Grobund, nr. 1 2019

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

01 | 2019

Lav business på vildt og Natura 2000 ”Vi skal tænke forretningsmæssigt” Side 14

Frisk græs på foderbordet Hvad er fordelene?

Side 25

Tema om STOP SPILD 50-kronesedler blafrer rundt i staldene!

Side 8-13

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Man kan spilde sin goodwill

10

Sparede 1 mio. kr.

12

Lav business på vildt og natur

Tema om STOP SPILD: Også bankverdenen har fokus på ”spildt mælk”

DB Tjek er en drivstang for os Tema om STOP SPILD: Fik sat økonomi på foderspild

Tema om STOP SPILD: Billigere fodring gav bedre foderudnyttelse

”Vi skal tænke forretningsmæssigt”

11

14 Af Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening

GROBUND Grobund nr. 1 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 7021 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 4. april 2019 Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

2

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 7 Nu også store tilskud til faunastriber i Varde og Esbjerg 8 Tema om STOP SPILD: Du skal græde over spildt mælk!

10 Tema om STOP SPILD: Man kan spilde sin goodwill 11 Tema om STOP SPILD: Sparede 1 mio. kr.

12 Tema om STOP SPILD: DB Tjek er en drivstang for os 14 Lav business på vildt og Natura 2000 16 Modige og nysgerrige giver sig i kast med præcisionsjordbrug 18 Hård kamp for ny dræning 20 Alle de dejlige data - til hvad nytte?

21 Ny temadag om udendørs grise 22 SAGRO og rekruttering 23 Fokuseret ledelse 24 Godt arbejdsmiljø betaler sig 25 Frisk græs på foderbordet 26 Next Øko-Step 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Som gruppe er vi bønder for få til med magt at få vores vilje, hvis vi møder politisk modstand og ideologisk modvilje. Gensidig respekt er et meget stærkere udgangspunkt.

Derfor bliver jeg glad, når en vigtig alliancepartner helt af egen drift byder landbruget op til dialog. For mig er det noget ganske særligt, at alle landmænd i Varde Kommune nu to gange på et år er blevet inviteret til et vinterarrangement, som kommunen er vært for.

Ved det første landbrugsmøde i Varde stod den på stegt flæsk og persillesovs, og 80 landmænd deltog. De fik gode, inspirerende og vedkommende indlæg med relation til erhvervet. Her i efteråret kom en ny invitation, og denne gang trak det 250 landmænd.

Det lykkes Varde Kommune at skabe en stemning til møderne, der kan minde om et åbent hus hos den lokale smed eller maskinforretning. En god gammeldags forsamlingshusstemning. Man mærker, at her handler det om det nære.

Et fast punkt er kåringen af årets unge Varde-

HOLDNING OG HANDLING

Respekt varmer landmand, og en anden landmand får en iværksætter- og udviklingspris. En klar besked om, at Varde Kommune støtter op om vækst i landbruget.

Ideen til at samle landmændene er opstået på rådhuset, og det siger noget om klimaet og holdningen til erhvervet, at ideen ikke blev skudt ned længe inden gennemførelsen.

Landbrugsmøderne signalerer, at kommunen ser og respekterer vores erhverv, og for landmændene betyder møderne, at de pludselig får ejerskab til deres egen kommune.

Vi skal huske, at kommunen ikke er de politikere og embedsmænd, der er sat til at passe butikken.

Kommunen er først og fremmest de borgere, der bor i den.

Sådan en aften glider kommunens rolle som myndighed og kontrollant lidt i baggrunden - og i stedet træder en samarbejdspartner frem. Det er jo ligefrem smukt, og det ville klinge hult, hvis ikke det blev fulgt op af handling. Men det er faktisk tilfældet. I Sydvestjysk Landboforening oplever vi, at Varde Kommune tager os med på råd, og der er skabt en stærk tradition for gensidig orientering.

Det virker stærkt konflikt-nedtrappende.

Er der formaliserede møder mellem Varde Kommune og landbruget, så er det typisk borgmesteren selv og hele teknikog miljøudvalget, der stiller op. Det viser et engagement og en reel interesse, som jeg tror landmænd i mange andre kommuner må misunde.

17 % af alle Varde kommunes arbejdspladser er relateret til landbrug og fødevarer, men kommuner,

"For landmændene betyder møderne, at de pludselig får ejerskab til deres egen kommune."

hvor landbruget måske ikke fylder så meget, har et lige så stort behov for at bakke op om erhvervet og at give landmænd et tilhørsforhold til deres egen kommune.

Og nu vi er ved de gode ideer.

Esbjerg Kommune fortjener ros for at have skabt en supereffektiv platform for indberetning af problemer i vandløb. Alt foregår på en app, og med få tast på din smartphone kan du sende din besked med billede og præcis gps-koordinat til kommunen. Oven i købet får du hurtigt en tilbagemelding med besked om, hvordan og hvornår kommunen tager sig af det.

Hvem har ikke prøvet at bruge tid på at skulle forklare nøjagtigt hvor i vandløbet, et konkret problem befinder sig? Det har tit resulteret i diskussioner og flere opkald, og sendt både åmænd og landmænd ud på besigtigelser. Nu vil det sjældent være nødvendigt.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Få rådgivning - gratis for medlemmer

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Kommuner/vandværker har til opgave at indgå frivillige aftaler med landmænd, som nu får tinglyst, at deres marker skal dyrkes sprøjtefrit. Landmændene skal modtage fuld kompensation, men der forestår et tovtrækkeri om, hvordan det præcis skal fortolkes.

I nogle tilfælde vil den bedste mulighed for lodsejer nok være at sælge jorden til kommunen/vandværket.

Landboforeningerne har allerede haft de første møder med kommunerne, hvor situationen er blevet drøftet.

Det sker naturligvis med henblik på at kunne støtte berørte lodsejere.

I SAGROs politiske sekretariat arbejdes der desuden på at udarbejde en særlig tjekliste, som kan sikre, at lodsejere ikke overser noget vigtigt.

Vidste du, at medlemmer af SAGROs ejerforeninger altid gratis og uforpligtende kan få en samtale med landboretsrådgiverne, Helle Borum og Stine Bundgaard Pedersen?

Har du spørgsmål om §3-områder, rettigheder i forhold til diger, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), vandløbsregulativer, ekspropriation, etablering af statslige el-ledninger eller meget andet, så er det en del af vores medlemsservice, at du altid kan få hjælp.

I din kontakt med kommuner og andre myndigheder kan du ofte have brug for en uvildig vurdering af, hvad der er ret og rimeligt. Det får du hos landboretsrådgiveren.

Bliver du involveret i en sag, der har principiel karakter, og som derfor kan danne præcedens for andre landmænd, er den hjælp, du får hos landboretsrådgiveren, uden beregning.

Betaling kan komme på tale, hvis arbejdsopgaven er af individuel og personlig karakter.

SAGROs ejerforeninger er: • Holstebro Struer Landboforening • Herning-Ikast Landboforening • Jysk Landbrug • Sydvestjysk Landboforening • Familielandbruget VEST-Jylland

Naturgenopretning gav gener På baggrund af klager fra lodsejere har Herning Kommune besluttet at gøre noget ved de problemer, der er fulgt i kølvandet på vådområdeprojekterne i Fjederholt Å og Vorgod Å i 2011-2012.

En række lodsejere oplevede derefter forhøjede vandstande, som gjorde haver og agerjord uden for projektområdet betydeligt vådere.

Rådgivningsfirmaet Orbicon har for Herning Kommune og Naturstyrelsen undersøgt forholdene og er nået frem til en række forhold, der er til skade for afvandingen. Resultatet er blevet en højere vandstand, end den, der var forudsat i det oprindelige vådområdeprojekt.

Herning Kommune har derfor foreslået, at to stryg i Fjederholt Å skal fjernes, og at toppene på de resterende stryg sænkes med ca. 35-40 centimeter.

Desuden skal der på en strækning graves sandaflejringer bort.

På en genslynget strækning af Vorgod Å skal der fjernes tre stryg, og samtidig udjævnes tre stryg andre steder i åløbet.

Kommunen har lagt op til dialog i sagen for at finde den bedst mulige løsning for alle parter. Her deltager foruden de berørte parter, SAGRO, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforening.

Tjekliste til lodsejere i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Pesticidfri dyrkning i boringsnære beskyttelsesområder er nu vedtaget af Folketinget. Nu begynder arbejdet med at finde de landbrugsarealer, hvor der skal gøres en indsats - og det vil sige områder, hvor vand på 1-2 år kan trænge fra overfladen og helt ned i de dybere grundvandsmagasiner. De nye regler skal beskytte disse magasiner mod forurening.

Brug Esbjergs nye app: Tip Tak! Væltede træer, manglende grødeskæring, lukkede røroverførsler, opstuvning af sand, undergravede brinker.

Støder du på den slags i et vandløb i Esbjerg Kommune, så behøver du ikke længere at have besvær med at ringe til kommunen og prøve at forklare præcis hvad og hvor. Esbjerg Kommune har med en ny app, der hedder Tip Tak, gjort det let at komme af med sin meddelelse.

Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, opfordrer alle landmænd i Esbjerg Kommune til at tage den gratis app i brug.

Den smidigere indberetning vil spare tid for både landmænd og kommune.

Støder man på et problem ved et vandløb, åbner man appen og tager et foto. Det bliver automatisk forsynet med præcise gps-koordinater, og man behøver kun at taste en kort meddelelse om problemet.

Straks beskeden er sendt, får man en kvitteKlik her og ring, og kort efter kommer kommunens vurse video om dering af, om sagen er akut eller ej. Via et tilden nye app sendt link kan landmanden derefter tracke, hvad kommunen foretager sig i sagen.

Tip Tak

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Fungerende formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

God afslutning på digesag Jysk Landbrug oplyser, at digesagen hos Lisbeth Biltoft Hansen har fået en lykkelig afslutning.

Det er lykkedes Lisbeth at få en dispensation til retlig lovliggørelse af det fjernede dige, mod til gengæld at tinglyse et nyt dige i et eksisterende læhegn. Vejle Kommune har dermed lavet en kovending i sagen.

Lisbeth Biltoft Hansen gik på et tidspunkt til domstolene med sin sag. Hun fik i 2014 påbud om at retablere et dige, som Kulturarvstyrelsen mener er blevet fjernet. Lisbeth Biltoft Hansen er af den opfattelse, at det drejede sig om en forhøjning i bunden af et gammelt læhegn med hvidgran, som blev fjernet i 1996-97. For at opretholde læ og sikre biodiversiteten blev der dengang i stedet opført to trerækkers og et seksrækkers læhegn.

I marts i år gav retten i Kolding Natur- og Miljøklagenævnet medhold i, at diget skal retableres.

Men nu er sagen altså omsider løst med lidt konduite og en kommunal dispensation.

Det er nu spændende om Vejle Kommunes dispensation bliver påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Genslyngning af åer i Billund

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Nogle lodsejere vil skulle afstå landbrugsarealer til formålet - det er dog mod fuld kompensation. Andre lodsejere opstrøms vil opleve, at deres marker kan blive vådere, og der er nu indledt en dialog med landbrugsorganisationerne om modellen for kompensation.

Ulemperne vil ramme i flæng, men bliver man berørt, må man huske, at vandløbsstrækningerne er valgt ud af vandrådene, fordi man vil opnå mest ved netop at bedre miljøtilstanden her.

En succesfuld indsats vil derfor mindske behovet for yderligere krav i fremtiden.

