Grobund nr 5, 2017

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

05 | 2017

Fra mælk til olier Mejeriingeniør med ny produktion Side 6

Valg af slætgræsblanding Få de nyeste tendenser Side 12

Er der bønnemos i fremtidsbøffen?

Smugkig på afgrødevalget i 2020 Side 8

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

INDHOLD

Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

Fra mælk til olier Mejeriingeniør skifter spor og producerer mel og olier

Valg af slætgræsblanding Få ideer og læs om de nyeste tendenser

GROBUND Grobund nr. 5 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 5. december 2017 Oplag: 21.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

6

12

Smugkig på afgrødevalget i 2020

Kom nu – en ny generation skal i gang Tre møder om nye ejermodeller og generationsskifte

8

22

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Fra mælk til olier 8 Er der bønnemos i fremtidsbøffen?

10 Robotteknologien gør sit indtog 12 Valg af slætgræsblanding 14 Hvordan går det mon den nye dreng i græsklassen?

15 Jysk Græsmatch tæt ved mål 16 CAB-værdier er værd at overvåge 18 Fremtidsfuldmagter 20 Dansk Landbrugskapital - hvad er det?

22 Kom nu - en ny generation skal i gang 23 Kalender 24 ”Siden sidst”

Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

Er der bønnemos i fremtidsbøffen?

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kommunalvalget den 21. november er demokratiets festdag - intet mindre! Og vi landmænd har grund til at feste lidt mere end andre, for det er en kendsgerning, at landmænd er langt bedre repræsenterede i byråd og kommunalbestyrelser, end vores 2 procent af befolkningen egentlig berettiger os til.

Vi kan roligt være stolte, for den position har vi kun opnået, fordi det altid har ligget helt naturligt for bønder at engagere sig og være en aktiv del af det lokale demokrati.

Vi kan ikke forvente, at andre vil tale vores sag, og det er vores eget ansvar at få alle kandidater fortalt, hvad landbruget har at byde på. Ved de, at 12 procent af beskæftigelsen i yderområderne stammer fra fødevareerhvervet? Er de klar over, at over halvdelen af de 188.000, der er beskæftiget i fødevareklyngen, bor i yderområderne?

HOLDNING OG HANDLING

Kast dig ind i valgkampen I Holstebro har vi lige nu et rødt bystyre. I Struer er det blåt. Det vigtige er ikke partifarven, men at de valgte er erhvervsvenlige og har en proaktiv tilgang til landbruget.

I Holstebro Struer Landboforening har vi et godt samarbejde til begge sider. Vi har flere gange årligt møder med borgmestre og udvalgsformænd, og det virker at snakke sammen.

Landbrugets lobbyarbejde har for eksempel rykket på sagsbehandlingstiden. For fem år siden ventede landmænd i gennemsnit godt 10 måneder på en miljøgodkendelse. Målet er at komme ned på 3 måne-

der, men den seneste opgørelse viser et gennemsnit på 5 måneder. Der er mange gode grunde til at bede kommunerne speede op: Udvikling af landbruget skaber arbejdspladser, samtidig med at ny og bedre miljøteknologi gør noget ved ammoniaktab, kvælstofudvaskning, lugt og støj.

Over halvdelen af det dyrkede areal er i dag drænet, så det siger noget om, hvor alvorlig følgen af manglende vandløbsvedligeholdelse kan blive. Ansvaret er kommunens, og valgkampen er en god tid at råbe op, hvis tingene ikke fungerer!

Er grødeskæringen blevet forsømt, stiger risikoen for akutte oversvømmelser og tab af afgrøder.

Fortæl gerne vidt og bredt, at i særlige situationer, for eksempel ved store nedbørsmængder, har kommunen tit mulighed for ekstra grødeskæring. Hvis den vil!

”Vi kan ikke forvente, at andre vil tale vores sag”

Jeg vil nævne en sidste mærkesag, som er god at tage op i forbindelse med valget. I dag hersker der stor usikkerhed om, hvilke jord- og stendiger, der er beskyttede, og hvilke der ikke er. I øjeblikket er der over 600 uafsluttede overtrædelsessager, og taber en landmand, så er der eksempler på, at det kan koste ham 70.000 kr. at genoprette diget. Kulturminister Mette Bock har forstået, at det er frustrerende for os landmænd, så hun har stillet en pulje på 15 mio. kr. til rådighed for kommuner, der vil gennemføre en regulær kortlægning, som resulterer i, at den enkelte landmand får direkte besked, hvis der er beskyttede diger på ejendommen.

Men kommunen skal medfinansiere 50 procent af arbejdet, så det kan kræve lidt overtalelse at få kommunen involveret. Én kommune, nemlig Vejen Kommune, er gået foran og har afsat 900.000 kr., så digerne én gang for alle bliver kortlagt. Andre kommuner bør følge trop.

Du har sikkert andre emner, som du har lyst til at ruske op i netop i din kommune. Lad ikke denne chance gå fra dig.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne Lone tog ulven med til Bruxelles Lone Andersen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland, har også sæde i den europæiske landbrugsorganisation, COPA. Den position har hun brugt til at sætte udfordringerne med de fredede ulve på dagsordenen ved det seneste møde i Bruxelles.

- Vi skal arbejde på at få ulvens status ændret. At blive vred og starte skænderier her i landet batter ikke noget, siger hun.

Hendes idé blev ikke umiddelbart taget positivt imod i COPA, men ved at danne alliance med kolleger fra Sverige, Tyskland, Finland, Frankrig og de baltiske lande blev der skabt lydhørhed.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Historisk chance for at ændre på Natura 2000-afgrænsningen Med Naturpakken har landmænd lige nu en enestående chance for at få ændret på Natura 2000-afgrænsningerne og måske få fjernet Natura 2000-beskyttelsen fra intensivt drevne jordarealer.

I høringsforslaget foreslås det, at ca. 28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal ikke længere skal være registreret som Natura 2000. Dette areal består primært af landbrugsjord, men også byer og sommerhusområder. Det foreslås også, at de eksisterende Natura 2000-områder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til områderne.

Benyt dig af chancen nu, hvis du mener et eksisterende Natura 2000-område giver konflikt i forhold til dine vækstmuligheder, og at der reelt ikke er noget at beskytte på området.

Miljøstyrelsens forslag til de justerede Natura 2000-områdegrænser er i offentlig høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018.

Alle kan komme med deres bemærkninger i denne periode.

Du kan få Helle Borum eller Anne Robenhagen Ravnshøj, SAGRO, til at hjælpe dig med at afgive dit høringssvar.

Valgmøder i Varde, Holstebro og Struer

Foto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne

- Et vellykket lobbyarbejde gjorde forskellen, fortæller hun. Nu er der nedsat en taskforcegruppe i COPA, som vil analysere de udfordringer, som ikke alene ulve, men for eksempel også bramgæs er for landbrugserhvervet. Disse dyr er omfattet at beskyttelsesbestemmelser, som nødvendigvis skal lempes af EU, hvis det skal blive muligt at åbne op for en regulering for at sikre fødevareproduktionen.

- Nu får vi det overblik, der er en forudsætning for at komme videre, siger hun.

Klimasikring – Storåen/Holstebro Der har gennem nogen tid været arbejdet med planer, der skal forhindre, at Holstebro bliver oversvømmet i de perioder, hvor der kommer store vandmængder, og åen går over sine breder.

Der er nu udarbejdet et projekt/forslag om etablering af dæmning og sluse ved Storåen, ikke langt fra det sted, hvor den nye motorvej passerer åen. I samme projekt indgår også forslag om i korte perioder at hæve vandstanden i Vandkraftsøen. Hvis og når dette projekt gennemføres, vil det få konsekvenser for de lodsejere, der har arealer ned til åen fra Vandkraftsøen og næsten til Hodsager.

Der har været holdt et møde med disse lodsejere sammen med Holstebro Kommune og Vestforsyning.

På mødet var der ønske om, at Holstebro Struer Landboforening skal varetage lodsejernes interesser, og der har siden været møder og en kontruktiv dialog med kommunen og Vestforsyning.

I slutningen af oktober indkalder landboforeningen til møde for at se, om der kan findes en fælles løsning for lodsejerne.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

De lokale landboforeninger har her op til kommunalvalget i næste måned gjort en indsats for at føle spidskandidaterne i de større partier på tænderne. Det er fortrinsvis sket ved at afvikle mindre, intime møder, hvor en gruppe medlemmer har mødtes med politikerne enkeltvis og haft en tæt dialog.

Sydvestjysk Landboforening mangler at afvikle to af disse møder. Det drejer sig om et møde hos næstformand Bjarne Nørtoft, St. Hejbølvej 11 i Ølgod den 26. oktober kl. 10.00. Her møder medlemmerne socialdemokraternes spidskandidat i Varde Kommune, Søren Laulund.

Det andet møde er med Venstres spidskandidat, borgmester Erik Buhl, Varde, på borgmesterkontoret den 27. oktober kl. 10.00.

Holstebro Struer Landboforening har valgt en lidt anden fremgangsmåde.

Tirsdag den 24. oktober holdes møde hos Nørgaard Agro i Hodsager for opstillede i Holstebro Kommune, og onsdag den 1. november holdes møde hos Lene og Bjarne Graversen i Linde, for opstillede i Struer Kommune.

Medlemmer, der ønsker at deltage i Varde, Holstebro eller Struer bedes tilmelde sig møderne ved foreningssekretær Niels Kristian Fruergaard.

Vandløb stemt ud De fleste beslutninger i Vandrådet for Vadehavet er taget i enighed, men på det seneste møde skred man til afstemning om, hvorvidt hvert enkelt af 25-30 vandløb skulle indgå i vandplanerne eller ej.

Den overvejende del af disse vandløb er bragt i spil af medlemmer af de lokale landboforeninger, som med argumenter og fotodokumentation har sandsynliggjort, at det drejer sig om okkerbelastede vandløb, som derfor skal udtages af vandplanerne. Flertallet i vandrådet havde den samme vurdering, idet flertallet lagde vægt på, at der manglede okkeranalyser og andre informationer om vandløbene.

I sidste ende er det op til byrådet at afgøre, om det vil følge Vandrådets indstilling til Miljøstyrelsen.

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Oprensning af Alslev Å

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Nye hjemmesider

En langtrukken sag om Esbjerg Kommunes forsømmelse af oprensningen af Alslev Å kommer nu på bordet i Teknik- og Byggeudvalget.

Kommunen har erkendt, at der i en årrække ikke er sket den regulativmæssige oprensning af åen, selvom lodsejere har klaget over situationen.

Forvaltningen har nu præsenteret repræsentanter for Sydvestjysk Landboforening for forskellige løsningsforslag, hvoraf det mest vidtgående er lovliggørelse af den nuværende tilstand. Der er dog også forslag om, at vandløbet bringes tilbage til de gældende regulativmæssige bestemmelser.

Forslagene er blevet forelagt lodsejerne på et møde arrangeret af Sydvestjysk Landboforening. Som konklusion herfra, kunne Karen Kjær og Laust Bendix Jensen efterfølgende meddele, at der entydigt var krav om, at kommunen gennemfører en hel og fuld oprensning i overensstemmelse med regulativet, og den besked er afleveret til Esbjerg Kommune.

En sådan oprensning vil til gengæld kræve en dispensation - også fra kommunen - fordi området kan have ændret karakter på grund af den langvarige forsømmelse. Giver kommunen dispensation, kan sagen påklages af de grønne organisationer.

