Grobund nr. 2, 2022

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

2 | 2022

Målstolperne flyttes hele tiden Advokat deler landmænds frustration over kontrol Side 6

Del græsmarken op og få 20 % mere foder Køer skal tilbydes nyt græs hver dag Side 14

Tre landmænd leaser gård i fællesskab - full line frilandsproduktion er finansieret af FarmCompany Side 8

HOLDNING OG HANDLING

INDHOLD

6

Målstolperne flyttes hele tiden Kontrol slår ned med tilbagevirkende kraft

Del græsmarken op og få 20 % mere foder Køer skal tilbydes nyt græs hver dag

GROBUND Grobund nr. 2 · 2022 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 15. juni 2022

info@sagro.dk www.sagro.dk

14

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

3 4 6 8 12 13 14 15 16 18 19 20 21 23 26 28 29 30 31

21-årig blev selvstændig ved at lease gård FarmCompany har finansieret nyt gårdkøb

Masser af græs i komaverne Det lykkes med gode drivveje og styret afgræsning

8

16

Holdning og handling I felten for medlemmerne Målstolperne flyttes hele tiden 21-årig blev selvstændig ved at lease gård Udlændinge redder landbruget Særlov for ukrainere: Hurtigere adgang til job Del græsmarken op og få 20 % mere foder Bedre drivvej giver mere mælk Masser af græs i komaverne Fleksjobbere hjælper professionelt med IT-udfordringer Kaffe og glade kunder Samlet prisjustering på 2 % i 2022 Planteaften Ytteborg Landbrugets klimadage Vellykket fællesjagt åbner for mere samarbejde Ø90 online med nyt modul: Regnskab Kan du få økonomisk friplads?

Set i bakspejlet Kalender

Mange landmandsfamilier er kommet helt tæt på den forfærdelige krig i Ukraine. Det er nemlig i deres frokoststuer, der nu sidder ukrainske ansatte og græder over det, der sker i deres land.

Jeg tager hatten af for de landmænd, der har fyldt ledige beboelser op, så flygtende ukrainere har fået et godt og trygt sted at være. Ingen ved, hvor længe der er brug for det, men vi må indstille os på, at det er muligt, at det kan være et par år.

Fordi vi gennem en årrække har draget stor nytte af, at Ukraines unge har haft mod på og lyst til at arbejde i vores landbrug, føler mange en særlig forpligtelse til at hjælpe nu.

Jeg er glad for, at så mange resolut og handlekraftigt har vist en kæmpe velvilje i forhold til det initiativ, som ejerforeningerne bag SAGRO har taget med at formidle boliger til flygtningene. For der venter store opgaver. Den første bølge af flygtninge var jo nok den nemmeste, forstået på den måde, at de hurtigt kom ud af landet, og at de har relationer til ukrainere her i landet.

Vi må ruste os til, at der skal anderledes initiativer til for at få den næste bølge af flygtninge til at falde til, for de har ikke nødvendigvis venner og familie, der tager imod dem. Og de har set bombardementer, eksplosioner, død og ødelæggelse.

Rutiner skaber ro Vi skal afvise de kræfter, der mener, at vi i landbruget nu Den danske integrationsminister, Mathias Tesfaye, har kan undskylde os med krigen i Ukraine og bare skubbe de i den grad vist handlekraft. Det er hans fortjeneste, at grønne krav foran os. der straks kom en dialog i gang, blandt andet med LandDet vil være at skyde os selv i foden. Klimakrisen kan ikke brug & Fødevarer, så særloven for ukrainere hurtigt kunsættes på pause, og tabet af arter fortsætter. Vi må bene forhandles på plads med et stort flertal. Loven kom igennem Folketinget på tre dage, og dagen efter kunne vare roen og ikke lade os friste til at slække på indsatsen ukrainere søge om to års ophold. for bedre biodiversitet og flere klimatiltag.

Det er effektivt og smidigt, og det har betydet, at den Det er en sindssyg svær balance, for vi vil samtidig bevare ukrainske mor eller søster, som er kommet til Danmark en høj fødevareproduktion. som flygtning, kan få lov at arbejde, hvor der er brug for det.

Og vi ved jo, at rutiner skaber ro, ikke mindst når man er plaget af bekymringer.

Jeg ved fra Mathias Tesfaye, at Vi skal afvise de kræfter, der mener, at vi i han er meget lydhør, hvis det vilandbruget nu kan undskylde os med krigen ser sig, at noget i særloven ikke i Ukraine og bare skubbe de grønne krav virker efter hensigten. Landbrug & Fødevarer vil bringe jeres beforan os. kymringer, ideer eller budskaber Det er en sindssyg svær balance, for vi vil direkte videre til ministeren. samtidig bevare en høj fødevareproduktion.

Krigen og al den frygt og sorg, den bringer med sig, når menneskeliv går tabt og ufattelige værdier bliver ødelagt, må få os til at rykke sammen.

Mere end nogensinde før har vi brug for opbakning fra jer medlemmer i Familielandbruget VEST-Jylland og de andre ejerforeninger i SAGRO. Kun ved at samarbejde blandt foreningerne og i hele fødevareklyngen kan vi stå stærkt og være med til at løse fødevare- og energikrisen.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne 1 mio. kr. til grundlag for helhedsplan for Storå Tidligere minkformand nyvalgt i landboforening Bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening fik to nye medlemmer ved generalforsamlingen i sidste måned.

De nyvalgte er: Henning Christensen, 46 år, fra Vester Nebel. Henning er tidligere minkavler og formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening. Han har derfor solid erfaring fra organisationsarbejde, ikke mindst fordi han i 11 år sad i bestyrelsen for Copenhagen Fur. Henning Christensen kigger nu mod nye veje, og har sammen med sin bror en bedrift med planteavl.

Kåre Flye Andersen, 34 år, fra Næsbjerg, driver 90 ha økologisk planteavl og salg af juletræer og pyntegrønt.

De to nyvalgte afløser Karen Kjær og René Ditlevsen, der ikke ønskede genvalg.

Familielandbruget fusionerer Familielandbruget MidtVest og Familielandbruget VEST-Jylland fusionerer til én organisation 1. januar 2023. Det har begge foreninger vedtaget med stort flertal.

Den nye organisation viderefører navnet Familielandbruget VEST-Jylland.

Ejnar Thomsen og Flemming Merrild genopstillede ikke, og de blev afløst af Edvard Rasmussen og Svend Johnsen.

Nyvalg og genvalg Til bestyrelsen i Herning-Ikast Landboforening sker der udskiftning på en enkelt post.

Jacob Dam, 45 år, fra Haderup, blev valgt ind i stedet for Jørgen Krøjgaard, Herning, der ikke genopstillede.

I bestyrelsen i Holstebro Struer Landboforening var der genvalg.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jysk Landbrug reducerer bestyrelse Fremover vil der kun være 8 bestyrelsesmedlemmer i Jysk Landbrug.

På generalforsamlingen i sidste måned blev vedtægterne tilpasset for at modernisere og gøre bestyrelsen mere agil.

Det betød samtidig, at der ikke skete nogen nyvalg, selv om Erling Christensen, Grindsted, ikke genopstillede.

og formand for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, fotograferet efter mødet. Bag dem udvalgsformand Preben Friis-Hauge og kommunaldirektør Mogens Pedersen fra Varde Kommune. * CO2e er en omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.

Goddag til Esbjergs nye klima- og miljøudvalg Sydvestjysk Landboforening har haft det første dialogmøde med Esbjergs klima- og miljøudvalg, som blandt andet har ansvaret for landbrugsområdet. Der er meget at tage fat på: vandløbsvedligehold, PFOS-forurening, lodsejeraftaler i BNBO, klimahandlingsplaner og meget mere. Der var en god dialog med udvalgets næstformand Alex Sørensen og Kurt Bjerrum, begge fra Venstre, om de mange og tunge opgaver, der skal løses. Udvalgsformand Jørgen Ahlquist (A) var forhindret af sygdom.

Truslen om CO2e-afgift er reel Borgmestrene i Varde og Herning har deltaget i møder med de lokale landboforeningsformænd og Landbrug & Fødevarer, hvor eneste punkt på dagsordenen var truslen om en høj *CO2e-afgift.

I den grønne skattereform fra december 2020 er CO2eafgiften et afgørende instrument til at indfri 70 %-målsætningen, men det vil ramme landets landbrugskommuner hårdt beskæftigelsesmæssigt. Afgiften vil få fødevareproduktion til at flytte ud af landet, og det vil formentlig medføre et langt større udslip af klimagasser.

På møderne enedes man om i fællesskab af informere om de fatale konsekvenser.

Direktør for Landbrug & Fødevarer, Flemming NørPedersen, Varde Kommunes borgmester, Mads Sørensen

Regnskaber, bæredygtighed og kærlighed Foreningerne bag SAGRO var medværter på to økonomiaftener, hvor i alt 400 hørte om regnskabstal, bæredygtighed og kærlighed. Aftenernes alsidige program med ”hårde” og ”bløde” emner tiltrak både hr. og fru landmand.

I Aulum fik deltagerne udover ”tørre tal” et underholdende indslag med Lene Beier. To tidligere medvirkende i udsendelserne ”Landmand søger kærlighed” var blandt publikum, og var i dialog med Lene både før og under oplægget. Lene Beier viste filmklip og fortalte om, hvordan optagelserne foregår. Nu optages den 10. danske sæson, og serien eksisterer i 32 lande.

I Billund kunne deltagerne møde Anne Glad, TV-vært og forbrugerekspert. Statistikkerne viser, at de fleste af os gerne vil leve mere bæredygtigt, men når det kommer til stykket, så gør vi noget helt andet. Stadig flere biler på vejene, enorme mængder af tøj og elektriske apparater, der forbruges i al for kort tid for derefter at blive smidt væk, bidrager sammen med madspild i alle led fra ”jord til bord” i den forkerte retning.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

- Tidens store dagsordner på natur-, miljø- og klimaområdet kalder på samtænkning. Hvis vi skal lykkes, så er vejen frem at få tænkt i helheder og få lavet en fælles plan for, hvordan vi løfter den opgave, siger den nyvalgte formand for Storå-komitéen, John Thomsen, der er politiker i Herning Kommune.

Med udgangspunkt i Storås forløb fra kilde til udløb skal komiteen formidle et bredt samarbejde mellem kommuner og interessenter.

Partnerne skal samtænke og lægge en plan for interesserne i vandafledning, CO2-reduktion fra lavbundsarealer, reduktion af næringsstofudledning via vådområder samt forbedring af naturen og øget biodiversitet.

Pilotordning og forundersøgelse Storå-komitéen er nu formelt trukket i arbejdstøjet. På det første møde i februar blev der blandt andet orien-

Krigen i Ukraine rammer nu energi- og fødevareforsyningssikkerhed, og det vil påvirke vores tilgang til bæredygtighed i den kommende tid.

- Når jeg står som privat forbruger og steger selleribøffer, kan jeg godt komme i tvivl om, hvorvidt det batter noget. Men når I som fødevareproducenter gør noget, så rykker det altså, var en af beskederne fra Anne Glad.

Årsmøder i 8 vandløbslaug I marts var det atter muligt for Herning-Ikast Landboforening at invitere vandløbslaugene i Herning og Ikast-Brande kommuner. I 2021 måtte mødet aflyses som følge af corona-situationen.

Efter velkomst af Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening, var der indlæg om klima-lavbundsprojekter, okker i vandløb, risiko ved ensilagesaft i dræn og grøfter samt en snak om bævere.