Mand og kvinde bejler til nationalparkbestyrelse Sydvestjysk Landboforening via Landbrug & Fødevarer har indstillet Esther Hoftijzer, Jernkærvej 20, Ribe og Michael Baun, Postvejen 26, Rindby, 6720 Fanø, til en ledig plads som landbrugets repræsentant i nationalparkbestyrelsen.

Da Landbrug & Fødevarer ikke har modtaget andre indstillinger, betyder det, at Miljøstyrelsen nu afgør, hvilken af de to kandidater, der kommer med i bestyrelsen.

Vedkommende kommer til at afløse Mikael Nørby-Lassen på posten.

Billund Kommune er begyndt at tage kontakter til lodsejere, der bliver berørt af den planlagte genslyngning af strækninger af blandt andet Plougslund Bæk.

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

Holstebro | Herning | Billund | Esbjerg | Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellus.dk Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

5

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Mælkeproduktionsvirksomhed ved Give

Fritidslandbrug beliggende ved Sdr. Omme

Kvægbrug, Knudevej 17, 7323 Give Veldrevet mælkeproduktionsvirksomhed med tilladelse til 440 køer + opdræt.

Fritidslandbrug, Stakrogevej 63, 7260 Sønder Omme Lille Nygaard er en fritids/-naturejendom, beliggende ca. 3 km fra byen Sdr. Omme i den nordlige del

holmvej 7, samt den bygningsløse ejendom beliggende Hærvejen 190. Hovedparten af jorden er om-

Ejendommens jordtilliggende er på 12,90 ha, fordelt på ca. 8,80 ha ager, 1,00 ha juletræer, 2,10 ha

Til virksomheden hører i alt 166,56 ha fordelt på hovedejendommen Knudevej 17, ejendommen Ager-

af Billund kommune.

driftsareal med vandingsmuligheder, og god arrondering.

skov og naturområde samt 1,00 ha bygningsparcel vej, læhegn, have m.m. Ejendommens agerjord

Til dyrkning af jorden medfølger fyldestgørende maskinpark.

har mulighed for vanding, og der findes en aktiv markvandingsboring med tilladelse.

Hele virksomhedens animalske produktion sker på hovedejendommen, hvor produktionen består af

Ejendommen er beliggende i et særdeles velplejet skov- og naturområde, med både løv-/granskov, med

400 årskøer inkl. opdræt, med årsydelse på 11.471 kg EKM jf. mælkeproduktionsopgørelse. Produkti-

brede gange/stier.

onsanlægget består bl.a. af en løsdriftsstald fra 2003 tilbygget i 2009, indrettet med i alt 500 senge,

Ejendommens udbygninger består bl.a. af en tidl. staldbygning i forlængelse af beboelsen, som er

hvoraf 120 benyttes til ungdyr. SAC dobbelt 14 malkestald fra 2003 med hæve/sænkegulv, samt tank-

indrettet til fyrrum med værksted. Lade/-maskinhus, opdelt i forskellige afdelinger, med gode opbeva-

rum og kontor.

ringsmuligheder, og potentialer til mindre dyrehold/-værksted m.m.

En virksomhed, med et godt setup og med gode udviklingsmuligheder. Sagsnr. 500-1284 Kontant:

37.000.000

Boligareal

295 m²

Hektar:

166,56

Energimærke:

Ejendommens stuehus er løbende blevet renoveret ud/-indvendigt. En flot og velholdt ejendom med en dejlig omkringliggende natur, med et væld af muligheder. Sagsnr. 500-1301

E

Kontant:

2.595.000

Ejerudgift pr. md.:

1.548

Boligareal: Hektar:

245 m²

Energimærke:

D

13

Lystejendom ved Sdr. Omme

Lystejendom med naturskøn beliggenhed - til afslapning og jagt

Lystejendom, Møbjergvej 20, 7260 Sønder Omme Lystejendom med 16,4 ha sælges. Ejendommen er beliggende mellem Brande og Grindsted, nord for

Lystejendom, Møgelmosevej 8, 6880 Tarm Mindre ejendom på landet med i alt 16,22 ha. Ca. 5 ha af grunden er skov, have og gårdsplads, herud-

Sønder Omme, hvortil der er ca. 6,5 km. I Sønder Omme er der skole, dagligvarehandel og fritidsaktiviteter.

Jorden fordeler sig med ca. 14,3 ha grovsandet velbeliggende agerjord ved ejendommen. Restarealet er beliggende ved og omkring ejendommen og er særdeles smuk natur med bl.a. en lille skov.

Boligen er oprindelig opført i 1917 og står i dag med teglstensfacadevæg og eternittag. Boligen er beskeden og sammenbygget med en staldbygning.

over er der ca. 11 ha agerjord, som ligger naturskønt i et samlet stykke.

Stuehuset er på 78 m² og består af køkken, stue, badeværelse og gang.

Ejendommens naturgrund er et kapitel for sig med bl.a. skov, stier, frugthave og marker, så søger du en ejendom til afslapning eller til jagt, så bør du kigge nærmere på Møgelmosevej 8.

Ring for en fremvisning! Sagsnr. 500-1348

Driftsbygningerne er beskedne og står som tidligere staldbygninger. Driftsbygningerne er opført i perioden fra 1917 – 1960. Sagsnr. 500-1272 Kontant:

1.995.000

Ejerudgift pr. md.:

Allan Elsted Hansen

114 m²

Energimærke:

16

Hektar:

Salg & vurdering

Frederik G. Hansen

Jens Ravn

Claus Brødbæk

Jørn Lauritsen

aeh@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 2422 9900

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Salg og vurdering

JYSK - Tlf.: 6175 7188

G

Kontant:

1.800.000

Ejerudgift pr. md.:

Ejendomsmægler MDE, Cand Agro

JYSK - Tlf.: 2557 9851

6

1.247

Boligareal:

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

967

Boligareal: Hektar:

78 m² 16

Energimærke:

C

NATUR

Nu også store tilskud til faunastriber i Varde og Esbjerg Fra i år kan alle landmænd i Varde og Esbjerg få anlagt blomsterstriber for meget lave omkostninger.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men faktisk indebærer ordningen, at landmænd kan få sået en vildtvenlig blanding i 3 meters bredde på op til 800 meters længde, op til 4 forskellige steder, for kun 1.200 kr.

Den lave pris er mulig, fordi Varde og Esbjerg kommuner støtter initiativet økonomisk.

Du kan læse alt om faunastriberne på hjemmesiden www.faunastriber.dk.

Harer og agerhøns og i særdeleshed, bierne og de bestøvende insekter er i alvorlig tilbagegang, men den udvikling er faunastriberne et forsøg på at vende.

Bag projektet står lokale landboforeninger, som har inddraget kommuner og grønne organisationer i arbejdet.

Vardes borgmester støtter - Uanset, hvad der er den reelle årsag, så får landbruget ofte skylden for tilbagegangen i biodiversi-

tet, og derfor er initiativet med faunastriber så vigtigt. For mange borgere vil det være en øjenåbner, at landmænd er parat til at afgive jord til en blomsterstribe, mener borgmester Erik Buhl, Varde.

Han forventer, at landmændene i stort antal vil bakke op om ideen, som han også selv personligt støtter: - Jeg har lejet min jord ud, men jeg har sagt til min forpagter, at det vil glæde mig meget, hvis han vil sætte en stribe af. Faunastriberne er ikke kun imagepleje, jeg tror på, at de vil få stor betydning naturmæssigt, især hvis man lader dem ligge mere end et år.

Så ny stribe hvert andet år Faunastriber, der består af 10 forskellige blomstrende arter, blev i 2018 etableret over en strækning på 150 km i 7 kommuner i Midt- og Vestjylland, og i 2019 kommer Esbjerg og Varde altså med.

Per M. Skousen, der repræsenterer Sydvestjysk Landboforening i arbejdsgruppen, anbefaler, at landmænd, der går med i ordningen, anlægger to sideløbende faunastriber - én i år og én næste år.

Frøblandingen består af ét- og flerårige arter, så den største natureffekt opnås ved at så nye striber hvert andet år.

- Ved at så faunastriber viser vi, at landmænd også tænker på naturen, siger han, og det er helt ubureaukratisk og skal ikke engang tegnes ind i markplanen.

- Jeg tror også mange vil benytte chancen til at lave faunastriber ud over de 800 meter, ordningen giver mulighed for. Det kan sagtens lade sig gøre efter aftale med entreprenøren, forklarer han.

Formålet med faunastriberne er at skabe variation og øge biodiversiteten i agerlandet. Faunastriberne giver desuden et bedre fødegrundlag og ynglepladser for pattedyr, fugle og insekter.

Frøblandingen består af urter som honningurt, solsikke, rødkløver og cikorie.

De deltagende landmænd forpligter sig til at gøre et såbed i 3 meters bredde klar i starten af maj, og derefter kommer en maskinstation og sår striberne til. Landmændenes betaling på 1.200 kr. for 800 meter dækker omkostningen til maskinstationsarbejdet.

Lodsejere kan tilmelde sig projektet på hjemmesiden www.faunastriber.dk.

Eventuelle spørgsmål besvares af Rasmus Filsø Løbner, SAGRO, tlf. 2280 8220, eller rfl@sagro.dk.

OM FAUNASTRIBER: Projektet er et samarbejde mellem: • • • • • • • • • • • •

Herning-Ikast Landboforening Holstebro Struer Landboforening Jysk Landbrug Familielandbruget VEST-Jylland Grindstedegnens Familielandbrug Sydvestjysk Landboforening SAGRO Danmarks Jægerforbund Danmarks Biavlerforening Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Naturfredningsforening Plantning & Landskab

Følgende kommuner giver tilskud til faunastriber: • • • • • • • • •

Varde Kommune Esbjerg Kommune Herning Kommune Ikast-Brande Kommune Holstebro Kommune Struer Kommune Vejen Kommune Billund Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

TEMA

Du skal græde over spildt mælk!

Acceptér ikke spild!

Bøj dig ned og saml pengene på staldgangen op!

Forskellige former for spild: • Foderspild • Fald i mælkekvalitet • Spild af kød (høj dødelighed) • Lav fodereffektivitet • Tidsspilde • Spildte ressourcer • Høj kælvningsalder • Højt antal af tomdage • Spild af information • Høj forekomst af sygdom (mælkefeber, børbetændelse….)

• Ringe klovsundhed • Vandkar som løber over • ”Hokus pokus”-midler i fodringen 8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEMA TEKST: Ejvind Kortegaard Kvægrådgiver Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk

Måske skal vi ikke ligefrem græde, men i hvert fald ærgre os, hver gang vi har et spild i produktionen af mælk. Efter et år med meget varme og medfølgende udfordringer skal vinteren bruges til at tune produktionen.

Den mælk, der leveres i tanken, er grundlaget for din indtjening. Forestil dig, at der er 20 liter mælk, som hver dag løber i afløbet på din ejendom. Du kommer og kan godt se, at der spildes lidt mælk.

Gør du noget?

Jeg tror, at langt de fleste vil samle de 50 kroner op. Gøres det hver dag i et år, giver det 17.250 kr.

Vogt dig for spild Der er mange områder, hvor der kan opstå spild på en malkekvægsejendom. Efter min mening er et af de største områder foderspild. Det gælder helt fra afdækning af ensilage og over til udnyttelsen af foderet i koen.

Jeg vil give nogle eksempler: • Når der ved en markstak eller silo ligger en bunke grovfoder, som er sorteret fra, er det foder, der aldrig kommer noget mælk ud af. Spild!

