Grobund nr. 4, 2021

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vi skal væk fra monokulturer - hvis du vil opretholde udbyttet og slippe for ukrudt Side 8

Dødelighed hos kalve kan halveres SAGRO-rådgiver tryller med antistoffer i kasseret råmælk Side 16-19

Robot fra Vejen er ved at erobre verden FarmDroid skruer produktionen op til 25 mark-robotter om ugen Side 25

4 | 2021

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

8

Vi skal væk fra monokulturer - hvis du vil opretholde udbyttet og slippe for ukrudt

Dødelighed hos kalve kan halveres SAGRO-rådgiver tryller med antistoffer i kasseret råmælk

GROBUND Grobund nr. 4 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 14. oktober 2021

info@sagro.dk www.sagro.dk

18

Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Anders vil satse på crowdfunding-lån Nyt initiativ hjælper landmænd med at finde långivere

Vækstmiljø vil fremme klimavenligt landbrug Vejen viser vej til smartere og grønnere landbrug

13

22

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Nye regler når du fører varer over til privat brug 7 Landbrug i hørebøfferne 8 Vi skal væk fra monokulturer 10 Selvkørende anlæg laver dansk protein 12 Har du en god forretningsidé – men mangler investorer?

13 Anders vil satse på crowdfunding-lån 14 Kartoffeldagen 2021 16 SAGRO-rådgiver koncentrerer antistoffer i råmælk 18 Dødelighed hos kalve kan halveres 20 En miljøvurdering gør dig klog 21 NIR-scanner til frisk majs 22 Vækstmiljø i Vejen vil fremme klimavenligt landbrug 24 Robot fra Vejen er ved at erobre verden 25 FarmCompany – en farmklynge, der vokser 26 Er du klar til NemFaktura Plus?

27 Det bedste af det hele 28 Prisen på soja drives opad 29 Blander du korn fra ny høst i foderet?

30 Set i bakspejlet 31 Kalender

Som formand for SAGRO kan jeg ikke andet end være pavestolt over den centrale rolle, SAGRO har spillet i etableringen af en crowdfunding-portal i landbruget.

Lykkes vi med det dristige setup, så får landmænd en ny mulighed for at få finansieret økonomisk sunde projekter, som i dag lægges døde af overnervøse banker.

Vi lever i underlige tider. For 15 år siden var bankerne alt for risikovillige, og vi så resultatet i form af en række triste skæbner.

Nu er bankerne gået i den modsatte grøft. De tør alt for lidt, og der er så stor ulyst mod at låne penge ud, at selv gode projekter med den helt rigtige idé og en gennemtænkt forretningsplan får afslag. Bankens kapitalkrav er for stort.

Vi kan ikke tvinge bankerne til at lave forretning ved at låne penge ud. Så vi har valgt at gå nye veje.

InGreen AgroFunding forbinder långivere med risikovillig kapital med interessante sunde og bæredygtige landbrug, som bankerne har sagt nej til.

Vi ser jo, at der findes kapital, som i dag står og trækker negativ rente eller måske bare bliver sat ind på en pensionsopsparing, investeret i fast ejendom eller lagt i aktier, værdipapirer eller en anonym investeringspulje.

For mig giver det meget bedre mening at smide lidt af sin risikovillige kapital ind i et eller flere konkrete crowdfunding-projekter. Du får glæden ved at hjælpe en ny landmand i gang, og selv kan du stå på sidelinjen og alligevel være en del af noget nyt.

Det tiltaler i hvert fald mig, og jeg håber mange som jeg – både i og uden for landbruget – vi skæppe penge i kassen, så der bliver noget kapital at låne ud i InGreen AgroFunding.

Finansier et godt projekt Selv ser jeg også initiativet som en slags hjælp til selvhjælp. Ved at få ny finansiering til primærerhvervet, kan de eksisterende bedrifter bedre holde værdien. Modsat i tiden under finanskrisen, hvor jorden faldt i værdi og egenkapital forsvandt overnight.

For en sælger i dag er det en stor mundfuld at skulle hjælpe en køber, der ikke kan få finansieret gårdkøbet. Det er langt mindre risikofyldt for en etableret landmand at sprede midlerne på flere crowdfunding-projekter. Og så er du samtidig med til at præge og understøtte udviklingen i landbruget. Og i sidste ende kan det måske bidrage til, at købere kan betale en rimelig pris, når vores og kommende generationer skal sælge.

Personligt kan jeg vældig godt lide, at crowdfunding er med til at bevare selvejet i landbruget. Landmanden, der låner penge, har principielt stadig det sidste ord at skulle have sagt.

Det foretrækker jeg frem for de tilfælde, hvor investorer køber hele ejendomme og lejer eller forpagter dem ud. Investorkapital er ikke et fyord, men når det gælder indflydelse, så lad os videreføre den værdifulde landmandskultur, som ligger i selvejet.

Hvilken forrentning vil du som investor få af din investering i InGreen AgroFunding?

Det er min klare forventning, at forrentning som regel vil ligge, så den er lavere end den forrentning, Vækstfonden arbejder med.

Til sidst en tak til de 11 kolleger inden for landbrugsrådgivningsbranchen, der bakker op om InGreen AgroFunding, og som dermed sikrer projektet en god start.

Læs mere om den nye finansieringsform på side 12-13.

Vi kan ikke tvinge bankerne til at lave forretning ved at låne penge ud. Så vi har valgt at gå nye veje.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Nissum Fjord og landbrugsforhandlingerne Godt 90.000 ha landbrugsjord afvandes fra Storåen til Nissum Fjord.

Hos Arne Krog samlede interessen sig om, hvordan etablering af et minivådområde på én gang reducerer kvælstofudvaskning og skaber en oase af et naturområde til gavn og glæde for mennesker og dyr.

Efter dette besøg blev det hos familien Ørts demonstreret, hvordan droner og den nyeste teknologi kan være med til at optimere gødningstildeling og reducere kravet til efterafgrøder.

Prisen på brugsvand er erhvervsfjendsk Gennem snart 2 år har Holstebro Struer Landboforening arbejdet på at få Vestforsyning til at reducere prisen på brugsvand, så de, der aftager store mængder vand, betaler de omkostninger, der er forbundet hermed. Hverken mere eller mindre.

Landboforeningens tal dokumenterer nemlig, at den gældende prispolitik er årsag til, at forbrugere med et stort vandforbrug er med til at betale for forbrugere med et mindre vandforbrug.

Møder med Vestforsynings direktion og formand har ikke ført til konkrete ændringer.

- Det hverken kan eller vil vi acceptere. Vi vil gerne være en del af fællesskabet, men der er grænser for vores tålmodighed, siger Kristian Gade.

Medmindre prisen på brugsvand reguleres kraftigt ned til fordel for de godt 3 procent af Vestforsynings forbrugere, som aftager langt over halvdelen af brugsvandet, så er landboforeningen klar med sit næste træk.

Det bliver nemlig at skaffe de store forbrugere mulighed for at anlægge deres egne boringer og trække sig ud af forsyningsselskabet. Det forudsætter en tilladelse fra byrådet, men det er efter landboforeningens opfattelse en formssag, fordi vandforsyningsloven fastsætter, at forbrugere skal have tilladelse til at etablere egne boringer, hvis de i deres lokale vandforsyning betaler en urimelig høj pris for vand i forhold til produktionsomkostningerne.

Danmarks smukkeste generalforsamling Godt 100 medlemmer med ledsagere deltog, da Holstebro Struer Landboforening den 16. juni for andet år i træk afviklede foreningens generalforsamling på Sir Lyngbjerg – på grund af corona.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ses vi i Holstebro den 3. september?

Der var tapas under åben himmel og god stemning, selvom de nye kvælstofkort, som formand Kristian Gade omtalte i sin beretning, lægger en skygge over erhvervet.

En stor del af foreningens medlemmer bliver berørt af krav om endnu flere efterafgrøder, braklægning og reduceret kvælstoftildeling. For den enkelte landmand er det en katastrofe og for hele følgeindustrien vil det være et kæmpe tab af arbejdspladser, betonede Kristian Gade.

Ved det efterfølgende valg til bestyrelsen, var eneste ændring valg af den nu tidligere minkavler Annette Gade, Holstebro som suppleant. Øvrige valg til faggrupper var genvalg.

Anders Nørgård Minivådområder og fagre nye verden for planteavl

Efter et års nedlukning samledes medlemmerne af Holstebro Struer Landboforening igen i sommer til fagligt og socialt samvær.

Det foregik hos Arne Krogh, Borbjerg og familien Ørts, Mejrup Hindkjær.

”Landbruget kommer til byen” kunne på grund af corona ikke gennemføres i 2020, men det bliver der rådet bod på i år.

Sammen med Holstebro Handelsstandsforening står Holstebro Struer Landboforening bag et kæmpe arrangement i Holstebro midtby. Et arrangement der skal være med til at skabe positiv omtale for landbruget og fortælle om erhvervets betydning for området.

Jubilæumsfest – endelig!

Holstebro Stuer Landboforening kan nu omsider den 8. oktober afvikle den store jubilæumsfest, som måtte udsættes sidste år. Medlemmerne modtager en invitation en af de nærmeste dage.

Politik i praksis God afvanding er en forudsætning for landbrugsdrift!

Når medlemmer oplever problemer med afvanding, så er det ofte den kommunale vandløbsvedligeholdelse, der giver anledning til udfordringer. Sådan er det også i Esbjerg Kommune, og derfor har Sydvestjysk Landboforening i sommer haft medlemmerne af kommunens to tekniske udvalg med i

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Holstebro Struer Landboforening, Herning Ikast Landboforening, Familielandbruget Vest Jylland og Lemvig Egnens Landboforening har etableret VP3-gruppen (Vandplan 3-gruppen) Nissum Fjord. Gruppens opgave er at gøre lokale politikere og politikerne på Christiansborg opmærksomme på, hvilke uhyrlige konsekvenser de nuværende reduktionskrav for kvælstof kan have for mulighederne for en fortsat landbrugsproduktion og beskæftigelse i det opland, der afvander til Storåen. Holstebro Struer Landboforening har sat sig i spidsen for vandoplandet til Nissum Fjord i forhold til en indsats, som landbrugsforhandlingerne om kvælstofudledning og klima gør nødvendig. Godt 90.000 ha landbrugsjord afvandes fra Storåen til Nissum Fjord.

Nye tal fra Aarhus Universitet har pludselig fordoblet

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

den reduktion på 720 tons kvælstof, som tidligere var grundlag for landbrugsforhandlingerne. Det har vendt sagen helt på hovedet, og skabt usikkerhed om, hvilke oplysninger man kan have tillid til?

Holstebro Struer Landboforening har valgt at etablere et fagligt og politisk partnerskab med Holstebro og Struer Kommuner.

På klimaområdet går samarbejdet ud på i fællesskab at få udtaget de lavbundsjorde, der har de største CO2-udledninger. Udtagning af lavbundsjorde bygger på frivillighed og en kompensation, der dækker for de indkomsttab den enkelte lodsejer må have. Har lodsejere behov for erstatningsjord, vil jordfordeling være en af de virkemidler, der skal bringes i spil.

- Jeg har hørt nogen spørge, hvorfor vi involverer os i

Grønne energiløsninger

marken. Fire forskellige vandløb blev besøgt, så politikere ved selvsyn kunne se, hvad beslutninger i forvaltning og politiske udvalg kan resultere i.

Turen har forhåbentlig givet nyttig viden i forhold til kommende politiske beslutninger om vandløb.

Kongeå-projekt kom ikke med De sidste brikker i Kongeå-projektet, hvor godt 600 ha skal tages ud af intensiv landbrugsdrift og henlægges til natur, vil ikke rigtigt falde på plads. Både Esbjerg Kommune, lodsejerne, de grønne organisationer og Sydvestjysk Landboforening har samarbejdet over en årrække for at få projektet helt til mållinjen.

Men Landbrugsstyrelsen har i sommer givet afslag på fri jordfordeling – et afslag på den såkaldte nationale MUFJO-pulje. Den frie jordfordeling er væsentlig for finansieringen af det samlede projekt. Det er derfor enormt skuffende, at Landbrugsstyrelsen heller ikke i denne omgang prioriterede Kongeå-projektet.

Lodsejerne har tilkendegivet, at de fortsat ønsker at se, hvad projektet kan tilføre området, og derfor kæmper Sydvestjysk Landboforening videre sammen med Esbjerg Kommune for at få projektet ført ud i livet.

Alle steder skal der findes CO2-reduktioner, og fremtidens teknologiske muligheder optimeres og industrialiseres.

Derfor tog Herning-Ikast Landboforening i juni medlemmerne med på virksomhedsbesøg i Give for at blive klogere på lagring af energi med ”Power-to-X” og lagring af kulstof med ”SkyClean”.

