3 2026
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
MAGASINET
25 ÅR MED GROBUND
SAGRO Hest ser dagens lys Side 16
Jordpriser uden fast jordforbindelse Side 20
På job med øjet i det høje Side 8
OM LIV OG VÆK
ST PÅ LANDET
05| 2015
Superhurtig miljø godkendelse 6 Nu ruller ny økob ølge 10
Gør jagt til dr iftsgren
22
LEDER Grobund nr. 3 · 2026 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Herningvej 3 6950 Ringkøbing Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk
Redaktion: Jannik Schiermer Poulsen Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Jannik Schiermer Poulsen Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Stibo Complete
Vi skal passe på hinanden – og endnu mere i krisetider Landbruget er lige nu under et enormt pres. Det er svært bare at sige ord som L5, omlægningsplaner eller noget som helst andet fra den politiske værktøjskasse uden at tænke, at danske politikere efterhånden er kommet så langt væk fra den virkelighed, vi står i ude på bedrifterne, at man kan blive helt modløs. Derfor vil jeg gerne tale om et emne, der er ekstremt tungt, men også enormt vigtigt at få sagt højt. Det er ikke ofte, at vi som landmænd taler om følelser, så jeg vil prøve at bryde isen. I Frankrig har man senest konstateret en selvmordsrate blandt landmænd, som ligger 20-30 procent højere end i befolkningen generelt. På verdensplan er der registreret rater, der ligger 50-60 procent højere. Og ifølge en undersøgelse offentliggjort tidligere i år fra en arbejdsgruppe under det nationale tyske selvmordsforebyggelsesprogram er behovet for hjælp særligt stort blandt mandlige landmænd, bedriftsledere, landmænd på små og mellemstore bedrifter samt inden for husdyrproduktionen. Ser vi mod USA, er billedet heller ikke opløftende. Her viser tal fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at selvmordsraten blandt mænd, der arbejder inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, er omkring 1,6 gange så høj som blandt erhvervsaktive mænd generelt. For at være ærlig har jeg svært ved at se, hvorfor situationen skulle være markant anderledes i Danmark. Og slet ikke efter L5 og med det enorme pres, som følger med. Medgivet: Der er blevet længere mellem bedrifterne. Men vi er gode til at stå sammen – det viste vi som branche, da regeringen gik efter minkavlerne, og nu skal vi vise det igen. Når det så er sagt, er jeg så meget optimist, at jeg stadig tror på, at noget kan vende – også i forholdet mellem landbruget og resten af befolkningen.
Det er ikke længe siden, at et klip med tv-kokken Nikolaj Kirk gik viralt, da han kritiserede, at det bliver sværere og sværere at finde danske grøntsager i supermarkederne. Der er altså også mennesker uden for landbruget, som begynder at stille nogle af de spørgsmål, vi selv har stillet længe. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at dansk landbrug står foran en enorm omstilling. Og det kræver en lovgivning, som bliver tilpasset den faktiske virkelighed, vi har ude på bedrifterne. Men hvis der er noget, landbruget er verdensmester i, så er det omstilling. Det er efterhånden blevet lidt af en fortærsket kliché, men jeg tror faktisk på den, for vi har gjort det før, og nu skal vi gøre det igen. Men det ændrer ikke på, at nogen kan have brug for hjælp nu. Ikke om to eller fem år, men lige nu. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan løse hinandens problemer. Men vi kan være der for hinanden til at tage en samtale over en kop kaffe og spørge, hvordan det egentlig går – og faktisk blive hængende længe nok til at høre svaret. Og ikke mindst: Følg op på samtalen en uge senere, hvis du er bekymret – for nogle gange er det ikke den første samtale, der gør forskellen, men det, at man kommer igen. Vi skal passe på hinanden, og det kan vi godt. Jeg vil selv gøre mit, og det håber jeg, at du også vil. Vores fællesskab er trods alt noget af det stærkeste, vi har i landbruget.
Af Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland
Præcisionslandbrug er i vækst, og den seneste tids politik gør det endnu mere aktuelt at være helt skarp i tildelingen til markerne. Kom med planterådgiver og dronefører Philip Tinggaard en tur i – eller rettere over – marken, og bliv klogere på, hvad teknikken kan.
8
INDHOLD
På job med øjet i det høje
SAGRO Hest skal bygge broer Heste er en vigtig del af det gode liv på landet, men det har været svært at finde de rette veje til rådgivning, som typisk har fokuseret på højtydende produktion. Det gør nyt rådgivningsteam op med.
Spangmosegaard: Landbrug med det gode liv som ledestjerne Michael Kjerkegaard er formand i Økologisk Landsforening og økologisk kødproducent – og så har han sat sig for at bevise, at der kan være en anden og god vej at gå for unge landmænd. Uden at de skal forgældes til op over begge ører.
12
16 2 4 6 8 11 12 16 20 23 24 25 26 27
Leder I felten for medlemmerne Vi har beredskabet klar På job med øjet i det høje 25 år med Grobund Økoportræt: Landbrug med det gode liv som ledestjerne Ny rådgivning: SAGRO Hest skal bygge broer Jordpriser uden fast jordforbindelse Mere end hver tredje vælger skiftede parti Råd & Regnskab Den lyse side Set i bakspejlet Kalender
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
3
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår
Vi tabte krigen, men alle slag er ikke tabt endnu Den 3. september vedtog Folketinget L5 og dermed lovgrundlaget for den nye udledningsbaserede kvælstofregulering. For os i de fem ejerforeninger bag SAGRO var det et politisk slag, vi tabte. Gennem hele forløbet har vi arbejdet for en fagligt robust regulering og for, at landbruget skulle have mulighed for at levere gennem de lokale løsninger i de lokale treparter. Sådan blev det ikke. Og selv om loven nu er vedtaget, står væsentlige spørgsmål fortsat åbne. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser for de enkelte bedrifter, og ikke mindst spørgsmålet om kompensation til de landmænd, der bliver hårdest ramt, er fortsat uafklaret. Tålmodigheden slap op, før vi var kommet ordentligt i gang Vi deler ambitionen om et vandmiljø i god økologisk tilstand. Netop derfor gik landbruget helhjertet ind i arbejdet med de lokale treparter, hvor lokale løsninger skulle reducere udledningen af kvælstof dér, hvor det giver mest mening, samtidig med at vi passer på den danske fødevareproduktion. Landmænd over hele landet stod klar, og mange projekter er allerede på vej. Når arbejdet ikke er kommet længere, skyldes det blandt andet flaskehalse i de statslige styrelser og mangel på ressourcer i kommunerne. Alligevel slap regeringens tålmodighed op, før de lokale treparter for alvor fik mulighed for at vise, hvad de kunne levere. Det er altså kapaciteten i systemet, der har været flaskehalsen. Alle slag er ikke tabt Men selv om L5 er vedtaget, betyder det ikke, at arbejdet er slut – tværtimod. Nu handler det om at bruge kræfterne dér, hvor vi stadig kan gøre en forskel for medlemmerne: på konsekvenserne af reguleringen, på vilkårene for de landmænd, der bliver hårdest ramt, og på de lokale løsninger. Derfor vil vi pege på konsekvenserne, når mo-
4
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
dellerne rammer skævt. Vi vil stille spørgsmål, når datagrundlaget er for usikkert. Og vi vil blive ved med at insistere på, at en regulering med så store konsekvenser for landbruget og vores landdistrikter skal hvile på et fagligt robust grundlag. Nok tabte vi krigen om L5 den 3. september, men der er flere slag foran os, vi stadig kan vinde.
Glem ikke vandløbene Efterår og vinter er et godt tidspunkt at tjekke vandløb og grøfter. Manglende vedligeholdelse kan få store konsekvenser for både afvandingen og værdien af dine marker. Offentlige vandløb – kommunens ansvar Kommunen har ansvaret for at vedligeholde de offentlige vandløb. Men som lodsejer bør du ikke overlade opsynet til kommunen alene. Hvis den nødvendige vedligeholdelse udebliver i en længere periode, kan reglerne i Naturbeskyttelsesloven betyde, at du senere mister muligheden for at oprense vandløbet. Det kan føre til dårligere afvanding og værditab på de berørte marker. Ser noget forkert ud, så kontakt kommunen. Kommunen kan undersøge, om vandløbet lever op til regulativet, og hvis det ikke
gør, kan oprensning gennemføres i den grødefri periode. Og for god ordens skyld skal det siges, at det alene er kommunen, der har lov til at lave vedligehold på dens arealer. Private vandløb og grøfter – dit ansvar I private vandløb og grøfter er det lodsejeren selv, der har vedligeholdelsespligten, og det er vigtigt at gøre det løbende. Hvis du i stedet lader stå til flere år i træk, kan Naturbeskyttelsesloven betyde, at du ikke bare kan begynde at oprense igen. Det kan kræve tilladelser og dispensationer, som ikke nødvendigvis kan gives. Husk, at du kun må vedligeholde vandløbet i dets hidtidige dimensioner. Det er altså ikke tilladt at grave det bredere eller dybere uden forudgående tilladelse fra kommunen. Er du i tvivl om, hvorvidt et vandløb er privat eller offentligt, så kontakt kommunens vandløbsafdeling.