• Foder, som bliver læsset af på en måde, hvor der ryger foder ned på spalterne, er spild.

• Det samme sker hos kvier, fordi man gerne vil fodre til to dage. Her kan en løsning være at sætte en planke på forværket.

Blafrer der sedler rundt?

Forestil dig, at du går gennem stalden hver dag, og der ligger 50-kronesedler på spalterne.

Hvad gør du?

Foder, der ikke er blandet ordentligt, giver lavere foderudnyttelse. Køerne sorterer i foderet og kan i værste tilfælde få fordøjelsessygdomme.

For at hæve foderudnyttelsen med 1 % skal køerne typisk give 0,5 kg mælk på det samme foder. I en besætning med 200 malkende køer vil det give godt 90.000 kr. ved en mælkepris på 2,5 kr.

Forestil dig igen, når du ser foderet på fodergangen, at der er blandet nogle 50-kronesedler i.

Hvad gør du? Går du videre, eller samler du dem op?

Vi ved, at køer, som er halte på grund af dårlige klove, har en dårlig foderudnyttelse. Så hver gang en halt ko skrider, vil der også her ligge nogle kroner, du kan samle op.

Et andet sted, hvor jeg mener, der forekommer spild, er omkring information. Når vi mennesker kommunikerer med hinanden, siger teorien, at det kun er 7 % af de talte ord, som opfattes 100 % rigtigt af modtageren, som de var tænkt af afsenderen. Resten er tonefald og kropssprog.

På mange ejendomme er der ansat udenlandsk arbejdskraft. Her kan sproget være en barriere for at få et budskab igennem.

Derfor kan det være forhold omkring kommunikation, der betyder, at de forandringer, du tænker er sat i gang, slet ikke bliver til noget. Medarbejderne kan have tolket dig forkert eller helt enkelt ikke forstået budskabet - og derfor gør de, som de plejer. Her kan redskaber som SOP og tavlemøder være nyttige.

Jeg ved godt, at det ikke bare er så nemt at samle pengene op. Nogle områder vil kræve en investering for at komme spild til livs. Men på andre områder kan små, enkle forandringer i hverdagen give bonus.

Jeg vil opfordre til, at du kigger med andre øjne på din stald, næste gang du går igennem og forestiller dig de 50-kronesedler, der ligger og blafrer.

Vi slutter med et andet ordsprog: Mange bække små, gør en stor å!

Læs STOP SPILD-temaet på de næste sider:

Bankmanden

Mælkeproducenten

Svineproducenten

”Spild ikke den goodwill, du har i banken. Vis at du kan spotte potentialer og få dem omsat til resultater.”

”Ekstra kraftfoder var spild.

Billigere fodring gav bedre foderudnyttelse - og en besparelse på 1 mio. kr.”

”Med DB Tjek så vi sort på hvidt, hvordan et forholdsvist lille problem faktisk kostede os mange penge.”

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

TEMA

Man kan spilde sin goodwill Også bankverdenen har fokus på ”spildt mælk” i landbruget.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Han peger ikke fingre ad landbruget. Michael Haarh Andersen, direktør i Jyske Banks afdeling, Landbrug Syd, står ved, at bankverdenen i sin tid var med til at finansiere investeringer, som ser lidt tåbelige ud, når de betragtes i bagklogskabens ulideligt klare lys.

- Det var jo den periode, hvor en landmand kunne skabe et minus på flere hundrede tusinde kroner i stalden, men hvor det jo ikke gjorde noget, fordi hans jord i mellemtiden blev 5 mio. kr. mere værd, siger Michael Haahr Andersen. Det var dengang lidt svært at overbevise nogen om vigtigheden af at optimere driften.

- Landbruget og finansverdenen er sammen om at have bragt det til, hvor vi er i dag, siger han, men Jyske Bank ser et stort potentiale i landbruget fremadrettet.

Stort potentiale Danmark har dygtige landmænd, og Danmark er kendt for gode fødevarer, siger han. Når banken vurderer det enkelte engagement, er der tre områder, der skal være på plads: • Kompetencer • Indtjening • Egenkapital Er der styr på de tre punkter, er det temmelig meget nemmere at være i dialog med sine kreditgivere.

Se indad – og få ting til at ske Der er faktorer, som landmænd ikke kan gøre noget ved, som svine- og mælke-priser, handelsblokader og international storpolitik.

- Men landmænd kan vise, at de kan spotte potentialerne i bedriften og få dem omsat til resultater.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Michael Haahr Andersen nævner et eksempel, hvor en kunde valgte at få en dyrlæge til at se på bedriften med friske øjne. Landmanden forpligtede sig til at prøve de tiltag af, som dyrlægen foreslog.

Med enkle indsatser hævede gården produktionen med 2,5 grise per årsso fra et i forvejen pænt niveau.

Det er en måde at få et nyt blik på det, man går og gør.

- Man skal turde udfordre sin rådgiver og gerne lade en ny rådgiver komme ind en enkelt dag for at få et friskt bud på mulige forbedringer, siger Michael Haahr Andersen.

Han opfordrer desuden til, at der arbejdes mere konkret i de erfagrupper, som der er mange gode af.

Grupperne får jo kun effekt, hvis rådene sættes i værk hjemme på bedriften, eller hvis der følges op på de ting, man aftaler, mener han. De fleste vil gerne hjælpe hinanden, og landmænd er gode til forskellige ting, så det er bare om at få spurgt.

Jyske Bank har af den grund heller ikke travlt med at etablere unge landmænd.

- Det er vigtigt at have livserfaring og rollemodeller fra en række arbejdspladser, så man trækker på flere inspirationskilder, når man skal finde sin egen ledelsesstil. Man lærer for eksempel også meget om ledelse og reaktionsmønstre af at få børn, siger han med et smil.

Vær leder Michael Haahr Andersen ser en risiko for et stort spild, hvis man forsømmer at lede sin virksomhed.

Ganske enkle virkemidler kan ændre det – som at holde tavlemøder med de ansatte eller have illustrationer, der forklarer fremgangsmåden for udenlandske medarbejdere.

- Hvis man ikke får omsat ideer og planer til hverdag i stalden eller på marken, giver de ingen effekt, siger han.

Men når det lykkes, giver det ikke alene gevinst på bundlinjen. Man opnår også større trivsel blandt medarbejderne, når man involverer dem i at forbedre produktionen.

- Det bliver nogle gange en sport at finde flere forbedringer, når man først har fundet de første, siger han.

"Hvis gode ideer skal omsættes til ændret adfærd, skal man kunne lede andre."

Vær selvkritisk Landmænd skal være bedre til at se sig selv i spejlet og blive klar over, hvad de er dygtige til - og hvor det halter, mener Michael Haahr Andersen.

Sammenligner man landbrug med virksomheder i andre brancher, er én af de store forskelle, at landmænd i høj grad stadig skal/vil mange ting selv. Andre brancher deler ansvaret ud, fordi det er svært at have alle kompetencer selv, ligesom der ofte er ledergrupper/bestyrelser at drøfte forskellige udfordringer med.

- Der er nok ikke så meget tradition for videreuddannelse indenfor landbruget, men hvis gode ideer eller planer skal omsættes til ændret adfærd i hverdagen, skal man kunne lede andre.

FAKTA Jyske Bank har i 2013 etableret specialafdelinger, herunder en decideret landbrugsafdeling.

Afdelingen i Vejle dækker Jylland syd for en linje mellem Århus og Ringkøbing. Banken oplyser ikke, hvor mange landbrugskunder, der betjenes.

TEMA

Sparer 1 mio. kr. i foder på et år Billigere fodring gav bedre foderudnyttelse - og styrkede økonomien.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

TARM - Kan det lade sig gøre at fastholde ydelsen, forbedre sundheden og samtidig spare en million kroner? Martin Kristensen var sidste år igennem en kraftig foderomlægning, der nu er godt på vej til at sikre ham et forbedret dækningsbidrag på 2.000 kr. pr. ko.

Det gør en verden til forskel.

De første fem måneder i 2018 var han bagefter budgettet.

Da den ændrede fodring blev indført i maj, lykkedes det ham allerede i august at være på budget - og derfra er han kommet foran budgettet.

Foderudnyttelsen faldt

Ændringen krævede en forhandling med foderstoffirmaet, da der var indgået en langvarig kontrakt på levering af den færdige foderblanding.

- Min leverandør var heldigvis forstående, så fra maj sidste år skiftede vi over til en kontrakt på rene råvarer, fortæller Martin.

Den nye foderplan består i højere grad af billigere eller hjemmeavlet grovfoder. Den første måned steg ydelsen med en liter mere mælk pr. ko pr. dag.

Kort efter blev det til 2 liter pr. ko.

Vendte ved 33,5 liter mælk pr. ko - Før alle problemerne begyndte, havde jeg 37,5 liter mælk pr. ko pr. dag. Da det var værst, var vi nede på 33,5, og nu ligger vi rimelig stabilt på 36,3 l/ko, og foderudnyttelsen er gået fra 95 til 100 %, fortæller Martin.

- Jeg har lært af det her, at man skal holde fodringen så simpel som muligt, og at man når langt med fokus på pasning, sundhed og gode råvarer. Det er klart, at jeg gerne vil have en høj ydelse, men det må ikke være for dyrt købt, understreger han.

Sideløbende med den billigere fodring har Martin Kristensen arbejdet med handlingsplaner for celletal og klovsundhed. Her er han meget tæt på målene, fortæller han - det vil sige, at celletallet er ved at være under 200.000, og at der ikke er halte køer i besætningen.

”Det ekstra kraftfoder hævede ikke foderudnyttelsen, og ydelsen faldt.”

Problemerne viste sig i slutningen af 2017, da foderudnyttelsen i den 500 køer store besætning begyndte at falde.

- Vi havde fået salmonella i besætningen, så vi måtte forvente et dyk. For at kompensere skruede vi ad flere omgange op for kraftfoderet i den færdige foderblanding, som vi havde kørt med i 7 år og som vi var godt tilfredse med, fortæller Martin.

Men det ekstra kraftfoder hævede ikke foderudnyttelsen, og ydelsen faldt - og det var ekstra ærgerligt, fordi mælkeprisen på daværende tidspunkt var høj.

I dag mener han ikke, at salmonella var den reelle årsag til problemerne med foderoptagelsen, selvom det nok spillede en rolle. Havde der ikke været salmonella, ville han have reageret på den lave foderudnyttelse tidligere, mener han.

Vendepunktet Det var et møde i gårdbestyrelsen, der blev et vendepunkt. Her sidder blandt andre Morten S. Thomsen, chef for SAGRO Kvæg, og da Martin luftede sine frustrationer, foreslog Morten en kraftig reduktion i kraftfoderandelen fra 11 kg ts til 8 kg ts. Martin var skeptisk, men syntes omvendt ikke, at det kunne blive værre. Og Morten viste sort på hvidt, at der er landmænd, der opnår høje ydelser med betydeligt mindre kraftfoder, end det Martin var oppe på.

FAKTA Data fra kvægnøgleopgørelsen viser, at besparelsen på 1 mio. kr. er summen af billigere foder og bedre foderudnyttelse.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

TEMA

DB Tjek er en drivstang for mig o Det er godt at opnå en topplacering, men det er bedre konstant at rykke sig i en positiv retning.

Motiverede medarbejdere

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk ØLGOD - Bjarne Nørtoft på Lykkegård har prøvet at være nr. 1 i DB Tjek for ”Sohold 30 kg”, men det fik ham ikke til at hvile på laurbærrene.

