være for miljøets skyld –eller tager jeg helt fejl?
Mens denne leder skrives, buldrer valgkampen derudad med overbudspolitik, faktafornægtelse og en udskamning af vores erhverv. Men jeg vil stilfærdigt konstatere, at landbruget er et produkt af den førte politik. Det vil det også være efter valget, og her er det mit inderlige ønske, at vi får fokus tilbage på fagligheden i reguleringen af vores erhverv –ikke mindst hvad angår kvælstof. For kun en tåbe frygter ikke et presset socialdemokrati. Derfor har vi i Jysk Landboforening arbejdet intenst med at fortælle alle i vores politiske netværk, hvorfor kvælstofreguleringen er forfejlet. Og helt overordnet set kan man let stille et grundlæggende spørgsmål: Regulerer vi efter bedre vandmiljø, eller regulerer vi bare efter kvælstof?
Der er nemlig en himmelråbende forskel på de to – og hvis man ikke tror mig, kan man jo slå op i de utallige rapporter, der er udgivet om forskellige farvande i Danmark. Lad mig her komme med tre eksempler. Lad os starte med Lillebælt: DTU Aqua har udgivet flere rapporter om farvandet. Her siger forskerne, at sammenhængen mellem næringsstoftilførsler og miljøtilstand er sammensat, og at man ikke kan vurdere de enkelte kilders betydning alene ud fra deres størrelse. Og som om det ikke var nok usikkerhed, så stammer alle næringsstoffer i vandet ikke fra land – de bliver f.eks. også frigivet fra havbunden eller transporteres ind med bundvandet fra andre områder. Man kan altså ikke forudsige, hvad en bestemt reduktion i kvælstof giver af effekt på miljøtilstanden. Men det var jo hele formålet med reduktionskravene – var det ikke? Knudedyb er en saga i sig selv. De landmænd, som afvander til Knudedyb, ser lige nu ind i store reduktionskrav.
Problemet er bare, at den model, man har brugt til at beregne den nødvendige reduktion med, er ”usikker”, sagt med forskernes egne ord. Dette vel at mærke de samme forskere, som på bestilling beregnede reduktionskravene.
Reguleringen i området tager i høj grad udgangspunkt i målinger af klorofyl i vandet, men ifølge forskerne kan netop disse målinger påvirkes af andre forhold end kvælstof,
herunder naturlige variationer og andre næringsstoffer. I stedet vurderer de, at en anden model, ”sommermiddel”, er mere fagligt robust og bedre afspejler det, man observerer i og omkring Knudedyb. Dermed vil reduktionskravet mere være tilpasset de faktiske forhold i Knudedyb – og det er vel det, man hele tiden har ønsket, er det ikke?
For Ringkøbing Fjord er det tragikomisk: Her har Kystvandrådet arbejdet stenhårdt på at blive klogere på, hvad det er, der påvirker vandmiljøet.
Kystvandrådet har derfor analyseret to forskellige scenarier – et hvor man reducerer tilførslen af kvælstof fra oplandet med 35 procent - og et, hvor man reducerer med det halve, altså 17 procent. Helt ordret står der i rapporten: ”Med den nuværende viden har det ikke været muligt for Kystvandrådet at komme med anbefalinger i det ene scenarie frem for det andet.”
I stedet peger rapporten på en række andre forhold, som også påvirker fjordens tilstand – og som man rent faktisk kan gøre noget ved. Men de har aldrig været i spil ift. beregning af reguleringstrykket. Hvad skal man så med mere viden, hvis ikke man vil bruge den til at hjælpe miljøet?
Kvælstofaftalen bør kraftigt justeres. Jeg betvivler ikke, at vi skal reducere landbrugets kvælstofudledning. Men det skal være i et omfang, hvor det fagligt giver mening. Standardmodeller må aldrig erstatte konkret viden om det enkelte farvand. Man har nu nedsat hele 17 kystvandråd, fordi man politisk har erkendt, at ikke to farvande er ens. Lokal viden skal i spil, og så skal man også lytte til den viden, når den findes. Ellers er reguleringen ikke til for vandmiljøets skyld. Og det var jo hele pointen med det, var det ikke?
Af Allan V. Pedersen Formand Jysk Landboforening
Tænk på markvildtets levesteder, når du alligevel skal lægge om
Står du over for at skulle lægge arealer om, kan du med fordel indtænke markvildtet. Det sikrer nemlig en bæredygtig jagt fremover – og gode oplevelser nu og her.
16
Troldgaarden lykkes med merværdien
Dyrevelfærd, kvalitet og en stærk bevidsthed om de andre led i kæden har været en vindende opskrift for Troldgaarden Økologi, som på få år har skabt et navn i dansk gastronomi.
20
Gårdrådet fjerner tvivl – og finder gode veje frem
Jes Berg Andersen bruger aktivt sit gårdråd i forhold til strategisk sparring, budgetopfølgning og benchmarking i sin griseproduktion.
2 Leder
4 I felten for medlemmerne
6 Brug dit gode regnskab til at sikre bedre betingelser
8 Lavthængende ESG-frugter: Planteværnsforbrug
10 Ytteborg gør op med tvivl og mavefornemmelser
12 Giver du plads til naturen, får du rigtig meget igen
16 Tænk jagt, når du tænker arealomlægning
20 Økoportræt: Troldgaarden går sine helt egne veje
24 Ryd effektivt op efter svin(eriet)
26 Et gårdråd gør en forskel
28 Råd & Regnskab
29 Netværk for landmandspar 55+: ”Tag hul på snakken i god tid…”
30 Set i bakspejlet
31 Kalender
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår
Alle foreninger:
Mens dette blad laves, kører valgkampen på fuldt drøn.
Det betyder, at bestyrelserne i SAGROs ejerforeninger har haft travlt med at trække i egne netværk for at sikre, at så mange politikere som muligt som minimum har den rigtige information om, hvad der er op og ned i forhold til f.eks. kvælstofaftalen, drikkevand og pesticider – og meget mere.
Samtidig forsøger foreningerne at finde fodfæste i netop den nye kvælstofregulering, som mange med rette har kaldt et angreb på ”Aftale om et Grønt Danmark”, populært kaldet Den Grønne Trepart. Det skyldes blandt andet, at det fortsat er uklart, hvordan kvælstofkvoterne fastsættes, og hvordan landmændene vil blive kompenseret.
Der er også bekymring for, at reguleringen i stigende grad bygger på upræcise modelberegninger frem for faktiske målinger, hvilket skaber usikkerhed om grundlaget for reduktionskravene.
Der peges desuden på, at en central model i flere tilfælde helt overser omfattende arbejde, der allerede er i gang i de lokale treparter og kystvandrådene.
duktionskravene i området. Forskerne peger nu selv på, at den anvendte beregningsmetode er usikker og anbefaler i stedet den såkaldte “sommermiddel”-metode, som bruges i resten af landet – og som vil give langt mere retvisende indsatskrav ift. de faktiske observationer.
Derfor arbejder foreningerne for mere fagligt solide løsninger og større fokus på lokale virkemidler. På tværs af ejerforeningerne skal der også lyde en opfordring til medlemmerne om at styrke landbrugets synlighed i lokalsamfundene – også efter valgkampen. Landbruget er rygraden i landdistrikterne, og derfor er det vigtigt, at vi også viser det i praksis – hvad enten det er, når der hjælpes ved lokale arrangementer, doneres en gris til landsbyfesten eller trækkes biler fri af snedriver.
Jysk Landboforening
Arbejdet med Knudedyb har fyldt meget i Jysk Landboforening og gør det fortsat. Sammen med Spiras har foreningen sat gang i et strategisk arbejde og fået udarbejdet en rapport af de forskere fra Aarhus Universitet og DHI, som oprindeligt stod bag beregningerne for re-
Samtidig arbejder foreningen med kvælstofreguleringen i blandt andet Lillebælt og Ringkøbing Fjord. Her viser faglige analyser, at effekten af store kvælstofreduktioner er usikker, og at selv betydelige reduktioner ikke nødvendigvis giver en forudsigelig forbedring af miljøtilstanden. Derfor efterlyser Jysk Landboforening en justering af reguleringen, så den i højere grad bygger på faglighed og rammer de reelle miljøudfordringer.