Omdømme skabes i mødet med mennesker I en tid, hvor landbruget fylder meget i medierne og den politiske debat, er arbejdet med erhvervets omdømme vigtigere end nogensinde. Derfor har vi i sensommeren skruet ekstra op for indsatsen. Holstebro Struer Landboforening, Vestjysk Landboforening og Herning-Ikast Landboforening har sammen med de øvrige landboforeninger i Midt- og Vestjylland haft 10 LED-trailere placeret rundt i landskabet. Her har vi bl.a. sagt Tak for tålmodigheden i høsttrafikken, inviteret til Åbent Landbrug og spurgt: Skal dine fødevarer være danske? Åbent Landbrug er en af årets helt store omdømmeaktiviteter – og i år besøgte mere end 87.000 danskere 58 gårde og virksomheder. Trods ustadigt vejr var der altså stor lyst til at komme tæt på landbruget, stille spørgsmål og møde landmændene. Det understreger værdien af de direkte møder. For omdømme skabes ikke af én kampagne, men af de mange møder og budskaber, der tilsammen fortæller historien om dansk landbrug.
Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 29 80 25 44
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
Hvad gemmer sig bag landbrugets milliardregning? Når nogen siger, at landbruget koster samfundet milliarder, er det værd at spørge, hvordan tallet er beregnet. I regnestykket indgår ofte såkaldte eksternaliteter – påvirkninger af blandt andet natur, miljø og sundhed, som økonomer forsøger at sætte en pris på. Et forenklet eksempel kan forklare princippet: Forestil dig, at en mark bliver til et naturområde, hvor folk kan gå ture. Hvis værdien af et besøg sættes til 500 kroner pr. person, og hver person kommer 10 gange om året, bliver det 5.000 kroner årligt. Antager man, at 50.000 mennesker har samme glæde af området, når regnestykket op på 250 millioner kroner om året. Beløbet udtrykker den værdi, naturoplevelserne vurderes at have for mennesker, uden at pengene dermed kommer ind i statskassen. Ifølge Københavns Universitet bygger denne type værdisætning blandt andet på undersøgelser af, hvad mennesker er villige til at betale for natur og miljø. Andre poster beregnes på andre måder. For luftforurening tager man eksempelvis udgangspunkt i udledningerne og deres forventede konsekvenser for sygdom og levetid, som derefter omsættes til et beløb. Natur og sundhed har selvfølgelig værdi. Men når beregningerne bruges til at sætte en milliardregning på landbruget, skal det også være tydeligt, hvilke antagelser og usikkerheder beløbene bygger på. I Holstebro Struer Landboforening efterlyser vi en debat, hvor fødevareproduktion, arbejdspladser og livet i landdistrikterne også får plads. En samlet vurdering af landbrugets betydning kræver, at vi både ser på erhvervets påvirkning og på dets bidrag til samfundet.
Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 21 24 25 49
Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 22 90 36 12
Jacob Spangsberg Formand for Vestjysk Landboforening Tlf. 40 73 21 56
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
5
Vi har beredskabet klar, hvis du mister modet Det er ingen hemmelighed, at den seneste tid har været hård. Omvæltninger, fjendtlighed fra omverdenen og ikke mindst usikkerhed om fremtiden slider alt sammen, og for nogle er situationen måske ved at være uoverskuelig. De ramte kan nu få en hjælpende hånd, fortæller Torben Jensen, administrerende direktør i SAGRO. ”Det kan være både hårdt og ensomt at være landmand, og med en ekstrabyrde som denne kan nogle måske befinde sig et rigtig mørkt sted. Et sted, som de skal have en hjælpende hånd med at komme videre fra,” siger han og uddyber:
”Vores ejerforeninger har valgt at betale omkostningerne for akuthjælp for deres medlemmer. Vi har tilknyttet uddannet fagpersonale, internt som eksternt, landmændene kan ringe til. Enten for at blive samlet op med en fortrolig snak – eller blive sendt videre for den rette hjælp, hvis det er nødvendigt.” Ræk ud til din formand, til Torben Jensen eller direkte til Bettina Byskov eller Bente Bendix, hvis du har brug for en hjælpende hånd. Akuthjælpen drejer sig om hjælp til det mentale helbred – og ikke til faglige spørgsmål.
Anders Nørgård – Tlf. 29 80 25 44 Formand for Holstebro Struer Landboforening Leif H. Nørgaard – Tlf. 25 39 64 25 Formand for Herning-Ikast Landboforening Allan V. Pedersen – Tlf. 21 24 25 49 Formand for Jysk Landboforening Jacob Spangsberg – Tlf. 40 73 21 56 Formand for Vestjysk Landboforening Sven Joensen – Tlf. 22 90 36 12 Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Bente Bendix – Tlf. 28 96 77 12 Socialkonsulent Bettina Byskov – Tlf. 21 79 67 98 Ledelsesrådgiver, SAGRO Torben Jensen – Tlf. 25 57 98 20 Adm. direktør, SAGRO
Vi er for at hjælpe – og alle de steder, vi kan Efter de seneste par år i landbruget er der ikke noget at sige til, hvis landmændenes nattesøvn er under pres. Regn, tørke, energipriser, globale forsyningskæder, trepart, kvælstof, pesticider og grundvand, grisebyggestop og ikke mindst den vrede, der har været vendt mod erhvervet. Alt sammen noget, der kommer oveni i et i forvejen usikkert og stresset erhverv. Jeg forstår godt, hvis skoen klemmer nogle steder. Men det her skal ikke være en ynk eller klagesang, for det har vores kunder ikke brug for – selvom de selvfølgelig aldrig må tvivle på vores opbakning. De har brug for en vej frem.
Beredskabet er på plads L5 er ikke noget, vi har ønsket i SAGRO – men det er heller ikke noget, der går væk igen. Vores kunder får brug for hjælp, og den skal vi levere. Det er dét, vi er sat i verden for, og i den seneste tid har vi arbejdet på højtryk for at være klar til dét, der nu er landet - og er ved at lande.
6
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Derfor står vi klar med et stærkt team af rådgivere, for der bliver ikke tale om én løsning, der passer alle. Reguleringen kommer nemlig til at ramme meget forskelligt – på flere måder. Dels i forhold til retention og sædskifter – og dels i forhold til økonomiske udgangspunkter og menneskelige ressourcer. Pengepungens og landmandens overskud, for at sige det rent ud. Vi er klar til at gribe dig akut, hvis det er de mere bløde kompetencer, du har behov for. Men vi vil hellere skabe en tydelig vej frem for dig ved at få faglighed og konkrete løsninger i spil. Planter og miljø, grise og kvægrådgivning, jura, økonomi og strategi, økologi og jordhandel samt vores politiske sekretariat er alle områder i SAGRO, som har forberedt sig på at gribe dig, når røgen engang lægger sig, og det står klart, hvad loven anviser. Ja, vi har vores beredskab til det rigtigt svære – men vi har altså også en lang række stærke rådgivningstilbud, før vi når dertil. Torben Jensen Adm. direktør i SAGRO
Stakrogevej 59, Juellingshl, 7260 Sønder Omme
Knudsbølvej 22, Bølling, 6040 Egtved
Nyhed
Lyst- & planteavlsejendom
Nyhed
Hobbylandbrug
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
4.900.000
25,88 ha
3.595.000
15.24 ha
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Frede Ager Helle E: fah@landbogruppen.dk T: 2443 8037
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
1,550
202 m2
2.404
147 m2
Velholdt & charmerende ejendom med flot natur og gode muligheder for jagt og friluftsliv.
Unikt beliggende lystejendom, smukt placeret i kuperet terræn ml. Egtved & Vester Nebel.
Harmonisk & sammenhængende areal med bl.a. 16,3 ha velarronderet agerjord og 8,1 ha natur.
Jorden ligger samlet rundtom bygningerne, med 10,7 ha ager, 2,75 ha permanent græs m.v.
Velholdt & løbende moderniseret stuehus med gode tilhørende udbygninger med garage.
Stuehus i klassisk herskabelig stil med tilhørende stalde, lade og to solide maskinhuse.
Skødevej 20, 6622 Bække
Bøgvadvej 33 & 35, 6040 Egtved
Nyhed
Planteavls- & naturejendom
Natur- & hesteejendom
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
4.650.000
34,13 ha
13.500.000
28,74 ha
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Allan Elsted Hansen E: aeh@landbogruppen.dk T: 2557 9851
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950
2,108
175 m2
4.845
267 m2
Natur-/lystejendom i fredelige omgivelser med gode jagtmuligheder.
"Bøgvadgaard" - en fantastisk liebhaverejendom udover det sædvanlige i Egtved Ådal.
