Den sydvestjyske fødevareklynge

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE Landbruget er et bærende erhverv med et stort uudnyttet vækstpotentiale.

Læs om fakta, følelser og forhindringer.

Jørn Kjær Madsen

4

Med over 2.000 malkekøer er Rønhave I/S i Store Darum Danmarks største mælkeproducent. En af de to ejere, Jørn Kjær Madsen, befinder sig godt i et af landets mest kvægtunge områder.

Erling Christensen

6

Karin og Erling Christensen praktiserer åbenhed på flere niveauer i deres landbrugsvirksomhed. Åbenheden over for omverdenen går hånd i hånd med nye ejerformer og nye måder at skabe indtjening på.

Casper Bang Olesen

14

Mindre end halvandet år efter at være blevet selvstændig svineproducent råder Casper Berg Olesen over 11 ejendomme syd for Ribe. Ruslandskrisen har udskudt store investeringer.

Så meget fylder fødevareklyngen i din kommune...

Fakta og statements fra landboformænd og borgmestre

8-13

Gregers Kristensen

16

Gregers Kristensen har sat investeringen i et nyt staldanlæg i bero, fordi nye lovkrav vælter ned over erhvervet, og han mangler signaler fra politikerne.

Nicki Løbner

18

Nicki Løbner realiserede 1. januar 2014 en mangeårig drøm om at få sin egen minkfarm. Han tror på fremtiden og er tilhænger af, at erhvervet åbner sig for en til tider kritisk opinion.

Udgivet af Sydvestjysk Udviklingsforum i samarbejde med landbrugets organisationer i Varde, Vejen, Esbjerg og Tønder kommuner.

Redaktion: FMK Presse & Tekst Lilli Snekmose, Jysk Landbrugsrådgivning Erik Dam, Sydvestjysk Udviklingsforum Foto: Red Star Layout: Heidi Hönger, Jysk Landbrugsrådgivning Tryk: Vest Tryk, Holsted

VÆKST OG VELFÆRD Indsatsen fra dygtige og vækstorienterede landmænd har afgørende betydning for økonomien og velfærden i kommunerne i den sydvestlige del af Jylland.

De færreste ved, at en fjerdedel af Danmarks mælkeproduktion foregår i de fire kommuner, Esbjerg, Tønder, Varde og Vejen. Alene de godt 3.500 landbrugsbedrifter i området har en omsætning på over 13 milliarder kroner.

Hver ansat i landbruget afleder fire ansatte i følgeerhverv. Det medfører, at op til hver femte familie i kommuner i vores område er afhængig af, at landbrugserhvervet har sunde levevilkår.

Kommunerne bag Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) har selvsagt en stor interesse i, at et erhverv, der spiller en så vital rolle for vores økonomi, har de bedst mulige rammebetingelser. Vi er os vores ansvar bevidst, og det vigtigste værktøj i samarbejdet med landbrugserhvervet er vedvarende at have en tæt dialog.

Som kommuner er vi både myndighed og samarbejdspartner. Det indebærer, at vi ikke kan bøje loven, når det handler om at varetage overordnede naturinteresser og miljøkrav. Erfaringerne viser, at vi møder stor forståelse fra landmænd og organisationer for at fritage arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, når de til gengæld får lov til at udnytte områder, der er bedre egnede til intensiv landbrugsdrift.

Den tætte dialog med både de landmænd, vi møder i forbindelse med den kommunale sagsbehandling, og de landboorganisationer, der varetager erhvervets interesser, bygger bro over misforståelser og leder frem til løsninger, alle kan leve med.

I denne folder kan du møde fire landmænd og en minkavler, som alle har et stort ønske om at skabe vækst og arbejdspladser – og leve i harmoni med deres omgivelser. Som SVUF-formand er det mit håb, at folderen vil bidrage til forståelsen af landbrugets betydning for velfærden og udbuddet af kvalitetsfødevarer i vores område.

Erik Buhl Formand Sydvestjysk Udviklingsforum

FAKTA ”Man taler meget om klynger i erhvervslivet, og vi er en kvægklynge. Der er så mange køer i dette område, og der er så mange med specifik viden, at der altid er hjælp at hente."

Jørn Kjær Madsen, mælkeproducent

Virksomhed: I/S Rønhave med godt 2.000 malkekøer og 1.300-1.400 hektar jord.

Produktion: 20 mio. kg mælk.

Ejer: Jørn Kjær Madsen (født 1967) i kompagniskab med Johannes Lauridsen.

Grunduddannelse og toårig uddannelse som landbrugstekniker på Vejlby Landbrugsskole.

Gift med Betina, fire børn.

KÆMPEN I KVÆGKLYNGEN

Med over 2.000 malkekøer er Rønhave I/S i Store Darum Danmarks største mælkeproducent. En af de to ejere, Jørn Kjær Madsen, befinder sig godt i et af landets mest kvægtunge områder.

fjer

4

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

Alt er større i landbrugsvirksomheden Rønhave I/S, som Jørn Kjær Madsen siden 2001 har drevet sammen med kompagnonen Johannes Lauridsen. Jørn kom selv med 90 køer og Johannes med 50, da de i 2001 etablerede sig uden for Store Darum.