Den delikate sag skal nu afgøres af Teknik- og Byggeudvalget.

Diger kortlægges Vejen Kommune har, som en af de første kommuner i landet, taget initiativ til at kortlægge, hvor de ægte og bevaringsværdige diger er og skal forblive. Jysk Landbrug ser her en chance for, at jorddiger, der ikke er menneskeskabte bygningsværker, kan blive undtaget for beskyttelse.

Jord- og stendigeregistreringen er baseret på kortmateriale fra 1992, og i visse områder er der overordentlig mange. Det er landboforeningens opfattelse, at et stort antal af dem er naturlige aflejringer, der er opstået ved læhegn i forbindelse med sandfygning. Disse bør derfor ikke være beskyttede. For at være bevaringsværdigt skal et sten- eller jorddige have historiske, landskabsmæssige eller biologiske kvaliteter.

l Hovborg V V ee ee rr ss tt

Samtlige fire landboforeninger og Familielandbruget VEST-Jylland har oprustet på internettet. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug har nu fået egne hjemmesider, mens de øvrige har moderniseret og opgraderet deres.

Tjek de nye hjemmesider og kom gerne med input til din forenings side.

Adresserne er: www.holstebrostruerlandboforening.dk www. h-i-l.dk www. jysklandbrug.dk www. svlf.dk www. familielandbrugetvestjylland.dk

Minister møder Martin Merrild Kom og mød fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild og få svar på dine spørgsmål om landbrugets vilkår.

Mødet er arrangeret af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med landboorganisationerne i hele Midt- og Sydjylland. Det foregår tirsdag den 31. oktober kl. 19.00 hos SAGRO i Billund, Majsmarken 1.

Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest fredag den 27. oktober på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Fejl var stopklods for vækstlandbrug Landmand Svend Amstrup Jensen fra Vejen fik i sidste måned brug for sin landboforening. Måske har du læst om den absurde sag på www. jysklandbrug.dk eller i LandbrugsAvisens netnyheder, men den gik i al sin enkelhed ud på, at Svend Amstrup Jensen måtte se sine udvidelsesplaner udskudt i måske 2 år - og at han yderligere gik glip af muligheden for at søge moderniseringstilskud. Årsagen var, at en forkert udpegning af habitatsnatur i N-2000 først kunne slettes og få juridisk virkning i 2019 - selvom Miljøstyrelsen erkendte fejludpegningen allerede i 2016.

Det lykkedes Jysk Landbrug, med god bistand fra landboretsrådgiver Per Vinther, at trække så meget i trådene, at Anni Matthiesen (MF for Venstre) tog affære og fik Esben Lunde Larsen involveret. I løbet af 72 timer var knuden løst op - og nu er sagsbehandlingen på skinner.

Bække

LL ii nn dd kk nn uu dd Å Å ss tt rr uu pp

Læborg

H H oo l s t e d

Gesten

B B rr ø ø rr uu pp

A A nn dd ss tt S S aa nn kk tt P P ee dd ee rr ss

Gørding

V V ee jj ee nn F F oo ll dd ii nn gg

M M aa l t

A A ss kk oo vv

Tirsdag den 24. oktober kl. 19.00:

Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Helle og Ølgod Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

S S tt ee nn dd ee rr uu pp F Fø ø vv ll ii nn gg

Lintrup

Vandløbsmøder i Varde, Esbjerg og Vejen kommuner

Skrave

Skodborg

H H jj ee rr tt ii nn gg

Jels S Sø ø nn dd ee rr H yy g u m R Rø ø dd dd ii nn gg

Onsdag den 25. oktober kl. 19.00:

Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Varde, Blåbjerg og Blåvandshuk Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Mandag den 30. oktober kl. 19.00:

Vandløbsmøde om vandløbene i Esbjerg Kommune Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Mandag den 6. november kl. 19.00: Øster Lindet

Vandløbsmøde om vandløbene i Vejen Kommune Sted: Danhostel Vejen, Jacob Gades Allé 1, 6600 Vejen

Alle grønne markeringer er et dige.

Lintrup Læborg Malt Rødding Sankt Peders

217 39 215 68 57 304 50

15 49 24 17 56 11

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

PLANTER

I et rum i laden er Tina Block Søe i færd med at plukke topskud af hampplanter. Tanken er at forsøge sig med at dyrke hamp til medicinske formål – altså uden den euforiserende effekt.

"Det er slut med de 37 timer om ugen"

Fra mælk til olier Mejeri-ingeniør Søren Jensen har overtaget forældrenes gård med økologisk produktion af mel og olier.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

VILDBJERG - Søren Jensen er gået en noget kringlet vej for at få foden under en gård. Og gården – ja, den er heller ikke en almindelig en af slagsen.

Hans forældre, Johannes og Korna, der begge er agronomer, valgte nemlig i 1999 at omlægge til økologisk drift. I 2006 lukkede de den konventionelle svineproduktion og produktion af frilandsgrise og gik over til at producere olier og mel. Denne produktion var egentligt startet ved, at forældrene havde købt en presser, så kunne lave rapsolie, som kunne hældes på gårdens ombyggede traktormotor.

- Det lugtede altid lidt af friture, når traktoren kørte, husker Søren Jensen.

Flemming Leth og helsekost Hans far var konsulent i flere af de lokale rådgivningsselskaber, før han blev fuldtidslandmand. De 80 hektar blev efterhånden sået til med for eksempel korn, raps og hørfrø til blandt andet linolieproduktion, som var meget i fokus, da hele Danmarks handyman, Flemming Leth, tit gjorde opmærksom på linoliens fortræffeligheder som blandt andet imprægneringsmiddel.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Men det var også som fødevarer eller tilskud, at olier, mel og proteiner var meget i fokus.

Frøenes kvaliteter med et stort indhold af Omega 3 fedtsyrer tiltalte et stadig mere kost-bevidst publikum.

- Min mor tog en kostvejlederuddannelse og fik et netværk inden for helsekostbutikker, ligesom de begyndte at levere til grossisten Helsam.

- Der var en trend, dér i slutningen af 90’erne, og det var jo interessant at konstatere, at der pludselig var rødbede-frikadeller på menuen, når vi kom hjem.

Parret havde i første omgang etableret salg fra gården og udvidede efterhånden markedet til at dække hele Danmark. Søren Jensen, der var startet på Landbohøjskolen i København havde tit olier med til københavnske helsekostbutikker, når han havde været hjemme på gården. Gårdens hørfrø-olie er i kender-kredse nemlig meget velanskrevet for en høj kvalitet.

Dét der med kemi Søren Jensen voksede op på gården og tog del i det praktiske arbejde.

Her fandt han interessen for det biokemiske, som er en væsentlig del af den viden, der er i spil i forhold til olier og kosttilskud.

- Jeg var nok den eneste i skolen, der fandt kemi spændende, siger han.

Da SAGRO besøgte Søren Jensen i slutningen af september var marken med hørfrø skårlagt og klar til at blive høstet.

Efter gymnasiet fulgte han sine to ældre søskende til København, hvor de læste til henholdsvis dyrlæge og agronom. Undervejs i sine egne studier valgte Søren Jensen mejeri som sin retning.

Efter endte studier kom han til udviklingsafdelingen i DSS i Silkeborg, hvor han arbejdede med membraner til separation af de forskellige bestanddele i mælk.

Han ville dog gerne lidt tættere på selve mælkeproduktet, og han kom efter en årrække til Arla Foods’ udviklingsafdeling i Nr. Vium.

Da han havde været dér nogle år, begyndte hans forældre at tale om overtagelse af gården derhjemme.

Og hverken søsteren, der har dyrlægepraksis, eller

FAKTA Avlen på Nyborggard fordeler sig på cirka: 50 hektar hør 30 hektar raps 20 hektar rug 15 hektar havre 10 hektar vårhvede 8 hektar hamp 3 hektar boghvede

25 % af produkterne sælges i gårdbutikken og fra netbutik.

Den resterende del sælges via grossister.

broderen, der er svinerådgiver ved Danish Crown, var interesserede.

- Det modnede sig hos mig gennem nogle år, før jeg tog beslutningen, fortæller Søren Jensen, der overtog driften august 2016, mens han sammen med hustruen Vibeke og de to børn først rykkede ind på gården i februar 2017.

For ham har det været vigtigt, at han skulle drive et økologisk brug.

- Jeg kan jo se, at mine venner uden for landbruget går efter økologi, så jeg tror, der er en fremtid i det, siger han.

Han kunne ønske sig mindre strid mellem konventionelle landmænd og økologerne.

- Vi økologer har jo vores egne udfordringer med driften, og der er en grund til, at vores varer er dyrere at producere, siger han.

Høst til middel Søren Jensen har haft sin første egentlige høst, som var omkring middel.

Selv om han kendte til driften, er han alligevel overrasket over den arbejdsbyrde, der ligger i at være landmand.

- Det er slut med de 37 timer om ugen. Til gengæld er lønnen ikke så høj, griner han.

Han skal blandt andet finde energien til at lave det administrative arbejde, når børnene er lagt i seng.

Fremtiden er spændende Selv om Søren Jensen har masser at gøre med at få skovlen under driften, har han i år alligevel valgt også at forsøge sig med at producere boghvede.

- Jeg har fået en fornuftig høst, og nu skal jeg så se, hvilket udbytte jeg kan få, siger han.

Der er ikke ret mange, der producerer boghvede i Danmark, så han er spændt på, om det kan blive et fremtidigt produkt.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

72

Skjern

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

HVAD DYRKER VI I 2025?

Indstil dig på voldsomme forandringer i planteavlen. Meget har ændret sig de seneste 20 år – men nu kommer det til at gå endnu stærkere.

Er der bønnemos i fremtidsbøffen?

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

- I 2025 er det helt normalt at se mejetærskere høste majs. Sojabønner og hestebønner har bredt sig og er blevet dominerende afgrøder i Midt- og Vestjylland, og dyrkning af grøntsager er ved at skabe et nyt ”Lammefjordseventyr”.

Sådan ser fremtiden ud, når planterådgiver Finn Poulsen, SAGRO, fremskriver på den udvikling, han har set gennem 25 år som rådgiver og landbrugslærer.

- Der vil komme fremskridt i sortsudviklingen på majs, der vil give et tidligere høsttidspunkt. Og hjulpet yderligere på vej af lidt varmere vejr på grund af klimaforandringer, vil majsens kolber modne, og mellem 20 og 25 % vil blive høstet med mejetærsker, mener han.

Yin og yang - landbruget i balance I det østlige Danmark er der flere steder mangel på husdyrgødning, og der foregår en transport af gødning over lange strækninger, som hverken er økologisk eller samfundsøkonomisk fornuftig.

I SAGROs område er der derimod tale om et system i balance, fordi der populært sagt er harmoni mellem ”jord og lort”. Landbrugsjorden er her fyldt op med næringsstoffer leveret af lokalt produceret gødning og restprodukter fra biogasanlæg. Derfor er der kun brug for at importere en begrænset mængde handelsgødning.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Korn vil stadig være den største afgrøde. Til gengæld kan de gule rapsmarker være reduceret til et kønt minde, for afgrøden er helt opgivet (se mere side 11).

Energiafgrøder er der potentiale i – men her vil udviklingen alene være bestemt af afgiftspolitikken og af prisen på fossilt brændstof.

