Grobund nr. 3, 2020

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Lean der ligner noget Succes fra husdyrbrug overført til stort plantebrug Side 8

Er du klar til kamp hvis varmen kommer?

Varmestress er en usynlig – men farlig - fjende Side 20

Det er slut med at rode i jorden Bedrift med 470 ha skifter 100 procent til no-till Side 15

03 | 2020

Foto: Steen Ancher

INDHOLD

Lean der ligner noget Lean-ledelse er ikke kun til husdyrbrug.

Nu også succes på stort plantebrug

Klar til kamp hvis varmen kommer?

På 10 dage med varmestress kan en ko tabe sig 50 kg

8

20

Det er slut med at rode i jorden Bedrift med 470 ha overgår nu 100 procent til no-till

Og dagens vinder er … Catalina!

Konkurrence i en erfagruppe får deltagerne til at oppe sig ekstra.

15

23 Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

GROBUND Grobund nr. 3 · 2020 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 26. august 2020 Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 De tager mål af Danmark 7 Det gik forbavsende godt 8 Lean der ligner noget 10 Kontakt til minkkunder om hjælpepakke 10 Negativ rente på indlån – hva’ så?

11 Mod på at gøre det bedre?

12 Ny lov gør mindre gårde mere attraktive 14 Livestream, video, rundvisning og selvstudie 15 Det er slut med at rode i jorden 18 Vand – det billigste og vigtigste fodermiddel 19 Udskiftning af malkerobotter 20 Er du klar til kamp hvis varmen kommer?

22 På vej mod Elite Smågrise 23 Og dagens vinder er… Catalina 25 Skal dine pattegrise op på et højere niveau?

26 Varme og tørke er ikke græsvejr 27 Flere kornmarker bliver skårlagt 28 Gode råd om afgræsning med kvier 29 Fravænning og opstaldning i ko-kalv-systemer 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vi skal cirka 7 generationer tilbage for at finde de forfædre, der i 1820 skabte den landboforening, vi i dag kender som Holstebro Struer Landboforening.

Det er et stort privilegium at være formand for foreningen her i jubilæumsåret, og jeg er både ydmyg og stolt. Tænk at være i spidsen for 450 dedikerede landmænd, som hver dag tager en tørn, for at danskerne kan sætte sunde og friske madvarer på bordet.

Vi har valgt, at jubilæet først og fremmest skal bruges til at fortælle vidt og bredt, hvor maden kommer fra. Det er desværre en generation eller to siden, at danske børn voksede op med at vide, at mælk kommer ud af et yver på en ko… ”Holstebro og Omegns Landøkonomiske Selskab” var faktisk en af Danmarks og Nordvestjyllands første landboforeninger. Her blev skabt det faglige og politiske fællesskab, vi bygger på i dag. Sammenhold er ikke nogen selvfølge, og landmænd i udlandet søger også i vore dage inspiration i Danmark, når de forsøger at bygge organisationer op.

HOLDNING OG HANDLING

Hvor kommer maden fra?

Selv er jeg vokset op i byen. Jeg var ikke i nærheden af en traktor, før jeg blev 16 år.

Det var rene tilfældigheder, der førte til, at jeg kom i praktik på et landbrug. Jeg kom udefra, men jeg blev budt ind i et stort fællesskab, og det blev afgørende for mit livsvalg. Som nybagt gårdejer, var jeg meget bevidst om det unikke i, at mejeriet bare kom og hentede mælken. Og havde jeg brug for en foderplan eller hjælp til regnskabet, så stillede landboforeningen rådgivere til rådighed.

For mig var det ingen naturlig ting, og allerede dengang følte jeg nærmest en pligt til at sørge for, at det stærke fællesskab også er klar til at holde hånden under kommende generationer. Derfor er jeg stolt over at føre vores landboforening ind i dens tredje århundrede, og jeg glæder mig til at fejre jubilæet så meget som muligt. For nok er vi ramt af corona, men jubilæet går ikke stille af sig.

Forleden søsatte vi den smukkeste ”grå” Ferguson, der nu sommeren over skal flyde på Storåen og fortælle, hvordan mekaniseringen revolutionerede fødevareproduktionen.

Jeg tror folk bliver i godt humør af de muntre farver, og forhåbentlig vil de også tænke på, at landbruget skaber værdi. Traktoren må gerne minde folk om, at mere end 4.400 personer eller godt 10 procent af de erhvervsaktive i Holstebro og Struer Kommuner er beskæftiget i fødevareproduktionen og dens serviceindustri.

"Jeg er stolt over at føre vores landboforening ind i dens tredje århundrede"

senere skal de grilles ved en stor fællesspisning i Holstebro. Inden da får skoler og institutioner guidede rundvisninger ved grisefolden.

Jubilæumsfesten i oktober, vores forskellige oplysningskampagner og alle de andre tiltag kan følges på ”Din mad” på Facebook eller på www.dinmad.nu 200 år har budt på op- og nedture. Coronakrisen, føler jeg, har givet vores erhverv fornyet anseelse, og den er derfor ikke blevet den katastrofe, vi kunne frygte. Undtagelsen er vores kolleger med mink eller slagtekalve. For kalve- og oksekødet ville det hjælpe, hvis flere huskede, hvor maden kommer fra – og satte flere danske stege på bordet.

Holstebro Struer Landboforening forærer gaver væk i anledning af jubilæet. Vi har anlagt blomsterstriber ved indfaldsveje til Holstebro, hvor alle kan plukke en buket med hjem. Vi har sluppet fire grise løs i en indhegning ved Måbjerg Kirke, og

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Etablering af Storå Komité De tre kommuner, som Storåen gennemløber, (Ikast–Brande, Herning og Holstebro) har alle givet tilsagn om at indgå i drøftelserne om etablering af en Storå Komité. Initiativet til etablering kommer fra Holstebro Struer Landboforening og Herning-Ikast Landboforening.

Foreningerne er af den opfattelse, at kommunerne og de bredejere og lodsejere, som afvander til Storåen, har en fælles interesse i en optimal vandafledning. Men der er brug for en koordineret indsats.

En koordinering, der bør omfatte indsatser i hele åsystemet, og som samtidig giver plads til afvanding og klimatilpasning – side om side med bedre vandmiljø og rekreative interesser.

Storå Komiteens indsats vil bestå i at rådgive kommune og lodsejere, indsamle viden, finde fælles forståelse og at påtage sig værtsrollen ved arrangementer vedrørende Storåen, der dækker flere kommuner.

10 største landbrug i Esbjerg får særligt forum Målet er en fælles forventningsafstemning mellem landmændene og Esbjerg Kommune om landmændenes fremtidsplaner for større udvidelser. Helt konkret er det aftalt at indlede en proces, hvor de ca. 10 største landbrug får et særligt forum, der vil bestå af repræsentanter for Esbjerg Kommune samt direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer, og samme organisations miljøchef, Anette Christiansen.

Det nye forum er resultatet af et møde mellem borgmester Jesper Frost (V), medlem af Plan & Miljøudvalget, Kurt Bjerrum (V), med formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, og førnævnte Flemming Nør-Pedersen og Anette Christiansen. Mødet kom i stand på initiativ af Sydvestjysk Landboforening og foregik hos formand Niels Laursen i Lustrup.

Den konkrete anledning var en uenighed mellem kommunen og erhvervet i en sag om udvidelse af en ejendom under Rønhave ApS med 1.000 køer.

Plan- og Miljøudvalget skrev i den forbindelse til miljøminister Lea Wermelin, erhvervsminister Simon Kollerup og fødevareminister Mogens Jensen. Udvalget ville rejse en debat om lovgivningen, som skaber mulighed for de store udvidelser. Efter udvalgets opfattelse er reguleringen af store landbrug i små samfund blevet for lempelig.

- Vi ønskede dialog, og det må vi sige i den grad er lykkedes, konstaterer Kurt Bjerrum efter en del avisskriveri om sagen. Det viste sig, at der hverken på Christiansborg eller på Axelborg var interesse for at fravige princippet om, at reglerne for placering af store landbrug er nationale – og ikke overladt til en kommunal vurdering.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Skal sikre en god proces - Vi ser det som vores opgave at sikre en god sameksistens mellem landbrugserhvervet og det omgivende samfund. Ved kommende sager om store udvidelser vil vi sammen med Landbrug & Fødevarer og Sydvestjysk Landboforening sikre, at det bliver en god proces, siger Jesper Frost.

Martin Merrild vil på sin side motivere sine medlemmer til, at produktionsudvidelser SKAL ske i et godt samspil med kommune og naboer.

Forpligter til tidlig dialog - I landbruget har vi generelt set et godt forhold til vores naboer, og det værner vi om, understreger han. Der skal helst ikke være naboer, der føler, at de må leve med urimelige gener.

- Det forpligter landmænd, der ønsker store udvidelser, til at tage initiativ til dialog meget tidligt i forløbet. Vi ser heldigvis eksempler på, at når det sker, så er der tid til at tilpasse et projekt, så gode ideer fra kommune og borgere bliver taget alvorligt og så vidt muligt indarbejdet, fremhæver Martin Merrild.

Med ryggen mod muren i sag om gødning i §3-arealer Sydvestjysk Landboforening støtter den unge landmand, Christian Østergaard Nielsen, i hans kamp mod regeringens forslag om at forbyde gødskning i §3-arealer.

Der er også lagt op til forbud mod pløjning og sprøjtning, men det vækker ikke den samme modstand. I Christians tilfælde, hvor han er 5. generation på gården i Billum vest for Varde, har gårdens enge ikke været pløjet siden 60’erne, og de har aldrig været sprøjtet.

Det forklarede han i sidste måned to lokale folketingsmedlemmer, Anders Kronborg (A) og Anni Matthiesen (V). Til gengæld bliver den studeproduktion, han praktiserer sammen med sin far, urentabel, hvis der ikke må gødes. Forslaget rammer nemlig en tredjedel af gårdens 150 ha.

En moderat gødningstildeling sikrer, at græsset vokser så godt, at det er grundlag for en produktion af 500 slagtekalve og 120 stude årligt. Uden gødning vurderer han, at udbyttet vil falde med 75 procent, og så forsvinder grundlaget for produktionen, samtidig med at det vil forringe gårdens handelsmæssige værdi med flere millioner kroner.

Da socialdemokraterne havde regeringsmagten forrige gang, fik de vedtaget et forbud med gødskning, sprøjtning og pløjning af §3-arealer. Da den borgerlige Lars Løkke-regering kom til, blev loven rullet tilbage, endnu inden den var trådt i kraft. En genindførelse af forbuddet var et valgløfte i den seneste valgkamp, og derfor har Lea Wermelin nu fremsat lovslaget.

Indgrebet vil oven i købet være erstatningsfrit, fremgår det af lovforslaget.

- Hvis der ikke bliver fundet en bred løsning, vil lovgivningen rulle frem og tilbage. Det kan landbruget ikke leve med, sagde Anni Matthiesen (V).

Hun foreslog, at et kompromis kunne være, at pløjning og sprøjtning bliver forbudt, men at det fortsat kan være tilladt at gøde moderat.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Brede forlig, tak!

Det fik hun ikke Anders Kronborg med på.

- For mig er det vigtigt, at vi får genoprettet biodiversiteten, og det halter mange steder. Derfor er jeg enig i, at sprøjtning i §3-områder skal forbydes.

Besøget i dag har været informativt, og det er rart at blive klogere. Jeg er også tilhænger af en bred, politisk løsning. Men hvorfor er det, når der er socialdemokratiske regeringer, der skal findes brede løsninger? Da Venstre var i regering, var ønsket om bredde nok ikke helt så stort, konstaterede Anders Kronborg.

Christian Østergaard Nielsen havde senere på ugen foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Miljøminister Lea Wermelin har desuden været i flere samråd om lovforslaget.

Folketinget tager formentlig inden sommer stilling til lovforslaget om forbuddet vedr. §3-arealerne.

Minister får byge af spørgsmål om ulve Siden DF’s dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard i marts besøgte fåreavlere i Vestjylland, har hun sendt en lang stribe skriftlige spørgsmål til minister Lea Wermelin.

Pia Kjærsgaard beder nu blandt andet ministeren redegøre for, hvilke beløb landmænd kan få i tilskud til at sikre sig mod ulve. Det gælder blandt andet tilskud til ulvesikre, mobile hegn til de fåreavlere, der en stor del af året flytter fårene fra mark til mark.

Hun vil vide, hvad Lea Wermelin mener, når hun siger, at tilskuddet til ulvesikre hegn er sat op til 100 procent i de to udpegede ulvezoner:

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

vores husdyr kan komme trygt ud på græs året rundt blandt andet for at bidrage til naturpleje og økologisk fødevareproduktion, siger Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

Baner vej for multifunktionel jordfordeling Holstebro Struer Landboforening er sammen med SAGRO og fire andre rådgivningsselskaber og SEGES i gang med at finde modeller for, hvordan multifunktionel jordfordeling bedst kan foregå. Det lokale projektområde ligger ved Tim Å.

Ved en almindelig jordfordeling skifter jord hænder, så de enkelte landmænd opnår en bedre arrondering. Ved multifunktionel jordfordeling kombineres landbrugsproduktion med en hensyntagen til biodiversitet, drivhusgas, klima, vandmiljø, friluftsliv eller landdistriktsudvikling.

Staten har afsat 150 mio. kr. fra 2020 til 2022 til en pilotordning for multifunktionel jordfordeling. Det er kommuner eller Naturstyrelsen, der står for projekterne, men det siger sig selv, at landmændene er helt centrale spillere i en sådan jordfordeling. Det er frivilligt for alle lodsejere, om de ønsker at deltage i en multifunktionel jordfordeling.

