Grobund, nr. 6, 2020

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Mareridtsdage på minkfarmen ”Det værste var at forklare børnene det” Side 11

Erfarne naturplejere under pres Truet af ulve og konkurrence fra maskiner Side 16

06 | 2020

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Købte for dyr jord – og blev økologer

8

Lønomkostningen er fordoblet, men bundlinjen er fire- eller femdoblet

Erfarne naturplejere sat under pres

16

Skånsom naturpleje med får er truet af ulve, konkurrence fra maskiner – og jaget af SKAT

Flere pattegrise overlever

14

Staldskoler skaber engagement og sikrer fine resultater

Ledelse er en selvstændig disciplin

22

Sommerbjerg melder om bedre motivation, bedre trivsel, mere mælk i tanken – og færre omkostninger

Af Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening GROBUND Grobund nr. 6 · 2020 Udgiver: SAGRO

Redaktion: Lilli Snekmose Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk

Nupark 47 7500 Holstebro

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Steen Ancher (ansvarshavende) Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Torben Worsøe Næste Grobund: 4. februar 2021 Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Avlere af grønt græsprotein får faglig sparring i SAGRO 7 Stor tilfredshed med abonnement 8 Købte for dyr jord – og blev økologer 11 Mareridtsdage på minkfarmen 12 Mega ØV – men vi bliver klogere 14 Staldskoler får flere pattegrise til at overleve 16 Erfarne naturplejere sat under pres 18 Momssag kunne have taget livet af foreningen 19 Flertal af SAGROs kunder er nu digitaliserede 20 Vil du have et fingerpeg om 2020?

21 Beregn restskat og kom på forkant med skatten for 2021 22 Ledelse er en selvstændig disciplin 24 Lav markplan der sikrer køerne mineraler 25 Sådan vandt vi Efterafgrødekampen 26 Soen længe leve 28 Er du selv bygherre – eller bruger du rådgiver?

29 Tilskud til energieffektivisering i 2021 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det er let at få indflydelse for den, der selv gider at gøre en indsats.

Har du engagementet, kan selv ganske få timer, brugt rigtigt, påvirke dit eget og mange kollegers vilkår i en grad, så det direkte kan læses på bundlinjen.

Men medmindre man får kniven for struben, sådan som minkavlerne oplever det nu, er det et fåtal af os landmænd, der vælger en aktiv tilgang for at påvirke forholdene.

Husker du for eksempel at tage til vandløbsmøde for at bruge et par timer på at fastholde eller endda højne din jordværdi?

Husker du at komme til møder, hvor din landboforening har fået borgmesteren eller andre centrale beslutningstagere til at være med ved bordet?

Husker du at gå til generalforsamling i det lokale vandværk? En plads i bestyrelsen giver direkte adgang til indflydelse på prisen på forbrugsvand og på erstatningens størrelse på BNBO-arealer.

HOLDNING OG HANDLING

Sørg for at blive hørt 6-8 timer brugt i en bestyrelse her kan give konkret værdi på din og dine kollegers bundlinje!

Husker du at involvere landboforeningen, når du er ude for en ulogisk eller uretfærdig afgørelse?

Siger du din mening til nogen i landboforeningens bestyrelse – eller brokker du dig bare til naboen?

For de fleste er det en stor selvfølge at stemme til kommunal- og folketingsvalg. Men mærkeligt nok er der mange, som ikke på samme måde gør en indsats for at få indflydelse lokalt. Og det undrer mig!

Det nytter at være medlem af en landboforening!

Det nytter især, hvis man bruger sin forening.

Spørg det medlem i Varde, som ved nogle vandløbsændringer måtte stoppe gødskning og fik forringet farbarhed på arealerne, så han reelt mistede 5 ha harmoniareal. Ved landboforeningens mellemkomst blev hans erstatning hævet fra 100.000 til 185.000 kr.

Spørg kvægbrugeren ved Bramming, som fik afslag på at udvide på grund af et 10 år gammelt naturprojekt. Igennem vores dialog med Esbjerg Kommune fandt vi en løsning, så medlemmet nu kan udvide.

Eller hvad med medlemmet i Darum, der pludselig ikke måtte lægge gråt tag på en nybygning – selvom det er den farve, der er på hans øvrige bygninger. Kommunen krævede et sort tag, som er meget dyrere. Også den knude blev der løst op for, og taget blev gråt.

Jeg kan også nævne en gruppe medlemmer i Varde, der var kørt fast i indbyrdes uenighed om, hvorvidt en udtjent hovedledning i et drænsystem skulle udskiftes.

Ved vores og kommunens mellemkomst kom alle på talefod, og nu er der enighed om et projekt.

Den helt specielle situation omkring minkavlerne har vi også blandet os i. På Sydvestjysk Landboforenings initiativ fik vi borgmestrene med på en fælles appel til regeringen. Det var før, den hårde beslutning om aflivning af samtlige mink kom, og i skrivende stund er der strid om lovgrundlaget. Men vi sidder ikke på hænderne.

Vi har valgt at gå i tæt samarbejde med vores kommuner, så der er en plan og hjælp klar til de mange, der nu uden tvivl skal finde et nyt job.

Der er mange eksempler på, at tid og engagement er en god investering. Den lokale landboforening forsøger konstant at påvirke den lokalpolitiske dagsorden gennem et vedvarende pres på politikere og kommunale embedsmænd.

Som medlem har du adgang til et effektivt og resultatsøgende team.

Sydvestjysk Landboforening vil have løsninger, ikke larm i gaden.

Vi er klar til at slås for dig og din sag!

"Det nytter at være medlem af en landboforening!

Det nytter især, hvis man bruger sin forening."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Opbakning til en ødelagt minkbranche Chokmeldingen om regeringens beslutning om at samtlige mink i Danmark skal aflives, blev overbragt de delegerede af Søren Søndergaard – en time før regeringens pressemøde samme dag.

Dødsstødet til hele minkbranchen blev kulminationen på et forløb, hvor coronasmitte i minkfarmene gradvist udviklede sig til en trussel mod folkesundheden, og derved ændrede spillets regler.

Mens alle endnu troede på, at krisen var forbigående, blev der skabt alliancer mellem de lokale landbrugsorganisationer og områdets borgmestre, som gennem fælles henvendelser til fødevareminister Mogens Jensen appellerede kraftigt til, at mange års avlsarbejde ikke gik tabt gennem nedslagtning af raske dyr.

I henvendelserne blev der udtrykt dyb bekymring for hele minkerhvervets fremtid – og en frygt for katastrofale, erhvervsmæssige konsekvenser i kommunerne.

Nu gik det meget værre, end nogen havde forestillet sig.

Landbrug & Fødevarer, Kopenhagen Fur og de lokale landbrugsorganisationer kæmper for at sikre, at minkavlerne og alle i følgeindustrien får en erstatning, så den enkelte kan komme videre.

Søren Søndergaard krævede øjeblikkeligt en statslig ekspropriation af minkfarmene. SAGRO og ejerforeningerne stiller gratis, akut krisehjælp til rådighed for minkkunder, der har brug for et første overblik over de økonomiske konsekvenser. Desuden er der et beredskab klar i forhold til de personlige og menneskelige udfordringer, branchen står overfor.

Ejerforeningerne appeller bredt til, at landmænd giver de ramte minkkolleger en hjælpende hånd i den svære situation.

Søren Søndergaard ny formand for Landbrug & Fødevarer Helt som ventet – og uden modkandidat – blev Søren Søndergaard fra Randbøl valgt som ny formand for Landbrug & Fødevarer på delegeretmødet den 4. november.

Søren Søndergaard har blandt andet været medlem af Jysk Landbrugs bestyrelse i en årrække og formand for SAGRO – så han er én af vore egne.

Samtlige ejerforeninger og SAGRO har lykønsket Søren med valget.

Foreningerne bag SAGRO kan glæde sig over en meget fin repræsentation i primærbestyrelsen. Foruden Søren Søndergaard er det viceformand Lone Andersen (valgt af Familileandbrugssektionen), Kristian Gade (valgt af Region Midt), Jens Simonsen (valgt af deltidslandmændene) og Anders Harck, der sidder i bestyrelsen i kraft af sin formandspost i Økonomi & Virksomhedsledelse.

Lokale indlæg på virtuelt delegeretmøde Et særpræget og coronaramt delegeretmøde blev den 4. november afviklet fra Kongrescentret i Herning, hvor primærbestyrelsen og ganske få andre var til stede – de delegerede var fordelt rundt om i landet i deres lokalforeninger. På grund af moderne teknik kunne alle følge med, og det var muligt for de delegerede at komme med indlæg, som blev transmitteret live. Fra SAGROs ejerforeninger blev tre emner rejst. De er kort gengivet herunder:

Vandpriser er vanvid Den urimelige forskel i vandpriser var emnet for et indlæg fra Anders Nørgaard fra Holstebro Struer Landboforening.

- Vandpriserne er det rene vanvid, slog han fast, og nævnte et konkret eksempel, hvor et medlem betaler 80.000 kr. mere for et vandforbrug på 20.000 m3, end han ville have som udgift, hvis han havde sin egen boring.

Han understregede, at landmænd ser mange fordele ved at være med i et fællesskab i et vandværk, men erhvervet kræver en prissætning, hvor prissætningen modsvarer de udgifter, vandværket har ved at levere vandet.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Minkdemonstration ved Holstebro.

Her fik erhvervet opbakning fra Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Lbf., Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig, Morten Agger, Lemvigegnens Lbf., MF H.C. Østerby, Hans Østergaard. borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for Landbo Limfjord Lars Kristensen.

Han opfordrede alle til at lægge pres på forsyningsselskaber og kommuner for at sikre en fair pris.

Tyveri ved højlys dag Robert Lynge Andersen gav et eksempel på, hvordan regeringens indgreb i forhold til brug af gødning i §3-områder rammer. For hans vedkommende betyder reglerne, at han bliver frataget 30 % af sit samlede forbrug af handelsgødning.

En erstatning på 56.000 kr. pr. ha for et areal, hvor han i dag dyrker korn, er mindst 30.000 kr. for lidt, mener han. Allerhelst måtte staten ekspropriere arealet, var budskabet fra den delegerede, der er medlem af Holstebro Struer Landboforening.

Koen er ingen klimasynder Esben Møller Xu fra Sydvestjysk Landboforening kom i sit indlæg med et kraftigt forsvar for koen, som ellers bliver lagt for had klimamæssigt. Koen er tværtimod en del af løsningen, sagde han.

- Koen spiller en vigtig rolle, når vi skal binde kulstof i jorden. De flerårige afgrøder – græsmarkerne – og kvæggylle binder, hvad der svarer til 3,6 tons CO2-ækvivalenter pr. ha. Og sidegevinsten er mindre kvælstofudvaskning og bedre jord at dyrke i, sagde han og opfordrede til et mere holistisk syn, så koen ikke får kniven for struben, fordi man stirrer sig blind på dens metanudledning.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Virtuelle medlemsmøder – nyt tiltag

Vandsyn er nytænkning

”Jeg havde en fornemmelse af, at I nærmest sad i min stue og talte direkte til mig.”

Sådan skrev et medlem, der for nylig ”mødtes” med ca. 100 kolleger til et virtuelt medlemsmøde. Landbrug & Fødevarer har fået mange af den slags positive tilbagemeldinger på det nye tiltag, der er en konsekvens af coronasituationen og forsamlingsforbuddet.

Medlemmerne synes det er smart, at man kan deltage, uanset om man befinder sig på kontoret, har lyden i øret, mens man kører i traktoren eller gør noget helt tredje.

Det seneste medlemsmøde i oktober handlede om afrikansk svinepest, og det er meningen, at der konstant skal være 2-3 kalendersatte virtuelle medlemsmøder om aktuelle emner.

De virtuelle medlemsmøder bliver afholdt løbende hen over efteråret og vinteren, og vil have et kort format med oplæg og spørgsmål til et aktuelt politisk emne. Samlet varighed ca. 45 minutter.

Mellem 60 og 100 har kigget med live fra deres pc eller mobil, mens andre tilmeldte har valgt at se optagelserne senere, på et tidspunkt, der passer den enkelte bedre. Alle tilmeldte får efterfølgende et link til optagelsen tilsendt.

Hvis du ikke har mulighed for at være med i et virtuelt møde live, er det altså en god idé at tilmelde sig alligevel og efterfølgende se optagelsen. Det er i øvrigt muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne via chatfunktionen.

Sydvestjysk Landboforening gennemfører 3 dage i november sammen med Varde Kommune et vandsyn hos 20 lodsejere, der ikke er tilfredse med kommunens oprensning eller andre forhold omkring vandløbsvedligeholdelsen.

Vandsynene er en nyskabelse, som har til formål at skabe dialog mellem lodsejerne og kommunen, og landboforeningen står bag initiativet.

På møderne deltager Niels Laursen og Stine Bundgaard, henholdsvis formand og politisk medarbejder i Sydvestjysk Landboforening, sammen med lederen af kommunens vandmiljøafdeling, den relevante åmand og lodsejere.

