Start en byhave - Erfaringer fra byhaver i Aarhus

START EN BYHAVE

– Erfaringer fra byhaver i Aarhus

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Det er et ambitiøst natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus.

Aarhusianerne skal selv være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke træer, buske og planter, der er fulde af smag. Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på.

Læs mere på www.smagpaaaarhus.dk For personlig kontakt. Pernille Villesen, projektleder, Smag på Aarhus, Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune, email: pv@aarhus.dk, eller telf.nr.: 8940 4559 1

”Havedrømme Det skaber spænding, overraskelse og forandring, når der er plads til ideer og liv i byen. I Smag på Aarhus tror vi på, at Aarhus bliver et bedre sted for alle, når mennesker får plads til deres ideer og støtte til at føre dem ud i livet.

Blandt andet på den baggrund har vi i Aarhus fået nogle meget forskellige byhaver med meget forskellige udtryk. Der er plads til fælleshaver, pallehaver, jordlodder og krathaver. Nogle er mange sammen i et fællesskab, andre er få.

Diversiteten er også afspejlet i denne bog, hvor Rebecca fortæller om sine erfaringer med et byhavefællesskab. Hun har været på besøg i andre byhaver og introducerer ganske kort 3 af fællesskaberne.

I Smag på Aarhus får vi mange henvendelser fra borgere, der har et ønske om en byhave. Sammen med de grønne folk i Aarhus Kommune finder vi et område, hvor drømmen kan blive afprøvet. Vi kan stille de gode spørgsmål om pasning, redskaber og økonomi, men også give inspiration til sjove afgrøder, dyrkningsmetoder og opskrifter.

Vi glæder os over, at det tit ikke kun er spiselige afgrøder, men også det gode udendørsliv og samvær med andre, der spirer i haverne. Arbejdet med jord og planter knytter mennesker tættere til hinanden og hvis det hele til sidst bliver spist af snegle, kan man sætte sig ned med et glas saftevand i skyggen og sammen grine af det hele.

Vi håber, at Rebeccas råd og ideer kan inspirere andre til at drømme og gå i gang, uagtet om man er en dreven gartner eller en helt blank kartoffel. Der er skrevet mange gode bøger om emnet, som kan lånes på bibliotekerne. Hvis man har lyst til at høre andre fortælle om deres erfaringer, er netværket i Smag på Aarhus et godt sted at starte. Det finder sted sidste torsdag i hver måned. Kig ind på www. smagpaaaarhus.dk for at se næste gang. Vi kalder det SPAS – Smag på Aarhus Stafetten.

God læse- og dyrkningslyst.

Pernille Thormann Villesen Projektleder

2

3 Cyanidhaven

INDHOLD 6

AT GÅ I GANG

8 10 10 12

EN VELFUNGERENDE BYHAVE Organisering Fælles eller i lodder?

Hvor skal pengene komme fra?

14

Kan vi lave en have her?

16 18 20 22 24

BYHAVER I AARHUS Fælleshaven Greenshare Haven i krattet aGROhaven Cyanidhaven

26 28 30 32

FÅ STYR PÅ DE 4 ELEMENTER Jord Vand Næring

34

Sol

36

7 RÅD

38 LITTERATUR OG INSPIRATION 39 Gode havebøger 40 Links

4

5 aGROhaven

”

Jeg glæder mig til at dele ud af mine egne og andres erfaringer som bybønder, og håber i de kommende år, at se små og store haver blomstre op i et levende og grønt Aarhus.

AT GÅ I GANG // At dyrke sit eget grønt, også i byen, er simpelt – i hvert fald

når man har de grundlæggende redskaber på plads til at kunne gøre det.

Baggårde bugnende med alskens bær, friske grøntsager dyrket på et gadehjørne, offentlige parker forvandlet til frugthaver.

Sådan ser der i dag ud i stadig flere byer verden over. For en global bevægelse er i gang. En bevægelse, der handler om kartofler og tomater, om persille og krusemynte og om glæden ved at kunne dyrke sin egen mad, dér hvor man er.

