Grobund nr 1 2015

01| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gi' den max GRÆS

23

Vælger du ploven, er din sag tabt

24

Sådan virker støttereduktionen

14

grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 01 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Lammeproduktion får dødsstød

8

Omlægning til økologi er nødvendig – men umulig

Sådan virker støttereduktionen

14-16

Læs om alt det nye vedrørende EU’s landbrugsstøtte

Når rådgivning flytter bjerge

20

Fællesmøder med tre rådgivere på én gang skaber resultater

Gi’ den max GRÆS

23

Seks kvægbrugere kaster sin ind i "Jysk Eliteafgræsning"

Vælger du ploven, er din sag tabt

24

Gode råd, hvis §3 "klemmer" din bedrift

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

5. maj 2015 13.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

I en situation, hvor det er blevet en realistisk mulighed, at der bliver lukket for kreditten til endnu flere landmænd, kan jeg ikke lade være med at gøre mig mine tanker om erhvervets fremtid.

Det er min helt personlige opfattelse, at det ikke nytter at gå rundt om den varme grød.

Vi undgår ikke en diskussion internt i erhvervet om det dogme, det er, at prisen på jord og bygninger for guds skyld ikke må falde yderligere.

Sidder man i dag med en god ejendomsvurdering, så er det naturligvis bittert at tabe penge, fordi vurderingerne falder.

Men jeg tror ikke, vi kan undgå at forholde os til det, for at flertallet af vores heltidsbedrifter igen kan blive rentable.

At det er så svært at snakke om, det skyldes vel, at man er nødt til at bestemme sig for, om man skal føre en politik, der har til formål at holde de velbjærgede landbrug skadesløse – eller om også de må bløde, for at erhvervet som helhed kan komme på fode igen! Og man kan spørge: Har

FORMANDEN

grobund 3

Hvem giver sig først? værdierne nogensinde reelt været der?

Husdyrproducenterne er i udpræget grad dem, der skaber arbejdspladser, sammenlignet med de rene planteavlere.

Hvis husdyrproducenterne knækker, ryger rigtig mange arbejdspladser på gulvet. Det vil give slagside her hos os, hvor husdyrproduktionen er koncentreret, mens andre egne vil gå fri…

Det er også på høje tid, at regeringen forholder sig til at levere nogle rammevilkår, som giver bedre mulighed for at generere bundlinje. Vi kan ikke leve med danske særregler og overimplementering. Samtidig kunne man fra regering og folketing give konkrete bud på, hvad man vil med dansk landbrug på den lange bane. En uhyre vigtig tilkendegivelse – også set i relation til den aktuelle situation i erhvervet.

Så lige nu holder alle vejret.

Hvad sker der!? Hvem blinker først. Regeringen, finanstilsynet eller banken?

Prisfaldet på vores produkter

har endnu ikke manifesteret sig i et værdifald på jord og bygninger. Men når og hvis det sker, har vi en helt ny situation.

Et ejerskifte i dag gør ikke bedriften mere rentabel, med mindre gælden bliver bragt ned. Så mit ønske er, at finanstilsynet slækker på kravene, så bankerne får videre rammer at agere indenfor. I min optik er det en sejr for både erhvervet og samfundet, hvis det lykkes at fastholde produktion og arbejdspladser.

Situationen skriger på handling. Derfor er det næsten ikke til at holde ud, at ikke engang de muligheder, der findes, bliver udnyttet. Jeg

tænker på Vækstfonden og Landbrugets Finansieringsbank, som ikke kommer or-

Nogen bliver nødt til at handle. Erkende at tabt er tabt, og i de tilfælde, hvor der SKAL ske et ejerskifte, mener jeg det er rettidig omhu at tænke generationsskifte ind som første prioritet, i stedet for automatisk at lade en etableret overtage. Det kan ske ved at give nye unge mennesker nogle fair vilkår at etablere sig på.

Det er gruopvækkende at tænke på, hvordan gennemsnitsalderen blandt landmænd nu er over 50 år.

"Prisfaldet på vores produkter har endnu ikke manifesteret sig i et værdifald på jord og bygninger. Men når og hvis det sker, har vi en helt ny situation." dentligt i spil, fordi bankerne (tvunget af finanstilsynet eller i sidste ende af regeringen) skubber sagerne foran sig.

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Værnengene er nu en principsag Efter en revurdering i Landbrug & Fødevarer har primærbestyrelsen besluttet at antage Værnengenes kamp for at fortsætte en drift, der giver mulighed for omlægning, som en principsag.

Værnengene og Hartkornsværn står bag Sommersgaard I/S' principielle sag, der er anlagt sag mod Naturog Miljøklagenævnet, og det er dette sagsanlæg, L&F nu også går ind. Afgørelsen ventes at få konsekvens ikke kun for den mark, den aktuelle strid drejer sig om, men for hele Værnenge-området – og lignende §3-arealer.

Sagen handler kort fortalt om muligheden for at omlægge et område efter udløb af en række naturplejeaftaler. Ikke mindst i lyset af de yderligere begrænsninger på anvendelsen af §3-områder, som netop nu behandles i et lovforslag (se side 25), mener L&F, at det er vigtigt at sikre en præcis retsstilling på arealerne i forhold til, om man kan fortabe retten til at omlægge marker.

Lodsejerne og L&F håber

med retssagen at få fastslået, at lodsejere, der i 1990 indgik en frivillig aftale om særlig miljøvenlig drift i en årrække, har de samme rettigheder til at omlægge vedvarende græs, som landmænd, der ikke indgik en aftale.

Det spiller også ind, at en fredning af Værnenge så sent som i 2004 giver tilladelse til omlægning af vedvarende græs, og at arealerne på det tidspunkt ikke var §3-beskyttede.

Kvælstofprojekt ved Filsø Med udgangspunkt i en modelberegning for en målrettet arealregulering i oplandet til Filsø, tager Varde Kommune, SEGES og Jysk Landbrugsrådgivning nu skridtet videre ved at gå ud i felten og undersøge, hvordan forskellige driftsgrene bidrager med kvælstof i slutrecipienten.

Det primære formål er at finde løsninger for kvægbrug.

Helt overordnet går øvelsen ud på at finde måder, så problemer med kvælstofudvaskning ikke straffes kollektivt, men at man i stedet sætter ind, hvor problemet er størst.

Man bevæger sig altså fra at fokusere på oplande til at se på kvælstofudvaskning på ejendomsniveau.

For lodsejerne er det frivilligt at deltage i projektet.

Dialogmøde med Esbjerg Kommune Store regninger Sydvestjysk Landboforening har fået henvendelser fra flere medlemmer, som er stærkt forundrede over omkostningerne og kommunens tidsforbrug i forbindelse med §16-godkendelser og tillæg til miljøgodkendelser. Sammenlignet med nabokommunerne finder vores medlemmer, at prisniveauet i Esbjerg er væsentligt højere. Det er fremgået, når et medlem med areal i både Esbjerg og en nabokommune har søgt og fået behandlet tilsvarende sager i de to kommuner.

Esbjerg kommune undersøger nu sagen og har nedsat et udvalg af topembedsmænd, og imens er det aftalt, at de høje regninger er stillet i bero. Landboforeningen følger sagen op.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Større råderum På mødet med kommunen opfordrede Sydvestjysk Landboforening til, at kommunen udviser større velvilje overfor at udnytte det administrative råderum, kommunen har, når den administrerer husdyrloven. Større fleksibilitet vil være en stor håndsrækning til landbrugserhvervet. Landbruget oplever desværre eksempler på, at kommunen ofrer stor energi på forhold, der kun har bagatelagtige konsekvenser. Hvorimod både beskæftigelse, indtjening og vækst ville vinde på, at en landmand fx ikke skal vente på en revision blot fordi han har brug for at korrigere sin mælkeydelse, eller hvis en ændring i slagteriernes afregning er årsag til, at slagtesvin nu ikke skal veje 105 men 112 kg.

En administrativ gruppe skal på den baggrund se på, hvordan livet kan gøres lidt lettere for landmænd, der har, eller skal have en miljøgodkendelse.

Markvanding Dialogmødet berørte også emnet markvanding. Kommunen er i færd med at se på mulighederne for at tildele nogle

grobund 5

landmænd mere markvand, efter at nogle kvalitetskrav til vandløbene på det seneste er blevet lempet.

Vandløbsmøder Det årlige vandløbsmøde i Vejen har været afholdt, og efterfølgende har der været møde mellem Vandløbsrådet og Vejen Kommune. Her blev årets vandløbsvedligeholdelse evalueret, og de punkter, hvor der i årets løb har været kritik, har kommunen reageret konstruktivt på. Vandløbsrapporterne fra lodsejernes vandløbslaug fungerer som gode arbejdsredskaber i samarbejdet med kommunen.

Også i Ikast-Brande Kommune har der været møde med vandløbslaugene. Her blev det blandt andet vedtaget at anvende et indberetningsskema om de enkelte vandløb forud for fremtidige vandløbslaugsmøder.

Ny procedure for markvanding i Ikast-Brande Ikast-Brande Kommune giver som udgangspunkt tilladelse til det vand, der er brug for til markvanding. Til gengæld vægrer kommunen sig mod at tillade, at boringer puljes. Det har Jysk Landbrug opponeret imod på mødet og bagefter i en skriftlig

henvendelse. Her henvises der til afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, som efter Jysk Landbrugs opfattelse giver mulighed for at pulje boringer, såfremt der blot er angivet maksimal mængde for indvinding ved hver boring, og et par andre forhold er opfyldt. Brevet orienterer også om, at det er muligt at pulje boringer i Esbjerg, Varde, Billund, Holstebro og Vejen kommuner. Med muligheden for at pulje boringer opnår landmanden en stor fleksibilitet, som der er brug for, når forskellige afgrøder har forskellige behov for markvanding.

Punktet var et blandt flere på et positivt møde i Grønt Forum, hvor der også blev talt om grødeskæring, vandplaner, revurdering af miljøgodkendelser og §3-områder.

Særlig værdifuld landbrugsjord Meget indtrængende protester fra blandt andre Jysk Landbrug til borgmestrene i Trekantsområdet har nu udvirket, at landbrugserhvervet får foretræde for et tværkommunalt borgmesterudvalg i Trekantsområdet.

Landbrugets repræsentanter er voldsomt utilfredse med, at store arealer med landbrugsjord i omdrift IKKE er blevet udpeget som ”Særlig

værdifuld landbrugsjord”.

Den manglende udpegning vil påvirke lodsejerne negativt økonomisk, da disse jorder vil få karakter af B-jord.

Åbning af åslynger ved Ribe Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen ønsker at åbne to store afsnørede åslynger ved Ribe Holme i Ribe Vesterå. Der er i første omgang tale om et forprojekt for et storstilet naturprojekt, der foruden genåbning af åslyngerne også omfatter anlæg af en stiforbindelse fra Ribe til Vadehavet.

Lodsejerne var midt i januar samlet til orienterende møde, hvor det blev aftalt at nedsætte et lodsejerudvalg, som blandt andet får deltagelse af en repræsentant for Sydvestjysk Landboforening.

Vandområdeplan 2 Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er igen i arbejdstøjet! Sammen med de andre otte landøkonomiske foreninger i Sydjylland er der dannet en politisk følgegruppe, samtidig med at en embedsmandsgruppe sammen med Kristen Fromsejer udgør en egentlig styregruppe. Arbejdet munder ud i et høringssvar.

15-årige vandingstilladelser I sidste nr. af Grobund kritiserede Sydvestjysk Landboforening, at Varde Kommune i praksis kun giver tidsbegrænsede forlængelser på vandingstilladelser på 1-6 år.

Landmænd, der står over for investering i nyt markvandingsanlæg, bør kunne få en 15-årig vandingstilladelse.

Varde Kommune har efterfølgende præciseret, at landmænd, der planlægger en investering i markvandingsanlæg, skal kontakte kommunen. Herefter vil landmanden få en 15-årig tilladelse.

De korte forlængelser benytter kommunen for at vinde tid, fordi en meget stor bunke ansøgninger venter på fornyelse.

Indmeldelse i Danske Vandløb Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse har besluttet at indmelde foreningen i Danske Vandløb.

Foreningen arbejder på landsplan på at sikre lodsejernes økonomiske og anvendelsesmæssige værdier i forbindelse med vandløb.

Danske Vandløb har nu mere end 10.000 medlemmer fra foreninger for såvel landmænd som grund- og sommerhusejere.

Landbrug spiller vital rolle Hver fjerde danske ko står i en stald i Varde, Tønder, Esbjerg eller Vejen Kommune.

Mælkeproduktionen er den helt dominerende aktivitet i det lokale landbrug, men sammen med planteproduktion, svineproduktion, produktion af minkskind, kyllinger, æg og så videre skaber landmænd tilsammen omsætning på over 13 mia. kr. om året i de fire kommuner.

Disse nøgletal og flere andre om landbrugets lokale betydning fremgår af en publikation om ”Den sydvestjyske fødevareklynge”, som kommunerne i det fælles regi, Sydvestjysk Udviklingsforum, har udgivet i samarbejde med landbrugsorganisationerne i Sydog Sønderjylland.

Borgmester Erik Buhl, Varde, skriver blandt andet i folderen, at indsatsen fra dygtige og vækstorienterede landmænd har afgørende betydning for økonomien og velfærden i kommunerne i den sydvestlige del af Jylland.

Folderen kan rekvireres hos Jysk Landbrugsrådgivning eller ses på jlbr.dk.

DEN SYDVESTJ YS FØDEVAR KE EKLYNG

E

Landbruge t er et bæren de erhverv Læs om fak med et sto ta, følelser rt uudnyttet og forhindri vækstpo nger.

tentiale.

grobund 6

Landmandstræf 2015 TEKST Birgitte Kjemtrup Høyer Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 62 bmk@jlbr.dk

Møderne afholdes følgende steder

Invitation De førende planteværnsfirmaer indbyder hermed til landmandstræf, hvor de vil informere om nye produkter, nyeste erfaringer samt resultater indenfor sprøjtemidler til ukrudt, svampesygdomme og skadedyr.

Mødet giver mulighed for et godt grundlag til at træffe de rigtige beslutninger med hensyn til planteværn og sorter for den kommende sæson.

Sjælland: Bromølle Kro, Jyderup Herlufmagle Hallen Bangs Have, Maribo

23. februar 24. februar 27. februar

8.30 - 12.30 8.30 - 12.30 8.30 - 12.30

Fyn : Centrovice, Vissenbjerg

26. februar

8.30 - 12.30

Jylland: Agerskov Kro LMO, Horsens Søgaarden, Sunds Hotel Arnbjerg, Varde Restaurant Skovbakken, Randers Hotel Pinenhus, Roslev Hjallerup Kro

25. februar 2. marts 3. marts 3. marts 4. marts 5. marts 6. marts

9.00 – 13.00 9.00 – 13.00 9.00 – 13.00 9.00 – 13.00 9.00 – 13.00 9.00 – 13.00 9.00 – 13.00

Møderne afsluttes med efterfølgende frokost.

HUSK TILMELDING - via hjemmesiden www.dupontagro.dk - senest 5 dage før det aktuelle møde.

Husk at oplyse hvor du deltager.

Program - Faglige indlæg: • Nye spændende Dekalb vinterraps-sorter vinterraps sorter • BioAg Alliance • Roundup 2015

• Moddus START - nyt vækstreguleringsmiddel i korn og frøgræs • Hyvido (hybridvinterbyg) i Danmark • Syngenta rapssorter samt insektb k l og svampebekæmpelse • Callisto - hjørnestenen til ukrudtsbekæmpelse i majs

• Avaunt – effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser • Ukrudtsstrategier 2015 med Express Gold SX og Lexus

• Nyt til sæsonen • Svampestrategier i korn • Caryx + Efilor - former rapsen til topudbytte • Svampebekæmpelse i majs, roer og frøgræs

• Proline, Prosaro, Folicur Expert – optimale svampestrategier 2015 • Cossack - det stærkeste middel til tidlig indsats mod græsukrudt i vintersæd

• • • Græs- og bredbladet ukrudt – erfaringer og anbefalinger med Broadway • Nye muligheder med Mustang Forte • Tombo – så får bredbladet ukrudt ikke en chance

grobund 7

PRISLISTE

Lille prisstigning på rådgivning Historisk lang fastfrysning af pris afløses nu af en stigning på 2%.

TEKST Torben Jensen Direktør Tlf. 76 60 21 13 tje@jlbr.dk Efter 6 år med uændrede priser i Jysk Landbrugsrådgivning har vi valgt at regulere priserne.