Der er masser af muligheder med en stor mængde biomasse fra korn, majs og græs såvel som vedvarende afgrøder som pil og poppel.

Biogasanlæg skyder frem. Her udnytter man en ressource, og den øgede transport betyder ganske lidt, så længe gyllen hentes i nærområdet. Under 5 % af den energi, der kan udvindes af et læs gylle, bliver ”ædt op” af transport. (Kilde: Foreningen Biogasbranchen)

De gyldne muligheder For landmænd, der vil forsøge sig med andet end majs, græs, korn og raps, anbefaler Finn Poulsen allerede nu at se på grøntsager som porre og selleri, som vil være fantastiske at dyrke på den jyske sandjord.

- Der er bare ikke tradition for grøntsager her, og folk siger, at der er for meget nedbør i høsttiden. Men Axel Månsson, der har etableret Danmarks største frilandsgartneri ved Brande, har vist, at det dyrkningsmæssigt kan lade sig gøre i Jylland, siger han.

GMO og dobbeltmoralen Hvad sker der med GMO-afgrøder? Det er aldrig tidligere sket, at en teknik inden for planteavl, der kan give større produktion for en lavere pris, ikke er blevet taget i anvendelse. Men GMO er måske undtagelsen, der bekræfter reglen.

Intet tyder på, at folkestemningen mod genmodificerede afgrøder vender, og derfor må vi forvente, at vi heller ikke de nærmeste år ser disse afgrøder i markplanerne.

At vi her i landet ikke vil producere disse afgrøder, samtidig med at vi importerer genmodificeret soja i stor stil, er en dobbeltmoral, man kan tænke længe over…

Politisk styring Politisk styring af afgrødevalget sætter sit tydelige spor på markerne.

Bestemmelsen om, at den enkelte landmand ikke må have samme afgrøde på hele sit areal, men tværtimod hvert år skal have flere afgrøder i sin markplan, har trukket tidligere marginale afgrøder, som f. eks. havre og hestebønner, ind i planerne.

Kødspisere er fremtidens rygere…?

Kødproduktionen er under pres, hvis de små tendenser i retning af, at danskerne spiser mindre kød, breder sig. Blandt detailkæderne forsøger man at forudse forbruget, og i en kæde som COOP er et af scenarierne, at kødspisere vil blive set på, som man i dag ser på rygere. Altså en minoritet, der helst skal pleje deres tilbøjelighed uden for det offentlige rum.

Der er også en analogi over til buræg, som Dansk Supermarked har sortlistet, selvom produktionen har den laveste dødelighed og de mest sygdomsfrie æg.

Supermarkedskæden begrunder beslutningen med ”et øget forbrugerfokus på ansvarlige varer”.

Edamamebønner

Dyrk dog jordbær!

Jordbær er helt oplagt, eller andre nicheprodukter, som kan afsættes i gårdbutik eller til lokale dagligvarebutikker. Jordbær har et potentiale på 50 tons pr. ha!

Produktion af mere specielle frøgræsser er en anden lysende mulighed, som desværre er afhængig af, at der etableres en fabrik i Jylland.

Bliver frikadellen og den røde oksebøf udkonkurreret, vil det smitte af på planteavlen.

Trenden vil gå mod planter, der kan levere sund mad og brødføde mange, altså planter, der kan spises direkte af mennesker.

- Proteinafgrøder er fantastisk mad, og der findes utallige bælgplanter, som med ihærdig sortsudvikling vil kunne dyrkes i Danmark. Det vil ikke undre mig, hvis der om 10-15 år er flere bønner end bøffer på buffeten!

Finn Poulsen ser sojabønner som det mest oplagte bud på en afgrøde, der kan nå en stor udbredelse i Danmark.

Transport og verdensmarked Dyrkningen af hvede og raps styres af verdensmarkedet. Kornprisen er blevet stabilt lav, og de gange, hvor der kommer en prismæssig top, bliver stadig færre. Det skyldes, at det er blevet så billigt at transportere korn, at det for eksempel kun koster 140 kr. pr. 1000 kg at få korn fra New Zealand eller Australien leveret til Aarhus Havn – læsset og losset! Den eneste ulempe er, at kunden skal bestille et helt skib. Men konsekvensen er, at i en mangelsituation vil det aldrig blive de helt store prisudsving.

Reelt er det i højere grad spekulanter end udbud og efterspørgsel, der styrer udsving i kornprisen.

Finn Poulsen, planterådgiver, SAGRO, var med til at genintroducere rug for 10 år siden.

På næste side kan du læse om fremtidsudsigterne for udvalgte afgrøder.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

PÅ VEJ MOD 2025

”I Danmark lever vi i et klimabælte, der er fuldkommen optimalt for planteavl. Det helt unikke er, at dyrkningen næsten altid lykkes.

Vi kan have en besværlig høst, men det er ingenting imod, hvad planteavlere slås med rundt om på kloden. Med de muligheder, vi har, følger nærmest en moralsk pligt til at dyrke landet.” Finn Poulsen

Korn

Havre

Korn er den største afgrøde i Danmark. Det modsvares af et stort forbrug, og ifølge Finn Poulsen vil korn også i fremtiden være den største afgrøde, fordi vi med sikkerhed kan opnå en høj kvalitet og et stort udbytte i kornavlen. Maltbyggen er vi kendt for, ligesom rug til brød.

Brødhvede er igen blevet en mulighed, efter at kvælstofkvoten blev hævet. Nu er det helt op til landmanden og hans planterådgiver at nå det nødvendige proteinindhold.

Havre er en afgrøde i stærk fremgang. Da heste udgjorde trækkraften i landbruget, var havre hestefoder og en kæmpestor afgrøde, men så kom traktorerne.

Her i 2017 har havren haft det virkelig fint, og mange landmænd har opnået den kvalitet, der kan bruges til havregryn, og som giver en god afregning.

Samtidig er havre sundhedsmæsigt god til svin i kraft af en øget skalprocent, og derfor udbredes havren i disse år som foderkorn til svin.

Havre er billig at dyrke og kræver et lille input i form af vanding, gødning, sprøjtning osv. Dyrkningssikkerheden er høj, og det vil ofte være en lige så vigtig parameter, som afgrødens potentiale.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Rug

Rug er gået sin sejrsgang, siden rådgivere som Finn Poulsen genintroducerede den her i området for 10 år siden. Nu er den ved at overhale hvede som den mest udbredte afgrøde. Som med havre er det her dyrkningssikkerheden og det lave input, der tæller. Rug er samtidig en vare med masser af foderenheder, som giver især svin en øget mavesundhed - præcis som vi kender det fra mennesker.

I SAGROs område er forholdet mellem rug og hvede er tæt på ligevægt.

Hvede Rug

2007

Robotteknologi vil gøre sit indtog

Arkivfoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

2017

På de økologiske arealer vil foderroer, kartofler og grøntsager gå stærkt frem, fordi robotter klarer lugningen.

Havde det ikke været for ukrudtsplagen, så havde økologer dyrket foderroer til den helt store guldmedalje. Der findes ikke en afgrøde, der kan give et højere udbytte pr. ha, og roernes hemmelighed er, at de vokser lige fra 1. april og helt frem til 1. november.

Men afgrøden er gledet ud, fordi renholdelse kræver for meget mandskab, og ingen teknologi har indtil nu kunnet løse opgaven ad mekanisk vej. Det ændrer sig nu.

- Teknologien, der kan genkende og skelne for eksempel roer og salat fra ukrudt, findes nu, og vi står over for et gennembrud, som vil bringe lugerobotter ned i en konkurrencedygtig pris. I hvert fald for afgrøder, der står med en regelmæssig afstand. Gu-

TEMA

”I 2025 bliver der dyrket flere vintersåede proteinafgrøder, først og fremmest hestebønner” Claus Østergaard

Hestebønner

Raps

Kartofler

Hestebønner er en risikabel afgrøde med lav dyrkningssikkerhed. Succes er afhængig af høst, og da den høstes sent er der med mellemrum fare for såkaldte ”0-år”, hvor hele afgrøden går tabt.

Alligevel har en del mælkeproducenter i år udlagt mange hektar med hestebønner i håb om at øge selvforsyningen med protein. Fra 2015 til 2017 er der en 60 procents fremgang i hestebønneareal i SAGROs område, fra 1100 til 1800 ha.

- Det er spændende, for hver gang hestebønner kan erstatte sojaskrå, så er der for hver 1000 kg sojaskrå sparet 140 kr. i transportomkostning fra Brasilien, siger Finn Poulsen.

Pionererne, der nu gør erfaring med hestebønner, skubber til en sortsudvikling, der med planteforædlernes indsats kan resultere i en udvikling som den, vi har set med majs.

Raps kan være en afgrøde, der mere eller mindre forsvinder ud af billedet.

- Jeg tvivler på, at raps har nogen stor fremtid. Den kræver et højt input og kan kun lykkes med 7 til 9 sprøjtninger for ukrudt og skadedyr. Det er et kemisk landbrug, som folkestemningen er imod, og hvor selv den vildeste sortsudvikling vil få svært ved at løse udfordringerne.

Kartofler er en lille guldgrube. Mens der generelt kan være problemer med at få god økonomi i planteavl, så er der større omsætning og højere indtjening i kartoffelavl. Grundlaget er vores fantastiske klima og forbedrede dyrkningsteknikker, som sikrer stabile udbytter. Selvom spisekartofler oplever en lille afmatning på markedet, er der efterspørgsel på mange halvfabrikata.

Inden for melkartofler er situationen den, at der stadig ikke produceres den mængde, som kan afsættes til melfabrikkerne.

Og danske læggekartofler sælges til hele verden.

Det er ikke svært at spå, at arealet med kartofler vil vokse i de kommende år!

lerødder og afgrøder, der står anderledes tæt, kan teknologien endnu ikke håndtere, fortæller Claus Østergaard, der er chef for planteavl i Økologirådgivning Danmark.

Han spår derfor en stor fremgang i afgrøder, hvor hovedproblemet ved dyrkning i dag er ukrudt, men som ikke slås så meget med skadedyr og sygdomme, og han nævner i den sammenhæng majs.

at satse på lupiner og ærter, for det vil kunne bringe afgrøderne retur. I hvert fald er der brug for en kvælstoffikserende afgrøde i det økologiske planteavlssædskifte, ligesom efterspørgslen på proteinfoderafgrøder stiger, konstaterer han.

Men lige nu er det hestebønner, der bedst konkurrerer med ukrudtet, og som er anledning til færrest dyrkningsproblemer. I ØRDs område var der i 2011 200 ha med hestebønner, i 2016 var det øget til 1.650 ha. Det fremskriver Claus Østergaard til 5.000 ha i 2025.

kun er sikret imod, hvis man er planteavler på Fyn, Lolland-Falster og måske Als. - Jeg tror på, at nogle vil se den kommercielle interesse og skrue op for sortsudviklingen på hestebønnerne, så man kan øge dyrkningssikkerheden i Jylland, siger han.

Hvad vil til gengæld blive udfaset af økologerne, hvis roer, specialkornsorter og hestebønner breder sig?

Claus Østergaard anerkender slet ikke præmissen i spørgsmålet, for det økologiske areal bliver bare udvidet, så der bliver plads til det hele, lyder det selvsikkert fra økologirådgiveren.

Specialkornsorter og proteinafgrøder - Vi vil også se flere specialkornsorter til kvalitetsproduktion af brød, gryn og malt og de populære perler til perlespelt, perlebyg og perlerug.