Sidste år blev tilsvarende vandsyn gennemført i Esbjerg Kommune. Erfaringen herfra er, at dialogen i nogle tilfælde fører til, at kommunen retter op på det, der bliver klaget over. Men i de fleste tilfælde er lodsejernes forventninger højere, end kommunen har mulighed for at indfri. Det skyldes, at det er regulativer og overordnet lovgivning, der fastlægger niveauet for vandløbsvedligeholdelse.

Politikere havde ikke tid til at høre om satellitovervågning Selvom alle medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg havde fået invitation fra Holstebro Struer Landboforening, så var der ikke en eneste af medlemmerne, der valgte at dukke op til et arrangement om satellitovervågning af efterafgrøder.

Fra landbruget er det et stort ønske, at den rigide dato-regulering af efterafgrøder kan afløses af en satellitovervågning, som måler biomassen på markerne. Et pilotprojekt om netop den metode foregår i øjeblikket hos 8 landmænd, hvoraf den ene er Michael Christensen, Holstebro.

MUFJO-projekt ved Tim Å For snart 2 år siden aftalte Landbrug & Fødevarer med Danmarks Naturfredning at arbejde på at udtage godt 100.000 ha mindre velegnet landbrugsjord til det, vi i dag kalder multifunktionel jordfordeling – MUFJO. Da MUFJO er ukendt for de fleste, er der etablereret fire forsøgsprojekter i Danmark, hvor rådgivere, landmænd og alle andre involverede kan hente erfaringer til gavn for kommende projekter. Et af disse projekter er omkring Tim Å, hvor en række lodsejere har vist interesse for multifunktionel jordfordeling. Erfaringer fra projektet samles senere i en rapport, men her er de foreløbige konklusioner: • Projekter skal bygge på frivillighed og kræver lokale ildsjæle.

• Lodsejerne skal kunne se muligheder og ikke begrænsninger.

• Arealerne, der skal indgå, er mindre dyrkningsegnede.

• Erstatningsjord, der kan indgå til jordfordeling, er en nødvendighed, da de fleste, der ønsker at indgå i MUFJO, helst vil have mere jord, når jordfordelingen er afsluttet.

• Kulstofholdige jorde vil være oplagte at inddrage, da de kan være en belastning for klimaregnskabet på den enkelte ejendom.

• For at sikre en del af finansieringen vil MUFJO hensigtsmæssigt kunne kombineres med et lavbundsprojekt.

Selv om mange siger, de gerne vil være med til at finansiere en omlægning til andre driftsformer, er finansiering nok den største udfordring. Det bliver nødvendigt, at det offentlige afsætter midler ud over de 200 mio. kr., der årligt er afsat til projektarbejdet.

Storå Komité

Hos ham foregik arrangementet sidst i oktober, hvor det blev præsenteret af SEGES, Landbrugsstyrelsen og SAGRO, som er fælles om projektet. Ca. 50 landmænd deltog, men altså ingen politikere.

I pilotprojektet, der strækker sig over to vækstsæsoner, vurderes efterafgrøderne i de sidste to uger af august – baseret på satellitbilleder.

Nanna Hellum Kristensen fra SEGES kunne fortælle, at målingerne i august viste, at langt størstedelen af de såede efterafgrøder havde større biomasse, end der kræves.

Arbejdet med etablering af Storå Komité er nu så langt, at det første møde med de tre kommuner, Ikast-Brande, Herning og Holstebro er afviklet.

For Holstebro Struer Landboforening vil vandløbsvedligehold naturligt være et vigtigt element, men der er også fokus på at finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse, så alle interesser kan blive tilgodeset.

- Det bliver ikke nemt, men vores oplevelse er, at det er bedst at være med hvor beslutningerne træffes, siger landboforeningens formand. Kristian Gade.

I det videre arbejde med etablering af komiteen er politisk chef i SAGRO, Ulla Bækman, tovholder.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

Foto: Heidi Hönger

PLANTER

Avlere af nyt grønt græsprotein får faglig sparring i SAGRO

trent det samme som i græsensilage. Det overrasker mange, men forklaringen er, at vi med denne metode ikke mister de 5-6 %, som forsvinder ved fortørring, siger han.

Pressekagen har et tørstofindhold på ca. 35 %, og i indledende fodringsforsøg, SEGES har udført i Foulum, viser det sig, at dette foder er mindst lige så godt eller måske bedre end ensilage. Det skyldes formentlig, at cellerne i pressekagen er så knust, at foderet lettere optages af koen.

Et andet restprodukt er brunsaft, der går videre til biogasanlæg og ender som gødning.

Af 1 ton kløvergræs bliver der ca. 320 kg pressekage og 570 kg brunsaft.

Nye avlere efterlyses

Aftale sikrer, at leverandører til BioRefine Denmarks nye græsproteinanlæg i Kærup ved Varde, får hjælp til at producere råvarer med mest muligt protein.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

I dansk landbrugs mægtige omstilling til en mere grøn profil, og arbejdet med at reducere drivhusgasserne med 70 % inden 2030, spiller produktion af klimaeffektivt græsprotein en central rolle. Både fordi græsproduktion i sig selv binder CO2 i jorden, og fordi græsproteinet på sigt skal erstatte en del af den soja, der i dag importeres til Danmark.

Tre græsblandinger klar Men det er naturligvis vigtigt, at den helt rigtige græsblanding sammensættes, og at man dyrkningsmæssigt har fokus på at få mest muligt protein i råvarerne. Her har grovfoderrådgiverne i SAGRO den nødvendige indsigt, og det er baggrunden for, at der nu er formaliseret et samarbejde med BioRefine Denmark.

- Vores opgave er at hjælpe avlerne fagligt. Når det nye græsproteinanlæg tages i brug til foråret, bliver det med græs fra eksisterende marker, og derfor bliver 2021 en slags forsøgsår med græs fra op mod 800 ha. Men allerede nu samarbejder vi med DLF og ØkologiRådgivning Danmark om at tilpasse tre græsblandinger specifikt til den her produktion, som avlerne tilbydes til foråret, forklarer Michael Troelsgaard, der er afdelingsleder i SAGRO Planter & Miljø.

Bæredygtigt og rentabelt - Opgaven er helt i tråd med SAGROs strategi om

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

at forfølge en bæredygtig profil, siger han. Men han understreger, at rådgiverne ser det som deres opgave at understøtte avlerne fagligt og desuden at hjælpe med beregningen af, hvad afregningen for græsproteinet bør være, så produktionen bliver en indtægtsmulighed for landmanden.

- Det skal være mindst lige så godt at levere græsprotein som at dyrke korn. Det er også BioRefines udgangspunkt, fortæller han.

Ved et informationsmøde i foråret meldte 60-70 landmænd fra et opland vest for Varde sig som interesserede, og Michael Troelsgaard vurderer, at perspektivet er, at 3.000 ha i 2022 vil blive brugt til dyrkning af græs, hvorfra der udvindes protein.

I første omgang er det udelukkende økologisk kløvergræs og lucerne, der benyttes af BioRefine Denmark. Det skyldes, at prisen på andet økologisk protein er meget høj, så her kan det nye produkt konkurrere prismæssigt.

1 ton bliver til 40 kg Behovet for biomasse er stort. Af 1 ton frisk kløvergræs bliver der et slutprodukt (svarende til økologisk sojakage) på blot 40 kg græsprotein.

Men det skal man ikke lade sig skræmme af.

Faktisk bevares der ved bioraffinering mere protein end ved en traditionel ensilering, forklarer Michael Troelsgaard.

- Ved fortørring i forbindelse med ensilering nedbrydes der protein, så her tabes 5-6 %. Til græsprotein bruges frisk græs, som er høstet lige inden brug.

I proteinanlægget presses græsset, og i den pressekage, der bliver til rest, er proteinindholdet om-

Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG, er glad for samarbejdet med SAGRO. - Vi havde brug for en samarbejdspartner, der kender de lokale planteavlere, og som kan være sparringspartner, når BioRefine Denmark skal ud og finde nye leverandører. Vi skal fordoble det areal, tørreriet i Kærup i dag får græs fra, forklarer han.

Udover at erstatte den oversøiske import af protein, betyder en øget græsproduktion også en styrket lokal miljøindsats, som flugter med DLG’s grønne ambitioner, understreger han.

Radikal omstilling Produktion af græsprotein er en af vejene til et mere bæredygtigt landbrug, og udviklingen går stærkt.

- Lige nu er der en forretningsidé i at producere økologisk protein, men produktionen effektiviseres hele tiden, så det er kun et spørgsmål om tid, før der også bliver efterspørgsel på lokalproduceret, konventionelt græsprotein, mener Michael Troelsgaard.

- Hvis landbruget vil være en del af løsningen, skal vi finde nye indtægtsmuligheder til erhvervet, siger Michael Troelsgaard.

SAGRO har afsat de nødvendige ressourcer og investeret i ny teknologi for at være parat til en omstilling, hvor produktion af græsprotein spiller en central rolle i primærlandbruget.

FAKTA DLG, Danish Agro og DLF ejer i fællesskab selskabet BioRefine Denmark A/S. Selskabet etablerer et proteinanlæg i det tidligere Nybro Tørreri ved Kærup lidt uden for Varde.

Anlægget skal fra 2021 producere koncentreret protein af kløvergræs og lucerne til økologisk foder og på sigt også hvidt protein til fødevarer.

Aftalen med SAGRO Formålet med samarbejdet med BioRefine Denmark er, at rådgivningen skal resultere i mest muligt protein i græsset, til gavn for både avlere og BioRefine Denmark.

PLANTER

Stor tilfredshed med abonnement Med et sprøjtejournal-abonnement er du altid sikker på, at din journal er lovlig og opdateret inden for de syv dage, som er kravet.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk I foråret fik SAGROs kunder mulighed for at tegne abonnement på ajourføring af deres sprøjtejournal. Det valgte især en del kunder, der dyrker kartofler. De stod foran den mest travle sprøjtesæson.

Adam Krogh er en af de tre planterådgivere, der har haft opgaven med sprøjtejournal-kunderne,

som han typisk har været i kontakt med på telefon eller mail igennem hele sprøjtesæsonen.

- Det er mit indtryk, at kunderne har følt, at abonnementet var en god måde at sikre sig, at sprøjtejournalen altid er ajourført. Så er der simpelthen det mindre at tænke på for dem, siger han.

Selv har han især haft en positiv oplevelse med de kunder, der valgte at ringe ind og indberette sprøjtninger til ham.

- Vi har kunnet tale om andre ting omkring behandlingerne og drøfte kommende udfordringer.

Korn/grovfoder-sædskifte

På den måde får man en god kontakt, mener han.

Han forventer, at så godt som alle fornyer deres abonnement til den nye sæson.

2020 blev lidt et prøveår, fordi ordningen først var klar, da mange landmænd med korn/grovfoder-sædskifte var langt inde i sæsonen. Planterådgiverne vil nu i forbindelse med markplanlægningen for den nye sæson drøfte muligheden for et sprøjtejournal-abonnement med kunderne.

Kartoffel-sædskifte

Normalpris

Pakkepris

Normalpris

Pakkepris

10-100 ha

1.950 kr.

1.462 kr.

3.450 kr.

2.587 kr.

100-300 ha

2.950 kr.

2.212 kr.

5.450 kr.

4.087 kr.

>300 ha

3.950 kr.

2.962 kr.

6.450 kr.

4.837 kr.

Vil du vide mere?

Kontakt Adam Krogh Tlf. 76 60 21 68 aje@sagro.dk

Har man en rådgivningspakke hos Planter & Miljø kan sprøjtejournalabonnementet tilkøbes med 25 % rabat på den ordinære pris. Vælg mellem at indberette oplysninger på sms, mail, telefon eller via FarmTracking.

Driftsleder Peder Kjær hos Bjarne Møller i Ikast driver 800 ha, heraf 300 ha med kartofler, vårbyg og frøgræs - Vi bruger Adam som bagstopper.

Vi fører selv alle sprøjtninger i FarmTracking, men Adam er hver uge inde at tjekke, om vi har lavet nogen tossestreger. En enkelt gang har han fanget os i en fejl, og den fik vi rettet. Det er dyrt, hvis fælden klapper, og der kan komme kontrol dags dato. Derfor ser vi det som en forsikring at betale et sprøjtejournal-abonnement.

Albert Hauge er landmand med 60 ha og en produktion af kartofler og fedekalve i Sunds - Da det blev et krav, at sprøjtejournalen skal være ført hver uge, havde jeg virkelig brug for en effektiv og fleksibel løsning. Jeg bruger ikke FarmTracking, så da SAGRO tilbød, at en medarbejder kan føre journalen, så slog jeg til. Jeg snakker med Adam en gang om ugen, og det har vi gjort hele sommeren igennem og det virker godt. Jeg fortsætter med at lade SAGRO føre sprøjtejournalen næste år.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

KVÆG

Købte for dyr jord og blev økologer Jens Erik og Helle Damtoft investerede i for dyr jord i 2008. Det gav hårde år, men så blev de økologer.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

VINDERUP - De sidste to år har faktisk været de bedste, vi nogensinde har haft!