Nogle priser er uændrede, nogle er sat op, og andre er sat ned – i gennemsnit er prisstigningen under 2%.

Vi fortsætter med prisstærke klippekort til rådgivning i marken, hvor markbesøg ved køb af 10-turs klippekort koster 550 kr. i timen.

En del grovfoderanalyser er sat markant ned i pris, således at det nu fx er over 33% billigere at få analyseret en ensilageprøve (NIR, standard, Norfor) end i 2014.

På regnskab har vi ikke længere noget, der hedder posteringsafgift, som var en afgift på hver enkelt postering. Denne posteringsafgift var en slags datahusleje, der afspejlede kundens forbrug af serveren, hvor Ø90-regnskabssystemet ligger.

Vi har som erstatning for denne afgift indført et langt mere simpelt afregningsprincip, der er baseret på kundens omsætning og dækker de IT-omkostninger, der er

ved at bruge Ø90-systemet.

Jysk Landbrugsrådgivnings prisliste for 2015 bliver udsendt til alle kunder og medlemmer og vil desuden være at finde på vores hjemmeside jlbr.dk under ”Om os” og ”Priser”.

Ny rådgivningspakke fra Jysk Mark Nu har vi samlet rådgivningen til den seriøse planteavler i én pakke – GuldKorn.

Som navnet fortæller, skal vi på jagt efter guld i marken.

Pakken er bygget op omkring

n r o K d Gul

• En målsætningssamtale • Udpegning af fokusområder • Iværksættelse af handlingsplaner I vækstsæsonen er der ugentlige markbesøg efter aftale, der er før-høst besøg og sæsonen sluttes af med et fælles efterårsmøde. Samtidig giver pakken adgang til JL Indkøbsklub, Grovfoder- og KornExpressen og et årligt tjek af kemirummet.

GuldKorns-pakken bliver sammensat efter dine ønsker og dit behov, og prisen vil ligge på omkring 20.000 kr. for en sæson. Se mere på jlbr.dk.

Kontakt afdelingschef Hans Jeppe Andersen, tlf. 25 57 98 40 eller hja@jlbr.dk.

Klippekort til markbesøg

t På jag ld u efter g n e i mark JYSK

MARK

Husk at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgivnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs-kort får man markbesøgstimerne til 600 og 550 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgivning i vækstsæsonen.

Er du interesseret i klippekort – kontakt Lis V. Kristensen, tlf. 76 60 23 98 eller lvk@jlbr.dk.

5 klip: 3.00

0,-

10 klip: 5.

500,-

grobund 8

UDEN STØTTE

Lammeproduktion får dødsstødet - Jeg forstår ingenting! Hvorfor skal min produktion kvæles?

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

For 11 år siden forlod Hans Jørgen Krogh ved Grimstrup sit lønmodtagerjob for at satse på fuldtids-lammeproduktion. Han har opbygget en højt specialiseret produktion med 1.000 moderdyr og er blandt de store fåreavlere i Danmark.

Et af de bærende elementer i produktionen er afgræsningen af 500 ha slætmarker for områdets kvæglandmænd. Fårene afpudser markerne, og på den måde har han vinterfoder til de ca.

1.000 får og 800 lam, som går ude, mens 800 vædderlam er på stald og slagtes løbende.

Et andet, ikke uvæsentligt element er, at han på ca. 100 ha af i alt 130 ha udover enkeltbetaling enten har modtaget 1.460 kr. pr. ha i ”Pleje af enkeltbetalings-støtteberet-

tigede arealer” eller 820 kr. pr. ha til støtte af ”ekstensivt landbrug”. Men nu bortfalder disse to ordninger, da hovedparten af hans arealer er omdriftsarealer, som ikke er støtteberettigede længere.

- Det trækker tæppet væk under min produktion. Fødevareminister Dan Jørgensen vil åbenbart, at vi alle skal være økologer, for økologer kan fortsat få de to tilskud, konstaterer han.

- Jeg vil gerne være økolog, men økonomien i min pro-

Hans Jørgen Kroghs lammeproduktion er en af landets største.

duktion kollapser, hvis jeg bliver det. Jeg har fået lavet beregninger, som viser, at ved økologisk drift vil mine marker for det første producere mindre grovfoder, svarende til ca. 170.000 kr. pr. år. For det andet kan jeg ikke heromkring finde 500 ha økologiske slætmarker. Jeg vil altså være henvist til at indkøbe mere økologisk vinterfoder, og det vil koste mig yderligere ca. 200.000 kr. pr. vinter.

Det er ekstra omkostninger på 370.000 kr., som slet ikke

grobund 9

"Hvis vi ikke senest i oktober kan se lys for enden af tunnelen, så slagtes alle dyrene, og jeg stopper som selvstændig landmand."

Til jordbrugere i Esbjerg kommune:

Tilskud på op til 60% til kollektiv plantning af levende hegn og småplantninger.

Esbjerg Læplantningslaug har fået bevilget tilskudsmidler til plantning af levende hegn og småplantninger på ejendomme i Esbjerg kommune.

tilnærmelsesvis opvejes af det økologitilskud, jeg ville kunne få.

Hans Jørgen Krogh har svært ved at se logikken. Han driver en meget miljøvenlig og næsten økologisk produktion – helt i ministerens ånd – alligevel tvinges han til at ”tage slipset på igen”, som han siger. Han vil være nødt til igen at blive lønmodtager.

ØKOLOGI-FIKSERET! - Jeg forstår ikke, hvorfor det hele skal være så økologifikseret – og jeg opgiver ikke min produktion uden kamp, erklærer han. Det er lykkedes ham at råbe folketingspolitikerne Mette Bock og Anni Matthiesen op, og der er aftalt et møde på Hans Jørgens bedrift. Ved redaktionens slutning er datoen for mødet ikke kendt.

Et tredje element er med til at skabe usikkerhed om hans produktion. Det er NaturErhvervs nye linje, hvor styrelsen er begyndt at underkende

arealer som støtteberettigede – ene og alene begrundet i at arealerne har et rekreativt formål. To store sager fra Fyn og Sjælland har vist, at det er katastrofalt for de landmænd, der i god tro har forpagtet offentligt ejede arealer. Nu står de til at miste støtte med tilbagevirkende kraft og samtidig blive idømt bøder.

- NaturErhverv er godt i gang med at fjerne grundlaget for den afgræsning, som politikerne ellers hylder, mener Hans Jørgen Krogh.

- Man føler sig ganske enkelt jagtet, sukker han.

Personligt har han gjort sin stilling op: - Vi plejer at lægge 150 gimmere til hvert år. Det har vi ikke gjort i år, og hvis vi ikke senest i oktober kan se lys for enden af tunnelen, så slagtes alle dyrene, og jeg stopper som selvstændig landmand.

Plantningsforeningen har valgt HedeDanmark som entreprenør på projektet.

Tilskud til levende hegn og småplantninger Med tilskud på op til 60% kan plantes:  3- og 6-rækkede levende hegn.  Vildt/småplantninger op til 0,5 ha/stk.  Slørende plantninger omkring ejendomme.

Projektet omfatter:

   

Projektering og myndighedsbehandling.

Jordarbejde.

Planter og plantning.

Renholdelse og efterplantning i 3 vækstsæsoner.

Tilmelding Da planlægningen sker frem til medio marts 2015 skal tilmelding ske senest 1. marts til HedeDanmark: Landskabskonsulent Jakob Nielsen M: 2125 4816 eller E: jnie@hededanmark.dk Projektet udføres af: Esbjerg Læplantningslaug Formand Jens Vesti mob. 6139 6224

grobund 10

ET SVAR PÅ KRISEN

Indfør en målstyringskultur TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50 phe@jlbr.dk Alle sektorer i landbruget lider af lave afsætningspriser og utilfredsstillende indtjening. En måde at hente nye potentialer på i sin virksomhed, uden at løbe livet af sig eller presse medarbejderne urimeligt, er at indføre en målstyringskultur i virksomheden.

Man arbejder efter mål, der er tilpasset de enkelte medarbejdere, og det er motiverende! Er målene udarbejdet på den rigtige måde, sikrer det, at dine forventninger til 2015 bliver indfriet. En ren win-win i en krisetid.

HVAD ER MÅLSTYRING? Målstyring handler om at styre og lede en virksomhed på basis af helt aktuelle mål og resultater.

Overordnede mål brydes ned

til mere specifikke mål, der giver mening for den enkelte medarbejder. Derved sikrer lederen, at den enkelte medarbejder arbejder på at opfylde mål, som er relevante for hele virksomheden, og som den ansatte har indflydelse på.

ordnede mål, som typisk er økonomiske, til konkrete, handlingsorienterede mål, der giver mening for den enkelte medarbejder, og som understøtter dit overordnede økonomiske mål for din virksomhed.

DET KRÆVER LEDELSE EKSEMPLER Budgettets bundlinje forudsætter et dækningsbidrag på 12.000 kr./ko. Det mål giver dyb mening for ejeren af bedriften, men ikke for de øvrige medarbejdere, da de ikke har indflydelse på mælkeprisen. For fodermesteren vil et mål på 10.000 EKM være et mere motiverende mål at arbejde efter. Medarbejdere, der malker og ikke står for fodringen, vil ikke synes, at mælkeydelsen er et motiverende mål. De ville foretrække at have mål på mælkekvalitet og yverbetændelse.

Endelig vil medarbejdere, der arbejder med sengehygiejne m.m. have indflydelse på mål, der handler om rene køer, sygdomme eller hudskader.

Opgaven for dig som leder er at nedbryde dine over-

Nu er grundlaget for en målstyringskultur skabt, og så begynder det lange, seje træk. At skabe en ny kultur i virksomheden kræver opmærksomhed og interesse fra din side. Kort sagt: Det kræver ledelse. Som leder skal du hele tiden vise, at du vil en forandring, ellers går det i stå. Det kræver hyppig opfølgning på målene, og er der mål, der ikke nås, skal du hjælpe medarbejderen til at finde nye løsninger og gejst.

Vil du vide mere så har vi næste LEAN-Workshop: ”Skab en arbejdsplads i verdensklasse” den 11. marts 2015. Se annoncen nederst på siden og kalenderen på side 30.

Eksempler til inspiration: • Et mål for 30% lavere omkostninger til yverbetændelse kan skoledrengen understøtte ved altid at køre mindst to læs strøelse i båsene hver dag.

• Et mål om 10% mere mælk/ko understøttes af ”blandemesteren”, ved at han reducerer blandeunøjagtigheden til maks. 2%.

• Et mål om en forbedring af kvægtilvæksten på 1.000 kr./ko understøttes

af et mål for fodermesteren om at reproduktions-effektiviteten mindst er på 27%.

• Et mål om at reducere vedligeholdelsesomkostningerne til maskinparken

Kom og stem på Jørn Kjær Madsen Jysk Kvæg genopstiller Jørn Kjær Madsen til Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse.

Formand for Brugergruppe Kvæg i Jysk Landbrugsrådgivning, Gregers Kristensen, siger: ”Vi har været meget tilfredse med Jørns indsats i bestyrelsen. På grund af hans store indsigt i den daglige produktion og hans evne til at reflektere over tingene kan han bedre end de fleste se, hvilke udfordringer fremtiden bringer. Jørn har samtidig forbedret brugergruppens muligheder for lokal indflydelse i Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse. Derudover har Jørn i sit bestyrelsesarbejde haft meget fokus på at skabe enkle løsninger for kvægbrugerne. Især har Jørn arbejdet ihærdigt på at skabe styringsværktøjer, der giver overblik, og som kan finde forbedringer i den enkelte besætning. Jørns arbejde er med til at styrke Landbrug & Fødevarer, Kvægs bestyrelse, og derfor anbefaler vi genvalg og opfordrer alle kvægbrugere til at møde op på Kvægkongressen den 23. februar.”

med 25% understøttes af, at markmanden kender de budgetterede vedligeholdelsesomkostninger månedsopdelt og har lavet en vedligeholdelsesplan på maskinparken.

Skab en arbejdsplads i VERDENSKLASSE

Workshop i LEAN-ledelse og tavlemøder Onsdag den 11. marts kl. 9.00 - 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Læs mere på jlbr.dk

faktorer, men også en stor del af de kontante kapacitetsomkostninger hører til YDELSESJAGT startomkostningerne.

grobund 11

Ingen kvote – og lav mælkepris

Grænsen flytter sig Der er flere vigtige faktorer, når der skal opnås en stigning i ydelsen. Grovfoder af høj kvalitet er en nøgleparameter, og det samme er god pasning. Ligesom med al anden biologi er derenselvfølgelig ogsåi en grænse for, hvor højøget ydelsenindtjening? kan blive uden Hvornår medfører stigning mælkeydelsen at give negativt økonomisk bidrag. Det er hele tiden marginalbetragtningen, som angiver grænsen. Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der er potentiale op til en mælkeleverance på mindst 12.000 kg EKM pr. årsko. En grænse, der hele tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

SEGES (tidligere VidencenMen selv om den ser stor ud, tret for Landbrug) for 2015 er den alligevel 55 øre pr. andrager 2,36 kr. pr. kg stanFEN mindre end gennemsnitdardmælk! somkostningen til foder. Det Med udsigt til en meget lav skyldes, at foder til opdræt mælkepris i 2015 er det og foder til koens vedligeTEKST Rasmus Andersen vigtigt at finde andre veje holdelse ikke tæller med, når Driftsøkonom til at øge indtjeningen. Især der kun ses på ekstra ydelse.

Tlf. 76 60 23 75 nu – når mælkekvoten bliver Dertil kommer beskedne eksrsa@jlbr.dk afskaffet – er det nærliggentraomkostninger til dyrlæge, de at fokusere på, hvad en diverse, energi og arbejdsløn.

Så længe mælkeleverancen stigning i mælkeydelsen kan Men den marginale fremstiler under 12.000 kg EKM pr. bidrage med. lingspris bliver kun 1,17 kr. årsko, skal man gå på jagt Ved at inddele mælkeprodupr. kg EKM i alt. efter ydelsesstigninger, hvis centerne i to grupper med høj Når de to grupper sammenman ønsker et højere økonoog lav ydelse er det beregnet lignes, er det klart, at der er misk afkast fra bedriften. (se tabel 1), hvad de marginasærdeles fornuftig økonomi le omkostninger til at produi at øge mælkeydelsen. Forfaktorer, men også en kg storEKM del afbeløber de kontante hører til Hos 225 mælkeproducenter cere 100 sig kapacitetsomkostninger klaringen er, at der er mange startomkostningerne. udgjorde fremstillingsprisen til. Gruppen med højest ydelstartomkostninger i mælkefaktorer, men også en stor del af de kontante kapacitetsomkostninger hører til faktorer, men10.022 også en stor del af de kontante kapacitetsomkostninger hører til i gennemsnit 2,84 kr. pr. kg se leverede kgdel EKM, produktionen.

Vedligeholdelfaktorer, men også en stor af de kontante startomkostningerne.

Grænsen flytter sig men faktorer, men også også en en stor stor del del af de de kontante kapacitetsomkostninger kapacitetsomkostninger hører hører til til faktorer, men også en stor del af de kontante kapacitetsomkostninger hører til kontante faktorer, af kapacitetsomkostninger til startomkostningerne.

EKM i 2013. Fremstillingsog gruppen med lav ydelse sesfoderet og huslejehører er de to startomkostningerne. startomkostningerne. startomkostningerne.

Der er flere Grænsen vigtige faktorer, når der skal opnås en stigning i ydelsen.

Grovfoder af startomkostningerne. flytter sig prisen varierede fra 2,47 kr.

8.799 kg EKM. væsentligste faktorer, men Grænsen flytter sig Grænsen høj kvalitet er en ognår det er god pasning.

Ligesom med alaf Der er nøgleparameter, flereflytter vigtigesig faktorer, dersamme skal opnås en stigning i ydelsen.

Grænsen flytter sig flytter pr.Grænsen kg EKM forsig gennemsnitogså stor af Grovfoder de kontanGrænsen flytter sig Der er flere vigtige faktorer, når der skal opnås enen stigning i del ydelsen.

Grovfoder af Der er flere vigtige faktorer, når der skal opnås en stigning i ydelsen.

Grovfoder høj kvalitet er en nøgleparameter, og det samme er god pasning.

Ligesom meduden alaf anden erPÅ der selvfølgelig også en for, hvor høj ydelsen kanGrovfoder blive Der erFODEROMKOSTflere vigtige faktorer, når grænse derogskal skal opnås ener stigning ydelsen.

