Grobund nr. 5, 2020

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Køber 15 robotter og sparer penge Niels Haunstrup vil have nye robotter til at malke sine 1.000 køer Side 8

No-till i grøn græsmark Morten Bjerre er i fuld gang med at omlægge 470 ha til no-till. Vi er med på sidelinjen Side 11

Rundt om Søren Søndergaard SAGROs formand er eneste kandidat til at afløse Martin Merrild Side 6

05 | 2020

Foto: Lilli Snekmose

INDHOLD

Køber 15 robotter og sparer penge

8

Niels Haunstrup har hidtil satset på brugte robotter – men så fik han strategien regnet igennem.

No-till-såmaskine – debut på græsmark

11

Morten Bjerre har taget ny såmaskine i brug for at dyrke efter no-till-princippet.

GMO-frit foder uden tab af mælk

10

Claus Pedersen fodrer uden soja og GMO-frit – og har samme mælkemængde som før.

Naturen breder sig på svineproduktion

16

Tommy Sørensen inviterer naturen indenfor og har fået 1,2 mio. kr. i støtte.

Af Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening GROBUND Grobund nr. 5 · 2020 Udgiver: SAGRO

Redaktion: Lilli Snekmose Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk

Nupark 47 7500 Holstebro

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Steen Ancher (ansvarshavende) Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Torben Worsøe Næste Grobund: 25. november 2020 Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Rundt om Søren Søndergaard 8 Køber 15 robotter for at få bedre økonomi 10 GMO-frit foder uden tab af mælk 11 No-till-såmaskine fik debut i grøn græsmark 14 1.800 kg vårbyg ekstra pr. ha 16 Naturen får lov at brede sig på konventionel svineproduktion 20 Vejehold gør det usynlige synligt 21 Årets svinekongres 22 Scor gevinsten og skru ned for tilsynene 23 Vekselhvede – interessant alternativ i den

økologiske markplan 24 Madaffald bliver værdifuld gødning 26 Har du styr på din vinterfodring 27 Har du råd og driver selskab 28 Større vægt på risikovurdering 29 Sondering om lavbundsprojekt ved Give 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Med SAGROs rådgivere som de drivende kræfter er der siden september sidste år gennemført et forsøg, som må og skal få betydelige konsekvenser for os landmænd. Ellers er der ingen retfærdighed til.

Det er Efterafgrødekampen, som her ved høst blev afsluttet, og som med al tydelighed viser, at der både miljømæssigt og økonomisk er sund fornuft i at lade bælgplanter indgå i den lovpligtige efterafgrødeblanding. Selvom det i dag er forbudt.

Jeg har før på denne spalteplads luftet en dyb frustration over, at vi som landmænd er underkastet et regime af usaglige regler og snærende datoer vedrørende efterafgrøder. Min frustration er ikke blevet mindre med tiden – men nu står vi med et bevis for, at sagkundskaben tager fejl, når den lægger til grund, at brug af kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger vil resultere i en større kvælstofudvaskning.

I Efterafgrødekampen er det nu dokumenteret, at kvælstof, som bælgplanter fikserer fra luften, bliver optaget af den efterfølgende afgrøde. På

HOLDNING OG HANDLING

Her er beviset et areal ved Hammerum har rådgivere fra SAGRO, DSV-frø, SEGES, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og ØkologiRådgivning Danmark konkurreret om at sammensætte en efterafgrøde, der vil give det bedste resultat i en efterfølgende afgrøde. Testen bestod i, at der i foråret blev sået vårbyg på hele efterafgrøde-forsøgsarealet – helt uden nogen tildeling af gødning.

Resultatet kan du læse om på side 14 – men allerede her kan jeg afsløre, at udbyttet var 1.800 kg større pr. ha i den parcel, der havde haft mest held med kvælstoffikserende arter, set i forhold til parcellen med den lovlige obligatoriske efterafgrødeblanding.

Må det være tilladt at komme med et lille spagfærdigt: Hvad sagde jeg?

Den udvaskning, som forskerne er så bekymret for, sker ikke. Vårbyggen opnåede en eftervirkning på 60 kg N, og det kan kun forklares ved, at det kvælstof, der blev frigivet af bælgplanterne, er blevet samlet op af vårbyggen.

Vi på de sandede jyske jorde håber, at forsøgsre-

sultatet gør indtryk på politikerne. Blev det tilladt at blande bælgplanter i efterafgrøden, er det nemt at se, at vi ville få noget ud af det og samtidig spare kunstgødning.

For økologerne, der jo ikke har den mulighed, vil efterafgrøder med kvælstoffiksering også gøre en verden til forskel.

Og så har jeg slet ikke nævnt den gavnlige virkning på jordstrukturen.

Vores Efterafgrødekamp er ikke videnskab, vil nogle sikkert indvende. Men heldigvis er forskere ved Aarhus Universitet for nylig ad andre veje også nået frem til, at der på

visse betingelser bør åbnes op for brug af bælgplanter som pligtige efterafgrøder. Jeg går ud fra, at den styrelse, der har sat universitetet på opgaven, nu lytter til de faglige argumenter, så vi kan se frem til en mindre nidkær lovgivning på området.

Det viser Efterafgrødekampen, at der i høj grad er basis for!

Og giv så for en gangs skyld landmanden og hans rådgiver frihed til selv at vælge arter! Vi hører jo, at forskerne lægger op til en spændetrøje med et uhyre snævert antal arter. Hvis det sker, får vi slet ikke den positive effekt, der ellers er mulig i forhold til både miljø, biodiversitet, natur og produktion – med de rette kvælstoffikserende arter.

"I Efterafgrødekampen er det nu dokumenteret, at kvælstof, som bælgplanter fikserer fra luften, bliver optaget af den efterfølgende afgrøde."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne 5 lokale landmænd i erfagruppe om §3-forbud I juni vedtog regeringen med rød bloks opbakning - trods store protester og skarpe faglige argumenter - et forbud mod at gødske og sprøjte §3-arealer. Derfor fortsætter kampen, fagligt og juridisk.

Landbrug & Fødevarer har etableret en erfagruppe, som blandt andet skal give input til det videre arbejde med at få omstødt eller ændret de nye regler. En række landmænd står til at opleve et markant tab uden nogen form for erstatning.

Formålet med erfagruppen er at sikre en tæt dialog mellem Axelborg og de berørte landmænd og at give mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling.

13 landmænd fra hele landet har sagt ja til at indgå i erfagruppen, heraf er de 5 fra SAGROs kerneområde.

Det er Niels Jørgen Madsen, Jan Skovfoged Jensen, Claus Sommer og Søren Jensen, der alle har tilknytning til Værnengene.

Fra Billum ved Varde deltager Christian Østergaard Nielsen, som i Grobund nr.

3, 2020, fortalte, hvordan den nye lov spænder ben for en studeproduktion, der går 150 år tilbage i tiden. Uden en moderat tilførsel af husdyrgødning er produktionen ikke længere rentabel.

Taskforce om vildtskader Alle vil have mere vild natur og vilde dyr – men hvorfor er det nogle få landmænd, der skal betale for foderet?

Den problemstilling tog Jysk Landbrug livtag med ved et arrangement hos Tage Schmidt ved Grindsted. Her var sporene efter kronvildtets skader i den grad synlige.

Trods såning af bestøverbrak og velsmagende urter som cikorie blandt efterafgrøderne, foretrækker krondyrene majs. Tage har fået totalskadet i alt 4 ha majs.

Tage mener, krondyrene er kommet for at blive, og at det nu handler om at finde en fælles løsning, som tilgodeser både krondyr, jægere, landmænd og den øvrige befolkning. Den opfattelse deler SAGROs ejerforeninger, som derfor har nedsat en taskforce vedr. vildtskader.

Gruppen består af Leif Nørgård fra Herning-Ikast Landboforening, Anders Nørgaard fra Holstebro Struer Landboforening, Flemming Merrild fra Familielandbruget VEST-Jylland, Ove Sidding Nielsen fra Sydvestjysk Landboforening og Erling Christensen fra Jysk Landbrug.

Naturrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO er tilknyttet som fagperson.

Gruppen skal koordinere og sørge for vidensdeling af fakta om alle typer af vildtskader. Desuden skal man tage fat på dilemmaer i forhold til jagtinteresser og søge at koordinere holdning med områdets hjortevildtgrupper.

I øvrigt har ejerforeningerne besluttet at genoptage arbejdet med at registrere kronvildtskader. Det har ligget stille nogle år, men fortsætter altså nu, hvor der også inddrages skader fra for eksempel bramgæs.

Når kommunerne i mål med frivillige aftaler?

I Esbjerg kommune er vandværker og landbrugets organisationer fælles om at være bekymrede for, om kommunen har sat tilstrækkeligt med ressourcer af til dialog med lodsejere, der er berørt af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

- Det er vores vurdering, at Esbjerg Kommune – men sikkert også mange andre kommuner – får svært ved at nå i mål med den hastighed for indsatsen, som kommunen har skitseret, og inden for den korte tidsperiode, som staten har givet til at indgå frivillige aftaler, siger politisk chef i SAGRO, Ulla Bækman.

En frivillig aftale mellem en lodsejer og et vandværk forudsætter kommunens medvirken og skal være på plads inden udgangen af 2022.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

- Hvis lodsejerne er interesserede i en frivillig aftale, kan det være en fordel, hvis de selv kontakter vandværket og laver det indledende arbejde, siger hun.

Husk altid at inddrage relevante rådgivere inden for planteavl, jura og driftsøkonomi inden aftalen lukkes.

Ved at indgå en frivillig aftale, undgår lodsejere risikoen for senere at få et generelt forbud mod brug af pesticider på BNBO-arealerne.

Ejerforeningerne i SAGROs kerneområde har de seneste måneder været i kontakt med samtlige lodsejere, der bliver berørt af BNBO – uanset om lodsejeren er medlem eller ej.

Der har været god tilslutning til møderne, og Ulla Bækman håber, at man ved at kæmpe for alle kan tiltrække flere medlemmer til landbrugsorganisationerne.

Gummistøvlerne på Holstebro Struer Landboforening har foreslået ”gummistøvlemøder” med lodsejerne på alle BNBO-lokaliteter, og det er Holstebro Struer Kommune gået med på.

Senere kommer diskussionen om finansiering. Landboforeningerne har en klar forventning om, at vandværkerne indgår i kommunale vandråd og dermed en solidarisk fordeling af omkostningerne, så små vandværker ikke pålægges uhensigtsmæssigt store omkostninger.

Løsningen er, at finansieringen sker via grundtaksten, som de enkelte forbrugere opkræves.

Grødeskæring langs naturarealer I Sydvestjysk Landboforening har formanden, Niels Laursen, noteret sig, at kommunerne priorioriterer vandløbsstrækninger i tilknytning til landbrugsjord højt, når det gælder vandløbsvedligehold. Det sætter han selvfølgelig pris på.

- Men vi ser desværre nogle steder, at kommunerne ikke passer vandløbsstrækninger ind igennem naturområder, og det giver en flaskehals i vandløbet, forklarer han.

Det kan få store afvandingsmæssige konsekvenser for de marker, der afvander til vandløbet opstrøms naturområdet, mener han, og minder om, at kommunerne er forpligtigede til at følge vandløbets regulativ. Hvis kommunen forDyrket mark sømmer sin vedligeholdelsespligt over en længere årrække, kan det blive besværligt at vende tilbage til et fornuftigt niveau af vedligehold i vandløbet.

Natur Han opfordrer derfor til, ikke kun at Dyrket mark holde et vågent øje med vandløbene i tilknytning til egne arealer, men også de vandløbsstrækninger der løber igennem naturområderne. Brug kommunernes app til at rapportere problemer elDyrket mark ler ring til kommunen. (I Esbjerg hedder appen "TipTak", i Varde "Giv et praj").

Første møde for store landbrug i Esbjerg Udvidelse af et stort husdyrbrug gav først på året anledning til en lidt højspændt situation, hvor Esbjerg Kommune gik til Christiansborg i et forsøg på at få større indflydelse på vilkår og betingelser, end lovgivningen i dag giver mulighed for. Debatten førte ikke til lovgivningsmæssige ændringer, men til gengæld fandt landbruget og kommunen sammen for at tage nye, tilsvarende konflikter mellem landbrug og lokalsamfund i opløbet.

På Sydvestjysk Landboforenings initiativ blev det i maj aftalt at invitere de 10 største landbrug i kommunen til dialog, og mødet foregik i september.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Her mødtes landmændene med borgmester Jesper Frost, formand og næstformand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini og Kurt Bjerrum og Niels Laursen fra Sydvestjysk Landboforening. Jonas Valhøj (SEGES) og miljøchef Anette Christiansen fra Landbrug & Fødevarer deltog virtuelt.

