Grobund nr 2 2018

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kan maskinhuset slankes?

Eksperimenterer med mindre maskinforbrug Side 10

Banker sagde nej på stribe 23-årig fik afslag fra syv banker Side 6

Bedre mavesundhed med ribs og rabarber Grise er vilde med antibakterielle planter Side 16

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

02 | 2018

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Banker sagde nej på stribe

6

23-årig fik afslag fra syv banker - uden at gi’ op

Bedre mavesundhed med ribs og rabarber Grise er vilde med antibakterielle planter

GROBUND Grobund nr. 2 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 12. juni 2018 Oplag: 15.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

16

Kan maskinhuset slankes mere?

10

Eksperimenterer med mindre maskinforbrug

Gårdråd gør mig til en bedre leder Jeg havde fingrene for meget i kagedejen

22

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Banker sagde nej på stribe 10 Kan maskinhuset slankes mere?

13 1 økolog + 1 marksprøjte = skandale?

14 En effektiv digital markedsplads 15 Fokus på kvalitet i økologisk kløvergræs 16 Bedre mavesundhed med ribs og rabarber 18 Rådgiverne rykker med helt ud i truget 19 Det behøver ikke at koste en herregård 20 Fremtidens kvægrådgivning spiller med åbne kort 22 Gårdråd gør mig til en bedre leder 24 Sådan bliver det nemt at have ansatte 25 Drømmen der blev til fire høns 26 SAGRO rådgiver mælkeproducenter i Holland 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Af Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Først-til-mølle-princippet er en simpel og effektiv måde at fordele en begrænset ressource på. De, der kommer først ud af starthullerne, opnår en fordel.

Der er ikke noget med retfærdighed eller millimeter-demokrati, og det kan vi acceptere, når det gælder om at få gratis billetter til en biograftur eller at tilmelde sig en busrejse.

Men når metoden bruges til at tildele tilskud til etablering af efterafgrøder, så er noget gået helt over gevind. I løbet af en formiddag fordeles mange millioner kroner i alles kamp mod alle, og nogle rager til sig - mens andre intet får.

Det er jo så enkelt, at de, der kommer først til en buffet, de fylder tallerkenen op. Det nytter ikke at appellere om beskedenhed, så der bliver nok til alle.

Sådan er vi mennesker ikke.

Men pyt, kan nogen sige. Vi nåede jo MÅLET. Vi fik etableret de efterafgrøder, der var afgivet et politisk løfte om. Embedsstanden og politikerne er til-

HOLDNING OG HANDLING

Først-til-mølle-makværk fredse. Men vi i erhvervet står tilbage med en dårlig oplevelse. Vi har spillet med, men det føles, som om vi havde en pistol i ryggen.

Hvordan har det ikke været for alle planterådgivere i hele landet, som hver for sig har været overladt til at afgøre, hvilke kunder der skulle øverst i bunken den formiddag, hvor det hele gik løs?

Er det rimeligt at have et system, der tvinger vores ansatte ud i sådan et valg? Jeg mener nej!

Vi er her på vej ud i noget meget udansk, og kun en meget høj etik blandt de ansatte - og os landmænd - forhindrer, at der kommer korruption ind i billedet.

Vi skal ikke have et system, som frister landmænd til at ”smøre” deres konsulent, for at komme forrest.

De ansatte fortæller om det pres, de allerede i dag føler. Om opringninger med besked om, at kunden forventer, at netop hans ansøgning bliver opprioriteret.

Det værste er, at først-til-mølle-metoden bliver mere og mere udbredt, når de begrænsede midler i diverse støtteordninger skal fordeles. Hvis vi tier og samtykker, vil den udvikling fortsætte.

Jeg ser for mig, hvordan vi om få år får hele EU’s landbrugsstøtte tildelt på samme måde. Nåede du ikke at få noget? Bare ærgerligt! Bedre held næste gang!

Er det sådan, vi vil have det? Eller har vi her i landet og blandt landmænd et fællesskab, som kan kræve en mere værdig måde end først-til-mølle at fordele støtte på?

Rent teknisk må det være muligt at dele ansøgningsrunden til efterafgrøder op, så landmænd i første omgang kan søge, hvad der tilkommer dem ud fra størrelse og kravene i deres område. Vi ved, at der er landmænd, der gerne afstår forpligtelsen og støtten til efterafgrøder, så når første runde gøres op, er der sandsynligvis en støttesum tilbage. Den vil det være enkelt at dele jævnt ud over området, så alle, der ønsker det, får en andel.

Hvis vi ikke nu forlanger, at støttefordeling skal ske efter gode moralske og gennemskuelige principper, så risikerer vi endnu mere først-til-mølle-makværk.

"I løbet af en formiddag fordeles mange millioner kroner til efterafgrøder i alles kamp mod alle"

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Fusionsplaner

Alt for dyrt vand

To landboforeninger blev alligevel ikke til én. På generalforsamlingen i Holstebro Struer Landboforening lykkedes det ikke at opnå 2/3 flertal for en fusion med Herning-Ikast Landboforening.

Og dermed blev fusion slet ikke et tema på generalforsamlingen i Herning-Ikast.

Ved afstemningen i Holstebro stemte 30 imod en fusion, 29 stemte for, og to stemmer var blanke.

- Vi tager det naturligvis til efterretning, at demokratiet har talt, og vi ser det sådan set som udtryk for, at medlemmerne er godt tilfredse med det arbejde, vi gør i foreningen, sagde formand Kristian Gade efter afstemningen.

Han og bestyrelsen havde i enighed anbefalet fusionen.

Husdyrbrug, der aftager vand fra private eller offentlige vandværker, betaler alt for meget for vand, sagde formand for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade i sin beretning på årets generalforsamling.

Bestyrelsen har opfordret de lokale vandværker til at indføre en trappemodel med en vis trappehøjde. Kristian Gade aftager selv vand fra Fåre Vandværk, hvor prisen er 1,25 kr. pr. kubikmeter. Skulle han modtage vand fra Vestforsyning, ville prisen blive på 4,52 kr. ud over et forbrug på 6.000 kubikmeter - svarende til en merudgift på over 60.000 kr.

Flere medlemmer er i samme situation og vil gerne etablere egne boringer, men kan ikke få tilladelse fra Holstebro Kommune.

Kristian Gade lovede at fortsætte kampen for billigere vand eller retten til at etablere egen boring.

Tiden efter Operation Engsnarre På trods af ihærdige anstrengelser er det ikke lykkedes Sydvestjysk Landboforening sammen med Varde og Esbjerg Kommuner at få en ny kompensationsordning til fortsat ekstensiv drift i Operation Engsnarre-området ved Varde Ås udløb.

Varde Kommune har dog fået projektmidler på 5,84 mio. kr. til etablering af et hydrologiprojekt på 509,84 ha – en mindre del af det nuværende Operation Engsnarre-område. Desuden har Varde kommune fået tilsagn om 15,8 mio. kr. til 20-årig kompensation af lodsejere. Der er dog endnu ikke indgået aftale med lodsejerne.

Hydrologiprojektet er primært placeret i Aal Enge samt Skødstrup og Bordrup Enge. Vintervandstanden vil blive lavere end i Operation Engsnarre. På udvalgte lokaliteter laves skrab, hvor der bliver særligt våde forhold. Kanterne langs grøfterne skal modificeres, så det bliver mere fuglevenligt.

Lodsejere uden for dette område er henvist til at søge de generelle ordninger til ekstensiv drift til afløsning af Operation Engsnarre. Aktuelt vil ansøgere, hvis aftaler udløber 1. september i år, skulle søges senest den 20. april i forbindelse med ansøgning om grundbetaling. (Mange af aftalerne udløber dog først fra 2019-2022).

Hvis lodsejere ønsker at genoptage driften fra før Operation Engsnarre, skal der ske anmeldelse til kommunen forinden.

Karsten Willumsen

Naturråd skal skabe mere natur

Jørgen L. Tørnæs

Per Sognstrup

I Herning-Ikast Landboforening ærgrer formand Karsten Willumsen sig over, at der nu ikke bliver dannet en større og mere slagkraftig forening. Til Herning Folkeblad siger han, at det nok skal gå uden en fusion, men at det til gengæld bliver nødvendigt, at de landmænd, der vil bevare foreningerne, stepper op og stiller op til arbejdet. For der bliver stadig færre landmænd.

Jørgen L. Tørnæs og Per Sognstrup argumenterede imod en fusion, fordi de frygtede, at det lokale engagement ville dale og den lokale tilknytning blive mindre.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

De nye naturråd, som landbrugserhvervet også er repræsenteret i, skal medvirke til, at der sker en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Modellen er lidt den samme, som er kendt fra vandrådsarbejdet.

Naturen i Danmark er for fragmenteret, og samtidig skal tilbagegangen i biodiversitet stoppes.

Miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, der repræsenterer landbruget i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg, forventer, at naturrådet vil få kortlagt, hvor de truede arter er, og hvor der sker tilbagegang, så indsatsen kan fokuseres dér.

I naturrådet for Holstebro, Lemvig, Skive og Struer varetager miljørådgiver Karen V. Thomasen landbrugets interesser, mens det er afdelingsleder Lisbeth Tønning, SAGRO, der er landbrugets repræsentant i naturrådet for Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde.

I naturrådet for Billund, Vejen, Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev og Middelfart er rådets sammensætning endnu ikke helt faldet på plads.

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Indsatsplan i Vejen i høring Vejen Kommunes plan for beskyttelse af drikkevand er sendt i 12 ugers høring. Den erstatter den hidtidige indsatsplan for Bække-Klelund og beskriver tiltag, der skal sikre rent grundvand. I 300 meter bufferzoner om drikkevandsboringer anbefaler planen ”en ændring i arealanvendelsen”, og det tolkes som kommunens oplæg til, at der indgås frivillige aftaler med lodsejerne.

Kommunens indsatsplan kan ses på kommunens hjemmeside.

Udfordringer med fosfor Erik Husted, formand for Ribe Biogas, og Finn Poulsen, der er sekretær ved leverandørforeningen Korskro Biogasanlæg, talte på generalforsamlingen i Sydvestjysk Landboforening om de nye udfordringer, fosfor giver biogasselskaberne og landbruget.

- Hvis vi i et biogasanlæg modtager fosfor udefra, for eksempel fra industri eller madaffald, så skal vi stå til regnskab for fosfor. Problemet kommer for alvor, hvis der er meget fosfor, som ikke er særligt tilgængeligt for planterne. Så skal det indgå i landmandens gødningsregnskab, selvom det måske ikke har den helt store virkning.

- Når vi lægger det hele sammen, så har vi for meget fosfor i vores område, og selvom vi fordeler det så optimalt som muligt, så kniber det, og det medfører behov for ekstra transport. Det hele kommer af, at vi hjælper det omgivende samfund med at skille sig af med nogle næringsstoffer, der er i overskud. Det kæmper vi med at få gode løsninger på, og vi er meget opmærksomme på, at I ikke skal hænge på noget fosfor, som kan give jer problemer. Med mindre der kan komme en form for kompensation, sagde Finn Poulsen.

Klage over Esbjerg til ombudsmand?

- Vi har INGEN tillid til embedsværket i Esbjerg Kommune.

Så kategorisk var Laust Bendix Jensen, da han på Sydvestjysk Landboforenings generalforsamling kommenterede på en langstrakt og frustrerende kamp for oprensning af Alslev Å.

