flere penge til landbrugets grønne opstilling – men med Mette Frederiksen i spidsen blev der sagt ”Njet!"

Hvem ville blinke først?

Her i baglandet fulgte vi, hvordan konflikten trappede op i medierne. Enhedslisten pressede på for at få

En tur i rutschebanen

en smal rød aftale. Blå blok advarede mod katastrofale konsekvenser for landbruget og for tusindvis af job i følgeerhvervene.

I de dage tænkte jeg, at nu bliver landbruget endnu engang en politisk kampplads – og vi risikerer at blive kvast.

Når det gik anderledes, kan vi takke mange gode kræfter for det. Jeg vil rose den utrættelige indsats fra SEGES og Axelborg, fra Søren Søndergaard og inderkredsen omkring ham. Søren møder alle – også den politiske modpart – med så stor troværdighed, at der bliver lyttet til ham. Og han appellerede hele vejen igennem for en bred aftale.

I slutfasen gik også vores andelsvirksomheder på banen med et usædvanlig stærkt, fælles opråb til politikerne.

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug

Giv os en bred aftale, så vi får sikkerhed for arbejdspladser og fremtidige investeringer, lød det.

Alligevel så det sort ud før de afgørende forhandlinger.

Lørdag troede vi, det hele var tabt. Søndag hørte vi, at parterne var begyndt at rykke sig.

Den søndag foretog jeg mig ikke andet end at snakke og sms’e med medier, medlemmer og folk på Axelborg. Om mandagen sad jeg klistret til skærmen, indtil forløsningen kom. Ved pressemødet – med Alex Vanopslagh og Pernille Vermund på den ene fløj, og Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen på den anden – slog det mig, hvor helt unik aftalen er.

For en gangs skyld ser vi politikere sætte hensynet til samfundet højest. Mange har ofret hjerteblod for at nå til et kompromis.

Det synes jeg er stort.

Og vi vil ikke skuffe.

Et par aftner forinden havde jeg samlet 12 kolleger med ganske store husdyrproduktioner for at snakke om grøn omstilling. Og ved I hvad? De havde et fantastisk positivt syn på deres erhverv og egen virksomhed, og de meldte klar til udfordringerne!

Vores erhverv er så innovativt og intelligent.

Vi har omstillet os før, og med de rette rammer og vilkår, så gør vi det igen.

Ved pressemødet – med Alex Vanopslagh og Pernille Vermund på den ene fløj, og Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen på den anden – slog det mig, hvor helt unik aftalen er.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Uden data om vildtskader – ingen hjælp at få Omfanget af vildtskader skal registreres kontinuerligt over en årrække, hvis landbruget skal gøre sig håb om at blive lyttet til

Opbakning til genslyngning af Fåre Mølleå Peter Nielsen er bestyrelsesmedlem i Familielandbruget VEST-Jylland, og han bor selv midt i projektområdet for en kommende genslyngning af Fåre Mølleå.

På grund af hans engagement i sagen – og på grund af hans bopæl – var det netop her, lodsejerne i området var inviteret til et lidt uformelt kaffemøde om sagen i sidste måned.

På mødet orienterede biolog Jane Grooss fra Natur & Miljø, Lemvig Kommune om planerne for en genslyngning af Fåre Mølleå. Hun belyste også, hvad de berørte lodsejere vil kunne forvente sig af kompensationsmidler, jordfordelingsarbejde mv. i tilfælde af, at midlerne til projektet bevilges, og der kan nås til enighed om opgavens udførelse.

Efter de faglige indlæg var spørgelysten stor – ikke mindst omkring fordele og ulemper for landmanden, miljøet, naturen, jagten, klimaet osv.

16 lodsejere deltog i kaffemødet.

Holme Å er et af de gode projekter Naturprojekter, der indebærer påvirkning af landbrugsjord, kommer vi til at se masser af i de kommende år. Alene i kraft af landbrugsaftalen skal landbruget præstere udtagning til et meget højt antal lavbundsprojekter, vådområder og projekter til gavn for biodiversiteten.

At det med god dialog og samarbejde kan ende med projekter, som alle involverede er glade for og stolte over - det beviser forløbet om projektet, hvor vand fra en gammel, gravet kanal nu igen er ført tilbage til Holme Å.

Det er ca. 100 år siden, at vandet blev ledt over i kanalen for at lede vand til Karlsgårde vandkraftværk. Kraft-

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

nemskuelige regulativer, som i årene fremover faktisk kan bruges som et opslagsværk over, hvad der gælder for vandløbet. I dag er der alt for mange sager, hvor der simpelthen er tvivl om, hvordan regulativet skal tolkes, og det er stærkt utilfredsstillende, siger hun.

I Esbjerg er revisionen af vandløbsregulativerne kickstartet med en workshop, og også i Varde er arbejdet ved at blive rullet i gang.

værket er for længst nedlagt, og i flere år er der nu blevet arbejdet på at give Holme Å sin storhed tilbage.

I hele forløbet har Varde Kommune været meget dialogsøgende og styregruppen for projektet har hele tiden inkluderet lodsejere. Derfor var stemningen god, da cirka 400 var mødt op på en smuk oktoberdag for at overvære, at vandet blev ledt tilbage.

Bredejere med på råd om Omme Å Vejle Kommune er, som en af de første, kommet ud af starthullerne, og er begyndt den længe udsatte revision af vandløbsregulativer. Som det første er der taget hul på Omme Å, hvor 70 bredejere for nylig var til møde med kommunen og repræsentanter for landboforeningerne, herunder Jysk Landbrug ved formanden H.C. Gæmelke, og politisk rådgiver Stine Bundgaard.

Anders Nørgård Bredejerne bliver hørt, og et særligt lodsejerudvalg vil nu være med til at forme et udkast til nyt regulativ.

Der er dog på ingen måder frit slag. Natur- og miljøhensyn vejer så tungt, at der ikke bliver mulighed for fx at grave åerne dybere eller bredere, forklarer Stine Bundgaard.

Forhandlingerne vil snarere komme til at dreje sig om ændrede grødeskæringsterminer, etablering af skalapæle etc.

- Vi kommer til at lægge kræfterne i at få mere gen-

Sæt BNBO på din to-do-liste Alt for få landmænd med BNBO-områder har fået en aftale i stand med det lokale vandværk og kommunen. Ganske vist er der frist i godt og vel et år endnu, men hvis alle venter til sidst, risikerer nogle ganske enkelt at komme for sent. Og bliver du en af dem, så betyder det, at du bliver spist af med en generel statslig kompensation, som IKKE tager hensyn til individuelle forhold.

Landboforeningerne råder medlemmerne til at benytte den stille vintertid til at få en aftale på plads. Der er nok at snakke om: Er dit BNBO-areal til salg? Skal der være rekreative tiltag i området? Eller jordfordeling? Må du passere arealet med din marksprøjte? Og hvad er størrelsen på din kompensation?

Landboforeningerne anbefaler en proaktiv tilgang, så der kommer en dialog i gang så hurtigt som muligt.

Afvanding eller vådområde?

I starten af november havde Sydvestjysk Landboforening inviteret lodsejerne til det årlige vandløbsmøde, hvor knap 90 lodsejere deltog.

Mødet startede med en gennemgang af landbrugsaftalens indhold omkring Vandplan 3, og efterfølgende belyste SAGROs oplandskonsulent Anita Hingstman mulighederne for at indgå i et vådområde- eller lavbundsprojekt. Når lavtliggende arealer har dårlig afvan-

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Det var det klare budskab fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, da han sidst i oktober deltog i et stort møde i Videbæk om skadevoldende vildt. Mødet var arrangeret af de lokale landbrugsorganisationer. De fremmødte landmænd deltog med egne dyrt-købte erfaringer i en spændende debat med oplægsholderne om mulige fremtidige løsningsmuligheder.

Problematikken omhandlede både hjortevildt, bævere og ulve.

Men hvis landbrugets klagesang skal blive hørt, så skal der data på bordet, slog Thor Gunnar Kofoed fast.

Dermed var der moralsk opbakning til at fastholde og udvide det arbejde, som ejerforeningerne i SAGRO hvert eller hvert andet år har finansieret, og som er mundet ud i data om skader fra hjortevildt. Den seneste vildtskaderapport lå klar tidligt i 2021, og her blev omfanget

af skader opgjort til et tab på 7 mio. kr. i Midt- og Vestjylland. Rapporten er baseret på oplysninger fra 670 besvarelser af en spørgeskemaundersøgelse til landmænd fra Struer til Kongeåen i syd.

De 50 hårdest ramte landmænd vurderer at have skader i en størrelsesorden, der svarer til et gennemsnit på 100.000 kr. pr. landbrugsbedrift.

En anden måde at anskue sagen på, fremgår af en opgørelse i rapporten, hvor afgrødeskader for de berørte arealer løber op i 900 kr. pr. ha i gennemsnit.

Det er den slags dokumentation af markskader, vi har brug for, hvis vi skal skabe politiske resultater, sagde viceformanden.

Det samme gælder skader fra andet vildt som fx bævere, ulve og bramgæs.

ding, kan et projekt med kompensation eller mulighed for jordfordeling være en god løsning. 5 lodsejere havde nye projektideer, som nu bliver undersøgt nærmere.

Lodsejerne i Vejen Kommune kan se frem til et lignende møde den 24. november. Invitation til vandløbsmøde i Esbjerg Kommune er på vej ud til lodsejerne.

oplevelsen blev bestemt ikke ringere af, at det var en af vores egne, der blev vinder, siger Anders Nørgaard, næstformand i foreningen.

Også i de øvrige to kategorier var der 10.000 kr. til Hestbjerg Økologi.

Hestbjerg Økologi fik hattrick Landbruget og ikke mindst Hestbjerg Økologi var de helt store vindere på ErhvervsForum Holstebros erhvervsdag i oktober.

Dagens højdepunkt var uddeling af seks erhvervskulturpriser.

Hestbjerg Økologi var nomineret i tre kategorier – bedste ledelseskultur, bedste medarbejderkultur og bedste bæredygtighedskultur.

Alle de nominerede var værdige til at vinde, men det var Hestbjerg Økologi, der lavede hattrick. I alle tre kategorier gjorde Marianne og Bertel Hestbjerg rent bord.

