Grobund nr 1 januar 2014

grobund

01 2014

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Jysk Plantedag

7

Gamle stalde ingen hindring 8

Kødkvæg som levevej 14

grobund 2 grobund

INDHOLD

Foto: Gert Skærlund, VFL

GROBUND Grobund nr. 01 · 2014

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Jysk Plantedag

7

Har vi glemt det sunde sædskifte?

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Gamle stalde ingen hindring

8

Man kan sagtens have en høj ydelse uden høje omkostninger

Det bedste er, de ikke skal malkes

14

Kødkvæg og naturpleje giver et godt liv

Hvad lærte vi af rugforsøgene

20

Bliv klogere på såtidspunkt og svampestrategi

Forsøgsresultater for kvægfolk

22

Tilbageblik på forsøg med majs til gylle

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG: LAYOUT: TRYK:

Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 22. februar 13.000 stk.

Grafisk Produktion ApS Arco Grafisk A/S

At tage hul på et nyt år er som at åbne en dør til nye muligheder, og det er menneskeligt at håbe og tro, at det nye år bliver bedre end det gamle.

Personligt er jeg heller ikke i tvivl om, at vi i 2013 har passeret et vendepunkt, når det gælder politikernes – og befolkningens – syn på landbruget. Det kan godt være, de ikke alle sammen elsker os, men regeringen har i hvert fald gjort landbruget til en central vækstdriver.

Nu kan man ligefrem tale om, at der er forventninger til landbruget. Positive forventninger om at vores dyr og vores afgrøder kan skabe vækst og nye job på landet, i følgeerhvervene og i fødevareindustrien.

Det er derfor ikke for at ødelægge den gode stemning, at jeg nu bringer et emne på bane, som lægger en mørk slagskygge ind over især

grobund

Formanden

Luftkasteller og luftstrategier

vores husdyrproduktion.

Nemlig Danmarks absurd høje ambitioner om en endnu skrappere ammoniakregulering af landbruget.

Tilsyneladende lukker nogen i centraladministrationen fuldstændig øjnene for, at danske landmænd allerede er underlagt EU’s mest restriktive ammoniakkrav i husdyrloven, og at der derudover er helt firkantede krav om yderligere reduktion, hvis husdyrbruget ligger i nærhed af ammoniakfølsom natur.

Intet af dette blev der taget hensyn til, da den daværende miljøminister – uden nogen tilsyneladende indså konsekvenserne – for nogle år siden på et internationalt FN-møde forpligtede Danmark på at reducere ammoniakemissionen med 24% i forhold til niveauet i 2005.

EU som helhed skal kun reducere med 6%!

Intet af dette var i høring eller blev forhandlet med L&F. Som om det ikke var nok, arbejder EU så nu med en ny LUFTSTRATEGI, hvor man i et særligt direktiv sætter nationale lofter over ammoniak. Her får Danmark smækket et ekstrakrav oven i de 24%, så kravet nu hedder 30% reduktion.

Vi står her over for en konkret trussel, som kan få alle drømme om øget produktion til at falde til jorden.

Som totalt kolliderer med Natur- og Landbrugskommissionens vækstdagsorden.

Og som truer med at begrænse store dele af vores nuværende husdyrproduktion.

I forvejen er det sådan, at en lille mose eller et lille over-

drev totalt kan blokere for en udvidelse af en husdyrproduktion. Det kan endda være natur, som en naturglad landmand selv har anlagt frivilligt, som man så pludselig pålægger ham at beskytte.

”Vi står her over for en konkret trussel, som kan få alle drømme om øget produktion til at falde til jorden”

vandplanerne, så ved I, hvad jeg mener!

Landbrug & Fødevarer har givet sagen højeste prioritet på grund af alvoren og konsekvenserne. Derfor er banen kridtet op til kamp i forhold til EU-systemet og de hjemlige politikere.

Danske landmænds rimelige og legitime krav er, at vi vil belønnes for den indsats for ammoniakreduktion, vi nu har præsteret i en årrække.

Og så vil vi have lov at fortsætte vores bæredygtige, intensive produktion.

Godt nytår til jer alle!

Skal vi nu i tillæg pålægges at reducere vores udledning af luftbåren ammoniak med 24% mere end alle andre EU-lande, så er vi ude i en overimplementering, som slår, hvad vi ellers har oplevet. Og vi har oplevet en del! Jeg behøver vist kun at nævne

A f Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Høringssvar om vandplaner En styregruppe nedsat af de otte syd- og sønderjyske landboorganisationer har afgivet et fælles høringssvar vedrørende vandplanerne.

I løbet af januar bliver høringssvaret fulgt op gennem en presseindsats i forhold til de lokale folketingsmedlemmer og kommunalpolitikere.

I øvrigt fik ca. 300 landmænd i Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug screenet deres ejendom for virkninger af vandplanen på deres ejendom. Heraf valgte omkring 250 landmænd at få konsulenthjælp til at indgive individuelle høringssvar vedrørende i alt 125 vandløb. Derudover er der enkelte landmænd, som på egen hånd har afgivet høringssvar.

Task force-gruppe Markvand har desuden afgivet høringssvar vedrørende fem konkrete vandplaner: Kruså-Vidå, Vadehavet, Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.

Endelig har task force gruppen også udtalt sig om markvanding i al almindelighed i relation til vandplanerne. Det sker vel vidende, at markvanding først for alvor bliver et tema i part 2 af vandplanerne i 2015.

I udtalelsen slår task force gruppen fast, at der allerede nu er store udfordringer omkring markvandingen, fordi man savner præcise mål for, hvilke vandressourcer, der er til rådighed, og viden om, hvordan den reelle påvirkning af markvanding er på forskellige naturtyper. Endelig er det eksisterende modelværktøj aldeles mangelfuldt.

Markvanding I et kommende nummer af Grobund vil Esbjerg, Varde, Billund og Vejen kommuners nye administrationsgrundlag blive beskrevet.

Her vil du kunne læse, hvad der er aftalt om, hvordan kommunerne vil fordele de ekstra vandmængder, der er stillet til rådighed for markvanding, efter at kommunerne i sommer ændrede deres administrationspraksis efter pres fra Task force-gruppe Markvand.

Det er i øjeblikket ved at blive aftalt, hvilke kriterier, der skal gælde, og hvilke muligheder der bliver for at pulje vandboringer.

Indberetning af markvand

mængder skal ledes bort fra markerne.

Kommunerne udsender i øjeblikket besked om indberetning af den indvundne mængde vand, der er anvendt til markvanding. Der er erfaring for, at mange landmænd glemmer at indberette markvand. Tidligere har heller ikke rykkere hjulpet.

Det kan koste meget dyrt at undlade at indrapportere markvandingen! Kommunen indberetter nemlig undladelsessynden, og så straffes landmanden med krydsoverensstemmelseskrav – altså alvorlige træk i landbrugsstøtten.

Forbudt for store landbrug i IkastBrande?

Vandløbsmøder I november deltog ca. 250 lodsejere i vandløbsmøder i Esbjerg, Varde, Vejen og Ikast-Brande kommuner.

Gennem arbejdet i vandløbslaugene sikrer lodsejerne, at der udarbejdes vandløbsrapporter, som danner baggrund for kontakten til kommunerne. Resultatet er, at man har stor succes med at sikre, at vandløbsregulativerne bliver overholdt – altså at vandløbene vedligeholdes – så de er i stand til at klare de årligt tilbagevendende tilfælde, hvor store regn-

Er det acceptabelt, at 28% af Ikast-Brande Kommune skal være lukket land for landbrug med over 500 DE? Det mener Natur- og Erhversstyrelsen åbenbart. Styrelsen har irettesat Ikast-Brande Kommune, fordi kommunen ikke havde skrevet ”forbudt for store landbrug” i alle områder med særlig drikkevandsinteresse – et areal, der svarer til de nævnte 28% af kommunen.

Fra Jysk Landbrugs side støttede vi kommunen i, at det var en unødvendig indsnævring, og at kommunen helt korrekt havde anvist områder, hvor store landbrug har udviklingsmuligheder, ikke hvor der var begrænsninger.

Styrelsens adfærd er udtryk for styring og overimplementering.

På baggrund af kritikken har Natur- og Erhvervsstyrelsen accepteret, at store landbrug godt kan udvikle sig i områder med særlig drikkevandsinteresse, blot der ikke er tale om barjordsprojekter.

grobund

Brug vækstagenter

Vækst med omtanke

TEKST Hans Jeppe Andersen Chef for Jysk Mark & Miljø og Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg

Hurtigere miljøgodkendelser Den første direkte konsekvens af konferencen i oktober mellem landbruget og de fire kommuner i Sydvestjysk Udviklingsforum, Vejen, Varde, Esbjerg og Tønder, har været, at kommunerne nu har sat en ekstern konsulent på opgaven med at gennemføre en analyse af arbejdsgangen med henblik på at gøre de fire kommuner til Danmarks hurtigste, når det gælder sagsbehandling af miljøgodkendelser. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for kommunerne og landbruget arbejder desuden videre med ca. 10 andre fokusområder, hvor der er aftalt en forstærket indsats.

Fjern hegnspæle tæt ved å Kommunernes åmænd appellerer om, at landmænd undlader hegning helt ned til åbrinken. Åmændene har hvert år skader på deres udstyr, når det møder efterladte jernpæle helt tæt på eller ude i åerne.

Mælke- og oksekødsproduktionen bliver mere global. Priserne på mælk og kød er direkte påvirket

at verdensmarkederne. Den sidste rest af regulering forsvinder med mælkekvoternes afskaffelse pr. 31. marts 2015.

Nogle mælkeproducenter vil nu vælge at slide deres anlæg ned, mens andre vil øge produktionen.

Situationen indebærer trusler, men også mange nye muligheder.

En produktionsudvidelse er fristende, men skal planlægges og gennemtænkes

omhyggeligt. Når man ser sig tilbage, er det ikke alle udvidelser i mælkeproduktionen, der har været lige økonomisk vellykkede.

Efter afskaffelsen af mælkekvoten kan der skabes vækst – med omtanke. Brug tiden nu til at udtænke en god plan, og brug vækstagenter, der vil udfordre dig på dine ideer og dine vækstplaner.

Den gode vækstplan skal som minimum indeholde en plan for følgende: l

l

l

l

l

l

l

l

l

3

Miljømæssige begrænsninger og muligheder Optimalt valg mellem billigt og holdbart staldbyggeri Synergier mellem eksisterende og nye stalde Anvendelse af nye teknologier Indarbejdelse af Lov om hold af kvæg Smittebeskyttelse, internt og eksternt Sikre en udvidelse, der skaber en reel fortynding af kapacitetsomkostninger Vurdering af arbejdskraftbehov og kompetencer Produktionens behov for grovfodermængde og -sammensætning

Vi tror på, at kombinationen af sparring mellem kvæg og miljø vil give dine vækstideer et skub i retning af en optimal vækstplan og en god bundlinje.

Vi har sammensat et team af vækstagenter i Jysk Landbrugsrådgivning.

De har deres faglige baggrund i miljø, lovgivning, byggeri, strategi og helhedsvurdering af mælkeproduktioner.

Morten S. Thomsen, kvæg: Strategi, kapacitetsomkostninger

Bo Kær Petersen, kvæg: Strategi, bemanding

Lene Eriksen, miljø: Ny teknologi, staldsystemer og miljøstrategi

Trine Jeppesen, miljø: Ny teknologi, staldsystemer og miljøstrategi

Har du ideer og vilje til vækst – så kontakt en af vores vækstagenter og få lagt en vækstplan med potentiale og omtanke.

jysk plantedag

Har vi glemt det sunde sædskifte?