Besøget foregik hos virksomhederne Stiesdal og Welcon, hvor der også var rundvisning blandt gigantiske stålkonstruktioner til vindmølletårne.

“Power to X” er en nye teknologi, der er under udvikling, og hvor grøn elektricitet omdannes til brint eller andre produkter baseret på brint. Teknologiens fremtidsperspektiver for klimaet er lovende.

SkyClean er en anden innovativ energiløsning, der gør det muligt for landbruget at bidrage til kulstof-lagring og til klimaindsatsen. Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet vurderer, at landbruget med SkyClean-teknologien kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 % i forhold til den samlede udledning fra landbruget, som officielt opgøres til 11 mio. tons CO2.

Samtidig kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark.

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

dette arbejde? For mig er svaret enkelt. Alternativer som CO2-afgift er uoverskuelige og vil fjerne al landbrugsproduktion. Derfor engagerer vi os i de frivillige løsninger, siger Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

• • • • •

Små vandløb, hvor der graves sjældnere end hvert 2. år Vandløb, hvor oprensning har krævet dispensation Vandløb med vandføringsbestemt regulativ Hvor træer vanskeliggør opmåling Hvor der er vandløbsnær natur

Biler, beton og landbrug bliver grønne Jysk Landbrug inviterede medlem merne på besøg hos Give Elementer til en snak om omstilling til større klimahensyn.

Finn Eskildsen fra Give Elementer gav medlemmerne indblik i den store omstilling, virksomheden har gennemgået. Og fra Toyota fortalte Esben Laursen fra AT Biler A/S om udviklingen fra diesel- til elbiler.

Troels Lund Poulsen, MF for Venstre, talte bredt om den grønne omstilling i Danmark og konkret om landbrugsforhandlingerne i Folketinget.

150.00 til opmåling af vandløb Sydvestjysk Landboforening har en plads i Esbjerg Kommunes Grønne Råd. Den post varetages af formand Niels Laursen. Byrådet har givet en ekstra bevilling på 150.000 kr. til opmåling af vandløb, og på mødet i juni skulle det Grønne Råd prioritere, hvordan de anbefaler, at de 150.000 kr. bruges.

Følgende kriterier blev prioriteret:

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

ØKOMONI │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Nu kan du virkelig spare på el-afgiften til varme…

MEN – husk at den bolig, der opvarmes, skal have sit eget aftagernummer, og at det er husets beboer, der skal være den registrerede forbruger.

Jørgen Nielsen og Daniel Vang Søndergaard er økonomirådgivere i SAGRO.

Nye regler når du fører varer over til privat brug Pas på: Fremover skal der bl.a. betales moms af maskiner, der føres over til privat brug, eller bygninger, der lejes ud til private.

Den gamle traktor gør ikke længere nytte på gården.

Den er for længst afskrevet, og fremover skal den bruges privat. Så den tages ud af virksomheden.

Hidtil har det ikke betydet så meget, for når den slags maskiner blev taget ud, skete det til kostpris og med en reguleringsperiode på 5 år efter købet. Fra den 1. juli 2021 har den imidlertid skullet tages ud til markedspris.

Og så skal der betales moms af markedsprisen.

- Når man tager noget ud af virksomheden – for eksempel maskiner – skal man betragte det på samme måde, som hvis man havde solgt det til en maskinhandler. Og så skal man jo betale moms af salget, forklarer Jørgen Nielsen og Daniel Vang Søndergaard, økonomirådgivere i SAGRO. - Selvom en traktor er købt i 1965, skal den stadig tages ud til markedspris, understreger de to rådgivere.

De nye regler betyder, at man skal være ekstra påpasselig med at få de taget de ting ud, der eventuelt er overgået til privat, når momsopgørelsen for første halvår af 2021 skal laves.

Reglerne kan blandt andet få betydning for de bedrifter, der nedlægges. Her vil nogle maskiner typisk overgå til privat brug. Hidtil er det i praksis sket uden moms på grund af reguleringsperioden på de 5 år. Det er altså slut nu.

bygningen, som bliver betragtet som en ny bygning.

Det samme sker, hvis man overgår til momsfritaget udlejning. Det kan for eksempel være, hvis man lejer ud til private. Her er lejeindtægten normalt momsfri – til gengæld skal der altså fremover betales moms af markedsværdien af bygningen.

Byggegrunden kan blive dyr Særligt ejere af byggegrunde kan i fremtiden få en dyr oplevelse. Hidtil har man kunnet tage byggegrunde ud til kostprisen. Fremover skal det være til markedsprisen, og den kan være langt, langt højere. Byggegrunde er for eksempel meget ofte steget i værdi, siden de blev købt, forklarer Jørgen Nielsen og Daniel Vang Søndergaard, SAGRO. De to har en klar opfordring: Få gjort op med den momsmæssige udtagning nu – det kan blive dyrere senere.

Dertil kommer, at det fremover bliver vanskeligt at fastslå en markedsværdi.

- Man kan jo ikke bare se på, hvad varer for eksempel er udbudt til. For de er jo netop ikke solgt, understreger SAGROs moms- og afgiftseksperter.

Siden den 1. januar har du kun skullet betale 0,8 øre i afgift af den strøm, du bruger til at varme huset op med!

Ja, du læste rigtigt: 0,008 kroner i afgift for en kWh til opvarmning. I praksis vil det sige alt over 4.000 kWh i årligt forbrug på husets el-måler.

Men der er en række regler knyttet til den ekstremt lave afgift. Og dem skal man opfylde, selvom el-selskaberne kun påpeger BBR-registreringen, når de tillader den lave afgift, understreger økonomirådgiverne Jørgen Nielsen og Daniel Vang Søndergaard, SAGRO. De to vigtigste krav er, at det fremgår af BBR-registret, at boligen er el-opvarmet, og at der er et selvstændigtaftagernummer,derkunvedrørerdenboligenhed, der varmes op med strøm.

Et tredje vigtigt krav er, at det er den, der rent faktisk bruger strømmen til opvarmning, der skal have den nedsatte el-afgift tilfaktureret fra el-selskabet.

- For at gøre det håndgribeligt, kan man sige, at det er den, der kan trykke på kontakten, der er el-forbrugeren, understreger Daniel Vang Søndergaard.

Man kan godt viderefakturere el. Men kun hvis det er med den almindelige el-afgift, og hvis fakturaen opfylder en række helt bestemte krav, understreger de to rådgivere.

Blandet bolig og erhverv Man kan også få nedsat el-afgift til boligopvarmning, hvis man bor i ejendom, der er blandet bolig og erhverv. Men kun, hvis det er den samme person, der bruger erhvervsdelen af ejendommen i en personligt drevet virksomhed, som også bor i stuehuset.

- Den slags har vi mange af, forklarer de to rådgivere.

Særlige regler for bygninger Der gælder særlige regler for bygninger, som tages ud af bedriften. For gamle bygninger, der ikke er lavet om, har de nye momsregler ikke den store betydning. Men har man bygget om inden for de seneste år, skal der måske betales moms.

Det kan for eksempel være minkavleren, der vil benytte de tidligere personalefaciliteter til en gildesal. Hvis der er tale om en væsentlig ombygning de senere år inden udtagning, skal der betales moms af markedsværdien af

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?

Kontakt Jørgen Nielsen Økonomirådgiver/Revisor Tlf. 76 60 24 04 jni@sagro.dk

Kontakt Daniel Vang Søndergaard Økonomirådgiver Tlf. 96 29 66 62 dvs@sagro.dk

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810

│ PLANTER

Landbrug i hørebøfferne Podcast-serien Planteavlerne er radio for dig!

Nu er den her! Podcastserien, der er om og for landmænd, der er nysgerrige og går op i alt det, der sker i marken.

SAGROs planterådgiver, Finn Poulsen, er den gennemgående figur i en ny serie, som folkene bag Landbrugspodcasten sender ugentligt frem til udgangen af november.

Serien hedder Planteavlerne, og i afsnit på ca. 30 minutter bliver forskellige temaer behandlet, som regel med en relevant gæst i studiet.

Udsendelserne er meget lytteværdige og gode at få forstand af. Programmerne er båret af rappe replikker og den gode stemning mellem Finn Poulsen og de to programværter, Anders Nøhr Lau og Mads Ebdrup Mortensen.

Ved redaktionens slutning er der sendt foreløbig 7 afsnit af serien.

Bag LandbrugsPodcasten står Anders Nøhr Lau, der er agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Han er også manden bag flere populære, landbrugsrelevante Facebookgrupper, som for eksempel Malkekvæg. I 2020 begyndte han sammen med vennen Mads

at producere podcasts, der finansieres via firmasponsorater.

Anders Nøhr Lau understreger, at der ikke er tale om traditionel annoncefinansiering. Reklamespots, og direkte tilbuds- og salgsannoncer er bandlyst. Tidligere har DeLaval sponsoreret en serie om malkekøer, kaldet Kløerne i køerne. SAGRO sponsorerer Planteavlerne.

- Et sponsorerende firma får lov til at vise, at de ved en masse, og det er den videndeling, der er vores mission, forklarer han.

LandbrugsPodcasten oplyser, at de har 4.000 ugentlige afspilninger af deres udsendelser.

Serien Planteavlerne har øget interessen for platformen, og foreløbig har seriens afsnit haft 5.000 afspilninger alene på Spotify.

Du kan finde og følge Planteavlerne der, hvor du henter dine podcasts. Eller du kan finde dem på hjemmesiden landbrugspodcasten.dk

Finn Poulsen

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

PLANTER │ TEKST: Christian Hansen, afdelingsleder salgsafgrøder, SAGRO, cha@sagro.dk, tlf. 7660 2397

Vi skal væk fra monokulturer Et sædskifte med variation i afgrøderne er vejen frem, hvis du vil opretholde udbyttet og slippe for bøvl med ukrudt.

Tilbage i 70’erne havde vi stort set monokultur af vårbyg.

Ser man rundt i det danske landskab i dag, så er der på de gode jorde i Østdanmark monokultur af vinterhvede og i Vestdanmark monokultur af majs. Monokultur har ofte noget med rationel drift og til dels dyrkningssikkerhed at gøre, men det har nogle uhyggelige konsekvenser på langt sigt. Konsekvenser, som vi allerede flere steder har tæt inde på livet.

Ukrudt bliver resistent Der er mange eksempler på, at bestemte ukrudtsarter opformeres. Især når - ikke hvis – ukrudt bliver resistent over for de ukrudtsmidler, som vi anvender.

I vintersædsegne er der stigende problemer med græsukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale. I majsmarker er der store problemer med fx hanespore, enårigt rapgræs m.fl. (fx aftenpragtstjerne). I kornrige sædskifter er der også mange eksempler på resistente ukrudtsarter – bl.a. fuglegræs og kamille.

I de senere år er hyppigheden af forskellig herbicidresistens steget i Danmark, især overfor ALS-midler, som er hyppigt brugt. I majs er der nu eksempler på resistent enårigt rapgræs over for Maister, som bl.a. anvendes mod græsser og hanespore i majs. I 2015 rapporterede man fra Italien første gang om resistent hanespore over for Maister. Sidenhen er denne resistens fundet flere steder i Europa.

Voldsomme udbyttetab Er der først opstået resistens mod græsser i vintersæd eller hanespore i majs, så er udbyttetabene voldsomme, samtidig med at man bruger mange penge på uvirksomme herbicider.

Fordelen ved sædskifte, herunder vår- og vintersæd, er flere. Ikke mindst en minimering af den samlede dyrkningsrisiko ved at dyrke forskellige afgrøder. 2021 er et godt eksempel, hvor vintersæd klarer sig markant bedre end vårsæd.

Andre fordele er, at man: • undgår tæppedannende resistent ukrudt • får en positiv forfrugtsværdi • sygdom- og skadedyrstrykket udjævnes, og de bliver nemmere at bekæmpe.

Ved brug af sædskifte vil man opnå, at der hen over året bliver færre spidsbelastningssituationer. Arbejdsmængden fordeler sig bedre, ikke mindst ved høst.

Vandingsbehovet kan også blive lettere at dække, fordi behovet for vanding typisk vil variere fra afgrøde til

Nye grønne krav I den nye reform for landbrugsstøtte, som træder i kraft til 2023, vil 20 % - og fra 2025 25 % - af den direkte støtte til landbrugsjorden blive betinget af grønne tiltag (Eco-schemes), hvor krav til sædskifte og afgrødevariation bliver skærpet i forhold til de grønne krav, vi har i dag. Der tales fx om ny afgrøde hvert år på blokniveau.

Når du sidder med dette blad i hånden, er vi forhåbentlig godt i gang med høsten, og vi står snart over for at skulle tænke på den nye markplan for 2022.

Giv det en tanke om sædskiftet skal revurderes, tag evt. din planterådgiver med på råd, hvis du vil lave en ny strategi.

