Grobund nr 4 maj 2013

grobund

04 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

800 ha pløjefrit i et hug

6

Sæt efterafgrøder i banken 8

Ny hollænderbølge

10

grobund grobund 2

Foto: Lilli Snekmose

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 04 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Baldershave går all in

6

I et hug bliver 800 hektar lagt om til pløjefri dyrkning

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Ny hollænderbølge

10

8 ud af 10 interesserede er hollændere

Helle Holstein sikrer solidt fodfæste

14

Bruger rådgiver som freelance ”direktør”

Får din hest, hvad du betaler for?

16

En uvildig foderanalyse kan overraske

Inden du sætter læskur op

18

Gode råd fra miljørådgiver

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG:

Randi Skov Hoffmann

NÆSTE GROBUND: 30. august 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion

Blandt medlemmer i landboforeningen hører jeg af og til kritiske røster om, at Landbrug & Fødevarer mest bekymrer sig om landbrugets virksomheder og deres vilkår. Hvor er landmanden henne i den nye organisation? Og hvem varetager hans interesser?

Hvis nogen går og tror, at afstanden fra den enkelte landmand til Axelborg er for stor, eller at der er særlige blokeringer, der forhindrer, at synspunkter eller holdninger kommer frem og tilbage mellem top og bund, så tager de fejl.

Fra toppen har Martin Merrild med sin rundtur til landboforeningsformænd ønsket at gøre afstanden kortere. Da han i maj måned en formiddag var gæst ved mit køkkenbord, gav det mig en god mulighed for at

FORMANDEN

grobund 33

”Martin Merrild skal vide, hvad vi slås med, og hvad vi vil have ændret, for at han med gennemslagskraft kan kæmpe vores sag.”

Ud i kongeriget sætte Martin ind i de diskussioner, som vi går og har her lokalt. Det var virkelig kvalitetstid.

Martin har været stålsat i sit ønske om at gennemføre de lokale møder, fordi de binder landbrugspolitikken lokalt og på landsplan sammen. Vi er godt tjent med, at formanden på den måde kommer rundt i hele kongeriget.

Nogen har nok den opfattelse, at landbrugspolitik er noget, der bliver aftalt mellem to huse i København – Axelborg og Christiansborg.

Det er helt forkert. Den politiske beslutningsproces begynder ude i landet. Det er hos landmændene, holdningerne dannes, og kun hvis Martin Merrild og de andre på Axelborg har et tæt kendskab til, hvordan hverdagen er for kollega-landmændene

ude i landet, bliver vores organisation troværdig.

Martin Merrild skal vide, hvad vi slås med, og hvad vi vil have ændret, for at han med gennemslagskraft kan kæmpe vores sag.

Det er ikke anderledes for det lokalt valgte folketingsmedlem. Også han eller hun lytter til diskussionerne, der foregår derude, hvor de selv har rod, og hvor de håber igen at blive valgt.

Landbrug & Fødevarers organisation starter ude på det plan, hvor landmænd snakker med hinanden og bruger deres landboforening til at bringe tingene videre.

Mange landmænd er presset af økonomien, og de fleste af os slås med miljøregler, dyrkningsbestemmelser eller husdyrlove – men uanset problemet, så vil der være hul igennem til Landbrug &

Fødevarer. Vi kan ikke love, at vi kan få alt upopulært til at ”gå væk”, men jeg ved, at man er garanteret, at alle sager bliver vurderet, og at der bliver lagt en plan for, hvordan der opnås indflydelse.

Martin Merrild har ikke kun med sine besøg hos alle formændene i vores organisation vist, at han tager det lokale seriøst. Han har også sammen med primærbestyrelsen besluttet at inddrage lokalformændene mere i organisationens arbejde. Vi skal være meget bedre informeret om, hvilke udviklinger, der sker via det politiske arbejde og de mange forhandlinger og møder, som organisationens top deltager i. Derfor er antallet af bestyrelsesmøder skåret ned, og i stedet holdes

der flere og længere møder med lokalformændene.

Her bliver der gået i dybden med de aktuelle sager, og det har den sidegevinst, at vi formænd også får mulighed for erfaringsudveksling med hinanden.

Det er rigtigt set, at en tæt dialog er nødvendig, hvis medlemmernes kontingent skal omsættes til handlinger og politiske resultater.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

LOV OM HOLD AF KVÆG

Det begynder at blive alvor TEKST Gregers Kristensen, nĂŚstformand i Brugergruppe KvĂŚg Peter Hegelund, Chef for Jysk KvĂŚg I 2010 blev lov om hold af kvĂŚg vedtaget. Forud forløb en lang proces, som sikrede at de mest ideologisk prĂŚgede forslag blev taget af bordet. Loven indeholdt en rĂŚkke overgangsbestemmelser, der bl.a. skulle sikre en fornuftig udnyttelse af de eksisterende stalde. Ydermere blev lovens ikrafttrĂŚden udsat med ďŹ re ĂĽr grundet erhvervets aktuelle økonomiske udfordringer.

Men nu nĂŚrmer tiden sig, hvor loven fĂĽr konsekvenser.

EN SENG PR. KO En stribe nye regler for staldindretning og dyrehold (se hele listen pĂĽ jlbr. dk) trĂŚder i kraft allerede om et ĂĽr. Men det er isĂŚr kravet om en seng pr. ko i alle staldafsnit, der kan blive en udfordring. I veldrevne besĂŚtninger vil det koste indtjening, og helt generelt vil kravet mange steder forringe muligheden for at skabe en situation, hvor der kan bygges en ny stald, der efterlever alle kravene i lov om hold af kvĂŚg.

Nye krav til syge- og kĂŚlvningsbokse er grundlĂŚggende fornuftige i forhold til en effektiv intern smittebeskyttelse.

SYGEBOKSE MÅ IKKE BRUGES SOM KÆLVNINGSBOKS KÌlvningsboks mü kun bruges som sygeboks ved ikke smitsom sygdom.

Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer.

Men kravene skal ses i relation til, at der i 2024 kommer krav om ďŹ re kĂŚlvningsbokse pr. 100 køer.

I middel til store stalde er det krav økonomisk meget tungt, hvis ikke det kan indfries i forbindelse med nybyggeri.

I 2016 bliver de største udfordringer bestemmelserne om, at der skal vÌre roterende kobørster for hver 50 køer og en Ìdeplads til alle nykÌlvere.

I 2024 og i 2034 kommer yderligere krav, som mest handler om de fysiske rammer. Kravene bliver dyre at leve op til, og i mange tilfĂŚlde vil de eksisterende stalde blive urentable at have mĂŚlkeproduktion i. Se mere pĂĽ www.landbrugsinfo.dk.

ER DER POLITISKE LĂ˜SNINGER PĂ… VEJ?

"

'

' %!!! "

' ) #$ #( &$ (#

Vi synes, vi har mange gode argumenter for, hvorfor lov om hold af kvÌg rammer meget uheldigt lige nu. Der er ikke penge til de nødvendige investeringer, og loven sÌtter indtjeningen under yderligere pres.

Lov om hold af kvĂŚg er en national lov, og derfor pĂĽvirker det vores konkurrenceevne negativt i forhold til vore konkurrenter i udlandet. Loven vil formentlig betyde et mindre produktionsomfang i Danmark, og kvĂŚgbrugserhvervet vil derfor

ikke kunne bidrage til øget vÌkst og beskÌftigelse, som regeringen ellers efterlyser.

En udsÌttelse eller lempelse af overgangsbestemmelserne er med i forslagene til øget vÌkst og beskÌftigelse, som er aeveret til regeringen. Videncenter for Landbrug, KvÌg arbejder pü en politisk løsning, og lokalt har vi haft besøg af Fødevareministeriets departement og illustreret konsekvenserne af den nye lovgivning.

Kampen fortsĂŚtter, men det er vores vurdering, at det bliver rigtig svĂŚrt at fĂĽ vedtaget ĂŚndringer.

Derfor er det vigtigt, at du som kvÌgbruger lÌgger en plan for, hvordan loven kan gennemføres i din mÌlkeproduktion.

HVAD GĂ˜R DU? GĂĽ dit produktionsanlĂŚg igennem og lĂŚg en plan for, hvordan du tager højde for kravene, der vedrører 2014 og 2016. Hvad er investeringsbehovet, og hvordan pĂĽvirkes din indtjening fremover? Billige løsninger bliver i mange tilfĂŚlde den rigtige løsning. GĂĽ allerede nu i gang – brug dit netvĂŚrk og trĂŚk pĂĽ de erfaringer, som din kvĂŚgrĂĽdgiver har.

FAKTA Vil du have gennemgüet dit produktionsanlÌg, sü du für overblik over, om din stald er klar til lov om hold af kvÌg – og have tips til effektive løsninger – sü kontakt Peter Hegelund 25 57 98 60 eller phe@jlbr.dk.

Se hele listen over de krav, der følger af lov om hold af kvÌg fra nÌste ür og i ürene helt frem til 2034 pü jlbr.dk.

HJORTLUND STUTTERI

grobund 5

Er du hesteinteresseret?

Tag med Jysk Landbrugsrådgivning på besøg hos Hjortlund Stutteri og Horse Treatment ved Esbjerg.

✓

Se hheste på vandskridtbånd og i koldtvandsboblespa Nydd fremvisningen af Don Juan Få uuvildig foderrådgivning af Anita Skou Henriksen

Vi mødes tirsdag den 18. juni kl. 18.30 hos Hjortlund på Gartnervej 4, 6710 Esbjerg V. Program: ● ● ●

●

Fremvisning af Hit Aktiv Stald løsdriftssystem med transponderfodring) Fremvisning af Treatment-afdelingen og Stutteriet Anita Skou Henriksen, Jysk Landbrugsrådgivning fortæller lidt om uvildig foderrådgivning og hvilke løsninger der er fundet frem til hos Hjortlund Stutteri og Horse Treatment Stutteriets avlshingst Don Juan fremvises under rytter. Don Juan er efter DonnerHall.

Der er gratis adgang, og vi byder på kaffe og kage – men husk at tilmelde dig senest mandag den 17. juni på tlf. 76 60 21 00 eller til Anita Skou Henriksen på ash@jlbr.dk

Få lavet kraftfoder fra dine egne marker Kontakt DANGRØNT vedr. løntørring

Tlf. 40 17 37 88 www.dangroentproducts.dk

grobund 6

PLØJEFRI

Baldershave går ”all in” Samtlige 800 hektar på ”Baldershave” ved Gadbjerg bliver fra i år drevet pløjefrit. Omlægningen er et af flere eksempler på store, lokale markbrug, der sætter deres lid til regnormene.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

”Er det ikke lidt religiøst – det der med pløjefri dyrkning og en blind tro på, at regnormene fint kan erstatte ploven.”

Sådan tænkte Leif Søndergaard skeptisk i mange år. Et lidt sporadisk forsøg for 10 år siden med at så vintersæd direkte i en stubmark, var bestemt heller ikke overbevisende. Der var alt for lidt jordkontakt for frøene, og udbyttet var elendigt. Så nej tak! Vi beholder ploven.

Det var først, da Baldershave forpagtede noget meget kuperet lerjord, som det var træls at pløje, at Leif Søndergaard igen begyndte at tænke på pløjefri dyrkning.

- Jeg havde forstået, at metoden var ret succesfuld på lerjord.

BÅDE SAND- OG LERJORD Leifs planteavlskonsulent, Marie Uth, fik ham derfor overtalt til at deltage i Jysk Landbrugsrådgivnings temadag om pløjefri dyrkning sidste efterår – og det gjorde udslaget. ”Baldershave” går all in.

Overgangen til pløjefri dyrkning sker nu i år for hele bedriftens markbrug – både den stive lerjord og de flyvske sandjorder.

Er det ikke et stort spring at kaste alle 800 ha ind i den nye dyrkningsmetode?

- Det var også først min mening at tage lerjorderne.

Men jeg er blevet belært om, at det også sagtens lader sig gøre på sandjorde – og at fordelene ligefrem står i kø, smiler Leif Søndergaard.

Han troede ikke, at pløjning pakkede sandjorden. Men

pløjesål er der på alle typer pløjet jord. Ca. 20 cm nede møder man et hårdt lag, som rødderne har svært ved at passere. Planterne får et svagt rodnet, og i tider med kraftig nedbør, kan vand heller ikke trænge igennem, og det giver våde og oversvømmede marker.

- Ved at bryde pløjesålen op med en grubbeharve med meget dybe, smalle spidser – og ved at snitte halmen og nedmulde den, så skaber vi forudsætningerne for at lade regnormene rykke ind og gøre resten af arbejdet.

Når det lykkes, så omsætter ormene halmen til organisk materiale, og samtidig laver de en masse gange, som planternes rødder kan vokse i, og som kan dræne jorden, lyder det forventningsfuldt fra landmanden.

Men er regnormene ikke stort set forsvundet i de marker, som I nu har pløjet år efter år?

- Jo, men eksperterne siger, at de kommer tilbage.

Det er svært at trække harven igennem en gammel pløjesål.

Tænderne slides og må hyppigt skiftes. Som nye er de så lange, som Leif viser med hånden.

SKEPTISK Leif indrømmer, at han har lidt svært ved at tro det.

Men en oplevelse dette forår blev en øjenåbner for ham.

Han var i færd med at nedmulde halm. På et tidspunkt kører han fra en af sine egne marker videre ind på en mark, han kun et par år Det er ”forbudt” at sælge halmen ved pløjefri dyrkning. Den skal snittes og nedmuldes.

Leif Søndergaard, Baldershave, er en af deltagerne i Jysk Landbrugsrådgivnings erfagruppe om pløjefri dyrkning.

grobund 7

Flere dropper ploven TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 På Baldershave har man ikke valgt en dyr løsning. Her er blot købt en grubbeharve på 4 meter til 150.000 kr. Med ca. 10 km i timen blander harven muld og stubrester inden såning.

tidligere havde forpagtet.

Da han overtog marken, havde den ligget brak i syv til ti år, hvor vegetationen blot var slået af, men havde fået lov at ligge. Marken havde han nu pløjet og dyrket korn i et par år.

- Det slog mig pludselig, at lige præcis på den mark var der bare ingen halmrester, mens der var masser på den mark, jeg lige var kørt ud af. Forklaringen kan kun være, at der var fyldt med regnorm i marken fra de mange år, hvor den ikke var blevet pløjet. Og de havde omsat halmen.