Ordningen om multifunktionel jordfordeling er ny, og hverken landmænd eller rådgivere har erfaring på området, men det ventes at blive et meget vigtigt indsatsområde for fremtidens landbrug.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne deltage i projektet, så kontakt N.K. Fruergaard på tlf. 4080 7200.

2 ud af 7 projekter Landbrugsstyrelsen har fået 7 ansøgninger til helt ny ordning, hvor multifunktionel jordfordeling skal sikre en bæredygtig udvikling af det danske landskab.

En af ansøgningerne vedrører Tim Å - en anden Kongeåen.

Interessen for ordningen er dog så stor, at den er overansøgt på mere end det dobbelte areal i forhold til de økonomiske rammer, der er afsat i denne første runde. Senere frigives yderligere midler i forbindelse med senere ansøgningsrunder.

Kaffebordsmøder om minivådområder

- Betyder det, at landmanden får hele hegnet betalt samt den løbende vedligeholdelse, reparation, slåning af vegetationen samt de mandetimer, det kræver?

Endelig vil hun vide, hvad definitionen på en problemulv er, og om kravet om ”gentagne” ulveangreb eksempelvis er opfyldt, når en ulv har angrebet to gange, og er det et krav, at angrebene er sket bag ulvesikret hegn. Og vil definitionen være den samme i Danmark og i Tyskland?

Sammen med folketingsmedlem Erling Bonnesen fra Venstre har Pia Kjærsgaard bedt ministeren om ”en status for arbejdet i EU-regi med at øge mulighederne for at regulere ulven i Danmark og redegøre for Danmarks alliancer med andre lande”. Svaret på dét spørgsmål ventes på et nyt samråd efter Folketingets sommerferie.

- Vi er godt tilfredse med, at Dansk Folkeparti stiller så konkrete og afklarende spørgsmål til ministeren. Der er stigende problemer med ulveangreb på husdyr i både Vestjylland og andre dele af Jylland, og det er vigtigt, at

Lige inden coronakrisen satte en stopper for al mødeaktivitet, havde Holstebro Struer Landboforening planlagt tre kaffebordsmøder om etablering af minivådområder. En ny indbydelse er sendt ud. Er du i tvivl om, der kan etableres minivådområde på dine arealer, er du altid velkommen til at kontakte Karen V. Thomasen, SAGRO, på tlf. 9629 6932 – og i SAGROs sydlige område: Anne R. Ravnshøj på tlf. 7660 2392 og Anita Hingstman Rasmussen, tlf. 7660 2193.

Vandråd får længere tid til opgaven - Vi er glade for at man har lyttet og udsat fristen. Det har ikke været optimalt at skulle arbejde sammen hver for sig om så stor en opgave.

Sådan siger miljørådgiver i SAGRO, Helle Borum, i en kommentar til, at vandrådene på grund af corona nu får to måneder ekstra, og at deadline derfor er udsat til 22. november.

Det meddelte Landbrugsstyrelsen sidst i maj.

Helle Borum er en blandt flere lokale repræsentanter, der varetager landbrugets interesser i områdets vandråd.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

SAGRO

De tager mål af Danmark SAGRO udvider med landinspektørvirksomhed TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

SAGRO har i marts købt en andel af Landinspektør Vest. I starten af maj har virksomheden så også fået lokaler hos SAGRO i Herning.

Her er det planen, at tre af de ansatte skal have fast base, samtidig med at virksomheden fastholder sit kontor i Skjern.

SAGRO har med købet ønsket at få synergi ud af de handler og projekter, som SAGRO i forvejen er involveret i. Ved at få erfarne folk ind over, vil SAGRO i endnu højere grad kunne strikke gode løsninger sammen for landmændene.

- Vi regner med, at der ligger et stort potentiale alene i de ejerskifter, som vi i forvejen har som en del af rådgivningsvirksomheden. Desuden har vi store forventninger til de jordfordelinger, herunder multifunktionel jordfordeling, som vi ved vil komme, siger administrerende direktør Torben Jensen.

I praksis køber SAGRO 15 procent, mens TELLUS Advokater køber 10 procent af Landinspektør Vest.

Fokus på landbruget Den resterende andel ejes af Malene Foldager Andersen, der startede sin karriere som landinspektør på Sjælland, hvor hun også blev partner i en virksomhed.

I 2008 købte hun halvdelen af et landinspektør-

kontor i Skjern og blev eneejer i 2014. I 2019 åbnede Landinspektør Vest en afdeling i Herning, som altså nu har hjemme hos SAGRO i Birk Centerpark.

Landinspektør Vest har i dag fire landinspektører, to landmålere og to sagsbehandlere.

- For mig har det været vigtigt at kunne se værdien af et medejerskab, som samtidig kan generere forretning, siger Malene Foldager Andersen. Landinspektør Vest har i forvejen mange landbrugssager i mappen og opererer i hele Danmark – dog med vægt på det midt-vestjyske, hvor også SAGRO aktuelt har flest kunder.

Landinspektørerne løser opgaver i hele Danmark, men mest i Ringkøbing-Skjern, Herning, IkastBrande, Varde, Esbjerg, Holstebro og Silkeborg Kommuner.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere?

Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt!

Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg give dig sparring og et kompetent modspil.

Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring tæller!

Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning.

Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak.

Per Sveistrup, direktør

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

ØKONOMI

Det gik forbavsende godt Online gennemgang af regnskab på Skype har mange fordele og er faldet i god jord hos kunderne

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk IKAST – På forhånd var Henrik O. Larsen skeptisk, da han fik tilbud om, at årets regnskabsgennemgang på grund af corona kunne foregå online med video på Skype.

- Det er heldigvis kun i år, tænkte jeg. Men det gik faktisk fantastisk godt, fortæller han.

Han og hustruen Karina var begge to med ved skærmen, og alt det tekniske klappede. Rhandy Nagy delte sin skærm, så Henrik og Karina aldrig var i tvivl om, hvad der blev kommenteret i regnskabet.

- Jeg kan ikke sige andet, end at det faktisk var nemmere at følge med i gennemgangen, end hvis vi havde siddet med hver sit papir, mener Henrik, der slap for at hoppe frem og tilbage i et tykt kompendie.

Nemt og besparende!

Blandt de indlysende fordele, er, at både han og hans økonomirådgiver sparer tid, og at ingen af dem skal ud at køre for at mødes.

- Jeg ville gerne have delt en kop kaffe med Rhandy, men det er også det eneste, jeg savnede, siger han.

Kommunikationen gik fint, blandt andet fordi der var kamera på, så alle kunne se hinanden.

- Nu kender vi jo Rhandy og haft hende på besøg før. Havde det været en helt ny medarbejder, så havde det nok ikke været en hel så rar oplevelse at mødet var online, konkluderer Henrik.

En stor del af SAGROs regnskabskunder har, som Henrik, fået regnskabet gennemgået via video i år.

Også for økonomirådgiverne har det været en god oplevelse, fortæller Rhandy Nagy.

Kunder, der ønsker videomøder, skal blot bede deres økonomirådgiver om, at regnskabsgennemgangen foregår online.

Kameraløsninger til jyske priser hitter hos de danske landmænd Hos Jysk IT har vi kameraer til alle behov Tom Jensen Kørende tekniker hos Jysk IT

Ring på 40 91 30 96 og hør mere!

Din helt egen IT-afdeling

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

ØKONOMI

Lean der ligner noget Det handler om at få indarbejdet den rigtige kultur TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

EJSTRUPHOLM - Kl. er 7 mandag morgen på planteavlsgården S. N. Agro ved Ejstrupholm. I værkstedet er de ansatte og ejerne, Jacob og Jens Jørgen Sig Hansen samlet foran tre whiteboards. Jacob Sig Hansen med tuschen i hånden og klar til at notere. Først drøftes og noteres, hvem der har kendte, større opgaver i løbet af ugen, og der suppleres med, hvem der eventuelt kan assistere med dem.

Senere træder de enkelte medarbejdere selv frem til tavlen og noterer punkter under overskriften: ”Godt den sidste uge”.

Her noteres, at hestebønnerne står godt, og at man er kommet i gang med at vande. Men også lidt mere personlige ting, som har skabt glæde for den enkelte medarbejder.

Senere kommer gode ideer på tavlen som aktiviteter med en ansvarlig tovholder, eller i en ”buffer” med ideer, som folk kan tage, hvis de har tid.

Tavlerummet – og tavlemødet - er en del af en lean-proces, som blev sat i værk på gården omkring februar 2019.

Det virker andre steder Chef for SAGRO Planter & Miljø, Hans Jeppe Andersen og Jacob Sig Hansen, der er medlem af

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGROs fagudvalg for planter, udfordrede hinanden på et møde, om den marginale økonomi ved store plantebedrifter. De endte med at aftale et testforløb hos S. N. Agro. Udfordringen for nogle plante-ejendommene er, at også de bliver større, får flere ansatte, spredt bygningsmasse og tilsvarende længere mellem markerne.

Og når nu lean-ledelse fungerer rigtig godt i eksempelvis animalsk produktion, hvorfor så ikke også i planteproduktion?

12 kilometer mellem markerne S. N. Agro er på 900 hektar fordelt på 5 gårde, hvoraf den ene er med svineproduktion.

Ejendommen er på 900 hektar spredt over fem adresser med op til 12 kilometer mellem sig.

Jacob og Jens Jørgen Sig Hansen var frustrerede over spildtid med at finde det rigtige værktøj og sikre, at det var til stede, hvor – og når – det skulle bruges.

Overordnet ønskede de også at sænke omkostninger til vedligehold, bruge færre ressourcer og gøre ting smartere.

Projektet blev sat i værk i starten af 2019 sammen med SAGROs HR- og ledelsesrådgiver Bo Kær Pe-

dersen. Omdrejningspunktet blev tavlerne i værkstedet.

Forud havde Bo Kær spurgt både ledelse og medarbejdere om de største udfordringer.

Alt bliver lavet om I en planteproduktion kan vejret betyde, at planlægningshorisonten kan være temmelig kort. Men ved at etablere et årshjul over årets opgaver, er det lykkedes at skabe en ydre ramme, hvor de mere kortsigtede aktiviteter så kan aftales ugevis.

Medarbejderne er blevet meget mere involverede og har blandt andet givet udtryk for, at det er rart at kunne forberede sig mentalt på næste dags arbejde.

De kender planlægningen 3-7 dage frem og ved samtidig, hvem der er ansvarlig. De tager således i højere grad ansvar for deres egen dag, og de går også op i, at tingene skal køre effektivt.

- De føler, at de har en bedre dag, når tingene kører, og de giver udtryk for en stolthed, når de er med til noget, der lykkes, siger Jacob Sig Hansen.

Der er i sæsonen mange arbejdstimer, og kan arbejdet gøres mere effektivt, kan man måske skære nogle timer væk – og øge følelsen af succes.

"Jacob og Jens Jørgen Sig Hansen var frustrerede over spildtid."

ØKONOMI

I starten måtte de ansatte presses for at komme med indspark, men i takt med, at tavlemøderne er blevet mere indgroede, er medarbejderne mere engagerede i planlægningen og tænker også mere selvstændigt i arbejdets udførelse.

Det er blevet mindre ”farligt” for de ansatte at fortælle, hvis de har begået en fejl.

- Vi opfordrer til, at folk kommer og siger, hvis der er sket fejl, så vi kan lære af det og undgå at gentage fejlen, siger Jacob Sig Hansen.

at vi eksempelvis var klar til at lægge kartofler en uge tidligere, siger Jens Jørgen Sig Hansen. Han og Jacob tror på, at lean-tankegangen er med til at holde på de medarbejdere, der netop gerne vil være med til at skabe succes.

Og det har ændret noget.

- Vi fik en elev tilbage fra skole, og han bemærkede, at tingene kørte mere struktureret og planlagt, fortæller Jens Jørgen Hansen.

Det handler mest om kultur….

For ejerne har den øgede planlægning også betydet, at de tager mere velovervejede beslutninger.

Tidligere var der mange brandslukninger og hurtige beslutninger, som måske i mindre grad var gennemtænkte.

- Vi har mere ro i maven nu, siger Jacob Sig Hansen.

Jacob og Jens Jørgen Sig Hansen er sig meget bevidste, at de skal være forbilleder for at få lean-projektet til at virke. For det handler om at skabe – og fastholde – den nye kultur.

Derfor skal de aftalte rutiner følges, og det kræver også sit af ledelsen i en hverdag, hvor meget planlægning kan slås i stykker af vejret eller maskinnedbrud.

- De ansatte spejler sig jo i ledelsen, så vi skal selv gøre, som vi siger, påpeger Jacob Sig Hansen.

Og lidt om kroner…

Jacob og Jens Jørgen tør ikke give et bud på, hvad lean-projektet har betydet økonomisk.

For selv om 2019 var et rekordår, steg udgifterne til vedligehold tilsvarende. Sammenligningen udfordres desuden af, at der blev købt en ejendom mere.

- Vi kan sammenligne effektiviteten sidste år, og

Bedre beslutninger

Gode ideer – mindre spild Tavlemøderne bruges også til at få medarbejdernes gode ideer sat i spil.

Blandt ideerne har været et wirespil til anhængeren, som gør, at den hurtigere og mere effektivt kan hægtes på traktoren.

Som noget nyt bruger ledelse og medarbejdere nu også appen Messenger, hvor alle er med i en gruppe. Her kan man tage et billede af noget, der skal gøres og lægge det frem i gruppen. På den måde udvides det traditionelle tavlemøde til også at leve på en digital platform.

- Det tager jo kun et minut, og så kan man få det gjort med det samme, siger Jacob Sig Hansen. Risikoen er, at man ellers glemmer det.

Et punkt, som skal have mere fokus ved kommende tavlemøder er ”spild-spotteren”, for der ligger et potentiale i at have fokus på spild – i kroner og øre – og ikke mindst som en vigtig del af kulturen.

