Grobund nr 3 2016

03 | 2016 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Fusion med Heden & Fjorden 11 Succes og fiasko med halm/kalk/vand

18-21

Smart udslusningsfenne 14

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 03 · 2016 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Fusion med Heden & Fjorden

11

Skaber branchens største rådgivningsselskab

”Jeg vil ikke anbefale det til nogen”

18

Total nedtur med halm og kalk i 142 sengebåse

Sundheden når nye højder

19

Martin er begejstret for halm- og kalkblanding

3 nye i Sydvestjysk Landboforening

22

Miniportræt af Karen Kjær m.fl.

Klar til at have 100 kvier på græs

24

Idé til en smart udslusningsfenne

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Oplag: Layout: Tryk:

13.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Et af vores medlemmer i Jysk Landbrug har – helt uden skyld – fået en sag på halsen, der nu skal koste ham en mindre formue.

Skaden er sket, fordi der under en tidligere ejer i slutningen af 1970’erne blev gravet en kunstig rævegrav ned i en gravhøj. Det er klart ulovligt!

Men vores medlem, der ikke selv er jæger og aldrig har interesseret sig for jagt, opdagede det ikke og fik heller intet at vide om det, da han i 2004 overtog ejendommen.

I 2006 registrerer en medarbejder i Kulturarvstyrelsen den ulovlige rævegrav i gravhøjen og giver Vejen Kommune besked. Men yderligere sker der så ikke.

Først her i foråret – efter 10 års passivitet fra myndighedernes side – får landmanden besked om, at gravhøjen skal retableres for hans regning.

Som ejer har man et ”objektivt ejeransvar”, og det betyder, at

grobund 3

FORMANDEN

Forgængerens synder man hænger på ulovligheder, som forgængere har begået.

Men ikke nok med det: Da arbejdet med at fjerne rævegraven åbenbart er en følsom opgave, så SKAL den udføres af Kulturstyrelsens egne folk.

I det overslag, Kulturstyrelsen sender, er alt nøje udspecificeret inklusiv broafgift og forplejningsomkostninger til de ansatte fra København: Summa summarum 80.000 kr.

Jeg forstår godt, at landmanden er frustreret og føler det som et overgreb!

Først lader myndighederne sagen ligge i 10 år, og så skal hammeren pludselig falde, med den begrundelse at der er sket ”et voldsomt indgreb i et fortidsminde”. Kulturstyrelsen har foretaget en ”konkret bevisvurdering”, som

åbenbart gør vores medlem skyldig. Det hjalp ham ikke, at sønnen til den tidligere ejer i en skriftlig erklæring til Kulturstyrelsen bevidner, at han som ung mand i 70’erne så jægere grave betonrøret til kunstgraven

"Find dog i det mindste en mindelig løsning! Alt andet er uværdigt" ind i gravhøjen. Det kan jo være en erklæring, som han er blevet betalt for at afgive, mener Kulturstyrelsen, så det tæller ikke.

I Jysk Landbrug har vi rejst sagen politisk, og vi vil fortsætte med at presse på for at få fokus på det helt urimelige i behandlingen af vores medlem i denne sag. Og han er desværre ikke den eneste, der er kommet i klemme.

En lignende sag et andet sted i landet er for nylig afgjort i retten. Her tabte landmanden først i byretten og sidenhen i Østre Landsret. Det er den iskolde henvisning til det objektive ejeransvar, sagen falder på.

Efter min ringe opfattelse, så giver det en total retsløshed, når man helt uforvarende kommer til at stå med regningen for forgængerens synder.

Og jeg er målløs over, at der ikke er så meget smidighed i

”etaten”, at man lader den velbegrundede tvivl komme landmanden til gode. For hvordan skal han kunne bevise, at kunstgraven er anlagt i 70’erne, når myndighederne ikke vil tro på vidneudsagn fra en mand, der så den blive gravet ned?

Hvis Kulturstyrelsen ikke selv prioriterer en retablering af gravhøjen så højt, at styrelsen selv kan finde midlerne til det, så find dog i det mindste en mindelig løsning!

Alt andet er uværdigt for vores demokrati!

Og en omkostning på 80.000 kr. til landmanden er helt ude i hampen!

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Indsatsplanen i Vejen Der var til det sidste drama om Vejen Kommunes indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse, som endte helt oppe i byrådet.

I udvalget for teknik og miljø samt i økonomiudvalget havde Dansk Folkeparti støttet en indsatsplan, der efter Jysk Landbrugs opfattelse indebar en klar og unødig overimplementering.

I en skriftlig henvendelse til alle byrådsmedlemmer forud for byrådsmødet redegjorde Jysk Landbrug for, at landbruget fuldt ud kan acceptere,

MILJØTEKNOLOGI TIL KVÆGOG SVINE-PRODUCENTER Ordningen er åben i perioden 1. juli - 1. september 2016. Der kan søges 40% tilskud.

Puljen er på i alt 99,5 mio. kr., hvoraf 9,5 mio. kr. er øremærket til gylleforsuring i stalde.

Kvæg og svineproducenter kan søge tilskud til miljøteknologier der fremgår af Teknologilisten. Den fulde liste over, hvad der kan søges tilskud til, kan ses på jlbr.dk.

Endelig bekendtgørelse og vejledning foreligger ikke i skrivende stund. Der er derfor usikkerhed om krav til minimum investering: Beløbet er

at der ikke må ske en merbelastning med nitrat i områder, hvor husdyrtrykket stiger. Virkeligheden er bare, at husdyrtrykket falder, og at det derfor er en vildfarelse, når nogle af byrådspolitikerne ønskede at stille skærpede miljøkrav. Nitratudvaskningen udgør reelt ikke et problem.

Dansk Folkeparti lyttede til argumentationen, og med deres stemmer endte et flertal i byrådet med at vedtage en indsatsplan, hvor de unødige begrænsninger er pillet ud.

Bjarne Larsen har efterføl-

mindst 300.000 kr. for gylleforsuring. For projekter vedrørende reduktion af energiforbrug er det 100.000 kr. og for de øvrige teknologier er der håb om, at mindste investering bliver nedsat til 100.000 kr.

Til ansøgningen skal indhentes to direkte sammenlignelige tilbud på de teknologier der søges til – dog ikke til gylleforsuringsanlæg. Der ydes 40% tilskud til den billigste pris.

Så snart vi får flere oplysninger, vil de blive lagt på hjemmesiden og udsendt i Jysk Landbrugsrådgivnings nyhedsbreve.

gende i et læserbrev i Jydske Vestkysten sagt tak for den opbakning, flertallet med vedtagelsen af planen demonstrerede over for erhvervet.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Først når du ser spor af mus og rotter i fx dine rottekasser, må der udlægges muse- og rottegift i kasserne.

Du kan læse alt om de nye regler på Landbrugsinfo.dk.

Nye regler for rottebekæmpelse fra 11. juli

Ombudsmand og statsforvaltning?

Om et par uger vil der ikke længere være godkendte midler, der kan bruges til permanent bekæmpelse af rotter og mus i rottekasser, sådan som det i dag er en udbredt praksis på mange landbrug.

Jysk Landbrug vil ikke give op i sagen om dyreparken Klelunds vildsvinehold.

Klelund har fået tilladelse til at deres vildsvin kan gå frit omkring i hele parkområdet, selvom der går offentlige veje

MODERNISERING AF SLAGTESVINESTALDE Frem til 16. august 2016 kan der søges tilskud til ny- og tilbygning samt totalrenovering af slagtesvinestalde. Puljen er på 174 mio. kr. heraf er 15 mio. kr. øremærket til økologer. Der ydes 20% i tilskud ud fra en standardomkostning ved konventionel drift, ved økologer på baggrund af 2 indhentede tilbud.

TILSKUD TIL ETABLERING AF LØSDRIFT I FARESTALDE Der kan i perioden 1. juli 1. september 2016 indsendes ansøgning til etablering af løsdrift i farestalde i nybyg eller

totalrenovering/ombygning.

Der er afsat pulje på 17 mio. kr. Tilskud 40% af standardomkostning på 39.400 kr. ved nybyg og 14.500 kr. ved totalrenovering/ombygning.

VIGTIGT – Udbudsregler Får du tilskud til bygge- eller renoveringsprojekter skal du følge udbudsreglerne, herunder skriftlig opfordringsskrivelse. Dokumentation skal gemmes og bruges ved udbetaling af tilskud.

Yderligere info: Kontakt Maria E. Klug, tlf.

76 60 23 72, mek@jlbr.dk eller Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91, klj@jlbr.dk.

grobund 5 direkte igennem besætningsområdet. Det er uden fortilfælde i Danmark, og efter landboforeningens opfattelse indebærer dette dyrehold en uhyre stor risiko for smittespredning af den farlige svinepest.

Vejdirektoratet, der har givet tilladelsen, mener ikke, at landboforeningen er klageberettiget, men det stopper ikke Jysk Landbrug, der nu klager over den afgørelse – og om nødvendigt går til ombudsmanden med sagen.

I sagsforløbet har også Vejen Kommune givet tilladelse, men efter landboforeningens opfattelse på et fejlagtigt grundlag, som det kan blive nødvendigt at bede Statsforvaltningen at se på.

Bjarne Larsen til køkkenbordsmøder Jysk Landbrugs formand vil i den kommende tid invitere sig selv på kaffe til en landbrugspolitisk snak hjemme hos medlemmer, der vil lægge rum til et uformelt køkkenbordsmøde.

Ideen er at samle en flok naboer til en god dialog om, hvad der rører sig, så alle bagefter er bedre informeret.

Har du lyst til, at Bjarne Larsen skal kikke indenfor hos dig, så kontakt ham på tlf.

TILSKUD TIL HEGN M.M. Det er snart muligt at søge tilskud til Rydning og forberedelse til afgræsning i de særlige Natura 2000-områder.

Ansøgningsperioden er fra 5. august til 20. september 2016.

I 2016 er tilskudsordningen blevet gennemgribende revideret og den endelig ansøgningsprocedure ikke helt på plads før ansøgningsstart. Dog vides det, at der nu er fastsat faste priser på faciliteterne.

Derudover gives der også tilskud til rydning af uønsket opvækst. Det kunne fx være opvækst af gyvel, pil, hybenrose m.m. Desuden er der indført

20 33 58 34 eller foreningssekretær Lone Struwe Boisen på tlf. 76 60 21 09, lsb@jlbr.dk.

det giver et større behov for grødeskæring. Og mens man i andre dele af landet kan vente med at skære grøde, til der er konstateret stuvningspåvirkning, så er det nødvendigt at forebygge den slags hændelser i Vestjylland på grund af det flade terræn. Er man passiv her, sker der en hastig vandspejlsstigning, der vil forplante sig opstrøms på grund af de ringe faldforhold.

En vandspejlsstigning på 20 cm kan påvirke afvandingen op til 500 meter fra vandløbet!

Disse og andre svagheder i rapporten bliver der gået i rette med i høringssvaret, som du i sin helhed kan finde på jlbr.dk.

Faglig udredning med fejl og mangler Sydvestjysk Landboforening har ikke meget godt at sige om en ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb”, som Aarhus Universitet netop har lavet på opdrag af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen. Ministeren bad om forslag til, hvordan grødeskæring bør udføres i de vandløb, hvor der er flere hensyn, der skal varetages, så der i størst muligt omfang tages hensyn til AFVANDING og MILJØMÆSSIGE KRAV til vandløbskvaliteten.

Altså både og! Men det lever rapporten ikke op til. Landbrug & Fødevarer har indgivet et grundigt høringssvar, der går i rette med postulaterne i rapporten. Men Sydvestjysk Landboforening har også fundet det nødvendigt at gå ind med et selvstændigt høringssvar. Det skyldes overvejende, at rapporten nærmest ikke tager hensyn til, at de vestjyske vandløb på mange måder adskiller sig fra landets øvrige vandløb.

Vandløb i Vestjylland er grundvandsfødte og derfor vandførende året rundt, og

Bramgæs skal være jagtbare Miljøminister Esben Lunde Larsen har modtaget en fælles henvendelse vedrørende bramgæs fra Landbrug & Fødevarer og landboorganisationerne i Syd- og Sønderjylland.

Heri opfordres ministeren til at arbejde for, at bramgæs på sigt bliver jagtbare.

Her og nu beder landboorganisationerne om, at ministeren ser på mulighederne for at indføre en ordning, så landmænd, der oplever tab forårsaget af gæssene, kan få kompensation.

Ordningen omfatter tilskud til: Investering

Standardbeløb/-enhed

1-/2-trådet hegn

19 kr. pr. meter

3-/4-trådet og nethegn

28 kr. pr. meter

Kar og pumpe

13.202 kr. pr. stk.

Drikkekop

496 kr. pr. stk.

Mulepumpe

1.991 kr. pr. stk.

Elforsyning:

Spændingsgiver

9.228 kr. pr. stk.

Fangfold:

Fast fangfold

16.478 kr. pr. stk.

Mobil fangfold

16.478 kr. pr. stk.

Hegn: Vandforsyning:

et pointsystem, hvor man minimum skal have 35 point for at kunne indsende et projekt.

Det er derfor blevet sværere at opnå tilskud.

På Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside, jlbr.dk, kan du finde oversigt over pointsystemet, hvor det er udspecificeret, hvor mange point, der

Og så skal der indføres bedre og ensartede muligheder for at regulere bestanden, når de ca. 1.2 mio. gæs i vinter- og forårsperioden bider græsarealer ned, så områder efterlades stort set uden bevoksning – og landmændene står tilbage med utilstrækkeligt græs til kreaturer i forårs- og sommermånederne.

Du kan læse hele brevet til Esben Lunde Larsen på jlbr.dk.

Ikast-Brande får fælles Dialogforum Hidtil har der ikke været et forum i Ikast-Brande Kommune, hvor de grønne organisationer har siddet ved til bords, når kommunen og landbrugets repræsentanter har mødtes. Men det kommer der nu, hvor kommunen har besluttet at etablere et Dialogforum, hvor parterne gensidigt skal orientere og inspirere hinanden.

Det betyder, at det hidtidige koordinationsforum, hvor kommunen regelmæssigt er mødtes med landbrugets repræsentanter, nedlægges.

Kommunen har dog forsikret, at man stadig er åben for at holde møder med landbrugets repræsentanter, hvor behovet skulle opstå.

gives for diverse naturtyper og indsatsområder.

Har du spørgsmål til, om dine arealer kan få støtte eller ønsker hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte: Anne Robenhagen Ravnshøj, arr@jlbr.dk, tlf. 76 60 23 92 eller Nicolai Smed Kjær, nsk@jlbr.dk, tlf. 76 60 21 85 fra Jysk Natur.

grobund 6

SPILDTID

Jysk Landbrugsrådgivning kan tilpasse beregninger fra SEGES, således at det passer til din bedrift. Dermed kan du få et overblik over dine transportomkostninger, og hvor meget ændringer i maskinparken og markplan betyder, samt økonomien i nye marker, inden der laves købs- eller forpagtningsaftaler.

Gør noget ved transportomkostningerne Transport kan dræne økonomien i markdriften, men ved god planlægning kan spildtid og ekstra omkostninger fjernes. fortæller ejerne Jørgen og Jesper Egegaard Nielsen. De oplister følgende leveregler, som er med til at reducere deres udgifter til transport:

TEKST Niels Vejby Kristensen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 79 nvk@jlbr.dk

Ved jordkøb eller forpagtning af jord med lang transport til, er det vigtigt at regne efter, om økonomien kan dække de ekstra omkostninger, og her skal man ikke glemme udbyttet. Marker med lavt udbytte er ofte ikke værd at køre efter.

HØJVANGGÅRD I/S Når arealerne bliver større og større, så vil transportomkostningerne stige eksplosivt, da al jord ikke kan ligge lige bagved hækken. Markdriften på Højvanggård ved Holsted er ingen undtagelse, og derfor er der flere initiativer i gang for at sænke transportomkostningerne,

• Høst er det arbejde, som er mest tidspresset. Derfor indrettes markplanen således, at der kan høstes en hel dag, uden at der skal afmonteres skærebord og køres med mejetærsker. Det samme gælder også majssnitteren.