Monokultur i hvede og majs breder sig – og det koster i længden.

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 Så længe jeg kan huske, har vi mere eller mindre haft monokultur i markerne.

Mantraet har været en forenklet og rationel markdrift. Men er det nu klogt?!

I 60’erne og 70’erne var der meget monokultur af vårbyg, men med de stigende kornpriser i 80erne og den første vandmiljøplan kom vintersæden på banen, og raps og ærter fik også plads i sædskiftet. Det højere udbytteniveau på vintersæd vippede vægten over på vintersæd, og på de bedre jorde køres der mange steder nu med en høj andel af hvede.

Nu ligner det igen monokultur.

Inden for grovfoderdyrkning er man gået fra det oprindelige sædskifte med roer og græs via kornhelsæd – i stedet er det nu majs og græs, og majsen er mange steder placeret på de samme marker år efter år.

Afgrødevalget er desuden i en årrække blevet påvirket eller direkte styret af, hvilke afgrøder man kunne få støtte til. Da roer og græs i begyndelsen var undtaget for støtte, så udgik roerne stort set af markdriften fra det ene år til det andet.

Til gengæld vandt majsen frem.

Nu hvor alle marker får støtte uanset afgrøden på marken, så er afgrødens udbytte og kvalitet som foder igen blevet den afgørende parameter.

Problemerne vokser!

Men nu slås vi til gengæld i stigende omfang med ukrudts-, sygdoms- og resistensproblemer.

Mange af disse udfordrin-

Vores nye app kan ikke lave kaffe – men ✓ Den er din bedste hjælp, når du skal så, sprøjte eller gøde. ✓ Den fortæller dig de formler du ikke kan huske. ✓ Og facit får du med et par klik!

PRÆSENTERES PÅ JYSK PLANTEDAG

ger i moderne planteproduktion inden for salgsafgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte.

Vi støder oftere og oftere på situationer, som kræver, at man skal rykke noget hårdt i rattet for at komme videre. Som når vi fx ser, at ukrudtet bliver tæppedannende og ikke kan kontrolleres med gængse ukrudtsmidler.

Byt og vind!

Hårdtpumpede kvægbrug med mange dyr og få ha, har svært ved at få en god kvælstofudnyttelse, og svinebrugene mangler ofte organisk materiale i jorden.

Resultatet er dårlig frugtbarhed.

Fjerkræ- og minkproducenten har overvejende korn og tilsvarende en høj kvælstofproduktion med overvægt af P. Her kunne man med fordel bytte gylle eller jord med kvægbrugeren.

Omvendt har kvægbrugeren måske majs på lave jorde med tilhørende høstproblemer, hvor man med fordel kunne bytte med høj jord, hvor der nu dyrkes meget korn.

Hvad koster det? Hvad er fordele og ulemper ved at bytte jord? Kan der opstilles en model, så det er en win-win for begge parter?

Få svarene på JYSK PLANTEDAG tirsdag den 28. januar 2014.

Flere Formål: Vi sætter fokus på forskellige veje til at opnå et godt sædskifte og dermed en højere indtjening i markbruget.

Der vil undervejs være en opdeling i tre faglige spor for henholdsvis salgsafgrøder, grovfoder og kartofler.

Kom og bliv inspireret til en ny og spændende fremtid.

jysk plantedag

grobund

jysk plantedag

grobund

veje til højere udbytter Tirsdag den 28. januar kl. 9.30 - 15.00, Majsmarken 1, 7190 Billund

PROGRAM: Sædskifte – min vej til større dyrknings- og udbyttesikkerhed v/agronom og gårdejer Karl Martin Schelde, Terpsminde, Toftlund Karl bruger sædskiftet som en nøgle til at udbyttesikre og sprede sin risiko i markdriften. Omlægning til økologi på en del af arealet er en del af strategien.

Byt jord med din nabo – hvor svært kan det være? v/planteavlskonsulent Christian Hansen og miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Der bliver stillet skarpt på udfordringer og fordele ved jordbytning inden for dyrkning, miljøgodkendelse og jura.

Potentiale og udfordringer ved sædskifte inden for netop din produktionsgren Vælg mellem tre temaer: Salgsafgrøder, grovfoder eller kartofler v/planteavlskonsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning Vi indkredser styrker og svagheder og ser på økonomi og risikostyring.

Desuden øvrige aktuelle emner.

Hvordan skal din markplan være i år?

Vi præsenterer App’solut planteavl v/planteavlskonsulent Marie Uth Jysk Landbrugsrådgivnings nye, lille hjælper i marken samler de allervigtigste hjælpeværktøjer i en app til din smartphone. Og den er app’solut gratis!

Markedsorientering og intern handel med afgrøder v/ råvarerådgiver Bjørn Asmussen

Sædskif te-puslespillet

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest mandag den 27. januar kl 10.00. Pris 375 kr./deltager.

grobund

Management

Gamle stalde

ingen hindring TEKST Lilli Snekmose Redaktør

Tlf. 76 60 21 15

grobund

Man kan sagtens have en høj ydelse uden høje omkostninger Mads Stokholm Pedersen har vundet et særligt ry blandt kolleger og erfagruppemedlemmer.

Det kaster nemlig en vis respekt af sig, at Mads og hans medarbejdere præsterer en ydelse på 12.000 kg mælk pr. ko i stalde, hvoraf den ene stald er 20 år gammel og den anden næsten 40 år.

På bedriften i Øster Åbølling et godt stykke sydøst for Ribe har han 275 køer med tilhørende opdræt.

Heraf går de 100 køer i den ældste stald fra 1975.

Mads Stokholm Petersen er helt bevidst om, at det er usædvanligt at have så stor en produktion i så gamle stalde. I 70’erne blev stalde bygget billigt med henblik på at holde 20 år, men hans

har altså snart 40 års fødselsdag.

- Jeg mener, det var en økonomisk klog beslutning at fortsætte i de gamle stalde, forklarer han. For ham er regnestykket ret enkelt: - Mine køer har en billig husleje, og jeg holder gælden nede. Selvfølgelig har jeg store udgifter til vedligehold, men det kommer slet ikke op på niveau med, hvad en ny stald ville koste i afskrivning og forrentning.

Dækningsbidrag også i top At Mads og hans medarbejdere formår at drive en effektiv produktion i de gamle stalde, vidner et par nøgletal om. I 2012 var hans dækningsbidrag pr.

ko på 15.383 kr. – altså i absolut top. Pr. liter mælk svarer det til 1,41 kr.

Mads har i alle sine seks år som selvstændig fastholdt en høj ydelse mellem 11.000 og 12.000 kg mælk og et højt dækningsbidrag.

Fodereffektiviteten ligger bestemt også lunt, nemlig på 1,7 kg EKM/FE. - Det er min fornemmelse, at vi giver køerne alt, hvad de kan holde til, men at vi stadig har styr på deres maver.

Mads er 34 år, men han har arbejdet på gården, siden han var 22. Han var derfor velkendt med både driftsbygninger og produktion, da han som 28-årig blev selvstændig.

- De fleste syntes nok, at det var nogen meget gamle

Der bliver strøet tre gange dagligt i staldene. Det holder køerne rene og haserne fine.

stalde at købe, men jeg kendte systemet, så det var jeg ikke så bange for.

Udfordringerne Naturligt nok er der problemer at slås med i gamle stalde.

- Det hele kan jo ikke være helt vildt godt. Vi vil gerne have vores celletal længere ned, for om sommeren er der perioder, hvor vi ikke kan holde det under 200.000. Vi har også ret store udfordringer med betændelse og trykninger i klovene. Det skyldes kombinationen af et højt ydelsesniveau og så den omstændighed, at køerne er tvunget til at stå op for lang tid på opsamlingspladsen før malkning.

Køerne er delt op i to hold,

grobund 10

Management På et tidspunkt bliver udgifterne til renovering af de gamle stalde for høje. Til den tid vil Mads enten lægge produktionen om eller bygge. Men der kan nemt gå 5-10 år, mener han. hvoraf det ene hold malkes tre gange dagligt. For nogle køer betyder der 4½ time i kø dagligt, og det er ikke heldigt.

Vil selv!

Management på gården Mads tilstræber stabilitet og regelmæssighed. Opgaver løses til tiden, intet overlades til tilfældet, og Mads betegner da også med en underdrivelse sig selv som ”lidt perfektionistisk”.

En halt ko kommer fx i klovboksen samme dag, den spottes. Ikke dagen efter.

Når der tages ud fra stakken sker det med omhu, og hele fodringen er præget af præcision. Mads tager særligt vare på, at dyrene altid har adgang til foder.

Sengebåsene skal være rene og tørre.

Der bliver strøet tre gange dagligt, og halmforbruget ligger højt på 500 gram halm og 100 gram kalk pr. bås pr. dag.

- Det er nok tre gange så meget, som de fleste andre bruger, erkender Mads, men det giver han ikke køb på: Køerne skal være rene her!

Mads er hyppig gæst på landbrugsinfo.dk, han følger godt med i de landbrugsfaglige medier og holder sig ellers ajour gennem kolleger og faglige møder. Han er typen, der vil sætte sig ind i alting selv, og som hele tiden omsætter ny viden til handling.

Efter Jysk Kvægdag gik han hjem og justerede på tildelingen af råprotein til goldkøerne: - Meget taler for, at vi lå for lavt i forhold til det, Niels Bastian Kristensen fremlagde den dag, konstaterer Mads.

menligne med lægens stuegang på sygehusene, hvor Mads kikker undersøgende på hver enkelt og leder efter svar på spørgsmålet: ”Hvordan har vi det i dag?”

Han betragter hver enkelt ko og foretager sin vurdering.

Er der god gang i hende? Er afføringen lidt for tynd, eller tværtimod en anelse for tykt?

Hvordan er mælkemængden – og er ureatallet i tankmælken lige højt nok?

Efter ”stuegang” justerer Mads på fodringen, og der er hele tiden håndtag, der skal skrues på. Foderet ændrer sig jo også hele tiden, når et nyt slæt tages i brug, eller når sojaskrå er blevet for dyre, så der skal drosles ned på dem. Mads har hele tiden ”hands on”, og det er her i styringen af besætningen, at han grundlægger sin succes.

Stuegang Al Mads’ opbyggede viden om køer og deres pasning udfolder han hver dag ved morgenmalkningen af de højestydende. Det er en tjans han kun sjældent overlader til andre. Morgenmalkningen er nemlig lidt at sam-

Fakta Mads Stokholm Petersen var selv fodermester på Grønagergård inden han overtog den. Dengang var der 220 køer.

Mads bor sammen med Sarah Louise, og de har datteren Anna Mai på 20 måneder.

grobund 11

Fakta

Mads Stokholm Pedersens foderplan Den høje ydelse er ikke opnået gennem brug af ekstra meget kraftfoder: Majsensilage 8,6 FE Kløvergræs 1.slæt/3.slæt 4,4 FE l Kolbemajs 2,5 FE l Scanola Rapskager 3,5 FE l Sojaskrå 47 % 3,0 FE l Mineraler l l

I alt 22,0 FE, som også svarer til 22 kg/tørstof.

Foderplanen er et gennemsnit af de to malkende hold, hvoraf det ene hold malkes tre gange.

Mads Stokholm Pedersen med sine medarbejdere. Fra venstre er det Casper Simonsen, Mads, Alexander Bødtker og Ciprian Lerca, der er rumænsk praktikant.