Grovfoder af flere bedste vigtige faktorer, når der biologi skal opnås en stigning i ydelsen.

Grovfoder af tetDer fraerden femtedel SE te kapacitetsomkostninger Der er flere vigtige faktorer, når der en stigning ii ydelsen. af høj kvalitet er en nøgleparameter, detopnås samme god pasning.

Ligesom med al høj kvalitet er en nøgleparameter, og samme god pasning.

Ligesom med al anden biologi er der selvfølgelig også endet grænse for,er hvor høj ydelsen kan blive uden høj kvalitet er en nøgleparameter, og det samme er god pasning.

Ligesom med al høj kvalitet er en nøgleparameter, og det samme er god pasning.

Ligesom med al at give negativt økonomisk bidrag.

Det er hele tiden marginalbetragtningen, som NINGEN! til 3,29 kr. pr. kg EKM for hører startomkostningerhøj kvalitet er er ender nøgleparameter, og en detgrænse samme ertil god pasning.

Ligesom med al anden biologi selvfølgelig også for, hvor høj ydelsen kan blive uden biologi der selvfølgelig også en grænse for, hvor ydelsen kan blive atanden give for, negativt økonomisk bidrag.

Detuden er tiden marginalbetragtningen, somuden anden biologi er der selvfølgelig også enerhele grænse for, hvor høj høj ydelsen kan blive uden anden biologi erfemtedel. der selvfølgelig en grænse hvorer høj ydelsen kan blive angiver Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, atydelsen der er kan potentiale anden biologi er der selvfølgelig også grænse for, hvor høj blive uden at give negativt økonomisk bidrag.

Deten hele tiden marginalbetragtningen, som den dårligste Detogså grænsen.

Det er foderomkostningen, ne. at give negativt økonomisk Det er hele tiden marginalbetragtningen, som angiver grænsen.

Erfaringer bidrag. fra andre mælkeproducenter viser, at der er potentiale at give negativt økonomisk bidrag.

Det er hele tiden marginalbetragtningen, som at give negativt økonomisk bidrag.

Det er hele tiden marginalbetragtningen, som at give negativt økonomisk bidrag.

Det er helepr. tiden marginalbetragtningen, som angiver grænsen.

Erfaringer frastørandre mælkeproducenter at derder er potentiale på mindst 12.000 kg mælkeproducenter EKM årsko.

Enviser, grænse, hele er tankevækkende i en op tid,til en mælkeleverance der suverænt udgør den grænsen.

Erfaringer fra andre at der potentiale opangiver til en mælkeleverance på mindst 12.000 kg EKM pr. årsko.viser, En grænse, der hele angiver grænsen.

Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der er er potentiale angiver grænsen. Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der ermindst potentiale angiver grænsen.

Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der er potentiale op til en mælkeleverance på 12.000 kg EKM pr. årsko.

En grænse, der hele hvor budgetanbefalingen frarykkerste tiden opad i takt mediomkostning. udviklingen i genetik og optimal pasning. op marginale tilrykker en mælkeleverance mindst 12.000 kg viden EKM pr.om årsko.

En grænse, der hele tiden opad takt medpåudviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

Fremstillingspris mælk

GRÆNSEN FLYTTER SIG

Der er flere vigtige faktorer, når der skal opnås en stigning i ydelsen. Grovfoder af høj kvalitet er et nøgleparameter, og det samme er god pasning. Ligesom med al anden biologi er der selvfølgelig også en grænse for, hvor høj ydelsen kan blive uden at give negativt, økonomisk bidrag.

Det er hele tiden marginalbetragtningen, som angiver grænsen. Erfaringer fra andre mælkeproducenter viser, at der er potentiale op til en mælkeleverance på mindst 12.000 kg EKM pr. årsko. En grænse, der hele tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

284

Afskrivning, renter og leje

op til en pr. mælkeleverance på mindst mindst 12.000 kg EKM EKMogpr. pr. årsko.

En grænse, der hele hele op til en mælkeleverance på mindst 12.000op kg til EKM årsko. grænse, der hele en mælkeleverance på 12.000 kg årsko. grænse, der tiden rykker opad iEn takt med udviklingen i genetik viden omEn optimal pasning. tiden rykker opad ii takt med udviklingen ii genetik og viden om optimal pasning. tiden rykker opad takt med udviklingen genetik og viden om optimal pasning. tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning. tiden rykker opad i takt med udviklingen i genetik og viden om optimal pasning.

Fremstillingspris Fremstillingspris mælk Fremstillingspris mælk mælk Fremstillingspris mælk Fremstillingspris mælk

Tabel 1. Marginale omkostninger (kr.) ved at producere 100 kg EKM mere pr. årsko

Energi, vedligeholdelse mm.

62

Kraftfoder 25 FEN a 2,50 kr. pr. FEN Grovfoder 25 FEN a 1,15 kr. pr. FEN Afskrivning, renter og leje Mineraler Afskrivning, renter og leje

Fremstillingspris mælk 284 Fremstillingspris mælk 284

Fremstillingspris mælk

284

284

284 284 284

Afskrivning, renterrenter og leje Afskrivning, og leje

300

Afskrivning, renter ogleje leje Afskrivning, renter og

250

Energi, vedligeholdelse m.m.

Energi, vedligeholdelse mm.

200

Arbejdsomkostninger Arbejdsomkostninger

150

284

100

117

117

50 0

Gns

Gns.

Marginal Marginal

Dyrlæge Dyrlæge

117

Foder

Tilvækst Gns. Gns. Gns. Gns. Gns.

Energi, vedligeholdelse mm.

Arbejdsomkostninger Diverse vedr. kvæg

Foder Foder Tilvækst Foder Afskrivninger 0 Foder Tilvækst Tilvækst Staldleje m.m.

0 Tilvækst Tilvækst

Dyrlæge

Renter af Tilvækst bundet kapital 0 Marginal Marginal Marginal I alt Marginal Marginal

Den gennemsnitlige foderomkostning er 55Gns. øre større end den marginale.

Marginal

DB*

Arbejdsomkostninger Energi 4 Arbejdsomkostninger Arbejdsomkostninger Arbejdsomkostninger Diverse vedr. kvæg Arbejdsomkostninger Vedligehold 0 Diverse vedr. kvæg Diverse vedr. kvæg Diverse vedr. kvæg Arbejdsomkostninger 2 Dyrlæge Diverse vedr.

Diversekvæg vedr. kvæg Dyrlæge Forsikringer 0 Dyrlæge Dyrlæge Foder DyrlægeDyrlæge Diverse omkostninger 0 6 KK** Foder

117

Foder

Tilvækst

Afskrivning, renter og leje Energi, vedligeholdelse Dyrlæge 4 Afskrivning, renter ogmm. leje Energi, vedligeholdelse mm.

Energi, vedligeholdelse Diverse omk. køer 6 111 Energi, vedligeholdelse mm.mm.

Energi, vedligeholdelse mm.

Arbejdsomkostninger

117 117 117 117 117

Diverse vedr. kvæg Diverse vedr. kvæg

29 10 101

0

KO***

117

*DB = dækningsbidrag **KK = kontante kapacitetsomkostninger ***KO = Kapitalomkostninger

Foder

grobund 12

FORSØG

"Forsøgsarbejdet tager af og til en time af min tid. Men jeg ser det også lidt som en forpligtigelse. Nogen skal involvere sig i forsøgsarbejdet, hvis vi generelt skal have udbytterne løftet."

En energiindsprøjtning til markdriften Planteavlsforsøgene på Højvanggaard er en drivkraft, der har sat fagligt skub i Jesper Egegaard Nielsens egen planteavl.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Jeg er kommet tæt på dem, der udvikler de afgrøder, vi skal dyrke i fremtiden. Det lærer jeg en masse af!

Siden Jesper Egegaard Nielsen for to år siden blev forsøgsvært i Jysk Landbrugsrådgivning, er det blevet meget mere interessant at følge afgrøderne på marken.

- Det er voldsomt lærerigt at se, hvad sortsudviklerne og rådgiverne kikker efter i marken. Jeg havde den faglige interesse i forvejen, men jeg må indrømme, at arbejdet i forsøgsmarken gør mig mere nysgerrig – og mere modig.

Det med modet spillede ind, da Jesper – på baggrund af forsøgene i 2014 – besluttede at have hele 70 ha med rug i denne vækstsæson.

Som forsøgsvært oplever han generelt, at han får ny viden

hurtigere end før, fordi han uundgåeligt bliver inddraget i arbejdet. For nylig måtte han fx ud at tælle planter i et storskala-forsøg med hybrid vinterbyg. I forsøget er der sået med kun 1,2 unit pr. ha, normalt er frømængden tre gange større. Planterne sætter mange sideskud, og derfor skal marken – meget usædvanligt – allerede sidst i februar have 1/3 af den tilgængelige gødning for at understøtte planternes udvikling i den tidlige fase.

Hybridsorten er sået på 4 ha, men derudover valgte Jesper yderligere at tilså 10 ha af sit areal med den nye type vinterbyg.

- At være forsøgsvært bliver en faglig drivkraft for mig.

Selvfølgelig er der et tidsforbrug forbundet med det, men til gengæld mener jeg, at jeg får en masse gratis rådgivning. Jeg kunne jo godt have valgt at have vårbyg i alle marker, men hvis man skal

arbejde med planteavl i 30 år, så bliver det for kedeligt i længden.

Jesper går samtidig med en forventning om, at han via værtskabet opnår en bedre totaløkonomi i planteavlen takket være det ændrede afgrødevalg.

EN PLIGT! Nogen skal være forsøgsvært, ellers stopper udviklingen! Derfor betragter Jesper Egegaard Nielsen også arbejdet som forsøgsvært som lidt af en forpligtelse.

- Hvis vi som landmænd gerne vil have løftet udbytterne generelt, så skal nogen af os gå ind i det. Det har vi pligt til. Og er man først gået med, så skal der afsættes et tilpas stort areal, for ellers er der ikke nok at komme efter, når der er fremvisning – og det skal der være, mener Jesper.

Fakta om forsøgene på Højvanggaard i år Udover at have et større forsøgsareal for blandt andet diverse ukrudsforsøg, er der også et demonstrationsareal, hvor der fx nu er lagt an til rugmatch. Tre grovvarefirmaer, tre sortsudviklere, tre landmænd og Jysk Landbrugsrådgivnings rådgivere dyster om – ud fra deres metode – at opnå det største nettoudbytte.

Til foråret etableres forskellige landsforsøg med vårbyg. I juni er der markvandring i denne del af forsøgsarealet.

Her er der sået hybridbyg med kun 1,2 unit pr. ha. Bemærk de mange, kraftige sideskud.

grobund 13

Er du vores næste forsøgsvært?

Krav til forsøgs arealet

For at e n given mark er velegne følgend t til fors e krav o øg, skal ftest væ et eller fl re opfyld ere af t: Jordty pen (JB nr.) sva rer til de t ønske de i plan en.

Typen må ikke variere ned gen nem fors øget.

Marke n må ikk e være meget k uperet.

Vandin g er et k rav i vis se forsø g på de lette jord er.

Nogle forsøg s tiller kra v om et bestemt sædskif te/forfru Ved gø gt. dningsfo rsøg ka n der væ er brugt re krav husdyrg om, at d ødning er ikke årene fo rud.

Det vigti gste er, at forsø gsværte Der ska n har lys l jo tage ten og in s visse h teressen ensyn, s ”ødelæg . å man ik ge” fors ke komm øget, fx ved at k er til at ramme øre i det, forsøge t med en eller ved utilsigte at t sprøjt ning.

Om du h ar husd yr eller ej er un brug for derordn alle typ et, da vi er for a har t lave fo rsøg.

✓

Troværdige og brugbare forsøg kan kun gennemføres, hvis vi råder over arealer, som er velegnede til forsøgsarbejde.

Når vi får forsøgene ind fra Landscenteret, kontakter vi de landmænd, som vi mener, kan opfylde de krav og kriterier, der er til det enkelte forsøg, hvorefter der laves en aftale om forsøg i en given mark. Vi møder rigtig stor interesse og vilje til at have forsøg, når vi ringer ud for at finde forsøgsværter. Det vidner jo om, at der er stor fokus på det arbejde, der udføres rundt omkring i forsøgsafdelingerne, og at landmændene bruger forsøgsresultaterne i deres planlægning og til at optimere deres bedrift.

✓

✓

✓

✓

✓

Har du lyst til at være forsøgsvært, behøver du ikke at vente på at få en henvendelse. Vi hører meget gerne fra dig.

Ring eller send en mail til Kresten Junker, hvis du er interesseret.

Kresten Junker Forsøgsleder Tlf. 76 60 21 61 kju@jlbr.dk

• Jysk Landbrugsrådgivning har årligt ca. 30 forsøgsværter til omkring 70 forsøg.

• Mellem 50 og 75% af værterne udskiftes hvert år.

• Mange af forsøgsarealerne er små.

• Ved større forsøg aftales der en mindre kompensation til forsøgsværten.

Svineproduktionsejendo� ved �istrup

��lkeproduktionsejendo� ved �arde

�yhed

�yhed

Svinegård, Grødevej 49, 6862 Tistrup ��ineproduk�ionsejendom med solide og �elfungerende produk�ionsbygninger med plads �il 350 �rss�-

Kvægbrug, Høkærvej 1, 6800 �arde Moderne m�lkeproduk�ionsejendom med nyere produk�ionsappara� �il k�erne og malkekarrusel med

jord. Ejendommen er beliggende mellem Tis�rup og �ordensko�. Vandind�indings�illadelse p� 6�.000

og er l�bende modernisere�. Boligareale� udg�r 236 m�. �rif�sbygningerne bes��r af: ��ald p� 6�0 m�

er med salg af 30 kg�s grise �s�a�us: bl� ����. E� samle� jord�illiggende p� 111 ha� heraf �a. �� ha ager-

m�. ��uehuse� er opf�r� i 1914 og l�bende �edligehold�� s� de� frem�r�der som en p�n og nu�idig bolig p� 154 m� i grundplan sam� 65 m� p� 1. sal. �rif�sbygningerne bes��r af en l�be-�dr�g�ighedsafd.�

dr�g�ighedss�ald sam� dr�g�ighedss�ald� pol�es�ald. �ares�ald. �er er �0 fares�ier i al�. End�idere er

der klimas�ald p� 694 m� og maskinhus p� 409 m�� fodersiloer� halmlade� gylle�anke m�. �er medf�lger en passende maskinpark sam� �7��5 be�.re��igheder uden �ill�g. Sagsnr. 400-1168

32 pladser. �er er �andind�indings�illadelse �il ind�inding af i al� 99.000 m�. ��uehuse� er opf�r� i 197� med 37 sengeb�se og � bokse. Vardes�ald p� 623 m� med 74 sengeb�se og dybs�r�elsess�ald p� 376 m�.

Maskinhus p� 409 m� sam� foderlade og halmhus p� hh�. 517 m� og 465 m�. ��sdrif�ss�ald p� 2.704 m�

med 270 sengeb�se �il k�erne og �elf�rdsafsni� med dybs�r�else. 2 �ylle�anke m�. M�lkek�o�en lyder p� 2.096.023 kg med 4�13 p��. fed�. �er medf�lger maskinpark sam� 115�96 be�alingsre��igheder med s��el k��g- som m�lke�ill�g og 7�57 be�alingsre��igheder uden �ill�g. Sagsnr. 400-10�8

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76602333

Kontant:

18.300.000

Ejerudgift pr. md.:

4.368

Hektar: Boligareal:

111

Energimærke:

G

219 m²

Allan Dichow

JYSK - Tlf.: 76602332

Holger Bjørnskov

JYSK - Tlf.: 76602135

33.000.000

LandboGruppen Jysk

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk Allan Elsted Hansen

Kontant:

Ejerudgift pr. md.:

6705 Esbjerg Ø

JYSK - Tlf.: 76602134

Tlf.: 76602333

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

6.�90

Hektar:

134

Energimærke:

�

grobund 14

LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

Hvad gælder fra januar Som bekendt blev der i 2014 vedtaget nogle væsentlige ændringer af reglerne for EU’s landbrugsstøtte. I august lagde NaturErhvervstyrelsen et udkast til vejledning på nettet. I december blev et nyt udkast offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer har indsendt et 35 sider langt høringssvar, hvilket indikerer, at der stadigvæk er mange uafklarede spørgsmål! På trods af det, finder vi det rigtigst at orientere om de nye regler nu, idet ansøgningsfristen om arealstøtte som sædvanlig er 21. april.