Herning-Ikast Landboforening
Herning-Ikast Landboforening har fokus på at styrke det faglige fællesskab og give medlemmerne ny viden og inspiration. I 2026 inviterer foreningen blandt andet medlemmerne på en faglig studietur til Holland, hvor deltagerne får indblik i et af verdens mest intensive og effektive landbrugssystemer gennem bedriftsbesøg, oplæg og møder med
centrale aktører i erhvervet. Turen finder sted 18.-21. maj 2026, og interesserede medlemmer opfordres allerede nu til at reservere datoerne.
For mere info kan du passende se mere på SAGROs hjemmeside.
Foreningen har også fokus på dialogen med kommunen om sagsbehandling og myndighedsprocesser.
Blandt andet oplever flere lodsejere, at selv mindre ændringer – som eksempelvis flytning af et læhegn – kan udløse omfattende VVM-screeninger og lange sagsforløb. Derfor arbejder foreningen for en god og konstruktiv dialog med kommunen om, hvordan reglerne administreres i praksis. Samtidig peger bestyrelsen på, at den omstillingsparathed, som landbruget forventes at udvise, også gerne må afspejle sig i myndighedsarbejdet.
Familielandbruget VEST-Jylland
Arbejde og dialog med de kommuner, hvor medlemmerne bor, fylder fortsat meget, lige som de lokale treparter og kystvandråd har krævet en indsats. Det samme er gældende for indsatsen via Task Force Skadevoldende Vildt.
Desuden har formand Sven Joensen foreslået tre konkrete ændringer af landbrugsloven af hensyn til ”det gode liv på landet”. Forslagene kan findes i et debatindlæg og skal ses som et forsøg på at starte en debat om, hvordan man holder liv i landdistrikterne. Indlægget kan du finde i Maskinbladet.
Desuden arbejder foreningen målrettet med medlemshvervning. I foråret forventes den indsats yderligere intensiveret. Det kan bl.a. ses i et større antal faglige arrangementer – så hold øje med invitationer i din indbakke.
Holstebro Struer Landboforening
Holstebro Struer Landboforening arbejder i øjeblikket med at udvide medlemsskaren, så også virksomheder fra følgeerhvervene og fødevareklyngen bliver en del af foreningen. Målet er at samle flere aktører omkring landbruget og dermed styrke det politi-
Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 29 80 25 44
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
ske mandat og synliggøre den værdi, som hele fødevareklyngen skaber i området. Initiativet er netop sat i gang, og der opleves stor interesse. Foreningen forventer allerede inden længe at have de første omkring 20 medlemmer fra følgeerhvervene på plads. Samtidig har initiativet “Pløj paragrafferne” fået stor opbakning. På et velbesøgt arrangement blev landmænd og virksomheder inviteret til at pege på regler og bureaukrati, der spænder ben i hverdagen. Allerede nu er der indsamlet omkring 70 konkrete forslag til regelforenklinger – lige fra omfattende hvidvaskprocedurer til påtaler fra Fødevarestyrelsen for helt små formaliafejl så som at stave ”mandel” med stort bogstav i stedet for lille i ens gårdbutik.
Inputtene skal bruges i det videre politiske arbejde for enklere og mere meningsfuld regulering for både landbrug og følgeerhverv.
Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 21 24 25 49
Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 22 90 36 12
Brug dit gode regnskab til at sikre bedre betingelser
Det er nu, du bør tage et møde med banken og forhandle dine fremtidige vilkår – for rettidighed og et godt regnskab er meget stærke kort at have på hånden.
De fleste landmænd sidder lige nu med et dugfriskt – og rigtig fornuftigt – regnskab foran sig, og det er en oplagt anledning til at tage et møde med banken. Det fortæller driftsøkonom i SAGRO Søren Hansen.
”Det er altid bedre at forhandle i medvind end i modvind, og du står langt bedre i en forhandling, når du ikke har et akut behov. Derfor er det en god idé at bruge det gode 2025-regnskab som en løftestand til at sikre 2026,” forklarer han.
Søren Hansen påpeger, at der er en stor fordel i, at du som landmand ta ger initiativet til en snak om din situation. Med dit resultat i hånden kan du sandsynligvis fremvise en høj indtjening – og dermed vise en lav kre ditrisiko.
”Bankens produkter er produkter som alt andet, og det er rigtig fint at få gennemgået, om du nu også får det bedste produkt til den bedste pris – og lige nu har du bedre betingelser for at lande god aftale, end du længe har haft,” siger Søren Hansen. Her kan du læse nogle af hans råd til at forberede dig inden et kommende bankmøde.
Medbring dokumenteret resultat fra årsrapporten, der viser:
• Soliditet
• Likviditet
• Afkastningsgrad
• Nulpunkter og fremstillingspriser
• Forbedret egenkapital
Anerkend åbent, at 2026 forventes svagere – og vis banken, at:
• Du har lavet konservativt budget for 2026
• Følsomhedsberegninger er gennemført (pris, renter, udbytte)
• Der er likviditetsberedskab
Her er fire oplagte forhandlingsemner:
Rente
• Marginal på driftskredit
• Variabel rente på lån og leasing
• Risikotillæg
• Bidragssats på realkredit
Kreditrammer
• Forhøjelse af driftskredit, mens soliditeten er høj
• Aftale om fleksibilitet i dårlige tider
• 2–3 års kreditramme i stedet for årlig genforhandling
Løbetider
• Forlængelse af afdragsprofil
• Afdragsfrihed som strategisk buffer – og ikke som nødforanstaltning
• Tilpasning af løbetiderne i forhold til værdien af jord, besætning og bygninger/inventar
Vilkår
• Brug lejligheden til at få mildere krav
• Lav en forhåndsaftale om håndtering ved midlertidig resultatnedgang
Forbered dig på bankens modargumenter
Forvent:
• "2026 bliver sværere"
• "Priserne normaliseres"
• "Der er en renterisiko"
Svar:
• Ja – derfor håndterer vi nu
• Likviditetsreserven er dokumenteret
• Mine budgetter er stresstestet
• Vi kan eventuel diskutere en afdækning af rente eller pris
Psykologien i forhandlingen
Banken belønner:
• Overblik
• Realisme
• Gennemskuelighed
Undgå:
• Overoptimisme
• "Det går nok"-argumenter
Husk, at professionelt materiale giver legitimitet internt i banken
Enviroment Miljø
Lavthængende ESG-frugter:
Planteværnsforbrug
Planteværn. I den brede offentlighed hedder det sprøjtegift og måske i bedste fald pesticider, og der er meget få, som forbinder fænomenet med den forsyningssikkerhed, det giver. Det er et punkt, som har offentlighedens fulde opmærksomhed, tilsat en hel del skepsis. Derfor er det et punkt, som er oplagt at forholde dig til i dit ESG-arbejde, fortæller Marlene Roswall Hansen, der er ESG-rådgiver i SAGRO.
”I ESG-sammenhæng arbejder vi ofte med målet ’mere med mindre’, og det gælder især, når vi taler om planteværn. Kan du reducere dit forbrug, uden det påvirker dit udbytte, bør du virkelig have det som et erklæret mål,” siger hun og fortsætter:
”Når du alligevel arbejder med IPM (Integrated Pest Management –eller integreret plantebeskyttelse, red.), kan du lige så godt bruge det aktivt i dit ESG-arbejde – i stedet for, at det bare bliver en ligegyldig indberetning. IPM er et oplagt nøgletal i ESG-sammenhæng, selvfølgelig tilsat en ambition om forbedring.”
Hun påpeger, at PBI (pesticidbelastningsscoren, red.) rummer de samme muligheder.
Håndværk og respekt for reglerne
Jens Kristensen er leder i SAGRO Salgsafgrøder og -Kartofler, og det er ham, som skal oversætte de gode intentioner i rapporten til arbejdet i marken. Han fremhæver en håndfuld steder, hvor du kan sætte ind, hvis du ønsker en mere ansvarlig tilgang.
”Som det første bør du overholde alle regler til punkt og prikke. De afspejler lovgivningens syn på sagerne, og de bør respekteres – også selvom de ikke er lige logiske, eller du kan betvivle fagligheden bag reglerne,” fortæller han og fortsætter:
”Herefter skal vi se på håndværket i det. Det handler om
ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi i Grobund ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel. Denne gang ser vi på området ’planteværn’.
optimale sprøjtninger i forhold til vejr og vækststadier, timing og teknik. Her kan vi faktisk gøre en masse for at mindske forbruget.” Det tredje punkt handler også om håndværk; nemlig at kunne vurdere skadestærskler og ikke mindst indsatsbehov. For det er ikke sikkert, at der er et sprøjtebehov i år, selvom der var det sidste år. Er der faktisk et behov, drejer det sig om at kunne sætte målrettet ind – eksempelvis med spotsprøjtning.
