Grobund nr 1, 2018 web

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Bliv klar til ny vækstsæson Gode råd om strukturskader m.m.

Side 12

Miljøgodkendelse til under halv pris Stort prisfald og nye muligheder!

Side 16

Majs hører hjemme på flasker Mikrodestilleri bag ny whiskey Side 8

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

01 | 2018

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Af Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening

Majs hører hjemme på flasker

8

Knaplund Mikrodestilleri vil lave whiskey af majs

Miljøgodkendelse til under halv pris Få testet om nye muligheder kan udnyttes

GROBUND Grobund nr. 1 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Knaplund Mikrodestilleri Næste Grobund: 3. april 2018 Oplag: 15.000 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

16

12

Bliv klar til ny vækstsæson

Gode råd om strukturskader, stankelbenslarver m.m.

Hede ører eller highfive?

25

Ved kontrol afhænger alt af et kursusbevis

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Plej formuen med nyt SAGRO-selskab 7 Stor interesse for app til tidsregistrering 8 Majs hører hjemme på flasker - whiskey-flasker 10 Bye bye til bilag 11 Fraktilanalyse 12 Bliv klar til ny vækstsæson 14 Får du valuta for grej og gadgets?

15 Præcisionsjordbrug i økologien 16 Miljøgodkendelse til under halv pris 17 Bliv først med et minivådområde 19 SvineRådgivningen samler team om specialgrise 20 Hestebønner som alternativ til raps- og sojaprodukter 22 Har du styr på mineralerne?

24 Han, hun og pengene 25 Hede ører eller highfive?

26 Nu skal de ældre ud af busken 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Så er følelserne også rendt af med de vestjyske vandforsyninger.

I hvert fald forlyder det nu, at man i visse kommuner sysler med at følge i Aarhus Kommunes fodspor ved at udstede forbud mod brug af sprøjtemidler i områder med drikkevandsinteresse.

Som alle andre bekymrer jeg mig for drikkevandskvaliteten, men jeg kræver altså ikke 100 % rent drikkevand, for det er en utopi. Jeg kræver drikkevand, der ikke skader mit helbred, og i den sammenhæng er det på et fagligt tyndt grundlag, at man ved Beder nu skrider til ekspropriation af landbrugsjord for at beskytte drikkevandet.

Hvis vi skulle overføre argumenterne fra Beder til hele samfundet, så ville der være mange stoffer, vi skulle forbyde, for eksempel p-piller, kaffe, rengøringsmidler og salt m.m.

Her – som det er tilfældet for drikkevandet – handler det om mængden af de skadelige stoffer. Selv salt kan være giftigt, hvis man får for meget! Og ja, der er fundet spor af pesticider i drikkevandet i de

HOLDNING OG HANDLING

Bekymringssyge boringer, man nu vil ekspropriere jord omkring i Beder, men Aarhus Kommune har ikke faglig dokumentation for, hvor de stammer fra.

Til gengæld fremgår det af sagen, at der IKKE er fundet godkendte midler over grænseværdien, og at de fund, der er gjort af midler under grænseværdien, ikke omfatter midler, der anvendes på produktionsjord.

Derfor er det virkelig svært at se, hvad det er for en fare, der skal afværges ved at indføre sprøjteforbuddet!

Uden et fagligt belæg for, at sprøjtemidlerne er sundhedsskadelige, så er det spild af vandforbrugernes penge at bekoste en helt unødvendig ekspropriation, der også er uden reel betydning for miljøet – men som kan være til stor gene for de berørte landmænd.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at Aarhus Kommune har løftet sin bevisbyrde for, at forbuddet er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne.

Derfor har Landbrug & Fødevarer klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet på vegne af de 9 medlemmer i Beder, som fik forbud mod at bruge godkendte sprøjtemidler på deres landbrugsjord.

Forbuddene er ulovlige, og derfor skal de ophæves, mener Landbrug & Fødevarer.

Sprøjteforbuddet og ekspropriationen er udtryk for en bekymringssyge, som nødig skulle sprede sig.

Derfor er det mit håb, at de tiltag, som vi hører om på vandrørene i det vestjyske, hurtigt går i deres mor igen.

Min opfordring til kommunerne her i landsdelen skal

"Sprøjteforbuddet og ekspropriationen er udtryk for en bekymringssyge, som nødig skulle sprede sig."

være: Lyt til fagligheden. WHOs grænse for, hvornår noget er sundhedsskadeligt er 7.000 gange højere end grænseværdien for plantebeskyttelsesmidler i Danmark.

Vi ved, at vi i Danmark har verdens mest restriktive godkendelsessystem for sprøjtemidler. Med god overvågning og prøvetagning i drikkevandsboringerne har jeg fuld tillid til, at der ikke pludselig er noget, der løber løbsk.

Jeg har respekt for, at politikere kan beslutte, hvad de kan blive enige om, men at bruge penge på at beskytte noget, som i forvejen er beskyttet i særklasse, er altså spild af gode penge.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Faunapletterne er 3 meter brede striber, der såes til med en vildtvenlig frøblanding.

Blomstrende idé breder sig I år kan landmænd i Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommuner nu også deltage i et projekt, hvor de sår faunapletter for at skabe bedre levesteder for agerlandets pattedyr, fugle og insekter.

Ideen er opstået i Holstebro Struer Landboforening og har spredt sig derfra.

De deltagende landmænd forpligter sig til at gøre et såbed i 3 meters bredde klar i starten af maj, og derefter kommer en maskinstation og sår striberne til med frø, som er sponsoreret af kommunen. Maskinstationsarbejdet aflønnes af de deltagende landmænd.

Frøblandingen består af både ét- og flerårige urter som honningurt, solsikke, rødkløver og cikorie.

Landboforeningerne har taget initiativet til faunapletterne og de grønne organisationer og flere kommuner står også bag projektet.

Jysk Landbrug har koblet sig på projektet i år, og ifølge formand Bjarne Larsen, giver det landmænd en god lejlighed til at vise, at det er forkert, når landmænd fremstilles som naturfjendske.

- Som landmænd har vi også en stor interesse i, at der er liv og en stor artsrigdom i den danske natur, og det bidrager vi gerne til, siger han.

Han fæstner sig ved, at det på mange måder går bedre for markvildtet. Han anerkender, at jagtstatistiker viser en tilbagegang for harer - men det betyder ikke nødvendigvis, at bestanden er i tilbagegang.

- Haren er ikke en populær jagtbar art, og derfor bliver der skudt færre. Men mange landmænd oplever, at der er kommet markant flere harer - og vi glæder os over det, siger Bjarne Larsen.

Uændret grundbetaling Arealer med for eksempel faunastriber, faunapletter, insektvolde og barjordsstriber er fuldt støtteberettigede og skal ikke indtegnes i de enkelte marker i ansøgningen om grundbetaling. Man skal dog være opmærksom på at naturtiltag ikke har nogen gødningsnorm, og arealet skal derfor fratrækkes i gødningsregnskabet.

Bemærk også at de nævnte tiltag ikke må etableres på permanent græs.

Insektvolde og barjordsstriber må maks. være henholdsvis 2 og 3 meter brede, mens faunastriber maks. må være 10 meter brede. Områderne kan ligge ved siden af hinanden (minimum 10 meter mellem de enkelte tiltag) eller de kan stå alene. Udover de 10 meters maksimale bredde, så må naturtiltag samlet ikke fylde mere end 10 % af markens samlede areal.

150 km med i projektet Faunastriber med op til 10 forskellige blomstrende arter er de seneste par år etableret over en strækning på 150 km i Midt- og Vestjylland.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Der arbejdes fortsat på at udvide området, således at der i de kommende år også kan tilbydes faunapletter i de øvrige midt- og vestjyske kommuner, og pt. er der en dialog i gang med Esbjerg Kommune.

Lodsejere kan tilmelde sig projektet ved Rasmus Filsø Løbner, SAGRO, rfl@sagro.dk ved at oplyse navn, adresse, tlf.nr, mailadresse og kort med angivelse af, hvor faunastriberne skal sås.

Modellen kan anvendes af alle lodsejere i følgende kommuner: • Struer Kommune • Holstebro Kommune • Herning Kommune • Ikast-Brande Kommune • Billund Kommune • Vejen Kommune • Ringkøbing-Skjern Kommune

Vil du være med?

For landmænd, der ønsker at få sået faunastriber/faunapletter i 2018, er prisen 1.200 kr. + moms for op til 800 meter af 3 meters bredde, fordelt på op til 4 lokaliteter.

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 2095 1875

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Kontingent – Danmarks laveste I slutningen af januar har foreningerne bag SAGRO udsendt opkrævninger på medlemskontingent. Kontingentopkrævningen dækker dels kontingentet til L&F samt til den lokale forening.

Fra tid til anden er der medlemmer, der spørger ind til, hvad man egentligt får for kontingentet?

De fleste medlemskroner går til generel interessevaretagelse, hvor det er alt fra skattespørgsmål, vandplaner, pesticidhandlingsplaner, vedligeholdelse af vore vandløb, lokale landboretsaktiviteter, forhandlinger med kommunerne – altså forhold, som erhvervet dagligt skal kæmpe for.

Mange af ejerforeningernes aktiviteter er ikke synlige for dig som medlem, da en del af indsatsen går ud på at fange og forebygge de udfordringer, der senere kunne blive et problem.

Medlemskab er vigtigt, for at arbejdet kan udføres, og både de lokale landboog familielandbrugsforeninger kan glæde sig over, at flere ser nødvendigheden af at tegne medlemskab og bakke op om foreningernes arbejde.

Som medlem af foreningerne bag SAGRO kan du glæde dig over, at medlemskontingent er mellem 1.000 og 3.000 kroner lavere end andre landboforeninger.

Forklaringen herpå er, at du med dit medlemskab også er medejer af rådgivningsvirksomheden SAGRO. En del af overskuddet i SAGRO anvendes til at reducere kontingentet i ejerforeningerne.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Træf et aktivt valg I landbruget er der årelang tradition for, at den enkelte landmand aftaler løn og arbejdsforhold direkte med den enkelte medarbejder.

Det har fungeret godt og har kun i meget få tilfælde givet anledning til problemer.

Vi må nu, desværre, konstatere, at nogle fagforeninger i deres kamp for overlevelse har gjort dele af landbruget til deres kampplads.

Den strid går landboorganisationerne ikke ind i, da landboforeningerne er interesseorganisationer og ikke en arbejdsgiverorganisation.

Landboforeningerne opfordrer dog på det kraftigste medlemmerne til at sætte sig ind i, hvad der tilbydes, og hvad der vil være af bindinger - og derefter aktivt at træffe et valg om medlemskab af en arbejdsgiverorganisation eller ej.

Flere i job i landbruget Herning-Ikast Landboforening er gået sammen med Ikast-Brande Kommune om at skabe flere arbejdspladser i landbruget til borgere der gennem kort eller længere tid har stået uden for arbejdsmarkedet.

Projektet vil blive præsenteret for foreningens landmænd i løbet af foråret.

Parterne bag projektet ser det som en win-win situation, da nogle af de flere hundrede borgere uden arbejde i kommunen kan komme i arbejde - og nogle af de landbrug, der har udfordringer med at skaffe arbejdskraft, kan beskæftige mennesker, der ”står lige uden for døren”.

Kongeåen Der er fortsat heftig mødeaktivitet for at få løst problemerne med de store, oversvømmede arealer ved Kongeåen. Flere løsningsforslag er i spil og fra Sydvestjysk Landboforening følger vi arbejdet tæt. Problemstillingen er imidlertid kompliceret, da oversvømmelserne på arealerne omkring Kongeåen til dels skyldes udfordringer i Vadehavet.

Alslev Å Midt i december vedtog Plan og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune efter lang tids pres, at der skal foretages en oprensning og regulering af Alslev Å. Selv om der i udvalget nu er truffet en afgørelse, skal økonomiudvalget bevilge pengene hertil. Arbejdet forventes sat i gang i eftersommeren 2018.

Klimasikringsprojekt ved Storåen Der løber fortsat meget vand i Storåen. Heldigvis har vi endnu denne vinter været forskånet for de store oversvømmelser i og omkring Holstebro. Holstebro Struer Landboforening har efter aftale med Holstebro Kommune påtaget sig opgaven at samle en fælles henvendelse fra lodsejere langs Storåen, der har arealer, der bliver en del af klimasikringsprojektet, som vil omfatte bygning af dæmning og etablering af sluse.

Holstebro Struer Landboforening har på vegne af lodsejerne afgivet høringssvar.

Når alle de forhold, der kan indgå i dette projekt, står mere klart, vil der primo februar blive holdt møde med alle lodsejerne. Det er dog noget af et puslespil at finde alle lodsejerne, da de 150 ha, som vil være en del af projektet, er fordelt på mere end 50 lodsejere – flere af disse har haft deres arealer til at ligge hen som naturarealer i flere år.

Vejen jagter private boringer I Vejen kommune, men desværre også i andre kommuner, har man nu fået den idé, at man ikke længere vil tillade etablering af private vandboringer eller forny tidligere tilladelser.

Jysk Landbrug har den holdning, at landmænd godt vil aftage vand fra offentlige eller private forsyningsselskaber, blot omkostningsfordelingen er rimelig.

Og landboforeningen finder ikke, at det er rimeligt, at landbrug/husdyrbrug, der har et stort vandforbrug, skal betale det samme som en husstand, der aftager 170 m3.

Prisen for de m3, der aftages udover 1.000 m3, skal gradueres.

Jysk Landbrug henviser til kommuner, hvor vandpriserne kan være under 2 kr. pr. m3.