Nu er de Danmarks største mælkeproducenter med over 2.000 malkekøer og 1.3001.400 hektar jord, som de enten selv ejer, lejer eller har dyrkningsaftaler på. De samarbejder med omkring 30 landmænd i omegnen om dyrkning af majs, udkørsel af gylle og pasning af opdræt.

Rønhave I/S beskæftiger ca.

40 fastansatte medarbejdere, hvoraf mange er specialiserede i at tage sig af særlige opgaver i driften. Det gælder også Jørn Kjær Madsens hustru, Betina, der blandt andet tager sig af ansættelseskontrakter og løn på kontoret, hvor også Lene Eriksen, uddannet agrarøkonom, arbejder. Hun arbejder med foderplaner, kontrakter, regnskaber, bogholderi og myndighedskontakter.

- Hele ideen med virksomheden er kommet af, at vi med Johannes’ ord skulle have få hjul, der kørte meget. Malkeanlægget skulle arbejde så meget som muligt, og det samme gælder fuldfodervogne og traktorer. Nu er vi kommet ud over det stadium med uddelegering af ansvar, som mange landmænd med 300-400 køer kan have problemer med, og det er nemmere for os at vokse 10-15 procent. Vi har pigerne

fjerkræ

på kontoret, og vi har ansvarlige for mark og stald samt vedligeholdelsesfolk, siger Jørn Kjær Madsen.

Lærevillige og rare rumænere

De godt 2.000 malkekøer er fordelt på fire adresser, 1.600 på tre ejendomme ved Endrup og godt 400 køer i Store Darum, hvor de drægtige køer samles og udløser seks kælvninger i døgnet i snit. På to af gårdene er der miljøtilladelser til, at det samlede antal malkekøer kan øges til 2.800 uden nybyggeri.

Alt er sat i system i Rønhave I/S. En medarbejder fodrer i løbet af otte-ni timer dagligt alle køer, to piger tager sig af de små kalve op til fire måneder, inden de overgår til at blive passet af fem andre landmænd, og en sørger for køernes klove.

30 af medarbejderne er østeuropæere, hovedsageligt rumænere suppleret af enkelte ukrainere. Før finanskrisen tog flere unge danskere et job med at malke køer under uddannelsen, men efterhånden blev det sværere at finde danskere til at malke klokken fire om morgenen.

- Udlændingene er lærevillige, rare folk, der er interesserede i at tjene nogle penge for at etablere sig med hus og familie. De fleste kommer med ingenting, og efter en prøvetid på tre måneder får de overenskomstlignende løn på danske vilkår. Med vores størrelse og synlighed er det vigtigt, at vi i alt, hvad vi foretager os, gør tingene rigtigt. Vi kan ikke gå på kompromis, siger Jørn Kjær Madsen.

end englænderne og tyskerne – det er der nemlig mange penge i – og at manglende oprensning af vandløb kan gøre det svært at køre på markerne, har han et positivt sind.

Det gælder også forholdet til myndigheder.

- Kommunerne er blevet meget bedre, både med miljøsager og byggetilladelser. Der er opstået en anden samarbejdsånd de seneste seks-syv år. Før kunne der gå-to-tre år med at behandle en sag, nu er det under et år, siger Jørn Kjær Madsen, hvis organisatoriske arbejde begrænser sig til en bestyrelsespost i Dansk Kvægs bestyrelse.

Jørn Kjær Madsen holder fortsat af at færdes blandt køerne i staldene. Han er samtidig bevidst om sin rolle som virksomhedsleder med ansvar for mange mennesker, både medarbejdere og samarbejdspartnere, som i november samles til et møde om årets forløb og fremtiden. Når mælkekvoterne ophæves 1. april 2015, vil det kræve yderligere fire medarbejdere.

Kvægklyngens styrke

Rønhave I/S tilhører et specialiseret landbrugsområde i den sydvestlige del af Jylland. Det gælder ikke kun de landmænd, der driver kvægbrug, men også byggefolk, håndværkere, dyrlæger, maskinstationer og pengeinstitutter med specialister inden for landbrug.

- Man taler meget om klynger i erhvervslivet, og vi er en kvægklynge. Nogle landmænd mødes i organiseret form, andre udveksler erfaringer og viden på et mere uformelt niveau, og jeg har selv et enormt netværk at trække på. Der er så mange køer i dette område, og der er så mange med viden om specifikke områder, at der altid er hjælp at hente.

Det kan være, hvis man skal rekruttere en ny driftsleder, hvis køerne giver for lidt mælk, eller man skal investere i en ny fuldfodervogn, siger Jørn Kjær Madsen.

Med udsigt til et fald i mælkeprisen på måske 50 øre pr. kg i 2015 vil indtjeningen falde.

Mejerigiganten Arla giver den samme pris pr. kg i alle lande, uanset driftsomkostninger, og derfor er det ifølge Jørn Kjær Madsen så essentielt, at danske landmænd kan konkurrere. For mælk kan flyttes.

Kommuner har oppet sig

Selv om han kan være irriteret over, at han må bruge langt mindre kvælstof på markerne

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

5

FAKTA Virksomhed: Søndergaarden med 450 malkekøer og godt 300 hektar jord.

Produktion: 4,2 mio. kg mælk.

Ejer: Erling Christensen (født 1961).

Grunduddannelse på Ladelund Landbrugsskole suppleret med en række kurser.