I dommerkomiteens begrundelser blev virksomheden anerkendt for sin medarbejdertrivsel, respekten for hinanden, gode personlige relationer mellem medarbejdere og ejere samt ikke mindst et stort fokus på bæredygtighed.

Holstebro Struer Landboforening var sponsor på 10.000 kr. i præmie for ”bedste bæredygtighedskultur”, og

Hidtil største projekt med multifunktionel jordfordeling Ansøgning om multifunktionel jordfordeling i et projektområde på omkring 900 ha ved Tim Å er nu sendt afsted. Ringkøbing Skjern Kommune står som projektejer, og ansøgningen er efter anmodning fra kommunen udarbejdet af Karen V. Thomasen, miljørådgiver i SAGRO. Ca. 40 lodsejere er med på ideen, og da der også er stor forhåndsinteresse for at blive involveret i en arronderingsjordfordeling uden for projektområdet, så kan projektet komme til at berøre mere end 1.200 ha – og dermed blive den hidtil største multifunktionelle jordfordeling i landet.

Baggrunden for succesen er et forbilledligt samarbejde mellem de 40 lodsejere i projektområdet, lokalsamfundet, Herning-Ikast Landboforening, Hede Danmark og Skov- og Naturstyrelsen.

Inden jul forventer man svar på, om staten vil frigive midler til at gennemføre projektet.

Den bærende tanke ved multifunktionel jordfordeling er, at man ved statslige midler eller tilskud fra fonde kan opkøbe en jordpulje i et område og igangsætte jordfordeling. Det vil danne basis for, at landmænd kan bytte dårlig jord med et mere værdifuldt landbrugsareal og samtidig give plads til andre tiltag, som kan tilgodese klima, natur, biodiversitet, vandmiljø, skovrejsning, fritidsaktiviteter, landdistriktsudvikling samt forbedret driftsøkonomi pga. bedre jordarrondering.

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

God nyhed om fællesjagt I 2020 gik landmænd, Aage V. Jensens Fond og Skov- og Naturstyrelsen sammen om en stor fællesjagt i et område mellem Blåbjerg og Vrøgum. Over 100 jægere deltog, heraf ca. 30 landmænd, og der blev skudt 98 krondyr.

En ny fællesjagt i dette området gennemføres den 21. december.

På mødet oplyste Jens Henrik Jacobsen fra Naturstyrelsen, at der med SAGROs mellemkomst nu er aftalt en tilsvarende stor fællesjagt i og omkring et andet af Naturstyrelsens større arealer i Jylland.

Savstrup Å – start af vandløbslaug Bredejere eller landmænd, hvis marker afvander til Savstrup Å øst for Holstebro, mødtes efter dette blads deadline til møde i Skave for at drøfte dannelsen af et vandløbslaug. Holstebro Struer Landboforening har taget initiativ til at samle de cirka 50 deltagere, fordi lodsejerne er stærkt udfordret af, at vand fra markerne ikke i tilstrækkelig grad kan ledes væk via åen, som har sit udløb i Storåen.

Formålet er, at et vandløbslaug kan skabe en gunstig samarbejdskultur mellem lodsejerne og Holstebro Kommune om vandløbsvedligeholdelse.

Motocrosscykler og festfyrværkeri Med halvandet års forsinkelse kunne Holstebro Struer Landboforening endelig gennemføre sin stort anlagte jubilæumsfest. Det foregik 8. oktober i Skave, og de 450 deltagere fik en fest, de sent vil glemme.

Lige fra festens intro, hvor formand Kristian Gade og foreningssekretær Niels Kristian Fruergaard sammen i komplet udrustning drønede helt ind i den festsmykkede hal – på hver sin motocrosscykel – til aftenens afsluttende festfyrværkeri, var der stemning og højt humør.

Aftenen bød på taler ved både den nuværende og forhenværende formand for L&F, Søren Søndergaard og Martin Merrild, og af Holstebros borgmester, H.C. Østerby.

Ellers var der underholdning ved Mick Øgendahl og orkestret OS3 spillede op til dans.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

BÆREDYGTIGHED │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 22 94 04 82 XXXXXXXXXX │ TEKST:

Gylle (til venstre) er forvandlet til biokul ved pyrolyse. Biokul indeholder store mængder CO2 og kan deponeres for eksempel i markerne.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST:

│ XXXXXXX

Give-firma klar til at løse klimaudfordring Ved at omdanne gylle og afgrøder til biokul, kan landbrugets udledning af klimagasser mere end kompenseres MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

Stiesdal • Stiesdal er et udviklingsselskab med hovedsæde i Give.

• Hovedformålet er at udvikle og kommercialisere teknologier med høj effekt på udledningen af klimagasser.

• Selskabet er startet af Henrik Stiesdal, der ligesom en række af de ansatte har en lang fortid i vindmøllebranchen.

• Foruden SkyClean arbejder Stiesdal blandt andet med flydende vindmøller, energilagring og produktion af brint.

Den faste bestanddel af gyllen presses til piller. Når de har været gennem pyrolyse, er de sorte, men formen er bevaret.

GIVE – Gylle, halm og træflis.

Det er brændstoffet i det pyrolyseanlæg, som virksomheden Stiesdal i Give, har udviklet. Ud i den anden ende af anlægget, kommer Biochar – biokul – olie, gas eller metanol.

Biokul kan bruges til jordforbedring, men først og fremmest binder det kulstof i jorden de næste måske 1.000 år. Man bruger det CO2, planterne har hentet fra luften, og binder det.

SkyClean kalder Stiesdal systemet, der binder mere kulstof, end der udledes ved at bruge de øvrige produkter i systemet til brændstof eller for eksempel produktion af plastic. Med andre ord: Landbrugets spildprodukter kan bruges til at rense atmosfæren for CO2.

Lyder det for godt, til at være sandt?

Det er det ikke, understreger Peder Riis Nickelsen, der er direktør for den enhed i Stiesdal, der har udviklet systemet.

- Pyrolyse er en kendt teknologi. Vi har forfinet teknikken og gjort den klar til at masseproducere, forklarer Peder Riis Nickelsen.

- Med SkyClean kan vi sikre, at landbruget kan blive ved at producere fødevarer, fordi man kan fjerne mere CO2, end der dannes drivhusgasser ved produktionen af for eksempel kød eller mælk, understreger Peder Riis Nickelsen.

nem pyrolyse-anlægget, bindes gødningsstofferne i den halvdel, der laves til Biochar – biokul.

Mens Biochar bliver liggende bundet i jorden i 1.000 år, frigives gødning i form af fosfor og kali. Det betyder, at man får en langt mere effektiv udnyttelse af gødningen, og at man kan tilføre den meget præcist.

- I øjeblikket er vi sammen med SEGES ved at undersøge, hvordan gødningsstofferne frigives, så man kan blive klogere på, hvordan gødningen skal tildeles, forklarer Peder Riis Nickelsen.

Til forsøgene anvendes Biochar fra det første 200 kW-anlæg, der ligger i Brædstrup.

Biochar med indholdet af kali og fosfor kan tildeles med en almindelig gødnings-spreder, der måske skal modificeres en smule.

- Det er spændende, at vi kan få fosfor ind i et kredsløb med opsamling i Biochar og en effektiv udnyttelse i marken, konstaterer Peder Riis Nickelsen.

Det er muligt, fordi den faste bestanddel af gyllen presses til piller, inden de pyroliseres. Når de kommer ud af anlægget, er de stadig piller at se på, og de er meget stabile i formen.

- De kan flyttes uden at støve, for eksempel lægges på en lastbil eller puttes i bigbags, understreger Peder Riis Nickelsen.

Det sikrer mod indhold af tungmetaller, og den høje temperatur under pyrolysen fjerner alle former for medicinrester og for eksempel mikroplast.

Kullet indeholder heller ikke tjærerester. Tjæren kan opstå, når gassen afkøles. Men i SkyClean bliver temperaturen højere og højere under passagen ned gennem anlægget, og derfor opstår der ikke tjærerester. Desuden anvendes tørret materiale. Også det er med til at sikre, at der ikke kommer tjærerester i kullet.

- Der laves en meget nøjagtig analyse af indholdet i hver eneste portion Biochar fra SkyClean-anlægget, siger Peder Riis Nickelsen.

Stiesdal har valgt ikke at pyrolysere for eksempel plast eller restprodukter fra rensningsanlæg. Det kan i princippet sagtens lade sig gøre, men det indebærer en risiko for indhold af skadelige stoffer i kullet, der betyder, at det ikke kan deponeres i jorden.

Genbruger gødning

Ingen skadelige stoffer

Brændstof af halvdelen

Kul i Biochar indeholder ingen skadelige stoffer, eftersom det udelukkende laves af planterester eller den faste del af gyllen.

Mens den ene halvdel af restprodukterne fra for eksempel gylle bliver til kulstof, der kan deponeres i jorden, bliver den anden halvdel til olie, gas eller metanol.

SkyClean-teknologien rummer mange flere muligheder. For når den faste bestanddel af gylle kommer igen-

• Pyrolyse er forbrænding ved meget høj temperatur uden tilførsel af ilt.

• Ved pyrolyse af den faste fraktion af gylle, dannes kulstof, olie, gas eller metanol.

• SkyClean har potentiale til at fjerne 12 millioner tons C02 årligt. Det svarer til en femtedel af Danmarks samlede udledning af CO2.

• Der skal bygges 120 anlæg med en effekt hver på 20 MW. Hvert anlæg vil koste omkring 120 millioner kr..

Her er det træflis, der er lavet til piller og pyroliseret.

Træpillerne hænger knapt så godt sammen som gyllepiller når de har været gennem pyrolyse.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Holder på vandet Biochar har flere fordele end blot at gemme kulstof og indeholde gødning.

Faktisk holder det også på vandet i de marker, det deponeres i. Det kan gøre det mere attraktivt at dyrke sandede jorder ligesom en præcis tildeling af gødningen kan sikre lavere udledning af fosfor til vandmiljøet.

Den sidstnævnte halvdel er med til at finansiere, at man fjerner kulstof fra gylle og planterester.

Hvordan den samlede økonomi kommer til at se ud, afhænger af prisen på olie, gas og metanol.

- Hvad vi kunne tænke os var, at man blev sikret en fast pris nogle år frem, så de, der skal investere i anlæggene, ved, hvad de har at gå efter. Sådan gjorde man også med vindmøllerne i starten.