Værktøjer: • Afgrødekalkuler • Nye markeder. Eksempelvis kan planteavlere dyrke hestebønner til kvæglandmænd, der på den måde får GMO-frit protein til sine køer.

• Bytte jord Situationer, hvor du bør tænke anderledes: • Problemer med græsukrudt i vintersæd • Hanespore i majs • Tæppedannende ukrudt og især ved mistanke om resistens over for herbicider.

Resistent og følsomt ital rajgræs side om side i samme mark. Foto: SEGES

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

afgrøde. Det bliver kort sagt nemmere at nå over hele arealet i tide.

Ved et miks af vintersæd og vårsæd får man også større mulighed for at indplacere efterafgrøder på en hensigtsmæssig måde. Eventuelt kan efterafgrøderne etableres som et udlæg inden høst.

Kontrol over rodukrudt I en monokultur er det uhyre vanskeligt at holde rodukrudt og kvik i ave. Ved et varieret sædskifte har man langt flere muligheder for at bruge forskellige værktøjer, fx mekanisk og kemisk bekæmpelse, og at udnytte afgrøders forskellige konkurrenceevne. Effekten af glyphosat er ikke god i oktober/november. Derfor giver et sædskifte, hvor man kan finde andre sprøjtetidspunkter - sammenholdt med andre indsatser som nævnt ovenfor - samlet en bedre kontrol med rodukrudt. Det er vigtigt, at man har godt styr på situationen i den enkelte mark, så man kan gribe ind i tide.

Har man flyvehavre som udfordring, kan sædskifte også her være et vigtigt led i kampen.

Endelig tales der med rette meget om jordens frugtbarhed, altså evnen til at fastholde et godt udbytte. Her er sædskifte en del af løsningen sammen med efterafgrøder og jordbehandling.

Hanespore i vårbyg. Foto: Nis Callesen

Ubehandlet plet med hanespore i majsmark. Foto: SEGES

Hanespore genfremspiring i behandlet mark. Foto: SEGES

Resistent italiensk rajgræs i forager. Foto: SEGES

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

PLANTER │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Selvkørende anlæg laver dansk protein BioRefine Denmark er kommet godt i gang med at producere protein fra 900 ha – næste år skal der skrives kontrakt på 2.500 ha

KÆRUP – Siden den 1. juni har BioRefine Denmark i Kærup ved Varde produceret protein af dansk græs.

- Det har taget lidt tid at køre anlægget helt ind, så det kører næsten automatisk. Men nu fungerer det, fortæller Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG og CEO for BioRefine Denmark.

Det første protein-foder er allerede leveret til danske økologiske producenter af æg, der hidtil har haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt proteinfoder til deres høns.

- Alt tilsiger, at det her er rigtig godt, fortsætter Vagn Hundebøll. Det varer dog et par måneder, før fabrikken kører på fuld kraft.

Afgrøder fra 2.500 ha næste år Allerede næste år forventer fabrikken at aftage afgrøder til proteinfremstilling fra 2.500 ha, som der skal indgås kontrakt på.

Markerne skal høstes 4-5 gange og levere afgrøder fra omkring den 15. maj til den 1. november.

- Meningen er, at fabrikken skal køre non-stop i et halvt år, forklarer Vagn Hundebøll.

Genvejen til at få landmænd i Varde-området til at dyrke proteinafgrøder skal være en afregningspris, der ligger på linje med det, man kan få ud af at dyrke korn.

Kravene til landmændene er, at de bruger bestemte afgrødetyper, og at der er tale om jævne marker uden for eksempel muldvarpeskud. Der stilles også krav om god logistik.

- Vi kører nødigt mere end 30 kilometer fra fabrikken.

Men jo større marker, der er tale om, jo længere kan vi naturligvis køre, konstaterer Vagn Hundebøll.

Afgrøderne på markerne er græsblandinger med rødkløver og hvidkløver samt mere rent græs og lucerne.

De forskellige afgrøder sikrer, at sæsonen kan strække

Græsset høstes og leveres af Bounum Maskinstation og lægges klar på opsamlingspladsen.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sig over længere tid og er også i nogen grad med til at sikre udbytte uanset tørke eller meget regn.

Også til kvæg På lidt længere sigt er det tanken, at det dansk fremstillede proteinfoder også skal bruges i mælkeproduktionen.

- Thise har allerede meldt ud, at deres leverandører skal fodre med lokalt fremstillet protein. Så der regner vi med, at der kommer en mulighed i markedet, forklarer Vagn Hundebøll.

- Produktion af foder er med til at sætte store klimaaftryk. Med vores proteinafgrøder kan vi være med til at reducere klimabelastningen blandt andet ved at erstatte flerårige græsser med enårige græsser.

Her er hjertet i det anlæg, som presser protein ud af græsset. Foruden protein bliver der en presserest.

En gummiged læsser det friske græs op i påslaget, hvorfra det transporteres videre.

• DLG, Danish Agro og DLF ejer i fællesskab selskabet BioRefine Denmark A/S. Selskabet har etableret et proteinanlæg i det tidligere Nybro Tørreri ved Kærup lidt uden for Varde.

Restprodukt til biogas

Måske til mennesker

Når proteinet er presset ud af afgrøderne, er der to restprodukter. Dels brunsaft, dels en presserest. Begge dele afsættes til biogas-produktion, som det er velegnet til.

- I første omgang havde vi regnet med, at presseresten kunne bruges til kvægfoder. Men med den nye teknik, som vi har taget i brug, er proteinindholdet i kagen kun 7 %. Og det er for lidt til, at det kan bruges til kvægfoder. Samtidig bibeholder det værdien til biogas. Så det er dét, vi gør foreløbig. Men vi har forsøgt med flere ting – for eksempel at lave æggebakker og isolering af produktet. Der er også nogle, der arbejder med planer om at bruge det til beklædning. Man skal bare huske, at der hvert år vil være 15.000 – 20.000 tons presserest, og det er altså rigtig mange skjorter, konstaterer Vagn Hundebøll.

- Men vi prøver hele tiden andre markeder, fortsætter han.

Protein fra især lucerne kan også blive fødemiddel for mennesker. Det er i hvert fald ambitionen.

- Det ser ud til, at det er lettest at få godkendt protein fra lucerne til human ernæring. Så det arbejder vi også på. Så skal vi bare lidt længere ud i fremtiden, siger Vagn Hundebøll.

Det kommer til at stille krav til leverandørerne. For mange producenter er ikke længere vant til at dyrke lucerne.

- Så det skal vi have dem oplært til, konstaterer direktøren.

Presseresten er ikke helt tør, men helt tømt for protein. Den kan ikke bruges til foder.

• En aftale mellem Biorefine Denmark og SAGRO sikrer, at leverandører til det nye græsproteinanlæg får hjælp af SAGROs planterådgivere til at producere råvarer med mest muligt protein.

• Næste år regner virksomheden med at aftage proteinafgrøder fra omkring 2.500 hektar i en radius på 30 kilometer fra Varde.

Fødevareminister indvier BioRefine BioRefine indvies officielt den 27. august.

Fødevareminister Rasmus Prehn deltager i åbningen.

Programmet starter klokken 11.45, den officielle åbning er klokken 11.00 og fra 12.00-13.00 er der guidede rundvisninger på fabrikken.

Presseresten kan bruges til æggebakker og måske til tekstil. Der bliver også en væskefraktion, der bruges til biogas.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

ØKONOMI │ TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, SAGRO, kfc@sagro.dk, tlf. 9629 6609

• Det engelske ord ”crowd” betyder folkemængde, og ”funding” finansiering.

I crowdfunding bliver et projekt finansieret ved at flere i fællesskab yder store eller små bidrag. I InGreen AgroFunding vil det altid være i form af lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.

• InGreen AgroFunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.

• På hjemmesiden ingreen.dk kan du tilmelde dig et nyhedsbrev og få besked om, hvornår aktiviteterne i InGreen AgroFunding er i gang.

Bjarke Poulsen, direktør for SAGRO Økonomi & Strategi

Har du en god forretningsidé – men mangler investorer?

• I dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfundingplatforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.

• InGreen AgroFundings stiftende partnere er: Agri Nord, Agrovi, Kolding Herreds Landbrugsforening, LandboNord, Fjordland, Landbrugsrådgivning Syd, Landbrug & Fødevarer, SAGRO, Sønderjysk Landboforening, Velas, vestjysk, VKST og Østdansk Landboforening.

Alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering, hvis banken bakker ud.

Hvad gør en landmand, som har en lidt anderledes idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger?

En moderne løsning er crowdfunding. Hvis tilstrækkeligt mange er villige til at stille små eller store lån til rådighed, så kan økonomisk holdbare og rentable initiativer måske alligevel få en chance.

- I landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. Det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. Det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige idé og en stærk forretningsplan, siger formanden for Landbrug & Fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, Anders Harck.

Landbrug & Fødevarer, SEGES og SAGRO har taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet InGreen AgroFunding.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nye forretningsmuligheder - I vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. Det kunne for eksempel være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. I den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via InGreen AgroFunding, siger Bjarke Poulsen, der er direktør for Økonomi & Strategi i SAGRO. Udover SAGRO og SEGES har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen.

Kreditvurdering af alle projekter Platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding.

Her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. Kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

Som en del af den nye InGreen AgroFunding-platform kan statens finansieringsfond Vækstfonden matche kapital fra andre investorer, når en landbrugsvirksomhed søger om kapital på platformen. Det betyder, at når en landbrugsvirksomhed søger 1 mio. kr. til et investeringsprojekt, og man via crowdfunding kan stille med 500.000 kr., så kommer Vækstfonden med resten.

- Landbrugsvirksomhederne skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Men det kræver risikovillig kapital at investere i ny teknologi og andre projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling. Det kan måske forhindre nogle landbrugsvirksomheder i at investere i disse løsninger, og derfor tror vi på, at InGreen AgroFunding kan være et godt redskab til at sikre endnu flere bæredygtige investeringer i landbruget, siger Lene Gade Hovmøller, Landbrugsdirektør i Vækstfonden.

TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, SAGRO, kfc@sagro.dk, tlf. 9629 6609. FOTO: Torben Worsøe

│ ØKONOMI

Anders vil satse på crowdfunding-lån 24-årige Anders Jespersen er blevet afvist af banken og ser derfor mod ny crowdfunding-løsning.

GIVE – Særligt for unge landmænd kan det være en stor udfordring at finde finansiering til at starte deres egen bedrift eller til at købe jord.

Det vil den nye crowdfunding-platform Ingreen Agrofunding lave om på, og målet er at få private og professionelle til at gå sammen om at låne penge til landbruget.

En af de første, som vil benytte sig af platformen til at finansiere køb af jord, er 24-årige Anders Jespersen, der over det seneste år har forpagtet jord, dyr og maskiner hos en kollega i Givskud.

Oprindeligt var planen, at Anders Jespersen skulle købe det hele, da han sidste år blev færdig med landbrugsskolen. Finansieringen var på plads, men banken sprang ifølge Anders fra i sidste sekund.

- Da der ikke var tale om ret meget jord, var de usikre. Selvom jeg efterhånden har bevist, at jeg kan, kan jeg stadig ikke få lov til at låne i banken, siger han. Han har gennem det seneste år drevet et landbrug med 160

årskøer, der er forpagtede. Desuden forpagter han jord, driftsbygninger og stuehus. Nu vil han købe besætning, bygninger og omkring 17 hektar landbrugsjord.

Foder til besætningen får han fra et fælles foderforsynings-selskab drevet af flere landmænd i området.

Et bredt samarbejde Den nye platform er en kærkommen mulighed for Anders Jespersen, og han vil derfor gøre hvad han kan, for at få sin ansøgning oprettet som crowdfunding-projekt, når løsningen går i luften om ganske kort tid.

Det er SAGRO, der i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, SEGES og 11 andre partnere står bag Ingreen Agrofunding. Løsningen er en crowdfunding-platform, der er særligt rettet mod landbruget og dets relaterede erhverv.

Det er planen, at både private og professionelle investorer skal have mulighed for

at investere i projekterne, og Vækstfonden er ligeledes med og vil således finansiere op til 50 % af beløbene.

I Anders Jespersens tilfælde vil kreditforeningen stå for at finansiere 30 % af de 6 mio. kr., det koster at købe 17 ha jord, driftsbygninger, avlsbesætning og stuehus, mens han vil forsøge at finde resten af beløbet hos investorer via Ingreen AgroFunding.

- Andre brancher får finansiering på den måde nu om dage, og det har jeg ingen betænkeligheder ved. Renten er også tæt på, hvad banken kan tilbyde, så det bliver ikke dyrere, men måske knap så bøvlet, siger han.

• Anders Jespersen forpagter besætning, bygninger, driftsanlæg og jord af Flemming Rasmussen, der har drevet gården i en årrække.

