Grobund nr. 5, 2021

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

5 | 2021

Køer i usynlig indhegning Advarselstoner og svage stød styrer dyrenes færden Side 7-9

Hjemmedyrket protein sparer mange penge Helge fodrer med valsede lupiner og ærter Side 16

27-årig har købt gård til 90 mio. kr.

- helt usædvanligt og uden brug af investor Side 10

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

7

Her går køer i usynlig indhegning Advarselstoner og et svagt stød styrer deres færden

Far og søn giver hinanden plads Få opskriften på et vellykket generationsskifte i et I/S

GROBUND Grobund nr. 5 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 24. november 2021

info@sagro.dk www.sagro.dk

14

Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

27-årig har købt gård til 90 mio. kr.

Pelle har bevist, at han kan drive virksomhed med succes

Hjemmedyrket protein sparer mange penge Helge fodrer med valsede lupiner og ærter

10

16

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Ny kvægchef klar til fremtidens udfordringer 7 Her går køer i usynlig indhegning 8 Advarselstoner og et svagt stød holder dyrene inde 9 Tilladt i Norge – forbudt i Danmark 10 27-årig har købt gård til 90 mio. kr.

14 Far og søn giver hinanden tid og plads 16 Helges hjemmedyrkede protein sparer mange penge 18 Slip for bøvl og ærgrelser – og gør gavn for vildt og natur 20 ”Bedrift” hjælper dig at overholde alt om arbejdsmiljø 22 Brandsikring koster, men der er ingen vej udenom 24 Svinekongres bliver til Grisekongres 26 Efterløn eller tidlig pension – her er konsekvenserne 27 Tænk på pension når du fylder 55 år 28 Cyklede 400 km for at sige tak 29 Har du booket et gratis rådgivningsbesøg?

30 Set i bakspejlet 31 Kalender

Jeg nyder at køre bil, cykle eller gå en tur i det danske landskab.

Uanset om turen går til marsken ved Vadehavet, ind omkring bakkerne ved Vejle eller igennem landbrugslandskabet, der findes overalt i Danmark, så er det altid dejligt at se variationen, årstidernes skiften og ikke mindst at følge med i, hvad mine landmandskollegaer går og roder med i marken og på gården.

For i det åbne land – landzonen – der hører landbruget til. På landet er der højt til himlen og ofte langt til naboen. Her er der plads til at dyrke afgrøder og bygge stalde til husdyrene – det er da en selvfølge!

Hvis en ansøgning overholder lugt- og ammoniakkrav, så er der styr på det væsentligste i ansøgningen, og så kan resten ordnes med tilpasninger og ved at acceptere vilkår til beplantning. Eller kan det?

Nu oplever vi, den slags ansøgninger risikerer at blive afslået.

Hensynet til de landskabelige værdier trumfer alt andet.

I august i år omgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet en godkendelse til et landbrugsbyggeri, som Esbjerg Kommune havde givet. Og vi taler om et klokkerent afslag fra nævnet. Ikke noget med, at kommunen og landmanden kunne få lov sammen at finde tilpasninger, der gjorde udvidelsen mulig. Nej - slut, prut, forbudt!

Afgørelsen har chokeret såvel kommuner som landbrugskredse over hele landet. For skal noget så subjektivt som landskabsvurderinger til at være en stopklods for udvikling af vores landbrugsbedrifter?

I landbruget har vi en god tradition for, i samarbejde med kommunerne, at finde løsninger fx i form af be-

Forbudt for landbrug – på landet? plantninger, så de nødvendige nye bygninger ikke skæmmer landskabet.

I den konkrete sag i Esbjerg var afslaget begrundet i, at området i kommuneplanen er karakteriseret som et større uforstyrret landskab.

Rigtig nok var der tale om en stor udvidelse - også større end hvad vi oftest ser.

Men det her er en problematik, der kan ramme rigtig mange. For sagen er, at de landskabelige værdier i mange kommuneplaner er malet med en meget bred pensel.

Sagen fra Esbjerg viser jo tydeligt, at kommunen ikke selv så formuleringen som nogen hindring for udvikling og vækst i området – for så havde den som myndighed jo ikke godkendt landmandens ansøgning.

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening

Jeg frygter, at vi fremover vil opleve mange husdyrsager, hvor ansøgninger – uanset størrelsen på udvidelsen – vil blive mødt med et blankt afslag, alene med henvisning til ”landskabelige værdier”.

Og så havner vi der, hvor det åbne land ikke længere kan rumme landbrug.

Vil vi det?

Jeg mener, at vi bliver nødt til at få kommunerne til at se meget seriøst på forholdet. Kommunerne bør straks overveje, om der er behov for tilpasninger i kommuneplanerne, så vi ikke risikerer, at nogle lidt for brede beskrivelser af landskabet reelt fører til en situation med ”forbudt for landbrug”.

Det er en problematik, vi i landboforeningen har tænkt

os at gå hårdt ind i. Landbruget hører hjemme i det åbne land, og hvis vi overholder alle foreskrevne regler for afstande, miljø, støj og så videre, så skal det i langt de fleste tilfælde være muligt at få en miljøgodkendelse af et nødvendigt erhvervsmæssigt byggeri.

Den enkelte kommuneplan revideres hvert 4. år. Det er her, kommunen kan luge ud i uhensigtsmæssige formuleringer.

I Sydvestjysk Landboforening er vi klar til at råbe op, så politikerne ikke forpasser chancen!

Skal noget så subjektivt som landskabsvurderinger til at være en stopklods for udvikling af vores landbrugsbedrifter?

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Gratis bus når elever er på gårdbesøg Fremstød blandt lærere skal gøre ordningen mere kendt < 49 lærere var på besøg hos Hestbjerg Økologi – desværre i regnvejr.

Men forhåbentlig fik de mod på at tage elever med på gårdbesøg

Landmand i styregruppen for naturnationalpark Stråsø Blandt de kommende naturnationalparker i Danmark er Stråsø mellem Holstebro og Herning en af de første, hvor processen er sat i gang.

Det betyder, at en lokal styregruppe har haft sit første møde, og i det deltog Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening, som erhvervets repræsentant.

- Det er en bred gruppe med ca. 20 deltagere, der spænder fra jægere, lystfiskere, friluftsinteresserede og borgerforeninger til Danmarks Naturfredningsforening og landbruget, fortæller han.

Han brugte sin taletid på at slå fast, at landbruget bakker op om en naturnationalpark, der kan bidrage til biodiversiteten. Men tre punkter er afgørende for landbruget: - Dyrevelfærden skal være i orden. Skal der være dyr bag hegn, skal de passes, så der ikke bliver en gentagelse af det, vi i vinter så i Mols Bjerge, hvor indhegnede dyr sultede og døde.

- For det andet skal vi have fokus på vildtskader, hvis jagten på kronvildt i parkens 3.600 ha forbydes. Det vil få vildtskaderne i de tilstødende landbrugsarealer til at eksplodere, og det bliver vi nødt til at have et svar på.

Jeg tror selv mest på erstatning, men vi må også se på mulighederne for hegning eller koordinerede fællesjagter omkring naturnationalparken.

Som et tredje punkt fremhæver Anders Nørgård, at husdyrproducenter i nabolaget til parken ikke må stilles ringere i forhold til udvidelser, end de er i dag. Opstår der ny, sårbar natur i parken, må det ikke begrænse landbrugserhvervets muligheder for udvikling.

Det er hensigten, at der skal ske helårsafgræsning i naturnationalpark Stråsø, og der er konkret tale om kreaturer og ”vilde” heste. Hegningen bliver formentlig almindeligt, lavt kreaturhegn, så vilde dyr stadig frit kan passere.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

DK2020 – kommunernes klimahandleplaner De fleste kommuner er efterhånden optaget i DK2020-arbejdet, hvor fokus er at udarbejde lokale klimahandleplaner, der skal reducere CO2-udledningen.

Lokalt er Esbjerg, Varde, Vejen, Vejle, Kolding, Holstebro, Herning og Struer gået i gang, mens Billund er på vej.

Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er inviteret ind som partnere i deres hjemkommuner, og her tager arbejdet afsæt i et fælles kommissorium, hvor det er formuleret, at det skal være en fælles ambition at opretholde, udvikle og øge landbrugsproduktionen, i det omfang efterspørgslen fortsat er der. Den grønne omstilling skal blive et aktiv for kommunernes landmænd, forarbejdningsvirksomheder, følgeindustrier mv.

Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland deltog i et opstartsmøde i Herning, hvor kommunen havde inviteret eksperter fra bl.a. SEGES til at informere deltagerne fra byråd og erhvervet om kommende teknologiske løsninger. Derefter var der kort debat og kommunen efterspurgte input fra landbruget, som også fremover bliver inddraget i arbejdet.

DK2020 giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice.

Gennem forløbet får kommunerne rådgivning og sparring til at udvikle ambitiøse lokale klimahandlingsplaner, som viser vejen til netto nuludledning for kommunen som geografisk område senest i 2050.

Anders Nørgård Planlægningen omfatter også, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Det nationale mål er 70 % reduktion i 2030, enkelte kommuner er dog endnu mere ambitiøse.

VP3 for Ringkøbing Fjord Landboorganisationer omkring Ringkøbing Fjord, det vil sige Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug og Familielandbruget VEST-Jylland

har taget sagen i egen hånd og bestemt sig for en aktiv rolle, hvor målet er at byde ind med løsninger og komme med en konkret plan.

Første fase er at etablere et netværk omkring fjorden, hvor erhvervsliv, interesseorganisationer og kommuner er de udfarende kræfter.

3 mio. kr. til store åer En nyetableret Storåkomité, som Holstebro Struer Landboforening og Herning-Ikast Landboforening har taget initiativ til, vil ansøge Miljøstyrelsen om penge fra en pulje på 3 mio. kr., der kan bruges til i 2022 at gennemføre et analysearbejde i Storå, Kongeå og Gudenåen. Det er første skridt til en helhedsplanlægning, hvis vigtigste opgave er at komme med løsninger, der forebygger nye store oversvømmelser, når der i fremtiden kommer ekstraordinære mængder af regn. De 3 mio. kr. findes i Miljøstyrelsens ”Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande”.

Storåkomiteen skal komme med forslag, der tager hensyn til både natur, miljø og afvanding. Det skal ske gennem et formaliseret samarbejde mellem de tre kommuner, som Storåen løber igennem, og landboorganisationerne.

Komiteen kommer dog først for alvor i arbejdstøjet efter nytår, for kommunerne har besluttet først at udpege sine repræsentanter til Storåkomiteen, når kommunalvalget i november er overstået, og man kender den personkreds, repræsentanterne skal findes blandt.

Bæredygtig Herning Kræfter i Herning-området ønsker at gøre området til et fyrtårn inden for bæredygtighed. En selvstændig forening, der kalder sig ”Bæredygtig Herning” blev etableret sidste år, og den er åben for virksomheder og institutioner i Herning Kommune, som

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Holstebro Struer Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug og Herning-Ikast Landboforening har alle afsat en pulje til betaling af eller tilskud til bustransport, hvis en skoleklasse vil på gårdbesøg.

Men det er ikke hvert år puljen bliver brugt op, og det skyldes formentlig, at kendskabet til ordningen ikke er tilstrækkeligt udbredt.

Derfor inviterede Holstebro Landboforening for nylig lærere fra områdets skoler på besøg, og 49 lærere tog imod tilbuddet. Besøget foregik hos Hestbjerg Økologi, hvor Marianne Fløe Hestbjerg viste, hvad man som skoleelev kan få ud af et gårdbesøg.

Arrangementet hed ”På med gummistøvlerne” og var arrangeret af Holstebro Struer Landboforening, Landbrug & Fødevarer, Holstebro Ungdomsskole og Hestbjerg Økologi.

Karen Barfoed, der er forskningsleder, docent VIA University College, var blandt deltagerne, og hun kan sagtens se værdien i gårdbesøg.

- Meningsfuld undervisning som fx et gårdbesøg er med til at skabe bedre trivsel, større motivation og bedre relationer til klassekammeraterne. Forskningen viser, at undervisning knyttet til sanselige og kropslige oplevelser har betydning for både hukommelsen og forståelsen for det faglige stof, siger Karen Barfoed.

Den samme oplevelse har Marianne Fløe Hestbjerg, der har stor erfaring med at vise skoleklasser og andre interesserede rundt.

- Det er fantastisk at være med til at udfordre det traditionelle klasselokale og invitere eleverne indenfor i en helt ny læringsarena, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

arbejder med bæredygtighed eller vil i gang med det.

Herning-Ikast Landboforening har meldt sig under fanerne.

Nogle af ideerne, der arbejdes med, er skovrejsning og et forslag om at etablere lavbundsprojekter evt. baseret på folkeaktier.

over den berørte landmand repræsentanter for Varde Kommune sammen med Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen og landboforeningens politiske rådgiver, Stine Bundgaard.

I sensommer genbesøgte de to sidstnævnte blandt andet Aksel Petersen i Nørre Nebel, der sidste år var frustreret over, at op mod 3 ha af en 13 ha stor mark ikke kunne dyrkes, fordi de var for kraftigt påvirket af vand fra det offentlige vandløb, der grænser op til marken.

Det var ikke lykkedes ham at trænge igennem hos kommunen med et ønske om oprensning af det tilgroede vandløb.

Men i marts i år skete det så som en konsekvens af det fælles vandløbssyn.

Oprensningen har betydet, at græs ikke længere er den eneste mulige afgrøde. I år er der etableret vårbyg i hele marken.

Derudover har oprensningen også gavnet naboens marker omend i mindre omfang.

- Et vandløbstilsyn kan bringe parterne sammen. Det centrale er dialog. Vandløbstilsynene bruges til at få afklaring på for eksempel rørunderføringers størrelse, vandløbsdybde og -bredde, træbevoksninger og meget andet af mere principiel karakter, forklarer Stine Bundgaard

Studietur Vadehavet I september var Esbjerg Kommunes to tekniske udvalg og en delegation fra Sydvestjysk Landboforening på fælles studietur til Tyskland for at se på løsninger, der kan hindre oversvømmelser fra havet og åer. Og lige så interessant: hvilke modeller for finansiering kan anvendes.

Blandt andet gik turen til Ejderdæmningen, for at få ny inspiration til det fremtidige arbejde med klimasikring.

Genbesøg efter vandløbssyn Landmænd i Varde kommune oplevede i år virkningen af, at deres landboforening, Sydvestjysk Landboforening, sidste efterår fik en aftale med kommunen om, at landmænd kunne komme i direkte dialog med kommunen ved et vandløbssyn.

22 landmænd benyttede sig af muligheden, og i de vandløbssyn, der derefter blev gennemført, deltog ud

20 års erfaring Når en skoleklasse kommer på gårdbesøg møder eleverne en formidler, der ikke er skolet af en læreruddannelse, men er ekspert på sit eget område. Det er en af styrkerne ved gårdbesøgene. Det mener Anders H. Ørts fra Holstebro Struer Landboforening, der har været in-

2.000 flæskestegsburgere i Holstebro Med godt et års forsinkelse grundet corona-restriktioner, kunne Holstebro Struer Landboforening omsider fejre sit 200 års jubilæum.

Det skete ved et storstilet ”Landbruget kommer til byen”-arrangement i september, hvor mere end 30 aktiviteter i Holstebro sikrede, at der var underholdning for alle aldersklasser.

2.000 flæskestegsburgere - eller godt 300 stk. i timen blev der langet over disken i den velbesøgte popup burgerbar, som landboforeningen stod bag. Kødet

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

volveret i Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste i næsten 20 år.

- Min erfaring på området og de tilbagemeldinger vi får fra skolebesøgene viser, at særligt skoleeleverne får rigtig meget ud af et gårdbesøg. At de møder en landmand - eller kvinde, der arbejder med faget, skaber troværdighed og autenticitet, siger han.

Omtrent 25.000 børn besøger hvert år gårde over hele landet. Men står det til Holstebro Struer Landboforening skal det tal op. Hver enkelt skoleelev bør to gange i sin skoletid opleve at skolen tager på gårdbesøg.

Transporten skal ikke være en hindring, hvis skolen ligger i de nævnte landboforeningers område. Skolerne skal blot tage kontakt til landboforeningen og aftale tid og sted, så betaler landboforeningen regningen, eller giver tilskud til, bustransporten.

stammede blandt andet fra grise, der har gået omkring Måbjerg Kirke.

- Vi vil jo gerne uddanne byens børn og unge lidt i, hvor maden egentlig kommer fra. Alle i Holstebro har set grisene ved Måbjerg Kirke, så det var en fin anledning til at fortælle den historie igen, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Da burgerbaren åbnede op, tog formanden selv forklædet på, og langede burgere over disken, og her fik han mulighed for at få nogle gode snakke med byens borgere.

- Der var overhovedet ingen sure miner eller negativitet over for vores erhverv. Der var taknemmelighed og stor velvilje til at bakke op om de gode danske råvarer. Det er sådan noget, der gør mig stolt af at være landmænd, siger han.

Grisevæddeløb, fåreklipning, fiskeauktion, konkurrence for byrådsmedlemmer i burgertilberedning, madskole og koncert med Tørfisk var blot nogle få af de øvrige programsatte aktiviteter.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

SAGRO │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Ny kvægchef klar til fremtidens udfordringer Ejvin Kortegaard er blevet chef for SAGRO Kvæg i en tid, der kræver omstilling Skærpede krav i Lov om hold af kvæg, krav til reduceret udledning af drivhusgassen metan og krav til forbedret indtjening, når landbrugsstøtten fra 2023 lægges om.

Der er udfordringer nok i mælkeproduktionen, men Ejvin Kortegaard, 46 år, er klar.

Han blev oprindeligt ansat i Sydvestjysk Landboforening, der siden gennem fusioner blev til Jysk Landbrugsrådgivning og i 2016 en del af SAGRO. - Vi skal endnu mere ud på staldgangen og finde de rigtige løsninger for den enkelte kunde, siger Ejvin Kortegaard, der nu er chef for 13 kvægrådgivere.

En anden målsætning er tættere samarbejde mellem kvægrådgivere, driftsøkonomer og planterådgivere.

- Der kommer flere afgrøder ind, som vi ikke tidligere har prøvet, blandt andet fordi selvforsyningen med protein skal være større, forklarer Ejvin Kortegaard.

Der mangler erfaringer med mange af den slags afgrøder, både når det gælder dyrkning og fodring. Det kræver mere viden, og Ejvin Kortegaard er klar til at lade rådgiverne arbejde med forskning.

Det bliver dog ikke på universitetsniveau.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Vi har søgt forskellige fonde om støtte til forskning.

Det giver os mere viden, og det er med til at udvikle medarbejderne, understreger den nyudnævnte leder af SAGRO Kvæg.

Styr på foderomsætning Fodereffektiviteten bliver et punkt, mælkeproducenterne skal koncentrere sig om i fremtiden.

- For med bedre fodereffektivitet mindsker man miljøbelastningen samtidig med, at man får en bedre økonomi. Det er altså den vej, man skal længere ned ad i fremtiden, konstaterer Ejvin Kortegaard.

Forskning og forsøg med ad andre veje at mindske udledningen af metan har foreløbig vist sig både at resultere i dyrere foder og mindre mælk – og de er dermed endnu ikke særligt attraktive.

- Bliver det et krav at tilsætte mere fedtsyre til foderet for at reducere udledningen af metan, er vi fagligt udfordret, og landmandens økonomi vil blive ramt, siger han.

Fremtidig kvægrådgivning vil fortsat omfatte mere ba-

sale opgaver omkring for eksempel kvalitet og mængde af grovfoder.

- Det kan også handle om at bistå landmanden med driftsledelse i en overgangsperiode, forklarer Ejvin Kortegaard.

- Det er mit indtryk, at der er mangel på dygtige driftsledere. Der kan vi hjælpe med at få tingene til at køre i det rigtige spor, fortsætter han.

• Ejvin Kortegaard, ny chef for SAGRO Kvæg.

• 46 år.

• Landbrugsuddannet, derefter jordbrugsteknolog. Desuden har han bestået en mini-MBA i ledelse.

• Afløser Morten S. Thomsen.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810 FOTO: Torben Worsøe

Her går køer i usynlig indhegning Græssende køer og kalve holdes inde alene ved hjælp af et virtuelt hegn

│ KVÆG/ØKOLOGI

FANØ – Det her er lige noget for den dovne landmand, griner Michael Baun. Og det er rigtigt, at en hverdag med dyr i en virtuel indhegning sparer en landmand for alt besvær med at opsætte, vedligeholde og kontrollere hegn. Ja, selv tilsynet med dyrene bliver noget, der både kan klares hurtigere og smartere.

- På grund af den gps, hvert dyr går rundt med, så kan jeg nu sidde derhjemme og se, når der er optræk til en kælvning. Koen går lidt væk fra flokken, og næste dag kan jeg se dens gps-position og gå direkte hen til den uden først at lede i timevis.

Michael Baun viser smilende den lille iPad frem, der nu er blevet hans tro følgesvend.

- Det er mit nye værktøj til hegn, siger han med et glimt i øjet.

Det er på den, han ser hvert enkelt dyrs position, og det er her, han sætter de prikker, der udgør hjørnepælene i det virtuelle hegn, der holder gruppen af 12 anguskøer plus kalve inde på de 60 ha eng, hede og skov, de afgræsser på Fanøs østside.

Vil han ændre på arealet, flytter han blot med fingrene på iPad’en den streg og de prikker, der markerer dyrenes indhegning.

Den usynlige hegningsmetode hedder Nofence, og er egentlig ikke tilladt i Danmark. Men på Fanø er der lige nu gang i et forsøg, der tegner yderst lovende.

Der er håb om, at det inden 3 år kan resultere i en dansk godkendelse.

Nofence kan måske få langt flere til at vælge at udføre naturpleje – mens det vil få andre til at se mulighederne i at sætte flere køer og kvier på græs.

Læs om det spændende forsøg med Nofence på de næste sider!

Klokke og halsbånd fra Nofence vejer 1,4 kg.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

KVÆG/ØKOLOGI │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810

Advarselstone og et svagt stød holder dyrene inde Dyrene lærer hurtigt at respektere det virtuelle hegn FANØ – 12 anguskøer blev i forsommeren sluppet løs på 60 ha uden hegn.

Og det viste sig, at de hurtigt lærte at forstå, at en bestemt lyd fra ”koklokken” rundt om halsen er et tegn på, at man skal gå væk. Nofence-systemet fungerer sådan, at koen får en advarselstone, når den nærmer sig det usynlige hegn. Fortsætter den i retning af hegnet, får den yderligere to lidt højere lyde som advarsel, og hvis den alligevel fortsætter, får den et svagt stød af halsbåndet.

Hvis koen af en eller anden grund på trods af stødet ryger ud af indhegningen, vil den som regel selv søge tilbage til flokken, og går den ind, får den ingen stød. Ved alle ”escapes” – altså når et dyr undslipper indhegningen – får dyreholder Michael Baun en advarsel på sin iPad, og et undsluppet dyr er aldrig nået særlig langt, før han igen har den tilbage i folden, fortæller han.

I de første 8 uger fik køerne 700 advarsler, men der blev kun afgivet 10 stød.

Det viser, hvor hurtigt dyrene lærer at tilpasse sig de nye vilkår, mener Michael. Og stødet er endda kun en tyvendedel af, hvad et normalt trådhegn giver, forklarer han.

- De fleste advarsler er givet rundt om de to sommerhuse, der ligger midt i indhegningen. Køerne er jo nysgerrige, forklarer han.

Nofence giver Michael Baum en meget lettere hverdag.

Det er muligt at lave zoner rundt om sommerhuse, sjældne ynglefugle eller natur med sårbare planter. Her i området er de to sommerhuse virtuelt hegnet fra. Tidligere var der meget dominerende elhegn, der delte området op i mange små fenner.

• De danske myndigheder har givet tilladelse til et forsøg med Nofence.

• Forsøget er kommet i stand i samarbejde med lodsejer Dan Pode Poulsen, Nationalpark Vadehavet og Fanø Kommune.

• Der er stor bevågenhed om det virtuelle hegn. Således er der også forsøg i gang i England, Tyskland, Portugal og Østrig.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• I den klokkelignende styreenhed, køerne bærer om halsen, er der indbygget gps, der via satellit er forbundet med ejerens mobil eller iPad. Halsbåndet advarer med lyd, når koen nærmer sig hegnet. Får det ikke koen til at trække sig tilbage, får den et svagt stød.

• Styreenheden er solcelledrevet, og forsøg i England har vist, at batteriet kan holde strøm i hvert fald i et år.

• Kun én af Michael Bauns køer har prøvet at vride sig ud af halsbåndet.

• Nofence oplyser, at en virtuel indhegning maksimalt kan være 6,4 x 6,4 km.

Carsten Markussen er begejstret over at høre Michaels erfaringer med Nofence.

Et regneeksempel på prisforskellen mellem Nofence og et godt, fast hegn For 50 køer på 50 ha: • Levetid/afskrivningsperiode på 5 år på Nofence, afskrivning pr. ko pr. år................................................................................ 800 kr.

• Levetid/afskrivningsperiode på 10 år med et fast hegn, afskrivning pr. ko pr. år.................................................................................600 kr.

For 50 køer på 75 ha (fx naturpleje): • Levetid/afskrivningsperiode på 5 år på Nofence, afskrivning pr. ko pr. år................................................................................ 800 kr.

• Levetid/afskrivningsperiode på 10 år med et fast hegn, afskrivning pr. ko pr. år.................................................................................900 kr.

Forudsætningen i beregningen er 20 kr. pr. meter for et fysisk hegn.

Er arealet bøvlet af hegne, vil Nofence være mere attraktivt økonomisk end trådhegnet. Desuden er der et stort tidsforbrug til vedligehold af trådhegnet.

Interesserede kan se hele den bagvedliggende prissammenligning på sagro.dk.

Dyrene går tilsyneladende frit omkring. Det kræver en forklaring til besøgende.

Tilladt i Norge – forbudt i Danmark I Norge må man gerne bruge virtuelle hegn til køer, får og geder. Et forsøg på Fanø åbner forhåbentlig op for en dansk tilladelse.

- Fantastisk spændende! Økologirådgiver Carsten Markussen er mere end almindeligt begejstret for det hegnsløse forsøg, som hans kunde, Michael Baun på Fanø deltager i.

- Jeg har flere kunder, der følger det her med meget stor interesse, og som er parate til at være med, hvis vi kan få lov til at udvide forsøget til næste år, fortæller han.

Det drejer sig om kunder, der arbejder med naturpleje, men også økologiske mælkeproducenter, der hver dag giver køerne et nyt stykke græs.

- Med Nofence kan det jo gøres helt problemfrit!

Carsten Markussen slår ud med armene og gestikulerer overbevisende.

Den, der nok er allermest interesseret i Nofence, er dog den kunde, der står over for at skulle etablere græsning på op med 400 ha, som ikke tidligere har været hegnet, fortsætter Carsten: - Tænk hvis han får brugt en masse energi og penge på at sætte trådhegn op, hvis det så om et par år bliver tilladt at bruge Nofence, som han jo meget hellere vil have. Han er i et dilemma nu, forklarer Carsten Markussen.

Især ved naturpleje har Nofence sin helt store styrke. I naturområder er traditionel hegning særligt krævende, fordi der først skal ryddes et hegningsspor.

Konkurrencedygtigt

Håber på mere afgræsning i nationalpark

En anden af Carstens kunder har regnet på, at Nofence kan etableres til nogenlunde samme pris, som et almindeligt hegn. Og får Nofence en større udbredelse, er det naturligt at forvente faldende priser på produktet, når først udviklingsomkostningerne er betalt.

Carsten Markussen mener ikke, Nofence er kendt i en bredere kreds, men han tror, at også konventionelle mælkeproducenter vil se nye muligheder, når de hører om systemet.

- Der er en stigende interesse blandt konventionelle for at få dyr ud, og kan de nemt og hurtigt flyttes på grund af Nofence, vil det sikkert få flere til at vælge, at dyrene selv skal hente foderet – i hvert fald kvierne, som bliver store, stærke og sunde af at komme på græs.

- Man opnår en meget stor ædelyst med nyt græs, og det får dyrene til at vokse. I forhold til indvoldsorm er det også en fordel at få dyrene på nyt græs, understreger han.

At græsse en mark helt i bund er hverken natur- eller klimavenligt. Får marken derimod pauser, vil den kvittere med mere frodighed, større græsvækst og mere kulstof, forklarer han.

Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet, der arbejder for at afgræsning kan blive langt mere udbredt i nationalparken, er gennem John Frikke repræsenteret i styregruppen for Nofence-forsøget.

- Vi håber, at vi med Nofence kan få landmænd til igen at sætte dyr på de områder, som er blevet opgivet, fordi det med tiden blev for besværligt og dyrt. Har man hegn på strandenge risikerer man jo, at de bliver fyldt med flodskarn ved højvande, og det er bøvlet at rense dem til foråret.

- Med et virtuelt hegn bliver det enkelt og også meget sikrere, fordi man ved højvande kan få dyrene til selv at trække i sikkerhed, blot ved at flytte det virtuelle hegn på mobiltelefonen, forklarer han. Øget græsning holder arealer lysåbne og give jordrugende engfugle større ynglesucces. Og det er en stor fordel, at man – uden hegn - kan beskytte planter som fx den sjældne klokkeensian, understreger John Frikke.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKONOMI │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810. FOTO: Torben Worsøe

Hvis man i vores alder synes, man har alt for meget fritid – så skal man gøre noget ved det”, siger Julie og Pelle. Derfor solgte de en gård med 850 søer og har nu i stedet fået 1.200 søer og grise på 7 sites.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

27-årig har købt gård til 90 mio. kr.

Her er manden, som 7 banker sagde nej til i 2018.

Nu har han solgt sin første gård og er rykket ind på drømmebedriften, der har full line og 1.200 søer.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

ØKONOMI │ SØNDERSØ – Da Pelle Granhøj i 2018 ville købe en sogård fik han nej ved 7 banker, inden der endelig var nogen, der troede på ham. Den tillid har han nu kvitteret for. På 3,5 år lykkedes det ham at forbedre, udvide og strømline bedriften, så den kunne sælges med en fin fortjeneste. Efter en god periode med en høj indtjening var gælden så væsentligt nedbragt, at han og kæresten, Julie, blev i stand til at købe et helt gårdkompleks til over 90 mio. kr. med 1.200 søer.

I længden var sogården med 850 søer og fire medarbejdere ikke nok til at holde Pelle Granhøj beskæftiget. Han har altid været en mand med turbo på. Han var kun 23 år, da han i 2018 blev selvstændig på gården ved Skive. Det lykkedes ham med hiv og sving at skaffe finansiering af de 22,5 mio. kr., gården var sat til salg for. Dengang var der kun 650 søer, men det fik han hurtigt udvidet til 850 inden for de eksisterende rammer.

Da han i foråret satte gården til salg, tog det kun 40 dage at sælge den.

- Og vi fik realiseret vores investeringer, konstaterer Pelle med en vis underdrivelse. Han vil ikke afsløre, hvor mange millioner, han fik med ved salget. Men i hvert fald var der nok penge i kassen, til at han og den jævnaldrende Julie kunne blive ejere af en stor full line produktion på Fyn med hovedgården Højgaard og flere mindre ejendomme i nabolaget. I alt er der 1.200 søer, 7 sites med grise og et markbrug på 408 ha. Prisen var over 90 mio. kr.

Fra Jylland til Fyn - Vi har haft en fed tid i Jylland, men der skulle ske lidt mere, konstaterer Pelle, og Julie skærer konklusionen ud i pap: Pelle og Julie har haft et forrygende forår. I maj overtog de Højgaard på Fyn, samtidig med at Julie blev kandidat i jordbrugsøkonomi. Og i juli måned blev de forældre til Laurids.

• Højgaard har 1.200 søer og er 90 % full line.

• Der produceres 40.000 smågrise og færdigfedes 16.000 slagtesvin pr. år.

• Der er søgt om udvidelse til 1.400 søer i de eksisterende bygninger.

• De ældste stalde er fra 1970, de nyeste fra 2012.

• Bedriften har 10-12 medarbejdere, fortrinsvis ukrainere. Alle fire medarbejdere, der arbejdede for Pelle på gården ved Skive, er fulgt med til Fyn. • På sigt skal produktionen samles på færre end de nuværende 7 sites. På Højgaard skal der være 1.400 søer og smågrise op til 9 kg.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Hvis man sidder som 27-årig og har mere energi, end man kan bruge på sin ejendom, så må man have noget større.

Kort før nytår fik de salgsopstillingen på gårdkomplekset på Fyn, tæt på det område, hvor de begge er opvokset. Salget i Skive gik som sagt hurtigt, men i en nervepirrende tid trak det ud med at få gårdkøbet på Fyn på plads.

- Det var da ikke på nogen måde nemt at få lov at købe gården her. Det var en sej kamp, hold kæft vi har kæmpet. Men vi fik så god en pris for gården i Jylland, at der ikke var tvivl. Den skulle bare sælges, slår Pelle fast.

Heldig timing Set i bakspejlet var det virkelig heldig timing, for smågriseprisen var i top, da de solgte. Umiddelbart efter raslede priserne ned, da der skulle handles om gården på Fyn. - Vi så det som en kæmpe chance. Her var den ejendom, som vi ellers skulle bruge et helt liv på at bygge op. Her er full line produktion, og så er der det markbrug, som Pelle har gået og længtes efter. På vores første gård var al jorden bortforpagtet, og der var ingen maskiner. Det var hårdt ved Pelle, som savnede at komme i marken, fortæller Julie.

Også hendes liv bliver fremover defineret af gårdkøbet. I foråret blev hun færdig som jordbrugsøkonom, men de kommende år bliver kvalifikationerne brugt på gården. Hun er blevet medejer og har ligesom Pelle fået lån fra Vækstfonden, og det kræver, at hun arbejder på gården. Det betyder i første omgang, at hun overtager det administrative arbejde, og hun har sat en oprydning og digitalisering i gang.

Der mangler personalefaciliteter. Midlertidigt er det løst med et telt, men det er uholdbart, og Pelle og Julie prioriterer en varig løsning meget højt.

Overtog 7. maj Der er ikke mange på 27 år, der får lov at købe en ejendom til 90 mio. kr., men banken kunne godt li’, at parret mødte med en betydelig egenkapital efter salget af gården i Jylland. Det var naturligvis også afgørende, at de på 3,5 år havde optimeret driften og i det hele taget bevist, at de kunne drive en forretning.

Julie siger, at det er Pelles fortjeneste.

- Han er pissedygtig. Han træffer sine valg og går efter dem. Jeg skal lige have det hele stillet op i et Excel-ark, før jeg er med, griner hun.

Det unge par står naturligvis nu med en stor gæld, og meget af den er kortfristet.

- Men vi overtog den 7. maj og det er et virkelig godt tidspunkt. Vi kan høste al avlen og hive al EU-støtten hjem, og det indgik da også i forhandlingerne, fortæller Pelle.

Med full line bliver risikoen mindre, fordi vi selv færdigfeder en stor del af smågrisene, siger Pelle Granhøj Rasmussen.

Vækst- og etableringslån, som Pelle optog i forbindelse med gårdkøbet i Jylland, har han fået lov at flytte med til den nye ejendom.

Stor ros til rådgiver En mand har spillet en afgørende rolle i processen frem mod gårdkøbet på Fyn. Både Pelle og Julie fremhæver virksomhedsrådgiver i SAGRO, Morten Dahl Thomsen, som manden, der nedkæmpede forhindringerne én efter én.

- Han er en terrier. Møder han modstand, knokler han bare mere, siger Julie.

- Hver gang jeg tænkte, at nu går det hele i vasken, så har Morten lige kunnet kringle sig udenom. Han er virkelig dygtig, og så brænder han bare for det, lyder det taknemmeligt fra Pelle.

Det nemme liv. Nej tak!

- I dag kan jeg da godt tænke: Sikke et nemt og lækkert liv vi havde i Jylland, men det er jo fedt, når der sker noget, griner Pelle. Han er i sit es, når han med 6 mand rykker ud med 2 mejetærskere og får høstet en masse.

- Det kan jeg godt li’, jo! Vi kan producere en masse korn og lave en god økonomi og en meget mere sikker produktion. Med full line bliver risikoen samtidig meget mindre, fordi vi selv færdigfeder en stor del af smågrisene.

- Den økonomiske følsomhed ved at sprede sig, er også at foretrække, supplerer Julie, der vurderer, at de producerer 60 % af deres eget foder. Pelle tilføjer, at de har maskinerne til med tiden at blive helt selvforsynende.

Kommentar fra Morten Dahl Thomsen: Modellen med at starte med en mindre ejendom og bringe den i topform – og efterfølgende sælge den for at købe drømmeejendommen - bør inspirere andre. Man får mulighed for at bevise sine evner til at drive forretning og opbygge egenkapital, inden der købes en større virksomhed.

Det gav stor anerkendelse fra kreditgiverne, at Pelle og Julie Granhøj Rasmussen ved det første ejendomskøb uden at skele til geografi gik efter en god begynderejendom – et sted med muligheder.

Pengeinstituttet, der er med i den nye gårdhandel, var positiv, fordi det unge par kunne fremvise en flot egenkapital og flotte regnskabsresultater for den ejendom, de drev i 3,5 år. Pelle og Julie kunne samtidig fremlægge et klart formål med købet af virksomheden på Fyn og kunne redegøre for en tydelig strategi for virksomheden.

Købt uden investor Normalt vil der være behov for deltagelse af en investor for at kunne købe en ejendom til 90 mio. kr., men her lod det sig gøre uden, fordi Pelle og Julie har bevist, at de kan drive virksomhed med succes. Finansieringskilderne kunne tydeligt mærke, at Pelle og Julie både har styr på det praktiske og hele vejen over til økonomien.

Morten Dahl Thomsen Cheføkonom Tlf. 96 29 68 50 mdt@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

ØKONOMI │ TEKST OG FOTO: Lene Weber, kommunikationsmedarbejder, SAGRO, lwe@sagro.dk, tlf. 7660 2115

Far og søn giver hinanden tid og plads Interessentselskaber har ikke været lykken alle steder, men på Ødegård I/S har modellen fungeret godt – også helt frem til det vellykkede generationsskifte 14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØLGOD - En åben og ærlig dialog og en god portion rummelighed tilsat en lang tidshorisont og en dedikeret rådgiver. Det er hovedingredienserne i familien Kristensens opskrift på et succesfuldt generationsskifte efter 21 år i fælles I/S. Da Godtfred Møller Kristensen tilbage i 1970 overtog slægtsgården syd for Ølgod fra sin far, startede han op med bare 14 køer. Han er en driftig landmand fuld af ideer, og gennem årene har han derfor altid fulgt med udviklingen, ligesom han har opkøbt adskillige gårde i området.

- Skulle jeg starte forfra, ville jeg stadig være landmand, fastslår den 72-årige landmand, der holder sig i fin form og sidste sommer kunne fejre 50 års jubilæum som selvstændig landmand.

I dag er han ansat på gården - og trives fint i den nye rolle som medarbejder.

Lederstafetten har Godtfred givet videre til sin søn, 48-årige Allan Møller Kristensen, der er 9. slægtled på Ødegård I/S, som gården hedder, selv om den på ingen måde virker øde.

Mælkelandbruget huser i dag knap 600 køer, som passes af ni medarbejdere. I den store landejendom bor familien Kristensen, der tæller Allan, hustruen Heidi og deres tre børn.

En svær tid Lysten til udvikling er gået i arv til Allan Møller Kristensen, der blev udlært landmand i 1994 og blot fire år senere købte flere naboejendomme. I 2000 blev han enig med sin far om at lave et I/S, så de dermed kunne være fælles om at udvikle slægtsgården yderligere.

- Vi laver flere store udvidelser, blandt andet i 2003, hvor vi får malkerobotter, men i 2008, hvor finanskrisen rammer, og i en lang periode herefter, bliver vi tvunget til at stoppe op. I landbruget er der som bekendt mange parametre, man ikke selv er herre over, men jeg synes, vi er kommet fornuftigt igennem en svær tid, beretter Allan Møller Kristensen.

Gå ikke i for små træsko Den glidende overgang til tilværelsen som selvstændig landmand har betydet, at han stille og roligt har fået mere ansvar og er vokset med opgaven.

I generationsskifter sker der ofte det, at faderen bliver ved med at bestemme helt frem til den sidste dag før det endelige skifte. Men det har ikke været tilfældet på Ødegård.

- Vi har altid lappet over og afløst hinanden, konstate-

Nu står Allan Møller Kristensen alene med den kvægbedrift, som han har bygget op sammen med sin far, Godtfred.

rer Allan Møller Kristensen og sætter nogle flere ord på, hvad han mener, de gør godt: - Vi forsøger at give plads til hinanden. Man skal ikke gå i for små træsko. Den tilgang har vi også til gårdens vidt forskellige medarbejdere og elever.

Forberedt gennem 5 år Far og søn har snakket generationsskifte de sidste fem år, og det sidste halvandet år har de - med bankens opbakning - arbejdet med, hvordan generationsskiftet konkret skulle foregå.

- Vi har haft god tid til at tage de snakke, der er nødvendige, så der ikke pludselig dukker noget usagt op.

Det gælder alt fra de økonomiske aspekter til de bløde værdier vedrørende familien og de ”små” ting, der dukker op hen ad vejen.

Ikke alle generationsskifter forløber lige så problemfrit som i Allan og Godtfreds tilfælde. For mange landmandsfamilier ender det skidt, og tendensen for I/Sdannelser er nedadgående.

- Det her er et skoleeksempel på, hvordan processen bør foregå, konstaterer driftsøkonom Brian Rasmussen fra rådgivningsvirksomheden SAGRO. Han har været rådgiver for far og søn i adskillige år.

Skilles med sund økonomi - Allan og Godtfreds store styrke er, at de har formået at lade ansvaret skifte stille og roligt, uden at gå i stå eller modarbejde processen, og det er ret unikt. Det har været en fornøjelse at se, hvordan Allan er vokset med opgaven. Derudover er det lykkedes at lave en aftale, hvor de er 100 % økonomisk uafhængige af hinanden, og begge har en sund økonomi efter udtrædelsen af I/S’et, forklarer Brian Rasmussen.

En af de ting, man kan gøre for at undgå splid og tvister, er at sørge for, at den I/S-kontrakt, der altid skal laves i forbindelse med stiftelsen af I/S’et, kommer godt om-

Står du med en sum penge, du gerne vil investere?

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Ring på 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

kring alle aspekter – ikke mindst en slutdato for generationsskiftet. Selvom parterne mener, at de nemt kan blive enige om stort og småt, så opstår der ingen tvivl, hvis man på forhånd har lavet en kontrakt, der tager højde for alle tænkelige scenarier.

- Vi har godt nok aldrig kigget på den, men det giver alligevel ro at have den, bemærker Allan Møller Kristensen.

Værdifuld rådgivning og planlægning Undervejs i generationsskiftet er far og søn blevet udfordret af den gårdbestyrelse, også kaldet advisory board, som SAGRO styrer. I den sidder - foruden de to familiemedlemmer - driftsøkonom Brian Rasmussen som formand sammen med en kollega fra kvægafdelingen.

- Vi holder kvartalsvise møder og snakker blandt andet om målsætninger. Det virker meget professionelt, og rådgiverne er virkelig gode til at komme med indspark.

Brian har fulgt os i 10 år, så han kender os godt og er god til at spørge relevant ind til både økonomiske aspekter og det mere personlige, beretter Allan Møller Kristensen.

Han lægger ikke skjul på, at gården økonomisk er gået fra et dårligt udgangspunkt til et godt, og at det - foruden et godt forløb med banken - ikke mindst skyldes råd fra SAGROs rådgivere inden for økonomi og kvæg.

Derudover har skattespecialist ved SAGRO, Niels Aksel Dalgas, kunnet bidrage ved at styre generationsskiftet sikkert gennem de forskellige skattemæssige forhold, som ellers let kan bringe parterne ud af kurs.

De næste fem år er det planen, at de ”bare” skal tjene penge på Ødegård. Der skal ikke foretages større ændringer eller investeringer.

Når Allan Møller Kristensen engang skal afhænde gården - måske til 10. slægtled - vil den bedste metode sandsynligvis ikke længere være et I/S, men nok snarere en selskabsstiftelse.

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

Per Sveistrup, direktør

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

ØKOLOGI │ TEKST: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Helges hjemmedyrkede protein sparer mange penge Helge Nielsen regner med at spare mellem 600 og 700 kr. pr. ko om året på at dyrke sit protein-foder selv

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

AULUM - Tør man pille ved kraftfoderet i sin fuldfoderblanding? Eller i det kraftfoder, som køerne æder i malkerobotten?

Det er ikke noget let spørgsmål at svare ubetinget ja til.

For med dagens højt ydende køer, skal der ikke megen ændring i foderplanen til, før køerne måske pludseligt får højere celletal. Eller bare bliver syge…

Helge Nielsen ved det godt. Han har for en del år siden prøvet at erstatte indkøbt protein med hjemmedyrket. Det havde han ikke ubetinget gode erfaringer med.

Blandt andet faldt køernes ydelse markant.

Alligevel er han med i en AAT-erfagruppe i SAGRO, der arbejder med markant at reducere indkøbt protein. Der er nemlig den gulerod, at man kan opnå en betydeligt forbedret økonomi.

- Hvis jeg kan erstatte alt indkøbt protein i foderblanderen med hjemmeavlet, håber jeg, at vi kan spare mel-

Med kompakt fuldfoder er det helt umuligt for køerne at sortere i foderet, siger Helge Nielsen.

lem 600 og 700 kr. pr. ko om året, lyder Helge Nielsens beregning.

I øjeblikket bruger Helge Nielsen mellem 120 og 130 kg kraftfoder i foderrationen om dagen. Indkøbsprisen er for tiden 417 kr. for 100 kg. Efter den 1. februar er den 517 kr. for 100 kg kraftfoder.

Det store beløb fremkommer, fordi han er økolog. Derfor er indkøbt protein dyrt, og for tiden går prisen kun én vej: Op!

• Økologisk mælkeproduktion med 65 køer.

• Ydelse 11.000 EKM. • Celletal under 100.000.

• Bruger robotmalkning.

Sundheden skal bevares Et sted vil han ikke spare: Det kraftfoder, der bruges i malkerobotten, skal ikke erstattes af noget andet.

- Vi kunne godt holde til at gå lidt ned i ydelse. Men vi kan ikke holde til at gå ned i sundhed. Det vil jeg ikke acceptere, understreger Helge Nielsen, der med 13.000 kg EKM, meget sjældne dyrlægebesøg og et celletal på konstant omkring 100.000 har en fremragende sundhed. Og sådan skal det blive ved at være. Helge Nielsen vurderer, at en ny robot har en del af æren for det lave celletal.

Han har reduceret tildelingen af kraftfoder i malkerobotterne til 3,7 kg pr. ko om dagen.

- Det er svært at gå længere ned, fastslår Helge Nielsen.

Især blandingen af vårhvede og lupiner har fungeret godt i år.

- Man kunne ikke se, hvor mange lupiner, der var i marken, for hveden var højest. Men da vi først fik høstet, var der flere lupiner, end vi havde troet, fortæller Helge Nielsen.

Hans foderblander er en snegleblander, og siden konceptet kom frem, har han lavet kompakt fuldfoder. På gården betyder det især forlænget blandetid, og det har betydet et markant spring frem i sundhed. Samtidig har han sparet indkøb af en ny fuldfoderblander – den gamle er fremragende til at lave kompakt fuldfoder, som køerne umuligt kan sortere i.

Lupiner og ærter

Har plads til at lege

Lupiner og ærter sammen med vårhvede og vårbyg udgør den grundlæggende forsyning med protein i Helge Nielsens nye liv som mælkeproducent.

Han startede med at fodre med det, allerede inden analysen forelå. Men indtil videre er resultatet rimeligt.

- Vi har fået noget højere ureatal. Og det er en advarselslampe, som vi skal tage alvorligt, fastslår Helge Nielsen i begyndelsen af september.

Også celletallet steg, men faldt hurtigt igen.

Når Helge Nielsen i det hele taget er gået i gang, skyldes det ikke kun udsigten til at spare penge. Efter at have købt mere jord, har han også fået bedre mulighed for selv at dyrke sit foder.

- Vi har plads til at lege lidt, smiler han.

- Og lupiner og ærter er gode afgrøder i sædskiftet, understreger Helge Nielsen.

Lupiner og ærter er valset, og der var flere lupiner i hvedemarken, end Helge havde troet.

Erfagruppe om AAT ØkologiRådgivning Danmark står bag AAT-erfagruppen, der arbejder på at sikre lokalt dyrket protein, bl.a. til gavn for den højtydende malkeko. Til gruppen er knyttet både kvæg- og planterådgiver.

Du kan få mere at vide hos: Birgitte Kjemtrup Høyer (kvæg) Tlf. 4091 3075 bmk@oerd.dk

Niels-Kristian Knudsen (grovfoder) Tlf. 7660 2171 nek@oerd.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

NATUR │ TEKST: Nicolai Smed Kjær, naturrådgiver, nsk@sagro.dk, tlf. 7660 2185

Slip for bøvl og ærgrelser - og gør gavn for vildt og natur Du kan sandsynligvis få mere ud af dine dårlige, ukurante arealer og de bløde pletter i marken, hvis du ikke dyrker dem Tænk på dine lave, ukrudtsbefængte arealer i vårbyg-, raps- eller majsmarken. De giver dig en masse besvær.

Du fik sået for sent, høsten blev sen og besværlig, datoen for såning af efterafgrøder stressede dig, og efterafgrøderne ser ikke ud til at blive til noget særligt. Måske bliver arealet underkendt i en kontrol? Eller fik du en N-reduktion, fordi efterafgrøderne først kunne sås efter den 20. august?

Hvad fik du så ud af det hele? En underskudsforretning!

Hvis du kender den oplevelse, bør du reagere på det! For der findes et bedre alternativ – arbejdsmæssigt og økonomisk.

majs, kan du samtidig få opfyldt nogle af kravene til efterafgrøder, og derved mindske risikoen for at blive reduceret i gødningskvoten eller i den grønne støtte. (Se oversigt med omregningsfaktorer på side 19).

Det er også en god idé på samme måde at tegne bræmmer ind langs vandløb og søer, så du aldrig kommer i konflikt med afstandsreglerne.

Engang var det godt landmandskab at dyrke hver en krog. I dag er det godt landmandskab at skabe naturfremmende elementer, som gavner biodiversiteten og tager hensyn til klima- og bæredygtighed.

Du får stadig din EU-støtte

Snak med din planterådgiver om at få områderne med brak placeret intelligent.

Det er fx smart at lægge dem mellem sprøjtesporene i marken.

Af bitter erfaring ved landmænd, at man skal være forsigtig med at ”invitere naturen indenfor”. Naturelementer har i mange tilfælde senere vist sig at være en hindring for bedriftens videre udvikling.

Selv om arealer bliver braklagt, vil det ikke blive beskyttet natur året efter. Som hovedregel vil der gå minimum

Hvis områderne tages ud af markplanen og ligger brak, så du fremover blot skal slå dem ned én gang om året, får du stadig din EU-støtte, og du kommer aldrig i knibe i forhold til datotyranniet omkring efterafgrøder.

Få din planterådgiver til at tegne de dårlige arealer og de bløde pletter ud af mark- og gødningsplanen, når I mødes for at planlægge næste sæson.

Ved at braklægge arealer, hvor du har svært ved at holde økonomien hjemme ved at dyrke korn, raps eller

Hvorfor køre ud og sidde fast, når du kan køre udenom og gavne naturen?

Intelligent placering

8 til 10 år, før arealet vil kunne blive beskyttet. Randpåvirkningen fra markdriften vil også mindske risikoen for, at det bliver §3-beskyttet natur. Din planterådgiver kan reglerne på fingrene, og blot du overholder dem, vil braklægning ikke komme til at blokere for en senere udvikling.

Tab af harmoniareal?

At miste et harmoniareal ved at udlægge brak kan være en hindring for nogen, men det koster også at forsøge at dyrke et areal, hvor udbyttet udebliver, eller man sidder fast med gyllevognen hvert år. Derfor kan der være økonomi i at afsætte gyllen til en nabo og udtage de trælse arealer til brak. Da der ofte vil være tale om mindre arealer, vil det i det store billede kun gavne økonomien.

Brak og blomster Brak er med til at skabe natur og levesteder for vores insekter og vildt. Et braklagt areal bliver naturmæssigt bedre år for år – du vil opleve, at der dukker nye arter op, og at blomster afløser hinanden, så der hen over hele sæsonen er noget for bier at trække på.

Typer af arealer der med fordel kan braklægges • Vandlidende arealer, der altid bliver sået for sent og er udfordrende at få høstet.

• Ukurante marker, der er små og måske ligger langt væk fra ens øvrige arealer.

• Kiler i marken.

• Ler eller sandpletter i marken, hvor udbyttet altid ligger helt i bund.

• Bløde områder, hvor man sidder fast med de store maskiner.

• Stejle skråninger.

Et brakareal skal minimum være 0,3 ha, dog gælder det ikke for bræmmer.

Kravet til brak er én årlig slåning. For forårsslåning er perioden 1. til 31. april og sommerslåning er perioden 1. august til 25. oktober.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Et braklagt areal vil både være til gavn for landmanden og naturen, da det vil fungere som et åndehul i et til tider monotont landskab, præget af intensiv landbrugsdrift. Naturen vil hurtigt respondere på, at der kommer sådanne områder i eller langs marken.

I kiler og i små marker kan der også med fordel etableres blomsterbrak eller bestøverbrak. Kravet for blomsterbrak er, at der skal udsås en blanding af mindst 2 forskellige frøog nektarproducerende plantearter pr. m2.

Ved bestøverbrak skal der udsås en blanding af mindst 3 forskellige pollen- og nektarrige plantearter pr. m2.

For begge typer af brak gælder det, at du kun behøver at jordbearbejde hvert 2. år.

Efterafgrøder kontra brak Ved at udlægge brak eller bræmmer kan du reducerede dit samlede efterafgrødeareal.

Se hvordan i denne oversigt over omregningsfaktorer for brak.

Målrettede efterafgrøder: 1 ha brak = 1 ha efterafgrøder.

Målrettede efterafgrøder: 1 ha brak langs søer og vandløb = 4 ha efterafgrøder.

Skal være mellem 9 og 20 meter brede.

Pligtige efterafgrøder:

1 ha brak = 1 ha efterafgrøder.

Pligtige efterafgrøder:

1 ha brak langs søer og vandløb = 4 ha efterafgrøder.

Skal være mellem 9 og 20 meter brede.

MFO-brak:

1 ha = 3 ha MFO-efterafgrøder.

MFO–bræmmer:

1 ha = 5 ha MFO-efterafgrøder.

Skal være mellem 1 og 20 meter brede.

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

MILJØ │ TEKST: Lene Weber, kommunikationsmedarbejder, SAGRO, lwe@sagro.dk, tlf. 7660 2115

”Bedrift” hjælper dig at overholde alt om arbejdsmiljø På ”Bedrift” samler du al lovpligtig dokumentation om arbejdsmiljø og miljøledelse, og den webbaserede løsning letter den daglige styring på bedriften - Vi kan tydeligt se, at landmænd har brug for en enkel og smart måde at indsamle lovpligtig dokumentation om arbejdsmiljø og miljøledelse på. I takt med at kravene til dokumentation stiger, stiger også behovet for gode løsninger, konstaterer miljørådgiver Trine Riis Jeppesen.

Sammen med sin kollega, Nina Laudal Jensen, og digitaliseringskonsulent Rasmus Nielsen har hun udviklet kundeportalen ”Bedrift”.

Landmænd oplever, at miljøledelse og arbejdsmiljø, herunder bl.a. APV og kemisk risikovurdering, er svært og tidskrævende at holde ajour. Der kan opstå tvivl om, hvilke forhold der skal registreres, og de mapper, man har stående et sted på bedriften, får man ikke lige ajourført i en travl hverdag.

Med ”Bedrift” har udviklingsgruppen tilstræbt at gøre det lettere for landbrugskunder at overholde registreringer vedrørende arbejdsmiljø og miljøledelse ved hjælp af en enkel og overskuelig løsning, som kan bruges på både pc’en eller direkte i nu’et via mobilen. ”Bedrift” er desuden i stand til at hente data direkte fra eksempelvis Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase (BMD).

Store svinebrug blandt målgruppen - Vi brænder for at hjælpe vores landbrugskunder, så de kan lykkes bedre. Forhåbningen er, at dokumentation og registrering kan blive noget, man får gjort løbende, så det ikke på samme måde som nu føles som en belastning, fortæller miljø- og arbejdsmiljørådgiver Nina Laudal Jensen.

I første omgang er det særligt de såkaldte IE-brug, som udviklergruppen regner med, vil tage "Bedrift" til sig. IE står for industrielle emissioner, og siden den 21. februar i år har miljøledelse på alle husdyrbrug, omfattet af IE-direktivet, været lovpligtigt. Det er særligt de store svinebrug, der hører under kategorien IE-brug.

- På baggrund af de nuværende IE-brug i SAGROs område vurderer vi, at 50-75 % kan få betydelig glæde af at tage ”Bedrift” i brug, oplyser Trine Riis Jeppesen.

Let at dele informationer med kollegerne Udover at få sat dokumentationen i system er det udviklernes håb, at brugerne vil se det smarte i, at de med ”Bedrift” kan samle alle relevante informationer til alle medarbejdere på ét sted og i det hele taget bruge portalen som et effektivt hjælpeværktøj.

- Brugen af ”Bedrift” kan være med til at skabe mere fokus og forenkle processerne, fordi mange registreringer kun skal foretages én gang. Det vil bl.a. være muligt at koble informationerne sammen med driftsstyringen, og man kan for eksempel nemt lægge små instruktionsvideoer op, som alle med adgang til portalen herefter kan tilgå, beretter Rasmus Nielsen og tilføjer: - På den måde slår du ikke bare to, men flere fluer, med ét smæk!

IE-oplysningskrav kan let føres i ”Bedrift” (indberetning hvert år inden 31. december): • Oplæringsplan for medarbejdere • Plan for vedligehold og reparationer af teknisk udstyr • Beredskabsplan • Fodringskrav • Energieffektiv belysning

Fedt ikke at skulle opdatere 27 ringbind Avlscenter Eskegaard A/S satser på en samlet digital dokumentationsløsning. Det lader til at lykkes med ”Bedrift”

Avlscenter Eskegaard A/S er et topmoderne svinebrug og videnscenter. De har længe efterspurgt et digitalt alternativ til ringbindene.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

HADERSLEV - Som et topmoderne landbrug, der lægger vægt på løbende at udvikle både medarbejdere og selve virksomheden, er det mere end oplagt for Avlscenter Eskegaard A/S at få en samlet digital løsning til svinebrugets omfattende dokumentation af arbejdsmiljø og miljøledelse.

- Vi synes ærlig talt, det er på tide at få en opdateret løsning, der matcher dagens Danmark, og derfor tøvede vi ikke med at sige ja til at være med til at teste SAGROs nyudviklede kundeportal ”Bedrift”, fortæller Karin Schultz, der som administrativ medarbejder og sikkerhedsrepræsentant hos avlscentret bruger meget tid på dokumentation af arbejdsmiljø og miljøledelse.

- Lige nu tester vi på livet løs, og målet er helt klart, at vi skal have samtlige medarbejdere til at tage løsningen til sig og bruge den i det daglige. Det bliver fedt at slippe for at skulle opdatere 27 ringbind, konstaterer hun.

Medarbejderstaben tæller ca. 40 medarbejdere inklusiv dem, der er ansat hos Skelbæk A/S, som Eskegaard samarbejder med omkring den gentilpassede opformering af grisene.

Virksomheden fremstiller avlsgrise fra egen værdikæde med fokus på specialdesignet foder fra egen markdrift. Avlsgrisene bliver primært leveret til Tyskland og Danmark. Eskegaard har været familieejet i ni generationer og drives i dag af Jørgen, Erik og Jens Schultz.

I forhold til arbejdsmiljø og miljøledelse kan du i kundeportalen ”Bedrift” bl.a.: • Gøre instruktions- og oplæringsmateriale lettilgængeligt for dine medarbejdere • Få nem adgang til relevante og opdatererede dokumenter • Føre logbog over tiltag i relation til miljøkrav og miljøledelse • Føre logbog over maskinservice • Få en opdateret kemisk risikovurdering og tilgængelige sikkerhedsdatablade • Tilgå en tilgængelig og opdateret arbejdspladsvurdering • Præsentere og videregive informationer til myndighederne (kommunen og Arbejdstilsynet) Prisen for opstart og et halvt års adgang til kundeportalen ”Bedrift” er 3.995 kr. inkl. 3 timers opsætning af rådgiver.

Herefter er prisen 1.995 kr. pr. halvår.

Holdet bag ”Bedrift” er miljørådgiverne Trine Riis Jeppesen og Nina Laudal Jensen sammen med digitaliseringsrådgiver Rasmus Nielsen.

Vil du vide mere?

Sammen med sine kolleger tilbyder han gerne en live demonstration af funktionerne i ”Bedrift”, ligesom teamet også er behjælpelige med at få den digitale løsning sat op og gjort klar til brug. Forud for lanceringen er portalen blevet grundigt testet hos en gruppe svineproducenter og en mælkeproducent.

- Når først de forskellige maskiner, bygninger og så videre er registret i kundeportalen, så kører det, og du er klar til at høste fordelene, fastslår Rasmus Nielsen.

Kontakt Rasmus Nielsen Digitaliseringsrådgiver Tlf. 96 29 66 96 rfn@sagro.dk

Allerede under testningen af ”Bedrift” kunne Karin Schultz se, at virksomheden sparer meget tid på dokumentation af arbejdsmiljø og miljøledelse.

Her-og-nu-fordele og -muligheder på sigt Med hjælp fra rådgiverne i SAGRO, der har udviklet ”Bedrift”, har Karin Schultz og hendes kolleger fået lagt beredskabsplaner, kemiske risikovurderinger, APV og kontakter ind i den digitale løsning, og der kommer løbende mere med, fx virksomhedens procedurer, ligesom alle bygninger heller ikke er blevet registreret endnu. Maskinerne holder de styr på i et andet system, der fungerer godt.

Allerede nu kan Karin Schultz nemt få øje på fordelene: - Vi sparer kort sagt tid og undgår fejl, og så vil ”Bedrift” på sigt være et oplagt digitalt mødested på tværs af de 11 adresser, medarbejderne befinder sig på. Vi

kunne også have medarbejderhåndbogen liggende i portalen. Og små instruktionsvideoer…

Netop videndelingen ser hun et stort potentiale i i en virksomhed, der fungerer som videncenter og har kvalitet som den bærende værdi. Hvis medarbejderne bliver skarpere på at dele deres viden med hinanden, vil det helt naturligt komme kunder og samarbejdspartnere til gode.

- Den første rigtige prøve kommer lige om lidt, når vi får besøg af Arbejdstilsynet på to adresser, bemærker Karin Schultz med et smil – og uden bæven i stemmen. For hun har helt styr på dokumentationen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

BYGGERI │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Brandsikring koster, men der er ingen vej uden om Ny praksis betyder, at du ikke kan slippe nemt om ved brandsikring, hvis du udvider eller bygger nyt RIBE – Der var engang, det var kommunen, der skulle godkende brandsikring af en ny stald eller en tilbygning.

Sådan er det stadig. Men nu sker godkendelsen på baggrund af kontrol udført af en certificeret brandrådgiver.

Og så er der ingen smutveje, når det gælder om at opfylde kravene til brandsikring.

- Tidligere har kommunen ikke kontrolleret, at reglerne blev fulgt. Den certificerede brandrådgiver skal derimod dokumentere, at alle regler om flugtveje og anden brandsikring, er opfyldt. Det sker i flere omgange og med meget omfattende dokumentation i form af blandt andet fotografier, fortæller Rasmus Kjelsmark Nielsen, bygningsrådgiver i Byggeri & Teknik.

Uden den omfattende dokumentation kan man ikke få en ibrugtagningstilladelse af stalden. Det betyder, at man ikke må sætte køer i det nye afsnit eller den nye

stald. Men mange kreditforeninger er også begyndt at gå op i, om der er udstedt en ibrugtagningstilladelse, fortæller Rasmus Kjelsmark Nielsen.

- Som konsekvens kan de holde den sidste del af kreditforeningslånet tilbage, indtil forholdet er bragt i orden, understreger han.

For landmanden er resultatet, at han i en periode skal finansiere byggeriet med et byggelån, der er langt dyrere end et kreditforeningslån. Desuden vil det være ulovligt at sætte køer i stalden, selvom der sjældent er kontrol med den del.

mellem det nye og det gamle stald-afsnit, i stedet for bare at forlænge den eksisterende stald.

Brandsadskillelse var den bedste løsning for Niels og Heidi Laursen ved Ribe, der har udvidet med nye malkerobotter og en velfærdsafdeling. Her betyder en brandmur, at det kun var den nye del af byggeriet, der skulle gennem en ny godkendelse.

- Uden brandmuren skulle alle sammenhængende bygninger igennem en ny godkendelse, og det var blevet noget dyrere end at lave en brandadskillelse, forklarer Niels Laursen.

Byg nyt i stedet for at udvide

Lang vej mod målet

Den skærpede måde at administrere reglerne på betyder også, at det ofte kan betale sig at bygge en ny stald ti meter fra den gamle, eller opføre en brandadskillelse

Det er en ganske indviklet procedure at komme i mål med en godkendelse af brandsikkerheden.

Først laves en brandstrategi og et kort – derefter et

Agrarøkonom Studiestart Januar 2022 Færdiggør din lederuddannelse på Kjærgård Landbrugsskole.

Kontakt Poul Sørensen for yderligere information på pms@kjls.dk Vi ses!

Kjærgård Landbrugsskole Kjærgårdsvej 31 . 6740 Bramming . Tlf. 75 17 29 00 kjls@kjls.dk . www.kjls.dk

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Billedtekst...

Det var billigere at bygge et brandværn mellem den gamle og den nye stald, end at skulle gennem en ny godkendelse af hele stalden. Adskillelsen generer ikke i dagligdagen.

Niels Laursen fortalte om fordelene ved at dele stalden op i flere afsnit.

kontrolskema, som sendes til kommunen. På baggrund af tegningerne og den brandtekniske rapport gives en byggetilladelse.

Herefter skal bygherren lave en projekttegning. Igen er den certificerede brandrådgiver inde over sagen, laver kontrolskemaer og skriver under på, at brandtiltagene overholdes.

Så bygges der. Nu er det den certificerede brandrådgivers opgave at dokumentere, at kravene er overholdt.

Handler det om flugtveje, skal placering og størrelse dokumenteres med blandt andet billeder. Inden stalden

kan få en ibrugtagningstilladelse, skal der så laves en drifts- og vedligeholdelsesplan.

- Det kan lyde besværligt, men det skal selvfølgelig ikke stoppe byggeprojekter, understreger Rasmus Kjelsmark Nielsen.

I Grobund nr. 3, 2021, side 24, bragte vi en oversigt over, hvornår staldbyggeri udløser ny mijløgodkendelse, ny byggetilladelse eller krav om certificeret brandrådgivning. Du kan også finde Grobund på sagro.dk.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

SVIN │ TEKST: Sofie Hyldgaard, SvineRådgivningen, sof@sraad.dk, tlf. 7015 1200

Svinekongres bliver til Grisekongres I år er SvineRådgivningen igen at finde på stand 4 til årets store fælles begivenhed for svineproducenter – kongres 2021. Nu dog under det nye navn: Grisekongres.

Kongressen afvikles fra den 26.–27. oktober i Herning med faglige indlæg, netværk, årsmøde og kongresmiddag. Denne gang vil der også være mulighed for at følge et udvalg af online indlæg hjemmefra.

I år har SvineRådgivningen to mand på som indlægsholdere. Tirsdag eftermiddag er det Bjarne Knudsen, der sammen med Jesper Poulsen, SEGES giver dig resultatet af seneste afprøvninger under overskriften: ”Skal fremtidens slagtegris fodres ad libitum?”

Onsdag middag har Kasper Gade Panduro fornøjelsen af, sammen med griseproducent Mette Hjort, Dalhus, at præsentere deltagerne for emnet ”Topresultater med egne polte”.

Zink about it På standen vil vi i år blandt andet have fokus på den kommende udfasning af veterinært zink i 2022 – her under overskriften: Zink about it – hvor langt er du mod zinkfri fravænning?

Du kan på standen tage testen på vores nye ZinkOmeter eller få en god snak med vores konsulenter om ve-

Stalde

”Vi kender allerede grisen fra køledisken og restauranterne. Nu er tiden kommet til vores branche, og derfor er det blevet besluttet, at Svinekongres ændrer navn til Grisekongres, så vores branche afspejler det navn, som resten af samfundet kender”

Kom gratis til ERFA-møde Manglen på aktiviteter gennem den lange Corona-nedlukning har haft betydning for vores erfagrupper, der derfor i år også får ekstra opmærksomhed til kongressen.

Her vil vi nemlig sætte fokus på at starte nye grupper op, tiltrække medlemmer til eksisterende grupper og generelt igen få liv i det omfattende netværk af medarbejdere og ejere, der

Udvikling

Foder

har glæde af sparring om hverdagens arbejde i stalden og netværk i branchen.

Kom ind på SvineRådgivningens stand og hør, om der ikke også skulle være en erfagruppe for dig eller dine medarbejdere – første møde er gratis.

jen dertil. Du kan også høre mere om vores forsøg med SR-Eliteblanding uden zink, hvor alle grise nu er kørt igennem på teststation Skjoldborg. Umiddelbart ser det ud til, at SR-Eliteblandingen var rigtig god for de helt små grise - både i forhold til tilvækst og foderudnyttelse. Når de endelige resultater er klar, bliver de offentliggjort så hurtigt som muligt. Derudover er Team Ernæring gået i gang med at udvikle SR-Eliteblanding 2.0, hvor vi vil fokusere på de ”almindelige” grise ved fravænning. Altså en blanding, der kan anvendes til hovedholdet af grise, der ikke kommer i babystalde – vi glæder os til at opsamle mere spændende viden inden for feltet.

Produktionsoptimering

Miljø

Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion

Viden

Staldgangsrådgivning

Sparring

Driftsledelse Tlf. 7015 1200

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

•

www.sraad.dk

Værdi

Produktionsøkonomi •

Følg os på facebook

MEDLEM AF

Vi ved, hvad god og ærlig rådgivning betyder.

LandboGruppen - Landets professionelle mægler

Hjøllundvej 14, 7400 Herning

Borrisvej 19, Gaasdalhede, 6920 Videbæk

Elmelyvej 17, Mejls, 6800 Varde

Ny pris

Nyhed

Nyhed

Svineejendom

Hobbylandbrug

Kvægejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

13.500.000

97 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

-

KONTANTPRIS

HEKTAR

5.000.000

38 ha

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

144 m2

2.495 kr.

170 m2

KONTANTPRIS

HEKTAR

4.100.000

31 ha

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

212 m2

1.985 kr.

E

C

E

• Godkendt til: 430 årssøer, 13.169 smågrise og 525 slagtesvin.

• Beliggende ca. 3 km fra Troldhede by.

• Boligen er renoveret udvendigt men ikke indvendigt.

• Staldene er velfungerende og velvedligeholdte.

• Jorden er placeret ved bygningerne, ca. 25 ha er agerjord.

• Udbygningerne er velholdte og anvendes til fedekvæg.

• Ca. 74,6 ha er EU-areal og beliggende ved ejendommen.

• Bygningssættet er med ældre udhuse og en fin hal.

• Jorden er beliggende ved ejendommen - ca. 31 ha er agerjord.

Skolevænge 24, Spandet, 6760 Ribe

Hannevangvej 101, Kærup, 6851 Janderup

Jord Engholmvej 4, Hindskov, 7323 Give

Nyhed

Planteavlsejendom

Hobbylandbrug

KONTANTPRIS

HEKTAR

12.975.000

89,97 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

-

Jord

KONTANTPRIS

HEKTAR

2.800.000

18 ha

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

356 m2

1.605 kr.

178 m2

F

G

• Planteavlsgård på 82 ha med et stykke frijord på knap 8 ha.

• Beliggende i fredelige omgivelser.

• Stor og rigtig flot bolig på ikke mindre end 356 m2.

• Charmerende bolig med delvist udskiftede vinduer.

• En velholdt og præsentabel ejendom tæt på byen.

• Jorden er beliggende i en samlet enhed ved bygningerne.

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24 7400 Herning

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2333

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2333

KONTANTPRIS

HEKTAR

5.500.000

47 ha

• Ca. 43,5 ha støtteberettiget areal.

• Kan vandes.

• Delvis drænet.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

ØKONOMI │ TEKST: Niels Christian Graversen, revisor, ncg@sagro.dk, tlf. 9629 6578

Efterløn eller tidlig pension - her er konsekvenserne Arne-pensionen er et godt alternativ til efterløn, men betyder fravalg af andre muligheder I forbindelse med vedtagelse af tidlig pension (Arnepensionen) er der givet mulighed for skattefri udbetaling af efterlønskontingentet.

Inden du vælger at få pengene udbetalt, er der nogle ting du må gøre dig klart.

Betingelse for skattefri udbetaling af efterlønskontingentet • Du skal søge om udbetalingen 1. halvår 2022 • Du skal være født 1959 eller senere • Kun efterlønskontingent frem til 1/10-2020 er skattefri, der er 30 % afgift på resten Fravalg af efterløn betyder også: • Fravalg af retten til seniorjob • Fravalg af optjening af skattefri præmie på op til 166.944 kr. (2021-satser) • Fravalg af garanteret indkomst de sidste 10 år inden folkepensionen

Seniorjob Ud over efterløn og skattefri præmie giver efterlønskontingentet også ret til 5 års seniorjob ved kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er din efterlønsalder fx 64 år, vil du have ret til seniorjob, når du fylder 59. Da du også har ret til dagpenge i 2 år, vil betaling af efterlønskontingent således sikre dig en indkomst fra du fylder 57 år, altså 10 år før folkepensionsalderen.

Ret til seniorjob forudsætter: 1. Du har ret til efterløn, når du når efterlønsalderen OG 2. Din dagpengeret udløber mindre end 5 år før din efterlønsalder.

Efterlønskontingentet kan fortsat søges retur Man kan altid bede om at få sit efterlønskontingent retur. Eneste forskel er, at det i 1. halvår 2022 kan gøres skattefrit. Fortsat betaling af kontingent kan derfor maks. koste den skat, der kunne være sparet nu. Hvilket så kan betragtes som præmien for at sikre sig ret til seniorjob. Bliver efterlønsordningen senere ændret/ forringet, kan der måske igen komme tilbud om skattefri udbetaling.

Alternativer til efterløn Tidlig pension Tidlig pension kan søges op til 3 år før folkepensionsalderen. Ydelsen er på 13.853 kr. pr. måned (2021-sats).

Egen arbejdsindkomst over 24.000 kr./år og pensionsformue over 2.000.000 kr. medfører reduktion af pensionen.

Tidlig pension forudsætter tilknytning til arbejdsmarkedet i 44 år fra det fyldte 16. år til du fylder 61 samt aktuel tilknytning når du går på tidlig pension. Har du fx kun 42 års tilknytning kan du først få tidlig pension et år før folkepensionsalderen.

Seniorpension Seniorpension er en mulighed, hvis du mister din arbejdsevne og makimalt kan arbejde svarende til 15 timer/uge i hidtidigt erhverv.

Seniorpension kan søges 6 år før folkepensionsalderen.

Den månedlige ydelse er 16.598 kr. (19.331 kr. for enlige) Egne og ægtefælle/samlevers indkomster kan reducere pensionen. Har du først fået seniorpension, kan du IKKE søge tidlig pension.

Er du kommet på efterløn, men har fortrudt Forskellige overgangsordninger gør det muligt at vælge tidlig pension i stedet.

Så mange år er der ret til en ydelse før folkepensionsalderen: Efterløn og A-kasse

Kun A-kasse

Dagpenge

2 år

2 år

Seniorjob

5 år

0 år

Efterløn

3 år

0 år

I alt

10 år

2 år

Gælder også hvis du er i fleksjob Er du i fleksjob og betaler fleksydelseskontingent (fleksydelse = efterløn for en person i fleksjob) har du samme mulighed for at få fleksydelses- og efterlønskontingent retur.

Seniorjob er IKKE en mulighed, hvis du er i fleksjob, men du kan stadig søge tidlig pension. For mange på fleksjob er seniorpension et godt alternativ til fleksydelse (efterløn) og tidlig pension. Mange på fleksjob har i forvejen en arbejdsevne på under 15 timer og vil dermed kunne søge seniorpension fra 6 år før folkepensionsalderen.

Revisorens råd: • Få styr på fakta.

• Hvad kan du få i efterløn efter modregning for pensionsordninger.

• Hvad kan du få i skattefri præmie?

• Hvor meget kan du få retur i efterlønskontingent?

• Har du ret til tidlig pension osv.?

• Gør dig klart om du vil bevare retten til seniorjob.

• Lyt til din mavefornemmelse.

• Er du i tvivl: Bliv på efterlønsordningen, du kan altid fortryde og melde dig ud, men ikke omvendt.

• Vi kan opstille de muligheder, du har at vælge i mellem.

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

│ ØKONOMI

Tænk på pension når du fylder 55 år Det bliver mere indviklet at gå på pension, og reglerne ændrer sig hele tiden – så forbered dig!

Uoverskueligt! Som en labyrint!

Det er nok de ord, der bedst dækker, hvis man skal beskrive, hvordan det er at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Først skal man selvfølgelig finde ud af, hvornår man vil stoppe. Når den – svære – beslutning er taget, skal man danne sig overblik over, hvilke økonomiske muligheder, man har.

Det bliver det ikke lettere af.

- Vi anbefaler, at man allerede når man er 55 år, overvejer og planlægger sin pension, fortæller økonomirådgiver i SAGRO, Lene Bjerregaard Olsen. Hun er specialiseret i pension.

I de kommende måneder sker der en masse på pensionsområdet, og der er en række overgangsordninger at forholde sig til.

- Derfor skal vi se på hver enkelt for at vurdere, hvordan man bedst muligt lægger sin pension til rette, understreger Lene Bjerregaard Olsen.

Få overblik Det gælder først og fremmest om at få overblik, når man nærmer sig pensionsalderen. Er efterløn bedst, eller skal man satse på tidlig pension (Arne-pension)?

- Modregningen i tidlig pension er lidt mildere end den er med efterløn. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at få udbetalt efterlønnen og i stedet gå på tidlig pension, forklarer Lene Bjerregaard Olsen.

Der er også mulighed for at gå på tidlig pension, selvom man er startet på efterlønnen. Man kan lave et omvalg, hvis man altså har været på arbejdsmarkedet i mindst 42-44 år.

Eksemplet er bare ét af mange, der skal tages stilling til.

Har man opsparet overskud i sin virksomhed, skal der lægges en plan for, hvordan det skal afvikles. Det er en af grundene til, at det nogle gange er en god idé at have sin egen regnskabsrådgiver med til mødet, når du skal have pensionsrådgivning.

- Når man har fået overblikket, får man måske besked på, at det bedst kan betale sig at vente med at hæve sin pension. Men det er jo ikke et diktat, fortsætter Lene Bjerregaard Olsen.

Sommerhuset var på spil For et af de par, Lene Bjerregaard Olsen har rådgivet, blev snakken afgørende for, om de kunne fortsætte det liv, de var vant til.

Egentlig så det ud til, at de var nødt til at sælge sommerhuset, som de holdt af. Men en analyse viste, at parrets privatforbrug var for højt. Det blev justeret, og en gennemgang af økonomien i programmet Seniorwealth viste sort på hvidt, hvor mange penge, der ville være at gøre godt med i de 15 år, parret ønskede at blive boende på gården.

- Det kan være en svær snak at tage, men for parret blev udgangen, at de både kan blive boende, beholde sommerhuset og har overblik over deres økonomi mange år ud i fremtiden, forklarer Lene Bjerregaard Olsen.

Programmet Seniorwealth kan også hurtigt regne ud, i hvilken rækkefølge, det er mest fordelagtigt at få sin pensionsopsparing udbetalt.

Vil du vide mere?

Kontakt Lene Bjerregaard Olsen Økonomirådgiver Tlf. 76 60 24 58 lbo@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

SAGRO │ TEKST OG FOTO: Kasper Frank Kristensen, kommunikationschef, SAGRO, kfc@sagro.dk, tlf. 9629 6609

Cyklede 400 km for at sige tak Et felt af SAGROs rådgivere cyklede rundt for at takke landmændene for at producere fødevarer til familien Danmark gennem hele coronakrisen I foråret 2020 stod Danmark og resten af verden midt i en global krise, da coronavirus spredte sig hastigt.

Dengang gik landmænd i Midt- og Vestjylland sammen om en flagaktion, hvor der blev sat dannebrogsflag på traktorerne, for at signalere fællesskab, optimisme og stolthed over det landbrug, som hjalp med at holde fødevare-Danmark i gang på trods af krisen. Et initiativ som statsminister Mette Frederiksen faktisk roste på et af de mange pressemøder.

Her halvandet år senere har rådgivere fra SAGRO på deres egen måde skabt fokus på den indsats, landmændene og medarbejderne i erhvervet har ydet - og stadig yder.

- På fire etaper og mere end 400 km har vi cyklet vores

Bjarne Larsen fik besøg af cykelholdet på distancen mellem Billund og Esbjerg.

område tyndt med hilsener og hyldest til alle de landmænd, vi mødte på vores vej, siger Torben Jensen, der er adm. direktør hos SAGRO, og selv cyklede samtlige etaper.

- Det er et rigtig godt initiativ. At få sådan et besøg af vores rådgivere, det kan jeg da kun have den allerstørste respekt for, siger han.

Positive reaktioner

Den sidste etape - Kongeetapen - endte på torvet i Holstebro, hvor formand for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade, og borgmester i Holstebro, H.C. Østerby, tog imod feltet under arrangementet ”Landbruget kommer til byen”.

- Jeg er utrolig glad for, at de danske landmænd har opretholdt hele produktionen og sørget for, at vi har fået noget på tallerkenen og i glassene også under corona, sagde borgmesteren blandt andet i sin tale.

En af de landmænd, der fik besøg, var Bjarne Larsen ved Hejnsvig, der har en større svineproduktion. Det var meget naturligt den faldende pris på svinekød, der fyldte hos landmanden.

Han var noget overrasket, da Takke Touren og den dertilhørende følgevogn trillede ind i indkørslen med en kurv med lækkerier, t-shirts, kopper og andet godt til medarbejderne.

Tak fra borgmester

Har du styr på familien?

Hvem arver dig? Og hvad er det bedste for dig?

Ring til os på 76 60 23 30 Ellen

og åndb

Ellen Marie

H

Kaae

dbog

Hån

g en da selig a sig. er fr skyd tage m og ne igen af ttelse opre

28

over blik r. over rtne ve et sin pa vil ha iste der at m dig, er af n for vens boge ek gs kons Opsla iske om on de øk

ker

d : t me tteren ling voka hand er ad bobe Kaae døds Marie ing i .

Ellen erfar ivning e års tsskr mang tamen tes 30. og på 60 23 aktes . 76 kont tlf n er ka ide Hun .dk ell mmes tellus ts hje ems@ rmae katfi advo så Se og .dk tellus www.

Forfa

nker

for e

for en

blive dag er en r, og ense sekv an? jdet alle over blik rover n efte g et m de ridisk du so nt ju dan an re m an vord e. en re al at væ

Marie

Kaae

IS GRAT Få et plar af m e s k e gen ” gsbo opsla for enker dbog ”Hån

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

– vi er altid klar til en uforpligtende snak

TEKST:

Har du booket et gratis rådgivningsbesøg?

Så kommer du godt i gang med tildelingskort og præcisionsjordbrug – og får et bedre udbytte De fleste ejendomme har i dag maskiner, som kan arbejde med tildelingskort og dataopsamling. Det bruges bare alt for lidt.

SAGROs rådgivere i præcisionsjordbrug har et stort ønske om at hjælpe flere i gang. Lige nu kan du faktisk få et gratis rådgivningsbesøg, som kun handler om, hvordan du på din bedrift får teknologien til at forbedre din økonomi.

En optimal etablering af vintersæd er et af de steder, hvor der virkelig er noget at hente. Det rigtige plantetal i hele marken er grundlaget for det gode udbytte.

- Jeg har set mange marker, hvor man fx i lavninger kunne have sparet 20-50 % af udsæden og med fordel flyttet den op på en bakketop. Det er det oplagte og åbenlyse eksempel, som de fleste kender, og vi ser det på flyfotos hvert år. Hvis man med det blotte øje kan se, at der er noget galt, så bør man absolut reagere, siger Frederik Danielsen, der er en af planterådgiverne, der er klar til at rykke ud.

Dit første skridt er at booke et gratis introduktions- og opstartsbesøg

│ PLANTER

Start i en mark eller to - Der er en del, som manuelt sidder og skruer op og ned i marken, men man bliver let forstyrret af en telefon, eller man bliver uopmærksom efter mange timers kørsel.

Vælger man at køre efter tildelingskort, så bliver den faglige beslutning automatisk udført korrekt i marken hver gang, siger han.

- Får vi identificeret problemet rigtigt og udarbejdet tildelingskort for hele dyrkningsfladen, vil det øge udbyttet i marken og på bundlinjen, siger kollegaen Niels Holmgaard, der anbefaler at tage en rådgiver med på råd for at få valgt rette indsats og niveau.

Bagefter skal man tælle fremspiring og buskning, så man ved, om man valgte de rigtige niveauer ved gradueret udsæd.

Man kan med fordel starte i en eller to marker det første år, for det kræver en tidsmæssig indsats. Det vigtigste er at komme i gang med præcisionsjordbruget og få aktiveret potentialet.

Kontakt: Fire rådgivere kan kontaktes: Niels Holmgaard, tlf. 9629 6936 Erik Kjeldsen, tlf. 9629 6913 Frederik Danielsen, tlf. 9629 6642 Jens Peder Pedersen, tlf. 7660 2335

Frederik Danielsen Planterådgiver

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

På dagen er for alle unge rådgivere i SAGRO. l Månsson Axe Young Tour er en årlig begivenhed ten cen rodu grøntsags- og ægp der besøg på en bedrift – i år hos fællesskabet og det tværfaglige samarbejde. ke styr l ska et vær Sam . nde ved Bra

30

Takke Touren, se side 28, overras ked høsten. Den cyklende takkeekspe e flere landmænd i marken midt under dition med rådgivere og direktør havde en følgevogn med kasser fra SAGRO med gode sager, som blev foræ ret til de hårdtarbejdende landmænd.

På Kartoffeldagen i Arnbor Solana hver 6 minutter g havde KMC, AKV, Danespo, Karmark, Semagr til i og nye sort. Samtidig kunne at overbevise avlerne om, at de skulle vælge der es kartoffelplanter af de nye sorter ses i forsøgsmark en.

r idé, men det gav dyb verv kan lyde som en skø ust.

Kongres for et lukket erh kavlere, som SAGRO samlede en lørdag i aug amin mening for de godt 200 fællesskab og en stor nysgerrighed efter inspir for ov beh et om ner Det vid enkelte videre. tion, der kan bringe den

Både Claus Nissen og Peder Philipp (tv) er kritiske over for, at kravet til et meget stort antal kælvningsbokse er fastholdt i den igangværende revision af Lov om hold af kvæg. Kritikken blev fremsat ved et bedriftsbesøg hos Niels Laursen, arrangeret af SAGRO Kvæg.

En lille flok får, en ATV, lidt mobilt hegn og arealer, hvor fårene ”gratis” som naturplejere kan hente deres foder, så er man etableret med lave omkostninger.

Berit Kiilerich har gjort det, og hun viste sin verden til deltagerne i Familielandbruget VEST-Jyllands sommerudflugt.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

│ XXXXXXX

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Det er helt vildt!

Mandag den 25. oktober kl. 19.00 Videbæk Idræts- & Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk

Medlemsmøde om udfordringer med skadevoldende hjortevildt, ulv og bæver i Midt- og Vestjylland. Mødet er arrangeret af Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland, vestjysk og Fjordland.

Program: Runde 1: Hjortevildt • Hvad er udfordringerne med hjortevildtet i vores område?

• Sådan arbejder Landbrug & Fødevarer med problemstillingen vedr. hjortevildt v/Thor Gunner Kofoed, Landbrug & Fødevarer • Arbejdet i de nationale hjortevildtgrupper, herunder en gennemgang af arbejdet med arealmodellen og forvaltningsområder v/Christian Sehestedt Juul • Arbejdet i regionale hjortevildtsgrupper • Debat om fremtidens løsninger Runde 2: Ulv og bæver • Hvad er udfordringerne med ulv og bæver i vores område?

• Forvaltningen af ulv og bæver – sådan er de to arter beskyttet v/Jens Henrik Jacobsen, Naturstyrelsen • Sådan arbejder Landbrug & Fødevarer med problemstillingerne omkring ulv og bæver v/Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer • Debat om fremtidens løsninger • Tilmelding kan ske på sagro.dk senest den 18. oktober

SENIORKLUBBER

Hvordan skal fremtidens fødevarer produceres?

Torsdag den 4. november kl. 19.00 Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted

Jordens befolkning stiger, og det samme gør behovet for fødevarer. Det helt store spørgsmål er bare, hvordan disse fødevarer skal produceres?

Grindsted Landbrugsskole, Jysk Landbrug og LandboUngdom er værter for dette arrangement, hvor der sættes fokus på fremtidens måde at producere fødevarer på.

Fire inspirerende oplægsholdere giver deres bud på dette, hvorefter der lukkes op for debat.

• Hør hvordan Vertical Farming producerer i højden v/stifter af Nordic Harvest, Anders Riemann • Hør hvorfor Naturli’ Foods mener fremtiden er plantebaseret v/Henrik Lund, CEO i Naturli’ Foods • Kan landbruget producere planteprotein til human ernæring? v/direktør Vagn Hundebøll, BioRefine Denmark • Hør hvorfor Landbrug & Fødevarer mener, der fortsat er behov for et landbrug i Danmark v/viceformand Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer

Ikast-Bording LandboSenior

Juletur til Århus med Billum Busser

Julefrokost

LandboSenior Herning

Besøg på Gødstrup Hospitalskirke

Fredag den 7. oktober kl. 13.30, Gødstrup Svend Erik Søgaard vil fortælle om kirkens tilblivelse og kirkens udsmykning.

Foredrag ved Leif Fabricius

Fredag den 5. november kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24. Herning Over emnet: Jysk lune og lune vestjyder.

Julehygge

Fredag den 26. november kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Vi får besøg af Flemming Både, som vil fortælle om: Julen og dens traditioner gennem julesange og salmer. Vi skal synge sammen, høre historier og nyde hinandens selskab.

Vi serverer æbleskiver og gløgg.

Tilmelding senest den 22. november til SAGRO på tlf. 7021 2040

Onsdag den 24. november Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg

Landbrugserhvervet er i disse år under konstant forandring og udvikling, og mange landbrug skal generationsskiftes i de kommende år. Landmænd inviteres derfor til temamøde med fokus på generationsskifte og fremtidens ejerformer.

Kl. 9.00–09.30: Indskrivning og morgenmad Kl. 9.30–10.20: Hvem skal eje dansk landbrug?

v/Nina Smith, formand for Forenet Kredit Kl. 10.20–11.05: Juridiske og praktiske erfaringer med ejerformer, generationsskifte og risikostyring v/Søren Christensen Volder og Michael Serup, partnere hos advokatvirksomheden BechBruun Kl. 11.05–11.20: Pause Kl. 11.20–11.45: Erfaringer med landbrugsdrift i Danmark og udlandet v/Erling Bech Poulsen, formand for Østifterne Kl. 11.45–12.40: Frokost Kl. 12.40–13.15: Nykredits syn på fremtidig finansiering af landbrug – herunder nye ejerformer v/Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit Kl. 13.15–13.50: Udviklingen i landbrugsformer v/Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer Kl. 13.50–14.05: Pause Kl. 14.05–14.55: Virkeligheden som både landmand og direktør v/Svend Brodersen, godsejer og direktør for Gram Slot Kl. 14.55–15.00: Opsamling og afrunding v/Nina Smith, formand for Forenet Kredit Kl. 15.00–15.30: Netværk. Øl, vand og snacks.

Deltagelse i arrangementet er gratis og evt. ledsager er også velkommen.

Tilmelding: www.nykredit.dk/landbrugsdage2021/ Arrangører: Landbrug & Fødevarer, Nykredit, Forenet Kredit og Østifterne

Aftenens ordstyrer: H.C. Gæmelke Arrangementet er gratis!

Tilmelding på www.grindstedlandbrugsskole.dk

Varde Landboforenings Seniorklub Tirsdag den 30. november kl. 8.00 Afgang fra Varde Fritidscenter Turen går til Den Gamle By i Århus, hvor vi får julefrokost.

Desuden guidet rundtur i Århus by i bus.

Hjemkomst ca. kl. 18.30.

Pris 650 kr. inkl. frokost.

Tilmelding senest lørdag den 30. oktober til Ulla eller Albert på tlf. 6024 7168 eller 2637 7168

Kom til Landbrugsdag

Onsdag den 1. december kl. 12.00 På Ikast Tullamore Golfklubs Restaurant Kant Kom til en skøn dag i adventstiden med god mad og underholdning med musik og sang ved organist Kirsten Poulsgaard.

Tilmelding senest den 17. november.

Midtjysk LandboSenior

Sangaften

Mandag den 15. november kl. 19.00 Hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Aftenens leder er i år Flemming Både, som bl.a. spillede til foreningens 20 års jubilæum. Denne aften får vi 2 stk. smørrebrød og en øl/vand samt kaffe.

Pris 100 kr.

Tilmelding til Peder Sandfeld på tlf. 2346 1772 eller på mail: peder.s@mail.tele.dk senest den 8. november.

Fælles arrangement Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk LandboSenior

Foredrag af Erik Lindsøe Tirsdag den 26. oktober kl. 19.00 Hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Erik Lindsøe er kulturjournalist og forfatter, lærer og filosof. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør for Højskolebladet og for grænseforeningen, Grænsen. Han vil holde foredrag om – Livet er i det mindste en historie værd – om livshistorier.

Pris 150 kr. pr. person inkl. kaffe – opkræves på stedet. Tilmelding senest den 20. oktober til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Kontaktperson: Else Marie og Marinus Lundgaard

Julemøde

Onsdag den 8. december kl. 13.30 På Østergårdsvej 3, Stenderup, 7200 Grindsted Vi besøger Stenderup Kirke, hvor Sognepræst Hanne Kobbelgård vil fortælle om kirken, og vi synger et par sange. Derefter er der gløgg og æbleskiver i Teglgårds Hallen, Teglgårdsvej 7, ca. 500 meter fra kirken.

Tilmelding til Henry Hansen på tlf. 2191 9397 eller på mail: henryh@altiboxmail.dk senest den 1. december.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

SUPEREGO

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

ansvarsfulde omhyggelige troværdige rådgivende Landets professionelle mægler nærværende respektfulde effektfulde grundige

LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24 7400 Herning

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2333

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 7660 2333

Bestil en salgsvurdering Kontakt os på tlf.: 7660 2333