Jorden ligger i en god samlet enhed omkring bygningerne med 12,6 ha ager og 9,5 fredskov.
Stort & moderniseret stuehus, udlejningshus på nr. 35 og nyrenoveret sommerhus ved søerne.
Boligen er senest renoveret i 2007 med nyt køkken og gulvvarme, og dertil staldbygninger.
8 hestebokse, ridebane, løsdrifte, store kuperede marker med søer og å lige udenfor døren.
Stendisvej 40 m.fl. 40, Stendis, 7830 Vinderup
Røjenvej 26, 7451 Sunds
Ny pris
Nyhed
Planteavlsejendom
Jagt- og lystejendom
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
KONTANT:
HEKTAR:
KONTAKT
14.350.000
46,81 ha
5.300.000
38,88 ha
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
EJERUDGIFTER:
BOLIGAREAL:
Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
2.891
260 m2
3,688
164 m2
Veldrevet planteavl med læggekartofler, beliggende ved Stendis, nord-øst for Holstebro.
Tiltalende jagt-/lystejendom på godt 38 ha beliggende lidt nord for Sunds nord for Herning.
Boniteten er overvejende sandjord samt lerblandet muldjord, og der er vanding på al jorden.
Solidt stuehus, der fremstår vedligeholdt og indflytningsklart og med gode udbygninger.
Bygningssæt med muligheder og af passende størrelse, anvendes i dag til læggekartoflerne.
Jagt & natur ud over det sædvanlige med mose, søer, eng, å samt ældre & nyere skov fra 2023.
LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning
LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg
LandboGruppen JYSK Majsmarken 1 7190 Billund
LandboGruppen JYSK Nupark 47 7500 Holstebro
LandboGruppen SYD Coriolisvej 1 6400 Sønderborg
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
7
På job med øjet i det høje Tekst: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Droneoverflyvninger kan gøre livet lettere i de danske landbrug, og flere og flere benytter sig da også af muligheden – som kun er blevet endnu bedre i takt med den kunstige intelligens. Dagene, hvor droner over danske marker nærmest virkede som science fiction, er for længst ovre, og de firevingede flyver lystigt rundt i landskabet
8
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
hver dag. Fascination og taler om potentialer er vekslet til håndgribelige anvendelser, og planterådgiver i SAGRO Philip Tinggaard overflyver marker for kunder tæt på hver dag i sommerhalvåret. I dag er Grobund taget med Philip og dronen på job, hvor vi skal kortlægge en mark, som er godt ramt af gråbynke. En opgave, som er ret typisk for tiden omkring midsommer. ”Jeg har fået mere travlt med dronen på det seneste, og den tendens tror jeg bestemt fortsætter. Især de flyvninger, som ligger til grunds for spotsprøjtning, for præcisionslandbrug og mindre forbrug af planteværn er nok kommet for at blive,” siger han og tilføjer: ”I år har jeg faktisk været ude ved ret mange landmænd, som har henvendt sig helt på eget initia-
tiv – og udenom tilskud og projekter. Simpelthen fordi de er nysgerrige på, hvordan de får udnyttet mulighederne i deres nyere sprøjter.” Foruden overflyvninger, der handler om spotsprøjtning, bruger Philip dronen til at vurdere graduering af gødninger, forsikringssager i forhold til manglede gylle, rålam-flyvninger inden slæt – og alt muligt godt og blandet i henhold til EUansøgninger, vildthegn og så videre.
Klik, klik, klik Philip indstiller marken i dronens kort, varsler luftfartsmyndighederne, og sender maskinen til vejrs. Langsomt og på autopilot flyver den over kornet i 40 meters højde og fotograferer afgrøder. Klik, klik, klik, kommer det fra controlleren
med helt jævne mellemrum, og det er tydeligt, at processen er enormt systematisk. ”Dronearbejdet har taget et kvantespring, og det handler især om filstørrelser og brugen af kunstig intelligens. Hastigheden på levering af analyser er gået fra måske et par døgn til 6-8 timer, hvis alt er gået godt. Hvis jeg flyver mandag, kan landmanden sprøjte tirsdag, og det kan være en stor fordel,” fortæller Philip og tilføjer: ”Det kræver selvfølgelig, at AI’en leverer, som den skal. Og den kan skelne ukrudtet i ni ud af 10 tilfælde, siger min erfaring.” En typisk mark i den større ende leverer en mængde rådata i form af billeder, som Philip uploader til en leverandør. Her går en AI så i gang med at behandle data – altså analysere billederne
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
9
– og indtegne ukrudtet. Herefter får Philip leveret data, som han tjekker efter – typisk ved at sammenligne med egne observationer. Til sidst bliver dataene overdraget til landmanden, der så kan bruge dem til spotsprøjtning. Genialt, fristes man til at sige.
Datagrundlaget i orden Det er ikke kun besparelserne i kroner og ører på kemi – og opsparingen i goodwill fra samfundet - der skaber værdi hos landmanden. Med regelmæssige overflyvninger får han nemlig et solidt datagrundlag, som kan give ham et forspring, fortæller Philip. ”Med årlige overflyvninger får du mulighed for at forudsige problemer. Dels kan du sammenligne med sidste års billeder og se, hvor du kan forvente hanesporer i majsen, og dels kan du se og følge problemernes udvikling,” siger han og fortsætter: ”Herfra kan du måske forudsige situationen – eller måske endnu bedre; forstå, hvorfor problemerne er opstået. Om det eventuelt er resistens, og hvad du så skal gribe til af værktøjer i steder. Det kan være enormt værdifuld viden.”
På plads ved siden af traktoren Spørger du Philip, er han ikke et øjeblik i tvivl om, at dronearbejdet er kommet for at blive i dansk landbrug.
”Med årlige overflyvninger får du mulighed for at forudsige problemer”. Philip Tinggaard
10
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Ikke alene i forbindelse med det arbejde, han selv udfører, men også som supplement til både landmænd og rådgiver. ”En drone giver i sagens natur overblik, og det kan være ret godt at have. En markvandring med en rådgiver kunne fint inkludere en overflyvning, og en landmand kunne have masser af glæde af at inspicere hegn og den slags med en drone,” siger han og slutter: ”Det udstyr, jeg bruger, er stort og dyrt, for det kræver formålet. Men skal du bare se tingene lidt mere fra luften, kan du hurtigt og billigt komme i gang.”
Kontakt: Philip Tinggaard Planterådgiver Tlf. 96 29 66 33 Mobil 20 16 67 43 ptn@sagro.dk
MAGASINET
OM LIV OG VÆ
KST PÅ LAN
DET
05| 2015
ÅR MED GROBUND
Et tilbagekig
Superhurtig milj øgodkendelse 6 Nu ruller ny øko bølge 10
Gør jagt til dr iftsgren
22
Tekst: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Siden 2001 har magasinet om liv og vækst på landet været at finde i stuehuse og personalerum – og siden i digitale feeds – hos danske landmænd. Det fejrer vi ved at snakke med kvinden bag Grobund. Sølvbryllup er kun cirka halvdelen af alle ægteskaber forundt – og meget langt fra alle magasiner. Derfor er det da også med en vis stolthed, at vi med dette nummer kan markere milepælen med de 25 år. I den anledning har Grobund talt med – ja, magasinets vel egentlige moder – Lilli Snekmose, som for et kvart århundrede siden søsatte bladet. Hun var faktisk den første journalist overhovedet, der blev ansat i DLBR-leddet. ”Grobund har overlevet fusioner, strukturudviklingen og alt muligt andet, og det findes stadig. Det bliver stadig læst af folk fra Limfjorden til Kongeåen, og det er jeg da helt vildt stolt af,” fortæller hun fra sit otium.
Også for kvinder og naboer Liv og vækst på landet har altid været magasinets mantra, og det er langt fra tilfældigt, at Grobunds fokus fra start ikke kun lå på det rent faglige. I de første mange år betød en teknikalitet i distributionsreglerne, at det gav bedst mening at distribuere magasinet bredere end bare til kunder og de professionelle landmænd. ”Vi kom ud til alle landmændenes naboer. Grobund skulle derfor også være et vindue til erhvervet, så naboerne kunne forstå, hvad landmændene kæmper med og for. Samtidigt skulle det inspirere landmændene til fortsat fremdrift og faglig nysgerrighed,” fortæller Lilli Snekmose. ”Jeg havde også i høj grad kvinderne i tankerne til nogle af artiklerne, så der også var noget for dem. Hvis bladet var lækkert at se på, og de også fandt indholdet interessant, kunne det måske forlænge bladets levetid,” tilføjer hun. I dag er Grobunds fokus lidt mere fagligt, da naboerne heller ikke længere får bladet, men det er stadig vigtigt, at artiklerne først og fremmest er journalistiske fortællinger om nogen, som kan, ved eller vil noget.