• Nu ønsker Anders at overtage bygninger, driftsanlæg og besætning.

Købspris omkring 6 mio. kr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER │ TEKST: Klaus Beck-Hunderup, planteassistent, kbh@sagro.dk, tlf. 7660 2398 • Kartoffeldagen foregår tirsdag den 31. august fra kl. 8.30 til 12.30 på arealerne omkring Holtumvej 6, 7400 Herning.

• Vært er Henning Thybo, Arnborg • Arrangørerne er SAGRO, vestjysk, Ytteborg og KMC • På arealet er der forsøg for Landsforsøgene, KMC, Tystofte samt forskellige firmaforsøg

Kartoffeldagen 2021 Den traditionelle Kartoffeldag er tilbage Kartoffeldagen er i år, af praktiske og faglige årsager, rykket fra begyndelsen af august til slutningen. Dels for at så mange som muligt vil være vaccineret mod corona, men det vigtigste er, at vi sidst i august for alvor kan begynde at se forskel på de forskellige parceller og virkelig se, hvad der virker i skimmel- og gødningsforsøg.

Erstatninger for Reglone er i fokus Da vi nu ikke længere har Reglone til vækststandsning og ukrudtsbekæmpelse, er der et stort behov for at finde alternativer. Der vil igen i år være mange demoer og forsøg med forskellige vækststandsningsmetoder, så vi kan få nogle erfaringer. Ud over vækststandsning var Reglone også brugt til ukrudtsbekæmpelse, specielt i spise- og læggekartofler, hvor glyfosatmidlerne er for usikre. Her mangler vi et godt svidningsmiddel før fremspring, som vi måske har fundet i Mizuki, der er en færdigformulering af pyraflufen-ethyl (Gozai) og renol.

Derfor er der i år anlagt flere forsøg med ukrudtsbekæmpelse, hvor Mizuki indgår. Målet er at se effekten på ukrudtet, men også på selve kartoffelplanterne. Kan der opstå problemer med svidninger, der kan forstyrre ved syn af virus i certificerede læggekartofler?

Slut med pulverbejdsning Da det i år er sidste år, hvor Rizolex 10D må anvendes, vil mange til næste år skulle finde nye metoder til at bejdse læggekartofler mod rodfiltsvamp. Et klassisk vådbejdseanlæg monteret på læggeren vil være en god løsning

Ytteborgs nybyggede gylleudlægger nedfælder her gylle på 75 cm rækkeafstand før lægning af kartofler.

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

for mange, men den rigtige indstilling af dosis og vinklinger af dyserne kan have stor betydning for dækningen af knoldene og dermed effekten af bejdsemidlerne.

Rullebordsbejdsning kan også være et alternativ, da det giver en rigtig god dækning og en god effekt. Udfordringen er her den efterfølgende håndtering af kartoflerne, der enten skal direkte i jorden eller have tid til at tørre og sårhele, før de lægges. Vi viser lidt forskellig teknik til bejdsning, samtidig med at vi fortæller om de landsforsøg med bejdsning, der er i forsøgsmarken.

Gylleudlægger og placering af organisk gødning Rækkeplacering af gylle til majs lige under rækken har været aktuel i flere år, og har i både landsforsøgene og forsøg ved AU Foulum vist sig at kunne erstatte startgødning med fosfor. Da kartofler jo også dyrkes i række med afstand på 75 cm, er det nærliggende også at anvende denne teknik til kartofler. Der er ingen tvivl om, at handelsgødning er den mest optimale metode til gødskning af kartofler, men på bedrifter, der har meget husdyrgødning, skal kartoflerne også have deres del af husdyrgødningen for at få gødningsregnskabet til at gå op. Derfor er udnyttelsen af gyllen til kartoflerne vigtig, og rækkeplacering tæt på rødderne kan måske være en løsning. Vi tester det i en demo, hvor slagtesvinegylle og protamylasse er blandet sammen og nedfældet med både rækkenedfælder og almindelig tandnedfælder, hvorefter der er lagt kartofler. Demoen og Ytteborgs

Det er langt fra den ene ende til den anden. Foto: Ytteborg

nye gylleudlægger bliver vist frem, og vi tager en snak om udfordringerne med organisk gødning til kartofler.

Skimmelforsøg og højresistente kartoffelsorter Et velkendt værktøj i skimmelbekæmpelsen er Skimmelstyring, der anvendes til at forudsige skimmeltrykket i den kommende periode og dermed behovet for skimmelbekæmpelse. Et nyt beslutningsstøttesystem, der hedder Blightmanager, som AU og SEGES har udviklet sammen med en projektgruppe af aktører i kartoffelbranchen, er udset som afløser til Skimmelstyring.

Det nye system kan både arbejde med variable doser af skimmelmidler samt variable intervaller mellem skimmelsprøjtning ud fra vejrdata, så beslutningen bliver truffet direkte fra forholdene i marken. Systemet bliver testet i markforsøg flere steder i Danmark, herunder i Arnborg, hvor det sammenlignes med Skimmelstyring og rutinen med ugentlig sprøjtning og fuld dosis.

I fremtiden vil der være stor opmærksomhed omkring nye kartoffelsorter med en forbedret resistens mod skimmel. Der sker allerede rigtig meget ude hos forædlerne. Et par sorter bruges nu i praksis, heriblandt Nofy og Ardeche samt nummersorten PL 11-0111, der nu er døbt Fyone, og som i år indgår i et gødningsforsøg.

Udfordringen med Nofy er, at resistensen ikke er fuldstændig, så den sidst på sæsonen alligevel får skimmel, hvis den ikke behandles. Derfor er der i forsøgsmarken eksperimenteret med, hvordan resistensen kan bevares.

De sidste opfyldskartofler bliver lagt, mens forsøgsvært Henning Thybo lægger yderomgangen. Foto: Ytteborg

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Planteavlsejendom Engholmvej 4, 7323 Give

Medlem af:

Kvæg- og planteavlsejendom Fugdalvej 15, Fugdal, 7250 Hejnsvig

Naturskøn beliggenhed med god udsigt Lundvej 32, 7400 Herning

Jorden er beliggende ved ejendommen og kan vandes

Meget velholdte driftsbygninger

Godt, solidt og præsentabelt stuehus, som er renoveret

Præsentabel bolig som løbende er moderniseret og renoveret

Flot stuehus fra 2000, beliggende i parklignende omgivelser

De fleste af driftsbygningerne er udlejet - god lejeindtægt

Gode og velholdte driftsbygninger

Mulighed for tilkøb af maskiner og besætning

Kan erhverves med et mindre jordareal

Kontant:

8.300.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

3.337

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

54

Hektar:

F

Energimærke:

Kontant: Boligareal:

9.350.000 209

Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

68

Hektar:

C

Energimærke:

216

12.000.000

Kontant:

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

Mælkeproduktionsejendom Birkildvej 17, 7600 Struer

Veldrevet økologisk mælkeproduktionsejd.

Aulumvej 14, 7550 Sørvad

4,899

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

33

Hektar: Energimærke:

Tom kvæggård Johnsgårdvej 14, 6870 Ølgod

Mælkeproduktionsejd. med plads til ca. 150 køer + opdræt

Tilladelse til 180 køer + opdræt

Løsdriftsstald fra 1999 med 124 senge til køer

Ca. 121,5 ha tilskudsberettiget areal

52 ha, hvoraf de 44 ha er beliggende omkring ejendommen

70,4 ha omdriftsareal. Vandingsmulighed til ca. 20 ha

Udbydes med besætning, robotter, inventar og maskinpark

Ejendommen fremstår yderst velholdt ude som inde

Sælges uden besætning, maskiner og beholdninger

Kontant: Boligareal:

24.500.000 272

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar: Energimærke:

131

G

Kontant: Boligareal:

17.850.000 180

Kontakt: LandboGruppen Jysk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar: Energimærke:

LandboGruppen Jysk 7400 Herning 6705 Esbjerg Tlf.: 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk

E

286

52,81

D

8.950.000

Kontant: Boligareal:

190

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

73

Hektar: Energimærke:

C

JYSK

LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

XXXXXXXXXX KVÆG │ TEKST OG│FOTO: TEKST: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

SAGRO-rådgiver koncentrerer antistoffer i råmælk der ellers kasseres Det er lykkedes at koncentrere indholdet af antistoffer i råmælk, der mange steder kasseres 64 kalve har fået taget ugentlige gødningsprøver og blodprøver, er blevet vejet ugentligt, har fået registreret foderoptag og er blevet sundhedsscreenet 3 gange ugentligt i deres første 4 leveuger.

Der har været intensiv overvågning af kalvene, som er med i ph.d.-projektet, som kalve- og slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, SAGRO, har været gang med i en kvægstald på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) på Aarhus Universitet.

Halvdelen af kalvene har fået almindelig god råmælk, som vi kender den, mens den anden halvdel får råmælk fra primært anden udmalkning - råmælk der mange steder kasseres, fordi den indeholder for få antistoffer til at forsyne kalven tilstrækkelig ved første måltid. I forsøget er råmælken med det lave indhold af antistof-

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

fer koncentreret, så indholdet er på højde med den almindelige gode råmælk udmalket lige efter kælvning.

- Metoden til at koncentrere råmælken indeholder ingen kemi, og forventes at kunne bruges af både konventielle- og økologiske mælkeproducenter, understreger Terese Jarltoft. Selve metoden kan hun ikke fortælle om, endnu – det er en forretningshemmelighed, men der går forhåbentlig ikke så længe før hun kan løfte sløret.

Overvåges fra første minut Overvågningen starter allerede, når koen kælver. Alle kælvningsbokse overvåges af kameraer. Det er der flere grunde til: For det første er det vigtigt at fastslå præcist, hvornår kalven er født. For allerede få timer efter kælvning er

kalvens evne til at optage immunstoffer faldet markant. Det er derfor afgørende at kende det præcise fødselstidspunkt for at kunne vurdere kalvens evne til at absorbere antistofferne fra de to forsøgsbehandlinger.

For det andet: For at kalven kan indgå i forsøget, er det vigtigt, at den ikke selv har nået at patte råmælk hos koen, da det er et råmælkforsøg og vi derfor har behov for at vide helt præcist hvad kalven har fået. Forsøgsråmælk tildeles med sonde i en mængde svarende til 10 % af fødselsvægten for den enkelte kalv.

- Overvågningen med kamera betyder, at jeg skal se videoer igennem for alle nyfødte kalve. Personalet på DKC har angivet et estimeret fødselstidspunkt og jeg finder så via videoovervågningen frem til det eksakte tidspunkt.

TEKST:

│ XXXXXXX

- Metoden til at koncentrere råmælken indeholder ingen kemi, og forventes at kunne bruges af både konventielle- og økologiske mælkeproducenter Terese Jarltoft

• Der deltager i alt 64 kalve i forsøget.

• Kalveforsøget er grundlaget for afprøvning af koncentreret råmælk samt indsamling af data og viden til Terese Jarltofts ph.d.-afhandling.

• En gruppe af specialister og vejledere bakker op om projektet via en styregruppe. I styregruppen sidder ph.d.-vejleder Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Slagtekalveproducent Karsten Willumsen, Poul Petersen fra Arla, Ejvin Kviesgaard fra Danish Crown, Peter Raundal fra SEGES samt Ejvin Kortegaard fra SAGRO.

Fakta om metoden Hvordan det lykkes Terese Jarltoft at koncentrere antistoffer i råmælk fra både første og anden udmalkning, er endnu en forretningshemmelighed.

Hun afslører dog, at det foregår uden brug af kemi, og at teknikken vil kunne bruges af både konventionellesamt økologiske mælkeproducenter.

som første måltid til kalve.

Blodprøver en gang om ugen Inden kalven er 4 timer gammel, tages den første blodprøver, derefter 1-3 dage efter kælvning og så én gang om ugen til kalven er 4 uger gammel.

Blodprøverne bruges blandt andet til at slå fast, hvor mange antistoffer kalven har optaget via råmælk, dvs. en vurdering af kalvens passive immunisering. Derudover bruges blodprøverne til at følge udviklingen i kalvenes immunisering samt sundhed. Blodprøveanalyser sammenholdt med jævnlige sundhedsscreeninger, temperaturmålinger, ugentlige gødningsprøver der analyseres for diverse patogener, vejninger samt foderregistreringer giver et rigtig godt samlet overblik over kalvenes sundhed og trivsel på de to forsøgsbehandlinger.

Efter 4 uger sendes kalvene videre. Tyrene til en slagtekalveproducent mens kvierne bliver til fremtidens malkekøer på DKC. Men jeg får mulighed for at hente oplysninger om sundhed, slagteresultater for tyrene og ydelse for kvierne, når de om nogle år begynder at malke ind, understreger Terese Jarltoft. Så jeg følger altså kalvene lidt endnu, blot knapt så intensivt.