Mens Leif altså selv er blevet overbevist, så kneb det mere at overbevise den rumænske medarbejder, der i en årrække har pløjet markerne på Baldershave – og er rigtig dygtig til det!

- Da jeg forklarede ham, at nu skal vi i stedet først nedmulde halmen med en tallerkenharve, derefter sprøjte med round up og dybdeharve, inden vi sår, så rystede han bare på hovedet. ”Det tager alt for lang tid. Det bliver alt for dyrt.

Lad mig pløje det én gang, så er det klaret!”, sagde han.

- Han troede slet ikke på ideen. Og han har ret i, at vi bruger mere tid i år, fordi vi ikke fik nedmuldet i efteråret. Til gengæld foregår dybdeharvningen i et hurtigere tempo end pløjning. Jeg vil tro, at vi kan dybdeharve 25% mere jord i forhold til pløjning, fordi man arbejder ved en højere hastighed.

Fordele ved pløjefri dyrkning: ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

Større rodzone til planterne Mindre behov for vanding – det er VIGTIGT! Efter nogle år en bedre bæreevne En jord, der er porøs langt ned, og som derfor ikke bliver pakket En større kapacitet Bedre forhold under høst i våde år Bedre udbytter Dæmper sandflugt

På et halvt år er en erfagruppe for pløjefri dyrkning indenfor Jysk Landbrugsrådgivnings område blevet fordoblet, så den nu repræsenterer 15 landbrug, hvoraf flere har meget store markbrug. I gruppen er der fokus på problematikken i forhold til især sandjorde, idet udbredelsen mest har været på lerjorde.

Pløjefri dyrkning var meget ”hot” 10-15 år tilbage, hvor mange prøvede til og investerede i det tunge harve- og sågrej. Men succesen hænger meget nøje sammen med sædskifte, opbygning af humuspulje og tålmodighed med først at bearbejde markerne, når de er tjenlige til harvning.

Flere opgav hurtigt, mens nogle få holdt ved. Nye går nu i gang – og denne gang med målrettet fokus på at forandre deres jord og gøre den mere dyrkningssikker.

BÆREEVNE På Jysk Planteavlsdag i februar var et hovedtema, ”Hvordan vi behandler jorden”. Gode illustrative indlæg fra landmænd, som praktiserer pløjefri dyrkning, viste, at man opnår bedre bæreevne og afdræning.

Med de sidste to fugtige efterår i frisk erindring – og dybe hjulspor på markerne – er erfagruppen for pløjefri dyrkning på sandjord derfor vokset!

Erfagruppen har i foråret

besøgt Lyngbjerggård ved Bramming, hvor vi så på aktuelle problemstillinger ved harvning og etablering af såbed, ligesom vi så harven i funktion. Allerede ved den lejlighed var den første gevinst på sandjorden synlig: Man undgik sandflugt.

Grebet rigtigt an på sandjorden opnår man større dyrkningssikkerhed, men det kræver fokus på opbygning af humuspuljen, den rigtige harvestrategi og ikke mindst sædskifte.

Der er opsamlet meget erfaring i erfagruppen, hvilket giver gode muligheder for sparring. Nye kan springe de fejl over, som andre har begået! Men der er brug for ideer og initiativ. Fx udvikling af grønafgrøder, som kan bidrage til humus opbygning.

FAKTA Et andet stort landbrug, nemlig I/S Lyngbjerggård ved Bramming, lægger i år 1.200 ha om til pløjefri dyrkning.

FAKTA PLØJEFRI DYRKNING OG NATUR OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN De 200.000 ha, som i Danmark dyrkes pløjefrit, bidrager med mange af de positive effekter, som Natur- og Landbrugskommissionen efterlyser.

Formanden for FRDK, Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, Søren Ilsøe nævner: Øget CO2-binding i jorden (1 tons ekstra pr. ha), forhindrer nedvaskning af pesticider, fastholder næringsstofferne, modvirker skadelig jorderosion, giver stor biodiversitet og ikke mindst stabilt høje udbytter.

Så det drejer sig ikke blot om konventionelt kontra økologisk landbrug. Pløjefri er et andet alternativ.

grobund 8

OPSPARING

Sæt efterafgrøder i ”banken” Spar efterafgrøder op og ”sæt dem i banken”. Og husk så at for sent indberettede pligtige efterafgrøder kan betyde træk i kvælstofkvoten i 2014!

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 Indtil 2012 har vi været vant til, at opfyldelse af efterafgrødeforpligtigelsen skete ved at udlægge efterafgrøder samme efterår som vækståret. Det gav mulighed for at rette op på manglende efterafgrøde i efteråret, hvis man opdagede, at det var nødvendigt i forhold til den aktuelle markplan for året.

Fra efteråret 2013 sker den væsentlige ændring, at de pågældende efterafgrøder skal dække behovet for det KOMMENDE vækstår – 2014!

Det vil sige, at man skal tænke i at SPARE OP af efterafgrøder til den eller de kommende vækstsæsoner.

HVAD HAR DET SÅ AF KONSEKVENSER? Står man i foråret 2014 UDEN TILSTRÆKKELIG OPSPARING I EFTERAFGRØDEBANKEN, når man indberetter efterafgrøder i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet, så bliver der automatisk trukket i din N-kvote sva-

Oplagring af korn tilbydes igen i 2013 Konventionelle grønpiller og konventionelle lucernepiller sælges ● Lucerne købes ● Økologisk græs købes ● Løntørring udføres ●

Ring og forhør nærmere: Markforvalter Thomas B. Pedersen, tlf. 40 27 86 22

rende til netto (fradrag for eftervirkning er indregnet) 39-60 kg N pr. ha manglende efterafgrøde.

Trækket er mindst, hvis man har udbragt mindre end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal.

FRIST FOR ÆNDRINGER 31. AUGUST De fleste er nok klar over, at de planlagte efterafgrøder i markplanen er indberettet i Fødevareministeriets Tast Selv-service i et separat skema, ”Gødningskvote og efterafgrøder 2013”, samtidig med ansøgning om hektarstøtte i Fællesskemaet i april i år.

Har man ændringer til arealet med efterafgrøder eller alternativer hertil, kan man rette i dette skema helt hen til 31. august 2013. Herefter vil efterårets kontrol af efterafgrødearealet blive udført på det grundlag. Det er vigtigt at indberette, hvis man har udlagt et større efterafgrødeareal end krævet, for gør man ikke det, så bliver det ikke godskrevet i banken.

Har man indberettet et større eftergrødeareal, end

FAKTA Du kan nå at indberette ændringer til efterafgrødearealet frem til den 31. august.

der reelt blev udlagt, eller bliver arealet underkendt, så kan det udløse sanktion i form af træk i støtten pga. krydsoverensstemmelse.

LAV EN OPSPARING! Det vil være en god praksis at sørge for en sikker etablering af pligtige efterafgrøder og have lidt ekstra areal med efterafgrøder eller en god opsparing i efterafgrødebanken.

Gå din efterafgrødeplan igennem inden høst og tag stilling til, om der er sammenhæng mellem det indberettede efterafgrødeareal og den faktuelle markplan.

Det giver overblik over evt. behov for at etablerere pligtige efterafgrøder før eller efter høst.

Kontakt din planteavlskonsulent i god tid, hvis der skal indsendes ændringer til din indberetning af efterafgrøder.

DEMO

EFTERAFGRØDER Fredag den 2. august Demonstration med forskellige maskiner til etablering af efterafgrøder.

Stedet offentliggøres senere.

Nybrovej 167 - Kærup - DK-6851 - Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk · nybro@nybrotoerreri.dk

Tirsdag den 22. oktober Effekten af de forskellige etableringsmetoder ude i marken. Hvordan har efterafgrøden udviklet sig? Samme dag fortsættes der til Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, hvor vi samler op på årets efterafgrødetema.

Nærmere info om tid og sted følger senere.

Arrangør: Jysk Mark

TEMADAG

RUG – vores ”nye” afgrøde Interessen for at dyrke rug stiger nærmest eksplosivt, og rugarealet er i Jysk Landbrugsrådgivnings område på fem år øget med 250%.

TEKST Marie Uth Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 88

Rugen har gennem de senere år gennemgået en drastisk renæssance – særligt på de sandede, jyske jorder.

Siden 2009 er arealet med rug øget fra 3.000 til 7.600 ha.

Man kan med lidt god vilje tale om rug som en ny afgrøde, da de nye sorter er langt mere anvendelige end de gamle sorter. Særligt har hybridsorterne vist sig at kunne levere et imponerende udbytte foruden bedre stråstyrke og lavere modtagelighed overfor meldrøjer.

Arealet med rug er steget voldsomt på kort tid, og forsøgsarbejdet har ikke kunnet følge med. Der-

udover er det småt med erfaringer fra praksis.

Konsekvensen har været, at der er relativ lille viden om, hvordan vi bedst dyrker rug i vores moderne landbrug. Det gør Jysk Landbrugsrådgivning noget ved.

FØLG DE SPÆNDENDE FORSØG I år har vi for tredje år i træk etableret en række forsøg i alle væsentlige parametre inden for rugdyrkning for at opnå ny erfaring og viden. Midt i maj havde vi inviteret alle interesserede til at se det foreløbige resultat. Knap et halvt hundrede landmænd mødte op. Dagen startede på landbrugscentret, hvor planteavlskonsulent Jens Nygaard Olesen fortalte om afregning af rug og krav til kornets kvalitet. Bagefter kørte forsamlingen i forsøgsmarken. Midt i maj kunne man især se konsekvensen af såtidspunktet.

Der var etableret parceller

henholdsvis den 4. sep., 17. sep. og 11. okt.

I de tidligt såede parceller var der flere sideskud pr. plante, og de sent såede parceller så meget tynde ud. Det bliver spændende at se resultatet på høstudbyttet. Derudover er der forsøg med sådybde, gødningsstrategi, vækstregulering og svampebekæmpelse.

SE FORSKELLENE I JULI I maj var det endnu for tidligt at se de store forskelle mellem behandlingerne – blandt andet pga. det sene forår. Men onsdag den 3. juli inviterer Jysk Mark igen interesserede med i marken, og da vil der formentlig være tydelige forskelle mellem bl.a. de seks forskellige gødningsstrategier og de ti forskellige svampestrategier. Vi håber, at mange vil slå et smut forbi.

Man lærer nu engang bedst ved at se tingene med egne øjne!

grobund 9

FAKTA Stor dyrkningssikkerhed og gode priser gør rug til en særdeles interessant kornart.

Onsdag den 3. juli kl. 9.30 følger vi op på: Såtider og udsædsmængder Sådybde og udsædsmængder ● Gødningstidspunkter og mængder ● Vækstregulering ● Forsøg med svampestrategi ● Anbefalinger af rugsorter ● Nyeste viden vedr. rugdyrkning ● ●

Vi forventer et stort fremmøde, så kom i god tid. Mød op ved Jysk Landbrugsrådgivning i Billund.

grobund 10

GÅRDHANDEL

Nu ruller ny hollænderbølge Hollandske landmænd er igen på indkøb i Danmark. Og denne gang køber de ikke kun kvæggårde, men også minkfarme.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

For 10 år siden stoppede ”udflagningen” af danske kvæggårde til købestærke hollandske landmænd, som slog sig ned i Danmark.

Tilstrømningen af hollændere tog af i takt med jordprisernes himmelflugt.

Kan man tale om, at en ny bølge af hollandske opkøb nu rammer landet?

- Ja, otte ud af ti henvendelser på kvægbrug kommer nu fra hollændere. Det

samme forhold gælder antallet af fremvisninger, vurderer chef for LandboGruppen Jysk, Allan Elsted Hansen.

Den nye bølge er udløst af, at de danske jordpriser under finanskrisen er faldet så drastisk. I Holland er der fortsat alt for mange mennesker i forhold til landets landbrugsareal.

Mange søger derfor til Danmark for at få muligheden for at være landmænd.

Hans de Vries etablerede sig i 1992 som emigrationsrådgiver i Varde, og i de følgende år var han med til at etablere 200 hollandske

familier på bedrifter i Danmark. Men det ebbede ud, og i 2008-09 var tallet 0.

- Nu er hollænderne igen interesserede, melder han. Selv har han indledt et samarbejde med Interfarms, der er en førende mæglervirksomhed i Holland. Hans de Vries står for de danske gårde, der udbydes på firmaets hjemmeside, og der ligger pt. ca. 100 danske ejendomme til salg.

Det har givet travlhed.

MERE PRISBEVIDSTE Til forskel fra den store indvandring af hollændere i 90’erne, så er emigran-

terne nu ikke så overlegne økonomisk, har Allan Elsted Hansen bemærket.

- Dengang betalte mange hollændere en merpris for jord og gård. Nu er de blevet meget prisbevidste.

De har heller ikke så stor en egenkapital med som i ”de gode gamle dage”.

Typisk kommer de nu med 750.000-1.500.000 kr. i egenkapital, og det er ikke meget mere end en frisk ung dansker kan få skrabet sammen, fortæller mæglerchefen.

I foråret er to større kvæggårde på Vardeegnen skiftet over på hollandske

grobund 11

DE FAGLIGT STÆRKE Hans de Vries forsøger i sin rådgivning at skille de fagligt stærke købere ud blandt de interesserede. Årsagen er enkel: - Kun de fagligt stærke klarer sig i Danmark. Der er stor fare for fiasko, hvis en hollandsk landmand, der har haft en gård med 80 køer, kommer til Danmark med 5-6 mio. kr. og handler sig til en stor gård. Han har aldrig haft ansatte, og nu skal han pludselig drive en bedrift med en flok ukrainske medarbejdere. Her vil han let få sine penge sat over styr, mener den hollandske rådgiver.

MINKFARME

hænder. Men tolket ud fra den store interesse og de mange fremvisninger, så er det kun begyndelsen, mener han.

Den hollandske interesse er med til at holde hånden under ejendomsmarkedet, og Allan Elsted Hansen hilser derfor på vegne af sælgerne udviklingen velkommen.