Selv havde jeg for halvandet år siden ingen praktisk erfaring med at dyrke overhovedet. Det ændrede sig i selskab med en gruppe gode venner, da vi fandt vores fælles legeplads i Viby.

En forladt giftgrund blev stedet, hvor vi kunne lære og eksperimentere med at dyrke og sammen forvandle området til en grøn oase. Cyanidhaven, som vi måske meget passende kaldte den tidligere giftgrund, blev skabt ud fra en drøm om en grønnere by, hjemmedyrket persille og lavpraktisk bæredygtighed i hverdagen.

Rebecca Ann Kaagh Nordbo

Vi kastede os ud i det, og det blev en proces, som vi har lært meget af. Det er denne viden, som jeg ønsker at give videre i denne lille håndbog. Ikke mindst håber jeg, at guiden her kan være med til at give flere mod på at arbejde med byhaver.

Vi har alle indflydelse på, hvordan byen udvikler sig. Mit indtryk er, at der er en stadig stigende interesse for, samt opbakning til, at dyrke i byen.

Normen for byens udseende i dag er måske store, tætklippede græsarealer, bøgehække og fliser, men ved eksempelvis at tage kontakt til ejeren af din nærmeste park eller tomme grund, kan du være med til, at den bliver til en frodig have - til glæde for både dem, der dyrker og høster, og for alle andre, der bruger området.

Eksempelvis er de grønne områder i Aarhus meget ofte ejet af Aarhus Kommune. Kommunen har støttet flere af haverne i denne folder, blandt andet ved at give tilladelser, vejlede og i nogle tilfælde ved at hjælpe med anlæg af haverne.

Rebecca Ann Kaagh Nordbo Medstifter af Cyanidhaven 6

7 Haven i krattet

EN VELFUNGERENDE BYHAVE // Når du går med tanker om at starte en byhave, er der nogle ting, der ofte er

langt vigtigere end jordens kvalitet, hvilke frø du vil så, hvor vandet skal komme fra og så videre.

8

9 FĂŚlleshaven Greenshare

Organisering

Ethvert havefællesskab har en bagvedliggende struktur, der skaber gode rammer for haven og fællesskabets virke, uanset om man dyrker hele området i fællesskab eller har hvert sit lod.

At sørge for at fællesskabet og rammerne for det fungerer ordentligt, er mindst lige så vigtigt som at sikre næring til jeres afgrøder. Der findes formentlig lige så mange organiseringsmodeller, som der findes haver, og det er helt op til jer at beslutte, hvad I mener, der fungerer for jeres projekt.

I det følgende vil jeg vise nogle eksempler på, hvad andre byhaver har gjort, når det kommer til organisering og finansiering. Jeg håber, I vil blive inspirerede og også husker at tage stilling til, hvordan rammerne skal være for jer, ud fra hvilken have og hvilket fællesskab I nu engang ønsker.

Fælles eller i lodder?

Skal I dyrke al jorden i fællesskab, eller skal I have hver jeres del?

I skal helt grundlæggende beslutte, om I alle vil dyrke på det samme område og fordele udbyttet bagefter, eller om I vil dyrke hvert jeres jordstykke eller lod i haven.

Lodder En del større byhaver i Aarhus, som eksempelvis Ø-haven og Havefællesskabet ved Marselisborg Hospitalspark, har opdelt området i lodder, hvor hvert medlem råder over sit eget stykke jord. Det er i bund og grund (og i en lidt anden økonomisk skala) det samme princip, som man kender det fra eksempelvis kolonihaveforeninger. Fordelen ved at inddele haven i lodder er en større frihed og selvbestemmelse blandt havens medlemmer og færre forpligtelser over for hinanden.