Tre historier, der satte aftryk hos Lilli: Tobias’ historie ”Historien om Tobias og hans gede-eventyr gjorde stort indtryk på mig. Denne unge mand, der havde kæmpet sådan i skolen, havde startet op med nogle geder i en gammel staldbygning hos sin far. Han var enormt stærk med de geder, og vi kender efterhånden alle historien om Nørgaards Geder. Det har været fantastisk at følge ham på sidelinjen.”
De kartoffelglade lolliker ”Historien om familien fra Lolland, der dyrkede kartofler i femte generation, som solgte alt og rykkede til Vestjylland for at dyrke kartofler, husker jeg tydeligt. Der kom mere vand her, og der var vandingsmuligheder, og derfor rykkede tre generationerne teltpløkkerne op. Det var en virkelig vild dedikation til faget.”
Den unge landmand, der trodsede alle odds ”Jeg fortalte engang historien om en ung landmand, Pelle, på 23 år, som efter afslag i syv banker endelig fik sikret sig finansiering til en svinebedrift. Efter et par år genbesøgte jeg ham, og han havde i mellemtiden drevet sin gård så godt, at han kunne sælge den med stor fortjeneste. Fortjenesten røg så i en stor svinegård på Fyn til 90 mio. kroner, og det var sådan en fin fortælling om målrettethed og stålsat vilje – og at det faktisk betalte sig.”
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
11
Spangmosegaard:
Landbrug med det gode liv som ledestjerne
12
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Runde marker, løse grise, komplicerede sædskifter og ønsket om at skabe et sted, der skaber lykke på den lange bane. Der sker meget på Spangmosegaard – og du kan komme med her. Tekst og fotos: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Økoportræt: På Spangmosegaard i Vork ved Egtved har et nyt, eksperimentelt landbrug set dagens lys. Her skal 22 hektar med en økologisk produktion af grøntsager, frugt, grise, gæs, æg og mejeriprodukter forsøge at genfinde og genskabe nogle af de balancer, der er gået tabt i effektivitetens navn. Kodeordet er kulstofopbygning, og vejen hertil handler om regenerative praksisser og holistisk ledelse. Det kan måske lyde henad hokus pokus, men der er mening med galskaben, forsikrer Michael Kjerkegaard, som er manden bag. Han er også formand i Økologisk Landsforening og kødproducent med 300 hektar, som, ja - ikke er under plov. ”Jeg vil lige starte med at sige, at det her ikke er den store redning for dansk landbrug. Det er en nicheproduktion, som er meget afhængig af, at jeg kan afsætte produkterne ad de rigtige kanaler. Der skal virkelig ske noget med danskernes vaner, hvis det her skal kunne lade sig gøre i stor skala,” siger han og fortsætter:
”Men jeg håber, at jeg kan vise en vej for fødevareproduktion på sårbare arealer – og en god vej at gå for unge landmænd, som vil noget andet. Systemet passer perfekt til EU’s nye fokus. Og så håber jeg også, at nogle af erfaringerne kan bruges i en større skala.”
Sædskifte og kulstof i jorden Jordinddelingen på Spangmosegaard er underlig, for at sige det mildt. 30 små marker – heraf 28 i cirkelform – 10 polytunneller og en masse kiler med 1.500 nyplantede frugtog nøddetræer, buske og anden permakultur. Grisene er motoren i systemet. De bor i polytunnellen i tre uger, hvor de får adgang til et nyt jordlod hver uge. Når dyrene forlader loddet, er det klar til såning – og timingen for deres exit afgør, hvad der skal der skal i jorden. Korn, grøntsager eller vintersæd, afhængigt af årstiden. Når grisene er igennem alle 30 lodder, er de slagteklar. ”Det hele handler om kulstofopbygning. Grøntsager, som bliver vores primære afgrøde, er hårde ved jordens kulstof, og vores sædskifte handler om at kunne understøtte tre år med grøntsager i det 10-årige sædskifte, vi kører,” fortæller Michael Kjergaard og fortsætter: ”Når grisene er væk fra polytunnellerne er jorden også gødet op og klar til grøntsager. I kilerne mellem jordlodderne har vi 500 gæs til at gå og græsse. Men det er alle sammen brikker i det større regnestykke, for økonomien kan ikke hvile på ét element alene.”
Et slaraffenland for kokke Når vi taler om økonomien, er det felt akkurat lige så uprøvet grund som det dyrkningssystem, hvis værd Michael prøver at bevise. Kerneforretningen handler om restauranter og hoteller med gastronomiske ambitioner. At Spangmose-
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
13
Fakta Produktionsmålet på sigt for de 22 hektar er: • 150 tons grøntsager • 40 tons frugt gaard bliver et sted, hvor kokke selv kan komme og hente helt friske råvarer. Men stedet har også fået en lejlighed til bondegårdsferier og konferencefaciliteter, for i stedets ånd skal alt bidrage til den samlede økonomi. Ellers hænger det ikke sammen, fortæller Michael Kjerkegaard. ”Som sagt er det her en niche, som på ingen måder kan erstatte det landbrug, vi har i dag. Men det ville da være fantastisk, hvis vi kunne få nogle steder som vores rundt omkring de store byer – især i de sårbare områder,” forklarer han.
• 250 slagtegrise • 500 slagtegæs • Mælk og ost fra 5 - 10 køer • Æggesalg fra høns, der følger køerne • Urter
at bevise, at vi kan skabe en fødevareproduktion ovenpå en drikkevandsboring – og lige ned til Føle Bæk – som kan hvile i sig selv,” forklarer han.
En ledestjerne
”Vi brugeri selvfølgelig alle de traditionelle værktøjer – men vi har den fremtid, vi ønsker, som ledestjerne i alle beslutninger”. Michael Kjerkegaard
”Jeg har også fået et tilskud til købsprisen af det lokale vandværk, fordi vi har fået tinglyst, at der aldrig må sprøjtes på ejendommen. Økonomisk er det en dårlig idé, for jeg mister mit øko-tilskud. Men det kunne da være fantastisk
14
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Michael Kjerkegaard fortæller om hele projektet med en rolig entusiasme. Selvsikkert og begejstret. Det handler om holistisk management, fortæller han. Om at have et klart billede af det liv, du ønsker at have. ”Forestil dig et guldaldermaleri af det gode liv på landet – og at rammen omkring billedet kunne påvirke motivet. For mig er rammen sunde, gode måltider, det gode dyreliv, en robust og frugtbar jord – og en rig natur. Alle beslutninger, jeg tager, passer i den ramme,” forklarer han og fortsætter: ”Altså. Jeg skal stadig have ukrudtet væk, eller have en driftsform, der kan tåle det – men jeg kan ikke sprøjte ud af problemet. Så får jeg ikke det billede, jeg vil have. I holistisk management bruger vi selvfølgelig alle de traditionelle værktøjer – men vi har den fremtid, vi ønsker, som ledestjerne i alle beslutninger.” Michael Kjerkegaard forklarer, at det har store fordele i forhold til at lede i komplekse problemstillinger. Komplekse, ikke komplicerede, understreger han. ”Det er kompliceret at udvikle en raket, men hvis du laver fejl her, går det hele bare i stå. Træffer du forkerte beslutninger i komplekse situationer, kører det videre i en forkert retning. Natur er kompleks, og vi kan se, hvad forkerte valg
som DDT har betydet. Det kan vi styre uden om ved at pejle efter det gode liv i vores ramme.”
Sundere økonomi Det er ikke altid, at idealisme og sorte tal på bundlinjen går hånd i hånd, men Michael Kjerkegaard ved, hvad han laver. Han er konventionelt uddannet, han har været driftsleder på en stor griseproduktion, og så har han drevet kødproduktion og naturpleje på Eskelyst i de seneste mange år. Her har hans holistiske tilgang først og fremmest udmøntet sig i et system med meget lavt input. På agerjorden, hvor slagtedyrene går, er mange af græsmarkerne 20 år gamle – og de får stort set ikke andet input end det, dyrene giver. ”Jeg startede med at tage slæt og ensilere som de fleste andre, men det var meget inputtungt, og jeg bryder mig ikke om, hvad slæt gør ved mikrolivet i jorden. Der kommer ikke megen næring ned, når græsset er klippet helt ned på én gang,” forklarer han og fortsætter: ”Jeg prøvede også at køre med wrapballer, men prisen til maskinstationen viste sig at være akkurat den samme, som hvis jeg indkøbte foder til den tid, hvor marken ikke kunne levere. Ved at lade dyrene græsse selv, hvor jeg flytter dem hver tredje dag, får jeg sund vækst og tilført næringsstoffer.” Michael fortæller, at han kan få cirka 5.000 FE per hektar i de gamle græsmarker uden input. ”Det er fint til kødproduktion, og jeg har et fornuftigt dækningsbidrag med det her system. Jeg har maskinomkostninger på 100 kroner per hektar cirka, og jeg driver 300 hektar med en traktor og en kreaturvogn. Det skal jo også med i regnestykket.”
gaard, håber han alligevel, at nogle af tiltagene kan finde vej til de større produktioner – eller flere steder i landet. ”Jeg overvejer meget kraftigt at få 1.000 grise til at køre igennem mine egne græsmarker. En gammel græsmark, der lige bliver rodet igennem af 1.000 tryner, får godt gang i frøpuljen, og de bliver hurtigt grønne igen,” siger han og fortsætter: ”Og så håber jeg, at vi kan bevise en bæredygtig vej for nogle små landbrug. Det er jo noget nemmere at låne til 22 hektar uden store maskinparker og staldanlæg, end det er til et kæmpelandbrug. Det her er et simpelt system, der understøtter det gode liv på landet - men du bliver nok ikke rig af det.” Michaels mål og forhåbning er, at Spangmosegaard bliver økonomisk bæredygtig med en fuldtidsansat.
