Grobund, nr. 3, 2021

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Familiehandel i moderne udgave Søn har betalt vurderingsprisen for at blive medejer Side 10

Fremtiden er uden importeret protein Du selv eller naboen skal dyrke proteinafgrøder Side 22

På fode igen efter tvangsauktion Mistede gård og identitet, men er back in business Side 7

3 | 2021

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

Foto: Torben Worsøe

7

På fode igen efter tvangsauktion

Selvom man mister gård og identitet, kan der være et landmandsliv bagefter.

Frontløbere i udtagning af lavbundsjord 12 projekter på vej, alene i Varde kommune.

GROBUND Grobund nr. 3 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 25. august 2021

info@sagro.dk www.sagro.dk

12

Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Familiehandel i moderne udgave

10

Søn har betalt vurderingsprisen for at blive medejer.

Arkitekterne billigere end typehusfirma

16

Stilen er som et stateligt stuehus på en større gård.

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Lettere at skifte til et nyt pengeinstitut 7 På fode igen efter tvangsauktion 10 Familiehandel i moderne udgave 12 Frontløbere i udtagning af lavbundsjorde 14 Arkitektens streger giver plads og mere sjæl 16 Arkitekterne billigere end typehusfirmaet 18 Ytteborg kombinerer planteaften med jubilæum 19 Forbereder os på mere salt i jorden 20 Kartoffeldagen 2021 i Arnborg 21 Tester alternativ til zinkoxid til smågrise 22 Fremtiden er uden importeret protein 24 Drejebog for dig, der skal bygge om eller bygge nyt 26 Har du købt SenseHub eller CowConnect?

27 Tag friskgræsprøver af alle slæt 28 52 mand står klar til at løse landmænds IT-problemer 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

I dansk landbrug har vi en underskov af veldrevne, bæredygtige og økonomisk succesfulde små landbrug.

Bedrifter, hvor en familie lever et rigtig godt liv på en gård med god arrondering, plads til biodiversitet, tid til at bekymre sig om naboer og overskud til ofte også at rumme nogen af samfundets svageste.

Men i den offentlige debat er small business-landbrug næsten usynlige. Det er ikke dem, der får vores opmærksomhed.

De store landbrug løber med spaltepladsen. Og vist er der mange, der gør det virkelig godt. Det læser man om, når KvægNøglen f.eks. offentliggør sine resultater, og den bedst placerede landmand har henved 400 køer og over 20.000 kr. i dækningsbidrag pr. årsko. Det kalder da på respekt.

Men man behøver ikke at være stor for at være god.

Et af mine medlemmer, der har 70 køer og en enkelt robot, har et dækningsbidrag pr. årsko, der er 1.000 kr. højere. Det skrev han til mig, fordi han også synes, at små landbrugs økonomiske succes alt for sjældent bliver bemærket. Han skrev også, at han havde indbetalt 300.000 kr. på sin pensionsopsparing, og at skattefar også fik 400.000 kr.

Derfor undrer det mig, når finansieringsinstitutter, ejendomshandlere, landbrugsskoler og rådgivere tit lyder, som om det kun er store landbrug, der har en fremtid. Man taler om strukturudviklingen som noget, man bare skal acceptere.

Jeg kender til elever på landbrugsskoler, der slet ikke kunne få lov til at regne på et projekt, hvor de overtog en gård med henholdsvis 35 og 75 køer. Selvfølgelig skal de have lov at afprøve det, hvis de brænder for det!

Small business er i top For et par år siden udvalgte SEGES, efter nogle objektive kriterier, 679 økonomisk sunde bedrifter, som de granskede nærmere. Gruppen udgjorde spydspidsen af landets landbrug – de bedste 2 %.

Der var små og store imellem hinanden, der var personligt ejede og selskaber - men de havde alle lav gæld og højt overskud.

55 % af denne Top 2-gruppe havde under 5 mio. kr. i omsætning. Så kom ikke og sig, at der ikke er potentiale i små bedrifter.

Vi skal passe på med lemmingeffekten, som får alle til at styrte i den samme retning. Der er så mange muligheder og plads til alle størrelser. Det er fint, at nogen har lyst til at starte op på en gård til 50 mio. kr. sammen med en investor. Men jeg vil opfordre alle, der er involveret i at hjælpe unge landmænd i gang, til at huske at komme hele paletten af muligheder rundt.

Den unge agrarøkonom, der bedst kan tænke sig en gård med en enkelt eller to ansatte, skal også tages alvorligt, når hans budgetter viser, at det kan lade sig gøre.

Vi skal også bakke op om forpagtning, sælgerpantebrev, succession, sharemilking og andre kreative måder at etablere sig på.

Den, der vil, er heldigvis ikke nem at stoppe.

Det viser historien i dette blad om Daniel, der efter en konkurs har kæmpet sig tilbage igen. Ikke til et stort landbrug, men til en tilværelse som selvstændig landmand uden tyngende gæld – og med masser af livskvalitet.

Et af mine medlemmer, der har 70 køer og en enkelt robot, har et dækningsbidrag pr. årsko, der er 1.000 kr. højere end den bedst placerede i KvægNøglen.

Men de små landbrugs økonomiske succes bliver alt for sjældent bemærket.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Er hammer og svensknøgle altid løsningen?

Ad to omgange i maj måned mødtes socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, med Sydvestjysk Landboforening, og ved begge lejligheder kom regeringens landbrugsudspil under kritisk behandling.

Screening for effekt af vandstandshævning Målsatte vandløb i hele landet skal nu screenes for at kategorisere, hvilke der er naturlige, og hvilke der tydeligt er gravet med afvanding for øje. Screeningsmodellen indeholder også informationer om terrænforhold. Den viden er nyttig i forbindelse med vandløbsprojekter og f.eks. projekter med separatkloakering. Ejerforeningerne bag SAGRO står sammen med andre foreninger i Landbrug & Fødevarer bag beslutningen. Landbrug & Fødevarer har længe haft brug for denne viden i forhold til alle de vandløb, der er med i vandplanerne.

I den landsdækkende styregruppe for arbejdet er de lokale repræsentanter Sven Agergaard fra Herning-Ikast Landboforening, Niels Laursen fra Sydvestjysk Landboforening og Martin Alstrup fra Familielandbruget VEST-Jylland. Politisk rådgiver, Stine Bundgaard fra SAGRO, har plads i den faglige følgegruppe.

Det er den rådgivende ingeniørvirksomhed EnviDan A/S, som gennemfører screeningen for landbruget. Den viden, der kommer ud af arbejdet, er vigtig for både landbruget og vandrådene, som har til opgave at prioritere forslag til fysiske indsatser i vandløbene, vandløbsrestaurering, regulering m.m. Resultatet af screeningen giver mulighed for at pege på områder, hvor risikoen for negativ påvirkning af vandafledningen er lavest.

Kommunalvalg med borgmesterskifte I kommunerne Vejen, Billund og Varde ved man med sikkerhed, at der efter kommunalvalget skal findes nye borgmestre. Det er blot ét element blandt mange, der gør, at der er meget på spil ved efterårets kommunalvalg.

Sydvestjysk Landboforening er gået i gang med at drøfte landbrugets rammevilkår med borgmesterkandidaterne i Varde Kommune.

Snart inviteres kandidaterne i Esbjerg Kommune til tilsvarende møder.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ny Herningborgmester forbereder sig 1. august overtager Dorte West (V) borgmesterposten i Herning. Her i foråret var hun af formandskabet i Herning-Ikast Landboforening inviteret på et besøg, der dels foregik hos formand Sven Agergaard, og hos SAGRO. Under bedriftsbesøget blev der snakket om snitfladerne mellem lodsejer, landboforening og kommune.

gydepladserne. Det gælder blandt andet for den ægte, vestjyske laks. Og på de tilstødende landbrugsarealer er det ikke længere muligt at opretholde en god afvanding.

For lodsejerne kan de økonomiske omkostninger være omfattende.

Sammen med henvendelsen har Lea Wermelin fået en invitation til ved selvsyn at komme og besigtige problemerne.

Brevet om bæverproblemerne er underskrevet af Sven Agergaard og formændene for Holstebro Struer Landboforening, Lemvigegnens Landboforening, Vestjysk, Landbo Thy og Nordsjællands Landboforening.

Danmarks smukkeste generalforsamling

Besøget hos SAGRO fokuserede på rådgivningen inden for klima og bæredygtighed.

Herning er hjemsted for en nystartet forening, ”Bæredygtig Herning”, der vil understøtte bæredygtighed i erhvervslivet. Sven Agergaard repræsenterer landboforeningen i den nye forening.

Brev til ministeren om Anders Nørgård problem-bævere Herning-Ikast Landboforening har taget initiativ til et brev til miljøminister Lea Wermelin, som opfordres til at tilpasse forvaltningsplanen for bævere, så det bliver muligt at flytte eller regulere bævere, der volder problemer.

Bævernes dæmninger ændrer nemlig vandstanden, og det ødelægger ellers vellykkede naturgenopretningsprojekter. Dæmningerne hindrer fiskenes frie passage til

Onsdag den 16. juni kl. 18.30 afholder Holstebro Struer Landboforening Danmarks smukkeste generalforsamling under åben himmel i Sir Lyngbjerg.

Generalforsamlingen foregår altså igen i år udendørs på grund af forsamlingsforbuddet. Efter spisningen og den officielle generalforsamling venter der deltagerne en god social og kulturel oplevelse, lover landboforeningen.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Anders Kronborg sidder med ved bordet ved de igangværende forhandlinger, og derfor er det magtpåliggende for de lokale landbrugsorganisationer, at Kronborg ”opretholder jordforbindelsen”.

Derfor foregik det ene møde på staldgangen hos Claus Nissen, Ribe. Claus er konventionel mælkeproducent og sidder i Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse. Sammen med Niels Laursen, Anders Harck (begge fra Sydvestjysk Landboforening) og Christian Lund, SLF, blev det understreget, at landbruget finder et krav om flere efterafgrøder urimeligt. Heller ikke forslaget om at finansiere lavbundsarealer over EU’s landbrugsstøtte, var der noget godt at sige om.

Landbruget kommer til byen den 3. september Holstebro Struer Landboforening satser på, at coronasituationen efter sommer er så meget under kontrol, at det bliver muligt igen at arrangere ”Landbruger kommer til byen”.

Den 3. september bliver Holstebro midtby omdannet til et levende landbrug med dyr, maskiner, madoplevelser – ja alt, der på bedste vis kan være med til at formidle den gode oplevelse om landbruget.

I den forbindelse bliver der serveret burgere med det bedste fra grisen. Landboforeningen har derfor igen i år grise på græs ved Måbjerg Kirke. Det var sidste år en kæmpe oplevelse at se de mange børn og deres forældre glæde sig over at se grisene i den frie natur. Alle skoler og institutioner i Holstebro og Struer er inviteret til en guidet tur i grisefolden. Munkbro Svineavl har også i år sponseret grisene, som er kendt for en stor daglig tilvækst.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Landbruget et fortaler for udtagning af lavbundsarealer, men pengene skal findes på finansloven.

En velassorteret værktøjskasse Sydvestjysk Landboforening ønsker desuden en second opinion til Aarhus Universitets vurdering af behovet for reduktion af 10.400 tons kvælstof fra dyrkningsfladen.

Regeringen bygger sit udspil alene på denne vurdering, men vil andre uvildige forskere mon nå frem til samme resultat?

På mødet blev der også talt en del om værktøj. For hvordan vil en bilmekaniker reagere, hvis han skulle klare enhver reparation med en hammer og en svensknøgle?

Holstebro og Struer i fuldt flor I anledning af Holstebro Struer Landboforenings 200-års jubilæum i 2020, såede landboforeningen blomsterstriber ved alle indfaldsveje til Holstebro og Struer. Det var så stor en succes, at aktiviteten gentages. Der er i alt sået 8 km blomsterstriber fordelt på 21 strækninger. Udover disse blomsterstriber er der nu også landmænd, der har tilsået marker med blomsterstriber. Sådan et engagement fra landbruget giver en fantastisk positiv omtale. Samtidig med blomsterstriberne bliver der også sået faunastriber. Det drejer sig om ca. 83 km med faunastriber.

Ejvind Hansen med såmaskine sørger for blomsterflor ved Holstebro og Struer.

Vejen lover orden i eget hus

Folkene med ansvar for grisene er fra venstre Anders Ørts, Kristian Borup og Jacob Skals fra Munkbro Svineavl.

