Kystvandrådet er landbrugets megafon til politikerne
Da Folketinget i 2021 vedtog Landbrugsaftalen, blev kystvandrådene oprettet med et klart formål: at bringe lokal viden i spil og undersøge, om der fandtes bedre veje til et sundere vandmiljø end de standardløsninger, som alt for ofte bliver udtænkt langt fra de områder, de skal virke i.
Det blev mødt med skepsis fra flere sider. Nogle mente, at lokale aktører aldrig ville kunne løfte opgaven, mens andre på forhånd afviste hele projektet som endnu et politisk skueprojekt. Begge antagelser har vist sig at være forkerte.
Kystvandrådene er tværtimod blevet præcis den løftestang, som vi i landbruget har efterlyst i årevis. Vi har længe efterspurgt mere faglighed, mere lokal indsigt og en større forståelse for de konkrete forhold, der gør sig gældende i de enkelte oplande. Det er netop det, arbejdet i kystvandrådene har leveret. Nu ligger den første afrapportering fra Kystvandrådet for Nissum Fjord klar. Det har været et omfattende og til tider tungt arbejde for alle involverede, men resultatet viser allerede nu, at indsatsen har været umagen værd.
For det første står det klart, at vores medlemmer ikke længere ser ind i de meget omfattende kvælstofreduktioner. Faktisk vil reduktionskravet falde med 25 procent, hvis ellers politikerne vælger at lytte til fagkundskaben. Jeg medgiver, at det fortsat er en stor opgave, men sammenlignet med situationen mange andre steder i landet er vi landet et sted, der er til at arbejde med. Det kunne ganske enkelt være endt langt værre. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi vores arbejde har dokumenteret noget, som mange lokale aktører længe har peget på: Vandmiljøet påvirkes af langt flere faktorer end kvælstof alene. Konklusionen er derfor, at det langtfra kun er landbruget, der skal levere løsninger til gavn for vandmiljøet.
Kystvandrådets anbefalinger peger blandt andet på:
Slusepraksis og saltholdighed: Vandudskiftningen mellem fjorden og havet har stor betydning for algevækst og den generelle miljøtilstand. Derfor bør slusepraksis undersøges grundigt og indgå som et aktivt virkemiddel i den fremtidige forvaltning af fjorden.
Fosforbelastningen:
Balancen mellem næringsstofferne er afgørende for vandmiljøet. Derfor er det positivt, at det lokale spildevandsselskab har forpligtet sig til at reducere udledningen af fosfor. Det vil bidrage til et mere robust og naturligt økosystem i fjorden.
Det er samtidig værd at fremhæve samarbejdet i selve kystvandrådet. Vi kommer fra organisationer, som ofte står på hver sin side af debatten. Men når møderne gik i gang, og overskrifterne blev efterladt uden for døren, oplevede vi et oprigtigt ønske om at finde løsninger. Det fortjener alle deltagere anerkendelse for.
I Holstebro Struer Landboforening har vi prioriteret arbejdet i kystvandrådet meget højt, fordi konsekvenserne for vores medlemmer er så store. Nu ligger anbefalingerne på bordet. De bygger på lokal viden, grundige analyser og et bredt samarbejde mellem mange forskellige interesser.
Det er vores håb, at et enigt kystvandråd kan fungere som en politisk megafon, så det bliver sværere for politikerne på Christiansborg at ignorere landbrugets stemme – ikke kun hvad angår Nissum Fjord, men for samtlige af landets 17 kystvandråd. Det er vigtigt, når de politiske skåltaler skal omsættes til konkret handling, som er fagligt velfunderet.
Inspirerende besøg på Bøgeskovgaard
Jochem Engelbertink er driftsleder på Bøgeskovgaard, og med en målrettet og systematisk tilgang har han på ét år fået 1.200 kg EKM mere i tanken per ko.
14
Et samarbejde, der kan ses på bundlinjen
Et tæt forløb med en fast rådgiver fra SvineRådgivningen betød et stort fald i dødelighed – og en stigning i produktionen af fravænnede grise. Det handler om tillid, nærvær og en vilje til forbedring, lyder forklaringen.
18
Rene linjer giver sikker drift
Alfred og Daniel Kloster driver det økologiske kvægbrug Søndervang, og her er orden og detaljeorientering en vigtig del af værktøjskassen.
22
2 Leder
4 I felten for medlemmerne
6 SoMe in Boots
10 Kartofler, kvælstof og Den grønne trepart
12 Agrocura kigger i krystalkuglen: Lagrene bliver spist
14 ”Sørger du for, at alt rundt omkring koen spiller, skal hun nok levere”
18 Mere end en halvering i dødelighed på tre måneder
22 Økoportræt: Rene linjer gennem flere generationer
26 Vær skarp, når du sælger til det offentlige
28 Råd & Regnskab
29 Den lyse side
30 Set i bakspejlet
31 Kalender
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes
arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår
Alle foreninger:
Kom og bak op om landbruget på Landsskuet
Det traditionsrige dyrskue finder sted på Landsskuepladsen ved siden af Messecenter Herning fra torsdag den 2. juli til lørdag den 4. juli.
I år kan du møde os to forskellige steder:
I SAGROs telt, hvor ejerforeningerne som altid er repræsenteret og klar til at tage en god snak om, hvad der rører sig. Her kan du vende aktuelle emner som Den grønne trepart, kvælstofregulering, vandmiljø, drikkevand og andre spørgsmål, der fylder i debatten netop nu.
Du kan også finde os på Barselsgangen, hvor børn og voksne kan komme helt tæt på landbrugets dyr, møde fagfolk og lære mere om dyrenes opvækst og moderne dansk landbrug.
Det kan du opleve på Barselsgangen:
• Kalve, smågrise og kyllinger, som giver et spændende indblik i dyrenes første levetid.
• Formidling og læring: Lokale landmænd står klar til at fortælle om dyrenes opvækst og vilkår, og du kan møde dyrlægestuderende, der fremviser og fortæller om dyrenes anatomi.
• Børnevenligt hit: Området er et af de absolut mest populære steder for børnefamilier på hele dyrskuet.
Så kig forbi Barselsgangen, og få en oplevelse for hele familien –vi glæder os til at byde jer velkommen.
Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland:
Fra Jord til Bord skaber lokale muligheder
Hvordan får vi flere lokale fødevarer ud i de professionelle køkkener? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i netværket Fra Jord til Bord, som Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland er en del af – alt sammen samlet under Bæredygtig Herning.
Sammen med producenter, Midtjysk Gartnerhal, Landeriet og andre lokale aktører arbejder vi på at skabe stærkere lokale værdikæder og nye afsætningsmuligheder for områdets fødevareproducenter. Målet er at gøre det lettere for storkøkkener og offentlige institutioner at vælge lokale råvarer og samtidig styrke både bæredygtighed, erhvervsudvikling og lokal værdiskabelse.
Holstebro Struer Landboforening:
Fødevareklyngen samles
Holstebro Struer Landboforening har åbnet for medlemskab for virksomheder fra hele fødevareklyngen. Interessen har været stor, og allerede nu tæller medlemskredsen omkring 30 virksomheder.
Det spænder fra håndværksvirksomheder og maskinstationer til banker, transportvirksomheder og leverandører til landbruget. Målet er at samle de virksomheder, som hver dag er med til at skabe arbejdspladser, vækst og udvikling i landdistrikterne, og samtidig styrke landbrugets samlede stemme i samfundsdebatten.
Skolebørn kommer et spadestik dybere
På Landbrugets Oplevelsesplads har foreningen som noget nyt etableret et undervisningsforløb for skoleklasser. Interessen har været overvældende, og allerede inden sommerferien er 248 elever tilmeldt. Det er faktisk så mange, at der indtil sommerferien må meldes udsolgt af pladser.
Forløbet er målrettet elever i 3.-5. klasse og giver indsigt i, hvor
mælken, kartoflerne og mange af hverdagens produkter kommer fra. Målet er at styrke forståelsen for landbrugets rolle i samfundet.
Jysk Landboforening:
Dialog med de nye byråd
De nye byråd er nu godt i gang med arbejdet, og derfor prioriterer Jysk Landboforening at styrke relationerne til de lokale beslutningstagere. Senest samlede foreningen medlemmerne af de tekniske udvalg fra samarbejdskommunerne til et netværksmøde på Hotel Skibelund Krat.
Her var der blandt andet fokus på Den grønne trepart og andre centrale emner, hvor landbrug og kommuner har en vigtig fælles opgave i den grønne omstilling. Mødet bød også på perspektiver på det seneste folketingsvalg og udviklingen i landdistrikterne. Målet er at skabe en stærk dialog og et godt samarbejde i den nye byrådsperiode.