Kan forsyningsselskaberne i Vejen ikke levere til disse priser, vil det være afgørende, at svine- og mælkeproducenter har muligheden for at have egne boringer.

Som erhverv er landbruget parat til at tage sin del af samfundsansvaret, men det skal være på økonomiske vilkår, der afspejler de omkostninger, landbruget påfører helheden.

Karen Kjær er bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

SAGRO

Plej formuen med nyt SAGRO-selskab SAGRO Finans & Formue A/S er et nyt selskab, der afløser JL Finans & Råvarer.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Stadig flere landmænd efterspørger formuerådgivning - og med god grund.

- Det ligger ikke til landmænd at prale med deres formue, men faktisk er der stadig flere, der har 2 mio. kr. eller mere i frie midler, pensionsopsparing eller opsparet i virksomhedsskatteordningen. Derfor mærker vi et stort behov for rådgivning om de bedste og billigste investeringsprodukter, fortæller finansog formuerådgiver Per Sveistrup, der er direktør i SAGRO Finans & Formue A/S. Selskabet er nyetableret, men er reelt en videreførelse af det tidligere JL Finans & Råvarer. Rådgivning om råvarehandel varetages dog nu af AgroMarkets, som er dygtig til at finde de gunstigste tidspunkter for køb og salg af råvarer.

I SAGRO Finans & Formue har Per Sveistrup 30 års erfaring som rådgiver, og han er certificeret og god-

kendt af Finanstilsynet. Han giver en god forklaring på, at formuedelen i disse år fylder mere og mere: - Mange af vores formuende kunder har gavn af at trække på mig som uvildig rådgiver. Jeg har ikke selv nogen produkter på hylden, til gengæld har jeg overblik over alle investeringsprodukter og investeringsforeninger på markedet.

Bankernes investeringsrådgivere vil typisk være begrænset af den konkrete banks produkter, og derfor er det Per Sveistrups erfaring, at han kan gøre en forskel for kunden ved at hjælpe ham til bedre og billigere produkter på markedet.

I SAGRO Finans & Formue vil rådgivning om sammensætning af kundens lån på den mest fordelagtige måde fortsat være en opgave, som Per Sveistrup står til rådighed for. Om få år forventer han, at der bliver behov for rådgivning om konvertering af realkreditlån for kunder, der nu har lagt sig i fast rente.

Kontakt Vil du vide mere?

Kontakt direktør Per Sveistrup Tlf. 7660 2348 / 2176 3953 psv@sagro.dk

Lær at handle værdipapirer på Netbank Hvis den enkelte har mod på det, kan man selv handle værdipapirer på Netbank - og derved spare store summer, som bankerne ellers tager i handelsomkostninger. Per Sveistrup tilbyder en kort oplæring, og herefter vil en kunde for eksempel kunne handle for 10 mio. kr. i Netbank for en omkostning på 1012.000 kr. Havde kunden benyttet banken, ville omkostningen typisk være 50.000 kr.

SAGRO i drift

Fusionen bærer frugt med gode synergier og færre omkostninger.

TEKST: Torben Jensen Adm. direktør

Vi har nu afsluttet det første rigtige driftsår i SAGRO og i vores datterselskaber. Det er for tidligt at sige, hvordan resultatet bliver, men vi kan allerede nu se, at fusionen har båret frugt på flere måder. En del af motivationen og baggrunden for fusionen har været at skabe stærkere rådgivning. Det arbejder vi hårdt på at realisere. En anden del er at finde andre synergier herunder at slanke på omkostningssiden. Siden vi fusionerede, er det via ra-

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

tionaliseringer lykkedes at slanke os selv for min. 10 mio. kr.

I 2017 undlod vi samlet set at regulere på priserne, og for en del kunder blev timeprisen på enkeltydelser sat ned som følge af prissammensmeltningen.

Selv om vi oplever at få kunder fra andre dele af landet, er det ikke nogen hemmelighed, at der er en del landbrug, som lægges sammen, og at der desværre ind imellem stadig er konkurser og tvangssalg. Set på landsplan falder antallet af landbrug, og dermed også antallet af kunder hos SAGRO. Det betyder naturligt, at vi samlet set også bliver færre medarbejdere.

Selvom vi kunne ønske det anderledes, reguleres priserne ved vores leverandører i disse år minimum

med 3 %. Vi har derfor lavet et budget for 2018, hvor vi på nogle områder ikke regulerer priserne, mens vi gør på andre områder. Samlet er vores reguleringer på knap 2 % i 2018.

Vi budgetterer med et balanceret overskud også i 2018 og vil fortsat finde rationaliseringer i det daglige. Det overskud, som SAGRO genererer, tilgår ejerforeningerne. Dele af dette overskud vælger foreningerne at bruge til at arbejde for bedre rammevilkår lokalt og regionalt.

På foreningernes generalforsamlinger vil resultatopgørelsen for SAGRO blive gennemgået, så interesserede opfordres til at deltage her. SAGROs ledelsesberetning vil fremgå af foreningernes regnskaber.

SAGRO

Stor interesse for app til tidsregistrering SAGRO Time har vist sig at dække et stort behov.

Den digitale løsning hitter ude på bedrifterne.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Siden årsskiftet har Asger Månsson og Lars Just Elnegaard, SAGRO, ligget vandret for at hjælpe kunder i gang med den nye digitale tidsregistrering. Alle får en måneds gratis testperiode, og landmænd så langt væk som Sjælland har set perspektiverne i at flytte al registrering over på mobil, tablet eller pc.

De to driftsøkonomer har udviklet den digitale løsning i samarbejdet med firmaet Intempus.

På Nutrifair blev flere nye kunder skrevet op, og LHN hyrede Lars Just Elnegaard til at fortælle om SAGRO Time på et møde om innovation i landbruget.

Fejlfri timeregistrering - Det er fortrinsvis svine- og kvægbedrifter, der ser det positive i, at alle medarbejdere på bedriften hurtigt og effektivt kan registrere arbejdstimer, kørsel og fravær, og at ejeren dag for dag kan følge lønomkostning og tidsforbrug - endda helt ned på konkrete staldafsnit, fortæller Asger Månsson.

Arbejdsgiveren har nem adgang til at kontrollere og godkende indberetningerne, som derefter automatisk føres over i lønsystemet.

Opsætningen sikrer, at overenskomster og lokalaftaler er overholdt, og er samtidig arbejdsgiverens dokumentation,

hvis der opstår diskussion med ansatte eller fagforening.

Resultatet bliver fejlfri timeregistrering, og over tid opsamler arbejdsgiveren en guldgrube af data, som han kan bruge i den daglige beslutningsproces. Det er enkelt at beregne, om en given aktivitet er rentabel i forhold til ressourceforbruget, når man har valide data.

Et andet eksempel kan være en planlagt bedriftsudvidelse, hvor det gode datagrundlag sikrer, at man temmelig præcist kan beregne, hvor mange ekstra lønkroner, der skal afsættes.

Den enkelte bedrift bestemmer selv, hvor detaljeret, der skal tidsregistreres.

Herunder et eksempel på en arbejdsmodel. På et plantebrug kan man eksempelvis dele registreringen op på afgrøder.

Tid er guld - Landmænd arbejder med KPI-mål for at hæve ydelsen, sænke dødeligheden eller at reducere foderforbruget. Med troværdige data for timeforbrug bliver det muligt at vurdere, hvad ressourcebehovet er for at nå det konkrete mål, mener Asger Månsson.

FAKTA Prisen for at blive oprettet i SAGRO Time, er 79 kr. pr. medarbejder pr. måned. Dertil kommer et éngangsbeløb for oprettelse af bedriften.

Beløbet afhænger af antallet af ansatte.

SAGRO Time er udviklet i samarbejde med firmaet Intempus.

Asger Månsson (tv) og Lars Just Elnegaard er driftsøkonomer i SAGRO og idémændene til SAGRO Time - en app, hvor medarbejderen timeregistrerer på mobilen.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

PLANTER

Majs hører hjemme på flasker – whiskey-flasker Karl Povlsen og Mathilde Ingvardsen etablerer mikrodestilleri ved Sdr. Felding. kendelser, før destillationsapparaterne begynder at boble, men Karl Povlsen fortæller begejstret om planerne, mens han viser rundt i lokalerne, som gerne skulle komme til at summe af produktion og gæster i løbet af 2018.

Den egentlige produktion skal suppleres med, at interesserede kan komme på stedet og brygge egen whiskey over en weekend eller to.

TEKST: Steen Ancher, Kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

SDR. FELDING – Et par udtjente benzinstandere slumrer under et halvtag. En ældre knallert af ukendt herkomst har fundet den sidste hvile op ad en mur.

To gyngestole under en overdækket terrasse venter tålmodigt på trætte Søn af landet gæster. En lang pickup truck pryKarl Povlsen er landmandsuddannet fra Ladelund det med et ”Harley Davidson”-skilt Landbrugsskole. Han var klar til at overtage den fædnærmest spærrer indkørslen. rene gård for 30 år En vemodig mundharpe eller en siden, men hans ensom prærieulvs hylen ville passe far var ikke klar godt ind i billedet, men man hører til at sælge. Og da kun lastbiler, der passerer på vejen.

Karls ryg gav proPå vej mod Chicago mod øst? Eller blemer i forhold Los Angeles mod vest? til et liv som landNah, nok nærmere Herning eller mand, læste han Varde. For det her er ikke det ametil agrotekniker i rikanske MidWest - men det jyske Vejlby. midt-vest.

Han var i høj grad Det er dog langt fra tilfældigt, at forbipasserende nok kommer til at Karl Povlsen, landmandsuddannet og tænke på Amerika, for Karl Povlsen agrotekniker, men nu iværksætter med og Mathilde Ingvardsen har nemlig whiskey som omdrejningspunkt en forkærlighed for det amerikanske – og ikke mindst for whiskey, som den produceres ”over there”.

Derfor har parret indrettet noget af bygningsmassen i det tidligere Knaplund Efterskole ved Hoven med showroom, whiskey-samling og ikke mindst anlæg til produktion. Endnu mangler enkelte god-

”Vi søger en landmand, der kan levere majs til produktionen, og vi vil også gerne bruge lokale råvarer som korn, lyng og honning.”

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

en iværksættertype og etablerede blandt andet have- og parkafdelingen som produktchef hos maskinvirksomheden Grene (nu Kramp). Sammen med sin daværende hustru, rykkede han til Hoven på et fritidslandbrug, hvor de både havde frilandsgrise og skotsk højlandskvæg. Her etablerede han desuden både golfbane og fodboldgolf.

Og det er netop tanken om oplevelsesøkonomi, som han og kæresten Mathilde Ingvardsen nu vil gøre levende med Bed and Breakfast, mulighed for arrangementer som familiefester, events og andet, hvor boldbaner, bålhytter og industrikøkkener kan være en vigtig ingrediens.

Crowd Funding Karl Povlsen valgte at være kunde hos SAGRO, da huset udover revisorer, rummer flere kompetencer og har erfaringer med at servicere virksomheder på landet.

- Jeg tænker os lidt mere som en gårdbutik, end en traditionel virksomhed, så den del, der handler om jura og økonomi kan blive mere tilpasset forretningens behov, siger han.

Karl Povlsen og Mathilde Ingvardsen har selv investeret broderparten i projektet, der også har LAG-midler med. Hertil kommer, at de vil forsøge at finde midler til opstart af selve produktionen via såkaldt ”crowd funding”, men efter reward-funding metoden, hvor ”investorer” køber en flaske whiskey ved opstart, men først får den leveret, når den er klar til tapning på flasker.

PLANTER

Rundt om whiskey Det bliver dog i høj grad produktionen af whiskey, der kommer til at være omdrejningspunktet.

Karl Povlsen har rejst meget i USA, og har under disse rejser besøgt mere end 100 destillerier, og senest også selv været med til at producere whiskey derovre.

Det er da også fra disse rejser at han har den specielle interesse for bourbon, som det hedder, når whiskey er produceret i USA. Whiskey må det i Europa kun kaldes, når det har lagret på tønder i tre år. En anden forskel på whiskey er, at alkoholen i den europæiske udgave er skabt på korn – typisk byg, mens den amerikanske bygger på minimum 51 % majs.

Whiskeyen fra Knaplund kommer til at tage lidt fra begge sider af Atlanten. Mens amerikansk whiskey skal lagres på nye fade, hvilket man også vil gøre på Knaplund, er det i Europa normalt at genbruge fade.

Her er det til gengæld et krav, at whiskeyen skal ligge på fad i minimum tre år.

- Vi jagter en leverandør af majs, siger Karl Povlsen.

Majs i dansk klima modner ikke helt og snittes, mens

Whiskey på fad

majs til whiskey-produktion skal kunne høstes og tørres.

Så har du mod på at lade noget af din majs gå til whiskey-produktion og kan høste den til majskorn, hører Karl Povlsen gerne fra dig.

Ud over majsen tænker han, at lokale råvarer som korn, lyng og honning kan komme til at indgå i produktionen. Modsat den skotske mere langsommelige tradition, bygger den amerikanske på en mere umiddelbar mulighed for at skabe smag og varianter, hvor man ikke behøver vente 12 år på resultatet.

Karl Povlsen vil lave aftaler/partnerskaber med danske konventionelle eller økologiske landmænd, om at de er leverandører af byg, rug eller majs til en whiskey, gin, snaps eller vodka.

- Jeg kunne forestille mig, at nogle gerne vil afsætte nogle af deres afgrøder imod at få deres navn på whiskeyen. På den måde bliver det fra jord til bord, med et færdigt, salgbart produkt, hvor man kan se, hvem der har leveret råvarerne. Leverandøren vil så også få en del af indtjeningen fra det forædlede produkt.