En lystfisker opdagede på en fisketur et overløb med spildevand, som Vejen Kommune ikke havde indberetninger på. Det fik hurtigt mediernes opmærksomhed, og satte fokus på, at kommunerne har et ansvar, når det gælder udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det er vigtigt at have fokus på, nu hvor landbruget står midt i hårde nationale landbrugsforhandlinger. Sammen med de andre landbrugspolitiske organisationer i Vejen Kommune har Jysk Landbrug haft møde med Vejen Kommunes for-

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Det er præcis sådan, landbruget oplever det, når regeringen vil diktere kvælstofreduktion kun via efterafgrøder, normnedsættelser og braklægning, forklarer Stine Bundgaard, politisk rådgiver i SAGRO. - Der findes så mange alternative virkemidler, som vi synes regeringen skulle vise interesse for. Det kan være bufferzoner, tilbageholdelse af drænvand i vintermånederne og andre kollektive virkemidler. Noget, der ikke vil begrænse den enkelte landmands sædskifte og handlefrihed så voldsomt. Og som vil give frihed til individuelle, lokale løsninger, siger hun.

valtning og relevante byrådspolitikere om sagen. Her gjorde landbruget det helt klart over for kommunen, at der skal være styr på spildevandsforholdene. Vejen Kommune tog kritikken meget seriøst, og vil ikke have, at den gentager sig. Kommunen lover orden i eget hus!

Landboforening hjælper industrivirksomhed med at få vild flora Ansvaret for at øge biodiversiteten, ligger ikke kun hos landmænd, og derfor var Sydvestjysk Landboforening glad for at kunne stille SAGROs kompetencer til rådighed for virksomheden Gantech i Ribes industrikvarter.

Stål- og metalvirksomheden ønsker, at besøgende i Ribe fra nord bydes velkommen af et vildt blomsterflor, bier og insekter. Etablering af vild flora er ikke en klassisk opgave for en anlægsgartner, men et område, naturrådgiverne i SAGRO har ekspertise i.

Landboforeningen fik kontakten etableret, og forhåbentlig vil Gantechs areal til sommer blomstre smukt.

200 km nye faunastriber Igen i år bliver et areal, der svarer til en 200 km lang strækning i 3 meters bredde, sået til med faunastriber. Tilslutningen fra landmænd i SAGROs geografiske områder varierer lidt. Suverænt flest af de tilmeldte kommer i år fra landmænd i Varde kommune, mens der også er stor interesse i Herning, Holstebro og Esbjerg.

I alle de 9 midt- og vestjyske kommuner bliver der i år sået store, nye arealer til.

Dermed breder ideen om at give mere plads til naturen sig. Op mod halvdelen af alle faunastriber får lov at ligge to år eller mere for at sikre en bedre effekt for insekter, fugle og pattedyr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

ØKONOMI

│ TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom, tlf. 9629 6756, sha@sagro.dk

Lettere at skifte til et nyt pengeinstitut Der er ny mobilitet på bankmarkedet. Prøv at invitere udvalgte banker på besøg og tjek, om konkurrencen blandt pengeinstitutterne er begyndt at virke igen.

Landbrugskunder har, siden finanskrisens start i 2008, erfaringsmæssigt haft meget svært ved at skifte pengeinstitut. Mange banker har ønsket at nedbringe andelen af landbrugskunder i porteføljen. I dele af den finansielle sektor har der formentlig også hersket en vis usikkerhed omkring erhvervets fremtidige evne til at tjene penge i forhold til udlånsrisikoen.

Krav til indtjening Før i tiden krævede mange banker en soliditet i landbrugsvirksomheden på op mod 30 % og gode produktionsnøgletal, før et bankskifte kunne komme på tale.

Især med hensyn til kravet om soliditet er der sket en vis lempelse de senere år. Til gengæld stilles der i dag større krav til indtjeningsevnen.

Sagt med det samme, så er det stadig svært at skifte bank, men det er trods alt blevet lettere i løbet af det seneste år. Konkurrencen blandt bankerne er begyndt at virke igen. Og et bankskifte kan resultere i en bedre

og mere smidig kreditvurdering, en lavere rente og måske en bedre kommunikation med banken.

Inviter nye banker på besøg Hvis du vil forsøge at skifte bank for din landbrugsvirksomhed, skal du forberede dig grundigt. Du skal kunne sælge ideen om, at du leder en troværdig virksomhed, som det er fornuftigt at yde lån til. Det kan du gøre ved at udarbejde et godt ”udbudsmateriale”, som kan indeholde: 1. Beskrivelse af virksomheden, herunder den historiske udvikling 2. Virksomhedens strategi/vision og udviklingsplaner 3. Seneste regnskaber og budgetter 4. Analyse, der viser vigtige nøgletal og sammenligningstal.

Send gerne materialet til nøje udvalgte pengeinstitutter og inviter dem på besøg, hvor virksomheden vises frem og det tilsendte materiale gennemgås. Vær godt inde i

det materiale, du sender til den nye bank, så du selv kan svare på spørgsmål. Det vil også være oplagt at drøfte ønsker til det fremtidige samarbejde, f.eks.: 1. Aftale om faste møder mellem bank og virksomhed?

2. Aftale om, f.eks. en gang om året, at drøfte samarbejdet: Hvad kan blive bedre?

3. Hvilket materiale skal banken have tilsendt og hvornår for at foretage den årlige kreditbevilling?

Husk at en bankmedarbejder altid er interesseret i at yde lån på gode vilkår til virksomheder, som ser fornuftige ud. Han eller hun skal dog overfor sine overordnede kunne dokumentere, at dit landbrug er velfungerende, og dine projekter er sunde. Hvis man vil have lån på gode betingelser, er det derfor nødvendigt at forsyne ham eller hende med et overskueligt talmateriale – som kan bruges overfor overordnede. Tal, papir og flere møder kan derfor være nødvendigt for at få et ”ja”!

Godt klædt på til forhandling Måske er du ikke ude efter en ny bank, men parat til at tage en tørn med dine nuværende långivere for at opnå lavere rente eller lavere bidragssats?

SAGROs økonomiafdelinger har værktøjer, der på en let måde kan analysere årsrapportens tal og sætte din bedrifts placering i forhold til de gennemsnitlige renter på ordinære lån i diverse banker. Se eksempel herunder.

Få en snak med din økonomirådgiver om, hvordan du fremlægger resultatet for din bank. Der kan være mange penge at spare.

Tilsvarende kan du se, hvordan du ligger i forhold til bidragssats. SAGROs analyseværktøj kan simulere, hvordan din placering vil ændre sig, hvis det er muligt for dig

at forbedre bedriftens indtjening, eller hvis værdierne på jorden øges.

Det er vanskeligt at analysere sig frem til, om man betaler en fair bidragssats i forhold til den risiko og de omkostninger, realkreditinstituttet har på den enkelte bedrift, da det er meget uigennemskueligt, hvordan bidragssatserne fastlægges.

Der er dog ingen tvivl om, at en gruppe landmænd med gode økonomiske resultater betaler en højere bidragssats end andre landmænd med samme økonomiske

nøgletal. Find ud af, om du er en af dem – og hvis du er, så bør du have et godt udgangspunkt for en forhandling om en lavere bidragssats.

Den gennemsnitlige bidragssats svinger fra 1,05 hos Nykredit til 1,16 hos DLR, 1,34 hos RD og 1,35 hos Nordea.

Gns. rente på ordinære danske lån 6,0

5,2

5,0

5

4,9

5,2 4,4

4,9

5,1 4,4

4,8

5,4

4,0

Vil du vide mere?

3,0 2,0 1,0 -

6

Bedrift

Danske Jutlander Jyske Bank Nordea Bank (162) Bank (76) (145) (213)

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nordjyske Spar Nord Bank (41) (62)

Sp. Thy Sp. Øvrige (31) Vendsyssel (736) (52)

Kontakt Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 96 29 67 56 sha@sagro.dk

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, tlf. 2557 9810, lsn@sagro.dk · FOTO: Torben Worsøe

│ GRISE

På fode igen efter tvangsauktion Daniel Tornvig var nede at vende i 2011, men nu har han skabt en rigtig fornuftig forretning for en meget begrænset risiko.

ISENVAD - Jeg endte med at smide håndklædet i ringen.

Og lige dér troede jeg sgu ikke ret meget på mig selv.

Men min vigtigste lære er, at selvom man mister gården og hele sin identitet, så er der et liv bagefter.

Daniel Tornvig gør status i dag. Det er hans 42-års fødselsdag, og med et stort klarsyn kigger han tilbage på sig selv, da han som 23-årig havde fuld fart på og hovedkulds købte gård med stort stuehus og fin beliggenhed.

- Blåøjet var jeg. Det var i 2004, og man kunne låne til hvad som helst. Men da finanskrisen ramte, var småpartier af slagtesvin pludselig værdiløse, for ingen gad hente dem.

På det tidspunkt havde han udviklet den oprindelige besætning med 140 søer med slagtesvin til 250 søer og salg af slagtesvin og smågrise. Men der var intet at stå imod med, da de dårlige tider ramte.

Personligt nederlag Det konstante økonomiske pres gav kronisk ondt i maven. Bekymringen for de næste regninger, som ikke kunne betales, gnavede.

For Daniel var det en lille absurd episode, der til sidst fik ham til at aflevere nøglerne til kreditforeningen. Han og Anni og de 3 børn havde endelig taget fri og lånt et sommerhus et par dage. Børnene ville gerne have is, men der

var ikke råd til at købe is i isboden. De måtte dele en liter billig 3-farvet is og nogle vafler.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: Nu vil jeg ikke mere.

Det personlig nederlag gik ikke sporløst hen over Daniel.

- Jeg var konstant stresset. Du går jo i alarmberedskab 24/7 og det gik ikke over, heller ikke i den tid jeg passede gården, mens kreditforeningen havde den i brugelig pant.

Dybt taknemmelig Lige inden tvangsauktionen kom der et jobtilbud, som Daniel den dag i dag er dybt taknemmelig for.

Ib Lauritsen, der nu er borgmester i Ikast-Brande, var

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

dengang landmand og havde et samarbejde med en større svineproducent, som manglede en driftsleder til en sogård med 600 grise.

Her fik Daniel arbejde, og her oplevede han den faglige oprejsning, han havde brug for, da det på to år lykkedes at øge antallet af grise pr. årsso fra 23 til 30.

Privat var familien Tornvig begyndt på en 5-årig gældssanering og flyttet ind i en lejebolig. Daniel fik efter nogle år et nyt job som driftsleder hos en landmand, der gav ham frie tøjler og lod ham styre bedriften, som om det var hans egen. Han gav ham også lov til ved siden af at leje en stald, hvor Daniel helt privat og i fritiden kunne færdigfede 2.000 slagtesvin. Det var i 2017.

- Tanken var egentlig bare, at jeg gerne ville skaffe til udbetaling på et hus, fortæller Daniel.

Ny startkapital var der intet af. Da Daniel lejede stalden hos Bjarne Vedel, havde han kun 17.000 kr. i feriepenge at stå imod med. Men Bjarne satsede på Daniel, og Tican gav en merpris til nyetablerede leverandører, og det hjalp Daniel i gang.

Ny forretningsmodel – uden gældsbyrde Siden har det udviklet sig til en ny forretningsmodel, hvor Daniel har lejet stalde 3 forskellige steder og nu producerer op mod 20.000 slagtesvin om året.

Han fik så meget blod på tanden, at han i 2019 kvittede jobbet som fodermester og på ny blev selvstændig.

- Alt det landbrugsfaglige er fuldstændig, som hvis jeg selv ejede en ejendom – men denne her gang har jeg bare ingen gældsbyrde.

En kassekredit har Daniel nemlig ikke. Når man har været nede og vende, er der ingen, der vil låne dig penge.

- Men egentlig er det paradoksalt. I virkeligheden ville det være mere sikkert at låne mig penge i dag, end dengang banken lånte flere millioner til mig som 23-årig, funderer han.

I dag er hans produktion i lejede stalde ikke kun hans egen levevej. Siden Anni sidste år blev sagt op, da bagerbutikken, hun arbejdede i, blev solgt, har hun været sammen med Daniel om at passe grisene.

Dagligt tilbringer de halvanden time i bilen undervejs

Den dag jeg overtog gården som 23-årig, havde jeg en kæmpe lykkefølelse.

Det havde jeg også, den dag vi tog derfra – men det var af lettelse.

Daniel Tornvig

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

mellem de tre stalde, der ligger temmelig spredt. Tiden bliver ikke spildt, for i bilen spiser de madpakkerne på farten.