Indlægsholderne var fra Herning- og Ikast-Brande kommuner, og senere på aftenen gik de 8 vandløbslaug hver for sig og drøftede specifikke, lokale problemstillinger.

Ved at organisere sig i vandløbslaug kan lodsejere i fællesskab sikre sig en bedre mulighed for at få indflydelse og blive hørt i sager om fx vandløbsvedligeholdelse, udarbejdelse af regulativer, forureningssager, problemer med bævere, sejlads, fiskeri og meget andet.

Foto: Villy J. Larsen

Røjenkær Bæk Vandløbslaug Med bistand fra SAGROs politiske sekretariat mødtes repræsentanter for Herning Kommune i februar med Røjenkær Bæk Vandløbslaug. På mø-

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

teret om, at det er lykkedes at opnå optagelse i Miljøministeriets pilotordning for Helhedsplanlægning for vandløbsoplande. Komiteen er tildelt 1.150.000 kr. fra en statslig pulje til at lave de nødvendige forundersøgelser.

Førstehåndsindtryk af udfordringerne Derudover besluttede komitéen, at man i foråret vil ud at se konkrete eksempler på problemer og løsninger samt tale med lodsejere for at få et førstehåndsindtryk af opgaven, udfordringerne og mulighederne.

- I Storå-komitéen er vi optaget af at få den nødvendige viden og fakta på bordet, som kan lægges til grund for vores indspil til en koordineret plan. Det er vigtigt for naturen og klimaet, såvel som lodsejere og vores landbrugserhverv, at vi får lagt en solid plan, som kan realiseres, og som alle kan bakke op om, siger John Thomsen.

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Storå-komitéen består af: • Karsten Filsø, Holstebro Kommune • Kristian Gade, Holstebro Struer Landboforening • John Thomsen, Herning Kommune • Kasper Pauli Pedersen, Ikast-Brande Kommune • Martin Alstrup, Familielandbruget VEST-Jylland • Jørgen Krøjgaard, Herning-Ikast Landboforening • Knud Erik Christensen, DN-Herning • Benny Pedersen, Friluftsrådet Midtjylland • Gunnar Houlby Pedersen, Holstebro og Omegns Fiskeriforening.

Komitéen vil i løbet af kort tid være i luften med en hjemmeside, hvor omverden kan følge med i arbejdet.

Siden hedder www.storaakomiteen.dk.

det blev kommunens seneste udkast til nyt regulativ for vandløbet drøftet – og kommunen går nu i tænkeboks, særligt omkring fremtidig vandløbsvedligeholdelse og sejlads i vandløbet. Emner, som vandløbslauget lagde vægt på.

Plan om stor sø i Resen Kær De tidligere moseområder i Resen Kær i Struer kommune skal genskabes, og det har kommunen og Holstebro Struer Landboforening holdt møde med lodsejerne om.

Kommunen kan søge midler hjem fra staten til et såkaldt lavbundsprojekt, hvor jorden i området atter gøres våd. Det kan fx ske ved at slukke pumperne i de to pumpelag, som i dag findes i Resen Kær. Herved vil der opstå en sø på over 40 ha (kommunens største). En anden mulighed er at afskære de dræn, som i dag løber ned i Resen Kær, så drænvandet fra bakkerne rundt om kæret løber ud på terræn og risler ned i mosen. I et lavbundsprojekt kan lodsejerne blive kompenseret for at deres jord bliver vådere. De kan også vælge at sælge deres jord i projektområdet mod fx at få bedre dyrkningsjord som erstatning.

Henning Sørensen fra Makholm opsummerede stemningen på mødet meget godt, da han konstaterede, at han havde været med til at dræne området, men at han syntes, at det var et godt projekt, og at han gerne ville være med til at gøre kæret vådt igen.

Potentielt kan der skabes et naturområde på 300 ha omkring Resen Kær. Et sådant område vil være til stor glæde for de lokale og besøgende, og gavne natur og biodiversitet samt ikke mindst klimaet.

Deltagelse i et lavbundsprojekt er frivilligt.

- Det var en fornøjelse at opleve, hvor stor opbakning der var fra alle lodsejere. Jeg er ganske fortrøstningsfuld omkring, hvordan fremtidige projekter kan forløbe, hvis vi kommer til at samarbejde på det niveau. Der skal mange flere projekter til, for der er stadig lang vej, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.

Mere end 250 sengepladser til ukrainske flygtninge Tekst: Niels Kristian Fruergaard, politisk sekretariat, SAGRO

I dansk landbrug har vi mere end 6.000 ukrainske medarbejdere ansat.

Med krigen i Ukraine og de mange flygtninge, der kommer hertil, var vi i foreningerne bag SAGRO ikke det mindste i tvivl om, at kunne vi hjælpe, så var vi klar.

Heldigvis er velviljen stor i hele det danske samfund, og det stod ret hurtigt klart, at foreningerne med fordel kunne afgrænse indsatsen til at registrere de medlemmer, der vil stille husly til rådighed for flygtninge fra Ukraine. Vi har i skrivende stund fået tilsagn fra mere end 40 medlemmer, som er klar til at modtage flygtninge, og som stiller mere end 250 sengepladser til rådighed.

For at gøre det simpelt, opfordrer vi vore ukrainske medarbejdere til at formidle kontakten til os, når de har kendskab til ukrainere, der har behov for husly.

Vi har dog også et samarbejde med flere kommuner.

Hvis der mangler husly til flygtninge, der er kommet til kommunen, bliver der taget kontakt til os. Sammen kan vi sikre husly og mad og hjælpe med alle de spørgsmål, der nu og i fremtiden vil dukke op.

Vi håber naturligvis alle, at denne frygtelige krig snart slutter, men har du mulighed for at stille husly til rådighed, er du fortsat velkommen til at kontakte SAGRO, så vi kan få det registreret.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

JURA │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør. FOTO: Torben Worsøe

Målstolperne flyttes hele tiden Advokat deler landmænds frustration over, at kontrolmyndighed slår ned på ansøgere med tilbagevirkende kraft - Frygteligt utilfredsstillende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Det er den oplevelse, advokat Jesper Theilmann Jensen fra TELLUS Advokater sidder med, efter at Landbrugsstyrelsen nok en gang har strammet sin praksis vedrørende tilskud til yngre jordbrugere.

Landbrugsstyrelsen har kontrollen med tilskud, og ingen kan være uenig i, at omgåelse og regulært snyd skal sanktioneres, men to ting går helt skævt, mener han.

For det første risikerer landmænd, der til punkt og prikke fulgte vejledningen, da de i sin tid søgte om støtten, at blive ramt af en efterfølgende praksisændring. Pludselig er kravene til dokumentation strammet, og det efterlader landmanden chanceløs i forhold til at fremvise den nu ønskede ekstra dokumentation.

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

For det andet – og lige så alvorligt - bliver landmændene ramt af, at Landbrugsstyrelsens praksisændringer, og de deraf afledte afgørelser, er baseret på EU’s fællesskabsretlige principper, og derfor finder proportionalitetsprincippet ikke anvendelse. Det betyder, at der bliver skudt gråspurve med kanoner, og at konsekvensen kan være den samme, for den landmand, der kan siges at have begået en fodfejl, som for den landmand, der bevidst måtte have forsøgt at malke systemet for tilskud.

Direktørkontrakt er ikke nok Jesper Theilmann Jensen har især oplevet problemet, når det drejer sig om tilskud til Yngre Jordbrugere i forbindelse med glidende generationsskifter. Her er det

springende punkt, at det skal dokumenteres, at den unge, der kommer ind som medejer, rent faktisk har og kan påtage sig ansvar.

Helt frem til det seneste årsskifte fulgte man de regler, som Landbrugsstyrelsen havde konkretiseret. Nemlig at den unge skal have en ejerandel, skal være ansat som direktør i selskabet og som sådan skal være tegningsberettiget. Dette har skullet afspejles i selskabets vedtægter samt fremgå af en direktørkontrakt, hvori den unges beføjelser og ansvarsområde er defineret.

Men her i 2022 er der kommet andre boller på suppen: - Nu mener Landbrugsstyrelsen, at selskabets vedtægter og den unges direktørkontrakt ikke er nok til at dokumentere, at den unge har den ”langsigtede, overordnede strategiske rådighed over selskabet”, og begrunder

kan rette op på behovet for dokumentation med tilbadet med, at en direktørkontrakt jo kan opsiges, fortæller Jesper Theilmann Jensen. gevirkende kraft. Kommer Landbrugsstyrelsen således - Det er absurd opgave, at vi nu skal dokumentere, at og udbeder sig yderligere dokumentation i form af en direktøren ikke kan opsiges mod sin vilje. Lykkes det ikejeraftale, vil alene en ejeraftale, der eksisterede på tidspunktet for ansøgningens indsendelse være gangke at få Landbrugsstyrelsen til at anerkende vores forklaring, bliver det dyrt for landmanden. Han kan forbar. Så er man først kommet i klemme, så er det ingen udvej. vente at blive bedømt til uberettiget at have opnået tilsagn om YJ-tilskuddet. Det vil blive fulgt op af krav om tilbagebetaling af tilskud og bortfald af tilskud, der Det betyder, at der bliver skudt gråspurendnu ikke er udbetalt. Der er endvive med kanoner, og at konsekvensen dere en risiko for, at landmanden vil ifalde en karantæne og ikke vil kunne kan være den samme, for den landmand, søge tilskud fra lignende EU-støtteder kan siges at have begået en fodfejl, ordninger i en periode.

Krav om ejeraftale

svært for os at vide, at vi ikke kan give svar, som vi er sikre på holder, forklarer han.

Men fremover er han nødt til at anbefale kunder, at de også indgår en ejeraftale for at have dokumentation for, at den unge har ledelsesansvar og rent faktisk står for driften i selskabet.

som for den landmand, der bevidst måtte have forsøgt at malke systemet for tilskud.

Det nye er, at Landbrugsstyrelsen nu i tillæg til den hidtidige dokumentation kræver en ejeraftale, Jesper Theilmann Jensen som er endnu et fordyrende led for landmanden. Prisen vil typisk være 8.000-12.000 kr. ekskl. moms og i tilfælde, hvor der er brug for mange detaljer, eksempelvis hvis der er Det håbløse er, at der mangler konsekvens og forudsieksterne investorer i selskabet, som opererer med en mere kortsigtet investeringshorisont, kan omfanget af gelighed, og det frustrerer rådgivere som Jesper Theilog dermed prisen for en sådan ejeraftale blive mangemann Jensen.

- Vi følger vejledningerne fra Landbrugsstyrelsen, men doblet. året efter viser det sig, at det ikke var godt nok! Det er Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at en ejeraftale ikke

Vil du vide mere?

Kontakt Jesper Theilmann Jensen Advokat (L), LLM. Tlf. 96 29 65 30/40 91 30 77 jtj@tellus.dk

Fakta om ny støtte til unge nyetablerede Den nuværende støtteordning til unge nyetablerede, hvor der højst kan udbetales ca. 90.000 kr. årligt i en 5-årig periode, ændres fra 2023 til at være en etableringsstøtte, som udbetales på én gang. Har man fået støtte i perioden 2019-2022, kan man godt søge støtte under den nye ordning i 2023. Er man berettiget til tilskuddet, modregnes den støtte, man har fået under den gamle ordning.

Væsentlige punkter i den nye ordning: • Den unge landbruger, som har en heltidsbedrift (formentlig over 1.665 normtimer pr. år) kan få et tilskud på 745.000 kr., som bliver udbetalt på én gang, når etableringen er gennemført.