Det kan være partnerskaber på en eller flere tønder.

- Desuden kan vi også lave "underdestillering”, hvis for eksempel en landmand med sin egen gårdbutik vil have destilleret sit eget produkt.

Der skal omkring 500 kilo korn til at producere 200 liter whiskey – eller hvad der svarer til en hel tønde.

Whiskey eller Whisky?

Ordet ”whiskey” kommer fra irsk/skotsk ”uisce beatha”/”uisge beatha”. Begge navne betyder livets vand – ligesom aqua vita i øvrigt gør.

Det blev da også betegnet som medicin og kunne fremstilles og sælges lovligt under forbudstiden i USA (1920-33). I en periode var skotsk whisky temmelig ringe, hvorfor irerne valgte at give folk en mulighed for at adskille irsk og skotsk ved at tilføje et ”e”, så whisky blev til whiskey.

I dag bruger det meste af verden navnet whiskey, mens skotter og canadiere bruger whisky.

Processen med whiskey: Korn eller majs maltes, tørres, mæskes og gærer. Alkoholen trækkes ud ved en destilleringsproces, der giver en mere eller mindre smagsløs væske med høj alkoholprocent. Farven og den endelige smag kommer først ved lagringen i egetræstønder for whiskeyens vedkommende, eller ved tilsætning af blandt andet karamel, honning eller andre smagsgivere for whiskeylikørens vedkommende.

Der er ingen krav for, hvor lang tid en whiskey skal ligge på fad i Amerika. Det er der til gengæld i Europa, hvor den skal lagre i minimum tre år.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKONOMI Se video om Summax med Lone og Søren

Bye bye til bilag

KLIK HER

SAGRO Summax har forenklet bogføringen og lettet beslutningerne i den daglige drift.

For Lone og Søren Kjær Poulsen ved Lunderskov har den digitale regnskabsløsning været en lettelse i den daglige håndtering af økonomi, og samtidig noget, der kan bruges til at træffe økonomiske beslutninger ud fra.

Parret på Dortheasminde ved Lunderskov har brugt SAGRO Summax siden 2013, og íkke mindst Lone, der står med regnskaberne, er rigtig glad for ikke at skulle rode i gamle mapper efter bilag.

- Jeg har jo lange rækker med papirmapper stående nede i kælderen. Hver gang jeg går forbi, så tænker jeg YES! Dem skal jeg aldrig mere ned og finde et bilag i. Nu kan jeg bare lige gå ind og søge, og så har jeg svar i løbet af få minutter, siger hun.

Det er først og fremmest enkelthed og det at have tingene lige ved siden af, som hun ser som den store fordel.

Det har dog også været lidt af en omstilling at skulle undvære at have hvert enkelt bilag mellem hænderne.

- Jeg følte, at når jeg havde lagt dem i rækkefølge ef-

Lone og Søren Kjær Poulsen fra Dortheasminde er varme fortalere for Summax.

ter mit kontoudtog, så havde jeg bare styr på det. Jeg vidste, hvor alting var. Og nu sidder man hér og har ikke engang noget, man kan røre ved eller bladre i.

Det skulle jeg da lige vænne mig til, siger Lone Kjær Poulsen, der også har skullet øve sig i at bruge sit arkiv rigtigt.

- Jeg har let tilgængelige informationer hurtigt, forudsat at jeg har givet mig selv nogle ordentlige søgeord og valgt at være systematisk i min brug af dem, siger hun.

Bruges aktivt i driften Søren Kjær Poulsen bruger også de informationer, der nemt kan hentes i Summax.

- Hvad kostede det at køre kædegraver, da vi drænede fem hektar for to år siden, nævner han.

Nu skal der ikke bruges tid på at lede syv bilagsmapper igennem for at finde den slags.

- Med Summax tager det ét minut, så har jeg bilaget og kan tage de data, jeg skal bruge, siger han.

Skriv din egen ledelsesberetning TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

En af de første sider i årsrapporten er ”Ledelsesberetningen”. Her har du mulighed for, med egne ord, at redegøre for årets forløb, udviklingen i aktiviteterne, forventninger til fremtiden og handlingsplaner for de planlagte mål.

Vores erfaring er, at en ledelsesberetning kan medføre, at du kommer "foran på point”, når kreditgiver skal vurdere regnskabet. Du har en enestående chance for at få andre ”bundlinjer” frem i regnskabet end blot den økonomiske, som der jo fokuseres på i årsrapporten.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I ledelsesberetningen bør du derfor komme ind på andre områder. En god ledelsesberetning skaber tillid hos læseren, fordi den viser, du har overblik over din bedrift.

Vær opmærksom på, at det virker stærkt og positivt, at andre kan læse, hvordan du selv redegør for baggrunden for det, der kommer frem i årsrapporten.

Det tæller mere, end hvis du får andre til at skrive ledelsesberetningen.

Du kan læne dig op af disse hovedpunkter: Kort beskrivelse af årets gang i 2017 med hensyn til: • Mark, stald, personaleforhold og økonomi.

• Brug det meste af ledelsesberetningen til at beskrive tiltag i 2018, der skal imødegå en truende negativ prisudvikling.

• Beskriv din finansieringsstrategi.

Søren er også glad for det overblik over vedligeholdelseskontoen, han har fået i kraft af Summax. Dortheasminde kører med et ret detaljeret regnskab, og det gør det let at søge de præcise vedligeholdelsesomkostninger på for eksempel vådfoderanlægget eller traktoren.

- Det giver et godt grundlag for at beslutte, hvornår noget skal udskiftes, siger han.

Kontakt Vil du vide mere om SAGRO Summax?

Kontakt Helene Stenshøj Revisorassistent Tlf. 9629 6685/ 2293 6360 hls@sagro.dk

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag Så er det en realitet. Folketinget har vedtaget lovforslag om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det giver dig mulighed for i perioden januar til juni 2018 at søge om at få dine allerede indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Hvis du får dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, er det samtidig et endegyldigt farvel til efterløn, seniorjob og skattefri præmie. Derfor bør du overveje det nøje, før du søger om udbetaling.

SAGRO anbefaler, du tager kontakt til din revisor, så du får råd og vejledning før ansøgning om udbetaling.

ØKONOMI

Fraktilanalyse skaber overblik TEKST: Søren Hansen, driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk Hvis du gerne vil have et hurtigt overblik over, hvor der måske er mulighed for forbedringer, og hvor du ligger rigtig godt, er fraktilanalysen en mulighed.

På en enkelt side får du beskrevet bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af årsrapportens driftsgrensanalyser.

De markerede tal i tabellen viser, hvor i feltet egne produktionsresultater ligger. Eksempelvis viser tabellen, at 40% af de 273 bedrifter, som indgår i analysen, har mere end 10.473 kg EKM pr. ko (leveret). Det

kræver naturligvis en nøjere drøftelse af, hvorledes udvalgte områder med et stort forbedringspotentiale kan løftes på netop din ejendom. Måske er det nødvendigt med investeringer, ændringer i forpagtninger eller efteruddannelse af personalet?

Du kan bestille fraktilanalyse for din bedrift ved henvendelse til økonomiafdelingen.

KONV | STOR RACE | MALKESTALD Fraktilanalyse for fiktiv ejendom, baseret på 273 bedrifter Fraktil

Stærk konkurrenceevne

Stort forbedringspotentiale

5%

10 %

25 %

33 %

40 %

50 %

60 %

67 %

75 %

90 %

95 %

11.696

11.335

10.812

10.599

10.473

10.270

10.103

9.944

9.796

9.265

8.922

Fremstillingspris pr. kg EKM

2,09

2,19

2,30

2,36

2,39

2,44

2,49

2,52

2,60

2,79

2,85

Foderomkostninger ekskl. værdiændring pr. kg EKM

1,20

1,23

1,31

1,33

1,35

1,38

1,40

1,42

1,44

1,52

1,55

Kg EKM pr. årsko (leveret)

7,33

5,85

3,06

2,13

1,43

0,48

-0,62

-1,31

-2,46

-5,56

-8,28

Bundet kapital pr. årsko

33.407

36.312

42.277

44.839

47.041

50.280

53.772

56.966

60.226

69.993

79.335

Dækningsbidrag pr. årsko

13.582

12.565

11.552

10.920

10.723

10.176

9.815

9.444

9.039

7.971

7.277

Krav til dækningsbidrag pr. årsko

9.007

9.530

10.365

10.814

11.108

11.518

11.998

12.351

12.817

14.050

14.828

Arbejdsomkostninger pr. årsko

2.992

3.294

3.787

3.949

4.091

4.375

4.585

4.777

5.042

5.783

6.179

Bygninger pr. årsko

1.774

1.927

2.300

2.501

2.609

2.769

3.013

3.159

3.392

3.968

4.495

Inventar pr. årsko

1.968

2.189

2.528

2.681

2.811

3.010

3.201

3.306

3.447

4.083

4.602

Årets resultat pr. årsko

2.254

1.498

165

-323

-733

-1.309

-1.804

-2.337

-2.894

-4.656

-5.409

Afkastningsgrad

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

PLANTER

ØKOLOGI

Bliv klar til ny vækstsæson TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver og Marie Uth Planterådgiver

Den våde høst af især majs og kartofler har desværre resulteret i betydelige strukturskader i dybden. Det er rigtig ærgerligt, for strukturskader dybere end en halv meter kan ikke genoprettes med en harvning eller pløjning.

Det, du kan gøre, er at lade marken ligge urørt, indtil den igen er farbar, uden at der laves skader. Det gør skaden værre, hvis du forsøger at jævne spor eller løsne jorden med harvning nu. Det bedste er at lade plantevækst og tidens gang rette op på skaden, men der skal adskillige vækstsæsoner til. Du kan skynde på processen ved at så efterafgrøder, der er gode til at gå ned og bryde sammenpresset jord. For at efterafgrøderne har effekt, skal de sås tidligt, så de kan nå at udvikle en god rod. Det vil sige enten undersået i foråret eller sået tidligt i august.

Afgrøder, der går i dybden Olieræddiker er, ligesom raps, gode til at gå i dybden. Hvis olieræddike sås før høst, kan planterne nå at gro godt til i efteråret. Den metode anbefales dog ikke, hvis efterafgrøderne er tilmeldt som pligtige

Brug artiklen her som tjekliste - så får du den bedste start på 2018.

efterafgrøder, hvor der er krav til plantedække. I det tilfælde sås olieræddike fra høst til 20. august. Etablering før høst er heller ikke en god idé i økologiske marker, da der ofte er en del bundukrudt. Udsædsmængden af olieræddike er 12-14 kg pr. ha.

Cikorie er en af de bedste efterafgrøder til at løsne strukturskader. Cikorie undersås i april/maj, og gerne i blanding med rajgræs. Så for eksempel 8 kg middeltidlig diploid almindelig rajgræs og 1,75-2,5 kg cikorie pr. ha. Vær opmærksom på, at konventionel ukrudtsbekæmpelse i korn også bekæmper cikorie.

og desuden fjerner halmen fra markerne. Det vil på længere sigt mindske jordens dyrkningsstabilitet.

Det er billigst at få lavet en kulstofanalyse samtidig med de almindelige jordbundsanalyser. Analysen angiver, hvor stor en procent organisk stof, der er i jorden. Generelt kan man sige, at der som absolut minimum bør være 1 %, men et konstant flow af organisk stof igennem sædskiftet er faktisk det vigtigste. Analysen koster 85 kr. pr. stk. oveni prisen på den øvrige jordprøveudtagning.

Undlad grubning

Inden vækstsæsonen er et godt tidspunkt at kigge nærmere på dine markers vækstforhold set gennem Cropsats satellitbriller. På cropsat.dk kan du se variationen i biomasse for forskellige tidspunkter i løbet af året, og det kan du bruge til at: • Finde ud af, om der er økonomi i at graduere tildelingen af handelsgødning.

• Gennemgå dine marker for områder med ringe vækst. Måske kan du regne ud, hvordan vækstvilkårene kan forbedres.

Når sæsonen går i gang, kan du udarbejde tildelingskort ud fra nye satellitbilleder. SEGES har planlagt at udsende tildelingsfiler til 1. tildeling af kvælstof i vinterraps på landmand.dk, og måske også til vintersæd.

Tildelingskortet laves ud fra de planlagte afgrøder i Mark Online.

Hvis du ønsker hjælp til at udnytte potentialet i Cropsat, kan du kontakte din planterådgiver.

Grubning eller dybdeharvning er ikke en god løsning på strukturskader, da det kan gøre mere skade end gavn. Grubning er kun anvendelig lige efter høst i tør jord, og behandlingen bør suppleres med efterafgrøder, som kan stabilisere jorden.

Jordprøver og kulstof Sørg for at få bestilt jordprøver snarest, hvis du skal have analyser og kalkkort inden vækststart. Det er vigtigt at tage analyser mindst hvert 5. år, og at tilpasse kalkning og gødskning ud fra disse.

Vær på forkant med at finde ud af, om din jord er ved at være i kulstofunderskud.

Underskuddet opstår, hvis du konsekvent bruger handelsgødning eller svinegylle, ikke har kløvergræsmarker eller efterafgrøder ud over det pligtige

Tildelingskort i Cropsat

Stankelbenslarver Undersøg dine risikomarker, inden du pløjer.

Vi har oplevet betydelige skader af stankelbenslarver de seneste par år. Traditionelt lever stankelbenslarver i græsmarker, men vi ser også udfordringer efter kornstub med græsefterafgrøder eller tæt ukrudtsbestand.