Læring til de store landbrug Selvom Michael ikke nærer forhåbninger om at revolutionere dansk landbrug med sine erfaringer fra Spangmose-
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
15
Ny rådgivning:
SAGRO Hest skal bygge broer Heste er en vigtig del af det gode landboliv, selvom dyrene i dag i højere grad repræsenterer passion og livsstil end trækkraft. Det fjerner dog ikke behovet for hesterådgivning – og det skal nyt team levere. Tekst og fotos: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Et nyt team har set dagens lys; nemlig SAGRO Hest. Her kan hestekunder få hjælp med alt dét, der ligger uden for kærligheden til de store dyr. Der er nemlig mange ting omkring heste, som kræver kræfter i retning af regler, græsmarksmanagement og ikke mindst fodring – og de kræfter har kunder efterspurgt ad bagveje. ”Vi har fået tilpas mange henvendelser fra hesteholdere til, at vi nu sætter tingene lidt i system og laver en decideret hesterådgivning,” fortæller Michael Troelsgaard, afdelingschef for grovfoder, SAGRO. ”Vi laver jo alt det, som hestefolkene har brug for i forvejen, men det kan være svært at gribe dig og dine heste i en afdeling, som normalt har fokus på højtydende malkekvæg. De
16
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
her ydelser, vi nu vil tilbyde, bliver tilrettelagt hestebehov,” fortsætter han. Anita Jæger fra SAGRO og Gitte Hansen fra ØkologiRådgivning Danmark er nu tovholdere på SAGRO Hest, som kommer til at have tråde ud i de fleste afdelinger og flere af SAGROs datterselskaber.
Grovfoder i fokus Fodring fylder meget i hesterådgivning, og det er da også især foderet, der for alvor flytter på økonomi og sundhed. For Gitte Hansen har det været vigtigt med et fagligt funderet alternativ i foderrådgivningen, som ellers tidligere har været domineret af foderfirmaer. ”Vi har ingen aktier i fodersalg, og vores rådgivning baserer sig rent på faglige hensyn. Hestene har godt af grovfoder, og de kan sagtens leve af hø og wrap – måske med et lille vitamintilskud. Men det er vigtigt, at foderet matcher hestens behov,” fortæller hun og uddyber:
”Der findes ikke dårligt grovfoder, hvis vi ser bort fra hygiejnen, men det er vigtigt, at det er tilpasset hesten. Racerne har vidt forskellige energibehov, og der skal være et match mellem grovfoder og hestetype. Det sikrer vi med analyser.” Eksempelvis har en Dansk Varmblod et langt større energibehov end en islænder – som derimod har behov for et ekstra tilskud af svovl. Den viden om hestenes behov og indholdet af specifikt grovfoder skal komme både hesteejerne og grovfoderproducenter til gode, forklarer Gitte Hansen.
Græsmarksmanagement giver mening Foruden grovfoder kan de friske græsmarker også give panderynker og anledning til en ordentlig planlægning. Det har sæsonen i år tydeligt vist, for her har tørken givet udfordringer rigtig mange steder – og de udfordringer kan sagtens fortsætte i flere år, hvis du ikke tager hånd om dem. Det fortæller Anita Jæger. ”Vi hjælper med græsmarksmanagement, og det giver god mening både i forhold til afgræsning og slæt. Der ligger en stor planlægningsopgave, og så er det vigtigt at have en god indsigt i markernes tilstand,” forklarer hun og fortsætter: ”Det er vigtigt at få kigget på græsmarkerne nu, hvor væksten er kommet tilbage. At du forudser de steder, du får problemer med ukrudt næste år, og om de skal gødes. Det er godt at få planlagt nu, mens du husker tilstanden.” En del af græsmarksmanagement handler også om at vinterklargøre sine græsmærker. At hegne hestene ind på et mindre areal og supplere med grovfoder på folden, så græsset skånes vinteren over, tilføjer hun.
Ulven – og det offentlige – kommer! Der kan følge bureaukrati med dyrehold, og med heste kan der også være meget i forhold til bygningsreglemen-
”Der findes ikke dårligt grovfoder, hvis vi ser bort fra hygiejnen, men det er vigtigt, at det er tilpasset hesten.” Gitte Hansen
ter, der skal være styr på. Lovliggørelse af ridebaner, korrekt ibrugtagning af gamle bygninger med nye hestebokse, registrering i CHR – og så videre. Læg hertil de udfordringer, jyske dyreholdere har fået med ulve og ulvesikring, og der tegner sig et billede af en bunke af opgaver og bureaukrati, der kan virke uoverskuelig. ”Mange af vores hestekunder er jo ikke professionelle landmænd, og det kan være en enorm mundfuld med ansøgninger og krav – og hvor du overhovedet skal starte. Her er planen, at SAGRO Hest skal være dit springbræt ind i rådgivningspaletten. At din hesterådgiver kender dig og dine behov – og du herefter får den rette hjælp til dine udfordringer. Det har en stor værdi,” fortæller Gitte Hansen.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
17
Du er ikke alene:
ERFA-grupper i SAGRO Hest Vidensdeling og andres erfaringer kan hurtigt blive guld værd – og ikke mindst i en nicheproduktion. Derfor lancerer SAGRO Hest ERFA-grupper for hesteholdere og grovfoderproducenter. Der kan være stor læring i andres – måske endda dyrt købte – erfaringer. Det er hele kernen i ERFA-tanken, og det er da også udgangspunktet i de ERFA-grupper, som SAGRO Hest starter op. Her er planen nemlig, at ERFA-grupper i to spor skal give henholdsvis hesteejere og grovfoderproducenter en god støtte i arbejdet. Det fortæller Gitte Hansen fra ØkologiRådgivning Danmark. ”Vi har rigtig gode erfaringer med ERFA-grupper i både store og små landbrug. Det giver rigtig meget at sparre med hinanden - og et element af tryghed i at være i samme båd,” forklarer hun.
ERFA til hesteholdere I hesteholdernes ERFA-grupper bliver fokus især på dyrene og deres foder. Både det indkøbte, det hjemmelavede og dét, hestene selv går og henter på marken. Hestenes sundhed og trivsel såvel som græsmarksmanagement vil altid fylde i et eller andet omfang til møderne, hvor også andre emner bliver taget op efter behov. Det fortæller Gitte Hansen. ”Vi kommer til at klæde hesteholderne bedst muligt på, så
de kan optimere fodringen på et ordentligt grundlag. Sådan noget som sukkerindhold i grovfoderet har fået uforholdsvis stor opmærksomhed, og der florerer mange fejlopfattelser derude. ERFA-grupperne kommer til at danne ramme om seriøse, faglige diskussioner med hestenes bedste for øje,” forklarer hun.
ERFA til grovfoderproducenter De landmænd, som producerer grovfoder til heste, har nogle helt andre udfordringer end mange andre landmænd. Det er en niche med nogle ekstremt opmærksomme kunder, som brændende ønsker det bedste for deres dyr. Det fortæller Anita Jæger fra SAGRO. ”Grovfoder er ikke bare grovfoder, og en vigtig del af vores ERFA-forløb er konkrete analyser. Her får vi sort på hvidt, hvad foderet indeholder – og hvilke heste, det egner sig til. De får en blåstempling af deres foder, hvilket er vigtigt, når de skal sælge det,” fortæller hun og tilføjer: ”Samtidigt bliver det her også et forum for faglig og faktabaseret vidensdeling. Vi går i dybden med græsblandinger, ukrudtsbekæmpelse, gødning og meget mere. Jeg glæder mig rigtig meget.”
Mød teamet
18
Gitte Hansen
Anita Jæger
Gitte Hansen er jordbrugsteknolog med speciale i hest. Hendes fokus i SAGRO Hest er grovfoder, analyser og foderrådgivning.
Anita Jæger er uddannet Jordbrugsteknolog med planteavl som speciale. Hun har stor erfaring med ridning, avl og hestehold.