• Den unge landbruger, som har en deltidsbedrift (formentlig over 830 normtimer pr. år) kan få et tilskud på 372.500 kr., som bliver udbetalt på én gang, når etableringen er gennemført.

• Støtten kan gives til unge landbrugere, der opfylder ordningens tilsagnskriterier på ansøgningstidspunktet, såsom krav til bedriftslederskab, indgår i den daglige ledelse af planteavlen på bedriften, har vetoret over daglige beslutninger, ejerandele og en alder, der ikke er over 40 år.

• Vær opmærksom på at de nærmere betingelser for støtte i 2023 først bliver endelig fastlagt i en bekendtgørelse i efteråret 2022.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

ØKOLOGI/GRISE │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør. FOTO: Torben Worsøe

21-årig blev selvstændig ved at lease gård Køberen er FarmCompany - et landbrugsselskab i Syddanmark HOVBORG - Nicklas Kousgaard har svært ved helt at forstå sit held.

Som 21-årig, mens han stadig gik på landbrugsskole, blev han selvstændig med et jordbrug på 100 ha.

Han er etableret uden bankgæld og på baggrund af en yderst beskeden personlig opsparing. 1. februar rykkede han og kæresten ind i det store, tilhørende stuehus på 240 m2.

Med forældre i et parcelhus i Sønderborg var der ikke en fædrene gård at satse på, så Nicklas’ drøm om at blive selvstændig virkede helt urealistisk.

To forhold har banet vejen for ham: Hans tilknytning til de økologiske griseproducenter, Nicolaj Kousgaard Pedersen og Mads Kristensen ved Hovborg – og mødet med Jens Ohnemus fra FarmCompany.

produktion. Salgsopstillingen omfattede 3 ejendomme og 300 ha.

Nicolaj drøftede mulighederne med Mads Kristensen. De to har siden 2015 samarbejdet på den måde, at Nicolaj ejer og driver soproduktionen, Stenager Økogris, mens han og Mads i fællesskab ejer den slagtegriseproduktion, som Mads driver i Bække, og hvor 2/3 af Nicolajs smågrise bliver færdigfedet.

De drømte om at udvide, så alle 15.000 smågrise kunne blive færdigfedet i deres fælles selskab. Men de manglede jord og staldbygninger.

- Det er jo en skam at sælge 5.000 grise, når vi kan tjene penge på at fede dem færdig, siger Mads.

Senere skulle det vise sig, at Nicklas havde en vigtig rolle, for at få drømmene til at gå i opfyldelse.

En kædereaktion af muligheder og drømmen om at udvide

Umuligt at løfte alene

Første led i en længere kædereaktion var en konkurs i 2019 i et gårdkompleks, der har jord klos op ad Nicolajs grise-

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Vi ville rigtig gerne købe nabogården, men det var helt umuligt, at vi selv kunne løfte det, forklarer Mads og Nicolaj.

De fleste af mine kammerater på landbrugsskolen synes, det er en fed historie, og de ville ønske, at de selv havde fået sådan en chance Nicklas Kousgaard

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKOLOGI/GRISE │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør. FOTO: Torben Worsøe Ejendomsmægleren satte derfor et møde op mellem dem og Jens Ohnemus, der er stifter og bestyrelsesformand i FarmCompany, som i forvejen har investeret i flere sydjyske gårde.

Mads og Nicolaj tog chancen og gjorde klar til at præsentere deres projekt. De havde brug for 100 ha, og nabogårdens konventionelle stald til 500 søer skulle ændres til økologiske slagtegrise. Derudover skulle der opføres et udeareal på 1.200 m2 med et halvtag.

De ville også have Nicklas med i projektet. Nicklas er Nicolajs nevø, og han er det tredje ben i konstruktionen.

Han var dengang bare 20 år, og havde derfor mulighed for at få et lån til etablering efter reglerne for yngre jordbrugere, hvis han forpagtede de 100 ha.

Sammen ville de tre opnå en full-line produktion, hvor Nicklas fik ansvar for markbruget på sine egne 100 ha og på Nicolajs 250 ha.

Grøn og langt hjemmefra Nicklas var ganske vist endnu ikke færdig på landbrugsskolen. På tidspunktet for forhandlingerne var han faktisk i praktik på den anden side af kloden!

- Ja, jeg sad online på New Zealand og var med til præ-

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sentation og forhandlinger, siger han og smiler lidt, fordi det hele var lidt surrealistisk.

Men da Jens Ohnemus gik videre og forelagde planerne for bestyrelsen i FarmCompany, fik projektet grønt lys til at købe den samlede, konkursramte ejendom.

- Jeg var betaget af trekløveret, Nicklas, Mads og Nikolaj, og deres strategi om at ændre sogården fra konventionelt til økologisk landbrug. Det ville blive det første økologiske landbrug i FarmCompany, og derfor var vi meget interesserede, fortæller Jens Ohnemus.

FarmCompany købte de tre ejendomme og 300 ha, men solgte to ejendomme fra, og beholdt dermed nabogården og de 100 ha. Desuden finansierede FarmCompany ombygning af stald og etablering af udeareal - og hele molevitten leases ud til Nicklas, Mads og Nicolaj.

- Det betyder så meget, at jeg har de rigtige folk bag mig. De fleste af mine kammerater på landbrugsskolen synes, det er en fed historie, og de ville ønske, at de selv havde fået sådan en chance, lyder det taknemmeligt fra Nicklas.

Uafhængig af banker FarmCompany har finansieret hele projektet til en forrentning på 4-5 % plus afskrivninger.

Det betyder, at Nicklas er uafhængig af banker.

- Som banker opfører sig nu, var jeg aldrig kommet no-

FarmCompany – en farmklynge • FarmCompany ejer og driver større gårde i Vejen, Glejbjerg, Ribe, Brørup, Esbjerg og Hovborg. Det danske driftsselskab har hovedsæde på Ravnholtgaard ved Vejen og råder over godt 1.850 ha.

• Fire af gårdene er kvæggårde, der er købt efter princippet: Buy to operate. Flere steder er det den tidligere ejer, der driver gården videre.

• I tilfældet med den økologiske griseproduktion ved Hovborg er modellen i stedet: Buy to lease.

• FarmCompany arbejder målrettet mod at drive et CO2-neutralt landbrug i fremtiden. For at gå forrest i den bæredygtige udvikling, stilles der høje og forebyggende krav til gårdene med henblik på at mindske ressourceforbruget og passe på miljøet.

• Læs mere om FarmCompanys aktiviteter i Grobund nr. 4, 2021.

gen vegne med min opsparing på 200.000 kr., konstaterer han.

Til gengæld oplever både han, Nicolaj og Mads, at FarmCompany er large, og at deres beslutningsproces er hurtig og effektiv. De er benovede over, at FarmCompany viste dem den tillid, at de købte ejendommen et helt år før, alle tilladelser til den nye brug af nabogården var på plads.

Trioen bag full-line frilandsproduktionen er Nicolaj Kousgaard Pedersen, Nicklas Kousgaard og Mads Kristensen.

• Stenager Økogris ejes af Nicolaj Kousgaard Pedersen og har en årlig produktion af 15.000 smågrise.

• Sammen ejer Mads Kristensen og Nicolaj Kousgaard Pedersen Stenager Økologiske Slagtegrise ApS, der aftager Stenager Økogris’ 30 kgs grise. De 5.000 færdigfedes i det nye anlæg, der er etableret på nabogården og ejes af FarmCompany.

• Nicklas Kousgaard har leaset 100 ha og passer samtidig Stenager Økogris’ 250 ha. Nicklas er desuden på lønningslisten og har mange timer på Stenager Økogris.

• I alt er der 13 beskæftiget i den samlede full-line produktion.

- På den måde gik der et år, hvor vi ikke har betalt husleje, fortæller Mads.

To dage efter at de tre overtog nabogården, stod det klart, at der var akut brug for et regnvandsanlæg. Pris 180.000 kr. Her var en bank nok gået kold, mener Nicolaj, men Jens Ohnemus sagde ja til investeringen.

I overensstemmelse med FarmCompanys bæredygtighedsstrategi, lægges der vægt på ressourcebesparende initiativer, herunder udskiftning til LED, m.m. – og at bedriften i det hele taget ser godt ud.

Den ældre soejendom havde ingen fremtid haft, hvis der ikke var blevet foretaget den store investering i bedriften. Den udenlandske kapital fra FarmCompany er der-

for med til at holde gang i lokalområdet, og det hører også med til historien, understreger Nicklas.

Hårdt arbejde og en unik chance Nu er Nicklas fyldt 22, og stadig en meget ung, nyetableret landmand. FarmCompany blev hans genvej til et liv som selvstændig, for uden denne chance havde han måtte arbejde længe for at samle en tilstrækkelig opsparing.

Så længe han kan huske, har han ikke villet andet end at have frilandsgrise. Som ung tog han toget fra Sønderborg op til onkel Nicolaj i ferier og weekender for i al slags vejr at passe grise og sætte hegn op. Det ville han

hellere end at være fejedreng på et konventionelt svinebrug uden for Sønderborg.

At Nicklas ikke er bange for at bestille noget, har han senest bevist i perioden fra foråret 2021 og til januar i år.

I den periode tog han produktionslederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole, mens han samtidig hver weekend arbejdede på Stenager Økogris, hvor han tog ansvar for alt det administrative omkring planteavlen, herunder salg af afgrøderne.

Store drømme, hårdt arbejde og mødet med de helt rigtige mennesker skulle altså vise sig at være helt afgørende i Nicklas’ rejse mod at blive selvstændig landmand.

Det nyopførte udeareal til de økologiske slagtegrise er på 1.200 m2.

Et halvtag sørger for skygge.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

LEDELSE │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør. FOTO: Torben Worsøe

Udlændinge redder landbruget Dansk landbrug er fortsat ramt af mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft Det er fodermestre og medhjælpere fra Ukraine, Rumænien og Asien, der holder produktionen i gang ude på mange bedrifter, og alt tyder på, at det fortsætter.

Det er en barsk sandhed, at uden de udenlandske ansatte kunne Danmark ikke have den landbrugsproduktion, vi har i dag, slår Bo Kær fast. Han arbejder som HRog ledelsesrådgiver i SAGRO. Udenlandske medarbejdere er derfor meget påskønnede, fortæller han.

- Udlændingene har ry for en høj arbejdsmoral, som man jo som arbejdsgiver sætter pris på, understreger han.

Men sproget er en kæmpe udfordring!

- Det er en god idé at formulere en sprogpolitik. Som arbejdsgiver skal man bestemme sig for, om arbejdssproget skal være engelsk eller dansk, og så skal man

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

holde fast i beslutningen. Mange har glæde af at holde kurser eller få faglige indlæg på bedriften, naturligvis på det sprog, man har bestemt at tale.

Han minder om, at der rigtig mange steder er mulighed for gratis danskundervisning, og hvis man vil gøre noget ekstra for at fremme en sproglig udvikling, kan en lønkontrakt, der kobler lønstigning sammen med bedre danskfærdigheder virke ekstra motiverende.

Kulturforskelle Lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt skal fremelskes i mange udenlandske medarbejdere.

- Vi skal huske, at vi danskere er vokset op i et trygt land, hvor vi er meget tillidsfulde over for hinanden.

Kommer man fra fx Ukraine vil man naturligt være mere skeptisk og observerende, og på vagt over for at blive snydt. For nogle betyder denne kulturelle forskel, at de er meget nervøse for at tage ansvar.