Hvis du har en græsmark, som skal lægges om her til foråret, og hvor der erfaringsmæssigt er risiko for angreb af stankelbenslarver, er det en god idé at foretage en vurdering af antallet af larver, før du pløjer.

Marken kan undersøges med saltvandsmetoden, hvor du driver dem op af jorden ved at hælde saltvand i et rør, du har banket ned.

Imponerende ser det ud, når de små grå larver har været i gang. De kan godt mærke, hvor jorden gør modstand.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Afgrøde

Skadetærskel for larver om foråret Antal/m2

Vårsæd

75

Markært

100

Majs

125

Roer

20

ØKOLOGI

PLANTER

Ved kraftige angreb i store dele af marken kan en strategi være at lade græsmarken ligge, tage et tidligt første slæt og vente med at så vårafgrøden til begyndelsen af juni. Her er stankelbenslarvernes aktivitet ved at klinge af. Inden for vårsædsarterne er vårbyg den kornart, der tåler sen såning bedst, mens havre har den største udbyttenedgang.

Majs og markært er generelt mere robuste overfor angreb af stankelbenslarver end vårsæd.

Tromling med cementtromle har nogle gange en effekt mod larverne. Ellers må man pletså i markerne, når angrebet er klinget af i starten af juni.

Særligt for konventionelle planteavlere

Dyser

Vær opmærksom på, om din sprøjte er klar til sæson 2018. Det gælder især, om du har monteret korrekte dyser i forhold til de midler, du skal ud at køre med. For langt de fleste landmænd er det relevant at have dyser, der er godkendt til afdriftsreduktion i forbindelse med sprøjtning nær vandmiljø eller §3-arealer.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din planterådgiver.

Kartoffelmark, hvor forsøg på bjærgning af kartoflerne har efterladt dybe spor, der nu er fyldt op af vand.

(Foto: Marie Uth, SAGRO)

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER

Får du valuta for grej og gadgets?

Mange har GPS og andet avanceret udstyr - men de færreste er mestre i at benytte teknologien!

TEKST: Erik Kjeldsen Planterådgiver Tlf. 9629 6913 · ekj@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe Hele ideen med at flytte rundt med doseringen af gødning, planteværn og såsæd er at udnytte hjælpestofferne, der hvor de gør mest gavn. Det giver for eksempel god mening at nedsætte gødningsmængden i lavninger på marken, hvor der nemt bliver lejesæd, og i stedet tildele det på de områder af marken, hvor der er potentiale for et højt udbytte, og hvor

næringsstofferne derfor udnyttes godt. Det er også en god idé at nedsætte udsædsmængden i lavningerne, og i stedet skrue op for udsæden på skråninger og toppe med stivere jord, hvor fremspiringen måske oftest er dårligere. Det er blevet meget nemmere at lave styret tildeling af gødning, planteværn og såsæd med god hjælp fra GPS-udstyr på maskinerne.

Få mestrer teknikken!

GPS-teknikken er klar på mange bedrifter, hvor der er investeret i avanceret udstyr i førerhuset, og på gødningsspredere, sprøjter, såmaskiner osv.

Nogle bedrifter har også investeret i sensorer, der er

monteret på traktoren, eller på en bom. De kan aflæse plantedækket, mens man kører, og computeren i traktoren beregner gradueringen af gødning og planteværn.

Indtil videre er det de færreste, der får udnyttet alle de muligheder, som udstyret giver for en præcis styring af tildelingen af såsæd, gødning og planteværn, når vejrudsigten dikterer, at arbejdet skal gennemføres i en fart.

Benyt cropsat.dk gratis SEGES og Landbrugsstyrelsen har købt adgang til de to europæiske ”Sentinel”-satellitter, som med jævne mellemrum fotograferer hele Danmark med avancerede infrarøde kameraer. Billederne giver et nøjagtigt overblik over plantedækket (biomasse-index) på markerne. Billederne stilles gratis til rådighed for landbruget på www.cropsat.dk Programmet giver mulighed for at udarbejde præcise tildelingskort, der som filer kan overføres direkte til

”Det er vigtigt at være 14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

nysgerrig på ny teknik og bruge den flittigt”

ØKOLOGI FAKTA

PLANTER

Præcisionsjordbrug i økologien Er der hjælp at hente i bedre kvælstoffiksering og kampen mod ukrudt?

Ved at omfordele såsæd, gødning og planteværn, kan man opnå en omkostningseffektiv dyrkning. Der kan både flyttes rundt på doseringen i den enkelte mark, men der kan også flyttes rundt på hjælpestofferne fra mark til mark.

computeren i førerhuset. Herefter vil den påmonterede maskine give præcis den mængde, der er forudbestemt ved hjælp af satellitbilleder, og et godt kendskab til marken.

Forbered dig!

Når vejret er til at så, gøde eller sprøjte, skal det ofte gå stærkt, og GPS-udstyret bliver kun udnyttet, hvis man er forberedt. Det gælder derfor om at have styr på tildelingen, inden det pludselig går løs i marken.

Din rådgiver kan på forhånd hjælpe med at få lavet tildelingsfilerne og hjælper også gerne med at få data flyttet over i traktorens computer.

Skal det hele virke, er det vigtigt, at man er nysgerrig på den nye teknik og har tålmodigheden, indtil man får lært at trykke på de rigtige knapper. Vi anbefaler at bruge udstyret så meget som muligt for derved at oparbejde en god rutine.

Landbrugsstyrelsen er klar med et pilotprojekt, som over de næste 2 år skal sætte fokus på præcisionsjordbrug. Målet med projektet er, at både landmænd og rådgivere bliver gode til at anvende teknikken.

Det bør være muligt at opnå økonomiske gevinster for landmændene, og miljøet vil formentlig også få gavn af teknikken, da gødning og planteværn tildeles, hvor planterne bedst kan udnytte det.

SAGRO tilbyder: • At udføre præcisions-jordbrugstjek.

• At lave tildelingskort for såsæd, gødning og planteværn ud fra satellitbillederne på www.cropsat.dk og dit kendskab til markerne.

• At hjælpe med at overføre filerne til din maskinterminal.

• Droneoverflyvninger, der kan give meget præcise billeder af udfordringerne i den enkelte mark.

• Udtagning af GPS-jordprøver med efterfølgende udarbejdelse af tildelingsfiler for kalk, fosfor og kalium.

Kontakt os for at høre om mulighederne: HOLSTEBRO Erik Kjeldsen Tlf. 9629 6913 ekj@sagro.dk HERNING John N. Schmidt Tlf. 9629 6942 jns@sagro.dk

BILLUND Jens Peder Pedersen Tlf. 7660 2335 jpp@sagro.dk

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

Også økologien kan blive mere bæredygtig. En af vejene er brug af præcisionsteknologi i markdriften.

Hvis det bruges, og bruges intelligent, kan det give en højere produktion uden at øge miljøbelastningen og måske endda et reduceret forbrug af diverse hjælpestoffer.

De største udfordringer for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig N-forsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt. Hvordan kan præcisionsjordbrug hjælpe os her?

Rækkedyrkning Her kommer rækkedyrkning ind i billedet. Rækkedyrkning er på en måde et tveægget sværd: Når først beslutningen om at dyrke almindeligvis bredsåede afgrøder på rækker, skal der normalt radrenses 2-3 gange, da man har frataget afgrøden en stor del af dens naturlige konkurrenceevne. Det vil sige, at udlæg af for eksempel N-fikserende efterafgrøder ikke kan etableres umiddelbart efter såning af dæksæden.

Men det betyder ikke, at løbet er kørt. Efterafgrøden kan etableres efter sidste radrensning, og du skal blot vælge lidt mere aggressive arter, end du normalt ville gøre, da de nu er bagud på point. Det vil sige, at hvis afgrøden er sået i april, og såningen af udlægget ikke finder sted før slutningen af maj, vil for eksempel rødkløver og italiensk rajgræs kunne være relevante også i vårbyg - arter, som ellers ofte vil gro ovenud af afgrøden.

Det spændende er, om det også giver bedre mulighed for en ”mildere” jordbehandling end pløjning efterfølgende, når efterafgrødens vækst skal standses om foråret.

Der er lavet enkelte forsøg med, hvor meget der skal til for at sætte stop for væksten i forskellige efterafgrøder. Her var rødkløver for eksempel nemmere at ”aflive” end hvidkløver, idet én gang rotorharvning i 8 cm dybde standsede væksten, hvor hvidkløver skulle have to gange. Græsserne skal ud over harvningen dækkes med jord, før de slipper taget. Om det er muligt, når efterafgrøden står på rækker mellem forholdsvis bar jord, vil vise sig.

Præcisionssåning En anden mulighed, vi forventer os noget af, er præcisionssåning. Det giver mulighed for et mere optimalt vokserum for den enkelte plante, hvilket igen må forventes at give en bedre naturlig konkurrenceevne mod ukrudt. Alternativt kan det måske give bedre tekniske muligheder for at rense i selve rækken i afgrøder som majs og roer.

FAKTA Rækkedyrkning giver mulighed for både ukrudtsbekæmpelse og etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder. Princippet er som følger: • Korn/bælgsæd sås på 25 cm rækkeafstand.

• Der radrenses 2-3 gange – det vil have effekt på frøukrudt og til dels på rodukrudt.

• Efterafgrøde etableres ved sidste radrensning.

• Efter høst fjernes halmen, alternativt snittes den fint og spredes omhyggeligt i forbindelse med høst. Ellers vil slæbeskader på efterafgrøden kunne forekomme, hvis der er mange halmrester og kraftig stub.

• Der radrenses i stubben fra dæksæden, så rodukrudt, der har groet i fred i afgrøderækken, stoppes.

• Teknikken skal være i orden. Radrenseren skal kunne arbejde på smalle rækkeafstande, og der bør være en forskærerfunktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

MILJØ

Miljøgodkendelse fås til under halv pris Hvis du fortsat tror, du skal af med 100.000 kr. for en miljøgodkendelse - så kan du godt tro om.

I dag løber kun de dyreste op i omegnen af 30.000 kr. der, loven giver erhvervet. Nu skal der ikke længere redegøres side op og side ned for alt vedrørende gylleudspredningsareal og for nitratfølsomhed og robusthed for hver eneste mark.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Siden 1. august har den nye husdyrlov gjort det enkGang i målebåndene lere, hurtigere og billigere at få en miljøgodkendelUdviklingen har fået gang i målebåndene rundt om se, og det har ændret produktionsvilkårene for landpå de danske husdyrbrug, fortæller hun. Den enkle mænd og forandret hverdagen for miljørådgiverne forklaring er, at landmændene ikke længere bliver ved SAGRO. låst af en godkendelse på et vist antal dyr. Nu er det - Vi oplever jo nu det fantastistaldarealet (det såkaldte produktionsareal) og velske, at vi kan fortælle kunderne, færdsreglerne, der afgør, hvor mange dyr du må have. at en miljøgodkendelse ikke pr.

I den nye husdyrlov beregnes ammoniakfordampautomatik løber op i 100.000 kr. ning og lugtudvikling pr. m2 produktionsareal, og er Lige nu lander beløbet nærmere en landmand blevet mere efpå 20.000 kr., og er vi i den dyre fektiv, kan det give ham ekstra ende med en større sag, så måplads i stalden. ske 30.000 kr., fortæller Lisbeth - Nu skal man altså ud og måTønning, der for få måneder sile det areal, som dyrene kan den overtog ansvaret som afligge, gå og stå på, og så er det delingsleder i SAGROs miljøafellers velfærdsreglerne for den Citat: Lisbeth Tønning deling. enkelte dyreart, der bestem- Det er en helt ny trend, at kunmer antallet af dyr. Lov om derne nu bestiller en screening af, hvad de nye regler hold af kvæg siger for eksempel, at der skal være 8 m2 kan betyde for deres ejendom i forhold til fleksibilitotalareal pr. ko af stor race mellem malkningerne. tet, lugt og ammoniak, selvom de ikke har aktuelle Det kan godt lyde lidt kryptisk, men det er den slags, planer om at bygge nyt. De ønsker bare at vide, hvad vi kan forklare her i miljøafdelingen. den nye lovgivning betyder for dem, fortæller hun om Lisbeth Tønning understreger, at det er vigtigt at den positive udvikling. huske, at der skal en ansøgning og godkendelse til Hun og hendes medarbejdere er glade for at kunne efter den nye husdyrlov, for at udnytte de nye muligfortælle mange landmænd om de større frihedsgraheder, den nye lov åbner op for.

”Mange troede aldrig, kravene blev lempet.

Nu er det faktisk sket.”

Flere mælkeproducenter undersøger nu, om de kan have flere køer og færre kvier i stalden. Andre landmænd vil have regnet på, om forhold omkring ammoniakfordampningen kan påvirkes, så der opstår muligheder for at udvide, selvom et naturområde i nærheden hidtil har forhindret det.

Kort sagt tester man spændetrøjen for at se, om der er steder, trøjen kan give sig. Om der er nye muligheder, der kan udnyttes.

6 år til projektet Fristen for at udnytte miljøgodkendelsen er udvidet til 6 år, hvor byggeriet skal være afsluttet. Det var tidligere kun to år. Den længere frist giver øget fleksibilitet og mindre pres. Omvendt betyder det, at man skal have tænkt igennem, hvad man egentlig ønsker at bygge af produktionsanlæg på sin ejendom, men det er jo netop de spændende strategiske processer i forbindelse med en miljøansøgning, konstaterer Lisbeth Tønning.