Men vi må nødvendigvis tage forbehold for, at der kan ske ændringer, når den endelige vejledning foreligger.

I det følgende er det kun et udpluk af ændringerne, som bliver omtalt. Det drejer sig om: • Rekreative arealer i relation til EU-støtte.

• Betalingsrettighedernes værdi i 2015 i forhold til 2014 og udviklingen heraf.

• Støtte til unge, nyetablerede landbrugere.

Støtte til unge, nyetablerede landbrugere TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk

Formålet med ordningen er at støtte unge landbrugere ved opstarten af en ny landbrugsvirksomhed og ved tilpasning af bedriften til ændrede strukturer.

1. Ansøgning om støtten skal søges i Fællesskemaet.

Man skal kunne fremlæg-

ge dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Fx regnskaber, ejerbøger, vedtægter, I/S-kontrakt m.m.

2. Støtten er på ca. 590 kr./ ha. Der er et maks. på 90 ha. Eller ca. 53.000 kr./år.

3. Man kan højest få støtte i 5 år. Perioden på 5 år regnes fra din første etablering på en landbrugsbedrift. Der må højest være gået 5 hele kalenderår fra etableringstidspunktet til året for din ansøgning om støtten. Etableringsåret tæller ikke med som et helt kalenderår (se eksempel 2 og 3).

HVEM KAN FÅ?

Definitionen af ”ung, nyetableret landbruger”: 1. Er under 41 år i det første ansøgningsår. For 2015 opfyldes dette krav af personer, som tidligst er født 1. januar 1975. Alderskravet gælder kun i det første ansøgningsår.

2. Er etableret for første gang på en landbrugsbedrift inden for de seneste 5 år forud for ansøgning om støtten.

I situationer, hvor den unge landmand selv, eller sammen med sin ægtefælle, køber en landbrugsvirksomhed, er reglerne for at få det ekstra tilskud således relativt enkle.

EKSEMPEL 1:

EKSEMPEL 2:

EKSEMPEL 3:

Etablerer du dig som ung landbruger for første gang i begyndelsen af 2015, og søger herefter om støtten, vil du være berettiget til betalingen i 5 år.

Du har etableret dig på en landbrugsbedrift som ansvarlig for driften første gang i 2014, og indsender en ansøgning om grundbetaling i 2015. Du vil være berettiget til betalingen i 5 år.

Du etablerer i januar 2013 en enkeltmandsvirksomhed, og i marts 2015 søger du betaling til unge landbrugere. Her vil de 5 år dække perioden 20142018. Betalingsperioden vil blive reduceret med 1 år, og du vil modtage betalingen for årene 2015, 2016, 2017 og 2018.

HVIS LANDBRUGET ER ET SELSKAB Der er derimod særlige vilkår, hvor landbrugsvirksomheden enten købes via et selskab (A/S, ApS m.m.), eller hvor den unge landmand køber en andel af en landbrugsvirksomhed (fx 50%), og hvor driften af landbrugsvirksomheden sker via et I/S. Hvis købet sker via et selskab (A/S, ApS, m.m.), er det en betingelse, at den unge, nyetablerede landbruger: 1. Varetager den daglige ledelse af bedriften, og 2. er bemyndiget til at træffe beslutninger på selskabets vegne, for så vidt angår landbrugsdriften, og 3. er en del af den personkreds, der har beføjelse til at styre selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger (herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter).

Ovennævnte betingelser kan opfyldes af flere unge landbrugere i forening.

Det er ikke et krav, at den unge landmand har den bestemmende indflydelse vedr. strategiske forhold (fx køb af

grobund 15

2015?

Pas på leje af offentlige arealer TEKST Jørgen H. Kristensen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 65 jhk@jlbr.dk

fast ejendom, låneoptagelse m.m.). Det er imidlertid et krav, at den unge landmand har stemmeret til generalforsamlingen eller i selskabets tilsvarende ledelsesorganer.

Der er krav om, at den unge landmand ejer en del af selskabet, men ikke noget krav om en mindste ejerandel.

Der vil kun kunne tildeles tilskud én gang til en ung landbruger, selvom han er ejer/medejer af flere selskaber og har den bestemmende indflydelse i disse.

Hvis købet/driften sker via et interessentskab: I de fleste interessentskabskontrakter står: ”Interessentskabet tegnes af interessenterne i forening”, men at den enkelte interessent kan indgå sædvanlige aftaler inden for sit driftsområde.

Hvis den unge landmands driftsområde er markbruget, vil han opfylde bestemmelsen om, at han har den ”bestemmende indflydelse.”

Dette skal ses i sammenhæng med grundbetalingens formål, der er at støtte arealbaseret landbrug og ikke animalsk landbrug.

Der er krav om, at den unge ejer en andel af interessentskabets aktiver, men ikke

krav om nogen bestemt andel.

EN KØBT ANDEL En anden problematik vedr.

I/S’er er, hvor den unge landmand har købt en andel for nogle år siden, men stadigvæk er under 41 år.

Hvis den unge landmand har indgået en samarbejdsaftale, som ifølge NaturErhvervstyrelsen ikke opfylder betingelserne for bestemmende indflydelse, kan det overvejes at ændre kontrakten med virkning pr. 1. januar 2015, således at kontrakten efter ændringen opfylder betingelserne. Herefter starter 5-årsperioden 1. januar 2015. Den unge, men ”ikke helt nyetablerede”, landmand kan herefter få tilskuddet 5 år frem.

BORTFALD AF STØTTE OG SANKTION Hvis det konstateres, at betingelserne ikke er opfyldte, skal støtten tilbagebetales.

Såfremt der er givet urigtig dokumentation, sanktioneres med et beløb svarende til 20% af det beløb, som ville være blevet udbetalt. Beløbet fratrækkes den almindelige EU-støtte.

De senere år har der været flere eksempler på, at landmænd har mistet store beløb, fordi fortolkningen af regler for at søge tilskud pludselig blev ændret med tilbagevirkende kraft flere år tilbage i tiden. Først var det sager med landbrugsarealer omkring lufthavne, men det seneste år har der været flere sager med leje af vedvarende græs fra det offentlige. Alle sager er opstået, fordi NaturErhverv ikke vurderer, at landbrug er hovedformålet med arealerne.

REKREATIVE AREALER Vedvarende græs omkring byer kan i lokalplaner være udpeget som ”rekreative arealer”.

Hvis der er gangstier, bænke, affaldsbeholdere, forskellige fritidsaktiviteter og andet på arealet, er der stor risiko for en sag med krav om tilbagebetaling. Det er heller ikke nok, at der foregår helt klare landbrugsaktiviteter som fx flere høslæt, hvis der også er ikke-landbrugsmæssige aktiviteter som fx cirkus eller musikfestival på arealet. Vi kan ikke få en helt klar fortolkning af reglerne, men det har måske betydning, om arealerne støder op til andre landbrugsarealer eller til skov, by og naturarealer.

AREALER EJET AF MILITÆRET Der kan generelt ikke søges tilskud til militære øvelsesarealer. Dog kan der måske søges,

hvis der er helt klare landbrugsmæssige aktiviteter på arealet, og de militære aktiviteter ikke foregår mere end 28 dage om året, heraf maks. 14 dage i perioden 1. april til 31. august. Der kan komme sager her, idet det er en vurdering, om hovedformålet er landbrug eller militære aktiviteter.

Der kan absolut ikke søges til sikkerhedszoner, eller hvor de ansatte får risikotillæg.

INDUSTRIGRUNDE ELLER BYGGEGRUNDE Hvis kommunen i en lokalplan har udpeget et areal til industri eller byggeri, er hovedformålet nok ikke længere landbrug. Så snart der er begyndt byggemodning, kan der med sikkerhed IKKE søges. Ligner arealet stadig helt klart et landbrugsareal, fordi det først skal bebygges om en del år, kan der måske søges. Forsøg at få en skriftlig udtalelse fra kommunen med angivelse af, om det stadig betragtes som et landbrugsareal, og hvornår det planlægges byggemodnet. Det kan ikke udelukkes, at der kommer sager på nogle af disse arealer, specielt hvis de braklægges og dermed ser udyrkede ud.

Ofte bydes offentlige arealer op i en alt for høj pris, når man tager risikoen for at miste tilskuddet i betragtning. Det gælder både dyrkede marker, hvor der er forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler, men specielt måske vedvarende græsarealer og naturarealer med miljøtilskud, hvor der ofte er alt for skrappe krav til afgræsning og for lille tilvækst hos dyrene.

grobund 16

LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

Sådan virker støttereduktionen TEKST Martin L. Thysen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 74 mlt@jlbr.dk EU-støtten reduceres i 2015 med 6% for almindelige betalingsrettigheder og med ca.

7% for betalingsrettigheder med tillæg.

Reduktion af EU-støtte har resulteret i store overskrifter i dagspressen. Der har været

stort fokus på, at rettighedernes værdi reduceres med 36%. Denne artikel forklarer en enkel måde, som du kan beregne din støtte i 2015 på.

Regneeksemplerne viser, at en bedrift uden tillæg mister ca. 6% i støtte fra 2014 til 2015. Herefter reduceres støtten med ca. 0,5% de næste fire år. På bedrifter med tillæg til støtterettigheden er der store forskelle på rettighedernes værdi, afhængig af produktion af mælk og handyr i 2004. I 2015 reduceres støtten med ca. 7%, herefter reduceres støtten med ca. 1% årligt de næste 5 år.

For meget store støtterettigheder er den årlige reduktion op til 2%.

Indtil 2014 har betalingsrettighedernes værdi været den historiske udbetaling fra de blev indført i 2005. Udbetalingen er i mellemtiden blevet reduceret løbende. Fra 2015 bliver betalingsrettighederne delt i en basisrettighed + betaling på 47% for opfyldelse af grønne krav. Basisrettighedens værdi er 64% af udbetalingen i 2014. Vi har vænnet os til at skulle trække et større og større tal fra værdien for hvert år for at få den aktuelle udbetaling. I fremtiden skal vi lægge 47% til værdien

for at få den aktuelle udbetaling. Sammenhængen i de mange procenter kan regnes efter i denne formel, hvor udbetaling i 2014 er 100.

64% af 100% + 47% = 94%.

100 x 0,64 x 1,47 = 94 De næste 5 år sker der en yderligere omfordeling af udbetalingen, så de ”store” rettigheder bliver reduceret løbende, og de ”små” rettigheder bliver større. Endelig sker der en reduktion af den samlede støtte med godt 3% over de næste 5 år. Det bliver til en kompliceret beregning, som jeg har lagt ind i et regneark og regnet nogle eksempler igennem.

En betalingsrettighed uden tillæg får i 2014 udbetalt 2.014 kr.

BESTIL GØDNING OG SÅSÆD NU!

År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Udbetaling

2.014

1.897

1.887

1.878

1.868

1.858

Procent

100%

94%

94%

93%

93%

92%

Eksempel på en betalingsrettighed med tillæg, som i 2014 får udbetalt 4.000 kr.

Alle kan være med – uanset størrelse og bedriftstype

År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I JL Indkøbsklub puljer vi alle ordrerne for at opnå stor volumen og en fordelagtig pris. På den måde opnår køberne en besparelse.

Indsend de mængder og de brugsstoffer, du skal anvende i det kommende vækstår.

Udbetaling

4.000

3.738

3.689

3.640

3.592

3.543

Procent

100%

93%

92%

91%

90%

89%

Bestillingsliste findes på www.jlbr.dk

Ring og hør nærmere på tlf. 76 60 23 56 v/planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen Mail: jno@jlbr.dk GØDNING · SÅSÆD · GRÆSFRØ · PLANTEVÆRN · DANSKE TRÆPILLER

NYHED: Græsfrø fra DLF Trifolium

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

Et andet eksempel på en betalingsrettighed med tillæg, som i 2014 får udbetalt 6.000 kr. År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Udbetaling

6.000

5.595

5.510

5.425

5.340

5.255

Procent

100%

93%

92%

90%

89%

88%

Sidste eksempel viser en betalingsrettighed med et stort tillæg, som i 2014 får 30.000 kr. År Udbetaling Procent

2014

2015

2016

2017

2018

2019

30.000

27.880

27.359

26.838

26.317

25.796

100%

93%

91%

89%

88%

86%

LANDBRUGSSTØTTEREFORMEN

grobund 17

Undgå grønne krav – læg om til økologi Tre nye EU-regler og mistede støttemuligheder får landbrug under 30 ha til at tænke på økologi.

Nye økologer kan desuden søge "Omlægningstilskud" på kr. 1.200 pr. ha, som gives i to år.

TEKST Henning Sørensen Planteavlsrådgiver Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 69 hso@jlbr.dk Fra 2015 er det ikke længere muligt at søge tilskud som Ekstensivt Landbrug og Pleje af natur- og græsarealer.

Tilskud, som mange, også konventionelle landmænd, har søgt i 2014 og tidligere, og som gav ca. kr. 800 pr. ha.

Tilskuddet blev søgt til både korn og almindelige græsmarker (altså til græsarealer uden for §3 og Natura2000områder).

Såvel konventionelle som økologer kan søge 5-årige tilskud til "Pleje af græs og naturarealer". Det tilskud gives alene til arealer, der har en høj naturværdi – det er en anden historie.

Økologi – stadig en tanke værd!

I hele 2015 giver såvel planteavls- som kvægrådgivere gratis omlægningsrådgivning. Kontakt en af os.

DE TRE GRØNNE KRAV De Grønne krav skal forbedre betingelserne for natur, biodiversitet og sikre større variation af afgrøder. Opfyldelse af kravene er nu en del af ”hektarstøtten” og udgør 604 kr. af den samlede ”hektarstøtte” på kr. 1.890 pr. ha.

• Har du mellem 10-30 ha, skal du have to forskellige afgrøder, hvor den største afgrøde kun må udgøre 75% af omdriftsarealet. Økologer er fritaget for denne regel.

• 5% af dit omdriftsareal skal lægges ud med miljøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha omdriftsareal. Økologer er fritaget for denne regel.

• Tredje grønne krav betyder, at hvis andelen af permanent græs falder med mere end 5% på landsplan, kan landbrugere blive pålagt at genetablere det. Økologer er fritaget for denne regel.

SKAL / SKAL IKKE VÆRE ØKOLOG Tænk over, om du kan se forskel på de økologiske og de konventionelle marker

(på andet end køresporene), når du kører rundt i vækstsæsonen. Nej vel?! Der er kommet styr på den tekniske del (ukrudtsbekæmpelse, næringsstoffer, sædskifte). Økologerne har udviklet masser af værktøjer, der gavner udbyttet.

Ring og få et gratis omlægningstjek hos konsulenterne i Jysk Økologi. Under mødet går vi en tur på bedriften, diskuterer udfordringer og spørgsmål, og giver dig nogle ideer at tygge på. Tager du beslutningen, skal omlægningen ske til august.

Vigtige datoer Marts På kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha er det kun tilladt at nedpløje græsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra 1. marts tilladt at udbringe husdyrgødning på græsarealer i omdrift, også selvom arealet pløjes, og det er tilladt at nedvisne eller nedpløje græsefterafgrøder.

31. marts Frist for at indsende gødnings- og husdyrindberetning samt opgørelse af pesticidforbrug for 2013/2014.

15. april I perioden 15. april til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

21. april

Indberetning og ansøgning om grundbetaling m.m. i Tast Selv-service (tidligere Enkeltbetaling) 21. april Frist for gødningsplanlægning for 2014/2015 (kvælstofkvote og efterafgrøder).

30. april Frist for ansøgning om tilskud til vildtplantning i efteråret. Planterne leveres i november.

grobund 18

OPRYDNING

Status på KEMITJEK TEKST Christina Skelmose Jørgensen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 62 csj@jlbr.dk Vi har i efteråret 2014 været på 51 kemitjek, tjekkene er fordelt på enkelte fritidslandbrug og størstedelen på produktionslandbrug. På 43 ud af de 51 landbrug gav det anledning til kassation af plantebeskyttelsesmidler.

Der blev i gennemsnit fundet

ca. 4 ulovlige plantebeskyttelsesmidler/emballager på de 43 landbrug. Årsagerne var primært: • Plantebeskyttelsesmidler af ældre dato, hvor godkendelsen var udløbet.

• Emballagens etikette var ikke længere godkendt.

• Emballagen manglede etikette.

Det kan koste dyrt at opbevare ulovlige plantebeskyttelsesmidler, og minimumsbøden er på 5.000 kr.