Det førte til en udvikling, hvor vindmøller i dag producerer den billigste strøm, påpeger Peder Riis Nickelsen.

Dertil kommer, at samfundet eller for eksempel landbruget kunne betale en pris for det CO2, som man fjerner fra atmosfæren.

- Prisen for at fjerne CO2, der svarer til landbrugets samlede udledning af drivhusgasser, vil være omkring 2 milliarder kr. Det er billigt i forhold til en landbrugseksport til en værdi på omkring 170 milliarder kr. årligt. Og det er den billigste måde at fjerne CO2 fra atmosfæren i det hele taget, påpeger han.

- Alternativet er at købe CO2-kvoter andre steder i verden. Der mangler man nok i nogen grad garanti for, at det reducerer udledningen af CO2, siger Peder Riis Nickelsen.

Peder Riis Nickelsen ser frem til et større anlæg tages i brug efter jul.

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 22 94 04 82

Stalden måles op med laserlys, som her rammer det hvide papir holdt af Charlotte Katholm.

Få målt stalden op og gør dig klar til fremtiden Lov om hold af kvæg skærpes allerede næste år og i 2024.

Det er en god idé at få undersøgt, hvad du skal ændre.

Har du en kostald, der er fra før 2010?

Så er det en ekstra god idé at læse videre her. Har du en nyere stald, kan det stadig være nyttigt.

For allerede næste år er der en række nye krav i ”Lov om hold af kvæg”, der skal opfyldes. Og i 2024 er der rigtig mange nye krav, der skal opfyldes.

Nogle ting er enkelte at forholde sig til – for eksempel, at der skal være flere kobørster.

Andre ting kan kræve betydeligt flere overvejelser. Det gælder krav til antallet af kælvningsbokse og sygebokse og kravet til antallet af ædepladser til nykælvere. Den slags kan gå ud over den samlede plads i stalden. Og er der så stadig plads til de dyr, du har i dag?

Det spørgsmål er baggrunden for, at SAGRO nu tilbyder at måle kostalde op, så du som kvægbruger får det rigtige grundlag at træffe beslutninger ud fra.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- For det koster at lave nye kælvningsbokse eller nye sygebokse, understreger kvægrådgiver Jesper Gejl Kristensen.

- Derfor er det en god idé at indarbejde det i de budgetter, man skal lave i den kommende tid, siger han.

Skal du bygge?

Kravet om en ædeplads til hver nykælver er et af de krav, der kan blive omfattende på den enkelte ejendom. Nogle steder er det nødvendigt at dele køerne op i flere hold.

Det kan betyde, at man må bygge til – eller tage eksisterende bygninger i brug, som i dag bruges til andre formål.

Begge dele kan udløse krav om ny godkendelse, og så begynder det pludselig at blive ganske indviklet – og måske dyrt. Allerførst skal man have et overblik over, hvor meget plads der er i den eksisterende stald.

Udendørs ædepladser er også en mulighed. Men etablering af udendørs ædepladser vil påvirke miljøgodkendelsen. Derfor vil det være en god idé at rådføre sig med Byggeri & Teknik om, hvad der eventuelt skal til af godkendelser.

Har man AMS er man ikke omfattet af kravet om en ædeplads til hver nykælver, fordi køerne henter kraftfoder i malkerobotten.

Altså er der også her en hel del at tænke over.

Der er ganske få år til, at de ret gennemgribende krav skal føres ud i livet – derfor er det en god idé at forberede sig nu. Især hvis man har en stald fra før 2010.

Indviklet at regne på De kommende krav i Lov om hold af kvæg er rigtig indviklede at få overblik over.

De vigtigste punkter, du skal være opmærksom på fra juli 2022 Er din stald taget i brug før 1.7.2010: § 64: 1 roterende kobørste pr. 50 køer § 79, stk. 2: En ædeplads pr. nykælver § 82, stk. 2: Maks. 6 køer pr. drikkekop § 102 og 121: Ungdyr og kalve opstaldet mere end 2 skal have adgang til hudpleje

Er din stald taget i brug mellem 1.7.2010 og 30.6.2012: § 33, 35, 86, 87, 88: Sygebokse og kælvningsbokse samt arealkrav til disse § 79: Køer pr. ædeplads ved forskellige forhold § 89: Ko og kalv sammen i 12 timer § 91, 116: Fuldspalter må ikke anvendes til ungdyr/ kalve § 103, 104, 105, 110, 129: Arealkrav og plads til ungdyr/ kalve ved forskellige forhold

De vigtigste punkter, du skal være opmærksom på fra juli 2024 Er din stald taget i brug før 1.7.2010: § 73, pkt. 3: Ved særskilt opsamlingsplads eftergiveligt gulv § 82: Maks. 10 køer pr. meter drikkekar § 101: Mindst en ædeplads pr. højdrægtig kvie i fællesboks Herudover alle de krav, som stalde bygget mellem 1.7.2010 og 30.6.2012 skulle leve op til i 2022.

Bruno Pedersen fra Nørre Nebel fik målt stalden fra 1998 for at kunne afgøre, hvad der skal til for, at den kan leve op til kravene i Lov om hold af kvæg.

Bare at montere det rigtige antal kobørster er et større regnestykke. Har man 74 køer, kan man nøjes med én kobørste, har man 75 køer, skal man have to. Og går bare to goldkøer sammen, skal de have deres egen kobørste.

Bare for at nævne nogle af de regler, som det kan være svært at gennemskue.

- Det er derfor vi anbefaler, at ejendommen screenes, så man får overblik over, hvad der skal investeres i de kommende år, siger Jesper Gejl Kristensen.

Vil du vide mere?

Kontakt Jesper Gejl Kristensen Kvægrådgiver Tlf. 96 29 68 43 jgk@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 22 94 04 82

Bruno Lyskjær Due (th) hjalp Jesper Arnth med at sænke indholdet af protein i foderet - og det fik ingen konsekvenser.

Ned i protein uden problemer Mange mælkeproducenter fodrer med mere protein end nødvendigt – det er imidlertid uproblematisk at reduceres proteinmængden 12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

OUTRUP - Protein er dyrt, og for tiden går prisen kun én vej: Op! Og så påvirker det miljøet negativt, fordi meget protein i kvægfoderet giver meget kvælstof i gødningen – vel at mærke kvælstof, som man ikke nødvendigvis kan udnytte.

Alligevel er det gennemsnitlige indhold af protein i kvægfoder omkring 17,5 %. Et nyt projekt, som SAGRO har medvirket i, viser, at man uden problemer kan ligge en hel procent under, uden at det giver anledning til fald i mælkeydelsen, problemer med sundheden eller for eksempel dårligere reproduktion.

- For os har det ikke gjort nogen forskel, at vi gik fra omkring 17,1 % protein til i en periode bare 16,5 %, for-

• Gennemsnittet af protein i kvægfoder er over 17 % i Danmark.

• Indholdet af protein kan uden problemer sænkes til 16,5 %.

• Det protein, man fjerner, erstattes af stivelse, så antallet af MJ forbliver det samme.

tæller Jesper Arnth, Outrup, der i øjeblikket har 550 køer.

Kvægrådgiver Bruno Lyskjær Due er både med i projektet med SEGES og rådgiver hos Jesper Arnth.

Han vurderer, at der er omkring 500 kr. pr. årsko at spare ved at reducere mængden af protein i foderet, som Jesper Arnth har gjort. På årsplan er det mere end en kvart million kr.

- Det motiverer mig lige så meget, som at vi kan reducere miljøpåvirkningen. Der er ingen landmænd, der kan sige nej til at tjene 500 kr. mere pr. årsko, understreger han.

Hvor meget Jesper Arnth har sparet ved at reducere indholdet af protein, er det dog svært at svare nøjagtigt på.

For i samme periode, som proteinindholdet i foderet er sænket, er priserne på protein steget markant.

Udfordringer til logistik Nykælvere responderer bedre på mere protein end køer, der er længere henne i laktationen.

Det taler for at lave flere foderhold blandt de lakterende køer.

- Her hos mig kan det ikke rigtig lade sig gøre, vurderer Jesper Arnth, der i øjeblikket har alle førstekalvskøerne samlet i én stald og resten i en anden.

- Men med Cowconnect vil det være nemt at lave foderet i flere blandinger, understreger han.

En holdopdeling af de lakterende køer vil imidlertid gøre det muligt at reducere proteinindholdet endnu mere – eller få mere ud af det protein, man tildeler.

- Det kræver dog nogen størrelse på produktionen, og at man kan indrette stalden, så man kan fodre i flere hold, understreger Bruno Lyskjær Due, SAGRO.

Sats på det enkle Stigende priser på protein har været med til at øge interessen for protein i kvægfoder. Ikke alene ved at reducere proteinindholdet.

- Mange ser på muligheder for alternative afgrøder. For mig at se ligger det mere lige for at forbedre indholdet af protein i de afgrøder, vi allerede dyrker, siger Bruno Lyskjær Due. - Det gælder i græs, hvor man ved at tage slæt på det helt rigtige tidspunkt, kan øge indholdet af protein. Øget andel af kløver er også med til at øge indholdet af protein. Og så er græs det bedste proteinfoder, man kan give køer, fortsætter han.

Den mulighed er Jesper Arnth afgjort åben over for.

- Vi bor i et område, hvor det er godt at dyrke græs.

Samtidig har vi mange lavbundsjorder, hvor kvierne fremover kan græsse. Det er billigt foder, og så kan det godt gå, at de bliver lidt ældre, inden de sættes ind i produktionen, siger han.

For os har det ikke gjort nogen forskel, at vi er gået fra 17,1 % protein til bare 16,5%. Køerne giver lige så meget mælk, og sundheden er i hvert fald ikke blevet dårligere Jesper Arnth

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

MINK │ TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef i SAGRO. FOTO: Torben Worsøe

Minkavler havde fag at falde tilbage på 51-årige Ib Lundgaard var så småt begyndt at øjne lys for enden af tunnelen. Det lys lukkede et enkelt pressemøde, men heldigvis havde Ib tømrerfaget at falde tilbage på.

HOLSTEBRO - Fredagen inden Mette Frederiksen lukkede det danske minkerhverv, havde den 51-årige minkavler Ib Lundgaard netop været til møde i banken.

Det handlede om den kommende avlssæson på bedriften, der på daværende tidspunkt talte 1.300 tæver.