Ifølge Bo Kær er dette træk ofte koblet med stor ærekærhed.

- Det betyder, at en medarbejder, der ved, hvad den korrekte løsning på en opgave er, vil gøre sig meget

umage. Derfor er det vigtigt at være meget tydelig omkring, hvordan arbejdsrutinerne er. Ellers risikerer man, at medarbejderen gør, som han selv synes, og her betyder ærekærheden så, at vedkommende kan blive meget krænket, hvis han bliver kritiseret.

Ukrainerne er i flertal Før krigen i Ukraine var cirka 2/3 af udlændingene i landbruget fra Ukraine, vurderer Bo Kær. Det er endnu uvist, hvad betydning krigen får. Nogle har valgt at rejse hjem for at forsvare deres land, alt imens der er en tilstrømning af ukrainske kvinder og børn.

- En andel af kvinderne vil formentlig få arbejde i landbruget. Andre ukrainske medarbejdere vælger at blive i landet for ad den vej at kunne hjælpe familien derhjemme med at sende penge til mad, medicin, husly og andre fornødenheder. Som en mor sagde til sin søn, der er ansat ved Oksbøl, ”Bliv hvor du er, så har jeg da mindst en søn, som overlever”, fortæller Bo Kær.

Ca. 30 % af de udenlandske medarbejdere er rumænere, mens de sidste er en blanding af asiater, filippinere, sydamerikanere m.m.

Særlov for ukrainere - hurtigere adgang til job Men der er stadig streng kontrol og risiko for høje bødestraffe, hvis der ikke er styr på tilladelser og vilkår omkring ansættelse af ukrainere – og andre udlændinge - i landbruget

Løn til udenlandske fodermestre stiger Den månedlige løn for fodermestre fra tredjelande blev den 1. marts 2022 reguleret, så den samlede løn skal udgøre mindst 29.627,69 kr., hvis de skal søge en ny opholdstilladelse eller forlængelse på fodermester-ordningen.

Herudover skal overarbejde samt tillæg for arbejde på særlige tidspunkter og i weekender honoreres.

De nye satser for løn og tillæg gælder alle ansøgninger på fodermesterordningen indgivet fra den 1. marts 2022 og frem og gælder for både førstegangsansøgninger og forlængelser.

Hvis en fodermester får ophold efter særloven og på den baggrund ønsker at skifte opholdsgrundlag, skal det meddeles til SIRI, hvis grundlaget for fodermestertilladelsen bortfalder.

Ukrainske statsborgere fik i sidste måned, via en haling og timetal, og de aftalte lønstigninger skal udløses som aftalt. En praktikant stiger fx i løn efter 6 måneder, stebehandlet særlov, mulighed for at søge en 2-årig og det er en overtrædelse, hvis lønudbetalingen ikke opholdstilladelse, som ligestiller dem med EU-borgehæves i den forbindelse. re. Den nye særlov gælder alle ukrainske statsborgere, - Udlændingeloven er streng, fordi man slår hårdt ned der er søgt hertil på grund af den russiske invasion samt for at komme det illegale arbejdsmarked til livs, fortælde mange ukrainere, der i forvejen havde lovligt ophold i Danmark. ler hun.

Som arbejdsgiver må du ikke slække på din opmærksomhed. Ukrainere skal stadig søge om tilladelse til at opholde sig i Danmark, og du må ikke beskæftige nogen, før opholdstilladelsen er bevilget.

Har du spørgsmål til særloven Beskæftiger man en udlænding der ikke har ret for ukrainere, eller brug for hjælp til at arbejde, sanktioneres overtrædelsen eftil ansættelseskontrakt og/eller ter udlændingeloven, hvor bødestørrelsen kan ansøgning om arbejds- opholdsvære på 10.000 kr. – 50.000 kr. pr. måned udtilladelse for en udenlandsk lændingen er ulovligt beskæftiget. fodermester, kan du kontakte: Hvad angår de ukrainske fodermestre og prakLisbeth Skodborg Larsen tikanter, der arbejder i dansk landbrug, skal du Løn- og HR-rådgiver stadig sikre dig, at deres opholdstilladelse er Tlf. 96 29 66 63 / 20 12 54 80 gyldig, og at du fx ikke lader en medarbejder lsl@sagro.dk fortsætte med at arbejde, efter at opholdstilladelsen er udløbet, uden at der er søgt forlængelse eller tildelt en ny opholdstilladelse.

- Der er ingen, der bevidst vil snyde, og når der • Ukrainere, der får opholdstilladelse efter sker fejl, så oplever jeg ikke, at det sker af ond særloven er som udgangspunkt ligestillet vilje. Selvom sagsbehandlingstiden kan væmed danske statsborgere i relation til løn- og re lang, duer det ikke at lade en medarbejder ansættelsesvilkår. starte, inden opholdstilladelsen er kommet.

• For landbrug uden overenskomstaftale kan Der er i øvrigt forskellige typer af opholdstillafastsættelse af løn og ansættelsesvilkår delser, hvor nogle er knyttet op på en bestemt derfor aftales individuelt og frit mellem arbejdsgiver eller en bestemt type job, så det arbejdsgiver og medarbejder. De løn- og skal man også være opmærksom på, forklaansættelsesvilkår, der tilbydes, bør dog ikke rer Lisbeth Skodborg Larsen, der er Løn- og afvige fra lønniveauet for øvrige medarHR-rådgiver ved SAGRO. bejdere med samme kvalifikationer og Vilkårene i opholdstilladelsen skal læses grunarbejdsopgaver - de samme opgaver, den digt igennem – og følges. Der skal gives den afsamme løn. talte løn, der skal være styr på overtidsbeta-

4-årig opholdstilladelse til fodermestre/driftsledere Tirsdag den 8. februar trådte en ny ændringsbekendtgørelse i kraft. Ændringen betyder at opholdstilladelserne for fodermestre og driftsledere fremadrettet vil være gældende i op til 4 år ad gangen, frem for tidligere, hvor det kun var hhv. 1, 2 og 3 år ad gangen. Vær dog opmærksom på, at en opholdstilladelse kun kan være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i ansøgerens pas.

For dig der vil skabe vækst BLIV LANDMAND SE MERE PÅ AGROSKOLEN.DK

Ændringen gælder både for verserende og nye sager samt førstegangsansøgninger og forlængelser.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe

Del græsmarken op og få 20 % mere foder Det er en rigtig god forretning at tilbyde køerne nyt græs hver eneste dag Det letteste i verden er at lukke køerne ud på en stor græsmark og lade dem gå dér i de timer, man nu mener er passende.

Men det er en rigtig dårlig forretning. Ved at dele græsmarken op og give marken hviletid, får man op til 20 % mere ud af marken, forklarer kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.

Det er bare ikke det eneste vigtige. Sørg for at sende køerne på græs tidligt. Dels for at få det gode græs i starten af sæsonen, dels for at sikre, at køerne kan følge med i væksten af græsset.

- Hvis græsvæksten fra starten ikke er voldsom, kan man supplere med foder på stalden. Det giver også et blidere foderskifte, understreger Hans Lund.

Ny fold hver dag

Tag slæt mindst én gang

Hvis koen græsser 3-5 dage i hver fold, vil der være forskel på ædelyst, energiindhold, sukker, protein og andre næringsstoffer fra dag ét til sidste dag i folden.

- Reelt laver man foderskift hver dag, som man ikke kan kompensere for i stalden, påpeger Hans Lund.

- Målet er, at køerne græsser ned til 4-5 cm højde.

Systemet betyder, at man skal have omkring 15 folde.

Det er slet ikke så besværligt, som det lyder. Og gevinsten er til at tage at føle på. I maj og juni kan hver ko hente 10 – 12 FE dagligt ude på græsmarken. Det svarer til halvdelen af alt foder.

Senere, når græsvæksten tager af, skal man bruge endnu flere folde.

Hver mark skal der tages slæt på mindst én gang i løbet af sæsonen for at sikre ny vækst i juli og august. Det giver mere frisk og lækkert græs og dermed større ædelyst.

Også her er det en fordel at have hegn, der er lette at tage ned. Man skal bare sørge for sikkert hegn ved yderkanten af marken.

Hviletid

Kreativ hegning

Det er vigtigt at sikre, at græsset får hviletid. I begyndelsen af sæsonen mellem 10 og 14 dage og senere på sæsonen op til 15 – 20 dage.

Det kan man kun, hvis man deler græsmarken op i flere mindre folde og skifter fold hver dag.

I starten af sæsonen er sukkerindholdet i græsset højt.

Det betyder, at der ikke er plads til så meget protein, som de fleste går og tror, understreger Hans Lund.

- Derfor er det vigtigt, at koen får en langsom omstilling, for at mikroorganismerne i vommen kan omstille sig til at fordøje det høje sukkerindhold.

Når marken skal deles op i flere folde, gælder det om at være kreativ. Lad være med at lave lige store, firkantede folde. Det er ikke effektivt, påpeger Hans Lund.

Langt bedre er det at tage udgangspunkt i et hjørne af marken og inddele den i trekanter med adgang til alle folde fra det samme hjørne. Man kan placere vandet ét sted, og når dyrene skal drives sammen, er det meget lettere i en trekantet fold end i en firkantet.

Selve hegnet kan man lave med polytråd, der er billig og let at sætte op.

Hegnet er også let at tage ned. En klar fordel, når marken skal vandes.

Vil du vide mere?

Kontakt Hans Lund Kvægrådgiver og specialist i afgræsning og græsmarksstyring Tlf. 25 57 98 63 hal@oerd.dk

Eliteafgræsning • ØRD tilbyder et særligt rådgivningskoncept – Eliteafgræsning.

• Rådgivningen består af en plan og opfølgning mindst hver 14. dag.

• Efter indsamling af data laves der benchmarking.

• Man kan også vælge at modtage en afgræsningsmail hver uge. Her kan man se, hvad man skal være opmærksom på i den kommende uge.

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Bedre drivvej giver mere mælk Den bedste drivvej er hverken lavet af asfalt eller beton

Drivvejen her er lavet af gummimåtter, men underlaget har ikke været stabilt nok.

Måtterne er dog ikke glatte, understreger Jens Krogh.

Noget af det værste, der kan ske for benet på en ko, er at der kommer skarpe sten op mellem klovene.

Det giver sår, som igen meget nemt giver en halt ko.

Såleknusninger, hvor sten ligefrem ødelægger kloven, er også en risiko.

Problemet kan løses med en god drivvej. Og nej, den bedste drivvej er hverken lavet af asfalt eller beton, hvis man spørger kvægrådgiver Hans Lund, Økologirådgivning Danmark.

- Græsarmering er det bedste, når man skal lave drivveje, slår han fast.

Græsarmering er plastikfliser med huller, der oprindeligt er udviklet til, at man kan forstærke en græsplæne, så man kan køre på den.

- Når vi bruger dem til drivveje, er der flere forhold, der skal være i orden. For det første skal underlaget være lavet af sand, stabilt og veldrænet. For det andet skal hullerne fyldes med sand, så de sten, der kan sidde i klovspalten løsnes og bliver trådt ned i underlaget, understreger Hans Lund.

Han vurderer, at prisen vil ligge på omkring 300 kr. pr. m2, og det vil nok få en del mælkeproducenter til at vige tilbage.

Men det problem er der faktisk en løsning på.

Drivveje er nemlig én af de forbedringer, der kan opnås tilskud til. Puljen for i år er brugt op, men det forlyder, at næste års pulje bliver større.