- Selvfølgelig vil jeg gerne blive i toppen, men det mest motiverende for mig er, at vi hele tiden rykker os, siger han.

For at det skal lykkes, har Bjarne Nørtoft siden 2005 fået udført et årligt DB Tjek. For ham er det redskabet til at identificere potentialer i bedriften.

I 2018 er det lykkedes så godt, at han ligger 1.200 kr. foran gennemsnittet for DB pr. årsso blandt 86 bedrifter.

- DB Tjek er baseret på valide tal, og materialet er gennemskueligt, forklarer han. Vi har brug for fakta for at vide, hvad der lykkes, og for at kunne analysere os frem til en forklaring, når noget er gået skævt. Uden det ville jeg styre i blinde, mener han.

Kasper Gade Panduro fra SvineRådgivningen synes, at Bjarne Nørtofts tilgang er den helt rigtige: - Det imponerer mig, at det lykkes Bjarne at involvere alle medarbejderne, så de bliver top-motiverede. Vi har nogle spændende møder, når jeg kommer og fremlægger resultaterne af DB Tjek for årets første halvår. Her er det ikke kun Bjarne og driftslederen, der kommer. Nej, alle 8 medarbejdere sidder med, og de spø’r og er superentusiastiske, fortæller Kasper.

Senest var det nøgletallet for foderforbrug FEsv/kg tilvækst, der viste en mystisk stigning. Og selv en lille stigning er ildevarslende, når det ganges op med 40.000 grise!

Umiddelbart var der ingen indlysende forklaring på stigningen.

- Men det var fedt at opleve, at medarbejderne på mødet insisterede på at få indkredset en forkla-

Kasper Gade Pandur, Bjarne Nørtoft og Daniela Lupu diskuterer nye tiltag, der skal sænke dødeligheden i farestalden fra 14,6 % til 11,5 %.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ring – og fandt den til sidst. For pludselig huskede en medarbejder, at der nogle måneder tidligere havde været problemer med en ventil, der i en periode lukkede for meget foder ud.

- Nu så vi sort på hvidt, hvordan et forholdsvist lille problem faktisk kostede os mange penge. Det skærper alles opmærksomhed, mener Bjarne Nørtoft, der netop er glad for, at DB Tjek kobler produktionsresultaterne med økonomi.

Medarbejderne var heller ikke tilfredse, før der var en forklaring på nogle ret høje veterinæromkostninger. Skyldtes det et højt medicinforbrug?

Efter aftale med dyrlægen er regningen nu splittet op, og det viste sig, at medicinforbruget faktisk er meget lavt – og at det er udgiften til kontraktbestemte vacciner, der tynger.

”Nu så vi sort på hvidt, hvordan et forholdsvist lille problem faktisk kostede os mange penge.”

TEMA Rådgiverkommentaren:

Bare alle gjorde som Bjarne!

og medarbejderne Hvordan bliver vi bedre?

For 2019 er der sat nye mål for besætningen. Ved DB Tjekket 1. halvår 2018 var foderforbruget 1,9 kg FEsv/kg tilvækst. Frem til næste DB Tjek i juli i år skal det reduceres til 1,80 kg. Derfor er der nu indført vejning af visse hold, og der fokuseres meget på at ramme det optimale tidspunkt for foderskift.

Folkene på Lykkegård vil også sænke søernes foderforbrug og desuden skal dødeligheden i farestalden rykkes fra 14,6 % til 11,5 %. Metoden til det sidste bliver brug af kuvøse og tildeling af glukoseblanding til afkølede og svækkede nyfødte pattegrise.

Uddannede og erfarne folk Bedriftens nøgletal viser, at gårdens grise fodres meget billigt, uden at det går ud over tilvæksten.

Samtidig viser et andet nøgletal, at bedriftens omkostninger til pasning af dyrene ligger lidt over gennemsnittet (-2.034 kr. mod det gennemsnitlige -1.799 kr.)

- Jeg har taget et valg, siger Bjarne Nørtoft. Jeg

prioriterer at have lidt dyrere ansatte, så jeg får uddannede og erfarne medarbejdere, som til gengæld typisk vil klare opgaverne på lidt kortere tid.

Hans medarbejdere har desuden en ret høj anciennitet, og det sikrer, at tingene fungerer i det daglige, mener Bjarne. Han har dog også elever, for det er en forpligtelse at uddanne nye til erhvervet!

I disse år er der mange, der er tvunget til at fokusere så meget på omkostningerne, at de vælger DB Tjek fra. Det er en skam!

- Jeg forstår godt, man vil spare, men hvis man virkelig vil sænke omkostningerne, så er investeringen i et DB Tjek det helt rigtige redskab, mener Kasper Gade Panduro. Blandingen af tekniske og økonomiske nøgletal, som både sættes i relation til udviklingen på bedriften og sammenligner med andre besætninger, virker stærkt motiverende på både ejer og ansatte.

- Jeg anbefaler også kraftigt, at ejerne involverer medarbejderne. Det er helt centralt, at de spiller med og er motiverede for at ændre og forbedre. Derfor skal de have lov at komme med deres ideer og forslag det kommer der altid noget godt ud af!

Ikke så god til ros Som sindig vestjyde ved Bjarne Nørtoft godt, at det ikke falder ham let at rose sine medarbejdere.

Han arbejder på det, lover han! Men i mellemtiden forsøger han at pleje de ansatte ved at give dem gode muligheder for udvikling og efteruddannelse. I øjeblikket deltager 6 medarbejdere i diverse erfagrupper hos SvineRådgivningen.

- Jeg har selv en af Bjarnes folk i en erfagruppe, og det kendetegner altid Bjarnes medarbejdere, at de byder ind med deres holdninger, og at de aldrig er for stolte til at være åbne om det, de bøvler med.

Det er en kæmpe gevinst for en erfagruppe, siger Kasper Gade Panduro.

Bjarnes bedste tal 1. halvår 2018:

Bjarnes tal

Gennemsnit alle

Fravænnede grise pr. årsso

36 stk.

34,6 stk.

Døde efter fravænning

1,5 stk.

3,4 stk.

Foderomkostning kr./kg smågrise

3,37 kr.

3,84 kr.

Daglig tilvækst

503 g

459 g

Opnået salgspris

404 kr.

396 kr.

DB/årsso, kr. stk.

7.495 kr.

6.308 kr.

Kasper Gade Panduro, SvineRådgivningen

FAKTA Lykkegård er en sobesætning med 1.160 søer og kernestyrings-opformering af egne polte. Markbruget består af 420 ha med korn primært til foder og vinterraps som salgsafgrøde. Desuden er der i år planlagt 14 ha med hestebønner, og endelig er et areal udlejet til kartoffeldyrkning.

Bjarne Nørtoft passer bedriften sammen med 8 medarbejdere (herunder tre rumænere) og to elever.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

PLANTER

Lav business på vildt og Natura 2000 Rasmus Filsø Løbner har vist, at der ligger uudnyttede værdier på mange større landbrug.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

BODDUM – Hvorfor ikke lave penge på arealer, du egentlig mest har bøvl af at passe? Og hvis der er gode penge i jagt, hvorfor så ikke gøre jagtudleje til en forretning?

Det er en diskussion, natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner lægger op til, at flere større virksomhedsorienterede landbrug tager. ”Jagten skal ikke lejes ud, vi vil have lov at nyde rådyrene.” Mon ikke mange genkender den holdning?

I hvert fald er det den ånd, Anders Kappel og hans bror Kristian er vokset op med på familieejendommen Brunshøjgård på Sydthy.

- Men sådan et grundprincip er en stopklods, hvis vi skal tænke forretningsmæssigt og prøve at skabe merværdi af det, vi ejer, siger Anders Kappel, der i et par år målrettet har satset på at dreje alle dispositioner i retning af færre omkostninger.

- Det er et tankesæt, der er kommet i forlængelse af finanskrisen: Når vi ikke kan arbejde os ud af krisen, må vi lede alle de steder, hvor der er penge at hente. Vi har for eksempel opsagt lejeaftalerne på alle de 300 ha, vi i mange år har lejet. På den måde undgår vi at have udgifter til dræning og an-

det på andres marker. Når vi sætter kornpriser og udbytter i relation til prisen for at købe korn ind til foder, så er det sidste det mest fordelagtige for os, mener Anders Kappel.

Lav penge på jagtudleje I år har han så også gjort alvor af at leje jagten ud, selvom hans far strittede lidt imod. Men resultatet er blevet en rigtig god og professionel aftale, takket været samarbejdet med natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner fra SAGRO. - Vi vidste godt, at vi let kunne leje jagten ud, fordi der er nogle ret attraktive områder. Men Rasmus var den helt rigtige person til at styre os gennem

Natura 2000-arealer bliver til merværdi For et virksomhedslandbrug som Brunshøjgård er 50 ha Natura 2000-areal lidt af en udfordring.

- Selvfølgelig vil man gerne have de 1.850 kr. pr. ha i enkeltbetalingsstøtte, og derfor skal arealerne slås. Det giver bare tit bøvl, mener Anders Kappel.

- For det første skal det ske på en travl tid af året, hvor man egentlig hellere vil bruge kræfterne andre steder. For det andet er det jo arealer, det er svært at færdes i. For to år siden sad vi fast med tre traktorer og måtte have Falck til at trække os op, fortæller han.

Det bedste er at få den type arealer afgræsset,

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

men i lokalområdet er der underskud af dyr til den slags, så den løsning havde Anders Kappel på forhånd opgivet, indtil Rasmus Filsø Løbner tog emnet op.

Mindre risiko - mere værdi - Kan man finde det rette match, så er det winwin for både ejer og dyreholder, mener rådgiveren.

Det er lykkedes ham at skabe kontakt til en stor fåreholder på Skivekanten, som har sagt ja til at afgræsse arealerne.

Herfra udviklede sagen sig, for Anders valgte at

tage kontakt til naboerne, så de sammen nu kan tilbyde over 100 ha sammenhængende Natura 2000-areal til fåreholderen. Der er 100 % støtte til hegning af arealet og fåreholderen kan søge et ekstra tilskud på 1.650 kr. /ha til afgræsning. Og ellers er dealen, at fåreholderen får hektarstøtten og betaler et tilsvarende beløb i leje til jordejerne.

- Det går lige op. Men jeg får mindre risiko og mere værdi, uden at skulle lægge energi i det, konkluderer Anders Kappel tilfreds.

PLANTER

App sikrer god kommunikation Ved hjælp af appen ”Wehunt” kan alle i konsortiet nøje se, hvilke arealer, der indgår i jagtlejeaftalen - de er nemlig digitaliseret og lagt ind. Anders kan desuden på appen følge kommunikationen i konsortiet, så han er opdateret på, hvad der bliver skudt, og hvad medlemmerne aftaler.

- Jeg kan også bruge appen aktivt. Forleden stod der for eksempel 100 grågæs og spiste løs på en nyspiret hvedemark. Det skrev jeg på appen og bad om, at jægerne rykkede ud. Og allerede samme aften var der jagt på gæssene. Den slags giver jo merværdi for alle, konstaterer Anders.

processen og finde en model, der giver os så lidt besvær og arbejde som muligt, fortæller Anders.

I samarbejde med Rasmus Filsø Løbner blev der udarbejdet udbudsmateriale og et udkast til en kontrakt, der omfatter leje af jagten på 560 ha på Brunshøjgård.