– Og så er lean for os en løbende proces, som vi nok aldrig når i mål med, men hvor vi hele tiden er på vej og udvikler os, siger Jacob Sig Hansen.

FAKTA S. N. Agro ved Ejstrupholm er på 900 hektar: • • • • • •

Kartofler: 280 ha Vårbyg: 450 ha Frøgræs: 70 ha Vårraps: 20 ha Økologiske hestebønner: 33 ha Hvede: 30 ha

Virksomheden drives fra fem adresser, hvoraf den ene, S. N. Hyo, er med svineproduktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKONOMI

Negativ rente på indlån – hvad så?

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk Negative renter er opstået, fordi der er et indlånsoverskud i de danske banker. Der bliver sat flere penge ind i banken, end banken kan låne ud. Overskuddet placeres i Nationalbanken, som også har indlånsoverskud, og den kræver derfor negativ rente af bankerne på typisk 0,6 %. For at begrænse tabet opkræver mange banker derfor rente af indlån på 0,75 % fra flere af deres kunder. Mange erhvervskunder oplever negative renter på deres erhvervskonti. For privatkonti er det typisk beløb over 750.000 kr., der er omfattet.

Kan man gøre noget ved de negative renter? Første skridt er en forhandling med banken, på lige fod med forhandling om renten på lån. Tag et kig på virksomhedens likviditetsbudget. Hvis virksomheden konstant har større indlån, er det værd at overveje, om midlerne kan bruges bedre et andet sted?

Man kan overveje at indfri gæld eller placere pengene i værdipapirer, overføre beløb til foderstoffirmaerne eller indbetale ekstraordinære beløb til SKAT. I alle tilfælde er det vigtigt at spørge sin økonomirådgiver til råds for at sikre, at flytning af indlånsmidler ikke bevirker utilsigtede ændringer i skatteregnskabets virksomhedsordning.

Kontakt til minkkunder om hjælpepakke I modsætning til den traditionelle landbrugsproduktion, kan minkavlerne få større gavn af de støtteordninger som er målrettet selvstændige, der oplever nedgang i omsætningen på grund af corona-situationen.

Bekendtgørelsen vedr. støtteordningerne er på plads. Ansøgningerne sker via nettet, men IT-platformen var endnu ikke åbnet ved redaktionens afslutning. Den forventes åben i slutningen af maj 2020.

Kompensationsordningerne indeholder en række forskellige tiltag for at hjælpe det private erhvervsliv. For minkbranchen er især to hovedområder vigtige: • Kompensation for faste omkostninger • Kompensation for omsætningstab på mindst 30 % I støtteordningerne er der også mulighed for at få lønkompensation til ansatte. Dette er ikke relevant for minkavlerne, da deres ansatte normalt ikke er sendt hjem.

I SAGRO er vi i gang med at kontakte ca. 200 minkkunder, dels for at oplyse om mulighederne for støtte i den aktuelle situation, dels for at fortælle hvilke oplysninger der skal findes frem, så man er klar, når der åbnes for ansøgninger.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2020

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Mod på at gøre det bedre?

Et niveau mellem nul og en halv million kroner for et fuldtidsjob er ikke tilfredsstillende.

TEKST: Hans Jeppe Andersen Chef for SAGRO Planter & Miljø Tlf. 7660 2170 · hja@sagro.dk

Naturligvis kan ingen træffe afgørende beslutninger på basis af et enkelt års resultat, uanset om det er godt eller skidt. Der skal mere til, og især er det vigtigt at se på dine egne tal – ikke en generel statistik.

Den generelle statistik over markøkonomi er ikke opløftende læsning, men hvad siger din egen årsrapport?

Det er her, det bliver lidt besværligt, fordi det kræver systematisk registrering af data. Men det bliver superspændende, fordi det netop er din bedrift, det handler om. Gør jeg det skidt, eller gør jeg det godt? Skaber jeg et godt økonomisk resultat?

Med det yderste af neglene…

For at holde fokus på økonomien, skal vi huske at snakke om kroner frem for kilo. Som figur 1 viser, så er det kun lige med det yderste af neglene, at planteavlen giver positivt driftsresultat hen over årene. Kan vi være tilfredse med det? Driftsresultatet skal dække ejeraflønning og risiko, så et niBusiness 2019 veau mellem nul ogCheck en halv million kroner for et fuldtidsjob er ikke godt nok.

Noget skal ændres, for at opnå et bedre økonomisk resultat. For at få succes med det, skal vi til at arbejde meget mere med at skabe overblik. Hvor kommer pengene fra, hvor er det værdierne skabes?

Hvor bliver pengene af, hvor er der tab og ineffektivitet? Det er væsentligt at kende sit udgangspunkt for at skabe en forandring til det bedre.

I din årsrapport, som SAGRO laver til dig hvert år, kan du finde mange informationer, der hjælper dig til at bruge kræfterne på det, der kan forbedre din markøkonomi. Her viser jeg et eksempel med fraktilanalyse for majs til helsæd på en modelejendom (se tabel 1). Der ligger naturligvis også fraktilanalyser for dine øvrige produktionsgrene.

Fraktilanalysen er visuel stærk, giver et godt overblik og er god at bruge til udpegning af indDriftsresultat 2015-2019 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0

2015

2016

2017

2018

satsområder. Her viser de gule markeringer, hvor landmanden ligger i sin majsproduktion. Og det giver mulighed for at udpege områder, hvor han vil gøre en indsats. Det vil give god mening at arbejde med udbyttet og med maskinomkostninger. Begge ligger i ”det røde felt”, så her er der plads til forbedring. Tabel 1 viser også, at der er 900 kr./ha at hente, når det lykkes at opnå et resultat på niveau med gennemsnittet.

Sørg for sparring Det er nemmere sagt end gjort, og for at flytte sig, skal der en erkendelse til og en motivation, der gør, at man beslutter sig for at gøre det bedre. Der skal laves en handlingsplan med et mål for indsatsen, og hvad der skal til for at nå i mål! Og så skal der ligge en forpligtelse på at forfølge målet.

Der er vigtigt, ikke at stå selv med det. Sådan tror jeg, de fleste har det. Hvis der er én, der spørger ind, giver sparring og hjælper med at følge op, så er chancen for at nå målet meget større.

Hvem hjælper dig med at nå dine mål?

2019

Figur 1. Heltids-planteavlsbedrifternes driftsresultat i 1.000 kr. (2019-tal er et estimat). Kilde: SEGES.

Majs til helsæd|alle jordtyper Stærk konkurrenceevne

Vælg ejendom ovenfor Modelejendoms tal, se gule markeringer Fraktil

Stort forbedringspotentiale

5%

10%

25%

33%

40%

50%

60%

67%

75%

90%

95%

13.671

12.914

11.987

11.614

11.434

11.042

10.879

10.572

10.276

9.415

9.099

Fremstillingspris øre pr. FEN

72,6

84,9

96,6

99,9

102

106

112

117

121

137

149

Stykomkostninger i alt

2.646

2.699

2.892

2.972

2.998

3.086

3.211

3.251

3.305

3.644

3.850

Maskinomk. inkl. arbejde pr. ha

4.692

5.185

5.559

5.764

6.086

6.374

6.883

7.183

7.387

8.173

8.544

Resultat, driftsgren

4.347

2.053

888

531

200

-225

-1.143

-1.403

-1.741

-3.102

-3.573

Udbytte pr. ha majs til helsæd, FEN

Tabel 1. Fraktilanalyse, majs til helsæd – alle jordtyper. Kilde. SEGES.

Difference: 900 kr./ha

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

KVÆG

Ny lov gør mindre gårde mere attraktive Pantebrevsmodellen kan hjælpe med at få ejerskiftet de mindre landbrug TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

BØVL – Jens er en glad og tillidsfuld knægt på snart 3 år.

Når han i sine nye gummistøvler følger forældrene i den lavloftede kostald på gården Vesternorge ved den vestjyske landsby Bøvl, ved han slet ikke, hvor heldig han er. Han kommer nemlig til at vokse op på en lille og overskuelig bedrift med godt 30 køer. Og den type ejendomme har længe været vanskelige at omsætte til fortsat drift.

Omkring årsskiftet 2019/20 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt og attraktivt at delfinansiere ejerskifte med sælgerpantebrev.

Gården var en af de første, der blev handlet efter

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

den nye lov, som Familielandbruget VEST-Jylland har arbejdet hårdt for at få gennemført. Loven betyder, at sælger ikke længere straks beskattes af den fulde værdi af pantebrevet, men først skal afregne skatten, i takt med at køber betaler. Det gør det væsentligt mere attraktivt for sælger, ligesom køber kan regne beløbet med som ansvarlig egenkapital og dermed både nemmere opnå restfinansiering og typisk også en finansiering med lavere renter.

Tidligere skulle køber typisk finde 20 procent finansiering ud over kreditforeningslån, og det kan være sin sag at få lagt penge nok til side - også for ambitiøse unge landmand.

Her kommer muligheden med et sælgerpantebrev ind, da sælger kan lade op til 10 procent af salgsprisen stå i ejendommen.

Og det gjorde Frederik Djernæs, der har ejet gården siden 1996. Den er drevet økologisk, og på

den økonomiske front har Djernæs haft fokus på at begrænse udgifterne, så behovet for at tjene mange penge ikke var det væsentligste.

Naboens datter Vesternorge blev solgt for i alt 5 mio. kr. til Jesper Hansen og Mette Bidstrup, der begge er fra området – faktisk er Mette Bidstrup vokset op på naboejendommen, der også er økologisk. Hun har gennem flere år været afløser på gården i perioder.

For omkring 4 år siden henvendte hun sig til Frederik Djernæs for at høre, om hun og kæresten kunne overtage den, når det passede Frederik Djernæs.

Hun havde på landbrugsskolen valgt at bruge gården som et regneeksempel til specialet. Her oplevede hun, at hendes medstuderende og undervisere var hovedrystende over, at hun ville lave et regnskabsprojekt på Vesternorge.

KVÆG - Men da de så tallene kunne de godt se ideen i det, siger Mette Bidstrup.

Frederik Djernæs’ strategi har nemlig betydet, at han blandt andet ikke har været klemt af store gældsposter og renter.

Parret måtte skifte bank i forbindelse med handlen, da deres daværende bank kun ville være med, hvis der lå en udvidelse til 200 køer på tegnebrættet.

- Hvis ikke jeg havde planer om at udvide, var de slet ikke interesserede, siger Jesper Hansen, der dog mener, at han kan tjene penge uden at skulle udvide. Han mener, at mange af de store, der udvider, sætter sig i yderligere gæld, og parret ønsker ikke at sidde med en kæmpegæld, når de bliver ældre.

- Vi skal kunne leve af det, men vi vil holde omkostningerne nede ved ikke at have al mulig teknik, som kan gå i stykker, siger Jesper Hansen. Derfor er gårdens mekanik typisk ikke mere kompliceret, end han selv kan reparere det.

Fra kæmpefarm til det nære Det unge par er tændt af udsigten til at kunne leve med og af de omkring 30 jerseykøer, som Frederik Djernæs har kunnet det gennem 24 år.

- Det var det, der tiltalte os, siger Jesper Hansen, der har prøvet at arbejde på kæmpefarme i Australien og større planteavlsbedrifter i Danmark. Pasning af køer har han lært af Frederik Djernæs.

Det har betydning for de to unge, at de kan fort-

sætte med at leve i et område og blandt folk, de kender. Og de er også glade for, at sønnen Jens skal vokse op på stedet.

- Vi kan høre blandt nogle af de andre unge, at de godt kan se ideen med at etablere sig, som vi har gjort, men det kan faktisk være svært at få lov, siger Jesper Hansen, der er den formelle køber.

Vi har jo ikke givet meget mere for gården, end hvad mange betaler for et parcelhus.

Gården skal give en lille halv million kroner i indtægt. Sammen med en løn, som Mette kan hente som radiograf, kan økonomien hænge sammen.

Det var netop udsigten til ikke at skulle sætte sig alt for hårdt, der var formålet med at købe denne type bedrift.

- Og på en større bedrift, kan man ikke kende hver ko, siger Mette.

FAKTA • Vesternorge er på 41 hektar og drives med omkring 30 jerseykøer. 3,6 hektar blev købt til i forbindelse med handlen.

• Frederik Djernæs købte den som svinebrug i 1996 og omlagde til økologisk kvægbedrift.

Den har siden kunnet oppebære en fuld løn.

• Sælger har ladet 10 procent - 500.000 kr. – stå i sælgerpantebrev, som Jesper Hansen og Mette Bidstrup skal afdrage over 10 år.

• Djernæs bliver beskattet i takt med, at pengene falder.

Glad for at give det videre Frederik Djernæs er dels glad for at gården kan drives videre – dels er han glad for at kunne hjælpe unge mennesker i gang.

Han ser især sælgerpantebrevs-ordningen som en god mulighed for at få handlet de mindre gårde og dermed bevare dem som selvstændige enheder. Alternativet er indlemmelse i en langt større gård – og så ville små Jens’er ikke kunne traske rundt i en lille hyggelig stald med forældrene.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

72

Skjern

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER

Livestream, video, rundvisning og selvstudie SAGRO Planter opfinder nye og kreative måder at formidle ny viden fra demonstrationsarealer og forsøg.

TEKST: Christian Hansen Afdelingsleder Salgsafgrøder Tlf. 7660 2397 · cha@sagro.dk

De store markdemonstrationer er i år aflyst, fordi det ikke er ansvarligt at samle mange mennesker med risiko for at sprede coronavirus.

Men SAGRO Planter arbejder fortsat med demonstrationer og vil synliggøre dem på andre måde, så landmænd fortsat kan få inspiration til markdriften her i 2020.