Nu hvor de foreløbige resultater fra det intensive kalveforsøg på DKC ser lovende ud, har Terese Jarltoft besluttet sig for at grave et spadestik dybere for at undersøge råmælkens betydning for tarmcellevækst samt sårhelingsevne i tarmen, ved at dyrke råmælken på føtale tarmepitelceller i et laboratorie på Aarhus Universitet.

De første resultater fra råmælksforsøget forventes offentliggjort på Kvægkongressen 2022.

Dødelighed og behandlingsfrekvens hos kalve kan halveres

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

KVÆG │ TEKST TEKST:OG Torben FOTO: Worsøe, Torbentorbenworsoe@gmail.com, Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482 tlf. 2294 0482

Dødelighed og behandlingsfrekvens hos kalve kan halveres Der er store perspektiver for fremtidens kalve i nyt forskningsprojekt.

Der tages blodprøver en gang om ugen, til kalvene er 4 uger gamle.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Kalvedødeligheden har i årevis ligget på mellem 8 og 9 %, og forbruget af antibiotika er stigende. Så der er behov for at gøre noget

Lige så snart en kalv er født, skal den have Terese Jarltoft, kalve- og slagtekalverådgiver råmælk. Masser af god råmælk – jo hurtigere, jo bedre.

For råmælk redder kalveliv. Problemet er bare, at vi ser kæmpestor variation i både mængde og kvalitet af den råmælk, vi malker ud umiddelbart efter kælvning.

- I nogle besætninger har de simpelthen ikter igennem hele livet, og i takt med at de udvikler et stærkt immunforsvar, bliver de mindre og mindre modke tilstrækkeligt med råmælk til at kunne forsyne alle fødte kalve, mens problemet i andre besætninger er, at tagelige. der er for få antistoffer i råmælken til at sikre en høj forMen når faktum er, at kalve fødes uden et modnet imsyning af alle kalve, forklarer Terese Jarltoft. munforsvar, er optaget af blandt andet antistoffer fra Samtidig med at god råmælk er en mangelvare, er det råmælk er fuldstændig afgørende for deres sundhed og almindelig praksis i mange besætninger, at råmælk fra overlevelse i deres første levemåneder. Netop derfor er 2. og 3. udmalkning efter kælvning ikke bruges til kalve, det vigtigt, at der er nok råmælk af god kvalitet til råmen i stedet kasseres. dighed.

– Vi kasserer altså gyldne dråber, der har samme ind- Vi kan hurtigt ødelægge en genetisk god kalv, hvis den ikke får en god start og skal gennemleve diverse syghold af antistoffer, væksthormoner og andre bioaktive komponenter som almindelig god råmælk, blot i en ladomstilfælde inden for dens første levemåneder, unvere koncentration - en koncentration der, i uforarbejderstreger Terese Jarltoft.

Hun har selv i sit forsøg mærket smittepresset i kaldet form, ikke egner sig til kalvens første måltid.

Det problem er slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, ved vestalden på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) på at lave godt og grundigt om på. Hun har udviklet en meAarhus Universitet, hvor næsten alle kalve i forsøget er blevet smittet med Cryptosporidier. tode, der kan koncentrere råmælk fra første og anden - Vi har behandlet kalvene med væsketerapi – elektroudmalkning, så den får samme indhold af antistoffer, som almindelig god råmælk. lyt tildelt 2 gange dagligt – og det har også været nødArbejdet er et led i Terese Jarltofts ph.d., men vigtigevendigt at behandle nogle kalve med antibiotika. Vi har endnu ingen kalve mistet under forsøget, understreger re endnu: Resultatet af hendes arbejde kan betyde, at Terese Jarltoft. markant flere kalve i fremtiden vil overleve.

Men erfaringen understreger, hvor vigtigt det er at - Kalvedødeligheden har i årevis ligget på mellem 8 og etablere et godt immunsystem hos kalven så hurtigt 9 %, og forbruget af antibiotika er stigende. Så der er som muligt. behov for at gøre noget, forklarer Terese Jarltoft. Hen- En god råmælksforsyning vil gøre kalvene mere moddes idé kan bruges til at sikre, at der er tilstrækkelig med god råmælk til at forsyne både tyre- og kviekalve. standsdygtige overfor sygdomme og føre til ingen eller - Hvis vi kan øge puljen af god råmælk, kan vi øge puljen lettere sygdomsforløb. Men selv med den bedste råaf gode kalve. Og det udgør en stor værdi både sundmælksforsyning kan vi ikke forvente at kalvene holhedsmæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk, kondes 100 % symptomfrie, uden en samtidig reduktion af smittetrykket fra staldmiljøet. staterer Terese Jarltoft.

For selve forsøget med den behandlede råmælk er - Vi kan halvere behandlingsfrekvens og dødelighed ved smitten ikke så afgørende. at sikre kalve en tilstrækkelig forsyning med god rå- Vi sammenligner kalve, der får almindelig god råmælk mælk. (kontrolbehandling) med kalve, der får råmælk fra førSmå kalve smittes massivt ste og anden udmalkning, som er koncentreret op til samme antistofindhold som kontrolbehandlingen (forNyfødte kalve udsættes fra de første minutter for et stort smittepres fra det omgivende miljø. Det fortsætsøgsbehandling). Derfor er det måske i orden, at forhol-

dene her ligner dem, landmændene har i virkeligheden, siger Terese Jarltoft.

I det pilotprojekt med 16 kalve, hun har gennemført, ser det ud til, at kalvenes optager den koncentrerede råmælk lige så godt som almindelig god råmælk.

Metode for landmænd For Terese Jarltoft er ønsket at udvikle en metode til koncentrering af råmælk, der kan bruges direkte af landmanden på bedriften.

- Vi skal finde en metode, hvor mængde og kvalitet af råmælk ikke længere bliver vores begrænsende faktor.

Hvor vi kan hælde den råmælk, der som udgangspunkt har for få antistoffer, i en maskine, der koncentrerer råmælken. På den måde kan vi sikre, at der er råmælk nok af god kvalitet, siger hun.

Der er allerede forsket meget i effekten af en god råmælksforsyning i forhold til sundhed, dødelighed, tilvækst, ydelse, holdbarhed mv., men der er kun meget få studier, der viser effekten i forhold til produktivitet hos slagtekalve.

- Det er vigtigt også at få belyst den økonomiske værdi af en god råmælksforsyning hos slagtekalve. Vi skal værdisætte kalvens immunologiske værdi, for at kalve med det største potentiale også kan afregnes herefter.

Det vil medvirke til at skabe fokus, forandring og resultater.

Det er forholdsvist nemt at tjekke, hvor vellykket en passiv immunisering en kalv har opnået, og Terese Jarltoft opfordrer alle mælkeproducenter til jævnligt at kontrollere det på et udsnit at deres kalve.

- Det kræver en blodprøve taget af dyrlægen 1-3 dage efter fødsel. Den vil give dyrebar viden omkring effekten af råmælkshåndteringen og kalvenes fremtidige potentiale.

Terese håber, at der i fremtiden kan udvikles en metode så malkekvægsproducenterne selv nemt kan teste den passive immunisering af deres spædkalve.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

MILJØ │

TEKST: Per Lousdal, miljørådgiver, pll@sagro.dk, tlf. 9629 6641

En miljøvurdering gør dig klog Uden en miljøvurdering risikerer du at købe den forkerte gård – eller at give alt for meget for en ejendom, hvor dine muligheder reelt er låst.

Før man betaler mange millioner kroner for en gård til husdyrproduktion, er det centralt at vide præcist, hvilken potentiale ejendommen har.

En miljøvurdering kan populært sagt ende i tre helt forskellige konklusioner. Som kan gøre en verden til forskel.

1. Miljøvurderingen viser, at der ikke er mulighed for at få tilladelse til den produktion, køberen forestiller sig.

2. Miljøvurderingen viser, at forholdene er helt OK i forhold til køberens planer.

3. Miljøvurderingen påpeger visse begrænsninger, men anviser præcist, hvordan der inden for rammerne kan opnås den optimale udnyttelse.

Som miljørådgivere oplever vi, at en ejendom umiddelbart kan se fin og uproblematisk ud, lige indtil vi får kigget på kortene, der viser, at området for eksempel er udlagt til fremtidig byzone, eller at afstanden til sårbar natur er alt for kort.

Det er ikke sjovt at få købt en ejendom, hvor man troede, at husdyrproduktionen kunne udvides, men hvor det viser sig, at man er helt låst.

Og selv, hvor miljøvurderingen får et positivt udfald, så er det rart at kende loftet for, hvad der kan gives tilladelse til på ejendommen.

En miljøvurdering, der viser grønt lys i forhold til købers

planer, er i øvrigt et rigtig godt kort at have med i banken, når der skal snakkes finansiering.

Vent med økonomi og staldtegninger Er du i gang med at købe gård, eller ejer du flere gårde og skal beslutte, hvor den fremtidige produktion skal placeres, så gør du klogt i at begynde med en miljøvurdering. Først når du kender den, giver det mening at få driftsøkonomen til at regne på økonomien og byggerådgiveren til at tegne stalde.

En miljøvurdering viser ejendommens potentiale, når al lovgivning og miljøregler i forhold til naboer, natur og diverse beskyttelseslinjer er overholdt.

Vi har også kunder, der får lavet miljøvurderinger på ejendomme, der ikke er til salg, men som ligger hensigtsmæssigt i forhold til en fremtidig udvidelse. Måske giver miljøvurderingen anledning til at få en føler ud i forhold til, om ejeren kunne være interesseret i et salg?

Miljøvurdering kan hæve prisen En sjælden gang bliver vi miljørådgivere også bedt om at lave en miljøvurdering for en sælger.

Hvis man er ved at sælge en gård med 200 køer, så kan det påvirke prisen, hvis man kan vise, at forholdene omkring ejendommen gør det muligt at fordoble eller måske tredoble produktionen.

Uanset om man er sælger eller køber, så er udgiften til en miljøvurdering en relativt lille udgift, typisk fra 5.000 – 10.000 kr., set i forhold til de mange millioner, der er i spil i forbindelse med en gårdhandel eller en stor udvidelse.

Vil du vide mere?

Kontakt Per Lousdal Miljørådgiver Tlf. 96 29 66 41 pll@sagro.dk

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer dlbrforsikring.dk

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

... DIN forsikringsrådgiver

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810. FOTO: Heidi Hönger

│ KVÆG

NIR-scanner til frisk majs Op til årets majshøst bliver der arbejdet hårdt på at få kalibreret SAGROs NIR-scanner til frisk majs. Målet er at kunne tilbyde kunder resultatet af en majsprøve på 10 minutter.

- Det kan betyde bedre kvalitet, at høsten kan gå i gang, uden at man skal vente to dage på et laboratoriesvar.

Med hurtigere svar kan maskinstationen hurtigere informeres, eller man får mulighed for at justere på rækkefølgen af, hvilke arealer som skal snittes først, siger planterådgiver Vivi Ernstsen, der sammen med kvægrådgiver Bjørg Nöel Andersen betjener NIR-scanneren.

Hen over forsommeren er NIR-scanneren blevet brugt til at fastslå tørstofprocenten i frisk græs.

Nu bliver teknikken justeret til også at kunne håndtere frisk majs, så kunderne kan ramme det korrekte snittetidspunkt.

I skrivende stund er arbejdet med kalibreringen til den nye afgrøde i fuld gang, så resultaterne kan blive både hurtige og præcise.

• NIR står for ”Near-infrared spectroscopy”. Metoden er populær, fordi den kan levere præcise, pålidelige og hurtige analyser og samtidig være et konkurrencedygtigt alternativ til andre analyseformer.

• NIR-scanneren kan analysere græs, majs og foderblandinger for relevante parametre, for eksempel tørstofprocent og indhold af sukker, råprotein og stivelse.

• Ved SAGROs sortsfremvisning af majs i september vil NIR-scanneren blive demonstreret.

• Følg med på sagro.dk og i TILVÆKST for nærmere information om NIR-scanneren.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere?

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Ring på 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

Agrarøkonom Studiestart Januar 2022 Færdiggør din lederuddannelse på Kjærgård Landbrugsskole.

Kontakt Poul Sørensen for yderligere information på pms@kjls.dk

Per Sveistrup, direktør

Vi ses!

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

Kjærgård Landbrugsskole Kjærgårdsvej 31 . 6740 Bramming . Tlf. 75 17 29 00 kjls@kjls.dk . www.kjls.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

MILJØ │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810. FOTO: Torben Worsøe

Vækstmiljø i Vejen vil fremme klimavenligt landbrug Ravnholtgaard vil tiltrække udenlandske investorer, der har øremærket investeringer til teknologiske løsninger, der gør landbruget mere bæredygtigt.