• Gylleudbringning har igennem længere tid været under optimering, og der gælder nu følgende tommelfingerregel: Over 5 km kræver lastbil og buffertank.

• Reduceret jordbehandling på små trekantede marker.

Pløjning foretages i det meste, men marker, hvor der ikke kan opnås stordriftsfordele, dyrkes som reduceret jordbehandling for ikke at spilde tid på foragre.

Generelt er der mest fokus på de største marker, da det giver mest, hvis det er disse marker, som lykkes.

Etableringen foretages kun, hvis forholdene er i orden.

Der er ingen kompromis på udbytte, og derfor kan der være små afvigelser fra den ønskede markplan. Fx kan der være våde marker i et område, som ikke kan etableres om efteråret, og derfor bliver der blandet vårsæd ind i det område.

JORDBYTTE Den mest simple løsning på en dårlig arrondering er et jordbytte. Hver gang landmænd skal omkring hinanden på de små veje, ser de fornuften i et jordbytte, men det bliver altid stoppet, da man synes, det jord man selv ejer er bedre end de andres.

Derfor kan der næsten aldrig opnås enighed om jordprisen, og det er en skam.

I stedet for handel kan der laves forpagtningsaftaler.

Derved kan der justeres i prisen efter de opnåede udbytter. Det giver mulighed for at afprøve det uden at risikere store tab. Og forhåbentlig større gevinster i form af la-

vere omkostninger og måske også større rettidighed.

TEORI – STORDRIFT SEGES har opstillet beregninger på, hvor meget omkostningerne varierer ved forskellige afgrøder. Disse bygger på standardforudsætninger, men det kan være godt til at sammenligne egne beregninger med.

Der er 5 forskellige afgrøder, og det er klart, at de laveste transportomkostninger opnås ved dyrkning af korn med handelsgødning og snittet halm, da der er få kørsler med gødning og høstet udbytte, se figur 1. Tilføjes kørsel med gylle og halm, så stiger transportomkostningen.

Slætgræs med 4 slæt giver de højeste transportomkostninger, men det er stærkt aftagende med størrelsen på arealet.

10 ha giver ved alle afgrøder en rimelig stordriftsfordel, men ved 25 ha er stort set hele stordriftsfordelen opnået.

grobund 7

TEORI – AFSTAND

modne overvejelser, hvis der Transportomkostningen kommer jord til salg eller forskaleres med afstanden. I fipagtning 7 km længere væk gur 2 er beregningerne lavet end den nuværende drift. med en afstand på 10 km til markerne. Det er 3,3 gange DAMAGE CONTROL længere end i figur 1, og omDet kan være af nød, at der kostningerne er også steget skal skaffes arealer til udSeges har opstillet beregninger på, hvor meget omkostningerne varierer ved forskellige afgrøder. Disse med samme forhold. bringning af husdyrgødning, bygger på standardforudsætninger, men det kan være godt til at sammenligne egne beregninger med.

Stigningen er på 4.000 kr. og hvis der ikke er tilgængeDer er 5 forskellige afgrøder, og det er klart, at de laveste transportomkostninger opnås ved dyrkning af pr. ha handelsgødning ved både slætgræs ogder er få kørsler lig jord i den omkorn med og snittet halm, da med gødning og nærmere høstet udbytte, se figur 1.

Tilføjes kørsel med gylle og samt halm, så stiger transportomkostningen. korn med gylle, halm, egn, så kan man blive tvunnår afstanden øges fratransportomkostninger, 3 km get men ud det i en langaftagende transport.

Slætgræs med 4 slæt giver de højeste er stærkt med størrelsen på arealet. til 10 km. Det reducerer økoI så fald vil gylleudbringning 10 ha giver ved alle afgrøder en rimelig stordriftsfordel, men ved 25 ha er stort set hele stordriftsfordelen nomien kraftigt og kræver med lastbil og dyrkning af opnået.

salgsafgrøder med maskinstation sikre omkostningerne til en fast pris og dermed minimere skaden. Her kan Fakta om Højvanggård I/S det evt. være bedre at køre lidt længere, hvis der er til• Beliggenhed mellem Gørding og Holsted gængelig jord med en bedre • Jord længst væk fra ejendom: 12,6 km • Driver ca. 950 ha bonitet, da det giver etHer højere fast pris og dermed minimere skaden. kan det evt. være bedre at køre lidt længere, hvis der er • Avler salgsafgrøder og kartofler tilgængelig jord med en bedre bonitet, da det giver et højere udbyttegrovfoder, og større dyrkningssikkerhed. udbytte og større dyrknings• Kører maskinstation sikkerhed.

Fakta: • Malker 420 køer Lad os lave en beregning • Opfeder 11.000 slagtesvin årligt Jysk Landbrugsrådgivning kan tilpasse beregninger fra Seges, således at det passer til din bedrift. Dermed • 8 ansatte kan du få et overblik over dine transportomkostninger, og hvor meget ændringer i maskinparken og markplan betyder, samt økonomien i nye marker, inden der laves købs- eller forpagtningsaftaler.

Figur 2.

Figur 1. (Tilføj: Antal ha. Under længdeskalaen.)

Transporttid, 3 km

9

kr. pr. ha pr. år

timer pr. ha pr. år

Korn m. gylle og halm

7

Majshelsæd m. gylle

6

Slætgræs m. gylle

5

Stivelseskartofler

4

Korn m. handelsgødn., halmsnit

6.000

Korn m. handelsgødn., halmsnit

8

Transportomkostning, 10 km

7.000

3 2

Korn m. gylle og halm

5.000

Majshelsæd m. gylle

4.000

Stivelseskartofler

Slætgræs m. gylle

3.000 2.000 1.000

1

0

0

3

10

25

100

3

250

Figur 1 Teori - afstand

10

25 Antal ha

100

Figur 2

Transportomkostningen skaleres med afstanden. I figur 2 er beregningerne lavet med en afstand på 10 km til markerne. Det er 3,3 gange længere end i figur 1, og omkostningerne er også steget med samme forhold.

Stigningen er på 4.000 kr. pr. ha ved både slætgræs og korn med gylle, samt halm, når afstanden øges fra 3 km til 10 km. Det reducerer økonomien kraftigt og kræver modne overvejelser, hvis der kommer jord til salg eller forpagtning 7 km længere væk end den nuværende drift.

Damage control Det kan være af nød, at der skal skaffes arealer til udbringning af husdyrgødning, og hvis der ikke er tilgængelig jord i den nærmere omegn, så kan man blive tvunget ud i en lang transport. I så fald vil gylleudbringning med lastbil og dyrkning af salgsafgrøder med maskinstation sikre omkostningerne til en

Sundere mink - mere værdi Sundere mink – mere værdi www.vitafur.dk

VITAFUR.DK solutions of tomorrow

FOREBYG BLÆRESTEN MED

AMMONIUMCHLORID 1.000L PALLETANK

3.999,-

PROVIA a/s

Vi er leveringsdygtige i flydende Ammoniumchlorid, med emballagestørrelser fra 25L til 1000L og tørt Ammoniumchlorid i sække af 25kg.

TILBUD: FÅ GRATIS LEVERING AF DIN AMMONIUMCHLORID! Frem til 01. september 2016.

Havnepladsen 11

DK-6950 Ringkøbing

FÅ SUNDERE MINK

VITRAL® B MINK SUPER ✚ ✚ ✚ ✚ ✚

Bedre fordøjelse Større ædelyst Bedre tilvækst Afhjælper slagsmål Forebygger fedtlever

DOSERING: 1L pr. ton færdigfoder.

T +45 91 89 65 25

E kwj@provia.dk

provia.dk

250

grobund 8

OMSTILLING

Bæredygtig eller vakkelvorn?

At drive et bæredygtigt landbrug vil sige, at du, i alt du foretager dig forsøger at sikre, at der i al fremtid kan produceres fødevarer på din jord.

Fakta om bedriften: Omfatter Granlygaard og Brunsminde med henholdsvis 160 og 190 køer. 400 ha dyrkes.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk At omstille sit landbrug til at være bæredygtigt ER en stor mundfuld, men den kan heldigvis synkes i småbidder!

Uanset om du er konventionel eller økolog.

Metoden er at få gennemført en bæredygtighedsanalyse, som derefter med stor træfsikkerhed finder de punkter, hvor det batter noget at sætte ind. Bid for bid – og i prioriteret rækkefølge.

En bæredygtig produktion giver rigtig god mening i forhold til miljø og natur.

Men

også mejerier og andre samarbejdspartnere skubber på udviklingen og begynder at efterlyse dokumentation omkring bedriftens bæredygtighed. Forbrugerne – og dermed detailhandlen – forlanger det.

Et voksende antal forbrugere kræver fødevarer, der, som de formulerer det: ”ikke skader mig, min familie eller jorden”. Økologerne Gert Hansen og Jens Christian Mathiasen, der sammen driver gårdene Brunsminde og Granlygård, har set skriften på væggen.

- Thise Mejeri forventer, at vi leverandører har en strategi for at nedbringe vores carbon footprint – altså vores klimaaftryk, og alle andelshavere

kommer igennem et klimatjek. Arla gør det samme, siger Jens Christian. Han og Gert sagde derfor ja til at samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning og Økologirådgivning Danmark om test af et rådgivningsforløb, der 360 grader rundt afdækker bedriftens bæredygtighed.

Det foregår ved hjælp af et værktøj, der har fået navnet RISE. - Det er altid godt at få andres øjne på sin bedrift.

Man risikerer at få nogen tæsk, men det lærer man af, konstaterer Gert Hansen umiddelbart efter, at han og Jens Christian har fået RISE-rapporten gennemgået og udlagt.

Bredden og dybden i analysen imponerer dem begge.

- Det her værktøj giver et fantastisk overblik og en god indsigt i, hvor komplekst det kan være at tage en beslutning, når man vil tage højde for bæredygtighed, siger Jens Christian.

Men kan det bruges?

Ja, der er han slet ikke i tvivl om!

Målet i RISE-modellen er at få en høj bæredygtighedsscore på 10 forskellige parametre. Men hvis Gert og Jens Christian fx entusiastisk går i gang med at dyrke flere afgrøder og indføre flere husdyrracer for at gavne biodiversitet og mangfoldighed, så skal det holdes op mod den negative effekt, det vil have på økonomi, arbejdstidsforbrug og dieselforbrug.

Vidste du...

...at dit landb rug bliver me re bæredygtigt, hvis du fx:

Forbrugerne forventer det af os. Hvis vi vil ha’ en plads i samfundet, så skal man tænke over sin adfærd og gå i retning af stadig større bæredygtighed, mener Jens Chr. Mathiesen og Gert Hansen.

3 Sænker di t va 3 Bruger dies ndforbrug el 3 Dyrker fler og el mere effektivt e forskellige afgr 3 Øger din og familiens livsk øder/sorter 3 Forbedrer valitet dy 3 Bruger mes revelfærden t 3 Bruger biog mulig vedvarende energi asgylle 3 Undgår hjul la 3 Øger indtje st over 3 tons ningen Ved at arbejd e du et signal om med bæredygtighed sender torer, forbru rettidig omhu til dine kred gerne og dine isamarbejdsp nere. art-

Her er et uddrag af rådgivernes anbefalinger – og hvad Gert og Jens Christian efterfølgende har stillet op i en handlingsplan

NÆRINGSSTOFFER: Gå med i biogasanlæg.

JORD: Tilfør kompost som jordforbedrende middel.

VANDFORBRUG: Kølevand til kalvene genbruges som drikkevand til køerne. (Det nedsætter gyllemængden).

ENERGI OG KLIMA: Besøg af en energikonsulent.

ENERGI OG KLIMA: Optimer på fodermidler af hensyn til køernes methanudslip.

grobund 9

Er tilmeldt nyt biogasanlæg ved Månsson A/S, hvor 1. spadestik lige er taget.

Billigste kompost i nærområdet findes og spredes næste forår

Tjek!

Sættes i værk denne sommer

Tjek!

Besøg den kommende vinter.

Eksperiment med oregano er sat i gang.

Som så mange andre er også Brunsminde I/S presset på økonomien, og en stor egenkapital er tabt i kølvandet på finanskrisen. Der er behov for at nedbringe omkostninger og gæld, og aflønBilledtekst... ningen til ejerne er heller ikke noget at prale af, men de er dog begge rimelig tilfredse.

Til efteråret gennemføres et generationsskifte, og Jens Christian træder ud af I/S’et.

Rådgiverne havde flere input til, hvordan Gert kommer bedst i gang som eneansvarlig, og de fleste af rådene var allerede sat i gang eller lagt ind i en handlingsplan. Det handler blandt andet om gårdrådsmøder, kurser i tidsstyring og deltagelse i en professionel erfagruppe.

Bæredygtigheden skal i stand til at sætte nogle tages i betragtning hele pejlemærker for, hvor vi vejen rundt, og hvis man skal flytte os hen, konretter op på et felt, men kluderer Gert. det afføder en skævhed - Jeg synes først og frempå en anden parameter, mest den store forskel i så må landmanden prioforhold til andre strategiBrunsminde maj 2016 ritere. forløb er, at vi her ser på - Summen af informatiobedriften som en helhed. nerne i rapporten er inteBæredygtighedsrapport (RISE)Det er meget anderledes ressant, og den sætter os end bare at sætte et mål

HAFL School of Agricultural, Forest and Food Sciences, Bern Switzerland

1 Generel information

Gårdens navn Landmændenes navne Projekt Referenceår Interviewere

Flere afgrødearter og -sorter, flere husdyrracer.

Biodiversiteten er allerede høj, og yderligere tiltag vil være negativt for økonomien.

Brunsminde

Gert og Jens Dine stifindere i Christian Jysk bæredygtighedsjunglen 2016

Trine Riis Jeppesen Miljørådgiver 76 60 21 89 trj@jlbr.dk Riis jeppesen, Tina Bøje Clausen, Majbrit Bendix Kontakt Trine RiisTrine Jeppesen eller Henning Vands, Marlene Roswall Hansen, Florence Bedoin Henning Sørensen Sørensen for at komme i kontakt med en af Økologirådgiver Jysk Landbrugsrådgivnings Onsdag 11.eller maj Økologi2016 Dato for interview 76 60 23 69 rådgivning Danmarks bæredygtighedsrådDato for feedback og handlingsplan Onsdag 18. maj 2016 hso@oerd.dk givere.

KONTAKT

BIODIVERSITET:

2 Bæredygtigehedspolygon Brunsmindes figur: 100

DYREVELFÆRD: Sænk belægningsgrad hos kalve plus andre dyrevelfærdstiltag.

om højere DB pr. ko, eller at nu skal køerne give 12 tons mælk. Der fokuserer man på et enkelt mål. Med RISE-analysen sætter vi det i gang, der samlet set gør bedriften mere bæredygtig, mener Jens Christian.

Bedriftsledelse

Der er afsat midler i årets budget.

Jord Husdyr og dyrevelfærd

80 60 40

Økonomisk levedygtighed

20 Driftledelse

0

Jordbehandling og sædskifte 100

Næringsstoffer og miljøbeskyttelse Dyrevelfærd

80 60 40

LIVSKVALITET: Opgradér fra elevhjælp til voksenhjælp for at aflaste ejerne.

Tjek!

Sættes i værk i 2016

Livskvalitet

Økonomisk overlevelsesevne eller økonomisk bæredygtighed

Næringsstofhusholdning

20

Vandforbrug

0 Livskvalitet

Vandforbrug

Positiv. God fremtræden Kritisk. Yderligere tiltag anbefales

Arbejdsvilkår

Arbejdsforhold

Biodiversitet Godt resultat

Energi og Klima

Energi og klima

Biodiversitet og plantebeskyttelse

Problematisk. Behov for handling Grad af bæredygtighed

grobund 10

Ribe Dyrskue byder velkommen 29. juli Der er lagt op til en festlig dag for hele familien, når Hovedengen i Ribe er ramme om dyrskuet, hvor der er nok at se på og opleve for alle.