På dagsordenen var emner som landbrugsmæssige transporter, kommunens vejnet, placering af nyt landbrugsbyggeri og et ønske fra landmændene om, at kommunen vil være mere nysgerrig i forhold til alternative løsninger f.eks. i form af nye indkørsler.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Nye vandløbsregulativer i Struer kommune Robert Lynge Andersen, Holstebro Struer Landboforening, har sammen med miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, afleveret indspil til et nyt regulativ for bl.a. Resen Bæk. Fra landboforeningens side er der bl.a. ønske om ændrede grødeskæringsterminer for at tilgodese afvandingsinteresserne, så det bliver muligt at høste og tilså de omkringliggende marker.

Sidst i september var landboforeningen repræsenteret ved et vandløbssyn, der blev gennemført på baggrund af klager over, at 1. grødeskæring var sket for tidligt og 2. skæring for sent, så effekten var forsvundet ved høsttid. Umiddelbart forud for vandløbssynet var der skåret grøde, og det så godt ud – men det var altså desværre bare lidt for sent i forhold til høsten for enkelte lodsejere.

Landboforeningen roser Struer Kommune for en konstruktiv dialog og håber, at det nye regulativ er vedtaget inden næste grødeskæringssæson.

Tjek ved udløbet af Storåen Esbjerg Kommune skal efter jul se på anbefalinger til bedre samarbejde om udvidelse af store landbrug. 10 landmænd mødtes i september med Niels Laursen, borgmester Jesper Frost, Karen Sandrini og Kurt Bjerrum fra udvalget for Plan & Miljøudvalget.

Et kommunalt ønske om at landmænd måske selv kan investere i bedre infrastruktur, til gavn for både landbrug og naboer, blev også diskuteret.

På mødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden julen 2020 skal fremlægge sine forslag for resten af gruppen.

Arbejdsgruppen består af landmændene Søren Lundgaard, Ralf Sanderink, Jens Johannesen og Rasmus Hansen. Desuden er tilknyttet Jonas Valhøj (SEGES), politisk rådgiver Stine Bundgaard og Lisbeth Tønning, afdelingsleder for miljø, begge SAGRO.

Vandrådsarbejdet er afsluttet Vandrådene har nu i enighed fastlagt kriterierne for indsatsen i oplandene til Ringkøbing- og Nissum fjorde.

Anbefalingen er, at der bliver valgt indsatser, som giver størst mulig effekt for pengene og størst sikkerhed for målopfyldelse samt at spildevandsproblematikker skal løses, inden en indsats prioriteres.

Dernæst ønsker man, at strækninger med godt fald prioriteres, ligesom også vandløb i naturoplande uden afvandingsmæssige interesser skal have forrang.

Dog må indsatser ikke bevirke, at vandspejlet hæves, så det giver afvandingsmæssige problemer på dyrkningsfladen, medmindre det på forhånd er aftalt med lodsejerne.

For strækninger oven for okkerbassiner skal det nøje vurderes, om der kan udføres en meningsfuld indsats. Hvis ikke, bør strækningen tages ud af vandområdeplanen.

Vandrådet lægger også vægt på, at ressourcerne bruges på forhold, hvor der er sikker viden om effekten. Synergieffekter som f.eks. næringsstoffjernelse og CO2-reduktion samt øvrige klimatiltag, må meget gerne tænkes ind ved valg af virkemidler, understreger rådet.

Indsatsen tilstræbes lagt i sammenhængende vandløb (vandløbssystemer gøres færdige) også på tværs af kommunegrænser. Der prioriteres strækninger, hvor der er en forventning om lodsejeropbakning.

Og i situationer, hvor spærringer skal fjernes, bør det ske nedstrøms fra.

Når arbejdet med gydebanker, sandfang, genslyngning, plantning af træer, udskiftning af vandløbsbunde, etablering af okkerbassiner osv. går i gang, sker det på baggrund af konkrete forundersøgelser af, om indsatsen vil være mulig i de udvalgte vandløbsstrækninger. I den sidste ende er det op til den enkelte lodsejer at bestemme, om et projekt skal føres ud i livet.

Holstebro Struer Landboforening har længe arbejdet for at sikre optimal vandafledning i Storåen. Grødeskæring og fjernelse af sandopsamlinger har indtil nu haft størst bevågenhed, og det vurderes, at åens regulativ i det store og hele bliver efterlevet. Alligevel oplever mange lodsejere store problemer med for dårlig vandafstrømning. Derfor igangsættes der nu en forundersøgelse, der skal vurdere de faktorer, som lader til at være de mest betydende for oversvømmelse og afvanding af de vestligste områder fra Holstebro og til udløbet i Felsted Kog.

Jubilæum med forhindringer I anledning af Holstebro Struer Landboforenings 200-års jubilæum i år var der planlagt et festfyrværkeri af begivenheder.

Desværre er mange af arrangementerne på grund af corona ikke blevet afviklet som oprindelig planlagt, f.eks. er ”Landbruget kommer til Byen” udsat til 2021. Her skulle der ellers have været serveret jubilæumsgrise til mere end 2.000 borgere. En af de tiloversblevne grise blev gevinsten til en gadefest, hvor formand Kristian Gade skar for.

Røre om efterafgrøder Holstebro Struer Landboforening holder gryden i kog hvad angår de kontroversielle regler om efterafgrøder. Hele Folketingets miljø- og fødevareudvalg er i oktober inviteret i marken for at se og høre om den manglende faglighed i de eksisterende bestemmelser.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

PORTRÆT

Foto: Torben Worsøe

Rundt om Søren Søndergaard I skrivende stund er Søren Søndergaard den eneste kendte kandidat til at efterfølge Martin Merrild som formand for Landbrug & Fødevarer.

Her kan du lære ham lidt bedre at kende – sådan som mennesker tæt på oplever ham.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PORTRÆT

Christian Junker

Ingebeth

Formand for Danbred P/S, som Søren er bestyrelsesmedlem i

Ægtefælle

- Søren er så intelligent og struktureret, at bare man i en samtale slår to toner an, så spiller instrumentet. Han har en naturlig tillid omkring sin person, og det er sikkert derfor, han tegner til at blive kåret, mere end valgt, som ny formand for Landbrug & Fødevarer.

Jeg oplever, at Søren har en stor arbejdskapacitet og er tilgængelig nærmest 24/7, og så er han god til at bygge bro i et krydsfelt af mange synsSøren taler punkter, interesser og hensyn. flydende engelsk Med Søren som formand vil Landbrug & Fødevarer stå med en stærk og kompetent leder, der kan fremme landbrugets synspunkter både på den danske og den internationale scene.

BONUSINFO:

Efter gymnasiet overvejede han at læse statskundskab

- Vi trives begge to med den energi, det giver at have et højt tempo og travlt i hverdagen.

En fantastisk mand i min familie har sagt, at "har man evnen, har man også pligten", og det er ofte med i tankerne hjemme hos os.

Jeg ved, at landbrugspolitik er en passion for Søren, og at dér kan han gøre en forskel. Men vores hjemmebase er vigtig, så kvalitetstid og fredagsslik med familien bliver prioriteret, selvom det måske engang imellem må blive lidt forskudt.

Søren er stærkt inspireret af tv-serier som Vikings og House of Cards - og stor fan af filmen Godfather. Altid på jagt efter en slagfærdig replik, der vil være god at fyre af i rette situation.

En yndlingsbeskæftigelsen lørdag aften er at fylde alt det, der kan regnes på, ind i et stort Excelark – med et glas rødvin i hånden. Det er sådan, han kobler af.

BONUSINFO:

BONUSINFO:

Jakob Uth Produktionschef i Danespo, og vokset op sammen med Søren Søndergaard

Søren har en imponerende hukommelse, og det gør ham skarp i en forhandlingssituation

- Drengedrømmen var, at vi skulle gøre forretninger sammen. Vores første firma hed Rap-Rap. Vi købte en rugemaskine og skulle tjene penge på at sælge ænder. Det endte vist med at Sørens far købte alle ænderne!

Søren har altid haft visioner, og på landbrugsskolen tænkte vi tanker om 1000 ha, 1000 søer og full line. Præcis som Søren har i dag.

Siden tog vi på et års udvekslingsophold i Australien og så helt andre måder at drive landbrug på, og så ville vi også have en gård i Australien. Som ting lykkes for Søren, så sker det måske også en dag!

Allerede som barn fik Søren rollen som diplomaten, der skulle klare ærterne, når drengeflokken havde lavet ulykker. Han har altid haft ordet i sin magt, så det var ham der blev sendt ind til de voksne, når der var kommet en flænge i et pooltæppe eller en dør var gået i stykker. Han reddede os ud af kattepinen.

Det er naturligt for Søren at have indflydelse, og han er eminent til at finde kompromiset, som alle kan leve med. Og så er han en fantastisk kammerat, man altid kan betro sig til.

Søren mødes stadig med sine seks drengevenner fra barndommen for at spille kort en gang om måneden Hvem er Søren?

BONUSINFO:

Jens Søndergaard Læste til agrarøkonom sammen med Søren på Vejlby Landbrugsskole - Søren har altid skilt sig ud, fordi han er enormt dygtig, fagligt kompetent og intelligent. Man kunne godt tro, at man blev lidt træt af sådan en person – men Søren har sit væsen med sig. Han er én, man gerne vil være sammen med, og for mig er han på mange måder et forbillede, fordi han er afbalanceret, faktabaseret og altid har et stort overblik.

Søren er vokset op med solid dansk landmandskultur, og han forstår erhvervets situation. Han vil være den helt rigtige til at føre os ind i en ny tidsalder, fordi han har så let ved at kommunikere med politikeI 2005 blev Søren i kraft re og den brede offentlighed. af sin høje IQ nr. 2 i underholdningsprogrammet ”Test Nationen”

BONUSINFO:

• 40 år og selvstændig landmand i 17 år • Bor i Randbøl mellem Vejle og Billund • Medlem af primærbestyrelsen, næstformand i sektorbestyrelsen i L&F Svineproduktion, bestyrelsesmedlem i DanBred P/S og formand for SAGRO • 1.100 søer • 35.000 slagtegrise til Danish Crown • Driver 900 ha i et driftsfællesskab med forældre med korn, raps, frø og lidt kartofler • Laver naturpleje med ammekøer på 100 ha • Gift med Ingebeth Lundgaard-Karlshøj og far til fire • Ingebeth er fuldtid hjemme på gården med HR, marketing, kontoropgaver m.m.

Valget af ny formand for Landbrug & Fødevarer foregår på delegeretmøde i Herning onsdag den 4. november

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

KVÆG

"Hvis udregningen viser, at nye robotter er bedre, er der ingen grund til at holde fast i en forældet strategi."

Køber 15 nye robotter for at få bedre økonomi Niels Haunstrup har i mange år haft en strategi om at bruge brugte malkerobotter.

Men så fik han regnet på økonomien i nye…

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

HERNING – Niels Haunstrup har i mange år haft en strategi: Brug brugte malkerobotter, som man kan købe billigt, reparer selv på dem og køb lidt flere, så der også er til reservedele.

- Vi har folk, der selv kan reparere det meste. Det har været med til at gøre det billigt at malke. Men nu er der sket en hel masse med de nye DeLaval malkerobotter. Samtidig har vi ikke længere den ene af dem, der var god til at vedligeholde de gamle robotter, forklarer Niels Haunstrup det ret markante strategiskifte.

Han havde DeLaval i forvejen og har købt DeLaval igen. Ikke af princip.

- De blå robotter har været bagefter i mange år.

Nu er de pludselig på højde med Lely, som er gennemgået en mere jævn udvikling. Nu tror jeg, at de to mærker er lige gode, vurderer han.

1.070 køer er der på gården, i øjeblikket bliver der malket 910 køer, og hidtil er det sket med 18 malkerobotter, der i indkøb har kostet mellem 20.000 og 45.000 kr. pr. stk.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Robotter holder på folk Der er mange grunde til, at Niels Haunstrup fra starten har satset på robotter. En af dem er, at han er B-menneske.

- Jeg hader at stå op om morgenen. Til gengæld har jeg ikke noget imod at tage de 2-3 alarmer, der i gennemsnit kommer hver nat, siger han.

En anden lige så væsentlig grund har været, at det hårde arbejde i malkestalden med mange køer, der skal malkes hver dag, er med til at skræmme gode folk væk.

- Hvorfor skal vi lave arbejdspladser, som vi ikke selv gider at have, spørger han en lille smule provokerende.

Regn på det, Søren Når Niels Haunstrup får en af sine mange ideer, er det meget ofte, at Søren Hansen, driftsøkonom hos SAGRO, får lov at regne på de økonomiske konsekvenser.

- Det er ikke alt, der bliver til noget. Slet ikke. Men normalt har jeg nu en god fornemmelse for, hvornår noget kan blive en god forretning, siger Niels Haunstrup, der på 17 år er vokset fra at levere 1,2 mio kg mælk til at levere det 10-dobbelte. En vækst, der også stiller krav til en god økonomisk samarbejdspartner.

Med hensyn til de nye robotter, havde Niels

Haunstrup en god mavefornemmelse. Søren Hansens regnestykke viste, at fornemmelsen var rigtig.

