Grobund nr. 4, 2017

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

04 | 2017

Tema om grovfoder Er det ”gør-det-selv” - eller maskinstationen?

Side 6-10

Sporskifte fra kontor til staldgang - farvel til karrierejob i Aarhus Side 16

5. generation sælger slægtsgård Lollandsk kartoffelproduktion rykket til Jylland Side 12

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

6

Vi skaber den bedste arbejdsplads

12

Sporskifte fra kontor til staldgang

Minitema om grovfoder Er det ”gør-det-selv” - eller maskinstationen?

5. generation sælger slægtsgård Lollandsk produktion af læggekartofler er rykket til Jylland

GROBUND Grobund nr. 4 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 18. oktober 2017 Oplag: 21.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Arco Grafisk A/S

2

3 4 6 10 11 12 14 15 16 18 20 22 22 23 24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Markarbejdet skaber job-variation

Farvel til karrierejob i Aarhus

Holdning og handling I felten for medlemmerne Minitema om grovfoder Vil du bevare de høje kvælstofkvoter?

De nye fosforregler på din bedrift 5. generation sælger slægtsgård på Lolland Er du afskrevet?

Rådgivere har gavn af nyt SAGRO-kontor Sporskifte fra kontor til staldgang Landbruget er i vores DNA Du har en farlig arbejdsplads Budgetopfølgning og estimat Nyt dagpengesystem Kalender ”Siden sidst”

9

16 Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug ”Det kan da ikke være rigtigt, at Arla ikke kan betale mere for mælken”, siger mælkeproducenter til mig. ”Jeg er godt og grundigt træt af, at rådgivningen skal være så dyr”, lød det fra et medlem til et kaffebordsmøde forleden. ”Nu melder jeg mig ud af landboforeningen, for jeg får ikke noget ud af at være medlem”, meddelte en anden i telefonen i sidste uge.

Det er sundt at være kritisk over for vores fællesskaber, uanset om det er landboforeningen, vores virksomheder eller vores rådgivning. Men det er skadeligt, når den enkelte bliver så selvfikseret, at han kun vil være med, så længe alt er til hans fordel.

Desværre trives mistilliden i vores erhverv. Selvom landmænd selv er ejere og har valgt de personer, der bestemmer politikken i mejerier, slagterier og landboforeninger, så tillægger man topfolkene de laveste motiver. Fællesskabstanken anerkendes og accepteres ikke, og kan den enkelte ikke opnå individuelle fordele, så brokker man sig – og går.

HOLDNING OG HANDLING

Vores fællesskab Efter min opfattelse skal vi se de stærke ejerfællesskaber som et fantastisk privilegie. Men der følger et ansvar med. Hvis man som medlem føler, at noget ikke fungerer, må man holde op med at være tudefjæs og se at få ændret på forholdene!

Det er jo det fine, at som ejer har man indflydelse.

Blot skal man ikke regne med at få stor lydhørhed, hvis man kun er ude på at opnå fordele for sig selv, sin egen virksomhed og sine egne interesser. ”Jeg står meget stærkere selv, hvis jeg træder ud af fællesskabet”. Det er en vej, nogle vælger. Og helt kortsigtet kan man sikkert opleve, at den manøvre giver bonus. Men så er det fordi, man står på skuldrene af andre, som loyalt og solidarisk bærer et fællesskab, hvor de har valgt at

tage det sure med det søde. Det har krævet ressourcer at nå vores høje veterinære status og vores roste fødevaresikkerhed. Vi har en knowhow og en produktudvikling, som landmænd i udlandet misunder os. Hvis vi ikke vedligeholder vores position, så har vi måske mistet den om fem år.

Så hvorfor er det egentlig så forfærdeligt engang imellem at skulle yde noget til fællesskabet – og ikke kun modtage?

Hvis udviklingen i retning af mere egoisme fortsætter, så er det ikke svært at forudse, at fællesskabet vil smuldre, og så ramler det – også for gratisterne.

”Hold op med at være tudefjæs og se at få ændret på forholdene!”

Det er let at stirre sig blind på de begrænsninger, der er i et fællesskab. Blandt ejere og medlemmer vil der opstå modsatrettede interesser. Det essentielle er, at man lytter til hinanden, og at der skal gives og tages.

Generationen før os (og længere tilbage) skabte stærke virksomheder og organisationer, men jeg frygter, at min og nye generationer får det rykket i stykker!

I Jysk Landbrug og de øvrige ejerforeninger bag SAGRO vil vi gerne sætte gang i debatten om sammenhold eller mangel på samme. Det gør vi med sloganet ”Vores fællesskab – Din styrke”, som du mødte, hvis du besøgte vores stand på Landsskuet i Herning eller til Ribe Dyrskue.

Vi følger op med en målrettet kampagne for at overbevise endnu flere om, at de skal tegne et medlemskab. For alene er man svag – men sammen er vi stærke!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne Naturstyrelsen dropper brug af svin i naturpleje

Tæt på umulig opgave

Arkivfoto

Risiko for spredning af svinepest har fået Naturstyrelsen til at droppe et forskningsprojekt med seks svin som naturgenoprettere i Gyttegård Plantage i Billund. Projektet havde ellers modtaget alle godkendelser, og der var endda opsat hytter og et område på seks ha var forsynet med dobbelthegn med strømførende tråd. Ideen var, at svinene, ved at rode i jorden, kunne genskabe tidligere tiders hede på arealer, der nu er dækket at et tykt, fast lag grannåle.

Jysk Landbrug blev meget bekymret og gik i dialog med Naturstyrelsen, da planerne kom frem.

Gyttegård Plantage besøges af mange turister, og det indebærer en stor risiko for, at smitte i form af madpakkerester eller på anden vis når svinene. For nylig har der været nye udbrud af afrikansk svinepest i Østeuropa, og sygdommen har ofte bevæget sig i store spring.

Per Vinther, SAGRO, roser skovrider i Trekantsområdet, Inken Breum Larsen, for, at hun sidst i juli - til trods for de omfattende forberedelser - alligevel ikke valgte at gennemføre projektet. Skovrideren henviste netop til den aktuelle situation omkring svinepest i Sydeuropa.

Naturstyrelsen har dermed vist forståelse for den risiko, projektet indebærer for dansk svineavl og svineeksport i almindelighed - og på det helt nære plan også for en stor opformeringsbesætning i området.

På baggrund af sagen har Landbrug & Fødevarer nu skrevet til Kommunernes Landsforening og på det kraftigste henstillet til, at offentlige instanser ikke tager initiativ til eller bidrager til lignende projekter med udsætning af svin andre steder i landet.

Lige før sommerferien modtog vandrådene en ny opgave. Denne gang drejer det sig om en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede vandløb.

Opgaven ser umiddelbart noget tungere ud end først forventet.

Det tidsmæssige pres, hvor vandrådene af hensyn til den politiske proces skal være færdig med arbejdet primo oktober, gør det umuligt både for vandrådsmedlemmer, men også for kommunale medarbejdere at nå til bunds i opgaven, hvis den skal udføres som beskrevet i vejledningen.

- Der er tale om en opgave, som Naturstyrelsen nok skulle have udført for flere år siden. Så at tro, at vi i vandrådene kan løfte den – og på to måneder – er vist skudt over målet, mener miljørådgiver Helle Borum, SAGRO. For overhovedet at kunne komme videre med opgaven, kræver det et meget stort forarbejde af de respektive kommuner og indhentning af meget omfattende data. Disse vil så blive brugt til en screening af vandløbene og til en beslutning om hvilke vandløb, der skal indstilles til at være stærkt modificerede.

- Vi vil gøre en ihærdig og seriøs indsats. Der er stadig meget stor velvilje fra både kommuner og vandråd til at forsøge at løse opgaven, om end den ser umulig ud, siger hun.

Bjarne Larsen indtrådt i L&Fs bestyrelse Med ni måneders forsinkelse er Bjarne Larsen indtrådt i primærbestyrelsen, som han opnåede valg til på delegeretmødet i november 2016.

Ikke længe efter valget så han sig nødsaget til at søge orlov på grund af et stort arbejdspres med nogle tunge opgaver, som krævede hans fulde fokus.

Da de arbejdsmæssige udfordringer, der lå til grund for orloven, i august var løst, meldte han sig klar.

Det betyder samtidig, at Søren Søndergaard, der var indkaldt som suppleant for ham, er udtrådt af primærbestyrelsen.

Prisen på vand i Holstebro

God dialog om at lade vandløb udgå

Holstebro Struer Landboforening har gennem nogen tid været i dialog med Holstebro Kommune om prisen på drikkevand. Det er landboforeningens opfattelse, at prisen for vand skal afspejle produktionsomkostningerne, og landbrug som storforbrugere af vand skal have en reduktion i prisen for vand, der bruges i staldene og til rengøring. Landboforeningen ønsker en trappemodel, så prisen pr. m3 vand reduceres i takt med forbruget.

Kommunerne godkender vandværkernes prispolitik og administrerer mulighederne omkring det at etablere egne boringer. Det er derfor kommunerne, der har beslutningskompetencen. Hvis ikke der snarest findes brugbare løsninger på denne problematik, vil det være et emne, som landboforeningen vil inddrage i debatten op til kommunevalget.

På trods af, at fronterne har været trukket skarpt op i medierne forud for arbejdet med at udpege vandløb, der skal udgå af vandområdeplanerne, går samarbejdet rigtig godt i Vandrådene Nissum- og Ringkøbing Fjord. Der var fra flere sider lagt op til, at det ikke ville blive nemt at nå til enighed om hvilke vandløb, der skal ud, men glædeligvis har det vist sig at være en fordragelig og konstruktiv debat i arbejdet.

- Sportsfiskerne, Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige organisationer spiller positivt med, og vi er enige om, at vi er glade for at få lov at løse udfordringerne lokalt, siger miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, der er en af landbrugets repræsentanter.

Hun oplever, at når landbruget fremhæver, at der er store afvandingsmæssige interesser i et område, så bliver det mødt af fuld forståelse.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

- Alle parter er meget faglige, og det kombinerer vi med sund fornuft, forklarer hun om årsagen til, at grundlæggende interessemodsætninger kan overkommes.

Hun er dog enig i, at det er en stor udfordring at dykke ned i de data, der ligger til grund for udpegningen af vandløbene. Det er især problematisk, at der er gamle og mangelfulde data for okker.

Det er muligt for vandrådsmedlemmer at komme med mindretalsudtalelser, men det er klart, at et enigt vandråd står stærkere over for både kommunalpolitikerne og Miljøministeriet, som i sidste omgang skal godkende indstillingen. I Vandrådene er man opsat på at nå frem til en løsning, som alle kan bakke op om.

Vandrådet afslutter sit arbejde i december i år.

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Åben dialog om drikkevand

Over 100 km faunastriber

Miljømedarbejdere, landmænd og politikere fra Herning, IkastBrande og en række nabokommuner var i åben dialog, da Herning Kommune og Herning-Ikast Landboforening inviterede til en dag med fokus på grundvandet og landbrugets rolle i forhold til at sikre nutidens og fremtidens drikkevand.

Dagen startede hos Karsten Willumsen på Kjargaarden ved Ikast, hvor de fremmødte hørte om, hvordan en hverdag ser ud med de hjælpestoffer, landbruget anvender for at sikre en rentabel planteavlsproduktion, der samtidig tager hensyn til miljøet – herunder grundvandet.

En god idé har bredt sig, efter at landmænd i Herning og IkastBrande Kommuner nu i tre år har tilsået arealer med en frøblanding, der gavner naturen.

Nu er der sammenlagt 80 kilometer i tre meters bredde i Herning og Ikast-Brande Kommuner - heraf er de 56 km sået i år. Striberne er med til at sikre en større variation i de arealer, der ellers risikerer at blive præget af få afgrøder – og dermed arealer, der ikke tilgodeser dyrelivet så godt.