Sidste fredag i juli er ensbetydende med dyrskue i Ribe – i år er det den 29. juli.

Hovedengen med domkirken i baggrunden er, som altid, rammen for en festlig familiedag.

Her mødes land og by for at se de flotteste landbrugsmaskiner, se og klappe dyrene, opleve det traditionsrige grisevæddeløb, måske deltage i VM i gummistøvlekast, få sig lidt til halsen og ganen – eller se børnene muntre sig i skuets store legeland.

- Vi har tænkt at os arrangere rigtig godt dyrskuevejr med vatskyer, blå himmel og ikke alt for varmt, lyder det fra tovholder Niels Damsgaard Hansen.

SPÆNDENDE DYST OM ÆRESPRÆMIERNE Det hele er nu ikke fornøjelse – en masse landmænd vil nemlig dyste om at vinde de mange flotte ærespræmier, som sponsorer har skænket til vinderne inden for kvæg, får og heste.

- For de mange udstillere af dyr er det selvfølgelig en fornøjelse at være med. Men jeg ved også, at de lægger masser af timer i at være på toppen, når det gælder i ringen, fastslår tovholderen.

MASKINER OG MEGET MERE TIL LANDBRUGET Rigtige mænd og ditto kvinder kan selvfølgelig også se på alt det

nyeste inden for maskiner til moderne landbrug – både de professionelle af slagsen og hobbylandbruget.

- Som sædvanlig kan vores gæster møde maskinhandlere, der repræsenterer en masse forskellige mærker og udstyr, siger Niels Damsgaard Hansen.

Med lidt handelstalent kan det endda være, at man kan gøre en rigtig god handel på dagen.

FLERE BYDER PÅ NOGET GODT TIL HALSEN I 2015 havde Ribe Dyrskue rekordmange besøgende – næsten 10.000.

- Det var vi selvfølgelig rigtig glade for, men desværre betød det også, at det var lidt svært at få noget at spise hurtigt nok, forklarer tovholderen.

For at gøre det lettere at få noget at spise på 2016-skuet er der derfor flere stande med mad, som er parat til at servere noget godt til halsen.

- Vi ser frem til at byde alle velkommen til et godt skue i 2016, fastslår Niels Damsgaard Hansen.

RIBE DYRSKUE

grobund 11

Fusion med Heden & Fjorden Som kunde får du nu mere for de samme penge. Nemlig en langt bredere vifte af tilbud og rådgivere – og en specialisering, der bliver enestående i Danmark.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Jysk Landbrugsrådgivning skrev historie sammen Heden & Fjorden, da de to rådgivninger i juni efter nogle måneders forhandlinger enedes om at danne ét stort og stærkt rådgivningsselskab.

- Der er masser af synergi ved at drive én i stedet for to virksomheder med samme formål, lyder den helt enkle forklaring fra direktør Torben Jensen.

Det er det grundsynspunkt, der har ført Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning i armene på hinanden. Begge virksomheder er økonomisk velfungerende og kunne fint fortsætte hver for sig, men ønsket om at være med til at præge udviklingen førte til de succesrige fusionsforhandlinger.

- Nu kunne vi selv bestemme, hvem vi vil være sammen med. Hvis vi ventede for længe, så kunne andre komme til at diktere vilkårene, konstaterer Bjarne Larsen, der sad med i fusionsforhandlingsudvalget for Jysk Landbrug.

Direktør Torben Jensen har længe argumenteret for, at der er alt for mange rådgivningscentre i Danmark i dag.

Der er kun er plads til 5-6 centre, hvis kunderne skal have en professionel service, mener han.

- Det kræver kritisk masse at kunne betjene moderne landmænd, og en fagafdeling må aldrig komme ned på under 10-12 mand, for det er minimum for, hvad der kan dække et fagområde. Nu har

vi grundlag for at skabe de specialister og den specialrådgivning, der er brug for inden for kvæg, grovfoder, salgsafgrøder, mink og så videre, siger han.

GERNE VÆKST! Målet med fusionen er at holde status quo – eller allerhelst at opnå vækst, selvom der i øjeblikket sker en voldsom strukturtilpasning i landbruget, mener Bjarne Larsen.

- Vi har nu muligheden for at skabe en rådgivningsvirksomhed, der fagligt og mentalt er gearet til at udvide sin service, så den også retter sig mod andre erhverv. Jysk Landbrugsrådgivning har haft succes med bredt at yde service inden for fx IT og jura. Der er et stort potentiale, og hvorfor skulle vi ikke også lave regnskab for tømrere og andre erhvervsdrivende?

TÆNKER ENS Meget binder midt- og vestjyske landmænd sammen.

Blandt andet afhængigheden af markvanding og den store husdyrproduktion.

- Personligt oplever jeg at passe godt sammen med de personer fra Heden & Fjorden, jeg har mødt, siger Bjarne Larsen.

Claus Christensen, der har været en af Sydvestjysk Landboforenings forhandlere, er enig: - Vi ligner hinanden og tænker ens, siger han.

En stor fusionsgevinst er efter hans opfattelse, at det bliver lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Når de unge kigger ud fra universiteterne, så tror han, de bliver tiltrukket af store

Fra venstre : Søren Søndergaard, formand for Jysk Landbrugsrådgivning og næstformand i fusionens bestyrelse. Ved siden af ham Torben Jensen, direktør i Jysk Landbrugsrådgivning og ny administrerende direktør.

Johannes Elbæk, direktør i Heden & Fjorden og ny koncerndirektør. Sven Agergaard, formand for Heden & Fjorden og formand i den nye fusions-bestyrelse.

Foto: Jakob Mikolajewicz, Heden & Fjorden

arbejdspladser, hvor der er mulighed for udvikling og spændende faglige tiltag.

Ved fusionen er der taget højde for, at deltidslandmænd antalsmæssigt er den største kundegruppe, så der er enighed om, at der skal udvikles en ny og bedre rådgivning til den målgruppe, fremhæver Claus Christensen.

Med færre rådgivningscentre, bliver det samtidig mere klart, hvor SEGES skal placere sig.

- SEGES skal helt specifikt tilvejebringe ny viden, mens rådgivningen til landmændene foregår fra de lokale rådgivningscentre. Det bliver lettere at lave det snit fremover, mener han.

Som kartoffelavler glæder han siger over, at det speciale, han bedst kender til, styrkes.

- Det kan helt sikkert føre noget stærkt med sig, at vi sam-

men har muskler til at tilbyde en specialiseret rådgivning inden for både lægge-, spiseog industrikartofler, siger Claus Christensen.

• Det nye rådgivningsselskab har 7.500 landbrugskunder, hvoraf de 5.100 får ført regnskab i et af de to selskaber. Sammen har Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning en omsætning på omkring 300 mio. kr. og ca. 480 medarbejdere.

• C entrene i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg videreføres.

• T orben Jensen bliver administrerende direktør, mens Johannes Elbæk bliver koncerndirektør.

• Ejerne er Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro-Struer Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og Grindstedegnens Familielandbrug. Samlet medlemstal er 3.750.

• Den hidtidige formand for Heden & Fjorden, Sven Agergaard, er formand for det nye selskab, mens Søren Søndergaard fra Jysk Landbrugsrådgivning er næstformand.

grobund 12

KRISE I LANDBRUGET

Økonomisk sammenbrud – hva’ så?

Når du står i fare for at blive det næste offer for finanskrisen, er det en god idé at få kigget på, om arv, testamente og sikring af ægtefællen er i orden.

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (H) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk

ÆGTEFÆLLENS FORMUE Din ægtefælle hæfter ikke for gælden i din virksomhed, med mindre han/hun er medejer eller har skrevet under som meddebitor eller selvskyldnerkautionist.

Herfra gælder dog nogle væsentlige undtagelser: Din ægtefælle hæfter, så længe samlivet varer, for dine personlige skatter (men ikke for momsen eller for indeholdte A-skatter hos medarbejderne).

Når ægteskabet slutter – ved skilsmisse eller dødsfald – skal din ægtefælle dele sin formue med dig, hvis der er fælleseje. Det, som du får, vil kreditorerne helt sikkert forsøge at få fat på. På den måde kommer din ægtefælle til at aflevere halvdelen af sin formue til dine kreditorer ved skilsmisse eller død. Ægtefællens hæftelse for skatter ophører ved skilsmisse eller ved samlivsophævel-

se. Har du en stor restskat, kan I overveje at blive skilt, eller at flytte fra hinanden.

Det har selvfølgelig andre konsekvenser, og I bør derfor søge råd hos en advokat, inden I bare lige griber til denne løsning.

Delingen af formuen ved skilsmisse eller død kan undgås ved, at I laver en ægtepagt, hvor din ægtefælles formue bliver særeje. Også dette bør I få gennemgået grundigt hos en advokat.

BØRNENES PENGE Det, som tilhører dine børn, kan kreditorer ikke tage. En betingelse for, at fx penge kan anses for at tilhøre barnet, er at de står på en konto i barnets navn. For penge, som stammer fra dig, gælder også, at du skal have ”givet slip” på pengene. Det vil sige, at du ikke kan bruge af pengene selv eller på et senere tidspunkt flytte dem tilbage til dig selv.

OVERFØRSLER TIL ÆGTEFÆLLE OG BØRN I forbindelse med en konkurs ses det ofte, at der kort før konkursen er flyttet penge eller fx en ejendom over i ægtefællens eller børnenes navn. Den advokat, som bliver kurator under konkursen, vil undersøge, om der er givet en gave ved overførs-

len. Hvis der er det, skal gaven gå tilbage. En almindelig handel, hvor der betales fuld pris, er derimod tilladt.

BEVISER Når økonomien strammer til, er det godt at have bevis for, hvad der tilhører din ægtefælle og dine børn. Har din søn fx købt en PC for sine konfirmationspenge – så sørg for at transaktionen kan ses på hans konto, og at kvitteringen udstedes i hans navn.

Køber din svigerfar din bil – naturligvis til markedsprisen – så sørg for, at der skrives et papir, og at transaktionen kan ses på jeres konti.

Bilen skal også omregistreres med din svigerfar som ejer og din ægtefælle som bruger.

ARV Al arv, som tilfalder en person i økonomiske vanskeligheder, vil kreditorerne forsøge at få fat på.

Skal en kriseramt landmand arve dig, så overvej at lave et testamente for at begrænse hans/hendes arv mest muligt. Du kan fx bestemme, at arven i stedet skal tilfalde landmandens børn, ægtefælle eller søskende. På den måde er der en mulighed for, at familien kan få lidt glæde af arven efter dig.

Oprettelse af et testamente er lidt kompliceret, og en del krav skal opfyldes, for at testamentet ikke bliver tilsidesat, så du får brug for en advokat.

ARVEAFKALD En del konkursramte personer vælger at give afkald på arv efter familien – fx ægtefælle, søskende og forældre.

Det er en nem måde at sikre, at arven ikke ender hos dine kreditorer.

Men har du givet arveafkald, vil du normalt være afskåret fra at få en gældssanering.

Inden du blot giver arveafkald, bør du derfor diskutere sagen med din advokat.

grobund 13

At miste fodfæstet for en stund Er man i krise står angst og depressionen på lur, og kun ved at acceptere situationen, kommer du ud af handlingslammelsen og får igen kontrol over din tilværelse.

TEKST Bente Bendix Socialrådgiver Tlf. 76 60 22 72 bbj@jlbr.dk

For at have livskvalitet og tryghed i livet har vi brug for at få opfyldt de mest basale behov såsom mad, tøj, bolig og økonomi. Men skal vi også føle glæde og mening med tilværelsen, har vi brug for forudsigelighed i hverdagen, arbejde, oplevelser og samvær med venner og familie.

Landbruget befinder sig for nuværende i en dyb krise, og mange landbofamilier er truet på deres økonomiske eksistens og mister derved fodfæstet for en stund.

Rigtig mange landbofamilier opfylder i dag kriterierne for at være i krise. Nemlig ved, at de enten har lidt en eller anden form for tab eller lever med truslen om tab. Jeg oplever derfor også, at en del har brug for professionel hjælp til at håndtere de svære levevilkår, som erhvervet byder på i dag.

ACCEPT ER NØGLEORDET Bliver man fyldt med negative tanker, får tankemylder

og kommer til at rette fokus på forhindringer frem for muligheder, ja så kommer man ind i en negativ spiral, som kan udvikle sig til angst og depression.

Forholder man sig derimod konstruktivt til situationen og forsøger at få mest mulig indflydelse, så er risici for at komme i en krise meget mindre.

Jeg anbefaler ofte landbofamilier i krise til at forholde sig til en ”Acceptmodel”.

Accept betyder ikke, at situationen SKAL forblive, som den er. Det betyder, at du ERKENDER, at en given situation er, hvad det er, og at du forholder dig til, hvordan du vil HANDLE. Processen til accept: 1: Hvad er uden for egen kontrol – hvad har du ingen indflydelse på?

2: Hvad er både inden for og uden for egen kontrol – hvor har du delvis indflydelse?

3: Hvad er egen kontrol – 100% indflydelse?

Denne model giver mulighed for at rette fokus på det, man selv kan gøre for at for-

bedre sin situation eller acceptere det, som man ikke har nogen som helst indflydelse på. Ofte er det ”kunsten at give slip” der er den største opgave.

I SKAL TALE SAMMEN! Der findes ikke færdige løsninger på, hvordan man nemmest kommer igennem et kriseforløb. Den første forudsætning er dog, at man som familie taler sammen om, hvad der måske kommer til at ske af livsforandringer, og dernæst forholder sig til, hvilke muligheder man har for at komme videre.

FORSKELLIGE SPØRGSMÅL ER RELEVANT AT FÅ TALT OM: • Er du medlem af en A-kasse, og har du været medlem i et år, så du er berettiget til dagpenge ved ledighed?

• Er du syg og skal sygemeldes for en periode?

• Har du og din ægtefælle mulighed for at få et job – og hvad har du lyst til? Kender du nogen i dit netværk,

som kan anbefale dig/ansætte dig?

• Skal du have en ny uddannelse eller efteruddannes?

• Har I mulighed for at blive boende på gården, eller skal I flytte ret hurtigt?

Hvor har I lyst til at bo?

• Kan børnene blive i deres skole/daginstitution?

• Andre ting som er relevant for dig/jer?

FREMTIDEN ER LYSERE END DU TROR At skulle forlade sit landbrug er ofte en meget lang og svær proces.

Fremtiden er dog oftere lysere, end man tror. De fleste landmænd får ret hurtigt beskæftigelse i andre erhverv, som ofte landbrugsrelateret, og medarbejdende ægtefæller har også gode chancer for at få nyt job.

Når banken kræver afvikling af landbruget På jlbr.dk kan du læse artiklen: ”Økonomisk nødlidende – hvad nu?”, hvor advokat Jacob Carl, TELLUS Advokater tager dig bagom begreber som frivilligt salg, afvikling, brugelig pant, rekonstruktion og konkurs. Alt sammen ord, der i disse år er blevet blodig alvor for mange landmandsfamilier.

grobund 14

UDSLUSNINGSFENNE

Kvierne lærer på en kontrolleret måde, at der er strøm i tråden

Klar til at have 100 kvier på græs Ved afgræsning opnår I/S Bjørholm Holstein i Glejbjerg en god udnyttelse af arealer, der ellers ville give et meget lavt dækningsbidrag.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Knud Junker Nielsen har altid haft alle drægtige kvier og goldkøer på græs. Men efter de sidste udvidelser i samarbejde med sønnen Morten Kiilerich Nielsen, er bedriften på vej mod i 2017-2018 at få 100 kvier om året.