Mød Jysk Landboforening på Ribe Dyrskue
Samfundskontakten er vigtigere end nogensinde, og derfor prioriterer Jysk Landboforening igen Ribe Dyrskue højt. Dyrskuet afholdes den 31. juli på Hovedengen i Ribe og samler hvert år både landmænd, forbrugere, politikere og erhvervsliv. Foreningen ser dyrskuet som en vigtig mulighed for at fortælle den positive historie om landbruget og skabe dialog med de
Anders Nørgård
mange mennesker, som har interesse i udviklingen af vores lokalsamfund. Derfor håber bestyrelsen at møde mange medlemmer til en god dag på dyrskuet.
Vestjysk Landboforening:
En del af ejerkredsen i SAGRO
Vestjysk Landboforening er nu blevet en del af SAGROs ejerkreds. Det styrker samarbejdet mellem landboforeningerne i Midtog Vestjylland og giver et endnu stærkere fælles afsæt for det politiske arbejde og medlemsaktiviteterne i området.
De seneste måneder har naturligt været præget af arbejdet med at få de praktiske og formelle forhold på plads, ligesom kommunikationen med medlemmerne fortsat fylder meget. På længere sigt giver samarbejdet bedre muligheder for videndeling, koordinering og en tættere dialog mellem foreningerne til gavn for medlemmerne.
22 90 36 12
40 73 21 56
Leif Nørgaard Formand
Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf.
Jacob Spangsberg Formand for Vestjysk Landboforening Tlf.
Pedersen Formand
Formand
Fra branding til bondeliv:
Historien bag SoMe in Boots
Selvom Sara har en professionel baggrund inden for kommunikation, er hendes metode bemærkelsesværdigt enkel.
Hun bruger primært mobiltelefonen som kamera.
Nytårsaften 2025 var Sara Pedersen til middag med både venner og bekendte. Her mødte hun en landmand, der præsenterede sig som Kim – og som konventionel griseproducent.
Mange har næppe glemt, at der på de sociale medier også dengang var mange politikere, som stærkt kritiserede den konventionelle produktionsform –og dette blev selvfølgelig også en del af samtalen mellem de to. Og her luftede Kim sin frustration over, at der blev tegnet et forkert billede af landbruget, som tilmed lod til at nå ud til en stor del af befolkningen.
”Kim sagde, at han gerne ville vise det rigtige landbrug frem. For virkeligheden er en anden, end dén mange portrætterede,” fortæller hun.
Sætningen blev hængende ved hende. Ikke mindst på grund af Saras baggrund. Hun havde i mere end 10 år arbejdet med branding, kommunikation og sociale medier og var vant til at hjælpe virksomheder med strategierne bag.
”Alle har en holdning til landbruget, men meget få har rent faktisk berøring med det, enten privat eller via deres arbejde. Og den andel falder, jo tæt-
tere du kommer på de store byer. Og endnu færre har en reel viden om, hvordan man rent faktisk bedriver landbrug,” siger hun.
Det er næsten også uundgåeligt, eftersom antallet af fuldtidsbedrifter nu er nede under 6.000, lød vurderingen sidste år. Det betyder, at utroligt få nu har en direkte kontakt til landbruget.
Det fik Sara Pedersen til at tænke:
”Måske handlede udfordringen ikke om at fortælle mere. Måske handlede den om at fortælle det hele anderledes?”
Hverdagen som hovedperson
Kort efter indledte hun et samarbejde med Kim, hvor profilen I Love Bacon blev til. Her er hverdagen på gården omdrejningspunktet. Der var ingen stor kommunikationsstrategi. Ingen politiske budskaber. Ingen ambition om at gå ind i samfundsdebatter. Tværtimod: Målet var at vise den hverdag, som de fleste danskere aldrig ser.
”Jeg tænkte, at vi skulle kommunikere med en fast frekvens og fortælle om hverdagen. Ikke politik. Bare vise hverdagen.”
TEKST: Klaus Eriksen
Det viste sig hurtigt, at der var interesse for netop den tilgang.
Følgerne fik indblik i arbejdet i stalden, omsorgen for dyrene, de lange arbejdsdage og de mange beslutninger, der ligger bag produktionen af fødevarer. Også de mere ”kontroversielle” af slagsen - som for eksempel halekupering, og hvor lille et indgreb det rent faktisk er.
”Mange overser, at de historier, som landmænd opfatter som helt almindelige, er både nye og interessante for mennesker uden kendskab til erhvervet,” siger hun.
Det kan ses på tallene. I Love Bacon har nu over 10.000 følgere på Facebook, mens tallet på Instagram er knap 4.300. Ser vi på 10 opslag fra maj, er de tilsammen blevet set mere én million gange.
I Love Bacon blev startskuddet til SoMe in Boots, og siden er der kommet mange andre landbrug ind som kunder.
Historien er svær at se, når man selv står midt i den
I dag driver Sara Pedersen virksomheden SoMe in Boots, hvor hun hjælper landmænd med at fortælle deres egne historier på sociale medier.
For hende handler opgaven sjældent om teknik eller algoritmer. Når hun besøger en bedrift, bruger
hun en del tid på at forstå menneskene bag. Ofte ligger de bedste historier lige foran dem, uden at de selv kan se det.
Et landmandspar fra Sjælland skulle eksempelvis finde et navn til deres side.
”De er bare Tina og Klaus. Det er sådan, naboerne kender dem, og det hedder deres side nu. Min opgave er at hjælpe dem med at se, hvor historien er.”
Mere autenticitet end perfektion
Selv om Sara har en professionel baggrund inden for kommunikation, er hendes metode bemærkelsesværdig enkel. Hun bruger primært mobiltelefonen som kamera.
”Når jeg har været der længe nok, glemmer folk ofte telefonen. Det er måske ikke specielt pænt filmet, men det giver en ægte følelse. Folk kan se, at der ikke er et stort PR-bureau bag ved, og det er hele pointen med setuppet – vi viser virkeligheden, som den er. Det taler til folks følelser, når de kan se, at det er ærlig kommunikation. Det er første skridt mod at skabe - eller genskabe - tilliden mellem landbruget og resten af befolkningen,” forklarer hun og slutter:
”Der er ingen, der kan fortælle landmandens historie lige så godt som landmanden selv.”
Når teknikken driller i stalden, på kontoret eller i marken – er hjælpen aldrig langt væk
Vi ved, at landbruget er afhængig af driftssikker IT – døgnet rundt. Derfor leverer vi løsninger, der bare virker – uanset hvor i landet du er.
Kort fortalt:
Stabil og sikker IT til landbruget – med hurtig hjælp i hele Danmark
Ring til Peter V. Tomsen på tlf. 40 91 30 87 og få et helt gratis IT-tjek
Peter V. Tomsen
Efter valget:
Tillidsopbygning kan også begynde i stalden
Opgaven for landbruget er ikke kun at levere fakta. Der skal også skabes forståelse og opbygges tillid, viser forskning.
TEKST: Klaus
Eriksen
Efter folketingsvalget stod én ting klart for mange i landbruget: Der er stadig stor afstand mellem dem, der producerer fødevarerne – og dem, der møder landbruget gennem mediernes overskrifter.
For mange landmænd kan det være fristende at svare igen med flere fakta. Men forskning peger på, at mennesker sjældent lader sig overbevise af fakta alene. Vi vurderer også afsenderen, vores relation til vedkommende og de følelser, budskabet vækker.
”Tillid opstår sjældent i en debat. Den bliver bygget op over tid. Derfor er det fantastisk, at flere og flere landmænd stiller sig frem og fortæller om deres hverdag, også når der ikke er en sag eller en konflikt på dagsordenen,” siger Stine Bundgaard, politisk chef i SAGRO. Det synspunkt bakkes op af forskningen. Allere-
de omkring 350 f.Kr. beskrev Aristoteles, hvordan mennesker bliver overbevist gennem en kombination af argumenter, følelser og troværdighed. Moderne kommunikationsforskning peger på præcis det samme. Eksempelvis viser et studie publiceret i Nature Scientific Reports, baseret på 480 deltagere, at mennesker i høj grad vurderer information gennem deres eksisterende holdninger og følelser – og ikke alene ud fra de fakta, de bliver præsenteret for.
”Derfor handler opgaven for landbruget ikke kun om at levere fakta. Den handler også om at skabe forståelse og opbygge tillid,” siger Sara Pedersen, der er stifter af virksomheden SoMe in Boots.
Hverdagen er den stærkeste fortælling
Det var netop baggrunden for, at SAGROs ejerforeninger for nylig inviterede Sara Pedersen fra SoMe in Boots til Herning for at holde kursus i so-
”Tillid opstår sjældent i en debat. Den bliver bygget op over tid”.
Stine Bundgaard
ciale medier og formidling for medlemmer af ejerforeningerne.
”Efter folketingsvalget stod det klart, at fortællingen om dansk landbrug skal ud til flere mennesker, og her skal vi i SAGRO-land gøre vores. Derfor inviterede vi Sara. Det er ikke kun hendes resultater, der er interessante – de taler for sig selv. Hun har også en helt unik baggrund, som gør, at hun fungerer utroligt godt sammen med vores medlemmer,” siger Stine Bundgaard.