- Nu kan vi nøjes med 15 robotter – måske 14 - i stedet for 18. Vi får et lavere energiforbrug, lidt flere malkninger og 2-3 kg mælk mere fra hver ko om dagen. Det viser beregningerne. Samtidig får jeg nok også en meget bedre hverdag med langt færre alarmer.

Egentlig kan 14 robotter malke de godt 950 køer.

Men staldens indretning er sådan, at det er praktisk at have en robot mere for at undgå trafik ind over foderbordet.

Men hvad så med strategien om at gamle robotter er billigere? Niels Haunstrup er ikke i tvivl.

- Hvis udregningen viser, at de nye robotter er bedre, er der ingen grund til at holde fast i en forældet strategi, understreger han.

Finansieringen forventes at blive med leasing. Det svarer til, at gælden pr. robot stiger til ca. 20 gange så meget.

Overvejer udbygning Endnu har Niels Haunstrup ikke besluttet, om han vil udbygge de 15 nye robotter med to moduler, der kan måle celletal og hormonet progesteron, der viser om en ko er i brunst. I alt en investering på ca. 1,5 mio. kr.

Kommandorummet, hvor alle oplysninger fra robotterne samles, kommer fra januar til at styre 15 helt nye DeLaval-robotter.

KVÆG

- Vi vil kunne spare Heatime og behøver ikke at sætte transponder på køerne. Det sparer både tid og penge. Vi sparer også tid på drægtighedsundersøgelser. I dag bruger vi nok to timer om ugen på CMT-test. Tilsammen kan det vise sig at være en god investering. Men jeg skal overveje det lidt længere, før jeg siger ja.

65 køer pr. robot Ud over at hver af de nye robotter kan malke flere køer – Niels regner med omkring 65 køer pr. robot i starten – kan der også skæres en masse tid væk på vedligehold og i stalden i øvrigt.

- Jeg regner med, at vi kan spare timer, der tilsammen svarer til en hel ansat. Alene det finansierer en stor del af investeringen, lyder Niels Haunstrups regnestykke.

Til gengæld regner han kun med en begrænset gevinst på bedre mælkekvalitet.

Bedre produktion Samtidig med at de nye robotter rykker ind og bliver færdig-installeret i løbet af januar, flyttes der også rundt på køerne mellem bedriftens to gårde.

Det giver mere stabil produktion og bedre plads til en del af køerne.

- Det kommer vi også til at mærke, siger Niels Haunstrup.

Foreløbig er der tegnet servicekontrakt på de nye robotter. Når den udløber om 1 år, tager Niels Haunstrup stilling til, om gårdens folk igen selv skal stå for vedligeholdelsen.

- Det kommer lidt an på prisen, slår han fast.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

N

KVÆG

GMO-frit foder uden tab af mælk Claus Pedersen skiftede foder og har ikke oplevet problemer med hverken ydelse eller sundhed.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

ØLGOD – Der står ikke et skilt med ”adgang forbudt for soja” ved Claus Pedersen indkørsel.

Men det kunne der næsten lige så godt. For der bruges meget lidt soja i Claus Pedersen foderblanding. Og alt foder er GMO-frit.

Det er et år siden, at GMO-soja blev fjernet fra foderplanen i besætningen med 320 årskøer. I stedet blev der indkøbt non-GMO-soja.

- Det gjorde foderblandingen dyrere. Det var derfor vi tog næste skridt, og jeg bad vores kvægrådgiver Ejvin Kortegaard, SAGRO, om en ny og billigere foderplan, forklarer Claus Pedersen.

- Den 1. marts startede vi med at udskifte rapskager med rapsskrå. Det gør foderet billigere, selvom der skal et større kvantum til.

Beregningerne, før foderet blev ændret, viste, at der kunne spares 3 kr. pr. dag. Efterfølgende er det blevet bekræftet ved, at restbeløbet er steget med mellem 2 og 3 kr. pr. ko dagligt, selvom mælkeprisen er faldet, fortæller kvægrådgiver hos SAGRO, Ejvin Kortegaard.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

De markante ændringer i foderplanen har ikke fået køernes ydelse til at falde fra de 11.800 kg EKM, den lå på, før foderplanen blev ændret.

- Og der har heller ikke været problemer med reproduktionen. I hvert fald ikke på grund af foderet, tilføjer Claus.

Ro i maven og mere græs For Claus Pedersen har skiftet heller ikke givet anledning til dårlig nattesøvn.

- Når Ejvin Kortegaard siger, at det virker, så er jeg helt tryg, konstaterer Claus Pedersen.

Han har dog et godt råd i forbindelse med skift af foder til non-GMO. - Man skal sørge for at tage sine græsslæt i en ordentlig kvalitet – måske tage lidt flere slæt, end man har været vant til, for at sikre en god fordøjelighed og et højere indhold af protein. Her forsøger vi at tage fem slæt. Det er ikke altid, det lykkes, men det er den strategi, som fungerer bedst.

- Det er sjovere at fodre med. Risikoen for et tungt fordøjeligt slæt er mindre.

Ikke flere ændringer Lige nu regner Claus Pedersen ikke med at foretage flere ændringer i foderplanen.

- Det er fedt, at det kan lade sig gøre at tage soja helt ud af foderplanen, smiler han.

En lille ting kan dog godt bekymre: - Når flere nu skal lægge om til at fodre med nonGMO-foder kan det jo få betydning for foderomkostningerne. Prisen på rapsskrå og rapskager kan ende med at stige på grund af stigende efterspørgsel.

FAKTA Kg fodermiddel pr. ration Majs, fint formalet.....................................2,01 Rug, crimpet.............................................. 2,30 Rapsskrå 4 % fedt......................................3,23 Free Mars.................................................... 4,70 Vand............................................................ 4,79 3. slæt fra 2019.........................................10,54 Bygært, heraf 33 % ærter........................ 8,62 Majs 2019.................................................. 23,29

NO-TILL PLANTER

Gennem flere artikler følger Grobund Morten Bjerres overgang til 100 % no-till-dyrkning af Gl. Refnings 470 ha I denne artikel er vi med, da den nyindkøbte Horsch Avatar får sin debut ved tilsåning af 100 ha hvede i grønne græsmarker.

Vi ser også på, hvordan efterafgrøderne efter vintersæden er etableret.

Senere kan du læse om fremspiringen af den nyetablerede hvede og hvad afgrødeetableringen endte med at koste.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

Se f no-til ilmen med lhos M såmaskine orten n Bjerre

KLIK H

ER

No-till-såmaskine fik debut i grøn græsmark Da vintersæden kom i jorden, var det lidt som juleaften for Morten Bjerre.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

SØRVAD - Jeg har glædet mig som et lille barn! Jeg er vildt spændt på se, hvordan den nye såmaskine sår hvede i en mark, hvor græsdækket er intakt.

Efter års overvejelser, test og lån af flere såmaskiner, bestemte Morten Bjerre sig for en Horsch Avatar. Den blev leveret i sommer. Nu skal godt 100 ha sås til med hvede.

- Vil såmaskinen placere kernerne, sådan som jeg gerne vil have det? Vi har nørdet i den her retning i flere år, og nu skal det stå sin prøve. Det bliver en forløsning, lyder det fra den ivrige Morten, der har samlet erfaringer siden 2003.

Aktive rødder bærer jorden Det ser skørt ud at køre med en såmaskine i en grøn græsmark. Men Morten Bjerre og hans rådgiver, Niels Holmgaard, har eksperimenteret sig frem. For et par dage siden er der sprøjtet glyfosat, men afgrøden er stadig spændstig. Bliver den først gul og slatten, så er det svært at skære i afgrøden

I no-till har man aktive rødder, som holder på jorden.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

og få frøet placeret rigtigt. I det friske græs går skæret fint igennem.

I et no-till-system ønsker man aktive rødder, som holder på jorden. En halvdød afgrøde optager ingen væde, og sådan en mark vil være våd og vanskelig at køre i.

I snittet halm Da Morten sidste år såede i de grønne græsmarker, var halmen forinden fjernet. I år er den i stedet snittet, og det giver ekstra spænding – for hvordan vil såmaskinen klare den udfordring?

Kan der ligge og gemme sig spildfrø i halmtotterne, der på grund af regn er blevet tunge og våde?

Det er en ukendt faktor.

Forud er gået uger, hvor Morten har måtte sparke sig selv over skinnebenene. Helst var han stormet ud og begyndt at så, men markerne har været for våde langt ind i september.

Fingrene i jorden Efter første træk med såmaskinen ser man tre mand på knæ med fingrene i jorden. Og jo, såmaskinen har lavet fine snit ned gennem græsset og helt som planlagt anbragt hvedekernerne i 3-4

Skiveskæret går fint igennem frisk græs.

centimeters dybde. Også gødningen ligger fint.

- Det er perfekt, lyder det fra en lettet Morten, og både Niels Holmgaard og markmanden Mads Rigtrup giver ham ret.

Princippet for no-till-dyrkningen på Gl. Refning er, at der kører en halmstrigle lige efter mejetærskeren, som fordeler avner og halm, og i den proces frigøres langt de fleste ukrudtsfrø, så de falder ned på jorden og begynder at spire. Det nyspirede ukrudt og græsdækket får glyfosat, og der sås en afgrøde, en mellemafgrøde eller en efterafgrøde, så jorden holdes konstant plantedækket.

Alt afhængig af vejret, vil det nogle år være muligt at så efterafgrøder inden høst. Men sådan gik det ikke i år. Dertil var høsten alt for koncentreret i en ubrudt god, varm periode i august. Der var simpelthen ingen pauser, hvor der var tid til at så.

Lærte af erfaringer fra 2019 Ved såningen i år er der justeret ind i forhold til de erfaringer, Morten Bjerre og Niels Holmgaard fik i efteråret 2019, hvor de første gang såede hvede i en grøn græsmark.

Grundlæggende gik forsøget godt, men marken blev pakket lidt for hårdt og plantetallet var i un-

PLANTER

FAKTA • Udbyttet i frøgræs og vårbyg har i 2020 været over middel.

Vårbyggen gav ifølge mejetærskeren 6-6,5 tons pr. ha – i de bedste områder i markerne kom udbyttet helt op på 8-10 ton, og det er ikke tidligere set på Gl. Refning.

• Hveden gav lidt for lidt, omkring 7,6 tons.

Der manglede planter, så udbyttet var OK set i forhold til den lave spiringsprocent.

• Gl. Refning havde i 2020 190 ha alm. rajgræs til frø, 180 ha vårbyg, hvoraf 160 ha er med nyt udlæg af alm. rajgræs. Desuden 80 ha hvede.

• No-till er et ”back to nature”-dyrkningssystem, der skaber liv i Mortens grovsandede jord, og stabiliserer den, så den ikke pakker ved regn eller kørsel. De store fordele er bedre dyrkningssikkerhed, et stærkt reduceret tidsforbrug, mindre kemi og et slankere maskinhus.

NO-TILL

derkanten. Det kunne kort sagt gøres bedre, og Niels summerer op: - Vi regnede med 90 % fremspiring sidste år, men vi opnåede desværre kun ca. 60 %. I år er mængden af kerner hævet, og vi regner med 75 % fremspiring.

- Den lånte såmaskine såede med et meget skråtstillet skiveskær, der placerede udsæden under en kile af jord, som blev pakket lidt for meget af dybdestyringshjulet. Derfor gav nogle af kernene op på vej mod overfladen. Den nye såmaskine kan bedre placere kernerne og lukke sårillen uden at pakke jorden for hårdt.

1 uge tidligere end i 2019

Frivillige efterafgrøder

Den 15. og 16. august – efter høst - blev der sået 37 ha frivillige efterafgrøder. Niels Holmgaard valgte at blande flere arter, for kun på den måde sikrer han, at der bliver struktur i hele dyrkningslaget. Det får man ikke, hvis der for eksempel kun er efterafgrøder med pælerod. Niels har valgt vintervikke, ærter, honningurt, olieræddike og havre.

Det tilgodeser, at der er arter, der har forgrenede rødder, at nogle vokser hurtigt, andre langsomt – og at nogle overvintrer, mens andre forfalder i løbet af vinteren. På noget af arealet er vintervikken erstattet af vårvikke for at se forskellen.

På positivsiden tæller, at hveden i år bliver sået ca. en uge tidligere end sidste år. Det betyder meget for planteudviklingen i hveden, forklarer Niels.

- Jeg er helt tryg ved, at vi har truffet de rigtige valg. Udbyttet i både frø og vårbyg har været rigtig fint i år, og det skal vi nok få til også at lykkes i 2021, siger Morten.

I alt er der i år kun 30 ha, som er ”jomfrumarker” i forhold til no-till. Her begynder omstillingen nu, og det første år er altid forbundet med nogen usikkerhed.

Genhøst på frøgræs

Frøgræsmarken strigles med nogle dages interval med henblik på genhøst.

Frivillige efterafgrøder.

Med stort held har Morten Bjerre sidste år ladet 50 ha alm. rajgræs til frø stå til genhøst i år.