VEJEN – Ude i Europa findes investorer, der har øremærket deres investeringer til klimasmarte løsninger. Det er privatpersoner, pensionskasser og andre, som ud over et afkast også vil se en grøn effekt af deres investering. De har fokus på, at deres investering i nye teknologiske løsninger skal gøre en målbar forskel for klimaet.

Nu skal disse investorer have ét sted at kigge hen, hvis de vil se danske agrotekniske virksomheder demonstrere og teste deres teknologiske landvindinger. Det sted er Ravnholtgaard ved Vejen.

Med inspiration fra udlandet er Danmarks første Rural Impact Hub under opbygning her, fortæller en af initiativtagerne, Anna Sofie Hvid. Oversat til dansk er der tale om at skabe landdistriktsudvikling ved at etablere et samlet vækstmiljø for virksomheder, der er ved at udvikle tekniske løsninger, der gør fremtidens landbrug bæredygtigt.

Det særlige er, at Ravnholtgaard og yderligere fem midt- og vestjyske gårde bliver stillet til rådighed for virksomhederne som et praktisk testmiljø, hvor marker og de ansatte på bedrifterne kan inddrages. Alle 6 landbrugsbedrifter er ejet af FarmCompany og er drevet af danske landbrugsfamilier i det sydlige Danmark.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Klimaneutralt landbrug inden 2050?

Den første virksomhed er rykket ind på Ravnholtgaard.

Det er den lokale robotvirksomhed, Farmdroid, der har udviklet en robot, der både kan så og luge afgrøder.

- Farmdroid er et godt eksempel på en virksomhed, der har gode løsninger til et bedre landbrug på færre arealer. Konkret kan robotten være med til at genindføre afgrøder, der måske ellers er for omkostningskrævende at dyrke, for eksempel økologiske sukkerroer, siger Anna Sofie Hvid.

For hende og den anden initiativtager til Ravnholtgaard Rural Impact Hub, Jens Ohnemus fra FarmCompany, betyder det meget at kunne fremme den grønne omstilling gennem teknologier, der har en målbar effekt i forhold til CO2-reduktion eller kvælstofudledning. Bæredygtige løsninger kan blive gode investment cases.

- Ved at give de mest innovative virksomheder adgang til et udviklingsmiljø på FarmCompanys 6 gårde, og skabe kontakt til investeringskapital, får vi sat turbo på udviklingen, siger Jens Ohnemus.

- Der er ingen grund til at vente til 2050 – omstillingen til et klima-neutralt landbrug kan gå meget hurtigere.

Hos FarmCompany er ambitionen at vi kan være et ek-

sempel på et klima-neutralt landbrug inden 2028, siger Jens Ohnemus.

Forskermiljø helt tæt på Anna Sofie Hvid har det seneste års tid været i kontakt med en stribe danske virksomheder, der arbejder med klimasmarte løsninger inden for landbruget.

- Jeg har fået en meget positiv feedback på vores idé, og i løbet af efteråret forventer jeg, at flere vil tage imod tilbuddet om at blive en del af testmiljøet på Ravnholtgaard. Det unikke er, at vi kan bygge bro mellem virksomhedernes innovative udviklere og de landmænd, der driver FarmCompanys gårde.

- Udviklerne på det her felt skal være tilgængelige, og det er de ikke, hvis de sidder i fjerne kontorer. Mange virksomheder ser det derfor som en stor fordel at kunne få et direkte samarbejde med landmænd om deres løsninger til fremtidens landbrug.

Det mere langsigtede perspektiv er at tiltrække investorer og skabe kontakt til udenlandske virksomheder, som kan åbne dørene for, at de danske virksomheder får deres produkter ud i Europa.

Den underliggende tanke bag både FarmCompany og

• Med Ravnholtgaard Rural Impact Hub får Vejen Danmarks første vækstmiljø for et smartere og grønnere landbrug.

• Inspirationen er hentet i udlandet, hvor tilsvarende vækstmiljøer arbejder på at finde teknologiske løsninger, der skal sikre, at landbruget kan leve op til krav om reduktion af drivhusgasser, og at det bliver muligt at få mere afkast på færre arealer.

• Den 16. september afholdes Rural Impact Day på Ravnholtgaard i forbindelse med åbningen af Ravnholtgaard Rural Impact Hub. Mere information på www.ruralimpacthub.dk.

Rural Impact Hub er at skabe en bæredygtig rural udvikling, altså landdistriktsudvikling på tværs af sektorer.

- Vores initiativ skal gerne løfte lokalområdet. Og det giver så god mening at samle de innovationskræfter, der findes inden for grøn omstilling af landbruget, netop hér hvor landmænd bor og producerer, mener Anna Sofie Hvid.

- Vi tror, at lokale landmænd vil være nysgerrige og meget hurtigere tage fremtidens teknologi til sig, hvis de kan komme her på Ravnholtgaard og FarmCompanys andre gårde og tale med landmændene dér om de nye løsninger, der bliver arbejdet med.

• Anna Sofie Hvid arbejder med landdistriktsudvikling og rådgivning i sit eget firma, Rural Agency, på Sjælland. www.ruralagency.org

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

Anna Sofie Hvid og Jens Ohnemus har en fælles interesse i grøn omstilling og landdistriktsudvikling.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

MILJØ │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482

Robot fra Vejen er ved at erobre verden Robotvirksomheden FarmDroid er en blevet del af miljøet i Ravnholtgaard Rural Impact Hub. VEJEN – Det er gået stærkt for FarmDroid de sidste par år. Rigtig stærkt. Fra 2019 til 2020 er virksomheden, der udvikler og producerer fuldautomatiske robotter til såning og lugning, vokset med 1.000 procent.

I alt kører der 150 robotter fra FarmDroid hos landmænd især i Europa.

- Som jeg kan se det, er vi dem, der har solgt flest landbrugsrobotter i verden, siger Kristian Warming, medstifter af selskabet FarmDroid.

Robotterne passer sig selv, bruger minimal energi og leverer resultater, der er overbevisende.

For nylig flyttede FarmDroid en del af sine testaktiviteter ind på Ravnholtgård ved Vejen, der drives af FarmCompany. Her har virksomheden fået adgang til landbrugsjord, som kan give nye erfaringer til optimering og videreudvikling af robotten.

- Vores ideer og filosofi passede rigtig godt med de ideer

FarmDroid er udviklet til at så og luge afgrøder. Den anvendes bl.a. til dyrkning af økologiske sukkerroer.

Endnu kan den ikke håndtere store frø som fx majs. Men en løsning er på vej.

FarmDroid koster omkring 420.000 kr. inkl. redskaber til såning og lugning.

Den bruger elektrisk energi fra solceller.

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

om bæredygtighed, de har hos FarmCompany, forklarer Kristian Warming, der sammen med sin bror, Jens, stiftede virksomheden i 2018. Den gennemgående idé har været den samme siden begyndelsen i 2011: Frøet placeres uhyre præcist. Robotten husker, hvor frøet ligger, og når den skal luge, luger den lige så forsigtigt uden om den spirende plante.

Langsom og grundig Fremdriften sker med el-motorer, der forsynes med strøm fra solceller monteret over robotten. Det er nok til, at den de fleste dage kan holde sig selv i gang 24 timer i døgnet.

Der er to forklaringer på det lave energi-forbrug: For de første går redskaberne ikke ret dybt ned i jorden. For det andet kører robotten relativt langsomt.

- Det betyder jo ikke noget, at den kører langsomt, når den arbejder længe nok. Når den arbejder så mange timer i døgnet, bliver den jo pludselig meget effektiv, sammenlignet med andre redskaber.

- Når det kommer til prisen på robotten, har vi hele tiden haft den tilgang, at det ikke måtte være for dyrt for landmanden. Vi vil gøre robotteknologi tilgængelig for landmænd, og det betyder selvfølgelig også, at vi skal være konkurrencedygtige på prisen, forklarer Kristian Warming.

- Afhængig af landmandens normale omkostninger til renholdelse af marken, har vi set eksempler på, at robotten har tjent sig selv hjem på under to år. Vi har også kunder, der har redu-

ceret deres omkostninger til manuel lugning betragteligt. For eksempel en kunde i Tyskland, der brugte 300 timers manuel arbejdskraft pr. ha på at luge persille han regner nu med kun at bruge 20 timer pr. ha, fortsætter Kristian Warming.

Nu er vi etablerede I 2017 var Kristian og Jens Warming tæt på at give op, men en rundtur til mulige investorer gav pote. Siden er det gået fremad – dog ikke uden bump på vejen.

- 2019 var et lærerigt år for os, hvor vi solgte 12 robotter og var tre mand i virksomheden. Så det var ikke helt uden udfordringer, da vi selv skulle stå for det hele. I dag er vi ca. 25 ansatte, så vi er ved at være godt etableret, fortæller Kristian Warming.

FarmDroids robotter bliver samlet i Vejen af komponenter leveret af underleverandører, hvoraf mange er fra lokalområdet. Hidtil har der kunnet fremstilles 10 robotter om ugen, men efter en omstilling af produktionen, bliver det tal fremover 25 robotter om ugen.

- Det er simpelthen nødvendigt for at vi kan følge med efterspørgslen, understreger Kristian Warming.

FarmCompany – en farmklynge, der vokser FarmCompany, der står bag Ravnholtgaard Rural Impact Hub, er et dansk driftsselskab, der ejer og driver i alt 6 større midt- og vestjyske gårde med tilsammen godt 1.850 ha Gårdene har dansk ledelse, og der gøres en indsats for at beskæftige folk fra nabolaget. Ofte er en tidligere ejer af gården integreret i det nye set-up.

De nuværende 6 gårde ligger i Vejen, Glejbjerg, Brørup, Hovborg, Ribe og Esbjerg.

Rådgivning fra SAGRO Siden 2019 har FarmCompany A/S samarbejdet med SAGRO, som leverer kvæg- og planteavlsrådgivning til virksomheden og de enkelte gårde. På finanssiden er samarbejdet udvidet, så FarmCompany’s økonomistyring er lagt over i en løsning som er udviklet i fælleskab med SAGRO. - Det har været en fornøjelse at samarbejde med SAGRO om udviklingen af en skræddersyet løsning til FarmCompany. Finansrapporterne er unikt tilrettet vo-

res behov, og derfor er de en god hjælp i arbejdet med at få FarmCompany bevæget i den rigtige retning, så vi når vores strategiske målsætninger, forklarer Jens Ohnemus.

Bestyrelsesformand Jens Ohnemus er født i Kolding.

Han er oprindelig landbrugsuddannet og har flere års praktisk erfaring fra landbrug. I mere end 20 år har han arbejdet som investeringsdirektør i større udenlandske finanshuse.

Grobund vender senere tilbage til FarmCompany, blandt andet med et besøg på en af selskabets midt- og vestjyske gårde.

Arkitekter med speciale i det åbne land Vi kan være med fra den første idé til projektet er realiseret.

Vi vil gennem hele forløbet kunne rådgive dig i alle byggeriets faser, med et dynamisk og erfarent team af medarbejdere.

Birk Centerpark 24, 7400 Herning T 9713 1211 info@tegnbirk.dk www.tegnestuenbirk.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

ØKONOMI │ TEKST: Rasmus Nielsen og Lene Bech Søndergård, digitaliseringskonsulenter, SAGRO. ILLUSTRATIONER: Lars Nørregaard

Er du klar til NemFaktura Plus?

Ny digital løsning gør det endnu lettere at håndtere regninger. Du kan også kan sende papirbilag, pdf-fakturaer og bon’er direkte ind i Summax.

Hvis du er blandt det store flertal af kunder, der har taget Summax og digitaliseringen af regnskabsbilag til dig, så tror vi, at du er klar til det næste store skridt. Det hedder NemFaktura Plus, og det er et produkt, vi kun får positive tilbagemeldinger på, fra de kunder, der har taget det i brug.

NemFaktura Plus er det nyeste skud på stammen i en digital udvikling, der skal sikre danske landmænd et tidssvarende og konkurrencedygtigt setup i en omverden, hvor den digitale udvikling sker med rasende fart.

Gevinsten er nye arbejdsgange og lettere adgang til information, når driftsbeslutninger skal understøttes.

For SAGRO er digitaliseringen med til at skabe effektiv regnskabsproduktion og lette informationsflowet mellem fagområder.

Kunderne fremhæver, at med fakturaernes direkte vej til automatisk betaling med periodiseret bogføring og hurtig opfølgning, opnår de overblik over virksomhedens økonomi. Det styrker beslutningsgrundlaget, at Summax har de helt aktuelle tal, og kobler man desuden Dashboard på, har man mulighed for også at følge friske økonomital med daglige opdateringer.

Mere end to ud af tre kunder i SAGRO har i dag digitale bilag gennem Summax. En af dem er Carl Laugesen, som på næste side giver sin vurdering af, hvad han får ud af NemFaktura Plus.