Holstebro Struer Landboforening har i år udbredt faunastriberne til sit område, og her blev det til 27 km vildtstriber.

Ideen om faunastriber opstod i et samarbejde mellem Herning-Ikast Landboforening, Danmarks Naturfredningsforening, Herning, Dansk Ornitologisk Forening Vestjylland, Herning og Omegns Biavlerforening, Herning og Ikast-Brande Kommuner, SAGRO og Jagthundeforeningen FJD.

Her så de fremmødte lagerfaciliteterne og fik fortalt om sprøjteudstyret og de muligheder, det moderne landbrug har for at dosere præcist og netop dér, hvor behovet er. GPS-udstyr gør det muligt at holde den krævede afstand til både vandløb og boringer, så det undgås, at kemikalier havner de forkerte steder.

Efter rundvisningen samledes de fremmødte hos SAGRO, Herning, hvor landbrugets brug af hjælpestoffer blev sat i perspektiv. F.eks. er det ifølge Miljøstyrelsen sådan, at for hvert kilo hjælpestoffer, landbruget bruger, bruges der i Danmark omkring 41 kilo rengøringsmidler.

Miljømedarbejder Trine Koch Jakobsen, Herning Kommune var glad for dagen og mødet mellem de forskellige interessenter.

- Det er vigtigt, at vi som myndighed ikke kun sidder og kigger ind i skærmen, men også kommer ud og får dialogen med landmændene, siger hun.

Det midtvestjyske område er begunstiget med gode forhold for grundvandet, og det er relativt få steder, hvor landbrugs- og grundvandsinteresser kolliderer.

Formand for Dansk Ornitologisk Forening, Vestjylland, Lars Holm Hansen, landmand Jens Moesgaard, Tulstrup, og talsmand for Dansk Naturfredningsforening, Herning, Bent Rasmussen er enige om, at faunapletter er til gavn for dyrelivet og mangfoldigheden i floraen.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse.

Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm.

Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

KVÆG

For dyrt at producere selv

Bruger maskinstation til alt

Al jord er lejet ud til en maskinstation.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

TEMA Lad dig inspirere af artiklerne i dette tema, hvis du har store omkostninger til foder og gerne vil gøre noget ved det.

BØVLINGBJERG – Kristian Gade driver en ejendom med 400 køer og ejer kun 135 ha. Han har derfor en del forpagtninger, og de ligger mellem 3 og 5 kilometer fra ejendommen, så arrondering og logistik er en udfordring.

Løsningen er blevet, at han udlejer 220 ha (al agerjorden inkl. forpagtninger) til Bøvlingbjerg Maskinstation, mens han selv stadig har 40 ha fortrinsvis med vedvarende græs.

- Det blev for dyrt i transport selv at lave grovfoder, og det passer mig godt, at markarbejdet nu er overladt til nogen, der har 100 procent fokus på det. Så kan jeg koncentrere mig om køerne, og samtidig vide, at jeg har en budgetsikker grovfoderavl, forklarer Kristian Gade.

Han, der også er en travl organisationsmand og formand for Holstebro Struer Landboforening, er en del hjemmefra, og det spiller også ind på beslutningen om at udlicitere markarbejdet.

Bestemmer ensilering - Men det er stadig mig, der bestemmer, hvilke sorter, der skal dyrkes. Og det er også mig, der tager beslutningen om, hvornår der skal snittes.

I praksis sker det selvfølgelig i samråd med Bøvlingbjerg Maskinstation, for de skal naturligvis have et ordentligt varsel. Jeg vil typisk ringe en uge før, fortæller han. Alle øvrige beslutninger tages af maskinstationen.

Samarbejdet er baseret på gensidig respekt, ellers kan det ikke fungere.

- Man må ikke gå i for små sko - det gælder begge parter, siger Kristian Gade.

Nye moderne maskiner Grovfoderet køber han af maskinstationen til en afregning, SEGES har udarbejdet til formålet.

- Det er en fair måde, hvor maskinstationen har en gulerod for at præstere en kvalitet, der er bedre

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

end den aftalte basisværdi, hvor der er 1,15 kg tørstof pr. FEN, forklarer han.

Havde han selv skulle udføre arbejdet, ville han, som han siger, skulle ”makke med brugte maskiner”. Nu har han en klar forventning om, at maskinstationen møder med gode, nye og moderne maskiner.

Attraktivt for større landbrug Kristian Gade tror, at flere større landbrug vil begynde at udlicitere markarbejdet. Simpelthen fordi størrelsen betyder, at kun de færreste kan have al jorden liggende centralt i forhold til ejendommen og derfor har en elendig logistik.

I hans lokalområde hører udlicitering stadig til sjældenhederne, men Kristian Gade vurderer, at hvis mælkeproducenterne regnede på deres fremstillingspris, så ville flere blive klar over, at udlicitering er økonomisk attraktiv.

- Hvis flere kom med, kunne maskinstationen planlægge bedre, og så ville det alt sammen give mere mening, siger han.

3-årig aftale Hans egen aftale med Bøvlingbjerg Maskinstation er en rullende 3-årig aftale. Det giver en sikkerhed begge veje, at maskinstationen ved, at opgaven er i hus, og at Kristian kender sine omkostninger. Det har også betydning, hvis der bliver realiteter i udvidelsesplaner.

2017 er andet år med udlicitering, og om et par år ser Kristian Gade frem til at kunne sammenligne med de omkostninger, han havde til blandt andet energi og vedligehold, da han selv producerede sit grovfoder.

- Jeg tror på, at udlicitering er det helt rigtige for mig, men jeg er klar over, at det er voldsomt individuelt. Men for rigtig mange vil det være værd at regne på, konkluderer han.

FAKTA

Det siger rådgiveren

Kun 4 ud af 10 skaber overskud

Flertallet af danske mælkeproducenter har alt for store udgifter på foder. mænd, som har valgt hver deres strategi for marken.

Henning Madsen udfører stort set alt markarbejdet selv, mens Kristian Gade har valgt den fuldstændig modsatte strategi og sat maskinstationen i arbejde.

TEKST: Brian Søndergaard Grovfoderrådgiver Tlf. 2343 9399 · brs@sagro.dk

Hvem bestemmer?

SAGRO har sat fokus på fremstillingsprisen på grovfoder gennem Grovfoderskolen og FMS-analyser.

Udbredelsen af driftsgrens- og FMS-analyser giver overblik over omkostningerne i forbindelse med markdriften, ganske enkelt ved at opdele omkostningerne mellem stald og mark.

Indeholder bl.a. overblik over afgrødeøkonomi, maskinanalyse og nøgletalsudskrift for kapacitetsomkostninger. du har ved at dyrke græs, majs - og hvad du ellers har i markplanen.

Hvis beregningen viser, at det er fordelagtigt for dig at slippe markarbejdet, skal du afgøre, om du ønsker at afgive ansvaret og er villig til at gå skridtet fuldt ud, som eksempelvis Thingstrup Maskinstation tilbyder. Eller skal det fortsat være dig, der suverænt bestemmer, hvornår der skal snittes græs eller køres gylle?

Ensartet hverdag Går man fra egen markdrift til maskinstation, får det betydning både på maskinsiden og på mandskabssiden, hvor hverdagen pludselig kan blive mere ensartet, når der ikke længere er markarbejdet at tage sig af. Samtidig skal man forholde sig til værdien af maskinerne – passer regnskabsværdien med den aktuelle værdi, eller skal der tages højde for et eventuelt tab herfra?

Med det rigtige beslutningsgrundlag kan du nemmere afgøre, om du vil gøre som du plejer - eller om tiden er inde til at tage en ny udfordring op!

Kigger vi på fremstillingsprisen fra Business Check Inden du farer til telefonen og bestiller maskinstaKvæg 2016, ser vi en spredning fra ca. 80 øre pr. FEN tionen til en totalpasning af alle arealerne, så er det helt op til 200 øre pr. FEN. vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser og finder frem Sammenholder vi med de interne priser anvendt i til, hvad der passer bedst til dig. Du skal kende din samme regnskaber, så er der et gennemsnit på 110 maskinøkonomi og vide hvilke omkostninger, der reøre pr. FEN, med en fordeling på 101 øre til majs og 117 laterer sig til den egentlige markdrift, og hvor stor en øre til græsensilagen. del af dine omkostninger, der mere hører til i stalden.

Der er derfor reelt tale om, at kun ca. 40 % af landets Først og fremmest skal du kende fremstillingspriEn aftale om handel med grovfoder, udmælkeproducenter er i stand til at skabe overskud i sen på dit grovfoder. En indikator på din samlede arbejdet af SAGRO, vil tage udgangspunkt marken i forhold til den anvendte interne pris, mens fremstillingspris på grovfoderet kan fås via Business i en aftalt pris og ligeledes regulering for de resterende sætter penge til, og mange får fodret Check Kvæg, som bygger på driftgrensanalysen. kvaliteten i det indkøbte foder på baggrund deres køer alt for dyrt.

En FMS-analyse (Foder - Mark - System) går lidt dyaf både tørstof (TS) og kg TS/FEN. For majs Vil man gøre noget ved fremstillingsprisen, så er det bere i tallene og giver dig et stærkt overblik. Den bef.eks. vil standardreguleringen for tørstof vigtigt at kende sine egne omkostninger og dermed regning udfører vi meget gerne for dig, og så ved du, Spredning i fremstillingspris være som i tabellen nedenfor: også fordelingen af styk- og kapacitetsomkostninhvordan dine omkostninger fordeler sig i forhold til ger. Alt for ofte ser vi, at landmænd som det første stald- og marksiden, men også hvilke omkostninger Tørstof-pct.

Fradrag – øre pr. FEN forsøger at sænke fremFigur 2. Spredning i fremstillingsprisen < 26,0 8 stillingsprisen gennem øget pr. FEN, grovfoder. fokus på stykomkostninFremstillingspris, øre pr. FEN 26,0-26,9 4 gerne – selvom den post 27,0-27,9 3 200 som oftest ligger i omeg28,0-28,9 2 nen af 2.000 kr. pr. ha, mens 180 maskinomkostningerne let 29,0-29,9 1 160 udgør 6.500 kr. pr. ha.

30,0-34,0 0

Pris og kvalitet

Valg eller fravalg af maskinstation Valg eller fravalg af maskinstation er altså en vigtig diskussion, vi som rådgivere står klar til at give sparring på.

I denne udgave af Grobund kan du læse om to land-

140 120 100

80 0%

20%

40%

60%

80%

Konv. lerjord (LE)

Konv. sandjord uden vanding (US)

Konv. sandjord med vanding (VS)

Økologisk sandjord (ØS)

100% Andel af bedrifter

Figur 1: Spredning i fremstillingsprisen pr. FEN, grovfoder – Business Check Kvæg 2016 udgivet af SEGES.

26

BUSINESS CHECK KVÆG 2016

34,1-35,9

2

36,0-36,9

4

37,0-37,9

7

38,0-38,9

10

39,0-39,9

14

> 39,9

19

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

KVÆG Tilbyder to modeller

"Hvorfor kender så få landmænd deres egen fremstillingspris?"

Maskinstationsejer ærgrer sig Thingstrup Maskinstation ved Vemb er én i rækken af maskinstationer, der tilbyder landmænd at overtage grovfoderproduktionen. Men Anders Thingstrup mærker kun en meget lille interesse.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

VEMB - Egentlig forstår jeg ikke, at flere landmænd ikke bare siger tak. Vi mener, vi har konkurrencedygtige priser, og fordelene for landmanden er mange, mener Anders Thingstrup.

Først og fremmest fremhæver han den budgetsikkerhed, landmanden kan få i sin grovfoderproduktion. Desuden sparer han investeringer i maskiner og udstyr - og slipper for udgifter til vedligehold.