En manøvre, de fleste vil fraråde, da alm. rajgræs normalt kun står ét år. Men prøves skulle det, for Morten har et ret snævert sædskifte. Derfor vil det være en kæmpe fordel, hvis han ikke hvert år skal tage nye arealer ind til frøgræs.

- Metoden kræver en kraftig indsats i efteråret, hvor man skal være hård og konsekvent, forklarer han.

Afgrøden skal barberes helt ned til jordhøjde, helt ned under plantens knæ. Derefter skal markerne gentagne gange med nogle dages interval strigles på kryds og tværs, så man tager modet fra alle de nyspirede græsplanter, der myldrer frem mellem de gamle, veletablerede planter.

Forsøget er lykkedes: - Jeg vurderer, at udbyttet blev på højde med udbyttet i 1. års-markerne, og så har etableringen nok været lidt billigere, end hvis vi skulle have sået nye frø, mener han. Derfor satser han også på genhøst af nye 50 ha i 2021.

For 20 år siden forsøgte Morten sammen med sin far at lave 2. års-høst på rajgræs.

- Dengang var det en katastrofe, men nu tror jeg, vi har fundet nøglen, konstaterer han tilfreds – og også lidt overrasket: Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har faktisk resulteret i, at ukrudtsproblemerne her er de mindste på alle gårdens marker.

Genhøst af rajgræs lykkes dog bedst i storfrøede (tetraploide) sorter.

Efter en måned dækker efterafgrøderne næsten jorden.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER

1.800 kg vårbyg ekstra pr. ha Så meget er der at hente, når landmænd frit kan sammensætte en efterafgrødeblanding.

TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk

Fra Efterafgrødekampen sidste år. Holdet fra ØkologiRådgivning Danmark vandt.

Kan landmænd via artsvalg af efterafgrøder både hæve egen bundlinje, beskytte naturen mod udvaskning af næringsstoffer og samtidig hæve naturværdien på deres ejendom?

Det satte vi os i SAGRO Planter for at undersøge med den Efterafgrødekamp, vi inviterede til for lidt over et år siden. Ideen udsprang af frustration over, at der i dag er så mange begrænsninger på den obligatoriske brug af efterafgrøder, at landmænd oplever, at de slet ikke kan udnytte de fordele, efterafgrøder indebærer.

Nu er forsøget afsluttet og resultatet bør give stof til eftertanke i landbrugsstyrelsen. Der er nemlig intet, der tyder på, at det er faglig fornuft i at opretholde et forbud mod kvælstoffikserende arter i den lovpligtige efterafgrødeblanding.

Sådan gjorde vi Vi inviterede SEGES PlanteInnovation, ØkologiRådgivning Danmark, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og DSV-Frø Danmark til hver at stille et hold, som sammen med det hold fra SAGRO Planteavl skulle konkurrere.

Konkurrenceparceller blev anlagt i marken hos svineproducent Anders Rahbek ved Hammerum nær Herning.

Hvert hold designede præcis den efterafgrødeblanding, som de stolede på ville producere en masse grønmasse, forhindrer næringsstofudvaskning og skabe naturværdi på marken. Helt uden hensyn til, om arterne er godkendt i de vejlednin-

ger, som i dag dikterer, at der f.eks. ikke må indgå kvælstoffikserende arter i de lovpligtige efterafgrøder.

I en 6. parcel blev der til sammenligning etableret en efterafgrødeblanding, der lever op til lovens krav.

Det er jo frygtelig trist, at efterafgrøder er blevet et onde for mange landmænd, da efterafgrøder i sig selv er et faglig godt tiltag, når de bruges rigtigt. Det er bevist i flere forsøg, at gode efterafgrøder hæver udbyttet i den efterfølgende afgrøde, mere end hvad der er muligt med ekstra gødning i samme mark uden efterafgrøder.

Efterafgrødekampen peger i samme retning.

Kvælstoffikserende arter i en efterafgrødeblanding giver kraftig biomasse, og får også de andre arter i blandingen til at vokse bedre.

FAKTA Du kan læse meget mere om afslutningen på Efterafgrødekampen i Magasinet Marks oktoberudgave.

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Økologerne vandt Efter at hele arealet i foråret blev sået til med vårbyg – uden nogen form for tildeling af gødning, kunne vi ved høst registrere et udbytte på 5.400 kg pr. ha i ØkologiRådgivning Danmarks parcel. Det var et merudbytte på ca. 1.800 kg pr. ha, svarende til en eftervirkning på ca. 60 kg N, sammenlignet med udbyttet i den parcel, hvor den lovpligtige blanding havde vokset. I den parcel var udbyttet på niveau med det, der blev opnået i den golde stub, nemlig 3.600 kg pr. ha.

Det kan kun tolkes på den måde, at afgrøden forud for efterafgrøderne havde ”spist op”, så der ikke var næring tilbage til efterafgrøderne. I par-

Niels Holmgaard kæmper for frit valg af kvælstoffikserende arter i den lovpligtige efterafgrødeblanding.

PLANTER

cellerne med de kvælstoffikserende arter blev der samlet næring op fra luften, og det kom de andre arter i blandingen til gode og kunne ses ved en kraftig biomasseproduktion.

Udsultede efterafgrøder Det kunne være fantastisk at få mulighed for at anvende kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger i nogle marker, da det vil kunne give et kæmpe boost i frugtbarheden. Vi ser jo efterhånden mange marker, hvor de pligtige efterafgrøder står og sulter og ikke bliver til noget, da der ikke er næring tilbage i marken. Sulter efterafgrøderne, forbedrer de heller ikke jorden. Det har vores nyligt afsluttede efterafgrødekamp vist med stor tydelighed.

Vinterfasthed er vigtig En anden erfaring, vi har fået i Efterafgrødekampen er, at vi her i det våde vestjyske vinterklima skal bruge blandinger med en stor andel af overvintrende arter, da den opsamlede næring kan udvaskes i løbet af vinteren, hvis efterafgrøderne visner hurtigt ned grundet let frost. Dette så vi tydeligt i Efterafgrødekampen, hvor blandingen med den højeste biomasseproduktion i efteråret var baseret på en stor andel ikke-overvintrende arter. Men denne blanding visnede hurtigt ned efter de første frostperioder i november og december, og vårbygudbyttet herefter var kun 430 kg over den lovlige blanding.

Frit valg, tak!

Aarhus Universitet har for nylig offentliggjort et nyt virkemiddelkatalog vedrørende kvælstofindsatsen. Kataloget åbner for muligheden for at anvende flere arter i blandinger til efterafgrøder, og at man kan anvende vinterfaste kvælstoffikserende arter til pligtige efterafgrøder, dog mod en

reduktion i N-kvoten til efterfølgende afgrøde på ekstra 25 kg N, udover de 25 kg N, der i forvejen er på pligtige efterafgrøder. Et krav, der ikke lyder helt tosset set i lyset af den eftervirkning på 60 kg N pr. ha, som vi noterede i Efterafgrødekampen.

Til gengæld er det ubegribeligt, at arter som vintervikke og blodkløver ikke betragtes som overvintrende. Jeg vil kalde det en direkte fejl!

Der burde være frit valg af plantearter, blot blandingen indeholder mindst 50 % overvintrende arter, som vil være til gavn for både miljøet og landmandens bundlinje.

Med kravet om en højere eftervirkning på 25 kg N er det klart i landmandens interesse at sammen-

sætte en blanding, der holder på den opsamlede og fikserede kvælstof vinteren igennem, og gør den tilgængelig i den efterfølgende vækstsæson.

Et lyspunkt Landbrugsstyrelsen har sat gang i et pilotprojekt, hvor der de næste 2 år skal afprøves, om måling af plantevæksten i marken med satellitter i slutningen af oktober kan erstatte efterafgrødekravet.

Baggrunden er en erkendelse af, at al plantevækst har næringsstofoptag, hvad enten det er efterafgrøder, ukrudt, spildkorn eller vintersæd sået efter 7. september. Den løsning giver mening, og jeg krydser fingre for den, at det bliver virkelighed.

Etablering før høst Glæd dig til at følge SAGROs nye forsøg, hvor vi tester såning af efterafgrøder før høst.

Efterafgrødeblandinger med mange spændende arter er dyrere at anvende end almindelige efterafgrøder. Derfor skal de også have lang tid til at vokse, så de bliver kraftige - med stor næringsstofproduktion til følge.

Det vil i mange tilfælde betyde, at efterafgrøderne skal etableres før høst.

Før-høst-etablering kan være en udfordring, og det er noget vi i SAGRO har sat fokus på for bedre at kunne rådgive om det. Vi har derfor anlagt forsøg, hvor vi tester spredeteknikker, timing, og hvilke arter, der egner sig til udspredning før høst.

Alt dette vil vi meget gerne vise frem i løbet af efteråret.

● Køb af træ på rod (nål og løv) ● Køb og salg af flis ● Knusning og rodfræsning ● Maskinskovning ● Udkørsel ● Flishugning ● Gode råtræ priser ● Kvalitet er en selvfølge MR Skovservice A/S • Vilstrup Næsvej 71 • 6100 Haderslev Tlf.: 20 28 67 48 • martin@mrskovservice.dk • www.mrskovservice.dk Mrskovservice 3x86.indd 2

09-06-2020 09:58:06

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

NATUR

R SØE RØ BST

I DY

NE DZO N A R

E ELS

EM

LIG

L IVI FR EE

ED TT RE

ÅL AF ER FT

GN HE

LÆ

FA UN

AS

IBE

ER

ØD GR

TR

Naturen får lov at brede sig på konventionel svineproduktion Blot ved at lægge jord til, har landmand fået natur for 1,2 mio. kr.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk GØRDING – På Klostergård driver Tommy Sørensen en effektiv svineproduktion, samtidig med at han inviterer mere og mere natur indenfor.

To store skovrejsningsarealer, brede randzoner, lange stræk af faunastriber, masser af frivillige efterafgrøder – og snart også to minivådområder.

Alt det har Tommy Sørensen prioriteret at få plads til på sine 200 ha.

- Hvis det er det muligt for mig, er det nok op mod en tredjedel af mit areal, der er udlagt som natur om nogle år, siger han.

Lige så atypisk er det, at han som svineavler har 18 ha med permanent græs, fordi der også er ammekvæg, slagtekalve, får, geder, heste og æsler på bedriften!

Ikke naturpleje-ejendom Er målet at blive naturplejer i stedet for konventionel svineproducent? Nej, slet ikke!

- Jeg vil have et effektivt landbrug, og jeg er stolt af min svineproduktion. Men det gør mig glad at have natur tæt på. Det er livskvalitet for mig.

Gradvist er agerjord taget ud af produktion til fordel for forskellige naturtiltag. Det mener Tommy, at der er sund fornuft i. Han har fået regnet på dækningsbidrag på arealerne og erkendt, at her og

der var der områder, hvor dækningsbidraget gik i minus, fordi der ofte skulle sås om, og han også tit kørte fast på fugtige arealer.

Og så er der i øvrigt tilskud til at skabe mere natur, samtidig med at landmanden opretholder sit arealtilskud.

Gratis natur for 1,2 mio. kr.

- Det er egentlig flot, at jeg har fået 1,2 mio. kr. fra samfundet for at etablere minivådområder og plante naturskov på 5,5 ha. Det eneste jeg skal er at lægge jord til, forklarer han.

Tommy Sørensen kalder sit landbrug ”lysegrønt”, og han er optaget af at vise, at også en konventionel landmand har respekt for naturen.

(Artiklen fortsætter på side 18)

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Arealer rundt om staldbygningerne passes af ammekvæg.

FAKTA • • • • •

NATUR

Søer – 880 årsdyr Slagtesvin – 1.645 stk.

Smågrise – 28.000 stk.

Desuden ammekøer, slagtekalve, kødgeder, får og heste Leverandør til det lokale biogasanlæg i Holsted

AN

EN

KOV

RM

NY S

PE

TG

RÆ S

Der er efterafgrøder i 60 % af omdriftsarealet. Alene olieræddiker, sået tidligt i august, dækker over 40 ha.

TIDIG FREM

SØ

Der er skabt levesteder til insekter og vildt på Klostergård.

Søerne går i dybstrøelse.

”Når jeg tager et barnebarn i hånden, kan vi gå rundt og kigge på kaniner, geder, kalve og heste.

Vi går en runde i skoven, og selvfølgelig samler vi æg hos hønsene. Det er livskvalitet for mig.”

Citat Tommy Sørensen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

NATUR

5,5 ha nyplantet skov

En krog med gæs og ænder.

Derfor sagde han også ja, da hans virksomhedsrådgiver, Arne M. Westergaard, der også sidder i bedriftens gårdråd, foreslog ham at teste SEGES’ dialogværktøj ”Vækst med bæredygtighed”.

Det blev til et forløb, hvor også Trine Riis Jeppesen, bæredygtighedsrådgiver i SAGRO, blev involveret, og Tommy Sørensen er nu en af de forholdsvist få konventionelle landmand, der har fået udarbejdet en Rise-bæredygtighedsanalyse.