Man kan også vælge andre muligheder, der er billigere.

Drivvejen af plader til græsarmering er meget stabil og fungerer godt. Men den tager lang tid at lave, siger Andreas Krogh.

Find ploven frem Det simpleste er at finde grubberen og ploven frem.

- Under alle drivveje er der opstået en hård jordskorpe, der minder om en pløjesål. Det forhindrer vand i at trænge ned i jorden, forklarer Hans Lund.

- Derfor er det god idé at køre drivvejen igennem med en grubber, så fast jord i bunden bliver brudt. Bagefter kan man pløje jord ind fra siden, så drivvejen bliver højere end omgivelserne og en plovfure på siden af drivvejen, som kan virke som et yderligere dræn, fortsætter han.

Men en drivvej, der er lavet med plov, skal genetableres et par gange i løbet af græsnings-sæsonen.

Ensileringsnet En god løsning, som er billigere end græsarmering, er at bruge ensileringsnet som en del af drivvejen.

Underlaget skal være veldrænet og helt stabilt sand.

Oven på placeres ensilagenettet og oven på det et lag på omkring 20 cm sand.

Sådan en drivvej kan holde i mange år.

Lad være!

Man kan også få tilskud til at etablere drivvej med træflis. Det er en mulighed Hans Lund fraråder.

- Flis bliver omsat, og så ender det som pløre, advarer han.

Også gummimåtter, som en del har anvendt, er han betænkelig ved.

- Gummimåtterne bliver glatte, og så risikerer køerne at skride ud dér, hvor der er ujævnt, eller hvis de skal ned ad bakke. Desuden kan man få et problem, når man engang skal af med gummimåtterne, konstaterer Hans Lund.

Beton og asfalt Beton og asfalt er kendte underlag, som også er kendte for at være dyre. Samtidig er det ifølge Hans Lund ikke de bedste løsninger, fordi sten i klovspalten bliver presset op og kan skade kloven.

- Hvis man skal bruge vejen som kørevej, kan det måske være nødvendigt med beton og asfalt. Men det er vigtigt at holde den ren for sten, siger Hans Lund.

Spar på bredden En forbedret drivvej kan være en ret stor investering, selvom man får tilskud.

Hans Lund har dog et forslag, der kan spare investeringskroner: - De færreste stalde har en dør, der er mere end 2 meter bred. Så er der ingen grund til at lave drivvejen bredere end 3 meter, lyder hans råd.

- Drivvejen skal være bred nok til, at en dominerende ko ikke kan spærre den, påpeger Hans Lund.

- På den måde kan man spare en masse kvadratmeter drivvej ude i marken!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe

Masser af græs i komaverne Gode drivveje og styret afgræsning med nyt græs hver dag får malkekøer hos Jens og Andreas Krogh til at æde op til 12 FE græs hver dag ØLGOD - Foderpriserne stiger. Og det går for tiden kun én vej: Op! Det er bare én grund til at få meget græs i malkekøerne.

Jens og Andreas Krogh, Kroghsminde, har mange andre grunde, og de har øvet sig på afgræsning i mange år.

- Om sommeren er vi nok oppe på, at hver ko henter omkring 12 FE fra græsmarken hver dag, vurderer Jens Krogh. Det er lidt over halvdelen af malkekoens behov.

- Det er billigt foder, understreger Jens Krogh, der ikke er kommet sovende til det store optag af græs.

Hemmeligheden er en kombination af foldskifte hver dag og gode drivveje.

- Køerne skal orke at gå ud på marken, og der skal være noget for dem at komme efter, understreger Jens og Andreas Krogh.

Flytbare hegn Jens og Andreas Krogh har en meget stor del af jorden samlet lige omkring gården. Det er med til at gøre afgræsningen lettere.

For at sikre, at græsset ædes, når det er bedst, skiftes der folde hver dag. Det samlede område er indhegnet med trådhegn. Inden for trådhegnet er det delt op i mindre folde med flytbare hegn, der hurtigt kan flyttes eller fjernes.

Fjernet bliver hegnene, når der tages slæt. Og det gør der flere gange i hver sæson for at sikre, at græsset er frisk så længe som muligt.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

En hel del af det høstede græs er ikke velegnet som foder. Det kommer i biogasanlægget, hvor det leverer strøm til elnettet og gødning til marken.

Drivveje skåner klovene På Kroghsminde er der to slags drivveje: Dem, der er lavet for en hel del år siden, og som består af græsarmering med sand i hullerne.

- De er meget holdbare. Vi har faktisk aldrig haft problemer med dem, fortæller Andreas Krogh.

Den anden type drivveje er gummimåtter. De blev lagt ud sidste år.

- Fordelen ved dem er, at de er hurtige at lægge ud, understreger Jens Krogh.

Hidtil har erfaringerne med gummimåtter på Kroghsminde været gode. Ingen køer er skredet ud.

- Når de bruges hver dag i sæsonen, bliver de jo dækket af et tyndt lag sand, som modvirker, at måtterne bliver glatte. Jeg tror det er det, der sikrer, at vi ikke har noget problem, tilføjer han.

Jens Krogh erkender dog, at det måske gik lidt stærkt med at få måtterne lagt ned: - Underlaget var ikke helt i orden, så selve vejen er noget ujævn. Men sådan er det jo med det meste: Grundlaget skal være i orden, for at man får at godt resultat, smiler han.

Køerne skal orke at gå ud på marken, og der skal være noget for dem at komme efter Jens Krogh

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

IT │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe

Fleksjobbere hjælper professionelt med IT-udfordringer Når Carsten går hvileløst rundt for at løse en kundes problem, sker det i kørestol Lars Gammelgaard har interesseret sig for IT så længe han næsten kan huske. I dag er IT også blevet hans levevej. Men vejen til jobbet har været kringlet.

- Jeg lider af en mave/tarmsygdom, der er kronisk. Det betyder blandt andet, at jeg aldrig kan sove en hel nat, og derfor er det svært at have et almindeligt arbejde, fortæller Lars.

Det er flere år siden, han blev godkendt til at have fleksjob, men det blev kun til småjobs, og i seks år har han stort set gået hjemme hver dag.

Lige indtil han for nogle måneder siden blev tilknyttet Jysk IT som supportmedarbejder.

- Det har gjort en kæmpe forskel for mig, siger Lars og smiler. Hver dag arbejder han tre timer.

- Jeg er træt, når jeg kommer hjem, men jeg ville ikke på nogen måde undvære arbejdet.

For et par måneder siden fik han følgeskab af Carsten Hansen, der blev firmaets anden fleksjobber. Carsten sidder i kørestol blandt andet som følge af skader, han pådrog sig ved fødslen og som konsekvens af en operation, han gennemgik som spæd.

- Jeg arbejder langsommere end andre, siger han. Carsten har fået en grundlæggende IT-uddannelse, og var

Carsten Hansen og Lars Gammelgaard trives både med arbejdet, kollegerne og med at være to flexjobbere på samme arbejdsplads.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

egentlig i fleksjob et andet sted – men et sted, hvor han ikke var helt tilfreds.

- Jeg spurgte kommunen, om de måske havde en anden mulighed. Og det havde de. Jysk IT søgte på det tidspunkt en fleksjobber. Jeg kom til samtale og blev ansat, fortæller Carsten Hansen, der hver dag arbejder fire timer som supportmedarbejder for landbrugskunder.

- Vi ser ikke på Carsten, som en, der er anderledes end os andre. Den eneste forskel er, at når han går hvileløst rundt, er det i kørestol, griner Lars Gammelgaard.

Lærer hele tiden IT er én ting, IT til landbrug kan være en del mere indviklet. For hvordan er det lige styringen til et foderanlæg virker? Eller en malkerobot?

- Selvfølgelig er der meget, vi skal lære, fortæller Carsten, der arbejder med landbrug.

- Men arbejdsmiljøet her er sådan, at vi altid bare kan spørge og få et godt svar. På den måde lærer man hele tiden. Og der er jo mange ting, man ikke kan lære på en skole.

Samarbejdet gælder også i betjeningen af kunderne. Hvis der er kø på linjen, kan en af de medarbejdere,

der normalt for eksempel arbejder med dyrlæger, godt hjælpe en landbrugskunde.

Lars arbejder især med de kunder, der er tandlæger.

- Jeg ville gerne arbejde med mere indviklede ting omkring for eksempel serverløsninger. Det fik jeg lov til efter et par måneder, fortæller han.

Hellere på arbejde end hjem Covid-19 har betydet, at der har været en hel del dage med hjemmearbejde. Det er ikke noget, Lars og Carsten er begejstrede for.

- Det betyder meget socialt at komme på arbejde hver dag. Det er her, vi har det sjovt og er sammen med andre, fortæller de to, der ellers kan klare langt de fleste opgaver fra hjemmekontoret.

- Vi har en arbejdscomputer med hjem, og selvom vi ikke har tre skærme som her, kan vi det meste. Vi kan altid chatte med en kollega, så vi hurtigt kan hjælpe den kunde, vi er i gang med, forklarer Lars.

- Men alligevel vil jeg meget hellere på arbejde, end jeg vil arbejde hjemmefra, understreger han.

Kaffe og glade kunder Jysk IT har flere ansatte med én opgave: At sikre tilfredse kunder

Britt Keinicke

Britt Keinicke kan heldigvis godt lide kaffe.

Faktisk er en del af hendes job at drikke kaffe med Jysk IT's kunder. Ikke kun at drikke kaffe. Den nyansatte accountmanager er nemlig sammen med en kollega ansat til at sikre sig, at de eksisterende kunder har det godt, og at de får lige præcis de ydelser, de har brug for. Derfor er hun mindst et par dage om ugen på kundebesøg.

- Det gælder om at stille de rigtige spørgsmål, så jeg kan finde ud af, hvor der måske er IT-ønsker, der kan opfyldes bedre, end vi gør i dag, forklarer hun.

Hun har arbejdet med salg i næsten 20 år. I sin nye rolle hos Jysk IT handler det mere om at sikre tilfredse kunder end at finde nye.

- Jeg ringer til vores kunder og hører, om de er interesserede i at få besøg. Det er de fleste heldigvis, for vi har meget søde kunder, der har en enorm tillid til det ”drengene” laver, fortsætter Britt. ”Drengene” er de omkring 55 IT-konsulenter, hvoraf mange arbejder med blandt andet support- og IT-besøg ved landbruget.

teknologi, der kun tillader meget begrænset overførsel.

- Der tilbyder vi at stå for at undersøge muligheden for en fiberforbindelse, sikre at den bliver installeret og at det hele fungerer bagefter – bare bedre, er Britt og Jeanette enige om.

Landbrug, tandlæger og dyrlæger Jysk IT startede i 1985 med at servicere landbrug på IT-området. Siden er der sket en masse med både Jysk IT og IT i almindelighed. I dag er der ansat 55 medarbejdere i firmaet, som er en selvstændig forretning under SAGRO, og kundekredsen er udvidet markant med især dyrlæger og tandlæger, men også maskinstationer og entreprenører.

- Jeg ser mange yderligere vækstmuligheder, og jeg er helt sikker på, at om fem år er vi større, konstaterer Jeanette Schwartz Villadsen.

En af hendes opgaver er at sikre, at nye kunder bliver behandlet ordentligt.

- Selvfølgelig ville det være fedt med en stor kunde.

Men vi skal kunne servicere kunden, så han eller hun er tilfreds, og så vi kan være vores arbejde bekendt. Kan vi ikke det, er det bedre at sige nej. Det har jeg faktisk været ude for at måtte gøre, og kunden var taknemmelig over, at vi var ærlige og gav opgaven videre, fortæller hun.