- Bliver grovfoderet overladt til os, så kan landmanden holde fuld fokus på køerne, tilføjer han.

Men mange landmænd er fuldkommen afvisende - tit med henvisning til, at det vil være alt for dyrt at bruge maskinstationen.

- Problemet er bare, at de fleste - selvom de har tallene - ikke har haft nogen til at beregne deres egen fremstillingspris. Og hvordan kan de så tage stilling til vores priser, spørger han.

To modeller Thingstrup Maskinstation opererer med to modeller for overtagelse af grovfoderproduktion.

Den enkleste model består i, at maskinstationen

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

overtager arbejdet på den konkrete ejendom til en fast pris, der typisk er 90-95 øre pr. FEN. Der leveres den mængde, der nu engang er på arealet, og landmanden har selv ansvar for vanding, dræning og andre omkostninger på jorden.

Siloen fyldes En enkelt kunde har valgt en anden model, hvor maskinstationen påtager sig ansvaret for at skaffe foder til siloen. Det er op til maskinstationen at træffe de nødvendige aftaler om arealer, og prisen pr. FEN er fastsat ud fra visse kvalitetskriterier, som giver mælkeproducenten en vis sikkerhed for, hvad der leveres.

I det konkrete tilfælde er det i samarbejde med en fodringsrådgiver i SAGRO aftalt, at ved en kvalitet på 1,15 kg TS/FEN afregnes grovfoderet efter en pris på 1,10 kr. pr. FEN for majs og 1,20 kr. for græs.

Er kvaliteten øget til 1,14 kg TS/FEN, stiger prisen med 1 øre pr. FEN, er den derimod 1,16 kg TS/FEN, falder prisen med 1 øre pr. FEN - og så fremdeles.

Alt leveres sammentrykket i silo.

Anders Thingstrup understreger, at en aftale i hvert enkelt tilfælde vil bero på en individuel forhandling, så der eksempelvis tages hensyn til arrondering og afstande.

Vi skaber den bedste arbejdsplads

Gør markarbejdet selv

Der er andre fordele end de rent økonomiske ved at producere grovfoder selv.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

AULUM – Henning Madsen, I/S Yllebjerg, tror faktisk, at en maskinstation kunne bjærge hans grovfoder til samme pris, som han selv kan. Men han har andre grunde end de rent økonomiske til fortsat at lade sine egne ansatte producere grovfoder.

- Jeg mener, det skaber den bedste arbejdsplads. Hvis vi ikke havde arbejdet med grovfoderet, skulle vi være mindst én mand mindre, og så ville det ikke hænge sammen i ferie og weekender. Nu arbejder vi kun hver 3. weekend, og det gode vil jeg gerne bevare for mig selv og mine ansatte, forklarer han.

Bemandingen med en markmand, en staldmand og

en elev er lige tilpas, når Henning og hans kone også tæller med.

- Vi skal jo også kunne passe de 6 vandingsmaskiner, tilføjer han. Yllebjerg har 270 malkekøer, og det normale grovfoderareal er 100 ha græs og 100 ha majs.

Derudover dyrkes lidt korn, og øvrige arealer lejes ud til kartofler.

I vækstsæsonen hjælper alle hinanden, og Henning oplever, at de ansatte nyder afvekslingen i markarbejdet, især hvis man ellers mest arbejder i stalden.

For eleven er arbejdet i marken også en helt nødvendig del af uddannelsen, mener Henning.

sammenligner os med andre, konstaterer Henning tilfreds.

Han kender i detaljer tallene for sit markbrug og gør sig ustandselig overvejelser om, hvad der er billigst.

I år har det resulteret i, at mejetærskeren er blevet solgt.

- Vores markmand havde simpelthen for mange timer om sommeren, så nu må maskinstationen høste, og så undgår vi en masse overarbejde. Omvendt har jeg regnet på, at det kunne betale sig at købe en ny gyllevogn, så den har vi lige investeret i.

Flot udbytte Med en fremstillingspris i 2016 på 0,63 kr. på græs og 1,07-1,08 kr. på majs ligger Yllebjerg i den bedste ende.

- Vi går meget op i det, og vi er gode til det, når vi

Foto: Jakob Mikolajewicz, SAGRO

"Vi går meget op i grovfoder og er gode til det."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

MILJØ

Vil du bevare de høje kvælstofkvoter?

Minivådområder med åbne bassiner anlægges i tilknytning til mark og dræn og fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner hvor kemi og mikroorganismer sørger for at reducere koncentrationen af nitrat og fosfor.

Ill.: Lars Nørregaard, Grafisk Design.

Så skal du tage ansvar og etablere kollektive virkemidler på din jord. Kollektive virkemidler er bl.a. vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområde.

TEKST: Anne R. Ravnshøj og Karen V. Thomasen Oplandskonsulenter

Hvorfor?

I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken, hvor landbruget fik de økonomisk optimale kvælstofnormer tilbage, blev det bl.a. besluttet, at landmændene skal lave 1000-2000 minivådområder, der kan fjerne kvælstof og reducere udvaskningen til vandløb, søer og fjorde inden år 2021.

Det er ikke alle landmænd, der har et egnet område, men landboforeningerne opfordrer alle, der har, til kollektivt at bidrage til at opfylde landbrugspakkens betingelser, så vi kan beholde kvælstofkvoten.

Mange landmænd har et areal i kanten eller i et hjørne af en mark, der er lidt for vådt til at få dyrket effektivt, og her kan der være mulighed for at oprette et minivådområde, hvor omkostningerne dækkes af EU's Landdistriktsprogram. Området vil komme alle til gode, ikke mindst naturen - og landmanden selv vil få mere natur, større biodiversitet og bedre levesteder for vildt.

Hvad er et minivådområde og hvor stort skal det være?

Minivådområder er et teknisk anlæg, der fjerner 2030 % af kvælstoffet i drænvand. Drænvandet føres gennem fire bassiner, som udgør en form for natur-

ligt renseanlæg. Oplandet til et minivådområde skal være mindst 30 hektar. Minivådområdets størrelse afhænger af, hvor stort drænoplandet er, men svarer ca. til 1 % af oplandets areal.

Fuldt tilskud Tilskud søges hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fra 1. februar til 3. april 2018, men inden da skal der tages prøver, laves målinger, projektbeskrivelser, indhentes tilbud mm., så derfor er det en god idé at komme i gang med planlægningen allerede nu.

Der gives 100 % tilskud til etablering. Men tilskuddet udbetales først efter projektet er afsluttet, og ansøger skal derfor selv finansiere etableringsomkostningerne. Du kan desuden søge om kompensation for udtagning af areal og vedligeholdelse af minivådområdet i 10 år. Denne del af støtten er omfattet af de minimis-reglerne. Et tilskud forpligter til, at minivådområdet skal opretholdes i 10 år. Herefter er du som landmand ikke længere forpligtet til at opretholde og vedligeholde minivådområdet.

Der kan stadig søges grundbetaling (hektarstøtte) på arealet, hvor minivådområdet placeres.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ordningen og se kortet over egnede områder på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside: www.miljoegis.mim.dk. Vælg først minivådområder og dernæst udpegningskort for minivådområder.

Har du som landmand et drænet område på dine marker, der egner sig som areal til at reducere kvælstofudledning, så er det allerede nu, du skal tage kontakt til din oplandskonsulent.

Opfordring fra landboforeningerne Niels Laursen:

- Vi har en konkret opgave her, og jeg synes ikke, der er så meget at betænke sig på. Vi skal hjælpe hinanden med at finde og få etableret nogle minivådområder, så vi ikke risikerer at miste den gødning, vi har fået, siger formanden for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen.

- Det drejer sig om små arealer, der i forvejen ikke er specielt dyrkningssikre, siger han.

Kristian Gade:

- Alle bør se på sin egen bedrift og spørge sig selv ”Kan jeg hjælpe”. Svaret vil være individuelt, men vi har et fælles ansvar for at løse opgaven. Jeg kan kun opfordre til, at så mange som muligt spiller ind med arealer, der vil være egnede til at indgå i et projekt, lyder det fra formanden for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade.

- Er man i tvivl om, hvad der kan bruges til minivådområder, så er det bare at spørge de to oplandskonsulenter, tilføjer han.

FAKTA I SAGRO er vi to oplandskonsulenter, der kan hjælpe dig til at få et minivådområde. Tag kontakt og aftal et besøg hos dig.

Konsulenten kan vurdere om dit areal egner sig som minivådområde og vælge den indsats og placering, der giver bedst mening i det konkrete vandopland.

Oplandskonsulenten hjælper gratis med rådgivning, dokumentation, opmåling - og på længere sigt – med projektbeskrivelse og indhentning af tilbud hos entreprenører.

Du kan læse mere om oplandskonsulenterne og finde link til kort over egnede områder på oplandskonsulenterne.dk.

Billund: Holstebro: Anne R. Ravnshøj Karen V. Thomasen arr@sagro.dk kvt@sagro.dk Tlf. 7660 2392 Tlf. 9629 6932

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

< Fosformangel i majs afslører sig tydeligt i dette forsøg.

PLANTER

Eksempel: Der modtages 500 tons slagtesvinegylle, 200 tons minkgylle og 300 tons kvæggylle.

Tabel 2. Modtaget husdyrgødning med angivelse af kvælstof og fosfor.

De nye fosforregler på din bedrift

1. august trådte nye regler om gødskning og harmoni i kraft. For nogle er det en lempelse i forhold til visse miljøgodkendelser, mens det for de fleste er en skærpelse af tidligere regler. Fosfor indgår nu i gødningsregnskaberne. Der er dog den forsimpling, at der ikke er en norm for de enkelte afgrøder, men en fælles norm, som er afhængig af, hvilken type husdyrgødning der bruges, eller om der anvendes anden organisk gødning eller handelsgødning. Se tabel 1. Dyreenhedsbegrebet udgik 1. august, og der regnes således kun med kg N/ha (som enten kan være 170 eller 230) og kg P/ ha.

Før den 1. august 2017 påvirkede anden organisk gødning ikke harmoniarealet, men alene kvælstofkvoten. Ejendomme, som havde tilladelse i deres miljøgodkendelse kunne således modtage f.eks. Fertigro, selvom de brugte 2,3 DE/ha husdyrgødning. Det er

Kg P/ ha

Fosforloft

Sl. svinegylle

575

39

(575/1393)*39=16,1

Mink

608

43

(608/1393)*43=18,77

Kvægbrug

210

30

(210/1393)*30=4,42

Total

1393

39,29

Hvis der ses alene på kvælstoffet, så er der et arealkrav på 34,5 ha (5865 kg N/170 kg N/ha), hvis ellers kvælstofkvoten kan overholdes.

Beregningen for fosfor er lidt mere udfordrende.

Tabel 3. Beregning af bedriftens fosforloft af husdyrgødning.

Her kan du tjekke, om du vil opleve lempelse eller skærpelse.

TEKST: Erik Helbo Bjergmark Planterådgiver Tlf. 7660 2159 · ehb@sagro.dk

Total P

Tons

N/ tons

P/ tons

Total N

Total P

ikke længere muligt. Dels på grund af loft over kg N/ ha, og dels på grund af loft over kg P/ha.

Sl. svinegylle

500

4,45

1,15

2225

575

Minkgylle

200

11,75

3,04

2350

608

Nye stramninger i 2020

Kvæggylle

300

4,30

0,7

I 2020 forventes det, at fosforloftet bliver sænket for fjerkræ, kødædende pelsdyr, slagtesvin, søer og smågrise til 35 kg P/ha. Ud over det, så vil der på ca.

24 % af landbrugsarealet allerede i august 2018 blive indført et fosforloft på 30 kg P/ha for alle, på nær kvægbrug som er omfattet af kvægundtagelsen.