For at reducere CO2-udslippet vil solceller være en god idé, ligesom det er aftalt, at energikonsulenter skal pege på tiltag i staldene, der gør dem mere energi- og klimavenlige.

I markerne er der i år iblandet boghvede mellem de lovpligtige arter i efterafgrøderne for at få en bedre score på biodiversitet.

De to nye minivådområder har et drænopland på 87 ha og får en effekt på tilsammen 640 kg N.

Et styringsredskab

Livskvalitet

- Der skal nok være mere traditionsbundne landmænd, der synes at det er åndssvagt at betale flere tusinde kroner for sådan en analyse. Der er jo nogen, der sætter en ære i – uanset hvad – at dyrke hvert et hjørne, helt ud til vandløbene og helst helt ind under læhegnene. Dér har jeg så en anden holdning, siger Tommy med eftertryk.

Rise-analysen er blandt andet afleveret i banken som dokumentation for, at Tommy Sørensen er forberedt på at der kommer nye grønne krav fra samfundet. Og hellere være foran end at få noget dikteret, som han siger.

Han har bare været i tvivl om, hvilke tiltag, der giver mest mening præcis på hans bedrift. Det har Rise-analysen vist, og derfor har han nu en handlingsplan, som han vil styre efter de kommende år. Øverst står overdækning af en gyllebeholder, som får betydning for kvælstofværdien og sparer udgifter til udkørsel af gylle.

Nu handler bæredygtighed jo også om andet end miljø, klima og økonomi. Rise-analysen gjorde Tommy opmærksom på, hvor fantastisk stor betydning familiens og medarbejdernes trivsel har.

- Det var positivt at få snakket om de ting, siger Tommy, der som konsekvens har omorganiseret og uddelegeret personaleansvaret til sin søster. Hun har længe passet grise på gården, men da hun er uddannet pædagog, passer det hende godt at få lov at bruge sine pædagogiske evner, og samtaler med de 5 ansatte er nu sat i system.

Ferie er ikke noget Tommy og hans kone, Helle, der er udearbejdende, har brugt så meget tid på, men det skal ændres. Det helt konkrete mål er at købe et sommerhus i et naturskønt område. Der er nemlig andet her i livet end arbejde, og en gang imellem skal Tommy væk fra bedriften!

Kommentar fra virksomhedsrådgiver Arne M. Westergaard ”Det er meget få konventionelle landmænd, der så målrettet som Tommy Sørensen lader agerjord overgå til ekstensiv drift, natur og naturskov.

Tommys eksempel viser, at på mange bedrifter vil der være et bedre dækningsbidrag på at tage dårlig jord, trekantede hjørner og områder langs læhegn ud af drift.

Med de tilskudsmuligheder, der findes i dag, er det økonomisk overkommeligt at give plads til mere natur.

Bæredygtighedsanalysen sikrer, at den enkelte landmand kan vælge præcis de tiltag, der gør hans bedrift mere bæredygtig.”

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Geder græsser mellem staldene.

40 ha med olieræddiker.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Mindre kvæggård ved Nordenskov

Medlem af:

Flot og velpasset minkfarm ved Holsted

En rigtig flot og velholdt landejendom

Nyhed

Kvægbrug, Varde Landevej 47, 6800 Varde

Minkfarm, Tvedvej 21, 6670 Holsted

Planteavlsgård, Hustedvej 31, 6830 Nørre Nebel

Mindre ejendom med 55 årskøer i bindestald og et jordtilliggende

Flot og velpasset, men tom minkfarm, med i alt 10.336 bure,

Stenbækgård er en velholdt landejendom med 58 ha, beliggende

Boligen er på 134 m² og med 60 m² på 1. sal, opført i røde sten og

ver. Øvrige driftsbygninger er indrettet til pelseri, opbevaring ,

Ejendommens jord fordeler sig på ca. 44,62 ha agerjord, ca. 2,45

på godt 33 ha, hvoraf de ca. 29,6 ha er agerjord, der kan vandes.

rødt tegltag med plast-vinduer og døre. Jordvarmeanlæg fra 2001

og off. vand og privat afløb. Driftsbygningerne består af kostalden på 294 m² med plads til 49 bundne køer. Ladebygning på 170 m².

Ungdyrstald på 175 m², med plads til 40 bundne ungdyr og 4 bokse til kalve. Halvtag på 145 m². Maskinhus på 120 m². Gyllebeholder på 707 m³ fra 1988 og en møddingsplads på 340 m². Mulighed for

tilkøb af besætning, maskiner og beholdninger. Sagsnr. 500-1468 Kontant: Boligareal:

5.000.000 194 m²

34

Hektar:

G

Energimærke:

hvoraf de ca. 8.900 bure er til 4 dyr. Tilladelse til ca. 4.084 årstæfyrrum samt garage. Møddingshus/maskinhus med plads til op-

ha permanent græs samt ca. 7,50 ha naturarealer, hvoraf 4,20 ha

bevaring af halm. Endvidere er der opsat en medhjælperbolig i

er fredskov plantet i 2002. Den resterende del er bygningsparcel,

form af en pavillon, som er sammenbygget med mandskabsrum

mv. Gylletank på 2.075 m3 med top og tilhørende fortank. Stuehuset er løbende vedligeholdt, så det fremtræder som en pæn nutidig bolig på 269 m2 i 2 plan. Der er mulighed for tilkøb af mere

4.750.000 269 m²

Boligareal:

Energimærke:

hvor hovedparten er lerblandet sandjord.

Stuehuset er opført i 1912 med et boligareal på 220 m², hvor 92 m² ret af flere omgange. Sagsnr. 500-1793

4,43

Hektar:

vej, læhegn mv. Agerjorden er beliggende i gode reelle stykker,

findes på 1. salen. Boligen fremstår yderst velholdt, og er renove-

jord - forhør nærmere Sagsnr. 500-1622 Kontantpris:

2,5 km sydøst for Lunde.

D

Kontant: Boligareal:

8.000.000 220 m²

Hektar:

58 C

Energimærke:

80 ha kreatur- og planteavlsejendom

Hobbyejendom med fantastisk udsigt

Plante- slagtesvinejendom

Kvægbrug, Nedvadvej 11, 7323 Give

Lystejendom, Puggårdsvej 56, 6771 Gredstedbro

Svinegård, Rygbjergvej 20A, 7183 Randbøl

Smukt beliggende ejendom udenfor Farre by. Ejendommen er vel-

Hobbyejendom med et solidt stuehus og solide udbygninger, her-

Nordly er en regulær plante- og slagtesvineejendom, der er belig-

økologi, evt. med kviehotel, ammekvæg eller måske frilandsgri-

Jordtilliggende på 4,22 ha, heraf 3,63 ha agerjord, beliggende lige

Bedriften består af 2 ejendomme, hvoraf den ene er bygningsløs.

egnet til planteavl, evt. med kartoffelproduktion, omlægning til

se. Driftsbygningerne har også alternative anvendelsesformål til

f.eks. lagerhotel med god beliggenhed for det overordnede vejnet

både mod øst, syd og nord. Bolig fra 1986 med rød teglstens facade og sort betontagsten. Driftsbygningerne er særdeles godt indrettet og velholdte og har været anvendt til kalveproduktion og am-

mekvæg. Der er plads til ca. 200 kreaturer, afhængig af størrelse, samt 4 heste Sagsnr. 500-1146 Kontant: Boligareal:

13.000.000 179 m²

80

Hektar:

D

Energimærke:

under en god lade på 364 m² fra 2008.

ved bygningerne. Der medfølger betalingsrettigheder med tillæg.

Der er et tilladt dyrehold på 25 kvier, 25 ungtyre og 25 tyrekalve.

Fredeligt beliggende ejendom med god plads til alle sider og en

kg).el, læhegn, vej mv.

Opvarmning via træpilleovn samt elvarme og strøm fra solcelle-

Ejendommene kan evt. erhverves uden besætning. Maskiner kan

anlæg, som afregnes via nettoordningen. Sagsnr. 500-1160

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.222

vej 9A hver for sig. Dog vil et split salg være betinget af der er en

Der er tilladelse til produktion af 9.100 slagtesvin om året (30 – 112

punkt i området.

1.695.000

Bedriften kan evt. erhverves med kun Rygbjergvej 20A og Østerbyhandel på begge ejendomme.

fantastisk udsigt fra ejendommen, som ligger på det højeste

Kontant:

gende i et udpræget landbrugsområde øst for Vandel og Billund –

evt. tilkøbes. Sagsnr. 500-1174

Hektar:

4

Kontant:

Energimærke:

F

Boligareal:

13.000.000 160 m²

Hektar: Energimærke:

75 G

160 m²

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Allan Elsted Hansen

Claus Brødbæk

Frederik G. Hansen

Tlf. 2334 7068

Tlf. 9629 6505

Tlf. 2557 9851

Tlf. 6175 7188

Tlf. 2989 4029

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

GRISE

Vejehold gør det usynlige synligt Her er redskabet, der gør det muligt at aflæse, hvordan foderskift og andre ændringer påvirker smågrisenes tilvækst.

TEKST: Sofie Hyldgaard SvineRådgivningen Tlf. 2020 0917 · sof@sraad.dk

Først på året søsatte SvineRådgivningen konceptet EliteSmågrise, og forløbene er nu godt i gang i 7 besætninger. Som en del af konceptet har alle deltagende besætninger opstartet vejehold, og resultaterne fra disse begynder at kunne sammenfattes.

Resultaterne blev gennemgået på et staldskolemøde på Grauballegaard først i september, hvor 5 af besætningerne viste deres resultater fra vejeholdene frem. Konsulent Bjarne Knudsen fra SvineRådgivningen havde som forberedelse inden staldskolen analyseret på tallene. Som dagen skred frem, blev materialet en øjenåbner for flere af deltagerne.

Et vigtigt budskab fra vejeholdene hos EliteSmågrise-besætninger er, at det er afgørende, at smågrisene vejes hver uge, hvis tallene skal være brugbare.

Vej på samme tidspunkt på dagen og fortsæt som minimum, indtil sidste foderskift er foretaget. En gangvægt er absolut at foretrække. Når først gri-

sene har været på vægten et par gange, så er de fortrolige med proceduren, og vejningen i de efterfølgende uger kan klares hurtigt og nemt. Vejeholdsgrisene er derfor også nemme at få ud af stierne, når de skal sælges eller flyttes over i slagtesvinestalden.

Hvis man ikke har kapacitet til at lave mange vejehold, må man hellere springe hver anden uge over i stedet for at have et sjusket vejehold hver uge.

Nogle vejer kun grisene hver 14. dag, men det anbefaler vi ikke, da man så ikke kan sige noget helt præcist om, hvilke forhold i stalden, der havde en påvirkning på grisenes tilvækst. Desuden vil tilvæksten udligne sig for meget over tid, og det kan Der må kun tastes i de grønne celler være svært at vurdere, om grisene f.eks. vokser optimalt på de forskellige foderblandinger.

Smågrise Vælg dyregruppe Indtast total antal kvm i stien/stierne

Notér alle forandringer!

Dato

Dag nr.

2: Skift fra babyblanding til normal fravænningsblanding (grisene vejer 5,9 kg)

Vejehold bliver en motivationsfaktor og en god anledning til, at man som staldteam får snakket sammen om resultaterne. De er også et godt udNavngiv vejehold Ver. 1.2 Små Ingerslevvej 1 gangspunkt for diskussioner med rådgiveren og Beskrivelse af holdet dyrlægen. Tallene alene fortæller ikke meget. Det vejledning vedr. afgående grise er først, når man dykkerSened i detaljerne, man opDaglig når enDaglig viden, der kan bruges ude i stalden.

Total vægt Kg gris tilvækst i tilvækst til af afgåede Årsag (vælg pr. kvm perioden Det erdato stadig muligtAfgangsdato for flereAntal besætninger at delgrise fra liste) grise 26-07-2020 1 5 Død tage i SvineRådgivningens EliteSmågrise-koncept.

190 190 26-07-2020 20 107 Udsorteret 158 301

177 213

-

-

-

-

16-08-2020

Daglig tilvækst til dato

Daglig tilvækst i perioden

1.000

5

900 800 700 600 500

4 1+2

3

400 300 200 100 0

5: Skift til 15-30 kg-blanding (grisene vejer 17,4 kg)

Gennemsnits vægt

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gns. Kg. pr. gris

35 30

3

619 interesse 305 -kontakt da: Ved 556 350 867 427 Bjarne Knudsen, tlf. 2033 1110 917 491 - Callesen, - 4017 5310 Jes tlf.

- R. Mikkelsen, Birgitte tlf. 3031 0473 Jens Korneliussen, tlf. 2145 1404

Gennemsnitlig daglig tilvækst

Daglig tilvækst, gram

1: De 20 mindste udsorteres (disse grise vejer 5,4 kg)

Snak om vejeresultaterne

-

Grisene vejer 4,5 kg ved indsættelse.