”Det giver også god mening at bruge nogle kræfter på at blive klogere på pesticidbelastningsscoren, når du skal vælge mellem midler, som kan det samme,” siger han og slutter:
”Et ansvarligt planteværnsforbrug handler naturligvis også om at holde afstand til følsomme områder. Det bliver en større og større forventning til os. Udtalt som uudtalt.”
PBI – Pesticidbelastningsindikator
Pesticidbelastningsindikatoren giver et billede af den samlede belastning af sundhed og miljø ved anvendelsen af pesticider. Scoren bliver beregnet ud fra en række data vedrørende pesticidernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, og du kan med fordel gå efter målrettet at sænke den på både mark- og ejendomsniveau.
PBI:
- Pesticidbelastningen angiver de brugte pesticiders belastning af sundhed og miljø, herunder grundvand.
- Belastningen for det enkelte middel kan hentes ved opslag i middeldatabasen.dk og ligeledes aflæses på dunken.
- Pesticidbelastningen på de enkelte midler er opdelt i sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.
- Ved sprøjteplanlægning kan du sammenligne forskellige midler med samme effekt på eksempelvis ukrudt og vælge det mindst belastende.
Veldrevet økologisk kvægejendom ved Mogenstrup med 221 ha agerjord med delvis vanding.
300 køer med opdræt og 5 Lely robotter. Sælges i fuld drift med maskiner, beholdninger og besætning.
Hesteejendom
KONTANT: 7.500.000 HEKTAR: 10,35 ha
EJERUDGIFTER: 3.600 BOLIGAREAL: 247 m2
KONTAKT
Emma Isabel Thorhauge
E: eth@landbogruppen.dk
T: 2965 8950
Hesteejendom i særklasse med faciliteter til professionelt hestehold! Totalrenoveret stalde i 2019 med 28 bokse, 4 løsdrifte, ridehal, ridebane og WRL ovalbane. Kursusfaciliteter med mulighed for overnattende gæster/personale, og et godt stuehus. Nybogårdvej 1, 7480 Vildbjerg
Deltidslandbrug
KONTANT: 6.100.000 HEKTAR 26,60 ha
EJERUDGIFTER: 2.530 BOLIGAREAL: 175 m2
KONTAKT Emma Isabel Thorhauge E: eth@landbogruppen.dk T: 2965 8950
Overskueligt hobbylandbrug med bynær beliggenhed i Skibbild Nøvling i Herning Kommune. Gode muligheder for dyrehold, planteavl med 21 ha agerjord og et mindre skovstykke. Mulighed for køb med mindre jord, forhør nærmere hos mægler.
KONTAKT
Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
Veldrevet virksomhed beliggende øst for Ørnhøj sælges i fuld drift. 3 ejendomme med bygningssæt og 3 bygningsløse - agerjord i alt ca. 377 ha m.v.. Årsproduktion med ca. 950 årssøer og ca. 33.000 smågrise 7-30 kg, hvoraf 4.000 stk. opfedes.
Søges: kvægejendom
Ægtepar søger kvægejendom i Midt- & Vestjylland.
Ønskes: optimal beliggenhed max. en time fra Herning, evt. mere for den rigtige ejendom. Gerne én max to robotter, evt. malkestald, som kan byttes ud med robotter. Ca. 70 ha og gode stalde, som kan passes af ejer selv.
LandboGruppen Jysk
Tlf. 49 40 04 55 - Thomas Lykkeberg
SOLGT
KONTAKT Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk
T: 2989 4029
"Teglgaarden" er en planteavlsejendom med 60 ha beliggende ved Lustrup syd for Ribe. Ca. 48,3 ha agerjord, som ligger i fornuftige jordstykker og med vandingsmuligheder. Driftsbygninger til lager, værksted og dybstrøelsesstalde til kreaturer og et godt stuehus.
Haderslevvej 60, 6760
”Vi kan lave forsøg på et meget højt niveau i dag, og vi er blevet en størrelse, som kunderne spørger til råds, når de skal udføre forsøg. Det er jeg meget stolt af.”
Ytteborg gør op med tvivl og mavefornemmelser
Morten Krupa
På Ytteborg Field Trials bliver tro afløst af viden via præcise og veldokumenterede markforsøg, og det arbejde er meget efterspurgt. Blandt andet udfører Ytteborg små 250 af de såkaldte Landsforsøg, der ligger til grund for den nyeste viden om planteavl.
Det er også på markerne ved Hjerm, og rundt i landet, at mange virksomheder tester nye produkter, sorter og klimatiltag – og resultaterne kommer ofte hele landbruget til gode, fortæller Morten Krupa, som er direktør og forsøgsleder på Ytteborg.
”Vi laver utroligt mange forskellige typer af forsøg, og især klimaforsøg har længe fyldt i vores ordrebøger. Vi laver blandt andet 25-30.000 lattergasmålinger om året,” fortæller han og fortsætter:
”Og så boomer sugecelleforsøg i år. Det er rigtig mange, som gerne vil have konkret viden frem for utidssvarende modelberegninger. Mange af vores kunder er overbevist om, at de faktiske tal er bedre end de tal, der svinger taktstokken i dag.”
Grej og geografi
Da Grobund fanger Morten Krupa, står han faktisk med fødderne i den vestjyske muld –eller sandjord. Han er nemlig midt i at etablere et sugecelleforsøg for KMC, som skal måle på, hvor meget kvælstof planten rent faktisk bruger – og dermed holder på - i løbet af en vækstsæson.
Morten har etableret nogle forskellige parceller, som er målt op med GPS. Han er nu ved at lægge sugecellerne ind under parcellerne i 75 centimeters dybde, og han er tydeligt begejstret for metoden.
”Det er ret store investeringer, men det betaler sig. Vi kan lave forsøg på et meget højt niveau i dag, og vi er blevet en størrelse, som kunderne spørger til råds, når de skal udføre forsøg. Det er jeg meget stolt af,” fortæller han.
Praksisnær tilgang og personlige relationer
Det er netop den høje kvalitet og metodiske – men praksisnære - tilgang til forsøgene, som er en stor del af forklaringen på Ytteborgs store succes. Virksomheden er gået fra 6 til 12 fuldtidsansatte plus fem sæsonarbejdere på få år, og selvom der er kommet flere til, er interessen for forsøgene så stor, at Morten må afvise mange opgaver på grund af fuld ordrebog.
”Det bliver meget præcist, det her. Sugecellerne kommer til at ligge i noget uberørt jord, og det kommer til at afspejle virkeligheden rigtig godt. Nu får vi præcise målinger på stivelseskartoflernes brug af kvælstof at diskutere ud fra – og ikke 30 år gamle udregninger på spisekartofler, som har en meget kortere vækstsæson,” forklarer han.
Han fortæller også ivrigt om de store investeringer i maskiner, og udvikling af dem, som Ytteborg har foretaget i de senere år. Blandt andet en helt særlig såmaskine, som kan så enkornssåning i alle afgrøder i forskellige rækkeafstande.
”Vi har sat overliggeren højt, og det har givet pote. Der er stor efterspørgsel på vores forsøg, fordi kunderne ved, at de afspejler virkeligheden, og vi har nemt ved at finde gode folk,” siger Morten Krupa og slutter:
”Det er endda på trods af, at vi har meget skæve og skiftende arbejdstider. Men vi har det rigtig godt sammen, og vi lykkes godt med at løfte i flok. Det går godt på Ytteborg – og det forpligter.”
Sådan virker sugeceller
• Sugeceller er teknisk udstyr, som via vakuum indsamler jordvand i den dybde, som sugecellen er placeret i.
• Sugecellerne bliver installeret, uden at blive gravet ned oppefra, og derfor er jordlaget over cellerne uforstyrret – og forsøget mere naturtro.
• Fordelen ved metoden er, at det nok er den mest præcise måde at måle udvaskningen af kvælstof i rodzonen.
Giver du plads til naturen, får du rigtig meget igen
Skal du til at gentænke nogle arealer af din ejendom, kan du lige så godt have naturherlighed med i overvejelserne, for der kan være megen glæde at hente med en beskeden indsats.
