Grobund nr 3 web

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03 | 2018

Præcision løfter markbruget Det er dyrt at give for meget - eller for lidt!

Side 6

Planteaften på Ytteborg Temaet er vårsæd og gylle Side 11

Du behøver ikke sætte millioner i mursten - hvis du bliver sharemilker Side 14

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Lilli Snekmose Nature Energy Korskro

INDHOLD

Præcision løfter markbruget Det er dyrt at give for meget - eller for lidt!

Du behøver ikke sætte millioner i mursten

6

14

Som sharemilker er du i gang uden den helt store risiko

GROBUND Grobund nr. 3 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 28. august 2018 Oplag: 15.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

Planteaften om vårsæd og gylle Bliv introduceret til årets Ytteborg Cup

SAGRO bag nye mineral- og vitaminblandinger

11

17

Nye faste blandinger af høj kvalitet - i samarbejde med Vitfoss

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Præcision løfter markbruget 9 Forbered tørreanlægget på en våd høst 10 SAGROs nye familiebånd 14 Du behøver ikke sætte millioner i mursten 16 Forbered din foderhandel 17 SAGRO Kvæg og Vitfoss bag nye mineral og vitaminblandinger 18 Bliver der overproduktion eller hva'?

19 Bestøvningens fordele og biavl på økologiske arealer 20 Hvem er Albrecht - og kan vi bruge ham til noget?

21 Studietur til England - med Albrecht 22 Hvordan bærer de bedste sig ad?

23 Landbrugets Ejerskifteskole 24 Forsikringsmægleren - kundens egen rådgiver 25 Tjek inden du graver dræn 26 Sommertid er skuetid 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

Alle medaljer har en bagside. Sådan er det også med biogas. De nye store anlæg skaber grøn energi og bedre gylle, men de kommer samtidig til at forandre fordelingen af vores organiske gødning.

Nogle uheldige husdyrproducenter føler sig som de store tabere.

I disse år skyder biogasanlæg op tæt på hinanden.

I det vestjyske sker det i et område, der i forvejen er helt fyldt op med husdyrgødning - set i forhold til udspredningsbehovet.

For landbruget er fordelene ved biogas indlysende.

Afgasset gylle er helt enkelt et langt bedre produkt end den rå gylle og dybstrøelse. Biogasgylle er bedre tilgængelig for planterne, og desuden et veldefineret produkt, fordi gylleanalyser sikrer, at man får præcis det indhold, man bliver skrevet for i gødningsplanen.

Alt sammen fint! Men vi har medlemmer, som bestemt ikke jubler.

Det er husdyrproducenter, som måske har 50 km til nærmeste biogasanlæg. For dem er det en tvivlsom forretning at blive leverandør, når gylle

HOLDNING OG HANDLING

Medaljens bagside og dybstrøelse skal transporteres så langt.

Hidtil har de afsat deres husdyrgødning til lokale planteavlere.

Men nu falder planteavlerne fra. De har fået et bedre tilbud fra biogasanlægget, som leverer returgylle - kvit og frit - og som ikke er bleg for at sende returgyllen ud på køreture på over 50 km.

Forklaringen er, at biogasanlæggene - for eksempel det rekordstore anlæg ved Korskro ved Esbjerg, som bliver Danmarks største - modtager affald fra industri og byer, og den ekstra mængde biomasse oveni husdyrgødningen betyder, at der er mere afgasset gylle, end leverandørerne kan aftage. Biogasanlægget leverer derfor uden omkostninger til planteavlere langt væk.

Det har skabt en konkurrencesituation, der med

rette forbitrer og frustrerer nogle husdyrproducenter. De bliver overbudt i kapløbet om udspredningsarealer - dybest set fordi biogasanlæggene i kraft af statsstøtte har økonomi til at køre returgyllen meget langt væk, hvis det er nødvendigt.

Det er et kæmpe dilemma. For hvorfor skulle en planteavler sige nej tak til gratis biogasgylle i stedet for at have omkostninger ved at modtage naboens svinegylle?

Husdyrproducenterne føler vel nærmest, at de bliver sparket bagi af deres egne!

Som formand påvirker det mig at se kolleger blive ramt på den måde, og hvis ikke markedskræfternes frie spil skal knuse de ramte husdyrproducen-

"Det har skabt en konkurrencesituation, der med rette forbitrer og frustrerer nogle husdyrproducenter."

ter, kræver det en eller anden form for indgriben.

Landbrug & Fødevarer har valgt at sætte kræfterne ind på at påvirke de aktuelle energiforhandlinger, så det bliver slået fast, at gylle og dybstrøelse har absolut første prioritet for biogasanlæggene.

Målet er at opnå, at støtten til biogasanlæggene gradueres, alt efter hvilken form for biomasse, man putter i det.

Men det er svært at tro, at alt igen kan blive som det var. Vi må anerkende, at biogasanlæggene er en god mulighed for os som husdyrproducenter, og vi må samtidig konstatere, at de har skabt en ny virkelighed.

Når nye biogasanlæg etableres, skal vi være bedre til at sikre, at landmænd får det bedste ud af mulighederne, og at den fortjeneste, anlæggene kan generere, ender i landmænds lommer.

Vi skal nemlig lære af vores fejl.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Byzone afværget To svineproducenter ved Stauning kan nu gå fremtiden mere trygt i møde, fordi det lykkedes at forhindre, at Ringkøbing Skjern Kommune omdannede området omkring Stauning Whisky til byzone.

- Det er altid vigtigt at vogte sig for, at der opstår nye byzoner ude i det åbne land. I det konkrete tilfælde ville en byzone have betydet, at to svineproducenter, der er naboer til Stauning Whisky, ville blive alvorligt truet på deres eksistens. Ja, de ville have været færdige som svineproducenter, fortæller landboretsrådgiver Helle Borum, SAGRO. Sagen opstod, fordi en ny lokalplan skal sikre, at Stauning Whisky kan bruge området til erhvervsformål og til besøgsfaciliteter til kursus og overnatning.

Men efter indsigelse fra Helle Borum er lokalplanforslaget nu ændret, så området forbliver landzone.

Dermed slap de nærliggende husdyrproduktioner for de krav til lugt-, luft-, støv- eller støjgrænser, som havde været konsekvensen, hvis området var blevet byzone.

- Kommunerne tænker ikke altid på de konsekvenser, det har for landbruget, når landzone ændres til byzone. Derfor skal vi være meget på vagt, når det sker. Men i det konkrete tilfælde var kommunen heldigvis lydhør over for vores indsigelse, fastslår Helle Borum.

Udelukket fra nationalparkudvalg Herning-Ikast Lbf., Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland havde indstillet Helle Borum, der bor i området, som deres repræsentant i Nationalparkudvalget for Skjern Å.

Foreningerne har store medlemsinteresser i området og oplandet til Skjern Å, men alligevel fik de ikke en plads i udvalget. 21 personer var indstillet til de kun fire borgerpladser i udvalget. Udvalget består derudover af fire kommunalpolitikere samt en repræsentant for henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Vestjysk.

Nervøsitet omkring Kongeåen Senest med udgangen af juni vil teknikere fra Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening have en rent faglig vurdering af de løsningsforslag, der på længere sigt skal skabe bedre dyrkningsmuligheder langs Kongeåen.

Notatet indeholder også en analyse af landbrugsaktiviteterne i området, der er berørt af den høje vandstand, som især giver voldsomme problemer ved høst.

Præsentationen af løsningsforslagene er blevet udskudt en måned, men så snart materialet foreligger, bliver det sendt i høring. I høringsperioden gennemføres et offentligt møde for alle lodsejere og andre interesserede.

Blandt de hårdt plagede lodsejere er der stor utålmodighed, og da det ikke er muligt hurtigt at fikse de grundlæggende problemer, har Sydvestjysk Landboforening foreslået kommunen, at der nedsættes et lodsejerudvalg, som arbejder for nogle kortsigtede løsninger, der midlertidigt kan skaffe noget af vandet væk fra markerne.

Herning er proaktiv på vandløbsvedligehold Herning-Ikast Landboforening har store forventninger til en forsøgsordning omkring vandløbsvedligeholdelse, som Herning Kommune sætter i værk i år. Over en 4 måneder lang sommerperiode bliver en ekstra

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

tilsynsperson tilknyttet. Vedkommende får til opgave at føre tilsyn og at følge op på henvendelser. Derudover vil de enkelte vandløbslaug blive tilbudt et opstartsmøde forud for sæsonen - i et forsøg på at få lodsejerne tættere på tilrettelæggelsen af vandløbsvedligeholdelsen.

Vurderer kommunen, at den personalemæssige opnormering på området bliver en succes, vil ordningen blive gjort permanent fra 2019.

- Det er godt at se, at Herning proaktivt imødekommer landmændene på det her felt. Falder det positivt ud, er det bestemt erfaringer, som vi gerne ser andre kommuner tager op, siger landboretsrådgiver Helle Borum.

Stort vådområde ved Givskud Jysk Landbrug er med på sidelinjen på et projekt for et stort vådområde, som Givskud Lokalråd har taget initiativ til. Ideen er at omdanne 230 ha på begge sider af Givskud til et bynært naturområde.

Miljørådgiver Anne Ravnshøj, SAGRO, bliver under forberedelserne knyttet som rådgiver til de 57 lodsejere, der er involveret.

På et møde i sidste måned tog lodsejerne meget positivt imod planerne, som er en udløber af vandområdeplanerne. Vejle Kommune og Naturstyrelsen har skaffet godt 800.000 kr. i projektmidler fra EU’s landdistriktsprogram, og de skal nu bruges på en forundersøgelse, der skal klarlægge hvor meget kvælstof, der kan fjernes fra området. Det skal desuden undersøges, hvilke anlægsarbejder, der er nødvendige for at reducere mængden af kvælstof bedst muligt, uden at det har effekt på de omkringliggende arealer. Projektområdet afvander til Ringkøbing Fjord.

Jysk Landbrug bakker op om projektet, som vil lette presset på Ringkøbing Fjord og medvirke til at reducere behovet for virkemidler på dyrkningsfladen.

Da lodsejerne var samlede, blev medlemmer til et lodsejerudvalg udpeget. Det består af landmændene Knud Erik Nielsen, Richard Østerballe og Bjarne Østerlund samt lodsejer Kenneth Søbye og Jens Chr. Mathiasen fra Givskud Lokalråd.

Udvalget vil nu se på forskellige muligheder, der kan bane vej for projektet.

Der er mange scenarier - det kan for eksempel være en jordfordeling eller at lodsejerne decideret sælger arealerne til projektet, evt. med mulighed for at købe arealet tilbage.

Hvis alt klapper, kan vådområdet være færdigetableret om fem år. Hegning af arealer til afgræsning og anlæg af stier er ikke en del af projektet, men det vil der være gode muligheder for at søge tilskud til senere.

Taskforce markvand bag test En række bedrifter i Holstebro bliver udpeget som cases i et forsøg, der skal teste, om det nye screeningsværktøj, kommunerne fremover skal anvende ved tildeling af markvand, rent faktisk indebærer en lempelse.

Taskforce markvand har taget initiativet for at vurdere, om landmænd, der hidtil har fået afslag på den mængde markvand, de mener at have brug for, bliver bedre stillet med det nye værktøj. Det bliver Søren Kolind Hvid fra SEGES, der gennemfører testen med modelberegninger i det nye system, der kaldes VandWeb. Sideløbende tester GEUS og Miljøstyrelsen VandWeb, og testfasen forventes først afsluttet i begyndelsen af 2019.

Kabel eller luftledning De berørte landboforeninger langs den planlagte ca. 170 km lange nye 400 kV luftledning fra Idomlund til grænsen har afgivet skarpe høringssvar, der taler kraftigt imod masteløsningen.

Nu vil efteråret gå med, at Miljøstyrelsen bearbejder alle høringssvar og

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Operation Engsnarre

derefter i 2019 fremlægger en plan for det tracé, altså den præcise linjeføring, luftledningerne skal tage ned gennem Vestjylland.

Landboforeningerne presser fortsat på for at få politikerne til at gribe ind og vælge en anden løsning. Det kan være nedgravning af kablerne, men der er også stor sympati for et alternativt forslag: nemlig at spule kablerne ned i havet vest for Jylland.

Hvis det teknisk og økonomisk er muligt, så er det den løsning, man gerne ser, så der bliver så få anlæg som muligt på landjorden.

En lodsejerrepræsentant fra hvert af de 12 delområder under Operation Engsnarre var i sidste måned inviteret til møde med Sydvestjysk Landboforening for at drøfte lodsejernes muligheder, når de 20-årige aftaler nu udløber. I mødet deltog også advokat Steen Laursen fra SEGES. Mødet resulterede i, at Sydvestjysk Landboforenings formand, Niels Laursen, efter opfordring fra lodsejerne, tager et møde med kommunerne for at afdække, hvor kommunen har mulighed for at imødekomme de lodsejere, der som udgangspunkt ikke ønsker at fortsætte den ekstensive drift på arealerne samt alle de lodsejere, der ønsker vandstandsreguleringen væk, eller i det mindste reguleret til et lavere niveau.