Fosforloftet kan korrigeres, hvis der er lave (under 4 Pt) fosfortal på bedriftens jord. Fosfortallene må ikke være ældre end 5 år, og skal være taget jævnt fordelt på bedriftens harmoniareal, dog undtaget jord med JB nr. 11 og 12. Fosforloftet kan dog maksimalt øges til 45 kg P/ha.

Afgivere af husdyrgødning, herunder biogasanlæg, skal angive et fosforloft, kg P/ha, for den afsatte organiske gødning til modtagere. Så det er endnu engang meget vigtigt, at kommunikationen mellem leverandør og modtager er i top. Husk derfor at få et såkaldt skema B1 i forbindelse med modtagelsen af husdyrgødningen.

I alt

1290

210

5865

1603

Først skal der beregnes et fosforloft for husdyrgødning. Se tabel 3. Det giver et fosforloft på 39,3 kg P/ha. Arealkravet er således 35,45 ha (1393 kg P/39,3 kg P/ha), når der ses på fosfor. Hvis der også skal bruges fosfor i handelsgødning, så vil det kræve et ekstra areal. Arealkravet var før 1. august 2017 ca. 41,5 ha ved beregningerne med dyreenheder. I det her tilfælde er der således tale om en lempelse af harmonikravet.

Kvægundtagelsen Helt så lyst ser det ikke ud for kvægbrug, som er omfattet af kvægundtagelsen, og værre er det for kvægbrug, som både er omfattet af kvægundtagelsen og er med i et biogasanlæg, med mindre der sker en form for separation af biogasgyllen.

Tabel 1. Oversigt over fosforloft i planperioden 2017/18.

Gødningstype

Fosforloft

Kvælstof

N/P

Husdyrgødning fra fjerkræ og kødædende pelsdyr

43 kg P/ha

170 kg N/ha

3,95

Husdyrgødning fra slagtesvin

39 kg P/ha

170 kg N/ha

4,35

Husdyrgødning fra søer og smågrise

35 kg P/ha

170 kg N/ha

4,85

Husdyrgødning fra kvægbrug

30 kg P/ha

170 kg N/ha

5,67

Husdyrgødning fra kvægbrug omfattet af kvægundtagelsen (230 kg N/ha)

35 kg P/ha

230 kg N/ha

6,57

Anden organisk gødning

30 kg P/ha

170 kg N/ha

5,67

Handelsgødning

30 kg P/ha

Kvote afhængig af afgrøde og tilført husdyrgødning

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

5. generation sælger slægtsgård på Lolland En hel familie med tre generationer har rykket sig selv op med rod for at kunne fortsætte familietraditionen med at dyrke læggekartofler.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

ROUST – Flytningen er den meget drastiske konsekvens af, at Niels Frederik Skov Jensen via en benchmark med jyske kolleger, sort på hvidt, fik dokumenteret, at hans produktion lå i bund, når det gjaldt udbytte.

- Den reelle begrænsende faktor er simpelthen vand.

På Lolland får vi 550 mm om året, i Jylland er det omkring 850 mm. Og vigtigst af alt: I Jylland kan man vande. Den mulighed findes ikke på Sydlolland, hvor grundvandet ligger så langt nede, at ingen har etableret vandingsanlæg.

- Vi boede bare det forkerte sted, siger den unge landmand og slår ud med armene.

Hans far og hans farfar dyrkede også læggekartofler, og Niels Frederik havde aldrig forestillet sig andet, end at han skulle videreføre ”Hobygaard”, som har været i slægtens eje i 100 år.

- Jeg er 5. generation i lige linje, så der er da en masse følelsesmæssigt i det.

Jeg har en stolthed over at være en del af historien, og jeg har troet på, at jeg kunne hæve produktionen til et højere niveau. Det ønsker jo alle nye generationer.

Eller at flytte hen, hvor kartofler kan gro og vandes.

- Jeg elsker at være selvstændig, og jeg kan slet ikke se mig selv som lønmodtager og weekendlandmand.

For mig vil det heller ikke personligt være motiverende at dyrke byg, hvede, raps eller roer. I den sammenligning er kartofler helt specielle, fordi man skal være over dem hele tiden, forklarer han.

Reelt var en flytning altså eneste mulighed. Men hvad sagde familien?

- Min kone, Anni, er selv tilflytter til Lolland, så hun var ikke bundet til egnen. Hun arbejder som inseminør ved Viking Danmark, og der er jo flere køer i Jylland end på Lolland, så det trak nok også.

Niels Frederiks forældre afhændede Hobygaard til sønnen i 2009, men både den unge og den ældre generation bor på gården. Skulle Hobygaard sælges, skulle også Jens Peter Skov Jensen og Inge Skafte Jensen finde et nyt sted at bo.

- De sagde ”vi tager med til Jylland”. Det havde jeg ikke ventet, for de har boet hele deres liv på Lolland. Men vi har altid arbejdet tæt sammen, og min far vil gerne være med i den nye udvikling i Jylland. Kartofler er hele hans liv, og han vil være en vigtig sparringspartner for mig.

Mest imponeret er han over reaktionen fra sin bedstemor, der er fra den generation, der har oplevet den største fremgang og udvikling på Hobygaard. Selv

”Vi boede bare det forkerte sted”

Lønmodtager eller flytte?

Niels Frederik gjorde sin position op som et valg mellem at blive på slægtsgården og dyrke almindelig planteavl suppleret med et job uden for bedriften.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

bliver hun på Lolland, men hun bakkede Niels Frederiks beslutning op med ordene: ”Du kan jo ikke leve af historien”.

Hobygaard sat til salg Da Anni fik mulighed for at blive inseminør i Sydjylland, slog familien til, og Hobygaard blev sat til salg.

Nu bor alle til leje nær kartoffelmarkerne ved Esbjerg.

Når Hobygaard er solgt, vil begge familier etablere sig i nærheden af hinanden, helst i Lintrup eller området

Det 3-rækkede dyrkningssystem, som Niels Frederik Skov Jensen har udviklet, giver en kapacitetsforøgelse på 33 %. Det afløser ”en sporbredde og et system beregnet til en grå Ferguson”, siger han.

FAKTA • Niels Frederik og Jens Peter Skov Jensen udfører alt markarbejde selv, men får hjælp af sæsonarbejdere forår og efterår.

• Deres produktion går til eksport.

• Der findes 40-45 læggekartoffelavlere i Danmark.

På Hobygaard har Niels Frederik udviklet et nyt 3-rækket dyrkningssystem, som afløser et to-rækket system, der stammer tilbage fra en tid, hvor traktorer var små og smalle. Det har været nødvendigt at få en stenstrenglægger specialbygget til de nye mål, og kartoffellæggeren blev skåret igennem og tilføjet grej til at lægge en række i midten. En 3-rækket frilægger samler kartoflerne i én række, hvorefter den normale kartoffeloptager benyttes.

Med en hjulafstand på 2,25 m er der god stabilitet, og det 3-rækkede system har potentielt et udbytte på to tons ekstra pr. ha i kraft af 1.200 meter ekstra række pr. ha. Dertil kommer, at vendinger reduceres med en tredjedel, samtidig med at der spares brændstof og mandetimer.

deromkring. Børnene Carl Frederik og Karen Johanne er allerede indskrevet i børnehave og daginstitution.

Jord overrasker

Han ser ud til at trives med de nye udfordringer, selvom han savner alt sit værktøj, for på Hobygaard er de vant til at svejse, bygge og konstruere en masse selv.

Her i Jylland har han indtil videre kun lejet en maskinhal til specialmaskinerne, der er knyttet til kartoffelproduktionen.

En positiv gevinst ved flytningen er den betragteligt lavere jordleje i Jylland. For Niels Frederik er udgiften 4-5.000 kr. lavere pr. ha sammenlignet med prisen på Lolland.

Om 5 år håber den nytilflyttede landmand at drive 200 ha med læggekartofler med udgangspunkt i Lintrup. Når den nye gård er købt, skal den efter planen udbygges med et sorteringsanlæg.

Sådan er planen nu. Men tilværelsen er omskiftelig.

- Lige siden landbrugsskolen har jeg lagt planer, men der har nu aldrig stået, at ”om 5 år bor du i Jylland”, griner han.

FAKTA Læggekartoflerne afsættes til dyrkning i Nordafrika samt i Spanien, Italien og Portugal.

Niels Frederik Skov Jensen dyrker 7 sorter, alle spisekartofler, men ingen af dem er kendte i Danmark. Læggekartoflerne dyrkes her, fordi sygdomstrykket i Danmark er meget lavt sammenlignet med Afrika og Sydeuropa.

I år har Niels Frederik selv lagt alle kartofler i de 90 ha jysk sandjord. Han skal hurtigst muligt lære de nye dyrkningsforhold at kende.

Flytningen af produktionen er gået smertefrit - men logistisk har det været en stor udfordring i foråret at være landmand samtidig på Lolland og i Jylland.

I februar og april indgik Niels Frederik aftaler med to landmænd med jord ved Esbjerg om leje af i alt 90 ha jb4-jord, hvoraf det meste kan vandes. Skiftet fra den stive lollandske lerjord til den sandede jyske muld har ikke været uden overraskelser: - 10-15 mm vand kan stoppe kartoffellægningen i tre-fire dage på Lolland, men her i Jylland er vandet væk, og man kan køre dagen efter. Og arbejdshastigheden på maskinerne er markant højere her, fordi jorden opfører sig helt anderledes, end jeg er vant til.

På Lolland kender jeg jorden lige så godt som bagsiden af min hånd, men det er 25 års erfaringer, jeg kan glemme alt om nu.

Jordbrugskalk Industrikalk Foderkridt Havekalk

Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf. 98 33 13 77 www.kongerslev-kalk.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

LEDELSE

Er du afskrevet?

Hvornår har du sidst investeret i at udvikle dit vigtigste aktiv? Dig selv!

Invester i dig selv!

Tilmeld dig nu – dog senest inden udgangen af september

LEDELSE I PRAKSIS

TEKST: Anne Kathrine Lund-Platz Driftsøkonom Tlf. 7660 2171 · alp@sagro.dk

SEGES Akademi

LEDELSE I PRAKSIS

Danske landmænd har en fantastisk virkelyst, og det er alment kendt, at deres risikovillighed først har været med til at forgylde den finansielle sektor - og siden hen givet pengeinstitutterne grå hår.

Landmænd er innovative, opfindsomme og generelt rigtig gode til at investere og afprøve nye løsninger. Det kan være alt fra store staldprojekter til opfindsomme ombygninger af såmaskinen.

Noget lykkedes fantastisk godt, og andet – tja, det skulle afprøves. Sådan er det med udviklingsprojekter - ikke alt kan lykkes. Omkostningen hertil må så ”føres under” R&D (Research and Development), og værdien er opbygning af erfaring.

De store investeringer i bygninger, inventar og maskiner m.m. bliver alle ført i anlægskartoteket, så de kan blive aktiveret og afskrevet efter gældende regler, til glæde og gavn for revisorer og andre ”ordens-typer”. Men spørgsmålet er – har vi glemt at føre det vigtigste aktiv i anlægskartoteket?

Skulle der øverst oppe i anlægskartoteket have stået ”Landmand Jens Jensen”, færdig på landbrugsskole årgang… - ja hvornår var det nu, det var?

Jeg ved godt, at du sikkert er med i erfa-grupper, og du var også på sprøjtekursus sidste år, men hånden på hjertet – hvornår har du sidst investeret rigtigt i dig selv?

Du sørger for at få dine medarbejdere af sted på alskens kurser, men hvornår har du sidst taget en chance og investeret i ordentlig efteruddannelse af dig selv? Du investerer nemt 15.000 kr. i et eller andet udstyr uden at have garanti for 100 % succes i din produktion, men kunne du finde på at løbe den risiko at tage et kursus, hvor du ikke kender udbyttet 100 %?