Gift med Karin, to børn.

STÆRKE HOLDNINGER

FRA UDKANTEN Karin og Erling Christensen praktiserer åbenhed på flere niveauer i deres landbrugsvirksomhed. Åbenheden over for omverdenen går hånd i hånd med nye ejerformer og nye måder at skabe indtjening på.

”Her har vi højt til himlen og et stort potentiale for at udvikle os, fordi vi har plads.”

Erling Christensen

6

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

af sin virksomhed, hvis man er åben og ærlig.

Det er et forsømt område, og jeg kan ikke forstå, at der ikke er mange flere landmænd, der gør det, siger Erling Christensen.

På vej mod 800 køer

Selv om Erling Christensen er femte generation på Søndergaarden syd for Visby i Vestsønderjylland, er han ikke bundet af traditioner.

Han tager gerne en debat om livskvaliteten på landet, landbrugets ejerformer og Udkantsdanmark, som han vil gøre til et stærkt brand og ikke en fællesbetegnelse for områder af Danmark, hvor alting er gået i stå.

- Her har vi højt til himlen og et stort potentiale for at udvikle os, fordi vi har plads. Når vi forklarer politikerne, hvad vi laver, skriver de positive læserbreve, men når de så kommer i Folketinget, gør de det modsatte. Derfor skal vi selv sætte processer i gang. Politikerne har sværere ved at bremse initiativer, der er sat i gang, for så må de på banen, men vi drukner i mangel på politisk handlekraft, siger Erling Christensen.

Med 450 malkekøer er han meget afhængig af en mælkepris, der tidligere kunne svinge inden for få øre, men nu kan variere helt op til en krone. Samtidig stiger råvarepriserne. Erling Christensen er derfor meget optaget af, at landmænd skal have andre indtægtsmuligheder for at stabilisere indtjeningen, og han har valgt at bruge megen tid på formandsposten i Sønderjysk Biogas. Sent i 2015 ventes et anlæg til 250 mio. kr., som skal producere biogas til nettet af landmændenes gylle og dybstrøelse, at stå færdigt i Bevtoft.

- Biogas er en af vejene til at skabe kontinuerlig indtjening. Det skaber merværdi af gylle

og dybstrøelse, der sælges til anlægget, og jeg forventer selv at få 200.000-250.000 kr. årligt i afkast af investeringen. Vi er ca. 100 medlemmer af Sønderjysk Biogas, heraf 70 med anparter, og det er vigtigt, at vi landmænd bliver medejere på linje med eksterne investorer og har mindst halvdelen af ejerskabet, siger Erling Christensen.

Åben over for alt

Også landbrugserhvervet er udfordret på ejerformerne. Et stort antal bedrifter skal inden for de næste 10-15 år skifte ejer, og det er nødvendigt at kigge på nye modeller for, hvem der skal eje dem.

- Som landmænd er vi mentalt skruet forkert sammen. Hvis vi ikke har selveje, er landbruget ikke værd at røre med en ildtang, er holdningen hos mange. Min kone og jeg er åbne over for alle muligheder, og det tror jeg egentlig også, mange andre landmænd er.

Men rådgivningssystemet og den politiske del af erhvervet er ikke med på en åben debat om ejerformer, og dermed mindskes rummet for at modne tankerne, siger Erling Christensen.

Karin og han praktiserer stor åbenhed over for omverdenen. Hvert år besøger flere tusinde Søndergaarden, grupper, familier og skoler, som samles i den store administrationsbygning, der blev bygget samtidig med de to nye stalde i 2008. Som Arla-besøgsgård tager de i modsætning til andre entré, både for at få økonomi i det, og for at de besøgende ikke føler, at de kommer til besvær, men køber et produkt.

- Der er mange synergier ved at være besøgsgård. Mange af dem, vi handler med, kan se en værdi i det, og det er lettere at få accept

Parret begyndte med 25 køer og tre hektar jord i 1992. Nu har de 450 køer og godt 300 hektar egen og forpagtet jord, som passes af andre landmænd, der leverer råvarer. Erling Christensen har købt bygningerne på to ejendomme i Lydersholm øst for Tønder. Her er planen at nedlægge den ene og udvide den anden, så der bliver plads til 400-500 ungdyr.

Det vil skabe plads til at udvide til næsten 800 køer på Søndergaarden.

Erling Christensen er ved at have slikket de mentale og økonomiske sår, efter at sygdommen mycoplasma i 2011-2012 udryddede halvdelen af besætningen, heriblandt over 200 køer, og kostede et milliontab. Besætningen er nu ved at være intakt igen efter kønssortering og opdræt af kviekalve. Men der er andre udfordringer.

- Markedsmæssigt er vi inde i en uhyggeligt turbulent periode. Vi kender mælkeprisen blot to-tre måneder frem, og vores investeringer er med 30 års afdrag. Jeg må gå fra en traditionel landmandstankegang til virksomhedslederens. Måske skal mælkeproduktion, kvieopdræt og jordaktivet have hvert sit regnskab, så vi kan have fokus på, hvad der giver det bedste afkast. Det er ikke hensigtsmæssigt at have så stor en beholdning af kvier, og køb af foder vil i 90 procent af tilfældene være konkurrencedygtigt i forhold til selv at producere det. Det vil give lavere kapitalbinding. Vi skal have hele vores måde at organisere os på i landbruget op til revision, siger Erling Christensen.