Fælles Når jorden dyrkes fælles, stiller det andre krav til organisering og til aftaler om, hvem der gør hvad, og hvornår de gør det. Til gengæld vil man oftest få et større udbytte ud af det samme område, da man udnytter “stordriftsfordelene” ved, at alle ikke dyrker hver deres 10 gulerødder og to tomater. Samtidig vil der ikke være steder i haven, hvor der er uudnyttet jord, fordi en lodejer af forskellige grunde ikke dyrker på sin jord.

Af de haver, der nævnes her i guiden, er Greenshare fordelt i lodder, hvorimod Cyanidhaven, aGROhaven og Haven i Krattet er dyrket i fællesskab.

10

11 Cyanidhaven

Hvor skal pengene komme fra?

Der er mange måder at skaffe midler til sin have - og midler skal der til. I Cyanidhaven har vi primært brugt genbrugsmaterialer og eksempelvis fundet træ til at bygge bede i affaldscontainere på byggepladser. Frø og planter har vi hovedsageligt fået doneret og byttet os til, og vi har kunnet låne os frem til værktøj. Alligevel har vi haft brug for penge til at bygge haven op.

Kontingent Vi valgte tidligt, at vi ikke ønskede et kontingent i haven, men det er der en del andre haver, der har. Eksempelvist har Greenshare og aGRO-haven fastsatte kontingenter.

Greenshare har et kontingent på 450 kroner om året, mens prisen for aGROhaven er 100 kroner årligt plus et depositum på 100 kroner.

Særligt hvis man har faste udgifter, til f.eks leje af området, kan kontingenter være en god måde at skabe sikkerhed for driften, og give bedre mulighed for at planlægge fremad.

Fonde og puljer En anden vej til midler er at søge fonde, sponsorater eller tilskud.

Vær kreative i forhold til hvilke fonde I kan komme i betragtning hos, da der er langt mellem puljer, der er øremærket byhaver. Kig i stedet på eksempelvist puljer til kulturprojekter, borgerinvolvering, forskønnelse af et område eller bæredygtighed.

Det er særligt til opstart af projekter, at der kan søges midler, og det er en udmærket måde at komme i gang på. En tommelfingerregel er dog, at det er lettere at få sponsoreret materialer end penge, da der en mindre udgift forbundet med dette fra giverens side.

Vær dog også opmærksom på, hvad der kan fås gratis eller byttes - haver er gavmilde og ligeså er mange haveejere. Måske din onkel har en ribsbusk, som I kan få aflæggere af, og måske har din nabo nogle grønkålsfrø?

Derudover er foreningen Frøsamlerne god at være medlem af, da gruppen giver adgang til frø fra gamle danske sorter, dyrket i medlemmernes haver, hvor man blot betaler porto eller et symbolsk beløb for frø.

12

13 Cyanidhaven

Kan vi lave en have her?

Måske har I allerede udset jer det perfekte sted til en have, og i så fald gælder det om at finde ud af, hvem der ejer jorden.

På hjemmesiden https://www.ois.dk kan du finde information om et bestemt område ved at søge på adresse, matrikelnummer eller søge via et kort. Det skal siges, at siden er mere nyttig end den er brugervenlig, men den er god til at finde oplysninger om, hvem der ejer et bestemt stykke jord.

Få kontakt til ejeren og spørg, hvad der skal til, før I må lave have der – det er slet ikke utænkeligt, at ejeren er med på ideen om at lave en byhave.

Greenshare og aGROhaven ligger eksempelvis på Aarhus Universitets jord. Nogle steder er boligforeninger åbne for idéen.

Haven i Krattet ligger på kommunalt område, som de fik tilladelse til at bruge ved at tage kontakt til Smag på Aarhus (se under links).

14

FÆLLESHAVEN GREENSHARE

AGROHAVEN

15

HAVEN I KRATTET

CYANIDHAVEN

BYHAVER I AARHUS // Have kan man lave næsten alle steder, og som du vil se på de næste sider,

hvor vi blandt andet besøger flere aarhusianske byhaver, kan de se ud på mange forskellige måder. Alle er de startet af mennesker uden særlige forkundskaber til at dyrke grønt. Helt almindelige mennesker.