Jens Erik Damtoft er ikke i tvivl. I 2016 skiftede han og Helle til økologi, da Arla åbnede for tilgang af nye økologer.

- Vi så på, hvordan vi kunne forbedre økonomien.

I 2008 havde vi købt 90 ha jord til det, der viste sig at være en alt for høj pris. Der virkede økologien som en god løsning, fortsætter Jens Erik Damtoft.

Med på sidelinjen havde Helle og Jens Erik Damtoft kvægrådgiver i SAGRO, Karsten Jensen. Han har rådgivet mange økologiske besætninger.

- Vi undersøgte, hvor der eventuelt kunne være nogle problemer. Her var det, at køerne skulle på

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

græs. Det havde de ikke været før. Til gengæld var der godt med jord lige omkring ejendommen, fortæller Karsten Jensen.

Og lige dét viste sig at være en udfordring: - Første gang vi lukkede køerne på græs, anede de ikke, hvad de skulle bruge det til. De gad i hvert fald ikke æde det, for de vidste ikke, hvad det var, griner Helle.

Først sidst på sommeren fik køerne for alvor øjnene op for, at det faktisk var foder, de gik rundt på. Forud var der gået en periode, hvor Jens Erik og Helle lokkede køerne med alverdens ting for at få dem til at æde græs.

Skrottede majs…

Når man som mælkeproducent omlægger til økologi, afhænger succesen af, at mælkeydelsen ikke falder for meget. Det handler især om at lave godt grovfoder.

Jens Erik havde hørt en masse om, hvor bøvlet det er at dyrke økologisk majs. Så parret gik fra en foderplan med 70 % majs til 0 %. Det havde sin pris: - Vi lå på en ydelse på omkring 10.000 kg energikorrigeret mælk pr. årsko. Det faldt til 9.000 kg, fortsætter Jens Eriks fortælling.

For nogle ville et fald i ydelse på 10 % være en bekræftelse på alle deres værste mareridt. For Jens Erik og Helle blev det en udfordring, de valgte at tage op.

- Vi blev enige om at se, hvor vi kunne gøre tingene bedre, konstaterer Helle.

Beslutningen var klar: I år 2 blev der igen dyrket majs. At det er mere bøvlet end konventionelle majs fik de to – og børnene – lært.

- Der er i hvert fald ingen af vores børn, der er i tvivl om, hvordan melder ser ud, ler Helle. For børnene deltager ofte, når marken skal gås efter for ukrudt.

KVÆG

Solstrålehistorie om stabile medarbejdere Afrikanere startede med løntilskud. Nu er de stabil og værdsat arbejdskraft.

Det startede med behov for mere arbejdskraft.

I første omgang førte det til ansættelse af to afrikanere med tilskud fra jobcentret.

Nu er de to blevet værdsatte og stabile medarbejdere hos Jens Erik og Helle Damtoft.

- I begyndelsen var vi nødt til at fortælle dem, at tingene måske er lidt anderledes end der, hvor de kommer fra. Vi var nødt til at sige fra, når de bad om lønforhøjelse eller fri hele tiden.

Måske ville de teste os, fortæller Helle.

I nogle måneder medførte det mere arbejde for landmandsparret. Men den tid er for længst ovre, og de to medhjælpere bor nu i hver sin lejlighed i Vinderup. Den ene har fået bil.

- Og de bidrager godt til den fælles kasse, understreger Jens Erik.

Men først og fremmest er de blevet dygtige malkere, der opdager det, de skal opdage hos køerne. En begyndende yverbetændelse for eksempel, som kan blive dyr på en økologisk gård.

- Det er altså sjovt at se, hvad de kan i dag i forhold til, hvad de ikke kunne for 5 år siden, konstaterer Jens Erik, der har sat pris på, at han selv har lært de to udenlandske medhjælpere op.

- De havde ikke tillært sig unoder, forklarer Jens Erik.

De to medhjælpere har været en god hjælp, da landmandsparret ved Vinderup for et par år siden begyndte at malke 3 gange i døgnet.

Børnene er også med, når fuglene skal jages ud af marken lige efter såningen. Blandt andet hjælper de med at køre crosseren ud over markerne.

- Og så har vi en masse gaskanoner, fugleskræmsler og oppustelige dukker. Det lykkes normalt, men vi har da måtte så om et enkelt år.

I dag udgør majsen en langt lavere del af det samlede foder end før. Usædvanligt for økologer dyrker de også kolbemajs. Det er udtryk for kølig beregning. For det er billigere at køre kolbemajs hjem fra de marker, der ligger længst væk.

Step 3 Forbedret grovfoder med blandt andet højere indhold af protein, majs og en række andre ting fik ydelsen til at stige igen. Markant!

- I 2018 foreslog Karsten, at vi skulle begynde at malke 3 gange i døgnet. Det hørte vi på, forklarer Jens Erik.

- Jens Erik spurgte, om der var penge i det. Det troede jeg fuldt og fast på. Og jeg kunne beregne, at med en stigning i ydelsen på 10–15 % ville det være en god forretning, lyder Karsten Jensens kommentar.

En beregning, der blev mere end opfyldt. I dag 4 år senere er ydelsen steget til 13.000 kg EKM pr. årsko. Det er langt mere end parrets køer præsterede, da de var konventionelle, og det er nok til, at de ligger på 6. pladsen i ydelse blandt økologiske køer i Danmark.

Og ikke nok med det: Dagligdagen er blevet nemmere.

- Vi har 3 fastansatte medhjælpere. Desuden arbejder Helle og jeg selv hjemme. 2 af medhjælperne laver næsten ikke andet end at malke. Men så mange ansatte giver os helt andre muligheder for at holde nogle fridage og lidt ferie, konstaterer Jens Erik.

- Vi er så også heldige at have nogle meget stabile medarbejdere, supplerer Helle.

Mere solid økonomi På bundlinjen gav den nye strategi pote. Jens Erik gør regnestykket op på denne måde: - Vores lønomkostninger er fordoblet. Men bundlinjen er fire- eller femdoblet. Økonomien har blandt andet gjort det muligt at sikre, at der kan vandes på flere marker. Allerede i 2018 var der etableret mere vanding, og det var medvirkende årsag til, at parret i det tørreste år i dette århundrede kunne sælge grovfoder – selvfølgelig til en god pris.

Nu kan endnu flere marker vandes. Det er med til at give sikkerhed og ro i maven.

- Vores største bekymring er nok, om folk bliver ved med at drikke mælk og spise kød, lyder Jens Eriks og Helles tanker.

Indtil da handler det mest om at optimere indtægten. Allerede dagen efter, at Arla bekendtgjorde, at selskabet vil betale mere for mælken, hvis køerne får bedre plads, gik de i tænkeboks.

- Hvis det kan betale sig, kan vi godt finde på at udvide med en løbegård. Men vi gør det kun, hvis det er en god forretning!

FAKTA • Overtog gården i 2006 med 100 køer og 37 ha • Udvidede fra starten med 25 indkøbte kvier • Købte 90 ha i 2008 da prisen var høj • 2015-2016: Købte mere jord • Omlagde til økologi i 2016 – fik fuld øko-pris under omlægning • Ydelse: 13.000 kg EKM • Antal køer: 225 • Antal malkende køer: 200 • Antal ha til afgræsning: 70 ha • Markplan: 325 ha

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark.

Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder.

Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/grobund

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

MINK

Mareridtsdage på minkfarmen Det værste var at skulle forklare børnene det.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

IKAST - Flagene gik på halv stang hos minkavlere landet over torsdag den 5. november. Dagen efter at den brutale besked om aflivning af alle landets mink chokerede alle i branchen.

Også hos Jens Ingemann Feldbak blev der flaget på halv.

Jeg fanger ham på telefonen, og vi snakker sammen, mens han systematisk tager mink efter mink ud til aflivning. Også de dyrebare avlsdyr, som er hans stolthed, og som er grundlaget for, at han de seneste år har ligget blandt de 5 % bedste på Kopenhagen Furs hitliste. Hans skind har opnået merpriser, og han har haft indtægter ved at sælge avlsdyr til kolleger.

Nu er det slut.

Selvom coronasmitten aldrig nåede hans besætning.

- Mine dyr er raske, så for mig er der kun én ting at gøre, og det er hurtigst muligt at få aflivet dyrene,

så de kan blive pelset og indbringe en pris. Allerede i går, da vi fik beskeden, fik vi de første 1.600 klaret, fortæller han sammenbidt. 9.500 dyr skal aflives.

Hans kone har lukket sin frisørsalon for at hjælpe til. Selv børnene på 7 og 10 hjælper forældrene med at lukke ned for fars livsværk.

- Vi har jo ikke kunnet holde det skjult for dem.

Men det værste var at fortælle dem det… de har jo også selv haft deres egne mink. Det økonomiske grundlag for vores familie er revet væk. Det er altså voldsomt.

- Havde vi bare kunnet redde nogle af avlsdyrene, sukker han.

Allerede i oktober kom en lejet hal nogle kilometer væk ind under sikkerhedszonen for en smittet farm, og Jens Ingemann måtte aflive knap 2.000 mink. Han frygtede smitte på hovedfarmen, men en total nedlukning havde han ikke forestillet sig.

- Økonomisk er det hårdt. Når vi ikke har været i branchen så længe, har vi ikke som de ældre nået at have år, hvor der blev tjent gode penge, siger han. Det er en trøst, at han har bygget farmen op ved at købe billigt og brugt inventar, men selvfølgelig bekymrer han sig om, hvordan han skal forrente og tilbagebetale farmen. Mest uhyggeligt er det, at det er en hel branche og dens følgeindustri, der har fået dødsstødet.

- Jeg frygter, at der er alt for mange, der får for lidt i erstatning. Og hvor hurtigt mon de udbetaler pengene?

Selv havde han ingen plan B, da katastrofen ramte.

Allerhelst vil han sætte mink ind på farmen igen om et år, hvis der kan skaffes gode avlsdyr fra Norge, Island eller måske Polen.

- Det er vel ikke så mærkeligt, at man gerne vil fortsætte med dét, man er god til.

Et liv med mink

Jens Ingemann er som sine kolleger plaget af en stor skepsis til hele regeringens håndtering, og har en dyb mistro til mange af de eksperter, regeringen har lyttet til.

- Eksperterne er uenige – så har regeringen overhovedet taget den rigtige beslutning? Havde alt set anderledes ud, hvis de først ramte farme var blevet totalt isolerede? Reagerede regeringen for sent?

Det er den pinagtige tvivl, Jens Ingemann Feldbak tumler med, mens døde dyr i stakkevis landet over ryger i containere.

Om få dage bliver der tomt og stille. Så skal farmen gøres rent, og derefter er alt uvist.

7 år som minkavler blev det til, men han havde drømt om et helt liv med mink. Og forestillet sig, at farmen gik videre til næste generation.

Mistroen nager

De sidste mink, der blev aflivet, var børnenes egne. Josefina i rød jakke og storesøster Isabella til højre.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

NO-TILL

Grobund følger Morten Bjerres overgang til dyrkning uden jordbearbejdning af Gl. Refnings 470 ha i Sørvad mellem Herning og Holstebro.

Denne gang har vi også tal på, hvad afgrødeetableringen har kostet.

Til april vender vi tilbage og ser, hvordan afgrøder og efterafgrøder har overvintret.

Mega ØV – men vi bliver klogere Måske er 30 % af 100 ha hvede gået tabt. Det slår ikke Morten Bjerre ud.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

SØRVAD – I alle gode fortællinger optræder der på et tidspunkt en skurk. Sådan er det også i denne beretning om, hvordan Morten Bjerre og hans planterådgiver Niels Holmgaard vil lure naturen nogle hemmeligheder af, så det bliver muligt at dyrke 470 ha uden brug af harve og plov.

I det her afsnit møder de en forhindring, de ikke havde forudset! Små bitte snegle. I voldsomt store antal – slimede og sultne!

Sneglene optræder, hvor der i september blev sået 100 ha hvede i marker, hvor græsdækket efter frøgræshøsten stadig var intakt.

Vintersæden kom fint op af jorden, men sneglene lå klar.

Snegle æder nyspiret korn - Vi har aldrig før haft det problem her på gården, fortæller Morten. I nogle områder har sneglene ædt alt, andre steder måske kun 5 %. Det vil give et tab, men jeg vurderer, at 70 % af planterne står rimeligt. Det er mega øv, men vi må vente og se til 1. april. Jeg tror, vi kommer til at så noget om, kon-

De grønne hvedespirer titter frem.

12

staterer Morten, der trods ærgrelsen tager det hele ret cool.

- Nu skal vi ikke gøre det værre end det er. Det her bliver en fin hvedemark. Og hvis man ikke er villig til at risikere noget, lærer man aldrig noget, siger han.

- Vi skal huske, at vi er gået til kanten, for det er al den laveste jord, vi har sået på i år, tilføjer han.