SUCCES OG FORUNDRING Mange af landmændene var, med god grund, over-

Kend det faktiske indhold af NPK i din handelsgødning!

rasket over, at de rent faktisk opbevarede ulovlige midler.

Typisk var midlerne nemlig godkendt, men etiketten var det bare ikke længere.

I andre tilfælde havde plantebeskyttelsesmidlet af en eller anden årsag fået nyt registreringsnummer, trods indholdet var det samme.

Det er ikke til at vide, med mindre man tjekker plantebeskyttelsesmidlets registreringsnummer.

Landmændene har været begejstret for kemitjekket. De har fået ryddet op og kasseret ulovlige plantebeskyttelsesmidler og dunke. Det har givet et godt overblik over, hvilke plantebeskyttelsesmidler, der skal bruges først i kommende sæson, således at midlerne bliver brugt før godkendelsen udløber.

En stor del valgte samtidig at få udarbejdet en lagerliste, som kan bruges til planlægning af indkøb af planteværn og bekæmpelse i sæsonen.

TJEK HVERT ÅR Vi anbefaler et årligt kemitjek, da midlerne revideres løbende. Et kemitjek tager typisk 1-1,5 time på bedriften, her gennemgås også kravene til opbevaring af plantebeskyttelsesmidler.

Kemitjekket kan bestilles på vores hjemmeside, eller du kan kontakte din planteavlsrådgiver. Ønsker du selv at foretage kemitjekket kan man købe denne app, som kan være en hjælp.

Plantebeskyttelsesmidler, der ikke længere er godkendt, skal bortskaffes. De afleveres på den kommunale modtagestation for farligt affald, hvor midlerne bliver destrueret.

Bøde for ulovlig besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Finder NaturErhverv ved uanmeldt kontrol midler, der er forældede, har ødelagte etiketter eller lignende, fastsættes bøderne efter følgende principper:

TEST DIN

HANDELSGØDNING!

FAKTA: Vi har i flere tilfælde konstateret fejl i deklarationerne i forhold til det faktiske indhold af NPK i handelsgødning.

Vi tester din handelsgødning: 575 kr. pr. test* Ring til planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen og hør nærmere på tlf. 76 60 23 56 *Med 500 gram af din handelsgødning kan vi i løbet af 14 dage levere et uvildigt analyseresultat. Send en prøve af din handelsgødning pr. post til Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund eller indlever i receptionen i Billund eller Esbjerg.

Midlets aktivstof indgår i godkendte danske midler.

Minimumsbøde 5-10.000 kr.

Midlet indeholder et aktivstof, der er godkendt i EU, men som ikke indgår i godkendte danske midler.

Minimumsbøde 10-15.000 kr.

Midlet indeholder et aktivstof, der er forbudt i EU. Minimumsbøde 15-20.000 kr.

Typen af plantebeskyttelsesmiddel er afgørende for bødesatsen pr. enhed. Insektmidler ligger i den høje ende af satsen 4000 kr. pr. ltr./kg. Mens vækstregulering og afskrækningsmidler ligger i den lave sats med 100 kr. pr. ltr./kg. Ukrudtsmidler ligger i midten med 1000 kr. pr. ltr./kg. Og svampemidler med 300 kr. pr. ltr./kg.

Ved ”almindelige” overtrædelser, som ikke anses for at være forsætlige nedsættes bøden med 25%.

Som eksempel vil bøden for uforsætlig besiddelse af 5 liter af det tidligere godkendte insektmiddel Malathion EC kunne udløse en bøde på 15.000 kr. Midlet betragtes som rødt, idet det indeholder et aktivstof, der ikke længere er godkendt i EU.

KVÆLSTOF

grobund 19

Biogasgylle er et sikkert hit TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Michal Lassen investerede sidst i 90’erne i en gylletank, så han kunne aftage afgasset gylle fra Ribe Biogasanlæg. Det har han ikke fortrudt. Med den afgassede gylle har han sikkerhed for, præcis hvor meget kvælstof, der er i den gylle, der er så afgørende for udbytterne i hans kartoffelproduktion. Med almindelig gylle fra husdyrproducenter er indholdet af kvælstof meget ustabilt, og derfor er den afgassede gylle i høj kurs hos Michal Lassen.

Planteavlere nær det kommende biogasanlæg i Holsted bør bestemt overveje at blive aftagere, mener han, også selvom de vil være nødt til at bygge en gylletank. Muligheden er særlig interessant, hvis man kan få lov at opføre gylletanken på bar mark – lige der, hvor gyllen skal bruges.

Selv var han i sin tid heldig at få lov at bygge sin gylletank for enden af en halvanden kilometer lang grusvej, der fører fra offentlig vej og ud midt i det store område, hvor markerne ligger. Det betyder, at når Ribe Biogas har leveret gyllen, så skal den ikke transporteres yderligere på offentlig vej, og Michal undgår derfor at genere trafikanterne i området. Og hans omkostninger til udbringning minimeres.

Den afgassede gylle har ydet sit store bidrag til, at Michal generelt har øget udbytterne med 10 tdr. pr. ha i forhold til for 10 år siden. Men naturligvis er der også andre faktorer som bedre sorter osv.

- Mine marker havde brug for gyllen. I mange år blev al halm

hvert år fjernet fra markerne, og det er samtidig skarp sandjord, så der manglede humus.

Oprindelig var den afgassede gylle gratis, men nu betaler han 8 kr. pr. m3 – prisen svinger lidt afhængig af gødningsprisen.

Gylletanken har en kapacitet på 2.000 m3, men som regel får han leveret op mod 5.000 m3 om året. Dels bliver der fyldt gylle i tanken flere gange, dels dirigerer han også gylle om til gylletanke på gårde, hvor han har forpagtet jorden.

- Ved at blande den afgassede gylle med gylle fra de husdyrproducenter, jeg har aftaler med, så laver jeg mig eget mix. Jeg får altid taget gylleprøver af det jeg får leveret, og jeg oplever tit, at der slet ikke er det kvælstofindhold, som leverandøren tror. Efter min erfaring er kalimanglen kolossal på mange kvæggårde.

I sin tid kostede det 200.000 kr. at opføre en gylletank. I dag er prisen nok 50.000 kr. højere.

• Bionaturgas Holsted starter produktionen op i maj måned i 2015. Der vil derfor være mulighed at modtage biogasgylle i efteråret 2015 til sæsonen 2016.

• 25 m3 biogasgylle har en gødningsværdi på over 1.150 kr. i en vårbygmark eller 46 kr./m3.

• Prisen for lager er på 10-12 kr. pr. m3.

3 • . Prisen for nedfældning er ca. 17 kr. pr. m .

• Rest til betaling af gylle eller fortjeneste 17 kr. pr. m3.

• I gyllen er der også en lang række mikronæringsstoffer, som ikke er sat til pris.

• Kvælstofudnyttelsen af biogasgylle er oftest større end lovkravet, hvorfor der derfor kan forventes højere udbytte i vårbyggen med biogasgyllen end med handelsgødning.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 20

TVÆRFAGLIGT

Når rådgivning

flytter bjerge

Firkløveret Lars, Lisbeth, Solvejg og Arne opnår nye sidegevinster, fordi alle rådgivere kender landmandens mål.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Jeg har brugt rådgivere i 12-13 år, men jeg har aldrig haft noget, der rykkede så godt, som vi gør i det her team. Kemien er simpelthen så god. Det er rådgivere, der kalder en spade for en spade.

Første gang Solvejg var herude, blev jeg nærmest skældt ud! Men det motiverer mig!

Jeg vil ikke snakkes efter munden.

I to år har landmanden, Lars Jager Madsen, og de tre rådgivere arbejdet som et tværfagligt team om Lars’ økologiske kvægbrug i Sig ved Varde. Lars har altid

været meget fagligt stolt og engageret i både mark og stald, men han ønskede, at der blev lagt en strategi for optimering.

- Jeg havde brug for at bevise, at jeg kan lave en masse mælk pr. ko. Når kvoten er væk, bliver der set på, hvem der producerer mest mælk pr. sengeplads, konstaterer Lars.

Et par formiddage om året er de alle fire bænket ude på bedriften, og så bliver der lagt planer og fulgt op.

HANDLINGSPLAN I FÆLLESSKAB - Nogen tilkalder rådgivere, når problemet er opstået.

Her hos Lars bliver vi brugt til at forhindre, at noget går skævt. Det er en meget vigtig

forskel, siger Solvejg Horst Petersen, der er teamets kvægrådgiver.

Når Lars Jager Madsen skal beskrive, hvorfor samarbejdet virker, så sammenfatter han det på denne måde: - De ved alle tre, hvor jeg vil hen, for vi har lagt planerne sammen. Jeg skal aldrig bruge tid på at forklare nogen af dem, hvad der er mine mål, for de var med, da vi aftalte dem.

Potentialeberegninger viste hurtigt, at der var flest penge at hente gennem højere ydelse pr. ko og optimering af grovfoderproduktionen.

I fællesskab blev der sat mål for både udbytte og for kvaliteten af grovfoderet, og for græsudbytter både for de en-

kelte slæt og for udbyttet ved afgræsning. Herefter blev det aftalt, hvad hver enkelt i teamet skulle bidrage med for at nå de fastsatte mål. Eksempelvis tages der nye marker ind til afgræsning flere gange i løbet af afgræsningssæsonen, og når græsvæksten er på sit højeste, er køerne ude både dag og nat. Det kræver fokus og vilje.

GODT OG RIGELIGT FODER Sådan en planlægnings-formiddag med alle tre rådgivere koster ganske vist 10.000 kr. – og en masse kaffe – men efter to år med den arbejdsform, er Lars nærmest benovet over resultaterne.

En udnyttelse af afgræsningsmarkerne på 7.000

grobund 21

Her brød Lars med de gamle vaner: I stedet for at investere i nyt maskineri til marken, blev maskinerne solgt.

Nu passes markdriften af en maskinstation, og selvom Lars var skeptisk over at slippe markarbejdet, synes han i dag, at det var det helt rigtige.

Handlingsplan i marken:

Handlingsplan vedr. fodring og afgræsning:

• Ifølge økologireglerne var der plads til 6.000 kg N mere på bedriften. En gylleaftale optimerer kvælstof på bedriften, alt andet lige vil det give et merudbytte 60.000 FE/600 hkg byg.

• Prioritering af 1. slæt og 2. slæt (med højest fordøjelighed) til hele vinteren.

• Skift af græsblanding til slæt fra blanding 20+22 til 20+42.

• 5 slæts strategi.

• Prioritering af majsensilage til hele året Optimering af foderrationen med et minimum af kraftfoder – pt. ca. 2 kg pr. ko dagligt (C34).

• Afgræsningsplanlægning, men besigtigelse af alle afgræsningsmarker 2-3 uger FØR udbinding.

• Fokus på vanding.

• Kalk spredt ud fra GPS-jordprøver.

• Kali-tal følges på markniveau gennem sæsonen.

• I 2015 er svovlniveauet i 1. slæt føjet til listen over fokusområder. Svovlniveauet i 1. slæt hos økologer ligger på landsplan så lavt, at det påvirker proteinniveau og udbytte negativt. I maj tages der derfor planteanalyser, så proteinprocent og udbytte i 1. slæt kan optimeres.

• Maksimering af ”nymarkseffekt” i løbet af græsnings sæsonen.

• Hyppige foderkontroller og vurdering af afgræsningsmarkerne, ca. hver 14. dag fra april til juli.

• Løbende justeringer i arealstørrelse, suppleringsfoder, græsningstid, vanding, og afpudsning i hele græssæsonen.

21 ha majs og en fordøjelighed på 6,5 MJ/kg ts (1,04 kg ts/FE), hvis ikke Lisbeth havde pisket mig til at fortsætte med at vande – længe efter at jeg selv var blevet træt af det! Men nu har jeg noget fantastisk foder med rigtig flot stivelsesindhold Både kvæg- og planteavlsrådgiver er med i marken, når der lægges plan for afgræsning og slæt. og perfekt tørstof, og det kvitFEN/ha er lidt ud over det gav blod på tanden, så nu er terer køerne for, konstaterer sædvanlige, og et proteinindmålet at nå 10.000 kg i 2016.

Lars tilfreds. hold i kløvergræsset på over - Det betyder rigtig meget Vil du sige, at det er blevet 18% i de to første slæt - det for mig at have rådgivere, sjovere at være landmand er et særsyn.Det har igen der går ligeså meget op i mit med Solvejg, Lisbeth og Arne smittet positivt af på mælkelandbrug, som jeg selv gør. i ryggen? ydelsen, som på et år steg fra Jeg havde ikke opnået 11.000 - Ja, det er bare blevet rigtig 8.253 til 9.254 kg mælk. Det FE pr. ha i gennemsnit på de godt. Vi har fået vendt udvik-

I år sætter teamet mål for at komme kali- og selenmangel til livs. Det skal hæve proteinindhold og fordøjelighed i grovfoderet – og forebygge slappe eller dødfødte kalve.

Lisbeth Tønning Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 66 lit@jlbr.dk

Solvejg Horst Petersen Kvægrådgiver Tlf. 76 60 23 64 sop@jlbr.dk

lingen, så alt peger opad. Det er klart, at det er sjovt. Det betyder meget for mig, at vi er et team. "Vi kan gøre det" er meget stærkere end "Du kan gøre det".

Hvad er nøglen til et godt rådgivningsforløb?

- Tillid, lyder svaret fra Lars.

Lisbeth Tønning er enig, og hun har en opfordring til Lars og alle andre landmænd: - Jeg ville ønske, der var større åbenhed om det at skifte rådgiver. Går man ikke i spænd, så er det også bedst for rådgiveren, at der kommer en kollega med nye øjne.

- Det gælder begge veje, supplerer Solvejg. Hvis jeg som rådgiver ikke tror på det projekt, kunden er i gang med, så kan jeg ikke flytte noget, og så er det bedst at melde det ud.

Arne M. Westergaard Virksomhedsrådgiver Tlf. 76 60 21 48 amw@jlbr.dk

grobund 22

SAMMENLIGNING

Konkurrence skærper sanserne I de store driftsgrene har man længe haft stor glæde af Benchmarking og Business Check. Nu får æg- og kyllingeproducenter samme tilbud.

ss e n i s Bu ck Chetil hos din dig Meld isor eller m rev økono s t f i r d

TEKST Jette Rytter Laursen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 76 jrl@jlbr.dk

Alle har brug for nogen at måle sig med.

Hvordan skal man ellers finde ud af, hvor man har sine stærke og svage sider? Og hvordan skal man vurdere, om der er nye områder, man skal have fokus på? Ligger lønudgifterne fx højere end gennemsnittet hos kolleger-

ne? Eller er der noget andet, der springer i øjnene?

Svarene får man, hvis man tilmelder sig det nye specialiserede tilbud, som Jysk Landbrugsrådgivning nu har til æg- og kyllingeproducenter.

I Business Check skaber man overblik over økonomi og indtjeningspotentialer i den individuelle produktion, og det giver stor værdi at kunne sammenligne sig med andre, så man på det grundlag får lagt en strategi for, hvor der skal optimeres.

For den enkelte deltager er der fuld diskretion, og i den færdige analyse er kollegernes tal anonymiseret.

I Business Check indgår alle indtægter og udgifter – det

vil sige, at også egen indsats aflønnes som ejerløn, og der afsættes ligeledes en forrentning af investeret kapital.

Buisness Check er desuden et godt værktøj, når man skal i banken eller i kreditforening.

Business Check tager udgangspunkt i egen årsrapport. Hvis der allerede udarbejdes årsberetning, er man ikke langt fra mål. Man skal dog forvente, at man i samarbejde med revisor eller driftsøkonom laver en fordelingsnøgle til bl.a. energi og løn, så udgifterne bliver ført de rigtige steder, så datagrundlaget er i top, og materialet er brugbart. Ønsker man ikke at gå så meget i detaljer, kan man vælge

at få udarbejdet Benchmarking på bedriften. Her sammenlignes hele driftsregnskabet med en specielt udvalgt gruppe, som vil være æg- eller slagtekyllinger.

Benchmarking tager også her udgangspunkt i årsrapporten, og data hentes fra økonomidatabasen.

Jo flere, jo bedre materiale!

Så meld ind til din revisor eller driftsøkonom, så du kommer med. Der blev i 2013 udarbejdet Business Check på æg, men med en gruppe på kun otte producenter blev materialet ikke validt og retvisende. Denne gang vil vi have flere med!