16

Beliggenhed: Langelandsgade, 8000 Aarhus C EtableringsĂĽr: 2015 Antal brugere: 40

17 FĂŚlleshaven Greenshare

”

Den bedste måde at være sammen på er at lave noget sammen.”

Lenore Messick

FÆLLESHAVEN GREENSHARE Hvad er Greenshare?

Greenshare er en fælleshave. Her er plads til både at have sit eget og til fællesskabet.

Hvad fik jer til at gå i gang?

Vi ønskede at skabe et mødested, hvor internationale og danske studerende kunne være sammen på en uformel måde. Visionen er at blive et internationalt mødested, hvor udlændinge, der er i Aarhus i kortere eller længere tid, har mulighed for at møde almindelige aarhusianere.

Hvad ville du gerne have vidst, da I startede Greenshare?

At det kræver tålmodighed - når man er mange mennesker, der skal lave mange små opgaver, skal tingene snakkes godt igennem.

Desuden tager det tid, når man laver en offentlig have, da det her er vigtigt, at både kommunen og lokalområdet synes om det.

Hvad er den største glæde ved at være bybonde?

Det må være at møde en masse interessante mennesker, som jeg har meget til fælles med. Det inspirerer mig at få vildskaben fra de private haver med udenfor hækken og at gøre det kedelige til noget flot - at gøre offentlige, upersonlige områder personlige.

Hvilke afgrøder vil I anbefale at dyrke?

En blanding af det sikre – radiser, spinat, morgenfruer – og det nye og usikre, f.eks. stangbønner og majs. Lidt fra hjemlandet og lidt fra Danmark, hvis man er udlænding som mig. Og man skal altid huske at dyrke lidt blomster, både for øjets og biernes skyld.

Hvordan er I organiseret?

Vi er en forening med vedtægter og en brugeraftale for området.

Det har fungeret godt med en bestyrelse, der får lavet tingene og tager ansvar for, at tingene bliver gjort.

Derudover har vi etableret arbejdsgrupper med hver deres ansvarsområde.

Hvor finder du din inspiration?

Jeg er meget inspireret af de gode have- og køkkenminder fra min barndom i Sydstaterne, hvor mine bedsteforældre havde en kæmpekøkkenhave midt i deres parcelhuskvarter. Og så læser jeg også meget om planter og haver, både bøger og på nettet, og elsker at købe frø og dyrke nye ukendte ting

18

Beliggenhed: Oldjordsvej 18, 8000 Aarhus C EtableringsĂĽr: 2015 Antal brugere: 2

19 Haven i krattet

”

Den største glæde er at kunne dyrke noget selv.”

Maria Larsen og Jonas Goldek

HAVEN I KRATTET Hvad er Haven i Krattet?

Haven i Krattet er en eksperimentel, kaotisk lille have ved Oldjordsvej i Åbyhøj Hvad fik jer til at gå i gang?

Vi havde behov for noget større end vores egen altankasse - og så spottede vi det stykke, der bare lå - og som var mega hyggeligt.

Vi startede med et par krydderurter, men ville gerne have “rigtigt” lov, så det kunne blive mere permanent.

Hvad ville I gerne have vidst, da I startede haven?

Træk på al den hjælp du kan få, for eksempel gennem Facebook.

Her kan man få hønsemøg og hente planter hos folk. Der findes mange grupper med forskellige mennesker, der giver ting bort til haven.

Hvad er den største glæde ved at være bybonde?

Når vi kan spise det, vi dyrker. Vi bliver en slags jægere, der selv kan skaffe mad. Der er en stolthed og tilfredsstillelse ved at lave det hele fra bunden.

Hvilke afgrøder vil I anbefale at dyrke?

Tomater og rucola. Rucola er virkelig effektiv, det er yndlingssalaten. Og masser af bærbuske, de er robuste og kommer igen.