Meget vil nu afhænge af vejret. Bliver det tørvejr og frost, tager det livet af sneglene. Fortsat varme og fugt vil gøre problemet værre…

Morten Bjerre og Niels Holmgaard giver nu heller ikke sneglene hele skylden. På de lave arealer har den mængde regn, der allerede nu er faldet, druknet større områder i nogle af markerne, og Mortens erfaring fra tidligere siger ham, at det var også sket, hvis afgrøden var etableret helt traditionelt.

Snegleproblemet er ikke et lokalt fænomen – mange døjer med snegle i år, fortæller Niels.

Da sneglene dukkede op, blev der to gange spredt sneglekorn, men det har kun dæmpet angrebet.

Hairpinning I år var der en ekstraordinær stor mængde frøgræshalm tilbage på markerne, og den planlagte halmstrigling blev desværre først udført, efter

Hver enkelt plante har et dybt rodnet.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

der var faldet regn. Det gjorde, at halmen klumpede lidt efter striglingen, og ved såningen lykkedes det ikke alle steder at skære igennem dette lag, så hvedekernerne kunne komme ned i jorden. I stedet er de havnet i en lomme af vissen halm. Det kaldes hairpinning, og det har hæmmet eller hindret en ordentlig spiring.

- Det er helt vildt med den halmmængde. Det er, som jeg siger: Vi prøver virkelig grænser af, siger Morten - helt uden ærgrelse. Så stor er hans nysgerrighed efter at lære nyt.

Godt nyt På positivsiden tæller, at der er rigtig godt styr på ukrudtet i de nyspirede hvedemarker. Niels Holmgaard vurderer, at der ikke bliver brug for yderligere græsukrudtsbekæmpelse på over 50 % af hvedemarkerne, udover den nedvisning, der er sket med glyfosat inden såning.

- Ja, kemimæssigt har vi ikke været ude at bruge penge, bekræfter Morten.

I det hele taget er efteråret en rolig periode.

- Siden vi lettede såmaskinen i september, har vi kun været i marken to gange med sneglekorn. Det eneste vi skal nu, er at nedvisne frøgræsstubbene, fortæller han.

Her er sneglene, der æder den nyspirede hvede.

No-till versus pløjning

PLANTER

Opgaven hos Morten lyder på at etablere vinterhvede efter alm. rajgræs til frø uden jordbearbejdning.

TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk

De hvide knolde på vintervikke er tegn på kvælstofopsamling.

For Morten har det kostet 2.140 kr./ha for etablering, ukrudtsbekæmpelse og sneglebekæmpelse i hvedemarkerne. Metoden sparer ham for en udgift på 240 kr. pr. ha. Havde han ikke været uheldig at få et snegleangreb, kunne besparelsen have været betragteligt større.

Markerne er striglet to gange efter høst for at fordele den snittede halm bedst muligt samt få spildfrø i kontakt med jorden, så de spirer. Derefter fik markerne fred frem til nedvisningen inden såning, der påbegyndtes den 18. september i de marker, der ikke var brugt som mellem-

No-till etablering Stykomkostninger

Rodvæksten hos vårvikke er imponerende.

Pløjet etablering Kr./ha

De frivillige efterafgrøder, som Niels har sammensat, står fremragende. Niels er især glad for at se den store mængde biomasse. Vinter- og vårvikke giver græsukrudtet kamp til stregen, og det er tydeligt, at planterne har dannet et flot rodnet, og at de sammen med ærterne er godt i gang med at producere kvælstof og forbedre jordens frugtbarhed.

Først til foråret bliver efterafgrøderne nedvisnet. De skal stå urørt hele vinteren, for at Morten får den optimale effekt – nemlig mest mulig plantevækst og deraf bedst mulig jordstruktur til foråret.

I år blev efterafgrøderne sået efter høst, men det vil være endnu bedre at så før høst. Derfor vil Morten – gerne sammen med et par kolleger – ombygge en gødningsspreder eller lignende, så den får en spredebom, der ved hjælp af luftassistance og slanger kan sprede en efterafgrødeblanding med meget forskellig frøstørrelse jævnt i hele bombredden.

Stykomkostninger

Kr./ha

Glyfosat

140

Glyfosat

140

Udsæd

620

Udsæd

520

Sneglepiller

300

Boxer

260

DFF Stykomkostninger i alt

1060

Maskinomkostninger

Efterafgrøder skal sås før høst

afgrøde. Der blev brugt 1.000 gram glyfosat pr. ha til nedvisningen.

De primære forskelle i stykomkostningerne er, at udsædsmængden er højere ved no-till, hvor der er regnet med 70 % fremspiring, mod 90 % ved pløjning. Til gengæld er der sparet 300 kr. til ukrudtsmidler ved no-till.

Forskellene i maskinomkostningerne ligger i den sparede jordbearbejdning. Så på bundlinjen har Morten sparet 240 kr./ha ved at etablere på denne måde, sammenlignet med traditionel etablering.

I eksemplet med etablering ved hjælp af pløjning, er der ikke medregnet udgifter til sneglebekæmpelse, selvom snegle også kan være en udfordring, hvor der pløjes.

40

Stykomkostninger i alt

960

Maskinomkostninger

2 gange strigling

180

Sprøjtning glyfosat

110

Sprøjtning glyfosat

110

Pløjning

Såning

550

Jævne foragere

2 gange spredning af sneglepiller

180

Såning

550

Sprøjtning Boxer og DFF

110

600 50

Maskinomkostninger I alt

1080

Maskinomkostninger I alt

1420

Etableringsomkomstning i alt

2140

Etableringsomkostning i alt

2380

Gået en klasse ned Et delmål med no-till er at slanke maskinhuset, fordi dyrkningsformen ikke kræver så meget trækkraft. Her i efteråret skiftede Morten derfor den største af sine tre traktorer ud. Nu er den blå T 7-315 hk erstattet med en T 7-270 hk.

- Vi er gået en klasse ned, og den nye traktor er fysisk mindre og et par tons lettere. Jeg kunne være gået endnu længere ned, men mageligheden vandt. Når det er travlt i forår og til høst, er det rart ikke at skulle spænde for meget af og på, forklarer han.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

GRISE

Staldskoler får flere pattegrise til at overleve Stort engagement blandt de ansatte i farestalden sikrer fine resultater.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk KLOSTER - For fede søer og undervægtige fravænnede smågrise er bare noget af det, som kan give en farestaldsansvarlig grå hår i hovedet.

Emnerne kommer på bordet, da en af SvineRådgivningens staldskoler inden for PattegriseLIV 2.0 mødes på en af de deltagende farme, BE Agro i Kloster ved Ringkøbing.

Der har været udskiftning i medarbejderstaben, og den nye farestaldsansvarlige, Anna Chudak, fortæller om sine udfordringer. 15 ud af 53 indsatte højdrægtige søer i farestalden viste sig i denne uge at være for fede, og det er skidt for mælkeproduktionen, øger risikoen for mastitis og koster pattegriseliv. Heldigvis er det ikke normalt tilfældet, men når man går op i sit arbejde som Anna, bety-

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

der det et ugehold, der kræver ekstra opmærksomhed.

Det kan koste dyrt at skifte medarbejder i farestalden. En af de rutiner, der skal lykkes, og som er særlig svært , når man er ny i stalden, er foderindstilling af især tørfoder, hvor man manuelt skal stille på kasserne.

Anna startede med at indstille foder efter den anviste foderkurve men på et tidspunkt gik hendes arbejdsgiver, Just Bøndergaard, i lettere panik, da han så vægten på de fravænnede smågrise falde til under de 6,3 kg, der havde været normalen.

- Han sagde: ”Jeg mister en million, hvis det fortsætter”, fortæller Anna Chudak og smiler lidt, mens hun fortæller historien. Selv var hun sikker på, at de ændringer i fodringen, der var sat i værk, nok skulle vende udviklingen.

Der skulle en opringning til svinerådgiver Helle Hellemann til for at berolige Just Bøndergaard.

FAKTA Pattegrisedødeligheden i Danmark er for høj. 27 smågriseproducenter i hele landet, har tilmeldt sig et forløb med fem rådgivningsbesøg, der resulterer i konkrete handlingsplaner.

Desuden indgår fem staldskoler, hvor de farestaldsansvarlige samles og sparrer med hinanden og får ny viden af en svinerådgiver.

I alt 10 besætninger er med i SvineRådgivningens PattegriseLIV-forløb.

De deltagende medarbejdere fra besætningerne er delt op i en dansksproget og en engelsksproget gruppe.

< Anna, Olena og Oleksandra.

GRISE Helle husker samtalen med den bekymrede ejer.

Hun bakkede Anna Chudak op. Det var de rigtige tiltag, der var gjort, og snart ville kurven rette sig.

Anna Chudak smiler et ”hvad sagde jeg”-smil, for vægten for fravænnede grise er øget til 7,1 kg.

I perioden fra først i august til sidst i oktober er der også sket et markant fald i antallet af døde pattegrise i farestalden. Fra 13,3 til 11,2 % viser produktionstallene.

- Det er virkeligt flot. Fordi Anna var ny som farestaldsansvarlig, var planen blot at holde status i farestalden i den periode, fortæller Helle Hellemann. Det tegner derfor godt i forhold til, at målet for november er 12 % med et slutmål på 10 % dødelighed i marts, når PattegriseLIV-forløbet slutter.

Gik den gale vej I alt 10 smågriseproducenter er i regi af SvineRådgivningen gået ind i et intensivt og målrettet arbejde med at få flere pattegrise til at overleve.

Baggrunden er den problematik, at pattegrisedødeligheden er vokset de seneste tre år.

Branchen har lovet, at pattegrisedødeligheden skal holdes under 20 % men i 2018 og 2019 var den henholdsvis 22 og 23,2 %.

Der er stor politisk bevågenhed over for forholdet, men heldigvis oplever Helle Hellemann som svinerådgiver også en stor vilje til at ændre udviklingen.

Helle Hellemann er svinerådgiver i SvineRådgivningen i Herning, og hun elsker at forfine håndværket og rutinerne omkring pasning af søer og smågrise.

Forspring gennem viden

Righoldigt udstyr så selv den kræsne bruger kan tilfredsstilles.

Teknik til jordbearbejdning med disc eller tænder. Fra 3 til 12 m arbejdsbredde. Alle med mulighed for montering af Mini- eller DuoDrill frøudstyr

Focus og Pronto er mulighedernes såteknik med markedets absolut bredeste program. Op til 12 m arbejdsbredde med gødningsplacering.

Kan så direkte i stub, efter harve eller efter plov.

Selvkørende 6000 og 8000 ltr.

Trailersprøjter fra 4000 til 12000 ltr.

Bombredder op til 45 m

Innovativ teknik til plantebeskyttelse.

BoomControlPro bomstyring – markedets bedste.

Tlf. +45 86 96 07 04 mail@wekoagro.dk • www.wekoagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

NATUR

Erfarne naturplejere sat under pres I 10 år har foreningen Får til Kanten lavet naturpleje ved blandt andet at bruge hyrder til får på heden. Det giver biologisk mangfoldighed – men både maskiner og ulve er et problem.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

SØRVAD - Prøv at se, hvor mange tyttebær, der er her! Og en håret høgeurt!

Berit Killerich går foran mig på vej ud over et stykke hede ved Præstbjerg Naturcenter syd for Herning. For ikke så længe siden er det lille stykke hede blevet brændt af som et led i naturplejen.

Berit Killerich er fårehyrde, naturplejer og formand for foreningen Får til Kanten. Et samarbejde mellem en række landmænd, der satser på målrettet naturpleje. Det er dem, der kan sikre, at et område ikke græsses så hårdt, at de sjældne gøgeurter går ud. Eller at uønskede hybenroser bides i stykker, så de går ud. Det er også Får til Kanten, der har brændt det lille stykke hede af. Afbrændingen sikrer, at lyngen får lov at skyde fra bunden – og på den måde overlever.

- Heden skal ikke afbrændes i store stykker på 100 ha. Det ødelægger mulighederne for de dyr, der lever på heden.

Brænder vi et lille stykke, kan eksempel snoge og hugorme flytte ind på den hede, der får lov at blive stående. På den måde er vi med til at sikre mangfoldigheden af dyr og planter, forkla-

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

rer Nina Svanborg, dyrlæge og et andet af Får til Kanten-medlemmerne.

Det er 10 år siden projektet startede. Foreningen var pioner og skabte nye muligheder, når områder skulle naturplejes. Ideen var enkel: At afgræsse ådale, strandenge og heder for at bevare deres særpræg. Siden starten har initiativtagerne høstet en masse erfaringer.

- Problemet er, at de erfaringer ikke er særlig værdsatte. Det er udelukkende prisen, der afgør, hvem der skal pleje et bestemt areal, fortæller Annette Rosengaard Holmenlund, bestyrelsesmedlem i foreningen. Hun er uddannet agronom, men lever i dag af at afgræsse blandt andet Øster Lem hede med får.