SPAR KRAFTFODER

grobund 23

Gi' den max GRÆS i 2015 godt tage fat på nu, hvor der ikke så travlt i marken.

700 KR. MERE PR. KO TEKST Hans Lund Økologi- og kvægbrugsrådgiver Tlf. 76 60 23 65 hal@jlbr.dk Selv om det er vinter er det på sin plads at tænke på foråret, og at køerne skal på græs igen. Sommeren 2014 har været en god sæson for afgræsningen, selvom der i perioder var for tørt og andre perioder for vådt. Vejret er vi ikke herre over, og godt for det, men det er værd at bruge tid på at planlægge afgræsningen. Det kan du lige så

Beregninger har vist, at der er et stort økonomisk potentiale i afgræsningen. Er afgræsningen på et lavt eller moderat niveau, vil der ved god planlægning og styring være meget at hente ved at øge afgræsningen (specielt hvor arronderingen tillader det). Beregninger viser, at der ved 3 kg tørstof ekstra i afgræsning kan være op til 700 kr. mere pr. ko, forudsat at det ekstra græs helt eller delvis erstatter kraftfoder/ korn. Det er da værd at gå efter. Ligeledes er der en hel del at hente ved øget udbytte på afgræsningsmarken.

JYSK ELITEAFGRÆSNING Alt dette sætter Jysk Økologi ekstra fokus på i afgræsningssæsonen 2015 med initiativet ”Jysk Eliteafgræsning”. Her vil alle, der afgræsser, blive udfordret af deres kollegaer til at udnytte græsvækst og køernes evne til at optage og omsætte det friske græs ved afgræsning.

Der sammensættes grupper af ca. 6 kvægbrugere med fælles forudsætninger. Gruppen holder korte møder hos hver enkelt hen over afgræsningssæsonen, med korte indlæg fra rådgiver, og i høj grad sparring med kollegaer.

Metoden har vist sig meget effektiv og givtig i 2014, hvor det har været afprøvet i projektet ”Afgræsningsskole” under SEGES Økologi.

Kvægkongressen i Herning Brug lejligheden til at høre mere om erfaringer fra afgræsningsskolen på Kvægkongressen i Herning tirsdag den 24. februar kl. 11.45. Her fortæller jeres kollega Peter Juel om sine erfaringer med afgræsningsskolen, og hvordan han har opnået et højt græsoptag, samtidig med at udbyttet i marken har været fornuftigt.

Hvad har vi lært i afgræsningsskolen i 2014? ✓ Planlægning er en væsentlig faktor. ✓ Tro på planen, og hav plan B klar, når vejret driller. ✓ Tro på at koen godt kan tage ”fat”, når hun er på græs. ✓ Græshøjden er afgørende for produktionen i marken. ✓ Vær bevidst om koens vaner. ✓ Det er muligt at afgræsse op til 2.000 kg tørstof/ko. ✓ Der kan avles høje udbytter ved effektiv afgræsning (over 8.000 kg tørstof/ha). ✓ Det er muligt at holde en høj ydelse ved afgræsning.

summax – gør telefonen til dit kontor! summax er en ny måde at tænke kontorarbejde på, da programmet gør dit kontor både mobilt og papirløst. Benyt bl.a. summax til at modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang.

Ring og hør mere på 76 60 21 00

grobund 24

§3-REGISTRERING

Vælger du ploven, er din sag tabt Kommunerne lægger op til et smidigt samarbejde om at få rettet de mange uoverensstemmelser, en gennemgang af §3-arealer har vist.

TEKST Anne Robenhagen Ravnshøj Naturrådgiver Tlf. 76 60 23 92 arr@jlbr.dk Naturstyrelsen (NST) har i 2011-13 gennemført et serviceeftersyn af beskyttet natur i hele Danmark. Først så styrelsen på luftfotos, og hvis der var tvivl om et areal, har de fysisk været ude at se på det.

Kommunerne har herefter haft et enormt arbejde med at sortere og bearbejde den store datamængde, som viste sig at være fejlbefængt. NST har haft en meget stor opgave og småt med penge! Hvilket plejer at lægge standarden.

Fremover er det kommunerne, der skal vedligeholde registreringerne af §3-natur.

Mindst hvert 10. år skal alle lokaliteter besigtiges.

HVOR SLEMT SER DET UD LOKALT? Jysk Landbrugsrådgivning har efter kontakt med kommunerne dannet dette overblik over antal sager. Se oversigt.

Flere kommuner har derudover ved deres egen gennemgang fundet uoverensstemmelser på arealer, som var udenfor Naturstyrelsens gennemgang. Fx fandt Vejle

Sager/kommune

Esbjerg

Fanø

Vejen

Varde

Billund

Vejle

Ringkøbing

Ny/overset natur

371

11

200

3

128

608

1.031

Uoverensstemmelser

255

25

113

441

120

150

306

Fejltolkninger

63

21

100

2

?

102

185

Esbjerg

Fanø

Vejen

Varde

Billund

Vejle

Ringkøbing

+543

+262

-113

+290

+100

624

978

Kommune Totalt nyt naturareal i ha

kommune 460 nye søer/vandhuller, og i andre kommuner er der her en bunke på typisk mere end 100 uoverensstemmelser.

Esbjerg, Fanø, Varde, Vejle, Ringkøbing-Skjern og Billund kommuner sender breve ud til alle berørte lodsejere af ny natur, og alle med uoverensstemmelser bliver løbende kontaktet.

Vejen Kommune har endnu ikke færdigbehandlet deres gennemgang og har derfor ikke afklaret, om de vil sende breve ud om den nye natur, men lodsejere med uoverensstemmelser bliver kontaktet.

HVIS DU FÅR BREV OM §3 Skriver kommunen, at der er en uoverensstemmelser mellem den registrerede §3-natur og anvendelsen af arealet, er det ifølge Naturbeskyttelsesloven altid den nuværende ejers ansvar at bringe en sådan uoverensstemmelse i orden. Også selv om uoverensstemmelsen er sket for mange år siden under en anden ejer. Kommunen vil gerne i dialog, men hvis du ikke er enig i kommunens

udlægning af sagen, eller gerne vil have en sagkyndig vurdering, kan du altid få et kvalificeret råd omkring din sag, ligesom jeg kan deltage i besigtigelse af dit areal. Ønsket om at løse sagerne i mindelighed skinner igennem dette citat fra Billund Kommune (men det er sikkert betegnende for holdningen i alle kommunerne):

”Alvoren i uoverensstemmelserne er meget forskellig, og kommunen ved, at hovedparten af uoverensstemmelserne ikke er sket i ond tro, og vil gennem hele forløbet lægge stor vægt på god dialog og samarbejde således, at vi i fællesskab kan få rettet op på forglemmelserne.”

FÅ VISHED OM §3 PÅ DIN BEDRIFT Du kan tjekke, om du har et §3-areal på din ejendom via Arealinformation, kommunens kortservice eller hos din planteavls- eller miljørådgiver. Husk at registreringen er VEJLEDENDE, indtil der er lavet en konkret vurdering af arealet. Du kan godt have

et §3-areal, som ikke er registreret. Ifølge loven er lodsejeren ansvarlig for at holde sig informeret om, at egne arealer er §3-beskyttet.

ER DU GLAD FOR DIT §3-AREAL? Så kan du bryste dig af det. §3-områderne er vigtige levesteder for mange vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9% af Danmarks areal og repræsenterer både nogle af de flotteste og mest besøgte naturområder i landet. Samtidig er mange §3-områder små oaser for dyre- og planteliv og bidrager til at opretholde den biologiske mangfoldighed i Danmark.

HVIS DU GERNE VIL AF MED EN §3-REGISTRERING Dit §3-areal kan være udpeget på et fejlagtigt grundlag,

Typiske §3-overtrædelser Opdyrkning/tilplantning af enge og overdrev, vildtremiser i enge, opfyldning af søer, afvanding af moser og enge osv.

grobund 25

og du skal altid, hvis du er i tvivl om det virkelig er §3-natur, få det undersøgt nærmere. Desuden kan et areal både vokse ind i §3 og ud heraf.

Hvis du ønsker at få udpegningen prøvet, så tag kontakt til undertegnede.

HVIS DU VIL UNDGÅ AT DIT AREAL BLIVER §3 Hold dit areal i et sædskifte med vekslende afgrøder, reparer ødelagte dræn og rens dine grøfter op kontinuerligt.

Hvis du har MVJ-tilsagn på et permanent græsareal (arealet må ikke være §3-natur eller ligge i et Natura2000-område*), skal du huske, at du har ret til ét år efter aftalens

udløb at genoptage dyrkningen af arealet. Hvis du glemmer eller vælger ikke at genoptage dyrkningen af jorden inden for dette år, har kommunen mulighed for frit at registrere arealet som §3.

Hvis du ønsker at lade et landbrugsareal ligge hen som natur, kan det være en god idé at søge om 15 års genopdyrkningsret. Får du ja, kan arealet genopdyrkes inden for de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden er kommet til at opfylde kriterierne for §3-beskyttelse.

Et par gode råd :

• Selvom du er uenig arealet op – derm i en §3-udpegning, så pløj aldrig ed mister vi alle bevismaterialer på, at det var fo rkert udpeget.

Natur- og Miljøk nævnet har altid lageunderkendt sage r, hvor en lodsej har pløjet det om er diskuterede area l op – også selv om arealet åben lyst ikke var §3.

• Selv om du ku n er forpligtet til at opbevare mar gødningsplaner k- og planer i 5 år, så gem dem i læng tid, de kan blive ere værdifulde ved en §3-gennemga på din ejendom ng . Lås dine gamle markplaner inde pengeskabet! i • Lav ikke vildtr emiser i din §3-n atur.

*Der skal i Natura2000-områder ske anmeldelse af omlægning af permanent græs.

Nyt Grønt Danmarkskort Christiansborg behandler i skrivende stund regeringens lovforslag om at forbyde at sprøjte og gøde på §3-natur fra 1. september 2017 samt at hæve bødeniveauet for overtrædelser. Økologiske bedrifter skal dog være undtaget gødskningsforbuddet.

Nye projektordninger åbner Det er snart muligt at indsende ansøgninger om tilskud til rydning af uønsket opvækst og forberedelse til afgræsning i særlige Natura2000-områder.

Ordningen omfatter 100% tilskud til

For god ordens skyld skal det nævnes, at det har været forbudt at gøde og sprøjte §3-natur siden Naturbeskyttelsesloven blev indført i 1992 – med den undtagelse, at den hidtidige drift (fx gødskning og sprøjtning) må forsætte, hvis man altid har gjort det. Det er i dag overvejende kulturenge, som bliver gødet (meget få bliver sprøjtet). Det er svært at bevise, at et areal altid har været gødet, ofte har man ikke haft rådighed over arealet på daværende tidspunkt, gemt mark- og gødningsplaner eller overhovedet lavet dem tilbage i 1992.

• Indhegning • Vandforsyning • Elforsyning • Fangfold • Rydning af uønskede planter (pil, hyben, bjergfyr osv.)

Derudover er der i samme instans også et lovforslag om at skabe et Grønt Danmarkskort, der sammenkæder den eksisterende natur i et grønt landsdækkende net, der sikrer spredningsmuligheder for dyr og planter. Lovforslagene færdigbehandles i februar-marts 2015.

Græsningsprojekter for bedrifter med randzoner

Scan koden og læs mere om Naturplanen og Det Grønne Danmarkskort.

Ansøgningsperioden bliver fra 1. april til 1. maj 2015. Vil du vide, om dine arealer kan få støtte, eller ønsker du hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte Anne Robenhagen Ravnshøj, arr@jlbr.dk, tlf. 76 60 23 92.

Har du en randzone i dit fællesskema, og ejer du et areal med høj naturværdi? Så kan du i 2015 få 100% tilskud til: • Indhegning • Vandforsyning • Elforsyning • Fangfold Ansøgningsperioden bliver fra 1. maj til 31. maj 2015.

Ansøgninger bliver prioriteret efter højeste naturværdi (HNV-værdi). Har du spørgsmål til dine arealers HNVværdi eller ønsker hjælp til udarbejdelse af ansøgning er du velkommen til at kontakte Anne Robenhagen Ravnshøj, arr@jlbr.dk, tlf. 76 60 23 92. Lodsejere, der tidligere har vist interesse for natur-og miljøprojekter, vil blive kontaktet.

grobund 26

ØJEMÅL DUR IKKE

Rygspækscanning og huldstyring Ved øjemål eller ved at mærke på søerne får man ikke præcis information om dyrenes huld.

TEKST Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg, Vet-Team og produktionsrådgiver Leif Vestergaard, SvineRådgivningen

skal drægtige søer fodres, så der opnås et optimalt huld ved faring. Tidligere SEGES-afprøvninger har vist, at søer har mere farefeber og æder mindre, jo federe de er ved faring. Det anbefales derfor, at søerne fodres, så de har 16-19 mm rygspæk i P2* (et bestemt sted på soens ryg) ved faring.

UØNSKET VÆGTTAB I dag anvendes rygspækmåling i en del besætninger til at fastlægge den individuelle fodertildeling. Det kræver, at rygspækmålerne er præcise, idet fejl ved målingerne kan medføre, at en so tildeles en for høj eller lav foderstyrke, og derved bliver for fed eller for tynd ved faring.

Når soen farer, skal den have et bestemt spæklag for at undgå skuldersår, som kan opstå, hvis soen er for tynd ved faring. Andre problemer, der er knyttet til forkert huld ved faring, er dødfødte grise, farefeber eller lav foderoptagelse. Ved at kende soens huld og fodre den enkelte so efter dette, kan et optimalt huld ved faring opnås.

Et højt foderforbrug i soholdet kan koste dyrt. Det er derfor vigtigt at have fokus på huldstyring og foderstrategi i besætningen. Faring og diegivning stiller store krav til søernes stofskifte, derfor

En so, der bliver for fed inden faring, kommer dårligt i gang med at æde efter faring, taber sig og skal fedes op igen i næste drægtighed.

Hver 50 kg vægttab koster ca. 200 FEs at sætte på igen.

Der vil altid være et vægttab i farestalden, men hvis det kan begrænses til fx 20 kg, spares 120 FEs per cyklus, dvs. ca.

275 FEs pr. årsso.

Den teoretisk beregnede optimale foderoptagelse pr. årsso er ca. 1.300 FEs ved 4 ugers fravænning. Se oversigten her på siden.

I alt svarer det til 579 FE pr. cyklus, hvilket giver 1.297 FEso pr. årsso, hvis der regnes med 2,24 kuld/årsso.

Dette forbrug er eksklusiv polte. Der skal regnes med +/-8 FEso pr. årsso pr. diegivningsdag.

Med disse retningslinjer kan det teoretiske sofoderforbrug udregnes, og det er muligt at finde ud af, hvad det bør være

Medbesætning disse retningslinjer kan det teoretiske i ens og vurdere, at holdesofoderforbrug øje med sine udregnes, poltes og det er m hvor det afviger. huld. Inden polten skal det meget bør være i ens besætning og vurdere, hvor meget detløbes, afviger. det sikres, at hun har en rygScanning hvornår?

SCANNING HVORNÅR? spæktykkelse på minimum Tidspunkter, der til rygspækscanning: Tidspunkter, deranbefales anbefales 12 mm, men hun skal ikke  Ved fravænning – hvor meget skalfor derstor, fodres komme i huld igen? til rygspækscanning: være da for detatgælder  4 uger efter løbning – er huldet OK, indsættes soen på den rigtige kurve • Ved fravænning – hvor om, at søerne ikke bliver for  60-70 dage i drægtighed meget skal der fodres for at store med alderen. Soens  Ved faring – kontrol af kurver + management, her afsløres evt. fejl komme i huld igen? foderbehov til vedligeholdelse Den første og sidste scanning er de vigtigste. Ved tidsnød kan scanningen ved 60 • 4 uger efter løbning – er afhænger nemlig i høj grad scanningen efter løbning udelades. huldet OK, indsættes soaf hendes størrelse. Vejer en på rigtige kurve i hun 280 kg i stedet for 250 Info fraden scanning drægtighedsstalden. kg,når harSEGES’ hun et vedligeholdelMed rygscanning følger man, om man mål, hvor søerne kommer ind i • mm 60-70 dage og i drægtighed behov på 75 FE pr. rygspæk må tabe sig 3-4 mmses i farestalden, se figur 1. årsso • Ved Vedat faring – kontrol af fravænning mere. måle rygspæk ved og sammenligne det med antal totalfødte v afgøres, søerne taber sigher for meget og dermed får færre ægløsninger. At det kurver om + management, på figur 2.