Claus Østergaard har de senere år set lupin og ærter blive gradvist udfaset til fordel for hestebønner, selvom både grise og køer ville foretrække lupiner, men mængden er for lav, når der høstes.

- Spørgsmålet er, hvornår planteforædlere finder på

Flere vinterafgrøder Claus Østergaard er overbevist om, at der i 2025 bliver dyrket flere vintersåede proteinafgrøder, først og fremmest hestebønner. Fordelen er en tidligere blomstring, hvor skadedyrstrykket endnu er lavt.

Ulempen er risiko for udvintring, som man i Danmark

Claus Østergaard

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

Valg af slætgræsblanding til malkekøer 2018 Med denne artikel forsøger vi at samle ideer og tendenser, der er på området netop nu før næste sæson.

TEKST: Jørgen Hedegaard Kristensen Planterådgiver Tlf. 7660 2165 · jhk@sagro.dk

SAGRO rådgiver nu ca. en tredjedel af alle malkebesætninger i Danmark i et stort geografisk område.

Derfor får virksomhedens rådgivere stor erfaring med og mange ideer om de bedste græsblandinger til malkekøer under forskellige forhold.

I samarbejde med frøfirmaerne har vi igen i år sammensat vore egne blandinger. Her får man det enkelte frøfirmas absolut bedste sorter og nogle blandinger, som opfylder specielle formål ud over det, som standardblandingerne kan tilbyde.

Rødkløver?

Desværre har mange landmænd blandede erfaringer med rødkløver, fordi den kraftige stængel fortørrer langsomt og også giver en dårlig fordøjelighed, hvis ensileringen af 2. og 3. slæt udsættes en uge på grund af regn. Problemerne bliver ekstra store, hvis der, som det er tilfældet i flere af de anbefalede blandinger, har været et alt for højt indhold af rødkløver eller græsser med dårlig konkurrenceevne. Det har givet nogle dårlige oplevelser, fordi rødkløveren har taget magten og kvalt græsset.

Det er synd, for rødkløver giver høje udbytter og har et højt protein-indhold sammenlignet med græs.

Nu, hvor vi har en højere kvælstofkvote, er det ekstra vigtigt med en kløver, som ”kan følge med græsset op”, og det kan hvidkløver ikke.

Mere protein i første slæt?

Protein-indholdet i første slæt har altid været for lavt. Tidlig ensilering af første slæt giver mere protein, men lavere årsudbytte og højere omkostninger til ensilering. I kløvergræs hjælper det ikke at give mere kvælstof, for så får man bare mere græs og mindre kløver.

Tabel 1: Eksempel på forsøg med alm. rajgræs og strandsvingel.

Sukker Gram/kg ts.

Fordøjelighed FK org. Stof

Udbytte, NEL20 a.e.

2010

2011

2012

4 eller 5 slæt?

Alm. Rajgræs

144

77,7

123,9

104,7

98,3

En sikker, høj fordøjelighed i græsensilage er særlig vigtig, hvor græsensilage udgør en stor andel af grovfoderet, eller hvor man har en meget høj mælkeydelse. For andre vil det altid blive et kompromis mellem ønsket om en høj fordøjelighed, årsudbytte i marken og ensileringsomkostninger.

I nogle områder har blanding 45 med rajsvingel og rødkløver før udgjort en stor del af frøsalget til slæt.

Denne tidlige blanding har stor stængelandel over hele året og kræver derfor 5 slæt for at få en rimelig fordøjelighed. Samtidig er slæt-vinduet kun få dage, modsat sildigere blandinger med almindelig rajgræs.

Holdbarheden har vel også vist sig at være begrænset i praksis på grund af forurening med ukrudt og nogle tilfælde med uforklarlig udvintring. Vælger man i stedet en blanding med almindelig rajgræs som blanding 22 eller 35, Optimælk Hvid eller Sydvestjyden®, får man et større slæt-vindue og samme gode fordøjelighed ved 4 slæt som ved 5 slæt i en blanding 45.

Vælg disse blandinger, hvis du lægger mere vægt på en sikker, god fordøjelighed end på de sidste 3-400 FEN/ha.

Strandsvingel

97

74,7

134

135

133,2

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Stænglende rajsvingel skal ensileres før kløveren fylder noget.

Mere protein i første slæt med mere kløver.

Man skal øge andelen af kløver, og det kan gøres med blandingen Sydvestjyden® Rød. Her har vi blandet en moderat mængde rødkløver med sildigere sorter af almindelig rajgræs samt hvidkløver. Hvor man med f.eks. blanding 45 må høste tidligt, for at græsset ikke bliver for gammelt, kan man i Sydvestjyden® Rød vente med ensilering til kløveren udgør en større del af udbyttet, og protein-indholdet dermed er noget højere. Erfaringer fra praksis gennem nogle år bekræfter dette.

Strandsvingel – er det tiden at skifte til den?

Strandsvingel har i nogle år været solgt af Linds i blandingen ”Struktur”. Som det fremgår af tabel 1 er strandsvingel meget interessant, fordi udbyttet ikke falder over årene som i rajgræs, men er uændret højt i 3-5 år.

Strandsvingel fortørrer meget hurtigt og klarer sig godt ved tørke og kaliummangel, da rødderne går meget langt ned i jorden. Svagheden er et lavt sukkerindhold og lidt dårligere fordøjelighed.

Køer elsker sukker, så et lavt indhold kan påvirke foderoptagelse, ensilerbarhed og fordøjelighed. I de blandinger som SAGRO har sammensat, er strandsvingel altid blandet med sukkerholdig almindelig rajgræs med høj fordøjelighed.

Hvis man vil fodre med høj græsandel og lav majsandel, bør der nok kun være en mindre mængde strandsvingel i blandingen som i Optimælk Hvid og Optimælk Rød. Vi forventer, at den moderate mængde strandsvingel giver et års længere holdbarhed af græsmarken. De anbefalede frøblandinger nr. 40 og 41 er efterligninger af vore blandinger Optimælk Hvid og Optimælk Rød.

Hvor der fodres med høj majsandel og lav græsandel, kan man modsat fint bruge Sydvestjyden® Struktur med den høje mængde strandsvingel. Denne blanding bør kunne holde samme høje udbytte i 5 år, og resultaterne fra praksis har været fornuftige.

SAGROs egne blandinger:

Blanding 45 er åben og forurenes med ukrudt.

ser i tabel 2. Optimælk Hvid og Optimælk Rød er lavet i samarbejde med og sælges af DSV, Holstebro. De tre typer af Sydvestjyden® laves af DLF, DSV og Barenbrug. De kan altså købes hos de fleste frøforhandlere i Danmark, men Sydvestjyden® Rød skal nok bestilles hjem.

Det skal nævnes, at blandingen Sydvestjyden® i år har jubilæum, idet DLF har fremstillet den for os gennem 35 år. Vi ønsker alle en god græssæson 2018.

Tabel 2: Sammensætning af SAGROs egne anbefalede græsblandinger til malkekøer 2018 (%):

Hvidkløver Optimælk, Hvid

13

Optimælk, Rød

6

Sydvestjyden®

10

Sydvestjyden®, Rød

7

Sydvestjyden®, Struktur

10

Rødkløver

Alm. Rajgæs

Alm. Rajgræs

Middeltidlig

Sildig

50

17

20

43

12

30

50

40

35

52

9 6

35

Strandsvingel

55

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

Vi har til sæsonen 2018 sammensat de blandinger, du

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

ØKOLOGI

Hvordan går det mon den nye dreng i græs-klassen?

Hvert år i oktober kommer der en ny liste over anbefalede frøblandinger til økologiske græsmarker.

Sidste år var Ø44 med på listen for første gang.

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

Når der vælges græsfrøblandinger til malkekvægbedrifter, bør der ofte bruges flere forskellige. Der er marker, der ligger lige omkring stalden, hvor afgræsning er hovedformålet. Her er almindelig rajgræs og hvidkløver hovedingredienserne.

Så er der de vedvarende græsmarker, der lægges om med lange mellemrum, og hvor både jordbund og formål kan variere. Her blandes forskellige varige græsser i - alt efter forholdene.

Endelig er der marker, som skal tonse med kvalitetsensilage, og som helst ikke må ligge alt for langt væk af hensyn til transportomkostningerne. Der skal være en god fordøjelighed og et højt proteinudbytte, og de skal gerne kunne holde i 4 år. Her har vi ofte benyttet Ø42, men den er ikke så holdbar, og alternativet Ø45 er ikke så tæt i bunden, som man kunne ønske sig for at give ukrudtet kamp til stregen.

Derfor er Ø44 kommet på banen. Den indeholder engsvingel, som bidrager med såvel tæthed som holdbarhed, og rajsvingel af rajgræstypen, der har en bedre holdbarhed end hybridrajgræs.

Rajsvingel og rødkløver giver højt udbytte og protein, og rajsvinglen holder rødkløveren i skak. Sildig rajgræs, engsvingel og hvidkløver giver tæt bund og bedre persistens, og de sikrer en god fordøjelighed.

Engsvinglen giver god plads til kløveren, men kræver også, at marken vandes optimalt, alternativt at det er en god lerjord.

Der benyttes samme slætstrategi for Ø44 som for Ø45 og andre højtydende slætblandinger med rødkløver og rajsvingel: 5 slæt er målet for at sikre fordøjeligheden.

Hvad er erfaringerne fra praksis?

Der er endnu ikke resultater fra forsøg med den nye blanding. Vi er derfor meget interesserede i at høre fra brugerne, hvordan det er gået, selv om 2017 bestemt ikke kan betegnes som et typisk år ud fra nedbørsmængderne. Man kunne godt forestille sig, at et forårsudlæg i vårbyg har givet en problematisk høst i år. Meld gerne tilbage, hvis du har benyttet blandingen.

Sår vi frø nok ud?

I lande som Tyskland og Holland ser vi ofte, at der benyttes større udsædsmængder i græsmarksblandingerne. Man skal passe på at sammenligne på et korrekt grundlag, da arter med høj frøvægt naturligvis vil give en højere udsædsmængde, men selv når

man tager højde for det, er der en stor forskel. Ud fra praksis ser det dog ud til, at vi sædvanligvis lykkes med de anbefalede mængder, og at det er såbed og såteknik - og ikke mængden - der i praksis giver udslag i etableringen.

Ved såning i august sår man dog 15-20% mere ud, end man vil gøre om foråret.

FAKTA Græsmarksblandinger vælges ud fra ønske om slæt eller afgræsning, varighed, tidlighed, udbytte og kvalitet samt jordtype og kløverandel. De højest ydende græsser er hybridrajgræs og rajsvingel. Almindelig rajgræs er dog omdrejningspunktet i alle blandinger, da den fås i mange typer og har en god holdbarhed. Hvidkløver indgår i såvel blandinger til afgræsning som til slæt, mens rødkløver primært bruges i slætblandinger.

Sådan ser blanding Ø44 ud: 25 % rajsvingel af rajgræstype 15 % engsvingel 24 % middeltidlig diploid rajgræs 18 % sildig diploid rajgræs 9 % rødkløver 9 % hvidkløver

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse.

Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm.

Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Jysk Græsmatch tæt ved målstregen

Opfølgningskurser for sprøjteførere

Når sidste slæt er taget, og vi har fået analyserne tilbage, bliver vinderen af to års græsmatch kåret.