Udgangspunktet i Billund betragter Jeanette som perfekt: Midt i Jylland med mulighed for at besøge kunder i praktisk taget hele landet. Samarbejdspartnere og et enkelt satelitkontor sikrer, at kunder i hele landet kan få service meget hurtigt.

Anderledes krav Normalt har sælgere krav om at levere en bestemt omsætning hver måned.

Sådan er det ikke for Britt.

- For os gælder det først og fremmest om at sikre, at vi har tilfredse kunder.

Kundechef Jeanette Schwartz Villadsen supplerer: - Når vores account-managere er ude, skal de sørge for, at vores kunder husker os – også den dag, de skal bruge en ny computer eller en printerpatron, så de køber den hos os med den gode service og ikke på nettet, siger hun.

Mange steder er der brug for opgraderinger og tilpasninger.

- Vi har kunder, der stadig kører Windows 7, og som frygter at opgradere, fordi de er bange for, at de programmer, de for eksempel bruger til fodermaskinerne, ikke kan klare opgraderingerne. Der går vi så ind og overtager ansvaret. Vi står for hele opgraderingen af det komplette system på gården, forklarer Jeanette Schwartz Villadsen.

Andre kunder kører stadig internet over ADSL. Det er en

Jeanette Schwartz Villadsen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

SAGRO │ TEKST: Torben Jensen, adm. direktør, SAGRO

Samlet prisjustering på 2 % i 2022 SAGROs prisliste ligger offentlig tilgængelig på sagro.dk

Hos SAGRO arbejder vi målrettet på at gøre vores rådgivning og service over for vores kunder endnu bedre. Vi har et konstant fokus på at nedbringe de samlede omkostninger, men omvendt må vi også erkende, at inflationen kun går én vej og i øjeblikket ret så kraftigt.

Vi har øgede udgifter til alt fra brændstof til lønninger, hvorfor vi har lanceret en mindre regulering af priserne i enkelte af vores afdelinger. Sammenlignet med den øvrige prisudvikling holder vi os i den blide ende, og set på tværs af vores timepriser har vi gennemført en prisstigning på 2 %.

Vi har gennemført en række interne tiltag, som skal balancere SAGROs økonomi, så vi står styrket i fremtiden. Det sker primært i de organisatoriske linjer, hvor vores afdelinger er under en løbende justering for at gøre forretningen så effektiv som muligt.

Vi er en af de meget få DLBR-virksomheder, der har valgt at have en offentlig tilgængelig prisliste.

Det er meget vigtigt for mig, at vi er åbne omkring alle aspekter af vores rådgivningsvirksomhed.

Derfor vil jeg selvfølgelig også melde ud løbende, hvis der sker reguleringer.

Som udgangspunkt får priserne et eftersyn en gang om året, og hvis der ved årsskiftet bliver anledning til nye reguleringer, vil man kunne læse om det i Grobund.

Se SAGROs prisliste på sagro.dk.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk Skjern: Holger Danskes Plads 8,1, 6900 Skjern Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Planteaften Ytteborg Tirsdag den 14. juni kl. 18.30 – 22.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm Kan glyphosat undværes Dansk landbrug mødes til stadighed af nye udfordringer/krav. Aktuelt stilles der kritiske spørgsmål til fx brugen af glyphosat: Kan det undværes helt? Kan forbruget nedbringes, eller skal det målrettes?

Vi har i år valgt at fokusere på præcisions-baseret udbringning som løsningsmulighed på bl.a. glyphosat-situationen.

Programmet Thistle Tool, som ud fra drone-kort kan finde tidsler i marken, demonstreres på Planteaftenen af bl.a. Carsten Fabricius, landskonsulent ved SEGES.

Trafiksikkerhed og bremsetest Et andet fokusområde på aftenen er landbrugsmaskinernes trafiksikkerhed.

Her er der især fokus på bremser. Derfor har vi inviteret TBS i Holstebro til at deltage med deres bremsestand. Man vil her kunne se, hvad der skal til, for at en vogn bremser ordentligt og få en bremsetest demonstreret.

Vi kigger også på sikring af læsset, fx ved halmtransport. Der vil være repræsentanter til stede, der fremviser materiel til formålet.

Rundtur på forsøgsarealet På rundturen på det flotte forsøgsareal præsenteres i øvrigt: • Top-kornsorterne fra Vestjyllands Andel og DLG, præsenteret af forædlere fra henholdsvis Nordic Seed og Sejet.

• Ukrudts- og såtids-demo i vinterhvede.

Repræsentanter fra Bayer og Syngenta deltager • Biochar: Løsningen på et klimaproblem – eller starten på et halm-forsyningsproblem?

• Bælgsæd til konsum m.m.: Hvilke arter foretrækkes, og hvordan dyrkes de?

Der er pølser og markedsnyt ved Vestjyllands Andel

Vi ses til Planteaftenen på Ytteborg MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

SAGRO │

Socialøkonomisk tjek

SAGRO vil gerne udføre et socialøkonomisk tjek for dig og familien Der er rigtig mange muligheder – og dermed også mange spørgsmål, der skal besvares, før man har det komplette overblik over, hvilke muligheder man har som familie.

Der findes desværre ikke en checkliste eller et løsningsskema, man kan arbejde ud fra, derfor tilbyder vi et socialøkonomisk tjek, hvor vi gør dig opmærksom på forhold i din konkrete situation.

Efterløn

Ulykke

Sygdom Dagpenge

SAGRO tilbyder dette socialøkonomiske tjek for 2.500 kr. + moms, så du kan være helt sikker på, du får de sociale ydelser, du er berettiget til. Eventuel efterfølgende rådgivning vil blive faktureret efter vores vanlige takster.

Pension LIVSTRÆ

Friplads

Dødsfald

På baggrund af vores tjek kommer vi med anbefalinger til hvilke forhold, der eventuelt bør ses nærmere på.

Socialøkonomisk tjek

Kontakt vores specialister på området:

SAGRO vil gerne udføre et socialøkonomisk tjek for dig og familien Der er rigtig mange muligheder – og dermed også mange spørgsmål, der skal besvares, før man har det komplette overblik over, hvilke muligheder man har som familie.

Rhandy Nagy Niels Jacobsen Der findes desværre ikke en checkliste eller et løsningsskema, man kan ud fra, vi et Tlf.arbejde 96 29 66 49 derfor tilbyder Tlf. 76 60socialøkonomisk 24 21 tjek, hvor vi gør dig opmærksom på forhold i din konkrete rhm@sagro.dk nja@sagro.dk situation.

SAGRO tilbyder dette socialøkonomiske tjek for 2.500 kr. + moms, så du kan være helt sikker på, du får de sociale ydelser, du er berettiget til. Eventuel efterfølgende rådgivning vil blive Karenfaktureret Aagaardefter voresNiels Graversen Lene B. Olsen vanligeChr. takster.

Tlf. 96 29 67 24 Tlf. 76 60 24 58 Tlf. 96 29 65 78 På baggrund af vores tjek kommer vi med anbefalinger til kaa@sagro.dk lbo@sagro.dk ncg@sagro.dk hvilke forhold, der eventuelt burde ses nærmere på.

Bente Sørensen Tlf. 76 60 22 55 bsr@sagro.dk

Nanna K. Pedersen Tlf. 96 29 66 92 nkp@sagro.dk

Kontakt vores specialister på området:

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen

Rhandy Nagy Tlf. 96 29 66 49 rhm@sagro.dk

Niels Jacobsen Tlf. 76 60 24 21 nja@sagro.dk

Karen Aagaard Tlf. 96 29 67 24 kaa@sagro.dk

Niels Chr. Graversen Lene B. Olsen Tlf. 96 29 65 78 Tlf. 76 60 24 58 ncg@sagro.dk lbo@sagro.dk

Bente Sørensen Tlf. 76 60 22 55 bsr@sagro.dk

Nanna K. Pedersen Tlf. 96 29 66 92 nkp@sagro.dk

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

S

NI

NG

DE

LØ

N

KLIM A

ED GH

BÆREDYGT OG I

ER FOR FREM

AULUM: Torsdag den 5. maj kl. 16.00 – 21.00

ESBJERG: Fredag den 6. maj kl. 10.00 - 15.00

Kaffe og kage fra kl. 15.30 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Kaffe og rundstykker fra kl. 9.30 SAGRO Esbjerg, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

TI

Det e r g ra t i s at d e ltage

Landbrugets klimadage - viden og værktøjer til en bæredygtig fremtid Alle landmænd skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugsog fødevareproduktionen. Men hvordan holder du styr på dit klimaaftryk? Og hvad virker på din bedrift?

Kom med på klimadagen, og lær hvordan du kan arbejde med at sænke klimaaftrykket på din egen bedrift.

Program

Velkommen til en dag med fokus på klima v/ Lisbeth Tønning, afdelingsleder i SAGRO Miljø

Fokus på klima og bæredygtighed i den finansielle sektor

Den lokale landbrugsdirektør fra Nykredit løfter sløret for, hvordan de arbejder med klima og bæredygtighed ift. landbruget.

Hør, hvad de som bank lægger vægt på – både på kort og langt sigt – og hvordan klimaværktøjet kan være en vigtig del af en løbende dialog.

AULUM: v/ Torben Lauridsen, Landbrugsdirektør ESBJERG: v/ Poul Erik Jørgensen, Landbrugsdirektør

Debat ved bordene og mulighed for at stille spørgsmål til SEGES og Nykredit

Her er der mulighed for at debattere den grønne omstilling med gode landmandskollegaer, og deltagerne fra DLBR, Nykredit og SEGES Innovation.

Klimatiltag i landbruget: Hvad, hvorfor og hvordan?

Bliv klimakyndig på få minutter. Hør med, når SEGES Innovation gør dig klogere på, hvor landbrugets emissioner kommer fra, og hvordan vi måler klimaaftrykket.

Og du vil få viden om de grundlæggende begreber indenfor klima og klimatiltag i landbruget. v/ Martin Øvli Kristensen, SEGES Innovation

En landmands syn på fremtidens arbejde med klima og bæredygtighed

AULUM: v/ Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening Anders Nørgård driver sammen med sin far Nørgaard Agro med 900 malkekøer og opdræt. De har installeret et biogasanlæg på gården, som kan producere 5 mio. kwh strøm, eller hvad der svarer til 1.100 husstandes forbrug. Anlægget kører primært med egne restprodukter, og varmen fra strømproduktionen bruges i processen. Klimaaftrykket kan på et tidspunkt blive en parameter i forhold til at markedsføre eksempelvis mælk.

ESBJERG: v/ Jesper Arnth, bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening Jesper Arnth er 5. generation på Vittarpgård med 540 malkekøer og 300 ha ved Varde.

En del af jorden er udlagt til nyt kildefelt til Vardes fremtidige vandforsyning. Jesper arbejder på at få tilladelse til placering af solceller på samme område. Han ligger i toppen i Arlas klimatjek som en af dem med laveste CO2-udledning pr. kg mælk. Han bruger digitalisering til at effektivisere sin fodring, som er det, der batter mest på klimasiden. I dag har Jesper Arnth en imponerende foderudnyttelse på hele 98 %. På gården sørger han for at genanvende energi og vand i alle mulige sammenhænge. Jesper er tildelt prisen Årets Landmand 2021 inden for bæredygtighed.