Ingen kan garantere udbyttet af et kursus, for det afhænger i høj grad af dig og din lyst til at lære nyt og ændre på din måde at være leder på.

Men uden reinvesteringer, har du vel afskrevet dig selv?

Husk at investeringen i efteruddannelse er 100 % kreditorbeskyttet 

• Består af 8 kursusdage over et længere forløb fra oktober til december 2017 • Kursussted: SAGRO Herning • Prisen er 15.940 kr. ekskl. moms, inkl. disc personprofil • Mulighed for refusion afhængig af dit uddannelsesniveau

Udviklet og udbudt i samarbejde med DLBR virksomhederne

ØKONOMISTYRING I PRAKSIS SEGES Akademi

ØKONOMISTYRING I PRAKSIS

else i praksis”. teråret kurset ”Led ef i rte fø selv er em nn ge samme kursus, og John Nørgaard sin driftsleder på n ha gi”. er nd olo se yk r ps rå jds te I dette ef tion og arbe t kurset ”Organisa eld m til t re rå te ef John i ift i ndig på en sobedr v 1. marts selvstæ ble og år 40 er .

John Nørgaard 5-6 medarbejdere årssøer, 200 ha og Lemvig med 1.100 r jeg fortsat med det var fremad! Va og ig m r fo j ve én - Før var der kun t af sporet for mig! or jeg ig, var det nok rend nåbner for mig, hv det som selvstænd sis har været en øje ak blepr i er e Jeg els . led tte sa om - Kurset håndtering af an om og lv se ig m om nødvendig omhar lært en masse til at gennemføre en ig m fik t t er de og , te nyt hold. Resultate vet bedre til at lyt jderne sammen i et 5 be ar På . ed en m pp tte to i sæ r, der ligger rokering og oduktionsresultate pr og jde be ar . m bedre sa . so til 38-39 stk t med 4 årsgrise pr måneder er vi stege

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Når du har gennemgået kurset, kan du forstå sammenhænge mellem teori og praktisk arbejde med økonomistyring. Du kan læse og anvende budgetter og økonomirapporter og foretage investerings- og finansieringsberegninger.

• Består af 8 kursusdage over et længere forløb fra november til december 2017 • Kursusdagene skifter mellem SAGRO Billund og LandboSyd Aabenraa • Prisen er 14.000 kr. ekskl. moms • Mulighed for refusion afhængig af dit uddannelsesniveau

Udviklet og udbudt i samarbejde med:

ORGANISATION OG ARBEJDSPSYKOLOGI SEGES Akademi

Kursist i 2016

På dette kursus udvikler du dig både som leder og menneske - til fordel for dig selv, dit team og virksomhedens effektivitet. Der er fokus på at lære dig at motivere og lede dine medarbejdere.

ORGANISATION OG ARBEJDSPSYKOLOGI

Udviklet og udbudt i samarbejde med DLBR virksomhederne

En stadig større del af drifts- og ejerledernes arbejdsdag i en moderne virksomhed går med personalemæssige og organisatoriske problemstillinger. Her lærer du at tackle udfordringer og at skabe et godt arbejdsmiljø, og får desuden indsigt i at styre og gennemføre forandringer.

• Består af 8 kursusdage over et længere forløb fra januar til marts 2018 • Kursussted: SAGRO Herning • Prisen er 14.000 kr. ekskl. moms • Mulighed for refusion afhængig af dit uddannelsesniveau

Vil du høre mere om kurserne, er du velkommen til at kontakte: Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver Tlf. 2557 9800 bkp@sagro.dk

Linda S. Hede Løn- og HR-medarbejder Tlf. 2046 5140 lsh@sagro.dk

KVÆG

Rådgivere har gavn af Foulum SAGRO-rådgivere begynder at mærke udbyttet af placering i forskermiljøet.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Omkring årsskiftet rykkede en god håndfuld af SAGROs kvæg- og grovfoderrådgivere ind i lokaler hos Aarhus Universitet i Foulum. Her kom de til at sidde dør om dør med forskere, der blandt andet arbejder netop med kvæg. Og hvordan er det så gået?

- Vi har helt klart fået skabt et godt miljø blandt os, der bruger lokalerne, siger afdelingsleder Vibeke Duchwaider.

SAGROs rådgivere bruger primært stedet som en base og som et godt alternativ til at udføre arbejdet hjemme.

- Vi kan meget nemt få vendt ting og inddrage de andres kompetencer, så det tværfaglige fungerer rigtig godt, siger grovfoderrådgiver Brian Søndergaard.

Fusionen mellem Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning skabte en væsentlig større geografi, så placeringen kan også spare timer på landevejen – tid der i stedet kan bruges til egentlig rådgivning.

Foulum er geografisk placeret øst for Viborg, og dermed har SAGROs nordøstlige hjørne fået en fysisk yderpost.

-Samtidig med, at vi dermed er tæt på en række af vores bestående kunder, er det naturligvis også en fordel, at vi kan tilbyde eventuelt nye kunder i området, at vi er tættere på dem, siger Brian Søndergaard.

Til gavn for flere I dag har seks rådgivere deres faste gang i Foulum: Kvægrådgiverne Vibeke Duchwaider, Katrine Bjørn, Rasmus Krarup, Dorte Brask-Pedersen, grovfoderrådgiver Brian Søndergaard, slagtekalverådgiver Annedorte Jensen og økologirådgiver Maike Brask.

Der bliver diskuteret tværfagligt, når der er samling på tropperne i Foulum. Her Brian Søndergaard, Maike Brask, Vibeke Duchwaider, Katrine Bjørn og Rasmus Krarup.

Grovfoder er en væsentlig del af hverdagen for både kvæg- og grovfoderrådgivere.

Hertil kommer, at det kan fungere som et sted, hvor alle andre SAGRO-ansatte kan koble sig på, ligesom en række samarbejdspartnere også kan bruge stedet.

Tæt på forskningen Et at formålene med en placering på Forskningscentret har været at komme tættere på forskerne og deres projekter – og dermed have mere direkte adgang til de seneste resultater.

- Vi har haft forespørgsler fra nogle af forskerne på at henvise til bedrifter, som kunne indgå i forsøg, så vi er allerede i god dialog, siger Vibeke Duchwaider.

Hun tror på værdien af det uformelle netværk, der kan opstå i kraft af SAGRO-medarbejdernes dagligdag tæt på forskningsmiljøet.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

KVÆG

Sporskifte fra kontor til staldgang Farvel til et godt karrierejob i Aarhus - Tommy Godtfredsen vælger landmandslivet.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

AGERBÆK – Den dag i oktober 2015, hvor Tommy Godtfredsen kom hjem og fortalte sine forældre, at han ville sige sit solide cand.merc-job op og i stedet overtage den fædrene gård, var de helt uforberedte og meget forbløffede.

Tommy havde ikke med ét ord afsløret, at beslutningen gennem tre år var modnet hos ham.

Men den dag i oktober var han så afklaret og så forberedt, at han havde projektbeskrivelse og materiale til banken klar. Ja, han havde endda skrevet sine tanker ned i et dokument, som forældrene fik i hånden.

- De skulle ikke vide, at jeg overvejede at komme hjem fra Aarhus for at overtage gården, før jeg var

helt sikker på, at det var det, jeg ville. Dybest set tror jeg ikke de syntes, det var en god idé, fordi de selv har haft et hårdt arbejdsliv med meget lidt fri.

Forældrene gik da også nærmest lidt i chok. En ret naturlig reaktion, mener Tommy, når man tænker på, at tiden var præget af konkurser og tvangssalg i landbruget. De skulle lige sunde sig over, at deres søn sagde farvel til et godt job med månedsløn og pension - og en karriere, der i fem år havde ført ham gennem et traineeforløb i Danish Crown og Tulip og videre til gode jobs med ansvar inden for salg og indkøb i Grundfos og Dansk Supermarked.

”Det her kræver mere af mig end mit specialistjob i Dansk Supermarked”

FAKTA Gården er på 200 ha og 220 årskøer. Det er planen at bedriften skal udvides til 350 køer, og det er der kapacitet til i det eksisterende 2 x 14 sildebens-malkeanlæg.

Udvidelsen omfatter en forlængelse af kostalden, etablering af sygebokse og kælvningsbokse og renovering af en lade til brug for kvier, som i dag er opstaldet i en gammel bindestald. Finansiering, tegninger og miljøgodkendelse er klar, og projektet forventes at komme i udbud i løbet af efteråret.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Far med salgsplaner - Jeg ville gerne bruge min uddannelse nogle år, men på et tidspunkt mærkede jeg en selvstændighedstrang, og så begyndte den lille landmand i mig at vokse, forklarer Tommy. Først da Ejvind Godtfredsen havde haft en ejendomsmægler ude for at vurdere ejendommen med henblik på salg, røbede Tommy sine planer.

Hvordan fik du banken overbevist om, at det er en god idé at finansiere dig, når du ikke kunne fremvise hverken faglighed eller rose dig af konkrete driftsresultater?

- Jeg tror, det betød meget, at jeg kunne fremlægge budgetter og en detaljeret 5-årsplan, og at jeg havde sparet en halv million kroner op på en etableringskonto. Jeg kunne også dokumentere, at jeg de sidste fem år havde haft 3.000 timer på gården, fordi jeg altid har hjulpet mine forældre i alle ferier og i mange

Tommys fingeraftryk 3 Har taget medicinhåndteringskursus, så han selv kan behandle de syge dyr på en modul 2 sundhedsordning.

3 Har taget relevant moderne teknik til sig, så han kan registrere og overvåge produktionen.

3 De ringeste køer insemineres nu med kødkvægssæd og desuden bruges kønssorteret sæd for hurtigere at kunne lægge egne kvier til.

3 Er skiftet til non GMO-fodring, og satser på alligevel at kunne holde ydelsen på 10.200 kg.

3 Har udlagt 28 ha med hestebønner i en satsning på at øge selvforsyningen af protein til køerne.

3 Deltager i erfagruppe om hestebønner i SAGRO. 3 Klovbeskæring gennemføres nu systematisk tre gange årligt, og reproduktion er et fokusområde.

3 Så småt begyndt med udbytteregistrering i samarbejde med maskinstation for at optimere markplanlægningen og foderbeholdningerne.

3 Benytter Summax! Jo mere, der kan klares effektivt og elektronisk, desto bedre.

weekender - det svarer til halvandet års beskæftigelse.

Det gjorde formentlig også indtryk, at Tommy i hele dialogen kunne give modspil og snakke i virksomhedsleder-termer med bankrådgiveren.

- Det havde med sikkerhed betydning, at jeg har en økonomisk uddannelse, fordi økonomien er helt central i det daglige arbejde på en bedrift.

Tommys plan omfattede, at han fra 1. januar 2016 i tre måneder på fuld tid arbejdede på gården for gradvist at få ansvaret overdraget. Ejerskiftet var fastsat til 1. juli 2016, og sådan blev det.

I det mellemliggende år har Ejvind og Hanne Godtfredsen bygget hus i nærheden og er flyttet, så Tommy, der er single, nu sidder tilbage i et meget tomt hus med gammelrosa vægge i køkken/alrum. Det skal fikses og moderniseres, forsikrer han, for han har ikke tænkt sig at være single hele livet.

- Selv i et livsstilsjob som landmand skal der være plads til familie, venner og fritid, siger han.

Hvad er din egen drivkraft i forhold til landbruget?

- Jeg er drevet af at sætte mål og nå dem. Når mine venner har undret sig over, hvad jeg har gang i med det her sporskifte, så har jeg joket med, at jeg gennemførte en Jernmand i 2015. Det her er bare en ny Jernmand, svarer Tommy og ler lidt. For sammenligningen holder selvfølgelig ikke, men det centrale er, at han trives med at give sig selv nye, store udfordringer.