Den vigtige balance

Også balancen mellem at forfølge en strategi om at tjene penge i virksomheden og leve et liv båret af blødere værdier ved siden af, optager parret bag Søndergaarden. Blander man de to verdener, risikerer man ifølge Erling Christensen enten at gå konkurs eller at stå uden familie.

I dagligdagen gør de meget for at holde motivationen høj blandt de fire fastansatte, en mangeårig fleksjobber og unge med sociale eller andre problemer fra de sønderjyske kommuner. Livet er mere end landbrug.

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

7

Så meget fylder fødevareklyngen i DIN kommune

%

Kommune

Antal bedrifter

Omsætning i landbrug (mia. kr.)

Beskæftigede i fødevareklynge

Procent af samlet beskæftigelse

Tønder

1.093

4,0

3.332

18,9

Esbjerg

497

2,2

4.474

8,3

Varde

1.358

4,7

4.055

16,4

Vejen

571

2,4

2.998

14,6

SVUF-kommuner i alt

3.518

13,2

14.859

12,7

Data om antallet af bedrifter og det primære landbrugserhvervs omsætning er fra Videncentret for Landbrug. Bedrifterne, der indgår, er dels klassificerede som landbrugsejendomme, og er dels på mindst 10 ha eller omsætningen modsvarer en værdi på mindst 15.000 Euro, hvoraf mindst halvdelen stammer fra landbrugsproduktion.

Hver fjerde danske ko står i en stald i Varde, Tønder, Esbjerg eller Vejen kommune.

Mælkeproduktion er den helt dominerende aktivitet i det lokale landbrug, men sammen med planteproduktion, svineproduktion og produktion af minkskind, kyllinger, æg og så videre skaber landmænd tilsammen en omsætning på over 13 mia. kr. om året i de fire kommuner.

Fødevareklyngen får derfor en vital betydning for kommunerne, hvoraf Tønder og Varde er blandt landets 16 yderkommuner, og Esbjerg og Vejen regnes som en af landets 30 landkommuner. Tilsammen udgør de to kategorier landets udkantsområder.

Fællesnævneren er, at de er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.

Ydermere forventes Tønder og Varde at have et vigende befolkningstal i intervallet 0-10 procent i perioden 2014-2040, hvorimod Esbjerg og Vejen kan forudse flere indbyggere.

Kvægbrug dominerer i landbruget i SVUF-kommunerne. 25 procent af hele Danmarks mælkeproduktion foregår i Varde, Tønder, Vejen og Esbjerg. Derimod er det kun hver 10. danske so, der har hjemme i de fire kommuner.

8

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for husdyrafgørelser Varde og Vejen er kommet ned på en sagsbehandlingstid på under 6 måneder, Esbjerg nærmer sig, og Tønder er også inde i en positiv udvikling.

2012

Grafik: Ulf Skov

mdr.

00--66mdr. mdr.

66--1212 mdr.

Over mdr.

Over1212 mdr.

Ingen i 2013 Ingenafgørelser afgørelse i 2012

2013

Grafik: Ulf Skov Grafik: Ulf Skov

mdr.

00---666mdr. mdr.

0 6--1212 mdr.

6 mdr.

6 - 12 mdr.

Over 1212 mdr.

Over12 mdr.

Over mdr.

Ingen afgørelser 2013 Ingen afgørelse i 2013 Ingen afgørelser ii 2013

Kilde: Miljøstyrelsen 14. april 2014: "Sagsbehandlingstid for husdyrsager 2013"

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

9

Produktionsværdi og eksport pr. beskæftiget 1.400

Mio. kr. pr. beskæftiget

Af de direkte og indirekte beskæftigede i den danske fødevareklynge er 109.000 af knap 169.000 beskæftiget i udkantskommuner. Heraf er næsten 15.000 beskæftiget i de fire kommuner i Sydvestjysk Udviklingsforum – svarende til en andel af kommunernes samlede beskæftigelse på 12,7 procent.

Eksport pr. beskæftiget Produktionsværdi pr. beskæftiget

1.200 1.000 800 600

I 2013 skabte hver beskæftiget i den danske fødevareklynge en produktionsværdi på 1,3 mio. kr. I 1990 var tallet 567.000 kr.

400 200 0

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Anm.: Produktionsværdien er i løbende priser Kilde: Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer

2012

2014

Beskæftigelsestallene er fra en økonomisk analyse fra Landbrug & Fødevarer 30. oktober 2014 og er baseret på Danmarks Statistiks nyeste revision af nationalregnskabet.

Hver eneste landbrugsbedrift er med til at skabe beskæftigelse og velfærd i samfundet.

Mange håndværkere og medarbejdere i følgeindustri og servicesektor har job på grund af landbruget.

Se eksemplerne:

Beskæftigelsen af 250 årskøer, mælkeproduktion

Beskæftigede Eksportværdi stk. mio. kr.

Direkte på bedriften (mælkeproduktion + kød fra kvæg)................................ 4,0 Indirekte – fødevareklyngen (mejeri, slagteri m.m.)......................................... 7,0 Indirekte – støttevirksomheder (transport, service m.m.)................................ 4,8 Samlet.......................................................................................................... 15,8

7,8

Beskæftigelsen af 725 søer, integreret brug

Beskæftigede Eksportværdi stk. mio. kr.