Som noget helt nyt har hollænderne nu også fået appetit på danske minkfarme. Men her tegner der sig et helt andet mønster, end det vi kender fra kvægområdet. Hvor det typisk er familier, der køber og driver den danske kvæggård videre, så er minkfarmene mere et investeringsobjekt.

Store hollandske pelsavlere med produktioner i andre lande, køber danske minkfarme og driver dem videre med ansat personale. Eksempelvis bliver en dansk farm, der nu ejes af en sådan større hollandsk koncern, brugt til at producere avlsdyr til ejerens

Hvem har jord eller e n svineejen dom til sa lg?

En tysk ag ent sø

ger via La landbrugsj ndboGrup ord. Jo mer pen efter e, jo bedre Agenten re ! præsentere r købere, d drive jord er enten se en, eller so lv vil m investere pengeanbri r i jord so ngelse. Der m en ren skal derfo begrænsn r helst væ inger på d re så få y rk ningsrette de pågæld n som mu ende areale li g t på r.

Allan Elste d Hansen ef terlyser og me. Her op så svineeje lever Land ndomboGruppen spørgsel, en en større ef d det i dag te rer muligt at imødek omme.

øvrige farme i Europa.

Kan man koble hollændernes interesse for danske minkfarme med den hollandske regerings beslutning om at udfase den hollandske minkproduktion over en årrække?

- Ja, det er jeg overbevist om. Beslutningen om at lukke minkproduktionen i Holland ned, får helt sikkert avlerne til at lede efter nye muligheder i udlandet, vurderer Allan Elsted Hansen.

Danmark er førende inden for mink, og det er derfor hollænderne søger hertil, mener Hans de Vries. Det er, fortæller han, den type kunder, der kan købe en ejendom helt uden at optage banklån.

Otte ud af ti henvendelser på kvægbrug kommer nu fra hollændere. Det samme forhold gælder antallet af fremvisninger.

Chef for LandboGruppen Jysk, Allan Elsted Hansen

- De vil ikke bo her permanent. De sætter driftsledere på og så suser de selv frem og tilbage mellem Holland og Danmark.

Som den guldrandede branche, mink har udviklet sig til, så tiltrækker det også andre pengestærke købere.

Der er eksempler på, at kinesere køber danske farme, og Allan Elsted Hansen har siden nytår formidlet kontakter fra to hold interesserede kinesiske købere.

PENGEMÆND PÅ STOROPKØB Både Hans de Vries og Allan Elsted Hansen beretter desuden om pengestærke tyske og hollandske investorer, som går målrettet efter store planteavlsbrug, som de opkøber og forpagter ud. Opkøbene i Danmark sker i tillid til, at der på et tidspunkt kommer en værdistigning på jorden.

Det er liberaliseringen af landbrugsloven, der gør det muligt for udlændinge at stifte selskaber, der ejer jord i Danmark. Samtidig er det en ny udvikling, at de udenlandske ejere selv er helt uden tilknytning til landbrug – men blot investerer penge.

grobund 12

NYETABLERINGER

Drop det – eller spar op!

I dag er det alt for dyrt at købe et landbrug, hvis man ikke har lagt penge til side.

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomskonsulent Tlf. 76 60 21 36

stiller nogle betingelser for at medvirke, bl.a. at egenkapitalen er mindst 10%.

Sælgerpantebrevet må tælle med ved denne opgørelse.

Det er en måde at få købet finansieret på, men absolut ikke en billig løsning.

KAN DET GØRES BILLIGERE? Det er nok ikke nogen overraskelse for nogen, at det er ”op ad bakke” at få finansieret et køb af en landbrugsvirksomhed lige i øjeblikket.

Her i foråret har vi haft en halv snes handler med større husdyrproduktionsejendomme (dvs. i prisniveauet 20 til 30 mio. kr), og har derfor høstet erfaring i, hvordan finansieringen kan strikkes sammen.

Handlerne kan deles op i to kategorier: 1. Konkurs-/nødlidende ejendomme.

2. Ejendomshandler med penge til overs til sælger.

Det er specielt handlerne i kategori 2, der ligger en udfordring i at få finansieret. Gælden i kategori 1-handlerne er jo allerede etableret. Her drejer det sig ”bare” om at få gælden tilpasset til ejendommens forrentningsværdi og få kreditorerne overbevist om, at køber er i stand til fremover at servicere den overtagne gæld.

I eksemplet har vækstfonden ydet et direkte lån til køber. I andre tilfælde er der både ydet lån og stillet kaution (75%) for pengeinstitutlånet. Vækstfonden

I modsætning til Vækstfonden vil banker og kreditforeninger ikke umiddelbart acceptere at betragte sælgerfinansieringen som egenkapital. For at de vil/kan det, kræver de, at sælgerpantebrevet ikke indeholder en bestemmelse om, at det forfalder til indfrielse ved misligholdelse (fx såfremt ydelserne ikke bliver betalt).

Kan man overtale sælger til at acceptere det, vil banken og kreditforeningen kunne sidestille sælgerfinansieringen med egenkapital, hvilket burde medføre en lavere rente/administrationsbidrag.

KOM SELV MED PENGE Den mest effektive måde at billiggøre finansieringen på er, som det altid har været, at have pengene selv.

Jeg vil stærkt opfordre til, at man gør maksimal brug af etableringskontoordningen.

Man kan indskyde 60% af lønindtægten, dog altid 250.000 kr., såfremt lønnen mindst er på det beløb.

Hvis lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag er på 250.000 kr., og der indskydes 150.000 kr., vil der ca. skulle betales 30.000

kr. i skat. Der vil derfor være 70.000 kr. tilbage til private udgifter.

Ved en opsparing på 150.000 kr./år i seks år runder man ca. 1 mio. kr. inkl. renter og renters renter.

Det har altid heddet sig, at den første million er den sværeste at skaffe. Har man den, går alt herefter af sig selv!

Eksempel

En typisk finansiering af en kategori 2-handel kunne se således ud: Pris i alt kr. 28 mio.

Kreditforeningslån Pengeinstitutlån Vækstfondlån Sælgerfinansiering Egenkapital og familielån

kr. kr. kr. kr. kr.

19.500.000,00 2.900.000,00 2.900.000,00 800.000,00 1.900.000,00

I alt

kr. 28.000.000,00

70% 10% 10% 3% 7%

Gang i nyetableringer Generationsskiftet i landbruget foregår lige nu meget trægt, men der er klare tegn på en opblødning. Virksomhedsrådgiver Peter Christensen i Jysk Landbrugsrådgivning har siden nytår deltaget i fire nyetableringer.

De to er helt reelle generationsskifter uden for familien, altså handler til tredjemand. I de to andre tilfælde har unge overtaget en gård, der blev solgt ved tvangssalg via en bank.

Det er muligt at komme ind i erhvervet nu, men man skal tænke sig godt om, advarer Peter Christensen, for man risikerer at hoppe ind i en trædemølle. Han kender til eksempler, hvor yngre landmænd godt kan få tilsagn om finansiering, men hvor beregninger klart viser, at købet ikke er rentabelt.

En opsparing er en nødvendighed, hvis man vil købe gård i dag. Peter Christensen fortæller, at en ung nyetableret typisk er 25-30 år, og at han i fem-ti år målrettet har arbejdet på at spare en startkapital op.

Man skal have bevist, at man evner at spare op, og der skal helst kunne lægges op mod en mio. kr. på bordet i forbindelse med en handel.

grobund 13

NYE PULJER

Tilskud til natur, miljø og teknologi Der er nu mulighed for at indsende ansøgninger om tilskud til Natur- og Miljøprojekter. Ordningen omfatter tilskud til:

højst 75% af de tilskudsberettigede udgifter.

Ansøgningsfristen er 1. august 2013.

MILJĂ˜TEKNOLOGI 2013 â—?

â—?

â—?

â—?

â—?

â—?

â—?

PlanlÌgning af natur- og miljøprojekter Udarbejdelse af naturplaner Etablering af vegetationsstriber SÌrlige levesteder for dyrearter, herunder etablering af søer GrÌsningsprojekter, herunder tilskud til hegning Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Jordfordeling

Der er i alt 13 mio. kr. til rĂĽdighed i 2013.Tilskudssatsen er sandsynligvis

Det forventes her, at ansøgningsperioden løber frem til 3. september. 150 mio. kr. ud af den samlede tilskudspulje pü 215 mio. kr. øremÌrkes til miljøteknologiinvesteringer i nye stalde/renovering af stalde. Tilskudsberettigede investeringer, hvor der krÌves reduktion af miljøbelastning pü 10%, bliver bl.a. luftrensning, gyllekøling, forsuringsanlÌg, fodringsteknik og vandbesparelse, mens reduktion af miljøbelastning pü 30-50% krÌves pü energibesparende investeringer, bl.a.

ventilation og LED lys. Der forventes ikke tilskud til investeringer i halmfyr og solceller, og heller ikke til enkeltstüende investering i fuldfodervogne, marksprøjter og robotspalteskrabere.

BemÌrk, at investeringer, hvortil der ydes støtte, skal vÌre gennemført og afsluttet inden 1. august 2015.

Information lĂŚgges pĂĽ jlbr.dk hurtigst muligt.

NY TEKNOLOGI HOS Ă˜KOLOGER En ny ansøgningsrunde giver fra 1. august igen økologer mulighed for tilskud til eksempelvis: â—? Bedre hytter til søer med automatisk tilsyn med kamera, mikrofon og beskyttet rede for smĂĽgrise. â—? Heattimer, intelligente lĂĽger og led, drivveje kan

% ÄŻ Ä­

søges til kvÌg, og som noget nyt kan der i ür søges til frisk grÌs fodret i stalden i form af en skürlÌgger og opsamlervogn. � Autostyring, radrenser, gyllenedfÌlder og kvikkiller..

Ansøgningsfristen er den 17. september 2013.

FAKTA Har du spørgsmĂĽl, eller ønsker du hjĂŚlp til udfyldelse af ansøgning, kan du kontakte: Teamkoordinator Anne Robenhagen Ravnshøj tlf. 76 60 23 92 Driftsøkonom Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 Ă˜kologikonsulent Lisbeth Tønning, tlf. 76 60 23 66 Driftsøkonom Martin L. Thyssen, tlf. 76 60 23 74

–•Â&#x;– ’—į

KvĂŚgejendom, Ă…rre

KvĂŚgejendom, Ă…rre

KvĂŚgejendom, Jyllerupvej 7, 6818 Ă…rre

Jyllerupvej 14 og PrĂŚstbrovej 40, 6818 Ă…rre

*1)6*:*8 2>10*564)908.437*/*3)42 (*1.,,*3)* . *8 426A)* 2*) ,4)* 9):.)*17*7291.,-*)*6

846 2>10*564)908.437(*)6.+8 2*) 2>10*564)908.43*3 +46)*18 5A 84 *3-*)*6 A <11*695:*/ ! *6 )*6

6.+87(<,3.3,*63* (*78A6 '+ 1?7)6.+8778'1) +6' A6 % 5A %" 2 .3)*-41)*3)* # 7*3,*(A7*

1?7)6.+8778'1) 2*) " 7*3,*(A7* ; *1':'1 2'10*78'1) 9)*3)?67 0?1*8'30 3,)<678'1) 2*) "

'103.3,*3 70*6 . ; 2'10*78'1) 2*) 2'70.3*6 2*) '+8',*6 *69)4:*6 *6 )*6 )* 456.3)*1.,*

7*3,*(A7* 8.1 45)6>8 4, % & 2 )<(786?*17*7'6*'1 *79)*3 2'70.3-97 >1)6* 93,)<678'1) 4, 8<

78'1)* 742 (69,*7 8.1 0'1:* 4, 93,)<6 +4)*61')* 2'70.3-97 2*) +<6692 4, :>6078*) ,<11*8'30* 5A

6*78'1) 780 ,<11*(*-41)*6* 5A --: ! 2 4, " 2 89*-97 +6' &%& 5A % 2 . *8 51'3 742

--: "# 2 4, # 2 7'28 780 0?6*7.14*6 5A -:*6 "! 2 7'28 +4651')7 *7>83.3,*3 (*78A6 '+

+6*286>)*6 5>3 4, :*1-41)8 '6',*3 *6 .3)6*88*8 8.1 2*)-/>15*6(41., 6>78*(64:*/ ! *6 .3)6*88*8

% 0?*6 2*) 45)6>8 4, 8.1-?6*3)* 2>10*0:48* 5A !! &% 0, -:46'+ )* "$ 0, 2*)+?1,*6 .

2*) 1?7)6.+8778'1) 2*) 7*3,*(A7* 2'10*78'1) 4, 7*5'6'8.437'+)*1.3, 3,)<678'1) 2*) $ 7*3,*

-'3)1*3 /*3)422*37 /46)8.11.,*3)* 5A #% -' *6 (*1.,,*3)* 8>8 5A */*3)422*3

(A7* 7'28 0'1:*78'1) 4, +4)*61')* <11*8'30 5A " 2 7'28 0?6*7.14 89*-97 +6' & &&" 5A $$ 2

=

@ !$ Sagsnr. 400-0492

+46)*18 . 51'3 /*3)422*3 7>1,*7 '+ 0430967(4 2*) +91) '37:'67+6'706.:*17* Sagsnr. 400-0644

Kontant:

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Allan Elsted Hansen, ejendomsmĂŚgler MDE

20.800.000 Hektar:

LandboGruppen JYSK ApS

LandboGruppen JYSK ApS

4-3 6'3927 */ " #$ " 7(/*6, =

'/72'60*3 $ & .1193)

/<70 1'3)(4,6955*3 )0

1+ $##

68,29

Tlf.: 7660 2134

Tlf.: 76602134

aeh@landbogruppen.dk

aeh@landbogruppen.dk

EnergimĂŚrke:

F

Dyreenheder:

318,6

Kontant:

28.750.000 Hektar:

170

Dyreenheder:

635,69

grobund 14

SPARRING

Sådan sikrer Helle Holstein solidt fodfæste Morten og Hans Wenzel bruger virksomhedsrådgiver Kristian Hedeager som freelance direktør og tæt sparringspartner.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Helt centrale opgaver i Helle Holstein I/S er lagt i hænderne på virksomhedsrådgiver Kristian Hedeager. Men ansvarsfordelingen i forhold til ejerne er klar. Morten Wenzel er den arbejdende bestyrelsesformand, der har magten, æren – og, understreger han med et sigende blik, gælden!