Herlighed. Det lyder som noget, du gerne vil have mere af i dit liv, og Mette Bækgaard Johnsen, som er fagkoordinator for SAGRO Natur og skov, oplever da også stor interesse for dét, hun tilbyder. Nemlig at skabe mere naturherlighed på ejendommen.
Giver du plads til naturen, får du nemlig meget igen, og især vores trivsel og livskvalitet er tæt forbundne til vores brug af naturen. Det viser både danske og internationale undersøgelser igen og igen – og det er nok også noget, de fleste vil kunne genkende et eller andet sted. ”Generelt, når vi fortæller hinanden om vores barndom, er det meget ofte naturen, vi taler om. Det fantastiske klatretræ, legen ved bækken, ture i skoven og alt det. Det betyder noget for os, og vi oplever også, at vores kunder er meget glade for den naturherlighed, vi får skabt på deres ejendomme,” fortæller Mette Bækgaard Johnsen.
Udgangspunkt i ejendom og ønsker
Naturherlighed kan være mange ting; landskab med åbne vidder, skov og buskadser, vandspejl og græssende dyr.
Eller en blanding af det hele. Det vigtigste er, at der er gode levemuligheder for de dyr og planter, du ønsker at dele jorden med.
Brandmandens lov
Bevar. Fred naturområder med høj biodiversitet og lang kontinuitet.
Beskyt. Pas på naturområderne, og læg gerne buffere og bræmmer ind for at beskytte mod sprøjtning, gødning og dræning.
Genopret. Bring områder tilbage til en mere naturlig tilstand. Genslyngning åer, luk for dræning, og sæt græssende dyr på arealerne.
Nyetablér. Tag dårlig jord ud af drift, og skab god, permanent natur i stedet. Gerne tæt på eksisterende natur.
”Vi starter altid med at tage en snak om, hvad landmandsparret har af ønsker, og typisk går vi en tur rundt på ejendommen og ser, hvad der er at bygge videre på. For der er altid et eller andet at bygge videre på,” siger hun og fortsætter:
”Nogle gange handler det også om at vise og forklare herligheden i noget eksisterende. Hvis du ved, hvor vigtigt et læhegn eller gammelt træ måske er for naturen, sætter du som regel også mere pris på det efterfølgende.”
Brandmandens lov
Som landmand med skabertrang og kærlighed til store maskiner kan det være fristende at give sig i kast med at grave søer, bygge bakker og plante remiser – men det er faktisk ikke der, arbejdet bør starte.
Levesteder – kort og godt
Søer og vandhuller. Overfladeareal på mere end 100 m2. Giver levesteder til fisk, padder, fugle og vandplanter.
Tudseskrab. Et overfladisk hul, hvor kun det øverste jordlag bliver skrabet af. Det betyder også, at det ofte tørrer helt ud om sommeren – hvilket igen betyder, at fraværet af fisk giver plads til andre arter, som eksempelvis tudser.
Remiser. Mindre beplantning, som skaber læ og føde til vildtet. Bør etableres med åbne lommer, hvor solen kan trænge ind – og ellers skabes i overensstemmelse med jord- og klimaforhold og naturligvis behovene hos de arter, du ønsker at tilgodese.
Læhegn. Med et levende læhegn får du tøjlet vindens tur over markfladerne, og det giver fordele for både afgrøder, æstetik og biodiversitet.
Stenbunker. Levested for insekter, krybdyr og padder. Placér dine marksten solrigt, og stabl dem gerne i en meters højde – og lad dem herefter ligge.
”Det handler om at redde det vigtigste først – og det er altid den uforstyrrede natur.”
Mette
Bækgaard
Johnsen
Tilskud og krav
Du kan få engangstilskud til etablering af vandhuller og små søer á 17.000 kroner – slå derfor gerne projekterne sammen.
Du kan få dækket 75 procent af planteprisen til nyplantning – hvis det er hjemmehørende arter.
Du skal først have tilladelser fra kommunen – og et okay fra det lokale museum – hvis du graver søer og vandhuller. Al nyplantning over 0,5 ha kræver tilladelse fra kommunen.
”I forhold til biodiversitet arbejder vi med noget, vi kalder Brandmandens lov. Det handler om at redde det vigtigste først – og det er altid den uforstyrrede natur. Enge, overdrev, moser, gamle læhegn og den slags. Det er hér, naturen trives, og det er det vigtigste at bevare,” forklarer Mette Bækgaard Johnsen og fortsætter:
”Men det skal ikke afholde dig fra også at skabe noget nyt - når der altså er styr på det andet. Vi har selv sidste år gravet en sø på vores ejendom, og det har givet os en masse besøg fra svaner, gravænder, vadefugle og en hel del råvildt allerede. Jeg er sikker på, at der snart kommer padder og andet godt også. Det giver altså en masse – ja, herlighed.”
Skab det bedste fundament
Det virker måske oplagt, at naturen vil få de bedste betingelser helt uden menneskelig indblanding - men når pladsen skal bruges bedst muligt, giver det altså god mening med en menneskelig vurdering og prioritering på ejendommen, forklarer Mette Bækgaard Johnsen. ”En god vurdering af arealernes tilstand og ejerens ønsker kræver faglighed, og dyre- og plantelivet skal ses i en kontekst, som tager højde for de forskellige behov og levesteder, du har på matriklen. Har du ønsker i forhold til at fremme den ene el ler anden type natur, kræver det også, at du står på et solidt fundament af viden,” siger hun og slutter:
”Når vi skal balancere de forskellige be hov og ønsker på en produktionsejendom, skal vi sætte præcist ind. Hvad er der al lerede, og hvordan får du mest natur i forhold til, hvad du vil investere. Det er blandt andet de observationer og overvejelser, vi foretager, når vi udarbejder et Naturtjek eller en Naturplan på kundernes ejen domme.”
"Et varieret landskab giver en varieret jagt, og det gør som regel den samlede oplevelse bedre, når du er jæger. Hvis vi griber de her arealomlægninger klogt an, får vi en enestående mulighed for at give vores vildtbestande nogle bedre vilkår."
Emil Haugaard Smed
Tænk jagt, når du tænker arealomlægning
Vores danske markvildt er i nedgang, og det skyldes mangel på levesteder. Men lige nu er der en oplagt anledning til at tilgodese agerlandets vildt – og fremtidssikre jagten.
Jagt er et emne, som gang på gang bliver taget op, når naturrådgiver i SAGRO Emil Haugaard Smed holder oplæg til aftenarrangementer – uanset hvad aftenens emne ellers er. Jagt fylder meget i bevidstheden derude – og det gør den også hos Emil.
Udover at rådgive om vildtets vilkår i SAGRO, handler en stor del af hans liv om jagt. Han har været med familien på jagt, siden han kunne gå, og han har været jagtguide i Canada – og alt fra bilvalg til valg af hund er sket med jagt in mente. Han er, med andre ord, den helt rette at tale med.
”Vi har set en stor tilbagegang i vores markvildt, som vi er nødt til at forholde os til som jægere og som lodsejere. Der er heldigvis en stor interesse for at forbedre jagten mange steder,” fortæller Emil og fortsætter:
”Mange af lodsejerne er selv jægere, mens andre vil øge værdien i den jagt, de lejer ud. Men uanset motivationen er betingelserne de samme – der skal være plads til vildtet.”
Fortsættes >
Det handler om levesteder
Det vigtigste for markvildtet er egnede levesteder, og de levesteder er kommet under pres i takt med, at markfladerne er blevet større – og arealerne tørrere.
”Er der ikke nok levesteder, er der ikke noget vildt – og dermed ingen bæredygtig jagt i fremtiden. Ønsker du at skabe nogle flere levesteder, skal du forstå vildtets behov gennem hele året – og tilgodese dem,” forklarer Emil og påpeger, at markvildtet har meget forskellige behov.
Markvildtet stiller nemlig særlige krav til levestederne, alt efter årstiden. Derfor er det vigtigt, at arealerne tilbyder gode ynglebiotoper, dækning og ikke mindst føde hele året rundt. For vores store hjortevildt kan særligt dækning og ro spille en afgørende rolle. Det store hjortevildt har tilpasset sig et ensartet landskab med masser af vintergrønne marker. Men det betyder ikke, at de vil forsvinde, hvis du skaber mere variation i landskabet.