- At overtage gården er den største beslutning, jeg kommer til at tage i mit liv, og jeg kan jo ikke bare sige fra igen, siger han med alvor i stemmen.

Går du ikke glip af en karriere, der kunne have ført dig vidt i det private erhvervsliv?

- Ja, det er i hvert fald ikke lønnen, der driver mig over i landbruget, gnækker han. Jeg er ambitiøs og ret kar-

”Har du ikke læst økonomi!

Skulle du så ikke holde dig fra landbrug!?”

Kommentar fra en af Tommys venner

riereorienteret, men det er mere motivende at bruge mine kompetencer her, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil, og se, at jeg kan rykke med nogen ting. Det er fedt at have fingrene i den daglige drift, økonomien, marken og hele planlægningen. Og jeg nyder, at jeg ikke er bundet til at sidde inde.

- Jeg er typen, der vil selv - med en ret stærk tro på, at jeg kan selv. Lige nu arbejder jeg igennem både i stalden og marken og med alt det administrative, men jeg er godt på vej til at finde en passende be-

manding. Målet er at have et team af dygtige medarbejdere, som vil og kan påtage sig et ansvar og være motiverede for at løfte produktionen.

Hvad giver det dig at være landmand?

- Det er frit, og det er udfordrende. Jeg kan træffe beslutninger, og hurtigt se om de virker. Der er 1000 ting, jeg kan påvirke, og jeg får ledererfaring. Faktisk er jeg sikker på, at det her vil kræve mere af mig, end den specialiststilling, jeg havde i Dansk Supermarked!

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen Indkøbsforeningen VEST-Jylland Vælg VEST-Jylland ved lån til VEST-Jylland ved eller lån til tilbrugte nye eller eller brugte ved lån nye brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler driftsmidler maskiner og og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere blot én overvejelse at lade os, den lokale For enend lang række landmændværd, og mindre virksomheder vil indkøbsdet være forening som ved værd, f.eks. at køb af nye og brugte mere endstå blot én långiver overvejelse lade os, den lokalemaskiner indkøbs- mm.

Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lånmm. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner ved af nemlig maskiner, udstyr og tekniskemålsætning driftsmidler.at yde billige lån Det køb ligger i indkøbsforeningens

ved køb aflånebetingelser: maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler.

Generelle 1.

Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle lånebetingelser: beliggende i landdistrikterne.

1. som Udlånerkun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 2. Der lånes op tili landdistrikterne. kr. 800.000,- pr. medlem. somkan er beliggende 3.

Min. udbetaling 20% (kontant eller 2. Der kan lånes op til kr. 800.000,pr.effekter medlem.i bytte).

4.

2% af20% maskinkøb, kr. 1.000 og maks.

3. Provision Min. udbetaling (kontant dog ellermin. effekter i bytte).

4.000 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 4. kr.

Provision 5.

2,5% 5. Rentesats Rentesats 3,5% 6.

1,5%pr. pr.måned måned++gebyr gebyr 50,-.

6. Morarentesats Morarentesats 1,5% kr.kr.

50,-.

7. løbetid fastsættes fastsættesafafbestyrelsen bestyrelsen(max. (max.

6 år) 7. Lånets Lånets løbetid 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen IndkøbsforeningenVEST-Jylland VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

IT

Landbruget er i vores DNA Jysk IT har kunder i hele Danmark – og er klar til at erobre det midtjyske.

– Din helt egen IT-afdeling

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk Det startede i 1985 med en enkelt computer til 40 medarbejdere på rådgivningskontoret i Give og en landmandsuddannet Peter V. Tomsen, der havde flair for IT. I dag er Jysk IT, som datterselskab under SAGRO, blevet landets største leverandør af IT-løsninger til landbruget, herunder dyrlæger og maskinstationer – og andre rådgivningsvirksomheder bruger Jysk IT til at ”passe” deres IT. Men en enkelt kunde, der i 1986 havde brug for hjælp til sin computer var det, der fik det hele til at rulle.

Kunden fik løst sit problem og kontoret i Give fik lidt efter lidt flere opgaver.

- Man bliver kun god til noget, som man arbejder

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

meget med, så vi udvidede området og fik flere kunder, fortæller Peter V. Tomsen. I 1992 blev han fuldtids IT-mand efter at have delt sin arbejdstid mellem IT og regnskab. Dermed var fundamentet til Jysk IT lagt.

- Selv om vi i dag har flest kunder uden for landbruget, ligger landmændenes behov for gode løsninger i vores DNA, siger Peter V. Tomsen.

Nyt terræn I kraft af, at selskabet var ejet af det tidligere Jysk Landbrugsrådgivning, er en meget stor del af områdets landmænd tilknyttet de to huse i Billund og Esbjerg.

Men allerede kort efter fusionen, der skabte SAGRO, kom de første kunder fra det tidligere Heden & Fjorden-område ind som kunder i Jysk IT. - Vi vil meget gerne i kontakt med landmandskunderne i området, for vi ved, at vi kan tilbyde dem bå-

de en rigtig god service og nogle konkurrencedygtige priser, siger Peter V. Tomsen.

Rødder i landbruget – og en bid af tandlæger Virksomheden har i dag til huse i Billund. Godt 30 mand sørger for, at kundernes IT-løsninger kører problemfrit. Jysk IT leverer og servicerer computere og andet hardware til landmænd over hele Danmark.

Virksomheden har således over 40 landmands- og maskinstations-kunder på Bornholm.

Selv om Jysk IT har rødderne godt plantet i landbrugsjord, leverer virksomheden i dag også ydelser til blandt andet tandlæger.

Fælles for kunderne er, at der typisk er tale om virksomheder fra én til 50 IT-brugere. Jysk IT har dog også større kæder i brancherne som kunder. Jysk IT sælger PC’er og tilbehør som printere, backup, route-

Her er tre mand, der er med til at trække aldersgennemsnittet op i Jysk IT. Direktør Peter V. Tomsen IT-konsulenterne, Martin Ringgaard Kristensen og Tom Jensen er de garvede i flokken, der sørger for at værdierne om at ville knokle, bruge hjernen, give alt for kunderne, at tage ansvar og holde fast til opgaven er løst er i spil hver dag. Samtidig er de unge supportere, der via telefon servicerer kunderne, så dygtige, at de ikke behøver spille smarte.

r g jort e iv l b e n e g nde Tin , der er ny ku d de landmænd

00 søer ve ov er en af efarm med 23 Torben Havsk in sv en er iv an dr hos Jysk IT. H 15 ansatte. e, en med sine m mhed tidliger m sa g Lemvi anden virkso en ler el ed m m le ar al ta af en rk - Vi havde en l at virke. Hve kom aldrig ti Havskov. en rb To r ge men tingene si , re år kø at l ti kom rhånden fem overvågning yr var efte en st s ud te if e sk nd le ståe skul Gårdens be med, at der det passede så t, el m m ga ug for, at tindel ud. , så jeg har br IT IT. på nd ta fors besøg af Jysk - Jeg har ikke , da vi havde de ev bl et D . . st d om gene bliver lø t, hvad vi ba mt lige nøjagtig et det er ekstre få og vi r r, re ha u kø N t de nat ti t, st ig t vigt og få lø kan ringe til For mig er de an m én er d r alti dejligt, at de . ne ge og maskiniver landbrug dr er, de bå r n, de de udfordring Henrik Jense så fået løst og re r te ha pu , m ng co ni Her på flere station ved ails til at køre m få at ed han havde m ger virker det, si samtidig. nem, så nu en ig dt . go med idet - Vi blev gu folk at snakke e behagelige gl no er et D han.

re og tablets til skarpe priser. Jysk IT forhandler og etablerer desuden netværk – kablet og trådløst.

- Vi mærker jo også, at det netop i landområderne kan være en udfordring at få ordentlig internetforbindelse, så det er også noget, vi har erfaring i at løse, siger Peter V. Tomsen

Der stilles st ore De skal se sig krav til de ansatte i Jysk selv som IT-k IT. være helt sk arpe, arbejd rigere (IT Warriors) somme og fa tige. Og så sk glig al de samtid ig være ydm t dygyge.

Klar til mere En stor del af Jysk ITs support foregår fra ét lokale i Billund, hvor supportere via telefonen klarer langt størstedelen af de opgaver, kunderne har.

Hertil kommer en håndfuld kørende teknikere, der kan rykke ud og installere løsninger.

Virksomheden har, til trods for den aldrig har haft en sælger ansat, præsteret at vokse sig til at være landets største IT-leverandør til landbruget.

Og står det til Peter V. Tomsen, skal festen – og væksten – fortsætte.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

ØKONOMI

Du har en farlig arbejdsplads!

Selskaber – registrering af reelle ejere

Mange kommer alvorligt til skade i landbruget, og erhvervet er derfor i Arbejdstilsynets søgelys.

Har du fået besked om, at Arbejdstilsynet kommer på besøg? Beskeden kommer i din e-boks en måned før besøget, og det giver dig god tid til at forberede dig.

Siden 2012 har der været en stigning i antallet af ulykker ved håndtering af kvæg og svin, og over halvdelen af ulykkerne sker for unge mellem 16 og 29 år.

På kvægbedrifterne sker 19 % af de alvorlige ulykker ved arbejde med maskiner, mens 13 % er ulykker med fald fra højden. I svineproduktionen er billedet nogenlunde tilsvarende.

For din skyld!

Husk at det handler om din og dine ansattes sikkerhed. Det er ikke for Arbejdstilsynets skyld, at der skal være styr på tingene!

Arbejdstilsynet vil under et besøg blandt andet tjekke: • APV (ArbejdsPladsVurdering) – skal være skriftlig og ajourført indenfor de seneste 3 år.

• APB (ArbejdsPladsBrugsanvisning) på kemi, rengøringsmidler m.m. Består af sikkerhedsdatablade på produkterne + tillægsblad med oplysninger om, hvordan produkterne anvendes i virksomheden, og hvilke værnemidler der skal anvendes.

• Dokumentation for, at I har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

• Diverse uddannelsesbeviser, som f.eks. truckcertifikat og førerbevis til traktor m.m.

• Beredskabsplan i tilfælde af personskade.

• Maskiner.

• Arbejdsprocesser og tale med ansatte.

Brug en arbejdsmiljørådgiver Det kan være en fordel, at der kommer andre øjne på bedriften. En arbejdsmiljørådgiver ser måske ting, som folk på gården er blevet blinde for, fordi forholdene er blevet en vane i en ofte hektisk dagligdag.

Har du brug for hjælp til at få styr på arbejdssikkerheden, så kontakt arbejdsmiljørådgiver Marius Christensen, tlf. 7660 2354.

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Som følge af lovændringer skal alle selskaber (herunder også I/S, P/S og K/S, fonde og foreninger) registrere, hvem der er selskabets reelle ejere.

Registreringen sker på VIRK og skal være på plads inden 1. december 2017.

Selskabets reelle ejere er de fysiske personer, som direkte eller indirekte (f.eks. gennem holdingselskab) ejer mindst 25 % af selskabets kapital eller stemmerettigheder.

Man vil også blive betragtet som reel ejer, hvis man gennem vedtægter, ejeraftaler, pantsætningsaftaler eller lignende har fået tilsvarende beføjelser. oplysningerne om, hvem der er reel ejer, skal dokumenteres og gemmes i mindst 5 år.

For interesserede henvises til Erhvervsstyrelsens vejledning på www.erhvervsstyrelsen.dk.

SAGRO hjælper naturligvis gerne med at få ovenstående på plads, og du vil derfor blive kontaktet af din revisor/rådgiver.