KAN SÅ STORT ET ANTAL HÅNDTERES PÅ GRÆS? Det mener både Knud og Morten, og i år har de fundet formen, der gør det muligt.

Der er nu 50 drægtige kvier plus 25 goldkøer ad gangen lukket på græs på arealer, der kun egner sig til afgræsning.

- Vi har de lave arealer, hvor vi enten skal bøvle med hø eller afgræsse. Min hovedreg-

ning siger, at vi får et større udbytte ved afgræsning på de arealer, end vi fx kan få på en kornmark, fortæller Knud.

Forudsætningerne for regnestykket er, at prisen på et kviehotel er ca. 15 kr. pr. dyr pr. dag (korn er sat til 1,20 kr. pr. kg). På græs kan Bjørholm have 4½-5 kvier pr. ha.

Kvierne er på græs i ca. 150 dage. I runde tal er der spa-

rede omkostninger på 10.000 kr. pr. ha. ved afgræsning i forhold til et kviehotel.

- For at nå op på samme dækningsbidrag, skal en kornmark give 85 tdr. korn pr. ha.

Det er vi ikke i nærheden af – vi skal være glade, hvis vi har et udbytte på 50-60 tdr. pr. ha.

Nu er kvierne fra I/S Bjørholm Holstein ganske vist ikke på kviepension, for de befinder sig på I/S’ets egen kviegård, men sammenligningen giver et fingerpeg om, at der er god økonomi i at de ringeste arealer, der ikke kan dyrkes, udnyttes til græsning.

Der er kun begrænset arbejde med flytning og lidt opsyn, når kvierne er på græs. Tidsforbruget ved pasning på stald vil være et helt andet, og mens dyrene er på græs, slider de heller ikke på stald og inventar, opsummerer Morten Kiilerich Nielsen.

Raftehegnet viser tydeligt dyrene, at der en afspærring, de skal respektere.

grobund 15

"Udslusningsfennen er billig – men effektiv"

Byg en udslusningsfenne Sådan lærer du dine kvier at gå i en indhegning På I/S Bjørholm Holstein er der brugt 3.000 kr. og nogle mandetimer på at etablere en udslus-

ningsfenne på ca. 90 x 50 meter.

Der er sat tråd op, men derudover er der banket en indhegning sammen af tynde granstammer fra en plantning på et af Knud og Mortens egne arealer.

Kvierne går om vinteren på en kvieejendom, og herfra hentes ca. 10 stk. ad gangen og køres i

kreaturvogn de få kilometer til udslusningsfennen. Her går de 1-2 dage, og selvom de er vilde, når de slippes ud, så afholder det synlige hegn af tynde stammer dem fra at buse lige ud gennem indhegningen. Ingen dyr er løbet ud, og heller ikke senere, når de slippes ud på den rigtige afgræs-

ningsfenne, er der nogen, der er brudt ud af indhegningen.

Fluestik er uhyre sjældne på I/S Bjørholms engareal, men der skal næppe være goldkøer på græs længere end til engang i august.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm.

Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og med stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

selvfølgelig det dårlige majsudbytte i 2015.

grobund 16

Det er ikke enten majs eller græs. Det er både majs og græs!

FREMSTILLINGSPRIS

I marken dyrkes majsen ofte på den høje reelle jord, mens græsafgrøderne udover græs dækker over helsæd og grønkorn, ligesom græs kan være placeret på mindre produktive jorde. Det kan gøre græsset dyrere på nogle ejendomme. Der er heller ikke taget højde for transportforskelle.

Dyrere at dyrke majs i 2015 For koen giver den første foderenhed af et nyt fodermiddel altid ekstra værdi. Derfor vil det næsten altid være fornuftigt at bruge både græs og majs.

Når man planlægger sin grovfoderforsyning er det derfor allervigtigst, at man tager udgangspunkt i sin egen

Det var stadig billigere atvildyrke majs end græs i 2015 på trods af det ejendom, hvis man optimere grovfoderforsyningen.

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Knud S. Hansen Kvægrådgiver

250

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆS I analyserne af årsrapporterne for 2015 har Jysk Landbrugsrådgivning for andet år i træk udarbejdet driftsgrensanalyser for majs og græs hver for sig. Her er alle omkostninger inklusiv ejerløn og forrentning af egenkapital medregnet. Det giver blandt andet grundlag for beregning af fremstillingsprisen for majs og græs individuelt for hver enkelt bedrift.

Udbytterne i græs og majs er afstemt med besætningens foderbehov i forbindelse med analysering af årsrapporten.

Maskinomkostningerne er beregnet således, at indsatsen af egne maskiner er internt aflønnet til maskinstationstakst. Derfor er der kun små afvigelser i maskinstationsomkostningerne pr. ha – men grundet forskellige

198 193

200 157

150

I 2015 kostede det i gennemsnit 19 øre mere at dyrke en foderenhed i græs end i majs.

Beregnet på tal fra år med normale udbytter burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Der er stor forskel på, hvor stærkt majsen står i konkurrencen med græs på den enkelte ejendom; men generelt set har majsen næsten kunnet konkurrere med græsset – til trods for det lave udbytte – i 2015.

Fremstillingspriser grovfoder 2014 og 2015

Øre pr. FEN

109

100

Fremstillingspriser 2014

149 145

126

111 112

100

90

Fremstillingspriser 2015

73

50

D = dårligste 1/3 M = mellemste 1/3

0 Majs D

Majs M

Majs B

Græs D

Græs M

Græs B

B = bedste 1/3

Figur 1.

udbytter bliver det forskellige beløb pr. FEN.

På majs, hvor dårligste og af gennemsnitsudbyttet i bedbedste gruppe afviger hver ste tredjedel i 2015 mod 84% ca. 28 øre fra middel, og på i 2014; så det dårlige majsår STORE AFVIGELSER græs, hvor dårligste og bedhar også bevirket større Tabel 1 Midt i maj 2016 er der beregste gruppe afviger hver ca. 40 spredning i fremstillingsomnet fremstillingsomkostninkostningerne for majs.

Fremstillingspris grovfoder øre fra middel. Majs Græs ger for majs Øre og græs på mere Fremstillingsprisen for majs græs pr. FEN Dårligste Middel Bedste Fremstillingsprisen Dårligste Middel for Bedste end 175 bedrifter. Bedrifterligger 57 øre i bedste 32 ligger 81 Stykomkostninger 47 lavere 38 36 øre lavere 26 i bedste20 ne er opstillet i rækkefølge end i dårligste gruppe i 2015.

Maskinstationsomkostninger* 72 gruppe.

60 Heraf 54 end i dårligste 114 90 74 efter fremstillingsprisen og stammer ca. ca.

Energi, vedligeholdelse mm.

18 35 øre fra 15 for- 13 Heraf stammer 22 1760 øre fra 16 inddelt i dårligste, middel og skellen i majsudbyttet, mens forskellen i græsudbyttet, Afskrivning, forpagtning og renter 64 52 36 76 57 41 bedste gruppe med gennem22 øre stammer fra forskellen mens 20 øre stammer fra forEU-støtte -45 -38 -35 -55 -45 -39 snitstal for hver af grupperi fremstillingsprisen pr. ha. skellen i fremstillingsprisen Fremstillingspris majs i alt 157 126 100 193 145 112 ne. Det fremgår af figur 1, at Majsudbyttet i dårligste pr. ha. Det svarer omtrent til * Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser. der i 2015 er store forskelle: tredjedel udgjorde kun 77% 2014.

Tabel 2 Supplerende oplysninger Dårligste Antal bedrifter 58 Antal ha med majs/græs 65 FEN majs/græs pr. ha 7.159 Fremstillingspris pr. ha 11.239 Forpagtet andel af areal i procent 29 Forpagtningsafgift, kr. pr. ha* 4.240 Bundet kapital, kr. pr. ha 96.225 Gns. rente i procent 3,36 Fremstillingspris majs, øre pr. FEN 157 Fremstillingspris græs, øre pr. FEN 165 * Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og

Majs Græs Middel Bedste Dårligste Middel Bedste 58 58 64 64 64 71 71 73 79 75 8.301 9.311 6.011 7.311 9.080 10.512 9.344 11.527 10.614 10.140 27 24 31 33 22 4.421 3.636 4.483 3.934 3.955 99.545 103.396 95.193 92.052 106.701 3,02 2,48 3,09 3,00 2,57 126 100 148 123 116 153 143 193 145 112 denne kan være forskellig.

KVIEFORSØG

grobund 17

Bedste opdrætsform for kvier dårlige majsår!

SAMMENHÆNG MELLEM OMKOSTNINGER VED GRÆSOG MAJSDYRKNING Det fremgår af tabellen, at der er en klar sammenhæng mellem fremstillingspriserne på græs og majs. Således har bedste tredjedel af de bedste majsdyrkere en fremstillingspris på græs, der ligger 22 øre lavere end den dårligste tredjedel af majsdyrkere. Set med græsdyrkernes øjne var en foderenhed i majs 32 øre dyrere at fremstille i den dårligste græsgruppe.

SAMMENLIGNING MED 2014 Som det ses af figur 1, er der ikke meget forskel på fremstillingspriserne på græs fra 2014 til 2015. Fremstillingspriserne på majs har derimod ligget fra 27 til 46 øre højere i 2015 end i 2014. Det skyldes selvfølgelig det dårlige majsudbytte i 2015.

BÅDE MAJS OG GRÆS Det er ikke enten majs eller græs. Det er både majs og græs!

I marken dyrkes majsen ofte på den høje reelle jord, mens græsafgrøderne udover græs dækker over helsæd og grønkorn, ligesom græs kan være placeret på mindre produktive jorde. Det kan gøre græsset dyrere på nogle ejendomme. Der er heller ikke taget højde for transportforskelle.

For koen giver den første foderenhed af et nyt fodermiddel altid ekstra værdi. Derfor vil det næsten altid være fornuftigt at bruge både græs og majs.

Når man planlægger sin grovfoderforsyning er det derfor allervigtigst, at man tager udgangspunkt i sin egen ejendom, hvis man vil optimere grovfoderforsyningen.

Jysk Kvæg er sammen med SEGES i gang med det første store forsøg, hvor man i praksis undersøger produktionsøkonomien og tilvæksten vedrørende ca. 6.000 kælvekvier.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Alle, der har med kælvekvier at gøre, må stille sig spørgsmålet: Hvordan kan kvier fodres billigst muligt, men samtidig ved en lav alder, opnå en optimal kælvningsvægt, der sikrer en høj ydelse i efterfølgende laktationer og en god holdbarhed i besætningen?

Sandheden er, at man i dag ved alt for lidt om foderomkostningerne, der er forbundet med at fremelske en god kælvekvie.

Nu skal svaret findes via et stort forsøg, der over to år involverer ca. 6.000 kvier på fem forskellige kviehoteller i Jysk Landbrugsrådgivnings område.

Jysk Kvæg satte tidligt fokus på dette emne, og da SEGES sidste år stod med projektmidler til formålet, var Jysk Kvæg det naturlige valg som samarbejdspartner.

Omfanget og dybden i forsøget antyder, at man virkelig ønsker at stå med en afgørende og brugbar viden om området.

For at afdække problemstillingen så grundigt som muligt, omfatter forsøget to forskellige former for opdræt: • Fem forskellige bedrifter leverer kvier til samme kviehotel.

• En stor bedrift leverer kvier til 5 forskellige kviehoteller.

BETYDNING AF FODRING - Styrken ved forsøget er, at vi kan sammenligne resultaterne hos de forskellige besætninger, og samtidig kan vi få konkret viden om betydningen af

fodring og management. Hvor meget betyder det, hvilken stand kvierne er i ved indlevering på kviehotellet? Hvor meget kan der om nødvendigt rettes op på? Eller er det i virkeligheden fødselsvægten, der afgør det hele? Det ved vi mere om, når alle data bliver samlet og behandlet, forklarer Torben Hedegaard, Jysk Kvæg, der sammen med kollegerne Sven Iversen og Knud S. Hansen styrer forsøget.

VEJNING HVERT KVARTAL På alle de ca. 6.000 kvier, der indgår i forsøget, bliver fødselsvægten registreret, ligesom ejerne også vejer kalven, når den ved 6-8 ugers alderen ophører med at få mælk.

Dernæst vejes hver enkelt kvie, når den modtages på kviehotellet, og herefter gennemfører kviehotellet vejninger af dyrene hvert kvartal.

Alle vejningerne foretages af personalet på kviehotellerne.

Vejningerne foregår på en elektronisk vægt, hvor dyret automatisk identificeres via sit øremærke. Alle vejedata behandles af SEGES. Kvier opholder sig ca. 19 måneder på et kviehotel, og det er en kendt udfordring, at der vækstmæssigt er en kritisk periode, fra kvien vejer 100 til ca. 260 kg.

Det er også en kendsgerning, at kviehotellet, der modtager kalve fra fem forskellige ejendomme, registrerer forskelle, hvor der let kan være et udsving på 200 gram mellem dyrene fra besætning til besætning. Der er dog også forskel på, hvilken alder kvierne har, når de flyttes på hotel. Det er derfor, visheden om tilvækstni-

veauerne er så central, og det er grunden til, at der er stor opmærksomhed omkring de forskellige fodrings-”filosofiers” effekt.

På det store kviehotel, der modtager ca. 650 kvier om året, er de mange data allerede i brug. Præcise foderopgørelser og analyser, der nøje viser, hvad foderstakkene indeholder, er blevet sammenholdt med resultaterne af vejningen af dyrene, og på den baggrund er der nu skiftet til en mere nuanceret fodring efter alder.

Tidligere var der 2-3 fuldfoderblandinger, nu er der 5, og det sikrer, at dyrene mere præcist får, hvad de har brug for – uden spild.

GODE MALKEKØER SEGES og Jysk Kvægs medarbejdere på projektet håber, at det lykkes at skaffe nye projektmidler, når dette er afsluttet. Ønsket er at kunne følge de 6.000 kvier over deres første to laktationer, så man kan afgøre, om der kan konstateres nogen forskel på mælkeydelsen i relation til de forskellige opdrætsmetoder.

Projektet er igangsat i sommeren 2015 og løber over to år.

Kvierne kommer dels fra én stor bedrift, nemlig I/S Rønhave, der leverer 2500 kviekalve om året til fem forskellige kviehoteller.

De øvrige kvier kommer fra 5 bedrifter, som samles på ét stort kviehotel for 900 kvier hos Kurt Terp i Fitting.

Projektet er støttet af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

grobund 18

STRØELSE

”Jeg vil ikke anbefale det til nogen” Efter tre måneder med halm, kalk og vand i sengebåsene smed Erling Jensen hele molevitten ud. Yverbetændelser satte op mod 15 køer ud af spillet – og Erling selv gik ned med flaget.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Erling Jensens fra Fitting ved Vorbasse havde de største forventninger, da han sidste sommer hev de gamle, slidte madrasser i kostalden ud og gik over til at bruge en blanding af halm, kalk og vand i sengene.

Men et par måneder senere var han både på lykkepiller og sovemedicin, og hans verden var ved at styrte i grus.

- Det gik helt skævt. Det hele var én stor fejltagelse.

Tanken var at få nogle erfaringer med det begrænsede antal båse.

- Jeg gik ind for at få frokost, og da jeg kom tilbage lå der en ko i hver af de 15 båse, og de andre stod og trængtes lidt for at komme til, fortæller han. Det overbeviste ham om, at han bare skulle sætte turbo på. De følgende par uger ændrede han samtlige 142 sengebåse – og køerne var vilde med det nye liggemateriale!

Men efter bare 14 dage steg celletallet, og det fortsatte med at stige til over 500.000.

ET MARERIDT - Vi gik fra få yverbetændelser til 5-6 om ugen. Meningen var jo, at køerne skulle have det så godt og gerne give noget mere mælk. Jeg kunne ikke skifte til sand på grund af gyllesystemet, men halm, kalk og vand skulle være det næstbedste. Jeg var godt klar over, at det ville give mere arbejde, men det blev et mareridt.