Hvordan er I organiseret?

Vi er meget uformelt organiseret. Maria står i spidsen for projektet og Jonas er “elev”. Som regel handler det om, at en af os foreslår, om vi ikke skal gå i haven.

Hvor finder I jeres inspiration?

Google - og så Pinterest til at finde inspiration og tips.

20

Beliggenhed: Willemoesgade 15, 8200 Aarhus N EtableringsĂĽr: 2014 Antal brugere: 13

21 aGROhaven

”

Haven er en rigtig god måde at lære nogle nye mennesker at kende og skaber et bedre studiemiljø” Aske Nygaard Larsen

AGROHAVEN Hvad er aGRO haven? aGROhaven er en byhave på Trøjborg og er for agrobiologistuderende på Aarhus Universitet. Vi synes, at vi skal have mulighed for at gro vores egne grøntsager, urter og blomster. Vi håber, at haven vil gøre studiemiljøet endnu bedre.

Hvilke afgrøder vil I anbefale at dyrke?

Salat. Det kommer tidligt, hurtigt og er let at dyrke. Spinat kan også sås tidligt, så sæsonen udnyttes, og pladsen kan bruges til andre afgrøder efterfølgende. Tallerkensmækkere er gode, da de ikke skal bruge særlig meget jord, og er meget velsmagende.

Hvad fik jer til at gå i gang?

Vi mødtes gennem vores studie og kom til at snakke om idéen.

Vi savnede at få vores viden om jordbrug omsat til praksis og få noget studierelevant erfaring. Tæt på studiet lå et stykke ubrugt græsplæne, og så tog vi en snak med driftschefen, der var med på idéen. Vi kunne alle lide at lave have, og her havde vi en mulighed for det.

Hvordan er I organiseret?

Vi er en forening med en bestyrelse. Det giver mulighed for, at folk kan engagere sig på forskellige niveauer, samtidig med at bestyrelsen kan træffe beslutninger. Vi har været opmærksomme på at være åbne og lytte, når folk kommer med forslag, så alle føler sig som en del af haven.

Derudover har vi lavet undergrupper, der står for fx vand, kompost eller kommunikation.

Hvad ville I gerne have vidst, da I startede haven?

Bare gå i gang! Find ud af, hvad der skal gøres - og gør det! Det handler om at finde modet til at turde gøre det.

Hvad er den største glæde ved at være bybonde?

Det er at skabe et sted, hvor man går 20 meter fra asfalt og så står midt i en dejlig have. Hvor man kan spise et par jordbær og lidt frisk spinat og så gå tilbage igen.

Hvor finder du din inspiration?

Det er bl.a i Jens Juhl og Sølva Falgrens bøger om Økologisk Havebrug. Desuden var vi fire fra vores opstartsgruppe afsted til et to dages foredrag, han holdt om havebrug i byen.

22

Beliggenhed: Bjørnholms Allé, 8260 Viby J Etableringsår: 2014 Antal brugere: 6

23 Cyanidhaven

”

Vi arbejder med hvad der er, i stedet for at prøve at lave området om til noget, som det ikke er”” Asger Kaagh Nordbo

CYANIDHAVEN Hvad er Cyanidhaven?

Cyanidhaven er en byhave på en giftgrund. Det er en fælles byhave, hvor vi dyrker grøntsager, mens vi lærer af hinanden. Det handler om at omforme et område og er et forsøg på at lave et tarveligt sted i lokalområdet bedre.

Hvilke afgrøder vil du anbefale at dyrke?

Dyrk det, du har lyst til og lær af det. Personligt vil jeg anbefale jordskokker, da de er nemme at komme i gang med. De skal nok klare sig og have det godt, da de ikke kræver særlig meget - og helt friske jordskokker er virkelig lækre.

Hvad fik jer til at gå i gang?