Direkte på bedriften (soproduktion + slagtesvin)............................................. 6,0 Indirekte – fødevareklyngen (forarbejdning m.m.)........................................... 10,6 Indirekte – støttevirksomheder (transport, service m.m.)................................ 7,3 Samlet.......................................................................................................... 23,8 Kilde: Landbrug & Fødevarer, sektormodellen

10

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

14,5

Vi kan skabe job og vækst "Som landmand ønsker man sig kommunalpolitikere, der tydeligt signalerer, at landbruget ikke skal lægges unødige hindringer i vejen. Vores erhverv har brug for, at kommunale myndigheder møder os med åbne arme. Nok skal love og regler overholdes, men kommunerne bør stræbe efter at undgå golde afslag.

Vi når langt, hvis kommunerne yder råd og vejledning og tænker i alternative løsninger for at imødekomme landbruget. Naboer, natur og miljø skal der tages hensyn til, og vi respekterer, at det er politikernes opgave at lave et fornuftigt snit mellem benyttelse og beskyttelse Specielt i en yderkommune er landbruget et stærkt kort at have på hånden, når det gælder job og økonomisk aktivitet. En god dialog og en fleksibel og smidig sagsbehandling kan løfte både kommuner og landbrugserhverv og skabe udvikling.

Samarbejdet med kommunerne ER blevet bedre, men vi er ikke i mål endnu."

CLAUS CHRISTENSEN Formand for 1.100 medlemmer i Sydvestjysk Landboforening

”Kommunerne har forstået budskabet. I den kommune, hvor jeg selv driver landbrug, Vejen, klares sagsbehandlingen til et byggeri inden for tre måneder. Der er i hele processen to medarbejdere på sagen, så den ikke forsinkes ved fravær. I Sønderjylland har vi dannet Sønderjyske Vandløb, et samarbejde mellem kommuner og landbrugsorganisationer om et af de store temaer for landbruget i det sydvestlige Jylland, oprensning af vandløb, og det har vi rigtig god nytte af.

Som formand er jeg meget optaget af, hvordan vi får skabt en model for generationsskifter, så vi kan bevare selvejet. Den nye landbrugslov åbner for fremmed kapital, så landmanden ikke længere er herre i eget hus, men risikerer at blive stavnsbundet. Jeg er tilhænger af en pantebrevsmodel, hvor sælger lader en del af salgssummen stå i ejendommen, så lånet kan indgå i egenkapitalen og lette finansieringen for nye landmænd.”

ANTONI STENGER

Formand for 480 medlemmer i Sønderjysk Familielandbrug

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

11

LAURIDS RUDEBECK

borgmester i Tønder Kommune ”Det primære landbrugserhverv har stor betydning, og sammenlignet med andre kommuner er beskæftigelsen høj inden for erhvervet.

Landbruget skaber desuden et betydeligt antal andre arbejdspladser. Inden for fødevareerhvervet er det store virksomheder, Danish Crown og Arla, og mindre forædlingsvirksomheder som Højer Pølser og Sødam Kyllinger. Hertil kommer håndværkere, biogasanlæg og andre følgeerhverv. Som kommune skal vi understøtte landbruget ved både at være i bund med sagsbehandling og at bakke op om lokal fødevareudvikling.”

EGON FRÆHR

borgmester i Vejen Kommune ”25 procent af arbejdspladserne i kommunen er direkte eller indirekte i landbruget og fødevareindustrien. Vi skal sikre et erhverv, der fylder så meget og har yderligere vækstpotentialer, gode rammebetingelser, hurtig sagsbehandling og løsninger, der tilgodeser behovene. Vi gør meget ud af at være et fødevarecentrum med mange arbejdspladser, som spiller en stor rolle i familiernes økonomi. I disse bestræbelser er vi afhængige af, at det primære landbrugserhverv har det godt.”

12

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

Borgmestre lover opbakning JOHNNY SØTRUP

borgmester i Esbjerg Kommune ”I Esbjerg Kommune har vi en bred vækstdagsorden. Der er fokus på at styrke positionen såvel som Energimetropol som erhvervslivet i øvrigt. Vi er meget bevidste om, at vi er en kommune, hvor landbruget er et vigtigt erhverv, som kommunen skal medvirke til at sikre gode betingelser. Vi lægger i den forbindelse meget vægt på at have en god og løbende dialog med landbrugets organisationer.”

ERIK BUHL

borgmester i Varde Kommune ”Vi har i kommunen en spændende kombination af professionelt drevne landbrugsbedrifter og fremstilling af højtforædlede nicheprodukter i form af nogle af landets bedste oste og andre kvalitetsfødevarer. Som myndighed tilstræber vi best practise – blandt andet ved, at forvaltninger i Esbjerg og Varde Kommuner taler sammen om at optimere miljøgodkendelser og byggesagsbehandling inden for landbruget.”

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

13

FAKTA Virksomhed: Svineproduktion på 11 ejendomme i Høm, Roager og Spandet, Esbjerg Kommune.

Produktion: 1.250 søer, ca. 35.000 grise årligt, ca. 25.000 slagtesvin, de øvrige sælges som 30 kg-grise til Tyskland.