Rasmus Filsø Løbner stod derefter for at få udbuddet lagt op på diverse jagtsider og delt på Facebook. Og interessen var stor fra dag ét.

Brunshøjgård ligger på en halvø, så der er 50 ha, der er kystnære. Området rummer samtidig 10 søer, lidt småskove og bevoksninger, og det trækker alt sammen op.

Da der praktiseres reduceret jordbrug er der rigtig gode forhold for både råvildt og øvrigt småvildt som hare, fasan og ræv.

Over 20 rekvirerede udbudsmaterialet, og Anders fik mange opringninger, og de kommende uger var mange på besigtigelse i området.

- De fleste ville splitte det ad og kun leje det mest attraktive, men det vil jeg ikke bruge tid på, for så får jeg ikke den administrative enkelhed, der er vigtig for mig, siger han.

Konsortium fik jagten Det var afgørende for Anders, at alle havde muligheden for at byde ind på jagten - også lokale - men han stod fast på, at jagten skulle udlejes samlet.

Blandt de mange interesserede valgte Anders et konsortium af 4 kolleger fra en virksomhed ved Videbæk. Forhandlingerne foregik hos SAGRO, og Rasmus Filsø Løbner deltog også.

Her var der gensidig sympati mellem parterne, og hurtigt en fælles forståelse for de værdier, der skal præge samarbejdet.

- Det her er mennesker, vi har tillid tid. Vi ville ikke have nogen ”her-kommer-jeg”-typer eller fine herrer, der ikke viser hensyn til naturen, og som hurtigt kan skabe splid med naboer eller give andre problemer, siger Anders.

Resultatet er blevet, at de 4 har involveret 16 fra deres omgangskreds i konsortiet, så der er et økonomisk grundlag for at indgå aftalen. Da en jagthytte erfaringsvist hæver værdien af et jagtområde med en tredjedel, har Brunshøjgård stillet et tomt husmandssted til rådighed for jægerne.

Brunshøjgård betaler alle materialer til en renovering, som jagtkonsortiets medlemmer udfører.

På samme måde får jægerne også betalt udgifterne til materiale til hochsitzer.

Det gode samarbejde blev cementeret, da konsortiet fra starten gjorde det klart, at Anders og hans bror har adgang til at deltage i konsortiets jagter, og at naboer også vil få invitation til jagter for at skabe gode relationer.

Anders har desuden fået én kontaktperson i konsortiet at kommunikere med - det var et af hans krav.

Godt tilfreds med prisen Rasmus Filsø Løbner fortæller, at alt afhængig af arealerne, så kan landbrugsjord lejes ud til jagt til priser fra 50 kr. til 1.000 kr. pr. ha.

Anders Kappel vil ikke afsløre, hvad jagtudlejen

indbringer ham, men han understreger, at han er godt tilfreds. Den lange kyststrækning og mulighederne for fuglejagt trækker prisen pænt op.

Aftalen med jagtkonsortiet er indgået for foreløbig 3 år, med førsteret til fornyelse til en ny 3-årig periode til uændret pris.

FAKTA

Fakta om Brunshøjgård • Ejerne er familien Kappel: Anders, Kristian, Hanne og Ole. • Bedriften har 15 ansatte, og der er 4 produktionsejendomme.

• Besætningen består af 1.800 søer, og den årlige produktion er på 65.000 smågrise og 9-10.000 slagtesvin.

Planteavlen omfatter 660 ha.

Reduceret jordbrug er praktiseret i mange år.

I år er der sået 200 ha helt direkte uden harvning. Som et forsøg er 70 ha med olieræddiker sået meget sent til med vårhvede i perioden fra den 11. november til starten af december med no-till-metoden.

Som det ses, står hveden fint.

Ideen er, at hveden får fat og derefter går i dvale. På den måde mener brødrene Kappel, at de kan få en større hvedeandel end byg i deres foder.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

PLANTER

Jens Peder Pedersen (tv) råder landmænd til at begynde med at graduere udsæd på nogle få marker.

Modige og nysgerrige giver sig i kast med præcisionsjordbrug TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SAGRO har i vinter uddannet de kommende frontløbere inden for præcisionsjordbrug. Efter kurset tog flere hjem med færdige tildelingskort til egne marker.

Det gratis halvdagskursus tog afsæt i den kendsgerning, at der rundt i maskinhusene står masser af grej, der er parat til at praktisere gradueret tildeling af såsæd og gødning. Nu skal landmændene bare blive fortrolige med at kombinere udstyret med mængden af data og programmer - for realiteten er, at det er meget få landmænd, der mestrer præcisionsjordbrug i dag.

Begynd med få marker Gevinsten i form af højere udbytter og færre omkostninger lokker, men det er klogt ikke at have ambitioner om at ville opnå alle fordelene allerede

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

første år, lød anbefalingen fra SAGROs rådgivere.

- Begynd med nogle få marker - gør det sædvanlige på halvdelen og graduer udsæden på den anden halvdel. Vi ønsker en bedre bundlinje, og derfor skal vi vide, om et godt resultat rent faktisk skyldes den graduering, der er foretaget, og ikke bare er et normalt sæsonudsving, foreslår Jens Peder Pedersen, planterådgiver i SAGRO. Dernæst er det vigtigt at evaluere ved for eksempel at tælle plantetal i begge halvdele, fortsætter han.

- Opnår vi overhovedet det plantetal, vi sigtede efter, og hvor mange planter mangler i de dårlige pletter i forhold til såbedets kvalitet på dagen.

Resultatet kan noteres som et hot spot i FarmTracking, så er data gemt til kommende år.

Saml data!

En forudsætning for at træffe de rigtige beslutninger omkring graduering på egen jord, er at man begynder at opsamle data og erfaring om jorden.

- Vi skal kende jorden rigtig godt, så vi kan udnyt-

te data og erfaring til at vurdere, hvor meget der skal gradueres op eller ned det enkelte år, forklarer Jens Peder Pedersen.

For landmænd, der vil være ekstra godt forberedt på den kommende såsæson, tilbyder SAGRO et præcisionstjek, som indeholder en planterådgivers bud på, hvordan man med den konkrete maskinpark kommer bedst fra start med præcisionsjordbrug.

Graduering af raps og majs De fleste, der går i gang med gradueret udsæd, benytter metoden ved såning af korn. Men perspektiverne er endnu større ved raps og majs, som er dyrere som udsæd. Jo højere udsædsprisen er, desto vigtigere er det at få det rigtige antal frø i jorden på det rigtige sted!

Hvad siger deltagerne?

PLANTER

Christian Juhl Pedersen Trøllundgaard ved Hejnsvig

René Lomholdt, Jens Møller Sdr. Felding

Johan Johansen Markmand på Kjargården, Herning

Hvis vi kan hæve udbyttet med 200-300 kg pr. ha i de dårlige pletter i marken, så er meget vundet.

Og det tror jeg er realistisk. Vi har meget varierende jordbund, så mit mål er at opnå en mere ensartet kvalitet.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad der begrænser os totalt set. Er det tildelingen af udsæd, tildelingen af gødning eller vores brug af vækstregulering?

I denne vinter bruger vi tid på at lave tildelingskort til såmaskinen, så det bliver nemt at indtaste marken. Når det er gjort, ved vi, at alt er planlagt, og vi ved også, at så bliver planen fulgt!

Succeskriteriet vil være, om udbyttekortene til høst viser, at udbyttet er mere ens. Vi har lavet udbyttekort de seneste 10 år, så vi ved, at der altid har været svingninger i markerne.

Med den nye viden vælger vi måske at opgive eller at sænke tildelingen af gødning i nogle områder, så den bliver bedre anvendt andre steder.

For mig er det også væsentligt, at vi med præcisionsjordbrug kan dokumentere, at vi gør hvad vi kan for at belaste så lidt som muligt, for eksempel kan vi reducere brugen af kemi.

Den største udfordring er, at teknikken ikke spiller godt nok sammen i de forskellige maskiner. Vi har selv i 2018 måttet købe nyt gps-udstyr, selvom vi købte traktor med gps-udstyr i 2016. Vi var ikke opmærksomme på, at gps’en var afhængig af traktormærke, og derfor kunne den ikke håndtere graduering af såsæd.

Vi vil gerne være med, for vi kan godt se potentialet i præcisionsjordbrug, men det er rigtig svært at vide, hvordan vi bedst kommer i gang. Det er derfor vi er på kursus i dag. Men det holder mig lidt tilbage, at vi risikerer at miste fokus på marken, hvis vi begynder på en masse ny teknik. Og det må bare ikke ske!

I vores markdrift sker der hvert år udskiftninger, fordi vi lejer nye marker til kartofler, og det betyder, at vi ikke generelt kan genbruge tildelingskort fra år til år.

Vi har købt en ny gødningsspreder, men det er en stor beslutning at gå over til gradueret gødningstildeling. Hvis teknikken driller, risikerer vi måske at holde stille et halvt døgn og oven i købet at få en stor teknikerregning…

For os, tror jeg der er størst potentiale i at arbejde med gradueret udsæd, fordi vi har en del sandbrinker på markerne, som vi ikke får taget højde for i dag.

Men her kunne der sikkert også spares gødning, hvis det blev grebet rigtigt an.

Vi er hele tiden på jagt efter den sidste 25-øre, vi kan tjene på at optimere. Hos os er der stor variation i fremspirings%en, og vi vil forsøge at mindske forskellene via gradueret udsæd.

Kjargården skal ikke være first movers på området, men vi holder os orienterede, og det ligger også fast, at vi næste år tester metoden på 40-50 ha. Vi har allerede indført tildeling af kalk og kali efter gps i markbruget. Nu kommer vi til at bruge det ved såning af korn. Vi har også store arealer med kartofler, men her har vi ikke udstyret, så vi kan graduere.

Brugen af gradueret udsæd i kornmarkerne er en succes for os, hvis vi ser en mindre variation i høstudbyttet, når vi til høst aflæser mejetærskerens udbyttekort.

Kirstine Damgaard Pedersen er en anden af SAGROs kapaciteter inden for præcisionsjordbrug.

Vil du vide mere om præcisionsjordbrug?

Kontakt Jens Peder Pedersen Planterådgiver Tlf. 7660 2335 jpp@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

PLANTER

Hård kamp for ny dræning Billund Kommune gav afslag på ny dræning - men endte med at bøje sig.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk I 2018 fik Torben Madsen fra Sdr. Omme lov til at erstatte et gammelt, sammenbrudt drænrør med en ny dræning samme sted. Det takker han først og fremmest sin miljørådgiver i SAGRO for.

- Det har været en kamp at få lov af kommunen, og jeg var tæt på at give op. Billund Kommune var i den grad på bagbenene. Selvom gamle drænkort viste, at drænet har ligget der siden 1948, og selvom to grøfter blev helt oversvømmede, så min nabo og jeg ikke kunne afvande 25 ha, så var kommunen hverken til at hugge eller stikke i, fortæller Torben Madsen.

Det gamle dræn var helt faldet sammen, men da området er okkerpotentielt, lukkede kommunen af for videre dialog.

Så fik Torben Madsen det råd af sin maskinstation at tage kontakt til Anita Hingstman Rasmussen i SAGRO. - Hun fik sandelig skred i tingene, lyder det respektfuldt fra Torben Madsen.

I første omgang vurderede Anita Hingstman Rasmussen, at vandløbsloven gav kommunen plads til fortolkning. Jurister ved SEGES støttede hende, og det centrale spørgsmål blev nu, om grundvandsstanden ville blive sænket ved at etablere en ny dræning til erstatning for den gamle.