Alt det kan nemlig sagtens tænkes ind, når du alligevel skal overveje jordens anvendelse i fremtiden i forbindelse med arealomlægning, forklarer Emil Haugaard Smed.
”Mit bedste råd er at skabe noget forskelligt. Noget urørt, noget lysåbent og noget vand. Ting, der afspejler de naturlige landskaber, dynamikker og hydrologi (vandkredsløb, red.), som dyrene er skabt til at leve i,” siger han og tilføjer:
”Et varieret landskab giver en varieret jagt, og det gør som regel den samlede oplevelse bedre, når du er jæger. Hvis vi griber de her arealomlægninger klogt an, får vi en enestående mulighed for at give vores vildtbestande nogle bedre vilkår.”
Emil Haugaard Smed fortæller, at der er behov for både de større, sammenhængende naturområder – og de små oaser med læhegn, remiser og vandhuller i agerlandet, hvis alt vildtet skal tilgodeses.
Bliver agerlandet overset til fordel for store naturarealer, bliver vildtet bare koncentreret på få steder - på bekostning af de andre.
Plads til hele fødekæden
At skabe gode vilkår for vildtet kan ofte være det samme som at tilgodese biodiversiteten. Tager vi agerhønen som eksempel, har den som nævnt behov for variation i landskabet, og de falder meget godt i tråd med tankerne i Grøn trepart.
”Agerhønen og især dens kyllinger har brug for at kunne komme ud i solen og tørre efter et regnskyl, og kyllingerne er dybt afhængige af insektføde. Begge dele kommer helt af sig selv med græssende dyr, der skaber de her lysåbne arealer,” forklarer han og fortsætter: ”Græssende dyr er en altafgørende del af naturplejen på vores arealer. Deres æden giver plads til de plantearter, som ikke kan konkurrere med græsset – og i de plantearter er der mange insekter, som er afhængige af. Dyrenes gødning giver også en masse liv og næring til mikrolivet.”
Emil Haugaaard Smed påpeger også, at vildtstriber, som du lægger om hvert år, slet ikke giver samme biodiversitet, som de mere urørte og naturlige tiltag gør.
”Har naturen gode betingelser, har du god jagt, og i agerlandet er den måske bedste naturindikator agerhønen. Har du sikret de gode levesteder, kan du se resultaterne gennem agerhønsene,” tilføjer han.
Gør det sværere for rovvildtet
Det er ikke alle dyr, der begræder den måde, vi har indrettet agerlandet på i dag, for rovdyrene – især generalisterne - har ekstremt gode betingelser. Råger og musvåger gør småvildtets liv usikkert fra luften, mens ræve og huskatte nemt og hurtigt kan afsøge de relativt små levesteder – og de skal med i overvejelserne.
”Agerhøns er jordrugende fugle, og hvis dens eneste levested er et lille skel eller et tyndt, enkeltrækket læhegn, tager det ikke ræven lang tid at afsøge sådan en stribe. De er enormt dygtige jægere uden naturlige fjender – og det samme gælder huskatten, som også kan være en udfordring. Kan du gøre det sværere for rovvildtet, giver du vildtets ynglemuligheder en langt bedre chance,” forklarer han.
Vand som før i tiden
Hydrologien og dræning af landbrugsjord er noget, der fylder i kvælstofdebatten, og mange landmænd vil nok skulle forholde sig til, om de skal give mere plads til de naturlige vandforhold rundt omkring på ejendommen. Men hvor våde enge og tidvise oversvømmelser nok ikke huer landmanden, bør det begejstre jægeren. Det betyder nemlig mere liv og bedre jagt, forklarer Emil Haugaard Smed.
”Nogle kan nok huske glæden og spændingen i et godt andetræk, og hvilke fantastiske jagtopleveler det giver – og de kan altså komme igen,” siger han og fortsætter:
”Bor du et sted med enge, moser eller i en ådal, har du et kæmpepotentiale for at skabe noget fantastisk jagt. Især hvis du går sammen med naboerne og tænker områderne mere samlet. Når vi alligevel har gang i dialogerne om trepart, kvælstof og arrondering, kan vi lige så godt tænke jagten ind.”
Kronvildt er ikke alt
Rigtig mange spørgsmål, som ryger i Emils retning, handler om kronvildt. Det står for mange jægere som det ultimative bytte – og for enkelte landmænd som en stor skadevolder – og kronvildtet trives som en af de få arter i vores store monokulturer. Den kan nemlig ofte finde føde i vinterafgrøderne, og mange steder er bestanden stor. Endda for stor.
Alligevel ønsker mange jægere at tiltrække dem til deres revirer.
”Kronvildt er fantastisk at nedlægge og giver fantastiske jagtoplevelser, ingen tvivl om det. Det er også vigtigt for mange jægere, og du skal vide, at ændringer i landskabet ændrer kronvildtets ad færd. De forsvinder ikke, men måske skal årets jagter koordineres med naboen,” siger naturrådgiveren og kommer med en afsluttende bemærkning:
”De store jagtoplevelser kommer oftest af store na turoplevelser – og det leverer et varieret landskab med genetablerede moser og ådale. Også selvom det måske kræver et par gummistøvler. Der fin des altså andet end kronvildt.”
Kontakt:
Emil Haugaard Smed Naturrådgiver Tlf.: 30 62 90 16 ehs@sagro.dk
Troldgaarden går helt egne veje
Det økologiske landbrug og gårdslagteri Troldgaarden har på få år vokset sig til en størrelse, hvor familien Dam kan se en sund forretning i at gøre tingene på en helt anden måde.
sine
Økoportræt: I Vedslet, mellem Odder og Hovedgård i Østjylland, finder du Troldgaarden, hvor familien Dam producerer økogrise til eget gårdslagteri. Alt er anderledes ved Troldgaarden, og mange ting står ligefrem i skærende kontrast til måden, landbruget og fødevarebranchen ellers gør det.
Dels er der grisene, som er af sortbroget dansk landrace. En race, der blev fortrængt i takt med bacon-eksporteventyrets indtog for omtrent 100 år siden. De ligner ikke deres mere lyserøde fætre ret meget, og især ornerne ligner næsten vildsvin.
”De er perfekte til den her produktionsform,” fortæller Philip Dam ivrigt. Han er en af de voksne sønner i familieforetagendet, som involverer flere generationer.
”De har en tættere pels, de bliver federe om vinteren, og ørerne bliver ikke solskoldet om sommeren. Genetikken er ikke optimeret mod moderne produktion, og de har nogle lidt andre proportioner. Den minder mere om de spanske grise i fedtsætningen, og det gør dem oplagt til charcuteri,” fortsætter han.
Philip taler som et vandfald og med stor begejstring, og det kan være svært at holde hoved og hale i ordstrømmen. Han fortæller om de vigtige kunderelationer, om lagerstyring og protokoller, om dyrevelfærd og socialt ansvar – og om at behandle varerne med respekt. Fra dyrene fødes til de bliver leveret i køkkenerne.
”Jeg ser mig selv som fødevareproducent og ikke landmand,” siger han – mens han dog samtidigt beretter om, hvordan han kan bruge sine erfaringer som udlært kvægmand til at producere grovfoder af høj kvalitet.
Troldgaarden er et landbrug, et slagteri og et gastronomisk luksusbrand, og det er efterhånden tydeligt, at familien Dams fokus både skal være stort og bredt.
Lever af københavnske restauranter
Troldgaarden producerer cirka 400 grise til slagtning om året – plus 75 okser i 2026, som bliver til lige godt 100 okser årligt fra 2027. Samtlige slagtegrise lever og dør på matriklen, og Philip afliver hver eneste af dem.
Det oksekød, som også er en del af Troldgaardens produktportefølje, er naturkvæg fra Vejle Ådal, som bliver aflivet på marken, inden de kommer til Vedslet.
”Dyrenes liv og død er rygraden i det, vi laver. Deres vilkår er vigtige for os såvel som vores kunder,” fortæller han.
Kerneforretningen er kunder, som har et stort fokus på kvalitet, forklarer Philip. Der er hospitaler, hoteller, caféer, Michelin-restauranter og vinbarer på kundelisten, men det er de københavnske restauranter, især af bistro-typen, som er den bærende del af forretningen.