Situationen var kritisk. Ib vidste fra en kollega, at coronaen var konstateret i en besætning tæt på hans. Alle hans dyr skulle altså slås ned. Men banken gav Ib grønt lys til at gå i gang med at finde dyr, så farmen igen kunne være fyldt op til den kommende sæson. Signalerne

tydede jo på bedre tider for de danske minkavlere. Sådan gik det som bekendt ikke!

- Det var noget af en rutchebanetur. Jeg gik fra at have en spirende optimisme, til at blive slået et godt stykke tilbage til start, husker Ib Lundgaard.

Helt tilbage til start kom han dog ikke, for som uddannet tømrer har Ib Lundgaard bijobbet mere og mere som dette, i takt med de faldende skindpriser.

- Jeg har hele tiden troet på, at det nok skulle vende.

Men siden maj 2020 har jeg stort set haft en fuldtidsstilling som tømrer, samtidig med at jeg har passet minkene hjemme på gården, siger han.

Han erkender, at det ikke var den mest hensigtsmæssige løsning på langt sigt for hverken arbejdstrykket eller familielivet.

- Jeg stod op kl. 5.00 for at fodre mink, og så afsted på arbejde som tømrer fra 7.00 til 16.00. Når jeg så kom hjem, var der lige et par timer med familien, men så var det ellers ud at fodre mink, tilse dem osv. Så en arbejdsdag på 15-16 timer var ikke unormalt i den periode, husker han.

Uddannet som tømrer Da minkerhvervet lukkede ned, stod han pludselig “kun” tilbage med en enkelt fuldtidsstilling, som har beskæftiget ham indtil nu, og formentlig vil det et stykke tid endnu. I hvert fald indtil han og de andre tidligere avlere får en afklaring på den erstatning, de er stillet i udsigt.

Ib Lundgaard arbejder i dag som tømrer.

SAGROs Mr. Mink

Nyansat rådgiver blev SAGROs ansigt udadtil - Det var en vanvittig dag, der blev definerende for tusindvis af minkavlere, følgeerhverv og selvfølgelig også for mit arbejde, fortæller Michael Bach-Olesen.

Den 4. november 2020 er også for ham en skæbnedag.

Nogle måneder før begyndte han på job i Task Force Mink, hvor 28 rådgivere havde til opgave at danne ring om SAGROs minkkunder, og sikre dem den bedst mulige rådgivning på alt fra økonomi, minkavl, planteavl til pressehenvendelser.

Ingen var forberedt på den krise, der blev udløst af beslutningen om at aflive alle mink.

- Som rådgivere var vi i en situation, vi aldrig havde prøvet før, og når jeg ser i bakspejlet, så fejltolkede vi i starten, hvad minkavlerne havde brug for. Vi var sikre på, at

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

der ville være akut behov for kriserådgivning, fortæller Michael Bach-Olesen.

Men minkavlerne var helt fokuserede på at efterkomme kravet om aflivning.

- Der var en fælles forståelse for, at aflivningerne skulle gå hurtigt, da folkesundheden kunne være i fare. Personligt er jeg meget imponeret over minkavlernes ageren i den periode, siger han.

Efter en turbulent start blev Michael Bach-Olesen hurtigt SAGROs ansigt udadtil, når der skulle gives interviews til pressen omkring mink-situationen. Hen over det seneste år har Michael medvirket i rundt regnet 60 artikler, radio- og tv-indslag.

Hammeren ramte Da aflivningerne var gennemført, ramte hammeren minkavlerne.

- Da minkene var væk, sad man nu og drak sin morgenkaffe, og det var så det. Pludselig var man ikke minkavler længere, fortæller Michael.

Halvdelen af SAGROs godt 350 mink-rådgivningskunder valgte nu at takke ja til tilbuddet om gratis kriserådgivning.

Selvom Michael Bach-Olesen ikke var inde over den egentlige kriserådgivning, havde han mange møder med minkavlere i livskrise.

- Det var meget udfordrende, og ikke noget, jeg havde prøvet tidligere. Det er der, man må tage alle sine menneskelige kompetencer i brug. Det er hårdt at være en del af, og det er det sådan set stadig, siger han.

Politisk aftale Fra januar, hvor den politiske aftale omkring erstatningerne blev indgået, skiftede rådgivningen karakter.

- Jeg har haft mine egne mink siden min konfirmation.

Der fik jeg et par af en lokal opdrætter, som jeg havde arbejdet lidt for som knægt, og siden har interessen sådan set fulgt mig hele livet, fortæller Ib, som med glæde tænker på årene som fuldtids minkavler. Der har været virkelig gode år – også økonomisk, siger han.

- Det er ret underligt nu at have en hverdag uden mink, men jeg er da glad for min tømreruddannelse, så jeg ikke står tilbage uden noget at lave, siger han. Økonomisk faldt der ro på, da erstatningen for minkene gik ind på kassekreditten.

De fleste er kommet videre I følge Michael Bach-Olesen, der er økonomisk rådgiver for en række tidligere minkavlere gennem sit arbejde hos rådgivningsvirksomheden SAGRO, er Ib Lundgaards situation dog ikke enestående.

- En del har været ude og få andet arbejde. Jeg har flere

- Jeg kan godt drømme om at få mink igen – men jeg tror ikke for alvor på det!

Ib Lundgaard

kunder, som simpelthen er blevet ringet op af en lokal entreprenør, og har fundet arbejde den vej, fortæller Michael Bach-Olesen, der betegner de tidligere minkavlere som en form for ”multikunstnere”, fordi de bl.a. kan skrue i en maskine, operere tungt værktøj og har stor viden om dyre- og planteavl, siger han.

Når det kommer til bygningerne, der tidligere husede tusindvis af mink, er det dog en anden sag.

- Det er umuligt for de tidligere minkavlere at lave planer for fremtiden, fordi de simpelthen ikke ved, hvad man kan forvente af værdisætningen af kapitalappara-

tet. Det er en kæmpe joker i det her spil, siger Michael Bach-Olesen.

Og netop denne joker er da også en medvirkende faktor til, at Ib Lundgaard forbliver i tømrerjobbet indtil videre.

- Som det ser ud lige nu, tyder det på, at der går minimum 3-4 år, inden vi får fastsat og udbetalt en erstatning for bygninger og materiel. For mit eget vedkommende tjener jeg til de daglige udgifter som tømrer, og så må jeg jo se, hvad der er tilbage, når kassekreditten plus 3-4 års renter forhåbentligt kan betales ud. Jeg er jo vant til at være iværksætter, men jeg er ikke helt ung længere, så jeg ser lige tiden an, siger han med et smil på læben.

- Jeg kan godt drømme om at få mink igen – men jeg tror ikke for alvor på det!

Nu var det særligt tolkning af bekendtgørelser og meldinger fra embedsværket, der skulle videreformidles til minkavlerne. Det skete i en kombination af personlige møder og via 11 online webinarer.

- Det kulminerede efter sommerferien, hvor vi inviterede alle danske minkavlere, ansatte og følgeerhverv til verdens største og første minkavler-kongres. Det blev rigtig godt modtaget, og her kiggede vi virkelig ind i fremtiden sammen med minkavlerne. På baggrund af kongressen har vi startet flere forløb op med minkavlere, der går helt nye veje, siger han.

Fremtiden for det danske minkerhverv er stadig ukendt, men der er én speciel dag, Michael Bach-Olesen ser frem til.

- Når den første erstatning udbetales vil det være en milepæl. Den dag kan de tidligere minkavlere for alvor begynde at se fremad, siger Mr. Mink.

Michael Bach-Olesen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

REGNSKAB │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 22 94 04 82

Lad bilagene drysse ind til revisor-assistenten Selvom du hader at rode med bilag, er det en rigtig god idé at aflevere dem i en jævn strøm til din revisor-assistent For pokker, hvor kan det være svært at tage sig sammen til at få afleveret de bilag! Næsten alle kender det, og hører man til den gruppe, der afleverer papirbilag, bliver det næsten endnu mere uoverskueligt.

Men her kommer en løftet pegefinger og et godt råd: Aflever bilagene mindst én gang i kvartalet og helst en gang om måneden. På den måde hjælper du revisor-assistenten – og når du hjælper hende eller ham, hjælper du i sidste ende også dig selv.

- Jeg har da prøvet at sidde den sidste dag, før der skal indberettes moms, med en lang række bilag og have næsten umuligt ved at nå det, fordi vi først fik papirerne dagen før, fortæller digitaliseringskonsulent i SAGRO, Lene Bech Søndergård.

Men det er ikke alene momsen, der kan blive et problem, hvis man afleverer sine bilag i sidste øjeblik. Bogføringen bliver også bedre, hvis man afleverer bilagene løbende.

For når bogføringen kan laves i god tid, bliver der også bedre tid til for eksempel at få en god gennemgang af regnskabet med revisoren.

- Det er meget enkelt: Hvis vi kan lave bogføringen inden jul, har vi bedre tid til at lave regnskaberne efter jul, og så har revisoren også bedre tid til at sætte sig ind i regnskabet og gennemgå det med kunden, forklarer Lene Bech Søndergård.

Sortering er ikke et krav Lad mig gætte: Du orker ikke at sortere alle de små lapper?

Men her kommer den gode nyhed: Det er slet ikke nødvendigt! For bilagene scannes nemlig ind, når du har afleveret dem. Det gør det meget lettere for assistenten at arbejde med dem, og det betyder, at de automatisk bliver placeret i den rigtige rækkefølge.

Du behøver altså ikke bruge en aften på at sortere dine bilag. Det sker helt automatisk, når de er afleveret.

De svære bilag Nogle bilag er lettere end andre. De, der kommer på en mail – eller måske endda på papir – er ret nemme at have med at gøre.

Men så er der dem, man selv skal hente fra for eksempel

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

teleselskaberne. Her skal man logge ind på sin konto for at se sine bilag. Er man ikke vant til at arbejde på en PC, kan det være en udfordring.

- Her tilbyder vi hjælp ved at gå ind på folks konto med rådgiveradgang og hente de bilag, der er nødvendige, forklarer Lene Bech Søndergård.

- Andre gange kan vi guide kunden igennem systemet, fortsætter hun.

For en revisor-assistent tager det ikke lang tid at hente de enkelte bilag. Derfor kan omkostningen til assistenten være givet godt ud.