Økonomien er god I 2019 købte Daniel og Anni et parcelhus i Isenvad - for det går godt økonomisk.

- Vores produktion giver en rigtig god årsløn – og lidt til, slår Daniel fast, så han er godt tilffreds.

Han undrer sig over, at der ikke er flere, der gør som ham eller forpagter en ejendom, så risikoen er begrænset.

Hvorfor er folk så forhippede på at eje deres egen gård?

- Selv om man er pissegod til at passe 1.000 køer eller 500 søer for andre, så er det ikke ensbetydende med, at man magter de 117 andre ting, der også tager tid, når man får sit eget.

TEKST:

│ XXXXXXX

Daniel og Anni kører hvert år over 60.000 kilometer i den lille Citroen C3. Indtil videre er det blevet til 278.000 kilometer, og det er Daniels plan at bilen i hvert fald skal køre 400.000 kilometer før den skiftes.

Hidtil har der ikke været problemer med den lille bil.

Med en produktion i lejede stalde skal Daniel ikke bekymre sig om andet end at passe grise.

Der er intet jordbrug eller bygningsvedligehold at bruge tid på.

• Daniel Tornvig lejer køreklare staldanlæg. Det løbende vedligehold bekoster han, mens almindeligt slid er for ejers regning.

• Grisene er i 2017-2019 erhvervet med økonomisk støtte fra Tican til nyetablerede leverandører.

• Daniels produktionstal er gode: Dødeligheden ligger på 2,5-3,0 %. De producerede galtgrise har et foderforbrug på 2,75-2,80 FE pr. kg tilvækst.

• Kødprocenten er 60.

• Slagtevægten er under normale forhold, når Tican afhenter rettidigt, 87-89 kg.

• Produktionen kører systematisk i 14 ugers omdrift. Mellem holdene rengøres stalden grundigt og tørrer i en uge.

• Punktlighed i produktionen er et andet kendetegn, og hver dag er Daniel eller Anni inde i hver eneste sti.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKONOMI │ TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør, tlf. 2557 9810, lsn@sagro.dk

Familiehandel i moderne udgave Der blev ikke handlet til familiepris, da sønnen Brian blev medejer. I sidste ende valgte alle parter et generationsskifte til vurderingsprisen.

HAMMERUM - Det er en stor lettelse for mig at vide, hvad der nu skal ske med virksomheden, siger Anders Rahbek med fasthed i stemmen.

Frølund Agro blev i foråret omdannet til et anpartsselskab, hvor sønnen Brian er blevet medejer. Forud er gået en generationsskifte-proces på halvandet år. I begyndelsen ridsede SAGROs rådgivere to scenarier op: En I/S-model med en familiehandel contra en skattefri virksomhedsomdannelse til en selskabskonstruktion.

- Jeg havde gået og tænkt I/S, fordi det her er en familiehandel, og jeg bliver 3. generation, fortæller Brian

Rahbek. Nu blev det i stedet et selskab, og dermed er gården købt til vurderingspris, og den tanke har jeg lige skullet vænne mig til, forklarer han.

Ved gennemregning af de to scenarier viste det sig, at skatteteknikken omkring anpartsselskabet betød, at der reelt ikke blev den store forskel for Brian som køber, set over et forløb på 10-15 år.

- Jeg tror, der er mange, der bliver afskrækket af selskabsmodellen. Det blev jeg da selv på landbrugsskolen, for det lyder indviklet. Det var meget nemmere at lave en opstilling med et I/S og succession, siger han.

En stor mundfuld • Processen om selskabsdannelse startede i december 2019. 1. april 2021 blev det til virkelighed.

• Frølund Agro er omdannet til et anpartsselskab, hvor landbruget drives i et fælles driftsselskab.

• Brian har købt 25 % af virksomhedens anparter. Resten ejes af Anders og Birgit.

Brians andel øges gradvist i de kommende år.

• Produktion af 27.000 smågrise - salg af 11.000, resten færdigfedes.

• 480 ha og 2 fastansatte.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Et større landbrug er i dag en mundfuld, en ny generation ikke kan sluge på én gang. Vil man være herre i eget hus, så sker det stadig oftere via dannelsen af et anpartsselskab, som den unge gradvist køber sig ind i.

- Med den balance, vi har i butikken her, så har jeg det godt med, at vi er flere om at tage beslutninger, siger Anders, der ser frem til en tid, hvor han kan få lov at udføre et stykke arbejde, uden hele tiden at skulle svinge taktstokken.

Brian er glad for at have sin far med på holdet.

Når man selv er ny, er det godt med en erfaren rytter som makker. Han har ikke følt sig fristet af at købe en anden ejendom. Det ville føles som at gå en omvej.

Anders er sig bevidst, at selvom han og Brian lige nu har fælles fodslag, så ser de måske om fem år forskelligt på, hvor virksomheden skal hen. Men det gode er, at i kraft af anpartsselskabet, så er

der intet til hinder for, at Brian senere kan oprette et selskab mere og investere i nye aktiviteter her.

Mens selve konstruktionen er på plads, så er det ledelsesmæssige skifte først i sin vorden.

- Jeg skal lære at give fra mig, og Brian skal lære at tage over, konstaterer Anders.

Foreløbig har Brian fået det fulde ansvar for marken.

Efter hans ønske er de gået ind i frøavl, så der nu er ca.

100 ha med frø, og der er investeret i tørrehal.

Mega stolt af Brian Den lettelse, Anders føler omkring generationsskiftet, bunder i, at det blev temmelig kaotisk, da han selv overtog efter sin far. Dengang blev skiftet fremtvunget af, at hans far akut blev alvorligt syg. Faderen var derfor afskåret fra selv at tage beslutningen. Den situation ville Anders nødig ende i.

- Du skal simpelthen i gang med overdragelse, mens du har kræfterne til det og selv kan sætte agendaen. Det er bedst med rettidig omhu. Man kan lige pludselig blive ramt af et eller andet. Hvis jeg skulle vente, til jeg er 70 år, så ville det være 5 minutter i 12, føler den 60-årige Anders.

- Jeg er mentalt klar til det her, erklærer han. Anderledes er det for Birgit, der er lidt yngre end Anders, og som følelsesmæssigt er stærkt knyttet til huset, haven og det liv, hun har skabt for familie og ansatte.

- Misforstå mig ikke! Jeg er mega stolt af Brian, og jeg er virkelig glad for, at han er kommet med i virksomheden, understreger hun.

- Den ene dag kan jeg glæde mig helt vildt, næste dag kan jeg ikke tænke at slippe alt det, vi har bygget op over 30 år, siger hun.

TEKST:

│ XXXXXXX

Anders og Birgit Rahbek fryder sig over, at gården fortsætter på fuldt blus. Hvis Brian ikke var gået med i selskabet, kunne et alternativ have været nedslidning – og det er ikke attraktivt!

- Glæden ved at give noget fra sig, og tanken om selv at skulle noget nyt, modnes nok med tiden, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab finder en god løsning, tilføjer hun.

For Birgit er livet på landet en livsstil og fantastisk at være sammen om, både med familien og de dygtige medarbejdere.

- Det er meget givende på mange fronter, både socialt og fagligt, siger hun.

Forebyg splid Anders og Brian Rahbek roser SAGRO for at have været

god til at finde de kompetente personer, uanset om der skulle rådgives om skat, økonomi eller personlige forhold.

Brians kæreste, Nicoline, har været inddraget, så også hun ved, hvad hun går ind til.

De to generationer har haft hver sin rådgiver, for når man er hver sit sted i livet, har man forskellige ønsker og behov.

Desuden er der Brians to søskende, Marianne og Søren.

Under møder hos SAGRO er de blevet involveret for at få deres accept af, på hvilken måde Brian på sigt kommer til at overtage ejendommen. Anders Rahbek er fuldkommen klar i sin melding på det punkt:

- Vi skal simpelthen aldrig ende i en situation, hvor en juleaften bliver ødelagt, fordi der bliver diskussioner!

Brian supplerer: - Det her må ikke give splid i familien, ingen må føle sig snydt.

Derfor bliver det i et testamente beskrevet, hvordan Brian tilgodeses, så det står i forhold til den risiko han løber ved at overtage det store landbrug samt at han har særeje.

En skattefri virksomhedsomdannelse Skattefrie virksomhedsomdannelser kan kun gennemføres i perioden 1. januar til 30. juni, hvis du har kalenderårsregnskab.

Ved en skattefri omdannelse betales ingen skat her og nu. Selskabet overtager ejerens anskaffelsessummer og tidspunkter for aktiverne. Derudover nedsættes din anskaffelsessum på anparterne med avancen.

Vi anbefaler, at du starter overvejelsen af en virksomhedsomdannelse i god tid, da mange forhold skal være på plads, for at omdannelsen foregår mest hensigtsmæssigt.

Kontakt os derfor gerne allerede nu, hvis du overvejer en omdannelse i 2022.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

MILJØ │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør, tlf. 2557 9810, lsn@sagro.dk · FOTO: Torben Worsøe

Frontløbere i udtagning af lavbundsjorde SAGRO og henved 30 lodsejere i Varde Kommune har sammen med kommunen sat handling bag ordene.

Nu er 12 projekter på vej – det er et usædvanligt stort antal.

Den 1. februar åbnede en ny national tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde (der er i forvejen en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde, men den finansieres af EU).

SAGRO fik mange henvendelser fra ca. 60-70 interesserede landmænd, som ønskede at høre mere om mulighederne.

Nogle ønsker mere natur/herlighedsværdi på deres ejendom, mens andre ser en økonomiske gevinst, fordi der er tale om arealer, der i forvejen er vandlidende, og hvor udbytterne er faldende.

Formålet med at udtage lavbundsjorde er at bremse frigivelsen af CO2 ved at genskabe den naturlige hydrologi i området, f.eks. ved at sløjfe dræn/grøfter eller regulere vandløb. Der bliver efterfølgende tinglyst en servitut på arealerne, så de fremadrettet kun må anvendes til afgræsning, slæt og jagt. Lodsejerne kompenseres ved en engangserstatning.

Udviklingsmidler fra SAGRO Normalt er der ikke midler til rådighed i den vigtige fase, hvor lodsejere skal inddrages og motiveres, og hvor samarbejdet med kommunerne bygges op. Men SAGRO har afsat udviklingsmidler til netop dette arbejde, og det lader til, at der virkelig kommer noget ud af den investering.

Medarbejderne i SAGROs miljøafdeling har haft mulighed for at håndtere de mange lodsejerhenvendelser, lave indledende screeninger, deltage i lodsejermøder og gå i dialog med kommune og Naturstyrelsen.

- Det har betydet, at vi har fået skabt et netværk og startet en masse projekter op, som ellers måske ikke ville være blevet til noget, konkluderer miljø- og naturrådgiver Anita Hingstman Rasmussen fra SAGRO.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Der er i dag et stort politisk fokus på landbrugets udledning af drivhusgasser, og hvordan den skal reduceres frem mod 2050, hvor Danmark har et mål om at være klimaneutral.

Udtagning af lavbundsjorde er et af de mest effektive og billigste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning.

• Varde Kommune har været meget proaktiv og udvidet det team, der arbejder med lavbundsprojekterne.

• I alt 12 projektforslag på samlet 350-400 ha bliver der nu søgt tilskud til forundersøgelse af.

Varde er proaktiv Især blandt lodsejere i Varde kommune har der været stor interesse for at etablere lavbundsprojekter, og på baggrund af henvendelserne til SAGRO, blev 12 projektforslag sendt videre til Varde Kommune.

- Varde Kommune viste både engagement og handlekraft. I andre kommuner bliver vi hurtigt mødt af, at forvaltningen mangler ressourcer. I Varde, derimod, har kommunen valgt at søge en ekstra projektmedarbejder til det team, der skal arbejde med sagerne, fortæller Anita Hingstman Rasmussen, der også glæder sig over, at Varde Kommune inddrager SAGRO i de ejendomsmæssige forundersøgelser.

- Det betyder, at vi har mulighed for at rådgive lodsejerne om tilskudsordninger og belyse konsekvenserne af lavbundsprojektet for den enkelte.

Det er ikke en opgave, kommunens medarbejdere kan gå ind i.

Efter en indledende screening bliver - Jeg er sådan set parat til at lade 35 ha af der nu arbejdet videre med alle 12 mit areal indgå i projektet, så det batter projekter. Nogle har vist sig at være mere i forhold til drivhusgasser, nitrat og bedre egnede til vådområdeprojekter, mens andre egnede sig bedst til kvælstof. Men der er dén sten i skoen, at en EU-finansieret lavbundsordjeg ikke kan tåle af miste harmoniareal. ning, hvor der udover engangsDerfor blev det først interessant for mig, erstatning også er mulighed for jordfordeling. Det giver husdyrda der blev koblet en jordfordeling på brugene mulighed for at få erstatprojektet. ningsjord, hvis de har behov for jorden til foderproduktion, harmoDan Skødeberg, produktionslandmand ved Vandvig Bæk niareal osv.