Steen Laursen gjorde det i øvrigt klart, at lodsejere, der vælger at genoptage gødskning af arealerne med handelsgødning inden for et år efter udløb af aftalerne, isoleret set ikke er pligtig til at anmelde det til kommunen. Man skal blot have in mente, at det ikke må skade fredede arter eller Bilag IV-arter på arealerne. Derfor opfordrede han til at gå i dialog med kommunen, inden man genoptager gødskningen. Så kan der måske laves aftaler om den fremtidige drift, inkl. regulering af vandstanden.

DN vil frede Vejle Ådal Danmarks Naturfredningsforening har rejst fredningssag for 850 ha i Vejle Ådal.

Jysk Landbrug har sammen med de andre berørte landboforeninger afgivet et høringssvar, hvor man stiller sig tvivlende over for en fredning, som ikke er baseret på frivillighed.

Hvis sagen ender med en fredning, skal fredningsnævnet fastsætte erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem.

Derfor skal fredningsnævnet have modtaget - begrundede, og gerne dokumenterede - krav om erstatning senest den 15. juni kl. 12.00.

Alslev Å renses op Det er ikke ofte, at en kommune giver dispensation til opgravning i et §3-område. Og det er mere end usædvanligt, at en kommune giver dispensationen til sig selv. Men det er tilfældet i Esbjerg Kommune, hvor først teknik- og byggeudvalget har besluttet, at Alslev Å skal oprenses til regulativmæssig dybde - hvorefter plan- og miljøudvalget nu har givet dispensation til, at arbejdet kan udføres.

Baggrunden er, at Esbjerg Kommune i en periode på 12 år har forsømt oprensning af Alslev Å, og det har ført til en forsumpning, som derved har givet området §3-karakter.

Lodsejerne har klaget, og kommunen har erkendt, at regulativet ikke er blevet fulgt, og at det er årsagen til, at området er blevet §3-område.

- Det er en underlig situation, medgiver Kurt Bjerrum (V), der er næstformand i plan- og miljøudvalget. Personligt er jeg meget træt af, at vi nu er nødt til at ofre betydelige ressourcer på noget, som burde have været klaret løbende. Både politikere og forvaltning beklager den manglende oprensning, og derfor vedtog udvalget enstemmigt at give dispensation fra §3-reglerne, fortæller han.

Der er nu en frist til at påklage dispensationen, som i givet fald skal forelægges Miljøklagenævnet. Men hvis ingen klager, vil oprensningen af Alslev Å ske i efteråret. Med 12 års forsinkelse.

Risiko for vanderosion?

Struer Kommune har indledt et samarbejde mellem vandløbs-, natur- og tilsynsmedarbejdere omkring kortlægning af risikoarealer for vanderosion på stærkt skrånende marker.

Det er tænkt som en service i forbindelse med tilsyn, at kunne vise lodsejere risikoarealer på kort.

Formandsbytte Sven Agergaard og Søren Søndergaard har byttet plads som henholdsvis formand og næstformand for SAGRO. Det er Sven Agergaard, der viger ned på næstformandspladsen. Til gengæld er han efter konstitueringen i Herning-Ikast Landboforening blevet formand dér, efter at Karsten Willumsen stoppede.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

5

PLANTER

Præcision løfter markbruget

Alle med en professionel tilgang til landbrug kan få gavn og udbytte af at udnytte teknologien til at opnå større præcision i marken.

Hvis man ikke har styr på sine markers behov, giver man let for meget eller for lidt. Begge dele er en dårlig forretning.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

HAMMERUM – Har du 100 ha - så overvej det. Har du 150 ha eller derover - så gør det!

Det er tommelfingerreglen, som planterådgiver Jens Peder Pedersen bruger, hvis nogen vil vide, om et landbrug med fordel kan investere i udstyr for at opnå større præcision i jordbruget.

Hos Anders Rahbek på Frølund Agro er interessen for emnet vokset, siden han for et par år siden begyndte at kortlægge udbytterne på mejetærskeren og desuden investerede i en brovægt.

- Variationen var rent ud sagt voldsom, og det gav mod på at anskaffe redskaberne til at udnytte den nye viden, vi fik, fortæller han.

Han har investeret op mod 500.000 kr. i computere og gps-teknologi til traktorer og redskaber som såmaskine, gødningsspreder og sprøjte. Sammen med anvendelse af data fra satellit er det blevet muligt at udarbejde tildelingskort, som nu er hjørnestenen i arbejdet med at placere såsæd, gødning og plantebeskyttelse, hvor det giver mest effekt.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ude i nyt terræn - Det klare mål er da en positiv effekt på bundlinjen. Ellers skulle pokker stå i det, lyder det bramfrit fra Anders Rahbek.

- Vi tror selvfølgelig på, at vi bliver bedre landmænd, og at det her er begyndelsen til noget meget større. Sådan noget som graduering af vækstregulering, tror jeg, der ligger rigtig meget i. Og når vi først får lukket op for præcisionslandbrug, så ligger der nogle muligheder, vi slet ikke har drømt om. Det tror jeg altså, siger Anders Rahbek med overbevisning. Hans planterådgiver, Jens Peder Pedersen, supplerer: - Udviklingen peger f.eks. også frem mod bedre ukrudtsgenkendelse, så midlerne kan blive brugt rigtigt. I det hele taget er vi ude i nyt terræn, så det gælder om at finde ud af, hvad der giver bedre bundlinje. Er det bedst at graduere planteværn, udsæd eller gødning? Og er potentialet 200 kr. eller 500 kr. pr. ha? Det skal vi finde ud af.

En tidrøver?

Anders Rahbek forbereder grundigt tildelingskort sammen med sine to markmænd. De sætter sig ved det store køkkenbord, og forud har de samlet biomassekort og gylleanalyser, og de har historik på markerne fra mejetærsker, farmtracking og brovægt, og de har været i marken og brugt øjne-

ne. Den store mængde data skal nu omsættes til handleplaner, og det kan godt lyde som lidt af en tidrøver.

- Her i starten bruger vi nok 5 timer pr. 100 ha.

Men præcise doseringsplaner og tildelingsfiler er vejen mod et bedre udbytte. Vi finder områder med mindre potentiale og fjerner f.eks. 20 kg N fra foragre, områder tæt ved læhegn og steder, hvor vandingsmaskinen ikke kan nå, fortæller Anders.

Før man slipper skillingerne løs og køber grej og går i gang, er det helt afgørende, at man i detaljer kender sine marker og bruger den viden. Ny teknologi nytter ikke, hvis man ikke holder godt øje med fremspiring, ukrudt, strukturskader, snegleangreb osv. - og tager højde for forholdene, når der f.eks. tildeles kvælstof, understreger Jens Peder.

PLANTER - Der er penge i at være præcis i marken. For ALLE - uanset bedriftsstørrelse. Det er Jens Peder Pedersen og Anders Rahbek enige om.

Farer lurer

”Vi tror selvfølgelig på, at vi bliver bedre landmænd, og at det her er begyndelsen til noget meget større.”

Fra CropSat kan man let og gratis hente satellitbilleder af markerne. Men billederne skal helst være nye og i hvert fald ikke ældre end 2-3 uger, hvis man skal stole på den variation, billederne afslører. Og det skal ikke have været skyet, da satellitten fløj forbi!

Teknikken må aldrig tage overhånd, for så lurer farerne. Man tror måske man kan spare gødning ved at følge et biomassekort. Men hvis det i virkeligheden er en masse rapgræs, der giver dele af marken den grønne farve, så bliver man snydt.

Derfor skal observationer i marken altid tages med i betragtning.

FAKTA 4 gode grunde til præcisionsjordbrug: • Der har aldrig været billigere hardware til formålet.

• Der er gratis adgang til data, f.eks. via CropSat. • Generelt er digitaliseringen nu så fremskreden, at alting snakker sammen.

• På gylleeffekt.dlbr.dk er der gratis hjælp til beregning af markeffekt af gylle.

(Fortsættes på næste side)

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

PLANTER Brug satellitter - eller bliv økolog Det er med et stort glimt i øjet, at Jens Peder provokerende siger ”brug satellitter eller bliv økolog”.

- Jeg vil gerne råbe de landmænd op, der har købt en masse grej, men som ikke har en klar strategi for, hvordan marken skal generere bundlinje. Økologi kan være en mulighed for at øge indtjeningen. Men for en del vil det være mere nærliggende at få den tanke, at satellitter kan hjælpe dem til at få styr på planteværn og kunstgødning. Det er nemlig en meget dårlig forretning - både hvis du giver for lidt, og hvis du giver for meget, forklarer han.

Anders Rahbek gør sig også mere politiske overvejelser. Han er klar over, at hvis landbruget beviser, at præcisionslandbrug giver resultater, så kan det udløse nye politiske krav. Det har han en klar holdning til: - Hvis alternativet er at nedsætte kvælstofkvoterne eller regulere os på anden vis, så vil jeg hellere selv styre mit jordbrug ved hjælp af præcisionsteknologi.

For så er det fagligheden, der betyder noget.

Om pilotprojektet

mentation, når landbruget skal reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, vil præcisionslandbrug kunne blive et virkemiddel i den fremtidige målrettede regulering.

Som et tillæg – men uden for det egentlige pilotprojekt – har Anders Rahbek og Jens Peder Pedersen valgt at foretage en sammenligning i 5 afgrøder på i alt cirka 50 ha. I hver afgrøde bliver halvdelen af marken passet traditionelt, i den anden halvdel gradueres der.

Det giver muligheden for at se på input og output og derved få en guideline på, om der er sparet gødning, og om udbyttet er mere ensartet eller større som resultat af den mere præcise tilgang. Derved får de et værktøj til at prioritere den fremtidige indsats.

- Det bliver et rigtigt spændende måleværktøj, og vi gentager det helt sikkert de kommende år for at tage højde for årsvariationen, siger Anders Rahbek.

Landbrugsstyrelsen har iværksat et pilotprojekt om præcisionslandbrug, hvor 20 landmænd skal være med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform. Anders Rahbek er en af deltagerne.

Hvis resultaterne kan bruges som doku-

8 gode råd – før du går i gang - Vi skal have fingrene i jorden. Man må aldrig stole så meget på teknikken, at man kobler virkeligheden fra.

➊ Dine medarbejdere skal synes, det er fedt at arbejde med den nye teknologi!

➋ Er du en af dem, der ikke kender kvælstofindholdet i din gylle, så få styr på det. Ellers er du ikke klar til præcisionsjordbrug.

➌ Du skal have modet til at eksperimentere – uden sikkerhed for effekten.

➍ Jo større variation, der er i dine marker - desto mere

relevant er en omfordeling, hvor du får hævet bunden.

➎ Husk at måle på effekten af de ændringer, du sætter i værk.

➏ Køber du grej, så få skrevet ind i købskontrakten,

at maskinforhandleren garanterer, at udstyret kan snakke sammen.

➐ Tag gødning fra de rige og giv til de fattige. Responsen

er stor, hvis der tildeles ekstra kvælstof til markens tynde områder, mens responsen er lille, hvis kvælstof tilføres områder, hvor afgrøden i forvejen står kraftigt.

➑ Tænk på, at flere års systematisk dataindsamling om

dine marker og dit udbytte er et fantastisk aktiv, hvis du skal skifte driftsleder eller vil sælge bedriften.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Forbered tørreanlægget på en våd høst Høsten 2017 blev for korn og frøafgrøder den mest tørringskrævende i en del år. Derfor er mange nu på jagt efter løsninger, der giver større kapacitet på tørringsanlæggene.

TEKST: Gunnar Schmidt, energi- & teknikrådgiver Tlf. 2089 7800

samtidig. På den måde kunne man ved etableringen spare omkostninger til såvel opdimensionering af hovedkanalen som til el-installation.

Kondens i øverste kornlag Uanset hvilken afgrøde, der skal tørres, og uanset tørresystemet man anvender, er der i det enkelte tilfælde mindst én faktor og måske endda flere faktorer, som er begrænsende for tørrekapaciteten.

Planlagre I et planlager kan den begrænsende faktor for tørrehastigheden ligge en række forskellige steder.

Hovedkanal og sidekanaler er oftest dimensioneret til at kunne fremføre den nødvendige mindste luftmængde til tørring, 360 m3 luft/m2 gulv/time.

Spørgsmålet er blot, om hovedkanalen er dimensioneret til, at man skal kunne tørre på hele det samlede gulvareal i tørreriet samtidig.

Hvis anlægget er opdelt i flere rum, er størrelsen af tørreventilatoren ofte valgt sådan, at man kun kan tørre på op til 50 % af silo­an­læggets gulvareal

Hvis tørreventilatoren er for lille, eller der tørres samtidigt på et gulvareal, som er for stort til tørreventilatorens ydelse, vil der under tørringen opstå kondens i øverste kornlag. I givet fald må man tørre på et mindre areal ad gangen, eller øge ventilatorkapaciteten.

Ved en del planlagre kan tørrekapaciteten udvides ved at udskifte tørreventilatoren, eller ved at anskaffe en ventilator mere, så luftmængden igennem systemet fordobles.

En gennemgang af det bestående anlæg kan afdække mulighederne for udvidelse af tørrekapaci­ teten.