- Det afgørende var, at det gamle dræn var brudt sammen i efteråret, og at Torben Madsen reagerede så hurtigt som muligt, så det kun var kort tid, drænsystemet ikke var funktionsdygtigt. Reparationen omfattede kun udskiftning af hovedledningen med samme placering og præcis samme dybe og dimensioner som det gamle rør. Arbejdet ville derfor ikke sænke grundvandstanden, men

blot opretholde status quo, og på den baggrund gav kommunen os medhold i, at hovedledningen kunne udskiftes uden en tilladelse fra kommunen, forklarer Anita Hingstman Rasmussen.

Ønsker du hjælp i en sag om dræning?

Kontakt Anita Hingstman Rasmussen Miljørådgiver Tlf. 7660 2193 ahi@sagro.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

78

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

76

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

80

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

74

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

68

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

86

Vejle

70

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

86

Them

72

Skjern

61

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er realkredit

PLANTER mulere forskellige situationer og med programmet se effekten af forskellige typer maskiner og jordbund.

Kirstine Damgaard Petersen har hæftet sig ved, at de unge som regel bliver overraskede over, hvor meget dæktryk og størrelse har af betydning for trykskader, brændstof og trækkraft.

- Vi er meget opmærksomme på, at det skal være brugbart og jordnært, her og nu, og derefter på længere sigt, ved hjælp af blandt andet maskinog kørselsstrategi. Man skal lade være med at ændre al ting på en gang. Evaluer og følg op, siger hun.

De ved noget

De kommende landmænd skal passe på jorden SAGRO underviser i skadelig jordpakning på landbrugsskoler.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk Som en del af det såkaldte ”Commit-projekt”, underviser SAGROs rådgivere nu elever på en række landbrugsskoler.

- Vi oplever en stor interesse fra de unge, siger planterådgiver Kasper Kjær Jensen, der sammen med Kirstine Damgaard Petersen her i vinter har besøgt 5 landbrugsskoler.

- Det lader til, at vi fanger dem på, at vi kan være konkrete og taler om dæk og dæktyper, og ta-

ger dem med ud, graver et hul i jorden og lugter til den, siger han. De kan åbenbart godt lide, at de får nogle bud på, hvad de kan gøre og værktøjerne til det, siger Kasper Kjær Jensen.

- Det er en del af projektet, at vi skal besøge landmændene, og på denne måde får vi fat i en række kommende landmænd, som tilmed er meget motiverede for at passe på jorden og ikke har en masse vaner, siger han. Grundlaget for god avl begynder, lang tid før man starter såmaskinen, siger Kasper Kjær Jensen.

Som en del af undervisningsforløbet indgår også simuleringsprogrammet Terranimo, som kan si-

Lasse Steensen er en af de elever, der har oplevet besøget fra SAGRO. - Jeg synes, det var et fint arrangement, hvor det blev kombineret med undervisning og at se på tingene helt praktisk, siger Lasse Steensen, der også syntes det var godt at få belyst, hvilken skade det kan gøre, hvis man ikke tænker sig om, når man kører i marken.

Tankesættet lå ham ikke fjernt, da de allerede har indført at køre i faste sprøjtespor på gården i Lemvig, som han arbejder på, ligesom al tung trafik foregår i såkaldte ”plejespor”.

Gården har desuden købt en mejetærsker med bælter, for at reducere den skadelige jordpakning.

Morten Primdahl var også begejstret for at møde rådgivere med mere praktisk erfaring og stor viden.

- Det var tydeligt at mærke, at det var nogen, der arbejdede med det hver dag, siger Morten Primdahl, der fik åbnet øjnene for at skulle være mere opmærksom på, at kørsel med korn- og halmvogne og andre redskaber også er en belastning for jorden. Vi skal bare lige huske på det, når høsten kører på højeste klinge.

Hen over vinteren skal SAGROs rådgiver besøge yderligere en række landbrugsskoler, ligesom flere maskinstationer har vist interesse for at få besøg.

Læs mere om præcisionsjordbrug på side 16-17.

Projekt COMMIT – til kamp mod trykskader Her underviser Kasper Kjær Jensen landbrugsskolelever på en af områdets landbrugsskoler.

SAGRO er med i stort projekt, der skal nedsætte risikoen for skadelig jordpakning.

I projektet undersøges det, hvordan landbruget kan nedsætte pakningsrisikoen med de nuværende maskiner. Men vi ser også på, hvad man skal have med i sine overvejelser, når man skal foretage en nyinvestering i maskinparken.

Målet er ikke, at vi skal tilbage til at køre med grå Ferguson igen, men vi skal være bevidste om den påvirkning maskinerne har, og hvilke tiltag vi kan gøre for at nedsætte pakningsgraden.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

Foto: Torben Worsøe

KVÆG

Alle de dejlige data - til hvad nytte?

Software på fodervognen kan give viden om den REELLE foderomsætning på kvæggården.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Er du en af de mange landmænd, der har købt software, så det er muligt at blande kvægfoder i fodervognen efter en helt præcis opskrift? Ved du så, at du sandsynligvis alligevel ikke opnår den helt skarpe fodring, der var målet?

Hvis man ikke er rasende omhyggelig, vil der som regel være en afvigelse på de enkelte fodermidler på 5-10 %, og man kan derfor være meget langt fra

Rigtig mange landmænd får alt for lidt ud af de mange dejlige, men dyrekøbte data, siger Flemming Hølmkær.

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

den foderplan, der var målet. Det er den erfaring, Flemming Hølmkær fra SAGRO Kvæg har på baggrund af sammenligninger mellem foderplan og de registrerede data fra fodervognen, som automatisk overføres til DMS. - Det er muligt, at jeg støder nogle få stykker, men min påstand er, at rigtig mange landmænd får alt for lidt ud af de mange dejlige, men dyrekøbte data, siger han.

Ved at bruge 10 minutter mere på at være meget omhyggelig med foderblandingen, kan variationen komme ned på acceptable 3 %.

Effektivitetskontrol SAGRO Kvæg synes desuden, at det er oplagt, at kunne trække månedsopfølgninger på fodringseffekt. Det er også muligt med den nye teknologi, men det kræver en ekstra indsats, hvis det skal være baseret på registreret og valid viden - fremfor beregnede størrelser.

Indstillingerne i forhold til DMS skal tilpasses, og derudover skal der være daglige(!) input af informationer, der i dag går udenom fodervognen, fordi foderet gives ad anden vej. Uden disse informationer har dataene fra fodervognen ingen værdi.

- Nogle fodermidler er vældig dyre, og derfor tror vi på, at der er et stort potentiale i at få præcis viden om det dokumenterede antal kilo, der går igennem besætningen. Når vi kikker fremad, må vi også regne med, at detailled og forbrugere kræver dokumentation for bæredygtighed og klimaaftryk. Og her står vi med redskabet, der kan skaffe den dokumentation.

Flemming Hølmkær fortæller, at han og tre andre kvægrådgivere i SAGRO Kvæg nu går i dialog med CowConnect, som er det førende firma inden for denne teknologi. Senere går man videre til øvrige leverandører. Formålet er at kunne rådgive landmænd, der er optaget af at have et fuldstændigt kendskab til og overblik over foderomsætningen på bedriften.

Dermed kan månedsopfølgninger være et vigtigt redskab i arbejdet med at analysere og optimere produktionen i jagten på at kunne nedbringe fremstillingsprisen pr. kg mælk.

GRISE

Ny temadag om udendørs grise SvineRådgivningen er klar med emner for både økologer og konventionelle producenter.

At have grise på friland er en specialproduktion med sine helt egne glæder og udfordringer. Og med store prismæssige udsving.

I 2018 faldt prisen på økologisk svinekød fra et meget højt leje, men efter dykket, forventer producenterne nu, at prisen igen vil stige, fordi der er sket en tilpasning af udbuddet.

De konventionelle frilandsgrise havde generelt et godt år, som dog var præget af, at den almindelige svinenotering var lav.

- Der er stadig penge i at producere svin på friland, men intet kommer af sig selv, og man skal kunne håndtere markedets udsving, siger Birgitte R. Mikkelsen fra SvineRådgivningen.

SvineRådgivningen har sammen med Tove Serup fra Økologi Innovation, SEGES sammensat tema-

dagen, så man kommer rundt om avl og genetik, foder og miljø, brug af Big Data og udfordringerne med at uddanne og fastholde medarbejdere.

Et særligt programpunkt lægger op til dialog med de kontrollanter, specialgriseproducenterne møder.

- Vi ved, at producenterne er meget obs på kontrolbesøgene, men også ret nervøse. På den ene side ved man godt, at kontrol følger med, når man vælger diverse koncepter, på den anden side er det træls, hvis man bliver fanget på en fejl. Nu giver vi kontrollanterne lejlighed til at fortælle, hvad de ser på kontrolbesøgene, og så håber vi, der bliver en masse gode spørgsmål fra deltagerne, siger Birgitte R. Mikkelsen.

Både Dyrenes Beskyttelse, Fødevarestyrelsen,

Landbrugsstyrelsen og Danish-ordningen er repræsenteret i panelet.

Dagen slutter med fransk visit. Vincent Legendre beskæftiger sig som forsker med, hvorfor franske forbrugere er parate til at betale for den bedste kvalitet. Frankrig køber en del økologisk svinekød af Danmark - især dyre udskæringer som skinker.

FAKTA Temadagen foregår hos SAGRO i Billund den 26. februar kl. 9.00 - 16.00.

Se hele programmet på www.svineraadgivningen.dk

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

LEDELSE

Sørger du for at tage godt imod dine nye medarbejdere, spørger Bo Kær og Rikke Frølund Bastrup.

SAGRO og rekruttering til landbruget

Hvad kan vi ellers hjælpe med?

Nyt medarbejderteam kan hjælpe med alt, der har med ansatte at gøre.

Trænger du som leder til at få nye værktøjer eller sparring omkring udvikling af din lederstil, din ledergruppe eller hele medarbejderstaben? Vil du styrke motivationen, forbedre samarbejdet, højne ejerskabsfølelsen til bedriftens produktionsresultater, trimme og strømligne arbejdsprocedurer, implementere lean forbedringskultur, styrke vidensdeling og målstyring og få arbejdspladsens værdier i øjenhøjde i hverdagen? Så laver vi den løsning, som passer til dine ønsker og din bedrift.

Engagerede medarbejdere har 41 % lavere fravær og 17 % højere effektivitet. Det viste en Gallupundersøgelse for nylig, og det vidner om, at medarbejdertrivsel og produktionsresultater hænger uløseligt sammen.

SAGRO har derfor valgt at styrke områderne rekruttering, HR og ledelsesrådgivning i 2019. Der er sammensat et team af rådgivere, der kompetencemæssigt dækker hele spektret.

Den nye pige i klassen hedder Rikke Frølund Bastrup, og hun kommer fra en stilling som chefkonsulent hos JKS Career. Hun har arbejdet med personalejura og rekruttering af medarbejdere til forskellige brancher siden 2007.

Hun mener, mange landmænd forsømmer at præsentere og synliggøre deres landbrug, og hvad de hver især står for.

- De mangler rutine i at markedsføre sig selv, og derfor har de svært ved at tiltrække de rigtige profiler, mener hun.

