Der sker altid noget på Rudholm Økologi

Portræt

Der sker altid noget på Rudholm Økologi

Esben og Chao Møller Xu har mange jern i ilden, og de mange projekter, som vil tage pippet fra de fleste, giver parret fornyet energi.

Ved første øjekast kan Esben Møller Xus landbrug godt tage pusten fra én, og en søgning på hans navn sender dig i rigtig mange retninger. Penicillinfri besætninger, bestyrelsesposter, alternative staldtage, en tur i landsretten uden advokat (han vandt!) og en kærlighed til økologisk roedyrkning, som vi vender tilbage til.

Men det er ikke en halvgal maniker, der tager imod på fødegården Rudholm i Årre lidt uden for Esbjerg. Tværtimod. Esben og hans kinesiskfødte kone, Chao, virker meget velovervejede, når de fortæller om de efterhånden mange tiltag, der med stor og lille bevågenhed har sneget sig i på bedriften.

En fælles overlægger for de mange projekter er nok forsøget på at genoprette nogle naturlige balancer, og for tiden er det fire større ting, der har Esbens opmærksomhed – altså foruden driften af cirka 500 hektar, 280 malkekøer og 800 græshøns. Nemlig; ammetanter, regenerativt landbrug, roer og agerhøns. Nok i den rækkefølge.

”Der er mange kredsløb, vi har brudt, som vi skal have genoprettet. Det kan nogle af de her projekter hjælpe med. Men vi satser aldrig hele butikken på en gang. Vi har en lille udviklingsafdeling, hvor vi prøver nogle ting af for at se, om de virker. Det er også med til at holde os i gang,” fortæller Esben glad.

Ammetanter

”Det mest hotte lige nu er nok ammetantesystemet. Det er stort set kun ammetanter, der passer kalvene i dag. Efter to dage med moderen kommer køerne over til ammetanterne, og der er virkelig mange gode frugter at høste ved at lykkes her,” fortæller han.

Ammetanterne er celletalskøer, ældre dyr og dyr med dårlige ben, og blandt fordelene beretter Esben om bedre plads i staldene til malkekøer og ro til celletalskøerne – og deraf et fravær af behov for antibiotika til de voksne dyr. Det er også markant mindre mælk, der skal fra til kalvene – faktisk en reduktion fra 200 liter til 10. ”Og så er det simpelthen også bare en fornøjelse at gå med de dyr, der går med kalvene,” tilføjer han.

Regenerativt landbrug

”Jeg dyrker både alt efter de regenerative principper – og på samme tid intet,” lægger Esben lidt kryptisk ud, inden han samler tråden op igen:

”Mine græsmarker er urørte, grønne året rundt og med stor artsdiversitet. Vi har syv arter plus ukrudt, og de får lov til at ligge i 2-5 år ad gangen. Endda med husdyr på, som de regenerative principper foreskriver. Men vi har også noget jordbehandling en gang imellem, som vi endnu ikke kan undgå.”

Rudholm er pilotgård i et stort Arla-projekt, hvor specialister med mellemrum gennemgår tre marker for at se jordens tilstand og biodiversiteten, og år for år skrider tingene fremad. Efter første år, hvor en af markerne kun havde italiensk rajgræs, såede Esben blandt andet cikorier og vejbred med i blandingen.

”Det havde en kæmpe betydning for infiltrationen, at der kom en større roddybde. Det betyder noget. Vores rådgiver, Erik (Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark, red.), foreslog også, at vi prøvede at så vikke og havre sammen i vores grovfoder. Det gav halvanden gang større mængde, og ukrudtet fik ikke en chance,” siger han og tilføjer:

”Det giver jo også god mening – for det er ikke naturligt med monokultur. Planterne er skabt til sameksistens og kredsløb med andet liv.”

Esben og Chao – og ikke mindst deres køer – har da også formået at få et humusindhold på 3-4 procent i jorden på Rudholm, og de grønne marker – og en lidt større tolerance for kvik – har betydet, at de ikke har døjet med sandfygning, som naboerne har.

Roer

”Roer er min store kærlighedsafgrøde, der med sin lange vækstsæson virkelig kan udnytte kvælstoffet fra kløvermarkerne. Det er vores eksamen som landmænd, at vi ikke mister vores næringsstoffer, når vi pløjer, og her er roer bare langt overlegne i forhold til majs. Men på alle måder også mere besværlige, og du skal virkelig elske dem, hvis du ikke vil hade dem,” fortæller han – og får Chaos fulde opbakning i, at det er en enormt tidskrævende kærlighed. Esben har satset på roer siden 2013, og foruden evnen til at suge kvælstof lovpriser han de lange rødder, som gør underværker for jordstrukturen. Det koster noget sort jord hen over vinteren, men den lange vækstsæson og de andre fordele afbøder ulemperne lidt, mener han.

Agerhøns

”Jeg har en kæphest – foruden roer (og penicillin, jordfrugtbarhed, økologi, dyrevelfærd, og, og, og…, red.) – og det er agerhøns. Vi skal have agerhønsene tilbage, for det er en stærk naturindikator – og de skal tilbage naturligt. Vi har givet rovdyr alt for gode forhold i moderne landbrug,” siger han og fortæller om levestedsplaner for agerhøns i forhold til sin brak.

Adspurgt om ikke det bliver for meget med alle de projekter er svaret lige så klart, som da det handlede om regenerativ dyrkning; ja og nej.

”Nogle gange mister vi da også energien i et projekt, og så er jeg træt af at have kaste mig ud i det, når det holder mig vågen om natten. Men generelt er det fedt, og det giver noget energi, de her tiltag. Og ja, vi sætter gang i mange ting, men vi tænker altid økonomi ind i det. Det skal gøre simpelt og billigt, og det må ikke blive med risiko for bedriften,” forklarer han – og understreger at de søvnløse nætter i højere grad skyldes tidsmangel end tankemylder.

Gode fødevarer kræver en god vej hertil. Det regenerative skal vinde på, at det er bedre mad, der kommer ud af det.

Det handler om maden

Der er masser af ideologi og passion i alt, hvad Esben og Chao foretager sig, men tonen bliver aldrig frelst. Han er også en meget overbevist økolog, som meget vel bliver mere og mere regenerativ i sin tilgang fremover. Men det vigtigste er stadig dét, han producerer, insisterer han på.

”Gode fødevarer kræver en god vej hertil. Det regenerative skal vinde på, at det er bedre mad, der kommer ud af det. At det er gode fødevarer, som er sunde at spise. Jo mere forskelligt, dyr og planter har levet af, desto bedre er det for os – og desto bedre smager det. Det kan vi se med vores græsæg, som folk kommer langvejs fra for at købe,” siger han og fortsætter:

”Med det regenerative er mit mål at lave de bedst mulige fødevarer. Får vi så dyrevelfærd, biodiversitet alt det andet med, er det jo kun godt.”

”I Danmark har alle råd til kvalitetsmad, men der er mange, som prioriterer deres penge på bolig og luksusting i stedet. Det er en stor opgave at forholde sig til, hvis vi skal løfte bunden,” tilføjer Chao, inden parret siger tak for besøget til Grobund.