Opvarmning af tørreluften til amerikanersiloer kan udføres via varmluftkaloriferer med gårdens halmfyr.

Amerikanersiloer I amerikanersiloer er det ofte varmluftovnens varmeydelse, som begrænser tørrekapaciteten.

Forhør dig ved leverandøren af siloen, om det går an at anvende en varmluftsovn med større varme­ydelse til din silo, end den du har i dag.

Et kørefast gulv i et planlager. Ved tørring på et planlager har man i våde høstår også behov for ekstern varmekilde til opvarmning af tørreluften.

FAKTA Rådgivning om mere tørrekapacitet

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Ønsker du rådgivning om mulighederne for mere tørrekapacitet på anlægget, kan du kun få ordentlig vejledning fra rådgivere eller korntørrings­fir­maer, hvis du har styr på følgende oplysninger:

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden

1) Opmål dit tørreri, længde, bredde, højde, sidekanalers størrelse og centerafstand samt længder.

og erfaring indenfor blandt andet:       

2) Registrer fabrikat og type på tørreventilatoren – tag evt. foto med mobiltelefonen.

3) Noter varmluftsovnens fabrikat, type og varmeydelse.

Så er du forberedt til drøftelser med en ekspert.

På www.byggeri-teknik.dk kan du finde uddybende information om mulighederne for forøgelse af tørrekapaciteten på bestående tørringsanlæg.

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

SAGRO

SAGROs nye familiebånd Nu deler SAGRO ikke kun adresse med SvineRådgivningen og Byggeri & Teknik - nu er vi medejere.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk SAGRO har brugt foråret til at knytte nye familiebånd. I begyndelsen af maj måned kunne vi offentliggøre, at SAGRO indtrådte som medejer af SvineRådgivningen. Senere på måneden faldt forhandlingerne vedrørende Byggeri & Teknik I/S på plads. Også her bliver SAGRO medejer.

Kristian Gade, der er formand for Byggeri & Teknik, kunne ved den lejlighed afsløre, at der er arbejdet på denne løsning, lige siden dannelsen af SAGRO tilbage i juni 2016.

Udvidelsen sikrer, at medlemmer i både den nuværende og den nye ejerkreds har adgang til specialkompetencer på bygge- og teknikområdet.

SAGRO bliver medejer sammen med Vestjysk, Lemvigegnens Landboforening og Djursland Landboforening.

Stærkt resultat og udvikling Det er landbrugsbyggeri og -teknik, der danner grundlaget for virksomheden. Hertil kommer, at en dygtig og meget erfaren medarbejderstab udnytter de samlede kompetencer til at løse mange forskelligartede opgaver for landmænd og private bygherrer. Det omfatter blandt andet skadesopgørelser, boliger, vindmøllevisualiseringer, maskinanalyser, ADR-kurser og gyllebeholderkontroller, for blot at nævne nogle områder.

Byggeri & Teknik I/S kom ud med det bedste regnskabsresultat nogensinde i 2017, og der ligger en ambitiøs udviklingsplan for virksomheden frem mod 2022. Væksten skal hovedsageligt foregå organisk ved at udvide allerede eksisterende rådgivningsområder og ved at sætte yderligere fokus på privatboligmarkedet.

Større krav Kunderne stiller stadig større krav til rådgivning, ligesom bygherrerådgivning ved totalentrepriser fortsat bliver mere almindelig, siger direktør i Byggeri & Teknik I/S, Flemming Hedegaard, som er meget glad for den nye, større og mere direkte ejerkreds.

- Vores rådgivning skaber stor værdi for vores kunder, fordi vi oftest opnår store besparelser på byggerierne ved at projektere dem og sende dem i udbud, hvorved der tit er 15-20 % i prisforskel, siger Flemming Hedegaard.

Byggeri & Teknik har 13 medarbejdere.

SvineRådgivningen i god vækst Lemvigegnens Landboforening, Vestjysk, Holstebro Struer Landboforening og Herning-Ikast Landboforening har til nu ejet en del af SvineRådgivningen sammen med KHL og SLF. Med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2018 er SAGRO trådt ind i stedet for Herning-Ikast og Holstebro Struer Landboforeninger.

- Med en stor ejerkreds kan vi i rådgivningen sik-

Byggeri & Teknik I/S har fået SAGRO som ny medejer. Det nye parløb markeres her af direktør Flemming Hedegaard og SAGROs direktør Torben Jensen.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

re de helt rigtige kompetencer, siger formand for SvineRådgivningen, Bent Graversen, der også er formand for Lemvigegnens Landboforening.

SvineRådgivningen har haft en pæn vækst over de seneste år, hvor det ikke mindst er avl og kernestyring, foderoptimering og handel samt coaching, der har været i fokus.

- Der er nok et fald i antallet af svinebrug, men til gengæld bliver de større. Det giver efterspørgsel på rådgivning om den optimale fodring, ligesom coaching på staldgangen bliver fortsat mere almindelig, siger direktør i SvineRådgivningen, Kjeld Askjær.

SvineRådgivningen er desuden præget af, at arbejdet i staldene i høj grad udføres af udenlandske medarbejdere. I den forbindelse drives omkring 25 erfagrupper og staldskoler. Dermed dækker SvineRådgivningen alle niveauer, lige fra medhjælper over driftsleder til ejer.

- Vores rådgivning på det felt flytter sig til at handle temmelig meget om ledelse af medarbejdere på staldgangen, og om hvordan man uddanner og fastholder de ansatte, siger Kjeld Askjær.

I det hele taget er SvineRådgivningen i en proces, hvor det internationale er i fokus, da en fortsat større del af rådgivningen retter sig mod farme i udlandet. Her er det især det gamle Øst-Europa og Asien, der fylder.

SvineRådgivningen har 20 ansatte, der har til huse i Herning, Vojens og Kolding.

Bestyrelsen ses herunder.

Esben Skøtt, SLF, Bjarke Poulsen, Hans Christian Carstensen, KHL, Hans Christian Tylvad, Vestjysk Landboforening og medarbejderrepræsentant Bjarne Knudsen.

Siddende direktør for SvineRådgivningen Kjeld Askjær og formand Bent Graversen.

OBS!

Ændret starttidspunkt i år - vi begynder allerede kl. 18.30.

Planteaften Ytteborg Onsdag den 20. juni kl. 18.30 på forsøgsgården, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

TEMA: Vårsæd og gylle Ytteborg Cup Årets Ytteborg Cup er præget af efteråret 2017, hvor det viste sig, at kombinationen af vintersæd, tung jord og våde marker var rigtig dårlig. Mange fik ikke sået vintersæd, og konsekvensen er blevet, at årets dyrkningskonkurrence foregår i vårbyg (til malt). Og det er kun naturligt, når vi i år generelt har et højere vårsædsareal.

Holdene består også i år af landmænd plus en planterådgiver fra et landbrugscenter eller en produktkonsulent fra en foderstofforretning. 6 hold deltager i konkurrencen. Der er vanen tro fokus på bundlinjen. Det er ikke kun et flot udbytte, der tæller! Nøgletal fra konkurrencen kan løbende følges på Facebook: Ytteborg Cup 2018.

Demo om udbringningsstrategi Udbringningsstrategi for gylle til vårsæd er et tilbagevendende diskussionsemne: • Lykkes det rødderne at nå den nedfældede gylle, før kvælstof er udvasket?

• Modsvares ulemperne af nedfældning på svær jord af en bedre effekt i forhold til slangeudlagt gylle?

• Er der forskel på virkningen af kvælstoffet i afgasset gylle versus minkgylle ved forskellig udbringningsmetode?

Teknik til gylleudbringning Kom og se spændende nyheder på gylleudstyr. Vi viser og hører om markedets største og mest spændende udstyr.

Se bl.a.: ✓ Samsons nye 36 m bom ✓ Gømas nyudviklede GG gyllevogn, med en Bomech bom ✓D erudover vises den nye Agrometer gylleudlægger fra Tipsmark Maskinstation ved en fælles post med gylleforsøg med svine-, kvæg- og biogasgylle.

Hør også om mulighederne med en udlægger, samt bevæggrundene bag en så stor investering.

Alt dette er der sat fokus på gennem et stort anlagt demo-forsøg på Ytteborgs naboejendom.

Facit kommer først efter høst, men antageligt er der forskelle på behandlingerne allerede i juni.

Planteaftenen berører desuden emnerne: Sorter af vintersæd, vårsæd og bælgsæd og etableringsteknik i vinterraps.

LandboUngdom serverer grilpølser, og derefter orienterer DLG om markedet for afgrøder, gødning m.m.

Arrangementet er gratis, og alle interesserede er velkomne.

LandboUngdom serverer lækre grillpølser

Arrangører: Ytteborg, SAGRO, Vestjysk og Lemvigegnens Lbf.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

80 ha's kreatur- og planteavlsejendom ved Give

En spændende ejendom med en attraktiv beliggenhed ved Tarm

Kreatur- og planteavlsejendom, Nedvadvej 11, 7323 Give 80 ha's ejendom beliggende ca. 25 km nordvest for Vejle ved Farre og ca. 7 km syd for Give med stuehus

Lystejendom, Vardevej 70, 6880 Tarm Et dejligt landsted lige uden for byskiltet syd for Tarm by med i alt ca. 10 ha jord fordelt på 2 parceller.

Ejendommen er smukt beliggende ved lille grusvej lidt uden for Farre by. Ejendommen er velegnet til

på.

fra 1986 med rød teglstens facade og sort beton tagsten.

planteavl, evt. med kartoffelproduktion, omlægning til økologi, evt. med kviehotel, ammekvæg eller måske frilandsgrise. Driftsbygningerne har også alternative anvendelses formål til f.eks. lagerhotel med god beliggenhed for det overordnede vejnet både mod øst, syd og nord.

Jorden er fortrinsvis grov sandet jord som kan vandes fra 2 markvandingsboringer. Jorden fordeler sig

med ca. 73 ha omdriftsareal, ca. 2 ha permanent græsareal. Restarealet er gårdsplads, have, skov, læhegn, markskel m.m.

Driftsbygningerne er oprindeligt brugt til malkekvæg, men har de seneste år være brugt til kalvepro-

duktion og ammekvæg. Staldene er særdeles godt indrettet og velholdte. Der er plads til ca. 200 kreaturer, dog afhængig af størrelse samt 4 heste. Sagsnr. 500-1146

13.000.000

Kontant:

179 m²

Boligareal:

80

Hektar:

Energimærke:

D

73

EU-areal:

Her er ca. 9,1 ha agerjord, som p.t. er bortforpagtet 1 år af gangen, samt ca. 1 ha som bygningerne er

Bygningerne består af et solidt rødstensstuehus udnyttet i 2 plan, med dejligt haveanlæg og udestue, indrettet med disponibelt rum, bryggers og baggang, mellemgang og badeværelse, kontor, køkken

med spiseplads, 2 stuer og entre med trappe til 1. sal med repos, soveværelse og 2 værelser og badeværelse. Der er privat vandforsyning, opvarmning med oliefyr og septiktank.

Udhuse i form af fyrrum, dobbelt garage og afdeling med hestebokse, ladebygning og værksted, gammel stald med mulighed for lager eller større værksted.

En spændende ejendom med en attraktiv beliggenhed og mange anvendelsesmuligheder – erhverv, heste og kødkvæg, jordbær o.lign – tæt på by og med masser af plads. Sagsnr. 500-1191 Kontant:

2.850.000

Ejerudgift pr. md.:

Økologisk mælkeproduktionsejendom ved Give

1.767

Boligareal:

164 m²

G

Energimærke:

10

Hektar:

Planteavlsejendom med 64 ha, nær Ørnhøj

Ny pris

Kvægbrug, Engmarksvej 7, 7323 Give Økologisk mælkeproduktionsbedrift med 141 ha. Beliggende ca. 23 km nordvest for Vejle mellem Giv-

Landbrugsejendom, Askovvej 22, 6973 Ørnhøj Ejendommen Stillebæk er en planteavlsejendom med 64 ha, beliggende ca. 30 km vest for Herning og

ager, ca. 25 grovsandet lerblandet ager og ca. 10 ha skov. Restarealet er markskel, læhegn, vej, gårds-

ca. 3,5 km vest for ejendommen.

skud og Give. Arealet er velarronderet og kan vandes. Arealet fordeler sig med ca. 95 ha grovsandet plads m.m.

Bedriften er en del af FGF, som er et økologisk drevet foderforsyningsselskab. Medlemmerne udlejer

deres jord og opbevaringskapacitet til FGF. Det er FGF´s fornemmeste opgave at optimere markdriften så kvalitet, mængde og pris bliver til fordel for medlemmerne.

Staldene er løbende gennem årene ændret fra dybstrøelse til sengebåse og tilpasset det økologiske re-

128 m²

Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE

aeh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

12

Energimærke:

141

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

G

Kontant:

9.350.000

Areal driftsbygn.: Hektar:

Jørn Lauritsen

Ejendomsmægler MDE

geholdt, og der er lagt nyt tag på i 2016. Boligen er beliggende i særdeles gode omgivelser og med Abild

ammekøer med opdræt, kornlager og maskiner. Sagsnr. 201186

Bedriften består af 3 ejendomme. Sagsnr. 500-1072

Hektar:

Boligen er solid og rummelig. Boligarealet udgør 304 m². Boligen er opført i 1972 og løbende godt vedli-

trinsvis opført i teglsten og med eternittag og er særdeles velholdte og rummelige og udnyttes i dag til

155 sengebåse. Kalvestald med ca. 35 småkalve i bokse, plus fællesboks.