Vælg dit trin på stigen Mennesker og virksomheder er forskellige. Hos SAGRO har vi lige det trin i udviklingen, der passer dig. Lige fra det enkle setup, hvor fysiske bilag kan sendes videre til Summax. Og til det mest avancerede, som vi kalder NemFaktura Plus, hvor kunden arbejder med egne fakturaer og betalingsløsninger.

Uanset om man er lidt eller meget digitaliseret, er kundens regnskabsassistent ofte en god og aktiv support.

Det er det, vi kan i SAGRO: Give vores kunder digitale muligheder og samtidig sikre hjælp fra vores engagerede medarbejdere, der kender kundens virksomhed og behov.

Automatisk bogføring og betaling sker i samme arbejdsgang. Du kan med fordel tage ejerskab over dit regnskab ved brug af hjælpetekster, som har indflydelse på specifikationsgraden i dit regnskab.

Alle fakturaer bogføres på fakturadatoen, og derved opnås fuld periodisering af regnskabets udgifter i forbindelse med økonomiopfølgninger.

Sådan kommer du i gang med NemFaktura Plus I SAGRO vil et specialiseret team være behjælpelig med at anbefale den rigtige arbejdsgang, som vil bidrage til en struktureret datahåndtering af dine regnskabsbilag.

Slut med at taste betalingsoplysninger Når du er kørende i NemFaktura Plus kan du videresende alle regnskabsbilag fra din mail-indbakke til din Summax mail. Din indbakke vil altid være opryddet, og du har det fulde betalingsoverblik i Summax, hvor alle fakturaer betales automatisk ved et klik, og hvor tjek af øvrige regnskabsbilag foregår.

Automatisk betaling kan ske med Bank Connect, som er en aftale mellem virksomheden og banken. Du behøver ikke længere taste betalingsoplysninger manuelt i banken. Du opnår et hurtigt og mere overskueligt flow ved betaling af dine fakturaer.

Vil du vide mere?

Kontakt Lene Bech Søndergård Digitaliseringskonsulent Tlf. 76 60 22 56 lba@sagro.dk

Hvad er Summax? – Forstå de forskellige Summax-løsninger

Passiv Summax uden IT

Passiv Summax med mail og mobil

Summax e-arkiv

Summax NemFaktura Plus

Dine papirbilag videresendes og scannes ind.

Du videresender dine bilag til din egen Summax-mail.

Du videresender og styrer dine egne bilag i Summax.

Godt betalingsoverblik.

Nem betaling af faktura.

Stor detaljeringsgrad i bogføring.

Periodiseret regnskab.

Emne – CVR omsætning

0 - 875.000

875.000 - 2,5 mio.

2,5 mio. - 7,5 mio.

7,5 mio. - 15 mio.

+ 15 mio.

e-arkiv

500 kr./år

500 kr./år

500 kr./år

500 kr./år

500 kr./år

NemFaktura Plus inkl. e-arkiv og e-faktura

1.600 kr./år

2.400 kr./år

3.600 kr./år

4.800 kr./år

6.800 kr./år

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, lsn@sagro.dk, tlf. 2557 9810. FOTO: Torben Worsøe

│ ØKONOMI

Det bedste af det hele Griseproducent har fået en lettere arbejdsgang med NemFaktura Plus.

RIBE - Jeg var en af de første, der begyndte at bruge Summax, selvom jeg ikke er særlig IT-engageret. Systemet er nemlig let at arbejde med, og jeg er gået videre, hver gang der er kommet nye funktioner. Efter min mening er NemFaktura Plus det bedste af det hele, fortæller Carl Laugesen, griseproducent ved Ribe.

Udvikling

Foder

Stalde

først et bilag er havnet i Summax, kan han arkivere, godkende og betale i samme proces. Efterfølgende er det også nemt at få overblik.

- Det er fordi, alt er samlet samme sted og tilgængelig for både min assistent og mig på samme tid. Så jeg er meget glad for den her løsning, understreger han.

Carl Laugesen har ikke oplevet fejl eller større problemer med NemFaktura Plus.

Hans revisorassistent, Dorte Greve, har fået en hverdag, hvor hun kan servicere Carl Laugesen og andre NemFaktura Plus-kunder med hurtigere bogføring og budgetopfølgning – simpelthen fordi bogføringen stort set er klaret af kunden selv. Det lykkes, fordi assistent og kunde har et godt samarbejde omkring oprettelse og ajourføring af de nødvendige hjælpetekster, som sikrer korrekt bogføring i den specifikationsgrad, som kunden ønsker.

- Min rolle har ændret sig væk fra tastearbejde til at være controller, siger hun.

Han fremhæver, hvordan han ikke længere skal finde tid til at sætte sig på kontoret og bruge en time på at få samlet 10-15 regninger fra mail og post sammen til betaling. Nu er hans rutine, at han videresender alle e-mails med fakturaer, som derefter omkonverteres til e-faktura, der hermed betales automatisk i Summax.

- Det er ikke svært! Og jeg nyder, at der hele tiden er ryddet op, både i indbakken og på kontoret. Jeg bryder mig ikke om at have en masse liggende!

Tidligere brugte han en del tid på regninger fra de mange virksomheder, som stadig sender fakturaer som pdf-filer. Nu kan han selv uden problemer få NemFaktura Plus til at konvertere regningen til e-faktura i Summax, og det er en stor fordel.

Og så nyder han, at alt kan klares i en arbejdsgang. Når

Produktionsoptimering

Miljø

Viden

Staldgangsrådgivning

Sparring

Driftsledelse Tlf. 7015 1200

•

www.sraad.dk

Værdi

Produktionsøkonomi •

Følg os på facebook

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

ØKONOMI │ TEKST: Ivan Kubstrup, driftsøkonom, iku@sagro.dk, tlf. 9629 6563

Prisen på soja drives opad Stor efterspørgsel fra Kina, usikre vejrforhold og diskutable dyrkningsforhold spiller ind.

Sojabønner er en 25-30 cm høj, enårig plante i ærteblomstfamilien, der især dyrkes i USA, Argentina, Brasilien, Kina og i stigende omfang i Sydeuropa. Det er en varmekrævende og frostfølsom plante. Udbyttet er derfor meget afhængigt af gunstige vejrforhold.

Sojabønnefrø indeholder op mod 40 % protein med en sætning, der er meget nær den, som findes i animalsk protein. Det er en billig proteinkilde, og sojabønnen er

den vigtigste bælgplante på verdensplan. Sojabønner er udgangsproduktet for vigtige ingredienser i japansk, kinesisk og vietnamesisk køkken. Af de olieholdige sojabønner presses også sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe. Resterne fra presningen – sojaskråen – bruges i foderblandinger, hvor det typisk udgør 5-15 % af foderet.

Soja er derfor en vigtig del af foderblandingerne til såvel

køer og grise, og prisen på soja har derfor stor bevågenhed. Hertil kommer, at der er stærkt stigende opmærksomhed omkring dyrkningsforholdene. Kan produktionen være bæredygtig? Og kan produktionen være ansvarlig, hvis den indebærer afskovning?

Prisen har gennem mange år været faldende, men er siden efteråret 2020 og starten af 2021 igen begyndt at stige. Se figur.

Det, som især har drevet prisen op det sidste halve år, vurderes at være stor efterspørgsel fra Kina. Gode vækstbetingelser trækker derimod priserne ned.

61 % af sojabønnerne vurderes til at stå godt eller meget godt, hvilket er bedre end gennemsnittet på nuværende tidspunkt, der ligger på 57 %.

Global efterspørgsel og globale vejrforhold er afgørende for, hvordan prisen på sojaskrå udvikler sig. Især vejrforholdene bliver tilsyneladende mere og mere usikre.

Der er derfor al mulig grund til at følge prisforventningerne og sikre prisen ved hjælp af kontrakter.

I øjeblikket er anbefalingen, at prisen er aftalt med 50 % af forbruget frem til og med april 2022. Markedet bør følges tæt. Hvis der sker yderligere prisfald i løbet af de kommende måneder, kan der komme købsanbefalinger for at sikre prisen yderligere i 2022. Du kan altid læse anbefalingerne på www.agromarkets.dk.

Det, som især har drevet prisen op det sidste halve år, vurderes at være stor efterspørgsel fra Kina.

Gode vækstbetingelser trækker derimod priserne ned.

Følg økonomien i økologien

61 % af sojabønnerne vurderes til at stå godt eller meget godt, hvilket er bedre end gennemsnittet på nuværende tidspunkt, der ligger på 57 %.

Global efterspørgsel og globale vejrforhold er afgørende for, hvordan prisen på sojaskrå udvikler sig. Især vejrforholdene bliver tilsyneladende mere og mere usikre. Der er derfor al mulig grund til at følge prisforventningerne og sikre prisen ved hjælp af kontrakter.

ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO opdaterer hver måned et Ø-barometer, der viser den aktuelle udvikling i indtjeningen inden for den økologiskeat mælkeproduktion den økologiske I øjeblikket er anbefalingen, prisen er aftalt med 50 % afog forbruget frem til og medplanteavl. april 2022.

Markedet bør følges tæt. Hvis der sker yderligere prisfald i løbet af de kommende måneder, kan TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom, sha@sagro.dk, tlf. 9629 6756 der komme købsanbefalinger for at sikre prisen yderligere i 2022. Du kan altid læse anbefalingerne på www.agromarkets.dk.

Produktion og efterspørgsel af økologiske fødemuligheden for at sammenligne tallene fra egen varer er steget markant i de seneste år, og det forbedrift med model-ejendommen.

Den økologiske mælkeproduktion har siden ventes også at ske i årene fremover. En fortsat 1990’erne været lokomotivet inden for den økolovækst er dog afhængig af, at produktionen er rentabel på de økologiske bedrifter og er konkurrencegiske udvikling i Danmark. Barometeret omhandler derfor først og fremmest økonomien inden for den dygtig i forhold til den konventionelle produktion. økologiske mælkeproduktion. Det økologiske areal Tanken med Ø-barometeret er at give et aktuer øget markant det sidste årti. Langt den største elt billede af, hvordan økonomien er inden for den del af de økologiske arealer bruges til foder. økologiske produktion. Barometeret findes på Økologibarometeret kan også anvendes til at vuroerd.dk, og informationerne opdateres hver måned med aktuelle tal. dere udviklingen i økonomien inden for den økoloDer tages udgangspunkt i et modellandbrug, der giske planteavl. Der er tilknyttet kommentarer til svarer til gennemsnitsstørrelsen af et dansk, økode forskellige grafer og tabeller. logisk landbrug. Det giver den enkelte landmand

Du kan læse mere om Ø-barometrene på oerd.dk/oe-barometer

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vil du vide mere?

Kontakt Keld Dieckmann Økonomirådgiver Tlf. 96 29 66 58 kdi@sagro.dk

TEKST: Jonas From Katholm, SvineRådgivningen

│ SVIN

Blander du korn fra ny høst i foderet?

Hvis du vil undgå fald i tilvækst og kødprocent, bør du få kornet analyseret og foderblandingen tilpasset.

Når høsten er i gang, og der er travlt over det hele, kan det være let at glemme en ting eller to. Men du skal huske at tage hånd om grisene, når de skal fodres med det nye korn. Årets korn ligner sjældent det, vi høstede sidste år, og derfor skal fodret tilpasses, så grisene hverken over- eller underforsynes.

Hvis årets høst indeholder mere protein og mindre vand end sidste års korn, er det nemt at komme til at overforsyne grisene med protein og aminosyrer, hvis samme mængde bruges. Det gør foderet dyrere end nødvendigt. I det modsatte scenarie, hvor kornet indeholder mindre protein og mere vand, vil grisene blive underforsynet med protein og aminosyrer, hvilket vil gå ud over den daglige tilvækst og kødprocent hos slagtegrisene. I soholdet kan det blandt andet påvirke pattegrisenes tilvækst negativt.

Det kan blive dyrt

Har du styr på juraen?

Hvem arver dig?

Og hvad er det bedste for dig?

Ring til os på 76 60 23 30 – vi er altid klar på en uforpligtende snak

En underforsyning med 10 % råprotein vil resultere i en nedgang i produktiviteten svarende til 12 kr. pr. slagtesvin. Omvendt, hvis foderblandingen bliver overforsynet med 10 %, kan det gøre slagtesvinefoderet 7,5 øre dyrere pr. foderenhed, svarende til ca. 17 kr. pr. slagtesvin.

Få analyseret kornet Inden det nye korn tages i brug, bør der laves en hurtig analyse af kornet (NIT/NIR), så din rådgiver kan foretage en tilpasning af foderblandingen. Ofte skal der justeres på mineral- og sojaskrådelen. På den måde sikres det, at blandingen er tilpasset det nye korn på den gamle mineralblanding. Når hele høsten er i hus, og den gamle mineralblanding begynder at slippe op, skal der udtages en repræsentativ kornprøve, der sendes til analyse. Herefter optimeres en ny mineralblanding, der passer til netop dette års korn. Når kornet sendes til kemisk analyse, bliver det undersøgt for vandindhold samt indhold af protein og fosfor. Der kan også tilvælges en analyse af foderenheder, men det er dyrt, og usikkerheden er stor, så det kræver mange prøver.