4: Skift til 9-15 kg-blanding (grisene vejer 9,1 kg)

Vægt i alt

Gns. Kg. pr. gris

Det vigtigste i forbindelse med vejehold er at få 20-07-2020 69 308,0 noteret, hvad der sker i stalden,07 så det kan sam- 4,5 27-07-2020 48 284,0 5,9 03-08-2020 14 48 337,0 7,0 menholdes med tallene og vækstkurven.

10-08-2020 21 48 438,0 9,1 17-08-2020 28 45 608,0grise13,5 ”Vi lukkede for gulvvarmen”, ”Vi sorterede 24-08-2020 35 45 783,0 17,4 31-08-2020 42 2” 45 1.056,0 23,5 ud” eller ”Vi skiftede til blanding er eksempler 07-09-2020 49 45 1.345,0 29,9 på ting, der er sket i stalden, og som kan give ud- slag på tallene fra vejeholdene, som det ses i ek- semplet i figuren.

Eksempel på vejehold af små grise

3: Gulvvarmen lukkes (grisene vejer 7 kg)

Antal grise

På baggrund af vejeresultaterne bør man diskutere, om fravænningsblandingen er god nok, da grisenes vækst aftager efter skiftet til denne blanding. Det kunne også være interessant at afprøve et tidligere skift til slutblandingen, da grisenes tilvækst stiger markant, da denne blanding introduceres.

Det er dog bedst, at flere vejehold viser samme tendens, før der drages håndfaste konklusioner!

Gennemsnitlig vækstkurve v. 550 gram daglig tilvækst

36 Udsorteret

Logbog

Dato 20-07-20 27-07-20 03-08-20 10-08-20 24-08-20

Årets Svinekongres bliver til "Viden på tværs" I år er SvineRådgivningen ikke at finde på sin sædvanlige stand til årets svinekongres.

På grund af corona afvikles kongressen i år i en anden form end vanligt – nu under navnet ”Viden på tværs”.

I seks forskellige byer samles svineproducenter, konsulenter og firmafolk tirsdag den 20. oktober til årsmøde og faglige foredrag.

Det er også muligt at følge med hjemmefra via livestream hele dagen.

De efterfølgende tre eftermiddage (fra den 21.-23. oktober) kan du deltage hjemmefra og vælge mellem 15 forskellige webinarer omhandlende alt fra foder, driftsoptimering, økonomi og sundhed.

SvineRådgivningen sponsorerer i år ”Årets særlige indsats”.

Dansk Svineproduktion skal være blandt de bedste i verden - både hvad angår dyrevelfærd, innovation og bæredygtighed. Det kræver, at der er nogen, der gør en særlig indsats. Og det vil vi gerne være med til at hylde.

Vi ser frem til nogle spændende dage under nye former, når vi mødes rundt i landet, blandt andet hos SAGRO i Billund og i MCH-kongrescenter i Herning.

TJEN PENGE på udtynding af læhegn i Esbjerg

Sydv estjys k ning og La Esbje ndsk ab, rg omko , dækker stnin ge hvis fl isindt rne, ægte n ikke g ør.

Plant

Få en professionel udtynding af dit læhegn – og få andel i overskuddet fra salg af flis Det certificerede firma, MR Skovservice, rådgiver, udfører arbejdet og står for afsætningen af det fældede træ til flisning.

Der er altså ingen egenbetaling – og de fleste vil opleve at få et pænt lille overskud retur.

Når dit læhegn udtyndes korrekt, sikrer du samtidig, at læhegnet fortsat har effekt.

Tilbuddet om gratis udtynding gælder for landmænd i Esbjerg Kommune, der tidligere har etableret læhegn i samarbejde med Sydvestjysk Plantning og Landskab.

Landmænd i området, der ikke har plantet læhegn gennem Plantning og Landskab Vestjylland, kan mod egenbetaling indpasses i planen for udtynding.

Kontakt: MR Skovservice A/S Tlf. 2028 6748 martin@mrskovservice.dk www.mrskovservice.dk

Ordningen gælder, så længe midlerne rækker, og efter først-til-mølle-princippet.

Plantning og Landskab

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

MILJØ

Foto: Torben Worsøe

Selv om ordet ”lovkrav” kan give de fleste landmænd nervøse trækninger, bør det miljøledelsessystem, der snart bliver lovpligtigt, slet ikke have den effekt, hvis man spørger SAGROs miljøteam.

Her er tværtimod muligheder og konkrete fordele for landmændene.

Miljøledelsessystemet kan blive et nyttigt redskab, der kan medvirke til at mindske driftsomkostninger og reducere antallet af kommunale tilsyn - samtidig med at det skåner miljøet.

Mere synlighed - Miljøledelse kan gøre det muligt at nedsætte energiforbruget, spare ressourcer, sænke risikoen

for miljøuheld - og at man i øvrigt bliver opmærksom på, hvordan den daglige drift af landbruget kan have betydning for miljøet. Et godt gennemarbejdet og korrekt udnyttet miljøledelsessystem kan altså både gavne miljøet og det enkelte landbrug, sammenfatter Trine Riis Jeppesen, miljørådgiver hos SAGRO Miljø.

Blandt de typiske fordele, som landmændene kan opnå ved at arbejde systematisk med miljøledelse, fremhæver hun en bedre styring af energi- og råvareforbruget og færre miljøtilsyn. Dertil kommer et forbedret samarbejde med myndighederne og større troværdighed over for forbrugerne.

- Miljøledelse er en fortløbende proces, der har til formål at sætte miljøarbejdet i system, så det bliver overskueligt for alle omkring bedriften - også kontrolmyndighederne. Det handler langt hen ad vejen om at få sat ord på alt det, det enkelte landbrug allerede gør, forklarer Trine Riis Jeppesen.

N

NG

DE

NI

S

TEKST OG FOTO: Lene Weber Journalist, SAGRO Tlf. 7660 2115 · lew@sagro.dk

LØ

Med et miljøledelsessystem får det enkelte landbrug kortlagt, hvordan det påvirker miljøet.

Fra næste år er det et lovkrav.

BÆREDYGT OG I

ED GH

KLIM A

Scor gevinsten og skru ned for tilsynene!

ER FOR FREM

TI

Nødvendigt at involvere sig Hun og kollegerne Per Lousdal og Helle Borum har speciale i rådgivning i forhold til miljøgodkendelser til svine- og fjerkræbrug, og de er nu i gang med at rådgive de landmænd, der inden længe skal kunne dokumentere, at de via miljøledelsessystemet har kortlagt bedriftens miljøforhold, formuleret en miljøpolitik, fastsat miljømål og udarbejdet handlingsplaner.

- Vi har udviklet en skabelon, der sikrer, at landbruget lever op til loven, når punkterne er gennemgået, fortæller Trine Riis Jeppesen, men hun understreger, at det er afgørende, at landmanden selv kommer til at føle ejerskab over sit miljøledelsessystem.

- Landmanden er nødt til at være meget mere involveret, end han sandsynligvis er vant til. Vi kan hjælpe, men ikke gøre arbejdet for ham.

Stort plus at få rådgiver ud Miljørådgiver Trine Riis Jeppesen har afprøvet et rådgivningsforløb vedrørende miljøledelse hos landmand Sven Agergaard, Herning.

- Det har været spændende at være med i processen med at beskrive, hvad det egentlig er, vi gør, og se på, om det også giver mening, siger han, der selv oplevede en vis fortvivlelse, da han hørte om det nye lovkrav og blev klar over, at det her er noget, han fremover skal kunne redegøre for år efter år.

- Meget af det er en selvfølge for os i hverdagen, men har du et skema at gå ud fra, er det lettere at gå til, og så er det et stort plus at få en rådgiver ud, som stiller spørgsmål, man ikke lige selv havde tænkt over, vurderer Sven Agergaard.

Han håber, at mange landmænd vil få glæde af SAGROs materiale, der også omfatter en samlet oversigt over, hvordan det ser ud her og nu med indsatser som energi, vand, affald, fodring, husdyrgødning og kemikalier.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Afdelingsleder Lisbeth Tønning og miljørådgiver Trine Riis Jeppesen fra SAGRO Miljø ser muligheder i det miljøledelsessystem, der snart bliver lovpligtigt.

ØKOLOGI

6 gode grunde til at arbejde med miljøledelse 3 Mulighed for færre miljøtilsyn fra kommunen 3 Bedre styring af forbrug af energi og råvarer

Vekselhvede - interessant alternativ i den økologiske markplan Med den nuværende efterspørgsel på økologisk hvede kontra andre kornafgrøder, kan vekselhvede være interessant for økologer at overveje.

3 Færre udgifter til forbrug af energi og råvarer 3 Færre udgifter til miljøafgifter og bortskaffelse af affald og spildevand 3 Forbedret samarbejde med myndighederne 3 Synliggørelse af bedriftens klima- og bæredygtighedstiltag

Forventer flere klima-krav - Lige nu står vi i et vadested, men vi forventer, at der på EU-niveau kommer krav til landbrugene om at kunne fremlægge forskellig dokumentation i forhold til klima og bæredygtighed. Det kan eksempelvis betyde, at for at blive finansieret og modtage EU-støtte skal landmændene kunne fremvise et klimaregnskab. Hvis det sker, er vi i stand til meget hurtigt at handle og rådgive, fastslår afdelingsleder i SAGRO Miljø, Lisbeth Tønning.

FAKTA • Fra den 21. februar 2021 er miljøledelse lovpligtig på alle husdyrbrug omfattet af IE-direktivet.

(IE står for industrielle emissioner.)

• Omfatter svinebrug med mindst 750 stipladser til søer eller mindst 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller mindst 40.000 stipladser til fjerkræ.

• Kvægbrug er ikke omfattet af reglerne om miljøledelse.

TEKST: Poul Christensen og Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Ideen med at så en vårhvedesort sent om efteråret, også kaldet vekselhvede, har gjort nogle landmænd nysgerrige, og der er efterhånden et par års erfaringer med afgrøden. Formålet er at opnå vårhvedens kvaliteter bl.a. i form af bedre styring af ukrudt, men med vinterhvedens udbyttepotentiale og samtidig med lavere risiko for angreb af bygfluer.

Erfaringerne viser dog, at det er svært at opnå en god proteinprocent i vekselhveden. Men det generelle billede er til gengæld, at vekselhveden giver gode udbytter. Ukrudtstrykket er lavt, selv i marker, hvor en normal vårafgrøde ville give en del kvaler med ukrudt.

Vekselhvede kontra vinterhvede

i de økologiske sædskifter. Noget af det vigtigste i sortsvalget er høj resistens over for svampesygdomme. Der har været gode erfaringer med Harenda i 2019, hvor der til gengæld var kraftig gulrust i Dacke. Vi så dog meldug i Harenda på sandjord i 2020.

Udbuddet pt. er Thorus, Kapitol og Jack, hvor Jack er mere modtagelig for gulrust end de øvrige sorter.

Proteinindhold Det har været meget udfordrende at opnå brødhvedekvalitet i vekselhveden, og man bør i hvert fald overveje en todeling af kvælstoftildelingen.

Først med halvdelen i marts og så den sidste halvdel ved begyndende skridning. For at undgå køreskader på dette stadie, kan man skifte gyllen ud med protamylasse eller flydende vinasse.

Kløvergræs er en god forfrugt, men på sandjord vil det ikke være godt at pløje kløvergræsset i november grundet udvaskning. Her vil forårssået vårhvede være bedre.

Selv med lavt proteinindhold kan økologisk hvede i høst 2021 vise sig at være attraktiv afregningsmæssigt, som det ser ud nu med efterspørgslen.

Forskellen på vekselhvede og vinterhvede er, at vinterhvedesorterne normalt skal vernaliseres, altså udsættes for kulde om vinteren for at blive aksbærende planter. Vårhvedesorterne har ikke behov for vernalisering, men har modsat større risiko for udvintring, hvis vinteren ikke er mild.

Vekselhveden har en længere vækstperiode end forårssået vårhvede, og har dermed højere udbyttepotentiale, og i modsætning til vårhvede har vi stort set aldrig observeret angreb af bygfluer i vekselhvede. Vekselhveden sås senere end vinterhvede, så fremspiringen af ukrudt mindskes.

Tænk over placeringen Det optimale såtidspunkt er i november, forudsat at man kan lave et ordentligt såbed. Sår man vekselhvede tidligere, er der større risiko for udvintring, og sår man senere, er der større risiko for angreb af bygfluer. Det er vigtigt, at marken er afdrænet.

Lettere jordtyper med meget vårsædsrelateret ukrudt er oplagte til dyrkning af vekselhvede, hvis man kan lave et godt såbed. Der bør tilstræbes plantetal på 450-500 planter pr. m2. Derimod anbefales vinterhvede på lerjord med gode forfrugter, høje udbytteniveauer og lavt ukrudtstryk/ mulighed for rækkedyrkning med radrensning.

Korn som forfrugt til hvede er sjældent optimalt

Vekselhvede med syv sideskud i starten af maj (2019). Foto: Poul Christensen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

ØKOLOGI

Madaffald bliver til værdifuld gødning Madaffald har stort set samme gødningsværdi som husdyrgødning, hvilket gør det meget interessant at anvende i landbruget.