Boligareal:

sten er gårdsplads, markskel, vej m.m. Til jorden er der 60,64 betalingsrettigheder, med kvægtillæg.

Driftsbygningerne har tidligere været rammen om en mælkeproduktion. Driftsbygningerne er for-

rettet med god malkestald, kædefoderbord til malkekøerne, og ungdyr på spalter med adgang til ca.

21.500.000

Jorden er velarronderet og er god sandmuld, som kan vandes. Jorden er fordelt med ca. 61 ha ager re-

Å løbende for enden af den flotte parklignende have.

gelsæt. Staldene består bl.a. af: Kostald med 134 sengebåse og fast gulv med skrabeanlæg. Stald ind-

Kontant:

ca. 22 km syd for Holstebro. Der er dagligvarehandel, skole og fritidsaktiviteter i Ørnhøj, som ligger

Trainee

JYSK - Tlf.: 9629 6707

2.389 m² 64

Energimærke:

C

Tidligere mælkeproduktionsejendom med 62,28 ha ved Varde

Økologisk mælkeproduktionsejendom med 136 ha ved Gadbjerg

Kvægbrug, Gl Præstevej 27, 6800 Varde Herved udbyder vi en tidligere mælkeproduktionsejendom til salg, hvor staldene nu står tomme. Ejen-

Kvægbrug, Enemærkevej 3, 7321 Gadbjerg 136 ha økologisk mælkeproduktionsbedrift beliggende ca. 24 km nordvest for Vejle i trekanten mellem

Til ejendommen hører et fint og stort stuehus. Det samlede boligareal udgør 215 m², hvoraf de 87 m² er

agerjord, ca. 1 ha permanent græs og ca. 8,8 ha skov, resten er gårdsplads, læhegn, vej m.v.

dommen er beliggende med ca. 2 km til Sig og med ca. 10 km til Varde. på 1. sal. Der er endvidere kælder på 35 m².

Driftsbygningerne består af en stor løsdriftsstald på 1596 m² fra 1993, som er indrettet med et stort dybstrøelsesareal og med et hævet centreret foderbord. Maskinhus på 992 m² fra 2002 som er åben i gavlen

og med bund af sten. Endvidere er der de ældre staldbygninger, som er indrettet med plads til ungdyr.

Malkestald på 288 m² fra 1977/1990 som er indrettet med tankrum, malkestald med 2 x 4 tandemstald

med Delaval malkemaskiner, kontor og opsamlingsplads til køer. Ældre maskinhus fra 1973 på 329 m² som anvendes til opbevaring. Værksted på 96 m². Gylletank fra 1967 på 180 m³. pagtet i 2018. Sagsnr. 500-1216 Kontant:

8.350.000 3.499

Boligareal:

215 m²

Energimærke:

D

62

Hektar:

Bedriften er en del af Farre Grovfoder Forsyning, som er et økologisk drevet foderforsyningsselskab, hvor alt jord og opbevaringskapacitet udlejes til. Driftslederen har det daglige ansvar, og i samråd med medlemmerne tilrettelægges opgaverne og udførelsen heraf.

Ejendommen består af 3 ejendomme - Enemærkvej 3 med produktion af 190 køer samt 50 kalve/kvier,

bygningsløs ejendom beliggende Bredsten Landevej 54 med 60 ha, som er beliggende lige ved siden af hovedejendommen samt Gl. Skolevej 7 på 30 ha, hvor der er gylletank samt foderlade.

Bedriften er velegnet til en nyetableret mælkeproducent, kviehotel eller evt. ammekvæg med salg af økologisk kød. Sagsnr. 500-1198

Til ejendommen hører 62,28 ha, hvoraf de ca. 49,30 ha er støtteberettiget agerjord. Jorden er bortfor-

Ejerudgift pr. md.:

Billund, Bredsten og Give. Arealet er velarronderet og kan vandes. Arealet fordeler sig med ca. 117 ha

Kontant:

18.900.000

Boligareal m2:

136

Hektar:

G

Energimærke:

137

Planteavlsejendom beliggende nord for Aulum

Hobbyejendom med fantastisk udsigt

Planteavlsgård, Rotvigvej 7, 7490 Aulum Nørregård er en i særklasse præsentabel planteavlsejendom med 126 ha. Ejendommen er beliggende

Lystejendom, Puggårdsvej 56, 6771 Gredstedbro Hobbyejendom med et solidt stuehus og solide udbygninger, herunder en god lade på 364 m² fra 2008.

tidsaktiviteter, og dagligvarehandel.

talingsrettigheder med tillæg.

mellem Herning og Holstebro, hvortil der er ca. 20 km, og nord for Aulum med ca. 3 km til skole, fri-

Jordtilliggende på 4,22 ha, heraf 3,63 ha agerjord, beliggende lige ved bygningerne. Der medfølger be-

Ejendommens areal, som er sammenhængende, egner sig godt til evt. kartoffelproduktion, omlæg-

Der er et tilladt dyrehold på 25 kvier, 25 ungtyre og 25 tyrekalve.

ning til økologi, alm. planteavl og grovfoderproduktion. Driftsbygningerne har mange anvendelses-

muligheder, så som genetablering af svineproduktion, kartoffel-, korn-, eller halmlager. Samt udlej-

ning til lagerhotel, som er oplagt med den særdeles gode beliggenhed, ikke langt fra den nye motorvej ved Aulum.

Jorden er særdeles velarronderet og består af ca. 117 ha omdriftsareal, hvor boniteten er grovsandet

muld, som kan vandes fra 2 markvandingsboringer. Der medfølger ca. 2.592 tdr. kartoffelleveringsret-

Fredeligt beliggende ejendom med god plads til alle sider og en fantastisk udsigt fra ejendommen, som ligger på det højeste punkt i området.

Opvarmning via træpilleovn samt elvarme og strøm fra solcelleanlæg, som afregnes via nettorodningen.

Et dejligt sted, som bør opleves. Sagsnr. 500-1160

tigheder. Sagsnr. 500-1043 Kontant:

21.500.000

Boligareal:

255 m²

Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE

aeh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Energimærke:

126

Hektar:

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Jørn Lauritsen

Ejendomsmægler MDE

D

1.775.000 1.852

Boligareal: Hektar:

160 m²

F

Energimærke:

4

Trainee

JYSK - Tlf.: 9629 6707

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

KVÆG

Du behøver ikke sætte millioner i mursten

Som sharemilker kommer du i gang uden den helt store risiko - og får masser af erfaring.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SDR. BORK - 24-årige Christian Sommer Thomsen hopper på cyklen og kører forbi skolen, kirken og forsamlingshuset. Så svinger han til venstre op ad den korte grusvej til Vrågård og stiller cyklen.

Her står hans 120 køer til leje. Gården er ikke hans.

Christian har etableret sig som sharemilker hos sin fars fætter, Claus Sommer, der ønskede at drosle ned og koncentrere sig om markdriften.

- For mig er det en super måde at få afprøvet, om jeg virkelig vil være landmand. Vi har lavet en 5-årig kontrakt, og hvis det går godt, er der mulighed for, at jeg kan overtage resten af bedriften.

Christian har købt bedriftens 120 køer, en minilæsser og halvdelen af gårdens teleskoplæsser, foderblander og traktor. Stald, inventar og malkerobotter er lejet. Grovfoderet køber han af Claus Sommer, og prisen vil variere i takt med udsvinge-

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ne i mælkeprisen. Fordi det er mest fair for begge parter.

Sidste sommer så Christian og Claus hinanden an i nogle måneder, hvor Christian begyndte at arbejde på gården, og i løbet af efteråret blev aftalerne indgået.

- Det er rart for mig at have en stabil og dygtig landmand at læne mig op ad. Jeg kan altid få råd fra Claus, hvis jeg er i tvivl om en råvarehandel og sådan nogle ting, siger Christian.

Gratis at komme i gang Christian afsluttede i sommer sin uddannelse som agrarøkonom.

- Jeg tror, de fleste unge landmænd sigter efter at blive ejere, og en del vil helst have et landbrug, hvor de selv skal sidde på kontoret, men jeg er ikke bange for selv at bestille noget. Som sharemilker bliver jeg ikke millionær, men jeg kommer heller ikke til at mangle noget, mener Christian.

Han er overbevist om, at erfaringerne med at stå alene med beslutningerne vil modne ham på en

”Længe leve at SAGRO giver 15 timers rådgivning til nystartede.”

KVÆG anden måde, end hvis han brugte nogle år på at være ansat som driftsleder hos en anden.

De sidste måneder på uddannelsen lavede han opgaver og regnede på økonomien i at etablere sig som sharemilker, så han var godt forberedt, og meget faldt på plads efter bare ét bankmøde.

Han tilføjer med et stort smil: - Længe leve at SAGRO giver 15 timers rådgivning til nystartede.

På den måde blev det gratis for mig at etablere mig.

For både Claus Sommer og Christian er det en fordel at opretholde Vrågård med køer på bedriften. Dels vil gården falde i værdi, hvis køerne sættes ud, og dels vil det koste ca. 700.000 kr. til Arla, hvis gården efter mere end seks måneder uden køer igen skal til at levere til Arla.

Claus Sommer gik for et par år siden med planer om at sætte køerne ud. Da Christian hørte om det, opstod ideen om sharemilking. Claus er glad for at have overladt ansvaret og arbejdet til Christian.

Vil være økolog Christian ved godt, at han vil løbe ind i dårlige dage, hvor det måske ikke er så sjovt at stå alene med ansvaret. Dage, hvor det for eksempel er umuligt at finde en afløser, så han rigtigt mærker, hvor bundet han er af dyrene. Men grundlæggende er han fri: Hvis jeg mister lysten, kan jeg som sharemilker sige op med et års varsel - uden at stå med en kæmpe gæld, siger Christian Sommer Thomsen.

Det er selvfølgelig ikke fremtidsplanen. Den lyder i stedet sådan her: Om 10 år kan Christian se sig selv som ejer af Vrågård og bedriftens 150 ha - (eller gerne flere!). Han har bygget ny stald og udvidet til 300 køer og fået to ansatte. De to Alfa Laval-robotter er skiftet ud med 4-5 Lelyrobotter.

Og bedriften er lagt om til økologi.

- Ja, jeg vil gerne være økolog. Jeg var i praktik

hos en økolog, og jeg kan godt li’ måden at være landmand på. Det ekstra tillæg trækker selvfølgelig også. Men først og fremmest så mener jeg, at vi som landmænd skal være parate til at flytte os.

Jeg ville ikke selv have nerver til at gå ud og bygge stald til konventionel produktion, når der er pulverlagre, og hjemmemarkedet efterspørger økologisk mælk. Vi kan ikke bare stå på hælene, mener han.

På tre minutter suser Christian på cykel hjemmefra og hen til sine køer på Vrågård.

FAKTA • Som sharemilker har Christian Sommer Thomsen købt 120 køer af Claus Sommer.

• Stald, inventar og malkerobotter er der indgået en 5-årig lejeaftale omkring. Desuden er det aftalt, at Claus Sommer producerer grovfoder, som afregnes til en pris, der vil svinge i takt med mælkeprisen.

er

or medlemm nf

r

LandmandsPension af L

an dbru ødev g&F

are

LandmandsPension Pas på dem, der holder af dig!

Ku

• Aftalen kan opsiges med et års varsel.

Book uforpligtende personlig rådgivning: tlf. 7633 9800 / landmandspension.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

GRISE

Forbered din foderhandel nu I SvineRådgivningen oplever vi hver sommer, at svineproducenter ringer fra mejetærskeren - billedligt talt - for at få assistance til en foderhandel. For hvor skal kornet afleveres?

TEKST: Bjarne Knudsen, svinerådgiver Tlf. 2033 1110

Hastværk giver sjældent det bedste grundlag for at få lavet en god handel, og derfor opfordrer vi til, at man er tidligere ude med forberedelsen. Hvis den er på plads, giver det mulighed for at tage priser hjem med meget kort varsel, når man vurderer, at det er tid.

Den gode forberedelse Lav en liste over dine dyregrupper og de blandinger, du bruger i dag, sæt cirkamængder på. Hvis der skal byttes korn for foder, lav da et skøn over, hvor store mængder, du har af hver kornart.

Lav derefter en vurdering af, hvordan de enkelte blandinger har fungeret. Malker søerne godt nok?

Får smågrisene diarré ved overgang til blanding 2?

Er der for højt foderforbrug hos slagtesvinene? Er der problemer med mavesår i besætningen? Osv., osv.

Overvej også hvilke foderstoffirmaer, der skal give tilbud på foderet.