I løbet af august måned slås Erling, der er alene om pasningen af de 150 køer, med problemerne. Han blander 4 tons strøelse (20 m3!) om

KØERNE ELSKEDE DET Nogle få måneder tidligere havde Erling deltaget i en studietur til en bedrift nordpå, og han vendte hjem fast besluttet på, at den nye strøelse af halm, kalk og vand var det bedste, han kunne gøre for sine køer.

- Det så rigtig godt ud, og dengang stod der en masse om det i bladene, og det var alt sammen positivt, husker Erling.

1. juli fjernede han madrasser og satte bagkanter på 15 sengebåse, som blev fyldt dem op med det nye strømateriale.

Så høj var den kant, som Erling monterede for at etablere en bagkant. Kanten faldt af flere gange, og det var hver gang som at starte forfra med at etablere en bund.

ugen. Efter få dage mangler der alligevel materiale i sengene. Desuden er det en ulempe, at alt for meget bliver rodet ud på spalterne, så der dagligt er store mængder affald, han må køre ud.

Der er store problemer med varmedannelse i materialet, som også støver så kraftigt, at det generer hans slimhinder.

HANDLINGSLAMMELSE - Jeg vil ikke hænge nogen ud. Jeg siger bare, at systemet ikke fungerer alle steder, siger han.

grobund 19

Hvad gik galt?

Arbejdskrævende Det tog Erling fire timer om ugen med en minilæsser med en strøkasse at fordele halm/kalk/ vand-blandingen.

Desuden brugte han dagligt lang tid på at fjerne det spildmateriale, som udmugningsanlægget samlede i enderne.

Forstyrrelse I robotbesætningen skaber det forstyrrelse i køernes rytme, når de skal gennes rundt på grund af håndteringen af strøelsen.

Kompromiser Når systemet implementeres i en ældre stald, er man nødt til at montere en bagkant oven på betonkanten. Hos Erling blev der 40 cm at skræve over for køerne, og det er køerne ikke trygge ved.

Slid Det var hårdt ved fuldfoderblanderen og meget dieselkrævende at blande 1.400 kg halm med 2.200 kg kalk og 800 liter vand ad gangen.

Personligt gik han helt ned med flaget. Han arbejdede og arbejdede, og samtidig kunne han ikke sove for spekulationer. Lægen gav ham lykkepiller og sovemedicin, men han havde det stadig rædselsfuldt.

Han blev klar over, at han ville være nødt til at strø tre gange om ugen for at få succes med den nye strøelse: - Det kunne jeg slet ikke overkomme arbejdsmæssigt, fortæller han.

At det hele var ved at vælte for Erling var også tydeligt for hans kvægrådgiver, Torben Hedegaard. I dag er Erling glad for, at Torben overbeviste ham om, at de skulle sende bud efter socialrådgiver Bente Bendix fra Jysk Landbrugsrådgivning.

Hun fik Erling ud af handlingslammelsen.

EN SPILDT INVESTERING - Der var ikke andet at gøre, end at få hentet priser hjem

på nogle nye madrasser, og så gå til banken og forklare, at det, jeg havde været så begejstret for, bare ikke duede. En spildt investering på omkring 80.000 kr., en masse forgæves arbejde med at bygge det hele op og en stor lussing produktionsmæssigt.

Banken accepterede heldigvis Erlings kursskifte, og psykisk blev det et vendepunkt for ham.

Med gode naboers hjælp blev det hele tømt ud. Det tog fem mand tre hele dage. Nye latexmadrasser med gummidug blev lagt på, og hverdagen kunne normalisere sig.

- Før var jeg oppe på 12.000 kg EKM pr. årsko. Jeg mistede 500 kg. Og yverbetændelse tog livet af nogle køer, mens andre måtte sættes ud.

Totalt set er jeg vel sluppet nådigt, siger Erling,

”Vi hører aldrig om de dårlige erfaringer…”

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

der trøster sig med, at hans pæne placering i Kvægnøglen næsten er holdt, trods al modgangen.

Psykisk skulle han helt frem til lyset og foråret, før han kunne kende sig selv igen.

- Jeg bliver aldrig helt den samme – og det behøver ikke at være negativt.

Det lyder nok mærkeligt. Men det har på en eller anden måde været lærerigt at gå ned med flaget. Som menneske har jeg fået en ny indsigt og en anden indfaldsvinkel.

- Men det er bare vigtigt for mig at være ærlig og fortælle hele sandheden om mine erfaringer, for man skal tænke sig rigtig godt om og forestille sig selv ind i den nye arbejdssituation, hvis man tænker på at skifte til halm/ kalk/vand.

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 20

STRØELSE

Sundheden når nye højder Efter bare fire uger med halm og kalk i sengebåsene gik køerne i Martin Kristensens stald fra en benscore på 3 til 1. Og efter et halvt år er han stadig glad og begejstret for sit valg af strøelse.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Bag en låge står køerne og følger nysgerrigt med, mens en medhjælper med minilæsser ”reder op” i sengebåsene med den støvede blanding af kalk og halm. De virker ivrige efter at komme tilbage og putte sig i det bløde materiale.

Tilbage i efteråret udvidedeMartin Kristensen sin bedrift ved Tarm fra 230 til 450 køer.

Han var ikke i tvivl om, at køerne skulle have et blødt underlag i den nye stald. Først havde han tænkt sig sand, men da han blev klar over at halm og kalk er et alternativ, øjnede han en mulighed for at undgå at etablere en gyllekanal. I modsætning til sand, så kan halm og kalk skylles ud i det eksisterende rundskyl.

Nu har køerne siden 1. oktober ligget i det bløde lag af halm og kalk, og når Martin gør status, så er han meget tilfreds med sit valg. I den nye stald bruger han blandingen i alle 250 sengebåse, og i den gamle stald strøs der halm og kalk ud over madrasserne.

ÆLDRE KØER MED GODE BEN

VAR VED AT FORTRYDE

- Når jeg får besøg i stalden, er der mange, der kommenterer, at rigtig mange af køerne ligger og tygger drøv. Særligt i den nye stald. Allerede efter de første fire uge bemærkede vores dyrlæge en markant forbedring, og vi gik fra en benscore fra 3 til 1. Selv gamle køer, der har kælvet 6-7 gange, står nu med fine ben.

Det har vi ikke haft før, forklarer Martin på en rundtur i den nye stald.

Sundhedsmæssigt er der helt generelt sket et ryk. I tiden op til stalden blev klar, var der overbelægning i de eksisterende stalde, goldkøerne gik i et presset system, og kvierne havde også for lidt plads.

Det var situationen, og dertil kom, at der blev blandet mange nye dyr ind i besætningen, da den nye stald stod klar. I den gamle stald ligger celletallet på 160.000, og Martin er tilfreds med, at celletallet er ved at komme ned på det niveau også i den nye stald.

- Køerne ligger mere ned, og det giver mere mælk. Vi kom fra en dagsydelse på 12.000 kg pr. ko. Under byggeriet faldt det til 11.200, men nu er vi på 11.900, og ydelsen er stigende, fortæller han.

Efter de første dage med halm, kalk og vand i sengebåsene var Martin ved at fortryde det hele.

- Dyrene skubbede rundt med blandingen, og det lå ikke rigtigt. Alt for mange sked i kummen, og jeg begyndte at blive bange for, at der skulle komme bakterier, fordi der ikke var tørt nok i båsene, forklarer Martin.

Så udelod han vandet i blandingen, samtidig med at inventaret blev justeret, så køerne træder et skridt længere tilbage, når de rejser

Martin Kristensen har 450 køer, og i samtlige 300 sengebåse i et nyt staldafsnit bruges halm/kalk.

I det ældre staldafsnit strøs der med blandingen på madrasserne.

Der malkes i almindelig 2*14 sildeben malkestald med fast exit på bedriften.

sig. Derefter har systemet kørt upåklageligt. Uden vand holder blandingen sig tør længere, og Martin kan nøjes med at strø to gange om ugen.

Sådan gør Martin: I sengene er der først to gange lagt et lag sand for at give en god fast bund.

Herpå tilføres der minimum to gange ugentlig et lag af kalk og halm (50-50). Kalken er siet jordbrugskalk, og halmen er netop skiftet ud med finsnittet halm, der er pulveriseret med en Haybuster.

Martin vurderer, den finere halm vil suge bedre, og at han dermed kan spare i halmforbrug svarende til ca. 15.000 kr. om året.

Halm og kalk blandes i en 20 m3 fodervogn, oftest blandes der til 3-4 ugers forbrug ad gangen. Den færdigblandede masse opbevares under et halvtag lige ved porten til stalden.

Normalt er opskriften på en blanding 1/3 vand, 1/3 halm og 1/3 kalk. Martin besluttede ret hurtigt at udelade vandet og køre med 1/2-1/2 blanding af halm og kalk.

I den første tid blev der brugt tid på at justere på inventar som frontrør og nakkebøjle. Det er vigtigt, at afstanden er den helt rigtige, så koen ligger hensigtsmæssigt.

Til sommer overvejer Martin at tilføre et desinfektionsmiddel til blandingen for at forhindre bakterievækst.

grobund 21

Erfaringer er guld værd Andres erfaringer kan man lære af – især de dårlige!

Tak til Erling Jensen for at være åben om, hvilken kæmpe udfordring halm, kalk og vand har været for ham.

Her bliver der strøet ved hjælp af minilæsseren. Men Martin fortæller, at efter han er skiftet til den mere findelte halm, så kan strømaskinen på minilæsseren klare opgaven.

Martin har udskiftet den grovere halm i forgrunden med den mere findelte type, der ses bagerst.

Martins gode råd: 3 Det er vigtigt at fyld e op tit

nok.

3 Hvis ca. 15% af sengeb åsene er mørke og virker fugtige, er der behov for en ny strøning.

3 Benyt en passende mæ ngde.

Sengebåsen skal være 70 % fyldt op.

Kommer der mere i, går det til spilde.

3 Blandingen skal være tør – altså uden tilsætning af van d.

3 Undgå for meget kal k.

Martin mener, at en højere procentdel af kalk kan ska de dyrene.

Han frygter ætsninger, der vil give sår på koens patter.

TEKST Susanne Seested Kvægbrugsrådgiver Tlf. 76 60 21 53 sse@jlbr.dk

Ingen er i tvivl om komforten i senge med halm, kalk og vand (HKV), hverken Martin Kristensen og Erling Jensen. Men fællesnævnerne for alle, der forsøger sig med denne strøelse, er, at der skal justeres på blandingen og på rutinerne omkring håndtering for at finde frem til netop den opskrift, der fungerer.

Martin har fundet opskriften, mens Erling måtte give op.

De erfaringer, Erling beretter om, er guld værd og vigtige at have med i overvejelserne, når mælkeproducenter overvejer plusser og minusser ved HKV i sengene.

Det er arbejds- og tidskrævende og med vand et tungt materiale at håndtere. Det er vigtigt hurtigt at få etableret en fast bund, så den strøelse, der tilføjes i løbet af ugen, kommer til at ligge mest muligt fast. Det kræver en dybde på 25 cm. Nogle har udfordringer med at få strøelsen fast, når bagkanten er skrå.

Vand er med til at binde kalken og holde sammen på al materialet. At Martin kan undvære vand, kan forklares med, at han vælger at lægge sand i bunden. Det giver en solid, kompakt stabilitet i bunden og er med til at ”bide” fast

i strøelsen ovenover. Samtidig har han fast gulv og skrabeanlæg, så han har ikke bekymringer med, at køerne skubber for meget strøelse ud af sengene, hvilket er til stor ulempe på spaltegulv. Det stopper spalter til, robotskrabere kan slet ikke håndtere det, og skrabeanlæg kører over det. Så kan man fristes til at tilsætte yderligere vand, men i fugt opformeres bakterier, måtten kan tage varme, og så reagerer køerne kraftigt på yversundheden.

Materialet skal ligge jævnt i sengene, der må ikke være fuglereder bagerst, der virker som en tragt for opsamling af gødning og urin.

Samtidigt må der ikke lægges et for tykt lag ad gangen, for så er der risiko for varmedannelse. Derfor kører landmændene typisk materiale ind 2-3 gange ugentligt.

I en robotstald er det voldsomt forstyrrende for kotrafik og malkninger, mens det nemmere kan håndteres, når der er malkestald.

Kalk og kridt er udtørrende. Mange praktiserer regelmæssigt strøning med et udtørrende middel ovenpå HKV-blandingen. Der er forskellige erfaringer omkring, hvorvidt pattehuden påvirkes negativt. Nogle praktiserer forebyggende pattedyb efter hver malkning for at sikre god hudkondition, og selvsagt virker det stærkt forebyggende på celletal/mastitis, mens andre mener, de klarer sig med spray.

Martin

Erling

Malkeanlæg

Malkestald

Robot

Gulvsystem

Fast gulv m. skrabeanlæg

Spaltegulv m. skrabeanlæg

Bagkant højde og hældning

35 cm høj lodret bagkant

37 cm høj, eksisterende bagkant suppleret med 20 cm skrå bagkant

Kumme dybde

30 cm med en bund af sand

17 cm

Ydelsesniveau

11.300 EKM

11.800 EKM

Aktuelt celletal

205.000

182.000

grobund 22

3 NYE I SYDVESTJYSK LANDBOFORENING

En handlekraftig landboforening!

Godt, at fx Danish Agro bliver holdt i ørerne!

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Sydvestjysk Landboforening skal være synlig over for myndigheder, politikere og alle relevante relationer. Og så skal den også være handlekraftig, som det skete her i foråret, hvor landboforeningen på baggrund af formodninger om manglende vægt gennemførte kontrolvejning af gødningssække.

Som nyvalgt bestyrelsesmedlem vil Karen Kjær arbejde for, at den aktive linje fortsættes, og hvis det bliver nødvendigt at grille nogen – så må det ske! Det er landboforeningens rolle at være

vagthund for medlemmerne, og det var godt, at landboforeningen fik Danish Agro til at stramme op på opsækningen af gødning, mener hun.

- Vi står stærkere ved at stå sammen, end ved at stå hver for sig, er hendes enkle filosofi. Derfor ser hun skævt til de, der skader erhvervets image. Det er fx ikke i orden at hente ulovlig kemi i udlandet. Landboforeningen skal ikke agere politi, men vi skal reagere over for ligegyldighed og skadelig adfærd, mener hun.

Og så vil hun også selv have udbytte af bestyrelsesarbejdet!

- Jeg vil blive bedre til at argumentere og til at netværke.

Det synes jeg, folk i andre erhverv er gode til, og jeg vil

gerne være med til at åbne nogle døre.

Hun har valgt at gå ind i landboforeningens arbejdsgruppe vedrørende vandafledning. Fra sit lokalområde ved hun, at der er store problemer med, at vandet ikke kan trække sig tilbage fra markerne. Bunden i vandløbene er for høj.

Karen Kjær er 47 år og har været selvstændig landmand, siden hun og ægtefællen Niels overtog Hvidebrogård ved Ribe i 1994. Her har de 150 køer og driver 300 ha sammen med en ansat.

Karen Kjær har tidligere siddet ca. 8 år i Arlas repræsentantskab.

- Vi må finde nye måder at slå os igennem på over for politikerne i Esbjerg Kommune, for det halter virkelig meget på det område, siger hun kampberedt.

Svineproduktionen i Produktionsresultater er helt centrale TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Thomas Høj Arnum er 32 år og driver en bedrift med 18.000 slagtesvin og 250 ha ved Nørre Nebel.

Samtidig er han fuldtidsansat driftsleder for otte ansatte på sin fars ejendom med 450 malkekøer og planteavl.

Thomas Høj Arnum er nyvalgt som repræsentant for svineproducenterne i Sydvestjysk Landboforening, hvor der nu er indvalgt i alt to svineproducenter.