De enkelte bilag, man stadig modtager på papir, er det nemt at scanne på telefonen med en særlig app, som det tager under fem minutter at installere. Også det kan man eventuelt få hjælp til.

- Bliver man aktiv Summax-kunde, gælder dog det samme princip: Vi vil gerne have alle bilag løbende, så vi ikke skal lave bogholderiet i sidste øjeblik, understreger Lene Bech Søndergård.

Tag springet Når man først har opdaget, HVOR let det er at sende sine bilag ind digitalt, er det også en mulighed. Så sparer man også turen ind til SAGRO en gang om måneden – eller man sparer portoen.

Princippet er enkelt: Alle bilag, man modtager på mail eller elektronisk, sender man videre til sin egen Summax-konto.

- Det er nemt at gøre, når man alligevel betaler regninger, understreger Lene Bech Søndergård.

Vil du vide mere?

Kontakt Lene Bech Søndergård Digitaliseringskonsulent Tlf. 76 60 22 56 lba@sagro.dk

AFTENKONGRES

Kom og hør om biodiversitet, landbrug, natur, CAP-reform og mega-trends

Mandag den 6. december kl. 19.00-22.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Gratis deltagelse

Program Kl. 19.00 Velkomst v/Tage Schmidt

Biodiversitet og natur

v/Morten D. D. Hansen, tv-vært, naturvejleder og har bred viden om universet. Er uddannet biolog.

CAP-reform og mega-trends

v/ Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet i sektion for produktion, markeder og politik.

Kl. 20.30 Kaffe Kl. 21.00 Opdeling i sessioner

Salgsafgrøder

Kartofler

• Hvordan påvirker de høje gødningspriser fremstillingsprisen for korn, og hvad betyder det for gødningsværdien af husdyrgødning?

• Gødningsplaner til kartofler, strategi i en tid med høje gødningspriser

• Maskinøkonomi og andet aktuelt

• Erfaringer fra vækstsæson 2021, fritlevende nematoder, bladsaftmålinger, eftergødskning

• Hvor henter jeg den nemme indtægt?

• Planteværn 2022 til kartofler

Tilmelding Arrangementet er gratis, men af hensyn til kaffe og lokalefordeling er der tilmelding senest onsdag den 1. december på sagro.dk eller tlf. 7021 2040.

OBS! Ved tilmelding vælges hvilken session man vil deltage i efter kaffen.

• Sortsvalg stivelseskartofler

Grovfoder

Økologi

• Fodring i en tid med høje priser på tilskudsfoder

• De nye økologiske gødningsregler

• Majssorter 2022

• Biogasgylle - fordele og ulemper

• Hjemmeavlet protein: Kløverrige græsblandinger, hestebønner, lupiner, vintervikke

• Status og udvikling på det økologiske marked • Hvad skal i markplanen?

• Gødningspriser: Skal vi bruge startgødning til majs - eftergødskning - inhibitorer?

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

PLANTER │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 25 57 98 10. FOTO: Torben Worsøe

Opfyld grønne krav – eller gå glip af støtte

Hvis du fremover skal gøre dig håb om at opretholde den landbrugsstøtte, du får i dag, skal du indstille dig på at gøre en større, grøn indsats. Og hvis det før var indviklet, så bliver det nu direkte kompliceret – og for nogle ligefrem umuligt.

- Jeg tror nogle landmænd får et mindre chok, når det går op for dem, hvad der skal til for at opretholde den fulde ha-støtte i 2023. Den direkte støtte ændres fra at være opdelt i en grundbetalingsordning og grøn støtte til at blive samlet i en fælles støtte, kaldet basisindkomststøtte. For at opnå den fulde basisindkomststøtte skal alle de grønne krav opfyldes. Derudover bliver det muligt at tilvælge flere støtteordninger i forskellige eco-schemes.

Peter Siebert, planterådgiver ved SAGRO, ved, at han og hans kolleger næste år får rasende travlt med at hjælpe kunderne så lempeligt som muligt over i den virkelighed, som den nye CAP-reform dikterer.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Hidtil har det været forholdsvist nemt med efterafgrøder og braklægning at opnå den grønne støtte. Men de nye regler fra 2023 vil spille kraftigt ind i mange markplaner, siger han.

Når markplanen for 2023 skal lægges, vil der være helt nye spilleregler, som vil vende op og ned på markdrift og økonomi på mange bedrifter.

Landmænd skal udover at indordne sig under udvidede grønne krav også nu navigere rundt i såkaldte ecoschemes, et virkemiddelkatalog, der dog er ret begrænset. Fælles er, at de grønne tiltag, der kan tilvælges, skal gavne klima, miljø og biodiversitet. I Landbrug & Fødevarer er vurderingen dog, at støtte via eco-schemes for

mange landmænd enten ikke vil være relevant eller direkte uopnåelig. Mindre end en tredjedel af de danske landmænd kan hente deres tab af direkte støtte hjem via de grønne tiltag, konkluderer organisationen.

- Vi kender ikke den endelige udformning af grønne krav og eco-schemes, og først næste år får vi overblik over, hvordan mulighederne er for den enkelte landmand.

Men en ting er helt sikker: Det bliver kompliceret, slår Peter Siebert fast.

4 % uproduktive arealer En særlig skærpelse i betingelserne for at opnå den generelle ha-støtte (basisindkomststøtte) er med til at

presse landmændene yderligere. Det er en betingelse, der går ud på, at minimum 4 % af omdriftsarealerne på en ejendom skal overgå til at være uproduktive. Tidligere har vi også kendt til denne regel i form af minimum 5 % miljøfokusområder (MFO), dog har det indtil nu været muligt at dække kravet ind med brugen af efterafgrøder og græsudlæg, som langt de fleste har brugt i kombination med braklægning af mindre arealer. Fra 2023 vil det ikke længere være muligt at bruge efterafgrøder og græsudlæg til at opfylde dette krav om 4 % ”ikke-produktive elementer”.

Alle reduceres i støtte Den almindelige EU-støtte falder i 2022, forventeligt med ca. 2,5-3 % i forhold til 2021.

Den nye CAP-reform lægger derefter op til, at den generelle ha-støtte skal være ens for alle fra 2023, og derved forventes alle betalingsrettigheder at forsvinde.

- Nogle vil derved miste den merværdi, betalingsrettighederne udgjorde, det kan fx være gamle kvægpræmier, som historisk har været tildelt nogle betalingsrettigheder. Vi ved endnu ikke, om der bliver kompenseret med en anden form for koblet støtte for de landmænd, som står til at miste en ikke uvæsentlig andel af deres EU-støtte ved fjernelse af merværdien på betalingsrettighederne.

Der arbejdes i det politiske bagland meget for at de hårdest ramte sektorer bliver kompenseret på anden vis for deres store forringelse af merværdien på betalingsrettighederne.

Pas på forpagtningsaftaler Mange forpagtningsaftaler er indgået med en fast årlig betaling, fx 3.000 pr. ha pr. år. Disse aftaler er ikke hensigtsmæssige for forpagter, når støtten er faldende.

Man risikerer at stå med en forpagtningsaftale, der er alt for dyr. Hvis din forpagtningskontrakt, eller din mundtlige aftale om jordleje, ikke tager højde for en forringelse af EU-støtten, bør du i god tid tage det op med udlejer og få prisen rettet til - eller opsige aftalen.

Vi anbefaler, at forpagtningsaftaler tager afsæt i den værdi, støtten har, typisk med et tillæg på fx 500-2.500 kr. pr. ha alt efter arealets størrelse og bonitet, siger Peter Siebert.

TELLUS Advokater, der har til huse hos SAGRO, er behjælpelig med at udforme eller tilpasse forpagtningsaftaler.

Vil du vide mere?

Kontakt Peter Siebert Planterådgiver Tlf. 96 29 66 45 psi@sagro.dk

• Som bekendt er landbrugsstøtten opdelt i to søjler/puljer, søjle 1 og søjle 2.

I søjle 1 ligger den almindelige direkte støtte, hvor der gives en støtte afhængig af betalingsrettighedernes værdi (grundbetaling + grøn støtte, samlet ca. 1.900 kr./ha, 2021-værdi).

• De enkelte medlemslande i EU har mulighed for at flytte midler fra søjle 1 til søjle 2.

Danmark har i 2022 besluttet at flytte flere midler fra søjle 1 til søjle 2. I 2021 har Danmark flyttet 7 % fra søjle 1 til søjle 2, i 2022 flyttes der 9,2 %, hvilket medfører en generel forringelse af betalingsrettighedernes værdi på ca. 2,5-3 %.

• I søjle 2 finder vi støtten til økologi, pleje af græs og naturarealer og andre miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Med andre ord er søjle 2 incitamentsstøtte/kompensation, hvor der gives en støtte for en ønsket adfærd.

• Landbrug & Fødevarer har beregnet, at danske landmænd i 2023 mister op mod en fjerdedel af den direkte støtte. En del endda mere.

Har du brug for professionel rådgivning?

Hos TELLUS kan vi hjælpe dig med både privateog erhvervsretslige udfordringer Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Nupark 47 7500 Holstebro

Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

SAGRO │ TEKST: Lene Weber, kommunikationsmedarbejder, SAGRO

Ny rådgiver sætter skub i grøn omstilling BÆREDYGT OG I

Rådgivning skal være jordnær og konkret

S

N

NG

DE

LØ

NI

de studerende inspirerer hinanden på tværs af nationaliteter.

ED GH

KLIM A

SAGROs nye klima- og bæredygtighedsrådgiver viser vejen mod den grønne omstilling

ER FOR FREM

TI

Rasmus Gøther Frost er ny klima- og bæredygtighedsrådgiver hos SAGRO.

Bestræbelserne på at opnå et bæredygtigt dansk landbrug, der mindsker klimaforandringerne, kræver ikke mindst faglig kompetent rådgivning, samarbejde og nytænkning.

- Hos SAGRO ønsker vi at styrke virksomhedens i forvejen stærke position inden for klima- og bæredygtighedsrådgivning, herunder rådgivning om miljø- og ressourcestyring, økonomi, bæredygtighed, verdensmålene og grøn forretningsforståelse, og aktuelt er 30-årige Rasmus Gøther Frost derfor blevet ansat i afdelingen Miljø & Natur, fortæller afdelingens leder, Lisbeth Tønning, og uddyber: - Vi ønsker at understøtte og hjælpe landmanden bedst muligt både i forhold til blandt andet ESG og de kommende krav inden for klima, miljø og bæredygtighed, som vi ikke kender endnu, men som vi ved, kommer. Vi

vil være helt klar og på forkant i forhold til at kunne yde rådgivning. Derfor har vi ansat en specialist i klima og bæredygtighed, som samtidig med sin jordbrugsteknolog-uddannelse har et fundament i landbruget. Det betyder også, at vi kan tilbyde sparring til landmænd og andre, der allerede nu er interesseret i at starte en eller flere indsatser op.