For fire år siden følte Morten imidlertid, at især

driftens økonomi fyldte så meget i hans hoved, at det gik ud over ejer-overblikket.

2009 var Helle Holsteins annus horribilis, hvor brødrene Morten og Hans Wenzel en overgang følte, at der ikke længere var solidt fodfæste: - Vi fandt pludselig os selv i en situation, hvor vi måtte prioritere, hvilke regninger, der skulle betales først, og hvilke der måtte vente.

Det var en grim oplevelse, og vi bestemte dengang, at vi aldrig nogensinde ville havne der igen, fortæller Morten.

ALDRIG IGEN! Det værste år nogensinde var forårsaget af et tidsmæssigt uheldigt køb af 130 ha jord i 2008. Og da finanskrisen ramte, var det midt i et staldbyggeri på Helle Holstein, og samtidig med at mælkeprisen faldt.

Læren var, at der skulle laves bedre budgetter og samtidig følges mere op på dem, så der ville komme færrest mulige overraskelser. Men der gik et par år, før valget blev at leje en person som koordinator.

- Via et forløb med Karruselrådgivning kom jeg i kontakt med en coach, og ud af det samarbejde op-

stod ideen med at trække en rådgiver ind som en tæt sparringspartner, forklarer Morten.

Virksomhedsrådgiver Kristian Hedeager fra Jysk Landbrugsrådgivning blev foreslået, men først skulle han vejes og måles, husker han: - Mange kunder accepterer den rådgiver, de bliver ”tildelt”. Men ikke Hans og Morten Wenzel. Jeg måtte til samtale, og jeg fik ikke svar samme dag!

Det oplever man ikke ret tit som rådgiver, men det var meget sundt, fortæller Kristian Hedeager om optakten til samarbejdet med Helle Holstein.

- Vi ville være sikre på, at vi fik en rådgiver, som siger sin mening, og som har noget at ha’ den i. Vi kunne ikke bruge en nikkedukke, forklarer Anne, og Mortens krav var, at rådgiveren sagde tingene direkte uden indpakning.

Den test bestod Kristian Hedeager.

MØDE HVER ANDEN UGE I den indledende fase kørte Kristian til Helle Holstein hver anden uge. Han fik

FAKTA

Virksomhedsrådgiver Kristian Hedeager har fået en koordinerende rolle som en slags direktør hos Anne og Morten Wenzel på Helle Holstein I/S.

Helle Holstein er en bedrift med 780 køer, 655 hektar inklusive forpagtninger og 10-12 ansatte.

grobund 15

opgaver både udadtil og indadtil. Det betød, at Kristian tidligt tog sig af en stor del af dialogen med banken, og at det også er ham, der koordinerer og følger op på den øvrige rådgivning, som andre konsulenter i Jysk Landbrugsrådgivning yder Helle Holstein.

Indadtil gennemførte Kristian en personlig dialog med begge brødrene Wenzel og skubbede til udviklingen på bedriften. Han spillede her rollen som HR-konsulent, og resultatet blev en ændret ansvars- og arbejdsfordeling ejerne imellem, og nogle markopgaver blev flyttet til maskinstation.

Kort sagt blev der talt med alle – også medarbejderne – og rusket op i organisationen.

RÅDGIVERENS OPGAVE Hvad har samarbejdet med Kristian betydet for dit forhold til banken?

- Samarbejdet har fået et løft, konstaterer Morten.

Jeg bruger jo ikke Kristian for at skyde noget ansvar fra mig. Vi har mange ansatte, og der er en stor kapital bundet i bedriften.

Det mener jeg, vi skal være lidt ydmyge overfor. Derfor

gange for at presse ham. Da han fik modspil, kunne jeg mærke gnisten i ham. Det er så langt, jeg skal gå.

Jeg ved, at Hans og Morten fik tænkt forslaget igennem, men endte med at forkaste det. Sådan skal det være. Det er deres og ikke min virksomhed.

Efter indkøringen har samarbejdet mellem Kristian Hedeager og Helle Holstein fundet et leje, hvor der holdes taktikmøder efter behov. Her bliver der gjort status, talt løsninger og aftalt opgavefordeling.

skal vi overholde vores budget, og det kræver opfølgning, opfølgning og opfølgning.

Kristian har sin egen korte beskrivelse af sin opgave i Helle Holstein: - Jeg skal sørge for, at virksomheden indfrier de forventninger, vi skaber.

RO OG TRYGHED Det er ikke sådan, at Morten bruger Kristian som en sovepude, tilføjer Anne. Hun oplever, at Morten fortsat er inde i hvert eneste tal i regnskab og budget.

Hans professionelle gen tilsiger ham, at han skal have styr på det, men samarbejdet med driftsøkonomen løfter hans niveau, mener hun.

Når Kristian Hedeager har fokus på økonomi og personale på bedriften, så frigiver det noget kapacitet hos brødrene Wenzel. Anne formulerer det kort og præcist: Kristians indsats skaber ro og tryghed.

Men hvem bestemmer?

Spørgsmålet udløser lidt

ӯkonomi fyldte for meget i mit hoved.

Det gik ud over mit overblik.”

Morten Wenzel skæve smil og hurtige sideblikke hen over bordet. For de har jo haft et mindre opgør, viser det sig… Kan man få lidt at vide om det?

Kristian trækker på det: - Nja, jeg havde jo på et tidspunkt et strategisk forslag. Det kan være lige meget om hvad. Men Morten sagde nej. Så prøvede jeg at stikke til det et par

RYGGEN MOD MUREN Dengang du stod med ryggen mod muren og ikke havde likviditet, gav det så mening at øge omkostningerne ved at leje en freelance direktør ind?

- Den største fejl man kan begå, det er at tro, at man kan spare sig ud af en krise. Jeg føler, vi får noget ud af Kristian, og det må vi betale for, lyder svaret fra Morten Wenzel.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 42 90

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 16

FODERANALYSE

Får din hest hvad du betaler for?

En uvildig analyse af dine hestes foder kan rumme både gode og dårlige overraskelser.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Ove Mortensen – ejer af Hjortlund Stutteri og Horse Treatment ved Esbjerg – går op i, om hans 15 heste får det foder, de har behov for. Selvfølgelig. Men han er glad for, at han her i vinter valgte at få Jysk Landbrugsrådgivnings hesterådgiver til at lave en uvildig foderanalyse. Det viste sig nemlig, at foderet ikke dækkede alle hestenes behov.

”Anita har forenklet foderplanen, og det kan reducere vores foderomkostninger.”

FANTASTISK GROVFODER Foderanalysen fra hesterådgiver Anita Skou Henriksen godtgjorde, at foderet i forhold til danske normer indeholdt for lidt protein, og at der også var underskud på visse mineraler og vitaminer.

Til gengæld kunne hun fortælle Ove Mortensen, at hans hjemmeavlede wrapfoder var af virkelig høj klasse. Derfor foreslår hun i sin foderplan, at en del dyrt indkøbt lucerne, mysli og olier kan udgå til fordel for mere af

Ove Mortensen Hesterådgiver Anita Skou Henriksen (tv.)blev hyret til at kontrollere og optimere hestenes fodring hos far og datter, Lisa Sørensen og Ove Mortensen, Hjortlund Stutteri.

det fantastiske hø og andre billige fodermidler.

- Anita har forenklet foderplanen, og det kan reducere vores foderomkostninger, konstaterer Ove Mortensen.

I tilgift til den billigere – men bedre afstemte – fodring lover Anita fodrin Skou Henriksen, at dyrene vil kvittere dyren med en endnu flottere og mere skinnende nen pels.

BEH BEHANDLER HALTHED HA MED ME VAND Fo Foruden stutteriets egne heste, ri så s skal de op til t ni heste, der kan være i behandling i stutteriets

”Horse Treatment”, også fodres. Det er heste fra hovedsageligt professionelle hestefolk i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige.

Altså heste, der bruges til konkurrenceformål, og som uheldigvis har fået en seneskade, en gaffelbåndskade eller andet, der har givet halthed. Hestene genoptrænes dagligt på et særligt vandskridtbånd, hvor hestene på skånsom vis holdes i gang, mens helingen foregår. Normalt ordineres den slags heste ellers seks måneders såkaldt boksro, men dels er det en pestilens for hestene, som er vant til at røre sig, dels er der ingen garanti for, at metoden helbreder haltheden.

Behandlingen på vandskridtbåndet kombineret

med ophold i Hjortlunds koldtvandsboblespa kan derimod erfaringsvis gøre hesten klar til ridning igen efter fire til seks uger.

DYRLÆGER HENVISER - Hvis en hest er mange penge værd, så vælger mange at forsøge vores behandling, fordi vi har så gode resultater, fortæller

FAKTA Hjortlund Stutteri og Horse Treatment inviterer sammen med Jysk Landbrugsrådgivning tirsdag den 18. juni til rundvisning på stutteri og behandlingsafdeling. Det foregår kl. 18.30 på Gartnervej 4 i Sædding ved Esbjerg.

Se hele programmet i særskilt annonce på side 5.

Der er gratis adgang, og vi byder på kaffe – men husk at tilmelde dig senest mandag den 17. juni på tlf. 76 60 21 00.

grobund 17

Oves datter, Lisa Sørensen, der er daglig leder af Hjortlund Horse Treatment.

I starten var dyrlægerne skeptiske, men nu oplever Hjortlund Horse Treatment, at flere er blevet overbevist af de mange succeshistorier, så de nu henviser til behandlingen, forklarer Lisa, der understreger, at hestene altid bliver vurderet af en dyrlæge, inden hun tager imod dem.

FODRER I AUTOMATER Ove Mortensen og Lisa Sørensen står med den ekstra udfordring fodringsmæssigt, at de ved et eventuelt foderskifte skal finde en fodersammensætning, som kan bruges i den chip-styrede automatfodring, der er etableret i deres stalde.

Her er det vigtigt, at der ikke indgår foder, der kitter sig fast. Det gør melasse for eksempel. Anita Skou Henriksen har løst opgaven ved at finde foder-

midler, der har en struktur og karakter, som lever op til kravene i automatfodring.

SELVLÆRTE Selvom Hjortlund Stutteri og Horse Treatment i dag er en professionel drevet virksomhed, så indrømmer Ove gerne, at de som udgangspunkt bare var glade amatører.

- For 13 år siden solgte jeg min virksomhed, RoBi Rengøring og Skadeservice, og da jeg slap for skrivebordet, så ville jeg bo på landet og arbejde med heste.

Hans yngste datter, Lisa, var hestepige og en dygtig springrytter, og stille og roligt blev hobbyen til et stutteri og senere også et hestebehandlingssted. Sammen står de nu for ledelsen af en virksomhed med fem ansatte, der træner og sælger rideheste eller plejer og genoptræner værdifulde konkurrenceheste.

Tjekliste for hestehold ALLE, der har med heste at gøre, er tvunget til at forholde sig til en lang række love og regler, herunder EUregler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus og hestepas m.m. Vi har også fået en dansk lov om hold af heste, som stiller nye krav.

Registrering og hestepas: Alle heste i Danmark skal være identificeret og have et hestepas med integrerede medicinsider, og hestepasset følger hesten hele livet! Reglerne medfører også registrering af ejerskab, hestens afgang (død) og registrering af medicinering og konsumstatus.

Ejeren af hesten er ansvarlig for passet og er også ansvarlig for, at passet kan fremskaffes, når hesten er opstaldet på rideskole, hestepension eller i forbindelse med afgræsning. Det originale pas, skal kunne fremskaffes inden for tre timer og en kopi af passet er som udgangspunkt ikke godt nok!

Regler om foderhygiejne: Produktion, håndtering og brug af foder til produktionsdyr kræver, at du er registreret i Fødevarestyrelsen. Du skal derfor være registreret, når du dyrker foderafgrøder, fx græs, korn og halm, og når du fodrer fødevareproducerende dyr, fx kvæg, heste, svin, får eller hjorte. Dog er du undtaget kravet om registrering efter foderhygiejneforordningen, hvis du sælger under 5 tons foder pr. år i en radius af under 20 km. Eller hvis du udelukkende har heste, og alle hestene er udelukket fra konsum.

Regler om medicinhåndtering: Alle dyreejere og deres medhjælpere skal have gennemført et godkendt kursus i håndtering af veterinære hjælpemidler til produktionsdyr, hvis de anvender veterinære lægemidler. Dog er der enkelte undtagelser, hvis hesten er udelukket fra konsum, eller hvis du før 2007 har 6 mdr. sammenhængende praktisk fuldtidsarbejde med produktionsdyr, hvor medicinhåndtering har været en del af arbejdet.

Ansvarsforsikring: Ejere af heste er erstatningsansvarlige for skader forvoldt af løsgående heste. Hesteejeren har pligt til at ansvarsforsikre sine heste.

Regler for transport: Ikke alle er omfattet af en transportforordning.

Hvis transporten er privat, er der ikke vigtige ændringer i forhold til tidligere. Hvis det derimod er en transport, som foretages i forbindelse med økonomisk virksomhed, er der krav såsom: ● Hestene skal være egnet til transport ● Transportmidlets indretning og strøelse samt godkendelse ● Kompetencebevis og autorisation ● Planlægning af turen ● Planlagt bestemmelsessted og transportens varighed ● Der er yderligere krav til lange (over 8 timer) transporter ● HUSK at alle transporter af heste, skal medbringe hestens id-dokumen ter (pas) og køretøjets registreringsattester. Det anbefales også at strø i forbindelse med privat transport.

FAKTA Tjek din viden om alt det nye. Har du spørgsmål, så kontakt Anita Skou Henriksen, ash@jlbr.dk eller ring på tlf. 76 60 21 82.

JYSK erfagruppe for hesteejere En af Lisas egne, fine dressurheste kom ikke i orden, selvom den blev holdt i ro et år efter en skade. Behandling på vandskridtbånd kurerede derimod på få uger dens halthed. Det fik Lisa til at åbne sit eget behandlingssted i Esbjerg.

En gruppe, hvor alle er velkomne. Jysk Landbrugsrådgivning er tovholder, men alle medlemmer har indflydelse på emnerne. Det kan være fodring, lovgivning, avl, økonomi, velfærd osv.