Vi har en forventning om igen at kunne invitere til fysiske markdemonstrationer sidst på året, og selvfølgelig indenfor de rammer som sundhedsstyrelsen udstikker.

Digitalt og på sociale medier Vi opsætter skilte og laver oversigter ved demonstrationsarealerne, så man som landmand selv kan gå rundt og studere parcellerne. I juni offentliggør vi en liste over relevante skiltede forsøg og demonstrationer.

Erfagrupper og mindre grupper af landmænd kan bestille en rundvisning af en rådgiver.

Vi vil også producere videoer, som offentliggøres

på hjemmeside og Facebook. Og måske vil vi afprøve at livestreame på Facebook, hvor I kan få gennemgået parcellerne og stille spørgsmål. Alle former for digital formidling skal afprøves!

Derfor: Følg med på Facebook og SAGROs hjemmeside, hvor vi løbende vil poste alternativer til de traditionelle markdemonstrationer.

Salgsafgrøder Sommer: Sorts- og forsøgs demo i Årre og Plantedagen på Ytteborg i juni er aflyst, men afløses af alternativ fremvisning. Det kan nævnes, at der bl.a. er anlagt gylledemo i Årre og såteknikdemo i Ytteborg.

Efterafgrødekampen, som startede i 2019, kører videre i 2020. Der skal bl.a. høstes udbytte for at vurdere eftervirkning, og ikke mindst skal der kåres en vinder. Der offentliggøres løbende artikler med resultater og erfaringer i fagbladet MARK. Efterår: Der bliver anlagt en ny efterafgrødedemonstration, hvor der er fokus på etablering af efterafgrøde før høst af hvede. SAGRO vil undersøge, hvilke arter af efterafgrøder, der egner sig til før-høst-etablering på sand- og lerjord. Ligeledes ønsker vi at udvikle en praksisnær strategi, så succesraten såvel på sand- som lerjord kan hæves.

Der sker fortsat i samarbejde med DSV Frø.

Demonstrationer 2021?

I SAGRO har vi meget fokus på pløjefri og no-tillproblematikken. Et særligt fokus er på de lettere jorde, da det er den overvejende jordtype.

Som et af de få steder i Danmark har vi faktisk et fastliggende demo/forsøg ved Ørre/Sinding, hvor der i 18 år er målt udbytter på et upløjet areal, og arealer, der er pløjet henholdsvis hvert og hvert andet år.

Men vi mener, der mangler længerevarende fastliggende forsøg, som kan dokumentere dyrkningssikkerhed og økonomi med de nu efterhånden velafprøvede maskiner, som magter opgaven at så direkte. Vi vil bl.a. gerne have svar på, hvor hurtigt jorden kvitterer for en dyrkningsform uden plov. Kan frivillige kvælstoffikserende efter- og mellemafgrøder være et alternativ til kvotereduktion? Og kan udbyttesikkerheden i marken øges?

Ajourført sprøjtejournal – på abonnement Fremover skal du have en opdateret sprøjtejournal, der kan fremvises ved kontrol – både ved anmeldt og uanmeldt besøg!

Med de nye, strammere regler er det ikke, som hidtil, muligt at eftersende sprøjtejournalen til kontrolløren efter kontrol. Udfører en nabo eller en maskinstation sprøjtearbejde for dig, har du 3 dage til at fremsende sprøjtejournalen.

SAGRO hjælper dig med at holde din sprøjtejournal opdateret SAGRO tilbyder et sprøjtejournal-abonnement, hvor du løbende får ajourført din sprøjteplan i vækstsæsonen. Du skal blot indtale dine sprøjteoplysninger, sende et billede af dine noter eller aftale, at du i vækstsæsonen får et ugentligt opkald fra os.

Vælg den metode, der passer dig bedst. Med abonnementet sikrer du, at sprøjtejournalen er lovlig og opdateret inden for de 7 dage, som kravet er.

Hvis du gerne vil høre mere om sprøjtejournal-abonnement, så ring til én af disse planterådgivere:

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Adam Jensen Tlf. 7660 2168 aje@sagro.dk

Anita S. Henriksen Tlf. 7660 2396 ash@sagro.dk

Anne Høj Tlf. 7660 2184 anh@sagro.dk

PLANTER

NY ARTIKELSERIE OM NO-TILL-DYRKNING Gennem flere artikler følger Grobund de kommende måneder Morten Bjerres overgang til 100 procent no-till-dyrkning af bedriftens 470 ha.

I denne artikel hører vi om Mortens overvejelser, og hvordan han gennem efterafgrøder forsøger at optimere sædskiftet i samarbejde med planterådgiver Niels Holmgaard, SAGRO. I senere artikler følger vi såningen med den nye Horsch Avatar, og følger op, når afgrøderne er etableret, og senere ser vi på udbytte og regner på, hvad afgrødeetableringen endte med at koste.

Beslutningen om no-till er taget efter flere forsøg og sådemonstrationer i samarbejde med SAGRO.

Det er slut med at rode i jorden Afgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder skal afløse hinanden på Gl. Refning – helst hele året igennem.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SØRVAD - 2020 bliver året, hvor alle Morten Bjerres marker gradvist overgår til no-till. I løbet af sommeren bliver hans nye Horsch Avatar såmaskine leveret, og samtidig forlader tallerkenharven maskinhuset. Ploven har holdt stille i flere år.

Det er slut med at rode i jorden på Mortens 470 hektar.

Den radikale beslutning om at overgå til no-till er modnet gradvist, siden Morten Bjerre i 2003 første gang blev fanget af ideen om reduceret jordbehandling.

Intet impulsivt Som type er Morten en sjov blanding: På den ene side innovativ, dristig og nysgerrig – en rigtig igangsætter. På den anden side bliver intet ført ud i livet, før beslutningen er længe og grundigt overvejet. Morten gør intet halvt – og han gør heller ikke noget impulsivt!

- De to store siloer til foder til vores grise skal være fyldt, når vækstsæsonen er slut. Det er en økonomisk realitet, vi altid har med i arbejdet. Men jeg er også sådan skruet sammen, at jeg hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det, som alle har vedtaget, er den rigtige måde at have markbrug på, fortæller Morten.

Der farer en lille djævel i ham, og så tænker han ”Aahh, kan det nu også passe?”

Er det for eksempel klogt at skynde sig ud i det

tidlige forår med tung gyllevogn og nedfælder?

Nej, mener Morten, og derfor ejer han heller ikke længere en nedfælder.

- Jorden kan ikke tåle den tunge kørsel på det tidspunkt, og det giver trykskader og udbyttetab.

Jeg er stået af den glidebane, der får landmænd til at købe større og større maskiner, siger Morten,

FAKTA Morten Bjerre dyrker 470 ha på Gl. Refning, hvor der også er 1.150 søer med smågrise til 7 kilo.

Morten har arbejdet med reduceret jordbehandling siden 2003.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

PLANTER

der har taget konsekvensen. Fra nu af bliver al gyllen kørt ud efter såning, når marken kan bære det.

Og uden nedfælder kræver det kun en traktor med 200 hk. Mere skal der i øvrigt heller ikke til for at trække hans nye såmaskine.

We can do it!

At dyrke marker uden plov, harve og nedfælder lyder sikkert angstprovokerende for de fleste i branchen. Hos Morten har no-till eller Conservation Agriculture længe været det mål, han har arbejdet hen imod.

- Nu er vi på opløbsstrækningen, og så går jeg all

in. Fordi vi tror, vi kan. Er det ikke rigtigt, Niels? We can do it! - siger han, og smiler til planterådgiver Niels Holmgaard, der er hans faglige sparringspartner.

- Med de resultater, vi har set her på Refning og andre steder – og i udlandet – så er jeg enig, svarer Niels. No-till er i virkeligheden ”back to nature” og et dyrkningssystem, der skaber liv i Mortens grovsandede jord, og stabiliserer den, så den ikke pakker ved regn eller kørsel. De store fordele er bedre dyrkningssikkerhed, et stærkt reduceret tidsforbrug, mindre kemi og et slankere maskinhus, slår han fast.

Det er de aktive rødder i den levende afgrøde, der giver jorden den unikke bæreevne. Er afgrøden død, klapper rødderne sammen, så vand ikke kan transporteres væk, og marken kan blive umulig at færdes i.

Glyfosat er en joker Det eneste, der for alvor har gjort Mortens beslutning om total overgang til no-till svær, er usikkerheden med hensyn til, om det lykkes at beholde glyfosat som et lovligt middel.

No-till-systemets succes afhænger af, at glyfosat-sprøjtningen bliver timet rigtigt, og det vil

INDKØBSLISTE TIL EFTERAFGRØDER

MARKPLANEN FOR 2020

Niels Holmgaard har valgt:

• 190 ha alm. rajgræs til frø.

• Pligtig/MFO og målrettede efterafgrøder bliver en blanding af havre, honningurt, olieræddike og Radise DeepTill.

• 80 ha hvede.

• Som forsøg skal der spredes nogle olieræddiker og radiser før høst, for at se, om det kan lykkes. Til det formål er der valgt sorter, der blomstrer sent, så der ikke bliver besvær ved høst.

• De frivillige efterafgrøder bliver en blanding af vårvikke, havre, honningurt og olieræddike.

16

Beslutningen om no-till blev nem, da Morten i september såede 70 ha hvede i grønne afgrøder, mens andre på samme tid høstede med bæltemejetærskere. Det viser, at no-till giver den bedste bæreevne.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• 180 ha vårbyg, hvor af 160 ha er med nyt udlæg af alm. rajgræs.

• Alle marker med frøgræs ligger i efteråret som enten efterafgrøde eller mellemafgrøde, hvor der etableres hvede fra 20. september.

• 40 ha frivillige efterafgrøder, og måske bliver der forsøgsvis sået hvede i et lille areal af en frivillig mellemafgrøde.

PLANTER "Det er de aktive rødder i den levende afgrøde, der giver jorden den unikke bæreevne." oftest sige senest muligt inden såning af næste afgrøde. På den måde kan yderligere ukrudtsbekæmpelse oftest spares. Specielt om efteråret, vil jordmidlet Boxer kunne undværes, da der ikke vil være bar jord at sprøjte på.

- Jeg tror ikke, glyfosat bliver forbudt, men jeg er klar over, at det er en risiko, siger Morten.

Skulle det ske, forestiller han sig, at der enten kan dispenseres for no-till-dyrkningssystemer, fordi de klimamæssige fordele her er så indlysende eller at der simpelthen bliver udviklet en erstatning for glyfosat.

Gammel pløjemester Som ung gik Morten til DM i pløjning, og han kunne bestemt håndtere en plov. I dag synes han nærmest pløjning er hærværk mod jorden. Det er unaturligt at vende jordlagene rundt, så bakterier i overfladen, der har brug for ilt, væltes ned i dybet og til gengæld kommer de iltforbrugende bakterier op til overfladen.

- Vores mål er at lykkes med at bevare det naturlige liv i jorden og stimulere processen ved at så efterafgrøder.

Den nye halmstrigle har en vigtig funktion i forhold til at fordele snittet halm og at skabe et falsk såbed for ukrudts- og spildfrø. Når ukrudtet er lokket frem, fjernes det med glyfosat inden såning.

På Gl. Refning skal jorden have ro og være levende, løs og veldrænet – og resten af arbejdet skal regnorme og rødder gøre.

- Vi bruger efterafgrøderne til at løsne jorden, men også til at holde strukturen i jorden, forklarer Niels Holmgaard. Han er optaget af at sammensætte præcis den efterafgrødeblanding, der sikrer, at der er struktur i hele dyrkningslaget, og det opnår man ikke, hvis der for eksempel kun er efterafgrøder med pælerod. Nogle skal have forgrenede rødder, nogle skal vokse hurtigt, andre

langsomt – nogle skal overvintre, andre skal forfalde hurtigt.

Ud med en traktor eller to Færre udgifter og mindre tidsforbrug er den belønning, der står og blinker ved målstregen. Meget udstyr er allerede gjort overflødigt, og det næste bliver at skille sig af med en traktor eller to, fortæller Morten Bjerre, der også regner med at reducere timeforbruget – eller at dyrke flere hektarer.

Har du brug for kvalificeret rådgivning?

Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Nupark 47 7500 Holstebro

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

Foto: Torben Worsøe

KVÆG

Serie om mælkefodring af kalve: 1. Kalve får ikke diarré af for meget mælk 2. To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst 3. Mælk fra sut eller skål?

4. Vand - det billigste og vigtigste fodermiddel

Vand - det billigste og vigtigste fodermiddel TEKST: Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

Ud over at 80 procent af spædkalvens krop består af væske, så indgår vand også i kroppens metaboliske processer, herunder i omsætningen af næringsstoffer fra foderet. Kalvenes behov for vand afhænger af alder og vægt, aktivitetsniveau, optag af tørstof fra foderet, temperatur og luftfugtighed i det omgivende miljø samt af kalvens sundhedsstatus. Vandbehovet ved diarré øges f.eks. med

FAKTA Om Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Terese Myhlendorph-Jarltoft er uddannet husdyragronom og har arbejdet som kalveog slagtekalverådgiver samt med kalverelaterede udviklingsprojekter i 10 år.

I øjeblikket arbejder Terese, sideløbende med sine rådgivningsopgaver, på et ph.d.projekt, hvor hun bl.a. søger at optimere spædkalves immunforsvar.