SAGROs ændrede forretningsbetingelser for rådgivning ligger nu online på sagro.dk I forbindelse med fusionen til SAGRO, er vores forretningsbetingelser blevet opdateret. Dels så de passer til den nye virksomhed, dels så de tager højde for nye ansvarsbetingelser, der er gældende fra 2017.

SAGROs forretningsbetingelser regulerer forholdet mellem kunden og SAGRO. De supplerer den rådgivningsaftale, der er indgået mellem parterne og udgør en integreret del af aftalegrundlaget. Ud over aftalegrundlaget omhandler forretningsbetingelserne bl.a. emner som: Honorar og betaling, fortrolighed, håndtering af materiale, ansvarsforhold og kommunikation. Det er vigtigt, at du som kunde gør dig bekendt med vores forretningsbetingelser.

Du bør være særlig opmærksom på afsnittet om ansvar, idet der er ændrede ansvarsbetingelser gældende fra 2017. SAGRO er som hidtil ansvarlig for den ydede rådgivning jf. dansk rets almindelige regler. Det er dog sådan, at vores ansvar i helt særlige tilfælde er begrænset til 10 gange honoraret for den konkrete opgave. Denne begrænsning gælder alene tre helt konkrete rådgivningsområder OG alene såfremt SAGRO ikke har leveret den samlede rådgivningsydelse.

Når vi er med hele vejen i rådgivningsprocessen, er vi også ansvarlige hele vejen, med en begrænsning på 10. mio. kr. pr. opgave. Læs mere i vores forretningsbetingelser.

Du er velkommen til at rette henvendelse til direktør Palle Høj eller afdelingschef Hans Jeppe Andersen vedr. forretningsbetingelserne.

Fritidslandbrug beliggende med flot udsigt.

Velfungerende minkfarm ved Engesvang.

God beliggenhed ved Hjarbæk fjord.

Fritidslandbrug, Holstebrovej 433, 7860 Spøttrup

Minkfarm, Viborgvej 51, 7442 Engesvang

Kvægbrug, Nederhedevej 3, 8832 Skals

Godt beliggende fritidslandbrug med flot udsigt, lige op til Hvid-

Engesvang Mink er en velholdt, flot og velfungerende minkfarm

Tidligere mælkeproduktionsejendom beliggende ca. 2 km sydvest

Her er et godt rødstensstuehus med masser af plads samt udhuse

af levende hegn og træer. Der er ca. 2 km til Engesvang.

med arealer beliggende ved fjorden. Til ejendommen hører i alt

bjerg by.

til brug for kødkvæg, heste, eller lagerhal, værksted mm.

Samlet areal til ejendommene er ca. 27 ha, hvoraf de ca. 19 ha er

samlet ved bygningerne på Holstebrovej og med 8 ha ved Vejlgårdvej lidt derfra, som er en bygningsløs ejendom.

Der kan søges arealtilskud på ca. 16 ha med agerjord - som p.t. er udlejet for 1 år af gangen.

Stuehuset har et boligareal på ialt 191 m² i et plan. Sagsnr. 201222 Kontant:

3.900.000

Ejerudgift pr. md.:

1.956

Hektar:

27 E

Energimærke:

med tilladelse til 3.000 årstæver, roligt beliggende og omkranset

for Skals. Ejendommen er højt beliggende mod Hjarbæk fjord og

På farmen er hallerne bygget i perioden fra 60´erne og frem til

ca. 43 ha jord. Agerjorden er udlejet i 2017.

slut 80´erne. 2/3 af farmen er åbne 2-rækkede haller, og 1/3 er en

lukket 8-rækket hal. Hallerne er løbende vedligeholdt. På farmen er der 8.556 burrum, hvoraf der er overbygning til 2 ekstra dyr på 480 af burrummene.

6.700.000 186 m2

plan.

med ca. 170 malkekøer og er ikke anvendelig til fremadrettet

ca. 25.000 skind om året. Sagsnr. 201172

Boligareal:

den opførelsen. Det samlede boligareal er på 242 m², fordelt på to

Driftsbygningerne har dannet rammen om en mælkeproduktion

Pelseriet har de nødvendige maskiner og kapacitet til pelsning af Kontant:

Boligen er oprindelig opført i 1972 og er ikke væsentligt ændret si-

drift. Sagsnr. 201203

Hektar:

8

Kontant:

Energimærke:

E

Boligareal:

6.000.000 242 m2

191 m²

Boligareal:

Hektar:

43,73

Energimærke:

D

Dyreenheder:

228

Fritidslandbrug ved Horne.

Velholdt fritidslandbrug ved Gadbjerg.

Plante- og slagtesvinsejendom ved Grindsted.

Fritidslandbrug, Hindsigvej 21, 6800 Varde

Fritidslandbrug, Nørupvej 25, 7321 Gadbjerg

Svinegård, Herregårdsvej 10, 7200 Grindsted

"Søndergård" er et fritidslandbrug med et jordtilliggende på 37,38

I kuperede og naturskønne omgivelser, finder man dette fritids-

Bedriften består af 2 ejendomme, hvoraf den ene er bygningsløs.

Stuehuset er opført i 1927, og det samlede boligareal udgør 167 m²,

23,84 ha - dejligt terræn med rigtig gode jagtforhold, her er slugt/

32-107 kg, svarende til 102,8 DE, samt 1 avlstyr og 11 ammekøer

ha. Jorden ligger fint samlet ved bygningerne.

hvoraf de 12 m² ligger på 1.sal. Der skal påregnes en renovering af stuehuset, for at dette er tidssvarende, dog kan fremhæves man-

ge originale ting som bl.a. fyldningsdøre, dørkarme og fodpaneller mv.

Udbygningerne består bl.a. af en staldbygning fra 1927/1959 på i

alt 452 m². Maskinhus fra 1961 på 210 m² samt garage fra 1970 på 24 m². Sagsnr. 4001558 Kontant:

4.200.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.524

Hektar:

37,38 E

Energimærke:

167 m²

landbrug med et overskueligt bygningssæt og jordtilliggende på overdrev, blandet skov/hedeareal samt ca. 17,5 ha dyrkbar agerjord.

Stuehuset, der er opført i 1912 og løbende moderniseret - fremstår

med flotte nypudsede/malede facader og eternittag - facaderne er i 2014 blevet sandblæst/pudset samt malet, og fremstår derfor næ-

sten som "nye". Det samlede boligareal udgør 180 m², hvoraf de 68 m² ligger på 1.sal. Sagsnr. 4001750 Kontant:

3.285.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.043

Hektar: Energimærke:

Allan Dichow

Jens Ravn

Jørn Lauritsen

aeh@landbogruppen.dk

adi@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Ejendomsmægler, MDE & Valuar

JYSK - Tlf.: 7660 2332

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 9629 6505

D

med opdræt svarende til 14,8 DE. Bygningssættet fremstår med

rigtig gode rammer, og med fornuftig afstand til de nærmeste naboer - staldene, der er i god stand, har i alt 1.100 stipladser.

Ejendommens jordtilliggende udgør 118,25 ha, hvoraf de 105,63 ha er støtteberettiget EU-areal.

Stuehuset er opført i 1979 og det samlede boligareal udgør 172 m².

Sagsnr. 4001394 Kontant: Boligareal:

15.985.000 172

m2

Hektar: Energimærke:

118 E

180 m2

Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE

23,84

Der er produktionstilladelse på i alt 3.700 slagtesvin om året fra

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2141

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

ØKONOMI

Budgetopfølgning og estimat TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Det kan være nyttigt at have et overblik over årets resultat for at kunne foretage de rigtige beslutninger de sidste måneder af året, både af hensyn til det driftsmæssige- og skattemæssige resultat.

I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/9 er der gode muligheder for at udarbejde et estimat for forventningerne til årets resultat. På dette tidspunkt er der et godt bud på, hvordan høsten går, og beholdningerne pr. 31/12 kan beregnes med rimelig sikkerhed. Afregningspriserne resten af året er også på nuværende tidspunkt ret sikre.

Selv om du ikke arbejder med budgetter, har vi alligevel gode muligheder for at udarbejde et estimat for årets resultat. Det sker ved hjælp af en råbalance suppleret med forventningerne til de sidste tre måneder af året.

For at sikre at likviditeten er på plads ved indgangen til 2018, er det en god idé at være på forkant.

Mange banker stiller krav om, at budgettet for det kommende år skal være fremsendt senest 1. december 2017, for at de kan nå at tage stilling til det nye års likviditetsbehov. Et godt budget kræver dine indspil og skal afspejle dine tal og forventninger til 2018.

Kontakt derfor allerede nu økonomiafdelingen for at aftale tidforløbet for dit budget 2018, således vi i fællesskab kan udarbejde et godt og gennemarbejdet budgetmateriale inden for den fastsatte tidsfrist.

Satsberegning Tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som der indgår i optjeningsgrundlaget.

Optjening af dagpengeret Første gang et medlem skal optjene dagpengeret, sker det på baggrund af indtægten (mindst 223.428 kr.)

Når dagpengeretten er optjent og forbrugt, sker ny 2-årig dagpengeperiode på baggrund af timer, som der er udbetalt løn for. Der skal inden for 3 år have været arbejdet 1.924 timer.

Satsberegning Her gælder samme regler som for lønmodtagere.

Hvis det alene er indkomsten på baggrund af selvstændig virksomhed, beregnes det som et gennemsnit af de to bedste år inden for de seneste 5 år.

Mindstesatsen afskaffes.

Beskæftigelseskonto Når man bliver ledig, oprettes en beskæftigelseskonto, som kan ses på a-kassens og jobcentrets hjemmeside. Timerne kan bruges til forlængelse af dagpengeretten.

Forbrug af timer Fremover sker forbruget af dagpenge i timer i stedet for i uger.

Opsparing af timer Selv småjobs eller job i kortere perioder kan tælle som arbejdstimer og forlænge dagpengeperioden.

Udbetaling af dagpenge Fra 1. juli 2017 følger udbetalingen kalendermåneden, og reglen om overskydende timer afskaffes.

Nyt dagpengesystem for selvstændige på vej Der er indgået en politisk aftale, men lovforslaget vil først blive vedtaget i det nye folketingsår. De nye regler ventes at træde i kraft 1. juli 2018.

Optjening af ret til dagpenge og satsberegning Dagpenge kan optjenes på baggrund af en summering af A-indkomst, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed.

Optjening Retten til dagpenge er betinget af, at der er samlet indtægt på mindst 223.428 kr. inden for de seneste 3 år fra selvstændig virksomhed og fra lønmodtageraktiviteter. Der kan højst medregnes kr. 18.619 kr. pr. måned.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

for sprøjteførere efterår-vinter 2017/2018

Få tryghed om din likviditet i 2018

Nyt dagpengesystem fra 1. januar 2017 for lønmodtagere

Satsberegning Fra 1. juli 2017 er det de bedste 12 måneder med Aog B-indkomst, inden for de sidste 24 måneder, der vil danne grundlag for beregningen af din dagpengesats.

22

Til trods for at mange ting er kendt på nuværende tidspunkt, er der forhold på bedriften, der kan få afgørende betydning for det resultat, der senere vises i årsrapporten. Det er derfor meget vigtigt, at disse risikoområder beskrives, hvis materialet afleveres til banken.

Opfølgningskurser

Bibeskæftigelse Dagpengebegrænsning herfor ændres fra 78 uger til 30 uger.

Ophør med selvstændig virksomhed Der lægges op til, at det skal være nemmere at ophøre med selvstændig virksomhed.

Barsel selvstændige Fædreorlov/medmødreorlov gøres mere fleksibel.

De to ugers orlov vil kunne afholdes som ikke sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. Lønmodtagere skal dog aftale det med arbejdsgiveren.

Folkepension Fra 1. september ophører Udbetaling Danmarks pligt til at sende meddelelse til borgere, som når folkepensionsalderen.