Hun hjælper med: Fodring af heste, grovfoderrådgivning, foderplanlægning i PC-horse, produktion – og forbrug - af grovfoder, træning af væddeløbsheste, avl, foldmanagement, registrering i CHR, støtteansøgning, markplan, gødningsregnskab og meget andet.
Hun hjælper med: Mark- og gødningsplan samt græsmarksmanagement herunder ukrudtsbekæmpelse og foldoptimering, indberetning af gødningsregnskab og sprøjtejournaler.
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Gorm Villadsen
Anders Mejdahl
Søren Graff Henningsen
7870 Roslev +45 24 49 48 29 gov@dlr.dk
7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk
9240 Nibe +45 24 48 60 99 sgh@dlr.dk
Peter Ejnar Stræde
Henrik Nordestgaard Jespersen
Morten Egekvist
6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk
7470 Karup +45 24 47 39 82 hnj@dlr.dk
9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk
Ole Moesgaard Andersen
Simon Simonsen
Jens Hasling Frandsen
Klaus Rahbek Andersen
8530 Hjortshøj +45 23 20 67 20 oma@dlr.dk
6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk
6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk
6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk
Martin Vestergaard
Karsten Hvelplund
Peter Meggers Matthiesen
Nikolaj Kleis Nielsen
8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk
6870 Ølgod +45 21 24 59 35 khv@dlr.dk
6400 Sønderborg +45 24 45 87 29 pmm@dlr.dk
8464 Galten +45 24 59 38 36 nin@dlr.dk
Øst- og Sydjylland
DLBR Forsikringsmægler
Få styr på dine forsikringer
dlbrforsikring.dk
... DIN forsikringsrådgiver
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
19
Jordpriser uden fast jordforbindelse Landmandens største aktiv er som regel den jord, han ejer, men regnestykkerne i jordhandel er for altid forandret. Det er både godt og skidt, fortæller driftsøkonom. Af jord er du kommet, til jord skal du blive – og hvis du er landmand, er den også omdrejningspunktet i de mellemliggende år. Men landbrugsjord er en løjerlig størrelse, når vi ser ud over dyrkningsmediet. Det er et voldsomt dyrt aktiv, som kan være svært at forrente i dårlige tider – men som til gengæld sandsynligvis stiger i værdi over tid. ”Jord har altid haft en særlig økonomi, det er det pudsige ved det. Fra en likviditetsmæssig betragtning hænger det aldrig sammen – men det er næsten altid en god investering på den lange bane,” siger Søren Hansen, der er driftsøkonom i SAGRO, og fortsætter: ”Da jeg startede for snart 40 år siden havde jeg en landmand, som ville købe jord til 17.000 kroner hektaren – til en rente på 16 procent. Det hang jo ikke sammen dengang overhovedet, men set med nutidens øjne ville et salg give mange millioner. Over tid er jord som regel en god investering - hvis økonomien altså kan bære byrden undervejs.”
20
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Ser du på en graf over prisudviklingen over de seneste årtier, vil jordkøbere op til finanskrisen nok få koldsved. Men selv hvis du havde købt på toppen dengang, skulle det nok være en okay investering over 30 år, mener Søren.
En løsrivning fra det høstede De store forandringer, der har været i landbruget i de senere årtier, har også påvirket prissætningen af jord. Hvor boniteten og potentialet i forhold til udbytte tidligere havde stor betydning for jordpriserne, er det i dag andre hensyn og potentialer, som er afgørende. ”Kravet om harmoniareal har været en vigtig del af forklaringen på prisstigningerne her i Vestjylland, men strukturudviklingen har også haft en stor betydning,” forklarer han og uddyber: ”En bedre arrondering kan have en stor betydning for, hvor effektivt bedriften kan drives, og den værdi afspejler sig
ofte i jordprisen. Det kan stadig være fornuftigt at købe dyr jord, hvis det gør arbejdet lettere og mere effektivt. Det hænger også sammen med udviklingen i maskinstørrelserne.” Her hentyder han til, at større maskiner gør det muligt at dyrke større arealer med de samme medarbejdere – og det påvirker også jordpriserne.
L5 bliver en joker I skrivende stund er det for tidligt at sige noget om, hvor stor en indflydelse L5 (kvælstofloven, red.) får for jordpriserne. Men retention og begrænsninger kommer uden tvivl til at sætte sig i jordpriserne, mens de store arealer, som står til at blive udtaget, til gengæld kan holde udbuddet nede – og dermed prisen oppe. Men der er mange brikker, der skal falde på plads, før puslespillet for alvor åbenbarer sig.
Store krav til unge landmænd Mens de gode jordpriser er godt for sælgerne, og mindre vigtige for de store, som kan effektivisere, er det naturligvis skidt for dem, der skal ind på markedet. De, som kun kan forrente jorden via dét, den rent faktisk kan producere. Her rådgiver Søren Hansen en hel del nye landmænd, og før et køb bliver til handel, er der en lang række forhold, der skal være på plads. ”Vi skal være sikre på, at likviditeten kan hænge sammen
– også i de første fem år. For nye landmænd er det blevet vanskeligere at købe jord på det frie marked, fordi jordpriserne ikke altid står mål med den løbende indtjening. Samtidigt er konkurrencen om jorden blevet hård,” siger Søren. En væsentlig del af rådgivningen består derfor i at udarbejde et grundigt beslutnings- og budgetgrundlag, der kan bruges i dialogen med banken. ”Der sker jo heldigvis stadig nyetableringer, men det er blevet sværere, og der er ingen lette løsninger på problemet,” tilføjer han.
Likviditeten er altid afgørende For mange landmænd virker det næsten som et mål i sig selv at få mere jord under ploven. Strukturudviklingen går da også den vej, og mange af de begrænsninger, som før fandtes, betyder i dag mindre. Men likviditet og finansiering er alle mands herre, og de er altid centrale emner, når Søren rådgiver jordhungrende landmænd. ”Du skal kunne tåle en dårlig høst og et fald i mælkepriserne, når du har købt din nye jord. Ellers bliver det hurtigt for presset. Her spiller finansieringen naturligvis en vigtig rolle. Det handler om at sikre de bedst mulige betingelser, og det er som regel realkredit med størst mulig afdragsfrihed. Derfor giver det god mening at se på, om du kan spille ind med friværdi i eksisterende aktiver,” fortæller han og slutter: ”Et jordkøb kan samtidig være en god anledning til at gennemgå den samlede jordportefølje og sælge jord fra, der ligger uhensigtsmæssigt eller ikke passer godt ind i driften.”
Nysgerrig på jordprisen omkring dig? Søren Hansen og hans kollegaer har adgang til et program, der trækker data på samtlige jordhandler i landet. Derfor kan du få et realistisk skøn på jordpriserne – uanset om du går i købs- eller salgstanker.
Kontakt Søren Hansen Driftsøkonom Tlf.: 20 29 71 58 sha@sagro.dk
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
21
Var det overhovedet et grisevalg? Grise, sprøjteforbud og landbrug kom til at fylde massivt i valgkampen. Men en stor undersøgelse blandt vælgerne på selve valgdagen tegner et andet billede af, hvad der faktisk lå bag krydset. Tekst: Klaus Eriksen Journalist
Det blev kaldt et grisevalg. I de sidste uger frem mod folketingsvalget den 24. marts fyldte dansk landbrug, grise og dyrevelfærd massivt i den politiske debat og mediernes dækning. Sprøjteforbud blev en anden stor grøn dagsorden. Men var det også dét valg, danskerne gik ned og stemte til? Ikke helt, hvis du spørger Jesper Claus Larsen, executive director i Common Agenda. På selve valgdagen spurgte analysefirmaet mere end 3.000 repræsentativt udvalgte vælgere, hvilke emner der havde haft betydning for deres stemme. ”Det kan godt være, at medierne og andre politiske eksperter døbte det grisevalget, men vores undersøgelse viser, at det langtfra var det, som fyldte mest for vælgerne på valgdagen. Der skal man længere ned ad listen for at finde dyrevelfærd, natur og miljø,” siger Jesper Claus Larsen. Udlændinge og indvandring toppede med 27 procent, efterfulgt af klima og grøn omstilling med 23 procent og forsvar og sikkerhed med 21 procent. Privatøkonomi og leveomkostninger samt sundhed lå begge på 19 procent. Dyrevelfærd, natur og miljø blev nævnt af 15 procent. Undersøgelsen adskiller sig fra meningsmålingerne før valget ved at være gennemført blandt vælgere på selve valgdagen. "Det er en måling, som viser valgresultatet, og hvorfor det blev, som det blev. Og den giver et andet billede af, hvad mediebilledet viste. Det handlede bestemt ikke kun om grise," tilføjer han.