”Det er steder med et stort råvarefokus og mennesker, som køber ind i vores værdier. Kundegruppen og vores slagteri giver os en kæmpe frihed, men det er også svært – og ekstremt uforudsigeligt. Vi behøver for eksempel aldrig at gå på kompromis med vores værdier og produkter, og vi kan selv vurdere, om vores marked vil honorere vores ekstra skridt,” fortæller han og tilføjer:
”Men vi ved aldrig, hvad vi sælger i næste uge, og det skal du kunne være i. Vi har lært at leve med det, og historikken gør os mere rolig – også selvom vi har haft nogle voldsomme år under corona.”
En sund vækst
Philip og familien har ikke været i gang i voldsomt mange år, men dét, der startede med en gave-gris til Philips mor, brødføder i dag 8-9 mand, som er en broget skare af familie, ansatte i landbruget, en kok, en slagter og en chauffør.
Vejen dertil har været organisk, og nye kunder er kommet til på baggrund af anbefalinger og ikke mindst køkkenchefernes rastløse arbejdsliv. De tager nemlig typisk leverandørerne med, når de skifter job – mens deres afløser typisk fortsætter med at blive i kundekartoteket.
”Vi er efterhånden ved at være et kendt navn i branchen, og forleden blev vi genkendt til Årets Ret (en kokkekonkurrence, red.). Altså Troldgaardens logo og ikke os som personer. Det betyder virkelig meget for
”Vi skal have noget på hylderne, vi kan sælge – men ikke for meget. Vores produktionstid på et færdigt produkt er ekstrem lang, og vi har et voldsomt stort varelager, rent økonomisk, for så en lille virksomhed. Det er en svær balancegang, som vi heldigvis er lykkedes med.”
Philip Dam
os, at vores produkter, og ikke kun vores relationer, kan bære kendskabet,” fortæller Philip.
Det er faktisk nærmest hele dyret, han kan afsætte, for restauranterne har forskellige profiler. En tostjernet Michelinrestaurant aftager blodet og en anden restaurant vil have indmad til italienske egnsretter. Grisene bliver solgt som hele stykker, som køkkenerne selv skærer efter egne behov, mens resten af dyret bliver til Troldgaardens egne charcuterivarer.
”Hvis bare køerne havde flere røve, for jeg kan ikke følge med efterspørgslen på tatar-kød,” fortæller han med et grin.
Galopperende grise
”Der kommer lige en busfuld amerikanske studerende, som også skal se grisene,” siger Philip, da vi skal ud at se dyrene. Han er vant til – og glad for – en stor interesse fra omverdenen i forhold til det, de laver. Familien Dam har jævnligt besøg af dyrlægeflokke, landbrugselever og helt almindelige mennesker, som gerne vil se Troldgaarden. Forståeligt nok, for det er et ekstremt usædvanligt landbrug.
Som udefrakommende er det mest bemærkelsesværdige nok grisenes folde. Arealerne er store, og det samme er flokkene, der går sammen. I en fold med ungdyr går måske 40 grise – og går er nok et forket ord at bruge.
De spæner nemlig rundt i en kæmpeflok og skifter retning sammen, som en lodden, gryntende fiskestime. Ned til os og de dånende amerikanske piger, op til juletræerne i enden af folden og tilbage igen.
”Det går fint med sådan en stor flok, de er meget sociale dyr.
Vi har ingen problemer med bid og halebid – men vi skal selvfølgelig bruge nogle flere kræfter på at holde øje med de en-
kelte dyrs sundhed og tilvækst, når de er så mange,” fortæller Philip.
Itali-jyske tilstande
Vi trækker ind i slagteriet, hvor de gode dyreliv bliver omsat til den gode smag, som kunderne får for deres merpris. Stedet er større end en lille slagter – men en diametral modsætning til det enorme Danish Crown-slagteri, de amerikanske studerende netop har besøgt.
Vi ser, hvor dyrene bliver aflivet, hvor de får fjernet hårene, og hvor de efterfølgende bliver skåret op og sendt ud i verden. Vi ser også modningsskabene, som er så ekstremt vigtige i forhold til både kvalitetskød og charcuterifremstilling. Temperatur og luftfugtighed imiterer en italiensk kælder i pølseboksen, og pølserne ligner da også noget fra støvlelandet, som de hænger der på rad og række.
”Det her er nok det sværeste for os. Vi skal have noget på hylderne, vi kan sælge – men ikke for meget. Vores produktionstid på et færdigt produkt er ekstrem lang, og vi har et voldsomt stort varelager, rent økonomisk, for så en lille virksomhed. Det er en svær balancegang, som vi heldigvis er lykkedes med,” siger han og slutter:
”Som lille virksomhed er vi nødt til at værne om vores troværdighed, og det kræver, at vi altid leverer, hvad vi lover, og at vores etik og fortælling altid flugter med virkeligheden. Vi må og skal også altid have styr på fødevaresikkerheden – for vi har ikke råd til dårlig omtale og utilfredse kunder.”
Ryd effektivt op efter svin(eriet)
Det er hård kost for en mark at lægge jord til en flok rodende grise, og du kan med fordel sætte ind med lidt god planlægning, så foldene hurtigt kommer sig igen.
Skulle nogen være fristet til at få lidt godt selskab på bedriften i form af nogle glade frilandsgrise, bør de lige forberede sig lidt på, at de skal arbejde lidt med jorden i de folde, hvor svinene går.
Det fortæller Thomas Vang Jørgensen, som er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Grise er nemlig hårde ved underlaget, fortæller han.
”Grisen er jo egentlig et skovdyr, og træer kan sagtens tåle en rodende grisetryne. Det er til gengæld værre med græs og andre afgrøder, for grise får virkelig rodet sådan en fold godt igennem,” fortæller han og fortsætter:
”Ofte er jorden helt bar og måske komprimeret, når grisene rykker videre, og det kan være svært for planterødder at få etableret sig. Det er dog ikke værre, end at det kan løses med en eventuel grubning og et godt afgrødevalg.”
Om jorden er for kompakt, kan du konstatere ved at stikke et jernspyd i den rundt omkring på marken.
Timing og valg af afgrøder
Grise har, foruden en evne at rode jorden bar for planter, også en tendens til at besørge på udvalgte steder på marken, der så får en høj koncentration af næringsstoffer. Derfor bør du flytte dine grise senest 1. august, så dét, du sår, har en chance for at suge kvælstoffet op. Grisene kan du med fordel flytte over på eksempelvis italiensk rajgræs, som lidt bedre kan holde til sliddet sent på vækstsæsonen – uden dog at kunne holde til trynerne på den lange bane, forklarer Thomas Vang Jørgensen.
”Grisen er jo egentlig et skovdyr, og træer kan sagtens tåle en rodende grisetryne. Det er til gengæld værre med græs og andre afgrøder.”
Thomas Vang Jørgensen
Korsblomstrede efterafgrøder
Korsblomst-familien er stor, og i landbrugssammenhæng skylder vi danskere en stor tak til dem, som har medbragt størstedelen af planterne fra Sydeuropa.
”Men i den gamle fold er det vigtigt at få ryddet op hurtigt. Her er de korsblomstrede afgrøder ideelle, for de er fra naturens side udviklet til at kunne trives i bar jord. De er også lynhurtige til at få suget noget næring op, hvilket er vigtigt,” siger han og fortsætter:
”Hvis du også har lidt cikorie i blandingen til at skabe nogle dybere rødder, lidt græs og lidt vikke til at fiksere kvælstof fra luften, så er marken hurtigt god igen. Men det helt optimale til grise er nu engang skov, for det kan holde til grisenes naturlige adfærd og gødning.”
Thomas Vang Jørgensen anbefaler hurtigtvoksende træer som pil og poppel, som også har gode egenskaber i forhold til at få fjernet kvælstof.
Overvej
foder i folden
Producerer du frilandsgrise som levevej, er der naturligvis bundlinjens evige begrænsninger, men har du grisene for at skabe liv, glæde og godt kød til dig selv og dine nærmeste, kan du overveje at få noget foder i folden, som grisene selv kan rode sig frem til. ”Du kunne overveje at få et areal med jordskokker på marken. Det kan grisene godt lide, og det er en robust plante. På den måde får du også noget foder ud af marker og få tilgodeset dyrets naturlige instinkt. Men det er nok mest oplagt i mindre skala, for foderregnskabet er til den dyre side,” slutter han.
Kål, sennep, ræddiker og et utal af urter har korsblomstens karakteristika med fire kronblade i korsform – og sædvanligvis en smag af sennep. Det kommer fra plantens indhold af sennepsolie.