Ejer: Casper Berg Olesen (født 1988).

Grunduddannelse og halvandet års lederuddannelse inden for landbrug.

Kæreste med Sabine i over 12 år.

SVINEPRODUCENT MED

VINDERGEN

Mindre end halvandet år efter at være blevet selvstændig svineproducent råder Casper Berg Olesen over 11 ejendomme syd for Ribe. Ruslandskrisen har udskudt store investeringer.

14

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

Han har seks faste medarbejdere og en altmuligmand til at passe søer, grise og bygninger. Planen er at ansætte yderligere tre, så han selv kan nærme sig en arbejdsuge på 60 timer og bruge mindre tid på selv at passe svin. Han ønsker mere tid til at være leder og arbejde strategisk.

- Man bliver aldrig uddannet leder. Enten kan man, eller også kan man ikke. Jeg har fået tilknyttet en mentor med stor erfaring inden for svineproduktion, men som ikke længere er i erhvervet. Hans store menneskelige kompetencer har jeg meget gavn af, siger Casper Berg Olesen.

Hvad enten Casper Berg Olesen spiller på det lokale seriehold i fodbold eller passer sit arbejde som svineproducent, har han samme mål: Han vil vinde.

Han satte det veludviklede konkurrencegen på prøve, da han i sommeren 2013 vendte tilbage til fødeegnen syd for Ribe. Her overtog han fem nødlidende ejendomme med svin og 170 ha jord, som blev lejet ud til hans far, Flemming Olesen. Siden har han i to omgange overtaget seks svineejendomme, som faderen ejede eller tilkøbte.

- Det forretningsmæssige er min primære drivkraft. Man kan tjene mange penge på at handle rigtigt, og jeg kan godt lide at se muligheder og udvikling i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg spiller fodbold for at vinde, og jeg arbejder for at vinde, siger Casper Berg Olesen.

Med en lederuddannelse fra Vejlby Landbrugsskole og frisk inspiration fra et job som afdelingsleder i en svineproduktion med 1.400 løsgående søer syd for Aarhus har han på rekordtid etableret sig som stor svineproducent.

Casper råder således over 11 ejendomme med 1.250 søer samt en mindre ejendom. En rundtur til alle gårdene er på 25 km.

Rusland kom i vejen

Havde det ikke været for uroen i det østlige Ukraine og

Blandt verdens bedste

den russiske boykot af svinekød fra EU, hav- Hans første halve driftsår i 2013 gik rigtig de han iværksat en femårig investeringsplan godt. En gunstig 12-måneders foderkontrakt til i omegnen af 30 mio. kr. i slutningen af – foder udgør ca. 80 procent af udgifterne – og 500 kr. pr. 30 kg-gris afsat til Tyskland gav 2014. Den plan er nu udskudt.

- Planen var at investere i nye so-anlæg med en løfterig start som selvstændig. Det lever 100 procent løsgående produktion, men det 2014 ikke op til. Men glæden ved at være går aldrig, som man forventer. Situationen i landmand er usvækket.

Rusland har nok kostet ca. fem mio. kr. i 2014, og dem kunne jeg godt have brugt, siger Cas”Ud over at investere vil jeg gerne per Berg Olesen. have harmoni på ejendommene, så vi i Investeringslysten er dog infremtiden kan have areal og foder nok til takt. På en so-ejendom ved Spandet har han 650 søer, der at følge grisene hele vejen.” ikke må stå opbokset i løbeperioden, fordi svinekødet herCasper Berg Olesen, svineproducent fra udelukkende afsættes på det engelske marked. Det kan blive retningsgivende for de fremtidige investeringer, både af hensyn til - Vi er landmænd, fordi vi godt kan lide dyr.

Det sker dagligt, at jeg giver en gris et kærdyrevelfærden og mere stabile priser. ligt klap, fordi den er lige nysgerrig nok. Det er nogle frækkerter. Overordnet synes jeg, Arbejdsuge op til 100 timer Da Casper og kæresten Sabine i 2011 flytte- det går den rigtige vej med landbrugets imade til Aarhus, købte de en ejerlejlighed, som ge. Vi er i Danmark blandt verdens bedste til siden er vokset pænt i værdi. Nu bor parret at producere fødevarer, og vi gør det på hupå et nedlagt landbrug i udkanten af Hvi- man vis. Forbruget af antibiotika pr. kg svineding, hvor Sabine er opvokset. Casper øn- kød er eksempelvis op mod 15 gange så højt syd for grænsen. Det hører med i billedet, sker ikke at bo på sit arbejde.

- Svineproduktionen optager mig 99 procent når landbruget omtales unuanceret i medier, af tiden, også når jeg sover. Jeg har dog ikke siger Casper Berg Olesen. mareridt, jeg er aldrig sur og går meget op i, at medarbejderne har det godt. Med tiden er jeg blevet mindre konfliktsky, uden at jeg går og skælder ud på folk. Jeg er trods alt den yngste, siger Casper Berg Olesen.

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

15

FAKTA Virksomhed: Virkelyst med 300 malkekøer og 450 ha jord.

Produktion: 3,5 mio. kg mælk.

Ejer: Gregers Kristensen (født 1985).

Grunduddannelse og uddannet agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole.