Køernes reproduktionseffektivitet er 0,35.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 71

Område 72

Jens Hasling Frandsen »agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 e-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 e-mail: sis@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 e-mail: sk@dlr.dk

Jens Ravn »anesminde« Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 e-mail: jr@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 e-mail: kc@dlr.dk

Steen Lauridsen eg Mosevej 2 7200 Grindsted tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 e-mail: stl@dlr.dk

Område 80

Peter ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 e-mail: pst@dlr.dk

grobund 12

noter

JYSK bliver en lidt grønnere virksomhed Om kort tid installeres der solceller på Jysk Landbrugsrådgivnings tage i Esbjerg og Billund. Hvert anlæg producerer 100.000 kWh. Efter lang tids sonderinger med SydEnergi, har Jysk Landbrugsrådgivning nu indgået en aftale om etablering af solcelleanlæg på taget af begge rådgivningshuse i henholdsvis Billund og Esbjerg.

Begge anlæg vil formentlig være etableret inden nytår.

Først kommer der solceller på taget i Esbjerg, for her er byggetilladelsen i hus.

Anlæggene vil fylde det meste af taget og forventes at kunne levere en årlig

produktion på omkring 100.000 kWh hvert sted.

Jysk Landbrugsrådgivning vil herefter basere 25-30% af sit elforbrug på vedvarende energi.

Erfa-gruppe for kvinder gift med landmænd Flere kvinder ønsker at deltage i en gruppe, hvor emnerne fra det tidligere projekt ”Godt gift med en landmand” atter er i spil.

Har du lyst, så ring eller skriv til socialkonsulent Solvejg Høj, tlf. 40 36 87 88 eller soh@post.tele.dk inden 1. januar, så vi kan starte en gruppe i det nye år.

Når gruppen er samlet laves en møderække med emner efter deltagernes ønsker.

BBR-registrering er dit ansvar Mange ejendomme er fejlregistreret i BBR-registret.

Der er mange typer af fejl, men det vi oftest ser, er at der på ejendommen er registreret en olietank, der for længst er væk. Det kan også være en bygning, der er fjernet enten i forbindelse med nybyggeri, eller bare er revet ned, fordi den ikke blev brugt længere.

Det skal alt sammen registreres – også hvis man ændrer benyttelsen af et hus , f.eks. hvis man inddrager et rum i stalden til beboelse, eller man tager hele overetagen i brug på stuehuset.

I en salgssituation er det særlig vigtigt, at registreringen er rigtig.

Ikke alle er klar over, at det er ejerens ansvar, at registreringen er korrekt, men det er det!

Ejendommens BBR-registrering kan findes på nettet under OIS.dk, ellers kan vi være behjælpelige med at finde den. Ændringer skal indberettes til kommunen.

Holger Bjørnskov

Fortvivl ikke – få hjælp til digital postkasse Vil du have hjælp til alt det praktiske med at oprette postkassen, så kom til os.

Vil du have hjælp til alt det praktiske med at oprette postkassen, så kom til os. Med vores løsning vil du fortsat kunne modtage din post som papirpost med Post Danmark.

Vil du helst have så lidt som muligt med alt det tekniske at gøre, så tilbyder vi at passe og tømme din postkasse for dig.

Posten fra det offentlige skriver vi ud og sender til dig som ”gammeldags”

papirpost med Post Danmark.

Den løsning forudsætter, at du udfylder en skriftlig aftale med Jysk Landbrugsrådgivning om digital postkasse, og du skal være oprettet med medarbejdersignatur. Men det kan vi også let hjælpe dig med!

Er du interesseret, så giv besked til din revisor eller revisorassistent på tlf.

76 60 21 00.

grøn energi

grobund 13

Få hjælp af en energirådgiver - det betaler sig

TEKST Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune

Hvis du som landmand planlægger at investere i energirenovering eller et skifte til mere effektive opvarmningsformer, så har du mulighed for at opnå et etableringstilskud.

For at opnå tilskud er det imidlertid en forudsætning, at der er indgået en aftale med et energiselskab, inden man sætter noget i gang.

Og det er her en energirådgiver kommer ind i billedet.

Det er nemlig ham, der kan sørge for, at energibesparelsen indberettes til energiselskabet.

Landmanden kan frit vælge hvilket energiselskab, han ønsker at samarbejde med. Når der så er indgået bindende aftaler med en leverandør om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet, opfatter man projektet som værende sat i gang.

Tilskuddet udbetales først, når energibesparelsen er dokumenteret og verifice-

ret/godkendt til indberetning til Energistyrelsen.

Et teknisk rådgivningsforløb på et landbrug kan bestå af: l En overordnet gennemgang af de energiforbrugende processer og anlæg, der findes på landbruget. l Konkrete målinger og/eller beregninger af udvalgte anlægs energiforbrug. l Efter gennemgangen får landmanden et overblik over den samlede besparelse.

Udover energibesparelsen er der mulighed for at søge tilskud, og det er netop energirådgiverens beregning af energibesparelsens størrelse samt typen af de tiltag, der igangsættes, der er afgørende for tilskuddets størrelse. Tilskuddet størrelse vil sammen med investeringen og energibesparelsen indgå i beregningen af tilbagebetalingstiden, som energirådgiveren udarbejder til landmanden.

Erfaringer viser, at tilskuddet i mange tilfælde som minimum dækker de udgif-

ter, der er forbundet med at have en energirådgiver til at afdække mulighederne for at opnå energibesparelser på bedriften.

På landbrug vil man særligt kunne finde besparelser på belysning, ventilation, trykluft, køling og pumpning.

Ny tilskudsordning En ny tilskudsordning trådte i kraft 1. august 2013. Det er til udskiftning af anlæg med fossile brændsler til anlæg med vedvarende energi.

Ordningen er målrettet til virksomheder herunder landbrug, og tilskuddet gives som investeringsstøtte til: l Udskiftning af anlæg med fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. l Udskiftning af anlæg med fossile brændsler til fjernvarme. l Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte udskiftninger.

For landmænd vil det være oplagt at søge penge til at skifte olie- eller gasfyret ud med et halm-, pille- eller stokerfyr til at opvarme bedriften. Der kan opnås 45-65% i tilskud afhængig af projekttypen, og der er afsat en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. årligt fra 2014, der fastholdes frem til 2020.

Fakta I Danmark er der fastsat mål for, hvor meget der skal spares i energiforbruget hvert år, og det forpligter energiselskaberne til at medvirke til at fremme indsatsen for energieffektiviserende tiltag hos forbrugerne - herunder landbrug.

Energiselskaberne skal gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand i form af tilskud til energibesparelser tilskynde til energibesparelser hos forbrugerne.

grobund 14

kødkvæg

Det bedste er at de ikke skal malkes ”Gør det enkelt” – det er Søren Skou Iversens råd til andre, der kunne tænke sig en tilværelse som kødkvægsproducent og naturplejer.

grobund 15

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Når dyrene færdigfedes går de i dybstrøelse og fodres efter ædelyst. Der er majsensilage, kraftfoder og halm ad libitum.

Det SKULLE være køer.

Det har Søren Skou Iversen vidst, lige fra han som barn voksede op på forældrenes kvæggård ved Vrøgum.

Først hjalp han med køerne hjemme hos sin far, siden arbejdede han som elev og medhjælper hos et par mælkeproducenter.

Men hvor skønt er det egentlig at stå op kl. 4 hver dag for at malke køer?

Den slags tanker begyndte at rumstere i hans hoved, så da han kun godt 20 år gammel i 2001 købte en mindre gård ikke så langt fra forældrenes, fik han anskaffet noget kødkvæg.

Og så snart det var muligt, blev de hans levevej.

I dag har han ca. 80 moderdyr og i alt 300 dyr. Det blev muligt, da han i 2008 også overtog forældrenes gård, hvor de gamle stalde allerede var indrettet til vinteropstaldning af kødkvæg og færdigfodring i dybstrøelse.

Han sender årligt omkring 200 dyr til slagt, og han stortrives med at passe og fodre de mange dyr.

Arbejdsindsatsen her i vinterhalvåret er absolut overkommelig. Fodringen kan klares om formiddagen, og resten af tiden går

med vedligehold af bedriftens maskiner og andre projekter.

Han savner absolut ikke malkearbejdet!

Produktion med overskud - Jeg kan godt lide den frihed det giver ikke at være bundet af malkning. Jeg kan stort set fodre, når jeg vil, fortæller han storsmilende.

Det er lykkedes at skabe en produktion, han trives med og lever af. Opskriften på succes er en kombinationen af lav gæld og ingen større investeringer i de gamle driftsbygninger – og en absolut billig fodring.

Selvforsyning af foder Om sommeren er der mest at se til med 300 dyr spredt på mange arealer – hjemme ved gården, på marker ned

”Jeg er selvforsynende med foder. Nogle år bytter jeg mit eget korn med kraftfoder.”

til Filsø, på Forsvarets og skovens arealer og på enge ned til Ho Bugt. Derfor har han fast fuldtidshjælp i sommermånederne, hvor der også skal bjærges vinterfoder til alle de mange dyr.

- Jeg er selvforsynende med foder, hvis vi ser bort fra et enkelt år, hvor wrapballerne slap op. Nogle år bytter jeg mit eget korn med kraftfoder, hvis prisen er i orden. Det vil jeg hellere end at få kornet valset og have udgift til protein og mineraler. Der er en masse arbejde med at få det hele i silo. Så er det meget nemmere at bytte og få færdigt kraftfoder.

At få foder billigt nok er den store udfordring ved Sørens produktion. Når ungdyrene skal færdigfodres, får de majs og kraftfoder ad libitum. Køerne fodres derimod så billigt som muligt om vinteren.

De skal klare sig med halm, wrapballer og kartoffelpulp, fortæller han om bedriftens foderplan.

grobund 16

kødkvæg

Fakta Søren Skou Iversen er 33 år gammel, faglært landmand og driver en fuldtidsbedrift med ammekøer og færdigfedning af opkøbte stude og kvier.

Råder over 326 ha, heraf 166 ha vedvarende græs. De 200 ha er forpagtet blandt andet af Forsvaret. Han betaler en beskeden leje for en del af Forsvarets og skovens arealer. Til gengæld får han enkeltbetalingsstøtten på arealerne.

Køer i alle farver Sørens dyr ligner en slags udstillingsfarm for krydsningskøer. Stort set alle racer er repræsenteret i det brogede sammenrend, man møder i stald og på mark.

De allerfleste har Søren endda købt helt ubeset.

- Jeg har et helt fast samarbejde med en handelsmand, der opkøber dyr rundt i hele landet. Han ved, at jeg foretrækker unge køer, gerne krydsningskøer,

for at få så lette kælvninger som muligt, forklarer Søren.

Som foldtyr bruger han helst limousinetyre, og helst pollede. Hvis det en tid kniber lidt med produktionen i hans egen besætning, opkøber Søren kviekalve eller tyrekalve til færdigfedning.

600.000 kr. i tilskud I år har Søren Skou været i stand til at udskifte og

nyetablere ialt 21 kilometer hegn. Det har været muligt takket være tilskud fra en særlig Natura 2000-pulje, som er søgt hjem af Jysk Landbrugsrådgivnings naturkonsulent, Anne R. Ravnshøj. Foruden hegnstilskuddet har Søren fået tilskud til indkøb af fire fangfolde, hvoraf den ene er en mobil fangfold, som han er umanerlig glad for.

I alt beløber det samlede tilskud fra Natura2000-

puljen sig til 600.000 kr.