- Det er skræmmende, at det gennem mere end 15 år er lykkedes embedsværket i Esbjerg Kommune at parkere vores klager. Og Alslev Å er ikke den eneste.

Så vi bør overveje, hvad vores næste skridt er – og jeg mener, at det må være at gå til ombudsmanden og få ham til at kikke embedsmændene efter, lød det fra Laust Bendix Jensen. Han har de seneste år været formand for vandløbslauget for Alslev Å.

Samme å fyldte også godt i formand Niels Laursens beretning på generalforsamlingen. Sammen med Kongeåen er Alslev Å to problemområder, der er blevet arbejdet kraftigt på i 2017.

- Det har vist sig, at op mod 90 procent af Alslev Ås profil er forsvundet på grund af tilsanding, oplyste han.

Fuld oprensning i høring Esbjerg Kommune var først flere år om at erkende problemerne, og derefter forsøgte kommunen at spise lodsejerne af med en punktvis eller delvis oprensning. Kommunen overvejede endda en lovliggørelse!

- Bredejerne gav os klar besked. De ønsker en fuldstændig oprensning. Nu er vi kommet så langt, at det er et forslag om fuld oprensning, kommunen har sendt i høring, fortalte Niels Laursen.

Bjarne Andersen fra Kongeå Vandløbslaug foreslog uvildige opmålinger af vandløb, hvor der er strid om oprensningen, og Niels Laursen gav ham ret i, at det middel nok også på et tidspunkt må tages i brug.

Netop i Kongeå er problemerne med tilsanding enorme. Siden efteråret har vandet stået højt på markerne ned til åen, og en styregruppe i Esbjerg arbejder på løsningsforslag.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

- Det er helt sikkert, at gruppen har mandat fra øverste sted til at finde så mange og gode løsninger som muligt. På kort sigt er det svært, men måske kan noget graves væk. På langt sigt skeler de til Holland og ser på mulighederne for at pumpe sandet væk, sagde Niels Laursen.

Struer tjekker markstakke Hvad må en markstak indeholde? Skal den være overdækket?

Overholder den afstandskravene?

Det vil Struer Kommune fokusere på i år, fordi der er kommet nye regler for, hvor stor afstand, der skal være mellem markstakke og ammoniakfølsom natur. Når markstakken lever op til kravene, er man med til at mindske risikoen for påvirkning af ammoniakfølsom natur og for forurening af miljøet.

Kommunen har udarbejdet en folder om reglerne, som kan hentes på www. struer.dk under Erhverv/Landbrug/Miljøtilsyn.

Husk at lukke teltoverdækning Esbjerg Kommune har bebudet en række uanmeldte kontrolbesøg ved gyllebeholdere for at tjekke, om teltoverdækningen lukkes straks efter gylleudbringning.

Herning kontrollerer ensilagepladser Herning Kommune har i 2018 valgt at føre en tilsynskampagne med fokus på ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug.

1. januar 2017 trådte ny lovgivning i kraft, som indførte krav om, at der altid skal være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning om en ensilageplads. Det er et af de forhold, tilsynskampagnen vil slå ned på.

Formænd og formandsskifte Herning-Ikast Landboforening skal have ny formand. Det står klart, efter at Karsten Willumsen valgte at stoppe ved generalforsamlingen. Der er konstituerende møde om kort tid.

Lone Andersen blev genvalgt som formand for Familielandbruget VEST-Jylland. Her foregik formandsvalget ved et direkte valg på generalforsamlingen, mens formandsvalget sker ved konstituerende møder i de øvrige ejerforeninger.

I Sydvestjysk Landboforening var der genvalg til Niels Laursen, og i Jysk Landbrug hedder formanden fortsat Bjarne Larsen.

Holstebro Struer Landboforening har konstitueret sig efter redaktionens slutning.

Ny landboretsmedarbejder Den 1. april tiltrådte Stine Bundgaard Pedersen en stilling som landboretsmedarbejder. Stine kommer fra et job ved Varde Kommune, hvor hun i 9 år har arbejdet med miljøgodkendelser til landbrug, kommuneplaner og miljølovgivning. Hun er uddannet jordbrugsteknolog.

I SAGRO vil hun overtage mange af de opgaver, der hidtil har været varetaget af Per Vinther, der fratrådte ved årsskiftet. Læs mere om Stine på side 25.

Karen Kjær er bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

ØKONOMI

"Det er en mega fed fornemmelse at gå her og vide, at det er mit eget!"

Banker på stribe sagde 23-årige Pelle Granhøj Hansen fik nej fra 7 banker - men lod sig ikke stoppe.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk VIRKSUND - Han var kun 15, da han mødte op i Andelskassernes Bank for at oprette en etableringskonto. Konfirmationspengene blev sat ind og var med til at lægge bunden i en opsparing, som Pelle Granhøj Hansen fik brug for i efteråret, hvor han som blot 23-årig købte en ejendom med 650 søer i fri handel.

Pelle har altid vidst, at han ville være landmand - og så længe han kan huske, har han sparet op for at kunne blive gårdejer. Ikke en hvilken som helst gård, nej.

Den fædrene svinegård på Midtfyn skulle det være, men den plan gik i vasken. Gården er ikke længere på familiens hænder. Men når en dør lukkes, er der andre, der åbner sig.

- Så kunne jeg frit lede efter en gård, der passede

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

mig. Og jeg opdagede hurtigt, at jeg fik mere for pengene i Jylland, fortæller Pelle Granhøj Hansen.

Valget faldt på Hørbygård, en meget veldrevet sogård ved Virksund øst for Skive, som ejeren havde haft til salg i tre år.

- Ejeren har været meget dygtig og omhyggelig, og staldene var fra 2004-2005, så de er forholdsvis nye.

Produktionsresultaterne lød på 34 solgte grise pr. årsso og 18,5 levendefødte pr. so, fortæller Pelle.

- Jeg målte staldene op og fandt ud af, at jeg uden at bygge nyt kunne gå fra 650 til 800 søer, og så var jeg slet ikke i tvivl. Det var den gård, jeg ville ha’.

Egenkapital for lille Vækstfonden gik med i projektet, og selv mødte Pelle med 750.000 opsparede kroner. Sælger var villig til at gå ind med et sælgerpantebrev på 1 mio. kr. Gården var sat til salg for 22,5 mio. kr.

Sælgers bank var den første, der blev involveret - men svaret var negativt. Pelles egenkapital var for lille.

Det samme sagde de næste 6-7 andre banker, som Pelle henvendte sig til. De krævede en egenkapital på 20 eller sågar 30 procent.

Skulle du så ikke bare have ventet nogle år? Samlet flere erfaringer og sparet mere op?

- Altså, jeg er produktionsleder fra Dalum Landbrugsskole. Jeg ved godt, at jeg ikke har kæmpestore resultater at henvise til, men jeg har arbejdet som driftsleder og fået ekstremt gode anbefalinger, og jeg har også arbejdet i Australien. Jeg er klar, og det er det her, jeg vil.

Helt forhippet Med Pelles egne ord, var han helt forhippet på at købe præcis den gård. (Fortsættes på side 8)

ØKONOMI

nej - Da jeg så, hvor godt dyrene så ud i farestalden, var jeg helt sikker på, at det var Hørbygård, jeg ville have, siger Pelle Granhøj Hansen.

FAKTA OM HØRBYGÅRD •

Bedrift med 650 søer og 86 ha, der er bortforpagtet.

•

Pelle passer bedriften sammen med tre ukrainere.

•

Gårdbestyrelse med Niels Rasmussen (far til kæresten Julie og tidl. formand for Centrovice), Benny Kirkegaard, Landbo Limfjord og Per Brems (svinebonde på Fyn).

•

Om nogle år håber Pelle at kunne købe endnu en ejendom, så han kan fede sine egne slagtesvin færdige. Målet er en full-line-produktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

ØKONOMI

Derfor blev det Hørbygård • • • • • •

Stort, samlet produktionsanlæg Nyere staldbygninger Enkelhed i produktionsgangen Plads til udvidelse uden byggeri Mulighed for at skifte fra tre-ugers drift til ugedrift = Øget produktion Kæresten Julie bakkede op om handlen og flytter ind, når det bliver muligt. Lige nu læser hun til jordbrugsøkonom i København.

- Jeg elsker at være her i stalden, så derfor kan jeg lige så godt selv være fodermester, siger Pelle Granhøj Hansen.

Han så på mange gårde, men ingen kom i nærheden af Hørbygård. Produktionsanlægget er forholdsvist stort, hele produktionen er samlet på én ejendom, jordtilliggendet er begrænset, kun 86 ha, og der er ingen maskinpark.

Men han fik bare nej på nej.

- Så overvejede jeg, om jeg skulle finde en ekstern investor, og på den måde mødte jeg Morten Dahl Thomsen fra SAGRO til et foredrag. Bagefter bad jeg ham om at hjælpe mig, og det har jeg godt nok ikke fortrudt. Han brænder virkelig for det og ringer gerne om aftenen, hvis han har en idé.

Cheføkonom Morten Dahl Thomsen får sammen med Pelle handlen på plads, da DLR går ind med maksimal realkreditfinansiering. Et mindre, lokalt pengeinstitut yder et meget begrænset lån og bevilger den nødvendige driftskredit.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vækstfonden har ydet godt 5 mio. kr. i etableringsog vækstlån. Undervejs i finansieringsforhandlingerne giver det Pelle lidt ekstra rygstød, at sælger er parat til at lade en million stå i ejendommen. Men i sidste ende valgte både Vækstfonden og Pelle muligheden fra.

- Der er rigelig indblanding fra så mange andre, konstaterer Pelle tørt, og han havde ikke lyst til, at en tidligere ejer også skulle have en mening om, hvordan bedriften skal styres.

Ikke uden Vækstfonden Ejerskabet og stoltheden er ikke til at tage fejl af, når Pelle med et stort smil viser rundt i stalden: - Det er en mega fed fornemmelse at gå her og vide, at det er mit eget!

Men han er helt bevidst om, at uden Vækstfonden havde det ikke kunnet lade sig gøre.

At han er startet som ung, ser han kun som en fordel.

- Når jeg bliver 33, har jeg chancen for at sidde godt i det. Det er da bedre, end hvis jeg først skulle i gang om 10 år.

Kommentar fra Morten Dahl Thomsen, cheføkonom i SAGRO: Pelle Granhøj Hansen er kommet igennem med sit projekt, fordi han er ekstremt målrettet og afklaret om sin egen strategi.

Jeg har tillid til, at han evner rollen som ejerleder af en virksomhed, fordi han - trods sin unge alder - er i stand til at lytte og tage gode input til sig. Han er handlekraftig og hurtig til at sætte sig ind i en alternativ plan eller løsning.

Han udviser en stærk strategisk kompetence, overvejer forslag grundigt, og evner at træffe beslutninger.

Når han fik nej fra så mange banker, så var det alene på grund af bankernes beklagelige, generelle skepsis over for landbrugserhvervet!