Jeg havde snakket med en kammerat om, at det ville være fedt, hvis der var nogle byhaver i Aarhus - men på det tidspunkt var der ikke nogen. Så måtte vi jo selv gøre det.

Hvordan er I organiseret?

Vi er ret løst organiseret og er i bund og grund en gruppe venner, der mødes og laver haven sammen. Cyanidhaven er et fristed, hvor der er ret vide rammer for, hvad man kan gå i gang med – og så snakker vi jo løbende sammen om stort og småt.

Hvad ville du gerne have vidst, da I startede haven?

Hvor svært det er at få folk ud af midtbyen i Aarhus, det har været vores største udfordring at få folk med. Og at man skal starte stille og roligt op. Ting tager tid, og det er krævende, særligt hvis man ikke har en masse midler at gøre godt med. Det kan hurtigt blive uoverskueligt.

Hvad er den største glæde ved at være bybonde?

Det er at lave noget meningsfyldt. At lave noget, som betyder noget. At kunne skabe og se noget vokse, både planter og fællesskab, det er meget givende.

Hvor finder du din inspiration?

Nettet kan være godt til at finde information, men faren er, at du aldrig kommer videre - at du aldrig rigtig kommer ud og laver noget. Nettet bliver man aldrig færdig med, og man har brug for at løsrive sig, og komme ud og prøve det af i stedet. Ellers vil jeg anbefale “The Urban Homestead, Your Guide to Self-Sufficient Living in the Heart of the City” af Kelly Coyne og Erik Knutzen.

24

JORD

SOL

25

VAND

NÆRING

FÅ STYR PÅ DE 4 ELEMENTER // Helt grundlæggende er der fire elementer, der skal være tilstede, før at

havebrug kan fungere. Med andre ord – sørg for, at disse fire lavpraktiske elementer er i orden, når du planlægger din byhave.

26

27 aGROhaven

JORD

SOL

JORD

VAND

NÆRING

Grundlaget for at lave en god have er god jord. Og hvad er så god jord? En god jord afhænger af, hvad du ønsker at dyrke.

Forskellige afgrøder har brug for forskellige jordtyper. Måske ikke overraskende er en næringsrig, levende og veldrænet jord, med rigeligt organiske materiale, at foretrække. Organisk materiale vender vi tilbage til i afsnittet ’Næring’.

Højbede Er jorden sikker at dyrke i, anbefaler jeg dog til enhver tid at lave bedene direkte i jorden i stedet for at lave lukkede højbede uden jordkontakt. Ved at have jordkontakt har planterne nemlig adgang til flere næringsstoffer, der er mere liv i jorden. Samtidig tørrer bedene mindre ud, og det betyder, at der er mindre brug for vanding. Dyrker du i lukkede højbede (uden jordkontakt), bør de være minimum 40 cm i dybden og gerne 60 cm.

Forurening Når man dyrker i byen, er jordforurening vigtig at overveje.

Cyanidhaven, hvor jeg selv startede med dyrke, ligger eksempelvis på en meget forurenet grund, og derfor har vi været nødt til at dyrke udelukkende i jord udefra, da jorden på grunden ikke kunne bruges.

I Cyanidhaven startede vi ud med 22 cm. Det er fint til mindre afgrøder, der vokser over jorden (spinat, salat, krydderurter), men er ikke tilstrækkeligt til større rodfrugter og planter med større rodnet, som eksempelvis bærbuske.

28

29 Ă˜-Haven

JORD

SOL

VAND

NÆRING

VAND Planter kræver vand. Det ved de fleste. Hvis du, som jeg, alligevel har prøvet at glemme alt om dine potteplanter i en uges tid eller to, vil du have oplevet, hvad vandmangel gør ved planter.

Hvor meget vand, der skal bruges, afhænger af havens størrelse, af vejrforholdene, og om der er jordkontakt. Men uanset hvad får du brug for vand, og du har brug for en pålidelig vandforsyning.