25-50 procent. Vand er en forudsætning for, at Mit håb med denne artikelserie: kalve kan begynde at optage fast foder, at vomEnergimangel er en af de største trusler mod immen udvikles, og at foderet forgæres og omsættes munforsvaret, og dermed en af de største fori vommen. hindringer i forhold til at skabe en sund og robust Kalve har behov for vand, OGSÅ når de tildeles kalv. Derfor er det mit håb, at disse artikler øger mælk. Jo højere et indtag af tørstof, jo højere blijeres fokus i kalvestalden, så I sikrer, at jeres kalve ver kalvens behov for vand. Det er en af grundene har et højt og stabilt optag af mælk og vand, så de til, at fravænningen for alvor sætter gang i vandbåde vokser mere og udvikler et stærkt immunoptagelsen. forsvar. Robuste kalve præsterer bedre igennem Fra fravænning og frem er forholdet mellem hele livet! vandoptag og tørstofoptag meget tæt på 4:1.

Fokus i kalvestalden er derfor en investering i Det vil sige, at æder en kalv 2-2,5 kg kraftfoder fremtiden. Fokus på en god mælkefodring er blot samt 100 g strukturfoder, vil den skulle drikke ét af mange tiltag, og kan være det første skridt mindst 8-10 liter vand pr. dag. Sørg derfor altid for på din vej mod en fremtid med præstationer på rent drikkevand, hvilket indebærer daglig tildeling topniveau. samt daglig vask af skåle og vandkopper. Generelt foretrækker kalve tempereret vand (16-18˚C).

Referencer kan udleves ved henvendelse til forKoldt vand nedkøler vommen og sænker kropsfatteren. temperaturen. Tildeling af 35-38˚C varmt vand kan fordoble kalvenes vandoptag.

Et dansk studie fra 2018 har desuden vist signifikant færre sygdomsbehandlinger af kalve, der tildeles varmt vand i mælkefodDe tre vigtigste budskaber ringsperioden samt under og efter fravænning.

1. Sørg altid for tilstrækkeligt med rent

drikkevand

2. Tildel 1-2 gange dagligt varmt (35-38˚C) eller tempereret (16-18˚C) vand i trug/skåle.

3. Tildeling af 35-38˚C varmt vand kan fordoble kalvens vandoptag.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG

Udskiftning af malkerobotter Det er ikke urealistisk at opnå en besparelse/merindtjening på 140.000 kr. pr. år.

TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Malkerobotter kom til Danmark i slutningen af 90’erne. I de 20 år, der nu er gået siden introduktionen, er der kommet langt mere teknik i robotterne, og på trods af en masse opdateringer, står mange af de første malkerobotter til udskiftning i disse år.

En ny malkerobot koster i dag ca. 800.000 kr. pr. stk. inklusiv 1 års servicekontrakt.

Det, som bærer økonomien ved udskiftningen, kan især henføres til fire forhold: • Besparelse på servicekontrakten • Mindre forbrug af vand og el • Øget mælkekvalitetstillæg • Flere malkninger og dermed en højere mælkeydelse

Hertil kommer måske besparelser på lønudgifterne i kraft af færre alarmer.

Man skal selvfølgelig være forsigtig med at generalisere, hvor stor merindtjeningen er, da det vil bero på konkrete vurderinger på den enkelte ejendom, men besparelse/merindtjening på 140.000 kr. pr. robot er ikke urealistisk.

Herfra skal trækkes finasieringsomkostningerne. I dag sker finansieringen via leasing eller købekontrakt. Løbetiden er typisk 8-10 år, og renten omkring 3 % p.a. Ydelsen vil være ca. 94.000 kr./år. Det vil sige, at der bliver et likviditetsoverskud på ca. 46.000 kr./år pr. robot.

På positivsiden kommer også bedre software til håndtering af ydelsesdata, mere skånsom malkning og måske et generelt bedre arbejdsmiljø på grund af færre alarmer.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

KVÆG

Er du klar til kamp hvis varmen kommer?

Fjenden er usynlig, men hvis dine køer får varmestress kan det både ses og mærkes.

Også økonomisk.

TEKST: Ejvin Kortegaard Kvægrådgiver Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk

De seneste år har vi oplevet varmestress i besætningerne. Det har kunnet aflæses i et ydelsestab på 3-4 kg mælk pr. ko og efterfølgende dårligere reproduktion. Når du bedre forstår, hvad der sker i de varme perioder, og tager dine forholdsregler, kan du hjælpe dine køer bedre gennem varmen.

Varmestress og dets betydning Varmestress kan allerede blive et problem ved 20˚C i samarbejde med en høj luftfugtighed (80 procent og derover). Symptomerne på varmestress ses hurtigt. På besætningsniveau er der en nedsat foderoptagelse, sur vom, nedsat ydelse - som følge af mindre foderoptag, fald i fedtprocent, E-coli-yverbetændelser, stigning i celletallet samt en dårligere reproduktion. På enkeltdyrsniveau vil man se symptomer som hyppigere

vejrtrækning, dobbelt op på vandindtaget, dyrene står mere op samt savler mere. At køerne savler er ikke godt, da det er lig med tab af natriumbikarbonat samt salt. Samtidig vil koen blive dvask og søge mod skyggesteder og steder med brise.

Den nedsatte foderoptagelse, som kan være på op til 16 procent, forklarer kun ca. halvdelen af den nedsatte ydelse. En ko med varmestress mister altså dobbelt så meget mælk, som den reducerede foderoptagelse normalt ville betyde. De mange ændringer betyder, at køerne efter bare få dage med varmestress er i negativ energibalance. Faktisk kan en ko tabe sig op til 50 kg på 10 dage med varmestress.

Temperaturens påvirkning og køernes måde at varmeregulere Lakterende dyr har en højere temperatur. Lakterende, og især højt ydende køer, har en høj metabolisk varmeproduktion. Det er forårsaget af et højere foderoptag og en større produktion, der kræver en større omsætning af næringsstoffer.

Ved høje temperaturer vil ud- og indåndingsluften ikke være med til at afkøle blodet i det sam-

TILTAG: • Tjek ventilation i stalden. Giver det nok luft og giver det luft i alle områder af stalden. Undgå såkaldt døde områder.

• Tjek vandkar. Der skal være min. 10 cm vandkar pr. ko og et vandflow på min.

11 liter pr. minut. Stil evt. ekstra kar op i varme perioder.

• Du kan hæve energikoncentrationen i foderrationen på de varme dage. Det kan være i form af enten letfordøjeligt grovfoder eller cellevægsholdigt kraftfoder.

• Du skal have natriumbikarbonat klar som buffer til koens vom ved en højere energikoncentration i foderet.

• Undgå varmedannelse i foderet med tildeling af et syreprodukt. Varme i foderrationen resulterer i et energitab og gør foderet uappetitligt.

• Du kan hæve indholdet af E-vitamin i rationen for at styrke koens immunforsvar.

• Det er en god idé at undgå høj urea, da dette kræver ekstra energi for koen at skille sig af med.

• Vent med at udfodre 60 procent af den samlede ration til tidsrummet mellem kl.

20 og 8, grundet køerne helst æder, når foderet er friskt og luften kølig.

I sommeren 2018 oplevede Thomas Hansen (th) en nedgang i mælkeproduktion på 2-3 kg pr. ko pr. dag på grund af varmestress. Nu har han og elev Jeppe Andresen svaret igen ved at installere flere ventilatorer.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Undgå at køerne skal ud i den bagende sol, ved at indføre nat-/aftenafgræsning i de varme perioder.

KVÆG Så kom den 6. vertikale ventilator op i stalden hos Thomas Hansen i Rødding. Elev Jeppe Andresen hjælper med monteringen.

”På 10 dage med varmestress kan en ko tabe sig op til 50 kg” me omfang som ved en køligere luft. Derved har blodet sværere ved at afgive varme gennem udåndingsluften. Desuden er pels/hår dårlige varmeledere, men har til gengæld en rigtig god isoleringsevne. Derfor vil køernes pelslag også have en indvirkning på, hvor meget der kan fordampe fra hudens overflade.

En høj relativ luftfugtighed giver dårligere mulighed for, at der kan afgives varme ved fordampning, da luften omkring dyret allerede er mættet med vanddampe.

Høj fugtighed i forbindelse varme gør det umuligt for køerne at komme af med deres varme til omgivelserne, hvilket fører til varmestress.

En høj luftfugtighed i kombination med varme er medvirkende til, at der sker en hurtigere opformering af miljøbakterier, hvilket giver en øget risiko for blandt andet yverbetændelse. Bakterier har alle et specifikt temperaturoptimum. Mange patogene bakterier er mesofile (f.eks. E-coli), og har derfor gunstige betingelser for opformering ved de ca. 30˚C.

6 ventilatorer skaffer varm luft af vejen Landmand fra Rødding reducerede varmestress med nye ventilatorer RØDDING – Thomas Hansen ved Rødding er en af de landmænd, der har gjort meget for at forebygge varmestress.

Han forberedte en mulig varm sæson ved i maj at sætte fire store ventilatorer op i stalden som supplement til to, han havde i forvejen.

Baggrunden er, at han i den varme sommer 2018 kunne observere en nedgang i mælkeproduktionen på 2-3 kg pr. ko pr. dag og en forringet reproduktion.

Han har ganske vist en såkaldt ”edderkop” – en horisontal ventilator med et vingefang på 6-8 meter, som burde kunne skabe tilstrækkelig med cirkulation.

- Den er god om vinteren, hvor den henter luft ned fra under taget, men vores fornemmelse er bare, at den om sommeren tager den varme luft

under taget og flytter den ned, siger Thomas Hansen, der har 360 køer på gården. Han kunne registrere, at en del af køerne trak væk fra området, hvor ventilatoren er, hvilket han så som tegn på, at der er for varmt dér.

I stedet etablerede han i første omgang to vertikale ventilatorer og kunne registrere, at ydelsen i det følgende år ikke faldt så meget på de varme dage.

Derfor besluttede han, til denne sæson, at investere i yderligere fire nye.

De skulle være i stand til at flytte 44.000 m3 luft i timen og starter, når temperaturen når 20˚C. - Og så kan jeg jo købe ti af dem her, for hvad ”edderkoppen” koster, siger han.

Lufthastigheden og koens varmeregulering Erfaringsvis bør lufthastigheden i køernes opholdszone ikke overstige 0,2-0,5 m/s. Bliver det højere, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af overfladetemperaturen på koen. Det vil typisk opfattes som træk.

Omvendt vil det være positivt i perioder med høj lufttemperatur, hvor den højere lufthastighed vil bidrage til afkøling af koens overflade.

Overordnet set er koen generelt meget klimatolerant, specielt i den type staldsystemer vi har i dag, nemlig løsdrift. Køernes produktionsegenskaber vil ikke blive nævneværdigt påvirket ved temperaturer på -10˚C til +20˚C, forudsat at den relative luftfugtighed ikke overstiger de 80 procent, og at der samtidig er tilstrækkeligt foder, vand og strøelse.

Koen evner at tilpasse sig varme klimaforhold, men det bliver på bekostning af mælke- og/eller kødproduktion. Derfor er det vigtigt, at du er klar med tiltag.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

GRISE

På vej mod Elite Smågrise

SvineRådgivningen har søsat konceptet Elite Smågrise og besætningsforløbene er i gang TEKST: Birgitte R. Mikkelsen SvineRådgivningen Tlf. 3031 0473 · brm@sraad.dk

Som rådgivere oplever vi et stort potentiale for forbedringer i mange besætningers smågriseproduktion, og derfor overføres de gode erfaringer med systematikken fra bl.a. Produktionskoncept Slagtesvin til smågrisebesætningerne.

De først tilmeldte besætninger i konceptet har nu haft besøg, og her er nogle af vores indtryk fra besøgene: Grisenes foderoptag i den første tid efter fravænning er en generel udfordring.

Tildeling af tørfoder i farestalden er noget af det første, vi kigger på, da grisens evne til at æde i klimastalden afhænger meget af, om den har lært det i farestalden. Der er fokus på, at der fodres mange gange i små mængder, så foderet er friskt

og grisenes nysgerrighed samtidig stimuleres. Det samme gælder, når grisene er kommet ind i klimastalden.

Tildeling af elektrolyt-vand i langtrug og/eller direkte i automaten de første 3 dage fungerer godt, hvis automaten er egnet til det, dvs. med pendul.

Det er fantastisk godt til at få grisene op og hen til automaten og lære at bruge den. Endelig skal automaten være så åben, at grisene nemt kan få foderet ud af den.

Nogle steder har der været for mange grise omkring tørfoderautomaten - ofte fordi der holdes for mange stier tomme til udsortering senere i perioden. Derfor bør grisene jævnes ud på så mange stier som muligt fra dag 1, og derved opnås færre grise pr. ædeplads.

Manglende ædepladser koster tilvækst både i opstarten og senere i forløbet. Løbende udsortering ”forstyrrer” også unødigt og koster tilvækst. På sigt kan investering i ekstra automater være relevant.

På besøgene har vi talt om blandingssammensætninger, proteinniveauer, styring af vådfodertildeling og faseskift. Faseskift er en af de ting, der kan være mange penge i. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om det kan gennemføres på en sikker måde.

Spænding om vejehold Klargøring af stalde før indsættelse af grise, placering af de mindste grise i stalden og temperaturkurver er ligeledes emner, der er gennemgået.

Alle deltagende besætninger er begyndt at lave vejehold. Vi har ingen resultater fra disse endnu, men det bliver spændende at følge over de kommende uger.

I konceptet er der mulighed for at få ledelsessparring til ejer eller driftsleder. Det er Martin Krusborg Jacobsen, rådgiver i ledelse og forretningsudvikling ved SvineRådgivningen, der står for den del.

FAKTA Hvis læsning af ovenstående har vakt din interesse, tager vi stadig flere besætninger ind!

Kontakt: Pia Sørensen, tlf. 2949 6850 Jens Korneliussen, tlf. 2145 1404 Bjarne Knudsen, tlf. 2033 1110 Jes Callesen, tlf. 4017 5310 Birgitte R. Mikkelsen, tlf. 3031 0473

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

GRISE

Og dagens vinder er…Catalina!