Tilmeld dig hos Anita Skou Henriksen.

grobund 18

UDEGÅENDE DYR

Inden du sætter læskur op Pas på ikke uforvarende at udløse en ny miljøgodkendelse, når du skaber læ til dine udegående dyr.

TEKST Peter Aalykke Jensen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 88 Man skal tænke sig godt om, når det nu med ny lovgivning er blevet et krav, at der skal være et læskur eller en bygning, som alle dyr, der går ude hele døgnet i vinterhalvåret, skal have adgang til.

Det er nemlig lidt af en farlig cocktail, når naturpleje, dyrevelfærd, landskabshensyn og miljølovgivning skal forenes.

Begynder man at sætte sig ind i forholdene, vil de fleste hurtigt sukke dybt og være tilbøjelige til at opgive på forhånd. Mest centralt er det, at permanente læskure og kalvehytter er omfattet af godkendelsespligt – og det betyder i den yderste konse-

kvens, at man risikerer, at hele ens bedrift skal have en ny miljøgodkendelse eller et tillæg, hvis man sætter et permanent skur op.

Men så galt behøver det nu næppe at gå. De fleste kommuner er i disse år meget engagerede i naturpleje, og de vil som regel være meget åbne overfor at finde pragmatiske løsninger, når formålet i den sidste ende er pleje af vores åbne naturarealer.

Men som nævnt er permanente læskure omfattet af godkendelsespligt. Flytbare læskure er det derimod ikke.

Men alt beror på en konkret vurdering. Der er vide fortolkningsmuligheder, og i nogle kommuner, jeg har talt med, giver man udtryk for, at et skur opsat på punktfundamenter regnes som flytbart.

BRÆDDEBYGNING ELLER RUNDBUEHAL? Det kan også være en god idé at orientere sig om,

hvad ens kommune mener om læskure i relation til planlov (zonetilladelse) og byggelov, herunder landskabelig vurdering.

Nogle kommuner har vedtaget, at en flytbar bygning under 50 m2 ikke kræver zonetilladelse, mens andre kræver zonetilladelse på bygninger over 10 m2. I forbindelse med den landskabelige vurdering giver nogle kommuner udtryk for, at et læskur ”skal se ordentligt ud”.

Det kan måske fortolkes således, at man hellere vil have en pæn bræddebeklædt bygning i neutrale farver fremfor en let, flytbar rundbuehal.

Visse kommuner siger, at en bygning over 10 m2 kræver byggeanmeldelse.

NATURBESKYTTELSESLOVEN Hvis arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, vil opførelse af en bygning være en tilstandsændring, som

kræver dispensation. Dette er dog de fleste steder uproblematisk, da etablering af læskuret jo netop har som formål at fastholde og forbedre naturtilstanden på arealet.

ANMELDEORDNINGEN I forbindelse med naturafgræsning er der for nylig opstået nogle muligheder under anmeldeordningen.

Der er dog mange begrænsninger, og det er nok reelt kun får, der i kraft af denne ordning kan slippe for kravet om læskur. Og vel at mærke kun, hvis man tilser fårene dagligt, og dyrene i øvrigt er tilvænnet vintervejr.

Tidligere var racer som Skotsk Højlandskvæg, Hereford og Angus fritaget for krav om læskure i vinterperioden, men det er ophævet af det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet.

FAKTA ”Dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal altid have adgang til læskur eller bygning. Det krav må kun helt undtagelsesvis fraviges, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes, at de naturlige forhold sikrer, at alle dyr kan hvile samtidigt på et tørt leje. Og disse forhold vil vel at mærke kun være til stede ganske få steder i Danmark.”

REGLERNE FOR UDEGÅENDE DYR: Se danskkoedkvaeg.dk Kontakt Peter Aalykke Jensen, hvis du har brug for råd og vejledning og gerne vil have bistand i din kontakt og kommunikation med kommunen.

NY DYREENHED

grobund 19

Minkavlere får brug for mere udspredningsareal TEKST Laurids Knudsen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 85

Et udkast til ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen har været i høring, og hvis ændringen som

ventet vedtages, vil det betyde, at dyreenhedsberegningen for mink fra 1. august ændres således, at der fremover medgår 30 minktæver til én dyreenhed (DE) mod tidligere 34 minktæver til én DE. Ændringen medfører, at der skal bruges ca. 13% større udbringningsareal, og det er derfor vigtigt allerede på nuværende tidspunkt at få afklaret, om du

har tilstrækkeligt udbringningsareal til rådighed i 2013/14.

Vær opmærksom på, at hvis du allerede har en miljøtilladelse eller –godkendelse, så skal nye udbringningsarealer anmeldes til kommunen senest 1. august året før, arealerne skal anvendes som udbringningsareal.

I forbindelse med nye ansøgninger om miljøtil-

ladelse eller miljøgodkendelse vil ændringen i dyreenhedsberegningen dog først træde i kraft for ansøgninger indsendt 1. oktober 2013 eller senere ved kategorisering i henholdsvis miljøtilladelse (§ 10) og miljøgodkendelser (§§ 11 og 12) og ved vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 E-mail: sk@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 E-mail: kc@dlr.dk

Område 70

Område 71

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 E-mail: sis@dlr.dk

Jens Ravn »Anesminde« Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling Tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 E-mail: jr@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: stl@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 20

KONVERTERING

Fast rente – vejen til gældsafvikling Tænk langsigtet! Rentebunden kan være nået, og så skal man overveje at omlægge en stor del af sin gæld til fastrente lån. foreningernes bidragssatser i gennemsnit steget fra 0,40% helt op til 1,50%.

GÆLDEN ER EN TRUSSEL TEKST Per Sveistrup Direktør i JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 48

Selv om vi har et historisk lavt renteniveau, sker der reelt kun begrænset gældsafvikling i landbrugssektoren. Udover den negative udvikling i bytteforholdet kan det forklares med flere faktorer.

Landmandens finansieringsomkostninger er kun i begrænset omfang blevet hjulpet af rentefaldet siden 2008. Pengeinstitutterne har udnyttet rentefaldet til at hæve deres rentemarginaler markant og har dermed spist landmandens fordel ved rentefaldet. I 2008 indgik rigtig mange landmænd en 10-årig fastrenteaftale på en stor del af deres realkreditlån.

Renten her var omkring 5% og udløber først i 2018.

Her har landmanden ingen glæde haft af rentefaldet.

Siden 2008 er rentemarginalen, der jo er bankens indtjening, steget fra 1,5% til omkring 7%. Bankernes lånerente ser vi i dag i niveauer mellem 5 og 9%.

I samme periode er kredit-

Forhøjelsen af bidrag og rente i banken skyldes også paradoksalt nok de store negative markedsværdier på swaps, som endnu ikke er udløbet. De påvirker landmandens egenkapital negativt og dermed den rating, landmanden opnår i bank og realkredit.

Selv om det er svært at se det positive ved disse swaps lige nu, er det dog godt at vide, at i takt med at fastrenteswappene udløber, vil den på nuværende tidspunkt negative markedsværdi ændre sig til at påvirke egenkapitalen positivt.

Men i øjeblikket er det svært – selv med de mest optimistiske budgetter – at se, hvordan mange landbrug ved egen drift kan nedbringe deres gæld til et niveau, hvor de bliver så modstandsdygtige, at de kan undgå, at et enkelt dårligt år fjerner den begrænsede konsolidering, der er opnået det foregående år.

NÅR RENTEN STIGER… KAN DU REDUCERE DIN GÆLD I Danmark har vi verdens bedste ordning omkring realkreditobligationslån.

Optager man et konverti-

belt fastforrentet realkreditlån, kan man altid indfri det til den aktuelle kurs.

Falder renten, vil gælden altid kunne indfries til kurs 100.

En stigende rente giver altså mulighed for ved konvertering at reducere sin gæld. For landmænd, der skattemæssigt anvender virksomhedsordningen, er denne nedbringelse af gælden oven i købet skattefri.

De seneste 20 års rentefald har dog begrænset denne aktivitet, da det kun er ved rentestigninger, man kan indfri sin gæld til en lavere indfrielseskurs, og det har som bekendt kun været situationen meget få gange.

Men med de nuværende 3% lån i 30 år er der realistisk set kun begrænset plads til yderligere rentefald, hvorimod der burde være plads til rentestigninger, der kan mærkes.

Derfor er det nu, der skal tænkes langsigtet. Rentebunden kan være nået, og en del af den faste gæld kan med fordel omlægges til fastrentelån.

er jo totalt ligegyldigt, det vigtigste er, at gælden bliver mindre.

Når værdien af gælden til kreditforeningen bliver mindre, vil belåningsprocenten alt andet lige blive forbedret og dermed også rating og forhåbentlig bidragssatsen. Eventuelt opstår der mulighed for igen at opnå ny realkreditbelåning, som så kan anvendes til at indfri de dyre banklån.

20% GÆLDSREDUKTION Det er min faste overbevisning, at renterne vil stige igen, når man i Europa har lagt gældskrisen bag sig, eller man i det mindste kan se en udvikling i den rigtige retning.

Hermed opstår et fantastisk udgangspunkt for at indgå et fastrentelån, der kan blive guld værd, når vi ser et par år frem.

Et 30-årigt realkreditlån kan låses fast til en effektiv rente på omkring 3,2%.

En efterfølgende stigning i renten til 5% kan give en gældsreduktion på op til 20%.

KONSOLIDERING! Når renten stiger, vil markedsværdien af gælden blive lavere og dermed skabe den helt nødvendige konsolidering. At det ikke er virksomhedens indtjening, der skaber grobund for nedbringelse af gælden,

SKATTEFRI KONVERTERINGSGEVINST Jeg er naturligvis opmærksom på, at det ikke er billigt at ændre en del af sin finansiering til fastrente, men det skyldes jo sammenligning med en F1-ren-

grobund 21

te på under 0,50%. Mit bud på en gennemsnitlig kort rente i årene fremover er, at den bevæger sig op imod niveauet 2,5%-3,00%.

Ud fra en ren renteberegning vil der altså ikke være en fordel i at låse sin finansieringsrente fast på 3%, da F1-lånene så i gennemsnit vil være billigere.

Det er derfor vigtigt at understrege, at fordelen ved fastrentelån ligger i en fremtidig skattefri konverteringsgevinst.

Min vurdering er, at den lange realkreditrente kommer til at bevæge sig imellem 3 og 5%. Man skal dog være opmærksom på, at begynder renten først at stige, kan der komme så mange obligationer i markedet, at der opstår rentepanik og efterspørgslen efter obligationer kan blive minimal. I det tilfælde kan vi i en kort periode opleve

markante rentestigninger.

Dette scenarie vil ligne den panik, vi så i 2008.

I den situation vil det være låntagere med fast rente, der står som vindere. Investorer, der har investeret i obligationer og aktier bliver taberne, som vi så det i 2008.

SPEKULATION? Nogle vil måske påstå, at ovennævnte er spekulation, og at spekulation var årsagen til, at meget gik skævt for fem år siden. Men jeg ser nogle muligheder for – med begrænset risiko – på sigt at genskabe en fornuftig soliditet, der vil gøre

mange ting lettere for den enkelte landmand.

Prisen for denne strategi er, at man på kort sigt giver en højere rente – i forventning om, at gevinsten kommer i form af lavere gæld, når renten stiger.

Tabel 1 - gevinst/tab ved konvertering (tab/gevinst i kr.)

0 år

5 år

10 år

20 år

30 år/27 år*

3 pct. afdrag

168.000

139.000

104.000

44.000

15.000

3 pct. u. afdrag

201.000

172.000

140.000

66.000

-24.000

3,5 pct. afdrag

113.000

90.000

61.000

7.000

-23.000

3,5 pct. u. afdrag

142.000

100.000

55.000

-50.000

-178.000

4 pct. afdrag

37.000

17.000

10.000

-60.000

-88.000

4 pct. u. afdrag

52.000

27.000

0

-62.000

-138.000

* For et 3/3,5 pct.-lån antages restløbetid på 30 år. For et 4 pct.-lån antages restløbetid på 27 år.

Skemaet, der er udarbejdet af Nordea Kredit, viser gevinsten ved lån af 1 mio. kr, og hvad det betyder på restgældsreduktion, når renten stiger.

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

SITUATION: En sund besætning ØNSKE: En sund økonomi

Du har en formue begravet i haven

LØSNING: Tal med os

Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

De økonomiske forudsætninger i landbruget ændrer sig konstant også på individuelt plan.

Danfoss er det sikre valg i jordvarme.

På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

I vores 6 landbrugscentre sidder rådgivere, der har dedikeret al deres tid til rådgivning af landmænd.

Med udgangspunkt i din malkekvægsproduktion rådgiver vi dig om, hvordan du bedst muligt kan sikre og effektivisere din bedrift rent økonomisk.

Ring 70 10 12 22 eller læs mere på danskebank.dk/landbrug

grobund 22

REGNSKABSRESULTATER 2012

2012

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75

Kvægbedrifter: Forskel på 2 mio. kr. på kvæg I løbet af 2012 steg foderpriserne kraftigt, og mælkeprisen fulgte ikke med, så bytteforholdet blev forringet. Derfor har de 47 bedrifter med den laveste indtjening haft et gennemsnitligt underskud på 708.000 kr. før aflønning af familiens arbejds- og kapitalindsats. Indtjeningsbalancen blev negativ med mere end 1,1 mio. kr.

Helt anderledes har det set ud for de

47 bedrifter, som havde det højeste resultat. Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat over 1,2 mio. kr. og indtjeningsbalancen positiv med 326.000 kr. pr. mælkeproducent.

Hvordan kan det gå til, at der er næsten 2 mio. kr. i forskel i resultat mellem laveste og højeste tredjedel?

Af tabellen fremgår det, at dækningsbidraget er 588.000 kr. større i

højeste end i laveste tredjedel. Der er opnået 2.000 kr. mere i dækningsbidrag pr. ko og 1.200 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha i den højeste tredjedel end i den laveste. Samtidig har den bedste gruppe brugt 400.000 kr. mindre i kapacitetsomkostninger, og deres finansieringsomkostninger var 725.000 kr. mindre. Endelig har de tjent 165.000 kr. mere udefra.