TEKST: Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk

Der sorteres og indsamles stadigt mere madaffald rundt omkring i landet. Det er en ressource, der kan gøre gavn i landbruget, da madaffaldet kan omdannes til værdifuld gødning i biogasanlæg.

Landsforsøg fra 2019 viser, at afgasset madaffald giver samme kvælstofrespons i vårbyg, som husdyrgødning gør. Indholdet af næringsstoffer ligger i samme spænd som for husdyrgødning, og det er kun fosfor, der generelt kan ligge en lille smule lavere.

Efter madaffaldet er indsamlet, forarbejdes det til en pumpbar masse, der afgasses i biogasanlæg, typisk sammen med husdyrgødning. Gassen skaber el og varme, og restproduktet er gødning.

I Danmark vil det altid være i blanding med husdyrgødning og andre organiske input, og efterfølgende kan det håndteres som normal biogasgylle.

Recirkulering af næringsstoffer Det giver god mening at bruge madaffald som

Tungmetalindholdet i madaffald, også kaldet KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation), er betydeligt lavere end i svinegylle. Kilde: SEGES.

Gødningstype

Tungmetaller, mg/kg ts Cadm.

Kobber

Nikkel

Zink

Svinegylle

0,37

263

10,2

1017

KOD

0,12

33

3,5

127

Recirkulering af næringsstoffer giver mening i den økologiske produktion. Illustration: SEGES.

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

gødning, da man på den måde kan reetablere næringsstofstrømmen fra by til land, så de næringsstoffer, der bortføres med afgrøden, så vidt muligt tilbageføres. Forudsat at den recirkulerede gødning har en tilstrækkelig høj kvalitet.

Det er særligt interessant for økologer, hvor adgangen til næringsstoffer til tider kan være begrænset, og recirkulering er netop en del af den økologiske tankegang. I Østdanmark er der en lavere andel af økologisk landbrugsjord end i resten af landet, hvilket formentlig skyldes, at de færre husdyr i området begrænser mulighederne for brug af husdyrgødning. Det kan madaffald måske ændre på, da landmænd i dette område er oplagte aftagere af de store mængder madaffald, der generes i hovedstadsområdet.

Færre tungmetaller, men mere plastik Madaffaldets gødningsværdi er høj, og samtidig er indholdet af tungmetaller betydeligt lavere end i svinegylle.

Derimod giver indholdet af plaststykker fra især husholdningernes sorterede madaffald anledning til bekymring.

Den suverænt største kilde til mikroplast på landbrugsjord er partikler fra bildæk. Forskellen er, at gødskning med madaffald er et aktivt valg, og her er det måske umuligt helt at undgå plastik. Frasorteringen foregår blandt andet med sold, men de allermindste plaststykker vil alligevel smutte igennem.

ling, der sikrer, at plastindholdet reduceres. Vi skal selvfølgelig som økologer have høje krav til, at vores gødningsprodukter er rene og fri for miljøfremmede stoffer, siger Anton Rasmussen, konsulent og projektleder i Økologisk Landsforening.

Selvom adgangen til næringsstoffer fra madaffald og andet recirkuleret affald er vigtig for udviklingen, så må det selvfølgelig ikke ske på bekostning af troværdigheden, understreger han. Økologisk Landsforening er i dialog med kommuner, forsyningsselskaber og biogasanlæg med henblik på at skabe en prioritering af økologer som aftagere af madaffald. Hvis madaffaldet skal være tilgængeligt for økologer, skal det nemlig tænkes med fra start, ellers risikerer økologerne, at madaffaldet f.eks. ender i biogasanlæg, hvor de øvrige input ikke er godkendt til økologi, og derved mister de muligheden for at gøde med det.

"Indholdet af tungmetaller i madaffald er betydeligt lavere end i svinegylle."

Madaffaldet blandes altid med gylle I landsforsøgene blev der for et af produkterne med 100 % madaffald målt et plastindhold på 0,01 % af tørstoffet. Ved tildeling af 80 kg ammoniumkvælstof pr. ha, svarer det til, at det på én hektar fylder 2,86 m2, hvis man breder det ud. Det er langt under det tilladte loft, og i Danmark vil madaffaldet som nævnt altid være opblandet med gylle.

- Vi skal have fokus på en teknologisk udvik-

SAGRO starter to nye virksomheder SAGRO styrker sin position i markedet – både inden for og uden for landbruget.

Sammen med tre andre selskaber har SAGRO etableret virksomheden Dalico, der skal sikre, at andelsvirksomhederne får én indgang til rådgivningen frem for at skulle finde hjælp fordelt over en række mindre selskaber.

- Vi vil tættere på andelsvirksomheder med rådgivning inden for husdyr. Vi kan via vores kvæg- og svinerådgivere pulje en større og mere homogen viden, siger adm. direktør Torben Jensen, SAGRO. Dalico har i udbud allerede vundet den første store ordre.

Desuden har SAGRO selv oprettet et nyt selskab, Revenu, som i første omgang skal servicere de omkring 500 af SAGROs kunder, der ikke direkte har med landbrug at gøre. Også her ventes en betydelig vækst. Forretningsideen er at skabe mere omsætning og overskud på erhverv uden for landbruget, og udnytte den store viden, der er samlet i SAGRO og datterselskaber, som kan forretningsgøres andre steder. Det er udover regnskab og revision også budgetter, strategi, lønbogholderi og kontrakter, jura, miljøledelse, og på sigt erfagrupper og benchmark.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

72

Skjern

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

ØKOLOGI

Har du styr på din vinterfodring?

TEKST: Louise Kjær Hilligsøe ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2136 3724 · lkh@oerd.dk Ved du præcis, hvad du har at tilbyde dine køer hen over vinteren? Ellers er det en god idé at få overblik nu. Tag analyser af dit grovfoder og helst med mineraler – det kan spare dig penge i sidste ende!

I år har vi fået nogle 1., 2. og 3. slæt med relativt høje energiniveauer og meget lave proteinindhold.

Mange af jer er nok allerede startet på 1. slæt, måske iblandet 3. slæt – eller en ren 2. slæt.

Når køerne kommer ind, eller når vi når så langt hen på sæsonen, at de ikke rigtigt optager mere græs ude, så er det en god idé at blande de første slæt med de sene slæt for at få en passende passagehastighed (jo mere letfordøjeligt, jo højere passagehastighed). Samtidig vil køerne få mere protein ind, så knap så meget protein skal tildeles i form af kraftfoder.

Overvej også sammensætningen af dit kraftfoder.

Det kan være en udfordring at få nok protein og samtidig undgå en for høj stivelse, uden at ratio-

nen bliver for dyr. Hvis du fodrer med korn og måske selv har nogle hestebønner som proteinkilde, vil det være nødvendigt at sørge for at få en kraftfoderblanding, der er lav i stivelse, men ikke alt for lav i protein. Det er de meget letfordøjelige slæt i starten af sæsonen, den lave kornpris og det dyrt indkøbte proteinfoder, der er medvirkende til, at det bliver lidt af et puslespil.

Det kan være en god ide at have en vinterfoderplan klar allerede nu, så man er klar, når man ser græsoptagelsen begynder at falde til et minimum.

På den måde kan rationen fases ind over et par dage med de ændringer der er, og de kan stadig æde det, de nu kan ude, samtidig med at de inde får en ration, der dækker deres behov. Vigtigst er, at køerne ikke kommer til at mangle noget, hvis afgræsningsoptagelsen skulle falde.

Mineraler må man ikke tage let på Nu nævnte jeg i starten, at der skal være mineralanalyser af grovfoderet. På den måde hindrer vi en overforsyning med mineraler, men sørger også for at køerne er dækket ind med det, de skal have.

Ellers er tilsætningen af mineraler et skud i tågen

og som oftest bruges for meget for at helgardere. Mineralerne skal man ikke tage for let på. F.eks. har calcium en effekt på optagelsen af fosfor og magnesium.

Mangler køerne calcium, vil der også være mangel på fosfor og magnesium, som kan føre til omløbning, lav fedtprocent og græstetani.

Og en overforsyning med kalium fører til græstetani og natrium- og magnesiummangel.

Med underskud af natrium risikerer man nedsat mælkeydelse, muskelsitringer, omløbning og drikken af urin.

Blot for at nævne et par forhold, hvor mineraler er helt essentielle for koen i tilfælde af underskud eller overskud. Ved at få en mineralanalyse af grovfoderet kan mængderne på mineralerne bedre tilpasses, og mange udfordringer kan måske løses.

Så hiv fat i din rådgiver og få en snak om vinterfodringen nu. Så er du forberedt, når tiden for indbinding kommer.

Innovation skal virke i praksis Dorte Storper skal som senior projektleder omsætte stor viden om udvikling af fødevarer til praksis.

Dorte Storper, tidligere direktør i Videnscenter for Fødevareudvikling (VIFU), er ansat hos SAGRO, hvor hun skal fortsætte arbejdet med at udvikle fødevarer – nu bare i tættere samspil med landmænd og andre fødevareproducenter.

- Jeg glæder mig til at få noget af den viden, der allerede nu ligger tilgængelig, ud at virke i praksis. Dorte Storper ser det som afgørende, at der er økonomi i bæredygtighed. Hvis det skal give mening på længere sigt, skal produktionen give værdi – også for producenten.

Hun finder det derfor vigtigt at skabe et link mellem de ønsker, som forbrugerne har - og det produktionsled, der skal skabe morgendagens resultater.

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI

Har du råd og driver selskab - så betal frivillig skat nu TEKST: Niels Peder Søgaard Økonomirådgiver Tlf. 9629 6597 · nps@sagro.dk

Selskaber kan spare 4,7 % i rente ved at indbetale frivillig aconto skat, hvis der er udsigt til restskat.

Driver man en virksomhed i selskabsform, og kan man forudse, at den aconto skat, man i forvejen betaler, er utilstrækkelig, kan det være en rigtig god idé at indbetale ekstra aconto skat.

Fristen for indkomståret 2020 er den 20. november 2020.

Det kan koste at lade være. Vælger selskabet ikke at foretage en frivillig indbetaling af aconto skat, vil en restskat blive forrentet med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg, som forventes for indkomståret 2020 at svare til en kassekreditrente på 4,7 %.

Skal selskabet trække på kassekreditten, og er nettorenten på kassekreditten over 4,7 %, har selskabet ingen fordel i at foretage en frivillig aconto skat betaling.

Selskaber med overskydende likviditet kan den 20. november med fordel indbetale et beløb, der svarer til den forventede skattebetaling for selskabet.

Det er vigtigt, at selskabets skattekonto ikke inden den frivillige indbetaling har en negativ saldo, fordi indbetalingen først går til dækning af den ældste gæld.

Overvejer du generationsskifte?

Vi hjælper dig fra idé til overstået generationsskifte, og du får kompetent juridisk rådgivning og vejledning hele vejen frem til mål.

Læs mere på www.tellus.dk eller ring til os på 76 60 23 30

Erik Jensen Ejendomsrådgiver

Andreas Brahe Cand. merc. jur.

FAKTA

• Selskaber har mulighed for at indbetale aconto skat tre gange årligt.

• Indbetaler man for lidt aconto skat, forrentes restbeløbet med 4,7 %.

• Fristen er den 20. november 2020. Alternativt kan man foretage en frivillig aconto skat betaling den 1. februar 2021 (her vil der dog være et mindre tillæg på forventeligt 0,9 %.)

• Læs mere på sagro.dk, eller tal med din revisor.

-Det er vigtigt, at vi med den rigtige rådgivning kan understøtte de landmænd, der har ideer til ny og alternativ produktion. Der kan være masser af ideer, der lige nu må betegnes som eksperimenter eller nicheproduktion, men som med tiden kan skaleres op til større produktion, som måske kan blive til gavn for både mennesker og miljø, siger Dorte Storper.

Hun hæfter sig også ved, at der allerede findes en stribe tiltag inden for landbruget, hvor der blandt andet udvikles på råvarer til plantebaserede fødevarer.

Dorte Storper ser de anerkendte andelsvirksomheder som en stor fordel for innovative danske landmænd. De etablerede afsætningskanaler skaber nemlig rammer for at opskalere niche- og specialproduktioner og skaffe adgang til et stort internationalt marked for de nye produkter.

Dorte Storper får base hos SAGRO Planter & Miljø i Nupark, Holstebro og skal operere i hele SAGROs område.

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

ØKONOMI

Større vægt på risikovurdering og handlingsberedskab Prisprognoser er ikke altid præcise, men de viser en tendens.

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Budgetterne for 2021 skal udarbejdes i de kommende måneder. Fremtiden forekommer måske mere usikker end nogensinde. Hvordan vil coro-

Man kan bruge store indviklede beregningsværktøjer, som selvfølgelig ”regner” rigtigt hver gang, til at beskrive fremtiden, men alligevel rammer beregningen ikke den fremtidige virkelighed særlig godt, fordi de anvendte prognoser er usikre.

nakrisen påvirke forbruget af fødevarer rundt omkring i verden? Hvilken indflydelse får fundet af ”afrikansk svinepest” i Tyskland på de danske svinepriser? Prisen på mælk har været stabil i flere år, men vil det forsætte i 2021? Kan vi tillade os at regne med stigende priser på minkskind i 2021? Vi lever i en usikker verden, uanset om vi kan lide det eller ej.