Det er kun for sjov – men konkurrencen i en erfagruppe får deltagerne til at oppe sig ekstra.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

LEMVIG - En prikket bjergtrøje til dagens etapevinder. Æren ved at vinde trøjen er den lille ekstra motivation, der får deltagerne i en erfagruppe for udenlandske farestaldsansvarlige til at kaste sig ind i den hårde konkurrence.

Alle i erfagruppen er nemlig ambitiøse og lærenemme – og vigtigst af alt: dybt engagerede. Når medlemmerne mødes på skift hjemme hos hinanden, foregår der hele tiden en livlig meningsudveksling på et charmerende engelsk-dansk, som omfatter ord som ammesow, drægtighedsstable og smallest-amme. (Sidstnævnte er såmænd den ammeso, der passer de mindste og svageste grise.)

Emnet for lige præcis denne erfagruppe er pasning af grisene i farestalden.

Gruppen består af ukrainere og rumænere – alle med flere års erfaring fra danske svinestalde, og hovedparten kvinder. Deltagerne går op i deres arbejde, og den faglige nysgerrighed er stor. Lige så stor som lysten til at vinde, og der er høj prestige forbundet med at få den prikkede bjergtrøje, fortæller svinerådgiver Kasper Gade Panduro, der faciliterer gruppen.

Catalina Ioana Barnea har passet grise i Danmark i 8 år og har også uddannet sig på Grindsted Landbrugsskole, hvor hun lærte en masse.

En prikket bjergtrøje Det er hende, der denne gang får den prikkede bjergtrøje fordi hun blandt deltagerne er den, der har præsteret det procentvis største fald i dødelighed siden de 12 deltageres sidste møde.

Catalina har ansvaret for farestalden hos Jens Sevelsted i Hem ved Skive. Hun får trøjen for at have rykket besætningen og skabt en reel forandring til det bedre.

Catalina er pavestolt, men skynder sig at give hele sit 5 mand store team hjemme på bedriften del i æren. Og chefen: - Min boss giver mig frie hænder. Der er ingen stress fra hans side, siger hun.

Erfagruppen er hun begejstret for: - Jeg kommer hjem med nye ideer, og det udvikler mig, tilføjer hun.

Ved dagens erfamøde, der foregår hos John Nielsen i Lemvig, kan også Catalina få inspiration, for når det gælder dødelighed, så kan farestaldsansvarlige Vadyk Kuzmenko fremvise en dødelighed i farestalden, der ikke alene er den laveste blandt deltagerne – den er også stabilt lav.

Stimulerer de svage Flere af pigerne er imponerede, og giver anerkendende udtryk for det. Som en af dem ærligt siger: - Jeg troede kvinder var bedst til at tage vare på pattegrise. Det er os, der har omsorgsgenet. Men jeg må indrømme, at drengene her på bedriften har styr på tingene.

Pigerne – og også Kasper Gade Panduro – er imponerede over, at Vadyk har fine resultater med at bruge lidt tid på at lære de svageste nyfødte grise at patte hos soen.

- Hvis der er 10 på en faredag, der skal hjælpes i gang, så er der kun 5, der har brug for hjælp nogle timer senere. Jeg bruger måske en halv time på en dag på at sikre, at de svageste får råmælk, fortæller han.

Resultatet er en dødelighed, der de seneste tre kvartaler har ligget mellem 8,3 og 9,9 procent.

Landsgennemsnittet i Danmark i 2018 lå på 14,6 procent.

- Jeg vil i hvert fald prøve, om jeg kan forbedre mit resultat ved at bruge lidt tid på at stimulere de

svage smågrise til at patte, erklærer Catalina, der i den seneste opgørelse er noteret for en dødelighed på 10,8 procent.

Kasper er forbavset og roser Vadyk. Det er de færreste besætninger, som ikke bruger et eller andet supplerende ernæring til de svageste pattegrise det første døgn.

Fra gang til gang sætter Kasper Gade Panduro fokus på et nyt emne, som er tema for dagens møde.

I alt mødes gruppen ca. 4-5 gange om året.

FAKTA SvineRådgivningen har i alt 29 erfagrupper for henholdsvis ejere, driftsledere og medhjælpere.

Du kan se oversigt over alle SvineRådgivningens erfagrupper her: www.svineraadgivningen.dk/radgivning

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Planteavls-/fritidsejendom ved Kibæk

Planteavlsejendom med 55 ha

Naturskøn ejendom ved Vinderup

Planteavls-/fritidsejendom, Arnborgvej 10, 6933 Kibæk

Planteavlsgård, Præstevej 1, 6980 Tim

Lystejendom, Sevelskovbyvej 12, 7830 Vinderup

I særklasse flot ejendom med 35 ha, beliggende ved Kibæk, hvortil

Planteavlsejendom beliggende få km fra Torsted og Tim.

Naturskøn fritidsejendom med både marker til afgræsning af dy-

Særdeles god bolig fra 1996, opført i teglsten og med tegltag på 277

af de ca. 46,6 ha er agerjord med mulighed for vanding – er p.t.

gå på jagt samt en flot og velanlagt have.

der er ca. 3,5 km til skole, indkøb, fritidsfaciliteter m.v. m² i 2 plan og flot anlagt have.

Driftsbygningerne er særdeles arkitektonisk velholdte, og danner rammen om en flot gårdsplads. Driftsbygningerne er velegnede

til mange formål - så som kreaturer eller udlejning til lager m.m.

Jorden er beliggende ved ejendommen og består af en lille skov på ca. 0,5 ha, ca. 2,9 ha permanent græs og ca. 29,4 ha agerjord i 2 gode stykker. Sagsnr. 500-1443 Kontant: Boligareal:

6.000.000 277 m²

35

Hektar:

D

Energimærke:

Ejendommen har et samlet jordtilliggende på i alt ca. 55 ha, hvorbortforpagtet.

rehold, ejet skovområde, hvor naturen kan opleves ,eller du kan Ejendommens bygninger består af stuehus, garage, maskinhus

Bygningerne består af slagtesvinestalde som er renoveret i 2000,

og ældre staldanlæg samt gylletank. Maskinhuset har mange for-

ældre stalde og lade som ikke anvendes i drift, 3 gylletanke, hvor

skellige anvendelsesmuligheder. Stuehusets samlede boligareal er på ca. 215 m2.

den ene er bortforpagtet sammen med jorden.

P.t. er der ingen gældende miljøtilladelse/produktionstilladelse.

Der er byvand, opvarmning foregår enten via varmepumpe (luft

i 2 plan, samlet boligareal på 181 m². Sagsnr. 500-1621

Sagsnr. 500-1710

Flot stuehus, som er opført i 1922 og moderniseret i 2010, udnyttet Kontant:

8.450.000

Ejerudgift pr. md.:

2.327

54

Hektar:

C

Energimærke:

181 m²

Boligareal:

til luft), brændeovn eller oliefyr. Kloakforhold er trixtank.

Kontant:

1.895.000

Ejerudgift pr. md.:

3.135 4,0

Fredskov:

6,9

Hektar:

E

Energimærke: Boligareal:

ca. 215 m²

38,78 ha landbrugsjord

Skov- / jagtejendom

52,6 ha landbrugsjord

Landbrugsjord, Vesterhedevej 42, 7250 Hejnsvig

Skov - / jagtejendom, Hvidevej 17, 8800 Viborg

Landbrugsjord, Østerbyvej 9A, 7190 Billund

Jorden er en del af landbrugsejendommen beliggende Vesterhede-

Attraktiv skov- / jagtejendom syd for Mønsted, hvor der er ca. 16

Bygningsløs ejendom med 52,6 ha, hvoraf de ca. 48,4 ha er støtte-

dom uden beboelse eller arealoverføres til en af køber ejet land-

– en ejendom som kan erhverves uden bopælspligt.

natur, læhegn, vej m.v.

vej 42, Hejnsvig, og udstykkes som en selvstændig landbrugsejenbrugsejendom, i forbindelse med salget.

med ca. 34,42 ha sammenhængende agerjord samt ca. 1,27 ha permanent græs. Den resterende del er natur, læhegn, m.m.

Jorden har mulighed for vanding, og der medfølger markvan-

dingsboringer med tilhørende tilladelser på henholdsvis 25.000 m³, 20.000 m³ samt 4.000 m³ vand. Sagsnr. 500-1478

3.950.000

38

Hektar:

berettiget areal, heraf er 13,9 ha tilplantet med pil, og resten er

Ellemans Skov grænser op til kommunens og forsvarets arealer

Det samlede jordtilliggende er på ca. 38,78 ha, der fordeler sig

Kontant:

ha. i blandet skov – fyr, gran, birk og løv – og med fantastisk jagt

Arealet er beliggende samlet og boniteten er overvejende grovsan-

ved Finderup Plantage – ca. 1200 ha. Arealet er tilplantet og gen-

plantet ad flere omgange med både løv og nål og med åbne lysninger og vildt venlige græsarealer.

Ejendommen ligger i rolige omgivelser, og der kan dagligt ses

vildt fra huset. Vildtmæssigt er der en god bestand af harer og rå-

det jord (JB1) og kan vandes.

Ca. 21,5 ha er bortforpagte til kartoffelproduktion i 2020.

Desuden findes der på arealet en gyllebeholder fra 2005 på 1.500 m³ Sagsnr. 5001174J

dyr samt strejfere af dåvildt og krondyr. Sagsnr. 500-1699 Kontant:

2.385.000

Ejerudgift pr. md.:

1.792

Boligareal:

74 m²

16

Hektar: Energimærke:

Kontant:

6.500.000

Hektar:

53

F

JYSK

24

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Allan Elsted Hansen

Frederik G. Hansen

Claus Brødbæk

Tlf. 2334 7068

Tlf. 9629 6505

Tlf. 2557 9851

Tlf. 2989 4029

Tlf. 6175 7188

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

LandboGruppen

GRISE

Skal dine pattegrise op på et højere niveau?

TEKST: Helle Hellemann SvineRådgivningen Tlf. 2349 0507 · hel@sraad.dk

SvineRådgivningen har 10 besætninger med i det landsdækkende projekt PattegriseLIV 2.0, og søger nu besætninger til PattegriseLIV 2.1.

Nu kan også din besætning komme med i et forløb, hvor der er fokus på at sænke det totale antal døde pattegrise. Du kan vælge mellem en danskeller en engelsksproget gruppe.

PattegriseLIV består af to elementer: Rådgivningsforløb og staldskole.

Rådgivningsforløb På første besøg sættes mål og delmål for, hvad besætningen gerne vil opnå gennem projektet, og hvilke parametre, der skal sættes målrettet ind på.

Det er vigtigt, at det er de ansatte, der er med til at sætte mål! PattegriseLIV er et projekt for de ansatte, og der ses gode erfaringer fra det nuværen-

de forløb: Når medarbejderne, og det, de brænder for, får opmærksomhed, så er motivationen og den ekstra arbejdsindsats der også.

På rådgivningsbesøgene er det farestalden, rutinerne og håndteringen af dyrene, der nørdes grundigt igennem. Det skal være håndgribeligt og forståeligt for de ansatte, så det bliver en del af en ny hverdag. Det er meget individuelt, hvad der er fokus på i den enkelte besætning. Her kommer medarbejdernes erfaring, produktionstallene og sammensætningen af anlægget i betragtning.

Staldskolekonceptet Her besøger man hinanden, går i stalden og har et fagligt tema under hvert møde.

Der sættes blandt andet fokus på det første kritiske døgn i pattegrisens liv. Herunder klima, nærmiljø og rutiner omkring faring og kuldudjævning.

Der er også i forløbet fokus på dag 2-4 i grisens liv, dødsårsager hos pattegrisene, fodringsstrategier for både polte, drægtige og diegivende søer mv. På det sidste møde samles op, og deltagerne er ved at være bevidste om deres rolle i processen.

Her snakkes om, hvad man har haft af succeser og

hvilke tiltag, der har gjort en forskel. Der reflekteres over, hvad man tager med hjem, og hvordan man holder kursen fremadrettet.

Aha-oplevelser De nuværende erfaringer fra PattegriseLIV 2.0 er, at medarbejderne gerne vil projektet og lægger en stor indsats. Når de gode rutiner og aha-oplevelserne giver resultater, så kommer der positiv energi og mere arbejdsglæde. Det skaber motivation, at der er fokus på det, den enkelte brænder for og at man derudover er sammen i et fællesskab i staldskolerne.

FAKTA Der er plads til flere besætninger i forløbet.

Kontakt tovholder Helle Hellemann på hel@sraad.dk eller tlf. 2349 0507.

"Det skaber motivation, at der er fokus på det, den enkelte brænder for."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

Ă˜KOLOGI

Varme og tørke er ikke grÌsvejr I august-september er grÌsset som regel stadig grønt, men energiindholdet er slet ikke som i maj-juni.