Tæt på stor pris Får til Kantens helt specielle form for naturpleje praktiseres også af Berit Killerich i de områder, hun græsser i eget regi. For nylig var det tæt på at give Lystbækgård, som hun driver, Nordisk Råds miljøpris. Gården var indstillet af Nordisk KulturlandskabsForbund, men nåede ikke helt i mål med prisen. Alligevel har det affødt værdifuld omtale.

For Får til Kanten har brug for anerkendelse.

- Det er biologer, der vurderer kvaliteten af vores arbejde. Ofte mangler de viden og erfaring, for de er i den enkelte stilling i en kort periode. Det her skal jo ses over en lang årrække, fortæller Anette Holmenlund og Berit Killerich.

På Øster Lem hede var Annette Rosengaard Holmenlund så heldig, at Naturstyrelsen selv havde lavet en parcel, der ikke blev afgræsset.

- Så kunne man virkelig se forskellen. Andre steder er det jo svært at se det, der ikke er der. Græsarten Blåtop for eksempel. Fårene græsser den i bunden, men de lange strå kan godt blive stående nogle steder. På afstand ser det ud som om, der ikke er sket noget.

Tæt på kan man se, at der er meget mere lys i bunden.

Fjenderne: Maskiner og ulve At pleje natur i Vestjylland blandt andet med får, er ikke uden udfordringer. En af de helt oplagte er ulvene, for der er trods alt grænser for, hvor store arealer, man kan hegne ind.

- Når vi går med fårene på heden som hyrder, kan vi passe på dem.

Men om natten, hvor de er hegnet inde, er de udsatte, konstaterer Berit Killerich. Hun har selv praktiseret at sove i bilen ved fårene sammen med sine hyrdehunde.

- Hvis hunden fornemmer fare, tænder jeg bål. Det er helt magisk med bål en nat på heden, smiler hun.

Den anden udfordring er maskiner og store entreprenører med meget kødkvæg.

- De kan holde lyngen nede. Men de er ikke med til at sikre mangfoldighed i naturen. Maskinerne bruges til at slå store, sammenhængende stykker. Det bliver ofte billigere end den tilpassede naturpleje, vi kan lave, påpeger Nina Svanborg.

- Det giver bare ikke samme natur!

- Problemet er, at Naturstyrelsen skal tage det billigste tilbud.

De skal ikke vurdere kvaliteten, og opgaven er ofte for dårligt beskrevet.

Det giver også plads til det, som nogle biologer kalder re-wilding.

For eksempel afgræsning med bison.

- Men de græsser måske kun ét sted, hvor græsset er godt, og lader resten stå. Vi kan drive vores dyr rundt på hele området, fortsætter hun.

NATUR

"Når vi går med fårene på heden som hyrder, kan vi passe på dem.

Men om natten er de udsatte."

Berit Killerich om truslen fra ulve.

Vinter på frøgræsmarker Lige nu står vinteren for døren, og mange af fårene skal ikke græsse natur. I stedet bliver mange sat på afgræsning på frøgræsmarker.

Og det er en succes!

- Landmændene er glade for vores dyr. Fårene skader ikke markerne, og væksten i græsset bliver bedre end efter at marken er slået med maskiner. For os er det en fordel, at dyrene tager på, når de afgræsser frøgræsmarker, så de bagefter kan sættes ud på en mager hede, hvor de kommer til at tabe sig. Det er en fantastisk kombination, understreger Berit Killerich.

Se også artiklen på næste side >

FAKTA • Får til Kanten er en erhvervsdrivende forening, der laver professionel naturpleje med lejede dyr.

Annette Rosengaard Holmenlund, Nina Svanborg og Berit Killerich med hver deres fårehund.

• Foreningen startede i 2010 i Lemvig, hvor den i samarbejde med lokale skabte levende landskaber og formidling af natur- og kulturoplevelser.

• For tiden laver Får til Kanten naturpleje på knap 100 ha. I perioder har arealet været oppe på 600 ha.

• Der græsses med får, heste, kreaturer og geder. Det er en fordel at kombinere græsning med forskellige dyrearter og målrette græsningen til arealet.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

NATUR/ØKONOMI

Momssag kunne have taget livet af Får til Kanten I flere år nægtede SKAT at betale moms tilbage til Får til Kanten. Men så trådte SAGROs rådgivere i karakter.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com - Det var ved at tage livet af foreningen!

Så kontant udtrykker Nina Svanborg det dilemma, som foreningen Får til Kanten havnede i, da SKAT afviste at betale mere end 200.000 kr. tilbage, som foreningen havde til gode i negativ moms.

- Vi anede ikke vores levende råd, fortsætter Nina Svanborg. Det er 5 år siden sagen startede, og den trak ud i årevis.

Det var registreret revisor i SAGRO, Solvejg Poulsen, der tog sig af sagen.

- Jeg blev egentlig lidt harm og tænkte, at det kan da ikke passe, det her, fortæller hun.

Får til Kanten driver professionel naturpleje og tilbyder f.eks. ridning.

Da foreningen så skulle investere store beløb i hegning, skulle den have over 200.000 kr. tilbage i moms. Penge, som SKAT afviste at udbetale.

Solvejg Poulsen, SAGRO.

SAGROs revisor lavede et fire sider langt høringssvar. Her kunne SAGRO henvise til en tidligere afgørelse. I første omgang tilsyneladende uden virkning. Svaret fra SAGRO til SKAT blev skarpt: ”Det er vores opfattelse, at denne mangel på sagsbehandling af høringssvaret både er i strid

med reglerne om god sagsbehandlingsskik og udviser manglende respekt for virksomheden for hvem, indholdet af afgørelsen har afgørende betydning”, skrev rådgiverne tilbage.

- Vi trak på hele vores netværk ligesom SEGES blev inddraget i sagen, fortæller Solvejg Poulsen.

Undervejs i behandlingen af sagen forlangte SAGRO også, at SKAT anvendte en ny sagsbehandler.

Senere blev sagsbehandleren syg. Derefter kom forhandlingen op på chefniveau.

- Til sidst gav de sig. Men der gik utrolig lang tid før afgørelsen kom, konstaterer Solvejg Poulsen.

- Som en lille forening var vi magtesløse. Vi havde ikke en chance for at argumentere med SKAT, siger en lettet Nina Svanborg, bestyrelsesmedlem i Får til Kanten.

Pengene er udbetalt og er nu en del af den reserve, foreningen har, så man økonomisk kan modstå perioder med væsentligt færre indtægter, hvis der ikke er naturpleje nok.

Køb dansk kvalitet – find gaverne her Danske bøger om landbørn

www.forlagetlandsvalen.dk

● Køb af træ på rod (nål og løv) ● Køb og salg af flis ● Knusning og rodfræsning ● Maskinskovning ● Udkørsel ● Flishugning ● Gode råtræ priser ● Kvalitet er en selvfølge MR Skovservice A/S • Vilstrup Næsvej 71 • 6100 Haderslev Tlf.: 20 28 67 48 • martin@mrskovservice.dk • www.mrskovservice.dk Mrskovservice 3x86.indd 2

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

09-06-2020 09:58:06

ØKONOMI

Flertal af SAGROs kunder er nu digitaliserede Papir og mapper er på vej ud – flertallet af kunder er skiftet til elektroniske bilag.

TEKST Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk En efter en hopper SAGROs kunder med på digitaliseringsbølgen og skiller sig af med gammeldags papirbilag.

Her medio november er 60 % af alle kunder skiftet til elektroniske bilag, og det er en stor glæde ikke mindst for regnskabschef i SAGRO, Helle Juul Zederkof, der har været bannerfører for udviklingen.

Corona har skubbet på Corona er formentlig medvirkende til, at overgan-

gen til elektroniske bilag i år ser ud til at slå igennem med fuld kraft.

- Vi oplever hver uge, at nye melder sig klar til digitalisering, og vi har også travlt, for det er fremtidens måde at arbejde på, og det er SAGROs mål, at 80 % af alle kunder skal være med inden udgangen af 2020, siger hun.

Heldigvis er kunderne også tilfredse, når de har skiftet.

- De oplever det som virkelig smart! Oplysninger er hurtigt tilgængelige for regnskabsmedarbejderne, og for kunden er det muligt at have et dagtil-dag overblik over økonomien i virksomheden, fortæller regnskabschefen.

De elektroniske bilag er vejen til at benytte Summax, men dernæst også til programmer, hvor kunden i realtid kan følge sin produktion, nemlig i DashBoard og eOverblik.

Helle Juul Zederkof er helt bevidst om, at vi ikke i år når dertil, at alle kunder skifter til elektroniske bilag. Der er forståelse for, at det er et skridt, som ikke alle ønsker eller magter. Ældre, der måske har sat gården til salg, kan fortsætte med papirbilag uden ekstra omkostninger.

- Jeg er nu sikker på, at alle produktionslandmænd vil opleve, at de opnår en effektivisering ved at have alt tilgængeligt elektronisk, siger hun.

TJEN PENGE på udtynding af læhegn i Esbjerg

Sydv estjys k ning og La Esbje ndsk ab, rg omko , dækker stnin ge hvis fl isindt rne, ægte n ikke g ør.

Plant

Få en professionel udtynding af dit læhegn – og få andel i overskuddet fra salg af flis Det certificerede firma, MR Skovservice, rådgiver, udfører arbejdet og står for afsætningen af det fældede træ til flisning.

Der er altså ingen egenbetaling – og de fleste vil opleve at få et pænt lille overskud retur.

Når dit læhegn udtyndes korrekt, sikrer du samtidig, at læhegnet fortsat har effekt.

Tilbuddet om gratis udtynding gælder for landmænd i Esbjerg Kommune, der tidligere har etableret læhegn i samarbejde med Sydvestjysk Plantning og Landskab.

Landmænd i området, der ikke har plantet læhegn gennem Plantning og Landskab Vestjylland, kan mod egenbetaling indpasses i planen for udtynding.

Kontakt: MR Skovservice A/S Tlf. 2028 6748 martin@mrskovservice.dk www.mrskovservice.dk

Ordningen gælder, så længe midlerne rækker, og efter først-til-mølle-princippet.

Plantning og Landskab

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

henseende, kan vi i regnskabsafdelingen hurtigt komme med et estimat hvordan økonomien lander i 2020. Det forudsætter naturligvis, at du har indleveret flest mulige bilag eller lagt ind i Summax.

ØKONOMI

Generelt om 2020 kan man sige, at der i december 2019 var store forventninger til at indtjeningen i dansk landbrug ville blive exceptionel høj. Det er svært at spå, især om fremtiden. Det er da også kommet til a gå noget anderledes end forventet, især på svineområdet. Her har det især været den meget omtalte sygdom ”afrikansk svinepest” i Tyskland, der har spillet ind. Coronakrisen har også haft konsekvenser for eksport af en smågrise Tyskland. På trods af at forventningerne til indtjeningen have tidlig til fornemmelse af, hvordan dit økonomiske ikke bliver opfyldt i 2020, må vi ikke glemme, at priserne, rent historisk set, har været over gennemsnittet, som ligger på ca. 380 kr. pr. smågris

Vil du ha’ et fingerpeg om 2020?

Gå til din rådgivning, hvis du vil resultat bliver.

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Notering 30 2020 Notering 30kgkgsmågris smågris 2020

Kr. pr. stk.

650 600 550 500

kr. pr. stk

Går du og spekulerer på, hvordan 2020 er gået for dig i økonomisk henseende, kan vi i regnskabsafdelingen hurtigt komme med et estimat på, hvordan økonomien lander i 2020. Det forudsætter naturligvis, at du har indleveret flest mulige bilag eller lagt ind i Summax.

Generelt om 2020 kan man sige, at der i december 2019 var store forventninger til, at indtjeningen i dansk landbrug ville blive exceptionel høj. Det er svært at spå, især om fremtiden. Det er da også kommet til at gå noget anderledes end forventet, især på svineområdet. Her har det især været den meget omtalte sygdom ”afrikansk svinepest” i Tyskland, der har spillet ind. Coronakrisen har også haft konsekvenser for eksporten af smågrise til Tyskland. På trods af at forventningerne til indtjeningen ikke bliver opfyldt i 2020, må vi ikke glemme, at priserne, rent historisk set, har været over gennemsnittet, som ligger på ca. 380 kr. pr. smågris.

Anderledes har det været med prisen på mælk. Den har ligget meget stabilt omkring et langsigtet gennemsnit på ca.

2,59 kr. pr. kg EKM, dog med en lidt faldende tendens i 2020.

Salgsprisen på korn er faldet fra et forholdsvis højt niveau og er i 2020 kommet under et langsigtet gennemsnit.

Afregningsprisen for stivelseskartofler ligger fortsat på et højt niveau.

Konklusionen for landbrugets økonomi i 2020 bliver, at den måske ikke har levet op til de høje forventninger, som der var for et år siden. Alligevel bliver resultatet tilfredsstillende for manges vedkommende. Året har samtidig været præget af gunstige vejrforhold og gode grovfoderudbytter.

Minkfarmerne vil dog komme til at se tilbage på 2020 som det mørkeste år i branchens historie med lave afregningspriser og en total nedlukning af hele branchen på grund af Covid-19.