På kurset var fokus ikke på avancerede kommunikationsmodeller eller lange strategiplaner. Tværtimod.
Budskabet var, at den bedste fortælling ofte findes lige uden for døren. I stalden. På marken. Ved frokostbordet med medarbejderne. I de små øjeblikke, som landmænd selv tager for givet, men som mange danskere aldrig ser. ”Det skulle være anvendeligt. Folk skulle gå herfra med en oplevelse af, at de selv kan lave små videoer og vise virkeligheden i landbruget,” siger Stine Bundgaard.
”Vi
må gøre noget”
Blandt deltagerne var Katrine Hansen, som bor sydøst for Ikast.
Sammen med sin mand driver hun en bedrift med konventionel griseproduktion samt dyrkning af kartofler og korn. Debatten under folketingsvalget gjorde så stort indtryk på hende, at hun til sidst holdt op med at følge med.
gjorde, at vi sænkede skuldrene og kunne slappe af,” siger hun.
Gårdbestyrelsen har netop vedtaget en ny strategi, hvor kommunikation skal spille en større rolle.
”Vi vil gerne fortælle om, at det her er en god arbejdsplads. At vi tager ansvar lokalt. Vi har 10 ansatte, og vi bakker op om lokalsamfundet, hvor vi kan,” siger hun.
”Kurset var utroligt lærerigt. Kommunikation er noget, vi gerne vil. Oplevelsen efter folketingsvalget var, at jeg tænkte, at vi må gøre noget. Derfor var det utroligt godt at lære helt konkret, hvordan vi kommer i gang,” siger hun.
For hende handlede kurset ikke kun om sociale medier, men om at tage del i fortællingen om det erhverv, hun selv er en del af.
”Derfor var det også ekstra godt for mig at møde ligesindede på kurset. Vi er alle i samme båd, og det
”Kurset var utroligt lærerigt. Kommunikation er noget, vi gerne vil. Oplevelsen efter folketingsvalget var, at jeg tænkte, at vi må gøre noget”.
Katrine
Hansen
Ingen kan fortælle hele historien alene
For Katrine Hansen handler det ikke om at fremstille et perfekt billede af landbruget.
”Vi vil gerne give et ærligt indblik i vores hverdag, så folk kan se, hvordan vi arbejder - og få en større forståelse. Ingen virksomheder kan sige sig fri for fejl. Hvis folk kender os, er det også nemmere at forstå os. Og hvis historien kommer direkte fra landmanden, bliver det ikke mere ufiltreret,” siger hun. Netop dét er måske den vigtigste pointe.
”Et af Saras budskaber var, at tillid kommer før fakta. Og måske kan forståelsen for landbruget begynde med noget så enkelt som en video fra stalden, en tur på marken eller et ærligt indblik i livet som landmand,” siger hun.
Dette vækker glæde hos politisk chef i SAGRO, Stine Bundgaard.
”I ejerforeningerne arbejder vi meget med relationsopbygning – ikke mindst til lokale kommunalbestyrelser og andre beslutningstagere. Her er det en styrke, når flere helt almindelige landmænd stiller sig frem og viser, hvordan hverdagen ser ud. Det øger forståelsen for erhvervet, og det gavner i sidste ende alle vores medlemmer,” siger Stine Bundgaard.
Kartofler, kvælstof og
Den grønne trepart
Kartoffelbranchen er, som resten af landbruget, under pres af Den grønne trepart og især kvælstofregulering. Det er dog ikke en branche, som står over for afvikling, siger en kartoffelekspert.
TEKST:
Jannik Schiermer
Poulsen
Grobund har sat kartoffelekspert og planterådgiver, Jesper Kjelde, stævne for at høre lidt om, hvad der rører sig i kartoffelland i forbindelse med de store dagsordener i landbruget. Lige nu ser kvælstofreguleringen hård ud – men det bør snart ændre sig i takt med korrekte data, fortæller Jesper Kjelde.
”I kartoffelbranchen forventes det ikke, at myndighederne holder ved den vurdering, der ligger til grund lige nu. Dataene er simpelthen for gamle, og kartofler optager langt mere kvælstof – og har derfor en langt mindre udvaskning, end de nuværende data siger,” fortæller han og fortsætter:
”Det kan vi dels se i forsøg – og så ved vi af erfaring, at det er en skidt idé at tildele kartofler mere kvælstof end nødvendigt. Ikke alene er det spild af penge – det går også ud over kvaliteten. Det har simpelthen en negativ effekt.”
Forsøgene viser et andet billede
En kartoffel er ikke bare en kartoffel, og der er stor forskel på typer, sorter og jorden, de bliver dyrket i. Især stivelseskartoflerne, der er en væsentlig og værdifuld afgrøde i Vestjylland, er tillagt en teoretisk udvaskning, som er svær at genkende i de forsøg, som branchen foretager. ”Vi har N-min-målinger og knoldanalyser fra stivelsesbranchen, som viser et helt andet billede. Især af kartofler med en lang vækstsæson –
såsom stivelseskartofler – har en markant lavere udvaskning end det, de gamle data siger. Nu er der sat gang i en masse sugecelleforsøg, som skal give et mere sikkert datagrundlag,” fortæller
Jesper Kjelde.
Forhåbentlig en fin fremtid
Jesper Kjelde er noget så sjældent som en optimist i landbrugsfaget. Ikke fordi de nuværende udsigter er gode – men fordi det for ham næsten er utænkeligt, at de nuværende reguleringsudsigter vil blive til virkelighed.
Det strider simpelthen mod faktiske data og den sunde fornuft, dét der er på bordet nu.
”Vi har forventninger om, at stivelseskartofler og kartofler med lang vækstsæson kommer i kategori med vårbyg med efterafgrøder – altså braklægningspunktet. Der hører de til. Hvis ikke det sker, kigger vi ind i at skulle braklægge én hektar per hektar kartofler, og det har ingen gang på jord,” fortæller han.
Jesper Kjelde mener dog ikke, at kartoffelavlerne kan læne sig tilbage og fortsætte som altid –men han understreger, at det har de faktisk aldrig gjort.
”Kartoffelavlere er dygtige, dedikerede og præcise, og vi kommer fortsat til at kunne blive skarpere i tildelingen af næringsstoffer. Delte gødskninger og løbende vurderinger af behovet igennem
vækstsæsonen bliver stadig en vigtigere del af fagligheden,” fortæller han.
Gør, hvad du kan
Den grønne trepart og kvælstofaftalen er naturligvis også noget, der fylder godt i bevidstheden hos kartoffelavlerne, og mens der i nogle vandoplande er meldt dobbelt så mange kollektive virkemidler ind, som behovet siger, er det stadig svært andre steder.
Jesper Kjelde opfordrer til, at der kommer flest mulige kollektive virkemidler i spil – og så er efterafgrøder altid et vigtigt håndtag, selvom det kan være svært med kartofler, timing og kreditering af effekten.
”Med kartofler med en kort vækstsæson, som spise- og tidlige pulverkartofler, er det muligt at få etableret en efterafgrøde inden 20. august. Det er naturligvis ærgerligt, når så stor en del af produktionen er stivelseskartofler, og det ville selvfølgelig være rart, hvis senere etablerede efterafgrøder en dag tæller med i regnskabet,” fortæller han.
HUSK:
Fakta
Pesticidbelastningen
Det er svært at tale om kartoffeldyrkning uden at tale om et kraftigt reduceret middelvalg til forebyggelse af kartoffelskimmel. Sket er dog sket, og midlerne kommer ikke tilbage, siger Jesper Kjelde.
Han fremhæver i stedet, at kampen mod skimmel skal ske med målrettet fokus på flere områder. Dette er i kombination med de tilbageværende midler, nye virkemidler og -mekanismer og forædling.
Et område, som i Europa er forsømt i årtier – men han fremhæver teknologierne CRISPR-Cas9 og cisgenese som måder at få flere skimmelresistensgener ind i kartoflerne på en hurtigere måde end traditionel forædling.
Tirsdag den 25. august fra kl. 8.30 byder vi alle kartoffelinteresserede velkommen til årets kartoffeldag i Ytteborgs forsøgsmarker i Arnborg ved Herning
Kontakt:
Jesper Kjelde Kartoffelekspert og planterådgiver Tlf.: 25 57 99 78 jjk@sagro.dk Vil du vide mere?
Agrocura kigger i krystalkuglen: Lagrene bliver spist
Grobund har sat kundechef i Agrocura, Henrik Andresen, stævne for at høre, hvad han forventer af verdensmarkedet.
TEKST:
Jannik Schiermer
Poulsen
Sidste års rekordhøst gav bugnende lagre på verdensmarkedet, men forventningerne til årets udbytter er markant lavere. Det skyldes en lang række faktorer på de globale markeder, fortæller Henrik Andresen.
”Sidste år landede vi på en overproduktion på 26 millioner tons korn, og det har helt naturligt givet lave kornpriser i næsten et år. I år er amerikanske USDA kommet med et estimat, der siger, at vi kommer til at spise 24 millioner tons af vores lagre – altså at vi kommer til at forbruge mere, end vi producerer.”