TEKST: Erik Helbo Bjergmark Planterådgiver Tlf. 7660 2159 · ehb@sagro.dk

Her på Græsmatchens sidste år, er vi i gang med et rigtigt græsår, hvor der ikke har været behov for den store vanding. Udbytterne her i år to er allerede på mellem 8.000 og 10.000 FEN/ha, hvor der er taget 3 slæt. De laveste udbytter er naturligvis, hvor der er planlagt 5 slæt i stedet for 4 slæt. Til gengæld er fordøjeligheden af organisk stof højest, hvor der er planlagt 5 slæt. Alle havde dog udfordringer med fordøjeligheden i 3. slæt, og der har jo været mangel på slætvejr her i 2017, så derfor har det været udfordrende at få taget slæt som ønsket.

Sidste år svingede udbytterne mellem 10.000 FEN/ha og 13.000 FEN/ha.

Resultat inspirerer I løbet af de nu to år som græsmatchen har løbet, har vi set, hvor forskellig dyrkningsstrategierne er mellem de fire landmand, og hvordan det har påvirket udbyttet og kvaliteten. At tage en enkelt faktor ud og sige, at det er den afgørende faktor for udbyttet og prisen pr. FEN vil ikke være rimeligt. Målet med græsmatchen har været at inspirere alle græsdyrkere og sætte fokus på græsdyrkning inklusiv valg af græsblanding. Deltagerne blev derfor i sin tid valgt ud fra, at de producerede kløvergræs med meget høje udbytter og lave produktionspriser på deres egen bedrift. Det andet kriterie var, at de ikke skulle ligne hinanden med hensyn til, hvordan de dyrker kløvergræs.

I Magasinet KVÆG har jeg beskrevet de forskellige strategier, så godt det nu har været muligt. Samtidig har SAGROs forsøgsfolk med Kirstine D. Petersen i spidsen udført de ønskede opgaver, som deltagerne har beskrevet. Det har dog givet udfordringer især i foråret, hvor arealet, der er blevet brugt til demoen, ikke altid har kunnet bære en gyllevogn lige så tidligt som hjemme på deltagernes egne bedrifter.

DLF og Yara har været sponsor på Jysk Græsmatch.

De har ikke blandet sig i afviklingen af matchen eller på nogen måde påvirket den, men været tilfredse med at blive nævnt i forbindelsen med matchen, og så har de naturligvis fået mulighed for at deltage i de forskellige grøftekantsmøder, der er blevet afholdt i marken - og hvor alle har været velkomne.

I slutningen af maj var deltagerne inviteret til England. Her så vi et engelsk kvæglandbrug, og dagen efter gik turen til Grassland and Muck. Grassland and Muck er en stor græsudstilling, hvor der er mulighed for at se næsten alle typer græsmaskiner i aktion på et kæmpe areal. Ud over arealet med maskiner, havde de forskellige sortsfirmaer inspirerende stande.

Yara var naturligvis også til stede med en stor stand, hvor vi hørte, at englænderne også skal have mere fokus på svovl og kalium i forhold til tidligere.

I den del af England vi besøgte, var græsdyrkningen meget forskellig fra dyrkning af kløvergræs i Danmark. Udbytterne var høje, men kvaliteten så ud til at være i den absolut lave ende.

Vores græsmatch-deltagere var i hvert fald godt tilfredse med deres egne græsmarker i forhold til, hvad de så i England.

Efterår-vinter 2017/2018 Er det mere end fire år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus denne vinter.

Tilmelding skal ske minimum 14 dage før kursets afholdelse. Der er maks. 45 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først til mølle-princippet, så tilmeld dig snarest via efteruddannelse.dk, eller ring snarest til Hanne Futtrup/Lene Gripping (tlf. 8080 2040), hvis du har specifikke ønsker til dato og /eller emne. Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, CPR- og CVR-nr. samt uddannelsesniveau. Alle kurser starter kl. 8.30 og slutter kl. 16.00.

Tirsdag d. 31. oktober: Esbjerg Tirsdag d. 7. november: Holstebro (grovfoder) Torsdag d. 9. november: Herning (grovfoder) Tirsdag d. 14. november: Herning (kartofler) Torsdag d. 23. november: Esbjerg (grovfoder) Tirsdag d. 28. november: Herning Tirsdag d. 5. december: Billund Torsdag d. 14. december: Herning (kartofler) Tirsdag d. 19. december: Billund (kartofler)

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

FAKTA Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Jysk Græsmatch er afviklet over de seneste to år. Vinderen er ham, der kan præstere den billigste fodring pr. dag ud fra præcise forudsætninger, som deltagerne fik udleveret ved konkurrencens start.

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

KVÆG

CAP-værdier er værd at overvåge Mange køer lider under en syre-base-ubalance, som kan ændres med simple tiltag.

svært at opnå en negativ CAB-værdi). For lakterende køer bør CAB ligge mellem +200 og +500 meq./kg TS.

Potentielt livstruende TEKST: Bjørg Noël Andersen Praktikant i SAGRO og agronomstuderende

Grundlaget for denne artikel er Bjørg Noël Andersens bachelorprojekt, som hun fik topkarakteren 12 for.

De fleste mælkeproducenter har oplevet perioder, hvor forekomsten af mælkefeber pludselig stiger.

Det kan der være flere årsager til, men noget af det første, der bør tjekkes, er goldrationens CAB-værdi.

Det er nemlig meget sandsynligt, at foderration er enten for sur eller for basisk, og det giver ballade.

netto har en negativ/lav CAB-værdi, virke forsurende på koens syre-base-balance.

Hvorfor er det overhovedet interessant?

En positiv CAB-værdi har en gavnlig effekt på lakterende køer ved at øge mælkeydelsen med 9 % og tørstofindtaget med 11 %. Hos goldkøer finder man en forebyggende effekt på mælkefeber, hvis CAB-værdien holdes negativ/lav.

I mit bachelorprojekt argumenterer jeg for, hvad den anbefalede CAB-værdi i en foderration til goldkøer og lakterende køer bør være. For goldkøer bør CAB ligge mellem -100 og +80 meq. /kg TS (det er i praksis

Det handler om syre og base Den såkaldte CAB-værdi er en forkortelse for kation-anion-balancen, som er koblet til koens syre-base-balance. Den bagvedliggende mekanisme er veldefineret, men uden relevans i denne sammenhæng.

Det skal blot haves for øje, at man skelner mellem en positiv CAB-værdi og en negativ CAB-værdi. En positiv CAB-værdi skyldes overskud af natrium og kalium i foderrationen, mens en negativ CAB-værdi skyldes overskud af klorid og sulfat.

En foderration, der som netto har en positiv/høj CAB-værdi, vil påvirke koens syre-base-balance ved at virke basisk. Omvendt vil en foderration, der som

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hvad sker der, hvis man ligger uden for anbefalingerne?

Tænker vi i ekstremer, kan det få livstruende konsekvenser, hvis CAB-værdien er for høj eller lav. Det gælder for alle køer, uanset produktionsstadie.

I foderrationer til goldkøer, skal man ikke meget over en CAB-værdi +80 meq./kg TS, før resultatet bliver en basisk effekt fremfor den ønskede sure effekt.

Det giver dårlige betingelser for mobilisering og absorbering af Ca2+, og så får vi problemer med mælkefeber.

I foderrationer til lakterende køer kan det givetvis gå ud over produktionen, hvis CAB-værdien bliver for lav, men også, hvis den bliver for høj.

Lakterende køer

Goldkøer

Høj CAB-værdi (overskud af Na+ og K+) Giver en basisk effekt i koen

Fordel Øger tørstofindtag og evt. mælkeydelse

Ulempe Risiko for mælkefeber

Lav CAB-værdi (overskud af Cl- og SO42-) Giver en forsurende effekt i koen

Ulempe Dårlige betingelser for øget tørstofindtag

Fordel Opregulerer absorptionen og mobiliseringen af Ca2+ og forebygger mælkefeber

Anbefalet CAB-værdi (meq./kg TS)

+200 til +500*

-100 til +80

*OBS. Der er uenighed blandt de videnskabelige artikler mht. hvilken CAB-værdi, der er optimal i foderrationer til lakterende køer. Ikke desto mindre skal man sikre sig, at være over minimumsgrænsen.

Sådan finder du CAP-værdien

Hvis CAB-værdien driller

I forbindelse med foderkontrol indtastes en endagsfoderkontrol i DMS, som beregner den forventede sammensætning af foderrationen på baggrund af tabelværdier. Dette gælder for alle næringsstoffer inkl.

CAB. Som led i KMP-fuldfoder udtages en repræsentativ prøve af foderkontrollen, hvorefter NIR udfører en analyse af næringsstofferne og CAB. Alle værdierne kan findes i systemet KMP-fuldfoder, og på den måde kan man overvåge CAB-værdien i rationerne.

Hvis man kæmper med en for lav CAB-værdi i foderrationen til de lakterende køer, kan man tilsætte natriumbikarbonat. Ved at lade natriumbikarbonat udgøre omkring 2,1 % af foderrationen til lakterende køer, kan man øge CAB-værdien med omkring 250 meq./kg TS. Ofte vil man i foderrationer til goldkøer kæmpe med en for høj CAB-værdi. Som udgangspunkt skal man stræbe efter fodermidler med et lavt indhold af kali-

um. En mulig foderblanding kan f.eks. bestå af majsensilage, halm og rapskage.

Der er altså muligheder for at ændre CAB-værdien i foderrationerne til lakterende køer og til goldkøer.

Ydermere er der potentiale for en forbedret produktion, hvis man øger fokus på dette område.

FAKTA Lidt ordforklaringer: CAB = [(Na+ + K+) – (Cl-)] el. [(Na+ + K+) – (Cl- + SO42-)].

Enhed: milliækvivalent (meq.) /kg TS. Na+ (natrium), K+ (kalium), Cl- (klorid), SO42- (sulfat), Ca2+ (kalsium) og NaHCO3 (natriumbikarbonat).

Håndbog i kvæghold: Her findes den forventede CAB-værdi for samtlige fodermidler.

Tak til Mette Olaf Nielsen (Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet) samt Katrine B. Bjørn og Erling Lundager Kristensen (SAGRO Kvæg).

"Hvis mælkeproducenter forstår at bruge CABværdierne, kan de sikre optimal værdi i foderrationen.”

Bjørg Noël Andersen

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

JURA

Fremtidsfuldmagter For dig, der vil have indflydelse på dit liv, selvom du senere skulle blive ramt af sygdom eller en form for mental svækkelse.

TEKST: Lis Daugaard Advokat, TELLUS Advokater Tlf. 7660 2341 · LDA@tellus.dk

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er et enkelt og privat alternativ til en almindelig fuldmagt og til et offentligt fastsat værgemål. Formålet med fremtidsfuldmagter er at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt, at du under betryggende former kan påvirke egne forhold og liv på trods af sygdom eller anden form for mental svækkelse. Loven skal derudover forebygge misbrug af fuldmagter.

Hvis du ikke har hørt om muligheden før, så er det ikke så sært, for fremtidsfuldmagter er en nyskabelse, der netop er blevet lovgivet om, og loven trådte i kraft 1. september 2017.

Selv om du opretter fremtidsfuldmagt i dag, sættes den først i kraft, hvis du en dag bliver syg eller mentalt svækket. Med andre ord er det en forsikring på, at du selv kan bestemme, hvem der skal tage sig af dine personlige og økonomiske forhold, den dag du ikke længere selv er i stand til det.