Svinebedrifter: Største og dygtigste tjente mange penge Den bedste tredjedel af svinebedrifterne tjente i gennemsnit godt 2,8 mio. kr. i 2012. Det skyldes først og fremmest høj effektivitet (gode dækningsbidrag) i produktionen.

De havde samtidig de laveste kapacitets- og renteomkostninger set i forhold til produktionsomfanget.

Beregnet efter antal dyreenheder var de bedste bedrifter 30 % større.

Også indtjeningen udefra var større.

Bytteforholdet har været rigtig godt i 2012, men alligevel har den tredjedel, der tjente mindst, haft underskud på mere end 400.000 kr. på bundlinjen, og indtjeningsbalan-

cen blev næsten minus 1 mio. kr. i gennemsnit for de 24 bedrifter med det laveste resultat.

Helt anderledes ser det ud for de 24 bedrifter, som havde det højeste resultat. Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat over 2,8 mio. kr. og indtjeningsbalancen over 1 mio. kr. pr. bedrift.

Af tabellen fremgår det, at dækningsbidraget er 3.258 tusinde kr. større i højeste end i laveste tredjedel. Der er opnået 1.203 kr. mere i dækningsbidrag pr. so, 37 kr. mere i dækningsbidrag pr. smågris, 21 kr. pr. produceret slagtesvin og

1.072 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha i den højeste tredjedel end i den laveste. Når dette ganges op med produktionsomfanget og lægges sammen, forklarer det knap 1,9 mio. kr. Resten (1,35 mio. kr.) skyldes det større produktionsomfang i den højeste tredjedel. Dette er vel at mærke sket, uden at kapacitets- og renteomkostninger er forøget væsentligt totalt set.

Set pr. dyreenhed blev kapacitetsomkostningerne 2.000 kr. og renteomkostningerne 400 kr. mindre i den højeste i forhold til den laveste tredjedel.

Minkbedrifter: Minkavlerne imponerer Ikke en eneste af de 46 minkavlere har haft et negativt resultat eller en negativ indtjeningsbalance i 2012.

Der har været rigtig gode priser på minkskind, og det har kun betydet lidt, at foderpriserne er steget. Med det fantastisk gode bytteforhold bliver størrelsesøkonomien tydelig.

Således er der produceret mere end 4,5 gange så mange minkskind i gruppen med de bedste resultater, end der er i gruppen med de laveste

resultater. Resultaterne blev 2,2 mio. kr., 4,4 mio. kr. og 9,4 mio. kr. og indtjeningsbalancen 1,4 mio. kr., 3,2 mio. kr. og 8 mio. kr. i de tre grupper.

Det er åbenbart, at det er de største minkfarme, som har opnået de bedste resultater. Men det er ikke bare det. De bedste har produceret 0,7 skind mere pr. tæve, og de har brugt 5 kg foder mindre pr. skind. Også i marken har de præsteret bedre med

næsten 2.000 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha.

Der er investeret store beløb i 2012.

Således 1,1 mio. kr. i laveste gruppe, 2 mio. kr. i mellemgruppen og 7,4 mio. kr. i den bedste gruppe. Investeringerne udgør en stor del af resultatet, men det kan konstateres, at det er 100% selvfinansieret gennemsnitligt set gruppe for gruppe.

grobund 23 Økonomiske resultater 2012 på kvægbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/3 47

Mellem 1/3 47

Højeste 1/3 47

Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Dækningsbidrag pr. kg EKM Antal ha Dækningsbidrag pr. ha

225 2,52 8.856 9.867 1,11 173 5.696

152 2,54 8.789 10.402 1,18 136 6.475

195 2,56 9.204 11.843 1,29 197 6.883

DB køer DB andet Dækningsbidrag i alt

2.222 1.121 3.343

1.577 968 2.545

2.307 1.624 3.931

Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat*

-3.174 14 605 -1.653 157 -708

-2.043 78 469 -952 214 311

-2.762 8 633 -925 322 1.207

Indtjeningsbalance**

-1.114

-261

326

Økonomiske resultater 2012 på svinebedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/3 24

Antal årssøer Antal årssøer Antal producerede smågrise Antal producerede slagtesvin Antal grise pr. årsso FEs pr. kg tilvækst, smågrise FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris Dækningsbidrag pr. slagtesvin Antal ha Dækningsbidrag pr. ha

Mellem 1/3 23

Højeste 1/3 24

221 456 11.822 5.966 26,8 1,96 2,97 2.958 43 125 148 7.123

158 433 10.901 3.784 27,4 2,03 2,96 3.210 65 170 124 7.881

1.050 685 18.965 6.356 29,6 1,93 2,77 4.161 80 146 198 8.195

DB søer DB smågrise DB slagtesvin DB andet Dækningsbidrag i alt

1.349 505 745 1.220 3.819

1.390 712 645 1.179 3.926

2.850 1.513 929 1.785 7.077

Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat*

-3.258 78 291 -1.590 249 -411

-2.413 38 267 -1.195 186 809

-3.386 58 463 -1.892 500 2.820

-994

196

1.030

Indtjeningsbalance**

Økonomiske resultater 2012 på minkbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/3 16

Mellem 1/3 15

Højeste 1/3 15

Antal minktæver Antal skind pr. tæve Kg foder pr. skind Dækningsbidrag pr. produceret skind Antal ha

1.604 5,18 51 362 13

2.553 5,58 47 397 63

6.567 5,89 46 362 34

DB mink DB andet Dækningsbidrag i alt

3.012 126 332

5.651 765 106

14.004 1.095 303

Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Indtjeningsbalance**

-959 0 31 -154 206 2.262 1.396

-2.147 35 142 -376 289 4.359 3.188

-5.389 44 122 -766 299 9.409 8.090

Investeret beløb i alt

1.093

2.004

7.355

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug.

grobund 24

SKIFTE AF BO

Overfør din ejendom til dine børn nu og spar i skat Enker og enkemænd med mindre landejendomme mv. bør overveje, om ejendommen skal overgå til børnene nu i forbindelse med skiftet af boet efter ægtefællen.

TEKST Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 76 60 24 70

På grund af en afgørelse fra Landsskatteretten i efteråret 2012 gælder der i øjeblikket en ”dobbelt” formuegrænse for, hvornår dødsboer er skattefri. Men det forlyder, at SKAT vil forsøge sig med en lovændring, så denne gunstige mulighed forsvinder.

Derfor kan det være en god idé allerede nu, at lade ejendommen overgå til dine børn i forbindelse med skifte af boet efter din ægtefælle. Det gælder også, selv om du måske ikke lige her og nu påtænker at sælge ejendommen.

Som det nok er de fleste bekendt er der ofte store avancer ved salg af mindre landbrug, byggegrunde og huse med grunde over 1.400 m2.

Det er derfor altid en god idé at få den mulige avance beregnet, inden salget sker.

Hvis du er enke/enkemand og sidder i uskiftet bo efter din afdøde ægtefælle, kan salget i visse situationer ske, uden at der skal betales skat af avancen.

Dette gælder, hvis din

samlede formue inkl. landbrugsejendommen ikke overstiger 5.190.200 kr.

Formuegrænsen på 2.595.100 kr. gælder for halvdelen af den samlede formue i boet, og udgør altså i alt 5.190.200 kr.

Vi har nu i en prøvesag fået afklaret, at dette også gælder skifte af uskiftede boer. Men det er dette beløb, der er risiko for, at ny lovgivning vil halvere.

●

●

SÅDAN OPNÅR DU SKATTEFRIHED Skattefriheden opnås ved, at du ikke sælger ejendommen direkte. I stedet startes et skifte af det uskiftede bo. Under dette skifte skal ejendommen overdrages til dine børn som arv. Derefter sælger børnene ejendommen videre til køberen – eventuelt først efter at formuen i boet er godkendt af SKAT og Skifteretten.

Udgift til advokat mv. ved skifte af uskiftet bo udgør typisk i størrelsesordenen 15.000-30.000 kr.

Det kræver ikke to gange stempelafgift af skøde, selv om ejendommen først arveudlægges til børnene, som så videresælger ejendommen.

Eksempel: ● Du ejer en mindre landbrugsejendom med 40 hektar. ● Ejendommen antages at kunne sælges for

●

●

●

5.000.000 kr. Derudover har du kun et ganske lille bankindestående på 100.000 kr. Samlet formue 5.100.000 kr.

Prisen for stuehuset udgør 1.000.000 kr., som er skattefri. Jord og driftsbygninger 4.000.000 kr.

Ifølge avanceberegning udgør skattemæssig købspris 2.500.000 kr. Derfor avance til beskatning 1.500.000 kr. Skatten af kapitalindkomst udgør i 2013 maksimalt 44,5% = ca. 670.000 kr.

Den beregnede skat på 670.000 kr. kan spares ved at skifte det uskiftede bo.

Derudover er der yderligere besparelse ved at du ikke mister pensionstillæg i ét år svarende til knap 45.000 kr. netto efter skat.

Samlet besparelse i dette eksempel ca. 715.000 kr.

Herfra trækkes ekstraudgifter til advokat for skifte af det uskiftede bo på eksempelvis 25.000 kr.

Netto besparelse 690.000 kr.

Hvis din nettoformue sammen med handelsværdien for ejendommen forventes at overstige beløbsgrænsen på 5.190.200 kr. er der mulighed for: ● Enten at arveudlægge ejendommen til børnene til mindre end den forventede handelsværdi. Prisen

skal dog holdes indenfor den offentlige vurdering +/-15%. ●

●

Eller give gaver til børnene før opstart af skifte af det uskiftede bo for på den måde at nedbringe formuen. Det kan du eventuelt gøre ved at tage lån i banken til gaverne.

Det skal huskes, at bruttoaktiver ekskl. stuehus/bolig også skal være under 5.190.200 kr.

I disse tilfælde vil børnene så skulle betale skat af differencen fra arveudlægsværdien til den højere salgspris til 3. mand.

Men der er i boet opnået skattefrihed fra den skattemæssige købspris op til arveudlægsværdien.

Hvis du eventuelt kan være omfattet af disse muligheder og ønsker at få dette nærmere belyst, er du velkommen til at kontakte Niels Aksel Dalgas på tlf.

76 60 24 70 eller på mail nad@jlbr.dk.

STØTTE ØTTE TIL STALDE

grobund 25

Et samarbejde der styrker rådgivning Jysk Svinerådgivning har i et år samarbejdet med Svinerådgivning Vest i Herning. Konsulenterne her har specialiserett sig primært inden for produktionsrådgivning, lovgivning, KO-sager, miljø, iljø, ledelse samt foderrådgivning. Rådgivningen henvender sig til både de so-holdere, smågrise- og slagtesvineproducenter, konventionelle lle såvel som specialproducenter. Samarbejdet styrker og udvider dermed den faglighed, der i forvejen er hos Jysk Landandbrugsrådgivning.

Særligt inden for foderrådgivning er der god gavn af samarbejdet.

Hos Svinerådgivning Vest består foderteamet af fem konsulenter med hver deres fagområder.

Bjarne Knudsen beskæftiger sig primært med produktionsrådgivning til slagtesvin- og smågriseproducenter, hvor foderrådgivning i mange tilfælde har en central betydning. Ændringer i foderstrategien kan være løsningen på mange af udfordringerne i stalden.

Rikke Lassen Jensen beskæftiger sig primært med foderoptimering til smågrise, slagtesvin og polte. Derudover rådgiver hun inden for foderstoflovgivning og udarbejder arbejdsplaner og risikovurdering på fodermidler, der kræver HACCP-godkendelse.

Kristian Juul Mikkelsen beskæftiger sig primært med produktionsrådgivning i sohold. Her er der ofte behov for at få sat fokus på foderforbrug, -hygiejne og -optimering samt foderkurver til drægtige og diegivende søer.

Det er et fokus område, der i mange tilfælde giver store besparelser på bundlinjen.

FODERMØDE Jens Korneliussen rådgiver primært inden for so- og smågrisefoder. Han har særlige kompetencer inden for brug af biprodukter i blandingerne.

Annette Lykke Voergaard beskæftiger sig med foderstoflovgivning og teknologiansøgninger til udvidelse eller renovering af foderladen.

Det årlige fodermøde for svineproducenter afholdes i år hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund den 13. juni kl. 17. Her er der oplæg om nyt inden for fodring af svin. Der er relevante emner, både for dem der blander selv, og dem der køber færdigfoder. Det er gratis at deltage, og ATR Landhandel sponsorerer middagen.

Ny tilskudspakke på 150 mio. kr. til miljø- og klimavenlige stalde ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Støtten omfatter 40% af støtteberettigede miljøelementer.

Bygherrerådgivning op til 15% af samlet støtteberettigede beregningsgrundlag.

Max. 5 mio. kr. i støtte.

Tilskudsgrundlag på mindst 800.000 kr. (320.000 kr. udbetalt).

Ansøgningsperiode forventes fra 3. juni til 1. september.

Udgifter må ikke være afholdt for det ansøgte.

Byggeri kan påbegyndes når kvitteringsbrev foreligger.

Som udgangspunkt krav om to tilbud.

Bilag på det tilskudsberettigede inkl. montering og arbejdskraft.

HVAD GIVES DER STØTTE TIL? ●

●

●

● ● ● ●

Tilskudstildeling afhænger af, hvornår miljøgodkendelse er givet/ansøgt.

Forsuringsanlæg inkl. pumpehus, procestank, styring, omkostninger til bedre beton.

Ventilation og luftrensning. Fx etablere samlekanal i loft eller gulv eller punktudsugning.

Centralt afkast i høj skorsten, udsugningsenhed mv. Typisk nødvendigt pga. afstand til byzone mv. samt tilhørende specialberegning af lugtgener.

Gyllekøling.

Fasefodring, hvor foder er optimeret i forhold til behov.

Intelligent lysstyring samt LED lys.

Vandkopper frem for nipler.

Investeringer skal være gennemført inden 1/8-2015. Dette kræver, at ejendommen er miljø- og byggegodkendt, hvorfor det er vigtig at få det påbegyndt, hvis det ikke er på plads.

Kontakt miljø- og byggerådgiver Hans Jørn Andresen, tlf. 76 60 21 90 Vedr. ansøgning tilskud: Kontakt driftøkonom Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 eller driftøkonom Martin Thysen, tlf. 76 60 23 74

grobund 26

LØBETARMORM ”Målet er at undgå, at dine dyr på noget tidspunkt udsættes for parasitter!”