Der er indført forlængelse af ansøgningsfristen, således at folkepension kan udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen.

Opsat pension med tilbagevirkende kraft (At opsætte sin pension vil sige, at du arbejder videre og udsætter udbetaling af folkepensionen.)

Borgere, som opfylder betingelserne for opsat pension, herunder kravet om 750 timers indtægtsgivende arbejde inden for et kalenderår, kan vente med at indgive ansøgning om opsat pension indtil det tidspunkt, hvor de ønsker at overgå til folkepension.

Tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag Tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag skal ikke indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension og tillægspension.

Dette gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015.

Kontakt socialøkonom Lilly Okkerstrøm, SAGRO, tlf. 9629 6552, hvis du har spørgsmål.

Er det mere end fire år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus denne vinter.

Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor. Alle kurserne er målrettet landbrugsbedrifter (ny kode 48175).

Der afholdes et enkelt kursus for juletræsproducenter/skovbrug (ny kode 48076) i januar, dato for dette er endnu ikke fastsat.

For kursus målrettet hånd- og rygsprøjter op til 25 liters tank (ny kode 48170) henvises til AMU-centre.

Tilmelding skal ske minimum 14 dage før kursets afholdelse. Der er maks. 45 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først til mølle-princippet, så tilmeld dig snarest via efteruddannelse.dk, eller ring til Hanne Futtrup/Lene Gripping (tlf. 8080 2040), hvis du har specifikke ønsker til dato og/eller emne.

Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, CPR- og CVR-nr. samt uddannelsesniveau.

Kursusdatoer: Torsdag d. 21. september: Holstebro Onsdag d. 27. september: Billund Tirsdag d. 3. oktober: Torsdag d. 5. oktober:

Herning Esbjerg

Onsdag d. 11. oktober: Tirsdag d. 24. oktober: Tirsdag d. 31. oktober:

Holstebro Billund (grovfoder) Esbjerg

Tirsdag d. 7. november: Holstebro (grovfoder) Torsdag d. 9. november: Herning (grovfoder) Tirsdag d. 14. november: Herning (kartofler) Torsdag d. 23. november: Esbjerg (grovfoder) Tirsdag d. 28. november: Herning Tirsdag d. 5. december: Billund Torsdag d. 14. december: Herning (kartofler) Tirsdag d. 19. december: Billund (kartofler) Alle kurser starter kl. 8.30 og slutter kl. 16.00.

KALENDER O stærke kvinder, hvor har de magt!

Mandag den 4. september kl. 19.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Denne aften har Herning-Ikast Landboforening en aftale med to af tidens stærke kvinder – Karen Hækkerup og Inger Støjberg. De vil fortælle om deres vej til magten, og hvad det er, der fortsat holder dem skarpe. Da også Karen Hækkerup var i politik, var de jo sjældent enige – er det fortsat sådan? Alle er velkomne!

Tilmelding senest 1. september på tlf. 8080 2040.

360 Cº rundt om raps Torsdag den 7. september kl. 10.00 -11.30 Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm Forsøgsmarkvandring, hvor vi kommer omkring stort set alle aspekter af rapsdyrkning om efteråret: Etableringsmetoder, plantetal, gødskning og planteværn, herunder ukrudtsstrategi med det nye middel Belkar.

Meget passende handler dyrkningskonkurrencen til kommende høst, Ytteborg Cup, om vinterraps.

Her udfordrer tre rådgivningsselskaber og tre foderstof-kæder hinanden. På dagen vil vi kunne se, hvem der er kommet godt fra start.

Høj sundhed og hestebønner Tirsdag den 12. september kl. 19.30 hos Claus Madsen, Adelvej 2, 6823 Ansager

KVÆG Afgræsning om sommeren og roer i foderplanen om vinteren. Kom og se hvordan man får maksimalt udbytte af markerne med de laveste omkostninger – og så endda på kold jord.

Der malkes 300 køer, og ydelsen er 10.600 kg EKM. Fokus hos Dirk er færrest mulige omkostninger til foder - uden at gå på kompromis med f.eks. ydelsen. Der afsluttes med forfriskninger.

SAGROs Majsdag - Syd Fredag den 15. september kl. 10.00 Gammel Hovedvej 27, 6740 Bramming Den årlige store majsdag med gennemgang af sorter og dyrkningsanvisninger. Arrangementet foregår på I/S Højvanggårds jorder. Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, deltager. Der vil være fuld fokus på startgødning og forsforreglerne. Danish Agro er vært med sandwich og drikkevarer.

SAGROs Majsdag - Nord Onsdag den 20. september kl. 10.00 Vester Feldborgvej 5-7, Holstebro SAGROs majsdag i sortsforsøgene hos Henrik Vestergaard. Forsøget ligger mellem Vester Feldborgvej 5 og 7, Hogager, 7500 Holstebro. Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES deltager. Der vil være fuld fokus på startgødning og fosforreglerne. DLG er vært med pølser og drikkevarer.

6 slet græs og hestebønner Onsdag den 20. september kl. 19.30 Grøndalsgård, Skjoldhøjvej 16, 9610 Nørager

SAGRO Majsdemo før høst

Fredag den 22. september kl. 10.00 Hvæslundvej 43, Herning Majsdag i sortsforsøgene hos Kristian Korneliussen. Demo afholdes lige overfor på ejendommen på hjørnet af Rind Kirkevej og Vardevej.

Der er præsentation af sorterne fra firmaerne Limagrain, Syngenta og KWS. Gennemgang af SAGROs demo med forskellige startgødninger og mikronæringsstoffer. Hvilke led har klaret sig bedst? Der har været visuel forskel i demoen hele sæsonen, så der er nok at snakke om. Desuden indlæg for de, der har udfordringer med de nye fosforregler.

Infomøde om naturpleje Torsdag den 12. oktober kl. 17.00-20.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Ø Gratis information om regler for tilskud til naturpleje. Hør desuden om gode erfaringer, lokale initiativer og få lejlighed til at udveksle erfaringer.

Bindende tilmelding to uger før på mab@seges.dk eller tlf. 8740 5502.

Gratis infomøde om Summax og IT-løsninger Torsdag den 26. oktober kl. 10.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Torsdag den 26. oktober kl. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Samme indhold som kurserne den 21. september.

SENIORKLUBBER Hedeboernes Seniorklub Rundvisning på kasernen

Kom og besøg en veldrevet bedrift med høj sundhed og 12.000 EKM med 2 gange malkning. Denne aften er der mulighed for at høre om en struktureret hverdag, hvor køerne er i centrum.

Der bliver også delt erfaringer med dyrkning af hestebønner. SAGRO vil i løbet aftenen være vært for en forfriskning.

Kaffebordsmøde hos familien Nørgaard Onsdag den 13. september kl. 10.00 Visgårdvej 3, Sinding, 7400 Herning Borgmester Lars Krarup, Herning, er inviteret til at svare på spørgsmålet: Hvordan sikrer Herning Kommune, at jeg fortsat kan udvikle min landbrugsbedrift?

For medlemmer af Herning-Ikast Landboforening.

Tilmelding på tlf. 8080 2040 senest fredag den 8. september.

Afgræsning og roer Torsdag den 14. september kl. 19.30 Hos Dirk Millenaar, Pogagervej 8, 7550 Sørvad

Torsdag den 21. september kl. 14.00 Sdr. Boulevard 15, Skive Kaffe fra kl. 14-16. Bowling kl. 17-18, Sdr. Boulevard 13, Skive. Spisning kl. 18. Pris bowling og sko 50 kr., spisning 170 kr. Tilmelding senest den 5. september.

LandboSenior Herning Spændende økologisk bedrift hos Line og Brian Fruergaard-Roed, der har klare visioner for fremtiden. Se nybygget sengebåsestald til køer med sand i sengene og fast gulv, samt ny kalvestald.

Der malkes 340 køer nu, og målet er 410 årskøer. Årsydelsen er 10.900 kg EKM. Fokus på hjemmeavlet foder, hvorfor der i år tages 6 slæt i græsmarkerne og dyrkes hestebønner.

Der afsluttes med forfriskninger.

Gratis infomøde om Summax og IT-løsninger Torsdag den 21. september kl. 10.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Torsdag den 21. september kl. 19.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Slip for papirrod, bøvl og stabler af ringbind. Hør om de nye papirløse løsninger med Summax og få også input til, hvordan nutidens IT-løsninger kan lette kontorarbejdet.

Medarbejdere fra SAGRO og Jysk IT giver en kompetent indføring i den moderne teknologi.

SAGRO Summax er fremtidens kontorløsning!

Tilmelding på sagro.dk eller tlf. 8080 2040.

Læs flere detaljer om alle arrangementer på sagro.dk

Besøg hos Thorsens Chipskartofler A/S

Tirsdag den 10. oktober kl. 14.00 Vester Sneptrupvej 3, 7451 Sunds Vi starter med en introduktion til stedet og eftermiddagskaffe sponsoreret af Thorsen. Derefter vil vi have mulighed for at se fabrikken og lagrene.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Efterårsmøde

Mandag den 30. oktober kl. 19.00 Brande Bibliotek, Centerparken 2, Brande Foredrag ved læge Zhanne Sandager, der er født i Ukraine. Hun vil fortælle om landet og dets problemer.

Zhanne er gift med en dansk landmand.

Der er kaffe, og musik og sang v/Bent og Ronnie.

Sydvestjysk LandboSenior Høstfest i Skads Forsamlingshus

Fredag den 6. oktober kl. 18.00-24.00 Dejlig mad, god musik, sange og en høstfesttaler.

Pris: 275 kr. pr. person. Bordreservation er ikke mulig!

Tilmelding senest den 25. september til Birgit og Kjeld Nordby, tlf. 7516 0085/2074 5185 el. nordby@bbsyd.dk

Brørup Landboforenings Seniorudvalg Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Torsdag den 28. september kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag ved Lone Andersen om hendes virke som viceformand i Landbrug & Fødevarer.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST

uget landbr n Familie lland gav de y VEST-J ondedysten b gas til dsskuet i n a L en flot d e v – og fik g in n r He s!

2. plad

En sommer kom og gik! Bedre vækstbetingelser end i 2017 kan man næsten ikke forestille sig. At vejret til gengæld drillede ved en stor del af sommerens udendørs arrangementer det er en ganske anden sag!

Nu er vi - lidt forsinket - midt i den travle høsttid. Som så ofte arbejdes der hektisk og om kap med regnbyger. Det er en god tid, men farer lurer. Pas godt på dig selv og hinanden!

Karsten Will um kæmpede go sen dt sit team i bo for ndedysten.

a og å blink, dram Masser af bl Overgård Genetics på udrykning en det g Kirkeby. M for at n di or B ved il sp ue og sk hele var digt film, der kan vise t en få indspille r effektivt det danvo udlandet, h fungerer, hvis en b ske beredska al slås ned på grund sk g in tn sæ be ig, smitsom af en alvorl sygdom.

i m Ann er gsmedle est Folketin sen og borgm n, gik Matthie æhr (th), Veje ndbrug r a Egon F med Jysk L avler, n samme n for en mink st i fa e i brech år har siddet o t i der m. esyste et klag

Asger M driftsø ånsson, konom havde i SAGR b O kaffe – åde den varm , e o g fl ø d rundt t en – m e il Landss gæsterne på d kuet.

mmer Ideen om faunastriber sta fordbo Lan ast g-Ik fra Hernin å være ening, men i år ville de ogs dboLan uer Str bro ste Hol i med om nt eme ang forening. Et arr år blev emnet var velbesøgt, og i bleret eta i reg e dlig nor der i det er.

26 kilometer nye faunastrib

visning Hestefrem ejr på rv i sol og tø ue. k Ribe Dyrs

Nostalgi på Ribe Dyrskue.