Fremtidsfuldmagtens indhold Du kan selv bestemme indholdet af fuldmagten, og du har mulighed for at udstede en fuldmagt om økonomiske og/eller personlige forhold. Du giver en person, du har tillid til, mulighed for at handle på dine vegne over for både private og det offentlige.

Da en fremtidsfuldmagt bliver oprettet mange år før, den eventuelt skal bruges, er det vigtigt, at du får taget konkret stilling til, hvad en fuldmagt skal indeholde. Du kan lave en meget generel fuldmagt eller

begrænse fuldmagten til en eller flere bestemte forhold. Men tag stilling, så der ikke senere opstår tvivl.

Hvem kan oprette en fremtidsfuldmagt?

Du skal være fyldt 18 år og i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Alle bør overveje at oprette en fremtidsfuldmagt, så man selv kan træffe bestemmelse om, hvem der skal varetage ens interesser, når man ikke selv er i stand til det.

Hvordan oprettes en fremtidsfuldmagt?

Du kan selv oprette en fuldmagt, hvilket sker via den digitale tinglysning på www.tinglysning.dk. Eller du kan kontakte en advokat, som rådgiver dig om indholdet og hjælper med at få formuleret fuldmagten, så der tages højde for dine konkrete ønsker, og der ikke opstår misforståelser om indholdet af fuldmagten, når den senere skal sættes i kraft.

Når fremtidsfuldmagten er indført i fuldmagtsregistret, skal fuldmagten underskrives for en notar i retten inden for de næste 6 måneder. Det koster en retsafgift på 300 kr.

Notaren kontrollerer din identitet, at fremtidsfuldmagten er oprettet efter dit ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. Kort sagt, at det er din egen fri vilje, der fremgår af fremtidsfuldmagten.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få oprettet en fuldmagt hos Statsforvaltningen. Du kontakter Statsforvaltningen og oplyser, at du ønsker at underskrive en fremtidsfuldmagt.

Hvis du opretter fuldmagten ved Statsforvaltningen, skal du ikke også underskrive fuldmagten hos notaren. Statsforvaltningen sørger for, at fuldmagten bliver indført i registeret for fremtidsfuldmagter.

Indberetning af BBR-oplysninger Din revisor er klar til at klare det praktiske.

TEKST: Kurt Pedersen Afdelingsleder/revisor Tlf. 9629 6754 · kup@sagro.dk

SKAT er i gang med at fremtidssikre, så BBR fremover afspejler korrekte og præcise data.

SKAT har konstateret, at der på mange ejendomme er fejl og mangler i registreringen. Det er vigtigt, at BBR beskriver de faktiske forhold – det understøtter andres brug af BBR-data – hvad enten

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

det vedrører forsikring, bankforhold, ejendomshandel eller bygge- og miljøsager m.m.

SKAT har ret til at forlange korrekte data, idet ejere af ejendomme har pligt til at sikre, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR. Efter aftale med SEGES har SKAT udviklet en simpel løsning, således at revisor kan printe et luftfoto og et indberetningsskema og gennemgå det med ejeren af ejendommen. Revisor tilretter materialet og sender det til SKAT. Materialet er baseret på luftfoto fra 2016 og opdaterede BBR-oplysninger.

Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft?

Fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft via Statsforvaltningen efter en henvendelse fra dig selv eller din fuldmægtig. Samtidig med, at din fuldmægtig beder Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, skal fuldmægtigen fremlægge en lægeerklæring for dig. Fuldmægtigen skal oplyse, at han/hun har talt med dig og din eventuelle ægtefælle/samlever om, at fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft.

Når Statsforvaltningen har modtaget de nævnte oplysninger, tager de stilling til, om fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft.

Det koster et gebyr på 900 kr. at få fremtidsfuldmagten sat i kraft, og derefter bliver den offentlig tilgængelig i Personbogen. Det betyder, at omverdenen tydeligt kan se, at fuldmægtigen kan handle på dine vegne.

Det er vigtigt at understrege, at de nye fremtidsfuldmagter ikke erstatter de tidligere generalfuldmagter. Hvis du laver en generalfuldmagt, så er den også gældende, efter at loven om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft.

FAKTA TELLUS Advokater holder GRATIS gå-hjemmøder om fremtidsfuldmagter: Den 24. oktober 2017 kl. 16.30 til 17.30 i Billund Den 25. oktober 2017 kl. 16.30 til 17.30 I Holstebro Den 26. oktober 2017 kl. 16.30 til 17.30 i både Herning og Esbjerg.

Find arrangementerne i kalenderen på side 23.

SKAT vil gerne have svar på følgende spørgsmål om landbrugsejendommen: • Er hver enkelt erhvervsbygning nummereret, og er tekniske anlæg placeret korrekt på luftfotoet?

• Hvad bliver hver enkelt erhvervsbygning brugt til?

• Er der bygninger, der ikke er registreret?

• Hvilke tekniske anlæg er der?

Vi har perioden frem til 1. juli 2018 til at få ovennævnte indberettet. Hvis det ikke sker, overgår sagsbehandlingen til SKAT, som vil henvende sig pr. brev direkte til ejeren af ejendommen.

I SAGRO vil vi gerne være på forkant, og i nærmeste fremtid vil jeres revisor derfor kontakte jer for at tilbyde at gennemgå, tilrette og indberette BBR for jeres ejendomme.

ØKOLOGI

Inspiration og viden i erfagrupper hos ØRD TEKST: Claus Østergaard Plantechef ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2045 7465 · cos@oerd.dk

Erfagrupper hos ØkologiRådgivning Danmark har i 2017 haft mere end 80 deltagere fordelt på grupper med emner som kartofler, jordfrugtbarhed, pløjefri

dyrkning, salgsafgrøder og grovfoderproduktion. Der er afholdt næsten 50 møder på bedrifterne, hvor deltagerne har fået nyttig og brugbar viden med hjem og mange steder er det allerede omsat til praksis.

Efterafgrøder har været et tilbagevendende tema, og mange besøgte efterafgrødedemonstrationen på Stenalt Gods, hvor Anne Eriksen fra ØkologiRådgivning Danmark viste rundt i 10 blandinger med bælgplanter, korsblomsterede arter og korn. Alle blandinger er veletablerede på trods af fugtigt vejr.

De dominerende arter i blandingerne er gul sennep, olieræddike, honningurt og solsikke. Med vinterbyg som forfrugt har det været muligt at så allerede 12. august i pløjet jord med veltilberedt såbed. De pæne efterafgrøder understreger vigtigheden af den tidlige såning.

Udsædsmængderne diskuteres ivrigt. De er meget høje sammenlignet med de normale udsædsmængder af arterne hver for sig. Der er da også stor spredning i priserne på de forskellige blandinger, som varierer fra under 300 kr./ha til mere end 1.500 kr./ha.

Jordfrugtbarhed er blevet diskuteret i flere grupper i årets løb, og vellykkede efterafgrøder er en forudsætning for at opbygge jordens frugtbarhed. Det er nu klart, at den langsigtede opbygning af organisk stof i jorden har større betydning end mulighederne for at tildele N, P og K på kort sigt. Også nye teknikker til pløjefri dyrkning hos økologer, herunder fladkompostering, er blevet ivrigt diskuteret og afprøvet.

Kostbare salgsafgrøder som kartofler og vinterraps, med mulighed for DB på mere end 20.000 kr./ha, har deltagerne også fået værdifuld og anvendelig information om på de mange møder.

Deltagernes udbytte af at deltage evalueres her i efteråret, så erfagrupperne i ØRD kan starte op i 2018 med nye spændende emner og temaer.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

ØKONOMI

Dansk Landbrugskapital – hvad er det?

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Dansk Landbrugskapital er en lånefond oprettet af staten og fire pensionskasser i fællesskab med det formål at yde ansvarlig lånekapital til landbruget.

Ved ansvarlig lånekapital forstås kapital, som kan medregnes til virksomhedens egenkapital. Formålet med lånefonden er at give veldrevne landbrug, der er hæmmet af høj gæld, mulighed for at investere i en endnu mere effektiv produktion og i særlige tilfælde at bruge den nye kapital i forbindelse med en samlet gældsløsning. Det er Vækstfonden, som står for sagsbehandlingen og forvaltningen af Dansk Landbrugskapital.

Alle landbrug kan søge, men målgruppen er primært landbrug, som er låst af for høj gæld. Lån fra Dansk Landbrugskapital kan anvendes inden for alle driftsgrene, men i praksis er det kun relevant for animalske producenter. Finansieringsløsningerne vil afhænge af de konkrete projekter og laves i samarbejde med realkredit og et pengeinstitut.

Dansk Landbrugskapital tilbyder investeringslån, der forbedrer landbrugets rentabilitet. Løsningen afhænger af det konkrete projekt på bedriften. Lånet kunne for eksempel være til udvidelse af produktionen, køb af en eksisterende ejendom, renovering

af eksisterende bygninger, ejerskifter, eller investeringer i miljø- og dyrevelfærdsteknologi.

Lånet er udformet, så det tæller som ansvarlig kapital over for bank, realkredit og andre kreditorer. Det betyder, at lånet ikke har sikkerhed i landbrugsejendommen og rykker for nye foranstående lån, hvis der er behov for dette. Renten fastsættes individuelt, og vil i gennemsnit ligge på ca. 10 procent. Da kapitalen er med til at øge egenkapitalen, forventes det at der bliver mulighed for at forhandle en lavere rente/bidrag på de foranstående lån. Det betyder at lånerenten i praksis kommer længere ned.

Løbetiden for lånet forventes at være omkring ca. 8 år. Dette betyder, at kapitalen ikke egner sig til køb af jord.

Hvis du ønsker at høre nærmere om dine muligheder for at få et lån fra Dansk Landbrugskapital, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kan vurdere dit projekt og eventuelt tilpasse det, således der bliver et positivt forløb hos Vækstfonden.

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen Indkøbsforeningen VEST-Jylland Vælg VEST-Jylland ved lån til VEST-Jylland ved eller lån til tilbrugte nye eller eller brugte ved lån nye brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler driftsmidler maskiner og og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere blot én overvejelse at lade os, den lokale For enend lang række landmændværd, og mindre virksomheder vil indkøbsdet være forening som ved værd, f.eks. at køb af nye og brugte mere endstå blot én långiver overvejelse lade os, den lokalemaskiner indkøbs- mm.

Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lånmm. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner ved af nemlig maskiner, udstyr og tekniskemålsætning driftsmidler.at yde billige lån Det køb ligger i indkøbsforeningens

ved køb aflånebetingelser: maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler.

Generelle 1.

Udlån lånebetingelser: kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle beliggende i landdistrikterne.

1. som Udlånerkun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 2. Der lånes op tili landdistrikterne. kr. 800.000,- pr. medlem. somkan er beliggende 3. udbetaling eller 2. Min. Der kan lånes op20% til kr.(kontant 800.000,pr.effekter medlem.i bytte).

4.

2% af20% maskinkøb, kr. 1.000 og maks.

3. Provision Min. udbetaling (kontant dog ellermin. effekter i bytte).

4.000 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 4. kr.

Provision 5.

2,5% 5. Rentesats Rentesats 3,5% 6.

1,5%pr. pr.måned måned++gebyr gebyr 50,-.

6. Morarentesats Morarentesats 1,5% kr.kr.

50,-.