Team Ernæring i SvineRådgivningen står klar med sparring til foderhandelen. Vi har et godt overblik over firmaernes sortimenter, og vi kan derfor udpege matchende blandinger fra øvrige firmaer. Vi kan også foreslå alternative løsninger, som kan mindske evt. problemer. Optimalt set kommer vi på et besøg i besætningen, da management omkring fodringen betyder lige så meget som selve blandingerne. Nye øjne ser nye muligheder for f.eks. faseskift og blandingsvalg, og ofte oplever vi, at der bruges en skov af dyre tilsætningsstoffer,

Team Ernæring træffes på 7015 1200 Pia Sørensen Jens Korneliussen Jes Callesen Bjarne Knudsen Flemming Laursen

16

pia@sraad.dk jek@sraad.dk jec@sraad.dk bjk@sraad.dk fbl@sraad.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Pia Sørensen, Jens Korneliussen, Jes Callesen, Bjarne Knudsen og Flemming B. Laursen.

som man med fordel kan sanere ud i.

På basis af ovenstående udarbejder vi udbudsmaterialet, så det er klart til udsendelse. Når priserne kommer ind, har vi sammenligningsværktøjer, der hjælper os med at sammenligne blandingerne både på råvarer, næringsstoffer og pris. Til slut beregner vi totaludgiften på hvert af

de indkomne tilbud og sørger for, at sælgerne får en ordentlig tilbagemelding - det er kun rimeligt.

Især i et stigende marked er det ikke unormalt at se prisforskelle på både 5 og 10 kr. pr. hkg. Den gevinst kan du kun få hjem med en grundig forberedelse, og det giver ikke ekstra arbejde at lave forberedelsen i god tid.

KVÆG

SAGRO Kvæg og Vitfoss bag nye mineral- og vitaminblandinger Mineraler og vitaminer er helt uundværlige - men mange får købt de forkerte.

nemsnit købes mineraler for 539 kr./årsko, men spredningen er stor, fra 180 kr. til over 1.200 kr.

Området kan være en jungle at finde rundt i, og landmænd er helt overladt til de kommercielle aktører, der er på området.

TEKST: Dorte Brask-Pedersen Kvægrådgiver Tlf. 2342 4924 · dbr@sagro.dk

I dansk kvægbrug bruges der rigtig mange penge – og ofte for mange – på mineralblandinger. Opgørelse over omkostninger til minraler og vitaminer (140 kvægnøglekunder 2017) viser, at der i gen-

Ikke genvej til høj ydelse

Som kvægrådgivere bliver vi ofte spurgt, om der ikke er en sammenhæng mellem forbruget af mineraler (og dermed omkostningerne) og mælkeydelse? Figuren viser, at en sådan sammenhæng ikke kan påvises. Dermed kan høj Ydelse/ko i forhold til Mineralomkostning/ko ydelse ikke bruges som undskyldning for at 14000 bruge flere penge på mineraler og vitaminer.

Kg mælk/ko

13000

Penge at spare

12000 11000 10000 9000 8000

0

-500

-1000

-1500

-2000

Mineral-OMK/ko

Figur. Mineralomkostninger pr. årsko i forhold til mælkeydelse pr. ko. (resultater fra kvægnøglen 2017)

Der vil for en del mælkeproducenter være potentiale for at spare rigtig mange penge på mineraler og vitaminer.

Derfor har SAGRO indledt et pilotprojekt med DLG’s vitamin- og mineralvirksomhed, Vitfoss.

Formålet med projektet er at samle al den nyeste viden om foder til malkekvæg fra begge organisationer.

SAGRO og DLG/Vitfoss skal derfor i den kommende tid samarbejde om at analysere

den viden og forskning, der i dag findes, for derved at kunne imødekomme mælkeproducenternes krav om optimering af mineral- og vitamintildeling hos malkekøer. Målet er at sikre en høj mælkeydelse - og samtidig holde fuld fokus på omkostningerne til mineraler.

SAGRO har fingeren på pulsen hos mælkeproducenterne og skal bidrage med nyeste viden om fodring og foderbudgetter, mens DLG/Vitfoss kommer med specialistviden inden for mineralog vitamintildeling til malkekvæg. Projektet evalueres løbende, og det kan ikke afvises, at andre interessenter kan blive en del af samarbejdet hen ad vejen.

Indtil videre har samarbejdet resulteret i SAGRO mineral- og vitaminblandinger til goldkøer, malkekøer og kvier (konventionel, økologisk, DH, Jersey).

Der er tale om faste blandinger af høj kvalitet til en meget konkurrencedygtig pris.

Kontakt SAGRO Kvæg, hvis du er interesseret i at høre mere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

ØKOLOGI

Bliver der overproduktion eller hva’?

Den økologiske produktion stiger og stiger - både i Danmark og i andre lande. Derfor stiller stadig flere spørgsmålet: Kan den økologiske produktion fortsat afsættes til en fornuftig pris?

TEKST: Erik Andersen, direktør for ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2013 2119 · era@oerd.dk

Med udgangen af 2017 var der næsten 3.500 autoriserede økologiske landbrugsbedrifter i Danmark.

Det fuldt omlagte areal, og det, som er i begyndende omlægning, udgør 245.000 ha eller 9,2 % af Danmarks jordbrugsareal. Nogle områder i Danmark er ved og være ret så økologiske, som det fremgår af nedenstående grafik. Økologi-andel Mindre end 4 % Mellem 4 % og 8 % Mellem 8 % og 12 % Mellem 12 % og 16 % Over 16 %

Den kraftige stigning i det økologiske areal har været drevet af afsætningen af økologiske varer til danske og udenlandske forbrugere. Nu er der som regel ikke noget afsætningsled, der siger nej til planteavlsprodukter, hvorimod de animalske produkter begrænses/reguleres af afsætningsleddet. For hovedgrupperne mælk, æg, okse-, svine- og fjerkrækød er det nødvendigt af økonomiske grunde at have en aftale om afsætning til en økologisk merpris, før der startes op. For planteavlere er det mere op til den enkelte at afsøge markedet for økologi.

Specielt de sidste 2 år har økonomien i økologisk

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

planteavl været god for dem, som har udbytterne og de rigtige afgrøder. Priserne er selvfølgelig drevet af en mangelsituation, når husdyrproduktionen stiger ret kraftigt.

De sidste 2 år har bragt ganske høje priser på korn og proteiner, et niveau vi forventer vil falde 15-20 % over de næste 2-3 år. Ærgerligt, vil mange nok sige, men træerne vokser nu engang ikke ind i himlen, ej heller på økologi!

Udenrigshandel med økologiske varer Varer: TOTALT i im- og eksport:

Hvorfor produceres der så mere økologi?

Ser vi på hjemmemarkedet er der en stigningstakt i afsætningen af økologiske varer i detailhandlen på tocifrede stigninger de sidste år. Bare i 2017 steg afsætningen med 2,6 mia. kr. til i alt 11,3 mia. kr. - en stigning på 31 % på et år! Et resultat af at alle i dagligvarehandlen aktivt bruger økologi i deres sortiment til at trække kunder til. Detailhandlen forventer 10-15 % stigninger de næste år også.

Nu er der jo rigtig mange økologiske varegrupper, som importeres, og det kan ses i statistikken.

(Desværre har Danmarks Statistik ikke tal, der er nyere end 2016).

Der er en forventning om, at gabet mellem import og eksport bliver mindre i 2017, da den øgede omlægning begynder at slå igennem. Vareudbuddet skal jo være til stede, for at eksporten øges, og det sker først rigtigt nu.

Bliver der overproduktion?

Ja, priserne vil muligvis falde på nogle produkter. Det er en naturlig følge af en øget produktion. Derfor vil vi helt sikkert se nogle bedrifter, som bliver ramt af, at de har taget et valg ud fra en forventning om, at høje priser på økologiske varer fortsætter. For det gør priserne ikke!

Import Eksport

Men overproduktion? Nej! Stigningstakten i økologi på europæisk og på verdensplan er så kraftig mange steder, at forbrugerne er der, men de vil naturligvis ikke give hvad som helst for økologiske varer. Derfor bør alle, ud fra et økonomisk/forretningsmæssigt perspektiv sørge for at lave sig en realistisk kalkulationen på en 5-8 års periode, når der skal tænkes økonomi og økologi.

ØKOLOGI

Bestøvningens fordele og biavl på økologiske arealer Godkendte arealer i 2017 til økologisk biavl. Kortet opdateres primo maj 2018.

Hvorfor er bestøvning vigtig?

TEKST: Tina Bøje Clausen, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2386 3331 · tbc@oerd.dk

En række afgrøder (såsom produktionen af frø hos rødkløver og hvidkløver) er direkte afhængige af insektbestøvning, men selvom afgrøden ikke er direkte afhængig, kan den stadig have stor gavn af bestøvning. Hos hestebønner og jordbær har man i forsøg fundet et øget udbytte ved insektbestøvning. Forsøg med bestøvning af raps har vist at bestøvningen gav et højere olieindhold i frøene og en mere ensartet modning.

Skaf en biavler eller bliv selv biavler?

På Bestøverportalen.dk kan man tilmelde de arealer man er interesseret i at få bestøvet med honningbier. Portalen kan også bruges til selv at søge efter en biavler.

Bigårdens placering skal indberettes hvert år i tast-selv. Kortlægningen af de godkendte arealer

til økologisk biavl afhænger af årets sædskifte på markerne.

Derfor finder man først ud af om de planlagte arealer til biavl er godkendt efter ansøgningsrunden til ha-støtte, når alle landbrugsarealer er indberettet med afgrøder.

Den gode bigård = godt samarbejde mellem biavler og gårdejer Det skal være let at komme til og fra med en kassevogn og anhænger. Biavlerens pasning af bierne er over hele sæsonen, og idet biernes stader skal flyttes, tilses og ændres med de voksende bifamilier, så skal det være let at komme til og fra med materialer.

Der skal være læ for bierne. Der skal tages hensyn til biernes ve og vel. De skal kunne holde varmen og have let ved at flyve ind og ud. Sunde og tilfredse bier betyder større bestøvningsaktivitet.

Sol og varme skal der til. Bierne står op med solen og rammer solen boet tidligt vil bierne være aktive tidligt.

Vand. Bierne skal have vand. Hvis det ikke findes naturligt skal biavleren kunne stille det op.

Honningbier er gode bestøvere i mange forskellige afgrøder, og da der er tusindvis af bier i en enkelt familie, er der mange til at varetage bestøvningen.

Samtidig er denne type bier blomsterkonstante, hvilket betyder, at hvis de først har fundet én type blomst/afgrøde at trække på, så vil de ofte fortsætte, indtil pollen og nektar ophører for denne afgrøde. Derfor kan det være en fordel at flytte dem til et nyt område, når blomstringen aftager.

Regler for økologisk biavl • Omlægningsperioden for bistader er 12 måneder • Man kan have op til 2 bifamilier/stader til eget brug ellers samtidig drift • Bistadets vægt skal bestå af 50 % naturlige materialer • Man må ikke klippe dronningens vinger • Man må ikke medtage tavler med yngel, når honningen slynges • Reglerne for økologisk biavl findes i ”Vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion 2018” eller på www.lbst.dk.

Hvordan kan jeg fremme bestøvningen?

En måde at fremme bestøvningen på er, at gøre sine arealer attraktive for bestøvende insekter.

Mulige tiltag kunne være: ✓ V edligehold læhegn og plant nye hvidblomstrede træer (måske mirabelle og fuglekirsebær). ✓ Tag slæt forskudt på markerne, så der altid er marker med kløverblomster. ✓ T ag hensyn til bierne mht. slåtidspunktet, når du slår dine arealer. Er der mere end 1 bi/m2, så forsøg at slå det på et andet tidspunkt (måske dage hvor solen ikke skinner eller om aftenen). ✓ S ørg for at afgræsningen ikke er intensiv på engarealerne, så der også er plads til blomster, og afpuds kun en del af engen ad gangen. ✓ Anlæg vildtstriber eller blomsterstriber. ✓ V ælg gerne flere forskellige blomstrende afgrøder som raps, hvidkløver og hestebønner, der alle er gode fødekilder for insekterne. ✓ Lad faldne træer ligge, da det som regel er bosted for mange bier. ✓ A nlæg insektvolde eller barjordstriber – gerne med sandet solbeskinnet jord til de jordboende bier. ✓ L ad stendiger og stenbunker ligge, da mange humlebier bruger dem som bo og kan overvintre i dem. ✓ O pstil bistader i nærheden af dine blomstrende afgrøder.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

ØKOLOGI

Hvem er Albrecht - og kan vi bruge ham til noget?

En Albrecht-analyse er en jordbundsanalyse, der er specielt målrettet lav-input landbrug, og dermed økologisk/biodynamisk dyrkning.

TEKST: Anne Eriksen, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

Albrecht-analysen tager udgangspunkt i først og fremmest at optimere de fysiske og biologiske forhold i jorden, og dernæst at opfylde planternes næringsstofbehov.

Vore almindelige analyser har et noget enklere sigte: Sørg for en fornuftig surhedsgrad og find ud af, hvor meget P, K og Mg, der skal tildeles, så afgrøden kan få dækket behovet.

Der er både klare fortalere for og skarpe modstandere af brug af Albrecht-analysen. Fortalerne lægger vægt på, at hvis vi skal forstå jordens potentiale som vokseplads for planterne, er de nuværende analyser alt for simple. De giver f.eks. ikke mulighed for at vurdere, om samspillet mellem ionerne i jorden også tilgodeser mikroorganismernes behov.