En dagsorden er ikke nødvendigvis en stemme Ifølge Jesper Claus Larsen lykkedes det i høj grad at gøre grisene til en dominerende fortælling om valgkampen. Et konkret emne som griseproduktionen kunne bruges til at rejse en langt bredere debat om landbrug, natur, miljø og dyrevelfærd. ”Isoleret set var det meget dygtigt lavet at løfte grisedagsordenen. Men der er forskel på at sætte dagsordenen, så alle taler om det, og så til, at den har en afgørende indflydelse,” fortæller han. Samtidig viste undersøgelsen, at privatøkonomi og leveomkostninger fortsat fyldte hos vælgerne. Benzinprisen blev under valgkampen et konkret symbol på den bredere oplevelse af, at det var blevet dyrere at være dansker – fra brændstof til æg og smør. Det gav et paradoks. For gennem året op til valget havde der samtidig kørt en omfattende debat om regulering og reduktion af dansk landbrugsproduktion. En mindre dansk produktion betød ikke nødvendigvis højere priser, fordi varer kunne importeres, men alt andet lige ville et reduceret udbud lægge et opadgående pres på priserne. De to dagsordener blev bare sjældent holdt op mod hinanden.
22
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
”Leveomkostninger er en svær politisk dagsorden. Enten bliver løsningerne meget tekniske, eller også koster de rigtig mange penge. Og samtidig kan medierne tænke: Hvorfor skal vi skrive om det igen? Det skrev vi om for et halvt år siden. Men vælgerne giver klart udtryk for, at det var en dagsorden, de gerne ville have haft mere opmærksomhed på,” forklarer Jesper Claus Larsen.
Kampen om valgkampen Partierne forsøgte naturligt at få valgkampen til at handle om de emner, hvor de selv stod stærkt. Og her behøvede en dagsorden ikke at flytte vælgere fra den ene blok til den anden for at være en politisk succes. Hele 36 procent af vælgerne skiftede parti ved valget, men langt de fleste partiskift skete inden for blokkene. Derfor kan grisedagsordenen godt have flyttet vælgere mellem partierne, uden at den nødvendigvis rykkede ret meget ved det samlede forhold mellem rød og blå blok. ”Hvis en dagsorden kan betyde, at et parti får seks procent i stedet for fem, kan den være en kæmpe fordel. Sådan er der en dagsordenkonkurrence. For eksempel kan Radikale have vurderet, at grisedagsordenen var en god dagsorden for dem,” siger Jesper Claus Larsen. For partierne handlede valgkampen derfor ikke kun om at flytte vælgere over midten. Den handlede også om at tage vælgere fra de partier, de konkurrerede med inden for deres egen blok. Og når først en dagsorden fik tilstrækkeligt momentum, blev de øvrige partier tvunget til at forholde sig til den. ”Når trykket er så stærkt, skal du forholde dig til dagsordenen. Jo længere tid, du bruger på noget, der ikke er din egen dagsorden, desto sværere bliver det at komme igennem med det, du selv vil,” fortæller han. Det samme gjaldt medierne. Et massivt fokus på én dagsorden betød samtidig mindre plads til andre emner – også selv om de fyldte mere hos vælgerne. ”Medierne har en meget stor rolle og et stort ansvar. Når de sætter ekstremt fokus på ét emne, har det den omkostning, at andre emner bliver reduceret, selv om de betyder rigtig meget for vælgerne,” lyder det fra Jesper Claus Larsen. Common Agendas undersøgelse viser dermed ikke, at grisene var uden betydning. Men den viser, at vælgerne havde langt mere med ind i stemmeboksen end grise, landbrug og sprøjteforbud. ”Måske havde vi en valgkamp, som på nogle stræk handlede om emner, der var afkoblet fra det, vælgerne syntes. Der missede man måske noget i valgkampen,” slutter han.
Mere end hver tredje vælger skiftede parti 36 procent af vælgerne satte krydset ved et andet parti end i 2022. Men de vælgere, der krydsede fra den ene politiske blok til den anden, gjorde det af vidt forskellige grunde. Danske vælgere er blevet mere villige til at skifte parti. Ved folketingsvalget den 24. marts gjorde hele 36 procent det i forhold til valget i 2022, viser Common Agendas undersøgelse blandt mere end 3.000 vælgere på selve valgdagen. Det betyder dog ikke, at mere end hver tredje skiftede politisk side. Langt de fleste bevægelser foregår fortsat inden for blokkene. ”Man kan sagtens have stemt Venstre ved ét valg og Liberal Alliance ved det næste. Men det er et fåtal, der vælger at stemme på en ny blok. Grundlæggende navigerer langt de fleste af os stadig ud fra rød og blå,” forklarer Jesper Claus Larsen, executive director i Common Agenda. Netop derfor kan ganske få vælgere få stor betydning for resultatet. En forskydning på få procentpoint mellem blokkene kan være forskellen på et flertal og et nederlag. Og Common Agendas tal viser meget tydeligt, at vælgerne, der krydsede midten, bevægede sig af forskellige grunde.
Hos vælgerne, der gik den modsatte vej, var ét emne langt mere dominerende: Blandt vælgere, der skiftede fra rød til blå blok, pegede hele 56 procent på udlændinge og indvandring, mens 29 procent pegede på privatøkonomi og leveomkostninger. ”Den primære energi fra rød mod blå er udlændinge og privatøkonomi. Klima og grøn omstilling trækker den anden vej,” siger Jesper Claus Larsen. Samlet viser Common Agendas analyse, at de blå partier vandt omkring to procentpoint netto på vandringen mellem blokkene. ”Der flytter vælgere begge veje, men isoleret set vinder blå på at flytte flest vælgere. Det viser også noget om, hvad udlændingedebatten kan,” uddyber han. Det gav ikke i sig selv et traditionelt borgerligt flertal. Moderaterne og Lars Løkke Rasmussens placering uden for den klassiske bloklogik gjorde regeringsregnestykket mere kompliceret end blot at tælle bevægelser mellem rød og blå. Men for Jesper Claus Larsen viser tallene først og fremmest, hvor lidt der skal til for at flytte den politiske balance. ”Historisk vil 52 mod 48 være en stor valgsejr i Danmark. Så i sidste ende taler vi måske kun om 3-5 procent af vælgerne, som afgør et valg,” slutter han.
56 procent pegede på udlændinge Blandt vælgere, der gik fra blå til rød blok, pegede 25 procent på klima og grøn omstilling som et emne, der havde betydning for deres stemme. 21 procent pegede på udlændinge og indvandring og 21 procent på Danmarks sikkerhed og forsvar.
Om Jesper og Common Agenda Jesper Claus Larsen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og medstifter af analyse- og kommunikationsbureauet Common Agenda. Han har mere end 30 års erfaring med vælger- og valganalyser og er desuden også ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Common Agenda er et analyse- og rådgivningsbureau, der blandt andet arbejder med befolkningsanalyser, politisk rådgivning og kommunikation. Bureauet rådgiver organisationer, fonde og virksomheder og arbejder særligt med klima-, miljø- og samfundsspørgsmål. Undersøgelsen, som vi refererer til i artiklen, er lavet af Norsat Danmark for Common Agenda på valgdagen, tirsdag den 24. marts, under ledelse af Jesper Claus Larsen. Der deltog 3.039 repræsentativt udvalgte danskere fra hele landet. Den maksimale statistiske usikkerhed er på totalen plus/minus 1,8 procentpoint.
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
23
Råd
&
Regnskab
Vigtigt for arbejdsgivere, der planlægger at rekruttere praktikanter fra tredjelande Den 2. juni 2026 offentliggjorde Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), at den forventede sagsbehandlingstid inden for det grønne område er ændret fra 3-6 måneder til nu cirka 6-8 måneder. Det fortæller Tanja Guldal Rønn Pedersen, som er ekstern HR-rådgiver i SAGRO. Hvad betyder det så for dig som arbejdsgiver? Hvis du ønsker at have en praktikant fra et tredjeland hos dig om cirka otte måneder, er det vigtigt at komme i gang med rekrutteringsprocessen allerede nu. Den længere sagsbehandlingstid betyder nemlig, at det er endnu vigtigere at være ude i god tid og få planlagt processen grundigt.
Et tidligere regnskab har mange fordele Vi er begyndt at arbejde med en tidligere regnskabssæson i SAGRO, og det har mange fordele. Dels får du mulighed for at fokusere på forårets markarbejde i ro og mag, og dels får vi fordelt arbejdsbyrden i afdelingen, så vi har bedre tid til at håndtere eventuelle knaster i dit regnskab. Det er nemlig muligt at få et godt overblik over årets resultat allerede i slutningen af november, især for planteavlere, og der kan være del penge at spare i renter for en del større landmænd. Det er også vores erfaring, at bankerne sætter stor pris på hurtigere at få regnskaberne i hænderne – og i det hele taget er vores erfaring med en tidligere regnskabssæson rigtig gode.
24
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
”Ræk ud til os hurtigst muligt. Vi står bag dig fra de første overvejelser om rekruttering til praktikanten fra tredjeland står klar på bedriften. Vi har aktuelt praktikanter fra blandt andet Filippinerne, Bangladesh, Kenya og Vietnam, og vi hjælper gerne med at afklare, hvilke muligheder der passer til netop din bedrift,” siger Tanja.