Det er ikke kun mennesker, som holder af de korsblomstrede arter, for drøvtyggere har generelt god ædelyst med korsblomstrede efterafgrøder – som dog altid bør tildeles i en blanding. Grise spiser i højere grad høstede frø fra planterne. Det er dog de korsblomstrede planters evne til hurtigt at vokse og sætte rødder – og dermed optage kvælstof – som gør dem populære som efterafgrøder.
Her er det typisk olieræddike og gul sennep, som vi oftest ser. Begge er hurtige til at etablere sig i bar jord, og begge arter har rødder, som i høj grad gavner jordstrukturen og jordens mikroliv.
Kontakt:
Thomas Vang Jørgensen Planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf.: 40 30 36 27 tvj@oerd.dk
Et gårdråd gør en forskel
Et trygt rum til sparring, en vej til strategisk fokus og en sikring mod dårlige beslutninger. Sådan beskriver medlemmerne af Fonvad Agros gårdråd de fordele, du kan høste af rådets arbejde.
Moderne landbrug har efterhånden nået en kompleks størrelse med store værdier, mange medarbejdere, hård konkurrence og tungt bureaukrati. Det stiller mange landmænd over for nogle opgaver, som ligger langt fra den landbrugsuddannelse, de i sin tid tog.
Der findes mange metoder til at navigere i den virkelighed, og én, som vinder kraftigt frem, er de såkaldte gårdråd. En form for uformel bestyrelse, hvor medlemmerne i trygge omgivelser kan sparre om udfordringer, strategier og investeringer.
En af de landmænd, som har et gårdråd, er griseproducent Jes Berg Andersen fra Fonvad Agro ved Vildbjerg. Han har haft landbruget siden 2012 – og et gårdråd lige så længe.
”Da vi købte gården, dannede vi i sin tid gårdrådet for at signalere seriøsitet over for banken. I starten var det et sted, hvor vi løftede snakken om driften et par gange om året, men efterhånden er det blevet et sted, hvor vi arbejder ret fokuseret med strategi,” forklarer Jes og tilføjer:
”Et sted, hvor vi nørder budgetopfølgninger, regnskabstal og analyser – og altså virkelig meget strategi.”
Foruden Jes består gårdrådet af en driftsøkonom, en virksomhedsrådgiver med speciale i grise og en anden griseproducent.
”Både som nystartet og etableret landmand tænker jeg næsten ikke, at du har råd til at undvære et gårdråd.”
Jes Berg Andersen
Gårdrådet gør en forskel Jes arbejder meget målrettet og metodisk i sin griseproduktion, og for ham er gårdrådet er uundværlig del af driften. Gårdrådet giver vished i visse beslutninger og fjerner nagende tvivl. Det sender vigtige signaler til kre-
ditgiverne, og det giver et fokus i drift og udvikling, når budgetter og benchmarks bliver sat og genbesøgt.
”Som landmænd kan vi godt gå og stirre os lidt blinde på løsningerne - og så er det godt at få andres råd med. At vi får taget problemstillingerne op i et fællesskab, hvor alle vil én det bedste, gør, at vi får belyst emnerne fra alle vinkler. Vi får simpelthen truffet nogle bedre beslutninger,” forklarer han.
En af de beslutninger, der er truffet i gårdrådet, er, at Jes vil producere alle sine grise til slagtning i Danmark. Den beslutning blev effektueret sidste år – og den har været god, fortæller Jes.
”Både som nystartet og etableret landmand tænker jeg næsten ikke, at du har råd til at undvære et gårdråd. Som minimum til at få taget dine problemstillinger op et par gange om året og få indstillet pejlingen i driften,” tilføjer han.
En god lytter
Kenneth Lund er virksomhedsrådgiver og driftsøkonom i SAGRO, og han har en af pladserne i Jes’ gårdråd.
Kenneth er i høj grad med for at kaste lys over de økonomiske aspekter i driften og de investeringer, Jes går og overvejer.
Sådan virker et gårdråd
Kjeld Askjær er chef i SvineRådgivningen, og han har også en plads i Jes’ gårdråd. Han fortæller, at styrken ved et gårdråd, kontra almindelig rådgivning, blandt andet skal findes i den struktur og fremdrift, gårdrådet giver under og mellem de tre-fire årlige møder, der typisk er.
”Vi går fra møderne med klare beslutninger, en tydelig ansvarsfordeling og en fast opfølgning. Det giver en hel anden fremdrift mellem møderne, og hvor rådgivning i højere grad resulterer i –ja, gode råd – bygger denne tilgang på forpligtende beslutninger,” forklarer han og fortsætter:
”Vi går fra reaktiv problemløsning til proaktiv prioritering med denne tilgang, og det er klart, at der er et større potentiale at høste, når du går fra enkeltsagsrådgivning til en helhedsorienteret ledelsessparring.”
Han opfordrer alle, som kan se fordelene i et gårdråd, til at række ud til en rådgiver, som kan hjælpe med at få identificeret de fagligheder, som for alvor bidrager til de gode beslutninger.
Ifølge Kenneth er Jes’ gårdråd et mønstereksempel på, hvordan tilgangen kan skabe værdi på bedriften.
”Jes er god til at lytte, og han tager altid vores råd i betragtning – også selvom han måske ikke ender med at følge dem,” fortæller han og fortsætter:
”Et gårdråds fornemste opgave er at sortere alle hovsa’erne fra. At få lavet en dobbeltsikring i forhold til, at du ikke kommer ned ad et galt spor. Vi kan nemlig hjælpe med erfaringer og viden fra andre steder – og ikke mindst en anden verdensopfattelse end dén, du nemt kan gå og opbygge på gården.”
Landmandslivet varer ikke evigt, og det er en god idé at tage hul på nogle af de svære spørgsmål om tiden bagefter – inden den er lige om hjørnet. Det forsøger ny netværksgruppe for landmandspar at gøre nemmere.
Når hverdagen i en travl bedrift bare kører, kan det være svært at finde tiden og kræfterne til at løfte hovedet og se 5, 10 eller 15 år ud i fremtiden. Men pludselig opdager en del landmandspar, at der er kommet store sølvstænk i deres gyldne hår – og hvad i alverden skal der egentlig ske på den anden side landmandstilværelsen?
Det spørgsmål begynder at spøge hos en del landmænd, og det er udgangspunktet for en ny netværksgruppe, Landmandspar 55+, som ledelsesrådgiver i SAGRO, Bettina Byskov, er en af ophavsmændene til.
”Vi oplever meget ofte, at landmandspar ikke får talt i tide om, hvad der skal ske på længere sigt. Hverdagen går jo stærkt, og alting racer afsted – og pludselig løber tid eller helbred fra dem,” fortæller Bettina Byskov og fortsætter:
Mange i samme båd
”Så står mange med skægget i postkassen, for pludselig skal der ses på salg eller generationsskifte med en kort tidshorisont. Det er altså langt fra optimalt.”
Landmand er en identitet
Det er ikke kun den travle hverdag, der kan være skyld i fraværet af fremtidsplaner. Det kan nemlig være en betændt sag at forholde sig til livet på den anden side, fortæller Bettina Byskov. At være landmand er i høj grad en identitet, og det kan være svært at se sig ud af dén. ”Hvem er jeg, når jeg ikke er landmand, og hvem er jeg uden mine køer i ryggen, når jeg møder gamle venner på dyrskuer. For mange har landmandslivet fyldt det hele og gør det fortsat op i 50’erne og 60’erne. LandboUngdom, erfagrupper, dyrlæger og rådgivere har udgjort det meste af kontaktfladen. Så hvad gør landmanden den dag, hvor telefonen holder op med at ringe, fordi han ikke længere har gården? Det er meget reelle bekymringer, vi ofte støder på,” forklarer Bettina Byskov og tilføjer: ”Rigtig mange landmænd har ikke prioriteret eller haft tiden til at få dyrket fritidsinteresser i de erhvervsaktive år, og det giver også meget forståelige bekymringer over, hvad tiden skal fyldes ud med, når den ikke skal gå med landbrug.”