Modstanderne ser mest analysen som et overbud, der i virkeligheden er umuligt at tolke, og som er en overflødig fordyrelse af landmandens omkostninger. Da analyserne selvfølgelig er meget dyre, er der desuden en risiko for, at landmanden vælger

at udtage færre analyser pr. ha end normalt, og så vil resultatets sikkerhed lide under det.

Analysen leverer mange tal, man kan forholde sig til, og måske har vi endnu ikke viden nok til at udnytte dem optimalt. SAGROs svar på en Albrechtanalyse er en såkaldt hel-analyse med 43 resultater. For langt de fleste vil det sikkert være helt handlingslammende, og er man ikke parat til at stå på den vogn, så er der mange mellemløsninger.

Albrecht-analyser er meget mere omfattende end almindelige standard jordbundsanalyser, og er derfor også dyrere.

Der findes en lille og en stor analyse.

Den lille analyse indeholder følgende:

Måske er vi for fantasiløse og nærige, når det kommer til at vurdere udgangspunktet for afgrødens vækst i marken. Det er også et spørgsmål, om vi får alt det ud af analyserne, vi kan.

En standardjordbundsanalyse er ikke tilstrækkeligt, hvis man vil have en bedre forståelse af, hvordan man hæver udbyttet ved bedre at dække planternes behov.

Et forhold, der diskuteres meget, er jordens indhold af organisk stof, eller kulstof, som det er blevet populært at sige. Men hvor mange landmænd har egentlig fået målt indholdet?

En teksturanalyse, der angiver indholdet af ler, sand og humus, kan give en mere målrettet gødskning og kalkning, der tilpasses den aktuelle jordtype. Den er også dyr, men skal dog kun foretages

• T EC (total ionbytningskapacitet), aktuel og potentiel

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Albrecht er en tysk jordbundskyndig, professor Dr. W.A. Albrecht.

Nærig - eller bare fantasiløs?

www.landsyd.dk

20

FAKTA

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

• pH aktiv og pH buffer (surhedsgrad og kalkbehov) • Humusindhold • Kationer (positive ioner), plantetilgængelige • Calcium, magnesium, kalium, natrium, brint, fosfor, svovl • Bor, jern, mangan, kobber, zink

én gang. Alternativt kan man få målt lerprocenten, og så kan man beregne forholdet mellem jordens indhold af ler og kulstof. Det kan nogle gange lynhurtigt afsløre, hvorfor jorden i en mark er umedgørlig.

Måling af pH giver et fingerpeg om jordens kalkbehov, men en egentlig kalkbehovsanalyse vil vise, hvor meget kalk, der skal til at hæve reaktionstallet på lige netop dén mark.

En måling af calcium-indholdet (ikke at forveksle med en bestemmelse af surhedsgraden) kan fortælle om calciums tilgængelighed som næringsstof. Frit calcium har også betydning for mikrobiel aktivitet.

Desuden burde vi måske arbejde mere med at se på forholdet mellem de enkelte næringsstoffer for at afsløre større ubalancer.

Der er ingen tvivl om, at vi kan blive meget klogere på jorden, både den levende og den mineralske del. Kunsten består i at finde forskellen på need to know og nice to know.

ØKOLOGI

Studietur til England - med Albrecht!

Emnerne er pløjefri, økologisk dyrkning og jordfrugtbarhed - belyst af landmænd, af rådgivere og ved besøg på et farmershow om no till.

Ian Robertson guider deltagerne på studieturen rundt på engelske gårde, der har brugt Albrecht-analyser til at opnå bedre udbytter og øge livet i jorden. Ian er ledende direktør i Glenside, et firma, der tilbyder rådgivning i forsvarlig jordforvaltning baseret på Albrecht-systemet, og han har derudover sit eget firma, Sustainable Soil Management.

Stephen Briggs på Whitehall Farm med godt 100 ha er en af de landmænd, der besøges. Han har drevet sin økologiske gård uden plov i mange år, og vi skal høre om, hvilke udfordringer han har haft undervejs. Han dyrker korn, bælgsæd og frøafgrøder, og han er særlig fokuseret på at få økologisk planteavl uden husdyrhold til at lykkes. Udover at være landmand er Stephen direktør for Abacus

Organic Associates og rådgiver godt 30 økologiske landmænd, og han lægger ofte faciliteter til kurser for landmænd og konsulenter. Desuden er han gæsteforelæser på universitetet i Reading.

På Groundswell Farmer Show skal vi se maskiner til pløjefri dyrkning i aktion, se udstillinger og høre nyt om jordfrugtbarhed fra hele verden.

Groundswell Farmer Show er en uafhængig udstilling og konference med fokus på nye metoder til at skabe liv i jorden, reducere input og øge rentabiliteten i planteavlen. Interesserede kan se nærmere på https://groundswellag.com/ Vi regner med, at deltagerne vender hjem med både inspiration og viden til gavn for de økologiske landmænd.

FAKTA • Cirka 30 landmænd rejser den 27. juni på en 3-dages studietur til England med ØkologiRådgivning Danmark.

• Det er planterådgiver Erik Kristensen, der står for turen.

• Der har været rift om pladserne, og der forhandles pt. med rejsebureauet om at få flere med.

Erfagruppe bliver ekspertgruppe Skal levere input til rådgivning af andre om klog produktion af øko-spisekartofler.

Landets eneste kartoffelerfagruppe kører nu på 3. år i regi af ØkologiRådgivning Danmark.

Som et ekstra twist får gruppen nu til opgave at bidrage til opdatering af dyrkningsvejledningen for økologiske spisekartofler.

Det er Økologisk Landsforening, som på opfordring af ØkologiRådgivning Danmark har søgt og fået bevilliget midler til et projekt, der skal styrke kvaliteten af økologiske spisekartofler. Her vil man naturligt nok gerne drage nytte af den erfaring, der er samlet i Danmarks eneste økologiske kartoffel-erfagruppe. Deltagerne er involveret i interviews og i en ekspertgruppe, der skal komme med klare anbefalinger til avlerne. Det hele skal munde ud i en opdateret dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler, hvilket der er god brug for, da det er over 10 år siden, den eksisterende er opdateret.

Nye grundsætninger på temadag I juni er der arrangeret en temadag i projektet, hvor der bliver en markvandring, og der vil blive fremlagt de ”grundsætninger” for den kloge kartoffelproduktion, som gruppen på det tidspunkt

er klar med. Tid og sted vil blive annonceret i ØkologiRådgivning Danmarks nyhedsbrev og på SAGROs hjemmeside .

Hvordan er det lige med mangan og kartofler?

Anne Eriksen vil i vækstsæsonen tage bladanalyser for at følge med i mangan-niveauet i kartofler i forskellige vækststadier. Det vil ske under besøgene hos deltagerne.

- Vi håber, det kan øge vores viden om betydningen af dette næringsstof. Kartofler hører til de middelfølsomme afgrøder med hensyn til manganmangel. Vi ved jo, at der ofte er manganmangel i byggen på de lette jorder, og selv om de økologiske kartofler oftest gror tidligt af på grund af skimmelangreb, kan mangan være væsentligt for såvel udbytte som skindkvalitet, forklarer Anne Eriksen.

Hun tilføjer, at mangan menes at gøre modstandskraften over for sygdomme bedre. Det kan være svært at diagnosticere begyndende mangel, og behov for brug af mangansulfat skal kunne dokumenteres. Her kan bladanalyserne blive et redskab.

FAKTA Fakta om kartoffelerfagruppen • Gruppen er etableret af ØkologiRådgivning Danmark.

• Deltagerne mødes i marts for at diskutere klargøring af kartofler og maskiner til lægning.

• I løbet af vækstsæsonen besøger erfagruppen de forskellige deltagere.

• Møderne slutter i november med opsamling på vækstsæsonen og de opnåede priser samt debat om optimal opbevaring af avlen.

• Økologirådgiverne Kjeld Forsom og Anne Eriksen leverer faglige input undervejs.

• Gruppen er både for splinternye og garvede kartoffelavlere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

ØKONOMI

Hvordan bærer de bedste sig ad?

Fem fokuspunkter for dig, der vil tage ved lære af de 2 % bedste.

TEKST: Jacob Hvalkof, afdelingsleder SAGRO Økonomi & Strategi Tlf. 9629 6664 · jhv@sagro.dk

Tilbage i skoletiden var det mit største mål at flette fingre med den sødeste pige i klassen, fordi hun var det ypperste, man kunne nå som mandfolk.

Det var en hård kamp, og kravet var klart at være mellem de bedste. Min store udfordring var, hvordan man blev det!

Nøjagtig samme udfordring har jeg i dag som rådgiver! Hvordan får jeg mine kunder til at være blandt de 2 % bedste i erhvervet? Min erfaring er, at de, som er gode, fortsætter med at være det år efter år. Så hvad er det, jeg skal anspore mine kunder til at gøre eller ændre?

1: Hvis du er rig, så fortsætter det Et af kendetegnene ved de 2 % bedste er, at de altid har en afkastningsgrad på 5-8 %.

Dvs. de kan ”holde” til at betale 5 % i gennemsnitsrente i forhold til at have et positivt resultat.

Det betyder også, at de har mulighed for at afdrage gæld.

Og det er endnu et kendetegn: De bedste har oftest begrænset dyr bankgæld.

Stræb derfor efter at komme af med bankgælden, for den tynger for meget. Jeg ved godt, at det er svært/tager tid. Men overvej hver eneste investering. Er tilbagebetalingstiden på over 3-5 år, så bør du måske vente, til du selv har tjent de sidste 30 % af finansieringen.

2: Tro på dig selv og konceptet De bedste skifter ikke hele tiden ”retning” for virksomheden.

Hvis der er valgt en staldløsning, en finansieringsmodel, en aftager etc., så holder man fast i det i en længere periode.

Denne gruppe af dygtige landmænd har et stærkt netværk, som de bruger til sparring og til at få input. De skaffer sig tid til noget så moderne som refleksion. Det nytter ikke at arbejde sig halvt ihjel, hvis man har brug for at tænke sig om for at kunne træffe kloge beslutninger.

3: De bedste er også hamrende faglige Der er meget snak om, at kapitalfonde og andre investorer skal eje landbruget. Det bliver bestemt

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

en del af fremtiden, og her bliver det interessant at se, hvordan disse interesser vil sikre fagligheden.

Min erfaring er, at de 2 % bedste er mega faglige og dygtigere (eller lige så dygtige) som deres ansatte. Dermed kan de altid give sparring og input, og ingen kan løbe om hjørner med dem i produktionen. Der er bestemt områder, som de ikke er eksperter i, men de forstår de grundlæggende faglige forudsætninger, så de altid kan følge med.

Derfor er mit budskab: Hvis du vil være bedst, så lær alt om din produktion. Du kan ikke ansætte dig til en topplacering.

Hvad man taber på gyngerne, vinder man på karrusellen, lyder et gammelt ordsprog. Men et fællestræk ved de bedste er, at de maksimalt har 2-4 forretningsområder.

Du skal ikke have et helt tivoli, for det kan du ikke overskue.

4: Er eftertænksomme over teknologi De 2 % bedste er ikke modvillige i forhold til ny teknologi, men de er opmærksomme på ikke at overinvestere i al mulig mekanik. De venter gerne og ser, hvilke erfaringer first moverne gør, inden de selv slår til. Så undgår man dumme investeringer.

5: De bedste bruger ikke tid på brok Der er ingen tvivl om, at ARLA, DC, foderstof og sågar SAGRO kan gøre det bedre. Men de 2 % bedste bruger ikke tid på en masse brok over ting, som de ikke kan gøre noget ved. De forsøger i stedet at påvirke der, hvor deres indsats har en effekt. Det er oftest hjemme på deres egen bedrift!

Konklusionen er, at de bedste har et konstant og godt overblik over deres bedrift. Kombineret med en god portion købmandskab. De formår at navigere og prioritere i de mange forskellige opgaver, der er i forbindelse med at drive et landbrug, herunder at motivere og udvikle de ansatte medarbejdere.

De deltager i det daglige arbejde og har dermed føling med dagligdagen.

Endelig er der en tydelig tendens til, at de bedste

bruger benchmarking som en motivationsfaktor til at forbedre sig. Tallene er både et skulderklap til ejeren og til de ansatte, og et fremragende værktøj til at udpege nye indsatsområder.

Det er ikke nemt at fange den søde pige i klassen. Det er heller ikke nemt at blive mellem de 2 % bedste. MEN det kan lade sig gøre!

Jeg er klar til at tage udfordringen med jer!

Tilskudsmuligheder Løsdrift i farestalde 2018

18 mio. kr. tilskud til nybygning og ombygning af farestalde med løsdrift.

Tilskud beregnes efter standardomkostninger og udgør 20 % ved nybygning (7.880 kr./faresti) og 40 % ved ombygning (5.800 kr./faresti).

Ansøgningsperiode: 15. juni til 30. august 2018

Miljøteknologi 2018

112 mio. kr. tilskud til investeringer fordelt med 50 mio. kr. til fjerkræ, 32 mio. kr. til gartneri og 30 mio. kr. til planteavl. Tilskud udgør 40 %. Der skal til ansøgningen indhentes tilbud på investeringen.