I næste fase ser man på, om det er teknisk muligt at gennemføre et projekt, om man kan opnå de krævede effekter i den enkelte til-

skudsordning samt hvilken konsekvens det vil have at gennemføre projektet. Forundersøgelsen er ikke bindende for lodsejerne, så det betyder ikke nødvendigvis, at projekterne bliver gennemført. Det giver bare lodsejerne et bedre grundlag for at træffe beslutning om at deltage eller ej.

Jan Pedersen, fagleder for Vandmiljø, Varde Kommune: - Det er glædeligt, at landbruget vil bidrage til at løse klima- og kvælstofproblemer, fordi det også får en gavnlig effekt for naturen.

Jan Pedersen betegner samarbejdet med lodsejere og SAGRO som helt fantastisk, og i gruppen for vandmiljø, som han er fagleder for, må medarbejderne gerne lægge timer i projekterne.

- Vi vil gerne være entreprenør på projekterne, så lodsejerne ikke selv skal have arbejdet med styring og heller ikke skal have penge op af lommen, siger han.

Han understreger samtidig, at jordfordeling kan indgå i et projekt, hvis bare en enkelt lodsejer ønsker det (dog ikke i Klima-Lavbundsordningen).

Selvom ordrebogen på lavbundsprojekter i Varde kommune lige nu er fyldt godt op, så ser Jan Pedersen gerne, at flere lodsejere melder ind til SAGRO

Projekter voksede Hvad der flere steder startede som en henvendelse omkring et enkeltmandsprojekt, udviklede sig hurtigt til at blive større sammenhængende projektområder.

Det skyldes dels, at et fladt terræn kan betyde, at sløjfning af dræn/grøfter ikke kan holde tilstødende arealer skadefri. Dels har der været fokus på at undgå fragmenterede projekter i områder, der potentielt er egnede til større projekter.

Det er projektet ved Vandvig grøft et godt eksempel på. Efter at lodsejer Egon Høgedal havde snakket med Anita Hingstman Rasmussen, foreslog han selv at tage kontakt til naboerne. En uge senere vendte han tilbage, og hvad der startede som et projekt på 12 ha, tegner nu til et projekt på 60 ha. Det besluttede 9 lodsejere efter et møde i Egons garage, hvor en medarbejder fra Varde Kommune og Anita Hingstman Rasmussen også deltog.

På samme måde har Anita Hingstman været involveret i et projekt ved Kovad Bæk, hvor en enkelt lodsejer havde henvendt sig, men hvor han ikke opfyldte kravet om minimum 10 ha til et lavbundsprojekt. Efter at initiativtageren fik talt med naboerne og Varde Kommune blev involveret, er der nu 6 lodsejere og 40 ha med i forundersøgelsen.

eller kommunen, hvis de har lavbundsjord, der kunne danne basis for et nyt projekt.

To gange om året er der ansøgningsrunde, og næste deadline er den 7. september.

- Hvis nye lodsejere melder sig i løbet af sommeren, så er jeg klar til at sende en medarbejder ud til møder, hvor de lokale muligheder kan blive drøftet, siger Jan Pedersen.

Han er klar over, at erstatningens størrelse (56.000 kr. pr. ha for omdriftsarealer og 31.000 kr. pr. ha for vedvarende græs) måske ikke gør ordningen interessant for alle. Men det er i alle fald gunstigt, at ordningen for nylig er ændret, så betalingen kommer som en her-og-nu engangserstatning, mener han. Tidligere ordninger opererede med en langtrukken udbetaling over flere år.

Vil du vide mere?

Kontakt Anita Hingstman Rasmussen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 93 ahi@sagro.dk

- Et lavbundsprojekt er interessant for mig, fordi jeg forbereder mig på om nogle år at sælge. Mere natur gør ejendommen salgsklar som naturejendom. Måske bliver det også muligt at eje et naturareal, selvom vi flytter til byen, og så vil jeg nok gerne beholde noget skov og lavbundsarealet, hvor vandstanden er hævet.

Egon Høgedal, deltidslandmand ved Vandvig Bæk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

XXXXXXXXXX │ TEKST: BYGGERI │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

Arkitektens streger giver plads og mere sjæl 14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST:

│ XXXXXXX

Tegnestuen Birks arkitekt har travlt.

Missionen er at udfordre kunderne på en god måde.

Et rundt stuehus. En tilbygning til et hus fra 1771, der er brændt ned og skal genopbygges i den rigtige stil. En landmands-familie, der stopper produktionen og skal have gode råd til, hvad de skal gøre med udbygningerne…

Eller en familie i byen, der ønsker et nyt parcelhus.

Tegnestuen Birk tilknyttet Byggeri & Teknik har en lang række meget forskellige opgaver.

- Vi tager udgangspunkt i kunden – og udfordrer dem og stiller spørgsmål ved deres behov. De kommer med en idé om et hus. Så siger vi: Fint, men hvorfor vil I have det på denne måde, siger Rune Poret, arkitekt på tegnestuen.

- Skal huset for eksempel være så stort, som de forestiller sig? Eller kan vi lave en løsning, der opfylder de samme formål på mindre plads, fortsætter han.

Et oplæg er ikke en tegning Når arkitekt og kunde har drøftet, hvordan et hus kan bygges, går arkitekten i gang med en skitse.

- Det betyder ikke, at vi laver den endelige tegning. Faktisk kan vi lave den om mange gange, inden den bliver helt målfast, forklarer Rune Poret.

Det er sådan set dér, sagen med det runde hus er lige nu.

- Kunden var med på en udfordring og da ideen om et rundt hus formet ud fra en analyse af deres grund - blev præsenteret, var de helt med på at gå videre med den utraditionelle idé. I første omgang

var kunden helt solgt, men så meldte bekymringerne sig for, hvordan det ville være at møblere et rundt hus, forklarer arkitekten.

Derefter gik Rune Poret i gang med et nyt oplæg – et trelænget hus, hvor længerne ikke står vinkelret på hinanden.

Et spørgsmål om detaljer Detaljer på et hus er med til at skabe sjæl. Sjæl er vigtig, når man skal føle sig hjemme.

- Jeg har en kunde i øjeblikket, der skal bygge et nyt stuehus. De tager en masse billeder af detaljer i det gamle hus, som vi har mulighed for at overføre til det nye.

- Jeg spurgte: Hvad synes du er lækkert ved det gamle hus? Og det var blandt andet detaljerne, fortæller Rune Poret.

En investering Det er nogle gange mellem 10 og 15 % dyrere at bygge et arkitekttegnet hus end at bygge et typehus. Den afgørende forskel ved at bruge en arkitekt er, at bygherren får et hus, der er skræddersyet til hans behov, og merprisen kan normalt hentes hjem, når huset skal sælges.

Tegnestuen Birk har en ekstra fordel: Inde bag glasvæggen sidder de øvrige medarbejdere fra Byggeri & Teknik, som både kan lave beregninger af husene og søge byggetilladelser.

- Den slags ydelser skal vi ikke ud at købe hos eksterne virksomheder.

Vi kan bare åbne døren til det næste kontor, siger Rune Poret.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

BYGGERI │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

Arkitekterne var billigere end typehus-firmaet Da Erik Lauritsen skulle bygge et nyt hus, var han først i kontakt med et typehusfirma. Men arkitekterne hos Tegnestuen Birk viste sig at være billigere.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

VILDBJERG – Der er masser af spændende detaljer på det hus, som Erik Lauritsen, har bygget. Synlige detaljer udvendigt i form af blandt andet speciel muring omkring hjørner og kvist og usynlige detaljer blandt andet i form af betondæk mellem stuen og første sal.

- Ret sent i byggeforløbet besluttede jeg, at der skulle været betondæk i stedet for bjælker mellem de to etager. Det betyder, at man ikke kan høre neden under, når nogen går oven på, fortæller Erik Lauritsen.

Det er Tegnestuen Birk i Herning, der har tegnet det flotte hus, som i stilen minder rigtig meget om et stateligt stuehus på en større gård.

- I begyndelsen havde jeg kontakt med et typehusfirma, og jeg fik også en pris, da jeg havde sagt, hvad jeg ville have. Men den var en del højere, end jeg havde forventet, så jeg kontaktede Byggeri & Teknik og Tegnestuen Birk, fortæller Erik Lauritsen.

Ud over at være landmand med planteavl, er han udlejer af 16 huse i og omkring Vildbjerg. Han står selv for en stor del af vedligehold og også ombygning af de huse, han lejer ud. Udlejningen udgør et væsentligt bidrag til bundlinjen.

- Jeg er ikke udlært håndværker, men jeg ved, hvordan jeg vil have tingene lavet, konstaterer han.

• Erik Lauritsen driver planteavl på 310 ha.

• Desuden lejer han 16 huse ud i og omkring Vildbjerg.

• Huset, han har bygget til udlejning, er på 129 m2 i grundplan og 112 m2 på første sal.

• Det er opført, så det ligner traditionel landbostil.

• Huset ligger i tilknytning til de eksisterende driftsbygninger.

• Du kan se flere af Tegnestuen Birks projekter på www.tegnestuenbirk.dk • Tegnestuen Birk er en del af Byggeri & Teknik, Herning

Det kan ses på huset her, som han fik bygget ved en gård, han ejer, og som blev færdigt i begyndelsen af 2020. Også dette hus er lejet ud.

Kvalitet hele vejen igennem Allerede nede i jorden starter Erik Lauritsens måde at gøre tingene på. For eksempel skal der være sokkel under alle skillevægge.

- Nogle siger, at gulvet er stærkt nok til at bære skillevæggene. Sådan vil jeg ikke have det lavet, understreger Erik.

De fuldmurede mure både indvendigt og udvendigt er andre eksempler på, at han har sine mening om, hvordan et hus skal laves.

- Jeg ved ikke, hvad fuldmuringen har kostet ekstra.

Men da vi regnede på betondækket mellem de to etager, viste forskellen sig at være lille. For ved ikke at lave bjælkeloft, sparede vi varmefordelingsplader til gulvvarmen på første sal. Med en lille forskel i prisen, var jeg ikke i tvivl.

Licitation gav besparelse Tegnestuen Birk stod for at udarbejde materialet til licitationen og afholde licitationen over byggeriet. Det gik så godt, at huset endte med at blive billigere end det

overslag, Erik Lauritsen havde fået fra et typehusfirma.

Men det var også godt på en anden måde: - Jeg har nogle håndværkere, som jeg godt kan lide at arbejde sammen med. Og det var så heldigt, at det var dem, der vandt licitationen, fortæller han.

De udvendige detaljer kom ikke til at koste ekstra.

- Mureren sagde, at det bare var en håndværksmæssig udfordring. Men det kom nu til at tage ham lidt ekstra tid, fortæller Erik.

Tegnestuen Birk tegnede huset efter hans ønsker. Indretningen var der ikke så meget at diskutere omkring.

Huset er bygget med to værelser neden under og tre værelser oven på.

- Det skal være til at rykke ind i for en landbofamilie, hvis det engang skal sælges. Det har vi dog slet ikke planer om foreløbig, siger Erik.

Som om det var til mig selv Det er ikke fordi huset skal lejes ud, at det er bygget i ekstraordinær høj kvalitet.

- Jeg ville have bygget på samme måde, hvis jeg havde bygget til mig selv. Jeg kan heller ikke forlange mere i leje af huset, selvom det har været lidt dyrere at bygge.

Jeg har bare lavet det, som jeg synes tingene skal laves, understreger Erik Lauritsen.

Stilen på huset var Erik og hans kone ikke så lang tid om at beslutte sig til: - Vi kunne have bygget i ét plan for samme eller lavere pris. Men her på stedet passer det bedst med et hus i to planer, og der er blevet et fint kig ned mod Vildbjerg fra første sal, forklarer Erik Lauritsen.

Vil du vide mere?

Kontakt Rune Poret Cand Arch. m.a.a., arkitekt Tlf. 99 99 23 13 rup@byggeri-teknik.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

PLANTER │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

Ytteborg kombinerer planteaften og jubilæum Ytteborg I/S har rundet et skarpt hjørne, som markeres med jubilæum forud for den årlige planteaften.