Hveden daler
Når vi kigger på udsigterne til den globale hvedebalance i 2026/27, peger pilen let nedad. Både når det kommer til udbud og efterspørgsel. Forventningen til årets globale produktion hedder 819,1 mio. tons – mod rekordåret 2025’s 843,8 mio. tons.
Efterspørgslen forventes at lande på 823,3 mio. tons, så også her bliver der spist af lagrene. ”Det er især de største hvedeproducerende lande,
som vi ser reduktionerne i. Vi ser dog også reduktioner i efterspørgslen, men vi forventer, at slutlagrene falder med 4,2 mio. tons – og lander på 275 mio. tons,” forklarer Henrik Andresen.
Rift om majsen
Majssæsonen peger også lavere forsyninger og mindre slutlagre. Resultatet ventes at lande på 1.295 mio. tons – mod sidste års 1.313 mio. tons –og alene amerikanerne forventer et fald på seks procent i udbyttet.
”Samtidigt forventer vi, at forbruget stiger med én procent til rekordhøje 1.315 mio. tons – og lander dermed 19,4 mio. tons højere end produktionen. Det får slutlagrene til at falde til 277,5 mio. tons, som er det laveste niveau siden 2013/14,” siger Henrik Andresen.
Det er især Kina, Brasilien, Vietnam, Indien og Mexico, at efterspørgslen kommer fra.
El Niño og Hormuz-krisen
Årets faldende forudsigelser skal vi nok forstå på flere baggrunde. Dels var sidste år på mange
”Sidste år landede vi på en overproduktion på 26 millioner tons korn, og det har helt naturligt givet lave kornpriser i næsten et år.
Henrik Andresen, Agrocura
måder et rekordår – og dels er der mange faktorer, som påvirker fødevareproduktionen i år, forklarer Henrik Andresen.
”Først og fremmest har vi krigen i Iran og Hormuzkrisen, som har sendt prisen op på kunstgødning, og det påvirker naturligvis udbytterne globalt. Men vi har også et El Niño-fænomen, som spøger i årets forventninger. Det giver vildere vejr, og især Asien og Australien står måske over for højere temperaturer og mindre nedbør,” siger han og slutter: ”Kombinationen af høje energipriser, dyr gødning og faldende globale lagre skaber derfor et marked, som på længere sigt har potentiale til højere kornpriser. Markedet synes endnu ikke at have indregnet en større risikopræmie for denne udvikling, men fortsætter energikrisen - samtidig med, at den globale høst skuffer blot en smule - kan det blive startskuddet til en ny periode med stigende kornpriser.”
”Sørger
”Systemer og en systematisk tilgang er alfa og omega. Dét, og så de rette mennesker på de rette poster.”
Jochem Engelbertink
du for, koen spiller,
for, at alt rundt omkring spiller, skal hun nok levere”
Jochem Engelbertink er en erfaren herre, når det kommer til mælkeproduktion, og hans resultater taler for sig selv. De flotte tal skyldes først og fremmest fremsyn og systemer, fortæller han.
TEKST:
Jannik Schiermer
Poulsen
Der er kommet mere end 1.200 kg EKM mere i tanken per ko på Bøgeskovgaard i det seneste års tid –og de er ikke kommet af sig selv. Det hele handler om balancer, fortæller Jochem Engelbertink, som er driftsleder på stedet, når han skal forklare den store fremgang, der er sket i hans tid på gården. Selv balancerer han mellem stolthed og ydmyghed, og han fremhæver både sit personale og en vis portion held, når han skal forklare fremgangen. Men vejen dertil er altså nøje planlagt.
”Alt skal være i balance, og en høj ydelse må ikke ske på bekostning af dyrenes sundhed og trivsel –eller prisen på foder, for den sags skyld. Så hænger det ikke sammen,” fortæller Jochem og tilføjer: ”Systemer og en systematisk tilgang er alfa og omega. Dét, og så de rette mennesker på de rette poster.”
Bøgeskovgaard er en del af virksomheden FarmCompany, som driver seks gårde med i alt cirka 1.800 hektar.
Køerne i fokus
Jochem forklarer, at den megen ekstra mælk i tanken ikke kommer af ét tiltag alene. Det er summen af det system, de har indført på stedet. Korrektion af sengebåse, ordentlige foderborde og et livtag med krybestrøm i stalden er nogle af de fysiske ændringer på gården, som Jochem og hans kollegaer har foretaget.
Øget dyrevelfærd, klovsundhed og hyppigere klovskæring – og naturligvis et benhårdt fokus på fodring og silomanagement er også nogle af de elementer, han fremhæver. Og så altså systemerne.
”Køer er lidt som autister, forstået på den måde, at de meget gerne vil have forudsigelighed og gentagelser. De samme procedurer hver dag. Det sør-
ger jeg for, og det er kun mig – eller en gang imellem min søn – som fodrer køerne. Med præcist det samme hver dag,” forklarer Jochem og fortsætter:
”Sørger du for, at alt rundt omkring koen spiller, skal hun nok levere. Det er en helhed, som skal være på plads og i balance. Men altså, vi kan jo også sagtens blive ramt af noget, som får det hele til at ramle – og så er det forfra.”
Altid på forkant
Køerne på Bøgeskovgaard er langt fra de første, som har været under Jochems vinger, og han har efterhånden en hel del erfaringer at trække på. Han har været fodermester i en besætning på mere end 1.000 køer, og han har været selvstændig landmand i både Holland, Danmark og Tyskland. Sidstnævnte fremhæver som særligt vigtig for sin tilgang i dag.
”I Tyskland havde jeg stort set kun ballade, problemer og sygdom, og det er dér, jeg har lært, hvad du kan undgå med systematik og med at være på forkant. Det er nemlig meget, meget nemmere, når vi får taget tingene i opløbet,” forklarer han. På Bøgeskovgaard udmønter det sig blandt andet i, at malkeanlægget får to årlige services, så tingene bliver skiftet, før de går i stykker. At være proaktiv i stedet for reaktiv giver overskud – mentalt og på bundlinjen, for denne løsning er faktisk også billigere i teknikerlønninger i længden. Køernes afføring bliver også løbende tjekket for at sikre sundhed og fordøjelse, før problemerne melder sig.
Ledelse og håndværk
Det er ikke alene ydelsen, der er god på Bøgeskovgaard. Kvaliteten er også i top – og celletallet er i
”Der skal være helt styr på hygiejnen, og det er et håndværk, vi skal kunne – og det kan vi. Det har været en stor kamp at nå dertil, og det kræver en kæmpe vedholdenhed”.
Jochem Engelbertink
Besøg på Bøgeskovgaard
Sæt kryds i kalenderen 30. juni kl. 19.00, og sæt kurs mod Bøgeskovgaard, Bøgeskovvej 3, 6650 Brørup, til en inspirerende aften på en ekstremt veldrevet kvægejendom.
Vi kommer blandt andet ind på:
• Markplanen nu og fremover
• Succes med græsensilage i lagkage – med første, andet og tredje slæt
• Fodring med høj andel af hjemmeavlet foder – 5,3 kg ts i græs og 12,3 kg ts i majs
Derudover håber vi, at vi får nogle fine maskiner forbi, vi kan kigge lidt nærmere på – og så ved vi, at LandboUngdom kommer forbi og griller pølser.
Kom med, og få dejlig midsommeraften med inspiration, faglighed og hyggeligt samvær.
bund; 95.000 ligger det på for at være mere præcis. Det er ikke et tal, som Jochem og hans folk er kommet sovende til.
”Der skal være helt styr på hygiejnen, og det er et håndværk, vi skal kunne – og det kan vi. Det har været en stor kamp at nå dertil, og det kræver en kæmpe vedholdenhed,” forklarer han og roser sit personale i samme omgang.
Det har tidligere været svært for ham at uddelegere opgaver, men det er blevet lettere med årene. I dag står Jochem for fodringen, og personalet står for stald og malkning, mens kollegaen Ole Sørensen står for marken.
”Det vigtigste, foruden at have de rigtige folk omkring sig, er, at jeg er meget tydelig. At jeg får fortalt, hvad jeg ønsker, og hvordan det skal gøres,” fortæller han og tilføjer:
”Nu står vi så et godt sted, hvor jeg måske også kan få tid til at være lidt mere hjemme med familien.”
Under Grobunds besøg har Jochem dog usædvandligt travlt, da et stort byggeprojekt kræver en hel del – foruden køer og slæt, naturligvis. Håndværkere er nemlig ved at færdiggøre byggeriet af en ny velfærdsstald og silo.