Bettina Byskov rådgiver ofte landmænd om de ting, der ligger uden for økonomi, biologi og jura, og dette må også siges at være et område uden facitliste. Derfor har hun og et par kollegaer taget initiativ til netværksgruppen Landmandspar 55+, som mødtes første gang i marts. Idéen bag netværket er at få taget hul på de mange svære samtaler, der kan ligge og ulme. Samtalen mellem mand og kone er også vigtig at få i gang. Skal vi flytte til en større by, skal vi rykke os tættere på børnene, eller skal vi blive boende med udsigt til markerne - uden selv at dyrke jorden? Den slags spørgsmål melder sig nemlig – og kræver om ikke hurtige svar, så drøftelser.
Alle deltagere
i netværket får uddelt en såkaldt Fremtidskuffert, der indeholder forskellige spændende værktøjer til brug på møderne.
”Det gik faktisk rigtig meget, som vi havde håbet på. Vi fik input fra et par, som havde været turen igennem, og vi havde oplæg om vigtigheden af livsindhold. Der kom gang i nogle gode og vigti ge snakke, og jeg er sik ker på, at de er fortsat hjemme i stuehuse ne,” siger hun.
Næste møde i netværksgruppen er d. 2. juni
Vil I være med?
Kontakt:
Bettina Byskov
Ledelsesrådgiver Tlf.: 21 79 67 98 bbe@sagro.dk
Råd & Regnskab
Hvidvask: Derfor fylder det så meget
Pas nu på med din pc
Vi oplever for tiden rigtig mange falske mails og phishing-forsøg (forsøg på at lokke oplysninger ud af modtageren, red.), og vi ved af erfaring, at presset på indbakkerne bliver endnu større i takt med frigivelsen af årsopgørelsen. Derfor lyder der lige en venlig opfordring til at være ekstra påpasselig. Svindlerne er blevet meget dygtige, og det kan være svært at se forskel. Vi opfordrer også til, at du skifter koder med jævne mellemrum, at du bruger to-faktorgodkendelse til de vigtige ting, og at vigtige computere ikke bliver brugt til private formål – af hverken dig eller dit personale.
Som rådgivningshus med revision på menuen er vi underlagt Hvidvasklovgivningen, og den har nogle ret strenge dokumentationskrav, som vi skal leve op til. Blandt andet kan kundekendskabsproceduren virke absurd, for vi kender jer jo rigtig godt – og vise versa.
Men vi skal dokumentere tingene, og derfor bliver I til tider mødt af spørgsmål og krav, der kan virke sære eller ligegyldige. Det, håber vi, I vil bære over med, for vi gør bare vores bedste for at leve op til loven.
Lovens formål er sådan set også nobelt, og vi håber på jeres forståelse.
Husk, at din ægtefælle måske ikke kan se sin årsopgørelse Årsopgørelsen frigives 23. marts, og her er det værd at bemærke, at en lønmodtager-ægtefælle til en selvstændig ikke kan se sin opgørelse, før den selvstændige har indberettet sit regnskab for 2025.
Økonomiaftener
Tingleff underholdte – og taleksperterne i SAGRO, Jacob Hvalkof og Søren Strebel – informerede de tilhørende. Det har nemlig været et godt år i dansk landbrug – og branchen har konsolideret sig i 2025.
Aftenkongresser
og begge steder var der fulde huse. Det skyldtes nok ikke mindst emnet kvælstof og gæstetaleren Søren Søndergaard, formand i L&F. En af hans vigtigste pointer var, at det snævre kvælstoffokus er kommet for at blive.
SAGRO landede et solidt årsresultat
strukturudvikling har givet et resultat, som adm. direktør, Torben Jensen, kalder tilfredsstillende - og pænt over det budgetterede. Det er endda til trods for, at SAGRO har krediteret kunderne 8,6 mio. kr. i omkostning for anti-hvidvaskarbejde.
Generalforsamlinger
netop været afholdt i alle SAGROs ejerforeninger. Aftenerne bød traditionen tro på oplæg og indsigter, diskussioner og de sædvanlige nyog genvalg.
SET I BAKSPEJLET
PLANTEAFTEN PÅ YTTEBORG 2026
Sæt
X i kalenderen tirsdag den 16. juni
Ikast-Bording LandboSenior
Foredrag
Onsdag den 15. april kl. 9.30 i Bordinghallen
Foredrag v/Karen og Steen Hebsgård. De vil fortælle om deres interrailtur i 2000.
Grillaften
Onsdag den 20. maj kl. 16.30
på Ruskjærholm, Ruskærvej 19, 7441 Bording Vi går en tur og hører om stedet. Derefter spisning og efterfølgende kaffe.
LandboSenior Herning
Foredrag over emnet
”Alene i Afghanistan”
Fredag den 10. april kl. 13.30
hos SAGRO i Herning
Vi får besøg af Hanne Gasbjerg Hjulmand med det helt fantastiske og levende foredrag: Alene i Afghanistan.
Hun fortæller og viser billeder om den hårrejsende mission, det er at rejse alene som kvinde i landet.
Tilmelding til SAGRO på tlf. 7021 2040 senest tirsdag den 7. april. Pris kr. 100.
En spændende tur til Djurslands perler
Tirsdag den 19. maj til onsdag den 20. maj
Vi skal besøge forskellige områder med den skønneste natur.
Bindende tilmelding til Tove på 4045 9256 fra torsdag den 5. marts til tirsdag den 31. marts
Grillaften
Fredag den 12. juni kl. 17.00
Vi mødes hos Skåphusgård Agro Skåphusvej 6, Ilskov, 7451 Sunds
Den drives i et fællesskab mellem Annette Dam og Gert Iversen. Der er tradition for en god aften, hvor vi spiser sammen, hygger os med fællessang, fortællinger m.m.
Medbring selv hvad du vil spise og drikke samt service. Vi har grillen klar, og vi sørger for kaffe og brød.
Tilmelding til SAGRO på 7021 2040 senest mandag den 8. juni.
Midtjysk LandboSenior
Virksomhedsbesøg
Mandag den 13. april kl. 13.30 hos KMC, Herningvej 62 i Brande Vi får et indblik i, i hvilke produkter kartoffelstivelse bliver anvendt. KMC er vært ved kaffen.
Max 40 deltagere.
Tilmelding senest den 6. april til Birthe Kristensen på mail: skovboferie@gmail. com eller tlf. 6093 4452
Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer
Forårstur til Nordjylland den 19. – 21. maj
Tilmelding til Orla Kalhøj på mail: kalhoj@mvb.net eller tlf. 2173 0998
Grillaften
Mandag den 15. juni kl. 17.00 hos Yding Smede og Maskiner, Ågade 49, Farre, 7323 Give Forretningen har 80 ansatte og afdelinger i Horsens og Farre. Vi får en orientering om virksomheden og lejlighed til at se, hvilke maskiner de forhandler.
Derefter bliver der tændt op i grillen, medbring selv kaffe.
Pris kr. 100.
Tilmelding senest den 8. juni til Henry Hansen på mail: henryh@altiboxmail.dk eller tlf. 2191 9397
Heldagstur med sejlads på Kielerkanalen med hjuldamperen Freya
Torsdag den 9. juli - opsamling kl. 8.45 hos SAGRO i Billund
Der serveres kaffe og rundstykker undervejs, derefter sejlads på Kielerkanalen fra Kiel til Rendsburg.
Under sejlturen serveres der en stor frokostbuffet. Sejlturen varer 4 timer, hvorefter det går hjemad med mulighed for indkøb ved grænsen.
Max 52 deltagere.
Pris kr. 1.045.
Tilmelding senest den 26. maj til Jørgen Juhl på mail: jinga@juhljaeger.dk eller tlf. 6134 8618
Varde LandboSenior
Alle veje fører til Rom
Onsdag den 22. april kl. 13.30 på Sportium i Varde
Jørgen Bruun fra Holsted fortæller spændende vandrerejsebeskrivelser, fra b.la. en vandretur på omkring 3.000 km på blot tre måneder.
Tilmelding senest den 17. april til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Pris kr. 100 inkl. kaffe og kage, som indbetales på konto nr. 7700-147074
Sydvestjysk LandboSenior
Havnerundfart
Onsdag den 22. april kl. 14.00
Parkering og opsamling ved den gamle Toldbod Toldbodvej 1, Esbjerg
Vi kører i bus med guide rundt på havnen. Man medbringer selv kaffe og kage.
Parkering og opsamling ved den gamle toldbod (Mangler adresse)
Pris kr. 100 indbetales på konto 7701-764363 senest den 1. april. HUSK NAVN.
Tilmelding senest den 1. april til SAGRO på tlf. 7021 2040.