Introduktion til beregning af klimaaftryk i klimaværktøjet Vi deler os op i produktionsgrene, og du lærer, hvordan du beregner klimaaftrykket for din bedrift i klimaværktøjet ESGreen Tool.

Vi dykker videre ned i arbejdet med ESGreen Tool og har fokus på de vigtigste virkemidler inden for de forskellige produktionsgrene. v/ SEGES Innovation

OBS!

Ved begge arrangementer bliver der mulighed for at se klimaaftrykket for din bedrift i ESGreen Tool, og få hjælp til at komme i gang

Tilmeld dig her: www.tilmeld.dk/klimadag

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

Hovborgvej 98, Hesselho, 7200 Grindsted

Rolighedsvej 22, 7182 Bredsten

Nyhed

Kvægejendom

Nyhed

Kvægejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

19.500.000

109 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

19.000.000

104 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

-

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

182 m2

-

210 m2

C

• Veldrevet mælkeproduktionsejendom med 145 årskøer • Ca. 110 ha i alt, heraf 93 ha ager med mulighed for vanding

• Plads til ca. 140 køer og med opdræt i godt udnyttede stalde • God arrondering med gode marker - det meste kan vandes

• God besætning med en fin ydelse på ca. 11.500 EKM

• God og stor bolig, der løbende er moderniseret

Elmelyvej 17, Mejls, 6800 Varde

Timringvej 10, 7480 Vildbjerg

C

Solgt på 20 dage

Planteavlsejendom

Kvægejendom

KONTANTPRIS

HEKTAR

5.000.000

38 ha

KONTANTPRIS

HEKTAR

-

120 ha

EJERUDGIFT PR. MD.:

2.495 kr.

BOLIGAREAL

EJERUDGIFT PR. MD.:

BOLIGAREAL

170 m2

-

168 m2

E

• Charmerende velopført bolig, der løbende er renoveret udvendigt • Udbygningerne er velholdte og anvendes til fedekvæg • Jorden er beliggende ved ejendommen - ca. 31 ha er agerjord

LandboGruppen JYSK

LandboGruppen JYSK

LandboGruppen SYD

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Coriolisvej 1 6400 Sønderborg

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

C

Er du sælger – har vi køber 1

Kvægejendom i Syd- og Vestjylland med 200-300 køer og gerne alm. malkestald

2

Svineejendom med 400-600 årssøer, gerne full-line med slagtesvin. Beliggenhed underordnet

3

Slagtekalveejendom, gerne min. 1000 slagtekalve/år. Beliggenhed underordnet, dog helst Sydjylland

4

Etablerede landmænd søger suppleringsjord syd for Ribe

5

Ejendom eller jord til skovrejsning i det sydvestlige Jylland, min. 20 ha

6

Landmand søger slagtesvineejendom til 12.000 slagtesvin, maks. 20 km. fra Gørding

7

Jord søges nær Eg, vest for Grindsted

8

So-ejendom med min. 1000 søer i Midtjylland

9

Kvægejendom med +150 køer med malkerobotter, hele Jylland

10

Jagt-/naturejendom med +10 ha omkring Ribe

11

Jagt-/naturejendom, evt. med jord til udlejning, maks. 30 km. fra Hemmet

12

Ejendom med potentiale til stutteri med ca. 30 ha i den vestlige del af Syd- og Midtjylland

13

Landbrugsjord ca. 400-500 ha i Ringkøbing/Spjald-området

14

Ejendomme med 10-30 ha, gerne med natur og skov i Østjylland

15

Slagtesvineejendom med 2000-6000 stipladser, ca. 30 km. fra Vejle

16

Planteavls- og produktionsejendomme i hele Sønderjylland

17

Planteavls- og produktionsejendomme Sydøst for Aabenraa, Sundeved og hele Als

18

Ejendom med 100-200 ha JB-4 - 5 jord

19

Skov i Midt- og Vestjylland til seriøs investor

20

Ejendomme med 100-200 ha agerjord i hele Jylland og Fyn

21

Hollandske brødre søger større planteavlsejendom, ca. 50-100 mio. kr.

22

Seriøs køber haves til større kvægejendom, ca. 500 køer

LandboGruppen JYSK

LandboGruppen SYD

Tlf. 76 60 23 33 jysk@landbogruppen.dk

Tlf. 41 82 00 23 syd@landbogruppen.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

NATUR │ TEKST: Kasper Frank Christensen

Efter jagten stod schweisshundeførere for at koordinere eftersøgning og opsamling af nedlagt vildt.

Fotos: Troels Romby Larsen.

Vellykket fællesjagt åbner for I starten af december stod lokale lodsejere, landboforeninger og Naturstyrelsen bag en velgennemført fællesjagt i Feldborg Nørreskov Evalueringen ligger nu klar, og personerne bag håber, at erfaringerne fra jagten kan bredes ud og bruges andre steder i landet.

Det kan være konfliktfyldt farvand, når lodsejere, skovejere eller jægere skal tale bæredygtig jagt på hjortevildt. Men langt de fleste er dog enige om, at bestanden skal holdes på et niveau, hvor alles interesser så vidt muligt skal kunne tilgodeses.

Start din landmandsuddannelse hos os Studiestart for GF1 EUX i august 2022 Kontakt Trine Thorhauge på tst@kjls.dk

kjls.dk

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Et andet aspekt er også, at det er enormt stressende for krondyr, hvis der drives intensiv jagt på dem over hele jagtsæsonen, og jagterne ikke bliver koordineret med naboerne. Så står dyrene og putter sig i de tætte skove om dagen, og først når mørket falder på, sniger de sig ud på markerne for at finde føde, siger Rasmus Filsø Løbner, der er naturog vildtrådgiver hos SAGRO. Derfor tog han sammen med en arbejdsgruppe, som ligger under de lokale landboforeninger, kontakt til Naturstyrelsen, der forvalter Feldborg Nørreskov Plantage øst for Holstebro, for i samarbejde at arrangere en enkelt veludført fællesjagt på arealet, og det var Naturstyrelsen med på.

- Vi har haft en rigtig god dialog omkring planlægningen af jagten både med SAGRO, landboforeningen og naboerne, fortæller Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen.

Styr på tingene Også selve jagten viste sig at blive en positiv oplevelse.

- Når vi lægger navn til jagter på vores arealer, er det yderst vigtigt, at sikkerhed, etik og moral er i orden. Vi skal kunne opgøre antal afgivne skud med antallet af nedlagte dyr, så der evt. kan iværksættes eftersøgninger med schweisshunde, siger han.

- Meget tidligt tog vi kontakt til alle lodsejere, der havde jord grænsende op mod Feldborg Nørreskov Plantage. Det var vigtigt, at vi fik dem med i processen omkring reglerne for jagten for at skabe fælles ejerskab, siger Rasmus Filsø Løbner.

Klare regler for alle På det indledende dialogmøde blev alle forelagt et udkast til et regelsæt, som løbende blev evalueret, så da jagten blev skudt i gang, var alle deltagere helt opdaterede på, hvordan jagten skulle forløbe. I alt endte dagen med at omfatte 35 jægere inde i skoven og 75 jægere, der deltog i jagten på de omkringliggende arealer.

- Vi håber meget, at de positive erfaringer fra denne jagt kan bredes ud og nærmest genbruges én til én. Vi kommer til at lave en skabelon, som man kan arbejde ud fra. Hvis man fortsat vil drive jagt i Danmark, bliver vi nødt til at bevæge os i den retning, slutter Rasmus Filsø Løbner.

• I alt 110 jægere deltog i fællesjagt i og omkring Feldborg Nørreskov.

• Der blev nedlagt 51 krondyr, 3 dådyr, 5 ræve og et rådyr.

• Arbejdsgruppen som tog initiativet til jagten består af en repræsentant fra følgende Landboforeninger: Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.

Der blev afholdt fælles parade for jægerne, som deltog på jagten i statsskoven.

mere samarbejde DLBR Forsikringsmægler

Få styr på dine forsikringer

dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

ØKONOMI │ TEKST: Helle Juul Zederkof

Ø90 online med nyt modul: Regnskab Ø90 online vil fremover bestå af tre moduler: Du kan nu til- og fravælge, så du får netop det, du har brug for Økonomistyring

Regnskab

Køb, salg og finans

Datafangst

Rapporter

Periodeafslutning

Salg

Dataoverførsel

Budget

Control

Finans

Digital kontoudtog

Budgetopfølgning

Momsopgørelse og afstemning

Momsopgørelse og afstemning

Kortperiodisk opgørelse

Opgørelsesproces

Ind- og udlæsning af bogføring

Økonomiopfølgning

Anlægskartotek

Økonomiopfølgning

Ind- og udlæsning af bogføring

Ind- og udlæsning af bogføring

NYT MODUL

Bogholderi

Økonomiopfølgning

Brug for ny fuldmagt til indberetning af gødningsregnskab Den 1. maj 2022 udgår den nuværende login-løsning, med CVR-nr. og GHI-kode, til indberetning af gødningsregnskab på Landbrugsindberetning. dk. Det vil fremover kun være muligt at logge ind med NemID/MitID, som på andre offentlige hjemmesider. Ændringen sker for at øge datasikkerheden. Der skal derfor oprettes en fuldmagt, for at din rådgiver i SAGRO fremadrettet kan indberette bl.a. gødningsregnskab via Landbrugsindberetning.dk.

Fuldmagten skal oprettes på Virk.dk. Det vil efterfølgende være muligt at administrere fuldmagterne.

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGRO Planter sender vejledning og yderligere information ud på mail/brev i løbet af foråret og sommeren.

Fuldmagterne skal være på plads med udgangen af planperioden 2021/2022, den 31. juli 2022, så gødningsregnskaberne kan blive indberettet rettidigt.

SAGRO Planters medarbejdere er klar til at yde hjælp med oprettelse af fuldmagt eller at besvare spørgsmål, hvor der er behov for det.

Kontaktperson: Anita Jæger Jakobsen, tlf. 76 60 21 67.

Regnskabsmodulet er et nyt modul, der er designet til den store landbrugsvirksomhed, som selv ønsker at varetage så mange opgaver som muligt i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.

Fra den 1. juli skal man beslutte, hvilke af modulerne man vil gøre brug af. Men indtil da er det muligt at afprøve alle modulerne for at se, hvad de rent faktisk kan.

Vi følger gerne op på dette med en snak når vi gennemgår dit regnskab sammen med dig.

Du er også meget velkommen til at kontakte din økonomiassistent eller din revisor for en gennemgang allerede nu.

Vil du vide mere?

Kontakt Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 76 60 22 70 / 20 54 54 31 hjz@sagro.dk

Ny bogføringslov – krav om digitalisering Tekst: Helle Juul Zederkof En ny bogføringslov, der formentlig bliver vedtager her i april, betyder at kunder med en omsætning over 300.000 kr. pr. 1. januar 2023 skal opbevare deres bilag digitalt.

SAGRO Regnskab står klar til at hjælpe!

Vi har i en del år skubbet på udviklingen for at flere kunder valgte at digitalisere bilag, og vi er faktisk nået rigtig, rigtig langt.

Vi er derfor klar til at hjælpe de sidste kunder på plads, så de også kan overholde den lovgivning, der kommer inden for området.

Du er meget velkommen til at kontakte din økonomiassistent, og din rådgiver vil også komme omkring emnet i den kommende tid, når I mødes for at drøfte dit regnskab.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det få virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted i regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller derefter.

Kan du få økonomisk friplads?

Hvis man ikke har særlig høj indkomst, har man mulighed for at få tilskud fra kommunen – det gælder både til dagpleje, vuggestue, børnehave og SFO. Det er familiens samlede indkomst, der er afgørende, og der kigges på personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst under et.