En langvarig relation
Niels Justesen fra SAGRO har været kvægrådgiver for Jochem i efterhånden rigtig mange år – også lang tid inden tiden med FarmCompany. De to kender hinanden godt, og Jochem ringer til Niels et par gange om ugen – og får besøg med faste intervaller. Herudover får han hjælp til Arla-projekter og klimatjek af Bjørk Noël Andersen, som også er kvægrådgiver i SAGRO. ”Jochem er en meget dygtig håndværker, og han har en evne til at fange de ting, som ikke kører optimalt på bedriften –og så er han vedholdende. Han stopper ikke, før han er i mål. Hans erfaring, ihærdighed og ukuelige vilje gør samarbejdet spændende, og det er fint at få vendt nogle af de emner, han går og grubler over,” siger Niels Justesen og slutter: ”Der er mange landmænd, som vil kunne lære meget af Jochem.” Det har de faktisk mulighed for, for Jochem slår dørene op til et bedriftsbesøg 30. juni klokken 19 på Bøgeskovgaard.
Griseejendom
KONTANT:
3.200.000
EJERUDGIFTER: 1,497
HEKTAR: 2,2 ha
BOLIGAREAL: 280 m2
KONTAKT
Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
Slagtegriseproduktion med 1.250 st.pl. i et bygningssæt renoveret i 2012 med SKIOLD anlæg Gode udbygninger med kartoffelhus, maskinhus, lager med planlager til 600 tons korn m.v. Velholdt udlejningsbolig, udlejes til kr. 5.000 pr. mdr. + forbrug
KONTANT:
KONTAKT Allan Elsted Hansen E: aeh@landbogruppen.dk T: 2557 9851
Kvæggård med godkendt produktionsareal 3.380 kvm., 333 sengebåse og 110 ha i alt
Består af tre ejendomme: én bygningsparcel, én bygningsløs og et stykke frijord Jorden fordeler sig på 92 ha ager, 4,25 ha §3 eng og rest på 13,75 ha er natur, læhegn m.v.
Velholdt og naturskønt beliggende syd for Høgild mellem Herning & Arnborg De 42,20 ha fordeler sig på ca. 8,5 ha engarealer og ca. 27 ha skov- & naturarealer m.v. Løbende moderniseret stuehus med udbygninger til lager, maskinopbevaring og værksted
KONTANT: 4.150.000 HEKTAR: 18,25 ha
EJERUDGIFTER: 170
KONTAKT Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
Frijordsareal beliggende i ét stort stykke syd for Grindsted 17,9 ha agerjord med vanding og rest til læhegn, natur m.v, og gode tilkørselsforhold Uden landbrugspligt, kan erhverves af alle og består af 23 selvstændige matrikler
KONTAKT Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
Planteavlsejendom på 46,50 ha beliggende nord for Vejle. Gode udbygninger og stort maskinhus. Velarronderet jord.
KONTANT: 9.395.000 HEKTAR: 11,23 ha
EJERUDGIFTER: 3.665 BOLIGAREAL: 279 m2
KONTAKT Lars Bukhave
E: lbu@landbogruppen.dk
T: 4182 0023
Veldimensioneret hesteejendom, opdateret i forhold til nutidens krav til moderne hestehold Indendørs ridehal med internationale mål med Walber bund & overdækket roundpen 12 præsentable hestebokse, vaske- og tørremulighed med infrarødt lys, opvarmet sadelrum
Mere end en halvering af dødelighed på tre måneder
– sådan løftede Stina og Michael Jonas’ besætning.
TEKST:
Et tæt
I det åbne, bølgende vestjyske landskab nær Spjald, hvor himlen synes lidt større og vinden lidt friskere, ligger en grisebesætning, der skiller sig ud. Her driver 33-årige Jonas Galsgaard sit landbrug med 710 søer og en årlig produktion på ca. 27.000 smågrise. Af disse opfeder han selv de 18.000, som afsættes til Tican.
Børnenes traktorer og bolde ligger snorlige ved siden af trampolinen og gårdspladsen står skarp uden et eneste uvelkomment græsstrå. Med andre ord: Ejendommen, som Jonas overtog i fri handel i 2021, udstråler professionalisme, ro og harmoni mellem mennesker, dyr og drift.
Jonas er ikke blot en ung, ambitiøs landmand men en leder, der fra barnsben har vidst, at landmandsvejen var hans kald. Med en stærk tro på vedholdenhed og tillid har han opbygget en besætning, hvor resultaterne taler for sig selv. Og de seneste måneder har samarbejdet med Stina Brødbæk Sørensen fra SvineRådgivningen løftet hele produktionen til et nyt niveau.
Et tæt og praktisk partnerskab
Stina er kommet på gården som rådgiver siden 2023, men i november 2025 var Stina en fast og velkommen gæst i farestalden hver mandag. Hun gik ikke rundt som en ekstern observatør, men som en integreret del af teamet og nærmest som en tredje medarbejder, der arbejdede skulder ved skulder med de farestaldsansvarlige. Hun obser-
Kasper Frank Christensen
parløb med SvineRådgivningen har skabt stabile resultater hos Jonas Galsgaard.
Fakta om St. Røjkumgård
• Ejer: Jonas Galsgaard, 33 år
• Søer: 710
• Årlig produktion: Ca. 27.000 smågrise
• Salgsstrategi: 18.000 grise opfedes selv til Tican
verede de daglige rutiner, stillede spørgsmål, foreslog justeringer og gav feedback direkte på gulvet.
”Det har været rigtig godt. Hun er både dygtig til at forklare, og vi har det altid rigtig sjovt, når hun er her,” siger Mackline, der er medansvarlig for farestalden.
Denne tilgang har givet markante resultater. I den seneste E-kontrolperiode fra 3. januar til 3. april 2026 er dødeligheden i farestalden faldet til kun 5,8 procent. Til sammenligning lå dødeligheden i de foregående kvartaler på henholdsvis 9,4 procent, 13,9 procent og 10,5 procent. Det er en dramatisk forbedring, der betyder flere levende grise, bedre dyrevelfærd og selvfølgelig en stærkere bundlinje.
Samtidig er produktionen pr. årsso + gylt steget til 40,9 fravænnede grise. En klar fremgang fra 38,9 og 39,2 i de to foregående perioder.
Stina beskriver samarbejdet sådan:
”Det handler om at være til stede og se de små detaljer, der betyder alverden. Når vi går rundt sammen, opdager vi ting i fællesskab. Det kan være en lille ændring i rutinen, en bedre timing ved pasning eller en mere rolig håndtering af dyrene. Det skaber ejerskab hos medarbejderne, og pludselig bliver de gode resultater en fælles sejr.”
Selvom der selvfølgelig er en faktura, der skal betales for Stinas tid i stalden, så er Jonas godt tilfreds.
”At have Stina gående herude har været en gamechanger for os. Hun kommer ikke bare med teori,
men hun forstår vores hverdag og vores dyr. Den faldende dødelighed og den ro, vi nu har i farestalden, er et direkte resultat af det tætte samarbejde. Jeg er utrolig glad for, at vi har turdet lade hende komme så tæt på.”
Kontakten blev skabt i erfagruppe
Et andet centralt samarbejde har været med Michael H. Frederiksen. Michael er tovholder i en erfagruppe for unge landmænd som Jonas, hvor de blandt andet benchmarker på omkostninger og produktivitet. Hos Jonas var antallet af levendefødte grise ikke tilfredsstillende, selvom genetikken burde give et højere resultat, og derfor søgte han hjælp hos Michael og SvineRådgivningen.
Af nøgletallene kunne det konstateres, det specielt var gyltene, som skuffede, hvilket vil sige, at der skulle arbejdes med poltene. Michael har et særligt fokus på poltenes flow og håndtering i tiden omkring inseminering.
”Min klare overbevisning er, at ro er nøglen,“ fortæller Michael.
”Giver vi færrest mulige stresspåvirkninger og stabilitet i dagene og ugerne omkring insemineringen, så løsner de flere æg, og resultatet bliver flere levendefødte grise. Det drejer sig om at se hele billedet, og hvad der er muligt hos den enkelte producent,” siger han.
Hos Jonas blev foderstyrken øget, hvilket gav en mærkbar stigning i levendefødte, men det kan samtidigt presse på sodødeligheden, så det er en balancegang. De justerede også indretningen i pol-
Nøgletal
Seneste E-kontrol (3. januar – 3. april 2026)
• Dødelighed i farestald: 5,8 procent (tidligere kvartaler: 9,4, 13,9 og 10,5 procent
• Producerede grise pr. kvartal: 7.289
• Fravænnede grise pr. årsso + gylt: 40,9
• Levendefødte pr. kuld: 18,9
• Fravænnede pr. kuld: 17,8
• Fravænningsvægt: 5,8 kg
testalden og flyttede nogle søer, så der kunne skabes bedre ro omkring de kritiske perioder.
En arbejdsplads bygget på tillid og fællesskab
Men succesen handler ikke kun om tal og teknik. Den handler i høj grad om mennesker. Jonas lægger stor vægt på medarbejderpleje, og det ses tydeligt. Hver morgen klokken ni samles hele holdet i frokoststuen, hvor der er dækket op med godt pålæg, rugbrød, frisk kaffe og en bolle til dem, der har lyst. Her deles historier, grines ad Ivans humoristiske stik til de andre, og der er en ægte følelse af fællesskab.