Minussiden På medaljens skyggeside er et par områder, hvor den nye husdyrlov skærper reglerne. Byggeri af en gyllebeholder og en møddingplads kræver nu godkendelse af hele husdyrbruget.

Forholdene vedrørende byggeri af plansilo, maskinhus, malkerum m.m. er uændrede og kræver stadig en anmeldelse.

FAKTA

SAGROs miljøteam • SAGROs miljøteam er med sine 10 fuldtidsansatte miljømedarbejdere blandt de største i landet.

Et stort team sikrer en høj specialisering af medarbejdere inden for mink, kvæg og svin, og det gør, at landmanden får den optimale løsning vedrørende de fremtidige produktionsvilkår.

• Teamet har også kompetencer inden for naturpleje, vildt- og jagtpleje og etablering af minivådområder.

Lisbeth Tønning (forrest til venstre) er afdelingsleder i SAGRO Miljø. Den høje mand i bageste række er Hans Jeppe Andersen, der er chef for SAGRO Planter & Miljø.

Foto: Jakob Mikolajewicz.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

MILJØ

Bliv først med et minivådområde i 2018 TEKST: Karen V. Thomasen Oplandskonsulent Tlf. 9629 6932 · kvt@sagro.dk

Hvis du er interesseret i at etablere minivådområder i 2018, er det nu, der skal handles.

Ansøgningsrunden løber frem til 3. april 2018. Men inden vi kan sende en ansøgning, skal vi have vurderet området, have en afklaring med kommunen og fået udarbejdet to entreprenør-tilbud, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Du skal derfor snarest kontakte en oplandskonsulent, hvis du ønsker at grave et minivådområde i år.

Hvis ansøgningen bliver accepteret, får du tilsagn i august 2018 og kan derfor få arbejdet udført til efteråret.

Indtil videre har vi haft kontakt til en lang række lodsejere, der er interesserede. Nogle ejendomme lig-

ger dog uden for de udpegede områder eller kan af andre grunde ikke opfylde kravene. Den grovsortering kan vi hurtigt afklare i telefonen.

Henvendelserne falder typisk i tre kategorier: Den ene kategori er landmænd, som har lavninger, ukurante hjørner eller besværlige pletter, som er svære at få høstet pga. fugt eller lignende. Alt sammen områder, som ikke giver et stort udbytte i dag og derfor er attraktive at tilmelde med en engangskompensation på 47.000 kr. pr. ha og grundbetaling i 10 år.

Andre er mere interesserede i jagt og den kommende naturværdi, som vil opstå omkring minivådområdet.

Den sidste gruppe føler en forpligtelse til at bidrage til ordningen af politiske og kollegiale grunde.

Alle kategorier er lige velkomne, og der differentieres ikke i forhold til incitamentet. Det vigtigste er, at der bliver lavet nogle projekter.

Blot som en reminder er det vigtigt at understrege, at der på landsplan skal etableres 1.000-2.000 om-

råder. Det er en del af de såkaldte kollektive virkemidler og Landbrugspakken.

Vi har fået forhøjede gødningskvoter, og nu skal landbruget vise, at vi kan reducere udledningen.

I de kommende år har vi en frivillig ordning og kan selv finde egnede placeringer til minivådområder og vådområder. Vi kender ikke svaret på, hvad der sker, hvis vi ikke finder nok områder til at reducere udledningen.

FAKTA Oplandskonsulenterne er: Karen V. Thomasen, Holstebro, tlf. 9629 6932 eller Anne Robenhagen Ravnshøj, Billund, tlf. 7660 2392

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

72

Skjern

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

Mælkeproduktionsejendom ved Ribe

Tidligere mælkeproduktionsejendom ved Gørding

Kvægbrug, Hillerupvej 53, 6760 Ribe "Bækgård" er en veldrevet mælkeproduktionsejendom med tilladelse til 300 malkekøer + opdræt. Til

Kvægbrug, Ådalsvej 2, 6690 Gørding Tidligere mælkeproduktionsejendom med et jordtilliggende på 60 ha, hvoraf de 1,4 ha er på en ejen-

facadesten og cementtagsten - det samlede boligareal udgør i alt 209 m² i 2 plan. Løsdrifts-/malkestald

Stuehuset er opført i 2003 og er på 162 m² i grundplan, heraf 40 m² integreret garage og med 116 m²

ejendommen hører i alt 166,34 ha, hvor der er søgt EU-støtte til ca. 159 ha. Stuehus fra 1930/79 med rød fra 2000 på 2.773 m² med spaltegulv og skraber, foderbord i midten, 240 sengebåse, 2 separationsbok-

se, velfærdssektion med 2 dybstrøelsesbokse. 4 DeLaval malkerobotter, tankrum med 15.000 liter køletank, kontor samt teknikrum. Ungdyrstald fra 1976 på 448 m² med 2 løsdriftsbokse med spaltegulv og

foderbord i midten. Lade på 180 m² med kornsilo og tørringsanlæg. 2 stk. gyllebeholdere på henholdsvis 1.000 m³ og 2.000 m³, køresilo mm. Sagsnr. 4001565

dom overfor hovedejendommen. Bedriften er beliggende imellem Gørding og Holsted. udnyttet på 1.salen i alt ca. 238 m² boligareal. En pæn bolig med en flot udsigt.

Driftsbygningerne består af en løsdriftsstald på 885 m² fra 1993, der er ombygget til tyrekalve, hvor der nu er plads til 120 sengebåse og et dybstrøelsesareal på 195 m². I hjørnet er der tankrum og et lille kontor. Maskinhus fra 2006 på 655 m² med fast bund og vinkelret herpå er der et værksted på 90 m² i den tidligere kalvestald. 2 gylletanke på 340 m³ og 1240 m³ samt køresiloer. Sagsnr. 4001630

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76 60 23 33

Kontant:

29.000.000

Medhjælperbolig:

98 m²

Boligareal:

209 m²

Energimærke:

D

166

Dyreenheder:

441

Hektar:

Tlf.: 76 60 23 33

Kontant:

9.900.000

Boligareal:

238 m²

Energimærke:

C

60

Dyreenheder:

91

Hektar:

Slagtesvin- og planteavlsbedrift ved Aulum

Kvægejendom ved Bjergby

Svinegård, Videbækvej 1, 7490 Aulum Overgaard er en 150 ha planteavls- og slagtesvineproduktionsejendom med en årlig produktion af ca.

Kvægbrug, Bjørnkærvej 10, 7830 Vinderup Tæt på Bjergby i Holstebro Kommune er her en kvægejendom, som har været drevet økologisk siden

Bedriften er beliggende i den nordvestlige del af Herning kommune i et udpræget landbrugsområde,

Til ejendommen er der et jordtilliggende på i alt ca. 68 ha, som ligger samlet og kan vandes. Der er ca.

3.500 slagtesvin fra 33-105 kg.

med få kilometer til Aulum by.

Bedriften består af 4 ejendomme - 2 med bygninger og 2 bygningsløse ejendomme. Ejendommens jor-

der er særdeles velarronderet og med gode markvandingsfaciliteter. Der er søgt EU-støtte til 131,70 ha, og størstedelen af jorden ligger ved bygningerne, eller inden for en acceptabel afstand derfra.

Maskinpark medfølger. Sagsnr. 500-1095

1998 og med en mælkeproduktion på ca. 50 årskøer med opdræt.

58 ha omdriftsareal og ca. 3 ha permanent græs, samt et mindre areal på ca. 2 ha til fyldeplads/grusgrav.

Bygningerne består af et fornuftigt stuehus som er udnyttet i 2 plan med et bebygget areal på i alt ca.

246 m², fornuftige og lidt ældre driftsbygninger med plads til alle dyr og maskiner.

Sælges i fuld drift med maskiner, beholdninger og besætning. Sagsnr. 500-1105

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 96296505

Kontant:

21.500.000

Boligareal:

302 m²

Energimærke:

D

150

Dyreenheder:

87

Hektar:

Allan Elsted Hansen

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 7660 2134

18

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Trainee

JYSK - Tlf.: 9629 6707

Tlf.: 96296505

Kontant:

10.850.000

Boligareal: Hektar:

246 m²

Energimærke:

G

69

Dyreenheder:

103

GRISE

SvineRådgivningen samler team om specialgrise TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

En imponerende vækst i antallet af bedrifter med økologisk svineproduktion og en gunstig udvikling inden for udendørs, konventionelt svinehold har fået direktør for SvineRådgivningen, Kjeld Askjær, til at sammensætte et særligt team, der vil sikre og fastholde uvildig rådgivning til producenterne.

- Vi synes ikke, den gruppe kunder skal være overladt til privat firmarådgivning. Vi har derfor set på den store bredde og kompetence, der er i SAGRO, i Økologirådgivning Danmark og på SEGES og sammensat et tværfagligt hold, der vil gå ind i opgaverne, uanset om spørgsmålet handler om produktion, management, miljø, foder eller arbejdsplanlægning, fortæller Kjeld Askjær.

Bærende kræfter i det nye team bliver to erfarne og respekterede personligheder, der hver har mange års erfaring at trække på. Den ene er Birgitte Mikkelsen, SvineRådgivningen, som har rådgivet svineproducenter om udendørs svinehold, lige siden frilandsgrise blev introduceret i Danmark. Den anden er Tove Seerup, som er SEGES’ store kapacitet, når det gæl-

der lovstof og regler for udendørs og økologisk svinehold.

- Økologiregler har indtil nu ikke været mit største fokus, siger Birgitte Mikkelsen, men hun er helt fortrøstningsfuld, for hvad management, foder, miljø og avlsdyr angår, så er problematikkerne helt de samme for alle med udendørs svineproduktion - om det nu er økologi eller ej. 95 % er overlap mellem de to produktionsformer, vurderer hun.

Forskellen ligger i de særlige brancheregler, som er mere ambitiøse end EU’s regler på området. Økologerne skal leve op til skærpede krav om blandt andet transporttid, dyrlægetilsyn, foder og højere fravænningsalder, og fra 2019 skal alle slagtedyr være født økologisk for at kunne slagtes økologisk.

FAKTA Det skønnes, at der i Danmark i 2018 er 25 fuldtidsbrug med frilandsgrise. Tilsammen producerer de ca. 80.000-100.000 slagtesvin.

Inden for den økologiske svineproduktion står 60 større producenter i 2018 for en produktion af 150.000 slagtesvin.

Tove Seerup, Birgitte Mikkelsen og Kjeld Askjær.

Specialgriseteamet tilbyder blandt andet: • Benchmarking og Business Tjek • Oplæring i valide data til E-kontrol • Vejledning vedr. regler • Erfagrupper • Foderoptimering • En øko-miljøpakke for økologisk svineproduktion • Rådgivning om ledelse og brug af lean

Temadag om grise på friland Et overflødighedshorn af faglige input kombineret med firmastande og markedsstemning i foyeren ved SAGRO i Billund.

Tirsdag den 6. marts kl. 9.30 til ca. 16.00 samler det nye specialgriseteam landets producenter af grise på friland til en stor faglig og farverig temadag hos SAGRO på Majsmarken 1 i Billund.

Deltagerne vil allerede i foyeren møde et antal udstillere af alt lige fra hytter og andet ”inventar” til foder. Desuden stiller repræsentanter for slagterier, der afsætter specialgrise, op.

Temadagen er tilrettelagt, så der også er tid til networking.

Det faglige indhold på temadagen vil kredse om emner som

• Status på udendørs svineproduktion i Danmark - hvor står vi?

• Anvendelsen af lean i udendørs produktion.

• Sidste nyt fra forskerverdenen om alternative råvarer, for eksempel bær som helsekost til grise.

• Nye miljøudfordringer: For første gang står udendørs svineproduktion over for begrænsninger, der er givet af nye miljøregler.

• Forskningsprojekt på Aarhus Universitet om et nyt avlsprojekt. Genetiker Mahmoud Shirali introducerer et projekt, der gennemføres i samarbejde med Henrik Bovbjerg fra Bovbjerg Økologi ved Give, og hvor målet er at opformere robuste polte til brug i udendørs produktioner. (Se omtalen af Bovbjerg Økologis arbejde med en krydsning mellem Norsk Landrace og Hollandsk Yorkshire i Grobund nr. 6, 2017).

• Internationale tendenser – sidste nyt fra udlandet med udgangspunkt i de danske rammer.

• Neil Wright, Muiryhall Farm, Skotland, fortæller om ”the scottish way”.

Endeligt program kan ses på www.sagro.dk, www.oerd.dk og www.svineraadgivningen.dk MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

KVÆG

Hestebønner som alternativ til raps- og sojaprodukter interessen for at dyrke mere nærproduceret protein afspejles i det økologisk dyrkede areal, hvor økologien står for dyrkning af omkring halvdelen af al dansk bælgsæd.

Udviklingen i dyrkningen af hestebønner har været meget positiv de senere år - udbytte, høsttidspunkt og dyrkningssikkerhed er nu på et niveau, hvor hestebønner er konkurrencedygtige i visse sædskifter, og der er derfor potentiale for, at hestebønner kan dække en betydelig del af proteinbehovet til malkekøer. Hestebønner er således pt. det mest lovende alternativ til traditionelle proteinfodermidler.