- Den opgave står Bo Kær og jeg klar til at hjælpe med, forsikrer hun. Vi brænder for at hjælpe med at søge efter, udvælge og interviewe de bedste kandidater. Det øger landmandens chance for succes at gribe rekrutteringen professionelt an, garanterer hun.

Bo og Rikke arbejder desuden med udvikling, fastholdelse og afvikling af medarbejdere. Som kunde kan man vælge mellem individueller forløb eller pakkeløsninger.

- At investere flere ressourcer i at skabe attraktive arbejdspladser vil styrke bedriftens konkurrenceevne, lover rådgiverne.

Ledelse

Administration Kan administrative opgaver vedrørende personale virke tunge og tidskrævende, så hjælper SAGRO fortsat med lønregnskab, nye regler for feriepenge, fornyelse af ansættelseskontrakter eller opholdstilladelse til udenlandske medarbejdere. Det er opgaver, Linda S. Hede er omdrejningspunkt for.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os!

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

LEDELSE

Fokuseret ledelse: En vej til succes Tag temperaturen på, hvordan du fungerer som leder - og få ideer til at komme videre.

TEKST: Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver Tlf. 7660 2177 · bkp@sagro.dk

”Det er simpelthen nødvendigt at landmænd tager ledelse seriøst. En af de allerstørste udfordringer, vi har som landmænd, handler om, at det ikke længere er os, der er de vigtigste på vores bedrifter. Det er vores medarbejdere.” (Anders Harck, formand for Sektorbestyrelsen Økonomi & Virksomhedsledelse, SEGES).

Når en landmand udarbejder et driftsregnskab, skaber han sig overblik over bedriftens aktuelle økonomi. Men hvad med ledelsen? Hvordan er den aktuelle situation dér?

Nu kan landmænd benytte et nyt værktøj, kaldet Fokuseret Ledelse, til at skabe overblik over tilstanden på bedriftens aktuelle ledelse.

Her får man redskaber til at udpege ledelsens stærke sider - og til at slå ned på sider med udviklingspotentiale. På den måde blive man skarp på, hvor man kan bruge kræfterne for at udvikle og forbedre sig som leder.

I Fokuseret Ledelse indgår 6 ledelsesmodeller.De underbygger diskussioner om ledelse i landbruget, og sikrer, at resultatet bliver omsat til handleplaner. De seks ledelsesmodeller blev udvalgt iblandt 19 forskellige modeller, hvorefter de er blevet bearbejdet til brug på landbrugsbedrifter.

Interesseret?

Tag kontakt til din økonomiske rådgiver fra SAGRO og aftal nærmere. Fokuseret Ledelse kan aftales som en særskilt aktivitet eller kædes sammen med samtaler og møder omkring årsrapport, budgetlægning og i strategiprocesser.

Hvad siger landmænd, som har prøvet værktøjet? ”Jeg synes, at de 4 områder er meget dækkende og giver mening” ”Det er sundt at komme til at tænke lidt anderledes, jeg blev udfordret” ”Det er godt at have noget visuelt foran sig” ”En varm anbefaling herfra. Så længe man er åben og ærlig, er det virkelig er værdifuldt værktøj.

Og det er med til at udvikle én som leder. Det er guld værd”

Dialogværktøj med et skarpt sigte I 2018 har SAGRO medvirket i et udviklingsprojekt om ledelse i samarbejde med SEGES, og derfor står vi nu med et struktureret dialogværktøj, som fører landmand og rådgiver igennem en god proces.

Efter udpegning og erkendelse, går man videre til prioritering ud fra vigtighed og motivation. Dernæst aftaler man, hvilke handlinger, der ønskes gennemført, og hvordan der kan følges op på en formålstjenlig måde.

Strukturen fører igennem 4 hovedområder: Ledelse, netværk, økonomi og udvikling. Gennem 6-7 spørgsmål under hvert hovedområde kommer man rundt om det vigtigste omkring økonomisk kapacitetsudnyttelse, netværk for forretning og viden, medarbejderledelse, innovation og udvikling på bedriften.

www.landsyd.dk

Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler?

Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand?

Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort?

Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

LEDELSE

Godt arbejdsmiljø betaler sig Spøttrup Svineproduktion vandt landbrugets arbejdsmiljøpris og har mange, der søger job.

TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Det er et meget ungt team, og gårdens ansatte holder alene gang i et par lokale dagplejemødre.

SPØTTRUP – Spøttrup Svineproduktion ligger en snes kilometer fra Skive og Nykøbing Mors, og det vil ikke være forkert at sige, at det er ”ude på landet”. Man skal bo her for at kunne kalde det verdens centrum.

Alligevel har gårdens ejer, Søren Andersen, ikke problemer med at tiltrække arbejdskraft. Stedet er lokalt kendt som et godt sted at arbejde, og gården får flere gange ugentligt henvendelse fra interesserede ansøgere.

- Og det er i hvert fald ikke blevet mindre, siden vi fik Landbrugets Arbejdsmiljøpris, siger Søren Andersen. Den var SAGRO med til at sponsorere i år, og vi blev inviteret indenfor for at opleve stedet selv.

Stemningen er rigtig god, mens der drikkes formiddagskaffe i personalestuen. Her tales dansk med forskellige accenter blandt de omkring 12 ansatte.

Søren Andersen åbner et skab for at vise Spøttrup Svineproduktions sikkerhedsudstyr. Han får øje på en tom kasse i skabet, folder den sammen og smider den i skraldespanden.

- Vi skal jo gå forrest, siger han.

Og det er kendetegnende for den ånd, der ligger bag gårdens fokus på arbejdsmiljø.

Den er nemlig drevet af et personligt engagement og med fokus på, at her skal ingen slides ned af tunge løfte, hårdt arbejde, eller have arbejdsforhold, der kan udsætte dem for skader eller farlige situationer.

Men ud over hjælpemidler er det altså i høj grad ledelsens holdning til arbejdsmiljø, -glæde og trivsel, der er afgørende.

Vi skal gå forrest

Når der gøres stier rene, kræver det masser af vand og tryk, og derfor er Volodymyr Kishko klædt godt på til opgaven. Man kan ikke se det, men han smiler over hele hovedet.

De ansatte behøver ikke være klædt på som rummænd.

De fleste går i T-shirts eller andet dagligdagstøj til arbejdet, som Svitlana Koval her, der passer smågrise.

Her lugter ikke Ude i svinestien bliver man straks opmærksom på, at her ikke lugter nær så meget af ammoniak, som man oplever andre steder. En kraftig ventilation sikrer, at dampene ikke er til gene. Til trods for den kraftige ventilation går de fleste af de ansatte rundt i almindelige T-shirts, med mindre de er iklædt noget der ligner rumdragter, når de højtryksrenser stierne.

Det er også bemærkelsesværdigt, hvor rene gulvene er, og hvor opryddet der er alle steder.

- Jeg prøver at lede virksomheden med fokus på værdier som fællesskab og holdånd. Min far har drevet gården med rod i husmandsbevægelsen, og jeg vil gerne drive den videre ud fra de principper, siger han. Udover arbejdsglæde er jeg også overbevist om, at det giver udbytte på bundlinjen, siger Søren Andersen.

FAKTA • Spøttrup Svineproduktion har 2.250 søer og producerer 85.000 smågrise.

• Her drives 350 ha.

• 10-13 medarbejdere alt efter sæson.

Tavlen er et vigtigt omdrejningspunkt i de daglige rutiner. Her noteres forskelligt, der skal huskes eller gøres, og de ansatte har ansvarligheden til at håndtere arbejdet ud fra det.

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Landbrugets Arbejdsmiljøpris uddeles årligt til en landmand, der gør en særlig indsats for at skabe og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på bedriften. SEGES udpeger en vinder, der arbejder seriøst og kreativt med arbejdsmiljøet og viser nye veje for sine kolleger.

• SAGRO er en af hovedsponsorerne i år.

ØKOLOGI

Frisk græs på foderbordet forhold til ensilering vil gå i nul ved en køreafstand på omkring 4 km fra stald.

Hvad er fordelene?

TEKST: Anne Eriksen og Hans Lund ØkologiRådgivning Danmark

Staldfodring med frisk græs kan være relevant i flere tilfælde, vel at mærke når afhøstningen praktiseres med ny teknik og ikke med gammeldaws grønthøster. Det kan foregå med frontskårlægger og opsamlervogn, og derudover er der kommet et nyt system, MaksiGrass, som vi har kigget efter i sømmene. Det kan være vejen frem til mere frisk græs i foderplanen på de ejendomme, hvor arronderingen giver problemer i forhold til afgræsning.

Det kræver omhyggelig planlægning at opnå alle fordelene, og økonomien skal beregnes i hvert enkelt tilfælde. Det forventes, at omkostningerne i

Maskinen skærer græsset af og sørger for, at det serveres i hel tilstand på foderbordet. Det giver endda en bedre vomsundhed, da en større del af stænglen kommer med, end hvis koen selv afgræsser.

Der er en bedre proteinkvalitet i forhold til ensilage, da proteinet ikke omdannes til lavere proteinforbindelser under ensileringsprocessen.

Man kan dermed spare på indkøbt tilskudsfoder og hæve selvforsyningsgraden, da der kan bruges mere hjemmeavlet korn i stedet for bl.a. sojaskrå.

Perioden for fodring med frisk græs forlænges, og der er mindre spild i mark og på foderbord.

I efteråret falder græssets fordøjelighed ikke så hurtigt.

Græsset kan ligge på foderbordet op til et døgn uden at tage varme.

Du kan se mere om maskinen på www.maksigrass.dk

Udfordringer: Tørke er altid en udfordring, når man vil have græsfodring til at fylde mest muligt i køernes daglige ration. Derfor er tilstrækkelig vandingskapacitet en nødvendighed.

Ved robotmalkning er der observeret dårligere søgning til robotterne ved fodring med store mængder frisk græs på foderbordet.

Praktiske tips • Det er godt at have flere forskellige græsblandinger i spil, så de er afhøstningsparate på forskellige tidspunkter. F. eks. Blanding 22 og Blanding 45.

• For at udnytte græsvæksten optimalt, planlægges afhøstningen i 28-dages intervaller.

• Græsset må hellere være for kort end for langt, og hellere lidt vådt end for tørt.

• MaksiGrass kan have problemer med at høste græsset pænt af, hvis det er tørkeramt og gået lidt i leje.

EFRA-GRUPPER MÅSKE KAN DU NÅ DET ENDNU...

Altså at tilmelde dig en af ØRD’s erfagrupper 2019, selv om deadline faktisk er overskredet.

Tjek vores hjemmeside www.oerd.dk– der er garanteret noget for dig, om du så er mest til kvæg og grovfoder, eller til salgsafgrøder, jordfrugtbarhed eller noget helt fjerde. Og du kan vælge to modeller afhængig af, hvor meget tid du kan afsætte: Den hurtige og effektive erfagruppe, eller den dybdeborende ERFA Plus.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

ØKOLOGI

Next Øko-Step – guldkorn fra møderne Læs klimastatistikken og brug penge på dræning frem for vandingskapacitet.

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk

120 landmænd var med til ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møder i Aulum, Billund og Nibe i starten af januar. Emnerne spændte vidt fra robuste afgrødesystemer, kvalitetskorn og den økologiske maskinpark til fremtidens økologiske fodermidler, nye afgræsningsmetoder, udvikling og tendenser i fremtidens fødevareproduktion og meget mere.

Hvis du ikke selv deltog, eller hvis du gik glip af et tema, kan du få lidt af inspirationen fra møderne her.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad der er mest relevant for den enkelte landmand, så vi har udvalgt de budskaber, vi i rådgivningen gerne vil lægge vægt på.