Teamet består af loyale kræfter som Corina fra Rumænien, der har været på gården i 10 år, Ivan fra Ukraine med over to et halvt års anciennitet, Mackline fra Tanzania og den farestaldsansvarlige Jane, der startede som praktikant og derefter er blevet fastansat og har været ansat i cirka tre år. Derudover er der også en studerende, der læser til landmand. Jonas har en ekstrem stor tillid til sine folk, og de kan drive stalden selvstændigt, selv når han ikke er til stede.
”Mine medarbejdere er hjertet i hele besætningen. Når de føler sig værdsatte, trygge og en del af noget større, så smitter det direkte af på dyrene. Den ro, vi oplever i farestalden nu med fredelige dyr, er et resultat af både bedre rutiner og glade, motiverede mennesker,” siger Jonas.
Stina har oplevet den samme dynamik på nært hold:
”Jonas har skabt en kultur, hvor medarbejderne tør tage ansvar. Ved at involvere dem direkte i rådgiv-
Hver morgen mødes medarbejderne på St. Røjkumgård til morgenmad. En vigtig del af det kollegiale fællesskab.
ningen, uden at det hele skal gå igennem ejeren, får vi en helt anden motivation og ejerskab. Det er sjældent at se så stærkt et samarbejde på tværs af nationaliteter og baggrunde.”
Et bidrag til lokalsamfundet
Jonas er også engageret i at bygge bro til det omgivende samfund. Han har ansat tre unge fra lokalsamfundet, der kommer og hjælper lidt til i weekenderne, og når det ellers passer ind.
”Selv hvis kun hver tredje ung får en gnist for landbruget, så er det givet godt ud,” siger Jonas og fortsætter:
”De unge tager historierne med hjem til deres forældre og venner. De ser, at det er et moderne, teknologisk og meningsfuldt erhverv. I en tid med meget negativ omtale har vi som landmænd brug for at vise den virkelighed, der findes ude på gårdene.”
Et partnerskab, der giver mening og resultater
Med de seneste tal fra E-kontrollen står det klart, at Jonas Galsgaards investering i tæt, praktisk rådgivning har betalt sig. Dødeligheden er mere end halveret på få måneder, pro duktiviteten er stigende, og besæt ningen fremstår stabil og veldrevet. Bag tallene ligger en større fortæl ling om tillid, nærvær og en vilje til hele tiden at blive bedre. I en branche under konstant pres viser Jonas Galsgaard og hans team, at det er muligt at skabe både go de tal og god mening. Og med Stina ved sin side ser fremtiden lys ud for den vestjyske besætning.
Nydalgård - en flot og velholdt natur- & lystejendom beliggende ved Grønbjerg nær Give Jorden fordeler sig på 8,78 ha agerjord og ca. 9 ha skov og natur, hvoraf 5,27 ha er fredskov Velindrettet stuehus og udbygninger med lager, opvarmet værksted ideelt til erhverv/hobby
Skal din ejendom være den næste ?
Går du med salgstanker?
Vi står klar til en fortrolig og uforpligtende snak om dine muligheder som sælger.
JYSK tlf. 7660 2333 - jysk@landbogruppen.dk
SYD tlf. 4182 0023 - lbu@landbogruppen.dk
Lars Bukhave
lbu@landbogruppen.dk T: 4182 0023
Idyllisk og smukt beliggende landejendom på toppen af Nordals Kort gåtur til kysten med mindre sommerhus, sandstrand og udsigt over vandet fra huset Rummelige og velholdte opholdsrum. Funktionelt køkken og hyggelig spisestue
"Bøgvadgaard" - en fantastisk liebhaverejendom udover det sædvanlige i Egtved Ådal Stort & moderniseret stuehus, udlejningshus på nr. 35 og nyrenoveret sommerhus ved søerne 8 hestebokse, ridebane, løsdrifte, store kuperede marker med søer og å lige udenfor døren
Naturperle med bofællesskab med 4 boliger
KONTANT: 11.700.000 HEKTAR 13,70 ha
EJERUDGIFTER: 5.938
KONTAKT Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
Spændende og velholdt bofællesskab, i rolige idylliske omgivelser med ca. 3 km til motorvejen Udført med arkitektonisk perfektion i overgangen fra den gl. hovedbygning til de 4 boliger Flot og harmonisk sammenspil mellem naturen og bygningerne, som ligger rundt på grunden
KONTAKT Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
Tiltalende jagt-/lystejendom på godt 38 ha beliggende lidt nord for Sunds Solidt stuehus, der fremstår vedligeholdt og indflytningsklart og med gode udbygninger Natur & jagt ud over det sædvanlige med mose, søer, eng, å og ældre & nyere skov fra 2023
Hobby landbrug
Frihedevej 13, Flø, 7330 Brande
Røjenvej 26, 7451
Rene linjer gennem flere generationer
Alfred Kloster har dygtigt udviklet den gård, han overtog fra sin far. Nu driver han den sammen med sin søn – ambitiøst og i balance med bundlinjen og de økologiske principper.
TEKST:
Jannik Schiermer
Poulsen
Økoportræt: Gården Søndervang ved Aulum ligner ved første øjekast en kvægejendom som så mange andre. Kigger du lidt nærmere, kan du se, at alting er lidt mere sirligt. Gårdspladsen står snorlige, og der er et fravær af plastfolie, ensilagerester og den slags ting, som kan finde vej til en stor bedrift.
Søndervang tilhører Alfred Kloster, i hvert fald lidt endnu, for ham og sønnen Daniel Kloster er i fuld gang med først virksomhedsomdannelse og siden et glidende generationsskifte. Selv startede Alfred i 1989, hvor han sammen med sin far dannede et I/S og løbende overtog 56 køer og 70 hektar.
”Det var noget helt andet dengang, og der er da sket en hel del siden. Både her og i landbruget. Jeg er tredje generation på gården, og Daniel bliver så den fjerde. Sådan da,” fortæller Alfred og hentyder til virksomhedsomdannelsen.
”Ja, det bliver jo lidt anderledes at skulle stå som direktør i stedet for ejer, men i det daglige får det ikke den store betydning,” supple-
rer 29-årige Daniel – som har sikret den næste Kloster-generation allerede.
Økolog igennem årtier
Stuehuset er opført under finanskrisen, og staldanlægget er fra 2012, da rigtig mange landbrug sad i en økonomisk skruetvinge, og det siger måske meget godt dét, som Alfred af beskedenhed nok aldrig selv vil sige højt; at han er en rigtig dygtig landmand – og en god forretningsmand.
Han er også en dygtig økolog, og han er lykkes godt med at balancere de økologiske principper med en bundlinje, som kan bære alle ambitionerne.
”Vi har været økologer siden 1998, og det virkede som en god vej at gå – og vi har da også været glade for økologien. Selvom vi jo nogle gange skal bøvle lidt ekstra med tingene,” siger han og fortsætter:
”Men det er rart at have dyrene på græs, og det giver en stor glæde at se dem på marken. Det gi-
ver også en tilfredshed at kunne få tingene til at fungere inden for de økologiske principper. At vi kan avle nogle gode udbytter med et mindre input, og at vi arbejder med jord og efterafgrøder på en anden måde.”
Mere personlighedstræk end strategi
Sirligheden og ordenen fra gårdspladsen går igen over hele bedriften, selvom køerne og deres gylle naturligvis gør deres bedste for at få stedet til at ligne et landbrug. Adspurgt om de rene linjer er en strategi eller et personlighedstræk, svarer både Alfred og Daniel det sidstnævnte.
”Men det er også bare lettere at drive gården, når der er styr på tingene, og alting har sin plads. Gårdspladsen er pæn, fordi det er sådan, vi gerne have det. Det er et godt førstehåndsindtryk, vi kan give på den måde, og det er umagen værd,” siger Daniel og tilføjer: ”Selvfølgelig kommer vi også bagud i perioder og roder, men vi bestræber at gøre tingene ordentligt.”
”Det er bare lettere at drive gården, når der er styr på tingene, og alting har sin plads.”
Daniel Kloster
Fakta om Søndervang
• 320 årskøer
• 100 stude
• 530 hektar under plov
• Dyrker primært græs, korn og hestebønner til modenhed, og en smule helsæd
• Ydelse på cirka 12.800 kg EKM
• 3,5 ansatte omregnet i årsværk
Alfred nikker og tilføjer, at de netop har ansat en ny medarbejder, som var meget begejstret for, at der var pænt og ordentligt på gården.
”Det er jo ikke den værste type ansatte at tiltrække,” bemærker han.
Fremtid med forbedringer
Daniel gør heller ikke store armbevægelser, men der kommer også små hint om, at han et langt stykke henad vejen deler sin fars evner og ambition.
Adspurgt om, hvad hans og Søndervangs fokus skal være i den kommende tid, falder svaret prompte. ”Mest mulig selvforsyning. Vi er faktisk i år efterhånden meget tæt på at være selvforsynende, og så kommer vi nok til at gå og optimere lidt på det, hvor vi kan. Få lidt urter i blandingerne, arbejde med jordsundhed og den slags,” fortæller han.