Lad os nu et kort øjeblik se bort fra trends og ønsker

TEKST: Peter Hvid Kvægrådgiver Tlf. 4076 6164 · phl@sagro.dk

Interessen for mere nærproduceret og GMO-frit foder, herunder proteinfodermidler til malkekøer, er støt stigende for tiden. Det skyldes - ud over trenden med GMO-frit foder - også ønsket om mindre import af proteinkilder ud fra det generelle ønske om mere nærproduceret og sporbart foder. Ligeledes kan

Fodermiddel

Kr. kg

Basis Foderration

Ubehandlede hestebønner

Toastede hestebønner

NaOH beh. hvede

1,25

Kg TS

3,9

1,2

1,7

Rapsskråfoder, 4 % fedt

1,65

Kg TS

1,3

0,5

Rapskagefoder, 10,5 % fedt

1,80

Kg TS

1,7

2,2

2,6

Sojaskråfoder, afskallet

2,58

Kg TS

1,2

0,9

Roepiller, umelasseret

1,55

Kg TS

1,6

2,5

1,1

Forsæbet fedt (PFAD)

7,00

Kg TS

0,2

0,2

0,2

Kløvergræsens. middel FK

Kg TS

5,2

5,3

5,3

Majsensilage, middel FK

Kg TS

7,8

7,9

7,9

Hestebønner

Kg TS

2,8

Hestebønner, toastede

Kg TS

3,6

I alt Foderoptagelse

Kg TS

23

23

22,9

Tabel 1: Foderrationer fra scenarieberegninger i programmet FMS

Markplan

Scenarier

Afgrøde

Udbytte pr. ha

Enhed

Basis ha

Ubehandlede hestebønner, ha

Toastede hestebønner, ha

Vårbyg

68

Hkg

176

120,1

106,3

Majshelsæd

11.100

FEN

60,7

61,3

61,3

Slætgræs

10.000

FEN

63,3

64,0

64,0

Hestebønner, Ubehandlet

50

Hkg

54,6

Hestebønner, Toastede

50

Hkg

68,4

Kr. pr. årsko Produktionsresultat Tabel 2: Markplan fra scenarieberegningerne

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

0

-147

-88

og udelukkende anskueliggøre muligheden for flere nærproducerede proteinkilder gennem de økonomiske briller. Det vil altid være op til den enkelte landmand at foretage en beregning på sine egne forhold og efterfølgende vurdere, hvorvidt den forventede gevinst er tilstrækkelig stor til at opveje den risiko, der er ved at tage en ny afgrøde ind i sædskiftet.

Her ser vi på modelberegninger, som tager afsæt i produktionsdata fra aktuelle bedrifter, som lige nu deltager i et landsdækkende hestebønneprojekt hos SEGES og Kvægbrugets Forsøgslaboratorium. Til at illustrere økonomien i at skifte indkøbt sojaskrå ud med hjemmeavlet hestebønne er der lavet en modelberegning i FMS – foderplanlægning Kvæg Konventionel.

Basisration Udgangspunktet er en ydelse på 11.000 kg EKM, og fodringsprincip TMR-1. Grovfoderet består af 60 % majs og 40 % græs, og kraftfoderet består af NaOHbehandlet hvede, roepiller, rapskage, -skrå og sojaskrå samt PFAD-fedt. Foderplanerne er optimeret i DMS Dyreregistrering NorFor og beregnet som et gennemsnit af 60 % øvrige og 40 % 1. kalvs køer.

Hestebønner som alternativ Som alternativer er der udarbejdet en foderplan uden rapsskrå og en reduceret mængde sojaskrå, hvor der indgår 2,8 kg TS fra ubehandlede hestebønner, og en foderplan med 3,6 kg TS fra toastede hestebønner helt uden sojaskrå og minimal mængde rapsskrå. Tilsammen viser disse mulighederne for helt eller delvist at erstatte sojaskråen med hestebønner. Foderplanerne er gengivet i tabel 1.

Bedriften er en konventionel drift, og består af 250 årskøer med opdræt, tung race samt et areal på 300 ha JB 5-6. Der regnes med 1.237 kr. pr. ha til tørring og toastning af hestebønnerne. Alle øvrige forudsætninger jf. budgetkalkuler 2018 fra Farmtal Online.

Markplan og forventede udbytter er angivet i tabel 2.

Som det fremgår, er det ikke umiddelbart nogen god forretning at dyrke hestebønner på vores modelbedrift, under de anvendte forudsætninger. Herefter kan det være interessant at se, hvor følsomt resultatet er overfor prisstigninger på de indkøbte fodermidler. Vi har derfor prøvet at indsætte prisstigninger på hhv. 5, 10, 15 og 20 %. Se figur 1.

KVÆG

Følsomhed - Prisstigninger på indkøbte fodermidler 200

Aktuelle priser

(+)5%

(+)10%

(+)15%

(+)20%

et sædskifte? Og hvad med gødningsstrategien – er der udsigt til optimeringer her?

Endelig er der også behov for at se effekten på mælkeproduktionen af at erstatte soja og raps med hestebønner samt at belyse de praktiske udfordringer, der er ved opbevaring og udfodring af hestebønner.

150

100

Kr. pr. årsko

50

0

Ubehandlet Toasted

-50

FAKTA

-100

-200

Foderrationer

Som det fremgår, skal hestebønnerne være toastede, for at der kan være økonomi i den ændrede foderforsyning. Når hestebønner er toastede, balancerer økonomien, såfremt de indkøbte fodermidler stiger med 6-7 % i forhold til nuværende niveau. Såfremt priserne på indkøbte fodermidler stiger med op til 20 %, vil der være ca. 180 kr. pr. årsko at tjene i forhold til nudriften – alt andet lige.

Ovenstående er blot et enkelt eksempel på beregnin-

Beslutningsgrundlag med FMS-værktøjet

Figur 1: Følsomhed for prisstigninger på de indkøbte fodermidler

-150

ger foretaget med foderplanlægningsprogrammet FMS (Foder – Mark – System) med følsomhedsberegninger tilknyttet. Der kan laves følsomheder på meget andet, bl.a. udbytteforhold, afgrøderne imellem. Man bør tænke situationen igennem på sin egen bedrift og de forudsætninger, som her er gældende.

Kan der være andre sidegevinster ved at ændre foderforsyningsstrategi og få hestebønner med i sædskiftet? Hvor meget skal man værdisætte effekten af

Hestebønner er en interessant afgrøde, som vi helt sikkert hører meget mere om i den nærmeste fremtid.

Overvejer du at prøver kræfter med afgrøden, så lad os lave beregningen først med netop dine specifikke forudsætninger for fodring, arealanvendelse og prisforhold. Det varer maks. en time at opstille 2-3 scenarier, og med dem har du et solidt beslutningsgrundlag for, om hestebønner er noget for dig.

Kontakt Peter Hvid for FMS-beregning på tlf. 4076 6164 eller mail: phl@sagro.dk

Vend om, når det er muligt…

Kender du udviklingen i din fremstillingspris over året?

TEKST: Søren Stadil Thomsen Driftsøkonom Tlf. 9629 6726 · shs@sagro.dk

Du kender det fra din GPS. Hvis du er kommet på vildspor, vil en tålmodig stemme hjælpe dig tilbage på ret kurs. Hvis du fortsætter alligevel, ender du givetvis ikke dér, hvor du havde forestillet dig.

Med et årligt Business Check får du heller ikke mange chancer for at skifte kurs. Du får ét pejlemærke, og din kurs i bedriften bestemmes af hændelser, der ligger 12 måneder forud. Dermed er du på bagkant, når nøgletallet udregnes, og du har svært ved at agere aktivt.

LandboSyd og SAGRO har derfor udviklet Cost4Milk, der tager udgangspunkt i din virksomheds budget og de kvartalsvise opfølgninger. Med afsæt heri beregnes den budgetterede og realiserede fremstillingspris i mælkeproduktionen 4 gange årligt, så du hurtigere kan agere på ændringer – og dermed styre din virksomhed.

Cost4Milk-analysen indføres i en samlet database, så du kan benchmarke din fremstillingspris med andre sammenlignelige bedrifter. Du kan løbende analysere, hvilke parametre, der kan effektiviseres på, uanset om det er et højt lønniveau pr. kg EKM eller et uudnyttet potentiale i fodringsomkostningerne.

Cost4Milk-analysen udarbejdes i samarbejde med din kvægrådgiver og driftsøkonom. De synliggjorte

potentialer kan dermed omsættes til konkrete handlingsplaner og målsætninger, der kan forbedre din virksomheds konkurrenceevne.

Hvis du ønsker at høre nærmere om Cost4Milk og dets muligheder, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen Indkøbsforeningen VEST-Jylland Vælg VEST-Jylland ved lån til VEST-Jylland ved eller lån til tilbrugte nye eller eller brugte ved lån nye brugte nye maskiner maskiner og driftsmidler driftsmidler maskiner og og driftsmidler For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være mere blot én overvejelse at lade os, den lokale For enend lang række landmændværd, og mindre virksomheder vil indkøbsdet være forening som ved værd, f.eks. at køb af nye og brugte mere endstå blot én långiver overvejelse lade os, den lokalemaskiner indkøbs- mm.

Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde billige lånmm. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner ved af nemlig maskiner, udstyr og tekniskemålsætning driftsmidler.at yde billige lån Det køb ligger i indkøbsforeningens

ved køb aflånebetingelser: maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler.

Generelle 1.

Udlån lånebetingelser: kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle beliggende i landdistrikterne.

1. som Udlånerkun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 2. Der lånes op tili landdistrikterne. kr. 800.000,- pr. medlem. somkan er beliggende 3. udbetaling eller 2. Min. Der kan lånes op20% til kr.(kontant 800.000,pr.effekter medlem.i bytte).

4.

2% af20% maskinkøb, kr. 1.000 og maks.

3. Provision Min. udbetaling (kontant dog ellermin. effekter i bytte).

4.000 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000 4. kr.

Provision 5.

2,5% 5. Rentesats Rentesats 3,5% 6.

1,5%pr. pr.måned måned++gebyr gebyr 50,-.

6. Morarentesats Morarentesats 1,5% kr.kr.

50,-.

7. løbetid fastsættes fastsættesafafbestyrelsen bestyrelsen(max. (max.

6 år) 7. Lånets Lånets løbetid 6 år) Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

Indkøbsforeningen IndkøbsforeningenVEST-Jylland VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

KVÆG

Har du styr på mineralerne?

Med mineralanalyser og jordprøver på kvægbrug bør det være muligt at målrette gødskningen og få grovfoder med et bedre mineralindhold.

TEKST: Jørgen Hedegaard Kristensen Planterådgiver Tlf. 7660 2165 · jhk@sagro.dk

Mælkeproducent Erik Sørensen, Næsbjerg ved Varde viste mig i november en mineral-analyse af første slæt græs fra 2017. Analysen viste et katastrofalt lavt indhold af selen og et lavt indhold af kobber.

Det passer fint med, at vi de senere år har set tegn på kobbermangel i vårbyg på ejendommen. Det har fået mig til at fundere over sammenhængen mellem det, vi gør i stalden med mineralfodring, og det vi gør i marken ved gødningstilførsel ud fra jordprøver og symptomer på mangel.

Næringsstof-kredsløb på kvægejendomme På en kvægejendom bliver de forskellige mineraler i jorden optaget i afgrøder, som gror på marken. Ensilagen bjærges og fodres op. Køerne æder foderet og

udskiller næringsstofferne i gyllen, som køres ud på marken til næste års afgrøder. Det er altså et stort lukket kredsløb, som kører igen og igen (se figur). Der købes også lidt næringsstoffer ind til ejendommen i tilskudsfoder, mineralblanding eller handelsgødning.

Mælk, kød og måske salgsafgrøder sælges væk fra ejendommen. For nogle næringsstoffer kan der også tilføres en smule med nedbør og fjernes en smule ved udvaskning fra jorden. Det som føres til og fra ejendommen er dog kun lidt, sammenlignet med det, der kører rundt mellem mark og stald.

Den tætte sammenhæng mellem mark og stald gør, at man kan komme ind i en spiral, hvor for eksempel hele kalium-niveauet på ejendommen falder – både i foder og gylle. Der bliver mindre og mindre kalium i gyllen, uden at man ved det. Til sidst opstår der mangel og udbyttetab i mange marker. Det modsatte kan selvfølgelig også ske – at niveauet på ejendommen bliver for højt.

Vil man hæve niveauet på ejendommen, skal der bare tilføres noget ekstra kalium ”et eller andet sted i systemet”.

Så ændrer tingene sig selv med tiden – hvis ellers man får gyllen fordelt nogenlunde på arealet. Dette vil også gælde for alle andre mineraler.

Hvis al gyllen leveres til et biogas-anlæg, og du får afgasset gylle tilbage, har du ikke længere et kredsløb mellem mark og stald på ejendommen. Tilfører du ekstra af et mineral i foderet, er det i højere grad dine naboers marker end dine egne, som får gavn af det.

Kobber Når kvier før i tiden afgræssede enge med humusjord og samtidigt drak okker-holdigt vand, så vi ofte symptomer på kobbermangel hos dyrene i form af ”briller” med hårtab omkring øjnene, og at sorte hår fik et rødligt skær. Nu hvor mange dyr holdes på stald, kan en underforsyning være svær at se og mere snigende. Pas især på, hvis du høster en stor del af din græsensilage fra sorte humusjorde.

Selv om der ifølge eksperter skulle være problemer med for meget kobber i landbrugsjord, ser vi ofte det modsatte ude i den virkelige verden. I Vestjylland er

• Næringsstof fra nedbør

Næringsstof-kredsløb • Tilskudsfoder • Mineraler • Handelsgødning

• Salg af mælk • Salg af kød • Salg af afgrøder

• Udvaskning

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

MÆLK

Illustration: Heidi Hönger

KVÆG der nu flere og flere jordprøver med for lave kobbertal, og vi ser efterhånden en del marker med kobbermangel i kornafgrøder på sandjord. Det hænger nok sammen med, at der ikke længere indkøbes kobber i blåsten til fodbade til kvæg, og at der ikke længere tilsættes kobber til svinefoder.