Som støtte i budgetarbejdet udgives hvert år en

Omvendt dur det selvfølgelig heller ikke, at beregningerne er behæftede med fejl, som gør at resultaterne er for spredte.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

række prisprognoser for de mest almindelige landbrugsprodukter. Disse prognoser bygger på historiske data, erfaring med prisudviklingen og en vurdering af, hvordan produktion og forbrug vil udvikle sig på eksportmarkederne. Erfaringsmæssigt kan disse prisprognoser været forbundet med ret stor usikkerhed.

Risiko og følsomhed er beslutningsparametre, som er vigtige at være bevidste om.

Det er bedre at få belyst fremtiden ved hjælp af forskellige metoder og få opstillet nogle handlingsberedskaber, hvis fremtiden udvikler sig anderledes end forventet. Den enkelte beregning er måske ikke så præcis, men samlet set rammes den fremtidige virkelighed måske bedre.

Selvfølgelig er præcision vigtig, men til at beskrive den økonomiske fremtid er stor nøjagtighed i beregningen ikke så afgørende. Derimod er overvejelser omkring den fremtidige risiko meget central.

Man kan miste modet, eller man kan forsøge at udvikle sin bedrift og få det bedste ud af situationen.

Lad det være sagt med det samme, at vi i SAGRO vælger den positive tilgang til tingene. Al erfaring viser, at der på alle bedrifter er mulighed for at få økonomien til at blomstre, uanset hvad prognoserne siger. Jeg håber, at de fleste vælger det positive livssyn, for hvem vil følges med en pessimist?

Få tryghed om din likviditet i 2021

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

For at sikre at likviditeten er på plads ved indgangen til 2021, er det en god idé at være på forkant.

Mange banker stiller krav om, at budgettet for det kommende år skal være fremsendt senest 1. december 2020, for at de kan nå at tage stilling til det nye års likviditetsbehov. Et godt budget kræver dine indspil og skal afspejle dine tal og forventninger til 2021.

Kontakt derfor allerede nu økonomiafdelingen for at aftale tidsforløbet for dit budget 2021, således vi i fællesskab kan udarbejde et godt og gennemarbejdet budgetmateriale inden for den fastsatte tidsfrist.

NATUR

Sonderinger om lavbundsprojekt ved Give Lodsejere i området Store Vorslunde ved Give får besøg af Rasmus Filsø Løbner eller Anita Hingstman fra SAGRO, fordi det i den kommende tid undersøges, om der er lodsejerinteresse for et projekt i området.

Besøget er gratis og er kommet i stand i et samarbejde mellem SEGES og SAGRO. Terræn, hydrologi og jordtype gør området ved Store Vorslunde potentielt egnet, men det er naturligvis helt afgørende at få klarhed over, hvad et lavbundsprojekt kan have af betydning for den enkelte lodsejer i området.

Desuden gennemføres kun projekter, som lodsejerne frivilligt går med i.

Danmarks langsigtede mål er, at vi i 2050 skal være klimaneutrale. Landbruget vil bidrage konstruktivt til en 70 % reduktion af Danmarks samlede klimaudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Et af de mest effektive redskaber er at skabe naturlig hydrologi på lavbunds- og humusrigjorde, og det er i den sammenhæng, et eventuelt projekt ved Store Vorslunde skal ses.

Et indledende møde er ganske uforpligtende og ingen binder sig til noget. Formålet er blot at sondere mulighederne. Hvis du vil høre mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte en af kontaktpersoner fra SAGRO:

Anita Hingstman Rasmussen Miljørådgiver Mail: ahi@sagro.dk Tlf. 7660 2193

Rasmus Filsø Løbner Natur- og vildtrådgiver Mail: rfl@sagro.dk Tlf. 9629 6636

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

me omkring bæformand, og en lille men stor stem Ausumgaard.

En afgående formand – en mulig på eret sent præ sproteinanlæg blev mussen, redygtighed mødtes, da et nyt græ Søren Søndergaard, Iben Krog Ras tin Merrild. idat and dsk man -for L&F tre Mar Fra vens L&F for and form nde ære Tænketanken Frej og nuv

30

Åbent Landbrug blev gennemført 3. engang, at mange børn og voksne søndag i september og sikrede endnu Her er det den store traktor hos fik gode oplevelser på besøgslandbrugene. landmand Hans Juul Jessen ved Varde, der gør en lille dreng glad.

Hele Folketingets Miljøog terafgrøder i oktober må Fødevareudvalg er inviteret til at høre om efned. Bag invitationen stå allerede i september hav r Holstebro Struer Lbf., som de ham mere indsigt i de fag MF’er Orla Østerby (C) kaldt i marken for at giv e lige sammenhænge.

Schmidt, Filskov, kunne tmajs. Det var, hvad Tage Mindst 4 ha totalskadede i august ved et arrangement satte fokus på vild e ug båd fremvise, da Jysk Landbr haster med at finde en løsning, som tilgodeser skader fra kronhjorte. Det d og den øvrige befolkning. æn krondyr, jægere, landm

SAGROs majsdage i september viste store forskelle, som er dikteret af, om planterne er blevet vandet eller ej. Da der var travlt med høsten i august, var der mange, der ikke fik tid til samtidig at vande majsmarkerne. Det bliver spændende at se, om det forhold får stor effekt på udbyttet.

Struer fik et ny kunstværk, da Holstebro Struer Lbf. flyttede en smukt dekoreret Ferguson fra Holstebro til havnen i Struer. Marianne Bredal (V) afslørede værket, der er skabt af kunstneren Anna-Caroline Fosmark Bonde og smeden i Skave, Troels Mikkelsen. Til højre landboforeningens formand, Kristian Gade.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

Ny sæson med sprøjteopfølgningskurser

Så skal du på kursus. Kurset afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kursus. Kurset er målrettet landbrugsbedrifter (kode 48175).

Tilmelding sker på www.efteruddannelse.dk, hvor virksomheden samtidig kan søge om VEU-godtgørelse (ca. 870 kr. som er skattepligtige). Skriv sagro i søgefeltet, så kommer listen over sprøjteopfølgningskurserne.

Læs evt. vejledning på www.sagro.dk.

Svinekongres 2020 – Viden på tværs Tirsdag den 20. oktober kl. 9.00-17.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund - eller MCH Kongrescenter, Herning

Vælg mellem følgende kurser:

Tema: Salgsafgrøder Herning: Mandag den 19. oktober kl. 8.30-16.00 Billund: Torsdag den 22. oktober kl. 8.30-16.00 Holstebro: Torsdag den 29. oktober kl. 8.30-16.00

Tema: Grovfoder Herning: Torsdag den 26. november kl. 8.30-16.00 Esbjerg: Torsdag den 3. december kl. 8.30-16.00

Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson?

Svinekongressen er i år blevet til arrangementet ”Viden på tværs”, som du kan opleve i seks forskellige byer eller følge med i hjemmefra via livestream.

Det er effekten af Corona-tiltag, som ændrer formen på kongressen, der i år går under temaet ”Viden på Tværs”.

I alle seks byer bliver det muligt at mødes i begrænset antal med indlægsholdere på de forskellige lokationer og med live-reportager fra hele landet.

SENIORKLUBBER

len og dens traditioner gennem julesange og salmer”.

Vi skal synge sammen, høre historier og nyde hinandens selskab. Vi serverer æbleskiver og gløgg.

Tema: Kartofler Herning: Onsdag den 9. december kl. 8.30-16.00 Billund: Torsdag den 10. december kl. 8.30-16.00

Varde Landboforenings Seniorklub

Juletur til Aarhus med Billum Busser

Tirsdag den 1. december Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.00.

Kaffe og rundstykker undervejs.

Kl. 10.45 en guidet rundtur i Den Gamle By, hvor vi også skal have julefrokost. Desuden vil der være en guidet byrundtur. Forventet hjemkomst kl. 18.30.

Pris: 650 kr. inkl. frokost Tilmelding: Senest fredag den 30. oktober til Ruth og Henning på tlf. 2911 2871

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Musikaften med Ronnie og Bent

Mandag den 19. oktober kl. 18.00 Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Uhre, 7330 Brande Mødet er igen i år henlagt til Uhre Friskole. Aftenens foredragsholder bliver folketingsformand Henrik Dam Kristensen. Han fortæller om vejen fra landpost til folketingsformand, og om mennesker han har mødt på sin vej. Ingen tilmelding.

Sangaften

Mandag den 16. november kl. 19.00 Hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Aftenens gæst er i år Flemming Både, kendt fra bl.a. musik ved foreningens 20-års jubilæum. Denne aften får vi 2 stk. smørrebrød og en øl samt kaffe.

Pris 100 kr.

Tilmelding nødvendig til Ruth Johnsen på tlf. 2095 6821 eller via mail: ruth-johnsen@hotmail.com senest den 12. november.

LandboSenior Herning

Julehygge

Fredag den 27. november kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Flemming Både, som vil fortælle om: ”Ju-

Blandt andet skal formand for SAGRO og kandidat til formandsposten i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard fortælle, hvordan han bruger økonomi-programmet Dashboard i sin dagligdag.

De efterfølgende tre eftermiddage (fra d. 21.-23. oktober) kan du deltage hjemmefra og vælge mellem 15 forskellige webinarer omhandlende alt fra foder, driftsoptimering, økonomi og sundhed.

SAGRO og SvineRådgivningen er sponsorer på arrangementet. Læs mere på www.svineproduktion.dk.

Har du styr på din pensionsordning?

Book en tid til en uforpligtende snak med en chefrådgiver fra pensionsselskabet Velliv.

Onsdag den 21. oktober om formiddagen i Esbjerg eller torsdag den 22. oktober om formiddagen i Billund.

Mange landmænd har fortsat ikke en pensionsordning, eller også har de en pensionsordning, der er for dyr og for dårlig. LandmandsPension er tiltænkt medlemmer af Landbrug & Fødevarer og udviklet i tæt samarbejde med uafhængige eksperter. Det rummer blandt meget andet mulighed for, at din ægtefælle/samlever og dine ansatte også kan oprette LandmandsPension.

Er du kunde hos SAGRO, har du mulighed for at få en snak med chefrådgiver ved pensionsselskabet Velliv, Jesper Søberg, hos SAGRO. Du kan booke en tid ved at ringe til receptionen på tlf. 7021 2040 eller tilmelde dig på www.sagro.dk

Asger Christensen og EU

Mandag den 9. november kl. 9.30 på Markedsrestauranten i Brørup

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag om ”Kaptajnsgården og Bøllingsøgården”

Onsdag den 21. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen Henning Kristensen fra Engesvang lokalhistoriske arkiv kommer og fortæller om Kaptajnsgården og Bøllingsøgården. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Julefrokost

Onsdag den 2. december kl. 12.00 i Bording Forsamlingshus Kom til en skøn dag i adventstiden med god mad og underholdning med musik og sang ved organist Kirsten Poulsgaard. Pris meddeles senere.

Tilmelding: Senest den 20. november.

Hedeboernes Seniorklub

Julefrokost

Onsdag den 25. november kl. 18.00 – 23.00 I Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Der vil være spisning og dans. Musik ved Kim. Pris: 150 kr. Ikke medlemmer 200 kr.

Tilmelding senest den 18. november.

Medlem af EU-parlamentet, gårdejer Asger Christensen fra Jordrup, fortæller om sig selv og EU-parlamentet og dets opgaver. Bemærk det er mandag formiddag.

FÆLLESARRANGEMENT

Foredrag af Erik Lindsøe

Mandag den 19. oktober kl. 19.00 Hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg

Brørup Landboforenings Seniorklub

Foredrag med chefredaktør

Onsdag den 28. oktober kl. 14.00 På Markedsrestaurationen i Brørup Foredrag ved administrerende direktør ved JyskeVestkysten, Peter Orry.

Peter Orry er journalist og ansvarshavende chefredaktør samt administrerende direktør for JydskeVestkysten/ Syddanske Medier. Peter Orry blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1985 og havde forinden været praktikant på det daværende dagblad Vestkystens redaktion i Haderslev. Ingen tilmelding.

AFLYSr Tover 50 personer

ona mlinge a forsa ladt pga. cor d , t s y l Af er til kekulturjournalist iker Erik Lindsøe og forfatter, lærer og filosof. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør på Højskolebladet og for grænseforeningens blad, Grænsen. Han kalder sit foredrag ”Livet er i det mindste en historie værd”.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Går du med salgstanker?

– Så kontakt os for en uforpligtende snak omkring dine muligheder.

Vi hjælper dig til en overskuelig handel.

JYSK

LandboGruppen Birk Centerpark 24, 7400 Herning , tlf. 9629 6505 – John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø , tlf. 7660 2333