Gift med Katrine, tre drenge.

AGRAØKONOMEN HAR

SAT HÆLENE I Gregers Kristensen har sat investeringen i et nyt staldanlæg i bero, fordi nye lovkrav vælter ned over erhvervet, og han mangler signaler fra politikerne.

16

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

velfærd, men vi har ikke mulighed for at optimere på vores bedrift. Jeg har et fornuftigt overskud, men hvis en hvilken som helst anden virksomhedsleder blev pålagt de samme krav, ville de for længst have flyttet produktionen til Kina, siger Gregers Kristensen.

Verdensmarkedet har lige nu en overproduktion på fire-fem procent mælk. Mælkeprisen er efter et historisk højdepunkt på 3,20 kr. pr. kg sidst i første halvår 2014 faldet til 2,33 kr. (ved årsskiftet) pr. kg. Også mange kolleger er ifølge Gregers Kristensen ramt af, at lysten til at udvide og forbedre konkurrenceevnen under de givne rammevilkår ikke er der.

Gregers Kristensen er tredje generation på - Med de balancer, vi arbejder med i landbru- Danmark er foran gården Virkelyst ved Vejen. Med syv års land- get, kan man ikke bare slæbe sig igennem. 80 procent af hans tid går med at lede bedrifbrugsfaglig uddannelse bag sig overtog han Man må være veluddannet, også for at mat- ten med fem faste medarbejdere – til foråret i 2009 Ketty og Esben Kristensens livsværk che dem, vi sidder overfor i forhandlinger. I seks, når mælkekvoterne bliver ophævet, og med 165 malkekøer og 120 ha jord, og han dag skal vi kunne lede folk med høj faglighed køerne skal malkes tre gange dagligt – og 20 var ikke meget i tvivl. Den selvbestemmelse, og formå at skabe resultater gennem medar- procent er organisationsarbejde. Blandt anhan havde oplevet sin far have, og at have bejdere, siger Gregers Kristensen. det er han i bestyrelsen for Jysk Landbrugsmed folk og dyr at gøre tiltalte ham.

Allerede året efter overtagelsen af Virkelyst rådgivning, som han sender en venlig tanke.

Efter over fem år som virksomhedsleDanske landmænd er privilegerede ved at have mange styringsværktøjer, som der i landbruget er han nu mere i tvivl. ”Det er tankevækkende, at vores gode kolleger i udlandet ikke har.

Bedriften er i mellemtiden vokset til danske lånesystem er sat ud af spil, fordi - Danmark er et hestehoved foran med 300 malkekøer og 450 ha jord, hvoraf viden. Kapacitetsomkostningerne er dog 100 ha er i en pasningsaftale med broder ikke er konkurrence om priser. Landved at overhale resultatet af driften. Vi er deren Jonas og 50 ha er forpagtet. mænd er stavnsbundne i både deres blevet dygtigere og dygtigere, fordi vi er - Det kan godt være, jeg ikke ville vælpengeinstitut og realkreditten.” blevet presset. Men hvor 25 procent af ge landbrug, hvis jeg skulle vælge nu. landmændene tidligere tjente penge, er Jeg nyder mit liv, men det er svært at få Gregers Kristensen, mælkeproducent det måske nu kun 10 procent, siger Grelov til at tjene penge. Mit næste skridt er at fordoble produktionen med et gers Kristensen. nyt staldanlæg på åben mark, en investering købte han en nærliggende gård med 150 Han vurderer, at han og kollegerne er stavnspå 20-25 mio. kr., men jeg har behov for, at køer og 125 ha jord. Samme år blev Lov om bundne i både deres pengeinstitut og repolitikerne får mere fokus på hold af malkekvæg vedtaget, og med virk- alkreditten, fordi der ikke eksisterer nogen landbrugets rolle i det danske ning fra 1. juli 2014 indebærer den blandt reel konkurrence. Bankpakkerne oven på samfund. Vi skaber mange ar- andet, at der nu skal være en bås til hver ko. finanskrisen har presset bidragssatserne op bejdspladser i lokalområdet, En ko ligger gennemsnitligt ned i 12,9 timer med 100-200 procent. men de lokale politikere for- i døgnet, og derfor har mælkeproducenter Hertil kommer, at dansk overimplementering sømmer at bringe budskabet hidtil haft en overbelægning på fem til otte af EU-regler siden 2005 alene for Virkelyst har betydet ekstra omkostninger på 600.000videre til Christiansborg. Politi- procent. kerne må vise, at de vil erhver- Gregers Kristensen skal nu reducere med 12- 800.000 kr. årligt. Hvis Gregers Kristensen 15 køer, der hver giver et årligt dækningsbi- aktuelt skulle udvide med 15 køer, ville det vet, siger Gregers Kristensen. koste ca. 150.000 kr. i konsulentbistand og drag på 15.000 kr. myndighedsbehandling. Selv om Vejen KomVeluddannet leder mune faktisk har oppet sig rigtig meget i de Agrarøkonomen har haft ri- Investeringslysten er væk gelig brug for sin teoretiske Han ville gerne udvide med 100 køer, men senere år. viden om erhvervsøkonomi, på grund af nye lovkrav venter han nu med Hustruen Katrine er også agrarøkonom, men global økonomi, ledelse og at investere i en helt ny stald, fordi det ikke er har valgt at uddanne sig til folkeskolelærer. Til et arbejdsliv uden for landbruget. kvægspecialet, når han skulle rentabelt. holde styr på omkostninger - Den danske lovgivning rammer de forkerte. og nøgletal i sin virksomhed.