Regnvand Er der mulighed for det, vil jeg anbefale at samle regnvand til havebrug. Det er ikke nødvendigt at bruge helt rent drikkevand

til haven. Samtidig er regnvand en meget tilgængelig ressource under danske himmelstrøg, og det sparer desuden kloakker og rensningsanlæg. Og har man tønderne til opsamling på plads, er regnvand ikke mindst gratis at bruge.

I Cyanidhaven vander vi udelukkende med regnvand fra de omkringliggende tage og er derfor selvforsynende med vand. Dog vil jeg anbefale at have en “back-up”-vandhane, hvis man har mulighed for det, så planterne også er sikret overlevelse, hvis det skulle holde tørt i længere perioder.

30

31 aGROhaven

JORD

SOL

VAND

NÆRING

NÆRING “Feed the soil” - som udgangspunkt får du gode afgrøder, når din jord er velnæret og indeholder det, den skal. Derfor taler man ofte om at ”fodre jorden” fremfor at ”fodre planterne”.

En sund jord er en levende jord. Værn derfor om regnorme, småkravl og mikroorganismer. De er med til at give luft til jorden og at omsætte organisk materiale, så planterne kan optage det.

Kompost I praksis betyder det, at man sørger for at tilføre jorden rigelige mængder kompost. Det meste organiske materiale kan komposteres, og en sund kompost består af både køkken- og

haveaffald - dine kartoffelskræller og dit kaffegrums er en vigtig ressource i din have (og nej, det hele behøver ikke at være økologisk for at have værdi for jorden)

Der kan siges meget og meget nørdet om kompost, men helt grundlæggende er kompost omsat organisk materiale, der har ligget i en bunke og ventet et års tid på at blive klar. Da der altså er en vis ventetid forbundet med kompostering, vil jeg anbefale at starte komposten før eller samtidig med, du starter haven, så den kan være klar til året efter, hvor der skal tilføres næring til bedene.

32

33 aGROhaven

JORD

SOL

VAND

NÆRING

SOL Dine planter er afhængige af sol for at få en god vækst. Vigtigst er det dog, at dine planter er tilpasset de forhold, du har - mere sol er ikke nødvendigvis bedre for planterne.

Sol og skygge Solen er ikke sådan at bestemme over, og det bedste, du kan gøre, er at planlægge din have efter solen frem for at forsøge at ændre solens bane efterfølgende. Et godt tip er at plante de lave vækster mod syd og de høje mod nord. Derved undgår planterne at skygge for hinanden.

Vær opmærksom på høje træer eller bygninger, der kan kaste skygge, og indret dig efter det.

34

35 Cyanidhaven

7 RÅD / At lave en have er en læringsproces Selv de mest erfarne havefolk lærer konstant nye ting. Husk, at din have er levende og derfor til tider uforudsigelig. Vær nysgerrig og sug ny viden til dig undervejs i processen - det hele behøver ikke være perfekt. / Noget vil fejle Bevar modet og prøv igen. Er det dine kål, der bliver spist af snegle, eller squash, der ikke bliver til noget som helst, så brug det som en anledning til at undersøge hvorfor, og prøv igen. Der er altid en chance til næste år. / Del frø og viden Vær generøs. Snak med andre havefolk og -nysgerrige. Ved at udveksle frø og viden får vi alle adgang til mere, og der er som regel meget godt at hente fra de fællesskaber, der opstår. Besøg andre haver, og tag ved lære – observer, hvordan de har gjort i praksis, og lyt til deres erfaringer, om hvad der fungerer godt for dem, og særligt hvad de ville have gjort anderledes.

/ Dyrk det, du gerne vil spise Det lyder måske som en selvfølge, men før du går i gang, så stil dig selv spørgsmålet: “hvad vil jeg allerhelst kunne høste?” Både i forhold til hvad du selv kan lide at spise, og i forhold til hvad der normalt er svært eller dyrt at købe, som for eksempel bladbede eller spansk kørvel. / Start småt og undlad at slå for stort et brød op Når du gør dig nogle erfaringer og ved, hvad det kræver, kan du skalere til en passende størrelse. / Tænk på dine lokale forhold Find, så vidt muligt, planter, der trives under dine forhold. Er der for eksempel meget blæst, er det en god idé med robuste planter. / Overvej en evenuel afvikling Drøft, hvad der sker, hvis I ikke længere kan eller vil beholde haven.