Kontakt: Tanja Pedersen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 96 29 66 57 Mobil: 30 63 85 93 tap@sagro.dk
Tjek forskudsopgørelsen Din forskudsopgøre åbner medio november, og det er en rigtig god idé at tjekke den. Ændringer i job eller produktion, ændringer i dine familieforhold og ændringer i dine renteforhold er alt sammen noget, der påvirker din skattebetaling og eventuelle sociale ydelser. Det her er en oplagt anledning til at styre udenom ubehagelige overraskelser og en stor restskat senere hen.
DEN LYSE SIDE
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
25
Kvæg, ydelse, grovfoder og ikke mindst koens behov var på dagsordenen, da cirka 125 landmænd tog turen forbi Brørup en midsommeraften. Her var masser af faglighed og hyggelige stunder – selvom mørke kvælstofskyer lurede i horisonten.
Kartoffeldag i kvælstoffets skygge I sensommeren var mere end 400 mennesker dukket op til den traditionsrige Kartoffeldag i Arnborg. Her var der også masser at tale om med resistens, skimmelmidler og ikke mindst L5 og kartoflernes kommende regulering.
SAGRO Majsdage med masser at byde på Selvom stemningen naturligt var lidt trykket med udsigten til L5 og den nye gødskningslov, fik vi nogle rigtig gode og faglige snakke med de fremmødte. Michael Troelsgaard fra SAGRO fortalte om udfordringerne med den nye gødskningslov, om mulighederne for fremtiden og hvilke majssorter, der bedst kan imødekomme de nye udfordringer.
Åbent Landbrug
I år var Åbent Landbrug endnu engang en velbesøgt affære, og mere end 87.000 danskere slog turen forbi en bondegård. Her blev fremvist, leget og ikke mindst talt med gæsterne – om så de var børn, borgmestre eller almindelige borgere.
26
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
SET I BAKSPEJLET
Kvægaften med fokus på koens behov
Salgsafgrøder
Mandag den 2. november - Ringkøbing Torsdag den 5. november - Billund Onsdag den 18. november - Esbjerg Tirsdag den 24. november - Holstebro Dalum Landbrugsskole tilbyder opfølgningskursus, sprøjtecertifikat. Undervisningen foregår hos SAGRO i hhv. Holstebro, Herning, Ringkøbing, Billund og Esbjerg. Deltagerne får desuden viden om ny teknologi inden for sprøjteteknik, nye bekæmpelsesmidler og ny eller ændret lovgivning vedrørende bekæmpelsesmidler og påvirkninger på omgivende miljø.
Sprøjteopfølgningskurser
Grovfoder
Mandag den 16. november - Billund
Kartofler
Onsdag den 9. december - Herning Tilmeld dig på sagro.dk
KALENDER
Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer
Alle kurserne er kl. 8.30-16.00. Find kurserne på sagro.dk og tilmeld dig.
Efterår 2026
Foredrag
Onsdag den 21. oktober kl. 9.30 I Bordinghallen Foredrag v/ John Silver og Aase Vestergaard: Om et liv som misbruger
Julefrokost
Onsdag den 25. november kl. 12.00
LandboSenior Herning
Foredrag
Fredag den 23. oktober hos SAGRO Herning Fra 112 til Hospitalet – en dybtgående rejse ind i præhospitalet. Maren Tarpgaard kommer og fortæller om sin utrolige hverdag som læge på akutlægebilen og akutlægehelikopteren. Forestil dig en hverdag, hvor kedsomhed pludselig forvandles til kaos på blot 10 sekunder. Hvor du det ene øjeblik sidder i sofaen og ser en film og det næste øjeblik skynder dig mod en akut syg patient. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest tirsdag den 20. oktober. Pris kr. 100.
Foredrag
Fredag den 13. november kl. 13.00 hos SAGRO Herning Trine Alvilda Jensen vil fortælle om: Livsglæde i med – og modgang! Hun er kendt for sine humoristiske, tankevækkende og inspirerende foredrag om livets mange overgange. Hun vil fortælle ud fra sin egen farverige livshistorie med mange uddannelser og bl.a. komme ind på, hvordan man bevarer sin livsglæde, sin humor og sit helbred samt ikke mindst, hvordan vi skal tage vare på os selv. Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest den 10. november. Pris kr. 100.
Julehygge
Fredag den 4. december Programmet for dagen kommer senere. Den vil komme som SMS til alle medlemmer, og den vil mindst indeholde sted, klokkeslæt, forplejning, pris og tilmelding.
Midtjysk LandboSenior
Efterårsmøde
Onsdag den 21. oktober kl. 17.00 på Uhre Friskole, Gejlbjergvej 4, Brande Ronnie leverer som sædvanlig musikken. Foredragsholder bekendtgøres senere. Pris: kr. 150 – max 140 deltagere Tilmelding senest den 14. oktober til Ruth Johnsen ruth-johnsen@hotmail.com eller tlf. 2095 6821.
Sangaften i november
Tid og sted er endnu ikke planlagt.
Julemøde
Onsdag den 9. december kl. 13.30 Ringive Kirke, Ringivevej 113, 7323 Give Efterfølgende gløgg og æbleskiver i Lindeballe forsamlingshus, Åstvej 54, Gadbjerg. Pris kr. 100. Tilmelding senest den 2. december til Henry Hansen henryh@altiboxmail.dk eller tlf. 2191 9397.
Vestjysk LandboSeniorklub
Julehygge med spisning
Onsdag den 2. december SAGRO, Herningvej 3-5, Ringkøbing Program følger senere. Maks. 60 pers. (først til mølle). Tilmelding senest 18. november til Poul, tlf. 40 16 16 96 eller poulagergaard@mail.dk. Pris kr. 250, som skal indbetales senest 18. november på konto nr. 7670-4394362.
Varde LandboSenior
Fælles arrangement
Tirsdag den 3. november kl. 14.00 på Kjærgård Landbrugsskole, Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming Foredrag og fortælling om Sirius-Patruljen af Jeppe Lunding, der selv har været en af deltagerne, og på egen krop har mærket de barske forhold. Tilmelding senest den 28. oktober til SAGRO på tlf. 7021 2040. Pris kr. 150 inkl. kaffe og kage, som indbetales på Sydvestjysk LandboSeniors konto nr. 7701-764363. Husk navn på indbetaler. Arrangementet er sammen med Sydvestjysk LandboSenior.
Julefrokost
Fredag den 4. december kl. 11.30-16.00 På Næsbjerghus Med mad, fri drikkevarer, musik og underholdning af Frode Hjort Gregersen. Tilmelding senest den 23. november til SAGRO på tlf. 7021 2040. Pris kr. 350, som indbetales senest d. 27. november på konto nr. 7700-147074. Husk navn på indbetaler.
Sydvestjysk LandboSenior
Fælles arrangement
Tirsdag den 3. november kl. 14.00 På Kjærgård Landbrugsskole, Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming Arrangementet er sammen med Varde LandboSenior. Se omtale under Varde LandboSenior.
Julefrokost
Fredag den 4. december kl. 11.30-16.00 på Næsbjerghus Med mad, fri drikkevarer, musik og underholdning af Frode Hjort Gregersen. Tilmelding senest den 23. november til SAGRO på tlf. 7021 2040 Pris kr. 350, som indbetales senest den 27. november på Varde LandboSeniors konto nr. 7700147074. Husk navn på indbetaler.
SENIORKLUBBER
Ikast-Bording LandboSenior
MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND
27
HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro
HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning
RINGKØBING Herningvej 3 6950 Ringkøbing
BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund
ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
www.landbogruppen.dk
Her møder du os HOLSTEBRO
HERNING
Jørn Lauritsen
Thomas Lykkeberg
Emma Isabel Thorhauge
Direktør og ejendomsmægler
Ejendomsmægler og agrarøkonom
Ejendomsmægler
2334 7068
4940 0455
2965 8950
Frederik Gissemann
Frede Ager Helle
Ejendomsmægler
Salg & Vurdering, Agrarøkonom
2989 4029
2443 8037
Allan Elsted Hansen
Frederik Gissemann
Frede Ager Helle
Ejendomsmægler
Ejendomsmægler
Salg & Vurdering, Agrarøkonom
2557 9851
2989 4029
2443 8037
Mette Bach Lund
Birgit Pedersen
Bente Høhrmann
RINGKØBING
BILLUND
Ejendomsmægler og køberrådgiver
Sagsbehandler
Sagsbehandler
7660 2146
7660 2141
76602143
Lars Bukhave
Jette Skov Clausen
ESBJERG
SØNDERBORG
Ejendomsmægler
Sagsbehandler
4182 0023
6116 0093
LandboGruppen JYSK 7660 2333 jysk@landbogruppen.dk
LandboGruppen SYD 4182 0023 syd@landbogruppen.dk