7. løbetid fastsættes fastsættesafafbestyrelsen bestyrelsen(max. (max.

6 år) 7. Lånets Lånets løbetid 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen IndkøbsforeningenVEST-Jylland VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland 20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

Netværk for ”landkvinder” SAGRO etablerer fagligt netværk for kvinder med fokus på blandt andet ledelse.

Er du kvindelig landmand eller med i driften af et landbrug, kan ”Netværk for landkvinder” være noget for dig.

Netværket tager fat på nogle af de udfordringer, der blandt andet kan ligge i personaleledelse – lige fra ansættelsesprocedurer, motivation af medarbejdere, de formelle og de vanskelige samtaler til egen ledelsesstil. På netværksmøderne får du mulighed for at udveksle erfaringer med andre kvinder med roller og udfordringer, der kan ligne dine.

Netværket etableres af SAGRO, der også er med til at levere nogle af de faglige indspark til møderne.

Netværket består af 6-8 kvinder med lederansvar på egen eller ægtefællens bedrift. Ledernetværket går på tværs af faggrene og har specifikt fokus på ledelse og de udfordringer, du møder som leder i det daglige.

Vi mødes 4 gange om året i 2 år. Ved hvert møde er der et indlæg om et relevant ledelsesmæssigt emne. Og der er tid til erfaringsudveksling.

Du er ikke alene Kom med i ledernetværk for unge ledere på landbrugsbedrifter.

SAGRO samler lige nu nye kandidater til ledernetværk.

Det er vores erfaring, at det i høj grad er de samme typer problemstillinger, som unge, nye ledere står overfor. Det er værdifuldt både at få fortalt sin egen historie og blive klog af de andres.

Netværket består af 6-8 unge ledere, der for første gang står med ledelsesansvar. Ledernetværket går på tværs af faggrene og har specifikt fokus på ledelse og de udfordringer, du møder som leder i det daglige.

På netværksmøderne får du værktøjer, du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.

Vi mødes 4 gange om året i 2 år. Ved hvert møde er der et indlæg om et relevant ledelsesmæssigt emne. Og der er tid til erfaringsudveksling.

Vil du tilmelde dig eller vide mere om Netværk for "landkvinder" eller ledernetværk for unge ledere kan du kontakte nedenstående rådgivere: Mette Fjordside Driftsøkonom Tlf. 2368 9154 mef@sagro.dk Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver Tlf. 2557 9800 bkp@sagro.dk

Præsentabel ejendom ved Hammerum.

Fritidslandbrug ved Ejsing.

Fritidslandbrug ved Hvidbjerg.

Lystejendom, Agerskovvej 51, 7400 Herning

Lystejendom, Geddalvej 52, 7830 Vinderup

Lystejendom, Holstebrovej 436, 7860 Spøttrup

Bakkegaard er en i særklasse præsentabel bolig-/deltidsejendom

Roligt beliggende fritidslandbrug med få km til Fjorden og med

Fritidslandbrug beliggende ved Hvidbjerg få km fra Skive med et

dommen er tildelt Unibanks Forskønnelsespris i 1996. Boligen er

let jordtilliggende på ca. 75 ha. Her er ca. 45 ha agerjord ca. 16 ha

Her er tale om en ejendom med mange anvendelsesmuligheder,

med 26 ha ved byskiltet i Hammerum få km øst for Herning. Ejenbeliggende i parklignende omgivelser med en særdeles velanlagt

permanent græs/pil og ca. 13 ha natur/skov/mose/gårdsplads mm.

have. Boligen er oprindelig opført i 1925 og væsentlig renoveret i

Geddalvej 52 - er en tidligere kvægejendom, hvor der med en del

1994. Driftsbygningerne er velholdte tidligere svinestalde, lade,

driftsbygninger er muligheder for ammekvæg, lager, mm., samt

maskinhal med kornlager og svinestald ændret til lagerhal. Jor-

nyde naturen tæt på. Solidt stuehus på 266 m² som løbende er mo-

den fordeler sig med ca. 21 ha sandmuldet agerjord, ca. 3 ha lav

ager, restarealet er markskel, gårdsplads, vej m.m Sagsnr. 201226 Kontant:

6.000.000

Ejerudgift pr. md.:

2.454

Boligareal:

211 m²

26

Hektar:

F

Energimærke:

ca. 4 km til Ejsing. Bedriften består af 2 ejendomme med et sam-

derniseret og med en dejligt ugenert have samt aftægtsbolig.

103 m² fyrrum/garage/værksted. Sagsnr. 500-1010

9.000.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

eller udlejning (p.t.), der er et stort stuehus, som er udnyttet i 2

plan på i alt 238 m² boligareal. Lukket have og hyggeligt gårdmiljø.

Ved ejendommen er det meste af jorden, ca. 21,5 ha, hvoraf de ca. derfra - ialt ca. 25 ha som p.t. er udlejet. Sagsnr. 500-1002

75

Hektar:

bl.a. er her hal/isoleretværksted, stor hal på ca. 1.400 m² til lager

20,6 ha er god agerjord, samt en græs-/engparcel på ca. 4,3 ha lidt

Geddalvej 50 - består af et ældre stuehus på ca. 98 m² bolig og ca.

Kontant:

samlet jordtilliggende på i alt ca. 26 ha.

7.395

Energimærke:

G

266 m²

Dyreenheder:

15

Kontant:

4.750.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.246

Hektar:

Plante- og slagtesvinsejendom ved Grindsted.

Beliggende få km fra Idom by.

Kvægbrug, Ringkøbingvej 169, 6800 Varde

Svinegård, Herregårdsvej 10, 7200 Grindsted

Planteavlsgård (tidl. Burvej 16), Burlundvej 2, 7500 Holstebro

Herved udbydes den tidligere tyrestation "Blaksmark" på Ringkø-

Bedriften består af 2 ejendomme, hvoraf den ene er bygningsløs.

Ejendommen er en ældre ejendom som p.t. drives med amme-

liggende op til Ringkøbingvej 169. Det samlede areal er på ca. 151

32-107 kg, svarende til 102,8 DE, samt 1 avlstyr og 11 ammekøer

Ialt er der ca. 87 ha til ejendommen, hvoraf de ca. 18 ha er ager-

ha, hvoraf de ca. 141 ha er god sund agerjord i omdrift, med tilhørende betalingsrettigheder. På Ringkøbingvej 169 er stuehuset

fjernet, men der er en medhjælperbygning. Driftsbygningerne består bl.a. af en stald med 200 sengebåse til ungdyr, halm-/

foderlader, maskinhus og fodersiloer såvel under tag som uden-

dørs køresiloer til foderopbevaring. Endvidere 3 store stalde opført i 2005. Sagsnr. 4000845 Kontant:

31.200.000

151

Hektar:

Der er produktionstilladelse på i alt 3.700 slagtesvin om året fra

rigtig gode rammer, og med fornuftig afstand til de nærmeste naboer - staldene, der er i god stand, har i alt 1.100 stipladser.

Ejendommens jordtilliggende udgør 118,25 ha, hvoraf de 105,63 ha er støtteberettiget EU-areal.

Sagsnr. 4001394

aeh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2141

172 m2

Hektar: Energimærke:

mvj-aftale på og ca. 18 ha er natur/skov/eng/gårdsplads mm.

Bygningerne består af lade, stald, fyrrum og stuehus, som er af ældre dato. Maskinhus og en fornuftig løsdriftsstald med dyb-

strøelse og fanggitter til ammekvæg. En spændende ejendom med 500-1006

118 E

Kontant: Boligareal:

6.000.000

Hektar:

87

177 m ²

237

Dyreenheder:

Ejendomsmægler MDE

15.985.000

jord, ca. 13 ha er permanente græsarealer, ca. 38 ha er hede med

mange muligheder og hvor man kan sætte sit eget præg. Sagsnr.

Stuehuset er opført i 1979 og det samlede boligareal udgør 172 m².

Boligareal:

Allan Elsted Hansen

kvæg og planteavl og med et stort naturområde.

med opdræt svarende til 14,8 DE. Bygningssættet fremstår med

Kontant:

F

Energimærke:

238 m²

En bedrift med mange muligheder ved Varde.

bingvej 169 med tilhørende bygningsløs ejendom på ca. 30 ha, be-

26

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

Kom nu - en ny generation

Brødrene Esben og Roald Thimg købte tidligere i år herregården Rammegaard vest for Lemvig i samarbejde med en ekstern investor. Morten Dahl Thomsen var fødselshjælper.

skal i gang!

SAGRO Økonomi & Strategi er i november på banen med tre møder, der er tilrettelagt for landmænd, der er på vej ind i - eller ud af -erhvervet.

TEKST: Morten Dahl Thomsen Cheføkonom Tlf. 9629 6850 · mdt@sagro.dk

Væxit - Kombinér vækstog exitstrategi

Den 21. november i Billund

Informationsmøde om at lægge strategi – uanset om det er med udvikling eller afvikling for øje Alt for mange landmænd har en enten-ellerstrategi for fremtiden.

Enten har de stillet sigtekornet ind på at afhænde landbruget, eller også har de fokus på at sikre vækst og udvikling i deres egen virksomhed.

Den første gruppe er tilbøjelig til at sætte væksten i garage, mens den anden gruppe i kampens hede kan glemme at tænke på, at størrelsen i sidste ende kan vise sig at blive en udfordring i forhold til at sælge og komme ud af projektet med det ønskede udbytte.

På informationsmødet om vækstlandmænd og exit-strategi, præsenterer SAGRO begrebet ”Væxit”, der ser på muligheden for at kombinere de to strategier og få stor værdi ud af det.

På dagen vil du kunne høre om de erfaringer, andre har gjort med at kombinere strategierne.

Mødet holdes hos SAGRO i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund tirsdag 21. november kl. 12.30-17.00

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I vore dage er det ganske enkelt for svært for en enkelt landmandsuddannet person med en opsparing på 500.000-750.000 kr. at købe en bedrift med en balance på 50 mio. kr. eller mere i fri handel.

Så hvorfor ikke være åben over for nye ejermodeller, der kan give en stærkere kapitalstruktur/egenkapi-

De nye ejerformer Informationsdag med fokus på mulighederne for at etablere dig – eventuelt med investor på sidelinjen

Den 23. november i Herning

tal til at modstå konjunktursvingninger? For investorerne er landbruget interessant, fordi dygtige landmænd kaster gode resultater af sig, og priserne på ejendommene er nu i et niveau som muliggør et fornuftigt afkast. Er du ung eller ældre? Herunder finder du mødet, der er målrettet dig.

Invækstor-dag – Vækst med investorer på sidelinjen

Den 29. november i Billund

Der er mange unge, der gerne vil i gang med landbruget – og gerne sidde for bordenden.

Der har været udfordringer de seneste år med at finde finansieringen, hvis det handler om bedrifter med store balancer.

Vi mener at tiden, hvor selveje er den eneste kendte løsning for unge landmænd, er ovre.

SAGRO har allerede gode erfaringer med at medvirke til handler, hvor eksterne investorer går med – hvor eksterne investorer går med – evt. i en model med ”delt selveje” med den unge landmand. Og vel at mærke med investorer uden egentlig tilknytning til landbruget.

Vi ved, at investorerne er der. Vi ved, at landbrugene er der.

Er du en af de landmænd, der kan se mulighederne i andre ejerformer, kan du torsdag den 23. november blive klogere og høre erfaringerne med at få en investor med på sidelinjen ved køb eller ved større udviklingsprojekter.