Planteavlsejendom ved Aulum

Kviehotel og planteavlsejendom ved Outrup

Natur- og liebhaverejendom ved Sunds

Planteavlsgård, Rotvigvej 7, 7490 Aulum

Kviehotel og planteavlsejendom, Sønderbyvej 11, 6855 Outrup

Liebhaverejendom, Kiersvej 1, 7451 Sunds

Nørregård er en i særklasse præsentabel 126 ha's planteavlsejen-

Tidligere mælkeproduktionsejendom med 89 ha beliggende ca. 3

Utrolig spændende og flot liebhaverejendom med skøn natur om-

hvortil der er ca. 20 km, og nord for Aulum med ca. 3 km til skole,

Driftsbygningerne består bl.a. af en løsdriftsstald fra 1999 / 2000

skov og Røjen bæk langs engen og med dejligt dyreliv og jagtmu-

dom. Ejendommen er beliggende mellem Herning og Holstebro, fritidsaktiviteter, og dagligvarehandel.

Ejendommens areal, som er sammenhængende, egner sig godt til evt. kartoffelproduktion, omlægning til økologi, alm. planteavl

og grovfoderproduktion. Driftsbygningerne har mange anvendelsesmuligheder, så som genetablering af svineproduktion, kartoffel-, korn-, eller halmlager.

Kan erhverves med mindre jord til. Sagsnr. 500-1043 Kontant:

21.500.000 255 m²

Boligareal:

kring bygningerne, med vandløb snoende sig igennem haven,

km øst for Outrup i Varde Kommune. Jorden ligger fint samlet.

ligheder.

på i alt 1.850 m², indeholder 340 sengebåse samt 4 bokse og tek-

Jordarealet er i alt på ca. 42,5 ha, som er samlet i en stor parcel,

nikrum i det ene hjørne. Stalden er udlejet til kviehotel.

kun brudt af Kiersvej. Her er ca. 20 ha agerjord, og ca. 20 ha er na-

Der medfølger maskiner men ingen besætning.

Jorden består stort set af lige dele grovsandet jord og lerblandet

sandjord samt lidt humusjord (engarealerne). Der er vandindvindingstilladelse på 30.000 m³, og der er jordledning med hydra-

126 D

Energimærke:

Kontant:

14.200.000 210 m²

Boligareal:

89

Hektar:

Bygningerne er fra 1989 og fremstår med 3 sammenbyggede længer samt et ældre udhus lidt derfra. En sjælden ejendom med

masser af natur og jagtmuligheder. Sagsnr. 500-1116

nter, så det meste af agerjorden kan vandes. Sagsnr. 500-1112

Hektar:

tur med skov, fredsskov, eng, mose og vandløb.

C

Energimærke:

Kontant:

6.700.000

Ejerudgift pr. md.:

Planteavlsejendom ml. Grindsted og Billund

43 F

Energimærke:

223 m²

Boligareal:

Planteavlsbedrift med lagerhaller

3.364

Hektar:

Projekt-landbrugsejendom ved Billund

Ny pris

Planteavlsbedrift, Grønhøj Skivevej 108, 7470 Karup J

Planteavlsgård, Gråhedevej 3, 7190 Billund

Special landbrug, Hedevej 2, 7184 Vandel

45 ha landbrugsbedrift bestående af 2 ejendomme beliggende ved

Planteavlsejendom med et jordtilliggende på 57,37 ha, der ligger

Landbrugsejendom med 33,6 ha, beliggende sydøst for Billund by.

Herning med gode vejforbindelser.

til Gyttegårds Plantage samt Grene Å og Grindsted Å med et væld

er agerjord.

Kongenshus Mindepark i trekanten mellem Viborg, Skive og

Grønhøj Skivevej 108: Ejendommen er på 33,4 ha. Stuehuset er fra 1934, og der er tale om en god lille moderniseret bolig. Driftsbyg-

ningerne består af lade sammenbygget med bolig og kreaturstald.

Der er endvidere en lille garage og et maskinhus.

Grønhøj Skivevej 79: Ejendommen er på 12 ha, og stuehuset er opført i 1966. Driftsbygningerne har dannet rammen om en ægproduktion, og står i dag som gode lagerhaller. Sagsnr. 500-1132 Kontant:

6.800.000

Ejerudgift pr. md.: Bolig nr. 108

3.431 99 m²

45

Hektar:

D

Energimærke: Bolig nr. 79

173 m²

fint arronderet ved bygningerne. En del af jorden ligger direkte op af dyreliv. Ca. 51,94 ha er støtteberettiget, og der medfølger markboring med tilladelse til 40.000 m3. Udbygningerne er bl.a. indrettet med hestebokse, rytterstue m.m.

Stuehuset, der er opført i 1896 og løbende moderniseret, fremstår med rød facadesten / skalmuret i ca. 1976, eternittag samt træ-

vinduer - det samlede boligareal udgør 205 m², hvoraf de 82 m² lig-

ger på 1.sal. Sagsnr. 4001618 Kontant:

5.500.000 2.329

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

205 m2

Allan Elsted Hansen

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Hektar: Energimærke:

57 G

Arealet er i et godt jordstykke på østsiden af Hedevej, og ca. 30 ha Ejendommen har med den i særklasse gode beliggenhed tæt ved

Billund, Lalandia, lufthavnen og Legoland gode udviklingsmulig-

heder. Jf. kommuneplanen er området rekreativt område, med en fremtidig planzone som by- og landzone.

Stuehuset anvendes idag til boligformål for ejeren, og driftsbygningerne udnyttes til lager. Sagsnr. 500-1076 Kontant:

9.000.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.501

Hektar: Energimærke:

34 D

230 m²

Trainee

JYSK - Tlf.: 9629 6707

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

PLANTER "Det skal stadig være godt håndværk men baseret på biologi og den mindst mulige indsats."

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Kan maskinhuset slankes mere?

Eksperiment tager planteavlen videre på vej mod mindre maskinforbrug, mindre kemi og meget færre mandetimer.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SØRVAD – Nogle landmænd vil sikkert spærre øjnene op, hvis de her i foråret passerer Sørvad og ser, at Morten Bjerre i år etablerer sin vårsæd direkte i efterafgrøden. Både i marker med en blanding af olieræddike og honningurt, og i græsefterafgrøde. Helt uden nogen form for bearbejdning af såbedet.

Så vidt er Morten Bjerre kommet efter 15 års dyrk-

FAKTA • På Gl. Refning er planteavlen baseret på korn til foderproduktion til egne dyr og dyrkning af frøgræs på godt 20 % af de i alt 500 ha.

• Husdyrproduktionen består af 1.150 søer.

• Der er arbejdet med reduceret jordbehandling siden 2003.

• Siden er antallet af overkørsler i marken halveret.

ningstekniske forsøg med at reducere ”roderi” i jorden inden såning.

- Nu har jeg sat ind på erfaringskontoen i mange år.

Det har somme tider været dyrt, endda rigtig dyrt, at eksperimentere. Men nu stoler vi så meget på de resultater, vi har opnået, at vi er klar til at gå videre. Vi vil simpelthen bare så! Såmaskinen laver en smal rille til frøene, og det eneste yderligere, der skal ske, er at vi sprøjter med en smule glyphosat, forklarer Morten Bjerre.

Hvede direkte i græsstub Morten bruger planterådgiver Kasper Kjær Jensen, SAGRO, når han vil gå nye veje. De nærer den samme passion for at få planteavlen til at nå bedre resultater - for færre omkostninger.

Eksperimenterne bliver endnu mere seriøse til efteråret. I forsøgsparceller på 30 x 100 meter bliver der sået hvede efter tre forskellige metoder. En af dem er direkte i græsstubben.

- Vores hypotese om hveden er, at den nok skal kom-

me op uanset metoden. Men vi er overbeviste om, at metoden med direkte såning vil virke så godt på ukrudtet, at vi kan undlade den klassiske efterårssprøjtning med Boxer, siger Kasper Kjær Jensen.

Slankning i maskinhuset Om få år håber Morten, at såmaskinen er det centrale redskab, der står tilbage i maskinhuset. Ploven og tallerkenharven vil med tiden blive overflødige. Dybdeharven er allerede røget.

Heller ikke hestekræfterne er der samme behov for som før. Ved det seneste traktorkøb gik Morten Bjerre fra 400 til 300 hk. Næste gang bliver det nok kun 200 hk, tænker han.

At Morten og Kasper er frontløbere med eksperimenterende etablering mærkede de, da Kasper forhørte sig rundt i landet om, hvad der sker, hvis man sår direkte i græsstub. ”Det vil vi også rigtig gerne have svaret på!” lød kommentarerne. (Fortsættes) (Fortsat fra forrige side)

Plov og tallerkenharve vil med tiden blive overflødige – dybdeharven ER allerede røget.

Den strategi har bragt gården frem i spidsen af den bedste tredjedel af jordbrugene i Danmark. I en benchmarkanalyse, Morten Bjerre netop har fået foretaget, fastslår han beskedent, at ”vi kan godt følge med de bedste”.

Både hvad udbytte og dækningsbidrag angår ligger Gl. Refning forrest i feltet. Og få konventionelle kan hamle op med det lave forbrug af planteværn.

Tilbage er kapacitetsomkostningerne, som ikke er høje, men som Kasper og Morten øjner mulighed for at få længere ned. Lige nu ligger Gl. Refning med kapacitetsomkostninger, der er ca. 400 kr. pr. ha lavere end den bedste tredjedel.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

Forsøg med tre etableringsmetoder

Tallerkenharven er ved at miste sin betydning på Gl. Refning, vurderer Morten Bjerre og Kasper Kjær Jensen.

TEKST: Kasper Kjær Jensen, planterådgiver Tlf. 7660 2389 · kje@sagro.dk

Det er især i afgrøden efter frøgræs, vi øjner et stort potentiale. I dag bliver kornafgrøder og dele af frøgræsset dyrket efter et pløjefrit striptill koncept. Det giver nogle flere overkørsler, inden frøgræsstubben er klar til etablering af den efterfølgende afgrøde. Derfor vil vi i efteråret afprøve tre etableringsmetoder af hvede efter frøgræs.

Vi vil ved alle etableringsmetoder regne på de faktiske etableringsomkostninger og tidsforbruget.

Ukrudtstrykket bliver fulgt nøje, og behovet for bekæmpelse bliver vurderet både i efterår og efterfølgende forår.

Flere gange i sæsonen tjekkes fremspiring, plantetal og afgrødens ensartethed. Hvis det er muligt, vil vi måle udbytter og samle det hele i en total økonomisk betragtning.

1 2 3

Såning med skiveskær direkte i græsstubben Forventningen til denne etableringsmetode er det laveste ukrudtstryk og en mere ensartet plantebestand. Vi har en klar forventning om, at der kan spares på både traktortimer og brændstof.

Pløjefri etablering med forudgående opharvning (nudriften) Her forventer vi det højeste græsukrudtstryk, en noget dyrere indsats med sprøjten og den mest uens fremspirring. Det er vores forventning, at timeforbruget vil ligge på niveau med den klassiske pløjede etablering.

Pløjning og såning i klassisk stil Forventningen er en sikker etablering, som vil have en god effekt på græsukrudtet. Vi forventer en normal fremspirring af 2-kimbladet ukrudt. Det er også vores forventning, at denne etableringsmetode vil beslaglægge flest traktortimer og have laveste kapacitet.

Projektdeltagere • Maskinproducenter/importører er inviteret med for at skærpe deres interesse på at udvikle eller importere egnet grej til en skånsom etablering.

• Commit – et GUDP-støttet projekt om skadelig jordpakning, som SAGRO er partner i.