Naturligt nok er det derfor bedre produktionsvilkår for svineproducenterne, der ligger ham mest på sinde.

- Det er jo ikke ligefrem fascinerende tal, når man ser på

resultaterne i vores driftsgren, siger han. Han er derfor også optaget af, hvad der rent rådgivningsmæssigt kan gøres for at styrke især slagtesvineproducenterne.

- Vi har brug for, at der rådgivningsmæssigt bliver fulgt helhjertet op på produktionsresultater. For der er kun plads til de bedste producenter – sørgeligt nok, konstaterer han.

I bestyrelsen har han meldt sig under fanerne i den arbejdsgruppe, der vil arbejde for at få gang i mere jordfordeling.

grobund 23

Rådgivningen skal være foran ”Stærk faglig rådgivning har trukket dansk landbrug frem – sådan skal det fortsat være, og det kræver udvikling og fokus.”

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Søren Lundgaard er primært gået ind i landboforeningsarbejdet af interesse for rådgivningen. Via rådgivning er dansk landbrug blevet effektivt, så vi kan ikke leve uden, men rådgivningen skal udvikles, siger han. Selv har han taget udfordringen op ved både at få plads i Brugergruppe Kvæg og Brugergruppe Planteavl.

Politisk kan Søren Lundgaard godt være kritisk over

for Landbrug & Fødevarer, men organisationen udtaler sig med vægt, og han ønsker bestemt ikke at skubbe organisationen i en helt anden retning.

- For mig er den store opgave, at vi får skabt forståelse for vores erhverv. Vi skal begynde her, hvor vi bor. I bund og grund handler det om, at vi opfører os ordentligt.

Vi oplever jo, at når vi viser hensyn, så bliver det sjovere at være landmand. Det giver god energi!

FLERE DELTIDSLANDMÆND, TAK! Søren Lundgaard gør sig og-

så til talsmand for, at der skal være plads til flere deltidslandbrug.

- Jeg behøver bestemt ikke at eje det hele heromkring!

Tværtimod – vi skal have nogen til at bo her! Og selvfølgelig helst nogen, der også lever og ånder for et sjovt liv med traktorer. De vil være med til at skabe en større forståelse for vores erhverv, hvis vi forstår at tage godt imod dem, mener han.

JORDFORDELING Sydvestjysk Landboforening har i år valgt jordfordeling som et af bestyrelsens fokusområder, og Søren har meldt

Søren Lundgaard er 34 år og driver Korsvanggård I/S ved Darum sammen med sin bror. De har 600 køer og ejer 330 ha, men har pasningsaftaler/forpagter yderligere 420 ha, da de har valgt, at planteavl er en aktiv del af driften.

sig til arbejdsgruppen om emnet.

- Der er store udfordringer.

Det kan være svært at få en jordfordeling finansieret, hvis jorden er belånt, og der rokkes det mindste ved et pant, forudser han.

Men han hader også spildtid, hvor maskinerne bare er undervejs på landevejen og generer andre trafikanter: - Der er helt sikkert perspektiver i jordfordeling, og det er godt, at vi nu går i dybden med det, siger han.

centrum for at overleve - Dengang der ikke var andet til salg, så købte mange jord, der ligger langt væk. Det vil være en stor fordel at få samlet arealerne, så den enkelte kan få lavere omkostninger.

Det er det interessante perspektiv, mener han.

Rent personligt glæder han sig til at få kendskab til de mange ting, som bestyrelsesposten giver ham indsigt i.

- Det bliver da en personlig udvikling, siger det nyvalgte medlem, der er den yngste i bestyrelsen.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 24

Kartoffeldagen arrangeres i fællesskab af Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden Rådgivningscenter, Lemvigegnens Landboforening og Jysk Landbrugsrådgivning.

Kartoffeldagen Dagen, hvor nye dyrkningsrelaterede indsatser i kartoffelavlen vises frem. mængder og placeringsmetoder af fosfor ved lægning samt vækststimulerings og mikronæringsstoffers påvirkning af udbyttet.

Men mange andre kartoffelforsøg er i gang både i Billund og andre steder i landet for at give jer det bedst mulige grundlag for at øge

Telt Demo Bejdsnin g Mikronæ ringssto ffer Delt gød skning

Effekt a f forsk. gødning styper Flydend e fosfor gødning Fosforo ptimum Ukrudts bekæmp else Ukrudts demo

blive vist, ud fra sæson 2016, hvordan disse tiltag påvirker udbyttet i kr./ha.

UKRUDTSLØSNINGER Der er også matrixdemo over mange ukrudtsløsninger med blandt andet Novitron og et nyt jordmiddel, Proman, kombineret med Titus tilsat forskellige sprede-/klæbemidler. Desuden påvirkning af kartofler behandlet med Novitron og Fenix efter fremspiring.

Påvirkninger af kartoflernes rodudvikling via tungkørsel inden lægning, samt jordløsning efter lægning vil blive fremvist ved at grave en jordprofil.

200 FORSKELLIGE SORTER Parkerin g

Klima- o g vækst modelle r Udfordr inger m ed resis tens Bekæmp else kar toffelbla dplet

nettomerudbyttet i kartoffelavlen.

Kartoffeldagen er i år blevet udvidet med nogle demonstrationsparceller, hvor praktiske udfordringer med læggedybde, læggetid og timing af læggekartofler i forhold til lægning bliver synliggjort. På dagen vil der

Parkerin g maskin er

Kartoffeldagen afholdes torsdag den 4. august ved Brunbjergvej 2, vest for Billund.

Arrangementet starter kl.

8.30 og afsluttes med frokost kl. 12.30.

På dagen vil der være poster, hvor højaktuelle emner i kartoffelavlen drøftes. Dette års forsøg omfatter særligt typer,

Der er lagt ca. 200 forskellige sorter af især spisekartofler, men også kartofler til stivelse og chips fra 7 forskellige sortsfirmaer.

På udstyrs- og maskinsiden bliver der mulighed for at se og høre om de forskellige finesser til kartoffelavlen.

Der er virkelig lagt kræfter i forberedelserne til kartoffeldagen, så dagen må være obligatorisk for kartoffelavleren. Vi ses den 4. august!

grobund 25

JYSK GRÆSMATCH

Resultat for første slæt i Jysk Græsmatch TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk I slutningen af maj blev første slæt taget i alle parceller. Den 26. maj var det i parcellerne med en strategi for fem slæt.

Her var blandingen Green Max White 80% gennemskredet, mens blandingen 42 ”kun” var 40% gennemskredet. Den 30. maj blev de øvrige parceller taget, og de var ved begyndende skridning.

Mortens parcel var lidt lysere end de øvrige ved slættidspunktet, hvilket nok skyldtes den meget tidlige tildeling af alt kvælstoffet. Den tidlige Veldreven soejendom ved Vejle

tildeling af kvælstoffet var NorFor Nir”. Resultaterne er dage, som Mogens havde i ud fra planen fra i vinter, og brugt i den foderplan, som forspring med hensyn til såikke efter det Morten gerne blev givet ved opstart af Jysk ning, let kan have gjort hele Resultater første i Jysk Græsmatch ville have for haft - ogslæt heller ikke Græsmatch, dog en tørstofudslaget på udbyttet. det, han gjorde på sin egen procent på 30. Da vi ikke har Desværre har en af deltaDer blev taget slæt i slutningen af maj i alle parceller. I parcellerne med 5-slæt-strategien blev første slæt ejendom. den rigtige pris for græsset gerne, Gregers Kristensen, taget den 26. maj. Her var blandingen Green Max White 80 % gennemskredet, mens blandingen 42 ”kun” Til gengæld blev der tildelt endnu, er der brugt en stanvalgt at stoppe, da der bl.a. var 40 % gennemskredet. Den 30. maj blev de øvrige parceller taget, og de var ved begyndende skridning. gødning meget sent til den dardpris for græs på 1,18 kr./ ikke kom gylle ud til første pløjefri, vi gik og lysere ventede FEN.ved Detslættidspunktet, har således givet slæt, hvilket hantidlige er vant til Mortens da parcel var lidt end de øvrige hvilket nok skyldtes den meget lidt for lang med at forsøen daglig foderomkostning praktisere på sin egen tildeling af alt tid kvælstoffet.

Den tidlige tildeling af kvælstoffet var ud fra planenatfra i vinter og ikke efter det, ge at få gerne udbragt til 38,9 kr.egen pr. ko pr. ejendom. Da parcellen er den Morten ville husdyrgødhave haft, og hvad på han37,08 selv gjorde på sin ejendom. ningen til første slæt, hvilket dag. eneste med pløjefri etablering Til gengæld blevpå derarealet. tildelt gødning meget til skal den pløjefri parcel, ventede ilidt for lang tid ikke lykkedes I Hvissent man udpege en da vi gikafoggræsset efteråret, har vi med forsøge at få udbragt husdyrgødningen til første slæt, hvilket ikke lykkedes på arealet.

I stedet blev der stedet blev der tildelt en stor vinder på baggrund af første valgt at videreføre parcellen tildelt en stor mængde handelsgødning i slutningen af april. mængde handelsgødning i slæt, så må det blive Mogens, med en ny tovholder (Christislutningen af april. men der er ikke regnet økona Skelmose) fra Jysk LandDer er taget analyser af det høstede græs (analyserne ”Frisk græs hurtiganalyser NorFor Nir”). Resultaterne Der er taget analyser af det nomi for fremstillingsprisen brugsrådgivning, da parceler brugt i den foderplan, som blev givet ved opstart af Jysk Græsmatch, dog med en tørstofprocent på 30 høstede græs. Analyserne på græsset endnu. Det bør len har nogle kvaliteter, som %. Da vi ikke har den rigtige pris for græsset endnu, er der brugt en standardpris for græs på 1,18 kr./FEN. ”Frisk græs hurtiganalyser dog understreges, at de få er værd at følge for andre.

Det har således givet en daglig foderomkostning på 37,08 til 38,90 kr. pr. ko pr. dag.

FEN/ha Pløjefri Morten Flemming Mogens Yara

3.684 4.938 5.006 5.420 4.723

Kg TS pr.

FEN 1,11 1,15 1,13 1,16 1,18

% protein % sukker 14,4 10,1 12,9 14,7 14,6

Nel 20 MJ/kg ts 6,20 6,47 6,59 6,39 6,30

13,5 21,4 13,3 9,6 9,7

Foderomk. kr./dag/ko 37,26 38,9 37,94 37,08 37,36

ved Gadbjerg Hvis man skalLystejendom udpege en vinder på baggrund af første slæt, så måPlanteavlsejendom det blive Mogens,ved menGredstedbro der er ikke regnet økonomi for fremstillingsprisen på græsset endnu. Det bør dog understreges, at de få dage, som Mogens havde i forspring med hensyn til såning, let kan have gjort hele udslaget på udbyttet.

Gødningsplan og mineralanalyser fra parcellerne kan ses herunder.

Den 19. maj blev der taget bladanalyser af de forskellige parceller, og resultaterne for det er kommet.

Tilført

Pløjefri Morten

Svinegård, Tårnvej 47, 7100 Vejle

Soejendom med 500 årssøer og salg af smågrise. Driftsbygningerne består iflg. BBR af 3.663 m² stalde, hvoraf bl.a. kan nævnes

Flemming

drægtighedsstald opdelt i 2 storstier med transponderfodring og

med plads til 235 søer. 146 farestier. Løbekontrolafdeling med 150 bokse samt stalde til gylte og polte. Smågrisestald indrettet med 6 sektioner á 12 stier m.m. Sagsnr. 400-0652

Normal 150 kg NS 150 kg 500 kg 26-14 Kaligødning 21-3-10 23. marts 23. marts 25. april 550 kg 1,86 Lystejendom, Grydedalvej 36, 7321 Gadbjerg 21-3-10 Fritidsejendom samt jagt-/naturejendom med et jordtilliggende 23. marts på 15,97 ha, der ligger fint samlet ved bygningerne - det meste af jorden er udlagt i græs, 625 kg 125 og kgca.NS2 ha udgør løvskov.

1,82 Stuehuset er opført i 1912 og løbende moderniseret (hovedsageligt 18-0-16 21-24 i 1990érne) - det samlede boligareal udgør 166 m², hvoraf de 65 m² 7. april april ejendom! Sagsnr. 400-1030 ligger på 1.sal. En 7. spændende

16.975.000

Kontant:

E 420 m²

Boligareal:

0,30

S (%) 0,15 0,19

0,13

0,19

Planteavlsejendom, Præstegårdsvej 8, 6771 Gredstedbro Ejendom med et jordtilliggende på 49,97 ha beliggende i udpræget landbrugsområde med bygningerne grænsende op til markerne.

2,62

0,25

0,12

0,24

Støtteberettiget areal ca. 48,86 ha. Stuehuset er opført i 1850, og

fremstår med hvidkalkede facader og eternittag, og med et samlet boligareal på 160 m². Driftsbygningerne består bl.a. af kostald,

ungdyrstald, lade, maskinhus og 2 gylletanke. Sagsnr. 400-1411 Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Hektar:

70,3

EU-areal ca.:

55,70

DE:

181,11

Tlf.: 76602333

Kontant:

2.485.000

Ejerudgift pr. md.:

1.417

Allan Dichow - Tlf.: 7660 2332

Holger Bjørnskov - Tlf.: 7660 2135

Hektar: Energimærke:

LandboGruppen Jysk

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk - Tlf.: 7660 2134

2,51

Mineralanalyser P (%) Mg (%) 0,35 0,20 0,26 0,11

Kontakt: LandboGruppen Jysk

6705 Esbjerg Ø

Allan Elsted Hansen

K (%) 1,5 2,68

Kontakt: LandboGruppen Jysk Tlf.: 76602333

Energimærke:

N (%) 2 2,15

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

16 G

Tlf.: 76602333

Kontant:

6.985.000

Ejerudgift pr. md.:

2.779

Hektar: Energimærke:

49,97 G

grobund 26

FARMTRACKING

Hold styr på markerne fra mobilen Farmtracking er en app til smartphones og tablets, som gratis kan downloades til både Androide- og Apple-enheder.

Med den har du overblik over markerne og markplanen.

Her ses et eksempel på hotspots i Farmtracking.

TEKST Martin Holm Thomsen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 67 mah@jlbr.dk

om vigtige datoer, præcist for de afgrøder du har.

Ved abonnement kan man se dyrkningsplan samt registrere sprøjtninger og gødningstildelinger. Ved oprettelse af disse registreringer i Farmtracking, ligger de med det samme i Mark-Online og klar til planteavlsrådgiveren.

OGSÅ FOR MASKINSTATIONER Med Farmtracking har du adgang til at se markkort og markplan direkte på mobilen eller tablet. Markkortet opdateres af din planteavlsrådgiver, så hvis du oplever, at kortet ikke passer, eller der kommer ændringer, så kan din rådgiver rette det.

Derudover kan du oprette hotspots i marken, altså registrere relevante punkter i marken, til senere brug. Især på større bedrifter er der en gevinst i den daglige styrring af driften, da alle medarbejdere kan se markkortet og derved nemt finde frem til, hvor de enkelte marker er placeret.

Alt dette er GRATIS. Påmindelser tager udgangspunkt i din markplan og fortæller dig

Maskinstationer kan med fordel anvende Farmtracking ved deres kunder, så har alle medarbejderne på maskinstationen adgang til at se markkort. Det vil betyde, at førerhuset ikke længere skal rode med et bundt markkort.

Forudsætningen er, at maskinstationen har fuldmagt til at se kundernes markdata.

Den fuldmagt kan vi være behjælpelige med at oprette.

Snak med din maskinstation og hør om de bruger Farmtracking, og om de er interesseret i at kunne se din bedrift.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG Download app’en ”Farmtracking” (GRATIS) • Åben app’en, og log ind med din Landmand.dkadgangskode.

• Vælg din bedrift under fanen ”Bedrifter”.