Et dyrt bekendtskab i fåreholdet – men parasitter kan forebygges og produktionstab undgås

TEKST Hans Lund Kvæg- og fårerådgiver Tlf. 76 60 23 65

Parasitter af forskellig art giver produktionstab i mange fårebesætninger.

Løbetarmorm og coccidier giver utrivelighed, nedsat immunforsvar, ubehag for dyrene og i værste fald dødsfald blandt lam.

Samtidig er der et produktionstab i form af nedsat tilvækst samt nedsat og dårlig uldkvalitet. En forringet tilvækst ødelægger økonomien, da den giver en ekstra udgift til foder,

og dyrene bliver senere færdige til slagtning.

Ved en normal vækst fra 5 kg til 50 kg på 250 g tilvækst pr. dag, kræver det i alt 180 dage at gøre lammet klar til slagtning. Nedsættes væksten til 125 g tilvækst pr. dag, kræver det i alt 360 dage at gøre lammet klar til slagtning. Den nedsatte tilvækst medfører et øget forbrug af vedligeholdsfoder. I gennemsnit er vedligeholdsfoderet ca.

0,5 FE pr. dag. De ekstra 180 foderdage koster altså 90 FE. Ved en foderpris på fx 1,50 kr. pr. FE giver tilvæksttabet en ekstra udgift på 135 kr.

Parasitterne betyder også, at der er ekstra udgifter til dyrlæge og parasitmidler samt ekstra arbejde i forbindelse med behandlingen mod parasitterne. At holde

styr på parasitterne er omdrejningspunktet for en rentabel produktion, uanset produktionssystem.

De væsentligste indvortes parasitter hos små drøvtyggere er: • Løbetarmorm • Coccidier Behandlingen er vidt forskellig om det er den ene eller den anden parasit.

Først når man ved, hvilken parasit det drejer sig om og kender dennes livscyklus, kan man målrette sin bekæmpelse.

UNDGÅ KRIG Det er bedre at forebygge end at behandle!

Forebyggelse består i følgende: • Bryd cyklus – fjern dyrene fra parasitterne ved

hjælp af flytning/foldskifte • Hygiejne, hygiejne og hygiejne – især med hensyn til foder og vand • Øg dyrets modstandskraft imod parasitten ved hjælp af optimal fodring og pasning • Undgå fodermangel på græs, som tvinger dyrene til at æde græs med parasitter Blandt de vigtige forebyggende råd er at skifte mellem slæt og afgræsning og at undgå overbelægning.

Det er en god idé at give fodertilskud i græsningsperioder med lav græsproduktion. Et andet godt tip er at flytte får/lam ved regn efter en lang tørkeperiode, for ormeæggene klækker især i fugtigt og varmt miljø.

VEJLE Ă&#x2026;DAL

Ingen nationalpark uden lodsejeropbakning - En nationalpark i Vejle Ă&#x2026;dal kan ikke realiseres uden lodsejernes opbakning, og det er naturligt, at mange er bekymrede for, om der vil knytte sig sĂŚrlige bindinger til. Det slĂĽr Vejle Kommune fast i en pressemeddelelse.

- Det er lodsejerne, der har mest pĂĽ spil. Derfor har vi besluttet at sĂŚtte gang i en proces, som skal munde ud i en erhvervs- og udviklingsstrategi, som skal sikre erhvervene gode fremtidsmuligheder samtidig med, at vi fĂĽr bedre natur og ďŹ&#x201A;ere oplevelser, siger borgmester Arne Sigtenbjerg i den forbindelse.

Vejle Kommune har holdt sonderende møder med reprÌsentanter for lodsejerne, og nu fortsÌtter drøftelser i arbejdsgrupper med reprÌsentanter for skovbrug, dambrug, landbrug og andre naturbaserede erhverv.

Vejle Kommune understreger, at der ikke er truffet nogen beslutninger, men at man undersøger fordele og ulemper ved en nationalpark i Vejle Ă&#x2026;dal. En realisering af en nationalpark vil desuden forudsĂŚtte, at forligskredsen bag nationalparkforliget gĂĽr ind for det.

Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, bekrÌfter at Vejle Kommune har orienteret om planerne, og at man fornylig har haft et orienterende møde med chefen for Natur- og Friluftsliv. Bjarne Larsen har noteret sig Kommunens holdning omkring lodsejerinddragelse og frivillighed, og Jysk Landbrug holder sig orienteret om projektets udvikling og arbejder aktivt for landbrugets interesser i sagen.

)! % ! ! ( ! # ' ( ! # ' % & % !

)! % ! " # )! ' % $ " % )! ' ! # " ! # $! " !! # % !

k $ ' ! k " $ ' # & " ( k !" $ ' !

Tilbud om k $ ' !# bustran sport fra Billu & % nd og Es bjerg til Midde lfart.

Se jlbr.d

k jÂ&#x;4BIHLJPQÂ&#x;LDÂ&#x;FKQOLARHQFLKÂ&#x; $ ! " " # & $

jÂ&#x;4>KAMI>KBOKBÂ&#x;Â&#x2021;Â&#x;"BQÂ&#x;H>KÂ&#x;DÂ&#x20AC;OBPÂ&#x;JBDBQÂ&#x;?BAOB $ "& & ! # & $

jÂ&#x;(RO>BKÂ&#x;FÂ&#x;S>KAMI>KBOKBÂ&#x;Â&#x2021;Â&#x;ELIABOÂ&#x;ABKÂ&#x;Ă&#x2018;S>KAĂ&#x2018; $ $ " # & $

jÂ&#x;"B?>QÂ&#x;JBIIBJÂ&#x;P>IBKÂ&#x;LDÂ&#x;M>KBI jÂ&#x;)>ÇĽB jÂ&#x;4FÂ&#x;C>PQELIABOÂ&#x;MOBPPBQÂ&#x;Â&#x2021;Â&#x;&Â&#x20AC;OFKDPC>PBKÂ&#x;PH>IÂ&#x;?ORDBPÂ&#x;>HQFSQ $ $ ! $ " " # & $

jÂ&#x;)LOQÂ&#x;FKAI DÂ&#x;JBAÂ&#x;OBDFLK>IQÂ&#x;MBOPMBHQFS jÂ&#x;"B?>QÂ&#x;JBIIBJÂ&#x;P>IBKÂ&#x;LDÂ&#x;M>KBI jÂ&#x; CORKAFKDÂ&#x;Â&#x;$

Din forening

grobund 27

Vigtige datoer 1. JULI Udyrkede arealer skal slĂĽs mindst hvert andet ĂĽr i perioden fra den 1. juli til 15. september.

Arealer med permanent grĂŚs og grĂŚs i omdrift skal slĂĽs mindst en gang hvert ĂĽr i perioden fra den 1. juli til 15. september. SlĂĽning kan erstattes af afgrĂŚsning.

15. JULI Udyrkede landbrugsarealer mü jordbearbejdes og tilsüs forud for en efterürssüet afgrøde.

20. JULI Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.

31. JULI Frist for at udtage jordprøver pü kvÌgbrug, der for tredje ür bruger op til 2,3 DE/ha.

Afgrøder, som gødes i den forlÌngede planperiode (august og september) og høstes i efterüret, for eksempel grÌs, regnes dog med til planperioden 2012/2013.

1. AUGUST Frist for ansøgning i den ordinÌre runde for diverse tilskud.

Se omtale side 13.

PĂĽ JB 5-11 samt pĂĽ alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. PĂĽ JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: Ă&#x2DC;kologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme ĂĽr har vĂŚret dyrket roer, en rĂŚkke gartneriafgrøder, ďŹ&#x201A;erĂĽrige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende ĂĽr skal dyrkes ďŹ&#x201A;erĂĽrige vedplanter.

Frist for at sü pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrøder mü dog süs til og med den 20. august.

Frist for at sĂĽ grĂŚsudlĂŚg i silomajs pĂĽ kvĂŚgbrug med mere end 1,7 DE/ha.

14. AUGUST Frist for at omlÌgge fodergrÌs til fodergrÌs og grønkorn med grÌsudlÌg.

20. AUGUST Frist for at sü korsblomstrede efterafgrøder, der skal regnes med til pligtige efterafgrøder.

30. AUGUST Det er tilladt at udbringe ensilagesaft efter høst og frem til den 31. oktober pü bevoksede marker eller marker, hvor der skal vÌre vintersÌd.

31. AUGUST Frist for at indberette alternativer til pligtige efterafgrøder samt alle udlagte pligtige efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service.

Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgrÌsning, pü grÌsarealer pü kvÌgbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning mü først ske fra den 1. marts.

Betingelser for tÌt lavt plantedÌkke skal vÌre opfyldt. Hvis ikke det er muligt, sü husk at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen.

grobund 28

JUBILÆER

Seks 40 års jubilæer Fire revisorer havde i juli måned 1973 deres første arbejdsdag i det, der i dag hedder Jysk Landbrugsrådgivning. Det var en tid, hvor opgaverne med bogføring, moms og regnskab fortsat var i stor vækst, og mange nye blev ansat.

Her 40 år efter har opgaverne ændret sig meget, men fælles for de fire er, at de fleksibelt og omstillingsparat har tilpasset sig udviklingen. Med årene har de påtaget sig nye og større opgaver, og de har alle sat deres særlige præg på rådgivningen og regnskabskontorerne. I dag er alle fire samlet under Jysk Regnskab, og de er eller har været afdelingsleder eller gruppeleder.

Preben Jensen, Revisor og afdelingsleder i Billund 1. juli 1973 startede Preben Jensen som elev på Landbrugscentret i Grindsted og fortsatte som assistent, men blev ret hurtigt forfremmet til revisor og senere gruppeleder. I dag er Preben Jensen leder af afdeling 60 i Billund og samtidig revisor for en række kunder.

Andreas Knudsen, Revisor i Esbjerg Andreas Knudsen indledte sin karriere som nyuddannet kontorassistent den 1. juli 1973 i Ribe og senere Bramming på Landboforeningernes Regnskabskontor. Andreas arbejdede sig over nogle år op til at blive revisor og

gruppeleder for 250 regnskaber. I dag er Andreas revisor for ca. 100 kunder på Jysk Landbrugsrådgivnings kontor i Esbjerg.

Bodil Christensen, Revisor og afdelingsleder i Esbjerg Bodil Christensen startede 15. juli 1973 som elev på det daværende Ribe Amts Vestre Landboforeningers regnskabskontor i Varde og fortsatte derefter som assistent. I midten af 80’erne udnævntes Bodil til holdlederassistent efter at have afsluttet uddannelsen som reg. revisor. Nogle år senere fik hun titel af regnskabskonsulent. I 2008 udnævntes Bodil som afdelingsleder, hvilket hun også er i dag samtidig med at hun er revisor for en række kunder på kontoret i Esbjerg.

Villy Pedersen, Revisor i Esbjerg Villy Pedersen indledte sin karriere i landbrugsrådgivningen den 15. juli 1973. Han blev dengang elev på det daværende Ribe Amts Vestre Landboforeningers regnskabskontor i Varde og fortsatte som assistent. Villy videreuddannede sig og blev i 1976 reg. revisor. Villy blev dermed ret hurtig forfremmet og senere gruppeleder. I dag er Villy revisor i Esbjerg for en række kunder, men var indtil 2011 også afdelingsleder.

1. august 2013 kan debitorbogholder Elin Olesen fejre 40 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning. Elin var oprindelig ansat på Nr. Nebel Landboforenings regnskabskontor, indtil det indgik i fusioner, der sluttelig blev til Jysk Landbrugsrådgivning.

Elin har fulgt med tiden og mestrer sin funktion til både kollegaer og kunders store tilfredshed. Engagementet er i særklasse og bemærkelsesværdigt set i lyset af udviklingen i opgavernes karakter og kompleksitet. Elin Olsen træffer man i administrationen på John Tranums Vej i Esbjerg.

Gæster i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg kan være ret sikre på at møde Anna Flintholm Hansen i receptionen, hvor hun tager imod med smil og hjælpsomhed.

Hun blev ansat 1. august 1973, og efter en elevtid på regnskabskontoret i Brørup blev hun allerede i august 1976 tilbudt arbejde i receptionen. Det viste sig snart, at det at have mange bolde i luften passede Anna fint. At være virksomhedens stemme og ansigt udadtil forpligter, og kedeligt bliver jobbet aldrig.

Anna har i mange år haft ansvaret for den obligatoriske receptions-oplæring, som husets nye elever tidligere gennemgik.

25 års jubilæum Den 15. juli har revisorassistent og registreret revisor Dorte Greve Hansen 25 års jubilæum.

I 1988 startede Dorte som elev på Landbogården i Brørup. Efter endt elevtid fortsatte Dorte som assistent, men videreuddannede sig yderligere og blev reg. revisor.

Dorte har igennem 25 år med stor dygtighed løst mange forskelligartede opgaver såsom bogføring, moms, regnskabsopgørelse, revision og senest kvalitetssikring i forhold revisorlovningen. Dorte arbejder også som farmsekretær.

Hun formår at løse opgaverne med stor kvalitet og indsigt til gavn for både kunder og kollegaer. Økologikonsulent Henning Sørensen blev ansat den 1. august 1988 i Give og Omegns Landboforening som planteavlskonsulent. Ret hurtigt blev Henning involveret i arbejdet med at reducere anvendelsen af planteværn i marken. Siden var springet ikke så langt til økologien, og Henning har hjulpet rigtig mange midtjyske økologer godt på vej.

Henning har desuden arbejdet meget med udviklingsprojekter, bl.a. som projektleder på et stort projekt omkring jordpakning/jordløsning på sandjord. I dag arbejder Henning bredt indenfor økologi, natur, vildt, bæredygtighed, værditilvækst m.m. Henning er vellidt af kunderne og yder altid en optimal indsats, hvor han er involveret.

HANDEL OG BYGGERI

grobund 29

Kjærgård – en landbrugsskole i medvind

Et kig ud over området med de gamle elevboliger i baggrunden og området, hvor den nye idrætshal opføres.

Med det første spadestik torsdag den 16. maj til en ny, 1.200 m2 stor idrætshal med servicefunktioner, kan Kjærgård Landbrugsskole begynde at se enden på et 13 mio. kr. stort anlægsprojekt.