Uden det havde han ikke magtet at få nye arealer med i afgræsningen, erkender han. Til gengæld for støtten forpligter han sig til at afgræsse arealerne de næste fem år. Det krav er helt i orden, konstaterer han tilfreds.

Fakta

Natura2000-ordningen, som Søren Skou Iversen fik støtte fra Betingelser:

l

l l l l l l l

I alt 21 km hegn har Søren Skou Iversen skiftet ud med tilskud fra Natura2000-puljen.

50% af arealet skal ligge indenfor de særlige N2000-områder Der må gerne være gammelt udslidt hegn på arealet 100% kompensation - rydning af hegnslinjen - hegn, fangfolde, vand, strøm, læ faciliteter…

- opsætning heraf Der skal minimum etableres vand eller hegn på arealet Skal opretholdes i 5 år Når tilsagnet er tildelt skal du selv økonomisk lægge ud.

Hvis noget går i stykker inden for tilsagnsperioden, skal du selv erstatte det Ingen tilskud til egen løn, konsulentløn m.m.

Jysk Landbrugsrådgivning hjalp i 2013 i alt 13 ansøgere, som tilsammen fik tilsagn om 2,9 mio. kr. i støtte.

grobund 17

Markplan: Slæt/afgræsning på vedv. arealer.......................... 167 ha Slæt/afgræsning på omdrift..................................... 84 ha Vårbyg............................................................................ 56 ha Grønbyg.......................................................................... 11 ha Majs til helsæd.................................................................. 9 ha

Nøgletal om kødproduktionen fra de seneste 12 måneder

Ungdyr

Kvier o. 24 mdr.

Daglig bruttotilvækst 1.087 g

790 g

Slagtet vægt

273 kg

293 kg 295 kg

Klasse EUROP

5,46

8,28

6,94

Skriv dig op … så er du med, næste gang der uddeles tilskud Fra tid til anden åbnes der op for ordninger, hvor landmænd kan søge støtte, men typisk skal alting så foregå med stor hast. Ofte er der kun en ansøgningsfrist på to måneder.

Derfor kan du nu i Jysk Landbrugsrådgivning blive skrevet op, så vi har stående, hvad dit projekt går ud på. Når tilskudsmuligheden pludselig opstår, kontakter vi dig!

Vil du skrives op, så kontakt Anne R. Ravnshøj, tlf. 76 60 23 92, e-mail arr@jlbr.dk.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 42 90

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 18

energiafgrøder

Status på dyrkning af

pil og poppel Pil til energiproduktion har nu været dyrket i omkring 5-6 år.

I hvert fald når vi snakker om arealer af betydning.

TEKST Niels Risager Uth Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 94

Indenfor Jysk Landbrugsrådgivnings kundekreds var der i 2012: l 322 ha med pil og l 203 ha med poppel.

Hertil kommer de arealer, der er blevet tilplantet i foråret 2013, som vi endnu ikke har tal for.

Hvis arealet, der nu er tilplantet, høstes hvert 3. år, vil der på de godt 500 ha kunne høstes omkring 12.000 m3 flis, hvis vi regner med et gennemsnitligt udbytte på lidt under 10 tons tørstof pr. ha. Det svarer til omkring 0,2 % af den

dansk producerede flis, der årligt bruges i Danmark.

Langt den største del af den flis, der i dag bruges, kommer fra skovene.

De fleste arealer, der er tilplantet med pil og poppel, er arealer, der er marginale i forhold til dyrkning med andre landbrugsafgrøder.

Pil trives godt på arealer, der er vandlidende, hvorimod poppel gror bedst på almindelig høj agerjord.

hvert 10. år, som er det længste antal år, der må gå, hvis man får tilskud til energiplanter.

Derfor plantes der ofte popler på mindre arealer, i kiler og lignende, hvor man så kan nøjes med at høste hvert 10. år med skovmaskine eller motorsav. Pil og poppel i kort omdrift skal derimod helst stå på lidt større arealer, hvor det er rentabelt at høste med maskine, helst 4-5 ha i sammenhæng.

”Hvis ikke arealerne holdes rene det første år efter plantning, så bliver væksten katastrofalt forsinket i begge afgrødetyper”.

Poppel kan dyrkes i både kort omdrift med høst hvert 2. eller 3. år, eller i lang omdrift med høst

Udbytter

De erfaringer, der indtil nu er gjort med dyrkning af pil og poppel, er naturligvis sparsomme, da kun få arealer er høstet første gang og endnu færre er høstet to gange.

Men det er i hvert fald med al tydelighed vist, at hvis ikke arealerne holdes rene det første år efter plantning, så bliver væksten katastrofalt forsinket i begge afgrødetyper.

På et areal, hvor ukrudtet var bekæmpet tilfredsstillende, blev der i vinteren 2012-13 på en blanding af 1. og 2. årsskud i gennemsnit høstet ca. 65 kubikmeter flis pr. ha, svarende til 9,8 tons tørstof pr. ha.

En del er nu afregnet med 70 kr./m3. Det giver et dækningsbidrag, efter fradrag af gødningsudgift og renholdelse, på ca. 1.400 kr./ ha. pr. år. Hertil kan man så lægge enkeltbetaling og tilskud til energiafgrødeproduktion i alt omkring 2.500 kr./ha. Endvidere kan der søges tilskud til sprøjtefri dyrkning samt reduktion af kvælstof. Det giver yderligere ca. 850 kr./

grobund 19

ha, men krĂŚver til gengĂŚld en meget effektiv mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse.

Hos en anden avler blev et areal høstet üret efter plantningsüret. Da man normalt ikke regner med udbytte af betydning det første ür efter plantning, var det süledes stort set kun et ürs vÌkst, der blev høstet. Udbyttet var 6 tons tørstof pr. ha. Det svarer til omkring 40 kubikmeter flis pr. ha med et normalt vandindhold ved direkte høst pü ca. 50%. Ved den kommende høst om to ür forventer vi et udbytte, der er omkring tre gange sü højt. Hovedparten af flisen er endnu ikke solgt og skal nedtørres til 15% vandindhold og sÌlges til mindre anlÌg og til private.

De første popler bliver fÌldet i denne vinter, sü der er endnu ikke erfaringer med udbyttemülinger i praksis.

Hvis arealet med pil eller poppel dyrkes intensivt, med god renholdelse og normal gødskning, vil det ikke vÌre urealistisk at regne med et ürligt udbytte pü 8-10 tons tørstof pr. ha.

I forsøg pü lavbundsjord ved Grindsted blev der over en periode pü fire ür høstet 13 tons tørstof pr. ha i gennemsnit pr. ür, sü det kan lade sig gøre at høste store tørstofudbytter i pil, hvis alle forhold er optimale.

Gode afgrøder pü marginaljorde

8

DÌkningsbidraget i pileog poppeldyrkning er ikke voldsomt i forhold til korn, men da afgrøderne ofte dyrkes pü marginaljord, hvor kornudbyttet i gennemsnit ligger pü under 45 hkg/ha, sü er dyrkning af disse afgrøder de fleste steder konkurrencedygtige.

Pü arealer, hvor man kan regne med at høste over 50 hkg korn pr. ha hvert ür, skal man ikke plante pil og poppel, med mindre der er andre grunde til det end de økonomiske. Det kunne fx vÌre jagtinteresser.

Prisen pü flis er stabil med en svag opadgüende tendens. Dog ser det alligevel ud til, at det kan vÌre svÌrt at afsÌtte pileflis til fjernvarmevÌrkerne. Det skyldes isÌr kvalitetskrav fra vÌrkernes side, samt det forhold, at vÌrkerne har kontrakter med skoventreprenører, eller importerer flis fra udlandet.

Derfor vil det nok vÌre en god idÊ for de fleste avlere enten at sÌlge gennem en skoventreprenør eller igennem en dyrkerforening.

Det vil endvidere vÌre klogt at have aftalerne i orden, inden høsten starter.

ď€Ľď€Œď€…ď€‡ď€™ď€’ď€„ď€?ď€?ď€‚ď€„ď€‚ď€‡ď€Œď€‡ď€?ď€’ď€‘ď€‘ď€‰ď€ƒď€‚ď€„ď€ƒď€‚ď€šď€‡

 ď€?ď€‚ď€„ď€Œď€œď€Œď€“ď€‡ď€’ď€?ď€?ď€?ď€Œď€ƒď€?  ď€&#x; 



ď€Ľď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€?ď€?ď€†ď€Œď€‹ď€‡ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€? ď€…ď€‚ď€‹ď€‚ď€ƒď€?ď€?ď€ƒď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€Žď€‘ď€—ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€? ď€ ď€‚ď€ƒď€‚ď€„ď€‚ď€…ď€†ď€‡ ď€ ď€‚ď€ƒď€‚ď€„ď€‚ď€…ď€† ď€ˆď€‚ď€„ď€‡ď€‚ď€„ď€‡ď€ƒď€‰ď€‡ď€Šď€‚ď€‹ď€Œď€…ď€…ď€Œď€?ď€‚ď€†ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€Žď€‘ď€Œď€?ď€…ď€‚ď€„ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€‡ď€?ď€?ď€†ď€Œď€‹ď€‡ď€‚ď€†ď€“ď€Šď€…ď€‚ď€” ď€„ď€Œď€ƒď€?ď€‡ď€“ď€•ď€‡ď€…ď€‚ď€‹ď€‚ď€ƒď€?ď€?ď€ƒď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€Žď€‘ď€—ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€‚ď€„ď€‡ď€˜ď€—ď€‡ď€…ď€“ď€ƒď€?ď€? ď€‚ď€™ď€‚ď€ƒď€?ď€’ď€‘ď€‘ď€‚ď€‡ď€Œď€‡ď€?ď€’ď€‘ď€‘ď€‰ď€ƒď€‚ď€„ď€ƒď€‚ď€šď€‡

ď€ ď€‚ď€›ď€„ď€‚ď€?ď€‚ď€„ď€Œď€œď€Œď€“ď€‡ď€’ď€?ď€?ď€?ď€Œď€ƒď€? ď€ ď€‚ď€&#x;

 ď€ˆď€‚ď€„ď€‡ď€?ď€“ď€ƒď€‡ď€’ď€˜ď€ƒď€—ď€Žď€‡ď€’ď€˜ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€ ď€Ąď€˘ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€‡ď€‚ď€•ď€†ď€‚ď€„ď€‡ď€Łď€•ď€¤ď€„ď€Žď€†ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€‘ď€¤ď€…ď€…ď€‚ď€” ď€˜ď€„ď€Œď€ƒď€œď€Œď€˜ď€˜ď€‚ď€†ď€Łď€žď€‡  ď€Ľď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€…ď€‚ď€‹ď€‚ď€ƒď€?ď€?ď€ƒď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€Žď€‘ď€—ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€? ď€Ľď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€…ď€‚ď€‹ď€‚ď€ƒď€?ď€?ď€ƒď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€Žď€‘ď€—ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€? ď€ˆď€‚ď€„ď€‡ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€‚ď€Žď€šď€‡

ď€ ď€‚ď€Śď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€ ď€”ď€„ď€§ď€?ď€?ď€?ď€‚ď€‡ď€…ď€‚ď€‹ď€‚ď€ƒď€?ď€?ď€ƒď€žď€‡ ď€ ď€‚ď€¨ď€‘ď€—ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€‚ď€„ď€Šď€‹ď€Œď€…ď€?ď€†ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€‚ď€„ď€‡ď€˜ď€—ď€‡ď€’ď€˜ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€Ąď€Şď€Ťď€‡ď€–ď€“ď€Š ď€?