Få analyseret enkelte af dine jordprøver for kobber næste gang. Er indholdet for lavt, kan det billigst hæves ved at smide et par sække blåsten i gylletanken før omrøring i nogle år fremover. Et års behov for kobber er dækket ind med ca. 10 kg blåsten til 100 hektar. Skal niveauet på ejendommen hæves, skal der vel tilføres 10 gange så meget 3 år i træk.

er erstattet af majsfodring på stald. Det giver mindre kalium i foderrationen, men der er normalt nok til at dække køernes behov.

Den ændrede fodring er vel forklaringen på, at der i dag er mindre kalium i gyllen. Vi ser nu mange kvægbrug, hvor kalium-niveauet på ejendommen ifølge jordprøverne er blevet alt for lavt. Det burde også fremgå af en mineral-analyse af første slæt i græs.

Skal der tilføres ekstra kalium, sker det bedst i foråret efter pløjning af græs og forår/sommer til slætgræsmarker, som er over 1 år gamle. Brug dybstrøelsen til nye udlægsmarker, eller hvor en græsmark skal pløjes til majs.

Selen

Svovl

Selen er uden betydning for udbyttet i marken, men indholdet i danske jorde er alt for lavt til at dække dyrenes behov. Der er gødninger med selen på markedet. Hvis du normalt bruger gylle og N27 til første slæt græs, er merprisen for at bruge N25 med selen kun ca.

30 kr./hektar. Så får du god, organisk selen, som køerne kan udnytte. I praksis må vi nok stadig tilføre selen på anden måde omkring kælvning, for her er behovet jo størst. Med tiden får vi måske hævet selen-niveauet på ejendommen, så problemerne bliver mindre.

Køernes behov for svovl er normalt dækket ind. Der er efterhånden svovl i de fleste gødninger, men tilføres der nok til at sikre udbyttet i græs?

Burde vi vælge N26 med højt svovl-indhold i stedet for N27 sammen med gylle første gang? Det vil en mineral-analyse kunne fortælle.

Kalium Hvis der er for meget kalium i foder, hæmmer det køernes magnesium-optagelse og får dem til at drikke mere vand. Det ser vi vel næsten aldrig i dag, fordi soja er skiftet ud med rapsprodukter, og afgræsning

Fosfor De seneste 15 års brug af rapskager i stedet for soja har gjort, at køerne får noget mere fosfor end før i tiden og normalt ikke mangler. Derfor er fosfortallene i jordprøver på mange kvægbrug steget fra omkring 3 til nu omkring 5. Vi ser derfor nu kun få dårlige førsteårs-majs med fosfor-mangel, og vi kan vel bedre undvære startgødning til majs end før i tiden.

De nye fosforkvoter bliver et problem på en del

kvægbrug. Man må regne med mindre fosfor i gyllen, hvis man kan dokumentere, at køerne får mindre fosfor i foder end normalt. Som en del af dokumentationen skal der tages mineral-analyser af al foder, som udgør over 10 % af det daglige foderforbrug.

Magnesium Det er ønskeligt med et så højt indhold i græs som muligt, selv om der tilføres magnesium i mineralblandinger.

Er kaliumtallene meget høje i græsmarker på sandjord, bør magnesium-tallene være ekstra høje. Ellers vil den høje mængde kalium og luksus-optagelse i græs ”skubbe” magnesium ud af græsensilagen. Skal magnesiumtallene hæves, gøres det billigst ved at bruge magnesium-kalk eller eventuelt dolomit-kalk.

Meget høje kaliumtal på 12-15 på sandjord kræver magnesiumtal på 5-6 mod de normale 4, hvis man vil dyrke græs.

Opfordring!

Samlet tror jeg, at vi skal interessere os mere for mineral-analyser af første slæt græs. Vi bør kunne lave en bedre og mere målrettet gødskning og få grovfoder med et mere passende mineralindhold, hvis vi bruger både jordprøver, mineral-analyser fra græs og måske gylleprøver på kvægbrug.

Skal 2018 være året, hvor vi gør os nogle erfaringer?

SAGRO søger landmænd med store afgrødeskader Afgrødeskader forårsaget af kron- og dåvildt er fortsat et stigende problem for mange landmænd.

I 2018 og 2019 vil SAGRO derfor afholde en række erfa-gruppemøder for landmænd, som har store afgrødeskader.

Formålet med at deltage i en erfa-gruppe er at udveksle gode såvel som dårlige erfaringer med at nedbringe antallet af skader. Igennem sparring, ideer og gode råd fra ligesindede kan man dermed få overblik over, hvilke forvaltningsmæssige værktøjer man kan benytte sig af for at nedbringe antallet af vildtskader.

Erfa-grupperne er for landmænd, som hvert år har problemer med skader fra kron- og dåvildt. Udover landmænd forventes det også, at der deltager vildtkonsulenter fra Naturstyrelsen.

Møderne vil blive afholdt hos en af gruppens deltagere, som viser aktuelle skader og problemstillinger frem, og det bliver udgangspunkt for at gruppen drøfter løsningsmuligheder.

Natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO koordinerer og deltager i møderne.

Hvis du vil vide mere om ERFA-gruppemøderne?

Kontakt: Rasmus Filsø Løbner Natur- og vildtrådgiver Tlf. 9629 6636 Mobil: 2280 2020 Mail: rfl@sagro.dk

Til møderne skal vi derfor drøfte muligheder som: • Skræmmeforanstaltninger • Afværgemidler • Aflastningsarealer • Regulering

Det er gratis at deltage i møderne

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

JURA

Han, hun og pengene En ny lov om ægtefællers formueforhold afskaffer fælleseje og formuefællesskab og fastsætter nye regler for særeje.

TEKST: Ellen Marie Kaae Advokat (H), TELLUS Advokater Tlf. 7660 2340 · ems@tellus.dk

Begreberne ”fælleseje” og ”formuefællesskab”, som har været anvendt i langt over 100 år, bliver afskaffet.

Begrundelsen er, at begreberne har givet anledning til misforståelser. Folk har troet, at begge ægtefolk blev EJERE af formuefællesskabet eller fællesejet – men juridisk har det betydet noget andet - nemlig: At formuen skulle deles i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald – i modsætning til særeje, som ejer-ægtefællen selv kunne beholde.

At være ejer eller medejer betyder, at man har ret til at bestemme, hvordan formuen skal administreres – for eksempel om der skal nyt tag på huset, eller om bilen skal sælges. At formuen skal deles, betyder bare, at den ægtefælle, som ikke er ejer, skal have halvdelen af værdien ved skilsmisse eller død.

I den nye lov har man indført et begreb, ”delingsformue”, som beskrivelse af den del af en ægtefælles formue, som skal deles ved skilsmisse eller dødsfald.

Nye regler om særeje De nugældende regler om særeje har vi haft i knap 30 år, og de har medført en del uklarheder og forhold, som ikke er hensigtsmæssige.

I den nye lov har man valgt at lave en mere grundig

beskrivelse af, hvilke typer særeje man kan lave, om tidsbegrænsning af et særeje og om, hvordan et særeje kan afgrænses, hvis det ikke er hele formuen, som er særeje.

Der er også nye regler om, hvordan gæld, der vedrører særejet, behandles, og om pristalsregulering af særeje.

I praksis opstår der tit problemer om, hvor et særeje er blevet af. En ægtefælle har måske arvet et beløb, som skal være særeje. Hvis ægteparret skal skilles nogle år senere, skal man kunne finde beløbet igen.

Hvordan det kan lade sig gøre, indeholder loven også detaljerede regler om.

Nye regler om tinglysning Når et ægtepar aftaler særeje, skal deres aftale skrives i en ægtepagt, som skal tinglyses. Hidtil har det været sådan, at ægtepagten var offentlig tilgængelig – alle og enhver har kunnet få en kopi ved at kontakte tinglysningen.

Den offentlige adgang til ægtepagter bliver afskaffet, og fremover bliver det sådan, at opretteren selv kan slå ægtepagten op i tinglysningen ved brug af Nem-ID. Som noget nyt har folk, der har oprettet testamente hos notaren, fået adgang til at slå det op i tinglysningen.

Nye regler om gaver mellem ægtefæller Hidtil har det været sådan, at ægtefolk, som giver

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Den nye lov om ægtefællers formueforhold er vedtaget af folketinget og trådte i kraft 1. januar 2018.

TELLUS Advokater har på sin hjemmeside, www.tellus.dk, en artikelserie med en grundigere gennemgang af de nye regler.

hinanden gaver, der ligger ud over sædvanlige gaver til jul eller fødselsdag eller andre mærkedage, skal oprette ægtepagt.

Dette krav afskaffes nu, men ægteparret skal fremover på anden måde sikre sig tilstrækkeligt bevis for, at der er givet en gave.

Nye regler om pensioner, forsikringer og erstatninger Reglerne om, hvordan pensioner, forsikringer og erstatninger behandles ved skilsmisse og ved den første ægtefælles død, er sidst revideret for 10 år siden.

Også disse regler har i den nye lov fået en ajourføring under indtryk af de erfaringer, der er gjort.

Nye regler om udenlandske ægtepars formue Dansk retspraksis har hidtil været sådan, at et ægtepars formueforhold blev behandlet efter loven i det land, hvor manden boede, da de blev gift. Hvis ægteparret umiddelbart efter brylluppet flyttede sammen i et andet land, gælder dog lovgivningen i dette land.

Hvis ægteparret ønskede noget andet, skulle de lave ægtepagt om, hvilket lands love, der skulle bruges.

I den nye lov vendes det om. Alle ægtepar starter med loven i det land, som de først boede sammen i.

Når de har boet i Danmark i mere end 5 år, går de over på dansk ret. Hvis de ønsker noget andet, skal de lave ægtepagt.

FAKTA

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

FAKTA

Gratis familietjek Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning

Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

Du kan hos TELLUS Advokater bestille et gratis familietjek, hvor vi i løbet af 1 time gennemgår din og din families situation og reglernes betydning for, hvad der sker ved skilsmisse og dødsfald. Derefter kan du tage stilling til, om du har behov for at oprettet for eksempel testamente eller ægtepagt. Læs mere om familietjekket på www.tellus.dk og bestil et familietjek på tlf. 7660 2330.

JURA

Hede ører eller highfive?

Hvad sker der, når færdselspolitiet stopper dig for at tjekke din pickup-truck med en dieseltank på ladet?

Vanker der bøde eller ros?

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Har en landmand brug for et kursus i transport af kemi, diesel og gasflasker?

Ja, det må man vist have lov at mene. I hvert fald pålægger man sig selv nogle heftige begrænsninger, hvis man ikke har et gyldigt kursusbevis.

- Du kan klare dig uden kurset, hvis du aldrig nogensinde selv henter faremærkede stoffer ved foderstoffen, hvis du aldrig har brug for at køre en tankfuld diesel eller benzin ad offentlig vej ud til for eksempel en mejetærsker, der er ved at køre tom ude på marken, og hvis du heller aldrig transporterer en gasflaske.

Det fortæller energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt fra Byggeri & Teknik. Han er underviser på de såkaldte ”ADR”-kurser, som SAGRO tilbyder. I 2017 fik ca. 150 landmænd et kursusbevis, og i februar kører der igen kurser i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg.

Og uden et kursusbevis vil man nemt få hede ører, hvis man møder politiet.

Dobbelt bøde til arbejdsgiveren Er det nye transportregler, der er årsag til, at Byggeri & Teknik udbyder kurset?

- Nej, tværtimod. Reglerne er gamle og internationale. Men færdselspolitiet har på det seneste generelt sat mere fokus på transport af faremærkede stoffer, ikke kun med lastbiler, for reglerne omfatter alle,

”der er involveret” i transporten. Dermed også landmanden, truckføreren samt den, der udfylder transportdokumenterne.

Alle, der har set TV2, kender til færdselspolitiets kontrol af lastbiler, og landmænd har på egen krop mærket, at kontrollen også rammer dem, når de kommer kørende i pickup’en - eller varevognen. Har man uorden i sagerne, får man som chauffør mellem 4.000 og 7.000 kr. i bøde - og arbejdsgiveren får en bøde på det dobbelte.

I denne sammenhæng er en halv dag på et ADR-kursus for 750 kr. plus moms givet godt ud.

Landmand Gunnar Rask Jensen (tv) ved Esbjerg, havde styr på reglerne, da Gunnar Schmidt kikkede forbi.

Hvis du afhenter plantekemi eller andre faremærkede stoffer hos en leverandør, er det dit eget ansvar at sørge for de nødvendige transportdokumenter.

Kursusbevis gælder 5 år På kurset får man undervisning i, hvordan man skal forholde sig til lovens tekst, og det er Gunnar Schmidts erfaring, at kursisterne går hjem og retter op, så der ikke mangler mærkning af faremærkede stoffer og så transportdokumenterne altid er i orden.

- Jeg underviser folk i, hvordan man så nemt som muligt overholder reglerne, og hvordan man klarer de mange dokumenter, uden at drukne i papir, siger han. Fastgøring af de faremærkede stoffer er et andet fokusområde, for under transporten må især farligt gods ikke kunne forskubbe sig eller falde af.

Kursisterne bliver til sidst udstyret med et kursusbevis, der gælder i 5 år. Derefter skal man på den igen for at få tjek på ændrede regler og nye paragraffer.

Et stof som mangansulfat er også faremærket og skal transporteres efter ADR-reglerne for farligt gods.