• SAGRO Planter – afprøvning af ny bearbejdningsteknik (no till) • Onfarm forsøg

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Mindre tid i marken

Klogere på ukrudt

- Jeg har i mange år sagt, at vi er nødt til at gøre noget, så vi ikke sætter penge til ved at dyrke korn. Det eneste, jeg kan spare på, er arbejdstiden. Hvis jeg går væk fra den konventionelle dyrkningsmetode med jordbearbejdning, kan det godt være, jeg mister et par tønder i udbytte - men min økonomi bliver måske bedre, forklarer Morten Bjerre om sin egen motivation.

Tilbage i 2003 gjorde han de første erfaringer med pløjefri/reduceret jordbearbejdning.

- Dengang havde vi ikke viden nok om efterafgrøders betydning, om jordstruktur og alt, hvad der foregår under jorden. Vi var helt styret af det visuelle, som foregik over jorden, husker han.

- Jeg har også beundret landmænd, der kunne pløje helt lige, og hvis marker var jævne og glatte. Men i dag har jeg helt andre idealer. Nu tænker jeg på rodmasse, jeg tænker på at efterlade plantemateriale, som kan give liv til biller, larver og orme, og vi arbejder med rotation i sædskiftet.

Hele rejsen er et opgør med det, vi plejer at gøre. Det skal stadig være godt håndværk men baseret på biologi og den mindst mulige indsats.

Kasper Kjær Jensen er kommet på Gl. Refning siden 2012, hvor Morten Bjerre i stort omfang var holdt op med at pløje.

- Det sjove og spændende er at spille sammen med biologien. Vi vil gerne, at marken går fra det ene grønne dække til det næste.

Den grønne bro på marken skal forblive intakt, for så kan vi hæmme meget ukrudt og skabe masser af liv og god dræneffekt i jorden, lyder det engageret fra Kasper.

- Tag sådan et problemukrudt som væselhale. Den smider sine frø oven på jorden, men 99 % af dem går til, hvis du ikke smider jord ovenpå. Efter tre år uden pløjning, så er væselhale ikke noget problem, konstaterer han.

AFTENTUR I MARKEN Alle, der har lyst til at kigge nærmere på de dyrkningstekniske eksperimenter på Gl. Refning kan være med en aften (formentlig i maj), hvor Morten Bjerre Nielsen og Kasper Kjær Jensen viser rundt i de marker, hvor der er sået vårbyg direkte i efterafgrøden.

Hold øje med www.sagro.dk, hvor den præcise dato offentliggøres.

ØKOLOGI

1 økolog + 1 marksprøjte = skandale?

Nej, en marksprøjte i en økologisk mark betyder absolut ikke, at der foregår noget uøkologisk.

TEKST: Anne Eriksen, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

På et tidspunkt når vi vel frem til noget, der ligner forår – og senere måske endda noget, der minder om sommer.

Og før eller siden vil der være økologiske vårbygmarker på den lettere jord, der råber op om manganmangel.

Mange økologer er vældig kede af at skulle ud med marksprøjten for at dække afgrødens behov for dette mineral, da det sender forkerte signaler. Men at undlade en nødvendig mangansprøjtning kan næsten sammenlignes med at bredsprede gylle, som vi gjorde det i de grimme gamle dage, i stedet for at nedfælde den.

Hvorfor nu denne sammenligning? Fordi udnyttelsen af den tilførte husdyrgødning vil blive meget ringere, når plantens vækst standses i utide af manganmangel.

Sunde sædskifter Jamen, hvad så med angreb af svampesygdomme og skadedyr, det kan jo også i den grad nedsætte afgrødens vækst, skal vi så også til at bruge pesticider?!

Nej, for her er der langt hen ad vejen tale om noget, man kan forebygge sig ud af: Der findes resistente sorter, og vi kan tilrettelægge sunde sædskifter. Desuden spiller forsigtighedsprincippet ind her - jævnfør for eksempel debatten om azol-fungiciderne, der muligvis kan bidrage til resistente svampeinfektioner hos mennesker.

Vi skal også forsøge at forebygge manganmangel: Der må ikke overkalkes på den lette jord, og det bør forsøges at tromle løs jord, for at undgå at mangan bindes i iltforbindelser. Men hvis der ikke er mangan nok i jorden, hjælper det altså ikke.

Man skal have en konsulenterklæring liggende, for at det er tilladt at behandle marken. Det sker på basis af en aktuel bladanalyse, da den bedste effekt af manganmidlerne opnås, inden symptomerne er tydelige. Konsulenterklæringen er dog ikke en blankocheck, hvad angår den mængde, der må udbringes. På en vækstsæson må maksimalt udbringes 1.600 gram

mangan pr. ha. Effekten er dog bedst, hvis der ikke tildeles mere end 400 gram ad gangen. Økologer må ikke bruge manganmidler, der er tilsat sprede-klæbemidler, og derfor er der traditionelt brugt pulverformer med et manganindhold på 32 procent. Der findes dog flydende midler som BioMangan 170 eco, som er mere behagelige at arbejde med end det støvende pulver. Det indeholder 17 procent mangan.

Havre er yderst følsom over for manganmangel, og det kan ses i flere år, hvor der har ligget en dynge kalk.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

ØKOLOGI

En effektiv digital markedsplads Nu har økologerne fået deres egne kategorier på SAGROs digitale platform til køb og salg.

TEKST: Carsten Markussen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 3062 7215 · fcm@oerd.dk

Har du opdaget, at det nu er let at finde økologisk korn, ensilage og wrap, der er sat til salg? Og at der også er nogle stykker, der annoncerer med, at de gerne vil købe? ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO er gået i samarbejde, og det betyder, at du nu som økolog let via www.oerd.dk kan klikke dig ind og se, hvad der udbydes og efterlyses.

Foruden foder, er der udbud af økologiske græsningsarealer og grovfoder på roden. Andre udbyder eller efterlyser specielle maskiner eller husdyrgødning.

Det er også på den digitale markedsplads, landmænd i vintermånederne har hjulpet hinanden med at finde ledig gylletankskapacitet.

I det hele taget kan man sælge og købe hvad som helst, der har med landbrug at gøre på ØRD/SAGROs markedsplads. Økologi og konventionel er adskilt, når det gælder foder, husdyrgødning og græsningsarealer.

Du finder nemt rundt, for alt er opdelt i overskuelige kategorier, og vil du oprette en annonce, så er det gratis - og meget enkelt gjort.

Den fælles markedsplads dækker et forholdsvis stort, men alligevel overskueligt område, så det også er muligt at handle de tunge ting som f.eks. husdyrgødning og grovfoder.

Yderligere er der den fordel, at du kan sidde hjemme på kontoret eller i sofaen og søge efter det, du vil købe, eller efter en køber til det, du gerne vil sælge.

Jo flere, der annoncerer og kigger efter varer på markedspladsen, jo mere effektivt er værktøjet.

Derfor vil vi meget gerne opfodre alle til at bruge den - og det er som nævnt helt gratis at oprette en annonce.

Økodag – køernes forårsfest

TEKST: Maike Brask, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 3062 9016 · mai@oerd.dk

Midt i april starter de økologiske køers forårsfest, også kendt som Økodag, hvor alle, som er nysgerrige efter at se køerne danse, kan komme.

I år er det søndag den 15. april præcis kl 12.00.

De seneste år har der været over 200.000 besøgende på gårde over hele landet. Én af de mangeårige deltagere er Kirsten Kjærgaard og Steen Hareskov, som driver Ny Lundgård ved Randers i Midtjylland. På gården malkes der 85 årskøer.

Mælken leveres til Thise Mejeri og en mindre mængde bruges til gårdens eget ismejeri.

Kirsten og Steen skal deltage i Økodagen for 12. gang, og Kirsten er en sand ildsjæl: - Det handler om at give en autentisk oplevelse.

Hvor kommer fødevarerne fra? Og hvad er økolo-

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

gi? Det er slet ikke nok at begrænse Økodagen til at lukke køerne på græs og uddele smagsprøver fra mejeriet.

Hjælp fra foreninger og frivillige - Når vejret er godt, så vil gæsterne gerne være her hele dagen, er Kirstens erfaring.

På Ny Lundgård bliver der bygget halm-legeplads til børnene, tilbudt traktor-køretur og lavet snobrød på bål. Sidste år var der også to klappe-kalve.

Mejerierne leverer smagsprøver, og der sælges is fra gårdens eget ismejeri samt kaffe og pølser. Hvis vejret er godt, så kommer der mellem 3500 og 4000 besøgende, og mange kommer år efter år.

Kirsten har opbygget et netværk omkring Økodagen, hvor hun inddrager lokale foreninger. Spejderne sørger for orden ved parkeringen, mens Lions Club sælger pølser, som er produceret af kød fra Ny Lundgårds egen besætning.

30 frivillige fra Kirstens og Steens omgangskreds hjælper med uddeling af smagsprøver fra Thise Me-

jeri, salg af is og organisering af forskellig underholdning.

Og så er der selvfølgelig nogen, som tager sig at det vigtigste: At køerne kommer på græs.

Gennem hele sommeren er Kirsten og Steen vant til at have dørene åben. Næsten hver dag er der kunder fra ismejeriet, der går en tur i stalden.

- Vi har kun positive erfaringer med besøg. Folk er imødekommende og interesserede, når de ser dyrene, siger Kirsten.

KOM OG SE KØERNE DANSE Køerne danser den 15. april kl. 12.00 Økodagen arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier. På hjemmesiden www.økodag.dk kan du finde oversigt over alle deltagende gårde.

ØKOLOGI

Fokus på kvalitet i økologisk kløvergræs Økologisk Grovfoderdag tirsdag den 15. maj på Vejgården i Nordenskov ved Varde.

TEKST: Claus Østergaard, plantechef ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2045 7465 · cos@oerd.dk

Kvaliteten af den økologiske kløvergræsensilage var dårlig i 2016. Der var markante fremskridt i 2017, men der er fortsat plads til forbedringer. Vi glæder os til at se dig til Økologisk Grovfoderdag, hvor du har mulighed for at blive endnu klogere på at opnå den gode grovfoderkvalitet og dermed forbedre økonomien i økologisk mælkeproduktion.

KOM TIL ØKOLOGISK GROVFODERDAG

Vil du vide mere om, hvordan man opnår den gode kvalitet i grovfoderensilagen, afholder ØkologiRådgivning Danmark Økologisk Grovfoderdag den 15. maj på Vejgården i Nordenskov mellem Grindsted og Varde.

Arrangementet varer fra kl. 10.00-15.00.

Her kan du opleve nye maskiner og metoder til høst og etablering af kløvergræs samt bekæmpelse af ukrudt i majs. Se maskinerne, snak med eksperterne og udstillerne og bliv inspireret af slæt-, gylle og svovlvinduer, som Vejgården har etableret i markerne.

Læs meget mere på www.oerd.dk.

God kvalitet i 1. slæt Økologiske kløvergræsmarker bliver i gennemsnit høstet senere end de konventionelle. Det hævner sig i form af ringere fordøjelighed og dermed dyrere fodring. Særligt i 2016 haltede de økologiske marker efter de konventionelle, men i 2017 opnåede økologerne en bedre kvalitet i 1. slæt sammenlignet med deres konventionelle kolleger. Til gengæld var kvaliteten i de efterfølgende slæt ringere, og særligt andet slæt blev for ringe hos økologerne, fordi det i gennemsnit blev taget tre dage senere end deres konventionelle kolleger.