ď€ ď€‚ď€¨ď€…ď€¤ď€„ď€‚ď€ƒď€?ď€‚ď€‡ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€?ď€?ď€„ď€Œď€•ď€†ď€Žď€Šď€Źď€?ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€?ď€?

ď€ƒď€Œď€Žď€?ď€‚ď€‡ď€“ď€ƒď€…ď€§ď€?  ď€Ľď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€?ď€?ď€? ď€Ľď€Œď€…ď€Žď€?ď€?ď€?ď€?ď€?

ď€¸ď€˜ď€‡ď€† ď€Œď€…ď€‡ď€ ď€Ą ď€Œď€‡ď€†ď€Œď€…ď€Žď€?  ď€?

ď€ ď€‚ď€­ď€„ď€’ď€™ď€‚ď€?ď€†ď€‚ď€„ď€Œď€ƒď€? ď€ ď€‚ď€Žď€’ď€„ď€?ď€? ď€ ď€‚ď€­ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€‚ď€„ď€‡ď€’ď€?ď€‡ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€? ď€ ď€‚ď€Żď€‚ď€ƒď€–ď€’ď€…ď€?ď€?ď€‡ď€‚ď€•ď€†ď€‚ď€„ď€˜ď€…ď€“ď€ƒď€†ď€ƒď€Œď€ƒď€?ď€‡ď€Œď€‡ď€Śď€‡ď€‹ď€§ď€? ď€ƒď€‚ď€„ď€ž ď€Ľď€Œď€…ď€‘ď€‚ď€…ď€?ď€Œď€ƒď€?ď€‡ď€–ď€‰ď€„ď€†ď€Œď€?ď€Žď€†ď€‡ď€‘ď€‰ď€…ď€Œď€?ď€†ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€°ď€‚ď€?ď€‚ď€ˆď€“ď€ƒď€‘ď€“ď€„ď€? ď€Ľď€Œď€…ď€‘ď€‚ď€…ď€?ď€Œď€ƒď€?ď€‡ď€–ď€‰ď€„ď€†ď€Œď€?ď€Žď€†ď€‡ď€‘ď€‰ď€…ď€Œď€?ď€†ď€‡ď€†ď€Œď€…ď€‡ď€°ď€‚ď€?ď€‚ď€ˆď€“ď€ƒď€‘ď€“ď€„ď€? Projektet udføres for:

LEVERANDĂ˜R AF SPECIALISTVIDEN OG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

Infarm A/S

Infarm A/S

Plantning & Landskab Fredericia og Kolding v. formand Lars Frandsen Plantning & Landskab Vejle v. formand Jørn Møldrup

ď€?ď€’ď€ƒď€†ď€“ď€? ď€…ď€“ď€ƒď€?ď€?ď€?ď€’ď€ƒď€Žď€‰ď€…ď€‚ď€ƒď€†ď€‡ ď€ąď€ƒď€? ď€ąď€ƒď€? ď€‘ď€’ď€Šď€Œď€…ď€‡ď€łď€Ąď€´ď€ľď€‡ď€ľď€śď€´ď€Ťď€‡ ď€‘ď€’ď€Šď€Œď€…ď€‡ď€łď€Ąď€´ď€ľď€‡ď€ľď€śď€´ď€Ť ď€?ď€?ď€“ď€ƒď€‘ď€“ď€„ď€?ď€?ď€?

www.hededanmark.dk

grobund 20

Hybridrug

Hvad lærte vi af rugforsøgene i 2013?

TEKST Marie Uth Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 88

Vi har haft flere markforsøg i hybridrug igen i år, ligesom vi har etableret nye forsøg i dette efterår til næste sæson. Det er stadig meget at lære om dyrkning af hybridrug, så for os har forsøgene stor værdi. I denne artikel bliver højdepunkterne fra årets forsøg gennemgået.

Etablerings-tidspunkt I et stort forsøg har vi undersøgt sådatoens og udsædsmængdens betydning for udbyttet, og her er der virkelig nogle store merudbytter at hente – eller udbyttetab, om man vil! Vi kan se af forsøgsresultatet, at der er et statistisk sikkert lavere udbytte ved at så i midten af oktober fremfor at så først i september eller i midten af september.

Det stemmer godt overens med andre, lignende forsøg. I tabellen kan du se de forskellige etableringsmetoder samt tilhørende udbytter og merudbytter ibåde kroner og hkg.

Hvis vi kigger isoleret på merindtjeningen i kr. pr. ha. i dette forsøg, hvor der sammenlignes med det laveste udbytte, fremgår det, at der er bedst indtjening ved at så tidligt og kun så 1 unit pr. ha. Men der medfølger en vis risiko, da der tilsyneladende hurtigt kommer et faldende udbytte ved 1 unit pr. ha, når såtidspunktet skydes til lidt senere.

Led Sådato

Ud fra dette forsøg er det derfor tilrådeligt at så 1,251,75 unit pr. ha primo eller medio september.

Svampebekæmpelse – en usikker investering I vores svampeforsøg har vi testet 10 forskellige strategier, hvor der er sprøjtet 1-3 gange i foråret med forskellige midler. I det ubehandlede led blev der høstet 64,1 hkg pr. ha. Svampebekæmpelse har givet op til 7 hkg ekstra pr. ha. Det er ikke specielt imponerende, men det skal ses i lyset af, at smittetrykket i rug har været lavt i 2013. Samtidig har kornprisen på rug

været langt nede i efteråret 2013, så der skal mange tønder korn til at betale for svampesprøjtningen.

Overordnet kan vi se, at det har været en tvivlsom forretning af svampesprøjte i denne mark i år. I de fleste led har det faktisk givet et lille økonomisk tab at svampesprøjte.

De to bedste løsninger, som lige akkurat givet et positivt netto-merudbytte, har været følgende: 1) En to-delt sprøjtning med 0,25 L/ha Folicur på fanebladet fulgt op af 0,25 L/ha Folicur + 0,2 L/ha Proline på akset.

Udsæd (unit/ha)

Udbytte (hkg/ha)

Brutto-merudb. (hkg/ha)

Netto-merudb. (kr/ha)

Netto-merudb. (hkg/ha)

1

04-sep

1

75,1

19,2

2016

19,2

2

04-sep

1,75

72,3

16,4

1362

13,0

3

04-sep

2,5

72,7

16,8

1044

9,9

4

17-sep

1

64,9

9

945

9,0

5

17-sep

1,75

72,1

16,2

1341

12,8

6

17-sep

2,5

71,1

15,2

876

8,3

7

11-okt

1

55,9

0

0

0,0

8

11-okt

1,75

63,9

8

480

4,6

9

11-okt

2,5

68,6

12,7

613,5

5,8

LSD: 3,8

Resultater fra forsøg med forskellige såtidspunkter og udsædsmængder i hybridrug. Netto-merudbyttet er beregnet ud fra en kornpris på 105 kr. pr. hkg og en udsædspris på 480 kr. pr. unit. LSD-værdien er udtryk for den mindst mulige forskel på udbytterne, som stadig er en statistisk sikker forskel.

grobund 21

De to løsninger, som har skuffet mest, er hhv. 2 gange 0,3 L/ha Folicur og 2 gange 0,3 L/ha Rubric.

Her er der kun mĂĽlt et merudbytte pĂĽ 2-3 hkg pr. ha, og det har ikke vĂŚret nok til at betale for behandlingerne.

udsigter, registreringsnet og symptomer i marken.

Du kan se de detaljerede resultater af alle ürets rugforsøg i artiklen �Resultater fra rugforsøg i 2013� pü www.jlbr.dk.

Vi ses i forsøget!

SvĂŚre valg

Billede fra rug-dagen den 15. maj 2013, hvor forsøgene blev grundigt studeret og diskuteret (Foto: Jens Nygürd Olesen).

2) En enkelt sprøjtning pü fanebladet med 0,25 L/ha Aproach + 0,25 L/ ha Prosaro (Aproach er et strobilurin ligesom Comet, og Prosaro er en blanding af Proline og Folicur).

Vi kan uddrage af dette forsøg, at det betaler sig at vÌlge de rigtige midler, og det er vigtigt at tage üret og kornprisen i betragtning, nür man vÌlger sin svampestrategi. Det er i sagens natur ikke nogen nem opgave. Det er svÌrt at forudsige i maj, om kornprisen lige pludselig dykker til høst, eller om skoldplet eller brunrust pludselig spreder sig epidemisk. Derfor er det som altid med svampe i korn südan, at man mü holde øje med udviklingen i vejr-

I 2014 inviterer vi igen til rugdag. Forsøgene ligger i ür ved Gørding, og rugdagen bliver holdt den 15. maj. Derudover vil vi prÌsentere nogle af forsøgene i forbindelse med sortsdemonstrationen den 19. juni.

Erfarin kartoffegerne fra arbejde lforsøgsbringes t i 2013 i nÌ Grobund ste

% ÄŻ Ä­

Vi i LandboGruppen Jysk ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere et godt nytür

LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Vigtige datoer 31. januar Mindre vĂĽdomrĂĽder og vandhuller - tilskud til etablering.

Frist for at søge tilskud fra Naturstyrelsens lokale enheder. Det pĂĽhviler ejeren selv at indhente tilladelser til etableringen af vĂĽdomrĂĽdet efter anden lovgivning. Tilladelser skal vĂŚre indhentet og gyldige inden indsendelse af ansøgningsskemaet.Â

1. februar Udyrkede landbrugsarealer i 2013 mü jordbearbejdes og tilsüs med en vürsüet afgrøde.

Jordbearbejdning efter høst forud for forürssüede afgrøder. Fra denne dato mü der ske jordbearbejdning pü alle jordtyper. Dog gÌlder sÌrlige regler for kvÌgbrug med op til 2,3 DE/ha.

Fra denne dato mü fodergrÌs nedpløjes. Dog gÌlder sÌrlige regler for kvÌgbrug med op til 2,3 DE/ha.

–•Â&#x;– ’—į

grobund 22

ny viden

Forsøgsresultater for kvægfolk

TEKST Erik H. Bjergmark Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 21 59

Udover det store forsøg med majssorter ved Helle, demonstrationen med udbringning gylle til majs i vækstsæsonen og forsøg med efterafgrøder, ukrudt og frø størrelse ved Hejnsvig har Jysk Landbrugsrådgivning udført en lang række forsøg i Landsforsøgsregi.

Her bør nævnes forsøg med græssorter, udbringning af gylle til både kl. græs og majs, grubning af majs kort efter såning og øget proteinforsyning. I det følgende bliver resultaterne af vores egne forsøg omtalt.

Sortsforsøg i kl.græs Sortsforsøget i græs blev lagt ud i efteråret 2012 og der er høstet på det i 2013.

Udbytterne i sorterne varier meget i første brugsår.

Størst variation var der i de middeltidlige sorter, hvor variationen er over 3 tons

tørstof, med sorten Barcampo som den absolutte topscorer. I FE svarer det til 3.590.

Hvem kan ikke bruge 3.590 FE mere i græsmarkerne pr. ha? Det bliver spændende at følge den til næste år.

Udbringning af husdyrgødning i kl. græs Der har været to forsøg med udbringningsteknik af kvæggylle i kl. græs.

Den ene mark var en 1. årsmark, mens det andet forsøg er et toårigt forsøg, således at der ikke kun ses på 1. årsvirkningen af afgrødeskaderne ved fx nedfældningen af gyllen.

De forskellige teknikker har været nedfældning og slangeudlægning med og uden syre samt kombinationer heraf.

I 1. årsmarken opnåedes det højeste udbytte, hvor der blev nedfældet gylle til hvert slæt. Kløveren blev mindst påvirket, hvor kvæggyllen blev slangeudlagt uden syre, mens den kraftigste påvirkning af kløveren var, hvor der var brugt syre til hvert slæt.