Derfor anbefaler vi det generelt ikke.

Husk også E-vitamin Når der tages helt nyt korn i brug, er det desuden en rigtig god idé at tilsætte ekstra E-vitamin. Når kornet modner færdigt, lige efter høst, dannes der frie radikaler og peroxider, der er skadelige for grisene.

E-vitamin virker som antioxidant og har derfor rigtig god virkning på de skadelige stoffer, der kan give friskkornsforgiftning.

Symptomerne på friskkornsforgiftning kan være store grise, der pludselig dør. Obduktion vil vise nedbrydning af leveren og forstørret hjertemuskulatur. Det kan derfor være en rigtig god forsikring at tilsætte ekstra E-vitamin i foderblandingen, hvis der bruges frisk korn de første to måneder efter kornet er høstet.

Amanda Vium Advokatfuldmægtig

Lis Daugaard Advokat

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

efterafgrøder tæller lige så meget som 5 ha med ø Løbner ved En enkelt ha med bestøverbrak Fils mus Ras alte biodiversiteten, fort – og så er det samtidig godt for på Ytteborg i forsommeren. n tene teaf Plan ved rne ione stat en af

30

Folk for sig og fæ for sig! Men dyre derekskursion samlede 500 delt ne fulgte nysgerrigt med, da årets Grovfoage nyt om foderproduktion og fodr re hos Svend Ebsen Schøler. Der var fagligt ing - blandt andet demonstration af nyudviklet teknologi og præsentation af ny viden om ko- og kalvesundhed.

Naturens kræfter – i for m Dyrskue, og der måtte rok af uventet bagvand fra Ribe Å - drillede Ribe gennemføre programm eres rundt på udstillere i dagens løb. Det lykked et, es glæde sig over stor ove og Sydvestjysk Landboforening kunne som arr at rbærenhed fra de mere angør end 9.000 besøgende.

ner kan forbipasserende stebro og Struer kommu .

30 forskellige steder i Hol msterstriber, der strækker sig over i alt 8 km står i blo ng, der eni for dbo Lan uer gratis plukke blomster Str ers Ørts og Holstebro Det er Ejvind Hansen, And v. iati init re bag det populæ

SAGRO var med til at sikre, at ildsjælen Martin Sandager fik 15. Juni Fondens Naturpris på 200.000 kr., som her overrækkes af fondens formand, Helene Kähler Hjenner. I Kragelund Mose ved Vejen er Martins kreaturer, Exmoor-ponyer og vandbøfler ved at naturgenoprette 100 ha.

Gigantiske stålkonstruktioner til vindmølletårne var i øjenhøjde med medlemmer af Herning-Ikast Landboforening, da de i sommer var på besøg hos virksomheden Stiesdahl i Brande. Udviklingsprojekter til lagring af energi og CO2 var også på aftenens program.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Kartoffeldag

Kom til Landbrugsdag

Tirsdag den 31. august kl. 8.30 Forsøgsmarken på Holtumvej 6, 7400 Herning

Onsdag den 13. oktober kl. 9.00 – 15.30 Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens

Alle kartoffel-interesserede inviteres til gratis arrangement i forsøgsmarken.

Benyt dig af muligheden for at høre sidste nyt fra forsøgsmarken og få en god snak med repræsentanter fra sorts-, kemi- og maskinfirmaerne. Samtidig er der naturligvis også rig mulighed for at udveksle erfaringer med dine kartoffelkollegaer.

Deltagerne deles ind i mindre grupper og bliver guidet rundt til de enkelte poster i forsøgsmarken.

På posterne vil der være firmarepræsentanter og kartoffelrådgivere. Der er mulighed for at stille spørgsmål til fagrådgiverne. Årets emner: • Kartoffelsorter • Bejdsning, fritlevende nematoder og kemisk nedvisning • Mekanisk vækststandsning og ukrudtsbekæmpelse • Skimmel/bladplet forsøg • Gødskning: Fokus på organisk gødning samt udvaskning/ eftergødskning Bag arrangementet står Lemvigegnens Landboforening, vestjysk, KMC, Forsøgsvirksomheden Ytteborg og SAGRO. Læs mere om Kartoffeldagen på side 14.

Netværksmøde om protein og Efterafgrødedag Tirsdag den 31. august kl. 10.00 – 15.00 Stensgaard Landbrug, Grenevej 7, 7190 Billund

Emner hos Stensgaard Landbrug er vårhvede/lupin, vinterraps efter vinterbyg og efterafgrøder (kartofler).

Kl. 12.00 - 12.45 frokost hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Kl. 12.45 -13.45 Oplæg om høst og opbevaring af proteinafgrøder Kl. 14.15 – 15.00 Nicklas Kousgaard Jørgensen, Hovborgvej 82, 6682 Hovborg. Hestebønner: Dyrkning og anvendelse.

Netværksmødet arrangeres af ØkologiRådgivning Danmark og gennemføres sammen med SEGES. Netværksmødet støttes af fonden for Økologisk Landbrug.

Pris og tilmelding: Det koster 300 kr. at deltage, tilmelding nødvendig til lkr@oerd.dk eller 7660 2461 hurtigst muligt.

Landbrugserhvervet er i disse år under konstant forandring og udvikling, og mange landbrug skal generationsskiftes i de kommende år. Landmænd inviteres derfor til temamøde med fokus på generationsskifte og fremtidens ejerformer.

9.00 – 9.30: Indskrivning og morgenmad 9.30 – 10.20: Hvem skal eje dansk landbrug? v/ Nina Smith, formand for Forenet Kredit 10.20 – 11.05: Juridiske og praktiske erfaringer med ejerformer, generationsskifte og risikostyring v/ Søren Christensen Volder og Michael Serup, partnere hos advokatvirksomheden Bech-Bruun 11.05 – 11.20: Pause 11.20 – 11.45: Erfaringer med landbrugsdrift i Danmark og udlandet v/ Erling Bech Poulsen, formand for Østifterne 11.45 – 12.40: Frokost 12.40 – 13.15: Nykredits syn på fremtidig finansiering af landbrug – herunder nye ejerformer v/ Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit 13.15 – 13.50: Udviklingen i landbrugsformer v/ Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer 13.50 – 14.05: Pause 14.05 – 14.55: Virkeligheden som både landmand og direktør v/ Svend Brodersen, godsejer og direktør for Gram Slot 14.55 – 15.00: Opsamling og afrunding v/ Nina Smith, formand for Forenet Kredit 15.00 – 15.30: Netværk. Øl, vand og snacks.

Deltagelse i arrangementet er gratis og evt. ledsager er også velkommen.

OBS: Et tilsvarende arrangement afvikles den 24. november på Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1, 8800 Viborg.

Tilmelding: www.nykredit.dk/landbrugsdage2021/ Arrangører: Landbrug & Fødevarer, Nykredit, Forenet Kredit og Østifterne.

KURSUS

Ledelse i praksis Kurset foregår skiftevis hos LandboSyd i Aabenraa og hos SAGRO i Billund Første kursusdag er torsdag den 28. oktober og kurset afsluttes tirsdag den 21. december

Holstebro Handelsstandsforening og Holstebro Struer Landboforening er igen klar med det traditionsrige arrangement, som er med til at skabe positiv omtale af landbruget og fortælle om erhvervets betydning for området.

Bedriftsbesøg på Hedebo I/S Strengevej 65, 6760 Ribe Onsdag den 8. september kl. 19.30 – 22.00

SAGRO Kvæg inviterer til bedriftsbesøg hos Niels Laursen, Hedebo I/S. Blandt emnerne er etablering af ny velfærdsafdeling og investering i nye Lely-robotter. Vi vil også berøre værdien af omhyggelig afvanding i markdriften og Lov om hold af kvæg frem til 2024.

Det er er gratis at deltage.

Med forbehold for aflysninger pga. Covid-19

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Høstfest

Fredag den 1. oktober kl. 18.00 Hos Jernved Kulturhus, Kirkebakken 33, 6771 Gredstedbro Høstfesten afholdes i Jernved Kulturhus med dejlig mad, god musik ved ”Guitar Finn og sange”. Menuen består af ta´ selv-bord og kagebord. Tag gerne venner og bekendte med.

Pris 300 kr. pr. person. Betales ved indgangen.

Tilmelding senest den 24. september til Tove og Knud Jørgensen på mail: bb@duborgsminde.dk eller tlf. 7543 1065/6176 7565

Brørup Landboforenings Seniorer

”Kend din kommune”

Fredag den 17. september Forventet afgang fra Brørup kl. 9.00 Turen går til den sydlige del af den gamle Vejen kommune. Hans Sørensen vil være guide på turen. Der er stop ved Ladelund og Eurofins. Senere Askov og Skibelund Krat (middag). Vi slutter med besøg i det nye rådhus i Vejen, hvor borgmester Egon Fræhr viser rundt.

LandboSenior Herning

Fra Vesterbro til Vesthimmerland

Fredag den 24. september kl. 13.30 Hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Jørgen Breum Hansen er forhenværende urobetjent.

Kom og hør dette erindringsforedrag om et politiliv, som spænder vidt.

Først en årrække i Københavns Politis Uropatrulje, hvor livet foregik blandt prostituerede og narkohandlere samt stor involvering i en af de største narkosager i Danmark. Herefter til Skive Politikreds med en stilling som landbetjent.

Besøg hos KMC

Torsdag den 7. oktober kl. 17.30 hos KMC, Herningvej 60, 7330 Brande KMC vil være vært ved en let anretning samt kaffe. I vil høre historien om KMC, både huset og om de spændende produkter og deres anvendelse.

Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 fra den 14. september til den 25. september efter ”først til mølle”princippet. (50 pladser)

Ikast-Bording LandboSenior

Smilets Ambassadør

Onsdag den 13. oktober kl. 9.30 i Bording Hallen Jesper Grønkjær fortæller denne gang ud fra en bog og en tv-dokumentar: ”Smil på Dødens Avenue”. Foredraget er en både barsk, smuk og kærlig fortælling om at finde smil og håb i livet.

Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Fælles arrangement Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk LandboSenior

Landbruget kommer til byen Fredag den 3. september Holstebro Midtby

│ XXXXXXX

Kurset/akademifaget Ledelse i praksis henvender sig til ledere i landbrug, fødevarevirksomheder og små/mellemstore virksomheder.

Formålet er at gøre dig klogere på din egen ledelsesstil, dine potentialer og dine udfordringer.

Kurset indbefatter udarbejdelse af en personlig DiSC-profil, 8 kursusdage og en afsluttende prøve.

Undervejs i forløbet kommer du til at arbejde med det, du lærer på modulerne, hjemme i virksomheden. Oplever du problemer med at sætte de nye værktøjer i spil, har du mulighed for løbende at sparre med underviseren.

Yderligere oplysninger hos Trine Thorhauge, driftsøkonomiassistent i SAGRO, tlf. 7660 2181 tth@sagro.dk.

Pris for deltagelse: 15.940 kr. ekskl. moms. Det er muligt at søge om SVU. Sidste dato for tilmelding er torsdag den 16. september.

Foredrag af Erik Lindsøe Tirsdag den 26. oktober kl. 19.00 Hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

LÆS LÆS MERE MERE PÅ: PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af: Medlem af:

VI SØGER EJENDOMME OG VIRKSOMHEDER Vi har haft travlt i foråret 2021 og søger derfor nye ejendomme til salg Varde

Holstebro

GT

Varde

GT

SOL

Nr. Nebel

GT

SOL

SOL

GT

SOL

Planteavlsejendom – 57 ha

Svine-/planteavlsejendom – 145 ha

Kvægbrug – 71 ha

Kvægbrug – 124 ha

Tarm

Bramming

Jordrup

Struer

GT

GT

SOL

GT

SOL

Planteavlsejendom – 108 ha

SOL

Kvægbrug – 90 ha

Planteavlsejendom – 64 ha

Ring på 7660 2333

Jørn Jørn Lauritsen Lauritsen Tlf.: 2334 7068 Tlf.: 2334 7068

Jens Jens Ravn Ravn Tlf.: 24229900 Tlf.: 24229900

Allan Elsted Allan Elsted Hansen Hansen Tlf.: 2557 9851 Tlf.: 2557 9851

Claus Claus Brødbæk Brødbæk Tlf.: 6175 7188 Tlf.: 6175 7188

GT

SOL

Svineejendom – 44 ha

JYSK JYSK

Frederik Gissemann Frederik Hansen Gissemann Hansen Tlf.: 2989 4029 Tlf.: 2989 4029

LandboGruppen LandboGruppen