I dag består foderet af langt størstedel græs, korn, hestbønner og med en anelse helsæd i markplanerne.
Alfred og Daniel optimerer også på bestanden i det små. Selv for det utrænede øje bliver det tydeligt, at køerne på marken ikke alle er rene holsteinere, og Daniel fortæller da også, at de går og prøver kræfter med lidt krydsninger.
”Vi krydser med Montbeliarde sådan lidt for sjov – men det giver altså nogle gode, robuste køer, og ydelsen er rigtig fornuftig. Især i et længere perspektiv,” forklarer han og hentyder til de flere gode år, krydsningerne har.
Fokus og rettidig omhu
Der tegner sig et billede af en sund forretning, som ikke hviler på et enkelt element eller nye og revolutionerende tiltag. Det handler i langt højere grad om den tilgang, der gennemsyrer det hele. En tilgang, der handler om grundighed og fremsyn, forklarer Erik Kristensen, som er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.
”Alfred og Daniel er dygtige håndværkere, og de er bevidste om, hvad de foretager sig. Der er en grad af rettidig omhu i alt, hvad de laver, og de er næsten altid på forkant med situationen,” siger han og tilføjer:
”Markplanerne er velovervejede og lagt i god tid, og Alfred og Daniel er også hurtige til at ræk ke ud til os rådgivere, hvis der er noget, som ser mærkeligt ud i tallene, i stalden eller på mar ken.”
Afvigelser er selvfølgelig også tydelige re, når de sker på en baggrund af rene linjer.
Kontakt:
Erik Kristensen Planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf.: 61 97 49 11 ekr@oerd.dk
Mange landmænd sælger jord til det offentlige i disse år – frivilligt eller under ekspropriation – og her er det vigtigt at have tålmodighed og ikke mindst det fulde overblik.
TEKST:
Jannik Schiermer
Poulsen
Flere og flere landmænd oplever at sidde i forhandling med det offentlige, når køb, salg og forpagtningsaftaler skal falde på plads. Det er der ikke noget galt i, men landmændene skal nok vænne sig til en anderledes modpart – og et helt andet tempo – målt op imod private aktører. Det fortæller driftsøkonom i SAGRO Søren Hansen.
”Det offentlige fylder mere og mere, og både Naturstyrelsen og SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, red.) er på top-10 over jordkøbere – og det bliver kun endnu mere udtalt i takt med, at Den grønne trepart skal føres ud i livet,” siger han og fortsætter:
”Der er intet galt i at handle med det offentlige, men du skal være opmærksom på, at det ikke kan klares på et par uger. Er der tale om et motorvejsprojekt, kan det også tage en halv menneskealder, hvor du kan føle dig stavnsbundet. Men det er heldigvis ikke normen.”
Han påpeger også, at det er en noget anden historie i forhold til den fleksibilitet og de lokumsaftaler, der ofte følger i kølvandet på en jordhandel
i landbruget. Alt skal kunne tåle en revision, og rammerne er noget mere snævre, fortæller han.
Vær strategisk, når du sælger
Der kan være mange årsager til at sælge til det offentlige, og der er naturligvis stor forskel på fri handel og ekspropriation. Men der er nogle fællestræk, du bør forholde dig til i begge tilfælde.
”Tænk strategisk, når du handler med det offentlige. Er du på jagt efter jord et andet sted, eller er du faktisk på vej på pension? Er det første tilfældet, er det her en oplagt anledning til at overveje fremtiden. Om du skal omlægge produktion, om du skal reducere in- og output, eller om du skal have jord et andet sted. Der kan ligge en god mulighed,” fortæller Søren Hansen. ”Fællesskabet er jo ikke altid de værste at sælge til, hvis du vil blive boende, for der vil ofte blive arbejdet med natur – medmindre det selvfølgelig er Vejdirektoratet eller Energinet, der vil have din jord. Uanset hvad er det vigtigt, at du ser på hele driftsøkonomien – og ikke bare hektarprisen.”
Her er Søren Hansens vigtigste fokusområder til dig, der skal sælge til det offentlige:
• fremtidige indtjeningsmuligheder 1 4 5 2 3 6
Frivilligt salg vs. ekspropriation
Frivilligt salg
• Du kan i princippet sige nej
• Pris og vilkår kan forhandles
Ekspropriation
• Du kan blive tvunget til at afstå
• Du har krav på fuld erstatning (grundlovssikret)
I praksis vil det offentlige ofte starte med frivillig dialog – men med ekspropriation i baghånden.
Erstatningens størrelse ved ekspropriation
Dette punkt er helt centralt, og du skal stilles økonomisk, som om indgrebet ikke var sket.
Typisk indeholder erstatningen:
• Jordens handelsværdi
• Driftstab og indtægtstab
• Ulempeerstatning (arrondering, transport, mv.)
• Restværdiforringelse (hvis resten af ejendommen bliver dårligere)
• Særlige værdier (fx bygninger, dræning, læhegn)
Her ser man ofte uenigheder – især om:
• hektarpris
• struktur-/arronderingstab
Følgeomkostninger og skjulte farer ved ekspropriation
Husk at tænke bredt:
• Flytning af hegn, vej, dræning
• Tilpasning af maskinparken
• Tab af harmoniareal ved husdyr
• Produktionsændringer
Mange af disse skal med i erstatningsopgørelsen – men de kræver dokumentation.
Skat – en meget væsentlig faktor
Der er stor forskel på beskatningen, afhængigt af situationen:
• Ekspropriation = ofte skattefri avance
• Frivilligt salg = normalt skattepligtigt
• Frivilligt salg kan være skattefrit, hvis der er ekspropriationshjemmel og vilje
Det her er et af de vigtigste punkter at få afklaret tidligt.
Dokumentation og håndtering
Få en uvildig vurdering af konsekvenserne, og dokumentér:
• udbytter
• markplaner
• transportafstand
• driftsøkonomi
Typiske faldgruber
• Undervurdering af arronderingstab
• Manglende dokumentation
• For hurtig accept
• Oversete skatteforhold
• Fokus kun på hektarpris (og ikke drift)
Rådgivere – brug dem!
Du bør næste gang have:
• Landbrugsmyndig rådgiver
• Jurist/advokat med ekspropriationserfaring
• Evt. revisor til skatteforhold
Det offentlige har deres egne specialister – det bør du også have.
Med det hektiske år, 2026 indtil videre har været, er det måske gået din næse forbi, at vi har fået nye skatteregler. Hvor længe de overlever den nye – og lidt samme - regering, må tiden vise. Her er lige et par af de ændringer, som kan påvirke dig og dine ansatte:
• Toptopskat: Denne skat på yderligere fem procent gælder indkomster over 2.592.700 kroner efter AM-bidrag – og med alle skatter og bidrag kan vi ende på frygtindgydende 61 procent.
• Topskat: Træder ind ved indkomster over 777.900 kroner efter AM-bidrag og lægger syv procent oveni mellemskatten.
• Mellemskat: Er gældende ved indkomster mellem 618.400-750.000 kroner efter AM-bidrag – og udgør 7,5 procent.
• Bundskat: Indkomster op til 641.200 kroner efter AM-bidrag betaler cirka 12 procent i bundskat – foruden kommuneskatten, naturligvis.
• AM-bidrag er afskaffet for personer under 18 år.
• Seniorer med ét til fem år tilbage på arbejdsmarkedet kan se frem til et højere beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kroner.
Etableringskonto:
Husk at indskyde
5.000 kroner
Hvis du vil benytte dig af skattefordelene i en etableringskonto, skal du huske, at du skal indsætte mindst 5.000 kroner om året – eller i hvert fald første år, hvis du fremover vil have fradraget uden indskud.
Det har en nylig afgørelse i Landsskatteretten dikteret – og fremover er fristen for indskud 15. maj, så det er værd at lave en kalendernotits, hvis du vil benytte dig af ordningen næste år.
OBS! Svindlere har landmænd i sigtekornet
Store formuer og en dåbsattest, der ikke altid rimer på digitale kundskaber, er nok blandt årsagerne til, at svindlere og IT-kriminelle har rettet opmærksomheden mod danske landmænd. Især mod dem, som måske har handlet og står med tom kalender og fuld tegnebog.
Vi har på det seneste oplevet historier, hvor landmænd er blevet svindlet for meget store summer, og vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at du udviser forsigtighed. At du passer på IT-svindlere og falske links, at du passer på mærkelige telefoniske henvendelser, og at du ikke hopper med på friske investeringsidéer, uden du har undersøgt sagerne grundigt.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at række ud til en betroet rådgiver.
DEN LYSE SIDE
Lommeparlør til nye landmænd
Forstå, hvad
der egentlig bliver sagt:
Når du spørger de andre landmænd, hvordan det går…
”Det kunne være bedre…” → Det går okay
”Det kunne være værre…” → Det går super
”Det går okay…” → Yeeeehaaaaw!