Nedfældning uden gylle, men hvor der blev tildelt tilsvarende handelsgød-

ning, kostede ca. 500-600 FE/ha.

I 2. årsmarken var det højeste udbytte, hvor der blev brugt forsuret kvæggylle, og her var kløveren ikke særligt påvirket af de forskellige behandlinger.

Nedfældning af kvæggylle lå meget tæt på udbyttet ved forsuret gylle.

Sidste år var der ikke signifikans på udbyttet mellem de forskellige udbringningsteknikker.

Øget forsyning af protein (Slætstrategi i rødkløvergræs) I forsøget er der brugt to forskellige græsblandinger (bl. 22 og 45), rødkløver med og uden engrapgræs samt lucerne.

Der har ikke været forskel mellem de to forskellige blandinger med hensyn til udbytte og proteinprocent af tørstoffet, uanset om der har været taget fire eller fem slæt. Proteinprocenten steg med næsten 2 procent pr. kg tørstof, mens udbyttet faldt ca. 200 FE/ha ved at gå fra fire til fem slæt i græsblandingerne.

Ren rødkløver gav samme udbytte som græsblandingerne, når der blev taget

fire slæt, men faldt med 1.000 FE, når der blev taget fem slæt.

Proteinprocenten i ren rødløver var ca. 3 procent højere end græsblandingerne ved fire slæt. Højeste proteinprocent sås dog i lucerne, når der blev taget fire slæt. Ønskes der en højere proteinprocent i kl. græs, kan det gøres ved at gå fra fire til fem slæt, eller ved at dyrke ren rødkløver eller lucerne med fem slæt.

Kvælstof til majs i vækstsæsonen Som følge af sidste års problemer med misvækst i majsen på grund af dårlig udnyttelse af gyllen, blev der gennemført et forsøg med gylletildeling i majs.

Tildelingen skete dels før såning og dels, da majsen havde 4-5 blade. Det blev sammenlignet med tildeling af handelsgødningskvælstof, også tilført i vækstsæsonen. Handelsgødningen blev tildelt i vækstsæsonen med en almindelig gødningsspreder. Derved kom der også gødningskorn ned i kræmmerhuset på majsen.

Forsøgsledet med handelsgødningen i vækstsæsonen gav det laveste udbytte.

Forsøgene er lokalt blevet fulgt med stor interesse.

grobund 23

Grubning af majsen i juni så voldsomt ud, for grubning i 30 centimeters dybde løftede ligefrem planterne.

Men afgrøden tålte fint behandlingen.

I de to led, hvor det ene fik tildelt al gyllen i foråret, og det andet, hvor gyllen blev slangeudlagt ca. 1. april og ca. 1. juni med 50% hver gang – med og uden syre – blev der opnået næsten samme resultat.

Der var et led, som gav et højere udbytte end de øvrige, og det var grubning 5-10 dage efter såning.

Merudbyttet var ca. 1.000 FE/ha. Grubningen blev også vist i vores demonstration i juni, hvilket er et

meget sent tidpunkt. Her kunne vi dog ikke se nogen forskel mellem grubbet og ikke grubbet majs.

I almindelige år vil der ikke være nogen forskel på, om majsen får al gyllen tildelt i foråret eller delt

med halvdelen før såning og den anden halvdel i juni. Det sidste kan dog give en øget sikkerhed for næringsstofforsyningen af majsen i meget nedbørsrige år.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Medicinhåndteringskursus

- med undervisning og praktiske øvelser Onsdag den 29. januar 2014 kl. 8.00 – 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning og øvelser v/dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Lise Lotte Koldsø Pedersen, Vet-team

Program:

Se detaljeret program på jlbr.dk

08.00 – 10.00 Generel lovgivning Pris 1.300 kr.

10.00 – 11.00 Medicin: Hvad er der i sprøjten?

11.00 – 12.00 Sygdomme: Kort om almindelige sygdomme 12.00 – 13.00 Frokost Kontakt Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 13.00 – 16.00 Praktiske øvelser

91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål i forbindelse med kurset.

Se detaljeret program på www.jlbr.dk Pris 1.300 kr.

Tilmelding senest den 24. januar på tlf. 76 60 21 00

Kontakt Kira Langkjer - tlf. 7660 2191 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med kurset.

Tilmelding senest den 24. januar 2014 - tlf. 76 60 21 00.

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 21 01

Majsmarken 1 7190 Billund Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 23 01

info@jlbr.dk

www.jlbr.dk

Du har en formue begravet i haven Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Danfoss er det sikre valg i jordvarme.

På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

grobund 24

Ensilagepladsen

Billigste løsning er ofte dyrest Siloelementerne

TEKST Hans Jørn Andresen Byggerådgiver og Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Når man udvider sin eksisterende ensilageplads eller bygger en ny, skal man sikre sig, at pladsen er tæt med tætte sider og bund, og at der er god holdbarhed og styrke.

Vi anbefaler, at en professionel ingeniør fører tilsyn under opførsel, således at du som landmand sikrer, at du ikke ved fremtidig brug oplever revner eller utætheder.

Når ensilagepladsen er færdigbygget afholdes afleveringsforretning, hvor ensilagepladsen gennemgås for evt. mangler. I givet fald tilbageholdes et beløb, således at mangler kan udbedres uden ekstra omkostninger for landmanden.

Vælg en løsning, som sikrer, at siloelementerne står godt fast og er tætte!

Elementerne samles med fer og not og fuges med syrefast PVC-fugemasse.

Sørg for i kontrakten med håndværker, at der holdes penge tilbage, indtil ensilagepladsen har været fyldt op, og det kan konstateres, at fugerne er tætte.

Der må ikke forekomme revner eller utætte fuger.

Saft fra disse pladser må ikke få adgang til grundvandet. Det er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, hvis der findes revner eller løse fuger på ensilage- eller møddingspladser. Der er lige nu flere aktuelle tilfælde på, at disse regler bliver kontrolleret.

En særlig udfordring er Lelementer, der er sat direkte på hårdt stampet stabilgrus uden fundament. Når disse siloer har været fyldt et par gange med ensilage, kan der forekomme sætninger og mindre revnedannelser i elementsamlinger. Glid-

Næste gang pladsen er tom, så gå den igennem for revner og løse fuger og få dem udbedret. Ellers kan det koste mindst 3% af landbrugsstøtten.

ning af støttevægge skal forventes, hvis der ikke er etableret egnet trækforbindelse under belægning, og elementerne begynder at give sig i forhold til hinanden og fugerne bliver utætte. Denne løsning er prisbillig, men den gør det næsten umuligt at have en tæt silo. Denne type siloer kræver ekstra opmærksomhed.

Afløb i begge ender!

Det er landmandens ansvar, at der ikke sker forurening. Det betyder, at der

ikke må komme ensilagesaft ud i jorden. For at sikre dette, anbefales det, at der laves afløb i begge ender, når der er tale om siloer uden gavl.

I dag bliver der stadig godkendt siloanlæg kun med afløb i den ene ende.

Igen en tilsyneladende prisbillig løsning, men hvis der konstateres en forurening, er det belagt med krydsoverensstemmelse og dermed træk i støtten. Så billigt er godt, men ikke altid bedst.

Siloelementer bør understøttes af støbt beton på begge sider af foden. Fuger imellem elementer skal være tætte!

Plantegning af anbefalet siloanlæg med afløb i begge ender.

såsæd

En kerne kan kun spire én gang – under fugtige vejrforhold kan det ske allerede i akset.

Foto: Erik Skov Nielsen, VFL.

Sådan får du en sund avl

TEKST Anne Eriksen Økologikonsulent Tlf. 76 60 23 68

Økologisk udsæd – det er dyrt!

Skal du lave udsæden selv? Økologisk udsæd er dyr i indkøb, og derfor er det fristende at producere den selv. Et mistet udbytte pga. lav spireevne, tusindkornsvægt, frøbårne sygdomme samt spredning af ukrudtsfrø er dog en risiko, du skal forholde dig til, og derfor skal du overholde spillereglerne ved fremavlen. Kører det optimalt, kan du selv fremstille såsæd, der er lige så god som den, du kan købe, og betydeligt billigere.

Hvad kan der spares – et eksempel: Indkøbt certificeret såsæd: Værdi af eget korn: Forædlerafgift: Udsædsmængde:

4,60 kr. pr. kg 1,80 kr. pr. kg 0,35 kr. pr. kg 170 kg/ha

Du vil i dette eksempel opnå en bruttofortjeneste på godt 400 kr. pr. ha ved at bruge dit eget korn til udsæd.

Kernestørrelse Du bør ikke gå på kompromis med kernestørrelsen. Landsforsøg i vårbyg viser, at det koster mindst 1,5 hkg pr. ha at så små kerner (under 2,5 mm brede) med en TKV på 35 g i forhold til store kerner med en TKV på 47 g.

Spireanalyse Du kan selv lave en spireanalyse ved at lægge 100

grobund 25

kerner på et stykke køkkenrulle, som du holder fugtigt. Gennemfør analysen ved almindelig stuetemperatur. Efter 3-4 dage kan du se, hvor mange kerner, der er begyndt at spire. Du bør ikke bruge kornet til udsæd, hvis spireevnen er under 90%. Det er vigtigt, at økologisk såsæd kommer hurtigt ud af starthullerne for at konkurrere med ukrudtet.

Bejsebehovsanalyse, selv om du ikke må bejdse Såsæden skal være sund.

Hvis du er i tvivl, kan du få lavet en bejdsebehovsanalyse. Hvis der er bejdsebehov, skal du ikke bruge kornet til udsæd.

På Landbrugsinfo kan du finde en oversigt over vejledende grænser for bejdsebehov samt laboratorier, der udfører analyser.

3 Planlæg i god tid, så du kan få fat i de rigtige sorter 3 Vælg dyrkningssikre marker med minimale problemer med ukrudt 3 Undgå for høj udsædsmængde: Maks.

350 planter pr. m2 i vårbyg

Ved høst: Kernerne må ikke beskadiges, men kornet skal tærskes så rent som muligt. Foragre, skel og andre ukurante områder skæres fra

Efter høst: Tjek kernestørrelsen og vurder behovet for rensning. Tørring skal ske ved lave temperaturer, under 60 C

Inden såning: Tjek spireevnen og få evt. lavet en analyse

Vær opmærksom på, at Tjekke, om du skal betale forædlingsafgift på www.sortsejere.dk.

Egen udsæd må kun produceres af sorter, som du kan dokumentere er avlet på din egen ejendom.

grobund 26

Energi- og naturtiltag

Klubnetværk for deltidslandmænd Hvad er et klubnetværk?

TEKST Henning Sørensen Tovholder for klubnetværket Tlf. 76 60 23 69

Jysk Landbrugsrådgivning præsenterer en nyskabelse for deltidslandmænd Et klubnetværk med emnefokus på energibesparelser og udvikling af naturen på deltidsbedriften.

Deltag i det nye klubnetværk – det starter i foråret og løber i to år.

Igennem det toårige forløb bliver der besøg på bedrifter, som er forskellige steder i processen med energiog naturtiltag. Det bliver altså en hel føljeton, hvor vi bliver klogere fra gang til gang. Glæd dig!

Klubnetværket er centreret omkring et medlemskab i en klub med et fast, fagligt emneområde. I den her klub er emnerne som nævnt energibesparelser og udvikling af naturen.