Brug analyser Er man i tvivl om, om man er på rette spor, kræver det blot et kig i grovfoderanalysen. Det centrale nøgletal er FK org.stof. Fordøjeligheden af organisk stof skal ligge omkring 73-76.

Ligger man inde med store lagre af grovfoder med en fordøjelighed på 65-70, skal den nye høst ramme +75 for at give plads til blot 1/3 af det gamle foder i rationen. Det forudsætter, at man er skarp og opmærksom på udviklingen i slætmarkerne i maj.

Beregninger viser, at man kan tjene 1.000 kr. pr. ko ved at øge fordøjeligheden af organisk stof fra 73-76.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

GRISE / ØKOLOGI

Bedre mavesundhed med ribs og Grisene er vilde med antibakterielle planter.

TEKST: Birgitte Roldskov Mikkelsen SvineRådgivningen Tlf. 3031 0473

udendørs svineproduktion, der havde spændende nye forskningsresultater med.

Fravænningsdiarré og andre mavetarmsygdomme kan undgås og risikoen for resistensdannelse kan mindskes, hvis grisene får antibakterielle planter.

TEMADAG OM UDENDØRS GRISEHOLD Cirka 100 interesserede deltog i temadagen om udendørs svineproduktion hos SAGRO i Billund i marts.

Indlæg fra dagen kan ses på www.sraad.dk.

Kan også bruges i traditionel opstaldning Skal man tro forskere på Aarhus Universitet, så skal svineproducenter til at interessere sig mere for naturlige alternativer til antibiotika og zink i fravænningsfoder.

Projektleder Martin Jensen var en af flere oplægsholdere på SvineRådgivningens faglige temadag om

Foreløbige resultater viser, at bl.a. frysetørret pulver af ramsløg og ”sure” bær- og plantearter, som for eksempel tyttebær, rabarber og ribs kan hæmme de uønskede bakterier i grisenes tyndtarme. Vel at mærke uden at foderoptagelsen hos grisene påvirkes negativt. Grisene kan lide det!

HVAD SAGDE DELTAGERNE?

Det bliver meget spændende at følge det videre forløb, og ja – så er det en fordel, at bl.a. ribs og rabarber kan dyrkes i Danmark i de mængder, der måske skal bruges.

Martin Jensens resultater gælder ikke kun for grise på friland - også grise under mere traditionelle opstaldningsformer vil med fordel kunne få antibakterielle planter.

Ideer til systematisering Jeg har noteret en masse fakta ned, så jeg kan sammenligne produktionseffektiviteten med andre, og vi ligger heldigvis lunt i svinget.

Det var også interessant at høre om majsensilage til de drægtige søer. Det er bare svært hvert år at få en god kvalitet - nogle år bliver det bare noget hø!

Avlsarbejdet er også megaspændende. Sidste sommer fik vi 50 Topigs Norsvin fra Henrik Bovbjerg, og de er klart mere rolige og mere omgængelige. De er lettere at passe og har bedre moderegenskaber.

Michael Krog

Driftsleder hos Poul Pedersen, Sørvad

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jeg kunne også bruge indlægget om lean og tavlemøder. Vi snakker meget om at blive mere effektive, så vi får udnyttet de lyse timer.

Vi kan jo ikke bare tænde lyset!!!

Afstande og vejrlig har stor betydning for det daglige arbejde i udendørs svineproduktion. Specielt har det fugtige vejr med regn og blæst siden høst givet store udfordringer i besætningerne. Dels har det påvirket pattegrisedødeligheden, dels har det været betydeligt mere arbejdskrævende end ”sædvanligt”, men der er gjort en meget stor indsats fra både ejere og medhjælpere for at mindske tab. Når dagene er korte – og arbejdsmængden stor – er det endnu mere vigtigt at få arbejdet systematiseret. På temadagen blev producenterne opfordret til at bruge de ”redskaber”, som bl.a. anvendes i indendørs svineproduktion – tavlemøder, oversigtstavler, arbejdsopgaver, ugeplaner, ”to do lister”. Flere af de større udendørs besætninger er i gang, men de mindre besætninger bør også tage metoden til sig.

GRISE / ØKOLOGI Popler skygger i farefolde

”Grisene kan li' det!”

Svin kan som bekendt ikke svede – og har derfor brug for andre muligheder for at temperaturregulere.

Sarah-Lina Aagaard Schild, ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, fortalte om sit studie - bl.a. om popler som skyggemulighed i farefolde (brancheregler om skygge i farefolde træder i kraft i foråret).

Poplerne findes allerede i nogle besætninger, hvor søerne søger skygge under træerne på de varme og solrige dage.

Ændringer af farehytter og andre skyggemuligheder blev også gennemgået – inkl. maling af hytter med hvid maling/drivhus-kalk, som kan sænke temperaturen i farehytterne med 3-4 grader. Det er også med til at mindske varmebelastningen for søerne i sommerperioden.

Sølehuller er også vigtige for søernes mulighed for at temperaturregulere – og sølehullerne kan ikke erstattes med skyggemuligheder! Søerne har brug for flere alternativer.

HVAD SAGDE DELTAGERNE? - Jeg har længe efterlyst information om foderindholdet i majs, fordi jeg synes det vil være bedre, hvis jeg kan dyrke grovfoder og få en større del af værdikæden. Og så er det også en bedre historie over for forbrugerne.

rabarber

Grovfoder er noget billigere at fodre med end fuldfoder, og her i dag har jeg bestemt, at jeg tager fat i Kristian (Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES, red.) for han virkede kompetent.

Allan Thomsen

Flintholm Økogrise ved Brørup

Jeg er også meget optaget af avl, og vi avler selv meget på DanAvl-dyrene.

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

GRISE

Rådgiverne rykker med helt ud i Nyt koncept sætter fingeren på de ømme punkter i svinefodringen - og får dyrene til at vokse TEKST: Flemming B. Laursen SvineRådgivningen Tlf. 4074 1030

At fodre grise lyder umiddelbart som en overkommelig opgave. Men at sørge for at grisene får det perfekte foder med det rigtige indhold, der passer til den enkelte dyregruppe, viser sig i praksis at byde på en hel del udfordringer.

SvineRådgivningen oplever ofte, at svineproducenter kommer til kort. Det mest ærgerlige er, at producenten tit ganske enkelt ikke er klar over problemet eller dets betydning - og derfor slet ikke har forsøgt at rette op på tingene.

Man kløer sig bare i håret, for dyrene i stalden performer ikke som forventet, og umiddelbart kan man ikke se fejl. Nogen forsøger sig med at skifte foderblanding, tilsætte tilsætningsstoffer etc. i forsøget på at rette op. E-kontroller viser over tid, at problemerne ikke er løst, og det kan få folk til at resignere og nærmest acceptere tilstanden som normal.

I forsommeren 2017 udviklede SvineRådgivningens foderkonsulenter et foderrådgivningskoncept, der tager hånd om hele den værdikæde, der ligger i begrebet fodring, hvad enten man er hjemmeblander eller indkøber af færdigfoder.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kornanalyser er ikke nok Som foderrådgiver er vi ofte ude for at modtage nogle kornanalyser, hvor vi bliver bedt om at genberegne de foderrecepter, svineproducenten anvender. Selve optimeringsprocessen er vigtig, men kun en lille del af den samlede værdikæde vedr. fodring. Vi vil gerne gøre op med den antagelse, at bare man har fået optimeret sit foder med nye kornanalyser, så er den hellige grav vel forvaret. Vi startede derfor med at definere hele værdikæden omkring fodring.

Det begynder med selve afgrøderne, der høstes på marken.

Hvis man er hjemmeblander, så sørg for valide og repræsentative kornprøver. Få rådgiveren på besøg på staldgangen, så han eller hun får grisene at se.

Det er nødvendigt at blive klog på besætningens potentiale og udfordringer, så foderet kan tilpasses den konkrete besætning og situation.

Mere strømlinet fodring Det handler for os om i fællesskab med svineproducenten at udtænke og få øje på nye muligheder, der gør fodringen endnu mere strømlinet, rigtigt tilpasset de enkelte dyregrupper og besætningens sundhedsmæssige status - alt med fokus på foderomkostningen.

Målet er at afdække besætningens managementmæssige niveau og komme med råd om forbedringer

og tiltag, der kan øge effekten af fodringen yderligere. F.eks. gør det en stor forskel, om fodercomputeren er indstillet med de rigtige råvare- og tørstofværdier, hvis det er en vådfoderbesætning, der er tale om.

Pres sælgerne Næste fase er en professionel adfærd som køber i fodermarkedet. Man skal vise udbyderne, at man interesserer sig for, hvad foder koster, og at der er flere leverandører i spil.

Det kan være en lidt uoverskuelig proces at skulle udvælge blandinger fra 3-4 leverandører, indhente tilbud og derefter foretage en sammenligning, som er rigtig og fair. Som en del af foderrådgivningskonceptet er købsprocessen med som et basiselement, hvor vi som rådgivere er med hele vejen og til sidst afgiver en købsanbefaling.

Basiskoncept – med tilvalg Du kan vælge et basiskoncept, som indeholder de elementer, der som minimum skal belyses for at sikre værdikæden omkring fodring.

Svineproducenter, der ønsker at gå yderligere i dybden - f.eks. med silokontrol og hygiejnedelen, kan tilvælge disse elementer.

SvineRådgivningen præsenterede foderkonceptet i eftersommeren 2017, og der blev taget rigtig godt imod det. Fælles for alle kunder, der nu gennem pro-

Foto: Torben Worsøe

ØKONOMI

Det behøver ikke koste en herregård at blive landmand Ung landmand fik legat for idé om at dyrke quinoa.

TEKST: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Agrarøkonomelev Jonas Gjødvad i Tørring var én af de unge landmænd, der vandt et legat på 10.000 kr., da Økologisk Landsforening i marts holdt landsmøde. Jonas har det sidste års tid været med i et SAGRO-netværk for unge landmænd.

I gang for 1 million Det var dog via Bygholm Landbrugsskole, han kom med i konkurrencen med titlen ”I gang for 1 million”.

Det er Økologisk Landsforening og otte af landets landbrugsskoler, der har udfordret eleverne på at udvikle en forretningsplan, der skulle illustrere, at det er muligt at etablere landbrugsproduktion og blive selvstændig uden den helt store gældsætning.

truget og trives. cessen har intensiveret indsatsen på fodring, er, at de oplever en optimering af værdikæden omkring fodringen af både søer og grise i vækst.

Proteinrig afgrøde Sammen med kammeraten Søren Alfred Jakobsen, der også er planteavler, arbejdede de med ideen om at dyrke den proteinrige afgrøde, quinoa, der i dag importeres fra Bolivia.

Makkerparret undersøgte muligheden for at leje jord og maskiner og få etableret vask af afgrøden, ligesom de fandt afsætningsmuligheder ved fødevaredistributøren Aarstiderne.

De to har ikke realiseret planerne, men kunne godt finde på at gå videre med planerne, når de er færdige med skolen til sommer.

Jonas Gjødvad Skov (tv) sammen med kammeraten Søren Alfred Jakobsen. Endnu er der dog kun tale om en grundigt forberedt idé. Men ingen ved, hvad der kan ske, når de to er færdiguddannede.