Ansøgningsperiode: 3. august til 2. oktober 2018

Modernisering kvæg 2018

110 mio. kr. til etablering af stald og totalrenovering af stalde til malkekvæg og slagtekalve.

Tilskud beregnes efter standardomkostninger og udgør 20 %.

Ansøgningsperiode: 16. august til 13. december 2018 Yderligere information og hjælp til ansøgning: Kontakt Maria Eugster Klug, tlf. 7660 2372, mek@sagro.dk eller Søren N. Sørensen, sns@sagro.dk.

ØKONOMI

Landbrugets Ejerskifteskole TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Vækstfonden har etableret en internet-baseret ”Ejerskifteskole” rettet mod unge, som ønsker at etablere sig i landbruget for første gang. Det er gratis at deltage. Formålet er at klæde kommende unge danske landmænd bedre på til at gennemføre succesfulde ejerskifter.

Ejerskifteskolen består af 6 lektioner, som indeholder opgaver, skabeloner, små regneark og filmklip: • Hvorfor er strategi vigtig?

• Indledende proces og budgetlægning • Detailplanlægning

• Fremlæggelse af projekt for finansielle samarbejdspartnere • Forhandlinger • Overtagelse af bedriften De 6 lektioner kan gennemføres i eget tempo.

Når man har været igennem lektionerne, med tilhørende opgaver, kan besvarelserne sendes elektronisk til Vækstfonden.

Her kigger man arbejdet igennem og vender tilbage med konstruktiv feedback. Der er mulighed for at få et diplom som bevis for gennemførelsen. Dette diplom kan bruges over for banker og andre samarbejdspartnere som bevis på, at man har sat sig grundigt ind i, hvordan man bedst muligt etablerer sig som selvstændig. Du har mulighed for at besøge ejerskifteskolen på adressen: www.landbrugetsejerskifteskole.dk

Usikre prisprognoser I SAGRO bruger vi i stor udstrækning de foreliggende prisprognoser fra SEGES i forbindelse med udarbejdelse af årsbudgettet.

Prisprognoserne starter flere år forud og justeres løbende - for til sidst at ligge meget tæt på den opnåede pris. Usikkerheden er naturligvis størst, jo længere ud i fremtiden man ser.

Til 5-års-budgetter og investeringsberegning anvendes derfor ofte 10-15 års gennemsnit.

I forbindelse med budgetlægningen anvendes typisk den prognosepris, der ligger 2-3 mdr. forud for budgetårets start.

I figuren er vist, hvordan disse prognosepriser har passet med de aktuelle priser. Det er naturligvis mest problematisk, hvis de aktuelle priser kommer til at ligge under prognosepriserne. Det er tilfældet i øjeblikket.

Det er vigtigt at følge prisudviklingen i forhold

til det forventede, og at man forsøger at imødegå en negativ udvikling.

Al erfaring viser, at dialog med banken i god tid og en aktiv indsats er det bedste værn mod usikkerhederne i prisprognoserne.

Der er fordele og ulemper ved prognoserne, og kritikerne mener, at SEGES’ prognoser kan påvirke erhvervets kreditvurdering negativt.

Til det kan man kun sige, at prognoserne fra SEGES nu engang er det bedste bud, vi har, og at de med stor præcision rammer den rigtige tendens - om end ikke altid det rigtige resultat.

Hvis SEGES ophørte med at udarbejde prognoser, forventer man, at hver enkelt bank ville begynde at udarbejde sine egne prognoser, og så kan konsekvensen meget vel blive meget uforudsigeligt - og prognoserne dermed endnu mere usikre.

Prognosepriser konv. mælk – øre pr. kg

Efterlønskronerne og seniorjob Fravalg af efterløn betyder også fravalg af 5 års ret til seniorjob.

Fortsat betaling kan betale sig.

TEKST: Niels Christian Graversen, revisor Tlf. 9629 6578 Ud over efterløn og skattefri præmie giver efterlønskontingentet også ret til 5 års seniorjob ved kommunen på sædvanlige løn og ansættelsesvilkår. Er din efterlønsalder f.eks. 64 år, vil du have ret til seniorjob når du fylder 59. Da du også har ret til dagpenge i 2 år vil betaling af efterlønskontingent således sikre dig en indkomst fra du fylder 57 år.

Ret til seniorjob forudsætter, at du har ret til efterløn, når du når efterlønsalderen, og at din dagpengeret udløber mindre end 5 år før din efterlønsalder.

Det kan betale sig at fortsætte betalingen Hvis du arbejder fuld tid, til du går på folkepension, vil fortsat betaling af efterlønskontingent give ret til fuld skattefri præmie. For mange kan det betale sig at blive i ordningen og få fuld skattefri præmie, samtidig med at ret til seniorjob og efterløn bevares.

Fødselsår

Gevinst (- = tab)

1956

47.149

1960

22.317

1969

-258

1980

14.254

1987

24.789

For personer født 1956 - 1969 forudsættes: Betalt 107.070 kr. frem til 1/7-17 (2018-satser).

Kilde: Danske A-Kasser. Bilag A i pjecen, Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018.

Efterlønskontingentet kan fortsat søges retur Man kan altid bede om at få sit efterlønskontingent retur. Eneste forskel er, at det frem til 30. juni kan gøres skattefrit. Fortsat betaling af kontingent kan derfor maks. koste den skat, der kunne være sparet nu.

Hvilket så kan betragtes som præmien for at sikre sig ret til seniorjob. Bliver efterlønsordningen yderligere forringet, kan der igen komme tilbud om skattefri udbetaling.

Sidste frist for ansøgning om skattefri tilbagebetaling er 30. juni.

Mit råd: Gør dig klart om du vil bevare retten til seniorjob.

Lyt til din mavefornemmelse.

Er du i tvivl: Bliv på efterlønsordningen, du kan altid fortryde og melde dig ud, men ikke omvendt.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

ØKONOMI

Forsikringsmægleren – kundens egen rådgiver Slip for provisionslønnede sælgere fra forsikringsselskaberne.

TEKST: Peter Quitzau, direktør i DLBR Forsikringsmægler Et produktionslandbrugs forsikringer er kompliceret stof. Der er mange risici at tage hånd om, og forsikringsselskabet skal have mange oplysninger om bedriften for at kunne tilbyde den rigtige dækning og prissætte forsikringen. Hvis landmanden handler direkte med forsikringsselskabets assurandør, er det helt overvejende landmandens eget ansvar, at forsikringsselskabet får alle nødvendige oplysninger. Også når der sker ændringer på bedriften.

Assurandøren er delvist provisionslønnet og alene forsikringsselskabets sælger, og han rådgiver ud fra eget forsikringsselskabs produkter og retningslinjer. Fordi der stilles store krav om nysalg til assurandørerne, kan det gå ud over den nødvendige servicering af bestående kunder.

Assurandøren må desuden ikke hjælpe kunden, når der opstår skader. Her er det forsikringsselskabets skadebehandlere og taksatorer, der tager over.

Det uvildige alternativ Forsikringsmægleren er derimod kundens egen rådgiver, som skal være helt økonomisk uafhængig af forsikringsselskaberne. Mægleren skal alene varetage kundens interesser.

Forsikringsmægleren skal være godkendt af Finanstilsynet – og for at blive det, skal der bestås en særlig uddannelse på Forsikringsakademiet.

Hvert år skal forsikringsmægleren indberette til Finanstilsynet, hvor stor en forsikringsportefølje mægleren har placeret i de forskellige forsikringsselskaber, hvor mange kunder, der er indhentet forsikringstilbud for, og hvorfra mægleren har sine indtægter. Alt sammen for at sikre, at forsikringsmægleren er uafhængig i forhold til forsikringsselskaberne. Desuden skal forsikringsmægleren være dækket af en rådgiveransvarsforsikring, der dækker tab hos kunder som følge af mangelfuld eller forkert rådgivning.

I modsætning til forsikringsselskabernes egne assurandører, kan forsikringsmægleren dække kundens forsikringsbehov med forsikringer fra forskellige forsikringsselskaber.

De fleste forsikringsmæglere har udelukkende kunder, som de indgår et længerevarende samarbejde med, og hvor de håndterer alle kundens relationer til forsikringsselskabet.

DLBR Forsikringsmægler tager dog også enkeltstående sager. F.eks. hjælp med et udbud af forsikringerne, håndtering af en enkelt skade og lignende.

FAKTA • Ved brug af forsikringsmægler får landmanden et fradrag på forsikringspræmien på i gennemsnit 10 procent. Denne præmiereduktion, giver forsikringsselskabet kunden, fordi de ikke har udgifter til assurandør og en del af administrationen.

Det er opgaver, der håndteres af forsikringsmægleren.

• DLBR Forsikringsmægler beregner sig et mindre årligt basishonorar og herudover honorar ud fra den tid, der bruges på kundens forsikringer. På samme måde, som landmanden er vant til at betale sine øvrige rådgivere. Der kan på enkelte større opgaver gives en fast pris.

• DLBR Forsikringsmægler ejes af SAGRO og andre rådgivningsvirksomheder. Alle landmænd kan få et gratis og uforpligtende tilbud fra DLBR Forsikringsmægler.

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

MILJØ

Tjek inden du graver dræn Du skal sikre dig, at området ikke er beskyttet eller okker-udpeget.

Pas også på med at forsømme vedligehold af dine dræn. Her er lidt vejledning.

TEKST: Anita Hingstman Miljørådgiver Tlf. 7660 2193 · ahi@sagro.dk

Velafvandet jord er en grundlæggende forudsætning for en rentabel planteproduktion, og der er en klar sammenhæng mellem grundvandsdybden og udbytteniveauet.

I Danmark er der fri dræningsret, hvilket betyder, at det er tilladt at sænke grundvandet på egen ejendom ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til åbne vandløb. Dræning kan ske til den dybde, der er nødvendig for dyrkningen.

Inden du sender gravemaskinen ud i marken for at lægge dræn eller vedligeholde eksisterende dræn, skal du dog være opmærksom på, at der kan være lovgivning, der gør, at du først skal søge en tilladelse ved kommunen.

Okkerpotentielle områder Okker udgør et miljøproblem i mange vandløb, og derfor har staten udpeget områder, hvor der er stor risiko for udledning af okker – de såkaldte okkerpotentielle områder. Inden for disse områder må udgrøftning og dræning ikke påbegyndes uden en tilladelse fra kommunen.

Det gælder også for ændring, vedligeholdelse og reparation af dræn, hvorved grundvandsstanden sænkes.

Det kan blive dyrt Står du og skal i gang med at dræne et areal, så tjek om arealet er udpeget som okkerpotentielt område eller beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Det kan blive dyrt eller spildte penge, hvis det efterfølgende viser sig, at arealet er omfattet af én af disse lovgivninger. Du risikerer at blive pålagt nogle yderligere tiltag såsom etablering af et okkerrensningsbassin, eller du kan få et påbud om at sløjfe drænene igen.

FAKTA De okkerpotentielle- og naturbeskyttede områder kan ses på Danmarks Miljøportal, www.arealinformation.miljoeportal.dk Har du brug for hjælp, inden du sætter dræning i værk, så kontakt Anita Hingstman, tlf. 7660 2193, ahi@sagro.dk.

Naturbeskyttede arealer Hvis det areal, du ønsker at dræne, er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, må der ikke foretages en ændring af arealets tilstand. En gennemførelse af dræning forudsætter således en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det vil sandsynligvis være vanskeligt at få en dispensation, idet dræning vil ændre afvandingstilstanden af naturarealet og dermed forandre arealets tilstand.

Det er derfor også vigtigt at vedligeholde dræn løbende, så der er tale om sædvanlig vedligeholdelse, og ikke en ændring af tilstanden af det beskyttede naturareal. Hvis der er for stort tidsmæssigt mellemrum imellem vedligeholdelsesarbejdet, kan det blive anset for regulering og ikke vedligeholdelse, og dermed en ændring af naturarealets tilstand.

Hvis du ønsker at dræne et areal, der ikke er omfattet af §3, men som grænser op til et §3-areal, kan det også kræve en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, hvis dræningen vil medføre en sænkning af vandstanden i §3-området.

Ny bank - ny bankkonto SAGRO I/S har efter et bankudbud skiftet bank, så vi fremover benytter Nykredit Bank.

For de fleste kunder medfører det ingen ændringer, men har du hidtil betalt direkte til vores bankkonto, skal du fremover benytte en af nedenstående betalingsmåder: • Betaling med FIK-kode: FIK-koden står nederst på vore fakturaer.

Den sidste del af FIK koden er kreditornummeret.

• Opkrævning via LeverandørService (LS): Kunder, der har et cvr-nummer, kan tilmelde sig LeverandørService.

• Opkrævning via BetalingsService (BS): Kunder, der ikke har et cvr-nummer og ikke kan modtage faktura på mail, har mulighed for at tilmelde sig BetalingsService (BS).

Tilmelding Ønsker du at tilmelde dig en af ovenstående services kan det gøres på vores hjemmeside på adressen www.sagro.dk.

Klik på ”Om os” øverst på siden, og find de relevante links til højre under overskriften ”Diverse”.