Klubnetværket giver adgang til en større gruppe af ”ligesindede” deltidslandmænd. Der er tilknyttet en fast faglig rådgiver, som er tovholder for netværket. Han sikrer faglighed og struktur i netværket Det enkelte medlem deltager i klubben efter egne behov og ambitioner, og i klubben er der mulighed for at medtage ægtefælle og børn til fælles oplevelser med deltidslandbruget.

Fast pris: Én årlig betaling på 350 kr. pr. år for et medlemskab i klubben.

Hvorfor melde sig ind i dette klubnetværk?

Du udbygger din faglighed inden for energibesparelse

Meld di g ny fagli ind i g klub og naturudvikling og får inspiration, input og staldtips til at komme fra tanke til handling på DIN ejendom.

Du skaber nye relationer til deltidslandmænd eller fagfolk med interesse i og kendskab til energibesparelse og naturudvikling – på bedriftsbesøgene deltager bl.a. en energikonsulent og en ejendomsmægler.

Du lærer at tænke forretning på energi- og naturtiltag.

Du får oplevelser gennem tre idérige besøgsværter og spændende arrangementer.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Det starter i maj Første besøg er på plads – vi besøger en ejendom, hvor der er udarbejdet en naturplan. Vi skal høre om, hvad ejeren lægger vægt på, og vi skal høre om vildtstriber. Stuehuset bliver energitjekket og fotograferet med varmefølsomt kamera. Hvad kan vi få ud af det?

Der kommer tørre tal på bordet, både fra en energikonsulent og fra en ejendomsmægler. Begge vil værdisætte effekten af energibesparelser og naturtiltag.

Det andet besøg (juni) vil være på en bedrift med fokus på energibesparelser.

Tredje besøg i september er deltagerne i Klubnetværket med til at bestemme.

Hvordan kommer du med?

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Tilmeld dig til receptionerne allerede nu på tlf. 76 60 21 00 eller på info@jlbr.dk.

gaveafgift

grobund 27

Sikring af gaver til dine børn

TEKST Mette Hansen TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40

Der er ganske mange mennesker, som træffer bestemmelser om særeje og båndlæggelse i forbindelse med arv til deres børn. Det kan ske ved at oprette et testamente. Det er imidlertid også muligt at træffe bestemmelser om særeje og/eller båndlæggelse, hvis du giver dit barn en gave.

Hvornår skal der betales gaveafgift?

Du har årligt lov til at give dine nære slægtninge (såsom børn og børnebørn) en gave på op til ca. 59.000 kroner, uden der skal betales afgift af gaven. Gaver udover dette beløb skal der betale 15% af i gaveafgift, når det drejer sig om nære slægtninge.

Hvis der er tale om fjernere slægtninge, skal der betales 36,25% i gaveafgift. Hører man hverken til de nære eller fjernere slægtninge, skal der betales almindelig indkomstskat af en gave.

Se nærmere i faktaboksen omkring størrelsen af de afgiftsfrie gaver, definitioner vedrørende slægtninge m.v.

Gavebrev Der er ikke nogen formkrav til gaver, og du behøver derfor ikke at oprette et dokument, hver gang

du giver dit barn en gave.

Hvis du vil træffe bestemmelser om særeje eller båndlæggelse af gaven, er det imidlertid en rigtig god idé at lave et gavebrev. Heri kan du fastsætte vilkårene for gaven.

Særeje Du kan i gavebrevet bestemme, at gaven skal være særeje for dit barn. Hvis du fx i gavebrevet bestemmer, at gaven skal være dit barns særeje, betyder det, at barnet ikke skal aflevere halvdelen af gaven til sin (tidligere) ægtefælle, hvis barnet bliver skilt. Det kræver dog, at man kan ”finde” gaven hos dit barn – dit barn bør derfor holde gaven adskilt fra sin øvrige formue, for at særejet skal have nogen virkning.

Hvis du har bestemt, at gaven også skal være særeje i dødsfaldssituationen, får særejet betydning, hvis dit barn dør som den første i sit ægteskab, og barnet selv har børn (dine børnebørn).

I så fald vil særejet typisk betyde, at dine børnebørn arver en større del af gaven, end de ellers ville have arvet, mens en tilsvarende

mindre del af gaven går til dit svigerbarn.

Båndlæggelse Du kan i gavebrevet bestemme, at gaven skal båndlægges, så dit barn ikke frit kan råde over den, og barnets kreditorer ikke kan foretage udlæg i gaven. Du kan i den forbindelse bestemme nærmere, hvordan gaven skal forvaltes – herunder fx hvilken bank, gaven skal sættes ind i, hvem der skal administrere beløbet, og på hvilke betingelser dit barn kan få gaven frigivet – helt eller delvis. Båndlæggelsen kan gøres livsvarig for dit barn, eller du kan bestemme, at gaven skal frigives, når dit barn opnår en bestemt alder, eller der indtræffer en bestemt begivenhed i barnets liv.

Hvis du ikke har truffet nærmere bestemmelser om forvaltningen af den båndlagte gave, vil reglerne for båndlagt arv blive anvendt.

Gaven vil i så fald blive administreret af Civilstyrelsen og vil blive indsat i en forvaltningsafdeling i en bank – medmindre Civilstyrelsen bestemmer, at barnet

kan fritages for båndlæggelsen. Det vil ofte ske, hvis gaven er under 100.000 kr., og dit barn ikke allerede har midler i en forvaltningsafdeling i forvejen.

Fakta I 2014 er det afgiftsfrie grundbeløb for gaver til nærtbeslægtede på 59.800 kr., for svigerbørn er det på 20.900 kr.

Nærtbeslægtede er defineret som børn, stedbørn og børn af disse, forældre, afdøde børns eller stedbørns efterlevende ægtefælle samt personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver (fx samlever) i de sidste to år før modtagelsen af gaven og plejebørn i visse situationer.

Både nærtbeslægtede og svigerbørn skal betale 15% i gaveafgift, men det afgiftsfrie grundbeløb er altså af forskellig størrelse.

Stedforældre og bedsteforældre har samme bundfradrag som de nærtbeslægtede, men har derudover en gaveafgift på 36,25%.

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie, men vær opmærksom på, at større gaver kun gyldigt kan gives, hvis ægtefællerne samtidig opretter en gaveægtepagt.

grobund 28

fokus på mink

Minkmøde med politisk vinkel Jysk Minkteam sætter nyt fokus på mink ved to møder i Esbjerg og Billund. Her kan både avler og medarbejder hente inspiration og høre om de politiske med- og modvinde, der blæser omkring erhvervet.

2013 blev et fantastisk år, målt på de økonomiske resultater. Ved årets start så vi tilbage på et år med skindpriser på godt 500 kr. og vovede næsten ikke at tro, at det kunne blive bedre. Virkeligheden overgik fantasien med gns. priser på over 600 kr. i 2013. De gode priser betyder, at produktionen på verdensplan stiger voldsomt. Branchen vurderer selv, at stigningen det seneste år er på 25%.

I skrivende stund kendes priserne ikke på decemberauktionen, men KF signalerer, at en justering af prisen må forventes. Det er de fleste minkavlere godt rustet til, og bevidstheden om at være verdens førende på avl og kvalitet giver tro på fremtiden.

Den gode indtjening giver anledning til på møderne at sætte fokus på to områder skat og overskudslikviditet.

God indtjening giver store skatter. Det har de fleste det godt med, men skatte-

betalingen skal naturligvis minimeres indenfor gældende rammer, og det giver ofte betydelige udskudte skatter. De kan imidlertid blive guld værd til finansiering i generationsskifte til familie eller nære medarbejdere og derved gøre en handel mulig. Hør på møderne, hvordan det bedst planlægges.

Mange investorer bejler efter overskudslikviditeten, som er vokset på indlånskontiene de senere år.

Finansrådgiver giver tips til at sortere og udvælge blandt løfterne om ”guld og grønne skove”.

lokalt pelscenter Sydvestjysk Pelscenter i Varde så dagens lys i 2013.

Et spændende projekt, hvor minkavlere har omsat idé til virkelighed på meget kort tid. Formand og driftsleder fortæller, hvordan de er kommet fra start, og hvilke muligheder de ser i projektet.

Anni Matthiesen (V) giver en politisk analyse af minkerhvervets fremtid i Danmark.

Minkerhvervet oplever, som det øvrige landbrugserhverv, mange restriktioner, men der er p.t. politisk vilje og forståelse for erhvervet.

Det er ingen selvfølge. I Holland er mink under afvikling, og der er politiske kræfter i Europa, som har

samme dagsorden. Næstformand i Miljøudvalget, MF Anni Matthiesen (V) har gjort sig tanker om minkerhvervets fremtid i Danmark. På begge møder runder hun aftenen af med sit politiske indlæg.

MØDE De to møder afholdes 13, januar i Esbjerg og 14. januar i Billund.

Tag ægtefælle/kæreste/medarbejder med. Tilmelding nødvendig. Se program side 30.

Personalenyt

grobund 29

Klipning af levende hegn langs veje Det er grundejerens forpligtelse at holde hegn mod offentlige arealer samt arealer mod private fællesveje forsvarligt klippede.

Dertil kommer, at Vejlovens §103 stk. 2 og privatvejsloven §47 giver vejmyndigheden hjemmel til at fjerne, nedskære, opstamme eller studse træer og buske på, over og i vejarealet, på ejerens bekostning, såfremt varsel af påbud efterfulgt af påbud (Forvaltningsloven §19), ikke er efterkommet inden for en fastsat frist.

Flere steder i kommunerne er der konstateret problemer med, at træer og buske vokser ind over kørebaner,

rabatter, fortove og stier, til gene for færdselen.

Og det er altså ejere af ejendomme med beplant-

ning ud til offentlige eller private fællesveje, der skal foretage fornøden beskæring, således at færdsels-

Ny revisor

Fra 1. januar tilknyttes hun Jysk Landbrugsrådgivnings informationsafdeling.

arealerne friholdes som vist på skitsen.

Personalenyt Til understøttelse af Jysk Landbrugsrådgivnings vækststrategi, er Bjørn Asmussen (45 år) blevet udnævnt til salgschef pr. 1. januar 2014.

Bjørns opgave bliver at koordinere de udadvendte aktiviteter i salgsarbejdet med at kontakte og tiltrække nye kunder og opgaver til virksomheden.

Han har en fortid som salgsdirektør i det daværende Korn-og Foderstofkompagniet (KFK) og salgschef i Hedegaard Agro. De seneste fire år har Bjørn Asmussen arbejdet som Råvarerådgiver i JL Finans & Råvarer, hvilket han fortsætter med sammen med de nye opgaver.

Registreret revisor, Alex Duus, 49 år, tiltrådte 1. januar som revisor i Jysk Regnskab i Esbjerg, hvor han rådgiver kunder om økonomi, herunder skat og moms. Alex Duus har 25 års erfaring fra en lignende stilling hos Landbrugsrådgivning Syd i Varde.

Egen grafiker Jysk Landbrugsrådgivning har ansat en grafiker til løsning af et voksende antal grafiske opgaver i virksomheden. Det er den 34-årige Heidi Toft Hönger, der i en længere periode som ekstern samarbejdspartner blandt andet har layoutet Grobund.

Lene Eriksen, 46 år, er med virkning fra 1. december 2013 tilbage som miljørådgiver i Jysk Miljø i Esbjerg. Lene Eriksen er kendt af de fleste, da hun tidligere har været ansat i en tilsvarende stilling.