Informationsdag for potentielle investorer

Mødet holdes hos SAGRO i Herning Birk Centerpark 24, 7400 Herning torsdag den 23. november kl. 12.30-17.00

Mødet holdes hos SAGRO i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund onsdag 29. november kl. 12.30-17.00

SAGRO havde i foråret et velbesøgt arrangement, hvor investorer og repræsentanter for større formuer hørte om landbruget som en attraktiv investeringsmulighed.

Nu gentager SAGRO arrangementet, der denne gang afvikles hos SAGRO, Billund.

På mødet hører de interesserede investorer om fremtidsperspektiver og afkastningsmuligheder i landbrug samt de koncepter, som SAGRO har udviklet med succes til etablering af landbrug i selskabsform. Koncepterne sikrer tryghed, og giver investorer de bedste muligheder for at investere i landbruget.

Vi har allerede nu gode erfaringer med at matche investorer med dygtige landmænd – på både mellemstore og helt store gårde.

SAGROs kompetencer på dette felt er de bedste i branchen, og vi fører både landmænd og investor sikkert og trygt gennem processen.

KALENDER Kaffebordsmøde med A-kandidat

Torsdag den 26. oktober kl. 10.00 hos Bjarne Nørtoft, St. Hejbølvej 11, 6870 Ølgod For medlemmer af Sydvestjysk Landboforening.

Gæst: Søren Laulund, Socialdemokratiet, Varde Kommune. På mødet er der fokus på, hvordan Søren Laulund forholder sig til miljø/grundvand, dyrkningsmæssige reguleringer, vådområder, jordfordeling, markvanding og meget mere.

Der er også mulighed for at tage emner op, som har relevans for den enkelte deltager.

Sidste dato for tilmelding er den 23. oktober på tlf.

8080 2040 eller sagro.dk

De nye ejerformer Torsdag den 23. november kl. 12.30-17.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning For landmænd, der kan se muligheder i andre ejerformer end selvejet. Se mere på side 22.

Kaffebordsmøde med Varde-borgmester Fredag den 27. oktober kl. 10.00 på borgmesterkontoret, Bytoften 2, Varde

For medlemmer af Sydvestjysk Landboforening.

På mødet er der fokus på, hvordan borgmester og spidskandidat for Venstre, Erik Buhl, forholder sig til miljø/grundvand , dyrkningsmæssige reguleringer, vådområder, jordfordeling, markvanding og meget mere.

Der er også mulighed for at tage emner op, som har relevans for den enkelte deltager.

Sidste dato for tilmelding er den 24. oktober på tlf.

8080 2040 eller sagro.dk

Kom og mød fødevareministeren

Tirsdag den 21. november kl. 12.30-17.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund På informationsmødet præsenterer SAGRO-begrebet ”Væxit”, der ser på muligheden for at kombinere en vækststrategi med en exitstrategi - og få stor værdi ud af det. Se mere på side 22.

Fra københavnerdreng til kvægbrugskonsulent

Onsdag den 29. november kl. 18.00-23.00 i Aulum Fritidscenter Spisning, musik, dans og hyggeligt samvær. Tilmelding senest 22. november. Pris 150 kr. for medlemmer ikke-medlemmer 200 kr.

Invækstor-dag

Onsdag den 29. november kl. 12.30-17.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Mødet er målrettet potentielle investorer i landbruget. Se mere på side 22.

Kursus: Organisation og arbejdspsykologi Tirsdag den 16. januar hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Forstå din organisation og få dine medarbejdere til at samarbejde.

Kurset er specielt målrettet dine behov som leder.

Du lærer at tackle udfordringer som for eksempel, hvordan du skaber det gode arbejdsmiljø samt motivation og ejerskab på tværs af medarbejdergrupper.

Kurset omfatter otte kursusdage. Prisen er cirka 14.000 kr. ekskl. moms og grundbogen ”Organisation”, inkl. forplejning på de 8 kursusdage.

Sidste tilmeldingsfrist: 19. december på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Gratis gå-hjem-møder om fremtidsfuldmagter Onsdag den 25. oktober kl. 16.30 til 17.30, SAGRO, Nupark 47, Holstebro

Væxit – kombinér vækstog exitstrategi

Foredrag af Jens Holm Danielsen Torsdag den 26. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, Esbjerg

Hedeboernes Seniorklub Julefrokost

Tirsdag den 24. oktober kl. 16.30 - 17.30, SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Tirsdag den 31. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Esben Lunde Larsen og formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, giver svar på dine spørgsmål om landbrugets vilkår.

Vi håber rigtig mange jyske landmænd vil møde op og tage aktiv del i debatten.

Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig senest fredag den 27. oktober på sagro.dk eller tlf.

8080 2040.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer i samarbejde med landboorganisationerne i hele Midt- og Sydjylland

FÆLLES ARRANGEMENT I ESBJERG

Et liv med mange udfordringer og spændende opgaver inden for erhvervet, sporten og fra de mange lande, Jens Holm Danielsen har besøgt som rejseleder.

Alt bliver fortalt med et glimt i øjet.

Pris pr. person 100 kr. Tilmelding senest 19. oktober på 8080 2040 eller sagro.dk.

Arrangør: Varde Landboforenings Seniorklub, Sydvestjysk LandboSenior og Sydvestjysk Landboforening

Gratis infomøde om Summax og IT-løsninger Torsdag den 26. oktober kl. 10.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Torsdag den 26. oktober kl. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Slip for papirrod, bøvl og stabler af ringbind. Hør om de nye papirløse løsninger med Summax og få også input til, hvordan nutidens IT-løsninger kan lette kontorarbejdet.

Medarbejdere fra SAGRO og Jysk IT giver en kompetent indføring i den moderne teknologi.

SAGRO Summax er fremtidens kontorløsning!

Tilmelding på sagro.dk eller tlf. 8080 2040

SENIORKLUBBER KVÆG

Torsdag den 26. oktober kl. 16.30 til 17.30 Samtidig i SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning og SAGRO, John Tranumsvej 25, Esbjerg TELLUS Advokater holder informationsmøder om de nye regler, hvor vi også kommer ind på forskellen mellem en fremtidsfuldmagt og andre typer af fuldmagter.

Med en fremtidsfuldmagt kan du selv få indflydelse på, hvem der skal tage vare på dine økonomiske og personlige forhold, hvis du på grund af sygdom eller mental svækkelse ikke længere selv kan klare det.

De nye regler betyder også, at fuldmagten først træder i kraft, når der engang i fremtiden er brug for det, og det offentlige fører et tilsyn med fuldmægtigen. Det mindsker risikoen for misbrug af fuldmagten.

Læs flere detaljer om alle arrangementer på sagro.dk

Ikast-Bording LandboSenior ”Fodboldkampen, der ændrede mit liv”

Onsdag den 29. november kl. 9.30 i Bording Hallen Mød Helge Sander, der underholder ved dette adventsmøde. Helge Sander er journalist, tidl. folketingsmedlem for Venstre, tidl. minister for videnskab, teknologi og udvikling. Han var medstifter af Dansk Professionelt Fodboldforbund og direktør for fodboldklubben A/S Herning Fremad og meget mere.

Ingen tilmelding. Pris 60 kr.

LandboSenior Herning Tre gæve jyder

Fredag den 24. november kl. 14.00 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Tre gæve jyder, Ole Nicolajsen, Poul Erik Damgård og Jens Iversen, underholder, og der bliver masser af “syng-med-sange”. Der serveres julegløgg og kaffe.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Efterårsmøde

Mandag den 30. oktober kl. 19.00 Brande Bibliotek, Centerparken 2, Brande Foredrag ved læge Zhanne Sandager, der er født i Ukraine. Hun vil fortælle om landet og dets problemer.

Zhanne er gift med en dansk landmand.

Der er kaffe, og musik og sang v/Bent og Ronnie.

Sangaften

Mandag den 20. november kl. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Sangaften med højskolelærer på Uldum Højskole, Jacob Vesterager Tybjerg, der har lovet en munter aften med sang, musik og historier.

Pris 100 kr. Tilmelding til Frede Mortensen på tlf. 9718 7105 eller mafam@mvb.net senest den 17. november.

Sydvestjysk LandboSenior Juleturen til Tønder

Tirsdag den 28. november I år er juleturen en endagstur med bus til skønne julepyntede Tønder og omfatter bl.a. besøg hos Højer Pølser og gården Klægager, hvor der serveres julefrokost.

Alt dette for kun 650 kr. pr. person. Husk tilmelding (først til mølle) senest den 27. oktober på tlf. 8080 2040.

Brørup Landboforenings Seniorudvalg Foredrag

Onsdag den 8. november kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag ved Vagn Holst Sørensen, Obbekær.

Det tyske mindretal

Onsdag den 29. november kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag ved Heinrich Jürgensen, Tinglev, der er formand for det tyske mindretal (BDN).

Tilmelding til Tage Nielsen, tlf. 2043 1606 eller på mail: gudrunwnielsen@hotmail.com MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST

Kornhøsten har i år været rigtig fornuftig. Til gengæld kneb det stærkt at få halmen reddet, og lige nu er det en kamp at få vintersæden i den våde jord.

Regnfuld sensommer er gået over i blæsende efterår, og nu fejer kommunalvalgkampen ind over landet. De lokale landboforeninger har ikke forsømt denne mulighed for at få fokus på landbrugserhvervets udfordringer. Det er sket på små dialogmøder eller større vælgermøder. Der er endnu et par møder planlagt. Se side 5.

Landmæn d og Søren ene Jess Anderse H n Snejbjerg ansen fra Sunds o – iklædt g beskyttels dragter es vil den lokale le gerne have talt med b r ugsuddele om den o r i Sunds mdiskute rede fors på COOPs ide S ledelse øn amvirke. Men CO OP skede ikk ledelse ud e, at den s lokale talte sig.

Herning-Ikast Landboforening var medarrangør af vælgermøde hos KMC i Brande. En mere løsningssøgende kommunal forvaltning blev efterlyst. Til højre er det borgmester i Herning, Lars Krarup.

r og Inge kerup ke k æ H n olitis Kare ate g var p Støjber men blev priv st a , r k -I le g a riv nin er. Her e de to venind rening satt at tale fo Landbo e kvinder til - og ld magtfu atliv og politik rryfo om priv agere fik en lt e d 0 8 1 aften! gende

SAGRO p å SAGROs Kilimanjaro! D e s nå toppe trategi at stile t er højt og n. Det h ar drifts Søren S tr ø get bogs ebel, SAGRO, ta konom g taveligt, med sin da han s et mefa a fem dag r, Jørgen Pede mmen es r, tynd luft vandring i fros efter t meters h nåede målet - i og 5895 øjde. gte I foråret 2016 besø ristensen, Ch s bia To D GROBUN dmand lan t re der var nyetable ologiske øk d me k bæ de Vi nær han én malkegeder. Nu er indstillet blandt fire, der er ets Unge til kåring som År Landmand.

Landmand To m Outrup tog ti Axelgaard fra l Østeuropa fo r albuerum. H ans succes m at få ed landbruget Axzon er grun stordansk geneti dl k og dansk kn agt på ow how.

Forudsætnin gen er altså et stærkt dansk landbr ug Hækkerup. 20 , mener Karen 0 lyttede med Sydvestjysk Landboforeni , da ng fødevareprod uktion i udla havde ndet til debat.