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S! FAKTA • 24 kunder har i en eller anden grad benyttet foderkonceptet.

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden

• Mange dyre fejl er fanget eller forebygget. (Forkerte råvarer tastet ind i fodercomputer, foderskift på forkerte tidspunkter, tilsætning af overflødige tilsætningsstoffer osv.)

• Prisen for konceptet kan variere fra ca. 15.000 kr. – 25.000 kr., alt efter om det er en slagtesvineproducent med én eller få foderblandinger, eller en full-line-producent med både søer, smågrise og slagtesvin med mange blandinger.

• Inden for de nævnte beløb er inkluderet et besøg forud for, at tiltag sættes i gang.

og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

KVÆG

Fremtidens kvægrådgivning spiller med åbne kort Dyrlæger og kvægrådgivere ønsker dialog med landmændene – også når det er svært.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Der bliver spillet kort på efteruddannelseskurset i Middelfart. Og det er der altså ikke noget galt i, for der er hverken esser i ærmet eller ruder på bordet, men derimod kort, der skal inspirere og udfordre til dialog og kommunikation – og til at spille med åbne kort over for landmændene. For det handler om penge. Landmandens penge.

26 kvægrådgivere og dyrlæger fra hele landet er i gang med et efteruddannelsesforløb, som løber over godt 2 år under navnet Fremtidens Kvægrådgivning.

Efteruddannelsen har i en årrække været en del af efteruddannelsen for dyrlæger, men er nu også et tilbud til kvægrådgivere.

Det handler om penge – landmandens penge Kursisterne skal dels bruge deres faglighed, dels nogle af de faglige værktøjer, som de bliver introduceret for på kurserne. Og sidst, men temmelig vigtigt, skal de sikre, at de har økonomien med i det samlede billede, så de løsninger, de kan foreslå landmændene, har en effekt på bundlinjen.

En række banker har deltaget ved at udvælge 10 landbrug, som kursisterne besøger i grupper. De er valgt ud af Danske Bank, Jyske Bank og Vestjysk Bank,

som har ønsket at bruge bedrifter, som de ser som fremtidens landmænd.

- Vi har hørt på den feedback, som landmændene får fra bankerne. Det er blandt andet, at der ofte ikke er sat økonomi på de handlingsplaner, der sættes i værk efter rådgivernes anvisninger, siger fagdyrlæge Line Fruergaard-Roed, SAGRO, der sidder i den kursusledergruppe, der står bag uddannelsen.

Viden på tværs En væsentlig del af udbyttet for kursisterne ligger i, at de kommer til at arbejde sammen med nogen, der har en anden faglig baggrund.

- Forståelsen for, hvordan dyrlægerne arbejder og hvilke kompetencer, de kan bringe i spil, betyder for

FAKTA • Kurset Fremtidens Kvægrådgivning udbydes af Den Danske Dyrlægeforening til dyrlæger, samtlige rådgivningshuse under DLBR og til selvstændige rådgivere.

• Et kursusudvalg har sammensat uddannelsen i samspil med Jyske Bank, Danske Bank, Vestjysk Bank, Viking, Arla, Danish Crown og Københavns universitet.

• Kurset forløber frem til 2020.

Underviser Gregers Rosdahl lærer kursisterne at skabe en konstruktiv dialog, så landmanden kommer til at præge samtalen, mens rådgiveren/dyrlægen bliver den mere spørgende og lyttende.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG

Gruppearbejde mellem Bettina Hansen, Viking, Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark, Rikke Kirkebæk, Dansk Vilomix, og Brian Pilegaard, Kvægkonsulenten.

Bløde emner og hårde fakta Det mere ”bløde” blev på det seneste kursusforløb

ERFAGRUPPE OM PRÆCISIONSLANDBRUG

er

or medlemm nf

LandmandsPension af L

SAGRO Planter er ved at samle deltagere til en erfagruppe for landmænd og medarbejdere med interesse for præcisionslandbrug. Der vil være fokus på brug af diverse hjælpeværktøjer såsom CropSat og Yara N-sensor. Forløbet bliver en kombination af drifts- og markbesøg samt undervisning i oprettelse af tildelingskort og evt. et besøg på Borgeby Fältdagar, hvis det har interesse.

Formålet med erfagruppen er at skabe den største værdi af det udstyr, man allerede har investeret i, eller at give inspiration til, hvor man skal begynde, hvis man er klar til at hoppe ombord på præcisionslandbrug.

Det er planen at gennemføre 4-5 møder - første gang bliver ved månedsskiftet april-maj. Siden følger en samling i dyrkningssæsonen, en tur til Borgeby og en evaluering i efteråret.

Deltagelse i erfagruppen koster 2.800 kr. (ekskl. en evt. tur til Borgeby).

Tilmelding skal ske senest mandag den 9. april til John Næsgaard Schmidt, jns@sagro.dk, tlf. 9629 6642.

LandmandsPension Pas på dem, der holder af dig!

r

Det seneste modul har blandt andet indeholdt et rådgivningsværktøj, som hjælper rådgiveren med til at sætte gang i motivation og forandring. Det træner deltagerne i at få landmænd til at bryde vanetænkning og finde ressourcerne i sig selv eller på gården til at gå nye veje.

Hendes kollega, Aage Nielsen, mener, at efteruddannelsen er værdifuld, fordi holdene er sat sammen af folk med forskellig alder og faglig baggrund.

- Det giver et netværk og en forståelse, som gør det nemmere at tage direkte fat i en dyrlæge, frem for at kontakten skal være på landmandens initiativ. Det er til landmandens fordel, hvis dyrlæger og rådgivere arbejder sammen og har samme forståelse for udfordringerne i bedriften, siger han.

an dbru ødev g&F

are

Værktøjer til motivation

suppleret med ren faglighed, da professor Mette Olaf Nielsen, Københavns Universitet, fortalte om højtydende malkekøer og deres komplekse maver.

Mette Olaf Nielsen beskriver det som ”den sorte boks”, der er inde i koen.

- Jeg ser det som en klar fordel, at rådgivere og dyrlæger arbejder sammen, for foder og køernes sundhed hænger jo tæt sammen, siger hun.

- Og det er godt at få rusket op i sin viden, mener Dorthe Brask-Pedersen.

- Uddannelsen opdaterer mig på den nyeste viden, så jeg kan blive fagligt bedre. Jeg kan jo godt gribe mig selv i nogle gange at trække på min gamle viden, og tanken om at ”hvis det virker hos naboen, virker det sikkert også her", siger hun.

Ku

landmanden, at han får den bedste samlede rådgivning. Det her gør det helt klart nemmere for mig at ringe til en dyrlæge og diskutere emner, siger Dorte Brask-Pedersen, kvægrådgiver i SAGRO.

Book uforpligtende personlig rådgivning: tlf. 7633 9800 / landmandspension.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

LEDELSE

Gårdråd gør mig til en bedre leder Særligt i etableringsfasen havde Jes Berg Andersen gavn af gårdrådet - og nu holder rådet skarp fokus på hans lederudvikling.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

At bestemme selv er en af de klare fordele ved at få sit eget.

Så er det slut med at tage mod ordrer fra andre, og får man en god idé, behøver der ikke at være langt fra tanke til handling.

Alligevel giver mange unge landmænd afkald på den ultimative frihed. De vælger helt af egen drift at etablere et gårdråd, som kan give sparring og modspil, og som i bedste fald forhindrer begynderfejl og hovsaløsninger.

- Specielt ved etableringen var gårdrådet med til at tage nogle gode beslutninger om, hvad der skulle renoveres, og at få prioriteret en rækkefølge, fortæller Jes Berg Andersen, der allerede skrev gårdrådet ind i sit oplæg, da han i 2012 arbejdede på at få finansieringen på plads til at overtage Bredkærtue og Hedevang. Han blev selvstændig i 2012 og har siden haft ansvaret for en produktion på 480 årssøer og 220 ha.

Gårdrådet er bevidst lille, så det kan være effektivt, og så det svarer til bedriftens størrelse. Det består af driftsøkonom Christian Primdahl, SAGRO, en veletableret svineproducent, Jes selv og hans hustru Signe. Gårdrådet mødes tre gange årligt, og økonomien er på dagsorden hver gang, som minimum i form af en budgetopfølgning.

- Det holder mig skarp på økonomidelen. På et tidspunkt slog vi for eksempel ned på, at mine energiomkostninger var for høje, og så kom energioptimering på dagsordenen.

Andre emner på dagsordenen har været finansiering, foderhandler, investeringer og strategisk udvikling af ejendommen.

- Gårdrådet er helt klart fedest, når der sker noget, og der skal tages store beslutninger, opsummerer Jes.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Løsning fundet i gårdråd Da Jes overtog bedriften, blev der årligt kørt 150 læs hjemmeblandet foder fra Bredkærtue til Hedevang, der er smågriseejendommen. Kapaciteten på blandeanlæg, siloer og transportvogn var for lille, og det forstyrrede både Jes og medarbejderne i dagligdagen. Han var indstillet på at løse udfordringen ved at etablere et større foderanlæg, der kunne følge med, og samtidig opføre et siloanlæg til korn.

Men i gårdrådet kom en alternativ idé på bordet, som endte med at blive realiseret: Nemlig at købe færdigblandet foder til Hedevang og dermed nøjes med investering i fire siloer til opbevaring af foder samt ombygninger af eksisterende foderanlæg på Hedevang.

- Den løsning var den billigste rent likviditetsmæssigt. Den trak jo ikke flere millioner kroner til korn på lager op ad lommen, fortæller Jes som eksempel på, at sparringen i gårdrådet gav en anden beslutning, end den løsning, han egentlig var hooked på.

Sidegevinsten var en masse sparet transporttid, hvilket gav mere tid til pasning af grisene og mere ro i hverdagen.

Tid til ledelse På en bedrift som Jes’ opnår man kun succes, hvis man kan opbygge et godt medarbejderteam og motivere dem til gode præstationer.

Men som nybagt gårdejer, risikerer man nemt at drukne sig selv i arbejde - og at forsømme sin familie.

- Jeg er også far til to små børn, så det kan godt være svært at få luft til at være leder af virksomheden.

Gårdrådet har sat retning for, hvordan jeg ledelsesmæssigt skal udvikle mig, og det er jeg rigtig glad for.

Jes Berg Andersen valgte Bo Kær Pedersen, der er ledelsesrådgiver ved SAGRO, og gårdrådet bakkede op om, at Jes sammen med ham fik lagt en overordnet plan for lederudviklingen.

Som noget af det første blev der ansat en førstemand i stalden for at give Jes mere tid til ledelse.

- Jeg havde selv fingrene for meget nede i kagedejen i forhold til, hvad der er fornuftigt. Jeg er ikke perfekt som leder, og jeg skulle have hjælp til at give plads til mine ansatte.

Jes har fået værktøjer til, hvordan han får sine medarbejdere til at arbejde sammen og hjælpe hinanden, og i en periode havde han ugentlig sparring og opfølgning med Bo Kær på de udfordringer, han tog fat på.

LEDELSE

”Jeg er ikke perfekt som leder, og jeg skulle have hjælp til at give plads til mine ansatte.”

- Nu har jeg erkendt, at bare medarbejderne følger vores fælles retningslinjer, så er det bedre, end at jeg skal være tovholder for det hele selv.