International kandidatuddannelse Rasmus Gøther Frost er uddannet jordbrugsteknolog og har efterfølgende taget en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed fra Vejlby.

Tidligere i år færdiggjorde han kandidatuddannelsen Environmental and Ressource Management, cand.techn. soc., på SDU i Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg.

Kandidatuddannelsen er et internationalt studie, hvor

Står du med en sum penge, du gerne vil investere?

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Ring på 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

Hos SAGRO kommer den nyuddannede kandidat til at arbejde med klima- og bæredygtighedsrådgivning - også kaldet ESG (Environmental, Social and Governance) på tværs af hele organisationen.

- Vi har en helt masse kompetencer i husene, så det handler meget om at spille hinanden gode og på den måde opnå en synergi-effekt, fastslår Rasmus Gøther Frost, der også vil række ud til potentielle eksterne samarbejdspartnere.

- Generelt vil jeg have fokus på at gøre de noget flyvske klima/bæredygtighedsemner mere jordnære og udmønte dem i konkrete handlingsplaner. Mange efterspørger konkrete planer, som kan gøre det lettere for både landmænd/producenter og alle os andre at implementere nye klima/bæredygtighedstiltag. I rådgivningen kan vi stille skarpt på den enkelte kunde og få sat konkrete og målbare tal på alt det, vedkommende allerede gør. Ved fremtidige investeringer er det også vigtigt at inddrage ESG i sin strategi. Med nøgletal herfra kan du fremvise en bæredygtig udvikling og fremdrift på tværs af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, beretter den unge klima- og bæredygtighedsrådgiver.

Intern optimering Arbejdet med ESG foregår naturligvis også internt hos SAGRO. - Det er særligt E’et, altså det, der vedrører miljø, vi i første omgang har fokus på. Indsatsområderne favner bredt, men de omhandler især, hvordan virksomheden belaster miljø og klima - blandt andet i forhold til energi- og vandforbrug, CO2-udledning (klimaaftryk), affald og madspild, forklarer Rasmus Gøther Frost, der glæder sig til at komme ud og bruge sin viden og være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Agrarøkonom Studiestart Januar 2022 Færdiggør din lederuddannelse på Kjærgård Landbrugsskole.

Kontakt Poul Sørensen for yderligere information på pms@kjls.dk

Per Sveistrup, direktør

Vi ses!

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kjærgård Landbrugsskole Kjærgårdsvej 31 . 6740 Bramming . Tlf. 75 17 29 00 kjls@kjls.dk . www.kjls.dk

TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom, tlf. 96 29 67 56

Dine ansatte er forsikret – men er du?

Tilskud til at rydde tilgroede arealer

Husk forsikringsdækning til dig selv og din medarbejdende ægtefælle Mange landmænd tror, at de selv og en eventuel medarbejdende ægtefælle er dækket af de lovpligtige arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer. Det er bare ikke tilfældet, fordi forsikringerne som udgangspunkt kun dækker ansatte medarbejdere.

Som selvstændig erhvervsdrivende, lønnet medarbejdende ægtefælle eller medarbejdende ægtefælle uden lønaftale, kan du dog frivilligt vælge at forsikre mod ulykker og/eller erhvervssygdomme. Ved at tegne forsikring eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), bliver du omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Du kan sikre dig mod følger af: Ulykker, ved at tegne en forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsskadeforsikringer.

Erhvervssygdomme, ved at betale bidrag til AES. Du kan også vælge at gøre begge dele.

Prisen for ulykkesforsikring tegnet via et forsikringsselskab afhænger af omfanget at dækningen og forsikringsselskabet.

Prisen for sikring mod erhvervssygdomme tegnet via AES er afhængig af branchen.

For landbrug er satsen ca. 950 kr./år. Tilmelding til ordningen sker ved selvbetjening via virk.dk.

Du han læse mere om forsikringen hos Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring på deres hjemmeside: aes.dk

Vil du vide mere?

Kontakt Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 96 29 67 56 sha@sagro.dk

│ REGNSKAB

Frem til 14. december kan du søge om tilskud til rydning og hegning, hvis du har arealer i et særligt Natura 2000-område, en nationalpark eller på et overdrev.

I forbindelse med rydningsprojekter kan du få tilskud til konsulenttimer, materiel og anlægsarbejde samt fjernelse af det ryddede materiale. Hvis arealerne hører under et særligt Natura 2000-areal, der er udpeget til rydning, gives der tilskud til at rydde arealerne for træer og buske.

Til projekter, der omhandler hegning, kan du få tilskud til 1-4 trådet hegn, trådhegn, fangefolde, drikkekar og pumper samt spændingsgivere og rørbro.

For at kunne opnå tilskuddet skal arealet opfylde ét af de nedenstående punkter: • 50 % af arealet er beliggende i et særligt udpeget Natura 2000-område • 10 % af arealet er overdrev med en HNV på 5 eller derover • 50 % af arealet er beliggende i en nationalpark og har en HNV på 5 eller derover Hvis du vil vide mere om ordningen, kan du kontakte naturrådgiver Nicolai Smed Kjær.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

REGNSKAB │ TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom, sha@sagro.dk , tlf. 96 29 67 56

Her er prognosepriser for 2022 Tallene rummer usikkerheder – men prognoser er trods alt bedre end det rene gætværk Når du arbejder med budget for 2022, kan du med fordel læne dig op ad en række vejledende prognosepriser, som udgives af Landbrugets Rådgivningscenter (SEGES).

Prognosepriserne kan i sin helhed findes på hjemmesiden ”Farmtalonline.dk” (kræver abonnement).

Salgspriser:

Købspriser:

Korn Prisen på foderbyg og foderhvede ligger i efteråret 2021 på ca. 145-150 og 148-153 kr. pr. hkg, hvilket historisk set er en høj pris. Prognoseprisen for høsten 2022 er da også en del lavere, nemlig 125-135 kr. pr. hkg. Maltbyg forventes at kunne sælges for 155 kr./hkg.

Rapsprisen har oplevet en kolossal prisstigning. I det hele taget er priserne på det vegetabilske oliemarked stigende. For høst 2022 er prognoseprisen for raps 375 kr. pr. hkg.

Fodersoja og korn er inde i en stabil periode med en lille nedadgående tendens i begyndelsen af 2022:

Svinekød Markedsprisen på smågrise har været presset, særligt af udviklingen i Tyskland, som stadig er afskåret fra at eksportere til de store asiatiske markeder. Dermed er de henvist til at sælge hovedparten af deres eksport til lavere priser på det europæiske marked. Derudover har udbrud af afrikansk svinepest (ASF) i Polen også vanskeliggjort danske smågriseproducenters afsætning med faldende priser til følge.

I de kommende måneder er usikkerheden om svineprisen fortsat meget stor. Udviklingen i svinepriserne er stærkt afhængig af udviklingen i ASF og corona-restriktioner samt udviklingen i den kinesiske griseproduktion. Ændringer i disse forhold kan ændre forudsætningerne for prognosen. I øjeblikket ser prognosen på grise-området således ud: Periode Kvartal

Slagtesvin kr. pr. kg

Kr. pr. stk.

Svinenotering

Fravænnede grise (7 kg)

30 kg smågrise

Puljenotering 30 kg

2022 1. kvartal

9,00

187

332

355

2022 2. kvartal

10,25

230

393

415

2022 3. kvartal

11,00

261

436

405

2022 4. kvartal

11,00

261

436

405

Mælk Indvejningen af mælk ligger på et stabilt niveau. Prisen er historisk set ret høj men med lidt faldende tendens i sidste halvdel af året.

Periode Kvartal

4,2 % fedt / 3,4 % prot Mælk konv. øre/kg

Mælk øko. øre/kg

2022 1. kvartal

281

341

2022 2. kvartal

276

336

2022 3. kvartal

272

332

2022 4. kvartal

272

332

Oksekød Produktionen i 2021 har været stabil og eksporten er fortsat let stigende. Det giver forventninger om et stabilt prisniveau i 2022.

Periode

Kg pr. hkg

Kvartal

Foderbyg

Sojaskrå

Sojaskrå Non-GMO

2022 1. kvartal

150

300

470

2022 2. kvartal

145

290

460

2022 3. kvartal

125

290

440

2022 4. kvartal

125

290

440

Prisen på gødning er steget i takt med højere energipriser. Priserne ventes fortsat høje nogle måneder ind i 2022.

Periode

Kr. pr. 100 kg

Kr. pr. kg Fosfor Kalium Patentkali

Gødning 21-3-10

Kalkammonsalpeter

Kvælstof

2022 1. kvartal

300

220

9,50

16,00

6,50

14,00

2022 2. kvartal

300

220

9,50

16,00

6,50

14,00

2022 3. kvartal

260

180

7,00

14,00

6,50

14,00

2022 4. kvartal

260

180

7,00

14,00

6,50

14,00

Kvartal

10 gode grunde til at bruge tid og penge på et budget

➀ D u får en chance for at vurdere konsekvenserne af dine driftsmæssige beslutninger.

➁ Du reducerer usikkerheden for dig og din familie. ➂ Du får fastlagt periodens produktions- og indtjeningsmål. ➃ Du får et styringsgrundlag for gennemførelse af produktionsplanen. ➄ Du viser omverdenen at bedriften ledelsesmæssigt er i sikre hænder. ➅ Du får et beslutningsgrundlag for dine långivere, således du hurtigt

kan få svar på låneønsker og et grundlag til forhandlinger om prisen på kassekredit og lån i øvrigt.

➆ Du får mulighed for at bruge prisudviklingen aktivt ved at træffe de rigtige aftaler på de rigtige tidspunkter.