450 400 350 300 250 200

2020 1. kvartal

2020 2. kvartal

2020 3. kvartal

Prognose (11-12 2019)

2020 4. kvartal

Aktuel

Anderledes har det været med prisen på mælk. Den har ligget meget stabilt omkring et langsigtet gennemsnit på øre./kg ca. 2,59 kr. pr. kg EKM, dog Priskonventionel konventionel mælk, Pris med en lidt faldende tendens i 2020. mælk. øre/kg 300 290 280 270 260 250 240 230 220 210 200

2020 1. kvartal

2020 2. kvartal

2020 3. kvartal

prognose (sep. 2019)

2020 4. kvartal

aktuel

Salgsprisen på korn er faldet fra et forholdsvis højt niveau og er kommet under et langsigtet gennemsnit. Afregningsprisen for stivelseskartofler ligger fortsat på et højt niveau.

Står du med enKonklusionen sum penge, for landbruget økonomi i 2020 bliver, at den måske levet op til de høje forventninger som der var for et år den. Allige du gerne vil investere?

resultatet tilfredsstillende for manges vedkommende. Året har sa

Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! præget afkan gunstige vejrforhold og gode grovfoderudbytter.

Med mere end 30 års erfaring med været investeringsrådgivning, jeg give dig sparring og et kompetent modspil.

Minkfarmerne vil dog komme til at se tilbage på 2020 som det mø Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men videnhistorie og erfaringmed lave afregningspriser og corona-tvangs i branchens tæller!

i et stort omfang.

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

Per Sveistrup, direktør

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

ØKONOMI

Beregn restskat og kom på forkant med skatten for 2021

Hvis du anvender virksomhedsordningen, kan der dog være situationer, hvor indbetaling af restskat med fordel kan udskydes til den 2. januar 2021 mod betaling af 2-dags rente (dag-til-dag-rente).

Tal med din skatteskatterådgiver.

En frivillig indbetaling af restskat før årsskiftet betaler sig. Det kan blive en dyr løsning at vente til senere.

Forskudsregistreringen 2021

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk Renter af eventuel restskat er ikke fradragsberettigede, som de fleste andre renteudgifter. Trods det lave renteniveau kan det blive en forholdsmæssig dyr løsning ikke at betale din restskat frivilligt inden udgangen af 2020.

Har du haft ekstraordinære indtægter, for eksempel udbetaling af indefrosne feriepenge, indtægter ved salg af fast ejendom, aktier, store kursudsving i 2020 på lagerbeskattede værdipapirer, eller bliver virksomhedens overskud større end forudsat ved forskudsregistreringen, er det en god idé at beregne den forventede skat for 2020 inden årets udgang.

Eksempel Betales restskatten den 30. april 2021, skal der betales rente for 120 dage. Udgør den forventede restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således: 100.000 kr. x 2,2 % x 120/365 = 723 kr.

Forventer du restskat for 2020, kan du gøre følgende: 1. Foretage en rentefri frivillig indbetaling af hele beløbet inden udgangen af 2020.

2. Foretage en frivillig indbetaling senest den 1. juli 2021, som koster en ”ikke fradragsberettiget dag-til-dag-rente” på 2,2 % fra 1. januar 2021 til betalingen”.

Frivillig indbetaling senest 31. december 2020

Frivillig indbetaling efter 31. december 2020, men senest 1. juli 2021

SKATs forskudsregistrering for 2021 bygger som udgangspunkt på indkomstforholdene i selvangivelsen for 2019. Landbrugserhvervet har erfaringsmæssigt meget svingende indkomster. Det er derfor en god idé at kaste et blik på forskudsregistreringen og vurdere, om den er i overensstemmelse med forventningerne til indkomstforholdene i 2021.

Ingen beløbsgrænse

Du modtager ingen procentgodtgørelse af en eventuel overskydende skat som skyldes en frivillig indbetaling.

Ingen beløbsgrænse

Du skal betale en dag-til-dag-rente på 2,2 %* af restskatten frem til indbetaling fra 1. januar 2021 til betalingsdagen.

Opstår der efter den frivillige indbetaling alligevel restskat, som du også indbetaler inden 1. juli 2021 pålægges denne ligeledes dag-til-dag-renten på 2,2 %* fra 1. januar 2021 til betalingen.

Er der stadigvæk restskat efter den 1. juli 2021 pålægges 4,2 %*.

Skemaet viser, hvordan frivillige indbetalinger af forventet restskat kan foretages. * Dag-til-dag-renten for restskatter for 2020 fastsættes ultimo 2020. De viste satser er for 2019.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

LEDELSE anerkender den kæmpe indflydelse på bedriftens økonomi, produktivitet og dyrevelfærd, medarbejderne har i kraft af at være Sommerbjergs vigtigste ressource. Deres trivsel, engagement, ejerskab og loyalitet er afgørende for resultaterne og den daglige arbejdsglæde.

Investeringen

Ledelse er en selvstændig disciplin Sommerbjerg melder om bedre motivation, bedre trivsel, mere mælk i tanken – og færre omkostninger.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

EJSTRUPHOLM - Det skulle jeg have gjort noget før.

Det virker.

Det kan andre også få gavn af.

Ovenstående opsummerer i store træk, hvad den økologiske mælkeproducent, Mads Helms, konkluderer efter at have indgået en ”serviceaftale” om HR- og ledelsesrådgivning for at øge sit fokus på medarbejderledelse.

Sommerbjerg og ejeren, Mads Helms, er kendt for sin pionerånd og store engagement i innovation og udvikling af økologisk mælkeproduktion. Et stort staldkompleks opført som barmarksprojekt til 800 økologiske køer, kompoststald, velfærdsstald, ko/kalv-projekt og skovlandbrug er nogle af de emner, som kommer frem, når man ”googler” Mads Helms, som er tredje generation på Sommerbjerg.

Resultaterne taler deres tydelige sprog, og Som-

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

merbjerg har et godt ry blandt landbrugselever, som også udgør 10 ud af de 15 ansatte i stalden.

Mads Helms og hans lederteam i stalden bruger også meget tid på at rekruttere, uddanne og vejlede nye elever og medarbejdere.

Efterhånden har han og lederteamet erkendt, at det var nødvendigt at fokusere mere på trivsel og motivation for at optimere og fastholde de ansatte.

”Serviceaftale” på HR Mads valgte derfor at inddrage HR- og ledelsesrådgiver Bo Kær, SAGRO, der blev tilknyttet lederteamet på Sommerbjerg som freelance HR-medarbejder. Bo deltager i lederteamets månedsmøder og bidrager med at sætte HR og ledelse på dagsordenen, når der planlægges og tages beslutninger.

HR og ledelseskommunikation bliver på den måde tænkt ind fra starten af aktiviteter.

I dag undrer Mads Helms sig over, at han ikke tidligere har lavet en ”serviceaftale” på ledelse og HR. - Det har vi jo med dyrlæger og en række andre af vores leverandører, siger Mads Helms, der i dag

I løbet af 2 år har Sommerbjerg implementeret metoder til at involvere medarbejdere mere og en såkaldt ”work-smarter-dialog” ved de ugentlige tavlemøder.

Medarbejderne tager nu i højere grad selv ansvar for deres arbejdsopgaver, ligesom de fremlægger deres erfaringer og gode ideer.

Der er desuden indført månedlige møder for lederteamet og møder med alle ansatte, hvor der ud over de mere operationelle emner også er plads til mere sociale personalearrangementer.

Ved flere af medarbejdermøderne optræder en fagrådgiver for at give det faglige niveau et ”friskt pust”.

Mads Helms har desuden åbnet for, at virksomhedens nøgletal er synlige for de ansatte, så de kan forstå effekten af deres arbejdsindsats.

- Hvis de skal have reel indflydelse, er det også nødvendigt at give dem et værktøj at arbejde med, siger Mads Helms.

Kende og respektere hinanden Sommerbjergs ledergruppe har sat fokus på samarbejdet og fået udarbejdet ”DISC-profilanalyser”. De giver alle et bedre indblik i, hvordan det samme emne kan ses anderledes ud fra en andens perspektiv. Det gav en langt større forståelse for hinanden og en accept af de forskellige måder, de går til opgaverne på. Blandt andet har de ansatte fået en større forståelse af, hvordan Mads Helms handler, så de nu også bedre forstår, hvad han mener.

- Jeg er typen, der hurtigt konkluderer og omsætter til handling, siger Mads Helms, der har måttet lære sig, at andre ikke nødvendigvis er lige så hurtige til at skride til handling. Det er nemlig ikke tilfældet, når man har medarbejdere med hver deres forudsætninger, indsigt, forståelse og værdier.

Bedre trivsel og resultat Et væsentligt udbytte er, at bedre kendskab til arbejdet og større ansvar har givet mere engagement, en bedre prioritering af opgaverne og dermed også højere effektivitet. Samtidig er mængden af overarbejde blevet mindre.

Det har samlet set givet ledelsen luft, så ledelsesfokus har kunnet flytte sig fra at være mest praktisk orienteret til at rumme mere vejledning og sparring.

Foto: Torben Worsøe

LEDELSE

"Jeg er overbevist om, at de resultater, vi har opnået på Sommerbjerg, er noget mange andre større landbrug vil kunne få lige så stor gavn af."

Mads Helms

FAKTA Lej en HR-og ledelsesrådgiver Da de færreste bedrifter har en størrelse, der kan lønne en fuldtids HR-medarbejder, kan det være en idé at hyre én på timebasis eller indgå en ”serviceaftale”. Så enkelt er SAGROs koncept, der kaldes Lej din HR-medarbejder.

En kompetent HR- og ledelsesrådgiver stilles til rådighed, og det aftales, hvad der skal være i fokus. Konceptet rummer regelmæssige besøg og deltagelse i medarbejdermøder på bedriften, eller for en mindre gruppe af kernemedarbejdere med forskellige ansvarsområder.

Målet – og udbyttet - er at fastholde dygtige medarbejdere, sikre at vigtig information videregives til de rette, at samarbejde og motivation spiller, og at beskeder og instrukser forstås og udleves.

Aftalen kan også rettes imod lederudvikling og sparring.

Rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere er også gevinster, der kan opnås, ligesom høj medarbejdermotivation, gode opfølgningssamtaler, bedre konflikthåndtering og fratrædelser med gensidig respekt.

I kraft af det kollegiale bagland i SAGRO, kan ydelser som ansættelsesjura og anden lovgivning også komme i spil.

- Muligheden for at påtage sig mere ansvar og opnå indflydelse betyder desuden, at de ansatte forholder sig mere til den daglige drift og muligheden for at finde forbedringer nu, hvor det er blevet mere legalt at diskutere, at ikke alt kører efter en snor, siger Mads Helms.

Udover at øge mælkeproduktionen og reducere

omkostningerne, er det lykkedes at opnå større motivation og trivsel.

- Jeg er overbevist om, at de resultater, vi har opnået på Sommerbjerg, er noget mange andre større landbrug vil kunne få lige så stor gavn af, siger Mads Helms.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

Foto: Torben Worsøe

ØKOLOGI

Lav markplan der sikrer køerne mineraler Vær forsigtig med at bruge gennemsnitsværdier, når du vurderer grovfoderets indhold af mineraler. Analyser viser nemlig, at gennemsnittet sjældent passer.

TEKST: Niels-Kristian Knudsen og Louise Kjær Hilligsøe ØkologiRådgivning Danmark

ren for at tilpasse afgrødernes indhold af blandt andet mineraler til det foder, som passer bedst til køerne.

ker ligger væsentligt under, hvis ikke man tilfører marken svovl og kalium.

Nogle af de mest essentielle mineraler er calcium, fosfor, magnesium, kalium, natrium, svovl, mangan og zink. De indgår i essentielle cyklusser i dyr, mennesker og planter.

Mange marker mangler svovl og kalium Generelt i markbrug og kvægernæring siger vi minimum 2 g svovl pr. kg tørstof, men mange mar-

Er du en af dem, der går ud fra gennemsnitsværdier, når du vurderer, hvor mange mineraler, der er i grovfoder til køer?

Hvis ja – så skal du måske overveje din strategi. Mange mineraler er nemlig ofte i underskud i forhold til standardværdierne. Det gælder især mineraler som fosfor, kalium, natrium, svovl og mangan. Derfor må vigtigheden af at få taget mineralanalyser af græsensilagen ikke undervurderes. Hvis de bruges korrekt, kan de også spare jer penge.

Uden en analyse af grovfoderet, risikerer vi enten at underforsyne eller overforsyne dyrene med mineraler. Og skal der købes mineralblandinger, kan det blive dyrt – de blandinger er ikke billige!

Kraftig overforsyning eller en underforsyning af mineraler kan påvirke køernes sundhed og mælkeydelsen negativt. Derfor er det også vigtigt at vurdere behovet hos dyrene, inden man tilsætter mineraler.