Ytteborg er stedet, hvor der indsamles ny viden om planter. I en tid, hvor der stilles stadig større krav til landbruget, er det den slags viden, der er brug for.

Det afspejler sig også i programmet for årets planteaften den 24. juni kl 18.30 på Ytteborg. Det er også den dag, Ytteborg fejrer virksomhedens 25 års jubilæum.

På planteaftenen indgår pløjefri dyrkning og andre klimaværktøjer som hovedemnerne. Der er etableret vårsæd med forskellige no-till såmaskiner. Maskinerne kommer også til at køre på selve planteaftenen.

Resten af aftenen er delt i to spor: Salgsafgrøder og Grovfoder.

- Vi skal hele tiden jagte den bedste effekt og udnyttelse af vores hjælpestoffer i landbruget, opsummerer drifts- og administrationschef Morten Krupa de krav, som centret står over for de kommende år.

Mere mekanisk rensning er en væsentlig del af fremtiden. Og så er der hele snakken om biodiversitet.

- I øjeblikket har vi insektkameraer sat op i et forsøg med forskellige dyrkningssystemer. De kan registrere alle de insekter, der flyver forbi og fortælle, hvilke insekter, der er tale om, og på hvilke tidspunkter de er aktive. På den måde kan vi måske vise, om at der er højere biologisk aktivitet i marker, der ikke er jordbehandlet, fortæller Morten Krupa.

Reception 25-års jubilæet – som egentlig var sidste år – fejres med reception torsdag den 24. juni fra kl. 16.00 – 18.00 på Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm.

Tilmelding senest den 20. juni på info@ytteborg.dk.

Planteaften Samme dag fra kl. 18.30 – 22.00.

Samarbejde gav succes med planteforsøg Siden starten for 26 år siden har Ytteborg været drevet af tre forskellige landboforeninger.

En morgen i 1995 ringede telefonen på planteavlskontoret hos Alan Lunde, dengang leder af den lokale landboforening i Holstebro.

I røret var Steen Kisselhegn, daværende direktør i Hunsballe Frø. Firmaet var kommet i klemme, fordi det danske samarbejde om udvikling af nye frøsorter ikke var tilfredsstillende.

- Kunne I ikke lave nogle sortsforsøg i græs for os? spurgte han Alan Lunde.

Den opringning blev reelt starten på det Ytteborg, vi kender i dag.

- Vi skulle lave forsøg med nye udenlandske frøsorter, efter samme retningslinjer som Statens Sortsafprøvning. Det nyttede jo ikke, at Hunsballe ville sælge frøsorter, som ikke duede til produktion i Danmark, fortæller Alan Lunde.

I de godt 25 år, der er gået siden, er der sket en masse:

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hunsballe er blevet opkøbt af DSV Frø og Ytteborg har udviklet sig til en alsidig forsøgsvirksomhed, der er akkrediteret og laver en lang række landsforsøg.

Samarbejdet med Hunsballe førte til indkøb af en parcelsåmaskine og en græshøster for at kunne lave dyrkningsforsøgene på samme måde som staten. Et senere samarbejde med Cheminova førte til akkrediteringen og indkøb af en rigtig forsøgsmejetærsker.

- Ytteborg var blandt dem, der fik ændret hele setup’et med landsforsøgene, så forsøgene blev af en langt højere kvalitet, fortæller Alan Lunde.

Samarbejdet mellem flere landboforeninger om ejerskabet har været med til at gøre Ytteborg stærk, vurderer han.

- Allerede tidligt arbejdede vi i et geografisk stort område, og med de senere fusioner er det område blevet endnu større, understreger Alan Lunde.

Morten Krupa, drifts- og administrationschef

• Ytteborg ejes af SAGRO, Vestjysk og Lemvigegnens Landboforening.

• Udgangspunktet for virksomhedens forsøg, er gården “Ytteborg”, Hjermvej 94, 7560 Hjerm.

• Desuden råder Ytteborg over afdeling ”Syd”, som har til huse på Møllevej 36, 6818 Årre.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

│ PLANTER

Forbereder os på mere salt i jorden SAGRO er deltager i et projekt, der skal forberede fødevareproducenter på en fremtid, hvor der mange steder er mere salt i jorden.

I fremtiden kan man forvente, at større dele af landbrugsjorden påvirkes af salt.

Det er baggrunden for projektet SalFar, der forsøger at forberede fødevareproducenter på fremtidige udfordringer. SalFar står for Saline Farming.

Det er blandt andet hyppigere oversvømmelser, der vil give øget saltindhold i landbrugsjorden.

SAGRO er en af deltagerne i projektet, hvor udgifterne dækkes af midler fra EU. Blandt andet skal der udvikles nye, innovative og miljøvenlige salttolerante afgrøder.

Det er projektleder Dorte Storper, der hos SAGRO arbejder med projektet. Et af initiativerne er at afprøve forskellige afgrøder hos danske landmænd.

Det sker blandt andet ved Krogensgård Landbrug nær

Iceplant er en af de afgrøder, som indgår i forsøget i Vestjylland. Planten udskiller salt på stænglerne og bliver her plantet af Dorte Storper.

Søndervig. Klitgården er et familieforetagende, der ud over planteavl og kødkvæg også driver Vestkystens Gårdbutik.

- Det er spændende at være en del af sådan et projekt, og jeg regner bestemt med, at vi selv kan bruge nogle af de erfaringer, der kommer ud af det, siger Dorthe Fjord Tharbensen, der driver gårdbutikken sammen med Jens Ingvard Larsen.

RISE-analyser til nedsat pris • Som et led i projektet tilbydes der lige nu RISE-analyser til nedsat pris ved 10 kystnære landbrug.

• Flere informationer om projektet og RISE ved senior projektleder Dorte Storper på dst@sagro.dk eller mobil 40 15 76 28.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

KARTOFLER │ TEKST: Klaus Beck-Hunderup, planteassistent, kbh@sagro.dk, tlf. 7660 2398

Kartoffeldagen 2021 i Arnborg

Efter et år, hvor vi måtte aflyse på grund af corona og erstatte den med grupperundvisninger, så er vi igen klar til at byde alle kartoffelinteresserede til den traditionsrige Kartoffeldag. Af praktiske og faglige årsager er arrangementet rykket fra begyndelsen af august til slutningen. Dels for at så mange som muligt vil være vaccineret mod corona, men det vigtigste er, at vi sidst i august, når kartoflerne begynder at gro, for alvor kan begynde at se forskel på de forskellige parceller, og hvordan forskellige behandlinger virker.

Emner på kartoffeldagen

• Kartoffeldagen bliver afholdt tirsdag den 31. august fra kl. 8.30 til 12.30 på arealerne omkring Holtumvej 6, 7400 Herning.

• Vært er Henning Thybo, Arnborg

1. Fremvisning af kartoffelsorter 2. Slut med pulverbejdsning 3. Skimmel og bladpletforsøg 4. Alternative metoder til nedvisning og ukrudtsbekæmpelse i læggekartofler uden Reglone 5. Rækkeplacering af organisk gødning til kartofler

• Arrangørerne er SAGRO, Vestjysk, Ytteborg og KMC

Så der bliver igen meget at se på til Kartoffeldagen, og kartoffelrådgiverne hos SAGRO samt de andre arrangører glæder sig til at byde alle velkommen.

• På arealet er der forsøg for Landsforsøgene, KMC, Tystofte samt forskellige firmaforsøg

DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer dlbrforsikring.dk

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

... DIN forsikringsrådgiver

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

│ GRISE

Tester alternativ til zinkoxid til smågrise Om et år er det forbudt at bruge høje doser af zink fra zinkoxid i foder til grise, der fravænnes. SvineRådgivningen tester nu et koncept, der skal erstatte zink.

HERNING – Diarré er almindelig hos smågrise, der fravænnes. I mange år har tilsætning af medicinsk zink til foderet afhjulpet det problem. Men om et år er det slut, når et forbud mod ekstra zink i svinefoder træder i kraft.

Det er baggrunden for det koncept, som SvineRådgivningen og TestGris har udviklet. Et fravænningsfoder bygget på de erfaringer, dygtige konsulenter har gjort gennem årene, forklarer Dorthe Carlson, der er forsøgsleder hos TestGris. TestGris ejes og drives af SvineRådgivningen og har udført en lang række forsøg for fodervirksomheder.

- I dette forsøg tester vi ikke ét enkelt middel, som kan erstatte zink. I stedet har vi lavet en fodersammensætning, som vi mener kan forebygge diarré ved fravænning. Vi har taget det bedste fra mange verdener, forklarer Dorthe Carlson.

Midlet indeholder blandt andet mælkeprodukter, varmebehandlet korn, fibre, probiotika mælkesyrebakterier og syre i foderet. Desuden tilsættes der syre til

drikkevandet. Også blodplasma indgår i blandingen. Det betyder, at den ikke umiddelbart kan anvendes af producenter, der leverer slagtegrise til UK. Ud over det mere kontrollerede forsøg indsamler TestGris også praktiske erfaringer med samme blanding hos tre forskellige landmænd.

Resultatet er offentligt tilgængeligt, og kan bruges af alle, der er interesserede.

Til de mindste Blandingen er lavet til de mindste grise med en gennemsnitsvægt på omkring 4 kg.

Det skyldes, at de mindste grise er ekstra følsomme over for det skift, der sker i forbindelse med fravænning.

- Vi tester blandingen i et forsøgs-setup, hvor vi sammenligner med en kontrolblanding, der indeholder medicinsk zink. Fokus er effekten på fravænningsdiarré og medicinforbrug. Derudover måler vi tilvækst og foderforbrug, forklarer Dorthe Carlson.

TestGris er vant til at lave foderforsøg for firmaer.

- Forskellen på dette forsøg og diverse firma-afprøvninger er, at al den viden og erfaring, vi får, bliver offentlig tilgængelig - også hvis det ikke går så godt som vi håber, forklarer Dorthe Carlson.

Endnu er der et stykke tid til, at der kan konkluderes noget endeligt ud fra forsøget, men der bliver en fortsættelse.

- Når vi har resultaterne, vil vi meget gerne bruge den erfaring, vi har fået, til at sammensætte billigere blandinger, der måske kan det samme og som kan bruges til alle fravænnede grise, fortæller Jonas From Katholm.

Men hvordan kan man så sige, om forsøget er en succes?

- Alle resultater er vigtige. Vi bliver også klogere af det, vi finder ud af ikke virker, forklarer Jonas From Katholm.

Dorthe Carlson tilføjer: - Det er meget svært at slå zink, når man skal reducere diarré hos smågrise. Så mit succeskriterie er, at virker det lige så godt som zink, har vi lavet en god sammensætning.

• Forsøget udføres på smågrise på 4 kg. Det udføres under kontrollerede forhold på Skjoldborg, der er vært for TestGris. Desuden fodrer tre landmænd med fodersammensætningen.

• Grisene får den nye fodersammensætning i 2 uger. Derefter får grisene samme foder, som andre grise. Grisenes tilvækst og sundhed følges frem til de er 4 uger. Vægten kontrolleres ved fravænning samt 2 og 6 uger efter fravænning.

TestGris

TestGris er den største og mest avancerede teststation i Nordeuropa og lejer sig ind i svineproduktionen hos Sven Agergaard.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

KVÆG │ TEKST: Hans Lund og Niels-Kristian Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark · FOTO: Torben Worsøe

Fremtiden er uden importeret protein Der er faktisk mulighed for at øge indtjeningen, samtidig med at soja udfases.

Men det stiller krav til landmanden. ne på de rigtige tidspunkter. Omvendt vil blandsæd eller afskallet havre for mange være langt lettere dyrkningsmæssigt/fagligt at håndtere, men foderværdien er selvfølgelig ikke den samme som de mere krævende afgrøder. Man bør derfor som landmand og rådgiver være indstillet på en åben og ærlig samtale om, hvad man kan og bør. Det skal både rådgiver og landmand have mod til!

Økonomi

Historien om de importerede sojafodermidler går tilbage til før år 1900. Faldende kornpriser og muligheden for anskaffelse af indkøbte sojakageprodukter og majs fra den anden side af Atlanten fik dansk landbrug til at satse på animalsk produktion. Det lagde grundstenen til det, der udviklede sig til vores store bacon- og smøreksport.

Helt op til i dag har importerede sojafodermidler haft stor betydning, når foderplaner til husdyrene skal afstemmes med protein og fedt, men nye vinde blæser.

Det store fokus på fældning af regnskov og klimaproblematikken har indhentet os. Forbrugerne ønsker flere ”bæredygtige” og lokalt producerede fødevarer, hvilket har sat importen af proteinfodermidler i et negativt lys.