Lederskifte i TELLUS I TELLUS Advokater skete der 1. januar et lederskifte, idet advokat Jacob Carl, der hidtil har ledet den nu nedlagte ejendomsafdeling i Jysk Landbrugsrådgivning, har overtaget ledelsen af advokatfirmaet.

Ellen Marie Sørensen, der hidtil har været chef for advokatforretningen, er nu souschef i TELLUS Advokater. Ejendomsafdelingens opgaver varetages nu af LandboGruppen og TELLUS Advokater. Økologikonsulent Søren Lykke Jensen, 56 år, er fra 1. december ansat i Jysk Økologi. Søren har mange års erfaring inden for økologi, hvor han har rådgivet økologer både på markbrug og med kvægproduktion. Søren Lykke Jensen kommer fra en stilling i LMO (tidligere LRØ).

Tino Skals Jacobsen, 18 år, er ansat som IT-supporterlærling i Jysk IT.

grobund 30

kalender

Fokus på mink Mandag den 13. januar kl. 18.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø eller Tirsdag den 14. januar kl. 18.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Temaaften om omlægning samt økologidating!

Onsdag den 22. januar kl. 19.00-21.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Er du lun på økologien, men stadig i tvivl?

Hør om mulighederne og få et lyntjek baseret på ejendommens forudsætninger.

Gratis deltagelse inkl. let forplejning Tilmelding senest to dage før på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Økologi

Dette tilbud retter sig til alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. De to aftenmøder har samme program, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund. Begge møder starter med middag kl. 18.00.

Program: Aktuelt skattenyt – med fokus på succession v/ skattekonsulent Niels Aksel Dalgas, Jysk Regnskab Aktuelt fra miljøfronten v/ miljørådgiver Birgitte Andersen, Jysk Mark & Miljø.

Plus på kontoen – hvordan håndteres den positive udfordring Få tips til at sortere og udvælge blandt de mange ”invest”-tilbud v/ direktør og finansrådgiver Per Sveistrup, Jysk Finans & Råvarer Sydvestjysk Pelscenter, Varde – fra idé til virkelighed v/ formanden Svend Pedersen, Outrup driftsleder Flemming Lund, Sydvestjysk Pelscenter Fremtidens minkproduktion i DK – som en politiker ser det v/ MF Anni Matthiesen (V), næstformand i Folketingets Miljøudvalg

Tilmelding senest onsdag den 8. januar på tlf. 76 60 21 00.

Pris: 300 kr. inkl. spisning.

Arrangør: Jysk Minkteam

Succes med udenlandske medarbejdere

mulighed for at være med i erfa-grupper med fokus på hhv. kvæg og svin samt at erhverve sig det lovpligtige medicinhåndteringskursus.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Agrojob Danmark

Informationsmøde om selskaber Mandag den 27. januar kl. 12.30-15.15 Majsmarken 1, 7190 Billund Selskabsgruppen i Jysk Landbrugsrådgivning inviterer til informationsmøde om selskaber.

Infomødet er noget for dig, hvis du: l

O vervejer at etablere selskab i din virksomhed men ikke ved, om det er det rigtige, og hvordan du kommer videre med beslutningen.

l

Ø nsker en virksomhedsform, der er egnet til medinvestorer.

l

A llerede har selskaber (fx ApS eller A/S) og overvejer at lave omstruktureringer, generationsskifte mv. skattefrit.

l

V il have viden om, hvordan du investerer gennem et holdingselskab.

Torsdag den 23. januar kl. 19-00-21.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Denne aften er for arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft. Der sættes fokus på, hvordan der opnås succes med udenlandske medarbejdere mht. kulturforskelle, faglighed, forventninger, sprog, kommunikation osv.

Agrojob Danmark og Jysk Landbrugsrådgivning vil også denne aften præsentere et nyt samarbejde, og hvilke tilbud der udbydes. Udenlandske medarbejdere har

Jysk Plantedag

Tirsdag den 28. januar · Majsmarken 1, 7190 Billund Sidste år var temaet, hvordan vi behandler jorden, og i naturlig forlængelse heraf har vi valgt sædskifte som tema i 2014. Se også side 6-7 i dette blad.

Mange udfordringer i moderne planteproduktion inden for salgsafgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte.

Vi støder fx oftere og oftere på ukrudts-, sygdoms- og resistensproblemer.

Om formiddagen vil der være et fælles spor omkring hovedtemaet og en efterfølgende opsplitning på salgsafgrøder, grovfoder og kartofler, hvor der bliver gået i dybden med såvel sædskifte og andre aktuelle emner. Der afsluttes med et fællesforløb, hvor der bl.a. bliver givet en markedsorientering.

Der er så meget man ikke må!

Må man jordbehandle efter majshøst?

Se let og hurtigt hvad du må og hvornår i vores nye app!

Her er alle nødvendige svar samlet ét sted.

Og så er det appsolut gratis!

PRÆSENTERES PÅ JYSK PLANTEDAG

Det er også på Jysk Plantedag, at Jysk Landbrugsrådgivnings nye praktiske planteavlsapp præsenteres.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest mandag den 27. januar kl 10.00.

Pris 375 kr./deltager.

Arrangør: Jysk Mark

>>

kalender To faglige indlæg Indlæg ved skattekonsulent Christian Homilius fra skatteafdelingen på Videncentret for Landbrug. Christian har tidligere været ansat i Skatteministeriet og har mangeårig undervisningserfaring fra en stilling som ekstern lektor ved Aarhus Universitet/ ASB. Indlæg om investering gennem holdingselskaber ved finansrådgiver Per Sveistrup.

Temaaften om omlægning samt økologidating!

Torsdag den 30. januar kl. 19.00-21.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

grobund 31

Årsmøde i KvægNøglen 2013 Torsdag den 20. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

Er du lun på økologien, men stadig i tvivl?

Hør om mulighederne og få et lyntjek baseret på ejendommens forudsætninger.

Gratis deltagelse inkl. let forplejning Tilmelding senest to dage før på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Økologi

Tilmelding senest onsdag den 22. januar på tlf.76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangementet er gratis.

Vi sætter produktionsøkonomien i kvægbruget under lup. Nærmere program følger.

Arrangør: Selskabsgruppen i Jysk Landbrugsrådgivning

Arrangør: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

Varde Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Rejsetilbud i 2014

Grundtvigs dannelsesidealer

Foredrag

Tirsdag den 14. januar kl. 14.00, Hotel Varde Thomas Berntsen, der selv har boet i Ungarn, kommer og fortæller om turen til Ungarn i september 2014.

Hør også om en 4-dages tur til Lolland med De grå Busser fra den 16. juni til den 20. juni. Desuden præsenteres de to éndagsture, der er på programmet.

Pris for kaffe 70 kr.

Fra Rwanda i Afrika til Sig

Onsdag den 29. januar kl. 19.00, Hotel Varde Sygeplejerske Peruth Pedersen, der er født i Rwanda, fortæller om livet som flygtning i Afrika, og hvorfra hun som ung kom til Sig, hvor hun er blevet en del af landsbysamfundet. Pris for kaffe 70 kr.

Årsmøde

Onsdag den 19. februar kl. 14.00 Årsmøde hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

På valg er: Ester og Vagn Pedersen

Ruth og Carl Madsen

Onsdag den 15. januar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag v/forstander for Askov Højskole, Jørgen Kløve.

Er Grundtvigs dannelsesidealer på vej ud af det danske uddannelsessystem – herunder folkehøjskolen?

Grundtvigs tanker om oplysning, dannelse og undervisning har sat dybe spor i Danmark. På højskolerne i Rødding og Askov m.fl., ja langt ind i det danske uddannelsessystem har hans tanker gjort sig gældende.

Så langt, at man i dag diskuterer, om skolen presser de unge for lidt i forhold til, hvad den internationale konkurrence kræver i dag.

Kan ”Verdens lykkeligste folk” undvære kristendommen?

Onsdag den 19. februar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredag v/biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe, der giver sit bud på, om lykkefølelsen/selvtilfredsheden hos mennesker kan resultere i en mindre interesse for kristendommen og dermed også for Folkekirken.

Folkekirken er ikke i krise, men der mærkes en vis ligegyldighed for kirken i form at et lavt antal kirkegængere og flere og flere udmeldinger af Folkekirken - måske på grund af stigende kirkeskat. Med deraf følgende nedlæggelser af kirker osv.

Oplevelsesrejse til Sicilien

Efter årsmødet kommer Lilli Snekmose og Torben Worsøe og fortæller om seks ugers rejse i British Columbia i Canada.

i perioden den 28/9 til 5/10 Med fly fra Billund til Trapani på Vestsicilien. På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl. a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.

Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet.

Program og yderligere oplysninger samt tilmelding og bestilling af forsædepladser under busturen: Henvendelse til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Mandag den 20. januar kl.19.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Provst Anders Bonde, Hadsten, kalder sit foredrag/causeri ”Når bonden lægger seletøjet, ta´r konen bukserne på. Han giver et muntert indblik i humor for mennesker, der er nået til en af de ”ældste” klasser i ”Livets skole”. Landbokulturen er hans inspirationskilde, og her er der tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning.

Bowling på Lyngbowl

Mandag den 17. februar kl. 10.45 Søndre Boulevard 31, Grindsted.

Kl. 13.00 afsluttes der med spisning.

Bowling og spisning 115 kr. Spisning alene 85 kr. Tilmelding til Else Horsted Iversen senest den 14. februar på tlf.75321367 eller 21346567

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Nytårskur 2014

Torsdag, den 9. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Nytårskuren 2014 afholdes som altid på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med at ønske hinanden godt nytår med et glas champagne, og senere kommer Egon Lorentzen, som er forhenværende borgmester i Bramming Kommune i perioden 1978-2002, som taler. Der afsluttes med kaffebord.

Pris: 75 kr. pr. deltager.

Der er ingen tilmelding.

Generalforsamling

Torsdag, den 27. februar kl. 19.30 på Kjærgård Landbrugsskole Seniorklubben afholder den årlige generalforsamling. Efter kaffen fortæller Elin Forum om livet som sygeplejerske på et hospice.

Foreningen er vært ved kaffen denne aften.

Der er ingen tilmelding.

grobund 32

Til Jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă˜

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Pü Regnskabskontoret har indsender løbende, men nu vi et meget skÌvt arbejdsür, appellerer vi altsü til de sidste hvor ca. 70% af arbejdet ligom at gøre det samme. Nogen ger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi en del overarbejde og dermed de tror, at det bliver billigere, ekstra omkostninger. Det vil men det ikke tilfÌldet. TvÌrtivi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis Derfor forbereder vi allerede arbejdet udløser overarbejde. nu den kommende sÌson For i øvrigt at fremme armed en rÌkke tiltag, som gør, bejdsgangen, tager vi ogsü at du kan fü dit regnskab hul pü opgørelsen af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet før jul. Det gÌlder blandt jÌvne arbejdet bedre til fordel andet opgørelse af aktiehandfor büde dig og vore medarler frem til fx 1. december, bejdere. ligeledes opgørelse Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist Du kan bidrage vedStatsaut. at ind-ejendomsmÌgler domshandler og evt. andre SekretÌr Cand. agro.

Valuar sende dine bilag mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk resten af ĂĽret, sĂĽledes vi revision7660 og2135 review af regnska7660 2134 7660at 2332 7660 2141 kan komme foran med bogberne. føringen og undgĂĽr at sidde Lav en konkret aftale med din med flere mĂĽneders bogføring revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar – pĂĽ overaroptimeret arbejdet. Det giver John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ bejde. billigere og tidligere regnskaMajsmarken 1, 7190 Billund Vi ved godt, at en del allerede ber.

– et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143