FAKTA

SAGROs kurser: Herning: Tirsdag den 6. februar Billund: Torsdag den 8. februar Holstebro: Tirsdag den 27. februar Esbjerg: Torsdag den 1. marts

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

EJENDOM Flere får lov at købe

Nu skal de ældre ud af busken Landbrugsejendomme kan nu igen sælges i fri handel det er godt nyt for ældre landmænd.

TEKST: Jørn Lauritsen Direktør i LandboGruppen Jysk Tlf. 7660 2132 · jol@landbogruppen.dk

Det er kun godt et år siden, at det mest var nødlidende og konkurstruede ejendomme på markedet, der blev solgt.

Lidt ældre landmænd, der forsøgte at sælge gården i fri handel, måtte ofte opgive, fordi køber ikke kunne finansiere købet.

Men nu oplever vi mangel på gode produktionslandbrug, der er til salg. I dag er der ca. 30 % færre pro-

duktionslandbrug på markedet end for 1 år siden, og derfor er der al mulig grund til at overveje, om det ikke er nu, at forarbejdet til et salg skal gøres.

Vi har i dag fine muligheder med etableringslån via Vækstfonden i samspil med pengeinstitutterne.

Det er en helt anden situation end tidligere, hvor mange handler gik i vasken, fordi det kneb med at fremskaffe de sidste 30-40 %, når realkreditten havde leveret 60-70 % af kapitalen.

Vi sælger rent faktisk igen landbrug i fri handel - både produktionslandbrug og fritidslandbrug - og vi håber, at landmænd i 65-75 års alderen, som tidligere har opgivet at få solgt ejendommen, kommer ud af busken nu.

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I 2017 har LandboGruppen Jysk vurderet ca. 200 ejendomme med henblik på salg, og vi forventer, at tallet bliver langt højere i 2018, fordi der generelt er en tro på gode prisforhold også i den nære fremtid.

Vi gennemførte ca. 80 handler sidste år, og vi ser, at flere vil sælge, flere vil købe - og flere får lov til at købe.

Det er markedet, udbud og efterspørgsel, der afgør prisniveauet, og det er stort set uændret. Jordpriserne er i det store og hele også, som de har været i de senere år. Dog kan priserne i nogle egne af landet blive presset op, fordi kvæg- og svineproducenter og kartoffelavlere har brug for jord til udvidelse af bedriften. Men også investeringer udefra – fra ind- og udland – medvirker til, at unge i højere grad har mulighed for at komme i gang med en ejendom.

Handler, hvor der medvirker en investor, vokser stille og roligt - det er positivt, og vi tror, investorerne er kommet for at blive.

LandboGruppen Jysk har haft et godt og travlt år i 2017, og vi ser frem mod 2018 med god energi og målsætning om at være kendt af alle landmænd i vores områder.

Vi ser positivt på 2018, også fordi vækst og investeringslyst og en generelt større optimisme har en afsmittende effekt på handlen med landbrugsejendomme. Dansk landbrug fremstår fortsat som en branche, som det er værd at investere i.

Vi glæder os til at møde jer ude på gårdspladsen.

Folkepension er noget man søger om 1. september sidste år blev reglerne ændret, så man nu ikke længere får en påmindelse fra Udbetaling Danmark om, at man skal søge om at få folkepension, når man når pensionsalderen.

Mange har stadig den opfattelse, at folkepensionen udbetales automatisk, men der skal en ansøgning til. Det foregår via borger.dk, og hvis man ikke er digital, kan man søge folkepension på Borgerservice.

Hvis du er i tvivl om noget og vil være sikker på at få søgt om folkepension i tide, kan du altid søge rådgivning hos SAGRO. Hvis situationen er den, at du når pensionsalderen, men ønsker at udskyde din pension (det kaldes opsat pension), fordi du fortsætter på arbejdsmarkedet, så kan man også søge om det. Man opnår en venteprocent, der betyder, at man får en højere pension, når man senere forlader arbejdsmarkedet.

SAGRO anbefaler du kontakter din revisor, så du er sikker på at få søgt i tide og få lavet en beregning af din fremtidige folkepension. Og samtidig få tilrettet din forskudsopgørelse.

KALENDER Kroner frem for kilo - SAGROs økonomikonference

KVÆG Temadag om udendørs svineproduktion

Generalforsamlinger Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 12. marts kl. 19.30 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Sydvestjysk Landboforening Tirsdag den 13. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Onsdag den 7. februar kl. 8.45-15.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Omdrejningspunktet for økonomikonferencen er de aktuelle, tidlige regnskabstal, som giver landmænd mulighed for at benchmarke sig med andre landmænd.

Dagen rundes af med fremtidsforsker Jesper Bo Jensens bud på betingelser, muligheder og scenarier for fremtidens landbrug. Se fuldt program på www.sagro.dk.

Pris 600 kr. pr. person inkl. forplejning.

Kom godt i gang med FarmTracking Tirsdag den 6. februar kl. 9.00-11.30 i Esbjerg Tirsdag den 6. februar kl. 13.00-15.30 i Billund Torsdag den 8. februar kl. 9.00-11.30 i Holstebro Torsdag den 8. februar kl. 13.00-15.30 i Herning Med FarmTracking har du alle dine markoplysninger ved hånden i marken. Kurset henvender sig til landmænd, som ønsker at udnytte FarmTracking optimalt.

Efter kurset kan du anvende de vigtigste funktioner i FarmTracking. Du får råd og tips som sikrer dig det fulde udbytte af programmet.

Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 8080 2040 eller på www.sagro.dk.

Pris 300 kr. inkl. kaffe og brød/kage.

Christina Skelmose Jørgensen, planterådgiver, tlf. 7660 2162/4030 3627, mail: csj@sagro.dk Underviser Carl Aggerbo, SEGES.

Kursus i transport af faremærkede stoffer

Tirsdag den 6. marts kl. 9.30-16.00 Hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund SvineRådgivningens nye specialgriseteam samler landets producenter af grise på friland til en faglig temadag med et fyldigt program, der kan ses på www.sagro.dk, og som er omtalt på side 19.

Temadagen er tilrettelagt, så der er tid til networking. Deltagelse er gratis, men tilmelding senest den 2. marts til SvineRådgivningen på tlf. 7015 1200 er nødvendig.

Jysk Landbrug Torsdag den 15. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Herning-Ikast Landboforening Mandag den 19. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Foredrag Mandag den 19. februar kl. 10.00 til ca. 15.00 i Skolegade 32, Holstebro Minihøjskoledag med fhv. forstanderpar på Staby Efterskole, Britta og Thorkild Sønderskov. Efter en let frokost skal vi have gang i sangstemmerne, inden vi slutter med kaffe og en fastelavnsbolle. Tilmelding til Lis på tlf. 9746 4172 eller Erik på tlf. 9746 8468 senest den 8. februar. Pris 200 kr. inkl. forplejning.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Bowling

Mandag den 19. februar kl. 10.30 Søndre Boulevard 31, 7200 Grindsted Der startes med bowling kl. 10.30, og kl. 12.30 afsluttes der med spisning. Pris 130 kr. for bowling og spisning.

Tilmelding til Henry Hansen senest den 12. februar på tlf. 2191 9397/7533 9093 eller mail: henryh@altibox.dk

Årsmøde

Tirsdag den 20. marts kl. 13.30 Rundvisning på Produktionsskolen Nordvestjylland.

Efter kaffen er der generalforsamling.

Mandag den 12. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund Efter årsmødet vil forhenværende lokalpolitiker Ruth Lauridsen, Grindsted, fortælle om en vandring hun har deltaget i på Caminoen.

Hedeboernes Seniorklub Foredrag ved Knud Erik Mark

Varde Landboforenings Seniorklub Årsmøde

Besøg på Lægaard Landbrugsskole

Tirsdag den 6. februar kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter ”Min mormor” (Helene/1903-1998) er hovedpersonen i Knud Erik Marks dokumentariske beretning om et enestående menneske. Helene blev mor til 19 børn og levede et helt usædvanligt liv.

Generalforsamling Tirsdag den 6. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter Dagsorden ifølge vedtægter.

Ikast-Bording LandboSenior Generalforsamling

Onsdag den 21. februar kl. 11.30 i Æ Waaj – Isenvad Forsamlingshus Bygaden 4, Isenvad, 7430 Ikast Efter generalforsamlingen holder seniorklubben 20 års jubilæum. Tilmelding senest onsdag den 7. februar.

Foredrag

Tirsdag den 6. februar kl. 13.00 i Herning Torsdag den 8. februar kl. 13.00 i Billund Tirsdag den 27. februar kl. 13.30 i Holstebro Torsdag den 1. marts kl. 13.00 i Esbjerg Undgå bøder – deltag i et ½-dags kursus og lær, hvordan du løser opgaven på lovlig og praktisk vis!

Underviser: Energi- & teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S. Læs mere side 25.

Deltagerbetaling: 750 kr. ekskl. moms til dækning af kursusomkostninger, –materialer og let forplejning.

Tilmelding på www.sagro.dk.

Holstebro Struer Landboforening Onsdag den 14. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.15) hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Onsdag den 14. marts kl. 9.30 i Bordinghallen ”Velsignelsens historie” Bibelhistorie i nutidig fortolkning ved valgmeningspræst Morten Kvist. Ingen tilmelding. Pris 60 kr.

LandboSenior Herning Generalforsamling

Onsdag den 21. marts kl. 11.00 hos SAGRO Herning, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Der vil være underholdning af politisk chef N.K. Fruergaard over emnet ”Politisk avlskarl”.

Foredrag

Torsdag den 12. april kl. 13.30 Trafikskolevej 27, Hammerum, 7400 Herning Kørelærer Svend Erik Christensen vil fortælle om emnet: ”Bevar dit kørekort”. Tilmelding til SAGRO på tlf. 8080 2040 senest den 10. april.

Læs flere detaljer om alle arrangementerne på www.sagro.dk

Tirsdag den 20. februar kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Ø Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter kaffen vil tidligere landmand, Thyge Bruun fra Holsted, fortælle om ”Et anderledes seniorliv”, der er fyldt med mange og lange rejser. Som eksempel har han været ulandsfrivillig i Tanzania og gået Caminoen i Spanien.

Tilmelding senest mandag den 19. februar hos Marie og Henning på tlf. 2764 0557 eller 2764 0556

Det gode liv – hvad er det?

Tirsdag den 20. marts kl. 14.00 på Hotel Varde Annemarie Morris, tidligere forstander på Rødding Højskole og rektor på Esbjerg Gymnasium og nuværende forstander på Højskolen Østersøen trækker på sine erfaringer fra sin tid som medlem af Etisk Råd.

Ingen tilmelding – Pris 80 kr.

Sydvestjysk Landbo Senior Generalforsamling

Onsdag den 28. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Efter generalforsamlingen fortæller Hans Chr. Thoning, Oksbøl, om ” Mit liv i politik”. Eftermiddagen slutter med kaffe på foreningens regning. Ingen tilmelding.

Foredrag

Tirsdag den 10. april kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole René Schmidt fortæller, spiller og synger – og skaber derved et univers omkring forfatteren Jeppe Aakjær.

Rene Schmidt har gennem årene komponeret musik til mere end 450 TV-udsendelser og derved samarbejdet med en bred vifte af kendte danske skuespillere.

Ingen tilmelding – Pris 100 kr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST En decemberdag mødte alle SAGRO-medarbejdere op på arbejde i Brande, i hjertet af vores udbredelsesområde, til strategidag i byens hal.

Sådan blev 2018 skudt i gang - med klare mål for, hvordan vi hver især er med til at skabe et stærkt og stolt landbrug.

r. SAGRO Nye tider – nye traditione et nyt d me ud de lag jø Planter & Mil kur i Aulum tiltag, nemlig en nytårs og Helle Hallen. s ErikLandmand Jens Peter Por smilet sen fra Brørup fik kaldt rdan han frem, da han fortalte, hvo ver mo t firs re kombinerer at væ ktisk at pra lav t hel g tidi sam d me t ned på have sin strategi skreve bagsiden af en konvolut.

ROs medaf alle SAG g leverer it sn d u t E a der hver d arbejdere, g service for at o g in i ude hos rådgivn st og værd s strategik æ v e b a n sk På vintere å kunderne. arbejdet sammen p er d og r ge in el dag blev fd ærs af a kryds og tv ber. a k ls se datter

Dan, Bo og Leif Pedersen fra Varde blev de første til at modtage ”Årets udviklingspris”. Prisen er indstiftet af Varde Kommune og hylder årets vækstlandbrug. Borgmester Erik Buhl (med mikrofon) overrakte prisen foran 130 landmænd samlet til landbrugsmøde arrangeret af kommunen.

SAGRO og Jysk IT de lto på NutriFair, hvor de g igen i år r var pænt travlt med at tale me d interesserede landmænd. SA GRO slog på digitalisering, heru nder skabsprogrammet Su regnmm muligheder, der ligger ax og de i at bruge det. Samtidig invite rede SAGROs folk på standen sig selv kunderne – og loved hjem til e at tage kage med til kaffen.

SAGROs Line Fruerga ard-Roed (tv) deltager samm en med flere af SAGROs og Økolo girådgivning Danmarks kvægråd givere over de næste to år i en tværfaglig efteruddannelse ”F remtidens kvægrådgivere”samm en dyrlæger og rådgiverk med olleger fra andre virksomhede r.

med at atch endte dere, sm ræ G Jysk vin én, men to kåre ikke lange dyst blev r å da den to ndmand Mogens La afsluttet. og Christina S. n Bakkense der til daglig er , n se en rg ø O, delte J ver i SAGR gi d rå te plan len. sejrsskam