I græsmarker med højt udbytte bortføres der store mængder næringsstoffer, og visse næringsstoffer tildeles ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad gennem husdyrgødningen. Planterådgivere har ofte fokus på kalium og svovl, da disse kan være udbyttebegrænsende. Men der er også opmærksomhed på, at marker, som skal bruges til f.eks. goldkøer, ikke gødes for kraftigt med kaliumrig gylle eller tilsås med kløverrige blandinger.

Som landmand er det derfor vigtigt at tage en snak med sin planterådgiver om, hvilke marker der f.eks. skal bruges til goldko-ensilage. Så kan markplanen understøtte ønskerne til fodringen.

I det hele taget er det en god idé at lave markplan i samarbejde med både plante- og kvægrådgive-

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

1. slæt ØRD Gns.

1. slæt tabelværdi

2. slæt ØRD Gns.

2. slæt tabelværdi

3. slæt ØRD Gns.

3. slæt tabelværdi

g calcium

6,6

5,9

7,9

6,9

9

8

g fosfor

2,8

3,3

3,3

3,5

3,2

3,8

g magnesium

1,6

1,7

2,2

2,1

2,3

2,4

g kalium

22,7

25,1

26

26,3

25,2

27,6

g natrium

1,5

2,2

1,4

2,5

1,5

2,4

g svovl

1,7

2,1

2,2

2,6

2,2

2,9

g mangan

67

71

77,7

78,1

70

77,7

g zink

26,1

30

31,9

33,3

32,7

32,5

Antal m. mineralanalyse

128

42

26

Tabel 1. Det er risikabelt at stole på standardværdierne. I tabellen er gennemsnitlige mineralværdier i standard fodermidler i DMS sat op mod analyser taget af ØkologiRådgivning Danmark.

Næringsstoffer i kl. græs Anbefalet andel af tørstof

Bortførsel kg pr. år

Risisko for mangel i mark

Gødningsprodukter der kan anvendes

Fosfor

0,30 %

30

Lav

Husdyrgødning

Kalium

1,50 %

150

Stor

Husdyrgødning, vinasse

Magnesium

0,20 %

15

Lav

Magnesiumkalk

Svovl

0,20 %

20

Stor

Naturgips

Natrium

0,15 %

15

Lav

Normalt ingen tilførsel

Kobber

6,9 mg pr. kg TS

0,06

Lav

Cobbersulfat

Selen

0,04 mg pr. kg TS

0,0003

Lav

Normalt ingen tilførsel

Næringsstof

Tabel 2. Her kan man se behovet for mineraler i marken – og risikoen for, hvad der kommer til at mangle.

Sådan vandt vi Efterafgrødekampen 2020

ØKOLOGI

ØkologiRådgivning Danmark er uofficielle danmarksmestre i efterafgrøder.

Art

Fordeling

Olieræddike

5%

Radis

5%

Hør

2%

Honningurt

2%

Solsikke

3%

Vårært

30 %

Fodervikke

15 %

Rødkløver*

2%

Blodkløver*

2%

Vintervikke*

10 %

Serradel*

10 %

Alm. rajgræs*

5%

Vinterrug*

9%

Tabel 1. ØkologiRådgivning Danmarks vinderblanding består af 13 arter, hvoraf 6 er vinterfaste (*).

6 arter er kvælstofsamlende. Der er udsået 41 kg/ha.

TEKST: Claus Østergaard Plantechef, ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2045 7465 · cos@oerd.dk

de efterafgrøder. I det konkrete tilfælde er der et merudbytte på 24 hkg pr. ha. Det giver en gevinst på 3.600 kr./ha for såning af efterafgrøder sammenlignet med en parcel, der er stubharvet i efteråret.

Med et resultat på 54 hkg kerne i vårbyg (tabel 2), er der ingen tvivl om, at ØkologiRådgivning Danmark er uofficiel danmarksmester i efterafgrøder. ØkologiRådgivning Danmark distancerer de nærmeste konkurrenter med godt 10 hkg/ha i et felt, der tæller såvel SAGRO som SEGES, frøfirmaet DSV og Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK.

Blanding med mange arter betaler sig

Vårbyg uden gødning Slagets gang har kunnet følges siden sommeren 2019 på en mark i Frølund mellem Herning og Ikast. Deltagerne etablerede efterafgrøder den 29. juli efter vinterbyg. Efterafgrøderne blev pløjet i foråret 2020, hvorefter der er etableret vårbyg, som ikke er tilført andet gødning, end det efterafgrøden efterlader.

Merudbytte på 3.500 kr./ha Det er dog ikke overraskende, at vårbyg giver 54 hkg pr. ha uden gødning, alene på efterafgrødens eftervirkning. Det ser vi ofte i økologiske sædskifter med generelt lave gødningsniveauer. Og selv med vigende priser i økologisk planteavl er der gode penge at tjene ved etablering af velfungeren-

ØkologiRådgivning Danmarks vinderblanding er konkurrencens mest artsrige blanding. Mange arter skaber synergi og udnytter hele markens potentiale, både over og under jorden. I vinderblandingen er der mange bælgplanter, der kan opsamle kvælstof fra luften. Der er en række hurtigt voksende arter med dybe rødder og en stor tørstofproduktion. Samtidig indeholder blandingen arter, der kan overvintre og dermed sikre de opsamlede næringsstoffer mod udvaskning.

Efterafgrøder er mærkesag Efterafgrøder er helt centrale i et økologisk sædskifte og en mærkesag for ØkologiRådgivning Danmark. Vi har i en årrække lagt mange kræfter i at udvikle blandinger og strategier for efterafgrøder og hjælpe vores kunder med at få succes med dem. Og indsatsen nytter.

Andelen af marker med efterafgrøder stiger støt, og opgørelsen fra i år viser, at kunderne i ØkologiRådgivning Danmark nu har efterafgrøder eller kløvergræsudlæg i halvdelen af markerne med korn, bælgsæd og andre enårige afgrøder.

Udbytte i kg/ha

Merudbytte i forhold til målebl.

Stub

3812

213

Harvet

2991

-608

DSV

4350

751

SAGRO

4325

727

SEGES

4080

482

FRDK

4019

421

ØRD

5397

1798

Måleblanding

3599

C/N-forhold er afgørende Kunsten er at finde den helt rigtige kombination af planters C/N-forhold, så tidspunktet for frigivelsen passer til næste afgrødes behov. Jo lavere C/N-forhold, jo hurtigere frigivelse. Vinderblandingen har frigivet næringsstoffer på det rigtige tidspunkt, i forhold til hvornår byggen havde brug for det. Men vi har nok også været lidt heldige.

Især kombinationen af vintervikke, rødkløver, rug, rajgræs og blodkløver har givet mange overvintrende arter, der samtidig kan opsamle næringsstoffer, der ellers i den våde vinter 2019/20 med stor sandsynlighed var blevet udvasket.

Tabel 2. Efterafgrødernes eftervirkning i vårbyg.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

GRISE

Soen længe leve Skal flere søer sikres et længere liv, er der brug for mere viden om, hvor i cyklus søerne dør.

TEKST: Sofie Hyldgaard SvineRådgivningen Tlf. 2020 0917 · sof@sraad.dk

Der er en tendens til, at flest søer dør omkring faring, da soen er mest belastet her, men det forholder sig slet ikke sådan i alle besætninger.

I sommer blev den landsdækkende kampagne SoLiv 2.0 skudt i gang. Den sætter fokus på sodødelighed, og formålet er at bringe antallet af aflivede eller selvdøde søer ned.

Det er vigtigt, at man som producent har den viden og de redskaber, der skal til, for at sikre et langt soliv og dermed få så lav en udskiftningsomkostning som muligt.

I SvineRådgivningen arbejder vi med at forbedre registreringen af dødsårsager, herunder om søerne er selvdøde eller aflives, og ikke mindst i hvilken del af cyklus, det sker.

Vælg den rette kur Michael Frederiksen, der er en del af SvineRådgivningens Team Sohold, har erfaring for, at der kan være en overdødelighed i forbindelse med rangkampe efter indsættelse i drægtighedsstalden samt sidst i drægtigheden, hvor søerne fysisk er mest belastede.

Men det har stor betydning at vide, præcis hvornår i cyklus søerne dør i den konkrete besætning, for ellers risikerer man at sætte forkerte tiltag i gang.

- Ved en mere analytisk tilgang kan vi sammensætte den helt rigtige individuelle handlingsplan til besætningen. Oplever man for eksempel en øget dødelighed først i drægtigheden, bør man

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

% afgået i drægtigheden 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%

18%

16%

15%

13%

7%

7%

6% 3%

0-30 dage

4% 4%

3%

1% 31-60 dage Slagtet

61-90 dage Død

90 - dage

Aflivet

Analyse fra besætning med 2.300 søer. Den bevirkede, at vi tog fat i kvaliteten af søer, der kom til inseminering.

Desuden kom der fokus på belægningsgrad og organdrejning efter faring.

% afgået i diegivningstiden

50%

kigge på besætningens indsættelsesstrategi i 45% drægtighedsstalden. I hvilket flow indsættes unge 40% og ældre søer, og kan der ændres i indretningen af 35% stalden for at mindske30% rangkampe?

25% 20% En anden problemstilling 15%er, at en øget sodødelighed med tiden kan skabe 10%en ond spiral, hvor man mister beslutningsgrundlaget for, hvilke søer der 5% skal løbes og indgå i ugeholdet.

0% 0-10 dage - Mange fokuserer på deres udskiftningsprocent,

Undgå ond spiral

men glemmer at tage hensyn til besætningens aktuelle sodødelighed. Har man en for høj sodødelighed, så indsættes der ofte for få polte i besætningen, og man mister muligheden for selv at beslutte, hvilke søer der skal insemineres. Man løber flere af de søer, der burde udsættes, fordi man ikke har nok i ugeholdet, og flere af disse søer vil

erfaringsmæssigt blive aflivet eller dø, inden de kommer til faring – og så bliver det meget svært at reducere sodødeligheden i besætningen, siger han.

Hans bedste råd er derfor i en periode at øge andelen af polte indsat i besætningen.

Har du lyst til at sætte mere fokus på sodødeligheden i din besætning og få udarbejdet en individuel handlingsplan, så kontakt SvineRådgivningens Team Sohold på tlf. 7015 1200.

11- dage

FAKTA slagtet

død

aflivet

Når vi ved mere, kan vi gøre mere.

Derfor skal man i sine registreringer som minimum differentiere mellem død, slagtet og aflivet, men der kan også laves supplerende koder til udsætter-årsager.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Økologisk mælkeproduktionsejendom

Ejendom med naturskøn beliggenhed

Økologisk planteavlsbedrift

Kvægbrug, Moesgårdvej 13, 6800 Varde

Planteavlsejendom, Thorstrupvej 128, 6800 Varde

Planteavlsgård, Hovedgaden 41, 6064 Jordrup

Økologisk mælkeproduktionsejendom med tilladelse til 103 køer

Naturskøn planteavlsgård med et jordtilliggende på 58 ha, belig-

Ejendommen er beliggende i udkanten af Jordrup by. Arealet, på

Mælkeproduktionen består af i alt ca. 102 højtydende SDM årskøer

kring bygningerne og er alene gennemskåret af Thorstrupvej. Der

2 store klumper ved ejendommen i Jordrup og ved Fynslund. Der-

u. opdræt, beliggende nær byen Horne imellem Varde og Ølgod. med leverance til Arla, placeret i et velholdt produktionsanlæg.

Til ejendommen hører i alt 70,5 ha, beliggende med god arrondering i en samlet enhed omkring bygningerne. Jorden fordeler sig over ca. 58,50 ha ager, ca. 7,10 eng samt den resterende del som

bygningsparcel, vej, natur, mv. Derudover er der forpagtet ca. 39 ha. Alt agerjorden har mulighed for vanding, med tilhørende tilladelse på 36.000 m³. Sagsnr. 500-1685 Kontant: Boligareal:

12.400.000 220 m²

71

Hektar:

B

Energimærke:

Planteavlsejendom med 82 ha

gende nord for Sig i Varde kommune. Jorden ligger samlet omer ca. 47 ha agerjord, ca. 2,5 ha permanent græs og ca. 2 ha rekreativt areal. Restarealet er natur, bygningsparcel m.v. Der

Stuehuset med møllehus er opført i 1875 og pænt og nænsomt vedligeholdt. Boligarealet er på ca. 130 m² + ca. 16 m² soveværelse i

møllehuset. En skøn ejendom med unik natur med spændende

160 m²

Boligareal:

bende total moderniseret og sidst med flot tegltag i 2010.Driftsbygningerne er udnyttet med maskinhuse, heste- og fårestald bør opleves . Sagsnr. 500-1759

58

Hektar:

Særdeles præsentabel bolig oprindelig opført i 1870. Boligen er lø-

samt 2 gyllebeholdere. En ejendom med mange muligheder, som

jagt- og fiskemuligheder. Sagsnr. 500-1815

7.250.000

foruden bygningsløs ejendom på 18,3 ha, beliggende ca. 3 km vest for hovedejendommen.

medfølger 49,46 betalingsrettigheder med tillæg.