Periode

Øre pr. kg Tyrekalve u. 2 år

Ældre køer 281-300 kg

Gns. pris pr. slagtet dyr

2022 1. kvartal

2.483

1.963

2.325

2022 2. kvartal

2.487

1.979

2.366

2022 3. kvartal

2.460

1.966

2.328

2022 4. kvartal

2.445

1.952

2.298

Kvartal

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

➇ Du får mulighed for at lave budgetkontroller og dermed mulighed for hurtigt at rette eventuelle fejl.

➈ Du arbejder med fremtiden – der hvor du skal tilbringe resten af din tid. ➉ Du får skabt et fælles grundlag for dine rådgivere. Dermed får du mere rådgivning for pengene.

Johnsgårdvej 14, 6870 Ølgod

Bredvigvej 9, 7400 Herning

Ny pris

Kvægejendom

Svineejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

8.950.000

73 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

32.000.000

111 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

-

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

190 m2

-

349 m2

C

D

• 124 sengebåse og i alt 73,4 ha, heraf 70,4 ha i omdrift • God arrondering og ca. 20 ha med vandingsmulighed • Sælges uden besætning, maskiner og beholdninger

• Godt produktionsanlæg, der løbende er vedligeholdt og moderniseret • Velarronderet agerjord med store marker og vandingsmulighed • God og rummelig bolig, som er moderniseret af flere omgange

Hvejselvej 85, Hvejsel, 7300 Jelling

Hjøllundvej 14, 7400 Herning

Nyhed

Svineejendom

Svineejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

7.900.000

43 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

13.500.000

97 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

2.257 kr.

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

284 m2

-

212 m2

E

• Flot slagtesvins- og planteavlsejendom med 34,07 ha EU-areal • Tilladelse til 3.500 slagtesvin og i alt 1.050 stipladser • Moderniseret bolig, der er særdeles pæn og indbydende

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

E

• Godkendt til 430 årssøer, 13.169 smågrise og 525 slagtesvin • Staldene er velfungerende og velvedligeholdte • 97 ha, som ligger velarronderet ved bygningerne. Ca 74,6 ha er EU-areal

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

GRIS │ TEKST: Dorthe Carlson, projektleder på TestGris, tlf. 20 31 57 68. FOTO: Torben Worsøe

SR EliteBlanding 1.0 SvineRådgivningens svar på et foder, der egner sig specielt godt til de helt små fravænnede grise Tidligere i år kunne du her i Grobund læse om et nyt projekt ved SvineRådgivningen (SR), som har til formål at sammensætte og teste et fodringskoncept, designet specielt til de allermindste grise lige efter fravænning.

Projektet skal give mere viden til de danske smågriseproducenter, der fra juni 2022 ikke længere må bruge medicinsk zink i foderet til at forebygge diarré hos nyligt fravænnede grise.

Ved fravænning har grisene brug for et foder, som er let fordøjeligt, og som minimerer vækstbetingelser og følsomhed over for diarréfremkaldende bakterier, som fx E-coli. Med henblik på at sammensætte en blanding, der opfylder disse krav, tog foderrådgiverne udgangspunkt i deres egne erfaringer med, hvad der virker i praksis, og der blev også inkluderet forskning på området.

Der blev udvalgt foderstoffer, som kendes for at være let fordøjelige i den umodne grisetarm, og der blev udvalgt tilsætningsstoffer, som forventes at give de mest optimale betingelser for fordøjelse og for grisens modstandsdygtighed over for diarré-fremkaldende bakterier.

Leverandører og producenter af de udvalgte foderstoffer og tilsætningsstoffer i foderkonceptet blev spurgt, om de ville være med til at sponsorere projektet.

Heldigvis var alle positivt stemte, hvilket gjorde det muligt at gennemføre forsøget ved TestGris. Desuden blev blandingen afprøvet hos 3 smågriseproducenter, som byttede deres normale fravænningsfoder ud med SR EliteBlanding 1.0 for en periode.

SR EliteBlanding 1.0 blev produceret af Nutrimin. Kontrolfoderet var en standard fravænningsblanding fra Mollerup Mølle, tilsat medicinsk zink (3 kg zinkoxid/ ton).

Forsøg ved TestGris Ved TestGris blev forsøget udført i babystaldene på forsøgsstation Skjoldborg. Babystaldene bruges til de mindste grise, der har gavn af lidt ekstra omsorg i form af bl.a. ekstra varme og opblødt foder de første 2 uger efter fravænning. Herefter flyttes de til klimastalden, hvor de er, indtil de vejer ca. 30 kg. I dette forsøg indgik i alt 1.072 grise, og den gennemsnitlige startvægt var 4,2 og 4,1 kg for hhv. kontrol- og SR Eliteholdet.

Grisene fik en af de to forsøgsblandinger i babystalden og skiftede gradvist over til en almindelig fravænningsblanding (den samme for begge forsøgshold) i løbet af de første 3 dage i klimastalden.

Tidligere erfaringer fra babystaldene på Skjoldborg er, at der som oftest opstår behandlingskrævende diarré i

Tabel 1.

Gennemsnitlig antal dage, hvor lind gødning udgjorde <1/3, 1/3-del, 2/3-dele eller 3/3-dele af den gødning, der lå på gødearealet i stien (spalter) de første 14 dage efter fravænning.

1

Kontrol

SR Eliteblanding 1.0

P-værdi1

Mindre end 1/3 lind gødning, dage

13,0

11,9

-

1/3 lind gødning, dage

0,9

1,7

0,28

2/3 lind gødning, dage

0,1

0,4

0,30

3/3 lind gødning, dage

0

0

-

Hvis P-værdien er større end 0,05 er der statistisk set ikke forskel på de to tal.

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

de første dage efter fravænning, hvor grisene normalt ikke får medicinsk zink i foderet. Det var derfor overraskende, at der stort set ikke var behov for medicinsk behandling mod diarré i hverken kontrolholdet eller SR Eliteholdet.

Da forsøget var afsluttet, og et nyt hold grise blev fravænnet i babystalden, viste det sig da også, at der igen opstod diarré. Der er derfor meget, der tyder på, at SR Eliteblandingen kan holde diarré på afstand for disse små grise.

Udover at registrere behandlingskrævende diarré, blev det hver dag noteret, hvor stor en andel af gødningen på gøde-arealet i stien, der var af lind konsistens (uden at være behandlingskrævende). Resultatet af disse registreringer ses i Tabel 1. Her kan man se at i 0,9 dage og 1,7 dage var 1/3-del af gødningen i hver sti af lind konsistens, for hhv. kontrol- og SR Eliteholdet. Tilsvarende var antal dage, hvor 2/3-dele af gødningen var af lind konsistens, 0,1 og 0,4 for hhv. kontrol- og SR Eliteholdet.

Den statistiske analyse viste, at der ikke er signifikant forskel på disse tal.

Hovedformålet med forsøget ved TestGris, og erfaringsindsamlingerne fra de 3 besætninger, var at undersøge, om SR Eliteblanding 1.0 kan holde fravænningsdiarré nede på samme niveau som et kontrolfoder, der er tilsat medicinsk zink.

Åbningstider mellem jul og nytår Den 23., 27., 28., 29. og 30. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne. SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår.

Vi glæder os til at se jer igen fra 3. januar 2022.

Grisene blev vejet ved indgang til babystald (dag 1), ved flytning til klimastald (dag 14) og igen efter 4 uger i klimastalden (dag 43). I de samme perioder blev foderforbruget opgjort. Resultaterne fra babystalds-perioden kan ses i Tabel 2.

Her ses, at SR Eliteholdet havde en lidt højere tilvækst, dog ikke statistisk signifikant, i forhold til kontrolholdet.

Foderudnyttelsen var til gengæld signifikant mere effektiv i SR Eliteholdet (1,78 FEs/kg vs. 1,96 FEs/kg tilvækst).

Da grisene forlod babystalden, vejede de i gennemsnit 6,6 og 6,9 kg for hhv. kontrol- og SR Eliteholdet. I klimastalden var tilvæksten i gennemsnit 549 og 533 g/ dag for hhv. kontrol og SR Eliteholdet, hvilket betød at slutvægten på dag 43 af forsøget var stort set identisk for de to forsøgshold, som vejede 22,8 og 22,6 kg i hhv. kontrol og SR Eliteholdet. Foderudnyttelsen over hele forsøgsperioden var bedre for SR Eliteholdet (1,38 kg foder/kg tilvækst) sammenlignet med kontrolholdet (1,44 kg foder/kg tilvækst).

Nå man kigger lidt nærmere på tallene bag de gennemsnit, der er vist i Tabel 2, viser det sig, at det især var de mindste af grisene (<4,0 kg) der udnyttede SR Eliteblan-

dingen meget effektivt, hvilket indikerer, at SR Eliteblandingen var særligt gavnlig for de meget små grise efter fravænning.

SR EliteBlanding 1.0 bestod bl.a. af følgende:

Erfaringsindsamlinger De tre besætninger, som i en periode udskiftede deres standard fravænningsblanding (inkl. medicinsk zink) med SR Eliteblandingen, havde generelt positive oplevelser med blandingen, som bekræftede resultatet fra afprøvningen på Skjoldborg. Besætningerne oplevede samme eller højere tilvækst og lidt mere diarré ved brug af SR Eliteblandingen, men generelt var diarréforekomsten lav for begge blandinger.

• 52,8 % varmebehandlet hvede (hvede R2 gelatineret, R2 Agro) • 13,5 % varmebehandlet byg (Byg R2 NutriFlakes, R2 Agro) • 1,5 % uopløselige fibre (Arbocel, LCH Agro) • 5 % blodplasma (Badenhop) • 16 % mælkepulver (Masterlac 17/20, Mosegaarden)

Konklusion

• 5 % AX3 Digest (Triple A)

Resultaterne fra projektet viser, at SRs foderrådgivere har fat i noget af det rigtige med SR Eliteblandingen.

Den gode foderudnyttelse (hos især de helt små grise) og den lave forekomst af diarré er det, der er nødvendigt for at få grisene godt igennem fravænningsperioden uden brug af medicinsk zink og uden at øge antibiotikaforbruget.

• 0,5 % benzoesyre (Vevovital, DSM) • 0,4 % FormaXOL (coated calciumformiat og citronsyre, Kemin) • Vitaminer blev doseret i henhold til OVN-principperne (DSM) • Det tilsatte jern og zink var hhv. Availa-Fe (Zinpro) og Availa-Zn (Zinpro)

Tabel 2.

Daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse i babystalden, dag 1-14 efter fravænning, fordelt på de 2 forsøgsblandinger.