Hav 1. slĂŚt grĂŚs i baghĂĽnden

Overgangen fra, hvor det hele kan lade sig gøre (maj og juni), til hvor grÌsset udvikler sig i en retning, hvor produktionen bliver püvirket i negativ retning, kan vÌre ret skarp. Med andre ord, det kan gü rigtig stÌrkt med fald i produktionen, hvis man ikke har en plan klar til at imødegü kvalitetsAlle, der har køer, som grÌsser og skal give en pÌn forringelsen i grÌsset. mÌngde mÌlk hele sommeren igennem, oplever Til hjÌlp for at kende udviklingen i grÌssets vÌrudfordringer med at holde ydelsen i eftersomdi er det klogt at benytte afgrÌsningsprognosen meren. Varme, tørke, ringere kvalitet og reduceret (se figur til højre), som forudsiger grÌssets forlyst til grÌsset er forhold, som gør sig gÌldende døjelighed, mült pü MJ/kg ts. Hvis der tages udog kan püvirke mÌlkeydelsen, hvis man ikke tager gangspunkt i ydelseskurve (se figur til venstre) og sine forholdsregler. afgrÌsningsgrÌssets kvalitet, er der en sammenVarme, over 23-25 ˚C, er ikke grÌsvejr. KombinehÌng. res det med tørke, vil det i udprÌget grad forringe 012120303 AfgrÌsningsgrÌssets kvalitet falder betydeligt i grÌskvaliteten, sü køerne ikke har den store Ìde9700 Brønderslev CVR: 13191239 august/september i forhold til de foregüende par lyst, og kvaliteten vil typisk forringes betydeligt. müneder, og det für konsekvenser for mÌlkeydelKombineres disse forhold med en høj luftfugtigUdskrevet: 12.05.2020 Race: Blandet sen, hvis der ikke korrigeres. hed, vil det i den grad udfordre køerne. ResultaValgt dato: 01.02.2020 tet kan vÌre som nedenstüende kurve for mÌlkeKontroldato: 28.01.2020 Andele: 94 % HOL, 6 % JER ydelsen pr. ko.

TEKST: Erik Andersen Chef for Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark Tlf. 2013 2119 ¡ era@oerd.dk

Af erfaring hjÌlper det ikke bare at fylde mere og mere tilskudsfoder pü, det virker kun til en vis grÌnse. Koen er drøvtygger, og derfor krÌver den masser af godt grovfoder. En af de mest sikre müder at supplere fodringen pü, er at have noget 1. slÌt grÌs i baghünden klar i august/september.

1. slÌt ligner meget det grÌs, som køerne grÌssede i maj-juni (selvfølgelig nu ensileret), og det sikrer koen et fortsat højt grovfoderoptag.

Er der ikke grÌs pü marken, er det vigtigt, at køerne für mere tid i stalden til at Ìde deres foder, frem for at de gür i lang tid ude og ikke Ìder noget.

Hos økologer skal køerne vÌre minimum 6 lyse timer pü grÌs. Det kan ogsü sagtens lade gøre, men de mü ikke gü sultne ud, hvis de ikke vil Ìde grÌsset i august-september.

GrÌsset er grønt, men ikke altid lÌkkert og energirigt. Tag højde for det i eftersommeren.

MÌlkeproduktionsopgørelse

MNOPQRSRTUWQNXYTZ[WOUOTW\XZQ]^_`bcZdeWfgh]^^i

o

Dagsydelse pr. ko pr. (kg ko EKM) Dagsydelse (kg EKM)

AfgrĂŚsningsprognosen

1

34

57

o

,7

,2

,5

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

7

4,20

4,21

4,18

4,10

3,97

3,85

4,04

4,23

4,20

4,25

8

3,43

3,43

3,43

3,46

3,48

3,47

3,35

3,38

3,35

3,37

6

1,23

1,23

1,22

1,19

1,14

1,11

1,21

1,25

1,26

1,26

96

100

98

98

93

7

-0,14

-0,18

0,03

0,19

0,15

1 10

7

95

95

94

96

98

-0,17

-0,14

-0,11

-0,17

-0,07

2

6

4

4

3

5

1

1

6

9

10

7

18

20

12

9

1

3

2

3

3

163

165

167

168

167

2 2

3

1 159

159

160

2

2

164

163

1

MĂĽl for ĂĽrsydelse pr. ko (kg EKM): 12.300

Køer i alt

Malkende

161

145 145

26

2 19

Fedt pct. kg

Protein pct. kg

33,6

4,36

1,46

3,42

1,15

1,27

34,6

35,1

37,3

4,36

1,62

3,42

1,28

1,27

38,7

38,9

34,2

4,55

1,55

3,24

1,11

1,40

33,4

36,0

30,4

4,55

1,38

3,58

1,09

1,27

32,1

32,8

Kg MĂŚlk

GROBUND ¡ MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Fedt/ Protein

Kg EKM MĂĽl OpnĂĽet

j7 9k 033

kj79 #

03 989

ØKOLOGI Høst af skårlagt vårbyg.

Flere kornmarker bliver skårlagt Der er åbenlyse fordele, og måske endda penge at spare, ved skårlægning af korn.

Vi oplever stigende interesse for emnet.

TEKST: Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk FOTO: Jens Nygaard Olesen

Herhjemme er der ikke udbredt tradition for at skårlægge korn, formentlig fordi det kræver en ekstra arbejdsgang i en travl tid. Men der er flere fordele ved at gøre det, og med et stort fokus på at etablere effektive efterafgrøder, kan det vise sig at være relevant for mange landmænd at undersøge muligheden nærmere.

Der er hovedsageligt to fordele ved at skårlægge sine kornmarker: nemmere høst og bedre tørring.

Hvis der er kraftigt udlæg og højt ukrudt, så vil de grønne og våde plantedele normalt besværliggøre høsten. Når afgrøden har været skårlagt, er stængler og blade visnet, og samtidig har kornet ligget og tørret. Det øger kapaciteten på mejetærskeren betragteligt.

Bedre efterafgrøder Skårlægning minimerer dermed bekymringen for høstbesvær ved tidlig etablering af efterafgrøder som udlæg i hovedafgrøden, og samtidig kan en fremskyndelse af høsten give mulighed for en

bedre og mere rettidig etablering af efterafgrøder efter høst. Så er der grobund for mere veludviklede efterafgrøder med højere næringsstofoptag.

Man kan skårlægge, når afgrøden når under ca. 30 pct. vand. Jo højere vandprocent, jo længere tid tager det at tørre ned. Ved lavere vandprocenter kan det være tilstrækkeligt med blot en til to dage på skår, da høsten allerede er lettet, når blot saftspændingen er gået af de grønne plantedele.

Gode erfaringer Hos Skamstrup Maskinstation i Sydvestjylland har man gode erfaringer med at skårlægge korn. Kørselsleder Andy Østergaard fortæller, at man typisk ryger 1-2 procentpoint ned i vandprocent i den høstede afgrøde. Det gør det også nemmere at blæse i hjemme på bedriften.

Udover at man kan høste mere i timen, så får man også mere tid at høste i.

- Vi kan køre fire til seks timer ekstra med mejetærskeren om natten, når duggen er faldet, da den ikke trænger så meget ind i skåret, siger Andy Østergaard, og tilføjer, at man til gengæld ikke må skårlægge kornet med dug, da grønne plantedele risikerer ikke at blive klippet over.

Skårlægning i praksis Det er en klar fordel, hvis stubben kan bære skåret, så afgrøden ikke lægger sig på jorden. Afgrø-

Fordele ved skårlægning af korn

Ulemper ved skårlægning af korn

• Efterafgrøder og udlæg kan etableres tidligt om foråret

• Det kræver tre-fire dages tørvejr

• Grønne plantedele visner, hvorefter hovedafgrøden kan høstes nemmere • Renere og mere tør hovedafgrøde

den tørrer hurtigere, når der kommer luft under, og det gør det meget nemmere at samle op med mejetærskeren. Det kan være nødvendigt at have høj stub, og så kan det være en fordel at anvende akshæver, så skåret løftes ind på skærebordet.

Hvis man dyrker hovedafgrøden på dobbelt rækkeafstand, vil der være større risiko for, at afgrøden falder ned på jorden mellem stubbene. Det er en rigtig god idé at have pickup på mejetærskeren. Det letter indføringen, idet den kan samle de lavtliggende skår op. I det tilfælde er det vigtigt, at skårlægningen ikke laver dynger. Økologisk Landsforening beregnede i 2016 et nettoudbytte i DB på 141 kr./ha med en pris for skårlægning på 340 kr./ha. Her blev fordelene i form af sparret tørring og rensning samt højere mejetærskerkapacitet beregnet til en gevinst på 481 kr./ha.

Pæn høstet vare efter skårlægning..

• Ekstra arbejdsgang • I nogle tilfælde er det nødvendigt med pickup på mejetærskeren – især ved bred rækkeafstand

• Lavere tørringsomkostninger • Bedre frasortering af ukrudtsfrø • Mejetærskerens kapacitet øges • Halmen kan presses og fjernes hurtigere, hvilket giver mere lys til udlægget

Skårlagt vårbyg.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

ØKOLOGI

Gode råd om afgræsning med kvier Pas på med for høj belægningsgrad, hvis dine kvier skal blive gode malkekøer tion af grovfoder (græsset) og kraftfoder. Dyrene er små, og optaget ikke så højt – dermed kræves ikke så stort et areal pr. dyr (0,13 ha/kalv). Men når vi når op omkring et år, begynder kvierne at have en størrelse og en kapacitet, så arealet skal fordobles (0,25 ha/kvie).

TEKST: Louise Kjær Hilligsøe Økologirådgiver Tlf. 2136 3724 · lkh@oerd.dk

I maj og juni kører afgræsningen bare derudad.

Græsset gror helt vildt og har et højt energiindhold. Derfor kan meget lade sig gøre – også med kvierne. Men her i juni skal vi til at tænke på, hvor meget græs kvierne har til rådighed – det er fremtidens malkekøer. Jo bedre tilvækst, sundhed og tilvænning til græsset de får nu, jo bedre vil de fungere som malkekøer.

Vi skal huske på, at de yngste kvier, der kommer ud, kun er 4 mdr. De kan have svært ved at holde en høj tilvækst, hvis ikke de suppleres med kraftfoder, som er med til at udvikle vommen.

De har behov for proteinet til at vokse. Rent fysiologisk udvikles vommen bedre ved en kombina-

Det er vigtigt, at kalvene har udeareal og mulighed for græsoptag fra en tidlig alder. Det er nemmere at lære en kalv på 4 mdr. at blive i indhegningen end en kvie på 7-8 mdr. Det kan være en god idé, at kalvene får en tante med ud: en slagteko eller en sent lakterende ko.

Fra naturens side lærer kalvene af de ”voksne”, så ser kalven, hvordan koen stikker mulen i græsset og afgræsser, lærer den det hurtigere selv. Ligeledes er det godt for vommiljøet med afgræsning tidligt – miljøet i vommen får en tidlig tilpasning, så mikroberne er tilvænnet afgræsning. Miljøet vil ændre sig en smule igen, når de indbindes – men

Arealbehovet ændrer sig Selvom græsset gror godt i starten, må I ikke lukke øjnene for belægningsgraden på jeres marker med kvier. Alt kan lade sig gøre nu, det er en helt anden sag, når vi kommer længere hen på sæsonen.

Ligesom behovet for fodring på stald og arealbehovet ændrer sig hos køerne, ændrer det sig også hos kvierne. Som det fremgår af tabellen, kan belægningsgraden på markerne være noget større i maj og juni sammenlignet med oktober. I tabellen er der regnet med et udbytte i afgræsning på arealerne på 5.500-6.000 FE/ha. Er der tale om vedvarende græs, fordobles arealet pr. kvie, og er det jerseykvier, skal der være et areal til rådighed, der er 25 % mindre end ved stor race. Som tabellen viser, kan der gå 5-6 kvier i alderen 13-15 mdr. på 1 hektar i juli. Det er reduceret kraftigt, når vi når oktober, og der kun kan gå 2 kvier/ha.

Hektar pr. kvie Alder

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

160

4-6 mdr.

0,07

0,08

0,10

0,13

0,17

0,25

230

7-9 mdr.

0,08

0,10

0,11

0,14

0,20

0,33

300

10-12 mdr.

0,11

0,13

0,14

0,20

0,33

0,50

370

13-15 mdr.

0,13

0,14

0,17

0,25

0,50

0,50

440

16-18 mdr.

0,14

0,17

0,17

0,25

0,50

0,50

510

19-21 mdr.

0,17

0,20

0,25

0,33

0,50

1

600

22-24 mdr.

0,20

0,25

0,33

0,50

1

1

Vægt, kg

28

Send tante med

når de udbindes igen næste år, vil de samme mikrober tage over igen.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

"Det areal, der i juli er stort nok til 5-6 kvier på 13-15 mdr., kan der kun gå 2 kvier på i oktober."

ØKOLOGI

Traditionelt skiller mælkeproducenter meget hurtigt kalve fra deres mor, og det er ikke en praksis, man får ros for blandt dyrevelfærdsorganisationer. Også mange forbrugere er kritiske.

Er det praktisk muligt at skabe en ny rutine, hvor ko og kalv tilbringer mere tid sammen? Hvor meget plads kræver det? Hvordan undgår man bedst at stresse ko og kalv? Og hvilke udfordringer giver en senere fravænning?

Det og meget mere forsøger vi at give svar på i denne serie på 3 artikler: 1. Gevinst ved samvær mellem ko og kalv 2. Fravænning og opstaldning i ko-kalv systemer 3. Smittebeskyttelse ved ko-kalv samvær

Fravænning og opstaldning i ko-kalv-systemer TEKST: Birgitte Kjemtrup Høyer Kvægrådgiver Tlf. 4091 3075 · bmk@oerd.dk I systemer, hvor ko og kalv går sammen, er tiden for fravænning stadig en kritisk overgang.

En gradvis adskillelse er optimal, både for koen og kalven. Hvis kalven både skal undvære den voksne og mælken samtidig, bliver den voldsomt påvirket.

Ligeledes kan koen opleve stor frustration. Derfor skal denne overgang gennemtænkes grundigt.

Nogle adskiller ko og kalv gradvist via barrierer, hvor dyrene kan se og nå hinanden, andre lader én ammeko passe en stor flok kalve til sidst. Det sikrer, at kalven stadig har trygheden fra den voksne, men det resulterer kun i et meget begrænset mælkeoptag.

FAKTA Birgitte Kjemtrup Høyer er kvægrådgiver med speciale i kalve. Hun er faglært landmand, gift med en økologisk mælkeproducent og ansat i ØkologiRådgivning Danmark.