Udover idrætshallen har anlægsarbejdet omfattet to elevbygninger med i alt 12 enkeltværelser med eget bad, 3 stk. køresiloer på 1.500 m2 samt et biologisk vandrensningsanlæg via grovfilterbassin og 7.000

piletræer fordelt i to pilegårde.

Køresiloerne blev taget i brug sidste år, vandrensningssystemet er under anlæg, elevhusene forventes at stå færdige først i juni, og til oktober kan eleverne

spille indendørs fodbold i idrætshallen.

Med udvidelserne får de godt 100 årselever nye undervisningsmuligheder, og skolen kan med faciliteterne øge belægningen med kurser udenfor skoleforløbene.

Værd at vide om hushandel I april afholdt TELLUS Advokater sammen med LandboGruppen igen vores populære arrangement ”Hus & Pizza”, hvor godt 30 deltagere blev klædt på til deres første hushandel.

Det gratis arrangement blev indledt med fælles pizzaspisning. Derefter gennemgik ejendomsmægler Allan Dichow en salgsop-

stilling, og blev fulgt op af Handelsbankens udsendte, som oplyste om finansieringsmuligheder. Til sidst gennemgik advokat Ellen Marie Sørensen de familie-

retlige forhold i relation til en hushandel, og kollegaen Jacob Carl fortalte om købsaftale og andre dokumenter.

Den store opbakning gør naturligvis, at vi fasthol-

der det som et tilbagevendende arrangement, som vi forventer at afholde igen til efteråret. Nærmere info kan ses på tellusadvokater.dk.

LandSyd I/S Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Personalenyt Nyansættelser Michael Vinsbøl, 16 år, er ansat som ITsupporter-elev i Jysk IT i Billund.

Dorthe Lykkegaard Hansen, 32 år, er ansat som sekretær i LandboGruppen Jysk på kontoret i Esbjerg.

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 30

KALENDER

GROVFODEREKSKURSION 2013 Onsdag den 12. juni kl. 8.30 Årets Grovfoderekskursion går til Bjørnkær, Lintrupvej 51, 6630 Rødding og Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, 6640 Lunderskov. Kom og se spændende optimeringsmuligheder i stald og mark.

Tilmelding senest den 10. juni på tlf.

87 40 55 90 eller aha@vfl.dk Arrangør: Specialudvalget for grovfoderproduktion

FODERMØDE 2013 Torsdag den 13. juni kl. 17.00 - 22.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Hjortlund Stutteri og Horse Treatment og Jysk Landbrugsrådgivning inviterer til rundvisning på stutteri og i behandlingsafdeling. Hesterådgiver Anita Skou Henriksen, Jysk Landbrugsrådgivning fortæller lidt om uvildig foderrådgivning og hvilke løsninger, der er fundet frem til hos Hjortlund Stutteri og Horse Treatment.

Se det fyldige program på side 5.

Jysk Landbrugsrådgivning serverer kaffe og kage.

Arrangementet er gratis, men forudsætter tilmelding senest den 17. juni på tlf. 76 60 21 00 eller ash@jlbr.dk.

GENERALFORSAMLING I PLANTNING OG LANDSKAB VEJEN Vi mødes på P-pladsen ved Klelund Plantage på Agerbækvej kl. 19.30.

Rundvisning i Klelund Dyrepark, hvor vi blandt andet skal høre om hedeprojektet.

Efterfølgende kører vi til Hovborg Kro, hvor generalforsamlingen afholdes.

Arrangør: Plantning og Landskab Vejen

SOMMERUDFLUGT

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Svinerådgivning Vest

GYLLE TIL MAJS Torsdag den 13. juni kl. 19.00 ved Mads Kragh, Gilbjergvej 51, Hegnsvig For at få næringsstofferne ud til majsen på et senere tidspunkt end normalt, vil vi præsentere forskellige metoder til at få gylle kørt ud i majs i juni måned.

Jysk Landbrugsrådgivning er vært ved en forfriskning.

Arrangør: Jysk Mark

BESØG HOS HJORTLUND STUTTERI OG HORSE TREATMENT Tirsdag den 18. juni kl. 18.30 på Gartnervej 4, 6710 Esbjerg V

Tirsdag den 25. juni kl. 10.00 - 12.00 Hos Kristen Ibsen, Hellevej 28, 6818 Årre

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

Tirsdag den 18. juni på Hovborg Kro

Kom til GRATIS fodermøde og hør bl.a. om fremtidens sofodring, teknologipuljen, fodring af polte, styring af sofoderforbruget, færdigfoder og nye normer og få en opdatering på råvarer og det finansielle marked.

Se detaljeret program på www.jlbr.dk. ATR Landhandel er vært ved middag og kaffe.

Tilmelding senest onsdag den 12. juni kl. 12 på tlf. 76 60 21 00.

DEMODAG AFGRÆSNING RUG

Onsdag den 19. juni kl. 19.00 Lønborggård, Lønborggårdvej 1, 6880 Tarm Medlemsudflugt til Lønborggård med guidet rundvisning i og omkring det nyindrettede feriecenter og i Skjern enge.

Pris 100 kr. for voksne, børn 50 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest mandag den 17. juni.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Jysk Økologi har i samarbejde med KWS etableret demoparceller med forskellige rugtyper, udsået med forskellige udsædsmængder og forskellige græsser. Formålet er at finde ud af, hvilken udsædsmængde, der er det optimale og komme med et bud på, hvilken type rug, der egner sig bedst.

De rugtyper, der er udsået er: Almindelig populationsrug, hybridrug, grønrug og en type, der specielt er udviklet til biogas. Vi vil se, hvilke typer der konkurrerer bedst med ukrudt.

Der afsluttes med grillede økologiske oksebøffer med salat og økologiske rugboller.

KWS er vært ved demodagen.

Arrangør: Jysk Økologi

SYSTEMATIK I MÆLKEPRODUKTIONEN Mandag den 1. juli kl. 19.30 Vestterpvej 18, 7200 Grindsted

FRA LANDBRUG TIL NATUREJENDOM Torsdag den 20. juni kl. 19.00 Hos Søren Tanghus, Skødevej 20, 6622 Bække Vi ser på beplantning i et vådområde, hvor planteavlskonsulent Henning Sørensen sætter fokus på elementerne i naturplanen.

Hvordan passer kødkvægsproduktion ind med naturpleje? Der bliver lejlighed til at vende aktuelle planteavlsspørgsmål under besøg i kornmarken.

Grindstedegnens Familielandbrug er vært ved grillpølser og Jysk Landbrugsrådgivning ved øl/vand. Alle er velkomne!

Arrangør: Grindstedegnens Familielandbrug og Jysk Deltid

STORMØDE OM DE NYE VANDPLANER Mandag den 24. juni kl. 19.00 - 21.30 i Middelfart Kom og hør, hvad der er ændret – og ikke ændret – ved de nye vandplaner. Hør hvad din organisation gør, og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandplaner. Se mødested og detaljeret program på side 27. MULIGHED FOR BUSTRANSPORT FRA BILLUND OG ESBJERG. Se nærmere på jlbr.dk Arrangør: Din lokale forening og Landbrug & Fødevarer

Vi besøger Susanne og Jacob Nielsen, Vestterpvej 18, 7200 Grindsted. Her drives et effektivt kvægbrug med 650 jerseykøer (9.500 EKM) og 350 ha. Vi sætter fokus på styring og systematik, som forudsætninger for succes i mælkeproduktionen.

Tag ægtefælle og medarbejdere med til en spændende aften.

Jysk Kvæg er vært ved kaffen, som indtages på ejendommen.

Arrangør: Jysk Kvæg

ØKOLOGISK KARTOFFELDAG Tirsdag den 23. juli kl. 13.00 – 15.00 Frederikshåbvej, Randbøl (indkørsel fra Hærvejen) Fremvisning af testmark for økologiske fremavlspartier og nye sorter ved forsøgsvært Oluf Sørensen. Konsulenter og sortsrepræsentanter deltager.

Arrangør: Jysk Økologi

KALENDER RIBE DYRSKUE – Danmarks smukkeste Fredag den 26. juli kl. 9.00 – 16.00 Hovedengen, Ribe Se det fulde program på ribedyrskue.dk.

Deadline for dyretilmeldinger er mandag den 8. juli.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

STORE KARTOFFELDAG 2013 Torsdag den 1. august kl. 08.30 Hos Kjargaarden I/S i Sunds Kartoffelavlere og andre interesserede inviteres på en rundtur i forsøgsmarken beliggende på Vestermosevej 5, 7430 Ikast.

Seks poster er fordelt på marken med præsentation af bl.a. sorter af spise- og stivelseskartofler, ukrudtsbekæmpelse og mekanisk, forskelligt læggemateriale og relevante maskiner.

Se detaljeret program på www.jlbr.dk.

Der vil kun være én rundvisning, så man opfordres til at deltage fra begyndelsen.

Arrangementer er GRATIS, og alle er velkomne!

grobund 31

HØSTMARKED I ESBJERG Lørdag den 3. august Udstillinger på torvet, hvor der kommer flere tusinde besøgende.

VARDE Å DAG Søndag den 25. august kl. 10.00-15.00 En dag med oplevelser af natur og kultur langs Varde Å. Mange foreninger og organisationer er engageret i eventen. Blandt andet Åbent Landbrug Sydvest, der deltager med en stand og konkurrencer ved Janderup Ladeplads, hvor de også informerer om naturpleje og viser Galloway-kvæg.

Se det fulde program på vardeaadag.dk.

ØKOLOGISK BEDRIFTSBESØG Tirsdag den 3. september Hos Pia og Rud Bruun, Favrskovvej 60, 6670 Holsted.

Bedriften består af en svinebesætning på ca. 70 søer og en kvægbesætning på ca. 140 køer. Kvægbesætningen er fra maj 2013 under omlægning til økologisk drift.

Vi ser på muligheder og udfordringer i samdrift mellem kvæg og svin.

Arrangør: Jysk Økologi

Jysk Økologi inviterer til en spændende aften på en kombineret økologisk kvæg- og svinebedrift.

Arrangør: Lemvigegnens Landboforening, Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning

EFTERAFGRØDER Fredag den 2. august Demonstration med forskellige maskiner til etablering af efterafgrøder. Stedet offentliggøres senere.

Arrangør: Jysk Mark

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften

Bustur langs vestkysten

Mandag den 15. juli kl. 18.30 Den Gyldne Middelvej 9, Brande Vi mødes hos Ketty og Søren Eriksen i Brande. Derefter besøg hos Sine og Arne Hansen, Pilkmosevej 11, Brande. Medbring selv kaffe.

Torsdag den 27. juni kl. 8.30 Vi mødes kl. 8.30 ved Varde Fritidscenter og kører til Stauning Whiskybrænderi, hvor vi får formiddagskaffe og efterfølgende rundvisning og smagsprøver på de fine dråber – mod betaling. Herefter skal vi se sandskulpturerne i Søndervig, hvor vi spiser vores medbragte mad. Om eftermiddagen får vi rundvisning på Strandingsmuseet i Thorsminde. Dagen afsluttes med besøg på herregården Nørre Vosborg, hvor vi ser de gamle stuer og bygninger, og dernæst spisning i herregårdens restaurant.

Forventet hjemkomst kl. 21.

Pris: 750 kr.

Tilmelding senest den 20. juni til Hanne og Harald – tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl – tlf. 75 26 40 59.

Aftentur ud i det blå Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Eftermiddagstur til Filsø, Blaabjerg Plantage og Krondyrreservatet Onsdag den 21. august Bus afgår fra Skovpavillonen, Ribe kl. 13.00 Landbrugscentret i Bramming kl. 13.15 og Korskroen kl. 13.30 Vi mødes med guiden Gert Ravn i Oksbøl.

Kaffen, som bestyrelsen tager med, indtages i det fri.

Vi kører gennem Filsø-området, hvor god landbrugsjord er blevet til sø og gør stop forskellige steder og vandrer lidt i naturen.

Videre gennem Blaabjerg Plantage via Gl. Henne by, Filsø Å og Filsø Hede, hvor der går fritgående naturplejende kvæg.

Der afsluttes på Stausø Restaurant med middag ca. kl. 18.00.

Tur til Toscana Den 15.-22. september Der er fire ledige pladser. Tilmelding til Mols Rejser, tlf. 75 87 12 12.

Mandag den 12. august kl. 17.00 Vi mødes ved Grill-Stedet (Brejning Kro), Ringkøbingvej 72, Spjald. Vi slutter aftenen i Flamingo Park i Vemb (kendt fra Søren Ryges TV-program som Fjumses have).

Brørup Landboforenings Seniorklub

Virksomhedsbesøg Onsdag den 11. september Vi besøger Sydenergis nye administrationsbygning i Esbjerg. Nærmere info følger i næste Grobund.

Tur til Ungarn Den 22.-27. september Der er få ledige pladser. Program og tilmelding hos Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45.

Foredrag Mandag den 30. september kl. 14.00-16.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup EU-parlamentsmedlem Jens Rhode (V) holder foredrag.

Besøg på Lystfiskergården og Roust Spær Tirsdag den 13. august kl. 14.00 Søvej 1, Roust På Lystfiskergården hører vi om stedets historie, nyder naturen og drikker vores medbragte kaffe. Interesserede kan komme allerede fra kl. 10 og for kun 50 kr. fiske frem til kl. 14.

Kl. 16 besøger vi Roust Spær, hvor Robert og Erik Pedersen viser rundt.

Tilmelding senest mandag den 12. august til Ruth og Karl – tlf. 75 26 40 59 eller Ester og Vagn – tlf. 75 29 80 28.

Bustur til Thy og Vendsyssel Mandag den 26.-28. august Alt udsolgt.

grobund 32

Til Jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

% ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

GĂĽr du med tanker om køb eller salg? â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Allan Elsted Hansen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Cand. agro.

Allan Dichow Statsaut. ejendomsmĂŚgler Valuar

Holger Bjørnskov Ejendomskonsulent

Birgit B. Pedersen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr

aeh@landbogruppen.dk 7660 2134

adi@landbogruppen.dk 7660 2332

hob@landbogruppen.dk 7660 2135

bpe@landbogruppen.dk 7660 2141

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; Majsmarken 1, 7190 Billund