Søer i normalt huld får næsten to grise mere i næste afsløres evt. fejl.

RYGSPÆKSCANNING I kuld end søer, de fede.

PRAKSIS Den første og sidste scanning det ses, at fede søer får mere farefeber og dermed erKan de vigtigste.

Ved tidsnød Umiddelbart er detflere baredødfødte? at be- Eller man har derfor en forlænget faring med flere dødfødte? kan scanningen ved 60-70 gynde, men man vil opleve, at Et eksempel fra en besætning, hvor Vet-Team har lavet rygspækscanning, viser, a dage og evt. scanningen efter søerne er meget uensartede i dødfødte (figur 3.) løbning udelades. spæktykkelse, og fede og ælSamtidig viste det sig, at søer, der var tynde ved faring, fravænnede flere grise (f drebesætninger, søer kan letforhave et tyndt Der skal flere målinger til, også i flere at kunne konkludere, at s POLTE spæk.

Derfor er det en det stor fokus p tyndeOG vedRYGSPÆKMÅLING indsættelse i farestalden.lag Men hvis det passer, kræver Rygspækscanning også idé at lægge med polat undgå, at søernekan bliver for tyndegod og dermed mister ud totalfødte i næste kuld. være et nyttigt værktøj til te, gylte og søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres Polte og rygspækmåling Rygspækscanning kan også være etefter nyttigt til at holde øje med sine polte deværktøj normale principper. skal det sikres, at hun har en rygspæktykkelse på minimum 12 mm., men hun ska gælder om, at søerne ikke bliver for* store alderen.

Soens foderbehov til ved P2 ermed placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kant af sidste ribben.

Læs mere på jlbr.dk

søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres efter de normale principper. grobund 27 nemlig i høj grad af hendes størrelse. Vejer hun 280 kg i stedet for 250 kg, har hun et vedligeholdelses

FE pr. årssosyv mere.cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kan af *behov P2 på er75placeret Med rygscanning følger man, fødte? Eller mangler tynde søer sidste ribben.

Hvad viser scanning?

Rygspækscanning i praksis

om iman når SEGES’ mål, hvor Umiddelbart er det bare at begynde, men man vil opleve, at søerne er meget uensartet spæktykkelse og kommer ind i farestalden fede og ældre søer kan let have et tyndt lag spæk. Derfor er det en god idé at læggesøerne ud med polte, gylte og med 16-19 mm rygspæk og må søer op til 3 læg og acceptere, at resten fodres efter de normale principper.

energi og har derfor en forlænget faring med flere dødfødte?

Et eksempel fra en besætning, tabe sig 3-4 mm i farestalden. hvor Vet-Team har lavet ryg(figur 1). spækscanning, viser, at tynde * P2 er placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bagerste kan af Ved at måle rygspæk ved frasøer får færre dødfødte (figur 3). sidste ribben. vænning og sammenligne det Samtidig viste det sig, at søer, med antal totalfødte ved næste der var tynde ved faring, frakuld, kan det afgøres, om søerne vænnede flere grise (figur 4).

12 taber sig for meget og dermed Der skal flere målinger til, også får færre ægløsninger. At10det i flere besætninger, for at kunne har en betydning, kan ses8 på konkludere, at søerne gerne må figur 2. Søer i normalt huld være tynde ved indsættelse i 6 får næsten to grise mere i næste farestalden. Men hvis det passer, 4 kuld end søer, der er for tynde kræver det stor fokus på fodring 2 eller for fede. i farestalden for at undgå, at sø0 Kan det ses, at fede søer får me- Tynd erne bliver for tynde og dermed Normal Fed re farefeber og dermed flere dødmister totalfødte i næste kuld.

Figur 1. 1.

Figur Figur 1.

Figur 3: Procent dødfødte i forhold til huld ved faring

12

19,5

19,5 19

18,519

8

18

6

17,5

4

18,5 1718

2

16,5

17,5

11,6 11,5 11,4 11,3 11,2 11,1 11 10,9 10,8 10,7

10

Tynd

Normal

Fed

Figur 2.Totalfødte forholdtiltil huld fravænning Figur17 2.

Totalfødte i iforhold huld vedved fravænning

16,5 Tynd er realkredit

Normal

0 Tynd

Normal

Fed

Figur 3: Figur 3. Procent Procent dødfødte dødfødte ii forhold forhold til til huld huld ved ved faring faring 11,6 11,5 11,4 11,3 11,2 11,1 11 10,9 10,8 direkte 10,7

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Område 61

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Område 70

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Tynd

Normal

Fed

Område 67 Område 68 Steen J. Klaaby Kristian Clausen Figur 4:212 Fravænnede/fravænning i forhold til huld11 ved faring Roagervej Frydendalsvej 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Område 72

Område 80

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Normal

Fed

Figur 4: Figur 4. Fravænnede/fravænning Fravænnede/fravænning ii forhold forhold til til huld huld ved ved faring faring

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Fed

Figur 2.Totalfødte i forhold til huld ved fravænning Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Tynd

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 28

LOVE OG REGLER

Ændring af Landbrugsloven pr. 1/1 2015 TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk I en tidligere artikel i Grobund er redegjort for at der i efteråret 2014 blev fremsat et lovforslag om ændring af Landbrugsloven. Ændringerne blev vedtaget i Folketinget i december og de nye regler trådte i kraft pr 1. januar.

Den væsentligste ændring

vedrører lempelserne i reglerne for erhvervelse af landbrugsejendomme. Kort fortalt kan man efter loven købe alle de ejendomme, man har lyst (og penge) til. Det er uanset, om man køber via et selskab eller personligt.

Der gælder stadigvæk et bopælskrav, men det kan opfyldes af en lejer af stuehuset.

Fortrinsreglen er således blevet afskaffet.

I forbindelse med lovens behandling viste det sig, at den nye lov indeholder en stramning på et enkelt punkt: Hidtil har det været muligt at købe et stykke jord via et selskab (ApS, eller A/S), når blot der til selskabet var knyt-

tet en ankermand, som havde den bestemmende indflydelse i selskabet. Ankermanden behøvede ikke at eje nogen del af selskabet. Denne mulighed har bl.a. været anvendt af selskaber, som ønskede at investere i jord. Efter 1. januar 2015 er det ikke længere muligt.

De væsentligste regler der er tilbage i Landbrugsloven er: • Bopælskravet.

• Sammenlægningsreglerne (2 km for agerjord, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fredsskov m.m.).

• Krav om et stuehus på en landbrugsejendom.

• Reglerne for samdrift og forpagtning.

Undgå restskat for de udenlandske ansatte

TEKST Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 76 60 24 70 nad@jlbr.dk Når du ansætter udlændinge i kortere eller længere perioder, får de udstedt et skattekort.

På skattekortet får de ofte fradrag for befordring, kost og logi mv.

Fradraget bliver ikke overført til selvangivelsen. Derfor skal det korrekt beregnede fradrag selvangives, når der bliver mulighed herfor ca.

15. marts.

OPLYS FRADRAG INDEN HJEMREJSE Det glemmer de ansatte ofte, da de for længst er rejst hjem.

Derved opstår der på årsopgørelsen en restskat, som se-

nere bliver sendt til opkrævning i hjemlandet eller står til opkrævning i Danmark, når de senere kommer hertil.

Der er mulighed for, at den ansatte inden hjemrejsen kan angive de forskellige fradrag på blanket 04.069, som kan findes på SKATs hjemmeside.

Blanketten skal udfyldes og sendes til SKAT, Postboks 9, 4930 Maribo. Skal sendes med post (ikke elektronisk) for at sikre, at den kommer frem til de rigtige medarbejdere i SKAT. Vi opfordrer til, at du som arbejdsgiver er de ansatte behjælpelig med at udfylde og indsende denne blanket.

VI HJÆLPER Det er dog også en service, Jysk Landbrugsrådgivning gerne påtager sig.

Hvis vi forinden er autoriseret til den ansattes skattemappe, kan vi også lave indberetningen direkte til selvangivelsen. Denne autorisation kan oprettes ved brug

af NemID, tast selv kode eller ved at der laves fuldmagt, som vi indsender til SKAT. Fradragsreglerne for de udenlandske ansatte kan være noget af en ”jungle” at finde rundt i.

EKSEMPELVIS: Hvad skal der til for at kunne fratrække befordring til hjemlandet og få fradrag for udgifter til kost og logi i Danmark?

Skal den ansatte være fuldt eller begrænset skattepligtig?

Kan der være mulighed for fradrag efter reglerne for grænsegængere – og dermed mulighed for ekstra personfradrag for en ægtefælle i hjemlandet, som ikke har nogen indkomst?

Hvis du har spørgsmål til fradragsreglerne for de udenlandske ansatte, må du gerne kontakte Niels Aksel Dalgas på tlf. 76 60 24 70 eller mail nad@jlbr.dk.

Har din virksomhed et elforbrug på over 100.000 kWh?

TEKST Torben F. Hansen Revisor Tlf. 76 60 24 36 tfh@jlbr.dk

Hvis ja, så har du mulighed for at købe dit el uden afgift og derved opnå lidt likviditetsbesparelse. Ved at lade dig forbrugsregistrere ved Erhvervsstyrelsen slipper du for at betale afgiften til elværket.

Betingelse er, at du har et elforbrug på over 100.000 kWh pr. år inden for samme lokalitet, og at mindst 87% af dit elforbrug bliver brugt til godtgørelsesberettigede formål.

Ved et forbrug på for eksempel 200.000 kWh giver det en gennemsnit likviditetsbesparelse på ca. 45.000 kr. ved kvartalsmomsregistrering, og ca. 68.000 kr. ved halvårsmomsregistrering.

Til gengæld skal du indberette og betale den ikke fradragsberettigede andel til SKAT hver måned.

Kontakt din revisor eller undertegnede for yderligere oplysninger.

PERSONALENYT Kalvegruppe med gummistøvler på Nu starter vi en kalveerfagruppe.

Ideen opstod på en kalvedag i december, hvor 10 glade mennesker mødtes og satte praktikken i højsædet.

I kalvestalden hos en af deltagerne fik vi en detaljeret gennemgang af hendes arbejdsgange omkring kalvene.

Senere guidede dyrlæge Leif Nielsen os igennem de mekanismer, der er grundlaget i kalvens fordøjelse. Hvad ligger til grund for diarré, og hvor stor skade forårsager den egentlig?

Senere samme dag besøgte vi en anden deltager, hvor den store udfordring var salmonella. Kalvene klarede sig dog godt, takket være en omsorgsfuld pasning. Der blev meldt ind med gode råd og fif, vi var kommet frem til dagen igennem.

START MIDT I MARTS Den nye kalveerfagruppe har sit første møde midt i marts.

Du skal være villig til at måle/ veje 25% af dine kalve op til 6 måneders-alderen inden hvert møde og sende tallene ind til opfølgning. Herefter vil du modtage en graf og karakter for dine kalve til videre diskussion i gruppen.

Gruppens indsats koncentrerer sig om at få kalvene godt fra star. Det er flere gange bevist, at der kan hentes op mod 1000 kg EKM i første laktation på den baggrund.

Vi vil følge udviklingen på de enkelte bedrifter og give indspil til forbedringer.

Prisen er ca. 3.000 kr. for fire møder årligt og bliver endelig bestemt på baggrund af antal deltagere.

Sidste tilmelding er den 28. februar til Birgitte Kjemtrup Høyer på bmk@jlbr.dk eller på tlf. 76 60 23 62.

grobund 29

Personalenyt Jysk Landbrugsrådgivning har indgået en samarbejdsaftale med socialrådgiver Bente Bendix (53 år), som er født og opvokset på landet, gift med en landmand og har 4 voksne børn.

Bente Bendix har mange års erfaring i at hjælpe mennesker.

Hun er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver og certificeret coach. Bente tilbyder rådgivning og hjælp ved fx sygdom, førtidspension, fleksjob, personlig assistance, stress, skilsmisse, og kan være bisidder i mødet med kommuner og A-kasser. Desuden afholder hun krisesamtaler og kriserådgivning i forbindelse med konkurs eller tvangssalg. Henvendelse kan ske på mobil 20 20 28 53 samt via mail, bbj@jlbr.dk.

Profilrådgiver Jytte Kurtzmann Olesen (56 år) er pr. 1. december 2014 blevet ansat i Jysk Kvæg.

Jytte kommer fra en tilsvarende stilling i Syddansk Kvæg. Som kvægrådgiver er Jytte Kurtzmann i brede kredse i dansk kvægbrug

kendt for sit engagement, handlekraft og faglige viden på højeste niveau.

Jytte Kurtzmann Olesen kan kontaktes på tlf. 76 60 21 64, mobil 21 76 39 56 eller jko@jlbr.dk.

Randi Refsing Askjær (55 år) blev 1. februar tilknyttet Jysk Landbrugsrådgivning og datterselskaber som HR-chef. Hun har tidligere arbejdet som HR-chef i Middelfart Sparekasse, som ved flere lejligheder er blevet kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads. Her er det lykkedes at kombinere høj trivsel med høj produktivitet. Nu kommer hun fra en stilling som HR Manager i Bel Air Aviation i Esbjerg.

Lisa Jensen (38 år) er ansat i et års barselsvikariat som grafiker i Jysk Landbrugsrådgivning. Hun er udlært mediegrafiker og har tidligere arbejdet for reklamebureauer og som ”in house”-grafiker i andre større virksomheder.

Jes Juul Christensen (22 år) er fra 1. februar ansat som IT-supporter-lærling i Jysk IT.

40 ÅRS JUBILÆER Den 1. januar kunne Jens Grønlund se tilbage på en ansættelse, der spænder over næsten 45 år. Siden ansættelsen i 1970 var Jens dog et par år ude at prøve andre udfordringer, inden han i 1975 vendte tilbage til et job i landbrugsrådgivningen – for altså præcis 40 år siden. I løbet af den lange ansættelse har Jens Grønlund været holdleder og afdelingsleder i regnskabsafdelingen i den daværende afdeling i Varde, mens han i Esbjerg arbejder som revisor.

Jens gør ikke meget væsen af sig, men det skal man ikke tage fejl af. Han er meget vidende på mange områder. Især vedr. beskatning af værdipapirer har han en stor viden, som både kunder og kollegaer nyder godt af. I fritiden er det en stor fornøjelse for Jens at spille både golf og badminton, og ofte er det både nuværende og tidligere kolleger, han udfordrer.

Tove Jensen havde 15. januar 40 års jubilæum som revisorassistent i Jysk Landbrugsrådgivning.

Tove startede som elev ved landboforeningen i Vestergade i Grindsted, fulgte med da rådgivningscentret flyttede til Trehøjevej i Grindsted og senere til Majsmarken 1 i Billund.

Tove Jensen er en medarbejder, der gennem alle årene har været et stort aktiv for kunderne, som hun har serviceret på bedste måde, hvad enten arbejdet er udført ude hos kunderne som farmsekretær eller inde på kontoret. Tove fremhæves også for den rolle, hun har spillet omkring elevuddannelse i virksomheden, hvor hun har givet elever en god start.

I sin fritid holder Tove af naturen og samværet med familien, ikke mindst de fem børnebørn.

Tove Jensen og Jens Grønlunds 40 års jubilæer blev begge fejret i januar måned.

grobund 30

KALENDER COACHING FOR LEDERE

Onsdag den 25. februar kl. 9.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Lær at skabe selvkørende medarbejdere og få mere tid!

Nu har du muligheden for at lære alle de gode tips og tricks til, hvordan DU kan bruge de professionelle coaches' teknikker og værktøjer i dit lederskab.

Undervisere: Pernille Hjortkjær, business antropolo og coach, og Benny Lage, virksomhedsrådgiver og coach.

Pris: KUN 995 kr. pr. deltager inkl. forplejning.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr. dk senest 23. februar. Se mere på jlbr.dk Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og PE3A

info@jlbr. Dagsorden ifølge vedtægter.

På valg er: Bestyrelsen: Bjarne Larsen Kurt Johansen (er udtrådt af bestyrelsen) Søren Søndergaard Brugergruppe Kvæg: Gregers Kristensen Brugergruppe Svin: H.C. Gæmelke Brugergruppe Planteavl: Lars Mathiassen Brugergruppe Deltid: Ole Mortensen Brugergruppe Økologi: Hans Peder Nielsen Arrangør: Jysk Landbrug

ÅRSMØDE I JYSK ØKOLOGI Torsdag den 19. marts kl. 18.30 Jysk Landbrugsrådgivning, Billund

Tirsdag den 10. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30

SKAB EN ARBEJDSPLADS I VERDENSKLASSE Workshop i LEAN-ledelse og tavlemøder Onsdag den 11. marts kl. 9.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund LEAN sætter system på kommunikationen, holder styr på arbejdsprocesserne og motiverer medarbejderne.