Her i landet ligger vi helt i toppen med dyre-

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

17

FAKTA Virksomhed: Ulvemosegaard, Årre, Varde Kommune.

Produktion: 5.500 tæver, 32.500 minkskind årligt.

Ejer: Nicki Løbner Knudsen (født 1980).

Landbrugsuddannet.

Gift, tre børn.

SYDVESTJYSKE MINKSKIND

I VERDENSELITEN Nicki Løbner realiserede 1. januar 2014 en mangeårig drøm om at få sin egen minkfarm. Han tror på fremtiden og er tilhænger af, at erhvervet åbner sig for en til tider kritisk opinion.

18

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

Co

Lige siden Nicki Løbner begyndte at passe mink for 20 år siden, har han drømt om at blive selvstændig. Muligheden bød sig ved indgangen til 2014, da han overtog Ulvemosegaard efter at have været ansat på farmen siden 2009.

Nicki Løbner tilhører den nye generation af minkavlere, som er åben over for omverdenen og har forståelse for det kritiske søgelys, erhvervet jævnligt er underkastet.

Mere offensiv

- Jeg mener, det var positivt, da tv-programmet Operation X gik tæt på forholdene i dansk minkavl. De første to-tre måneder efter var trælse, men det skabte fokus, og vi blev stærkere og mere åbne end tidligere. Vores erhverv gør meget positivt med arbejdspladser, eksport og udnyttelse af restprodukter.

Men etisk kan det være svært at forklare, for uanset hvor meget vi gør, kan dyrevelfærden aldrig blive 100 procent, siger Nicki Løbner.

Han er stor tilhænger af åbne farme og en mere offensiv holdning til også erhvervets kritikere, som han gerne lukker ind. Blot de ikke forfalder til kriminelle handlinger som at lukke hans dyr ud og lade dem i stikken i naturen.

Stærk tro på fremtiden

Cows Cows ManMan

Selv beskæftiger Nicki Løbner tre faste medarbejdere, to danskere og en burmeser, der fulgte med fra den tidligere

ejer, Hans Ellegaard. Hertil kommer vikarer i pelsningssæsonen og andre travle perioder.

Alle har fri hver anden weekend.

- Jeg tror på landbrugserhvervet, især mink. I 80’erne og 90’erne var der forfærdelige perioder, men Kopenhagen Fur er blevet dygtig til at markedsføre os i udlandet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan konkurrere globalt. Vi producerer nogle af de bedste minkskind i verden, siger Nicki Løbner.

en earn out-aftale, hvor en pæn del af købesummen forfalder i takt med, at han skaber overskud på farmen. Banken nikkede straks ja til det realistiske driftsbudget, Erik Clausen fra Jysk Landbrugsrådgivning havde udarbejdet.

- Særligt den udskudte skat har hjulpet mig rigtig meget. Min ambition er at gøre mig fri af hvalpe- og skindforskuddet, som jeg modtager fra Kopenhagen Fur, og med tiden sætte mit eget præg på farmen. Meget er afhængig af skindpriserne. Jeg kan holde farmen kørende de næste fem år uden at foretage andet end mindre reparationer, siger Nicki Løbner.

Han konstaterer med tilfredshed, at hans produktionsomkostninger ligger meget på linje med de avlere, der har været i erhvervet i mange år.

Børn og dyr er en god cocktail

- Jeg er rigtig godt tilfreds med den første tid som selvstændig, jeg nyder at gå på arbejde, og jeg trives med dyrene. Som minkavler får man meget ud af hele tiden at gøre det bedre for at få sunde, store hvalpe. Som familiefar nyder jeg, at min datter på syv år er med ude at kigge til de små hvalpe, og at mine ”Vi må kræve af politikerne, at de ikke indfører tre børn får en opvækst blandt dyrene yderligere stramninger for erhvervet. Vi skal på landet, siger Nicki huske på, hvad vi alle kommer af: Landbruget.”

Løbner.

De færreste ved, at Nicki Løbner, minkavler skrøbelige minkhvalpe bliver lagt i kuvøser - flamingokasser Priserne på danske minkskind toppede med med varmt vand – anbragt på gulvvarmen i 612 kr. i gennemsnit i sæsonen 2012-2013, badeværelset eller får livskraft i en jakkelomog siden har skindpriserne fundet et mere me. Det ved børnene på Ulvemosegaard. holdbart leje.

- Vi bevæger os nu fra en høj pris på minkskind til noget, der ligner en halvering, men trods høje danske lønninger og omkostninger vil det stadig være en fornuftig forretning.

Det kræver, at vi hele tiden tænker i at rationalisere driften og har fokus på omkostninger, især når man er nyetableret, siger Nicki Løbner.

Banken godkendte budgetterne

Nicki Løbner overtog selv farmen på fornuftige vilkår. Med i handlen var et udskudt skatteaktiv fra den tidligere ejer, og i stedet for at skulle finansiere en stor købesum indgik han

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

19

s v u f Sydvestjysk Udviklingsforum