• Nu er du godt i gang og kan se markkort, markplan osv. under fanen ”Marker”.

PRIS Markkort, markplan og hotspots er GRATIS. For dyrkningsplan, afhænger prisen af dit areal. Har du i dag abonnement på Markmobil, har du også fuld adgang til Farmtracking. Ønsker du en introduktion til app’en, kommer vi gerne ud og sætter dig og dine medarbejdere i gang med at brugen den.

Ring til Martin H.Thomsen på 25 57 98 99, eller skriv til mah@jlbr.dk.

Tilbud om overflyvning og fotografering I forbindelse med vores arbejde med kronvildtskader i markafgrøder, ønsker vi nogle gode billeder til at understøtte vores årlige rapport om kronvildtskader i markafgrøder. Derfor tilbyder vi at komme ud på din ejendom og tage billeder med drone for at dokumentere problemet og skadernes omfang, vi vil samtidig rådgive dig omkring, hvordan du kan mindske skaderne på din ejendom.

Besøget vil være gratis for medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug.

BARNDOMSMINDE

grobund 27

Køb af et mindre areal pålagt landbrugspligt

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk Af og til får vi i TELLUS en forespørgsel, om det er muligt, at erhverve et mindre landbrugsareal, som er omfattet af landbrugsloven.

Det kan fx være den situation, hvor fødehjemmet skal sælges, og hvor ingen af børnene ønsker at overtage den.

AREAL MED MINDER

EN FARBAR VEJ

En eller flere af børnene kunne dog godt tænke sig at beholde et lille naturareal fx en eng, mose eller hede, idet de har nogle specielle minder fra deres barndom om stedet.

De kan ikke erhverve arealet efter de almindelige regler, idet de ikke ejer en landbrugsejendom i forvejen, og idet arealet, de ønsker at købe, er omfattet af Landbrugsloven.

En mulighed kunne være at forsøge at få landbrugspligten ophævet på det pågældende areal, men denne mulighed er meget begrænset, selvom arealet som sådan ikke har nogen dyrkningsmæssig værdi.

En anden mulighed for at kunne købe det findes i Landbrugslovens § 24, som handler om fondes, foreningers eller andre juridiske personers køb af en landbrugsejendom eller del heraf til naturformål.

Betingelserne for at erhverve arealet efter denne paragraf er bl.a.: • Arealet er et ”naturareal”.

D.v.s. enten ligger i et § 3-område i henhold til naturbeskyttelsesloven, et skovrejsningsområde eller lignende.

• Arealet skal anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der

er fastlagt for den pålældende områdetype.

• At der udarbejdes en plan, i samarbejde med de lokale myndigheder, vedrørende arealets anvendelse.

• Der sikres offentligheden adgang til arealet. (Der skal tinglyses deklaration herom på arealet).

• At arealet skal afhændes igen hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne.

Som det fremgår, kan det virke som en noget bureaukratisk fremgangsmåde, hvilket det sådan set også er, men det er en farbar vej såfremt man brændende ønsker at blive ejer af arealet.

Slut med lange papirgange Nu går Jysk Regnskab over til digital underskrift

TEKST Helle Juul Zederkof Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 hjz@jlbr.dk Når moderne teknik kan gøre hverdagen nemmere, så er vi mennesker ikke sene til at tage nyt til os. Vi ser det derfor som en stor fordel for kunder såvel som medarbejdere i Jysk Regnskab, at vi nu afskaffer de besværlige papirgange, hvor regnskaber sendes frem og tilbage med posten, for at

ejer (nogle gange forskellige ejere), revisor og eventuelt også advokat skal sætte deres underskrift. Sådan en postgang kan ikke undgå at tage mange dage, men ved at bruge digital underskrift, så er det klaret på én dag!

HVORDAN FOREGÅR DET? Du modtager en mail fra Jysk Regnskab med et link til de dokumenter, der skal underskrives ved hjælp af Nem ID. Vi benytter systemet Penneo. (Se mere på www.penneo.dk).

Når du har klaret underskriften, modtager du og din revisor en mail med det digitalt underskrevne dokument.

GÅ IKKE GLIP AF ENDNU EN DIGITAL LØSNING – SUMMAX Det er muligt at arbejde med et elektronisk arkiv, som samler alle dine dokumenter, og dermed sparer papir og toner. Med få klik har du mulighed for at betale e-faktura direkte fra Summax. Arkivet er tilgængeligt døgnet rundt via pc eller smartphone, blot med en internetadgang. Der er høj sikkerhed og automatisk backup. Læs mere om Summax på vores hjemmeside.

FOR DIG SOM ENDNU IKKE BRUGER E-MAIL For dem der ikke er trygge ved at have computer og e-mail, har Jysk Regnskab

en ydelse, hvor vi ved hjælp af fuldmagt fra dig opretter den obligatoriske digitale postkasse, som vi alle SKAL have. En medarbejder ved Jysk Regnskab sørger derefter for en gang i måneden, at tømme postkassen, printe indholdet og sende det med post til kunden. Den ordning har ca. 100 kunder valgt.

Der er altså ingen der bliver tabt, selvom udviklingen og ny teknologi i hastigt tempo forandrer vores hverdag!

grobund 28

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Et fyrtårn for fremtidens landbrug TEKST Ole Bloch Engellyst Direktør i Økologirådgivning Danmark

Fusionen mellem Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning er nu seks måneder gammel, og den har været en saltvandsindsprøjtning for medarbejderne. Selvom rådgiverne ikke fysisk har flyttet arbejdsplads, er

alle 20 i gang med at idéudveksle på kryds og tværs mellem Billund og Aarhus. ØkologiRådgivning Danmark vil være et fyrtårn for fremtidens landmænd, og vi arbejder konstant for at skabe et godt liv for den økologiske landmand. Det er vores vision og mission, og vi føler os rigtig godt tilpas inden for disse rammer.

Vi er sikre på, at det bliver til gavn for vores kunder, at vi nu er landets største økologiske rådgivningsselskab, og på den måde har mulighed for, at rådgiverne kan specialisere sig og finpudse deres kompetencer også inden for

specialproduktionerne.

Helt konkret har samarbejdet indtil nu blandt andet givet udslag i opstart af ni markgrupper fordelt over det meste af Jylland, og en lang række grøftekantsmøder er på vej.

Rent praktisk er vi i gang med at rulle vores strategiske pejlemærker ud, og der er lige nu en opgave med at få den nye hjemmeside, ørd.dk, gjort slagkraftig. I det hele taget er kommunikationen med kunderne et område, der vil få stort fokus den kommende tid.

Interessen for økologien er præget af den store efter-

spørgsel på økologiske varer.

Rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark har udført omlægningstjek på 77 bedrifter.

Forårsmånederne har i øvrigt været præget af travlhed med udfyldelse af fællesskemaer for kunderne. Der er indsendt skemaer for 650 kunder, og det svarer til 20% af alle Danmarks økologiske landmænd.

ØkologiRådgivning Danmark er et selvstændigt anpartsselskab, der ejes af Jysk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening.

Øv! Ny rodbrandsvamp i hestebønner TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@oerd.dk

Vi har indtil nu været fri for betydende problemer med sædskiftesygdomme i hestebønnerne, men det har nok været på lånt tid. I broderlandet Sverige er der konstateret en ny rodbrandsvamp i flere hestebønne- og ærtemarker, nemlig rodbrandsvampen Phytophthora pisi, herefter forkortet til P. pisi, da der

ikke er noget dansk navn.

Symptomerne ligner dem, vi kender fra ærte-rodråd: Rødderne bliver brune og korte.

I Sverige anbefales derfor fem og helst flere frie år mellem dyrkning af ærter/ærter, hestebønner/hestebønner og mellem ærter/hestebønner.

Og der er grund til at overholde spillereglerne, for en

angrebet plante yder ingenting.

Det menes, at sygdommen også kan angribe fodervikke, mens man ikke har set angreb i lupin og kløver. Det er nok sandsynligt, at også vintervikke kan angribes, men hvor meget det vil betyde, hvis den kun optræder i marken som efterafgrøde, er uvist.

grobund 29

Vintervikke kaldes også for sandvikke, der er den oprindelige vildform.

Foto: Inger Bertelsen, SEGES Økologi.

Indkøbsklub for udsæd af vintervikke?

Vil du være med til at skabe efterspørgsel for at presse prisen på udsæd ned? virkelig mangler i sædskiftet, er 1 kg N mindst 20 kr. værd.

Så hvad er problemet – det er da bare om at komme i gang!

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@oerd.dk En af de efterafgrøder, der virkelig lægger fra land, når det handler om fixering af kvælstof i økologiske sandjordsmarker, er vintervikken.

Ved såning i begyndelsen af august sammen med rug har den i forsøg givet op til 60 kg N/ha i eftervirkning.

Merudbyttet i forhold til rajgræs-efterafgrøde var i forsøgene på omkring 25 hkg pr. ha, så du behøver ikke engang lommeregneren for at blive begejstret. Hvis kvælstof

Vi ved ikke, om P. pisi forekommer i Danmark, men det er sandsynligt at den kan optræde, hvor der har været dyrket hestebønner og/eller ærter med jævne mellemrum. Vi så i markbesøgene sidste år enkelte hestebønneplanter med rødder, der så ud til at være syge, uden at vi dog fandt svar på, hvad der plagede dem.

UDSÆDEN ER DYR Men der er lige et par detaljer: Såning i begyndelsen af august kræver en afgrøde, der er tidligt høstet. Af de almindelige økologiske kornafgrøder taler det for vinterrug, vintertriticale, havre eller vårbyg – eventuelt kombineret med ribbehøst.

Og så er der det faktum, at udsæden er meget dyr. Det hænger sammen med, at der ikke produceres ret store mængder, hvilket hænger sammen med, at efterspørgslen er lav, hvilket igen hænger sammen med, at prisen er høj. Der bruges 40 kg rug og

40 kg vintervikke i blandingen. 1 kg rug koster knap 5 kr., men et kg ubejdset, konventionel vintervikke koster ca. 40 kr., så det tager jo lidt af fornøjelsen. Prisen på økologisk udsæd vil kun være højere.

VI BRYDER DEN ONDE CIRKEL Vi forestiller os, at vi kan bryde den onde cirkel ved at vise, at der er en stor interesse for afgrøden. Til det formål har vi brug for at kunne sige til firmaerne, at der med stor sandsynlighed kan afsættes en vis mængde, og det er her, DU kommer ind i billedet.

Tag allerede nu en snak med din planteavlsrådgiver om, hvorvidt vintervikke som efterafgrøde kan bidrage positivt i din markplan, og lad os få samlet nogle interessetil-

Hvis du har mistanke om, at sygdommen huserer, kan du kontakte din planteavlsrådgiver, så der kan blive lavet en jordtest.

Symptomerne på P. pisi vil minde om angreb af ærterodråd, som ses her på billedet. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES Planteproduktion.

kendegivelser, vi kan gå videre med. Så håber vi, at vi kan være klar med en fornuftig pris i juli, og om ikke andet ved firmaerne så til næste år, at det er noget, de økologiske landmænd efterspørger.

Alternativt kan du måske privat lave forsøg med hjemmeavlet såsæd af vintervikken.

Under alle omstændigheder kunne det være spændende at få nogle resultater med eftervirkning og merudbytter i praksis.

Merudbyttet i forhold til rajgræs-efterafgrøde var i forsøgene på omkring 25 hkg pr. ha, så du behøver ikke engang lommeregner for at blive begejstret.

grobund 30

Personalenyt Ny kartoffelrådgiver

Anette Møller Sørensen, 50 år, er pr. 1. juni ansat som planteavlsrådgiver med speciale i kartofler.

Anette er cand. agro og kommer fra en stilling som fuldmægtig hos NaturErhvervstyrelsen i Tønder.

Tidligere har hun været ansat i Cheminova, hos Karmark samt som planteavlsrådgiver i Midtjysk Landboforening i Grindsted. Det er således en erfaren rådgiver med lokalkendskab, der straks kan bidrage med at skabe merværdi hos avlerne.

I Jysk Mark indgår Anette i kartoffelteamet i Billund, hvor hun skal være med til at løfte de spændende opgaver.

Kantineleder

Søren Kahl er ansat som kantineleder i Esbjerg.

Søren er uddannet kok, 33 år og bor i Esbjerg.

Han kommer fra en stilling i Danish Crowns kantine i Holsted.

Nye driftsøkonomer

Anne Kathrine LundPlatz (32 år), der er uddannet cand.oecon. agro, tiltrådte 1. juni en stilling som driftsøkonom med særlig fokus på økologi. Anne kommer fra en stilling som driftsøkonom ved Djursland Lbf., og er flyttet til Vestjylland med sin familie.

Den 1. august starter yderligere en driftsøkonom, Asger Månsson (24 år), der netop nu afslutter sit studie som Agro Business Economist (fra Vejlby), hvor han laver speciale om et nyt koncept for rådgivning og vejledning i forbindelse med etableringsprocessen i landbruget. Asger har været i praktik i Jysk Landbrugsrådgivning i både 2015 og 2016 og er allerede et ret kendt ansigt i og uden for huset. Asger vil særligt fokusere på kvægbedrifter. Privat bor Asger i Brande med sin bedre halvdel på et nyerhvervet landsted.

Maria Bredtoft Laursen er tiltrådt en stilling som revisorassistent hos Jysk Regnskab i Billund.

Mimi Korsager Pedersen efter endt uddannelse som revisorassistent blevet fastansat pr. 1. august hos Jysk Regnskab i Esbjerg.

25 års jubilæum

Revisorassistent Erik Lavrsen har 25 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning den 1. august.

Erik startede som elev i 1991 på Landbogården i Brørup.

Han er meget vellidt af sine kunder, som han har en rigtig god kontakt til – han kigger gerne forbi på en afteneller søndagstur.

Han er altid klar med et smil og en frisk bemærkning, og han skaber en god stemning omkring sig.

Kollegerne i Jysk Regnskab nyder godt af hans store kendskab til praktisk landbrugsdrift, og ikke mindst hans store viden om diverse landbrugsmaskiner – han er et decideret opslagsværk. Meget af den viden er grundlagt, fordi Erik i fritiden er landmand hos sin bror i Sønderjylland.

Jubilæet fejres ved en intern reception den 16. september.

Efterløn

Ejendomsrådgiver Gjerluf Hansen, TELLUS Advokater, har valgt at gå på efterløn efter 16+20 år i landbrugets rådgivningstjeneste.

Gjerluf Hansen er uddannet agronom fra 1978.

Gjerluf blev ansat på Landbogården i Brørup, første gang i maj 1980 og forlod pladsen til fordel for en konkurrent i februar 1996. Det blev dog en kort adskillelse, for Gjerluf kom tilbage og blev genansat i juni 1996. Han blev ansat som ejendomskonsulent og fungerede som sådan frem til fusionen og dannelsen af Jysk Landbrugsrådgivning, som vi kender det i dag. I 2014 blev der omstruktureret, og Gjerluf skiftede til en stilling som ejendomsrådgiver i TELLUS Advokater.

Gjerluf har i alle årene haft en stor kontakt til landmænd, og både internt og eksternt har han skabt sig et ry som problemknuser i den helt store stil, når der skal findes gode løsninger til gavn for egnens landmænd.

Mangen en landmand og rigtig mange kollegaer kan tænke tilbage på situationer, hvor Gjerluf fandt den kreative løsning på en kompleks problemstilling. Gjerluf er også en detaljens mand, med en uvurderlig evne til samtidig at skabe overblik og kommunikere – og seriøs og præcis – og smilende. I sin fritid kan han nu for alvor hellige sig sine interesser for løb, juletræer, fårehold, og ikke mindst børn og børnebørn.

TELLUS Advokater og Jysk Landbrugsrådgivning takker Gjerluf for en kæmpestor indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden.

40 års jubilæum Den 1. august har revisorassistent Marianne Frandsen 40 års jubilæum ved Jysk Landbrugsrådgivning.