Som økologisk landmand skal man derfor begynde at forberede sig på en fremtid, hvor man selv eller naboen skal dyrke alternative proteinafgrøder, som kan erstatte det importerede foder. ØkologiRådgivning Danmark har på denne baggrund udviklet et værktøj, der kan simulere økonomien i en ændret foder- og markplan.

Afgrøder

Som det første bør man gøre sig nogle strategiske overvejelser som landmand. Se tabel 1. Hvor ligger din faglighed? Vil du helst passe dyrene eller markerne? Har du jord nok? Kan du lagre afgrøderne? Hvad har du sværest ved at opfylde i din foderplan? Har du en samarbejdspartner? Er du risikovillig? Dette er blot eksempler på vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv inden, at man hopper ud i faglige detaljer, såsom sædskifte, gødskning, ukrudtsbeBLIV LANDMAND kæmpelse, forarbejdning SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK osv. Ellers risikerer man en meget negativ oplevelse. F.eks. vil dyrkning af lupiner og raps stille krav til ukrudtskontrol og gødskning, hvilket i sidste ende handler om, at man får gjort tinge-

For dig der vil skabe vækst

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det er helt klart, at det kræver noget andet at avle proteinafgrøder end de gængse kornarter. I ØkologiRådgivning Danmark regner vi på konsekvensen af beslutningen om udfasning af importeret foder, både import fra europæiske lande og ikke udelukkende danskproduceret foder.

De foreløbige beregninger tyder på, at man ikke skal være så bange for ændringerne. Hestebønner har i mange tilfælde helt eller delvist kunnet erstatte sojakager, uden negativ påvirkning på ydelsen. Teoretisk set burde hestebønne få ydelsen til at falde. Når det ikke sker, kan det tyde på, at hestebønner kan være undervurderet.

Koen lyver som bekendt ikke.

I modellen tages alle dyregrupperne med. Det er vigtigt at se på hele besætningens foderbehov. Og se på hvad marken kan levere. Modellen beregner den samlede effekt inkl. kapacitetsomkostninger. Der er mange bedrifter, der ikke har mulighed for at øge selvforsyningen.

Derfor er det vigtigt at analysere nærområdet for mulige samarbejdspartnere. Eller have aftale med grovvarehandlen om levering af tilskudsfoder, der opfylder de kommende krav til oprindelse af foderet.

Den forventede ændring kan man se i tabel 2. Vil du se den foderplan, der ligger til grund for beregningen, kan den ses på SAGROs hjemmeside sagro.dk.

I beregningerne er der tale om en jersey-besætning på 160 årskøer med opdræt og 170 ha jord. Der er derfor fortsat behov for indkøb af fodermidler på bedriften, da arealet er for småt til selvforsyning. Modellen viser en forskel på 198.676 kr./år i resultatet. Det er vigtigt at have kendskab til følsomheden i beregningerne. Den ændrede strategi går i nul, hvis ydelsen falder med 0,79 kg/ mælk/dag/ko.

Beregningerne viser, at man nok ikke skal frygte ændringerne så meget, men at der skal være fokus på foderkvalitet. Ikke kun på tilskudsfoder, men i høj grad også på grovfoder. En høj grovfoderkvalitet er en forudsætning for, at det bliver en succes.

Tabel 1 Ærter

Hestebønner

Lupiner

Blandsæd

Afskaldet havre

Rapsfrø

Har jeg areal (+/- 1,5 ha/ko)?

x

xx

xxx

x

x

xxx

Har jeg lager?

xx

xx

xx

x

xx

xxx

Har jeg tilstrækkelig KnowHow?

x

xx

xxx

x

x

xxx

Kan jeg skårlægge?

x

x

xx

x

x

xx

Er jeg interesseret i planteavl?

x

x

xxx

x

x

xxx

Har jeg høj mælkeydelse?

x

xx

xxx

x

xx

xxx

Jeg mangler mest AAT

x

xx

xxx

x

xx

xx

Jeg mangler mest PBV

xx

xx

xx

xx

x

x

Jeg mangler mest FEDT

x

xx

x

x

xx

xxx

Har jeg en samarbejdspartner?

x

xx

xxx

xx

x

xxx

Er jeg risikovillig?

x

xx

xx

x

x

xxx

Klag over ejendomsvurderinger for årene 2013-2020 Har din ejendomsvurdering været for høj i ét eller flere år, har du nu muligheden for at klage.

Vurderingsstyrelsen informerer i disse måneder ejere af erhvervsejendomme pr. brev, der sendes fysisk, men det er også en god idé at tjekke sin e-post, lyder opfordringen fra skattespecialist hos SAGRO, Niels Aksel Dalgas.

Der fremsendes ét brev pr. ejendom. Ejer du flere ejendomme kan brevene blive fremsendt på forskellige tidspunkter. Efter modtagelse af brevet er der en klagefrist på 90 dage.

- Når du modtager brev om klagemulighed, er det vigtigt, at du kontakter din revisor/rådgiver for at drøfte, hvorvidt der er forhold, der skal påklages, understreger Niels Aksel Dalgas.

Tabel 2

Nudrift

Fremtidens foderforsyning

160

160

DB/Årsko

15.137

16.312

DB/ha grovfoder

6.201

6.380

DB/ha korn/proteinafgrøde

5.226

6.502

Kapacitetsomkostninger mark

1.066.351

1.108.978

Resultat

2.536.902

2.735.578

Årskøer

Forskel Følsomhed kg mælk/ko/dag

198.676 0,79

Få et gratis familietjek Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør?

Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

KVÆG │ TEKST: Flemming Hedegaaard, Lisbeth Tønning og Morten S. Thomsen · FOTO: Torben Worsøe

Drejebog for dig, der skal bygge om eller bygge nyt Det er på høje tide at forberede sig på de nye krav til syge- og kælvningsbokse.

Nu er der snart kun et år til at ændre på stalde, der er fra perioden fra 1. juli 2010 til 1. juli 2012, så forholdene lever op til kravene i Lov om hold af malkekvæg. Skæringsdatoen er den 1. juli 2022. Til den tid skal blandt andet krav om 1 sygeplads og 4 kælvningspladser pr. 100 køer være opfyldt.

Stalde, der er ældre end 1. juli 2010 har frist til den 1. juli 2024, og for stalde fra 1. juli 2012 og frem er nedenstående krav allerede gældende.

Reglerne er som beskrevet her: Der er krav om 1 sygeplads pr. 100 køer i besætningen og minimum 1 sygeboks. Sygeboksen skal være min. 10 m2 til jersey og 12 m2 til stor race. Ligeledes skal der altid være en ledig sygeboks til ungdyr og kalve.

Der er krav om 4 kælvningspladser pr. 100 køer i besætningen, hvoraf halvdelen som minimum skal kunne etableres som enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene skal være min. 10 m2 til jersey og 12 m2 til stor race, men kan altså, når de ikke bruges, være en del af et fællesområde for dyrene.

For en række kvægbrug vil ovennævnte krav medføre ombygning og/eller nybygning. Det enkleste i forhold til miljø, byggetilladelse og brandkrav er at opføre et selvstændigt nybyggeri. Men i forhold til daglig drift og management er det måske bedre at ændre de eksisterende rammer. Se tabellen vedr. løsningsmodeller og drejebog.

De nye brandkrav Når vi skal hjælpe jer med indretning, ombygning eller nye bygninger, og der skal søges om byggetilladelse til et brandklasse 2-byggeri (byggeri over 600 m2 eller byggeri med stor brandbelastning), så skal byggeriet fra 1. januar 2020 forbi en certificeret BK2-brandrådgiver, som udarbejder en strategi for brandsikringen af byggeriet. En ”brandstrategi ” og øvrigt materiale vedr. brand er nødvendigt for at få en byggetilladelse, og dette samt en starterklæring skal sendes med byggeansøgningen ind til kommunen.

I forbindelse med strategi for brandsikringen af byggeriet udarbejdes en omfattende kontrolplan for projektering, som er vigtig at følge, når der udarbejdes byg-

De mindre nybygninger og tilbygninger, som er adskilt fra eksisterende bygninger enten med afstand eller en brandadskillelse, SKAL overholde samme regler som de større. De skal altså stadig have udarbejdet en brandstrategi, og de skal også have en ibrugtagningstilladelse. De er undtaget den certificerede brandrådgivning BK2 og dermed også alle kontrolskemaerne, men skal altså overholde samme brandregler.

Løsning

Udløser ny miljøgodkendelse

Udløser ny byggetilladelse

Udløser certificeret brandrådgivning BK2

Bygger ny fritliggende bygning til kælvningsafdeling og sygebokse – bygning under 600 m2

X

X

Bygger ny fritliggende bygning til kælvningsafdeling og sygebokse – bygning over 600 m

X

X

X

Ombygger eksisterende stald, hvor gulvkonstruktionen ændres til anden type – f.eks. fra spalter til dybstrøelse

X

X

X

Ombygger eksisterende foderlade, maskinhus og lign. til stald

X

X

X

Tilbygger til eksisterende stald, så det samlede areal kommer over 600 m uden brandadskillelse

X

X

X

Tilbygger til eksisterende stald, så det samlede areal kommer over 600 m , men med brandadskillelse og den nye bygning er under 600 m2

X

X

Tilbygger til anden eksisterende bygning, så det samlede areal kommer over 600 m2 uden brandadskillelse

X

X

Tilbygger til anden eksisterende bygning, så det samlede areal kommer over 600 m2, men med brandadskillelse og den nye bygning er under 600 m2

X

X

Ny fritliggende bygning

2

Ombygger en eksisterende stald

Bygger til en eksisterende stald 2 2

Bygger til en anden bygning

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

X

ge-/projekttegninger. Det er en slags egenkontrol, som også skal returneres til den certificerede brandrådgiver til brug for udarbejdelse af sluterklæringen.

Også i byggefasen skal der udføres en omfattende kontrol med alle brandtekniske tiltag, som er fastlagt i strategi for brandsikringen af byggeriet. Det er igen en slags egenkontrol, som de udførende – altså håndværkerne - skal stå for. De mange skemaer skal også returneres til den certificerede brandrådgiver til brug for udarbejdelse af sluterklæringen.

Når byggeriet er færdigt, samler den certificerede rådgiver alle kontrolplanerne fra de forskellige faser i byggeriet til en samlet kontrolrapport. En rapport, som dokumenterer, at alt er, som beskrevet fra start, eller evt. hvorfor det er ændret og dokumentation for, at ændringerne er ok. Rapporten danner grundlag for sluterklæringen. Du kan kun få den krævede ibrugtagningstilladelse, hvis projektet har en sluterklæring!

Godt for dyr og mennesker Dyrenes opstaldningsforhold i goldperiode og under

kælvning er meget vigtige for forløbet af kælvningen samt den efterfølgende produktion. Når man skal i gang med ombygning, er det derfor afgørende ikke kun at opfylde loven, men også at skabe et system, som er til at arbejde med, og samtidig tilgodeser dyrene mest muligt.

I SAGRO Kvæg følger vi generelt anbefalingerne på området, og har stor erfaring omkring indretning, logistik m.m. Det er således vores anbefaling at bruge tid på netop logistik og arbejdsgange. Mange kælvearealer anvendes ikke som tiltænkt, fordi daglig praktik blev en anden end oprindeligt tænkt.

Husk miljøansøgning De kommende krav til kælvningspladser og sygebokse skal tænkes ind i opstartsprocessen af nye miljøansøgninger på mælkeproduktionsejendomme.

Det er vigtigt, at der bliver søgt til et færdiggennemtænkt projekt, så godkendelsen ikke skal laves om igen efter et par år. Det er i sidste ende også en sikring af, at daglig management fungerer.

Etablering eller ændring af staldgulve, f.eks. fra spalter

til dybstrøelse, udløser altid en ny miljøansøgning. Heldigvis er miljøansøgninger blevet hurtigere og enklere at lave, da der ikke længere skal miljøvurderes på alle marker.

SAGRO Kvæg, SAGRO Miljø og Byggeri & Teknik I/S samarbejder for at give mælkeproducenter den bedste løsning i forhold til Lov om hold af malkekvæg.

Byggeri & Teknik

SAGRO Miljø

SAGRO Kvæg

Kontakt Flemming Hedegaard Byggeri & Teknik Tlf. 20 25 28 65 fh@byggeri-teknik.dk

Kontakt Lisbeth Tønning Afdelingsleder, SAGRO Miljø Tlf. 20 18 48 09 lit@sagro.dk

Kontakt Morten S. Thomsen Chef , SAGRO Kvæg Tlf. 25 57 98 90 mst@sagro.dk

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

KVÆG │ TEKST: Charlotte From Katholm, kvægrådgiver, cka@sagro.dk , tlf. 9629 6842.