Andre igen har prøvet at lade mor og kalv gå sammen den første måned, for derefter at tage kalven fra og lade den drikke mælk af trug. Det tager en uges tid for kalven at vænne sig til den nye måde at få mælk på, og det er en udfordring at optage de tildelte otte liter mælk over to fodringer i stedet for otte. Denne periode kan gøres kortere ved at lade kalven komme over på en suttespand i stedet for et trug.

Først og fremmest skal man have pladsen til at have kalve til at gå hos køerne. Minimum 15 m2 pr. ko, hvis vi taler dybstrøelse/strøet areal. I udlandet, herunder Tyskland og Holland, er der flere steder, hvor kalvene med gode resultater går inde i sengestalden hos køerne. Her skal man dog overveje, hvordan der strøs, da en sandseng er meget kold for en lille kalv. På Thünen Institut i Tyskland har man bygget en sengestald beregnet til, at mødrene har kalvene hos sig, med separationslåger i kalvestørrelse, kalveskjul og fast gulv.

Man skal under alle omstændigheder se på, hvor meget plads man har til rådighed, og hvor længe kalven skal gå hos mor. Også i forhold til koens topydelse. For vi kommer ikke uden om, at skal vi have flere kalve til at gå ved mor, skal der stadig være mælk i tanken for økonomiens skyld. Enkelte mejerier er således begyndt at sælge drikkemælk

fra bedrifter, hvor kalve går med enten mor eller amme. Thises Ad Libitum-mælk er et godt eksempel.

Ud over hvad landmændene kan se og fornemme på deres køer, ved man ikke nok om, hvordan koen bliver påvirket af at blive adskilt fra sin kalv, når denne er 14 dage, en måned eller tre måneder gammel.

Nogle fortæller om en tilsyneladende høj stresspåvirkning ved adskillelse på 14. dagen, mens andre konkluderer, at når kalven er tre måneder, er mor faktisk ved at være træt af kalven. Der forskes i disse år på Aarhus Universitet netop i, hvordan adskillelsen påvirker koen.

Godt at huske 1. En gradvis adskillelse af ko og kalv er optimal 2. Der skal være rigeligt med plads – minimum 15 m2 pr. ko.

3. Koens topydelse bliver påvirket, når kalven går ved koen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

fen med på ! Anders Kronborg (A) havde che Mette Frederiksen kiggede med informeret om de problemer, regeringens blev arbejde, da han i sidste måned åder giver visse landmænd. forbud mod gødskning i §3-omr

30

Fødevareminister Mogens Jensen besøgte i slutningen af maj land Rahbek, Hammerum. Her hørte han om de forsøg, der køres med mand Anders landbrug i samarbejde med plan præ terådgiver Jens Peder Pedersen, cisionsSAGRO.

Niels Laursen og Anders Har tog nyeste teknologi i bru ck (formand og næstformand i Sydvestjysk Lbf g fordelt på 7 lokaliteter. Nu ved en generalforsamling med medlemmerne .) er bestyrelsen kommet et styrket mandat. ud af corona-dødvande t med

p . Hos Jesper Arnth i Outru e sammen – hver for sig Skype var god og livlig, ern mm dle me var an Såd 10 personer. Debatten på deltog præcis de tilladte en foregik spredt mellem Nørre Nebel og Ribe. ling sam selvom generalfor

Brug SAGROs gratis app med avanceret udsædsberegner til 18 forskellige afgrøder. Den lynhurtige beregning kan tage højde for såtidspunkt, såbedskvalitet og andre vigtige parametre. Mange bliver overraskede over, hvor lidt såsæd, man faktisk kan nøjes med, hvis såbedet er godt, og man sår rettidigt.

SAGROs ejerforeninger valgte under nedlukningen at sprede lidt glæde og optimisme. Med flag på traktoren hyldede landmændene de mange i sundhedssektoren, der tager en tørn med corona. Samtidig skabte flagene fællesskab mellem travle landmænd, der trods sundhedskrise havde travlt med at sørge for mad til nationen. Her H.C. Gæmelke fra Jysk Landbrug.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Minivådområder – hvordan kommer du i gang?

Mandag den 15. juni kl. 10.00 hos Martin Plougmann, Svenstrup, Lindholtvej 2, 7830 Vinderup

• Hvad har vi af politiske forpligtigelser v/Kristian Gade • Hvilke praktiske og økonomiske muligheder er der for etablering af minivådområder v/Karen Vestergaard Thomasen, SAGRO. Tilmelding senest den 11. juni på tlf. 7021 2040 eller www.holstebrostruerlandboforening.dk.

Temamøde om mink Onsdag den 17. juni kl. 14.30-17.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund og Torsdag den 18. juni kl. 14.30-17.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Onsdag den 17. juni kl. 10.00 Sir Lyngbjerg, Sir Lyngbjergvej, Holstebro

Arrangementet begynder med et indlæg ved oplandskonsulent Karen V. Thomasen om minivådområder.

Derefter generalforsamling. På valg er Anders Nørgaard, Robert Lynge Andersen og Søren Markvorsen (sidstnævnte modtager ikke genvalg) Efter generalforsamlingen serveres der sandwich og jubilæumsøl.

Tilmelding på tlf. 7021 2040 eller på www.holstebrostruerlandboforening.dk senest fredag den 12. juni.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Besøg hos MS Byg og Tarp Bunkermuseum Torsdag den 13. august kl. 13.00 på Tarp Byvej 131, 6715 Esbjerg N Michael Sørensen er kendt for sine EW loftstrapper.

Efter rundvisning fortsætter vi over til Tarp Bunkermuseum, hvor der er kaffe og en meget interessant rundvisning.

Pris pr. person 125 kr. – kør selv Tilmelding senest den 31. juli på tlf. 7021 2040.

Kontaktperson: Birte og Frede Bruun

Dagstur til Assens

Tirsdag den 8. september Opsamling fra Ribe kl. 7.15 Opsamling fra Bramming kl. 7.25 Opsamling fra Korskroen kl. 8.00 Kl. 10.00 besøger vi et hørvævs museum på Krengerup Gods. Efter frokost, som vi indtager på museet, kører vi til Strøjer Tegl, hvor der er rigtig mange flotte biler, bl.a. kongebiler. Herfra kører vi til Assens, hvor guiden stiger på bussen, og vi vil få en guidet tur ud i det grønne.

Aftensmad kl. 18.00 på Fjelsted Skov Kro. Pris pr. person 800 kr.

Tilmelding senest den 25. august på tlf. 7021 2040.

Kontaktperson: Hanne og Søren Sørensen

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften i Tambours Have

Tirsdag den 28. juli kl. 17.00 Bredmosevej 21, 6800 Varde En guidet rundvisning og fortælling om havens historie.

Husk at medbringe mad og drikkevarer.

Pris pr. person 50 kr.

Tilmelding senest søndag den 26. juli til Ulla eller Albert på tlf. 6024 7168 eller 2637 7138

Fredag den 4. september kl. 10.00-18.00 Holstebro Midtby

Marknaturdag Tirsdag den 8. september kl. 9.00 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Mandag den 15. juni kl. 19.00 SAGRO, Nupark, Holstebro

Generalforsamling i Holstebro Struer Landboforening

Landbruget kommer til byen Holstebro Struer Landboforening deltager i aktivitetsdagen, der er arrangeret af Holstebro Handelsstandsforening.

Møde om BNBO For lodsejere, der bliver berørt af BNBO i form af dyrkningsmæssige indskrænkninger, bliver der på dette møde en drøftelse af de mulige kompensationsordninger. Mødet er arrangeret af Holstebro Struer Landboforening.

Tilmelding senest fredag den 12. juni på 7021 2040 eller på www.holstebrostruerlandboforening.dk.

Gratis deltagelse.

rundvisning i hold til forskellige poster. Frokost kl. 12.30.

Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding.

SAGROs minkteam inviterer til en eftermiddag blandt andet med seneste nyt om kompensationsordninger og en gennemgang af Business Check 2019. Desuden information om pension, ægtepagt, testamenter og fremtidsfuldmagter – og nyt vedr. planteavl og miljø.

Mødet starter med kaffe og slutter med sandwich.

Arrangementet er gratis. Der tages forbehold for, at det kan være nødvendigt at begrænse deltagerantallet. Det vil ske efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding skal ske senest fredag den 12. juni på tlf.

7021 2040 eller www.sagro.dk.

Kartoffeldag Torsdag den 3. september kl. 8.30 Greenvej 38, 7400 Herning

Den traditionsrige Kartoffeldag med fokus på nyeste faglige viden inden for kartoffeldyrkning.

Dagen indledes med kaffe og boller, hvorefter der er

Heldagstur til Christiansfeld

Tirsdag den 1. september Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.00 og forventet hjemkomst kl. 17.30 Vi starter med en guidet byrundtur i Christiansfeld.

Frokost på Sækkelund Cafeteria og derefter besøg hos Søren Sørensen, Læborg, der viser rundt i sin samling af alverdens gamle køretøjer.

Pris 650 kr.

Tilmelding senest lørdag den 1. august til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168 eller 26377168

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Grillaften

Mandag den 15. juni kl. 17.00 Vi mødes ved Tambours Have, Bredmosevej 21, 6800 Varde Kl. 18.30 kører vi til Skamstrup Maskinstation, Højvangvej 9, 6800 Varde, hvor vi ser på store traktorer og maskiner og hører om driften af maskinstationen. Derefter griller vi pølser og hygger os. Medbring selv kaffe.

LandboSenior Herning

Grillaften

Torsdag den 11. juni kl. 17.30 hos Jette-Birte og Niels Erik Hansen, Bredmosevej 3, Høgild, 7400 Herning Niels-Erik er fhv. planteavlskonsulent og leder af rådgivningscentret i Herning.

Medbring selv: mad, drikke, bestik osv. Grillen har vi klar, og vi har sangbøger med. Der er tradition for en hyggelig aften.

Besøg hos Nørgaards Geder og gårdbutik

Tirsdag den 18. august kl. 13.30 Bøgelyvej 14, 6920 Videbæk Det er ejet og drevet af den unge landmand Tobias Christensen. Hans motto er: ”Rigtige mænd er gedeavlere”.

Der malkes ca. 200 geder.

Foreningen medbringer kaffe og brød.

Formålet med denne dag er at give deltagerne mere viden om, hvad god marknatur er. Emner: Marknaturpotentialet v/konsulent Bent O. Rasmussen, Økologisk Landsforening Problemstillinger, som landmænd står over for, når der skal laves naturforbedrende tiltag v/Rasmus Løbner, SAGRO. Hvordan kommer man i gang med at skabe mere natur på landbrugsarealer. Vi laver en plan for et givent område.

Efter frokost ekskursion til Øster Hjerm, hvor vi i praksis skal se på, hvad god marknatur er.

Pris for deltagelse: 100 kr., som indbetales på SJDs konto nr. 5074-000 153 7661 (husk at angive navn) Tilmelding på: marknaturdag@storaaens.dk (angiv venligst et kontonummer, som kan anvendes ved evt. aflysning af arrangementet). Der er plads til 25 deltagere, så det er først-til-mølle-pricippet.

SJD, Stående Jagthunde i Danmark, har et udvalg for markvildt og natur. Dette udvalg arrangerer marknaturdagen i samarbejde med Økologisk Landsforening, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.

Ikast-Bording LandboSenior

En eftermiddag i musikgalleriet Mariehaven

Onsdag den 19. august Der er afgang med bus fra Bording Forsamlingshus kl. 13.00 Vi kører til Ansager, hvor en rigtig hyggelig eftermiddag er på programmet med sang, foredrag, kaffe og kage og et kig i ”Engle-huset”. Galleriet startede i 1999 med Grethe Engelbrecht som fortæller og foredragsholder.

I dag er det Rie og Helge Engelbrecht, der bærer stafetten videre. Helge byder velkommen, hvorefter Tove Engelbrecht overtager den lille scene i Musikgalleriet og fortæller jydepottens historie. Derefter er det Rie og Helge Engelbrecht der fortæller ”Båret på englevinger” til ”Så spil da, Knejt”.

Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00 Tilmelding senest en måned forud – altså den 19. juli – pris 415 kr.

Hedeboernes Seniorklub

Grillaften

Torsdag den 16. juli kl. 17.00 Vi mødes ved Præstbjerg Naturcenter Vi starter med en dejlig gåtur.

Kl. 18.00 spiser vi. Der er købt tilberedt kød, pølser og salat.

Tag selv bestik, tallerkner, drikkevarer og kaffe med.

Tilmelding senest den 8. juli – pris for mad 40 kr.

Tur til Norge

Den 23. -27. august Information og tilmelding til Vagn Hareskov på tlf. 5237 4070.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Vi søger ejendomme/virksomheder Vi har haft travlt i foråret 2020 og søger derfor nye produktionsejendomme til salg.

HERNING

VEJLE

GT

LANGELAND

GT

SOL

SOL

GT

SOL

BILLUM

ESBJERG

GT

SOL

GT

SOL

Planteavlsejendom med 60 ha

Planteavlsejendom med 58 ha

Planteavlsejendom med 151 ha

Planteavlsejendom / svineejendom med 80 ha

Minkejendom med 34 ha

SUNDS

HJERM

STRUER

BÆKKE

NØRRE NEBEL

GT

GT

SOL

SOL

Svineejendom med 47 ha

Svineejendom med 86 ha

GT

SOL

Kyllingeejendom med 42 ha

GT

SOL

Fritidslandbrug med 47 ha

GT

SOL

Kvægejendom med 91 ha

Kontakt os for at drøfte mulighederne for salg af netop din ejendom/virksomhed – vi sikrer dig et trygt salgsforløb.

JYSK

LandboGruppen Kontakt os på tlf. 7660 2333 i Esbjerg eller på tlf. 9629 6505 i Herning