Når du skal sælge dine varer...
”På grund af den usædvanligt gode høst…” → Du får mindre for dine varer, end du regnede med
”På grund af den usædvanligt dårlige høst…” → Du får mindre for dine varer, end du regnede med
Når du hører fra leverandørerne...
”I lyset af [indsæt global krise] er vi nødsaget til…” → Det bliver dyrt, det her
Når du møder andre landmandsfamilier nede i byen...
”Vi regner med at holde en rigtig sommerferie i år…” → Min kone regner med, at vi holder sommerferie i år
”Min søn vil måske gerne overtage…” → Den arme idiot bliver forhåbentlig klogere
”Vi føler os godt klar til høst i år…” → Det bliver præcis den samme omgang mas og panik som altid
Når du taler med folk i byerne...
”…” → Du er en skiderik!
”Vi har alle et ansvar, men…” → Det er din skyld, din skiderik!
Ny traktor?
Du kender det. Naboen har fået ny, eller genierne ved John Deere/Massey Ferguson/New Holland har fundet plads til en ny fed funktion - eller bare 100 heste mere. Nu kribler det i hele kroppen efter en ny traktor. Men er det nu også en god idé?
Tag testen her.
Start her
Har du brug for den?
Er din kone enig?
Vil hun opdage det, hvis du køber den?
*Indsæt optimistisk serviet-regnestykke*
Hvad med nu?
God fornøjelse med den!
Men har du lyst til den?
Har du råd til den?
Er bank og rådgiver enig?
Ved de egentlig noget som helst?
Brug dine penge på noget andet...
Ulvepres gav fulde huse
til en alvorlig snak om udfordringerne med ulven og behovet for en grundig evaluering af ulve-minitreparten. Bud skabet var entydigt; indberet alle gener, som ulvene giver.
Overvældende opbakning til sammenlægning
– og kun to imod – var opbakningen til vestjysks sammenlægning med SAGRO ikke til at tage fejl af. Med sammenlægningen trådte Vestjysk Landboforening også ind i SAGROs ejerkreds.
Gymnasiet kom på besøg
på højniveau, var forbi SAGROs hus i Nupark. Her var formand for Holstebro Struer Landboforening Anders Nørgård garant for et oplæg om, hvordan man arbejder med grøn trepart, vandmiljø og kommunkation i landbruget.
Kortere vej fra Jord til Bord
hos Dirk Millenaar, bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening. På mødet drøftede producenter, restauratører og andre aktører, hvordan flere lokalt producerede fødevarer kan finde vej til områdets professionelle køkkener gennem fælles løsninger for salg, logistik og distribution.
SET I BAKSPEJLET
Grill ´n grass hos
Sundgaard Økologi
Onsdag den 24. juni kl. 18.00 - 21.30
Sundgaard Økologi ApS, Askovvej 41, 6973 Ørnhøj
Kom med på bedriftsbesøg hos Sundgaard Økologi i Ørnhøj.
Pris for deltagelse: 300 kr. pr. deltager. Gratis, hvis du er med i Eliteafgræsning. Læs mere på oerd.dk.
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Grill ´n grass hos Aslundgaard
Torsdag den 25. juni kl. 18.00 - 21.30
Aslundgaard, Jægerlundvej 1, 6541 Bevtoft
Kom med på bedriftsbesøg hos Aslundgaard v/Markus Riis i Bevtoft.
Pris for deltagelse: 300 kr. pr. deltager.
Gratis, hvis du er med i Eliteafgræsning.
Læs mere på oerd.dk.
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Ikast-Bording LandboSenior
Bustur
Onsdag den 19. august kl. 12.00
Afgang fra svømmehallen i Ikast Tur til ”Flugt” ved Oksbøl, Tambours Have og Hodde Kro
Foredrag
Onsdag den 16. september kl. 9.30 i Bordinghallen
Foredrag v/Christian Kobbelgaard: Om Storm P
LandboSenior Herning
Kør-selv-tur
Torsdag den 13. august eller torsdag den 20. august Danish Crown, Danmarksgade 22, 7400 Herning Vi mødes 9.45 på slagteriet Danish Crown.
Bedriftsbesøg på Bøgeskovgaard
Tirsdag 30. juni kl. 19.00
Bøgeskovgaard ApS, Bøgeskovvej 3, 6650 Brørup
Kom med til en inspirerende aften på en ekstremt veldrevet kvægejendom.
Læs mere på side 16 eller sagro.dk
Landsskue
2.-4. juli fra kl. 9.00
Landsskuepladsen, Kaj Zartows Vej 19, Herning Læs mere på landsskuet.dk/programmet
Ribe Dyrskue
31. juli fra kl. 9.00
Hovedengen i Ribe
Læs mere på ribedyrskue.dk
Aulum Dyrskue
8. august fra kl. 9.00
Dyrskuepladsen, Ørrevej, 7490 Aulum
Læs mere på aulumdyrskue.dk
Varde LandboSenior
Grillaften
Kartoffeldagen
Tirsdag den 25. august kl. 8.30
på Ytteborgs forsøgsmarker i Arnborg ved Herning
Alle kartoffelinteresserede er velkommen til en spændende dag med fokus på kartofler.
Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer
Mandag den 10. august kl. 17.00 på Mejls Friskole, Mejlsvej 45, 6800 Varde
Niels Chr. Nørregaard, tidligere skoleinspektør, fortæller om opstart af skolen, og nuværende skoleinspektør Lone Deleuran vil vise rundt og fortælle om, hvordan man i dag kører friskolen, hvor der både er vuggestue, børnehave og 0.-9. klasse, i forhold til elever, lærer og forældre.
Tilmelding senest den 3. august til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Pris: kr. 150 inkl. grillmad og drikkevarer, som LandboUngdom står for. (Betales på dagen) –medbring selv kaffe og kage.
Arrangementet er sammen med Sydvestjysk LandboSenior Besøg på Varde & Omegns Bevaringsforening
Onsdag den 16. september kl. 13.30
Knoldeflodvej 44, 6800 Varde
Bevaringsforeningen har til huse i en tidligere staldbygning på 817 m2 til udstilling af gamle landbrugsmaskiner.
Man må ikke have været uden for Danmark eller været i kontakt med en dyrebesætning i 48 timer inden besøget.
Man skal kunne gå uden hjælpemidler og kunne gå på jerntrapper, da slagteriet er på flere niveauer. Der skal være 25 personer med på hver tur. Tilmelding til Sanne Dyrberg på tlf. 2033 7642 fra den 1. juni til den 1. juli for begge ture.
Tur til Nordtyskland
Søndag den 6. september til onsdag den 9. september Turen går til Nordtysklands Kulturperler, Lüneburger Heide. Vi vil opleve havnerundfart på Elben, naturskønne Lüneburger Heide, samt et smut til "Det gamle Tyskland".
Vi skal bo på det eneste Kartoffel-Hotel i Verden.
Bindende tilmelding ved opringning til Susanne på 2033 7642 fra den 1. juni til den 1. juli. Se nærmere i programmet.
Midtjysk LandboSenior
Heldagstur til Fyn
Tirsdag den 4. august kl. 7.00
Fra SAGRO i Billund
Vi kører til Johanne Larsen Museet i Kerteminde med guidet rundvisning, derefter guidet tur til rosenmarkerne ved Bogense. Turen afsluttes på Tvillinggården med fortælling om stedet. Der serveres kaffe med rundstykke undervejs, frokostpakke og kaffe og lagkage på Tvillinggården.
Pris: 800 kr.
Tilmelding senest den 14. juli til Ruth Johnsen ruth-johnsen@hotmail.com eller tlf. 2095 6821
Tilmelding senest den 11. september til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Pris kr. 50 inkl. kaffe og kage, som betales på dagen.
Sydvestjysk LandboSenior
Grillaften
Mandag den 10. august kl. 17.00
På Mejls Friskole, Mejlsvej 45, 6800 Varde
Niels Chr. Nørregaard, tidligere skoleinspektør, fortæller om opstart af skolen og nuværende skoleinspektør Lone Deleuran vil vise rundt og fortælle om, hvordan man i dag ”kører” friskolen, hvor der både er vuggestue, børnehave og 0.-9. klasse i forhold til elever, lærer og forældre.
Tilmelding senest den 3. august til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Pris kr. 150 inkl. grillmad og drikkevarer, som LandboUngdom står for. (Betales på dagen) – medbring selv kaffe og kage.
Kontaktperson Henning Block
Arrangementet er sammen med Varde LandboSenior.
Dagstur til skønne Samsø
Tirsdag den 1. september (Se nærmere i udsendte program)
Her er chancen for at komme med på en bustur til skønne Samsø.
Pris pr. deltager kr. 975 – indbetales til konto 7701 764363/Sydvestjysk Landbosenior – husk navn på indbetaler.
Tilmelding: Senest den 30. juli til SAGRO på tlf. 7021 2040