Har du købt SenseHub og/eller CowConnect?

Som kunde undrer det mig, at CowConnect ikke er mere interesseret i mig som bruger. Det er én af grundene til, at vi i SAGRO Faggruppe Kvæg har sat gang i det her projekt.

Det skal hjælpe os landmænd til at få meget mere ud af de mange data.

Mange kender det. Der er indkøbt smart teknologi til bedriften – men udstyret kan meget mere, end man bruger det til.

Anders Nørgård

”Udnytter jeg hele potentialet, eller har jeg egentlig blot smidt penge ud ad vinduet?”

Det spørgsmål stillede landmand Søren Røndbjerg sig selv - og senere os - i en snak om brugen af SenseHub. Søren købte primært SenseHub for brunst- og sundhedsdelen, og vi udfordrede ham på, hvordan han bruger det i dagligdagen. Det viste sig, at programmet kan give Søren mere brugbar information, end han var klar over. Blandt andet kan gruppefunktionen afsløre rutiner i stalden, som kan give værdi at undersøge nærmere. Repro-fokuslisten kan ligeledes, sammen med SenseHub, give værdifuld information om enkeltdyr.

Bliver brugen af hjælpemidlet sat i system, får man mest muligt ud af det, man allerede har brugt penge på.

Troværdig foderregistrering Det samme er gældende for CowConnect. Der er, ligesom ved SenseHub, rigtig mange muligheder, som kan bruges i dagligdagen både til at følge fodringen tæt, men også til lagerstyring af grovfoderet. Vi har været på besøg hos Anders Nørgård, hvor vi sammen gennemgik opsætningen af hans CowConnect, og fik hjulpet ham til en bedre brug af programmet i hverdagen.

For at få valide data kræver det, at man har styr på nogle grundlæggende ting. Er aflæsset foder til de enkelte fodringsafsnit på bedriften registreret korrekt? Får du registreret restfoder og de korrekte fodermidler? Og er priserne i DMS, som de skal være?

CowConnect sender dagligt foderregistreringer til DMS, så du automatisk får foderkontroller. Men de er kun troværdige, hvis ovennævnte data er i orden.

Der findes også en masse data på CowConnect-portalen i en webbrowser, hvor man hurtigt kan få et overblik over, om der er nogle læsninger eller aflæsninger, der ikke stemmer. Programmet kan sågar tage højde for dage med regn i forhold til tørstofprocent i dit grovfoder, så der er uanede muligheder i forhold til at få styr på udfodringen.

Få det fulde udbytte af teknologien SenseHub: • Vi opbygger gode rutiner i forhold til at tjekke alarmlister.

• Information om dyrene i SenseHub kobles med repro-fokuslisten.

• Information i SenseHub (Premium) bruges til korrekt inddeling af køerne i hold.

Kontakt Charlotte From Katholm på tlf. 25 57 98 96 eller Jesper Gejl Kristensen på tlf. 21 36 48 09.

Samlet pris for forberedelse, kørsel og besøg er 2.450 kr.

CowConnect: • Rutiner til god dagligdagsbrug og registreringer.

• Valide foderkontroller.

• Overblik over registreringer på blandt andet læsning, blandepræcision og aflæsning samt meget mere i webbrowseren.

Kontakt Jesper Gejl Kristensen på tlf. 21 36 48 09.

Samlet pris for forberedelse, kørsel og besøg er 2.450 kr.

Udvikling

Foder

Stalde

Produktionsoptimering

Miljø

Viden

Staldgangsrådgivning

Sparring

Driftsledelse Tlf. 7015 1200

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

•

www.sraad.dk

Værdi

Produktionsøkonomi •

Følg os på facebook

TEKST: Louise Hilligsøe og Carsten Marcussen, ØkologiRådgivning Danmark

Tag friskgræsprøver af alle slæt Mange har set fordelen ved friskgræsprøver inden 1. slæt – men det giver lige så meget mening at tage analyser inden de efterfølgende slæt.

1. slæt er ofte lavt på protein og højt i energi.

2. slæt skal gerne times, så vi får lidt mere protein, men stadig en relativ høj fordøjelighed. Protein er det helt store fokusområde i tiden, og de fleste år ser vi, at kløveren kommer hen på sommeren og bidrager til højere proteinindhold i de sidste slæt. Netop for at få så stor procentdel protein i dyngen som muligt, uden at det går ud over fordøjelighed og andre kvalitetsparametre, kan det for mange være en god idé også at få taget friskgræsanalyser forud for 3., 4. og 5. slæt.

Når man har styr på sine kvaliteter, bliver vinterfodringen nemmere og billigere i indkøb af kraftfoder. Det er også nemmere at lægge ensilagen ind i en dynge efter lagkageprincippet, så du på den måde får en ensartet kvalitet gennem vinterfodringen, og det er samtidig nemt og hurtigt at hente ensilage.

Vi skal også tænke på udbyttet, og mængden, der står derude. Det nytter ikke at køre med fast interval, hvis der ikke har været en god græsvækst i den pågældende periode, høstprisen er nemlig næsten uafhængig af mængden.

strategi, så har man med friskgræsanalyser muligheden for at tilpasse taktikken. Det er lidt som sportsudøvere: Hvis de ikke har et mål, er det svært at træne. For at nå et mål, er man nødt til at gøre status undervejs.

Friskgræsprøver sikrer, at vi er på rette vej mod en pæn

Uden et mål er det svært at træne

│ ØKOLOGI

fordøjelighed, et godt udbytte og bedre proteinindhold.

Jeres rådgiver er jeres coach, som hjælper med at tolke på resultaterne og guide bedst muligt til, hvornår I bør tage slættet.

SAGRO og ØkologiRådgivning Danmark har investeret i et mobilt apparat til friskgræsanalyse. Du kan få din rådgiver til at udtage prøver i dine marker, men du kan også selv indlevere prøver i et af SAGROs huse og få et hurtigt svar. Det er hurtigere og billigere end hos Eurofins. Prøver testes som hovedregel i SAGRO Herning mandag, SAGRO Billund tirsdag og resten af ugen i SAGRO Esbjerg.

Tegn abonnement på græsmail • ØkologiRådgivning Danmark giver dig i år mulighed for altid at være opdateret på status i afgræsningsmarkerne. I en ugentlig græsmail er der helt friske analyser fra økologiske afgræsningsmarker og en vurdering af græsvæksten for den kommende uge. Du får også et godt, aktuelt råd fra en af rådgiverne.

• Abonnement på afgræsningsmailen koster 1.000 kr. for hele sæsonen. Tilmeld dig ved at skrive til lkh@oerd.dk eller ring til en af kvægrådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark.

Hvis det i sæsonen viser sig, at man har valgt en forkert

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

IT │ TEKST: Torben Worsøe, tlf. 2294 0482, torbenworsoe@gmail.com

52 mand er klar til at løse landmænds IT-problemer Fra kl. 06 til kl. 22 står et nyt, stærkt team af supportmedarbejdere og teknikere fra Jysk IT klar til at hjælpe dig.

Foderanlægget går i stå. Computeren går ned. Alle kender den slags problemer. Når det gælder IT-problemer i landbruget, kan svigt få katastrofale konsekvenser.

Det er baggrunden for, at Jysk IT har forstærket sit supportteam markant. I dag er 20 medarbejdere tilknyttet support-afdelingen, og i dagtimerne er der altid mindst 15 teknikere klar til at supportere kunderne med generelle IT-udfordringer.

For at gøre det hele enkelt, er det som udgangspunkt altid den samme tekniker, der er din indgangsvinkel til Jysk IT. To account-managere varetager altid den indledende kontakt til kunden. Det er derefter op til dem af finde præcis den tekniker, der kan løse dit problem.

- Landmanden skal ikke i kontakt med en masse forskellige hver gang, vedkommende kontakter os, siger Anton Broch, chef for supportcentret i Jysk IT. Efter at Jysk IT er kommet op på i alt 52 ansatte, er det blevet endnu vigtigere med en indgang til support, der er nem for kunderne.

Det enkle går igen, når der skal løses udfordringer ude på bedriften.

- Hvis en løsning kræver, at eksempelvis YouSee bliver kontaktet, er det os, der klarer det. Landmanden skal slippe for besvær, forklarer Jess Juul Ellegaard, der er chef for drift og rådgivning i Jysk IT.

• Jysk IT er Danmarks største leverandør af IT til landmænd.

• Samtidig er Jysk IT en stor spiller i markedet, når det kommer til drift af IT til dyrlæger, tandlæger, maskinstationer, entreprenører samt centre for rådgivning til landbruget.

Kontor og praksis Man er ikke god til support, hvis man ikke har dyb indsigt i, hvordan tingene fungerer ude i virkeligheden.

Det er baggrunden for, at alle support-medarbejdere også kommer på kundebesøg og laver konkrete installationer.

- Det giver teknikerne viden om, hvilke udfordringer landmanden kan stå over for, og hvordan de skal løses, mener Anton Broch.

Udviklingen er gjort nødvendig fordi landbrugene hele tiden bliver større.

- Det giver os større opgaver, og så er der brug for man-power, siger Anton.

Produktionsleder

En sikker forbindelse I øjeblikket arbejder Jysk IT meget med Microsoft 365.

- Større landbrug har brug for mere tekniske løsninger, og Microsoft 365 er et godt svar på de udfordringer mange står over for, når de skal dele filer, lave vagtplaner og samtidig have en fleksibel og sikker løsning med backup, understreger Jess Juul Ellegaard.

Faktisk arbejder et helt team hos Jysk IT med Microsoft 365. De udgør også backup for supportteknikerne, der på den måde har specialister lige inden for rækkevidde til at løse de mest komplekse problemer.

Er det så kun de store landbrug, der kan bruge Jysk IT? - Nej, alle kan skam bruge Jysk IT. Et godt eksempel er vores pensionerede landmænd, som vi også er glade for at supportere, siger Jess Juul Ellegaard.

Studiestart August 2021 Start din lederuddannelse på Kjærgård Landbrugsskole.

Vil du vide mere?

Kontakt Poul Sørensen for yderligere information på pms@kjls.dk Vi ses!

Kjærgård Landbrugsskole Kjærgårdsvej 31 . 6740 Bramming . Tlf. 75 17 29 00 kjls@kjls.dk . www.kjls.dk

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kontakt Jess Juul Ellegaard Chef for drift og rådgivning Tlf. 76 60 23 12 jjc@jyskit.dk

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Naturskøn beliggenhed og plads til heste Kastkærvej 132, 6830 Nørre Nebel

Medlem af:

Svine- / planteavlsejendom Egebjergvej 60, 7830 Vinderup

Ny pris

Mælkeproduktionsejendom Birkildvej 17, 7600 Struer

Nyhed

Nyhed

Yderst velholdt ejendom beliggende i fredelige omgivelser

Godkendt til: 205 årssøer, 6.863 smågrise og 4.865 slagtesvin

Mælkeproduktionsejd. med plads til ca. 150 køer + opdræt

Hestestald indrettet med 11 hestebokse

Ca. 144 ha agerjord og ca. 24 ha permanent græs

Ca. 121,8 ha tilskudsberettiget areal

Ved bygningerne findes ridebane og unik anlagt travbane

Produktionsenheden består af 3 ejendomme

Udbydes med besætning, robotter, inventar og maskinpark

1.795.000

Kontant: Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.686

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

6,8

Hektar: Energimærke:

Kontant:

22.000.000

D

Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar:

190

Kontant:

24.500.000

E

Energimærke:

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

131

Hektar:

G

Energimærke:

224 m²

Landbrugsjord Vestermarksvej 22A, 6064 Jordrup

Tom soejendom med mulighed for leje Hjøllundvej 14, 7400 Herning

Svine- og planteavlsejendom Bredvigvej 9, 7400 Herning

18,3 ha lerblandet sandjord, heraf 18 ha støtteberettiget

76 ha grovsandet agerjord

1.400 søer og produktion af smågrise

Arealet drives økologisk

Godkendt til: 430 årssøer, 13.169 smågrise og 525 slagtesvin

Jorden er beliggende i gode store marker, som kan vandes

Gode jagtmuligheder med et stort vildt tryk

Staldene er velfungerende og velvedligeholdte

Rummelig og totalt renoveret bolig

Kontant:

2.300.000

Kontakt: Landbogruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

18

Hektar:

Kontant: Boligareal:

15.000.000 212 m²

Der kan medkøbes jord fra:

Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar: Energimærke:

97 ha

E

Kontant: Boligareal:

Louise Kirk Hørup

Allan Dichow

Tlf.