Marianne sætter en stor ære i, at opgaverne bliver løst til tiden, og at tingene er i orden. Det bliver stærkt påskønnet af kunderne, som i Marianne har en assistent, der sørger for at komme hele vejen rundt.

Alle, der har med Marianne at gøre, vil opleve, at hun er omsorgsfuld og meget social.

Hun besidder stor empati og går aldrig af vejen, hvis en kollega eller teamet mangler hjælp.

Dertil kommer en stor faglig dygtighed og lyst og mod til at påtage sig nye opgaver og udfordringer. Sådan har det været, siden hun i 1976 startede sig karriere på det daværende Landbrugscenter i Bramming.

Jubilæet fejres ved en intern reception fredag den 26. august.

KALENDER

?

SÆLSAFARI OG HAVNERUNDFART

KARTOFFELDAG Torsdag den 4. august kl. 8.30 - 13.00 ved Brunbjergvej 2, vest for Billund

Mandag den 18. juli kl. 19.00 Dokvej 5, 6700 Esbjerg

Dagen, hvor nye dyrkningsrelaterede indsatser i kartoffelavlen vises frem. Læs den udførlige omtale på side 24.

Arrangør: Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden Rådgivningscenter, Lemvigegnens Landboforening og Jysk Landbrugsrådgivning.

ESBJERG HØSTMARKED Lørdag den 6. august kl. 10.00 - 15.00 på Torvet og Torvegade i Esbjerg Sydvestjysk Landboforenings medlemsudflugt har i år måttet dubleres, da den første udflugt den 4. juli hurtigt blev fuldt booket. Ekstraturen foregår den 18. juli. Er du medlem, og vil du med på turen, så tilmeld dig hurtigst muligt. Læs mere om udflugten på www.jlbr.dk.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

RIBE DYRSKUE Fredag den 29. juli kl. 9.00 - 16.00 på Hovedengen i Ribe

På Torvet og i Torvegade i Esbjerg mødes land og by til det årlige høstmarked. Der vil som altid være masser af oplevelser for både børn og voksne, så der er god mulighed for en spændende dag for hele familien. Der er grisevæddeløb, stærkmandskonkurrence, kornlegeplads og boder med lokale fødevarer – og meget andet. Vel mødt.

Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

GRINDSTED HØSTMARKED Lørdag den 3. september kl. 9.30 - 14.00 på Birketorvet i Grindsted

Udstillere af dyr, maskiner og serviceydelser sætter igen alle sejl til for at skabe et godt og livligt dyrskue på den traditionsrige plads lige ned til åen. Gå ikke glip af Danmarks smukkeste dyrskue!

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Som altid danner Birketorvet rammen for høstmarkedet i Grindsted. Traditionen tro er der mulighed for at gøre en god handel i boderne, se store landbrugsmaskiner, opleve grisene kæmpe for sejren i grisevæddeløbet og grave efter karameller i korncontaineren – og mange andre aktiviteter.

Tag familien med til en festlig dag i Grindsted.

Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

Brørup Landboforenings Seniorklub

NB: Bemærk tilmelding snarest muligt til en ugelang rejse til Portugal fra den 7. oktober.

Tilmelding til Henning T. Vejrup på tlf.

61 15 17 45 eller 75 38 17 45 eller henningtvejrup@gmail.com.

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften i ”Olsens Paradis” Tirsdag den 2. august kl. 18.00 – eller tidligere!

Vester Vejrupvej 6, Bramming Den frie fantasi har fået lov at boltre sig i det 15.000 m2 store haveanlæg med masser af spændende skulpturer og overraskende anlæg med sten og vand. Man er velkommen til at komme i god tid og se haven inden aftensmaden. Tag evt. venner eller familie med.

Kl. 18.00 er grillen varm. Medbring selv drikkevarer og mad til grillen. Der er dog mulighed for at købe øl og vand på stedet.

Entré 50 kr. betales ved spisningen.

Tilmelding senest mandag den 1. august til Henning og Marie, tlf. 27 64 05 57, 27 64 05 56.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Tur ud i det blå Mandag den 18. juli kl. 17.00

Heldagstur til Struer Mandag den 8. august Start kl. 7.50 ved Lidl, Grindsted, 8.00 Sdr. Omme rasteplads ved Kroen, 8.15 Give Bøgetorvet, 8.30 Ved Brande Hallen Rundvisning på Ausumgård kendt fra TV (Godsejerne). Blandt andet besøg på Dansk And & Jyske råvarer, rundvisning på jernbanemuseet og besøg på B&O Museet.

Dagen afsluttes på Orienten med buffet.

Hjemkomst ca. kl 22.00.

Tilmelding senest 30. juli til Per Baastrup på tlf. 97 18 71 38 el. 22 21 71 38

GRØFTEKANTSMØDE

Vårbyggens udvikling For yderligere info: Kontakt planteavlsrådgiver Jens Peder Pedersen Tlf. 76 60 23 35 Mail: jpp@jlbr.dk

grobund 31

Arrang emen er grat tet is

Tirsdag den 19. juli kl. 10.00 ved Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted Vi ser på det store forsøgsareal med vårbyg, hvor der er etableret en række forsøg og demonstrationer. Denne dag bliver det især interessant at se resultatet af de forskellige vækstreguleringsstrategier.

32 grobund grobund 32 grobund 32 bund grobund32 32

?

???

?

ndbrugsrĂĽdgivning Jysk Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning anums John John Vej 25 Tranums Tranums John Vej Vej Tranums 25 Vej 25 John Tranums Vej 25 John Tranums Vej25 25 bjerg 6705 Ă˜ 6705 Esbjerg Esbjerg 6705 Ă˜ Ă˜ Esbjerg Ă˜ 6705 Esbjerg Ă˜ 6705 Esbjerg Ă˜

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į –•Â&#x;– ’—į –•Â&#x;– ’—į –•Â&#x;– ’—į –•Â&#x;– ’—į

TÌnker du pütanker køb eller salg?

Gür du med med om køb eller salg?

GürGür duGür med du du tanker med tanker om om køb om køb eller køb eller salg? eller salg? salg

FĂĽ FĂĽFĂĽ ditFĂĽ dit regnskab dit regnskab regnskab tidligere tidligere tidligere tidligere

– sü süuforpligtende uforpligtende snak med LandboGruppen – sü fü – en fü fü– en en süuforpligtende uforpligtende fü en uforpligtende snak med snak snak LandboGruppen med med snak LandboGruppen LandboGruppen med LandboGrupp

TEKST Peder Foldager EKST Peder TEKST TEKST TEKST Foldager Peder Peder Foldager Foldager Peder Foldager Chef for JyskChef Regnskab Chef for JyskChef Regnskab Cheffor forJysk Jysk Regnskab Regnskab for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 Tlf. 76 60 22 Tlf. 70 Tlf.76 7660 6022 22Tlf. 70 70 76 60 22 70

indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har indsender løbende, indsender indsender men løbende, løbende, indsender nu men men løbende, nu nu men nu Regnskabskontoret Pü Pü Regnskabskontoret Regnskabskontoret Pü har Regnskabskontoret har har har appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, appellerer vi appellerer appellerer altsü til de vi vi appellerer sidste altsü altsü til til de de vi sidste altsü sidstetil de sidste et meget vi skÌvt vi et et meget meget arbejdsür, vi skÌvt skÌvt et meget arbejdsür, arbejdsür, skÌvt arbejdsür, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligomligatarbejdet gøre om det omligat samme. at gøre gøreom det det Nogen at samme. samme. gøre det Nogen Nogen samme. Nogen or ca. 70% hvor hvor af arbejdet ca. ca. 70% 70% hvor ligaf af arbejdet ca. arbejdet 70% af ligger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi holder bilagene holder holder tilbage, bilagene bilagene holder fordi tilbage, tilbage, bilagene fordi fordi tilbage, fordi r i 1. halvür, ger ger ihvilket i 1.

1. halvür, halvür, ger udløser ihvilket hvilket 1. halvür, udløser udløser hvilket udløser de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed de tror, at de de tror, bliver tror, at at billigere, det det de tror, bliver bliver atbilligere, billigere, det bliver billigere, del overarbejde en en del del overarbejde overarbejde og dermed en del overarbejde og og dermed dermed ogdet dermed men det ikke tilfÌldet. TvÌrti-– et stÌrkt og ekstra omkostninger. Detsnak vil Füekstra en uforpligtende med LandboGruppen men det ikke men men tilfÌldet. det det ikke ikke men TvÌrtitilfÌldet. tilfÌldet. det ikke TvÌrtiTvÌrtitilfÌldet. TvÌrtistra omkostninger. ekstra omkostninger. omkostninger.

Det ekstra vil omkostninger.

Det Det vil vil Det vil vi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis mod bliver det mod mod dyrere, bliver bliver det mod hvis det dyrere, dyrere, bliver det hvis hvis hvis gerne Ìndre vi vi gerne gerne med Ìndre din Ìndre vi hjÌlp. gerne med med Ìndre din din hjÌlp. hjÌlp. med din hjÌlp. kompetent team til gennemførelse af salg og dyrere, ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede arbejdetviudløser arbejdet arbejdet overarbejde. udløser udløser arbejdet overarbejde. overarbejde. udløser overarbejde. rfor forbereder Derfor Derforvi forbereder forbereder allerede Derfor vi forbereder vi allerede allerede allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson For i øvrigt For For at fremme ii øvrigt øvrigtFor arat at fremme fremme i øvrigt arat ar-fremme arden kommende nu nu den den kommende sÌson kommende nu den kommende sÌson sÌson sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, bejdsgangen, bejdsgangen, bejdsgangen, tager vi ogsü bejdsgangen, tager tager vi vi ogsü ogsü tager vi ogsü ed en rÌkke med med tiltag, en en rÌkke rÌkke som med tiltag, gør, tiltag, en rÌkke som som tiltag, gør, gør, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab hul pü opgørelsen hul hul pü pü opgørelsen af opgørelsen regnskahul pü opgørelsen af af regnskaregnskadu kan füat at dit du du regnskab kan kan fü fü at dit dit du regnskab regnskab kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det bet bet før gÌlder før jul. jul. Det bet blandt Detfør gÌlder gÌlder Det blandt blandt gÌlder blandt ligere. Vitidligere. tidligere. kan samtidig Vi Vi tidligere. kan kan udsamtidig samtidig Vi kan ududsamtidig udandet opgørelse afjul. aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse andet andet af opgørelse opgørelse aktiehandandet af af opgørelse aktiehandaktiehandvne arbejdet jÌvne jÌvne bedre arbejdet arbejdet til jÌvne fordel bedre bedre arbejdet til til fordel fordel bedre til fordel ler frem til fx 1. december, af aktiehandfor büde dig og vore medarler frem til ler fx ler 1. frem frem december, til til ler fx fxBjørnskov 1. frem 1. december, december, til ejenfx 1. december, r büde dig for for og büde büde vore dig dig medarfor og og büde vore vore dig medarmedarog vore medarligeledes opgørelse af bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ligeledes opgørelse ligeledes ligeledes af opgørelse opgørelse ejenligeledes af af opgørelse ejenejenaf B. ejendere.Hansen bejdere. bejdere. bejdere.

Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist SekretÌr SekretÌr SekretÌr (barsel)Jensen Elsted Allan Allan Elsted Elsted Hansen Hansen Allan Allan Dichow Elsted Hansen Allan Allan Dichow Dichow Holger Allan Dichow Bjørnskov Holger Holger Bjørnskov Bjørnskov Birgit Holger B. Pedersen Bjørnskov Birgit Birgit B.Pedersen Pedersen Dorthe Birgit B. L. Pedersen Hansen Dorthe DortheL. L.Hansen Hansen Jannie Dorthe Fibiger L. Hansen Jensen Jannie JannieFibiger Fibiger Jensen Jannie Fibiger Jens domshandler og evt. andre Du kan bidrage ved at indCand. agro.

Valuar ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel) ejendomsmĂŚgler Statsaut.

Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr Statsaut.

Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Statsaut.

Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr(barsel) (barsel) EjendomsmĂŚgler EjendomsmĂŚgler SekretĂŚr domshandler domshandler domshandler og evt. andre domshandler og og evt. evt. andre andre og evt. andre uut.kan bidrage Du Du kan kan ved bidrage bidrage at Du indkan ved ved bidrage at at indindved at indinvesteringer, planlĂŚgning af sende bilag agro.

Valuar Cand. agro. mĂĽnedsvis Valuar Cand.

Cand. agro. agro. dine Valuar Valuar Cand. agro.

Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk investeringer, investeringer, planlĂŚgning planlĂŚgning planlĂŚgning af af regnskaplanlĂŚgning af af af nde dine bilag sende sende mĂĽnedsvis dine dine bilag sende bilag mĂĽnedsvis mĂĽnedsvis dine investeringer, bilag revision oginvesteringer, review resten af ĂĽret, sĂĽledes vi mĂĽnedsvis 7660 2134 7660at 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143 andbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfjdlh@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen aeh@landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj jfj@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk revision og revision revision review af og og regnskarevision review review af af og regnskaregnskareview af regnskasten af ĂĽret, resten resten sĂĽledes af af ĂĽret, ĂĽret, at resten vi sĂĽledes sĂĽledes af ĂĽret, at at vi vi sĂĽledes at vi berne. foran med bog- 7660 34 7660 2332 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 7660 2143 2142 7660 2143 7660 7660kan 2134 2134 komme 7660 76602332 2332 7660 76602135 2135 7660 76602141 2141 7660 76602142 2142 7660 76602143 2143 berne. berne. berne. n kommekan kan foran komme komme med kan bogforan foran komme med med bogforan bogbog-en konkret Lav aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde medberne. en konkret Lav en aftale en konkret konkret med Lav en din aftale aftale medfĂĽ din aftale din med din ringen ogføringen føringen undgĂĽr og og føringen sidde undgĂĽr undgĂĽr at og atLav sidde sidde undgĂĽr atLav sidde revisorassistent, sĂĽkonkret vi med kan med flereat mĂĽneders bogføring revisorassistent, revisorassistent, revisorassistent, sĂĽ vi kan revisorassistent, fĂĽ sĂĽ sĂĽ vi vi kan kan fĂĽ fĂĽ ed flere mĂĽneders med med flere flere bogføring mĂĽneders mĂĽneders med flere bogføring bogføring mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giversĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums 25, 6705 Esbjerg Ă˜ arbejdet. optimeret optimeret optimeret arbejdet. arbejdet. optimeret giver Det Det arbejdet. giver giver Det giver anuar-februar iibejde. januar-februar januar-februar – pĂĽ overari Vej januar-februar –– pĂĽ pĂĽ overaroverar– pĂĽ overarbilligereDet og tidligere regnskaMajsmarken 1,Vej 7190 Tranums John John Vej Tranums 25, Tranums 6705 John Vej Esbjerg Tranums 25, 25,Billund 6705 6705 Ă˜ Vej Esbjerg Esbjerg 25, 6705 Ă˜Ă˜ Esbjerg Ă˜ billigere og billigere billigere tidligere og og regnskabilligere tidligere tidligere og regnskaregnskatidligere regnskade. bejde. bejde. bejde. ber.

Vi ved godt, at en del allerede marken 1, Majsmarken Majsmarken 7190 Billund 1, Majsmarken 1,7190 7190Billund Billund 1, 7190 Billund ber. ber. ber. ber. ved godt,Vi Vi atved ved en godt, del godt, allerede Viat atved en engodt, del del allerede allerede at en del allerede

etstÌrkt stÌrkt og kompetent kompetent team til gennemførelse salg og ejerskifte! et stÌrkt –––et et stÌrkt og – et kompetent stÌrkt og og kompetent ogteam kompetent til team team gennemførelse til til team gennemførelse gennemførelse til gennemførelse af salgaf af af og salg salg ejerskifte! af og og salg ejerskifte! ejerskifte! og ejerskif