Nu er det kun en gang i måneden, han taler med Bo Kær. Sammen har de sat mål for, at Jes maksimalt skal tilbringe 4 timer i stalden hver dag.

- Min hustru har godt bemærket, at jeg er mere her i huset - det er nok det tydeligste bevis på, at det virker, smiler Jes.

- Det er godt, han skubber til mig. Men jeg vidste med det samme, at det ville jeg blive ked af! For mig er det at se planterne gro en vigtig del af det at være landmand, og markarbejdet er en personlig motor for mig. Jeg elsker at passe grise, men når vi når til foråret, så vil jeg gerne ud!

Mon ikke han har travlt i marken lige nu?

FAKTA • Jes Berg Andersen på 35 år driver Bredkærtue og Hedevang med en produktion på 480 søer og 220 ha.

• Bedriften beskæftiger tre medarbejdere i stalden og to løse medarbejdere i marken.

Skubber stadig

• Jes har maskinfællesskab med sin far, der driver en gård i nabolaget.

Jes har fulgt Bos ideer - bortset fra dengang han nævnte, om det ikke var på tide at leje al jorden ud, så Jes ikke bruger for meget tid i markerne.

• I 2017 producerede bedriften 36 grise pr. årsso. Målet i 2018 er 37 grise pr. årsso.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

ØKONOMI

Sådan bliver det nemt at have ansatte Gør det, du er bedst til - og lad SAGRO tage bøvlet. Det lønner sig.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

ser bare, hvor vigtigt det er at få forskudsregistreret korrekt, siger Linda S. Hede.

I andre sammenhænge er der brug for praktikpladsgodkendelser til at have elever. Det klarer SAGRO også.

50.000 lønsedler om året giver en vis rutine. Derfor kan medarbejderne hos SAGRO, der måned for måned ekspederer lønsedler til de ansatte ved 1.330 kunder, gøre det til tiden og fejlfrit.

Men vidste du, at der er meget andet, vi kan lette dig med administrativt?

Linda S. Hede, der er løn- og HR-rådgiver i SAGRO, står i spidsen for et team, der er klar til enhver udfordring, der har med ansættelse at gøre - uanset om det er danskere eller udlændinge.

Nogle kunder vælger at gøre det meste selv, og andre vælger at lade SAGROs lønservice skal klare alt.

Vi finder den løsning som passer den enkelte kunde bedst, forklarer hun.

- Det er ingen hemmelighed, at dansk landbrug beskæftiger rigtig mange udlændinge, så det har vi fået stor erfaring med, fortsætter hun.

Arbejdsvilkår skal aftales

Tog fradrag som fisker og dagplejer - Udlændinge, som ikke er fra EU, skal have arbejdsog opholdstilladelse, og det hjælper vi med og rådgiver omkring. Vi klarer også gerne alt omkring hjælp til cpr-nummer, sundhedskort, forskudsregistrering og udarbejdelse af årsopgørelse hos SKAT. Linda og hendes kolleger oplever lidt af hvert, når de bliver involveret. En landbrugsmedhjælper fra Polen havde haft en kammerat til at hjælpe med forskudsopgørelsen, og det kom helt bag på manden, at han fik en kæmpe restskat.

- Da vi tjekkede årsopgørelsen, viste det sig, at kammeraten havde forskudsregistreret ham både med et fradrag for havdage, som fiskere har, og derudover havde givet ham et standardfradrag på over 50 procent, som er forbeholdt dagplejere. Den restskat kunne vi godt nok ikke få til at forsvinde, men det vi-

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Uanset om det er danskere eller udlændinge, så skal ansættelseskontrakterne være i orden, og de skal efterleves - så forebygger man ballade.

Overenskomster er ikke udbredte i landbruget, men for mange større landmænd er det helt relevant at sætte sig ind i, hvad en overenskomst indebærer, selvom det vigtigste til en hver tid er at overholde de aftaler, der ér indgået.

- Det er altid bedst, hvis ansættelseskontrakterne udarbejdes i fællesskab med både arbejdsgiveren og den ansatte. Så undgår vi mange misforståelser, siger Linda S. Hede.

- Vi har set mange eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis arbejdsgiveren ikke helt har styr på paragrafferne. Som da vi fik en kontrakt ind, hvoraf det fremgik, at medarbejderen havde ret til 25 feriefridage om året. Der kom et krav fra fagforeningen om betaling af disse dage, til trods for at det var åbenlyst, at der var tale om en fejl, fortæller hun.

Et hjertesuk Nogle landmænd gør desværre livet surt for sig selv, fordi de ikke sørger for, at ansættelsesaftaler bliver skrevet ned.

- Det dur simpelthen ikke. Alle aftaler skal være på skrift, og de skal overholdes. Og en sidste ting: De ansatte skal registrere deres arbejdstid! Det er det desværre heller ikke alle, der sørger for. For min skyld kan det være skrevet på bagsiden af en bagerpose, men timerne skal registreres, siger hun.

- Vi får desværre alt for mange sager ind, når ansættelsesforholdet er ophørt, hvor medarbejder og arbejdsgiver ikke er enige om antallet af arbejdstimer.

Her kan det være rigtigt svært at dokumentere, at

medarbejderen har fået den rette løn, hvis der intet er registreret, eller hvis arbejdsgiveren ikke har tillid til medarbejderens tidsregistrering.

Og et sidste godt råd fra Linda S. Hede: Undgå underhåndsaftaler. Det dur ikke. Det er vigtigt at følge de skriftlige aftaler, der er indgået.

SAGRO Time I den forbindelse fremhæver hun den nye mulighed, SAGRO giver sine kunder for at digitalisere timeregistreringen i SAGRO Time, hvor alle medarbejdere på en bedrift hurtigt og effektivt kan registrere arbejdstimer, kørsel og fravær. Ganske enkelt ved at bruge mobil, tablet eller pc.

FAKTA Det kan du OGSÅ få hjælp til: • Arbejdsplaner • Refusionsansøgninger. (Herunder flexydelser, personlig assistance, sygedagpenge refusion, indberetning barsel, elevrefusioner, refusioner vedr. voksenelever osv.)

• Indberetning af arbejdsskader • Uddannelsesaftaler • Praktikpladsgodkendelser • Søge tilladelse til voksenelever • Opsigelser • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter • Disc profil-analyser

VIL DU VIDE MERE? Kontakt Linda S. Hede Løn- og HR-rådgiver 9629 6678 / 2046 5140 lsh@sagro.dk

NATUR

Drømmen der blev til fire høns

Stine Bundgaard Pedersen

Stine Bundgaard Pedersen er ny landboretsmedarbejder i SAGRO. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

SAGROs nye landboretsmedarbejder, Stine Bundgaard Pedersen, valgte sin helt egen vej, da hun og hendes medstuderende skulle vælge uddannelse.

Som bypige fra Kolding lå det langt fra lige for, at det skulle være en landmandsuddannelse, der blev førstevalget. Men da hun havde en stor hesteinteresse, var det åbne land spændende, og gennem landbrugsskoler på Kjærgaard, Bygholm og Vejlby endte hun i 2006 som faglært landmand og i 2008 som jordbrugsteknolog. Tanken var dog aldrig, at hun skulle være landmand. Den del har hun også overladt sin gemal, der driver en gård med 330 malkekøer ved Ølgod. Og drømmen om hestene har hun haft opfyldt – i dag er dyreholdet dog blevet til - fire høns.

Fra lærer til landboforening - Jeg kom fra uddannelse og havde nok tænkt, at jeg skulle ud og være svinerådgiver, fortæller hun. Første job var dog som underviser på en landbrugsskole, men det var hun – med egne ord ”ikke ret god til”.

Hun startede herefter som miljørådgiver hos Vestjysk Landboforening. Men da det faldt sammen med starten af finanskrisen, var der stort set ingen landmænd, der havde brug for miljøgodkendelser til nye projekter.

Så efter tre måneder uden for meget arbejde, valgte hun at springe over på den anden side af skrivebordet til et job som miljømedarbejder i Varde Kommune.

Med en base i landbruget har hun haft en god forståelse for landbrugets udfordringer og erkender, at hun fra tid til anden har været i konflikt med sig selv i forhold til de regler, hun skulle handle efter, og den praktiske viden, hun havde med sig.

- Jeg har været nødt til at gå på kompromis med mit

liberale jeg i forhold til at håndhæve noget, som jeg som fagperson og landmand kunne se en bedre løsning på. Så jeg har da nogle gange udfordret vurderingen af lovgivningen, siger hun.

Selv om hun i høj grad har siddet med miljøgodkendelser, er hun kommet stadig mere over i den politiske del af miljøarbejdet, fordi det har interesseret hende.

Hun ser frem til at kunne bruge den faglige viden til gavn for landbruget.

- Jeg ved, at der er mange landmænd, der har været glade for, at kommunen havde en medarbejder, der havde fingeren på pulsen, siger Stine Bundgaard Pedersen, der nu kommer over i landbruget med en god viden om, hvordan myndighederne ser på tingene.

- Jeg glæder mig til at være i dialog med landboforeningerne og hjælpe de valgte her med at nå deres mål.

Har du §3-beskyttet natur på din ejendom?

Ved hjælp af hjemmesiden www.dinnatur.dk er det muligt at opdage, om din kommune foretager ændringer i §3-beskyttet natur på din ejendom.

For at blive informeret om ændringer i registreringen af §3-beskyttet natur, skal du indtegne de arealer, som du ønsker at holde dig opdateret med. Herefter får du direkte besked på mail, hvis den tilknyttede kommune foretager ændringer i §3-registreringen af et indtegnet område. På hjemmesiden kan du finde en illustreret vejledning.

Formålet med hjemmesiden www.dinnatur.dk er at gøre oplysninger om beskyttet natur lettere tilgængelige for lodsejere.

På hjemmesiden findes der blandt andet information om, hvilken natur der er beskyttet, hvordan denne registreres, og hvorfor noget natur er beskyttet imens andet ikke er.

Din Natur er en gratis tjeneste udviklet af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og kommunerne.

VIL DU VIDE MERE? Kontakt Lisbeth Gliese Jensen Miljø- og naturrådgiver Tlf. 962 6931 / 2910 2353 lgj@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

KVÆG

SAGRO rådgiver mælkeproducenter i Holland SAGRO er gået i samarbejde med et hollandsk foderfirma og rådgiver nu mælkeproducenter i Holland.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

40-50 malkekvægbesætninger i Holland har valgt at få dansk rådgivning i et forløb, hvor de er ved at omlægge til kompakt fuldfoder for at øge mælkeydelsen.

De centrale personer i arbejdet er kvægrådgiverne Katrine Bjørn og Rasmus Krarup fra SAGRO Kvæg. Via en kontakt med en herboende hollandsk landmand blev SAGRO sidste år inviteret på besøg hos det hollandske andelsejede foderstoffirma, Agrifirm.

- Agrifirm ønsker at oparbejde en selvstændig rådgiverkompetence indenfor fuldfoder og er interesserede i, hvordan vi arbejder med fuldfoder i SAGRO, siger kvægrådgiver Rasmus Krarup.

Hollænderne er udfordret på mælkeydelsen. Danske køer leverer i gennemsnit 2.000 kg EKM mere pr. årsko, og med dansk specialviden om fuldfoder, kan produktionen helt sikkert forbedres, vurderer han.