Brug dem som inspiration til at få friske øjne på din produktion i 2019!

Du kan finde alle indlæggene på vores hjemmeside, www.oerd.dk.

Klimaudfordringerne kom også til udtryk i oplæggene om kvæg. Her understregede direktør Erik Andersen, at dyrkningssikkerheden spiller ind på kravet til foderlagerets størrelse pr. 1. maj, så hvis vandingskapaciteten ikke kan følge med, skal lageret for en sikkerheds skyld være større.

Foderlageret pr. 1. maj skal være mindst: Uden vanding: 950 FEN/årsko.

Med vanding: 750 FEN/årsko.

Råprotein Hvis vi ønsker at undgå en stor import af protein, er det værd at bemærke, at en kløvergræsmark

med et udbytte på 6.500 FEN/ha giver næsten dobbelt så meget råprotein som en majsmark med et udbytte på 9.000 FEN/ha.

I øvrigt er 6.500 FEN/ha i kløvergræs ikke godt nok. Mineralstofanalyser af græsset kan give et fingerpeg om behovet for svovl til 1. slæt, så det kan tilføres i form af f.eks. vinasse.

Landbrugets klimaaftryk kommer blandt andet til udtryk gennem udledning af metan fra koprutter og -bøvser. Her kan man se på, om der er basis for, at køerne kan holde længere i besætningen.

Hermed kan antallet af kvier nedsættes, og metan-bidraget fra opdræt mindskes.

Udvalgte guldkorn fra kvægtema

Hellere dræning end vanding Plantechef Claus Østergård fra ØkologiRådgivning Danmark præsenterede facts om klimarobuste sædskifer. Selv om vi kan se tilbage på et tørkeår, viser klimastatistikken, at der er større sandsynlighed for, at det kan betale sig at prioritere optimale dræningsforhold frem for en øget vandingskapacitet.

Der er nok ikke mange, der er i tvivl, men det blev klart dokumenteret, hvor vigtigt det er at få sået vårsæden tidligst muligt i bekvemt såbed og inden midten af april.

Udbyttet styrtdykker ved udsættelse af såtiden.

Også rensning, tørring og opbevaring af kornet fik mange gode råd med på vejen, og det blev understreget, at det er vigtigt at tænke som fødevareproducent. Her er væsentlige parametre i dokumentationen for eksempel at føre lagerlog over temperatur inde og ude, vand%, beluftning og så videre.

Del maskiner!

På maskinsiden blev der slået et slag for, at landmænd deles om maskiner, der kun sjældent er brug for, eller som har en lang periode, hvor der kan arbejdes med dem.

Her kan man blandt andet tjekke tre maskindelingsportaler: www.farmbackup.dk, www.flexfarming.dk og www.agroo.dk.

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Udvalgte guldkorn fra marktema

KALENDER

KVÆG

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Kickstart tavlemødet – med succes Mandag den 25. februar kl. 9.30 - 15.30 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Det er aldrig for sent at få succes med tavlemøder. SAGRO og SvineRådgivningen tilbyder tavlemødekursus i Herning, tilegnet landmænd og ledere, som vil have medarbejdere, der spiller med!

Vi træner i at bruge tavlemøder til at: • Planlægge fremtiden • Evaluere fortiden • Videndele medarbejdere imellem • Følge op på vigtige indsatsområder Tilmelding senest den 20. feb. på tlf. 7021 2040 eller på www.sagro.dk. Pris: 1.485 kr. pr. deltager – dækker både kursus og forplejning.

Temadag om udendørs svineproduktion Tirsdag den 26. februar kl. 9.00 - 16.00 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund SvineRådgivningen inviterer til temadag for udendørs svineproduktion. Se mere på side 21.

Tilmelding: Senest fredag den 22. februar på tlf. 7015 1200.

Pris: 995 kr. pr. besætning. Hvis mere end fire fra samme besætning er deltagerbetaling 250 kr. pr. person derudover.

ADR medarbejderkursus vedr. transport af faremærkede stoffer Tirsdag den 26. februar kl. 13.00 - 16.30 SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Torsdag den 28. februar kl. 13.00 - 16.30 SAGRO, Nupark 47, Holstebro For at transportere farligt gods som dieselolie, plantekemi, gasflasker, kemi til vask og rengøring af stalde samt andet farligt gods ad offentlig vej er det et krav at have kursusbevis!

Pris for deltagelse: 750 kr. ekskl. moms.

Sprøjteopfølgningskursus Onsdag den 8. maj kl. 8.30 - 16.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus nu.

Der er maks. 40 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først til mølle-princippet senest 7 dage før kursusstart. Tilmelding til Lene Gripping eller Hanne Futtrup, tlf. 7021 2040.

Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, CPRnr. og CVR-nr. samt uddannelsesniveau.

Læs mere på sagro.dk.

Generalforsamlinger Sydvestjysk Landboforening Mandag den 11. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Holstebro Struer Landboforening Tirsdag den 12. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.15) hos SAGRO Nupark 47, 7500 Holstebro

Jysk Landbrug Torsdag den 13. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO Majsmarken 1, 7190 Billund

Herning-Ikast Landboforening Onsdag den 14. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00) hos SAGRO Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 18. marts kl. 19.30 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Regnskabets time Onsdag den 27. februar kl. 19.00 - 22.00 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Foreningerne Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland indbyder til en spændende aften med Hans Engell.

Valget venter lige om hjørnet. Vinder Løkke eller Frederiksen? Og hvad med Uffe Elbæk og Pernille Vermund – kan de spolere det hele? Aftenen byder også på en gennemgang af de nyeste regnskabstal.

Tilmelding senest den 22. februar på tlf. 7021 2040 eller via foreningernes hjemmesider, hvor det fulde program kan ses.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Varde Landboforenings Seniorklub

LandboSenior Herning

Højskoledag

Årsmøde

Generalforsamling

Tirsdag den 26. februar kl. 10.00 Skolegade 32, 7500 Holstenbro Præst i Borbjerg og Hogager Asger Petersen vil lede dagen. Vi starter med en kop kaffe, hvorefter Asger tager over. Ca. kl. 12.00 får vi en let frokost, inden vi fortsætter med sang m.m. Vi slutter af med kaffe.

Pris for hele dagen 200 kr.

Tilmelding til Jytte på tlf. 97 46 10 36 eller Erik på tlf. 97 46 84 68 senest den 18. februar.

Generalforsamling

Tirsdag den 19. marts kl. 13.30 på Lægaard Landbrugsskole Johan Johansen kommer og viser billeder fra de danske kolonier. Derefter generalforsamling jf. vedtægterne.

Sydvestjysk LandboSenior

Generalforsamling

Torsdag den 28. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Seniorklubben afholder den årlige generalforsamling på Kjærgård Landbrugsskole.

De seje seniorsild fra Esbjerg kommer og underholder.

Eftermiddagen slutter med kaffe på foreningens regning. Der er ingen tilmelding.

Dagstur til Sprogø

Onsdag den 10. april Tag med på en oplevelsesrig tur til Sprogø. Turen er nærmere beskrevet på hjemmesiden.

Pris for deltagelse 949 kr. per person.

Tilmelding senest den 1. marts 2019 på tlf. 70 21 20 40

Tirsdag den 19. februar kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden ifølge vedtægterne.

På valg er: Henning og Ruth samt Henning og Marie. Alle er villige til genvalg. Efter kaffen vil Thyge Nielsen, Årre, fortælle om sin vej fra landboungdommens pløjekonkurrencer til regionens ambulancetjeneste.

Tilmelding senest fredag den 15. februar hos Marie og Henning på tlf. 27 64 05 57 eller 27 64 05 56.

Rundt i den humoristiske verden

Torsdag den 21. marts kl. 14.00 på Hotel Varde Lillian Hjorth-Westh, tidligere forstander på Bornholms Højskole er en sprudlende fortæller. ”Rundt i den humoristiske verden” handler bl.a. om Halfdan Rasmussen, Victor Borge, Storm P., Osvald Helmuth, Johannes Møllehave og andre, der skaber glæde. Vi skal også synge lidt fra Højskolesangbogen. Der er ingen tilmelding.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Bowling

Mandag den 18. februar kl. 10.30 hos Lyngbowl, Søndre Boulevard 31, Grindsted Bowlingen starter kl. 11 til kl. 12, hvorefter der er spisning. Bowling og spisning kr. 130. Kun spisning 95 kr.

Tilmelding til Henry Hansen senest 14. februar på tlf. 21 91 93 97 eller mail henryh@altiboxmail.dk.

Årsmøde i Midtjysk Seniorklub Mandag den 11. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Torsdag den 28. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Der serveres smørrebrød. Derefter vil Palle Høj, direktør for SAGRO, fortælle om sin tur til Japan.

Ikast-Bording LandboSenior

Generalforsamling

Onsdag den 20. februar kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Efter generalforsamlingen kommer journalist Kurt Jørgensen, Herning, og fortæller ud fra emnet ”Da Danmark blev moderne”.

Familien på farten

Onsdag den 13. marts kl. 9.30 i Bording Hallen Her venter et spændende foredrag af Anne Grethe og Helge, som i næsten 30 år har fortalt om deres oplevelser langs alverdens landeveje. Ingen tilmelding, pris 60 kr.

Hedeboernes Seniorklub

Bowling

Onsdag den 13. februar kl. 16.30 i Holstebro Bowlingcenter Spisning kl. 18.00.

Pris: spisning 199 kr. Leje af sko 50 kr.

Tilmelding senest den 30. januar på mail: kvt@privat.dk.

Generalforsamling

Onsdag den 13. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen Aulum MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · 10, GROBUND Dagsorden ifølge vedtægter.

27

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST ngt for kunderne! Motivationen hos

I SAGRO strækker vi os gerne laaaa

kollegerne er ikke til at tage fejl af!

Kristian Lundgaard-Karlshøj blev kåret som ”Fremtidens Landmand” i kategorien bæredygtighed på Agromek. Mon ikke næste generation, Rasmus, også snart bejler til en fremtid i landbruget?

udviklet - har på to år GROs kunder gårdbutik, SA i s af lge en sæ n r d, de Søren Jense t sit eget bran bedrift, der sikrede ab sk og r te nye produk tikker. En rilsams helsebu and” i katego webshop og He n som ”Fremtidens Landm ise pr n se Søren Jen en afsætning.

, da han lsesregister et stort føle alte han åbenhjertigt m ne en ig r rt va i René Lagoni at være pelsdyravler, fo . Noget af det værste ve januar ulle måtte opgi nsaftener i at hans kone Rikke sk io at rm fo in , på SAGROs nk krævede r jeg prøvede at presse fo r, da hans ba forløbet va ionist. Det var hårdt, ut blive medka nder han. ke min kone, er

SAGRO var med til Nu en forgyldt landm trifair i år, hvor vi havde en mime and. Den levende r med statue gav mang læben hos publi kum. SAGRO-ma e smil på ndskabet består Jeppe Andersen, he r af Hans Ejvin Kortegaard og Steen Ancher.

rne,

Vær ikke så fedtforskrækkede. Det er meget vigtigere at gøre noget ved rygning, motion og stres s, hvis man vil opnå at blive gammel, sagde TV-lægen Peter Qvor trup Geisling, da han var til nytårsmøde hos SAGRO i Herning.

og seniorklubbe st Landboforening Det var Herning-Ika de med TV-lægen. mø års nyt til ret der havde invite