Kontant:

64,4 ha, som er tilhørende hovedejendommen, er velbeliggende i

F

Energimærke:

37 ha landbrugsjord

Kontant:

15.300.000 238 m³

Boligareal:

Hektar:

83 D

Energimærke:

Projekt-landbrugsejendom med muligheder

Ændret udbud

Planteavlsgård, Grønbækvej 6, 7500 Holstebro

Landbrugsjord, Vesterhedevej 42, 7250 Hejnsvig

Special landbrug, Hedevej 2, 7184 Vandel

Planteavlsejendom beliggende i rolige og naturskønne omgivel-

Jorden er en del af landbrugsejendommen beliggende Vesterhede-

33,6 ha ejendom beliggende sydøst for Billund by.

Til ejendommen er der ca. 82 ha, hvoraf de ca. 53 ha er omdrifts-

dom uden beboelse.

Ejendommen har med den i særklasse gode beliggenhed tæt ved

ser, men alligevel tæt på Holstebro.

vej 42, Hejnsvig, der pt er under udstykning til en landbrugsejen-

arealer, der kan vandes. Der medfølger betalingsrettigheder med gode tillæg. Markerne ligger fint fordelt omkring bygningerne i sammenhæng med hinanden, og der er etableret vanding.

Naturarealerne byder på en flot udsigt over ådalen samt masser af kopieret skov, hvor der et rigt dyreliv og gode jagtmuligheder.

Solidt stuehus som er udnyttet i 2 plan, og som løbende er moderniseret, i alt ca. 205 m² bolig. Sagsnr. 201225 Kontant: Boligareal:

10.995.000 205 m²

82

Hektar:

Det samlede jordtilliggende er på ca. 36,80 ha, der fordeler sig på

ca. 32,63 ha sammenhængende agerjord (grovsandet bonitet JB 1 2) samt ca. 1,27 ha permanent græs. Den resterende del er natur, læhegn, m.m. 16 ha agerjord er udlejet i 2020.

Jorden har mulighed for vanding, og der medfølger vandindvindingstilladelser. Sagsnr. 5001478J Kontant:

3.800.000

Billund, Lalandia, lufthavnen og Legoland gode udviklingsmulig-

heder. Jf. kommuneplanen er området rekreativt område, med en fremtidig planzone som by- og landzone. I notat om områdeanvendelse står der bl.a.: Områdets anvendelse fastlægges til re-

kreative og offentlige formål, ferie- og fritidsformål i form af be-

byggelse og anlæg af hoteller og individuelle rekreative ferieboliger i tilknytning til en ferieby. Sagsnr. 500-1076

37

Hektar:

D

Energimærke:

Arealet er i et godt jordstykke på østsiden af Hedevej.

Kontant:

9.000.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Allan Elsted Hansen

Claus Brødbæk

Frederik G. Hansen

Tlf. 2334 7068

Tlf. 9629 6505

Tlf. 2557 9851

Tlf. 6175 7188

Tlf. 2989 4029

2.532

Hektar: Energimærke:

34 D

230 m²

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

BYGGERI

Er du selv bygherre – eller bruger du rådgiver?

Uanset hvordan du angriber dit nye byggeprojekt, skal du gøre dig klart, hvad du selv har ressourcer til.

TEKST: Tina Søndergaard Kristensen Byggerådgiver Tlf. 3074 6463 · tsk@byggeri-teknik.

Hvor meget du som bygherre selv vil klare eller have hjælp til af en rådgiver, er en beslutning du tager.

Der er dog opgaver, som du må søge hjælp til. Det gælder f.eks. myndighedsbehandlingen.

Den består af en miljøgodkendelse, byggetilladelse og ikke mindst en ibrugtagningstilladelse.

Her er reglerne temmelig omfattende. Der kom ny lovgivning på området ved starten af 2020. Et byggeri kan ikke få en byggetilladelse, før der er en godkendt brandstrategi på byggeriet. Dernæst kan man ikke få en ibrugtagningstilladelse, før man har fremlagt den nødvendige dokumentation for, at man har overholdt kravene i byggetilladelsen.

Kravene til byggetilladelsen afhænger af byggeriets omfang og karakter. Men ingen tvivl om, at det her er meget nemt at begå fejl, som senere risikerer at forsinke og fordyre byggeprocessen unødigt.

Beslutter du at benytte en rådgiver, så anbefaler vi, at du gør meget ud af forventningsafstemningen.

Hvad du har brug for, vil være forskelligt og afhænge af mange ting. For at du kan få den ydelse og nå det mål, som du forventer, må der laves en detaljeret plan for jeres samarbejde: Hvad skal laves af hvem, og hvornår?

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I Byggeri & Teknik vil rådgivningsopgaver med planlægning og gennemførelse af nyt byggeri ofte strække sig over forholdsvis lang tid. Ofte flere år, hvis vi er med i hele processen.

Stor forskel på tilbud I forhold til udbudsdelen anbefales det at have en rådgiver med. Ved en funktionsbeskrivelse redegør rådgiver og bygherre i samarbejde for, hvad du som bygherre vil have af f.eks. byggematerialer mv. Det er en beskrivelse af det enkelte byggeri, som sendes til entreprenøren, og han giver herefter et tilbud.

Ved at få en erfaren rådgiver ind over sikres det, at evt. mangler findes. Vi ser ofte meget store forskelle på tilbudsmaterialer lavet på samme byggeprojekt. Det kan være svært at gennemskue, om den billigste byggepris nu også ender med at være den billigste, når byggeriet står færdigt.

Når entreprenøren er valgt, bør en kontrakt være en selvfølge. Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Kontrakten sikrer dig som bygherre, at der er klare og faste linjer på økonomi, tidsplaner og kvalitet af arbejdet. Også her bør en rådgiver være med på sidelinjen.

Tid, økonomi og kvalitet Byggestyring og tilsyn er en koordinering af tid, økonomi og kvalitet. Denne fase kan varetages af dig som bygherre, eller du kan vælge at overlade opgaven til en rådgiver. Man skal bare ikke undervurdere omfanget af opgaven, og der skal kunne

findes den nødvendige tid i en ofte meget presset landmands-hverdag.

Det kræver altså, at du har godt styr på dokumentationen og får indsamlet alt det nødvendige undervejs. Det er meget svært at gøre det senere, og det er en væsentlig årsag til, at de enkelte faser i byggeprojektet tager tid.

Du bliver udfordret på både kreativitet, ledelse, disciplin, realisme og ikke mindst tålmodighed.

Forventningsafstemning sikrer dig og din rådgiver et godt og konstruktivt samarbejde, så du kommer bedst i mål med dit projekt.

FAKTA Der er mange led i en byggeproces: • • • • • • • • • • • •

Idé og planlægning Miljøgodkendelse Geotekniske undersøgelser Projektering Budget og opfølgning Brandcertificering Byggetilladelse Udbud og kontrakter Udførelsen Byggestyring og -tilsyn Færdigmelding og ibrugtagning Opfølgning

BYGGERI

Tilskud til energieffektivisering i 2021 Forbered dig nu – og begynd med at registrere dit energiforbrug.

TEKST: Gunnar Schmidt Energi- og teknikrådgiver Tlf. 9713 1211 · gus@byggeri-teknik.dk

Fra 2021 indføres der en energispareordning, som er meget interessant for landbrugssektoren. Princippet vil være, at ansøgere, der kan præstere mest mulig energibesparelse pr. tilskudskrone, vil få forrang. Hvis der er ansøgninger for flere penge, end der er i puljen, vil ansøgere med mindst besparelse pr. tilskudskrone altså få afslag.

Hvis man overvejer at realisere energibesparelser i 2021, bør man holde øje med Byggeri & Teknik I/S’ hjemmeside. Så snart vi har ny viden om kommen-

de tilskudsordninger, offentliggør vi det, så man kan forberede sin ansøgning.

Det registrerede forbrug danner også basis for at beregne størrelsen af den mulige energibesparelse.

Styr på energiforbruget

Energirenovering af boliger

Uanset hvad man bruger energi til, bør man registrere sit energiforbrug samt opdele forbruget til sine forskellige hovedformål. Årsagen er, at det første en energirådgiver vil spørge om, når talen falder på muligheden for energibesparelser, er: ”Hvor meget bruger du, og til hvad?”.

Selv om man har adgang til billig varme, for eksempel egenproduceret skovflis eller halm, så gælder det stadig om at registrere det årlige forbrug, da det kun er muligt at vurdere om forbruget er lavt, middel eller højt, hvis man har en konkret registrering.

Midt i oktober åbnede en tilskudspulje, som yder tilskud til energirenoveringer af boliger. Ordningen yder tilskud til omlægning til varmepumper, udskiftning af vinduer samt efterisolering.

Det er enkelt og let at ansøge ordningen, da det er opbygget til selvbetjening af boligejeren eller dennes repræsentant.

Læs mere på www.sparenergi.dk.

Har du brug for kvalificeret rådgivning?

Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Nupark 47 7500 Holstebro

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

evarer. Minuttersom formand for Landbrug & Fød Søren Søndergaard fik en ilddåb rstolen i Herning, ramte regeringens besluttale ne inden han som nyvalgt gik på fra dag 1 har den nye formand haft nok at se til. så l, kav min sk dan e lukk at om ning

30

Solidaritet med minkavlerne kun ne gyndelsen af måneden demons både ses og høres, da landmænd i betrer minkerhvervet. Køen af traktore ede ved Holstebro for en fair behandling af r strakte sig over 2-3 km – i beg ge retninger.

Karrieredag for produktion samlede 160 unge (de 60 sleder-studerende fra 8 danske landbrugssko ler boUngdom står bag den var med virtuelt) i Vingstedcentret. SAGRO og Lan ne dag, der ruster de ung e til at lægge en karrierepdlan.

mis med sikkerheblev ikke gået på kompro ent ved Holstebro Der . ing ågn erv tov elli arrangem Visir og sat stensen fra SEGES til et den, da Nanna Hellum Kri ultater af et projekt med satellitovervågning. og fortalte om de lovende res billeder af vegetationen gøre manuel inspektion e Forhåbentlig kan præcis datoræs til fortid.

Peter V. Tomsen har overladt ledelsen af Jysk IT til Simon Husballe. Men det store aftryk, som Peter V. Tomsen har sat på virksomheden lige siden starten kan læses i ansigterne på samtlige ansatte! Kig selv efter.

Jul og nytår. Den 23., 28., 29. og 30. december er SAGROs telefoner åbne fra kl. 08.00 til kl. 12.00, og der vil være omstilling til vagter i fagafdelingerne.

SAGROs huse vil ikke være åbne for personlig henvendelse mellem jul og nytår.

Vi glæder os til at se jer igen fra 4. januar 2021.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

Ny sæson med sprøjteopfølgningskurser

Med forbehold for aflysninger pga. Covid-19

SENIORKLUBBER

FÆLLESARRANGEMENT

Stort fælles nytårsmøde med Ivar Brændgaard

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Fredag den 8. januar kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Julemøde

Onsdag den 9. december kl. 13.30 Østergårdsvej 3, Stenderup, 7200 Grindsted Vi besøger Stenderup Kirke, hvor Sognepræst Hanne Kobbelgård vil fortælle om kirken, og vi synger et par sange. Bagefter er der gløgg og æbleskiver i Teglgårds Hallen, Teglgårdsvej 7, ca. 7 meter fra kirken.

LandboSenior Herning

Vælg mellem følgende kurser:

Julehygge

Tema: Grovfoder

Fredag den 27. november kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Flemming Både, som vil fortælle om: ”Julen og dens traditioner gennem julesange og salmer”.

Vi skal synge, høre historier og nyde hinandens selskab.

Vi serverer æbleskiver og gløgg.

Esbjerg: Torsdag den 3. december kl. 8.30-16.00

Tema: Kartofler Herning: Onsdag den 9. december kl. 8.30-16.00 Billund: Torsdag den 10. december kl. 8.30-16.00 Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson?

Så skal du på kursus. Kurset afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kursus. Kurset er målrettet landbrugsbedrifter (kode 48175).

Tilmelding sker på www.efteruddannelse.dk, hvor virksomheden samtidig kan søge om VEU-godtgørelse (ca.

870 kr. som er skattepligtige). Skriv sagro i søgefeltet, så kommer listen over sprøjteopfølgningskurserne. Læs evt. vejledning på www.sagro.dk.

Ivar Brændgaard er sprogofficer, cand.theol., har været forstander for Haslev Højskole, direktør for TV Midtvest, sognepræst og formand for Kristelig Dagblads bestyrelse.

Han holder foredrag over emnet ”Værdier der ikke kan måles, vejes eller købes for penge.”

Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO. Tilmelding efter først til mølle til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest onsdag den 6. januar.

Maks. antal bliver meldt ud senere pga. Covid-19.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen Jysk ønsker kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår

– Vi hjælper dig i mål, når du vil sælge

JYSK

LandboGruppen Kontakt os på tlf. 7660 2333 i Esbjerg eller på tlf. 9629 6505 i Herning