Tlf.

Tlf.

349 m²

Hektar:

113,74

D

Energimærke:

Hjøllundvej 26, 51 ha

Vi søger landbrugsVi søger landbrugsejendomme til salg til salg Kontakt os på tlf.ejendomme 76 60 23 33

Allan Bach

35.150.000

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

JYSK JYSK

LandboGruppen LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

Ribe Dyrskue Sydvestjysk Lbf. i at gennemføre Coronapandemien forhindrer ikke r i år, er der rift om standene, og dyreudstili år. Da der kun bliver 2-3 dyrskue i dag end i morgen på ribedyrskue.dk. ere lerne flokkes også. Meld dig hell

30

Bæverbesøg. En række landmæ nd hvor det er lykkedes bæveren at fra Holstebro Struer Lfb. viser her et område, hæv mødet blev der diskuteret ny forv e vandstanden mere end 1 meter. Ved altn for Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen ingsplan for bæver med repræsentanter og L&F.

Lokal fond støtter landm æn Mette Bidstrup fra Bøvl d, der satser på små landbrug. Jesper Hansen fik årets legat, efter at de og 30 økologiske malkekøe i r og 37 ha. Der er ikke pla 2020 overtog en bedrift med være særlig meget større ner om, at bedriften ska l .

mod 1. april, var ikke , som SAGRO advarede snurrende lyd fra ille sab Gro e end jag ind hidsig Den skræk hun mønt og en elastik gav en så farlig som den lød. En Lone Andersen fra Familielandbruget – troede det er dk. ro. her – sag er på off n et eoe se vid sig, når se billens æg. Se eller gen åbnede kuverten for at

Anders Kronborg, socialdemokratisk fødevareordfører, er en central figur i de igangværende landbrugsforhandlinger. De lokale landbrugsorganisationer sørger for, at han tit kommer på besøg ude i virkeligheden. Her hos Claus Nissen ved Ribe.

42 studerende fra Ervhervsakademi Aarhus har besøgt SAGRO for at høre, hvordan landmænd bliver rådgivet om strategi og økonomi. Det var startskuddet til, at eleverne selv besøgte nogle af SAGROs kunder og ud fra konkrete cases kom med løsningsforslag til landmændene.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

TEKST:

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

│ XXXXXXX

Med forbehold for aflysninger pga. Covid-19

Grovfoderekskursion

Jubilæumsfejring på Ytteborg

Ribe Dyrskue

Tirsdag den 15. juni kl. 8.30-16.30

Torsdag den 24. juni kl. 16.00-18.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Fredag den 30. juli på Hovedengen, Ribe

Grovfoderekskursion 2021 går i år til det sønderjyske, hvor der er besøg Mads Stokholm Pedersen og Svend Ebsen Schøler og deres respektive familier. Gældende for begge landmænd er deres prioritet og skarpe fokus på produktion af kvalitetsgrovfoder, hvilket giver resultater på bundlinjen – nemlig meget højtydende besætninger.

Arrangementet indledes hos Mads Stokholm Pedersen, Hølleskovvej 54, 6760 Ribe.

Specialudvalget for græs og grovfoder er arrangør.

Generalforsamling i skoven Onsdag den 16. juni kl. 18.30 Sir Lyngbjerg, Sir Lyngbjergvej, Holstebro Holstebro Struer Landboforening inviterer medlemmerne til generalforsamling udendørs, ligesom forrige år. Også denne gang foregår det under bøgene på Sir Lyngbjerg.

Tilmelding på holstebrostruerlandboforening.dk senest fredag den 11. juni.

Sortsfremvisning i Fåborg Tirsdag den 22. juni kl. 19.00–22.00 Tingvejen 246, 6818 Årre

I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter i vår- og vintersæd, hvor fokus er udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber.

Vi vil fremvise et udpluk af de mest relevante emner fra det store forsøgsareal.

Som afslutning er Danish Agro vært ved grillpølser og vand, ligesom de vil give en markedsorientering. Denne del foregår ved Harsø Maskiner A/S, som ligger tæt på forsøgsarealet.

Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig.

Markering af forsøgsstationens 25 års jubilæum (der faktisk foregik i 2020).

Tilmelding til jubilæet på info@ytteborg.dk.

Planteaften Ytteborg Torsdag den 24. juni kl. 18.30–22.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Et af de meget få steder, du i år kan opleve dyrskuestemning, er på Hovedengen ved Ribe, hvor Sydvestjysk Landboforening gennemfører årets skue helt som planlagt. Loftet på 10.000 deltagere generer ikke Ribe Dyrskue, der endnu aldrig har været oppe på så højt et besøgstal. For at komme ind på dyrskuepladsen skal man dog kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Arrangørerne melder om rift om pladserne både i maskin- og dyreudstillingen. Der forventes at blive udsolgt. Tilmelding kan ske på www.ribedyrskue.dk

Den 20. april blev der sået vårbyg efter no-till-metoden på Ytteborg. Weawing, Virkar, Horsch og Multiva deltog.

Ved samme lejlighed blev der placeret gødning.

Resultatet kan ses ved dette års planteaften på Ytteborg.

Vi demonstrerer no-till-såning i vårbyg og græs med 4 forskellige maskinmærker, både tand- og skiveskær er repræsenteret.

Herudover præsenterer vi aktuelle emner som: kornsorter, ukrudt og vækstregulering i vintersæd, startgødning og efterafgrøder i majs, brak med blomster, bælgsæd som non-GMO-afgrøder, isåning i græsmarker.

Efter gennemgangen af de mange demoer/forsøg er DLG vært ved pølsegrillen og orienterer om markedet for korn, gødning og foder.

Se en mere fyldig omtale på side 18.

Alle interesserede er velkomne, og man skal ikke tilmelde sig på forhånd.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Dagstur til Assens

Tirsdag den 7. september kl. 7.15 Opsamling Ribe kl. 7.15, Bramming kl. 7.25, Korskroen kl. 8.00 Undervejs stopper vi for at få et rundstykke og en kop kaffe. Kl. 10.00 besøger vi et hørvævsmuseum på Krengerup Gods. Efter frokost, som vi indtager på museet, kører vi til Strøjer Tegl, hvor der er rigtig mange flotte biler bl.a. kongebiler. Her vil der være rundvisning.

Herfra til Assens, hvor guiden vi får en guidet tur ud i det grønne. Vi finder et godt sted på hjemturen til aftensmaden.

Pris 800 kr. pr. person Tilmelding senest den 20. august til SAGRO på tlf. 7021 2040 Kontaktperson: Hanne og Søren Sørensen.

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften i Ballonparken i Vrøgum

Tirsdag den 3. august kl. 17.00, Egevej 15, 6840 Oksbøl En guidet rundvisning i skoven ved kultur- og naturvejleder Merete Vigen, Outrup. Husk at medbringe mad og drikkevarer. Gratis deltagelse.

Tilmelding senest søndag den 1. august til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168 eller 2637 7168.

Heldagstur til Christiansfeld

Tirsdag den 31. august kl. 8.00 Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.00 og forventet hjemkomst kl. 17.30 Vi starter med en guidet byrundtur i Christiansfeld. Frokost på Sækkelund Cafeteria og derefter besøg hos Søren Sørensen, Læborg, der viser rundt i sin samling af alverdens gamle køretøjer, der i øvrigt også er til salg.

Pris 650 kr. pr. person Tilmelding senest lørdag den 31. juli til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168 eller 2637 7168.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Årsmøde i Seniorklubben

Mandag den 21. juni kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet vil Asger Christensen, som er medlem af EU-parlamentet, fortælle om sin første tid der.

Tilmelding til Frede Mortensen på tlf. 9718 7105 eller mafam@mvb.net senest den 17. juni.

LandboSenior Herning

Grillaften hos Jette-Birte og Niels Erik Hansen

Fredag den 11. juni kl. 17.30, Bredmosevej 3, Høgild, 7400 Herning Niels Erik er fhv. planteavlskonsulent og Centerleder for Landbrugscentret.

Medbring selv mad, drikke, bestik, osv. Grillen har vi klar, og vi har sangbøger med.

Foredrag

Fredag den 13. august kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Jens Holm Danielsen fortæller om rejseoplevelser bl.a. i Israel. Han har siden 1962 arbejdet med rådgivning inden for kvægavl, men fungerer nu som rejseleder.

Tilmelding senest mandag den 9. august til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Ikast-Bording LandboSenior

En eftermiddag i musikgalleriet Mariehaven

Onsdag den 11. august kl. 13.00 med start fra Bording Forsamlingshus Der er afgang med Sørens Rejser fra Bording Forsamlingshus kl. 13.00. Vi kører til Ansager, hvor en rigtig hyggelig eftermiddag er på programmet med sang, foredrag, kaffe og kage og et kig i ”Engle-huset”. Galleriet startede i 1999 med Grethe Engelbrecht som fortæller og foredragsholder. I dag er det Rie og Helge Engelbrecht, der bærer stafetten videre med ”Båret på englevinger” til ”Så spil da, knejt”. Tove Engelbrecht fortæller jydepottens historie.

Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00.

Tilmelding senest en måned forud – altså den 19. juli – pris 425 kr.

Grillaften

Mandag den 14. juni kl. 17.00 hos Tambours Have, Bredmosevej 21, 6800 Varde Kl. 18.00 kører vi mod Skamstrup Maskinstation, Højvangvej 9, 6800 Varde, hvor vi ser på store traktorer og maskiner og hører om driften af maskinstationen.

Derefter griller vi pølser og hygger os med egen medbragt kaffe.

Tilmelding til Henry Hansen, tlf. 2191 9397 eller henryh@altiboxmail.dk senest den 9. juni.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

LÆS LÆS MERE MERE PÅ: PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem Medlem af: af:

For potentielle købere søges: � Sammenhængende landbrugsarealer på mellem 500 - 1.000 ha. � Slagtekalveejendom, gerne minimum 1.000 slagtekalve pr. år. Beliggenhed underordnet. � Landbrugsjord i hele Danmark, fra 100 - 250 ha. Gerne jord med god bonitet. � Ejendomme med store jordarealer til genplacering. � Skovarealer og agerjord med mulighed for tilplantning. Fra 10 - 60 ha.

Skal være med god kronvildtjagt. Beliggenhed vest- og sydjylland. � Svineproduktionsvirksomhed i det midtvestlige jylland med 500 – 1.200 søer � Arealer egnet til juletræsproduktion i området omkring Krogager og Hejnsvig. � Kartoffelejendom til lægkartofler. Beliggenhed vest for Holstebro og nordpå.

Jord med god bonitet. Mellem 50 - 100 ha. � Opformeringsejendom med +500 søer, beliggenhed ikke afgørende. � Soejendom med 30 kg’s smågriseproduktion. 1000 - 2000 søer. Beliggenhed i midt- og vestjylland. � Landbrugsjord i syd- og midtjylland til skovrejnsning fra 20 - 100 ha. � Landbrugsjord. 50 - 100 ha. Betinget af, at der kan opnås godkendelse til opførelse af solcelleanlæg. � Kvægejendom med 200 - 300 køer og gerne med alm. malkestald. Beliggenhed i syd- og vestjylland. � Svineejendom til 400 - 600 årssøer, gerne full line med slagtesvin. Beliggenhed underordnet. � Suppleringsjord syd for Ribe og omkring Brørup, gerne 30 - 100 ha.

anen i and på b m y n n e t vareMed Jysk til a n e p p u r derjyske LandboG d- og søn y s t e d e eavls- og tag r vi plant e g ø s , e til salg, områd domme n je e s n io efter produkt spørgsel r e ft e r o st mme. da der er af ejendo r e p y t e diss Jørn Jørn Lauritsen Lauritsen Tlf.: 2334 7068 Tlf.: 2334 7068

Jens Jens Ravn Ravn Tlf.: 24229900 Tlf.: 24229900

Allan Elsted Allan Elsted Hansen Hansen Tlf.: 2557 9851 Tlf.: 2557 9851

JYSK JYSK JYSK

Claus Claus Brødbæk Brødbæk Tlf.: 6175 7188 Tlf.: 6175 7188

Frederik Gissemann Frederik Gissemann Hansen Hansen Tlf.: 2989 4029 Tlf.: 2989 4029

LandboGruppen LandboGruppen Tlf. 76 60 23 33