Når man skal tilmelde sig, skal man anføre sit kundenummer, der er anført øverst på fakturaen, lige over dit navn. Ønsker du hjælp til at tilmelde dig, er du velkommen til at ringe til Karin Bennedsen, 7660 2103 Lissy Sørensen, 9629 6811 eller Poul Lauridsen, 9629 6607

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

SAGRO

Sommertid er skuetid Mød SAGRO og ejerforeningerne ved Landsskuet i Herning og dyrskuet i Ribe.

Sommeren er ferietid – og også tid til folkefest.

SAGRO og ejerforeningerne bag rådgivningsvirksomheden deltager igen i år på både Landsskuet i Herning 5-7. juli og Ribe Dyrskue fredag den 27. juli.

Når SAGRO og foreningerne i år inviterer gæster ind på standen i Herning bliver det i høj grad med fokus på oplevelser for vores gode kunder og medlemmer.

Vores toptunede rådgivere vil være helt klar til at møde både dem, vi i forvejen kender, og alle andre, der kunne tænke sig at høre om, hvad SAGRO står for.

Som noget nyt etablerer vi et område med bespisning af vores VIP-kunder, hvor der både er tid til at tale med kolleger og få en uforpligtende snak med vores rådgivere.

Muh og tatoo For børnene sørger vi for, at de kan opleve dyrebørn, som de kan komme helt tæt på.

Sammen med vores egen flok af frivillige børn og unge etablerer vi et helt dyreværksted, hvor bør-

nene kan lave deres egne dyr, som de naturligvis får med hjem.

Som tidligere år vil der helt sikkert også blive ”run” på at få popcorn eller en sej tatovering.

Få indflydelse Ejerforeningerne bag SAGRO vil naturligvis også være repræsenteret med bestyrelsesmedlemmer, der kan fortælle om de fordele, der ligger i at være medlem. Det er nemlig her, der er mulighed for at få indflydelse på de tiltag, foreningerne sætter i værk for at sikre landbruget bedre vilkår.

FAKTA Ribe Dyrskue blev afholdt første gang i 1865 - så vi taler altså om kulturarv - men en meget levende en af slagsen.

Væddeløb på grisetæer Tro mod traditionen arrangerer Sydvestjysk Landboforening dyrskue på Hovedengen ved Ribe den sidste fredag i juli - i år den 27. juli.

På Ribe Dyrskue er grisevæddeløb og VM i gummistøvlekast hvert år et hit - men først og fremmest skal du tage til dyrskue for at opleve de flotte dyr, hvor ”opstaldningen” altid har foregået ved pæle på et areal tæt ved ringen.

Dyrskuet besøges hvert år af op mod 10.000 gæster, som hygger sig ved Danmarks smukkeste Dyrskue med Ribe domkirke som baggrund.

Entré 60 kr. Parkering 20 kr.

Børn under 12 år gratis.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

KVÆG

Fodermøde

Sortsdemo i Gørding

Søby Brunkulslejer

Onsdag den 13. juni hos SLF, Billundvej 3, 6500 Vojens Torsdag den 14. juni i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Kl. 13.00-15.30: Formøde om fodring af pattegrise i farestalden Kl. 15.30-19.00: Fokus på foder

Tirsdag den 19. juni kl. 19.00-21.30 Vejrupvej 14, 6680 Gørding I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter i vår- og vintersæd, hvor fokus er udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber.

Desuden fremvises et udpluk af de mest relevante emner fra det store forsøgsareal.

Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, og hvor der gives en markedsorientering.

Fredag den 13. juli kl. 18.00 Sommermøde og grillaften for medlemmer af Herning-Ikast Landboforening.

Planteaften 2018 på Ytteborg, Hjerm Onsdag den 20. juni kl. 18.30 Tema om vårsæd og gylle.

Kom og se spændende nyheder inden for gylleudstyr. Læs alt om arrangementet på side 11.

Kom til SvineRådgivningens årlige fodermøde og bliv opdateret på den nyeste viden om sikker fodring ved fravænning, fodring af søer, råvaremarkedet og meget mere.

Deltagelse er gratis, men tilmeld dig hurtigst muligt på 7015 1200.

Hele dagens program findes på www.sraad.dk.

Sommerudflugt til Tirpitz Mandag den 18. juni kl. 18.00 Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand Sydvestjysk Landboforenings sommerudflugt for medlemmer går i år til Tirpitz, Vestjyllands nye, store museumsattraktion.

Familie- og grillaften Torsdag den 21. juni kl. 18.30 hos Jesper Hedegaard, Ll. Hedegårdvej 3, Borbjerg, Holstebro Holstebro Struer Landboforening inviterer alle medlemmer med familier til en hyggelig aften hos Jesper Hedegaard i Borbjerg. Jesper producerer Dansk Kalv.

Landsskuet i Herning Torsdag den 5. juli kl. 9-17.

Fredag den 6. juli kl. 9-17.

Lørdag den 7. juli kl. 9-16.30.

Ribe Dyrskue Fredag den 27. juli kl. 9.00-16.00 Sydvestjysk Landboforening afholder det traditionsrige dyrskue på Hovedengen ned til Ribe Å.

Kartoffeldagen i Arnborg Torsdag den 2. august kl. 8.30 Greenvej 38, 7400 Herning På den 16 ha store mark fremvises sorter og sortsegenskaber, 25 forsøg og demoer med forskellige dyrkningsindsatser.

I år er der meget fokus på sortsegenskaber og gødningstyper. Der er specielt et forsøg, hvor gødningsværdien opgøres i kombination med 4 forskellige husdyrgødningstyper og 3 forskellige handelsgødningstyper. Her vil kartoflerne løbende blive analyseret mht. næringsstofoptagelse, udbytte og indlejring af stivelse.

Der er etableret en række demoer - især en demo med lægning af 4 sorter (Kuras, Kardal, Seresta og Supporter) mht. respons på størrelse, knoldsætning og plantetal, bliver interessant. Og der er lagt læggekartofler med et højt tilstræbt indhold af fosfor for at øge kartoflernes vitalitet.

Kartoffeldagen er forberedt af Henning Thybo, Ytteborg, KMC, diverse sortsejere samt SAGRO. Så netop denne dag er uundgåelig, hvis kartoffelavleren skal se nyeste dyrkningspraksis.

Dagen afsluttes som sædvanlig med frokost med frikadeller og kartoffelsalat.

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

LandboSenior Herning

Varde Landboforenings Seniorklub

Udflugt til Ringkøbing og Videbæk

Grillaften

Grillaften ved Kærgård Plantage

Onsdag den 4. juli Afgang fra Nupark kl. 9.00 Ved Ringkøbings gamle rådhus mødes vi med vægterne og går en spændende og historisk byvandring. Der er frokost på Vestergaards Hotel i Videbæk. Om eftermiddagen besøg på det nye Arne Haugen Sørensen Museum. Der bliver rundvisning og fortælling ved Erling Damgaard.

Tilmelding til Jytte eller Erik senest 18. juni – pris 425 kr.

Hedeboernes Seniorklub Grillaften

Torsdag den 12. juli kl. 17.00 Præstbjerg Naturcenter Vi mødes i Præstbjerg Naturcenter, hvor vi starter med at gå en tur. Kl. 18 er grillen klar. Medbring selv: Kød, bestik, tallerken, drikkevarer og kaffe. Bestyrelsen står for salatbord.

Tilmelding senest den 5. juli.

Ikast-Bording Landbo Senior En formiddag i Vision Vestergade

Onsdag den 15. august kl. 9.30 Vi mødes ved ”Hjertet” og starter med kaffe. Vi får fortælling om Visionen og ca. en times rundvisning.

Vision Vestergade er et tværgående og grænseoverskridende samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, International School Ikast-Brande, foreninger og fonde.

Katalysatoren er innovativ synergi og samspil, ambitionen er at skabe genlyd i hele Danmark og også gerne i udlandet.

Tilmelding senest den 8. august - Pris 60 kr.

Tirsdag den 12. juni kl. 17.30 Vi mødes hos Siobhan og Søren Kristensen, Hvedde Mosevej 2, 6933 Kibæk Besøget omfatter ud over grill af egen mad også fortællingen om fabrikation af egen mælk til Bondegårdsis, om gårdbutik, Bed and Breakfast, og besøgsgård for børn og unge under uddannelse, f.eks. i Arla. Desuden et stort landbrug med køer.

I skal medbringe alt, hvad I skal bruge af mad, drikkevarer, kaffe og service. Vi sørger for grillen. Der vil være mulighed for at købe en is til kaffen. Aftenen vil krydres med sang og musik.

Besøg hos Axel Månsson

Torsdag den 16. august kl. 13.30 Grarupvej 1, 7330 Brande Axel Månsson ejer Danmarks største frilandsgartneri, har økologisk ægproduktion og eget biogasanlæg. Han vil selv give os en rundvisning på bedriften.

I 2017 blev han vinder af Årets Præstation på Vækst 17.

Efter rundvisningen drikker vi kaffe med kringle, og der er mulighed for at handle i gårdbutikken.

Tilmelding senest den 7. august på tlf. 8080 2040 – pris for rundvisningen og kaffe er 100 kr.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Ud i det blå

Tirsdag den 31. juli kl. 17.30 Vi mødes på parkeringspladsen mellem Filsø og Kærgård Plantage. Naturvejleder Morten Vinding guider os en tur rundt blandt skovens tilsandede egetræer. Derefter finder vi hen til grillen med den medbragte mad.

(Husk også drikkevarer).

Tilmelding senest søndag den 29. juli til Ulla og Albert til på tlf. 6024 7168. Pris 50 kr.

Sydvestjysk Landbo Senior Virksomhedsbesøg hos Roust Træ og Kvist Møbler

Onsdag den 15. august kl. 9.30 Tinggårdsvej 8, Årre Kom med på en spændende tur, hvor vi besøger Roust Træ, som er en ordre-producerende virksomhed, der i dag omfatter trætørring, høvleri samt produktion af tagspær, vægelementer, tagelementer og færdige kviste. Virksomheden har ca. 100 medarbejdere.

Næste besøg er Kvist Møbler, Siggårdsvej 2, Årre. En dansk træ- og møbelvirksomhed og en af Skandinaviens største producenter af designmøbler med speciale i formspænd og dampbøjet massivt træ. Virksomheden producerer trækomponenter og færdiglavede møbler tegnet af bl.a. Børge Mogensen, Hans J. Wegner m.fl.

Pris pr. person kr. 150, opkræves på stedet. Tilmelding senest den 1. august på tlf. 8080 2040

Juli måned - dato og mødested ikke endeligt fastlagt.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST ør her i forkom i godt hum Mette Nielsen GRO - vandt SA fra nd Jens-Kristian og ta bis kamp - og med s år . Efter tre 12 kr r io. te m Ef . året ning af 1,7 sslap for beskat l skete under ek de an de en sag, så de dh jor en de ret i, at retsinstanser fik nende vilkår. propriationslig

AgroMarkets prisberegner viser, at der kan ligge mellem 400 og 860 kr. pr. ha i øget indtjening på korn og raps ved at vælge foderstoffirma ud fra omkostning til håndtering.

Det oplyste chefanalytiker John Jensen på et handelserfamøde.

Mødet søges gentaget inden sommer.

Bjarne Larsen, Jysk Landbrug, gik forrest med at så faunastr iber, da muligheden kom til Billund og Vejen. Sidst i juni får han besøg af miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann, som ser blomsterfloret i forbindelse med et besøg i Grindsted.

ammel de som en halvg is du ikke vil en Hv rrieree! ka er ge rri ta ka du Pimp din gulvet, så skal le ypper olie på erelever fra he led ns tio uk Suzuki, der dr od pr ligt. Det lærte or alv g lin . vik ud i april Os Karrieredag landet på SAGR

nr. 5, r er det hold Cup 2018? He k fra rg øj bo Fr te r Yt te Pe er du på til lstrup I/S og Vo give på Hvem hepp at er ed om e lsen, driftsl d at være en Jesper Mikke ilte sig ud ve ng. 6 hold sk ni så De r l. te de ef s An r dage Vestjylland lerede et pa æmpelse al Facebook. på ukrudtsbek p Cu rg lg Yttebo deltager. Fø Så du Anne Eriksen fra ØkologiRå dgivning Danmark give den gas med rim, rytme og håndtegn som rappende øko-rådgiver i vores 1. april-spøg? Oplev eller genoplev hende på LandbrugsAvisens film om ”rap rådgivning”: https://vim eo.com/261783915

Ingen skal være i tvivl om, at Jen s Peder Pederse planterådgiver i n som SAGRO ser lysen de fordele ved at præcision ind i ma få større rkbruget med co mp ute Her giver han ind rteknik og gps. læg om emnet ve d en temadag hos Rahbek, Hammeru Anders m.

Nicolai Kjær, der som på kontoret? Ikke for En helt normal dag elorte. Forsøget er gås lle tæ og 4 alle på led i et forsøg må ned r effekt bramgæs sto r hvo e, vis l t og ska strengt videnskabelig film om forsøget Se en. rsk græsmarker i ma har på udbyttet af om/271411727 her: https://vimeo.c