Underviserne på workshoppen er alle pionerer inden for LEAN i landbruget, og de giver dig en grundig gennemgang af LEAN-værktøjerne og tavlemødet.

Undervisere: Peter Christensen, Peter Hegelund og Bo Kær Pedersen.

Tilmelding: Senest 6. marts på 76 60 21 00 eller på info@jlbr.dk.

Pris: 1.995,- inkl. 1 times supervision af en LEAN-rådgiver på din bedrift.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

GENERALFORSAMLING i Jysk Landbrug Tirsdag den 17. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30 Husk tilmelding til spisning senest mandag den 16. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00 eller

Tirsdag den 24. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Vi fejrer de Jyske Mestre i DB i 2014 og hører om, hvordan der skabes topresultater.

Som afslutning kommer kvægbrugsleder Christian L. Pedersen fra Gjorslev Gods og fortæller om vejen til 13.000 kg mælk pr. ko.

En fremgangsmåde uden hokus pokus – men baseret på godt håndværk. Årsmødet er gratis for deltagere i KvægNøglen. Øvrige betaler 100 kr.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr. dk senest den 20. marts.

Arrangører: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION Torsdag den 26. marts kl. 12.30-17.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

GENERALFORSAMLING i Sydvestjysk Landboforening

Husk tilmelding til spisning senest mandag den 9. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr. Dagsorden ifølge vedtægter.

På valg er: Claus Christensen Bjarne Nørtoft Lars Jager Madsen Anders Harck Mimi Pedersen (modtager ikke genvalg) Kurt Møller (modtager ikke genvalg) Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

ÅRSMØDE I KVÆGNØGLEN

Årsmøde for økologiske medlemmer af Kolding Herreds Landbrugsforening, Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening.

2014 økologisk set. Det har vi arbejdet med v/Kasper Clausen, formand for Brugergruppe Økologi Jysk Økologi igennem 2014 – det fokuserede vi og vores økologer på v/ Erik Andersen, chef for Jysk Økologi.

Et kursus for svineproducenter og deres ansatte, hvor vi gennemgår forskellige spørgsmål, der kan være i forbindelse med sygdom i staldene.

Program • Teori omkring immunsystem og sygdomme hos grise • Obduktion. Gennem indsigt i de forskellige sygdomstegn, bliver deltagerne i stand til i et så tidligt stadie som muligt at påbegynde behandling.

Pris 1.100 kr. Maks. 12 deltagere. Kurset udbydes på dansk og engelsk.

Tilmelding senest den 20. marts på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

OBS. Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise til obduktion.

Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

TEMADAG OM RUG Tirsdag den 12. maj Vejrupvej 14, 6690 Gørding (Tid oplyses senere)

Hvor vil vi hen med økologien??

Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen, Landbrug & Fødevarer Kirsten Holst, Økologichef, SEGES Økologi

Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

Erik Andersen, Dansk Økologi

Tilmelding: Af hensyn til spisning vil vi gerne bede om tilmelding senest mandag d. 16. marts 2015 til tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

NB. Medlemmer af Sydvestjysk Landboforening afvikler valg til brugergruppen under kaffen.

Arrangør: Brugergruppe Økologi og Jysk Økologi

Vi mødes på forsøgsmarken hos Jesper Egegaard Nielsen.

Vi ser på årets forsøg i rugmarken og stiller skarpt på det aktuelle og nyeste i rugdyrkningen.

Rugmatchens strategier vil blive gennemgået og diskuteret.

Rugmatchens deltagere konkurrerer ikke

KALENDER blot på at opnå bedste økonomi i rugdyrkningen på stort set alle parametre – der konkurreres også i forhold til økonomien i vinterbyg og vinterhvede.

Arrangør: Jysk Mark

STOR NY JYSK MAJSDEMO Torsdag den 4. juni Birkemosevej 20, Filskov Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Jysk Mark inviterer til ny stor majsdemo, som denne gang for første gang afholdes hos Tage Schmidt i Filskov.

Vi kommer hele vejen rundt omkring dyrkning af majs.

Demodagens highlights: • Nyeste gylleudbringningsteknik kontra traditionel teknik.

• Effekten af forskellige typer startgødning samt mikronæringsstoffer og ukrudtsbekæmpelse .

• Sortfremvisning. Aktørerne på majsudsædsmarkedet fremviser den kommende sæsons sorter.

Demodagen følges op af yderligere to arrangementer: En fremvisning lige før høst, hvor vi også kigger på sorter, efterafgrøder og svampe.

En fremvisning efter høst, hvor vi bl.a. vil se på ensileringsteknik, og hvad vi lærte af denne sæson.

I næste nummer af Grobund kan du læse mere om Jysk Marks store majsdemo.

Arrangør: Jysk Mark

RIBE DYRSKUE – 150 ÅRS JUBILÆUM Fredag den 31. juli kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Årsmøde

Helene - mor til 19 børn

Mandag den 16. marts kl. 13.00 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund Efter årsmødet foredrag ved folketingsmedlem Anni Matthiesen, som kalder sit indlæg: ”Den fremtidige ældrepolitik”. Er ældre en økonomisk byrde for det danske samfund, eller er de en af grundpillerne i vores velfærdssamfund?

Onsdag den 4. marts kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Besøg af tidligere konsulent, Knud Erik Mark, Viborg. Han fortæller om en speciel kvinde, Helene, der levede fra 1903 til 1998, og blev mor til 19 børn. En dokumentarisk beretning om et enestående menneske med et helt usædvanligt liv. Et menneske som satte sig spor uden pletter.

Besøg hos Nygårds Safari Tirsdag den 21. april kl. 17.00 Nr. Lydumvej 110, Lydum, Nørre Nebel Der er rundvisning i den store samling af jagttrofæer og filmfremvisning fra Nygårds storvildtjagter. Besøget afsluttes med spisning. Pris 200 kr. ekskl. drikkevarer. Tilmelding til Frede Mortensen tlf. 97 18 71 05 senest den 17. april.

Forårstur til Holland med afgang 29. april Program for turen er vedlagt. Tilmelding fra den 26. januar til Jens Urskov tlf.75 32 11 49.

Varde Landboforenings Seniorklub

Årsmøde Onsdag den 18. februar kl. 14.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne.

På valg er: Hanne og Harald Poulsen Ruth og Henning Tobiasen Efter årsmødet kommer konsulent og landbrugslærer Ove Madsen fra Outrup og fortæller om sine tre bøger, der handler om, hvordan man levede i et landsogn, Snejbjerg, i perioden fra 1769 til 1914. Han kalder foredraget: ”Danmarkshistorie på sogneniveau”.

Et kig indenfor i Hospice Sydvestjylland Onsdag den 11. marts kl. 14.00, Hotel Varde Leder af hospice, Ulla Jessen, Sig, kommer og fortæller og viser billeder fra sit arbejde blandt syge mennesker på hospice.

Besøg på Sydvestjysk Pelscenter Dyrskuet i Ribe er altid en festdag med masser af liv og aktivitet på Hovedengen, og i år sættes alle sejl til for at markere dyrskuets 150 års jubilæum. Program for dagen og nærmere information om dyretilmelding og bestilling af stand findes på www.ribedyrskue.dk Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

grobund 31

Torsdag den 26. marts kl. 14.00 Pelscentret holder til i det tidligere Varde Mejeri på Lerpøtvej Formanden for Sydvestjysk Pelscenter, Sven Pedersen, viser rundt og fortæller om virksomheden sammen med minkfarmer og byrådsmedlem Mads Sørensen.

Vi får kaffe og kage i kantinen.

Tilmelding senest den 20. marts til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

Rejse til Barcelona og Andorra En 8-dages rejse med afgang fra Billund den 4. september er under planlægning. Program for turen kan fås ved henvendelse til Henning T. Vejrup på tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Sydvestjysk Landbo Senior

Generalforsamling Torsdag den 26. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med generalforsamlingen kl. 13.30.

Efter kaffen fortæller bedemand Anne-Mette Bruun over emnet ”Mit liv med arbejde og musik”.

Foreningen er vært ved kaffen.

Der er ingen tilmelding.

Besøg hos SE-energi Onsdag den 25. marts kl. 19.00 SE-energi, Edison Park 1, Esbjerg Gå ikke glip af et besøg hos SE-energi. Vi mødes i receptionen og efter velkomst vil der være rundvisning i bygningen, hvor der vil blive lejlighed til at se og høre om huset – både om selve opførelsen og indretning samt om husets energimæssige status som et lavenergibyggeri. Rundvisningen slutter på 3. sal, hvor SE vil være vært ved kage/kaffe.

Gratis arrangement. Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00.

Maks. 35 deltagere.

Foredrag ved Elisabeth Dons Christensen Onsdag den 8. april kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi får besøg af den tidligere biskop over Ribe Stift fra 2003 til 2014, Elisabeth Dons Christensen, som vil fortælle om emnet ”Hold af, hold ud, hold fast”.

De romantiske bryllupper boomer og skilsmissetallene med. Men hvorfor er samlivet mellem to, der elsker hinanden, blevet så sårbart? Og hvad kan vi gøre for at hindre at ende i skilsmisse og ulivssår i stedet for godhed og glæde?

Det bliver en eftermiddag med både humor og alvor og om de underlige og forunderlige skabninger, vi nu engang er.

Pris 100 kr. pr. person.

grobund 32 grobund 32

? ?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Vej 25 JyskTranums LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning 6705 Ă˜ Vej JohnEsbjerg Tranums John Tranums Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă˜ 6705 grobund 32 Ă˜

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă˜

% ÄŻ Ä­

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į –•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

Landbogruppen Jysk byder 2015 velkommen Gür du med tanker om køb eller salg?

Fü dit regnskab Fü dit regnskab tidligere Gür du med tanker om køb eller salg? tidligere Fü dit regnskab tidligere % į ĭ

– sü fü en

–•Â&#x;– ’—į uforpligtende snak med LandboGruppen – sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen og en forøgelse af omsĂŚtningen pĂĽ 8% i forhold til 2013. I 2015 bygger vi videre pĂĽ successen og glĂŚder os til at hjĂŚlpe dig.

LandboGruppen Jysk kan se tilbage pü et fantastisk 2014, som for 4. ür i trÌk bød pü en stigning i antallet af solgte ejendomme

Et lille udpluk af solgte emner i 2014:

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

SOLGT

TEKST Peder Foldager forFoldager Jysk Regnskab TEKST Chef Peder PuggĂĽrdsvej, Gredstedbro Tlf. 76 60Jysk 22 70 Chef for Regnskab Tlf. 76 60 22 70

SOLGT

Nymindegabvej, Outrup

SOLGT

SOLGT

Ringkøbingvej, Varde

Tiphedevej, Ansager

indsender løbende, men nu PüTEKST Regnskabskontoret Peder Foldager har appellerer altsü tilmen de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, Chef for Jysk Regnskab indsendervi løbende, nu Pü Regnskabskontoret har Tlf. 76 60 22 70 om at gøre det samme. hvor ca.

70% af arbejdet ligappellerer vi altsĂĽ til deNogen sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, holder bilagene tilbage, Nogen fordi ger i 1. udløser om at gøre det samme. hvor ca.halvĂĽr, 70% afhvilket arbejdet ligde tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed holder bilagene tilbage, fordi ger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser Ulknudvej, Petersmindevej, Vejle Grindsted Skanderup Landevej, Lunderskov Briksbølvej, Esbjerg Ă˜ men det ikke TvĂŚrtiekstra vil de tror, at dettilfĂŚldet. bliver billigere, en del omkostninger. overarbejde og Det dermed mod bliver det dyrere, hvis vi gerne ĂŚndre med dinDet hjĂŚlp. men det ikke tilfĂŚldet.

TvÌrtiekstra omkostninger. vil indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede bliver det dyrere, hvis vivigerne Ìndre medarbejdsür, din hjÌlp. mod appellerer vi altsü til de sidste et meget skÌvt For øvrigt at fremme ar-Nogen nu denca. kommende sÌson arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede omi at gøre det samme. hvor 70% af arbejdet ligbejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, i øvrigt at fremme ar-fordi nu sÌson holder bilagene tilbage, gerden i 1.kommende halvür, hvilket udløser For opgørelsen afvi regnskaat dudel kan fü dittiltag, regnskab bejdsgangen, ogsü med en rÌkke gør, hul de pü tror, at dettager bliver billigere, en overarbejde ogsom dermed før jul.

Det gĂŚlder blandt tidligere.

Vifükan samtidig hul püdet opgørelsen af regnskaat du kan dit regnskab men ikke tilfÌldet.

TvĂŚrtiekstra omkostninger.

Detudvil bet andet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel bet førbliver jul. Det tidligere.

Vi kan med samtidig udmod detgÌlder dyrere,blandt hvis vi gerne Ìndre din hjÌlp. frem tiludløser fx 1. december, for büdearbejdet dig og vore andet opgørelse afoverarbejde. aktiehandjÌvne bedre til fordel ler arbejdet Derfor forbereder vimedarallerede Vorslundevej, Give Kroagergürdvej, Kroageraf ejenSurhavevej, Brørup Strandvejen, Henne ligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ler til fx december, for dig og voresÌson medarForfrem i øvrigt at1.fremme ar- Birgit B. Pedersen nubüde den kommende Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist SekretÌr SekretÌr SekretÌr (barsel) domshandler og evt. andre Du kan bidrage ved at indopgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen bejdsgangen, tagerafviejenogsü Birgit B. Pedersen med som gør, ligeledes Cand. agro.en rÌkke tiltag, Valuar Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist SekretÌr SekretÌr (barsel) investeringer, planlÌgning afSekretÌr sende dine bilag münedsvis domshandler og evt.afandre Du kan bidrage ved at indhul pü opgørelsen regnskaat du kan fü dit regnskab aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk Cand. agro.

Valuar revision og review af regnskaresten af üret, süledes at vi af dineVi bilag bet før7660 jul.2135 DetplanlÌgning gÌlder blandt tidligere. kanmünedsvis samtidig ud- investeringer, 7660sende 2134 7660 2332 7660 2141 7660 2142 7660 2143 aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk berne. kan komme foran med bogrevision og2135 review regnskaresten af üret, süledes at vi andet opgørelse afaf aktiehandjÌvne arbejdet bedre fordel 7660 2134 7660til 2332 7660 7660 2141 7660 2142 7660 2143 Lav konkret aftale med din føringen og undgür atmedarsidde berne. kan komme foran med bogleren frem til fx 1. december, for büde dig og vore revisorassistent, sü viafkan fü med flereHansen müneders Lav en konkret aftale med dinBirgit B. Pedersen føringen og undgürbogføring at sidde ligeledes opgørelse ejenbejdere.

Allan Elsted Allan Dichow Holger Bjørnskov Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen SekretÌr SekretÌr (barsel) Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut. ejendomsmÌgler Landbrugsspecialist EjendomsmÌgler EjendomsmÌgler optimeret arbejdet.

Det giver imed januar-februar – pü overarrevisorassistent, vi andre kan fü SekretÌr flerebidrage müneders domshandler ogsü evt.

Du kan vedbogføring at indJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ agro.

Cand.

Valuar billigere ogarbejdet. tidligere regnskabejde. optimeret Det giveraf i sende januar-februar –mĂĽnedsvis pĂĽ overarinvesteringer, planlĂŚgning dine bilagBillund Majsmarken 1, 7190 aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ ber.

Vi ved godt, at en del allerede billigere bejde. revisionog ogtidligere review afregnskaregnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes at vi

SOLGT

SOLGT

SOLGT

SOLGT

– et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte! – et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

–SOLGT et stÌrkt og kompetent af salg og ejerskifte!

SOLGTteam til gennemførelse SOLGT SOLGT

7660 2134 7660 2332 Majsmarken 1, 7190 Billund

7660 2135

7660 2141

7660 2142

7660 2143

ber.

Vi vedkomme godt, at en del allerede berne. kan foran med bogKontakt pĂĽ 76 60 23 33 forLav enen uforpligtende vurdering, og hør hvad vi kan gøre for dig! konkret aftale med din føringen os og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