Vær realistiske, og læg en plan for at forlade området på en god måde.

36

37 Cyanidhaven

LITTERATUR OG INSPIRATION // Når man læser om havehold, er det vigtig at være opmærksom på havens

geografi og klima. Alle havebøger tager udgangspunkt i et lokalt klima, og jo tættere det er på det danske klima, jo bedre kan man regne med de vejledende såtider og så videre.

38

GODE HAVEBØGER Økologisk Have - Selvforsyning til husbehov (DK) Jens Juul og Sølva Falgren Forlag: Koustrup og Co. (Udgivet 2011)

Bogen indeholder gode beskrivelser af anlæg af have, årets gang i haven, samt grundige beskrivelser af de fleste grøntsager opdelt efter familienavn.

Min foretrukne grundbog om dyrkning af økologiske grøntsager.

Jens og hans kone Sølva er stort set selvforsynende med grøntsager, blomster, honning og æg fra en kolonihave.

Teknikkerne er gennemprøvede, og bogen dækker blandt andet god kompostering, et detaljeret sædskifte og kort sagt alt hvad man har brug for at vide for at komme godt i gang på en overskuelig måde.

Desuden har de en Facebook-gruppe ved navn ’Slottet i Smørmosen’, der varmt kan anbefales.

Camillas Havebog (DK) Camilla Plum Forlag: Politiken (Udgivet 2009)

En velskrevet og underholdende havebog, der kommer omkring dyrkning af de fleste grøntsager, bær, krydderurter og frugter.

Desuden har bogen mange gode vinkler på havehold, og bidrager med lige dele perspektiv og konkrete vejledninger.

Den Nye Selvforsynende Have (EN) John Seymour Forlag: Gyldendal (2009) Dette er biblen inden for selvforsyning - Udover almindelig havehold, kommer bogen også omkring vinteropbevaring af grønt, ciderfremstilling, husdyrhold og meget mere.

39

LINKS / Havenyt.dk ’Den levende have på nettet’ er drevet af Landsforeningen for Praktisk Økologi. Der er masser af aktuelle artikler om praktisk, økologisk havebrug og er det glimrende online opslagsværk.

Desuden laver de et gratis ugentligt nyhedsbrev, der fortæller om aktuelle arbejdsopgaver i haven.

/ SmagPaaAarhus.dk På Smag På Aarhus’ hjemmeside kan du orientere dig om, hvordan du kommer i gang med at lave en byhave og lade dig inspirere af andre, som allerede er i gang. Der er et kort, hvor du finde andre byhaver i Aarhus, og via oversigten over byhaver og spiselige byrum kan du finde flere oplysninger og link til deres hjemmesider.

/ Mellemhaver.dk Et aarhusiansk initiativ, der handler om at dele planter, frugt og grønt og andet fra haven - fordi det er bæredygtigt, sjovt og helt enkelt. / Deljorden.dk ”Del Jorden” giver dig mulighed for at komme i kontakt med andre med hang til jord under neglene. Her kan man finde hinanden og lave aftaler om at dele jord, møg og haveglæde. / Google.com Google er din bedste ven, når det kommer til at finde specifik information om for eksempel efterafgrøder, vinterhårdførhed af rosmarin, stiklingeformering eller lignende.

40

UDGIVER: Smag på Aarhus Aarhus Kommune Maj 2016 Drejebog 2 af 10 TEKST: Rebecca Ann Kaagh Nordbo FOTOS: Rebecca Ann Kaagh Nordbo og Smag på Aarhus LAYOUT: Julia Knipschildt