Kontrol

SR Eliteblanding 1.0

P-værdi1

Tilvækst (g/dag)

173

198

0.13

Foderoptagelse (g/dag)

265

275

0,53

Foderudnyttelse (FEs/kg tilvækst)

1,96

1,78

0,007

0

-

3/3 lind gødning, dage 1

a

0

b

• Et probiotika, Bacillus Subtilis (CLOSTAT XCL, Kemin) • Alle smågrise på SR Eliteholdet fik desuden 0,2 % af en syreblanding (Selko pH E, Trouw Nutrition) i drikkevandet Blandingen blev udelukkende optimeret ud fra den forventede effekt uden at tage hensyn til prisen.

Hvis P-værdien er større end 0,05 er der statistisk set ikke forskel på de to tal.

Udvikling

Foder

Stalde

Produktionsoptimering

Miljø

Viden

Staldgangsrådgivning

Sparring

Driftsledelse Tlf. 7015 1200

•

www.sraad.dk

Værdi

Produktionsøkonomi •

Følg os på facebook

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

ret i foråret, de kan sagtens nå at blive destrue Lad efterafgrøderne stå til foråret, dem. Der er al mulig grund til at sørge for at t af hvis ikke vinteren har taget live så vårsæden kan få gavn af det i foråret. f, lsto kvæ rnes røde rafg efte beholde

26

Fremtidens mad er plantebasere t. et debatmøde arrangeret af Jysk Det slog CEO for Naturli, Henrik Lund, fast på Landbrug. Bag ham ses Vagn Hun mener græs kan blive til human ernæring. Thor Gunnar Kofoed fra debøll, der Gæmelke fra Jysk Landbrug lytte L&F og H.C. r opmærksomt.

Eliteafgræssere. 41 øko log forløb, hvor man konkur iske besætninger har i år deltaget i et rådgivnin rer gspræmierede er Thomas er om at få mest muligt ud af afgræsning. Bla ndt de Hjort og Sønderhøjgaard, Preben Lauridsen. der ejes af Kjartan Poulse n og

und øst for Ribe modtog s Nissen Kjær fra Kalvsl Mælkeproducent Mogen s delegeretmøde som den første Landbrugets en rer af ved Landbrug & Fødeva ineret for at være foregangsmand i opførsel nom var Han . ris dsp liv.

Samfun lokale idræts- og fritids ny hal og boldbaner til det

Ved en rapsdemo i forsøgsarealet ved Årre blev landmænd i oktober klogere på betydningen af såtidspunkt, etableringsmetode, gødningsstrategi og ukrudtsbehandling. De hørte også om en metode, som gør det muligt at optimere forårstildeling af kvælstof ud fra biomasseafklip fra marken.

Simon Bækgaard Christensen satser på kartofler og højværdiafgrøder på sin bedrift nord for Ikast. På delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer tidligere på måneden blev han kåret til Årets Unge Landmand.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

│ XXXXXXX

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Aftenkongres

Rottebekæmpelseskursus - R2

Mandag den 6. december kl. 19.00-22.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Tirsdag den 14. december kl. 8.00–16.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se omtale på side 17.

400 kV-forbindelsen Idomlund-grænsen Onsdag den 8. december kl. 19.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

En R2 autorisation giver ret til bekæmpelse af rotter på egen landbrugsejendom ved brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

Pris for deltagelse: 2.495 kr. ekskl. moms. Prisen er inkl. forplejning og undervisningsmaterialer. Registrering i MAB koster 230 kr.

Sprøjteopfølgningskurser Mandag den 22. november kl. 8.30–16.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning (Indholdet er målrettet grovfoderproduktion)

Onsdag den 24. november kl. 8.30–16.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø (Indholdet er målrettet grovfoderproduktion)

400 kV-ledningen planlægges ned igennem det jyske, og til foråret starter Energinet arbejdet med at indgå de første lodsejeraftaler i projektet.

For mange lodsejere er det en ny og ukendt proces at lave aftaler med Energinet om anlæg på markerne.

Vi har inviteret en række indlægsholdere til at belyse kendt viden på området.

• Status, tidsplan, høringsperioder og individuelle aftaler v/Energinet • Støj, strøm og magnetfelter v/Energinet • Vagabonderende strøm i staldene – hvad ved vi? v/Esben Larsen, lektor ved DTU • Erstatning og værdifastsættelse v/Holger Bjørnskov, ejendomsrådgiver, TELLUS Advokater • Voldgift - når parterne ikke kan blive enige v/Thyge Nielsen, tidligere voldgiftsmand og landboforeningsformand Tilmelding: Senest den 6. december på tlf. 7021 2040.

Deltagelse er gratis.

Arrangeret af Sydvestjysk Landboforening, SLF og Ribe-egnens Dyrlæger.

Torsdag den 2. december kl. 8.30–16.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

(Samme kursusindhold, men målrettet kartoffelavlere)

Torsdag den 9. december kl. 8.30–16.00 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

(Indholdet er målrettet grovfoderproduktion)

Mandag den 13. december kl. 8.30–16.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

(Indholdet er målrettet produktion af salgsafgrøder) I uddannelsen får deltagerne viden om seneste forsknings- og forsøgsresultater inden for området plantebeskyttelse i landbruget. Deltagerne får desuden viden om ny teknologi inden for sprøjteteknik, nye bekæmpelsesmidler og ny eller ændret lovgivning vedrørende bekæmpelsesmidler og påvirkninger på omgivende miljø.

Kurserne afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne.

Tilmelding på sagro.dk.

ADR-medarbejder-kursus vedr. transport af farligt gods Vælg mellem 4 kursussteder: Onsdag den 1. december kl. 13.00–16.30 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Torsdag den 2. december kl. 13.00–16.30 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tirsdag den 7. december kl. 13.00–16.30 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Torsdag den 9. december kl. 13.00–16.30 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Kursusbevis er nødvendig for at transportere farligt gods som dieselolie, plantekemi, gasflasker, kemi til vask og rengøring af stalde samt andet farlig gods ad offentlig vej!

Hvis man transporterer faremærket gods som særskilt transport i bil ad offentlig vej og man ikke har et kursusbevis, kan det blive en ret så bekostelig affære at møde politiet!

Brug en halv dag på opgaven, deltag i et kursus og få det nødvendige bevis. Samtidig giver vi inspiration til hvordan man kan løse opgaven på praktisk vis.

Kurset, omhandler også surring af last samt eftersyn af ildslukkere.

På kurset får man også svar på spørgsmål som: • Må jeg hente plantekemi på foderstoffen ?

• Skal mine halmballer være surret fast til vognen ?

• Må senior på gården køre ud med dieselolie til os i marken ?

• Hvad må jeg uden ADR-kursusbevis, og hvilke opgaver kræver bevis ?

Kursusbeviset må maksimalt være 5 år, hvorefter man må deltage i et tilsvarende kursus på nyt.

Pris for deltagelse: 800 kr. pr. deltager ekskl. moms, inkl. kursusmaterialer, kursusbevis og let forplejning.

Pris for deltagelse: 750 kr. ekskl. moms.

Tilmelding på sagro.dk.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Midtjysk LandboSenior

Nytårskur 2022

Julemøde

Mandag den 24. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med at ønske hinanden et godt nytår med champagne og kransekage.

Derefter foredrag ved folketingsformand Henrik Dam Kristensen.

Der afsluttes med kaffebord.

Pris for deltagelse 100 kr. pr. person.

Onsdag den 8. december kl. 13.30 på Østergårdsvej 3, Stenderup, 7200 Grindsted Vi besøger Stenderup Kirke, hvor sognepræst Hanne Kobbelgård vil fortælle om kirken, og vi synger et par sange. Derefter er der gløgg og æbleskiver i Teglgårds Hallen, Teglgårdsvej 7, ca. 500 meter fra kirken.

Tilmelding til Henry Hansen på tlf. 2191 9397 eller på mail: henryh@altiboxmail.dk senest den 1. december.

Varde Landboforenings Seniorklub

Holstebro-Struer Landboforenings Seniorklub

Rejsebeskrivelse

Vinterfest i Langhøj sognegård

Tirsdag den 4. januar kl. 14.00 på Hotel Varde Her vil der være præsentation af det nye års program samt en rejsebeskrivelse af turen til Portugal.

Jubilæumsfest

Fredag den 21. januar kl. 18.00 på Næsbjerghus Vi holder 25 års jubilæumsfest med festmiddag og underholdning.

Ikast-Bording LandboSenior

Generalforsamling

Onsdag den 23. februar Efter generalforsamlingen vil der være et indlæg.

Torsdag den 27. januar kl. 18.00 på Langhøjvej 31, 7600 Struer Spisning og underholdning med ”Det grå guld”.

Det grå Guld – Sydthy er en musikgruppe, der består af 11 personer, der alle kan lide at spille og underholde, men først og fremmest at have det godt og skægt sammen.

Pris kr. 350. Tilmelding senest den 16. januar til Erik på tlf.

2085 8468, rogeholmgaard@dlgtele.dk eller Inger Marie på tlf. 3069 6160, frifelt@frifelt.dk

Højskoledag i Valgmenighedens hus

Tirsdag den 22. februar kl. 10.00–15.30 på Skolegade 32, 7500 Holstebro Med Biskop Henning Toft Bro. Pris kr. 275. Tilmelding senest den 11. februar til Erik på tlf.

2085 8468, rogeholmgaard@dlgtele.dk eller Inger Marie på tlf. 3069 6160, frifelt@frifelt.dk

Stort fælles nytårsmøde med Johannes Langkilde Fredag den 7. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Foto: Lars E. Andreasen

Nytårsmøde med USA-korrespondent Johannes Langkilde over emnet: ”Min fætter er høvding i Samora”.

I sit foredrag fortæller Johannes Langkilde, hvordan han som barn fik kendskab til, at han havde familie på en fjern Stillehavsø.

Johannes er uddannet journalist, og i 2006 var han Danmarks yngste nyhedsvært. I dag er han nyhedsoplæser, men han er også kendt fra andre programmer og ikke mindst for sin tid som korrespondent i USA Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO. Yderligere information kan ses i de lokale aviser.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

Det handler om at skabe grobund for en god forretning.

Det ved vi.

LandboGruppen – Landets professionelle mægler

Kontakt os hvis du går med salgstanker! landbogruppen.dk

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk