Grobund nr. 5, 2018

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

5 store gårde kan selv Holder gyllen hjemme i lokalområdet Side 20

Lær at lukke gylle ud - så du bevarer gasressourcerne Side 22

Alt grej på farmen er nyt Havde 22 vandingsmaskiner i sving samtidig Side 14

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

05 | 2018

Foto: Torkild Birkmose

INDHOLD

Nu skal køerne aflevere urinprøve Urinens pH-indhold er vigtig i kampen mod mælkefeber

Alt grej på kartoffelfarmen er spritnyt

7

14

SAGRO Kvæg går back to basics Helt ned til yngste mand skal alle være solidt funderet i praksis

5 store gårde kan selv Holder gyllen hjemme i lokalområdet

13

20

22 vandingsmaskiner var i sving i sommer

GROBUND Grobund nr. 5 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk

3 Holdning og handling

Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk

7 Nu skal køerne aflevere urinprøve

Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

4 I felten for medlemmerne 6 Mælkefeber kostede 24 køer livet 8 Fra pløjning til strip-till og no-till 10 Hvad bruger du tiden på?

13 SAGRO Kvæg går back to basics 14 Alt grej på kartoffelfarmen er spritnyt

Tlf. 7021 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose

18 Smågriseproduktion uden brug af veterinært zink?

Næste Grobund: 4. december 2018 Oplag: 17.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

16 Sådan gik det med vækstregulering af korn i år 20 5 store gårde kan selv 22 Lær at lukke gylle ud 23 Lad os nu alle sammen være her 24 Camping eller luksus til høns 25 Velkommen til fremtiden 26 Måske sku’ du se at få solgt 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

2

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Af Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Jeg vil gerne, at vi i hele Danmark, i hver vores landbrugsorganisation, tager initiativ til at få en bedre dialog og et konstruktivt samarbejde med folk i Naturfredningsforeningen, med ornitologerne og andre NGO’er, der arbejder for natur, biodiversitet og klimavenlige tiltag.

Det er en mission, jeg har givet mig selv.

At antallet af insekter falder brat, og at der er fuglearter, som går tilbage, bakkes op af solid forskning. Når vi landmænd dyrker så stor en del af Danmarks jord, så er det indlysende, at vi også må påtage os en del af ansvaret.

Jeg er overbevist om, at vi skal snakke med de grønne organisationer for at nå frem til fælles løsninger.

Jeg bliver bekymret, når en analyse viser, at vi i Danmark nu har 15 marker, der hver for sig er over 100 ha uden et eneste læbælte - bare mark i ét stort stykke.

Vi har en opgave i at forsøge at stoppe tilbagegangen af dyrearter, og læhegn er med til at skabe mere biodiversitet.

Jeg siger ikke, at alle landbrug skal være små, men de skal bestemt heller ikke alle sammen være kæmpestore.

HOLDNING OG HANDLING

Tid for nye alliancer Hvis vi landmænd skal bevare vores ”license to produce” - altså vores ret til at være her, har vi brug for accept af, at landbruget kan og skal udvikle sig. Mon ikke vi fik lidt goodwill, hvis hver eneste ejendom gik i dialog om ideer, der løftede naturen lokalt?

Landbruget vil være en del af løsningen, og det bliver vi lettere, hvis vi er i alliance med de organisationer, der har gjort sig til talsmænd for natur og miljø.

Selvfølgelig er der interessemodsætninger og konflikter, og vi vil aldrig blive enige med de grønne organisationer om alt.

Og det kan være rigtig svært, når vi oplever DN køre skræmmekampagner om drikkevand og giver landbruget skylden for fiskedød i Filsø!

Men vi skal tale sammen.

Uanset vores forskellige ståsted, så er det min erfaring, at når vi snakker sammen, så er der altid noget, vi kan blive enige om.

Når erhvervet og de grønne organisationer står sammen, så ved vi, at politikere har svært ved at sige nej til vores forslag.

Vi skal ikke være så bange for at lytte til naturnørderne. Små ting betyder noget. Hjemme hos os er vi for eksempel stoppet med at slå vilde blomster langs markveje og på småbiotoper, før de er afblomstret. Det gør mig glad at se flere sommerfugle og insekter, og så gør det mindre, at det ikke ”ser så ordentligt ud”.

Det er små skridt i den rigtige retning. Bikampagnen og den ganske store opbakning til fauna- og blomsterstriber er andre eksempler.

Min mission rækker også til EU. Landbrugsorganisationerne i Europa er skeptiske overfor dialog med NGO’er. Under et møde i COPA i Bruxelles i sidste måned oplevede jeg en ret trykket stemning mellem landbrugsorganisationerne og EU’s miljøkommissær Vella.

Det er bekymrende, for kun med kloge alli-

ancer kan vi fortsat udvikle en konkurrencedygtig fødevareproduktion i DK og EU i god balance med natur, miljø og klima.

Jeg tror på, vi skal og kan forbedre dialogen imellem landbruget og de grønne organisationer, men velvilligheden peger begge veje, for bliver vores erhverv nedgjort med usande beskyldninger, bliver dialogen svær og resultaterne få.

Vi kan lige så godt tage fat lokalt. I Familielandbruget VEST-Jylland inviterede vi i sidste måned DN's præsident, Maria Reumert Gjerding og den lokale naturfredningsforening til dialog.

Mødet gav håb for yderligere dialog og samarbejdsmuligheder på tværs af organisationerne, og jeg tror Maria fik lidt mere forståelse for, hvad der er landmænds virkelighed.

"Vi skal tale sammen – uanset vores forskellige ståsted."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Vil skille landbrug og natur ved Skjern Å Den grønne følgegruppe for projektet, der nu på ny undersøger mulighederne for at få Skjern Å udpeget til nationalpark, har holdt to møder. Fra landbrugets side deltager Helle Borum på vegne af de berørte landboforeninger sammen med Jørgen Krøjgaard fra Herning-Ikast Landboforening.

Helle Borum fortæller, at efter det kuldsejlede nationalparkforløb for nogle år siden er alle nu enige om at starte på en frisk, og at frivillighed er en absolut forudsætning.

For at få den ypperste natur og den største biodiversitet med i nationalparken, opfordrer følgegruppen Ringkøbing Skjern Kommune til at gå økonomisk ind i en jordfordeling.

- Hvis vi på den måde kan få landbrug og natur skilt ad, så vil det bane vejen for nationalparken, vurderer Helle Borum.

Aftale med landmænd sikrer Holstebro mod oversvømmelse 37 landmænd får kompensation for, at de vil lade 150 ha ned til Storåen oversvømme, når åen går over sine bredder. Det er et særligt klimatilpasningsprojekt, som Holstebro Kommune igennem nogen tid har forhandlet med Holstebro Struer Landboforening om. Nu er parterne så langt, at man er enige om præmisserne for en aftale, der giver de involverede landmænd en éngangserstatning på 10.000 kr. pr. ha. Beløbet udbetales efter loven om ekspropriation og er skattefrit.

Formålet med aftalen er at sikre Holstebro by mod oversvømmelser ved fremtidige store nedbørsmængder. Som et led i projektet etableres der en dæmning med en sluse, og ca. hvert 5. år forventer man en situation, hvor slusen skal lukkes for at holde kraftig nedbør tilbage – og derved oversvømmes markerne.

Beslutning om Kongeåen Esbjerg Kommune har modtaget 22 høringssvar på rapporten om løsningsmodeller for afvandingsproblemerne ved Kongeåen. Også Sydvestjysk Landboforening har afgivet høringssvar, og flere af de øvrige høringssvar har en stribe underskrivere, så mange har ytret sig i sagen.

Alle høringssvar behandles i november måned af udvalgene for henholdsvis Plan & Miljø og Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune. På den baggrund ventes der snart en beslutning i sagen.

Ifølge Niels Laursen (billedet), formand for Sydvestjysk Landboforening, har der været en god dialog, hvor politikerne i Esbjerg Kommune har deltaget aktivt og nu er parate til at tage ansvar.

I august tog Sydvestjysk Landboforening politikerne i Esbjergs to tekniske, politiske udvalg med på besigtigelse ved Kongeåen.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Operation Engsnarre afsluttes Efter tre års forarbejde og mange møder afsluttes arbejdet med at afklare fremtiden for lodsejerne i Operation Engsnarre ved Varde Å og Ho Bugt.

Lodsejerne er i oktober indkaldt til møder, hvor de er inddelt geografisk (tre områder i Varde Kommune og et område i Esbjerg Kommune).

Herefter er det op til den enkelte lodsejer at beslutte sig for, hvilken fremtidig drift hans egne arealer skal indgå i.

Natura 2000-afgrænsning i Esbjerg Det ser ud til, at Esbjerg trækker det korteste strå i sagen om de 1.900 ha, som Miljøstyrelsen vil tage ud af Natura 2000-beskyttelsen, men som Esbjerg Kommune ønsker at bevare. Kommunen fastholdt sit ønske i et høringssvar, mens Sydvestjysk Landboforening og lodsejere har arbejdet for at hæve udpegningen.

Nu har Miljøministeriet sendt den kommende bekendtgørelse i høring, og hvis folketinget vedtager bekendtgørelsen i den form, den nu foreligger, så kommer de omstridte 1.900 ha til at ligge UDEN FOR Natura 2000-afgrænsningen.

De nugældende Natura 2000-områder blev i sin tid malet med bred pensel, og det er baggrunden for, at det i Landbrugspakken blev aftalt at foretage en mere korrekt afgrænsning. Det er den proces, der nu er ved at nå sin afslutning.

Ny udpegning kommer på tværs Udpegningerne i Tihøje ved Sørvad i Herning Kommune og Hoverdal Plantage i Ringkøbing-Skjern Kommune vækker modstand. Det er Natura 2000-området ”Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede”, hvor Miljøstyrelsen har nyudpeget to nye isolerede habitatområder på i alt ca. 1.200 ha.

Her har Helle Borum på vegne af i alt 15 landmænd skrevet et høringssvar, fordi nyudpegningen vil gøre det problematisk for landmændene at udvide i fremtiden. Deres stalde og folde til frilandsgrise vil ligge i en afstand på helt ned til 400 meter til de nye naturområder. I høringssvaret undrer landmændene sig også over, at udpegningen kaldes en udvidelse. Der er nemlig henholdsvis 4 og 7 km til nærmeste habitatområde.

Under justeringen af Natura 2000-områderne er 30.900 ha nyudpeget, mens andre 29.900 ha foreslås afregistreret.

Efter denne høringsrunde kommer sagen til endelig afgørelse i Folketinget og derefter i EU.

Har du et areal til minivådområder?

Inden 2021 skal der på landsplan fjernes ca. 900 ton N via minivådområder. I alt skal der findes 1.000-2.000 stk. minivådområder med 50-100 ha opland.

Minivådområderne er med til at kompensere for, at landmænd får mulighed for at gøde markerne mere.

Oplandskonsulenter yder gratis rådgivning vedrørende minivådområder. De hjælper med at finde egnede områder, der giver mening for både landmanden og vandmiljøet. Desuden hjælper de med ansøgninger fra start til slut.

Der er 100 % tilskud til ordningen og derudover ydes en kompensation for det udtagne areal.

Oplandskonsulenterne foretager opsøgende arbejde via breve og telefonopkald, og landbrugsorganisationerne opfordrer til, at man tager godt imod henvendelsen og bidrager til at finde muligheder.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Fungerende formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Faunastriber fra Grenen til grænsen I 2018 blev der sået så store arealer med faunastriber, at det svarer til et bælte af blomster, der ville strække sig fra Grenen ved Skagen og helt ned til grænsen til Tyskland. Hvis altså alle striber blev lagt ud i et bælte af en meters bredde.

Men de kommende år skal bæltet gerne blive tykkere, og det vil ske, hvis flere melder sig, så der allerede fra næste år kommer faunastriber på en hel masse nye marker.

Den enkle idé er, at landmænd sår striber af en bestemt frøblanding i dele af deres marker til gavn og glæde for insekter, markvildt og fugle.

Faunastriberne placeres i hjørner eller små stykker mark, som alligevel vanskeligt kan dyrkes, eller ud til veje, hvor mange færdes.

Et minivådområde placeres typisk op ad et hoveddræn, gerne lige inden udløb til vandløb. Arealet skal være drænet, og der skal minimum være et opland på 20 ha.

Minivådområder reducerer drænvandet for kvælstof og har også en effekt på fosfor.

Anne R. Ravnshøj og Karen V. Thomasen er oplandskonsulenter i SAGRO og kan kontaktes på tlf. 7021 2040.

Fællesjagt på kronhind og kalv De mest effektive jagter på kron- og dåvildt er store koordinerede jagter, hvor jægere i store områder sætter sig ud samtidigt. Det giver de bedste muligheder for at udtage en stor andel hundyr og kalve med en kort og effektiv forstyrrelse.

Det er netop formålet med den frivillige, fælles reguleringsjagt, som bliver afholdt søndag den 13. januar 2019. Det er Hjortevildtsgruppen for Region Sydjylland, som har taget initiativet til denne jagt. Alle jagtudlejere og jægere opfordres derfor til at sætte kryds i kalenderen netop denne dag.

Jagten vil foregå ved at jægere går på jagt på eget revir fra solopgang til middag. Formålet med den koordinerede jagt er at begrænse skader på skov- og landbrugsarealer ved at sikre en effektiv afskydning af kronhind og kronkalv.

I Danmark er der blandt mange jægere stor fokus på de trofæbærende handyr. Det har resulteret i, at der i de danske bestande er en klar overvægt af hundyr, som producerer næste års afkom.

Der må ikke jages på tværs af skel eller på andre revirer end der, hvor man har jagtretten. De enkelte revirer planlægger selv evt. drev, positioner osv. På den måde forventes det, at hjortevildtet kommer til at bevæge sig rundt på store områder, og at mange jægere vil opnå mulighed for at nedlægge kronvildt. Det er et nyt initiativ, som arrangørerne håber, skovejere og jægere vil bakke op om.

Møde om vildtskader og vildtforvaltning Bemærk at der afholdes et arrangement den 28. november i Rofi-centret i Ringkøbing med overskriften ”Vildtskader og bæredygtig vildtforvaltning”. På dette arrangement kan du høre mere om vildtskader, vildtafværgemidler, effektiv jagt og meget mere igennem oplæg fra Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, SEGES og SAGRO. Møderne bliver annonceret i dagspressen og tilmelding sker til SEGES via LandbrugsInfo.dk.

Faunastriberne etableres i samarbejde med en række grønne organisationer og kommuner. Flere af de nu 9 medvirkende kommuner betaler frøene, mens landmændene lægger jord til og betaler for arbejdet med såningen.

- Markvildtstiltag som faunastriber, vildtstriber, barjords-striber, insektvolde og lærkepletter giver bedre betingelser for flora og fauna, og øger dermed biodiversiteten i agerlandet, siger vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO. Håbet er, at landmænd i deres erfa-grupper fremover ikke bare snakker om udbytte, hestekræfter og liter mælk, men også om insekter og blomster, der nu har fået levesteder på bedriften.

Flere kan være med

Over 150 landmænd har allerede deltaget i projekter.

De ni deltagende kommuner er: ▶ Herning Kommune ▶ Ikast-Brande Kommune ▶ Holstebro Kommune ▶ Struer Kommune ▶ Vejen Kommune Nu kan landmænd ▶ Billund Kommune selv tilmelde sig ▶ Ringkøbing-Skjern Kommune på ny hjemmeside, ▶ Varde Kommune faunastriber.dk ▶ Esbjerg Kommune Du kan kun deltage i projektet, hvis du bor i en af de ni kommuner.

FAKTA: Frøblandingen til faunastriberne indeholder blandt andet rødkløver, honningurt, boghvede, solsikke og cikorie.

Insekter, fugle og dyr kan finde føde, bygge reder, søge skjul og yngle i faunastriberne.

Den enkelte landmand lægger jord til og betaler for etablering af faunastriberne, mens frøene betales af den lokale kommune.

Prisen for 800 meter faunastriber i 3 meters bredde fordelt på maks. 4 lokaliteter (inklusiv frø) = 1.200 kroner + moms.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

5

KVÆG

Mælkefeber kostede 24 køer livet Symptombehandling har foreløbig løst problemet - den underliggende årsag er stadig ukendt.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

HOGAGER - Vi havde massive problemer. I første halvår af 2017 mistede vi 24 køer på grund af mælkefeber, og det er jo ekstremt.

Sådan fortæller Anders Nørgaard, der de første 10 år som selvstændig kun sjældent oplevede mælkefeber. Men i 2017 var virkeligheden pludselig en anden, og de mange dødsfald gav i den grad anledning til hovedbrud hos Anders Nørgaard. Udover de døde køer var præstationerne hos mange andre køer i besætningen også berørt. Han vidste, at mælkefeber er fodringsmæssigt betinget, men han havde overholdt alle anbefalinger i forhold til kalciumindhold og CAB-værdier.

- Det var naturligvis vældig frustrerende. Vi kunne ikke finde nogen fejl. Hvis der før var problemer, kunne vi løse det ved at justere på fodringen, men her hjalp ingenting. Vi blev ved med at få mælkefebertilfælde, fortæller han.

Han snakkede med eksperter og dyrlæger og andre rådgivere, men deres råd, præparater og vejledninger fik ikke problemerne til at forsvinde.

- Så kom Morten S. Thomsen fra SAGRO Kvæg ind fra sidelinjen med en idé hentet i USA. Han foreslog, at vi målte pH i urinen på køerne, fortæller Anders Nørgaard.

- Det var egentlig meget simpelt. Vi tog nogle

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

golddyr fra og målte på deres urin med almindeligt pH-papir. Det bekræftede, at pH-værdien var tæt på 9 og altså alt for høj. Det kom bag på mig, for jeg havde finkæmmet markedet for at finde fodermidler med et lavt indhold af kalcium og en lav CAB-værdi.

Efter anbefaling fra Morten S. Thomsen blev alle tilsætningsstoffer i foderet fjernet, og i stedet blev der tildelt 25 gram magnesiumsulfat pr. ko pr. dag.

1-2 uger senere blev der udført en ny urintest.

- Det havde hjulpet, men pH var stadig for højt, husker Anders Nørgaard.

sværere ved at optage selen, og af den årsag tildeler Anders Nørgaard selen og E-vitamin i mælken til kalvene.

Inden han begyndte på magnesiumsulfat havde han forsøgt sig med et tilskudsprodukt, der markedsføres som virksomt mod mælkefeber.

- Det var ekstremt dyrt og det havde absolut ingen effekt, lyder dommen fra Anders Nørgaard.

FAKTA

Reddet af magnesiumsulfat Mængden af magnesiumsulfat blev derfor gradvist hævet til 50, til 75, og fortsatte til den endte på 125 gram pr. ko pr. dag, før forsuringen var tilstrækkelig og pH landede på 6-6,5. Fra den dag af var der ikke flere tilfælde af mælkefeber.

- Derfor er jeg overbevist om, at magnesiumsulfat virker. Vi har siden prøvet at reducere i tildelingen, men med det samme, vi piller ved det, får vi nye tilfælde af mælkefeber.

- Vi ved stadig ikke, hvad der fik os til at vælte. Og hvad det underliggende problem er, er stadig en gåde, og det bekymrer mig da også, at vi ikke kender de eventuelle bivirkninger ved magnesiumsulfat. Om det hæmmer foderoptagelse hos nykælvere, for eksempel. Langtidsvirkningen er ikke ordentligt dokumenteret.

Fra litteraturen ved man dog, at kalvefosteret får

Anders Nørgaards besætning består af 800 køer, en krydset besætning med holsteinkøer og jerseykøer.

KVÆG

Nu skal køerne aflevere urinprøve Test af pH i urinen er et nyt godt værktøj i kampen mod forebyggelse af mælkefeber.

TEKST: Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 · man@sagro.dk

Det er en stor belastning for en ko, når den går ned med mælkefeber. Det er oftest de ældre og tunge køer, som er særlig udsatte for at få mælkefeber.

Og det er kritisk, hvis ikke vi får dem hurtigt op at stå igen.

For goldkøer har anbefalingen i mange år været, at kalciumniveauet i foderet skal være så lavt som muligt.

Dette for at ”træne” de fysiologiske mekanismer, som skal resorbere kalcium og fosfor fra knoglerne. Det er bare ikke altid tilstrækkeligt for helt at undgå mælkefebertilfælde.

I goldkorationen har vi desuden forsøgt at få så lav en CAB-værdi som muligt med de fodermidler, der har været til rådighed. Samtidig tildeles goldkomineral med meget lav CAB-værdi, som kan sænke rationens indhold til et typisk niveau omkring +50.

Effekten af forsuringen kan måles via urinpH, hvor et fald forventes ved en sænkning af CAB-værdien. Et forsøg har vist, at der først kan forventes et fald i urin-pH ved CAB-værdier tæt på nul eller under nul. Normalt vil urin-pH være 7,5-8,0, og der ønskes en sænkning til et niveau 6-6,5.

Måling af urin-pH er endnu ikke en udbredt praksis til kontrol af den effekt, CAB-værdien måtte have på koens kalciumregulering. Men vi tænker, det er en nem og sikker mulighed for at vurdere CAB-niveauet i goldkofoderet.

Desuden vil vi have muligheden for at tilpasse fodringen, således vi netop undgår mælkefeber.

I praksis anbefaler vi at få dyrlægen til at tjekke urin-pH ved 4-5 goldkøer, som er 2-4 uger før kælvning. Ligger de højt, og er man udfordret af mælkefeber, tildeles 50 gram magnesiumsulfat pr. ko pr. dag. Efter 2 uger måles på de samme køer, om den ønskede effekt er opnået. Skal der mere til, øges mængden med 25 gram.

”Magnesiumsulfat har rigtig god effekt og koster kun 25 øre pr. ko pr. dag.”

Forsuring kan måles Sænkes CAB-værdien yderligere, sker der det, vi kalder ”forsuring”. Det er muligt at sænke CAB-værdien markant ved at øge mængden af svovl eller klorid via tilsat magnesiumsulfat (bittersalt) eller magnesiumclorid. Som eksempel vil 50 gram magnesiumsulfat sænke CAB-værdien til minus 30 i en typisk goldkoration.

Prisbillig løsning Et enkelt forsøg har vist negativ effekt på produktion og reproduktion ved langvarig periode med

lav CAB-værdi. Derfor er vores anbefaling indtil videre kun at tildele magnesiumsulfat de sidste 2-4 uger af goldperioden. I mange besætninger er det perioden, hvor køerne går i fælles kælvningsbokse.

Ved at tildele magnesiumsulfat separat, f.eks. opblandet i 200 gram korn eller sojaskrå, kan vi mere præcist styre, hvor meget og hvilke kogrupper, der tildeles. Der er selvfølgelig ikke grund til at give kælvekvier.

Igennem det seneste års tid har vi oplevet, at tildeling af magnesiumsulfat har en rigtig god effekt på antallet af mælkefebertilfælde. Det er en prisbillig løsning med et mineralstof, der koster ca. 5 kr./kg.

En daglig tildeling på 50 gram kun koster 25 øre/ ko.

FAKTA Det her er ikke foder til goldkøer!

Fodermidler med f.eks. højt kaliumindhold medvirker til, at CAB-værdien øges. Det kan være sene græsslæt med høj kløverandel, melasse og kartoffelpulp.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

PLANTER

Fra pløjning til strip-till no-till på sandjord TEKST: Christian Hansen Afd.leder, SAGRO Salgsafgrøder Tlf. 7660 2397 · cha@sagro.dk

Strip-till og no-till er mest kendt fra lerjorde, hvor omkostninger og tidsforbrug til pløjning og såning og ønsket om dyrkningssikkerhed har drevet den naturlige interesse for en mere ekstensiv dyrkningsstrategi. Historisk har der siden 80’erne været en udvikling, fra at harven har afløst ploven, til at nogen i dag går direkte fra pløjede systemer og over i direkte såning, uden harvning.

En ændring, der giver behov for mindre trækkraft og mindre stål i maskinhuset.

Den samme udvikling er sket på sandjord, bare i langsommere tempo. Det er velkendt, at mange grovkornede sandjorde ”pakker” ved færdsel og dyrkning af jorden. Men nu sættes der spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at løsne muldlaget med en dybdeharve. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at afhænge af, hvor god man er til at indbygge kulstof i det øvre dyrkningslag.

Kulstof og dermed organisk materiale kan i nogen grad modvirke pakning.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hvad er strip-till og no-till?

S i SAGRO står for sandjord

Den enkle og korte formulering er, at man dyrker afgrøder fra år til år uden at forstyrre jorden med jordbehandling. Derved bevarer man ormegange, undgår at ”brænde” organisk materiale af eller i det hele taget forstyrre den biologiske aktivitet i jorden. Ved pløjning og anden kraftig jordbehandling bruger man stål til at lave en struktur i jorden.

Ved strip-till og no-till skal den gode stuktur for rodudvikling klares med biologien, dvs. sædskifte, efterafgrøder og afgrøderester, som omsættes af regnorme og andre mikroorganismer.

Et eksempel på no-till kunne være skiveskær-såmaskiner, hvor der ikke sker anden jordbehandling, end at såsæden bliver ”skåret” ned i stubben fra forfrugten.

Ved strip-till bliver jorden sædvanligvis behandlet med en tand eller tallerken lige foran såskæret.

Og så er der alle mulige typer ind imellem, hvor nogen har leget videre med ordene og kaldt det ”low-till”.

Der kan være rigtig gode argumenter for at bearbejde såbedet og at bruge enten tand eller skive som såaggregat. I sidste ende handler det om, hvad der passer i forhold til den enkeltes jordtype og driftsform, mulighed for fleksibilitet mv.

I SAGRO Planter har vi meget fokus på sandjord, herunder også hvordan man udbygger jordens frugtbarhed, således at udbytte og dyrkningsstabilitet forbedres. Derfor siger vi, at S i SAGRO står for sandjord!

Vores fokus er dyrkningssikre efterafgrøder på sandjord. Vi interesser os derfor for et sundt sædskifte, opbygning af kulstof, minimal jordbehandling og minimering af skadelig jordpakning. Endelig skal vanding have særlig opmærksomhed.

Der er mange eksempler på, at landmænd får mere ud af deres markdrift ved at lægge vægt på ovenstående.

Opfølgning på SAGROs sådemonstrationen i Sørvad Ved sådemonstrationen hos Morten Bjerre i Sørvad er vi nysgerrige på, hvordan no-till og strip-till kan bruges på sandjord.

Foruden udbytte og dyrkningssikkerhed, hvor der allerede er gode erfaringer på sandjord med pløjefri dyrkning, så har vi fokus på arbejdskapacitet, maskinomkostninger og totaløkonomi ved no-till og strip-till.

Vi anlægger forskellige ukrudtssprøjte-strategier i

Mzurien imponerede ved sin evne til at få frøene lagt i ren jord, som tandskæret frilagde.

Claydons tandharvesåmaskine efter strip-till-princippet.

Her går en dybdeharvetand før såtanden.

PLANTER

Robotti demonstrerede sin evne til at bevæge sig præcist rundt på egen hånd.

eller alle sådemonstrationer og vurderer effekt og økonomi. Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt - vil det betyde sparet kemi ved no-till?

Der bliver et grøftekantsmøde senere på året, hvor vi kigger på ukrudtssprøjtning og økonomi.

Til sommer vil vi igen besøge DEMONSTRATIONEN og se på afgrødeetablering og totaløkonomi.

FAKTA SAGRO og moderne såmetoder 300 deltog i SAGROs store eksperimentelle sådemonstration hos Morten Bjerre i Sørvad den 12. september. Foruden den store maskindemonstration blev der gennemgået økonomiberegninger, der viste totalomkostningen på alle de forskellige etableringsmetoder.

Der blev vist følgende maskiner: Multiva Combi C 3m, Mzuri Pro-Till 4T, Claydon Hybrid T4, Weaving GD 3000M, Väderstad Rapid 300C, Horsch Focus 6 TD og redskabsrobotten Robotti.

Jordprofil af Sørvad-jorden. 30-35 muld oven på gråt sand.

Fortsættes næste side.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

PLANTER

Hvad lærte vi på demodagen i Sørvad?

Strip-till-såmaskinen etablerede uden problemer såbed i den fugtige sandjord.

TEKST: Christian Hansen Afd.leder, SAGRO Salgsafgrøder Tlf. 7660 2397 · cha@sagro.dk

skiner efter strip-till-princippet, hvor der går en dybdeharvetand foran såtanden. Horch Fokus TD er også en strip-till-type med dybdeharvetænder foran skivesåskær.

No-till-skiveskærs-såmaskinerne lægger op til et dyrkningskoncept, hvor sædskifte og mellemafgrøder skal holde jorden i god struktur, hvorimod man med såmaskinetyper efter strip-till-princippet mekanisk kan løsne og lave såbed.

Vejret var en udfordring med den meget nedbør op til og på selve dagen. Selv på demodagen var der om formiddagen nogle heftige byger.

Hveden blev sået i en frøgræsstub, hvor den eneste forudgående behandling var en strigling og Demonstration bliver fulgt helt til dørs nedvisning med Glyphosat. Tilstræbt plantetal I det fugtige vejr havde nogle af skivesåmaskinerved såning var 275 planter pr. m2. ne med direkte såning lidt problemer med at få De 3 første såmaskiner, Multiva, Weaving og Vä”sårillen” til at lukke, ligesom der også var proderstad var med skive som såskær. Multiva og blemer med hairpinning, og i det hele taget med at Weaving er direkte målrettet no-till, dvs. uden få såskiven nok i jorden. Det kan have noget med tallerken eller harvetænder, hvorimod Väderstad skærtryk at gøre, men også at frøgræsstubben har tallerkner foran. var så fugtig, at den gav I denne demonstration var tallerefter, sådan at såsækenharven løftet op. Väderden blev placeret oven stad-såmaskinen findes i på halmstubben uden mange maskinhuse, og kontakt til jord (hairdet vil være spændenpinning). de, om den også kan I den forbindelse er det SAGROs rådgivere, der har specialibruges i denne samet interessant nyt prinseret sig i reduceret jordbehandling, giver i december måneds udgave af menhæng. cip med de skrå såskær Grobund deres vurdering af, hvordan Mzuri og Claydon på Weaving-maskinen. den enkelte maskine og såmetode er tandharvesåmaHer skæres en skrå rille klarer sig.

Se deres Top 5, der er baseret på registrering af fremspiring, optælling af planter - og ikke mindst - hvor godt det lykkes at undgå ukrudt.

Top 5 i næste Grobund

ind under stubben, hvor såsæden placeres og efterfølgende trykkes stubben til med et hjul.

Strip-till-såmaskinerne har ingen problemer med at placere såsæden med god jordkontakt, og trods den fugtige, men faste frøgræsstub, etablerede den legende let såbed på sandjorden.

Stubjord på sand efter en afgrøde med stor rodmasse som frøgræs har en utrolig infiltrations- og drænevne. Efter kort tid med tørvejr, så kan alle maskiner så. Er det kornstub, eller er jorden lidt mere fedtet (højere finsand- og lerindhold), så skal der lidt mere tørvejr til.

For at få en samlet vurdering af såmetoder eller rettere såprincipper, vil vi følge op på fremspiring, og beregne en fremspiringsprocent. Endelig vil vi næste år vurdere afgrødeudviklingen og lave nogle udbyttemålinger. Det vil give os en idé om, hvorvidt såmetoderne har indflydelse på rodudvikling og plantevækst og dermed afgrødeudbyttet på sandjord.

GRØFTEKANTSMØDE TORSDAG DEN 8. NOVEMBER SAGRO Planter orienterer dig løbende om spændende resultater fra demonstrationen.

Torsdag den 8. november kl. 10.00 er første gang, du har lejlighed til ved selvsyn at vurdere, hvilke så-principper, der klarer sig bedst.

Kasper Kjær Jensen var som arrangør tæt på at aflyse pga. regn – men den stort anlagte sådemonstration kunne heldigvis gennemføres.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Hvad bruger du tiden på?

Nye såmetoder kan halvere timeforbruget.

TEKST: Kasper Kjær Jensen Planterådgiver Tlf. 7660 2389 · kje@sagro.dk

Timer i alt

Arbejdstid pr. aktivitet

Sum af Antal timer

Arbejdstid pr. aktivitet

300 300

250 250

200 200

Timer i alt

I takt med at planteavlsbrugene bliver stør150 re, bliver det stadig mere vigtigt at holde styr på mandetimerne. På Morten Bjerres landbrug, hvor 100 SAGROs sådemo foregik i september, viser opgørelser, at der ved etablering med strip-till-meto50 den bruges 35 min. pr. ha.

0 Havde han i stedet pløjet markerne og sået helt traSlut feb. Start mar. Slut mar. Start apr. Slut apr. Start maj Slut maj Start juni ditionelt, havde tidsforbruget været 75 min. pr. ha.

Aktivitet Hvis man jagter mandetimer, kan en effektiv planAfgrødeetablering (såning inkl. tromling, lægning o.l.) teetablering altså reducere timeforbruget.

Høst Husk, at hver gang du bruger 1 minut pr./ha på 400 Øvrige opgaver ha, har du brugt 6 timer og 40 minutter.

Gødskning (gylle) Effektivitet på den enkelte maskine er ikke kun Jordbearbejdning før såning (såbedsharvning o.l.) afhængig af vejret og størrelsen på maskinen. De Transport større landbrug oplever, at mandskabet kan være den begrænsende faktor.

Figur 2 Under vores sådemo i Sørvad i sidste måned blev deltagerne spurgt, hvor mange der passede mere et planteavlsbrug med 400 ha med 50 % vårsæd, end 400 ha med en 3 m såmaskine? Responsen fra og hvor alt markarbejde udføres selv. Den orande godt 300 fremmødte var rungende tavshed.

Tidsbehov Tidsbehov ge streg viser de arbejdstimer, der normalt er til De fremviste 3 m såmaskiner har ellers alle en karådighed ved 1 medarbejder ved 40 timer pr. uge. pacitet på op mod 800 ha årligt, hvis man bruger Som det ses, er der tidspunkter, hvor en medaralle tilgængelige timer i efterår og forår. Men på bejder ikke har mulighed for at nå opgaven til rette trods af det, er det såmaskiner fra 4 m og opefter, tid. som bliver efterspurgt i dag.

Vi hører af og til om landmænd og driftsledere, Figur 1 viser en gennemsnitlig arbejdsfordeling på som ikke forstår, hvorfor de ikke kan nå opgaverne 150

100

50

0

Slut feb.

Start mar.

Slut mar.

Start april

Slut april

Start maj

Slut maj

Start juni

Slut juni

Slut juni

Start juli

Start juli

Slut juli

Slut juli

Start aug.

Start aug.

Slut aug.

Slut aug.

Start sept.

Slut sept.

Start okt.

Start sept. Slut sept. Start okt.

Start nov.

Start nov.

Aktivitet

Måned

Timer i alt

Afgrødeetablering (såning inkl. tromling, lægning o.l.)

Gødskning (gylle)

Høst

Jordbearbejdning før såning (såbedsharvning o.l.)

Øvrige opgaver

Transport

Tidsbehov Tidsbehov

Gødskning (handelsgødning) Planteværn (marksprøjtning o.l.)

Gødskning (handelsgødning)

Hjemkørsel Pløjning

Etabl. af efterafgrøder

Planteværn (marksprøjtning o.l.)

Etablering af efterafgrøder Hjemkørsel Pløjning

rettidigt. Dilemmaet er jo, at på mange bedrifter, har markmedarbejderne også andre opgaver, såsom vedligehold af staldanlæg, flytning af dyr osv.

Skal der flyttes grise, når så-vejret er perfekt? Eller repareres foderanlæg lige midt på dagen i det bedste høstvejr?

I figur 2 kan man se, hvordan opgaverne fordeler sig. Man kan samtidig se, at der næsten altid er flere opgaver, som skal løses i samme periode.

Den optimale sammensætning af maskinparken bliver derfor til et kompromis mellem rettidig omhu og tilgængelige mandetimer.

300 300

God ledelse

De dyre maskiner frister mange landmænd til at presse mandskabet for at få så mange timer som muligt ud af maskineriet. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige strategi, hvis den fører til, at man 200 200 slider en mand op om året?

Det vil ofte være et mismatch, hvis 2 mand på en bedrift skal betjene 3-4 maskiner. Det kan gå an, 150 150 hvis spidsbelastningen er begrænset til nogle enkelte tre-ugers perioder. Men for at maskinerne skal bruges, køres der måske også lige en del ma100 100 skinstationskørsel for andre, og så ender det med spidsbelastning fra 1. marts til 1. november.

På den måde er det svært at holde på de gode 50 50 medarbejdere.

Få skabt et overblik over, hvornår der er brug for ressourcerne. Vær ærlig og realistisk omkring tids-0 forbrug og kapacitet. Kig på sæsonerne, og se om Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut tStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut StartStart Slut Slut jan. jan. feb. feb. mar. mar. april april maj maj juni juni juli juli aug. aug. sept. sept. okt. okt. nov. nov. dec. dec. kan flyttes timer ved selv små ændringer i ma. feb. feb. feb. mar.mar. mar.mar. aprilapril aprilapril maj maj maj maj juni juni juni junijuli julijuli juliaug. aug. aug. aug. sept.sept. sept.sept. okt. okt. okt. okt. nov.nov. nov.nov. dec. der dec. dec. dec.

Arbejdstimer behov Transport Arbejdstimer til rådighed skinhuset eller i markplanen.

250 250

Arbejdstimer Arbejdstimer behov behov Arbejdstimer behov

Transport Transport Transport til og fra marken

Arbejdstimer til til rådighed Arbejdstimer Arbejdstimer rådighed til rådighed

Figur 1 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

Minkfarm ved Roager

Gode opbevaringsmuligheder ved Esbjerg

Mælkeproduktionsbedrift ved Aulum

Minkfarm, Buskemarksvej 7, 6760 Ribe

Planteavlsgård, Kravnsøvej 8, 6710 Esbjerg V

Kvægbrug, Troelstrupvej 10, 7490 Aulum

"Roager minkfarm" er en veldrevet ejendom med godkendelse til

Tidligere kvæggård, der nu er indrettet med lagerhaller med op-

Mælkeproduktionsbedrift med 130 ha beliggende mellem Herning

produktionsanlæg med automatisk GVA udmugningsanlæg og

Boligen er opført i 1986, og udestuen er tilbygget i 2006. Bolig-

men med 91,7 ha, hvor hele mælkeproduktionen fra de ca. 160

4.523 årstæver. Farmen er løbende udvidet og består af et velholdt 11.300 burrum, med rustfri bundtråd.

Udbygningerne består af en tidligere kostald på 718 m², der har få-

Jorden er placeret omkring bygningssættet, og de ca. 34,98 ha er

et plant gulv og port mod nord. 3 haller på henholdsvis 900 m²,

agerjord.

907 m² og 738 m². Der er endvidere en gylletank på 1.530 m³, som

Præsentabelt stuehus fra 1930 på 162 m² i 2 plan, som løbende er

2.589

39

Hektar:

F

Energimærke:

177 m²

Boligareal:

bygningerne er velfungerende og er rammen om en mælkepro-

Sagsnr. 500-1195

72 D

Energimærke:

permanent græs, gårdsplads, natur, markskel vej m.m. Drifts-

en mælkeydelse på ca. 10.100 kg. pr. ko de seneste 12 måneder.

Jorden består hovedsagelig af lavere græsarealer, ca. 57,83 ha og 8,87 ha agerjord. Sagsnr. 500-1245 Kontant: 10.500.000 Hektar:

Jorden fordeler sig med ca. 124 ha omdriftsareal, restarealet er

duktion med ca. 160 Holstein køer plus opdræt. Køerne har haft

er opført i 1988.

vedligeholdt. Sagsnr. 500-1236

13.500.000

Holstein køer foregår, samt en bygningsløs ejendom på 38,6 ha.

stand.

ind- og udvendigt.

Kontant:

og Holstebro. Bedriften består af 2 ejendomme, hovedejendom-

arealet er på 177 m², og boligen fremtræder i pæn vedligeholdt

Farmen er løbende blevet renoveret og fremstår derfor velholdt

Ejerudgift pr. md.:

staldning af campingvogne m.v.

Kontant:

22.000.000 252 m²

Boligareal:

Hektar:

130 C

Energimærke:

162 m²

Boligareal:

Opformeringsejendom ved Bording

Beliggende mellem Aulum og Karup

Natur-, jagt- og planteavlsejendom ved Karup

God jagt

Svinegård, Frederiksværkvej 2A, 7441 Bording

Tidligere planteskole, Gindeskovvej 22, 7540 Haderup

Planteavlsgård, Uhrevej 54, 7470 Karup J

"Bording opformering" er en yderst veldreven opformeringsejen-

En spændende og utraditionel ejendom, udbydes herved til salg.

I særklasse smukt beliggende ejendom ved Karup Å med 119 ha.

polte mm, til både ind og udland. Produktionen på ejendommen

med god jagt med krondyr og ligger op til og langs med Søndre

manent græs, 4 ha MVJ-areal, ca. 40 ha skov, hede, natur og over-

dom, med produktion af smågrise samt høj indekserede LL og LY består af 750 årssøer, som findes i et velholdt og velbygget byg-

ningssæt, med en god logistikmæssig opbygning. Afsætning af

ejendommens dyr sker fast igennem Danbread, samt en fast afta-

ger af ejendommens galtgrise. Eget foder-mølleri, med tilhørende amerikaner siloer, samt planlager, der giver gode muligheder for justering og kvalitetsmæssigt indblik i de forskellige foderblan-

39.000.000

Boligareal :

370 m²

70

Hektar:

G

Energimærke:

Feldborg Plantage med masser af natur.

m², 2 gode haller til lager, flere overdækkede terrasser, gl. butikslokale og et område som tidligere var planteskole.

Der er en erhvervsbygning fra 2004 på næsten 650 m² som anvendes til lager/netbutik og med kontorer og mandskabsrum mm.

Kontant:

7.400.000

Boligareal:

Allan Elsted Hansen

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2134

12

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 9629 6707

205 m²

Hektar: Energimærke:

Claus Brødbæk Salg og Vurdering

clb@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 9629 6708

Jorden fordeler sig med ca. 56 ha grovsandet ager, ca. 14 ha per-

drev. Restarealet er gårdsplads, have, læhegn, vej m.m. Jorden er

Bygningerne består af en ældre delvist istandsat bolig på ca. 170

Sagsnr. 5001228L

dinger. Sagsnr. 500-1194 Kontant:

Ejendommen udstykkes med et areal på ca. 45 ha. De ca. 40 ha er

velarronderet i 2 store arealer. Arealerne er meget varieret med natur, skov og agerjord med særdeles gode jagtmuligheder.

Boligen er oprindelig opført i 1875 og er løbende renoveret og mo-

derniseret. Der er foruden en lille udlejningsbolig på Uhrevej 50.

Driftsbygningerne består af ældre stalde og en god maskinhal.

Sagsnr. 500-1234

45 G

Kontant: Boligareal:

13.400.000 162 m²

Hektar: Energimærke:

120 F

KVÆG

SAGRO Kvæg går back to basics Kærlighed til kvægbruget og stolthed over den uafhængige kvægrådgivning er omdrejningspunktet for SAGRO Kvægs nye chef, Morten S. Thomsen.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Som rådgiver har han oplevet bedrifter, hvor først en grundig registrering af foderforbrug - og et efterfølgende arbejde med forbedringer - gav 1 mio. kr. mere på bundlinjen.

- Det er mig virkelig magtpåliggende, at vi helt ned til yngste mand er solidt funderet i praksis. Rådgivningen har ingen værdi, hvis rådgiverne render efter helt forkerte mål på bedriften - og det ser jeg desværre eksempler på rundt i landet, lyder det kritisk fra den nye kvægchef.

Rådgivningens modtræk

Ressourceudnyttelse Morten S. Thomsen er overbevist om, at vejen mod bedre økonomi på bedrifterne går via bedre ressourceudnyttelse, for udgifterne æder en stadigt voksende del af indtægterne.

- Det er jo vanvittigt, at løn, forsikringer og vedligehold ekskl. afskrivninger kan udgøre 50-70 procent af dækningsbidraget!

- SAGRO Kvæg skal holde fokus på - og dokumentere! - ressourceforbruget på gården i detaljer.

Den viden er nødvendig for at udvikle produktionen og hæve ydelsen. Det er min faste overbevisning, siger han.

TRE NYANSÆTTELSER Bruno Due, 30 år. Bruno kommer fra en rådgiverstilling i Syddansk Kvæg.

Flemming Hølmkær, 49 år. Flemming kommer fra et job som teamkoordinator i Keenan.

Bendt Bendtsen, 42 år. Bendt tiltræder 1. november hos SAGRO Kvæg i Holstebro.

Han er tidligere kvægrådgiver i Heden & Fjorden, men kommer nu fra Landbrug Limfjord i Skive.

- Lønnen stiger og mælkeprisen falder. Det kan vi ikke producere os ud af, så vi SKAL jo have modtræk. Og hvis nogen kan reducere kapacitetsomkostningerne på et kvægbrug, så er det kvægrådgivere, lover han.

Først og fremmest ved de noget om fodring, men på andre store variable poster som afskrivning, vedligehold, energiforbrug og løn har rådgiverne løsningsforslag, som vil få landmanden til at tjene flere penge.

Kapacitetsjagt Rådgiverne er skarpe, når det gælder at lave mere mælk for de samme omkostninger. Bedre logistik i de eksisterende rammer, indretning af ubenyttede arealer til dyr, flytning af goldkøer osv. kan give en udvidelse af produktionsomfanget. Eksempler på 100 ekstra køer er slet ikke ualmindelige. Den benhårde prioritering er, at der kun investeres i den mest indtægtsgivende del af produktionen nemlig i køerne.

- Vi ser også bedrifter, hvor løsningen er rationalisering. Her vil der være gevinst ved at lukke dele af produktionen ned og lukke sites, så dyrene samles på færre steder, mener han.

- Vi står også over for en diskussion om, hvem der skal producere grovfoder, og hvor, for det er jo frygteligt at se den forskel, der er i reel pris på grovfoder. Problemerne er for ringe jord, for dårlig management og for store distancer, vurderer han.

Pakkeløsninger til fast pris

FAKTA Ved SAGROs dannelse i 2016 var der 25 medarbejdere i kvægafdelingen.

Sommeren 2018 sagde 4 ud af de daværende 18 medarbejdere deres job op og startede en konkurrerende rådgivning, som afdelingens forhenværende chef er partner i.

Efter nyansættelser består SAGRO Kvæg i dag af 17 medarbejdere.

Thomsen ønsker at imødekomme de mange kunder, der har efterspurgt rådgivning til faste priser.

SAGRO Kvæg introducerer tre pakker i hver sit prisniveau. I den simple udgave indeholder pakken 4 årlige besøg og budgetudarbejdelse. De større pakker er udvidet med flere besøg, budgetopfølgning, deltagelse i bankmøder og projektledelse på handleplaner. I alle pakker er telefonrådgivning gratis.

Specialister og virksomhedsrådgivere At 4 kvægrådgivere i løbet af sommeren valgte at forlade SAGRO gav selvsagt en del turbulens.

- Vi var vel kortvarigt sendt lidt til tælling, men vi har rejst os igen, melder Morten S. Thomsen. Han minder om, at SAGRO Kvæg fortsat har den bredde og styrke, der følger af at være Danmarks største, og at kvægrådgivningen uændret råder over specialister inden for fodring, grovfoder, AMS, sundhed, kalverådgivning, slagtekalve og kødkvæg.

- Der kan være specialer, hvor det ikke giver mening, at de findes overalt i landet. Jeg vil arbejde for, at landets kvægrådgivninger i stedet giver hinanden en hjælpende hånd, forklarer Morten S. Thomsen.

Som noget nyt tilbyder SAGRO Kvæg den praksisnære rådgivning i pakkeløsninger, for Morten S.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER

Alt grej er spritnyt på kartoffelfarmen At lægge om fra mælkeproduktion til kartoffelavl er uden tvivl den klogeste økonomiske disposition, Verner Skov Them, nogensinde har foretaget.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk - Som kvæglandmand skulle jeg arbejde 20 år for at tjene, hvad jeg nu kan tjene på ét år, siger han og ryster på hovedet over de store forskelle i dansk landbrug i dag.

Verner var ellers, hvad han selv kalder en rigtig kvægmand, og glad for at passe sine 80 køer. Men det var en bindestald, så noget skulle ske.

- Jeg forsøgte at få lov at udvide, så jeg kunne få 250 køer i løsdrift. De fleste mente endda, at jeg skulle gå helt op på 500 køer – det sagde man jo dengang…

Men så kom der høje priser på mælkekvoten, og Verner vendte rundt på en tallerken. Han solgte sin kvote og brugte alle pengene fra salget til at købe tegningsbeviser til kartoffelmelsfabrikken i Brande.

En livsstil De første år var der sandelig ikke mange penge i det - og så kom finanskrisen og gjorde ondt værre.

Men alt det er glemt i dag, for som kartoffelavler oplever Verner nu gyldne tider.

Og han har lært at elske kartofler. Det er blevet en livsstil, og Verner er ikke bleg for at indrømme, at han arbejder rigtig mange timer. De fleste dage tager han fat fra kl. 4.30 til 23.30.

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Her i sommer har han det meste af tiden selv klaret flytningen af 22 vandingsmaskiner under hele tørken.

Særligt holder han af selv at levere kartoflerne til KMC, kartoffelmelsfabrikken i Brande. Siden 17. september og frem til midt i januar bruger han fem dage i ugen på at køre læs efter læs de 18 km til fabrikken.

Han er altid morgenmanden, der holder parat med første læs ved fabrikken kl. 5. Det er der, han møder andre leverandører – og han kender alle og snakker med høj og lav på fabrikken. Det er noget, der giver ejerskab, og Verner Skov Them er stolt af fabrikken.

Han sidder bag rattet i traktoren 3.500 timer om året, fortæller han.

Det er meget! Hvis en lønmodtager er på fuld tid, skal han arbejde næsten 22 måneder for at komme op på så mange timer. Verner kører 65.000 tønder kartofler til Brande – og fra næste år yderligere 10.000 tønder.

Mads Bendix, planteavlsrådgiver kommenterer: Udbytteforskellene slår virkelig igennem i år, hvor nogle marker er vandet, og andre ikke er.

Vi ser fornuftige udbytter på 600 tdr. pr. ha og derover med 107 tdr. stivelse. Det er faktisk overraskende godt.

Prøveopgravninger midt i september viste, at mængden ser lovende ud, men stivelsesindholdet er i den lave ende.

De større kartoffelavlere har deres eget grej, men det er usædvanligt at have så meget nyt som Verner har.

Dertil kommer 1.500 tønder til kartoffelmelsfabrikken i Karup. 10 tønder kartofler svarer til 1 tons.

Store investeringer Kartoffelrådgiver Mads Bendix er knyttet til bedriften, og Verner tager ham med på råd om doseringer, skadedyr og sygdomme. Ved dagens besøg skridter de ind i kartoffelrækkerne, og Mads tager handsker på og graver en tilfældig plante op. Og kartoflerne er store i år! Op af mulden vælter 22-23 knolde, og de fleste er et helt måltid i sig selv.

Mads har mange gode ideer, siger Verner om sin rådgiver.

FarmTracking og ny teknologi er noget, Mads har introduceret.

- Her har du belønningen for, at du begyndte at vande i tide, og at du blev ved, siger Mads, og Verner nikker.

Verner er ikke en mand, der gør noget halvt. Et blik på hans maskinpark giver dollartegn i øjnene. Her er ALT det maskineri, der skal bruges i kartoffelmarkerne, og det meste er nyt.

- Ja, det er forholdsvist nyt isenkram, og der er maskiner for mange penge. Alene i vandingsmaskiner har vi investeret for 4 mio. kr. de sidste fem år, fortæller han. Det er sket i takt med, at arealet er blevet udvidet. Verner driver nu 480 ha, hvoraf han selv ejer cirka 250.

PLANTER

ningen fra specialprodukter. For 10 år siden kunne 3 procent af produktionen betegnes som et højværdiprodukt, men de genererede 50 procent af fabrikkens overskud. I 2019 venter fabrikken at højværdiprodukternes andel kommer op på ca. 20 procent, fortæller Verner.

- På højværdiprodukterne er der et dækningsbidrag på 3.000 kr. pr. ton, så det er noget, der

skæpper i kassen. Og det stopper ikke her, mener han: - KMC har været dygtige til at fortsætte produktudviklingen. Næste skridt er at få godkendt, at proteindelen af kartoffelpulpet ikke kun kan udvindes til foder, men også til menneskebrug. Det vil øge prisen på protein fra 10 til 50 eller måske 100 kr. pr. kg.

Ny teknologi letter arbejdet Med inspiration fra Mads Bendix har han taget ny teknologi til sig. Med FarmTracking oplever han, at registreringsopgaverne nu er udfyldt og sendt afsted på ingen tid. Det tager kun ¼ af den tid, det tog tidligere, siger han.

GPS er der på alt relevant udstyr, selv på ploven.

Verner glæder sig over de snorlige plovfurer, og nyder at han, hvis det passer ham, kan fortsætte arbejdet, uanset om det bliver mørkt.

Hans fremtidstro er ikke til at rokke, og lige nu er KMCs succes da også ved at vokse ind i himlen.

Selvom kartoffelmelprisen er sårbar og i perioder kan falde, så mere end opvejes det af indtje-

FAKTA

Indtil 1. maj 2019 har du mulighed for at prøve FarmTracking GRATIS!

FarmTracking – dit mobile kontor Kursus

Slut med løse sedler i traktoren

Verner Skov Them driver 480 ha, hvoraf de 250 ha er hans egne. Arbejdet klares af ham selv og hans markmand, Kristian Overgaard plus lidt løs medhjælp.

Verner søger pt. efter en erfaren mand, der er en rutineret maskinfører.

FarmTracking er en brugervenlig app som kan anvendes både på telefon, tablet og iPad. Med FarmTracking app’en kan du let udføre registreringer i marken. Eksempelvis har du adgang til dyrkningsplanen og kan føre din sprøjtejournal, registrere udbytter, redigere i udsæds- og gødningsplanen samt se dine marker i markkortdelen.

Via GPS-funktionen kan du altid se, hvilken mark du er på samt registrere hotspots som dræn, brønde, ukrudtspletter og meget andet.

Indtil 1. maj 2019 har du mulighed for at prøve FarmTracking gratis. Ta’ med på et af SAGROs kurser om FarmTracking, og lær hvordan DU kan bruge FarmTracking i din dagligdag.

Kurset henvender sig til dig, som er ny bruger i FarmTracking.

Efter kurset kan du anvende de vigtigste funktioner.

Tid og sted 10. december kl. 9.00-11.30: Holstebro 10. december kl. 13.00-15.30: Herning 11. december kl. 9.00-11.30: Esbjerg 11. december kl. 13.00-15.30: Billund Tilmelding senest 6. december på tlf. 7021 2040 eller på sagro.dk Pris: 200 kr. inkl. forplejning

Læs meget mere om arrangementet på sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

PLANTER

Rugen er malet med rød farve den 2. maj, og billedet er taget den 7. maj. Malingen afslører, at rugen er vokset 10 cm på de mellemliggende fem dage. (Foto: Marie Uth, SAGRO).

Sådan gik det med vækstregulering af korn i år I et ambitiøst forsøg i Gørding har SAGRO foretaget vækstregulering af korn hver uge i april og maj i år. stor risiko for lejesæd, er der ikke nogen vækstreguleringsmidler, der kan holde den stående. I Gørding ønskede vi at udfordre vækstreguleringsmidlerne, så vi valgte den blødstråede sort KWS Bono og tildelte 180 kg kvælstof pr. ha i løbet af foråret.

Og det lykkedes, for til høst var stort set alle parceller gået i leje.

TEKST: Marie Uth Planterådgiver Tlf. 7660 2388 · mut@sagro.dk

Den overordnede konklusion er, at når der er god vækst i afgrøden under og efter behandling, har vækstregulering stor effekt. Det bedste resultat blev opnået den 18. april, hvor rugen netop skulle til at strække sig, og sommervejret satte ind dagen Graf over vejrdata i vækstreguleringsforsøg efter med temperaturer over 25 grader.

Forsøget er udlagt som demo-forsøg, hvor der er lavet 25 forskellige behandlinger, og der er ikke foretaget gentagelser af behandlingerne. I den følgende gennemgang af resultater fokuserer vi på rug, da der her var mest effekt af behandlingerne, og da det i øvrigt er i rug, at vi har de største udfordringer med at få vækstregulering til at lykkes. Udbytteniveauet i rugen var 80-90 hkg/ha, og proteinindholdet var ca. 9,5 %.

Først og fremmest har forsøget i Gørding bekræftet, at hvis rug bliver dyrket på en måde, der giver

Vejrforhold på sprøjtetidspunktet Foråret 2018 var meget usædvanligt. Normalt er det en udfordring at finde et godt tidspunkt til vækstregulering, hvor der er god vækst i afgrøden og samtidig lunt og tørt vejr, så midlerne kan virke optimalt. Ofte er der kolde perioder og jævnligt nætter med nattefrost. Men i 2018 havde vi helt usædvanligt varmt vejr og begrænset nedbør, som det også fremgår af figur 1. Allerede fra den 8. april var middeltemperaturen over 10 grader de fleste dage. Første sommerdag var den 19. april, hvor vi nåede 26 grader. Fra den 6. maj og resten af måneden nåede vi 20 grader eller mere de fleste dage. Helt usædvanligt var der kun en enkelt nat med temperaturer på frysepunktet – det var den 4. maj. Der kom nedbør med jævne mellemrum

frem til den 10. maj. Efterfølgende blev afgrøden mere og mere tørkestresset. Der blev foretaget en vanding den 25. maj.

Dage med bedst effekt I forsøget har der været bedst effekt af vækstreguleringer udført den 18. april, 24. april, 2. maj og 9. maj. I denne periode var rugen i strækningsfa-

FAKTA Behandlinger i forsøget • Vækstregulering hver uge i sæsonen – uanset vejr.

• Afgrøderne var rug, hvede og vinterbyg.

• Afprøvede midler var 1,2 l/ha CCC, 0,4 l/ ha Cuadro NT og 0,5 l/ha Cerone.

• Derudover enkelte behandlinger med andre midler eller kombinationer af nævnte midler.

140 120

20

100 15

80 60

10

40 5

0

20

4. april

11. april

18. april

24. april

2. maj

9. maj

Figur 1. Klimadata fra forsøgsmarken i forsøgsperioden. Figuren viser middeltemperatur og nedbør for hver dag.

På X-aksen ses datoer for de enkelte behandlinger, og de grønne prikker er rugens højde på behandlingstidspunktet.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

15. maj

23. maj

0

Højde (cm)

Middel temp. (℃) og nedbør (mm)

25

Nedbør Middel-temp Højde

PLANTER sen, og højden gik fra 24 til 80 cm, hvilket fremgår af figur 1. Der var gode vækstforhold i hele perioden. Behandlinger foretaget med trinexapac (Cuadro NT eller Moddus Start) på disse tidspunkter havde tydeligt reduceret afgrødehøjden, og de gav de højeste udbytter. Parcellerne behandlet den 18. april var de eneste, der kunne holde sig stående frem til høst, men vi forventer at de øvrige nævnte behandlinger også ville have forebygget lejesæd ved normal dyrkningspraksis.

Ugen efter, den 15. maj, var rugen allerede fuldt gennemskredet, og vækstreguleringerne denne uge resulterede i betydelige udbyttetab. Vækstreguleringsmidlerne er heller ikke godkendt på dette sene vækststadie.

Vækstreguleringsmidler Forsøget viser nogle tendenser i forhold til effekt af de afprøvede midler. Vi har dog ikke præcise målinger af udbyttetab, da der kun er én gentagelse i forsøget, og da de store parceller betyder varierende bonitet ned igennem forsøget.

På den baggrund er vores vurdering af de afprøvede midler, at: De bedste midler har været midler indeholdende trinexapac (hhv. Cuadro NT og Moddus Start).

Disse midler har givet de bedste resultater, når de blev anvendt i rugens strækningsfase (st. 30-37).

De har været bedst til at holde rugen stående, og parceller behandlet med trinexapac gav de højeste udbytter.

Cerone blev anvendt fra st. 33. Den vækstregulerende effekt var ikke nær så overbevisende, og der er tendens til betydelige udbyttetab efter behandlingen.

CCC havde heller ikke en overbevisende vækstregulerende effekt, på trods af at den havde optimale forhold med lune temperaturer og god vækst på det behandlede tidspunkt.

Inspireret af BioNutria blev en parcel behandlet med 3 x 1,5 l/ha Bor 150. Teorien var, at lejesæd kan skyldes bor-mangel. I dette forsøg havde behandlingen ingen effekt.

Dronefoto af vækstreguleringsforsøget. Billedet er taget den 18. juni, hvor rugen netop er gået i leje efter kraftig regn og blæst. Der er dog fire parceller, hvor rugen stort set har holdt sig stående. De er alle behandlet den 18. april med Moddus Start, Cuadro NT eller dobbelt-behandlinger med to forskellige midler.

(Foto: Nicolai Smed Kjær, SAGRO).

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

GRISE

Smågriseproduktion uden brug af veterinært zink…?

Der bliver næppe ét produkt eller én løsning, der redder situationen.

TEKST: Pia Sørensen SvineRådgivningen Tlf. 7015 1200

Der bliver arbejdet på højtryk for at finde fodermidler eller foderkoncepter, der kan erstatte veterinært zink. Til de flestes store skuffelse vil der, efter alt at dømme, næppe blive tale om ét produkt eller én løsning, men snarere om en palet af værktøjer og koncepter. Så bliver det op til hver enkelt besætning at tage stilling til, hvad der bedst matcher deres setup.

Men der er bred enighed om, at grisen skal være stærkere og ældre ved fravænning, end vi ser i dag i nogle besætninger. Det betyder, at vi skal have en længere diegivningstid og mindre sammenblanding af grise i farestalden, så grisen ikke unødigt bliver udsat for nye bakterier og stress.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Alder vigtigere end størrelse Størrelsen på grisen er ikke ensbetydende med, at tarmen er moden og udskiller de nødvendige enzymer, der skal til for at fordøje foderet efter fravænning. Alderen er derimod afgørende. Ved fravænning uden veterinært zink vil alderen på grisen være en betydende udfordring med de produktionssystemer, vi har i dag, da de ikke er gearet til en længere diegivningstid.

Foder er en vigtig brik Sikring af optimal foderoptagelse både før og efter fravænning er et af de tiltag, som i mange besætninger har været med til at mindske forekomsten af diarré efter fravænning. Et lavt foderoptag efter fravænning kan forårsage zinkmangel ved smågrisen, hvor et af symptomerne blandt andet er diarré. Grise kan ikke lagre zink i kroppen og kommer derfor hurtigt i underskud ved underernæring. Linket mellem E. coli og zink er ikke kendt, men vi ved alle, at det har en effekt. Teorien siger,

at for at grisen er dækket ind med zink, skal den æde 330 g foder om dagen straks efter fravænning, når man holder sig på den tilladte grænse på 150 ppm zink pr. kg foder.

FAKTA Hvad er vi oppe imod?

• Fravænningsdiarré skyldes infektion med E. coli.

• E. coli F4 er den klassiske fravænningsdiarré, hvor E. coli F18 diarreer kommer mere snigende og er fordelt over en længere periode.

• Mindsket foderoptag, stress og nærmiljø er nogle af de faktorer, som er medvirkende til, at fravænningsdiarré opstår.

Foto: Landbrugsmedierne

GRISE I de besætninger, som allerede har taget metoden til sig, ser vi grisene kompensere med øget tilvækst, når de får øget proteinindhold i 15-30 kg blandingen.

Nyere forsøg med plante- og bærekstrakter, især ramsløg og tyttebær, har også vist gode resultater.

Mange har også forsøgt sig med probiotika, antistoffer (blodplasma), mælkesyrebakterier, fermenterede fodermidler, organiske syrer og andre produkter som hamp og tang. Igen er det meget besætningsafhængigt, om disse midler kan erstatte veterinært zink.

Det er ingen hemmelighed, at foder med zink i smager dårligt, og flere som tager zinken ud, oplever at grisene æder mere, da foderet smager bedre.

Kender du avis-tricket?

For at komme om ved problemet med flere levendefødte og for at mindske antallet af ammesøer har flere landmænd indsat mælkeanlæg, mælke/ vådfoderanlæg, Unifeeder eller helt simpelt øget antallet af manuelle fodringer over døgnet. Det er gode tiltag, som sikrer et højt foderoptag før fravænning. Denne enzymtræning har vist sig nyttig i mange besætninger, hvor grisene ikke går direkte fra somælk til ”ukendt” tørfoder i klimastalden.

Ved at tage foderet fra farestalden med over i klimastalden, undgår grisene at skulle vænne sig til nyt foder.

Et af de andre værktøjer/koncepter, som der arbejdes på, er reduceret proteinindhold i startfoderet. Det kan have en positiv effekt på forekomsten af diarré - uden at påvirke tilvæksten væsentligt.

Management er en lige så vigtig faktor som foder.

For smågrisene, der udfordres på immunforsvaret ved fravænning, er det centralt at mindske smittepresset.

Klimastalden skal have en grundig vask med sæbe og desinfektion, hvor der vaskes HELT rent. Efter endt vask skal ALLE blinde steder tjekkes, også under fodertrug. Udtørring af stalden er mindst lige så vigtig, da det hjælper til færre ledbetændelser, mindre diarré, bedre trivsel og i sidste ende mindre bøvl for dig.

Udregn, hvor meget olie, der skal til for at sikre en knastør stald. Regn med 0,5 liter olie pr. kvm.

Brug eventuelt avis-tricket: En avisside lægges på betonen nogle timer, og er avisen ikke mærket af fugt, er betonen tør. Indsættelse i en ren, tør, opvarmet klimastald med let adgang til vand og velkendt foder giver en optimal start.

For at mindske smittepres og smitteveje yderligere er et andet godt værktøj skift af støvler og drivbrædder m.m. mellem hver klimasektion efter grisene er indsat. Ligeledes må der aldrig flyttes grise bagud i systemet, da de vil bringe mulig smitte med sig.

Konsekvent behandling med medicinske ”velkomstpakker” til alle smågrise bør være fortid.

Behandl kun, når der er et reelt behov. Flere landmænd oplever, at grise som aldrig er blevet behandlet, ofte har en højere tilvækst i slagtesvinestalden sammenlignet med stifæller, som har modtaget behandling.

Vaccine som hjælpemiddel En vaccine mod E. coli F4/ F18 siges at have en forebyggende effekt på diarré, da E. coli oftest er medvirkende eller helt ansvarlig for mere end 60 % af de tilfælde af diarré, man senere ser i klimastalden. Landmænd, som benytter vaccinen, er positive. Den er ikke en fuldgyldig erstatning for veterinært zink, men kan være et hjælpeværktøj til forebyggelse af E. coli.

Læg en plan!

For at fravænning uden veterinært zink kan lykkes uden de store konsekvenser, anbefaler vi, at der allerede nu lægges en plan.

Fodergruppen i SvineRådgivningen er parat til at tilrettelægge et forløb med tiltag, så besætningen stille og roligt arbejder sig hen mod udfasningen.

FAKTA • EU-kommissionen har besluttet, at brugen af veterinært zink skal ophøre senest den 26. juni 2022.

• Veterinært zink har med succes været brugt i mere end 30 år til forebyggelse af E. coli-fravænningsdiarré.

• Årsagen til forbuddet er, at selektionen af resistente bakterier fremmes ved brug af zink. Mere væsentligt er det dog, at zink er et tungmetal og ophobes i jorden.

Andelen af zink tilført via gyllen overstiger mængden af zink, som planter kan nå at optage fra jorden.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

MILJØ

5 store gårde kan selv Med nyt fællesanlæg holder de gyllen hjemme i lokalområdet - og sikrer sig selv en eventuel fortjeneste.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Når 5 landmænd om et halvt år sætter damp på kedlerne i et nyt, stort, økologisk biogasanlæg i Outrup, så er anlægget hverken det første eller det største af sin art i Danmark.

Men som gårdanlæg er Outrup Biogas alligevel en kleppert. Med en årlig produktion på 7 mio. m3 gas, så er anlægget næsten lige så stort som Nature Energy Månsson ved Brande.

Guf for økologer Outrup Biogas tilbyder at levere økologisk fuldgødskning til nye såvel som nuværende økologer.

- Hvis man ikke har husdyr selv, så vil de fleste økologer have problemer med at få gødning nok til markerne. Atter andre afholder sig formentlig fra at lægge om til økologi, fordi der faktisk ikke i dag er økologisk gødning til rådighed, mener minkavler Bente Rasmussen, der repræsenterer ejerkredsen bag Outrup Biogas.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ejet af landmænd Tre bedrifter med økologisk mælkeproduktion og to minkfarme er gået sammen om biogasanlægget. Oprindelig var alle fem tilmeldt som leverandører til biogasanlægget i Korskro, men da afstanden er ca. 30 km, satte det på et tidspunkt andre tanker i gang.

- Det virkede jo tovligt fragtmæssigt, når vi kan holde det nede på 7 km ved at bygge anlægget selv, forklarer en anden medejer, Peter Nissen, der også lægger vægt på det mere bæredygtige i at beholde gyllen lokalt.

- Og så er vi også nogen, der gerne vil bestemme selv, så vi også selv får fortjenesten, tilføjer Bente Rasmussen med tanke på biogasanlægget i Korskro, der netop ikke ejes af landmænd.

Deres beslutning om at trække sig fra Korskro gav dødsstødet til planerne om en økologisk linje på dette anlæg, som derfor er 100 procent konventionelt.

Utraditionelt fællesskab Alliancen mellem økologer og minkavlere lå ellers

ikke lige til højrebenet, indrømmer Bente Rasmussen og Peter Nissen, der begge er minkavlere. Det nye interessefællesskab med økologerne består i,

NYE BIOGASANLÆG • Outrup Biogas skal årligt behandle 125.000 tons. Det giver 7,5 mio. m3 biogas - svarende til opvarmning af 3.500-3.600 husstande.

• Nature Energy Korskro behandler 750.000 tons og producer 22 mio. m3 biogas.

• Nature Energy Månsson - Danmarks første og største økologiske biogasanlæg blev taget i brug i marts i år. Nature Energy Månsson ejes af Axel Månsson Øko og Nature Energy. Her behandles årligt 150.000 tons biomasse.

• Alle 3 anlæg leverer gas til danske husstande via gasnettet.

Plansiloerne er klar til at blive fyldt med majs, som er en del af den nødvendige biomasse, der skal bruges, når anlægget tages i brug til foråret.

Fra venstre er det Peter Nissen, Bente Rasmussen og John Jensen.

MILJØ

FAKTA Outrup Biogas • Gylle fra 1.600 økologiske køer og 20.000 minktæver.

• Anlægsomkostningerne ligger på 90 mio. kr.

• Der bliver 4 reaktorer, og når værket kommer i drift, vil det beskæftige 3 mand plus 2 chauffører. at minkgyllen indeholder en større del fosfor, og den vil økologerne gerne have tilført deres marker.

- Det harmonerer godt, at vi med den afgassede gylle får fordelt fosforen ligeligt. Og for os minkavlere betyder det, at vi kan nøjes med et mindre udspredningsareal, forklarer Peter Nissen.

Andre kan være med Tørken har medført, at de økologiske mælkeproducenter ikke har græs i overskud til at putte i an-

lægget som biomasse. Men det går alligevel, for hos minkavlerne er der skruet op for forbruget af halm, så der er masser af dybstrøelse, og de har også dyrket majs til biogasanlægget.

Outrup Biogas er dog stærkt interesseret i at modtage biomasse fra andre, blot det er økologisk.

- Det kan være noget mislykket eller ødelagt foder. For landmænd med proteinfattigt enggræs vil det også være attraktivt at sælge til os, mener Peter Nissen, der har arealer ved Varde Å i tankerne.

• Anlægget er placeret på en mark i Outrup, der var udlagt i kommuneplanen til biogasanlæg. Afstanden til nærmeste nabo er 590 meter.

• Anlægget afsætter gassen til gasnettet.

Alene udgiften til rørføring og tilslutning løber op i 6 mio. kr.

• Ejerne er Preben Lauridsen, Kjartan Poulsen, Michael Lauridsen, Peter Nissen, John Jensen/Bente Rasmussen og Flemming og Anders Kristensen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

< Rådgivningsbesøget omfatter også en kontrol af nettokapaciteten i fortankene. Erfaringen viser, at den ofte er overraskende meget mindre, end ejeren tror.

MILJØ

ducere gasspildet, har Flemming Hedegaard fokus på, at der skal være en gulerod for leverandørerne.

- I dag afregnes gylle efter mængde og tørstofprocent. Jeg håber, at man finder en metode, så man kan måle og dokumentere biogaspotentialet (en vanskelig og langsommelig proces), og at biogasselskaberne så vil belønne de landmænd, der får ekstra omkostninger for at kunne levere gylle med et højere biogasindhold, siger han.

Hvis man bare antager, at man kan få 3 kr. mere for en kubikmeter gylle, så bliver det jo til 60.000 kr., hvis en svineproducent leverer 20.000 tons gylle om året.

Men for at opnå en bedre gyllekvalitet kan der udover ændret management i staldene også være behov for investeringer. Flemming Hedegaard peger på, at hvis der udsluses gylle, når gylleanlægget kun er halvfyldt, vil en kegleformet kanaltype formentlig blive bedre tømt end et traditionelt fladbundet anlæg.

Fremtidsperspektiv

Lær at lukke gylle ud - hurtigere!

400 svineproducenter får tilbud om gratis rådgiverbesøg for at lære at passe bedre på gas-ressourcen i gyllen.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

I dag anslås det, at gyllen gennemsnitligt er 19 dage gammel, når den kommer til biogasanlægget.

Forskere mener, at der kan hentes op til 1 m3 ekstra CH4 gas ud af hver eneste m3 gylle, hvis gyllen i stedet nåede biogasanlægget på få dage.

Det svarer til, at der i dag ikke udnyttes gas fra gyllen svarende til 5-10 kr. pr m3, formentlig alene på grund af gyllens lange opholdstid i staldenes gyllekanaler.

Der vil derfor kunne hentes både en økonomisk og en klimamæssig gevinst, hvis gassen kan udnyttes.

Landets 28 fællesanlæg for biogas vil gerne have gylle med mere gas i, og Landbrugsstyrelsen vil gerne opnå en miljøgevinst ved at reducere det nuværende ressourcespild, der sker, fordi gylle ligger mange dage i gyllekanalerne og fortankene.

Landmændene skal populært sagt se at få lært at

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

lukke gylle ud - hurtigere! Men helt så enkelt er det alligevel ikke.

- Vi har både med nogle staldtekniske forhindringer at gøre, og så er der hele managementdelen.

Hvis der i dag lukkes gylle ud af en smågrisestald efter 7 uger, så er det klart, at det vil være mere arbejdskrævende, hvis der skal lukkes gylle ud efter 4, 6 og 7 uger, forklarer Flemming Hedegaard, der er direktør for Byggeri & Teknik. Sammen med SvineRådgivningen er firmaet valgt ud til at gennemføre ca. 400 rådgivningsbesøg, der skal klarlægge barrierer, men også resultere i løsningsforslag.

Opholdstid eller temperatur?

Flemming Hedegaard er spændt på, om det vil vise sig, at opholdstiden er den afgørende faktor, eller om temperaturen måske også spiller en afgørende rolle. Gyllen afgiver mere gas, jo varmere gyllen er, så måske er der i virkeligheden ikke så stort et tab fra de koldere fortanke, der er gravet ned i jorden?

Ingen ved det helt, og det skal undersøgelsen gerne afdække.

Hvis landmænd for alvor skal se en fordel ved at re-

Han drømmer dog også om, at ny teknologi kan gøre dagligdagen med tømningen af gylleanlægget lettere.

- I dag skal tømningen sættes manuelt i gang, og det skal landmanden gå og huske på. Men jeg forestiller mig en automatik, hvor biogasselskabets chauffør sender en sms, som aktiverer, at gyllen lukkes ud i fortanken umiddelbart inden afhentning, forklarer han.

Et andet teknisk fremskridt er allerede til rådighed. Det er systemer, der er konstrueret sådan, at skyllevand, der forringer gyllens kvalitet, lukkes over i gyllebeholderen i stedet for i fortanken.

Derved bliver kvaliteten af gyllen til biogasanlægget en helt anden.

- Hvis landmanden bliver afregnet bedre på grund af højere tørstofindhold og dermed højere gasindhold, så bliver der også noget at betale investeringen med, ræsonnerer han.

FAKTA • De 400 rådgivningsbesøg skal gennemføres i løbet af de næste to år.

• Rådgivningsprojekter er finansieret via en bevilling på Finansloven. Pengene er afsat som følge af en politisk aftale mellem regeringen, S, DF, R og SF. • Formålet er at få belyst, hvor stort et potentiale, der er i svinegylle, hvis man kan forkorte den tid, gyllen opholder sig i gyllekanalerne under staldene. Samtidig skal det undersøges, hvad hyppigere afhentning, håndtering af mere tørstof, afsætning af større gasmængde m.m. betyder for biogasanlæggene.

• Projektet sker i et samarbejde mellem Byggeri & Teknik, SvineRådgivningen, PlanEnergi i Skørping, Energiselskabet Eniig og Aarhus Universitet.

ØKOLOGI

Lad os nu alle sammen være her Det er rigtig ærgerligt, at fronterne nogle gange trækkes skarpt op mellem det økologiske og det konventionelle landbrug.

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk

For nylig bad en journalist om at få kontakt til en landmand, der lige havde lagt jord om til økologisk produktion. Jeg ringede til en nyomlægger med et pænt arealgrundlag, og spurgte, om vedkommende ville medvirke i et interview. Det var han ikke meget for, og der er bestemt ikke nogen, der skal presses. Men begrundelsen gjorde mig lidt ondt: ”Man skal ikke stikke næsen for langt frem – og mit landbrug er ikke ”nuttet” nok til, at det er interessant for pressen”, sagde han.

Jeg forstår sådan set godt, hvad han mener med et nuttet landbrug: Der er heste, grise, køer og får, hønsene skraber, og der er maks. 50 ha - for nu at tegne glansbilledidyllen. Der er islandske sweatre og barfodede børn og honningbier. Men sådan behøver det altså ikke at være, og det er heller ikke rimeligt, at man skal frygte at stikke næsen frem.

Er det uartigt?

Det er jo ikke ligefrem uartigt for en helt almindelig konventionel planteavler at lægge om til økologisk produktion!

Der er intet forkert i at ville lægge om til økologisk produktion af økonomiske grunde, forudsat at man er indstillet på at overholde love og regler. Derudover bør man lytte til erfarne økologiske kolleger og rådgivere, så man ikke havner i ukrudt og uføre. De bedrøvelige kornpriser får flere til at tænke i økologiske baner, og det er ganske forståeligt. Det er selvfølgelig lidt træls, hvis man i flere år har talt en smule nedsættende om sine økologiske landmandskolleger, og så selv vælger at lægge om, men den kamel må man så se at få slugt. Økologitilskud får man, hvis man lever op til økologireglerne og reglerne for at få økologitilsagn.

Ved indsendelse af fællesskemaet bliver ens hjerte ikke scannet for eventuelle forbehold over for produktionsformen. Det gælder sådan set alle produktioner, der er omfattet af regler, kontrakter eller branchekrav: Det er dine handlinger, der tæller.

Vi oplever oftest, at en ny økolog kaster sig ud i den ændrede produktion med stor interesse og videbegærlighed. Sker det ikke, er det heller ikke sandsynligt, at vedkommende fortsætter som økolog efter de første 5 år – måske ender man endda med at producentskifte det hele til en anden landmand inden da.

Der er brodne kar i alle lag, men langt de fleste landmænd er samvittighedsfulde i deres gøren og laden, og som et klogt menneske engang sagde: ”At blive mødt med grimme betegnelser og udtalelser er ligesom at blive slået, bare med ord. ”

Gratis omlægningstjek i 2018 Der er stadig midler, så ØkologiRådgivning Danmark kan tilbyde et gratis tjek af mulighederne for at lægge om til økologisk produktion på din ejendom inden udgangen af 2018. Det ligger ikke inden for rammerene af tilskuddet at give en økonomisk vurdering, men du bliver selvfølgelig orienteret om tilskudsbeløb, forventede udbytter m.m.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

72

Skjern

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

ØKOLOGI

Camping eller luksus til høns Nyt projekt ser på mobile løsninger til økologisk hønsehold.

Haugaard 500 Mange inden for fjerkræbranchen kender Flemming Haugaard fra Rødekro, og man må sige, at

er

or medlemm nf

LandmandsPension af L

LandmandsPension Pas på dem, der holder af dig!

r

De camperende høns på Topkærgaard er en billig løsning, hvis man vil lægge ud med økologisk hønsehold. Mange af campingvognene, der nu bruges på Topkærgaard nord for Aarhus, har været gratis til afhentning. Al indmad tages ud af vognen, og der installeres i stedet siddepinde og fælles redekasser på væggene med havreskaller som redemateriale. På gulvet er der foder samt hjemmelavede vandbeholdere med drikkenipler. Selve vognen males sort, så den får et neutralt udseende.

Topkærgaard sælger æggene fra hønerne i deres

der hér er tale om en erfaren hønsemand. Nu har han sat et mobilt hønsehus, kaldet Haugaard 500, med plads til 520 høner i produktion.

Indmaden i huset er bygget op som et etageanlæg. Øverst er der siddepinde med gødningsbånd under, dernæst kommer rederne, som består af fællesreder med astroturf-underlag. Rederne kan lukkes af, og de har en hældning, så æggene triller ned på et æggebånd under rederne. Vandforsyningen er direkte fra en vandslange, som sættes til systemet, og hønerne kan drikke vand via drikkenipler placeret umiddelbart foran redekasserne på begge sider. Foderet er placeret på gulvet i store beholdere. Der er endda lavet en veranda i begge sider!

I denne type hus er der en del, der kører automatisk.

Lågerne på siderne åbner/lukker samt lyset tænder/slukker automatisk efter tidsindstilling. Loftsvinduerne skal betjenes manuelt, og opfyldning af foderbeholderen, indsamling af æg og udmug-

an dbru ødev g&F

are

Campinghøns

egen gårdbutik, i to supermarkeder i Aarhus og via Kalø Økologiske Landbrugsskoles gårdbutik.

Denne form for mobilt hønsehus er 100 % manuelt betjent, og kan derfor godt betegnes som tidskrævende. Hønsene lukkes ud/ind hver morgen/ aften. Æggene samles ind dagligt, og fodringen og fyldning af vandbeholderen sker hver dag i hver campingvogn. Udmugning sker efter behov, så det afhænger især af vind og vejr. Det foregår ved at gødningen fra hver vogn skovles direkte over på en frontlæsser. Flytningen af campingvognene er let og foregår inden hønerne lukkes ud om morgenen.

Campingvognene flyttes rundt efter behov, så der hele tiden er frisk græs til rådighed. Når æggene er indsamlet, bliver de sorteret og tjekket på eget pakkeri og derefter sat på køl.

Ku

TEKST: Tina Bøje Clausen Økologirådgiver Tlf. 2386 3331 · tbc@oerd.dk

Book uforpligtende personlig rådgivning: tlf. 7633 9800 / landmandspension.dk

Haugaard 500 er et mobilt hønsehus med plads til 520 høner.

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Campingvogn på Topkærgaard – så bliver det næppe billigere.

ØKONOMI

Velkommen til fremtiden Den digitale verden har muligheder, vi slet ikke kender endnu.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

ning er også håndarbejde. Dog er der et gødningsbånd og et æggebånd, så man ved anvendelse af en skrællenøgle kan få indsamlet æggene og ført gødningen ud. Der er lavet en sektion til pakning af æg. Æggene bæres direkte på køl i gårdbutikken, hvor de sælges.

Hvad skal jeg så vælge?

Man bør gøre op med sig selv, hvor æggene skal afsættes, hvor mange høner man vil have, hvor stor en investering, man kan finansiere, og hvor mange mandetimer, man kan stille til rådighed.

Herefter kan der findes inspiration til valg af hustype i det katalog, som bliver offentliggjort sidst på året på Økologisk Landsforenings hjemmeside, når projektet er afsluttet.

Der er ingen tvivl om, at de landmænd, der hurtigst muligt kommer med på den digitale udvikling, også er dem, der står rigtig godt rustet.

- De muligheder, der ligger i at være digital, betyder, at landmændene har et meget bedre overblik over deres økonomi og en mulighed for langt hurtigere at reagere på signaler i deres driftsøkonomi, siger souschef i SAGRO Regnskab, Helle Juul Zederkof.

Over de seneste par år er interessen vokset i forhold til at bruge det digitale regnskabssystem Summax, der er udviklet specielt til landbrug.

Summax giver et overblik, som landmanden og SAGROs økonomifolk kan dele og dermed sætte de bedste initiativer i værk i tide, så de får effekt.

Én vej til mange muligheder Ved at komme mere med på den digitale bølge, vil der både nu og i fremtiden åbne sig mange muligheder, som både vil lette det praktiske arbejde og sikre overblikket.

Der arbejdes eksempelvis lige nu med en app, som gør noget af alt det rutinemæssige arbejde meget nemmere for landmændene.

App’en gør, at man med sin mobiltelefon ganske enkelt fotograferer de fakturaer, der stadig kommer i fysisk form.

App’en sørger så for, at fakturaen bliver digitaliseret og kommer ind i bogføringen.

For øjeblikket er en række landmænd desuden med på et forsøg, hvor de kan få deres driftsøkonomi til at vise sig som et slags instrumentbræt – et såkaldt ”dashboard”, hvor de helt ned til daglige posteringer kan overskue deres økonomi.

Det er bare to eksempler, der kunne nævnes.

I samarbejde med de øvrige DLBR-virksomheder er SAGRO eksempelvis med til at udvikle en række nye muligheder for at give landmændene bedre overblik og en lettere hverdag. Mulighederne er uendelige, så kontakt din revisorassistent eller din økonomirådgiver, så hjælper vi dig på vej.

www.landsyd.dk

FAKTA

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning • Der findes efterhånden en del forskellige former for mobile huse til høns.

• I projektet: ”Udvikling af mobile staldsystemer - med fokus på svin og fjerkræ i 2018” indsamles viden omkring de nuværende typer mobile huse, der anvendes i Danmark.

• Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

JURA

Måske sku’ du se at få solgt NU kan være det helt rigtige tidspunkt at generationsskifte din ejendom eller en forældrekøbslejlighed.

TEKST: Jannie Gade Skatterådgiver Tlf. 9629 6584 · jga@sagro.dk

Grund nr. 1 – nye vurderinger De nye vurderinger er lige om hjørnet. For ejerboliger forventes de nye vurderinger for boligejendomme at ske primo 2019, mens vurderinger for erhvervsejendomme, herunder landbrug forventes at ske primo 2020.

For boligejendomme Har du en forældrekøbslejlighed, bør du måske overveje at få den solgt til dit barn inden 2019.

Hvis ejendommen er vurderet lavt i forhold til det generelle marked, og hvis dit barn har tænkt sig at blive boende nogen tid efter købet, kan du med fordel konvertere en ellers skattepligtig gevinst til en skattefri gevinst for dit barn. Samtidig spares der betydelig gaveafgift for den del, som ejendommen sælges til barnet for under den reelle vurdering.

Som tommelfingerregel kan ejendomme sælges/ gives i gave til dine børn til 15 procent under den offentlige vurdering. Vi anbefaler altid, at der indhentes et bindende svar, før salget sker.

For landbrugsejendomme For landbrugsejendomme forventes den nye vurdering først primo 2020. Hertil skal bemærkes, at efter 2020 er der ikke længere en samlet vurdering på landbrugsejendomme, så fremadrettet skal der betales et gebyr til SKAT for at få en vurdering, eller en ejendomsmægler skal vurdere ejendommen før et evt. salg, gerne kombineret med et bindende svar. Vi ved endnu ikke, hvordan SKATs nye vurderinger på landbrugsejendomme bliver, men hvis dit landbrug lige nu er vurderet lavt, og du gerne vil – og har mulighed for – at hjælpe dit barn på vej, så er det en overvejelse værd.

Husk i øvrigt, at hvis du forventer, at dit barn skal succedere i din opsparing i virksomhedsordningen, så skal handlen ske den 1. dag efter dit indkomstårs udløb.

Dødsfald – hvad med Håndbog for enker skatten?

Ellen Marie Sørensen

Opslagsbogen for dig, der vil have et overblik over

de økonomiske konsekvenser af at miste sin partner.

Grund nr. 2 – nedsat gaveafgift I 2018 er der, hvis visse betingelser er opfyldt, en gaveafgift på overdragelse af erhvervsaktiver på 7 procent. Den nedsatte gaveafgift falder til 6 procent i 2019 og 5 procent i 2020 og fremefter. Ved alle øvrige gaver, udover det afgiftsfrie beløb, er gaveafgiften på 15 procent.

Men! Der skal være folketingsvalg senest i år 2019.

Hvis det er en rød regering, som overtager stolen, har de meldt ud, at de har tænkt sig at fjerne den nedsatte gaveafgift igen. Om det rent faktisk sker, hvis der kommer en rød regering, ved ingen, men man kan ikke udelukke muligheden.

En spildt chance!

Hvis du går med tankerne om et generationsskifte, eller du forventer engang at skulle sælge din forældrekøbslejlighed til dit barn, så kontakt dinrådgiver. Så kan I få drøftet, om NU er det rigtige tidspunkt.

Ellers risikerer du at forspilde en god chance.

Kom til inspirerende foredrag om, hvordan du planlægger minimal betaling af skat ved din død Mandag den 5. november kl. 13.00-15.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Onsdag den 7. november kl. 13.00-15.30 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø.

Har du erhvervsejendom, værdipapirer mv. = ”skatterelevante” aktiver, den dag du ikke er her mere?

Dit dødsbo er omfattet af de almindelige skatteregler. Dødsboer under visse formuegrænser er fuldstændig skattefrie. Ved den rette planlægning, valg af skifteform mv., kan skatten derfor ofte helt undgås, når dit ”dødsbo” sælger ejendom, værdipapirer mv. enten til 3. mand eller til en arving.

Arv og testamente Hvem er dine arvinger? Og hvordan bliver arven fordelt?

Hvad kan man gøre for at sikre længstlevende og øvrige arvinger bedst muligt?

Hvad med boafgift? Og hvilken betydning har det, om du laver ægtepagt eller ej?

Kom og hør oplæg ved advokat Lis Daugaard, TELLUS Advokater og skatterådgiver Niels Aksel Dalgas, SAGRO. Tilmeldingsfrist tirsdag den 30. oktober.

Tilmeld dig på tlf. 7660 2330.

Skriv ægtepagt og testamente – og fortæl dine nærmeste om overvejelserne og beslutningerne.

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

KVÆG

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk ADR-medarbejder-kursus vedr. transport af faremærkede stoffer For at transportere farligt gods som dieselolie, plantekemi, gasflasker, kemi til vask og rengøring af stalde samt andet farligt gods ad offentlig vej er det et krav at have kursusbevis!

Pris for deltagelse: 750 kr. ekskl. moms.

Tirsdag den 30. oktober kl. 13.00-16.30 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Tilmeldingsfrist: 28. oktober på sagro.dk.

Torsdag den 1. november kl. 13.00-16.30 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Tilmeldingsfrist: 30. oktober på sagro.dk.

Onsdag den 7. november kl. 13.00-16.30 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø.

Tilmeldingsfrist: 5. november på sagro.dk.

Torsdag den 8. november kl. 13.00-16.30 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Tilmeldingsfrist: 5. november på sagro.dk.

Gratis opdateringsmøder om Summax

FarmTracking er dit mobile kontor

Tirsdag den 6. november kl. 9.30 Birk Centerpark 24, 7400 Herning eller Tirsdag den 6. november kl. 16.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom til møde for igangværende Summax-brugere. På mødet vil vi præsentere de nyeste ændringer og opdateringer. Samtidig vil der være indlæg om effektiv brug og flere andre smarte muligheder i Summax, for eksempel ny NemFaktura og ny app, der sikrer bedre aflæsning af bilag i forhold til arkiv. Desuden mulighed for at styre betaling af bilag via Summax.

Medbring gerne egen PC. Tilmelding senest den 30. okt. på tlf. 7021 2040 eller sagro.dk.

10. december kl. 9.00-11.30: Holstebro 10. december kl. 13.00-15.30: Herning 11. december kl. 9.00-11.30: Esbjerg 11. december kl. 13.00-15.30: Billund Se omtale på side 15.

Anders Agger i Esbjerg Torsdag den 22. november kl. 19.30 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Kaffebordsmøde med Johs. Poulsen, (B) Onsdag den 31. oktober kl. 10.00–12.00 Kirsdalvej 1, 7280 Sønder Felding Herning-Ikast Landboforening inviterer til kaffebordsmøde med det radikale byrådsmedlem, Johs.

Poulsen, Herning.

Dødsfald – hvad med skatten?

Mandag den 5. november kl. 13.00-15.30 SAGRO, Birk Centervej 24, 7400 Herning eller Onsdag den 7. november kl. 13.00-15.30 SAGRO, John Tranums vej 25, 6705 Esbjerg Ø Se omtale på side 26.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Efterårsfest i Skave Multihus

Sydvestjysk Landboforening inviterer til foredrag med Anders Agger, der er en kendt journalist og dokumentarist med en stribe, roste TV-programmer bag sig. Gratis for medlemmer af Sydvestjysk Landboforening med ledsager. Pris for ikke-medlemmer 100 kr.

Museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum, Per Lunde Lauridsen, holder foredrag om nogle af datidens socialt udsatte eksistenser, der udførte ringeagtet arbejde og blev udstødt af samfundet. Ingen tilmelding, pris 60 kr.

Torsdag den 25. oktober kl. 18.00 Vi får noget godt at spise, og så skal vi høre Hot & Sweet Jazzband - 7 modne mænd i deres bedste alder, som virkelig kan spille. Tilmelding til Jytte eller Erik senest 17. okt. Pris 275 kr.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Landbosenior Herning

Julemøde

Per Hansen fortæller

Fredag den 26. oktober kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning ”Blandt originaler og andet godtfolk” er titlen på Per Hansens fortælling. Per er kendt fra TV Midt-Vest især fra de talrige og spændende TV-portrætter af herlige jyder, som han gennem mere end 20 års virke har arbejdet med.

Julehygge

Fredag den 23. november kl. 13.30 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Julehygge med sang, musik m.m. Der servers julegløgg og kaffe.

Hedeboernes Seniorklub

Julefrokost

Onsdag den 28. november kl. 18.00-23.00 i Aulum Fritidscenter Spisning, dans og musik ved Kim Jensen, Vejrum.

Pris 150 kr. for medlemmer, 200 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding senest den 21. november.

Ikast-Bording LandboSenior

Rakkere og natmandsfolk

Onsdag den 24. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen, Klochsvej 25, 7441 Bording

Efterårsmøde

Mandag den 29. oktober kl. 19.00 på Brande Bibliotek Ronnie og Bent samt en foredragsholder.

Onsdag den 5. december kl. 13.30 i Thyregod Kirke Besøg i kirken, hvor Grundtvig er konfirmeret. Efter besøget er der gløgg og æbleskiver i Thyregod Kursuscenter.

Frivillig fælles reguleringsjagt på kronhind og -kalv Søndag den 13. januar Se omtale på side 5.

Opfølgningskursus for sprøjteførere Er det mere end fire år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, så er det tid til at tage på kursus denne vinter, hvis du fortsat vil kunne sprøjte eller købe kemi.

Tilmelding skal ske mindst 7 dage før kursets afholdelse. Der er maks. 40 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først til mølle-princippet.

Tilmeld til Lene Gripping eller Hanne Futtrup, tlf.

7021 2040. Ved tilmelding oplyses deltagers navn, CPR- og CVR-nr. samt uddannelsesniveau. Alle kurser er kl. 8.30-16.00.

Læs mere på sagro.dk Mandag den 22. oktober i Billund Torsdag den 25. oktober i Herning Torsdag den 29. november i Esbjerg Mandag den 3. december i Herning Mandag den 10. december i Billund Tirsdag den 19. december i Holstebro

Varde Landboforenings Seniorklub

Juletur til Flensborg

Tirsdag den 27. november Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 7.30. Besøg i Flensborg på det legendariske julemarked. På hjemturen er der besøg på Krusmølle for at se på frække nisser, fromme engle og tusinder af andre fantastiske juleeffekter.

Hjemkomst ca. kl. 18.30. Pris 565 kr. inkl. frokost.

Tilmelding senest søndag den 28. oktober til Ruth og Henning, tlf. 29 11 28 71.

Fællesarrangement med Varde Landboforenings Seniorklub, Sydvestjysk LandboSenior og Sydvestjysk Landboforening

Brørup Landboforenings Seniorer

Befolkningstilvæksten

Onsdag den 24. oktober kl. 14.00 på Markedsretaurationen i Brørup Foredrag ved Jørgen Lund Christiansen (landmand, journalist m.m.) Emne: Befolkningstilvæksten: Klodens største udfordring. Bliver der mad nok til 10 milliarder mennesker i 2050?

Thyge Nielsen fortæller

Onsdag den 21. november kl. 14.00 på Markedsrestauration i Brørup Thyge Nielsen, Årre: ”Fra landboungdommens pløjemesterskaber - til regionens ambulanceberedskab.”

Sydvestjysk Landbo Senior

Juletur med bus til Herning/Brande

Tirsdag den 27. november kl. 8.00-22.00 Afgang fra Ribe kl. 8.00, opsamling i Bramming og ved Korskroen. Besøg i julestue samt Herning Tekstilmuseum og Uhre kirke. Julefrokost på Hovborg Kro. Pris: 500 kr. for medlemmer (ikke-medlemmer 700 kr.)

Tilmelding efter først til mølle princip senest 26. oktober til 7021 2040.

Foredrag med Leif Davidsen

Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Ø Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere, og har i den forbindelse modtaget adskillige priser.

Han fokuserer i sit forfatterskab på mennesker i sin tid, men også på forskellige politiske, historiske og sociale problemer rundt i verden. Han er uddannet journalist, og har i over 20 år arbejdet som udenrigsjournalist for Danmarks Radio.

Pris pr. person kr. VÆKST - opkræves på stedet.

MAGASINET OM150 LIV OG PÅ LANDET · GROBUND 27 Husk tilmelding senest d. 20. okt. på tlf. 7021 2040.

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST er giver går Kasp . Som planteråd jagten på rådgiverprofil r, ed de m er fil t ro de r dp Jor n. Fo rne under jorde otto ved en Kjær Jensen ge ! ”Kend din jord” lød hans m er nd gy be tte by ud gust. majsdemo i au

Det helt store banner blev rullet ud, da Holstebro Struer Landboforening og SAGRO bød den nye motorvejsstræ kning ved Holstebro velkommen ved åbningen sidst i septem ber.

En målmandstrøje og en håndbold til den nye præsident i Naturfredningsforeningen, Maria Reumert Gjerding, skal få hende til at stå på mål for, at landbruget og DN skal i dialog.

I september besøgte hun Familielandbruget VEST-Jylland og fik gaven af Lone Andersen.

ember Planter i sept t til, da SAGRO producende kin ev as bl M . de er ra etod En hel pa ånsomme såm sig inspirere. sk e, ny de re præsente ltagere lod e op, og 300 de terne bakked

Fik du set vores ”actionfilm”, hvor SAGROs medarbe redder jorden? Tje jdere k de tidspunkt at få tag n ud – og husk, at NU er et fremr agende et nye jordprøver.

Se filmen her: htt ps://vimeo.com/ 277041093

tober i Billund 3. ok og det foreninger bo en nd pp la to e i øde for fir te var grå Medlemsm 100 deltagere. De fles ocent af danske landpr dt 6 go n samlede es, når ku re anderled kan ikke væ der 40 år! un er mænd nu Tørkepakken blev en skuffelse, men på et medlemsmøde i Billund glædede Martin Merrild sig alligevel over, at landbrugets venner i Folketinget fakti sk havde kæmpet for en hjælp, der kunne mærkes.

hovednummer.

SAGRO har skiftet 7021 2040. er r me num ndrede.

Det nye medarbejdere er uæ til re num e ekt dir Alle