Ved en samlet indkomst på mindre end 185.700 kr. kan man få fuld friplads, og ved samlet indkomst over 576.800 kr., er der ingenting at hente. Der er mulighed for både søskenderabat og rabat, hvis man er enlig forsørger.

Som selvstændig er det lidt mere kompliceret, fordi man også skal tillægge nogle skattetekniske fradrag. Det er blandt andet ekstraordinære afskrivninger på bygninger og inventar samt nedskrivning på besætning.

Ved den første ansøgning beregnes tilskuddet på baggrund af den indkomst, man selv oplyser. Derefter efterberegnes hvert år, hvor man så enten får mere udbetalt, eller skal betale noget tilbage. Reguleringen foretages ud fra årsopgørelsen, og der kan optimeringen i regnskabet være meget relevant. Din rådgiver kan hjælpe med at finde en hensigtsmæssig løsning.

Man kan først få tilskud til friplads fra det tidspunkt man søger, så hvis man søger om at få fra 1. januar, skal der ansøges i løbet af december. Man kan altid komme med, også midt i et år. Men man kan bare ikke få det bagud.

Reglerne gælder som udgangspunkt for kommunale dagtilbud, men der kan i nogle situationer også gives til privatinstitutioner.

Hvis du har brug for hjælp til at søge, så tag fat i din rådgiver, eller kontakt: Rhandy Nagy Økonomirådgiver Tlf. 96 29 66 49 / 20 36 85 41 rhm@sagro.dk

Få et gratis familietjek Ved du hvad der sker med huset, børnene og formuen, hvis I bliver skilt, eller når du dør?

Tlf. 76 60 23 30 sikkermail-tellus@tellus.dk www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

XXXXXXXXXX │ TEKST:

re, erfarne på en aften, hvor unge mødte æld n. ArrangeSpeed-dating var sidste indslag rifte bed ge sæl r kke vil afvikle elle landmænd, der inden for en årræ Herning, og forstander Jeppe Bomann og ved olen osk Agr på en. gik fore mentet dbrug & Fødevarer bød velkomm Lone Andersen, viceformand i Lan

Mere end 400 ville høre om store økonomikongress forbrugsvaner, regnskabstal og kærlighed ved er i Aulum og Billund. Len to kærlighed” og Anne Gla d var trækplastre. Anne e Beier fra ”Landmand søger Glad talte om bæredygt ”Mon det batter, hvis jeg ighed. ste fødevareproducenter gør ger selleribøffer? Det rykker altså mere, når I som noget”, sagde hun.

Flag med din støtte til Ukraine. I SAGROs huse kan du hente gratis flag til at sætte på traktoren, såmaskinen, i din indkørsel eller andre steder. Fra Vittarpgaard ved Outrup har vi fået billedet af Lone, der har Ukraine med i tankerne, når hun går rundt og passer kalvene.

30

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det første fælles staldbesøg er lagt Stephanie Storbank (V), og den ny i kalenderen for Billunds nye borgmester, udvalgsformand, Simon N. Jørgens erkender, at landbruget ikke er en (A). De den sektor, de ved mest om, og det skal der rettes op på, lover formand og næstform and i Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke og Anders Steensg aard.

ngs generalsette, og Vegetarisk Foreni men LU og pla k ris eta veg en fik forening sam 170 deltagere t, da Sydvestjysk Landbo kretær sad med i panele i februar fokuserede på fremtidens fødevarer. fra le Kjærgård Landbrugssko C's direktør og Kristian Lundgaard-Karlshøj F, KM Søren Søndergaard, L& å indlæg.

Ausumgaard havde ogs

Et forpligtende og tæt samarbejde mellem kvægbrugets store spillere skal løfte kvægrådgivningen i Danmark. Samarbejdet hedder KO-VIDEN, og chef for SAGRO Kvæg, Ejvin Kortegaard, ser frem til et tæt samarbejde med KvægXperten, LandboNord, VKST, Velas, Syddansk Kvæg, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark og SEGES Innovation.

KALENDER

TEKST:

│ XXXXXXX

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Klimadage - lær at beregne landbrugets klimaaftryk Torsdag den 5. maj kl. 16.00 – 21.00

Kaffe og kage fra kl. 15.30 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Fredag den 6. maj kl. 10.00 – 15.00

Sprøjteopfølgningskurser

Den Praktiske Lederuddannelse

Indholdet er målrettet produktion af salgsafgrøder.

Torsdag den 16. juni kl. 11.00 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Alle 6, 7480 Vildbjerg

Torsdag den 28. april kl. 8.30 – 16.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Mandag den 23. maj kl. 8.30 – 16.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Kaffe og rundstykker fra kl. 9.30.

SAGRO, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø.

Kurserne afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne.

Tilmelding på www.sagro.dk.

Planteaften på Ytteborg Alle landmænd skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugs- og fødevareproduktionen. Men hvordan holder du styr på dit klimaaftryk?

Og hvad virker på din bedrift?

Kom med på klimadagen, og lær hvordan du kan arbejde med at sænke klimaaftrykket på din egen bedrift.

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her: www.tilmeld.dk/ klimadag Arrangeret af SAGRO og SEGES. Sponsoreret af Forenet Kredit og Nykredit.

Læs mere side 23.

Tirsdag den 14. juni kl. 18.30 – 22.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Der er tre emner på programmet: • Kan glyphosat undværes • Trafiksikkerhed og bremsetest • Rundtur på forsøgsarealet

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Heldagstur til Stadil Fjord og Flamingo Naturpark i Vemb

Onsdag den 1. juni kl. 7.00 Med bus vil der være opsamling i Ribe kl. 7.00, Bramming kl. 7.20 og Korskoen kl. 7.35.

Vi ankommer til Stadil, hvor vi mødes med vores guide, Erik Poulsen, som vil fortælle om landbrug, krig og ulve i fjordlandskabet.

Kl. 12.00 kører vi til Flamingo Naturpark i Vemb, hvor vi starter med frokost. Efterfølgende vil der være en 2 timers guidet rundvisning i parken af parkens ejer, hvor han bl.a. vil fortælle om, hvordan han fik ideen til parken. Dagen slutter af med aftensmad på hjemturen.

Forventet hjemkomst til Ribe ca. kl. 20.00.

Pris for deltagelse kr. 825 inkl. mad og drikkevarer Tilmelding senest den 10. maj på tlf. 7021 2040 Kontaktpersoner: Hanne og Søren A. Sørensen.

Varde Landboforenings Seniorklub

Udflugt til Glud Museum og Bindeballe Købmandsgård

Tirsdag den 26. april Afgang med bus fra Fritidscentret i Varde kl. 8.00 Glud Museum er et statsanerkendt frilandsmuseum, der viser landbrug og landboliv på Juelsminde-halvøen fra midten af 1600-tallet til midten af 1900-tallet. På hjemvejen får vi serveret kaffe på Bindeballe Købmandsgård, som også rummer en stor del nostalgi.

Tilmelding senest den 7. april til Frida og Jørgen på tlf. 2943 8103 eller 2040 7588.

Pris 650 kr., der indbetales på reg. nr. 7700 147074 senest den 8. april

Se fyldig omtale på side 21.

Udflugt til Ulfborg

Tirsdag den 24. maj Afgang med bus fra fritidscentret i Varde kl. 8.30 Besøg på VW- og Retromuseum, der har en fin samling af biler, og hvor perlen er en VW-transporter campingbus. Dernæst går turen til Flamingo Naturpark (blandt andet kendt fra Søren Ryges udsendelser).

Tilmelding senest den 24. april til Albert på tlf. 2637 7168.

Pris 650 kr., som betales på reg. nr. 7700 147074 senest den 6. maj

Ikast-Bording LandboSenior

Medlemstur

Onsdag den 4. maj kl. 9.30 Vi starter fra Ikast Svømmecenter kl. 9.30 Vi skal besøge Bangsbo Slagtekalve v/Lene og Rasmus Alstrup, Gråtopvej 4, 6920 Videbæk.

Rasmus vil fortælle os om virksomheden, som er med til at skabe en af fremtidens bedste fødevarer ved at sikre et produkt med et lavt C02-aftryk.

Vi kører herfra videre til Café Møltrup i Videbæk, hvor vi skal nyde deres kendte tarteletter. Fhv. forstander Ebbe Larsen fortæller os lidt om stedet, og om processen, hvor hotellet blev til Møltrup Optagelseshjems socialøkonomiske café-koncept.

Tilmelding senest den 27. april – pris 90 kr.

Er du leder i landbruget? Og ønsker du at udvikle dit personlige lederskab og få større forståelse og indsigt i ledelse, og noget af den forskning der ligger bag? Med en kombination af undervisning og coaching, får du her en uddannelse med fokus på det praktiske.

Praktisk: Forløbet vil vare over 6 måneder i 2022 – fra marts til september (juli fri).

Vi mødes tre gange med to dages undervisning.

Ca. 20 deltagere pr. hold.

Lokation: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Alle 6, 7480 Vildbjerg Datoer for undervisning: 16/6 kl. 11.00 – 17/6 kl. 13.00 25/8 kl. 11.00 – 26/8 kl. 13.00 6/10 kl. 11.00 – 7/10 kl. 13.00 Mulighed for overnatning.

Der vil være fuld forplejning.

Du skal bruge minimal tid på forberedelse.

Afsluttende eksamen enten 16/9 eller 19/9. Økonomi Pris: 19.200 kr. inkl. forplejning og ekskl. hotelovernatning.

Tilmelding til Bettina Byskov, tlf. 2179 6798, bbe@sagro.dk

visning kl. 15.15, men i første omgang, er det kl. 13.30. Billund BioRefinery kombinerer de stærkeste miljøteknologier inden for vandrensning og biogas i et markant fuldskala- og demonstrationsprojekt.

På grund af påsken er tilmelding nødvendig til Henry Hansen på tlf. 2191 9397 eller på mail: henryh@altiboxmail.dk senest den 11. april.

Holstebro-Struer Landboforenings Seniorklub

Udflugt til VW retro og Stauning flymuseum

Onsdag den 27. april HUSK tilmelding senest den 13. april til Erik på tlf. 2085 8468 (gerne SMS) eller rogeholmgaard@dlgtele.dk eller Inger Marie på tlf. 3069 6160 (gerne SMS) eller frifelt@ frifelt.dk.

LandboSenior Herning

Grillaften

Fredag den 10. juni kl. 17.30 hos Charlotte og Ove Søndergaard, Svendlundvej 3, 7400 Herning Medbring selv mad, drikke, bestik osv.

Grillen er klar, og vi har sangbøger med. Der er tradition for en hyggelig aften.

Midtjysk LandboSenior

Besøg på Billund Vand

Mandag den 25. april kl. 13.30-15.00 Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted Der kan maks. være 30 personer ad gangen. Såfremt der er flere, der ønsker at være med, vil der blive en ekstra rund-

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

ansvarsfulde omhyggelige troværdige rådgivende Landets professionelle mægler nærværende respektfulde effektfulde grundige

LandboGruppen JYSK John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

LandboGruppen JYSK Birk Centerpark 24 7400 Herning

LandboGruppen SYD Coriolisvej 1 6400 Sønderborg

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 76 60 23 33

jysk@landbogruppen.dk Tlf. 76 60 23 33

lbu@landbogruppen.dk Tlf. 41 82 00 23

Bestil en salgsvurdering Kontakt os på tlf.: 7660 2333