En væsentlig del af hemmeligheden ligger i selve

blandingen af fuldfoderet, hvor SAGRO har nogle af landets bedste rådgivere. Katrine og Rasmus har begge beskæftiget sig med fuldfoder i flere år, siden de skrev speciale på universitet, netop med fokus på fuldfoder.

Projekterne i Holland bringer ny viden til SAGRO omkring opstartsmuligheder og –vanskeligheder, herunder særligt i græstunge områder.

- Vi får simpelthen en helt ny testgruppe at teste kompakt fuldfoder i, siger Rasmus Krarup.

Sammen med kollegaen Katrine Bjørn har han i flere omgange besøgt ti hollandske landmænd og sammen med Agrifirms rådgivere startet omlægning til fuldfoder. Flere besætninger oplever allerede nu ydelsesstigninger fra 2 til 5 kg EKM pr. ko.

Agrifirm har også en del kunder på det tyske marked, så potentialet for dansk udbredelse af kompakt fuldfoder i samarbejde med firmaet er stort.

To af SAGROs kvægrådgivere, Katrine Bjørn og Rasmus Krarup hjælper hollandske landmænd med at øge mælkeproduktionen. Den viden, som rådgiverne opnår, skal også komme danske landmænd til gavn.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

72

Skjern

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er realkredit

KALENDER Bliv klogere på etablering og generationsskifte Tirsdag den 10. april kl. 18.00-21.30 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

KVÆG Deltagerbetaling 750 kr. ekskl. moms til dækning af kursusomkostninger, -materialer og let forplejning.

Tilmelding på www.sagro.dk.

Markbesøg på Gl. Refning Datoen offentliggøres senere Løgagervej 6, 7550 Sørvad Morten Bjerre Nielsen og planterådgiver Kasper Kjær Jensen viser rundt i markerne, hvor der i år er sået vårbyg direkte ned i græsstub og efterafgrøder.

Se mere side 10-12, og hold øje med sagro.dk, hvor datoen bliver offentliggjort.

Er din drøm at blive selvstændig landmand eller er du klar til at sælge? Mød op, når vi holder informationsaften.

Emner: • Generationsskifte, familiehandel • Indlæg om finansieringsmuligheder • Gode erfaringer med ejerskifter • Skattemæssige forhold i generationsskifter • Ansæt din efterfølger/medarbejder med henblik på ejerskifte via succession Deltagelse er gratis. Vi begynder med spisning.

Tilmelding senest mandag den 9. april på tlf. 8080 2040 eller www.sagro.dk.

Økodag Søndag den 15. april kl. 12.00 Find gårdene på www.økodag.dk Køernes forårsfest, hvor en række økologiske landmænd lukker deres køer på græs.

Årsmøde i Faggruppe Deltid Torsdag den 3. maj k. 19.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund Deltidslandmænd inviteres til årsmøde, hvor der vil være indlæg ved Bodil Irene Jensen, SEGES, om nye dagpengeregler samt efterløn og folkepension for deltidslandmænd.

Rhandy Nagy, SAGRO, fortæller om, hvordan man får mest ud af sin 3. alder ved hjælp af programmet Senior Wealth. I løbet af aftenen er der også valg til Faggruppe Deltid.

Tilmelding senest den 1. maj på www.sagro.dk eller 8080 2040.

Økologisk Grovfoderdag Tirsdag den 15. maj kl. 10.00-15.00 Vejgården, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kom og oplev maskiner og metoder til høst og etablering af kløvergræs samt bekæmpelse af ukrudt i majs. Derudover deltager korn- og foderstofvirksomheder, frøfirmaer, rådgivningsvirksomheder samt virksomheder, der forarbejder og afsætter økologisk mælk og kød.

Pris: 600 kr. (inkl. bilag, frokost og øvrig forplejning).

Halv pris for deltagere i erfagrupper hos ØkologiRådgivning Danmark.

Tilmelding på tlf. 7660 2334 eller info@oerd.dk eller på okologi.dk/kalender.

Kursus i transport af faremærkede stoffer Torsdag den 24. maj kl. 13.00 i Esbjerg Onsdag den 30. maj kl. 13.00 i Herning Undgå bøder - deltag i et ½-dags kursus og lær, hvordan du løser opgaven på lovlig og praktisk vis.

Underviser: Energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S.

Er en handels-erfagruppe noget for dig?

SAGRO og Agro Markets har i øjeblikket handels-erfagrupper i Herning og i Holstebro, som har plads til nye deltagere. Desuden forsøges det at etablere en ny gruppe i Billund.

Er du interesseret, så skal du senest den 11. juni kontakte driftsøkonom Kirsten Brøndum Nielsen, kbn@ sagro.dk, tlf. 9629 6543.

I alle møder deltager AgroMarkets’ chefanalytiker, John Jensen. Grupperne mødes tre gange årligt.

Næste gang er 18. juni i Herning, 19. juni i Billund og 20. juni i Holstebro. Året igennem bliver deltagerne opdateret om nyheder inden for finansiering og får gode råd om råvareindkøb. Prisen er 950 kr. pr. gang.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Besøg

Tirsdag den 17. april kl. 13.30 Bækgårdvej 5, Skave Besøg hos AB-skovservice. Kirsten og Carsten Villadsen vil fortælle om firmaet, der er på arbejde over det meste af Jylland. Vi vil se store maskiner, flis til brændsel og havebrug, fluefri strøelse og meget mere.

Hedeboernes Seniorklub Foredrag

Onsdag den 11. april kl. 14.00 i Aulum Fritidscenter Foredrag og film ved Aurika, der stammer fra Mongoliet men er bosiddende i Sørvad, og Søren Frøjk, Tvis.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Besøg på Danish Crown

Mandag den 9. april og mandag den 16. april begge dage kl. 10.00 Energivej 5, 6670 Holsted Besøget på slagteriet tager ca. 2 timer, og man skal være godt gående, da man skal gå og stå under hele rundvisningen. Da man max. kan tage imod 25 personer ad gangen, er tilmelding nødvendig til Frede Mortensen på tlf. 9718 7105/2964 2129 eller mail: mafam@mvb.net. Efter rundvisningen er der let spisning på Hovborg Kro.

Varde Landboforenings Seniorklub Besøg på Trucklageret i Næsbjerg

Tirsdag den 8. maj kl. 19.00 Stationsvej 74, 7500 Holstebro Spændende rundvisning i den store nye bygning.

Derefter kaffe. Tilmelding senest den 28. april.

Tirsdag den 17. april kl. 14.00 Kirkediget 8 i Næsbjerg Her vil ejer Benny Christensen vise rundt og fortælle om virksomheden. Efterfølgende er der kaffe på Næsbjerghus. Her vil der blive fortalt om den gamle smedje, der lå, hvor trucklageret ligger i dag.

Tilmelding senest søndag den 15. april til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168.

Ikast-Bording LandboSenior

Heldagstur i Vadehavsområdet

Besøg hos Midt- og Vestjyllands Politi

Foredrag

Onsdag den 11. april kl. 9.30 i Bordinghallen ”At arbejde med kunst” Maler og skulptør Ulla Houe gennemgår nogen af sine egne værker fra de første til i dag, viser udviklingen i sit arbejde og fortæller om processen og de forskellige metoder, hun anvender.

Ingen tilmelding - Pris 60 kr.

Besøg hos Danmarks Center for Vildlaks

Tirsdag den 8. maj Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.30 Kaffe og rundstykker på vej til Vadehavscentret, hvor vi får en guidet rundvisning og lidt tid på egen hånd, derefter frokost inkl. 1 øl/vand. Videre herfra kl. 13, hvor turen går sydpå til Rømø-dæmningen.

Tilmelding senest søndag den 8. april til Marie og Henning på tlf. 2764 0557 eller 2764 0556. ”Først-til-mølle-princippet gælder”.

Onsdag den 16. maj kl. 13.00 fra Ikast Svømmecenter Vi mødes ved svømmecentret og kører i egne biler til Ånumvej 163 i Skjern. Der indledes med præsentation af lakseproduktionen, hvor deltagerne har udsyn til produktionsanlæggene. Herefter præsenteres en udstilling om laksen i Skjern Å, og der gives et foredrag om Skjern Å laksen og dens historie og udfordringer Tilmelding senest den 9. maj – Pris 60 kr.

Sydvestjysk Landbo Senior Foredrag og underholdning

LandboSenior Herning

Virksomhedsbesøg i Ribe

Foredrag

Torsdag den 12. april kl. 13.30 Trafikskolevej 27, Hammerum, 7400 Herning Kørelærer Svend Erik Christensen vil fortælle om emnet: ”Bevar dit kørekort”. Tilmelding til SAGRO på tlf.

8080 2040 senest den 10. april

Foredrag på Højskolen Skærgaarden

Tirsdag den 15. maj kl. 10.00 Skærbækvej 23, Lind, 7400 Herning Forstander Vibeke Lundbo fortæller om: sundhed-trivsel-livsstil-glæde og stedets historie. Vi drikker kaffe og ser skolen.

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

Tirsdag den 10. april kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Rene Schmidt fortæller, spiller og synger – og skaber derved et univers omkring forfatteren Jeppe Aakjær.

Rene Schmidt har gennem årene komponeret musik til mere end 450 TV-udsendelser og derved samarbejdet med en bred vifte af kendte danske skuespillere.

Ingen tilmelding – Pris 100 kr.

Tirsdag den 15. maj kl. 10.00 Hillerupvej 35, Farup Vi starter med at besøge Logi Trans. Firmaet startede i 1940 med smedemester Niels Petersen under navnet Nisap. I dag hedder firmaet Logi Trans, som er blandt verdens førende udbydere af internt transportmateriel.

Pris pr. person kr. 150 – opkræves på stedet.

Tilmelding senest den 1. maj på tlf. 8080 2040

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST En planlagt fusion med Herning-Ikast Landboforenin g blev skudt ned af et flertal af medlemmerne, der deltog i Holstebro Struer Landboforenings generalforsamling. Nu fortsæ tter begge landboforeninger selvstændigt.

Sydvestjysk Landboforening vendte debatten på hovedet og stillede spørgsmålene til medlemmerne. Her markerer de et ”ja” til at smeden, medarbejderen eller naboen bør kunne blive medlem af landboforeningen for at øge medlemstallet.

gat på til med et le Fond trådte nne få s ku ng t ni of re et fo os bo Thomas Alm Brørup Land m m afslag no ha t ko ve rø gi så agra ederne har gh di 50.000 kr., yn m m m So cykel, so i hjernen. den handicap tet. t af en tumor elke (th.) lega er hårdt ram m æ as G . om .C Th H . e på kt ra er ov fonden formand for

g i Billund SAGROs bygnin til møder. es ug br gt tti fli

lyser op om af

t

tenen, når huse

Medlemmerne på Jysk Landbrug skyll ede efter med en Pisner. Øl, der er produceret af byg, der er gødet med …pis… opsamlet under Roskildefestivalen.

Grise på friland er hot. Mere end 10 0 landmænd tjekk ind, da SvineRådg ede ivningen holdt tem adag i Billund om dørs grisehold. uden-

forKarsten Willumsen takkede af i Herning-Ikast Landbo ord med ening efter seks år som formand og fik mange pæne bliver på vejen fra næstformand Sven Agergaard. Hvem der g. slutnin ionens redakt ved kendt ikke var Willumsens afløser